Whisky&Rom Magasinet Issue No. 3

WWW.WHISKYMESSEN.DK

WHISKY& ROMWHISKY&&&ROM&ROM&WHISKY&&HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50 NR. 3 | FEBRUAR 2012 | ISSN 2244-9884

MackMyra

JaMeson/MiDleton | siDe 9 flaskerne | Japan | sea wynDe, British royal naVy roM - Den Britiske sØManDsroMJUUls VinhanDel | fary lochan | BraUnstein | whisky til pÅskefrokosten? | roM skolen | whisky skolen

BesØG hos

destilleRietBenRiaCh

Vi har besøgt Hans Henrik Hansen på Falster og set hans imponerende Glenfi ddich skatkammer

fokUs pÅ

Sveriges førende destilleri udvider deres drømme og starter med at bygge et nyt destilleri

Et destilleri bliver genfødt

syV skRidt ned i himlen

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 3

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

REDAKTIONUlrik BertelsenHenrik Berggren Olsen

TRYKScanprint

FOTOAnders SchlosserDag LennartssonCarsten Hering Nielsen

TEKSTERHanne KennethCarsten Hering NielsenDag LennartssonRikke JuhlIngvar ThomsenPeter KjærJens TholstrupPeter Kyhl OlesenHenrik OlsenUlrik Bertelsen

FIRMANBO-GruppenSjølund Gade 186093 SjølundCVR.: 25 99 58 05www.nbo.dkMobil: +45 2395 2313

WHISKY&ROM

Issue no.3Februar 2012

siDe 6-11 siDe 12-15

siDe 12

siDe 6-11 siDe 12-15

whiskyskole

syV skriDt neD i hiMlen fokUs pÅ olD MiDleton Distillerymød hans-henrik hansen fra Falster, som på godt 10 år har samlet verdens største samling af glenfi ddich fl asker

rejsebeskrivelse fra irland fortalt af Peter Kyhl olesen

inDholD16-17

18-22

24-29

30-33

34-37

42-50

52-57

60-65

72-75

76-79

Tap selv whisky hos Braunstein

Update på danske destillerier

Mackmyra

Whiskyskolen

Romskolen

BenRiach

Juuls Vinhandel

Navy Rum

Japan

Whisky eller Whiskey

OM MAGASINET

Vi har i mange år leget med ideen til dette nye Whisky & Rom magasin.Vi synes at de mange whiskyinteresserede fortjener et magasinskrevet på dansk. Et ma-gasin som også går lidt tættere på vore egne nyedanske whiskydestill-erier. Der er efterhånden også mange som inter-esserer sig for rom og de skal heller ikke snydes. Så et godt mix af disse to ædle spiritusser bliver essensen i vores magasin.

Udkommer 4 gange i 2012 og kan bestilles på www.whisky.dk

siDe 30-33

4 Whisky & Rom magasinet | issue 3

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

VELKOMMEN TIL

Kender du det, man sidder en sen aften

ved computeren og nyder en stille dram

og musikken kommer ud af højttalerne og

det hele glider bare lidt nemmere, i sær når

man har en deadline og mangler at skrive

lederen. Musikken er alsidig, og meget

af musikken minder mig om forskellige

steder, mennesker, gamle kærester,

øjeblikke. Duften af en skøn 12-årig

Pittyvaich fra Flora & Fauna breder sig

i hele mit kontor og tager mine tanker

med på langfart og jeg erindrer fl ere gode

oplevelser med whisky direkte fra fadene i

de Skotske warehouses, hvor netop denne

skønne duft også var til stede.

Vores lugtesans giver os mange minder,

ligesom musikken og i mit tilfælde også

whiskyøjeblikkene.

Kan du huske din første dram? Min var

vist Canadian Club med cola, og jeg kan

høre Duran Duran spille Wild Boys i

baggrunden og jeg erindrer min BALL

trøje som duftede af Kouros fra Yves Saint

Laurent og fl ere af pigerne duftede af Anïs

Anïs fra Cacharel.

Min første store whiskyoplevelse var Ben

Nevis 26 år gammel i fadstyrke og sikke et

festfyrværkeri af smag og dufte. Jeg synes

det er sjovt at den stadig står klokkeklar

i min erindring. En anden der måske

husker en særlig dram er den tidligere

socialdemokratiske udenrigsminister Per

Hækkerup. Historien fortæller at han i

1963, under forhandlinger med sin norske

kollega Halvard Lange, havde nydt en del

whiskysjusser og i sin brandert nærmest

forærede de olierige dele af Nordsø-soklen

væk. Dette er sandsynligvis en myte, soklen

blev fordelt efter Genève-konventionens

principper, ingen vidste i 1963 hvor olien

var, og den endelige aftale blev først indgået

i 1965, men mon ikke det har været en

hyggelig aften med god whisky.

I et hemmeligt rum på Norges National-

museum skulle den originale Johnny

Walker fl aske angiveligt stå.

Det fascinerer mig at whisky kan bygge bro,

cementere venskaber og skabe nye kontak-

ter. Det hele handler jo i bund og grund om

mennesker, ikke mindst menneskene bag

whiskyerne og deres lidenskab og passion

for at skabe nogle unikke whiskyer, så vi

kan få disse specielle øjeblikke, vi kan dele

med hinanden.

“Love makes the world go round? Whisky makes it go round twice as fast”

Citat: ComPton maCKenZie

leDer

whisky & roM MaGasinet

VELKOMMEN TIL

whisky & roM MaGasinet

Ulrik Bertelsen

HenrikBerggren Olsen

ter. Det hele handler jo i bund og grund om

mennesker, ikke mindst menneskene bag

whiskyerne og deres lidenskab og passion

“Love makes the world go round? Whisky makes it go round twice as fast”

Citat: ComPton maCKenZie

& roM MaGasinet

Rediscover...the Peated Pleasures

of Ireland

PLEASE DRINK CONNEMARA WHISKEY RESPONSIBILY

A step back into...Ireland’s rich whiskey heritageWith its smooth sweet taste and complex peat flavour, Connemara is truly unique among Irish whiskeys. Its creation

was inspired by local distillers from the wild, rugged region of Connemara on Ireland’s Atlantic coast. During the

18th and 19th century, often operating illegally, these distillers created a unique style of whiskey by drying malting

barley over peat fires giving it a distinctive smoky taste. The breathtaking region of Connemara, with its rugged

coastline, majestic mountains, pure streams and peated boglands provided the natural resources required to produce a

rich flavoursome style of whiskey that was held in the highest regard.

www.connemarawhiskey.com

DRINK CONNEMARA RESPONSIBLY

Imported by Telephone +45 4320 7300 . www.interbrandsnordic.com




Falsters hemmelige kælder:

syV skriDt neD i hiMlen

For hvert skridt du bevæger dig ned ad trappen, bliver du mere og mere indhyllet af en magisk sugende fornemmelse. Atmosfæren i lokalet bombarderer alle dine sanser, og Hans-Henrik’s sjæl

kigger frem fra hver en centimeter. 1000’vis af timer ligger her. Han har svedt. Han har tænkt. Han har lagt al sin koncentration og passion her, og det hele emmer af en stor kærlighed og sjælefred

et sidste trin er det magiske.

Her er ingen vej tilbage, du

er indfanget og eventyret

åbner sig.

Verdens største Glenfi ddich samling

ligger for dine øjne. Efterårsgyldne farver

fra gamle aftapninger spiller om kap med

nyere. Etiketter, propforseglinger og fl aske-

former konkurrerer om den bedste plads

og det bedste spot. Men her er ingen bedste

plads eller spot, for alle pladser er de bedste.

Alt er arrangeret og organiseret. Hylder er

bygget ind i væggene, hvor de skjulte spot

refl ekterer de mange varme gyldne farver

fra fl askerne. Flasker i sirlig orden og som

på mystisk vis påkalder sig beskuerens

ærefrygt. Man kan næsten fornemme den

kærlighed hvormed Hans-Henriks hænder

har anbragt hver og en på dens helt egen

specielle plads. Lokalerne emmer af magi,

som samtidig indånder og fastholder enh-

ver der træder ind.

Små hyggekroge til fordybning af både

smag, duft og beskuelse af den mangfoldige

samling. En lille fuldendt bar, hvor der er

plads til, at et par eller tre entusiastiske

samlere kan sammenligne og diskutere

fi losofi en bag en god whiskys lagring og

valg af fad. Historiske klenodier og gamle

håndskrevne sider fra Glenfi ddichs logbog

pryder den sparsomme frie vægplads. Intet

er glemt i disse lokaler, de oser af gedigen

råhygge og nostalgisk atmosfære, som

griber en i hjerteregionen og efterlader en

dyb følelse af aldrig at have oplevet noget

lignende.

Og det kan vist heller ikke lade sig gøre,

for Hans-Henrik er fadder til verdens

største Glenfi ddich samling. Med 515

forskellige whisky, må selv Glenfi ddich

kapitulere. Faktisk konsulterer de ind

imellem Hans-Henrik for at låne nogle af

klenodierne fra samlingen. Og selvfølgelig

er Hans-Henrik blevet destilleriets udsøgte

darling. Hvilken virksomhed kan være

mere stolt, når en whiskyentusiast som han

ganske af sig selv bliver til en så værdifuld

ambassadør for deres produkter.

Jo dybere du bevæger dig ind i hulen,

jo mere mærker du den sugende fornem-

melse. Hele Hans-Henriks passion nærmest

bliver transplanteret til din rygrad, og den

stille måde, han fortæller om de enkelte

fl asker på, afslører hans dybe engagement.

Hans hænder tager forsigtigt en fl aske ned

fra sin plads og holder den let fremad. Der

er kun denne ene i hele verden.

“Glenfi ddich 1955/2006, 53,5%, cask #4221,

1 bottle.”

Hans stemme røber både ydmyghed,

respekt og en stor stolthed, for denne fl aske

er noget ganske særligt, udover at der kun

fi ndes denne ene.

- Jeg har selv aftappet den og sat prop i.

Den har helt alene taget turen på

Glenfi ddich’s propforseglings bånd, og den

alene blev modtaget af Ian Millar,

Jens Tholstrup, medarbejdere og de 19

andre gæster fra rundvisningen.

Hans-Henrik lader sit blik dvæle ved

fl asken i sin hånd. Dens gyldne farve

afspejler sig i hans nordiske blå øjne, men i

hans venstre øje viser sig en form for

samhørighed med denne unikke fl aske.

I den nederste del, midt i det klare blå,

afslører der sig en gyldenbrun plet.

Nøjagtig samme farve som indholdet

på denne særlige fl aske. En tilfældighed.

Måske. Men en gribende tilfældighed.

Hvordan Hans-Henrik er kommet i

besiddelse af sådan et helt personligt klenodie

er til gengæld ikke nogen tilfældighed.

Siden Hans-Henrik startede på sin sam-

ling for godt ti år siden, har hans iver,

interesse og passion ført ham og hustruen

Lone vidt omkring. De har selvfølgelig

gentagne gange også besøgt Glenfi ddich

Destilleriet i Dufftown i Skotland, hvor

det hele startede, både for Glenfi ddich

men også for Hans-Henrik. Det var her, at

han for alvor blev grebet. Det var her, han

oplevede, at whisky ikke blot er noget, man

nyder en aftenstund. Nej, her oplevede han,

at whisky er langt mere. Det er historie, og

det er videnskab. Det er en livsstil. Det er

også vejen til mange oplevelser sammen

med andre mennesker, og det bringer dig

ud i en natur og omgivelser, man måske

aldrig ville have opsøgt, hvis ikke lige des-

tillerierne havde for vane at placere sig så

utrolig naturskønt. Og for Hans-Henrik er

den også blevet en elsket fritids-

beskæftigelse.

Alle disse ting førte ham sammen med

denne specielle enkelte aftapning.

Glenfi ddich’s ledelse og medarbejdere var

fascineret og måske også lidt beæret af

Hans-Henriks uforbeholdne interesse og

loyalitet overfor virksomhedens produkter.

Hvor fi nder man en mand, en hyggelig

Daf Hanne Kenneth



dansker, som næsten ved mere om fi rmaets

produkter og historie end virksomheden selv.

Hvor fi nder man en mand, der ligger inde

med eksemplarer af aftapninger, som fi rmaet

selv for længst er udgået fra.

Jo, Hans-Henrik imponerede konstant med

sin entusiasme, og ved en rundvisning sam-

men med 20 andre i 2006, hvor både Ian

Millar og Jens Tholstrup var guider, skete der

noget usædvanligt.

- Det var en rigtig god rundtur. Da vi kom

op i lagerhuset, nummer 8, hvor de har nogle

rigtig sjove ting liggende, lå der 15 fade på jor-

den. Det ældste var fra 1955 og det yngste fra

1964, fortæller Hans-Henrik og husker at Ian

Millar sagde, at nu synes han, de ville gi’ mig

chancen for at få en fl aske fra en af de fade.

- Jeg kunne selv bestemme, hvilket det skulle

være fra, fortæller Hans-Henrik og ser på

fl asken i sine hænder.

- Jeg kiggede jo efter 1956, mit fødselsår,

men sådan et fad var der ikke, og jeg følte, at

jeg virkelig nu havde chancen, så jeg valgte

det, der var tættest på min egen alder, 50 år,

altså fadet fra 1955. Der blev aftappet en hel

liter fra fadet.

- Der skulle jo kun 70 cl i fl asken, så der var

30 cl til at gå og smage på, fortæller Hans-

Henrik.

- De 30 cl holdt kun i ca 3 uger, for jeg skulle

jo prale lidt, siger han smilende og husker, at

han ikke selv fi k så forfærdelig meget af de

30 cl. men at det er den bedste whisky, han

nogensinde har smagt.

- Det var et rent held, at det var det fad,

jeg valgte. Det var helt helt helt fantastisk.

Senere på året aftappede de så 201 fl asker

fra det samme fad. Den var sikkert svagt

ændret i % og også en smule mere lagret,

men de blev solgt for 5000 pund pr. fl aske,

oplyser Hans-Henrik og fortæller at det

allersidste, der var tilbage i fadet, blev aftap-

pet sammen med et fad fra 1957, som blev

den nye 50-årige, hvoraf der bliver frigivet

ca. 50 fl asker om året ud af ca. 500 fl asker

i alt.

- Jo, det var et fantastisk fad, og jeg tror

da, at hvis jeg gik hen og vandt de 10 mill

i Lotto, så ville jeg helt sikkert opsøge de

201 fl asker. Så ville jeg nok bruge en million

på dem og drikke nogle af dem, Ja, hvorfor

ikke, nu man har fundet noget, der er

exceptionelt, så hvorfor ikke nyde det, siger

han drømmene.

Flaskerne kom fl yvendeHvordan bærer han sig egentlig ad, denne

stille hotelmedejer fra Falster. Hvordan i

alverden har han kunne sammensætte

verdens største samling af Glenfi ddich

Whisky på kun godt 10 år.

Flere af fl askerne i Hans-Henriks whisky-

samling er bogstaveligt kommet fl yvende.

Nogle rent fysisk i en Airbus, andre gennem

cyber-space.

Men den første var den, der krævede mest

af Hans-Henriks fysiske kondition og

styrke. Han var med Dansk Whiskyakademi

på en tur til Dufftown, i det nordlige

Skotland, hvor destilleriet Glenfi ddich har

huseret siden 1886. Efter en interessant

rundvisning, hvor Glenfi ddich’s dengang

World Brand Ambassadør, Jens Tholstrup,

var delegationens danske guide.

“Min ældste whisky, jo, det er en Glenfi ddich Rare Collection fra 1937. Der blev aftappet 61

fl asker i 2002, de tre er drukket, så der er 58 tilbage, så vidt jeg ved, men den ældste

offi cielle aftapning, jeg har, ligger fra omkring 1920‘erne. Det er en Glenfi ddich Pure malt, den med den røde top og den runde fl aske.”

“... så skulle jeg lige have en 12-års, en 15-års, en 18-års, en 21-års og en 30-års, så var samlingen skudt igang”

” Den var godt nok lidt dyr, så jeg synes godt den kunne stå lidt på hylden...”

Citat: hans-henriK

med eksemplarer af aftapninger, som fi rmaet

Flaskerne kom fl yvendeHvordan bærer han sig egentlig ad, denne

stille hotelmedejer fra Falster. Hvordan i

alverden har han kunne sammensætte

“Min ældste whisky, jo, det er en Glenfi ddich Rare Collection fra 1937. Der blev aftappet 61

fl asker i 2002, de tre er drukket, så der er 58 tilbage, så vidt jeg ved, men den ældste

offi cielle aftapning, jeg har, ligger fra omkring 1920‘erne. Det er en Glenfi ddich Pure malt, den med den røde top og den runde fl aske.”

Citat: hans-henriK



siDe 9 flasken

harley-DaViDson aftapninG til Dette Års whiskyMesse harley trÆf

BrUichlaDDich lochinDaalMasterdistiller Jim McEwan har kreeret denne whisky – med inspiration hentet fra det gamle destilleri Lochindaal som blev etableret i 1829 af Colin Campbell og desværre lukket ned efter blot 100 års eksistens i 1929. Det eneste der er tilbage af bygningerne er, de gamle Warehouses (lagerbygning) som i dag bruges til opbevaring af Bruichladdich fade.

Den holder et phenol indhold på 50 ppm+ - altså mere røget end Port Charlotte og en fantastisk alkoholprocent på 67,2%Bestil den i Onlineshoppen på whisky.dk for 599,- kr. pr. fl aske eller hent den på Whisky-messen den 14. april (Kræver entrébillet til messen).

tilBUD180,-+ GeByr

Side 9 fl askerneharley-DaViDson aftapninG til Dette Års whiskyMesse harley trÆf

BrUichlaDDich lochinDaalMasterdistiller Jim McEwan har kreeret denne whisky – med inspiration hentet fra det gamle destilleri Lochindaal som blev etableret i 1829 af Colin Campbell og desværre lukket ned af Colin Campbell og desværre lukket ned efter blot 100 års eksistens i 1929. Det eneste der er tilbage af bygningerne er, de gamle Warehouses (lagerbygning) som i dag bruges til opbevaring af Bruichladdich fade.

Side 9 fl askerne

Efter hård gennemgang af diverse smagsprøver – har vi fundet frem til denne perle fra det kendte Islay destilleri – Laphroaig. Navnet Laphroaig er gælisk og skal udtales [“La-froyg”] og det betyder “den smukke hulning ved den brede bugt”. Denne Single Islay Malt Whisky er destilleret i 2001 og aftappet ved 46% Alc. i slutningen af 2011. Det er en Limited Edition på kun 96 fl asker – og alle er håndnummererede så hver enkelt fl aske er unik.Laphroaig fremstilles af maltet byg som er blevet tørret med Islaytørv, så den karakteristiske tørve/røgsmag fremkommer. Det er dette som tilfører Laphroaig sin særlige velkendte smag. Whiskyen er lagret 10 år på et refi ll sherrybutt, der forinden er brændt på indersiden for at tilføje en anelse

sødlige toner til smagen. Filtreringen er meget nænsom, hvilket sikrer at der kun fjernes de eventuelle kulpartikler og andre urenheder der måtte være i whiskyen. Den er ikke koldfi ltreret - Ved koldfi ltrering fjernes essentielle olier fra whiskyen, og den mister vigtige smagsnuancer.Smagen er en eksplosion af tang & tjære, som giver hår på brystet. Den er behagelig fyldig, og med en lækker sherry sødme grundet lagringen på sherry fade – en ganske unik Laphroaig aftapning. Den er lidt som en Harley Davidson, rå, fyldt med muskler, har masser af stil og er helt sin egen.Bestil den i Onlineshoppen på whisky.dk for 399,- kr. pr. fl aske eller hent den på Whiskymes-sen den 14. april (Kræver entrébillet til messen).

sÅDan Bestiller DU w&r MaGasinetTegn abonnement på hele Danmarks whisky og rom magasin og få 3 numre af magasinet leveret i din postkasse.

Bestil i shoppen pÅ www.whisky.Dk

Køb flaskerne på



- Vi fi k en rigtig grundig rundvisning på

dansk, og vi fi k smagt på nogle ting, som

ellers ikke var tilgængelige for grupper på

rundvisning. Da rundvisningen var færdig,

gik vi ned i butikken. Der var jo nogle

Glenfi ddich Vintage Reserve i trækasser, ja,

de kostede 250 pund. Uh-ha, det synes jeg

var lidt dyrt, men et par af de andre købte

den. Jeg gik og trak lidt på det, vi skulle jo

være der i nogle dage, så jeg gik og overve-

jede lidt.

En halv time inden bussen forlod hotellet,

kom Hans-Henrik på andre tanker.

- Så styrtede jeg ned ad bakken, der var

en lille kilometer ned til butikken, jeg løb

og løb. Jeg skyndte mig at købe den, og løb

hele vejen tilbage op ad bakken igen....det

var fandeme hårdt!

Det var nok den dyreste løbetur, Hans-

Henrik nogensinde har løbet, for den var

nemlig starten til hele hans store samling.

Siden har Hans-Henrik taget det lidt

mere fysisk roligt. Han holder sig ajour og

opdateret gennem internettet. Her kan han

hurtigt slå til, hvis der dukker en whisky op,

som han mangler i sin samling.

- Det er fantastisk, at man kan kom-

munikere med andre samlere verden over,

og jeg har opsporet rigtig mange af mine

whisky gennem kontakterne på nettet.

- Ligesom da jeg var så heldig at få en

Glenfi ddich Private Vintage 1978. Den var

blevet aftappet fra et fad, som var blevet

solgt til en indisk rigmand i anledning af

hans to sønners bryllupper. De fl asker blev

foræret til de mest promenente

bryllupsgæster. (GFPV 1978 50.8% abv,

201 bottles in total from cask 11797 – Bot-

tled to celebrate the marriage of Smt & Sri

Sushanto Roy on Feb. 10th 2004 and Smt

& Sri Sumanto Roy on Feb. 14th 2004. In

cask on 1st May 1978, bottled May 2004.

All bottles given to guests at the wedding

or friends of the Roy’s. The Roy’s are the

family behind the Indian company Sahara

India Pariwar. This is the fi rst customer in

Asia to purchase an entire cask for bottling

in this way.)

- De har altså aldrig nogensinde været til

salg, fortæller Hans-Henrik og oplyser at en

af hans kontakter over nettet havde foto af

bundetiketten på en af fl askerne.

- Jeg havde jo ikke meget at gå efter, men

i forbindelse med et interview til et fransk

whiskymagasin, spørger journalisten, Serge

Valentin, om der var noget jeg manglede i

min samling, og det var der jo.

Serge Vallentin var medlem af en gruppe

whiskyfreaks, der kalder sig Malt Maniacs, og

i den gruppe var et indisk medlem

Krishna Nukala. Ham skrev Serge Valentin til.

- Jeg blev koblet til den mail, men jeg

hørte ikke noget i over 5 måneder. Pludselig

en dag lå der en meddelse i min mailbox.

“Nu har jeg fundet din whisky”.

Det viste sig, at vedkommendes chef havde

siddet ved siden af en forretningsmand i et

fl y fra Delhi til Portugal. De havde talt om

whisky, og chefen havde fortalt om en

medarbejder, der samlede på whisky, og at

han manglede den indiske bryllupswhisky.

“ Ha’, den har jeg da stående hjemme på

hylden”, sagde forretningsmanden. Den

havde han fået som modydelse for en

tjeneste af en indisk minister, der havde

været med til brylluppet, og han ville da

gerne bytte med noget andet. Der blev

udvekslet foto, mail og arrangeret personlig

transport.

Den eksklusive fl aske måtte nu fl ytte

9.400 kilometer mod nord, og promenerer

nu på en udsøgt plads i Hans-Henriks

hyggelige lokaler.

Også andre whisky i Hans-Henriks samling

har været højt oppe at fl yve.

- Lone og jeg har fl ere gange planlagt ferie

og rejser med et kraftigt sideblik til udbud-

det af whisky på fl yene. F.eks da vi skulle

vælge bryllupsrejse, foreslog Lone, at vi tog

til USA, for så kunne vi jo købe den whisky,

en Glenfi ddich Private Vintage fra 1978, de

havde ombord på Virgin Atlantic og som

var specielt aftappet. (GFPV 1978, bottled

exclusively for Virgin Atlantic, cask number

28136, bottled in June 2007 at 49.2%abv,

70cl, limited to 237 bottles.). Med den

fl aske i hus, fi k bryllupsrejsen tilføjet en

ekstra positiv oplevelse.

En dag i 2010 læste Hans-Henrik en 8-sid-

ers artikel om Glenfi ddich i et svensk whis-

kyblad, som beskrev en helt speciel whisky,

en Private Vintage fra 1975, kun aftappet

til fl yselskabet Cathay Pacifi c. (GFPV 1975,

bottled exclusively for Cathay Pacifi c, cask

number 20540, bottled in September 2007

at 50,7%abv, 70cl, limited to 180 bottles.)

- Selvom aftapningen var mere end tre

år gammel, havde fl yselskabet stadig nogle

GlenfiDDich Destilleriet:I sommeren 1886 besluttede grundlæggeren, William Grant sig for at opfylde en livslang ambition om at skabe den “bedste dram i dalen”.

Med hjælp fra sine syv sønner og to døtre, byggede William sit destilleri på et eneste år. Deres hårde arbejde blev belønnet juledag 1887, da den første dråbe spirit fl ød fra de små kobber pot stills. William kaldte sin

destilleri Glenfi ddich, som på gælisk står for ‘Valley of the Deer’. Over 120 år senere er Glenfi ddich en af de få single malt destillerier, som stadig er rent familieejet, og deres whisky er blevet verdens mest præmierede single malt.Glenfi ddich var det første destilleri, der i 1963 besluttede sig for at promovere sin whisky som single malt på det internationale marked. Og mærket har virket som en frontløber for

mange af de mere avancerede single malts. Destilleriet Glenfi ddich ligger i Dufftown og alt fra maltning til aftapning foregår på destilleriet. Men destilleriet har bestemt også størrelsen til at have alle faciliteter. Der bliver solgt 800.000 kasser årligt af verdens mest populære single malt. Det svarer til, at hver tredje single malt, der sælges i verden, er en Glenfi ddich!

Internettet er et fantastisk

værktøj, når man er samler -

jeg har fundet frem til mange

af mine fl asker på denne

måde og jeg har konstant

søgemaskiner igang efter nye

fund

Citat: hans-henriK



fl asker, så der var ligesom ingen anden udvej, fortæller

Hans-Henrik og smiler en smule skævt. Han tjekkede afgange

og udvalgte Cathay Pacifi c’s rute til Hong Kong.

“Lone, vil du med en tur til Hong Kong” var det første

spørgsmål Hans-Henrik stillede sin hustru, da hun kom hjem

fra arbejdet på sygehuset. Lone er beslutningernes pige, og

efterhånden lige så fanget af whisky-ånden som sin mand, så

der skulle ikke meget overtalelse til. Der blev arrangeret ferie-

dage, kufferterne blev pakket, både dem med tøj og dem uden,

en tom kuffert var jo påkrævet, for at kunne sende fl askerne

hjem via bageindleveringen. Den går jo ikke med fl asker i

håndbagagen.

- Nu da vi var i Hong Kong, blev vi inviteret til et besøg på

Glenfi ddich’s kontor og en god middag i en af østens mest

pulserende storbyer. De ansatte på Glenfi ddich havde da også

været forudseende og arrangeret møder med to magasiner, hvor

Hans-Henrik måtte fortælle indgående om sin unikke samling.

Godt hjemme igen blev guldklumperne taget i nøje åsyn, og

der blev udvalgt den helt perfekte plads til dem i samlingen, og

endnu en stor oplevelse føjet til minderne.

Glenfi ddich’s eneste private “Brander”Hans-Henrik er aktiv på nettet. Han deltager i auktioner på

e-bay, han er i diskussionerne omkring whisky, og hans

holdninger og meninger bliver debatteret mellem alverdens

whiskyentusiaster på nettet. Så det er ikke uden overraskelse, at

han i 2010 blev opfordret til at udvælge en Vintage.

- Primært er de udvalgte mennesker bloggere,

men fordi jeg var nævnt så meget på Glenfi d-

dich bloggen, blev jeg opfordret til at være med

til at vælge den Vintage, fortæller Hans-Henrik

ikke uden en vis stolthed i stemmen.

- Jeg fi k så tilsendt fi re forskellige prøver fra

de fi re fade, der var kandidater.

Via Twitter kunne deltagerne så fravælge. Den

ene efter den anden blev frasorteret, for til sidst

at stå med det fad, der skulle aftappes. Og her

føler jeg mig igen både lidt heldig. men samti-

dig også lidt uheldig. Heldig, fordi det fad der

blev valgt, netop var det fad, jeg havde stemt

på. Uheldigt, for fadet rummede de færreste

fl asker, kun 186 stykker.

- Jeg troede, at den oplevelse var “once in

a lifetime,” men pludselig blev jeg inviteret

til et brand-ambassadør seminar i juni 2011.

De øvrige deltagere var 14 af Glenfi ddich’s

brandambassadører fra hele verden. Jeg var

heldig og kom på hold med nogle af de meget erfarne, og vi

skulle vælge de fade, der skulle aftappes. Vi kunne vælge mel-

lem seks forskellige fade og årgangene var 1974 - 1975 - 1976 .

Vi blev enige om det fad fra 1974. Det var en utrolig spændende

opgave, og jeg følte mig meget priviligeret, fordi de havde taget

mig med som den eneste “private brander”. Den tillid varmer,

og jeg kan ikke nægte, at jeg er en smule stolt.

hans-henrik hansenAlder: 55 årUddannelse: Kok Gift med: Lone Kjellerup Boldsen HansenBeskæftigelse: Medindehaver af Hotel Falster

Antal fl asker i samling total incl dubletter: ca.900

Samlet whisky siden år 1990Samlet Glenfi ddich siden 2000.

BlÅ BoG



Af Peter Kyhl Olesen, Foto: Anders Schlosser.

W



Af Peter Kyhl Olesen, Foto: Anders Schlosser.

WW

DestillerifokUs: olD MiDleton Distillery

Rejseartikel fraRejseartikel fra

hiskey er god mod

slangebid, derfor bør

den aldrig savnes i et

soveværelse”. Sådan

lød det fra den nu

afdøde irske forfatter,

passionerede whiskeydrikker og kroniske

drukmås Brendan Behan (1923-1964).

Whiskey har siden tidernes morgen været

en integreret del af Irland i myter, sagn og

irernes hverdag. Og er det fortsat. Således

har U2 sangeren Bono beskrevet, hvordan

han sammen med sin far ofte tilbragte

søndagen på den lokale pub, hvor tiden

blev fordrevet med at diskutere og drikke

whiskey – ”Irish of course”, som han

understreger med den største selvfølge-

lighed. Og apropos om at drikke whiskey på

dagen, hvor man i Irland traditionelt burde

gå i kirke for at få tilgivelse for sine synder,

fi ndes der sangen ”Whiskey On A Sunday”.

Selvom sangen oprindeligt stammer fra Liv-

erpool, har irerne med deres hang til drikke-

viser ændret lidt, så der i starten af den irske

version af sangen fi ndes en reference til en

specifi k lokalitet i Dublin i stedet. Så er der

selvfølgelig ”Whiskey In The Jar”, som mangt

og meget er blevet spillet i irske pubber, også

her i Danmark. I sangen som handler om en

gut, der bliver forrådt af sin kæreste, er der

referencer til det sydlige Irland, bl.a. Cork.

” You really have to go to the Old

Midleton Distillery, when you are visiting

the south of Ireland”, kom det prompte

fra Sean, den irske bartender, da jeg

hjemme i København - over en Jame-

son – fortalte ham om mine forestående

rejseplaner. ”There is much more to Irish

Whiskey than just Jameson”, kom det med

et smil, mens han remsede ’Paddys,

Midleton and Powers’ op. ”They are

produced in Midleton”.

To uger efter havde min kammerat Anders

og jeg taget Sean på ordet og sad nu efter

en særdeles våd nat i Cork i bussen på en

tyve kilometers færd mod Midleton en

søndag formiddag. Da vi nærmede os

indgangen til ”The Jameson Experience”

THE JAMESON EXPERIENCE

the olD MiDleton Distillery, irlanD



I tidernes morgen benyttede de irske

destillerier sig også af stavemåden

’whisky’, men de fi re store distillerier

i det nittende århundredes Dublin,

heriblandt John Jameson & Sons

og John Power & Son, besluttede

at bruge ’e’ i deres stavemåde for at

vise at der var en forskel på dem,

og de andre irske distillerier. Denne

stavemåde blev senere synonymt

med Irsk Whiskey.

Kilde: “1000 years of irish whiskey” af malachy magee.

whiskey/whisky

fakta:



eller ”The Old Midleton Distillery”, som

det også kaldes, mærkede vi hurtigt den

lifl ige duft af brændt byg, og kunne kigge

over imod The New Midleton Distillery

fra 1975, der ligger ved siden af, og hvor

der dagligt produceres irsk whiskey til

den Grønne Ø og hele verden. Selvom der

ikke er mulighed for at få en rundvisning

og dermed se en moderne irsk whiskey

produktion, gjorde det os alligevel endnu

mere interesserede i at se, hvordan irsk

whiskey er blevet produceret igennem

århundreder.

”Det virker sgu som om, de gerne vil have

os turister til at hjælpe med til at dække det

irske økonomiske underskud”, lød det mere

end almindeligt muggent fra en amerikansk

besøgende til sin følgesvend med henvisn-

ing til entréprisen på 13 Euro.

Rundvisningen tager omkring 50 minut-

ter og med, at der bliver vist et ti minut-

ters videoprogram, hvor hele historien

bag Jameson bliver gennemgået, som den

bedste amerikanske soap-opera ikke kunne

have gjort det bedre; Igennem de ti minut-

ter oplever vi John Jamesons store sejre og

nederlag i sin kamp for dels at producere

og dels fastholde sin whiskeys position

på hjemme –og verdensmarkedet fortalt

til tonerne af høj – nærmest marchagtigt

musik og en utrolig medlevende fortæller,

der mestrer at formidle i dur og mol.

Historien om Jameson ender selvfølgelig

godt, hvis nogle skulle være i tvivl...

Rundvisningen slutter med den sædvanlige:

Nu –skal –vi –smage -på – de – her- for-

skellige- Whiskeys (en skotsk, amerikansk

og en Jameson), – og – der er ikke nogen, -

der – er - i – tvivl –om, - hvilken –whiskey

– der –smager –bedst konkurrence. Rent

uundgåeligt PR plattenslageri.

MEN – og nu kommer vi til det, der gør

et besøg i The Old Midleton Distillery til

en langt større oplevelse end et besøg hos

Jameson i Bow Street i Dublin, til trods for

at reklamesignaturen er den samme, og at

de begge er enorme turistattraktioner.

Det, at der der som nævnt stadigt pro-

duceres whiskey på grunden ved siden af,

modsat Jameson i Dublin hvor der ikke

fi ndes nogen produktion, samt synligh-

eden af bygmarkerne rundt omkring der

bruges til fremstillingen, gør et besøg i

Midleton meget mere autentisk. I lige

så høj grad gælder det, at bygningerne,

maskinerne, udstyret og interiøret, som

for størstedelens vedkommende er bevaret

intakte, bl.a. vandmøllen og den største

kedel i verden. Det er meget atmosfære-

fyldt at vandre rundt mellem de gamle

bygninger, nogle af dem stammer helt fra

1795. Ved siden af selve gennemgangen af



eller ”The Old Midleton Distillery”, som

det også kaldes, mærkede vi hurtigt den

lifl ige duft af brændt byg, og kunne kigge

over imod The New Midleton Distillery

fra 1975, der ligger ved siden af, og hvor

der dagligt produceres irsk whiskey til

den Grønne Ø og hele verden. Selvom der

ikke er mulighed for at få en rundvisning

og dermed se en moderne irsk whiskey

produktion, gjorde det os alligevel endnu

mere interesserede i at se, hvordan irsk

whiskey er blevet produceret igennem

århundreder.

”Det virker sgu som om, de gerne vil have

os turister til at hjælpe med til at dække det

irske økonomiske underskud”, lød det mere

end almindeligt muggent fra en amerikansk

besøgende til sin følgesvend med henvisn-

ing til entréprisen på 13 Euro.

Rundvisningen tager omkring 50 minut-

ter og med, at der bliver vist et ti minut-

ters videoprogram, hvor hele historien

bag Jameson bliver gennemgået, som den

bedste amerikanske soap-opera ikke kunne

have gjort det bedre; Igennem de ti minut-

ter oplever vi John Jamesons store sejre og

nederlag i sin kamp for dels at producere

og dels fastholde sin whiskeys position

på hjemme –og verdensmarkedet fortalt

til tonerne af høj – nærmest marchagtigt

musik og en utrolig medlevende fortæller,

der mestrer at formidle i dur og mol.

Historien om Jameson ender selvfølgelig

godt, hvis nogle skulle være i tvivl...

Rundvisningen slutter med den sædvanlige:

Nu –skal –vi –smage -på – de – her- for-

skellige- Whiskeys (en skotsk, amerikansk

og en Jameson), – og – der er ikke nogen, -

der – er - i – tvivl –om, - hvilken –whiskey

– der –smager –bedst konkurrence. Rent

uundgåeligt PR plattenslageri.

MEN – og nu kommer vi til det, der gør

et besøg i The Old Midleton Distillery til

en langt større oplevelse end et besøg hos

Jameson i Bow Street i Dublin, til trods for

at reklamesignaturen er den samme, og at

de begge er enorme turistattraktioner.

Det, at der der som nævnt stadigt pro-

duceres whiskey på grunden ved siden af,

modsat Jameson i Dublin hvor der ikke

fi ndes nogen produktion, samt synligh-

eden af bygmarkerne rundt omkring der

bruges til fremstillingen, gør et besøg i

Midleton meget mere autentisk. I lige

så høj grad gælder det, at bygningerne,

maskinerne, udstyret og interiøret, som

for størstedelens vedkommende er bevaret

intakte, bl.a. vandmøllen og den største

kedel i verden. Det er meget atmosfære-

fyldt at vandre rundt mellem de gamle

bygninger, nogle af dem stammer helt fra

1795. Ved siden af selve gennemgangen af

Jameson Whiskey er lagret et sted mellem 3 og 7 år. distilleret 3 gange og med vand fra fl oden “dungourney river”

DestillerifokUs: olD MiDleton Distillery



WWW.ToUrs.JAmesonWHIskeY.Com

WWW.JAmesonWHIskY.Com


WWW.ToUrs.JAmesonWHIskeY.Com

WWW.JAmesonWHIskY.Com

processerne af whiskey fremstillingen, der i

sig selv er interessant, er der en charme over

at bevæge sig rundt her, som ganske enkelt

er værd at tage hele turen til Midleton for at

opleve. Her får du virkeligt fornemmelsen

af den historiske del af den irske whiskey

fremstilling igennem 150 år (fra 1825-1975,

Red.) og med alle de indtryk , som egenligt

er svært at forklare, men skal opleves.

Kan det ikke undre, at Old Midleton

Distilleriet bliver betegnet som en af de

mest storslåede og interessante

turistattraktioner i Irland.

Mere end bare Jameson!?En ting der dog trækker ned i det ellers

positive indtryk efter besøget i The Old

Midleton Distillery er, at rundvisningens

fokus kun ligger på fremstillingen af

Jameson. Dette sker til trods for, at der som

tidligere nævnt også destilleres ’Midleton’,

’Paddys’ og ’Powers’ på The New Midleton

Distillery. Det er whiskey mærker, som er

meget kendte både i og udenfor Irland, og

som hver især derfor har sat deres præg

på den irske whiskey produktions historie.

Så for en Whiskey Connoisseur - der er

vant til at sætte sig ind i det besøgte lands

samlede whiskey produktion, kan det der-

for godt virke lidt skuffende, at der satses

så egenhændigt på at promovere den mest

solgte – og kendte irske whiskey i stedet for

at gøre en større indsats for at informere

og dermed øge interessen på de andre

whiskey-brands. Det vil ellers ligge lige for.

Nuvel, der er også mulighed for at købe

de nævnte mærker i den meget Jameson

dekorerede souvenir – shop, og under

rundvisningen ses også et par whiskey-

tønder, hvor der ikke står Jameson, men det

er også det. Ignacio Perigrina der er generel

manager på stedet forklarer prioriteringen

med, at ” vi har ikke nok tid til at fortælle

om alle vores brands under turen; derfor

har vi valgt at koncentrere os om vores

hoved- brand, som er Jameson”. Perigrina

understreger dog, ’at vores medarbejdere

gerne vil bruge noget ekstra tid på at

fortælle om de andre brands, hvis der skulle

være interesse for det”.

> 1796: Oprindeligt bygget som bomulds-mølle

> 1825: Ombygget til Whiskey distilleri, hvor verdens

største Whiskey kedel blev installeret med en kapacitet på

31.648 gallon. Den blev brugt indtil 1975.

> Efter den irske uafhængighedskrig i 1922 indførte

englænderne toldbarrierer på irsk whiskey og salget blev

derfor drastisk reduceret. Det bevirkede, at omkring 4000

irske Whiskey brands forsvandt.

> I 1966 var der kun tre distillerier tilbage i den irske

republik, Jameson, Powers og Cork Distillery Company.

De dannede til sammen Irish Distillers Group.

> I 1975 besluttedes det på grund af mangel på

produktionsplads at bygge et nyt distilleri,

’The New Midleton’ på grunden ved siden af

The Old Midleton Distillery. Det var samtidig første gang,

at Jameson blev produceret uden for Dublin.

ViGtiGe Årstal i MiDleton Distilleriernes historie.



”Tap-selv-whisky” bliver for eftertiden en måde at

hente sin danske whisky på, hvis man bestiller tid

hos Braunstein på Køge Havn. Men på Braunsteins

fødselsdag 3. december er det ikke nødvendigt med

tidsbestilling. Man gør dog klogt i at væbne sig

med lidt tålmodighed og måske prøve en juleøl fra

mikrobryggeriet Braunstein.

“Vi introducerer ”tap-selv-whisky”, fordi mange af

vores faste kunder og whisky-ambassadører gerne

vil helt tæt på deres whisky, og fordi vi gerne vil

takke for deres opbakning. Vi har rundet 4000

støtter på facebook for vores whisky. Det er vi

meget taknemmelige for”, siger Michael Braunstein.

Han fortæller, at mange whisky-ambassadører

går op i whiskyen med stor iver og entusiasme, og

denne skare af whisky-kendere vil mikrodestilleriet

gøre noget særligt for. Mange er allerede booket til

en ”tap-selv”, og hver opfyldning tager mindst fem

minutter. Flasken købes på stedet.

Ny whiskyPå fødselsdagen sender Braunstein en ny whisky på

markedet. Inden da ligger de gyldne dråber i et fad

af ung fransk eg, og whiskyen får fadets alkohol-

styrke. Fadet rækker til ca 350 eksklusive fl asker,

og whiskyen hedder Edition 3, fordi den er tredje

whisky i Braunsteins Edition-serie. Den første

fl aske i serien er et samleobjekt, som handles til

omtrent 15.000 kr. Den nye whisky fra Braunstein

koster 1.850 kr, og en tredjedel af fl askerne er aller-

ede bestilt på forhånd af de whisky-ambassadører,

som bakker op om den dansk mikro-whisky.

“Braunstein Edition No. 3 er en single malt

whisky. Fadet bidrager til en spændende

smagsoplevelse. Whiskyens aroma af

chokolade og tørret frugt kan man tilskrive

fadet. Vi lægger desuden vægt på, at

Edition no 3 får nogle klare smagstoner af

ristet malt”, siger Claus Braunstein, der har

ansvaret for produktionen på mikrodes-

tilleriet. “Alder er ikke altid en fordel

for en whisky, og det er vigtigt,

at den ikke ligger for længe på

dette unge fad, for det bliver

den ikke bedre af”, forklarer

han om Braunstein Edition

No. 3. Den nye whisky bliver

fl asket direkte fra fadet med

fuld smagstyrke og med fuld

alkoholstyrke på ca. 62,3 pct.

“Braunstein Edition No. 3 er en single malt

whisky. Fadet bidrager til en spændende

smagsoplevelse. Whiskyens aroma af

chokolade og tørret frugt kan man tilskrive

fadet. Vi lægger desuden vægt på, at

Edition no 3 får nogle klare smagstoner af

ristet malt”, siger Claus Braunstein, der har

ansvaret for produktionen på mikrodes-

tilleriet. “Alder er ikke altid en fordel

TAP-SELVWHISKY


”Tap-selv-whisky” bliver for eftertiden en måde at

hente sin danske whisky på, hvis man bestiller tid

hos Braunstein på Køge Havn. Men på Braunsteins

fødselsdag 3. december er det ikke nødvendigt med

fl aske i serien er et samleobjekt, som handles til

omtrent 15.000 kr. Den nye whisky fra Braunstein

koster 1.850 kr, og en tredjedel af fl askerne er aller-

ede bestilt på forhånd af de whisky-ambassadører,

TAP-SELVWHISKY

Fra BraUnstein

UpDate pÅ Danske Destillerier





Det første råsprit fra Braunstein blev lagt til lagring i 2007 på et Oloroso Sherry fad og aftappet ved fadstyrken 62,1% den 22. marts 2010.




e 35 m2 + kælder, som Jens-

Erik Jørgensen opførte for

et par år siden i landsbyen

Farre ved Give, viste sig

hurtigt at være alt alt for

småt. Bygningen skulle rumme en drøm.

Men da drømmen gik i opfyldelse, voksede

den omgående ud af drømmeverdenen og

blev til skinbarlig virkelighed. Det lille whisky

destilleri, som Jens-Erik døbte Fary Lochan,

ville langt mere end at være en drøm, der gik i

opfyldelse.

Fary Lochan voksede sig lynhurtigt til at blive

en vaskeægte lille virksomhed. En virksom-

hed med regler, bestyrelse, direktør, en me-

darbejder og en stak aktier. En virksomhed,

som blev lokalsamfundets egen lille perle og

en seværdighed, som hurtigt blev profi leret.

Et sted man gerne vil se med egne øjne.

- Jeg opdagede hurtigt, at vi havde alt for

lidt plads. Ikke alene til produktionen, men

også til at imødekomme den stigende efter-

spørgsel om besøg og informationer, fortæller

Jens-Erik Jørgensen.

Derfor var der ingen vej udenom.

Udvidelsen pressede på med syvtommer

skruer. Jens-Erik og hustruen tog derfor på

et rekognoscerings togt til Skotland. Her

fi k de vished og ideer til hvordan indret-

ningen til et showroom skulle være, for at

imødese de fl est mulige anvendelser. De

fi k tips, vejledninger og fi k lov at snuse til

skotternes århundreders opnåede viden

indenfor den optimale whiskyproduk-

tion. Og det er netop lige hvad Jens-Eriks

mål er. At producere den bedste danske

whisky overhovedet. En whisky der bliver

vanskelig at skelne fra den bedste skotske.

Et mål der ligger år ud i fremtiden, men

absolut ifølge Jens-Erik ikke er uopnåeligt.

Og når han har lagt sig noget på sinde, den

stædige jyde, så bliver det garanteret også til

virkelighed. Så fundamentet blev lagt, ikke

alene til den nye bygning, men også til at nå

målet. Alt er planlagt, og selv om ingen kan

se ud i fremtiden, så kan man, hvis man

er Jens-Erik, prøve at forberede sig så godt

som muligt.

Der blev regnet, kalkuleret og vurderet.

Både livremmen, selerne og sikkerheds-

brillerne blev taget i brug, og resultatet blev

et klart grønt lys. GO for it!

enDnU BeDre Dansk whisky fra fary lochan

6000 fl asker i sikker havnUdvidelsen betyder ikke fl ere producerede

fl asker fra Fary Lochan pr. år. Nej, den

betyder, at der nu er mulighed for at lagre

det producerede. Lagre det i den tid, der

nu engang skal til, for at kunne nå den

optimale kvalitet. At have plads til at

kunne kæle for produktet. Fary Lochan’s to

vaskeægte skotske kobberstils fra Forsyths

har en kapacitet på 6000 fl asker om året.

Ud af de 6000 pr. år, vil Fary Lochan frigive

ca. 700 fl asker i hver af fi re udgivelser med

9 måneders mellemrum, begyndende i

efteråret 2013. Det giver et overskud på

5000 fl asker pr år til langtidslagring. Men

intet forlader tønderne hos Fary Lochan

til en på forhånd fastsat dato. Det forlader

fadet, når det er klar til det, om det så skal

vare måneder ekstra. Her står Jens-Eriks

fødder fasttømret dybt i cementen. Det er

også en af grundene til, at han selv har den

største aktiepost i virksomheden.

- Vi kan ikke blive presset af andre inter-

esser til at skulle gå på kompromis med

kvaliteten mod at tilgodese økonomien.

Den konstruktion giver ro omkring

produktionen.

Hvor kommer pengene fra Ud over at Fary Lochan tegner sig for 230

aktionærer med 1,5 mio. kroner i ryggen, så

er der også en smule indtægter på produktion

af new spirit. Fary Lochan har nemlig fra op-

starten i december 2009 været lidt på forkant

med økonomien, idet der blev produceret

500 fl asker indeholdende new spirit med en

træstav tilsat. Den første new-spirit produk-

tions fl asker var tilsat en stav af amerikansk

eg, den næste en stav af dansk eg og nu til

foråret vil det blive en med fransk eg.

- Der er kun de 500 fl asker af hver udgave,

og de to første udgivelser blev solgt ret

hurtigt, så jeg er fortrøstningsfuld, siger

Jens-Erik, som dog alligevel bliver sat i en

lidt underlig situation, for hvis de 500 fl asker

med den franske egestav bliver udsolgt i

løbet af efteråret, så har han intet at sælge, fra

december 2012 til efteråret 2013. Samtidig

regner han ikke med at hans første rigtige

whisky-produktion er helt klar til den tid,

selvom den rent teknisk ville kunne frigives til

nytåret 2013.

Men Jens-Erik har en anden niche, som

næsten faldt som en appelsin ned i turbanen

på Fary Lochan. Snaps.

- Det var sådan set bare for at prøve,

om jeg kunne lave en ordentlig snaps, at

jeg kastede mig ud i et lille eksperiment,

af Hanne Kenneth

D


enDnU BeDre Dansk whisky fra fary lochan

6000 fl asker i sikker havnUdvidelsen betyder ikke fl ere producerede

fl asker fra Fary Lochan pr. år. Nej, den

betyder, at der nu er mulighed for at lagre

det producerede. Lagre det i den tid, der

nu engang skal til, for at kunne nå den

optimale kvalitet. At have plads til at

kunne kæle for produktet. Fary Lochan’s to

vaskeægte skotske kobberstils fra Forsyths

har en kapacitet på 6000 fl asker om året.

Ud af de 6000 pr. år, vil Fary Lochan frigive

ca. 700 fl asker i hver af fi re udgivelser med

9 måneders mellemrum, begyndende i

efteråret 2013. Det giver et overskud på

5000 fl asker pr år til langtidslagring. Men

intet forlader tønderne hos Fary Lochan

til en på forhånd fastsat dato. Det forlader

fadet, når det er klar til det, om det så skal

vare måneder ekstra. Her står Jens-Eriks

fødder fasttømret dybt i cementen. Det er

også en af grundene til, at han selv har den

største aktiepost i virksomheden.

- Vi kan ikke blive presset af andre inter-

esser til at skulle gå på kompromis med

kvaliteten mod at tilgodese økonomien.

Den konstruktion giver ro omkring

produktionen.

Hvor kommer pengene fra Ud over at Fary Lochan tegner sig for 230


Danmarks mindste destilleri udvider til tredobbelt størrelse. Fary Lochan bider sig fast i målet om at producere det bedste af det bedste, og endnu et stykke af vejen er banet med fl ere m2 og endnu mere viden




“Jeg har den holdning at min

whisky skal forblive ren, sådan

at forstå, at jeg ikke tilsætter

nogen fremmedlegemer. f.eks

karamel”

Citat: Jens-eriK JØrgensen

Jens - Erik Jørgensen på hjemmebane i destilleriet

Jens - Erik Jørgensen på hjemmebane i destillerietMed det nye byggeri er der blevet plads til 50 siddende gæster i showroomet.

fortæller Jens-Erik, men understreger, at det

er whiskyproduktionen han brænder for.

- Snapsen er blot en biproduktion og skal

også forblive som sådan. Det er whiskyen,

det drejer sig om, og det er den jeg vil

koncentrere mig om. Hvis jeg markedsfører

alle tre dele, så mister vi fokus og folk kan

blive i tvivl om hvad det egentlig er Fary

Lochan vil. Så whiskyen er i centrum, og der

forbliver den.

Men snapsen blev da afprøvet, og en gros-

sist smagte den ved en tilfældig lejlighed

og blev så begejstret, at han straks afgav en

ordre.

- Det vil sige, at jeg i 2012 kan afsætte en

hel del snaps, som så vil bidrage til driften

af whiskyproduktionen.

Dansk etik - Det er fantastisk at være med i opstarten

blandt danske whiskyproducenter, og jo

fl ere der melder sig under fanerne, jo bedre

og sjovere bliver det, mener Jens-Erik, især

fordi det giver en masse nye muligheder for

at profi lere dansk whisky.

- Når vi er mange, kan vi lave interna-

tionale whiskysmagninger med awards og

kåringer. Det pirrer til både kvaliteten og

konkurrencen og vil sætte en hel del respekt

omkring dansk whisky.

Alligevel mener Jens-Erik Jørgensen at det

haster med at få nogle fælles retningslinjer

for dansk whiskyproduktion.

- Skotterne har helt fastlagte regler og

retningslinjer for det at producere whisky.

Det giver respekt og højner omdømmet af

produkterne. Man regner jo skotsk whisky

for noget af verdens bedste. Det kunne vi

godt tage med i vore tanker herhjemme, nu

hvor vi er i vor vorden rent whiskyproduk-

tions mæssigt.

- Jeg mener ikke at det holder vand på sigt

at sælge 3 år gammelt whisky til en pris der

langt overstiger en 25 år gammel skotsk,

siger han for at nævne et eksempel, og

mener at ved den fremgangsmåde skyder vi

os selv i foden.

- Vi skulle nødig der ud hvor folk får en

fordom om at dansk whisky er overbetalt i

forhold til smag og kvalitet. Fordomme er

næsten umulige at afl ive, når først de bider

sig fast.


hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

2011 EN KÆMPE SUCCES FOR

staUninGSelvom Stauning Dansk Whisky knap er tør bag ørerne, har

de allerede formået at sætte et grundigt aftryk i whiskyfolkets bevidsthed. De blander sig med

lokalbefolkningen, med butikkerne, med restauranterne og whiskyeksperterne. I Stauning forstår man at

“brande” sit produkt

Det, der startede som et hob-

byprojekt, har nu udviklet

sig til “fast arbejde”, og en

reel produktion styres med

fast hånd og gammeldags

håndværk. Stauning Dansk Whisky har

forankret sig i den jyske muld, og har ikke i

sinde at slippe den igen. Og det er der hel-

ler ingen grund til. Tværtimod.

- Hele projektet med at lave et dansk

whiskydestilleri, har indtil nu været en

fantastisk positiv oplevelse. Det bliver

selvfølgelig kun bedre af, at vi, ud over

vores egen bedømmelse, udelukkende har

fået positive tilbagemeldinger på den høje

kvalitet vi laver, fortæller Lasse Vesterby,

som er en af de 9 stiftere af Stauning Dansk

Whisky tilbage i 2005.

Og det er ikke det rene blær, som Lasse

Vesterby kommer med, nej, der ligger skam

dokumentation bag.

Verdensnavnene blåstempler Stauning

Det er ikke nogen hemmelighed at whisky-

guruen Jim Murray har et godt øje til det

vestjyske destilleri. Allerede tilbage i 2006

sagde guruen god for Staunings første new

spirit. Nu, 6 år senere, er Staunings Rye -

First Impression havnet i selve Jim Murray’s

Whisky Bible 2012.

- Det var helt surrealistisk, for ikke alene

er vor First Impression med i biblen, den

blev også bedømt til 88 ud af 100 mulige

point, fortæller Lasse Vesterby, som

selvfølgelig er pave stolt over den bedøm-

melse.

Mellem 85-89,5 point betyder faktisk efter

Jim Murrays bedømmelse, at vort produkt

ligger under betegnelsen: “Very good to

excellent whiskies defi nitely worth buying”,

og det på trods af, at det endnu ikke kan

kaldes whisky.

Men eventyret er ikke slut endnu, for

selvom det at blive nævnt i selveste

“whisky-bibelen” er store sager, så hører et

vaskeægte dansk skulderklap bestemt til

højdepunktet i 2011, især fordi skulderk-

lappet kom fra verdens bedste restaurant.

- Jamen, det er jo næsten helt uvirkeligt.

NOMA, verdens bedste restaurant vil have

vor Rye og tilbyde deres forventningsfulde

gæster. Tænk engang, det er lykkes os at

lave så godt et produkt.

Også oversøiske øjne har kastet blikket

langt over Atlanten til den lille vestjyske by

Stauning. Presidenten for American

Distilling Institute, ADI, Bill Owens, lagde

vejen forbi Stauning i sommeren 2011.

Han var meget nysgerrig for at se hvordan

sådanne danske jyder satte tingene i

perspektiv.

- Jeg må indrømme, at han blev

imponeret, siger Lasse Vesterby lidt ydmygt,

for det ligger jo ikke lige til en vestjyde at

prale.

Men ikke desto mindre var Bill Owens

så overrasket over de gode resultater og

fremgangsmåden, som han oplevede hos

Stauning, at han vil tage udgangspunkt i

deres setup mht. maltning i en bog, han er

ved at skrive.

- Det er da fantastisk, at Bill Owens, som

af Hanne Kenneth



- Vi elsker at få besøg og fortælle om vort

projekt og om dansk whisky lavet helt fra

bunden, så vi har besluttet at holde åbent

hver mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 10 til

rundvisning. Derudover kan folk blot ringe

eller skrive, hvis de vil bestille en rundvis-

ning på et andet tidspunkt.

Stauning Dansk Whisky ser fremad - Al den medvind og succes med vore

produkter giver selvfølgelig mod på at ville

mere. Men vi har endnu ikke lagt os fast på

en endelig beslutning om, hvornår vi vil øge

produktionen, oplyser Lasse Vesterby. Men

de 9 stiftere har selvfølgelig overvejet de

forskellige muligheders fordele og ulemper.

- Med et eksklusivt produkt som vores, vil

der altid være en forholdsvis dyr produk-

tion. Derfor vil der selvfølgelig også være

en gevinst ved at øge produktionen, da

udgiften til produktionen pr. liter vil falde.

Vi vil dog aldrig lave ændringer, der går på

kompromis med kvaliteten, slutter Lasse

Vesterby og understreger at Stauning

Whisky aldrig vil få præg af industri over

sig. Det vil altid være et håndværk. Staun-

ing Whisky er og vil altid være håndlavet

whisky.

jo selv kommer fra Rye Whiskyens hjem-

land, mener at amerikanske destillerier kan

lære noget af os, på trods af vor meget korte

historie, siger Lasse Vesterby.

Nye ideer på åbent lagerDe 9 fl ittige stiftere, hvoraf de 8 stadig har

ansættelse i andre erhverv, hviler ikke på de

gode tilkendegivelser og succesrige produk-

ter. Der er masser af hårdt arbejde forude,

og ideerne står i kø på idélageret.

Stauning Whisky er så småt ved at fi nde vej

til butikkerne rundt om i landet.

- Det er en ret opløftende oplevelse at

komme forbi en vin- og spiritusforretning

og se sit eget produkt stå i vinduet, fortæller

Lasse Vesterby og fortsætter glad:

- Endnu bedre er det, når de så fortæller,

at de har udsolgt og gerne vil bestille fl ere

fl asker. Det er et område, som vi i 2012

kommer til at bruge en hel del tid på, for

vi vil gerne ud i rigtig mange butikker over

hele landet. Vi vil besøge dem og invitere

dem til at opleve destilleriet, så de med

egne øjne kan se, hvordan de fl asker, de

sælger, bliver til.

Ejerne af Stauning Dansk Whisky har igen-

nem længere tid leget med tanken om at dele

deres oplevelser med private interesserede.

Lidt i stil med det svenske Mackmyra, hvor

private kan købe et lille fad og selv be-

stemme, hvornår de vil have det tappet.

- På den måde får folk selv indfl ydelse på

det endelige produkt, og vi kommer meget

tættere på vore kunder og slutbrugerne.

Vi regner med at anvende 30 liters fade, og

vi skulle gerne være klar med den del af

eventyret her i løbet af foråret. Der vil være

mulighed for at vælge både Traditionel, Peat-

ed og Rye, så ingen bliver forbigået, oplyser

Lasse Vesterby.

Men selve Stauning er bestemt også

kommet på verdenskortet i 2011. Turister,

gæster i lokalmiljøet og virksomheder har

opdaget den helt specielle attraktion på den

gamle landbrugsejendom.

- Vi slog dørene op på vid gab for første

gang i påsken sidste år. Gæster og turister

der befandt sig i området kunne blot kigge

ind uden forudgående aftale, fortæller Lasse

Vesterby. Det viste sig at være en rigtig

god ide, for Mogens Vesterby, der til daglig

befi nder sig på destilleriet fi k rigtig meget

selskab og har efterhånden udviklet sig til en

rutineret guide.

ing Whisky er og vil altid være håndlavet

faktaJuni 2012 bliver skelsættende for

Stauning Whisky. De første fade

fylder nemlig 3 år og dermed

skifter navn til WHISKY. Det

drejer sig både om Traditional og

den røgede Peated. Der forventes

ca. 750 fl asker af hver, og de tappes

ved fadstyrke.


Vi skal smage følgende:Stauning Traditional Reserve

Stauning Peated Reserve

Stauning Rye Second Opinion

Edradour Vintage 2003 7 år 57,4% Natural Cask Strength - Bourbon Cask

matured - First release

Caperdonich 1994 17 år 57%

Hogshead Cask 96521 Signatory Vintage

Springbank Vintage 1995 16 år

Single Cask Port Wood Hogshead 53%

Bowmore 1994 14 år 56,3%

Oak Hogshead Cask 3816 Riverstown

Bruichladdich Lochindaal 2007 4 år 67,2% Hogshead Cask 3332

Køb din billet

på www.whisky.dk

hUsk: whiskyforeDraG hos staUninG lØrDaG Den 3. Marts 2012 kl.16.30

Her ses Stauning Rye First Impression i deres smagelokale på destilleriet




af Hanne Kenneth

Nu vil sjællænderne for alvor være med på whisky-eventyret. Danmarks 7‘ende whiskydestilleri er i opstart. Slotsbryggeriet Føniks i Næstved står klar til det helt store whiskyeventyr

DET 7. DANSKE DESTILLERI


af Hanne Kenneth


Nu vil sjællænderne for alvor være med på whisky-eventyret. Danmarks med på whisky-eventyret. Danmarks 7‘ende whiskydestilleri er i opstart. Slotsbryggeriet Føniks i Næstved står Slotsbryggeriet Føniks i Næstved står klar til det helt store whiskyeventyr

DET 7. DANSKE DESTILLERIDET 7. DANSKE DESTILLERI

S


lotsbryggeriet Føniks vil lave whisky.

Alt udstyret er klar til at sætte

op i de nye lokaler på havnen i

Næstved.

Slotsbryggeriet holder ellers til på det gamle

Gavnø Slot, men omgivelserne er en smule

for trange, så bryggeriet har lejet sig ind i en

nedlagt fabriksbygning på Næstved Havn.

Her er installeret et helt bryggeri + et helt des-

tilleri med tyske kobberstils og det hele. Hele

herligheden blev købt fra det nu nedlagte Bov

Bryggeri ved den tyske grænse.

- På den måde kan vi både etablere nyt bryg-

geri samtidig med, at vi stadig brygger øl på

Gavnø Slot, fortæller direktør John Serritzlev,

som nu glæder sig til også at være med på det

danske whisky hold.

- Whisky destilleriet vil vi kalde Føniks Nest,

for her i disse lokaler er det virkelig en rigtig

brygger-rede. Vi var meget meget heldige, da

vi fandt disse bygninger her på havnen, for de

giver os oseaner af muligheder. Her er masse

af plads til både ølbrygningen og whisky-

lagringen. Vi befi nder os midt i en by, hvor

vi kan følge med pulsen, og ikke nok med

det, siger John Serritzlev, vi får en fantastisk

“gårdhave” hvor vore besøgende kan hygge sig

med smagsprøver.

- Og ikke nok med det, fortsætter han

begejstret, vi får de helt rigtige naboer. Lige

ved siden af kommer der et veteranbilsmu-

seum, og lige overfor står en kæmpe nybygget

4D biograf opført af Nordisk Film. Den åbner

her i foråret. En af de lokale restauratører har

planer om at åbne en restaurant lige henne på

hjørnet ud til kajen. Det kommer alt sammen

til at gå op i en højere enhed, og vi kan alle

have glæde af hinanden.

Nu er det nok ikke lige den helt store viden

John Serritzlev har om whiskyproduktion,

men den side af sagen er der også taget vare

på. Han har nemlig ansat Bov Bryggeries

tidligere ejer, Mogens Damm, som fl yttede

til Næstved for et par år siden. I forvejen er

der tre ansatte på bryggeriet. Der imellem

brygmester Alexander Fritz, som bl.a har

erfaring fra tysk ølbrygning. John Serritzlev

har også tilknyttet en ægte bødker til Føniks

Nest, så der kan produceres egne fade på de

træsorter man har lyst til at anvende.

I første omgang vil Føniks Nest satse på at

producere single malt whisky.

Økonomien er på plads, for Slotsbryggeriet

har fået gode, store og faste ordrer i bogen.

- Det har da ikke været nemt på nogen

måde, faktisk har det været som med brum-

bassen, den fl yver, selvom det ikke skulle være

teknisk muligt, siger John og smiler.

- Det er for Føniks, som for alle andre i disse

tider. Hårdt arbejde og meget af det. Men jeg

ser lysere tider i møde. Blot vor nye beliggen-

hed og de mange aktiviteter omkring os kan

ikke undgå at give en vis synergieffekt. Vi har

planer, og vi har i sinde at fuldføre dem. Vi er

åbne overfor utraditionelle tiltag, faktisk har

vi en ide om at tilbyde forskellige musikar-

rangementer i vor gårdhave, mens folk kan

få sig en frisktappet øl eller (til sin tid) et glas

godt lagret whisky.

Øllet skal bære whiskyenI starten bliver det nok ølproduktionen, der

kommer til at bære whiskyen hos Føniks. Når

de nye lokaler kører optimalt med ølbrygnin-

gen, vil der blive produceret 400.000 fl asker øl

i 2012, har John Serirtzlev kalkuleret. Hvornår

den første Føniks Nest Whisky kan fl askes, er

stadig ret uvist, men hvis alt går efter bogen,

så skulle der være god treårig whisky fra

Næstved i løbet af sommeren 2015.



HAR DU HØRT

5 NYE AFTAPNINGER FRA GLENDRONACH.

HAR DU HØRT

AFTAPNINGER FRA GLENDRONACH.

WHISKYNEWS FRA HELE VERDEN PRÆSENTERET I SAMARBEJDE MED WHISKYNYT.DK

NY SERIE FRA DUNCAN TAYLORDuncan Taylor lancere nu en ny serie der

heller Dimensions collection der kom-

mer til at bestå af single malt og single

grain op til alderen af 39 år. Meningen

med den nye serie er at vise hvor forskel-

lig de enkeltfads aftapninger kan være i

karaktere og smag.

Dimensions bliver aftappet ved fadstyrke

eller ved 46% alc. og er ikke kold fi ltreret

eller tilsat farve.2 nye Kilchoman aftap-ninger til DanmarkI december 2011 kom der to nye

Kilchoman aftapninger i de danske

vinforretninger.

Det var destilleriets første år-

gangsaftapning - en Vintage 2006

- 46%.

Den anden aftapning var Denmark

Cask 5.

Denne aftapning er nok en af de

mest specielle i rækken af de aftap-

ninger FC Whisky har fået lavet til

det danske marked. Der er så vidt

det er blevet oplyst kun blevet lavet

2 aftapninger af Kilchoman 100%

Islay i Cask Strength. Det ene fad

er blevet aftappet til Frankrig og

det andet fad til Danmark.

Alt er lavet lokalt, høstet på

markerne rundt om destilleriet,

produceret med 100% fl oormalt-

ing, lagret, aftappet - ja det hele

100% på stedet.

Aftapningen gav 258 fl asker ved

61%

2 nye aftapninger fra BenRiachBenRiach kommer I starten af

2012 med en Solstice 17 Years Old -

Second Edition og en Septendecim

17Years Old.

Solstice 17 Years Old er en peated

BenRiach afsluttet på Tawny Port

cask, hvor Septendecim 17 Years

Old er det nyeste skud på stammen,

i hvertfald når det drejer sig om

deres peated serie. Septendecim har

kun ligget på ex-bourbon casks.


HAR DU HØRTWHISKYNEWS FRA HELE VERDEN PRÆSENTERET I SAMARBEJDE MED WHISKYNYT.DK

NY SERIE FRA

5 nye aftapninger fra GlenDronach.Denne gang har GlenDronach

aftappet fade fra 1972 til 1993. Tre

har ligget på Oloroso sherry butts,

en på Oloroso sherry puncheon

og en femte på Pedro Ximinez

sherry puncheon.

Ægte Ø-whisky nu på gadenden 18. januar var der lutter glade ansigter på de pressejournalister, som var inviteret til lanceringen af den første single malt Whisky fra destilleriet på hven. Whiskyen blev døbt ”hven Urania single malt Whisky”og blev præsenteret af ska-beren henrik molin og hans hustru anja. den forventes i handlen den 1. februar på systembolaget i sverige og i danmark gen-nem Juuls vin & spiritus. i næste nummer af Whisky&rom magasinet kommer der en længere artikel om destilleriet.

Det fejres med at frigive en ny vintage aftapn-

ing, 2001 Vintage.

Visitor centre er opbygget i Edderton distill-

ery’s tidligere malting barn og det er nu muligt

at håndaftappe sin egen Balblair aftapning fra

1992 cask 2990 i visitor centeret.

Blablair 2001 Vintage er aftappet ved 46% alc.

og er hverken koldfi ltreret eller tilsat karamel.

Denne gang har GlenDronach aftappet fade fra 1972 til 1993. Tre har ligget på Olor-

oso sherry butts, en på Oloroso sherry puncheon og en femte på Pedro Ximinez sherry

puncheon.

Alle 5 fade er nøje udvalgt at The BenRiach Distillery Company’s Managing Director Billy

Walker.

Detaljerne på de 5 fade:

1972 cask # 716 / 39 years old / Oloroso Sherry Butt / 421 bottles

1978 cask # 1067 / 32 years old / Oloroso Sherry Puncheon / 417 bottles

1989 cask # 3314 / 21 years old / Pedro Ximinez Sherry Puncheon / 489 bottles



Alle 5 aftapninger er blevet vurderet af Jim Murray og kan fi ndes i 2012 versionen af

Whisky Bible. To scorede 95 point og en enkelt 95.5 point.

BALBLAIR ÅBNER NU ET NYT VISITOR CENTRE.



af Hanne Kennethaf Hanne Kenneth

sVenskeMackMyra

SOLSTRÅLEN

TAGER KVANTESPRING

M

sVenskeMackMyra

SOSOS LOLO SLSL TSTS RTRT ÅRÅR LÅLÅ ELEL NENE

TAGER KVANTESPRING

M

sVenskeMackMyra

edvind, vil nogle mene.

Held, vil andre sige,

men i virkeligheden er

det noget helt andet.

En god idé koblet

med en fantastisk markedsføring, økono-

misk indsigt og meget hårdt arbejde, ja, et

kæmpe slid. Det er måske opskriften på den

succes, de unge svenskere netop i disse dage

oplever. Mackmyra, Svensk Whisky har sat

sit fodspor ligeså grundigt, som deres whisky

produceres, og alt tyder på, at det fodspor

er placeret nagelfast i alt, hvad Mackmyra

foretager sig.

Millionerne vælter indSvenskerne elsker deres whisky, de elsker

deres unge iværksættere og står støt op om

dem. Hver gang Mackmyra inviterer til

aktieudvidelse, står landsmændene i kø for

at være med. Og sådan har det været lige fra

starten. Emmissionerne har været overtegnet

med mere end 17% på rekordtid, og sidst i

november var Mackmyra sikret yderligere

godt 62 millioner, som 3000 nye aktionærer

var med til at tilføre den aktive og kvalitets-

bevidste virksomhed. Det betyder, at

Mackmyra i dag råder over ialt 184 millioner

for den fremtidige ekspansion af virksom-

heden.

12 år 10 måneder og 3 dage tog det svensk whisky at blive et verdensomspændende og børsnoteret fi rma. I dag kan japanere, amerikanere, australier, franskmænd, kinesere og alle derimellem nyde og dufte til en vaskeægte svensk whisky

M



Mackmyra historien

Populariteten undrer nu heller ikke nogen.

Mackmyra har leveret fra dag ét. De har

stormet markederne. De har udnyttet deres

ideer og grebet mulighederne, mens de var

der. I Mackmyras verden eksisterer ordet

“krise” ikke, ej heller ordene “det kan ikke

lade sig gøre”. Der tages ikke chancer, nej, der

vurderes effektivt og besluttes hurtigt. Og

hurtigt er det gået. I dag er Mackmyra en

anerkendt virksomhed, som fl ere gange har

fået prædikatet Sveriges mest kreditværdige.

Regnskaberne har gang på gang vist kolos-

sale omsætningsrekorder og overskud, som

enhver aktionær kun kan drømme om.

Virksomheden udvider konstant med-

arbejderstaben med arbejdsomme kompe-

tente mennesker, og beskæftiger i dag godt

50 medarbejdere. Unge får sommerjob og

selv turismen blomstrer i Gävle, mere end

10.000 har besøgt Mackmyra over som-

meren 2011.

Stor kreativitetLedelsen, aktionærerne, bestyrelsen og

medarbejderne på Mackmyra bærer ikke de

små skostørrelser. Alle tænker fremadrettet.

Alle involverer sig, og alle er tændte, når nye

ideer bliver kastet i ringen. Nye aftapninger

med unikke smags noter, nye eksperimenter

med nye fade og det hele bliver introduceret

for et større og større publikum, som også

selv deltager aktivt. Vigtigst af alt er dog, at

fi nde nye markeder og skabe efterspørgsel,

Mackmyra Svensk Whisky blev

grundlagt i februar 1999 af otte

studiekammerater,

Carl-Johan Kastengren, Rikard

Lundborg, Jonas Berg, Magnus

Dandernell, Malin Lövemark,

Jennie Kastengren, Annika Berg

og Astrid Dandanell.

De unge fandt de perfekte lokaler,

smukt beliggende ved Gävle å,

i det gamle nedlagte jernværk,

Mackmyra Bruk, som blev

grundlagt i 1500-tallet. I 1814

blev det købt af en købmand,

og det er hans efterkommere

som stadig ejer bygningerne.

Ved ejendommen var der også

en smedje, en mølle, et bryg-

geri og brændevinsdestilleri,

lagerbygninger og små butikker.

Jernproduktionen ophørte i 1877

og ejendommen drives derefter

som en stor landbrugsejendom.

Det er i det tidligere kraftværk,

mølle og smedje at Mackmyra

Svensk Whisky AB startede op, og

kan bryste sig at være det første

svenske whisky destilleri.

FAKTA




for selv det bedste af det bedste sælger ikke

sig selv. Det skal præsenteres og intro-

duceres. Hvordan gør man så det. Ideer,

ideer og atter ideer.

Og ideer mangler de unge direktører

heldigvis overhovedet ikke. Aktiviteten er ko-

lossal stor i Macmyras markedsførings-afde-

ling. Mackmyra deltager stort set på samtlige

messer rundt om i verden. De er også med

på den lokale bane, når der skal jules, høstes

og laves byfester. Whiskyelskere kan eje deres

eget fad, lige fra det spæde destillat bliver

lagret, og til det tappes på fl asker. De stolte

ejere kan følge udviklingen i fadet, komme

på besøg, smagsprøve og vurdere, for til sidst

selv at beslutte, hvornår der skal fl askes.

For de, der ikke er så heldige at eje et fad,

er der alligevel store oplevelser at hente.

Hyggelige og informative rundvisninger med

forklaringer, historiefortælling og smagnin-

ger på Mackmyra’s herligheder. Den gamle

hyggelige smedje ved Gävle, som huser de

første potstills, danner rammen om den

helt perfekte introduktion til Mackmyra.

Den viste sig dog hurtigt at være langt fra at

kunne klare belastningen, både hvad produk-

tion angår, men så sandelig også besøgstal.

Jamen, hvad gør man så?

En hel whiskybyDer skulle ikke lange, seje og udmattende

møder til. Nej, klarsynet var ikke blevet

opslugt at succesen, og hurtigt var alle enige

om, at der selvfølgelig skulle udvides og

bygges. Skoene med de store størrelser

kom frem, og hvorfor så ikke bygge en hel

whiskyby.

Drømmen var skabt: Et splinternyt høj-

moderne destilleri baseret på tyngdekraft

og med 4 kæmpestore kobberpotstills, 12

gæringskar i rustfrit stål og et tilhørende kli-

mastyret lager gravet dybt ned under jorden.

Et stort, men hyggeligt besøgslokale, hvor der

kan afholdes foredrag og smagninger. En res-

taurant og små butikker og selvfølgelig skal

der også være overnatningsmuligheder. Og et

torv med bænke, hvorfra man kan skue over

den grønne skov, mens man nyder en is eller

kaffe og lader alle oplevelserne bundfælle sig.

En hurtig beslutning førte til effektiv han-

dling. I dag har lageret allerede været i gang i

et års tid, og huser en stor mængde fade. Det

37 meter høje tyngdekraftdestilleri (gravi-

tationsdestilleri) blev indviet 17.december

og er en arkitektonisk perle, som hæver sig

mellem og spejler de store svenske fyrretræer

og efterlader fornemmelsen af eventyr. Torvet

er en kendsgerning belagt med granitfl iser,

som fad-ejerne og ambassadører kan sætte

deres helt personlige aftryk på. Helt i stil med

Hollywoods stjernefortorve.

Jo, drømmene er blevet til virkelighed og

eventyret fortsætter. Resten af whiskybyen

forventes færdiggjort løbende gennem de

næste tre år. Og imens den fase er i aktion,

ligger Mackmyra Svensk Whisky ikke på

sofaen. De er for længst videre i teksten, og i

gang med at indtage verden.

Som den aller sidste store oplevelse for Mack-

myras aktionærer, ledelse, medarbejdere og

kunder var fredag den 16. december, hvor

Mackmyra blev noteret på NASDAQ OMX,

den elektroniske børs, til kurs 84 og endnu en

ny epoke er startet.

Mackmyra har gjort det, alle drømmer om.

Og så oven i købet alt mens krisen raser over

det ganske Europa.

Mackmyra anvender bl.a. 30 liters fade

af Svensk eg, Sherry og Bourbon.

Fade af Svensk eg er helt nye 30

liters fade fremstillet af svensk egetræ.

Sherryfadene er også nye 30 liters fade

fremstillet af amerikansk egetræ og

fabrikerede i Spanien, men for at give

fadet sherrykarakter indkøber Mack-

myra tør Oloroso sherry på tank. De

nye “Sherry”fade påfyldes cirka 10 liter

sherry, som ligger på fadet i 3 måneder.

Det drejes jævnligt, for at sikre at hele

indersiden påvirkes maksimalt af sher-

ryen.

Bourbonfadene, derimod, fremstilles

ved at ombygge brugte fade fra Jack

Daniels til 30 liters fade. Den lille fad-

størrelse giver whiskyen meget kontakt

med træet. Det giver en hurtig modn-

ing, men også en stor fordampning.

“Englenes andel” angives til 5-6 procent

det første år. Man startede op med de

små fade, fordi størrelsen passede med

det allerførste destillationsapparat, som

lige nøjagtig kunne klare 30 liter.

Mackmyra lagrer i øjeblikket ca. 15.000

fade, heraf ca. 6.500 30-liters fade, som

ejes af private og ca. 8.500 egne store

fade.

Destilleriet i de gamle bygninger på

Mackmyra Bruk producerer ca. 300.000

liter pr. år. På det nye gravitationsdes-

tilleri vil man kunne producere godt

900.000 liter om året. Hvor meget

det bliver det første år er afhængig af

indkøringen af alt det nye. Mackmyra

forventer at destillere 1.million liter

råsprit i 2012.

Mackmyra eksporterer whisky til 11

lande, nemlig Danmark, Norge, Fin-

land, Storbritannien, Frankrig, Spanien,

Tyskland, Holland, USA, Canada og

Kina.

fakta



SVENSK WHISKY

M

I HJERTEKULEN PÅ

tilbageblik: et dansk besøg på det første svenske destilleri ved gävle i foråret 2004. meget whisky er løbet i tønderne siden.

Det er ikke kun forventningen til de svenske dråber, der trækker ni danske entusiastiske erhvervsfolk ud af sengen klokken fi re om morgenen i foråret 2004. Det er så sandelig

udsigten til oplevelsen af at holde og smage selve hjertet af en fantastisk whisky. Noget selv inkarnerede gamle whiskykendere sjældent oplever

af Hanne Kenneth

D e har alle taget fri for arbejde.

De står op klokken fi re

om morgenen for at være

i Københavns lufthavn

klokken syv. Alt sammen

for at deltage i en lille ekspedition til et øde

sted lidt udenfor Gävle, 200 kilometer nord

for Stockholm.

Mackmyra hedder den lille fl ække. En fl ække

beliggende midt i den svenske natur med sk-

ove, marker, enebærbuske og søer. En fl ække,

som ifølge whiskyeksperten Jim Murray’s

vurdering, vil være på whisky kenderes læber

verden over indenfor ganske få år.

Bussen svinger op foran nogle hvidka-

lkede bygninger, som henleder tankerne til

et mindre fynsk gods. Men så ophører også

sammenligningen. Indenfor i den gamle

smedje knitre glødende egeknuder i den

aldrende esse, og der er lagt tykke svenske

egeplanker på gulvet. På de to langborde er

der dækket op. Ikke med bestik, kopper eller

tallerkener, men med dækkeservietter hver

fl ankeret af seks whiskyglas. Der er gjort

klar til den store smagning. Ægte Mackmyra

Svensk Whisky.

Det er Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen fra

NBO-Gruppen, Kolding, der har arrangeret

turen for den specielle gruppe, som består

af ni entusiastiske whiskykendere fra hele

landet.

Søren Kejser er den yngste deltager. Med

sine bare 27 år er han alligevel ikke nogen

grønskolling i spiritussens vidensverden.

»Interessen er kommet ind med moder-

mælken«, fortæller den unge ekspert. »Min

far havde Skjold Burne i Århus indtil sin

død. Så efter handelsskolen gik jeg i lære

og har været ansat hos den nuværende ejer

lige siden. Vin har altid været mit liv, men

interessen for whisky er kommet indenfor de

sidste fi re år. Det startede faktisk med,

at jeg deltog i nogle whiskysmagninger. Jeg

fi k hurtigt smag for det og anskaffede mig

en hel del bøger. Men jeg har aldrig set et

destilleri før, så det glæder jeg mig meget til«,

siger Søren Kejser, som for første gang skal

smage på svensk whisky.

Han fører glas nummer ét hen under næsen

i en afstand på ca. fi re fem centimeter.

Imens fortæller Mackmyras markedsføring-

schef for Danmark, Maria Larsson, den

forbløffende historie om, hvordan det hele

startede for seks år siden.

»Fire unge par var taget på skiferie og sad

om aftenen i fjeldhytten og nød deres med-

bragte og dyrt indkøbte skotske single malt

whisky. Kåde af dagens begivenheder, den

hyggelige ild i pejsen og duften og synet af

den mørke gyldne drik i glassene fi k ideerne

og fantasierne frem. De unge svenskere fi k

en helt vild idé: Hvorfor ikke lave deres eget

whisky destilleri.«



SVENSKWHISKY

M

I HJHJH EJEJ RTRTR ETET KUKUK LULU ELEL N PÅPÅP





En nedlagt jernmalmfabrik blev lokaliseret

på en egn med en masse enebærbuske og i

1999, året efter idéudviklingen i fjeldhytten,

var drømmen og Mackmyra Svensk Whisky

AB en realitet, ligesom de 20 millioner sven-

ske kroner, der var investeret.

Søren Kejser tager en dyb indånding og

koncentrerer sig om duften fra glassets ind-

hold. Næsen bliver påvirket af den kraftige

alkoholprocent.

Ved siden af ham sidder Claus Borup som til

daglig er ansat som offentlig kontrollant ved

Kasinoet i Helsingør. Claus fi k sin interesse

for whisky ved i de stille perioder at tale

med de mange vintjenere og bartendere på

Kasinoet. Interessen for whiskyens verden

førte ham gennem et hav af bøger og ture til

Skotland. Nu glæder han sig til at smage på

den svenske udgave.

Søren og Claus sætter forsigtigt glasset til

munden. De indånder og fornemmer duften

mens de indtager en lille slurk, som får lov

til at løbe hen over tungen og ud i mundvi-

gene. De lukker øjnene. Whiskyen aktivere

alle smagsløgene mens den opvarmes af

mundhulen og frigiver alle sine dufte og

smagsstoffer.

»Jeg er dybt imponeret«, siger Søren med

ægte forbavselse i stemmen.

Maria Larsson iagttager gæsternes reaktion

og udbeder sig et bud på, hvad de har smagt

på.

»Den smager af vanilje og egetræ«, kom-

mer det selvsikkert fra teamleder i WM-

Data, Dennis Klindrup.

Maria chokerer ved at fortælle deltagerne

at det, de netop har smagt kun er 1 år og 1

måned gammel og har en alkoholprocent på

61,6%. Whiskyen er en Mackmyra Elegant

lagret på et bourbonfad.

»Den smag man her får frem i så ung en

whisky er utrolig. Jeg må blankt erkende,

at jeg er overrasket over at man kan få et

så spændende produkt ud af så kort en

lagring«, siger Søren Kejser mens han endnu

engang snuser aromaen til sig.

Deltagerne er alle enige om, at havde det

været en total blindsmagning, ville de have

vurderet den til at være mellem fi re og fem

år gammel. De ni eksperter fortsætter med

at smage sig igennem de resterende fem

varianter, hvoraf de sidste tre er røgede.

Ingen af prøverne er over 28 måneder, og de

bliver til stadighed imponeret over den blide

elegante smag.

Hemmeligheden bag den overraskende

smag for så ung en whisky ligger i fadet.

Et besøg hos Mackmyra byder på store whisky-oplevelser og rundvisning på destilleriet i de smukke omgivelser

Det er første gang Søren Kejser smager “hjertet”

af en whisky. Her er det hjertet af Mackmyra Rök.

Og den oplevelse er ikke mange forundt. Det er

meget sjældent at whiskyproducenter lægger deres

råprodukt frem

Ulrik Bertelsen indsnuser aromaen fra den røgede

svenske whisky. Det gælder om først at blande whis-

kyduften med den omkringliggende luft for at få de

fi ne nuancer af whiskyens duft frem. Bagefter sættes

næsen tættere på glasset, for at opnå den intensive

kraftige og ofte voldsomme whiskyduft som næsten

bedøver ens lugtesans



Da de unge svenskere startede deres

produktion op, var det med et destillation-

sapparat der lige nøjagtig kunne destillere

30 liter ad gangen. Og da producenterne

også var ingeniører og gerne ville eksperi-

mentere sig frem til et kvalitetsprodukt, var

løsningen at bygge fade i samme størrelse

som apparatet kunne levere. Derfor så 30

liters fadene dagens lys på den nedlagte og

ombyggede jernmalmfabrik. De indkøbte

amerikanske 200 liters bourbonfade og de

500 liters spanske sherryfade blev hugget

op og ombygget til 30-liters fade, ligesom

man byggede helt nye fade af svensk eg.

Ud over at det passede perfekt til produk-

tionsmængden og eksperimenterne, gav

det også en ekstra gevinst. Den destiller-

ede sprit modnedes meget hurtigere ved

væskens større kontakt med træet. Og

selv om Mackmyra i dag har fået et større

produktionsapparat, holder de fast ved

30-liters fadene. Også råvarerne er udsøgte.

Vaskeægte svensk byg og for den røgede

udgave er røgen udviklet fra enebærkviste

og tørv fra omegnen. Derefter lagres på

henholdsvis bourbon-, sherry- eller nye

svenske egefade. Fadene ligger på lager

enten ved skovbrynet i det svenske Nor-

rland eller på en lille ø i skærgården ved

Stockholm.

Røde i kinderne af varmen fra ildstedet og

den fantastiske smagsoplevelse, er det tid

for gæsterne til at se på lokaliteterne og

Maria Larsson tilbyder en rundvisning i

selve produktionshallen. Låget på

gæringskaret blev taget af, så deltagerne

kunne få sig endnu en duft i næseborene.

Den var nu ikke lige så liflig, som duf-

ten fra de seks glas i den gamle smedje.

Spørgelysten er stor og der forklares på

drevent svensk og samtlige spørgsmål bliver

besvaret med villighed og ned til mindste

detalje. Bliver der mulighed for at smage på

selve hjertet.

Whiskyens hjerte er normalt urørligt,

men på Mackmyra er man stolt af at stille

det frem til en bedømmelse og prøves-

magning. En absolut unik oplevelse, som

enhver whiskyentusiast må opleve, men

sjældent får mulighed for. Gruppens yngste

deltager, Søren Kejser, har julelys i øjnene

og holder længe glasset med Mackmyra

Elegant’s hjerte under næsen.

»Det dufter af Framboise, som er en fransk

hindbærbrændevin. og det er imponerende

så blid den er i næsen, den niver ikke på

nogen måde, trods de høje procenter man

er oppe i. «Søren betragter længe indholdet

i glasset og drejer det forsigtigt rundt i en

vandret håndbevægelse. Mackmyra Elegant’s

hjerte trækker flotte gardiner ned langs

indersiden af glasset.

Endelig fører Søren glasset til læberne. Han

lukker øjnene og tager en dyb indånding in-

den han hælder de unikke dråber i munden.

Han lader dråberne hvile lidt på tungen.

»Sødmen lægger sig på tungen, og den har

en fin ren smag. «

Det er Claus Borup enig i, som dog mener

at kunne mærke en prikken på læberne.

»Alkoholprocenten fornægter sig ikke, men

den har en fantastisk smag. Svenskerne har

et rigtig godt destillat her, det er der ingen

tvivl om«

Begge smager de også hjertet af den røgede

udgave og er enige om, at den har en syrlig

aroma og forbavsende lidt spritlugt. Smagen

er kraftig, sødmen er forsvundet og røgen

trådt i karakter.

»Alligevel fornemmes en lidt frisk bær

duft i røgen, som sikkert stammer fra

enebærkvistene der bruges til rygningen«,

siger Søren og undrer sig igen over, at der

ikke er mere spritlugt, når han nu sidder

med et produkt med en alder på nul.

»Den endelige smag er afhængig af fadet.

Hvor mange gange fadet er brugt, hvilken

træsort det er lavet af og hvor træerne har

vokset «, siger Claus Borup og kunne godt

tænke sig at vide om han går glip af nogle

smagsnuancer ved at destillatet lagrer på så

små fade i stedet for de traditionelle større.

Det er whiskyeksperten og skribenten Jim

Murray der er indirekte skyld i, at teamleder

Dennis Klindrup fra WM Data, er blandt

deltagerne ved rundvisningen på Sveriges

eneste whiskydestilleri.

»Jeg var noget skeptisk overfor “svensk

whisky”, selvom der egentlig ikke skulle være

noget til hinder for, at man kan producere

whisky i Sverige«, siger Dennis Klindrup og

fortæller at det var Jim Murray der fortalte

ham om det svenske Mackmyra whisky, da

de var sammen en weekend. Det var da Jim

Murray skrev på sin første version af Whisky

Bible. Han var så begejstret for det svenske

destilleri og dets høje kvalitet, at han flere

gange opfordrede mig til at besøge det.

Dennis Klindrup er selv noget af en

ekspert på Whisky. Han startede sitet

Whiskyportalen.com for nogle år siden, og

som i dag udgives på fem sprog og rummer

informationer om træsorter, lagringer, korn

og alverdens destillerier.

»Det er ret fantastisk med denne svenske

whisky. Man kan godt mærke, at de har

gjort meget ud af at finde den rigtige recept.

Det er den mest lovende whisky jeg har

smagt. Der er også kommet en del destill-

erier i Østrig og Tyskland, men jeg mener

at Mackmyra ligger en tand foran i smag

og kvalitet«, konstatere Dennis Klindrup

og ser sig nu overbevist om, at nabolandet

sagtens kan måle sig med de store destillerier

i udlandet.

Arrangørerne af turen, Ulrik Bertelsen og

Henrik Olsen, NBO-Gruppen har besøgt det

svenske destilleri flere gange, men forundres

stadig over den unikke smag svenskerne får

frem i deres whisky.

I dag, 8 år senere, er det stadig muligt at

opleve smagen af hjertet i den svenske

whisky. Der er stadig ild i den gamle esse

i det hyggelige besøgslokale i Mackmyra.

Forskellen er blot, at der er endnu flere

oplevelser ved at besøge det svenske whisky-

destilleri, ja, faktisk er de ved at bygge en hel

whiskyby.



Et kort tilbageblikKineserne, Inderne og Araberne var de

første til at destillere. Det var kristne munke

på deres korstog, der stødte på denne kunst,

hvor Araberne brugte alkoholen til at frem-

stille sminke og parfume. Men som munk-

ene skriver ”Denne væske har en særdeles

livgivende effekt!” Munkene har med andre

ord ikke brugt alkoholen til at smukkesere

sig, men har drukket det, og haft det sjovt.

Destillationsapparatet, som de tog med

sig til Europa hedder en Alembic, og det

er da også forløberen for de potstills, som

anvendes på maltwhisky destillerierne i dag.

I Skotland var det tilladt at destillere til eget

forbrug helt frem til 1823, hvor The Wash

Act blev indført. Det var nu ikke længere

kun munke, men landmænd, der frem-

stillede alkohol. Videreudviklingen af Ale-

mbic kedlen var blevet til landmændenes

”sma’ stills” – små destillationsapparater.

Disse kunne skilles ad, og gemmes af vejen

i tilfælde af, at man i landsbyen fi k besøg

af den forhadte skatteopkræver. Meget af

den alkohol, der blev fremstillet har for-

modentlig været af noget tvivlsom karakter.

Destillation anno 2012Destillationsmetoder og apparater har ikke

ændret sig væsentligt i fl ere hundrede år.

Når der destilleres alkohol på malt destill-

erierne i Skotland, er det stadig den gode

gammeldags pot still der bringes i kog.

Der er ikke to destillerier, der har helt ens

potstills. De er vidt forskellige i størrelse og

facon, og producerer da også hver især en

unik råsprit.

Alle potstills er løgformede, og munder ud i

en svanehals, som øverst oppe har et knæk.

Efter at spiritusdampene har passeret dette

punkt ledes de igennem en kondensator,

hvor dampene fortættes til alkohol.

Da jeg i tidernes morgen havde været på

mit tredje destilleribesøg, gik jeg derfra og

tænkte ”ja, ja – nu har vi ligesom set det.

Det er jo den samme historie hvert sted… ”

Kort efter gik det dog til alt held op for mig,

at grundprincippet i at destillere naturligvis

er det samme på alle destillerier, men her

ophører al lighed da også.

Råsprittens karakter er nemlig afhængig af

en lang række faktorer.

Hvor svært kan det være?Størrelsen og faconen på kedlen har en stor

betydning for hvordan alkoholdampene

stiger til vejrs og på ny fortættes til alkohol.

De skotske maltwhisky destillerier har

typisk to sæt kedler. Den første kedel bruges

til destillation af ”wash” – eller øllen om

du vil. Kedlen kaldes wash still. Den anden

kedel bruges til re- destillation af første

destillat. Denne kedel kaldes spirit still.

I sidste ”time” i whiskyskolen så vi på, hvorledes kornet bliver til alkohol gennem en gæringsproces. Denne alkohol minder om en sød øl med en alkoholprocent på ca. 8,5%. For at hæve alkoholprocenten

skal vi nu destillere den øllignende væske. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om kobber kedel destillation.

Destillation er i al sin enkelhed en proces, hvor alkohol separeres fra vand, da alkohol har et lavere kogepunkt (78,3 grader).

Af Peter Kjær

whiskyskolen

I sidste ”time” i whiskyskolen så vi på, hvorledes kornet bliver til alkohol gennem en gæringsproces. Denne alkohol minder om en sød øl med en alkoholprocent på ca. 8,5%. For at hæve alkoholprocenten

skal vi nu destillere den øllignende væske. I denne artikel vil jeg

whiskyskolen

DESTILLATION



The Stillman fra Chivas ses her ved “The Spirit Safe” apparatet, hvor den bevaringsværdige råsprit bliver ledt væk



Som tommelfingerregel er den første kedel

ca. dobbelt så stor som den anden.

Hos The Glenlivet er kedlerne høje og

forsynet med en lanterneformet ind-

snævring. Disse to faktorer (indsnævringen

og højden) betyder, at mange af de tunge

alkoholdampe bliver kølet af under vejs til

toppen af svanehalsen. De glider tilbage i

kedlen (dette kaldes reflux), og får en tur i

destillationsapparatet igen, indtil de bliver

lette og elegante nok til at komme helt til

vejrs. Råspritten bliver elegant, og det er da

også kendetegnende for The Genlivet, at

whiskyen er elegant i stilen.

Hos destilleriet Strathisla er der lavt til

loftet i destillationsrummet. Her finder vi

små kedler med en kort svanehals. Mellem

den løgformede kedel og svanehalsen sidder

en kugleformet udposning. Dette kaldes en

boilball. Når kedlen har denne facon samles

alkoholdampene i kuglen og farer rundt,

og får masser af kontakt med kobberet.

Der er stort set ingen reflux, men grundet

snurreturen i kuglen bliver alkoholen let

og elegant og samtidig krydret grundet den

store kontakt med kobberet.

Og så skal vi ikke underkende den men-

neskelige faktor, nemlig vores stillman,

som er ansvarlig for, at råspritten bliver

helt rigtig hver gang. Ved hjælp af simpel

temperatur regulering kan han nemlig styre

sine spiritusdampe, og således lave både

lettere og tungere typer råsprit på samme

kedel.

Lidt nørdede facts:Efter første destillation fremkommer en

alkoholprocent på ca. 22 %. Destillatet

kaldes nu low wines, og føres over i en tank

kaldet “ low wines and feints charger”.

Anden destillation giver en renere alkohol.

Vi destillerer til 68-70 % alkohol i Skotland.

Andet destillat deles i tre dele.

Den første alkohol, der løber af kedlen ka-

lder vi foreshots. Her er alkoholprocenten

for lav, og der er uønskede duftelementer.

Der er for mange urenheder, som vi ikke

ønsker at modne videre på. Foreshots bliver

derfor ledt over i ” low wines and feints

charger”.

Den midterste del af destillatet er det vi øn-

sker at tappe på fade og modne til whisky.

Det er forskelligt hvor stor en procentdel af

andet destillat de enkelte destillerier vælger

ud som det de kalder ”middle cut”.

Den sidste del af destillatet kaldes feints,

og har også for lav alkoholprocent og uøn-

skede duftelementer. Feints ledes lige som

foreshots over i vores low wines and feints

charger. Når low wines bliver blandet med

foreshots og feints stiger alkoholprocenten

fra ovennævnte 22 % til ca. 28 %.

Ved anden destillation er det af afgørende

betydning, at man får bevaret de aromast-

offer, som giver behagelige karaktertræk

i whiskyen, mens de dårlige aromastof-

fer skal ledes uden om den spiritus, som

lagres på egetræsfade. Spiritussen fra andet

destillat ledes igennem en “ spirit safe”, en

kobber kiste med glassider. Destillatøren

kan således følge sin spiritus minutiøst. Ved

hjælp af simple måleapparater, nemlig et

alkoholmeter og et termometer, kan vores

“ still man” afgøre hvornår der kommer

bevaringsværdig spiritus igennem hans

spirit safe.

Det perfekte middle cutDestilleriets spirit safe er toldfrit om-

råde, og den er forsynet med en forseglet

hængelås. Det er således kun de skotske

toldmyndigheder, der sammen med des-

tilleriets direktør har lov til at åbne denne

”skatkiste”.

På et af mine besøg hos Jim McEwan fra

Bruichladdich stod arbejdsopgaven den 6.

maj 2003 på en dag i destillationsrummet.

Med åben mund og polypper så jeg nu på,

at min vært stak en nøgle i hængelåsen og

åbnede destilleriets spirit safe. ”Jamen, det

troede jeg ikke man måtte…” sagde jeg,

hvortil Jim med sin vanlige tørre skotske

humor svarede: ”Her gør vi alting fork-

ert…”

Det skulle gå hen at blive en oplevelse, jeg

aldrig glemmer!

Min opgave var nu, at finde det rigtige

middle cut. Undervejs skulle jeg udtage

prøver af råspritten og vurdere duften

og klarheden. Samtidig skulle jeg følge

med på alkoholmetret og termometret og

notere mig resultaterne. Altså lige præcis

den øvelse Jim som destilleriets master

distiller havde gennemgået for at finde

hans perfekte middle cut. Hans oprindelige

notater for hvornår der skal skæres danner

efterfølgende grundlag for hans destillatør-

Man siger, at der ikke er to ens

kobber potstills i Skotland.

De kan være høje, slanke, små

og tykke og forskellige i ud-

formningen af designet

- alt efter hvilken stil

destilleriet har.

whiskyskole



Brand ambassador Peter Kjær

ers arbejde, og spirit safen holdes (under

normale omstændigheder) fra den dag af

afl åst.

Hvor er det fantastisk, hvor mange gange

og hvor meget spiritussen ændrer karakter i

løbet af destillationen.

De følgende linjer er uddrag af mine

notater:

2. destillat, opgave: fi nd det rigtige middle

cut.

Tid: 15 minutter. Svovlagtig duft. Alkohol bliver blå ved

tilsætning af vand.

Tid: 30 minutter. Duft med frugt og fl ødekaramel. Stadig blå.

Tid: 50 minutter. Duft af ost. Stadig blå.

Tid: 55 minutter. Duft af lyng. Stadig let blålig.

Tid: 58 minutter. Prøven er helt uden duft!

Tid: 59 minutter. Duft af honning, citrus og anis. Alkohol

helt klar ved tilsætning af vand. Cut!

Tid: 2 timer 19 minutter. Prøven er helt uden duft!

Tid: 2 timer 20 minutter: Duft atter let svovlagtig og alkoholen bliver

blålig og uklar ved tilsætning af vand. Cut!

Havde min erfaring været større, ville jeg

have vidst, at på hver side af middle cut er

der få sekunder hvor prøverne er uden duft.

Altså kunne jeg have taget mit cut ca. et

minut tidligere end jeg rent faktisk gjorde

det.

For at det ikke skal være løgn, så har

kondensatorens udformning også en be-

tydning for råsprittens karakter. Udform-

ningen er nemlig afgørende for hvor hurtigt

alkoholdampene bliver kondenseret.

Svaret på spørgsmålet ”hvor svært kan det

være?” må altså blive, at du sagtens kan

destillere hjemme i dit køkken (men du

må ikke!), men hvis du skal lave alkohol af

den høje kvalitet, som destillerierne laver i

dag, så kræves der en god kombination af

håndværk, videnskab og ingeniørsnilde.



roMskolen



roMskolen

GÆrinGen eller ferMenterinGFrisk sukkerrørssaftHvis vi starter med frisk sukkerrørssaft

eller vesou som franskmændene kalder

det, er det ikke nødvendig at fortynde

sukkersaften. Koncentrationen i stænglen

er ca 14% saccharose (køkkensukker –

”almindeligt sukker – disakkarid) og når

man bruger vand til at skylle stænglerne og

den pressede stængelmasse, så kommer su-

kkerkoncentrationen lidt længere ned. Det

er således lige til at bruge i gæringsproces-

sen. Det skal imidlertid gå ret hurtigt. For

hver time der går efter saften er presset ud,

forringes saften. For det første medvirker

iltningen at PH værdien(surhedsgraden) i

saften falder og for det andet stiger angreb

af vild gær og bakterier. Så man skal have

en relativ stor kapacitet til presning og

gærring når man har med frisk sukker-

rørssaft at gøre. Processen bruges til den

romtype der kaldes ”Rhum Agricole” og

som er fremherskende i de franske områder

i Caribien.

Melasse og ”Sukkerrørs honning”Når man starter med mere sukkerkoncen-

trerede stoffer som melasse og ”sukkerrørs

honning”, er det nødvendigt at fortynde det

med vand først, idet gærcellerne ikke kan

komme til at arbejde i et alt for koncen-

treret miljø.

Man hælder typisk, melassen eller

”sukkerrørs honningen” op i store tanke på

omkring 30.000 liter og fortynder det med

store mængder vand.

Når man bruger melasse fortynder man

til 23 – 25 brix (brix er et mål for fast stof

i procent. 1 brix er 1 gram fast stof pr 100

opløsning) og når man bruger sukkerrørs-

honning kan man nøjes med 18 – 20 brix,

da der er større koncentration af sukker i

det faste stof.

Gærtankene er under ændring. Før i tiden

var der alene tale om store åbne tanke

på omkring 20- til 50.000 liter, men over

de sidste 30 år er der bygget fl ere og fl ere

lukkede gærtanke. Det skyldes fl ere forhold.

For det første producerer gæringsprocessen

en meget stor mængde Co2 som jo er med

til at ødelægge vores klima. Med en lukket

gærtank kan man pumpe Co2 ud og putte

det på trykfl asker og derved genbruge det i

sodavand og øl.

For det andet yder de lukkede tanke en

bedre beskyttelse mod bakterier der kan

udvikle uønskede smagsstoffer og mod

vildgær, som kan starte en ukontrolleret

gæring.

Det er meget få steder man anvender vild

gæring som den man kender fra Lambic øl

typer. Det bruges kun i meget få ”garage

rom” og ikke i kommercielt brug. Gæringen

kan tage op til 2 uger og resultatet varierer

ofte fra gang til gang. Chancen for at det

går helt galt og bliver ubrugeligt, er ret stor.

En vigtig funktion for gærtankene er at

styre temperaturen under gæringen.

Gæring er en exoterm (varmeudviklende)

proces. Det vil altså sige, jo voldsommere

gæringen forgår, jo mere varme udvikles

der.

Af Ingvar Thomsen “www.romthomsen.dk

I sidste nummer af Whisky & Rom’s ”Romskole” havde vi fået fat i grundlaget for rom. Det kunne enten være ”frisk sukkerrørssaft”,

”Sukkerrørs honning” eller ”Melasse fra sukkerproduktion” Nu skal vi videre i de 5 faser: saft fra sukkerør – gæring – destillering –

lagring – blending.



Det er både godt og skidt. For jo varmere

det er, jo hurtigere gæres sukkeret til alko-

hol, men bliver det for varmt dør gæren

simpelthen af varme. Som der fremgår

senere i artiklen afhænger det af gærtypen.

”Dræber temperaturen” er imidlertid også

afhængig af alkoholprocenten. Så den

samme gær kan den dø ved 42,5 grader ved

11% alkohol, men dør allerede ved 38,5

grader hvis alkoholen er oppe på 17%

Gærtanke indrettes nogle steder med

indbyggede køleanlæg, som rør inde i

tanken hvor der cirkulerer koldt vand i.

Eller som en stor tank uden om gærtanken,

der ligeledes er nedkølet med koldt vand.

Nedkølingen forhindrer at gæren dræbes

af varmen den selv udvikler, men betyder

også at der udvikles fl ere smags nuancer i

”urten” eller ”sukkerrørs-vinen”(som man

kalder den gærede sukkerholdige væske).

Jo længere tid gæringsprocessen

varer jo fl ere congeners udvikles

der.

Congeners er et engelsk udtryk

for forskellige alkoholer og estere

der udvikles under

gæringsprocessen. F.eks fusel,

metanol, acetone, acetaldehyde.

Nogle er vi glade for andre vil vi

gerne være fri for. De uønskede

stoffer fjernes i den videre destil-

lations og lagringsproces.

Rom som Zacapa, fra Guatemala,

Mount Gay fra Barbados og In-

ner Circle fra Australien er nogle

af dem der har en forlænget

gæringstid. De bruger alle 5 døgn

til gæringen.

Den basale tommelfi ngerregel

er, jo længere gæringstid, jo mere fyldig og

kompleks bliver urten - ”sukkerrørs-vinen”

og dermed rommen.

Normal gæringstid for rom i den varme del

af Caribien er 24 – 36 timer. Det skyldes

at varmen er tilpas høj, hvilket får gærcel-

lerne til at formerer sig meget hurtigt,

samt at man bruger ”master batch” til at

starte gæringen med. En ”master batch”

er en lille mængde sukkeropløsning som

tilsættes gær og ofte også næringsstoffer, så

der skabes optimale betingelser for gæren

til at formerer sig. Denne batch er altså i

fuld gang med at vokse og spise sukker og

når den når sit højeste bliver den hældt ud

i de store gærtanke. Det er altså en særlig

”forkultur” der allerede er i høje omdrej-

ninger, så gæringen ikke skal starte fra

bunden af.

Her ses en åben gærtank, hvor gæringen er gået i gang. Nogle gær-tanke kan indeholde helt op til 50.000 liter

Jo længere tid gæringsprocessen

varer jo fl ere congeners udvikles

der.

Congeners er et engelsk udtryk

for forskellige alkoholer og estere

der udvikles under

gæringsprocessen. F.eks fusel,

metanol, acetone, acetaldehyde.

Nogle er vi glade for andre vil vi

gerne være fri for. De uønskede

stoffer fjernes i den videre destil-

lations og lagringsproces.

Rom som Zacapa, fra Guatemala,

Mount Gay fra Barbados og In-

ner Circle fra Australien er nogle

af dem der har en forlænget

gæringstid. De bruger alle 5 døgn

til gæringen.

Den basale tommelfi ngerregel

er, jo længere gæringstid, jo mere fyldig og

kompleks bliver urten - ”sukkerrørs-vinen”

og dermed rommen.

Normal gæringstid for rom i den varme del

af Caribien er 24 – 36 timer. Det skyldes

at varmen er tilpas høj, hvilket får gærcel-

lerne til at formerer sig meget hurtigt,





Gæren man bruger er genstand for megen

mystik og deler producenterne i flere ”skol-

er/retninger”. Typerne stammer alle fra gær

slægten Saccharomyces. Men præcis hvilken

art eller blanding de forskellige destillerier

bruger er ofte en meget velbevaret hem-

melighed. Nogle har ligesom det danske

ølbryggeri Carlsberg udviklet og kultiveret

sin egen gærstamme, som man hele tiden

vedligeholder og dyrker. F.eks har Zacapa

fabrikken udviklet sin gær fra gærceller

fundet på ananasplanter i Guatemala. Den

har åbenbart en gæringsmåde der passer til

Zacapas’ ønsker med hensyn til udvikling af

smagsstoffer og mængden af alkohol.

Andre fabrikker går ikke op i at have egen

gærproduktion, de køber deres gær på en

fabrik der har specialiseret sig i at lave gær

til alkoholbranchen. Gæren og

gæringsprocessen skal tilpasses til hinanden

med temperatur, mængden af sukker i

opløsningen, tiden der skal gæres og hvor

mange procent alkohol man ønsker.

En del romdestillerier bruger ”Dunder” (på

dansk ”Spøl”. I whiskyproduktion kaldes

det ”sour mash”) for at sænke ph værdien i

gæringsprocessen. ”Dunder”/”spøl” er det

der er tilbage når man har lavet en destil-

lering. Altså den væske der ikke længere

indeholder alkohol, men kun døde gærceller

og restvæsken. Den tilfører den nye gæring-

sproces en hel del næringsstoffer og surhed

der er med til at udvikle congeners.

Specielt på Jamaica bruger man metoden

med ”Dunder”/”spøl”. Den sure væske bliver

opbevaret i noget de kalder ”mock pits” som

simpelthen er huller i jorden hvor væsken

opbevares indtil den skal bruges. Denne

opbevaringsmetode er med til at udvikle og

holde liv i en righoldig bakterieflora. Det er

med til at udvikle de mange congeners som

danner en smagsrig rom

Brugen af ”Dunder”/”spøl” på Jamaica, samt

den lange gæringstid (og brugen af pott stils)

bevirker at man ender med et produkt med

mange estere (smagsrige ”fedtsyre molekyler,

en del af det man kalder congeners) og de er

med til at karakterisere rommen.

Man graduerer rommen således:Common Clean 80 – 150 forskellige estere.

Plummers 150 – 200 forskellige estere

Wedderburns 200 - 500 forskellige estere

Continental forskellige estere

Flavoured 500 – 1700 forskellige estere

rom skolen

En medarbejder tager en prøve af gæringen

“Man hælder typisk, melassen

eller ”sukkerrørs honningen”

op i store tanke på omkring

30.000 liter og fortynder det

med store mængder vand”



Denne kategorisering er traditionel engelsk

og bruges næsten ikke mere. Der findes dog

en rom med navnet ”Smith & Cross Pure

Pot Still “Plummer & Wedderburn” Tradi-

tional Jamaica Rum” som jo har det med i

navnet. Den holder 57% så det er noget der

rykker i smagsløgene.

Ny gæringsproces – ”kontinuerlig gæring”Gæringsprocessen har traditionelt været en

batch gæring. Det vil sige at man har fyldt

en kæmpe tank og tilsat gær og ladet gærin-

gen forløbe. Til slut har man så haft en tank

med en urt – ”sukkerørsvin” med alkohol.

Væsken er så blevet destilleret og man kan

starte tanken forfra igen.

En af de nyeste trends i gæring er kontin-

uerlig gæring. Altså en proces der løber hele

tiden og som producerer ”sukkerrørs-vin”

løbende uden stop.

Systemet baserer sig på flere forbundne

tanke, hvor der hele tiden kommer frisk

melasseopløsning ind i den ene ende og der

kan tappes ”sukkerrørs-vin” løbende i den

anden ende. Gæren bliver således hele tiden

inde i systemet og bliver fodret. Metoden

er bedst egent til de lette romtyper og me-

toden bliver blandt andet brugt på ”Santa

Teresa” i Venezuela og West Indies Rum

Distillery på Barbados. Det er helt sikkert

en metode der vil stige i udbredelse idet der

forskes meget i metoden, da den er effektiv

når man skal gære produkter til

medicinalindustrien og til produktion af

etanol til brændstof.

Resultatet af gæringsprocessen er en

”sukkerrørs-vin” med en vis mængde alko-

hol. Der er dog meget store udsving i alko-

holprocenten. I de franske ”Rhum Agricole”

typer hvor man bruger ren sukkerrørssaft,

får man en meget svag ”sukkerrørs-vin” ofte

nede mellem 4 – 6 % alkohol. Hvorimod

man med sukkerrørshonning og melasse

kommer op på alkoholkoncentrationer på

mellem 7 – 14%, alt efter længden af gæring

og typen af gær.

Når vi gennem gæring har fået produceret

”sukkerrørs-vin” er vi klar til næste trin i

romproduktionen, nemlig destillering som

skal bringe alkohol procenten meget højere

op. Nemlig op mellem 60 og 90 %.

Det behandler vi i næste artikel i romskolen.

En medarbejder tager en prøve af gæringen Åben gærtank

Rom som Zacapa, fra

Guatemala, Mount Gay fra

Barbados og Inner Circle fra

Australien er nogle af dem

der har en forlænget gærings-

tid. De bruger alle 5 døgn til

gæringen.

Citat: ingvar thomsen




WILLIAM GRANT

af Jens Tholstrup

D

& sons


WILLIAM GRANT

af Jens Tholstrup

D

& sosos nono snsn

UDNÆVNT TIL “DISTILLER OF THE YEAR”

en uafhængige og familieejede

whiskyvirksomhed,

William Grant & Sons er

blevet udnævnt til Årets

Destillatør 2011(Dis-

tiller of the Year) ved den

prestigefyldte International Wine & Spirit

Competition (IWSC) prisuddeling, der

fandt sted i Guildhall i London den 16.

november.

William Grant & Sons vandt også IWSC’s

titlen ‘Distiller of the Year’ i 2010, og det er

fjerde gang siden 1999 det er sket.

Baggrunden for titlen skal fi ndes i, at

William Grant & Sons i alt vandt 19

guldmedaljer og en lang række

sølvmedaljer. Således hentede hver eneste

Glenfi ddich variant i alderen 12 – 40 år en

guldmedalje – en høst, der aldrig er opnået

før af et enkelt destilleri. Både Grant’s,

Tullamore Dew og The Balvenie hjalp også

til med medaljer, og desuden vandt The

Balvenie Thirty trofæet for bedste Single

Malt over 15 år. Tillige vandt William Grant

& Sons også ’Bedste Vodka’ med islandske

Reykja vodka, der fi ltreres gennem lava, og

”Bedste Tequila” med Leyenda del Milagro

Reposado Tequila.

Brian Kinsman, William Grant & Sons Malt

Master og Master Blender, kommenterede

sejren; “Vi er meget glade og stolte over at

vinde ‘Distiller of the Year’ prisen.”

“Efter at have vundet titlen i 2010, er det en

stor anerkendelse at vinde den igen I 2011.

Det er helt klart et stort kompliment til hele

holdet, der med al den viden, kunnen og

håndværk gør det muligt at lave noget helt

unikt whisky og sprit.”

Medaljerne uddeles af dommerpanelet, der

får lov til at dufte og smage på væskerne,

men uden at vide hvad de smager. Netop

p.g.a. blindsmagning er priserne så efter-

tragtede. Dommerpanelet består af jour-

nalister, skribenter, sommelierer, blendere

og folk fra whiskybarer, som smager på og

dufter til spiritus fra hele verden.

William grant & sons vandt også iWsC’s titlen ‘distiller of the Year’ i

2010, og det er fjerde gang siden 1999 det er sket.

Brian Kinsman, William grant & sons malt master og master Blender, kom-

menterede sejren; “vi er meget glade og stolte over at vinde ‘distiller of the Year’

prisen.”



Her ses Brain Kinsman, der efterfulgte David

Stewart som Master Blender - der efter 47 år

på samme destilleri har valgt at give plads til

nye kræfter. David Stewart forsætter sit arbe-

jde som Master Blender på Balvenie. Brian

Kinsman er den 6. Master Blender i hele

William Grant´s historie - han blev ansat i

1997, med en fortid som kemiingenniør og

efter 8 år “i lære” hos David Stewart blev han

den 1. december 2009 udnævnt som Glen-

fi ddich Malt Master og Master Blender

for Grant´s med ansvaret for kvalitetstjek

af råsprit og kontrol af modningen af de

mange fade.



se alle de åbne foredrag på www.whiskyforedrag.dk , hvor alle over 18 år kan deltage.


whiskyforeDraG.Dk* Whiskysmagning Fredag den 3. februar kl. 19.00 - Kulturhuset Indre ByCharlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København

Vi skal smage følgende:Tyrconnel 10 år - Sherry- 46%

Tyrconnel 15 år - Bourbon - 46%

Edradour 12 år - caledonia - 46%

Adelphi Private Stock - 40%

Isle of Jura - Vintage 1990 - 45%

Caol Ila - Whiskymesse Malt - 43%

SMOKED! - Islay Malt - 50%

Peatfi re - Islay malt - 61,2%

* Whiskysmagning Lørdag den 3. marts kl. 16.30 - Destilleriet Stauning, Staun-ingvej 38, 6900 Skjern

Vi skal smage følgende:Stauning Traditional Reserve

Stauning Peated Reserve

Stauning Rye Second Opinion

Edradour Vintage 2003 7 år 57,4% Natural

Cask Strength - Bourbon Cask matured -

First release

Caperdonich 1994 17 år 57% Hogshead

Cask 96521 Signatory Vintage

Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask

Port Wood Hogshead 53%

Bowmore 1994 14 år 56,3% Oak Hogshead

Cask 3816 Riverstown

Bruichladdich Lochindaal 2007 4 år 67,2%

Hogshead Cask 3332

* Romsmagning Torsdag den 8. marts kl. 19.00 - Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

Vi skal smage følgende:1423 second Edition Panama Rum 16 år -

Panama

El Dorado 12 år - Guyana

Fundacion XX Años 20 år - Costa Rica

Ron Centenario 12 år Gran Legado - Costa

Rica

Port Morant 1999 11 år - Guyana

Opthimus 25 år - Den dominikanske

republik

Rom aftapning fra Whiskymessen 10 år –

Jamaica

Whiskysmagning fredag den 9. marts kl. 17.00 - Fakkelgaarden, Fjordvej 44, 6340 Kruså

Vi skal smage følgende:North British 1963 Single Grain Signatory

45 år 55,8%

Bowmore Octave Whiskymesse Malt

2002/20011 57,7%

Kilchoman Kolding WL Aftapning Bour-

bon 60,4%

Springbank Vintage 1997/2008 Batch 2

54,9%

Brora 1981 Signatory Cask Sherry Butt 26

år 57,1%

Mortlach 1971 Original 32 år 50,1%

Balvenie Tun 1401 - Batch 2 – 50,6%

Edradour Natural Cask Strength 14 år

57,3%

Highland Park Saint Magnus 12 år 55%

Port Ellen Single Islay Malt

Program:Kl. 17.00 Intro til whiskyens verden i

Festsalen.

Kl. 18.00 4-retters gourmetmenu med

tilhørende whisky.

Efterfølgende serveres 2 forskellige sorter

kaffe, chokolader og whisky.

Pris pr. person 1.000,- inkl. foredrag, 4-ret-

ters menu, whisky og kaffe

NB: Ønskes værelse i forbindelse med

ovenstående arrangement er prisen DKK

1.100,- pr. værelse

inkl. morgenkomplet.

* Whiskysmagning fredag den 16. marts kl. 19.00 - Fox & Hounds, Nørregade 26, 7500 Holstebro

Vi skal smage følgende:Caol Ila 1999/2011 Signatory Vintage - Fad

no.310040 - 59,1%

Kilchoman Single Islay Cask - Kolding

Whiskylaug - 60,4% Alc.

Caperdonich 1994 17 år 57% Hogshead

Cask 96521 Signatory Vintage

Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask

Port Wood Hogshead 53%

Bowmore 1994 14 år 56,3% Oak Hogshead

Cask 3816 Riverstown

Bruichladdich Lochindaal 2007 4 år 67,2%

Hogshead Cask 3332

* Whiskysmagning i Århus - Torsdag den 22. marts kl. 19.00 - Møllegade 32, 8000 Århus C.

Vi skal smage følgende:Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask

PortWood 53% Alc.

Edradour Single Highland Malt -40% Alc.

Tyrconnell 10 år Sherry Cask - Irish Whis-

key - 46% Alc.

Harley-Davidson Aftapning - Blended

Whisky -40% Alc.

Smoked! Single Islay Malt - Sherry Butt -

50% Alc.

Bruichladdich Lochindaal - Whiskymesse

Malt - 67,2% Alc.



en af det seneste tiårs største succeser i whiskybranchen er genfødslen af Benriach – eller Benriach, som de nye ejere valgte at kalde deres nye brand. en lang række priser og hædersbevisninger taler deres tydelige sprog, men er det branchens eget rygklapperi eller ligger der en spændende historie gemt? i artiklen giver whiskykenderen Carsten hering

nielsen en profi l af destilleriet, af historien og af de aktuelle produkter.

Af Carsten Hering Nielsen

På tur i SpeysideNår man er på whiskytur til Skotland første

gang, kan det godt være en lidt speciel oplev-

else at spotte de forskellige destillerier. Normalt

er de kendetegnede med hvide skorstene med

sort top og bedagede stenbygninger med

pagodetag – ofte gemt lidt af vejen i en dal eller

bag en bjergside. Er man fl ere i bilen er det den

sjoveste måde at opleve Skotland på – uden

GPS-koordinater og med tid til at nyde na-

turen og omgivelserne, og et godt gammeldags

folde-ud-kort i skødet på co-driveren.

Lad det alligevel være sagt med det samme:

BenRiach Distillery fi nder du nemt. Uden

kort. Uden GPS. Du skal naturligvis befi nde

dig i Skotland – i Speyside – men det er vist

også næsten det eneste krav.

Har man eksempelvis været forbi Gordon

& MacPhail’s, Benromach eller Linkwood

i Elgin – eller er man kørt den vej forbi

fra Inverness og det nordlige højland, så

er det verdens nemmeste opgave at fi nde

BenRiach. Fra Elgin skal man mod syd ad

A941 i retning mod Rothes/Aberlour og

Craigellaghie /Dufftown. Der er kun ca. 2,5

km fra man forlader den sidste rundkørsel

i det sydlige Elgin og til BenRiach. Man kan

ikke undgå at se det. På venstre side af vejen,

efter et blødt venstresving ligger det der.

Lige ud til landevejen – midt i ’The Heart of

Speyside’, som marketingfolkene så poetisk

udtrykker det. Rustikke, gamle stenbyg-

ninger. Et enkelt pagodetag – og så rækken

af lave bonded dunnage warehouses – de

karakteristiske toldfri lagre, hvor de dyrebare

dråber ligger slumrende og modner i deres

egefade. Stavlet tre fade i højden. Fremtidens

whisky – nydelse, smags- og duftindtryk –

endnu i den fl otteste indpakning.

Som bonus får man et kig på Longmorn



i hJertetspeysiDe


i hJertetspeysiDespeysiDespeysiDe

Destilleriprofil: Benriach

af



Distillery forærende også, idet det ligger klos

op ad BenRiach (og endda er det første man

ser, hvis man kommer sydfra) – og bare en

halv mile længere mod syd fi ndes der hele

tre styk Diageo-destillerier. Adgangsvejen

mod industrikomplekset med Glenlossie

og Mannochmore er den første større vej til

højre efter man passerer Longmorn, og Glen

Elgin ligger godt gemt inde til venstre umid-

delbart derefter, hvis man forbliver på A941.

FortidenMen tilbage til BenRiach, eller rettere til

Longmorn. Nej, i virkeligheden er det nok

mest rigtigt at gå helt tilbage til Glenlossie.

For der er en sammenhæng. Det var her,

at den driftige destillerimand John Duff

byggede sit første destilleri. Han kom fra et

job som distillery manager på Glendronach

men havde mod på mere, og stiftede således

i 1876 Glenlossie Distillery tæt på River

Lossie. Sammen med bl.a. den senere ejer af

Talisker, Alexander G. Allan og de to whis-

kykøbmænd George Thompson og Charles

Shirres får de etableret et godt samarbejde

og et destilleri i Glenlossie. Det bliver til John

Duff & Co. og i 1893 begynder de at bygge

endnu et destilleri længere nordpå i Long-

morn. Den første produktion påbegyndes i

december 1894 og John Duff køber i 1897

kollegerne ud og stifter offi cielt Longmorn

Distillery. Det er de store armbevægelsers tid

for John Duff, så allerede i 1898 bygger han

endnu et destilleri umiddelbart ved siden af

Longmorn. Destilleriet er Benriach – den-

gang bedre kendt som Longmorn no. 2.

Succesen varer imidlertid kort, for allerede i

Distillery forærende også, idet det ligger klos

op ad BenRiach (og endda er det første man

ser, hvis man kommer sydfra) – og bare en

halv mile længere mod syd fi ndes der hele

tre styk Diageo-destillerier. Adgangsvejen

mod industrikomplekset med Glenlossie

og Mannochmore er den første større vej til

højre efter man passerer Longmorn, og Glen

Elgin ligger godt gemt inde til venstre umid-

delbart derefter, hvis man forbliver på A941.

FortidenMen tilbage til BenRiach, eller rettere til

Longmorn. Nej, i virkeligheden er det nok

og et destilleri i Glenlossie. Det bliver til John

Duff & Co. og i 1893 begynder de at bygge

På BenRiach kan de producere op til 2.800.000 liter råsprit om året, men de er ikke helt der oppe endnu - i 2011 nåede de 1.850.000 liter.



december samme år må John Duff erklære

sig konkurs. Duff blev ramt af svindelskan-

dalen ’det store Pattison Crash’, som rammer

en række forskellige interessenter i whisky-

branchen. The Pattison Crash er siden blevet

benævnt som den første af de store kriser

whiskyindustrien gennem tiderne er blevet

ramt af. Branchen var blevet narret, bl.a.

til at producere store mængder nydestil-

lat, bestilt af Pattison, men som ikke kunne

afsættes da disse ikke kunne betale. Det førte

til, at en række whiskykøbmænd, blendere

og destillerier gik konkurs, blev solgt eller

ligefrem lukkede. Det var vanskelige tider.

Således også for John Duff.

Derfor sælger banken i 1899 aktierne i John

Duff & Co Ltd. til James R. Grant, der nogle

år senere efterfølges af sønnerne J.C.Grant

og R.L.Grant. De er knap så hårdt mærket

af svindelaffæren og kan se fordelene ved at

have to destillerier liggende tæt på hinanden.

Det skal imidlertid hurtigt vise sig, at de også

havde sans for at skære ned på omkostnin-

gerne. Longmorn havde stor destillationska-

pacitet, og allerede i 1900 lægges Benriachs

destilleridel i mølpose. Malteriet fortsatte

imidlertid uforstyrret med at producere malt

til Longmorn – og gjorde det helt indtil 1999

hvor malteriet lukkede efter 101 års uafbrudt

produktion.

ProduktionenAltså har BenRiachs destilleridel kun været

åbent i omkring en tredjedel af de 113 år

destilleriet har eksisteret. Det kørte de første

par år under John Duff, men var så lukket

indtil det i 1965 blev genåbnet af Glenlivet

Distillers efter at være blevet bygget om og

moderniseret. 13 år efter – i 1978 overtager

destillerigruppen Seagrams BenRiach og

vælger hurtigt at bruge det som forsøgsdes-

tilleri. Ifølge de fleste kilder sker den første

destillation på røgmalt i 1983 – men som

beskrevet længere nede i artiklen findes der

eksempler på peatede udgaver af BenRiach

så langt tilbage som i begyndelsen af 70’erne

– så det er altså oplysninger der skal tages

med et gran salt. Uanset denne lille uklarhed

i historiebøgerne, så er Benriach en succes

for Seagrams og de vælger i 1985 at fordoble

produktionskapaciteten og øger antallet af

stills fra to til fire, hvilket giver en kapacitet

på omkring 2,8 millioner liter newmake.

Produktionen fortsætter, indtil 1999 som

nævnt på malt fra eget gulvmalteri, men

lukningen af malteriet varsler nedgangstider.

Andre destillerikæder har skåret porteføljen

af destillerier voldsomt til – både i 1983 og

BenRiach har omkring 25.000 fade liggende i deres Warehouses. I 2010 blev der solgt 12.600 kasser af BenRiach rundt i hele verden.

Her hygger BenRiachs fade sig mens de modner whiskyen til glæde for fremtidige generationer af whiskyelskere


Kan du samle min. 20 personer hos dig selv, i din forening eller måske på din arbejdsplads, så stiller vi op til en hyggelig vinsmagning med 10 vine inkl. foredragsholder og naturligvis super gode tilbud på aftenen.

Smagningerne kan afholdes hos jer eller os.– Vi kommer gerne til jer uanset hvor i landet I ønsker arrange-mentet afholdt...

For booking eller bare mere infor-mation, kontakt:

Per Thorup [email protected] tlf.: 27 51 00 28

GRATIS VINSMAGNING- FoR VeNNeKRedSe, FoReNINGeR, VINKlubbeR & VIRKSoMhedeR

Skovgaard Vine tilbyder gratis vinsmagninger for alle nye kunder & foreninger.



igen i 1993. Særligt var det gået hårdt ud

over The Distillers Company (som senere

indgik i United Distillers og nu i Diageo).

Branchen gik på dette tidspunkt efter

konsolidering – ikke efter kvalitet. Seagrams

blev i 2001 opkøbt af franske Pernod Ricard

(som siden også købte Chivas Brothers) og

konsekvensen for Benriach blev, at man kun

skulle producere i tre måneder om året, in-

dtil destilleriet i 2002 blev lagt i mølpose. For

første gang i 105 år var der stille på Benriach.

OvertagelsenMen der skulle ikke være stille længe. Den ka-

rismatiske og rutinerede master blender Billy

Walker overtog sammen med to sydafrikan-

ske pengemænd destilleriet, som de valgte at

kalde BenRiach, i 2004. De købte destilleriet

og det resterende on-site lager, hvor de ældste

fade var fra 1966 – altså umiddelbart efter

at Glenlivet havde revitaliseret destilleriet.

Pernod Ricard havde som forudsætning

for salget, at BenRiach skulle levere en vis

mængde af produktionen til brug for Chivas’

blendproduktion, og det har siden været en

solid basis for BenRiachs forretningsmodel, at

man umiddelbart kunne kapitalisere ca. 60 %

af den nye produktion.

AftapningsporteføljeEn anden grund til at BenRiach har haft så

stor succes siden 2004 er, at man har været

utroligt dygtige til både at have et bredt

standardsortiment og en række forskel-

lige specialiteter, der er blevet udgivet i så

begrænsede antal, at prisen kunne ligge

i den bedre ende af markedet. Man har

valgt i flere tilfælde at give sine aftapninger

latinske navne, og bortset fra, at de nogle

gange er vanskelige at udtale (især hvis man

har smagt på varerne forinden), så er det en

succes.

Smagsmæssigt er BenRiachs grund-

karakteristika en fyldig, frugtig og blomster-

rig smag. Som mange andre Speyside-whis-

kyer har den en god sødme og fine noter af

honning og krydderier. Den lagrer utroligt

godt – både i den røgede og den urøgede

version – og kan opnå en fantastisk komple-

ksitet i de ældre aftapninger, ofte med tunge

orange noter af pomeransskal og citrus.

Groft sagt er der fem grupper af produkter:

Standard Range (un-peated)

Standard Range (peated)

Limited Releases (typisk med forskellige

former for fadfinish)

Single Cask Bottlings

Resten – der præsenteres i et meget be-

grænset antal flasker, eller som senere kom-

mer til at indgå i standardsortimentet

Således kan BenRiach præsentere noget

for enhver smag og enhver pengepung.

Standardsortimentets urøgede del består

af en klassisk og ren Speyside whisky,

begyndende med den helt billige ’Heart of

Speyside’ og med en række aldersangivne

aftapninger på 12, 16, 20, 25 og 30 år (og en

enkeltstående 40-års aftapning i 2007). Den

røgede/tørvede del indledes også med en

prisbillig variant, nemlig ’Birnie Moss’ – og

BenRiach blev opkøbt i 2004

af den tidligere direktør for

Burn Stewart, Billy Walker og

Intra Trading for

£5.4 millioner

Her ligger destilleriet lige ud til landevejen når man kommer fra Elgin i nord




BenRiach Distillery Manager Stewart Buchanan

et kendt ansigt og en god ven af danske whiskyfans



følges ligeledes op af en række aldersangivne

aftapninger; Curiositas 10, Septendecim 17

(udkom første gang i januar 2012), Authen-

ticus 21 – alle på røgmalt.

Fra kategorien ’Resten’, modtog Danmark i

begyndelsen af 2011 de første versioner af 1)

Horizons, der er en 12 års triple-destilleret

whisky (som det kendes fra traditionen i Ir-

land og i det skotske lavland) og 2) Solstice

– som er en 15 år gammel heavily peated

aftapning, der først er lagret på bourbonfade

og dernæst afsluttet på Tawny portvinsfade.

Begge disse aftapninger holder 50 %, hvor de

fl este andre BenRiach-aftapninger er på 46

%. Undtaget herfra er de billigste aftapnin-

ger (der følger markedsstandarden på 40 %)

og selvfølgelig enkeltfadsaftapningerne ved

fadstyrke.

Indtil 2012 er der i alt udkommet otte

forskellige batches af de enkeltfadsaftap-

ninger, som destilleriet selv lancerer. Hvert

batch indeholder typisk otte til ti forskellige

udtryk, fordelt på bourbon, sherry, peated

og heavily peated enkeltfade. Dertil kom-

mer en række forskellige aftapninger, der er

leveret direkte til et specifi kt marked eller

en bestemt kunde. Den yngste af disse er en

heavily peated bourbonlagret aftapning på

tre år, leveret til Whisk-e i Japan i maj 2008.

En krasbørstig sag på 58,5 % og bare 266

fl asker. Den hidtil ældste aftapning, på 41 år,

gik samme vej. Bare 104 fl asker kom ud af

fad 2709 fra 1968, men med imponerende

51,0 % alkohol tilbage. De blev leveret til Bar

Main Malt i Kobe i Japan og anledningen var

”to Celebrate Sone Bussan’s 60th Anniver-

sary” – som det fremgår af etiketten.

Nyeste danske aftapninger:Den danske importør af BenRiach har

siden overtagelsen i 2004 været Mac Y i

Frederiks ved Karup. Firmaet, med direktør

Søren Nørgaard i spidsen, har fået adgang

til en række rigtig fi ne fade og har tidligere

aftappet en meget rost peated 12 års udgave

i forbindelse med deres 10 års jubilæum i

2006. Fadet var en stor Oloroso Sherry Butt

(1994 fad nr. 807), som udkom i 700 unum-

mererede fl asker. Dette fad er udsolgt fra

forhandleren, men kan med lidt held fi ndes

på en hylde hos din lokale vin- og spiritush-

andler, eller en sjælden gang ses på auktion.

Forud for fi rmaets nyligt overståede 15 års

jubilæum, blev der i maj 2011 afholdt en

såkaldt ”hard core studietur til

Skotland” med deltagelse af en række

danske forhandlere. Disse foretog ud-

vælgelsen af endnu to nye fade til Mac Ys

egen Specially Selected Celebration Range.

Den første af disse er en velafbalanceret 16

års peated udgave fra et 2nd fi ll bourbon

fad (nr. 2481 – 1995-2011 – 216 fl asker –

53,5%). Den anden er en dejlig sødmefyldt

15 års udgave fra et Virgin Oak-fad (nr.

3273 – 1996-2011 – 327 fl asker – 51,5 %).

Begge fade er stadig i handelen. Importøren

kan anvise nærmeste forhandler.

Den nyeste danske aftapning er foretaget af

foreningen MacAlabur. En række af

foreningens medlemmer rejste i oktober

2011 en smuttur til Skotland, hvor de selv

foretog aftapningen af fad nr. 99/797 på

Bladnochs aftapningsanlæg. Også denne

aftapning er særdeles velsmagende, men

indgår altså ikke som en del af BenRiachs

enkeltfadsprogram, da det er en privat,

BenRiach har i 2011 vundet mange medaljer i forskellige kategorier bl.a. guld hos IWSC med deres 12 årige sherry fadlageret whisky.

Begge disse aftapninger holder 50 %, hvor de leveret direkte til et specifi kt marked eller

en bestemt kunde. Den yngste af disse er en

heavily peated bourbonlagret aftapning på

tre år, leveret til Whisk-e i Japan i maj 2008.

En krasbørstig sag på 58,5 % og bare 266

fl asker. Den hidtil ældste aftapning, på 41 år,

gik samme vej. Bare 104 fl asker kom ud af

fad 2709 fra 1968, men med imponerende

51,0 % alkohol tilbage. De blev leveret til Bar

Main Malt i Kobe i Japan og anledningen var

”to Celebrate Sone Bussan’s 60th Anniver-

sary” – som det fremgår af etiketten.

Nyeste danske aftapninger:Den danske importør af BenRiach har

siden overtagelsen i 2004 været Mac Y i

Frederiks ved Karup. Firmaet, med direktør

Søren Nørgaard i spidsen, har fået adgang

til en række rigtig fi ne fade og har tidligere

aftappet en meget rost peated 12 års udgave

GeoGrafi:The BenRiach Distillery

Longmorn – Elgin

Morayshire – IV30 8SJ

eJerskaB:Intra Trading (ejet af de to sydafri-

kanske forretningsmænd Geoff

Bell og Wayne Kieswetter) og

Billy Walker (tidligere direktør for

destillerigruppen Burn Stewart)

overtog i 2004 fra Chivas Brothers.



uafhængig aftapning, og af samme grund

har fl askerne aldrig været udbudt offentligt

til salg.

Ringen sluttetDet er i øvrigt den lille kuriøse krølle på

historien, at John Duff oprindeligt kom

fra Glendronach Distillery, der ligger ca.

12 km nordøst for Huntly og i alt knap 60

km øst-sydøst for Longmorn. Efter suc-

cesen med BenRiach – og etableringen af et

stærkt brand, købte The BenRiach Distillery

Company i 2008 Glendronach og gentog

ved samme lejlighed den lille fi nte med at

rette et bogstav i navnet. Her har man igen

haft stor succes med at skabe et nyt og stærkt

brand – ikke mindst på det danske marked.

Således er ringen sluttet, og GlenDronach og

arven efter John Duff er igen til fulde en del

af BenRiachs historie.

I november 2009 var Billy Walker Co. igen

på indkøb hos Pernod Ricard. Som en del af

virksomhedens satsning på at øge salget fra

BenRiach og GlenDronach købte de Chivas’

aftapningsanlæg i Newbridge, som indtil da

bl.a. foretog aftapningen af hele Glenlivets

produktsortiment.

Alt tyder på, at der igen kommer gang i

destilleriets gulvmalteri i 2012 – som det

kun syvende af de eksisterende skotske

destillerier (de øvrige er Balvenie, Bowmore,

Highland Park, Kilchoman, Laphroaig og

Springbank). Det kunne være en fornøjelse

at se den enlige kobberpagode i brug igen.

Destilleriets marketingfolk har siden

2007 lovet, at gulvmaltningen ville blive

genoptaget ’til næste år’, så man kunne godt

være lidt skeptisk til man havde set det, men

ifølge distillery manager Stewart Buchanan

skulle den være god nok. Han har været

med på holdet siden overtagelsen i 2004, og

genoplivningen af malteriet er en af de ting

der har stået højt på hans personlige øn-

skeliste gennem alle årene. Gulvet og al den

fornødne mekanik er til stede, så mon ikke

2012 bliver året hvor det endelig lykkes?

Jeg skal i hvert fald forbi igen for sjette gang

– der er så hyggeligt ude på (høj)landet.

Warehouses hos BenRiach

Jeg skal i hvert fald forbi igen for sjette gang

Tag en overnatning med besøg i Whisky Shoppen- og lad tiden stå stille for en stund

Stort udvalg af Whisky fra hele verden, samt Rom, Cognac og anden spiritus

SØGAARDENWhisky Shop

Atelier-Bed & Breakfast

Astrid Holmriis & Niels JacobsenHimmestrupvej 8 · Lee · Bjerringbro · 8668 6464 · www.Whiskyshoppen.dk



S elvom Michael Madsen’s alder lig-

ger langt fra Juul’s Vin og Spiri-

tus, så har han alligevel brugt det

meste af sit arbejdsliv på Værne-

damsvej 15 i København. Han

har haft sin daglige gang bag det gamle skilt,

Juul’s Vinhandel, som har prydet facaden

siden 26. oktober 1926. Men Michael Mad-

sen har alle dage været en driftig mand, og

siden 1988, hvor Michael Madsen holdt sin

entre hos Juul’s, har forretningen konstant

været på forkant med udviklingen. Sorti-

mentet blev gået efter i sømmene og udvidet

med fl ere mærker indenfor spiritus. Især

fl ere typer af Whisky manglede på hylderne,

og da Michael Madsen sammen med Helge

Nidløse overtog forretningen i 1991, gik det

rigtig stærkt med fornyelserne.

- Da jeg kom i 1988, havde vi 30-40

forskellige whisky, og det var altså mange

efter datidens normer, husker han og oplyser,

at det ikke var så meget maltwhisky, men

den blended man havde satset på. Whiskyo-

msætningen var heller ikke noget at skrive

hjem om. Et par fl asker om ugen, kunne

det blive til, men det fi k Helge Nidløse og

Michael Madsen hurtigt lavet om på. Det

gamle skilt blev udskiftet til Juul’s Vin og

Spiritus og lokalerne tapetseret med reoler.

Reoler der skulle bære på nogle af de bedste

whisky i verden.

Michael Madsen er en nørd. Michael Mad-

sen er en ekspert, og Michael Madsen elsker

sin forretning, sit personale, sine kunder og

alle fl askerne på hylderne, så da partneren

Helge Nidløse i 2003 ville på pension, var

der overhovedet ingen tvivl om, hvem der

skulle køre forretningen videre.

Han følger konstant dit blik rundt på hyl-

derne, og lader du det dvæle ved en fl aske,

indfører han dig straks i dens mysterier,

inden du næsten selv har opdaget din egen

interesse. Hans situationsfornemmelse er

overudviklet, og enhver tendens ude på

markederne undgår heller ikke hans årvågne

opmærksomhed.

- Vi er meget lyttende. Det gælder om at

høre hvad jungletrommerne fortæller, siger

han og understreger, at det selvfølgelig ikke

er nok at lytte, man må også handle.

Det er måske opskriften på, hvordan man

som vin- og spiritus købmand i København

leverer varer til mere end 150 butikker i

Danmark og har en hel række udenlandske

samarbejdspartnere.

Men successen er ikke alene Michael

Madsens. Den blev skam grundlagt, længe

før han blev født.

Når man siger Juul’s, siger man også Michael Madsen. Når man siger Michael Madsen, siger man også Juul’s,

de to er nemlig vokset sammen til en harmonisk højere enhed

kØBManD MeD spiritUs soM speciale


kØBManD

Når man siger Juul’s, siger man også Michael Madsen. Når man siger Michael Madsen, siger man også Juul’s,

de to er nemlig vokset sammen til en harmonisk højere enhed

kØBManD MeD spiritUs

kØBManD MeD spiritUs

kØBManD

soM speciale

af Hanne Kenneth




Grundlæggeren, Svend Juul var også en

fremsynet mand, som allerede i 1926 havde

set mulighederne for at have rejsende

sælgere. De blev sendt rundt til landets

købstæder og hentede ordre hjem til for-

retningen på Værnedamsvej, som i øvrigt

er opkaldt efter værtshusholder og øltapper

Werner Dam, som var aktiv i gaden frem til

1762.

- Jeg nåede også at opleve en af de gamle

sælgere, siger Michael og fortæller, at gamle

Hr. Bregninge, som blev ansat midt i 30‘erne,

solgte for Juuls Vinhandel og Juuls Bod-

ega, som det også hed dengang. Han kørte

rundt i høj hat og en fi n sort bil. Han var en

betydningsfuld mand og solgte på Her-

regårdene og til Apotekerne. Han var en

fantastisk sælger. Han blev ved med at have

kontakt til sine kunder helt til det sidste,

selv fra sin sygeseng havde han kontakt til

kunderne. Helt fantastisk. Han døde i 1989.

Også dengang, tilbage i 30‘erne, herskede der

travlhed i bagbygningen bag Juuls Vinhan-

del, hvor en stor skare af ansatte havde travlt

med at tappe vin direkte fra fadene. Vinen

blev derefter kørt med hestevogn ud til

kunderne.

- Vi har stadig den gamle personaleliste

på 69 personer. Der var jo meget arbejde

med tapperi og sætte etiketter på, fordi man

tappede jo selv alt her i landet. Det vin man

importerede, som var aftappede i udlandet,

var nemlig behæftet med en enorm afgift.

Den blev først lempet, da vi trådte ind i EU

(EF) i 1973.

40 år med whiskyMichael Madsen er ikke blevet ekspert ud

af den blå luft. Allerede som lærling hos

Vinstokken i Bagsværd tilbage i 1970‘erne,

“Skotterne er alt andet lige de bedste til at lave whisky. De har generationers erfaring,

og ved hvad de skal gøre, og ikke mindst hvad de ikke skal gøre”

Vi prøver at fortælle kunderne historien om

whiskyen, de vil købe, gøre den nærværende

og vise dem samhørigheden.

Citat. miChaeL madsen



begyndte han at få næse og en spirende pas-

sion for whisky.

- Det var et spændende produkt, men man

havde bare ikke særlig meget maltwhisky

herhjemme dengang, det var mere den

blended, man gik op i, husker han.

Efter læretiden afprøvede Michael Madsen

sin uddannelse i et par andre vinforretnin-

ger.

- I begyndelsen af 80‘erne, arbejdede jeg i

en vinforretning, hvor man tog whisky ind

fra nogle af de gode producenter. Det var

sjovt og interessant, så gik vi og udviklede

det, fortæller Michael og husker, at han blev

så fanget, at mange af hans ferier og en god

del af hans løn gik til fl ybilletter til Skotland.

- Da jeg startede her hos Juul’s i 1988, var

der 30-40 forskellige whisky på hylderne,

hvilket dengang var sindssyg mange forskel-

lige. Det var helt vildt, men vi solgte ikke

så meget, måske et par fl asker om ugen,

men når vi gjorde det, så var det dagens

højdepunkt, husker Michael.

- Da Helge og jeg overtog forretningen, ud-

videde vi omgående whiskysortimentet, siger

Michael og oplyser, at de startede med at han-

dle med Gordon & MacPhail og Springbank,

som var anerkendte for deres høje kvalitet.

De to nye indehavere lagde ud med at købe

en enkelt palle. Men det viste sig hurtigt ikke

at være nok.

- I starten solgte vi hovedsaglig whiskyen

gennem vor egen butik, men efterhånden fi k

vi mange henvendelser fra vinforretningerne

ude i landet, så nu er pallen vokset til en hel

container, fortæller Michael og smiler.

Til gengæld er importsiden også udvidet. Fra

de første Gordon & MacPhail og Springbank

importerer Juul’s fra hele 12 producenter i

Skotland. Derudover har Michael Madsen en

meget varm linie til tre - fi re whiskybrokers

ude i verden og følger prisudviklingen og

kvaliteten nøje.

Mande-logik for hønsUdover at have næse for god whisky, har

Michael Madsen også en veludviklet næse for

logisk sans.

EN HEL SKARE AF ENTUSIASTISKE MEDARBEJDERE HOS JUUL’S, DER BRÆNDER FOR AT DELE DERES VIDEN MED KUNDERNE. FRA VENSTRE:Henrik Bay, konsulent H&R, ekspert italienske vine, John Larsen, Butikschef, B2B m.m. Max Scott,

butik, barer, specialist i div. spiritus, cocktails m.m. Erik Hansen, Vinkonsulent, fagområder franske

kvalitetsvine, kurser og smagninger. Daniel Bruce: butiksmedhjælp, speciale Italien og Sicilien,

landene, maden, menneskene. Michael Madsen, direktør/ indehaver. Speciale Skotsk whisky, single

malt specielt, rom, portvin, vin. Ikke tilstede på foto: Flere faste butiksansatte og deltidsmedarbej-

dere med højt fagligt niveau, stor interesse for vin og alverdens spirituosa.

“Min bedste whisky er den, der passer bedst til stemningen på det pågældende tidspunkt. Nogen

gange synes man, det skal være noget med lidt knald på, lidt røg og sådan, men andre gange er det

fantastisk at få nogle af de der old style whisky”




På spørgsmålet om hvorfor folks interesse

for whisky er stigende, kom Michael Madsen

med en ganske indlysende forklaring:

- Whiskyen har den fordel, at hvis du

kigger på antal af destillerier, så er der 90

-100 stykker. Hvis du sammenligner med

Bordeaux Grand Cru vine, for folk der går

op i det, er der også ca.100 stykker. Det er

li’som det antal, den menneskelige mande-

hjerne kan overskue sådan nogenlunde uden

de store problemer. Man kan katalogisere

det på en eller anden måde, ligesom en hane,

f.eks, hvis den har 10 høns, kan den overskue

dem, men kommer der 12, så går der koks

i regnstykket. Jeg tror, det har noget at gøre

med at have overblik, siger han med et

kæmpe smil og fortsætter:

- Jeg tror også, det hænger

sammen med, at det er blevet

nemmere at tage til Skotland,

end det var tidligere. Folk har

taget det til sig. De får en helt

anden oplevelse, når de selv

besøger destillerierne, hvor de i

øvrigt også kan gå på jagt, fi ske

eller ride en tur i den dejlige

natur. Samtidig møder de folk

med samme passion og etablerer

venskaber, ligesom jeg selv har

gjort, siger han. Whisky er langt

mere end whisky.

Omvandrende leksikonOm Michael Madsen har over-

blik eller ej, så har han uden

tvivl lagret en utrolig stor

viden bag sine smilende øjne.

Og netop øjnene afslører hans

lidenskab for hele historien og

videnskaben bag whisky. De

bliver spillevende og fokuseret,

når han åbner for sin videns-

bank.

- En blended whisky skal jo

smage ens år ud og år ind, hvor

en single malt kan variere fra det

ene år til det andet afhængig af,

hvad de skal bruge den til. Single

malt er oprindelig produceret

til blended whisky. Står man så

som blender og mangler noget af sin single

malt af den ene eller anden grund, ja, så må

man jo fi nde en ny whisky, som man må

tilpasse til sin blend. Og det var det, der skete

tilbage i 70‘erne, hvor man faktisk ændrede

en hel del på whiskyen, fortæller Michael

Madsen og forklarer:

Michael MaDsen, 54 År:

Indehaver af Juuls Vin & Spiritus

Gift med: Anne Petersen

Uddannet fra: Vinstokken i Bagsværd

Ansat hos: Vesterport Vin og TobakPio’s VinhandelVinicole VinimportVinhuset Millésime

Ansat i Juul’s Vinhandel i 1988. I 1991 overtog han forretningen sammen med Helge Niløse, som gik på pension i 2003, hvor Michael Madsen blev eneejer. Michael Madsen er medlem af “Keeper of the Quaich” som giver ham retten til at bære kilt.

Fritidsinteresser:Udover sin forretning har en god ridetur på hesteryg ude i naturen en høj prioritet. Et godt parti skak og rejser ud i verden er også ting, som Michael Madsen sætter højt på fritidslisten.

BlÅ BoG



- I Speyside producerede man blended whisky.

Det var en omkostningstung procedure, fordi

man udover selv at ryge sin whisky lidt, måtte

transportere råmaterialerne de knap 300 kilom-

eter fra Islay, hvilket var en

omkostningstung affære.

- Normalt var en Speyside en smule røget før

70‘erne, den var røget op til 6-8 ppm, men det

stoppede man med at gøre. I stedet røg man

så Islay lidt kraftigere. Så når der skulle laves et

mix, blev man enige om at ryge whiskyen fra

Islay lidt kraftigt op. På den måde sparede man

store omkostninger til transport, for nu kunne

man nøjes med 3 røgede fade fra Islay i stedet

for 100. For at kunne styre hele processen,

valgte man så i stedet at køre Speysiden ned i

røg. Derfor oplever man, at f.eks er en Ardbeg

fra 70‘erne kraftig røget, og at en Speyside fra

begyndelsen af den periode har en smule røg i

sig, hvilket den overhovedet ikke har idag. Vi

prøvede faktisk en 8-års Glenfi ddich tilbage fra

70‘erne, og det var meget sjovt, for den havde

en smule røg i sig.

Sherryfade ved at uddøNetop det med de gamle whisky, som ændrede

kurs i 70‘erne har ligget i baghovedet hos en af

Michael Madsens leverandører.

- Det er faktisk ret interessant, for den gamle

traditionelle metode fra før 70‘erne er blevet

fulgt op af Gordon & MacPhail, som i dag

videreføres af 4. generation.

- Den whisky de laver, smager ligesom Speyside

gjorde i gamle dage. De ryger det op til ca.8 ppm,

og de laver meget små produktioner ad gangen.

De tager kun lige det fi neste af pott’en, og bruger

kun de bedste tønder. Fordi Gordon & MacPhail

har været i branchen så mange år, så har de

forbindelserne til dem, der har de gode tønder,

fortæller Michael Madsen og forklarer, at det

med fadene efterhånden er et stort problem. For

30 år siden drak mange mennesker sherry, men

den tendens er ophørt, og derfor produceres der

ikke ret meget sherry. Det betyder, at der jo hel-

ler ikke er ret mange sherryfade længere. Og her

spiller fordelen ind ved at være en ældgammelt

fi rma, for Gordon & MacPhail har jo handlet

med de samme sherry-huse i rigtig mange år og

har nærmest fået første ret til de gamle sher-

ryfade.

- Man kan godt bruge sådan et fad fl ere gange.

Et gammelt fad har måske ligget og suget sherry

til sig gennem 60-100 år, men det er på de gode

kvalitetsfade, som det fad en af verdens ældste

whisky lå på, indtil den blev tappet i 2010 af

Gordon & MacPhail. Mortlach 70 years old

Speyside SIngle Malt Whisky, havde ligget der i

den samme tønde og hygget sig i hele 70 år. Det

må være et kvalitetsfad, ellers kunne det ikke

holde. I gamle dage sagde man, at sprit maksi-

mum kunne blive 40 år gammel, så begyndte

fadene at falde fra hinanden.

Kreative fl yvende ideerNu er det sådan, at Michael Madsen pludselig

kan fi nde på at kombinere sit vidensleksikon i

venstre hjernehalvdel med sit idéleksikon i den

kreative højre hjernehalvdel. Og det har vist sig

at være en rigtig god ide.

- Det startede faktisk, da vi skulle planlægge

vort 75-års jubilæum i 2001, fortæller han, og

hans øjne afslører igen en begejstring ved at

stråle intens. Ganske uvidende om denne

afsløring, fortsætter han med at fortælle, mens

han trækker en fl aske ned fra hylden bag sig.

- Vi fandt et fad. Et helt specielt fad. Det var

så godt, at det næsten var som at fl yve, da vi

smagte det. Den whisky havde vinger. Den fi k

navnet FLYING. Og den var starten på vor

Flying-serie. Flying skal altid være lidt bedre

og en smule anderledes end det, du er vant til,

understreger han.

Men det var ikke nok, når først ideerne

begynder at trænge sig på, så er det som at de

formerer sig, og fra den fl yvende fornemmelse

gik tankerne til de forgangne 75 år for den gamle

vinforretning.

I perioden 1863-1972 kørte der sporvogne i

København, og Juul’s delte de sidste 46 år med

dem. Især linie 1 og linie 2 var særlig tæt på,

idet de havde stoppesteder i hver sin ende af

Værnedamsvej, og sådan en nostalgi må da ikke

glemmes i et jubilæumsår, så Michael Madsen og

crew lagde igen hovederne på skrå, som

resulterede i en hel serie af whisky, nemlig

linie-serien.

- Det er en ret fantastisk historie med de gamle

sporvogne, og vi syntes, de gamle sporvogns-

Min bedste whisky er den, der asser bedst til stemningen på det pågældende tidspunkt. Nogen gange synes man, det skal være noget med lidt knald på, lidt røg og sådan, men andre gange er det fantastisk at få nogle af de der old style whisky.

Juul’s Vin og Spiritus grundlagt 26.oktober 1926.

250 m2 forretning på Værnedamsvej 15, KBH1200 m2 lager i RødovreUdover alle andre vin og spiritus, har Juul’s ca. 900 forskellige slags whisky

fakta




serier med de forskellige numre og farver kunne

være ret sjovt at få genopfrisket.

Men de gode ideer er ikke alene Michael

Madsens domæne, og da han havde været 30 år i

branchen, fi k personalet og Juuls tidligere fl aske-

dreng, som er vokset med butikken gennem

årene, Jacob Bunch, en helt fantastisk ide. De

havde luret, at Michael gennem hele livet havde

et øgenavn Ping. Så hvorfor ikke lancere en serie

under det navn.

- Jeg var naturligvis både rørt og stolt. Vi valgte

en gammel Ardbeg fra 1972 til seriens første,

senere blev det en Highland Park fra 1977 og en

Macallan Speymalt 1972, som blev tappet med

57% alkohol. Da jeg så rundede de magiske 50

år den 14. maj 2007, var det helt oplagt at fi nde

en whisky fra 1957. Det var ret pudsigt, som det

næsten var på den selvsamme dag, kun lige en

uge til forskel at whiskyen var startet, nemlig den

21. maj 1957. Den blev så tappet samme dato

50 år senere, nemlig ugen efter min fødselsdag,

21.maj 2007. Ping nummer V er en Mortlach

1957, 41,7%. Det var da ret fantastisk, synes jeg.

En bikube midt i krisetidenDet pulserer lige så meget inde hos Juul’s Vin

og Spiritus, som det pulserer i gaden udenfor.

Værnedamsvej er en af Københavns hyggeligste

gader, og er kendt af hver en indbygger i Køben-

havn og omegn. Juul’s vinhandel har dog også

bidt sig fast udenfor bygrænsen. Selv indbyggere

i Brønderslev, Kolding, Svendborg, Næstved

og alle mulige andre byer over det ganske land

kender eller har hørt om Juuls. Det er ikke

usædvanligt at en gråhåret kunde fortæller om

dengang, han var med sin bedstefar på indkøb i

den hyggelige og veldisponerede vinforretning.

Sådan har det altid været, og sådan ser det også

ud til at fortsætte. Og krise eller ej, så mærker

Michael Madsen og hans positive og engagerede

medarbejdere ikke så meget til tingenes økono-

miske tilstande. Juul’s holder både omsætningen

og kunderne i hus. Både Michael Madsen og

crew er aktive, opsøgende og serviceminded. Her

er der ingen, der ser særlig intens på uret, når det

drejer sig om at orientere kunderne. De senere år

har Juul’s arrangeret fl ere og fl ere smagninger, så

deltagerne har haft mulig for at blive intro-

duceret til både whisky, rom, ja, hele Juul’s sorti-

ment indenfor spiritus, ligesom Michael Madsen

altid er at fi nde på whiskymesserne, parat til at

øse af sin store viden og smagsprøver.

- Det er det, der gør hverdagen skæg. Ideerne

og udfordringerne holder os på forkant med

tendenserne, og hvad der sker omkring os. Vi

udvikler os hele tiden, men samtidig holder vi

os hele tiden for øje, at vi opretholder den gode

klassiske kvalitet og er med til at udvikle på de

gode produkter.



kristendommen nemmere at sluge. I

slutningen af 1400-tallet står skrevet i det

skotske skatkammers analer, at Munken

John Corr var køber af malt ”hvormed at

lave Aqua Vitae”. Omtrent på samme tid

høres om brændevin i Henrik Harpestrængs

”Urtebog” her i landet.

Selv om vin var det fornemme, så vandt

brændevin indpas rundt om i Europa. I

første omgang som medicin udbredt fra

klostrene til herregårdene og slottene og

deres alkymister, og siden til apotekerne,

hvorfra ordet en dram stammer (af det

græske ”drachme”, vægtenhed svarende til

4 gram). Søsteren til Frederik d. 2, Anna

af Sachsen, blev kaldt for Brændevinens

Moder og tog desværre 181 opskrifter med

sig i graven. Frederik selv døde to år senere, i

1588, og det var ved ligprædiken, at præsten

Anders Sørensen Vedel ytrede de uforglem-

melige ord ”Men døden skal jo have en

årsag”, for Frederik havde hang til mere end

blot en dram.

Blot fem år senere måtte Christian d. 4 ud-

sende et dekret om at landstingets samlinger

skulle begynde kl. Syv om morgenen, fordi

bønder og borgere ellers var for påvirkede.

Adelsmænd drak så vidt muligt vin, portvin

eller brændevin af druer (”brændt vin”),

mens det var bønder og borgere der drak

kornbrændevin. Problemet var bare, overalt i

Nordeuropa, at man ikke helt havde forstået,

hvad der foregik under destillationen. Man

gjorde øl stærkere ved hjælp af destillation,

men som regel smagte det forfærdeligt.

”Det syder af fusel og bobler af gær” sang

De Gyldne Løver (efter trad. Irsk sang)..., og

det var sandt – det med fuselen, et ildeduf-

tende affaldsstof, gjorde det svært at nyde

brændevin... med mindre man gjorde noget

ved drikken. I Danmark udviklede det sig,

populært sagt til at vi endte med at overdøve

det med dild eller kommen (og lidt mere),

mens man i Skotland brugte lyng og hon-

ning. Og derfra udviklede uisge eller whisky

sig i en lidt anden retning end akvavit.

Da whisky blev fragtet over længere stræk-

ninger på tønder, fandt irer og skotter hurtigt

ud af, at dette også havde en forbedrende

effekt på drikken. Egentlig gjorde man det

samme i Danmark, men lagring af akvavit

er først genoptaget for nyligt med Aalborg

Nordguld og diverse spændende sager fra

de lidt mindre fremstillere; Braunstein

og Schumacher. Det, der dog gjorde den

største forskel, var da man i 1800-tallet

endelig forstod sig på destillationsteknikken

og seperationen af gode og mindre gode

alkoholer (fusel og træsprit). Tillige gik man

af Jens Tholstrup


Selv om vin var det fornemme, så vandt

brændevin indpas rundt om i Europa. I

første omgang som medicin udbredt fra

klostrene til herregårdene og slottene og

deres alkymister, og siden til apotekerne,

hvorfra ordet en dram stammer (af det

græske ”drachme”, vægtenhed svarende til

4 gram). Søsteren til Frederik d. 2, Anna

af Sachsen, blev kaldt for Brændevinens

Moder og tog desværre 181 opskrifter med

sig i graven. Frederik selv døde to år senere, i

1588, og det var ved ligprædiken, at præsten

Anders Sørensen Vedel ytrede de uforglem-

melige ord ”Men døden skal jo have en

årsag”, for Frederik havde hang til mere end

blot en dram.

Blot fem år senere måtte Christian d. 4 ud-

sende et dekret om at landstingets samlinger

skulle begynde kl. Syv om morgenen, fordi

bønder og borgere ellers var for påvirkede.

Adelsmænd drak så vidt muligt vin, portvin

eller brændevin af druer (”brændt vin”),

mens det var bønder og borgere der drak

kornbrændevin. Problemet var bare, overalt i

Nordeuropa, at man ikke helt havde forstået,

hvad der foregik under destillationen. Man

gjorde øl stærkere ved hjælp af destillation,

men som regel smagte det forfærdeligt.

”Det syder af fusel og bobler af gær” sang

De Gyldne Løver (efter trad. Irsk sang)..., og

det var sandt – det med fuselen, et ildeduf-

tende affaldsstof, gjorde det svært at nyde

brændevin... med mindre man gjorde noget

ved drikken. I Danmark udviklede det sig,

populært sagt til at vi endte med at overdøve

det med dild eller kommen (og lidt mere),

mens man i Skotland brugte lyng og hon-

ning. Og derfra udviklede uisge eller whisky

sig i en lidt anden retning end akvavit.

Da whisky blev fragtet over længere stræk-

ninger på tønder, fandt irer og skotter hurtigt

ud af, at dette også havde en forbedrende

effekt på drikken. Egentlig gjorde man det

samme i Danmark, men lagring af akvavit

er først genoptaget for nyligt med Aalborg

Nordguld og diverse spændende sager fra

de lidt mindre fremstillere; Braunstein

og Schumacher. Det, der dog gjorde den

største forskel, var da man i 1800-tallet

endelig forstod sig på destillationsteknikken

og seperationen af gode og mindre gode

alkoholer (fusel og træsprit). Tillige gik man

af Jens Tholstrup

B

whisky til pÅskefrokosten?

lasfemi, snobberi eller utidig ind-

blanden fra fremmede magter?

Ingenlunde.

Kan man virkelig begynde at

tale åbent om whisky på et frokostbord med

sild, røget ål, leverpostej og frikadeller, eller

er det blot noget et par whiskyfanatikere har

et forsigtigt håb om kunne passe sammen?

Lad os starte med begyndelsen. Det var vist

på 8. eller 9. dagen at Gud skabte

alkohol. Men da beboerne i Mellemøsten

ikke forstod at bruge det indvortes eller sætte

pris på sagerne, fandt andre folkeslag hurtig

frem til brugbare muligheder. Svenskerne

brugte allerede i 1467 sprit til at blande med

krudt – for det gjorde krudtet formbart,

og unægteligt lettere antændeligt end ved

brug af vand. I Irland og Skotland havde

munkene deres hyr med, at kristne de vilde

hedninge, men en ting vandt hurtig indpas –

deres uisge beatha (Livets Vand), der gjorde



både i Danmark og Skotland i gang med at

destillere i kolonnekedler. I Storbritannien

havde man lange kampe om spritten fra en

kolonnekedel i det hele taget måtte kaldes

whisky. Man blev enig om et ja, men whisky-

en herfra hedder grain whisky, mens whisky

fra en kobberkedel hedder malt whisky.

I Danmark tog destillationsformen helt over,

og indtil for blot en håndfuld år siden var

der kun et destilleri i landet; kolonnedes-

tilleriet i Aalborg. Det fi ne ved kolonneap-

paratet er, at det er i stand til at fjerne al

fusel, hvorfor man naturligvis skrev ”fuselfri”

på etiketterne – og helt op til 1980erne var

metoden faktisk noget man skiltede med

på fl askerne fra Aalborg – selv om ordet

”rektifi ceret” (altså renset) var et levn fra

1880erne.

I Danmark blev man dog ved med at

tilsætte krydderdestillater, og akvavitten

eller snapsen er blevet en del af det danske

frokostbord. Whiskyen derimod er blevet

til en digestif, hovedsageligt, altså en drik til

fordøjelsen efter maden. Men hvorfor? Jo,

krydderbilledet i akvavitter er udviklet til

vores frokoster. Men kan man ikke alligevel

bruge whisky?

Tag nu for eksempel den svenske

Herrgårds Aquavit. Den blev lanceret i 1949,

en tid hvor whisky var kommet på mode i

Sverige v.h.a. amerikanske fi lm, og udover

at være mildt krydret (kommen, fennikel

og koriander – den typiske svenske smag),

så er der også tilsat whisky. Modenhed og et

mildt krydderindslag... det kunne være en

beskrivelse af en 12 årig Ardmore eller en 15

årig Glenfi ddich. De passer faktisk godt til

alle kødretterne, og til dagen efter hvis man

skulle lave en svensk pølseret af resterne.

I Norge har de jo Linie Akvavitten, der lagrer

på sherryfade mens den krydser frem og

tilbage over Ækvator, og så godt som alle

norske akvavitter har lagret på fade, hoved-

sageligt sherryfade. Nogle i blot få måneder,

andre i fl ere år, som f.eks. Linie og Oslo

Akvavitten, og en enkelt har endda lagret i

12 år på sherryfade. Og hvorfor skulle man

ikke kunne tage en whisky fra sherryfade og

bruge i stedet? Og man behøver ikke engang

lægge whiskyen i fryseren. Man kan godt,

men den norske mesterdestillatør, Halvor

Heuch, mener selv at hans akvavitter skal

nydes tempereret, eller allerhøjest fra kølesk-

abet. Han mener givetvis ikke, at man kan

bruge whisky i stedet, for både i Danmark,

Norge og Sverige er det lidt af en kunst at

være kryddermester på et akvavitdestilleri,

men her i bladet har vi lidt poetisk licens,

så måske en ung Macallan, Dalmore eller

Balvenie kunne prøves i stedet – problemet

er bare, at whisky koster lidt mere.

I Norge har de en Morsa Aquavit fra Moss,

som nærmest bygger bro mellem den gamle

og nye stil (fra før og efter kolonneappara-

tets sejrsgang i akvavittens verden), for her

bliver der tilsat blot en anelse fusel, for at

minde lidt om hvordan brændevin smagte

en gang – før den lagres i 12 mdr. Er man

ude efter lidt af den tilsvarende tunge smag,

så er Jura eller Fettercairn en mulighed. De

kan godt tåle et køleskab eller sågar en fryser,

men kan så til gengæld også bruges til et helt

frokostbord.

Man har også en akvavit specielt beregnet

på den specielle norske spise, rakefi sk, en

form for gæret fi sk (der minder om svensk

surströmming), der mest af alt smager af

meget gammel ost. Det kræver sin spiritus

at overdøve denne spise, så hvorfor ikke

bruge noget af det kraftigt røgede whisky, en

Bowmore, en Lagavulin, en Laphroaig eller

en Ardbeg.

Til vores almindelige sildebord i Danmark

bruger vi som regel noget der smager af

kommen, måske endda kraftig kommen.

Det er ikke umiddelbart en smag der kan

efterlignes hos whiskyfremstillerne, for her

må intet tilsættes – men, man kan dog opnå

en krydderilignende tilstand hos nogle, f.eks.

den dejlige Talisker med peber og tørveind-

slag, eller eventuelt den mellemrøgede

Highland Park, der jo næsten er dansk (fra

Orkney). Alternativt kan man søge mod

USA, og fi nde en ung Rye whisky (dem laver

både Jim Beam og Wild Turkey). Rug (rye)

giver nemlig mere krydderi, hvilket under-

støttes af en forholdsvis kort lagringstid på

friskbrændte (og førstefyldte) egefade.

Nu er det jo ikke alle der er til sild, og til

dem er der som regel laks og røræg. Her

skal man bruge de lyse snapse... eller de helt

unge blide whiskyer. Det kunne være en

kold irsk whiskey, en kølig Dalwhinnie (der

godt nok er 15 år) eller de let blomstrede

lavlandswhiskyer Auchentoshan eller Glenk-

inchie. Er der også Makrel i tomat på bordet

må man simpelthen prøve sig frem.

Mod slutningen af en Påske- eller Pinse-

frokost er det tid til osteanretningen, og her

er det ofte Porsesnapsene kommer til sin

ret, men Braunstein laver en formidabel

brændevin, der nærmest er det perfekte

diplomatiske tilholdssted, hvis man ikke tør

begive sig ud i forsøg med whisky. Den ene

hedder Braunstein Kryddersnaps Lyng, den

anden hedder Næsgården Kryddersnaps

Lyng; lyngudtræk blandet med husets kryd-

dersnaps, som også kan købes i rå version

(øl snaps – altså ulagret whisky), og lagret i

mange måneder på Oloroso sherryfade. Den

perfekte mellemting mellem snaps, whisky

og den gamle type skotske brændevin – den

med lyng i.

Men kan man lægge whisky i fryseren? Altså

skotterne er jo glade bare den er købt og

betalt. Whisky direkte fra et koldt skotsk

lager er jo uforglemmelig, meeeen... det

er måske en anelse helligbrøde, for kulde

dræber smagen. Det kan være godt for

nogle, og måske det gør overgangen for

nogle gæster nemmere; både smagsmæssigt

og måske også synsmæssigt, for gæsterne vil

måske ikke kunne genkende den frost-

dækkede etikette, blot ane at drikken er helt

uden den voldsomme kommen, der kan

skræmme mange.

Og helt fremmed er det altså ikke for

skotterne - det med fryseren. For at udvide

fanskaren har man de senere år kigget på om

det er muligt at rekruttere ved at foreslå ned-

frysning. Uanset hvad, vil man være lykkelig

over, at nogle begynder at bruge whisky til

maden udover desinfi cering af haggis.

Skål og god påske

“Det behøver ikke altid at

være snaps, man serverer til

påske frokosten - prøv fx. en

ung Macallan, Dalmore eller

Balvenie”



historien om den BritisKe sØmandsrom

BRITISH ROYAL NAVY

IMPERIAL RUM

BRITISH ROYAL ROYAL

BRITISH ROYAL

BRITISH NAVY

I M



”Admiralitetets ledelse har diskuteret den

daglige udskænkning af rom, i lyset af kon-

ditioner og behov for den moderne fl åde”.

Det stod at læse i en artikel i den britiske avis

The news den 18.december 1969. efter at

have bevæget sig rundet om de økonomiske

sider af denne sag, sluttede den med de

frygtelige ord: ”…den daglige udskænkning

af rom, samt grog penge vil blive afskaffet fra

lørdag den 1. august 1970”

Det var en skæbnesvanger annoncering for

søfolk med tjeneste i ”Den kongelige Britiske

Flåde” Det var annonceringen af afskaf-

felsen af en over 300 år gammel tradition.

Men søfolkene gav sig ikke uden kamp.

Admiralitetets beslutning blev bragt ind i det

britiske parlament af søfolkenes gode ven

MP James Wellbeloved fra Labour. Det førte

til det der senere refereres til som ”den store

rom debat” som forgik den 28. januar 1970.

Debatten sluttede efter 75 minutters debat

kl. 22.29 med stadfæstelsen af at det var slut

med udskænkning af rom i fl åden. Sidste

”tot of rum” (krus rom) skulle serveres 31.

juli 1970. Dagen som er overgået i fl ådehis-

torien som ”Black Tot Day”.

Lad os fælles gå tilbage i historien til den sid-

ste dag som den beskrives af kaptajn i ”The

Royal Marine” James Pack (OBE)’s historiske

bog “Nelson’s Blood.”:

”…… privilegiet at være det sidste skib der

udskænkede sømands rom i den britiske

fl åde, tilfaldt missil destroyeren HMS Fife

som befandt sig nær Pearl Harbour og

dermed tæt på datolinjen. De blev de sidste

til at lade signalet ”Up spirits” høre i verden.

Udskænkningen af rom skulle ske med

pomp og pragt på skibets landingsdæk.

Amerikansk fjernsyn var til stede og kunne

vidne at tønden, man blander den daglige

ration rom i, var blevet pudset særligt godt,

så messingbogstaverne med ”The queen god

bless Her” skinnede til den sidste tjeneste.

Langsomt begyndte besætningen at indfi nde

sig. Mange med sort sørgebind på armen.

Flere i begravelses tøj og selv ”long John

Silver” var der med en livløs papegøje på

han skulder. Det passe den amerikanske

kameramand fi nt, men reporteren viste med

sit spørgsmål ”Hvorfor al denne ståhej for et

glas rom” at han ikke helt havde forstået den

lange tradition med rom. Som middagstid

nærmede sig, blev en sørgemarch spillet på

fl øjten og mændene dannede lydløst en kø

ved tønden. Pludseligt kom opkaldet over

højtalerne “Secure hands to dinner, rum is-

sue is now taking place on the fl ight deck”

Under opsyn af dagen befalingsmand blev

rommen udleveret og efterhånden som den

blev drukket, blev tot krusene smidt over-

bord og da alt var uddelt blev tønden båret

til rælingen og overgivet til sin våde grav

under en 21 skuds kanon salut”

Sådan sluttede en 345 år gammel tradi-

tion…..

Hvordan startede traditionen med rom i den britiske fl åde?Første juledag 1654 drog 3.000 mand, ud-

sendt efter ordre fra Cromwell, under ledelse

af Vice admiral William Penn fra England

til Vest Indien. Her skulle de forsvare de

britiske sukkerplantager og helst også erobre

nogle nye øer, hvor der kunne etableres

nogle fl ere. De lagde til på Barbados.

Deres først mission var at erobre den spansk

af Ingvar Thomsen www.romthomsen.dk

“Den daglige ration af rom var en tradition i den britiske fl åde fra 1

655 til den 31. juli 1970.”





besatte ø San Domingo. Det gik imidlertid

ret dårligt og de fi k mange klø. For ikke at

komme tomhændet hjem, beslutte Penn et

nyt angreb. Denne gang mod Jamaica og

beriget med erfaringerne fra første kamp,

startede han med et knusende bombarde-

ment fra skibene først.

Med denne start lykkedes det hans fl åde at

erobre Jamaica og med den en hel del tønder

med rom.

Som en påskønnelse af søfolkenes indsats

blev der udskænket en hel del af krigsbyttet.

Det var i maj 1655 og betragtes som starten

på romtraditionen i den britiske fl åde.

En af de vigtigste årsager til at rom blev

en vigtig del af fl ådens liv, var den simple

kendsgerning at tålelige drikkevare var ikke

nemme at få.

Når et skib stævnede ud fra England på tur

mod Vestindien, var det selvfølgelig toplastet

med proviant og drikkevarer.

Vandet var det første der blev dårligt. Opbe-

varet i trætønder uden køling bevirkede at

det blev dårligt og råddent efter kun 14 dage

til søs. Mændene blev tvunget til at drikke

det langt over ”sidste holdbarhed”. Når

vandet var ubrugeligt, kunne man stadig

drikke øllet. På grund af gæringen, og alko-

holen, var det mere modstandsdygtig over

for bakterieangreb og kunne derfor holde

en del længere. Men på grund af mangel på

”køleskabe” havde det også sin begrænsning.

Også pga mængden. Hver sømand blev til-

delt en Gallon(4,5 liter) øl om dagen. Da der

var få øl bryggerier på turen fi k det hurtigt

ben at gå på, eller blev dårligt.

Tilbage var ”hård” spiritus. Det der var

tættest ved hånden i Carribien var rom. De

historiske kilder daterer romproduktion i

Caribien tilbage til 1640 på øen Barbados.

Her havde de sorte slaver i sukkerplan-

tagerne, fundet et middel til at fl ygte fra den

forfærdelig arbejdsdag ved at drikke ”kill-

Devil” (dræber djævel) som de kalde den

spiritus de lavede ved at gære og destillere

affald fra sukkerproduktionen. Drikken som

jo i oprindelse var rom, var meget rå, ulagret

og stærkt. Det blev kun drukket pga. virk-

ningen. Drikkegilderne blev genstand for

slagsmål og almindelig tummult som på den

lokal dialekt blev kaldt ”rumbullion” (oprør-

tummult) og så forkortet til rum (rom).

Rom blev således den drik der var tilbage når

alt andet var fordærvet. Den kunne holde

ubegrænset, når bare proppen var sat i.

Traditionen med udskænkning af rom

bredte sig fra skib til skib i Caribien som

en tradition, eller hævdtvunden ret, som

sømændene tog med sig. Først i 1731 blev

det indskrevet i admiralitetets regulativ at

søfolkene havde krav på en ½ pint rom om

dagen. (28,4 cl) og på det tidspunkt var rom

altså på over 50% alkohol.

Rom blev også brugt som et særligt beløn-

ningsmiddel for hårdt arbejde. Som kaptajn

Gascoigne fra The Greyhound udstationeret

i Port Royal i Jamaica skrev til admiralitetet

den 14. februar 1727 ” en dobbelt udskæn-

kning af romrationen, har en meget gavnlig

virkning på at få arbejdet gjort”.

Det er også fra denne særlige betaling at

udtrykket ” Splice the Mainbrace” (splejs

hovedbrasen)

Hovedbrasen var det tovværk der holdt og

strammede storsejlet på de store krigsskibe

og når det sprang i hårdt vejr, var det livsfar-

ligt at klatre op og splejse det sammen igen.

Det udløste derfor uden diskussion en dob-

belt romration. Det blev derfor søfolkenes

synonym for nu skal vi have en kop rom.

”Splice the mainbrace” forstås stadig på alle

pubber i britiske havnebyer.

Med generalordre nr. 349

af den 21. august 1740 blev det regelfæstet

at fra nu af: ”skal den daglige ration på en

½ pint rom fortyndes med ¼ pint vand.

Fortyndingen af rommen skal ske på dækket

under opsyn af den vaghavende offi cer og

uddeles i 2 portioner. Den første mellem kl

10 og 12 og den anden mellem 16 og 18…..

for at gøre det mere drikkeligt skal mændene

have adgang til lime og sukker.”



En grog bliver tilDen voldsomme udskænkning af rom i

fl åden var ikke uden problemer. Ud over

den rom der dagligt blev udmålt som en del

af lønnen, var der nogen der byttede sig til

mere ved vennetjenester og som smuglede

rom ombord efter landlov. Det medført en

del ”arbejdsulykker. Folk faldt ned fra rig-

ningen når der skulle sættes sejl, og slog sig

ihjel. Nogen kom til at står ved den forkerte

ende af kanonen, eller på anden måde blev

skadet. Den gode virkning af rommen var,

at de ikke var bange for nogen fjende med

sprutten pulsende i årene.

Men viceadmiral Edward Vernon, der kom-

manderede den Vest Indiske fl åde ville gøre

noget ved det. Med generalordre nr. 349

af den 21. august 1740 blev det regelfæstet

at fra nu af: ”skal den daglige ration på en

½ pint rom fortyndes med ¼ pint vand.

Fortyndingen af rommen skal ske på dækket

under opsyn af den vaghavende offi cer og

uddeles i 2 portioner. Den første mellem kl

10 og 12 og den anden mellem 16 og 18…..

for at gøre det mere drikkeligt skal mændene

have adgang til lime og sukker.”

Mændene var ikke ligefrem begejstret. Det

var en uskik at putte vand i deres ”tot of

rum” (krus rom) men selvfølgelig skulle

den nye drik have et navn. Det lå lige for.

Viceadmiralen E. Vernon var altid iklædt

en stor kåbe lavet af silke og mohair, kaldet

grogram, så han hed i folkemunde ikke

andet end ”The old Grog” så det lå lige til

højrebenet, at den nye drik af rom, vand og

evt. lime og sukker blev kaldt. ”en grog rom”

eller bare en grog

Rationen går på hæld

Bemærk at Vernon ikke skar ned på rationen

af rom, den var stadig en ½pint om dagen.

Men som tiden gik og fokus på folkesund-

hed og arbejdssikkerhed steg, kom der pres

på mængden af rom. I 1824 blev rationen

halveret til ¼ pint rom (og halvt så meget

vand) og allerede i 1850 havde admiralitetet

fokus på rommen igen og et stort ønske til

helt at stoppe udskænkningen. Det lykkedes

ikke at stoppe den, men resultatet blev

endnu en halvering til 1/8 pint rom også

kaldet ½ Gill (7,1 cl).

I 1881 stoppe udskænkningen for offi cerer

og i 1918 for reserveoffi cerer, men altså ført

31. juli 1970 for den menige sømand.

I forbindelse med udskænkning af rom op-

stod der også en tradition med at udbringe

en skål. Den blev med tiden til en fast skål alt

efter ugedagen:

Det danske/engelske begreb en toddy, stam-

mer også fra a ”tot of rum”

Hvordan rom blev til Nilsons blodDen dag i dag er der stadig engelske sømænd

der referere til rom med navnet ”Nelsons

Blood” (Nelsons blod). Det daterer sig

tilbage til en af de helt store begivenheder i

den royale britiske fl åde. Slaget ved Trafalgar.

Det blev udkæmpet den 21. Oktober 1805

ved cape Trafalgar nær Cadiz I Spanien ved

indsejlingen til Middelhavet.

Slaget var en del af Napoleonskrigene og den

britiske fl åde på 27 skibe var under ledelse af

admiral Lord Horatio Nilsson (som i 1801

havde taget den danske fl åde under ”slaget

på reden”)

Under slaget blev Nilson, som stod på HMS

VICTORY, alvorligt såret af et geværskud.

Han falder om på dækket og bliver straks

omringet af bekymret og hjælpende offi cerer

og søfolk. Admiralen bliver dog hurtig

klar over hvor det bærer hen og siger til de

omkringstående: Jeg ved godt at det er en

gammel fl ådetradition at man pakkes ind

i sejldug og lempes overbord til hvile på

havets bund. Det har jeg imidlertid ikke så

meget lyst til. Min familie har et gravsted i

London og der vil jeg også gerne begraves.

(man kan dog heller ikke udelukke at han

syntes han havde en heltebegravelse til gode)

Og i løbet af 3 timer døde han.

Nu havde mandskabet imidlertid 2 proble-

mer:

1 - De skulle kæmpe slaget videre med den

fælles spanske og franske fl åde. Det gik fi n

og de vandt en historisk sejr.

2 - Hvordan skulle de bevare admiralens

krop i den høje varme i de 2 – 3 uger det

ville tage før de kunne komme til London?

Da køleskabet ikke var opfundet, var det

bedste bud der kom, at putte ham i en

Viceadmiralen E. Vernon var

altid iklædt en stor kåbe lavet

af silke og mohair, kaldet

grogram, så han hed i folke-

munde ikke andet end ”The

old Grog”. Viceadmiralen

E. Vernon døde i 1759 efter

mange års tro tjeneste i den

britiske fl åde.

DAG SKÅLMandag Our ships at sea

Tirsdag Our men

Onsdag Ourselves (as no one is likely to concern themselves with our welfare)

Torsdag A bloody war and quick promotion

Fredag A willing foe and sea room

Lørdag Sweethearts and wives, may they never meet

Søndag Absent friends and those at sea

i forbindelse med udskænkning af rom opstod der også en tradition med at udbringe en skål. den blev med tiden til en fast skål alt efter ugedagen:

tilføjelsen (as no one is likely to concern themselves with our welfare) blev mumlet af søfolkene og var ikke en del af den offi cielle skål

Foe = fjende og “see room” forstået som plads til gode manøvre med skibet.

“may they never meet” var heller ikke en del af den originale skål, men blev råbt eller mumlet af mandskabet



Lord Nelson bliver skudt under slaget ved Trafalgar.

For at bevare hans krop til en senere begravelse, bliver

han ”konserveret i en tønde rom” Det er oprindelsen til

øgenavnet ”Nelsons blod” om et krus rom.

tønde rom. Det var et forsøg på at efterligne

naturhistorisk museums opbevaring af dyr

i sprit.

Så de tog låget af en tønde rom og puttede

admiral Nelson ned i den.

Efter de havde banket Napoleons fl åde

eftertrykkeligt sejlede de til London. Da de

åbnede tønden for at putte Nelson i en pas-

sende kiste, fandt de ham næsten hel tørlagt.

De undredes sig såre, da han var helt dør før

han kom i tønden, så han kunne ikke selv

have drukket det!!.

Ved inspektion fandt de et lille hul der var

boret i tønden og en lille træprop i det. Det

betyder at formentlig har skibstømreren

boret et lille hul og sømændene har så tap-

pet af rommen fra Trafalgar og til London.

Dermed var det naturligt at rommen fi k sit

øgenavn ”Nelsons blod”

Hvad var det så for en rom de drak i den

britiske fl åde

I de først hundrede år brugte man den rom

man kunne få fat i, på stedet. Det vil for det

mestesige, de kolonier i Vestindien som Brit-

erne havde kontrol over. Primært Barbados

og Jamaica. Det var dog ikke alle typer rom

sømændene satte pris på. Der blev klaget

når der var for meget af det helt ”hard core”

Jamaica rom i blandingen.

I slutningen af 1700 tallet begynde man at

udvide indkøbene, så rommen også kom fra

Trinidad og British Guyana i Sydamerika.

De helt store forandringer indtræder sam-

men med Mr. James Man fra Deptford. Han

var oprindelig uddannet bødker og lavede

tønder til sukkerhandlen. Han havde sit

værksted lige om hjørnet fra den britiske

fl ådes hovedkvarter. Han startede i 1783, og

allerede et år efter, blev han udnævnt som

ene leverandør til den kongelige britiske

fl åde. Et privilegium som fi rmaet beholdte

indtil ”black Tot Day”. Firmaet skiftede

i perioden navn til; ”ED & F Man”. Man

udvidede handlen, fra bare at være køb-

mand der købte og solgte tønder med rom,

til at blive egentlig blender. De blandede de

forskellige typer af rom og solgte dem under

nye navne.

“Fra den sidste udskænkning af rom i fl åden: Under opsyn af dagens befalingsmand blev rommen udleveret og efterhånden som den blev drukket, blev tot krusene smidt overbord og da alt var uddelt blev

tønden båret til rælingen og overgivet til sin våde grav under en 21 skuds kanon salut”

Sådan sluttede en 345 år gammel tradition…..”



Mr. James Man indførte også brugen af

Solera til blanding og modning af rommen.

En Solera er en lagringsmetode som blev

udviklet i Spanien, til modning af Sherry.

Den forbinder tønder af forskellig alder med

hinanden og sikre at ny rom hele tiden bliver

blandet op i større mængder af ældre rom.

Med brugen af Solera, fl ere typer rom og

mere opmærksomhed på smagen, fi k han

sømandsrommen til at gå fra bare at være en

handelsvare til en særlig romstil.

Etableringen af Admiralitetes forsynings

kontor i London, som også blev ansvarlige

for forsyningen af rom til alle britiske søfolk,

medførte en ulogisk trafi k. Rom blev købt i

Vestindien, nu fra Britisk Guyana, Trinidad,

Jamaica, Martinique og Cuba, den blev sejlet

til London og lagt på solera, blandet og så

sejlet tilbage til søfolkene i Vestindien, og

udskænket som den daglige tot rom.

Centraliseringen i London var dog med til

at sikre en mere jævn kvalitet i rommen. Det

eneste tidspunkt den ændrede sig markant,

var under 2. Verdenskrig. Hvor specielt

søfolkene i Stillehavet var utilfredse med at

der, i mangel af leverancer fra London, blev

købt lokal rom fra Australien og Sydafrika.

hvilket de var endnu mere sure over end for,

for meget Jamaica rom.

Hvad rommen bestod af på ”Black Tot

Day” (31.07.1970) er svært at sige præcist.

De store lagertanke og dele af solerane i

Deptford, blev ødelagt under en stormfl od i

1927. Andre lagre og soleras blev ramt under

blitzen i London i 1941. Det påstås dog at

der var dele af lagrene der blev reddet, og der

derfor var rom med mere end hundrede år

gamle rødder i sømandsrommen. Efter kri-

gen blev der etableret lagre i Woolwich og

”the Royal Clarence Yard in Gosport” samt

”the Royal William Yard i Devonport”

Sømandsrommen genopstår

Efter ”Black Tot Day” i 1970 havde den

britiske fl åde fået en hel del rom til overs.

Den bliver nærmest glemt. I første omgang

bliver den tappet fra tønderne og over på

såkaldte ”Demijohns” som i dette tilfælde

er lavet af stentøj og pakke ind i pilefl et, for

at beskytte mod stød. I en demijohn er der

1 UK gallon = 4,54 liter. Rommen holder

108.6 proof svarende til 54,3% alkohol. Efter

nærmest helt at have været glemt blev rest-

beholdningen i slutningen af 1900tallet solgt

til en amerikansk oliemillionær Mark An-

drews fra Houston, Texas. På det tidspunkt

var der ca. 650 demijohns tilbage. Han

stiftede et fi rma til at håndtere denne rom,

sammen med noget irsk og skotsk whisky

han fi k med i handlen, da han købet nogle

slotte i henholdsvis Irland og Skotland. De

sidste 6 af disse blev i 2011 solgt til rom- og

whisky importøren Mac Y i Danmark

Han var imidlertid ikke tilfreds med kun at

have den meget dyre originale sømandsrom

som var til salg for 5.500 – 6.500 $, han ville

gerne have noget lignende til en pris almin-

delige mennesker kunne betale. Han mødte

derfor mere eller mindre anonymt whisky

guruen Jim Murray med en demijohn under

armen.

Jim fortæller om det specielle møde; 2

mænd som han ikke kendte i forvejen, satte

sig i hans køkken og havde en vild ide om

at Jim skulle være med til at genskabe den

britiske sømands rom.

De brugte lang tid på at få proppen af

stentøjskrukken. For det første var den

dække af laksegl, for det andet var proppen

lidt mør af at have siddet fast i over 30 år.

Efter at have skålet i den originale vare blev

de enige om at starte projektet.

Jim blev hurtig klar over at der var tale om

”pure pot still” altså rom der var lavet på

samme type destillationskedler som man

bruger til ”single malt skotsk whisky” og at

han skulle til Jamaica og britisk Guyana for

at få den rigtige rom. I begge lande er der

fl ere destillerier og mange destillationskedler

der opfylder betingelserne, men hvilke der er

brugt er stadig en velbevaret hemmelighed.

I 2001 kom den første udgave af den nye

sømandsrom, med navnet ”Sea Wynde”

som betyder ”hav vind” og Jim har selv

fortalt at inden den endelig lancering blev

den serveret for fl ere fl ådeveteraner og at de

nærmest fi k tårer i øjnene da de smagte den.

Så vidste han at der ikke var ramt helt ved

siden af. Men Jim er kendt for sine farverige

fortællinger.

Sea Wynde er sidenhen kommet i 2 og nu i

3 udgave, som Jim ikke har været med ind

over blendningen af.

“Nogle år efter at fl åden havde

stoppet med udskænkning

af rom, blev whisky guruen

Jim Murray kontaktet af en

Amerikansk millionær, der

havde opkøbt restlageret af

Navy rom. Han ville have

Jim til at blende en ny rom af

samme type. Det blev til ”Sea

Wynde” som stadig er til salg.”

A tot of rum” blev det kaldt i fl åden når man fi k en

dram. Det foregik til sidst af disse kobberkrus på

en ½ Gill (7,1 cl)





whisky, VilDe iDeer oG hUrtiGe DrenGe

10 ÅR MED WHISKYMESSEN:

AF HANNE KENNETH



Når hobby bliver til virksomhed, ligger der altid en god portion entusiasme bag, men også et kæmpe stykke arbejde, gåpå-mod og troen på succes

Troen fejler ikke det mindste, heller ikke arbejdsomheden eller

energien, når vi taler om mændene bag ideen: Whiskymessen.

Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen er ladet med en anseelig por-

tion dansk dynamit. De går ud og holder foredrag, laver foreta-

gendets hjemmeside, passer netshoppen, er indkøbere, aftaler

møder og smagninger og er i øvrigt to omvandrende opslagsbøger

i whisky og rom. Et par krudtugler, som i 2000 sammen med ven-

nen, Mikkel Nielsen, fi k den utrolige idé at etablere et begreb ved

navn Whiskymessen.

Ulrik Bertelsen er såmænd en vaskeægte boghandler. Udlært i

Søndersø Boghandel og efter militærtiden har han vejledt og

serviceret kunderne i Otterup Boghandel et par år, men så fi k han

udlængsel og endte som bogladechef i Gads Boghandel i Kolding.

Henrik Olsen derimod, har alle dage bevæget sig mellem fl ask-

erne. Udlært fra Uhrskov Vinhandel i Herning havde han allerede

stort kendskab til whiskyens verden. Efter et års tid i Sydamerika

blev han i 1996 ansat i Kolding Vinhandel, hvor det tog rigtig fart

med whiskyinteressen. Henrik Olsen afholdte sin første whisky-

smagning i 1997, og det lagde kimen til Kolding Whiskylaug.

Fra boghandler til whiskyekspert - Det startede faktisk i 2000, hvor en ung mand kom ind i bu-

tikken og ville lægge en reklame for Kolding Whiskylaug ved siden

af vore bøger om emnet, husker Ulrik Bertelsen og fortæller, at

han så til gengæld ville have lov at komme på besøg i whiskylauget

og gøre reklame for sine whiskybøger.

- Inden jeg fi k set mig om, havde jeg solgt for 3000 kroner

whiskybøger, smiler han.

At Ulrik selv fi k læst bøgerne, betød også at hans interesse

voksede med rekordfart. Dette var virkelig et interessant emne.

Han meldte sig ind i lauget, og blev hurtigt medlem af bestyrelsen.

Og det var her, han mødte Henrik Olsen og Mikkel Nielsen.

- Vi svingede godt sammen fra første dag, og da vi en aften

sad sammen alle tre, fi k Olsen en vild ide: “Hvorfor ikke lave en

whiskymesse”


Når hobby bliver til virksomhed, ligger der altid en god portion entusiasme bag, men også et kæmpe stykke arbejde, gåpå-mod og troen på succes

Troen fejler ikke det mindste, heller ikke arbejdsomheden eller

energien, når vi taler om mændene bag ideen: Whiskymessen.

Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen er ladet med en anseelig por-

tion dansk dynamit. De går ud og holder foredrag, laver foreta-

gendets hjemmeside, passer netshoppen, er indkøbere, aftaler

møder og smagninger og er i øvrigt to omvandrende opslagsbøger

i whisky og rom. Et par krudtugler, som i 2000 sammen med ven-

nen, Mikkel Nielsen, fi k den utrolige idé at etablere et begreb ved

navn Whiskymessen.

Ulrik Bertelsen er såmænd en vaskeægte boghandler. Udlært i

Søndersø Boghandel og efter militærtiden har han vejledt og

serviceret kunderne i Otterup Boghandel et par år, men så fi k han

udlængsel og endte som bogladechef i Gads Boghandel i Kolding.

Henrik Olsen derimod, har alle dage bevæget sig mellem fl ask-



i nÆrMeste freMtiD:Vi arbejder begge fuldtid med vores mange projekter, herunder selvfølgelig Whisky &

Rom Magasinet, vores whiskyforedrag over hele landet og ikke mindst afholdelse af

Danmarks største Whiskyevent - Whiskymessen. Til efteråret arrangerer vi en

whiskyrejse til Campbeltown og Islay

FAKTA:I årenes løb har NBO-Gruppen startet hele 14 whiskylaug over det ganske land.

De afholder 40-50 whiskysmagninger om året.

WWW.WHISKYMESSEN.DK

WWW.WHISKYFOREDRAG.DK

WWW.WHISKY.DK


Ulrik Bertelsen

henrik BerGGren olsen

Den BlÅ BoG

ALDER: 39 år

GIFT MED: Dorte Tange Bertelsen

BØRN: Christoffer 18 år og Victoria 10 år

UDDANNELSE: Boghandler

SPROG:Engelsk og Tysk

Etableret NBO-Gruppen i 2000 sammen med Henrik Olsen og Mikkel Nielsen, som udtrådte i 2002

FØRSTE ERHVERVEDE WHISKY: En Jack Daniels på 1,75 liter i USA 1992

ALDER: 41 år

GIFT MED: Mette Marie Berggren Olsen

BØRN: Ida 3 år, Tilde 1 år.

UDDANNELSE: Vin- og spiritushandler

SPROG: Engelsk, Svensk, Tysk, Spansk, Italiensk

Etableret NBO-Gruppen i 2000 sammen med Ulrik Bertelsen og Mikkel Nielsen, som udtrådte i 2002

FØRSTE ERHVERVEDE WHISKY: Springbank 12 år



Fra whiskyekspert til selvstændigIdeerne ligger ikke upåagtet hen i mange

minutter hos de tre herrer. Allerede dagen

efter var de i gang med idéudvikling, plan-

lægning og inden længe også udarbejdelse

af et prospekt. De etablerede fi rmaet NBO

Gruppen.

- Vi brugte en uge af sommerferien på

at besøge alle landets whisky-importører

og præsenterede dem for vor ide. Det var

jo en hel ny tanke for importørerne med

en messe for slutbrugerne. De var både

skeptiske og nysgerrige. De kunne godt se

det spændende i konceptet og ville gerne

være med, fortæller Ulrik og Olsen med en

begejstring, som sikkert har været medvirk-

ende til den høje tilslutning blandt whisky

importørerne.

Den 6.oktober 2001 løb nemlig Dan-

marks første whiskymesse af stablen i

Parkhallen i Kolding.

Der lå hårdt arbejde bag, og de tre havde

opsnuset adresser på samtlige whiskyklub-

ber i landet og sendt dem invitationer.

Pressemeddelelser var sendt ud. TV og

dagblade dukkede op med videokameraer

og notesblokke, og messen blev en stor

succes. Men bedst af alt, der kom over 1000

mennesker for at høre om og smage på den

unikke drik.

- Vi havde hænderne oppe.

Hænderne ned - Det satte virkelig adrenalinen i kog, og

det gav et ordentligt startskud til at udvikle

på ideen, husker Henrik Olsen.

De tre energibundter blev hurtige enige

om at lave en whiskymesse nummer to, og

den skulle være i København, nu den første

havde været i jylland.

- Vi forhørte os hos KB Hallen og andre

centralt beliggende muligheder, men det

kostede det hvide ud af øjnene, husker

Ulrik. Så for at det hele nogenlunde kunne

hænge sammen, valgte de i foråret 2002

Solrød lidt syd for København.

- Det blev dog en blød landing, og vi fi k

hurtigt hænderne ned, for vi ramte lige

ind i en konfi rmationsweekend. Vi måtte

erkende, at der var nogle ting, vi ikke lige

havde gennemanalyseret, fortæller Olsen

og husker, at det var meget sparsomt med

besøgstallet.

- Det var rigtig træls at opleve efter den

store succes i Kolding, og det kostede os en

masse penge, siger han med sin charmer-

ende jyske accent, og Ulrik tilføjer:

- Men vi klarede skærerne og vor bank

støttede op om vor ide. Til gengæld valgte

Mikkel, som jo står som “ N’et” i NBO-

Gruppen, at trække sig.

- Jo, det var en træls oplevelse, men det

skulle ikke slå os af pinden, og vi lærte en

masse. Året efter holdt vi en kanon whisky-

messe i Kolding.

AlkoholpolitikSelvom whisky er en yderst interessant

hobby, kommer man jo ikke udenom, at det

er en hobby med procenter. Det har de to

foretagsomme iværksættere såmænd også

gennemtænkt godt og grundigt.

Ideen med messerne er jo at udbrede

viden om de forskellige whiskys fremstill-

ingsprocesser, lagring og råvarer og ikke

mindst historie. Det er et stort område, og

der er skrevet mange bøger om emnet. På

messen kan folk så selv bedømme smagen

på de forskellige typer whisky.

- Det kan ikke undgås, at alkoholprocent-

en i blodet stiger sådan en dag, og det har vi

også taget højde for, siger de to.

Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen sørger

som det første i invitationerne at give folk

et hint om at lade bilen blive hjemme.

Dernæst har de samarbejde med både

busselskaber og taxa selskaberne i området,

hvor whiskymessen skal foregå.

“Vores fremtidsvision er, at vi kan blive ved med at arbejde med whisky og fastholde

vor nysgerrighed efter mere viden”

Citat ULriK og oLsen

Her ses de to herrer sammen med Lars Lindberger på besøg hos Mackmyra i Sverige Henrik Olsen dufter koncenteret på sin Mackmyra whisky



- Vi gør simpelthen de forskellige trans-

portselskaber opmærksom på, at der vil

være brug for ekstra transportmuligheder,

siger Ulrik med fast stemme.

- Hvis messen afholdes i et yderdistrikt,

sørger vi for, at der holder busser på den

nærmeste banegård, så gæsterne kan blive

transporteret frem og tilbage, fortæller

Ulrik og tilføjer, at de også er meget strikse

med at holde 18-års reglen. Ingen under 18

bliver lukket ind.

Lærepengene godt givet ud10 år er smuttet, en lang række whiskymess-

er er fuldført med succes, og de to arrangør-

er står konstant parat til at forbedre, tilpasse

og opdatere Whiskymessen, så den bliver

en oplevelse. De brænder for deres idé og er

villige til at gå gennem ild og vand, for at den

fortsat kan give andre whiskyinteresserede

både indsigt og oplevelser.

- Vi synes, det har været en lang

spændende rejse, men det har også lært os,

at man ikke kan gøre alle tilfredse, fortæller

Olsen og oplyser, at det virkelig sårer, når

nogen har kritiseret et arrangement med en

grov bemærkning.

- Det gør ondt, for whiskymessen er jo som

vort lille barn, siger han og tilføjer:

- Men hvis kritikken har været konstruktiv,

har vi taget den til os 100%. Så kan man jo

virkelig gøre det bedre. Vi har lyttet til vore

gæster, og vi har lyttet til vore udstillere. Det

har været en balancegang, vi har skulle lære.

Ulrik og Olsen husker, at de på de første

messer var der store Havanna cigarer med.

- Sådan nogle rigtig store nogle sammen

med whisky. WAUW. Olsen ser sig drøm-

mende ud i lokalet.

- Men de gæster ved siden af boden fi k jo

ikke så meget ud af deres whisky, hvis de

skulle stå i en kæmpe røgsky. Så vi lyttede

til kritikken og valgte at tage røgen ud af

arrangementet. Det var længe før, at det blev

påbudt røgfrit i store haller mv.

Vi prøver hele tiden at tilpasse ønskerne fra

vore importører og gæster, så de alle får en

positiv oplevelse.

- Et andet kritikpunkt har været mad,

fortæller Ulrik. Muligheden for at kunne

købe lidt mad er jo vigtigt under så lang en

messe. Lige på det punkt har vi været lidt

bagbundet i vore handlingsmuligheder, idet

vi er underlagt den pågældende idrætshals

regler på området. Det har mildest talt ikke

været optimalt, og mange af vore gæster

synes, det er ret træls, at skulle stå i lange

køer for at kunne købe en pølse. Det pro-

blem har vi taget meget alvorligt, og nu fået

løst med vor nye aftale med MesseC hallerne

i Fredericia, hvor vi har medbestemmelse

på, hvor mange madsteder der skal være, og

hvad menuerne skal bestå af. Det er vi rigtig

rigtig glade for, siger Ulrik.

- Til gengæld vil vi også prale lidt, for Ulrik

har lagt et kæmpe arbejde i at lave en lille

whisky-smagsbog, hvor samtlige smag-

sprøver er listet, så folk kan krydse af mv,

efterhånden som de smager de forskellige

whisky.

Aktive drengeAT whiskymesserne er blevet populære, er

der ingen tvivl om. Der er afholdt hele 15

af slagsen landet over, og den 16. afvikles i

Fredericia til april. Men derudover er Ulrik

Bertelsen og Henrik Olsen rejseplanlæggere

for besøgsture til de forskellige destillerier

ude i verden. De er også meget aktive

foredragsholdere og besøger klubber og

foreninger, hvor de øser af deres viden både

i ord og fysiske whiskysmagninger, tilpas-

set den bestemte whiskytype, som klubben

måske har en bestemt interesse i. Senest blev

der afholdt foredrag i Hvalsø, hvor Ulrik

fortalte alt om whisky.

Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen har in-

drettet sig med et stort kontor i Ulriks villa i

Odense. Der skal gøres klar til aftenens

whiskysmagning, og bilen pakkes. Hjemme-

siden, mødekalenderen og e-mailene skal

også opdateres, og de to venner og kolleger

vender sig mod skærmene med ordene og

et stort smil:

- Der ser du. Det er hvad, der kommer af

at være hhv. vin- og boghandler i Kolding.

Ulrik lytter interesseret på Lars Lindbergers beretning om mackmyra’s fremtid, alt imens de forskellige aftapninger vurderes nøje

Ulrik og WhiskyOlsen diskuterer de forskellige smagsretninger i whisky kælderen

WHISKYvandringer i Skotland

8 dages rejse til SkotlandVandreture i Speyside og på Isle of Skye. Nyd ”a dram” på destillerierne og oplev Skotlands smukke natur og

gæstfrihed.

Afrejse 14/6, 12/7 og 23/8 ..... kr. 12.650,-

l Fly København - Edinburgh t/rl Alle skatter og afgifterl Transfersl 7 x morgenmadl 1 x publunchl 6 x middagl 3 nætter i Speysidel 2 nætter på Isle of Skyel 2 nætter i Edinburghl 4 planlagte vandreturel Besøg på Speyside Cooperagel Besøg på Aberlour Destilleryl Vandring ad The Malt Whisky Traill Besøg på Glenlivet destilleril Vandring ad Smugglers Traill Sejltur på Loch Nessl Besøg på Tallisker destilleril Skotsk aftenl Lokale vandreførerl Rejseleder på hele rejsen

Find rejsen på senior-rejser.dk eller bestil katalog på telefon 33 93 88 00

Whiskyvandring.indd 1 10/01/12 14.25

65-Ferie



Japansk whisky

BEDRE END SKOTSK?

Japanskwhisky

BEDRE END SKOTSK?

Japanskwhisky

a, det er der faktisk mange som

synes. Når jeg har holdt japanske

whiskysmagninger plejer jeg at

lave en halvblind smagning, med 3

japanske og 2 rigtigt gode skotske.

Opgaven går så på at vælge den

bedste og dernæst nummer to, og så videre,

og det er næsten altid japanerne som

vinder.

Sådan her startede det. I 1918 rejste Masa-

taka Taketsuru til Skotland for at lære sig

kunsten at lave whisky. Han gik på univer-

sitetet og studerede kemi og arbejdede et

stykke tid hos Longmorn og Hazelburn.

Han var den første japaner som studerede

whiskykunsten i Skotland. Han rejste

tilbage til Japan som udlært whiskyprodu-

cent og blev ansat hos Suntory som blev

grundlagt i 1899 af Shinjiiro Torii. Torii

var vild med vesten og solen er et vigtigt

symbol for japanerne, derfor tog han

”Sun” og hertil lagde en engelsk version af

sit navn, Torii, som så blev til Tory. Til at

starte med arbejdede Torii som vinhandler

og solgte eksklusiv importeret spansk vin.

Hans vision var at skabe japansk whisky til

japanerne. Destilleriet Yamazaki, som ligger

udenfor Japans gamle hovedstad Kyoto,

blev byggeriet påbegyndt i 1923 under

Taketsuru’s ledelse og det stod færdigt i

1924 og den første whisky stod klar til

aftapning i 1929. Taketsuru ønskede at lave

røget whisky efter skotsk forbillede, men

det tiltalede ikke Torii. Der var fl ere ting

de ikke var enige om, og det resulterede i at

Taketsuru stoppede i 1934 da hans kontrakt

udløb. I løbet af årene havde Taketsuru for-

beredt sig og havde planlagt sit eget destilleri

og han havde fået styr på fi nansieringen.

Af Dag Lennartsson

J72 Whisky & Rom magasinet | issue 3




For enden af vejen ligger Yamazaki destilleri,

lige uden for Japans gamle hovedstad Kyoto.

“Yama” betyder Bjerg og “Zaki” betyder fod.



Han havde søgt efter det skotske klima

og den skotske natur og det havde han

fundet på den nordligste ø, Hokaido hvor

området hedder Yoichi. Han grundlagde

firmaet Nikka Whisky Distillery Co Ltd og

begyndte hurtigt at lave whisky. Allerede

i 1940 solgte man de første flasker. I 1969

byggede han yderligere et destilleri i Sendai

eller Miyagikyo for at kunne efterkomme

efterspørgslen. I løbet af sin tid i Skotland

traf han Rita, og hun rejste med til Japan og

senere giftede de sig. Taketsuru døde i 1979,

85 år gammel.

Der findes mere end 10 destillerier i Japan,

men produktionen domineres helt af Sun-

tory og Nikka, som tilsammen har ca 85%

af markedet og ud af de 85 har Suntory

70%. Suntory er et af verdens største spiri-

tusfirmaer med 22.000 ansatte i mere end

176 firmaer. Omsætningen er ca. 500 mia.

og man sælger årligt 217 millioner flasker. I

Japan ejer man også Yamazaki og Hakushu,

som har verdens største produktionsan-

læg. I Skotland har man købt Bowmore,

Auchentoshan og Glengarioch. Nikka ejer

Ben Nevis i Skotland.

Man importerer næsten al sin malt fra

Skotland – heraf en hel del røget. Fade

køber man fra USA og Spanien. Der bruges

også en del Japanske egetræsfade. Klimaet

er anderledes i Japan. Somrene er meget

varmere og whiskyen påvirkes dermed

mere af egetræsfadene. Den modner

hurtigere. Aromaen bliver renere og frugti-

gere og mindre maltrig end Skotsk single

malt. Japanske whiskyproducenter bytter

ikke fade med hinanden som man gør det i

Skotland. Blended whisky består af whisky

fra en og samme producent + Skotsk.

Man varierer i stedet potstills, opvarm-

ningsmetoder, fade, gærtyper og røg.

Japanere drikker whisky til maden.

Det er ikke mange år vi har haft Japansk

whisky i Europa. Jeg erindrer at det i 2005

var stort set umuligt at finde Japansk whis-

ky, men interessen fra Europa har været

så stor, at det nu er muligt at finde et flot

udvalg af Japansk whisky i Europa, og ikke

mindst i Danmark. Japanerne troede ikke

rigtig selv på deres whisky, og man troede ikke

man kunne konkurrere med Skotland, men

der tog man helt fejl.

Verdensmesterskab i Malt Whisky.Jeg blev selv rigtig tændt på japansk whisky,

da jeg blev udtaget som jurymedlem i ver-

densmesterskabet i malt whisky i 2005.

Det meste styres af computorer hos Nikka i Sendai, så få folk kan styre overvågningen af produktionen. Herunder ses de smukke kedler på Yamazaki destilleri.

Menukortet på en restaurant



Jeg var med i en af semifi nalerne hvor vi

skulle udvælge de 3 bedste ud af 12 i en

halvblind smagning. Vi vidste hvilke whiskyer

der var med, men ikke i hvilke glas. Vi var 35

personer i juryen og halvdelen af os placerede

Nikka Yoichi 10 år på første pladsen. Det var

første gang jeg prøvede den og jeg blev helt

poetisk. I Whisky Magazine’s store test i 2001

blev Yoichi 10 år; ”Best of the Best”.

I 2007 besluttede jeg mig for at fl yve til Japan,

sammen med 3 kammerater i forbindelse

med Whisky Live i Tokyo.

Vi havde 4 intensive dage med mange oplev-

elser. Det var ikke helt enkelt, idet næsten al

information var på japansk. For eksempel var

programmet til Whisky Live på japansk, alle

japanske masterclasses var på japansk uden

tolk, de skotske smagninger blev tolkede og

informationerne på togstationerne var på ja-

pansk. Taxachaufførerne kunne kun japansk,

så man skulle bede om at få et kort på hotellet

med information om hvor man skulle køres

hen. Vi havde bestemt os for at bo centralt i

Tokyo og det blev Park Hyatt og de første 40

etager var kontorer, hotellets reception var

først på 41. etage og derefter var der værelser

og suiter indtil 52. etage hvor restauranten lå.

TokyoEr verdens største storby, med ca. 35 mio.

indbyggere inkl. forstæder. I centrum bor ca.

9 mio. og består af 23 kommuner.

Til Whisky Live tog vi med undergrunds-

banen og der mødte vi mange folk, og

mange skotter som skulle deltage på messen.

På messen besøgte vi mange stande og på

de fl este talte man engelsk. Næste dag tog

vi højhastighedstoget Shinkansen til Sendai

og Nikka’s destilleri. 600 km tog 2 timer. Alt

var velforberedt og planeret i forvejen og gør

man det - bliver det godt. På en whiskymesse

i London for nogle år siden havde jeg mødt

en pensioneret japansk destillery manager.

Det blev en god kontakt og han hjalp mig

med at planlægge turen. Vi blev vældig fi nt

modtaget. En mand fra ledelsen i Tokyo var

rejst op for at tage vare på os. Vi blev budt på

frokost, rundvisning og fi k lov til at smage

det meste i deres sortiment. Næste dag tog

vi igen Shinkansen 600 kilometer fra Tokyo

sydpå til Yamazaki. Fra sne i nord til sol og

varme i syd - der var jo 1200 kilometers for-

skel. På Yamazaki, som ligger smukt, midt i

en park, blev vi vist rundt af destilleri chefen

som stolt viste ”sit” destilleri frem. Han

viste os de små papirsklip med bestemte

mønstre som hang på hver kobber potstill

for at beskytte mod onde ånder og får at give

en god whisky. Deres whiskybibliotek med

fl ere hundrede, eller måske nærmere tusinde

forskellige aftapninger de havde aftappet

gennem årene, var ganske imponerende.

INVITER NOGLE VENNER OG SAMMENLIGN JAPANSK MOD SKOTSK. HER ER ET FORSLAG:

Yamazaki 12 år 43%

Næsten unaturlig frugtsmag, maltet

og sød. Den mest ”japanske”?

Glenfi ddich 12 år 40%

Delikat malt, men lidt for meget

karamel. Frugtig, nøddesmag

Nikka Yoichi 10 år 45%

Delikat røgduft. Umiddelbar malt,

overraskende hård, så det mærkes på

tænderne. Vanilje, chokolade og kaffe

Glenmorangie 10 år 40%

Sød og tør, ung men med maltkarak-

ter fra fadet. Lang eftersmag. Komplet

og kompleks. Nødder, karamel, citrus

og vanilje.

Karuizawa 12 år 40%

Balanceret, harmonisk, anelse

røgsmag, indslag af tørrede abrikoser,

pomerans, nødder og lakrids.

WHISKYSMAGNING



Jim Beams imponerende produktionsan-læg som ligger i Clermont, Kentucky. Jim Beam som blev etableret i 1795 er verdens bedst sælgende Bourbon.



WHISKYWHISKEY

ELLER

aF dag Lennartsson

I



WHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKY

aF dag Lennartsson

I

WHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEYWHISKEY

ELLER

Skotland har man dyrket myten om at god whisky er lig

med potstill, røget og alder og på sin vis fået folk til at tro

at skotsk maltwhisky er fi nere end amerikansk kvalitets

bourbon og Tennessee whiskey. Sandheden er at man i USA

faktisk har strengere regler for produktion af kvalitets whisky

end noget andet sted i verden. Forskellen mellem de forskellige

klimaer – i Skotland er der køligt og i Kentucky er der varmt, og det

påvirker også selve lagringsprocessen. Amerikansk kvalitetsbourbon

og Tennessee whiskey, som skal lagre i helt nylavede egetræsfade, får

takket være træets friskhed og det varme klima mere smag og farve

på kortere tid, mens Skotsk whisky lagres i brugte træfade i et svalt

klima, må lagre betydeligt længere for at modne. En anden væsentlig

faktor er råvaren. I USA laver man whiskey af majs og i Skotland

anvender man korn. Det ene er ikke bedre end det andet, det smager

bare forskelligt. Det er helt forskellige produkter, som ikke kan sam-

menlignes. Det er et spørgsmål om passion.

Hvordan ser bourbon markedet ud om 10 år? Jeg tror det kommer

til at vokse og med højere kvalitet, folk drikker mindre, men bedre.

Whiskyproduktionen i USA grundlagdes af skotter og irlændere.

Det var i Pennsylvania, Maryland og Virginia hvor de amerikanske

destillerier begyndte deres produktion. Det var ganske lønsomt. Et

par fade whiskey på hestevognen gav 6 gange mere end to sække rug.

I 1791 indførte man højere skatter. Præsident George Washington

måtte afgive store styrker af soldater for at opretholde ordningen.

Mange destillatører forlod deres hjemegn og fl yttede til det frie

Kentucky. Her var der gode forudsætninger for at dyrke majs,

som var udmærkede til råvarer. Her startede den store bourbon

industri.

Det var baptisten Elijah Craig som i 1789 skabte whiskytypen

bourbon. Han opdagede at egetræsfade som var brændte indeni

gav whiskeyen en dejligere smag end hvad de ikke forkullede

gjorde. Det var først i 1840’erne man begyndte at anvende

udtrykket bourbon som betegnelse for whiskeyen. Da der var fl est,

var der 2000 destillerier. I 1894 var der 580 og nu er der godt et

dusin.

Forbudstiden var fra 1920 til 1933 og det gjaldt alle drikkevarer

med mere end 1,5% alkohol. Der var 7 destillerier som fi k statslig

licens – og måtte klassifi cere whiskeyen som medicin. De ameri-

kanske læger udskrev ca. 10 mio. recepter årligt.

Bourbon skal være produceret i USA og mæsken skal bestå af

minimum 51% majs og må max være 80% i alkoholstyrke efter

det er destilleret. Man anvender kun nye træfade som er kraftigt

forkullede. Der fi ndes en amerikansk lovgivning som siger at et

egetræsfad kun må anvendes én gang og dette for at holde

Whiskyeksperten fra Sverige Dag Lennartsson, har kigget nærmere på historien om amerikansk whiskey - de forskellige typer og hans erfaringer med besøg på

bourbon destillerierne.



beskæftigelsen i gang. Dette passer Skotland

og andre lande godt, fordi de køber fadene

billigt og anvender dem i mange år. De

brændes på ny og genanvendes.

Loven siger mindst 2 års lagring og man

må ikke tilsætte noget som helst. Ikke

under 40% når der fyldes på flaske. Det må

godt være lavere, men så skal man angive

”diluted” på etiketten, hvilket betyder for-

tyndet med vand.

Der findes forskellige typer af whiskey:

Straight whiskey: Korn som råvare

Straight bourbon whiskey: minimum 51%

majs

Straight corn whiskey: minimum 80% majs

Straight rye whiskey: minimum 51% rug

Bourbon Whiskey Festival og destilleri-

besøg.

Tvivler du på amerikansk whiskey, så er her

et godt tip – tag til Kentucky i september

måned og oplev Bourbon Whiskey Festival.

Her får du chancen for at opleve alt omkring

bourbon – prøve spændende aftapninger

og træffe legender fra bourbonbranchen.

Det fungerer fint med destilleribesøg, for

de fleste ligger i gåafstand fra Bardstown,

som betragtes som bourbon’s hovedstad. Se

kortet.

Jeg kan love dig for at amerikanerne vil gøre

alt for at du skal føle dig godt tilpas under

dit besøg. Jeg er aldrig blevet skuffet. Flyv til

Atlanta og derfra videre til Louisville.





Lej en bil eller minibus og kør til Bard-

stown. Det er vigtigt at have en bil, der

fi ndes ingen taxier eller offentlig transport-

midler.

Når man besøger de forskellige destillerier

bliver man imponeret over mængden af

whiskey som produceres. Hvem drikker

al den whiskey? Her er nogle facts, som

gav mig lidt at tænke over. Jack Daniels

som ligger i Tennessee er den amerikanske

whiskey som sælges mest overalt i hele

verden. De producerer 240 fade i timen og

leverer til 132 lande. Jim Beam fylder 245

fl asker i minuttet hvilket giver 10140 kasser

pr dag med 6 fl asker i hver kasse. 56 fl asker

fyldes af gangen og hver påfyldning tager

10 sekunder. Det var svært at tage et skarpt

billede. De sælger 100 mio. liter om året.

Mellem 700 og 1000 fade påfyldes hver dag.

De har 1,8 mio. fade på lager af 240 liter.

USA’s mest moderne destilleri er Heaven

Hill og her er alt computerstyret. Alt styres

af 5 mand. De laver 800 liter i minuttet og

sælges under 600 forskellige mærker. De

har mange organisationer som har deres

eget brand.

Hvis du nu tager til Kentucky for at lære

mere om bourbon, så sæt en dag af og kør

til Tennessee og besøg Jack Daniels. Du

bliver vel modtaget og det er spændende

at gå rundt på det gamle destilleri. Det

er 380 kilometer mellem Bardstown og

Lunchburg. Det er en meget smuk tur som

du vil nyde. Landskabet er smukt og du

kører forbi mange gamle bondegårde. Gør

et stop undervejs og besøg George Dickel,

som måske nok ikke er så berømt, men så

absolut et besøg værd.

Held og lykke med et nyt liv som bourbon-

elsker.

Dag Lennartsson

Whiskyconnaisseur og forfatter til mange

whiskybøger.

Jim Beam fylder 245 fl asker i minuttet hvilket giver 10140 kasserpr dag med 6 fl asker i hver kasse. 56 fl asker fyldes af gangen og hver påfyldning tager 10 sekunder. De sælger 100 mio. liter om året.Mellem 700 og 1000 fade påfyldes hver dag. De har 1,8 mio. fade på lager af 240 liter.



en lØrDaG i whiskyens teGn

er er ingen tvivl. De hygger sig,

de to “knægte”. For i de 10

timer whiskymessen varer,

er de forvandlet fra mænd

til store knægte med en

fælles interesse. Whisky og atter whisky.

Røget, blended, lagret og ungt. Alt skal

efterses og smages. Alt nyt skal undersøges,

og nysgerrigheden er sat i højeste gear. De

vil vide alt. De vil undersøge alt, og de vil

først forlade messen, når de føler, at de har

indhentet al den nye viden om hver eneste

nye aftapning.

- Det er en rigtig mandedag. Vore hustruer

er ikke til whisky, så vi har hele messen og

dagen og al whiskyen for os selv, fortæller

de to. Og aldersforskellen til trods, så er de

helt enige om dagens koncept. John Sejer

Svendsen og svigersønnen Brian Chris-

tiansen deler nemlig ikke alene interessen for

Johns datters velbefi ndende, de deler også

interessen for en god velsmagende whisky.

- Det er hyggeligt og ikke mindst muligh-

eden for at kunne smage på de forskellige

typer af whisky. Tænk engang hvis man

købte en hel fl aske, som så viser sig at man

slet ikke bryder sig om. Her på messen kan

vi blive sporet ind på vore foretrukne smag,

uden at det koster en formue.

De to møder dog ikke op uden for-

beredelse. Hvert af dagens minutter skal

udnyttes optimalt.

- Vi ankommer typisk kl 9, når messen

åbner, siger John og Brian, som bruger den

første time til at gå rundt og se messen og

udstillerne an, før de starter smagningerne.

Og de to har på forhånd lagt en strategi:

- Når vi fordeler smagningerne ud over

dagen, og ved at sørge for at spise jævnligt,

kan vi sagtens holde til messen lukker,

røber de to med et stort smil. Messen giver

os mulighed for at prøve nye områder af,

som vi typisk kun har læst om, og som

for os er helt nye whiskyer, siger John og

tilføjer:

- Vi har på forhånd diskuteret hvilke typer

whisky, vi skal afprøve på messen, og røber

at diskussionerne ofte forgår hjemme i

deres helt egen “whisky container” over en

smagning.

af Hanne Kenneth

D

John Sejer Svendsen og svigersønnen Brian Christiansen er selvskrevne deltagere, når

whiskymessen kalder sine gæster til den årlige samling. Hvorfor og hvad får dem til at bruge en dejlig solbeskinnet forårsdag i selskab med noget

så ekstremt som WHISKY





Nye bekendtskaberUdover at opsnuse, smage og diskuttere

de mange nye frigivelser, er whiskymessen

også noget helt andet.

- Det er altid hyggeligt at mødes med

andre whisky interesserede, siger Brian. Der

er altid noget at snakke om, og efterhånden

kender vi jo også hinanden fra de tidligere

messer. Det, at møde de andre sammen-

holdt med lyden af de skotske sækkepiber

bryder støjen i hallen, gør, at messen bliver

en helt speciel oplevelse med en fantastisk

stemning.

Hvornår de to beslutter sig for at vende

næsen hjemad afhænger helt af, hvornår

deres videbegærlighed er opfyldt.

- Det er forskelligt hvornår vi går, det

hænger sammen med, hvor meget vi

snakker med udstillerne og whisky ekspert-

erne og hele atmosfæren, men vi plejer at

holde til sidste time.

Ikke kun røde roserDet er rigtig dejligt at billetterne gælder

hele dagen, og ikke som før i tiden en halv

dag. Det var ganske enkelt alt for kort, man

kunne jo slet ikke nå at komme det hele

igennem, husker Brian

- Det er alletiders med de mange timer,

siger John. Til gengæld er de to enige om,

at der har været lidt malurt i bægret på de

sidste par messer.

- Der har desværre været færre udstillere

og færre mærker på de sidste par messer,

men vi håber, at det blot er en forbigående

tendens, der har præget udviklingen, måske

pga krisen. Vi håber, at den vender, så stort

set alle mærker igen vil indfinde sig på

messen, siger John, som også kunne ønske

sig en tilbagevenden af de tynde knækbrød

på standene, som var forrygende til at

neutralisere smagsløgene med. Men alt i alt

er de to “knægte” tilfredse med deres helt

egen dag i selskab med både whisky, nye

informationer og en masse ligesindede.

Næste Whiskymesse er i Fredericia den 14.

april i MesseC, hvor både John og Brian

glæder sig til at deltage.



John og Brian diskuterer deres smagsprøve i glassene inden de går videre til

næste udstiller på whiskymessen i TAP1 sidste år. De nyder at slappe af en hel

dag med deres fælles passion for whisky.

“Vi har på forhånd diskuteret hvilke typerwhisky, vi skal afprøve på messen, og han

røber at diskussionerne ofte forgår hjemmei deres helt egen “whisky container” over en

smagning”Citat: John seJer svendsen



Danmarks største whiskyevent

14. april 2012

Oplev mere enD 600 varianter

af whisky, rOm & øl, hvOraf mange kan

smages gratis

fOrskellige masterclasses

Besøg fra Destillerierne

eksklusiv whiskylOunge/ Bar

se mere på whiskymessen.Dk

hele Dagen fra kl.9.00 til 19.00

messec, 7000 freDericia

Danmarks største whiskyevent

14. april 2012

Oplev mere enD 600 varianter

af whisky, rOm & øl, hvOraf mange kan

smages gratis

fOrskellige masterclasses

Besøg fra Destillerierne

eksklusiv whiskylOunge/ Bar

se mere på whiskymessen.Dk

hele Dagen fra kl.9.00 til 19.00

messec, 7000 freDericia

WWW.WHISKYMESSEN.DK

WHISKY& ROMWHISKY&&&ROM&ROM&WHISKY&&HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50 NR. 4 | MAJ 2012 | ISSN 2244-9884

knockDhU Distillerytest aF Whisky

BenRiaCh

hVenSvensk ø-whisky for første gang

fokUs pÅ

Bagom kulisserne på et skotsk destilleri

BenRiach Interview med Magnus Fagerstrøm, indehaver af verdens største BenRiach samling

Smagspanelet har testet de seneste nyheder

iMportØrfokUs; Mac y | sÆkkepiBens historie | whiskyrooMs | roMskolen - DestillerinG | Dansk UpDate

interView

nÆste nUMMer af whisky&roM - nr. 4

Whisky&Rom Magasinet Issue No. 3

Documents

Transcript of Whisky&Rom Magasinet Issue No. 3