RETHINK/REMAKE/REJOICE

Rethink, Remake, Rejoice. -On stage, Back stage, en midlertidig plads p Nrrebro

Jacob Coln LAB 07057 Lasse Ryberg Hansen LAB 07067

Holscher Arkitekter

Richard Hare, landskabsarktiekt ved KU LIFE

Mikkel Nordberg

8. februar til 4. juni

3

60

TITELBLAD

Titel

Bacheloropgeve udarbejdet af

Praktiksted

Hovedvejleder

Vejleder Holscher arkitekter

Periode

Oplagstal

Sidetal

Bilag

10

FORORD

Denne opgave er udarbejdet af Lasse Ryberg Hansen og Jacob Coln i forbindelse med afslutningen af bacheloruddannelsen i bydesign / landskabsarkitektur p Den Kongelige Veterinr- og Landbrughjskole under KU LIFE.

Opgaven er udarbejdet under et praktikophold hos Holscher arkitekter i perioden fra d. 8 februar 2010 til 4 juni 2010.Sidelbende med udarbejdelsen har vi som studerende indget i tegnestuens daglige arbejde.

Projektet har fokus p design og proces i forbindelse med udformningen af en midlertidig plads p Ydre Nrrebro.

Opgaven er reprsenteret i denne prsentations mappe, med tilhrende planche og bilag som er placeret i den medflgende bilagsmappe.

Kbenhavn d. 19 maj 2010

Jacob Coln LAB 07057Lasse Ryberg LABxx

e assignment takes its starting point in and at the same time includes a student contest which we won in the fall of 09. e assignment contains a description of this initial proposal, a review of that same proposal through, among other factors, user involvement and ultimately a new revised sketch proposal. e proposal deals with a temporary space on the outer Nrrebro to accom-modate daily use alongside events and activities. e space is currently placed in a rundown industrial area but despite the condition of the site there is a lot of people who uses the place. ese peo-ple have been involved in our process with creating a new temporary space.

By working intensively within narrow economic framework, temporary, user involvement, geographical and political context, it ended up with a propos-al witch isSustainable, user-oriented, while still supporting the plans strategic vision for the area.

Since the project is going to be build, there has been some formalities to be put in to place before our work with the actual design could get started. Much of our preparation has been about participating in meetings, getting

RESUME

ABSTRAKT

ON STAGE, BACKSTAGE

Vision

kreativt identitet samt strke rammer for sammenhold og udfoldelse.

sen bliver et trkplaster for events og netvrksopbyggende grupper p tvrs af generationerne og etnicitet

hvor frivillige krfter og kompetencer sttes i spil og kan danne grundlag for et foreningsliv i omrdet.

Projekt

leri for vrker skabt p pladsen.

Den store scene vil vre oplagt til strer teaterstykker, danseopvisninger og lign.

med mere.

meget mere.Den kan tillige anvendes i tilknytning til den store permanente scene.P den nordlige og sydlige del af pladsen ptnkes etablering af tribune/siddepladser.

kasser kan tillige anvendes som afgrnsning for sportsaktiviteter(fodbold, hockey).

stemninger.

lighed for at trkke professionelle og uddannelsesinstitutioner til stedet for at lave workshops. Plan 1:200

Situationsplan 1:1000

Lounge/Kulissegalleri

Scene

VrkstederKontorerLagerpladsUdlejning

Vrksteder

Multirum Indgang/intro1

3 4

5

6

2

Den nye plads skal vre centrum for performance; teater, ggl, dans, musik, sportsopvisning m.m. Ku-lisserne til alt dette laver p pladsens kreative vrksteder, s de personer det bruger pladsen, selv er med til at prge udseendet af denne. Bagefter kan de optage sig selv p video og projektere sig op p pladsens store lrred.

Under de overdkkede skure skabes lounge og chill-out omrde med hngekjer m.m. s man kan sge ly for vind og vejr. Desuden bliver der ophngsmuligheder for de billeder, kulisser og andre kunstneriske installationer skabt af pladsens brugere. Samtidig kan belgning udgre et stort lrred til maling og dans.

Pladsen eksisterende asfaltunderlag bevares og dekoreres med farverig thermoplast. De varierede mnstre og streger skal opfordre de unge til at bruge fantasien, f.eks kan en farvet stribe skabe rammerne for en catwalk eller lbebane. Cirkler og pletter kan give inspiration til jorden er giftig eller andre lege og store rkanter kan udgre miniscener eller sm sportsba-ner. Funktionerne skal ikke lses fast, men blande sig og skabe grobund for fysisk kreativitet.Trkonstruktionen p vggen vil kunne udformes til en tribune/tilskuerrkker, eller det vil kunne vre mulighed for at hnge kulisser op og lade dem vre baggrund for en forestilling.

Hjrnet ved Haraldsgade og Ragnhildgade bnes ind om performancepladen og trkker folk fra omr-det, ind til aftenens forestilling, skabt af brugerne. Vgge/mure ud til gaderne skal vre imdekommende, byde folk indenfor samt reklamere og vre blikfang for kommende events og arrangementer.

Snit 1

Snit 2

Lysdiagram.

Fleksibel belysning;Lysmaster med projektrer som kan indstilles til at lyse i forskellige ret-ninger. Lysmasterne kan forbindes med wires eller med lyskder, af-hngig af hvilken type lys man vil have.

Fleksibilitet.

Wires mellem lysmaster med mulighed for ophng af kulisser gr det muligt at skabe mindre rum p multipladsen.

Funktionsdiagram.

Multirummet skal kunne rumme en masse forskellige funktioner. Rummets belgning kan vre optegninger i thermoplast, som giver mulighed for nemt og billigt at lave eksible rammer for funktionerne.

Ved at lave ytbare siddeelementer, kan man selv bestemme hvor man vil sidde, og i hvilken retning man vil kigge.

Af Morten Langhoff (Kunstakademiets Arkitektskole, afd. 5, 2. r), Jacob Coln (LIFE Landskabsarktektur 3 r) Marie Damsgaard (LIFE Landskabsarktektur 3 r)

Opgaven tager sit afst i, og indbefatter samtidig en studenter konkur-rence som vi vandt i efterret 09.Opgaven indeholder en beskrivelse af dette oprindelige forslag, revider-ing af selvsamme blandt andet via brugerinddragelse, og slutteligt et nyt revideret skitseforslag.

Forslaget omhandler en midlertidig plads p ydre Nrrebro som skal kunne rumme dagligt brug, side om side med arrangementer og aktiviteter.Pladsen ligger for nuvrende som et nedslidt industriomrde, men til trods for dette slidte ydre, rummer pladsen en del brugere som er blevet inddraget i vores proces med at skabe en ny midlertidig plads.

Ved at arbejde intensivt indenfor snvre konomiske rammer, midlerti-dighed, brugerinddragelse, geogra sk og politisk -kontekst er det endt med et forslag som for f midler er gjort bredygtigt, bruger orienteret og samtidig understtter de planstrategiske visioner der er for omrdet.

Da projektet bliver realiseret, har der vret en del formaliteter som skulle p plads fr vores arbejde med opgaven kunne komme i gang. En stor del af forberedelsen er get med mder, med at f overblik over aktrer og inter-essenter samt at f fastsat de rammer vi skulle arbejde indenfor.

BACHELOR 2010

Sustainable, user-oriented, while still supporting the plans strategic vision

Since the project is going to be build, there has been some formalities to be

1 Introduktion Indledning s. 6 Problemformulering s. 7 Det oprindelige forlsag s. 8

2 Baggrund Nrrebros historie s. 10 Haraldsgade kvarterlft s. 11 Lokalplan s. 12 Ktk-grunden - Kbenhavnn Teknik Kommune s. 13 3 huse - Intro til omrdets brugere s. 14 Midlertidighed s. 15 - 16 Pladsens udfordringer s. 17 3 Workshop Workshop metode s. 19 Intro til workshoppen s. 2 0- 21 Forventninger til workshoppen s. 22 Workshoppens forlb s. 23 Uddrag af workshoppens forslag s. 24 Inkorporering af workshoppens forslag s. 25

4 Det reviderede skitse forslag Situationsplan s. 28 Fleksibilitet s. 29 Pladsens elementer s. 30 - 37 Skyggedragram s. 38 Pladsens zone inddeling s. 39 - 44 Diagrammer s. 45 Scenareier for pladsen s. 46 - 47 Transformation fra koncept til skitse forslag s. 48 - 49 5 Afslutning Aktr liste s. 52 re ektion og perspektivering s. 53-55 Tidslinje s. 56 -57 Det videre forlb s. 58 Konklusion s. 59 Litteraturliste s. 60

Bilagsmappe vedlagt.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BACHELOR 2010

Det videre forlb s. 58 Konklusion s. 59 Litteraturliste s. 60

Bilagsmappe vedlagt.

Introduktion1

I afsnittet Introduktion er en kort indledning il projektet, vores problemformulering samt en introduktion til det oprindelige koncept.

BACHELOR 2010

SIDE 6

BACHELOR 2010

INDLEDNING

Optrden

Introduktion

Den flgende opgave omhandler udarbejdelsen af et skitseforslag til en midlertidig plads p ydre Nrrebro. Pladsen er placeret p en gammel indus-trigrund, det tidligere kommune teknik Kbenhavn.

KTK grunden, er ved omrdelft yder Nrrebro, i disse r under stor foran-dring og hele arealet er jvnfr lokalplanen udlagt til at skulle rumme en kombination bolig, erhverv og institutioner.

Grunden rummer p nuvrende tidspunkt ere velfungerende midlertidige institutioner, og er godt p vej til at blive et sted med en strk identitet. Den kommende plads, som bliver udarbejdet ved dette projekt, er af of-fentlig karakter, med det for je, at det med stor sikkerhed vil blive de eksis-terende institutioner som vil ende med at vre de primre brugere af plad-sen.

Forslaget til pladsen har sit udspring tilbage i efterret 09 hvor vi ved at vinde en studenterkonkurrence, forpligtede os til at realisere pladsen i sa-marbejde med Holscher arkitekter.

Opgaven er sledes en revision af dette oprindelige forslag. Revisionen har blandt andet fundet sted gennem brugerinddragelse.

Overordnet bliver pladsen, et projekt som skal vise, hvordan midlertidige pladser med f midler kan fungere, og hvorledes en plads gennem lokale og selvkrende initiativer kan lfte et omrde.Samtidig giver opgaven et bud p et bredygtigt design. Forstet som et design der genererer kreative produktioner i form af kunst, scenogra , for-estillinger og lign. til genbrug for andre midlertidige rum. Kort sagt vil bde koncept, interir og de kreative produkter kunne genbruges ved ophr af denne plads.

ON STAGE, BACKSTAGE

Vision




Projekt



med mere.

meget mere.Den kan tillige anvendes i tilknytning til den store permanente scene.P den nordlige og sydlige del af pladsen ptnkes etablering af tribune/siddepladser.

kasser kan tillige anvendes som afgrnsning for sportsaktiviteter(fodbold, hockey).

stemninger.

lighed for at trkke professionelle og uddannelsesinstitutioner til stedet for at lave workshops. Plan 1:200



Scene


Vrksteder

Multirum Indgang/intro1

3 4

5

6

2





Snit 1

Snit 2

Lysdiagram.


Fleksibilitet.


Funktionsdiagram.




SIDE 7

BACHELOR 2010

Formlet med opgaven er at producere et velfunderet forslag til et midlertidigt byrum p Nrrebro.

Udgangspunktet for projektet er vores vindende forslag ved en studenterkonkurrence. Konkurrencen blev afholdt af Holscher Arkitekter i samarbejde med omrdelft Haraldsgadekvarteret under Kbenhavns kommune den. 26. til den 28. oktober 2009. De deltagende parter var studerende ved kunstakademiets arkitektskole og landskabsarkitektstuderende ved det biovidenskabelige fakultet under KUKonkurrencen / workshoppen foregik p den tidligere KTK -grund (kommune teknik) beliggende p Ragnhilgade 1 (ydre Nrrebro). Formlet med konkurrencen var at designe et midlertidigt byrum beliggende p samme grund som konkurrencen blev afholdt. Nrmere bestemt p hjrnet af Haraldsgade og Ragnhilgade p Nrrebro. Det er intentionen med pladsen at den skal vre til gavn for stedets nuvrende brugere tillige med kvarterets beboere samt den vrige o entlighed.

Konceptuelt tilsigter vores forslag at omdanne rummet til et stort bent teater med mulighed for at indeholde et utal af forskellige aktiviteter: Mc- ght night, modeopvisning, teater, thaiboksning, sang og lign. Endvidere er det tnkt at stedet sidelbende vil rumme en serie af vrksteder som skal etableres i de eksisterende bygninger, til fremstilling af kulisser, scenogra , kostumer, rekvisitter og lign. P denne mde rummer pladsen aktiviteter bde for dem som nsker at vre p scenen og optrde, men ogs for dem der nder interesse i at bruge deres hnder og kreativitet i kulissen. Rummet vil p denne mde f hndvrk, kreativitet og optrden til at g hnd i hnd. (Forslaget er vedlagt som bilag).

Konceptet for pladsen nskes bibeholdt, mens de fysiske rammer vil blive reviderede og tilpasset gennem brugerinddragelse.

Vi vil opsge og etablere et netvrk af interessenter og vil gennem et samarbejde med disse videreudvikle de fysiske rammer i forslaget. Brugerinddragelsen skal sledes ligge til grund for det endelige forslag.Brugerinddragelsen vil foreg ved en workshop. Ved denne workshop vil vi anvende metoden open space og tilpasse denne til formlet.Resultaterne fra denne workshop vil ligge til grund for revisionerne af forslaget.

Opgavens hensigt er at vise den fysiske transformation som det oprindelige forslag gennemgr og hvorfor denne forandring nder sted, samt at prsentere det endelige forslag.

Da vi ved at vinde konkurrencen har givet vores samtykke til at arbejde videre med projektet, vil det videre forlb efter a evering af bachelor projektet vre at projektere byrums forslaget og flge etableringen af pladsen til drs i samarbejde med Holscher Arkitekter.

PROBLEMFORMULERING.

rekvisitter

kulisser

Introduktion

SIDE 8

BACHELOR 2010

Introduktion

DET OPRINDELIGE FORSLAG Forslaget (bilag 1) udarbejdede vi ved en studenterkonkurrence som blev afholdt i efterret 09 og strakte sig over 2 1/2 dag. Initiativtagerne til konkurrencen var Kvarterlft Haraldsgade, i samarbejde med Holscher arkitekter.

Yderligere detaljer for konkurrencen er beskrevet i det program Holscher arkitekter udsendte forud for workshoppen (bilag 2)Dommerbetnkningerne p forslaget er tillige vedlagt (bilag 3)

Grundet den tid som var til rdighed ved workshoppen, blev det vigtigste, at nde et koncept som kunne rumme de nsker og behov som der mtte vre til pladsen, svel som til bydelen.

Konceptet kort fortalt:

Grunden skal vre en innovativ smeltedigel til omrdets beboer og be-folkningsgrupper med fokus p at udvikle en solid, kreativ identitet samt strke rammer for sammenhold og udfoldelse.Det skal vre muligt at udtrykke sig gennem kunst, teater, musik, dans og anden performance og nsket er at pladsen bliver et trkplaster for events og netvrksopbyggende grupper p tvrs af generationer og etnicitetDer skal arbejdes p, at beboerne involveres i at lave flles arrangementer og projekter der styrker mangfoldigheden og hvor frivillige krfter og kom-petencer sttes i spil og kan danne grundlag for et foreningsliv i omrdet.

Vi har efterflgende revideret dette skitseforslag, dels p baggrund af dom-merbetnkningerne, og dels p baggrund af den workshop vi efterflgende afholdte.Workshoppen afholdte vi med henblik p, at klarlgge hvilke behov og nsker, de nuvrende og kommende brugere af stedet mtte have til dette nye byrum.Det oprindelige koncept er bevaret, men de fysiske rammer er justerede for at kunne underbygge konceptet og nskerne til pladsens kommende aktiv-iteter og brug.

Bachelor projektet indeholder sledes et frste udkast/skitse (med fokus p det konceptuelle), en workshop (med henblik p at give os selv en bedre forstelse af brugernes nsker og behov for efterflgende at kunne revidere forslaget) samt et dispositions forslag.Det m dog antages at det revideret skitse forslag bliver justeret yderligere undervejs da de konomiske rammer til projektet jensynligt er snvre og endnu ikke endeligt fastlagte.

ON STAGE, BACKSTAGE

Baggrund og kontekst

Afsnittet baggrund og kontekst har til hensigt at belyse den kontekst som den midlertidige plads bender sig i.Frst en kort beskrivelse af Nrrebros historie, dernst en prsentation af den tidsplan som blev fremlagt i forbindelse med at kvarteret blev udvalgt til omrdefornyelse i 2006.Efterflgende en beskrivelse af KTK-grunden som er den grund pladsen er placeret p samt en introduktion til de brugere som er p grunden. Slutteligt en introduktion til begrebet midlertidighed, hvilket er den prmis som pladsen opfres p.

2

SIDE 10

BACHELOR 2010

Nrrebro opstod i 1850erne, da der var en begyndende overbefolkning inde for Kbenhavns voldanlg. Det blev derfor i 1852 vedtaget at ytte demar-kationslinjen, som hidtil, af forsvarsmssige rsager, havde hindret strre byggeri ude for voldene. Efter dette startede en voldsom byggelyst ude for voldanlgget, og byde-len Nrrebro s dagens lys. I 1890erne havde bebyggelsen allerede net ud til Jagtvej. Samtidig steg befolkningen fra 10.000 i 1857 til ca. 52.000 i 1880 og 105.000 i 1901.Den store eftersprgsel p boliger gjorde at Nrrebro hurtigt k den karak-teristiske ttte etagebebyggelsesform, som vi kender i dag.

Oprindeligt var bydelen tnkt som et sted for de mere velhavende, s de kunne have mere plads og bedre boligvilkr. Men det blev arbejderne der tog kvarteret rigtigt til sig, og det blev derved hurtigt et arbejderkvarter med sm lejligheder og drlige levevilkr. Igennem 1900 tallet blev boligstandarten forbedret, men Nrrebro forblev stadig Kbenhavns mindst attraktive kvarter.

I 1970erne kom saneringen til Indre Nrrebro. Hvilket skete mod stor protest fra de lokale beboere. I ere omgange ledte det til deciderede gade-kampe mellem politi og beboere. Isr huskes kampen om Byggeren i Den Sorte Firkant, hvor kampkldt politi blev ndsaget til at rydde omrdet.

Isr boligerne p Ydre Nrrebro, som var et decideret industrikvarter med fabrikker og arbejderboliger liggende tt op ad hinanden, trngte hrdt til et lft. Da saneringen kom til Ydre Nrrebro skete der en stor udtmmelse af fabriksarealerne, der blev udskriftet med kontorer og undervisnings- institutioner. Der ses dog stadig levn fra industrien, i form af sm erhverv hist og her, ind i mellem boliger og kontorer.

P Ydre Nrrebro ligger kvarteret Haraldsgade, hvor 37 % af de 5000 boliger er almene boliger, mens det i den resterende del af Kbenhavns kommune er 19 % af boligerne. Beboersammenstningen i Haraldsgade kvarteret og omrderne tt omkring er plaget af en ghetto lignende tilstand. Kvarteret er plaget af mange sociale problemer, hvor der er stor eftersprgsel p byliv og indby-dende mdesteder - isr for kvarterets mange unge og etniske grupper.

Kvarteret er i gang med et stort kvarterlft. Og med Haraldsgade Kvarterlft er der kommet en blge af nye initiativer, bland andet et ressourcecenter, thai bokseklub og vrested for unge, er med til at f unge vk fra gaden.

NRREBROS HISTORIE


SIDE 11

BACHELOR 2010

FORVENTET TIDSPLAN Fornyelsen af Haraldsgadekvarteret startede i 2006 med nedsttelse af en styregruppe og forventes at lbe indtil november 2012. Forlbet kan inddeles i tre overordnede faser:

FASE 1: KVARTERPLANAugust 2006 - februar 2007: Der etableres en lokal styregruppe bestende af reprsentanter fra lokale organisationer, lokale institutioner, Kbenhavns Kommune og beboere fra Haraldsgadekvarteret (byrumsgruppen). I samme periode etableres et projektsekretariat, som fr lokaler i kvarteret.7. februar 2007: Frste borgermde afholdes. Her prsenteres styregruppen og projektsekretariatet og der lgges op til diskussion af, hvilke projekter der skal indg i kvarterplanen for omrdet.7. februar - 20 juni 2007: Udarbejdelse af kvarterplanen i dialog mellem lokalomrdet, kommunen og vrige partnere. August 2007 - 15. november 2007: Politisk behandling. Styregruppen indstiller forslag til kvarterplan for omrdet til Borgerreprsentationen. Planen forventes vedtaget i BR d. 15. november.

FASE 2: GENNEMFRELSE4. kvartal 2007: Organisering af arbejdsgrupper, som str for realiseringen af kvarterplanens projekter herunder indledes planlgning af strre investeringer og anlgsprojekter.2008-2011: Realisering af de konkrete projekter som blev formuleret i kvarterplanen herunder strre investeringer og anlgsprojekter. Dette i nrt samarbejde med helhedsplanen for Haraldsgadekvarterets almene boligomrder og heldagsskolen p Klostervnget.

FASE 3: FORANKRING2012: I lbet af 2012 skal der udarbejdes en forankringsplan med forslag til hvordan de igangsatte projekter viderefres efter omrdefornyelsen er afsluttet (Kilde: Birgitte Kortegrd, Haraldsgade kvarterlft)

Kvarteret omkring Haraldsgade blev i 2006 udvalgt til omrdefornyelse i de flgende 5 r.Haraldsgadekvarteret er en del af Ydre Nrrebro og har tidligere vret et af Kbenhavns kommunes strste samlede industri omrder. I dag er kvarteret prget af industri- og erhvervsgrunde tillige med sm erhverv og almen boligbebyggelse. Kvarteret rummer tidligere ldre bolig- og industribebyggelse i form af byggeforeningshuse, f bygninger tilknyttet Kbenhavns universitet samt almindelige boligblokke p 5 etager.Haraldsgade kvarteret er geogra sk afgrnset ved Tagensvej, Jagtvej, Lers Parkall og DSBs baneareal.

HARALDSGADE KVARTERLFT


SIDE 12

BACHELOR 2010

En rkke punkter i lokalplanen, beskriver at pladser skal vre o entlige for alle, herunder skal adgangsforhold- og opholdsarealer udformes sledes, at de tilgodeser tilgngelighed for alle. Den midlertidige plads skal desuden vre o entlig tilgngelig, og henligge uindhegnet.

Nedenfor er nogle citater som omhandler hvordan lokalplanen nsker ubebyggede arealer skal fremst

ophold og rekreation

at sikre, at ubebyggede arealer ved indretning med belgning, mblering, belysning og begrn-ning af forskellig art kan give funktionelle, vari-erede, oplevelsesrige og trygge muligheder for adgang, ophold og rekreation.

Friarealer skal indrettes sledes, at der tilfres landskabsarkitektoniske kvaliteter, og sledes, at de efter Teknik- og Miljforvaltningens skn kan rumme varierende funktioner, der kan tilfreds-stille beboernes forskelligartedebehov, herunder anvendelige flles haverum, legepladser og lig-nende. Arealerne skal desuden indrettes sledes, at der skabes visuelle og fysiske sammenhnge indenfor omrdet og enkelte overgange til de om-givende bebyggelser...

at tilstrbe, at omrdet udvikles ud fra miljrigtige principper, hvor kolo-giske tiltag integreres med arkitektu-ren og indikerer en bredygtig by.

belgning, mblering, belysning og begrnning


LOKALPLAN

SIDE 13

BACHELOR 2010

Ktk-grunden ligger p Ragnhildsgade, Ydre Nrrebro. Omrdet har tidlige-re huset Kommune Teknik Kbenhavn, som var en o entlig institution indeholdende administration, oplagsplads og vrksteder som blandt andet smedje, tmrer og traktorvrksted. Det var her renovation inden for Kbenhavns omrdet forgik. Omrdet udgr et samlet areal p ca. 35.000 m2. Den nordlige del af omrdet er hovedsageligt bebygget med lette bygninger, mens den sydlige del primrt er murstensbygninger. For f r siden blev Kommune Teknik Kbenhavn yttet til Sydhavn, og en del af arbejdsfunktionerne er blevet udliciteret til det private.

Efter udliciteringen l omrdet ubemrket de hen, og lukket for o entligheden. Men hurtigt kom nysgerrige ind p omrdet, hvilket resulterede i en del vandalisme. I et forsg p at minimere denne vandalisme bnede kommunen op for alle dre og vinduer, i hb om at bygningernes inventar forblev intakt. Dette forblev dog ved forhbningerne.

Der er p nuvrende tidspunkt begyndt at komme stor interesse for grunden, som har resulteret i en mere positiv brug. Omrdelftsekretariatet lejede sig midlertidig ind, et ressourcecenter (RCYN) for unge op til 18 r, et vrested for unge mellem 18 - 25 r og en thaibokseklub har ligget der en rrkke og har vundet stor tilslutning blandt kvarterets yngre beboere. Efterflgende har det kreative fristed Bolsjefabrikken lejet sig ind, og en anden bygning er udlejet til velokaler og atelier. Dette er dog kun med en lejekontakt p 2 r.

En stor del af omrdets nordlige del skal bebygges med AlmenBolig+ boliger, som et led i Kbenhavns 5.000 billigboliger. Og i flge lokalplanen er hensigten at der kommer serviceerhverv, ssom butikker, liberale erhverv og erhvervs- og fritidsundervisning. Det er med den nye bebyggelse tnkt at sikre grundens udvikling, og forhbentlig styrke kvarterets identitet socialt og arkitektonisk. P omrdets sydligste del, bliver dette projekts midlertidige plads opfrt. Projektet har fet tildelt 500.000 kr ud af en samlet afsat pulje p 54 mil. kr til hele Ktk omrdet.

KTK-GRUNDEN - KOMMUNE TEKNIK KBENHAVN


SIDE 14

BACHELOR 2010

3 HUSE - INTRO TIL OMRDETS BRUGERERESSOURCECENTRET (RCYN)RCYN bliver hovedsageligt drevet p frivillig arbejdskraft. Aktiviteterne i huset varierer alt efter eftersprgsel fra brugerne og medarbejdernes kompetencer. Aktiviteter udsprunget fra undergrunds- og gademiljet, er isr populre. Her kan nvnes Hip Hop, Capoera, streetart og lignende. Men ogs klassiske aktiviteter som fodbold og basket og anden sport er populrt. Hensigten med aktiviteterne er, at brn og unge selv skal spille en rolle i id, planlgning og gennemfrelse af projekter. RYCN lgger vgt p at give de unge viden, frdigheder og lyst til at fastholde dem i en kompetence givende uddannelse, der p sigt skal give dem bedre muligheder p arbejdsmarked.Under RCYN er et vrested for unge mellem 18 og 25 r, som har samme loso .

BOLSJEFABRIKKENBolsjefabrikken er en kulturel forening, som dkker over sociale ogkreative aktiviteter med hjemsted p Lrkevej 11 og Ragnhildgade 1i Kbenhavn. Bolsjefabrikken er ogs nr ven/tvilling til foreningenFlydende By/Teglholmen.Bolsjefabrikken er et non-pro t fristed, der laver kultur til alleinteresserede. Vi arbejder gratis fordi vi elsker det vi laver.Bolsjefabrikken samarbejder med mange andre grupper, blandt andet iforbindelse med festivaler, sociale arrangementer og praktiske ting citat www.bolsjefabrikken.com

COPENHAGEN MUTAY THAIBOKSEKLUBCopenhagen Muay ai er bde en thaibokseklub og et socialt vrested.Sportsligt er klubben begyndt at vre en stor succes, med tre nyvundnedanmarksmesterskaber, og socialt har klubben altid gjort et stort arbejdefor de unge i klubben. Klubben giver socialt og konomisk drligt stillede brn og unge, hovedsageligt fra Ydre Nrrebro, mulighed for at bruge deres energi,fritid og aggressioner p en sund mde og involvere dem i et foreningsnetvrk, som kan inspirere dem med positive normer og til at skabe deres egne drmme.


SIDE 15

BACHELOR 2010

MIDLERTIDIGHEDSiden 1970erne har europiske byer kmpet med forskellige post-industrielle

vilkr. Herunder et pludseligt udbud af store centrale arealer forladt af industri,

militr og tilhrende infrastruktur. De europiske storbyer har alle mrket

forandringerne, men meget forskelligt. Byer som Berlin tilhrer gruppen

af Shrinking Cities og kmper fortsat med et overskud af arealer, tomme

bygninger, befolkningstilbagegang og skrantende konomi. Fremkomsten

af midlertidige aktiviteter som et srligt fnomen i byudviklingen, er i hj

grad knyttet til overgangen fra industri- til videnssamfund. De midlertidige

aktiviteter er frst og fremmest piblet frem i de huller, som industrien har

efterladt og er dernst get hen og er blevet en del af vkstlaget i en voksende

kreativ videnskonomi.

Fra at have vret et decideret undergrundsfnomen, ofte p kant med

gldende normer og jura, er midlertidige aktiviteter i dag et udbredt fnomen

og er langsomt p vej til at blive et anerkendt vrktj i den kommunale

planlgning. Eksempler p midlertidige aktiviteter i dagens Kbenhavn er at

nde beskrevet i bogen GET LOST http://issuu.com/so-viking/docs/get_lost


MEN HVAD KARAKTERISERER MIDLERTIDIGE AKTIVITETER?

Midlertidige aktiviteter er aktiviteter med begrnset varighed. I

praksis spnder de fra en event af nogle f timers varighed til fristaden

Christianias mere en 30 rs midlertidige tilvrelse i Kbenhavn. P

tysk hedder midlertidige aktiviteter Zwischennutzung imellem-

benyttelse, hvilket understreger, at de midlertidige aktiviteter udfolder sig mellem noget der flger fr, og noget, der flger efter. Og det er netop

aktiviteternes relation til den tidligere brug, og det som kan komme i

fremtiden, der gr dem interessante i byudviklingssammenhng.

Midlertidige aktiviteter tiltrkkes af et lavt prisniveau i funktionstmte

industriomrder eller nedslidte arbejderkvarter. Den midlertidige aktivitet

tiltrkker ofte besgende til omrdet, og illustrerer nye mder at anvende

omrder eller bygninger p. Dermed er aktiviteterne med til at ndre folks

generelle opfattelse af et omrdet i eventuel positiv retning. Den nye

positive oplevelse af omrdet eller bygningerne skaber vrdistigninger

og ger investorinteressen, den skaldte buttom up- strategi. Typisk

er de midlertidige aktiviteter tvunget til at forlade omrdet igen, nr

vrdistigningerne muliggr en egentlig byudvikling.

Trukket skarpt op, ligger

aktiviteternes midlertidige

karakter ofte i, at de bliver

ofre for deres egen succes.

SIDE 16

BACHELOR 2010

I Kbenhavn tog fnomenet midlertidighed for alvor fart i midten

af 1990erne. Et eksempel herp er cafer som Base Camp, orsen,

Luftkastellet og Pappa Hotel. Alle sammen etableret af kreative unge i

havnens gamle industribygninger.

Sand p kajen, beachvolley, grill-parties og lounge musik satte i en rrkke

standarten i det kbenhavnske cafliv.

Invitationen p en frk cocktail af industrihavn og Ibiza-stemning, var

sammen med midlertidige aktiviteter som festivalen Kulturhavn, paintball-

bane, indendrs golf og open air biograf og de midlertidige strandcafeer

med til at bne jnene for industrihavnens muligheder, for en hel generation

af Kbenhavnere.


MIDLERTIDIGHED I KBH

Fo

to af L

uftk

astellet

SIDE 17

BACHELOR 2010


PLADSENS UDFORDRINGERProjektet har lige som alle andre projekter, en rkke udfordringer som der skal tages stilling til, nedenfor kommer vi ind p nogle af de mest relevante for dette pladsprojekt.

KONOMI OG MIDLERTIDIGHEDMidlertidighed og konomi gr lidt hnd i hnd ved dette projekt. Den hovedsagelige grund til at der er en s lille konomisk ramme, skyldes at pladsen kun er tnkt som midlertidig. Hvilket betyder at der ikke er givet tilskud direkte fra kommunen. Det er Haraldsgade kvarterlft der har nansierede hele belbet. Det er dog bedre end ingen penge, da pladsen s ville vre en umulighed. Udfordringerne her vil vre at f skabt en plads der vil kunne fungere uden de helt store midler. Og f skabt en plads, der ikke virker for nedslidt og klart brer prg af midlertidig.

NUVRENDE TILSTANDPladsens tilstand er af nedslidt karakter, isr asfalten er meget ujvn og mange steder har ukrudtet vundet kampen over asfalten. Der str gamle containere med savsmuld, gamle udluftnings apparater andre nedslidte elementer fra Ktk tiden. Udfordringerne vil vre at give disse objekter et nyt liv og dermed brugbare, eller gemt dem vk p en mde at de vil indg pladsen naturligt.

OMRDETS IDENTITETOmrdet brer prg af et arbejderkvarter, samtidig med der er en klar overvgt af anden etnisk herkomst end dansk. Der er klar mangel p pladser med landsarkitektoniske kvaliteter. Haraldsgades lange bolig karr, er kun brudt af en enkelt lille gr plads, som str ubenyttet hen. Omrdet mangler attraktive mdesteder, isr for de unge.Udfordringerne her vil hovedsageligt vre at f en identitet ind p pladsen, som vil tiltrkke mennesker og f dem til at tage pladsen til sig, s den ikke bliver vandaliseret.

OMRDETS BRUGEREDet er vigtigt at f brugerne engageret fra frste spadestik, hvis ikke fr - Helst fr byggeprocessen gr i gang. Sledes at brugerne allerede fr pladsen str frdig, fler at det er deres sted. Forhbentlig kan de mest engageret hjlpe til i ere processer ssom idfase, byggefase og vedligeholdelse af pladsen.

OFFENTLIG PLADS - ADGANG TIL PLADSENI og med at pladsen bliver en o entlig plads, er det et must at f bnet op for den nuvrende lukkede plads. Som det ser ud nu er der kun hovedindgangen fra Ktk omrdet, samt en lille lge ude fra Haraldsgade, som bolsjefabrikken har taget i brug. Det er derfor de frreste der ved at hvad der er inde for murene.

Workshop3

Vi har revideret forslaget, s de stetiske betragtninger ikke kom til at diktere pladsen egenrdigt. Det var vores tanke at den bedste mde at revidere dette forslag p var igennem bruger inddragelse, fordi der i forvejen var en rkke velfungerende institutioner p omrdet og sledes ogs til pladsen. Ved at afholde en workshop kunne vi give de brugere og interessenter som allerede var p omrdet, eller brugte det i ny og n, en mulighed for selv at vre med til at skabe de nye rammer om det de frdes i til dagligt. Ved at engagerer disse brugere ville de f en strre ansvars flelse for det som skal komme og vi ville tillige sikre os at pladsen kunne rumme de aktiviteter som der var behov for. Samtidig ville vi sikre os at der ville komme liv p pladsen lige fra starten. I det flgende gennemgr vi workshoppen med fokus p den metode vi har anvendt samt p den data vi endte op med.

SIDE 19

BACHELOR 2010

Workshop

Vi blev hovedsageligt inspireret af metoden open space.Som kort beskrevet gr ud p at, de deltagere som har ideer og forslag, kommer med deres input, efter at have fet introduceret den overordnede problemstilling. Efterflgende bliver deltagerne delt ind i grupper efter deres interesse i de tideligere nvnte ideer og forslag.Grundprincipperne for denne workshopmetode er flgende - De der end mtte deltage, er de rette personer - Hvad der end sker, s er det det eneste, som kunne vre sket - Det starter nr tiden er inde - Nr det er slut er det slut

Denne metoden er en relativ ls form for workshop, hvor det glder om at fange deltagernes interesse, og omdanne deres ideer til noget konstruktivt p en nem og sjov mde.

Ved Open Space metoden, placeres deltagerne i rundkreds, hvor i introduktion samt frste deltagerrunde gennemfres. I denne runde fremsiges og nedskrives deltagernes issues. Nr alt er fremsagt, vlger den enkelte deltager sig p det emne han nder mest interessant, og gr derefter ud i mindre grupper eller enkeltvis med dem der har valgt samme emne. Emnet gennemdebatteres, og der skrives eller tegnes et referat af resultatet. Det er vigtigt at orientere deltagerne om at de kun skal gre det de har lyst til, og man er frit stillet til at stoppe nr man vil. Dette gres for at opn mest mulig intensitet i workshoppen. P den mde forbliver det sjove element for deltagerne intakt igennem hele forlbet.

Vores workshop afviger en smule fra den oprindelige Open Space metode, da det er os selv der har fastlagt emnerne der skal diskuteres. Derved bliver rundkredsen over dig, som betyder at det bliver mere et oplg fra vores side, hvorefter de deltagende vlger sig p et af de forudbestemte emner og kommer med ideer til dette.

WORKSHOP METODE

e Four principles- Whoever comes are the right people.- Whenever it starts is the right time.- When its over, its over.- Whatever happens is the only thing that could happen.

Vr afslappet omkring tid

g videre nr der ikke er mere at sige

hav ingen / lave forventininger

Problemstillingen fremstilles

Deltagerene bearbejder problemstillingen til konstruktive ideer

ON STAGE, BACKSTAGE

Vision

Grunden skal vre en innovativ smeltedigel til omrdets beboer og befolkningsgrupper med fokus p at udvikle en solid kreativt identitet samt strke rammer for sammenhold og udfoldelse. Der vil vre mulighed for at udtrykke sig gennem kunst, teater, musik, dans og anden performance og nsket er at pladsen bliver et trkplaster for events og netvrksopbyggende grupper p tvrs af generationerne og etnicitet Der skal arbejdes p, at beboerne involveres i at lave flles arrangementer og projekter der styrker mangfoldigheden og hvor frivillige krfter og kompetencer sttes i spil og kan danne grundlag for et foreningsliv i omrdet.

ProjektDe tilstdende bygninger omkring pladsen udtnkes, at de kan danne grundlag for vrksted/workshop-arbejdspladser og derved vre med til at skabe de kreative rammer til teater, kunst, performance og fysisk udfoldelse p selve pladsen. Skurbebyggelsen udgr en mulighed for at skabe et afslappende loungeomrde hvor det er plads til at trkke sig lidt



med mere.Den eksible scene (Bokserings strrelse), vil vre oplagt til mc-gth nigth, mindre opstninger samt thai boxing og meget mere.Den kan tillige anvendes i tilknytning til den store permanente scene.P den nordlige og sydlige del af pladsen ptnkes etablering af tribune/siddepladser.Der kan ydermere opsttes siddepladser i det meste af rummet p pladsen, ved hjlp af mobile-siddekasser. Disse kasser kan tillige anvendes som afgrnsning for sportsaktiviteter(fodbold, hockey).

stemninger.

lighed for at trkke professionelle og uddannelsesinstitutioner til stedet for at lave workshops.

lysmaster m. mulighed for wire-opstning og kulisseophng

Lys/lyd-trn

Lounge med hnge-kjer og kulissegalleri

Plan 1:200



Scene


Vrksteder

MultirumIndgang/intro

1

3 4

5

6

2





Snit 1

Snit 2

Lysdiagram.


Fleksibilitet.


Funktionsdiagram.




ENDELIGTRESULTAT

SIDE 20

BACHELOR 2010

Harald

sgade

Ragnhildgade

Tribune

Tag

Busskur

Person

Scene

Plante kasse

Lysmast

T

Udstilling og ophold.

Mulighed for udstilling og ophold.Grafitti, maleri, foto, digte -kort sagt alt mellemhimmel og jord. Samtidig er der her mulighed for at sidde og spise, snakke og lign.

Lounge.

Et rum til afslapning og udsyn.Hngekjer mellem de gamle bjlker og hyggelig belysning, stter rammerne for opholdet p denne del af pladsen.

Vrkstedsrum

Mulighed for at arbejde med Scenografi, kulisser, interir og lign.

Centralt Scenerum.

Stor overdkket scene som kan rumme forestillinger af en hver art. p undersiden af tagkonstruktionen vil vre mulighed for at vise film og billeder. Konstruk-tionen muliggr en stor varitet af kulisser og scenografi.Det bne rum.

Et ubrudt strk med mulighed for at udfolde sig fysisk i fred for pladsens vrige aktiviteter.

On stage, backstage

ON STAGE, BACKSTAGE

Vision




Projekt

derved vre med til at skabe de kreative rammer til teater, kunst, performance og fysisk udfoldelse p selve pladsen. Skurbebyggelsen udgr en mulighed for at skabe et afslappende loungeomrde hvor det er plads til at trkke sig lidt


Den store scene vil vre oplagt til strer teaterstykker, danseopvisninger og lign.med mere.meget mere.Den kan tillige anvendes i tilknytning til den store permanente scene.P den nordlige og sydlige del af pladsen ptnkes etablering af tribune/siddepladser.Der kan ydermere opsttes siddepladser i det meste af rummet p pladsen, ved hjlp af mobile-siddekasser. Disse Ved hjlp af et antal master rundt omkring p pladsen vil det vre muligt at ophnge diverse lamper samt at forbinde

- Plan 1:200



Scene


Vrksteder

Multirum Indgang/intro

?Tag.Tagkonstruktionensikre at teater, lm, optrden eller blot almindeligt ophold p pladsen kan nde sted i dgnets 24 timer, hele ret igennem.

Scener.Mobile scener sikrer at det er muligt at skabediverse siddeplad-ser tillige med scene dimentioner af en-hver art. Mobiliten sikrer samtidig at det er muligt at have begivenheder ere steder i rummet p samme tid.

Bede.samme formsprog som hos scener og siddepladser sikrer at der er sammenhng mellem rummets for-skellige instalationer. Disse kasser kan rumme alt fra grill og krydderurter til mindre trer. Et grnt bidrag til det urbane rum.

Belgning.En stor del af udsmyk-ningen p pladsen kan foreg gennem belgn-ing. Med for eks. ter-moplast er det muligt at designe spil, skrive tekst, lave mnstre og meget mere. dette er et omrde hvor vi gerne vil have lidt hjlp fra jer.

En stor tagkonstruktion for at sikre at pladsen kan bruges til en bred vifte af aktiviter hele ret igennem.Alle scener er gjordt mere eller mindre mobile og antallet er get, med henblik p at kunne under bygge ere aktiviteter p samme tid. Tillige for at kunne opfre strere opstninger, ved en sammestning af alle pladsens scener.Der er blevet bnet op mod Haraldsgade og Ragnhildgade. Dog med mulighed for at lukke pladsen af igen, via nogle skydeporte. P denne mde sikre vi at pladsen bde kan fungere som et o entligt byrum, tilgngeligt for alle, og samtidig kan pladsen lukkes af ved for eks. afholdelse af arrangementer samt ved diverse aktiviteter.

Forud for den workshop vi i det flgende afsnit vil gennemg, er der fra konceptet beskrevet p bilag 1, justeret p de fysiske rammer p baggrund af dommerbetnkninger, egne registreringer og pladsens kontekst.Disse justeringer vil blive forklaret og vist i deres endelige form ved gennemgangen af det reviderede skitse-forslag. Det er dog ndvenditgt, kort at beskrive hvilke elementer workshoppens deltagere skullef forholde sig til.


Se hele plancen fra workshoppen p bilag 4.

SIDE 21

BACHELOR 2010

Se hele invitationen samt voresoplg p bilag 5 og 6

INFORMATIONP hjrnet af Ragnhildsgade og Haraldsgade er et pladsprojekt p vej. Pladsen skal fungere indtil grunden skal anvendes til nybyggeri. Pladsen vil kunne vre rammen om aktiviteter aktiviteter til brugerne i omrdet. Samtidig skal pladsen skabe muglighed for dagligdagsophold og virke som intro til det bagved liggende omrde. Der-for er det vigtigt at pladsen bliver for alle og ikke kun for en udvalgt skare.

BAGGRUNDDer blev i efterret afholdt en konkurrence, som fastlagde et koncept for pladsen. Overskriften for vinderforslaget var On stage, BackstageIdeen giver mulighed for interesserede i at bruge pladsen p en kreaktiv mde, hvad enten det er ved at optrden p en af pladsens mange scener med fx teater og dans, eller ved at vre aktiv i kulissen med fx udarbejdelse af scenogra eller ved at st for musik og lys til en forestilling. Pladsen skal tillige kunne rumme dagligdagens ophold ret igennem.

Forslaget kan ses i kvarterlftets hus p Valhalsgade 4.

UDDRAG AF INDBYDELSE TIL WORKSHOP

HVEMRYCN, Bolsjefabrikken og Byrumsgruppen

VI DU VRE MED TIL:At give os en bedre forstelse af dine nsker og behov til pladsen, samt hjlpe med at realisere projektet.

Workshoppens 3 fokuspunkter; - Pladsens daglige brug (grill, afslapning, sport mm) - Udsmykning af pladsen (belgningsmnstre, dekoration, kunst mm) - Aktiviteter p pladsen (loppemarked, teater, dans mm)

Du kan at a evere dine ider alene, eller sammen med andre. Alt efter hvordan du har lyst til at arbejde.Iderne kan I skrive ned, eller f hjlp til at tegne dem. Hvis i gerne vil vre med hele ve-jen, s a ever ogs hvordan i kan kontaktes.

Tirsdag den 4. maj kl. 17.30 i Ressourcecentret p Ragnhildsgade 1 (Ktk-grunden)

Workshop

Se hele plancen fra workshoppen p bilag 4.

SIDE 22

BACHELOR 2010

Jacobs forventninger til workshoppen

Vi har inviteret tre forskellige intressenter / brugergrupper henholdsvis RCYN, bolsjefabrikken og byrumsgruppen (nrmere beskrevet under tre huse p side 13). Vi har dog sendt invitationerne af sted uden at bede om tilbagemeldinger p hvor mange deltagende der forventes at komme fra hver af disse steder.Dette sr tillige tvivl om hvor strkt reprsenteret stederne vil vre i forhold til hinanden.Det er min forventning at bolsjefabrikkens brugere enten vil mde talstrkt op eller slet ikke deltage. I tilflde af en evt. skvhed i deltagerantallet vil udfaldet kunne vre at de vrige deltagere enten forstummer eller at bolsjefabrikken ikke bliver hrt. Hvorimod jeg er forvisset om at RCYN vil vre solidt reprsenteret. Dog er jeg usikker p om pigerne fra RCYN vil vre reprsenteret lige s talstrkt som drengene fra samme sted. Men jeg er fortrstningsfuld i forhold til at de nok skal blive hrt, p den ene eller den anden mde.Det er min forventning at byrumsgruppen vil stille med enkelte aktive deltagere.Jeg forventer at der alt i alt vil deltage i omegnen af 15 personer.Ydermere har jeg en lille usikkerhed i forhold til, om det er muligt at holde de deltagende fra RCYNs opmrksomhed / fokus p projektet gennem hele forlbet.Til slut et par tanker p navne konkurrencen. Det er min forventning at det enten bliver en bragende succes eller at der ikke komme noget som helst p tavlen i det den er placeret for langt fra de deltagendes daglige frden.

FORVENTNINGER TIL WORKSHOPPENLasses workshop tanker

Efter at have udleveret workshop invitationen til de tre interessegrupper, er min hovedsagelige bekymring omkring hvor mange deltagere der kommer p selve dagen. P invitationen angav vi ikke at man skulle tilbagemelde deltager antal. Hvilket betyder at vi ingen id har om antallet af deltagere. Da vi a everede invitationen til RYCN, havde de tnkt at der skulle deltage omkring 5 fra deres side, vi k dog snakke med dem s der forhbentlig komme ere. Da vi a everede invitationen til Bolsjefabrikken, virkede det som om at enten kommer rigtigt mange - eller ingen. Jeg frygter at begge senarier kan vre hmmende for workshoppen. Hvis der kommer for mange fra Bolsjefabrikken, risikere vi at de gr de andre deltagere stumme - isr de unge fra RYCN. Mens manglende deltagelse ogs ville vre skidt, da der er god drivkraft i denne gruppe. Internt er kommunikation i Bolsjefabrikken drligt, s det er muligt at ingen har hrt om workshoppen, selvom vi har mdt personligt op med invitationen, mailet den til formanden samt ringet til ham. Jeg hber der kommer en hndfuld fra Byrumsgruppen, da de nok vil kunne bidrage en del til pladsens daglige brug, men her har vi heller ikke hrt noget omkring deltagelse.

Workshop

SIDE 23

BACHELOR 2010

WORKSHOPPENS FORLB

Workshop

Vores forventninger til hvem der ville deltage i workshoppen, stemte meget godt overens med virkeligheden. Der kom kun f fra byrumsgruppen og Bolsjefabrikken, mens der kom mange fra RCYN, dog kun drenge. De deltagende fra RCYN virkede meget begejstret for projektet, og havde mange ideer. Mange af dem k ikke skrevet deres tanker ned, men fortalte med stor entusiasme om deres visioner og ideer. Dette gav os et indtryk af at vi var p rette spor, og gav os tillige fornyet energi til det videre arbejde med projektet. Kvarterlft Haraldsgade havde tildelt os et budget, som tillod os at kbe forfriskninger til de deltagende. Hvilket faldt i god jord hos de deltagende, som ved dette k energi til at bevare koncentration og fokus gennem hele forlbet. Under prsentationen af vores koncept, og forelbige status p projektet, blev der stillet mange relevante sprgsml, hvor man kunne mrke at de deltagende havde et stort angagement. De deltagende begyndte ligeledes at diskutere og forklare internt, sledes at vi som facilitatore kunne trde lidt tilbage, og lade de deltagende komme i fokus. Hvilket teorien bag Open Space desuden ogs fremstillede som en vigtig del af metoden.Workshoppen havde ogs til forml at introducere brugerne til vores projekt, sledes at de allerede fr opfringen af pladsen, fler de er en del af projektet. Og p den mde bliver s angagerede i projektet, at de frivilligt fr lyst til at lgge tid og krfter i at f realiseret projektet, samt lyst til at bruge pladsen efterflgende.

Alt i alt, var det en vellykket workshop, der har givet os mod p mere, og ydermere bekrftede den os i at det var en god ide at afholde en sdan.

SIDE 24

BACHELOR 2010

Ideerne gennemlses og bruges til inspiration i det endelige resultat

Deltagernes egne skitser og ideer fra workshoppen, kan ses p bilag 7.

Nedenfor ses en sammenskrivning i stikordsform, af de elementer workshoppens deltagere fandt vigtigtige at have med p pladsen. Emnerne er delt ind under de tre kategorier vi til workshoppen havde opstillet.

Workshop

Dagligt brug: Ophold p taget Soppebassin/skjtebane Kmpegrill Skate rampe Parkour Bl Tricking Svvebane Toilet Cykel parkering

Aktiviteter: Multibane Floorball Volleyball Strandfodbold Klatremur Fodbold Basket Udsmykning:

Skraldespande gadekunst

UDDRAG AF WORKSHOPPENS FORSLAG

Ud fra den respons der kom tilbage fra workshoppen, kunne vi konstatere at en stor del af nskerne kunne indg p det grundlag vi allerede havde havde skitseret forud for workshoppen. Mens andre krvede en lettere revision af forslaget for at de kunne favnes. Andre nsker ser vi ikke muligt at inkorporere i projektet, da det er en midlertidig plads med f midler. Disse nsker kan, hvis der stadig er nsker om det, implementeres p pladsen hvis der skulle blive frigivet ere midler, ved en eventuel forankring af pladsen i fremtiden.

Generelt var de deltagende glade for det forslag vi fremlagde ved workshoppen. Og bekrftede os i dette, ved selv at nvne mange af de ting vi havde fremlagt for dem under prsentationen.

SIDE 25

BACHELOR 2010

Dagligt brug: Ophold p taget Soppebassin/skjtebane Kmpegrill Skate rampe Parkour Bl Tricking Svvebane Toilet Cykel parkering

Aktiviteter: Multibane Floorball Volleyball Strandfodbold Klatremur Fodbold Basket

Udsmykning: Skraldespande gadekunst

Workshop

Stort set alle de forespurgte ytrede nske om en kmpegrill. Hvilken ogs relativt nemt kunne justeres ind p pladsen

Pakour og tricking er muligt at udfre nsten hvor som helst, og har derfor ved sm justeringer kunne underbygges.

Disse fem aktiviteter har vi valgt at stte en samlet plads af til i projektet, primrt fordi at nsket har vret strkt hos de deltagende. Det omrde som vi har udlagt til formlet, er ikke tegnet op med olympiske ml og stra esparksfelter, hvilket er udeladt da konceptet dikterer en anden brug af pladsen, og vi nsker derfor ikke at skulle g p kompromis med dette. Brugerne kan nu nemt og hurtigt tage en bold under armen og g ud at spille p en selvopsat bane.

Skraldespande er godt tnkt, og gadekunst er s meget i trd med hele konceptet at det ville vre en skam ikke at muliggre en eksponering af dette. Vi har ikke decideret tilfrt pladsen noget, for at muliggre gadekunst, men mere afsat en zone til det. En udstillingszone er udlagt p en sdan mde, at man nemt vil kunne bne op for kunsten, s man fra gaden vil kunne se den, mens belysning vil kunne justeres dertil.

Nedenfor ses de nsker / forslag som vi har valgt at inkorporerer i den reviderede skitseforslag.

INKORPORERING AF WORKSHOPPENS FORSLAG

De udvalgte forslag har vret med til at give pladsen en strk identitet, som nrmere har styrket det arkitektoniske udtryk, end delagt det.

Fotogra er fra workshoppen

SIDE 26

BACHELOR 2010

Det reviderede skitseforslag4

SIDE 28

BACHELOR 2010Ha

ralds

gade

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Tribune

Busskur

Tag

Grill

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade

Belgning af termoplast

Lysmast

SE SITUATIONSPLANEN I 1:200 P BILAG 8.

N

SITUATIONSPLAN

Det reviderede skitseforslag

SIDE 29

BACHELOR 2010

Elementer


Grundet elementernes eksibilitet, foranderlighed og diverse brug vil de i det flgende blive gennemget et for et, for at give en mere dybdegende beskrivelse af dem

Et af ngleordene for pladsen er eksibilitet. Dette skal forsts ved at mange af pladsens elementer er ytbare eller justerbare, nogen mere end andre. Pladsens otte store scener kan, om end de er tunge, yttes rundt og kan i sammenspil med masterne, plantekasserne, taget, belgningen, solen, skyggen danne lige prcis det scenarie eller den rummelighed som brugerne mtte nske den pgldende dag. Samtidig er det muligt at ndre pladsens rummelighed med f tiltag. Ved at spnde stof ud imellem de mange master i kombination med for eksempel lysstning, kan rummeligheden ndres totalt p et jeblik. Dette kan vre attraktivt i forbindelse med teater, basar, workshops, undervisning og lign. En anden mulighed for at ndre rummet er de store skyde porte som kan lukke rummet helt eller delvist af. Nogle porte vil til hverdag vre kserede, mens andre vil kunne skubbes frem og tilbage. Dette giver pladsen et foranderligt udtryk, der beviker at pladsen konstant vil ndre udseende, alt efter hvor brugerne skubber portene hen. Portene kan tillige fungere som udstillings vinduer, som eksempelvis kan fortlle om en kommende forestilling eller vise gra ti, foto og lign. Kort sagt bestr eksibiliteten i, samspillet mellem og kombinationen af, pladsens elementer.

FLEKSIBILITET

SIDE 30

BACHELOR 2010

TAG-KONSTRUKTIONKonstruktionen i grundform er en trekant, som rejser sig stejlt i fra belgningen i den ene side, og fr efterflgende nogle knk der skaber en spndende og brugbar form. Det nederste af konstruktionen rammer jorden, og skaber en lille platform, som kan fungere som en mini-scene i sig selv. Det yderste af selve taget, skrner nedad, hvilket gr det muligt at projektere op p den indvendige falde. Der vil derfor kunne vises lm, lysshows eller noget tredje p denne ade.Tagkonstruktionen skal virke som et landmark i omrdet, og gre forbi passerende nysgerrige overfor hvad der sker inde p pladsen. Tagets hovedfunktion er at danne et overdkke til de arrangementer der kommer p pladsen, det er her forestillinger kan opfres ret rundt, ligegyldigt vejret. Taget er placeret sledes at det danner mindst mulig unsket skygge. Tagkonstruktionen bliver lavet af et robust materiale, som kan tle det danske vejr, samtidig med det skal det kunne tle slitage fra pladsens brugere. Det nederste stykke af konstruktionen kunne med fordel bekldes med poleret stlplade, sledes s det virker som spejl. Dette vil gre at man kan bruge det til dansetrning og lignede.

Taget placeres centralt p pladsen.


Elementer

SIDE 31

BACHELOR 2010

SCENEKASSEScenekasserne er formet som trekanter, i to forskellige hjder - henholdsvis 50 cm og 100 cm. Der er i alt 8 trekanter, som samlet udgr to rkanter i dimensionerne 550 cm x 550 cm.Scenekasserne er ytbare, s de bliver multifunktionelle. Det tnkes at de hjeste scenekasser, vil kunne bruges som boder til eventuelle markedsdage p pladsen. Mens de lave kan bruges til at sidde p, eller bare et lavere bord.Nr de enkelte scenetrekanter bliver samlet til n stor scene i samme hjde, vil scene denne have de optimale dimensioner for en thai boksering, samt en generel god scenestrrelse til en mindre forestilling.I hverdagen kan scenekasserne bruges som mobile siddepladser, til at indramme en bane til fx fodbold eller p anden op ndsom mde. Brugerne bestemmer selv hvad de vil skabe med scenekasserne.

Scenekasserne bliver lavet af kryds ner, som er et billigt og nemt materiale at arbejde med. Eventuelt laves de med hndtag s det er muligt at ytte rundt p dem. Scenekasserne kan laves af brugerne selv, og vil vre nemme at reparere. Kanterne dkkes af en metalliste, s siderne ikke bliver srbare. Desuden kan scenekasserne males i forskellige farver, s de er med til at give pladsen et favrigt prg.

SCENEKASSEScenekasserne er formet som trekanter, i to forskellige hjder - henholdsvis 50 cm og 100 cm. Der er i alt 8 trekanter, som samlet udgr to rkanter i dimensionerne 550 cm x 550 cm.Scenekasserne er ytbare, s de bliver multifunktionelle. Det tnkes at de hjeste scenekasser, vil kunne bruges som boder til eventuelle markedsdage p pladsen. Mens de lave kan bruges til at sidde p, eller bare et lavere bord.Nr de enkelte scenetrekanter bliver samlet til n stor scene i samme hjde, vil scene denne have de optimale dimensioner for en thai boksering, samt en generel god scenestrrelse til


Elementer

SIDE 32

BACHELOR 2010

PLANTEKASSERPlantekasserne har samme form som scenerne, men i mindre dimensioner.Plantekasserne er tnkt ind som et grnt element til pladsen. Da det iflge lokalplanen vil koste for meget at fritlgge et areal for nuvrende belgning, p grund af forureningsgraden p omrdet. Plantekasser er en nem og simpel metode til at f grnt ind p pladsen. Samtidig underbygger de pladsens formsprog, og er ideelle til at indg i nye rummeligheder sammen med scenekasserne

I plantekasserne kan vre nytteurter, mindre trer eller bare et grnt bed. De kan derved fungere som sm nyttehaver, sledes at brugerne af pladsen fr et strre tilhrsforhold til pladsen, da det krver en lille indsats at holde nyttehaven ved lige. Derved fr brugerne et nyt og mere dybdegende forhold til pladsen, som forhbentlig resultere i at pladsen bliver mindre vandaliseret.

Plantekasserne vil blive placeret sledes at de er rumskabende, og danner naturlige hyggekroge samt et godt bevgelsesmnster p pladsen.

Planterkasserne vil ligesom scenekasserne blive lavet af kryds ner.


Elementer

SIDE 33

BACHELOR 2010

BELGNINGBelgning er tnkt som den eksisterende asfalt, hvorp der bliver anlagt termoplast. Dette er en nem og billig metode til at give pladsen en ny identitet og mindske det nedslidte look. Mnstret af termoplast kan variere i alle former, s det er kun fantasien der stter grnserne. Det har vret en lang proces at nde den endelige udformning af mnstret, da der er s mange muligheder, og s mange forskellige brugere til pladsen. Mange variationer har vret p tegnebordet, hvor nogle af emnerne har vret;

- om der skulle vre et undervisnings understttende element inde over (tekst og tal)- rd lber, for at understrege teater konceptet- funktion frem for form / form frem for funktion

Den endelige udformning blev afgjort efter workshoppen. Da et af emnerne her var udsmykning af pladsen, hbede vi p input til mnstret. Det viste sig dog at dette emne ikke optog de deltagende, hvilket betd at vi har prvet at nde en kombination hvor form mder funktion.

Da der til workshoppen var stor eftersprgsel efter sport, var det oplagt at danne et omrde med mulighed for dette.

De forskellige zoner, som det bne rum, udstilling og ophold og lounge (nrmere forklaring for disse zoner, kommer senere) bliver optegnet i termoplast. Disse zoner vil samtidig kunne fungere til forskellige lege, til jorden er giftig, g p line, p rd zone er man ollet - grn er man glad - for at underbygge teater temaet hvor kun fantasien stter grnser.

Ydermere vil det vre meget nemt at tilfje nye tiltag med termoplasten hvis der opstr gode ideer eller behov for noget nyt og andet hen af vejen.

eksempel p hvordan en sportsbane kunne se ud


Elementer

SIDE 34

BACHELOR 2010


ElementerTRIBUNETribunen er primrt skabt med henblik p at etablere siddepladser til brug ved forrestillinger under den store tagkonstruktion. Tribunen er bygget op omkring en eksisterende trkonstruktion, som har vret brugt til oplagringsplads for tmmer. Det er tanken at tribunen ogs kan bruges ved dagligdags ophold, da disse hjt belliggende siddepladser giver et godt udsyn over pladsen. Det er samtidigt muligt at anvende tribunen til parkour.

SIDE 35

BACHELOR 2010

P to af pladsens sider (Haraldsgade og Ragnhildgade) er der etableret skydeporte, i alt 9 stk. Disse porte gr det muligt at lukke pladsen af i strre eller mindre grad. Samtidig er det tanken at portene skal fungere som udstillings vindue for pladsen (Billboard, gra ti, foto og lign.)Det at portene er ytbare vil bibringe pladsen en foranderlig dimension. Pladsens ansigt udadtil vil syne forskelligt, alt efter hvor portene er blevet placeret. Det er tanken at dette skal vkke nysgerrigheden, for hvad det er for et rum, som be nder sig p den anden side. Tillige skal denne funktion give lyst til at interagere med pladsen, og selv stte sit prg p den.

SKYDE-PORTE

bentil dagligdag

Lukket v. arrangementer


Elementer

SIDE 36

BACHELOR 2010

Rundt omkring p pladsen placeres stolper. Disse stopler vil vre rumskabende, og give pladsen en bedre rumlig fornemmelse. P stolperne bliver projektrer sat op, sledes at de kommer til at virke som lysmaster. Nogle af stolperne skal st med en afstand hvor det er muligt at stte et lrred eller scenogra op mellem, sledes at man kan afskrme ved en eventuel forestilling eller blot ndre p pladsens rummelighed. Stolperne skal desuden generelt medvirke til at give pladsen et nyt element, der bevirker at der kommer nogle ere muligheder p pladsen.

Det er tanken at disse stolper skal etableres som noet af det frste, s at lysstning bliver muligt, og derved hjlpe til at gre opmrksom p at der er noget igang p pladsen.

P enkelte ple bliver der sat elementer p, sledes at man kan bruge dem til at udve parkour p . Disse elementer kan vre jernrr, eller andet billigt materiale, der gr det muligt at kravle et stykke op, eller svinge sig fra side til side.

Stolperne tnkes at blive nogle gamle tr telefonple, som er billige og er mulige at f fat i fra kommunens lagre.

Stolperne vil blive stbt ned i jorden med et tilfldigt look, sledes at stolpernes r look, i kombination med den grove etablering og placering vil ligge i forlngelse af pladsens nuvrende udseende.

STOLPER

Referencebillede fra Nordvest parken


Elementer

SIDE 37

BACHELOR 2010

Tt p udstillings og opholdszonen er placeret en grill. I sammenhng med grillen, opstilles en plantekasse hvor krydderier kan dyrkes, og i fllesskab kan disse to elementer skabe et mindre gourmet kkken.En kmpe gril var af hj prioritering p workshoppen, sledes det er muligt for bde institutioner som bolsjefabrikken og RCYN at afholde grill arrangementer, og at private kan bruge funktionen til hverdag og fest

Grillen er et element der er ved at vinde indpas i mange parker og p mange o entlige pladser, da det er et element der skaber liv p pladsen, ogs om aftenen.

GRILL

Visualisering af grill med urte plantekasse i baggrunden


Elementer

SIDE 38

BACHELOR 2010

d. 21/6 kl. 12

d. 21/6 kl. 17

d. 21/6 kl. 19

Via skyggediagrammet ses det, at p en sommerdag, vil den centrale tag konstruktion, trods sin strrelse, ikke danne en stor unsket skygge ved opholds zonen. Man skal helt hen under aftenen, for at der kommer unsket skygge i denne zone, og her er det ikke fra tagkonstruktionen, men fra den bagvedliggende bygning Haraldshus. Det har vret en svr proces at f placeret tag konstruktionen, da der har vret en del hensyn at tage undervejs. Taget skal kunne fungere som landmark og derfor skal vre synligt og centralt placeret, samtidig skal det vre muligt at afholde arrangementer under tagets skygge, selv i hj sol.

SKYGGE DIAGRAMMER


Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Udstilling og ophold.Mulighed for udstilling og ophold.Grafitti, maleri, foto, digte -kort sagt alt mellemhimmel og jord. Samtidig er der her mulighed for at sidde og spise, snakke og lign.

Lounge.Et rum til afslapning og udsyn.Hngekjer mellem de gamle bjlker og hyggelig belysning, stter ram-merne for opholdet p denne del af pladsen.

VrkstedsrumMulighed for at arbejde med Scenografi, kulisser, interir og lign.

Centralt Scenerum.

af en hver art. p undersiden af tagkonstruktionen vil vre mulighed for at vise film og billeder. Konstruktionen muliggr en stor varitet af kulisser og scenografi.

Det bne rum.Et ubrudt strk med mulighed for at udfolde sig fysisk i fred for plad-sens vrige aktiviteter.

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 39

BACHELOR 2010

Zoner

Der er 5 forskellige zoner p pladsen, hver med sine egne primre funktioner. Zonerne er p pladsen underbygget ved belgningsmnstret, der p en diskret mde, via farvede streger og ader i termoplast, skaber de fem forskellige rum.

Der er i de forskellige zoner lagt op til et bestemt brug, men samtidig er der ikke lukket af for, at zonen kan udnyttes til et andet forml.

P de nste par sider, vil zonerne blive nrmere beskrevet.

PLADSENS ZONE INDDELING


Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 40

BACHELOR 2010

Central zoneCentral zonen er placeret midt p pladsen. Her er etableret den store tagkonstruktion samt en tribune placeret. Det er derfor ogs primrt her, diverse forestillinger og optrdner vil kommer til at foreg.

Central zonen bliver pladsens hjerte.

PLADSENS HJERTE


Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 41

BACHELOR 2010

Lounge zoneAFSLAPNING, UDSYN OG OVERBLIKLounge zonen tilbyder en mulighed for at slappe af, og tage et lille pusterum. Her kan man mdes med sine venner og hnge ud i sin medbragte hngekje (som mske ved en workshop kunne produceres i pladsens vrksted), samtidig med man sidder/ligger og lader blikket glide hen over den travle Haraldsgade. Hvis larmen og de mange input fra gaden bliver for meget, kan man skyde de ytbare porte for, og sidde i hjrnet i stilhed og kigge p pladsens aktiviteter.

Zonen er delvist indrammet af plantekasser, s der mod pladsen er en grn mur, mens der mod Haraldsgade er en eksisterende vold af grnt.


Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 42

BACHELOR 2010

Vrksteds zoneI denne zone er placeret et a seligt rum. Det er tanken at dette rum giver mulighed for at kunne opbevare vrktj, scenogra , kulisser, rekvisitter, fodboldml og lign. Ud over dette rum, fore ndes der i toksisterende containere p pladsen som vil blive anvendt til samme forml.

Til hverdag vil man udover opbaring, bruge rummet i denne zone som vrksted. hvor man fx kan reparere sin cykel, kse en eventuelt delagt scene eller noget helt tredje.

Under forestillinger vil man desuden kunne bruge dette rum/zone, som er placeret bag det centrale scene rum og tag, til omkldning, sceneskift og lign.

DET PRAKTISKE HJRNE


Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 43

BACHELOR 2010

Aktiv zonePLADSENS MULTI TPPEPladsens aktive zone rummer mulighed for en lang rkke af fysisk udfoldelse. Heriblandt kan nvnes street fodbold, basket, hockey, volleyog minitennis.Underlaget er af termoplast, hvilket giver god mulighed for at ve dans, tricking og parkour, da dette er velegnet hertil. Det er de mobil scener, som giver mulighed for at skabe diverse baner. Hvor kun fantasien og scenernes antal stter grnser. Hvis der ikke er scener nok, m man en tur i vrkstedet og bygge.


Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 44

BACHELOR 2010

Udstillings og opholdzoneKREAKTIVITET OG MADUdstillings og opholdzonen er det sidste sted hvor solen slipper sit tag i pladsen. Det er derfor et oplagt sted at placere det regulere ophold p pladsen. Her er kmpegrillen opstillet, s man kan tilberede sin mad, plukke nogle friske urter fra plantekassen ved siden af, og efterflgende nyde maden - i dagens sidste timer. Det er tillige et oplagt sted, for familien at tage hen en eftermiddagen i weekenden.

Udstillingszonen giver mulighed for at vise sine vrker frem og for omrdets beboere, der gennem foto, maleri, skulpturer, litteratur, digte og lign. kan f et indblik i udstillerens verden. Zonen kan tillige anvendes til at udstille udtjent scenogra .

RCYN som har til huse lige ved siden af, kan opstille fodboldborde, bordtennisborde og dets lige, i denne zone.


Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 45

BACHELOR 2010


GENNEMGANGS DIAGRAMP gennemgangs diagrammet, ses det primre bevgelsesmnster p pladsen. De to indgangspartier fra Haraldsgade, gr det muligt at komme ind fra begge sider af pladsen, hvor man bliver tvunget igennem pladsens forskellige zoner. Og bliver p den mde forhbentlig fristet til at stoppe op og undersge pladsens muligheder nrmere.

Uanset hvor man kommer ind fra, bliver man ledt forbi pladsens centrale zone

BELYSNINGS DIAGRAMBelysningen underbygger gennemgangsmnstret p pladsen. Via sm lyskegler bliver man ledt sikkert igennem pladsen. Gennemgangs belysningen er af spotlys karakter, og giver en interessant og tryg passage gennem pladsen.

Aktivitets zonen er fuldt oplyst, hvilket gr det muligt at vre aktiv p denne del af pladsen, ogs om aftenen.

Under tagkonstruktionen vil vre en rkke justerbare spots, til brug for belysning ved diverse forestillinger.

Den resterende belysning vil vre af mere afdmpet karakter, hvilket har til hensigt at give opholdszonen, lounge zonen og tribunen en mere afslappet karakter.

Gennemgang og belysning

Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 46

BACHELOR 2010


Scenariet illustrer hvorledes scenekasserne kan stilles sammen under det store tag, for p denne mde at kunne rumme store forestillinger og events. Tilskuerne er ligeledes placeret p scenekasser, men ogs p den dertil indrettede tribune.

SCENARIE VED STRRE FORESTILLING

Haral

dsga

de

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast

SIDE 47

BACHELOR 2010

Scenariet illustrer hvorledes at scenekasserne kan opstilles som bander, til brug ved en strre sportsaktivitet. P dette scenarie er en fodbold turnering i fuld gang.


SCENARIE VED SPORT

SIDE 48

BACHELOR 2010

ON STAGE, BACKSTAGE

Vision

Grunden skal vre en innovativ smeltedigel til omrdets beboer og befolkningsgrupper med fokus p at udvikle en solid kreativt identitet samt strke rammer for sammenhold og udfoldelse. Der vil vre mulighed for at udtrykke sig gennem kunst, teater, musik, dans og anden performance og nsket er at plad-sen bliver et trkplaster for events og netvrksopbyggende grupper p tvrs af generationerne og etnicitet Der skal arbejdes p, at beboerne involveres i at lave flles arrangementer og projekter der styrker mangfoldigheden og hvor frivillige krfter og kompetencer sttes i spil og kan danne grundlag for et foreningsliv i omrdet.

ProjektDe tilstdende bygninger omkring pladsen udtnkes, at de kan danne grundlag for vrksted/workshop-arbejdspladser og derved vre med til at skabe de kreative rammer til teater, kunst, performance og fysisk udfoldelse p selve pladsen. Skurbebyggelsen udgr en mulighed for at skabe et afslappende loungeomrde hvor det er plads til at trkke sig lidt tilbage og iagttage livet og aktiviteterne p pladsen. Det er ogs tiltnkt at denne overdkning kan fungere som et gal-leri for vrker skabt p pladsen.

Den store scene vil vre oplagt til strer teaterstykker, danseopvisninger og lign.Skrmen bag den store scene vil kunne anvendes til interaktiv scenogra, fremvisning af lm, king size computerspil med mere.Den eksible scene (Bokserings strrelse), vil vre oplagt til mc-gth nigth, mindre opstninger samt thai boxing og meget mere.Den kan tillige anvendes i tilknytning til den store permanente scene.P den nordlige og sydlige del af pladsen ptnkes etablering af tribune/siddepladser.Der kan ydermere opsttes siddepladser i det meste af rummet p pladsen, ved hjlp af mobile-siddekasser. Disse kasser kan tillige anvendes som afgrnsning for sportsaktiviteter(fodbold, hockey). Ved hjlp af et antal master rundt omkring p pladsen vil det vre muligt at ophnge diverse lamper samt at forbinde disse p kryds og tvrs med wire. Dette muliggr lysstning og scenogra. Belysningen er meget vigtigt for at tilfrer rummet tryghed i vinterhalvret og om aftenen. Endvidere ville pladsen ved dette kunne opn meget forskellige udtryk og stemninger.

Der lgges op til at tt og strkt samarbejde mellem lokalomrdes skoler for at kunne udtrykke sig kreativt samt mu-lighed for at trkke professionelle og uddannelsesinstitutioner til stedet for at lave workshops.

Permanent scene

lysmaster m. mulighed for wire-opstning og kulisseophng

Mobil scene

Stort lrred

Kulisse vrksteder

Eks. overdkkeEks. overdkkeEks. overdkkeEks. overdkkeplads til tilskuerrkker med udsyn over pladsen

Reklame-mure

Muligheder for ere vrksteder og ud-lejning til diverse forml

Backstage Scenebagrum med Scenebagrum med Scenebagrum med Scenebagrum med forbindelse til vrksteder

Mulighed for overdk-kede siddepladser eller ophng p eksisterende trkonstruktion

Lys/lyd-trnLys/lyd-trn

Lounge med hnge-kjer og kulissegalleri

Indgang, mulig-hed for billetluge, popcornsalg osv.

NPlan 1:200



Scene


Vrksteder

MultirumIndgang/intro

1

3 4

5

6

2





Snit 1

Snit 2

Lysdiagram.


Fleksibilitet.


Funktionsdiagram.





FR.Her ses planen, som den s udda forslaget blev fremvist ved studenterkonkurrencen.

SIDE 49

BACHELOR 2010Ha

ralds

gade

Ragnhildgade

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Haral

dsga

de

Tribune

Busskur

Tag

Grill

Person

Skraldespand

Tribune

Hngekje

Bnk

Grill

Fodboldml

Scene

Plante kasse

Skyde-port

Basketnet

Grafitiplade


Lysmast


EFTER.Her ses den endelige situationsplan, som den ser ud ved det reviderede skitseforlsag

Situationsplan i 1:200 kan se p bilag 8

Aften scenarie


SIDE 50

BACHELOR 2010

5 Afslutning

Afslutningsvis runder vi af med at beskrive hvilke aktrer der har vret inde over processen, vores arbejdsproces og metode, en tidslinje, hvordan det videre forlb kan forg samt en konklusion

SIDE 52

BACHELOR 2010

Kbenhavns kommuneKvarteret omkring Haraldsgade blev i 2006 udvalgt til omrdefornyelse i de flgende 5 r.

Kvarterlft HaraddsgadeFornyelsen af Haraldsgadekvarteret startede i 2006 med nedsttelse af en styregruppe

ByrumsgruppenDer etableres en lokal styregruppe bestende af reprsentanter fra lokale organisationer, lokale institutioner, Kbenhavns Kommune og beboere fra Haraldsgadekvarteret.

Holscher arkitekter bliver hyret til at afholde en workshop med henblik p at finde en ide til en midlertidig plads.

Vi vinder studenter konkurencen og forpligter os til at fre projektet til realisering.

Rcyn

INDU- legepladser

velokaler p grunden

Mu thai

Bolsjefabrikken

Aktre ved processen

illustrationen viser de forskellige aktres placering i forhold til hinanden. Det har vret en vsentlig del af prosessen at lre denne sammenhng at kende.

Afslutning

SIDE 53

BACHELOR 2010

Arbejdsprocessen har vret lang og divers, med mange ny aspekter vi skulle indfres i. Vi har haft mder med en lang rkke af interessenter, bde folk med politisk baggrund, som i planlgnings jemed kunne have interesse i at flge projektets potentialer, med henblik p at stte ere penge af til realiseringen, eller som blot fandt det spndende om det var muligt at forankre pladsen i bydelen. Men ogs brugere, borgere og pdagoger som har en interesse i at bruge stedet til at afholde aktiviteter, arrangementer og til dagligt brug.

Det frste mde (borgmester mde) D. 0302 10 vi deltog i l en uge fr vi o cielt startede op i bachelor praktik . Mdet havde til forml at klarlgge de interesser som deltagere havde i omrdet (hele KTK-omrdet) samt hvad planerne for omrdet var p davrende tidspunkt (lokalplan).Initiativtagerne bag var flgende; Askovgrden, FSB-bolig, Byggefagendes Samvirke og Haraldsgade Kvarterlft. Disse initiativtagere var ligeledes reprsenteret ved mdet.

Det nste mde var med Askovgrden, og blev afholdt D. 090310. Mdet havde til forml at fremlgge projektets planer med henblik p at de evt. ville sttte op konomisk. Askovgrden administrerer RCYN, hvis brugere jensynligt vil blive en stor del af pladsens fremtid, og derved benytte sig af dens muligheder. Tidligere har Askovgrden vret en vigtig part i at f opsat teaterstykket perlerkken p Nrrebro Teater. Ydermere kom der p mdet en masse forslag og ros p bordet til projektet og konceptet.

Nste mde blev afholdt D. 140410 var med Birgitte Kortegrd (fra Hara

RETHINK/REMAKE/REJOICE

Documents

Transcript of RETHINK/REMAKE/REJOICE