RCT Årsberetning 2008

RCT08Årsberetning 2008Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

RCT08Årsberetning 2008Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Tema RehabiliTeRing foR fRemTidenTema RehabiliTeRing foR fRemTiden

Årsberetning 2008

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Borgergade 13Postboks 21071014 København KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: [email protected]

SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

RedaktionSimon AnkjærgaardHeidi Koch TokleTue MagnussenAnette KlahrEdith MontgomeryJan Ole HaagensenBengt H. Sjölund (ansv.)

layoutEckardt ApS

TrykSangill Grafisk

ISBN: 978-87-90878-28-3ISSN: 1396-2418

Printed in Denmark 2009

INDHOLD

Forord 1

Tema: Rehabilitering for fremtidenVentelisten skal ned: RCT styrker rehabiliteringen 2

Rehabilitering er en holdindsats 4

Smerte er ikke en objektiv størrelse 5

Når sjælen er gået i stykker 6

RCT vil have mere tid til patienterne 9

Konference om den bedste rehabilitering 10

Hvordan diagnosticeres torturoverlevere? 14

Årskavalkade 2008 16

Frihed for tortur i globaliseringens tidsalder 18

Forskningen på RCT i rivende udvikling 20

Forskningsprojekter 2008 22

RCT Publikationer 2008 23

Årets donationer og tilsagn om støtte 24

Regnskab 25

Trykt på Cyklus Offset

” Helt fra begyndelsen har

RCTs tilgang til rehabilitering af

torturoverlevere været tværfaglig.

Den har taget højde for både fysiske,

mentale og sociale følgevirkninger

af tortur.

1WWW.RCT.DK

Det vigtigste formål, da Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre blev dannet i 1982, var rehabilitering af torturover-levere. Det er fortsat en af vores vigtigste aktiviteter, og i dag modtager vi omkring 200 henvisninger hvert år fra danske læger i Danmark. Helt fra begyndelsen har RCTs tilgang til rehabilitering af torturoverlevere været tværfaglig. Den har taget højde for både fysiske, mentale og sociale følgevirkninger af tortur. Igennem årene har denne tilgang udviklet sig til en interdisciplinær tilgang, hvor de forskellige behandlerteams i RCT foretager omfattende fælles forundersøgelser og udarbejder behandlingsplaner i dia-log med patienterne. RCTs behandlerteams, både i individuelle, gruppe- og familieprogrammer, arbejder ud fra de erfaringer, der er opnået hen over årene, samt de allernyeste vidensbaserede rehabiliteringsmetoder, hvilket også fremgår af denne årsrapport.

I RCT er det en helt fast procedure ikke at se på torturoverlever-nes problemer som kun mentale, f.eks. ved at være opmærksom på, at kroniske smerter kan stamme fra en forstyrret funktion i nervesystemet og fra uhensigtsmæssig brug af muskelgrupper. Tilsvarende er det vigtigt at forstå, at nogle af de mentale op-levelser, som disse personer har gennemlevet, i enkelte tilfælde kan føre til permanente ændringer i hjernen, hvilket komplicerer behandlingen. Derudover har torturoverleverne ofte store sociale problemer, både med hensyn til sammenhæng i familiestrukturen og opbygning af økonomiske støttefunktioner i de nye, somme tider fjendtlige og kulturelt uvidende, omgivelser. Det betyder, at det er nødvendigt at gennemføre forundersøgelser og behandling ved hjælp af teams, der besidder professionelle kompetencer in-den for både medicin, fysioterapi, psykologi og socialrådgivning, og at fokusere på den enkelte person og hans/hendes livssitua-tion frem for udelukkende på organsymptomer. Det er det, der kendetegner RCTs rehabiliteringsprogrammer.

I løbet af de seneste år har RCT investeret meget i arbejdet med rehabilitering, både internt med opdatering af vidensbasen for vores programmer og eksternt ved at udgive RCT Field Manual on Rehabilitation, som er den første af sin art og som kan benyt-tes på steder, hvor ressourcer og kompetencer til at behandle torturoverlevere er få, men hvor tortur er udbredt. Erfarne nu-værende og tidligere RCT-behandlere har samarbejdet med vores rehabiliteringsforskere og internationale program managers om at skrive en manual på ca. 400 sider, organiseret i overensstemmelse med WHOs International Classification of Functioning, Disability and Health. Anvisningerne i manualen gives på tre niveauer; til lægfolk, til ikke-specialiserede læger/sygeplejersker og til specia-lister. Der henvises endvidere til relevante nøglestudier, ligesom der findes et kapitel om de mest almindeligt forekommende be-handlingsmetoder.

Manualen er i 2008 blevet distribueret i 1.400 kopier over hele verden. I løbet af efteråret blev der indsamlet feedback, som blev diskuteret på den internationale konference Rehabilitating Tor-ture Survivors, som RCT arrangerede sammen med Rigshospita-lets Videnscenter for Transkulturel Psykiatri i december 2008 og som omtales andetsteds i årsberetningen. Flere end 180 deltagere drøftede interdisciplinær rehabilitering fra alle vinkler i løbet af det tre dage lange program, der indeholdt både plenumforelæs-ninger og workshops med åbne diskussioner. Konferencens præ-sentationer kan downloades fra RCTs hjemmeside, www.rct.dk, og udgør et helt bibliotek af aktuel viden inden for området. Det input, vi har modtaget til manualen, vil blive brugt til en revide-ret 2. udgave, som vil blive oversat fra den nuværende engelske version til andre store sprog.

Vi ved ikke, hvor mange af de flygtninge, der finder et tilflugts-sted i Danmark, der har været udsat for tortur eller organiseret vold. Et nyligt studie foretaget af Amnesty-læger i Danmark viser, at næsten halvdelen af dem, der ansøger om asyl, har oplevet det. Køen til rehabiliteringstilbud har da også til tider været utåleligt lang for de torturoverlevere, der venter på at modtage behandling i Danmark. Imidlertid afsatte den danske regering for nylig flere midler til rehabilitering af traumatisere-de flygtninge. Vi er derfor meget glade for at kunne fortælle, at vi i slutningen af 2008 fik ansat endnu et rehabiliteringsteam, der fra starten af 2009 vil bidrage fuldt ud til vores program-mer. Desværre er det stadig et stort problem, at flygtninge, der venter på opholdstilladelse i Danmark, ikke har mulighed for at nyde godt af vores tilbud.

Opsummerende ser fremtiden imidlertid lidt lysere ud, hvad angår rehabilitering af torturoverlevere: Vi har mere brugbar viden, der er blevet udarbejdet værktøjer til brug i Syd, og vores egne programmer har fået tilført ressourcer. Alligevel er det meget beklageligt, at vores behandlingsprogrammer over-hovedet er nødvendige! Der burde slet ikke findes tortur, og RCTs vision er da også en verden uden tortur. Derfor er arbejdet i vores øvrige afdelinger, forskningsafdelingen og international afdeling, utroligt vigtigt i bestræbelserne på at forbedre men-neskerettighedssituationen i lande, hvor tortur benyttes, og finde frem til mekanismer og interventioner, som kan føre til effektiv forebyggelse. Det er, hvad RCTs arbejde handler om; at kombinere kræfterne fra de forskellige aktiviteter for at opnå en effekt, der er større end nogen enkelt aktivitet ville være i stand til at frembringe. Lad os håbe, at vi år efter år kan komme nærmere dette mål.

Professor Bengt H. Sjölund, direktør, RCT

1WWW.RCT.DK

Forord

TEMA: REHABILITERING FOR FREMTIDEN

RCT ÅRSBERETNING 20082

Da 2008 blev til 2009 udvidede RCT sin rehabiliteringsindsats med et helt nyt team bestående af en læge, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Det sker efter at RCT – sammen med OASIS og RCT Jylland – har fået del i de 75 mio kr., som i perioden 2009-11 er blevet afsat i de såkaldte satspuljemidler til udvidelse og styrkelse af de specialiserede tilbud til traumatise-rede flygtninge. Med udvidelsen af rehabiliteringsafdelingen blæser RCT for alvor til kamp mod de alt for lange ventelister for torturoverle-vere til at komme i rehabilitering. Efter den første undersøgelse – den såkaldte assessment – står patienter, der skal i individuel behandling (frem for gruppe- eller familiebehandling) overfor en ventetid på et til to år. Det er frustrerende for både patienter og behandlere, siger Anette Klahr, der er fysioterapeut og fagudvik-lingsleder i RCTs rehabiliteringsafdeling. - De alt for lange ventelister giver patienterne en følelse af at være i en fastlåst situation, og det er meget belastende, selvom vi i venteperioden og i samarbejde med den praktiserende læge forsøger at hjælpe dem så godt, vi kan.

Individuel behandling styrkesLangt de fleste patienter, der henvises til rehabilitering på RCT, kommer i individuel behandling, og derfor er ventetiden for den-ne type behandling klart den længste. Af den grund er det nye team blevet dedikeret den individuelle behandling. - De lange ventelister kan ikke løses på anden måde end ved at øge antallet af behandlere, som det er sket i kølvandet på satspuljemidlerne, og da ventelisterne var længst til individuel behandling var det helt naturligt for os, at det nye team blev sat ind dér, siger Anette Klahr. Det nye individuelle team tiltrådte ved årsskiftet. Og allerede nu kan den positive effekt aflæses. Ventelisten til individuel behandling er på vej ned – og det sender gode signaler til både patienter og behandlere.

- Det er klart positivt for patienterne, at de nu kommer hurtige-re fra den første assessment og til det egentlige rehabiliteringsfor-løb. Samtidig betyder det også meget for os behandlere, at vi kan se, at patienterne kommer hurtigere videre, siger Anette Klahr. Også hos Bengt H. Sjölund, direktør for RCT, er der tilfreds-hed at spore med de ekstra satspuljemidler og det nye individu-elle team. - Det er meget glædeligt, at vi for at mindske ventelisterne har kunnet ansætte nye medarbejdere fra 1. januar. Og det er faktisk endnu mere glædeligt, når man ser det i et europæisk perspektiv. Vi ved nemlig fra en spørgeundersøgelse, at de fleste europæiske lande ikke fuldt ud finansierer specialiserede tilbud til tortur-ramte flygtninge, heller ikke de andre nordiske lande, siger han og fortsætter: - Endnu en gang er Danmark gået i spidsen for at hjælpe disse hårdt ramte mennesker. Det er vi, som arbejder med torturerede flygtninge, glade for, og vi vil gøre vores bedste for at bruge de ekstra midler på en ansvarsfuld og effektiv måde.

Ventelisten skal ned:RCT styrker rehabiliteringen

Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder

Med økonomisk støtte fra satspuljemidlerne har RCT udvidet sin rehabiliteringsindsats med et helt nyt tværfagligt team bestående af en læge, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Den positive konsekvens kan allerede nu aflæses på ventelisten.

SatSpuljemidlerneDe såkaldte satspuljemidler anvendes til tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for samfundets svageste grupper. For perioden 2009-11 er der afsat 75 mio kr. til udvidelse af behandlingskapaciteten indenfor de specialise-rede tilbud til traumatiserede flygtninge. Sammen med OASIS og RCT Jylland modtager RCT fra 2009 midler til i tre år at øge kapaciteten svarende til et ekstra behandlingsteam. Det svarer til 2,6 mio .kr. om året for hvert center.

Patienter i individuel behandling kommer nu hurtigere i behandling. Med ekstra midler fra satspuljerne er det blevet muligt for RCT at udvide sin rehabiliteringsindsats med et ekstra team – og det er med til at forkorte de alt for lange ventelister. Foto: RCT

p

3WWW.RCT.DK



Når torturoverlevere henvises til Re-habiliterings- og Forskningscentret for Torturofre bliver de allerede fra den første tilbundsgående undersøgelse, den så-kaldte assessment, vurderet af en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en social-rådgiver, der herefter i fællesskab udar-bejder et rehabiliteringsforløb, som tager højde for klientens psykiske, fysiske og sociale tilstand. Denne tværfaglige indsats er selve fun-damentet for RCTs rehabilitering. Organi-sationens mangeårige erfaring med reha-bilitering af torturoverlevere viser nemlig, at deres traumer er yderst komplekse og bunder i en blanding af psykiske, fysiske og sociale faktorer. De psykiske problemer kan give sig udtryk i depression, angstanfald, koncen-trationsproblemer, indlæringsvanskelighe-der og opfarenhed. Fysisk kan patienterne lide af kroniske smerter, der er opstået i forbindelse med den direkte tortur eller som er opstået som en reaktion på det voldsomme psykiske pres, som de har været udsat for. Dertil kommer de sociale problemer, som er en konsekvens af de psykiske og fysiske problemer og som forstærkes af den kendsgerning, at de som oftest er uarbejdsdygtige flygtninge, der har mistet alt og som har skullet tilegne sig en ny kultur og en ny social sammen-hæng. Det kan give sig udtryk i problemer med at holde familien samlet, med at finde sig til rette i en bolig eller med at få eller fastholde et job. Netop derfor duer det ikke med en monofaglig rehabilitering, der udeluk-kende fokuserer på én type faktorer,

eksempelvis de psykiske. Et tværfagligt rehabiliteringsforløb er simpelthen en nødvendighed, hvis torturoverlevere skal hjælpes tilbage til et velfungerende liv.

Det er teamet, der behandlerI RCTs rehabiliteringsindsats er det ikke den enkelte behandler, der tager sig af patienten, men hele teamet. - Tag eksempelvis problemerne med patienternes søvnbesvær, som ikke kun er en opgave for psykologen. Her kan fysioterapeuten være med til at hjælpe patienten med at spænde af, og lægen kan ordinere medicin, der gør det lettere at falde i søvn, fortæller Anette Klahr, der er fysioterapeut i RCTs rehabilite-ringsafdeling. - Som behandlere er vi tæt forbundet. Udover at det er et privilegium, at arbejde så tæt sammen med andre behandlergrup-per, så er det den eneste rigtige frem-gangsmåde, hvis man vil gøre en afgøren-de forskel for gruppen af traumatiserede torturoverlevere, siger hun.

Tværfaglighed også udenfor mureneFor RCT er den tværfaglige indsats imid-lertid ikke begrænset til arbejdet i Borger-gade i København, hvor centret holder til.

Det er af afgørende betydning for bære-dygtigheden i indsatsen, at tværfaglighe-den rækker ud af huset. For patienten er der jo en hel verden udenfor. En verden, der blandt andet består af sociale myndig-heder, af arbejdsgivere, af egen læge og af børnenes skolelærere eller pædagoger. - I nogle af disse kredse kan der være en afgørende mangel på viden om vores patientgruppe. Derfor må vi vedvarende yde en indsats for at gøre den kompleksi-tet, der præger patienternes livssituation, forståelig for omverdenen. Hvorfor rea-gerer vores klienter, som de gør? Og hvil-ke konsekvenser har det?, siger Anette Klahr. - I det team, der arbejder med fami-liebehandling, benytter vi os meget af netværksmøder med de instanser, der har med patienten at gøre. Udover at formidle patientens komplekse livssituation, er net-værksmøderne også en unik mulighed for vidensdeling, hvilket gør det nemmere for alle parter at træffe de rigtige beslutninger sammen med den enkelte klient eller med familiens som helhed. Vi håber meget, at netværksmøde-modellen kan udbredes til de teams, der arbejder med henholdsvis individuel behandling og gruppebehand-ling, siger Anette Klahr.

Rehabilitering er en holdindsats


En tværfaglig indsats er helt afgørende i rehabiliteringen af torturoverlevere. På RCT arbejder læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere tæt sammen om at hjælpe patienterne tilbage til livet.

ViSiTaTion

aSSeSSmenT

lÆge fYSioTeRaPeUT

mØde ibehandleR-

TeameT

mØde medPaTienT

SoCialRÅdgiVeR PSYKolog

Fra den allerførste dybdegående undersøgelse af tor-turoverleverne arbejder RCTs socialrådgivere, læger, fysioterapeuter og psykologer tæt sammen. De proble-mer, som klienten oplever, behandles i fællesskab af de forskellige faggrupper. Model: RCT

WWW.RCT.DK

Smerte er ikke en objektiv størrelse


Kroniske smerter og nedsat funktions-evne er problemer, som langt de fleste patienter har med sig i bagagen, når de kommer til den første tværfaglige under-søgelse på RCT. Det betyder imidlertid ikke, at der er én måde at behandle disse smerter på. Smerter er nemlig ikke en objektiv størrelse. En smerte er en ople-velse, der er unik fra person til person og som derfor har forskellige betydninger og konsekvenser for den enkelte klient. Samtidig er der rigtig mange forskellige faktorer – fysiske, psykiske og sociale – der påvirker måden, smerte opleves på. Løsningen er RCTs tværfaglige rehabili-tering, der ikke kun snævert ser på den medicinske behandling af smerter, men i stedet fokuserer på hele livssituationen. - Psykiske stressfaktorer, eksempelvis frygt, kan forstærke følelsen af smerte. Det samme kan sociale stressfaktorer. Derfor er også psykologerne og social-rådgiverne – og ikke kun lægerne og fysioterapeuterne – med til at behandle patienternes smerter, siger Anette Klahr fra RCTs rehabiliteringsafdeling og fort-sætter: - Fysioterapeuten arbejder med pa-tientens bevægelsesapparat og ser på, hvordan patienten kan komme til at gå,

sidde eller sove anderledes. Psykologen arbejder med patientens tankemønstre og psykiske opfattelse af smerterne, eksempelvis den passivitet, der kan være forbundet med smerterne. I samarbejde med patienten kigger socialrådgiveren blandt andet på, hvordan tilbud og hjæl-pemidler fra det offentlige system kan muliggøre aktiviter på trods af smerterne. I forbindelse med RCTs gruppebehand-ling er oprettet en smerteskole, der i ti uger sætter fokus på, hvordan det er, at leve med smerter, og hvordan kroniske smerter kan behandles. Smerteskolen er tværfaglig og såvel læge som psykolog, socialrådgiver og fysioterapeut medvirker med forskellige temaer, såsom diskussio-ner og undervisning i emner som smerte og stress, smertemekanismer, lægemid-ler mod smerter, smerter og bevægelse, smerter og søvn, smerter og depression, samt sociale konsekvenser af langvarig smertetilstand. Der bliver brugt megen tid på diskussion mellem behandlere og patienter.

Når en klient starter i sit rehabiliteringsforløb på RCT, tegner han/hun en smertetegning, der viser, hvor smer-terne opleves i kroppen. Tegning: RCT

p

Smerter kan ikke forstås som udelukkende et fysisk fæ-nomen. Psykologiske og sociale stressfaktorer kan være med til at øge oplevelsen af smerte. Netop derfor skal smerte behandles i et samarbejde mellem læger, fysiote-rapeuter, psykologer og socialrådgivere. Model: RCT

f

PSYKologiSK SoCial

legemlig

MC

MC

MC

RCTs behandling af klienternes smerter er et eksempel på vigtigheden af den tværfaglige indsats.

6 RCT ÅRSBERETNING 2008


Der går ikke en dag uden at Mohammed tænker på den vin-duesløse, kolde celle, de vedvarende ydmygelser, de daglige slag på krop og i ansigt, og – ikke mindst – skrigene fra de an-dre fanger. Lokaliteten var et af Irans mest berygtede fængsler, og dér sad Mohammed fængslet udelukkende på grund af sin politiske overbevisning, der stred mod præstestyrets. I dag er Mohammed bosat i Danmark og er blevet genforenet med familien. Men oplevelserne i de iranske myndigheders varetægt er flyttet med som en både fysisk og psykisk bagage. Tiden efter at opholdstilladelsen var kommet i hus havde ellers været præg af ro og livsglæde – for første gang i årevis. Familien havde fundet et sted at bo, og Mohammed havde skaffet sig et job. Men tiden i torturbødlernes vold ville ikke slippe taget i ham. Mareridtene vendte tilbage, og med dem angstanfaldene og den modløse tilstand. Mohammed fik svært ved at koncentrere sig om selv de mindste opgaver og blev opfarende – både overfor kolleger og familien. Smerterne i hovedet, på ryggen og i nakken, der har præget ham siden

torturen, vendte også tilbage, og denne gang voldsommere end tidligere.

En familie i forfaldDet er meget normalt, at de torturoverlevere, som kommer i rehabilitering på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Tor-turofre oplever en god periode, når de har fået opholdstilladelse i Danmark. Det er desværre også meget normalt, at de efter-følgende – når hverdagen melder sig – får det markant værre, fysisk såvel som psykisk. Det kan have store konsekvenser for deres sociale liv. Det samme gør sig gældende for Mohammed, der får sværere og sværere ved at gå på arbejde, dels på grund af smerterne og dels på grund af angstanfald og træthed. På hjemmefronten bliver skænderierne med hustruen og børnene voldsommere og voldsommere. Nattesøvnen bliver afbrudt flere gange, når Mo-hammed med et skrig sætter sig op i sengen. Da Mohammed endelig går til egen læge, tøver denne ikke med at henvise ham til rehabilitering på RCT. Efter en ventetid, der føles alt for lang for Mohammed, bliver han indkaldt til den første store undersøgelse i centrets lokaler i hjertet af Køben-havn. På den anden side af glasdørene venter en læge, en psy-kolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver for – i samarbejde med Mohammed – at kortlægge hans problemer og lægge en plan. Mohammed bliver undersøgt, og Mohammed åbner op og fortæller. Om oplevelserne i fængslet, om smerterne, om mare-ridtene, om de daglige bekymringer over ikke at slå til – hver-ken i familien eller på jobbet.

En familie i behandlingMohammeds oplevelser i det iranske fængsel har kastet en lang, sort skygge over hele familien, og særligt børnene er hårdt ramt. Først var der frygten. Hvor er far, hvad er der sket, og kommer han mon nogensinde hjem igen? Siden kom flugten og det efterfølgende liv i Danmark. Et liv, der har været præget

Når sjælen er gået i stykker


Hvad sker der, når en torturoverlever kommer til Danmark og senere kommer i rehabilitering på RCT? Med udgangspunkt i en fiktiv patient fortæller vi historien.

Modelfoto

7WWW.RCT.DK

af farens magtesløshed og langsomme forfald. Behandlerne på RCT kan se det med det samme. Børnenes behov er ikke blevet dækket, og de har påtaget sig et enormt ansvar for at kunne opretholde en nogenlunde tilværelse som familie. Det har slidt på dem, og risikoen for at de reagerer på presset med søvnpro-blemer og aggressiv eller indadvendt adfærd vurderes at være overhængende. Derfor bliver Mohammed med hustru og børn tilbudt be-handling i RCTs familieteam, der består af en læge, en fysiotera-peut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut. Et par gange om ugen tager familien ind til Borgergade for at blive hjulpet tilbage til livet. Psykologen og familieterapeuten arbejder sammen med den samlede familie – børn såvel som voksne – mens forældrene går til individuel behandling hos lægen og fysioterapeuten. Socialrådgiveren træder til med vejledning og lægger sam-men med Mohammed og hans hustru en plan for, hvordan familien kommer på fode igen og etablerer sig i det danske sam-fund. Planen indeholder blandt andet søgning efter en bedre bolig, ansøgning om økonomisk tilskud til medicin, fritidstilbud til børnene og uddannelse til hustruen. Via netværksmøder orienteres de aktører, der jævnligt har komtakt med Mohammed og hans familie – bl.a. arbejdsgivere, skolelærere og praktiserende læge – om familiens problemer og planerne for fremtiden. Familien gør store fremskridt og er efter et års rehabilitering på RCT klar til at stå på egne ben. Minderne fra torturen kan aldrig slettes, men med den tværfaglige indsats fra RCTs be-handlere har Mohammed og hans familie fået ballast nok til at træde ind i samfundet igen.

Mohammed er en fiktiv person, men hans historie indeholder typiske

elementer i de historier og forløb, der opleves på RCT. Hans sagsforløb er

også beskrevet så typisk som muligt, men det skal understreges, at hver

patient er unik, og at hvert patientforløb derfor også er det.

Hvem kommer til rCt?RCT modtager patienter, der er traumatiserede af tortur, organiseret vold, krig, konflikt og/eller politisk forføl-gelse, og som har fået opholdstilladelse i Danmark.80% af patienterne er mænd med meget forskellig social baggrund.

” Mohammed åbner op og

fortæller. Om oplevelserne i fængslet,

om smerterne, om mareridtene, om

de daglige bekymringer over ikke

at slå til – hverken i familien eller i

jobbet.



RCT tilbyder individuel behandling, familiebe-handling og gruppebehandling.

individuel behandlingIndividuel behandling tilbydes torturoverlevere med en sårbarhed, som nødvendiggør en indi-vidualiseret terapeutisk indsats for at undgå yderligere traumatisering. I den individuelle behandling indgår fysioterapi, socialrådgivning, lægelig behandling og psykoterapi. Langt de fleste patienter kommer i indivi-duel behandling, hvilket betyder, at ventetiden til denne type behandling er klart den længste. Derfor er det også hér, at RCT ved årsskiftet har sat ind med et ekstra team.

FamiliebehandlingFamilieteamet på RCT hjælper flygtningefami-lier, hvor flere i familien har fysiske, psykiske

og sociale vanskeligheder som følge af tortur, organiseret vold, overgreb, krigsoplevelser og eksil. Her har den samlede familie mulighed for at få hjælp. Behandlingen tager altid ud-gangspunkt i den enkelte families problem-stilling, hvor der arbejdes med en afklaring af familiens vanskeligheder og ressourcer, samt forældrenes individuelle behov for behandling. Behandlingens varighed er på 8-16 måneder, hvor enten den samlede familie eller de voksne skal regne med at komme på RCT en til to gange om ugen. Familieteamet består af en læge, en fysio-terapeut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut.

GruppebehandlingMange torturoverlevere lider af de samme symptomer, såsom dårligt søvnmønster,

stress, depression, smerter og inaktivitet. Mange er tilbøjelige til at isolere sig, de har ofte konflikter med omgivelserne og har svært ved at integrere sig i de danske samfund. For-målet med at samle torturoverleverne i grupper er at skabe mulighed for, at de kan dele deres problemstillinger med andre ligestillede og i trygge rammer reflektere over deres nuværen-de livssituation og få viden om de symptomer, de har. I fællesskab udvikles strategier, der har til formål at lette deres hverdag og øge deres livskvalitet. I gruppebehandlingen deltager en psykolog, en læge, en socialrådgiver og en fysioterapeut. Det samlede forløb strækker sig over cirka 12 måneder, og patienterne mødes på RCT to-tre gange om ugen og er tilknyttet en fast gruppe.

Se mere på www.rct.dk

RCTs tværfaglige indsats rækker også ud af huset. Behandlerne gør en afgørende indsats for at få verden udenfor – de sociale myndigheder, sundhedsmyndighe-derne og skolevæsnet, blandt andet – til at forstå den komplekse situation, som patienterne er i. Model: RCT

tre Former For reHabiliterinG

RCT’S behandleRTeam

mohammed og hanS familie

SKolen

PRaK

TiSe

Rend

e lÆ

ge

JobCenTeR

SagSbehandleR

daginSTiTUTioneR

9WWW.RCT.DK

Det er flere årtier siden, at LEAN-metoden blev udviklet hos bilproducenten Toyota. Siden har den vundet indpas i resten af verden og bruges i dag ikke kun i industrien, men også i service- og sundhedssektoren. LEAN, der betyder slank på engelsk, går ud på at trimme en organisations arbejds processer helt ned til mindste detalje, så de bliver så optimale som muligt. I hospitals-sektoren har man set særligt gode resultater, hvor ventetider er blevet forkortede og patienter oplever større tilfredshed. Forud for beslutningen om at indføre LEAN i RCTs rehabilite-ringsafdeling er gået en periode, hvor afdelingen har været præ-get af en række krævende omstillinger. I 2006 blev afdelingen omfattet af sygehusloven. Voksende ventelister og ændrede krav til behandlerne bevirkede, at medarbejderne oplevede hverdagen som stressende og forvirrende. På samme tid blev organisations-strukturen i afdelingen ændret. Nu tilbød man ikke kun individu-el behandling, men også familie- og gruppebehandling. Den nye struktur skulle finde sit naturlige leje, og der var udfordringer med at få delt viden på tværs af teams, alt i mens sygefraværet og personale omsætningen voksede.

En hverdag uden stress- Flere ydelser eller færre hænder har aldrig været formålet med LEAN-projektet. Målet var derimod, at kunne gennemføre det budgetterede antal ydelser uden stress og overarbejde. Kunne vi gøre arbejdsgangene mindre tunge, kunne afdelingen måske fri-give såkaldt ”spildtid” og på den måde få mere overskud og fuld

fokus igen på patienterne, fortæller direktør Bengt H. Sjölund. En af de første beslutninger var at reducere mødeaktiviteten, så der blev mere tid for behandlerne til at rehabilitere. Afdelin-gen formåede i den sammenhæng at halvere antallet af møder stort set fra den ene dag til den anden. Den næste beslutning var at nedlægge teamsekretærfunktionen, sådan at hver sekretær ikke længere var knyttet til et bestemt team, hvilket kom til at betyde mindre mødetid og mere tid til administrative gøremål. Førhen havde hvert team forskellige arbejdsgange og journal-opbygning. Der blev nu oprettet et fælles fysisk sekretariat og ens standarder for alle tre teams, hvilket har givet mulighed for bedre samarbejde om alle teams, eksempelvis ved ferier og syg-dom. Bookingfunktionen er desuden blevet lagt helt ud til sekre-tærerne, så behandlerne har mere tid til at koncentrere sig om patienterne. - Et elektronisk journal- og bookingsystem er næste tiltag, og med dette bliver det blandt andet muligt, at sende påmindelses-sms'er til patienterne for at undgå udeblivelser, som kan skyldes forglemmelser. Håbet er, at det vil nedbringe udeblivelserne yderligere, og i sidste ende afkorte ventetiden for kommende patienter, siger Bengt H. Sjölund. Alt i alt har LEAN-projektet dog indtil videre ikke været et nemt forløb. Rehabiliteringsafdelingen har endnu ikke evalueret projektet. Derfor er det for tidligt at udtale sig om i hvilken grad, det har indfriet forventningerne.

RCT vil have mere tid til patienterne

Heidi K. Tokle, webeditor/sciencewriter

Hvad har den japanske LEAN tankegang med rehabilitering at gøre? Ja, det spørgsmål stillede flere af RCTs medarbejdere også sig selv i foråret 2008, da Rehabiliteringsafdelingen gik i gang med et større forandringsprojekt.



Med afsæt i evidensbaserede erfaringer og forskningsresultater var RCTs store internationale konference i december med til at kortlægge de bedste og mest effektive rehabiliteringsmetoder.

Konference om den bedste rehabilitering


En af milepælene for RCT i 2008 var afviklingen af organisatio-nens største internationale konference til dato, Rehabilitating Torture Survivors, der fandt sted fra 3. til 5. december. Over 180 anerkendte forskere og praktikere fra hele verden var kommet til København for at udveksle og diskutere den seneste viden om og erfaring med rehabilitering af torturoverlevere. Konferencen blev arrangeret i samarbejde med Videnscenter for Transkulturel Psykiatri på Rigshospitalet og med økonomisk støtte fra Forsk-ningsrådet for Sundhed og Sygdom. Målet med konferencen var at samle og udbrede den evidens-baserede viden om rehabiliteringen af ofre for tortur og organi-seret vold. I RCTs internationale arbejde har vi kunnet spore en stor mangel på sikker viden om rehabiliteringen af torturoverle-vere, og det har understreget vigtigheden af et stærkere fokus på evidens – på, hvad vi ved virker, snarere end hvad vi tror virker. Det har den internationale konference og den unikke RCT Field Manual on Rehabilitation været med til at kortlægge. Konferencen var bygget op om key note lectures og workshops, der fokuserede på forskellige aspekter af arbejdet med og forsk-ningen i rehabilitering af torturoverlevere. Ordstyrere og oplægs-holdere var alle førende eksperter indenfor deres områder, og alle oplæg og diskussioner havde samme formål, nemlig at kortlægge hvilke metoder, der sikrer den bedste og mest effektive rehabili-tering af overleverne efter tortur og organiseret vold.

Feltmanual og tværfaglighedEt af kerne-emnerne på konferencen var naturligvis den tværfag-lighed, som RCT praktiserer i rehabiliteringen på centret i Bor-gergade, såvel som i samarbejdet med vores udenlandske samar-bejdspartnere, og som fokuserer på de legemlige, psykologiske og sociale problemer, som torturoverlevere må kæmpe med.

Denne tilgang løb som en rød tråd gennem de mange forskellige temaer, som blev behandlet på konferencen, og som blandt andet kredsede om torturens kontekst, torturoverlevernes mentale pro-blemer, neurobiologi, kroniske smerter, samt torturoverlevernes sociale og familiære kontekst. Alle disse temaer, såvel som det tværfaglige perspektiv, er også behandlet indgående i RCT Field Manual on Rehabilitation, som blev særskilt diskuteret i en workshop, hvor manualens syv forfattere alle var til stede. Diskussionen var frugtbar og fremad-rettet med ros til publikationen og gode, konstruktive forslag til, hvordan den kan blive endnu bedre og endnu mere nyttig for det fagpersonale, der skal benytte den i nogle af verdens mest res-sourcefattige områder. Den nu engelsksprogede manual vil i 2009 blive opdateret og oversat til andre store sprog.

Vigtige dialoger sat i gang Udover indsigtsfulde og konstruktive debatter om den rette re-habilitering af ofre for tortur og organiseret vold, resulterede den internationale konference også i etableringen af en lang række vigtige kontakter på tværs af lande- og faggrænser. Disse kon-takter vil fremover udgøre et stærkt fundament i det internatio-nale samarbejde i kampen mod tortur og organiseret vold. RCT vil gerne takke alle konferencedeltagerne og oplægshol-derne for deres fremmøde og stærke engagement.

Konferencens planlægningskomité bestod af Bengt H. Sjölund, direktør for RCT, Marianne Kastrup, overlæge på Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Edith Montgomery, leder af RCTs forsknings-afdeling og Ann Persson, seniorforsker på RCT.

11WWW.RCT.DK

Konferencen foregik på engelsk. Tema og titler på oplæg gengives derfor på engelsk.

Theme: assessment of Torture SurvivorsPresentation and Mental Symptoms – Allen Keller, New York.Chronic Pain – Andrew O. Frank, London.An ICF Approach – Bengt H. Sjölund, Copenhagen.

Workshops:Controversies in Assessment – Marianne Kastrup and Uwe Harlacher, Copenhagen.Outcome Studies in TOV* Survivors – Jessica Carlsson, Birgit Lie, Inger Ag-ger and Peter Polatin, Copenhagen.

Theme: Rehabilitation of Torture SurvivorsEvidence for Psychotherapy in PTSD – Stuart Turner, London.Evidence for Pharmacotherapy – Jonathan Ipser, Stellenbosch.Pain Rehabilitation – What is the Current Evidence? – Amanda C. de C. Williams, London.

Workshops:Team Work in TOV* Survivor Rehabilitation – the RCT Model Example – Uwe

Harlacher, Bente Midtgaard, Lise Worm and Anette Klahr, Copenhagen.Internet-Based, Self-Management Treatment for PTSD – Brett T. Litz, Boston, and Christine Knaevelsrud, Berlin.Children and the family of Torture Survivors – Solvig Ekblad, Stockholm, and Edith Montgomery, Copenhagen.

Theme: Critical issuesImaging Studies in Torture Survivors – J. D. Bremner, Atlanta.Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) – Mechanism, Procedure and Evidence – Udi Oren, Jerusalem.Social Integration of Torture Survivors – Cécile Rosseau, Montreal.

Workshops:The RCT Field Manual on Rehabilitation – an Update – Uwe Harlacher, Gunilla Brodda Jansen, Marianne Kastrup, Ane-Grethe Madsen, Edith Montgomery, Karen Prip and Bengt H. Sjölund, Copenhagen.The Danish National Center Network Annual Meeting on Effect Studies– Ulrik Jørgensen and Marianne Engberg, Copenhagen.

* TOV: Torture and Organised Violence.

På www.rct.dk gengives en bred vifte af oplægsholdernes præsentationer.

proGram oG oplæGSHoldere

De mange konferencedeltagere fyldte godt op i Forsikringens Hus, som RCT havde lejet til lejligheden.


Glimt Fra konFerenCenDer var masser af debat om evidensbaseret rehabilitering, da over 180 forskere og prak-tikere fra 30 lande satte hin-anden stævne ved RCTs store konference. Her er konferencen i fotografiske glimt.

Uden mad og kaffe… Debatten fortsatte som regel, når deltagerne forlod mødelokalerne for at få både flydende og fast næring.

Spørgelysten fra RCTs udenlandske partnerorganisationer var stor, da RCTs feltmanual blev diskuteret.

13WWW.RCT.DK

Cécile Rosseau fra Canada fortalte om social integration af torturoverlevere.

Uwe Harlacher, psykolog på RCT, fortalte om behandling af kronisk smerte.

J. Douglas Bremner gav et indsigtsfuldt oplæg om neurobiologiske studier af post traumatisk stress syndrom.

Solvig Ekblad holdt oplæg om børn af torturoverlevere.

Alle forfatterne var til stede, da The RCT Field Manual on Rehabilitation var til debat. Fra venstre ses Uwe Harlacher, Gunilla Brodda Jansen, Marianne Kastrup, Edith Montgomery, Karen Prip, Ane-Grethe Madsen og Bengt H. Sjölund.



Helt op til anden verdenskrig mente man, at traumatiske begi-venheder ikke i sig selv resulterede i vedvarende mentale konse-kvenser for de involverede. Der herskede en opfattelse af, at dem som udviklede kroniske sygdomme var særligt følsomme sjæle. Der findes historisk mange navne, der beskriver tilstande hos personer som har oplevet forskellige traumatiske begivenheder: Railway Spine Disorder, Combat Fatigue, Soldiers Heart, irriteret hjerte, granatchok eller angstneurose er eksempler på sådanne. Undersøgelser af holocaustoverlevere har imidlertid vist, at denne gruppe havde langvarige psykologiske følgesygdomme efter de ekstremt traumatiserende begivenheder. Befolknings-gruppen havde umiddelbart ikke en tidligere høj prævalens af psykopatologi. Resultaterne af undersøgelserne pegede på, at ekstremt kronisk stress kan have mentale konsekvenser på nor-male individer. Senere er man nået frem til lignende resultater hos personer udsat for andre ekstreme stress situationer. I dag har vi tydelig dokumentation for, at udsættelse for eks-trem stress kan have konsekvenser for det mentale helbred som har fælles karakteristika, uanset geografi og omgivelser. Meget peger derfor på, at der er tale om de samme mekanismer.

Post Traumatic Stress DisorderSiden Vietnam-krigen er langvarige symptomer efter traumatiske begivenheder blevet betegnet som Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), introduceret i DSM-III klassifikationen i 1980. I senere udgaver af DSM-klassifikationen er der blevet lavet visse modifikationer af de oprindelige diagnosekriterier, men man antager, at forskellige typer af traumatiske begivenheder har ligheder i de psykopatologiske profiler. I WHOs ICD klassifikationssystem dukkede en lignende beteg-nelse op i den tiende udgave med en diagnostisk kategorisering som ”vedvarende personlighedsændringer efter udsættelse for katastrofale begivenheder”. Torturofre har påpeget, at ingen af kategorierne er brugbare til at beskrive den individuelle oplevelse af, hvordan det føles at være torturoffer. Det virker ubegribeligt, at professionelle diag-

nosticerer individer uden at have en dybdegående forståelse og respekt for de oplevelser, der ligger til grund for lidelserne. Fra et klinisk perspektiv er den diagnostiske kategori PTSD imidlertid meningsfuld. Undersøgelser af de biologiske aspek-ter af PTSD indikerer, at en overreaktion på stimuli er en af de faktorer, som underbygger eksistensen af et universelt PTSD-syndrom. Men det er ikke alle, der udsættes for trauma, som udvikler PTSD, og vi har for lidt viden om de overlevelsesfaktorer, som kan reducere udviklingen af PTSD, på trods af udsættelse for traumatiserende oplevelser.

Utilstrækkeligheden i PTSDEt af de spørgsmål, der rejser sig, er om diagnosen i tilstrækkelig grad reflekterer observerede symptom-komplekser hos torturofre. Eksistensen af et specifikt tortur-syndrom blev foreslået i de sene 1970’ere. Men det blev understreget, at mere forskning var nødvendig for at identificere om der eksisterer en brugbar speci-fik sygdomslære, som udtrykker konsekvenserne af tortur. Indtil nu har forsøgene på at beskrive et uafhængigt tortur-syndrom ikke været overbevisende, og det har ikke været muligt, at skitsere et tortursyndrom. Symptomer hos meget traumatise-rede flygtninge lå dog tæt op ad PTSD-diagnosen. I dag har interessefeltet rykket sig, og man er ikke længere interesseret i at påvise eksistensen af et unikt tortursyndrom. Undersøgelser fra de senere år har ikke kunnet påvise eksisten-sen af et specifikt tortursyndrom, der adskiller sig fra PTSD og en oversigt over nylige publikationer indikerer, at der pt. ikke hersker den store interesse for feltet.

DESNOS – en alternativ diagnose?Der hersker dog generel enighed om, at PTSD er et brugbart in-strument til at beskrive symptomatologien hos traumatiserede individer. Et hovedspørgsmål er, om PTSD som diagnose dækker spek-tret af effekter oplevet af torturoverlevere, eller om det er på tide

Hvordan diagnosticeres torturoverlevere?

Marianne Kastrup, overlæge, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri

Torturoverlevere diagnosticeres ofte med post traumatisk stress syndrom, men er det en tilstrækkelig beskrivelse, der dækker alle symptomer, eller bør der formuleres et særligt tortursyndrom? Det diskuterer Marianne Kastrup i denne gæsteartikel, der tager afsæt i hendes oplæg på den internationale konference i december.

15WWW.RCT.DK

at udvikle en bedre og mere præcis konceptualisering og diag-nose af fænomenet. Opsummerende er PTSD-diagnosen blevet kritiseret for at fokusere for snævert på psykologiske symptomer og derved ikke at være en fyldestgørende diagnosekategori for mennesker, som lider af intense fysiske symptomer efter ekstreme traumer. Dette har ført til den konklusion, at overlevere efter tortur og organi-seret vold på nogle måder ikke passer ind i PTSD-kategorien, da de - udover de psykologiske symptomer - også oplever en række fysiske symptomer som hovedpine, smerter i ben, fødder, hals, ryg, skuldre, mave og bryst. For at rumme kompleksiteten af disse symptomer, er det blevet foreslået, at udvikle en alternativ diagnose såsom et ”tortursyndrom”, eller at anvende en definition af symptomer kendt som DESNOS - Disorder after Extreme Stress Not Other-wise Specified. En DESNOS-diagnose kræver modifikationer af seks funktionsområder; 1) regulering af påvirkning og impuls, 2) opmærksomhed eller bevidsthed, 3) selvopfattelse, 4) relationer med andre, 5) somatisering, og 6) betydningssystemer. Det er blevet foreslået, at diagnosen skal inkluderes i den næste udgave af det indflydelsesrige og bredt anvendte ameri-kanske klassifikationssystem, DSM. Men tendensen til at inklu-dere et biomedicinsk paradigme som DESNOS er blevet kritiseret fra adskillige sider. Kritikken går bl.a. på, at det er en vestlig trend, der ikke i tilstrækkelig grad medtager den socio-politiske kontekst.

Dynamisk diagnoseDiagnostiske koncepter er dynamiske størrelser, som forandrer sig i takt med nye oplevelser og erfaringer. Derfor er der et behov for systematisk indsamling af data, der indeholder detaljerede beskrivelser af: symptomatologien hos torturoverlevere i forskel-lige kulturelle omgivelser; forholdet til andre traumatiserede og den præmorbide personlighed hos de traumatiserede. Dette er nødvendigt for at videreudvikle det diagnostiske univers og dets evne til at afspejle konsekvenserne af traumatisering.

” Torturofre har påpeget, at ingen af

kategorierne er brugbare til at beskrive den

individuelle oplevelse af, hvordan det føles at

være torturoffer. Det virker ubegribeligt, at

professionelle diagnosticerer individer uden at

have en dybdegående forståelse og respekt for

de oplevelser, der ligger til grund for lidelserne.

Tegning: Shamal Adel Salim

dSm oG iCdThe Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disor-ders (DSM) er et klassifikationssystem for mentale for-styrrelser anvendt af professionelle behandlere i USA.International Classification of Diseases (ICD) er et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelate-rede lidelser udformet af WHO.

marianne kaStrupMarianne Kastrup er overlæge og ansat ved Videnscenter for Transkulturel Psykiatri ved Rigs-hospitalet. Hun har tidligere – fra 1997 til 2001 – været ansat som cheflæge ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.Marianne Kastrup er cand.med. fra Aarhus Universitet fra 1973, lic.med. fra Københavns Universi-

tet fra 1983 og speciallæge i psykiatri fra 1985.Hun beklæder adskillige tillidshverv indenfor feltet og har skrevet flere bøger og artikler om rehabilitering af torturoverlevere.

RCT ÅRSBERETNING 2008RCT ÅRSBERETNING 2008


JanuarRCT får tildelt konsultativ status under FNs Økonomiske og Sociale Råd, ECOSOC. Det vil give RCT mu-lighed for at deltage i og blive hørt i fora som f.eks. FNs Menneskeret-tighedsråd. Den konsultative status er en vigtig anerkendelse af RCTs arbejde for at forebygge tortur og rehabilitere torturoverlevere.

martsI et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrer RCT til en dansk protest mod det veto, som præsident Bush har nedlagt mod forsøget på at begrænse CIAs brug af tortur, bl.a. waterboarding. I brevet fra RCTs direktør Bengt H. Sjölund understreges det, at Danmarks rolle som foregangsland

i arbejdet mod tortur og det gode forhold til USA gør det særligt vig-tigt, at Danmark klart tager afstand fra Bushs veto.

aprilEt nyt lovforslag lægger op til, at straffeloven fremover vil medtage en straffeskærpende bestemmelse om tortur. Det mangeårige ønske fra bl.a. FNs Komite mod Tortur og RCT om et eksplicit tortur-forbud indfries dermed ikke, da der alene er lagt op til en bestemmelse, der vil skærpe straffen for tortur.

majFNs særlige rapportør på tortur-området, Manfred Nowak, besøger Danmark og Grønland.

SeptemberI et langtids-studie af 131 danske unge med flygtningebaggrund har forskere fra RCT dokumenteret, at tiden som flygtning i Danmark har større konsekvenser end børnenes medbragte traumer fra hjemlandet. Mange flygtningebørn er traumati-serede af krig og organiseret vold. Men det er ikke de medbragte trau-mer, der på lang sigt afgør, hvordan de udvikler sig. Det gør derimod de livsvilkår, de efterfølgende lever under i modtagerlandet.

RCT advarer mod den udlændingeaf-tale, som blev indgået 22. september. Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udlændingepolitikken indebærer en række skærpelser, som fremover vil ramme torturofre og traumatiserede flygtningeægtepar på

kontanthjælp. Det drejer sig især om skærpelserne for at få kontanthjælp og dansk statsborgerskab.

oktoberTorsdag 23. oktober kommer regerin-gens længe ventede rapport om CIAs hemmelige flyvninger i dansk luft-rum. Den giver ikke svar på de basale spørgsmål, mener RCT. Regeringen kan hverken afvise eller bekræfte, at CIA har misbrugt dansk luftrum. RCT opfordrer regeringen til at igang-sætte en uvildig undersøgelse.

RCT er ligesom FN bekymret for konsekvenserne af Lene Esper-sens udmelding 22. oktober om at bruge diplomatiske garantier til at udvise udlændinge til lande, der er mistænkt for at bruge tortur. Hun

Advokat Thorkild Høyer overtog i december 2007 posten som formand for RCTs bestyrelse fra advokat Steen Bech. Det blev markeret med en reception hos RCT 3.marts 2008. I april be-søgte Thorkild Høyer som bestyrelsesformand RCTs lokale partnerorganisation Balay i Filip-pinerne. På billedet står han bagest i midten, flankeret af Bengt H. Sjölund, RCTs direktør, til venstre og Jan Ole Haagensen, leder af RCTs internationale afdeling, og Erik Wendt, program manager for Asien, til højre.

Der er et stort behov for rehabilitering af tor-turofre i netop de lande, hvor de sundhedsfag-lige ressourcer er få eller begrænsede. Derfor lancerede RCT i april den engelsksprogede RCT Field Manual on Rehabilitation, der er tænkt som en vejledning for lægfolk og sundhedsper-sonale på forskellige faglige niveauer og er den første af sin art. Den er problemorienteret og skal fungere som et praktisk redskab – en ABC i rehabilitering af ofre for tortur og vold.

I anledning af Forskningens Døgn 25. april holdt RCT åbent hus. RCTs sundheds- og sam-fundsfaglige forskere fortalte om følgerne af torturmetoden falanga (slag under fødderne), om at måle smerte og om torturbegrebet under forandring. Tillige kunne man besøge og få en introduktion til RCTs bibliotek. RCT har gen-nem årene opbygget verdens største og mest autoritative samling af dokumentation omkring tortur.

ÅRSKAVALKADE 2008

17WWW.RCT.DK

kræver, at Danmark undersøger mu-ligheden for at udvise med diploma-tiske garantier. Det sker i forbindelse med sagen om den udviste tuneser, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for at ville dræbe tegne-ren Kurt Westergaard. Tuneseren får tålt ophold i Danmark, fordi Flygt-ningenævnet ikke kan garantere for hans sikkerhed i hjemlandet.

RCT orienteres om at der ved sats-puljeforhandlingerne er blevet afsat 75 mio kr. i årene 2009-11 til udvidelse og styrkelse af de specialiserede tilbud til traumatiserede flygtninge. RCT modtager 2,6 mio kr. om året i tre år.

novemberFNs menneskerettighedskomité advarer Danmark mod diplomatiske

garantier og amerikanske CIA-flyvninger.

decemberRCT mødes med regeringens ar-bejdsgruppe, der er nedsat i forlæn-gelse af tuneser-sagen og debatten om tålt ophold og blandt andet skal vurdere, hvorvidt Danmark kan benytte sig af diplomatiske garan-tier. Med baggrund i et 12 siders notat, der er tilgængeligt på www.rct.dk, argumenterer RCT imod brug af diplomatiske garantier.

Den langvarige konflikt på Sri Lanka, hvor RCT arbejder, er ved udgan-gen af 2008 ved at udvikle sig til folkedrab. Der er fundet klare indi-kationer på masseovergreb. Dette underbygges af en nylig udmelding

fra den internationale organisation The Genocide Prevention Project, der overvåger konfliktområder verden over. Sri Lanka bliver 9. december sat på en liste med otte lande, hvor et folkedrab er forestående. Situa-tionen for menneskeretsarbejdere er stærkt forværret, hvilket bl.a. hindrer RCTs partnerorganisation i at udføre et meget påkrævet stykke arbejde for at forebygge politi-tortur og genetablere retssamfundet.

I forlængelse af RCTs tortur-fore-byggelsesprojekt i Jordan, starter RCT i december et projekt, hvor torturofre kan få rehabilitering i Amman.

Natten til 29. december bliver den bygning, hvori RCTs partnerorga-nisation Gaza Community Mental

Health Programme (GCMHP) holder til, beskadiget, da israelske fly bom-ber en nærliggende politistation. GCMHP er en politisk uafhængig organisation og har intet samarbej-de med hverken Hamas eller Fatah. Lykkeligvis befinder der sig kun en vagt i den fire-etagers høje bygning, hvor der i dagtimerne opholder sig op til 50 mennesker. Han slipper med livet i behold.

RCT og fem andre danske huma-nitære organisationer opfordrer udenrigsminister Per Stig Møller til, at Danmark gennem EU arbejder for tilbagetrækning, en bæredygtig våbenhvile og fuld, uhindret adgang for al humanitær bistand til Gaza samt indtil da en suspension af for-handlingerne om en opgraderingsaf-tale mellem EU og Israel.

Den internationale FN-dag mod tortur og til støtte for torturofre 26.juni blev markeret ved forevisning af dokumentarfilmen Taxi to the dark side i Gloria-biografen i København. Filmen stiller skarpt på USAs brug af tortur og brud på menneskerettigheder i Afghanistan, Irak og Guantánamo og vandt en Oscar i kate-gorien Bedste feature-dokumentar. Filmen blev introduceret af DRs programredaktør Mette Hoffmann Meyer og RCTs bestyrelsesformand, Thorkild Høyer.

Kennedy Selskabet tildelte sin årlige Mænd af Mod-pris til RCT for vedholdende, saglig og modig indsats mod tortur og for rehabilitering af torturofre. Selskabet fremhæver i sin be-grundelse RCTs protest mod Guantánamo og Abu Ghraib samt opfordringen til den danske statsminister om at protestere mod præsident Bushs veto mod begrænsning af CIAs brug af torturlignende afhøring. Prisoverrækkelsen fandt sted 3. december. På billedet takker RCTs direktør Bengt H. Sjölund (t.h.) Kennedy Selska-bets formand, Svend Aage Nielsen, for prisen.

RCT og forlaget Tiderne Skifter markerede 60-årsdagen for FNs Verdenserklæring om Men-neskerettighederne 10. december med udgivelsen af Den Blå Skygge af den argentinske journalist Mariano Saravia på dansk. Bogen fortæller den sandfærdige historie om dansk-argentineren Luis Urquiza, der i 1980 flygtede til Danmark efter at have været udsat for tortur under Argentinas brutale militærregime. Da han efter demokrati-ets genindførelse i Argentina flyttede tilbage til landet med sin familie, opdagede han, at flere af hans torturbødler nu besad topposter. Det har gjort ham til en central skikkelse i det argentinske retsopgør, men også til genstand for dødstrusler, som til sidst har sendt ham i eksil i Danmark for anden gang. Luis Urquizas historie er den barske fortælling om tortur, smerte og frygt, om uvished og savn, om flugt og eksil, forfølgelser, mordtrusler og en splittet familie, om straffrihed og retsopgør i et demokrati med lig i lasten. På billedet ses Luis Urquiza yderst til venstre sam-men med RCTs stifter Inge Genefke og journalist og Latinamerika-ekspert Jens Lohmann.


Ligesom tortur og torturmetoder er grænseoverskridende, er arbejdet mod tortur det også. RCT arbejder internationalt gennem lokale organisationer, som engagerer sig med deres respektive stater i forsøget på at for-bedre forholdene og sikre frihed for tortur. Men intet land er en isoleret ø – heller ikke når det drejer sig om at begrænse tortur. Derfor arbejder RCT også på tværs af landegrænserne, for på den måde at presse staterne til at overholde torturkonventionen og blive en del af det gode selskab. Her er samarbejdet med interna-tionale organisationer og netværk vigtigt. Dette gælder især, når det lokale arbejde ikke slår til og de implicerede statslige parter ikke har viljen til at skabe de nødvendige forandringer.

Udlandets pres er vigtigt i Israel-Palæstina konfliktenI konflikten mellem Israel og Palæstina forsøger RCT og vores partnere så meget det er muligt, at påvirke de vigtigste parter, der alle overtræder de fundamentale internationale konventioner ved at begå mord og tortur. Både det palæstinensiske selvstyre og Hamas torturerer deres politiske modstandere og kriminelle. Israel står bag udenretslige mord og har med invasionen i Gaza i slutningen af 2008 ført krig i tætbefolkede områder med uac-ceptabelt mange civile dræbte og et endnu større antal krigstrau-matiserede til følge. I Gaza arbejder RCT sammen med Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP), der rehabiliterer traumatiserede børn og deres familier. Presset på organisationen er enormt og er ikke blevet mindre af, at centrets bygninger 29. december 2008 blev ødelagt af israelske bomber. Tortur er hverken tilladt i krigs- eller fredstid. Igennem årene

er situationen kun blevet forværret, og udviklingen har vist, at parterne ikke selv kan løse problemerne. Der må derfor lægges pres på parterne fra udlandet. Gennem det internationale samfund påvirkes donorerne til at presse det palæstinensiske selvstyre og Hamas til at stoppe brugen af tortur. I forhold til Israel arbejdes der sammen med andre danske og europæiske organisationer på at få EU til at stille de samme krav til Israel på menneskerettigheds-området, som de stiller til andre lande, der ønsker handelsfordele.

Konsekvenser af konflikter i nabolandeI Sydafrika, som stadig oplever problemer med tortur og organi-seret vold, er RCTs partnere også i 2008 blevet påvirket af den massive tilstrømning af flygtninge fra især Zimbabwe. Flygtnin-gestrømmen har påvirket tolerancen overfor flygtninge generelt og har forårsaget overgreb mod flygtninge i mange fattigkvarte-rer i Sydafrika. Som konsekvens har RCTs partner, The Centre for the Study of Violence and Reconciliation, måttet tilpasse sig den nye situation og tage sig af stærkt traumatiserede flygtninges umiddelbare behov. Kimen til disse problemer er at finde i de store politiske, økonomiske og sociale problemer, som Zimbabwe slås med under Robert Mugabes misregimente. I Sierra Leone kan en sårbar fred efter en brutal borgerkrig blive undermineret af sydamerikanske narkobaroners øgede brug af regionen som transit for markedet i Europa.

Obama-effektenPolitiske udviklinger i de rige vestlige lande har også indflydelse på arbejdet mod tortur. Valget af Barack Obama som USAs præ-

DET INTERNATIONALE ARBEJDE

Frihed for tortur i globaliseringens tidsalder

Jan Ole Haagensen, leder af RCTs internationale afdeling

Tortur kender ingen grænser – og det gør kampen mod tortur heller ikke. RCTs internationale arbejde bevæger sig på tværs af grænser og mellem mange niveauer.

Mod slutningen af 2008 blev Gaza gentagne gange ramt af israelske bomber, der bl.a. ødelagde bygningerne hos RCT-partneren GCMHP.

19WWW.RCT.DK

sident og hans klare afstandstagen til tortur er et markant skifte fra den tidligere præsidents politik. De nye signaler fra USA kan få stor betydning for indsatsen mod tortur overalt i verden. Mange diktatorer og andre ansvarlige for tortur har gemt sig bag den amerikanske praksis under den tidligere præsidents administration. Det vil desuden få en betydelig effekt på fore-byggelsesområdet, hvis de ansvarlige for tortur udført af eller med accept fra amerikanere bliver draget til ansvar. Det vil kunne brede sig som ringe i vandet til andre lande.

Vigtig kobling mellem græsrødder og staterneI de lande, vi arbejder i, søger vi gennem vores lokale partnere at støtte og rådgive både græsrodsniveauet og de øverste beslut-ningstagere i samfundet. Alt i alt stiller det store krav til de lokale partnere. De skal kunne arbejde lokalt, nationalt og internationalt. Den ene dag skal de kunne være ude blandt fattige bønder eller indsatte i et fængsel, den næste dag blandt NGOer i byen, den tredje dag i dialog med landets præsident og den fjerde dag i Genève for at præsentere en rapport om tortursituationen for FNs Torturkomité. At opnå kapacitet til at arbejde på de tre niveauer er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det kræver et langsigtet samarbejde – og tålmodighed.

Store krav til RCTAt kunne støtte partnerne i arbejdet mod tortur kræver også meget af RCT, hvis vi skal være en relevant og brugbar partner og ikke bare en donor. Vi skal kunne være professionelle på alle

niveauer. Vi skal kunne sparre i forhold til at arbejde med lokale interessegrupper, med ministre, fængselsdirektører og FN-orga-ner, så vi hele tiden kan opnå den største effekt af vores arbejde. Og ikke ét af disse niveauer er mere vigtigt end det andet. Det kommer an på den aktuelle situation og problemstilling, hvor man skal gå ind og hvordan. Derfor skal RCT hele tiden være på forkant med udviklingen indenfor torturområdet. Og det lader sig gøre, fordi vi i dag har dygtige forskere og en stor gruppe medarbejdere med lang prak-tisk erfaring samlet under ét tag. Det er en forudsætning for at spille en central rolle i en globaliseret virkelighed.

Forbindelsen til DanmarkDanmark er en del af denne globaliserede virkelighed. Vi bruger således vores internationale erfaringer i Danmark og omvendt. For eksempel rådgiver RCT partnere og staterne i de pågældende lande om de nyetablerede nationale besøgsmekanismer under Tillægsprotokollen til FNs Torturkonvention, og i Danmark er RCT inddraget i den danske besøgsmekanisme under Folketingets Ombudsmand. Med politiet, fængselsvæsnet og anklagemyndig-heden i Jordan samarbejder vi med politiet, kriminalforsorgen og Statsanklageren i Danmark. Et andet eksempel er, hvordan RCTs anerkendte arbejde vedrørende forebyggelse af ungdomskrimina-litet og bandekriminalitet i Karlebo Kommune har fået inspiration fra RCTs partner i Honduras. Sådan er RCTs internationale arbejde også i stand til at gøre en kriminalitetsforebyggende indsats i Danmark. Arbejdet mod tortur og organiseret vold er i den grad grænseoverskridende.

I ly af krigen mod de tamilske tigre er de srilan-kanske magthavere ved at nedkæmpe menneske-rettighedsfolk, herunder kritiske journalister. RCT har i et tæt samarbejde med Asian Human Rights Commission (AHRC) og lokale menne-skerettighedsorganisationer i årevis dokumen-teret de mange tilfælde af politivold, tortur og andre grove krænkelser af menneskerettigheder i landet. Det er dokumentation af en srilankansk dagligdag, hvor kidnapninger, tortur, mord og tvungen rekruttering til mere vold og en håbløs krig med store civile ofre er blandt de alvorligste brud på menneskerettigheder. De srilankanske magthavere er afvisende overfor international kritik og insisterer på, at regeringen respekterer demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. 2008 bød imidlertid på en markant forværring af tilværelsen for RCTs partnerorganisationer. Kampen mod tor-tur fortsætter, men det bliver fortsat farligere. Anonyme personer foretager telefonopkald og kommer med dødstrusler mod personalet. Et konkret eksempel er forsvarsadvokaten Amitha Ariyaratne. Han er en af de få modige advokater, som fortsat vover at føre sager om tortur ved

retten i Sri Lanka. Nu frygter han for sit liv og – ikke mindst – for sin hustru og to små børn. Amitha Ariyaratne er gentagne gange blevet truet på livet og direkte overfaldet på politista-tionen i Negombo. Hans hus og advokatkontor er blevet sat i brand af ukendte personer. Symp-tomatisk for situationen i Sri Lanka har politiet ikke foretaget nogen grundig undersøgelse i sagen, endsige sørget for beskyttelse og sikker-hed for familien. RCT og AHRC tager truslerne meget alvorligt. Fortalervirksomhed for at øge det internationale pres på den srilankanske regering er blevet fort-sat vigtigere i vores indsats. Vi forsøger at gøre alt, hvad der er muligt for at støtte og beskytte vore partnere. RCT har protesteret til Sri Lankas regering og politidirektør med krav om at under-søge dødstrusler mod vore partnere, og sikre, at der tages de nødvendige skridt for at beskytte ansatte og deres familier. Vi har anmodet den danske regering og EU om at tage sagen op med Sri Lankas regering. Endelig har RCT i en konkret sag om tortur og trusler støttet en stævning af den srilankanske regering ved FNs menneske-rettighedskommission.

Amitha Ariyaratne er en af de få modige srilankanske advokater, der stadig tør tale styret midt imod. Han frygter dog for sit og sin families liv, ikke mindst efter at ukendte personer satte ild til hans advokatkontor.Foto: AHRC

tortur oG mord i ly aF den SrilankanSke borGerkriGErik Wendt, RCTs program manager for Asien


Forskningen på RCT er yderligere udvidet i løbet af 2008, bl.a. som resultat af betydelige eksterne midler fra både private og offentlige kilder. Andrew M. Jefferson er blevet udnævnt til seniorforsker, og afdelingen er vokset med en forskningssyge-plejerske, en projektleder og tre nye ph.d. studerende. Til gen-gæld har en seniorforsker forladt os til fordel for en stilling som lektor på Københavns Universitet, men med fortsat samarbejde med RCT i forskningsprogrammet Unge og voldelige organisa-tioner. En ny stilling som seniorforsker i Rehabiliteringsklyngen blev opslået og besat i 2008 med tiltrædelse først i 2009.

ForebyggelseForebyggelsesforskningen beskriver og analyserer de kom-plekse sammenhænge, der skaber grundlaget for tortur og organiseret vold (TOV). Dette sker gennem fokus på såvel de gerningsmænd, institutioner og netværk, der udfører TOV, samt på ofrene og de organisationer og interventioner, der forsøger at bekæmpe TOV. Forskningsprogrammet Unge og voldelige organisationer blev iværksat i 2008 med midler fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det har til formål at skabe en bedre forstå-else for, hvordan unge mænd navigerer og bliver radikaliserede og engagerede i voldelige netværk. Det søger at udvikle viden om, hvordan vold genereres indenfor sociale netværker. Pro-grammet omfatter tre ph.d. studerende og to seniorforskere, Steffen Jensen fra RCT og Henrik Vigh fra Institut for Antro-pologi på Københavns Universitet. Det empiriske fokus for ph.d. projekterne er på netværk af illegale indvandrere i Kenya, religiøse studenternetværk i Bangladesh og politiske ungdoms-bevægelser i Nepal. Andrew M. Jefferson har i projektet om voldsudøvende institutioner i Sierra Leone fokuseret på temaer som socialt liv, relationen mellem ghetto og fængsel og konceptualisering af lidelse blandt torturerede flygtninge. Arbejdet styrker RCTs ekspertise og generelle viden om frihedsberøvede mennesker samt om muligheder for ændring af statssikkerhedsapparater. Der er opnået et større samarbejde med en række danske og internationale forskningsinstitutioner, hvilket har medvirket til at styrke RCTs position som en forskningsinstitution. Viden

fra dette forskningsområde har desuden bidraget til udvikling af interventioner hos to af RCTs partnere i Syd i samarbejde med international afdeling. Steffen Jensens arbejde med analyser af statslige og ikke-statslige voldsudøvende netværk har fokuseret på færdig-gørelsen af forskningsprojektet Vigilante and popular forms of justice i Sydafrika. Arbejdet indenfor området har bl.a. peget på nødvendigheden af at gentænke sammenhængen mellem men-neskerettighedsinterventioner og reform af voldelige staters praksis, med et mere direkte fokus på dem, der udfører volden.

RehabiliteringRCT Field Manual on Rehabilitation om ressourcebegrænset rehabilitering i Syd blev i 2008 udgivet i bogformat, samtidig med at den frit kan downloades fra RCTs hjemmeside. Den er distribueret i 1.400 eksemplarer internationalt. På baggrund af den feedback, RCT har modtaget, vil arbejdet med en revision blive gennemført i 2009. Forskning i langvarige smerter og kronisk stress, der ledes af RCTs direktør, professor Bengt H. Sjölund, og seniorforsker Ann Persson, fortsatte i 2008 og en række artikler med reviews af litteraturstudier og undersøgelser af komplekse smertetil-fælde, der udgør basis for planlægning af kommende kliniske effektstudier, er publiceret i samarbejde med andre forsknings-institutioner. I løbet af 2008 er der gennemført syv præsentationer af nye forskningsdata fra rehabiliteringsforskningen på RCT ved henholdsvis den 16. Europæiske Konference i Rehabiliterings-medicin i Brügge og den 12. Verdenskongres i Smerte i Glasgow. De omhandler dels smertemålingsteknikker og dels forskellige indikatorers kapacitet til at monitorere rehabiliteringsforløb i store populationer. Det første arbejde i ph.d. projektet, der har til formål at be-skrive de fysiske og adfærdsmæssige konsekvenser af falanga-tortur, er publiceret i 2008. Studiet viser, at de kroniske smer-ter, som falanga-ofre i årevis har i deres fødder, er nerveskader efter de oprindelige slag. Dette betyder, at en neurologisk un-dersøgelse af fødder på disse personer må gives særlig opmærk-somhed med henblik på brug af speciel lægemiddelsbehandling.

STATUS FRA FORSKNING

Forskningen på RCT i rivende udvikling

Edith Montgomery, leder af RCTs forskningsafdeling

Forskningen på RCT er blevet styrket markant – både økonomisk og personalemæssigt – i 2008.

21WWW.RCT.DK

Befolkninger og fællesskaberMetodeudviklingsprojektet Kriminalitetsforebyggelse blandt trau-matiserede flygtningefamilier har i løbet af 2008 opnået næsten fuld ekstern finansiering og er blevet igangsat (se tekstboks). Der er ansat en daglig projektleder og etableret samarbejde med seks kommuner. Forskningsprogrammet Ofrets historier under ledelse af senior-forskerne Henrik Rønsbo og Steffen Jensen undersøger, hvordan offerkategorier skabes inden for det internationale sundheds- og udviklingssystem, og nærmer sig sin afslutning. Der har i 2008 været afholdt en række netværksmøder i Danmark med forskellige NGOer, og der er udarbejdet to Praxis Papers. Tre ud af program-mets fire ph.d. projekter, heraf to med lokale forskere fra hen-holdsvis Guatemala og Sydafrika, forventes afsluttet i 2009. Dataindsamling i en epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder er desuden i 2008 blevet gennemført i Bangladesh og Kosovo. Formålet er at undersøge omfanget af tortur, udvikle simple metoder til at mobilisere lo-kalsamfundet i forhold til rehabilitering og forebyggelse. Udover selve forskningsarbejdet bidrager projektet til kapacitetsopbygning blandt de deltagende partnerorganisationer og studerende. Seniorforsker Sven Arvid Birkeland, der i 2007 udgav værket Taget af tyskerne, fortsætter sin forskning i langtidsfølgerne af eks-treme belastninger og arbejder i øjeblikket blandt andet med danske soldaters livshistorier efter hjemkomsten fra krigszoner på Balkan og i Irak og Afghanistan samt med krigssejlersyndromet hos de danske sømænd, der under 2. verdenskrig sejlede i allieret tjeneste.

DokumentationAdgangen til dokumentationscentrets samlinger gennem webpor-talen er fortsat forbedret, og et stadig stigende antal dokumenter kan nås direkte i fuldtekst via databasen. Antallet af registrerede brugere udenfor Danmark er i vækst. Af nye brugertjenester til registrerede brugere kan nævnes information pr. e-mail om ny-indgået materiale indenfor områder, som brugeren selv vælger. En ny forbedret version af websitet blev implementeret i slut-ningen af året, og en mediesektion blev etableret, således at man fremover i dokumentationscentret har adgang til at søge i samlin-gen af billeder, film og lydoptagelser.

nyt rCt-projekt Skal ForebyGGe kriminalitetNanna Kold, projektleder

RCT har iværksat et projekt, der skal implementere proces-suelle netværksmøder i danske kommuner og dermed mini-mere risikoen for at udsatte børn og unge ender i kriminalitet. Netværksmøderne bruges som et værktøj til forebyggelse af kriminalitet blandt udsatte børn i traumatiserede flygtnin-gefamilier. Idéen er at involvere alle relevante parter omkring børnene i et tværfagligt, forebyggende samarbejde. RCT samarbejder i projektet med seks kommuner; Brøndby, Fredensborg, Fredericia, Hillerød, Skive og Århus. Netværksmøderne skal implementeres, så de i fremtiden bliver en integreret del af kommunernes indsats i forhold til integration og kriminalitetsforebyggelse. Målet er at styrke dialogen mellem traumatiserede flygt-ningeforældre og deres offentlige netværk, samt mellem de deltagende institutioner og fagpersoner. På denne måde kan de forskellige parter opnå en bedre forståelse for hinanden, og det bliver dermed muligt, at lave en bredt funderet præ-ventiv indsats overfor udsatte børn og unge. Projektets metode bygger på arbejdet i RCTs familieteam, hvor netværksmøder er en integreret del af rehabiliteringsfor-løbet. Erfaringen herfra inspirerede til et pilotprojekt i Karlebo kommune i 2005-2006: Mod en fælles indsats - Netværksar-bejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier. Her oplevede RCT og de involverede parter positive forandringer i flere af børnenes adfærdsmønstre. Projektet indeholder blandt andet et uddannelsesforløb i mødeledelse for udvalgte medarbejdere i de deltagende kommuner. Et ph.d. projekt sikrer sideløbende indsigt i fami-liernes oplevelse af mødet med myndighederne. Forsknings-projektet skal sikre en vidensmæssig forankring og videreud-vikling af kriminalitetsforebyggelsen blandt etniske unge. På sigt forventer RCT, at netværksmøder vil udgøre et væsentligt led i det nationale forebyggelsesarbejde i forbin-delse med ungdomskriminalitet og vold i miljøer med en høj koncentration af flygtninge. Projektet løber over fire år og er støttet af Egmont Fonden, Trygfonden, Integrationsministeriet og en række andre bidragsydere.

” Der er opnået et større samarbejde

med en række danske og internationale

forskningsinstitutioner, hvilket har

medvirket til at styrke RCTs position

som en forskningsinstitution.


FORSKNINGSPROJEKTER 2008

reHabiliterinG

Mekanismer og behandling af symptomer efter tortur og organiseret vold

p Mekanismer for muskelsmerte p Falanga tortur, funktionsnedsættelse,

smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser (ph.d.-projekt)

p Biologiske forandringer i hjernen efter traumatiske oplevelser

p Analyse af psykiatriske symptomer efter tortur og organiseret vold

p Stimuleringsbehandling af kroniske smerterp Fysioterapi for kroniske smerter

Effekten af rehabiliteringsprogrammer vedrørende aktivitet og deltagelse efter tortur og organiseret vold

p Instrumenter og principper for evaluering af rehabilitering i ICF perspektiv (ph.d.-projekt)

p Instrumenter for monitorering af smerterehabilitering

p Feltmanualen for rehabilitering (løbende revision)

beFolkninGer oG FælleSSkaber

Flygtningefamilier

p Psykisk tilstand hos og integration af unge flygtninge fra Mellemøsten

p Helbredstilstand og trivsel hos flygtningebørn i de nordiske lande

p Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier: Implementering af netværksmøder i danske kommuner

Vold i lokalsamfundet

p Voldsindflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika

p Et epidemiologisk studie af vold og retssikkerhed i Guatemala

p Epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder

Offer-kategoriernes historie

p Ofrets politiske økonomip Social elendighed, livelihood og netværk

blandt internt fordrevne i Colombia (ph.d.-projekt)

p Post-konflikt politik i Guatemala og dens betydning i Ixil-området (ph.d.-projekt)

p Den afledte lidelse: Køn og vold i Palæstina (ph.d.-projekt)

p Et liv i limbo? Et etnografisk studie af institutioner, interventioner og fattige zimbabwiske migranter i Sydafrika (ph.d.-projekt)

Langtidsfølger af ekstreme belastninger

p I krigens kølvand – Spor efter 2. verdenskrig op til vor tid

p Sænket af tyskerne - Danske sømænd i allieret tjeneste - krigssejlersyndromet

p Krigens ansigt - Danske soldaters livshistorier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

p Krigens skæbner - Livshistorier af danskere, der deltog i allieret eller tysk tjeneste under 2. Verdenskrig

ForebyGGelSe

Institutioner, der udøver tortur og menneskerettighedskrænkelse

p Statslige og ikke-statslige detentionspraksisser i Sierra Leone

p Reformering af justitsinstitutioner i overgangssamfund

p Statslig og ikke-statslig politipraksis i Sydafrika p Demokratisering og statslig vold:

Komparative studier af forebyggelse af TOV i eks-sovjetiske lande (ph.d.-projekt)

p Sikkerhedspatruljer i Bolivia (ph.d.-projekt)

Netværk, der udøver tortur og organiseret vold

p Unge og voldelige politiske organisationerp Mungiki i Nairobi, Kenya. Politisk og voldelig

ungdomsbevægelse eller traditionalistisk sekt? (ph.d.-projekt)

p Mobilisering og social navigation indenfor studenterpolitik på Dhaka Universitet, Bangladesh (ph.d.-projekt)

p Politisk aktivisme i Nepals overgang til demokrati: Mobilisering, håb og overlevelse blandt unge i Kathmandu (ph.d.-projekt)

Det videnskabelige udvalg, som RCTs besty-relse har etableret til at rådgive sig i forsk-ningsstrategiske spørgsmål, har haft en stor udskiftning i løbet af de sidste par år, da flere medlemmer er faldet for tidsgrænsen (man kan maksimalt sidde i udvalget i seks år).

Ny formand for udvalget er Laurids Lauridsen, professor, ph.d., dr. scient.soc. fra Institut for Internationale Udviklingsstudier, RUC, der også sidder i RCTs bestyrelse. Andre nye medlemmer af udvalget er Solvig Ekblad, leg. psykolog, ph.d., docent ved Stress Research Institute, Stockholm Universitet og professor ved Malmö Högskola, Asbjørn Hróbjartsson,

seniorforsker, cand.med., Mphil, ph.d. fra det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet og Ole Wæver, professor, cand.phil., ph.d. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

To medlemmer fortsætter deres arbejde i udvalget, nemlig Rolf Ekman, professor, dr. med. ved Neurokemisk Laboratorium Möln-dal, Göteborg Universitet, og Susan Reynolds Whyte, professor, ph.d. i antropologi på Kø-benhavns Universitet.

Med det formål fortsat at opretholde kon-takten med og drage nytte af den ekspertise,

der udgøres af de afgående medlemmer af udvalget, oprettedes i 2008 endvidere Viden-skabeligt panel. Panelet udgøres af afgåede medlemmer af det videnskabelige udvalg, som hjælper RCT i konkrete sager og deltager i den årlige minikonference sammen med det videnskabelige udvalg og RCTs forskere.

I sin interne evaluering af forskningsindsat-sen i 2008 skriver formand Laurids Lauridsen at ”forskningsindsatsen i 2008 samlet må betragtes som absolut tilfredsstillende” og udvalget fandt, at RCTs forskning fremstår som international konkurrencedygtig inden for de forskellige forskningsfelter.

udSkiFtninGer i det videnSkabeliGe udvalG

23WWW.RCT.DK

RCT PUBLIKATIONER 2008

internationale peer-reviewede artikler

agger i, Ansari F, Suresh S, Pulikuthiyil G: Justice as a healing factor : psycho-legal counseling for torture survivors in an Indian context. Peace and Conflict, 2008, 14(3): 315-333

Jansen GB, Edlund C, Grane P, Hildingsson C, Karlberg M, Link H, Måwe U, Portala K, Rydevik B, Sterner Y: Whiplash injuries : diagnosis and early management. European Spine Journal, 2008, 17 (Suppl. 3): S355-S358

montgomery e: Long term effects of organized violence on young Middle Eastern refugees’ men-tal health. Social Science & Medicine, 2008, 67 (10): 1596-1603

montgomery e: Self- and parent assessment of mental health : disagreement on externalizing and internalizing behaviour in young refugees from the Middle East. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 2008, 13 (1): 49-63

Persson al, Sjölund bh, Larsson BK: Three clusters of differerent properties characterize women with chronic trapezius myalgia. Journal of Musculoskeletal Pain, 2008, 16 (4): 289-299

Persson al, Veenhuizen H, Zachrison L, Gard G: Relaxation as treatment for chronic musculoske-letal pain : a systematic review of randomised controlled studies. Physical Therapy Reviews, 2008, 13 (5): 355-365

Portala K, Waldenström E, von Knorring L, West-mark K: Psychopathology and personality traits in patients with treated Wilson disease grouped according to gene mutations. Upsala Journal of Medical Sciences, 2008, 113 (1): 79-94.

Prip K, Persson al: Clinical findings in men with chronic pain after falanga torture. Clinical Journal of Pain, 2008, 24 (2): 135-41

Ronsbo h: Hybridity and change : Gamonales, Montoneros and young Politicos in South-Central Peru. Bulletin of Latin American Research, 2008, 27 (1): 83-101

Silvemark AJ, Kallmen H, Portala K, Molander C: Life satisfaction in patients with long-term malignant pain : relation to demographic factors and pain intensity. Disability and Rehabilitation, 2008, 30 (25): 1929-1937

Silvemark AJ, Källmén H, Portala K, Molander C: Life satisfaction in patients with long-term ma-lignant pain : relating LiSat-11 to the Multidimen-sional Pain Inventory (MPI). Health and Quality of Life Outcomes, 2008, 6 (70): 1-10.

Vigh h: Crisis and chronicity : anthropological perspectives on continuous conflict and decline. Ethnos, 2008, 73 (1): 5-24

internationale bøGer oG boGkapitlerbuch l, Jakobsen Sf, Jensen S, Paniagua W, Rons-bo h, Sideris T: Learning from the ECAP-MWCC-RCT network : methodology paper on collaborative re-search. (Praxis Paper, no. 6). København: RCT, 2008

Fernando B, Perera C, andersen mK: Task Force against Torture : knowledge-generating acti-vism. (Praxis Paper, no. 5). København: RCT, 2008

Jakobsen Sf, Jensen S, Rønsbo h: Diary studies : methods for understanding poor people’s coping with crisis after conflict. (Praxis Paper, no. 7). København: RCT, 2008

Jefferson am: Imaginary reform : changing the post-colonial prison. I: Carlen P (ed.): Imaginary penalities. Uffculme [UK]: Willan, 2008: 157-171

Jensen S: Gangs, politics & dignity in Cape Town. Oxford: James Currey, 2008

Jensen S: Policing Nkomazi : crime, masculinity and generational conflicts. I: Pratten D, Sen A (eds.): Global Vigilantes. New York: Columbia University Press, 2008: 47-68

Jensen S, Rodgers D: Revolutionaries, barbari-ans or war machines? : gangs in Nicaragua and South Africa. I: Panitch L, Leys C (eds.): Violence Today : Actually Existing Barbarism? (Socialist Register 2009). New York: Monthly Review Press, 2008: 220-238

konFerenCebidraGagger i, Polatin P, Raghuvanshi L: Testimo-nial therapy: a brief intervention to improve wellbeing in victims of TOV (abstract). Rehabi-litating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København

Garametsos S, Pedersen J, Persson al: Compu-ter aided surface estimation of pain drawings - Intra and interrater reliability. 16th European Congress of Rehabilitation medicine, 3.-6. juni, 2008, Brugge

harlacher U: Controversies in assessment : chronic pain (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København

harlacher U, midtgaard b, Worm l, Klahr a: Team work in TOV survivor rehabilitation : the RCT model example (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based Inter-national Conference, 3.-5. December, 2008, København

Merrick D, Persson al, Sjölund bh, Westermark S: Visual analogue scale vs. electrical magnitude matching in chronic pain. 12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow

Merrick D, Novo M, Sjölund bh, Stålnacke B: Monitoring pain rehabilitation through Swedish national quality register for pain rehabilitation. 12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow

montgomery e: Trauma and resilience in young refugees : the long-term consequences of exposure to torture and organized violence (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København

Novo M, Nyberg V, Sjölund bh: MPI profiles aming 15.000 persons disabled with chronic pain. 12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow

Persson al, Prip K, Sjölund bh: Sensory distur-bances and activity limitations in torture victims exposed to beating under the feet. 12th World Congress on Pain, 17.-22. august, 2008, Glasgow

Sjölund bh: Assessment of torture survivors : an ICF approach (abstract). Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Con-ference, 3.-5. December, 2008, København

Sjölund bh: From physical medicine to interdi-sciplinary rehabilitation - an ICF perspective in pain management. 16th European Congress of Physical and Rehabilitation Medicine, June 3-6, 2008, Brugge, Belgium. Journal of Rehabilitation Medicine, 2008, Suppl. 47: 33 Sjölund bh: Fundamental concepts about quality of care in PRM. 16th European Congress of Physi-cal and Rehabilitation Medicine, June 3-6, 2008, Brugge, Belgium. Journal of Rehabilitation Medi-cine, 2008, Suppl. 47: 45

Wang S-J: Collective exposure to organized and political violence (OPV) in the complex setting : epidemiology in the example of Bangladesh. Rehabilitating Torture Survivors : an Evidence-Based International Conference, 3.-5. December, 2008, København

øvriGe bøGer oG boGkapitlerPaludan ab: Hvad skal man gøre – straffe eller forsone? : synspunkt. I: Rønnow L (red.): Krigens regler – under pres : en undervisningsbog til histo-rie og samfundsfag på de gymnasiale uddannel-ser. København: Dansk Røde Kors, 2008: 81

Raghuvanshi L, agger i: [Manual for community workers and human right defenders] [Sprog: Hindi]. [Uttar Pradesh]: People’s Vigilance Com-mittee on Human Rights (PVCHR); København: RCT, 2008

artikler i tidSSkriFter oG FaGbladeJefferson am: When you can’t tell warders from prisoners. The Wiser Review [tillæg til Mail & Guardian, South Africa], 2008, no. 3, juni: 3

Jensen S: At leve med racefordomme og finde liv i Sydafrikanske ghettoer : dansk udviklingsforsker blandt farvede unge mænd og deres mødre i Cape Town. Social Kritik, 2008, 20 (116): 46-47

Jensen S: Farvede unge mænds strategier i Cape Town. Social Kritik, 2008, 20 (116): 48-55

Ronsbo h: Boganmeldelse: The criminals of Lima and their worlds : the prison experience, 1850-1935 / Carlos Aguirre. Bulletin of Latin American Research, 2008, 27(2): 279-80

kronikker m.v. Jørgensen PS, montgomery e: Børnene i asylcen-trene skal hjælpes. Information, 2008, 17.-18. maj (sektion 2): 16



ÅRETS DONATIONER OG TILSAGN OM STØTTE

RCT har med stor tak modtaget følgende dona-tioner og bevillinger fra danske fonde og legater (hvor intet formål er anført, er beløbet givet til RCTs generelle arbejde):

anonym familiefondkr. 200.000

grosserer andreas Collstrops og søn Rudolf Collstops mindelegat kr. 50.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implemente-ring af netværksmøder i danske kommuner

aase og ejnar danielsens fondkr. 100.000 kr. og kr. 50.000 til forskningsprojek-tet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

danske banks fondkr. 25.000

W. demant og hustru ida e. fond, oTiCon a/S kr. 40.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

egmont fonden kr. 5.000.000 bevilget for 3 år til Kriminalitets-forebyggelse blandt traumatiserede flygtninge-familier - Implementering af netværksmøder i danske kommuner

flS industries gavefondkr. 15.000 og kr. 15.000 til oversættelse og udgi-velse af bogen Den Blå Skygge

forsvarskommandoenkr. 40.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

minister erna hamiltons legat kr. 10.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

hotelejer andreas harboes fondkr. 10.000 til oversættelse og udgivelse af bogen Den Blå Skygge

franz hoffmanns mindelegatkr. 20.000

hærens Konstabel- og Korporalforening, Silkeborg kr. 20.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

generalkonsul høyvalds fond kr. 20.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Jl-fondetkr. 40.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implemente-ring af netværksmøder i danske kommuner

Kammeraternes hjælpefond kr. 5.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Kong Christian den Tiendes fondkr. 20.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implemente-ring af netværksmøder i danske kommuner

ministeriet for integration, flygtninge og indvandrerekr. 1.000.000 (for 3 år) til Kriminalitetsforebyg-gelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implementering af netværksmøder i danske kommuner

nordea-danmark fonden150.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt - Psy-kiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

novo nordisk fondenkr. 750.000 til forskningsformål (bevilget i 2008 til brug i 2009)

det obelske familiefondkr. 25.000 og kr. 25.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske solda-ter og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Skandinavisk Tobakskompagnis gavefond kr. 30.000

ekspeditionssekretær, cand.jur. Torkil Steenbecks legat kr. 50.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser og kr. 50.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Chr. Sørensens mindefond (via Centralforeningen for Stampersonel)kr. 80.000 til forskningsprojektet Krigens Ansigt - Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone på Balkan, i Irak og i Afghanistan

Trygfondenkr. 2.000.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier – Implemente-ring af netværksmøder i danske kommuner

bidrag fra privatpersonerkr. 157.777

Selv om en stor del af RCTs nationale og inter-nationale virksomhed i 2008 blev finansieret af Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, er et af kriterierne for den offentlige finansiering, at andre af RCTs aktiviteter finansieres af private midler. Ovennævnte støtte er derfor til uvurderlig gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak til donorerne for såvel denne økonomiske støtte som al anden støtte.

Det er af stor betydning for vore klienter, tor-turofrene, at RCT har et økonomisk fundament i den danske befolkning.

RCT støttede udgivelsen af bogen Den Blå Skygge sammen med Hotelejer Andreas Harboes Fond og FLS Industries Gavefond.

Resultatopgørelse, RCT 1. januar - 31. december 2008

indtægter beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling 45.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling -1.797

Rehabilitering 15.250

DANIDA-finansierede projekter i Syd 3.227

Bidrag i øvrigt 3.198

Tips- og Lottomidler 286

EU-OPCAT projekt 1.669

Diverse indtægter 1.084

indtægter i alt 67.917

Udgifter beløb i 1.000 kr.

RCTs politik, ledelse og udvikling 719

Rehabilitering 15.671

Forebyggelse og fortalervirksomhed 2.511

Information og kommunikation 2.036

Forskning og dokumentation 16.471

TOV- og udviklingsprojekter i Syd 29.212

Planlægning og tværgående supportfunktioner 2.027

Revision, rammebevilling 145

Udgifter i alt 68.792

Indtægter i alt 67.917

Udgifter i alt 68.792

Resultat før finansielle poster -875

Finansielle indtægter 1.162

Finansielle omkostninger 1

finansielle poster 1.161

Årets resultat 286

fordeling af RCTs projektudgifter i Syd

anvendte bevillinger i 2008 beløb i 1.000 kr.

eU

EU-OPCAT projekt, Asien 1.669

1.669

danida

Retshjælp til zimbabwiske menneskerettighedsforkæmpere, Sydafrika 711

ARCT, Albanien 1.438

Rehabilitering, Jordan 119

KARAMA, Jordan 1.315

3.583

Udenrigsministeriets rammebevilling

ARCT, Albanien 141

CSVR, Sydafrika 1.816

Zimbabwiske torturoverlevere, Sydafrika 1.490

CEDSA, Sierra Leone 65

CAPS, Sierra Leone 1.072

CPTRT, Honduras 2.090

ODHAG, Guatemala 3.094

GCMHP, Gaza, Palæstina 2.382

TRC, Vestbredden, Palæstina 314

BRCT, Bangladesh 473

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.707

BALAY, Filippinerne 1.248

Fremme af Tillægsprotokollen, Asien 281

PVCHR, Indien 454

16.627

bevillinger i alt 21.879

Udgifter fordelt på fokusområder Projektudgifter fordelt på geografiske områder

Latinamerika: 5.184

Mellemøsten: 4.130Asien: 5.832

Østeuropa: 1.579

Afrika: 5.154

25WWW.RCT.DK

REGNSKAB

22,78%

3,65%

2,96%

23,94%

42,46%

2,95% 0,21% 1,05%

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Borgergade 13Postboks 21071014 København KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: [email protected]

RCT Årsberetning 2008

Documents

Transcript of RCT Årsberetning 2008