Harming Artists Danish Opt

8/8/2019 Harming Artists Danish Opt

1/48

Rapport med anbefalinger ompsykiatriens negative indflydelse p

kunstnere og samfundet

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

KUNSTNERESKADES

Psykiatri delgger kreativiteten


2/48

Inden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:

1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.

2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt en

forstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingenblodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.

3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-

ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. Debygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet afen kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levendepersons hjerne.

5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren


3/48

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning:Et budskab til alle kunstnere ..........

Kapitel Et: Psykiatri og film:En skbnesvanger tiltrkning .......

Kapitel To:delggelse af psykisk sundhed ....

Kapitel Tre: Elektrochok:Destruktion af hjernen ...................

Kapitel Fire: Man gik efterjazzens stjerner ................................

Kapitel Fem: Psykiatriskestoffer forvolder skade ....................

Kapitel Seks:Verden har brug for kunstnere ........

MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling ...................

KUNSTNERESKADES

Psykiatri delgger kreativiteten


4/48

thvert stort samfund har sine kreativesjle sine virkelige kunstnere. Fra detgamle Grkenland og Rom, over rens-sancen til verden i dag, har menneske-heden beundret mnd og kvinder med

enestende kunstneriske evner.Den bermte amerikanske forfatter Henry

James sagde: Det er kunst, der skaber liv. Hans

ord er ikke mindre rigtige i dag, for kunstnere erde mennesker, der drmmer vores fremtid ogskaber morgendagens realiteter. Sandt nok, detgr ingenirer, forret-ningsmnd og frem-synede mennesker iandre omrder ogs,men den fremtid deskaber, drejer sig i storstil om vores materiellevelbefindende. Det erkunstnerne, som lfter

nden, fr os til at moreos og grde, og de kanendog forme den spi-rituelle fremtid for voreskultur. Det er kunst-nerne, der skaber liv.

Desvrre er de ofteaktiver, vi har mistet for tidligt det har efterladtos fattigere. I de seneste rtier har vi alle begrdtden alt for tidlige dd af store kunstnere, som har

beriget vores liv, men som forsvandt, fr deresarbejde var gjort. De oplyste lrredet, teateret ogkoncertscenen ssom Ernest Hemmingway, denstore franske forfatter Antoninn Artaud, jazzsan-gerinden Billie Holliday, Judy Garland, MarilynMonroe, Vivien Leigh, Kurt Cobain, MichaelHutchence, Phil Hartman og mange, mange andre.

Med et blik p selv denne lille liste, ville detvre let at f det indtryk, at livet som kunstner eruundgeligt oprrende, at presset for succes er forstort til, at man kan bre det. Man kunne ogs lettro, at for at vre en succesfuld kunstner, skal manvre neurotisk, eller det der er vrre.

Intet af dette er sandt!I hvert af tilfldene ovenfor arbejdede skjulte

krfter for at frembringe et tragisk resultat. Sand-heden er, at enhver af disse store kunstnere, ogmange af de andre, som har forladt os, blev tilbudthjlp. I stedet blev de forrdt og anbragt p etskrplan, som frte direkte til deres undergang.

Dette forrderi blev til, direkte eller indirekte

pvirket af psykiatere eller psykologer, som p-stod, de ville hjlpe, men som faktisk havdeen delggende virkning, som efterlod disse

kunstnere frygteligt be-skadigede eller dde med deres grundlg-gende styrke og vishedtilintetgjort.

I dag er det endnumere presserende, atden besked bliver hrtog forstet, for angre-

bene p kunstnereindenfor enhver genreer forget yderligerei svel omfang someffektivitet. Vbnene ernu et opbud af dde-lige stoffer, som udgiv-

er sig for at vre terapeutiske behandlinger,ligesom det hvide snit engang gjorde. I Holly-wood, mekkaet for underholdningsindustrien,udgr sinds- og personlighedsndrende, vane-dannende psykiatriske stoffer en for hj pris forthe kreative liv.

Helt bortset fra den delggelse, som bliverudvet mod kunstnerne selv, m vi ikke glemme,at kunstnere skaber vores kulturs fremtid.

Er det den fremtid, vi gr ind til? En fremtid,hvor vi vil flge disse folkelige meningsdannereind i den fagre ny terapeutiske verden af for-krblede kreative personligheder, delagte famili-er, spildte liv og selvdestruktion?

Hvis dette synes alarmerende, s kig p dissetal de viser, hvad fremtiden indeholder, hvis der

Et budskab til alle kunstnere

Mange store kunstnere,som har forladt os, blev

tilbudt hjlp. I stedet blevde forrdt og anbragt p et

skrplan, som frte direktetil deres undergang.

Jan Eastgate

EINDLEDNING


5/48

ikke foretages drastiske forandringer lige nu: Forjeblikket er 17 millioner brn over hele verden preceptpligtig sinds- og personlighedsndrendepsykiatrisk medicin, heriblandt antidepressiva,som bde Storbritanniens og USAs levneds- oglgemiddelstyrelser har advaret om kan forrsageselvmord og voldelig adfrd. Stigningen i antalletaf episoder med skoleskyderier og voldelig krimi-

nalitet blandt teenagere, kan spores tilbage til denhurtige vkst i udskrivningen af disse stoffer.Millioner fr ogs udskrevet stimulanser, som erlangt voldsommere i deres virkninger end kokain.

Blandt disse onder, hvor mange potentiellestore kunstnere vil nogensinde fuldfre deresml? Og hvad vil vores kultur miste ved deresfravr?

Medborgernes Menneskerettighedskommis-sion har lavet informationsmateriale og foretagetundersgelser, som har kunnet bist forfattere ogmanuskriptforfattere med materiale og fakta om

emnet psykiatri. Et eksempel er bogen Skyg-geland, en historie om skuespillerinden FrancesFarmer; et andet er fremskaffelsen af tungtvejende

beviser til programmet 60 minutes i Australien,som frte til en TV pris for dette program; et tred-

je er dokumentation i form af undersgelser afsager, som gik i luften p Kanal 4 i England,Tyskland, Italien og andre lande. Faktisk harMedborgernes Menneskerettighedskommissiontil huse i hjertet af Hollywood p Sunset Boule-vard; de har ogs en stand med en permanent ud-

stilling med dokumentationer af forskellige sideraf psykiatrien rangerende fra dets mrke fortid,til dens rolle i Holocaust; fra de afskyelige etniskeudrensninger, apartheid-programmer og racismetil skadelig og ofte skbnesvangre virkninger afdens behandlinger, ssom farlig, vanedannendepsykofarmaka, elektrochok, psykokirurgi ogstimulanser brugt til medicinering af brn.

Medborgernes Menneskerettighedskommis-sion leverer denne information, s du selv kan se,hvordan kunstnere er blevet ljet for og forrdt. Vi

beder dig indtrngende om at handle ud fra

denne viden for at beskytte dem, som har brug forhjlp og for at sikre, at vores fremtid ikke ogsbliver forrdt.

Jan EastgatePrsident for MMKsinternationale afdeling

Bruce WisemanFormand forMMKs USA afdeling

Anne ArcherSkuespillerinde

David CampbellKomponist, studiearrangr

Raven Kane Campbell

Sanger, komponist,skuespilforfatter

Nancy CartwrightSkuespillerinde og forfatter

Chick Corea,Jazzkomponist, pianist

Isaac Hayes

Komponist, musiker,skuespiller

Geoffrey LewisSkuespiller

Juliette LewisSkuespillerinde

John NovelloKomponist, musiker

David Pomeranz

Sanger, sangskriver

Harriet SchockSangskriver,studiekunstner


6/48

I 1916 skrev den tyske psykolog HugoMnsterberg bogen Billedvisning: Etpsykologisk studie, som officielt satteskub i psykologiens og psykiatriens ind-flydelse p filmverdenen. Mnsterberg

erklrede, at filmindustrien kunne blivebelastet med farer, som krvedepsykologisk rdgivning.

I 1924 prvede Samuel Goldwyn fraMetro-Goldwyn at f Sigmund Freud tilat hjlpe med at udtnke en rigtigkrlighedshistorie. Freud, som varkritisk overfor kunstnere, ngtede.

Alligevel blev hans idag miskrediteredeteorier, dengang adopteret vidt og bredtaf filmindustrien.

Psykiatere, ssom Karl Menninger,brugte filmindustrien til at finansiere sinegen bevgelse og skjulte dagsorden.

Efter rd fra psykiatere og psykologer,sendte filmstudierne skuespillere tilpsykoanalyse, som ofte frte til, at deblev sat p strke sinds- og bevidst-hedsndrende stoffer, som tilslutdelagde deres karriere og liv.

Nazi-psykiatere skrev en seriemanuskripter senere kendt somDrber filmene og brugte den tyske

filmindustri til at udbrede deres falskeog destruktive racehygiejneteorier.

5

3

VIGTIGEKENDSGERNINGER

12

4

Kunst og underholdning er nogle af de omrder, som blev strkt ognegativt pvirket af disse nye freudianske teorier.


7/48

KAPITEL ETPsykiatri og film: Enskbnesvanger tiltrkning

slutningen af det 19. rhundrede udviklede to si-tuationer sig i Europa, som i stor stil pvirkededen mde, hvorp mange betragtede sig selv ogsamfundet. Professor Wilhelm Wundt udrbte i1879 med stor autoritet og uden noget videnska-

beligt grundlag, at mennesket ikke var andet end etsjlelst dyr, kun et produkt af sine omgivelser.

I slutningen af 1890erne i Wien, strig, erklrede

Sigmund Freud, at mennesket var et produkt af sinbarndoms ulykke og seksuelle fikseringer. Samtidigmed denne ligeledes uprvede teori, som senere erblevet miskrediteret, dukkede et nyt emne op: psyko-analyse.

Hvor som helst folkhar anvendt de grund-lggende ideer bag dissemetoder, har samfundet

oplevet radikale foran-dringer. Kunst og under-holdning er blandt de

omrder, som er blevetvrst berrt af dem.I starten af 1900-tallet blev der klistret skilte p

butiksfacader i Hollywood, som annoncerede med

psykoanalyse og fortolkning fra 3 til 5 dollar. Da kunst-

nere i stort tal blev tiltrukket af Hollywood p den tid,

blev de bombarderet med freudianske budskaber.1

Et udpluk fra Celia Bertins biografi om prinsesseMaria Bonaparte, som var en ivrig studerende af Freudspsykologi, giver en ide om, hvordan hans ideer slogan: Freud var nu s bermt, at Hollywood bad hamom at samarbejde omkring udfrdigelsen af manu-skripter baseret p verdensbermte krlighedshisto-rier, den frste om Antonius og Kleopatra.2 SamuelGoldwyn fra det kendte Metro-Goldwyn-Mayer

(MGM) sejlede til Europa i 1924 med t ml for je: atf Freuds hjlp til at udtnke en virkelig fantastiskkrlighedshistorie.

Det kan nppe undre, at Freud afslog. Om kunst og

kunstnere sagde Freud: Disse menneskers betydning

er ikke ret stor; alt, hvad der interesserer dem er linier

og former og konturernes overensstemmelse.3 Selv om

han ikke var beundrer af biografen eller teateret, s

havde Freud ingen problemer med at blive en ivrigkunstkritiker.4

De freudianske tanker blev hurtigt en fremher-

skende del af kulturen gennem den indflydelse Holly-

wood filmene havde. Om-

kring 1925 havde en po-

pulr sang titlen: Lad

vre med at fortlle mig,

hvad du drmte i nat, for

jeg har lst Freud. Filmen

Blindgyden fra 1939 hav-

de Ralp Bellamy i rollen

som dr. Shelby, der doce-rede over den tilsyne-

ladende tynde linie, som adskilte sindssyge og sund for-

nuft. Selv Fred Astair spillede en dansende psykiater,

som blev forelsket i sin patient (Ginger Rodgers).5

Selvflgelig endte det godt til sidst. Ikke som i det virke-

lige liv. I dag er psykiatere og psykologer kendt for at

have den hjeste forekomst af kriminalitet inden for

den lgelige profession herunder seksuel udnyttelse af

patienter (desvrre endda ogs brn). Antallet af

straffesager og inddragede autorisationer har vret sti-

gende i flere r.

Det forhold, at mange af Freuds nu afviste teorierblev udviklet, mens han var en ivrig bruger af ko-kain, var ikke kendt p det tidspunkt. Hans og andre

I starten af 1900-tallet blev utalligekunstnere tiltrukket af Hollywood, hvorde blev bombarderet med freudianskebudskaber p Hollywood Boulevard og

til sociale sammenkomster.

K A P I T E L E TP s y k i a t r i o g f i l m : E n s k b n e s v a n g e r t i l t r k n i n g

5

I


8/48

psykoanalytikeres og psykiateres ideer fandt ogs vejtil Hollywood gennem sociale kanaler og blev gjort

moderne af f.eks. Adeline Jaffe Schulberg, som varhustru til den banebrydende producer B.P. Schulberg.Som Bud Schulberg skrev: Hele landet ser ud til atvre faldet i svn efter en forlnget druktur med

badekar fyldt med gin, skre danse og en ny flelse affrigjort sex. Det var sknt at drikke, for det var ikkeforventet, at du gjorde det; at bedrive utugt, fordi dr.Freud nu havde informeret dig om, at det var nu, dit idskulle tage over fra det puritanske overjeg. Hvis helelandet skulle ankomme til festen, hvorfor skulleHollywood s vre anderledes. Og hvis Hollywoods

fest var umdeholden, var det kun, fordi Hollywood

altid havde vret umdeholden, fuld fart fremad ogekstravagant p den amerikanske mde.6

Psykologi: Den alvidende censorParallelt med Freuds invasion i Hollywood, skrev

psykologen Hugo Mnsterberg i 1916 Billedvisning:

En psykologisk undersgelse, som officielt satteskub i psykologiens og psykiatriens indflydelse pfilmverdenen.7 Mnsterberg havde studeret underWilhelm Wundt, fr han satte kursen mod HarvardUniversitets psykologiske laboratorium i slutningen af1800-tallet.8 Han skrev: Biograflrredet byderp en helt unik mulighed for at skabe interesse forpsykologiske eksperimenter og mentale tester ivide kredse 9

Mnsterberg var en af de frste, som foreslog, atpsykologerne der havde udpeget sig selv tileksperter p sindets omrde skulle ansttes til atrdgive filmindustrien. Han pstod provokerende,at film kunne blive fyldt med farer, og at risikoenfor psykisk afsmitning og delggelse ikke burde

blive overset. Ingen psykolog, sagde han, kansige helt njagtig, hvor meget den almene nd af

rigtighed, re, seksuel renhed og anstndighed kansvkkes af den tjleslse indflydelse fra film med lavmoralsk standard.10

Mere end 70 rsenere hres ekkoet afhans rd stadig fra hansnutidige ligesindede:Kritik baseret p psyko-analytisk viden kan vre

en ekstremt vigtig tilf-jelse for at forst detspecielle greb, som filmhar p publikum, hv-der en bog fra 1987 ompsykiatri og film.11 I 1990

argumenterede psykoterapeuten Carole Liebermannfra Beverly Hills for, at folk fra hendes profession

burde have en censurerende rolle, idet hun i LosAngeles Times anbefalede, at psykiatere blev brugt tilat tilvejebringe ekspertmeninger vedrrende detskadende psykologiske indhold. Hun indarbejdedeen ildevarslende trussel om mulig statslig indgribenfor at opn accept af sine ideer. Hvis filmindustrienvil opretholde deres privilegium med hensyn til selv-styring og standse den farlige ide om censurering m de blive mere ansvarlige.12

En indbringende dagsordenPsykiaterne brugte folkene fra Hollywood som et

middel til at finansiere deres egen bevgelse og dags-orden. For eksempel var psykiateren Karl Menningerkendt for at indfange filmfolk specielt dem, som

Biograflrredet burde byde p enhelt unik mulighed for at skabe

interesse i vide kredse for psykologiskeeksperimenter og mentale tester ...

Hugo Mnsterberg,tysk psykolog i USA 1916

Robert Walker

Ginger Rogers & Fred Astaire

Hugo Mnsterberg

1916 var psykolog HugoMnsterberg en af defrste til at foresl, at

psykologer, som pstod atde var eksperter i sindet,

skulle bruges som rd-givere inden for film-

industrien. Vedslutningen af 1930erneportrtterede selv Fred

Astaire "en dansendepsykiater" i filmen

Carefree (1938), som endel af den omfattende

eklamering for at ophje,

hvad den psykiatriskeprofession kunne udrette.

Skuespiller Robert Walker gik til terapi hos psykiateren, Frederick Hacker.Men den 28. august 1951 gik Walker i chok og dde efter at vre blevet givet et

strkt sovemiddel, mens han var beruset. Nogle r senere opsummerede en andenanalytiker, hvad der var sket, med ordene: "Hacker drbte Robert Walker".

Frederick Hacker


9/48

kunne diske op med store pengegaver til at sttte hansklinik og forskningsfond. Der var en anden grund til,at Menninger kunne lide at blande sig med producereog instruktrer: De skabte forretning til hans klinik.De, som havde mdt psykiateren, sendte snart deresskaldte mentalt uafbalancerede skuespillere tilTopeka for at blive behandlet.13

En af disse var Robert Walker som spillede hoved-

rollen sammen med Judy Garland i 1944 i filmen Uret(The Clock). Efter sin separation fra skuespilleren

Jennifer Jones, begyndte Robert at drikke heftigt. I 1948blev han arresteret for druk og uanstndig opfrsel ogDore Schary, der var leder af produktionen i MGM,gav ham et ultimatum: enten gik han i behandling hosMenninger eller ogs blev han fyret.

Walker rejste til de psykiatriske faciliteter imidtvesten og skulle ogs flge regelmssig terapi hos

psykiateren Frederick Hacker i Los Angeles, somhavde arbejdet ved Menningers klinik. Den psykia-

triske behandling var ikke alene ineffektiv, dendrbte Walker. Den 28. august 1951 gik Walker i chokog dde efter at vre blevet givet et strkt barbiturat(sovemiddel). 40 r senere var terapeuten AlexRogawski den frste til at vre rlig omkring dette:Hacker drbte Robert Walker.14

Filmen Spellbound i 1945 var en af de frste, der

ansatte psykiatere som konsulenter, og bl.a. MayRomm optrdte som psykiatrisk rdgiver p rulle-teksterne.

En anden almindelig kendt psykiater i Hollywoodvar Martin Grotjahn. Han var emigreret fra Tysklandved invitation fra Karl Menninger og arbejdede phans klinik indtil 1945, hvorefter han rejste til Los

Angeles. I 1950 grundlagde han sammen med Frede-rick Hacker og May Romm Institut for PsykoanalytiskMedicin i Sydcalifornien, et uddannelsescenter foranalytikere.

Grotjahn indrmmede, at han var tiltrukket afHollywood og skuespillere, fordi jeg var ivrig efter attjene penge. Selvflgelig forhindrede Grotjahnsmening om, at skuespillere nsten altid var umuligeat behandle succesfuldt ham aldrig i at sende reg-ninger for sine virkningslse behandlinger.15

Psykiatriens gyldne tidsalder i filmkunstenForfatterne Krin og Glenn Gabbard omtaler rene

1957-63 som psykiatriens gyldne tidsalder i film-kunsten. Gennem hele den periode blev psykiatereportrtteret som de autoritative fornuftsstemmer fortilpasning og velvre. Det skete, selvom der ikke

fandtes noget bevis i det virkelige liv, som kunnedokumentere det omdmme. I den periode blevder produceret mindst 22 amerikanske spillefilm,hvor en psykiater havde en fremtrdende rolle.Resultatet var strre prestige og flere penge begyndteat rulle ind. Forskningsbevillinger til psykiatere stegi USA med 580 pct. i samme periode. De fortsatte medat stige. Forskningsmidler fra det Nationale Institut formental Sundhed (NIMH) steg i de flgende 30 r med830 pct.

Ved at legitimere sig p det hvide lrred har

psykiatere populariseret den falske opfattelse, at medi-

cin, chokbehandling og psykokirurgi indeholder enhemmelig vej til et lykkeligere liv. En ra med psykia-triske stoffer blev ubevidst hjulpet frem af Hollywood.Samfundet er endnu ikke kommet sig.

Takket vre Karl Menninger (lngst til

hjre) og andre prominente psykiatere

filmede Hollywood i rene 1957 til 1963

konsekvent "ideelle" psykiatere i frem-

trdende roller i mindst toogtyve

amerikanske film. Denne strm af propa-

ganda til fordel for professionen havde et

meget jordnrt, pengemssigt sigte:

Regeringens bevillinger til psykiatrien steg

med 580 pct. fra 1957 til 1963 og fortsat-

te derefter med at stige. Mellem 1963 og

1994 steg de eksterne bevillinger fra Det

amerikanske Nationale Institut for Mental

Sundhed (NIMH) med 873 pct.

Bevillingerne er forsatmed at stige.

Stigning i bevillingerne fra Det

amerikanske Nationale Institutfor Mental Sundhed til den psykia-triske forskning er p 580 pct.

Karl Menninger

En gylden tidsalder for psykiatrien i biograferne: 1953 til 1963

1957-1963 1963-1994


10/48

RETFRDIGGRELSE AF MORD:Nazipsykiaternes film om mord

I 1930erne udnyttedenazipsykiatere Tysk-lands filmindustri tilat fremme deres dags-orden om racerenhed.Pr opa ga nd ae n bl ev ivrksat for at opnsttte fra offentlighedentil programmer, der blevfremstillet som kono-misk fordelagtige, mensde i realiteten var inves-teringer i dd.

Mellem 1895 og1920erne fandt tyskepsykiatere p den viden-

skabelige retfrdigg-relse for massemordstartende med deresprogram om mentalunderlegenhed. Psy-kiateren Ernst Rdin,som medvirkede til atudforme Tysklands ste-rilisationslove fra 1933,der delagde livet forhundredetusinder aftyskere, pralede med, at: kun i kraft af Der Fhrer

gik vore drmme gennem 30 r om anvendelse afracehygiejne p samfundet i opfyldelse.Blot r forud for konferencen om Der

Endlsung, som indledte Holocausts udryddelser,blev de frste mordeksperimenter udfrt i psykia-triske institutioner: 18-20 mennesker blev myrdetmed gas, mens psykiatere og andre medarbejde-re s p. Tysklands frende psykiatere ivrksat-te T4 medlidenhedsdrabene, opkaldt efter Tier-gartenstrasse 4, der var adressen p programmetshovedkvarter.16

T4-psykiatere skrev propagandafilm for atopn bred accept af deres morderiske praksis. Enfilm, Dasein ohne Leben (Eksistens uden at leve),af dr. Kampfer havde til forml at overbevise


8

Oversttelse: Psykiatrisk hospital

Nazi Instruktionsfilm

Arvelige sygdomme

Psykisk syge patienter

Det tyske folk

Skrevet af psykiatere:Filmen var i dokumentarisk stilog fremfrte en ndret versionaf Darwins teorier. At kun den

tilpassede og strke skulle over-leve. Manuskriptet krvedeogs, at patienterne blev frem-

stillet med dmoniskbesatte ansigter. Love om det arvemssige

Nazipsykiatrisk propagandafilm

Dmonisk belysning af patienter


11/48

befolkningen om, at omsorgen for de syge var altfor dyr, og at terapi af de genetisk syge varnyttesls.17

En anden film med det simple navn Geistes-krank (sindssyg) viser, hvordan psykiatere ihr-digt undersgte hver patients historie og tidligerediagnoser for at finde ud af, om de var uhelbre-delige. Kameramanden filmede ind i gaskammeretgennem kighullet for at vise myrderierne. I enligegyldig tone str der i manuskriptet: patien-terne udsttes for effekterne af kulilte gas. Denindstrmmende gas er fuldstndig lugtfri ogfrarver frst patienterne deres dmmekraft ogderefter deres bevidsthed. Da patienten udnder,kommenterer en usynlig stemme: Uden smerteeller kamp og fuldstndig uden at bemrke det,frigres patienten af dden.18

Da krigen nrmede sig sin afslutning delagdenazisterne adskillige andre liges belastende film.Der blev imidlertid fundet uredigerede optagelser,som havde vret brugt i en af disse film, Fortidensofre. Ogs her rejste kamerafolk ledet af etmanuskript skrevet af psykiatere forkldt somlger rundt til landets anstalter for at optagescener, der havde til forml at stemple evnesvagemennesker. Som det blev rapporteret: Filmen vari dokumentarisk stil og fremfrte en ndret ver-sion af Darwins teorier. At kun den tilpassede ogstrke skulle overleve Alt, der er livssvagt, vil

uundgeligt delgges i naturen. I de seneste frtier har menneskeheden syndet forfrdeligtmeget mod lovene om naturlig udvlgelse. Vi harikke kun holdt liv i vsener, der ikke var vrdigetil at leve. Vi har tilladt dem at reproducere.Manuskriptet krvede ogs, at patienterne blev

fremstillet med dmonisk besatte ansigter,hvilket blev opnet ved at belyse dem med skarptlys nedefra.19

Stttet af den slags samvittighedslse propa-ganda myrdede psykiatere omkring 300.000 eller87 pct. af landets psykisk syge patienter i lbet afen periode p seks r startende i 1939. Over87.000 af disse var brn og unge. Andre 350.000blev tvangssteriliserede.


9

Ernst Rdin

Hadama (til venstre) og andre psykiatriske hospitaler,indrettede udryddelsescentre for at komme af med deres

patienter. Efter at have drbt dem med gas, blev kroppenebrndt i hospitalets ovne. Den sorte rg kunne sesmilevidt omkring.


12/48

K A P I T E L E TM a r i l y n M o n r o e : 1 9 2 6 - 1 9 6 2

10

I de sene timer lrdagden 4. august 1962brndte lyset i vin-den ud. Den 36-rigekvinde, fdt Norma JeanMortenson, men kendtsom Marilyn Monroe vardd.

Hun havde vret etsandt Hollywood-fno-men. Hyldet for sine se-rise skuespil og verdens-bermt som den blondesexbombe, havde stjernennsten 30 film i bagagen,herunder hits som Gentle-men Prefer Blondes, The

Seven-Year Itch og SomeLike it Hot.

Som med alle legen-der er det billede, MarilynMonroe efterlader sig liges meget en skrne somsandhed: en elsket mendybt plaget skuspillerinde,som valgte den flelseslseog tummelumske verdenmed stoffer og beroligendemidler frem for realiteter-

nes byrder s meget, atdet til sidst kostede hen-de livet.

Men bag de makabreoverskrifter fortller kends-gerningerne om Monroesliv og tragedien om hen-des sidste dage en anden historie.

Syv r forinden, da hendes karriere nrmede sig sithjeste, foreslog en skuespiller-coach hende at modtagepsykoanalyse, s hun kunne f aflb for sin eksplosiveenergi. Monroe startede i februar 1955 med at modtagepsykoanalyse hos Margaret Hohenberg. Nsten med det

samme begyndte analysen ved konstant at stte sprgs-mlstegn ved hendes egne motiver og jeg at krve sin

pris: Jeg forsger at blivekunstner og at vre rlig,men nogle gange fler jeg,at jeg er ved at blive skr.Jeg forsger bare at f detmest rlige af mig selv ud,og det er meget svrt. Tiltider tnker jeg: Det ene-ste jeg skal gre, er atvre rlig. Men noglegange kommer det ikke s

let. Jeg har altid den skjul-te flelse af i virkelighedenat vre forfalsket eller nog-le gange, en fupmager

Monroes biografDonald Spoto skrev omhendes terapi: Det at

kikke for meget indad skrpede hendes mangel p selv-tillid. Intuitionen led et nederlag til fordel for en forceret,bevidst intellektualitet, som lammede hende og skubbedehende endnu mere ind i sig selv.

Til sidst konsulterede skuespillerinden den freudi-anske psykiater Marianne Kris i New York, som udskrev

nogle strke barbiturater, som Monroe misbrugte til sindd. Kris fik ogs Monroe til at indskrive sig selv p et

MARILYN MONROE1926-1962

Ralph Greenson

Dr. Ralph Greenson var sammenmed Marilyn Monroe i over sekstimer den selv samme dag, hvorhun blev fundet dd af en over-dosis af nervemedicin.

Det at kikke for meget indad skrpede

hendes mangel p selvtillid. Intuitionen led

nederlag til fordel for en forceret, bevidst

intellektualitet, som paralyserede hende ogskubbede hende endnu mere ind i sig selv.

Donald Spoto, biografmed henvisning til Monroes psykoanalyse


13/48


14/48

Psykiatere har notorisk og fejlagtigtdiagnosticeret det skabende sind somen psykisk forstyrrelse og dermed

invalideret kunstnerens evner til at vreen neurose.

Selvom psykiatrien foregiver at vreen videnskab, er dette for alvor blevetdraget i tvivl af lgeeksperter og

videnskabsmnd. Dr. Margaret Hagen,ph.d., som er lektor ved BostonUniversitet og forfatter, kalder detvidenskabeligt bras. At vre ulykke-lig er et problem, det er ikke en syg-dom, fastslr hun.

Psykiatriske teorier er blevet ved medat vre teorier, de er ikke kommetnrmere en status af kendsgerningereller love. De taler om forstyrrelser,fordi de ikke kan bevise eksistensen afde kriterier, som udgr en sygdom.

Eksperter betvivler ogs psykiatriensnyeste teori om, at en kemisk ubalan-ce i hjernen forrsager psykiskeforstyrrelser. Som dr. David Kaisersudtrykker det: Det er i bund og grund

et pseudovidenskabeligt foretagende.

2

43


1

Skuespiller Vivien Leighs karriere er en afde mange, der blev forkortet af psykiatriens

uvillighed til at bruge almindelig lgeligefremgangsmder for at finde og helbrede den

bagvedliggende fysiske lidelse.


15/48

I revis har psykiatere og psykologer sat etikettenpsykisk forstyrrelse p det kreative sind, og pden mde fejlfortolket en kunstners opstemte bril-liance, til at vre en manisk fase af sindssyge, eller har

tolket melankolske prstationer til at vre depression.

Visioner blev omdefineret til hallucinationer.

P trods af psykiatriens totale mangel p viden-

skabelig plidelighed, har flere foretagsomme og

ambitise psykiatere opdaget et marked i underhold-ningsindustrien. De har sgt at vinde og forlede kreative

personer og har p den

mde scoret milliarder.

Psykiatrien giver sig

ud for at vre del af viden-

skaberne, men den p-

stand bliver skarpt udfor-

dret af eksperter i meto-

dologi, som siger, at de

ikke kan finde nogen af

de ndvendige kriterier,

som kendetegner en sandvidenskab. Hvori bestr

en videnskabs natur? Og

hvad er den videnska-

belige validitet af psykiatri og psykologi?

I flge Margaret A. Hagen, ph.d., der er lektor p

Boston Universitet, er dette nogle af nglekriterierne for

en videnskab: De opdagelser, der er gjort via en obser-

vation i et laboratorium m kunne gentages i et andet

laboratorium. Data mlt og samlet af et instrument m

vre de samme som data indsamlet af et andet lignende

instrument. Dermed kommer objektiviteten ikke kun fra

en individuel praktiker, men fra et system, der krver

forsgsresultater, som er konsistente, og som kan gen-

skabes ved nye forsg.21

Hverken psykiatrien eller psykologien har nogen-sinde endeligt bevist de psykiske sygdomme, depstr at have som deres omrde. I virkelighedenhar de ingen metoder til at mle sindet. De har ingenprcise og alment gldende definitioner, de er enigeom, vedrrende de udtryk, de bruger, og de kan endikke blive enige om, hvad s centrale begreber somskizofreni i virkeligheden er for noget. Deres teorier

bliver ved med at vre teorier, som aldrig nrmersig en status af fakta eller love. De taler om forstyrrel-

ser, fordi de ikke kanbevise eksistensen af de

kriterier, som udgr ensygdom.

Deres grove udsagn

om kendsgerninger er i

virkeligheden aldrig andet

end meninger, de er ikke

underbygget af objektive

mlinger. Hagen lgger

ikke fingrene imellem:Klinisk psykologi er

noget videnskabelig bras.

Dr. Thomas Szasz,

professor emeritus i psykiatri, er enig med dr. Hagen

mht. psykiatriens manglende videnskabelige grundlag:

Hvis betegnelsen sygdom give mening i viden-

skabelig forstand, m den p en eller anden mde

kunne sttes i forbindelse med mlinger eller tester

udfrt p en videnskabelig mde, ligesom ved en blod-

prve eller et elektroencefalogram. Hvis den ikke kan

mles, som tilfldet er med psykiske sygdomme, s er

betegnelsen sygdom i bedste fald en metafor ... og

deraf flger, at behandling af disse sygdomme er et

uvidenskabeligt foretagende.22

De mere foretagsomme og ambi-

tise psykiatere har opdaget et

modtageligt marked i underhold-

ningsindustrien. De har bejlet tilog forledt kreative individer og har

p den mde scoret milliarder.

K A P I T E L T O d e l g g e l s e a f p s y k i s k s u n d h e d

13

KAPITEL TOdelggelse afpsykisk sundhed


16/48

Manglen p videnskab i den Amerikanske Psy-

kiatriforenings Diagnostiske og Statistiske hndbog for

psykiske forstyrrelser (DSM) blev beskrevet af en

psykolog, som deltog i en DSM-hring, og han udtalte:

Det lave intellektuelle niveau var chokerende. Diag-

noser blev udviklet p basis af flertalsafgrelser, p

samme vis, som vi ville bruge til at udvlge enrestaurant. Du har lyst til italiensk, jeg har lyst til kine-

sisk, s lad os g p cafeteria. S bliver det indtastet p

computeren. Det vidner om vores naivitet, at vi troede,

der blev gjort et forsg p at f tingene til at se viden-

skabelige ud.23

Den canadiske psykolog Tana Dineen fortller:

Ulig lgelige diagnoser, som tilkendegiver en mulig

rsag, passende behandling og sandsynlig prognose, er

de forstyrrelser, der er opfrt i DSM, udtryk, der er

opstet ved almindelig enighed bogstavelig talt ved

hndsoprkning blandt den Amerikanske Psykiatri-

forenings medlemmer.Og hvilke psykiske forstyrrelser taler vi s om?

Stammen, kommunikationsforstyrrelse ikke p

anden mde specificeret, oppositionel adfrds-

forstyrrelse, skriftlig udtryksforstyrrelse, matematik-

forstyrrelse, svngngeri, nikotinabstinenser, livsfase-

forstyrrelse og koffeinforgiftningsforstyrrelse.24 DSM

opfrer den sidste som et resultat, der opstr efter at

have drukket 2-3 kopper kaffe, og man fler 5 eller flere

af de anfrte 12 symptomer, som inkluderer: rastlshed,

nervsitet, ophidselse, svnlshed, pludselig rdmen,

forget urinafgang, muskeltrkninger, hjertebanken og

perioder med udmattelse.25

I betragtning af deres uunderbyggede, konstant

voksende antal af psykiske forstyrrelser, er det ingen

overraskelse, at DSM bliver angrebet ... Den nu-

vrende diagnosehndbog DSM er et kompendium af

opstillede diagnoser: en flygtig, overfladisk menu af

symptomer, kritiserer professor Joseph Glenmullen fra

Harvard lgeskole. Han advarer om, at psykiatriske

stoffer nu bliver udskrevet mod en voksende rkke af

omstndigheder, som er ganske almindelige forteelseri livet.

David Kaiser, forfatter af lgelitteratur og uddan-

net psykiater, har fordmt DSM-kriterierne: Det er

grundlggende set et pseudovidenskabeligt foreta-

gende, som opstod ud fra den moderne psykiatris nske

om at iklde sig den moderne lgelige videnskabs

kappe.

Det betyder ikke, at mennesker ikke har problemer,

eller at psykisk besvr og ophidselser ikke eksisterer.

Men som dr. Hagen ppeger: At vre ulykkelig er et

problem, det er ikke en sygdom. Lav selvrespekt er

heller ikke en sygdom. At spise for meget er ikke ensygdom, og det at spise for lidt er heller ikke. Og til

trods for, at der er blevet lobbyet en masse for det mod-

satte, er det at drikke for meget alkohol heller ikke en

sygdom ... det psykologiske etablissement har defineret

s og sige alle mindre nskelige former for opfrsel, fra

den mindste grad af had til massevoldtgt, som

psykiske forstyrrelser, og de fremstiller sig selv som

enestende og i stand til at srge for de ndvendige

terapier.26

P samme mde som en slagter ikke skal tillades at

operere p mennesker, burde psykiatere og psykologer

ikke lngere tillades at diagnosticere de problemer, som

opstr hos mennesker, som arbejder indenfor kunstens

verden. Konsekvenserne er forfrdende og farlige.

Modsat lgelige diagnoser som tilkendegiver en muligrsag, en passende behandling og sandsynlig prognose,s er man kommet frem til de forstyrrelser, der er opfrt

i DSM-IV, ved at stemme om dem.

Tana Dineen ph.d., canadisk psykolog og forfatter

K A P I T E L T O : d e l g g e l s e a f p s y k i s k s u n d h e d

14


17/48

Skriftlig udtryksforstyrrelseDSM side 51, ICD-10 side 162

MatematikforstyrrelseDSM side 50, ICD-10 side 162

Sproglig udtryksforstyrrelseDSM side 55, ICD-10 side 158

AdfrdsforstyrrelseDSM side 85, ICD-10 side 173

Koffeinrelateret forstyrrelseDSM side 212

Fra frste udgave af WHOs Inter-nationale sygdomsklassifikation-shndbog (ICD), som nvnte 112psykiske forstyrrelser, til den senesteudgave, som indeholder 374forstyrrelser, er kriteriet for at kalde

noget en psykisk forstyrrelse en parodi iforhold til de videnskabelige procedurerder anvendes for at fastsl egentligesygdomme. Betegnelserne anvendes afpsykiatere, hospitaler, myndigheder ogforsikringsselskaber, og giver lgevi-denskaben et drligt ry. Optegnelsenover diagnoser inkluderer bl.a.:

SVINDEL MED DIAGNOSERPsykiatriske sygdomme og opfundne

forstyrrelser slges til sageslse

K A P I T E L T O : d e l g g e l s e a f p s y k i s k s u n d h e d

15


18/48

Blandt stjernerne,der faldt som ofrefor psykiatriske fejl-diagnoser og br utalbehandling, er mskeingen bedre kendt overhele verdenen end VivienLeigh. Hun var stjernenfra Borte med blstenog En gade med navnetbegr, og hun modtogen Oscar som bedsteskuespiller for begge film.Ironisk nok kunne Leighsliv have dannet stof til entragedie af Shakespeare.

Hendes problemer

startede i 1945. Menshun optrdte p scenen iThe Skin of Our Teeth,oplevede hun hysteri-anfald, skiftende mellemanfald af udmattelse ogmunterhed. Hun blevdiagnosticeret med tuber-kulose, men fortsattemed at optrde indtilsidste bningsaften. Efterseks ugers behandling p

et hospital viste tuberku-losen tegn p at vre pretur, og hun kom tilkrfter hjemme i lbet afdet nste r.

Hyster ianfa ldenefortsatte dog, forvrretaf, at hun blandede alkohol med tuberkulosemedicinen,Isoniazid, et af de medikamenter, der blev ordineret

mod tuberkulose pden tid, og som havdebivirkninger, der om-fattede mental forvir-

ring og forgiftnings-psykose.27

I begyndelsen af1950erne begyndteLeigh at konsultereen psykiater. Det erkarakteristisk for psy-kiatere, at de ikkeundersger for fysiskforrsagede psykiske

problemer. Medens hunfilmede Elephant Walk iCeylon, begyndte Leighat f hallucinationer, hvil-ket gjorde det umuligt forhende at fortstte medat filme. Frygteligt be-kymret lod hendes mand,den bermte klassiskeskuespiller Sir LawrenceOliver, sig overbevise oggav efter for psykiaternesrd. Hun blev fljet til sithjemland England, hvorhun blev indlagt p enpsykiatrisk klinik.

Her blev hun sprret

inde under umenneske-lige forhold som del af sinbehandling og udsatfor gentagne elektro-chok. Det var starten pmange rdsler, og nogetder ville pvirke hende forbestandigt.28 P et tids-punkt led hun ogs afbrndemrker, hun hav-de fet fra elektrochok.Oliver var rystet over de

ndringer, der skete medhans kones personlighedsom flge af elektro-chokkene: Jeg kan kunbeskrive det, ved at sige,at hun ikke lngere varden samme pige, jeg var

blevet forelsket i, efter hun havde modtaget denbehandling ... Hun var nu blevet en fremmed for mig,mere end jeg nogensinde havde kunnet forestille migmuligt. Der var sket noget med hende, som var megetsvrt at beskrive, men det var ubestrideligt.29 S blevelektrochokkene midlertidigt opgivet og erstattet med

strk nervemedicin, hvilket var yderst farligt, da densledes blev blandet med tuberkulosemedicinen.

Fredag den 7. juli 1967 fandt en ven Leigh lig-gende med ansigtet mod gulvet. Hun var gradvistblevet svkket af sin bagvedliggende fysiske tilstand,og flere rs undvendige, brutale elektrochokbehand-ling og den svkkende virkning af nervemedicinen.Den funklende og smukke Leigh var i stadig stigendegrad blevet ngtet sin tilregnelighed, sit gteskab, sinkarriere og til sidst sit liv.

VIVIEN LEIGH1913-1967

... Hun ikke lngere var den samme pige,

som jeg var blevet forelsket i, efter hun havde

modtaget behandlingen ... Hun var som en

fremmed for mig, mere end jeg nogensindekunne have forestillet mig muligt.

Sir Lawrence Olivier, da han kommenterede, hvad der

var sket med Vivien Leighs efter hendes elektrochok


19/48

Judy Garland havde aldrig problemer med at f sitpublikum derhen, hvor hun nskede, de skullevre. Det var hendes specielle magi fra frstejeblik, hun trdte op p en scene. I vinteren 1939

var hun stjerne i sin syvende film, The Wizard of Oz,og indspillede, hvad der senere skulle blive hendeskendingsmelodi, Over the Rainbow. Det sammer satte hun sit hnd- og skoaftryk i cementen iforgrden til Graumans Kinesiske Teater, vartegnetfor Hollywoods bermtheder, en international stjernep 17 r.

Men prisen og presset for en sdan bermmelsevar hj. Hendes studiekontrakt krvede, at hunbevarede et bestemt fysisk udseende hvis hun togp i vgt, kunne hun blive suspenderet uden ln.Hun fik ordineret antidepressiva og amfetaminer tilat kontrollere sin appetit og barbiturater som hjlp

til at sove.Efterhnden som Garland blev mere og mere

afhngig af medicinen, bemrkede hendes venneralarmerende forandringer; et udtret udseende fradet alvorlige vgttab og mrke ringe om jnene.Garland blev ogs intro-duceret til psykoanalyse.I det frste interviewmed psykiateren KarlMenninger fortalte hanhende, at hun havdeproblemer, at de ville

blive alvorligere, og athun behvede hjlp omgende. Garland be-gyndte at konsultereMenninger, hans kollegaErnst Simmel, og senereFrederick Hacker.

Efterhnden sommedicinen fik stadig str-re indflydelse p hendes liv, blev hendes opfrsel vedfilmen uberegnelig, forstyrrende og demoraliserendefor andre dele af staben. Som senere lgelige under-sgelser viste, var stofferne gradvist ved at delgge

hende fysisk.Gerald Frank afslrede i sin bog Judy, at uden

nogen lindring i syne var Garland ved slutningen af fil-men The Pirate fuldstndigt og desperat afkrftet.Hun tog medicinen for at fjerne sin angst, og nr huns forsgte at klare sig uden pillerne ... var resultateten fysisk smerte og en flelse af kvlning, som blevs voldsom, at hun blev ndt til at tage pillerne igen... Hendes kur blev hendes sygdom, som blev hendeskur, som igen blev hendes sygdom.

Efter ordre fra enpsykiater, begyndtedet frste af mangeophold p psykiatri-ske hospitaler. I 1949,endnu ikke fyldt 27 r,blev hun udsat for det

voldsomme og ned-vrdigende elektro-chok. Sent p ret1950, da Garlandsmedicinforrsagedehelbredsproblemerblev kritiske, blev hunindlagt p hospitaletmed kraftigt opsvul-met lever og milt, og

hele kroppen var for-giftet. Syv uger senereblev hun udskrevetfor at lave sit tredjeog sidste comeback.

Denne gang blev hunordineret Valium, Chlor-promazin og p et tids-punkt hele 40 Ritalin-piller om dagen.

Pstande om, at kil-den til Garlands proble-mer var en nedarvet

kunstnerisk neurose (eller tilsvarende psykologisksludder), kom fra arrogante psykiatere eller psykoana-lytikere, der nskede at f fyldt deres tegnebger.Faktisk havde hun dannet sig sin egen opfattelse af de

psykiatere, der behandlede hende. Som Frank skriver:Hun var frygtelig modls. Alle hendes r i analysehavde ikke hjulpet hende ... hun havde ingen respektfor psykiatere, hun havde vret i kontakt med et dusinaf dem, og de havde alle fejlet i at hjlpe hende.

Det var en erkendelse, der kom for sent. Den 15.juni 1969 optrdte Garland for sidste gang p sceneni The Half Note Club i Greenwich Village. Seks dagesenere dde hun af en overdosis af et psykiatrisk stofp et hotel i London.30

Hun tog medicinen for at fjerne sinangst, og nr hun s forsgte at klare sig

uden pillerne ... var resultatet en fysisksmerte og en flelse af kvlning, som

blev s voldsom, at hun blev ndt til attage pillerne igen ... Hendes kur blev

hendes sygdom, som blev hendes kur,som igen blev hendes sygdom.

Gerald Frank, forfatter til Judy

JUDY GARLAND1922-1969


20/48

Elektrochok hvor man senderen elektrisk spnding p op til460 volt gennem hjernen kanslette hukommelsen og har pdenne mde delagt mange storekunstneres skabende evner.

Den italienske psykiater UgoCerletti opdagede den brutalepraksis p et slagteri i Rom i1938. Her fik svin elektrochok,fr man skar halsen over p dem.Det var den fremgangsmde,der inspirerede ham til at an-

vende metoden p mennesker,indrmmede Cerletti.

Elektrochok er stadig i bred

anvendelse, og hundredtusinderbliver udsat for det hvert r ver-den over. Alene i USA drejer detsig om mere end 100.000 rligt,og det er en industri med enrsomstning p 32 mia. kr.

Psykokirurgi, en brutal praksis, derdelgger sundt hjernevv, udfra den falske antagelse, at detkan ndre adfrd til det bedre,bliver fortsat anvendt. Det kostertusinder af kroner pr. operation,

og disse indgreb delggerfortsat liv.

34


12

Efter at vre blevet narret til at besge Mayos psykiatriskeklinik, blev forfatteren og Nobelprismodtageren, Ernest

Hemmingway, underkastet en serie brutale elektrochok-behandlinger, som delagde hans karriere og liv.


21/48

K A P I T E L T R EE l e k t r o c h o k : D e s t r u k t i o n a f h j e r n e n

19

KAPITEL TRE

Hvis Nobelpris-modtageren og forfatterenErnest Hemingway var i live i dag, ville hansikkert vre i gang med et ophidset skn-

deri med de psykiatere, der fremhver ham som eteksempel p den store forfatter med psykiskelidelser. Han blev narret til indlggelse p en psy-kiatrisk institution, afkldt sit tj og vrdighed oggivet 20 elektrochok.31 Nogle uger senere betroede

han os: Hvad disse choklger ikke har forstand p,er forfattere og sdanne folk ... Man burde give allepsykiatere et kursus ikreativ skrivning, s dekunne forst forfattere... hvad er meningenmed at delgge mithoved og slette min hu-kommelse, der er den,jeg lever af, og sle-des gre mig arbejds-ls? Det var en fantas-

tisk kur, men patientendde.32

I juli 1961 begikHemmingwayselvmord,f dage efter, at han varblevet udskrevet fra Mayos psykiatriske klinik.33

Elektrochoker smerte, derbliver pfrt i tera-

piens navn. Det er liges kontroversielt og destruk-tivt i dag, som det var i 1975, da filmen Ggeredenkom ud. Den gang gav psykiatere patienter op til20 chok om dagen, idet de hvede, at det kunnevaske sindet rent og lade det vokse ud igen, etfnomen, der er omtrent lige s sandsynligt, somat f et nyt ben til at gro ud, efter at det er blevetamputeret.34

Psykiaterne bliver ved med at lyve om antalletaf ddsfald i forbindelse med elektrochok. Selvomde offentligt har indrmmet et ddsfald pr. 10.000mennesker, er det uafhngigt blevet verificeret, atforholdet snarere ligger i niveauet 1 pr. 200, en rate,derer 50 gange hjere.35 Selv hvis en patient ikke draf elektrochok, s bliver den gennemsnitlige levetidmarkant formindsket p grund af virkningerne fra

den delggende fremgangsmde.Tilhngere af elektrochok pstr urigtigt, at det

er sikkert og effektivt selvomdemindrm-me, at de ikke har nog-en viden om, hvordandet virker. Det har ikkeafholdt dem fra alene iUSAatbruge 32mia.kr.om ret p at give over110.000 borgere elektro-chok, og hertil kommer

hundredtusinder flere iandre lande.Komponisten og

sangeren Raven KaneCampbell fortller om

sin fars musikalske drmme, der blev delagt afelektrochok. Min talentfulde far, Lou Frechette, varkendt som Chicagos vidunderbarn. Han var orga-nist ved stumfilmenei de strre biograferog var et afde to eneste mennesker, der vidste, hvordan man

spiller p verdens strste orgel p Chicago Stadium.Man kunne synge en melodi for ham, og s kunnehan spille den for en som et orkester.

Men alt dette endte, da han fik et sammenbrudefter at havde haft adskillige job samtidigt for at

Elektrochok:Destruktion af hjernen

Hvad disse choklger ikke har for-stand p, er forfattere og sdannefolk ... hvad er meningen med at

delgge mit hoved og slette minhukommelse, der er den, jeg leveraf, og sledes gre mig arbejdsls?

Det var en fantastisk kur, men

patienten dde. Nobelpris-modtageren og forfatteren

Ernest Hemingway


22/48

kunne forsrge sin store familie. De lange arbejds-dage krvede deres offer. Som Campbell beskrevdet: hjlpen ankom i form af tre store fyre i enhvid bil og de havde en spndetrje med. Hanfik intensiv chokbehandling og psykofarmaka. Dahan flere mneder senere vendte hjem, kunnehan sidde ved orglet og grde, for al musikken ihans hoved var vk, og han kunne ikke kontrolleresine fingre p de tangenter, hvor han tidligere softe havde spillet p uden mindste besvr gennem

s mange r.

Mord p sjlenElektrochok blev udviklet af den italienske

psykiater Ugo Cerletti i 1938 efter eksperimenter psvin p et slagteri i Rom. Det elektriske chok

lammede svinene tilstrkkeligt til, at man kunne

skre halsen over p det og frembringe en hurtigdd. I dag sender man mellem 180 og 460 volt gen-nem den menneskelige hjerne. En chokblge passe-rer gennem hovedet, og det fr hjernen til at frigiveenergi i en meget kaotisk tilstand. Det forger stof-skiftet til etmeget hjt niveau, der fratager hjernen iltog delgger hjerneceller.36 Det er faktisk en pfrthjerneskade, og det kan fre til hukommelsestab,

svel somdet tab af orientering i tidog sted, deraltidflger efter chokbehandlinger.

Psykokirurgi, der er en anden uvidenskabeligogmegetbrutalbehandling,delggersunde dele

afhjerneni den falske overbevisning,atdet vil fretilpositive ndringer i personens adfrd. Det blev

gjort populrt i 1930erne og 1940erne af den por-tugisiske neurolog Egas Moniz og den amerikanskepsykiater Walter Freeman. Det blev bedst kendt gen-nem en fremgangsmde, der kaldes lobotomi ellerdethvide snit. Moniz sagde,at forat kurere patien-ter m vi delgge de mere eller mindre fastlstearrangementer af cellulre forbindelser, der findes ihjernen.37 En efterflgende undersgelse, der strak-te sig over 12 r, konkluderede, at hans patienter ledaf tilbagefald, krampeanfald og ddsfald.

Freeman anvendte elektrochok som bedvel-sesmiddel, fr han tvang en issyl ind under jen-hulen ogopi patientenshjerne, hvor hanfrteinstru-mentet fremogtilbagefor atoverskrefibrene i hjer-nens pandelapper. Han dbte denne fremgangs-mde kirurgi p sjlen. Freeman rejste landetrundt i en lobotomobil og udfrte sit kirurgiske

indgreb p en teatralsk mde for alle, der nskedeat se p. Pressen dbte hans rundtur Operationissyl.

Da fremgangsmden havde en ddsrate p 10pct., blev flere end 10.000 mennesker drbt verdenover i psykokirurgiens velmagtsdage. Freeman mis-tede til sidst sin licens til at udve psykiatri efter etpatientddsfald pga. fremgangsmden. Moniz blevskudt og drbt af en utilfreds patient. Utroligt nokbliver psykokirurgi stadig udfrt i mange lande den

dag i dag.Svel elektrochok som psykokirurgi forrsager

uoprettelige hjerneskader og delgger mentale ev-ner og detkoster i mange tilflde patienterne livet.

Psykiateren Ugo Cerletti (ovenfor)overfrte brugen af elektrochok terapi

p mennesker efter at have eksperi-menteret med det i et slagtehus i Rom(tilhjre), hvor svin blev lammet medelektrochok, fr de blev drbt. I dagbliver elektrochok anvendt phundredetusinder af mennesker

rundt omkring i verden.


23/48

EN HISTORIE OM LIVSFARLIGE BEHANDLINGER

Psykiatrisk behandling, som skrer raskt hjernevv bort, ogsom forrsager irreversible skader og delgger grundlggendesociale frdigheder bliver pstet at virke. Det omfatter 1) psy-kokirugi (ovenfor), 2) elektrochok (til hjre), 3) insulinchokterapi(nedenfor) og 4) metrazolchock (nedenfor til hjre).

I dag har meget lidt forandret sig. Psykiatriens modernebehandlingsmetoder krnker stadigvk menneskerettighe-derne, og alligevel fortstter de med at insistere p, at deresmetoder er overlegne. Eftersom de ikke forstr rsagen til eller

kan opn helbredelse for psykiske traumer, bliver de ved med atskade folk, der har problemer i deres liv.

12

3

4


24/48

Mellem 1963 og1979 var Chelms-ford hospital enfredeligt udseende psykia-trisk institution i de ydreforstder til Sydney, Austra-lien. Men bag den ubestem-melige facade blev liv de-lagt gennem en grusompsykiatrisk teknik, der gikunder navnet dyb svn te-rapi. Folk blev holdt be-vidstlse i op til tre uger afen ddsensfarlig cocktail afsovemidler og beroligendemidler. Mens de sledes vari en medicinsk fremkaldt

koma, blev de lnket ng-ne til deres senge og udsatfor elektrochok, indimellemhele to gange om dagen.De vgnede med hjerne-skader, syge af lungebetndelse, med ansamlinger afstrknet blod i kroppen og en uopretteligt ndret person-lighed. Nogle vgnede aldrig op 48 mennesker dde.

Psykiateren Harry Bailey, der var gerningsmanden bagdisse grusomheder, blev uddannet i Storbritannien ogCanada af psykiatere, der havde arbejdet sammen med CIAog andre efterretningstjenester i deres eksperimentelle forsg

p at kontrollere personers sind, de skaldte tankekontrolprogrammer. Han blev betragtet som den hvide ridderinden for australsk psykiatri og var derfor i stand til at tiltrkkemange personligheder inden for teaterverdenen.

Sangeren Helen Reddys sster, Toni Lamond, var enbermt og elsket skuespillerinde i TV og p teateret, somhavde vundet flere priser. I 1970erne flyttede hun til USA efteren succesrig karriere i Australien. Hun deltog i The JohnnyCarson Show og i serier som Starsky and Hutch og TheLove Boat. Men hun mtte betale en pris for sin succes enafhngighed af psykofarmaka og et udvalg af piller for op-og nedture. Hun vendte tilbage til Australien og mdteBailey, der fortalte hende, at man kunne f hende til at sove,og at nr hun vgnede op, vil alle dine vanskelighedervre borte. Efter ti dage med Baileys fremgangsmde

vgnede hun op hunhavde tabt sig, men varstadig afhngig af piller.Bailey overtalte hende til atfortstte dyb svn tera-pien. Denne gang blev hunudskrevet fra institutionenikke alene med sin afhngig-hed fuldstndigt intakt, menogs med svigtende hukom-melse og selvmordstanker.38

Hun forsgte faktisk at begselvmord kort efter. Frst dahun blev fjernet fra dr. Bailey,var Lamond til sidst i stand tilat overvinde sit misbrug.39

Et andet af Baileys ofre

var sangeren Stevie Wright. I1960erne var Wright for-sanger i Australiens frenderockband The Easybeats, derhavde en stribe hits, bl.a.

Shes So Fine og Friday On My Mind. Som 18-rig var hanp vej mod international stjernestatus, men som 21-rig varbermmelsen forbi. Bandet brd sammen. Wright var blevetafhngig af heroin. Han blev indlagt p Chelmsford hospitaltil dyb svn behandling. Da han vgede to uger senere, varhans hjerne s beskadiget efter 14 elektrochok, at han i de fl-gende ti r var ude af stand til at skrive nogen sange. Faktisk

genvandt han aldrig fuldt sine tidligere skabende evner.Wright endte sit liv som invalidepensionist.40

I 1979 var det slut med Baileys terrorregime. Hans ofreslog sig sammen med Medborgernes Menneskerettigheds-kommission, og regeringsundersgelser blev ivrksat. Dybsvn behandling blev forbudt og de, der havde overlevetden, fik erstatning. Chelmsford blev lukket og Bailey selvundgik sine ofre ved at beg selvmord. Men modificerede for-mer af denne behandling bliver fortsat anvendt i andre lande,herunder Sydafrika og det bliver anvendt som behandlingfor stofmisbrug

DYB SVN TERAPIDdsfald og svigt

Efter to uger var Stevie Wrights hjerne

s beskadiget efter 14 elektrochok, athan i de flgende ti r var ude af stand

til at skrive sange.

OFRENES KAMP FOR RETFRDIGHED:Mere end 1000 blev udsat for DYB SVN-TERAPI (DST) iSydney, Australien. Den ddelige kombination af medicinforrsaget

koma og elektrochok drbte til sidst 48 mennesker, fr det blev forbudt i1983. Mens ofrene fik erstatninger, bliver den ddelige DST stadigbrugt i dag i lande som Sydafrika og til "behandling" af stofmisbrug.

Stevie Wright (i midten) og The Easybeats.


25/48

H istorien om skuespillerinden FrancesFarmers liv blev fremfrt af JessicaLange i 1982-filmen Frances. Det er enhistorie om den vilde, brutale delggelse, derblev udvet af psykiatere p en af tidens mesttalentfulde skuespillerinder.

Farmer var en smuk skuespillerinde i film ogp scenen, og hendes karriere oplyste Holly-wood og Broadway i 1930erne og 1940erne.Da hun var 27, havde hun optrdt i 18 film,3 stykker p Broadway og 30 strre radio-shows. Hun blev sammenlignet med den storeGreta Garbo.

Oprrt over en rkke mislykkede forhold ogstresset af kravene i sin karriere blev hun ogsafhngig af amfetaminer, som hun fik p receptfor at holde sin vgt under kontrol. Farmer blev

indlagt p en psykiatrisk institution i 1943. Detvar delggende for hendes karriere, og huntilbragte syv r p sindssygeanstalter, hvor hunblev tvunget til at gennemg brutale elektrochokbehandlinger og til at tage psykofarmaka. Dahun forsgte at undslippe, gav psykiaternehende flere elektrochok som straf i et forsg pat knkke hendes trodsige og oprrske tem-perament. Da det slog fejl at omdanne hendetil en mnsterpatient, fik hun hydroterapi hun blev kldt af og kastet i et kar med iskoldtvand i seks til otte timer. Ude af stand til at gre

nogen form for modstand pga. den slvhed, dervar fremkaldt af psykofarmaka, blev hun vold-taget af portrer og lejet ud som sex-legetj tillokale soldater: Et af de mest levende minderhos nogle veteraner p institutionen, var synet afFrances Farmer, der blev holdt fast af portrer ogvoldtaget af fordrukne soldater.

Farmers sidste behandling blev udfrt afWalter Freeman, psykiatr iens kejser indenforlobotomien. Frances Farmer genvandt aldrigsine evner. Hun inds, at psykiaterne systema-tisk havde delagt den eneste ting, hun nogensinde havde kunnet fastholde i sit liv tilliden tilsin kunstneriske kreativitet.41 Hun dde i enalder af 57, fattig og nedbrudt.

Forled aldrig dig selv til at tro, at terroren er for-

svundet, for den trner sig op lige s stor og liges

ondskabsfuld i dag, som den gjorde i Bedlams

afskyelige ra. Men jeg m videregive disse rdsler,

som jeg husker dem, i hb om, at en eller anden

menneskelig styrke vil blive bevget til for altid at

befri de ulykkelige skabninger som stadig er fanget i

de fjerneste afkroge i disse forfaldne institutioner. Frances Farmer

FRANCES FARMER1914-1970

I et interview pE!Entertainment,indrmmede FrankFreeman, sn aflobotomikongen WaFreeman, at billedet side 21) viser hans faifrd med at foretageindgreb p Frances

Farmer.


26/48

Elektrochok hvor man sender enelektrisk spnding p op til 460 voltgennem hjernen kan slette hu-

kommelsen og har p denne mdedelagt mange store kunstneresskabende evner.

Den italienske psykiater Ugo Cerlettiopdagede den brutale praksis p etslagteri i Rom i 1938. Her fik svin elek-trochok, fr man skar halsen over pdem. Det var den fremgangsmde, derinspirerede ham til at anvende meto-den p, indrmmede Cerletti.

Elektrochok er stadig i bred anven-delse, og hundredtusinder bliver udsatfor det hvert r verden over. Alene iUSA drejer det sig om mere end100.000 rligt, og det er en industrimed en rsomstning p 32 mia. kr.

Psykokirurgi, en brutal praksis, derdelgger sundt hjernevv, ud fraden falske antagelse, at det kan ndreadfrd til det bedre, bliver fortsatanvendt. Det koster tusinder af kronerpr. operation, og disse indgreb delg-ger fortsat liv.

3


12

4Billie Holiday sgte psykiatrisk hjlp i et forsg

p at hndtere sit delggende stofmisbrug.Behandlingen slog fejl, og hendes liv

brd sammen under misbruget.


27/48

K A P I T E L F I R EM a n g i k e f t e r j a z z e n s s t j e r n e r

2 5

Billie Holidays kendingssang Strange Fruitvar en dyster kommentar p racismen,srligt lynchninger af sorte mnd iSydstaterne udfrt af grupper af hvidemnd. Holiday talte om virkningerne af

racisme. Da hun sammen med Count Basie sang iDetroit, sagde hvide natklubejere til hende, at hendesansigt var for gult til at synge sammen med alle de

sorte mnd i hans band. En eller anden kunne tro, atjeg var hvid, hvis lysetikke ramte mig rigtigt.S de skaffede en srligmrk fedtfarve ogsagde, at jeg skullesmre den p detsagde jeg, at jeg ikkeville. Men de havde vorenavne p kontrakterne,og hvis jeg ngtede,kunne de mske have

skabt et helvede om-kring vore bookinger ikke bare for mig, menfor fremtiden for allegutterne i bandet.42

Scotty Wright, der skrev til Jazz Education, berettede,

at selv bermte afroamerikanske jazzmusikere led under

ekstreme fornrmelser p grund af deres hudfarve. Som

flge heraf var der et hjerteskrende antal af musikere,

der begyndte at misbruge stoffer, idet de forsgte at holde

smerten og uvrdigheden i deres liv uden for scenen vk,

for at kunne vre mere bne og i balance med deres kunst

p scenen.43

Heroin havde i 1930erne og 1940erne desamme virkninger p mange jazzmusikere, som

psykedeliske stoffer og beroligende midler havde prockmusikere i 1960erne. Da heroin undertrykkernervesystemet, skaber det en vrangforestilling omfrygtlshed og tillid, hvor musikerne troede, at dekunne klare vanskelige opgaver med ubekymreteftergivenhed.44

Tabslisten var lang: Billie Holiday, Bud Powell,Charlie Parker og flere andre.

Troen p, at psykiatrien ville kurere deresafhngighed, var enddelig fejltagelse.

I 1946 forsgte BillieHoliday at vinde over sitheroinmisbrug og fiksig selv indlagt p enprivatejet psykiatriskinstitution, i det hunoffentligt erklrede, athun var der for at fbehandlet et nervesam-

menbrud. Hun betalte13.000 kr. for tre ugersbehandling en me-get stor sum p den tid.Men indenfor et r efter

hendes terapi, blev hun arresteret for overtrd-else af narkotikaloven og hendes arbejdstilladelse som hun skulle have for at kunne optrde p NewYorks kabareter blev inddraget. Hun dde p etkommunehospital i juli 1959, mens hun var underhusarrest.45

Charlie Bird Parker blev fdt i 1920. Da hanvar 15 r gammel, arbejdede han som musiker, idethan tilfrte jazzen nye ideer, og sammen med andreskabte han senere bebop, som man mente afspejlede

Man gik efterjazzens stjerner

I 1946 forsgte Billie Holiday atvinde over sit heroinmisbrug og fik

sig selv indlagt p en privatejetpsykiatrisk institution. Hun betalte13.000 kr. for tre ugers behand-ling en meget stor sum p dentid. Men indenfor et r efter hen-

des terapi, blev hun arresteretfor overtrdelse af narkotikaloven.

KAPITEL FIRE


28/48

smerten og desperationen hos de sorte i ghettoerne. I

1946 blev Bird arresteret i Los Angeles for besid-delse af narkotika, og han blev indlagt p statenspsykiatriske institution i Camarillo.46 Han undgikmed nd og nppe at f elektrochok, da en almin-delig lge blandede sig og sagde: Det kunne skadeParkers reflekser permanent og reducere ham til ennikkedukke (og) en yderst gennemsnitlig musiker.47

Men han fik dog stadig meget kraftige receptpligtigepsykiatriske stoffer. Efter at vre blevet udskrevet fraden psykiatriske institution, vendte han tilbage til detsamme milj, hvor han var vokset op et milj plagetaf racisme og stoffer. Den 12. marts 1955 dde Birdaf et hjerteslag forrsaget af en tilstand fremkaldt afstoffer og alkohol. Han var 34 r.

Bud Powell gjorde for klaveret, hvad CharlieBird Parker gjorde for saxofonen. Han var ogsmed til at skabe bebop. Powell, der blev fdt i Harlemi 1924, var et vidunderbarn. Da han var syv r, togmusikere i nabolaget ham med sig, s andre kunnebeundre hans spil. Han foretog sine frste pladeind-spilninger, da han var 19 r.48

Efter at havde vret blevet alvorligt gennemban-ket af politiet, blev Powell i 1945 indlagt p den

psykiatriske institution Bellevue til observation. Pindskrivningspapirerne skrev han under stilling:Pianist og komponist af over 1.000 sange. Psy-kiateren diagnosticerede dette som storhedsvanvidog anbragte ham i spndetrje. Mens han brugte detmeste af et r p at komme sig over sin gennem-bankning og den behandling, han modtog, led hanunder pinefulde hovedpiner, krampeanfald og util-regnelig adfrd. Kort efter at han i 1947 havde kom-poneret Celia, en hyldest til sin datter, blev han ind-lagt i 11 mneder. Selvom Charlie Parker havdeundget elektrochok pga. de kendte uopretteligeskader, som det ville pfre hans musikalske evner,var Powell ikke s heldig. Hans ven Jackie Macleansagde: Bud kunne faktisk ikke huske ret meget omsit liv, fr han kom p hospitalet, pga. den (elektro-chok) behandling, de havde givet ham Jeg kunne

nvne navne for ham, og han mtte tnke siggrundigt om og s sprge mig: Hvem?

Powell blev arresteret i 1951 efter narkotikalovenog indlagt p den psykiatriske statsinstitutionPilgrim i yderligere 11 mneder, hvor han blev udsatfor flere elektrochok. Hans helbred forfaldt hurtigt. I1959 flyttede han til Frankrig, hvor man fortsat gavham Thorazin, et kraftigt beroligende middel, der gikunder betegnelsen den kemiske lobotomi.

I 1964 var Powell opsvulmet, havde flakkendejne og gik med en sjokkende gang, der afslredehans stofpvirkede tilstand.49 Han dde den 16. august

samme r af en kombination af leversvigt, tuberku-lose og fejlernring. Fem tusinde mennesker stod pgaderne i Harlem for re ham p den sidste rejse.

Elektrochok behandlingen

kunne have skadet (Charlie)Parkers reflekser for altidog reduceret ham til en

nikkedukke (og) en yderstgennemsnitlig musiker.

Dr. Richard Freeman, som fik forhindret, atParker blev udsat for elektrochok behandling,

men ikke fra delggende psykofarmaka

Bud Powells kreative genialitet blev destrueret af psykiatriskbrutalitet elektrochok og vanedannende psykiatriske stoffer

delagde hans hukommelse og hans talent.

Charlie Parker


29/48

Chick Corea, en legendarisk jazzkomponist og pianist,er blevet indstillet til 31 Grammy priser og har vundetprisen 11 gange. Coreas gengivelse af Bud Powells musikblev produceret til et album med titlen Til minde omBud Powell.

En kunstner anvender som regel hele den frstedel af sit liv med blot at udvikle sin kunstart. Hanver, anvender, str i lre og dykker ned i ukort-

lagte omrder, mens han lrer med de metoder ogmidler, som han nu kan. Der gives ingen ln for detteihrdige arbejde. Det er sdan, han investerer i frem-tidige drmme.

Kunstnere med succes har det kendetegn, at dekan blive ved og ignorere tilbageslag, nederlag og

vanskeligheder med at f penge til mad og husly de bliver blot ved med at g frem mod deres oprin-

delige kreative ml. De er tro mod den virkning, densker at skabe med deres kunst og de bliver ved,uanset hvad.

Kunstneren skal n folk med sin kunst, uanset hvorhrdt miljet omkring ham arbejder imod ham. Han mlre at holde sin integritet intakt, og alligevel samtidigttjene tilstrkkeligt med penge til at f huslejen betalt.Det er noget af en udfordring.

Det er slet ikke ennem vej at flge, som en-hver succesrig kunstner vilberette. Inden for dette

omrde er der nogle gan-ske f, der skiller sig ud framngden og skaber enkulturarv af kraftfuldt ogenestende kreativt arbej-de, og som med fuld retfortjener titlen geni.

Men alt for ofte bliverder krvet en hj pris foren sdan kunstnerisk suc-ces en pris, der intet harmed kunst at gre, menalt at gre med den be-

vidste manipulering ogdelggelse af kunstnere. Bud Powell, der var et ny-skabende geni inden for mit omrde, var en person, derp tragisk vis betalte den pris.

Jeg skriver kortfattet her, ikke om hans kunstneriskegaver, som jeg har anerkendt andetsteds, men om denundvendige og brutale psykiatriske behandling, sommed tiltagende kraft truede hans mest skabende r ogsom til sidst slukkede essensen i hans kreativitet.

Den sande historieom smerten, forvirringenog om de knuste kunstner-iske drmme, som psykia-trien (og dens slgtningepsykologien og psykoana-lysen) har givet det kunst-neriske samfund, er en his-torie, der skal fortlles ogerkendes. Uden nogensom helst forstelse af livet

eller af kunst, kan de ikkekurere eller virkeligt hjlpe, og de er yderst farlige for enkunstners helbred og vkst. At opsge deres form forhjlp for bedre at kunne klare det uundgelige pres ogstress, der er ved at vre kunster, vil blot yderligere forvir-re, svkke og i sidste ende delgge de skabende evner.

Jeg tilbyder oprigtigt dette rd til enhver, der p enog anden mde er kunstnerisk aktiv, og som tnker pat forbedre sin egen succes og overlevelse.

En budskabfra Chick Corea

Den sande historie om smerten,

forvirringen og om de knuste kunst-neriske drmme, som psykiatrien

(og dens slgtninge psykologien og

psykoanalysen) har pfrt det kunst-

neriske milj, er en historie, der skal

fortlles og erkendes.

Chick Corea, 11 gangevinder af Grammyprisen


30/48

Stillet ansigt til ansigt med berm-melsens stress og med personligeforhold, der altid er i sgelyset, erkunstnere blevet tilbudt recept-pligtige psykiatriske stoffer somen lsning i form af et hurtigtfix. For mange har det vretfarligt og p tragisk vis frttil dden.

Produceren Don Simpson, sange-ren Chuck Negron (Three DogNight), skuespilleren og komi-keren Eric Douglas var alle ofrefor fejlslagne psykiatriske rehabili-teringsprogrammer, der fik dem

p stoffer, og som for Simpsonsog Douglas vedkommende frtetil deres dd. Forsangeren i INXS,Michael Hutchence, var ligeledeset sdant offer.

I 2004 udstedte den amerikanskeLevnedsmiddel- og Lgemiddel-styrelse (FDA) en offentlig advarselmod psykiatriens nyeste anti-depressive midler, der forrsagedebivirkninger ssom fjendtlighed

og selvmordstanker. Det er stoffer,der hele tiden bliver omtalt i filmog TV-serier og derved i det skjul-te skaber en kultur, der er mereafhngig af psykiatriske stoffer.

De antipsykotiske stoffer (neu-roleptika) er ogs blevet afslretsom kilde til drlig koncentration,flelsesmssig slvhed, nedsatseksuel funktion, lkkende brys-ter, uregelmssigheder i blodet

og livstruende sukkersyge.

4

3


12

Kurt Cobains (Nirvana) og Michael Hutchences (INXS) dd kanspores tilbage til fejlslagne psykiatriske narkoafvnningsprogrammer

eller ordinerede midler, som kunne fre til selvmord. Stevie Nicks(Fleetwood Mac) sagde, at det beroligende middel Klonopin var vrre

end hendes kokainafhngighed og svrere at blive trappet ud af.


31/48

Isin roman Fagre nye verden fra 1932 fortller Al-

dous Huxley om et utopisk, men totalitrt sam-

fund, der bliver styret gennem stoffer: Og diktato-

ren gr ret i at opmuntre til ... friheden til at dagdrmme

under indflydelse af stoffer, film og radio, da det vil

hjlpe til med at f hans understter til at affinde sig

med deres skbne og have den rette underdanige nd,

der er deres skbne.50

Med vore dages forgede udskrivning af sinds- ogpersonlighedsndrende

stoffer er Huxleys fagre

nye verden blevet alt for

virkelig.

Som forfatteren Do-

nald Spoto skrev i A Pas-

sion for Life: Piller, ind-

sprjtninger, amfetaminer,

beroligende midler det

var arsenalet for det gode

liv, tegnet p et travlt og

glamourst skema, etmnster, der var nsten

lige s populrt som hyp-

pige besg hos terapeuter

og psykiatere ... Men for mange bermtheder var Max

Jacobsons (Dr. Feelgood) speed-indsprjtning det

bedste af dem alle. Det var en intravens dosis af amfe-

taminer ... der gav en jeblikkelig fornemmelse af forget

mental kapacitet, som formindskede behovet for svn og

frembragte en kunstig tilstand af eufori (opstemthed).

Det var kontroversielt, men ikke ulovligt, og mange

priste det, indtil rdslerne ved afhngigheden blev ind-

lysende.51

Spoto skrev videre: Jacobsons liste over patienter

var lang og imponerende (blandt disse var Tennessee

Williams, Cecil B. De Mille, Zero Mostel og Margaret

Leighton), og de fysiske og psykologiske afhngigheder,

han skabte hos disse mennesker med sit stof, sendte

bestandigt de rige og bermte til hans dr.52

Prsident John F. Kennedy, Elizabeth Taylor, Eddie

Fisher, Andy Warhol, Johnny Mathis, Truman Capote,

Otto Preminger og Anthony Quinn l ogs under for

Jacobsons kemiske bombe. Debbie Reynolds, der den-

gang var gift med Fisher, fortalte i 1989 avisen SanFrancisco Chronicle: Jeg

inds ikke, hvad der var

galt, eller hvad det ville

fre til, at han gik til Max

Jacobsen speed-lgen,

der altid var rede til at

give bermthederne deres

indsprjtninger. Dr. Ka-

nyle kaldte jeg ham.

Psykiatriske stoffer er

meget vanedannende. Psy-

kiaterne ved det, og det grforbrydelsen endnu vrre.

Don Simpson, en af

Hollywoods bermteste

producere (Top Gun, Flashdance, Beverly Hills Cop

og The Rock) var et tragisk eksempel p psykiatrisk

uansvarlighed. Han fik udskrevet psykiatriske stoffer,

der fik ham til at ophre med sit forbrug af ulovlige stof-

fer det ene vanedannende stof blev simpelthen erstattet

af et andet. Den 19. januar 1996 blev Simpson fundet dd

i sit hjem efter en massiv overdosis. Politiet fandt 80

flasker med receptpligtige stoffer i huset. En obduktion

pviste, at en cocktail af kokain og receptpligtige, stim-

ulerende stoffer, antidepressive midler, sovemidler og

beroligende midler havde frt til hjertestop og dden.53

K A P I T E L F E M

P s y k i a t r i s k e s t o f f e r f o r v o l d e r s k a d e2 9

KAPITEL FEMPsykiatriske stofferforvolder skade

Prsident John F. Kennedy, Elizabeth

Taylor, Eddie Fisher, Andy Warhol, Johnny

Mathis, Truman Capote, Otto Preminger,

Anthony Quinn og Tennessee Williams blev

allesammen udsat for psykiateren Max

Jacobsen psykofarmaka-mixtur, hvor nogle

omtalte den farlige blanding af forskelligeamfetaminer som et vitaminskud.


32/48

Tidligere sanger i Three Dog Night, Chuck

Negron, som havde gennemget det samme psykia-

triske program som Simpson med erstatningsstoffer og

heller ikke havde haft held til at komme ud af sit mis-

brug, sagde: De sendte mig p gaden med andre stof-

fer, som var lovlige. P et tidspunkt havde jeg et strre

forbrug af det receptpligtige stof, end da jeg indskrev

mig selv. I 1993 anklagede det californiske lgetilsyn

den psykiater som ledede afgiftningsprogrammet

Robert P. Freemont, for grov forsmmelighed og upro-

fessionel optrden ved at overdocere stoffer og for at

udskrive medicin uden forsvarlige opflgende under-

sgelser. Freemont dde, fr lgetilsynet havde afslut-

tet deres undersgelse.54

Den 6. juli 2000 dde Eric Douglas, sn af Kirk

Douglas og halvbror til Michael, af akut forgiftning

fra lgeordinerede beroligende og smertestillende

midler kombineret med alkohol.55 Ved at konkludere, atdet var et ulykkeligt tilflde af overdosering under

ligsynet, er skuespillerens og standup-komikerens his-

torie endnu et tragisk eksempel p fejlslagne psykia-

triske afvnningsprogrammer. I en Los Angeles Times

artikel efter hans dd, stod der: Retslige og lgelige

optegnelser viser, at Douglas sidste skbnesvangre

nedtur kan stamme fra behandlinger hos en psykiater,

som siden har fet sin licens inddraget af lgetilsynet i

Californien. I 2001 anlagde Douglas en sag mod

psykiateren William O. Leader, som havde behandlet

Eric fra 1997 til 1999. Retssagen slog fast, at Leaders

nsten ddelige doser af psykofarmaka gjorde Douglass uarbejdsdygtig, at han var ude af stand til at tage vare

p sig selv og nsten dde to gange. Iflge restopteg-

nelserne udskrev Leader ogs stoffer over telefonen

uden at have tilset Douglas. Sagen blev afgjort ved et

udenretligt forlig i maj 2004.56

Samtidig med at psykiatrien vildleder offentlig-

heden ved at markedsfrer sig som videnskabelig og

trods en total mangel p videnskabelige beviser

pstr, at biokemiske ubalancer i hjernen forr-

sager psykiske forstyrrelser og afhngighed, sger

den i virkeligheden kun at kontrollere og manipulere

folks liv.

Overvej disse ord fra psykiateren Nathan Kline

og hans kolleger i 1967, da de kortlagde samfundets

forbrug af psykofarmaka for r 2000: De af os, som

arbejder p dette felt, ser et omrde, der kan udvikles til

en nsten total kontrol over menneskers flelsesms-

sige tilstand, mentale funktion og vilje til at handle.

Disse menneskelige fnomener kan blive startet, stop-

pet eller udryddet gennem brugen af forskellige typer

af kemiske substanser. Det, vi kan producere med vores

viden nu, vil pvirke hele samfundet.57

Imange r sprjtede psykiateren

Max Jacobson fra New York

(Dr. Feelgood) amfetamin og

andre stoffer ind i venerne p et

dusin af landets mest bermte

kunstnere, skribenter og politikere,

heriblandt Eddy Fisher, Antony

Quinn og Elisabeth Taylor. Han

specialiserede sig i at udskrive ogadministrere amfetamin, ikke til at

behandle forstyrrelser, men til at

forbedre humret hos raske patien-

ter. De mest bermte blandt psykia-

terens patienter var prsident John

F. Kennedy og prsidentfruen,

Jacqueline Kennedy. Jacobson pra-

lede til enhver, som var villig til at

lytte, om at Kennedy parret havde

givet ham en slipsnl som tegn p

deres taknemlighed. Han erkl-rede: Jeg rejste med Kennedy par-

ret. Jeg behandlede Kennedy fami-

lien. Jack Kennedy. Jacqueline

Kennedy. De ville aldrig have klaret

det uden mig.62

Debbie Reynolds, som var gift

med Fisher p det tidspunkt, han

blev behandlet af Jacobsen, gav

psykiateren genavnet, dr. Kany-

le. Ronald K. Siegel, en specialist i

nervemedicin fra det californiske

universitet UCLA, der havde stude-ret methamephetamin, som var en

del af Jacobsens medicinske cock-

tail, sagde, at den til at begynde

med skabte flelser af eufori, ener-

gi og selvsikkerhed. Forlnget brug

frer til depression, slvhed og to-

lerans overfor stoffet og frer endda

til strre forbrug ...

Psykiatrien:

Stofdealer forbermtheder

John F. Kennedy

Elizabeth Taylor

Anthony Quinn

Eddie Fisher


33/48

Og pvirket samfundet har de. Millioner

tager nu sinds- og personlighedsndrende stof-

fer. Psykiaterne udskriver dem, og ignorer med

vilje deres farlige bivirkninger og det forhold, at

de er vanedannende, og de holder befolkningen

som helhed lykkeligt uvidende om deres farlighed.58

Stevie Nicks, den uforlignelige forsanger i Fleet-

wood Mac, er beviset p dette. I 2001 udgav hun et nyt

soloalbum det frste siden 1993. Hun begyndte ogs at

optrde offentligt efter 8 rs fravr fra musikscenen.

Hun havde vret afhngig af et beroligende middel ved

navn Klonopin, udskrevet til hende af en psykiater. Jeg

var lige holdt op med at tage kokain, fortalte hun til det

amerikanske underholdningsugeblad, Entertainment

Weekly, og det var cirka halvanden mned efter, og jeg

havde det godt, virkelig godt. Men for at formilde folk

omkring mig, opsgte jeg en psykiater. Det var en drlig

beslutning ... Det var s forfrdeligt, at jeg kunne g indp en psykiaters kontor, og de kunne behandle mig med

den medicin, som nsten delagde min karriere, nsten

delagde mig og nsten delagde mine forldre fordi

de mistede mig simpelthen i de r 59 I et andet inter-

view sagde hun: Min kreativitet forsvandt. Jeg blev,

hvad jeg vil kalde, en ligegyldig person. Jeg brd mig

ikke om noget som helst mere 60

Men hvis kokainafhngighed er slem, er det for

intet at regne i forhold til abstinenserne fra et psykiatrisk

stof. Stoffet Klonopin tilhrer en klasse af stoffer, derkaldes benzodiazepiner. Forsg viser, at man bliver af-

hngig af dem indenfor 14 dage. Derfor skal en person

nedtrappes fra dem langsomt i samarbejde med en lge.

Stevie Nicks fortalte om de voldsomme besvrligheder,

hun havde med at slippe fri af Klonopin: Jeg var den,

der inds, at stoffet var ved at sl mig ihjel Jeg var

derinde (p afvnningscentret) i 45 dage, og var virkelig

meget meget syg. Jeg s flere generationer af stofmis-

brugere komme og g. I ved, heroinfolk, 12 dage og de

er ude. Og jeg var der stadigvk.61

Psykiatriske stoffer hjlper ikke en person med at

blive mere kreativ eller opn strre viden om livet eller sin-

det; de stter ikke personen i stand til at klare sine pro-

blemer. De fr mske en person til at tro, at problemerne

er lst, og han har det bedre, men alt hvad der er sket er,

at han er blevet mindre opmrksom og har mistet kon-

trollen. Det oprindelige problem eller uroen er stadig ulst.

Disse stoffer, som nu i s stort omfang er blevet

accepteret, da psykiatrien har markedsfrt sig selv

aggressivt som en filial af medicinalindustrien, bliver

udskrevet som medicin, ikke som de livstruende stoffer,

som de i virkeligheden er.

Chuck Negron

Det var s forfrdeligt, at jeg kunne g ind p en

psykiaters kontor, og de kunne behandle mig med

den medicin, som nsten delagde min karriere,

nsten delagde mig og nsten delagde mine

forldre fordi de mistede mig simpelthen i de r ...

Stevie Nicks, forsangeren i Fleetwood Mac,om sin afhngighed af beroligende midler

Chuck Negron, sanger i Three Dog Night, gennemgik det samme psykiatriske narko-

erstatningsprogram som producer Don Simpson. Det lykkedes ham ikke at blive afvnnet,og han sagde senere, at de ordinerde psykiatriske stoffer blot var endnu mere vanedannende.

Stevie Nicks (i midten) sammen med Fleetwood Mac

Eric og Kirk Douglas

KomikerenEricDouglas,snafKirkDouglas,kmpedemedstofmisbrugs-problemer,menblevendegyldigtfldetaf enkraftigkombinationafpsykiatriskestoffer,som blandetmed alkoholforrsagedeenakutforgiftning,der frtetildden.


34/48

Brynn Hartman myrdede sin mand, komikerenPhil Hartman som blev bermt for sit arbejdemed populre TV shows ssom Saturday NightLive, The Simpsons og Third Rock from The Sun fr hun begik selvmord. Hun havde taget et antide-pressivt middel, som retsmedicineren fandt i hendeskrop sammen med alkohol og kokain. I 1999 gjorde etsgsml, anlagt af eksekutoren af boet efter Hartman,gldende, at Los Angeles psykiateren Arthur Soroskyhavde givet Brynn Hartman det antidepressive middeli marts davrende r og i ugerne fr skyderiet, havdehun fortalt venner om de bivirkninger, som fik hendetil at fle at hun var ved at g ud af sit gode skind.De fortalte yderligere, at hun kontaktede psykiaterenfor at f hjlp fire dage fr hndelsen. Han foreslogkun, at hun skar sin dosis ned til det halve. Et sgsml

indgivet af familiemedlemmer blev afgjort af retten.63Nr sdanne tragedier og voldshandlinger finder

sted, skyder psykiaterne altid skylden p personenspsykiske sygdom.

Dr. Joseph Glenmullen fra Harvard lgeskole ogforfatter til Fontex skaber tilbageslag siger, at folk,som tager antidepres-siver kan blive megetfortvivlede ... De flerdet, som om de er vedat g amok. Irritabili-teten og impulserne

kan f folk til at begselvmord eller mord.64

I marts 2004 adva-rede den amerikanskeL ev ne ds mi dd el - o gLgemiddelstyrelse (FDA): Angst, ophidselse,fjendtlighed, impulsivitet, akatisi (alvorlig rastlshed,som kan fremkalde voldelig adfrd), hypomani ogmani er blevet indberettet for voksne og brn, sombliver behandlet med (SSRI) antidepressiver 65

Den amerikanske Levnedsmiddel- og Lgemid-delstyrelse (FDA) beordrede i oktober 2004, at entydelig advarsel i sort ramme om at brugen af

medikamentet kan fre til selvmord skulle placeresp SSRI pilleglas og pakninger.Den undlader dog atnvne stoffets tendens til at fremkalde morderiskadfrd, og at folk dr p grund af det.

Dr. David Healy, leder af North Wales afdelingfor psykologisk medicin, der har foretaget omfat-tende forskning af SSRI-antidepressiva, konklu-derer: Hvad der str fuldstndig klart er, at folkbliver fjendtlige p grund af disse stoffer.66

Som Washington Times Insight magasinskrev som overskrift i deres artikel om skyderietp Columbia Highs

Harming Artists Danish Opt

Documents

Transcript of Harming Artists Danish Opt