Inventing Disorders Danish Opt

8/8/2019 Inventing Disorders Danish Opt

1/32

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

PSEUDOVIDENSKABPsykiatriens diagnoser

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnskabelige

faglighed i psykiatriske diagnoser


2/32

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren

I nden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, oghvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME:I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME.Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen af legemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingen blodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE.De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. De bygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnskabelige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne helbrede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, AT PSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVISDET ER IKKE ET FAKTUM.En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER.Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drive brugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr etmenneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/32

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning: Sygdomiflge psykiatrisk meningog kendelse......................................2

Kapitel et: Videnskabelig snyd ..........5Kapitel to: Videnskabeligtfusk i vore skoler ............................11

Kapitel tre: Uvidenskabeligeekspertudtalelser ved

vore domstole ................................15

Kapitel fire: Et psykisk sundhedssystem, der virker ............19

Anbefalinger ..................................23

MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling....................24

PSEUDOVIDENSKABPsykiatriens diagnoser


4/32

ar du hrt om flgende psykiske forstyr-relser: Lseforstyrrelser, tvangshandlin-ger, skriftlig udtryksforstyrrelse, mate-matiske forstyrrelser, koffein forgift-ningssyndrom, nikotin abstinensforstyr-

relser, modvilje mod behandling forstyrrelse eller fysiskmisbrug af et barn og seksuelt misbrug af et barn-problemer?

Disse er nogle f af de 374 psykiske forstyrrelser, derer opfrt i den Amerikanske Psykiatriforenings (APA)Diagnostisk og Statistiskhndbog over psykiske for-styrrelser (DSM-IV), og iafsnittet med psykiske for-styrrelser i Verdenssund-hedsorganisationens Inter-nationale sygdomskvalifika-tions hndbog (ICD-10).

DSM og ICD er blevet beskrevet som diagnos-

tiske redskaber, men de erikke kun blevet brugt til atdiagnosticere mentale ogflelsesmssige forstyrrelserog til at ordinere behand-ling, men ogs til at lseforldremyndighedsslagsml, diskriminationssager iUSA, der bygger p pstede psykiske handicap, vid-neudsagn i retssager, inden for uddannelse og andreomrder. Hvor end der bedes om eller tilbydes en psykia-trisk udtalelse, er det faktisk sdan, at DSM/ICD ofte fore-lgges og i stigende grad accepteres som det endeligeudsagn om fornuft, sindslidelse og skaldt sindssygdom.

I modstning til lgelige diagnoser, der angiver enmulig rsag, en passende behandling og en sandsynligprognose, er de psykiske forstyrrelser, der findes i DSM-IV(og i ICD-10), betegnelser, der er fremkommet gennemkollegial konsensus i bogstaveligste forstand ved enafstemning blandt APA komitmedlemmer og hoved-sageligt udarbejdet med henblik p at opn bevillinger,siger den canadiske psykolog, dr. Tana Dineen.1

Proceduren med videnskab per afstemning er liges overraskende for en lgmand, som den er for andre

professionelle, der har overvret disse DSM afstemnings-mder. Faststtelsen af psykiske forstyrrelser sker udenvidenskabeligt grundlag og fremgangsmde, siger en psy-kolog, der har deltaget i DSM hringerne. Det lave niveauaf intellektuel udfoldelse var chokerende. Diagnoser blevudviklet gennem flertalsafgrelser med afstemninger psam-me mde, som hvis vi stemte om, hvilken restaurant vi skulle besge. Derefter bliver det skrevet ind i computeren. Detafspejler mske naivitet, men vi troede, at der i det mindsteville vre et forsg p at se videnskabeligt p tingene.2

I 1987 blev selvud-slettende personlighedsfor-styrrelse stemt ind somen midlertidig diagnose.Den skulle bruges til at beskrive selvopofrende men-nesker, specielt kvinder,som vlger en karriere ellerindgr i forhold, som hartendens til at forrsage

skuffelser. Forstyrrelsen blevmdt med s heftig mod-stand fra kvinder, at detsenere blev stemt ud af DSM-IV.3

Lynne Rosewater, enpsykolog, der deltog i en DSM hring, der blev ledet af enaf de frende ophavsmnd bag hndbogen, psykiaterenRobert Spitzer, rapporterede: De havde en diskussionom et kriterium vedrrende Masochistisk Personlig-hedsforstyrrelse og Bob Spitzers kone, (socialrdgiver ogden eneste kvinde, der var p Spitzers side under mdet)sagde: Det gr jeg nogen gange, og han svarede: Okay,s slet det. Du overvrer det og du tnker: Vent lidt, vihar ingen ret til at kritisere dem, fordi det er videnskab?4

Margaret Hagen, psykolog og forfatter til Retssalensskger: Svindel med psykiatriske Vidneudsagn ogVoldtgten af det amerikanske Retsvsen er helt rligvedrrende det virkelige motiv, som ligger bag DSMafstemningssystemet: Hvis du ikke kan komme op meddiagnosen, kan du ikke sende en regning.5 Iflge profes-sor Herb Kutchins og Stuart A. Kirk, forfattere til De gros gale: Alt for tit, har den psykiatriske bibel gjort os

At opstille fortegnelser over adfrd ogderefter tildele disse sygdomslignendebetegnelser til folk, som opfrer sig p

den mde, for derefter at bruge disse ad-frdsbetegnelser til at bevise, at de harden pgldende sygdom, giver viden-

skabeligt set ingen mening. Det fortlleros intet om rsager eller lsninger. Imidler-

tid skaber det en beroligende flelse af,at der foregr et eller andet lgeligt.

John Read, senior lektor i psykologi p Auckland Universitet, New Zealand, 2004

INDLEDNINGSygdom iflge psykiatrisk

mening og kendelse

H


5/32

skre nr vi bare er menneskelige. Den bitre mediciner, at DSM har forsgt at sygeliggre for mange menneske-lige problemer.6

Kutchins og Kirk siger endvidere, at folk kan f enfalsk tryghedsflelse fra en diagnostisk psykiatrisk hndbog, som sttter troen p den illusion at grovheden, bru-taliteten og smerten i deres liv og samfund kan forklaresmed en psykiatrisk etikette og udviskes med en pille.Klart nok, s er der masser af problemer, som vi alle har,og der er tusind forskellige mder, vi kmper p for atklare dem. Men kunne livet vre meget anderledes?

Paul R. McHugh, psykiatriprofessor p Johns HopkinsUniversitet Medicinske fakultet sagde, at p grund af DSMer: Rastlse, utlmodige mennesker overbeviste om, at dehar en opmrksomhedsforstyrrelse; nervse, og rvgnemennesker, at de lider af en post-traumatisk stress-forstyrrelse (PTSD); stdige, ordentlige, perfektionistiskemennesker, at de er plaget af tvangsforestillingsforstyrrelse(OCD); generte, flsomme mennesker, at de manifestererundvige-personlighedsforstyrrelse, eller social fobi. Alle er

blevet overtalt til, at det, der virkelig har betydning forderes personlighed, i virkeligheden er et medicinsk prob-lem, og derfor skal den slags lses med medikamenter ... Og den strste bekymring af alle hvorend de kigger hen, vildisse mennesker finde, at psykiaterne er villige, nstenivrige, efter at imdekomme dem ... i deres nylige forblind-else af symptomatisk, trykknap metoder, har psykiatrienmistet fodfstet ikke kun intellektuelt men ogs moralsk.7

I juni 2004 skrev John Read, senior lektor i psykologip Auckland Universitet, New Zealand: Flere og flereproblemer er blevet omdefineret til at vre forstyrrelsereller sygdomme, der psts at vre forrsaget af gene-tiske prdispositioner og biokemiske ubalancer.

Livets begivenheder er degraderet til slet og ret atvre udlsere for en underliggende biologisk tidsbombe.

At fle sig meget ked af det, er blevet til depressivforstyrrelse. At bekymre sig for meget, er en ngstelses-forstyrrelse. Overdreven spillelyst, druk, brug af stoffereller mad er ogs sygdomme. Det samme er at spise, soveeller have for lidt sex. At vre frygteligt genert er blevet tilundvigende personlighedsforstyrrelse. At tve folk betegnes som en periodisk eksplosiv forstyrrelse. VoresDiagnostiske og Statistiske Hndbog over Psykiske

Forstyrrelser har 886 sider med sdanne sygdomme ... Atopstille fortegnelser over adfrd og derefter tildele dissesygdomslignende betegnelser til folk, som opfrer sig pden mde, for derefter at bruge disse adfrdsbetegnelsertil at bevise, at de har den pgldende sygdom, giver

videnskabeligt set ingen mening. Det fortller os intet omrsager eller lsninger. Imidlertid skaber det en beroli-gende flelse af, at der foregr et eller andet lgeligt.8

Der er blevet stolet s meget p DSM indenfor sam-fundet, at indholdet nu har antaget en aura af at vrevidenskabelige kendsgerninger. Nu bruger og tror mil-lioner p dens diagnostiske dygtighed uden nogensindeat finde ud af, at alle forudstningerne og systemet i sigselv er uvidenskabeligt. Disse mennesker risikerer at begalvorlige, endog fatale fejl i deres eget eller andres liv.

Denne publikation giver de manglende oplysninger,der med fuldt overlg er blevet udeladt af den psykiatriskpropaganda om fagets nglepstande vedrrende viden-skabelig bedmmelse, DSM.

Med venlig hilsen

Jan Eastgateprsident forMedborgernes Menneskerettighedskommissionsinternational afdeling


6/32

3

12

45

Psykiatriske forstyrrelser bliver vedtaget ved afstemning og oDiagnostiske og Statistiske hndbog for psykiske forstyrr

En international meningsundersgelse blandt eksperter indentriske sundhedsomrde fandt i 2001, at DSM-IV er en af d

psykiatriske udgivelser i rtusindet, et monster, der e

Simon Wessley, professor i psykiatri vedKings universitet og Maudsley Hospitaler-ne, i Sydlondon, organiserede en afstem-ning for 150 sundhedsspecialister fra

rundt om p kloden. Deres professionellemening om DSM var, at det er en af de 10 vrste udgivelser i psykiatriens historie.

Psykiske forstyrrelser bliver stemt ind ogud af eksistens, baseret p faktorer, derintet har at gre med medicinske begrun-delser. Faktisk, s indrmmer psykiatrien,at man ikke har bevist grunden til ellerrsagen bag en eneste mental sygdom.

Teorien om, at en kemisk ubalance for-

rsager psykiske sygdomme, er blevetfuldkommen afvist af frende lger.

Psykiaterne hvder, at hjernescanning kanopdage bestemte psykiske forstyrrelser,men det er der intet videnskabeligt belgfor, og lgelige eksperter siger, atsdanne pstande er uetiske.

DSM-IV fremfrer, at udtrykket psykisk forstyrrelse fortstter med at forekommei tidsskriftet, fordi vi ikke har fundet enpassende erstatning.

VIGTIGEKENDSGERNINGER


7/32

il forskel fra lgelige diagnoser, er psyki-atriske diagnoser kun helliget kategori-seringen af symptomer, ikke konstate-ringen af en faktisk fysisk sygdom. Ingen af diagnoserne er baseret p videnskabelige

beviser for biologiske sygdomme eller sindslidelseraf nogen som helst art.

Dr. Margaret Hagen, ph.d. ppeger: Der erforfrdelig mange mder at udfre videnskabdrligt p, og det lykkes faktisk for det videnskabelige juks, der udgrden samlede mngdeaf viden indenfor kli-nisk psykologi at giveeksempler p hver enes-te af de mder ... Voresretssystem er blevetfortalt, at klinisk psyko-logi er en videnskabeligdisciplin, at teorierne

og metoderne stammerfra en moden viden-skab, og vores retssy-stem har troet p det.Det er helt ufattelig, nrman ser, hvor srgeligen forfatning viden-skaben klinisk psyko-logi er i.

Herb Kutchins og Stuart A. Kirk, forfattere tilDe gr os gale: Der er virkeligt mange illusionerom DSM og et meget stort behov blandt dem, derudvikler den, for at tro p, at deres drmme omvidenskabelig udmrkelse og nyttevrdi er blevettil virkelighed, dvs., at hndbogens diagnosekriterier

understtter gyldigheden, trovrdigheden og nj-agtigheden af diagnoser stillet af psykiatere ogpsykologer.9

Deres drmme er forblevet en illusion. Den til-tagende afhngighed af DSM i mange sociale sek-torer er under voksende kritik p grund af densmangel p videnskabelig gyldighed.

Psykiater Matthew Dumont har skrevet om DSMshule foregiven af at vre en videnskabelig autoritet ogsiger om APAs uformenhed til at definereen psykisk

forstyrrelse: De siger:... mens denne hndbogtilvejebringer en klassifi-kation af psykiske forstyr-relser, giver den ingenpassende definition p denjagtige grnserfor det-te begreb. De (APA) fort-stter med at sige: ... derer ingen formodning om,

at hver psykisk forstyrrel-se er en adskilt enhed medskarpe grnser mellemden og andre psykiskeforstyrrelser eller mellemden og ingen psykisk for-styrrelse (APA, 1987).10

Psykiatere kan ikke definere psykisk forstyrrelse

Forestil dig en lge, der behandler forhjet blod-tryk eller sukkersyge og som ikke engang kan definere,hvad det er. Forestil dig s nu, at ikke en eneste psyki-ater kan definere, hvad han efter sigende behandler.

I forhold til skizofreni, indrmmer DSM-II:

KAPITEL ET

K A P I T E L E TVi d e n s k a b e l i g s v i n d e l

5

Den tid, hvor psykiatereantog, at de kunne helbrede desindssyge, er forbi. I fremtidenskal psykisk syge lre at leve

med deres sygdom. Norman Sartorius,

forhenvrende prsident for Verdens Psykiatriforening (WPA) i 1994

TVidenskabeligsvindel


8/32

Med den dobbelte taktik, hvor psykiatere opfinderflere og flere psykiske lidelser, som bliver inkludereti den Diagnostiske statistiske hndbog for psykiske

forstyrrelser (DSM-IV), og gennemfrelsen af ekspansionskam-pagner, som skal forge markedet som f.eks. vedtagelsenaf loven om Distriktspsykiatricentre i 1963 og Hjernens rtii 1990, har det amerikanske Nationale Institut for psykisk sundhed (NIMH) sikret sig millioner i offentlige bevillinger uden at det har gjort nogen tilsvarende gavn i samfundet.

1949 Nationale Institut for MentalSundhed (NIMH) bliver oprettet.

1963 Distrikspsykiatrilovenbliver vedtaget.

1952 Den Diagnostiske og Statistiske hnd-bog over psykiske forstyrrelser bliver udgivet DSM-I indeholder en liste over 112 forstyrrelser.

1968 DSM-II indeholder en fortegnelsep 163 psykiske forstyrrelser.

1980 DSM-III indeholderen fortegnelse p 224psykiske forstyrrelser.

1990 NIMH promovereHjernens rti.

1987 DSM-III-R indeholder

253 psykiske forstyrrelser.

IDAG Nye forstyrrelser bliver fortsatopfundet og fjet til fortegnelsen..

M i l l i o n e r

d l r . i o f f e n

t l i g e

b e v

i l l i n g e r

t i l D e t a m e r

i k a n s k e

N a t

i o n a l e

i n s t

i t u

t f o r

M e n

t a l S u n

d h e d

( N I M H )

1 9 6 3

1 9 6 8

1 9 8 0

1 9 8 7

1 9 9 0

1 9 9 4

2 0 0 4

PSYKIATRISK TAKTIK FOR ATOPN STRRE BEVILLINGER

Opfind flere sindssygdomme

1 9 5 2

1 9 4 9

200

400

600

800

1000

1994 DSM-IV indeholder en forteg-nelse p 374 psykiske forstyrrelser.

Selvom de har forsgt, kunne bestyrelsen ikkeetablere enighed omkring, hvad den forstyrrelseer; det eneste de kunne blive enige om, var hvad deskulle kalde den.

I DSM-III sagde psykiatere, at der ikke findeen tilfredsstillende definition, som prcist trkkergrnserne for begrebet psykisk forstyrrelse ..For mange af DSM-III forstyrrelserne er sygdomsrsagen ukendt. Et vld af teorier er blevet frem-frt ikke altid lige overbevisende til at forklare,hvordan disse forstyrrelser opstr.

DSM-IV fremfrer, at udtrykket psykiskforstyrrelse fortstter med at forekomme i bogen,fordi vi ikke har fundet en passende erstatning.

Iflge Henry A. Frances, professor i psykiatrived Duke Universitets Medicinske Center og for-mand for DSM-IV-arbejdsgruppen: Der kunnevirkelig ikke findes nogen vrre betegnelse endpsykisk lidelse til at beskrive de tilstande, der bliver klassificeret i DSM-IV.

Psykiatriske diagnoser kan siges at vre en blanding af social manipulation og hvad der ergodt for forretningen, aldrig lgegerningen. I 197stemte APAs komitmedlemmer, med 5.584 stem-mer for og 3.810 imod, om at holde op med at kald biseksualitet en psykisk forstyrrelse efter at homo-seksuelle aktivister havde demonstreret underAPAs konferencer.

Lawrence Stevens, forhenvrende offentlig

anklager i Californien, kommenterede: Hvissindssyge var en rigtig sygdom ligesom fysiskesygdomme, ville ideen om at slette homoseksu-alitet eller en anden sygdomskategori gennemafstemning vre absurd. Det ville svare til, at engruppe lger stemte for at slette krft eller ms-linger fra listen over kendte sygdomme.11

I 1994 erklrede professor Norman Sartorius,prsident for WPA (1996-1999), ved et mde pAssociation of European Psychiatrists 7. kongres iKbenhavn: Den tid, hvor psykiaterne mente, at dekunne helbrede de psykisk syge, er ovre. I fremtidenskal psykisk syge lre at leve med deres sygdom.12

Efter at mere end 39 milliarder skattekroner i USAvar blevet hldt i psykiatrisk forskning, indrmmede


9/32

psykiater Rex Cowdry, direktr for det Nationale Insti-tut for psykisk sundhed i USA i 1995: Vi kender ikkersagerne til psykiske sygdomme. Vi har endnu ikkemetoderne til at helbrede disse sygdomme.

Dr. Thomas Dorman, et medlem af det Royaleuniversitet for lger i England og Canada skrev,Kortfortalt er hele den historie med at skabe psykiatriske ka-tegorier af sygdomme og formalisere dem gennem enafstemning, for derefter at give dem diagnostiske kodebetegnelser, som s igen frer til, at de kan bruges til atsende regninger til forsikringsselskaberne, intet mindreend en udvidet svindelaffre, som giver psykiatrien enpseudovidenskabelig udstrling. Gerningsmndenehar naturligvis snablen nede i de offentlige kasser.13

Simon Wessley, professor i psykiatri ved Kings Kol-legium og Maudsley Hospitalerne i Sydlondon,forestod i 2001 en afstemning blandt 150 psykisk sundhedsspecialister fra hele verden. Man skulle stemmeom de 10 vrste publikationer i psykiatriens historie. Denfjerde udgave af DSM befandt sig p listen. Under-

sgelsen afgjorde: Hvis du ikke er i DSM-IV, er du ikkesyg. Det er blevet til et uhyre, ude af kontrol.14I dag bliver DSM uhyret brugt til at: Afgre en forlders eller et individs

psykiske egnethed. Fratage forldrene deres forldremyndighed. Afgre en medarbejders arbejdsevne

fr jobansttelse. Fratage en person sin stemmeret

(i nogle lande). Afgre, om en person er egnet til at

erkende sig skyldig i en straffesag. Indesprre en dmt p ubestemt tid i

psykiatrisk varetgt, frem for at vedkommendebliver kendt skyldig og fr en afgrnset og tidsbestemt straf .

Forhindre en person i at blive lsladt ellerprvelsladt fra et fngsel.

Kende en persons testamente ugyldigt. Annullere kontrakter og tilsidestte en persons

nske angende forretninger eller ejendom. Tvangsindlgge en person p en psykiatrisk

institution og tvangsbehandling med elektro-chok og medicin.

Tvinge en person til fortsat at tage strk nerve-og hjerneskadende medicin, selvom vedkom-mende er udskrevet og bor for sig selv.

Svindle med sygeforsikringer i USA. Udskrive regninger til forsikringsselskaber i USA

for terapi, nr der i virkeligheden var tale om

seksuelt misbrug af psykiatriske patienter.

SAMFUNDET GENNEMSYRESIndflydelsen fra DSM *

Til tydelig forskel fra lgeligediagnoser, er psykiatriske diagnoser

kun helliget kategoriseringen af symptomer, ikke konstateringen

af en faktisk fysisk sygdom. Ingenaf diagnoserne er baseret p

videnskabelige beviser for biologiskesygdomme eller sindslidelser

af nogen som helst art.

* Diagnostisk og Statistisk hndbog over psykiske forstyrrelser (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders,DSM-IV)

Ulig medicinsk findes der indetrien ingen undtil at bevise enmentale forstyrstr opfrt i Diog Statistisk hover psykiske f(DSM); de er bmedtaget i manuden noget vid

grundlag eller


10/32

De findes ikke nogen biologisk ubalance. Nr folk kommer til mig, ogsiger: Jeg har en biokemisk ubalance,s svarer jeg: Vis mig dine laboratorie- prver. Han har ikke fet foretagetnogen. S hvori bestr den biokemiskeubalance?Dr. Ron Leifer

psykiater fra New York

Idag er hjrnestenen i den psykia-triske sygdomsmodel den teori, athjernebaseret, kemisk ubalance for-rsager psykisk sygdom. Selvom det erblevet populariseret gennem markeds-fring, er begrebet ikke andet end psy-kiatrisk nsketnkning. Som det er medalle psykiatriens psykiske sygdomsmo-deller, er teorien blevet grundigt mis-krediteret af forskere, psykiatere, psyko-

loger og lger.Sukkersyge er en biologisk uba-lance. Men den endelige test og bio-kemiske ubalance bestr af et hjt blod-sukker niveau. Helbredelsen bestr ialvorlige tilflde, af insulin indsprjt-ninger, der genopretter blodsukker ba-lancen. Symptomerne gr vk og efter-flgende tester viser, at blodsukkeretnu er normalt, siger Joseph Glenmul-len fra Harward medicinske fakultet.Der findes ingen natri-um ubalance eller blod-sukker ubalance i for-bindelse med depressioneller noget andet psykia-trisk fnomen.

I 2002 sagde pro-fessor emeritus i psykiatri,dr. Thomas Szasz: Der eringen blodanalyse elleranden biologisk test, som

AT SKYDE SKYLDEN P HJEOpfindelsen af den kemiske ubalance

Elliot Valenstein

UUNDERBYGGEDE TEORIER OM HJERHjernen er blevet beskrevet utallige gangetidsskrifter, den er blevet dissekeret, dens blevet navngivet og analyseret, alt imens o fet tudet rene fulde med de seneste teorgalt med dem. Det, der mangler, som ved er videnskabelige kendsgerninger. Som dr forklarede det, der findes ingen undersgsl den kemiske status i en levende person


11/32

kan fastsl tilstedevrelsen eller fravretaf en psykisk sygdom, som der er for fysiske sygdomme. Hvis ensdan undersgelse blev udviklet (for hvad der hidtil var blevet anset for en psykiatrisk sygdom), ville til-standen ophre med at vre en sindssygdom og istedet blive klassificeret som et symptom p en fysisk sygdom.

I bogen, The Complete Guide to PsychiatricDrugs, udgivet i 2000, erklrede Edward Drum-mond, lge og medicinsk direktr i SeacoastsDistriktspsykiatriske center i Portsmouth, New Hampshire: For det frste er der ikke fundet nogenbiologisk rsag til en eneste psykisk forstyrrelse ptrods af mange rs forskning. S lad vre med atacceptere myten om, at vi kan lave en prcis diag-nose ... Og tro heller ikke p, at dine problemer

udelukkende skyldes en kemisk ubalance.15

Bruce Levine, ph.d., psykolog og forfatter af bogen Commonsense Rebellion sagde: Husk p, atder ikke er fundet nogen biokemiske, neurologiskeeller genetiske markrer for opmrksomheds-forstyrrelser, oppositionel adfrdsforstyrrelse, depres-sion, skizofreni, angst, tvangsmssigt narkotika- ogalkoholmisbrug, trstespisning, spillelidenskab ellernogen anden skaldt sindslidelse, sygdom ellerforstyrrelse.16

Elliot S. Valenstein, ph.d., der skrev Giv hjer-nen skylden siger meget klart: Der er ingen tests tilrdighed, som kan bestemme den kemiske status ihjernen hos en levende person.17

Psykiater David Kaiser sagde, Moderne psyki-atri mangler stadig at bevise den genetiske/biolo-giske rsag til enhver psykisk sygdom ... Patienter erblevet diagnostiseret med kemisk ubalance,selvom der ikke eksisterer nogen tests, som kanbakke denne pstand op. Man har ingen ide om,hvordan en korrekt kemisk balance ville se ud.18

Pstande eller forestillinger om, at hjernescannings- eller hjerne-billedteknologi i dag har bevist, at psykiske forstyrrelser er forrsaget af sindssygdomme eller kemiske ubalancer i hjernen, errent psykiatrisk nsketnkning.

Steven Hyman, direktr for det amerikanske Nationale Institutfor Mental Sundhed, indrmmer, at brug af sdanne hjernescan-ninger producerede flotte, men ligegyldige billeder af hjernen.

Mens psykiatere hvder, at hjernescanninger nu kan op-dage psykiske forstyrrelser, skriver den amerikanske avis MercuryNews i en artikel i maj 2004, at mange lger advarer om, atbrugen af sdanne scanninger er uetiske og farlige, og at de

ikke er videnskabeligt anerkendte. En scanning koster 16.000 kr.og de resulterende billeder og betydningen af dem er unjagtigog byder ikke p nogen brugbar information.19

I den samme artikel citeres psykiater M. Douglas Mar for atsige: Der er intet videnskabeligt grundlag for disse pstande (omat bruge hjernescanninger til at fastsl psykiatriske diagnoser).I det mindste burde patienter informeres om, at SPECT er nogetkontroversielt.20

En prcis diagnose baseret p en scanning er simpelthenikke mulig. Jeg ville nske, det var, sagde Dr. Michael D. Devous fr Atommedicin Centeret p Texas Sydvest Lgecenters universitet.21

Dr. Mark Graff fra den Californiske Psykiatriforening, indrmmede blankt: Lgevidenskabens historie er overset mednydelige procedurer, der ikke virker i sidste ende. Vi ville nskeder fandtes en enkelt og definitiv test. Men vi krver frst enuafhngig bekrftelse p, at den virker.22

P trods af den overvldende mngde biokemiske for-klaringer p formodede psykiske tilstande, er Glenmullen ikke itvivl: ... ikke n er blevet bevist. Tvrtimod. I hvert tilflde, hvoman mente at have fundet en sdan ubalance, viste det sig senereat vre et falsum.

Fupnumre medhjernescanninger

For det frste er der ikke fundetnogen biologisk rsag til en eneste psykisk forstyrrelse p trods af mange rs forskning.

S lad vre med at acceptere myten om, at vikan lave en prcis diagnose ... Og tro heller

ikke p, at dine problemer udelukkendeskyldes en kemisk ubalance.

Edward Drummond, lge, assisterende medicinsk direktr p Seacoast Psykiske Sundhedscenter

i Portsmouth, New Hampshire


12/32

Det ansls, at 17 millioner brn verden over nu er p en eller andenform for psykofarmaka p grund af DSM-lignende diagnoser, hvoraf ingen har nogen videnskabelig basis.

Psykiatriens liste af symptomer forDAMP indeholder adfrd, som allebrn udviser.

Den medicin, der isr bliver brugttil at behandle DAMP med, erstrkt afhngighedsskabende,med selvmord som en af dealvorligste komplikationer iforbindelse med abstinenser.

Millioner af brn er blevet ordineretantidepressiver og et af de hyppigstanvendte midler er forbundet medflere ddsfald og andre alvorligebivirkninger end nogen andentype medicin i historien.

I 2003 og 2004 advaredegodkendelseskontorer i England, Australien, Canada, Europa og USA,lger mod at ordinere bestemteantidepressive midler til unge under18 r p grund af selvmordsrisikoen.

1

2345

En ny type stoffer har bredt sig ud i samfu p vej af drlig psykiatrisk videnskab og

forstyrrelser, som beskriver normopfrsel som en psykisk sy



13/32

mange lande er der meget f familier og lrere, hvis livikke p en eller anden mde er blevet berrt af denudbredte brug af personlighedsndrende midler til brn. Iflge statistikkerne er 17 millioner brn i verdennu ordineret en eller anden form for psykiatrisk medicin.

Flere og flere psykiatere og psykologer fortller forl-dre, at deres brn lider af en forstyrrelse som pvirker barnetsevne til at lre kaldet en indlringsforstyrrelse elleropmrksomhedsforstyrrelser.I dag er den mest normalediagnose dog mangel popmrksomhed og hyperak-tivitet (DAMP).

DSM-IV opremser ADHDsymtomer, som i stor ud-strkning svarer til dem der bruges til DAMP (der dog erlidt bredere) som: Kan ikkekoncentrere sig om detaljereller laver mske skdeslse

fejl i sit skolearbejde eller iandre opgaver, arbejdet erofte rodet eller sjusket, harvanskeligheder med at holdeopmrksomheden fangen iopgaver eller legeaktiviteter,kan ikke afslutte skolearbejde, rutineopgaver eller andrepligter, bevger ofte hnder og fdder nervst eller sidderuroligt p stolen, farer ofte rundt eller kravler umde-holdent omkring i situationer, hvor det er upassende, harofte svrt ved at lege eller engagere sig p en stille mde ifritidsaktiviteter, er ofte i fuld gang og bryder ind i samtalereller spil.

Ved at bruge disse kriterier, vil nsten hvert eneste barnkunne blive diagnostisered til at lide af ADHD eller DAMP.

Brugen af farlige stoffer Iflge dr. Sydney Walker III, psykiater og neurolog, for-

fatter af The Hyperactivity Hoax, siger: Et barn, som besger en DSM-orienteret lge, kan nsten vre sikker p atf et psykiatrisk mrkat klistret p sig og en recept, selv hvis barnet er helt raskt ... Denne vanvittige diagnosticering af praktisk taget alle som vrende psykisk syge, er en seris farefor sunde brn, fordi praktisk taget alle brn har symptomer

nok til at kunne f enDSMdiagnose og medicin. Ogselvflgelig er DSM diagnos-ticeringen farlig for syge brn, fordi den rigtige diag-nose mske ikke bliver op-daget og derfor ikke bliver behandlet.

De stoffer, der ordine-res til brn er ikke ufarligeog effektive, tvrtimod, de erfarlige og skaber afhngig-

hed. Iflge det amerikanskelgemiddelkatalog the Psy-sicians Desk Reference Guide,kan virkningen af et af demest anvendte stimulerendemidler, som bruges til at

behandle ADHD og DAMP, vre get hjertefrekvens ogforhjet blodtryk.23 Selvmord er en alvorlig komplikation iforbindelse med afvnning fra dennestimulans og andre amfe-tamin-lignede stoffer.24 Den amerikanske narkotikabekm-pelsesmyndighed (DEA) advarede om, at indtagelse af Ritalinprdisponerer brugeren til kokains forstrkende virkning med andre ord: Det er vanedannende.

Psykologen Ty C. Colbert, forfatter af bogen Hvordanden moderne psykiatris model om kemisk ubalance har svigtet

K A P I T E L T OVi d e n s k a b e l i g t f u s k i v o r e s k o l e r

11

IBlodet leverer den ndvendige

energi (druesukker) til hjernen. Hjernenkan ikke fungere uden druesukker. Det erblevet observeret, at mange brn, somtager Ritalin (eller andre stimulanser)udviser en zombieagtig adfrd. En af bivirkningerne ved Ritalin er netop, at

blodtilfrslen til hjernen nedsttes. Ty C. Colbert, psykolog og forfatter af bogenVoldtgt af Sjlen: Hvordan den moderne psykiatrismodel om kemisk ubalance har svigtet patienterne

KAPITEL TOVidenskabeligt fusk i vore skoler


14/32

sine patienter, forklarer, at Ritalin nedstter blodtilstrmnin-gen til hjernen: Blodet leverer den ndvendige energi (drue-sukker) til hjernen. Hjernen kan ikke fungere uden druesukker.Det er blevet observeret at mange brn, som tager Ritalin (ellerandre stimulanser) udviser en zombieagtig adfrd.25

Millioner af brn er ogs bliver ordineret antidepressivemidler, isr selektive serotoningenoptagningshmmere(SSRIer). I 2003 advarede godkendelseskontorer i Englandlger mod at ordinere bestemte antidepressive midler tilunge under 18 r p grund af selvmordsrisikoen. Det fl-gende r udstedte den amerikanske Levnedsmiddel- oglgemiddelstyrelse (FDA) en lignende advarsel. Det sammeskete i Europa, Australien og i Canada. Den amerikanskeLevnedsmiddel- og Lgemiddelstyrelse (FDA) beordrede ioktober 2004, at en tydelig advarsel i sort ramme om at bru-gen af medikamentet kan fre til selvmord skulle placeres pSSRI pilleglas og pakninger. Men en sdan advarsel er ikkevidtgende nok. Brn dr, de slr hinanden ihjel eller blivergjort til stofmisbrugere p grund af disse og andre psykia-triske midler. Deres fremtid vil kun vre sikret, nr de uvi-denskabelige mentale forstyrrelser, de er blevet diagnos-ticeret med bliver afskaffet og farlige psykotropiske midler er blevet forbudt. Over en 10 rig periode, blev der rapporterettil FDA om et SSRI middel, der kunne forbindes med flerehospitalsindlggelser, ddsfald, eller andre alvorlige ogunskede reaktioner end noget andet stof i historien.26

Vedrrende DAMP diagnoser I 2004 udtalte Beverly Eakman, der er forfatter og prsi-

dent for det amerikanske Nationale Uddannelseskonsortium:Disse stoffer gr brn mere medgrlige, ikke ndvendigvis bedre. DAMP er et fnomen, ikke en hjernesygdom. DaADHD (og DAMP) diagnosen er falsk, er det uden betydningom et stof virker. Brn tvinges til at indtage et stof, som erstrkere end kokain mod en sygdom, som endnu ikke er blevet pvist.27

Dr. Louria Shulamit, praktiserende familielge i Israel,sagde: DAMP er per definition et syndrom, ikke en sygdom.Hvilket betyder, at man diagnosticerer efter symptomer.Symptomerne p dette syndrom er s normale, at vi kan kon-kludere, at alle brn isr drenge kunne passe under dendiagnose.28

Dr. Fred A. Dr. Baughman, jr., brneneurolog og medlemaf Det amerikanske neurologiske akademi fortller forldre,

Disse stoffer gr brn mere medgrlige, ikke ndvendigvis bedre. ADHDog DAMP er et fnomen,ikke en hjernesygdom. Da ADHD (og DAMP)diagnosen er falsk, er det uden betydning om et stof virk-

er. Brn tvinges til at indtage et stof, som er strkere endkokain mod en sygdom, som endnu ikke er pvist. Beverly Eakman, forfatter ogledende direktr for det Amerikanskepdagogiske center, 2004

Psykiaterne laver ikke nogen testning. Psykiateren lytter til person-ens historie og udskriver s en recept. Hun siger videre, at ADHDikke er det samme som sukkersyge og (det middel man bruger imoddet) ikke er det samme som insulin. Sukkersyge er en gte, fysisk tilstand, der objektivt kan diagnosticeres. ADHD er en opdigtetbetegnelse uden nogen gyldig, objektiv metode til identifikation. In-sulin er et naturlig hormon, der produceres i kroppen, og det er livs-ndvendigt. Stimulansen, der bruges ved ADHD(og DAMP),er et kemisk baseret, amphetaminlignende stof, der ikke er livsndven-digt. Sukkersyge opstr gennem insulinmangel. Opmrksomheds-og adfrdsproblemer skyldes ikke en mangel p (stimulansen). Dr. Mary Ann Block, forfatter til Ikke mere ADHD

Et barn, som besger en DSM-orienteret lge, ernsten sikker p at f et psykiatrisk mrkat og enrecept, selv hvis barnet er helt raskt ... Den vanvittigediagnosticering, hvor praktisk taget alle bliver stempletsom vrende psykisk syge, er en alvorlig fare for sundebrn, fordi praktisk taget alle brn har symptomer nok til at f en DSM diagnose og medicin. Og selvflgeliger DSM diagnosticeringen farlig, fordi de faktiskediagnoser kan forblive ukendte og ubehandlede.Dr. Sydney Walker III, forfatter af The Hyperactivity Hoax, 1998

Nr et barns opfrelse bliver betegnet som en sygdom,tror de, der er noget galt med deres hjerne, som grdet umuligt for dem at kontrollere sig selv uden attage en pille. Dr. Fred Baughman, jr., brneneurolog og medlem af Det amerikanske neurologiske akademi

Hvad siger eksperterneom ADHD (DAMP)


15/32

lrere og brn, at de er blevet alvorligt bedraget, nr et barnsopfrsel stemples til at vre en lidelse. De tror, der er nogetgalt med deres hjerne, som gr det umuligt for dem at kon-trollere sig selv uden at tage en pille.29

Psykiatere hvder vildledende, at ADHD og DAMPkrver medicinering p samme mde som diabetes krver behandling med insulin.

Dr. Mary Ann Block, forfatter af Ikke mere ADHD,ppeger: Psykiatere undersger ikke. Psykiateren lytter tilpersonens historie og derefter ordineres et stof. Hun udtalertillige: ADHD er ikke som sukkersyge og stimulansen, der bruges, er ikke som insulin. Sukkersyge er en gte, fysisktilstand, der objektivt kan diagnosticeres. ADHD er en opdigtet betegnelse uden nogen gyldig, objektiv metode til identifika-tion. Insulin er et naturlig hormon, der produceres i kroppen,og det er livsndvendigt. Stimulansen, der bruges ved ADHD,er et kemisk baseret, amphetamin-lignende stof, der ikke erlivsndvendigt. Sukkersyge opstr gennem insulinmangel.Opmrksomheds- og adfrdsproblemer skyldes ikke enmangel p (stimulansen).

Dr. Block tilfjer: Derfindes ikke nogen gyldigundersgelse omkring DAMP,og ingen data beviser, atDAMP er en fejlfunktion ihjernen. Der findes ingenlangvarige undersgelseroverstoffernes virkning. Hvisstof-fet ikke forbedrer brnenes

prstation i skolerne ellerderes sociale evner, og stoffetkan forrsage tvangsmssigehumrndringer og kan fretil brug af ulovlige stoffer,hvorfor i alverden er million-er af brn, unge og voksne s blevet diagnosticeret med DAMP og ordineret disse stoffer?

Psykiatere har ogs omdefineret unges forvirrede teena-geopfrsel til at vre en psykisk sygdom med forstyrrelsers som Opfrselsforstyrrelser og Trodsforstyrrelser.

I sin bog fra 2002 Frygtens Kultur sagde Barry Glassner,sociolog fra Sydcaliforniens universitet, at DSM gr brn til godekandidater til indlggelse p psykiatriske institutioner, hvis degr fem af de flgende ting: Skndes med voksne, protesterer

mod voksnes formaninger,irriterer andre, mister besin-delsen, nemt bliver misforn- jede, handler ondskabsfuldt, bebrejder andre for deres fejl,

bliver vrede, fornrmedeeller bander.30

Dr. Thomas Szasz, pro-fessor Emeritus i psykiatri,udtaler: Fordi de psykiskesygdomme, som brn pstsat vre plaget af, ofte blot er

drlig opfrsel, og fordi brn som psykiatriske patienter er i enlangt mere hjlpels position end voksne psykiatriske patien-ter, er brnepsykiatri et dobbelt problematisk foretagende.31

Desuden er ulydighed ikke en sygdom som sukkersyge.Selvom begrebet ungdomsulydighed antyder, at et barnmed en sdan diagnose har en drlig opfrsel, stilles diag-nosen ofte netop i tilflde, hvor man mangler beviser for, at barnet ikke adld autoriteter eller brd loven.

K A P I T E L T OVi d e n s k a b e l i g t f u s k i v o r e s k o l e r

13

DSM gr brn til gode kandidaterfor indlggelse p psykiatrisk institu-tioner, hvis de gr 5 af de flgende

ting: Skndes med voksne, protester-er mod voksnes formaninger, irritererandre, mister besindelsen, nemt blivermisfornjede, handler ondskabsfuldt,bebrejder andre for deres fejl, bliver vrede, fornrmede eller bander.

Barry Glassner, sociolog pUniversity of Southern California


16/32


I juridiske sager, er psykiaterensten aldrig enige i deresdiagnoser vedrrende et vidne,sagsgte, etc.

Det bliver i diagnosehndbo-gen DSM-lV beskrevet, at nrDSM-lVs kategorier, kriterier ogtekstbeskrivelser anvendes til

juridiske forml, er der en bety-delig risiko ...

The Psychiatric Times, udgav i2003 en artikel, der kaldteDSM latterlig for de andrelgespecialer.

Psykiatere har opfundet ideenom, at kriminalitet kan und-skyldes p grund af sindssyge.

1

34

2

Psykologer, der var indkaldt for at forsvaret, pstod, at de senere dmte

brdre led af en indlrt hjlpelshbnede ild mod og skd deres


17/32

n af de strste skader, der er forvoldt gennem brugen af DSM og ICD-10, er henvisningen tildem ved afgrelser om sindssyge eller sinds-sygelignende tilstand i gerningsjeblikketved domstolene. Sknt der ved danske domstole

ikke krves prcise diagnoser, er begreberne ikke destomindre baseret p den forstelsesramme, der findes i dissediagnosehndbger. Dette forsvarsprincip har eksisteretlnge, men det er blevet ikldt en pseudovidenskabeligkappe ved introduktionen af DSM og ICD-10 i nyere tid.Det centrale i de psykiatriskevidneudsagn er, at denkriminelle ikke er ansvarligfor sine gerninger. Psy-kiaternes dilemma er, at desjldent kan enes om, hvaddet vil sige at vre ansvarligfor en kriminel handling.

De problemer, der af-

fdes heraf har plaget dom-stolene i rtier. For fyrre rsiden beskriver psykiaterenAlfred Baur i en artikel fra1962 i Northwestern LawReview en sag, hvor hanshospital modtog en patient til en tre mneders observation,fr hans sag skulle for retten. Bauer og hans kolleger kon-kluderede, at patienten ikke var mentalt forstyrret. Menretten plagde to psykiatere at stille deres ekspertetdiag-nose. Efter at have undersgt patienten, stillede den enediagnosen paranoid skizofreni, hvorimod den anden mente,at patienten kun led af paranoia. I lbet af retsagen gav de tohospitalspsykiatere deres udsagn om, at patienten ikke varsindssyg, mens de to retsansatte psykiatere pstod, han var.

Det vanvittige i hele situationen blev, som Baur for-talte, understreget af, at nvningene derefter fandt man-den ikke skyldig p grund af sindssyge, samt stadigvksindssyg. Hvorefter manden blev overfrt til det hospital,der lige havde givet vidneudsagn om, at han ikke varsindssyg.

I 1994 krte to californiske nvningedomstole hblstfast i retssagerne mod de to voksne brdre Erik og LyleMenendez, der brutalt havde drbt deres forldre i fami-

liens 4 millioner dollarshjem. En gruppe af psykia-tere, psykologer og psyko-terapeuter var blevet hyrettil at opbygge brdrenesforsvar. En psykolog gavvidneudsagn om, at br-drene led af indlrt hjl-pelshed som et resultataf gentagne, voldsommeovergreb. En anden psyko-

log pstod, at drengenehavde post traumatiskestress forstyrrelser.

Sagen krte helt fastp grund af den psykia-triske ide om, at krimi-

nalitet kan undskyldes, hvor end ikke de to psykiaterekunne n til enighed om drengenes psykiske diagnoser.

Det bliver i diagnosehndbogen DSM-lV beskrevet,at nr DSM-lVs kategorier, kriterier og tekstbeskrivelseranvendes til juridiske forml, erder en betydelig risiko for, atden diagnostiske information vil blive mis brugt eller mis-forstet.

Det er i juridisk jemed ikke nok at fastsl eksi-stensen af en psykisk lidelse, manglende psykisk evne,

Hvorfor ikke bare sl plat ogkrone eller trkke lod? Hvorforikke tage bind for jnene og

vlge uden at kunne sepatienterne? Det kunne nppeforvrre diagnosers njagtig-

hed. De svver rundt medmindre end n ud af tre rigtige.Dr. Margaret Hagen, ph.d.,1997

KAPITEL TREFalske vidneerklringer i vore retssale

K A P I T E L T R EFalske v idneerk lr inger i vore ret ssa le

15

E


18/32

en mental forstyrrelse eller defekt i forhold til at fastslutilregnelighed, strafferetligt ansvar eller uegnethed til at blive hrt i en retssag.

Nu afdde psykolog, Jay Ziskin, var leder af en bevgelse, der abejdede for at f udelukket psykiatrien fraretsvsenet. Han udtalte i en rapport, at undersgel-serne viser, at professionelle klinikere ikke foretager merekorrekte kliniske bedmmelser end lgmnd. Det er ca.lige s plideligt som at forudsige fremtiden ved at kiggei en krystalkugle.

Forfatterne til De gr os gale, Kutchins og Kirkfandt tilstrkkelig grund til at konkludere, at den senesteudgivelse af DSM er uplidelig som et klinisk redskab ogderfor af tvivlsom gyldighed som et klassifikationssystem.

Dr. Hagen er meget direkte i sit syn p psykiateres ogpsykologers omdefinering af kriminel opfrsel som syg-dom: Hvorfor ikke bare sl plat og krone eller trkke lod?Hvorfor ikke tage bind for jnene og vlge uden at kunnese patienterne? Det kunne nppe skade den procentvise

(diagnostiske) njagtighed, som det viser sig kun rammerplet i hjst et ud af tre tilflde ... Der findes ingen psykolo-gisk kur mod trangen til at sl kvinder, til at voldtage demog myrde dem. Alene den id, at psykologien i dag i det heletaget kunne foregive at have sdan en evne, er latterlig.32

I 1884, for over 100 r siden, udtalte appeldomstolen iNew York, at de tolv nvninge med almindelig sund for-nuft og almindelig livserfaring ville klare sig bedre aleneend med hjlp fra betalte eksperter, hvis meninger ikkekan undg at blive farvet af et nske om at fremme den sag,de har ladet sig hverve til at forsvare.33

Alligevel har psykiatere og psykologer forvrnget nv-ninges vurderinger ved vore domstole lige siden disse rets-psykiatriske erklringer er blevet anvendt. Som tiden er get, ermlet om at forflge sandheden, hele sandheden og ikke andetend sandheden blevet erstattet med en endels strm af me-ningslse data, frygtsomme og overdrevne spekulationer og

fantastisk gtvrk. Retssale genlyder med udfrlige, systema-tiserede, jargonfyldte, alvorligt lydende beskrivelser, der fuldt

ud fortjener den hnlige be-tegnelse, retsadvokater selv bruger: videnskabelig fusk.34

Justits er den handling,samfundet tager i brug over-for et individ, efter at perso-nen har overtrdt de socialeog strafferetlige regler alvor-ligt. Det er en handling tagetaf gruppen for at sikre grup-

pens overlevelse. Nr en psy-kiater bekrfter, at en krim-inel er sindssyg, baseret pdet videnskabelige fusk iDSM, og at individet br fri-kendes eller behandles i stedetfor at straffes, ndres justitsfra at tjene gruppen til attjene individet. P den mdehar psykiatere succesfuldtsvkket, og endda ophvet,den eneste juridiske mulig-hed, et samfund har for at beskytte sig selv mod krimi-nelle elementer.

OPBYGNING AFEN FORRETNING

I 1998, trngte psykiatrien sig ind p lgernes domne med udgivelsen af Verden Sundhedsorganisationens Vej-

ledning vedrrende psykisk sundhedi den primre sundhedssektor, derer beregnet til at lette og fremme en

almindelig lges brug af psykiatriskeafkrydsningsskemaer om patienternes

adfrd til brug for diagnostiseringaf mentale forstyrrelser.

En forberedt liste oversymptomer gr det muligt atdiagnostisere ved hjlp af listen,der s angiver en forudbestemtbehandlingsplan og henvisning

af patienterne til psykiaterene.


19/32

Engang var psykiatrienmarginaliseret pga. af dens mangel p vi-

denskabelighed. I dag arbej-der psykiatere hrdt pat skabe et tilsyneladende videnskabeligt image forderes diagnostiske system,DSM, og for brugen af psy-kiatriske stoffer.

I 1998 fremstillede Verdenssundhedsorganisa-tionen (WHO) vejledning iPsykiske forstyrrelser iprimr pleje, som blev sendt ud internationalt, forat gre det nemmere forlger i primr pleje atdiagnosticere psykiske lidel-ser.35 Vejledningen var byggetop omkring DSM-IV ogICD-10, og den var desig-net til at skaffe flere kundertil det psykiatriske behand-lingssystem. Den indeholdtf.eks. en afkrydsningliste,hvor lgen kunne hakke af,

hvilke symptomer en patienthavde for at kunne diag-nosticere nogle psykiskeforstyrrelser. Lger skulleogs fungere som mellem-mnd til psykiatere, derskulle behandle de merealvorlige forstyrrelser.

Som et resultat af den-ne markedsfring, ordinereralmindelige praktiserendelger nu op til 80 pct. af alle antidepressive midler.

Peter Tyre, professor i Distriktspsykiatri ved ImperialUniversitet, London, meddelte i 2003: Jeg siger altid, at DSMstr for Diagnoser for Simple Hjerner; den giver hvad Amerikaspsykiatere kalder operationelle kriterier for diagnosticeringenaf tilstande. Hvis du har en vis mngde af kendetegnene, shar du grundlggende set tilstanden. Det har frt til enmrkeseddelmentalitet. Du er virkelig en drlig lge, hvis duer ndt til at bruge det. Lger br altid undersge personen.36

Lger er ved at blive klar over psykiatriens uvidenska-belige grundlag og standens diagnostiske opfindelser:

I april 2003 skrev psykiateren Paul Genova en artikeli Psychiatric Times med titlen Drop DSM, hvor han sagde, at

den psykiatriske praksis ladersig styre af et diagnostisk sy-stem, som er til grin indenfor andre lgelige specialer.

J. Allan Hobson og Jonathan A. Leonard, for-fatterne til bogen Vanvid,Psykiatrien i krise, En opfor-dring til Reform meddelte:

... DSM-IVs autoritative status og mange detaljer har entendens til at give den id, at overfladiske diagnoser ogbrug af masser af piller er i orden.37

Mange af de nye sjlelidelser, som er hvad denschweiziske psykiater Asmus Finzen kalder mange af DSMforstyrrelserne, er ikke andet end normale op og nedturei livet. Hvis man er ensom, bliver det blst op til, at maner en antisocial personlighed. Naturlig sorg er ogsblevet klassificeret i psykiatri som en tilpasnings-forstyrrelse.38

Det er afgrende, at de praktiserende lger i hele ver-den afviser DSM-diagnosesystemet, da det er pseudo-lgevidenskab og til fare for deres patienter.

LGNE AFSLRES Afskaf den monstrse DSM

Disse folk har ingen etik overhovedet. De har spillet fallitrent moralsk. De er ligesom grav-rverne i det gamle England, som

skaffede lig til lgeskolerne. Paul McDevitt, advokat fra Massachusetts udtalte

sig om svindel inden for psykiatrien i 1993.


20/32

Patienter, der faktisk lider af en fysisk sygdom, fejldiagno-sticeres ofte til at have enpsykiatrisk lidelse, og anbringesp en institution.Utallige studier viser at udiagno-sticerede, fysiske problemer kanforrsage adfrdsvanskelighederog flelsesmssige problemer.

Iflge den medicinske professorfra UCLA, Melvyn R. Werback,br lger, der diagnosticerer psy-kiske lidelser, undersge patien-tens dit og andre ernrings-

mssige faktorer.En stats hndbger for psykisk sundhed siger, at professionellehar en juridisk forpligtelse til atgenkende tilstedevrelsen af fysiske sygdomme, der mskeforrsager psykisk forstyrrelsefor patienten.

Korrekt medicinsk screeningudfrt af diagnosespecialister,der ikke er psykiatere, kaneliminere mere end 40 pct. af de psykiatriske indlggelser.

321

4

5 Vgten indenfor enhver behandling i det psykisklgges p virksomme behandlingsmetoder. Det frslgeundersgelse af patienten og en diagnosticeri

legemlig sygdom, som kan pvirke en persons p



21/32

Charles B. Inlander, prsident for FolketsLgeselskab i USA, skrev i bogenLgevidenskaben stvnet, at Menne-sker med pstede eller faktiske psykia-triske eller adfrdsmssige lidelser bliver

fejldiagnosticeret og skadet i et forblffendeomfang ... Mange af dem har ikke psykiatriske proble-mer, men udviser psykiske symptomer som minderom sindslidelser, og bliver af den grund fejldiagno-sticeret, medicineret, til- bageholdt og indlagt psteder, hvor de glemmes,og hvorfra de mske al-drig vil vende tilbage.39

Selvom psykiatrien er blevet betroet opgaven atdrage omsorg for vorepsykisk forstyrrede, er detikke lykkedes for dem atfrembringe nogen humane

lsninger. Faktisk kan al-mindelige, ikke-psykiatri-ske lger behandle sdan-ne forstyrrelser langt mereeffektivt.

I en bog om kliniskforskning i den ern-ringsmssige indflydelsep sindslidelser isoleredelgen Melvyn R. Werbach,assisterende medicinsk professor p det MedicinskeFakultet p Universitetet i Los Angeles flgende: Veddiagnosticering af patienter, br lgerne undersgederes tidligere og nuvrende spisevaner, undersgepatienten for tegn p underernring, som en del af

undersgelsen, og hvis det sknnes ndvendigt, ud-fre selektiv evalueringstestning i et laboratorium.

Det flgende er et lille udpluk af litteratur ogstudier, der viser, at udiagnosticerede, fysiske proble-mer kan forrsage unskede adfrds- og flelsesms-sige problemer.

W.V. Tamborlane, professor i brnesygdommeved Yale Universitetets Lgefakultet, rapporterede, atnr 14 sunde brn fik en sukkerdosis til morgenmad,

svarende til to sukkergla-serede kager, steg adrena-linniveauet til 10 gangeover dets normale niveau.Han fastslog, at brn ud-viser symptomer p ner-vsitet, irritation ogkon-centrationsbesvr efter etsukkermltid.40

En proteinrig, lavkulhydrat og sukkerfri kost

har hjulpet med til at redu-cere for meget aktivitet hos brn. I en undersgelse ud-frt p 20 brn med ind-lringshandicap, der blevsat p sdan en dit, viste90 pct. store forbedringer ihyperaktive symptomer.41

Brn med en hjerne-svulst, p et tidligt stadi-

um, kan udvikle hyperaktivitetssymptomer eller mang-lende opmrksomhed. Det samme glder bly- ellerpesticidforgiftede brn. Det glder ogs for brn medsukkersyge i begyndelsesstadiet, med hjertesygdom-me, ormeangreb, virus- eller bakterielle infektioner,

Fagfolk, der arbejder inden fordet psykiske sundhedsomrde,har en professionel og juridisk

forpligtelse til at genkendeforekomsten af en legemlig

sygdomme hos deres patienter

... legemlige sygdomme kanforrsage en patients psykiskeforstyrrelse (eller) kan forvrre

en sindslidelse. Californiens Departement for psykisk sundhed,

Medicinsk feltevalueringshndbog, 1991

K A P I T E L F I R EE t p s y k i s k s u n d h e d s s y s t e m , d e r v i r k e r

19

KAPITEL FIREEt psykisk sundhedssystem, der virker


22/32

fejlernring, hovedskader, arvelige sygdomme, allergier, epileptiske anfald, eller som er udsat for kviksleller mangan, og hundrede ja, hundrede- af andrelgelige problemer af mindre, strre, eller sgalivstruende karakter. Alligevel er alle de brn stemplesom hyperaktive eller opmrksomhedsforstyrrede,sagde psykiater og neurolog dr. Sydney Walker IIIforfatter af The Hyperactivity Hoax.

Professor Stephen J. Shoenthaler, der er krimi-nolog ved California State University, gennemfrte enundersgelse af 12 ungdomsfngsler og 803 folkesko-ler. Forskerne forgede andelen af frugt, grntsager ogfuldkornsprodukter, samtidigt med at de snkede ind-holdet af fedt og sukker i brnenes kost. P nogle ung-domsfngsler var der 47 pct. mindre antisocialadfrd hos 8,076 indesprrede ungdomsforbrydere. Iskolerne steg de faglige prstationerne blandt 1,1 mil-lion brn med 16 pct. og indlringsvanskelighedernefaldt med 40 pct.42

Undersgelser har vist, hvor ofte somatiske syg-domme bliver fejldiagnosticeret som sindssygdom. Ien undersgelse havde 83 pct. af de, som var blevethenvist til psykiatrisk behandling, udiagnosticeredelegemlige sygdomme. Hos 42 pct. af dem, der var blevet diagnosticeret til at have psykoser blev detsenere fundet, at de led af en fysisk lidelse. 48 pct. af dem, der var blevet diagnosticeret af psykiatere tilpsykiatrisk behandling, havde en ikke-diagnosticeretfysisk tilstand. En anden undersgelse viste, at 76 pct.

af patienter med visse typer af krft tilsyneladendefremviste psykiatriske symptomer som et frste tegn pden legemlige sygdom.43

Bde lge og patient kan blive narret af demange sygdomme, som har symptomer, der minderom skizofreni. Dr. Fred A. Reid har fremlagt en listemed 21 sdanne tilstande. Listen begynder med en, der bliver mere og mere almindelig: Den midlertidigepsykose, der skyldes indtagelsen af amfetaminlig-nende midler. Dr. Reid forklarer, at psykoser forr-saget af ordinerede midler er komplette med forfl-gelsesvrangforestillinger og hallucinationer, og er ofteikke til at skelne fra en psykose hos den, der lider af akut paranoid skizofreni.44

Folk som lider af en psykisk forstyrrelse, br frsog fremmest f en fuldstndig og udfrlig (ikke-psykiatrisk) lgeundersgelse. Iflge Medicinsk feltevalueringshndbog (1991) fra det Californiske Departemenfor psykisk sundhed s har fagfolk, der arbejder indenfor det psykiske sundhedsomrde, en professionel og juridisk forpligtelse til at genkende forekomsten af elegemlig sygdomme hos deres patienter ... legemlig

(Fortsttes p 22)


23/32

De flgende personer blev fejlagtigt diagno-sticeret med en psykisk forstyrrelse fra DSM ogherefter givet psykiatrisk medicin. Senere fandtde ud af, at de led af udiagnosticerede, ubehandlede ogrent fysiske tilstande.

Da jeg var 18 r, var jeg indlagt 3 uger p etpsykiatrisk hospital for en depression. Jeg var efterfl-gende p psykofarmaka i 10 mneder. Medicinen fik migtil at fle mig slv, utlmodig og irriteret. Den slredeogs min tankegang, men jeg var blevet overbevist af eksperterne om, at jeg led af et basalt kemisk problemi hjernen, og at deres medicin var mit eneste hb. rsenere blev jeg diagnosticeret med Kronisk TrthedSyndrom samt med udtalte madallergier! Dette varrsagen til min skaldte depression.

Psykiatere diagnosticerede en ung pige, der havdeproblemer med at f venner, som var irritabel og varholdt op med at spise, med diagnosen spiseforstyrrelser.Hun fik ordineret antide-pressiver, hvorefter hun fik selvmordstanker, som huns fik mere psykofarmakaimod, og hendes tilstandblev kun vrre. Psykiaternediagnosticerede hendemedpersonlighedsforstyrrelse,uspecificeret oggrnse-personlighedsforstyrrelse.

Ingenting gav mening,sagde moderen. Jo merede behandledehende, jo vrre blev problemerne.En korrekt lgeunder-sgelse fandt senere udaf, at hun led af to in-fektioner; n, hvis symp-tomer inkluderer hjerne-betndelse og svkket tankegang. Lgen fastslog athun ikke var sindssyg Da hun blev behandlet medantibiotika, blev hun rask igen.

Min hustru Dianne led af humrsvingninger oguberegnelig opfrsel. Uden nogen fysisk undersgelsediagnosticerede psykiatere hende til at vre sindslidendeog ordinerede beroligende midler og antidepressiver. Hunfik det vrre og vrre, mens mit forsikringsselskab betalteog betalte ... En dag var hun s syg, at jeg i hast mttebringe hende p skadestuen. Frst der fandt vi sandhe-den; hun led af en alvorlig leversygdom. Eftersom hun var blevet fejlbehandlet i alle de mneder, endte det med,at hun var blevet permanent skadet rent fysisk og nu m

g med stok, har proble-mer med at tale og harfet en hjerneskade ... Folk skal gennemg en korrekt

medicinsk undersgelse,fr de bliver stemplet, medi-cineret og smidt ind i detpsykiatriske system.

Charlie var 10 rog led af voldsommehumrsvingninger, rbtefrkke ord, sparkede sinsster, havde vanskeligt

ved at kontrollere sit temperament i skolen og fik drligekarakterer. Han blev stemplet til at vre hyperaktiv.Hans mor fik at vide: Du har to muligheder: Giv hamRitalin eller lad ham lide. Charlie blev sat p Ritalin, menen anden lgeudtalelse der var baseret p fysiske under-sgelser og grundige gennemsyn viste, at drengen led af for hjt blodsukker og et for lavt insulin-tal. Begge til-stande kan, ukontrolleret, fre til humrsvingninger,uberegnelighed og voldsomme udfald njagtig desamme symptomer som hyperaktive Charlie udviste,sagde Dr. Sydney Walker. Efter korrekt medicinsk behan-dling forsvandt hans hyperaktivitet, hans aggressionerog anfald var vk, og hans karakterer i skolen blev bedre.

UVIDENSKABELIGE DIAGNOKorrekt behandling kan redde liv

Charlie var et barn, der led af voldsommehumrsvingninger og havde lave karakterer.Efter at vre blevet stemplet som hyper-

aktiv, blev han sat p Ritalin. Men enanden lgeudtalelse der var baseret pgrundige fysiske undersgelser viste, at

drengen led af for hjt blodsukker og et forlavt insulin-tal. Efter korrekt medicinsk

behandling forsvandt hans hyperaktivitet,hans aggressioner og anfald var vk, og

hans karakterer i skolen blev bedre.


24/32

Nr psykiatere stempler et barn eller en voksen,stempler de mennesker p grund af symptomer. De kanikke vise nogen patologisk diagnose, de har ikke nogen

laboratorie diagnose, det er totalt uvidenskabeligt. Dr. Julian Whitaker, forfatter af det respekterede

Sundhed og helbredelse nyhedsbrev.

sygdomme kan forrsage en patients psykiske forstyr-relse (eller) kan forvrre en sindslidelse.45

Dr. Julian Whitaker, forfatter af det respekterede blad Sundhed og Helbredelse, siger: Nr psykiaterestempler et barn eller en voksen, stempler de men-nesker p grund af symptomer. De kan ikke vise nogenpatologisk diagnose, de har ikke nogen laboratoriediag-nose, de kan ikke vise nogen forskel i eller underbyggediagnoserne p disse psykiatriske sygdomme.Hvorimod, hvis du har et hjerteanfald, kan du findelsionen; hvis du har sukkersyge, s er dit blodsukkermeget hjt; hvis du har gigt, vil man kunne se det p et

rntgen billede. I psykiatri er det bare krystalkugler oggtvrk; det er totalt uvidenskabeligt.

Psykiatrien foretrkker at sige eller antyde, at kunhjerne-baserede, psykiske sygdomme kan have indfly-delse p irrationel adfrd eller tankegang, at patien-terne har brug for langvarig, hvis ikke livslang pleje, ogat symptomerne er uhelbredelige. Disse usandheder er blevet udbredt s effektivt i sundhedssystemet og blandt befolkningen, at utallige mennesker er blevetfanget som livslange patienter i psykiatriens og psykolo-giens behandlingssystemer.

Lgnene m og skal afslres.


25/32

P S E U D O V I D E N S K A BA n b e f a l i n g e r

23

ANBEFALINGER Anbefalinger

Der br oprettes psykiske sundhedsinstitutioner for at erstatte psykiatriskeinstitutioner. Disse m have et medicinsk diagnostisk udstyr til rdighed, somikke-psykiatriske lger kan anvende for grundigt at undersge og teste patienternefor underliggende fysiske problemer, der kunne udmnte sig i en forstyrret adfrd.Offentlige og private midler br tilflyde disse institutioner snarere end de skadeligepsykiatriske institutioner og programmer, som beviseligt ikke virker.

Etabler rettigheder for patienter og deres sygesikring, s de kan f refunderet penge,der er blevet betalt til mental sundhedsbehandling, som ikke opnede det lovederesultat eller forbedring, eller som resulterede i en beviselig skade for individet, forderved at sikre, at ansvaret ligger hos den enkelte behandler og psykiatriske hospitalsnarere end hos staten og amterne eller deres reprsentanter.

Der br foretages en klinisk og konomisk gennemgang af alle offentlige og privatepsykiatriske institutioner, der modtager offentlige tilskud eller forsikringsmidler,for at sikre en ordentlig regnskabsfring og indsamling af statistikker over indlg-gelser, behandlinger, resultater og ddsfald uden at fortrolige patientoplysningerderved rbes.

Etabler eller forg antallet myndigheder, der skal undersge eventuelt psykiatriskkonomisk bedrageri, for at f de belb der er opnet gennem underslb i detpsykiatriske sundhedssystem, tilbagebetalt.

Kriminalforsorgen, uddannelsessektoren, retsvsenet og andre sociale omrder br ikke stole p afsnittet om psykiske forstyrrelser i diagnosehndbogen DSMog ingen br anvende hndbogen som basis for at bedmme personers psykisketilstand, kompetence, indlringsevner eller rettigheder.

12

345


26/32

edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der pengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 af Scientologi Kirken for at under-

sge og afslre overtrdelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-omrdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130afdelinger i mere end 31 lande. MMKs rdgivende komit,der udgres af kommissionsmedlemmer, omfatter lger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogreprsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lgelig eller juridiskassistance, arbejder vi tt sammen med og sttter lgerog lgegerningen. Et af hovedomrderne for MMKsarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektivediagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt oglgeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnoffentlige bevillinger i milliardstrrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne delg-gende behandlinger, herunder personlighedsndrende

medicin der skjuler den berrtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMKs arbejde skal ses i forlngelse af Verdens-erklringen om Menneskerettighederne, i srdeleshed deflgende forskrifter, som dagligt krnkes af psykiatere:

Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.

Artikel 5: Ingen m underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanrende behandling eller straf.Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.Som en flge af psykiatriens falske diagnoser,

stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesvret adgangtil frihedsbervelser, brutal og personlighedsndrendebehandling, bliver mange tusinder skadet og ngtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og stttet mange hundredereformer ved at f foretrde for parlamentsudvalg oghar selv gennemfrt offentlige hringer om psykiatriskeovergreb, og udfrt generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,politiet og offentligt ansatte over hele verden.

MEDBORGERNESMenneskeret t ighedskommission

2 4

Medborgernes Menneskerettighedskommissiointernationale afdeling

M


27/32

Dr.med. Julian WhitakerDirektr, Whitaker Sundheds Institut,Californien, forfatter af nyhedsbrevetSundhed og helbredelse

MMK er den eneste offentligtvelgrende organisation, der fokusererp at afslre overgreb fra psykiatere

og den psykiatriske profession.Overmedicineringen, stemplingen,de falske diagnoser, manglen pvidenskabelige fremgangsmder, allede ting, som ingen opdager, foregr,har MMK fokuseret p og bragt tiloffentlighedens og regeringens kendskab,og de har gjort store fremskridt for atstoppe den psykiatriske professionsdelggende eftervirkninger.

Dr.med. Giorgio AntonucciItalien

Internationalt er MMK den enestegruppe, som effektivt kmper imodog stter en stopper for psykiatriskeovergreb.

Raymond N. HaynesDet Californiske parlamentDe bidrag som Medborgernes

Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling har givetlokalt, nationalt og internationaltmed hensyn til mentale sundheds-problemer, er uvurderlige og afspejleren organisation helliget de hjeste idealerfor det psykiske sundhedsomrde.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersger og belyser psykiatriske overtrdelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etflles ml om at f renset op inden for det psykiske sundhedsomrde. Vi vil fortstte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmssig praksis er ophrt,og menneskerettighederne og vrdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrnshjTlf.: 39 62 90 39 E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLRING


28/32

MMKs kommissionsmedlemmerrdgiver og hjlper MMK ud fra deres fagligeviden med at gennemfre reformer i detpsykiske sundhedsvsen og med at sikre desindslidendes rettigheder.

Prsident Jan EastgateMedborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdelingLos Angeles

Prsident for MMKs USA afdelingBruce WisemanMedborgernes Menneskerettigheds-kommission, USA

Bestyrelsesmedlem ved MMKs USA afdelingIsadore M. Chait

Stiftende kommissionsmedlemDr. Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatrived statsuniversitet pNew York Health Science Center

Kunst og underholdning Jason BegheDavid CampbellRaven Kane CampbellNancy CartwrightKate CeberanoChick CoreaBodhi Elfman Jenna ElfmanIsaac HayesSteven David HorwichMark IshamDonna Isham Jason LeeGeoff LevinGordon Lewis Juliette LewisMarisol Nichols John NovelloDavid Pomeranz

Harriet SchockMichelle StaffordCass WarnerMiles WatkinsKelly Yaegermann

Politik & juraTim Bowles, Esq.Lars EngstrandLev Levinson Jonathan W. Lubell, LL.BLord Duncan McNairKendrick Moxon, Esq.

Videnskab, lgestanden og sundhedDr.med Giorgio AntonucciMark Barber, D.D.S.Shelley Beckmann, ph.d.Mary Ann Block, D.O.Dr.med. Roberto Cestari (Prsident for

MMK Italien)Lloyd McPheeConrad Maulfair, D.O.Coleen MaulfairClinton Ray MillerDr.med. Mary Jo PagelDr.med. Lawrence Retief Dr.med. Megan ShieldsWilliam Tutman, ph.d.Michael WisnerDr.med. Julian WhitakerDr.med. Sergej ZapuskalovUddannelseGleb Dubov, ph.d.Bev EakmanNickolai PavlovskyProf. Anatoli Prokopenko

ReligionRev. Doctor Jim Nicholls

ForretningsverdenLawrence AnthonyRoberto Santos

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

26

MMKS INTERNATIONALE AFDELINKommissionsmedlemmer & rdgivere


29/32

Henvendelse (for andre lande venligstkontakt det pgldende landskontor):

AustralienCitizens Commission onHuman Rights AustraliaP.O. Box 562Broadway, New SouthWales 2007AustralienTlf.: 00612 9211 4787Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BelgienCCHR BelgiumPostbus 552800 Mechelen 2BelgienTlf.: 00324 777 12494

CanadaCitizens Commission onHuman Rights Toronto27 Carlton St., Suite 304Toronto, OntarioM5B 1L2 CanadaTlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FinlandCitizens Commission onHuman Rights FinlandPost Box 14500511 HelsinkiFinlandTlf.: 00358 9 8594 869

FrankrigCommission des Citoyenspour les Droits delHomme CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France )BP 7675561 Paris Cedex 12FrankrigTlf.: 00331 4001 0970Fax: 00331 4001 0520E-mail: [email protected]

GrkenlandCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrkenland

HollandCitizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 360001020 MA, AmsterdamHollandTlf./Fax: 003120 4942510Email: [email protected]

Israel Citizens Commission onHuman Rights IsraelP.O. Box 37020

61369 Tel AvivIsraelTlf.: 00972 3 5660699Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ItalienComitato dei Cittadini per iDiritti Umani CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy)Viale Monza 120125 MilanoItalienE-mail:

[email protected]

JapanCitizens Commission onHuman Rights Japan2-11-7-7F Kitaotsuka

Toshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

Mexico(Monterrey)Comisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranzaEdif. Santos Oficina 735Monterrey, NL MxicoTlf.: 0083 480329Fax: 0086 758689E-mail: [email protected]

Nepal CCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

New ZealandCitizens Commission onHuman Rights New

ZealandP.O. Box 5257Wellesley StreetAuckland 1New ZealandTlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NorgeMedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget0028 OsloNorgeE-mail:[email protected]

RuslandCitizens Commission onHuman Rights RussiaP.O. Box 35117588 MoscowRuslandTlf.: 007095 518 11 00

SchweizCitizens Commission onHuman Rights SwitzerlandSektion ZurichPostfach 12078026 ZurichSchweizTlf.: 0041 (0)1 242 7790E-mail: [email protected]

Schweiz(Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de lHomme CCDH

(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne)Postale 57731002 LausanneSchweizTlf.: 0041 21 646 6226E-mail: [email protected]

Schweiz(Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti delluomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerlandTlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SpanienComisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain)Apdo. de Correos 1805428080 MadridSpanien

SverigeKommittn fr Mnskliga

Rttigheter (KMR)Box 2124 21 StockholmSverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18E-mail: [email protected]

SydafrikaCitizens Commission onHuman Rights SouthAfricaP.O. Box 710 Johannesburg 2000Republic of South AfricaTlf.: 0027 11 622 2908

TaiwanCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

Tjekkiet

Obcansk komise za lidskprvaVclavsk nmest 17110 00 Praha 1Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 15E-mail:

[email protected]

TysklandKommission fr Versteder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. KVPM(Citizens Commission onHuman Rights Germany National Office)Amalienstrae 49a80799 MnchenTysklandTlf.: 0049 89 273 03 54Fax: 0049 89 28 98 67 04E-mail: [email protected]

Ungarnllampolgri Bizottsg azEmberi JogokrtAlaptvny(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 1821461 BudapestUngarnTlf.: 0036 1342 6355Fax: 0036 1344 4724E-mail: [email protected]

United KingdomCitizens Commission onHuman Rights UnitedKingdomP.O. Box 188East GrinsteadWest Sussex

RH19 4RBUnited KingdomTlf.: 0044 (0)1342 313926Fax: 0044 (0)1342 325559E-mail:

[email protected]

strigBrgerkommission frMenschenrechte sterreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria)Postfach 130A-1072 WienstrigTlf.: 0043 1 877 02 23E-mail: [email protected]


30/32

REFERENCERReferencer

1. Dr. Tana Dineen, ph.d., Manufacturing Victims,Third Edition, (Robert Davies Multimedia Publishing,Montreal, 2001), s. 86.2. Paula J Caplan, ph.d., They Say Youre Crazy (NewYork: Addison-Wesley Publishing Company, 1995), s 90

3. Dr.med. Sydney Walker III, A Dose of Sanity, (JohnWiley & sons, Inc., New York, 1995, s. 19.4. Paula J. Caplan, They Say Youre Crazy, (New York:Addison-Wesley Publishing company, New York, 1995) s. 915. Margaret Hagen, ph.d., Whores of the Court, The Fraudof Psychiatric Testimony and the Rape of American Justice(Harper Collins Publishers, Inc., New York, 1997), s. 77.6. Herb Kutchins og Stuart A. Kirk, Making Us Crazy: ThePsychiatric Bible and the Creation of Mental Disorders,(The Free Press, New York, 1997), s. 260, 263.7. Paul R. McHugh, How Psychiatry Lost Its Way,American Jewish Committee Commentary, 1. dec. 1999.8. John Read, Feeling Sad? It Doesnt Mean Youre Sick,New Zealand Herald, 23. juni 2004.9. Op. cit., Kutchins and Kirk, Making Us Crazy, s. 260, 263.10. Paula J. Caplan, ph.d., They Say Youre Crazy, (Addison-Wesley Publishing Company, New York, 1995), s. 221-222.11. Lawrence Stevens, J.D., Does Mental Illness Exist?,udatetry artikel, Internet URL: http://www.mentalhealth-facts.com/antipsychiatry/exist.htm, accessed: 9. jan. 2001.12. Lars Bgeskov, Psykisk syge skal have hjlp ikke hel- bredes, Politiken 19. sept. 1994.13. Introducing Thomas Dorman, M.D., Internet URL:http://www.libertyconferences.com/dorman.htm.14. Ten Things That Drive Psychiatrists To Distraction, TheIndependent, (United Kingdom), 19 Mar. 2001.15. Dr.med. Edward Drummond, The Complete Guide toPsychiatric Drugs (John Wiley & Sons, Inc., New York,2000), s. 15-16.16. Bruce D. Levine, ph.d., Commonsense Rebellion:Debunking Psychiatry, Confronting Society, (Continuum,New York, 2001), s. 277.17. Elliot S. Valenstein, Ph.D., Blaming the Brain, (The FreePress, New York, 1998), s.4.18. Dr.med. David Kaiser, Commentary: Against BiologicPsychiatry, Psychiatric Times, dec. 1996.19. Lisa M. Krieger, Some Question Value of Brain Scan;

Untested Tool Belongs in Lab Only, Experts Say,The Mercury News, 4. maj 2004.20. Sammesteds.21. Sammesteds.22. Sammesteds.23. Physicians Desk Reference-1998, (Medical EconomicsCo., New Jersey, 1998), s. 1896-1897.24. DSM-III-R, (American Psychiatric Association,Washington, D.C., 1987), s. 136.

25. Ty. C. Colbert, ph.d., Rape of the Soul: How the Chemi-cal Imbalance Model of Modern Psychiatry Has Failed ItsPatients (Kevco Publishing, California, 2001), s. 78.

26. Sammesteds, s. 117.

27. Kelly Patricia OMeara, New Research Indicts Ritalin,Insight Magazine, 7. sept. 2001.

28. Dr.med. Louria Shulamit, Family Practitioner, Israel,2002 citat givet til CCHR International, 22. juni 2002.

29. Fred Baughman, http://www.adhdfraud.com.

30. Paul Campos, Beware Timeless Malady; Witch Hunt,Deseret News, (Utah), 6. juli 2003.

31. Dr.med. Thomas Szasz, Cruel Compassion, (John Wiley& Sons, Inc., New York, 1994), s. 67.

32. Op. cit., Margaret Hagen, Whores of the Court, s. 165.

33. Op. cit., dr. Tana Dineen, Manufacturing Victims, s. 155.

34. Sammesteds, s. 155-156.35. Sammesteds, forordet.

36. Anjana Ahuja, Its Time to Stop Taking theTabletsYoure Not Ill, Youre Just Alive, The Times,(United Kingdom), 19. feb. 2003.

37. J. Allan Hobson og Jonathan A. Leonard, Out of ItsMind, Psychiatry in Crisis, A Call for Reform, (PerseusPublishing, Cambridge, Massachusetts, 2001), s. 125.

38. Jrg Blech, Die Abschaffung der Gesundheit, DerSpiegel, (Tyskland), 11. aug. 2003, s. 122.

39. Dr.med. Sydney Walker III, A Dose of Sanity, (John

Wiley & Sons, Inc, 1996), s.14.40. Dr.med. Melvyn R. Werbach, Nutritional Influences onMental Illness, A Sourcebook of Clinical Research, SecondEdition, (Third Line Press, Inc., California, 1999), s. 85.

41. Sammesteds, s. 83.

42. Dr. Mary Ann Block, No More ADHD, (Block Books,Texas, 2001), s. 84; Stephen Schoenthaler, ph.d.,Institutional Nutritional Policies and Criminal Behavior,Nutrition Today, maj/juni 1985

43. Dr.med. David E. Sternberg, Testing for Physical Illnessin Psychiatric Patients, Journal of Clinical Psychiatry, Vol.

47, No. 1, jan. 1986, Supplement, s. 5; dr.med. Richard C.Hall, et al., Physical Illness Presenting as PsychiatricDisease, Archives of General Psychiatry, Vol. 35, nov. 1978),s. 1315-16.

44. Patrick Holford og dr.med. Hyla Cass, Natural Highs,(Penguin Putnam Inc., New York, 2002), s. 125-126.

45. Lorrin M. Koran, Medical Evaluation Field Manual,Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, StanfordUniversity Medical Center, California, 1991, s. 4.


31/32

2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemrker ejet af Citizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-9 Danish

FOTO: 9: Tom & Dee Ann McCarthy/Corbis; 14: LA Daily News/Corbis; 20: David Buffington/Getty;

21: Jim Cummins/Getty; 22: Tom & Dee Ann McCarthy/Corbis.

ADVARSEL: Ingen br ophre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rdfre sig med og f assistance fra en kompetent lge, der ikke er psykiater.

Rapport med anbefalinger vedrrende denmanglendevidenska- belige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OMFATTENDE SVINDEL-Korrupti onidetpsykiatr isk esundhedsvsenRapport med anbefalinger vedrrende et usundt monopol pdet psykiske sundhedsomrde

PSYKIATRISKUREDELIGHED-Hvordanl gevi denskabenundergravesRapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsei sundhedsvsenet

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnskabelige faglighed i psykiatriske diagnoser

Rapport med anbefalinger vedrrende de psykiatriske pstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

Rapport med anbefalinger vedrrende den destruktive brug af elektrochok og psykokirurgi

Enrapportomsexmisbrug af kvinderogbrninden fordetpsykiatriske ogpsykologiske behandlingssystemog anbefalinger til lsningaf problemet

TVANGSFIKSERINGOGDD-Psykiatriensterapeutiskeover f al dRapport med anbefalinger vedrrende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer p psykiatriskeafdelinger

Rapport med anbefalinger vedrrende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

Rapportmed anbefalingervedrrende metadonog andre katastrofaltringe psykiatriske rehabiliterings-programmer for stofmisbrugere

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af brn og unge

Rapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-sgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

Rapport med anbefalinger vedrrende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

Rapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsep kunstnere og samfundet

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsep tro og religion

Rapport medanbefalinger vedrrendepsykiatriens og psykologiensindflydelsep retsvsenogkriminalforsorg

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske overgrebindenfor ldreforsorgen

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske metoder og behandleres rolle i den internationale terrorisme

r

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemssige konflikter og folkedrab

I nformation er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter pat stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvarmeget alvorligt. Ved hjlp af informationsmateriale pMedborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bger,hfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, prrende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmrksomme p sandheden ompsykiatrien, og at der kan og br gres noget effektivt ved det.

MMKs hfter, der udgives p 15 sprog, pviser psykiatriens medvirkentil udbredelse af racisme og destruktive indflydelse p undervisningssektoren,retsvsenet, narkoafvnningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deldre, religion, kunst og mange andre omrder. Flgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra theInternational Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission


32/32

Kort sagt s er hele foretagendet med frst at skabe psykiatriske kategorier af sygdomme, dernst at godkende dem

gennem en afstemning og efterflgende at tildele diagnostiske kodebetegnelser til dem,

for s til sidst at anvende dem i forbindelse med fakturering til forsikringsselskaberne,ikke andet end et kmpe svindelnummer,der giver psykiatrien et pseudovidenska-

beligt skr. Gerningsmndene har

naturligvis snablen nede i de offentlige kasser.

Dr. Thomas Dorman Fellow af den engelske og den

canadiske lgeforening

Inventing Disorders Danish Opt

Documents

Transcript of Inventing Disorders Danish Opt