14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

3000

ft

2000

ft

1000

ft

MAF MAGAZINE 3/2014

Medical SafariLæs side 4

flight mission

2På vej til Liberia 4 Det lange,

seje træk 8 Enormt og øde 10 Missionær-

aspiranter 12 Medevac af spædbørn

Ved hangargudstjenesten i Stauning nævnte sognepræst Steen Søvndal, at et fly er afhængig af mindst tre ting: luften, motoren og vingerne. Mangler én af dem, så kommer flyet ingen vegne.

Luften omkring flyet er et godt billede på Gud Fader, universets skaber, der omslutter alt og alle med sin kærlighed. I ham lever og ånder vi, siger Paulus i en berømt tale.

Motoren er et billede på Jesus, der gennem sin død og opstandelse er selve drivkraften i missionen. Det var og er uden sammenligning den mest kraftfyldte hændelse, der no-gen sinde er sket i universet.

Evangeliets vingesus

Det var frigivne slaver, der i 1820 bosatte sig på Afrikas vestkyst og grundlagde Liberia, frihedens land. Liberia og Etiopien er de eneste to lande i Afrika, der er kommet gen-nem kolonitiden med selvstændig-heden i behold.

Men problemerne tårnede sig op i Liberia i 1980'erne. I næsten 20 år var landet plaget af en forfærdelig borgerkrig. I 2003 blev krigsherre og præsident Charles Taylor sat fra magten, og han er nu blevet dømt i Haag for krigsforbrydelser og for-brydelser mod menneskeheden.

Den tidligere UNICEF ambas-sadør Ellen Johnson Sirleaf over-tog embedet som præsident, og bestræbelserne på at skabe fred og

frihed betød, at hun var en af tre, der modtog Nobels fredspris i 2011. Hun er en aktiv kristen og har nedsat en sandheds- og forsoningskommis-sion i Liberia.

En af MAF’s mest erfarne piloter, schweizeren Emil Kundig, skal stå i spidsen for MAF’s opstart i Liberia sammen med sin kone, Margrit, og det hollandske ægtepar Arjan og Aartje Paas. Planen er, at MAF etablerer sig med to fly og to piloter. Da det ofte er uvejr og regner meget i Liberia, har MAF valgt at bruge Cessna 208 Caravan, et forholdvis stort og kraftigt fly.

Mange års intern konflikt har ødelagt økonomien i Liberia, og Liberia er af FN rangeret som et af

de fem lande i verden, der udvikler sig mindst. Det giver store pro-blemer for de ca. 80 missions- og hjælpeorganisationer, der opererer i Liberia. En rejse fra hovedstaden

MAF på vej til LiberiaTekst: Steinar Sødal, William Nicol og Max Gove. Foto: LuAnne Cad

Liberias hovedstad, Monrovia, kæmper for at komme på benene efter borgerkrigen. Byen blev grundlagt i 1822 som et fristed for frigivne slaver fra Amerika. Byen har omkring 880.000 indbyggere og er beliggende ved kysten ud til Atlanterhavet.

Pilot Emil Kundig skal lede MAF’s aktiviteter i Liberia. Her er han med sin kone Margrit.

2

Vingerne er billedlig talt Helligån-den, der overfører kraften fra Jesu opstandelse ud i verden – eller ind i dig! Åbner du dig for Guds ord, så overfører den tre-enige Gud kraften ind i dit liv.

Ikke sådan at du kommer op at svæve på en lyserød sky og at tilvæ-relsen så for altid er lutter lagkage. Slet ikke – det vidner MAF’s historie tydeligt om. Det kan du læse om i bogen ”Håbet har Vinger”.

Med venlig hilsenArne Puggaard, formand

Monrovia og ud i provinserne tager flere dage i bil. Mod syd langs kysten er der nærmest ingen brugbare veje. Tilstanden i den største lufthavn i landet er så dårlig, at den var lukket en hel uge i regntiden sidste år. Der er ingen indenlandske flyselskaber.

Det er MAF’s plan at etablere faste ruter i tæt samarbejde med lokale og internationale organisationer for at kunne opfylde disses behov. MAF vil også oprette landets første egentlige tjeneste for ambulanceflyning. Det vil være til stor hjælp for alle, der bor og arbejder langt fra alfarvej.

Henk-Jan Muuse fra MAF Interna-tional har allerede inspiceret en del landingsbaner. Langs kysten er der brugbare landingsbaner, men langs grænsen mod nord og øst findes landingsbaner, som ikke har været brugt i 20 år, og de skal udbedres.

MAF har indtil nu modtaget be-kræftelse fra 17 aktører, som gerne vil gøre brug af MAF’s tjenester. Blandt disse er den finske kirkes nødhjælpsorganisation og det britiske Merlin, der driver 38 sund-hedsklinikker i områder, hvor MAF planlægger at flyve.

OM LIBERIA• Areal:111.400km²(næ-sten3gangeDanmark)

• Befolkning:Kristne86%,muslimer12%,natur-religionerogandre2%

• Ca.80missions-oghjælpeorganisationerarbejderiLiberiasmestutilgængeligeområder.Transportafpersonaleogforsyningereretstortproblem.

OPGAVERMAFvilkunneflyveforlokalekirker,missionæ-rerogforvelgørendeorganisationertilbl.a.flygtningelejre,ydeam-bulancetjenesteogflyvefasteruterforhjælpeor-ganisationerne.

EBOLA UDSÆTTER!Den26.juliblevtoame-rikanskemissionæreriLiberiatestetpositivemedEbola-virus.Beggearbej-dedeiEbola-modtagelsenpåethospitaliMonrovia–tætpådetsted,hvortoboligertilMAFLiberiaprogrammetblevbyg-get.Denenemissionær,NancyWritebol,vargiftmedDavidWritebol,somførtetilsynmedbyggeriet.MaxGovemødteDavid,dahanvarilandet,menhartilsyneladendeikkeværeudsatforvirusen.

Pga.smittefarenerdetbesluttetatudsætteKundig-familienstjenesteiLiberia.Deskulleværefløjettillandetibegyndel-senafaugust,menmånubliveiSchweizogventepå,atmyndighedernegivergrøntlysforderesindrejseiLiberia.

MAF-veteranen Max Gove har været på rekognosceringstur tidligere i år, bl.a. for at finde en ledig grund til bygning af en hangar.

Der er kun få brugbare veje i Liberia, og ingen veje fra hovedstaden mod syd langs kysten.

3

Tekst: Kamma & Arne PuggaardFoto: LuAnne Cadd

Vi letter ved daggry fra MAF-basen i hovedstaden Anta-nanarivo (Tana) med kurs mod den lille by Beroroha ca. 600 km mod syd. Vi er med på en Medical Safari (MMS) med den canadiske MAF-pilot Josh Plett ved styrepinden på Cessna 5R-MKD. Det skal blive en dag, vi aldrig glemmer!

Beroroha ligger ved Mangoky-flo-den i et meget isoleret område, hvor det anslås, at omkring 90.000 men-nesker stort set lever uden adgang til regelmæssig sundhedspleje.

Flyet lander på en græsklædt bane ca. 3 km fra floden, hvor byen ligger på den modsatte side. Klokken er kun ca. otte, men den brændende sol og fugtige varme slår os straks i møde. Det giver sved på panden og et stærkt behov for væske.

Efter 15 minutters kørsel gennem tæt bush når vi frem til flodbredden, hvor en simpel katamaran-kano med det pompøse navn TITANIC malet på de ru brædder ligger klar. Fartøjet er tungt lastet med men-nesker, medicin og hospitalsudstyr. Vi stages tværs over den rivende strøm, og en halv time senere er vi på vej op mod “Centre Hospitalier de District Beroroha”. Hospitalscenter er et ret misvisende navn for en klynge små yd-myge bygninger med bliktag på størrelse med et dansk parcel-hus. De fleste af dem har stået tomme i flere år. Men det er her, der er hjælp at hente, når MAF hver 3. måned kommer på medi-cinsk safari-besøg.

Det frivillige læge-hold består af kirurg Dr. Sylvain Rasolo-fonirina (65) hans assistent Dr. Clara

Raolimalala (46) og endvidere anæ-stesilæge Irene Norosoa.

De skal i dag udføre tre store ope-rationer. Da generatoren strejkede til morgen, har de startet dagen med nogle tandudtrækninger!

På klinikken foretages mange hel-bredsundersøgelser og udlevering af medicin af et team bestående af en læge, en sygeplejerske, en tolk og en australsk volontør fra UMO.

Det lange, seje træk

4

TålmodighedI skyggen uden for en hvid klinik-bygning sidder en flok patienter. Mest kvinder og børn, der smågræ-der eller ammes. De har allerede været her længe og venter tålmodigt. Mange har vandret i flere timer hertil.

Èn efter en kaldes de ind i det lille konsultationsværelse. De taler sagte med sygeplejersken, bliver under-søgt og får medicin og vejledning.

Alt foregår stille og roligt. Man er vant til at vente.

Fra konsultationen kigger man direkte ind i operationsstuen – et simpelt udstyret rum på ca. 16 m2. Midt på gulvet står operationsbor-det, og anæstesilæge Irene Norosoa forbereder dagens første operation.

– MAF har medbragt både medi-cin, generator, steriliseringsmaskine og alt andet nødvendigt operations-udstyr. Det er helt afgørende for, at vi kan gennemføre større kirurgiske indgreb her i bushen, fortæller Dr. Clara.

Gennem det åbne vindue høres nu en ujævn brummede lyd: Den lille generator er bragt til live og leverer strøm til instrumenter og belysning. Den første operation kan begynde.

Kompliceret operationDen 37-årige Nestine blev gravid for et år siden. Barnet blev født, men døde kort efter. Snart efter opdagede hun en knude i underlivet, som nu er vokset til en størrelse som en vol-leyball. Hun og hendes mand har vandret to timer for at komme til hospitalet.

– Vi har været her tidligere, men ingen kunne hjælpe. Jeg var uden

håb, og troede hun snart ville dø. Så hørte vi i radioen, at MAF ville komme, og vi skyndte os afsted, fortæller Sory, Nestines mand.

– Lægerne siger, at de kan klare det. Nu er jeg ikke bange. Jeg har tillid til dem. Jeg tror på Gud!

Nestine er i fuld narkose. Det bliver en meget lang og kompliceret operation, men nogle timer senere er den 3 kg store svulst fjernet. Hun bliver båret til opvågning i nabo-bygningen. Nu har hendes pårø-rende ansvaret for hende.

– Jeg er så taknemmelig og glad for, at MAF og lægerne kom hertil. Jeg har været så angst, men nu tak-ker jeg Gud, siger Sory til Dr. Clara.

>>>

5

Langa er sluppet levende fra en krokodille, men hånden må amputeres

Krokodillen tog hånden

GALS(STD DAY)

LBS

FUEL QTY

50

5040

30

20

100

100150200250

300

LBS

50

5040

100

100150200250300

6

Midt på formiddagen lyder der sang og guitarspil. I døråbningen foran klinikken står evangelisten Elyse, som var med på flyvningen fra Tana. Han synger for på nogle

kristne sange, og holder derefter en kort andagt. Mange lytter opmærk-somt, og der uddeles små traktater med tekster fra Ny Testamente: Evangeliet får vinger!

Tropisk varmeDen næste patient er en 16-årig dreng, Mbilo, der har lidt af en brok, siden han var to år gammel. Det viser sig også at være en ret kom-pliceret operation, der varer over to timer. Mbilo får en rygmarvsblo-kade, og drengen er ved bevidsthed gennem hele indgrebet.

Her midt på eftermiddagen er temperaturen steget til tropiske højder, og sveden må hyppigt tørres af Dr. Sylvains pande.

Pilot Josh Plett kigger ind og hø-rer, at narkoselægen Irene læser op fra en kristen pjece for at bortlede patientens opmærksomhed under operationen.

En kort pause– Nu er klokken halv otte. Vi har ikke fået noget at spise, og vi har endnu en operation, siger Dr. Clara. Dr. Sylvain ønsker ikke at spise endnu, fordi han så mister sin koncentration. Men vi har da taget et brusebad mellem den første og anden operation, fordi vores bukser var smurt ind i blod.

Hele lægeteamet bor under primi-tive forhold i en lille teltlejr i nærhe-den af klinikken.

I dagens sidste lys sidder Dr. Syl-vain på en kantsten udenfor byg-ningen og sludrer med pilot Josh Plett. Han virker meget afslappet og venter på, at den sidste patient bliver gjort klar til operation.

Hørte ikke krokodillenDet er Langa, en 30-årig døv mand, som blev bidt i hånden af en kroko-dille tre uger tidligere. Hans fingre er nu helt sorte og visne pga. kold-brand. Det ser meget slemt ud.

Langas gamle far Beni og hans lillebror har gået fem timer fra deres landsby Betorabato til hospitalet. Lægerne forklarer dem, at Langas hånd skal amputeres. De spørger, om de ikke kan skære i hans hånd, så fingrene kan vokse ud igen.

Dr. Sylvain forklarer, at det ikke er muligt, men han vil forsøge at redde hans tommelfinger.

– Det bliver ikke nogen nem amputation, siger Dr. Sylvain. Der er rigtig mange blodkar og sener, der skal forsegles og hæftes.

Det er bælgmørk nat, da operatio-nen afsluttes, og som de håbede, så lykkedes det at redde Langas tom-melfinger.

Effektivt lægeholdI løbet af 5 dage udførte teamet 327 konsultationer, 9 store og 7 mindre operationer, 8 tandudtrækninger samt en del kardiogrammer.

På afrejsedagen spurgte vi 46-åri-ge Dr. Clara, hvordan hun havde det efter nogle hårde dage, som også omfattede en pjaskvåd sovepose efter nattens voldsomme regnvejr og et forvredet håndled, da hun faldt

FAKTA MadagascarMedicalSafari(MMS)eretspecieltprogram,somMAFgennemførertilfjerntliggendeegnelangtfralægehjælpogmedicin-skefaciliteter.MeddettesærligeprojektbringerMAFfrivilligelægerogsundhedspersonaleudtilmegetisoleredeområder,hvorderpåenetableretklinikgennemføreshel-bredsundersøgelserogoperationer.

MAFharopereretiMadagaskarsiden1989ogarbejderipartnerskabmedlokalekirker,missions-ognødhjælpsorganisationer. IMAF’shangariIvatoLufthavnihovedsta-denAntananarivoertoflyogenstabafengageredemed-arbejdereklartilatbetjenedenstoreømedakutam-bulanceflyvningogtransportafpersoner,hospitalsudstyrogmedicin.

Antananarivo

Manja

Det Indiske Ocean

100 km

Beroroha

ned fra en vogn på vej til floden. – Jeg elsker det!, svarede hun

entusiastisk.Det er den 23-årige anæstesilæge

Irenes første tur med MMS. Hun har svært ved at udtrykke sig. Holder hænderne for sit bryst og siger:

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg er virkelig glad. Jeg takker Gud for, at han giver mig styrke.

Hendes stemme slår over. Tårerne fylder hendes øjne:

– Jeg elsker dem, fordi de er mine landsmænd, og jeg kan hjælpe dem. Det er meget vigtigt for mig. Det kommer i sandhed fra mit hjerte. Jeg bliver meget rørt.

– Med MAF har vi mulighed for at flyve til de mest isolerede områder. MAF er godt organiseret, profes-sionel og veludstyret. Vi har brug for at MAF stadig bringer kirurger, personale og medicin herud. Det er virkelig godt, at vi kan hjælpe folk i bushen.

– Jeg vil gerne takke alle de men-nesker der støtter MAF og MMS. Tak om I fortsat vil hjælpe de fattige mennesker i Madagaskar, især her i bushen.

Og tak for forbøn! Må Gud vel-signe jer!, slutter Dr. Clara.

7

Enormt og ødeMongoliet er på næsten 1,6 mio. kvadratkilometer. At lande i hoved-staden er som at komme til fastlan-det efter at have været på havet i flere dage. Ca. 45% af befolkningen på 3 mio. bor i hovedstaden. Mange var oprindeligt nomader, men de blev tvunget væk fra de åbne vidder på grund af ekstremt kolde vintre, der har taget livet af 16 millioner dyr gennem de seneste år. De iskolde sletter uden for hovedstaden bliver mere og mere øde.

Behov for MAFUdbredt fattigdom og arbejdsløshed fulgte i kølvandet på det økonomi-ske kollaps, der opstod, da Sovjet-unionen i begyndelsen af halv-femserne trak sig ud af Mongoliet. Mange hjælpeorganisationer kom til landet for at bistå med udviklings-

arbejde, men manglen på lufttrans-port gjorde det næsten umuligt at nå til de fjerne områder. Der var et klart kald til MAF om at begynde en tjeneste her.

Efter grundige undersøgelser blev Blue Sky Aviation (BSA) dannet i 2001 som et samarbejde mellem MAF og en lokal kristen organisa-tion. Med et kontor midt i Ulaanba-atar, en enkelt pilot og et enkelt fly betjener BSA missionærer, kirker og kommercielle kunder.

En varmhjertet pilot– Det er hjerteskærende at se men-nesker, der er blevet invalide, fordi de ikke kunne komme under be-handling i Ulaanbaatar af transport-mæssige eller økonomiske grunde, siger BSA-pilot Ryan Van Geest.

Ryan er primus motor i samarbej-

det med vigtige partnere, så det nu er muligt at flyve til gavn for landets fattigste. Han er en målbevidst, optimistisk og altid smilende per-son med ekspertise i opbygning af netværk. Hans ønske om at forandre liv påvirker alle, han møder, og han opnår ekstraordinære resultater med sit fly.

En dag under mit besøg, da vi forberedte os på en afgang, kom to tilskadekomne mænd haltende hen til flyet. Om der var ledige pladser? De var forslåede og havde helt tyde-ligt smerter og behov for lægehjælp. Desværre var der kun ét sæde ledigt. Ryans ansigt udtrykte stor frustra-tion, mens han vred sin hjerne for at finde en løsning. Den ene af mændede vendte skuffet omkring og haltede bort. Men Ryan kaldte ham tilbage og gav sig til at omor-ganisere sæder og passagerer, så en ekstra person kunne komme med, liggende noget ukomfortabelt på en båre. Vi lettede med begge mænd ombord og en passager – mig – lig-gende på båren.

– Det er det, det handler om, tænkte jeg, mens jeg lå på siden i en ubehagelig stilling i tre timer. Ryans vilje til at hjælpe Mongoliets nød-stedte smittede. Det var en glæde at tage del i MAF’s vigtige arbejde

Det er blevet sagt, at ved ver-dens ende er der et sted, hvor tomhed og stof mødes. Når man flyver over Mongoliets endeløse ødemarker, giver dette udsagn en slags mening, siger LuAnne Cadd, som her fortæller om sit første besøg hos MAF i Mongoliet.

Tekst og foto: LuAnne Cadd

Terapeuter fra Reaching The Light ankommer til Tseel Sum for at hjælpe handicappede børn.

8

gennem BSA i denne specielle del af verden ved at give min siddeplads væk til en, som havde behov for den!

MAF bringer håbEn anden hjertevarmende rejse med Ryan gik til den vestlige, bjergrige og uvejsomme Gobi-Altai-provins. Vejene er så dårlige, at bilerne ofte bryder sammen flere gange på en tur. Offentlig transport tilbyder typisk tre sæder til fem mennesker plus en ged og nogle høns.

Vi flyver med syv medarbejdere fra organisationen Reaching The Light, der skal give terapi og tale-hjælp til handicappede børn. Der er ingen professionelle terapeuter uden for hovedstaden, og mange af disse børn har aldrig fået hjælp af specialister.

Jeg vil aldrig glemme Oyantoya, en 23-årig pige blandt de 47 børn og unge, som ventede på vores an-komst sammen med deres pårøren-de. Oyantoya var hjerneskadet fra fødslen (cerebral parese), havde al-drig modtaget behandling og aldrig siddet oprejst i en stol. Hendes krop var misdannet, ryg og ben bøjet bagud. Men hun var en intelligent pige med gåpåmod og viljestyrke. Da Ryan bøjer sig ned og taler til hende på mongolsk, lyser hendes øjne op, og et stort smil breder sig i hendes ansigt. Håbet er til stede.

Ryan er stærkt berørt af hendes situation, og han vil gerne flyve Oyantoya og hendes mor til Ulaan-baatar til videre behandling.

– Jeg troede ikke, at min datter kunne blive bedre, men måske kan hun komme til at spise og sidde selv, siger moderen.

Den 55-årige kvinde mistede sin mand for fire år siden, og de ældste børn bor langt borte. Hun bøjer sig

ned, trækker datteren op i sine arme og støtter hendes ben. Disse to kvinder har kun hinan-den, og det er et privile-gium at kunne give dem en smule håb.

Ny livsværdiMin rejse blev præget af nogle inspirerende kvinder. I den afsideslig-gende by Altai mødte jeg Edith Tellenbach, en ung schweizisk kvinde, som havde følt Guds kald til at investere sine kreative evner i lo-kalsamfundet i det isolerede vestlige Mongoliet. Kvinderne her havde ingen indtægter og ingen midler til at opfostre deres børn. Mange var flygtet fra det eneste liv, de kendte til, livet på landet, efter at have mi-stet alt i de hårde vintre.

– Jeg vil gerne etablere noget, hvor kvinderne kan komme og lære at arbejde med deres hænder og skabe sig et bedre liv, siger Edith.

I 2008 åbnede hun værkstedet ArtisAltai og begyndte at undervise i filtningsteknikker. Nu arbejder der ti mongolske kvinder på stedet, og da jeg kom på besøg, var de i gang med at sætte vinger på filtengle, mens de snakkede og lo. Disse kvinder tjener det dobbelte af mindstelønnen, og deres produkter sælger godt på udenlandske markeder.

Bayrjargal, en af de ti, har haft et særlig vanskeligt liv. I vinteren 2009 mistede hun både sit kvæg og sin mand. Desperat og alene, uden mu-lighed for at overleve i vildmarken med sine børn, kom hun til Altai.

Jobbet hos ArtisAltai betyder ikke blot, at hun nu kan forsørge sig selv og sine børn, men hun er også blevet en del af et fællesskab, som beder for hende og støtter hende.

– Den første gang hun fik en bibel i hænderne, var et vendepunkt for hende, forklarer Edith. Bayrjargal siger selv, at hendes liv blev foran-dret. Hun har fået vær-digheden tilbage.

Ryan arbejder hårdt for at støtte folk som Edith, der hjælper de van-skeligst stillede i Mongoliet. Når BSA flyver hertil, tilbyder Ryan at tage materialer med til projektet samt mad, der ikke kan købes uden for Ulaanbaatar.

– Det kan virke som bagateller, men det betyder virkelig meget for os, som bor så isoleret, siger Edith smilende.

Oaser med håb og glædeBSA flyver de længste ture i MAF’s organisation og i temperaturer så lave som minus 54°C. Det er barske og udfordrende forhold.

Mens vi flyver tilbage over de endeløse vidder, forstår jeg, hvad det vil sige at leve og arbejde i fuld-stændig isolation. Jeg ser ned på de få og små bosættelser, som af og til dukker op i det barske landskab under os. Jeg ser et land, hvor Kristi kærlighed gennem Ryan og hans team når ned og berører liv, så der opstår oaser med håb, værdighed og glæde i det enorme, øde land.

Kvinderne på ArtisAltai tjener til livets opretholdelse ved at lave filtprodukter.

Nedenfor: Stifteren Edith Tellenbach.

9

17000

ft

16000

ft

15000

ft

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

Brev fra Papua Ny Guinea

En af de organisationer, der oftest benytter MAF’s base i Wewa

k, er New Tribe’s

Mission (NTM), som arbejder med kirkeplantning og bibeloversæt

telser til lokale

stammer i Papua Ny Guninea (PNG). NTM’s missionærer er afhæng

ige af MAF’s

Airvans for at få forsyninger ud i de afsides landsbyer, og de

er ofte selv

med som passagerer.

Fornyligt bookede NTM nogle flyvninger for fire mænd, der er ve

d at forberede

sig på missionærlivet på et træningscenter i USA. Nogle af dem

skulle efter

endt træning udsendes til PNG, bl.a. Jason Cizdziel, som fortæ

ller:

– Vi skulle besøge to kirker i Sepik regionen, og da MAF-pilote

n, Mattias Glass,

havde fået os og bagagen ombord, bad han for, at vores

besøg måtte blive udbytterigt, og at vi måtte have

Jesus med os som konge over alt, hvad vi foretog os.

– Da vi havde fløjet over den tætte jungle i over en

time, begyndte der at dukke små landsbyer op hist

og her, og det slog os, at disse isolerede mennesker

absolut ingen adgang har til verden omkring dem.

Siddende højt over dem i et fly ser man en mystisk

og spændende verden. Det gør mig ydmyg at skulle

bringe evangeliet til disse folkeslag.

– Jeg er dybt taknemmelig, for at MAF og piloter

som Mattias vil stille sig til rådighed for

missionærer, som har viet deres liv til at plante

kirker i disse afsides egne. Det var en ære at

arbejde sammen med disse missionspiloter.

Nådens ord til de unåede

Jason Cizdziel med et par nye amdu-venner fra landsbyen Mundil

10

Mission Aviation Fellowship ereninternational,fælleskirke-ligmissionsorganisation,somhjælperlokalekirker,missions-selskaberognødhjælpsorga-nisationeri30u-landemedflytransport.

FlightMissionISSN:1901-5690Udkommer4gangeomåret.Oplag:3.500stk.

MAFDanmarkslandskontorSøparken2DK-9440AabybroTlf.30429658maf@maf.dkCVRNr.30026144

Hjemmeside:www.maf.dk

Landssekretær: ØjvindThomasen

Redaktion:NielsKr.Sørensen(ansvarshavende)ArnePuggaardDortheBräunerLindThorkildJørgensen

TrykkerietFrihedenTlf.97981641www.trykkerietfriheden.dk

Kontingentpr.år:Medlem,enkelt:200kr.Medlem,par:300kr.

Netbank:DanskeBank Reg.nr.1551Kontonr.9581162

TAKFORSPONSORSTØTTE TILMAFFRA

GavertilMAFerfradrags- berettigedejf.ligningslovens§8a.Yderligereinformationpåwww.maf.dk

MAF Danmark afholdt i anledning af 25-års jubilæet en hangarguds-tjeneste på Danmarks Flymuseum i Stauning Lufthavn lørdag d. 9. august.

Næsten 400 havde taget imod in-vitationen og mødte på trods af det våde vejr op til en utraditionel, men vellykket gudstjeneste i et utraditio-nelt ’kirkerum’, med regnen trom-mende på hangarens tag.

Sognepræst Steen Frøjk Søvndal fra Grindsted var blevet fløjet ind til gudstjenesten i flymuseets 70 år gamle KZ4 ambulancefly. Han præ-dikede over temaet "Evangeliet har vinger". I museets historiske atmos-fære blev der naturligt trukket linjer tilbage i MAF's historie, som den er beskrevet i den nye bog, "Håbet har vinger".

Tre gæster fra MAF’s internatio-nale arbejde deltog i gudstjenesten og bragte hilsner og lykønskninger i anledning af jubilæet. En af de tre var MAF International’s daglige le-der Chris Lukkien fra Storbritannien.

Egmose Trio med Willy Egmose i spidsen og Skjern Kirkekor stod for den musikalske del af gudstjenesten med engagement og dygtighed.

Ved gudstjenesten blev der ind-samlet godt 21.000 kr. til MAF Dan-marks jubilæumsprojekt, et nyt fly til MAF’s arbejde på Papua Ny Guinea. Læs mere om dette projekt på www.flysponsor.dk.

Hangargudstjenesten blev optaget af TV Midtvest og udsendt søndag d. 17. august. For interesserede kan hangargudstjenesten streames på: www.tvmidtvest.dk/nettv.

Velbesøgt hangar-gudstjeneste

TAKFORSPONSORSTØTTETILMAF'SJUBILÆUMSPROJEKT,ETGA8FLYTILPNG:

Ringkøbing+Sorø-DianalundY'sMen'sClub

AdvokatfirmaetLexius

VillingerødKirke

Sct.GeorgsGildetVærløseTrykkerietFrihedenway2lead

Steen Frøjk Søvndal

11

140160 120

180 100

220 60240 40

KNOTS

AIRSPEED

200 80

www.maf.dk

Hjælp til store og småSidste nyt fra MAF i Timor-Leste... Lille Alberto bor i den isolerede

Oecusse-enklave i Timor-Leste (landet ligger mellem mellem Indo-nesien og Australien). Blot to uger gammel led han af forstoppelse og opsvulmet mave. En 12-timers tur med færge til behandling i hovedsta-den Dili blev ved hjælp af MAF for-vandlet til en flyvetur på 45 minutter.

Lille Arni på fire måneder led af diarré og dehydrering. Han bor på Atauro Island, hvor MAF for nylig har hjulpet med at genåbne en lan-dingsbane. I stedet for en to-timers tur med båd til hospitalet, klarede MAF transporten på 14 minutter.

Hvilken lettelse for de to familier, at deres kære små havde denne mu-

lighed for hurtig adgang til hjælp. Med MAF’s fly som det eneste

fastvingede fly i et land med 1,2 mio. indbyggere er efterspørgslen efter MAF’s tjenester i samarbejde med landets sundhedministerium støt voksende.

For nylig fløj MAF et team af læger, sygeplejersker og optikere til det sydlige Timor-Leste for at hjælpe synshandicappede mennesker. An-drew Koch fra teamet siger:

– Dette lille MAF-fly er det eneste i landet, der kan chartres til huma-nitære opgaver som vores. Vi hjalp 200 mennesker til et bedre syn, 46 var blinde på det ene eller begge øjne – og nu kan de se!

Lille Arni ankommer fra øen Atauro med MAF Airvan og skal

nu fortsætte med ambulance for at komme under behandling

Baby Alberto sættes på et MAF fly for at komme til hospitalet i Dili