Figur 1: eksempel på COSA´s visuelle udseende. · 2018. 6. 7. · 12. Missiuna C, Pollock N....

Items relevans

0

2

4

6

8

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Items

Antal informanter Item fundet relevant Item fundet irelevant

Figur 1: eksempel på COSA´s visuelle udseende.

Figur 2: Samlede vurdering af items relevans

Child Occupational Self Assessment (COSA) – inddrager barnet i behandlingen

Bachelor projektet: Børneergoterapeuters vurdering af selvvurderingsredskabet COSA til børn i alderen 8-13 år – et pilotprojekt i udviklingsarbejdet, fandt at redskabet COSA dækker behovet for en systematisk metode, at indsamle barnets mening om egne kompetencer og prioritering af aktivitetsproblemer. COSA bør dog gennemgå en yderligere tilpasning til det danske sprog og i et mere børnevenligt omfang inden praksis brug. Formål Vi konstaterede ud fra indhentet litteratur, at brugen af COSA indenfor ergoterapi til amerikanske skolebørn, dækker behovet for inddragelse af barnet i behandlingsplanlægningen og gøre det systematisk(Keller J, 2005; Keller J et al, 2005). Redskabet blev primo 2007 oversat til dansk af Gertrud Quist Lauritzen (Lauritzen G, 2007). Derfor ønskede vi at undersøge, om det samme var gældende i dansk børneergoterapi. Var dette tilfældet, er det muligt at bruge COSA til danske børn. Formålet med projektet blev derfor at undersøge indholdsvaliditeten i oversættelsen af COSA. Derudover blev danske børneergoterapeuters behov for redskabet afdækket. Med erfarne børneergoterapeuters vurdering, kunne vi videregive anbefalinger til det fremtidige udviklingsarbejde, som vil gøre COSA valid til danske børn. COSA COSA er udviklet til at indhente børns meninger, omkring deres eget syn på aktivitetskompetencer og deres hverdagsaktiviteters betydning. COSA kan udføres af ergoterapeuter og andre faggrupper, med interesse i at forstå unge klienters selvopfattelse af deres evner. Redskabet er anset mest anvendeligt til klienter mellem 8-13 år, med tilstrækkelige kognitive færdigheder til selvrefleksion og planlægning, der samtidigt har et ønske om at samarbejde i udviklingen af mål for den ergoterapeutiske intervention. COSA er opbygget med 25 items, som i et simpelt sprog beskriver et barns hverdagsaktiviteter. Barnet vurderer først sine kompetencer på en firedelt ordinalskala og derefter vigtigheden af disse. (figur 1)

Efter udførelsen af selvvurderingsarket, fortolkes svarene. Dette gøres ved at gennemgå svarene sammen med barnet og diskutere hans/hendes tanker i forhold til hvert udsagn. Delelementer og svar i COSA er standardiserede, men selve administreringen er ikke. COSA giver ergoterapeuten mulighed for, at støtte barnet i sin besvarelse på forskellige måder. For det første findes der i originalmaterialet to udgaver af COSA. Spørgeskema-udgaven ”Checklist form version” som figur 1 viser et udsnit af og en kortudgave ”Card sort version”. Derudover findes et skema med tilsigtet mening der forklarer item betydning. COSA er designet til en bred gruppe af børn. Ergoterapeuten skal have et godt kendskab til barnet, så en passende metode vælges. Barnet kan have en opfattelse af egne styrker og problemer, som er anderledes end ergoterapeutens eller forældrenes opfattelse. COSA giver mulighed for en anerkendelse af barnets identificerede styrker og interesser i planlægning af den efterfølgende intervention (Keller J, 2005). Metode Forskningsspørgsmålet lagde op til en kvalitativ undersøgelse indenfor den fænomenologiske videnskabsteori. Ved at benytte en fænomenologisk tilgang ville vi indhente informanternes unikke indtryk af COSA. Disse blev undersøgt gennem et spørgeskema, efterfulgt af et uddybende fokusgruppeinterview. Otte børneergoterapeuter udgjorde et ekspertpanel, udvalgt efter et strategisk udvalg og havde i gennemsnit 17 års erfaring. Interviewdata blev transskriberet og efterfølgende analyseret efter Systematic Text Condensation(STC)(Malterud K, 1996). Panelet vurderede behovet for COSA, hvorunder de forholdte sig til indholdsvaliditeten. Items relevans og repræsentativitet, i forhold til det område de har til hensigt at måle, blev gennemgået i spørgeskemaet. Der

vurderedes, om den tilsigtede mening af item var til stede. I fokusgruppeinterviewet, kunne panelet kommentere de enkelte items yderligere. Her blev items ordlyd såvel som indhold diskuteret. Et sidste aspekt panelet vurderede, var om der eksistere felter indenfor det undersøgte område, som ikke var repræsenteret af items(Thorsen H, 2005; Zachariae B, 1998; Devellis R et al, 1991). Resultater I projektet var opstillet to forskningsspørgsmål. 1: Panelets vurdering af behovet for COSA i dansk ergoterapi til børn i alderen 8-13 år. 2: Vurdering af indholds validiteten i COSA. Resultaterne fra fokusgruppeinterviewet viste i forhold til første spørgsmål, at COSA vil kunne dække en række forskellige behov. Barnets mening bliver i dag tillagt en større betydning end tidligere, men ergoterapeuter har ikke haft en systematisk metode, at indsamle denne viden på. ” Ja… Jeg ved ikke helt om jeg vil påstå, at jeg arbejder lidt tilfældigt, men i forhold til barnets udsagn, kan det godt blive lidt tilfældigt… hvad opstår der lige af snak i en eller anden aktivitetssammenhæng og der dukker jo tit oplysninger op i vores lege og aktivitetssituationer.”(NC) COSA muliggør at ergoterapeuterne kan indhente barnets mening om egne kompetencer og dækker derved et behov indenfor dette felt. Herved sender ergoterapeuten også et vigtigt signal til barnet om, at deres mening er væsentlig. Ved at få barnets ønsker for forandring indsamlet på en systematisk måde, øges muligheden for at barnets motivation bibeholdes i de tværfaglige mål. COSA er udformet i et klart og forståeligt sprog, som letter kommunikationen om resultaterne i det tværfaglige team. Der beskrives et paradigmeskift under opsejling i tilgangen til barnet og at COSA er i takt med denne udvikling. ”Jeg syntes også det er oppe i tiden, at der er meget lydhør overfor at kommer med barnets stemme i dag og at man egentligt bliver lidt pinligt berørt over at man spørger, ved I hvad han selv syntes. Den kører meget godt med på en bølge.”(RS) I afprøvningen af redskabet blev panelet opmærksomme på at børnenes selverkendelse var dårligere end forventet. Redskabet dækkede hermed et behov, ved at barnets selverkendelse blev afdækket. Dette indblik i barnets tanker, kunne bruges til at fremme en dialog om emner, barnet havde svært ved at sætte ord på. En overvejelse panelet havde i forhold til deres behov for dette redskab var, om børn i deres praksis ville være i stand til at udfylde selvvurderingsredskabet. Afslutningsvis vurderede panelet COSA som et redskab, der kunne anvendes til at måle barnets følelse af fremgang. I forhold til andet forskningsspørgsmål blev flere forhold diskuteret. En problemstilling var, om items er opgaveorienterede og ikke tilgodeser den legende side af barnets hverdag. Et andet tema var, at oversættelsen bærer præg af en direkte oversættelse, der ikke har et konkret dansk ordbrug. En uheldig virkning, den direkte oversættelse har haft, er at item formuleringen og den tilsigtede mening i flere items ikke stemmer overens. På det overordnede plan havde panelet et ønske om billedeksempler til items. Panelet vurderede, at COSA relevans styrkes gennem den konkrete tilgang til børnene. Der var enighed om at items ikke skulle opdeles yderligere. Det var også et problem, at alle dele af administrationsdelen ikke er oversat til dansk. Vurderingsskalaens udformning blev vurderet til, at være en god løsning i forhold til børn. 75 % informanterne havde gennem spørgeskemaet vurderet redskabets items relevante. (figur 2) Konklusion Vi kan ud fra vores resultater og indhentet litteratur konkludere at udformningen af vurderingsskalaen var relevant. Mængden af items passede i forhold til, hvor lang tid informanternes børn kunne opretholde opmærksomheden. 75 % af informanterne fandt alle 25 items relevante i forhold til danske børn i aldersgruppen 8-13 år.

Kritikpunkter omhandlende indholdsvaliditeten i COSA, var: - Items var for opgaveorienterede og manglede den legende side af barnets hverdag. - Items var for direkte oversat fra amerikansk. - Der er uoverensstemmelse mellem items og tilsigtet mening. - Items var formuleret ukonkret. - Informanterne udtrykte et ønske om billedeeksempler til items Fordelene ved COSA: - COSA blev vurderet egnet til at indsamle viden om barnets mening om egne kompetencer og prioriteringer af mål. Dette dækker behovet for en systematisk måde, at indsamle viden om barnets egen mening. - COSA gav panelet viden om barnets prioritering af egne aktivitetsproblemer og en mulighed for at implementere denne viden i målsætningen og derved øge barnets motivation for behandlingen. - Ergoterapeuterne fremmede dialogen med barnet, ved at have en interesseret tilgang til barnets meninger. Denne interesse er også et udtryk for respekt, som forbedrede forholdet mellem ergoterapeuten og barnet. - COSA følger udviklingen inden for børneergoterapiområdet, hvor barnets mening tillægges en større værdi. - Redskabet gav ergoterapeuterne indblik i barnets selverkendelse. Dermed kunne ergoterapeuten forbedre støtten til barnet i samspillet med omgivelserne. Konklusionen var at børneergoterapeuter har behov, som COSA kan dække og at indholdet af COSA er relevant for børn i alderen 8-13 år. COSA vurderes ikke indholdsvalid og vi anbefaler derfor yderligere udviklingsarbejde inden redskabet anvendes i praksis. Hákun Jacobsen Ergoterapeut i Vordingborgs træningsenhed. Aktivitetshuset i Langebæk [email protected]

Anja Skerris Projektergoterapeut på Gentofte hospital [email protected] Bachelorprojekt ved CVU-syd, ergoterapeutuddannelsen, Næstved. Resume: Artiklen har til formål at give et kort overblik over bachelorprojektet Børneergoterapeuters vurdering af selvvurderingsredskabet COSA til børn i alderen 8-13 år – et pilotprojekt i udviklingsarbejdet. Her belyses formålet med pilotprojektet, de anvendte metoder, hovedtræk af indsamlede resultater og konklusion. Herudover præsenteres COSA kort i forhold til anvendelsesområde, indhold og udførsel. For uddybende information henvises til bachelorprojektet. http://www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/hj_cosa_8-12aarige__0807.pdf Litteraturliste

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

http://www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/hj_cosa_8-12aarige__0807.pdf

Referenceliste

1. Gjesing G, Lauritzen G. Q. At muliggøre aktivitet og deltagelse i forbindelse med habilitering –

børn. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, 2003. side 343-364.

2. Reinhartsen D B, Garfinkle A N, Wolery M. Engagement with toys in two-year-old children with

autism: teacher selection versus child choice. Research & Practice for Persons with Severe

Disabilities, 2002 Vol. 27, (No.3) s. 175-187.

3. Hvalsøe B, Johansen K, Klint S. At muliggørre aktivitet o deltagelse i forbindelse med

psykiatrisk behandling og rehabilitering. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi –

aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl. København. Munksgård Danmark, 2003. side

365-403. 4. Law M, Polatajko H, Baptiste S, Townsend E. Nøglebegreber i ergoterapi. I: Townsend E, Stanton

S, Law M, Polatajko H et al. Fremme af menneskelig aktivitet – ergoterapi I et canadisk perspektiv.

1. udg. 3. opl. København, FADL`s Forlag. 2003. side 31-59.

5. Stanton S, Thompson-Franson T, Kramer C. Klientarbejdet. I: Townsend E, Stanton S, Law M,

Polatajko H et al. Fremme af menneskelig aktivitet – ergoterapi I et canadisk perspektiv. 1. udg. 3.

opl. København, FADL`s Forlag. 2003. side 61-98.

6. Fortmeier S, Jensen L. Grundlæggende værdier og antagelser i ergoterapi. I: Borg T, Runge U,

Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København.

Munksgård Danmark, 2003. side 204-223

7. Fortmeier S, Thanning G. Motiver for ergoterapi og aktiviteter. I: Set med patiens øjne- ergoterapi

og rehabilitering som patientens egen virksomhed. 2. udg. FADL`s Forlag,. 2003. side 153-162.

8. Fortmeier S, Thanning G. Analyse af meningsfuld aktivitet og aktivitetshistorie. I: Set med patiens

øjne- ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed. 2. udg. FADL`s Forlag,. 2003.

side 163-184.

9. Fortmeier S, Thanning G. Tilegnelse af handlekompetence og handlefærdigheder gennem

ergoterapeutisk behandling. I: Set med patiens øjne- ergoterapi og rehabilitering som patientens egen

virksomhed. 2. udg. FADL`s Forlag,. 2003. side 185-202.

10. Legarth K. H, Randløv B, Wæhrens E. Undersøgelsesmetoder og – redskaber med aktiviteter og

deltagelse i fokus. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i

hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, 2003. side 241-271.

11. Sturgess J, Rodger S, Ozanne A. A review of the use of self-raport assessment with young children,

Bri. J. Occup. Ther., 2002; 65 (3): 108-116.

12. Missiuna C, Pollock N. Perceived efficacy and goal setting in young children, Can J Occup Ther,

2000; 67 (2): 101-109.

13. Kristensen A, Pedersen E.F. Ergoterapifagets historie i Danmark. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J,

Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård

Danmark, 2003. side 628-651.

14. Dekkers M. K, Hartvig B. Kvalitetsudvikling. . I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi

– aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, 2003. side

586-604.

15. Avlund K, Wæherns E. Forskningsbaseret udvikling af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber. . I:

Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1.

opl København. Munksgård Danmark, 2003. side 524-542.

16. Colen, Hector; Haertlein, Carol. Spanish Translation of Role Checklist. The American Journal of

Occupational Therapy. 2002; 56; 5; 587 – 589

17. Petersen K. S, Hartvig B. Afrapportering af projekt nr. 4421 – oversættelse og afprøvning af to

ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, 2005. [set 15/3 2007]. Tilgængelig fra:

www.scvua.dk/projektrapportfælles22.12 04.doc

18. Thorsen H. Spørgeskemaer I klinisk forskning – Fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af

fremmedsprogede spørgeskemaer. Forskning i fysioterapi(online), 2.årg. 2005. Side 1-10.

Tilgængelig på: www.ffy.dk/sw6351asp [Set d. 12/3 2007]

19. Zachariae B. Planlægning og gennemførelse af undersøgelsen. I: Zachariae B. Det vellykkede

eksperiment. 1 udgave, 1 oplæg, København, Munksgaard, 1998. side 80-123.

20. Hansen C. R, Ivanouv J, Karpatschof B, Mortense E. L. Introduktion til psykometriske begreber –

vejledning vedrørende krav til konstruktion af erhvervstest, 2004. [Set 27/2 2007] Tilgængelig fra:

www.danskpsykologforening.dk/upload/psykometri.red.pdf

21. Kielhofner G. A Model of Human Occupation: Theory and Application. Baltimore: Lippincott,

Williams & Wilkins, Illinois, 2002

22. Keller J, Kielhofner G. COSA v 2., : University of Illinois:The Model og Human Occupation

Clearinghouse.Department of Occupational Therapy, 2005[set 5/2 2007]. Tilgængelig på:

http://www.moho.uic.edu/assess/cosa.html

23. Lauritzen G. Q. Oversættelse af Child Occupational Self Assessment(COSA) v2.1, 2005; Sundheds

CVU nordjylland, 02.2007 (unpublished) (bilag 2)

24. Law M., Stewart D., Pollock N. et. al. Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative og

kvalitative studier. McMaster university. 1998.

http://www.scvua.dk/projektrapportf

http://www.ffy.dk/sw6351asp

http://www.danskpsykologforening.dk/upload/psykometri.red.pdf

http://www.moho.uic.edu/assess/cosa.html

25. Keller J, Kafkes A, Kielhofner G. Psychometric characteristics of the Child Occupational Self

Assessment (COSA), Part One: An initial examination of psychometric properties, Scand J Occup

Ther. 2005; 12 (3): 118-27.

26. Keller J, Kielhofner G. Psychometric characteristics of the Child Occupational Self Assessment

(COSA), Part Two: Refining the psychometric properties, Scand J Occup Ther. 2005; 12: 147- 158.

27. Devellis R. F. Validity I: Devellis R. F. Scale development – Theory and applications. London, Sage

Publications 1991. side 43-50

28. Aadal M., Lund H. Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i

fysioterapi. Forskning i fysioterapi(online), 1. udgave, 2003. Side 1-9. Tilgængelig på:

www.ffy.dk/sw599.asp [Set d. 12/3 2007.]

29. Brandt Å., Löfqvist C., Nilsson J. et Al. The Nordic Assisted Mobility Evaluation (NAME 1.0

manual) Hjælpemiddelinstituttet 2005.

30. Kielhofner G., Forsyth K. Measurement Properties of a Client Self-report for Treatment Planning

and Documenting Therapy Outcomes. SJOT, 2001; 8: 131- 139.

31. Davies P. L., Soon P. L., Young M., et al. Validity and Reliability of the School Function

Assessment in Elementary School Students with Disabilities. Physical & Occupational Therapy in

Pediatrich, 2004; Vol. 24(3): 23-43.

32. McColl M. A., Paterson M., Davies D., et al. Validity and community utility of the Canadian

Occupational Performance Measure. Can J Occup Ther, 1999; 67 (1): 22-30.

33. Pollock N, Stewart. Occupational performance needs of school-aged children with physical

disabilities in the community, Physical and Occupational Therapy in Paediatrics, 1998; 18: 55-68.

34. McCain H, Planning Rehabilitation: A comparison of issues for parents and adolescents, Physical

and Occupational Therapy in Paediatrics, 1998; 18: 69-82.

35. Zachariae B. Valg af undersøgelsesmetode. I: Zachariae B. Det vellykkede eksperiment. 1 udgave, 1

oplæg, København, Munksgaard, 1998. side 35-77.

36. Devellis R. F. Guidelines in Scale Development. I: Devellis R. F. Scale development – Theory and

applications. London, Sage Publications 1991. side 51-90

37. Launsø L, Rieper O. Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder. I: Launsø L, Rieper O.

Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 5

udgave. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2005. Side 106-156

38. Malterud K.. Kunnskap fra samtaler mellom mennesker. I: Malterud K. Kvalitative metoder i

medicinsk forskning – En innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, 1996. side 129-144.

39. Malterud K.. Utvalg. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning – En innføring,

1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, 1996. side 57-67

http://www.ffy.dk/sw599.asp

40. Bernard R. Interviewing: Unstructured and Semi structured. In: Bernard R: Research Methods in

Anthropology. Qualitative and Quantitative Approaches. 3’rd edition. Wallnut Creek, Alta Mira

Press, 2002, s. 203-239

41. Andersen I. Om at skaffe sig adgang til data. I: Andersen I, Den skinbarlige virkelighed –

vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 2. udgave. Frederiksberg, Forlaget

Samfundslitteratur, 2002. 179-192

42. Andersen I. Spørgeteknikker. I: Andersen I, Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden

for samfundsvidenskaberne. 2. udgave. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur, 2002. side 211-

235.

43. Malterud K. Å kombinere metoder. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning – En

innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, 1996. side 187-195.

44. Malterud K. Transkripsjon. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning – En innføring,

1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, 1996. side 77-82.

45. Kvale S. Fra tale til tekst. Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative

forskningsinterview. 1. udgave. 13 oplag. København, Hans Reitzels forlag 1997. side 161-175.

46. Andersen I. Samfundsforskningens juridiske og etiske aspekter. I: Andersen I, Den skinbarlige

virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 2. udgave. Frederiksberg,

Forlaget Samfundslitteratur, 2002. side. 317-338.

47. Malterud K.. Analyse av kvalitative data. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning –

En innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, 1996. side 93-113.

48. Lund H, Røgend H. Statistik i ord. 1 udgave, 1 oplag, Munksgaard Danmark, København,

2004.

49. Kvale S. Interviewsituationen. I: Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative


50. Kvale S. Interviewes kvalitet. I: Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative


51. Kvale S. Analysemetoder. Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative


52. Kristensen A, Hedvig K. L, Winding K, Menneskets aktiviteter og deltagelse i forskellige livsaldre.

I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg.

1. opl København. Munksgård Danmark, 2003. side 95-115

53. Behling O, Law K. S. An overview. I: Translating questionnaires and other research instruments –

Problems and solutions. 2 udgave, London, Sage university paper. 2000. s. 1-6

54. Anderson S, Kielhofner G, Jin. S. L, An Examination of the properties of the Paediatric Volitional

Questionnaire. Physical & Occupational Therapy in Pediatrics. 2005, 25(1/2) 39-57

55. Kinsuk K. M, Frances E. Perception of Client-Centered Practice in Occupational Therapists and

Their Clients. AJOT, 2006 volume 60(3): s. 298-310

1

Bilag 1 Krav til oversættelse af udenlandske redskaber

• Oversættelsen bør foretages af en eller et panel af flere personer med tilstrækkelig sproglig og

faglig viden.

• Der skal foretages en back-translation af en person med det oprindelige sprog som modersmål,

som ikke har set den oprindelige test.

• Oversættelsen og back-translation bør evt. foretages flere gange (helst med nye back-

translatører), indtil et tilfredsstillende resultat er opnået.

• Den oversatte test bør forelægges eksperter og brugere og i øvrigt behandles som om, det var en

hel ny test. (evt. uddybes)

• Testen bør afprøves på en repræsentativ gruppe af passende størrelse, helst af samme størrelse

som ved den oprindelige afprøvning.

• Der bør som minimum fortages de samme reliabilitetsanalyser, som anvendtes ved afprøvningen

af den oprindelige test.

• Validiteten bør så vidt muligt undersøges ved at teste de samme hypoteser, der testedes i

forbindelse med den oprindelige afprøvning af testen

2

Bilag 2

CHILD OCCUPATIONAL SELF ASSESSMENT (COSA-DK) Selvvurdering af aktivitetsudøvelse

Navn:_____________________ Køn: D P Fødselsdato: _____/_____/_____

Klassetrin:__________ Specielle foranstaltninger:___________________

Terapeut:____________________________ Undersøgelses dato:_____/_____/_____

Retningslinjer: Her er nogle udsagn som fortæller om hverdagsting børn gør. For hvert udsagn skal du spørge dig selv, “Er det her svært for mig? Hvis det er, hvor svært er det så for mig?” Sæt en cirkel om det ansigt eller de ansigter som passer bedst til det du synes. Tænk også over hvor vigtige ting er for dig. Fortæl hvor vigtige disse ting er for dig, ikke for dine forældre eller lærere. Sæt en ring om det antal stjerner som bedst passer til hvor vigtigt noget er for dig. Der findes ikke rigtige eller forkerte svar. Det her er ikke en test. Jeg vil derimod gerne vide hvilke svar som bedst beskriver hvad du synes om disse aktiviteter. Lad os prøve et eksempel:

Mig selv

Jeg har meget

svært ved at gøre det

Jeg har svært ved at gøre det

Jeg gør det OK

Jeg gør det rigtig godt

Det er ikke vigtigt for

mig

Det er vigtigt for

mig

Det er meget

vigtigt for mig

Det er det vigtigste for mig

3

Se en film

Mig selv

Jeg har meget



Jeg gør det OK



mig

Det er vigtigt for

mig

Det er meget

vigtigt for mig


Vaske mig

over det hele

Tage tøj på

Spise mine

måltider uden hjælp

Købe noget til

mig selv

Klare mine pligter

4

Mig selv

Jeg har meget



Jeg gør det OK



mig

Det er vigtigt for

mig

Det er meget

vigtigt for mig


Få nok søvn

Have tid nok til at gøre det jeg godt kan lide

Passe på mine

ting

Komme fra et

sted til et andet

Vælge noget jeg

gerne vil gøre

5

Mig selv

Jeg har meget



Jeg gør det OK



mig

Det er vigtigt for

mig

Det er meget

vigtigt for mig


Koncentrere mig

om det jeg er ved at gøre

Gøre noget med

min familie

Gøre noget med

mine venner

Gøre noget med

mine klasse-kammerater

Følge reglerne I

klassen

6

Mig selv

Jeg har meget



Jeg gør det OK



mig

Det er vigtigt for

mig

Det er meget

vigtigt for mig


Afslutte mit

arbejde I klassen til tiden

Få lavet mine

lektier

Spørge min lærer om hjælp når jeg har brug

for det

Få andre til at forstå mine

ideer

Finde på andre måder at gøre ting på når jeg har et problem

7

Mig selv

Jeg har meget



Jeg gør det OK



mig

Det er vigtigt for

mig

Det er meget

vigtigt for mig


Blive ved med at prøve selvom

noget er svært

Tage det roligt når jeg har et

problem

Få min krop til at gøre det jeg gerne vil have

den til

Bruge mine hænder til at arbejde med

noget

Gøre det færdigt som jeg

er i gang med uden at blive

træt for hurtigt

COSA Opfølgende spørgsmål:

8

Kan du nævne 2 andre ting som du er virkelig god til som vi ikke har snakket om i dag? 1)_____________________________________________________ 2)_____________________________________________________ Kan du nævne 2 andre ting som du har store problemer med at gøre som vi ikke har snakket om i dag? 1)______________________________________________________ 2)______________________________________________________ Er der noget som er vigtigt for dig som vi ikke har snakket om? Har du lyst til at fortælle mig det ____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9

CHILD OCCUPATIONAL SELF ASSESSMENT (COSA) Selvvurdering af aktivitet

Samlet bedømmelse

Navn:______________________ Køn: D P Fødselsdato:____/____/____

Klassetrin:________ Specielle foranstaltninger:_____________________

Terapeut:_______________________undersøgelsesdato:_____/_____/_____

Mig selv

Jeg har meget svært ved at

gøre det


Jeg gør det OK

Jeg gør det

rigtig godt

Det er ikke

vigtigt for mig

Det er

vigtigt for mig

Det er meget vigtigt for mig

Det er det

vigtigste for mig

Vaske mig over det hele

Tage tøj på Spise mine måltider

uden hjælp

Købe noget til mig selv

Klare mine pligter

Få nok søvn Have tid nok til at

gøre det jeg godt kan lide

Passe på mine ting Komme fra et sted til

et andet

Vælge noget jeg gerne vil gøre

Koncentrere mig om det jeg er ved at gøre

10

Mig selv


gøre det


Jeg gør det OK

Jeg gør det

rigtig godt

Det er ikke

vigtigt for mig

Det er

vigtigt for mig


Det er det

vigtigste for mig

Gøre noget med min familie

Gøre noget med mine venner

Gøre noget med mine klasse-kammerater

Følge reglerne I klassen

Afslutte mit arbejde I klassen til tiden

Få lavet mine lektier Spørge min lærer om

hjælp når jeg har brug for det

Få andre til at forstå mine ideer

Finde på andre måder at gøre ting på når jeg

har et problem


noget er svært

Tage det roligt når jeg har et problem


den til

Bruge mine hænder til at arbejde med noget

Gøre det færdigt som jeg er i gang med

uden at blive træt for hurtigt

11

COSA Opfølgende spørgsmål: Kan du nævne 2 andre ting som du er virkelig god til som vi ikke har snakket om i dag? 1)_____________________________________________________ 2)_____________________________________________________ Kan du nævne 2 andre ting som du har store problemer med at gøre som vi ikke har snakket om i dag? 1)______________________________________________________ 2)______________________________________________________ Er der noget som er vigtigt for dig som vi ikke har snakket om? Har du lyst til at fortælle mig det? _____________________________________________________________ _____________________________________________________________ __________________________________________________

12

Child Occupational Self Assessment (COSA) version 2.1, 2005.

ADMINISTRATIONSPROCEDURER

For at sikre effektiv brug af COSA er det nødvendigt at terapeuten afgør COSA´s egnethed

overfor en given klient, og forstår administrationsprocessen. Før terapeuten skal i gang med at

anvende og administrere COSA er det nødvendigt at blive bekendt med denne manual og

COSA´s format.

At afgøre COSA´s egnethed

COSA blev designet til en bred gruppe børn og unge som fik ergoterapeutiske ydelser. Den er

ikke specifik i relation til diagnosekategorier. Det er derfor vigtigt at den professionelle

bedømmer COSA´s egnethed på baggrund af individuelle overvejelser. Terapeuten skal kende

klienten, og før beslutning om anvendelse af COSA tages, vurdere tilgængelig information,

inklusiv andre undersøgelsesresultater.

COSA er mest anvendelig til klienter som:

• Er mellem 8 og 13 år,

• Har tilstrækkelige kognitive færdigheder til selvrefleksion og planlægning

• Har et ønske om at samarbejde i udviklingen af mål for den ergoterapeutiske

intervention

COSA er almindeligvis uegnet til børn som:

• Har alvorlige problemer med at deltage

• Har alvorlige kognitive dysfunktioner

• Har mangel på indsigt i egne styrker og svagheder

Det er vigtigt for terapeuten at kende forskellige veje til forståelse af egne styrker og

problemområder. En klient kan have en opfattelse af egne styrker og problemer som er

anderledes end terapeutens eller forældrenes opfattelse. Det er imidlertid vigtigt at anerkende

klientens identificerede styrker og interesse i planlægning af intervention.

13

At administrere COSA

Denne del foreskriver trinene i anvendelse af COSA

• Afgøre om der er behov for specielle overvejelser i forbindelse med anvendelse af

COSA.

• Skabe hensigtsmæssige omgivelser til udførelse af COSA

• Forklare hensigten med COSA

• Forklare indhold og anvendelse af COSA (udgave/version)

o Spørgeskema-udgave

o Kort-udgave

• Sørge for succesfuld fuldførelse af COSA.

Overveje om der er behov for specielle overvejelser i forbindelse med administrering

af COSA

Medens COSA´s delelementer og svar er standardiserede, er selve administreringen af COSA

ikke standardiseret, da det er en klients umiddelbare selvrapportering. Som resultat heraf bør

terapeuten bruge enhver mulig lejlighed til at klienten anvender COSA. COSA skal anvendes

med klienter som er i stand til at gennemføre selvrapporteringen uafhængigt, såvel som

klienter der har behov for støtte og hjælp. Derudover bør terapeuten overveje hvilken version

som er mest velegnet til den aktuelle klient. Følgende er generelle eksempler på

hensigtsmæssige anvisninger/tilpasninger som kunne gælde for begge versioner:

• En klient med fysiske begrænsninger læser udsagnene i COSA og angiver sine svar som

terapeuten derefter nedskriver.

• En klient som ikke kan læse får COSA´s udsagn læst op og angiver herefter sine svar

som terapeuten derefter nedskriver.

• En klient som ikke kan gennemføre selvrapporteringen på én gang kan gennemføre

COSA over flere gange.

Adskillige specifikke tilpasninger anvendes i de forskellige administrative versioner af COSA, og

kan bruges til at forbedre klientens forståelse og nedsætte frustration. Ved anvendelse af

COSA spørgeskema-udgave kan man bruge vedlagte/medfølgende visuelle støtte-ark sammen

med klienter som har vanskeligheder med visuelt at følge med i skemaet. Ved at anvende

dette støtte-ark opstilles svarkategorierne lige overfor den korresponderende kolonne og gør

det nemmere at overskue skemaet. Efterhånden som delelementer færdiggøres, flyttes støtte-

arket ned for at dække de foranstående spørgsmål og svarkolonner og dermed give klienten

mulighed for at se det nyeste spørgsmål uden at distraheres visuelt.

14

Når COSA afsluttes ved anvendelse af kort-sorterings metoden, kan et udvalg af modifikationer

bruges sammen med svarkategorierne om kompetence og vigtighed. Med hensyn til

formålstjenlig udvælgelse henvises til “COSA Kort-versionen - Instruktioner og modificationer”

i appendix.

Det skal bemærkes at selvom specielle forhold anvendes for at opfylde klientens specielle

behov er det aldrig hensigtsmæssigt at have en anden person f.eks. en lærer, forældre eller

kammerat til at gennemføre COSA for klienten. Forældre, lærere og andre professionelle kan

spørges om deres opfattelse af klientens styrker og behov ved at anvende COSA som en guide,

men det må hverken betragtes som klientens svar på COSA spørgsmål, eller vurderes at

voksnes mening giver mere præcise svar på spørgsmålene i COSA.

Finde et velegnet sted til at gennemføre COSA

Ergoterapeuten bør administrere COSA i behagelige fysiske omgivelser som er rolige, og uden

distraherende elementer. Terapeuten skal være tilstede og tilgængelig for at afklare eventuelle

spørgsmål undervejs i processen. Klienten skal have rigelig tid til at udfylde skemaet. Klienter

som ikke kræver omfattende foranstaltninger gennemfører almindeligvis selv-

evalueringsskemaet på ca. 20 minutter. Tid til at gennemføre Kort-versionen kan variere

meget afhængig af klientens evne og behov for hjælp, samt forståelse for COSA.

Ergoterapeuten bør sørge for at der er tid til at kigge resultaterne igennem sammen med

klienten og anvende den information til at sætte mål for ergoterapeutiske intervention.

Forklare klienten hensigten med COSA

Det er vigtigt at terapeuten tydeligt forklarer hensigten med COSA før afprøvning. Følgende

punkter er vigtige at bedømme:

• COSA giver klienten mulighed for at udtrykke sin egen mening om ressourcer og om

områder med behov for forbedring

• COSA giver klienten mulighed for at udtrykke hvad der er vigtigt i hendes/hans liv

• COSA gør det muligt, på en systematiseret måde at tænke over og beslutte hvad

hun/han mest ønsker forbedret

• COSA støtter terapeuten til viden om hvilken type mål klienten ønsker at sætte for at

bevirke forandring.

Forklare klienten om COSA´s opbygning

1) Forklare klienten hvad COSA’s skemaer går ud på, spørgeskemaets udsagn og

spørgsmålskategorier indenfor kompetencer og værdier (betydning)

2) Forklare svarkategorier i ”mig selv udsagn” og hvad symbolerne betyder

15

3) Instruere klienten i at besvare udsagnene ud fra egen vurdering af hvor godt han/hun

gør disse ting i hverdagen

4) Informere klienten om - såfremt et udsagn ikke er dækkende så skal han/hun gå videre

til det næste spørgsmål (de fleste udsagn vil dække klientens hverdag)

5) Forsikre klienten om at han/hun bare skal spørge om hjælp hvis han/hun er usikker på

den påtænkte mening i et spørgsmål

6) Understrege at der ikke er rigtige eller forkerte svar og at klienten skal vurdere alene

på baggrund af sin egen opfattelse

7) Forsikre klienten om at alle kan nogle ting godt og andre ting med vanskeligheder, og

at alle oplever nogle aktiviteter som vigtigere end andre. At have vanskeligheder med

at udføre en aktivitet, eller ikke at mene alle aktiviteter er vigtige gør dig ikke ”rigtig

eller forkert”.

Gennemføre COSA – spørgeskema version

1) Efter at have orienteret klienten om COSA, sammen beslutte hvordan han/hun ønsker

at svare på hvert spørgsmål. Selvom de fleste klienter finder det mest praktisk at

afslutte både kompetence- og værdi-svarene (vigtighed) for hvert udsagn, før man går

videre til næste udsagn (se figur 3-1), vil nogle finde det lettere at gennemføre

kompetence-svarkategorien for sig, med alle udsagn, før gennemførelse af værdi-

svarene (se figur 3-2). Den professionelle må beslutte at benytte den anden metode

hvis klienten oplever vanskeligheder med at gennemføre kompetence- og værdi-

svarkategorien samtidig. Begge metoder er acceptable.

2) Lad klienten anvende prøveeksemplerne på den første side for at øve sig i at bruge

bedømmelsesskalaen.

3) Bed klienten om at udfylde spørgeskema versionen ved at læse hvert udsagn og

markere sit svar på bedømmelsesskalaen ud fra aktivitetsudførelse og vigtighed.

16

4) Hjælp klienten med at afslutte de åbne spørgsmål ved slutningen af processen.

Figur 3-1: Gennemførelse af både kompetence- og vigtighed for hvert delelement inden at der

fortsættes til det næste delelement. Her svarer klienten hvor vigtigt det at ”tage tøj på” er, før

der fortsættes til næste delelement at ”spise mine måltider uden

hjælp”.

Figur 3-2: Gennemførelse af hele kompetence-svarkategorien inden der fortsættes til svar om

vigtighed. Her vil klienten svare i forhold til sin egen opfattelse af kompetence inden for alle

kompetence delelementerne inden der fortsættes til vigtighed.

Gennemføre COSA - kort-sorterings version

1) Før interviewet, klip og inddel da alle delelementerne i separate bunker og placer dem i

en ordnet stak.

2) Sørg for at have en blank kopi af skema; ”COSA – samlet bedømmelse” med dig

således du kan skrive svarene ned.

17

3) Efter at have orienteret klienten om COSA, placer da kortene med kompetence-

svarkategorierne foran klienten.

4) Klienten (med den nødvendige hjælp) samler det første kort op.

5) Få klienten til at fastslå om det er: ”Det gør jeg rigtig godt”, “jeg gør det OK”, “jeg har

svært ved at gøre det” eller “jeg har meget svært ved at gøre det”.

6) Få klienten til at vise svaret ved at placere kortet med kompetencesvar for den givne

aktivitet, resultatet skrives ned på skema; ”COSA – samlet bedømmelse”.

7) Fjern kortet fra kompetencesvarene og vælg det næste kort.

8) Fortsæt indtil der er svaret på alle kort.

9) Saml alle kortene sammen og læg dem igen i en ordnet stak.

10) Læg svarkategorierne om vigtighed foran klienten.

11) Klienten (med den nødvendige hjælp) samler det første kort op.

12) Få klienten til at beslutte om aktiviteten er: ” ikke ret vigtigt for mig”, ”vigtigt for mig”,

”meget vigtig for mig” eller ”det vigtigste for mig”.

13) Få klienten til at vise svaret ved at placere kortet på kompetence-svar for den givne

aktivitet, resultatet skrives ned på skema; ”COSA – samlet bedømmelse”. Fjern kortet

fra kompetencesvarene og vælg det næste kort.

14) Fortsæt indtil der er svaret på alle kort.

15) Hjælp klienten med at svare på de opfølgende spørgsmål ved slutningen af

undersøgelsen.

I stedet for at præsentere klienten for en enkelt svarkategori ad gangen (kompetence og

vigtighed), kan terapeuten vurdere om klienten kan svare på alle kompetence

svarkategorierne og bagefter alle værdi svarkategorierne før der fortsættes til næste

delelement. Igen er det vigtigt at terapeuten vurderer klientens kompetencer og vurderer

niveauet for nødvendig hjælp til at gennemføre COSA før scoring, således at der sikres en

vellykket gennemførelse af COSA.

Sikre en vellykket gennemførelse af COSA

Imens klienten er i gang med at score COSA, er det vigtig at terapeuten overvåger niveauet

for succes eller frustration. En klient bør være i sit optimale niveau for deltagelse for at sikre

en nøjagtig bestemmelse af styrke- og problemområder. Hvis en klient er træt, nervøs, bange,

ked af det eller er for distraheret bør COSA ikke anvendes på det givne tidspunkt.

I undersøgelsesforløbet kan klienten måske begynde at opleve frustration, som et resultat af

at tænke på aktivitetsdelelementerne, træffe valg på opfordring, eller det at skulle

begrebsliggøre forbindelsen mellem aktuel formåen og så deres besvarelse af COSA.

Tegn på at klienten måske oplever frustration kan være:

18

• Stigende niveau af afledelighed

• Gentager det samme svar ved hvert delelement

• Ændring af den måde svarene gives – enten langsommere eller hurtigere

• Udtrykker ubehag når der skal afgives et svar

Hvis terapeuten observerer at klienten føler sig frustreret eller ked ad det, bør der tilbydes en

kort pause eller helt stoppe COSA interviewet. COSA interviewet kan færdiggøres på et andet

tidspunkt, i et andet format eller vha. yderligere modifikation således at chancerne for et

vellykket og akkurat besvaret COSA interview kan gennemføres.

19

Hjælpeskema til at forklare COSA-udsagn/spørgsmål mere fyldestgørende overfor barnet/den unge.

COSA spørgsmål

Påtænkt/tilsigtet mening


Du kan vaske og tørre dine hænder og hoved. Du kan tage et brusebad eller karbad uden hjælp. Du kan børste dine tænder og rede dit hår

uden hjælp.

Tage tøj på

Du kan vælge hvad du gerne vil have på af tøj og du kan tage det på uden hjælp.

Spise mine måltider uden

hjælp

Du kan bruge gaffel, kniv og ske til at spise din mad med, og et krus eller et glas til at drikke af, uden at spilde og uden at du har brug for

hjælp.

Købe noget til mig selv

Du kan vælge en ting du vil købe og du ved hvor mange penge du skal betale til ekspedienten. Hvis du havde en tier ville du være i stand til at vide hvordan du kunne købe den ønskede ting. Handelen kunne finde

sted i skolen, ved købmanden eller i alle andre steder.

Klare mine pligter

Du kan færdiggøre den opgave du er bedt om uden at bede om hjælp. Pligter kunne være opgaver du har derhjemme, i klassen eller andre

steder.

Få nok søvn

Du kan få sovet nok så du har tilstrækkelig energi til at gøre det du gerne vil.

Have tid nok til at gøre det

jeg godt kan lide

Du er god til at planlægge din tid så du får lavet dine opgaver så der også er tid til at gøre det du godt kan lide.

Passe på mine ting

Du holder styr på dit tøj, dine bøger, spil og andre ting så du nemt kan finde det du har brug for.

Komme fra et sted til et

andet

Du kan flytte dig, så du kommer hen til det sted du har brug for (dette udsagn refererer til barnets mobilitet i forhold til omgivelser, snarere

end til grovmotoriske færdigheder).

Vælge noget jeg gerne vil gøre

Du kan vælge hvad du vil gøre for at have det sjovt. Du kan bestemme én aktivitet frem for en anden i en relevant situation (fx kan du ikke

fravælge at lave dine lektier, men du kan vælge hvilke aktiviteter du vil bruge din fritid på).

Koncentrere mig om det

jeg er ved at gøre

Du kan blive ved med at tænke på det du lige netop nu er i gang med. Du har ikke behov for én der minder dig om at afslutte.

Gøre noget med min

familie Du kan både arbejde og lege med dine familiemedlemmer.

Gøre noget med mine

venner

Du har nogen på din alder som du godt kan lide at lave noget sammen med.

20

Gøre noget med mine klasse-kammerater

Du kan enes med de børn der er i den klasse du går i og klare din andel af opgaverne.

Følge reglerne i klassen

Du forstår og følger reglerne og skemaet for din klasse.

Afslutte mit arbejde i

klassen til tiden

Du kan starte på de opgaver dine lærere beder dig om, og du bliver ved med at arbejde med dem så du er færdig til tiden.

Få lavet mine lektier

Du kan lave dine lektier derhjemme så du er færdig til tiden.

Spørge min lærer om hjælp når jeg har brug for det

Du er i stand til at spørge din lærer om hjælp når der er noget du ikke forstår eller hvis du har et problem.

Få andre til at forstå mine ideer

Du kan snakke om dine tanker og følelser med andre, så de kan forstå dig.

Finde på andre måder at

gøre ting på når jeg har et problem

Du prøver på andre måder når du oplever at noget er svært.


noget er svært

Du bliver ved med at arbejde med det du laver, selvom det ikke er lige til (hård/svær).

Tage det roligt når jeg har et problem

Du kan holde op med at føle dig vred, ked af det eller frustreret når der sker noget ubehageligt. Du ved hvad du skal gøre for at få din vrede,

din frustration og det at være ked af det til at forsvinde. Få min krop til at gøre det jeg gerne vil have den til

Du kan få din krop til at bevæge sig for at lege, arbejde eller gøre det du gerne vil. (Dette item refererer til grovmotoriske færdigheder).

Bruge mine hænder til at arbejde med noget

Du kan få dine fingre til at flytte/bevæge sig og gøre det du vil have dem til, i for hold til leg, skoleopgaver og andre ting.

Gøre det færdigt som jeg er i gang med uden at blive

træt for hurtigt

Du gennemfører det du er i gang med uden at din krop har behov for pauser/hvile.

21


gøre det

Jeg har svært ved at gøre

det

Jeg gør det

OK


22

Det er ikke vigtigt for mig

Det er vigtigt

for mig


Det er det vigtigste for

mig

23

Bilag 3

Spørgsmål til Gertrud Q. Vi sender her som aftalt, en række spørgsmål, så du får en ide om hvilken viden vi søger i vores telefoninterview på mandag Denne viden vil vi benytte i vores baggrund og til at præcisere vores problemformulering. Håber vores liste er i et overkommeligt omfangJ 1. Hvor og hvordan hørte du om COSA?

- Jeg har hørt om COSA igennem mit arbejde som underviser bla. fordi den er skrevet om i

MoHO. - COSA er beskrevet i den nye MoHO bog og er omtalt i Kielhofner oversigter. - Nogle af underviserne på Ålborg skolen(CVU) har oversat OSA. En af mine kollegaer er i

gang med en ph.d. i Århus, og havde egentligt planer om et større projekt med flere af MoHO’s ting. Og det var i den sammenhæng at jeg tænkte at jeg ville oversætte COSA og så blev det mit lille projekt. OSA har været et længerevarende projekt og er blevet krydsvalideret og har ligget på ergoterapeutforeningens hjemmeside i 2 år. Hele proceduren er beskrevet. OSA er godt valideret i forhold til COSA fordi der var sat flere penge til side på det tidspunkt.

- Derefter har jeg valgt at oversætte COSA. Jeg tror også at det mest er undervisere der kender til COSA. I Ålborg har der nok været flere undervisere der har kikket på Moho.

- 2. Hvad fik dig til at interessere dig for COSA?

- Jeg har altid bedre kunne lide det canadiske matriale frem for det amerikanske MOHO, det er vigtigt med nogle mere kognitive redskaber.

- COPM er ikke egnet. Den viden COSA giver er der mange ergoterapeuter som får på forskellige metoder, men COSA giver en skematisk tilgang til at få systematiseret denne viden.

- Underviser omkring børneområde, jeg har været børneergoterapeut i 35 år. - Viden har større værdi hvis det er en ens måde at indsamle den på - Vigtigt med redskaber det lægger vægt på børnenes meninger - Pubmed om cosa, få artikler, OSA og COSA er det samme redskab blot er cosa tilpasset

børn. - Coop, ligger i bogform

- 3. Hvordan fik du ideen, at COSA ville være gavnlig for dansk børneergoterapi?/ Hvorfor

mener du, at ” lige præcis” COSA vil være gavnlig i dansk børneergoterapi og hvordan - da de skulle sammenlægge CVU’et i Ålborg var der et overskud som de ville bruge på

nogen små projekter - der var en meget kyndig studerende der hjalp med oversættelsen, der skal ske det at den

danske oversættelse ligger på clearinghouse som en mulighed hvis man køber manualen. - Det er vigtigt med nogle mere kognitive redskaber. Jeg mener at det bliver enten COOP eller

COSA der kommer ind på børneområdet men har svært ved at vurdere hvilket der bliver det dominerende. Jeg skal på kursus i COOP og håber at blive mere afklaret omkring hvilket

24

redskab der er bedst, om de supplerer hinanden eller om det er to helt forskellige redskaber hvor det er enten eller, men der er mange overlap.

- Der har manglet noget selvevaluering på området og en mere kognitiv tilgang til børnene. Det duer ikke med tillempede COPM og hjemmestrikkede undersøgelser, da den ikke er egnet, vi har behov for noget valideret af en eller anden art og mere systematik. De terapeuter som jeg har haft gang i, som har afprøvet COSA får noget viden som eller er svær at få. Formidlingsmæssigt er det altid nemmere med et redskab. Jeg kan godt lide den top-down tilgang i stedet for bottom-up og meget fokus på krops niveau, men ikke at det kan undværes, men det må være en kombination og at den er et godt udgangspunkt i stedet for de specifikke undersøgelser. Der er ikke nogen standardiserede redskaber i praksis som indeholder det samme som COSA. Jeg mener bestemt at have ret meget kendskab til hvad der findes i Danmark. Det har mere værdi når vi skal formidle videre til vores samarbejdspartnere og mere værdi også i relation til klientcentreringen. Børn i denne alder kan sige utrolig meget selv, hvis man har den rigtige tilgang også fra børn ned i 5 og 6 år. Jeg mener at man kan blive inspireret til at bruge redskabet til yngre børn selvom målgruppen er fra 8 og opefter. Mener det er vigtigt at vi får nogle redskaber der specifikt går på børnenes udsagn.

- det ville være dejligt at få det valideret men jeg vil ikke gøre det selv. - Jessica har ikke umiddelbart læst en genoversættelsen.

4. Hvilken viden har du fået om redskabet og hvordan? - MoHO’s hjemmeside – clearinghouse, men det er begrænset hvad der er af litteratur - Pubmed – artikler ellers databaser. Der er ganske få artikler. - Der er fokus på OSA og COSA er det samme slags undersøgelsesredskab, bare lavet til

børn. Så viden om OSA er basis for COSA. 5. Hvem i DK kender til COSA

- Det er dem på skolerne. Underviserne på Ålborg skolen har i en lang årrække brugt MoHO’s redskaber til at bygge en faglighed op omkring. Jeg mener ikke at folk i praksis kender til COSA andet en de to kliniske steder som har været tilknyttet oversættelsen

6. Hvad var din plan med/for COSA inden du oversatte redskabet? 7. lignende redskaber i dk

COOP har mange paralleller til COSA. 8. Hvilket arbejde har du gennemgået med COSA?

a. Hvordan har du oversat redskabet – metoder – procedurer? Vi havde en pose penge, da vi røg over i CVU og besluttede at disse skulle gå til nogle ”for projekter” i samarbejde med praksis (ikke forskning eller meget høje krav metodemæssigt), som baggrund for om der var grund til at lave et større projekt. Så det er med udgangspunkt i det som har fastlagt resurser og antal timer. Jeg har oversatte og de to kliniske vejledere på vores børnesteder, med 5 studerende har afprøvet oversættelsen, som afprøvede det på ca. 10 børn. Og de har givet kommentarer tilbage, om hvad børnene ikke forstår, som er rettet ind i oversættelsen. Det er ikke nogen nøjere proces beskrivelse, men det har været et lille stykke udviklingsarbejde. Jeg og en engelsksagkyndig studerende har oversat COSA.

25

Den er ikke oversat til engelsk igen. Jessica har ikke set en engelsk genoversættelse. Jeg ved ikke om hun har nogen dansk kyndige der oversætter den tilbage til engelsk, det ved jeg ikke, men hun har umiddelbart vurderet at… . Jeg skal sende en ansøgning om jeg må, det er en formsag. Jeg har tilladelse til at give den videre til jer og den bliver lagt ud på clearinghouse hjemmeside. Dette gør at man kan få en dansk udgave hvis man køber manualen. Jeg har ikke brugt tid på om redskabet dækker det og det og det, det har ikke været min intention. b. Hvilket efterarbejde er der udført? Der er ikke lavet noget validering af COSA-DK. c. Hvordan har J. Keller givet grønt lys, har hun set en engelsk genoversættelse

eller?

9. Hvad er din vurdering af/ forhåbninger om der skal ske med COSA-DK fremover? a. Hvilke tiltag har du evt. selv tænkt dig at gøre? Jeg har meldt klart ud at jeg ikke vil bruge min tid på det videre arbejde. Der er andet jeg hellere vil bruge min tid på. Så spændende syntes jeg ikke at sådan noget arbejde er, men jeg håber virkelig at der er nogen andre der vil gå videre med det videnskabelige arbejde. Jeg har ikke fået snakket det sidste igennem med Jessica endnu, så den er ikke lagt ud på clearinghouse endnu.. b. Hvilke opgaver du håber andre vil gå i gang med?

- Jeg tænker om det er her at jeres bachelor projekt kommer ind og i laver noget validering. (efter hendes oversættelse). Jeg håber at i får skabt en større nysgerrighed. Hvis nu i kunne finde nye ændringer til oversættelsen så den bliver gjort bedre på den og den måde, ville det jo være herligt at få det indarbejdet i COSA. Det ville jo være meget klart hvad andre skulle gå videre med hvis der var en vejledning til det videre valideringsarbejde. Jeg syntes det lyder som en god ide at lave et pilotprojekt på noget af valideringsarbejdet og som en stor hjælp til fortsat valideringsarbejde. Jeg ved ikke i detaljer hvad den mangler udover. Det er jo noget af det, hvis i har brug for, kan i jo gå til de to kliniske undervisere og få uddybet dette. De har begge to sagt at de har lyst til at prøve den videre. Den ene har lavet på to børn og den anden på tre. Det er et meget lille materiale, men det er to garvede børneergoterapeuter, som har stor erfaring med alle mulige andre redskaber, så de vil kunne give jer et mere eksakt svar på hvad der mangler. De to undervisere XXX og XXX, jeg skriver til dem og hører om det er ok jeg giver deres mail til jer.

10. Hvordan er din vurdering af om de 24 items passer overens med et dansk barns hverdagsaktiviteter og hvad er din generelle vurdering af redskabet? - Vi har holdt et par møder i efteråret over det år arbejdet har været i gang, her har begge kliniske undervisere været enige om at den vil aldrig kunne stå alene. Den kræver meget mere, den er ikke dækkende. Den vil aldrig kunne stå alene. - Jeg mener at den godt kan bruges – (facevalidity) - Det er svært med sådan noget kvalitativt, de sætter en smily og ved de hvad det betyder og får du spurgt så barnet gerne vil tække dig. Og det er ret væsentlige spørgsmål. For der er validiteten så sværere end hos voksne mennesker. Det er svært med validiteten med de forskellige børnegrupper, og kognitive niveau. XXXX har prøvet på… hun arbejder med, børn med generelle problemer og specifikke udviklingsvanskeligheder, Asberger, ADHD. Anna er på et undervisningscenter for fysisk handicappede børn. Børnene hun har prøvet det på er CP børn. Og hvad er børnenes kognitive niveau. Jeg har ikke kendskab til COSA som terapeut men som

26

underviser, jeg har ikke selv prøvet den på et barn. Både de to undervisere og de studerende siger at børnene kan finde ud af at bruge redskabet og at vi får noget her som vi ikke bare pr. automatik får i andre sammenhænge. - kontakt de to vejledere om hvilke andre items der kunne være brug for, for at COSA kunne være dækkende. Vi er utrolig glade for at du giver dig tid til at hjælpe os. Det hjælper os meget at vi ikke er de eneste som har set muligheder i dette redskabJ Venlig hilsen Hákun og Anja.

27

BILAG 4

Definitioner af nøgleord i problemformuleringen Nominel begrebsafklaring

Oprationel begrebsafklaring

Vurderer: At bedømme værdien eller kvaliteten af noget. [1]

Redegør for relevans og behov af/for COSA-DK ud fra faglig ekspertise

Børneergoterapeuter: Personer der er uddannet til at beskæftige syge mennesker(børn) og genoptræne deres evne til at klare sig selv. [1]

Ergoterapeuter med fem eller flere års erfaring med børneergoterapi til børn i aldersgruppen 8-13 år.

Indholdsvaliditet: Indhold: Det en ting rummer[1] Validitet: (eng) Validate; gøre gyldig, godkende[3]

En vurdering af, hvorvidt alle relevante aspekter af den undersøgte variabel er dækket af redskabets items. Om redskabets udvalg af spørgsmål er relevante og repræsentative.[2]

Behov: Krav på; trang til; brug for noget. [1]

Om COSA dækker et videnshul indenfor børneergoterapi og om redskabet bidrager til bedre kvalitet i børneergoterapien.

Redskab: Middel til at udføre et arbejde med. [1]

COSA-DK

Børneergoterapi: Behandling af syge eller handikappede personer med beskæftigelse og genoptræning for at de så vidt muligt bliver i stand til at klare sig selv. [1]

Ergoterapi til børn i alderen 8-13 år

1: Politikkens retskrivnings- og betydnings-ordbog, 2 udgave, 4 oplag, politikkens forlag, København 1998.

2: Zachariae B. Planlægning og gennemførelse af undersøgelsen. I: Zachariae B. Det vellykkede eksperiment. 1 udgave,

1 oplæg, København, Munksgaard, 1998. side 80-123.

3: Kærulff B. N, Engelsk-Dansk ordbog, 6. udgave, 3 oplæg, Nordisk Forlag, København 1998

28

Bilag 5 _________________Vejledning til vurderingsskema________________

COSA er et klientcentreret selvvurderingsredskab og et redskab til effektmåling. Udviklet til at indhente børn og unges meninger omkring deres eget syn på aktivitets kompetencer og betydning af hverdagsaktiviteter. I denne undersøgelse søger vi ekspertvurderinger. Dvs. viden fra børneergoterapeuter med lang erfaring indenfor ergoterapi til børn i alderen 8-13 år. Da undersøgelsen bygger på Deres faglige vurdering er der ikke nogen rigtige eller forkerte svar, vi søger blot Deres subjektive faglige vurdering. Det vi vil afdække er, om COSA har bibeholdt den originale udgaves fokusområde i den foreliggende danske udgave og om den er relevant/dækkende i forhold til børns hverdagsaktiviteter i dansk kultur. Fremgangsmåde

• Sæt Dem grundigt ind i manualen

• Vi anbefaler at De afprøver COSA på 1-2 børn for at få bedre kendskab til redskabet, men dette er ikke et krav, da det er deres faglige vurdering af redskabet, som er vigtig for undersøgelsen.

• Udfyld nedenstående vurderingsark, hvor De med deres faglige viden vurderer, hvert enkelt

item (COSA spørgsmål), om det er relevant og forståeligt i forhold til at opfange selvvurderede aktivitetskompetence og vigtigheden af hverdagsaktiviteter hos børn i alderen 8 – 13 år.

• Når De udfylder skemaet i forhold til relevans, sætter De et kryds i den rubrik, der svarer til

deres holdning.

• Hvis De vurderer item som relevant, men dårligt formuleret, kan De i rubrikken ”forslag til forbedringer” skrive dit forslag til item.

• Hvis De vurderer item som ikke relevant kan De evt. bruge rubrikken ”forslag til

forbedringer”, til at skrive hvorfor De syntes item er irrelevant og/eller komme med et forslag til et alternativt item De savner i redskabet.

• Hvis De syntes, at der er områder, der ikke er dækket af COSA´s 24 items, kan disse tilføjes

nederst i afsnittet ” Tilføjelser/yderligere bemærkninger”, evt. udformet som nye items.

• Vi vil gøre opmærksom på, at der i redskabet er mulighed for det enkelte barn at nævne to yderlige aktiviteter, som de er virkelig gode til og to aktiviteter som de har problemer med. Barnet har derfor mulighed for at tilføje individuelle aktiviteter til selvvurderingsarket.

Når De har udfyldt vurderingsarket, sendes dette i vedlagt frankeret kuvert Besvarelsen skal være sendt til os senest fredag d. 27.april, uge 17 2007.

29

COSA spørgsmål

(item)

Påtænkt/tilsigtet mening (oprationel definition)

relevant

Ikke

relevant

Forslag til forbedring


Du kan vaske og tørre dine hænder og hoved. Du kan tage et brusebad

eller karbad uden hjælp. Du kan børste dine tænder og rede dit hår

uden hjælp.

Tage tøj på

Du kan vælge hvad du gerne vil have på af tøj og du kan tage det på

uden hjælp.

Spise mine

måltider uden hjælp

Du kan bruge gaffel, kniv og ske til at spise din mad med, og et krus

eller et glas til at drikke af, uden at spilde og uden at du har brug for

hjælp.

Købe noget til

mig selv

Du kan vælge en ting du vil købe og du ved hvor mange penge du skal betale til ekspedienten. Hvis du

havde en tier ville du være i stand til at vide hvordan du kunne købe den ønskede ting. Handelen kunne finde sted i skolen, ved købmanden

eller i alle andre steder.

Klare mine pligter

Du kan færdiggøre den opgave du er bedt om uden at bede om hjælp. Pligter kunne være opgaver du har derhjemme, i klassen eller andre

steder.

30

Få nok søvn

Du kan få sovet nok så du har tilstrækkelig energi til at gøre det du

gerne vil.

Have tid nok til at gøre det jeg godt kan lide

Du er god til at planlægge din tid så du får lavet dine opgaver så der også er tid til at gøre det du godt

kan lide.

Passe på mine

ting

Du holder styr på dit tøj, dine bøger, spil og andre ting så du nemt kan

finde det du har brug for.

Komme fra et

sted til et andet

Du kan flytte dig, så du kommer hen til det sted du har brug for

(dette udsagn refererer til barnets mobilitet i forhold til omgivelser,

snarere end til grovmotoriske færdigheder).

Vælge noget jeg gerne vil

gøre

Du kan vælge hvad du vil gøre for at have det sjovt. Du kan bestemme én

aktivitet frem for en anden i en relevant situation (fx kan du ikke

fravælge at lave dine lektier, men du kan vælge hvilke aktiviteter du vil

bruge din fritid på).

Koncentrere

mig om det jeg er ved at gøre

Du kan blive ved med at tænke på det du lige netop nu er i gang med. Du har ikke behov for én der minder

dig om at afslutte.

Gøre noget

Du kan både arbejde og lege med dine familiemedlemmer.

31

med min familie


venner

Du har nogen på din alder som du godt kan lide at lave noget sammen

med.


klasse-kammerater

Du kan enes med de børn der er i den klasse du går i og klare din

andel af opgaverne.

Følge reglerne

i klassen

Du forstår og følger reglerne og skemaet for din klasse.

Afslutte mit

arbejde i klassen til

tiden

Du kan starte på de opgaver dine lærere beder dig om, og du bliver

ved med at arbejde med dem så du er færdig til tiden.

Få lavet mine

lektier

Du kan lave dine lektier derhjemme så du er færdig til tiden.

Spørge min lærer om

hjælp når jeg har brug for

det

Du er i stand til at spørge din lærer om hjælp når der er noget du ikke forstår eller hvis du har et problem.

Få andre til at forstå mine

Du kan snakke om dine tanker og følelser med andre, så de kan forstå

32

ideer

dig.

Finde på andre måder at gøre ting på når jeg har et problem

Du prøver på andre måder når du oplever at noget er svært.


noget er svært

Du bliver ved med at arbejde med det du laver, selvom det ikke er lige

til (hård/svær).

Tage det roligt når jeg har et

problem

Du kan holde op med at føle dig vred, ked af det eller frustreret når der sker noget ubehageligt. Du ved

hvad du skal gøre for at få din vrede, din frustration og det at være

ked af det til at forsvinde.


den til

Du kan få din krop til at bevæge sig for at lege, arbejde eller gøre det du

gerne vil. (Dette item refererer til grovmotoriske færdigheder).

Bruge mine hænder til at arbejde med

noget

Du kan få dine fingre til at flytte/bevæge sig og gøre det du vil

have dem til, i for hold til leg, skoleopgaver og andre ting.

Gøre det færdigt som jeg er i gang med uden at blive træt for

hurtigt

Du gennemfører det du er i gang med uden at din krop har behov for

pauser/hvile.

33

Tilføjelser/yderligere bemærkninger Mange tak for hjælpen M.v.h. Anja Skerris og Hákun Jacobse

34

Bilag 6

Telefonbrev Hej, mit navn er…….., jeg ringer fra – CVU-syd, ergoterapeutuddannelsen i Næstved. Jeg og en medstuderende er ved at lave vores bachelorprojekt og har brug for hjælp fra erfarne ergoterapeuter indenfor børneområdet. Derfor har vi ringet til jer for at høre om i muligvis ville være interesseret i at deltage i projektet. Er det Dem vi skal tale med? Vi vil gerne kort fortælle dig om vores projekt her i telefonen, hvis projektet har nogen interesse vil vi sende et fyldsgørende informationsmateriale om projektet, så det ligger klart til jer efter påske. Vi kontakter jer efter påske, torsdag i uge 15, hvor i så kan afgøre om i vil være med i pilotprojektet og hvor mange. Det er frivilligt at deltage og derfor kan I trække jer ud af projektet hvis I måtte ønske dette. Har du lyst til at høre nærmere? Vores projekt omhandler et nyt ergoterapeutisk redskab der har til formål at indhente børns selvvurderede aktivitetskompetencer og vigtigheden af hverdagsaktiviteter. Redskabet hedder COSA (Child Occupational Self Assessment). Har De hørt om det? (forklar kort om COSA)– amerikansk – bygger på MOHO – selvvurderingsark – clearinghouse - Grunden for vores interesse for dette redskab er, at vi i vores praktik erfarede at der ikke var noget undersøgelses redskab der fangede børnenes egen mening om deres kompetencer og vigtigheden af aktiviteter i hverdagen. Denne viden mener vi er vigtig for at fange barnets motivation i behandlingen. Vi oplevede at forsøg på at fange disse aspekter skete gennem samtaler med forældre og lærere eller modificerede COPM som ikke er egnet til børn.

- Undersøgelser har dog vist at børns selvvurdering er valide og stabile over tid. Derfor syntes vi at COSA kan bidrage med en mere klientcentreret praksis og udfylde et mangelområde i dansk børneergoterapi. Redskabet er dog kun lige blevet oversat til dansk. Derfor vil vi lave et pilotprojekt for at afdække om oversættelsen af COSA er egnet til målgruppen og relevant for børneergoterapi i Danmark. Ud fra denne viden vil vi give anbefalinger til det videre udviklingsarbejde med COSA, som skal til for at sikre en dansk, valid og relialibel udgave af COSA. Det vi vil forvente af jer hvis I vælger at deltage er at, I sætter jer ind i COSA, at I besvarer et vurderingsskema og at I deltager hvis det er muligt i et fokusgruppeinterview. Nå, men nu har du hør lidt om projektet. Er det noget du tror i kunne være interesserede i? Ja: godt så sender vi informations materialet til jer og så kontakter vi jer efter påske. Nej: nå, men må vi høre hvorfor dette ikke har nogen interesse? Hej, hej og tak for vi måtte forstyrre.

35

Bilag 7 Ergoterapien D. 3.4.2007 XXXXskolen Adr XXXvej Efter behagelig telefonsamtale d. 30.3.2007, sender vi hermed som aftalt et uddybende informationsmateriale omhandlende vores bachelor projekt, og den hjælp vi søger. Ud fra dette brev håber vi, at I kan få afklaret om I har lyst til at deltage i projekt. Vi ringer tilbage torsdag d.12.4.2007 i uge 15, for endeligt at afklare jeres deltagelse i projektet. Vi er to ergoterapeutstuderende (Hákun Jakobsen og Anja Skerris) fra CVU-syd, Ergoterapeut-skolen i Næstved. Vi går på 7. semester og er i gang med vores afsluttende bachelorprojekt. I forbindelse med dette projekt, søger vi ekspertvurderinger fra børneergoterapeuter med flere års erfarne indenfor ergoterapi til børn i alderen 8-13 år. Vores bachelorprojekt har fokus på børneområdet og omhandler et nyudviklet selvvurderings-redskab til børn i alderen 8-13 år. Redskabet hedder Child Occupational Self Assessment (COSA) og har til formål at indhente børns egen vurdering af, hvilke aktiviteter de har problemer med og hvilke de ser som vigtigst at arbejde med i den ergoterapeutiske intervention. På denne måde kan COSA hjælpe terapeuten med at opstille klientfokuseret behandlingsmål og dermed øge barnets motivation for behandlingen. Vi er blevet interesseret i dette redskab, fordi vi i vores praktik indenfor børneområdet erfarede at der ikke fandtes et redskab, som kunne indfange barnets syn på aktivitesproblemer og hvilke områder de fandt vigtigst at arbejde med. Vi måtte enten ty til redskaber der var udviklet til voksne, prøve os frem med samtaler med barnet eller ”nøjes” med udtalelser fra forældre og andre voksne i barnets omgivelser. Vi mener at barnets egen vurdering/mening er vigtig at have med når man opstiller mål, for at sikre barnets motivation og styrke klientcentreringen i praksis. Derfor synes vi at COSA kan bidrage til at øge klientcentreringen i praksis og udfylde et mangelområde i dansk børneergoterapi. COSA er et klientcentreret selvvurderingsredskab og et redskab til effektmåling, udviklet i USA af Jessica Keller og Gary Kielhofner. MoHO er det teoretiske grundlag for COSA og den klientcentrerede praksis danner rammerne for den praktiske brug af COSA. COSA er dog kun for nyligt (02.2007) blevet oversat til dansk af Gertrud Quist Lauritzen, Sundheds CVU-Nordjylland og vil snart være tilgængelig på Ergoterapeutforeningens hjemmeside. Vi vil efter aftale med Jessica Keller som er

36

medforfatter af COSA og Gertrud Quist Lauritzen, fortsætte udviklingsarbejdet af den danske oversættelse af COSA, som vi fremover vil kalde COSA-DK. Derfor vil vi gennem et pilotprojekt undersøge om COSA-DK vil dække et behov inde for dansk børneergoterapi og om der gennem de spørgsmål/items der stilles i COSA-DK, spørges godt nok til, at man rent faktisk får indhentet den viden, som redskabet har til hensigt. Ud fra denne viden vil vi vurdere den nuværende oversættelses indholdsvaliditet og give anbefalinger til det videre udviklingsarbejde med COSA, som skal til for at sikre en dansk, valid og relialibel udgave af COSA. Det vi ønsker fra de terapeuter, som vælger at deltage i projektet er:

- At terapeuten sætte sig ind i brugermanualen for COSA ( der er afsat to uger til at sætte sig ind i manualen og evt. afprøve redskabet)

- Evt. afprøver redskabet på et barn eller to. (Dette er dog ikke et krav, men det kunne tænkes at være i terapeutens interesse)

- Svarer på et spørgeskema (vi har vedlagt en kopi, så i kan få et indtryk af spørgeskemaets indhold og omfang. Terapeuten skal dog svare på en elektronisk udgave, som vi mailer til de personer der ønsker at deltage. Spørgeskemaerne vil blive behandlet anonymt. Skemaerne skal være mailet til os senest 26. april)

- Deltage i et fokusgruppe interview på ca. et par timer, som vil handle om, hvilket behov i ser for COSA i dansk ergoterapi og evt. diskussion omkring tendenser der ses i spørgeskemaerne (Mødet vil forgå i uge 18, vi er dog meget fleksible i forhold til hvornår på ugen og tid på dagen i ønsker)

Til gengæld vil de som ønsker at deltage modtage en udgave af COSA-manualen (engelsk), to film der viser hvordan COSA kan udføres samt en udgave af de oversatte test-ark. Terapeuten har efterfølgende lov til at benytte redskabet i sin behandling, hvis dette ønskes. Herudover får terapeuten mulighed for at sætte sig ind i og afprøve et helt nyt redskab, som endnu ikke er offentligt tilgængeligt, samt mulighed for at diskutere redskabet med andre erfarne børneergoterapeuter og dermed være med i en lille, men vigtig del, af det store udviklingsarbejde, der ligger bag at udvikle/indføre et nyt/udenlandsk redskab. Vi håber at I gennem dette brev har fået en fyldestgørende information omkring projektet, så i er i stand til at kunne afgøre om i ønsker at deltage i projektet. Har i yderligere afklarende spørgsmål er i meget velkommen til at ringe til Hákun eller Anja på Tlf. XXXXXXXX eller XXXXXXXX Vi ser frem til at ringe jer op torsdag d. 12.4.2007 og håber at I finder projekt interessant.

Venlig hilsen

Hákun Jacobsen og Anja Skerris CVU-Syd, Næstved

37

Bilag 8 Information ang. Vurdering af Child Occupational Self Assessment (COSA) Kære ……….. Tusind tak for din tilbagemelding, det glæder os at du vil deltage i projektet og at vi ikke er de eneste der finder dette redskab interessant. Dette brev er for at helt klart beskrive hvad din rolle i projektet bliver og hvordan det kommer til at foregå. Din rolle. Din opgave i projektet vil være, at efter du har modtaget COSA manualen, den danske oversættelse og cd’en med to eksempler i udførelsen af COSA, sætter du dig ind i materialet. Vi har i vores planlægning afsat ca. to uger til dette, hvor der også er mulighed for dig at afprøve dette nye redskab på børnene i din praksis. Herefter besvares du det tilsendte elektroniske spørgeskema og mail det til os senest torsdag d. 26/4 2007. I tilknytning til spørgeskemaet vil du kunne finde en vejledning til hvordan du udfylder spørgeskemaet og hvor du skal sende mailen hen. For at gøre data lettere at behandle og opbevare anonymt vil vi meget gerne have jeres besvarelser pr. mail. Til sidst vil du skulle deltage i et fokusgruppeinterview på ca. 2 timer, som vil handle om, hvilket behov erfarne børneergoterapeuter ser for COSA i dansk ergoterapi til skolebørn og diskussion om tendenser der ses i spørgeskemaerne. Mødet vil forgå på ergoterapeutskolen i Næstved i uge 18, vi afholder fokusgruppeinterviewet den dag i ugen som flest deltagere har udtrykt ønske om. Vi vil i uge 16 ringe for at afklare dine ønsker. Når vi har modtaget alles ønsker vil du modtage en mail med dato, tidspunkt og lokale på skolen. For at følge de forskrevne regler for deltagelse i projekt, beder vi dig læse, underskrive og sende vedlagte samtykkeerklæring tilbage til os i vedlagt frankeret kuvert. Hvis du har spørgsmål vedrørende din deltagelse i projektet er du velkommen til at rette henvendelse til os. Med venlig og taknemmelige hilsner Anja Skerris Tlf. Xxxx xxxx Mail: xxxx@xxxx Hákun Jacobsen Tlf. Xxxx xxxx Mail: xxxx@xxxx Ergoterapeutstuderende CVUsyd Næstved Parkvej 190, 4700 Næstved

38

Bilag 9 Samtykkeerklæring Jeg bekræfter hermed, at have modtaget information og indvilliger i at deltage i det beskrevne projekt. Jeg giver desuden tilladelse til, at resultaterne fra spørgeskema og interview kan benyttes i anonymiseret form. Jeg er informeret om, at min deltagelse er frivillig, og at jeg når som helst kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage, dette gælder også selvom ”jeg har skrevet under på” at ville deltage. Jeg giver tilsagn til at de anonymiserede oplysninger opbevares indtil udgangen af 2007. Dette tilsagn gælder kun oplysninger, som har relation til undersøgelsen og kan til enhver tid tilbagekaldes. Deltager: Dato:………………….Navn (Blokbogstaver)…………………………. Underskrift………………………………………………………………. Som projektansvarlige bekræfter vi hermed at opbevare indsamlet data efter datatilsyntets forskrifter. Vi bekræfter at vi i opgaven kun vil benytte indhentet data i anonymiseret form. Projektansvarlige Dato:………………….Navn: Anja Skerris Underskrift………………………………………………………………. Dato:………………….Navn: Hákun Jacobsen Underskrift………………………………………………………………. Ergoterapeutstuderende CVUsyd Parkvej 190, 4700 Næstved

39

Bilag 10

Interviewguide til fokusgruppeinterview Navneskilte Indledning: God morgen og tak for at I ville komme. Det glæder os at I vil komme så tidligt. Der er lidt morgenbrød og kaffe ol på bordet, så bare tag for jer. Introduktion om projektets emne og formål. Pilotprojektet som omhandler, som I sikkert er klar over; børneergoterapeuters vurdering af om indholdet af det oversatte COSA testark er relevant og om I vurderer at der er brug for et sådant redskab i dansk børneergoterapi. Redskabet har vist sig nyttigt til skolebørn i USA og det er derfor spændene om COSA kunne gøre det samme gældende i Danmark. Vi håber at indføringen COSA i dansk børneergoterapi vil muliggøre større inddragelse af barnet i behandlingen og med dette, støtte implementeringen af klinetcentrering i praksis. Samt, give en lettere metode at dokumentere vores viden på. Vi vil med jeres vurderinger, både dem fra spørgeskemaerne og fra dette interview, udarbejde en oversigt over hvilke ændringer der er brug for og hvilke behov dette redskab ville kunne dække. Dette vil vi så bruge som anbefalinger til hvilke ændringer det kunne være relevant at undersøge nærmere i det videre udviklingsarbejde. Det færdige resultat vil vi så sende til Gertrud Quist Lauritzen, som et lille bidrag i udviklingsarbejdet af COSA-DK.

Interviewguide VI vil i dette interview afdække to emner, ”Terapeuternes behov for COSA” og ”Terapeuternes vurdering af indholdets(items) relevans”. Der vil være en kort pause mellem de to hovedemner. Vi regner med at hele interviewet tager ca. 2 timer. Emnet; ”Terapeuternes behov for COSA”, ønsker vi at få afdækket hvilket behov I ser for redskabet COSA indenfor dansk ergoterapi, mangler, fordele, ulemper ol. I emnet; ”Terapeuternes vurdering af indholdets(items) relevans” har vi taget udgangspunkt i jeres besvarelse af spørgeskemaet hvor vi har fundet de centrale tendenser som vi her ønsker jer at uddybe.

40

Spilleregler Jeg vil have rolle som ordstyrer og anja vil tage notater og sørge for at alt maskineriet kører som det skal. I har allerede givet samtykke til at vi må bruge data fra interviewet i anonymiseret form, men vi har fundet ud af at det skal være specifikt at I giver lov til at interviewet bliver båndet. Så der går lige en liste rundt hvor I meget gerne må skrive dato og jeres underskrift på. Vi vil transskribere interviewet, derfor er det vigtigt at vi ikke taler i munden på hinanden. Så reglerne er som følger:

1. Man markerer når man ønsker at sige noget, dette noteres og så vil man tale efter tur. 2. Man forsøger så godt som muligt ikke at afbryde. 3. Da I jo er populære mennesker vil vi gerne bede jer sætte jeres mobiltelefoner på lydløs. 4. For at båndoptagelsen bliver af så god kvalitet som muligt, vil vi gerne have at I taler tydeligt i retning af mikrofonen.

Hvad bliver båndoptagelserne vil blive brugt til Båndoptagelserne vil blive brugt som informationskilde til transskribering af interviewet. Introducere hovedspørgsmål

- Hvordan er jeres indtryk af COSA? - Hvilke behov syntes I at COSA kunne dække i dansk ergoterapi? - Hvad mener I, at I kan bruge COSA til på jeres arbejdsplads? - Er der et behov for de ting, COSA lover at den kan? - Hvilken fremtid ser I for COSA i Danmark? - Er items i COSA relevante? - Hvordan er redskabet relevant i forhold til jeres børn?

41

Overordnet tema Hovedspørgsmål (tema) 8-12 spørgsmål Underspørgsmål Terapeuternes behov for COSA

1. Hvordan er jeres indtryk af COSA?

2. Hvilke behov syntes I at COSA kunne dække i dansk ergoterapi?

• Hvilke fordele kan I se i COSA? • Hvilke ulemper kan I se i COSA?

• Hvordan syntes I at COSA egner sig til at tydeliggøre, hvad der

er vigtigst i barnets liv?

• Hvordan er COSA at bruge?

• Mangler COSA noget efter jeres mening?

• Hvordan levede COSA op til jeres forventninger

• Hvilke metoder bruger I, i praksis, for at indhente de informationer som COSA indhenter?

• Hvordan giver COSA dig noget som du ikke får fra andre redskaber?

• Får I nogen ny viden ved at bruge COSA?

• Hvilken værdi har det for jer at få barnets egenvurdering? - Hvilket behov har I for at få barnets egen mening?

• Hvordan vurderer I at COSA fremme klientcentreret praksis?

• På hvilke nye måder kan barnet dele sine opfattelser med dig

som terapeut ved at benytte COSA?

42

3. Hvad mener I, at I kan bruge COSA til på jeres arbejdsplads?

- systematik - hvordan er COSA som effektvurderingsredskab?

• Ressource krævende i forhold til udbytte? • Hvilke ting i jeres arbejdsgang tror I vil ændre sig ved at indføre

COSA?

4. Er der et behov for de ting, COSA lover at den kan?

(De næste spørgsmål er inspireret ud fra nogle postulater beskrevet i COSA manualen)

• Hvilket behov ser I for at barnet har mulighed for at tydeliggøre sine prioriteringer af problemområder?

• Hvordan bruger I viden om barnets bekymringer i jeres arbejde? - Hvilket behov har I for viden om barnets bekymringer?

• Hvilket behov har I for et redskab som støtter jer i at tydeliggøre

hvilken type mål barnet ønsker at sætte?

• Hvilket behov har I for et redskab der kan støtte jer i at opsætte mål i fællesskab med barnet?

• Hvilke fordele ser I ved at COSA indhenter barnets egen mening

om dets styrker?

• Hvilke behov har I for en struktureret metode til at indhente

43

barnets mening på? - Hvorfor? - Hvordan har I klaret det før?

• Hvilket behov har I for et undersøgelsesredskab der indhenter

barnets egen mening, om dets aktivitetskompetence?

• COSA indhenter viden om barnets værdier! - Hvordan kan I bruge denne viden?

• COSA indhenter viden om barnets interesser! - Hvordan kan I bruge denne viden?

• COSA indhenter viden om barnets vaner! - Hvordan kan I bruge denne viden?

• COSA indhenter viden om barnets roller! - Hvordan kan I bruge denne viden?

• Hvordan vil I vurdere barnets mulighed for at gøre sine ønsker

for ændring, tydelige gennem anvendelse af COSA og hvad kan I bruge det til?

44

Hvilken fremtid ser I for COSA i Danmark?

• Hvordan kunne I forestille jer at bruge COSA i jeres praksis? • Ser i andre muligheder i COSA end dem vi har talt om?

• Opsummering af dette tema inden pause.

Terapeuternes vurdering af indholdets(items) relevans

• Er items i COSA relevante?

• Item 1 (vaske mig over det hele): I skemaet fremstod dette item som uklart formuleret, kan I uddybe det?

Der blev nævnt at man burde opdele item, da der indgik flere aktiviteter i tilsigtet mening. Hvad mener I?

Eksempler på hvordan items kunne fremgå er f.eks. ”vaske mig over det hele og børste tænder”.

• Item 2 (tage tøj på) Her nævnes det at der i item indgår både at vælge tøj og at tage tøj på og at det derfor bør opdeles, er der andre eller uddybende meninger om dette?

• Item 3 (spise mine måltider uden hjælp)

Der er flere forslag til hvordan dette burde ændres, bl.a. nævnes at måltider ikke bruges af børn i daglig tale. At man skal opdele item i delhandlinger og at der mangler det at spise madder med hænderne.

45

Hvad tænker I om det og hvordan kunne man gøre det anderledes?

• Item 4 (købe noget til mig selv) Næsten alle har fundet item relevant, men der er flere der har kritiseret dette item, kan I uddybe kritikken? 10 kronen ol.

• Item 5 (klare mine pligter) Her er der uenighed om, hvorvidt item er relevant, kan I uddybe jeres holdninger om dette? Der er også vanskeligheder med forståeligheden af item, hvordan kunne dette ændres?

• Item 7 (have tid nok til at gøre det jeg godt kan lide)

Den er svær at forholde sig til, men størstedelen fandt den relevant, hvordan kunne man ændre det for at item bliver forståeligt?

• Item 9 (komme fra et sted til et andet) Her er kritikken rettet mod den brede formulering, hvordan ville I gøre den bedre?

• Item 10 (vælge noget jeg gerne vil gøre)

Her var der helt klart et forståelses problem af item, kan i

46

uddybe kritikken?

• Item 12 (gøre noget med min familie) Her var der uenighed om items relevans. Der var også kritik af de ord der benyttes. Hvilke meninger har I omkring dette?

• Item 13 (gøre noget med mine venner)

Her er kritikken rettet mod alderen af venner, skal dette bare undlades og hvorfor?

• Item 14 (gøre noget med mine klassekammerater)

Under dette item fandt alle det relevant, men ønskede en omformulering af item eller tilsigtet mening. Kan i uddybe jeres mening omkring dette? Eks. Arbejde sammen med mine klassekammerater/lave opgaver med mine klassekammerater.

• Item 15 (følge reglerne i klassen)

Hvordan er dette item svært at forstå for barnet? • Item 24 (bruge mine hænder til at arbejde med noget)

I en af besvarelserne blev det fremhævet at barnet ikke forstod dette item, hvordan er dette item svært at forstå for barnet?

• Generelt er der et ønske om mere specifikke formuleringer af

47

items, men hvad mener I at en grov screening af barnets meninger om sine egne aktivitetskompetencer ved hjælp af COSA kan anvendes til?

• Flere påpeger fordele i at have billeder der viser item og

konkrete eksempler, hvad har i af meninger omkring dette?

• Hvordan syntes I at udsagnene i COSA fanger barnets oplevelse af aktivitetsdeltagelse?

• Hvordan syntes I at vurderingsskalaerne i COSA fungerer?

Hvad er jeres holdning til negationer som ”det er ikke vigtigt for mig”?, (ved dyb stilhed) forvirrer det barnet? Erstattes med eks. (”dette er jeg ligeglad med”)

• Hvordan vil I vurdere COSA’s serie af udsagn som dækkende for et barns deltagelse i hverdagsaktiviteter?

A: Hvis I ikke syntes det er dækkende, hvilke udsagn ville I foreslå som kunne indgå? B: Hvordan vil I vurdere COSA’s evne til at registrere barnets egenvurdering af vigtigheden af aktiviteter i hverdagen?

• Hvis I lige skimmer items igennem, har i så noget at tilføje til nogle af de items vi ikke har nævnt?

Målgruppe • Hvordan er redskabet relevant

i forhold til jeres børn? • Hvilke muligheder vurderer I at der er for barnet ved at benytte

COSA?

48

• Hvordan vil I vurdere COSA´s systematiske tilgang, for at

bevare barnets overblik til at kunne tænke over og beslutte hvad det ønsker forbedret?

• Kan barnet forstå formålet med COSA? • Hvilken målgruppe syntes I at du vil kunne anvende COSA til?

• Hvordan vil I vurdere COSA som redskab, til at lære barnet

bedre at kende?

• Hvordan reagerede børnene der prøvede COSA på denne form for undersøgelse?

• Virker COSA? Afslutning

• Har I afslutningsvis noget at tilføje som vi ikke har været inde

på? • Tak for at I ville komme og vi håber I har fået noget ud af at

deltage i projektet

49

Bilag 11 Samtykke til optagelse af fokusgruppeinterview på bånd

Jeg giver hermed samtykke til at fokusgruppeinterviewet afholdt d. 1/5-2007, bliver optaget på bånd. At det båndet interview bliver anonymiseret under transskriberingen og at relevant data må benyttes frem til udgangen af 2007, i anonymiseret form i bachelorprojektet: Børneergoterapeuters vurdering af selvvurderingsredskabet Child Occupational Self Assessment(COSA) til skolebørn – Et pilotprojekt i udviklingsarbejdet af COSA. Samt at jeg er indforstået med at båndene fra interviewet herefter vil blive slettet. Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Projektansvarlig: Hákun Jacobsen Dato: Underskrift: Projektansvarlig: Anja Skerris Dato: Underskrift:

50

Bilag 12

Kodebog 1. Fordele ved COSA

1.1. barnets selverkendelse 1.2. barnets mening/motivation 1.3. samarbejde mellem kontaktpersoner 1.4. dokumentation 1.5. respekt kontra, at såre barnet 1.6. topdown/-bottomup 1.7. det visuelle

2. Ulemper/mangler ved COSA

2.1. leg kontra opgaveorienteret 2.2. manglende billede eksempler 2.3. amerikanske begreber 2.4. mangler i items i forhold til tilsigtet mening 2.5. uoversatte dele af COSA*

3. Grovkornet kontra specifikt 4. Kan børn der modtager ergoterapi selvvurdere 5. Barnets mening i nutidig behandling(DISKUSSION) 6. Begrænsninger for COSA i Danmark 7. Vurderingsskalaens udformning 8. Effektvurderingsredskab Tematisering Indholdets relevans i forhold til børneergoterapi leg kontra opgaveorienteret amerikanske begreber mangler i items i forhold til tilsigtet mening Vurderingsskalaens udformning Grovkornet kontra specifikt Behov for COSA i dansk ergoterapi Inddragelse af barnet i interventionsplanlægningen barnets selverkendelse barnets mening/motivation - topdown/-bottomup barnets mening i nutidig behandling respekt kontra at såre barnet samarbejde mellem kontaktpersoner Kan børn der modtager ergoterapi selvvurdere Dokumentation af effekt Effektvurderingsredskab

51

Begrænsninger for COSA i Danmark Begrænsninger for COSA i Danmark Udviklingsarbejde af COSA Mangler i det oversatte materiale manglende billede eksempler uoversatte dele af COSA

Figur 1: eksempel på COSA´s visuelle udseende. · 2018. 6. 7. · 12. Missiuna C, Pollock N....

Documents

Transcript of Figur 1: eksempel på COSA´s visuelle udseende. · 2018. 6. 7. · 12. Missiuna C, Pollock N....