DPU 2010
description
Transcript of DPU 2010
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
DPU 2010
Dansk socialforskning – modsvarer forskningen i højere grad socialpolitikkens end praksisfelternes problemstillinger og behov?
2
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Socialpolitik (uddannelsespolitik)
Socialforskning(uddannelsesforskning)
Socialpædagogik(specialpædagogik)
3
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Kontinuitet i indsats – socialt udsatte børn og deres familier – gennem 100 år
•1 % af danske børn og unge er blevet anbragt uden for hjemmet
•3-4 % af alle børn og deres familier har modtaget forskellige
andre typer af indsatsformer
•2/3 af de anbragte har været anset for at have brug for straf og
opdragelse
•1/3 har været anbragt med henblik på forsørgelse og omsorg
•offentlige udgifter - en relativ konstant andel på omkring 2,5 %
af de samlede sociale udgifter, markant faldende tendens –
andelen omkring årtusindeskiftet lå på 1,5 %
4
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Socialpolitiske love og lovændringer ift. indsatsen over for socialt udsatte børn og unge
• “Lov om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer” i 1905
• værgerådsloven i 1923• forsorgsloven i 1933• revision af forsorgsloven i 1958• lov om børne- og ungdomsforsorg i 1961• lov om børne- og ungdomsforsorg i 1965• bistandsloven i 1976• ændringerne i bistandsloven i 1993• serviceloven i 1998• ændringer af serviceloven i 2001 og 2006
5
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*Generelle træk i den socialpolitiske udvikling •grundstrukturen fra den første børnelov har præget lovgivningen
•omfattende kontinuitet i lovgivningen•brud på kontinuitet
• en stigende politisk decentralisering af ansvaret• en udvidelse af personkredsen fra tidligere at omfatte
forbryderske og forsømte børns adfærd til at omfatte alle børn og alle dele af deres liv,
• en forøgelse af retssikkerheden for forældre og børn samt en ændring af de forskellige kontrolformer.
•lovgivningen fokuserer primært s på bestemmelser om selve fjernelsen af børnene – meget få bestemmelser om den socialpædagogiske indsats
6
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*Sammenfattende
•en udvikling fra en mere omfattende interesse i løsning af sociale problemer ud fra et bredere syn på børn og unges baggrund og sammenhænge til en aktuel socialpolitik, hvor kontraktliggørelse, målrationalitet, individualisering og familie-sering er dominerende
7
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Socialforskningen 1/3
1952: bilag til betænkningen om “Den tilpasningsvanskelige ungdom”, en forskningsrapport udfærdiget af sociallæge Helge Kjems - et gennemgående fokus på “risikoen for udvikling af kriminalitet” og “overtrædelse af samfundets normer”
1959: Socialforskningsinstituttets forskningsprogram for børne- og ungdomsforsorgen – rapporter om børneværnenes tilsynspraksis, børns opvækstvilkår, undersøgelse af klientellet på en døgninstitution mv.
1960’erne: Den første danske såkaldte “effektundersøgelse” på Nebs Møllegård, omhandlede 25 børn, der blev undersøgt tre år efter deres udskrivning (Andersen, 1971, 1972)
1968: undersøgelse af Jacob Vedel-Petersen m.fl. af såkaldte risikoforøgelser hos danske børn af forældre med sociale problemer (Vedel-Petersen et al., 1968)
8
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Socialforskningen 2/3
1960’erne -: Erik Jørgen Hansen mange undersøgelser af social ulighed – forældrenes samfundsmæssige position i form af uddannelse, stilling og status har afgørende betydning for deres børns chance for at få en uddannelse (Hansen, 1966, 1968, 1982, 1986, 1995, 1997, 2003)
1993: Per Schultz Jørgensen m.fl. en undersøgelse for Det Tværministerielle Børneudvalg ”Risikobørn. Hvem er de, hvad gør vi?” (Jørgensen et al., 1993).
1999: En af regeringen nedsat ekspertgruppe laver en kortlægning af den eksisterende forskningsbaserede viden om social arv (Bryderup et al., 1999)
2005: Et forskningsprogram med støtte fra blandt andre Socialministeriet skulle ”give input til bestræbelserne på at bekæmpe den negative sociale arv” (Ploug, 2005)
9
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Socialforskningen 3/3 1990’erne: Forløbs- og såkaldte effektundersøgelser af forholdene for (tidligere)
anbragte børn (Christoffersen, 1993a, 1993b, 1996)
1990’erne: forskning med fokus på processen omkring selve sagsbehandlingen i forhold til anbringelser af børn og unge – ses som afgørende og yderst kritisabel (Christensen, Else 1998, 2000; Egelund, Tine 1997; Egelund, Tine et al. 2002; Hestbæk, Anne-Dorthe 1997)
2000’erne: en stigende udbredelse af forskningsoversigter (Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe, 2003; Nielsen, Helle Schjellerup, 2006: Egelund, Tine, 2006)
10
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Tendenser i forskningen i socialt udsatte 1/2
•fra at være sociologisk orienteret i form af undersøgelser af mere objektive forhold omkring ulighed (indkomst og uddannelse samt materiel og familiemæssig baggrund) til at være mere psykologisk orienteret (individers sociale adfærd, familierelationer)
•fokus flyttes fra at omhandle forhold, der kan forebygges via social- og uddannelsespolitiske tiltag til at være et spørgsmål om omfanget af ansvarlighed, kulturel kapital og ressourcer i de enkelte familier
11
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*
Tendenser i forskningen i socialt udsatte 2/2
•forskningen om risikobørn og forskningen i negativ social arv – at socialpolitikken dels har udvidet personkredsen fra at omhandle specifikke grupper til omfatte alle børn og deres familier og dels går fra kontrol og magt til at indeholde forebyggelsesintentioner
•individualisering i anvendelse af betegnelsen ”særlige behov” – baggrund for behovet for forskning omkring risikovurderinger og kravet om evidensforskning samt viden om effekten af bestemte former for indsats.
12
Inge M. Bryderup
SSIP konference
DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET
*Konklusioner
•aktuelt og historisk eksisterer en tæt sammenhæng mellem de socialpolitiske udviklingstendenser og socialforskningens valg af forskningstilgange, genstandsområder og perspektiveringer
•Behov for både praksisnær og teoretisk ”fri” forskning