Årsrapport 2010 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

JOURNALISTHØJSKOLENXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXX

DANISH SCHOOL OFMEDIA AND JOURNALISM

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

JOURNALISTHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

MEDIEHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

UPDATEDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

DANISH SCHOOL OFMEDIA AND JOURNALISM

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

JOURNALISTHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

MEDIEHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

UPDATEDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

DANISHXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX SCHOOLXOFXXXXXXXXXXX MEDIAXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX ANDXJOURNALISMXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

UPDATEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXX

MEDIEHØJSKOLENXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXX

XXXXXXXXXX XXårsrapportX XXXXX2010XX XXXXXXXX

XXXDanmarks meDie- og JournalisthøJskoleXXXaDr OlOf Palmes allé 11, 8200 Århus NXXXinstitutionsnr. 751468XXXtlF +45 89 440 440XXXWEB WWW.DmJX.DK

2XXX2XXX

inDholDXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

PÅtegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Den uafhængige revisors påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

leDelsesBeretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Oplysninger om institutionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

hoveD- og nøgletal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

ÅrsregnskaB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22resultatopgørelse 1. januar – 31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Balance pr. 31. december. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29Pengestrømsanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32Særlige specifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

XXXX3XXXX3

PÅtegningerXXXXXXXXXXXXXXXleDelsesPÅtegningBestyrelsen og ledelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 for Danmarks medie- og Journalisthøjskole.

Årsrapporten er aflagt i henhold til årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom årsrapporten efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme økonomiske forhold. Det er derfor vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Danmarks medie- og Journalisthøjskoles aktiver og passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Danmarks medie- og Journalisthøjskoles aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010.

undertegnede bestyrelse erklærer samtidig på tro og love at opfylde habilitetskravene, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Desuden er det vores opfattelse, at vi har taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning.

københavn, den 28. marts 2011ledelsen: Jens otto kjær hansen anne-marie Dohm anne-marie WivelDirektør rektor rektor

svend lawaetzressourcedirektør

københavn, den 28. marts 2011Bestyrelsen:

lisbeth knudsen Jesper Jungersen ebbe Dalformand Næstformand

Peter orry Jensen Christian kierkegaard mogens Blicher Bjerregård

hans Peter Blicher Didde elnif simon tøgern

Peter huntley Bjørn karsholt karen-margrethe Österlin

ole rode Jensen troels gaadegaard Frølich sarah Bjerkhof

4XXX4XXX

Den uaFhængige revisors PÅtegning

til bestyrelsen for Danmarks medie- og Journalisthøjskole Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for Danmarks medie- og Journalist-højskole for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010. Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professions-højskoler for videregående uddannelser.

ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendt- gørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professions-højskoler for videregående uddannelser. Disse standarder og denne revisionsbekendtgørelse kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

en revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i års- regnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for skolens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol.

XXXX5XXXX5

en revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabs-praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professions-højskoler for videregående uddannelser, samt at ledelsesberetningen indeholder en ret-visende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Det er endvidere vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af skolens årsrapport for 1. januar - 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolen, og at oplysningerne i rapporteringen om resultater er dokumenterede og dækkende i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videre-gående uddannelser.

ledelsens ansvar Institutionens ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

6XXX

revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om skolen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevis gennemgået skolens rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen.

konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater ikke er dokumenterede eller i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

aarhus, den. 28. marts 2011

PricewaterhouseCoopers (PwC)statsautoriseret revisionsaktieselskab

Claus lindholm Jacobsen lars østergaardstatsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

XXXX7

leDelsesBeretningXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

oPlysninger om institutionenDanmarks medie- og JournalisthøjskoleOlof Palmes allé 118200 Århus NCVr-nr. [email protected]: +45 89 440 440Telefax: +45 86 168 910

Bestyrelsenlisbeth Knudsen, formandJesper Jungersen, næstformandebbe DalPeter Orry JensenChristian Kierkegaardmogens Blicher Bjerregårdhans Peter BlicherDidde elnifsimon TøgernPeter huntleyBjørn KarsholtKaren-magrethe ÖsterlinOle rode JensenTroels Gaadegaard frølichsarah Bjerkhof

ledelsenJens Otto Kjær hansen, direktøranne-marie Dohm, rektoranne-marie Wivel, rektorsvend lawaetz, ressourcedirektør

revisionPricewaterhouseCoopers (PwC)statsautoriseret. revisionsaktieselskab

BankforbindelseDanske Bank, finanscenter Jylland Øst

8XXX

2010 2009 2008Finansielle nøgletal

mio. kr. mio. kr. mio. kr.

resultatopgørelse

statstilskud 109,2 105,9 96,5

Øvrige indtægter 66,6 57,7 58,5

omsætning i alt 175,8 163,6 155,0

Driftsomkostninger i alt -171,4 -156,3 -158,1

Resultat før finansielle poster 4,4 7,3 -3,1

finansielle poster i alt -0,9 -1,2 -2,0

Årets resultat 3,5 6,1 -5,1

Balance

anlægsaktiver i alt 54,5 50,6 49,5

Omsætningsaktiver i alt 44,4 43,9 46,0

aktiver i alt 98,9 94,5 95,5

egenkapital ultimo 6,3 2,5 -3,7

langfristet gæld i alt 37,6 37,6 37,6

Kortfristet gæld i alt 55,0 54,4 61,6

Passiver i alt 98,9 94,5 95,5

Pengestrømsopgørelse

Driftsaktivitet 7,9 10,8 -5,0

Investeringsaktivitet -10,7 -7,1 -5,2

Pengestrøm, netto -2,8 3,7 -10,2

regnskabsmæssige nøgletal % % %

Overskudsgrad 2,5 4,5 -2,0

likviditetsgrad 80,8 80,7 74,7

soliditetsgrad 6,4 2,6 -3,9

finansieringsgrad 74,0 80,0 81,8

hoveD- og nøgletalXXXXXXXXXXXXXXX

XXXX9

nøgletal for aktivitet vedrørende ordinære heltidsud-dannelser og åben uddannelse

antal stÅ(Årselever)



ressourceudløsende grunduddannelse teori

Journalistuddannelsen 628,6 658,8 633,4

mediehøjskolen GK: ID, KK, GD 155,5 138,1 109,2

mediehøjskolen mPl 93,3 88,2 83,3

mediehøjskolen TVm 77,0 59,0 49,5

ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt 954,4 944,1 875,4

ressourceudløsende grunduddannelse praktik





ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt 436,2 388,7 391,5

ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt





ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt 1.390,6 1.332,8 1.266,9

ressourceudløsende årselever for åben uddannelse 243,0 243,8 241,0

antal ressourceudløsende dimittender i alt 338,0 278,0 264,0

antal ressourceudløsende udvekslingsstuderende(ind- og udgående) i alt

213,0 214,0 173,0

ikke ressourceudløsende stÅ for ordinære heltidsud-dannelser i alt (merit m.v.) 21,8 15,4 9,5

ikke ressourceudløsende årselever for udenlandske studerende i alt

2,0 0,5 -

ikke ressourceudløsende stÅ - kursusaktivitat m.v. 132,9 14,5 -

2010 2009 2008

10XXX

nøgletal vedrørende medarbejdere antal Årsværk

antal Årsværk

antal Årsværk

medarbejder antal fordelt på

undervisningens gennemførelse 133,8 125,3 127,4

ledelse og øvrig administration 66,8 62,1 66,0

medarbejdere antal i alt 200,6 187,4 193,4

heraf antal medarbejdere på særlige vilkår:

fleksjob 5,0 7,0 6,7

skånejob 0,2 0,3 0,3

medarbejdere ansat på særlige vilkår i alt 5,2 7,3 7,0

andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår 2,6% 3,9% 3,6%

antal årsværk pr. 100 elev stÅ 11,2 11,7 12,8

mio. kr. mio. kr. mio. kr.

medarbejder lønomkostning fordelt på

undervisningens gennemførelse 63,4 58,0 58,1

ledelse og øvrig administration 36,7 31,8 33,4

medarbejdere lønomkostning i alt 100,1 89,8 91,5

2010 2009 2008

XXXX11

XXXXXXXXXXXXXBeretningXXXXXXXXXet År meD Fokus PÅ FremtiDen

Danmarks medie- og Journalisthøjskole underviser nu godt 1.500 meget aktive fuldtids-studerende og havde i 2010 3.800 studerende og kursister på efteruddannelse. Vi får gode evalueringer, har et meget beskedent frafald, og vores dimittender har trods krise været attraktive på arbejdsmarkedet. Vores studerende er karakteriseret ved både høj studie- og social aktivitet; således har vi nu også to Dsr (De studerendes råd), som spiller aktivt med i forhold til kvalitets- og uddannelsesudvikling.

I alle institutionens kroge er der i løbet af året blevet arbejdet strategisk med alt fra udvik-ling af nye uddannelser og nye fælles arbejdssystemer til en fælles strategi for fremtiden samt udvikling og effektivisering af eksisterende uddannelser.

Bestyrelsen holdt i løbet af året fem møder. Temapunkter ved møderne har været de nyeuddannelser, efter- og videreuddannelse samt strategiplan 2012-15.

rammevilkår og økonomisk udvikling I 2010 blev vi udsat for mærkbare besparelser på bevillingerne. en samlet indsats til for-bedring af den offentlige økonomi, den såkaldte genopretningsplan vedtaget af Folke-tinget medio 2010, førte til besparelser på alle områder, herunder også videregående uddannelse. Besparelser, som vil blive fortsat og endda øget frem til og med 2014.

ansøgertallene har heldigvis fortsat været meget høje. Både til hele vores vifte af profes-sionsuddannelser og til kandidatuddannelser og andre forløb gennemført i samarbejde med aarhus universitet. På efter- og videreuddannelsen samt kursusområdet blev efter-spørgslen på dele af vores åben uddannelse svækket, formentlig som effekt af den økono-miske krise, mens en ny aktivitet med kompetencegivende kvalifikationsforløb for ledige hurtigt blev stor. Dette opvejede afmatningen inden for øvrig åben uddannelse.

alt i alt må rammebetingelserne siges at være blevet svækket i 2010.

Årets overordnede perspektiver Året har i høj grad været præget af en særdeles stor, ekstraordinær og vellykket indsats for at få skabt det faglige og myndighedsmæssige grundlag for de tre nye uddannelser, som omtales længere fremme i beretningen.

I efter- og videreuddannelserne har hovedemnerne været gennemførelse af det første år med en ny og langt mere differentieret model for kurser under Den journalistiske Efter-uddannelse samt opbygning af kompetencegivende kvalifikationsforløb for ledige. På den administrative side har det været nødvendigt med en lige så stor og ekstraordinær indsats bl.a. for at klare overgangen til et nyt studieadministrativt system og opfyldelse af stadigt stigende lokalebehov.

12XXX

Videre blev der indgået en udviklingskontrakt 2010-12 med undervisningsministeren. På en række områder byggede den videre på den tidligere kontrakt 2008-09, men nye aspekter kom til. Det var blandt andet en ressourcekrævende opgørelse og afrapportering omkring projekter, der kan generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked. heri afspejles givetvis en klar forventning om, at højskolen forstærker sin indsats for dette i de kommende år.

samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse I årets løb er der holdt seks møder i hovedsamarbejdsudvalget og et større antal møder i de enkelte samarbejdsudvalg. Videre blev det første medarbejderdøgn, med samtlige høj-skolens medarbejdere inviteret, holdt på munkebjerg hotel i august, blandt andet med start-skuddet på det interne arbejde med strategiproces 2010-12 som emne.

Der blev gennemført den første store aPV- og trivselsundersøgelse, og resultaterne heraf blev behandlet i hovedsamarbejdsudvalget i løbet af efteråret. Overordnet set viste under-søgelsen rimelige resultater, men bestemt plads til forbedringer. Der blev sat gang i en række initiativer, der skal medvirke til at komme helt i top på områder som eksempelvis stresshåndtering, anerkendelse, mobning og fællesskab. Det videre trivselsarbejde følges tæt i hovedsamarbejdsudvalget.

strategi 2010-12 og omstillingsprojektetmedio året blev arbejdet på strategiplan 2010-2012 sat i gang med henblik på, at rammerne for det strategiske beredskab i den periode skal ligge færdige i midten af 2011. I efteråret gennemførtes fire åbne strategiworkshops i København og fire i Aarhus, og der var god opslutning fra medarbejderne til dette arbejde.

Der blev også arbejdet videre med det omstillingsprojekt, som bestyrelsen vedtog i 2009 med henblik på at skabe økonomisk frirum til at kunne klare en proaktiv, faglig udvikling, en fornyelse af de bygningsmæssige faciliteter og en god økonomisk reserve. I 2010-budgettet var første trin heraf indarbejdet i budgetterne, og som forberedelse til budget 2011 blev der startet et omfattende reformarbejde om mere effektive undervisningsformer. Andre indsat-ser som mersalg, meroptag på uddannelser og budgetbesparelser indgik i at opnå den plan-lagte virkning af omstillingsprojektet, som rækker til og med 2012.

ledelsesstrukturVed etableringen af Danmarks medie- og Journalisthøjskole gav undervisningsministeriet dispensation til, at højskolen i maksimalt fire år kunne anvende den søjleopdelte struktur og dens direktionsmodel med ordførende direktør, som også er direktør for uPDaTe, to rektorer og en ressourcedirektør. Bestyrelsen igangsatte i slutningen af 2010 processen med en overgang til en enstrenget model, hvor søjlerne ikke længere indgår, og det ledelses- mæssige hovedansvar ligger hos en rektor.

Bygningerantallet af fuldtidsstuderende på emdrupvej er på 8-9 år steget fra 130 til 465, ligesom der er sket en kraftig udvidelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteten efter fusionen. Det har stillet store krav til lokalefaciliteter og også i 2010 givet behov for en del ombygning og tilpasning. højskolen er i gang med at undersøge mulighederne for en ny bygning, som passer bedre til vores fremtidige behov i København.

XXXX13

Bestyrelsen traf i 2010 beslutning om renovering af faciliteterne på Olof Palmes allé, så bygningerne matcher nutidens behov og krav. Planlægningen foregår i et samarbejde med en ekstern rådgiver.

nye fælles, effektive systemerressourcedivisionen har i 2010 brugt mange kræfter på at overgå fra tre forskelligestudieadministrative systemer til et fælles - sIs.

Der er blevet analyseret, udviklet og testet, sorteret og konverteret. Og i efteråret gik så det store implementeringsarbejde i gang. en proces, der forventeligt ikke forløb helt uden udfordringer. men med udsigt til en vellykket udgang, som betyder, at Danmarks medie- og Journalisthøjskole står med et moderne og effektivt system.

Også på en lang række andre områder er der blevet skabt nye fælles løsninger. eksempelvis er der etableret et fælles telefonsystem, så medarbejderne kan ringe internt til fastnet- og mobiltelefoner – også på tværs af bælterne.

Desuden er der skabt nye, moderne trådløse netværk i både København og aarhus, ligesom både it-afdelingen og intern service har fået nye fælles webbaserede helpdesk-funktioner, som systematiserer og effektiviserer servicefunktionerne.

nye uddannelserDet markerede en milepæl i den fælles historie for Danmarks medie- og Journalisthøjskole, da undervisningsministeriet i slutningen af året gav grønt lys til at udbyde tre nye uddan-nelser til medie- og kommunikationsbranchen.

Uddannelserne – en bacheloruddannelse i kommunikation, en linje i fotografisk kommuni-kation samt en diplomuddannelse i visuel journalistik – er alle blevet til som frugter af de forskellige kompetencer og fagligheder, som blev forenet med fusionen i 2008.

Kommunikationsuddannelsen udbydes i aarhus fra efteråret 2011 og forventes udbudt i København fra efteråret 2012. Den bliver således den nye højskoles første fælles udbudte uddannelse. Linjen i fotografisk kommunikation udbydes i København fra efteråret 2011.

Dermed fik højskolen ikke alene godkendt samtlige indstillede uddannelser, men tegnede sig samtidig for halvdelen af alle videregående uddannelser, som undervisningsministeriet gav grønt lys til.

De tre nyskabende uddannelser underbygger højskolens strategi om at være medie- og kommunikationsområdets uddannelsesmæssige kraftcenter, som forsyner samfundets mest vitale brancher med dimittender ved at udbyde en bred vifte af professionsbachelor- uddannelser.

14XXX

ProFessionsBaCheloruDDannelserne

tre grafiske linjer fortsætter – under nyt navnForsøgsordningen med udbud af de tre linjer grafisk design, interaktivt design og kreativkommunikation blev afsluttet i 2010, da vi fik akkrediteret de tre linjer. Disse tre og denkommende nye linje i fotografisk kommunikation er fremover samlet under et nyt navn, nemlig professionsbachelor i visuel kommunikation.

Første tv-og medietilrettelæggere dimitteretunder sommerens dimittendafslutninger udklækkede Danmarks medie- og Journalisthøjskole sine – og landets – første 18 bachelorer i TV- og medietilrettelæggelse (TVm). De bestod uddannelsen, der blev oprettet i 2006, med et fornemt gennemsnit på 9,4. 12 af dem havde allerede underskrevet en jobkontrakt inden eksamen var i hus.

udvikling af uddannelserne Journalisthøjskolen indledte inden sommerferien en omfattende proces med at udvikle og effektivisere journalistuddannelserne – som konsekvens af omstillingsprojektet. På baggrund af et heldagsmøde for alle Journalisthøjskolens medarbejdere blev fem udviklingsområder identificeret.

De fem områder – undervisnings- og eksamensformer, uddannelsesindhold, studiemiljø, samarbejde med mediebranchen samt udviklingskraft i forskning og undervisning – har i løbet af efteråret været omdrejningspunkter for udviklingsarbejde i arbejdsgrupper og workshops. arbejdet fortsætter i 2011, hvor de studerende også inddrages.

Omstillingsprojektet for bacheloruddannelserne i København har haft en anden karakter, idet ressourcerne er fundet ved at ekspandere i uddannelsesaktiviteterne uden en tilsva-rende stigning i omkostningerne.

rekordmange ansøgereJournalist- og medieuddannelser er fortsat populære blandt landets unge. Danmarks medie- og Journalisthøjskole modtog i 2010 2.792 ansøgninger til bacheloruddannelserne, hvilket er 11 procent flere end året før. Det betød blandt andet, at medieproduktion og ledelse (MPL) for første gang oprettede to hold med pladser til i alt 60 studerende.

masser af anerkendelse og priser til studerendefotojournaliststuderende fra Danmarks medie- og Journalisthøjskole markerede sig igen i 2010. Der var priser i fem kategorier ved Årets pressefoto i marts – to førstepriser og tre andenpladser. Desuden spillede fotojournaliststuderende toneangivende roller som både udstillere, foredragsholdere og prisvindere ved den prestigefyldte lumix festival i hanno-ver og ved verdens største fotokonkurrence for studerende, CPOY i usa.

To studerende fra kreativ kommunikation høstede priser ved den internationale reklame- festival i Cannes. De vandt en Guldløve – reklamebranchens svar på en Oscar – i den såkaldte Young media lions-konkurrence, som er for reklamefolk på max 28 år. Desuden scorede parret en statuette i Future Lion-konkurrencen, der havde modtaget flere end 1.000 bidrag fra studerende over hele verden.

XXXX15

studerende fra Danmarks medie- og Journalisthøjskole løb med både 1., 2. og 3.-prisen ikonkurrencen Danidas Verdensbillede – som går ud på at producere dokumentarfilm, der skaber øget indsigt i den 3. verden.

succes med nye praktikforløbfor første gang er der gennemført praktik på de tre designlinjer og på medieproduktion og ledelse. Det lykkedes – på trods af finanskrisen – at skaffe relevante, gode praktikpladser til alle. et midtvejsmøde og den afsluttende evaluering vidnede om tilfredshed blandt både arbejdsgivere og studerende.

rift om skriftaller sans, der er Danmarks medie- og Journalisthøjskoles egen specialudviklede skrifttype, er populær. Skriften, der fik sit navn, fordi den blev muliggjort med et sponsorat fra Aller-koncernen, blev udviklet, da højskolen fik en ny, fælles grafisk identitet efter fusionen. Derefter blev den lagt ud til fri download i en toårig periode, som udløb i sommeren 2010. På det tidspunkt havde over 25.000 downloadet skriften.

internationalt

Første udvekslingsaftaler med universiteter i mellemøstenDanmarks Medie- og Journalisthøjskole fik i 2010 sine første samarbejdsaftaler om udveksling af studerende og undervisere med universiteter i mellemøsten. fremover kan studerende således tage et formelt udvekslingsophold på american university i Beirut eller american university i Cairo.

aftalerne betragtes som meget vigtige set i lyset af mediernes intensiverede fokus på – og dækningen af – forholdene i mellemøsten igennem det seneste årti. et fokus, der selvsagt ikke er blevet mindre med de begivenheder, som har fundet sted i mellemøsten i starten af 2011.

ud og indDer bliver talt mange sprog på Journalisthøjskolens gange. Især engelsk, naturligvis, der er fællessproget for de mange internationale studerende, som hvert år tager ophold på skolen. I 2010 var der i alt 121 internationale studerende. herudover kunne højskolen i 2010 – i samarbejde med aarhus universitet – byde velkommen til et nyt erasmus mundus Journalism master-hold med 48 internationale studerende.

som i 2009 valgte også mange af Journalisthøjskolens danske studerende i 2010 at benytte sig af chancen for at tage et ophold i udlandet. Denne gang 55 – hvoraf langt de fleste for-løb kom i stand via en af de flere end 40 samarbejdsaftaler, som Journalisthøjskolen har med udenlandske universiteter.

undervisning på engelskI 2010 udbød mediehøjskolen for første gang undervisning på engelsk for at tiltrække nye udvekslingsstuderende. På den baggrund lykkedes det at tiltrække fem australske stude-rende og en enkelt fra Tyskland.

16XXX

uDvikling og Forskningsaktiviteter

imagasin og forskningsprojekt i étI efteråret udkom første udgave af iMagasinet RefleXx.dk. Magasinet beriger læserne med nye former for journalistik til iPad’en og smartphonen – og derudover fungerer RefleXx.dk som et forskningsprojekt, der skal udforske metoder, interfaces og digitale platforme for publicering til mobile enheder.

Det nationale forskningscenter Digital urban living ved uPDaTe står, i samarbejde med en lang række interne og eksterne parter, bag forskningsprojektet – hvis resultater blev præsenteret ved en stor tablet-konference hos Berlingske media i foråret 2011.

klimadækningen under lupforskere fra Danmarks medie- og Journalisthøjskole bidrog i 2010 – sammen med medie-forskere fra 18 andre lande – til rapporten ”Global Climate – Iocal journalisms”. rapporten er udgivet i regi af forskernetværket mediaClimate og går bag om mediernes dækning af COP 15 i København.

Ph.d.-afhandling inden for farvevidenskab Casper find andersen afsluttede og forsvarede i slutningen af 2010 sin ph.d.-afhandling ”New results in color characterization of humans and cameras”.

lokaljournalistik 2.0 Takket være en bevilling på 200.000 kroner fra Den Berlingske fond kunne uPDaTe realisere et spændende lokaljournalistik-projekt i samarbejde med Viborg stifts folkeblad. formålet har været at opbygge en ”hyperlokal portal” for et lokalområde, at uddanne et antal lokale borgerjournalister og at afprøve forskellige former for samspil med den professionelle redaktion.

Journalistik i netværk Projektet ”Journalistik i netværk” blev udført i et samarbejde mellem uPDaTe og blandt andre Berlingske, ekstra Bladet, Computerworld, Ingeniøren og fyens stiftstidende med det formål at dokumentere journalistiske processer og resultater af at arbejde med kilder og brugere i netværk, hvor viden kører frem og tilbage i strømme, som man ikke kendte før fremkomsten af facebook, Twitter osv. rapporten af samme navn udkom i efteråret 2010 og skal også tjene som inspirationskatalog til – og vejledning i – brug af sociale medier i journalistisk arbejde.

en million til læringsportal Danmarks medie- og Journalisthøjskole modtog i 2010 over en million kroner fra eksterne bevillingsgivere til at opbygge en læringsportal. formålet er at forbedre mulighederne for at tilegne sig viden om journalistik og medier samt at øge vidensniveauet om nye digitale og sociale medier.

Portalen vil samle skolens vidensressourcer inden for journalistik og medier. De faglige miljøer på højskolen skal stille deres viden og ekspertise til rådighed i form af lyd, billeder, tekst eller film, så læringsportalen kan udgøre skolens bedste bud på fleksibel uddannelse og digitalt formidlet vidensdeling – både for egne studerende og branchens medarbejdere.

XXXX17

Forskere i medierne Forskere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er med til at præge den offentlige debat – både som ekspertkilder i artikler og som debattører i indlæg, klummer og syns-punkter. særligt inden for kommunale forhold og mediejuridiske aspekter er skolens eksperter svære at komme udenom. men også når det handler om eksempelvis mediesprog, markedsføring, sociale medier, grafisk design, typografi og journalistik via nye medier, trækker landets journalister flittigt på højskolens medarbejdere som kilder.

Forskning i undervisningen Journalisthøjskolen har i de seneste par år foretaget en væsentlig opgradering af sine forskningsaktiviteter. Økonomi, nye medier, sprog og etik/filosofi er alle selvstændigeforskningsområder, ligesom højskolen samarbejder med samfundsvidenskab på aarhusuniversitet om en ph.d. i journalistisk praksis. I 2010 er der arbejdet på at implementere og synliggøre denne viden i undervisningen.

eyetrack-satsningen bevilling fra aarhuus stiftstidendes fond har gjort det muligt at investere i nyt, professionelt, mobilt eyetrack-udstyr. Vi har dermed kunnet bringe den eyetrack-satsning, som i en del år har været i gang i København, op i et højere gear. samtidig er projektet blevet tværgående.

eyetracking kan bidrage til at undersøge og dokumentere, om kommunikation eller journa-listisk formidling virker – altså om budskaberne modtages og forstås, som afsenderne håber og ønsker. højskolen udnytter udstyret og projektteamets viden i både undervisning, kursus-virksomhed, forskning og til praktisk innovation i branchens virksomheder.

Forskningsrapport om digitale vs. papirmedierforskningsprojektet ”Nye digitale fortællinger på web og mobil” har undersøgt, hvordandigitale medier kan supplere – og i betydeligt omfang overtage – dagbladenes markeds-position og samfundsopgave. Det er sket i regi af forskningscentret Digital urban living, sammen med et team af forskere, udviklere og journalister fra Danmarks medie- og Journalisthøjskole og aarhus universitet.

rapporten ”e-publicering” blev udsendt til relevante medier og kan ligeledes downloades fra uPDaTes hjemmeside.

18XXX

eFter- og viDereuDDannelse

Journalistisk vinterskoleI 2010 udviklede Journalisthøjskolen og uPDaTe i fællesskab et to ugers introduktions- kursus til journalistuddannelsen. Kurset er kompetencegivende og henvender sig til potentielle ansøgere, som ønsker afklaring i forhold til studievalg og et godt grundlag for at søge ind på Journalisthøjskolen.

Trods kort rekrutteringstid blev 19 kursister optaget – og fulgte med stor begejstring kurset i januar 2011. Der er forventninger om, at der ligger et potentiale for at tiltrække endnu flere til kommende års Vinterskoler.

næsten 4.000 kursister uPDaTe havde i 2010 3.794 kursister på i alt 268 gennemførte kurser og efteruddannelses-forløb – med godt 31.000 kursusdage i alt. De fordeler sig med 54 procent på åben uddannelse og 6 ugers selvvalgte kurser for ledige, 25 procent på de branchetilpassede Dje-kurser, som gennemføres for Pressens uddannelsesfond, og 21 procent på diplomuddannelserne i journalistisk arbejde samt i fagjournalistik.

samarbejde med sDuuPDaTe og Center for Journalistik ved syddansk universitet er gået sammen for at puste liv i samarbejdet omkring udvikling og udbydelse af fælles diplomuddannelser. syddansk universitet vil gerne tilbage i en aktiv rolle som udbyder af journalistiske diplomuddannelser – i fællesskab med uPDaTe.

god start for fagjournalistuddannelse i københavnDer var rift om pladserne, da fagjournalistuddannelsen i august blev udbudt som heltids-studium i København for første gang. 22 studerende er således i gang med at tilegne sig en lang række journalistiske færdigheder og at lære at omsætte deres egen faglige viden til journalistik.

stor succes med kurser for ledigeuPDaTe er blevet en særdeles aktiv spiller på markedet for de såkaldte 6 ugers selvvalgte kurser for ledige. I 2010 gennemførte knap 800 ledige et forløb i enten aarhus eller København. særligt forløbene i København har oplevet stor efterspørgsel.

Kursustitler som skriv journalistisk, Kommunikation i praksis og formidling på nettet har vist sig at være uhyre populære, men der arbejdes hele tiden på at udvikle nye kurser, der kan tiltrække nye målgrupper. I efteråret var der eksempelvis planlagt 24 forløb, hvoraf de 19 blev udbudt i København.

konferencer og eventsVi har igen i 2010 gennemført en række konferencer og events.

Op til fodbold-Vm i sydafrika i sommeren 2010 holdt vi en konference for sports- journalister. Konferencen var vellykket og blev gennemført med 56 betalende deltagere.

XXXX19

magasindesignkonferencen blev i 2010 holdt for syvende år i træk, mens landets største konference om skrifttyper og typografi – CPH: Typo – blev afholdt for sjette år i træk. Igen i år var der rift om pladserne.

I december afholdtes i folketinget en konference om følgerne af den ny offentlighedslov, som flere medarbejdere har deltaget i arbejdet med. Konferencen sam-lede omkring 50 journalister, politikere og debattører og havde succes med at åbne politi-kernes øjne for lovens konsekvenser.

ritzau i stort udviklingsforløb UPDATE satser kraftigt på at tilbyde flere konsulentydelser og fleksible sparrings- og udviklingsforløb.

et af 2010’s store og spændende projekter blev lavet i samarbejde med ritzau – der for at fremtidssikre sin position som landets største nyhedsbureau igangsatte en forandrings-proces, som blandt andet skulle medføre en modernisering af bureauets webnyheds-format. hele den skrivende redaktion kom på skolebænken og deltog i et særligt tilrettelagt udviklingsforløb, der blandt andet har resulteret i et klart koncept, en mere effektiv produktion og et stærkere journalistisk miljø hos ritzau.

20XXX

Årets økonomiske DriFtsresultatI 2010 fortsatte den økonomisk krise i ind- og udland. regeringen vedtog i lyset heraf både en genopretningspakke med reduktion i bevillingerne i 2011-14 til følge og en dispositionsbegrænsning i 2010, som medførte tilskudsreduktion på 1 % for Danmarks medie- og Journalisthøjskole.

forventningerne til 2010 var en omsætningsstigning på 2%, en forsat omkostnings- besparelse og et resultat på 4,2 mio. kroner Det er lykkedes at indfri forventningerne. Omsætningsfremgangen blev på 6,4%, og overskuddet i 2010 på 3,6 mio. kroner efter ovennævnte tilskudsreduktion på 1,1 mio., hvilket vil sige, at overskuddet før den stats- lige besparelse lå over det budgetterede. Videre gav driften en positiv likviditetspåvirk-ning på 7,9 mio. kroner Derved har institutionen stort set kunnet finansiere alle årets investeringer på 10,7 mio. kroner over driften. Den samlede likviditetsbeholdning udgør herefter 20,8 mio. kroner ved årets udgang.

for 2011 budgetteres der med en yderligere omsætningsforøgelse på 1,0% og en forøgelse af driftsresultatet før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) på 16% . skolen forventer et investeringsniveau på 11,9 mio. kroner, hvoraf 3,0 mio. kroner ved- rører den forventede opstart på renoveringen af Olof Palmes allé 11. Det budgetterede resultat for 2011 er på 4,8 mio. kroner, hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kroner i forhold til 2010.

for 2011 forventes der en negativ likviditetspåvirkning på 4,1 mio. kroner Den negative likviditetspåvirkning på 4,1 mio. kroner skyldes den forventede opstart på renoveringen af Olof Palmes allé 11 ultimo 2011 samt forbrug af forudbetalinger på igangværende projekter.

Forventninger til 2011I 2011 øges besparelsestakten i vores bevillinger, så vi må fokusere på både øget produktivitet og merindtjening – det vil sige de emner, som også omstillingsprojektet er centreret omkring – for at kunne realisere vores planer.

Igangsætningen af de nye uddannelser til efterårssemesteret vil fylde meget i både uddannelsesplanlægning, administration og på bygningsområdet. Der skal også fortsat bruges en del ressourcer på at få de nye fælles administrative it-systemer helt på plads. I 2011 lanceres desuden et nyt website, som præsenterer højskolen samlet og afspejler den som en fælles enhed.

I årets løb vil de første konkrete brikker til den digitale læringsplatform komme ud til test, så vi kan sikre den rette udvikling af dette ambitiøse projekt. Videre forventer vi at foretage en nærmere afklaring af, hvordan vi styrker indsatsen for at medvirke til mediebranchens og samfundets vækst gennem innovation og entrepreneurship.

XXXX21

ÅrsregnskaBXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

anvenDt regnskaBsPraksisÅrsrapporten for 2010 er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser, herunder dele af årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse C.

Ved aflæggelse af årsrapporten for 2010 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i 2009. Såfremt der er sket ændring i klassificeringen af enkelte regnskabsposter, er sammenligningstallene for 2009 tilpasset i overensstemmelse hermed.

Årsrapporten for 2010 er aflagt i danske kroner.

generelt om indregning og målingregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. For indregning af anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2007 gælder særlige forhold efter aftale med undervisningsministeriet. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under balancen.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskriv-ning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

leasingalle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbin-delse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note.

omregning af fremmed valutaTransaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

22XXX

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.

resultatoPgørelsensom udgangspunkt skal alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår, som de vedrører uanset betalingstidspunktet. for indtægtsførte statstilskud udbetalt efter taxa-meterprincippet gælder dog særlige forhold, idet undervisningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under statstilskud.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris. alle driftsomkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, indregnes i resultat- opgørelsen, herunder afskrivninger, nedskrivninger samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

statstilskudTaxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres som hovedregel ikke, men indtægtsføres på udbetalingstidspunktet. Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres dog i enkeltstående tilfælde – og efter forudgående tilladelse fra undervis-ningsministeriet – i forbindelse med opstart af nye uddannelser eller markante udvidelser af eksisterende uddannelser.

Deltagerbetalinger og andre indtægterDeltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes/faktureres. I det omfang indtægterne vedrører fremtidige regnskabsperioder, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld.

afgørelsen af hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier:

• der foreligger en forpligtende salgsaftale,• salgsprisen er fastlagt,• levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og• indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

Driftsomkostningeralle driftsomkostningerne i resultatopgørelsen; personalelønninger, afskrivninger, samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således:

• Undervisningens gennemførelse og forskning• Markedsføring• Ledelse og administration• Bygningsdrift inkl. leje• Aktiviteter med særlige tilskud

XXXX23

BalanCen

materielle anlægsaktivermaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. for egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører.

afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. afskriv-ningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:

Bygninger, ekskl. grundværdi 50 årIndretning af lejede lokaler 2-5 årundervisningsudstyr 3-5 årandet udstyr og inventar 3-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 25.000 kroner ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.

materielle anlægsaktiver anskaffet af Danmarks Journalisthøjskole før 1. januar 2007Ifølge aftale med Undervisningsministeriet er materielle anlægsaktiver anskaffet af Danmarks Journalisthøjskole før 1. januar 2007 fortsat indregnet i balancen efter de omkostningsbaserede principper for statsinstitutioner. Disse anlægsaktiver er således indregnet til de bogførte værdier i henhold til Danmarks Journalisthøjskoles åbnings- balance pr. 1. januar 2005 ved overgangen til omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse, med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. afskriv-ningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:

It-udstyr 2-3 årInventar og andet udstyr 2-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kroner ekskl. moms er omkostningsført i anskaffelsesåret. Dog er aktiver med en værdi under 50.000 kroner ekskl. moms for så vidt angår kontoradministrativt it-udstyr omfattet af reglerne om obligatorisk bunkning og derfor aktiveret og værdiansat med udgangspunkt i Økonomistyrelsens Procesvejledning 4 og saldoafskrives med 50 % pr. år.

nedskrivning af anlægsaktiverDen regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi.

24XXX

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.

Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives. Offentlige noterede værdi-papirer måles til statusdagens noterede kursværdi.

varebeholdningerVarebeholdninger måles til kostpris efter fIfO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørelses- omkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

tilgodehavenderTilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.

igangværende tilskudsfinansierede projekterIgangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen.

Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi.

Aconto-tilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når acontotilskud overstiger salgs-/tilskudsværdien.

Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter – aktiverPeriodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje, abonnementer mv.

XXXX25

Finansielle gældsforpligtelserfastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter – passiverPeriodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. forudbetalte indtægter udgør taxameterstilskud, renoveringsmidler, kursusgebyrer mv.

regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = Driftsresultat før finansielle poster/Omsætning i alt x 100likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristet gæld i alt x 100soliditetsgrad = egenkapital i alt/aktiver i alt x 100finansieringsgrad = langfristet gæld i alt/materielle anlægsaktiver i alt x 100

PengestrømsoPgørelsePengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for ændring i driftskapitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger.

Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider.

Pengestrøm fra investeringsaktivitetPengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitetPengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser.

likviderlikvide midler består af ”likvide beholdninger” og ”Værdipapirer” under omsætnings- aktiver. ”Værdipapirer” består af kortfristede værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger.

26XXX

XXXX27

note 2010 2009

kr. t.kr.

statstilskud 1 109.163.671 105.890

Deltagerbetalinger og andre indtægter 2 66.649.455 57.733

omsætning i alt 175.813.126 163.623

undervisningens gennemførelse 3 94.073.371 85.133

markedsføring 4 8.471.903 7.343

ledelse og administration 5 47.145.923 42.384

Bygningsdrift 6 16.828.902 15.432

aktiviteter med særlige tilskud 7 4.904.383 5.993

Driftsomkostninger i alt 171.424.482 156.285

Driftsresultat før finansielle poster 4.388.644 7.338

finansielle indtægter 10 448.336 818

finansielle omkostninger 11 -1.322.039 -2.063

Finansielle poster i alt -873.703 -1.245

Årets resultat 3.514.941 6.093

resultatdisponering:

Overført resultat 3.514.941 6.093

3.514.941 6.093

resultatoPgørelse 1. Januar - 31. DeCemBer

28XXX

aktiver note 2010 2009

kr. t.kr.

Grunde og bygninger 36.176.000 36.632

Indretning lejede lokaler 1.015.948 321

undervisningsudstyr 6.609.454 5.259

andet udstyr og inventar 5.504.864 3.760

materielle anlægsaktiver under opførelse 1.588.037 1.071

materielle anlægsaktiver i alt 12 50.894.303 47.043

Deposita 3.616.638 3.575

Finansielle anlægsaktiver i alt 3.616.638 3.575

anlægsaktiver i alt 54.510.941 50.618

varebeholdninger 1.008.593 1.291

Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser 6.873.287 6.018

andre tilgodehavender 13 13.672.709 12.159

Periodeafgrænsningsposter 1.896.741 706

tilgodehavender i alt 22.442.737 18.883

værdipapirbeholdning 8.939.804 8.728

likvide beholdninger 11.977.638 14.958

omsætningsaktiver i alt 44.368.772 43.860

aktiver i alt 98.879.713 94.478

BalanCe Pr. 31. DeCemBer

XXXX29

Passiver note 2010 2009

kr. t.kr.

særlig indskudskapital 4.502.432 4.502

Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter -443.311 -743

Overført resultat 2.236.207 -1.279

egenkapital i alt 14 6.295.328 2.480

realkreditgæld 15 37.641.580 37.634

langfristede gældsforpligtelser i alt 37.641.580 37.634

Kassekredit 16 116.860 65

skyldig løn og lønrelaterede gældsposter 2.922.534 2.395

feriepengeforpligtelser 11.937.018 12.621

Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser 6.352.546 5.895

Igangværende tilskudsfinansierede projekter 17 1.224.894 4.672

mellemregning med undervisningsministeriet 3.600.378 3.558

anden gæld 3.587.047 2.057

Periodeafgrænsningsposter 18 25.201.528 23.101

kortfristede gældsforpligtelser i alt 54.942.805 54.364

gælD i alt 92.584.385 91.998

Passiver i alt 98.879.713 94.478

sikkerhedsstillelser 19

andre forpligtelser 20

BalanCe Pr. 31. DeCemBer

30XXX

2010 2009

kr. t.kr.

Driftens likviditetsvirkning

Årets resultat 3.514.941 6.093

afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter 6.829.893 6.128

amortisering af låneomkostninger 7.309 11

Dagsværdiregulering ført via egenkapitalen 300.055 82

Ændring i varebeholdninger 282.078 -112

Ændringer i tilgodehavender -3.560.020 1.021

Ændringer i leverandører og tjenesteydelser og anden kortfristet gæld

527.292 -2.423

Driftens likviditetsvirkning i alt 7.901.548 10.800

investeringers likviditetsvirkning

Betaling for materielle og finansielle anlægsaktiver -10.681.174 -7.082

Modtaget fra salg af materielle og finansielle anlægsaktiver 0 0

Betalt depositum -41.327 -60

investeringers likviditetsvirkning i alt -10.722.501 -7.142

Årets likviditetsvirkning -2.820.953 3.658

likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 1. januar 23.621.535 19.964

Årets likviditetsvirkning fra driften og investeringer -2.820.953 3.658

likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december i alt 20.800.582 23.622

Som specificeres således:

Værdipapirer 8.939.804 8.728

likvide beholdninger 11.977.638 14.958

Kassekredit -116.860 -64

likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december i alt 20.800.582 23.622

Pengestrømsanalyse

XXXX31

2010 2009

kr. t.kr.

1. statstilskud

undervisningstaxameter, teori/praktik 55.272.201 53.314

fællesudgiftstaxameter 9.779.392 9.213

færdiggørelsestaxameter 5.148.800 4.119

Bygningstaxameter 6.208.733 6.020

faglig basisbevilling 10.939.992 10.843

Åben uddannelse/diplomuddannelse 5.004.810 5.129

Kapital- og grundbevilling 16.238.852 16.097

særlige midler uVm 1.355.625 0

109.948.405 104.735

Periodisering undervisningstaxameter, mediehøjskolen 314.173 1.155

Tilskudsreduktion, fl 2010 -1.098.907 0

statstilskud i alt 109.163.671 105.890

antal årselever (sTÅ) 1.390,6 1.332,7

Åben uddannelse 243,1 243,8

antal stÅ i alt 1.633,7 1.576,5

2. Deltagerbetaling og andre indtægter

Deltagerbetaling uddannelse 39.892.021 35.931

Diverse tilskud 9.414.912 8.898

Nettoindtægter fra projekter 4.904.383 5.245

andre indtægter 12.438.139 7.659

Deltagerbetaling og andre indtægter i alt 66.649.455 57.733

3. undervisningens gennemførelse

Personaleudgifter, (note 8) 63.425.116 57.964

Øvrige udgifter 27.077.506 23.571

afskrivninger m.v. (note 9) 3.570.749 3.598

undervisningens gennemførelse 94.073.371 85.133

NotEr

32XXX

2010 2009

kr. t.kr.

4. markedsføring



markedsføring i alt 8.471.903 7.343

5. ledelse og administration



afskrivninger (note 9) 2.774.406 1.663

ledelse og administration i alt 47.145.923 42.384

6. Bygningsdrift



afskrivninger (note 9) 484.738 773

Bygningsdrift i alt 16.828.902 15.432

7. aktiviteter med særlig tilskud



aktiviteter med særlige tilskud i alt 4.904.383 5.993

8. Personaleudgifter

Institutionens samlede lønudgifter fordeler sig således:

lønninger m.v. 88.743.780 79.099

Pensioner 11.370.896 10.617

Personaleudgifter i alt 100.114.676 89.716

antal ansatte (årsværk) 200,6 187,4

NotEr

XXXX33

2010 2009

kr. t.kr.

9. afskrivninger

afskrivninger, (note 12) 6.829.893 6.034

Små anskaffelser under 25.000 kr. 2.501.964 1.389

afskrivninger i alt 9.331.857 7.423

10. Finansielle indtægter

renteindtægter, obligationer og likvide beholdninger 448.336 681

Kursgevinster på obligationer 0 137

Finansielle indtægter i alt 448.336 818

11. Finansielle udgifter

renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger 166.142 226

Prioritetsrenter 815.466 1.568

Præmie for renteswap 257.063 257

amortisering af låneomkostninger 7.310 12

Kurstab på obligationer 76.058 0

Finansielle udgifter i alt 1.322.039 2.063

NotEr

34XXX

2010 2009

kr. t.kr.

13. andre tilgodehavender

Kompensationsmoms undervisningsministeriet 2.168.782 1.602

Taxametertilskud nye medieuddannelser 9.659.117 9.345

andre tilgodehavender 1.844.810 1.212

andre tilgodehavender i alt 13.672.709 12.159

NotEr

12. materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Indretning af lejede

lokaler

undervis-ningsudstyr

andet udstyr og

inventar

anlæg under

opførelse

i alt

Anskaffelses-sum primo 38.000.000 1.946.833 18.798.170 13.028.089 1.071.712 72.844.804

Årets tilgange til kostpris 0 1.103.140 4.928.727 4.140.170 2.295.456 12.467.493

Årets afgange til kostpris 0 0 -5.677.757 -3.520.500 -1.779.131 -10.977.388

Anskaffelses-sum ultimo 38.000.000 3.049.973 18.049.140 13.647.759 1.588.037 74.334.909

akkumulerede afskrivninger primo 1.368.000 1.626.058 13.539.507 9.268.218 0 25.801.783

Årets afskrivninger 456.000 407.967 3.570.749 2.395.177 0 6.829.893

afskrivninger på afhændet udstyr 0 0 -5.670.570 -3.520.500 0 -9.191.070

akkumulerede afskrivninger ultimo 1.824.000 2.034.025 11.439.686 8.142.895 0 23.440.606

Bogført værdi pr. 31.12.2010 36.176.000 1.015.948 6.609.454 5.504.864 1.588.037 50.894.303

Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes alle 11, 8200 Århus N, udgjorde ifølge den seneste

offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2010 70.000 tkr., hvoraf grundværdien udgør 21.600 tkr.

XXXX35

14. egenkapital

særlig indskuds-kapital *)

rente swap reservation

Overført resultat egenkapital i alt

saldo pr. 1.1.2010 4.502.432 -743.366 -1.278.734 2.480.332

regulering af renteswap i 2010 0 300.055 0 300.055

Årets resultat i 2010 0 0 3.514.941 3.514.941

saldo pr 31.12.2010 4.502.432 -443.311 2.236.207 6.295.328

*) særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende

institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt

og skal jf. institutionens vedtægter § 21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutio-

nen indstiller sin drift.

NotEr

2010 2009

kr. t.kr.

15. langfristet gæld

realkreditgæld i ejendom 37.842.000 37.842

låneomkostninger til amortisering -200.420 -208

langfristet gæld i alt 37.641.580 37.634

realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning.

Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30-årig renteswap med et renteloft på maksimalt

5,5 % p.a. Værdien af renteswappen er indarbejdet i balancen og udgør pr. 31. december 2010 -443.311 kr.

2010 2009

kr. t. kr.

16. kassekredit

udnyttet kreditfacilitet 116.860 65

kassekredit i alt 116.860 65

Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.

36XXX

2010 2009

kr. t.kr.

17. igangværende projekter for fremmed regning

udbetalte tilskud 14.595.847 16.200

afholdte omkostninger -13.370.953 -11.528

igangværende projekter for fremmed regning i alt 1.224.894 4.672

18. Periodeafgrænsningsposter - gæld

Taxametertilskud, uVm 15.098.150 14.368

forudbetalt deltagegebyr kurser 1.327.691 1.604

fusionsmidler, uVm 247.800 808

renoveringstilskud bygninger, uVm 6.585.534 4.685

rente sWaP 443.311 743

andre periodeafgrænsningsposter 1.499.042 893

Periodeafgrænsningsposter i alt 25.201.528 23.101

19. sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes alle 11,

8200 Århus N.

Til sikkerhed for kreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr., er der afgivet håndpant i værdi-

papirdepot samt depotafkastkonto med en samlet værdi pr. 31. december 2010 på 8.941.326 kr.

NotEr

XXXX37

2010 2009

kr. t.kr.

20. andre forpligtelser

leasingkontrakter (operationel leasing)

De fremtidige leasingydelser forfalder således:

Inden for 1 år 112.872 237

mellem 1 og 5 år 37.624 150

efter 5 år 0 0

samlede fremtidige leasingydelser i alt 150.496 387

De indgåede leasingaftaler udløber senest den 30. april 2012

lejekontrakter

skolen har indgået 1 lejemål med et opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Den samlede forpligtelse udgør således maksimalt 26.983 kr.

NotEr

38XXX

særlige sPeCiFikationer

2010 2009

kr. t.kr.

honorar til revisor (PwC)

honorar for lovpligtig revision 255.000 250

andre ydelser end revision 347.671 640

honorar til revisor i alt 602.671 890

moms kompensation

Den samlede indberettede købsmoms specificeres således:

undervisningsområdet, drift 2.360.833 2.246

Bygningsområdet, drift 4.100.533 5.012

fællesudgiftsområdet, drift 2.706.495 920

Indberettet købsmoms, drift i alt 9.167.861 8.178

anlægsinvesteringer, anlæg 2.669.266 1.411

indberettet købsmoms i alt 11.837.127 9.589

opgørelse statens selvforsikring

afholdte selvforsikringsudgifter, løsøre 743.534 165

Beløb for ikke genanskaffede genstande 0 0

samlede selvforsikringsomkostninger i regnskabsåret 743.534 165

institutionens selvrisiko i regnskabsåret 1.758.131 1.636

resultatopgørelse over anden tilskudsfinansieret aktivitet

Indtægter 6.229.861 6.031

Direkte og indirekte lønomkostninger 2.729.798 2.280

andre direkte og indirekte omkostninger 3.943.003 3.856

resultat anden tilskudsfinansieret aktivitet i alt -442.940 -105

XXXX39

2010 2009

kr. t.kr.

opgørelse af institutionens indtægtsdækkede virksomhed iDv

Indtægter 24.005.571 27.667

Direkte og indirekte lønomkostninger 6.244.986 11.486

andre direkte og indirekte omkostninger 10.272.050 8.816

uPDaTe, refusion andel af fællesomkostninger 4.140.000 4.986

mediehøjskolen, refusion IDV lønandel 809.140 807

resultat indtægtsdækket virksomhed i alt 2.539.395 1.572

akkumuleret egenkapital iDv 6.021.889 3.483


40XXX


År Beholdning primo

Overført fra under-visningsministeriet

Overført overskud vedr. udenlandske

betalingsstuderende

forbrug i regnskabsåret

Beholdning ultimo

2010 0 315.134 0 64.800 250.334

økonomisk opgørelse vedrørende fripladser til visse udenlandske studerende

uddannelse antal personer

forbrug af beholdning vedrørende fripladser

i 2010

supplerende egenbeta-ling af studieafgift ved

delvis fripladser

International TV Course and International Photojournalism 2 64.800 0

I alt 2 64.800 0

År Beholdning primo

Overført fra under-visningsministeriet

Overført overskud vedr. udenlandske

betalingsstuderende

forbrug i regnskabsåret

Beholdning ultimo

2010 0 214.502 0 80.000 134.502

uddannelse antal personer

forbrug af beholdning vedrørende fripladser

i 2010

supplerende egenbeta-ling af studieafgift ved

delvis fripladser

International TV Course and International Photo 2 80.000 0

I alt 2 80.000 0

XXXX41

Årsrapport 2010 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Documents

Transcript of Årsrapport 2010 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole