EN LINEDANSFRA IDÉ TIL SUCCESFUTURE NAVIGATOR

ANNE SKARE NIELSEN LISELOTTE LYNGSØ

En linedans fra idé til succes Future Navigator

Anne Skare Nielsen & Liselotte Lyngsø

Copyright © 2011 Future NavigatorNyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S

ISBN 978-87-17- 04159-2

Layout & Grafik: Jon Th. Johannsson & Henrik Good HovgaardIllustration: Agust “Gusti” Bjarklind, Forside m. Convince

Foto: Christina Hauschildt, Print: Akaprint A/S, TilstPrinted in Denmark 2011

Publication of the contents of this book or parts thereof is,according to Danish and international law of copyright,not allowed without prior agreement with the publisher

Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele derafer i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt

uden forudgående aftale med forlaget

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/SLandemærket 11, 5. salDK-1119 København K

www@nytnordiskforlag.dknnf@nytnordiskforlag.dk

Future Navigator and The Future Navigator Bookare trademarks of Future Navigator ApS

www.futurenavigator.dkinfo@futurenavigator.dk

Til alle originalerneDu er ikke alene

Indholdsfortegnelse

Forord 9

Velkommen 12

Det store billede - et overblik 32

Viljestyrke 40

Vision 54

Fra vision til praktisk virkelighed 76

Succeskriterier 84

Lyt højere 102

Mening 140

At kunne give slip 162

Innovation & originalitet 170

kompasset 208

Vejen til visdom 228

Venner 238

Om os 248

9

Forord

forord

I hårde tider kalder alle på den stærke leder. Men ved du hvad? Han kommer ikke. Du skal få fingeren ud, skal du. Lige nu. Og så skal du bruge den til noget meget mere spændende. Find nogle andre originaler, du kan flette dine fingre med, og kom så i gang med at skabe fremtiden. Verden er i bevægelse. De finansielle markeder flyder. Autoriteterne smuldrer. Alt hvad du har, kan være væk i morgen. Verden lever og organiserer sig uden koordinerede ledelsesmæssige indgreb. Den kolde krig er slut! Den bipolære verdensindsigt eksploderede til den kalejdoskopiske multipolære udsigt. Men ledere verden over stikker alligevel hovedet op i måsen på fortidens struds og favoriserer det velstillede Vesten til fordel for det vilde Østen. Massemarkedet er dødt. Alligevel ser vi masser af institutioner, der ikke forstår, at alt godt, og alt det man kan tjene penge på, skabes gennem relationer og ved at være åben og transparent. Åben og transparent - skriv det bag dit øre. Nej, faktisk hellere på panden. Kapitalismens kolde hånd varmes af individernes innovative originalitet. Planeten Jorden er en jungle, og hvis du opfører dig som en gartner, der møjsommeligt og perfektionistisk kultiverer dine egne små kvadratmeter, så kommer de vilde indfødte og spiser dig med hud og hår.

Knug bogen du har i dine hænder, for vi er alle fremtidsnavigatører. Vi skal på opdagelse. Vi skal hugge os gennem vildnisset af nye teknologier, klatre over værdiernes højdedrage, rutsje ned af institutionernes bugtende bakker og boltre os i idéernes brusende vandfald. Få fingeren ud. Og spring.

For når du har sparet, strømlinet og skåret ind til benet, hvad er der så tilbage? Der er kun fornyelse, fremtid og dyb kærlighed til din egen menneskelige evne til at tilpasse dig. Kapitalisme? Nej! Innovisme? Ja! Alt er fra nu af læring, og læring er guld. Dit talent og dine kompetencer er fremtidens valuta. Berig din verden med din unikke uerstattelige tilstedeværelse, men som Anne & Liselotte skriver – laver du bras, som

10

Forord

verden ikke har brug for, så lad i det mindste være med at give det videre til de kommende generationer. Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Succeserne i fremtiden vil blive undfanget i mødet mellem visioner, engagement, professionalisme, etik og moral.

Vi bør ikke blive overraskede af, at en velfungerende markedsøkonomi udvikler sig. Der var engang, hvor konkurrencekraft skabtes gennem adgang til fysisk kapital, billige råmaterialer, og billig arbejdskraft. Senere opstod konkurrencekraft gennem adgang til finansiel kapital. Herefter intellektuel kapital, og lige nu er det også et spørgsmål om psykologisk, social, følelsesmæssig og æstetisk kapital. Adgang til alt det gamle halløj er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt for succes. Uddannelse er vigtigt, men selvtillid, håb, optimisme, vedholdenhed og evne til at rejse sig, når man falder, er essentielt.

Se på vores egen udvikling. Vi skal ikke langt tilbage, før vore liv stort set blev formet af tilfældigheder. Det var tilfældigheder, der afgjorde, om du blev født og voksede op i Østtyskland. Om du mistede håret som 30årig. Om du aldrig fik store bryster. Tilfældet afgjorde, om du kom til at arbejde i en mine, i fars butik, i en skov, på et skib eller i en bank. Og sådan var dét. Mangel på valgmuligheder reducerer kompleksitet. Men det dræber også håb og potentialer.

I dag har vi fået valget og alle mulighederne. Og valget er dit. Du kan synge andres sange, danse efter andres melodier, bevæge dig i et fastlagt tempo. Eller du kan gøre dig fri af tekster, andre allerede har sunget. Verden flyder over med mennesker og organisationer, der som viljeløse gnavere danser efter en andens fløjte. Med fine ord kalder man det benchmarking og best practice, som om smarte termer gør en forskel. Men at måle dig mod andre, skaber i sig selv ingen originalitet. Innovatører imiterer ikke. Hvorfor vælge at være en “Mini-me”, når du kan være den grandiose udgave af dig selv? For når alt kommer til alt, kan vi ikke være de bedste mennesker eller de bedste organisationer,

11

Forord

hvis ikke vi er førsterangsudgaver af os selv. Når vi er tro mod os selv, kommer vi til at kunne vaske gulv med konkurrenterne. Tag forfatteren Herman Melvilles ord med dig på opdagelsesrejsen: “Det er bedre at fejle i forsøget på at skabe noget originalt end at have succes med at efterligne andre”.

På kort sigt kan det godt se ud som om, at dem der imiterer, slår dem der innoverer, men i det lange sigte vil kreateurerne blomstre på bekostning af kopisterne. Det gælder for lande, organisationer og individer. I en verden hvor genindspilninger og kønsløse sequels dominerer, vil sand originalitet blive mere værd end nogensinde før.

Fremtiden frigør dig, men den gør dig også skideirriteret og frustreret. Og det er godt. Uden frustration ingen evolution. Som poeten Robert Frost formulerede det: “Den bedste vej er altid igennem”.

Funky Business har fået en kæreste. Miss Funky! Måske i sig selv et tidens tegn? Hun hedder Future Navigator. Tag hendes hånd og giv ikke slip, for hun kan lære dig at finde vej, i den fremtid der er din. Måske er vi ikke altid enige. Vi farer måske vild i jagten på mere. Hun er en kvinde og vil gøre alting bedre. Hun får garanteret sin vilje. Så dans med på linen fra idé til succes.

Kjell A. NordströmFunky Business og Karaoke Capitalism

12

Velkommen

Velkommen

“Nå, Liselotte,” sagde chefen, mens han faderligt lagde armen om hendes skulder. “Du skal vel også snart have dig et hus, skal du ikke?” For han vidste, at hvis hun købte det hus, så ville hun sidde med en stor gæld, og så ville hun være afhængig af lønchecken, af sin arbejdsplads og ham. Senere på året fandt vi ud af, at en af de andre chefer havde en handicappet søn; ingen andre end os vidste det, fordi han var bange for at blive fyret, hvis hans chefkollegaer fandt ud af det. Og det gjorde de, og så blev han fyret.

På det tidspunkt sad vi med alt det, vi troede, vi gerne ville have. God løn, pensionsordning, visitkort, der kostede ti kroner stykket, lækkert kontor og adgang til mødefaciliteter i 83 lande. Store kunder, mange projekter og meget mere på vej. Men det var bare ikke sjovt! Bundlinjen bed os i måsen hver uge, de potentielle priser og awards, “man” burde vinde, lurede i periferien, og kollegaerne blev skiftet ud som pærer på en lystavle. Nogle gange ved man ikke, hvad man vil. Men så kan der være stor værdi i at vide, hvad man ikke vil. Så vi tog vores gode hoveder og gik for sammen at starte vores egen virksomhed. Vi havde nogle løse idéer, til hvad vi ville, en god del drive og gå-på-mod samt en stor luftig vision om at forandre verden til det bedre.

Konkret havde vi også et ufravigeligt mål: at vores børn, når de blev store, skulle kunne sige til os, at de var helt vildt glade for, at deres mødre havde haft egen virksomhed, mens de var små. For i sidste ende er det børnene, der er de rigtige chefer.

Og så er vi fremtidsforskere. Det forpligter. Der er jo ikke noget alter-nativ til at få succes, når man påstår, at man kan noget med fremtiden. Falder man ned af dén hest, bliver man nødt til at sadle helt om. Og det tvang os til at tage en dybsindig diskussion om, hvad succes for os egent-

13

Velkommen

lig er. Vi kom frem til, at succes måtte være at leve et godt liv. At have masser af gode år, der bestod af gode uger sat sammen af gode dage. Dage med masser af “god energi”. At vi hver dag kunne gå hjem med mere energi, end vi havde om morgenen; hver fredag med mere energi end om mandagen, og hver weekend med mere energi end ugen før. Det gode liv med god energi kan ikke være andet end et livsprojekt.

God energi betyder for os fem ting:

• For det første vil vi have det sjovt. (For så har vi i det mindste altid haft dét).

• Så vil vi gerne lave spændende projekter med folk, vi godt kan lide. (For det er ikke særlig sjovt at lave kedelige projekter med folk, man ikke kan lide).

• For det tredje vil vi have økonomisk frihed. (Nogle mennesker siger, at man ikke kan købe sig til lykke, men det skyldes, mener vi, at de handler i de forkerte butikker. Og så sikrer økonomisk frihed, at man kan udleve de to første mål).

• For det fjerde vil vi have tid til familie, venner og personlig udvikling.

• Og endelig vil vi gøre verden til et bedre sted at være.

“To love what you do and feel that it matters - how could anything be more fun?”

Katharine Graham

Vi prioriterer projekter med hjertet frem for efter bundlinjen, og vi vælger samarbejde over ensom travlhed. Vi stræber hele tiden efter at blive bedre og dygtigere, så vi kan skabe endnu mere god energi. Og hvis der så går en uge med dårlig energi, ved vi, at vi skal revurdere vores handlinger, for uger bliver til måneder, som bliver til år.

14

Velkommen

Men nok om os. Nu skal det handle om dig! For ...

I fremtiden er vi alle fremtidsforskere, og det gælder også dig - nogen på fuld tid, andre kun 5 minutter hver dag. Vi er alle nødt til at kunne læse trends, se, hvad der kommer af nyt og spændende i perife-rien, håndtere risici, tænke i scenarier, lytte højere, være tro mod vores principper, skabe fælles visioner, osv. Vi er alle nødt til at være med til at skabe noget bedre ud fra de mange muligheder, vi har. Og ingen kan fløjte en symfoni alene. Opskriften på succes er ikke for alle at være selvstændig erhvervsdrivende. Store organisationer, som kan skalere og innovere, kan vi ikke undvære. Vi har brug for partnerskaber, forpligtende samarbejde og strategiske alliancer. Når mange mennesker deler en konstruktiv, fælles vision og arbejder på en menings-fuld måde, skabes der nemlig værdi. Årsagen til, at store organisationer får succes, er i høj grad, at de mange ansatte arbejder og tænker ud fra en fælles vision, som gør, at man ikke hele tiden skal starte med Adam og Eva. Et fælles billede skaber fælles retning, indstilling og adfærd. Og derfra kan man vokse. Meget tyder dog på, at økonomisk overskud i fremtiden enten skabes i niche eller skala, mens mellemstor bliver svært.

• Nichen: Den koncentrerede og specialiserede entreprenante gruppe af mennesker, der gør et eller andet originalt rigtig godt, og som er fleksibel, hurtig og meget lidt bureaukratisk.

• Skala: Den store elefant, der kan massefremstille et godt og ensartet produkt, bakket op af en horde af ansatte, som dyrker en stringent måde at arbejde på.

• Mellemstor: Fordi man er vokset ud af sin niche, eller fordi man går fra at være en stor spiller på et lille marked til at være en mindre spiller på et stort marked. Mellemstore virksomheder er ofte for små til at opnå skala og for store til den hurtige fornyelse, som nichevirk-somhederne sætter sig på.

15

Velkommen

Hertil kommer de nye, nærmest levende og netværksbaserede organi-sationer, der samler mennesker omkring en fælles interesse og kun har ét formål: at skabe værdi. Som f.eks. open source platformen Drupal, der samler hundredetusindvis af programmører, som arbejder gratis på at gøre platformen endnu bedre. Om man er netværk, niche, skala eller mellemstor, har man dog én udfordring til fælles: fornyelse. I frem-tiden vil vores organisationer kun overleve, hvis de lytter til omverdenen og omsætter nye trends, idéer, ønsker og behov til noget konkret salgbart eller gangbart. Kort sagt: det, vi gør, skal give mening og skabe værdi.Det er ikke spor svært at sidde på ledelsesplan og sige “nu skal vi ha’ os noget innovation”, men det at introducere noget “nyt” i en organisation, er som at smitte en organisme med en sygdom: hele immunforsvaret går i aktion for at komme af med fremmedlegemet. For fornyelse udfordrer, ryster, ødelægger og forandrer.

Fornyelse kræver nye vaner, en anden arbejdskultur, nye udviklings- og salgsprocesser, et andet billede af hvem kunderne er, og hvordan vi skal arbejde sammen. Fornyel sens onde fætre hedder Tab-af-kontrol og Bristede-illusioner. For ikke at nævne den grimme kusine Puha-det-hér-bliver-hårdt-arbejde.

I naturen sker der én af tre ting, når en værtsorganisme smittes med noget nyt:• Værten slår det nye ihjel • Det nye slår værten ihjel • Det nye integreres og bliver til en vaccination eller symbiont (det,

der ikke slog os ihjel, gjorde os stærkere) eller en snylter (vi skulle aldrig have sagt ja til den fusion).

Her-og-nu-nyt er som regel altid noget møg. Men vi skal lære at mestre fornyelsen og derfor også vænne os til at lide lidt på kort sigt, fordi det på længere sigt er en rigtig god investering.

16

Velkommen

En grundholdnings-dinosaur i samfundet, der godt kunne trænge til at blive inficeret med fornyelse, er lønmodtager-tankegangen. For at citere filmproducent Peter Aalbæk: “Lønmodtagerne - de fede fugleunger, der sidder og pipper efter en projektregnorm - har Fanden skabt”.

Lønmodtager-holdningen er som mental model1 blevet passiv og kræ-vende. Den antager, at vi kan vende tilbage til “the good old days”. At der kommer ro på, at jeg med det, jeg lærte som 25-årig, kan klare mig livet ud, at ansvaret for mit eget liv kan uddelegeres til andre.

Lønmodtageren ser på det at være selvstændig som noget, der er meget usikkert. Sandheden er, at det er livet som lønmodtager, der er usikkert. En mor og en far, der begge har job på den samme produktionsfabrik, hvor der ikke er tænkt nye tanker på denne side af år 2000, lever, hvad man idag kan kalde en højrisikotilværelse.

Hvad enten vi vil det eller ej, hvad enten vi kan lide det eller ej, så er vi dømt til mening og fornyelse. Og det har intet med uddannelsesniveau, intelligens eller social arv at gøre. Dømt skal læses positivt. Det er ikke en straf. Det er skæbnebestemt - en følge af den måde vi har indrettet samfundet på indtil nu. At tage ansvar for sin egen og sin families lykke, at være imødekommende og fleksibel, at opsøge mulighederne og lægge sig i selen for sine drømme og visioner er ikke forbeholdt en særlig klasse i samfundet. Det eneste, vi kan regne med, er forandringerne, så dem kan vi ligeså godt lære at holde af og lade være med at tage personligt.

I naturen kalder man det “dynamisk ligevægt”. En plante eller et dyr ser på overfladen ud som om, det er det samme. I virkeligheden er det hele tiden i proces for at kunne forblive det samme, mens det langsomt

1 En mental model er et indre verdensbillede, som dikterer, hvordan vi ser på vores omgivelser, hvad vi synes giver mening, og hvad der begrænser os. At være bevidst om sin egen og andres mentale modeller, og hvordan de matcher virkeligheden, er essentielt for fornyelse. Det vender vi tilbage til i “Lyt højere”-kapitlet.

17

Velkommen

transformeres i retningen af at blive noget andet og måske bedre. Cel-lerne i en menneskekrop regenerer hele tiden. Mave, tunge og tarm-system er fornyet på 3-10 dage. Skelletet og hjertet på hhv. 10 og 20 år. Dette betyder jo, interessant nok, at når vi er i 20erne, er der intet fysisk tilbage af det menneske, vi var, da vi blev født. Og når vi fylder 40, er der intet kropsligt tilbage af vores tyve-årige udgave.

Så hvad er det så, der gør dig til dig? Hvad får det hele til at hænge sammen? Dine idéer, dine historier, dine tanker? Det (lidt) du kan huske? Din vision og det du tror på?

Det er helt normalt og ganske almindeligt at have det svært med foran-dringer og den stadig mere usikre fremtid. Vi har brug for nye redskaber for at kunne navigere i fremtiden, først og fremmest et kompas - det punkt om hvilket dit univers kan dreje, nogle indre værdier, der kan vare livet ud. Herefter at se de stjerner på fremtidshimlen, som altid har og altid vil give mening, samt en vision om, hvor rejsen skal gå hen. Og lær det meget gerne sammen med nogle andre. Det hjælper at løfte blikket mod horisonten engang imellem. En teen-agepige kan flippe helt ud over den manglende fredagsfestbuks, mens Dalai Lama, der angiveligt er genfødt 14 gange, oser af tilbagelænet visdom. Hvorfor ikke have en 70-års plan? At skabe Det Store Overblik giver en ganske særlig ro.

Forandring er svært, men det kan lade sig gøre. Når en læge siger til sine patienter, at de dør inden for et år, hvis ikke de ændrer livs-stil, er det kun ti procent, som følger lægens råd. Det er et chokerende lavt tal, som må fortælle os noget om, at der er rigtig mange mennesker, der har brug for konstruktive, realistiske og visionære anbefalinger samt masser af hjælp, hvis de skal bevæge sig fra vision til virkelighed. 90 procent af os er åbenbart multi-forandringshandicappede, hvis vi bliver

18

Velkommen

overladt til os selv. Den amerikansk-europæisk mentale model lærer os, at enhver er sin egen lykkes smed. Derfor kommer mange til at skabe en vision, der minder om Palle alene i verden. Drengen der ville selv og have alt legetøjet for sig selv, men som endte med at savne sin mor, far og sine legekammerater.

I fremtiden siger vi farvel til Palle og goddag til Pelle, Pelle Pelikan, der sammen med Rasmus Klump sejler rundt på det gode skib Mary. De ved ikke altid, hvor de skal hen, men rejsen er altid fyldt med overraskelser og eventyr. Og bare de er sammen, skal det nok gå. For Pelle har sit pelikannæb. Hver gang der opstår et problem, kan man regne med Pelle. Han er the go-to-guy, for i sit næb har Pelle alt fra vaffeljern over vandrestøvler til rebstiger.

MEN WANTEDFor hazardous journey, small wages, bitter cold, long months of complete darkness, constant danger, safe return doubtful. Honor and recognition in case of success. Ernest Shackletons jobannonce fra ekspeditionen til Antarktis 1903

19

Velkommen

Pelle er en fremtidsnavigatør. Han prøver ikke på at kontrollere eller håndtere kaos men trives med og navigerer i kaos. Han er nysgerrig, glad, optimistisk, konstruktiv og hjælpsom. Og ikke mindst beredt på de forandringer, som er modus operandi for enhver opdagelsesrejsende.At gå fra Palle til Pelle er svært. Det er derfor det er et konkurrence-parameter. At kunne arbejde sammen med andre og skabe værdi som en gruppe tager år at mestre. Uafhængighedserklæringen formede for-tiden. Afhængigheds- eller rettere gensidighedserklæringen vil skabe fremtiden. Den næste generation på arbejdsmarkedet vil se tolerance, respekt og empati som basale egenskaber for at få det bedste ud af hinanden. Real Madrid købte engang verdens bedste fodboldspillere, og tabte alle kampene, for ingen ville aflevere til hinanden. Ingen ville udsætte det kortsigtede behov for at løbe med bolden for det langsigtede mål om at være en succes sammen. Og det er lige præcist derfor det er så irriterende at vente på sin bagage i lufthavnen. Når alle mennesker stiller sig helt hen til båndet, mister alle overblikket, og alle går i lettere bagagemodtager-panik. Hvis vi alle kunne udsætte vores kortsigtede behov og træde tre skridt tilbage, ville vi alle i sidste ende vinde ved det. Der findes virksomheder i dag, der beregner sig frem til, at de i 2020 skal bruge 2 planeter. Alene til deres egen produktion. Og de står med spørgsmålet: kan vi udsætte vores kortsigtede behov for profit, for et langsigtet behov for at vinde kampen - sammen? Og uden at andre taber? Interessant nok er der en kraftig korrelation mellem behovs-udsættelse og succes. Og er succes ikke det vi gerne vil have?

20

Velkommen

Din logbog for rejsen ind i fremtiden

Denne bog er ment som en arbejdsbog. Der er plads til at skrive, tegne, reflektere og kommentere. Tidligere tiders visionære og konstruktive mennesker var ivrige krusedullemagere. Edison og da Vinci efterlod sig hundredevis af notesbøger.

Hvis de to mødtes i dag, hvilket spørgsmål ville de så stille hinanden2? Leonardo ville sandsynligvis spørge Thomas om lysets natur. Og Thomas ville nok sige til Leonardo: “vil du ha’ et job?”. Leonardo da Vinci’s livsmission kredsede uafladeligt om skønhed og sandhed. Edison brændte for at sprede glæde til menneskeheden via banebrydende idéer og i den proces skabe profit til investorerne.

Hvis vi spurgte de to innovationsgenier, om de har nogle gode råd til os idag, ville de svare: • Hav altid en notesbog på dig og skriv i den hver dag.• Lav kreative kruseduller - sådan nogen var ophav til de fleste af vores

opfindelser og patenter.• Lad dine forestillinger og visionskraft løbe løbsk. Konkretisér, skær

til og analysér bagefter. • Sov til middag. Edison brugte et kemileksikon som hovedpude, når

han tog sig en lur under skrivebordet. Du må godt bruge noget andet.

• Smil, grin og leg hver dag. Da Vincis notesbøger er fyldt med vit-tigheder og sjove anekdoter. Edison elskede at få sine ansatte til at le og mente, at evig seriøsitet var kedelige menneskers undskyldning for mental dovenskab.

• Fokusér på et højere formål. Leonardo ville forstå Guds tanker. Edi-son ville løse naturens gåder for at glæde menneskeheden.

2 What Would da Vinci and Edison Say to Today’s Innovators? Michael J. Gelb inter-view af Adrian Ott, FastCompany 7. maj, 2010

21

Velkommen

De konstruktive visioners æra er begyndt

Vi er på vej ind i de konstruktive visioners tidsalder, og vi får brug for mennesker, der tør være visionære. Mennesker, der tør gå i en anden og ny retning og dermed inspirere sig selv, deres familie, arbejdsfællesskab, region og land til at tænke på en anden måde. For succes handler ikke om “mere”, men om “bedre”. Vi skal ikke bare have mere ud af os selv, vores tid, hinanden og verdens ressourcer, vi skal have noget bedre ud af os selv, vores tid, hinanden og verdens ressourcer. Det må godt være sjovt og rart at være menneske, men det kræver en reform - og måske for nogen en revolution - i vores grundlæggende tilgang til de udfordringer og muligheder, vi vil møde i årene, der kommer.

Du vil møde mennesker, der kører et program, vi kalder “småkage-men-talitet”. De har en præference for at vælge den negative vision. De for-mulerer kun, hvad de ikke vil, og hvor de ikke vil hen. De ser verden som en lille kage, og det gælder om at få et stort stykke af den lille kage, for de tror, at der ikke er nok kage til alle. Og de vil bruge alle mulige underlige argumenter - historiske, kulturelle, nationale, politiske, alders-mæssige - for at begrunde, at de har ret til en større del af kagen. Møder du sådanne mennesker på din vej, som gerne vil fortælle dig, hvorfor du tager fejl, eller at dette eller hint ikke kan lade sig gøre, så er dette vort vise råd, som du kan bære i dit hjerte: det skal du skide på!

Den konstruktive tilgang er at skabe en ny mental model, nemlig kagebage-mentalitet. Vi kigger på kagen, og måske gider vi ikke engang spise den kedelige, gamle, tørre citronmåne. Vi ved, der er masser af kager derude med mystiske og eksotiske krydderier, og det er sjovt nok at spise købekage, men det er meget bedre at lære at bage dem selv. Det er opskrifterne og håndelaget, det handler om, og det at kunne finde, skabe og arbejde med ingredienserne. Det handler om at bage bedre kager til den fest, som livet er - for derigennem at inspirere andre til at bage den kage, de bedst kan lide. Flotte kager, grimme kager, skæve

22

Velkommen

kager, kagemænd og konditorkager. Ingen skal bestemme hvilken kage, der passer til din appetit, men du skal tænde dig selv på håndværket og duften og nysgerrigheden. For en god håndværker kan få noget fantastisk ud af begrænsede ressourcer, og mad tilberedt uden kærlighed smager bare ikke godt - uanset hvor dyre og smarte ingredienserne er.

Vi forlanger kun, at du gør dig umage. Gør kun noget, hvis du gør det ordentligt. Hos os vil dit bedste altid være godt nok, da det er det realistiske springbræt til at blive endnu bedre. Del din kage og smag på andres. Deltag i festlighederne. For livet må gerne være en fest: det spontane sammenskudsgilde, hvor der er plads til alle, og hvor alle giver en hånd med ved oprydningen. Gode fester kan man ikke planlægge eller beordre sig til. Mening opstår i pauserne. Glæden opstår mellem men-nesker. Og lykken, når man giver slip på kontrollen.

Så hvad er det, du vil?

Der er mennesker i denne verden, der med færre ressourcer, mindre tid og dårligere uddannelser, har skabt større succeser, end du har - og under vanskeligere omstændigheder. Og er det ikke bare rart at tænke på? Det er ikke mangel på tid, penge eller uddannelse, der kommer til at gøre den store forskel nu. Det er den måde, vi tænker på. Vores perspek-tiv på verden, vores grundlæggende indstilling til, hvad succes er, hvad det gode liv er, og hvad vores rolle i verden er.

Vil du gå i din grav som en forbruger eller en skaber? Vil du leve et liv, hvor det meste var “godt nok”? Eller vil du være en rollemodel for dine nærmeste, dine kollegaer og dit lokalsamfund?

Skal det innovationsprojekt, du skal i gang med, eller den virksomhed, du vil skabe, være mere af samme skuffe? Eller skal der sparkes til branchens strategiske og visionære dåse?

23

Velkommen

80 procent af den industrialiserede verdens arbejdende kapa-citet siger, at de føler, at de ikke bruger deres fulde poten-tiale3. At hvis rammerne eller omstændighederne var anderledes, så kunne de gøre tingene meget, meget bedre. Mange af os ved ikke, hvad vi mangler, eller hvad der skulle være anderledes. Vi har meget, men mangler noget essentielt. Noget bedre. Og derfor lever vi “lost in transition” med håbet om, at lige om lidt, så bliver alting bedre. Så kommer der en headhunter og spotter ens fanta-stiske evner. Men som dagene går, og “noget bedre” ikke indfinder sig, ebber håbet ud, og man bliver “stuck in fuck”: man lever et pænt, kon-trolleret facadeliv, der ser smukt ud på papiret og virker rigtigt oppe i hovedet, men i maven og hjertet bor den gnavende sorte pacman, der hver dag tager en lille bid af ens sjæl. Mens man venter. På at nogen gør noget. Eller at noget sker. Og har måske helt vildt travlt med at nå ikke ret meget. En personlig og reel forandring skal dog komme indefra. Politikere, ledere, kommu-ner osv. kan kun håndtere makro-ændringer. De kan ikke blande sig i mikro. I de tanker, vi har oppe i hovedet, i vores følelsesliv og i vores per-spektiv på verden. Det skal vi selv kunne. Som mennesker, som borgere, som forældre, arbejdskammerater, ledere og hvad vi nu ellers vil kalde os selv. Sidste fase hedder “floating on crap”: På et tidspunkt finder vi ud af at fokusere på det, der er mest essentielt og meningsfuldt for os selv, og holder op med at prøve på at få alt under kontrol. Livet bliver meget nemmere, når vi lærer at give slip, “lytte højere” og se os selv som med-skabere, der kan surfe, navigere og gribe mulighederne på fremtidens vilde vover. Alt imens vi blot holder fast i vores kompas, det der er os mest kært, og i at være rigtig gode til et eller andet.

Den eneste gennemgående faktor i alle vort livs fejltagelser og fiaskoer er os selv. Og det eneste der adskiller dig, fra den person du er nu, og den person du gerne vil være, er det, der foregår oppe i

3 Ifølge en Gallupundersøgelse udført i 63 lande repræsenterende 1,7 mio men-nesker, værd at læse om i Tag magten over din karriere, Soulaima Gourani 2010.

24

Velkommen

dit eget hoved. En lille ændring i indstilling og måde at tænke på skaber enorme forandringer på længere sigt. Du kan ikke lave om på andre men-nesker, men du kan lave om på dig selv. Og du kan skabe en vision, der er så positiv og attraktiv, at andre mennesker ønsker at slippe fortiden for at følge efter. Alternativt kan du koble dig på allerede eksisterende gode visioner og dygtiggøre dig inden for innovative partnerskaber, altså starte med fagligheden og så stille dig selv til rådighed. Der er problemer nok i denne verden, der trænger til at blive løst.Tænk, hvis Danmark i fremtiden altid var det land, man hen-vendte sig til, når der var store problemer i verden: finanskriser, olieudslip, naturkatastrofer og krige. Ikke fordi vi ved, hvordan de skal løses, men fordi vi hurtigt kan skabe de teams og rammer, der kan. Vi skal ikke allesammen fise rundt og være kreative og omstillingspa-rate.

Men vi skal allesammen turde tage personligt ansvar og for-pligte os til at gøre noget bedre for flere med mindre.

Den allervigtigste opgave i de kommende år, er at bevæge os fra mere til bedre. Og det kan vi ikke, hvis ikke vi har en idé om, hvad bedre er. Vel at mærke en idé, der rækker ud over os selv og vores egen bagage.

Den bedste forsikring, du kan få på arbejdsmarkedet, er at investere i din egen evne til at deltage skabende og aktivt i samfundet. Opsøg de projekter, der vil få helten og fagligheden frem i dig. I fremtiden vil rigtig mange af os sandsynligvis arbejde mindre for én virksomhed og i større omfang for bredt favnende projektpartnerskaber, der stiller sig til rådighed for at finde løsninger på problemer, som endnu ikke har materialiseret sig. Hvem ved?

I fremtiden er vi dømt til mening og fornyelse. Mød den med kærligheden først og lær at elske forandringerne i dag.

25

Velkommen

Arbejdsvision - til du finder din egenDe konstruktive visioners æra er begyndt. Det betyder, at det er bedre at tage nogle små usikre skridt ud på gyngende grund end at stå fast på det tørre og sikre. På det tørre og sikre hersker småkagementaliteten i dag desværre mere, end godt er. Det betyder, at det er svært for politikere, chefer og andre ledere at forme en konstruktiv vision. For alle sidder og tænker på, hvad de vinder eller taber. For dem bliver fremtiden til et spil med regler og taktikker, hvor meningen er at rage til sig, vinde territo-rium, score point og gokke de andre i nødden. De tynges af klichéer som: “Det her skal vi gøre for at klare os” eller “for at have noget at leve af ”. Som om vi stadig levede i stenalderen. Den kom vi i øvrigt ud af, ikke fordi vi løb tør for sten, men fordi vi blev klogere. Og vi behøver heller ikke vente på, at vi løber tør for industri, før vi kommer ud af industrisamfundet. Før vi flytter os fra mere til bedre. Men hvor er den store, samlende, folkelige vision? Synger du med på:

Vores lønniveau er for højt, vi betaler for meget i skat, den offentlige sektor er for stor, uddannelsessektoren er ikke god nok, de unge er uambitiøse, lederne har ikke tilstrækkelig international erfaring, det går for langsomt, vi laver for lidt, vi lever allesammen for længe, vi er for fede, for usunde, vi kræver for meget af staten, og vi vil egentlig hellere hjem og tænde for grillen og hygge i haven...

Den politiske vision for Danmark kan dækkes med al mulige slags krym-mel og glasur, men den underliggende kagedej har kun tre ingredienser. For at “fastholde velfærdsniveauet” skal vi i de kommende år acceptere: • lavere løn• øget produktivitet • mindre velfærd

Unge mennesker får f.eks. at vide, at de skal skynde sig at få sig en uddan-nelse, så de hurtigere kan komme i gang med at arbejde, så der bliver råd til at forsørge flere. Ikke just noget fornøjeligt Kinder-æg. Og ikke så underligt, at unge danskere ikke brænder for at bidrage til dén fest.

26

Velkommen

Det bliver måske også en lille smule svært at tiltrække uden-landsk arbejdskraft, hvis vores budskab er: “Kom til vores land. Her skal vi alle arbejde mere og få mindre ud af det, mens Danmark bliver et dårligere sted at være”.

Det er fint nok at fordele kagen, men hvis det er indlysende, at kagen bliver mindre, fordi der bliver stadig færre til at forsørge flere, er vi nødt til at tænke på en anden måde. Og så er det ekstremt udmattende og desillusionerende for de mange, der får at vide, at de “dør”, hvis ikke de fornyer og forandrer sig. Ti procent kan, men flertallet føler, de er på flugt fra smeltende isflager og en arvesyndflod af forkerte beslutningers konsekvenser. Er det ikke bedre at skabe et arbejdsmarked, folk har lyst til at være på, og hvor det er naturligt at uddanne sig livet igennem? Hvor det handler om noget andet end hastighed, vækst og materielle goder?

Fremtidsnavigatørernes alternative forslag lyder: • Glæde• Sundhed• Bæredygtighed+• Overskud

Altså ikke mere, men bedre. Spørg dig selv: “laver jeg nu “mere”, eller laver jeg “bedre”?” Og hvis svaret er “mere”, så hold op med dét. For så bliver der plads til at lave noget “bedre”.

Glæde kan man sagtens måle, som IKEA gjorde i forbindelse med et projekt, hvor det viste sig, at mange kunder var mindre glade, da de gik ud af butikken, end da de kom. Hvad gør mennesker glade, når de går dig i møde? Det er et rigtigt spændende spørgsmål at arbejde med. For svaret er ikke “flere vattæpper”. Hvis dine kunder, borgere, kollegaer, samarbejdspartnere, seere eller familie ikke bliver gladere for det, du gør, så lad være. Glæde handler blandt andet om forventninger, og i dag

27

Velkommen

forventer vi, at vores liv bliver bedre, når vi køber ny bil, vælger stu-dium, går i biografen, i banken eller køber gipsplader til byggeprojektet. Vi håber på, at vi ikke bare erhverver endnu en ting, men at vi kommer til at opleve et kvalitetsløft i form af mindre bøvl, en smart løsning, anerkendelse, ro, en overraskelse, tryghed, status osv. Glæde handler også om, at nogen har brug for én: familien, arbejdsmarkedet, vennerne. Og om, at man nogle gange vælger behovsudsættelsen (flødeis, utroskab, middagslur) for at investere i den langsigtede glæde. De fleste politiske ideologier har lykke og glæde som omdrejningspunkt; politikere har blot en tilbøjelighed til at fokusere for meget på midlerne - vækst, produktiv-itet, uddannelse, lovgivning osv. - fordi et lille fremskridt her gav rigtig meget glæde engang. Glæde er også essentielt på business to business markedet, for der er ikke noget, der skaber smil og overskud som til-lidsfulde relationer, styr på logistikken og tryghed i leverancen. Der er workshopmateriale nok til en hel måned i dette ene spørgsmål. Glæde kan være kilde-kilde-glad, og det kan være den langsigtede glæde, der følger efter et marathon, en fødsel, aftjent værnepligt eller timers øvelse på violinen.

Sundhed, fordi det bare ikke er i orden at slide sig selv op længere. Fra vugge til krukke skal du bo i den krop, der er din. Og hvis din krop har hovedpine, ondt i maven, modermærker der ikke er blevet tjek-ket, ikke kan trække vejret, kører på kaffe og blødt brød og ikke får lov at sove, så behandler du den ikke som det, den i realiteten er, nemlig den bedste ven, du nogensinde får og har haft. Og så er det faktisk ret asocialt at spise franskbrød med smør og ost til morgenmad hver dag. Det er i hvert fald ikke særlig pænt at lade vores børn arve en aldrende befolkning med dårlige vaner og usund livsstil, fulgt af demens, diabetes, depression og overvægt. Tag vare på dig selv. Træk vejret med maven. Slap af. Sov tilstrækkeligt og gå tidligt i seng. Dyrk motion. Hold helt fri. Giv børnene ordentlig mad (forskere har flere gange dokumenteret, at fejlernæring går ud over børns intelligens). Og sæt det som et mål i livet at finde den indre motivation til at bevare sundheden livet igennem.

28

Velkommen

Oprah Winfrey er en af verdens rigeste kvinder, hun har diætister, kokke, trænere og kostvejledere til rådighed. Men hun har skrevet utal-lige klummer om, at hun alligevel ikke kan finde ro og balance med sig selv. Sundhed er ikke det samme som at være slank, men handler om at leve et godt og næringsrigt liv hele vejen rundt. Og så lære at tro på, at du fortjener det. Indre motivation kan man ikke købe sig til. Livet må gerne være dejligt, rart og behageligt. Tænk sundhed ind i den innova-tive indsats - om det så er byggeri, produktudvikling, transport, uddan-nelse, arbejdskultur, ældrepleje, kundeservice, salg eller hvad der nu er dit ansvarsområde.

Bæredygtighed+. Bæredygtighed bliver ofte defineret neutralt, f.eks. at vi skal give jorden videre i den samme tilstand, som vi har modtaget den. Men hvorfor ikke gøre den bedre? Hvorfor ikke vove at tro, vi fak-tisk er gode, kloge og dygtige nok til at tilføre et “+”? At tro på, at vi faktisk har nogle holdninger, der er værd at arve, og som bør gå over i historien? Vi har ikke arvet jorden fra vores forældre, vi låner den af vores børn. Og ville det ikke være dejligt, hvis den næste generation sagde til os: “Wauv, I har virkelig skabt et arbejdsmarked, der er værd at være på, og en verden, der er dejlig at leve i.” Du er medskaber af den verden, hvor man ikke bare knokler derudaf for visitkort og must-win-battles, men hvor man udvikler sig som menneske og skaber produkter og løsninger, man kan være stolt af, og som ikke brænder kloden af undervejs i pro-cessen.

Overskud bliver ofte defineret meget snævert som profit for den enkelte. Vi skal til at kigge på et meget mere komplekst regnestykke, for i fremtiden vil vi have overskud hele vejen rundt. For individ, samfund og klode - mentalt såvel som økonomisk. Du skal kunne forestille dig, at den måde, du lever på nu, den kunne du leve på resten af dit liv. Og så skal du gennem et liv bidrage med mere, end du forbruger - målt i

29

Velkommen

kvalitet. Det gælder især dig, der er under 35, for pensionsalder det er der ikke noget, der hedder for din generation.

Tænk at bo i et land med glade, sunde, bæredygtige og overskudsgi-vende mennesker, virksomheder og organisationer. Tænk, hvis vi hver dag spurgte os selv: laver jeg nu mere, eller laver jeg bedre? Og hvis svaret er “mere”, så holder vi op med det. For så bliver der plads.Til forundring, forandring, nytænkning og fornyelse. Så deler vi en vision, der er værd at rekruttere nye medlemmer til.

Vi håber, du vil lade dette være din arbejdsvision, indtil du finder din egen. Eller lade den slå så meget rod i dig, at du til sidst tror, det er noget, du selv har fundet på. For så arbejder vi allesammen for en frem-tid, hvor succes ikke længere er at have meget, men at gøre alting bedre. Hvor målet ikke blot er at holde hjulene i gang uden formål eller mening men derimod hver dag at kunne gå hjem og sige, at nogen, inklusiv dig selv, er blevet gladere, sundere, mere bæredygtige+ og overskudsgiv-ende. Hele vejen rundt.

Og tak til alle jer lærere, virksomhedsledere, politikere, akademikere, kunstnere, offentligt ansatte, børn, arbejdsmænd og -kvinder, drøm-mere og realister, der har bidraget til denne alternative vision gennem de sene-ste 10 år. Vi kunne ikke have gjort det uden jer - vi har blot lyttet højt, spurgt som kun de evigt undrende og nysgerrige kan, og samlet trådene.

Så velkommen ombord på Future Navigator. Vi glæder os til at stævne ud med dig. Sammen.

30

Velkommen

I denne bog vil du finde metoder, idéer og indsigter, der kan hjælpe dig med at navigere i fremtiden. For lige som fortidens opdagelsesrejsende fandt vej i det ukendte med deres redskaber, skal du have dine. I dit mentale pelikan-næb skal vi have puttet:

• Det store billede - et overblik over fremtidsnavigatørens red-skaber og metoder

• Viljestyrke - fordi hårdt arbejde aldrig går af mode, modstand ikke kan undgås, og det bliver essentielt at ville “kunne se”

• Visionskraft - evnen til at “kunne se” og få andre med på rejsen • Fra vision til praktisk virkelighed - fordi virkeligheden er den

bedste sparringspartner• Succeskriterier - for hvis ikke du ved, hvor du vil hen, hvordan ved

du så, hvornår du er kommet frem? • At kunne lytte højere - for alt det, du skal bruge, er her allerede• Mening - som stjernerne på himlen; de faste holdepunkter, der altid

vil være der• At kunne give slip - for der kommer ikke noget nyt, hvis ikke vi

giver slip på noget gammelt• Innovation - fordi konkrete, originale resultater er fundamentalt

for at blive endnu dygtigere og få råd til alt det andet• Kompasset - så du altid kan finde vej og altid husker at spørge “giver

det mening?” Kompasset kan også bruges til at lave fremtidsbaseret idéudvikling.

• Vejen til visdom - for vi skal rulle os i vores succeser og ændre mening og retning, når vi bliver klogere, mere erfarne og bedre til at lytte undervejs

• Venner - fordi det er sjovere at være flere og fordi ingen i fremtiden kan klare sig alene. Uden evne til at samarbejde, ingen succes i frem-tiden!

Nu skal du ud og sejle, og derfor får du naturligvis brug for et søkort. Det store overblik at starte udfra får du i det næste kapitel - god rejse.

31

Velkommen

Opgave

I tilfælde af at du er den type, der ikke kan lide at skrive i bøger, sætter vi hermed standarden for dig:

Og nu - krusedulletid. Krusedul her som om du aldrig før har krusedul-let.

32

Det store billede

det store bIllede - et oVerblIk

33

Det store billede

34

Det store billede

Vinde - nogle faktorer er udenfor vores kontrolVinde kan være gode og dårlige, med og mod. Nogle gange har vi slet ingen vind, andre gange en storm eller en brise. Det er skønt at have penge, politik, goodwill, timing og ressourcer i ryggen, men hvad du har den ene dag kan være væk den næste. Hvis du gerne vil ud på de vilde vover, skal du ikke lægge dig i et vindstille hjørne af verden.

Kompasset - erfaring, metoder og indre værdisætKompasset fortæller dig ikke, hvilken retning du skal sejle, men hjælper dig til at holde den kurs, du har valgt. Med kompasset startede i 1500-tallet “de store opdagelsers epoke”, fordi søfolk nu turde at slippe det kendte land af syne. Når du ikke kan se stjernerne, når det er tåget og mørkt, er kompasset (dit meningsfulde perspektiv på verden) din bedste ven.

Scenarier - “hvad nu hvis?”Scenarier er gennemtænkte, sammenhæn-gende forestillinger om fremtiden, mulige udkomme af sikre og usikre hændelser. Sce-narier bruges ikke til at forudsige fremtiden men som kreativ metode til at dele viden og forberede os mentalt på det nye. Columbus opdagede nyt land men troede til sin død, at han havde fundet en anden vej til Asien. Tænk altid i “hvad nu hvis?”, og diskutér ny læring samt konsekvenserne af jeres succeser, fiaskoer og overraskelser. Det opøver med tiden det nødvendige beredskab til at kunne agere i fremtiden.

35

Det store billede

Stjernerne - de faste holdepunkterStjernene er uundværlige til at navigere i ukendt farvand. Stjernerne er vores fixpunk-ter. Vi kalder dem meningsuniverser. Vi sejler ikke op i dem men lader os lede af dem. Du kan sejle ud af kurs og fare vild, men vid da at du altid kan kigge op og finde noget me-ningsfuldt og eviggyldigt, der guider dig tilbage på rette kurs.

Havstrømmene - megatrendsMegatrends er fremtidsforskningens under-strømme. Ligesom Golfstrømmen ændrer de sig kun meget langsomt og er derfor nemmere at systematisere. De påvirker alt, vi ser på overfladen: trends, kulturer, vaner, hele vores måde at leve, føle og tænke på. Megatrends er f.eks. digitalisering, tid, ethos, immaterialisering, demografi, altruisme, acceleration osv. Forståelse for megatrends betyder, at man ikke altid skal starte med alfa og omega, fordi man har investeret i at have en basisviden om fremtiden.

Wildcards - uventede begivenhederWildcards er hændelser med lille sandsyn-lighed men signifikant effekt.Wildcards kan både være dårlige og gode, f.eks. hjerneflugt fra den vestlige verden, Afrika som velfærds-nation, mænd på barsel, kapitalismens kol-laps, voldsomt dalende fertilitet, velfærds-samfundet som boble / en anomali i verdenshistorien, borgerkrig i USA, fred på jord, eller terrorangreb i storbyerne. Wildcards er altid værd at tage billeder af, for de kan sjældent forudsiges men skal nærmere fornemmes. Ligesom en erfaren sømand kan mærke, at det trækker op til storm, kan en dygtig navigatør mærke, når der er wildcards i farvan-det.

36

Det store billede

Pirater - eksterne angreb På din vej ud i det ukendte kommer du til at støde på mennesker, der kan sabotere dit projekt. Ofte uden ond vilje. Det er set før, at mandskabet bliver kidnappet af “vigtige pro-jekter på land”, eller at chefen slagter dine meningsfulde og strategiske mål. Pirater er svære at forhandle med - angrib eller flygt!

Hajerne - frygt og stress Under overfladen lurer hajerne. Det er 100 procent sikkert, at underliggende uro kommer til at påvirke mandskabet. Det, folk frygter mest i livet, er at blive udstødt af fæl-lesskabet, tabe kontrol, at holde foredrag og at stå med en fiasko. På top-ti-frygtlisten er desuden edderkopper, klovne, slanger, stiger og frygt for succes. Det er menneskeligt at frygte, men hvad vi frygter er tillært. Del din frygt med andre, og den vil ofte fordampe som vand på en varm kogeplade.

Udkigsposten - evnen til at se nytUdkigsposten tager sig af det lange vue. Lyt højere til omgivelserne, for hvis der er noget vigtigt derude, skal det nok vise sig før eller siden. Succes kommer ofte i en anden forklædning, end vi forventer. Det, der lignede en hval, er måske nyt land, men der er kun én måde at finde ud af det på, og det er ikke at blive siddende bag skrivebordet. Store forandringer kommer ofte snigende fra periferien og rundt om hjørner. Så gør per-spektivet højt og horisonten bred.

37

Det store billede

Nyt land - hvornår er vi en succes?Nyt land var dét, fortidens opdagelsesrej-sende søgte. Og det er godt, at alle ombord ved, at man kigger efter “nyt land”, så man ikke skal høre sætningen “Nyt land? Nåå, det så jeg da for 14 dage siden”. Dit nye land er der, hvor du er en succes. Hvor du f.eks. kan gøre “noget bedre for flere med mindre”. Det, I kigger efter, må hellere være defineret for bredt end for snævert, og få jer til at bruge ord som: attrak-tiv, original, funktionel, forbedrende, mindre bøvlet, overraskende - og selvfølgeligt glæde, sundhed, bæredygtighed+ samt overskud. Søg hel-lere en lille ø, hvor I kan komme hele vejen rundt, end et stort konti-nent, hvor I kun får opfyldt få af jeres succesparametre.

Containerskibe - plejermentalitet og gamle strukturerStore skuder er svære at manøvrere. Det kræver styrke, kraft og momentum at ændre retning. Den lille båd, der gynger, kan fun-gere som spejder eller isbryder for de store skibe, men pas på de ikke sejler dig ned - de hverken hører eller ser ret meget af, hvad der foregår. Paradigmeteoriens fader Thomas Kuhn, sagde at gamle mænd skal dø, før nye tanker kan tage over. Vælg dine kampe med omhu, men sejl hellere uden om hvor du kan.

Skib, mandskab og proviant - de vigtigste ressourcerDet er godt at vide, hvad man kan regne med. Men lad nu være med at medbringe mere end det, der giver god energi. Tung mental bagage kan hurtigt sabotere selv den mest velorganiserede ekspedition. Giv slip!Man kan klare sig med meget lidt, når bare man har gode hoveder med ombord.

38

Det store billede

Bølgerne - trendsBølger er vores trends. De ses på overfladen som et resultat af megatrends, vinde og wild-cards. Bølgerne repræsenterer det, vi kan se, og vi har nogle gange en tilbøjelighed til at lægge for megen betydning i dem. Trends hører vi dagligt om i medierne. Nogle surfer på dem, andre observerer dem. Bølger, der udspringer af forskydninger i paradigmerne / kontinental-pladerne (tsunamier), kan knuse alt på deres vej (f.eks. en finanskrise). Lær at læse bølgerne og du vil være godt klædt på til at udnytte dem, der ruller i din retning.

Kontinentalpladerne - paradigmerneKontinentalpladerne findes dybt, dybt nede. De er paradigmerne, den grundlæggende del af vores mentale model, de fundamentale forestillinger vi sejler ud med, og som ofte forrykker sig undervejs. Jorden bliver ikke flad af, at mange mennesker tror, den er flad. Opdagelsesrejsende bliver bare klogere. Et paradigmeskifte indtræder ifølge teorien hvert 100 år, men man kan selvfølgelig også opleve et personligt eller organisatorisk paradigmeskifte. Det paradigmeskifte, vi befinder os i nu, kalder vi for “fra mere til bedre” eller fra “mekanisk til organisk”.

Delfiner - sjove overraskelserDelfiner er venlige væsner, som du møder på din vej. De spreder glæde og ligner et godt varsel, men konkret kan du ikke bruge dem til ret meget andet end at blive i godt humør. Det er dejligt med rygklap og ros, men skibe sejler ikke på god energi fra delfiner alene.

39

Det store billede

Søkort - videndeling og visdomSøkort var ekstremt værdifulde at eje i gamle dage. De var udtryk for stor magt, for her vidste man noget, som andre ikke havde fundet ud af endnu. Sørg for at dele den vigtige viden, I skaber på jeres vej, så de, der skal følge efter, kan lære af jeres fejl, fiaskoer og successer.

Log-bogen - reflektion og læringI log-bogen dokumenterer du dine tanker, idéer og alt det andet, du oplever på din rejse. Start i dag med at bruge denne bog. Vi har sat masser af plads af i marginen og mellem afsnittene til samme. Tro på os - du kan ikke huske ret meget af det, der sker. Og du ved ikke, hvad det er, du ikke ved, du ikke kan leve uden. Dette er din bog - brug den, så den giver mening for dig.

Og så er der selvfølgeligt plads her til dit eget bidrag til Det Store Billede (husk at sende det til os).

40

Viljestyrke

- fordi hårdt arbejde aldrig går af mode, modstand ikke kan undgås og det bliver essentielt at ville “kunne se”

”I begyndelsen var ordet” men før ordet, må der have været en idé og før idéen nogen, der gad. Når man gerne vil skabe noget nyt og bevæge sig i en anden retning, skal man så vidt muligt holde sig til de mennesker, vi kalder kan-vil’erne. For der er dem, der kan, men ikke vil. Og så er der dem, der vil, men ikke kan. Begge parter dræner hurtigt én for energi. De, der ikke bare kan, men også gerne vil, er meget mere gi-vende at være sammen med. Med sådanne mennesker vil man hurti-gere kunne formulere en vision og skabe noget konkret og derved bliver “salgsprocessen” - intern som ekstern - meget nemmere. Som Navigator-Henrik udtrykker det: “Man kan lede en hest til vandet, men man kan ikke få den til at drikke, og det nytter ikke, hvor meget man

VIljestyrke

41

Viljestyrke

så end suger den i måsen.” Hvis andre mennesker ikke vil, kan vi ikke flytte dem. Viljestyrke er fedt for dem, der har den. Viljen til at sejre, viljen til at vinde, viljen til at blive ved med at løbe, mens man messer: “smerte er bare svaghed, der vil ud”. Problemet er bare, at man meget nemt ødelæg-ger en masse i processen, mens man tordner igennem med sin viljestyrke. Man ødelægger nemt sine kærlighedsforhold, verden omkring én og sig selv. Naturligvis ikke altid, men risikoen er stor.

En berømt mand sagde engang: “For at opnå et særligt resultat skal man ville netop dette resultat. Hvis man vil et særligt resultat, så vil man opnå det. Jeg ansætter kun folk, der kan opnå de resultater, jeg vil”.

Hans navn var Trofim Lysenko, og han var Stalins chefagronom. I Sovjetunionen yndede man på det tidspunkt at blande ideologi med videnskab, hvilket løste det prekære problem at skulle adaptere den dekadente, darwinistiske tilgang til naturen: at de bedst tilpassede over-lever gennem alles kamp mod alle. Nej, naturen - mente Stalin - var en god kammerat, der gerne ville tilpasse sig fællesskabet. Så når Lysenko fremførte sin pseudobiologi med velklingende argumenter om, at naturens “individer” ville bøje sig for det fælles gode, eller at dyr og planter spontant kunne tilpasse sig og vokse på bjergsskråninger og næringsfattig jord, så klappede magtens elite i deres hænder. Videnskabs-folk, der vovede at kritisere, blev deporteret til Sibirien og fik først lov at komme hjem, når de kunne dokumentere, at citronerne havde tillært sig frostbestandighed. Sovjetunionen gik i de år fra at være en af verdens største korneksportører til at blive ramt af hungersnød.

Hvor der er vilje, er der helt sikkert vej. Men man skal lige sikre sig, at det er en vej, der fører et godt sted hen og så huske at tage telefonen, når universet ringer for at fortælle én, hvordan det går ude i virkeligheden. Grundforskere siger i spøg, at man ikke skal forkaste en god teori, bare fordi den ikke passer

42

Viljestyrke

med virkeligheden, fordi de godt ved, at det er helt vildt svært og føles som et kæmpe tab at gøre det. Et liv levet på viljestyrke er som at være et fort under belej-ring. Man bruger uforholdsmæssigt meget energi på at beskytte sine bløde dele. Man taler hårdt til sig selv og får svært ved at tilgive fejl både hos sig selv og andre. Man bliver irriteret over andres svaghed, fordi den minder én om ens egen. Som Navigator-Liselotte udtrykker det: “Mennesker har en stærk tilbøje-lighed til at projicere deres egne problemer over på andre.” Så næste gang du bliver overfuset af en af den slags personligheder, så vid, at vedkom-mende blot bruger dig som squash-væg til at spille egne aggressioner op ad. Det behøver overhovedet ikke at have noget med dig eller det, du siger, at gøre.

Man kan sagtens være et succesfuldt menneske, selvom man ikke har ret meget viljestyrke. Og godt det samme, for vilje er en ressource, der hurtigt udtømmes. Vi er ikke alle gjort af verdensmester-materiale. Vi har ikke alle den store vindermentalitet. Og flertallet af verdens befolkning har helt klart en præference for at sige ja til den øl, mr. and mrs. Will Power siger nej til, fordi de skal træne kl. 6 i morgen tidlig. Selv de mest hårdtpumpede fitnessguruer tilstår, at ud af de 7 dage, de træner om ugen, er det kun en eller to gange, de virkelig gider. Hvad angår viljestyrke, ligger flertallet nok et sted mellem vatpind og vand-mand, og derfor er vi nødt til at bruge viljen, hvor det virkelig gælder.

Hvad skal et konstruktivt, optimistisk menneske så bruge sin viljestyrke til?

Til at ville “kunne se”. Til at ville være konstruktiv, optimistisk og positiv.Til at ville kunne - og blive ved med at kunne - forestille sig, at tingene kan være anderledes.

43

Viljestyrke

Der er næsten ikke noget mere demotiverende, end at blive mødt med sætningen: “det kan jeg overhovedet ikke forestille mig!”, når man kommer med sin lille, spæde vision.Ok, men har du i det mindste prøvet? Vi skal dyrke viljen til at forsøge at se verden fra andre men-neskers perspektiv.

Motivationen til at ville udvikle din forestillingsevne, kan du finde i føl-gende tre fakta:• Bare fordi: det hører med til at være et godt og ordentligt men-

neske. Og så rusker det så meget i hjernen, at der aldrig er noget, der ruster fast.

• Gulerod: alle - ALLE! - innovationer starter med en vision - med at nogen forestillede sig eller så noget andet end det, der allerede var - og gjorde en realitet ud af det, hvorefter det blev nemt for alle andre at sige: “Nååh, nu kan jeg se det”.

• Pisk: hvis ikke du gør det, går din hjerne i stå, og du ender som en reaktionær, skeptisk og fordomsfuld gammel prut, der altid fortæller de samme gamle onkel-vitser. Lige præcis som ham eller hende, du bare ikke ville være, dengang du var ung.

Om hjernens evne til at lære nye ting

Den menneskelige hjerne lærer ved at trække forbindelser eller synapser mellem hjerneceller. Når mennesker lærer, sker det ved at relatere noget nyt til noget allerede kendt. Det hedder betinget- eller konditio-neret indlæring. Børn lærer hurtigt, at en bil, der siger ding-ding, har noget med is at gøre. Senere bliver man måske brændt af kærligheden og lærer sig selv, at kærlighed er farligt. Eller man får en dårlig chef og lærer, at arbejde er hårdt og kedeligt. Det har ikke nødvendigvis noget med virkeligheden at gøre. Men den menneskelige hjerne er fantastisk til at give os illusionen af, at det, vi har lært, er en rimelig præcis gen-givelse af virkeligheden. Vi trives enormt godt med hjernens evne

44

Viljestyrke

til voldsomt at reducere kompleksiteten af virkeligheden. Man møder to kvinder, der kommer fra Tyrkiet, som lugter af hvidløg, og deraf slutter man, at alle kvinder, der kommer fra Tyrkiet, lugter af hvidløg. Eller man slutter, at hvis man lugter af hvidløg, så kommer man fra Tyrkiet (tyrkere synes i øvrigt, danskere lugter af ost). Eller man bliver kulturminister, og pludselig synes alle, at man er en idiot. Eller man laver én pinlig han-dling til en julefrokost og er dømt til at være fadøls-Anker resten af sine dage. Og jo ældre vi bliver, jo mere gror fordommene fast. Når et menneske dør, skulle man efter sigende kunne se, hvordan vedkom-mende har tænkt. En ensporet tankegang er fysiologisk påviselig.

“Jeg elsker Danmark, men kun fordi jeg ofte er væk. Hvis jeg kun så Danmark, ville jeg lægge mig ned ved siden af storskraldet og vente på at blive fjernet den første onsdag i måneden”

Master Fatman

Noget meget spændende er, at hjerneforskere har kunnet dokumentere, at mandlige forsøgspersoners evne til at trække nye forbindelser går i stå, når de runder 35 år.4 Mænd, siger de, bliver med årene kedelige, stædige, selvhævdende og bryder sig grundlæggende ikke om nye tiltag i livet eller udfordringer af deres ver-densbillede. De vil helst hjem og sove i deres egen seng og kan godt lide at se debatprogrammer tilrettelagt af gamle mænd, hvor andre gamle mænd diskuterer detaljer og spidsfindigheder i argumenter, de alle har hørt før. Ifølge hjerneforskerne, altså. Og fornærmelserne fortsætter:

Det er derfor, at kvinder og yngre mænd ofte finder sig selv i ufrugtbare diskussioner med midaldrende mænd, der mener at have gennemskuet dem og hele verden. En mand, der gentager de samme pointer igen og igen, har svært ved at lytte, svært ved at forstå

4 Age-related differences in brain activity during verbal recency memory, Rajah MN, McIntosh AR. Douglas Hospital Research Centre, McGill University, Montreal, QC, Canada, Jan 2008

45

Viljestyrke

og svært ved at være til stede. Og det er han i øvrigt alt sammen ret stolt af. For denne type af mand er der en vis mængde af viden i univer-set. Den viden kan skrives ned i bøger. Og de bøger har han! Manden tror selv, han bliver klog og vis. Videnskaben siger, han bliver dum, fordomsfuld og snævertsynet. Og kvinder og yngre mænd tænker “det forklarer sgu en del”. Læg hertil at det gentagne gange er blevet påvist, at kritiserende og kritiske mennesker regnes for klogere end optimistiske og konstruktive mennesker. Det ene øjeblik engagerer du andre med inspirerende alter-native bud på løsninger, så trutter en gammel ronkedor i sin snabel og “puf ”, så er man degraderet til en lalleglad idiot uden realitetssans.

Det er også veldokumenteret, at vi kommer til at ligne de mennesker, vi går op og ned ad hver dag - udenpå såvel som indeni, så den nytænkning og visionshøjde, vi har så hårdt brug for i fremtiden, har ikke oddsene med sig.

Den dag i dag står R’et i DR stadig for Danmarks Radio, for fjernsynet kommer åbenbart aldrig. Når de gamle elefanter trutter, er det naturligt for flokdyr at rette ind, og med tiden bliver vi selv gamle, runkne og tykhudede og har de samme dårlige vaner cementeret i de samme rustne hjernemønstre. Det gælder både kvinder og mænd. Man hører sig selv sige “nej, hvor er du blevet stor” til naboens datter, der ruller med øjnene og tænker “sådan en gammel idiot skal jeg godt nok aldrig være”. Og innovation bliver reduceret til “line extensions”5 i form af mere leverpostej med flere champignoner på, gammel vin på nye flasker og eksisterende teknologier eller produkter med andre farver, rundere knapper eller sjovere reklamer.

Men fortvivl ikke, for det behøver ikke være sådan. Hjernen skal bare trænes aktivt og konstant. Det, der virkelig betyder noget, når man bliver ældre, er ikke ens køn, hvor stor ens hjerne er, eller hvor

5 Line extension = sortimentsudvidelse, nye varianter af et eksisterende produkt.

46

Viljestyrke

mange hjerneceller, der måtte være tilbage; men derimod hvor godt netværket er, og hvad man gør for at bevare eller forbedre dette net-værk. Hjernen skal provokeres, inspireres, og der skal søges nye per-spektiver, hvilket kan føles frustrerende og irriterende. Men hvis du - du gamling M/K over 35 - nogensinde har hørt dig selv tale og tænkt “puha, hvor jeg lyder som Kaj Holger fra Krøniken”, så er det jo en fantastisk befriende tanke at vide, at det ikke er en naturlov. For dem, der vil og tør kan alting ændres. Tænk engang, hvis Kaj Holger én gang havde sat sig ned med sin nytænkende og meningssøgende søn Erik, og havde sagt “du Erik, fortæl mig nu hvad det er, du drømmer om”. Og så havde lyttet åbent og ydmygt med et nyt perspektiv: at Erik var hans rigtige chef. Mon Erik så havde slået sig selv ihjel?

Hjernen kan lære og udvikle sig hele livet igennem, og det er aldrig for sent at komme i gang med iværksætteri, sprog, undervisning, uddannelse, salsa, guitarspil, motorlære, forplantning, hajdykning eller kapsejlads. Dyrk sport, nyd livet, grin og lyt højere, så holder du dig ung i hovedet fra vugge til krukke. Succes må da være at få klippet skallen op, når vi er dampet af til den store fest i himlen og så få hjerneforsker-ne til at sige “nøøøj, hvor ser dét spændende ud!”. Det kræver vilje til fornyelse og forandring. Vilje til vision. Vilje til at drømme, fornemme, forstå og forestille sig, at tingene faktisk kan være anderledes. Du skal insistere på at være nysgerrig og undre dig hele livet igennem - beslut dig for at ville være et åbent, inter-esseret og videbegærligt menneske, der ikke forsøger at trække din egen støvede og lurvede visdomshue ned over andres hoveder.

At forsvare fortiden kan være mere risikabelt end at skabe fremtiden. Vi skal huske på fortiden og lære af den. Vi skal hylde vis-dommen og lytte til de erfarne, men også elske det faktum, at verden er et åbent, foranderligt, mystisk sted fyldt med underlige, uventede og kaotiske overraskelser. Så grib dagen du, før dagen griber dig.

47

Viljestyrke

Opgave

Viljestyrke: din egen sociale kontrakt

Jeg ______________________________________ lover hermed mig selv, at jeg vil være et konstruktivt, bidragende, lyttende og skabende menneske. Jeg vil fokusere meget mere på det, der virker og så vidt muligt ignorere det, der ikke virker. Jeg vil ikke prøve. Jeg vil gøre. For jeg har besluttet mig. Jeg ved, at det er nemt at være kritisk og svært at være konstruktiv. Jeg vil slå hårdt ned på sure, nidkære, indebrændte brokmåse, hver gang jeg har muligheden for det. Og bruge humor og empati for at få dem med ombord. Jeg vil rose dem, der tør gå foran, dem, der tænker nyt, eksperimenterer og udretter. Jeg vil være hverdagens visionære og nytænkede helt. Som et lille barn, der lærer at gå, vælger jeg at blive ved med at prøve, fejle og falde, til jeg har lært at holde ba-lancen. Jeg vil elske processen, se alle fejl og afvisninger som muligheder for at blive klogere og på alle måder investere i mig selv som konstruktivt og visionært menneske. Og dermed inspirere andre til at følge efter.

Dato og underskrift

48

Viljestyrke

Opgave

- Læs og skriv under på den sociale kontrakt

• Du har nu indgået en aftale med dig selv. Hvad er den førstkommende lejlighed, hvor du med fordel kan udleve den?:

• Hvad vil du sige eller gøre anderledes:

• Hvilke konsekvenser bør du forberede dig på:

Negative:

Positive:

49

Viljestyrke

- Vores egen sociale kontrakt

• Hvem vil du gerne indgå en social kontrakt med, og hvad skal der stå?

Enhver ledelsesgruppe og ethvert fornyelsesteam kan have stor fordel af at indgå en social kontrakt. For i den tidlige fase handler det mere om måden, vi gør tingene på, og mindre om hvad det er, vi gør. Diskutér hvilken adfærd der skal til for at opnå succes og have en glædesrig rejse dertil, og giv hinanden hånden derpå. En social kontrakt må gerne være levende, blomstrende og ordrig, og den bør revideres hvert halve eller hele år. Kig gerne mod fortiden og lær af det, der før har saboteret eller fremmet et initiativ eller en proces. Prøv det af og gør det bedre hen ad vejen.

Stikord til min egen sociale kontrakt:

50

Viljestyrke

Viljestyrke - En opgave for livet I

• Hvordan føles viljestyrke?

Viljestyrke er, når du gør noget andet, end det du har aller-mest lyst til, fordi du besluttet dig for det. Viljestyrke får dig til at løbe den sidste kilometer, selvom du er ved at kaste op, holder dig vågen hele natten, fordi opgaven skal afleveres i morgen tidlig, eller forhin-drer dig i at skylle kolik-barnet ud i toilettet. Det er blevet påvist, at de ægteskaber, der holder, er dem hvor begge parter beslutter sig for, at det skal holde6. Deres kærlighed er ikke nødvendigvis større end andres, og alle forhold har op- og nedture. “Failure is not an option” er et motto, der kan bruges til andet end at hente forvildede rumskibe ned på jorden.

Viljestyrke gør mennesker principfaste. Som f.eks. den unge kvinde, der under 2. verdenskrig flygtede tværs igennem Europa, sul-tende og barfodet og med nazisterne i hælene. Hun levede af kasserede madrester bjærget fra affaldsbunker, men da en russisk bonde tilbød hende et stykke svinekød, takkede den afmagrede unge kvinde nej. Nok kunne kødet være med til at redde hende fra sultedøden, men hun kunne ikke gå på kompromis med sin jødiske tro. “Hvis intet betyder noget, så er der ikke noget at redde”, lød hendes ræsonnement7.

Viljestyrke er en fænomenal kraft. Med den kan vi beslutte os for at leve- og også for at dø. Viljestyrke kan også være rigtig farligt, hvis ikke vi bruger den konstruktivt. Der er f.eks. mennesker, der som unge har tvunget

6 Dansk Ph.D-afhandling. Samme afhandling dokumenterede, at de forhold, hvor man taler meget med hinanden, har en større sandsynlighed for at gå i vasken. Anbefalingen er, at man hver dag skal gøre sig umage for at ville hinanden i stedet for at fokusere på at være enig eller tale om alting. Den eneste korrelation, der herudover findes, i forhold til hvad der skaber skilsmisser, er, hvis ordene “jeg” bru-ges mere end “vi” - og mere end “rullen-med-øjnene”.

7 “Eating animals”, af Jonathan Safran Foer, 2010. Kvinden er forfatterens bedste-mor.

51

Viljestyrke

sig selv til - trods kvalme, svimmelhed og udgifter - at ryge og drikke øl eller kaffe i månedsvis, indtil de til sidst havde vænnet sig til smagen, alene fordi de havde visionen: hvis jeg bliver ved, kommer jeg med i et fællesskab. Der er mennesker, der med stor vilje og kraft nægter at tro på, at de fortjener at være lykkelige. Der er mennesker, der spilder deres livs-energi og potentiale, fordi de har opøvet et enormt talent for at kede sig på arbejdet. Der er dem, der insisterer på at sætte sig selv i en begrænsende boks med klistermærker som “det kan jeg ikke” eller “det dur jeg ikke til”. Og det kan godt være, at de siger: “ja, ja, den er jeg med på”, men inderst inde vil de ikke. De finder “en god måde at tabe på”8, nemlig at give op før de overhovedet er kommet i gang.

Tænk nu hvis det, du er mest bange for, ikke er mørket, men lyset? Tænk hvis årsagen til, at du holder dig selv tilbage i din egen kritiske, skeptiske og analytiske skygge, er, at du inderst inde godt ved, at trådte du ud af den, så kunne du stråle så meget, at det ville blænde hele verden? Eller i hvert fald naboen og kollegaerne.Det kræver stort mod at være konstruktiv, og det kan skabe masser af bøvl og besvær, især i starten, men vi er på vej ind i de kon-struktive visioners æra. Der er absolut ikke nogen grund til at sætte eget lys under en skæppe og ej heller børnenes eller medarbejdernes. Viljestyrke skal ikke bruges til, hvad du ikke vil, f.eks.: “jeg vil ikke være som min far/mor/chef/kollega”. Det skal bruges til, hvad du gerne vil. F.eks.: “jeg vil være den bedst mulige version af mig selv”. Eller: “jeg vil primært arbejde sammen med folk, der har en professionel indstilling til det, de laver”. Eller: “jeg vil tro på, at alle mennesker er gode mennesker. De opfører sig måske bare ikke alle som sådan”.

8 Tak til fodboldtræner og sportskommentator Poul Hansen for dette fantastiske udtryk. At “finde en god måde at tabe på”, er alle de undskyldninger træneren skal lægge øre til, hvis en spiller ikke ser skyggen af mulighed for at vinde en kamp. Poul Hansens teori er, at han skal tvinges til at spille kampen - og motiveres til det ved at man definerer nye succeskriterier, f.eks. at meningen ikke er at vinde kampen, men at træne en særlig svær aflevering..

52

Viljestyrke

Viljestyrke - En opgave for livet II

• Lav en kop kaffe og find denne film på YouTube:“Look at yourself after watching this”. Så er der ligesom ingen undskyldninger længere.

Amygdala hijack - når fristelsen kaprer din hjerne

• Mange mennesker har prøvet det frustrerende i at beslutte sig for noget og så alligevel være svag i sjælen, når man står overfor den konkrete fri stelse. Man har måske lovet sig selv ikke at spise den kage, lovet sin kone ikke at duske sekretæren og sine børn at slukke for mobilen, osv. osv. Og så falder man alligevel i. I fagsproget kaldes det et “Amygdala hijack” - at den rationelle fornuftige del af hjernen besættes af den passionerede, dyriske del. Det, man skal gøre, er at lære, hvornår man er udsat for et Amygdala hijack. Hvordan føles det i kroppen, når man står overfor flødekagen? Og så umyn-diggøre sig selv. Man skal sige højt inde i hovedet “lille ven, du er vist ikke i stand til at træffe beslutninger nu”. Og så gå væk fra fris-telsen. Ofte forsvinder trangen efter 5 minutter. Og hvis ikke den gør, er der noget, man skal “lytte højere” til. Det svarer meget til at træne en hund til at lægge sig ned: nærmest umuligt i starten, men nemt når man har sat sig i respekt og fundet den rette teknik. Og så er det jo rart at vide, at det ikke er dig, der er svag. Det er bare din amygdala, der løber af med dig. Spring eventuelt frem og læs hi-storien om den onde og gode hund på side 234.

53

Viljestyrke

Viljestyrke - En opgave for livet III

• Vi kan ikke med viljestyrke lave om på andre mennesker. Vi kan kun lave om på os selv. Tænk over hvor i din dagligdag du bruger din viljestyrke. Hvad er det, du har besluttet dig for? Fungerer din vilje og dine beslutninger konstruktivt i dit og dine nærmestes liv? Arbejder dine grundantagelser mod dig eller med dig? Hvis du med din vilje fortsætter, som du gør nu, ender du så et bedre sted derude i fremtiden?

Dette er en opgave for resten af livet, for intet behøver at være, som det er lige nu. Hvis blot du - med vilje - accepterer, at det er muligt at forestille sig, at tingene - og dermed fremtiden - altid kan være anderledes.

54

Vision

- evnen til at “kunne se” og få andre med på rejsen.

I Monty Pythons skøre komedie “Erik den Røde” ankommer hovedper-sonerne mod slutningen til Valhalla. Vikingerne stiger af båden fulde af ærefrygt for at beundre gudernes bolig. Undtagen den ene kristne missionær, for hvem alt er sort. Han går bare rundt og siger: “hvad, hvor? Jeg kan ikke se noget”. Tænk nu hvis det er sådan, når vi dør? Hvis vi kun ser det, vi troede på i livet. Hvis vi tror, at døden er game over, og alt er sort, så er det det, vi får. Tør du tage den chance?

Matematikeren Steven Snyder har en hypotese om, at der kun findes to grundlæggende problemer i livet: • Ikke at vide, hvad man vil. • At vide, hvad man vil, men ikke at vide, hvordan man kommer der-

hen.

VIsIon

55

Vision

Nogle mennesker vil rigtig gerne have struktur og retning. Andre trives med det uforudsigelige som f.eks. Liselotte: “Det er da fantastisk, at livet har overraskelser og dåseåbnere, vi slet ikke kender til, og at vi derfor ikke kan vide, hvad vi vil have. Og at vejen derhen ikke er tydelig, men måske fuld af omveje, stikveje, som så alligevel ender med at være genveje. Men jeg er jo også en eventyrer, der gerne vil smage på så mange af livets kager som muligt og undervejs beslutte mig for, hvilke jeg synes bedst om. Mine drømme for fremtiden ændres og inspireres hele tiden af min omverden. Det eneste pejlemærke, jeg for alvor har, er, at vi skal kunne vise “ting” frem i verden og med stolthed i stemmen kunne sige til vores børn: det har jeres mødre været med til at lave, og børnene skal sige: det ved vi da godt, for vi var jo med ombord hele tiden.”

At visualisere betyder “at kunne se”, at kunne forestille sig, drømme eller fremkalde et mentalt billede af fremtiden. Et visionært menneske skaber sin egen fremtid ved at være ambitiøs og nytænkende og ud fra forestillingskraft og tankevirksomhed. Atleter pro-grammerer sig selv til succes ved at gennemløbe banen, spille kampen eller slå modstanderen ved gentagne gange at forudse sig selv udføre begivenheden. Professionelle soldater lærer at tænke tre skridt fremad for hver beslutning, før de udfører en handling.

Det er naturligt for den menneskelige hjerne at tænke i billeder. Man kan sige ét ord, f.eks. “fest” og derved sætte tusinde tanker i gang. Over hele verden hænger fest sammen med glæde, dans, drinks, venner, mad og musik. Vi har grundlæggende de samme ur-festkoblinger oppe i hjernen, og det er nemt for os at genkende en fest, om det så er i Afrika, på New Zealand eller i Canada. Festens DNA synes at være kodet ind i os. Det er dog ikke det samme som, at vi ser det samme, når vi skal forestille os fremtidens fest. Den gode fest er for nogen larm og ballade, for andre hygge med gode venner. Nogle mennesker tænker “fest, jubii - det er lige mig, så skal jeg have turban på med vindruer og appelsiner i og danse hele natten”, mens

56

Vision

andre tænker “fest, ja, ja - det er godt med dem, det er altid mig, der skal rydde op bagefter”. Eller “fest, puha - jeg havde godt nok tømmermænd sidst, og så var der også det med chefen ude på kopimaskinen. Pinligt, pinligt!”.

Ét lille ord sætter tusind tanker i gang. En vision er noget visuelt. Visioner kan skrives ned men kan aldrig indfanges. Visioner skal leve, leves og forandre sig, og vi behøver ikke forstå dem, hvis bare vi kan fornemme dem.

“Sund fornuft”9 er et begreb, der ofte bliver brugt til at beskrive beslut-ninger, der virker indlysende. Sund fornuft kan oversættes til engelsk som “common sense”, og oversætter vi det tilbage igen, bliver det til “fælles fornemmelse”. Den gode vision skal føles indlysende, og den skal være en fælles fornemmelse - ikke en fælles forståelse. Det er vigtigere, at vi allesammen kigger i nogenlunde samme retning, når vi går på line og skal holde balancen, end at vi partout skal være enige om ethvert lille ord på et stykke papir. For det bliver vi alligevel aldrig. Og det behøver vi heller ikke. Vi skal bare have lyst til at være en del af den fælles vision.

God fest skabes nemlig ikke kun af dans, drinks, venner, mad og musik. Mening opstår i pauserne. Glæde og engagement mellem mennesker. Der skal være plads til, at alle, der deltager i festen, kan komme med deres eget bidrag. Den gode vision er ikke “nytårsaften” - den overplanlagte, kontrollerede, traditionelle begivenhed, der stræber efter det perfekte én gang om året og næsten altid ender med at være anstrengt og alt for energikrævende. Den gode vision skal være

9 I modsætning til usund fornuft, som er en dårlig undskyldning for ikke at ville tænke sig om og “lytte højere”. Sund fornuft beskrives i den store danske ency-klopædi som menneskets naturlige evne til uafhængigt af autoriteter, lærdom og formel logik at overveje og ræsonnere. Ligesom man godt kan sætte pris på god musik uden at have gået på konservatoriet, kan mennesker godt mærke eller fornemme, hvad “det rigtige er at gøre” uden at have læst en MBA.

57

Vision

som et sammenskudskilde, hvor alle sætter deres præg, og hvor det handler om få ting. F.eks. om at have det hyggeligt. Eller skabe et verdensmarked for enzymer, der kan rense forurenede søer. Eller bygge huse som folk bliver raske af at leve i. Eller arbejde for at sneen i fremtidens byer er hvid. Eller at afskaffe Apartheid i Sydafrika.

En vision skal trække så meget i folk, at de ikke kan lade være med at ville med. Fordi de også kan forestille sig, hvor fedt det kunne blive. Til et byplanlægningsmøde i Malmø sluttede stadsarkitekten af med ordene: “Jeg synes, der har været rigtig mange spændende input, men det bliver godt nok hårdt at skulle prøve på at få det hele indpasset i vores løsninger”. Og til det svarede vi: “Det er jo lige præcist der, du skal sætte ind.” Det rigtige spørgsmål er: hvordan kan jeg designe byplan-lægningsprocessen, så vi slet ikke kan vente med at komme i gang? Så det ikke bliver en opslidende proces for hurtigt at lave mere af samme skuffe, men derimod en spændende rejse, hvor der skal lyttes højt og eksperimenteres for at skabe noget bedre. Når vi ser grimt byggeri, har vi altid tænkt, at arkitekten skulle dømmes til selv at bo i det. Hvad nu hvis det var sådan, at arkitekter skulle bo i deres eget byg-geri? At det var en del af pakken for arkitekter, ligesom præster ved, at de skal prædike om søndagen, og læger ved, at de nogle gange skal arbejde juleaften? Ville man så ikke gøre sit bedste, glæde sig til at se, hvordan samboerne bruger det, man har skabt, og lære enormt meget, før man rykker videre med familien tre år senere?

“Tænk engang”, sagde bypanlæggeren og så helt glad ud. “Det havde jeg aldrig forestillet mig, at man kunne”.

Sund fornuft er når de mentale modeller vi har oppe i hovedet (vores fo-restillinger om virkeligheden) matcher virkeligheden. Så ser vi det som er, fornemmer det som kommer, og bliver i stand til at handle indly-sende. I sig selv et utroligt smukt ord.

58

Vision

Fake it till you make it!

Vision er godt, viljestyrke er godt, men vejen derhen kan hurtigt blive lang og slem. Et givtigt trick er at snyde sin egen hjerne, bilde sig selv ind, at man har nået sit mål allerede, og så blot opføre sig i overensstemmelse dermed - i dag. Det kalder man “fake it till you make it”. Lad os tage et konkret eksempel på, hvordan vision og positive handlingsanvisninger kan bruges til at ændre på situationer, hvor information og viljestyrke ikke slår til. Læs det nu endeligt ikke, som om vi er selvudnævnte slanke-guruer, for det er vi ikke. Vi vælger blot dette eksempel, fordi det er et område, de fleste kender til - enten personligt eller gennem andre.

Et af fremtidens store problemer er overvægt og usund livsstil. Til trods for adgang til en enorm mængde af viden og kostrådgivere, lader det til at blive sværere og sværere for mennesker at komme fra viden til handling. Selv for mennesker der bliver så tykke, at de ikke læn-gere kan rejse sig op fra sofaen ved egen hjælp.

Men selvom det efterhånden er anerkendt viden, at man ikke skal fortælle mennesker, hvad de ikke skal gøre, bliver overvægtige mennesker allige-vel bombarderet med negativt orienterede og visionstynde handlings-planer, der kræver mere viljestyrke, end de har til rådighed. Efter år med jojo-diæter, urealistiske håb og bristede forventninger giver de til sidst op. Koblingen oppe i hjernen mellem mad, skam, hygge, følelser og uduelighed gror godt fast, og viljen til at tro på, at det kan lykkes, for-svinder. Og vi kan samle 100 mennesker i et lokale og få en læge til at fortælle dem, at de vil dø, hvis ikke de skifter livsstil, men det er stadig kun ti procent, der formår at gøre det.

“Det intuitive sind er en velsignet gave, og det rationelle sind er en tro tjener. Vi har skabt et samfund, der roser tjeneren, og har glemt gaven.”

Albert Einstein

59

Vision

Vi kan ikke lave om på andre mennesker. Og hvis vi bliver ved med at råbe bøh og bygge fremtid på frygt, holder de til sidst op med at høre efter. De ruller sig selv ind i dyner af isolerende materiale (f.eks. humor, vrede, selvironi, “sund skepsis” eller kropsfedt) for at beskytte sig selv mod nye skuffelser. De bliver ofte trodsige i en sær kombination af selvkritik og en tankemåde, der i DR engang kaldtes “sur for en sik-kerheds skyld”. De har hørt visionerne. De husker, hvordan håb føles, men har lært sig selv, at håb er som et nuttet adoptivbarn, du ikke får lov til at beholde. Så de forventer, at det nye, der kommer, også bare er en fiasko i forklædning. Deres kreative indsats retter sig mod at finde “den gode måde at tabe på”. For ligegyldigt hvor god en vision du kommer med, så vil de ikke. Og hvor der ikke er vilje, er der ingen vej.

Vi kan ikke lave om på andre mennesker. Men vi kan skabe en vision, der er så attraktiv, at mennesker ikke kan lade være med at ville være med. Vi har, hvis vi skal ændre vores handlinger, brug for visioner, meningsfulde handlingsanvisninger samt positiv og negativ feedback i forhold til vores konkrete handlinger. Det betyder, at man for at blive slank og sund skal gøre fire ting10:• Spise, når man er sulten• Spise det, man har lyst til• Nyde maden• Stoppe, når man tror, man er mæt

Det er den måde, naturligt slanke, sunde mennesker spiser på. I stedet for at lade kroppen gå så grueligt meget ondt i gennem skal den største forandring ske oppe i hovedet. Der skal trækkes nye nervebaner, hvis der skal skabes nye vaner. At spise sundt er for nogle men-nesker lige så naturligt som at trække vejret. At dyrke motion, være

10 “I can make you thin”, Paul McKenna, Bantam Press 2010

60

Vision

optimistisk, hjælpsom, kreativ, glad eller tilstede i sit eget liv er en vane, der kan opøves. Hvis du vil.

The best way to develop any quality is to assume you already have it, and act accordingly.

Winston Churchill

Det er et vigtigt udgangspunkt at ville kunne forestille sig, at det faktisk kan lade sig gøre at leve et liv, hvor man ikke hele tiden skal overhøre sin krops behov og have dårlig samvittighed over sin mangel på selvdisciplin og svage viljestyrke. Man skal ville være “på sin egen side”.

En stor spiller i teknologibranchen brugte engang følgende sætning i en lang dyr rapport: “Now we only need to overcome the human barrier”. Det siger os en hel del om deres grundantagelser. Giver det mening, at det er mennesker, der er barrieren for en virksomheds succes?

Ofte handler konstruktive visioner ikke om at ændre på men-nesker, men om at ændre på adfærd og vaner. Det tager alt mellem 30 minutter til 90 dage at ændre en dårlig vane, og begyndelsen kan være svær. Dette skyldes, at en voksen hjerne, der møder nye ting, svarer med “does not compute”.

At skabe en vision handler for det første om at ville tro på, at foran-dringer kan lade sig gøre. De fleste “modne” hjerner tror gerne på, at tingene sagtens kan blive værre, men hvorfor ikke vælge at insistere og arbejde på, at tingene kan blive bedre? Det er som at stå foran en mark med meget højt græs. Bagved ligger stranden, og der går en bred sti ned til den gamle iskiosk, hvor alle de andre også ligger. Så kommer der én og siger: “Vi kunne også gå den vej. Jeg har set en anden meget lækrere og friskere isbar, og der er også musik og nye venner.” Men hvis man ikke kan forestille sig det, og hvis man er bange

61

Vision

for de vilddyr og vildmænd, der lurer i det høje græs, så tør man jo ikke være den første, den der skal træde stien for de andre. Men det gør en fremtidsnavigatør.

Hvis vi ikke vil, hvis vi ikke bliver ved med at drømme, hvis vi ikke tager de skridt eller tør lave fejl, så mister vi os selv. Det er godt at tænke. Men står man på tremeter-vippen for første gang, ved man godt, at står man der for længe, tør man til sidst ikke springe. Står man ved kløften og tvivler på balancen, så virker det første skridt vanvittigt. Tænk dog på, at alle de personer, vi husker, læser om eller ser portrætteret på film, ofte er en smule vanvittige. Stort set alle eventyr, myter, helte-kvad og historier handler om mere eller mindre almindelige mennesker, der bliver stillet over for en udfordring og griber den på en mere eller mindre raffineret måde. De bliver mønster-brydere, mennesker, der går deres egne veje og ændrer verden for dem, der følger efter. De laver fejl, de mister alt, de bliver berømte, rige, vinder deres elskede, mister dem, får dem tilbage, finder nye venner og fjender, skaber farlige og fantastiske resultater. Kort sagt: de lever!

Livet er et farligt sted. Og når man prøver nye ting, så går det nogle gange galt. Og ofte ender man et helt andet sted, end man havde forventet. Det er derfor, det er godt at arbejde med sin vision. Efter sigende skulle det være en temmelig flad fornemmelse at stå på toppen af Mount Everest, hvis meningen med turen var at komme op på toppen (og sandsynligheden for, at det går galt, er meget højere på vejen ned end på vejen op). Det er måden, hvorpå man kommer derop, der tæller. Når rejsen er slut, og du kigger tilbage, hvad vil så gøre dig rigtig glad og stolt? Det handler om succeskriterier. Og det handler om at komme i gang.

Som Navigator-Anne siger: “Man skal hellere lave noget lort, man kan forholde sig til, end en perfekt plan ingen nogensinde får at se”. Verden blev ikke

62

Vision

opdaget ved at granske lagkagediagrammer eller excelregneark, men af grænseoverskridende mænd og kvinder, der turde tage ud, where no man or woman had gone before.

Derfor: “fake it till you make it”. Forestil dig levende og i detaljer, hvilken fremtid du gerne vil skabe. Hvordan opfører du dig der? Hvilke handlinger er essentielle? Og så begynder du at leve din ønskede fremtid nu.

Tænk på faderen i den italienske komedie “La vita è bella”. Hans vision var at få sønnen igennem fangenskab i en tysk koncentra-tionslejr uden ar på sjælen. Han bildte drengen ind, at det hele var et teaterstykke og fik medfangerne med på “legen”. Verden kan være et grusomt sted, men sjælen og dit perspektiv er dit eget.

63

Vision

Nelson Mandela elskede dette digt og lærte medfangerne på Robben Island det:

Out of the night that covers me,Black as the pit from pole to pole,I thank whatever gods may beFor my unconquerable soul.

In the fell clutch of circumstanceI have not winced nor cried aloud.Under the bludgeonings of chanceMy head is bloody, but unbowed.

Beyond this place of wrath and tearsLooms but the horror of the shade,And yet the menace of the yearsFinds, and shall find, me unafraid.It matters not how straight the gate,How charged with punishments the scroll,I am the master of my fate,I am the captain of my soul.

Invictus, William Ernest Henley (1849-1903)

Tænk, hvis det faktisk er rigtigt: the greatest trick the devil ever pulled, is to convince the world, he does not exist. At djæv-len er det program i vores hoveder, der fortæller os, at vi ikke er kloge nok, ikke dygtige nok, ikke har nok, når nok eller får nok. I så fald må modgiften være at afinstallere det gamle og finde et bedre, f.eks. Mari-anne Williamsons, grundlægger af The Peace Alliance:

64

Vision

“Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is our light, not our darkness that most frightens us. We ask ourselves, Who am I to be brilliant, gorgeous, tal-ented, fabulous? Actually, who are you not to be? Your playing small does not serve the world. There is nothing enlightened about shrinking so that other people won’t feel insecure around you. We are all meant to shine, as children do. We were born to make manifest the glory of God that is within us. It’s not just in some of us; it’s in everyone. And as we let our own light shine, we unconsciously give other people permission to do the same. As we are liberated from our own fear, our presence automatically liberates others.”

Marianne Williamson

Som eksempel er en af Future Navigators “fake it till you make it visioner”, at vi er verdens største virksomhed. Alle arbejder for os. De ved det bare ikke selv. Alle vores kunder er vores underafdelinger, som vi skal formidle verdensorganisationens vision til. Hvordan kan også de arbejde for glæde, sundhed, bæredygtighed+ og overskud? Hvordan oversætter vi det ind i deres hverdag, og hvordan får vi alle medarbejderne med? Det giver et helt andet perspektiv på vores engagement og en kæmpe frihedsfølelse i forhold til, hvad man kan tillade sig at sige og levere.

Eller hvad med superskurkene i James Bond-filmene. Altid på jagt efter verdensherredømmet. Men har de stillet sig selv det spørgsmål, alle superskurke bør stille sig selv? “Hvad vil du med verdens-herredømmet, når du får det?” Og hvor sjovt er det at have verdens-herredømmet, hvis man bor på bunden af havet under en glaskuppel med en hvid kat som eneste ven?

65

Vision

Hvis man vil have verdensherredømmet, så må man opføre sig som om, man har det - i dag. Hvis man vil være statsminister, så øver man sig i det - hver dag. Hvis man vil være topchef, landets bedste ingeniør, et godt menneske eller en god far eller mor, så spørger man sig selv, hvad ville et sådant menneske gøre nu? Og studér gerne rollemodeller og de gode eksempler.

Og hvis du stadig synes, det svinger for meget på din visions linedan-serline, så er det helt fint at lægge tovet tæt på jorden og gå en kortere tur. For den nemmeste måde at få succes på er ved at sænke sit ambitionsniveau.

Hvis dit eneste mål er at blive rig, så bliver du det aldrig. John D. Rockefeller

66

Vision

Inspirerende, gode og provokerende visioner

IKEA - Better living at home. Vi ønsker, at alle mennesker

i hele verden skal kunne indrette sig et smukt hjem og stadig have råd til at gøre andre ting. Ledere i IKEA skal finde deres egen stil, før de sendes på kursus. Det er ikke ualmindeligt for en butikschef at tilbringe sommermånederne ved kassen på lige fod med personalet, fordi “det er her, man lærer om alt - kunderne, kollegaerne, problemerne og succes-

erne. Og så er det meget sjovere”.

Specialisterne - En fars drøm om at skabe en værdig arbejdsplads til sin autistiske

søn. Ansætter kun mennesker med autisme i kernestaben og ønsker at skabe én million nye arbejdspladser (1 ud af 165 mennesker på verdensplan lider af en eller anden grad af

autisme). Arbejder ud fra filosofien om “løvetands-ledelse”.

Thyra Frank, plejehjemmet Lotte - Et hjem, hvor beboerne plejes. Et plejehjem,

hvor vi selv har lyst til at bo. Ansætter medar-bejderne ud fra princippet om hearthunting, og at hun som leder skal sikre dem retten

til at passe deres arbejde.

Bhutan - Bruttona-tional Lykke. Politiske resultater kobles med wellbeing/velbefindende, altså hvor glade og tilfredse borgerne er med deres tilstand, relationer, arbejde samt om de føler mening og

formål med livet.

67

Vision

Max Bank - Økonomisk venskab. At give kunderne mental

friværdi gennem den gode oplevelse i mødet med banken. At differentiere sig - ikke på produkter - men på meningsfulde løsninger. At lade merværdi, uhøjtidelighed, status og tilgængelighed gennemsyre hele værdikæden og alle relationer både til kunder

og kollegaer, internt og eksternt.

NNE Pharma-plan - Engineering

for a healthier world. At indgå i partnerskaber med dem, der arbejder for at

Madonna - “Jeg vil være den mest kendte kvinde i verden”.

Og selvom hun efter eget udsagn hverken kunne synge, danse eller spille skuespil

som den bedste i verden - og heller ikke er verdens smukkeste eller mest charmerende kvinde - blev hun alli-

gevel det, hun satte sig for. Madonna er en eminent dygtig linedanser, der hverken er bange for at se dum ud, falde ned eller træde på

andre på vejen. Måske ikke den mest humant orienterede vision, men hatten af for hendes konsekvente

linie.

skabe sundhed, og hjælpe dem med at konstruere løsninger, bl.a. for at få bedre og billigere medicin hurtigere på

markedet.

DR Nyheder - Konstruktiv journalistisk. Kritisk, vidende og nysgerrig journalistik, der kombineres med at skabe rummet,

inden for hvilket nye løsninger kan opstå. At bidrage til bedre ledelse, bedre løsninger og et bedre Danmark gennem hi-

storier om innovation, kreativitet og håb.

68

Vision

Visionsopgave - begyndelsen på din egen vision del I

Change your mindHar du nogensinde tænkt over, hvad der sker, når en larve forpupper sig og bliver til en sommerfugl? Ind kravler en lille behåret tyksak, og ud kommer en slank og farverig flyver med en helt anden adfærd og et helt nyt habitat. Det allermest fantastiske er, at hvis man åbner puppen, så er der ikke noget dyr derinde. Kun en vandig grød. Hele dyret går i opløs-ning for at blive til noget nyt og spændende. Verden er i transformation. De seneste år er grænser flydt sammen til en stor sammenkogt grød – mellem lande, køn, hierarkier, alders-grupper, samfundsklasser, partier osv., så det er kun naturligt, at vi også tankemæssigt skal transformere os. Fra larve til sommerfugl. De næste 2-3 år handler først og fremmest, om måden du gør tingene på, og sekundært om hvad du skaber. Alt, ALT, fra nu af er en del af din egen personlige læringsproces. Studier af succesfulde mennesker viser nemlig, at omstændighederne i deres liv bestemmer forsvindende lidt. Finansielle kriser, svigtende markeder, fysiske handicaps, dårlig omtale, fejl, umotiverede medarbejdere, dårlige ledere, ja, alle de faktorer, der ellers kan forpeste hele ens hverdag, er forsvindende sjældent reelle bar-rierer for succes. Det, der betyder noget, er måden, man tænker på.

Niveau 1 ”Socialiseret mentalitet”:Også kaldet offermentalitet. Man lader det sociale manuskript bestemme sin adfærd, ofte uden at tænke over det. Alting er de andres skyld. Jeg er fed, men det er mine gener. Jeg ville gerne udfolde mig, men min chef er en idiot, Gitte er på barsel, børnene er forkølede, min kone forstår mig ikke, de gamle er for talrige, de unge forkælede, kaffen er sur, kontor-stolen er skæv, politikerne visionsløse, osv. osv. 60% af danskerne mener, at deres kompetencer overstiger det job, de sidder i. Men det er kun 2%, der synes, det er deres egen skyld. Og konklusionen på den undersøgelse var selvfølgelig, at ledelsen har for lidt fokus på medarbejdernes triv-sel. Nej! Hvad vi har brug for, er et kærligt los bagi. Der kommer ikke nogen fantastisk chef og redder os. Obama har det også rigtig svært. Et

69

Vision

fantastisk eksempel på niveau 1-mentalitet kom fra en syltetøjsfabrikant: ”Vi vil meget gerne lave originalt syltetøj, årstidsbestemt, nyt nordisk og med smag af Kille Enna”, sagde han, ”problemet er bare, at mængderne er for små til, at de kan komme igennem rørene”. Vi bliver alle fra tid til anden fanget i vores egen offermentalitet, men så længe vi tænker som larver, dømmer vi os selv til at leve med larvens adfærd og habitat.

Niveau 2 ”Narrativ mentalitet”:Brug din vilje til fornyelse og forbedring og en beslutning om at skrive et nyt manuskript – en ny fortælling om ”hvem jeg er”. Øv dig i altid at tage det mest opportune blik på virkeligheden. Hvis du får en p-bøde, så tænk at de midler går ubeskåret til en enlig mor, der ikke har råd til at købe julegaver til sine børn. Bliver du kropsvisiteret i lufthavnen, så se det som en gratis og meget let omgang massage. Livet bliver meget sjovere, man får mere energi, tager automatisk mere ansvar for sit liv og opøver sit ledelsesmæssige og kreative potentiale. En dømt forretnings-mand sagde engang: ”det er ikke mig, der er kriminel, det er bare loven, der er for langsom”. Når man kommer derud, er man nok kommet for langt. Men der sker ikke noget ved at være for innovativ og konstruktiv ift. den verden, vi lever i nu. Så øver du dig bare i at være klar til frem-tiden. Se på alt, hvad du gør, som en del af den narrative proces. Skal I have ny emballage eller indretning eller kommunikation eller direktion eller bestyrelse, så er det en fantastisk mulighed for at arbejde med iden-titet og fortælling. Alle mennesker har brug for poesi, hjernen er en hi-storiefortællende og meningssøgende mekanisme og fylder selv huller og mangler ud. Så insistér på at fortælle historien om sommerfuglen, drys tryllestøv omkring dig, og gør klar til at strække vingerne.

Niveau 3 ”Transformerende mentalitet”:Det selvtransformerende menneske. Det er på dette niveau, at visioner skabes. Hver gang du støder på en udfordring, så tænk: hvordan kan jeg tage den her til et niveau 3? Hvordan kan jeg vokse med denne mulighed? Hvad prøver universet at fortælle mig? Lyt højere. Giv slip og giv tid.

70

Vision

Ser man på alle store ledere gennem tiderne, så har de været kendeteg-net af en evig interesse for og søgen efter at vokse som mennesker. Man-dela sagde efter sine 28 år i fængsel, at det var det bedste, der kunne ske for ham, for det tillod ham at gennemføre den største forandring af alle, nemlig forandringen af sig selv. Han omskrev fængselsrammen til at være et mikrounivers for sin kamp mod Apartheid, og i stedet for at skulle transformere hele Sydafrika begrænsede han sin energi til fæng-slet, sine medfanger og vagterne. Og da han kom ud, var han beredt. For chance favors the prepared mind.

Hvad andre tænker om dig, kommer i øvrigt ikke dig ved. Find din egen autentiske og originale måde at være på og skab værdi og vision gennem det.

Visionsopgave - Begyndelsen på din egen vision del II

“The Big Party in the Sky”Vi skal alle dø. Men nogen holder aldrig op med at leve.Den dårlige nyhed: du er afgået ved døden. Den gode nyhed: når man dør, bliver der holdt en velkomst-fest i himlen, som svarer til det liv, du har levet. Hvordan bliver din fest? Er den i farver eller sort/hvid? Er det et abe-gilde, en fire-dages festival eller en stilfærdig reception? Hvem er med? Familie, venner, mennesker, du beundrer? Mother Theresa, Gandhi, Niels Bohr, Obama, Mandela, din yndlingslærer fra skolen? Hvem vil du være ellevild for at se igen, og hvorfor er alle gæsterne taknemmelige for at være inviteret til din Big Party in The Sky?

• Hvilken type fest er det, der holdes for dig, og hvem er med?

71

Vision

• Alle fra familien og alle venner, som også er kradset af.

• Tolkien - fordi jeg fik fortalt mine historier så godt, at han blev imponeret.

• Dewey - fordi han lærte mig at være konstruk-tiv og skabe kontekst.

• Amelia Earhart - fordi hun synes jeg var cool for at turde tage springet.

• Freddy Mercury - fordi han har skrevet musik-ken til min big party in the sky.

• Magic Johnson - så han kan få klø i basket (manden er en helt i og uden for banen).

• I.C. Jacobsen - fordi han vil hilse på en dansker (mig), der har gjort noget stort for verden (og så kommer han med øl).

• Jesus - fordi han spiller den fede luftguitar - udover at han synes, jeg fangede hele pointen med næstekærlighed og droppede al det unød-vendige gejl i biblen.

• Jim Morrison - fordi han altid følges med Jesus nu om dage.

• Hele den kvindlige stab fra Hooters.

Gæsteliste fra Henriks Big Party:

72

Vision

Visionsopgave

• Skriv din egen nekrolog

73

Vision

Inspirations-nekrolog

To ordentlige originaler tager af sted til Nangiyala

Anne Skare, den 101-årige aner-kendte fremtidsforsker, nobelspris-modtager, fhv. minister, tango-danser og succesfulde krimiforfatter døde i går under træningen til sit 99. halvmaraton.

Den humoristiske og højtel-skede kvinde løb i går direkte ud over en klippe og styrtede i havet 5 km fra sit sommerhus på Boaboa. Politiet mener ikke, at der er begået kriminalitet, da afdøde var kendt i lokalsam-fundet for at være en smule distræt, for sin mangel på stedssans og for at fløjte efter unge mænd. ”Hun har sikkert hverken set sig for eller op-daget hvad, der skete”, forlyder det fra øens kriminalkommis-sær. ” Og så var hendes Ipod ifølge familien altid skruet alt for højt op, så det har ikke været mulig at råbe hende an.”

Anne Skare efterlader sig fire børn og 22 oldebørn, som alle opholdt sig i sommerhu-set, hvor de var i færd med at arrangere surpriseparty. ”Vi trøster os med, at hun var glad for rutsjebaner, og hendes sidste tanker har sikkert været, at det kildede dejligt i maven”, lyder det fra familien. Anne Skares mand Jens Aage Skare forsvandt på forunderlig vis på nøjagtig samme tidspunkt, som hans hustru røg i havet. Han var om morgenen taget på fisketur i sin lille, lyseblå jolle. Partnerne i Anne Skares virk-somhed har udsendt en presse-meddelelse, hvori de oplyser, at afdøde kvindes krop med høj fart har torpederet ægte-mandens båd og sendt begge i døden i hinandens arme. Sur-priseparty er blevet lavet om til gravøl, og alle øboere er inviteret med til et brag af en fest.

74

Vision

Vilje- og visionsopgave

• Hvad vil du gerne? Hvad får det til at boble i mavsen?

75

Vision

Det vil Anne gerne(for det kommer jo ikke af sig selv):

En glad familie. Blive klogere hver dag. Økonomisk frihed. Flere dygtige samarbejdspartnere. Skrive en bestseller. Møde Obama. Udvikle et spil, der bliver et hit. Finde et nyt kontor med sjæl. Tilbringe et år på en sydhavs-ø med familien og skrive en krimi med et originalt plot. Og få den filmatiseret. En stærk ryg. Flad mave (har født fire børn). Spise sushi hver uge. Købe øko-tørrestativ (koster kr. 2.270). Sove 8 timer i streg! Finde 3 nye yndlingskjoler. Udvikle build-a-book til en kæmpesucces. Hjælpe 10 ar-bejdsløse med at få et meningsfuldt job. Lave et kult TV-program om innovation. Skrive et stand-up comedy show med Anders “Anden” Matthesen. Drikke mere champagne. Rejse 4 mdr. rundt i New Zealand med familien. Lægge løg i haven. Løbe 5 kilometer på under 30 minutter. En datter. Vinde Nobels freds-pris (behøver ikke være før om 30-40 år). Under-vise i et fængsel. En ministerpost, når jeg fylder 60. Være investor på “Dragons Den” i Danmark. Vinde Konsulent-prisen, gerne en international. Blive interviewet på The Daily Show. Gå med bare tæer i græsset. Vinterbade. Lære fransk og spansk. Spille guitar. Lære at danse med min mand. Et walk-in-closet. Ro i sindet.Iih, det er godt, man har et helt liv...

76

Fra vision til praktisk virkelighed

fra VIsIon tIl praktIsk VIrkelIghed

- fordi virkeligheden er den bedste sparringspartner

Gud er i detaljen, djævelen i bagatellerne. Det kræver erfaring og et godt hjerte at kunne se forskellen. Visioner er som varmluftsbal-loner. De kan få mennesker op at flyve, mens hvis ikke der kommer noget praktisk og konkret gods med i kurven, så er visionens værdi bare en opløftende flyvetur.

Omvendt kan man stå med masser af fantastiske idéer og produkter, men hvis man ikke har en varm vision og folk, der har lyst til at stige ombord, så ender de gode ideer og løsningsforslag på hylden sammen med alle de andre gode tiltag.

77

Fra vision til praktisk virkelighed

I Danmark skulle vi efter sigende have alle de teknologier, der skal til “for at redde verden”, og mange af dem blev opfun-det tilbage i 1850’erne11. De ligger bare i skufferne og venter på, at vi kommer og kombinerer dem med et originalt tvist og fører dem til succes på markedet.

“Muligheder bliver ofte overset, fordi de har overalls på og ligner hårdt arbejde”.

Henry Ford.

Idéer er lige som babyer, siger vi. De kan ingenting selv, og hvis ikke vi elsker dem, tror på dem og arbejder for dem, så sker der heller ingenting. At komme fra vision til praktisk virkelighed kræver arrogant ydmyghed. På den ene side skal man være arrogant nok til at stille sig op og postulere en positiv fremtid for mennesker, der ofte har større ekspertise på deres respektive områder end én selv. På den anden side skal man indse, at vi intet ved om det enkelte menneske eller hvad, der konkret skal til i dagligdagen. Men vi vil gerne lytte, lære og finde ud af det. Opgaven for en fremtidsnavigatør er at lytte højere, få men-nesker til at arbejde sammen og dele viden og tabuer med hinanden, tegne et eller flere konstruktive billeder af frem-tiden og foreslå mulige første skridt for at skabe den fremtid.

Det er vigtigt at komme fra idé til succes på en måde, så både proces og mål er en fornøjelse, og at der bliver skabt energi til nye succeser og idéer. Med andre ord, så handler det ikke om dig (i hvert fald ikke hele tiden). Innovation kan for nogle være en konstant kamp for at tage sig selv ud af ligningen.

11 Ifølge Christian Motzfeldt, adm. direktør for Vækstfonden

78

Fra vision til praktisk virkelighed

“Der er ingen grænse for, hvad man kan opnå, hvis man er ligeglad med, hvem der får æren”.

Harry S. Truman

Det er naturligt for biologiske væsner at være dovne. Lønmodtager-tankegangen får nemt mennesker til at bruge deres kreative kompetence til at smutte under, hvor gærdet er lavest, at rage til sig eller undgå sved og snavsede fingre. Hvis der ikke er en vision, der er større end mig, så er det mig, der er den største. En stor virksomhed havde f.eks. indført et tidsrum på fire minutter, inden for hvilket kunderne skulle være ekspederede. Meningen var at betjene flere kunder hurtigere og belønne medarbejderne for at holde fire-minutters grænsen, men havde den effekt, at medarbejderne bare smækkede røret på efter 3 minutter og 57 sekunder - uanset om, kunden var tilfreds eller ej.I Kina har man menneskerettighedsproblemer. Politiet bliver belønnet for hurtige tilståelser. Og den hurtigste måde at få en tilståelse ud af folk på er ved at tæve dem. Herved får man endda flere tilståelser, end virke-ligheden berettiger og dermed større bonus. Det giver langt mere mening, når kineserne belønner deres læger for at holde folk raske. Skab en konkret, positiv vision, og beløn så folk for at gøre det rigtige. Og selvfølgelig skal der forskes i de langtidsfriske og ikke kun i de langtidssyge12. Det er da meget rarere at få at vide, hvad man skal gøre for at holde sig rask og frisk, end først at få hjælp når man bliver syg.

Når vi skal fra vision til praktisk virkelighed, gælder det om at skalere det store billede ned i den lille hverdag og gen-nemtænke, hvad meningen er. Hvad er essensen af visionen, og hvordan skal den se ud, der hvor den skal udføres? Kan vi tage et billede

12 Læs mere om de langtidsfriske på www.henrikkrogh.dk

79

Fra vision til praktisk virkelighed

af den? Findes visionen allerede, og hvor og hos hvem? Kan vi finde nogle rollemodeller, der allerede lever visionen? Hvad har vi gjort i går, der ligner det, vi vil i morgen?

Gå fra arrogance til ydmyghed. Tænk som en original, men opfør dig ordentligt. Man skal være skør, skæv og storladen for at skabe en vision, men at ændre på hverdagen kræver kærlighed til detaljer og afsky for bagateller. For i hverdagen er der kun små skridt. Det er de små ændringer i dagligdagen, i folks måde at tænke og handle på, der på langt sigt skaber en enorm effekt.

Virkeligheden er den bedste sparringspartner, og det er meget bedre at lave nogle fejl, man kan forholde sig til, end “djøffe” sig frem til en perfekt plan, man aldrig får udlevet.

Enhver generation har sit oprør, siger man. Og vores er den organisatoriske drage. Den bureakratiske Katla, der æder selvstændige tanker til morgenmad og udspyr en bedøvende galde af systemer og regler. Den klassiske revisorbranche er et godt eksempel. Som en komiker formulerede det: “accountants are people who try to figure out what people ate by looking at what they pooped”. De tjener penge og holder horder af mennesker beskæftigede, men skaber de en værdi, der matcher indsatsen? Ligger fremtiden for revisorer i at gå i dybden med detaljer og sørge for at forretningerne har “styr på sagerne” i forventning om, at der aldrig kommer en teknologisk løsning, der kan overtage 90% af deres arbejdsopgaver? Eller ligger den i at orientere sig udad, og hjælpe kunderne med at se problemerne og reagere på dem, før de opstår?

Og hvis man tror på det sidste, orienterer man så hele containerskibet mod en bedre kurs, eller drukner de gode intentioner i mere tidsregi-strering og partnerstruktur? Man skal turde ændre på den prak-tiske virkelighed, hvis visionerne skal kunne ses der i.

80

Fra vision til praktisk virkelighed

Fra vision til praktisk virkelighed - anbefalinger

• Tag dig selv alvorligt. Hvis du tager dig selv seriøst, er der større sandsynlighed for, at andre også gør det. Hvis et fornyelses- eller innovationsprojekt kører “ude på siden” eller i ulvetimen, kommer der meget sjældent noget ud af det.

• Skab et team. Eller en backing group, eller dit eget advisory board. Det hjælper og forpligter at være flere om en vision.

• Gør noget anderledes, end du plejer. En definition på sindssyge er at forsøge at opnå nye resultater, mens man bliver ved med at gøre tingene på den samme måde.

• Find balancen mellem handling og information. Man kan godt sidde i en sofa og læse en bog, der hedder “Leg med dit barn”. Men man kan også sætte sig ned på gulvet og lege med sit barn. Nogle gange er det ok at sige: ”nu har vi vist tænkt nok”. På Wharton Business School i Pennsylvania underviser de i 40/70-reglen. Den fortæller hvor megen viden, der skal, til for at lykkes med noget: 40 procent er for lidt, 70 procent er nok. Når man kommer dertil, hvor det føles rigtigt, men hvor det stadig kunne dokumen-teres en hel del bedre, kan det bedst betale sig bare at få fingeren ud og komme i gang.

• Hvis man møder modstand fra familie, kollegaer, borgere, samarbejdspartnere eller medarbejdere, så sig: “kan vi prøve det i tre måneder? Og hvis ikke I kan lide det, så kan vi jo altid gå tilbage til det gamle”.

• Mennesker, der er svære at flytte, kan nogle gange være de vigtigste at få med, hvis de falder i kategorien “kulturbærere”. Hvis du kommer med en ny vision, kan de indirekte opfatte dit budskab som en kritik af det gamle - underforstået dem selv. De vil være imod alt, hvad du siger og gør. Tag hjem til dem, mød dem på deres hjem-mebane, drik en kop kaffe, og fortæl hvor vigtigt, det er, at de er med på den nye rejse. Forklar, fortæl, lyt og lad dem sætte deres fingeraf-tryk på fremtiden. Arbejdet lønner sig, for når først kulturbærerne er med, flytter kulturen sig også.

81

Fra vision til praktisk virkelighed

• Husk, det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Mod-stand er som sten på din vej. Mange kan flyttes, andre kan løfte dig, nogle må man løbe undenom.

• Hvis der sker fejl, så tag skylden, også selvom den ikke er din. Den, der tager skylden, får handlingsretten. Og så skal man selvfølge-lig have noget konstruktivt og visionært at byde ind med. Eller ryk direkte i fængsel, og få tid til at læse bøger og dyrke motion.

• Få cheferne til at se godt ud. Chefer har en tilbøjelighed til at løbe fra projekter, så snart de holder op med at lugte af succes. Gamle indianere er ikke specielt villige til at miste fjer i hatten og især ikke, hvis der ikke kommer nyere og flottere fjer til.

• Få ting til at ske. Du behøver ikke gøre alting selv. En af defini-tionerne på ledelse er at kunne skabe resultater gennem andre. Del, involvér, hjælp, spred glæde. Den gode vision er en fest. Et sammen-skudsgilde, hvor alle kommer med deres bidrag.

• Overlad konkretiseringen af visionen til dem, der skal udføre den. Hvis målgruppen ikke har fattet budskabet første gang, er der ingen grund til at gentage det med flere powerpoint-slides. Læg visionen på bordet. Brug en halv time på at forklare, og forlad så lokalet. Når du kommer tilbage, skal familien, kollegaerne, samarbejdspartnerne eller medarbejderne forklare, hvordan de ser visionen, og hvad de vil gøre for at komme i gang.

• Lav en overlevering. Når man i militæret forklarer en opgave, slutter man af med en overlevering, hvor soldaterne skal sige, hvor-dan han eller hun har forstået opgaven. Kommer der noget uventet på bordet, så lyt højere. Måske gør det kun visionen bedre? For inter-essant er det jo, at rigtig mange opfindelser og innovationer (specielt inden for lægemiddelindustrien) bygger på misforståelser og utilsig-tede hændelser. Og at nogen kunne se potentialet.

• Drop demokratiet. I det mindste i den første del af den praktiske fase. Når visionen er på plads og en social kontrakt indgået, går der meget nemt fnidderfnadder i den, hvis man fortsætter med dialog og lytten højere. Nogle gange skal der bare handles uden diskussion!

82

Fra vision til praktisk virkelighed

• Bed om hjælp. Folk elsker at hjælpe. Det får dem til at føle sig kloge, og ofte bliver de ved med at komme med hjælp længe efter, at du har bedt om den.

• Hav de basale redskaber lige ved hånden. Investér i de bedste kurser, du har råd til, og bid dig fast i lærerne. Sørg for, at du får værktøj til pelikannæbbet. Hvis man har en vision om at komme i god form, så hav flere sæt sportstøj og -sko liggende klar i bilen, på arbejde og derhjemme. Grib mulighederne når de er der og husk, at det tager op til 90 dage at gøre noget nyt til en vane. Hvis den gode, visionære samtale pludseligt udspiller sig ved frokostbordet, så grib chanchen. Lad være med at afbryde det, der er godt, blot fordi der er andre planer, der så skal droppes.

• Giv dig selv udfordringer. Hvis du gerne vil leve sundere, så prøv at spise 600 gram rå grønsager hver dag i en uge bare for at opleve, hvor godt du får det. Hvis du gerne vil være mere konstruktiv, så ros andre, når de gør noget godt. For det gør de! Lyt højere til dig selv - det, man bliver mest irriteret over hos andre mennesker, er som regel der, hvor man har sit eget største personlige problem.

• Lyt højere til dig selv. Den menneskelige krop har faktisk tre hjerner: én på øverste etage, der kan skabe overblik, forståelse og rationelle idéer; én i hjertet, der kan mærke, om du træffer de bedste beslutninger ift. dit værdisæt og én i maven, som fornemmer og rea-gerer på erfaringer og dårlige vibrationer. “Den rigtige ting at gøre” er en lille fe. Den taler ikke særlig højt. Og du skal selv ville høre efter, hvad den siger.

• Lav en negativ brainstorm. Skriv alle de ting ned, der står i vejen for din visions succes. Kategorisér dem med farvede tuscher. Hvilke er reelle, og hvilke er “klynk og piv”. Sydafrikaneren Oscar Pisto-rius fik amputeret begge ben som barn, men han er alligevel i dag Paraolympisk verdensrekord-indehaver på 100, 200 og 400 meter løb - og så hurtig, at “almindelige løbere” krydser fingre for, at han ikke får lov til at stille op til den “almindelige Olympiade”. Hvad er din undskyldning?

83

Fra vision til praktisk virkelighed

• Tænk altid “Hvad er det næste skridt?”, og gør det næste skridt konkret. “Find sponsor” er ikke en handling men et mål. Hvis målet er at finde finansiering, ligger der masser af opgaver forud, f.eks. “tage en samtale med Ole for at lave en liste over potentielle sponsorer, ringe og sætte møder op ved hjælp af kontakter i vores netværk, lave kortfattet elevator-pitch-præsentationsmateriale, øve os i, hvad vi skal sige, lytte til de potentielle sponsorer, bede om hjælp og blive klogere”. Allerede der er man måske blevet træt, hvor-for en bedre opgave kunne være at “finde ud af, hvad der allerede er i gang af projekter, der har en lignende vision som vores, og tilbyde vores assistance”. Næste skridt er så at formulere en handlingsplan for, hvordan man finder ud af det.

• Brug et task-management system. Der findes masser af gratis og billige løsninger på nettet. Task-management adskiller sig fra time-management ved at skabe overblik over opgaver og handlinger og hjælpe til at skabe disciplin, når man skal formulere sine næste skridt. Time-management skaber nemt dårlig samvittighed, fordi det stort set er umuligt i dag at styre sin tid selv. I japansk kampsport taler man om at have “a mind like water”. Når man smider noget i vandet, opsluges det, og fluks bliver der stille igen. Visionære mennesker har godt af at have ét stykke software, en logbog og en smartphone, hvor man disciplineret sorterer alle tanker, idéer og indfald, så der skabes energi og overskud til at fokusere på én opgave ad gangen.

• Kortslut de organisatoriske rammer. Giv f.eks. skunk-tid eller skunk money. Dvs. tid hvor medarbejderne selv må bestemme, hvor-dan de skaber meningsfuld værdi. Eller penge til hvert medlem af direktionen, som de hver især skal få til at yngle indenfor innovativt definerede succeskriterier.

• Brug denne bog på en måde, der giver mening for dig. Svar på opgaverne, hvis de giver dig noget. Hvis ikke, så find selv på nogle bedre - og send det til os, så andre kan få glæde af dine fantastiske forslag i næste oplag.

84

Succeskriterier

- for hvis ikke du ved, hvor du vil hen, hvordan ved du så, hvornår du er kommet frem?

Et hold naturfotografer tog engang til Sydpolen for at dokumentere de store pingviners parringsleg. Som forventet fik de en masse smukke billeder af store flotte hanner, der truttende og pustende førte sig frem foran hinanden, mens hunnerne lå henslængt, beundrende og afventede, hvem af disse mageløse hanner, de ville få lov at parre sig med. En af fotograferne gik afsides og opdagede nu noget sælsomt i periferien af det store anpålægningsarbejde: et antal små, undseeligt udseende hanpingviner fik i ly af det cirkus, alle troede, det handlede om, sneget sig ind på og dusket en hel masse hunner. DNA-analyser har senere vist, at de store pingviner slet ikke får så meget godis ud af deres anstrengelser som først antaget. Bl.a. fordi de er alt for trætte. Pral, trut og føren-sig-frem er virkelig hårdt arbejde.

succeskrIterIer

85

Succeskriterier

Succes i naturen er ikke overlevelse. Overlevelse er et middel til at nå et mål, og da vi alle (indtil videre i hvert fald) skal dø, er man med overlevelse som succeskriterium dømt til at mislykkes. Succes i naturen er derfor heller ikke survival of the fittest13. Det, Darwin mente, var, at det er de bedst tilpassede, der har størst sandsyn-lighed for at producere endnu bedre tilpasset afkom - vurderet ud fra de omstændigheder man befinder sig i og over tid (der sidder f.eks. ikke nogen normativ dommer eller stor designer et sted og vur-derer, hvad “bedre” er). Og umage giver helt sikkert mage. Naturen er fyldt med sære, overlevelseshæmmende installationer som snabler, lange fjer og hormoner, der ikke tjener andet formål end at imponere det andet køn. Den seksuelle reproduktion er i forhold til selv-duplikering (som mange bakterier og andet krimskrams benytter sig af), energikrævende, risikofyldt og enormt sjovt og spændende at iagttage. Og til tilhængere af intelligent design - hvad er lige meningen med en flodhest? Hvis der sidder en Stor Skaber et sted, så har han i hvert fald en god humor. Der findes ikke noget mere skørt, forunderligt, eksperimenterende og overraskende end naturen.

Succes i naturen er der mange definitioner på. Vores er “at give det, man selv gør bedre, videre til sit afkom”. Og “bedre” er her det, der giver mest mening i forhold til de kort, der bliver spillet en i livets pokerspil, de værdier og principper, man tror på, og den effekt, de har på andre. Og så give den max gas i processen. Den økologiske vegetar-løve kan være meget fin i sig selv, men hvis ikke han har “scalability and impact”, er han ikke andet end et kuriosum i naturhistorien. Det samme gælder for enlige iværksættere med fantastiske idéer, der ikke bliver til noget. Naturen er desuden, ligesom markedet, nok hård og farlig, men den er også præget af samarbejde, symbiose, sameksistens og tolerance. Der er syv gange så mange myrer som men-

13 At de bedst egnede overlever er en påstand, en “altomfattende metafor for evolu-tionens selektionsmekanisme” ifølge den store danske encyklopædi. Darwin var i øvrigt ikke selv specielt begejstret for formuleringen, fordi det så ofte blev fejlfor-tolket og misbrugt bl.a. i politiske sammenhænge.

86

Succeskriterier

nesker på jorden, og de kan godt finde ud af at være her uden, at det hele smelter ned. Arter udkonkurrerer sjældent hinanden. Naturen er fantastisk rig på nicher, og arter står ofte på skuldrene af hinanden. F.eks. vil det efter en skovbrand myldre frem med nye små iværksætterplanter, som bl.a. skaber et bedre grundlag for, at store langsomt voksende træer kan slå rødder (og skygge mange af de små planter ihjel, men arten som helhed består). Et scenarie, der minder meget om f.eks. IT-boblen. Fra et biologisk perspektiv er det helt naturligt, at der skal en masse små nye eksperimenter til for at gøde jorden for de store. Man kan derfor sagtens have succes, selvom man er en døgnflue. Samarbejde mellem mindre, dynamiske og entreprenante organisationer, afdelinger eller enheder og store skalaopbyggende giganter skal vi måske dyrke meget strategisk i fremtiden.

Gør det bedre, og giv det videre

Så vi tager den lige en gang til: succes i naturen er at give det, du selv gør bedre, videre til dit afkom (afkom forstået som alle, der kan følge efter dig). Ikke mere, men bedre. Og det essentielle spørgsmål er naturligvis: hvad vil det sige at gøre noget bedre?Overført på mennesker og virksomheder kan man vende den om og sige, at hvis du laver bras, som verden ikke har brug for, så lad i det mindste være med at sende det eller konsekvenserne deraf videre til de kom-mende generationer. Rigtig mange virksomheder kan faktisk skabe mere værdi for verden ved at holde op med at gøre det, de gør i dag.

Som en arkitekt sagde: “At gå fra mere til bedre kunne for os faktisk betyde at lade være med at bygge noget. Bygherrer i dag lider jo af agorafobi. Så snart de ser en øde havnekaj, skal den partout dækkes med firkantede glasakvarier i stål og glas, hvor ingen men-nesker trives. Men vores børn kunne måske godt tænke sig at have pladser at bygge på uden først at skulle rive vores skrammel ned?”.

87

Succeskriterier

Tilpasninsgdygtighed er en muskel, der skal trænes. Det betyder ikke, at man skal lave om på sig selv hele tiden, men derimod, at man skal holde sig parat. Man skal holde øje med verden omkring sig, mens man bygger årets rede til ungerne. “Der skal være mindst fem minut-ter afsat hver dag til at kigge fremad”, som de siger på Jysk Skoletavlefabrik. “Hvert år kigger vi på det, vi laver, og spørger os selv: is the mothership secured”, siger ledelsen i Comcast, der er en medievirksomhed med en omsætning på størrelse med Danmarks, “og så går vi ud og leger med resten”.

Vi skal udfordre os selv til at tænke og handle bedre. Være der, hvor de nye ting sker. Det mentale pelikannæb skal ikke bare fyldes med skrammel, så man til sidst ikke kan få gumpen fra jorden, mens de frie fugle er fløjet. Der er ikke grund til at eje noget, hvis ikke man bruger det, eller det ikke har en værdi. De fleste ting er det fint nok at have adgang til. Mange organisationer hænger f.eks. fast i en gammel mental IT-model, hvor de skal eje deres egne servere og betale dyrt for telefoni og software ud fra en industriel forretningsmodel, der fokuserer på kon-trol og sikkerhed.

Det er blevet helt normalt at forvente, at et IT-projekt: • overskrider budgettet• ikke virker til det, det skal • bliver erstattet af et nyt stort projekt, der heller ikke virker

IT er nok den sektor, hvor der er mindst sammenhæng mellem pris og kvalitet, og hvor man er mest afhængig af dygtige mennesker. Skal man have succes med IT, skal man finde de bedste mennesker til opgaven og sætte dem på en meningsfuld mission. Som Kim Rahbek fra Sticks & Sushi der blev træt af, at hans forskellige IT-leverandører ikke kunne levere en ydelse, der gav mening for ham. Han kaldte dem alle til møde, gav dem det budget, han havde til rådighed og bad dem finde ud af at levere den optimale løsning, hvis ikke opgaven skulle gå til anden side. Eller den amerikanske hosting-provider Rack-

88

Succeskriterier

space, der ikke sælger sikkerhed, men “fanatical support”, når (ikke hvis) IT-systemet bryder sammen. For da de lyttede højere til kunderne, fandt de ud af, at det var det, kunderne ikke vidste, at de drømte om. Sæt spørgsmålstegn ved grundantagelserneNår det kommer til succes i livet, kan man købe en færdig pakke, der handler om at sælge meget, at komme først, vokse, være størst og eje en hel masse habengut. Men bare fordi dén er til salg, behøver du ikke at købe den. Det er ikke for lidt at bruge cirka 50 procent af pro-jekttiden og -energien på at tale succeskriterier. For når suc-ceskriterierne er på plads, er resten bare hårdt arbejde. Man skal være meget omhyggelig med det, man drømmer om, for som Einstein sagde: “If you can dream it, you can do it”, men en drøm kan hurtigt blive til et mareridt, hvis ikke du arbejder med at oversætte drøm til ønsket virke-lighed. Hvad vil det betyde for DIG at få det, du ønsker dig? Vi siger til vores kunder, at vi ikke laver consulting, men insulting. Vi skal ikke tale med, men udfordre, provokere, løfte og inspirere. Som navigator-Stephans yndlingscitat lyder: “If you assume you make an ass out of you and me”. Når vi møder andre mennesker, har vi altid nogle mere eller mindre bevidste fordomme og grundanta-gelser, og hvis ikke vi stiller spørgsmålstegn ved dem, så reproducerer vi meget nemt både fortidens problemer og fremtidens unødvendigheder. De industrielle designere på CPH Design kalder det Whydiology. Hvorfor? Hvorfor vækst? Hvorfor fornyelse? Hvorfor den proces?Hvorfor de produkter? Hvorfor står den mand der? Hvorfor gør I det på den måde?Hvorfor taler afdelingerne ikke med hinanden?

89

Succeskriterier

Vi er alle underleverandører til det gode liv. Og vi skal alle bidrage til den store vision om at skabe glæde, sundhed, bæredygtighed+ og over-skud. Indtil nogen kommer med noget bedre. Hvorfor ikke?

Nogle mennesker tror, at succes følger af at konkurrere på pris og produkt. Derfor ender de nemt med efter nogle år at produ-cere noget, der er så billigt, at det ikke kan betale sig at fremstille det. Og med så lidt nytænkning, at ingen gider købe det. Og den eneste grund til, at de gør det, er vanen, samt at alternativet ikke eksisterer endnu. Direktøren for juice-forretningen innosent undrede sig f.eks. over, hvor-for folk var begyndt at købe flaskevand i dyre domme på tankstationer. Ved at spørge og lytte fandt han ud af, at mange gjorde det ”for ikke at købe en cola”. Køberne var altså ikke specielt interesserede i vandet; det var blot det mindst dårlige alternativ. Ny Alliance er vores danske pendant. Kort efter lanceringen var de Danmarks fjerde største parti; det var så før, de fik et partiprogram. Folk strømmede til; ikke fordi de nødvendigvis ville det ny parti, men fordi de ikke ville de andre. En af verdens største strategiske tænkere, Peter Drucker, sagde i sit livs efterår: “Enhver succes starter med spørgsmålet: hvilken værdi skaber vi? Og hvorfor ikke alle gør det, fatter jeg egentlig ikke”. Utallige gange har vi siddet med en ledelsesgruppe eller bestyrelse og spurgt dem om hvilken værdi, de skaber, og hvornår de er en succes. Og så bliver der meget, meget stille. Indtil der er én, der rømmer sig og siger, at det er noget med penge, vækst og markedsandele. Men profit er for organisationen, hvad ilt er for kroppen. Det er nød-vendigt for at overleve, men det er ikke meningen med livet. Selv kommuner kan finde på at sige, at de vil vækste. Hvorfor? Fordi de antager, at det er et middel til at nå et mål om mere meningsfulde ting. Politikere siger, at Danmark skal være en af verdens rigeste nationer. Men er det noget, der engagerer? Løser problemer? Løfter horisonten?

90

Succeskriterier

Succeskriterier skal give mening i sig selv. De skal holde på kort og langt sigt (men man må gerne blive klogere og revidere sine suc-ceskriterier undervejs). Vores egne succeskriterier er som før nævnt og blot til inspiration (i ikke-prioriteret rækkefølge):• At have det sjovt• At lave spændende projekter med folk, vi godt kan lide• Økonomisk frihed• At bruge tid på familie, venner og personlig udvikling• At gøre verden til et bedre sted at være

Succes er kun succes, hvis det giver mening - for dig. Mening opstår i pauserne, når man sætter sig ned og mærker efter, hvordan livet føles. For glæde er at få det, man vil have; succes at ville have det, man har fået. Eller endnu smukkere formuleret af en amerikansk TED speaker14: “Jeg troede, at jeg ville have en mand, men hvad jeg virkelig ville, var at være en del af en kærlig familie. Jeg troede, at jeg ville være læge, men hvad jeg virkelig ville, var at helbrede og hjælpe.” Så start med et mål, der giver mening nu. Det er helt, helt fint både at blive klogere og skifte mening undervejs.

Klassiske succeskriterier

“Jeg vil være rig”Rigdom kan defineres som at “have adgang til”. Hvis vores bedste-forældre blev beamet frem til nutiden, ville de sikkert sige: “dette er Paradis. Hvorfor er I så sure?”. Buddhisterne siger, at vi ikke bør eje mere end syv ting, ellers begynder tingene at eje os. Ting, der er værd at eje, er f.eks.: sin identitet (persondata), et hjem, et patent, en dyne og en hovedpude, en vinkælder, en tandbørste, en smartphone, en virtuel profil … er der mere, man har brug for? Ejerskab er eksklusiv-adgang. De ting, du vil have for dig selv. Resten er det rigeligt blot at have adgang til. Så slipper man også for at bruge uforholdsmæssig meget energi på vedligeholdelsen. Økonomisk

14 Alle bør se en TED talk hver dag www.ted.com/talks

91

Succeskriterier

frihed er at kunne gøre ting, man har lyst til, når man har lyst til dem. Og det behøver man absolut ikke at have millioner på kistebunden for at gøre. Hvis du er chef i din virksomhed, så prøv lige at tage et kig omkring dig. Behøver I alt det skrammel? Giver det energi? Eller tynger det nedad? Hvis alt brændte i dag, kunne I så skabe værdi i morgen? Er viden bundet i maskiner og kontorforsyning (fortid) eller i mennesker og kultur (fremtid)?

“Jeg vil fastholde mine medarbejdere”Men hvem gider arbejde sammen med sure, indebrændte brokmåse? “Employability” er meget bedre. At udvikle sine medarbejdere, så de ved, at de kan gå ud og søge det job, de gerne vil have, men at de alli-gevel vælger at komme til dig, fordi det er meget bedre, sjovere og mere givende. If you love somebody set them free.

“Jeg vil være kendt”Vil du ikke hellere være anerkendt? Hvis man blev lykkelig af at være kendt, ville der være mange flere lykkelige, kendte mennesker. Medi-erne får det til at se ud som om, at et kendt liv er et nemt liv. Nyd det, mens det varer, for kendiseffekt brænder som flybenzin. Du kan få en masse mennesker, du ikke kender til at kigge og sige wauv i ganske kort tid, eller du kan arbejde på at få ganske få mennesker, som du ser op til, til at sige wauv hele dit liv. Robert Pattinson, engelsk skuespiller og teenage-idol, har sagt med et smil: “Jeg kan ikke gå ud på restaurant eller klubber, fordi jeg bliver overfaldet af skri-gende horder af fans. Men det kunne jeg heller ikke før, jeg blev kendt, fordi ingen af stederne ville lukke mig ind.”

“Jeg vil vinde”

92

Succeskriterier

Vindermentalitet er der bestemt ikke noget galt med, men man kan sagtens vinde uden at være en succes. En cykelrytter, der vinder Tour de France, men bagefter afslører, at han gjorde det dopet, er ikke nødven-digvis et godt forbillede. En amerikansk forsker spurgte engang et udvalg af medaljevindere, om de ville spise en pille, der kunne gøre dem til verdensmestre, men som sideeffekt ville slå dem ihjel inden for 10 år. Et flertal svarede ja. Militæret skulle i gamle dage vinde krigen. I dag skal de vinde freden. Det åbner for rigtig mange spændende spørgsmål, for fred er jo meget andet og mere end fravær af krig. Hvad er succeskriterierne for at vinde freden? Så når du har vundet, og du står med din medalje, men måske uden arme og ben, hvad skal der så være i stedet?

“Jeg vil hurtigst op på toppen!”Sådan er der nogle bjergbestigere, der har det. Men det er kun sjovt én gang. Hvordan man kommer op på toppen og ikke mindst ned igen, det er det, det handler om. Uden iltflasker, ad den smukkeste eller sværeste rute, osv. osv. En bjergbestiger gik afsides og gav sig tid til at trække vejret på vej op og lagde pludseligt mærke til, hvor ødelagt og beskidt det smukke bjerg var blevet. Dybe hak i klipperne, snore, der hang og dinglede, plasticposer og puhbæ overalt. Han grundlagde derefter en forretning for bæredygtigt og kompostérbart bjergbestigerudstyr med det formål at efterlade ruten lige så smuk og uberørt, som han selv gerne ville mod-tage den i.

“Jeg vil have styr på sagerne”Tab af kontrol er på det biologiske plan noget af det, der skræmmer mennesker mest.

93

Succeskriterier

I mange organisationer bruger man ekstremt meget krudt på at få tin-gene under kontrol. Vi har dog endnu til gode at finde den virksomhed, der virkelig har styr på sagerne. Selv den mest velordnede forret-ning viser sig altid med tiden at være en rodebutik. Man skal have styr på noget, (det, der giver mening), og lade resten flyde. Kontrol som resultat af mangel på tillid til mennesker, sætter som regel en nega-tiv spiral i gang. At få styr på sagerne skal frigøre energi, skabe overblik, lette kommunikationen og sætte gang i fornyelsen. Prøv f.eks. at slette alle mails og feje alle papirer ned i skraldespanden en gang om ugen - det, der er vigtigt, kommer alligevel tilbage. Og så kunne man jo tage fat i kerneproblemet derhjemme og køre børnene på lossepladsen. Så bliver der pludseligt meget mindre rodet og meget mere tid, fordi the root causes er væk. Men der bliver også meget mindre liv, glæde, kærlighed og ballade og meget færre overraskelser. Og er det helt ærligt ikke en smule småsuspekt at have styr på alt? Det er perfekt ikke at være perfekt. Måske det slet ikke kan lade sig gøre at få styr på det hele. Og i virkeligheden ville det sikkert også være enormt kedeligt.

Grafitti på væg i New York

“Jeg vil have mere tid “Tid er en begrænset og knap ressource, og i fremtiden bliver det kun værre. Det giver dog ingen mening at sige, at man mangler tid, for vi har den tid, vi har. Hvis døgnet fik en time mere, ville mennesker, der mangler tid, også kunne fylde den op med bras. Eksperter siger, at i fremtiden kommer vi til at mangle vand. Vandforskere siger, at det er noget sludder, for vi har det vand, vi har. Det er vores

94

Succeskriterier

tilgang til vand, der er forkert. Vi skal lære at respektere og tage vare på vores vand, og på samme måde skal vi lære at tage vare på og respektere vores tid. Det er ikke din opgave at gøre alting selv; du skal bare få tingene til at ske. Brug altid tiden optimalt. Jubii-stifteren Martin Thorborg havde f.eks. rengøringshjælp, mens han studerede. Man skal ikke køre ret meget med aviser (og få motion samtidig) for at kunne finansiere hjælp til det, man ikke gider.

“Jeg vil lave noget, jeg brænder for”Så lad være med at lave det du ikke brænder for. Eller find et perspektiv, der engagerer dig. Mange iværksættere bilder sig selv ind, at de skal lave rugbrødsarbejde for at “overleve”. Der skal “smør på brødet”. Problemet er, at man får sine opgaver i fremtiden på basis af det arbejde, man har udført i fortiden. Så hvis du altid sidder med rugbrødsopgaver, hvornår skal du så lave det, du drømmer om? Hvis succes i dit liv er at lave chokoladekage, så skal du øve dig i det hver eneste dag. Og hel-lere lave en lillebitte lækker petit four, som kan vises frem, end endnu en skive rugbrød til skuffen. Man må gerne udfordre sine kunder og chefer på deres succeskriterier. Man må gerne sige til sin chef: jeg vil have det job, og jeg vil have den løn. Vil du hjælpe mig med at blive god nok til at fortjene det? Så skal jeg gøre mit bedste for at levere varen. Dead-line om 1 år?

Og find så nogen at brænde for sagen sammen med, for ofte handler passion ikke om, hvad du laver, men om måden du laver det på, og hvem du laver det med.

“Jeg vil være et autentisk menneske”De gamle grækere mente ikke, at det var det enkelte menneskes opgave at vurdere, om det levede et godt liv. Det gør vores efterkommere, når vores liv kan bedømmes i sin helhed. At være visionær og innovativ kan sagtens bruges til onde formål. Nogle af verdens mest innovative og

95

Succeskriterier

visonære mennesker kan tælles blandt psykopatiske tyranner og dikta-torer som Hitler, Mao og Stalin. Magi er både sort og hvidt. En god ledestjerne er, at det ikke må være i orden at gøre dårlige ting på kort sigt for at retfærdiggøre gode mål på længere sigte. Som Google formulerer det: “Do no evil”. Da færgen Estonia sank, skrev en af de overlevende, at han altid havde troet, han under sådanne omstæn-digheder ville have været en helt. Men også han havde trådt over sine medmennesker for at redde sig selv. Under grufulde omstæn-digheder gør gode mennesker grufulde ting. Det kan man godt forberede sig på. Anne har f.eks. aftalt med sin store, stærke mand, at kommer de nogensinde i en sådan situation, så redder hun sig selv, og han redder børnene. Måske bliver virkeligheden en anden, men det skader ikke at have holdt brandøvelser. For måske kan man ikke være en stor helt, hvis ikke man også er en lille helt? Hvis ikke vi hver dag griber chancen for at være den lille positive forskel, så har vi ikke trænet heltemusklen op til at kunne gribe den episke lian, når den svinger i vores retning.

“This is the true joy in life, the being used for a purpose recognized by yourself as a mighty one; the being thoroughly worn out before you are thrown on the scrap heap; the being a force of Nature instead of a feverish selfish little clod of ailments and grievances complaining that the world will not devote itself to making you happy.”

George Bernard Shaw

Succeskriterier skal som visioner være indlysende og enkle. Det er meget nemt at gøre tingene komplicerede og meget svært at gøre tingene enkle. Et lille barn kan sige det samme som Dalai Lama, men vi lytter til Dalai Lama, fordi han har et komplekst liv bag sig, mens vi griner af barnets banaliteter. Linen du går på vil altid på et eller andet tidspunkt sno sig og forekomme uendeligt kompliceret.

96

Succeskriterier

Sportsfolk taler om det, der hedder “optimal frustration”, at hvis ikke man har været frustreret i processen, har man ikke udviklet sig. Så forandring fryder, men først bagefter.

At lære et nyt tennisslag kræver en periode, hvor man spiller elendigt, men visionen er at komme igen meget bedre end før. Fortvivl ikke, når kompleksiteten og frustrationen melder sig, for det er en del af rejsen. Vores opgave som visionære og innovative mennesker er ikke at blive i kompleksiteten (hvor mangen en klog akademiker er faret vild før os), men at finde vej igennem den og turde forenkle på den anden side. Hav tillid til at det, der virker indlysende og som “sund fornuft”, vitterligt er lyset for enden af linen. Og gør det til dine grundantagelser, at: • Succesen er derude• Du har alt det, du skal bruge• Når man ved, hvad man vil, er resten bare hårdt arbejde.

97

Succeskriterier

Opgave - succeskriterier

• Sæt et ur til 10 minutter. Start med at skrive sætningen “Kære succes. Er du der? Ja, men … “Skriv nu uden at tænke, holde pauser eller løfte hånden fra papiret. Skriv, skriv, skriv. Læs det igennem bagefter, og tegn en cirkel omkring det, der overrasker dig.

• Hvad fik jeg ud af dette?

98

Succeskriterier

Opgave - succeskriterier

Oversæt de fem Future Navigator succeskriterier, så de giver mening for dig, (men du må også meget gerne kopiere dem, for de virker fint i dagligdagen). • At have det sjovt• At lave spændende projekter med folk, jeg godt kan lide• Økonomisk frihed• At bruge tid på familie, venner og personlig udvikling• At gøre verden til et bedre sted at være

1:

2:

3:

4:

5:

Lev efter dem i en uge• Hvilke konsekvenserne indebærer det?:

99

Succeskriterier

Opgave

Tag billeder af det, der for dig er succes, og lim det ind i bogen.

100

Succeskriterier

Billeder af succes

Her er min far.I hånden holder han den gave, han modtog, da han gik på pension efter mange, mange års tro tjeneste som gymnasielærer. Godt for ham, at han aldrig har været materialist. Min far har altid været tro mod sine værdier. Til tider har han været udiplomatisk og firkantet, men han har også altid haft hjertet med. Jeg kan ikke huske, at jeg som barn nogensinde er gået ind på hans arbejdsværelse for at bede om hjælp, uden at han ikke straks har lagt sit eget til side for at fokusere

på mig. En af hans elever for-talte mig engang, at man frygter ham det første år, hader ham det andet år og elsker ham det tredje år. For han ville noget med sine elever. Og han havde en stor og positiv effekt på mange af dem. Det er succes for mig.

Anne

101

Succeskriterier

Billeder af succes

Her er mit liv.

At have et job, hvor jeg kan tage en gruppe motiverede, glade mennesker med ned på stranden på den første sommerdag.

At gøre det fordi, jeg gerne vil. Ikke fordi jeg skal. At lære mig selv at elske processen - og ikke skynde mig med at få livet overstået. Det er succes for mig.

Liselotte

102

Lyt højere

- for alt, du skal bruge, er her allerede

Det eneste, der kommer af sig selv, er rod og nullermænd. Resten skal vi arbejde for eller kunne tiltrække. Grundantagelserne, at succesen er derude, vi skal bare ud og finde den, samt at vi allerede har alt det, vi skal bruge, betyder ikke, at det ikke kan være svært at finde det, vi gerne vil have. En vision kommer i virkeligheden udefra. At være visionær er som at være en svamp, der suger til sig, og på et eller andet tidspunkt får den sidste dråbe vandet til at strømme ud af svampen. Det handler om at kunne “lytte højere”.

At være god til at lytte kræver fire ting: • At man holder op med at tale• At man udfordrer de mentale modeller - sit perspektiv, program og

paradigme• At man lytter efter meningen

lyt højere

103

Lyt højere

• At man ser efter det store billedeSamt to menneskelige karakteristika:• Tillid• Tilstedeværelse / at være til rådighed

At holde op med at tale er f.eks. godt at gøre i en salgssituation. Hvis ekkoet af ens egen stemme er det eneste, man kan høre bagefter, får man sjældent skabt relationer (og en god definitionen på kunde er “en rela-tion mellem to mennesker, der engang imellem ender med, at den ene køber noget af den anden”). Hvis man er den eneste, der sender ud, får man intet med hjem, man kan blive klogere på. Hvis man bliver spurgt om, hvad det er for noget visions-/strategiarbejde, man går og laver, og ikke kan forklare sine kollegaer, hvad det går ud på, uden at lyde som en idiot, er det altid bedre bare at sige: “hvad tror du?”. For som regel spørger andre, fordi de har noget, de gerne vil fortælle. Man kan sagtens lave antropologiske studier i Kina uden at kunne kine-sisk og få noget meget spændende ud af det, fordi vi som mennesker kommunikerer og iagttager på mange forskellige planer. At holde op med at tale behøver ikke kun være mundtligt. Det kan også betyde at lytte højere til sig selv. Kroppen reagerer med en reflektorisk handling, smerte og vabler, hvis man lægger sin hånd på en varm kogeplade. Og har man hjertebanken, svedige håndflader, mavesår, hovedpine, er irriteret og gnaven, så er det meget sandsynligt, at krop-pen prøver at fortælle én noget. Spørgsmålet er kun, om man har lyst til at høre og forstå budskabet, eller om stemmerne i ens eget hoved larmer så meget, at det er umuligt at flytte agendaen et andet sted hen i krop-pen. Prøv at gå til en rigtig god jazzkoncert, og se om ikke det hjælper.

Når man går i gang med noget nyt, er det meget vigtigt, at man kan sige ordene “jeg ved det ikke”. Er man oppe i årene, har man ofte en mental model, der fortæller én, at det “ikke at vide” udtrykker svaghed. Specielt topchefer og ældre

104

Lyt højere

ingeniører har svært ved at udtrykke uvidenhed: “Vi må jo så følge op med, at vi har en plan, og at vi er i gang med at finde ud af, hvad det er, vi ikke ved”, siger de15. Et yngre publikum opfatter ikke-viden som en invitation. Hvis en chef siger: “jeg ved det ikke”, tænker de yngre: “så er der brug for mig”. Sprækker er godt. Det er der, hvor lyset kommer ind. Den kristne Gud er efter sigende alvidende og almægtig, men derfor er der alligevel kaos i verden. Der er med garanti heller ikke nogen læsere af denne bog, der har en forventning om, at andre skal vide alt. Det ville faktisk også være ret kedeligt.

“Når eleven er rede, dukker læreren op”, siger buddhisterne. Det er ikke altid, at tingene giver mening her og nu. Mening opstår i pauserne. At sove på det skaber rent faktisk bedre overblik. At dagdrømme er sundt for hjernen. At tage en middagslur kan få brikkerne til at falde på plads. De, der vil skabe visioner og innovationer, må ikke forholde sig til og sortere nye indtryk konstant. Hav tillid til, at din krop kan mere, end din bevidsthed tror, når bare du bliver ved med at samle spændende elementer i det mentale pelikannæb. Så smid uret, nyd udsigten og træk vejret.

Mentale modellerUdfordring nummer to, når man gerne vil træne sine lytteevner, er, at vi sjældent hører efter, hvad der bliver sagt. Vi lytter nemlig ud fra en mental model, der består af tre elementer: perspektiver, programmer og paradigmer.

Perspektivet er vores synsvinkel på livet. Perspektivet er den del af den mentale model, der er nemmest at styre. Perspektivet kan du selv vælge. Man kan ville være glad, optimistisk og konstruktiv og med tiden gøre det til en vane. Held siges at være et perspektiv. Heldige mennesker

15 Som en topdirektør for en af Danmarks største virksomheder formulerede det: “jeg kunne godt nok have sparet mange penge og meget tid, hvis jeg havde fået at vide i en ung alder, at jeg gerne måtte sige: “Jeg ved det ikke. Punktum’”.

105

Lyt højere

falder ned af køkkentrappen, brækker begge ben, kommer op igen og siger: “nej, hvor var jeg heldig. Jeg kunne have brækket halsen”. Pessimis-tiske mennesker vinder i Lotto, er glade i en måneds tid, hvorefter den nyvundne rigdom er det værste, der nogensinde er sket for dem. Banken ringer, børnene vil have arveforskud, den nye bil lugter mærkeligt, øv, bøv og bøvl. “At være forelsket er måske at se verden gennem andre menneskers øjne”, siger rektoren på den danske filmskole, for man forelsker sig ikke bare i en person. Man forelsker sig i den måde, den person ser verden på, inklusiv den måde, han eller hun ser på én selv.

“Your time is limited, so don’t waste it living someone else’s life. Don’t be trapped by dogma - which is living with the results of other people’s thinking. Don’t let the noise of others’ opinions drown out your own inner voice. And most important, have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you truly want to become. Everything else is secondary.”

Steve Jobs

Hjernen ser altid kun et begrænset udsnit af virkeligheden, men det er nemt at ændre perspektiv: prøv f.eks. at kigge rundt og læg mærke til alt, der er rødt eller blåt. Alt der er farligt eller forstyr-rende. Eller alt, der er smart og vidner om års tankevirksomhed, men som du ikke lægger mærke til i dagligdagen. Fokus er godt, men det er sundt og nærende at ændre per-spektiv. Gandhi har sagt, at han - før han gik ind til en forhandling - altid visualiserede, hvad der ville ske forud. Han forestillede sig, at han stod bag hver forhandlingspart og så på verden med deres øjne. Tænkte, som de tænkte, og følte, hvad de følte. Når han så havde været kredsen rundt og levende havde sat sig i deres sted, var det meget nemmere for ham at komme med de konstruktive forslag: “er det egentlig ikke bare det her, vi alle vil?”.

106

Lyt højere

Programmer er rodfæstede tankemåder, vi deler som medlemmer i en gruppe. Politiske partier har programmer, som medlemmerne skal holde sig til. Soldater lærer et program. Det samme gør ingeniører, sygeplejer-sker, nybagte mødre, turister, gangstere, virksomheder, hjemløse, alko-holikere, studerende, osv. Programmer er en slags manuskript, vi er fælles om i en gruppe, og de dikterer den særlige måde, “vi opfører os på”. Programmer kan være mere eller mindre bevidste. At lære at køre bil er i starten noget, der kræver hele kroppen og al vores koncentration, men i takt med, at der trækkes nye hjernecellekoblinger, bliver det at køre bil så naturligt, at vi ikke behøver tænke over det - og nogle gange kan man ikke engang huske, hvordan man er kommet hjem. “Det ligger på rygraden”. Programmer sparer tid og energi, men programmer kan - ligesom viljestyrke - være farlige og destruktive. Kvin-der af den ældre generation har f.eks. fra barnsben lært, at kommer der noget ind i din mund, så skal det ikke ud. Det skal ned. Også selvom det er T-formet og med brusk i. Det sker med jævne mellemrum, at Falck-reddere henter en sådan dame fra familiefesten, hvor hun langsomt har lidt kvælningsdøden, fordi hun ikke ville afbryde Kaj Holger midt i talen med uhøfligt hosteri. Det er jo fantastisk, at mennesket er sådan indrettet, at det kan køre et adfærdsprogram, der trumfer det basale overlevelsesprogram.

Masser af mennesker kører destruktive programmer. Det samme gør virksomheder og lande. Sætninger som, “sådan plejer vi altså at gøre” eller “sådan har vi altid gjort” bør altid få alarmklokkerne til at ringe. Det er rigtig svært at forkaste en god teori, bare fordi den ikke passer til virkeligheden. Det kræver energi og konstruktive handlinger at ændre på et program. Men ligesom god software hele tiden opdateres og debug-ges, således skal også vi holde hjernen i dynamisk ligevægt. Bevidstheden om, at hjernen kan programmeres gennem visualisering og handling, ved at holde blikket langt frem på linedanserlinen og tage skridt i samme ret-ning, korrigere og blive klogere undervejs, giver en enorm frihed og et enormt håb for fremtiden. Vi behøver ikke at være, som vi er.

107

Lyt højere

Vi kan lave om på os selv. Vi kan skabe nye, gode vaner, og vi kan inspirere andre til det samme. Vi kan blive den konstruktive æras renæssance-mennesker, der kan synge, danse, male, spille musik, skabe meningsfulde resultater, lege med børnene, skrive bøger, rejse, opdage og begå os i verden med stil - og profitere på det. Hvis vi vil.

At være visionær og innovativ er den bedste undskyldning for at have sit eget personlige udviklingsprojekt. Den største begrænsning for, hvad du kan udrette - når nu succesen er derude, og du har alt det du skal bruge - er det program, du kører på hovedkontoret. Og den eneste gen-nemgående faktor i alt det, der er lykkedes eller er gået galt for dig i dit liv, er dig selv.

“Every decision you make — every decision — is not a decision about what to do. It’s a decision about Who You Are. When you see this, when you understand it, everything changes. You begin to see life in a new way. All events, occurrences, and situations turn into opportunities to do what you came here to do.”

Neale Walsch

Enneagrammet er en flere tusind år gammel teori, om de menneskelige personlighedstyper. Det dejlige ved enneagrammet er, at det ikke prøver at putte os i en kasse, men siger at vi allerede er i en kasse. Og ved at forstå, hvad der grundlæggende motiverer, provokerer og irriterer éns type, kan man frigøre sig fra “det sociale manuskript” og blive den bedste udgave af sig selv. Som bonus kan man trække gode kvaliteter fra de andre typer, og få en meget bedre forståelse for, hvorfor andre reagerer som de gør. Med tiden kan man lære gensidig respekt og tolerance og blive meget bedre til at lytte højt til andre.Enneagram-typerne er skitseret på næste side.

108

Lyt højere

”Hvis det var mig, så ville jeg gå med helt strakte ankler”

”Du dér - Prøv at hoppe!”

”Hans smukke holdning er et udtryk for, at han har fundet sin kreative stil – jeg må finde min”

”Vil du have en støttende hånd? Ellers er jeg klar til at gribe dig!”

”Det ser fedt ud – jeg vil også prøve”

”Pas nu på – er der nogentilstede med en første-

hjælpsuddannelse?”

109

Lyt højere

“Den der line. Er det medarmeret stålkerne, eller er stålwiren PVC behandlet med fiberhjerte?”

”Hvis nu linen var oppe i en anstændig højde –

sådan 20 meter – ville det være rigtig spændende!”

Så gå dog ordentligt!

110

Lyt højere

Paradigmer er grundlæggende antagelser om, hvordan verden hænger sammen. “Jorden er flad”, er et eksempel på et paradigme. Jorden bliver ikke flad af, at vi tror på, at den er flad. Men der kan være rigtig meget magt i at sidde lunt og godt i et paradigme. Paradigmer er vi-denskonstellationer, gamle nervecellekoblinger, der også materialiserer sig i kultur, vaner, byggeri, religion, politik, infrastruktur, uenigheder, krige, politik osv. Da DR flyttede til det nye statusbyggeri på Amager, forlangte nyhedsafdelingen en stor og meget, meget dyr skranke uden for afdelingens indgang. Nyhederne har traditionelt forsøgt at afkoble sig fra resten af huset for at bevare den journalistiske frihed, og i starten sad der nogle meget skrapt udseende damer, som kunne skræmme eventu-elle bureaukrater væk. Så blev skranken brugt til rejsebooking, så lå den øde hen, og i dag er den væk. Man siger, at gamle mænd skal dø, før nye paradigmer kan vinde indpas, og at det tager ca. 100 år fra et nyt para-digme starter, til det har udspillet sig selv.

Det paradigmeskifte, vi står i i dag, er et skifte fra “mere til bedre”.Succes i går handlede om mere: om mange ansatte, mange penge, stort salg, høje oplag, masser af seere, eje meget, tale meget, nå meget. Succes i fremtiden handler om bedre: om at få - ikke mere ud af os selv, vores tid, verdens ressourcer og hinanden - men noget bedre.

En dansk komiker blev interviewet til bladet ”Vi forældre”. Han blev bedt om at nævne tre ord, der beskrev ham som far, hvortil han svarede ”at være væk”. Selv syntes han, at det var virkelig trist, men det var det, der beskrev hans faderrolle bedst. Han stod op om morgenen, når det var mørkt, havde en halv time sammen med sine børn, kom hjem, når det var mørkt, og havde halvanden time sammen med sine børn. Men ”jeg bruger rigtig meget tid på at se på billeder af dem på min mobiltele-fon, mens jeg er på arbejde”. Man får lyst til at råbe ned i magasinet: ”så, gå dog hjem, mand”. Men denne far er garanteret ikke ene om at have det sådan.

111

Lyt højere

”At være væk” er egentlig meget kendetegnende for perioden 2000-2010. Årtiet kaldet “Nullerne”. Det var et årti, hvor penge og livsstil dominerede. Hvor tal og statistikker påstod, at kvalitet kan sammen-lignes, og hvor “den økonomiske autisme” (smukt navngivet af filosof-fen Steen Nepper Larsen) fik lov til at bestemme retningen for ledelse, velfærd og produktion. Og så var der fest. En halvglobal, materiel, opkogt nytårsaften, der blev bestilt og betalt af folk med magiske pengebukser. Men nu er festen slut. Universet har længe ringet og forsøgt at komme i kontakt for at fortælle os, at der er noget helt galt med den måde, vi har indrettet vores liv på. For helt ærligt, op kl. møg om morgenen for at arbejde otte timer med et eller andet, som verden egentlig ikke har brug for, vel vidende at ens bedste ikke er godt nok and nobody cares. Blot for at hæve en snoldet løncheck, hvoraf halvdelen betales i skat. Og for de penge får man hverken ordentlige rammer til børnepasning eller ældrepleje, hvilket man prøver at lade være med at tænke på, mens størstedelen af de penge, der er tilovers, ryger lige ned i bankernes lommer, hvor de kun formår at nible et mikroskopisk hjørne af ens gigantiske huslån. Og for resten af pengene kan man stå i kø i et supermarked, der hverken er super eller marked, og købe ting, man ofte får et større kick ud af at skille sig af med igen. Hvor fedt er det egentlig lige? Økonomen Thomas Friedman skrev i en klumme i Financial Times i 2009 at nu! NU! nu er det tid for en ny amerikansk præsident med sin mandige myndighed at tordne mod befolkningen og sige det eneste rigtige, der skal til for at redde den amerikanske økonomi fra at brase helt sammen: ”Go shopping!” Selvom det sikkert er rigtigt, er det også komisk. Tragikomisk. At vi i liberalismens og kommercialismens navn har skabt et samfund, der ingen svar har på Universets spørgsmål, hvis det ikke kan være materielt16. Som Einstein sagde, kan man ikke løse et problem med den tankegang, der skabte det. Og

16 På www.storyofstuff.com findes en masse fint pædagogisk materiale om forbruger-isme og produktionsfælder.

112

Lyt højere

hvis problemet er, at vi i dag er fanget i et hamsterhjul, der ingen retning har - som producerer, men ikke spørger, om det producerer det rigtige - så nytter det jo ikke noget at begynde at løbe endnu hurtigere. Hvis du hører til dem, der har prøvet at komme hjem fra arbejde og sukke: ”pyha, jeg har simpelthen haft så travlt, og jeg har bare ikke nået en disse”, så kender du sikkert følelsen. Følelsen af, at noget radikalt bør ske. Men du aner ikke hvad..

Hvad vi i virkeligheden har brug for, er et nyt paradigme: en ny måde at tænke på. En anden indstilling til livet, der ikke handler om mere. Men om bedre.

Det mekaniske paradigme - succes som mere

Vores forældre og (nogens) bedsteforældre levede i et mekanisk, indu-strielt paradigme, og det har haft sine store fordele. Det fik os til at tænke i processer, systemer, metoder og administration. Faderen til den videnskabelige managementfilosofi, Frederick Taylor, beskrev i slutningen af 1800-tallet, hvor meget kul hhv. en lille og en stor mand skulle skovle med hvilken størrelse skovl for at skabe den samme produktivitet. Han fastslog, at arbejderen på gulvet ikke skal tænke. Tænkning er en “ren disciplin” uberørt af praksis og skal foregå hos ledelsen. Så ”deroppe” bliver man slidt op, mens man ”på gulvet” bliver slidt ned. Men i det mekaniske paradigme bliver alle slidt, for arbejde er hårdt, og ledelse er en kamp. Forfremmelse vil ofte ske væk fra praktisk arbejde. En sygeplejerske, der bliver tildelt ledelsesopgaver, flyttes f.eks. længere væk fra patienterne, fordi det ligger i baghovedet, at det er godt og fint at administrere bag et skrivebord. Og så er der også mere fredeligt dér. I det mekaniske paradigme bliver alt målt i tid og penge, og succes forbindes automatisk med at være størst, først, nummer et, at vinde eller udkonkurrere andre.

Hvorfor?

113

Lyt højere

Fordi sådan er det bare. Man vil have vækst frem for alt, koste hvad det vil. Chefer og politikere forbinder succes med at ligge i toppen af enhver undersøgelse. Det er altid lettere komisk at høre chefer, der sidder i det mekaniske paradigme, snakke om værdier: ”hmmm, respekt, ærlighed, ansvarlighed? Er det noget, vi skal have? Og det der bæredygtig udvikling, er der mon penge i det? Er der mon good business i det”.

Det mekaniske paradigme levner meget lidt plads til de “bløde”, luftige begreber, selvom vi privat tager for givet, at ansvar og respekt hører med til at være et godt menneske. Alt skal kapitaliseres og kvantificeres, ellers har det ingen værdi, og derfor ender de succesrige ofte med at have meget. Mange penge, mange ansatte, mange produkter, mange nuller, men samtidig er mange også alene (mandlige chefer over fyrre har f.eks. i gennemsnit én ven, hviskede en dansk topchef til os). De har et dårligt helbred og en familie, hvis navne de ikke kan huske17, og også de, brugte meget tid på at kigge på billeder af deres børn. Ofte har de en dårlig privatøkonomi, fordi de ikke kan finde ud af at prioritere deres eget liv – det bliver simpelthen for småt. “For man kan nok få 1.000 medarbejdere til at møde til tiden, men ikke få sin yngste til at børste tænder”, siger filosoffen Carsten Graff. For ledelse er en kamp, og det store problem, man får i fremtiden, er mangel på energi og motivation. Folk gider simpelthen ikke mere. En amerikansk undersøgelse har konkluderet, at to tredjedele af den amerikanske arbejdsstyrke ”spilder” ca. to timer i arbejdstiden på snik-snak, internetsøgning og på at ordne private sager. Fysisk ”er de der”, men åndeligt “er de væk”. Og den mekaniske løsning er selvfølgeligt at forbyde dem adgang til sociale medier. Med det resultat at stress-niveauet vokser og motivationen for arbejdet falder.

17 Et trist eksempel vi alle bør lære af, kunne man læse i et interview: ”Som jeg har sagt til min søn Thomas: Selvom jeg hele tiden understreger, at familien er det vigtigste, nytter det jo ikke, hvis jeg samtidig signalerer, at det ikke er tilfældet. Det er lidt hårdt at erkende, men det er rigtigt. Man kan ikke sige, at familien kommer i forreste række, hvis man ikke efterlever det konsekvent. Familien var det vigtigste for mig. Men det mærkede de ikke”, Keld Kirk Kristiansen, ejer af LEGO, efter at alle hans tre børn i 2008 takkede nej til at overtage direktørposten.

114

Lyt højere

Vi taler om et vidensamfund, men der er stadig rigtig mange mennesker, der udfører samlebåndsarbejde. Nu blot med papirer i stedet for møtrikker. Og spørger man disse mennesker, hvad meningen er med det, de laver, eller om nogen egentlig ville savne dem, hvis ikke de var der, er svaret ”øøh”. I det mekaniske paradigme skal folk have instruktioner, og fordi ingen kan se helheden, er det også forholdsvis nemt at snyde og bedrage, bare man kan sige de rigtige ord og ligner en materiel succes.

I Vesten kan vi ikke nå længere med det mekaniske paradigme! Ledere siger selv til os, at de får stadig sværere ved at finde argumenter, der kan motivere for kun at vokse, tjene penge og vinde markedsandele. I Vesten er vi simpelthen ikke sultne længere. Symptomerne på, at det industrielle paradigme er under afvikling, er bl.a. - udover mangel på motivation og energi med hensyn til visioner, der kun handler om mere, om retningsløs vækst, øget produktivitet og mere fart på - at den sunde fornuft går fløjten. En producent af proteser modsatte sig f.eks. sænkning af hastigheden på de tyske motorveje, fordi han mente, det ville være dårligt for firmaets salg. En borgmester svarede - på spørgsmålet om man skulle gøre noget for at imødekomme, at beboere på plejehjem også har en seksualdrift - at han syntes, at det var “et ret begrænset problem, når man tænker over, at en beboer på et plejehjem i gennemsnit lever syv måneder18”.

Forskning kobles til faktura, bæredygtighed til “good business”, god opførsel til den tredobbelte bundlinje. Kunst er blevet et investeringsob-jekt og er i dag det største uregulerede marked efter våben og stoffer. Folk må selvfølgeligt selv bestemme, hvad de vil betale for og kigge på, men bare fordi noget er dyrt, er det ikke det samme som, at det er godt. Pris og kvalitet hænger ikke længere sammen. En bøf bliver ikke

18 For lidt porno på plejehjemmene i MetroXpress torsdag den 5. august 2010

115

Lyt højere

ti gange bedre af, at den koster ti gange så meget. Og en bestemt kunst-ner går ikke nødvendigvis over i historien som banebrydende geni, blot fordi en masse rige mennesker hænger hans værker op i receptionen. Det er den liberale kapitalismes store mangel: den kan nok skabe og producere en hel masse, men den har ikke nogen radar til at vurdere, hvornår det, der skabes og produceres, er “bedre”. Der måles kun i for-hold til, hvor mange mennesker der efterspørger en given vare eller løs-ning. Om noget er godt, vurderes i forhold til salg, brug eller ejerskab, og man ønsker i en eller anden form at skabe et afhængighedsforhold til “forbrugeren”.

Det mekaniske paradigme var engang godt og vil vedblive med at være det nogen tid endnu i andre steder af verden. Men i dag producerer det for mange negative konsekvenser: ubalance, stress, overproduktion, larm og meningsløshed. Den hurtigst voksende eksportvare fra USA er i dag skrald19. Der er så meget affald i verdenshavene, at der er skabt en nyt kontinent ved navn The Pacific Garbage Patch20. Vi har nået tre ud af ni identificerede grænser for vækst21. Der er et stigende forbrug af Viagra helt ned i aldersgruppen 15-24 år, og i Europa smider vi ca. en tredjedel ud af alt, vi køber. Samtidig breder “produktbulimien” sig; vi har det i virkeligheden bedre, når vi kommer af med alt vores skrammel, men vi kan ikke holde op med at købe og forbruge.

Et paradigmeskifte indtræder, når grænsen for hvor meget bullshit, man kan tåle, indfinder sig. Mennesker ændrer sig, når de bliver trætte nok af den situation, de befinder sig i. Og verdenssyn ændrer sig, når man

19 What Were They Thinking?: Unconventional Wisdom About Management, Jeffery Pfeffer, Harvard Business School Press, 2007.

20 The Pacific Garbage Patch er nogenlunde på størrelse med Texas og er et gigantisk vortex af affald - ca. 3,5 mio tons - der pga. havstrømme koncentrerer sig i havet mellem San Francisco og Hawaii.Se selv mere på YouTube.

21 Planetary Boundaries: Exploring the Safe Operating Space for Humanity, www.stockholmresilience.org/planetary-boundaries, the Resilience Alliance 2009

116

Lyt højere

ikke længere kan finde ud af at argumentere for det, man troede på i går, endsige kan fastholde de dygtigste, mest innovative og konstruk-tive videnmedarbejdere. De erkendelser, det normalt tager et helt liv at komme til, når de fleste unge til i en alder af 35, ganske simpelt fordi man oplever flere ting på kortere tid. Forældre bliver i dag overraskede over, at deres børn ikke vil have kørekort. Hvorfor ikke? Fordi de ikke vil have en bil. Bil forbinder de med forurening, forjagethed og forkerte værdier. Og far har en stor flot bil. Men er han glad? Og så kan man altså køre rigtig, rigtig meget i taxa for det, det koster, at eje en bil. Halvdelen af alle de mennesker, der nogensinde har levet i hele men-neskehedens historie, der er 55+, lever nu22. Det kan ikke undgå at komme til at ændre den måde, vi lever, føler og tænker på. Det er godt at blive ældre. Mere erfaren og vis - og samtidig insistere på at være åben, imødekommende, konstruktiv og lyttende. For måske bliver verden dermed mere intelligent, tolerant og berigende at leve i?

Det organiske paradigme - Succes som bedre

Det nye paradigme er et organisk paradigme. Organisk betyder “det, der relaterer sig til det levende”, for her handler det om mening, mennesker og muligheder. Det organiske paradigme ser mennesker som potentialer og ikke som ressourcer. Cheferne siger ikke, ”vi mangler hænder”, for det handler om personligheder. Ledelsens fornemste opgave er at skabe vision, frem-tid, inspiration og begejstring, og opfordre medarbejderne til at turde kaste sig ud i at eksperimentere, lave fejl og blive klogere. Vækst afløses af udvikling, for det eneste i naturen, der vokser uden at respektere feed-back fra omgivelserne, er kræftceller og bakterier. Vi lytter mere til berejste mennesker med praktisk erfaring end til dem, der har læst det hele i en bog. I dette paradigme bliver lederen en rollemodel og medarbejderne superheltene, og det bliver

22 Ifølge bl.a. U.S. Census statistics. Det er naturligvis en hypotese, da det bygger på estimater over, hvor gamle mennesker er blevet gennem tiderne. Pointen er dog den samme: der bliver godt nok mange ældre og forhåbentlig erfarne mennesker i fremtiden - og det er noget helt nyt, som verden aldrig har oplevet før.

117

Lyt højere

organisationens primære opgave at få det bedste ud af men-nesker. Organisationen er den telefonboks, hvor vi kan gå ind og klæde om til den bedste udgave af os selv. I det mekaniske paradigme skal men-nesker indrette sig efter virksomheden – de skal tænke, tale og se ud på bestemte måder. I det organiske paradigme tilpasser organisationen sig de mennesker, den har, i stedet for at prøve på at lave om på dem. Det er et paradigme, der bygger på tillid, relation, omtanke, intuition og passion. Her bliver det vigtigt at kunne give slip – på sine fordomme, gamle vaner, på kontrol og forventninger. For der kommer ikke noget nyt, før vi skiller os af med det gamle.

Dette paradigme egner sig til en verden, der er ved at blive mere voksen, mindre selvisk, mere interdependent, mere lyttende og lærende, og som har respekt for erfaring. Ligegyldigt hvad visionen er, kræver det, at vi alle hver dag har arbejdet lidt bedre, udvist lidt mere tillid og skabt lidt mere kvalitet. En dag, hvor der er skabt “noget bedre”, er en god dag - en relation, en metode, en tanke, en handling, en pro-vokation, en fornyelse. Og den bliver endnu bedre, hvis vi har efter-spurgt det samme hos andre og delt det med vores nære og kære. Om dette “bedre” så bare er en halv millimeter på linedanserlinen. Faktisk kan dette være en fin vision i sig selv - at glæde sig til at se, hvad der sker, hvis man hver dag gør et eller andet bedre. For det handler måske allermest om at komme fra Human doing til Human being. Fra den rationelle homo økonomicus til homo feelgoodicus. Mennesker er ikke beregnende maskiner, der opfyldt af optimal infor-mation træffer de mest fornuftige beslutninger. Mennesker er mere interesserede i at maksimere energi og livsglæde ud fra det, der kaldes en “valg-arkitektur”. Det kan godt være, at vi bruger lang tid på informa-tionssøgning og produktsortering; men i sidste ende bliver vi mest glade, hvis det, vi vælger, passer ind i det netværk af præferencer, der udgør vores liv. To tredjedele af den aktivitet, der foregår på nettet, handler f.eks. om, at vi prøver at finde “det rette for mig”:

118

Lyt højere

• bøger• film• rejser• restauranter• løsninger på IT-problemer• helbredelse• kærester• oplevelser• pumper• sofaer• containertransport osv. Populært kalder man det “we trust life to trust in life”, dvs. vi stoler mere på levende mennesker, der er i samme båd som os, end på autoriteter og visitkorthjemmesider, der gemmer på personer, vi aldrig har mødt. Flow, balance, langsigtet samarbejde, konkurrence og udvikling er organiske perspektiver. Og der kommer flere og flere hardcore meka-niske virksomheder til, der selv begynder at mærke behovet for at have “følelser” og “kunne lide kunderne”. I det organiske paradigme er det at lytte, lære og innovere en livsstil, man bruger til at så, dyrke, gro og høste sine idéer. Vi er natur. Det er et faktum. Og hvorfor kæmpe mod den, når vi kan lære af naturens 3,8 milliarder års Research & Development? I 1950erne var det fedt, når en salami kunne holde sig i uendelig lang tid, og den måtte gerne smage lidt af gift, for det vidnede om at mennes-ket havde sejret over naturen. I årene der kommer, vender vi tilbage til Moder Jord, for hun har svaret på de fleste af vores spørgsmål. Vi vader f.eks. hver sommer rundt i en potentiel supersællert, nemlig tang. Tang er sundt, bæredygtigt har et stort indhold af vigtige vitaminer, proteiner, mineraler, sporstoffer samt sunde fibre og umættede fedtstoffer. Det er de konstruktive visioners æra, så vi skal huske at midten er et godt sted at mødes.Selvom “mekanikerne” gerne vil gøre bæredygtighed til “good business” er det stadig bæredygtig-hed. Det er dejligt, når General Electric investerer milliarder af dollars i deres “Ecomagi-

119

Lyt højere

nation project” og allerede har skabt store gevinster med de cleantech produkter, der er lavet indtil nu23. Markedet for grøn kontor-renovation forventes at eksplodere i USA indtil 2015 fra 71 milliader dollars til 173 milliarder. Og det er kun til renovation. Det forventes at sætte gang i en positiv spiral af træning og uddannelse inden for grøn bygningskonstruk-tion, grønne investeringer både fra det private og offentlige samt, at det bliver nemmere at sælge grønne ejendomme24.

Biomimetik handler om at benytte naturens design og tjene penge samtidig med, at man er bæredygtig. Det dyrker man f.eks. på CalTech, hvor forskere har udnyt-tet fiskestimers strømlinede formationer til at producere vindmøller med ti gange vindkraften af sammenlignelige kon-

struktioner. På Nova Laboratories & Biomatrica udnytter man naturens kryptobiose, (en tilstand, hvor en organismes livspro-cesser midlertidigt er gået i stå) til at udvikle opbevaring af vacciner i områder med ekstrem kulde eller varme25. Prøv

at lægge hånden på din bærbare computer, eller bilen

23 GE Boosts Ecomagination Initiative With an Extra $10 Billion, Fastcompany, Ariel Schwartz, June 25, 2010

24 Critical Insights into Energy and Environmental Technology, Environmental Leader 2010, reports.environmentalleader.com/elinsights/

25 Biomimetik handler om forretning - ikke bæredygtighed, Anders Sahl Hansen, Innovation Lab 2010. Se og hør mere mens du laver mad: søg på biomimetics på www.ted.com.

120

Lyt højere

når du har været ude at køre. Mekaniske apparaters varme er spildenergi pga. modstanden i designet. I fremtiden kommer du sandsynligvis til at kunne oplade dine apparater ved løb eller dans. Huse, biler og bygninger forfalder, så snart de er færdige. Og vi bruger masser af energi på blot at bevare tingene i deres oprindelige tilstand, fordi vi ikke udvikler og designer ud fra et helhedsperspektiv og ikke lader os inspirere af natu-rens processer.

Overalt i verden får forskere og virksomheder øjnene op for, at ud-viklingslandene ikke (udelukkende) består af fattige, ubehjælpsomme, mennesker men også er et voksende, lukrativt og spændende marked, hvor man både kan gøre noget godt for rigtig, rigtig mange mennesker og tjene penge på det samtidig26 - uden at de skal arve alle vores dårlige, forurenende og mekaniske vaner. Det behøver slet ikke være så svært at gøre noget bedre for flere med mindre.

Gadebelysning til fremtidenEt spændende eksempel, der involverer forskellige aktører fra både den offentlige og private sektor, kommer fra Albertslund Kommune. Teknikforvaltningen ved Carsten Blume var sat til at indkøbe ny vej-belysning. De så på udbuddet af miljøvenlige og borgersmarte tiltag og blev svært skuffede. Men i stedet for blot at købe det næstbedste, udar-bejdede de en liste med spørgsmål, og inviterede relevante mennesker fra bl.a. universiteter, energiselskaber og designvirksomheder til at skabe den bedst mulige løsning. Man stillede helt enkle, meningsfulde spørgsmål som: hvordan får vi borgerne til at føle sig trygge, når de går på gaden om natten? Hvordan undgår vi, at det lyser ind ad vinduerne hos beboerne? Og at der ikke lyses maksimalt hele tiden, men lyses kraftigt op, når joggere og hunde-luftere kommer forbi? Hvordan sikrer vi, at lampen bliver miljøvenlig og til at betale?

26 The fortune at the bottom of the pyramid, C.K. Prahalad, Wharton Business School Publishing

121

Lyt højere

Efter 3 måneder var A-lampen udviklet og klar til brug ikke bare i Albertslund men i hele Vestegnen - og som potentiel eksportsucces27. Noget af det dyreste for en kommune er nemlig ikke lamperne, men nedgravningen af kabler langs vejene. A-lampen strømforsynes med solceller. “Vi begyndte faktisk med at kigge på de billige solcelle-havelamper, man kan købe for 29 kroner. De virker jo ikke ret godt, men vi skilte én ad for at se, hvor simpelt det kunne gøres”, forklarer Ib Mogensen fra firmaet Outsider, der var partner på projektet. Derpå allierede han sig med en dygtig civilingeniør fra firmaet Faktor3, som gik i gang med at opstøve verdensmarkedets kraftigste lysdioder, de mest effektive solceller og nogle robuste batterier, der tåler danske temperaturer.

Succesen er derude. Og alt det, vi skal bruge, er her allerede...

Modellen på den næste side viser transformationen fra mere til bedre. I denne form er den generisk, men du kan kopiere den og arbejde med at tilpasse og oversætte begreberne, så de giver mening for dig. For politi-iere vil det f.eks. være interessant at indsætte “fra vækst til udvikling”, og for hospitalsvæsnet “fra patient til sundhedsprojekt”, mens reklame-folket kan arbejde med “fra forbruger til skaber” eller “fra markedsføring til markedsskabelse”. På den måde samler man et nyttigt overblik over, hvad kursen som minimum skal rettes ind efter for at få succes i frem-tiden.

27 Se filmen om A-Lampen ved at google “Netvideo om LED lampen”

Største problem i fremtiden: Motivation og mangel på energi

MER

E

Bedre

Mere

Succes

OriginalLedelse

Principper

Tillid

Attraktiv

Mangfoldighed

Humanbeing

StandardManage-

ment

Planer

Kontrol

Størst &først

Stereo-typer

Humandoing

MEREDet mekaniske paradigmesstørste problem i fremtiden: Motivation og mangel på energi

122

Lyt højere

Største udfordring i fremtiden: Mening og innovation

BED

RE

Bedre

Mere

Succes

Kompasset

Aktivering

Performance

Adgang til

Employability

Original

Uret

Service-ring

Produkt

Ejerskab

Tid & penge

Standard

BEDREDet organiske paradigmes

grundlæggende præmisMening og innovation

123

Lyt højere

124

Lyt højere

- Kursen er sat, fra mere til bedre

Mekanisk vision om “mere”:• Ned i løn• Øget produktivitet• Mindre velfærd

125

Lyt højere

Organisk vision om “bedre”:• Glæde• Sundhed• Bæredygtighed+• Overskud

126

Lyt højere

- vi er dømt til mening og fornyelse!

Det organiske paradigme er dog ikke nødvendigvis en dans på roser. Det kræver fokus på mening og fordrer livslang fornyelse. Vi skal stille os selv og hinanden følgende spørgsmål hver dag: hvad er meningen, med det vi laver? Visionen er at skabe en arbejdsdag, hvor man er glad og sund på en bæredygtig måde, og hvor man også skaber overskud. Om det så er økonomisk, energimæssigt eller i anden form for meningsfuld værdi, så skal vi indrette os i dagligdagen på en måde, så vi kan forestille os, at sådan her kunne vi arbejde hele vores liv. At vi ikke behøver hverken pension eller efterløn, og at jo ældre vi bliver, jo mere brug for os bliver der. Også selvom vi hverken har arme eller ben, talent eller fik fine karak-terer i skolen. Man behøver ikke have tjent en million, inden man bliver 30, eller være topchef inden de 45. Man kan sagtens nå både at stifte familie, prioritere sit parforhold, være en god ven, dyrke et meningsfuldt arbejde og evt. gøre karriere samt ture jorden rundt eller kun arbejde seks måneder om året, hvis man tager det store overblik over sit eget liv.

Det ville da være fantastisk at efterlade et samfund til vores børn, hvor det at arbejde udviklede dem og fik det bedste frem i dem. Hvor en arbejdsplads var et sted, hvor man skabte gode ting og fik lov til at fordybe sig og dygtiggøre sig. Hvor man udviklede sin arbejdsduelighed, sin “employability” og lærte at være ærlig, have integritet, være tro mod sine værdier og ikke være alt for selvisk. Og starter der nu et program oppe i hovedet, med en lille stemme der siger “sikke noget hippie-bavl”, så tænk lige over, hvor meget der er sket på ar-bejdsmarkedet bare i løbet af de seneste to generationer. Sammenligner vi vores arbejdsliv med vores forældres og bedsteforældres, er der sket radikale ændringer. Med vores tip-oldeforældre er vi nærmest tilbage i et u-land. Så ville det ikke være konstruktivt og visionært at arbejde for, at den næste generation kommer til at skabe innovative og meningsfulde

Det organiske paradigme

127

Lyt højere

løsninger af en bedre og mere overskudsgivende kaliber? Samtidig med, at de er glade og sunde? At vi ikke bare skal forvalte eller pumpe den lille kage op til usmagelige dimensioner, men aflevere erfaring, viden, uddan-nelser, værdigrundlag, arbejdskulturer, institutioner, familiemodeller, byer, kommuner, virksomheder og relationer, der er i en bedre stand, end da vi modtog dem. At give det, vi selv gør bedre, videre til vores afkom. Og når de så kommer til os og spørger: “mor, far, kan det virkelig passe, at mange mennesker ikke interesserede sig for, om deres arbejde gav mening, dengang I var unge?”, så vil vi smile, ryste på hovedet og svare: “ja, er det ikke mærkeligt at tænke på. Det er ikke underligt, at vi var trætte, irritable og stressede meget af tiden.”

At forsvare fortiden er lige så risikabelt som at skabe frem-tiden. Men hvis vi skaber fremtiden, vælger vi trods alt en bedre vej og en vej, hvor vi lærer noget om os selv. Den mest skeptiske læser vil ifølge statistikkerne være ca. 42 år gammel. Her bunder man humørmæssigt. Dvs. man bliver født glad, og så går det gennemsnitligt ned ad bakke, indtil man rammer bunden; og så går det op igen, indtil man dør med et smil på læben. Alder er ren illusion. Og der er for øvrigt ingen i fremtiden, der bliver “gamle”. Man bliver “erfaren”.

Den sikreste vej til fiasko er at tale til den erfarne generation, som om den er gammel. For i fremtiden bliver meget få mennesker mere end 42 - indeni. Indre alder kører baglæns, så når man er 43 udenpå, er man 41 indeni. Og når der er 90 lys i kagen, er man måske 5 år på indersiden. Måske har man brugt det meste af sit voksenliv på at udvikle en såkaldt “sund skepsis”. Måske starter den mentale model, når man læser ovenstående, med programmet: ”skal vi så bare rende rundt og klippe hinandens hår og kilde hinanden på maven? Er de fremtidsforskere ikke klar over, at der er noget, der hedder investorer, profit, resultat-orienterede arbejdspladser og konkurrence?”. Og båt, båt det ved vi da godt. Vi mener bare ikke, at det er ok, at sådanne faktorer - der ikke handler om mennesker - skal have lov til at trumfe det, det hele handler om:

128

Lyt højere

mening. I fremtiden skal det være mening, der driver værket - og ikke vækst og penge. Vi skal ikke fra “mere til mindre”. Vi skal fra “mere til bedre”. Nogle virksomheder vil dø. Andre vil med noget bedre i hånden opnå en større profit, end de nogensinde havde drømt om28. Andre igen vil finde ud af, at de langt bedre kan forfølge deres og investorernes målsætninger om afkast, hvis de bliver mindre, mere netværksorienterede og tænker meget mere langsigtet.

Overalt i verden spirer tiltag frem, hvor virksomheder frivilligt indgår og bliver certificerede som noget bedre end bare en profitmaksime-rende, nærsynet maskine. En af de afgørende faktorer for succes er langsigtethed. I stedet for altid at skulle levere værdi til investorere på den korte bane, begynder man at opstille mål for, at der også skal skabes værdi for samfundet over længere sigt. To stater i USA har f.eks. i 2010 underskrevet en lov kaldet Benefit Corporation29. Meningen er, med loven i hånd, med større transparens og flere “gulerødder”, at kunne drive de gode virksomheder frem. Man vil så at sige afkoble god virk-somhed fra god markedsføring. Virksomheder certificeres som B Corporations, når de lever op til kravene om ikke kun at give tilbage til investorerne, men også skabe værdi for samfundet.

28 Tænk bare på Google, der startede med en udfordring, der hed: byg en bedre søge-maskine. Det var først flere år senere, at de begyndte at tænke på at tjene penge, for det var jo ikke meningen. Den gode idé - spaltereklamen i højre side, der matcher din specifikke søgning istedet for reklamer, som forsøger at ramme alle - var helt ny, innovativ og meget, meget lukrativ.

29 http://www.bcorporation.net

129

Lyt højere

“If we can’t live our own deepest values at work, and if we can’t be real to ourselves and to each other, then how are we ever going to be real to our customers? You cannot wave a hand and say, “ Today I’m not but tomorrow I am.” Where do you draw the line? I had done a lot of thinking that week and I kept arriving at “You can’t escape from yourself.””

Orlando Ayala,ultra-aggressiv head of worldwide sales for Microsoft30

Så for at tage den igen.

At kunne lytte højere kræver:• At man holder op med at tale• At man udfordrer de mentale modeller - sit perspektiv, program og

paradigme• At man lytter efter meningen• At man ser efter det store billede Samt to menneskelige karakteristika:• Tillid• Tilstedeværelse / at være til rådighed

Lyt efter meningen

Grunden til, at det er så vigtigt at forstå, at vi lytter gennem en mental model, er, at verden giver en helt anden mening afhængigt af, hvilke briller vi har på. Perspektiv er som briller, man kan tage af og på. Pro-grammer er kontaktlinser, man ofte glemmer, at man har sat i, mens pa-radigmet sidder helt inde i hjernen. Det vigtigste er at være bevidst om, at det altsammen er måder at se verden på, ikke virkelighed i sig selv. Og bare fordi mange

30 Bury my heart at conference room B - The Unbeatable Impact of Truly Committed Managers, Stan Slap, Portfolio Hardcover 2010

130

Lyt højere

mennesker tilslutter sig en teori, bliver den ikke nødvendigvis til sand-hed. Ellers havde solen drejet rundt om jorden i en del år.

Bæredygtighed og livsbalance har perifær mening i det meka-niske paradigme og central mening i det organiske. I det meka-niske paradigme tager man for givet, at man kan “eje” sin målgruppe eller sine medarbejdere, at man kan have deres udelte opmærksomhed og loyalitet. I det organiske arbejder man for attraktivitet og autencitet og synes at klassiske brands er hule, utroværdige, materialistiske og lidt til grin.

At lytte efter meningen er at lytte på den andens præmisser. At se verden fra den andens perspektiv for at forstå, hvordan det er at leve med den andens program. At “købe” den andens grundlæggende, para-digmatiske antagelser for en stund. Vi har alle prøvet at blive misforstået eller at gå fra et møde med en bankrådgiver, en læge eller en kæreste og følt, at vi ikke blev lyttet til. At vi ikke kunne udtrykke det, vi mente, fordi vi ikke havde ordene, ikke forstod vores egen situation, ikke turde sige det, der var pinligt eller et tabu, eller fordi vi “ikke vidste, hvad vi ikke vidste31”. Som en ingeniør på Coloplast udtrykte det: ”Når personen, jeg er ude at besøge, står uden tøj på, så ved jeg, at jeg lytter højt nok.” Coloplast laver stomi-poser og har en tradition for, at alle ansatte skal tale med stomi-brugerne. Ingeniøren havde oplevet en samtale, der havde været så tillidsfuld, at det havde været naturligt for patienten at tage sit tøj af for bedre at kunne forklare sine problemer. De mentale modeller, for hvordan, man skal opføre sig overfor mennesker, man ikke kender, blev sat ud af spil, fordi der var en større mening til stede.

31 Ubevidst ikke-viden er “det store innovationsrum”. Man siger, at havde Columbus vidst, hvor langt der var, var han aldrig draget afsted. Når man starter virksomhed eller går i gang med et nyt forskningsprojekt, er der enormt mange ting, man ikke er forberedt på, men bare må springe ud i. Man fornemmer først og forstår, analy-serer, skaber sammenhænge, skriver søkort eller rapporterer bagefter.

131

Lyt højere

En nem måde at udfordre sin egen mentale model på er at drikke sig fuld. Så bliver programmerne kørt i baggrunden, og andre elementer af ens personlighed dukker op. Og jo, det er dig, der gemmer sig derinde bag gardinerne. Desværre glemmer man ofte sin indsigt, så snart man bliver ædru igen.

En mere intelligent måde er beskrevet af Lars Kolind i Kolind-kuren32: • Kortlæg den nuværende model. Hvordan tænker, arbejder, føler

og handler man? Hvad taler man ikke om, og hvad tages for givet? Konkretisér dine indsigter i et slogan eller anden kort statement, der opsummerer organisationens bærende idé.

• Hvis muligt, så find ud af hvornår den mentale model opstod. Hvad var meningen dengang, og hvorfor blev den valgt?

• Gransk ophavet. Er situationen i dag stadig den samme? Hvad har forandret sig?

• Forestil dig, at du skal skabe en ny mental model baseret på situa-tionen i dag (og dine forventninger til fremtiden). Lav et nyt slogan eller en ny bredt favnende idé.

• Sammenlign punkt 1 og 4, og konkludér.

Metoden er svær, når man kigger på sig selv, fordi det er en hård opgave at skulle tage sine egne grundantagelser frem i lyset. Og det kan være ret ubehageligt. Så hvis du virkelig vil finde dine grundantagelser, skal du inddrage andre mennesker, så I kan studere hinanden. Det er altid nem-mere at se det uddaterede i andres grundantagelser.Tænk f.eks. på B&O. Uden at kende virksomheden særlig godt, vil de fleste kunne fornemme, at B&O’s mentale model om teknik og design bygger på en fortid, der ikke længere eksisterer. Og de kæmper stadig med at finde ud af, hvilken mental model der kan sikre firmaet succes i fremtiden. For det er ikke nok at have et godt produkt. Og der kommer ikke noget nyt, før de giver slip på noget gammelt.

32 Kolind-kuren, Lars Kolind, kapitel 7: The Toolbox

132

Lyt højere

Det samme med plejesektoren. Prototypen på “den gamle mand”, der er vant at komme hjem fra arbejde, blive fodret, badet og barberet, vil der ikke være mange af om ti år. Og selvom mange plejehjem og leve-bo-centre er pæne og hyggelige, bygger hele tankesættet stadig på, at når man er gammel, er man slidt, og hvis ikke familien samler en op, må man bo på fattiggården.

Se efter det store billede

Konservesdåsen blev opfundet i 1812. Dåseåbneren blev sjovt nok først opfun-det og patenteret 48 år senere. I mellemtiden brugte man knive, økser og pistoler til at åbne dåser med, “for sådan havde man altid gjort”. Men vi kan jo ikke sige “dåseåbner”, når den ikke findes, vel?33 Derfor gælder det også om at se “Det Store Billede”. Visioner kommer ikke ud af ingenting. De kommer, når vi lytter højere, og det kan sagtens tage tid. Man kan ikke beordre engage-ment. Man kan ikke bestikke sig til passion. Og man kan ikke forcere en vision. Man kan ikke få andre til at “se det”, hvis ikke man selv kan. Derfor kræver den gode vision også følgende to dyder:

Tillid og tilstedeværelse/at være til rådighed

Tillid er fundamentet for al konstruktiv menneskelig kontakt. Uden tillid falder alting fra hinanden: den økonomiske verdensorden, trafik-ken, børnepasningen og restaurationsbesøgende.

33 Og hører du til dem, der godt kender det eksempel og straks tænker: “Åhh, skal vi nu høre det fortærskede eksempel?” Så grib chanchen for at udfordre din egen mentale model. Hvilke dåser har du liggende, der mangler en dåseåbner? Eller omvendt? Hvorfor laver man ikke dåser af bio-plast? Giv dig selv en udfordring, en opgave, og kom med noget bedre.

133

Lyt højere

At være bevidst naiv er en luksus, vi skal unde os selv. Vi skal blive ved med at møde nye mennesker med tillid, varme og åbne arme, ligegyldigt hvor mange gange vi bliver snydt og skuffede. Skeptiske kriti-kere med stærkt filtrerende programmer i hjernen bliver nok bekræftet i, at der er masser af fusentaster i verden. Men er det ikke værd at blive skuffet 100 gange for at blive positivt overrasket en enkelt gang? Og endeligt kræver det at lytte højere, at vi er til stede og stiller os selv til rådighed. At være der. Nogle gange betyder det fysisk udelt til-stedeværelse. Andre gange blot, at man er tilgængelig.

Det har ledelsen i Gore-Tex taget alvorligt ved at vende sit organisato-riske hierarki på hovedet. De medarbejdere, der møder kunderne, har fuldt mandat til at tage beslutninger om fornyelse af produkter og ser-vices. Netop fordi det er dem - og ikke hovedkontoret - der lytter til kundernes kommentarer og oplevelser i det daglige. Evnen til at være tilstede vil blive endnu mere dyrebar, i takt med at mange organisa-tioner, som f.eks. banker, kommuner og flyselskaber, rationaliserer til-stedeværelsen væk.

Den konstruktive, visionære leder i det organiske paradigme er som kaptajnen på et skib: den, der holder kursen mod visionen, og som vi har tillid til, men som ikke behøver at stå på broen hele tiden. Til gengæld skal hun eller han være der, hvis vi kommer ud i stormvejr. Så smider lederen alt for at træde i karakter. Men resten af tiden kan man hygge sig med pandekagerne og middagsluren. For udbrændte stresskaniner, der fiser rundt og dobbelttjekker alt på skibet, er der ingen, der gider i fremtiden. At være til rådighed betyder også, at vi gerne må sige “jeg ved det ikke”, for så kan vi jo lære det. Og fordi vi lytter højere, kan vi skabe nye og mere meningsfulde løsninger.

Det næste store spørgsmål er naturligvis, hvad er det? Hvad vil det sige, at noget giver mening?

134

Lyt højere

Opgave - At udfordre de mentale modeller

Beskriv din organisations tankegang i dag• Hvilke grundantagelser findes? • Hvornår opstod grundantagelserne?• Hvad var situationen dengang? • Er den situation stadig relevant? • Hvis ikke, hvad er da situationen i dag? • Og hvilken mental model passer til den (med sigte på fremtiden)?

135

Lyt højere

Opgave - At udfordre de mentale modeller

• Øv dig i at sætte debatter i gang over frokosten, hvor mentale mo-deller udfordres. Start evt. med at sige: “jeg synes iPhonen er noget bras. Hvad skal man med alle de apps?” eller: “er økologi egentlig bare en undskyldning for ikke at vaske gulerødderne?” eller “god smag er det samme som at have dyre ting, er det ikke?”.

• Læn dig tilbage og lyt højere. Hvilke perspektiver, programmer og paradigmer taler de forskellige “lejre” udfra?

136

Lyt højere

Opgave - Lyt højere. Opøv din evne til at se omkring hjørner

En af de ledelsesmæssige evner, der har en stærk sammenhæng med succes, er hvor godt, man har det med tvetydighed34 f.eks. at kunne holde tilsyneladende modstridende fakta sammen, leve med paradokser, lære i komplekse miljøer, tænke i scenarier og være nysgerrig og undrende. Det er godt at fokusere, men nye ting kommer sjældent lige der, hvor man plejer at kigge. De kommer fra periferien. Fysisk kan man træne sine øjne til at se mere, end man tror. Rul med øjnene i liggende 8-taller hver dag i 2 minutter, så træner man hjernen til synsmæssigt at kunne rumme mere. Som bonus kan man opnå, at kol-legaerne tror, man er blevet tosset, og så får man lige pludseligt carte blanche til at te sig mindre normalt. Angiveligt skulle man også ved hjælp af øjentræningsteknikker - eyerobics - kunne træne nær- og lang-synethed væk. Sæt dig selv på missioner hver dag: sov i den anden side af sengen, kør en anden vej til arbejde, tal med mennesker, du ikke kan lide, skriv med den anden hånd, køb nogle mærkelige selvhjælpsbøger, og lev efter dem i en uge, lad være med at have en holdning til mennesker, du ikke kender, bøger, du ikke har læst, film, du ikke har set, og teorier, du ikke har afprøvet. Byt opgaver med kollegaerne. Tal, hvis du plejer at tie, og ti, hvis du plejer at tale. Break the fucking rules. Kys og kram din kæreste og børn hver dag. Start i den anden ende af buffeten. Spis de andres mad. Hold op med at spilde din tid på lange, kedelige møder. Brug det fine stel til hverdag. Tag ud og studér nogle kunder, hvis ikke du ved, hvad du skal lave. Når du rejser, så køb magasiner eller bøger med tilfældig hånd, og læs dem fra ende til anden. Hav altid kamera og notesbog på dig. Brug Twitter til at dele dine mest interessante tanker. Iagttag subkulturerne, de unge og de erfarne og “de forkerte”. Lær det fra dig, du mestrer: på nettet, i fængsler, foreninger eller på arbejde.

34 Peripheral vision: detecting the weak signals that will make or break your company, af George S. Day og Paul J. H. Schoemaker, Harvard Business School Press.

137

Lyt højere

Opgave - At udfordre den mentale model: Mit selv-billede

• Afslut sætningen (og få gerne andre til at hjælpe): jeg er den, der altid:

F.eks. .. skal tjekke beskeder på mobilen. F.eks. .. har store forventinger til alle incl. mig selv og derfor ofte bliver skuffet.

• Hvilket mere konstruktivt selvbillede, kunne erstatte det gamle?F.eks. Jeg er den, der altid er 100% til stede, når jeg er sammen med min familie, mine kollegaer og kunder.F.eks. Jeg er den, der sætter barren højt men realistisk, og så roser jeg andre og mig selv, når de overrasker positivt.

138

Lyt højere

• Byg din egen mentale model. Kig på illustrationen til højre. Ofte ved vi godt, hvad der giver mening, men vi undlader at realisere den, fordi vi lider af en eller flere af “De Syv Dødssynder”.

• Tegn en ny og bedre mental model.

MENING

HOVMOD

GRISKHED

UTUGT

MISUNDELSEFRÅDSERI

VREDE

DOVENSKAB

PERSP

EKTI

V

PARADIGME

PROGRAM

FRYGT OG UMODENHED

139

Lyt højere

140

Mening

- som stjernerne på himlen: de faste holdepunkter, der altid vil være der

Det er en udbredt forsimpling, at fornyelse og innovation er teknologi-drevet. Det lyder underligt, for hvor ville menneskeheden være uden ilden, hjulet eller ploven? Og hvad ville vi være uden:

internet software infrastruktur microchips print-on-demand krudt nanoteknologi mobiltelefoner trykpressen smartgrids kameraer satellitter digitalt papir køleskabe vindmøller RFIDtags sensorer iPods robotter p-piller og så videre...

menIng

141

Mening

Teknologi er vigtig, essentiel og fundamental, men teknolo-gier bliver først til succeser, når de giver mening.

Samuel G.B. Morse opfandt ikke telegrafen. Alexander Graham Bell opfandt ikke telefonen. Thomas Edison opfandt hverken pæren eller kameraet. Henry Ford var ikke ophavsmand til hverken bil eller samlebånd35.

Morse, Bell, Edison og Ford var ikke opfindere af teknologi. De placerede teknologi, der allerede fandtes, i en meningsfuld sammen-hæng. De skabte organisationer og systemer med henblik på at levere en livsforbedrende service til folk og revolutionerede samtidig den måde, man arbejdede på.

Henry Ford fik idéen til sit innovative samlebånd efter at have været på besøg hos Singer Symaskiner, slagterier og Campbell’s Soup, hvorefter han fik sit lyse indfald- at flytte arbejdet i stedet for arbej-deren. Samlebåndet eksisterede allerede i mange varianter, men Ford var den første til at tage skridtet fuldt ud og bygge fabrikker baseret på teknologien.

Thomas Edison visualiserede ikke kun de særlige tekniske og produkt-mæssige krav til elpæren. Han investerede også i at have en klar stra-tegisk position inden for distribution for at kunne levere det, der i sidste ende skabte værdi for kunderne. Det, de betalte for: lys!

35 How breakthroughs happen: The Surprising Truth About How Companies Innovate, Andrew Hargadon, Harvard Business Press 2003. En bog som alle, der interesserer sig for innovation, bør læse.

142

Mening

Edisons innovation var at skabe den organisation, der kunne bringe lys til så mange mennesker som muligt. Selve pæren, der blev sat i produktion, købte han af en englænder ved navn Joseph Swan, som historien snart glemte alt om. Edison forstod den moderne virke-lighed og folks uartikulerede behov. Han forudså et marked, der kun ventede på at vælte op af den industrielle vulkan. Han opfandt et inte-greret system for elektrisk belysning, der ændrede livet for millioner af mennesker. Han ville gøre folk glade og tjene penge på det. Han var med til at skabe fremtiden. Og det var hårdt arbejde.

“I never perfected an invention that I did not think about in terms of the service it might give others. I find out what the world needs, then I pro-ceed to invent. “

Thomas Edsion

Forskning og viden skal der til, men der er ingen som helst sammen-hæng mellem, hvor mange penge en virksomhed investerer i research & development og deres finansielle resultat36. En af hovedårsagerne til, at så mange innovationsprojekter bliver komplicerede og producerer begrænsede gode resultater, er enkel: det er svært at se pointen i, hvad du gør, når der ikke er nogen eller kun lidt fokus på at skabe værdi for andre, eller når der ikke er nogen reel inter-esse i mennesker og deres uartikulerede behov.

Kort sagt: når meningen, visionen og værdiskabelsen ikke er tilstede, farer vi vild i de teknologiske muligheder. Så bliver det meget nemmere at skabe noget flot og dyrt og sige ting som: “now we just need to over-come the human barrier”. Verden er rig på opfindere, der synes, at kunderne og borgerne er nogle idioter, fordi de ikke kan “se den potentielle værdi”, eller som undskyl-der sig med, at “markedet bare ikke er klar endnu”.

36 The Booz Allen Hamilton Global Innovation 1000: Money Isn’t Everything; Barry Jaruzelski, Kevin DehoffandRakeshBordia;BoozAllenHamilton,NewYork,NY;2005

Teknologi Produkt Løsning Mening

143

Mening

“Hvad er værdi for vores kunde? Enhver succes starter med netop det spørgsmål. Og hvorfor ikke alle spørger om det, fatter jeg egentlig ikke”

Peter Drucker

Sådan skaber man værdi

Værdi skabes i fire trin: • mening• løsning• produkt• teknologi Det er meget normalt at starte fra den forkerte ende, hvor man først har en teknologi (viden, teknikker, produktionsapparat, investeringer), så laver man produkter baseret på denne teknologi, og derefter postulerer man, at det er en løsning på noget. Men det sker sjældent, man formår at få meningen med.

144

Mening

Derfor starter visionære, innovative mennesker i den anden ende: • Hvad er meningen? • Hvornår er vi en succes? • Hvilke meningsfulde løsninger kunne vi forestille os? • Kræver det nye samarbejdspartnere? • Hvilke muligheder kan og skal vi gribe, og hvordan skal organisa-

tionen se ud for at være fleksibel nok til hele tiden at skabe menings-fulde løsninger?

Major Nicolas T. Veicherts fra Forsvarsakademiet, Fakultetet for strategi og militære operationer, fortæller:

“I Irak var det meningen, at vi skulle vinde krigen. Vores løsning var at banke skurkene til månen, for det kan vi nemlig. Vi er militært overlegne, så når der kæmpes, vinder vi hver gang. Problemet var bare, at fjenden blev enorm god til at gemme sig og i stedet for at angribe os, valgte de at angribe den civile indsats. Groft sagt brugte vi alt for mange ressourcer på at jagte skurke og alt for få til at passe på de civile, som skurkene angreb, når vi var ude at lede efter dem. I Afghanistan ønsker vi at vinde freden. Meningen er at passe på de civile, eksperterne, entreprenørerne, ildsjælene, at få etableret ro, så der kan bygges skoler, virksomheder og ikke mindst et nyt politisk system. Vi slår ring om de gode, og når de onde så kommer og skyder på de gode, får de tilbage med renters rente.En af de helt store udfordringer i tidens krige er, at al militær indsats bygger på et dogme (en mental model) om at være i offensiven. Men hvad mening giver militære dogmer, når vi er sikre på at vinde de militære slag? Tidens krige handler reelt om den civile udviklingsindsats, der bør følge den militære indsats, og som reelt afgør, om befolkningerne i Irak eller Afghanistan bliver stærke nok til at afvise fremtidige diktatorer. Dogmet om, at krig kun vindes gennem offensiven, er for så vidt rigtigt, men det interessante er, at der er tale om en civil offensiv, som militæret skal støtte. Dermed ændres faktorernes orden: krigsplanlægning bør ikke længere domineres af militær tænkning, men af civil.”

145

Mening

Visionen for Afghanistan er meget mere meningsfuld end den for Irak. I praksis er der masser af udfordringer på produkt- og teknologiplan i forhold til at få soldater uddannet til en ny fremtid og en anden mental model, et andet dogme. Men det er skridt i en meget bedre retning. Ifølge major Veicherts:

“I militæret fastlægges som det allerførste faktisk det ”end-state”, som ønskes opnået. Derfra regner man sig baglæns gennem analyse af hvilke “effekter” (objectives), der vil føre til end-state. Og yderligere hvilke ”undereffekter”, der vil føre til de ønskede objectives osv. Til overvejelserne tilføres tankegangen om “centre of gravity”, dvs. bestemte hændelser eller tilstande, som helt afgørende kan svække ven eller fjende. I teorien forsøger man at regne sig helt tilbage til, med hvad, hvor mange og hvor-dan man skal angribe eller forsvare sig. Det åbne spørgsmål er, hvordan vi i modellen bliver meget bedre til at indtænke andre typer indsats end den militære”.

Det er sandsynligvis et livsprojekt at ændre teknologi, produkter og løsninger ift. en ny, bedre og konstruktiv mening med krigen, men også en fantastisk gave at give den næste generation. Meningen er vores fixpunkt, og kan ofte forekomme banal eller grandios, hvorfor vi enten forklejner den eller bliver bange for den. Men uden mening farer vi vild. Alle der sidder med et ansvar for at aflevere noget bedre til andre, er dømt til at spørge sig selv, hvad er meningen? Hvad kan vi blive enige om? Et tiltrængt spørgsmål for alle politikere, for i et demokrati fordrer uenighed mellem partier, at der er en fundamental enighed bygget på et meningsfuldt grundlag. Og der er masser af meningsfulde ting at være enige om: at arbejde og lykke hænger meget stærkt sammen, at man aldrig bliver rigtig rig eller rigtig fattig, når man bor i Danmark, og at et socialt netværk er nødvendigt for at klare sig i verden - som de siger i Kina: it takes a village to raise a child. Således en slet skjult opfordring til alle politikere til at indgå en ny social kontrakt med hinanden.

146

Mening

Mening først, så følger resten derefter

I modellens eksempel er teknologien mikrochippen, produktet er mobiltelefonen, løsningen er, at folk kan tale med hinanden, mens meningen er “connecting people”. Mening er det, der opstår, når vi indlemmer en løsning i vores liv. Vi kan i sidste ende ikke bestemme, hvad der er meningsfuldt for andre. Vi kan kun lytte højere. Hvad er det, mennesker prøver på at fortælle os, som endnu ingen har sat ord på? Harvard Business Review har konkluderet, at ringe indsigt i folks liv er ansvarlig for to tredjedele af alle mislykkede produktlanceringer. De fleste nye ting bliver i begyndelsen altid afvist: f.eks. vaccinationer, bilen, telefonen, tv’et, Elvis Presley, den første StarWars-film, Harry Potter-bøgerne og selv den famøse PostIt-note, som ofte bliver nævnt i forbindelse med gode idéer, tog det ti år at få på markedet.

Tingene skal bruges og indlemmes kulturelt og socialt, før de får mening. Elvis gjorde det så godt, at han stadig omsætter for en lille halv milliard hvert år, meget godt klaret af en mand, der har været død i 30 år. Mennesker køber sjældent det, du tror, at du sælger: fjernbetjeningen blev udviklet til handicappede og telefonen til mænd, så de kunne tale med hinanden på arbejde eller ringe hjem til konen, hvis de kom sent hjem til middag. Sms’en var en perifær funktion, som teleselskaberne kunne bruge til at informere hinanden om problemer med netværket. Og mobiltelefonen blev udviklet til biler. Hvad der virkelig drev telefonen til succes var sladder samt kvinder og børn. 80 procent af al menneskelig kommunikation menes at være sladder.

I 1980’erne var der krig på standarden på det teknologiske produkt: video-båndet. Betamax og Video 2000 var de bedste produkter, men alligevel satte VHS standarden. VHS var nemlig de første bånd, der blev udgivet med pornofilm, og den løsning var meget

147

Mening

mere meningsfuld end elektronisk krydstalereduceret audiospor og flickerreduceret, højfrekvent billedkvalitet.

Et stort konsulentfirma blev hyret til at øge produktiviteten og begrænse spild på en arbejdsplads. De anbefalede fjernelse af kiks fra kantinen, fordi de ansattes vane med at snuppe en håndfuld på vej tilbage fra frokost syntes irrationel. Dermed overså de fuldstændigt den symbolske og ritu-elle værdi, indsamling af fødevarer udgør for mennesker. Tiltaget blev opfattet som mangel på respekt blandt medarbejderne, og at ledelsen åbenlyst viste, at de ikke havde nogen interesse i at stille energi til rådighed for deres mest værdifulde aktiv - de ansatte personer. Det har intet at gøre med kiks. Det har alt at gøre med kiks-ritualet. Desuden har forskning vist, at den nemmeste og mest effek-tive måde at få folk til føle sig ulykkelig er at tage noget fra dem. Giv dem noget rart, og du får fem point. Tag det væk, og du vil miste ti.

En af grundene til, at mange mennesker ikke bliver afslappede og glade af at handle i supermarkeder, er netop, at fravalget er så enormt. Som en progressiv indkøbschef sagde til os: “vi har fundet ud af, at 30 forskel-lige slags marmelade gør mange af vores kunder eksistentielt utilpasse. Derfor har vi kun fem, og de er alle gode. Vi kunne sagtens sælge mere; men det vigtigste for os er, at vores kunder går glade ud af butikken, for så anbefaler de os nemlig og kommer selv igen”.

Google har et radikalt anderledes syn på bespisning af medarbejderne. Frokost er ikke en udgift eller noget, der skal overstås. Mad er liv og energi, og meningen for køkkenchefen Charlie Ayers er at holde medarbejderne glade, sunde og i overskud på en bæredygtig måde. Moderne kantinechefer vil ikke have “mere mad”, de vil have “bedre mad”. De vil ændre vaner, holde energien høj og i balance og begynder også at sælge sund take away fra egne bagerier og køkkener. “Min medicin er mad,” siger Ayers. “Læger burde undervises i ernæring

148

Mening

og ikke i farmaceutisk afhængighed”37. For hver dollar man bruger på medicin i USA, bruger man ni dollars på alt mulig andet38: mystiske miksturer, amuletter, elektriske madrasser osv. Lytter man højere, siger mennesker meget tydeligt, at de har behov, der ikke bliver dækket af den “rigtige” sundhedssektor. Og hvorfor hedder det et sygehus? Hvorfor ikke et raskehus? Som en læge sagde med nyfundet håb: “Jeg vil have et hospital for patienter!”, (for han havde allerede et for sygdomme). Man kunne også sige som ho-spitalsklovnene: “Hvis man behandler en sygdom, så vinder man nogle gange og taber andre. Hvis man behandler et menneske, så vinder man hver gang”. Nogle gange skal der ikke så meget til. F.eks. er det nem-mere for gamle læger i nye kitler at acceptere alternativ medicin, hvis man i stedet kalder det integrativ medicin; og nemmere for top-ledere at prioritere innovation, hvis det er dyrt og falder under kate-gorien “must-win-battle”.

Meningen for et kræftsygt barn er at have et godt liv. Derfor er man be-gyndt at sende et plejeteam hjem til det syge barn, som derved kan blive hos sin familie og passe sin skolegang (en meningsfuld løsning). Tidli-gere blev syge børn indlagt i månedsvis, hvor de ofte blev traumatiserede og isolerede af at ligge og vente på at blive behandlet af diverse fagfolk (det teknologiske produkt). Produkt og teknologi skaber ikke værdi i sig selv og skal indordne sig under de meningsfulde løsninger. Også selvom - eller måske især fordi - det betyder, at der skal tænkes på det samlede regnestykke og arbejdes på tværs af de sædvanlige siloer og faggrænser.

Mening skal komme først. En arkitekt fortalte os engang, at hvis man rev Rigshospitalet ned og byggede det op, så det gav mening i forhold til de sygdomme mennesker vil have i fremtiden, samt de teknologier, der

37 Food 2.0: Secrets From the Chef Who Fed Google, Charlie Ayers, Karen Alexan-der, and Carolyn Humphries, 2008

38 As the Future Catches You: How Genomics & Other Forces Are Changing Your Life, Work, Health & Wealth, Juan Enriquez

149

Mening

er til rådighed og de opgaver, det vil give mest mening for medarbej-derne at blive gode til, så ville pengene være tjent ind på to år. Frem-lagt for en overlæge fra Rigshospitalet lød dommen med et smil: “To år? Absolut ikke. Det vil højst tage seks måneder.” Mening bliver meget nemt glemt i hverdagen, fordi de mentale modeller og dermed vores perspektiver, programmer og paradigmer slår igennem. Vi har travlt nok med bare at holde snuden i sporet, og hvis nytænkning og konstruk-tive, visionære initiativer ikke belønnes, vænner vi os meget hurtigt til at arbejde in-effektivt. Og en dag er der trukket tykke kabler i hjernen, og usund fornuft undskyldes med, “at sådan har vi jo altid gjort”. Fokus flyttes fra mennesker, mening og muligheder til kontrol, tid og penge.

At ændre menneskers adfærd

En af de sværeste ting i livet er at ændre menneskers adfærd. Men for det kreative sind er der altid en løsning. I Schiphol Lufthavn i Holland, har man ætset en lille flue ind i por-celæns-kummerne på herretoiletterne. Og denne lille flue har ned-bragt tisse-ved-siden-af-procenten med 8039. Vi kan tænke mekanisk og instruerende og hænge et stort skilt op, hvor der står: “Du må ikke tisse på gulvet” (som om folk ikke vidste det i forvejen). Det giver bare meget lidt mening i en verden, hvor opmærksomhed er en knap ressource. Eller vi kan tænke organisk og konstruerende, i men-nesker, mening og muligheder, og gøre det sjovt for mænd at sigte mod et billede af et insekt. Lad mennesker være mennesker. I stedet for at ændre dem eller presse dem, kan vi med kærlighed og omsorg puffe dem i den rigtige retning. Men det kræver, at vi har en kon-struktiv vision og gør os umage med at specificere, hvad det er, vi gerne vil have, at andre mennesker skal gøre.

Vi skal ikke fortælle og informere og straffe længere. Vi skal designe virkeligheden på en sådan måde, at mennesker gør de gode ting helt af sig

39 Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness, Richard H. Thaler 2009

150

Mening

selv. Vi skal skabe glæde, sundhed og overskud på en bedre og bæredygtig måde. I Japan og Danmark har man eksperimenteret med at lægge rumle-riller på tværs af vejen, så bilen spiller en melodi, når man kører med den tilladte hastighed. Når man anlægger en park i Finland eller Schweiz, venter man en sæson, før man gør den færdig, for så kan man tage et vinter-luftfoto og se, hvor borgerne går henne i sneen. Software laves som regel altid i en beta-udgave, så man kan invitere superbrugere til at gøre ydelsen endnu mere meningsfuld.

At kunne fokusere på mening handler tit om organisatorisk forløsning. Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR, er en journalist på konstant jagt efter mening. Han har med succes bidraget til at ændre tanke- og arbejdsgangen hos sine kollegaer (der ellers siges at være “umulige at ændre”). Journalister opdeltes engang i forhold til teknolo-gier: radio, tv, internet og aviser. Ulrik Haagerup mener, at journalister i fremtiden skal kunne arbejde på forskellige medier med forskellige tek-nologier og villigt udveksle ideer med hinanden for at sikre det bedst mulige produkt og service til publikum. Meningen, katedralen, de alle er med til at bygge, er “den gode historie”. Det virker så simpelt, men i virkeligheden kæmper han mod en drage af bureaukrati og organisatorisk meningsløshed:

“Hvis jeg sender en journalist til Irak, får jeg spørgsmålet om, hvor hans eller hendes budget skal henføres. Er hun på radio, internet eller tv? Ja, hun er sgu’ da i udlandet! Jeg ønsker, at pengene skal følge historien, men interessant nok har vi ikke et budget for “den gode historie”, selv om det er det mest meningsfyldte for os alle at arbejde med.”

151

Mening

Meningen med dit arbejde

Meningen med at gå på arbejde var for en generation siden at forsørge sin familie. Et arbejde er godt på vej til at blive et livs- og selverken-delsesprojekt. Skal vi gå på arbejde for at sønderdele sten, eller skal vi gå sammen om at bygge en katedral? Skal vi bidrage til meningsløse og tidsforbrugende opgaver, eller skal vi skabe løsninger, der bringer helt vildt gode teknologiske produkter på markedet? Spiser vi ringe mad, bare fordi det serveres for os, eller vil vi proaktivt gå efter de mest vel-smagende retter på livets buffet? Teknologi i sig selv har hverken mål eller retning. Hele syste-mer kan skiftes ud, uden at flertallet af os lægger særlig meget mærke til det. Det kaldes en isokvantisk fornyelse: kvantisk fordi, der er tale om et kvantespring, iso fordi det på overfladen forekommer at være det samme, men i virkeligheden er hele det underliggende system forandret, og derfor skal den mentale model skiftes ud.

Gareth Jones, forfatteren til ”Why should anyone be led by you?” fremlagde for mange år siden den spirende nye verdensorden inden for distribution af musik for en af verdens største pladeselskaber. Direktøren rejste sig op, skulede ondt og sagde: “Hvis det, du siger er rigtigt, så har vi et problem. Så du tager fejl!” Og så blev han smidt ud. Engang skulle vi købe hele pladen eller cd’en. Så fik Steve Jobs en idé om at sælge enkelt-stående sange, hvortil U2 svarede: “Splitte cd’en op. Er du gal? Vores cd er jo et værk! Vi fortæller en historie”.

I dag downloader de fleste af os de sange, vi kan lide, til en mobil dims. Vi skaber vores egne værker, vores egne historier. Vi lytter stadig til musik, men det teknologiske baggrundstapet er radikalt anderledes. Jernbanen, NovoPennen, dagpleje og digitalisering af nyheder er andre eksempler på isokvantiske fornyelser. Alting forandres, så alting kan blive ved med at være det samme. Men mening er det faste holdepunkt, stjernen på himlen, vi altid kan navigere efter.

152

Mening

Så spørg dig selv - hver dag - “hvad er meningen?”

For meningen med livet er at leve et liv med mening. Du er bare den eneste, der kan finde ud af, hvad der giver mening for dig. Og måske bliver det store billede først tydeligt, når livet er slut. Måske får du aldrig svaret. Måske er rejsen målet? Måske finder folk først ud af, hvor fantastisk du var om 100 år. Så sørg for at få samlet nogle meningsfulde og spændende brikker til det puslespil, der udgør dit liv. Mening opstår i pauserne, og ting tager tid. Der er ingen, der i starten kan lide at drikke øl og ryge cigaretter Og nogle gange skal man smage på den samme mad ti gange, før man kan lide smagen. Sådan er det også med nye tiltag. Forskellen er nu bare, at du selv kan være med til at bestemme, hvilke koblinger du vil lave i dit hoved - ud fra din vision, dine succeskriterier og det, der giver mening for dig.

At skabe mening er ikke et arbejde. Det er et livsprojekt. Vi hedder ikke for ingenting “human beings”. Det er også menings-fuldt bare at være et menneske. At være den bedste version af sig selv med bittesmå skridt hver dag. Og skabe sig et meningsfuldt job, som man godt kan lide, for så behøver man aldrig at gå på arbejde igen.

“Hvis det tager 10 år at blive ekspert - så vil jeg være den bedste og mest originale udgave af mig selv!”

Kenneth Egelund Schmidt, IT-direktør på Carlsberg

153

Mening

Hvorfor dit og hvorfor dat?

En yngre mand sidder i solen på kajen og fisker. En konsulent kommer forbi og spørger ham, hvad han laver.

”Jeg sidder og hygger mig med at fiske,” siger manden.

”Ved du hvad,” siger konsulenten. ”Hvis du alligevel sidder der, kunne du jo fiske med to fiskestænger.”

”Hvorfor det?” spørger fiskeren.

”Jo, for så kan du effektivisere, fange flere fisk og få mere, end du selv kan spise. De fisk, du har til overs, kan du sælge og købe flere fiskestænger for. Faktisk kan man få sådan nogle stativer, du kan sætte dem i og med tiden, ville du kunne oparbejde kapital til at investere i en fiskerbåd, ja, to både, hvis alt går godt.”

”Hvorfor skulle jeg det?” spørger fiskeren igen.

”Jo, jo så bliver der jo mulighed for at investere i en hel flåde, et frysehus, skabe en industri og, ja, mulighederne er uendelige,” forklarer konsulenten engageret.

”Jamen, hvorfor skulle jeg alt det?” spørger fiskeren endnu en gang.

”Fordi så bliver du så rig, så rig, og så kan du lave lige præcis det, du har lyst til!”

”Jamen, det gør jeg jo allerede,” svarer fiskeren med et smil.

Relationer

Sjæl

Oprør

Status

Sundhed

Samvittighed

Mig

Kærlighed

154

Mening

Sex

Eventyr

Sjov

Sindsro

Frihed

Indflydelse

Komfort

155

Mening

156

Mening

Opgave - De knappe goder

Det er nemt nok at skabe sig et meningsfuldt billede af fremtiden, hvis man lytter højt efter “de knappe goder”.

• Hvad bliver der mangel på i fremtiden?

• Hvad vil din målgruppe sætte allermest pris på?

• Hvad kan de få hos dig, der er uundværligt?

• Hvad kan de få hos dig, som de ikke kan få andre steder (gratis)?

157

Mening

Knappe goder for velstillede mennesker er ikke: • information• produkter• gode historier • muligheder

Knappe goder er: • opmærksomhed• ærlighed• god energi• MIN historie• at gøre godt• mening• originalitet• sundhed• balance• passion• mod• tid

158

Mening

• I forhold til mit projekt er de knappe goder ikke:

• De knappe goder er derimod:

159

Mening

Opgave - Mening

At anskue verden ud fra en meningsfuld sammenhæng er en systemteo-retisk tilgang. I det mekaniske paradigme skiller vi tingene ad for at forstå dem. I det organiske kommer funktionaliteten først: hvis det bare virker, kan vi altid sætte os ned og finde ud af hvorfor bagefter. Og måske er det ikke engang særlig vigtigt at vide. Et provokerende udsagn?

• Spørg dig selv “hvorfor?” Hvorfor har vi så stort et behov for at vide, hvorfor noget virker? Hvorfor er det vigtigt at forstå?

Problemet med analyse (der betyder at skille ad) er, at analyser dræber det levende i processen: mobiltelefonen kan ikke længere ringe, dyret trækker ikke længere vejret, og festen er ikke længere sjov. Hos Petersen Tegl (der har specialiseret sig i at lave meget smukke og meget dyre, men også bæredygtige og holdbare håndlavede, automatiserede tegl og mursten - han giver bl.a. 1000 års garanti) så vi en stor grim og meget pink maskine. Den havde medarbejderne bygget. “Er de da uddannet som smede?”, spurgte vi. “Næh,” sagde Petersen. “Må jeg se tegningerne?” spurgte en ingeniør. “Tegninger?” sagde Petersen. “Mine folk skal da ikke tegne. Det er de slet ikke gode til. De skal bare lave noget, der fun-gerer”.

På www.futurenavigator.dk kan du hente den fantastiske case om Novo-Pennen. Med den som inspiration og med en grundantagelse om, at du kan skabe en lignende innovation inden for dine egne succeskriterier, hvad er så de to mest essentielle spørgsmål, du skal stille dig selv?

160

Mening

Opgave - Kunsten at stille det rette spørgsmål

Det gode spørgsmål er ofte bedre end alt for mange svar.

• Hvad er det mest meningsfulde spørgsmål, som du skal stille dig selv for at kunne skabe en meningsfuld innovation?

• Hvad er meningen med det, jeg laver? Hvilken værdi skaber de produkter eller løsningr, som jeg beskæftiger mig med?

161

Mening

• Stil selv dine egne spørgsmål:

162

At kunne give slip

- Tøm køleskabet - for der kommer ikke noget nyt, hvis vi ikke giver slip på noget gammelt

Der er masser af lækker mad i verden. Delikatesse-oste, håndlavede chokolader, frisk pasta, sprøde salater, mmmhhh. Tænk hvis vi gik ud og købte ind til hele ugen, så veltilberedte retter stod parat, lige når vi havde lyst til dem. Kender du så det med, at man kigger ind i sit køleskab og tænker: ”åh, hvor er det proppet. Der kan jo simpelthen ikke være mere. Jeg er nødt til at købe et større køleskab. En amerikansk model vil virkelig gøre mit liv bedre”? Nej! Hvis der er et eller andet fundamentalt galt, hvis man mangler mening, så nytter det ikke noget at anskaffe sig “mere”. En ny tilbygning er bare mere plads at rode på. Et sommerhus et nyt sted at stresse over. En båd en ny ting at være ked af, man ikke har tid til.

Her kommer opgaven til at løse køleskabsproblemet for evigt:

at kunne gIVe slIp

163

At kunne give slip

Tøm dit køleskab, og gør det rent. Så rent at det svider i øjnene. Tag nu et vue ud over køkkenbordet. Spiser du pære-banan yoghurten? Kan du lide de lightprodukter? Put kun det, du virkeligt godt kan lide tilbage i køleskabet. Placer det du bruger hver dag i døren. Smid alt ud, som du ikke har brugt inden for den seneste måned, som du ikke kan lide at spise, og som ikke smager godt. Og hvem kommer nogensinde igennem de der kæmpeglas med rødbeder og syltede asier, der har optaget en halv hylde siden 1998? Ud med dem og køb for efter-tiden små glas af bedre kvalitet. Køb pæne, rummelige poser og kasser til ost, pålæg og alt, der lugter. Gær kan holde sig i uger, når det opbeva-res på glas. Salat skylles og pakkes i et rent viskestykke, så bliver det ikke slimet. Og så bliver der masser af plads - ikke til mere mad - men til bedre mad. Og du sparer udgiften til et større køleskab (læs: problem). Dit køleskab skal være fyldt med god energi. Når du åbner det, skal det dufte af glæde, sundhed, bæredygtighed og overskud.

Livets køleskab tager du bagefter. Mange af os nåede knækket på værdikurven for længe siden. Det kan godt være, at vi skal “skabe værdi”, men sammenhængen mellem glæde og “nye ting” er aftagende i den industrialiserede verden40. Det opleves som en befrielse at komme af med ting og få ryddet op. Indkøbscentre og detailkæder oplever, at kunderne er mindre glade, når de går ud af butikkerne, end da de kom ind i dem. Added value bliver meget hurtigt til added crap. Mobilopladere, manualer og udefinerlige plasticdimser, man ikke ved, hvad man skal bruge til, fylder skufferne; man frygter bare, at hvis man endelig smider det ud, så skal man helt sikkert bruge det. Under skrivebordet bugter ledningerne sig som anacondaer i Amazonas. Og i skufferne parrer papirerne sig med hinanden og producerer endnu mere afkom, man ikke tør komme af med.

40 At der er en voldsomt aftagende sammenhæng mellem velstand og øget lykke er dokumenteret i mange sammenhænge. F.eks. i World Values Survey og FN’s Mil-lenium Report. A Natural History of the Rich, af Richard Conniff er tvangslæsning til alle, der tror, at man bliver lykkelig af at blive rig.

164

At kunne give slip

Vi arbejdede på et tidspunkt for et mediehus, der ikke turde forny deres lokalaviser, for som chefredaktøren formulerede det: “så opdager abonnen-terne, at de holder den, og så siger de abonnementet op”. Man kan udpine sin egen jord så meget, at det bliver umuligt at bruge den igen. Og man kan skabe så lidt værdi, at værdien ved at lade være med at lave noget, er større. Desværre er den eneste grund til, at man har sine kunder, at alternativet ikke eksisterer endnu. Man sidder som en blodsugende igle på menneskehedens dårlige vaners blodfattige årer og bilder sig selv ind, at man nok også tilfører noget godt. Ikke nødven-digvis det materiale, legender skabes af.

Så tøm dit livs køleskab. Indretningsarkitekter siger, at hvis man skal skabe fornyelse i et rum, så skal man tage alt ud. Også det hundrede kilo tunge skab fra moster Oda. Ellers kan man ikke se mulighederne. Riv Rigshospitalet ned og byg det op igen, så det giver mening for morgen-dagen. Indtænk “den kreative destruktion” fra starten. Succes er ikke nødvendigvis, at tingene består i deres oprindelige form for evigt: en lille gammel dame fik en ny rollator. Hun ringede til kommunen for at høre, om hun måtte male den rød, hvortil de svarede: “nej, for der er jo én, der skal have den efter dig!”. En typisk mekanisk tankegang, hvor slitage og brug ses som noget nega-tivt og ikke som et skulderklap (kunden anvender dit produkt) og en læreproces (vi får feedback, så vi kan gøre det endnu bedre næste gang, herunder levere i valgfrie farver fra Montana-kataloget). En god defi-nition på succes er, at det, vi skaber, gør menneskers liv bedre, giver mening, og at vi lærer noget i processen.

Små iværksættere gøder markedet for de langsommere, store virk-somheder. Meget tyder på, at overskud skabes i niche eller skala. At være mellemstor giver meget få fordele i en organisk fremtid, der fordrer fornyelse og fleksibilitet. Relationer og udvikling vil blive for fremtiden, hvad profit og vækst var i fortiden. Overlevelse er ikke essentielt for en

165

At kunne give slip

virksomhed. Men det er værdiskabelse, og der er ikke noget forkert i at lukke og starte forfra, hvis energien og meningen er gået tabt.

Churchill havde garanteret ret, da han sagde, at “the empires of the future are the empires of the mind”. En grundantagelse om, at man kan eje sine medarbejdere, sine kunder og sine budskaber, skaber meningsløse strategier. At tro, man kan skabe loyalitet til et brand, fordi markedsføringen har været dyr, er stupidt. At tro, at en stor bygning med skrivebord, kontorstol og parkeringsplads binder de dygtige medarbej-dere til en virksomhed, er en illusion. Alt, vi ser omkring os, er natur, og natur tilpasset af mennesker. Alt er i proces. Det, der binder os sammen, er mening, vilje, tillid, interesse, vaner og mentale modeller.

Alt, du skal bruge, er her allerede

Vi har alt det, vi skal bruge, for at skabe fremtiden. Succesen er derude. Ofte er det bare svært at få øje på i bunken af bras og gøgemøg og pro-jekter og processer og must win battles og key performance indicators. Nogle organisationer klarer sig fint uden en strategi. De siger: “Det vi laver er så simpelt og enkelt, at det burde give mening for alle”. At teoretisere over, hvad man gør, komplicerer nogle gange bare tingene. Eller også befinder de sig i en fase, hvor de simpelthen ikke ved nok til at kunne formulere deres strategi. IKEA har altid haft som tommelfingerregel, at en strategi skal kunne forklares for en fem-årig. Deres hovedkontor i Älmhult hedder i øvrigt ikke hovedkontor, men The Service Office, for de skal ikke sidde og tænke på butikkernes vegne, men supportere dem og gøre komplicerde ting mere enkle.

Dalai Lama blev bedt om at definere “grådighed”, da han besøgte Danmark, og han sagde, at det er at eje mere, end man har brug for for at kunne leve i tolv måneder41.

41 I et interview med Christian Have, Have Kommunikation, 2009.

166

At kunne give slip

I det mekaniske paradigme ville folk få et tilfælde af panikangst, hvis ikke de måtte eje ad libitum, for vi skal jo have nok til hus og bil og hjem og pension og alderdom og plejehjem og arvinger og ferier og forkølelser og fester og begravelser. I det organiske paradigme skal man kunne give slip. Der kommer ikke noget nyt før, vi giver slip på det gamle. Og vi giver sjældent slip, før vi er blevet trætte nok af det, vi holder fast i. Folk, der er “stuck in fuck”, sidder i deres velfriserede palæer og brokker sig helt vildt meget over detaljer og bagateller. De angriber konstruktive, visio-nære mennesker med deres mavesure og arrige opstød. De kan nær-mest hade håb og drømme og bruger al deres kreative krudt på at trække andre ned ad energi-kurven. Ned i middelmådigheden, hvor visionerne dør. Det er deres “gode måde at tabe på”. Til dem siger du: “jeg tror ikke, at du er klar til mig”. For det er ikke vores opgave at trække mennesker op ad kurven, hvis ikke de vil. Og selvfølgeligt kan man sidde i et smukt palæ og være rigtig glad for det, man har. Man sidder blot i risikozonen for at rigdommen løber af med én, og tingene begynder at eje én. I avisen Børsen kunne man f.eks. læse, at en topdirektør kun kan vælge mellem 5 forskellige bilmærker: Audi, BMW osv. Hvis man valgte en billig, bam-busraket og dermed brød med det sociale manuskript, ville man komme til at bruge alt for meget tid på at forklare sig. I grunden er det jo sjovt, at man ikke får mere frihed og flere ubegrænsede valgmuligheder, jo højere, man kommer op i systemet. Hvis man bliver mondæn, kræver det virkelig selvtillid at holde fast i Havarti-flødeosten.

Det er helt vildt svært at gøre tingene simple. At reducere kom-pleksiteten og sige farvel til noget, der engang gav mening. Det er ok at blive ked af det og sørge over tab, fiaskoer og projekter, der sejlede for-kert. Men derefter skal det ud, for det skaber plads, energi, tid og rum til handling. Flyttefolk græmmes over, hvor meget ragelse folk flytter rundt på eller betaler for at få opmagasineret, da det ville være langt bil-ligere bare at smide det ud.

167

At kunne give slip

En deltager på et projekt fortalte, at han havde lavet en mappe til “meget, meget vigtige mails”, engang han kom hjem fra en lang ferie, men så skete der en hel masse, og han glemte at besvare dem. Da han så op-dagede den tre måneder senere, havde alle sagerne enten løst sig selv eller var alligevel ikke blevet til noget.

I fremtiden bliver det den store kunst at kunne prioritere og vælge det rigtige. Det bedste. For os selv og for andre. Det er muligt, at livet rækker os mange dåseåbnere, men hvilke dåser skal åbnes? Hvad skaber rum, energi og velbehag i dit livs køleskab? Tid er en knap ressource, så tid skal bruges på det, der giver mening, på din vision og på at tage praktiske skridt i den retning, du vil gå. Start med at rydde op i dine lommer, dine tasker og dit hjem. Tag en skuffe om dagen, og indret den således, at der kun er det, du har brug for. Forær tøj og ting du ikke bruger, til dem der vil blive glade for det. Sælg resten på et loppemarked og få en gang massage for pengene eller giv dem til den lokale fodboldklub. Ryd op i bilen, hvis du har én, og indret den så med de sager en opdagelsesrejsende har brug for. Tag nu den følelse af lethed og overskud med på arbejde og læg mærke til, hvornår den forsvinder. Det, der får energien til at dale, er det, du skal af med. Eller dem.

Når du sætter ting på hylderne i dit livs køleskab, er tre-fem ting rigeligt.

I Future Navigator har vi som sagt fem: • at have det sjovt• at lave spændende projekter med folk, vi godt kan lide• at have økonomisk frihed• at bruge tid på familie og venner og personlig udvikling• at gøre verden til et bedre sted at være

Det er en delikatesse-pose vi har lyst til at sætte til livs hver dag. Så, kill your darlings, du. Before they kill you.

168

At kunne give slip

Opgave - Tøm køleskabet

Forestil dig, at dit livs køleskab er helt tomt. Du har udført kreativ destruktion på din situation. Du er helt fri til at gøre, hvad du vil. Ingen bekymringer, ingen begrænsinger, ingen forpligtelser. Så, hvad vil du? Hvad vil du beholde? Hvad er det bedste fra fortiden? Hvis man skal bestige Himalaya, gør man det ikke med 27 Louis Vuitton-tasker og i høje hæle. Hvad giver dig energi og lyst og bakker op om din vision? Og husk, det er bedre at lave noget l..., du kan forholde dig til, end en perfekt plan, verden aldrig får at se.

• Bestem dig for tre-fem ting, som du vil beholde. Det skal være noget, der giver dig energi og får dig til at tænke: “dét giver mening”. Skriver du familie, venner etc., tæller det kun for ét punkt.

1.

2.

3.

4.

5.

169

At kunne give slip

• Træf en beslutning. Hvad vil virkelig gøre en forskel?:

170

Innovation & originalitet

- fordi konkrete, originale resultater er fundamen-talt for at blive endnu dygtigere og få råd til alt det andet

De konstruktive visioners tidsalder er begyndt og med den jagten på originaliteten og den gode energi. Det betyder, at vi skal steder hen, der er bedre, end der hvor vi var i går. Analyser, planer og idéer er kun gode, hvis de flytter os et bedre sted hen. Vi skal turde give slip på kon-trollen og kaste os ud i den hårde søgang, få noget hård hud på fingrene og eksperimentere med virkeligheden som spar-ringspartner. Ikke noget med at sidde og vente på af få lov, få penge, få tid, få råd eller få ret.Skab fremtiden selv.

I den fremtid, hvor succes handler om innovation og originalitet, er der to grundhypoteser:

InnoVatIon & orIgInalItet

171

Innovation & originalitet

• I 2020 slutter amatørernes æra• I 2020 vil det være godt at være professionelProfessionalisme sparer penge, kræver færre ressourcer og leverer bedre resultater. I 2020 er transparensen blevet større, og der vil blive stillet mere konstruktive og skarpere kriterier hele vejen gennem værdikæden42. Hvis ikke man gør sig umage, hvis ikke man gør sit bedste, får man svært ved at knytte de nødvendige relationer, der udvikler ens forretning; og så dømmer man sig selv til at konkurrere på pris og produkt. Man kan enten være billigst - eller bedst.

Det betyder ikke, at vi ikke kan have en legende, lystdreven tilgang til vores arbejde. Og det betyder ikke, at passionen ikke spiller en meget stor rolle. Vi mener blot, at faglighed er godt. Håndværket kommer igen. Og du må gerne være bedre end de andre. De bedste medarbejdere vil gerne arbejde steder, hvor der er arbejds-livsbalance, visionære chefer, meningsfulde udfordringer og socialt engagement.Professionelle håndværkere sjofler ikke deres kunder, fordi en bedre opgave kommer ind. Professionelle advokater undskylder ikke mang-lende færdiggørelse af et dokument med, at en medarbejder gik ned med en depression. Og professionelle festbands aflyser aldrig et arrangement. For måske er kunden for dig én ud af en lang række, men for kunden selv er dit bidrag alvor. Professionalisme er dér, hvor talent møder evne, lyst og vilje. Man kan f.eks. have talent for at spille tennis, men hvis man ikke evner det, hvis ikke man træner med jævne mellemrum, forvalter man ikke den gave, man har fået. Man kan have talentet og evnerne, men mangle lysten. Så bliver det heller aldrig godt. Og endeligt kan man have talen-tet, evnen og lysten, men ikke viljen til at skubbe sig igennem, når det bliver hårdt og man møder modstand. Stort talent er godt, men man kan

42 Medicinalbranchen forventer f.eks., at EU ændrer deres regulering, så det bliver nemmere og hurtigere at få bedre medicin på markedet. I dag er processen ekstrem langsom og omstændelig, hvilket gør, at behovet overstiger udbuddet, og derfor er markedet for hokuspokusmedicin enormt.

172

Innovation & originalitet

sagtens klare sig fint uden, for man kommer længere på evne, lyst og vilje end på talent alene. At være rigtig professionel er:• at finde og dyrke sit talent• at træne sine evner indenfor dette talent i mange, mange timer• at have lyst til at beskæftige sig med det, man har talent for• at blive ved i de perioder, hvor man mister lysten eller møder mod-

gang

10 år eller 10.000 timer - Hvilke professionelle profiler behøver vi på fremtidens arbejdsmarked?

Amatørernes æra slutter, og det bliver godt at være professionel. Og hvad vil det så sige?Det tager 10 år eller 10.000 timer at blive ekspert43, så, hvad skal du være rigtig, rigtig god til? Hvad vil du være “den bedste” til? Vil du være specialist? Eller bredt favnende? Hvad kan du, som man ikke kan få andre steder (gratis)? Hvad vil du gerne opleve? Hvad skal du huskes for? Hvad ligger for enden af af linen?

I-mennesker, T-mennesker og Stjerne-menneskerMeget karikeret kan man sige, at arbejdsmarkedet har tre profiler: • I-mennesker• T-mennesker og• Stjerne-mennesker

43 Og det kan man læse mere om i Malcolm Gladwells bog Afvigerne - historien om suc-ces, Bindslev, 2009

173

Innovation & originalitet

I-mennesker er “Intellekt-mennesker”. Specialisterne, der mestrer deres fag. I’et skal ses som en søjle: den énstrengede, dybe kompetence, der spænder fra lastbilschaufføren, som navigerer roligt gennem snævre gader, til kirurgen, der med glæde udfører den samme operation igen og igen.

T-mennesker er “transformers”, støtteprofiler, der finder vej for os i en kompleks verden af viden og opkvalificerer de praktiske resultater. T’et skal ses som I’et med en hat på - en overbygning eller en tværfaglighed.

Stjerne-mennesker er dem, der griber ind i andres domæner og bygger bro, ofte uden at være specielt godt begavede eller have noget særligt talent. De betragter ofte deres gerninger som selvfølgelige eller som “sund for-nuft”. Som Dalai Lama sagde, da han blev spurgt om, hvad hans job var: “Jeg laver egentlig ikke rigtig noget”.

Annes morfar var et I-menneske. Han var automekaniker, og det, han havde lært som 18-årig, kunne han forsørge sig selv og sin familie med resten af sit liv. En mekaniker i dag skal stadig kunne reparere en bil. Han skal stadig have den I-formede kompetence, men han skal også kunne noget mere. Noget med kunder og computere, f.eks. repareres mange biler i dag ikke via kølerhjelmen, men digitalt. Og tænk så bare på, hvordan det bliver, når bilen selv bestiller tid til syn og selv kører ned til mekanikeren. Mekanikeren får ligesom mange andre fagud-dannede mulighed for at tilbyde en specifik og proaktiv serviceydelse, som kræver stor indsigt i brugssituationer og dermed en evne til at håndtere ny teknologi og usagte behov for at kunne følge med kundernes forventninger. I fremtiden får vi brug for specialisterne - dem der er rigtig, rigtig dygtige, til det de laver. Man kan f.eks. også godt leve af at spille computerspillet Counter Strike eller af at stå på skateboard. Men så skal man også være helt vildt god til det, for på verdensplan er der måske kun ti personer, der kan det.

174

Innovation & originalitet

I dag skal vi alle kunne noget mere for at mestre et fag. Selv det at gøre rent er rykket et kompleksitetsniveau op. Rengøring kræver forståelse for kemikalier, så folk ikke bliver kvalt ude i elevato-ren, fordi man er kommet til at blande nogle forkerte væsker sammen. Derfor bliver mange I-mennesker til T-mennesker. Man får en hat på; en overbygning. Men det er ikke nogen særlig dynamisk profil, for det er ikke sikkert, at man selv forstår hvorfor og kan se meningen med, at tingene skal gøres på en anden måde. Mennesker, der bliver videreuddannede, oplever ofte deres kompetenceløft som en komplice-ring, hvad det jo i sagens natur også er. Man opfatter ikke videreuddan-nelse som noget, der gør arbejdet nemmere eller bedre, men som noget der fjerner én fra kolleger, kunder, borgere og fra de ting, man kunne brænde for. Se bare på lægerne, de offentligt ansatte og politikerne44.

Vidensamfundet producerer mindst lige så mange samle-båndsmedarbejdere, som industrisamfundet gjorde. Den eneste forskel er, at de blev slidt ned, mens vi bliver slidt op. Slidt i kroppen versus slidt i hovedet. I det mindste fik de et guldur, da de gik på pen-sion. Vi får sandsynligvis en lang næse at trutte i, hvis ikke vi bliver fyret som 45-årige og dermed falder helt uden for alle sociale sikkerhedsnet. T-profilen bliver nemt en kontornusser, en papirskubber, der ikke kan svare på simple spørgsmål som: “hvad er meningen med det, du laver?”. De holder mange møder, lægger mange planer, skriver mange rapporter, træffer få beslutninger, skaber lidt reel værdi og er bange for nytænkning og mønsterbrud. De får fine titler som perron-managers, (som trafikministeren der foreslog, at DSB-medarbejdere skulle skubbe passagerne ind i togene, så togene kunne køre til tiden45). Eller fuldtids-tillidsrepræsentanter i plejesektoren, som holder fuldtidsmøder, f.eks. om hvordan arbejdslivet bliver bedre for den sygeplejerske eller sosu,

44 Et godt eksempel på manglende evne til at internalisere det, man lærer, er den danske minister, der på tv blev kritiseret for at have brugt mange tusind kroner af statskassen på pressetræning. Hertil svarede hun: “Jamen, vi var fire”.

45 Ministers løsning på kystbanen: Ansatte skal skubbe passagerer ind i togene, Ingeniøren 22. april 2010

175

Innovation & originalitet

der har fået sparet sin partner væk, så hun nu skal alene ud på nattebesøg hos de deprimerede, de psykisk syge og de gamle. Resten af kollegaerne må så løbe hurtigere. En sosu fortalte: ”De laver ikke andet end at holde møder, og hvert møde slutter med, at der bliver nedsat et nyt udvalg eller en arbejdsgruppe, der skal holde nye møder. Som de så selvfølgeligt melder sig til, for ellers har de ikke andet at lave”. Det er den mentale model og ikke menneskene, der er noget galt med. Fordi T-profilen trives med kompleksitet, struktur og vidensopbygning, glemmer de nemt at have fokus på værdi og mening. Og det er da synd. At en stor arbejdsduelig befolkningsstyrke fræser afsted på kondicykler, der ikke bevæger sig ud af stedet. T-mennesker er tit dem, der arbejder en hel masse og har travlt, men som har meget lidt konkret at vise frem. Med tiden bliver de derfor nemt afhængige af deres arbejdsplads på en meget lidt konstruktiv måde. Bevidst eller ubevidst fører de sig ofte frem, som om de er uundværlige samtidig med, at de er nødt til at holde andre nede og slå hårdt ned på aktivister og rebeller, der kan true deres egen position. Eller de gør som lokalavisen, der ikke turde lave om på produktet af frygt for at blive opdaget og opsagt: forvalter hverdagen, som de plejer og håber, ingen lægger mærke til dem46.

T-profilen er meget vigtig, men det er primært en service- og supportfunktion. De transformerer indsigt til udsigt og udsigt til indsigt. Det kan være meget ubehageligt at se i øjnene, men som professionelle er vi alle nødt til at skabe mening og værdi for andre. I-mennesker kan gøre det direkte. T-mennesker gør det, når de gør livet lettere for andre. T-mennesker må godt leve i, men ikke hive andre med ind i kompleksiteten. De skal reducere den. Komme med anbefalinger og gode råd. Gøre tingene overskuelige og enklere og i det hele taget lede opad. T-mennesker vil ofte være klogere og bedre uddannede end deres chefer, så det vil være helt naturligt, hvis de ser det som deres

46 T-profilen var for få år siden ved at køre hele det japanske arbejdsmarked i sænk. Forløbet er mere indgående beskrevet i Simplexity: Why Simple Things Become Complex (and How Complex Things Can Be Made Simple), Jeffrey Kluger, Hype-rion 2008.

176

Innovation & originalitet

store opgave at klæde deres ledere på til at skabe overblik, se sammen-hænge og træffe bedre beslutninger.

Endelig er der den mere dynamiske stjerneprofil. I centrum er de basale egenskaber og det, der gør én til noget særlig. Og så er der en masse arme, der rækker ind i andre mennesker og ud i mulighedernes ukendte univers. Man kan have en arm med know how: praktisk erfaring. En arm med know what: uddannelse, kultur- og sprogforståelse og løbende læring livet igennem (herunder på viden, der ikke nødvendigvis relaterer sig til ens aktuelle arbejdsområde). En arm med know why: mening, vision og succeskriterier. Og sidst men ikke mindst, know who: fordi det i vidensamfundet ikke er så afgørende, at der er noget, man ved; det er meget mere interessant, at der er noget, man ikke ved. Og den hurtigste måde at skaffe sig adgang til viden, man ikke ved, man ikke har, er ved at have et godt netværk. “Know who” er afgørende for succes. Interessant nok har vi stadig et skolesystem, hvor det er snyd at kigge efter sidemanden til eksamen. Det burde jo egentlig være en god ting, at vide hvem der er værd at finde viden hos.

Ydmyg arrogance

Det er vigtigt her at vide, at vi ikke prøver at putte mennesker i bokse. Der er ikke nogen profil, der er finere end andre. En organisme tænker jo heller ikke “haha, sikke en skod-lever. Godt det er mig, der er mave”.

Rangorden og titler er fuldstændig ligegyldigt. Det handler om optimalt samarbejde. Derfor bør vi også slippe den traditionelle hierarkiske militærlignende forfremmelsesproces og erstatte den med noget mere meningsfuldt og organisk. På SAS Institute i USA kan en leder f.eks. vælges af medarbejderne, som også bliver hørt, når der skal ansættes kollegaer. I Orpheus symfoniorkester spiller musikerne uden

177

Innovation & originalitet

dirigenten, for når de ikke alle pr. automatik kan kigge efter den styrende leder med pinden, så er de tvunget til at lytte højere til hinanden47. Evnen til at samarbejde og skabe resultater gennem andre skal prioriteres højt i alle organisationer, der vil noget bedre i fremtiden. Følgende sætning kommer vi måske ikke til at score mange venner på, men tænk i det mindste over det: hvis der er for mange T-profiler i en ledelsesgruppe, er nytænkning og innovation næsten umuligt. T-profilen er generelt ikke god til det visionære og det eksperimenterende. De trives med struktur, kontrol og dokumentation. Det er der i sig selv ikke noget galt i, men vi skal fra mere til bedre og fra forvaltning til fornyelse. Analyser og struktur får os ikke ud af havnebassinet. Enhver ting til sin tid. T-profilen kan godt være leder, hvis han er bevidst om sin inkompetence. Hvis man sørger for at omgive sig med provokatører og lytter højt til kunder, borgere, I- og stjerne-mennesker. Hvis ikke han kan det, skal T-profilen hellere dygtiggøre sig som manager eller anden transformer- eller supportfunktion. Og det med ære.

Det er kun den mentale model, der gør, at mange synes, at ledelse er en finere stilling. Alle tre profiler skal mestre den ydmyge arrogance. Vi skal tro på og dyrke vores faglighed. I fremtiden skal vi være dygtige - profes-sionelle - til noget, vi måske i dag ikke ved, hvad er. Nogle gange er det godt at være arrogant. Men vi skal også være ydmyge nok til at erkende, at vi alle er underleverandører til det gode liv. Om man så er skibsreder i AP Møller-Maersk, statsminister, sosu eller pølsemand. For ingen kan fløjte en symfoni alene.

47 Læs mere og se video om Orpheus på www.orpheusNYC.com

Evne til at skabe resultater gennem andre

Evne

til a

t gør

e tin

g en

kle

LAV

LAV HØJ

HØJ

I-Profil * Profil

T-Profil

- A: P

rim

adon

na-

Spec

ialis

t- Y

: Nør

d

- A: D

ikta

tor

- D

en g

ode

lede

r- Y

: Mor

- A: C

oneh

ead

- Su

ppor

ter

- Y: C

oath

ange

r

178

Innovation & originalitet

Alle profilerne kan træde ved siden af. Hvis I-profilen bliver for arrogant (A), for sikker i sin sag og for selvfed, står vi med en primadonna. Omvendt kan I-profilen blive for ydmyg (Y), for underspillet, og så har vi en nørd. Den retning, der skal udstikkes, ligger midt imellem

179

Innovation & originalitet

nemlig den dygtige og dynamiske specialist. T-profilen skal sigte efter at blive en god supporter, én, der får det bedste frem i andre, og som trives med store mængder af kompleksitet. Som elsker at reducere viden, så kun det mest essentielle og handlingsorienterede gives videre i systemet. Den arrogante T-profil kalder vi med et glimt i øjet for coneheads fra filmen af samme navn (google ordet og du forstår hvorfor). Den ydmyge specialist er en coathanger eller stumtjener, der nok laver noget, men ingen (inklusiv vedkommende selv) ved, hvad meningen med arbejdet er. T-profilen kommer nemt til at løbe i et hamsterhjul: det kører rundt og rundt, men ingen ved, hvor vi skal hen, og det er egentlig meget rart. T-mennesker skal acceptere og er nødt til at øve sig meget mere end de andre i at mestre meningsfuldheden, for ellers risikerer de at blive overflødige på arbejdsmarkedet eller miste deres sjæl i det mekaniske paradigme. Til gengæld kan de være med til at skabe helt fantastiske resultater gennem andre - specielt hvis de er ligeglade med, hvem der får æren.

Stjerneprofilen bliver, når man ikke lytter højt, nemt til en diktator eller den cheftype, der drømmer om at blive afbildet på forsiden af et glittet magasin under teksten: “jeg skabte fænomenal vækst og omsæt-ning uden hjælp fra andre, haha”. Den ydmyge stjerneprofil kalder vi, i mangel af bedre, for mor.

Kursen skal stå mod den gode leder, der med ydmyg arrogance skaber overblik, mening og får alle de andre til at mødes om fælles, visionære og bedre mål.

180

Innovation & originalitet

Anne: Hvad er den største forhindring mellem det sted I er nu og jeres succes i fremtiden? Chefen: Ledelsesmæssig inkompetence. Anne: Hos hvem?Chefen: Ja, hos mig!Anne: Ved du hvad? Det er første gang, jeg nogensinde har mødt en chef, hvor jeg har tænkt: dig ville jeg godt nok gerne arbejde for.

Anne Skare Nielsen

Innovation handler ikke så meget om hvad - det handler om hvordan

Om man bygger huse, sælger tøj, passer børn, producerer pumper, føde-varer, energi, politik, viden eller serviceydelser skal det gøres ud fra en konstruktiv vision. For det handler om at efterlade verden i en bedre tilstand, end den du arvede den i, og om at have spredt bæredygtige ideer, produkter, metoder og tanker, der gør mennesker mere glade, sunde og overskudsgivende samt tjene gode penge og skabe meningsfuld værdi på en sund og bæredygtig måde. Hele vejen rundt.Bæredygtighed skal ikke kun handle om at give verden videre i den samme tilstand som den, vi har modtaget den i. Vi skal ikke bare forvalte. Vi skal turde sætte vores generations positive præg på verden. Gøre den bedre.

Hvad vil vores efterkommere blive glade for? Måske at vi skaber et arbejdsmarked, der har mening som omdrejnings-punkt? Måske at vi bygger bro til fortiden? At vi samler den kulturelle, rituelle og traditionelle viden op, som har været så håbløst umoderne i én generation, men som betyder, at mo-derne mennesker i dag er amatører på helt almindelige ting, som at klippe en kylling i stykker, så et frø i haven eller tage sig af de syge og

181

Innovation & originalitet

ældre. Bare fordi vi ikke kan se, hvad vi skal bruge erfaringer og tavs viden til idag, betyder det jo ikke, at den viden er værdiløs i morgen. Måske er meget af det, vi skiller os af med, uerstatteligt? Hvordan kender vi forskel på gammelt skrammel, der skal ud af vort livs køleskab (det der bare er “mere”) og unikt og besjælet arvegods, som verden ikke kan leve uden (det, der kan gøre tingene bedre)?

Fremtiden er rig på svære spørgsmål, og måske vi bare skal indrømme, at vi ikke har svarene. Vi ved ikke hvilke ingredienser, vi kommer til at stå med. Vi ved bare, at vi skal kunne bage nogle bedre kager. Derfor handler det ikke så meget om, hvad vi skal skabe, men mere om hvordan; hvordan vi skal arbejde, tænke, samle viden, skabe fornyelse osv.

Vi tror på i hvert fald to svar: • Vi skal blive meget bedre til at arbejde sammen • Vi skal blive meget bedre til at skabe innovative organisationer, der

kan bringe originale og meningsfulde løsninger til verden

Innovation er godt. Original innovation er bedre

Innovation er processen, hvormed vi oversætter visionære idéer til succeser. I den proces skabes der meningsfuld værdi, der giver en bæredygtig og/eller konkurrencemæssig fordel.

Originalitet er det, der fremstår anderledes, unikt, overra-skende, smart eller autentisk, og som vi med glæde betaler en merpris for. Originalt er det, der ikke kan kopieres.

Innovation betyder, at du i morgen kommer til at tjene dine penge eller skabe værdi på noget, du i dag ikke ved, hvad er. For hvis du vidste, hvad det var, var det ikke innovation. Innovation er noget nyt, og da hjernen har meget svært ved at forstå nye ting, fordi

182

Innovation & originalitet

den altid kobler til det gamle og kendte, handler innovation først og fremmest om vision. Om at kunne se og forestille sig hvilke mønstre, man vil bryde, og hvilke vaner, man vil ændre. Om at udfordre den men-tale model.

I den virkelige verden sker innovation typisk inden for tre områder48:

• Strategi: Den “rigtige” måde at gøre det på. Den man læser om i lærebøgerne, og som er den sværeste model, idet den kræver, at man transformerer organisationen. Et strategisk tiltag er f.eks. at give medarbejderne skunk-tid, altså øremærke en del af arbejdstiden til, at de må arbejde på deres egne projekter og idéer. Google kan f.eks. dokumentere, at 50 procent af deres succeser kommer fra medarbej-dernes 20 procent skunk-tid. Og hvorfor ikke give udvalgte ledere eller hele direktionen skunk-money? Altså afsætte x antal tusind eller millioner kroner, som de gode ledere må bruge på egne idéer, og så konkurrerer de en gang om året om, hvem der har skabt den største nye forretningsmulighed, de gladeste kunder eller mest banebry-dende besparelser.

• Situation: Når man fordyber sig i et bestemt område og bliver ved med at hænge på, sker der som regel noget, men det tager tid og kræver, at man udfordrer sin mentale model. Hos Toyota skal nye medarbejdere stå i en cirkel på produktionsgulvet, og de må ikke gå, før de har observeret 100 idéer til forbedringer49. Innovation i virksomheder og grundforskning er ofte situations-

48 God inspiration kan findes i What would Google do? af Jeff Jarvis, The Game-Changer: How You Can Drive Revenue and Profit Growth with Innovation af AG Lafley, CEO P&C og The New Age of Innovation: Driving Cocreated Value Through Global Networks af C.K. Prahalad og M.S. Krishnan.

49 The Elegant Solution: Toyota’s Formula for Mastering Innovation, Matthew E. May, Free Press.

183

Innovation & originalitet

innovation, hvor man udforsker en bestemt problemstilling eller et bestemt felt og bliver ved, indtil noget originalt dukker op.

• Tvang: When the s… hits the fan, hvis ens eksistensgrundlag bliver truet, bliver mange mennesker automatisk kreative. Må kun bruges med fingerspidsfornemmelse og omhu. Det offentlige kan ofte skabe ret gode resultater ved hjælp af lovgivning og restriktioner. Da man i Sverige skiftede fra at køre i venstre til højre side af vejen, ville det f.eks. ikke have været en god idé at flytte lastbilerne først og person-bilerne to dage senere, hvis bilisterne havde lyst. Nogle gange er man nødt til at sige: “Nu er det slut med det. Og nu gør vi sådan her i stedet”. Rygeloven i Danmark var meget mere upopulær i starten end få år senere, da selv rygerne opdagede, hvor rart det var at slippe for røg indendøre. Desuden fik danskerne en chance for at nedtrappe, og der blev tilbudt rygestopkurser her og hisset, mens svenske rygere fik en kold tyrker - og sprang på snus i stedet.

Innovation som mental model

I det organiske paradigme sker innovation hele tiden omkring os i det små og i det store. For visionære, innovative mennesker handler det om at have en visionær og innovativ tankegang, som kan smitte andre og kaste fornyelser og forbedringer af sig livet igennem. I det mekaniske paradigme er innovation noget, der skal give resultater. Det skal det også i det organiske, men her overvejer vi dybt og inderligt, om disse resultater gør verden bedre, og måden, vi skaber på, er ligeså vigtig som det, vi skaber. Det må gerne være sjovt, spæn-dende og udviklende at være menneske.

Plejehjemsleder Thyra Frank indså i 1997, at hun ikke ville indlægge sin egen mor på sit eget plejehjem “Lotte”. Hun spurgte medarbejderne, om de ville bo der, når de blev gamle, hvortil de svarede: “Næh fy da, vi håber, der er aktiv dødshjælp til den tid”. Hun gav dem derefter en dag fri, hvor de på et stykke papir skulle skrive deres vision: “Hvad skal der til for, at du vil elske at bo på “Lotte”?” Hun fandt ud af, at et plejehjem er

184

Innovation & originalitet

et hjem. Et hjem, hvor ældre mennesker får pleje. Og at hendes opgave som leder var at sørge for, at medarbejderne fik frihed til at elske og passe deres arbejde. For mennesker i plejesektoren vælger faktisk det job, fordi de godt kan lide at tage sig af andre, og ikke fordi de vil gøre karriere og tjene masser af penge. På “Lotte” skrællede de linoleummet af gulvene, brændte kitlerne i haven, tillod de gamle at tage deres kæledyr med, og vores research-gutter kom ikke på arbejde om tirsdagen, fordi de gamle havde drukket dem under bordet i Bailey og rødvin om mandagen. Thyra Frank har igennem ti år været primus motor i at skabe et plejehjem med sjæl, kendt som “det bedste” plejehjem i branchen - og med den sideeffekt, at her lever man tre til fire år længere, end man gør på andre plejehjem, (hvilket er negativt i det mekaniske paradigme og højest posi-tivt i det organiske). Og som det visionære og konstruktive menneske hun er, siger Thyra:

”Vi kan gøre det. Vi har penge nok og ressourcer nok, men vi skal lære at tænke anderledes, at forvalte anderledes. Vi skal hele tiden have meningen med det, vi gør, for øje. Og det gælder både chefer og medarbejdere”.

Løvetandsledelse er en tilgang til verden, der er opfundet af en far, som fik en søn, der som tre-årig blev diagnosticeret med autisme. Den etablerede lægeverden gik straks i sortsyn, for pyha, sådan et barn ville ikke blive til andet end noget bøvl. Dyrt og besværligt og suk og sorg. Faderen Thorkil Sonne sagde herefter sit job op og grundlagde en virk-somhed udelukkende med det formål at skabe en arbejdsplads, hvor hans søn skulle arbejde, når han blev voksen. Virksomheden hedder “Specialisterne” og ansætter kun mennesker med autisme i kernestaben; de læser programkoder for bl.a. IBM og Microsoft. De har vundet masser af priser, og folk rejser dertil fra hele verden. Special-isterne kan komme til at danne præcedens for, hvordan man indretter en arbejdsplads, der får det bedste frem i personer med autisme.

185

Innovation & originalitet

Nogle mennesker sidder i deres stue, kigger ud i haven og tænker ”fan-dens til mælkebøtte”. Andre ændrer deres perspektiv en lille smule og ser så en løvetand, en lægeplante, en smuk blomst eller bare en orga-nisme, der har lige så meget ret til at være i haven som alle andre orga-nismer.

I lærebøgerne kalder man ledere som Thyra og Thorkil for sociale entre-prenører, og deres organisationer ses som noget nyt: overskudsmenne-skers ønske om at skabe meningsfulde virksomheder og realisere sig selv i et velfærdsamfund, der har skabt rum og plads til skæve eksistenser. Men det er en mekanisk tankegang. For hvis der findes en særlig kasse til sociale entreprenører, hvad er alle de andre så? Masser af virksomheder har et fundament, der bygger på vision, passion og socialt engagement. Novo Nordisk blev grundlagt af August Krogh, der forsøgte at redde sin hustru fra at dø af sukkersyge. Det første insulinpræparat, han fremstillede, blev produceret, så privatpersoner ikke kunne tjene på det. Dette førte til grundlæggelse af Nordisk Insulinlaboratorium i 1923, Nordisk Insulinfond i 1926 samt Niels Steensens Hospital i 1932. IKEA’s grundfilosofi er “Good Capitalism”, AP Møller-Maersk har placeret skibs- og containerproduktion i Danmark, hvor den har alle odds imod sig. Og meningen med andelsforeningerne og brugsforeningerne i 1800-tallet var at sikre, at helt almindelige danskere kunne købe kvalitet til rimelige penge. Idag kender vi disse under navnet Coop. Mange gamle organisationer havde ved deres undfangelse meningsfuldhed i kernen af den mentale model, og de blev stiftet af visionære, innovative mennsker. At nogen af disse virksomheder i dag ser fuldstændig anderledes ud, er en anden - og mekanisk - historie.

“Your profession is not what brings home your paycheck. Your profession is what you were put on earth to do with such passion and such intensity that it becomes spiritual in calling.”

Vincent van Gogh

186

Innovation & originalitet

Vision skaber innovation

I sin berømte måne-tale i 1962, sagde John F. Kennedy bl.a.

“But why, some say, the moon? Why choose this as our goal? And they may well ask why climb the highest mountain? Why, 35 years ago, fly the Atlantic? Why does Rice play Texas? We choose to go to the moon. We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win, and the others too.”

Visionen om at rejse til månen skabte en mængde produktinnovationer: håndholdte boremaskiner, velcro, kuglepenne, tefal, osv. Når man har en meningsfuld vision, er innovation den utilsigtede nytænkning, der sker i processen. For man kan jo ikke forestille sig Kennedy udbasunere “nu, NU skal vi have håndholdte boremaskiner, velcro, kuglepenne og tefal!”. Det har ikke ligesom det samme schwung over sig. Og han vil heller ikke kunne sætte ord på ting, der endnu ikke eksisterer. På engelsk kalder man det “et stretch goal”, dvs. barren skal altid placeres, så man virkelig skal gøre sig umage med at komme over, men alligevel så det er realis-tisk, at man kan og har lyst til at blive ved med at flytte den opad.

Men hvad nu hvis jeg ikke har et særligt talent?

Med mod, engagement og flid kan man sagtens kompensere for mangel på det store talent. Det handler ikke så meget om hvor mange brikker, du har, men om hvordan, du rykker med dem. Ja, selvfølgelig er det godt at være klog som Niels Bohr, indsigtsfuld som Umberto Eco, kreativ som Walt Disney og eventyrfortæller som Karen Blixen. Men langt de fleste har jo ikke et ekstraordinært talent.

187

Innovation & originalitet

Vi sætter os ikke alle på første række, og mange kan bedst lide, hvis vi også kan få dem med, der sidder bagerst i bussen.

Innovation handler ikke om at komme først eller om at vinde. Det handler om at forny, bryde mønstre, gøre tingene bedre og mere bæredygtige samt at gøre mennesker sundere og gladere. Skabe overskud og give det videre. Stråle som en stjerne. Og så bringe noget originalt til verden. Succes er 10 procent inspiration og 90 procent perspiration, som Edison sagde. Talent er en gave, som nogen har, nogen aldrig får og andre ikke pakker ud. Engagement, hårdt arbejde og visionskraft kan dog sagtens kompensere for mangel på talent. Hvis bare man altid holder sig meningen for øje.

“Spørg ikke, hvad verden har brug for. Spørg hvad der engagerer dig, for verden har brug for engagerede mennesker”

Howard Thurman

En vision for dine næste fem år: - Bedre på den gode måde

Gordon Gekko den skruppelløse finansmand i filmen Wall Street slog tonen an for 90‘erne med sætningen: “Gread is good”. Blandt nullernes succesbøger inden for managementlitteratur var “Good to Great50”. Nu er vi på vej ind i en ny tid, hvor vi skal tænke og handle fra “Great to Good”, dvs, gøre det bedre på den gode måde. For hvad nytter det, at man er helt vildt god til at producere noget, hvis det, man laver, er et møg-produkt? Vi skal ikke bare gøre tingene godt. Vi skal også gøre bedre ting på en god måde. Vi vil have gode virksomheder og

50 Good to Great: Why Some Companies Make the Leap ... and Others Don’t, Jim Collins. En bestseller inden for strategisk ledelse og en absolut glimrende bog, der dog ikke forholder sig til hvad, der produceres. Kun at der produceres og sælges meget (hvilket Jim Collins i øvrigt også selv senere har påpeget som det grundlæggende problem).

188

Innovation & originalitet

gode mennesker - ikke bare god markedsføring eller gode historier. Og derfor får vi brug for gode mennesker, der kan gøre gode ting igen og igen. Og gøre det endnu bedre - sammen.

The next wave of enduring great institutions will not be built by techni-cal or product visionaries but by social visionaries - those who see their organization, what it stands for, and how it operates as their ultimate creation”.

Jim Collins

Skab originalitetHvad er succeskriteriet for innovation? Hvilken værdi skal man skabe? Hvad giver mening for kunderne, når vi ikke taler lige nu og her, hvor det handler om de knappe goder? Mange virksomheder mærker den mekaniske æras endeligt og med det fordelene ved at være store, eje produktionsapparatet og sidde på en tung ballast af viden. Engang kunne man lave produkter af en rimelig kvalitet og sælge dem nemt, hvis prisen var rigtig. Den holder ikke længere. Man kan ligeså godt øve sig i, hvad man ville gøre med sin forretning, hvis man skulle forære sit kerneprodukt væk. Det er nemlig det, der kommer til at ske for rigtig mange, at man i fremtiden kommer til at tjene sine penge på noget helt andet, end man gjorde i går. Derfor skal vi sigte efter at skabe noget originalt. For definitionen på succes flytter sig “fra mere til bedre”. Er du bedre eller er du billig? For fremtidens købedygtige publikum vælger enten etwas preis günstich eller etwas ganz besonderes. Noget billigt eller noget særligt. Og noget af det bedste, man kan få, er originalitet. Når alt andet lugter af standard og ligegyldighed, når verden bliver glat og upersonlig, søger vi det, der stritter ud. Det, der er sjovt, mærkeligt, anderledes, unikt, gør indtryk og huskes - det, der ikke kan kopieres.

189

Innovation & originalitet

Originalitet dækker over tre ting: • Sjæl• “Det bedste”• Paskram

Sjæl

Håndværk, faglighed, fordybelse, engagement og passion er under hårdt pres i disse år. Men det er det, vi skal leve af i fremtiden: at vi kan noget, som ingen andre kan, og at vi kan det meget bedre end alle andre. Men-nesker, der er stolte og glade, er generelt mindre stressede, skaber bedre løsninger, har bedre, længerevarende relationer og har mindre behov for lønforhøjelse og materielle goder (selvom de da er rare at have). Sjæl handler om autencitet, energi, tilstedeværelse, faglig stolthed, integritet, at gøre sig umage, at kunne sit håndværk. Tilstande, der er svære at dyrke, men det er netop derfor, det bliver et succeskriterium. Nogle kalder det spiritualitet, andre kalder det karma. Kald det, hvad du vil, bare du ikke sælger din sjæl. For du får brug for den i fremtiden.

Det bedste

“Tidens største mangelvare bliver kompetent rådgivning. Den største luksus, man kan forestille sig i dag, er at føle sig i så gode hænder, at man trygt overlader ansvaret for sine egne valg til eksperten”, skrev en klummeskribent, der fandt det perfekte undertøj i en butik i New York med vissengrønne slidte forhæng, hvor alle stjerner fra Hollywood i øvrigt også køber ind. I det eksisterende kæmpe hav af muligheder er der værdi og status i at kunne identificere samt vælge det bedste. Dem, der er i stand til at navi-gere i produktuniverset og samtidigt har andre menneskers tillid, vil få og har allerede enorm påvirkning på andres for-brugsmønster. B.S. Christiansen er typen, der altid køber ”det bedste”, fordi det bare ikke spiller, hvis man står i en krigszone og uret går for langsomt, så man kommer for sent til helikopteren; eller dejskraberen knækkede, fordi

190

Innovation & originalitet

den ikke kunne tåle frost, når man skal bage kagen fra feltrationen. Så kan det godt være at parcelhus-faderen aldrig vil finde sig selv i samme situation som B.S., men det giver nu en vis tryghed at vide, at man har erhvervet sig ”det bedste”. Det bedste har i nogle år blot været det, vi anbefalede til hinanden. Norges bedste boller fås på en trashy tankstation i Espa lidt uden for Gardermoen lufthavn (de bages angiveligt af tankstationens ejers mor, og der er sort af mennesker, som møder op for at købe “boller med sjæl”). Da Vinci Koden er for mange “verdens bedste bog”, selvom den nok ikke kommer til at gå over i historien som sådan. “Det bedste” for mange er dog stærkt på vej til også objek-tivt at blive det bedste. Det er derfor, vi skal være professionelle (gode håndværkere kan løse problemer, som amatører ikke kan). Det er derfor, vi skal have principper og holdninger (så vi udvikler os til at gøre det bedre på den gode måde). Og det er derfor, vi skal gøre os umage. Når verden tænker: “nu skal vi have det bedste”, så skal de have lavet en kobling til dig, uanset om det så er violinstrenge, vindmøller, ældrepleje, konsulentydelser, nødhjælpsarbejde, shipping eller øl.

Paskram

Et godt jysk udtryk for god kvalitet er kram. Kram er både objektivt og subjektivt. Kram fungerer og er pålideligt, men det indeholder også en eller anden form for merværdi, som man selv definerer. Paskram er bedre end kram, for det er kram, der passer sammen med andet kram, som når et kugleleje glider på plads i sit led. En mobiltelefon kan være kram, og en bærbar kan være kram. Men det er kun, når de to fungerer godt sammen og synkroniserer uden problemer, at det er paskram. Børnesæder er kram, biler er kram, men passer børnesædet ikke i bilen, er det ikke paskram. Paskram får folk til at sige aaaah! Jo mere vi studerer paskram som et fænomen - altså følelsen af, at livet hænger sammen, følelsen af at ”kabalen går op” - des mere tyder det på, at pas-kram ikke er noget, man kan købe sig til.

191

Innovation & originalitet

Hygge er f.eks. et godt eksempel på et paskrams-begreb. Man kan ikke købe sig til hygge, for hygge skabes ved kombination af mange forskellige ting samt en god portion fingerspidsfornemmelse og lidt kær-lighed. Kram kan man få for penge. Man kan f.eks. anskaffe sig en stor grund med en smuk, gammel have, men hvis ikke man selv har grønne fingre, får man brug for en gartner. Haven er kram, og gartneren er kram; men man skal selv gå i spænd med sin gartner, for at det bliver til paskram. Man kan give ham millioner; men det udelukker ikke, at man kan opleve helt vildt meget bøvl med sin gartner, hvis der ikke er pask-ram (og så ansætter man en butler, og så bliver det endnu mere besvær-ligt; og de går sikkert og bagtaler én over for deres venner). Dyrt er på ingen måde en garanti for kvalitet. NovoPennen er det ulti-mative teknologiske paskram, hvor der bagved ligger en uendelig kompliceret proces af teknologiske og meningsfulde innovationer, der blev krammet sammen til noget originalt. I en udstrækning så diabeti-kere ofte vælger at få den gamle pen repareret i stedet for at få en ny. Paskram kan du se overalt, hvis du kigger efter • engangsbleer • flaskekapsler• betaling af parkering med mobilen• demokrati• værnepligt• trafikregulering• dagpleje• affaldshåndtering osv. Alle de fantastiske originale løsninger, der er gledet ind i vores liv og er blevet til en vane, en livsforbedrende rutine. Og læg så mærke til alle de områder der savner paskram: • flysikkerhed• skadestuer• sund kost • møder på arbejde• motion i hverdagen, osv.

192

Innovation & originalitet

Kunne man forestille sig en vision, der handlede om at skabe bygninger, som mennesker blev sunde og raske af at bo i? “Ungerne er lidt snottede - send dem i skole, så bliver de hurtigt friske igen”.

Paskram er evne til at kombinere ting og oplevelser, der allerede eksisterer, på en ny måde, så det bliver meningsfuldt for mennesker; noget, der giver mere ro i sjælen og harmoni med verden. Paskram er ubetaleligt, kan ikke kopieres og bygger relationer. Men man kan ikke lave paskram, hvis ikke man også er “den bedste”, og man bliver ikke den bedste uden sjæl.

Ordet originalt er både gammelt og foranderligt, og dets udvikling fortæller meget om verdenshistorien, om banebrydende teknologier og meningens og værdiernes omskiftelighed. I dag vil vi sikkert mene, at originalt betyder nyt, anderledes, godt tænkt eller overraskende, men oprindeligt betyder ordet originalt tæt på kilden. Var man tæt på kilden var man tæt på origin, på oprindelsen, der hvor ordene kom fra, fra ska-beren. Før det skrevne ord lå status hos fortælleren. Den mest berømte bog af alle (Biblen) er jo f.eks. heller ikke skrevet af ophavsmanden selv.

“Vi kan ikke sende en teknisk orienteret person til et salgsmøde i den ara-biske verden. Så bliver kunderne simpelthen fornærmede, for de vil ikke høre om matematik og detaljer. Vi skal tænde dem på visionen. Origi-naliteten og det store billede. Den mening, som projektet skaber for dem. Sjæl er ikke noget, vi kan fakturere. Det er det, der sælger projektet. Hvor almindeligt arkitektarbejde bliver honoreret lavere og lavere, uanset hvor det er i verden, er værdien af de ideer, der udvikler projektet, stedet og landet højere og højere, og dermed også honoraret. Det, der efterspørges, er løsninger, som man ikke vidste, at man ikke kunne leve uden.”

Louis Becker,partner i Henning Larsen Architects

193

Innovation & originalitet

Sokrates skrev ingenting ned, men det gjorde Platon som var en emi-nent dygtig forfatter. Det er klart, at ham der skrev af efter Platon, har haft en risiko for at fordreje det sagte, så jo længere man kom væk fra kilden, jo mindre uoriginalt og jo mindre meningsfuldt og værdifuldt var værket. Kirken fik senere status som en fortolker af oprindelige skrifter. Munkene udformede kunstfærdige og smukke bøger, men produk-tiviteten lå på måske 4 eksemplarer på årsbasis, samtidigt med at man fortolkede og ændrede på de originale værker. Der har f.eks. været et tidspunkt i verdenshistorien, hvor det ikke var moderne at være al for klog, hvorfor det var godt at formulere sig simpelt og lettilgængeligt. Originalt forandrede derfor langsomt betydning til godt kopieret, fordi godt kopieret var næsten det samme som tæt på kilden. Med bogtryk-kerkunsten forandrede begrebet sig igen. Nu kunne man sprøjte iden-tiske kopier ud med høj hastighed, og ophavsretten trådte ind på scenen. Ophavsretten var det der gav værdi og mening til det skrevne ord, og for at få ophavsret måtte man forfatte noget nyt. Derfor blev originalt synonymt med ordet nyt. I dag, med internettets udbredelse står ophavs-retten for fald. Tidligere velbeskyttet og lukrativt materiale kan nu deles, kopieres og hentes på internettet, og dets værdi udvandes selvom folket med ophavsretten med vold og magt søger at bevare den. Tiden fortæller os dog, at det er en kamp de er dømt til at tabe.

Vi har stadig alle betydningerne i sproget. Det originale Picasso-maleri er produceret tæt på kilden, og er derfor unikt. Den originale Coca Cola er produceret som den altid er blevet det, og er altså godt kopieret, mens den originale sangerinde skriver på en måde, vi aldrig har hørt før, og opfattes derfor som ny. Men nyt er ikke længere noget succeskriterium. Det, som i fremtiden vil tiltrække os, er det som vil give en oplevelse af, at vi får et tilbud af meget stor personlig relevans og format. Der skal være en kant at slå sig på. Der skal være noget at elske og noget at hade. Det skal rykke, involvere og forstyrre. Det skal være ærligt og autentisk. Eller bare få os til at sige: “aaaaahh, det var sørme originalt”..

3år -Originalitet

1år - Mening, lyt højere, giv slip,

fra mere til bedre

194

Innovation & originalitet

De næste 10 år - et overblik

I 2020 slutter amatørernes tid. De konstruktive visioners æra er begyndt.

* Dit mål inden for de næste 10 år er at blive rigtig, rigtig dygtig til et eller andet. Det tager 10 år eller 10.000 timer at blive ekspert- så spørg dig selv: “vil jeg være bedst eller billigst? Og hvad skal jeg være bedst til?”

* Dit mål inden for de næste 5 år er at gøre det bedre på den gode måde Det bliver nemmere at skelne mellem god markedsføring og gode orga-nisationer med gode ledere, gode medarbejdere og gode produkter.- så spørg dig selv: “har jeg sjælen med? Er der noget i dag, jeg skal holde op med?”

* Dit mål inden for de næste 3 år er dyrke originalitetenDen største luksus i en verden fyldt med produkter og med mangel på tillid og opmærksomhed er kompetent rådgivning. At kunne lægge en del af sit liv i hænderne på dygtige, gode mennesker og vide, at her ligger det godt. - så spørg dig selv: “hvad har jeg, som ikke kan kopieres? Som er unikt, autentisk og sprængfyldt med energi? Hvad har jeg, som mennesker over hele verden kan tale om? Og hvordan kommer jeg til at skabe det “ingen vidste, de ikke kunne leve uden”?”

* Dit mål inden for det næste år er at lytte højere og give slipFor alt det, du skal bruge er her allerede. - så spørg dig selv: “suger jeg viden til mig hver dag? Er der en mening med det jeg

10 år -Professionel

5 år - Bedre på den gode måde

195

Innovation & originalitet

laver? Udfordrer jeg min mentale model? Er der god energi og overskud i mit livs køleskab?” De fire trin er dine basecamps, hvor du godt må nyde udsigten og være stolt af det, du får skabt. Det betyder ikke, at man skal hvile på laurbærrene, men at man skal mærke efter, lytte højere og lære af suc-ceser og fejl. Tag også den sociale kontrakt frem igen og gør den bedre. Og husk at nyde rejsen op ad bjerget, for der bliver mange, mange flere tinder at bestige.

196

Innovation & originalitet

Opgave - Innovation og originalitet

• Hver dag: Læg mærke til og tag gerne billeder af det, der forekom-mer innovativt, originalt, smart og indlysende omkring dig.

• Lav gerne en kavalkade af scrapbøger. Jo mere du træner din originale og visuelle hjerne, jo nemmere bliver det at skabe noget originalt og visionært.

197

Innovation & originalitet

Opgave - Innovation som mental model

1 år - Mening, uartikulerede behov og knappe ressourcer

• Definér hvad du/I mener med innovation/fornyelse. Skab jeres egne begreber. Find eksempler hos jer, hvor I allerede gør det rigtige, og lav så noget mere af dét. Bare det virker, er det fint. Planlæg så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Det er bedre at få gået nogle skridt på linen end at hoppe rundt i det kendte. Hvis det føles frustrerende og irriterende med glimt at sund fornuft og klarsyn, er du på rette vej.

• Studér og før en liste over de uartikulerede behov og knappe ressourcer. Hvordan kan det, du laver, give folk mere tid, mindre bøvl, mere opmærksomhed, omsorg, anerkendelse, energi, glæde, aktivering, osv? Er der lavthængende bananer, der er helt oplagte at plukke?

198

Innovation & originalitet

Opgave - Innovation som mental model

3 år - Originalitet

Pas på din sjæl. Du får brug for den i fremtiden. Sjæl er ikke en hylde-vare, men noget du investerer i. I fremtiden gælder det om at være attraktiv. Ikke kun at være bedst, men også at blive opfattet som bedst.

• Hver gang vi træffer en dårlig beslutning, tager den sorte Pacman en bid af vores sjæl. Husk, hvordan det føles, og lov dig selv ikke at gøre det igen. Træf bedre beslutninger i stedet eller vent og lyt højere.

• Hvilken historie vil du gerne fortælle om dig selv?

• Hvilken historie skal dine ambassadører (kunder, venner, medarbej-dere) fortælle om dig?

199

Innovation & originalitet

I Future Navigator har vi f.eks. haft det som et succeskriterium, at medar-bejderne, hvis de har behovet, kan score til festerne, når de fortæller om deres arbejde. Vi vil gerne være attraktive, men ikke på den klamme, overbrandede måde. Det skal være ærligt, autentisk og humoristisk. Giv til verden, del, gør dig umage og sug relationerne til dig, når verden rækker ud efter dig. Lyt højere og investér i, at din vision er en delt vision. Hvis matroserne på skibet ikke ved, at de skal kigge efter land, kommer I til at sejle forbi mangen en uudforsket mulighed. I dagligdagen skal vi altid gøre vores bedste. Innovationsmulighederne, paskrammet, det indlysende, den sunde fornuft viser sig til sidst for dem, der lytter højere. Originale, innovative meningsfulde løsninger kommer fra mennesker, der gør deres bedste; og man bliver ikke den bedste, hvis ikke man har sjæl. Så derfor - pas på din sjæl.

“For mig handler det om at holde fast i vores kerneværdier og vide, at vi kan, tør og skal forlade en kunde, der ikke har integritet. Da jeg var med Henrik på besøg i et stort selskab, og direktøren sagde til medarbej-derne rundt om bordet, at vi skulle gå direkte igang med at finde på nogle indtjeningsgivende blockbuster-ideer målrettet unge, så de kunne øge indtjeningen med x millioner kroner næste år, holdt jeg stædigt fast i, at vi skulle en tur op i fremtidshelikopteren først og følge den planlagte proces eller stoppe samarbejdet her og nu. Medarbejderne blev meget stille og bange, da jeg sagde fra, og Henrik tænkte, at nu blev vi nok smidt ud. Men vi fik lov at blive, gik ikke på kompromis med vores værdier og fik endda takkemails fra medarbejderne efterfølgende (dog ikke fra direk-tøren :o)”.

Liselotte Lyngsø

200

Innovation & originalitet

Opgave - Innovation som mental model

5 år - Great to Good / Bedre på den gode måde

• Hav en holding til det, du laver.

• Vær tro mod dine principper. Ikke dumstædig og stivnakket - det handler om at skabe et liv, hvor godt menneske, godt arbejde og god virksomhed ikke er modstridende værdier.

I organisationer, hvor flertallet af medarbejderne kan tænke selv og efterspørger ledere, de kan respektere og se op til, bliver der brug for værdier og principper. Fleksibilitet og adræthed hele vejen gennem værdikæden er essentielt for fremtidens succesfulde organisationer. Det ér en ting at skabe en meningsfuld løsning, en anden at kunne levere den. I fremtiden skal vi alle skabe noget bedre for flere med mindre. Og vi vil ikke kunne gøre det alene. Hold øje med de venner og samarbejdspartnere, du kan skabe succeser sammen med. Thyra Frank kalder det “heart hunting”. Det skal være mennesker, du deler værdisæt med. Lykke kommer gennem det at skabe langsigtede relationer med folk, du holder af. Det giver den optimale grobund for at kunne producere ting på den bedste måde, og så fremmer det arbejdsglæden.

• Hvad betyder det for mig:

201

Innovation & originalitet

Opgave - Innovation som mental model

Ti år - Professionel

• Det tager ti år at blive ekspert. Så hvad vil du gerne være ekspert i?

• Hvilke tre ting vil du gøre for at blive verdens, regionens eller byens bedste?

Det skal være ting, du har rigtig meget lyst til, og som giver dig god energi: Tage et super spændende kursus, møde dine rolle-modeller, udfordre dig selv og dine grænser, levere et inspirerende resultat. Vi vil f.eks. gerne vinde Nobels Fredspris for at have skabt en visionær, konstruktiv vision til løsningen af Israel/Palæstinakonflikten, bestride en delt ministerpost, grundlægge en anerkendt uddannelse (inden for fremtidsforskning, personlig ledelse og entrepreneurship i Sydafrika) og revolutionere den måde, politik føres på i dag uden at gå på kompromis med vores fem succeskriterier og vores sjæl. I sidste ende skal vores børn være glade for og stolte af deres forældre. At være gode forældre er en ekspertise, vi også ønsker at mestre.

202

Innovation & originalitet

Opgave - Umiddelbare tanker og krusseduller over temaet “innovation og originalitet”

203

Innovation & originalitet

Innovations-dogmerne - når du skal arbejde sammen med andre

Her er vores “opskrift på innovation” efter devisen you can’t manu-facture a miracle, but you can organise for success. Vi vil til hver en tid anbefale, at man investerer i en gruppe af mennesker med værdier, visioner og gejst, i stedet for i én idé med ét menneske bag. For det handler ikke så meget om hvad, man gør (her og nu), men mere om hvordan, man gør, det man gør (hvor fremtidssikret man er). Det rette team har en meget større sandsynlighed for at opnå succes end én person med én god idé. Og de vil kunne skifte idéen ud og skabe succes igen og igen. Hvilket sikkert også er årsagen til, at man i Norge er begyndt at headhunte teams.

1. Åbenhed Vi søger efter noget, men vi ved ikke, hvad det er. Innovation handler om at skabe noget nyt og derfor - per definition - noget, vi har ikke set før. Innovationsrummet hedder virkeligheden. Kom derud og lyt højere. Brug mindre tid på at forklare om jer selv og jeres eget projekt. Når folk spørger, hvad I laver, så svar: “hvad synes du, vi burde lave?”.

2. Visualisering Vi er motiverede for at skabe værdi og mening, selvom vi ikke ved, hvor-dan succesen ser ud. Mange iværksættere og innovatører siger, at de kunne “føle” eller “se” deres succes, før den fandtes, men de kunne ikke nødvendigvis beskrive den med ord. En vision, et fælles mentalt billede, masser af prototyper, tegninger eller andet virkeligheds-nært skaber feedback og minimerer dyre misforståelser.

3. SucceskriterierVær meget konkret i forhold til at definere, hvornår I er en succes. Hvornår er cheferne, kollegaerne, borgerne, kunderne, familierne glade? Og hvorfor? Uden hvem kan vi ikke blive en succes? Hvad er den

204

Innovation & originalitet

nemmeste og hurtigste måde at få en succes på, så vi får noget, vi kan forholde os til?

4. Ikke-viden Når man starter på noget nyt, er 80 procent af den viden, der vil blive relevant, “viden, vi ikke ved, vi ikke har”. At kunne stille de rigtige spørgsmål er det bedste udgangspunkt. Innovation handler om det, vi ikke ved, det, konkurrenterne ikke gør, og det, kunderne og borgerne ikke kan efterspørge, fordi det ikke findes endnu. Så frem med nysgerrigheden, og saml en masse brikker.

5. Gruppedynamik Mangfoldighed gør stærk. Vi behøver ikke at kunne lide eller elske vores kolleger, men vi bør respektere hinandens meninger og give plads til dumme spørgsmål. Frustration, irritation, slagsmål, kynisme, tabuer, frygt, uvidenhed, etc. kan være fremragende tilstande, når de anerken-des og anvendes konstruktivt. Passion og personlighed bør tilskyndes i et team. Vi er alle unikke og originale mennesker. Dyrk forskellene og de forskellige perspektiver og programmer. Kræv, at alle bidrager til processen, og husk at have det sjovt. I længden gider ingen være med til en kedelig fest.

6. Forandring En fryd i teorien, afskyet i praksis (som regel også af dem, der tilskynder den). “Nyt” i naturen er ikke godt. Biologisk er de fleste af os program-merede til at undgå forandringer og ustabilitet. Forvent og acceptér modstand. At introducere innovation i en organisation er som at smitte den med en virus. Hele immunforsvaret køres i stilling. Planlæg hvad teamet skal sige og gøre, når de møder modstand. Hold nogle fester, hvor alle siger farvel til det gamle og græder over projekter, der ikke blev til noget. Lad være med at tage forandringer personligt - brug dem og rul med dem i stedet.

205

Innovation & originalitet

7. Fejl Lær af fejl. “Fail often to succeed sooner”, som de siger i design- og innovationshuset IDEO. Der er mange måder at gøre tingene rigtigt på. Når vi fejler, har fejlen som regel få tilbagevendende årsager. Har vi haft grundantagelser, der ikke har hold i virkeligheden? Har vi fået information, vi egentlig ikke ønsker, men ikke kan få succes uden? Kan vi tale åbent om pinlige hændelser? Lytter vi højt nok til kunderne, borgerne, cheferne, kollegaerne og samarbejdspartnerne? Har vi gjort vores arbejde ordentligt? Forstår vi den interne politik? Lærer vi det rigtige af vores fejl? Dyrk relationerne til kunder og interessenter og vær aldrig bange for at bede om deres råd. Folk, der klager, kan være jeres bedste venner; de vil fortælle jer noget, der kan forbedre ideerne. Det er okay at føle sig dum, når man laver en stor fed fjel. Det gør kun, at andre føler sig kloge. Spørg om hjælp, og du skal modtage. Fail Fast Forward!

8. Fælles fornemmelseHvem besluttede, at alt skal skrives ned på papir, før det er noget værd? Hvem besluttede at sætte autistiske økonomer i førersædet? Og hvorfor er det ok at kræve, at alle andre forklarer deres handlinger, planer og ideer i Excel og Word? Tekst og diagrammer dræner ofte energien ud af den innovative proces. Det er meget bedre at invitere interes-senter og chefer med i teamet eller gøre dem til ambassadører. Det kræver tillid og tilstedeværelse at opbygge en fælles fornemmelse. Til gengæld er den umulig at kopiere. Mindmapping er glimrende til at organisere uvidenhed, og det er godt at dokumentere; men pas på med ikke at gøre tingene så komplekse, at den fælles fornem-melse forsvinder.

9. Ressourcer Der er mennesker i denne verden, som er mindre intelligente, med en dårligere uddannelse og færre midler, som har skabt større resultater end dig. “Hvis bare vi havde mere tid/flere penge/flere medarbejdere etc.”,

206

Innovation & originalitet

er en sang, der har toppet hitlisterne siden Ruder Konge var knægt. Hvis der ikke er mening, handling og vision, gør ressourcer ingen forskel. Det er rart ikke at blive slået ned med et budgetringbind, hver gang man har en ny tanke, men alle lever med begrænsninger. En dygtig kok kan få noget fantastisk ud af et meget skrabet budget, mens en amatør kan formøble millioner uden at få noget som helst til at smage godt. Når det kommer til visioner, ledelse og innovation i praksis, er de fleste af os simpelthen ikke gode nok. Men det er ok, for det kan man jo blive. Kæmp for de ressourcer, I har brug for, og kom af med de ting, der dræner jer. En professor fortalte os, at grunden til, at innovation ikke får prioritet nok fra øverste ledelse, er, at det er for billigt (dyre ting som for eksempel nye IT systemer snakker man altid om på bestyrelsesmøder). Husk at prale med jeres succeser, få din chef til at se godt ud, og bed om flere midler. Tænk på jer selv som iværksættere: du er nødt til at sælge, hvad I gør internt i organisationen, lige så meget, som hvis du havde din egen selvstændige virksomhed.

10. Simpelhed Keep it simple. Hvis vi ikke selv kan forstå det, kan vi ikke forvente, at andre skal kunne. Og hvis ikke vi selv brænder for det, kommer andre heller ikke til det. “Alle kan gå i dybden, men det kræver stor profes-sionalisme at blive på overfladen”, siger biskop Jan Lindhardt. Det er en kæmpe fordel at have en innovations-tolk med i teamet, der kan over-sætte komplekse teknologiske tanker til visionære succesfulde idéer og ord, som andre kan forstå. En der forstår det politiske spil, der findes i de fleste organisationer, og som evner at sætte fjer i høvdingenes hatte.

11. Vedholdenhed Tålmodighed og hårdt arbejde går aldrig af mode. Hvis det ikke lykkes for jer første gang, så prøv, prøv, prøv, prøv, prøv, prøv, prøv, prøv og prøv igen - men hver gang med et nyt perspek-tiv.

207

Innovation & originalitet

Fejl er kun godt, så længe du aldrig giver op. Innovation er en proces, og den ender ofte et helt andet sted, end man havde regnet med. Hav kon-krete deadlines, levér varen, og hvis topledelsen ikke bakker projektet op, så læg jer under radaren og skab visionen selv. At arbejde med inno-vation er den bedste undskyldning for at have sit eget personlige udviklingsprojekt: at få det bedste frem i sig selv og andre og skabe bedre løsninger, ideer og succeser, mens man gør det.

12. Find og følg de ledende principperIdet innovation meget ofte indebærer organisatorisk rebelskhed, civil ulydighed og kreativ destruktion af strukturer og systemer, er det godt at have ledende principper, og endnu bedre at formulere dem i den sociale kontrakt. Det kræver en god moral og gode mennesker, at skabe fornyelse under moderne forhold. Husk på de fire basecamps i de kon-struktive visioners æra og vær tro mod din sjæl. Grav ind til kernen af organisationens vision og alliér dig med én eller to ældre kulturbærere om nødvendigt. I en kommune fik en yngre medarbejder, der skulle starte en ny afdeling op, en besked fra en ældre direktør: “du skal bare vide, at hvis du gør som vi plejer, så bliver du en fiasko”. Og dermed fik hun et ledende princip om, at hun altid skulle udfordre plejermen-taliteten.

208

Et kompas

- så du altid kan finde vej og altid husker at spørge “giver det mening?” - Fremtidsbaseret idéudvikling

“At få nye idéer er meget vigtigt. Derfor gør jeg det”, siger den 81-årige ja-paner Yoshiro Nakamatsu - eller dr. NakaMats - der får sine bedste idéer 0,5 sekunder før han “drukner” (han genskaber situationen kunstigt, men dog realistisk nok til at “stresse” sin hjerne). En hjerneforsker fortalte, at de bedste idéer, han havde hørt, kom fra de sindssyge på den lukkede afdeling. Og efter et foredrag kom en ældre herre fra en velrenommeret medicinalvirksomhed op til os og hviskede, at han bragte sig selv i insu-linchock for at få idéer. Hans yngre betroede medarbejder bekræftede også hviskende: “Ja, og de idéer har vores arbejdsgiver tjent formuer på”.

Så ekstremt behøver du ikke gå til værks - men hvor kommer idé-erne egentlig fra? Og skal de være noget, vi får?

kompasset

209

Et kompas

Eller noget vi skaber? Alene? Eller sammen?

Der var engang, hvor videnskabsfolk troede, at liv kom ud af ingenting. Hvorfor? Ja, for det kunne man jo se. Tag en krukke med hvedekim, stop åbningen til med en snavset skjorte og lad det hele stå. Efter tre uger vil man finde fuldvoksne mus i krukken. Hvor kommer musene fra? De er selvfølgelig opstået ved den flere tusind år gamle teori om spontan genese, altså pludselig skabelse. Ud af skjortens dampe og hvedens kim er sprunget det rene skære liv, i dette tilfælde mus. Overalt i naturen kunne videnskabsfolk se deres teori bekræftet. Ud af mosers damp sprang frøer, myrer, igler og dunhammere. Ud af en skål råt kød opstod efter et par uger mere liv, end man bryder sig om at tænke på. Livet slår ned. Pludseligt. Storslået. Spontant. Som et som-merlyn i Guds skaberværk.Først et par hundrede år senere, i midten af 1800-tallet, blev teorien om spontan genese aflivet. Det sørgede Louis Pasteur for med sine svanehalsede kolber og med sin lære om mikroorganismer. Teorien om det pludselige liv, udtænkt af Aristoteles, forfinet af Epikur, videreført af van Helmont, blev forladt af naturvidenskaberne. I dag ved vi stadig ikke, hvordan liv opstår, men fordi vi er gået syste-matisk til værks, har vi i dag et to-cifret antal metoder til at lave men-nesker med. Den naturlige befrugtning er gratis og sjov. Den kunstige koster noget, men er til gengæld effektiv.

Liv kommer ikke ud af ingenting, og det gør gode idéer heller ikke. I hvert fald ikke i det organiske paradigme. I det mekaniske paradigme er idéer noget, man får i sin fritid, når man løber en tur, i pauserne, mens man sover, drikker øl eller går i brusebad51. Inspiration

51 Der findes faktisk en virksomhed, der - da de skulle bygge nyt kontor - spurgte deres medarbejdere om, hvornår de fik ideer, hvortil et flertal svarede: “når jeg er i brusebad”. Så derfor blev de nye bygninger udstyret med brusebade. Om det skabte en radikal forøgelse i mængden af idéer, melder historien ikke noget om.

210

Et kompas

kommer af det latinske “in spiritus” - henvisende til ånden eller muserne, som man må sidde og vente på besøger én. I det organiske para-digme er idéer ikke noget, man får, men noget, man skaber. For at blive i den biologiske metafor, ser vi idéer som sædceller. Dem er der rigtig mange af, og de kræver ikke hulens meget energi at lave. Idéer skal dog finde et æg at befrugte for at blive til levedygtige idéer. Herefter skal “projektmageren” bære rundt på idéen i mange, mange dage uden at kunne se eller helt forstå, hvad den går ud på. Til sidst bliver idéen født og præsenteret for omverdenen, der siger neeej og iih og ååh. Og så starter det hårde arbejde. Idéer kan ingenting selv. De er ligesom babyer. Og hvis der ikke er vision med, hvis vi ikke elsker vores idéer, og hvis vi ikke holder sammen, så er det rigtig svært at få en idé til at blive en god idé. Det bliver den nemlig kun, når den lever og vokser i virkeligheden. I det mekaniske paradigme vil man gerne skabe succes ved det, der hedder “pick the winner” - altså ved at udvælge den rette sædcelle52. I det organiske paradigme går vi efter at skabe “de bedste familier til børnene”. Vi tror på, at der er meget større succes i at arbejde med den rette gruppe af mennesker og skabe et team, et innovativt partner-skab, et band, et Ocean’s 11, eller hvad man nu vil kalde det - end at satse alt på én idé. Den rette gruppe af mennesker kan føre halvdårlige idéer til succes. Og de vil kunne gøre det igen og igen. Den mekaniske gruppe udvikler idéer i et lukket rum, hvortil tilføres svedige skjorter, kaffe og wienerbrød og vupti, så kommer der (måske) en god idé. Den organiske gruppe har også et innovationsrum - de kalder det bare virkeligheden. De er vore dages opdagelsesrejsende, og det, de har brug for, er:

• Stjerner på himlen - Hvorfor? Hvad navigerer vi efter? Hvad er meningen med det, vi laver? Hvilken værdi vil vi gerne skabe? Hvad

52 Undersøgelser har vist, at virksomhedernes investeringer i innovation sammenlagt havde givet højere afkast, hvis de var investeret på ganske banal vis i aktiemarkedet. Magisterbladet nr. 19 - 19. november 2004

211

Et kompas

er vores vision? Hvad siger vores fælles fornemmelse? Hvad tror vi på? Hvilke principper, hvilken etik og adfærd er vores? Hvad får hjertet til at banke? Hvad går vi ikke på kompromis med?

• Succeskriterier - Hvad? Hvornår er vi fremme? Hvad er det, vi vil? Hvornår er vi en succes? Hvad kan vi måle på? Hvem skal vi få til “at se godt ud”? Hvad skal vi lære og blive klogere på? Hvad vil vi gerne udvikle, skabe, sælge, forandre, forny? Hvor meget, hvor mange, hvornår?

• Et kompas - Hvordan? Hvad gør vi, når vi farer vild? Hvordan finder vi vej, når vi ikke kan se stjernerne eller det kendte land læn-gere? Hvordan indtænker vi hele molevitten i praksis?

Stjerner på himlen og succeskriterer er beskrevet i de foregående kapitler. Kompasset er et redskab. Med kompasset startede “de store opdagelsers epoke”. Med det i hånden turde de opdagelsesrejsende give slip på det kendte land og drage ud på åbent hav. Vores brug af kompas er en metode, vi kalder “fremtidsbaseret idéudvikling”.

Dit kompas - den gode idé baseret på din konstruktive vision og dit meningsfulde perspektiv på virkeligheden

Ligesom kompasset i gamle dage fik opdagelsesrejsende til at slippe det kendte og opdage nyt land, kan den gode idé få os til at slippe fortiden og rejse rundt i mulighedernes åbne farvande.

Vores definition på en idé er: “et nyt perspektiv på noget, du godt vidste i forvejen”. Hjernen har meget svært ved at forstå det, der er virkelig nyt (f.eks. kvantefysik), men et nyt perspektiv passer godt til den betingede indlæring, hvor vi lærer i forhold til noget, vi kender i forvejen. Så hvis vi gerne vil have idéer, skal vi vide noget, men også udfordre

212

Et kompas

den viden, vi har. At penicillinen blev opfundet, skal de fleste men-nesker i dag takke deres skæbne og ikke mindst den engelske professor Alexander Fleming for. Han kom en dag i 1928 hjem fra ferie og fandt et af sine fejlslagne forsøg overgroet af mug. Han så hurtigt, at skimmel-svampen havde spist alle bakterierne i bunden af petriskålen og undrede sig. Han så noget, han vidste i forvejen, fra et nyt perspektiv. Det inter-essante var, at prøven havde stået fremme i 14 dage og ventet på at blive kasseret. Alle Flemings kolleger burde have bemærket det, men de så kun mug, mens Fleming undrede sig og så muligheder. Vi der ikke ved noget om baktusser og fungusser, ser ingenting. Men Fleming havde den fornødne basisviden og det åbne sind. Måske var det netop, fordi han var kommet hjem fra ferie og havde mere mentalt overskud. Den læresætning, man knytter til Flemings opdagelse, er i hvert fald god: “Chance favours the prepared mind”.

Biologisk er vi programmerede til at koble “nyt” med “vær på vagt”. Hvis vore forfædre gik en tur i skoven og opdagede en ny slags føde, ville den ene sige: “Se! Ny mad! Skal vi ikke spise det?” “Jo,” ville den anden sige, “du først!” Og så ville de blive enige om at vente. Når der så kom en tredje, som ikke så alt for kvik ud, ville de lokke ham til at spise den nye mad. Kun hvis han overlevede, ville de spise det selv. First movers lever livet farligt. Hertil kommer, at det der er nyt for mig, ikke behøver at være nyt for dig. Og bare fordi jeg kan se noget, behøver andre absolut ikke at have den samme oplevelse. Verden er rig på mennesker, der forsøger at sælge idéer, men for at være lidt grov, så svarer det til, at man render rundt med en kop sæd, som man prøver på at sælge dyrt uden at ville deltage i hverken graviditet, fødsel eller børneopdragelse, samtidig med, at man alligevel vil have procenter af de penge, afkommet kommer til at tjene som voksen.

I øvrigt skal vi ikke leve af idéer. Vi skal ikke være verdensmestre i at få idéer eller være en vindernation. Vi skal leve af vores suc-

213

Et kompas

cesser, og vi skal være de bedste til at skabe succeser baseret på meningsfulde idéer - igen og igen. Vi skal derfor også stille os selv til rådighed, dvs. gøre vores del så godt vi kan, overlade det til virkeligheden og målgruppen at bruge det og skabe mere mening og så lytte højere, suge til os, ændre vores fordomme og succeskriterier og skabe noget, der er endnu bedre. Husk, at succes meget ofte kommer i en anden indpakning, end vi forventer, og at vi med stor sandsynlighed allerede har alt det, vi skal bruge. Ofte er det, vi har mest brug for, et nyt perspektiv. Et tvist i den mentale model. En indsigt, en inspiration eller et overraskende brud på en udvikling. Mennesker er ikke vaser. Vi går ikke i stykker, når vi ryger på gulvet. Så tillad dig selv at dyrke det åbne sind. Lad lyset komme ind. Det er i mødet mellem din professio-nelle ballast og den troskyldige, nysgerrige naivitet, at idéerne opstår.

Idéer og gode idéer er ikke det samme

• En idé er et nyt perspektiv på noget, du ved i forvejen• En god idé giver mening og skaber værdi• En god idé kan lade sig gøre i virkeligheden

Mening og værdi

Godeideer

NyePerspektiver

Virkeligheds- tjek

214

Et kompas

Eller sagt på en lidt mere mekanisk måde:

God idé = nyt perspektiv x værdi + mening x virkelighedFremtidsbaseret idéudvikling - FBIU

• Hvis idéen ikke har et element af noget nyt, men skaber værdi og kan lade sig gøre, er det blot at lave mere af noget, der var der i forvejen.

• Hvis idéen ikke har værdi og mening og altså gør verden bedre, er det bedre bare at lade være.

• Hvis idéen er både ny og meningsfuld, men ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Tja, den situation har de fleste vist prøvet. Så skal man måske vente nogle år, til markedet er klar, eller forsøge med nogle nye perspektiver eller en anden målgruppe.

215

Et kompas

Ingen af de tre situationer er dog tilstrækkelig årsag til, at man skal give op. Lad os tage nogle konkrete eksempler:

Babyen i bilenDu kører med din kæreste ud for at handle i jeres nye bil og med jeres få måneder gamle ønskebaby på bagsædet. Da I træder ud af bilen og lukker fordørene, låser bilisten, der holder ved siden af, sin bil med en elektronisk nøgle, der desværre også låser jeres bil. I står nu på parke-ringspladsen foran den nye låste bil med baby, tasker og nøgler indeni. Hvad gør I så?Nogle par ville bruge tid på at angribe hinanden. Skælde ud og prøve at placere skylden hos den anden. Herefter vil de begynde at kigge efter løsninger. Kan nøglen, der låste bilen, også låse op igen? Nej. Kan vi få fat i autohjælpen? (de kommer først om tre timer). Ligger der en ekstra-nøgle derhjemme? Nej, den ligger i tasken på bagsædet. Er der en biltyv tilstede? Pointen er, at når der er en mening med det, vi foretager os, så bliver langt de fleste mennesker af sig selv kreative. Vi prøver og fejler og finder på en ny løsning. Og bliver ved, for meningen er at få babyen ud af bilen. Visionen er at blive genforenet som lyk-kelig familie. Og i sidste ende vil man være villig til at smadre bilen for at komme ind til barnet (undtagen den ene deltager på en workshop, der til stor moro konstaterede, at han egentlig hellere ville hjem og lave en ny baby). Når skylden kommer på bordet, skal man altid tage den. For den, der tager skylden, får handlingsretten, og så skal man selvfølgeligt have noget konstruktivt at byde ind med. Nu tager vi det lige roligt og fokuserer på meningen. Hvordan ser virkeligheden ud? Sover barnet? Er det varmt eller koldt? Hvor lang tid har vi cirka, før problemet vokser? Og så prøver vi ti forskellige perspektiver af, før mor her smadrer bagruden med et karateslag.

Metoden kan bruges på alle problemer: træt af at læse den samme teg-neserie med børnene? Skift perspektiv og kig på det, der er mest me-

216

Et kompas

ningsfuldt for dig (børnene og ikke tegneserien) og læg mærke til alle de sjove ansigtsudtryk og ting, de siger. Kan du ikke komme ind til mode-ugen i Paris? Køb en klapstol, et tæppe, noget lækker take-away, og sid udenfor og se på. Gæsterne til modeugen har ofte mere interessant tøj på end modellerne på podiet.

Nogle gange er man oppe imod en virkelighed, man ikke kan ændre på. Landstræneren for herrehåndboldholdet Ulrik Wilbek har sagt, at hvis han skulle vælge mellem en kæmpe, der ikke kan spille bold, og et halvanden meter højt naturtalent af dimensioner, så vil han altid tage kæmpen, da det er nemmere at lære en kæmpe at spille godt end at få en dværg til at vokse en meter.

Andre gange skal man udfordre virkeligheden. Et nyt contai-nerskib stævnede ud med alverdens gode sager ombord. Da det kom til Panama-kanalen, blev det afvist, fordi det var for langt. Problemet løste man ved at skære et par meter af stævnen, men da der var tre skibe på vej fra værftet, blev de ansvarlige designere kaldt til møde med den øverste chef. De havde alle mulige meget dyre forslag til, hvordan man kunne løse problemet med de for lange skibe, hvortil chefen respon-derede: “Har I prøvet at ringe?”. Og så ringede han til Panama-kanalen, som lavede reglerne om (for det var bare gamle regler og ikke en fysisk begrænsning), og skibene sejlede nu lykkeligt til deres dages ende, det ene dog med en buttet snude.

Vi lever alle i den samme virkelighed, men vi har helt forskellige per-spektiver på den, alt efter hvad der giver mening for os. Vi læser de samme bøger og ser de samme film, men oplever noget ganske indivi-duelt. To piger kan se på den samme fyr, men det er kun hende, der er forelsket, der synes, at han er pæn. Det er evnen til at ændre perspektiv, der er vigtig. Evnen til at se noget andet og fortælle en anden historie.En hund kan ikke få et kødben gennem stakittet uden at dreje hovedet. Og man skulle angiveligt til sidst blive sindssyg, hvis man prøver på at

217

Et kompas

løse det samme problem på den samme måde, mens man forventer et nyt resultat. Se verden gennem andres øjne, gør det ofte, gør det meget, gør det hver dag og resten af livet. Og når du bliver provokeret, og specielt, hvis du er tæt på at eksplodere, tænker du som et visionært og konstruktivt menneske altid: hvad nu, hvis vedkom-mende har ret? Hvad kan jeg lære, hvis jeg lytter højere? For det, der irriterer os mest ved andre, er som regel det, vi mangler eller ikke kan lide ved os selv. Det er dig, der er den skabende kraft. Du er dit eget meningsfulde per-spektiv på virkeligheden, så use the force and use it wisely - og ikke på at råbe af børnene, dytte af folk i trafikken eller skælde ud på tjenerne.

Der er altid et meningsfuldt perspektiv.

“He who has a why to live for can bear almost any how.”Friedrich Nietzsche

218

Et kompas

Fremtidsbaseret idéudvikling (FBIU) - som metode til at skabe fremtiden

Fremtidsbaseret idéudvikling handler om at basere sin idéudvikling på det, der kommer til at ske i morgen, - det, ingen har spurgt om endnu, og det, som folk ikke ved, de ikke kan leve uden - i stedet for at basere dem på det, man plejer at gøre eller den teknologi og viden, der eksi-sterer i dag.

Virkelighed: Første skridt er at komme ud i virkeligheden, verden omkring os, fremtiden, mulighederne, miljøet, omstændighederne. Hvad er det egentlig, der sker derude? Her kan vi forholde os til men-nesker, billeder, antropologiske og etnografiske studier, fakta, tradi-tioner, kulturer, statistikker, politik, strategi, vilje til forandring osv. Sørg også altid for at få svar på det, du ikke har lyst til at få svar på. Opsøg de mennesker, du ved, vil give dig deres ærlige og ubehagelige mening. Forhold dig altid til virkeligheden med træskostøvler på. Man har kun en fordom, til man får en ny, så det gælder hele tiden om at udvide sit faktu-elle og nøgterne grundlag. Og der er MASSER af ting derude, som man kan måle, spørge til og få et rimelig retvisende billeder af. Og masser af organisationer, der ligger inde med gratis materiale, statistikker, fore-casts og scenarier.

Mening: Hvad er vores “baby i bilen”? Hvad kan vi engagere os i og brænde for? Interessant nok har de fleste store, gamle virksomheder et meget meningsfuldt grundlag. Hvis man skræller alt glitteret af, gemmer der sig som regel noget helt fantastisk derinde. Hvad var det, du drømte om engang? Hvem identificerer du dig med på film eller i historien? Ville du være Robin Hood eller Sheriffen af Nottingham? Lad dig aldrig nøjes med fernis og facade. Kom ind bag det glittede papir og alle buzz-ordene. Som en kvinde sagde: det er som om, vi alle bliver født som diamanter, men idet vi vokser op, bliver diamanten dynget til med møg. Og når vi

219

Et kompas

er blevet voksne, vælger vi at trække et tyndt lag af neglelak hen over alt møget, så andre ikke skal opdage, hvor meget vi stinker. Vi skal ikke spørge, hvad verden har brug for. Vi skal spørge, hvad der engagerer os, for verden har brug for engagerede men-nesker. Hjælp dine medmennesker til at komme af med al møget. Meningen er derinde, derude, imellem, i overraskelserne, i fejlene, i det store billede og i pauserne. Og vi skal ikke bestemme, hvad der skal give mening for dig. Omvendt er din gode idé heller ikke god, før den skaber mening for andre dvs. din målgruppe. Det nytter for eksempel ikke, at vi i vores virksomhed synes, at det er meningsfuldt at reducere mobning ved hjælp af brætspil. Vores vision bliver kun til noget, hvis målgrup-pen, de børn, der skal spille det, synes, at det er meningsfuldt, sjovt og udfordrende.

Nyt perspektiv: Når vi arbejder med fremtidsforskning, søger vi altid at inddrage så mange perspektiver som muligt: vores eget, de andres, de unges, de ældres, de fremmedes, det politiske, økonomiske, antropolo-giske, historiske, sjove, skæve, grimme, provokerende, ulækre, osv. osv. Vi arbejder med megatrends, trends, tendenser, tabuer, indfald, mis-forståelser, rutiner, ritualer, vaner og meget, meget mere. Der er ikke noget eller nogen, der på forhånd ekskluderes, og vi er ikke for fine til noget som helst. Det må gerne være skørt, skævt, anderledes, provokerende og ulogisk. Det vigtigste er, at det virker, at det har en effekt, så kan vi altid filosofere over hvorfor bagefter. Fornem-melse først, forståelse senere.

Et eksempel: Konstruktiv journalistik

Mediechefen Ulrik Haagerup, ville på et tidspunkt gerne have mere kreative journalister. Virkeligheden er dog, at hans arbejdsplads den-gang var placeret et sted i Danmark, hvor Watergate-skandaler og virk-somhedssvindel ikke just dumper ned fra himlen. Skulle journalisterne være kreative under de omstændigheder, skulle de selv til at finde på historierne. Journalister ender efter eget udsagn ofte med at blive ver-

220

Et kompas

sionister, dvs. man tager andres historier og laver et tvist eller nyt perspektiv på dem. Med tiden mister man nemt arbejdsglæden og den faglige dybde. Som et led i processen havde vi inviteret en hellig mand fra Indien, der en sen aften over kaminpassiaren sagde til de 14 chefredak-tører: “Jeg forstår ikke, hvorfor I altid fortæller det negative. Jeg siger, hvis man giver negativt, så får man negativt. Hvis man giver positivt, så får man positivt.” Man kunne næsten mærke, hvordan de åndelige heste i lokalet stejlede over en sådan banalitet. For journalister skal da være kritiske, finde ofre, afsløre skandalerne osv. Skal de ikke?

Ulrik lyttede dog højere. Og flere år efter skabte han et begreb, der kaldes “den konstruktive journalistik”53. For nok er verden bål og brand og krig og ødelæggelse, men den er også håb og innova-tion og mennesker, der skaber positive forandringer. De historier skal også fortælles, for de er meningsfulde perspektiver på virke-ligheden. Det er ikke journalistikkens opgave at løse samfundets prob-lemer, men når man har påpeget et problem, kan man - og bør man - skabe rummet, inden for hvilket problemet kan løses.

Eksempel: Scenarier for plejesektoren

Fremtidsbaseret idéudvikling er et godt redskab til at lave scenarier - kreative universer, der flytter vores tanker væk fra der, hvor de sidder fast i dag. Scenarier tager megatrends for givne, dvs. vi antager f.eks., at demografi, teknologi, digitalisering, immaterialisering, globalisering, netværkssamfund, risikosamfund og antroprocentrisme slår igennem i alle scenarier. Det kan man enten bruge et par spændende dage på at diskutere for at skabe fælles klangbund og referenceramme, eller man kan kaste sig direkte ud i det. Akserne repræsenterer de væsentligste usikkerhedsfaktorer. Det kan f.eks. være fornuft/følelse, forbruger/co-creator, stagnation/vækst,

53 DR’s Ulrik Haagerup er udpeget af World Economic Forum som én ud af 700 men-nesker fra 68 lande, der skal være med til at gøre verden til et bedre sted. Han skal bidrage til et forbedret indhold i medie- og underholdningsbranchen i fremtiden. Se ham tale om constructive journalism på YouTube.

221

Et kompas

introvert/ekstrovert, ego/fællesskab, accept/modstand, vi kan arbejde os ud af det/det hele braser sammen, osv. Øv dig i at lave scenarier for alle dine fremtidsplaner - fra ferien over forretningsmiddagen til finanspolitiken. Så får du hurtigt en fornemmelse af, hvor god en metode det er til at strukturere og dele store mængder af information med det primære formål at fungere som afsæt til nye, kreative idéer og forberede sig mentalt til “hvad nu, hvis …”. Folk, der godt kan lide at planlægge og strukturere, vil elske at lave scenarier!

Plejesektoren har meget lidt indflydelse på de megatrends, der vinker forude: det aldrende samfund, større krav til service og velfærd, øget kompleksitet, politisering, mærkesager, tribalisme (stammesamfundet: det, at vi færdes med mennesker, der ligner os selv), teknologisering osv. Ligegyldigt hvad, vil meningen for dem dog stadig være den samme: at hjælpe borgerne til det bedst mulige liv inden for de rammer, de har til rådighed. Alt efter hvilket perspektiv, man lægger på virke-ligheden, kan det enten blive rigtigt svært eller helt fantastisk.

Ny væ

kst

Det lille kagebord• Budgetter krymper og

problemerne vokser• Robin Hood mentalitet• Slut med servicering

Tømmermænd• Budgetter vokser• Robotter og overvågning• Svage grupper eksplo-

derer i vækst og antal

Mor redder dagen• Trivselsfamilier• Stander og paskram• Faglig stolthed og bonde-

røvsmentalitet (afkobling fra offentlige midler)

Ny mental model• Fra mere til bedre• Samarbejde og partner-

skaber• Glæde, sundhed,

bæredygtighed+ og overskud

Keep on trucking

Det hele braser sammen

Stils

tand

222

Et kompas

Tømmermanden:Forbliver plejesektoren i det mekaniske paradigme (keep on trucking), og kommer produktiviteten igang igen (ny vækst), så der tilføres flere midler, vil de sandsynligvis få mere travlt. Det mekaniske paradigme har et indsnævrende normalitetsbegreb. Hvis det normale er at kunne forsørge sig selv og være i arbejde, er der i dag flere unormale og “forkerte” mennesker, end der er normale og “rigtige”. Derfor vil der sandsynligvis ske en stigning i antallet af klienter. Og fordi vi ikke priori-

223

Et kompas

terer (eller har tid eller råd til) hjerte og følelser, kan en løsning nemt blive robotter og overvågning. I virkeligheden lyder det som det værste scenarie af dem alle.

Robin Hood & Det lille kagebord:Når ikke der er mange penge, er der kun råd til at lave det, der giver mening. I det lille kagebord-scenariet - med de samme krav og færre res-sourcer - får de ansatte i plejesektoren brug for Robin Hood-mentalitet. De skal kræve mere af dem, der kan og vil, involvere dem, holde op med at servicere og i stedet få aktiveret familier, lokalsamfund, Røde Kors, voksenvenner, vågekoner, osv. osv. Det bliver et hårdt og besværligt sce-narie, så her skal der holdes gode fester og fejres succeser. 2. verdens-krig var heller ikke en dans på roser, men den skabte frihedskæmpere og hverdagshelte, som gik over i historien.

Mor redder dagen:Hvis vi nu vitterligt er i et paradigmeskifte, så er murene ved at smuldre. Det hele er ved at brase sammen, fordi plejesektoren ikke er bæredygtig, og det er i virkeligheden umuligt at reparere på en dæmning, der krake-lerer over det hele. Måden vi tager os af andre på skal genopfindes helt på ny. Og hvis vi er for sent ude, får vi brug for mødre M/K, dvs. dem, der elsker os på trods af alt, og som aldrig, aldrig giver op. Efter tsunamien var der mennesker, der slog telte op og holdt møder om, hvordan situationen kunne bringes under kontrol. Og så var der dem, der bare gik i gang med at sørge for de små børn, de gamle og de sårede. Det ypperste status-objekt i dette scenarie er at være en del af en trivsels-familie - sunde, glade, bæredygtige mennesker med overskud til at hjælpe andre. Status er ikke, hvor mange ting man ejer, men hvor mange andre man har ressourcer til at hjælpe. Vi skal bruge de ting, vi har. I gamle dage havde enhver landsby en “stander”, en person, der havde et lager af gammelt skrammel og kunne fikse alt på en eftermiddag (i dag er det dem, der fylder hele parcelhusgrunden op med gamle vaskemaskiner

224

Et kompas

og pensionerede plæneklippere, men when the shit hits the fan, er det slet ikke dårligt at have sådan én som nabo. Det skal bare være en af dem, der har fjernet det giftige indhold fra køleskabe og olietønder, og ikke fyldt resterne i et hul foret med gamle asbestplader). Vi får brug for paskram - de originale løsninger, der får tingene til at falde på plads, uden at det koster noget. Som i Japan, hvor man placerer børnehaven ved siden af plejehjemmet, så man hhv. kan passe og underholde hinanden. Det bliver et hyggeligt og temmeligt rodet scenarie, lidt som at se Bonderøven på DR2, med sansehaver, bondegårdsskoler, selvforsyning og mere samhørighed.

Ny mental model:Det sidste scenarie er “den isokvantiske fornyelse”, hvor hele organisationsformen grundlæggende forandres. Vi dropper begreber som “ældre” eller “svage grupper” og mentale modeller fra industrisam-fundet, der fortæller os, at når man er gammel, er man også arbejdsudu-elig. At man er svag, fordi man er syg. Fattiggården er blevet opgraderet og hedder nu et plejehjem, og der kan være fint nok, men kunne der være andre og bedre alternativer? For nogle ville det faktisk være billi-gere at bo på et krydstogtskib. Så kan man være nogle stykker, der rejser året rundt og splejser til en sygeplejerske. Alder er ikke et handicap, det er en mental model.Psykologiprofessor Ellen Langer fra Harvard University har udført flere forskningsprojekter om, hvor stor en effekt ansvar for eget liv og mental bevidsthed har på sundhed og livsglæde. Bare det at have en plante at tage sig af, selv at kunne bestemme hvilke film man vil se, eller hvor man vil tage imod sine gæster, øger energien, humøret og forlænger livet hos plejehjemsbeboere markant54.

En dansk sygeplejerske har taget patent på en sut med iltslange i. Små børn skal efter en operation ligge med iltslange i næsen, men det vil de

54 Counter Clockwise - Mindful health and the power of possibility, Ellen Langer, New York: Ballantine Books

225

Et kompas

ikke, så den rykker de ud, og så græder de og vil have sutten, men den må de ikke få, fordi de skal have ilt. Og sygeplejersken vil bare gerne trøste barnet. Derfor: en sut med iltslange i. Det er da paskram! Kunne man forestille sig, at man i plejesektoren havde sin egen afdeling for kreativitet, livsglæde og innovation, hvor man hjalp personalet til at få patent, sætte i produktion og tjene penge? I dag er det måske umuligt. Men hvad med om fem år? Hvor vi alligevel ikke kun skal være great men også good. Det offentlige som prima sted at blive millionær på sin idé?Det handler alt sammen om det meningsfulde perspektiv, vi lægger på virkeligheden.

“It always seems impossible until its done”Nelson Mandela

Fremtidsbaseret idéudvikling som kompas

Disse eksempler skulle gerne tjene til at illustrere, at vi har enormt mange muligheder, selv i de mest fastlåste situationer. Men hvis ikke vi ved, hvad vi vil, eller hvis der ikke er en vision, der er større end os selv, farer vi hurtigt vild i mulighederne.

Vi skal ikke låse os fast i ét perspektiv på én virkelighed, men altid vur-dere virkelighedens mange perspektiver ud fra det, der giver mening. I første omgang mening for andre end os selv. Med tiden kommer man frem til det, der giver mening for én selv - samtidig med at man kan rumme andres utallige meninger. Virkeligheden skal vi ikke kigge på gennem en monokel, men med et kalejdoskop, en kikkert, en lup, et barns øjne ovenfra, nedenfra, indefra og ud. I starten kan man blive helt svimmel, men det er kun indtil, man finder det punkt, hvorom alting kan drejes. For der står man med det ypperligste kompas - ens eget me-ningsfulde perspektiv på virkeligheden. Fra da er man i orkanens øje, og ikke længere et ubeskrevet blad, der kastes rundt som vinden blæser.

226

Et kompas

Opgaver - Kompasset

• Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

• Hvem gav det til dig og hvornår?

• Og hvorfor var det godt?

Et godt råd ligner meget en god idé. Et råd er et nyt perspektiv på noget, du sikkert godt vidste i forvejen; men det er kun et godt råd, hvis det giver mening for dig i din virkelighed.

• Sammenlign dit råd med FBIU-modellen - hvordan passer de tre cirkler på dit bedste råd?

• Hvad lærte jeg af det?

227

Et kompas

Det vi har lært fra andre:

• Gode råd kommer som regel fra mennesker, vi har tillid til - foræl-dre, venner, den gode leder eller kollega.

• Gode råd er altid korte og essentielle efter devisen Spis ikke gul sne. Ellers kan folk ikke huske dem.

• Gode råd er ofte et spørgsmål om timing. Man fik måske rådet om at tage en uddannelse fra sin far som 15-årig, men det var først ti år senere, det gav mening.

• Vi lytter til gode råd, når vi er i en brydningsproces i livet. Når man er stresset, ved at blive skilt eller har sygdom og død inde på livet, når vores virkelighed krakelerer, kommer de fleste igennem det be-riget med et eller to gode råd fra gode venner.

• Man kan lære rigtig meget, hvis man vælger at lytte højt til andres gode råd: Andre mennesker kan også godt læse og skrive, muligheder kan ikke konteres eller nogle gange er det ok bare at sige “ok”.

• Topledere er notorisk dårlige til at huske “det bedste råd, jeg nogensinde har fået”, men de har alle givet rigtig mange gode råd til andre.

• Maybe the purpose of your life is to serve as the worst case to others. Hvis andre ikke kan lide dig eller ikke har tillid til dig, lytter de til dine råd, og så gør de det modsatte.

• Man kan aldrig få for mange gode råd, så længe man får dem fra de rigtige mennesker.

228

Vejen til visdom

- for vi skal rulle os i vores succeser og skifte mening, når vi bliver klogere undervejs.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor menneskets hjerne er så stor? Andre dyr på denne planet kan klare sig med meget mindre. De fleste dyrebørn er selvkørende timer eller dage efter fødslen, mens men-neskebørn ikke ville kunne overleve, hvis de blev overladt til sig selv inden for de første par år. Og så skal vi slet ikke nævne, hvad der sker, når man føder sådan et kæmpe menneskehoved.

Hvad er den evolutionære gevinst ved at investere i en stor hjerne? Mandlinge antropologer mener, at hjernen blev stor, fordi ur-mændene begyndte at gå på jagt. De bragte kød hjem, kødet gav et overskud af protein og energi, hvorved der blev skabt ressourcer til andet, f.eks. at lave strategier og lægge planer, hvilket krævede mere hjernekapacitet.

Vejen tIl VIsdom

229

Vejen til visdom

Menneskehedens udvikling skyldes ifølge disse antropologer den spirende homo økonomicus, det rationelle og egennyt-tigt tænkende menneske.

Visse kvindelige antropologer har en anden teori. Studerer man nutidens natur-mennesker, viser det sig, at de faktisk ikke er særlig gode til at gå på jagt. De kommer sjældent hjem med et ordentligt bytte og oftere med et selvdødt egern. At gå på jagt idag er hårdt og farligt, og hvis det er det i dag, har det nok også været det dengang. De kvindelige antropologer mener også at kunne se, at mænds og kvinders skelet er slidt forskelligt. Mænds knæ er slidt bagpå (af at sidde på hug og holde møder eller lave våben), mens kvinders knæ er slidt foran (af at ligge på knæ og rode i jorden efter rødder og nødder). Deres hypotese er, at det er derfor dyrene på hulemalerierne altid er så store i forhold til menneskene.

Mændene er draget af sted og efter syv dage væk fra den varme hule og uden udsigt til at få et drabeligt byttedyr med hjem, har stemningen været på nulpunktet. “Du, Grog. Min kvinde bliver sgu sur, hvis ikke vi kommer hjem med noget kød. Det var svært nok at forklare, hvorfor jeg skulle sidde i møde hver dag og lave våben, mens hun gravede knolde og passede børn. Hvis ikke der kommer kød på bordet, så bliver der nul putten under pelsene til mig til vinter”. Men så får Grog en idé: “Ved I hvad gutter. Vi fortæller da bare historien om “the one that got away!”. “Vi tager denne usle gnaver med hjem, så der er lidt at tygge på og en hat til min kone, og så danser vi rundt om bålet, mens flam-merne spiller på væggen, og vores kvinder og børn vil se på og være ved at besvime af spænding og stolthed”. “Ja, ja”, råber de andre hulemænd i kor: “Hurra for Grog, længe leve Grog”. De kvindelige antropologer konkluderer derfor: menneskets hjerne blev stor af at fortælle historier. Homo feelgoodicus udvidede sin hjerne for at få plads til visioner, billeder, eventyr og mening. Det er selvfølgelig spekulation, men sjovt er det da. Og vi har ingen

230

Vejen til visdom

som helst belæg for at vide, hvilket af disse to perspektiver, der er det mest rigtige.

Pointen er, at mennesket altid har fortalt historier. Der er altid blevet pralet med succeser og spiffet op på detaljerne. Kunne man fore-stille sig Robin Hood og de skeptiske svende? Robin, der kommer hjem til Sherwood skoven efter en lang dags plyndring, hvor han bliver mødt med skuffelse og sure miner: “Skal vi nu have korn igen. Helt ærligt, Robin. Kunne du ikke stjæle nogle medisterpølser”.

Dengang som idag har vi brug for den visionære, engagerede person, der formidler følelsen af begejstring til andre. Der er ikke meget, der har forandret sig siden oldtidens jægere hjembragte et nedlagt bytte og udløste jubel, ikke bare for byttet i sig selv men også for bedriften. Selvom byttet ikke var noget at råbe hurra for, kan man jo godt feste alligevel.

Ros og anerkendelse koster ingenting, men man skal bruge det omhyg-geligt. Ros skal være ærlig, specifik og velment. Anerkendelse går vi allesammen bare og venter på at få. Også fra os selv!

NLP-terapiens55 fader Richard Bandler gør meget ud af, at man skal rulle sig i sine succeser. Små som store. Man skal trutte af glæde i sit eget horn, samle på mails fra glade kunder, hænge resultater og artikler op på væggene. Og vinder man en Oscar eller en medalje, skal den altid stå på badeværelset, så man kan holde takketale foran spejlet igen og igen (og give sine gæster muligheden for det tillige).

Succes ændrer vores hjerner. Som biologiske individer har vi meget nemmere ved at programmere en succes ind end en fiasko (med mindre

55 Neurolingvistisk programmering er en form for psykoterapi, hvor man ændrer reaktionsmønstre og uhænsigtsmæssig adfærd ved hjælp af forestillingsevne og sanseapparatet - visualisering, sprog, lyd, smag, osv.

231

Vejen til visdom

fiaskoen giver voldsomt negativ feedback som f.eks. at stikke en gaffel i en stikkontakt)56. At lave fejl på jobbet fatter hjernen ikke meget af.Succes, derimod, ryger direkte ind som nye pærer på lystavlen. For sportsfolk er det helt almindeligt at blive belønnet for en succes, at kaste sig i mudderet, når man scorer, eller løbe eksalteret rundt med sit lands flag. Det gør man sjældent på en arbejdsplads. Hvis man gør, sker det som regel mellem seks og tolv måneder senere, hvis man ikke kommer med i et skjult bonusprogram, eller hvis en flink kollega ikke sætter en time af på torsdag, hvor vi skal have kage. Tænk, hvis man slog verdensrekorden i 100 meter løb kun for at få kaffe og wienerbrød. At gøre noget ekstraordinært på en arbejdsplads bliver beløn-net alt for lidt og alt for sjældent. Ildsjælene arbejder over, laver opfindelser, fritidskoder nye programmer, tager sig af kollegaerne og gør noget ekstraordinært for kunderne, og som regel får de ikke engang en flaske rødvin for det. Nogle gange bliver de endda mobbet af kolle-gaerne, der ser dem som emsige og overivrige. Men ved du hvad? Det skal du skide på. Og hvis du ser nogen, der trænger til ros og anerkendelse, så giver du dem den. Og hvis du er leder, så melder du klart ud til brokmåsene, at de må brokke ud og så komme videre. Nogle gange handler det faktisk meget lidt om, hvad du siger og mere om måden, det bliver sagt på. Som mennesker udsender vi alle “ærlige signaler” i større eller mindre grad. Ærlige signaler er mere end krops-sprog. Det er tilstande hos én person, der ændrer modtagerens tilstand. Glade og optimistiske mennesker kan bogstaveligt talt smitte andre med deres energi. Forskere, der satte sig for at måle sammenhængen mellem ærlige signaler og succes, fandt en signifikant sammenhæng på 87 pro-cent57.

56 Success gets into your head - and changes it, Scott Berinato, Harvard Business Review, Jan-2010

57 We can meassure the power of charisma, Harvard Business Review, January - Feb-ruary 2010

232

Vejen til visdom

“Successful people are more energetic. They talk more, but they also listen more. They spend more face-to-face time with others. They pick up cues from others, draw people out, and get them to be more outgoing. It’s not just what they project that makes them charismatic; it’s what they elicit. The more of these energetic, positive people you put on a team, the better the team’s performance. All you’re saying is that enthusiastic team players will be more successful. Interviewer: We already knew that, didn’t we? Yes. Attitude, positivity - researchers knew these things mattered; they just didn’t want to deal with them because it was squishy, feel-good stuff. But now we can quantify it. Now it’s science.”

Alex Pentland58

At have ansigt-til-ansigt tid med kollegaerne vurderes af forskerne til at være 2,5 gange mere vigtigt end at have udvidet adgang til information. Så bare ved at placere et team, så de kan mødes og tale sammen ofte, kan man øge den innovative succesrate. Buzz og hype betyder rigtig meget for succes. Vi skal bare huske at få substansen med. Så de, der er gode til at buzze, skal gøre sig umage med det substantielle, og de, der er gode til det substantielle, skal tvinges til at løbe jublende ned ad kontorgangene iført rød kappe og kransekageunderbukser. Vi har skrevet det før: ingen kan fløjte en symfoni alene. Vi skal lære at arbejde sammen. Det er ikke mærkeligt, at vi er gode til at læse hinandens sociale markører, for sproget er kun 50.000 år gammelt, og vi kommunikerede godt med hinanden inden da. De fleste af os er rigtig gode til at fornemme en stemning i et lokale, hvordan energien er, om alle er på den samme side, osv. Intuition er ikke længere magi. Det er en videnskab. Som forskerne siger: “Positive, energetic people have higher performance. We’re proving that”.

58 Honest Signals, Alex Pentland, MIT Press 2008

233

Vejen til visdom

Sandsynligvis (og forhåbentlig) kommer vi dog aldrig dertil, hvor vi kan opstille succesen på en formel. På IESE Business School Barcelona har man fundet ud af, at 34 procent af virksomheders succes ikke kan forklares af management-litteraturen. Sandsynligvis fordi 34 procent af succes skyldes held, timing, misforståelser, tilfældigheder, ting, man ikke har lyst til at fortælle, osv. You can’t manufacture a miracle, but you can organise for success. Det samme gælder garanteret for mennesker. Der skal være et element af happy-go-lucky. Der skal være energi og overskud, så vi kan gribe mulighederne, når de kommer forbi. Aner-kend og ros dig selv uden omsvøb. I begyndelsen er det principperne, der tæller, og ikke så meget resultaterne. Hvis man gerne vil være én af dem, der står tidligt op og løber, så går man en tur rundt ude indkørslen, og når man er inde igen, tænker man: “aah, det var vel nok en dejlig lang morgenløbetur”. Fake it till you make it! Manden, der løb 1000 kilo-meter, sagde bagefter, at ingen mennesker kan løbe 1000 kilometer. Men man kan godt løbe én kilometer 1000 gange. Med samme tankegang er det lykkedes for en anden mand at spise en flyvemaskine.

At skabe fremtiden er som at gå på line. Man kigger langt frem for at holde øje med visionen og lige ned foran sine fødder for ikke at miste balancen. Og så tager man små praktiske skridt. Når man så er kommet over, kigger man på, hvad man har skabt i processen og mærker efter, om det føles bedre. Derpå korrigerer man visionen og succeskriterierne, og så bevæger man sig videre. Med ny visdom i bagagen. Og nyder turen endnu mere. Har jeg opnået det, jeg ville, og vil jeg have det, jeg har opnået? I det organiske paradigme er vi ikke på vej, vi skal ikke noget bestemt sted hen, der er ikke noget mål. Men der er masser af mening. Livet udvikler sig hele tiden, og vi skal hele tiden kunne tilpasse og forny os. I starten kan det være hårdt, men det er som at skubbe til en bil. Når først den triller, kræver det meget mindre energi at holde den kørende, men så snart man slipper, går den i stå.

234

Vejen til visdom

Succes er at være glad, sund og i overskud på en bæredygtig og god måde. At komme hele vejen rundt. At have venner man kan dele sine solopgange og -nedgange med. Succes er at gøre det bedre og give det videre. Og vide, at ligegyldigt hvor godt man gør det, så er der altid nogen, der synes man er for meget, for lidt eller forkert.

Men hvad andre mennesker tænker om dig, kommer ikke dig ved.

En ældre, vis indiansk kvinde blev engang spurgt om, hvordan det var lykkedes hende at leve et så forbilledligt liv. Til det svarede hun:

“Inde i mig er der en god hund og en ond hund. Den onde hund angriber hele tiden den gode hund. Mit livs opgave har været at holde den onde hund væk fra den gode hund.” Da hun blev spurgt om, hvilken hund der vandt, holdt hun en kort pause og svarede. “Den hund jeg fodrer mest”.

Vejen til visdom slutter aldrig. Mandela kæmpede og vandt kampen mod apartheid, men han tabte kampen mod fattigdom og nød. Hver genera-tion har sine kampe at kæmpe, og vi kan ikke gøre det bedre end at gøre vores bedste.

Så giv din gode hund god mad. Vær på din egen side. Og få den onde hund til at lægge sig og tie stille. Vær dog på vagt, for den onde hund har mange klædedragter. Den er også den dovne hund, den bitre hund, den vrede hund, den selvretfærdige hund, den hungrende hund, osv. osv. Den onde hund trives i den materialistiske, overfladiske tilværelse. Den gode hund har det bedst med mening, fordybelse og rolige bevægelser. Så hvis ikke du allerede har tømt dit køleskab, så er det nu, du skal gøre det.

235

Vejen til visdom

Opgave - Succeskriterier igen I

Buddhisterne siger, vi kun kan eje syv ting, før de begynder at eje os.

• Hvis rigdom defineres som adgang til og ejerskab som eksklusiv-adgang, hvad vil du så eje?

Skal du eje en bil, eller er det nok at have adgang til en bil? Vi har hørt ting som tandbørste, mobiltelefon, hovedpude, dyne, computer, vinkælder, underbukser - men har endnu ikke mødt nogen, der kunne komme på syv ting.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

236

Vejen til visdom

Du må gerne frådse i livet og slå katten af tønden.

Pointen med køleskabs-øvelsen og øvelsen ovenfor er, at de fleste af os ikke er bevidste om, at vi kan klare os med meget lidt. Det er når alt kommer til alt vores relationer og historier, der er vigtige. Vi kan faktisk tåle at miste det meste uden at gå ned i reel livskvalitet. Det gør ikke noget, at nogen spiser vores kage, hvis vi ved, at vi altid kan bage en ny. Og at vi får lov at dele den med dem, der giver os god energi.

De ting, du har på din liste, skal med på moderskibet, og det må gerne være state-of-the-art. Ny tandbørste en gang om ugen, lækker dyne og friskt dynebetræk og altid den bedste mobil, hvis de ting er på din liste.

Det, der virkelig betyder noget, skal også være det bedste af det bedste og må gerne skiftes ud, når der kommer noget bedre. Med resten kan vi sagtens nøjes med meget, meget mindre eller bare go floating on crap (putte det vigtigste på livets tømmerflåde og lade resten sejle). Så skal vi heller ikke bruge så meget tid på at gøre rent, sortere, få overblik og rydde op, men kan kaste os direkte ud i det, der giver mening.

237

Vejen til visdom

Opgave - Succeskriterier igen II

• Al utilfredshed i livet skulle efter sigende udspringe af 2 ting: enten skyldes det vores mangel på accept af det nuværende øjeblik, dvs. modstand mod det, som er. Eller at vi klynger os til ting, at vi prøver at holde fast i det bestående, istedet for at acceptere forandringens uundgåe-lighed.

En dag løb Gandhi efter et tog, og da han sprang op, gled hans ene sko af. Selvom han prøvede at få fat i den, måtte han hjælpeløst se til, da den forsvandt længere og længere bagud. Hurtigt tog han den anden sko af sin fod og smed den i retning af den første. Folk, der så dette, tænkte, at Gandhi var blevet skør. For de fleste indere svarede et par gode sko den-gang til en måneds løn. Hans reaktion på deres mystificerede udtryk var: “Hvis en fattig person finder min ene sko, vil han snart også finde dens makker og ende med et par gode sko”.

Næste gang du står i en konflikt, så vær den, der giver slip. Sørg eventu-elt for, at du får “adgang til”, mod at du opgiver “ejerskab”.

Hvordan føles det?

238

Venner

- fordi ingen i fremtiden kan klare sig alene

Slutscenen fra komedien “My cousin Vinny”; Vinny og hans forlovede Mona Lisa (spillet af Joe Pesci og Marisa Tomei) er på vej hjem efter at Vinny - mod alle odds - har fået frikendt sin fætter og dennes ven for et mord, de ikke havde begået. Vinny surmuler:

Mona Lisa Vito: So what’s your problem? Vinny Gambini: My problem is, I wanted to win my first case without any help from anybody. Mona Lisa Vito: Well, I guess that plan’s moot. Vinny Gambini: Yeah. Mona Lisa Vito: You know, this could be a sign of things to come. You win all your cases, but with somebody else’s help, right? You win case after case, and then afterwards you have to go up to somebody and you have to say, “thank you.” [pause] Mona Lisa Vito: Oh my God, what a fucking nightmare!

Venner

239

Venner

Der er ingen i fremtiden, der kan klare tingene selv. Vi har alle brug for hjælp. Den amerikanske drøm hører til i det mekaniske para-digme. Drømmen om, at den enlige avisdreng kunne arbejde sig op og blive en rig mand, er reel nok, men sker for ganske, ganske få. Og ofte ender de mennesker som “Palle alene i verden” samtidig med, at de har brændt en kvart klode af i processen. Hele verdens drøm må være, at vi arbejder for mere visionære og bedre formål sammen og er en smule mindre interesserede i at få den største bid af kagen selv.

I fremtiden skal vi alle gøre noget bedre for flere med mindre. Vi får brug for innovative partnerskaber, mennesker der måske ikke ved, hvad de vil, men som tør stille sig selv og hinanden til rådighed for bedre løsninger.

For et visionært og konstruktivt menneske er der masser af paradokser og svære beslutninger. Fake it till you make it, siger vi, men vi synes ikke, det er ok, når en kendt finansmand og forbryder siger til tv: “Det er ikke mig, der er kriminel. Det er bare loven, der er for langsom”. Vi taler om at bryde mønstre og grænser, men synes også at vi skal res-pektere andre menneskers etik, kulturer og traditioner. Vi siger, at vi skal give slip, for at der kan komme nyt, men også at vi skal holde fast i sjælen, det autentiske og det traditionelle. Hvornår er noget “sjæl”? Og hvornår er det gammelt bras? Hvornår er det ok at bryde mønstre og vaner? Og hvornår skal man res-pektere traditioner og ritualer?

Hitler var enormt visionær og innovativ og troede selv på alt, hvad han sagde. Men sådan skal vi jo ikke være. Vi postulerer, at vi lytter højere, men er det nok til ikke at blive vildledt af vores egen selvfedme og selvretfærdighed? Vi synes selv, vi er enormt åbne, imødekommende og tole-rante, men må erkende, at vi allerbedst kan lide at være sammen med andre mennesker, der også er åbne, tolerante og imødekommende.

240

Venner

Ligesom vestjyder bedst kan lide andre vestjyder, og de rummelige mennesker, der bor på Nørrebro nogle gange ser ned på dem, der bor i Rungsted.

Hvordan sikrer vi os, at vores nye perspektiver virkelig også er nye perspektiver, og at vi får inddraget grupper af mennesker, der er helt anderledes sat sammen end os selv? Arrogant ydmyghed kalder vi det. Jesus er klasseeksemplet på det. Han kom alle de fine steder, men han kunne bedst lide at sidde blandt børn, ludere og lommetyve. Han gik over i verdenshistorien, men han døde, før han blev 35. Det er der nogle, der synes er en god vision, mens andre vil stå helt af.

Den gode leder

Man siger, at en god leder træffer gode beslutninger. Man bliver god til at træffe gode beslutninger, når man får erfaringer.Og man får erfaringer af at træffe dårlige beslutninger.

Nogle gange står man med beslutninger, der er svære at træffe. Som generalen i Helmand-provinsen, der skulle sende sit mandskab over en gammel bro, og ingeniørerne der regner med, at der er 50 procent chance for, at den braser sammen. De kan ikke blive, og det er risikabelt at køre. Og når han siger “kør”, kan han ikke engang gå over som den første, for holdet kan ikke undvære ham.

Mange kendte, succesfulde og/eller dygtige mennesker føler sig som “fakes”. De går rundt og tænker: “lige om lidt kommer der nogen og af-slører mig”. De føler ikke, at de kan eller ved noget særligt, og når de får ros eller opmærksomhed, opfatter de det som ufortjent.

At stræbe efter at komme dertil, hvor det at være sig selv og derigennem skabe alverden er en stor vision for et menneske. Det er ikke uden grund, at vi hedder human beings og ikke human doings.

241

Venner

Depak Chopra sagde, da han blev spurgt om, hvordan vi får fred i verden: “You want peace in the world? Be at peace”. Nogle mennesker er heldige at være kommet dertil, når de bliver 90 og kigger tilbage på deres liv og ser det store billede. En aldrende rigmand sagde i et interview: “Jeg gider egentlig ikke diskutere mere. Med min kone kan jeg klare mig med to ord: ja og undskyld. Men det er meget vigtigt at lytte. Og grine.”

Men hvorfor vente til vi står med det ene ben i graven, før vi slutter fred med os selv? Bør vi ikke begave fremtidens konfirman-der ved at sende dem på dannelsesrejse, i stedet for at lokke dem med et meningsløst gaveorgie? Og er det ikke noget af det bedste i livet, noget af det mest meningsfulde at have nogle rigtigt gode venner og kollegaer og at have dyrket sin familie, som var det Edens have?

Vi kan ikke skabe de bedste resultater alene! De næste generationer kommer til at arbejde og leve på en radikal anderledes måde. For dem er arbejde ikke en pligt eller et middel til at tjene penge. Det er, om alt går vel, en hobby, man kan gå op i, så man ikke behøver at gå på arbejde. De bliver dømt til konstant fornyelse og fokus på mening. De skal ikke bare lytte men også tænke højere i en verden, der hele tiden forandrer sig med blandede kulturer og uventede udfordringer. De får ikke brug for uret: den ydre styring. De får brug for kompasset: konkrete redskaber og et indre værdisæt. Og så får de brug for meningsfulde ledestjerner på himlen, som de kan navigere efter. Den bedste arv, vi kan give dem - der hvor vi tilfører “det bedste” fra vores generation og giver det videre til den næste - er at slutte fred med os selv.

Vi skal ikke mere. Vi skal bedre. Vi skal ikke gøre det alene. Vi skal gøre det sammen. Og vi må gerne sige: “jeg ved det ikke!”, for så kan vi finde ud af det. Hvis vi vidste alt i forvejen, var det jo ikke nyt. Hvis vi ikke lærer det selv, kan vi heller ikke lære det videre til den næste

242

Venner

generation. Det er slut med Palle. Fremtiden tilhører Pellerne, der sejler rundt på deres skib uden egentlig at være helt sikre på, hvor de skal hen, men som altid oplever noget uventet og overraskende. Og til alle jer der hedder Palle: I skal også med, og I får pandekager, hvis I kommer forbi vores kontor.

Vi skal gøre det til sund fornuft at skabe originale, ordentlige resultater. Det skal være indlysende at være et godt menneske. En vane at gøre gode ting. Verden er ikke og bliver aldrig, som du tror, den er. Vi oplever alle verden gennem et sæt briller, der ikke er objektive. De briller - vores mentale modeller - skal vi altid være bevidste om, at vi

243

Venner

kan tage af. Og vi skal være bevidste om, at vi kan låne andres, så vi kan se verden fra deres perspektiv. Om du vil se verden gennem et fedtet, skævt og tungt stel fra fortiden, bestemmer du selv. Det er her, viljestyrken kommer ind. Og friheden. For om du vil gå med farvede kontaktlinser, der giver hele verden et rosenrødt skær, Dame Ednabriller med fjer og pailletter, superskarpe Clark Kent-briller eller bare have 1000 forskellige at vælge imellem; det er dit valg, dit personlige ansvar.

Det, mennesket generelt frygter mest i livet, er ikke at blive elsket og ikke at blive set som dén, man er. Man afholder sig fra at træde ved siden af, fordi man har et program kørende, der siger, at hvis jeg bryder med den måde, vi plejer at gøre og sige tingene på, så synes de andre, jeg er en idiot/emsig mokke/dukse-dreng/fedterøv/skruebrækker, osv. Og det er også rigtigt. Der vil altid sidde en nidkær, indebrændt Kaj Holger-type fra Krøniken M/K, der bare synes, at du er for meget og vil gøre alt for at trække dig ned i den lune leverpostej, hvor der er hygge-ligt men ikke særligt spændende. Men selvom nogle mennesker opfører sig som idioter, behøver vi andre jo ikke gøre det. De fleste mennesker har desuden alt for travlt med deres egne problemer til at gå så meget op i dine, som du tror, de gør. Og hvis de gør, er det fordi, det i virke-ligheden handler om dem selv.

Den store gevinst ved at træde ved siden af er, at der næsten altid kommer en eller to, der siger: “nej, hvor vil jeg gerne være med. Det ser sjovt ud”. Det er dine Peller, og dem skal du samle på. Og hvis ikke man træder ved siden af, lærer man aldrig, hvem man er. Så er man bare en reproduktion af fortiden. Vi skal ud på livets line og gå med små skridt mod de konstruktive visioner. Og hvis vi falder ned, så falder vi ned. “Hvad nu, hvis det går galt?”, spørger folk tit. “Hvad nu, hvis vi ikke over-lever?”. Og til det svarer vi, at det går galt. Og overlevelse kan ikke garan-teres. Mennesker laver fejl og dør på et tidspunkt.

244

Venner

Den store gevinst er, at vi i processen vinder os selv. Men det bliver en flad fornemmelse, hvis ikke vi har nogen at fejre fiaskoerne og succeserne med. I fremtiden handler det ikke så meget om, hvad vi gør, men om måden vi gør det på. Denne bog er en redskabsbog, og suc-ceskriteriet for alle gode redskaber er, at de hurtigt glider ind i hverda-gen. Ord som mening, succes, vision, osv. er blot instrumenter. Det, det virkelig handler om, er at kunne orkestrere meningsfulde løsninger og konkrete, originale resultater sammen med andre.

En af vores kunder kom hjem til sin familie optændt af den hellige fra-mere-til-bedre ild. Et par dage senere hørte han sin datter sige: “Mor, det der med at fremtiden er fra mere til bedre.. Det må jo så betyde, at jeg ikke skal hjælpe mere til herhjemme. Jeg skal hjælpe bedre til”, hvortil moderen tørt returnerer: “Min skat, både mere og bedre starter med noget”.

Og det er så sandt, så sandt. Gør noget. Gør noget anderledes, noget bedre og noget originalt. Fremtiden giver ingen garantier, og livet er ikke noget retfærdigt sted. Vi kan kun gøre vores bedste, lytte og lære. Og hvis intet bliver, som vi forestillede os, får vi i det mindste nogle gode historier.

God rejse. Fremtiden er begyndt. Destinationen er dig. Og vi krydser fingre for alle originalerne.

245

Venner

“Don’t aim at success - the more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pur-sued; it must ensue, and it only does so as the unintended side-effect of one’s dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it. I want you to listen to what your conscience commands you to do and go on to carry it out to the best of your knowledge. Then you will live to see that in the long run - in the long run, I say! - success will follow you precisely because you had forgotten to think of it.”

Viktor Frank

246

Venner

Gensidigheds-erklæringen

(The declarationen of interdependence)

• Vi er en del af en gensidig, interagerende helhed, og vi skal tage ansvar for at tilføre den helhed noget originalt, meningsfuldt og godt.

• Vi lever på den samme klode, og vi kommer til at se konsekvensen af alt, vi skaber - godt eller dårligt, på kort og langt sigt.

• Vi tror på, at det er vigtigere at turde stille de relevante spørgsmål til verden end selv at have alle svarene.

• Vi tror på, at forskelle mellem mennesker er en drivkraft til mere helhedsorienterede løsninger og en mere konstruktiv udvikling.

• Vi tror på, at ingen mennesker, organisationer, stater eller virksomheder alene kan tage patent på virkeligheden, og at det i stedet handler om konstant at søge bedre løsninger.

247

Venner

• Vi tror på, at rigdom aldrig skal være et mål i sig selv, og at vi hurtigst muligt skal sætte vores personlige overskud i arbejde, så vi i samspil med andre kan drage fordel af det, vi har og kan.

• Vi tror på at lytte højere, lære, forsøge, arbejde og grine hele livet igennem. Vi tror på familie, venner, gode kollegaer og mennesker i det hele taget.

248

Om forfatterne

- Future Navigator

Future Navigator blev grundlagt i 2003 med en drøm om - ikke blot at se på og finde mening i fremtiden - men også at udfordre vante forestillinger og plejermentalitet. Vi arbejder ud fra en grundantagelse om, at vi er verdens største virksomhed, idet alle arbejder for os, de ved det bare ikke selv. Succesen er derude, vi har alt det, vi skal bruge, og der kommer ikke nogen stor leder og reder os. I Future Navigator mener vi, at vi alle, da vi var børn, hellere ville være Robin Hood end Sheriffen af Nottingham. Og der er ingen grund til at opføre sig som Sheriffen af Nottingham, bare fordi man er blevet voksen. Mange af vores kunder er store og ofte godt ved muffen, og sammen med dem får vi lov til at udvikle fantastiske ideer, lave spændende research, sætte ord på nye trends, og skabe metoder, så de kan bevæge sig fra idé til succes. Men herefter gør vi vores bedste for at stille nye indsigter til rådighed for de mennesker, der trænger og ikke har de samme ressourcer. For succes er at gøre det bedre og give det videre.

om os

249

Om forfatterne

Liselotte Lyngsø

Liselotte Lyngsø er er nok én af de mest inspirerende og entusiastiske personer, du kommer til at møde. Hun har en helt fantastisk evne til at male mentale billeder og inspirere andre til at finde en fælles fornemmelse. Hun vil udfordre dine antagelser og vise dig nye muligheder, du ikke vidste eksisterede. Dog vil du aldrig blive efterladt i uvished, hvis du virkelig ønsker at skabe en bedre morgendag. Liselotte er en efterspurgt foredragsholder verden rundt. Og arbejder desuden som konsulent for flere globale virksomheder. Hun er medlem af Foresight Editorial Board, VL20, Albright Gruppen, Women on Board, Boligkontoret A/S og er et stiftende medlem af the Global Future Forum. Hun er desuden bestyrel-sesmedlem i Bolius A/S og Brandhouse A/S.Liselotte blev født i Danmark i 1970. Hun har en cand.phil. i økonomi og politik fra St. Anthony’s College, Oxford University, UK. Hun bor i Vangede og er lykkelig mor til fire skønne unger.

250

Om forfatterne

Anne Skare Nielsen

Når man har et kæmpestort ego og selvtillid nok til at fylde et fodbold-stadion, er det en konstant udfordring at tage sig selv ud af ligningen. Anne er både en tornado, som kan løfte dig op og udvide din horisont, og det stille orkanens øje, hvor der skabes ro og fokus. Anne er meget, meget nysgerrig, dybt engageret i den menneskelige natur og “ting der varer ved”. Hun bliver jævnligt benyttet i medierne som ekspert indenfor fremtidsforskning, ledelse og innovation. Hun er i høj kurs som foredragsholder og provokatør, og evigt fascineret at de forskelle og ligheder hun møder derude. Anne er medlem af Kaospiloternes pædagogiske råd, Unicef Danmarks præsidium, Women on Board og sidder i advisory board for Leaderlab.com, the Organic Company og Folk & Forsvar, og hun er bestyrelsesformand på Innovationshøjskolen. Hun er tidligere medlem af Etisk Råd og Videnskabsministeriet IKT-forum. Anne er født i Danmark i 1971. Hun er uddannet biolog og Cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Hun bor i Dragør med sit livs kærlighed og sine fire dejlige drenge.

251

Om forfatterne

Henrik Good Hovgaard

At skabe sin egen fremtid handler både om at turde tage springet ud i det uvisse, men også om at have et solidt fundament at tage sit spring fra. Henrik sikrer, at vi har, hvad der skal til for at klare begge dele. Via research og visuelle ideer, der flettes ind i overskuelige koncepter, tager han dig i hånden og giver dig en tur i en rutsjebane, der vil vende og dreje dine antagelser og inspirere og provokere dig til at stille de rette spørgsmål - for at skabe din egen konstruktive fremtid. Henrik har tidli-gere lavet idéudvikling, design og realtime 3D-visualisering hos Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (www.cavi.dk). Han er uddannet cand.it fra Aarhus universitet og har desuden en lærereksamen fra Silkeborg Seminarium. Henrik er gift med den smukke Louise, som han har en endnu smukkere datter med. Og der skal nok komme fler’.