Variationer i kystprofi let - masterpiece.dk¬ cation of Reson 8101 Multibeam Data and Edgetech...
-
Upload
truonghanh -
Category
Documents
-
view
224 -
download
1
Transcript of Variationer i kystprofi let - masterpiece.dk¬ cation of Reson 8101 Multibeam Data and Edgetech...
Projekt Variationer i kystprofi let
Startdato: September 2002Slutdato: December 2005
Projektgruppe:
Projektansvarlig (PA): Per Sørensen
Projektleder (PL): Søren Bjerre Knudsen
Projektmedarbejdere (PM): Holger Toxvig Madsen
Irene Andersen
Timeregistrering 11522
Kontering 11522
Godkendt af
Nøgleord Sandbølger, Revler, Sedimenttransport,Satellitfotos, Radar
Distribution Internt, Transport- og Energiministeriet, www.kyst.dk, Det Kongelige bibliotek
Gr. 150-49
Indh
olds
fort
egne
lse
INDHOLD
Tegningsliste
Referenceliste
1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4
2 Resumé og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
3 Monitorerings- og analysemetoder anvendt i projektet . . . . .14
3.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3.2 Satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3.2.1 Satellitter og udbydere af satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3.2.2 Erfaringer fra anvendelsen af satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
3.3 Flyfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
3.4 Radar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
3.4.1 Generelle oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
3.4.2 Egne erfaringer med anvendelse af radar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
3.5 Sidescan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3.6 Sediment trend analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
3.7 3D-afbilning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3.8 Revleanalyse på grundlag af de opmålte lokalbathymetrier . . . . . . . . . . . . . . . 23
3.9 Revleanalyse på grundlag af vestkystopmålingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
4 Sedimenttransport i den ydre del af kystprofi let . . . . . . . . . . .24
Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Beskrivelse af monitoreringsprogrammet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Indh
olds
fort
egne
lse
Bølge- og strømforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Morfologisk beskrivelse af sandbølgerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Analyser på grundlag af geologisk information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Sedimenttransporten i det monitorerede område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Anvendelse af resultaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
5 Nye resultater vedrørende den ydre del af profi let . . . . . . . . .38
5.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
5.2 Overblik over sandbølgerne på den centrale del af Vestkysten . . . . . . . . . . . . . 38
5.3 Fodringssandets kornstørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
6 Husby-strækningen (Naturligt referenceområde) . . . . . . . . . . .46
6.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
6.2 Bølge- og strømforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
6.3 Bathymetrier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
6.4 Revleanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
6.5 Radarbilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
6.6 Satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
6.7 Sidescan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
6.8 Sandprøver inkl. sediment trend analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
6.8.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
6.8.2 Visuel bedømmelse af prøverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
6.8.3 Sediment trend analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
6.9 Kystlinjebugtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
6.10 3D-analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
6.11 Numerisk modellering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
6.12 Sammenfatning af analyseresultaterne i en hypotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
7 Søndervig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71
7.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
7.2 Den historiske kystudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
7.2 De senere års kystudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Indh
olds
fort
egne
lse
7.3 Tolkning af observationerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
7.4 Praktisk anvendelse af erfaringerne fra Søndervig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
8 Skagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78
8.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
8.2 Variationen i kystlinjens beliggenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
8.3 Ind- og udbugtninger på kystlinjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
8.4 Planlægning af en analyse af en kystfodring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
9 Andre strækninger på Vestkysten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86
9.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
9.2 Sdr. Holmsland Tange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
9.2.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
9.2.2 Analysemetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
9.3 Blåvands Huk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
9.4 Fjaltring (Nourtec) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
9.4.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
9.4.2 Sediment trend analysen under Nourtec-projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
9.4.3 Tracerforsøget under Nourtec . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
10 Havneindsejlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95
10.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
10.2 Thorsminde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
10.2.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
10.2.2 Sammenhæng mellem oprensning og revlestrukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
10.2.3 Hypotese for sammenhængen mellem oprensning og revlestruktur . . . . . . . . . . . . 96
10.2.4 Fastlæggelse af revlestrukturen nord for Thorsminde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
10.2.5 Forsøg på forudsigelse af revlestrukturen ud for Thorsminde . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
10.3 Hvide Sande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
10.3.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
10.3.2 Sammenhæng mellem oprensningsmængden og fysiske påvirkninger samt revler 101
10.3.3 Hypotese for sammenhæng mellem oprensning og revlestruktur . . . . . . . . . . . . . 103
Tegn
ings
liste
TEGNINGER
Nr. Titel
5.1 Sandbølgekort
5.2 Geologien under mobilt sand
6.1 Differensplan mellem første og sidste opmåling 21.04.1999 - 29.03.2005
6.2 Differensplan svarende til det første år 21.04.1999 - 20.03.2000
6.3 A Husby - strækningen De målte profi ler i langsgående linie (forskellige farver)
6.3 B Husby - strækningen De målte profi ler i langsgående linie (3 farver)
6.4 Revlehullets placering bestemt ud fra radarbilleder af brydende bølger
6.5 Husby - strækningen Lokalpejling 1999.04.21
6.6 Husby - strækningen Lokalpejling 1999.09.15
6.7 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.03.20
6.8 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.05.16
6.9 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.08.28
6.10 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.12.19
6.11 Husby - strækningen Lokalpejling 2001.03.08
6.12 Husby - strækningen Lokalpejling 2001.05.09
6.13 Husby - strækningen Lokalpejling 2001.09.24
6.14 Husby - strækningen Lokalpejling 2002.03.14
6.15 Husby - strækningen Lokalpejling 2002.08.06
6.16 Husby - strækningen Lokalpejling 2002.11.04
6.17 Husby - strækningen Lokalpejling 2003.02.20
6.18 Husby - strækningen Lokalpejling 2003.05.27
6.19 Husby - strækningen Lokalpejling 2003.09.29
6.20 Husby - strækningen Lokalpejling 2004.03.06
6.21 Husby - strækningen Lokalpejling 2004.03.31
6.22 Husby - strækningen Lokalpejling 2004.08.10
6.23 Husby - strækningen Lokalpejling 2005.03.29
7.1 Søndervig-strækningen satellitfotos 1998.04.23 og 1999.07.28
7.2 Søndervig-strækningen satellitfotos 2000.05.11 og 2001.05.01
7.3 Søndervig-strækningen satellitfotos 2002.05.13 og 2003.06.01
7.4 Søndervig-strækningen satellitfotos 2004.06.01 og 2004.10.10
7.5 Søndervig-strækningen satellitfotos 2005.06.07
9.1 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2000 og 2005 ud fra satellitfotos
9.2 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2000 og 2002 ud fra satellitfotos
Tegn
ings
liste
9.3 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2002 og 2004 ud fra satellitfotos
9.4 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2004 og 2005 ud fra satellitfotos
9.5 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Målt kystlinie under forsøget
9.6 Blåvands Huk Bathymetri fra 1969 samt enkelt linie fra 2005
Refe
renc
er
REFERENCER
Bell P.S. and Thorne P.D. (2001). Application of X-band Radar and
Acoustic Measurements for Surfzone Hydro and Mopho-dynamics.
Borge J.C.N., Reichert K., Dittmer J. and Rosenthal W. (1998). WaMoS
II: A Wave and Current Monitoring System. Proceedings of the COST
714 conference, 1998, Paris.
Calkoen C.J., Hesselsmans H.F.M., Wensink G.J. and Vogelzang J.
(2001). The Bathymetry Assessment System: Effi cient Depth Mapping
in Shallow Seas Using Radar Images. International Journal of Remote
Sensing, 2001, Vol. 22, No. 15, 2973-2998.
Danish Coastal Authority (1997). Nourtec – Thorsminde Tange. Syn-
thesis Report 96.
DHI – Institut for Vand og Miljø (2005). Sedimenttransport omkring
revlesystemer.
GeoSea Consulting Ltd. (2005). An Analysis of Grain-Size Data Sets
from the West Coast of Denmark.
GEUS (1999). Geologisk kortlægning af Vestkysten. Regionalgeologisk
tolkning af kystzonen mellem Lodbjerg og Nymindegab.
GEUS (2001). Geologisk kortlægning af Vestkysten. En vurdering af
afl ejringsforholdene i området mellem Nymindegab og Horns Rev.
Hersen P. (2004). Flow effect on the morphology and dynamics of
barchan dunes. 2nd international workshop on Marine Sandwave and
River Dune Dynamics. Enschede, The Netherlands, 2004.
Kystinspektoratet (1991). Vestkysten 90.
Kystinspektoratet (1999). Sedimentanalyse – Vestkysten 1999.
Kystinspektoratet (2000). Skagen ’99 – evaluering og fremskrivning.
Kystdirektoratet (2001a). Sedimentomsætning offshore.
Kystdirektoratet (2001b). Naturligt referenceområde.
Refe
renc
er
Kystdirektoratet (2001c). Sedimentbudget Vestkysten.
Kystdirektoratet (2005). Fodringseffektivitet.
Larsen B. (2003). Blåvands Huk – Horns Rev området – et nyt Skagen?
Nyt fra GEUS. Nr. 4, 2003.
OceanWaves GMBH (2004). High Resolution Current and Depth Esti-
mation – Husby, Denmark.
Olsen H.A. (1985). Analyse af den morfologiske udvikling på strand-
planet ud for Thorsminde Havn.
Quester Tangent (2004). Acoustic Seabed Classifi cation. Report on
Classifi cation of Reson 8101 Multibeam Data and Edgetech Sidescan
Sonar Data.
Rijkswaterstaat – RIKZ (1997). NOURTEC – Final Report
Ruessink B.G., Bell P.S., van Enckevort I.M.J. and Aarninkhof S.G.J.
(2001). Nearshore Bar Crest Position Derived From Remote Sensing
Techniques.
Ruessink B.G., Bell P.S., van Enckevort I.M.J. and Aarninkhof S.G.J.
(2001). Nearshore Bar Crest Location Quantifi ed from Time-averaged
X-band Radar Images. Coastal Engineering 45 (2002) 19-32.
Indl
edni
ng
4
IndledningDet er under storm, at de gennemførte kystbeskyttelsesarbejder skal
stå deres prøve. Et godt mål for en storms virkning på Vestkysten er
størrelsen af skrænterosionen. Det er en almindelig erfaring, at når
skrænttilbagerykningen gøres op efter en storm, er der stor variation
i tallene. Hvis den gennemsnitlige skrænttilbagerykning er 1-2 m, er
der ofte et sted, hvor tilbagerykningen har været måske 20 m.
Det bedste eksempel fra nyere tid er fra stormen den 6. november
1985. Stormen, der på grundlag af de registrerede vandstande, blev
kategoriseret som en 10 års storm, bevirkede en skrænttilbagerykning
ved Nygård Dige vest for Harboøre på ca. 60 m. Skrænttilbageryknin-
gen på den øvrige del af strækningen Lodbjerg – Nymindegab var helt
ordinær.
Et helt aktuelt eksempel oplevede man under orkanen den 8. januar
2005. Hvor den gennemsnitlige skrænttilbagerykning på strækningen
Lodbjerg – Nymindegab var ca. 3 m, var tilbagerykningen ved Sønder-
vig ca. 25 m.
Det er karakteristisk for disse strækninger med særlig stor erosion, at
man ikke på forhånd opfattede dem som særligt udsatte. Det har hel-
ler ikke efter stormene været muligt at fi nde forklaringen på, hvorfor
en bestemt strækning blev særligt hårdt ramt. Den mest anvendte for-
klaring har været, at det var et revlehul, der var årsagen. Forklaringen
er imidlertid kun en hypotese, der har været vanskelig at få verifi ceret
på grund af manglende opmålinger af revlesystemet umiddelbart før
og efter stormen.
Det er klart, at det for Kystdirektoratet som ansvarlig for kystbeskyttel-
sen på strækningen Lodbjerg – Nymindegab er af stor værdi at kende
forklaringen på disse lokale kraftige angreb på kysten. Med en forstå-
else af sammenhængen vil der være mulighed for at forudse, hvor det
næste angreb kommer, og dermed vil der i bedste fald være mulighed
for at forebygge stormens erosion i klit eller skrænt f.eks. ved en for-
øget fodringsindsats.
AFSNIT 1
Indl
edni
ngIn
dled
ning
5
I det foreliggende projekt har hovedformålet været at udvikle en me-
tode, så man er i stand til at forudsige disse lokale angreb på kysten.
Parallelt hermed er der arbejdet med muligheden for at forudsige
pludselig tilsanding af indsejlingerne til Thorsminde og Hvide Sande.
De to formål er koblet sammen, idet det er detaljeret kendskab til rev-
lestrukturen, der er grundlaget for begge forudsigelsesmetoder. Den
model, der er udviklet i tilknytning til de to hovedformål, gør det også
muligt at forudsige de kystlinjebugtninger, der overlejrer de variatio-
ner, der skyldes de direkte bølgepåvirkninger. Denne viden vil bl.a.
kunne udnyttes i forbindelse med planlægning og gennemførelse af
forsøg med f.eks. kystfodring.
Projektet tager afsæt i Kystdirektoratets projekt »Sedimentomsætning
offshore«, der blev afsluttet i 2001. I dette projekt blev der især fo-
kuseret på sedimenttransporten i den ydre del af profi let i form af de
op til 5 m høje sandbølger, der bevæger sig nordpå og samtidig indad
mod kysten.
I det foreliggende projekt opdateres dokumentationen for sandbøl-
gerne på grundlag af de opmålinger, der er udført siden afslutningen
af ovennævnte projekt. Hovedindsatsen ligger imidlertid på analysen
af revlesystemet. Sandbølgernes og revlesystemets bevægelser giver
anledning til hvert sit system af bugtninger på kystlinjen, der bedst
kan beskrives som harmoniske svingninger. Bugtningerne, der hænger
sammen med sandbølgerne, vandrer mod nord, medens de kystlin-
jebugtninger, der hænger sammen med revlesystemet, bevæger sig i
samme retning som revlesystemet. Da revlesystemet bevæger sig sva-
rende til nettosedimenttransporten, gælder det samme også for disse
kystlinjebugtninger. De vandrer altså mod syd syd for Langerhuse og
mod nord nord for Agger. På den mellemliggende strækning er ret-
ningen mod Thyborøn Kanal.
Det har været et sideordnet formål med projektet at undersøge og
beskrive en række af de metoder til monitorering af kystlinjen og
revlesystemet, der er blevet praktisk anvendelige inden for de senere
år. Det drejer sig om satellitfotografering, radarmålinger, sidescan-
ning og avancerede sediment trend analyser. Under projektet er disse
monitoreringsværktøjer anvendt i analyserne, så der er opnået en god
erfaring med anvendelsen af dem i praksis. Der er også gennemført
en numerisk modellering af et område med henblik på at udbygge
forståelsen af sammenhængen mellem påvirkning og udvikling.
Projektet er gennemført i perioden 2002-05, og det indgår i Kystdi-
rektoratets udviklingsprogram KUP for perioden 2002-06.
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
6
Resumé og anbefalinger
Anvendte monitorerings- og analysemetoder
Rapporten indledes med en gennemgang af de monitorerings- og
analysemetoder, der er anvendt i projektet. Det drejer sig om satel-
litfotos, fl yfotos, radar, sidescan, sediment trend analyser og 3D-ana-
lyser. Gennemgangen er holdt på et overordnet niveau med fokus
på, hvad metoderne kan bruges til, og hvordan man kommer i gang.
Afsnittet giver et grundlag for at kunne vurdere, om den pågældende
metode kan bruges i forbindelse med en konkret kystteknisk opgave.
Resumé af ”Sedimentomsætning offshore”
Da projektet tager afsæt i Kystdirektoratets projekt »Sedimentom-
sætning offshore« fra 2001, er et resumé af dette projekt medtaget
i afsnit 4 i form af en oversættelse af det paper, der blev præsenteret
på »The 28th International Conference on Coastal Engineering« i
Cardiff i 2002. I projektet blev det dokumenteret, at profi lerosionen
fortsætter ud til mindst 20 m dybde, og at det eroderede sand trans-
porteres skråt ind mod kysten. Uden for 10 m dybde skyldes transpor-
ten hovedsagelig den kombinerede virkning af bølger og kyststrøm.
Erosionen og sedimenttransporten fører til dannelse af op til 5 m høje
sandbølger, der bevæger sig nordpå med en indadrettet komposant.
Nye resultater vedrørende den ydre del af profi let
I afsnit 5 præsenteres nye resultater vedrørende den ydre del af profi -
let. Det er sådan, at der siden 1995 er blevet gennemført opmålinger
i langsgående linjer uden for 12-15 m dybde. Fra 1999 blev denne
form for opmåling en del af vestkystopmålingen på strækningen Lod-
bjerg – Nymindegab, idet den erstattede den yderste del af de tradi-
tionelle opmålinger i vestkystlinjerne. På nuværende tidspunkt er hele
strækningen opmålt to gange, idet der dog er forskel på antallet af
linjer. For hver linje er de to opmålinger sammenholdt, og sandbølger-
nes højde og vandringshastighed er bestemt og præsenteret på tegn.
nr. 5.1. Det fremgår, at der især er sandbølger ud for Limfjordstanger-
AFSNIT 2
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
7
ne, strækningen Bovbjerg – Husby samt Sdr. Holmsland Tange. Højden
er størst mellem 15 og 20 m dybde og aftager både indad og udad.
Hvor der ikke er sandbølger, er det fordi, der ikke er sand i den ufor-
styrrede bund. Beregninger viser nemlig, at sandbølger, der vandrer
ind over lerbund, kun når ca. 1 km ind, inden de går i opløsning på
grund af indadrettet sedimenttransport.
Under projektet er der gjort den opdagelse, at ethvert område af bun-
den har et karakteristisk A/E-forhold, der afspejler både sammensæt-
ningen af den uforstyrrede bund og tværtransportens størrelse. A er
afl ejring, og E er erosion, jfr. fi g. 2.1, og begge størrelser fremkommer
ved en mængdeberegning mellem to opmålinger. Hvis man i første
omgang ser bort fra mængdetabet fra området, vil A/E = 0, hvis der
er lerbund, og A/E = 1, hvis den uforstyrrede bund består af sand eller
grus. Hvis der indgår både sand og ler i den uforstyrrede bund, vil A/E
have en værdi mellem 0 og 1, som kan beregnes ud fra kendskab til
sandbølgerne i området. Når mængdetabet indad i profi let indregnes,
vil A/E få en mindre værdi, men forholdet vil stadig være en konstant
for det pågældende område.
Erosion (E)Aflejring (A)
Bevægelsesretning
Fig. 2.1 Defi nition af A/E-forholdet
A/E-forholdet kan anvendes til at fastlægge forholdet mellem sand
og ler i den uforstyrrede bund på grundlag af f.eks. to bathymetriske
opmålinger, forudsat at disse er uden ensidige målefejl. En endnu
mere interessant anvendelse er til fastlæggelse af størrelsen af den
ensidige fejl på den enkelte opmåling i et område. Fejlen på opmålin-
gen beregnes som den forskydning, der skal til, for at A/E i forhold til
foregående og efterfølgende opmåling er identisk med områdets A/E.
Metoden er anvendt med succes på de 19 bathymetriske opmålinger
af Naturligt referenceområde ved Husby.
Afsnit 5 afsluttes med omtale af en bestemmelse af fodringssandets
kornstørrelse samt kornstørrelsen for det naturlige sand inden for 6
m dybde. Undersøgelsen er gennemført ved databasetræk og viser, at
fodringssandets gennemsnitskornstørrelse er 0,47 mm, medens det
naturlige sand har en gennemsnitskornstørrelse på 1,95 mm, når frak-
tionen over 2 mm medtages.
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
8
Husby-strækningen
Afsnit 6 er helliget en detaljeret behandling af data fra den naturlige
referencestrækning ved Husby. Betegnelsen refererer til, at der på den
3 km lange strækning aldrig er udført nogen form for kystbeskyttelse.
Siden 1999 er strækningen opmålt 2-4 gange om året, således at der
foreligger 19 bathymetrier, der udgør en enestående dokumentation
for udviklingen i området.
I forbindelse med analysen af området er der fundet en forklaring
på, hvorfor Kystdirektoratets bølgedata viser svag repræsentation af
bølgeretninger fra VSV og V, selvom vinden ikke har en tilsvarende
retningsfordeling. Forklaringen er knyttet til, at der for en given 20
minutters bølgeregistrering anvendes den såkaldte peak wave direc-
tion som bølgeretning. Hvis mean wave direction anvendes i stedet,
får man en mere troværdig retningsfordeling. Det anbefales derfor, at
Kystdirektoratet fremover også beregner mean wave direction for de
registrerede bølgedata, så muligheden for at anvende denne retning
er til stede.
Ved analyse af den ydre del af bathymetrierne på strækningen ser
man de forventede sandbølgebevægelser mod nord. Et godt eksem-
pel er vist på tegn. nr. 6.3, hvor de 19 opmålte profi ler i en langsgå-
ende linje er tegnet sammen. Analysen af den gennemførte sidescan
opmåling af området bekræftes af oplysningerne om sandbølgerne
og de indsamlede bundprøver. Kystdirektoratets egen sidescanner
kan skelne mellem ler og sand/grus, og det anbefales derfor, at der
fremover ved opmåling i de kystparallelle vestkystlinjer også udføres
sidescan.
Hovedindsatsen har ligget på en detaljeret analyse af revle- og kyst-
linjeudviklingen på strækningen. Grundlaget har været de 19 bathy-
metrier behandlet på en sådan måde, at revlen fremstår tydeligt, samt
11 satellitfotos fra den samme periode. Midlede radarbilleder, hvor
bølgebrydningen aftegner revlesystemet, har også været anvendt.
Der har endvidere været gennemført en sediment trend analyse. Me-
toden bygger på, at sedimenterne på bunden sorteres under trans-
porten, således at kendskab til kornstørrelsesfordelingen for et stort
antal bundprøver, kan anvendes til at fastlægge transportretningen.
Sediment trend analysen viser, at der er sedimenttransport udefra og
ind mod revlen. Endelig er der også udført en numerisk modellering af
området. Opgaven er udført af DHI – Institut for Vand og Miljø.
Resultaterne fra projektet »Sedimentomsætning offshore« og det
foreliggende projekt er sammenfattet i følgende hypotese for sam-
menhængen mellem den ydre del af profi let, revleudviklingen og kyst-
linjezonen:
Kysten rykker tilbage som et ligevægtsprofi l ud til mindst 25 m dybde.
Sandet transporteres ind mod kysten, og uden for ca. 10 m dybde
skyldes transporten hovedsagelig den kombinerede virkning af bølger
og strøm. Når kyststrømmen og bølgerne går i samme retning, er der
indadrettet transport og udadrettet transport, når kyststrømmen og
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
9
bølgerne er modsatrettede. Det er imidlertid den førstnævnte situa-
tion, der er langt den hyppigste, og derfor er nettotransporten indad-
rettet.
Inden for 10 m dybde begynder skævheden af bølgernes orbitalbe-
vægelser også at spille en rolle for den indadrettede transport, der
fortsætter ind til inderste revle. Hvis der er rigeligt med sand til stede,
fortsætter den indadrettede transport helt ind til kystlinjen.
Sedimenttransporten sker via et system af sandbølger på bunden. De
ca. 1000 m lange og op til 5 m høje sandbølger vandrer nordpå med
en indadrettet komposant. Der eroderes i den uforstyrrede bund i
sandbølgedalene, og dette materiale sammen med eroderet materiale
fra sandbølgernes sydside føres i gennemsnit 7 bølgelængder frem,
inden det afl ejres. Sandbølgerne er tydeligst uden for ca. 14 m dybde.
Længere inde viskes de ud af bølgerne, og derfor er der næsten ingen
tegn på sandbølger på 8-10 m dybde. Denne del af profi let fremstår
derfor roligt, og det er baggrunden for den gamle teori om en såkaldt
closure depth.
Når bølgerne bryder, sendes store vandmængder ind over revlen og
op på stranden. Vandet løber tilbage og samles i revletruget, hvor
strømretningen svarer til bølgeindfaldsretningens kystparallelle kom-
posant. Når der er et svagt punkt i revlen, strømmer det opstuvede
vand ud igen. Afstanden mellem disse revlehuller er typisk 5 km.
Revlen består således af ca. 5 km lange segmenter, der får en måne-
form, idet begge ender er drejet indad mod kystlinjen. Med den frem-
herskende bølgeretning og sydgående langs transport vil det enkelte
revlesegment være svagt mod nord og stærkt mod syd. Hvor revlen er
svag, er der lille langstransport på revlen. Til gengæld forøges trans-
portkapaciteten ved kystlinjen, og der sker tilbagerykning her. På en
stærk revle er der stor langstransport og lille transportkapacitet ved
kystlinjen og derfor kystlinjefremrykning, jfr. fi g. 2.2.
Bølgeretning
Kraftig revleStærk strømtransport
Lille bølgegenereret transport
Svag strømtransport
Stor bølgegenereret transport
Svag revle
Lille bølgegenereret transport
Fig. 2.2 Pricipskitse af sammenhængen mellem revlestrukturen og kystlinjebugtningerne
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
10
På denne fi gur ser man også virkningen af udstrømningen fra rev-
letruget. Lige før revlehullet er strømmen i truget meget stærk, og
det medfører erosion og lokal kystlinjetilbagerykning. Når strøm-
men kommer fri af revlen, falder strømhastigheden, og en del af det
transporterede sand afl ejres. Derved fremkommer den karakteristiske
udbugtning på kystlinjen, som kan ses på mange satellitfotos. Revle-
segmenterne vandrer svarende til langstransportretningen, og da det
er revlestrukturen, der er årsag til kystlinjebugtningerne, følger bugt-
ningerne med.
Under storm med høj vandstand vil skrænterosionen være størst,
hvor stranden er lav og smal. Det vil være tilfældet, hvor der er en
kystlinjeindbugtning. Da det er muligt at følge indbugtningerne, kan
man forudsige, hvor der kan opstå ekstraordinær stor skrænterosion i
tilfælde af storm. Det vil derfor være muligt at forebygge situationen
ved hjælp af kystfodring.
Søndervig
Den udviklede hypotese/forståelse er i afsnit 7 anvendt på stræknin-
gen ud for Søndervig, hvor der var 20-25 m skrænttilbagerykning
under orkanen den 8. januar 2005. På satellitfotos fra 1998 til som-
meren 2005 kan man følge en kystlinjeindbugtning. Vandringshastig-
heden er ca. 400 m/år mod syd, og indbugtningens dybeste punkt var
beliggende umiddelbart nord for Badevej under orkanen.
Der er ingen tvivl om, at kystlinjeindbugtningen sammen med den til-
hørende revlestruktur er en del af årsagen til den store skrænterosion.
En medvirkende årsag er også det forhold, at skrænttilbagerykningen
de sidste ca. 15 år har været langt mindre end kystlinjetilbageryknin-
gen. Da skrænttilbagerykningen kun sker i situationer med høj vand-
stand og store bølger, medens tilbagerykningen af profi let uden for
kystlinjen sker mere jævnt, kan der ske det, at skrænttilbagerykningen
kommer »bagefter«. Denne manglende ligevægt i profi let genskabes
så under en storm.
På grundlag af erfaringerne fra Søndervig anbefales følgende proce-
dure indført:
• Der holdes øje med kystlinjeindbugtninger på kysten. Da de
normalt udvikles over et stykke tid og i øvrigt bevæger sig med
nogenlunde konstant hastighed, er det en overkommelig opgave
især med den nuværende mulighed for at rekvirere satellitfotos
af god kvalitet til en fornuftig pris.
• Ved analyse af de opmålte kystprofi ler skal der holdes øje med,
om skrænttilbagerykningen er bagefter tilbagerykningen i den
øvrige del af profi let. Hvis det er tilfældet, er der grundlag for en
større skrænterosion, end man umiddelbart skulle forvente.
For Fællesaftalestrækningen anbefales det, at lade ovennævnte punk-
ter indgå i forarbejdet til den årlige Handlingsplan. Hvis der er risiko
for ekstraordinær stor erosion, vil problemet i de fl este tilfælde kunne
afhjælpes med fodring, især hvis fodringen igangsættes i god tid.
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
11
Skagen
I afsnit 8 er en strækning ved Gl. Skagen behandlet. På grundlag af
vestkystmålingerne på strækningen er variationen i kystlinjens belig-
genhed analyseret. En stor del af variationen vinkelret på kysten skyl-
des i virkeligheden, at ind- og udbugtninger på kystlinjen bevæger sig
mod nord. På grundlag af 12 satellitfotos fra perioden 1998-2003 er
kystlinjebugtningerne fulgt, og vandringshastigheden er bestemt til
ca. 250 m/år, medens bølgelængden er ca. 1.000 m.
Hvis man på sådan en strækning skulle analysere effekten af f.eks.
kystfodring, er det klart, at en direkte sammenligning af udviklingen
på fodringsstrækningen med udviklingen på referencestrækninger
kan føre til forkerte resultater. På grund af de store naturlige svingnin-
ger betyder det meget for resultatet af analysen, hvor fodringen bliver
udført, hvornår analysen bliver igangsat, og hvor længe den løber.
Derfor er der udarbejdet følgende forslag til, hvordan en sådan ana-
lyse burde udformes, så betydningen af de naturlige svingninger bliver
elimineret:
• Strækningens kystlinjebugtninger kvantifi ceres bedst muligt
• Strækningen inddeles i delstrækninger, der opdeles i to ensartede
grupper
• Den autonome udvikling i analyseperioden beregnes for alle del-
strækninger
• Ved lodtrækning bestemmes, hvilken gruppe der skal anvendes
som fodringsstrækninger, og hvilken der anvendes til reference-
strækninger.
Andre strækninger på Vestkysten
I afsnit 9 er Sdr. Holmsland Tange og Blåvands Huk inkl. Skallingen
behandlet. Ud fra 14 satellitfotos fra perioden 1997-2005 er kystlinjen
på Sdr. Holmsland Tange fastlagt i forhold til middelkystlinjen. Kystlin-
jerne er udglattet matematisk, og det er beregnet, at i perioden 2000-
2005 er der sket en forskydning af kystlinjebugtningerne mod syd på
ca. 1200 m svarende til 230 m/år.
Afl ejringsområdet syd for Blåvands Huk betegnes Ulven. På grundlag
af Kystdirektoratets opmåling af området i vestkystsystemet i 1969 og
opmålingen af Horns Rev i 2005 er ændringen af Ulven bedømt. Ul-
ven er vokset ca. 1100 m mod SSV i perioden svarende til ca. 30 m/år.
Den tilsvarende årlige afl ejringsmængde er beregnet til 1,1 mio. m³,
og mængden er i fi n overensstemmelse med en tidligere mængdebe-
regning udført på en anden måde. Denne forlængelse af Ulven er sat i
sammenhæng med områdets overordnede udviklingshistorie.
Afsnittet afsluttes med en revurdering af nogle analyseresultater fra
Nourtec-projektet, der foregik i perioden 1993-96. Det drejer sig om
resultater fra sediment trend analyser og fra anvendelse af fl ouresce-
rende sand som tracer. Resultaterne var overraskende på daværende
tidspunkt, men er med den nuværende viden om sedimenttranspor-
ten indad i profi let helt, som man skulle forvente.
Resu
mé
og a
nbef
alin
ger
12
Havneindsejlinger
I afsnit 10 beskrives et forsøg på at fi nde en sammenhæng mellem
detailstrukturen af revlesystemet ved indsejlingerne i Thorsminde og
Hvide Sande og oprensningsbehovet. Datagrundlaget for analysen har
ikke været særligt omfattende, men der er formuleret den hypotese,
at beliggenheden i forhold til indsejlingen af revlen og kystlinjebugt-
ningerne, som de fremgår af fi g. 2.2, har stor betydning for oprens-
ningsbehovet. Da revlestrukturen vandrer på langs ad kysten, er det
nærliggende at tænke på muligheden for at forudsige revlestrukturen
1-3 år i forvejen på grundlag af satellitfotos. Fordelen for havnene,
ville bestå i, at man ville kunne anvende forudsigelserne om oprens-
ningsbehovet i planlægningen.
Sammenfatning
Projektets vigtigste resultater er:
• En overordnet gennemgang af en række nyere monitorerings- og
analysemetoder, der er anvendt i projektet.
• På grundlag af Kystdirektoratets opmåling i langsgående linjer
er sandbølgernes højde og vandringshastighed på strækningen
Lodbjerg - Nymindegab bestemt og præsenteret på et kort.
• Der er opstillet den hypotese, at A/E er en karakteristisk konstant
for en kyststrækning. A og E er henholdsvis afl ejring og erosion i
en periode.
• Hvis A/E-forholdet skal være konstant, kan fejlen på den enkelte
opmåling i en serie af opmålinger beregnes. Når bathymetrierne
herefter korrigeres for den beregnede ensidige målefejl, er hy-
potesen, at de fremkomne bathymetrier giver et mere retvisende
billede af udviklingen end de originale. Det anbefales, at der ar-
bejdes videre med hypotesen.
• På grundlag af en meget detaljeret analyse af udviklingen på
Husby-strækningen, hvor der aldrig er udført kystbeskyttelse, er
der opstillet en hypotese for sammenhængen mellem den ydre
del af profi let, revlezonen og kystlinjezonen.
• Der er opstillet en forklaring på, hvorfor skrænterosionen under
orkanen den 8. januar 2005 var så stor ved netop Søndervig.
Forklaringen er anvendt til at forudsige den fremtidige udvikling
ved Søndervig samt til at foreslå en forbedring af proceduren for
Kystdirektoratets løbende overvågning af kystudviklingen på fæl-
lesaftalestrækningen.
• På grundlag af en analyse af variationen i kystlinjens beliggenhed
ved Gl. Skagen, er der opstillet et forslag til, hvordan en analyse
af en kyststrækning kan forbedres, så betydningen af de natur-
lige variationer bliver elimineret i analyserne.
• Der er gennemført en analyse af kystlinjefl uktuationerne på Sdr.
Holmsland Tange. Endvidere er udviklingen af afl ejringsområdet
Ulven syd for Blåvands Huk analyseret og forklaret.
Indl
edni
ng
13
• Der er opstillet den hypotese, at variationen i oprensningsbeho-
vet i indsejlingerne til Thorsminde og Hvide Sande kan forklares
ud fra beliggenheden af revlen og kystlinjebugtningerne.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
14
Monitorerings- og analysemetoder anvendt i projektet
3.1 Indledning
I dette afsnit gennemgås de monitorerings- og analysemetoder, der er
anvendt i projektet. Nogle af metoderne har tidligere i mindre omfang
været anvendt af Kystdirektoratet, men de fl este er nye både for Kyst-
direktoratet og i det hele taget.
Gennemgangen er holdt på det overordnede niveau med fokus på,
hvad metoden kan bruges til, og hvordan man kommer i gang. Hvad
angår detaljerne, henvises der til litteraturen.
3.2 Satellitfotos
3.2.1 Satellitter og udbydere af satellitfotos
Området satellitfotos er under voldsom udvikling i disse år. Det gælder
antallet af satellitter og udbydere, billedkvaliteten samt prisniveauet.
Udviklingen er fulgt siden 1999, og på grundlag heraf må det forven-
tes, at udviklingen fortsætter. I den korte periode mellem 1999 og
2005 vurderes prisniveauet for sammenlignelige fotoopgaver at være
reduceret med 70%. Det kan derfor anbefales, at der til en ny kyst-
teknisk undersøgelse indhentes de nyeste oplysninger om udbydere,
billedkvalitet og prisniveau, inden der tages stilling til, om satellitfotos
skal indgå som en del af grundlaget for undersøgelsen.
I det følgende gives nogle oplysninger om de satellitter, der har været
undersøgt i det foreliggende projekt:
Quick Bird
Satellitten tager kun billeder på bestilling. Da der formentlig ikke
AFSNIT 3
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
15
er andre end Kystdirektoratet, der tidligere har bestilt fotos af Vest-
kysten, vil det sandsynligvis ikke være muligt at fi nde arkivfotos af
denne strækning.
Oplysninger om forhandlere og priser fi ndes på www.digitalglobe.
com. I starten af 2005 var GRAS-Geographic Ressource Analysis &
Science Ltd. på Geografi sk Institut, Københavns Universitet enefor-
handler i Danmark. I efteråret 2005 har fotos også kunnet købes hos
Eurimage og Lantmäteriet i Kiruna, www.lantmäteriet.se.
IKONOS
Satellitten tager kun billeder på bestilling. Det vil derfor formentlig
ikke være muligt at fi nde arkivfotos af Vestkysten. Oplysninger om
fotos fra satellitten fi ndes på www.spaceimaging.com. Eventuelle ar-
kivfotos kan fi ndes på www.euspaceimaging.com. Fotos til projektet
er købt hos Lantmäteriet, Kiruna.
EROS
Satellitten tager kun billeder på bestilling. Det vil derfor formentlig
ikke være muligt at fi nde arkivfotos af Vestkysten. Oplysninger om
fotos fra satellitten fi ndes på www.imagesatintl.com. Fotos fra denne
satellit har ikke været benyttet i projektet.
SPOT
Der eksisterer arkivfotos af Vestkysten. I øjeblikket er opløsningen på
fotos fra satellitten enten 2,5 m eller 5 m. Oplysninger om fotos fi n-
des på www.spotimage.fr. Udover oplysninger om priser m.v. fi ndes et
online katalog med gamle fotos. Det er dog ikke lykkedes at bestille
fotos online. I stedet er fotos bestilt gennem Lantmäteriet, Kiruna og
GRAS.
IRS
Der eksisterer arkivfotos af Vestkysten. I øjeblikket er opløsningen
på fotos fra den indiske satellit 5,8 m. Oplysninger om satellitten
fi ndes på www.euromap.de, medens salget sker på http://eoweb.dlr.
de:8080/index.html på grundlag af en fotooversigt.
Landsat
Der eksisterer arkivfotos af Vestkysten helt tilbage til 1972, hvor satel-
litten blev opsendt. I øjeblikket er opløsningen på fotos fra satellitten
15 m. Det gør det vanskeligt at følge kystlinjeind- og udbugtninger,
og der er derfor ikke i projektet benyttet fotos fra denne satellit. Hvis
opgaven f.eks. bestod i at følge udviklingen af Horns Rev, ville det
være oplagt at benytte fotos fra satellitten.
3.2.2 Erfaringer fra anvendelsen af satellitfotos
I projektet er der arbejdet med både sort-hvide fotos og farvefotos.
Sort-hvide fotos er billigst, og det er erfaringen, at de er bedst, når
det drejer sig om at fastlægge kystlinjen.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
16
Hvis det primært er revlesystemet, man er interesseret i, er der to mu-
ligheder. Hvis sigten i vandet er god, kan man se revlen direkte især
på farvefotos, se fi g. 3.1. Imidlertid er sigten i vandet generelt dårlig
på Vestkysten. De bedste chancer for god sigt er om foråret og efter-
året med roligt vejr og svag vind fra sydvest. En mulighed kunne være
at få information om sigten i vandet fra pejlebåden i Thors min de og
på grundlag heraf afgive bestilling på fotografering af en strækning.
Den anden måde at få informationer om revlesystemets beliggenhed
på er ved at skaffe fotos af en strækning, når der er bølgebrydning på
revlen, se fi g. 3.2. Man får den mest nøjagtige fastlæggelse af revlens
beliggenhed, når bølgerne kun er lidt højere end kriteriet for brydning
på den pågældende revle.
En af de største udfordringer i forbindelse med anvendelsen af satel-
litfotos til monitorering af kystlinjebugtninger er at få vist udviklingen
grafi sk. Da bugtningerne har en bølgelængde på måske 6 km, og
variationen på tværs er ca. 30 m, er det fænomener, der umiddelbart
lettest kan ses på tegninger i gulvstørrelse. Det er selvsagt et problem
at vise det samme på en A4-tegning. Anvendelse af større målestok
på tværs af kystlinjens orientering har været anvendt med succes.
Endvidere har der været anvendt en metode, hvor hele farvespektret
er anvendt, så der fremkommer et markant farveskifte ved overgan-
gen mellem vand og sand. Ved placering af fotos kronologisk over
hinanden er det så muligt at følge bugtningerne. Til formidling af
resultaterne er det erfaringen, at en Power Point-præsentation er en
god metode, når de fastlagte ind- og udbugtninger markeres med
pile.
Fig. 3.1 Eksempel på satellitfoto hvor revlen ses direkte.
3.2.3 Prisniveau
Som nævnt er prisen på satellitfotos faldet betragteligt i projektpe-
rioden. Det er endvidere erfaringen, at prisen er meget afhængig af
områdets udstrækning og betingelserne for aftalen. Det er klart, at
en aftale om fl ere fotos reducerer prisen, og muligheden for med kort
varsel at bestille eller afbestille hæver prisen. Der er en række specielle
aftaleformer, det vil føre for vidt at gennemgå. I en konkret situation
skal man blot være forberedt på at undersøge en række muligheder
for at få den optimale pris.
For at give et indtryk af prisniveauet i efteråret 2005 kan det oplyses,
at fotos med opløsningen 0,6 m af den 95 km lange strækning fra
Lodbjerg til Hvide Sande i en bredde på ca. 3,5 km har kostet 47.000
kr. ekskl. moms. Det svarer til en pris på ca. 500 kr. pr. km kyst.
Bad
evej
2005.06.07
Fig. 3.2 Eksempel på satellitfoto hvor bølgebrydning fastlægger revlens beliggenhed.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
17
3.3 Flyfotos
Flyfotografering er en velkendt metode til monitorering af kysten. Om
man i et konkret tilfælde vælger at anvende satellitfotos eller fl yfotos
afhænger af prisen og muligheden for at få udført fotograferingen på
et bestemt tidspunkt.
Et fl yfoto kan man i princippet få taget netop den dag, man ønsker
det. Det er dog sådan, at det hovedsageligt er om foråret, at fotofl y-
ene arbejder og derfor har kamera monteret. Uden for denne periode
skal man selv dække hele udgiften til til- og afrigning af fl yet, hvilket
naturligvis gør fotograferingen dyr. Endvidere er det tidskrævende og
dermed dyrt at få de analoge fotos digitaliseret og rettet op.
Hvis det er meget afgørende, at man får fotograferet en kyststræk-
ning inden for et kort tidsrum, vil det være sikrest at anvende fl yfoto-
grafering. Selvom en satellit som f.eks. Quick Bird kan tage fotos hver
tredje dag, kan der let gå en måned fra bestillingen, til fotoet bliver
taget på grund af dårligt vejr de dage, hvor satellitten er over stræk-
ningen.
I det foreliggende projekt har der kun været anvendt en fl yfotografe-
ring af en del af Vestkysten. På grund af at den var en del af en fælles
afdelingsordre, blev det ikke diskuteret med leverandøren, hvordan
man bedst får revlesystemet til at fremgå af fotoet. Derfor er det først
bagefter opdaget, at fotografering midt på dagen betyder, at sollysets
refl eksion i vandet gør det umuligt at se revlerne, selvom sigten i van-
det er god. Fotograferingen skulle altså have været udført først eller
sidst på dagen.
3.4 Radar
3.4.1 Generelle oplysninger
Radar kan benyttes til kortlægning af lavvandede områder, og selve
radarudstyret kan være monteret på en satellit, et fl y eller en båd.
Radaren kan også være opstillet på land. I det følgende beskrives for-
skellige måder at anvende radaren på.
Egentlig radaropmåling af bunden benyttes i lande med god sigt i
vandet som f.eks. i Australien. Med radaren monteret på et fl y fås
refl eksion dels fra vandoverfl aden, dels fra bunden. For et par år siden
var Kystdirektoratet lige ved at få gennemført et forsøg med metoden
i forbindelse med, at et fl y fra Australien var på vej til en opgave i Nor-
ge. Opmålingen blev imidlertid aldrig gennemført, og det vurderes, at
metoden ikke i praksis er anvendelig på Vestkysten på grund af den
normalt ringe sigt i vandet.
En mere realistisk anvendelse af radar på vestkysten er at nøjes med
en indirekte fastlæggelse af bundtopografi en på grundlag af radar-
refl eksionen fra vandoverfl aden. F.eks. kan metoden anvendes til at
interpolere en opmåling med en linjeafstand på 600 m eller 1.000 m
i stedet for at benytte en opmåling med en linjeafstand på 200 m.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
18
Det giver en besparelse, og ifølge (Calkoen C.J. et al., 2001) kan der
opnås en standardafvigelse på 30 cm beregnet ved at sammenligne
radarbathymetrien med dybderne i de traditionelt målte linjer, der ikke
er brugt til at fastlægge bathymetrien. Vedrørende kommerciel anven-
delse af metoden henvises til http://www.argoss.ni/.
Der er ikke i projektet benyttet radar fra satellit. Det er der fl ere grun-
de til. For det første kræver denne type opmåling moderat vind og
stærk tidevandsstrøm, og disse forhold er ikke til stede på Vestkysten.
For det andet er modellen Bathymetry Assessment System (BAS) endi-
mensional og dermed uegnet til anvendelse på den komplekse bathy-
metri i revlezonen. Endelig er det en erfaring, at det er vanskeligt at
anvende opmålinger med varierende nøjagtighed inden for samme
opmåling. I projektet »Sedimentomsætning offshore« blev det såle-
des påvist, at til en typisk kystteknisk analyse er det bedre at anvende
opmålte linjer med stor nøjagtighed jævnt fordelt over et område end
en fl adedækkende opmåling, hvor nøjagtigheden varierer hen over
området.
Der er i 2002 udarbejdet en oversigt over satellitter, der er udstyret
med radar, der kan anvendes til fremstilling af bathymetrier. Det drejer
sig om satellitterne ERS, Radarsat og JERS, der arbejder med opløsnin-
ger på henholdsvis 30, 8-100 og 18 m.
Hvis radaren opstilles på land, er der to anvendelser af radaren til
fastlæggelse af bundtopografi en. Ved den ene metode tages et stort
antal radarbilleder en dag, hvor bølgerne bryder på revlen. Ved at ad-
dere de mange billeder fås et tydeligt billede af, hvor bølgerne bryder
og dermed af revlens placering, jfr. (Ruessink B.G. et al., 2001). Meto-
den svarer til at addere en række videobilleder som i systemet ARGUS.
Begge metoder bygger på, at brydende bølger refl ekterer mere lys/
energi end ikke-brydende bølger. I (Ruessink B.G. et al., 2001) er de to
metoder sammenlignet.
Ved den anden metode sker der en beregning af bølgehøjde og
–periode samt strøm på grundlag af 64 radarbilleder optaget med et
tidsinterval på 1,5 sekund. Beregningsmetoden er beskrevet i (Borge
J.C.N. et al., 1998). På grundlag af ændringer i de nævnte parametre
hen over området beregnes efterfølgende bathymetrien. Beregningen
er i princippet det omvendte af den velkendte beregning af bølgernes
udbredelse hen over en kendt bathymetri. Ved projektstarten var der
ingen kommercielt tilgængelige programmer, der kunne anvendes til
beregningerne. Metoden var imidlertid blevet anvendt med succes i
projektet COAST 3D, jfr. (Bell P.S. and Thorne P.D., 2001). Her var bl.a.
strækningen Egmond aan Zee behandlet, og strækningen minder om
Husby-strækningen.
3.4.2 Egne erfaringer med anvendelse af radar
Radaren af typen X-band blev anskaffet i 2003. På dette tidspunkt
var der to fi rmaer – Miros og OceanWaves – der solgte programmer
til beregning af bølgehøjde og –periode samt strøm. Da OceanWaves
var det eneste af fi rmaerne, der var ved at udvikle et program til be-
regning af bathymetrien ud fra disse data, blev dette fi rma valgt som
leverandør. Senere har det hollandske fi rma SeaDarq også udviklet et
program til at udføre denne beregning på grundlag af X-band radar.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
19
Fig. 3.3 Den anskaffede radar
Kystdirektoratets erfaringer med beregning af bathymetrier ud fra
radaroptagelser ved anvendelse af programmet fra OceanWaves er
dårlige. Det har derfor været overvejet at få SeaDarq til at behandle
området ved Husby. Det er imidlertid ikke lykkedes at få tilstækkeligt
overbevisende dokumentation for kvaliteten til, at behandlingen har
kunnet igangsættes.
Systemet fra OceanWaves er imidlertid velegnet til online bølgemå-
ling, og der er fundet god overensstemmelse med Kystdirektoratets
andre bølgemålinger, jfr. (OceanWaves, 2004). Derimod er de bereg-
nede strømhastigheder og –retninger ikke særligt overbevisende, når
der sammenlignes med ADCP-målinger af strømmen. OceanWaves
påstår, at deres system måler overfl adestrømmen, og at ADCP-måle-
ren ikke kan måle strømmen her, og at det er forklaringen på forskel-
len.
Kystdirektoratet har undersøgt problematikken nærmere. Ved Hvide
Sande blev der udlagt et strømkors, medens OceanWaves samtidig
målte strøm med radaren. Der var ingen overensstemmelse mellem
de to former for strømmåling. Det er som om, at OceanWaves næ-
sten altid måler en strøm væk fra kysten, medens det almindelige er
en langsgående tidevandsstrøm. Kystdirektoratets konklusion er, at
strømmålingerne er forkerte, og at de ikke må anvendes. Når strøm-
men er forkert, er det indlysende, at de beregnede dybder også bliver
forkerte.
OceanWaves har beregnet bathymetrien ud for Husby, jfr. fi g. 8 i
(OceanWaves, 2004). Det er klart, at det vil være muligt at kalibrere
bathymetrien med et par pejlelinjer, så den kommer tæt på den målte
bathymetri, jfr. fi g. 5 og 6 i samme rapport. En eventuelt kalibreret
bathymetri vil imidlertid ikke bidrage til forståelsen af ændringerne
i området. Uden for revlezonen er ændringerne så små og så regel-
mæssige, at de let kan følges ved traditionel opmåling samt interpola-
tion mellem opmålings linjerne. I revleområdet er ændringerne hurtige
og store, og her kan interpolation ud fra traditionel opmåling give
betydelige fejl. Her var det ventet, at radarsystemet kunne bidrage til,
at man kunne følge udviklingen. Programmet fra OceanWaves virker
imidlertid ikke, når bølgerne bryder.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
20
Metoden med at anvende selve radarbillederne til at fastlægge revlen
har fungeret bedre. Princippet i den anvendte metode er, at radaren
udsender et signal og efterfølgende registrerer det tilbagekastede
signal. Her registreres retningen af det tilbagekastede signal samt
tidspunkt og styrke. På grundlag af det dannede billede ud fra de
tilbagekastede signaler kan man se bølgerne. Hvis man så midler de
tilbagekastede signaler, får man et gennemsnitsbillede for et område,
hvor man kan se, hvor bølgerne bryder og dermed revlens belig-
genhed. Der er ikke korrigeret for afstanden til radaren. Signalet er
jo stærkere tæt på radaren end længere væk. Med lidt tilvænning er
det imidlertid let at bestemme revlens placering. Der er ikke korrigeret
for vandstand, bølgehøjde og brydningens afstand fra revletoppen.
Det skyldes, at formålet ikke har været at fastlægge små fl ytninger
på tværs, men derimod at følge revlesystemets bevægelser på langs
ad kysten. I praksis er revlens fl ytning på langs bestemt ved, at der
alle dage, hvor bølgehøjden har været større end 1,2 m, er dannet et
radarbillede for hver time. Ved efterfølgende at vælge det bedste hver
dag og senere igen det bedste hver uge er der fremkommet en serie
billeder, der beskriver revlens bevægelse.
3.5 Sidescan
En traditionel bathymetrisk opmåling udføres i princippet på den
måde, at et ekkolod udsender en lydpuls og derefter måler, hvor lang
tid det tager for lyden at nå bunden og komme tilbage igen. Når lyd-
hastigheden i vandet er kendt, kan dybden derfor bestemmes.
Sidescan er også baseret på, at ekkoloddet udsender lydpulser. Ved si-
descan er det imidlertid primært styrken af det refl ekterede signal, der
registreres. Der fi ndes to former for sidescan:
Ved den ene metode registreres kun styrken af det refl ekterede signal.
Man får altså ingen position for det stykke af bunden, der refl ekterer
ekkosignalet. Ved anvendelse af denne metode forsøges sidescan-
fi sken ført i en bestemt afstand fra bunden. Ideelt set vil sidescanbil-
ledet så beskrive en vis bredde af bunden, og variationen i billedet
skyldes variation i bundhældning og materialerne på bunden.
Ved den anden metode måles ud over styrken af det refl ekterede
signal også tiden. Til sidescanbilledet vil der derfor også være knyttet
dybder. Fordelen ved denne metode er, at det eksisterende multi-
beammåleudstyr kan anvendes. Når dybden vokser, vokser også det
udsnit af bunden, der skal vises på sidescanbilledet, og opløsningen
falder derfor.
Under projektet er der foretaget sidescan efter begge metoder. Umid-
delbart har metoden med at slæbe sidescanudstyret i en bestemt af-
stand over bunden givet det bedste resultat. Sammenligningen er dog
ikke nødvendigvis helt retfærdig, idet den sidescanner, der er anvendt
i en bestemt afstand over bunden, er væsentligt nyere end det multi-
beamudstyr, der er anvendt ved den anden sidescanmetode.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
21
Firmaet Quester Tangent udfører bundklassifi kation på grundlag af
sidescandata. Først sker der en korrektion af signalet for afstanden til
bunden og for bundhældningen. Den tilbageværende forskel i signa-
lets styrke tolkes som forskel i bundsedimenterne. Firmaet er blevet
anmodet om at foretage en behandling af de indsamlede sidescan-
data, men at undlade tolkning, da sigteanalyserne af bundprøverne,
som skulle anvendes til kalibrering, først blev udført senere. Quester
Tangent har påpeget, at Kystdirektoratets multibeamudstyr ikke leve-
rer sammenhørende sidescanværdier og positioner. Det antages, at
problemet skyldes, at målingerne sendes over lokalnet i opmålingsfar-
tøjet og først bliver tidsstemplet, når de kommer til computeren. Hvis
der er forsinkelser på nettet, bliver tidsstemplingen forkert, og den
dybde, der bliver knyttet til en bestemt sidescanmåling, bliver forkert.
EIVA, som er leverandør af multibeamudstyret, er blevet orienteret om
problemet, men har ikke været i stand til at foreslå en løsning.
Sidescanmosaikkerne er blevet gennemgået i eget regi. Områder med
lerbund kan umiddelbart ses på begge typer af sidescanbilleder. Op-
deling af områder med sandbund efter kornstørrelse volder imidlertid
problemer. Der er ikke gået i dybden med denne tolkning på grund
af, at der er nogle forskelle i sidescanbilledet fra pejlelinje til pejlelinje,
som ikke har med bunden at gøre og derfor ikke burde være der.
I forbindelse med Kystdirektoratets pejlinger registreres ekkosigna-
lets styrke til brug ved fastlæggelse af tidspunktet for ekkoet. Når
tidspunktet er bestemt, smides oplysningerne om styrken væk. Disse
styrkedata er jo egentlig sidescandata, og da der er de omtalte anven-
delsesmuligheder for dem, anbefales det, at disse data gemmes fra
opmålingen af de vestkystlinjer, der går parallelt med kysten.
3.6 Sediment trend analyse
En nettosedimenttransport i en bestemt retning hen over en sand-
bund vil medføre, at der opstår en variation i kornstørrelsesfordelin-
gen hen over bunden. Det er denne variation, de forskellige udgaver
af sediment trend analyser bygger på. På grundlag af kornstørrelses-
fordelingen for prøver af bunden udtaget i f.eks. et kvadratisk net
søges fastlagt den tilhørende nettosedimenttransportretning.
Allerede mellem 1930 og 1980 blev metoden anvendt. Kun én for-
delingsparameter f.eks. middelkornstørrelsen blev anvendt, og re-
sultaterne var ikke overbevisende. Fra omkring 1980 forsøgtes fl ere
parametre anvendt i analyserne. Det var normalt middelkornstørrelsen
samt fordelingens spredning og skævhed. Samtidig skete der også
en udvikling fra analyser i kun én retning til todimensionale analyser.
Metodeudviklingen blev også understøttet af udviklingen inden for
computerområdet. Det er klart, at uden anvendelse af en computer
bliver niveauet af tolkningen hurtigt begrænset af, hvad det er muligt
at holde styr på ved anvendelse af papir og blyant.
Kystdirektoratet har fulgt metodeudviklingen siden begyndelsen af
1980’erne. Der har bl.a. været holdt fl ere informationsmøder med Pa-
trick McLaren, der er en af hovedmændene bag metodeudviklingen.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
22
Første gang, metoden blev anvendt af Kystdirektoratet, var under
Nourtec-projektet mellem 1993 og 1996. Senere under projektet
»Sedimentomsætning offshore« blev en mere avanceret udgave af
metoden anvendt.
Den udgave af sediment trend analyserne, der er anvendt i det forelig-
gende projekt, er beskrevet i (GeoSea Consulting, 2005). Analysen er
udført af fi rmaet GeoSea ved Patrick McLaren. Først gennemføres en
vektoranalyse, der giver sammenhængen mellem sedimentkilden og
det afl ejrede sediment. Herefter gennemgås materialet linje for linje,
hvor udvalgte sedimenttransportforløb undersøges individuelt for at
sikre, at de er baseret på et tilstrækkeligt stærkt statistisk grundlag.
Ved gennemgangen bruges også en metodik, hvor man antager en
sedimenttransportretning og på grundlag heraf fastlægger variationen
i kornstørrelsesfordelingen. Denne variation sammenholdes så med
den faktiske variation. Hvis der er en betydelig forskel modifi ceres den
oprindelige antagelse om transportretningen, og forløbet gentages.
Proceduren gentages indtil den bedst mulige overensstemmelse er
opnået.
Overordnet kan man sige, at metoden bygger på et stærkt videnska-
beligt grundlag i form af sammenhængen mellem sedimenttransport-
retningen og kornstørrelsesfordelingen for sedimenterne på bunden.
Med programmeringen af de fl este analyserutiner er man også nået
meget langt i retning af at kunne holde styr på de mange data og de
tilhørende mange sammenhænge. Imidlertid er variationen af korn-
størrelsesfordelingen på bunden i et kystområde mellem kystlinjen og
f.eks. 15 m dybde på et givet tidspunkt ikke nødvendigvis bestemt
af en enkelt klart defi neret meteorologisk situation, og det slører na-
turligvis de sedimenttransportretninger, man forsøger at fastlægge
med metoden. Det er imidlertid vurderingen, at metoden med den
udvikling, der de senere år er sket inden for den statistiske del, er et
meget stærkt værktøj til at fastlægge hovedretningerne for sediment-
transporten.
3.7 3D-afbildning
Et program til visning af en bathymetri tredimensionalt er til stor nytte,
når udviklingen i et område skal forstås. Med den rette overhøjde og
belysningsretning er det muligt at afsløre små opmålingsfejl og følge
sandbølger og revleudviklingen.
I projektet er programmet GeoZui3D anvendt. Det er en gratis version
af programmet Fledermaus, og programmet har derfor nogle mangler
i forhold til det kommercielle program. F.eks. kan den viste grafi k på
skærmen ikke printes. Endvidere kan der ikke optages fi lm af de »fl y-
veture«, der er foretaget mellem to på hinanden følgende bathyme-
trier. Det har også været besværligt at drapere en sidescan optagelse
hen over den opmålte bathymetri.
Mon
itore
rings
- og
anal
ysem
etod
er a
nven
dt i
proj
ekte
t
23
3.8 Revleanalyse på grundlag af de opmålte lo-kalbathymetrier
Kystdirektoratet har i tidligere projekter analyseret revleudviklingen på
grundlag af lokalmålingsbathymetrierne. Revlen har manuelt været
fastlagt i alle de opmålte linjer på grundlag af et kriterium om mindst
1 m dybdeforskel mellem revletop og revletrug. Kriteriet er enkelt at
anvende manuelt, men der er naturligvis nogle mindre revler, der ikke
kommer med.
I projektet er revlen fastlagt på grundlag af kriteriet stigende bund
mod vest. Kriteriet er let at programmere, og de fremkomne bathyme-
trier har givet et godt billede af revlesystemet.
3.9 Revleanalyse på grundlag af vestkystopmå-lingerne
De såkaldte vestkystlinjer ligger med 600-1.000 m afstand på Vest-
kysten. Der har tilbage i tiden ofte været foretaget revleanalyser på
grundlag af de opmålte profi ler. Det har der også i dette projekt, men
resultatet er på grund af den store linjeafstand og tidsafstanden mel-
lem opmålingerne så dårligt sammenlignet med de øvrige informa-
tioner, der er samlet om revlebevægelserne, at det er vurderet, at det
ikke tjener noget formål at præsentere materialet.
Oplysningerne om revlebeliggenheden i en vestkystlinje vil i fremtiden
hovedsageligt blive anvendt til verifi cering og kvantifi cering af revler
fastlagt på grundlag af satellitfotos eller radarbilleder.
ICCE
pap
er
24
Sedimenttransport i den ydre del af kystprofi let
S. Bjerre Knudsen1, C. Laustrup2, H. Toxvig Madsen1 og E. Damgård Christensen3
1 Senioringeniør, Kystdirektoratet, Postboks 100, 7620 Lemvig, Danmark, [email protected]
2 Afdelingsleder, Kystdirektoratet, Postboks 100, 7620 Lemvig, Danmark, [email protected]
3 DHI Institut for Vand og Miljø, Agern Allé 11, 2970 Hørsholm, Danmark, [email protected]
Oversættelse af paper fra The International Conference on Coastal Engineering
2002, Proceedings of the Conference, American Society of Civil Engineers, der blev
afholdt i juli 2002 i Cardiff, Wales.
Resumé
På grundlag af 25 års bathymetriske opmålinger af høj kvalitet er til-
stedeværelsen af sandbølger på 10-25 m dybde uden for den danske
Nordsø-kyst dokumenteret. Efter et omfattende hydrografi sk moni-
toreringsprogram, der også omfatter strømmålinger samt geologiske
undersøgelser og matematisk modellering, har det været muligt at
forklare sandbølgernes bevægelse og komme frem til et estimat for
deres bidrag til den tvær- og langsgående sedimenttransport.
Indledning
Kystdirektoratet har siden 1874 gennemført et bathymetrisk op-
målingsprogram på den danske Nordsø-kyst. Programmet omfatter
profi lmålinger mellem klittop og ca. 25 m dybde i faste linjer med en
indbyrdes afstand på ca. 1 km. Med henblik på at undersøge opmå-
lingsnøjagtigheden blev opmålingsprogrammet i 1977 udvidet med
AFSNIT 4
ICCE
pap
er
25
nogle langsgående linjer på dybder mellem 10 og 20 m, idet man på
det tidspunkt antog, at bunden her var stabil. Linjeafstanden var 500
m, og opmålingen blev udført en gang om året.
Det stod imidlertid hurtigt klart, at bunden ikke var stabil, men
derimod dækket af migrerende bundformer. Derfor blev afstanden
mellem målelinjerne i 1984 reduceret til 100 m, og tiden mellem de
enkelte opmålinger blev forøget til tre år. Baseret på disse opmålings-
data blev det i 1993 fastslået, at 100-500 m lange og op til 4 m høje
sandbølger bevæger sig mod nordøst, dvs. skråt indad mod kystlinjen.
Udbredelseshastigheden mod nord var 5 m/år på 18 m dybde og 20
m/år på 12 m dybde. På begge dybder havde hastighedsvektoren en
indadrettet komposant på 3 m/år.
For at forbedre forståelsen af sandbølgefænomenet igangsatte Kystdi-
rektoratet et omfattende monitorerings- og analyseprogram i slutnin-
gen af 1990’erne. Selvom sandbølgerne er beliggende uden for den
primære interessezone i relation til kystbeskyttelse, var opfattelsen
den, at sandbølgerne kunne have en indvirkning på revle- og kystlin-
jezonen. En fastlæggelse af profi lvariationerne uden for 10 m dybde
kunne være medvirkende til en bedre forståelse af nogle af kort- og
langtidsfl uktuationerne i den indre del af profi let.
Beskrivelse af monitoreringsprogrammet
Det monitorerede område er beliggende ved Fjaltring på den cen-
trale del af den danske Nordsø-kyst, se fi g. 4.1. Kysten er domineret
af bølger fra vest, og i gennemsnit er der ca. 75 dage om året, hvor
den signifi kante bølgehøjde er over 2,5 m. Kystprofi let har en gen-
nemsnitshældning på ca. 1:100, og sandets kornstørrelse er 0,3 mm.
Profi ltilbagerykningshastigheden er ca. 4 m/år. Den resulterende bøl-
gegenererede strøm er sydgående, medens kyststrømmens resultant
er rettet mod nord.
Norge
Nordsøen
England HollandTyskland
Danmark
Sverige
Fjaltring
Fig. 4.1 Beliggenhedsplan
Det område, der er monitoreret detaljeret, har en udstrækning på
langs ad kysten på 7,8 km og en bredde på 3 km, og dybden varierer
mellem 10 og 20 m. Området ligger umiddelbart syd for det gamle
område, der er monitoreret siden 1977, se fi g. 4.2. De bathymetriske
ICCE
pap
er
26
opmålinger af området er udført i 1995, 1998, 1999, 2000 og 2001.
Opmålingerne er udført med et multi-beam ekkolod og et GPS-posi-
tioneringssystem. Afstanden mellem de enkelte opmålingslinjer var 50
m, så opmålingerne var fl adedækkende.
Noter:
FodringVandstand
10 - 15 m
Bathymetri 2000
BølgerVind
Strøm
AD
CP
3
AD
CP
2
AD
CP
1S
4
Thorsminde
Nissum Fjord
Fjaltring
Nyt område1995 - 2001
Gl. område1977 - 1999
0 0.5 1km
Fig. 4.2 Det opmålte område samt placeringen af de hydrografi ske målestationer
På fi g. 4.2 er placeringen af de hydrografi ske målestationer vist. Vin-
den, vandstanden og bølgehøjde og -retning er registreret på faste
målestationer, medens strømmålerne var udlagt som en del af projek-
tet. Strømmåleren inden for revlen er en S4. De andre tre, der er pla-
ceret på henholdsvis 10, 14 og 17 m dybde, er af ADCP-typen.
Der er taget sedimentprøver i et 250 m net. I alt 348 prøver pr. kam-
pagne blev taget i 1999, 2000 og 2001. En supplerende kampagne
blev gennemført i 2001, hvor prøvetagningsområdet var udvidet mod
øst ind til revlen.
Sidescanning har også været en del af monitoreringsprogrammet. Ved
scanningen i 1998 var linjeafstanden 500 m, medens afstanden kun
var 50 m ved scanningerne i 1999 og 2000. Der blev også udført en
sidescanning i 2001, men i dette tilfælde var det kun området land-
værts hovedområdet, der blev scannet.
ICCE
pap
er
27
Med henblik på at beskrive formen af sandbølgerne og om muligt de
indre strukturer er der i 1998 gennemført et seismisk undersøgelses-
program. Netstørrelsen var 500 m, og de seismiske data blev tolket af
GEUS. Til støtte for tolkningen var der blevet udført 14 vibrocore-bo-
ringer. Også et antal C14-dateringer var en del af programmet.
Bølge- og strømforhold
På fi g. 4.3 er de overordnede strømforhold i Nordsøen vist. Som det
fremgår, går der en nordgående kyststrøm langs den danske Nordsø-
kyst. Strømmen, der normalt er forholdsvis svag, er skabt af tidevand
og Golfstrømmen i Atlanterhavet. Imidlertid vil stormsituationer med
kraftig vestlig vind bevirke vandstandsstigning i Tyske Bugt, som vil
forøge kyststrømmen.
Atlantic
water
Atlantic water(west)
North North Sea water
South NorthSea
water
Balticwater
Jutla
ndco
asta
l wat
er
Cha
nnel
wat
er
Fair Isle Current
Central North Sea water
Norw
egiancoastal water
ScottishC
oasta
lw
ate
r
Co
ntinental Coastal water
Dooley Current
Fig. 4.3 Nettostrømme i Nordsøen
Der er målt strøm i en periode på 2½ år, og fi g. 4.4 er udarbejdet på
grundlag af disse strømmålinger. For perioder med bølger højere end
2 m fra henholdsvis NV og SV er middelstrømmen vist. Det fremgår, at
strømmen er betydelig både inden for og uden for 8 m dybde. Inden
for 8 m dybde er den bølgegenererede nettostrøm sydgående, fordi
den resulterende bølgeretning er NNV. Uden for 8 m dybde er net-
tostrømmen nordgående, fordi kyststrømmen er dominerende her. De
største strømhastigheder målt på S4-måleren og ADCP 1, 2 og 3 er
henholdsvis 2,1, 1,6, 1,2 og 1,0 m/s.
ICCE
pap
er
28
Kystlinje
10 m
15 m
H > 2 mRetning210° - 240°
H > 2 mRetning300° - 330°
ADCP 3
ADCP 2
ADCP 1
S 4
ADCP 3
ADCP 2
ADCP 1
S 4
0.13
0.13
0.18
0.48
0.37
0.43
0.43
0.42
5000
4000
3000
2000
1000
0
m
Fig. 4.4 Middelstrømmen i m/s med bølger fra NV og SV
Korrelationen mellem bølger og strøm er også analyseret. På fi g. 4.5
er middelstrømmen ved ADCP 1 vist for alle målte kombinationer af
bølgehøjde og –retning. Det er ikke overraskende, at den bølgegene-
rerede strøm målt af den inderste strømmåler har samme retning som
bølgernes kystparallelle komposant. Imidlertid er der for ADCP 1 en
trekant, hvor strømmen løber i modsat retning af de indkommende
bølger. Trekanten er bestemt af hjørnekoordinaterne (270°, 0 m),
(270°, 7 m) og (320°, 0 m).
mBølgehøjde ADCP 1
8
6
4
2
0180° 200° 220° 240° 260° 280° 300° 320° 340° 360°
Bølgeretning
0.80 - 1.40 m/s
0.20 - 0.80 m/s
-0.20 - -0.80 m/s
Indad
Udad
Strøm mod nord
Strøm mod syd
Transportretning
-0.60
0
0
-0.20
-0.20
0.20
0.20
0.80
0.80
315°
270°
225°
Fig. 4.5 Middelstrømmen ved ADCP 1 for alle kombinationer af bølgehøjde og –retning
ICCE
pap
er
29
Morfologisk beskrivelse af sandbølgerne
Sandbølgerne er observeret over hele det monitorerede område. De
største har en bølgelængde på 3-4 km. De to sandbølger inden for
området kan ses på fi g. 4.2 og fi g. 4.6. Fig. 4.6 er et 3D-billede på
grundlag af en af multi-beam opmålingerne. Sandbølgernes rygge er
orienteret SV-NØ.
2 1
km
N
Fig. 4.6 3D-billede af bathymetri (Højdemålestokken er 40 gange længdemålestok-
ken)
Sandbølger med bølgelængde på omkring 500 m kan ses over hele
området. Orienteringen er V-Ø, og længden af bølgefronterne varierer
mellem 1 og 3 km. Hældningen af bølgerne er mindre på sydsiden af
fronten end på nordsiden. Sandbølgerne ser ud til at være bedst ud-
viklede, hvor bunden er relativt høj, og hvor mængden af mobilt sand
er rigelig. Derimod er de små eller helt fraværende i de relativt dybe
områder. Med en udbredelsesretning mod nord er det fastslået, at dis-
se sandbølger forøger deres højde på vej mod toppen af ryggene. På
vej ned igen på den anden side forøges sandbølgernes højde i halvde-
len af tilfældene og reduceres i resten. Grunden til denne reduktion
af højden er formentlig ikke, at sandbølgerne er på vej nedad, men
derimod at de er så tæt ved bunden af de overordnede sandbølger, at
erosionen må fortsætte i det oprindelige geologiske profi l.
ICCE
pap
er
30
Hvor det mobile sand er til stede i rigelige mængder er der også sand-
bølger med bølgelængde mellem 10 og 100 m. Også disse sandbøl-
ger har en orientering V-Ø. Der er også observeret sandbølger inkl.
ribber med bølgelængde under 10 m. De er kun observeret i områder
med grus, og deres orientering er SV-NØ. Denne observation er base-
ret på to sidescanninger og fi re multi-beam opmålinger.
Der er stor forskel i højden på sandbølgerne. Den maksimale højde er
7 m midt i området. Maksimumshøjden aftager til 3 m i den østlige
del af området og til 4 m i den vestlige del.
Den gennemsnitlige udbredelseshastighed for sandbølgerne er 5 m/år
i den vestlige del af området og 20 m/år i den østlige del. De maksi-
male hastigheder er henholdsvis 10 og 30 m/år.
Det monitorerede område er generelt under erosion. Ud fra 17 bathy-
metriske opmålinger af høj kvalitet siden 1977 er det beregnet, at
erosionen er 0,38 mio. m³/år. Det svarer til en vertikal erosion på 1,6
cm/år. Transformeres dette tal til en profi ltilbagerykningshastighed, får
man en værdi svarende til kystlinjezonens tilbagerykningshastighed.
Disse resultater viser, at profi lerosionen fortsætter til mindst 20 m
dybde. Resultatet er i modsætning til det meget benyttede closure
depth koncept. Afhængig af hvordan denne dybde beregnes, får man
en værdi mellem 6 og 12 m for den danske Nordsø-kyst. Det er doku-
menteret med sikkerhed, at erosionen uden for disse dybder ikke er af
en negligibel størrelsesorden.
Analyser på grundlag af geologisk information
På fi g. 4.7 er et typisk seismisk profi l vist. På det langsgående profi l ser
man tydeligt sandbølgerne oven på et plant ekko, der repræsenterer
overfl aden af det uforstyrrede geologiske profi l. Det totale volumen af
det mobile sand i området er 28,8 mio. m³ eller 1,2 m i gennemsnit.
Mellem det mobile sand og det uforstyrrede geologiske profi l er der i
13 ud af de 14 vibrocore-boringer et tyndt lag af groft sand eller grus.
Laget af groft materiale er en del af det mobile sand. Begrundelsen
herfor er:
• Beregninger med bølger og strøm under kulings- og stormsitua-
tioner viser, at det grove materiale let kan fl yttes.
• Hver gang en dykker har afmonteret strømmåleren, har han ob-
serveret grus i hulrum i fundamentet.
• Hvis gruset ikke kunne fl yttes, ville laget forsegle de underliggen-
de uforstyrrede geologiske lag. I så fald ville sandbølgerne med
de gældende erosionshastigheder for området forsvinde i løbet
af 80 år. I perioden siden 1977, hvor sandbølgerne er blevet
monitoreret, har sandbølgerne højde været konstant eller svagt
stigende.
• Tre C14-dateringer af skalfragmenter fra laget har givet aldre på
103, 980 og 1195 år, hvilket er i overensstemmelse med sandbøl-
gernes udviklingsforløb.
ICCE
pap
er
31
Sandbølger
Fig. 4.7 Eksempel på et langsgående seismisk profi l, der viser tilstedeværelsen af
sandbølger
Derfor er grundlaget for sandbølgerne de uforstyrrede geologiske lag
neden under det tynde gruslag. Ud fra vibrocore-boringerne og den
geologiske tolkning af de seismiske data er sandindholdet i disse lag
bestemt til ca. 60%. Det betyder, at førnævnte totale erosion i områ-
det på 0,38 mio. m³/år frigiver en sandmængde på 0,23 mio. m³/år.
Kornstørrelsen for det uforstyrrede sand er ca. 0,3 mm, hvilket er det
samme som kornstørrelsen for det mobile sand.
Ud fra de tre prøvetagningskampagner er gennemsnitskornstørrelsen
bestemt til 0,32 mm, og kornstørrelsen er næsten ens for de tre kam-
pagner. Standardafvigelsen er også næsten konstant 0,15 mm. Der er
set bort fra 4% af prøverne, der havde en D50 over 1 mm.
Der er registreret en stigning af kornstørrelsen mod vest i det strøm-
dominerede område uden for 10 m dybde. Det er det modsatte af,
hvad der normalt registreres i et bølgedomineret profi l. Forklaringen
på denne forskel kunne være, at sandet i den vestlige del af området
er næsten identisk med det uforstyrrede sand i det geologiske profi l,
fordi sorteringen her er begrænset. Længere mod øst, hvor bølgerne
er mere dominerende, transporterer de det grove sand ind mod revle-
zonen, medens det fi ne efterlades.
Med det formål at fastlægge transportretningerne for sandet er der
gennemført en sediment trend analyse i overensstemmelse med (Gao
and Collins 1992). A priori hypotesen var, at to forskellige transportsy-
stemer var mulige:
• Transport domineret af den nordgående kyststrøm. Denne strøm
giver i retning mod nord fi nere og bedre sorteret sand med en
negativt skæv fordeling.
• Transport domineret af bølgernes transport ind mod revlen. Den-
ne mulighed bevirker, at sandet bliver grovere og bedre sorteret
indad mod revlen. Samtidig bliver kornstørrelsesfordelingen mere
positivt skæv indad.
Det fremgår af fi g. 4.8, at gennemsnittet af de tre sediment trend
analyser viser en transport hen mod de områder, hvor lagtykkelsen af
det mobile sand er stor. Samtidig fremgår det, at den gennemsnitlige
transportvektor er rettet mod NØ.
På grundlag af de gennemførte side scanninger er der udarbejdet side
scan mosaikker. Ved anvendelse af et multivariatanalyseprogram er
der fundet en korrelation mellem bundhældningen i N-S-linjer og det
refl ekterede side scan signal. Da det refl ekterede signal er stærkt kor-
releret med kornstørrelsen på bunden, kan det konkluderes, at korn-
størrelsen er korreleret med bundens hældning i N-S-retningen.
ICCE
pap
er
32
Kornstørrelse: 0,3 mm - 10 mm
1 - 2 m sand
2 - 4 m sand
Sum af alletransportvektorer
Middel af 3 kampagner 1 kampagne
Fig. 4.8 Resultatet af sediment trend analysen
Sedimenttransporten i det monitorerede om-råde
Sedimenttransporten i det monitorerede område er blevet modelleret
af DHI – Institut for Vand og Miljø. Formålet med modelleringen var
at forbedre forståelsen af sandbølgernes udbredelse samt at beregne
sedimenttransporten ind og ud af området både på tværs og på langs
ad kysten. Modelleringen blev gennemført med modelkomplekset
MIKE21 ved anvendelse af modulerne for bølger, strøm og sediment-
transport. Bølgemodellen MIKE21 NSW er en stationær retningsopdelt
parameteriseret spektral vind-bølge model. Modellen giver som out-
put reaktionskraften, som anvendes i strømningsmodellen. MIKE21
HD er en todimensional dybdemidlet hydrodynamisk model. Den
simulerer vandstandsvariationer og strøm ud fra påvirkningerne. I den
foreliggende modellering er modellen anvendt til at simulere vand-
standsvariationer og strøm på grundlag af spændingerne hørende til
bølgens reaktionskraft og de overordnede kyststrømme. Resultaterne
fra strømnings- og bølgemodellerne blev anvendt i sedimenttransport-
modellen MIKE21 STQ3, som er en deterministisk intra-wave-period
sedimenttransportmodel. Modellen inkluderer en quasi 3D-beskrivelse
af strømprofi let og sandtransportprocesserne, idet metoden i (Elfi nk et
ICCE
pap
er
33
al. 1996) anvendes. MIKE21 STQ3 anvendte to forskellige beskrivelser
af bølgerne. Den ene er baseret på Stoke’s førsteordens bølgeteori,
medens den anden tager hensyn til skævheden i bølgernes orbitalbe-
vægelser som beskrevet i (Doering og Bowen 1995). De to forskellige
metoder blev anvendt med henblik på at kalibrere virkningen af bøl-
geskævheden.
Fig. 4.9 Observerede og modellerede bundændringer med sedimenttransportretninger
En periode på et halvt år blev modelleret, og modellen blev kalibreret
på grundlag af erosionen i området i løbet af 24 år. Modelberegnin-
gerne blev gennemført med forskellige konstante kornstørrelser over
hele området samt med et kornstørrelseskort udarbejdet på grundlag
af de indsamlede bundprøver. Det kalibrerede resultat er vist på fi g.
4.9. De kalibrerede sedimenttransportretninger er baseret på de to
forskellige beskrivelser af bølgerne i sedimenttransportmodellen samt
med en konstant kornstørrelse over hele området på 0,3 mm.
Resultaterne med forskellige kornstørrelseskort viser, at det fi ne se-
diment følger den nordgående kyststrøm, medens det grovere sand
følger bølgerne på tværs af kysten. De årlige transportmængder er
vist på fi g. 4.10. Det fremgår, at der er en tilførsel af sediment til den
indre del af profi let på ca. 42 m³/m/år. Endvidere fremgår det, at der
er en tilførsel af sediment udefra til området. Et andet vigtigt resultat
er forholdet mellem størrelsen af den langsgående transport og tvær-
transporten. På fi g. 4.11 kan man se, at den langsgående transport er
næsten det dobbelte af den tværgående transport i den største del af
ICCE
pap
er
34
det strømdominerede område. På 15 m dybde begynder den langs-
gående transport at aftage, og tværtransporten vokser, så de to slags
transport er lige store på 12 m dybde.
X =
445
000
Y = 6255000
X =
445
000
Y = 6250000
Flux, Nord
Flux, Vest Flux, Øst
Flux, Syd
13
32
32
42
Thorsminde
Nissum Fjord
Transport i m3/(m x år)32
Fig. 4.10 Årlige transportmængder ind og ud af det monitorerede område
Fig. 4.11 Beregnet langsgående og tværgående transport
Forklaringen af princippet i sedimenttransporten, der skyldes samvirke
mellem bølger og strøm, er illustreret på fi g. 4.12. Her er strømmen
nordgående, og bølgerne kommer fra SV. På grund af at sediment-
ICCE
pap
er
35
transporten er tilnærmelsesvis styret af den kombinerede strømhastig-
hed i anden potens, er sedimenttransporten under en enkelt bølgecy-
klus som vist på fi guren. Det betyder, at sedimenttransporten er rettet
indad mod kysten.
Strø
m
Bølgens
orbit
albev
ægelse
Denøjeblikkeligehastighedsvektor
Denøjeblikkeligesedimenttransportvektor
Transportretning iforhold til strømmen
Gennemsnitligsedimenttransportvektor
Fig. 4.12 Princippet i sedimenttransporten
Baseret på den samme teori kan det vises, at i tilfælde af at bølgerne
kommer fra VNV, og kyststrømmen samtidig er nordgående, vil sedi-
menttransporten være udadrettet. I dette tilfælde vil transporten være
relativt lille, idet kyststrømmen er svag jfr. fi g. 4.5. Midlet over et år vil
sedimenttransporten fra det monitorerede område derfor være rettet
indad mod land og dermed revlen.
Det er tidligere nævnt, at de meget korte sandbølger eller ribber er
orienteret SV-NØ. Forklaringen er, at ribberne er dannet, når der ikke
er kyststrøm. En sådan situation forekommer med bølger fra NV, se
fi g. 4.5.
Baseret på den detaljerede modellering af sedimenttransporten i det
monitorerede område har DHI beregnet den tværgående sediment-
transportkapacitet videre mod syd på den danske Nordsø-kyst. Ud fra
kapaciteten er den faktiske transport beregnet. Denne transport er
anvendt til at opstille et nyt sedimentbudget for denne kyststrækning.
Anvendelse af resultaterne
Som et resultat af den forøgede viden om sandbølgebevægelserne i
den ydre del af kystprofi let har Kystdirektoratet justeret det løbende
ICCE
pap
er
36
bathymetriske opmålingsprogram på Nordsø-kysten. Tidligere blev op-
målingerne udført hvert andet år i faste linjer vinkelret på kysten ud til
ca. 4 km fra kystlinjen.
Siden 1999 er opmålingerne i de vinkelrette linjer blevet udført hvert
år, men nu til kun ca. 2 km fra kystlinjen. Udenfor udføres opmålin-
gerne i linjer parallelle med kystlinjen med et tidsinterval på 5 år. Op-
måling i disse parallelle linjer udføres til ca. 10 km fra kystlinjen. Dette
opmålingsprogram anses for optimalt inden for den opmålingskapaci-
tet, der er til rådighed.
Som tidligere nævnt har den nye viden ført til en revision af sedi-
mentbudgettet for den danske Nordsø-kyst. I det nye budget er den
langsgående transport forøget med ca. 80% i forhold til det tidligere
budget.
Udover de allerede gennemførte ændringer forventes det, at fastlæg-
gelsen af nye sandindvindingsområder vil kunne udnytte den opbyg-
gede viden om sandbølgerne. Det forventes også, at der vil kunne ud-
arbejdes bedre forudsigelser af detailudviklingen i kystlinjezonen med
kendskab til beliggenheden og udbredelseshastigheden af de store
sandbølger. Sådanne forudsigelser vil være værdifulde i planlægnin-
gen af kystbeskyttelse og i forbindelse med den efterfølgende analyse
af effekten.
Konklusioner
På grundlag af 25 års bathymetriske opmålinger af høj kvalitet er det
blevet dokumenteret, at der på den danske Nordsø-kyst er en bety-
delig erosion uden for den såkaldte ”closure depth” på omkring 10
m vanddybde. Størrelsen af denne erosion sammenholdt med profi l-
hældningen betyder, at denne ydre del af kystprofi let rykker tilbage
med den samme hastighed som den indre del. Derfor kan det fastslås,
at ligevægtsprofi let fortsætter til mindst 20 m dybde – altså til den
dobbelte dybde af ”closure depth”.
På grundlag af opmålinger, sediment trend analyser, teoretiske over-
vejelser og matematisk modellering er det vist, at det eroderede sand
transporteres skråt indad mod kysten. Beregninger har vist, at tilførs-
len af sand til den indre del af profi let inden for 10 m dybde er ca. 42
m³/m/år.
Transporten af sand sker i form af vandrende sandbølger af varierende
størrelse. Tabet af sand til den indre del af profi let bliver udlignet ved
erosion i de underliggende uforstyrrede geologiske lag samt ved tilfør-
sel endnu længere udefra i profi let. På denne måde holdes systemet
af sandbølger intakt.
Årsagen til erosionen i den ydre del af profi let uden for ”closure
depth” er tilstedeværelsen af en temmelig stærk kyststrøm.
Beregningerne med de numeriske modeller har vist store langsgå-
ende variationer i tværtransporten i afhængighed af beliggenheden
ICCE
pap
er
37
af specielt de store sandbølger. Det forventes, at denne langsgående
variation i tværtransporten kan forklare en stor del af variationerne i
revle- og kystlinjezonen.
Skønt resultaterne stammer fra et område på den danske Nordsø-kyst,
forventes det, at tilsvarende resultater vil kunne opnås på andre lige
kyststrækninger med moderat tidevand.
Referencer
Gao, S. and Collins, M. 1992. Net sediment transport patterns infer-
red from grain size trends, based upon defi nition of »transport vec-
tors«. Sediment Geol., 81, 47-60.
Elfrink, B., Brøker, I., Deigaard, R., Hansen, E. A. and Justesen P. 1996.
Modelling of 3D sediment transport in the surf zone. Proceedings of
the 25th International Conference on Coastal Engineering (ICCE), Or-
lando, USA, 1996.
Doering, J.C., and Bowen A.J. 1995. Parameterization of orbital ve-
locity asymmetries of shoaling and breaking waves using bispectral
analysis. Coastal Eng., Vol. 26, No. 15-33, pp. 15-33.
Nye
resu
ltate
r ved
røre
nde
den
ydre
del
af p
rofi l
et
38
Nye resultater vedrørende den ydre del af profi let
5.1 Indledning
Siden projektet »Sedimentomsætning offshore« blev afsluttet i 2001
er programmet for opmåling i de 15 langsgående linjer på stræknin-
gen Lodbjerg – Nymindegab fortsat. Det er sådan, at siden 1995 er
1/5 af strækningen blevet opmålt hvert år bortset fra i 1996 og i
1998. Det betyder, at med opmålingen i 2005 er strækningen fra
Lodbjerg til Hvide Sande opmålt to gange i de pågældende linjer. Des-
uden er der på Sdr. Holmsland Tange opmålt en enkelt linje to gange.
Det er disse opmålinger, der er grundlaget for det foreliggende afsnit.
5.2 Overblik over sandbølgerne på den centrale del af Vestkysten
På grundlag af de to opmålinger i de langsgående linjer er sandbøl-
gekortet på tegn. nr. 5.1 udarbejdet. Som det fremgår, er højden og
udbredelseshastigheden mod nord angivet. På grund af målelinjernes
orientering har der ikke kunnet uddrages oplysninger om den indad-
rettede komposant.
I »Sedimentomsætning offshore« viste analysen, at på strækningen
Fjaltring - Thorsminde er sandbølgerne størst mellem 3.000 og 4.000
m fra kysten. Af tegn. nr. 5.1 fremgår det, at det samme gælder på
størstedelen af den strækning, der har kunnet kortlægges. Indad i
profi let aftager sandbølgehøjden, og den når et minimum omkring
9 m dybde, der nogenlunde svarer til den gamle closure depth. Fra
denne dybde og indad vokser de naturlige variationer igen, men her
skyldes variationen revlens bevægelser. Også udad i profi let aftager
sandbølgehøjden. Det skyldes den voksende dybde og dermed mindre
bølgepåvirkning af bunden. En medvirkende årsag er, at kyststrøm-
AFSNIT 5
Nye
resu
ltate
r ved
røre
nde
den
ydre
del
af p
rofi l
et
39
men også aftager udad. I en afstand på 9 km fra kystlinjen er der
imidlertid stadig tydelige sandbølgebevægelser, men hastigheden
mod nord er nede på nogle få m om året svarende til en sediment-
transport på ca. 15 m3/m/år.
Projektets arbejdshypotese er, at der på Vestkysten på dybder mel-
lem 10 og 30 m vil være sandbølger, såfremt der er sand til rådighed
i bunden under de mobile lag. Når sandbølgerne bevæger sig fra et
område med sand i den uforstyrrede bund ind over et område uden
sand, vil sandbølgerne ret hurtigt forsvinde.
År m
SandLer0 0
50 500
3.000 m
3.000 m
3.000 m
Tværtransport30 m³/(m·år)
Vandrin
gshas
tighed
10m/år
Tværtransport30 m³/(m·år)
Tværtransport30 m³/(m·år)
100 1000
1 m
1 m
0,5 m
1 m
0 m1 m
Fig. 5.1 Skitse der viser sandbølgernes forsvinden hen over lerbund
På grund af den indadrettede sedimenttransport fjernes der hele ti-
den sand fra systemet af sandbølger, og er der f.eks. smeltevandsler
neden under sandbølgerne, tilføres der ikke sand nedefra. Hvis man
antager, at udstrækningen af sandbølgeområdet er 3.000 m på tværs
af kysten jfr. fi g 5.1, og den gennemsnitlige lagtykkelse af sandet er 1
m, vil sandmængden i en kasse med udstrækningen 1 m på langs ad
kysten være 3.000 m3. Med en indadrettet transport på 30 m3/m/år
jfr. (Kystdirektoratet, 2001a) vil der gå 100 år, inden sandbølgerne er
væk. Med en gennemsnitlig vandringshastighed på 10 m/år vil sand-
bølgesystemet i løbet af de 100 år have bevæget sig 1.000 m. Derfor
må sandbølgerne være forsvundet ca. 1 km nord for grænsen mellem
et område med sand under de mobile lag og et område uden sand.
Overordnet set må der derfor gælde, at der kun eksisterer sandbøl-
ger, når der i den uforstyrrede bund nedenunder også er sand. Det er
derfor interessant at sammenholde sandbølgekortet tegn. nr. 5.1 med
de oplysninger, der foreligger om geologien umiddelbart under de
mobile lag.
Derfor er der som tegn. nr. 5.2 medtaget et kort, der på strækningen
Lodbjerg – Nymindegab viser geologien under de mobile lag. Kortet er
udarbejdet af GEUS i forbindelse med den geologiske kortlægning af
Nye
resu
ltate
r ved
røre
nde
den
ydre
del
af p
rofi l
et
40
Vestkysten, der blev udført for Kystdirektoratet i perioden 1998-2001
jfr. (GEUS, 1999).
Da det desværre har vist sig, at oplysningerne på det geologiske kort
nogle steder ikke svarer til virkeligheden, vil andre oplysninger om
geologien under de mobile lag blive inddraget. Det drejer sig om
resultaterne af de mange prøvepumpninger, der i et 250 m net er ud-
ført de sidste 25 år.
En anden kilde til information om geologien under de mobile lag ud-
gøres af selve opmålingerne i de tidligere omtalte langsgående linjer i
vestkystsystemet. Hvis man ser på et givet område, hvor der er udført
to bathymetriske opmålinger med fem års mellemrum og beregner
henholdsvis afl ejringsmængden og erosionsmængden, vil forholdet
afl ejringsmængde/erosionsmængde - A/E - give et indtryk af sand- og
lerindholdet i havbunden under de mobile lag.
Erosion (E)Aflejring (A)
Bevægelsesretning
Fig. 5.2 Pricipskitse til forklaring af A/E-forholdets betydning
A/E-forholdets betydning forklares i det følgende med henvisning til
fi g. 5.2. For at forenkle forklaringen ses der i første omgang bort fra
tværtransportens gradient. Langstransportens gradient er sammenlig-
net hermed negligibel og dermed næsten uden betydning for mæng-
deregnskabet.
Hvis bunden består af 100% lersedimenter
I så fald sker erosionen i ler, der ikke afl ejres igen inden for området.
Afl ejringsmængden A vil derfor være 0, og A/E derfor også 0. Det er i
øvrigt sådan, at selvom bunden består af rent ler, er den ofte bølget,
som var der tale om en bund med sandbølger. Erosionen i en sådan
bølget lerbund vil normalt også ske på opstrøms side af forhøjninger-
ne, men der vil altså ikke være nogen afl ejring på nedstrøms side.
Hvis den uforstyrrede bund består af sand eller grus
I dette tilfælde vil den eroderede mængde afl ejres igen. Afl ejringen
sker normalt ikke på samme sandbølges nedstrøms side. Ud fra langs-
transporten jfr. fi g. 4.10 og sandbølgernes fl ytning kan man beregne,
Nye
resu
ltate
r ved
røre
nde
den
ydre
del
af p
rofi l
et
41
at afl ejringen sker 6-7 bølgelængder længere nedstrøms. Det vigtigste
er, at den eroderede mængde afl ejres igen inden for området. Derfor
vil erosion og afl ejring være lige store, og A/E derfor 1.
Hvis den uforstyrrede bund består af både ler og sand/grus
I denne situation vil de eroderede lersedimenter forsvinde, medens
sandet afl ejres igen. Hvis den uforstyrrede bund i et område består af
20% ler og 80% sand, vil A/E være lidt mindre end 1. Med kendskab
til sandbølgernes højde, længde og vandringshastighed vil det nøjag-
tige A/E-forhold kunne fastlægges.
Hvis tværtransporten inddrages
Man kan selvfølgelig ikke se bort fra tværtransporten. Det er gradi-
enten på tværtransporten, der er hovedansvarlig for nettoerosionen
uden for 10 m dybde, og dermed for, at denne del af profi let i hvert
fald ud til mindst 25 m dybde rykker tilbage med samme hastighed
som den indre del af profi let, og dermed er en del af ligevægtsprofi -
let.
Tabet fra et område indad i profi let vil betyde, at en mindre del af
den eroderede mængde afl ejres igen, end tilfældet var, da der blev
set bort fra tværtransporten. Da det må være en rimelig antagelse, at
tværtransporten er proportional med E, vil A/E stadig være en karakte-
ristisk konstant for et område. Værdien vil imidlertid være mindre end
værdien uden tværtransport.
Sammenfatning vedrørende A/E-forholdet for et område
På grundlag af ovenstående ræsonnement må A/E-forholdet være
konstant for et givet område. Den absolutte størrelse afspejler både
sammensætningen af den uforstyrrede bund og tværtransporten og
dermed profi ltilbagerykningshastigheden på strækningen.
A/E-forholdet beregnes på grundlag af to opmålte bathymetrier ved
hjælp af KI-menuen (Kystdirektoratets program til behandling af
bathymetriske data). Hvis de to bathymetrier var målt helt uden ensi-
dige målefejl, ville A/E-forholdet beregnet på grundlag af de to bathy-
metrier være identisk med det karakteristiske A/E-forhold for området.
Ensidige målefejl vil påvirke A/E. Ligger den sidst målte bathymetri
f.eks. 1 cm for højt, vil den beregnede E blive for lille og den beregne-
de A for stor, og A/E dermed noget større end områdets karakteristi-
ske A/E-forhold. Man kan derfor anvende den beskrevne metode til at
fastlægge størrelsen af den ensidige fejl. Herefter kan bathymetrierne
korrigeres for denne fejl, og der fremkommer et bedre bathymetrisk
datagrundlag til brug for de forskellige kysttekniske analyser.
Metoden og især anvendelsesmulighederne er behandlet mere detal-
jeret i (Kystdirektoratet, 2005).
-------
For strækningen Lodbjerg – Hvide Sande, hvor de langsgående linjer
er målt to gange, er A/E-forholdet beregnet, se tabel 5.1.
Nye
resu
ltate
r ved
røre
nde
den
ydre
del
af p
rofi l
et
42
Strækningsbetegnelse A/E
Flade Sø 0,03
Agger Tange 0,25
Thyborøn 0,22
Harboøre Tange 0,01
Harboøre 0,00
Vejlby 0,09
Ferring 0,38
Fjaltring 0,30
Ndr. Thorsminde Tange 0,40
Sdr. Thorsminde Tange 0,37
Husby 0,29
Husby Klit 1,01
Søndervig 0,25
Hvide Sande 0,26
Tabel 5.1 Forholdet mellem afl ejring og erosion (A/E) på strækningen Lodbjerg
– Hvide Sande
Tallene i tabel 5.1 er imidlertid både påvirket af geologien under det
mobile sand, tværtransporten og de ensidige målefejl. Selvom der alt-
så er tre faktorer, der påvirker A/E-forholdet, forsøges i det følgende
at anvende de faktiske A/E-værdier beregnet ud fra de to sæt målin-
ger til at bedømme geologien under det mobile sand. Der henvises til
tegn. nr. 5.1 og 5.2.
Flade Sø
Strækningen ligger delvis nord for det område, der er kortlagt af
GEUS. A/E er meget lille, og der er ingen sandbølger. Det tyder på rent
ler i stedet for moræneler, som angivet af GEUS. Leret kunne være
Agger-ler.
Agger Tange
GEUS har angivet marint ler i hele området samt i de nærliggende
områder. Der er sandbølger, og A/E varierer fra 0,12 til 0,34 med en
middelværdi på 0,25. A/E er så konstant, at væsentlige systematiske
målefejl kan udelukkes. Derfor kan der med ret stor sikkerhed konsta-
teres, at der er mere sand i området, end GEUS har angivet.
Thyborøn
GEUS angiver marint ler i hele området. Gennemsnitsværdien af A/E
er 0,12 for de inderste otte linjer og 0,59 for de to yderste. Derfor er
det korrekt med marint ler i de inderste linjer, men der må være bety-
delige mængder sand i den yderste del, hvor der også er fundet store
sandbølger.
Harboøre Tange
GEUS angiver hovedsageligt smeltevandssand i området. Med et A/E-
forhold på 0,01 er der næsten ingen afl ejringer, og der er da heller in-
gen sandbølger. Opmålingerne i 1995 og 2002 viser en gennemsnitlig
Nye
resu
ltate
r ved
røre
nde
den
ydre
del
af p
rofi l
et
43
årlig erosion, der svarer til rimelige profi ltilbagerykningshastigheder på
disse dybder. Der er derfor ikke noget, der tyder på systematiske må-
lefejl. Hvis der ved næste opmåling også anvendes sidescanner, kan
det med stor sikkerhed fastslås, at bunden består af ler.
Harboøre
Der er ingen sandbølger, og A/E er 0. Området består derfor med stor
sandsynlighed af ler. Det er forskelligt fra GEUS’ angivelse af smelte-
vandssand og moræneler.
Vejlby
Der er nogle få sandbølger i den sydlige del af området i overensstem-
melse med det lave A/E-forhold på 0,09. Mod nord ligner området
nabostrækningen og består formentlig af ler. Der er altså ikke meget,
der støtter GEUS’ oplysninger om smeltevandssand i den yderste del
og moræneler i den inderste del af området.
Ferring
GEUS angiver moræneler i det meste af området. Da moræneler
normalt indeholder forholdsvis meget sand, passer det fi nt med A/E
= 0,38 og den kendsgerning, at der er sandbølger i det meste af om-
rådet. Da A/E kun varierer mellem 0,18 og 0,52, er der derfor intet,
der tyder på systematiske målefejl. GEUS har et område med tertiært
glimmerler/glimmersand i den sydlige del. Der er kun tale om en
strækning på 2 km, men selvom det er for kort en strækning til at sige
noget med sikkerhed, tyder opmålingerne på, at det er sand, der er
dominerende.
Fjaltring
Det beregnede A/E-forhold på 0,30 er påvirket af, at der er indvundet
store mængder sand i området. For de 5 linjer landværts indvindings-
området er A/E = 0,67. Det passer meget bedre sammen med, at der
er fl otte sandbølger i området. Da geologien er meget kompleks,
kommenteres GEUS’ kort ikke.
Thorsminde Tange
A/E er ca. 0,4. Der er generelt mange fl otte sandbølger, men der er
også områder uden. Der er god overensstemmelse med GEUS’ kort.
Husby
A/E er 0,29 i gennemsnit, men varierer fra 5,66 til 0 for enkeltlinjer.
Over en 4,2 km lang strækning er A/E større end 1 svarende til større
afl ejring end erosion. Her må der være tale om målefejl. Der er kendte
problemer med opmålingsnøjagtigheden i dette område på grund
af problemer med GPS. Det forholdsvis store A/E-forhold bør derfor
ikke tolkes som udtryk for, at der er sand i området. GEUS angiver
glimmerler i store dele af området, og det passer fi nt med fraværet af
sandbølger.
Nye
resu
ltate
r ved
røre
nde
den
ydre
del
af p
rofi l
et
44
Husby Klit
A/E-forholdet på 1,01 dækker over en variation mellem 0 og 27,29.
Det betyder, at der er problemer med opmålingen. GEUS’ angivelse af
glimmerler passer fi nt sammen med, at der kun er få og små sandbøl-
ger.
Søndervig
A/E er 0,25, men varierer fra 0,07 til 1,00. Der er fi ne sandbølger i
den nordvestlige del af området, men A/E er forstyrret af stor sandind-
vinding. Det forholdsvis lave A/E-forhold passer sammen med kortet
fra GEUS, der viser skiftevis sand og ler. Umiddelbart er der ikke helt
sammenfald mellem sandbølgerne og sandforekomsterne. Det vil
kræve detaljerede undersøgelser med sidescan at afklare forholdene
yderligere.
Hvide Sande
Der er sandbølger i det meste af området, men A/E-forholdet på 0,26
tyder på, at der er op til 50% ler. Det er forskelligt fra GEUS’ oplys-
ning om rent sand i det meste af området.
Sdr. Holmsland Tange
Der er kun målt en enkelt linje på strækningen, og A/E-forholdet er
ikke beregnet, da det vil være for påvirket af svingningerne i GPS-høj-
den. GEUS har udelukkende sand i området. Det passer fi nt med, at
der er sandbølger overalt bortset fra de sydligste 3 km.
5.3 Fodringssandets kornstørrelse
Ifølge projektet »Sedimentomsætning offshore« er den samlede
onshore transport på 10 m dybde på strækningen Lodbjerg - Ny-
mindegab ca. 1,5 mio. m³/år. Mængden, der føres ind over 6 m
dybdekurven, er derfor endnu større. Den naturlige tilførsel af sand
til strand- og revlezonen er derfor af samme størrelsesorden som kyst-
fodringen.
De to slags sand har samme oprindelsessted, idet fodringssandet
indvindes på 20-24 m vanddybde ud for anvendelsesstedet. Derfor er
hypotesen, at der i virkeligheden ikke er nogen forskel på de to slags
sand.
I projektet »Sedimentomsætning offshore« er det dokumenteret, at
sandbølgesandet er grovere end den bund, der er kilden til sandet.
Det skyldes, at en væsentlig del af ler- og siltfraktionen forsvinder
under den proces, der fører bundens materialer op på sandbølgernes
forside mod nord. Derfor er det sand, der som onshore transport føres
ind i revle- og strandzonen, væsentligt grovere end de geologiske lag,
der er udgangspunktet.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
45
Det sand i indvindingsområderne, der pumpes op i lasten og bliver
til fodringssand, er en blanding af sandbølgesand og sand indvundet
i oprindelig lejring. Under indvindingen sker der et tab af de fi nere
fraktioner, så fodringssandet er grovere end de geologiske lag på
strækningen. Den almindelige antagelse er, at fodringssandet er gro-
vere end det naturligt forekommende sand på strækningen. Der er to
uafhængige årsager til denne antagelse. Den ene er, at D50 for fod-
ringssandet fastlægges på grundlag af den del af fodringssandet, der
bliver på stranden efter indpumpning, og dette sand er grovere end
det sand, der er i skibslasten. Den anden årsag er, at fodringssandet
normalt sammenlignes med strandens D50, der er fastlagt for den del
af strandmaterialerne, der er under 2 mm.
Under projektet »Sedimentanalyse. Vestkysten 1999« (Kystinspek-
toratet, 1999) blev der indsamlet sedimentprøver i 34 profi ler i 4
kampagner i 1999. Ved databasetræk er middelkornstørrelsen D50 for
de prøver, der er taget inden for 6 m dybde i profi ler på strækningen
Lodbjerg – Nymindegab, bestemt til 1,95 mm. Der ligger 1702 prøver
til grund for dette tal. Tilsvarende er middelkornstørrelsen D50 for alle
strandfodringer bestemt til 0,47 mm på grundlag af 680 prøver. Mid-
delkornstørrelsen for kystnære fodringer er 0,32 mm på grundlag af
126 prøver. Det naturlige sand inden for 6 m dybde er altså signifi kant
grovere end fodringssandet. Forskellen mellem kornstørrelsen for de
to slags fodringssand skyldes hovedsageligt forskellen i prøvetagnings-
metoder.
Der har været tradition for at se bort fra fraktionen større end 2 mm
ved fastlæggelsen af D50 for det naturlige sand på stranden og i den
øvrige del af kystprofi let. Bestemmes D50 for andelen fi nere end 2
mm for det naturlige sand fås i stedet for 1,95 mm en middel D50 på
0,33 mm. I forhold til denne værdi er fodringssandet grovere. Det er
imidlertid de 1,95 mm, der må være den korrekte middel D50 for det
naturlige sand, og derfor er konklusionen, at det naturlige sand er
klart grovere end fodringssandet.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
46
Husby-strækningen (Naturligt referenceområde)
6.1 Indledning
Området, der behandles i afsnittet, er en ca. 3 km lang strækning ud
for Vedersø Klit, hvor der ikke udføres eller tidligere er udført nogen
form for kystbeskyttelse jfr. fi g. 6.1. Det er altså en strækning, der
udvikler sig naturligt, og det har været baggrunden for at følge udvik-
lingen i området.
Siden 1999 er området opmålt 2-4 gange om året i et linjesystem be-
stående af linjer vinkelret på kysten med en indbyrdes afstand på 200
m samt tre langsgående linjer. På nuværende tidspunkt foreligger der
19 bathymetrier, der udgør en enestående dokumentation for kystud-
viklingen i området.
Vedersø Klit
HusbyKlitplantage
Felsted Kog
HusbySø
Nørresø
0 1 2 3 4 5 Km
Fig. 6.1 Beliggenhedsplan
AFSNIT 6
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
47
I Kystdirektoratets projekt »Naturligt referenceområde« (Kystdirek-
toratet, 2001b) blev udviklingen i området frem til sommeren 2001
behandlet meget detaljeret. I det foreliggende projekt behandles
udviklingen på strækningen ikke tilsvarende detaljeret. Derimod foku-
seres der på den del af udviklingen, der svarer til emnet for det fore-
liggende projekt.
Struktureringen af afsnittet svarer til de metoder, der er anvendt i
undersøgelsen. For hver metode fremhæves de observationer, der har
kunnet anvendes til at forstå udviklingen i området, og til slut sam-
menfattes de forskellige observationer i en syntese, der anvendes til at
opstille en hypotese for sammenhængen mellem revlestrukturen og
kystlinjebugtningerne.
6.2 Bølge- og strømforhold
Der blev udlagt en ADCP-måler i området på ca. 15 m dybde i juni
2003. Den har registreret strøm og bølger indtil umiddelbart efter
orkanen den 8. januar 2005. Under orkanen blev der målt en strøm-
hastighed på 1,1 m/s, der er den største strømhastighed på denne
dybde, som Kystdirektoratet har målt i de ca. 4 år, hvor der har været
målt strøm.
Udover at blive anvendt til at måle strøm og bølger er ADCP-måleren
utilsigtet også blevet anvendt til at måle lagtykkelsen af afl ejringen
på positionen under og umiddelbart efter orkanen. Det var nemlig
sådan, at måleren ophørte med at fungere kl. 21 den 8. januar 2005,
altså ca. 5 timer efter orkanens kulmination om eftermiddagen den 8.
januar 2005. Ved dykkerinspektion i marts kunne det konstateres, at
måleren var totalt begravet. I forhold til udgangssituationen betyder
det, at der er sket en afl ejring på mindst 0,6 m. Det svarer til det, dif-
ferensplanen ud fra de opmålte bathymetrier omkring tidspunktet for
orkanen, viser, jfr. afsnit 6.3. Her foretages der også en detaljeret tolk-
ning af den særprægede observation.
Foruden med ADCP-måleren har Kystdirektoratet foretaget bølgemå-
linger med retning med en waverider. Waverideren har ligget ud for
Fjaltring siden 1991. Der har været tradition for som bølgeretning for
den enkelte 20 minutters registrering at anvende den såkaldte peak
wave direction. Denne retning er fastlagt som den retning, hvorfra
den største del af bølgeenergien kommer.
Udarbejder man et histogram for fordelingen af bølgeretningerne for
en given periode, får man normalt en fordeling som vist til venstre på
fi g. 6.2. Heraf fremgår det, at hyppigheden af bølger fra VSV og V er
meget begrænset, medens retningerne SV og NV er langt hyppigere.
Dette resultat er overraskende, idet vindretningen ikke udviser en til-
svarende fordeling. Der har i en række år været søgt en forklaring på
den specielle fordeling af bølgeretningen. En forklaring, der har været
overvejet, har været, om waveriderens krængning under kulings- og
stormsituationer, hvor der også normalt er en stærk kyststrøm, skulle
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
48
være årsagen. Da ADCP-måleren imidlertid giver den samme retnings-
fordeling for bølgerne, har det kunnet afvises, at det er instrumentfejl,
der er forklaringen.
Det har imidlertid vist sig, at hvis mean wave direction anvendes i ste-
det, bliver retningsfordelingen mere svarende til det forventede. Mean
wave direction beregnes som gennemsnitsretningen for en 20 minut-
ters registrering, og den tilhørende retningsfordeling er vist til højre på
fi g. 6.2.
0
25
50
75
100
125
150
175
200
225
340335330325320315310305300295290285280275270265260255250245240235230225220215210205200
340
330
320
310
300
290
280
270
260
250
240
230
220
210
200
Bølgeretning i grader
Antal Peak wave directions
0
25
50
75
100
125
150
175
200
225
340335330325320315310305300295290285280275270265260255250245240235230225220215210205200
340
330
320
310
300
290
280
270
260
250
240
230
220
210
200
Bølgeretning i grader
Antal Mean wave directions
Fig. 6.2 Fordeling af bølgeretningerne afhængig af analysemetode
En mulig forklaring på peak wave retningernes fordeling kunne
være, at kyststrømmen refrakterer dybtvandsbølgerne på vej ind til
bølgemåleren. I (Kystdirektoratet, 2001a) er det dokumenteret, at
kyststrømmen er nordgående ved vindretninger fra SV til og med V.
Derfor må dybtvandsbølgerne fra disse retninger refrakteres nogle
grader, så retningen bliver lidt sydligere ved bølgemåleren. Tilsvarende
er kyststrømmen sydgående ved vind og bølger fra NV og VNV. Dybt-
vandsbølgerne fra disse retninger vil derfor være lidt nordligere ved
bølgemåleren. På grund af kyststrømmen vil bølgeretningerne po-
pulært udtrykt drejes lidt væk fra V mod enten SV eller NV og derfor
give den fundne fordeling af peak wave retningerne. En medvirkende
årsag kunne også være det forhold, at bølgerne i Nordsøen bevæger
sig hurtigere end et typisk lavtryk. Medens vinden er i SV vil der alle-
rede være dannet bølger fra NV på bagsiden af lavtrykket i den nord-
vestlige del af Nordsøen. Disse bølger vil nå Vestkysten, inden vinden
når om i NV, og det betyder, at peak wave retningen springer direkte
fra SV til NV.
Da instrumentfejl kan udelukkes, må man imidlertid tage forskellen
i fordelingen af de to former for bølgeretning til efterretning. Det er
imidlertid sådan, at forsøget på at korrelere bølger og strøm giver
bedre resultater, når mean wave direction anvendes. Man undgår der-
med, at bølgeretningen under en række konkrete kulings- og stormsi-
tuationer springer direkte fra SV til NV uden at have været i V. Det an-
befales derfor, at Kystdirektoratet fremover også beregner mean wave
direction for de indsamlede bølgedata, så muligheden for at anvende
denne retning er til stede.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
49
6.3 Bathymetrier
Som nævnt foreligger der 19 bathymetrier fra området fra perioden
1999-2005. Det er karakteristisk, at hvis udviklingen bedømmes ud
fra de 18 differensplaner mellem på hinanden følgende opmålinger
får man umiddelbart et ret kaotisk billede. Det er sådan, at i den ydre
del af området uden for ca. 7 m dybde er de virkelige bundændringer
i løbet af de f.eks. 3 måneder mellem to opmålinger af samme stør-
relsesorden som målenøjagtigheden. Det betyder, at i et område, hvor
der over de seks år f.eks. er en klar afl ejring, vil der være mange af de
omtalte differensplaner, der viser den modsatte tendens. Det vanske-
liggør naturligvis opgaven med at opstille en overbevisende korrela-
tion mellem påvirkninger og bundændringer.
Dette problem er der foreslået en løsning på i projektet »Fodringsef-
fektivitet« (Kystdirektoratet, 2005). På grundlag af områdets karakte-
ristiske forhold mellem afl ejring og erosion (A/E) er der foretaget en
beregning af den enkelte bathymetris ensidige fejl. Når bathymetrien
korrigeres svarende hertil, er det pludselig muligt at etablere den sam-
menhæng mellem påvirkninger og kystudvikling, der jo nødvendigvis
må være. Det kan oplyses, at de ensidige fejl ligger inden for +- 4 cm.
Den overordnede udvikling fremgår af differensplanen mellem første
og sidste opmåling jfr. fi g. 6.3 og tegn. nr. 6.1. Det ses, at der er et
stort område ca. midt i den yderste del, hvor der er sket afl ejring på
op til 0,5-1 m. Endvidere er der et stort område i den sydlige tredje-
del, hvor der er sket erosion på op til 0,5-1 m. Yderligere et erosions-
område kan ses i nordvesthjørnet af området.
Fig. 6.3 Differensplan mellem 21.04.1999 og 29.03.2005
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
50
Ser man på udviklingen det første års tid jfr. fi g. 6. 4 og tegn. nr. 6.2,
fremgår det, at den svarer til den overordnede udvikling, idet dog
afl ejringstykkelsen og erosionsdybden er klart mindre. Man kan ved
at sammenligne de to fi gurer se, at der sker en sandbølgebevægelse
mod nord. Det er lettest at se i erosionsområdet i nordvesthjørnet.
Sandbølgebevægelsen er imidlertid endnu lettere at se på en udteg-
ning af de opmålte linjer i en af de tre langsgående linjer jfr. tegn. nr.
6.3.
Fig. 6.4 Differensplan mellem 21.04.1999 og 20.03.2000
Som nævnt i afsnit 6.2 sandede ADCP-måleren til under slutningen
af orkanen. Ud fra differensplanen på grundlag af bathymetrierne før
og efter fremgår det, at der i perioden er afl ejret ca. 0,6 m sand på
strømmålerens position. Det skønnes, at langt den største del er afl ej-
ret i forbindelse med orkanen. Da måleren først blev begravet 5 timer
efter orkanens kulmination kl. 16 den 8. januar 2005, tyder det på, at
afl ejringen først foregår, når stormen og dermed strømmen begynder
at aftage.
Antagelsen passer fi nt med beregninger foretaget under projektet
»Sedimentomsætning offshore« (Kystdirektoratet, 2001a). Her vi-
ste beregninger, at sand, der bliver eroderet på opstrøms side af en
sandbølge, skal bevæge sig i gennemsnit 7 sandbølgelængder mod
nord, inden det afl ejres, hvis erosions- og afl ejringsmængderne skal
passe med de numeriske modelberegninger af transporten mod nord.
De 7 sandbølgelængder passer fi nt sammen med den strækning, et
opslæmmet sandskorn kan transporteres af kyststrømmen under en
tidevandsperiode.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
51
6.4 Revleanalyse
Revleudviklingen er vanskelig at følge på differensplaner, da fl ytninger
i planen ikke fremgår direkte, men kun indirekte. Hvis derimod de tra-
ditionelle bathymetrier behandles i et program (program met Surfer),
der skaber en glidende overgang mellem de farvetoner, der repræsen-
terer de forskellige dybdeintervaller, får man en langt bedre mulighed
for at følge revlerne. Differensplanerne kan dog anvendes som sup-
plement til at anskueliggøre, hvor revlefl ytningen er stor. Endvidere er
anvendt en udgave af bathymetrierne, hvor områder med aftagende
dybde mod vest er vist med en farve. Disse planer er anvendt til at
måle, hvor stor revlefl ytningen konkret har været.
På fi g. 6.5-6.23 er Surfer-planerne vist. I det følgende gennemgås
revleudviklingen detaljeret, idet teksten er placeret mellem de bathy-
metrier, der kommenteres.
Fig. 6.5 Bathymetri 1999.04.21
Revlen i den nordlige tredjedel af området er stort set uforandret i
perioden. Den markante kystlinjeudbugtning bliver mindre, hvilket er
naturligt, da en markant kystlinjeudbugtning hænger sammen med,
at revlen bevæger sig mod syd. Samtidig er der sket en markant kyst-
linjefremrykning over en ca. 1.000 m lang strækning umiddelbart syd
for midten af området.
Fig. 6.6 Bathymetri 1999.09.15
I perioden er der sket en markant revlevandring mod syd. Kystlinjeud-
bugtningen er som følge heraf igen blevet meget markant.
Fig. 6.7 Bathymetri 2000.03.20
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
52
Revlen har trukket sig en lille smule tilbage mod nord (kan kun ses på
differensplan og hældningsplan), og kystlinjeudbugtningen er udjæv-
net lidt og samtidig udstrakt ca. 200 m længere mod syd.
Fig. 6.8 Bathymetri 2000.05.16
Der er sket en revlefl ytning mod syd, og udbugtningen er svarende
hertil igen blevet meget markant.
Fig. 6.9 Bathymetri 2000.08.28
Revlen har trukket sig lidt tilbage mod nord, og den markante ud-
bugtning er forsvundet. Samtidig kan man mod syd tydeligt se en
revle, der går ud fra kystlinjen.
Fig. 6.10 Bathymetri 2000.12.19
Der er sket en lille tilbagetrækning af den nordlige revle samtidig
med, at den er svækket.
Fig. 6.11 Bathymetri 2001.03.08
Igen er der sket en lille tilbagetrækning af den nordlige revle, og den
er blevet yderligere svækket. Årsagen til svækkelsen er, at der er re-
duceret tilførsel af sand fra den ydre del af profi let, fordi bunden her
hovedsageligt består af ler. Endvidere er der i den indre del af profi let
mellem 6 og 10 m dybde en sandbølgedal, der også medfører mindre
sandtilførsel.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
53
Fig. 6.12 Bathymetri 2001.05.09
Den nordlige revle er vandret lidt mod syd under fortsat svækkelse.
Igen er kystlinjeudbugtningen blevet markant.
Fig. 6.13 Bathymetri 2001.09.24
Revlefl ytningen mod syd er fortsat.
Fig. 6.14 Bathymetri 2002.03.14
Revlen er vandret lidt mod syd og svækket yderligere.
Fig. 6.15 Bathymetri 2002.08.06
Revlebeliggenheden har været stabil i perioden.
Fig. 6.16 Bathymetri 2002.11.04
Revlen har fl yttet sig lidt mod syd, idet den er svækket.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
54
Fig. 6.17 Bathymetri 2003.02.20
Fortsat fl ytning mod syd, idet revlen svækkes.
Fig. 6.18 Bathymetri 2003.05.27
En ny revle kommer ind i billedet mod nord, idet den gamle svækkes
yderligere. Samtidig sker der en styrkelse af den indre revle. Det virker
som en naturlov, at der skal være en revle af en vis størrelse, hvis der
er sand nok.
Fig. 6.19 Bathymetri 2003.09.29
Den nordlige del af den ydre revle er nærmest væk. Til gengæld vok-
ser den indre revle der, hvor den ydre revle er svag eller væk. Samtidig
vandrer den indre revle ud til den sydlige del af den gamle revle og
går i forbindelse med den. Man ser nu den nordlige del af en måne-
formet revle i området.
Fig. 6.20 Bathymetri 2004.03.06
Revlen har trukket sig lidt tilbage mod nord.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
55
Fig. 6.21 Bathymetri 2004.03.31
Revlen vandrer lidt mod syd.
Fig. 6.22 Bathymetri 2004.08.10
Revlen er vandret udad på grund af orkanen den 8. januar 2005.
Tilsyneladende er revlen vandret lidt mod nord, men det er svært at
afgøre på grund af den store fl ytning mod vest.
Fig. 6.23 Bathymetri 2005.03.29
6.5 Radarbilleder
Som tidligere nævnt lykkedes det ikke at beregne en pålidelig bathy-
metri ud fra radaroptagelserne. Derimod er radarbillederne anvendt
direkte til at fastlægge revlestrukturen. Det er sket ved at et stort antal
billeder er adderet og derefter divideret med antallet. Denne midling
er sket enten på grundlag af 32 eller 64 billeder. Det er erfaringen, at
revlestrukturen er meget lettere at se på et midlet billede end på et
direkte billede. Bølgebrydningen er jo under en situation med f.eks.
1,5 m høje bølger ikke begrænset til selve revlen. Der er også bølge-
brydning udenfor. Denne brydning er imidlertid mere diffus end bryd-
ningen på revlen og foregår derfor ikke nøjagtigt det samme sted på
hvert billede. Det er denne forskel, der gør, at revlen slår igennem, når
et stort antal billeder bliver anvendt til at danne et midlet billede.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
56
Fig. 6.24 Eksempel på et radarbillede
Der har været anvendt forskellige principper for udvælgelsen af bil-
leder til midling. I starten blev der valgt et billede for hver time. På
grundlag heraf blev det bedste billede for hver dag valgt og senere
det bedste billede for hver uge. Det viste sig uoverkommeligt at vælge
mellem alle billeder, da der er taget et radarbillede hvert femte minut.
Senere blev det besluttet kun at se på billeder fra dage, hvor bølge-
højden var over 1,2 m.
Der er ikke foretaget korrektion af billederne for forskellen i afstanden
til radaren. Det betyder, at brydende bølger tæt på radaren fremstår
tydeligere end tilsvarende brydende bølger længere væk. Derfor kan
billederne ikke anvendes til at vurdere variationen i revlehøjden på
langs ad kysten. Derimod kan billederne anvendes til at bedømme
revlefl ytninger samt til at fastlægge beliggenheden af revlehuller.
Fig. 6.24 viser et eksempel på et enkelt radarbillede, hvor man tydeligt
ser bølgefronterne. Fig. 6.25 og tegn. nr. 6.4 er eksempler på an-
vendelse af midlede billeder. Man kan se på tegningen, at revlehullet
har fl yttet sig mod syd. Da radaren dækker et større område end de
bathymetriske opmålinger, er det muligt at følge revlehullet uden for
det opmålte område jfr. fi g. 6.25. Mellem de to positioner er der ca.
1.250 m svarende til en fl ytning på 500 m/år.
Fig. 6.25 Revlehullets beliggenhed på bathymetri og midlet radarbillede
I projektet har der især været fokus på at bruge radarbillederne til at
følge revlehullet. Det er imidlertid klart, at metoden også kan bruges
til at vurdere ændringen af revlehøjden over tid på et givet sted. Hvis
bølgehøjden 1,5 m giver brydning på et tidspunkt, men ikke senere
hvor bølgehøjden 2 m til gengæld giver brydning, så er revlen blevet
lavere.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
57
6.6 Satellitfotos
Strækningen er dækket af 11 satellitfotos fra perioden april 1998 til
juni 2005. I det følgende præsenteres de enkelte fotos efterfulgt af en
kommentar. På hvert foto er der påsat en pil, der viser beliggenheden
af kystlinjeindbugtningens dybeste punkt. Som det vil fremgå, er der
forskel på, hvor veldefi neret punktet er. På alle fotos er beliggenheden
af indbugtningen i 1998 også vist, så den samlede forskydning af ind-
bugtningen fremgår.
Naturligt referenceområde 1998.04.23
1998
Fig. 6.26 Satellitfoto 23.04.1998
Det fremgår, at stranden er smal i den nordlige del af området, og at
der er en kystlinjeudbugtning lidt syd for midten af området.
Naturligt referenceområde 1999.07.28
19991998
Fig. 6.27 Satellitfoto 28.07.1999
Indbugtningen er vandret lidt mod syd, og den største udbugtning lig-
ger stort set midt i området. På fotoet kan den inderste revle ses. Man
ser, at der ikke er en revle ud for indbugtningen, og at der ud for ud-
bugtningen starter en revle, som fjerner sig fra kysten mod syd. Man
kan se, at der nord for referenceområdet er en revle, medens det ikke
er tilfældet sydfor. Det skyldes muligvis, at onshoretransporten her er
meget lille.
Naturligt referenceområde 2000.05.11
2000
1998
Fig. 6.28 Satellitfoto 11.05.2000
Indbugtningen er midt i området. Den ydre måneformede revle slut-
ter som forventet ud for indbugtningen. Udbugtningen er nu i den
sydlige halvdel af området. Den er imidlertid ikke så tydelig, da en
strandsø eller en ralafl ejring ligger centralt i bulen.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
58
Naturligt referenceområde 2001.05.01
2001
1998Fig. 6.29 Satellitfoto 01.05.2001
Indbugtningen er ikke så tydelig, medens udbugtningen helt mod syd
er meget veldefi neret.
Naturligt referenceområde 2002.05.132002
1998
2002
Fig. 6.30 Satellitfoto 13.05.2002
Den oprindelige indbugtning er ikke tydelig, men den er fastlagt ved
at se på, hvor revlen ender, og stranden er smal. Fotoet viser desuden,
at en ny indbugtning er på vej ind i området fra nord, medens den
oprindelige udbugtning er forsvundet ud af referenceområdet mod
syd.
Naturligt referenceområde 2002.07.28
2002
1998
2002
Fig. 6.31 Flyfoto 28.07.2002
De to indbugtninger er lidt vanskelige at lægge fast. Revleendens be-
liggenhed samt den smalleste strand er anvendt.
Naturligt referenceområde 2003.04.16
2003
1998
2002
2003
Fig. 6.32 Satellitfoto 16.04.2003
Et fi nt foto hvor især den nordlige indbugtning er tydelig. Også de to
udbugtninger henholdsvis nord og syd for referenceområdet er tyde-
lige. Man kan ane revlen.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
59
Naturligt referenceområde 2003.06.01
2003
1998
2002
2003
Fig. 6.33 Satellitfoto 01.06.2003
Fotoet er forholdsvis godt. Den nordlige indbugtning er tydelig, me-
dens den sydlige indbugtning er fastlagt som det smalleste sted mel-
lem to mindre udbugtninger. I øvrigt er den inderste revle synlig, men
igen er der ingen revle syd for referenceområdet.
Naturligt referenceområde 2003.10.13
2003
1998
2002
2003
Fig. 6.34 Satellitfoto 13.10.2003
Et særdeles godt foto med en meget tydelig indbugtning mod nord.
Her er revlen meget svag eller mangler helt. Den sydlige indbugtning
er nu vandret ud af referenceområdet. Mellem de to indbugtninger
ses en tydelig måneformet revle.
Naturligt referenceområde 2004.06.01
2004
1998
2002
2004
Fig. 6.35 Satellitfoto 01.06.2004
Et godt foto med en tydelig indbugtning mod nord. Stranden er me-
get smal her. Den sydlige indbugtning er utydelig og fastlagt som det
smalleste sted nord for den sydlige udbugtning.
Naturligt referenceområde 2005.06.07
2005
1998
2002
2005
Fig. 6.36 Satellitfoto 07.06.2005
Et meget skarpt foto, hvor både den inderste og den yderste revle
kan ses. Ved indbugtningen mod nord peger revlen fra nord ind mod
punktet, medens revlen mod syd udgår derfra. Den sydlige indbugt-
ning er ikke tydelig, og kun med meget god vilje kan man se, at den
ydre revle peger ind mod kysten tæt på indbugtningen.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
60
Det fremgår tydeligt på grundlag af de viste fotos, at indbugtningen
vandrer mod syd. I de tilfælde hvor revlen kan ses, ligger den som for-
ventet. Da påvirkningerne kommer fra vest, er det revlesystemet, der
vandrer mod syd, medens kystlinjebugtningerne blot afspejler revlens
bevægelse.
6.7 Sidescan
Kystdirektoratet foretog i 2003 en sidescan opmåling af området. Det
6 km2 store område er målt både med Kystdirektoratets eget ekkolod
Reson 8101 og med en sidescan fi sk fra Edgetech. I de yderste ca. 1,5
km af området er scanningen fl adedækkende, medens der i den in-
derste del er målt med en linjeafstand på 100 m.
Da Kystdirektoratet ikke har software til at behandle sidescan data,
er behandlingen udført af fi rmaet Quester Tangent. Behandlingen er
rapporteret i (Quester Tangent, 2004). Firmaets behandling er gen-
nemført ved anvendelse af en række avancerede automatiserede be-
handlingsteknikker, der deler bundsegmenterne op i en række klasser
på grundlag af forskel i energiintensitet i sidescan signalet. Resultatet
af behandlingen præsenteres på planer, hvor de forskellige farver viser
bundens opdeling i klasser.
Se tegn. nr. 6.3 A/B Se tegn. nr. 6.3 A/B
Fig. 6.37 Sidescan mosaik og kompleksitetsplot
På fi g. 6.37 er to fi gurer fra rapporten vist. Af sidescan mosaikken
fremgår det, at bundsedimenterne er ret ensartede over størstedelen
af området. Mod nordvest og mod syd er der imidlertid områder, der
afviger fra dette billede. Dette mønster bekræftes af den anden del
af fi guren, der er et såkaldt kompleksitetsplot. Jo rødere farven er, jo
mere kompleks er bunden.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
61
På grundlag af de mange prøver af bunden, der er indsamlet af dyk-
ker, kan det fastslås, at de to områder, der skiller sig ud, består af ler
og grus, medens bunden i den øvrige del af området består af sand.
Viden om, hvorvidt bunden består af sand eller ler, er vigtig, når
bathymetriske opmålinger analyseres med hensyn til sandbølger. Sam-
menholdes to pejlinger med nogle års mellemrum i en linje parallel
med kysten, vil en lerknold, der fejlagtigt opfattes som en sandbølge,
kunne medføre en fejltolkning. Hvis lerknolden af en eller anden
grund eroderes hurtigere på nordsiden end på sydsiden, vil det kunne
tolkes som om, en sandbølge vandrer mod syd, hvilket er modsat be-
vægelsesretningen.
Sidescan vil kunne anvendes til at fastlægge, hvor sandet er groft, og
hvor det er fi nt. Denne analyse vil normalt give det bedste resultat
uden for 10 m dybde, idet de større variationer i dybden indenfor gør
analysen vanskeligere her. Analysen af sandets kornstørrelse har imid-
lertid måttet opgives i det foreliggende projekt, da der er betydelige
forskelle i sidescanbillederne fra linje til linje. Disse langsgående striber
har ingen sammenhæng med bundsedimenterne og burde naturligvis
ikke have været der.
Som det fremgår, er oplysningerne om, hvorvidt bunden består af
sand eller ler, overordentligt nyttige i forbindelse med analysen af
sandbølger. På grundlag heraf anbefales det, at Kystdirektoratet ved
den fremtidige opmåling af de kystparallelle vestkystlinjer også udfø-
rer sidescan med multibeamudstyret, der har en sidescanner indbyg-
get. Scanneren er tilstrækkelig god til at kunne skelne mellem sand
og ler. Hvis der også ønskes oplysninger om sandets kornstørrelse,
anbefales anvendelse af en egentlig sidescanner indbygget i en fi sk,
der føres i en fast afstand af bunden.
6.8 Sandprøver inkl. sediment trend analyser
6.8.1 Indledning
Der er gennemført 3 prøvetagningskampagner i området med 90
prøver i hver kampagne. Prøverne er taget af dykker i et 200 m net.
For at få en korrekt repræsentation af grusfraktionen var prøvestør-
relsen på ca. 20 kg. Alle sten over 16 mm er blevet vejet, og resten af
prøven er neddelt inden sigtning. Det har givet en korrekt kornkurve,
når grusfraktionen ikke har været alt for stor. Det har imidlertid vist sig
i forbindelse med sediment trend analysen, at den helt fi ne andel af
prøven også er meget vigtig. De udførte sigteanalyser beskriver ikke
den fi nkornede fraktion detaljeret nok, og i tilfælde af at der senere
skal gennemføres en ny sediment trend analyse, bør det overvejes at
skaffe bedre sigteudstyr eller lade sigtningen udføre af andre f.eks.
GEUS eller fi rmaet, der skal udføre sediment trend analysen.
6.8.2 Visuel bedømmelse af prøverne
I projektet »Sedimentomsætning offshore« blev sten og grus fra
havbunden mellem 15 og 25 m vanddybde sammenlignet med sten
og grus fra stranden. Det viste sig, at sten fra havbunden var mere
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
62
kantede end sten fra stranden. Nogle få sandprøver fra de to områder
blev testet på Arla’s forskningslaboratorium i Århus ved anvendelse af
elektronmikroskop og et program til beregning af et indeks for korne-
nes kantethed. Man fandt imidlertid ingen signifi kant forskel i kantet-
heden af sand fra de to dele af profi let.
I det foreliggende projekt har det været undersøgt, om det er muligt
at se forskel på materialer fra henholdsvis ca. 15 m dybde og stran-
den. Materialerne over 16 og 32 mm blev fotograferet, men det var
ikke muligt at se forskel. Derimod var der stor forskel på, hvor stor en
andel af prøverne, der indeholdt materiale større end 16 mm. 13 af
de 15 prøver fra stranden indeholdt en fraktion større end 16 mm,
medens det kun var tilfældet for en af de 15 prøver fra havbunden.
Grunden til, at det ikke var muligt at se forskel på sten fra havbunden
og fra stranden, antages at være, at stenene i dette område er afl ej-
ret i tertiærtiden, hvorimod de i området ved Fjaltring, der dannede
grundlag for det tidligere projekt, er afl ejret i kvartærtiden. Tertiære
afl ejringer er vandafl ejrede, og derfor ændrer det ikke på kantethe-
den, at materialet transporteres ind på stranden.
Der er dog en forskel på stenene over 32 mm afhængig af, om de er
fra havbunden eller fra stranden. Stenene fra havbunden er begroet
med rurer, og det må betyde, at de har ligget stille i fl ere måneder.
6.8.3 Sediment trend analyse
Sediment trend analysen blev gennemført af det canadiske fi rma Geo-
Sea, og rapporteringen foreligger i form af (GeoSea Consulting Ltd.,
2005).
Grundlaget for fi rmaets analyse er 6 datasæt i form af sigteresultater.
De to datasæt hører til prøvetagningskampagner, hvor der er taget
prøver i alle netpunkter i et 200 m net, der dækker hele området. De
4 øvrige datasæt hører til prøvetagningskampagner, hvor prøverne er
taget i 4 linjer vinkelret på kysten. Hvert datasæt omfatter sigteresul-
tater fra ca. 90 prøver.
Analysen af prøverne i de to net gav nogenlunde samme resultat for
sedimenttransportretningen i området, jfr. fi g. 6.38 og 6.39. På stran-
den er der sydgående transport, medens der uden for revlen er nord-
gående transport. De modsatrettede transportretninger i de to dele af
kystprofi let mødes i revlezonen, hvor transportretningen både indefra
og udefra er nogenlunde vinkelret på kysten.
Det fremgår også af fi gurerne, at der uden for revlen hovedsageligt
er områder med dynamisk ligevægt, dvs. at der hverken sker erosion
eller afl ejring. Der er også områder, hvor der sker erosion, og det er
vurderingen, at erosionen sker i sedimenter i oprindelig lejring. På
stranden er anvendt betegnelsen »mixed case«, hvilket betyder, at der
både er erosion og afl ejring.
Analysen af datasættene fra de fi re linjer bekræfter ovennævnte resul-
tater.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
63
Fig. 6.38 Sedimenttransportretninger på grundlag af kampagne den 9.-11. septem-
ber 2003
Fig. 6.39 Sedimenttransportretninger på grundlag af kampagne den 6. marts 2004
6.9 Kystlinjebugtninger
I dette afsnit er det især kystlinjens ud- og indbugtninger, der be-
handles. Grundlaget er tegn. nr. 6.5-6.23, hvor surferbathymetrier og
satellitfotos er sat sammen. Da det er kystlinjens variation i forhold til
kystlinjens overordnede form, der er af interesse, er kystlinjens belig-
genhed i forhold til middelkystlinjen vist. Der er anvendt en meget
større målestok på tværs end på langs for at fremhæve variationen.
Bathymetri 21.04.1999 – tegn. nr. 6.5
Der er en markant kystlinjeudbugtning i forlængelse af revlen. Det
antages at skyldes, at hastigheden for den bølgegenererede strøm in-
den for revlen falder, når der bliver mere plads, efter at revleenden er
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
64
passeret. Det fremgår også, at der er dybt mellem kystlinjeudbugtnin-
gen og revleenden, og at der indenfor er en kystlinjeindbugtning. Det
tyder på kraftig strøm her.
Bathymetri 15.09.1999 – tegn. nr. 6.6
Udbugtningen er ikke så koncentreret, men er mere langstrakt end på
den foregående bathymetri. Der har heller ikke i den foregående pe-
riode været en markant revlevandring mod syd. Det er karakteristisk,
at en tydelig revlevandring betyder en markant kystlinjeudbugtning.
Forklaringen på dette er formentlig, at en markant revlefl ytning svarer
til markant sydgående sedimenttransport og derfor en periode med
vind fra retninger nord for vest. Hvis revlen ikke fl ytter sig, har vejret
været mere blandet, og de markante kystlinjeudbugtninger sløres.
Bathymetri 20.03.2000 – tegn. nr. 6.7
Kystlinjeudbugtningen er igen blevet meget markant. Der har også
i den foregående periode været en meget tydelig vandring af revlen
mod syd. Det bør også bemærkes, at kystlinjen ligger meget tilbage-
trukket i den sydlige del af området. Grunden hertil er en svag eller
manglende ydre revle. På satellitfotoet ses den ydre revle mod nord,
medens der ingen ydre revle er mod syd.
Bathymetri 16.05.2000 – tegn. nr. 6.8
På de to måneder siden sidste bathymetri er der næsten ikke sket no-
get.
Bathymetri 28.08.2000 – tegn. nr. 6.9
Igen er der en tydelig udbugtning. Det passer fi nt sammen med, at
revlen er vandret mod syd. Det er også karakteristisk, at når udbugt-
ningen er stor og markant, er indbugtningen det også, idet årsagen til
begge bugtninger er den samme.
Bathymetri 19.12.2000 – tegn. nr. 6.10
Udbugtningerne er ikke særligt markante. Det passer med, at revlen
har trukket sig tilbage mod nord. Der er sket en betydelig kystlin-
jefremrykning på den nordlige del af strækningen, hvor revlen er
kraftig. Når revlen er høj, foregår der stor sedimenttransport her og
mindre i kystlinjezonen. Transportkapaciteten er derfor lille omkring
kystlinjen, og der sker afl ejring af sand her, hvad enten sandet kom-
mer fra nord eller syd.
Bathymetri 08.03.2001 – tegn. nr. 6.11
Revlen er blevet svækket, og det betyder, at kystlinjebugtningerne bli-
ver mindre markante.
Bathymetri 09.05.2001 – tegn. nr. 6.12
Revlen er yderligere svækket, og kystlinjebugtningerne bliver endnu
mere jævnet ud. Variationen af bugtningerne ligger mellem -5 og 25
m og er dermed den hidtil mindste.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
65
Bathymetri 24.09.2001 – tegn. nr. 6.13
Revlen er blevet en lille smule kraftigere, og det gælder også for ud-
bugtningen.
Bathymetri 14.03.2002 – tegn. nr. 6.14
Revlen er vandret meget mod syd, og man bemærker, at den nordlige
del er klart svagere end den sydlige del. Den svage revle mod nord
betyder øget transport i strandzonen og erosion her. Det betyder, at
kystlinjen for første gang i lang tid ligger inden for middelkystlinjen.
Bathymetri 06.08.2002 – tegn. nr. 6.15
Revlen er meget svækket, og kystlinjens bugtninger er de hidtil mind-
ste.
Bathymetri 04.11.2002 – tegn. nr. 6.16
Revlen er vandret lidt mod syd og er blevet svækket yderligere. En
svag revle betyder forøget sedimenttransport i strandzonen, og man
ser en begyndende indbugtning mod nord.
Bathymetri 20.02.2003 – tegn. nr. 6.17
Revlen svækkes fortsat, og der opstår nogle mindre kystlinjebugtnin-
ger mod nord.
Bathymetri 27.05.2003 – tegn. nr. 6.18
Revlen er meget svag, og kystlinjen er næsten uden bugtninger.
Bathymetri 29.09.2003 – tegn. nr. 6.19
Den ydre revle er næsten væk. Der er en ny revle på vej ind i området
fra nord. Endvidere er der opstået en revle tæt ved kystlinjen lidt syd
for midten af området.
Bathymetri 06.03.2004 – tegn. nr. 6.20
Den oprindelige ydre revle er væk. Den førnævnte strandnære revle er
gået sammen med resterne af den ydre revle mod syd. Fra nord er rev-
lespidsen kommet længere ind i området. Bag de to revler sker der en
fremrykning af kystlinjen, medens der sker tilbagerykning, hvor revlen
mangler.
Bathymetri 31.03.2004 – tegn. nr. 6.21
Der er næsten intet sket, men der er også kun gået 25 dage siden
sidste opmåling.
Bathymetri 10.08.2004 – tegn. nr. 6.22
Revlen fra nord er stadig på vej ind i området, og der er kommet en
udbugtning på kystlinjen i forlængelse af revlen.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
66
Bathymetri 29.03.2005 – tegn. nr. 6.23
Der er to revler i den nordlige del af området. Selvom revlespidsen
ikke er så tydelig på den indre revle, kan man se den udvikling, der er
på vej, og som tydeligt fremgår af satellitbilledet fra den 7. juni 2005.
6.10 3D-analyse
Som tidligere omtalt er der til 3D-analysen benyttet programmet
GeoZui3D, der er en gratis version af det kommercielle program Fle-
dermaus. Der kan ikke printes fra GeoZui3D, så de viste eksempler er
skærmprint.
Fig. 6.40 3D-billede af revlefl ytningen fra april 1999 (rød farve) til august 2000 (lys
farve)
På fi g. 6.40 ses revlens vandring mod syd fra april 1999 til august
2000. På fi g. 6.41 er de mellemliggende 4 bathymetrier fra den første
i april 1999 til den sidste i december 2000 medtaget, og igen kan
man se revlefl ytningen.
Figurerne giver kun et begrænset indtryk af de muligheder, der er for
visualisering, når man arbejder ved skærmen, og det er sådan, at 3D
har været et værdifuldt værktøj til at opbygge en forståelse af udvik-
lingen i området.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
67
Fig. 6.41 3D-billede af revlefl ytningen fra april 1999 til december 2000 inkl. de mel-
lemliggende bathymetrier
6.11 Numerisk modellering
Med henblik på at belyse sammenhængen mellem revlens variation
på langs ad kysten og tilførslen af sand til kystlinjezonen blev DHI
– Institut for Vand og Miljø anmodet om at gennemføre en numerisk
modellering for området. Modelleringen er rapporteret i (DHI – Institut
for Vand og Miljø, 2005).
Modelleringen er gennemført med den dybdeintegrerede hydrody-
namiske model MIKE 21 HD. Perioden 04.03.2004 – 31.03.2004 er
anvendt til kalibrering af modellen. Perioden er kort, og den indehol-
der en storm. Endvidere er der både bølge- og strømdata til rådighed.
Modellen er derefter anvendt på perioden 20.02.2003 – 27.05.2003,
hvor der sker en interessant udvikling i revlezonen.
Kvaliteten af en modellering bedømmes normalt ved at sammenligne
den modelberegnede bathymetri ved slutningen af den modellerede
periode med den opmålte bathymetri på dette tidspunkt. For begge
perioder gælder, at overensstemmelsen mellem de to bathymetrier er
meget dårlig og i særdeleshed i området ved enden af revlen. Dette
område var i forhold til formålet med modelleringen af særlig inter-
esse.
Det har derfor ikke været muligt at anvende resultaterne fra model-
leringen til at forklare sammenhængen mellem revleudviklingen og
kystlinjebugtningerne.
Dog anvendes oplysningen om, at transporten konstant skifter mel-
lem revlen og kystlinjezonen. Det betyder, at når revlen er svag, vil
transporten på revlen være lille, men til gengæld stor i kystlinjezonen.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
68
Det medfører erosion inden for en svag revle. Tilsvarende betyder en
kraftig revle stor transport på revlen og lille transport i kystlinjezonen
og derfor afl ejring her.
6.12 Sammenfatning af analyseresultaterne i en hypotese
I det følgende opstilles en hypotese for sedimenttransporten fra den
ydre del af kystprofi let ind mod revlezonen samt for revleudviklingen
og revlens sammenhæng med kystlinjens bugtninger. Hypotesen er
baseret på projektet »Sedimentomsætning offshore«, hvis hovedre-
sultater er gengivet i afsnit 4, samt på de nye resultater vedrørende
den ydre del af profi let i afsnit 5 og på afsnit 6’s resultater vedrørende
revlen og kystlinjen.
Kysten rykker tilbage som et ligevægtsprofi l mindst ud til 25 m dybde.
Sandet transporteres ind mod kysten, og uden for ca. 10 m dybde
skyldes transporten hovedsagelig den kombinerede virkning af bølger
og strøm. Når kyststrømmen og bølgerne går i samme retning, er der
indadrettet transport og udadrettet transport, når kyststrømmen og
bølgerne er modsatrettede. Det er imidlertid den førstnævnte situa-
tion, der er langt den hyppigste, og derfor er nettotransporten indad-
rettet.
Inden for 10 m dybde begynder skævheden af bølgernes orbitalbe-
vægelser også at spille en rolle for den indadrettede transport. Den
indadrettede transport fortsætter ind til inderste revle, og hvis der er
rigeligt med sand til stede, fortsætter den helt ind til kystlinjen. Sidst-
nævnte situation er dokumenteret af sediment trend resultaterne un-
der Nourtec-forsøget i perioden 1993-96, se afsnit nr. 9.4.2.
Den indadrettede sedimenttransport sker via et system af sandbøl-
ger på bunden. De ca. 1000 m lange og op til 5 m høje sandbølger
vandrer nordpå med en indadrettet komposant. Der eroderes i den
uforstyrrede bund i sandbølgedalene, og dette materiale sammen
med eroderet materiale fra sandbølgernes sydside føres i gennemsnit
7 bølgelængder frem, inden det afl ejres.
Sandbølgerne er tydeligst uden for ca. 14 m dybde. Længere inde
viskes de ud af bølgerne, og derfor er der næsten ingen tegn på sand-
bølger på 8-10 m dybde. Denne del af profi let fremstår derfor roligt,
og det er baggrunden for den gamle teori om en såkaldt closure
depth.
Når bølgerne bryder, sendes store vandmængder ind over revlen og
op på stranden. Vandet løber tilbage og samles i revletruget, hvor
strømretningen svarer til bølgeindfaldsretningens kystparallelle kom-
posant. Når der er et svagt punkt i revlen, strømmer det opstuvede
vand ud igen. Afstanden mellem disse revlehuller er typisk 5 km.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
69
Revlen består således af ca. 5 km lange segmenter, der får en måne-
form, idet begge ender er drejet indad mod kystlinjen. Som det frem-
går af fi g. 6.42 er revlens overordnede form tilpasset den fremher-
skende bølgeretning fra VNV-NV. Når bølgerne kommer fra SV vil den
svage nordende af revlen drejes indad, så hele revlesegmentet får den
karakteristiske måneform.
Bølgeretning
Fig. 6.42 Revlesegmenternes form
Med den fremherskende bølgeretning og sydgående langstransport
vil det enkelte revlesegment være svagt mod nord og stærkt mod syd.
Hvor revlen er svag, er der lille langstransport på revlen. Til gengæld
forøges transportkapaciteten ved kystlinjen, og der sker tilbagerykning
her. På en stærk revle er der stor langstransport og lille transportkapa-
citet ved kystlinjen og derfor kystlinjefremrykning, jfr. fi g. 6.43.
På denne fi gur ser man også virkningen af udstrømningen fra rev-
letruget. Lige før revlehullet er strømmen i truget meget stærk, og
det medfører erosion og lokal kystlinjetilbagerykning. Når strømmen
kommer fri af revlen, falder strømhastigheden, og en del af det trans-
porterede sand afl ejres. Derved fremkommer den karakteristiske ud-
bugtning på kystlinjen, som kan ses på bl.a. fi g. 6.7 og 6.28. Udbugt-
ningen beskyttes muligvis i en vis grad af, at udstrømningen gennem
revlehullet får bølgerne til at bryde lidt længere ude, så der er mindre
bølgeenergi inde ved kystlinjen.
Bølgeretning
Kraftig revleStærk strømtransport
Lille bølgegenereret transport
Svag strømtransport
Stor bølgegenereret transport
Svag revle
Lille bølgegenereret transport
Fig. 6.43 Principskitse af revle og kystlinje
Revlesegmenterne vandrer svarende til langstransportretningen. Da
det er revlestrukturen, der er årsag til kystlinjebugtningerne, følger
bugtningerne med, som det fremgår af fi g. 6.44.
Husb
y-st
rækn
inge
n (N
atur
ligt r
efer
ence
områ
de)
70
Fig. 6.44 Flytning af revle og kystlinje
Under storm med høj vandstand vil skrænterosionen være størst, hvor
stranden er lav og smal. Det vil være tilfældet, hvor der er en kystlinje-
indbugtning. Da det er muligt at følge indbugtningerne, kan man for-
udsige, hvor der kan opstå problemer med skrænterosion i tilfælde af
storm. Det vil derfor være muligt at forebygge situationen ved hjælp
af kystfodring.
Sønd
ervi
g
71
Søndervig
7.1 Indledning
Orkanen den 8. januar 2005 medførte betydelig kliterosion på store
dele af Vestkysten. Ingen steder var erosionen imidlertid større end
ved Søndervig, hvor der blev registreret en skrænttilbagerykning un-
der orkanen på ca. 20 m. Dertil kommer, at der i løbet af det forud-
gående år i fl ere omgange var sket skrænttilbagerykning på 1-2 m pr.
gang under situationer med vindhastigheder fra vest på under 20 m/s.
I det følgende analyseres kystudviklingen på strækningen, og der op-
stilles en forklaring på, hvorfor virkningen af orkanen blev så voldsom
netop ved Søndervig.
7.2 Den historiske kystudvikling
Bedømt over lang tid er kysttilbagerykningen ved Søndervig beskeden
sammenlignet med mange andre lokaliteter på Vestkysten. I rapporten
»Vestkysten 90« (Kystinspektoratet, 1991) er kystlinjens beliggenhed
på tre forskellige tidspunkter vist på en tegning. Den ene kystlinje
stammer fra Videnskabernes Selskabs kort fra 1795, den anden fra
Generalstabens topografi ske kort fra 1872, medens den tredje fra
1988 er fastlagt af Kystinspektoratet. På grundlag heraf kan kystlin-
jetilbagerykningen ved Søndervig beregnes til ca. 1,0 m/år i perioden
1795-1872 og til ca. 0,7 m/år i perioden 1872-1988.
Siden 1957 er kystprofi let ved Søndervig opmålt i de såkaldte vest-
kystlinjer. I starten gik der 3-5 år mellem de enkelte opmålinger, der-
efter 1-2 år og siden 1998, er der målt op hvert år. Disse vestkystop-
målinger udgør grundlaget for de analyser af kystudviklingen, som er
præsenteret i de forskellige vestkystrapporter, Kystdirektoratet har ud-
arbejdet. For at reducere betydningen af opmålingsunøjagtigheden og
for at eliminere de såkaldte tilfældige variationer mellem de enkelte
AFSNIT 7
Sønd
ervi
g
72
vestkystlinjer har der været tradition for at opdele kysten i delstræk-
ninger på 3-5 km og så behandle vestkystmålingerne på strækningen
samlet. Ved Søndervig drejer det sig om profi lerne L 5490 – L 5530, se
fi g. 7.1.
Ringkøbing
Søndervig
Badevej
Ringkøbing Fjord
Stadil Fjord
5 Km0 1 2 3 4
54905500
5510
5520
5530
Fig. 7.1 Beliggenhedsplan.
På grundlag af de opmålte profi ler er udviklingen i beliggenheden af
kystlinjen og skræntfoden beregnet og vist på fi g. 7.2. Til illustration
af forskellen på, om de fem linjer behandles samlet eller enkeltvis, er
resultatet af begge behandlinger vist.
Det fremgår tydeligt, at tilbagerykningen af kystlinjen foregår mere
jævnt, når analysen sker på grundlag af de fem linjer samlet, end når
de behandles enkeltvis. For de enkelte linjer er der kystlinjefl ytninger
fra en måling til den efterfølgende måling på op til 80 m. Det fremgår
også, at selvom der lægges ca. 20 års målinger til grund, er der varia-
tioner fra en tilbagerykning på 4,5 m/år til en fremrykning på 0,7
m/år. Der er altså i en periode på næsten 20 år i en enkelt linje kon-
stateret en kystlinjefremrykning på 0,7 m/år, selvom langtidsudviklin-
gen på strækningen er kysttilbagerykning på ca. 1 m/år.
Metoden med at analysere et antal vestkystlinjer samlet giver et
godt grundlag for at bedømme den overordnede kystudvikling på en
strækning. Derfor er det den rigtige metode at anvende, når der skal
diskuteres fremtidig målsætning for den maksimale kysttilbagerykning
samt forslag til, hvilke kystbeskyttelsesarbejder det er nødvendigt at
gennemføre for at opfylde denne målsætning.
Den store variation f.eks. i kystlinjens beliggenhed, der fremkommer,
når linjerne behandles enkeltvis, bør imidlertid ikke opfattes som et
udtryk for opmålingsfejl eller tilfældige variationer. Størstedelen af va-
riationen skyldes harmoniske svingninger i kystmorfologien. Svingnin-
gerne foregår imidlertid i alle tre dimensioner. Derfor er det vanskeligt
at anvende tværprofi ler målt med ca. 1 km afstand til visuelt at se de
forskellige svingninger i kystmorfologien for sig.
Sønd
ervi
g
73
1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090
100110120130140150160170
55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År
Afstand fra referencem L 5490 - L 5530
Kystlinje
Skrænt
Periode Tilbagerykning1957-2004 1,2 m/år
Periode Tilbagerykning1972-2004 0,8 m/år
1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090
100110120130140150160170
55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År
Afstand fra referencem L 5490
Kystlinje
Skrænt
Periode Tilbagerykning1965-1981 4,5 m/år1981-2004 -0,1 m/år1957-2004 1,4 m/år
Periode Tilbagerykning1972-2004 1,3 m/år
1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090
100110120130140150160170
55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År
Afstand fra referencem L 5500
Kystlinje
Skrænt
Periode Tilbagerykning1957-1978 -0,2 m/år1978-2004 2,1 m/år1957-2004 1,5 m/år
Periode Tilbagerykning1972-2004 1,1 m/år
1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090
100110120130140150160170
55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År
Afstand fra referencem L 5510
Kystlinje
Skrænt
Periode Tilbagerykning1957-1981 -0,3 m/år1981-2004 1,2 m/år1957-2004 1,4 m/år
Periode Tilbagerykning1972-2004 0,4 m/år
1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090
100110120130140150160170
55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År
Afstand fra referencem L 5520
Kystlinje
Skrænt
Periode Tilbagerykning1957-1981 -0,2 m/år1981-2004 2,0 m/år1957-2004 1,1 m/år
Periode Tilbagerykning1972-2004 0,7 m/år
1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090
100110120130140150160170
55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År
Afstand fra referencem L 5530
Kystlinje
Skrænt
Periode Tilbagerykning1957-1984 -0,7 m/år1984-2004 1,8 m/år1957-2004 0,6 m/år
Periode Tilbagerykning1972-2004 0,5 m/år
Fig. 7.2 Kystlinje- og skrænttilbagerykning i 5 vestkystlinjer samlet og enkeltvis.
7.2 De senere års kystudvikling
Vestkystlinje L 5510 ligger kun 200 m nord for Badevej. Det fremgår
af fi g. 7.2, at kystlinjetilbagerykningen i linjen har svaret nogenlunde
til gennemsnittet de sidste 15 år. Derimod har skrænten haft nogen-
lunde samme beliggenhed i 1990 og i 2004 og har i øvrigt i en del af
den mellemliggende periode haft en mere fremskudt beliggenhed.
Sønd
ervi
g
74
Fra sommeren 2004 til foråret 2005 er skrænten rykket tilbage som
vist på fi g. 7.3. Den største tilbagerykning er sket omkring Badevej
med ca. 25 m, hvoraf de ca. 20 m skete under orkanen den 8. januar
2005.
Fig. 7.3 Skrænttoppen efter orkanen vist på lasertopografi fra 2004.
Der er skaffet satellit- og fl yfotos af strækningen tilbage til 1998. Bille-
derne er vist på fi g. 7.4 samt på tegn. nr. 7.1-7.4. På hvert af billeder-
ne er kystlinjeindbugtningens dybeste punkt markeret. Det fremgår, at
der er betydelig forskel fra billede til billede på, hvor entydigt punktet
kan fastlægges. Der er imidlertid ikke tvivl om, at indbugtningen van-
drer mod syd. Vandringshastigheden er ved lineær regression fastlagt
til ca. 400 m/år. Det fremgår også, at indbugtningen lå tæt på Badevej
i efteråret 2004 og vinteren 2005, hvor skrænterosionen var voldsom
her.
Badevej
1998.04.23
Bad
evej
1999.07.28
Bad
evej
2000.05.11
Fig. 7.4a Satellitfotos 1998-2000 med kystlinjeindbugtningens fl ytning.
Sønd
ervi
g
75
Badevej
2001.05.01
Bad
evej
2002.05.13
Bad
evej
2003.06.01
Bad
evej2004.06.01
Bad
evej
2004.10.10
Bad
evej
Længde 3060 mHastighed 385 m/år
2005.06.07
Fig. 7.4b Satellitfotos 2001-2005 med kystlinjeindbugtningens fl ytning.
7.3 Tolkning af observationerne
Af de fremskaffede satellitfotos fremgår det, at der på strækningen er
en tydelig kystlinjeindbugtning, der er på vej mod syd. På nogle satel-
litfotos viser bølgebrydningen beliggenheden af revlesystemet. Det
drejer sig om billederne fra maj 2000, maj 2002 og juni 2005. På disse
tre fotos ses et revlebillede omkring indbugtningens dybdepunkt, der
bekræfter den opstillede hypotese for sammenhængen mellem revle-
systemet og beliggenheden af kystlinjeindbugtningen.
Sønd
ervi
g
76
Da kystlinjeindbugtningen og revlesystemet bevæger sig som en hel-
hed, kunne man forvente at fi nde en klar sammenhæng mellem de
enkelte fl ytninger af indbugtningens dybdepunkt og den tilhørende
påvirkning på kysten. Ved anvendelse af korrelationsanalyseprogram-
met Unscrambler er der fundet følgende korrelationer:
Metode Korrelationskoeffi cient
Langstransport (CERC) 0,7
H² 0,93
H²·cos(indfaldsvinkel) 0,95
Tabel 7.1 Korrelation mellem påvirkning og fl ytning af indbugtningen.
Det fremgår, at det ikke, som man vel skulle forvente, er den akku-
mulerede langstransport, der er bedst korreleret med fl ytningen af
indbugtningen. Der er bedre korrelation med H², der er proportional
med den bølgeenergi, der sendes ind på kysten uden hensynta-
gen til retningen. Den bedste korrelation er imidlertid opnået med
H²*cos(indfaldsvinkel), der er proportional med den del af bølgeener-
gien, der sendes vinkelret ind på kysten.
At skrænterosionen blev så stor ud for indbugtningen skyldes, at ind-
bugtningen medfører en lav og smal strand samt et hul i revlen, som
det fremgår af principskitsen fi g. 6.43. En anden medvirkende årsag
er det forhold, der fremgår af fi g. 7.2, at skrænttilbagerykningen de
sidste ca. 15 år har været langt mindre end den gennemsnitlige kyst-
linjetilbagerykning. Da skrænttilbagerykningen kun sker i situationer
med høj vandstand og store bølger, medens tilbagerykningen af pro-
fi let uden for kystlinjen sker mere jævnt, kan der ske det, at skrænt-
tilbagerykningen kommer »bagefter«. Denne manglende ligevægt i
profi let genskabes så under en storm.
7.4 Praktisk anvendelse af erfaringerne fra Søn-dervig
Skrænttilbagerykningen ved Søndervig i løbet af efteråret 2004 og
under orkanen i januar 2005 bevirkede, at den aftalte målsætning for
kysttilbagerykningen under Fællesaftalen blev ændret. Før orkanen
var målsætningen at reducere den naturlige kysttilbagerykning til ca.
0,7 m/år. Efter orkanen blev målsætningen ændret til standsning af
tilbagerykningen. Som en del af aftalen er der blevet anlagt 720 m
skræntfodsbeskyttelse ved Badevej og Hafavej. Fremover forventes
målsætningen opfyldt ved hjælp af kystfodring.
Det er naturligt på grundlag af erfaringerne fra Søndervig at overveje,
om man kunne have forudset situationen. Selve stormen kan man
naturligvis ikke forudse. Hvad angår størrelsen af erosionen, svarer
den til Kystdirektoratets kriterier for bredden af højvandsbarrieren sva-
rende til en 100 års storm. På grundlag af målte kliterosioner under
storme i begyndelsen af 90’erne er den maksimale erosion under en
100 års storm bestemt til 30 m. Denne grænse holder erosionen ved
Søndervig sig under. Til de 30 m lægges i øvrigt et sikkerhedstillæg på
10 m, så det anvendte kriterium for mindste barrierebredde er 40 m.
Sønd
ervi
g
77
Der, hvor der er muligheder for forbedringer, er med hensyn til at
forudse den lokalitet, hvor en eventuel storm eller orkan vil forårsage
størst skrænterosion. Der har tilbage i tiden været eksempler på, at
en storm især har ramt en bestemt lokalitet, uden at det har været
muligt efterfølgende at forklare, hvorfor erosionen netop skete der. Et
eksempel er erosionen ved Ferring Sø under en storm i begyndelsen
af 90’erne. I dette tilfælde var man meget tæt på et egentligt dige-
gennembrud. Det har i projektet været undersøgt, om man ved at
anvende gamle satellitfotos kunne fi nde en forklaring på erosionen.
Det er imidlertid ikke muligt, idet satellitfotos fra den periode har for
dårlig opløsning til at kunne anvendes.
På grundlag af erfaringerne fra Søndervig anbefales følgende proce-
dure indført:
• Der holdes øje med kystlinjeindbugtninger på kysten. Da de
normalt udvikles over et stykke tid og i øvrigt bevæger sig med
nogenlunde konstant hastighed, er det en overkommelig opgave
især med den nuværende mulighed for at rekvirere satellitfotos
af god kvalitet til en fornuftig pris.
• Ved analyse af de opmålte kystprofi ler skal der holdes øje med,
om skrænttilbagerykningen er bagefter tilbagerykningen i den
øvrige del af profi let. Hvis det er tilfældet, er der grundlag for
en større skrænterosion, end man umiddelbart skulle forvente.
Hvis man anvendte Vellingas metode til beregning af skrænte-
rosionen, der bygger på en beregning af det aktuelle kystprofi ls
afvigelse fra stormprofi let hørende til stormvandstanden, ville
man afsløre det samme, men det er enklere blot at sammenligne
skrænttilbagerykningen med den øvrige del af profi lets tilbage-
rykning.
For Fællesaftalestrækningen anbefales det, at lade ovennævnte punk-
ter indgå i forarbejdet til den årlige handlingsplan, hvori det følgende
års arbejder fastlægges i detaljer. I tilfælde af at det tyder på, at der
er potentiel risiko for ekstraordinær skrænterosion under en storm,
vil problemet i de fl este tilfælde kunne afhjælpes med fodring, især
hvis fodringen igangsættes i god tid, inden skrænterosionen bliver et
egentligt problem.
Skag
en
78
Skagen
8.1 Indledning
Ved Gl. Skagen er der i perioden 1999-2003 gennemført en række
lokalmålinger af stranden. Da dette datamateriale foreligger, er det
valgt at analysere vestkystmålinger og lokalmålinger på strækningen
med henblik på at beskrive de variationer og svingninger, der fore-
kommer i kystlinjens beliggenhed. Denne analyse er suppleret med en
analyse af en serie satellitfotos af strækningen fra de senere år.
På grundlag heraf er det skitseret, hvordan en analyse af f.eks. en
kystfodring kunne tilrettelægges, så der tages hensyn til de naturlige
svingninger. Herved må resultatet af analysen forventes at blive for-
bedret i forhold til, hvis der kun sker en direkte sammenligning mel-
lem udviklingen på selve fodringsstrækningen og på referencestræk-
ninger.
8.2 Variationen i kystlinjens beliggenhed
På fi g. 8.1 er den analyserede strækning vist. Man ser de delstræk-
ninger, hvor der er udført strandnivellementer, samt Kystdirektoratets
vestkystlinjer.
Vestkystlinjerne er målt med 1-5 års mellemrum. På grundlag af op-
målingerne er kystlinjens og skræntfodens beliggenhed i perioden
1978-2000 beregnet og vist på fi g. 8.2.
Det fremgår, at der er stor variation i kystlinjens beliggenhed fra må-
ling til måling. Den største fremrykning af kystlinjen sker i L 1120 fra
1977 til 1978 og er på 37 m. Gennemsnittet af de største fremryk-
ninger i de enkelte linjer er 11,3 m med en standardafvigelse på 9,6
m. Svarende til kystlinjefremrykningen sker der en forøgelse af sand-
mængden på stranden. Gennemsnittet af de største afl ejringer i de
enkelte linjer mellem kote 0 og kote +1,5 m er beregnet til 13,3 m³/m
med en standardafvigelse på 10,4 m³/m.
AFSNIT 8
Skag
en
79
0 1 2 3 4 5 Km
1120
113011401150116011701180
1190120012101220
Gl. Skagen
Kandestederne
Skagen
A
B
C
Fig. 8.1 Beliggenhedsplan
Over lang tid er der kysttilbagerykning i alle vestkystlinjer på stræknin-
gen, men der er som nævnt betydelige svingninger omkring denne
overordnede udvikling. Da der er tale om svingninger, betyder det, at
hvis kystlinjen på et tidspunkt ligger meget fremskudt eller alternativt
meget tilbagetrukket, er der meget stor sandsynlighed for, at kyst-
linjen ved den følgende måling ligger mindre ekstremt placeret. Der
er gennemført en analyse, hvor strandens bredde regnet fra klitfod
til kystlinjen er bestemt for alle opmålingstidspunkter i alle linjer. I 13
tilfælde ud af 121 mulige er strandens bredde mindre end 30 m. I 12
af de 13 tilfælde gælder, at strandens bredde er forøget i den efterføl-
gende måling. Der er i mange af tilfældene tale om en betydelig bred-
deforøgelse. I gennemsnit udgør forøgelsen 33%.
På grundlag heraf kan man konstatere, at hvis den kystfodring, der
skal analyseres, tilfældigt eller bevidst bliver etableret på en strækning,
hvor stranden er ekstremt smal i forhold til gennemsnitsbredden, vil
analyseresultatet med stor sandsynlighed blive for positiv, hvis der
blot sker en direkte sammenligning med udviklingen på en reference-
strækning. Den omvendte situation kan naturligvis også forekomme,
såfremt kystfodringen, der skal analyseres, bliver etableret på et tids-
punkt og på en strækning, hvor stranden er meget bred.
Skag
en
80
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1120
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1130
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1140
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1150
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1160
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1170
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1180
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1190
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1200
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1210
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Afstand fra referencem L 1220
75 80 85 90 95 00 05 År
Kystlinje
Skrænt
Fig. 8.2 Kystlinje- og skrænttilbagerykning i 11 vestkystlinjer
Skag
en
81
8.3 Ind- og udbugtninger på kystlinjen
I det foregående afsnit er der bl.a. set på variationen af kystlinjens be-
liggenhed i målelinjerne, der ligger nogenlunde vinkelret på kystlinjen.
En del af denne variation skyldes i virkeligheden, at ind- og udbugt-
ninger på kystlinjen bevæger sig mod nord.
Strækning A1998.05.12
Strækning A1999.07.09
Strækning A2000.05.12
Strækning A2001.05.11
Strækning A2002.06.01
Fig. 8.3 Satellitfotos af strækning A
Skag
en
82
Strækning B 1998.05.12
Strækning B 1999.09.05
Strækning B 2001.05.11
Strækning B 2002.08.18
Strækning B 2003.05.17
Fig. 8.4 Satellitfotos af strækning B
I rapporten »Skagen ’99« (Kystinspektoratet, 2000) blev der foretaget
en analyse af udbugtningerne på strækningen. Man fandt, at udbugt-
ningerne havde en indbyrdes afstand på i gennemsnit 3,5 km, og at
deres vandringshastighed mod nord var ca. 170 m/år. Undersøgelsen
er baseret på fl yfotos taget med 3-6 års mellemrum. På grund af den
store tidsafstand mellem de enkelte fotos og på grund af den lille
Skag
en
83
målestok, der er anvendt, er det i praksis vanskeligt at følge især de
mindre ind- og udbugtninger.
Derfor er undersøgelsen gentaget ved anvendelse af satellitfotos. For
perioden 1998-2003 er der anskaffet i alt 12 satellitfotos med en op-
løsning på 5,8 m. På fi g. 8.3-8.5 er der vist fotoserier af de tre stræk-
ninger A, B og C. Det er de bedste fotos, der er vist.
Strækning C 1998.05.12
Strækning C 1999.05.28
Strækning C 2000.05.12
Strækning C 2002.08.18
Strækning C 2003.05.17
Fig. 8.5 Satellitfotos af strækning C
Skag
en
84
Det fremgår af fi g. 8.3, at en tydelig udbugtning er på vej mod stræk-
ning A. For strækning B fremgår det af fi g. 8.4, at der både er en
ind- og en udbugtning, der passerer strækningen. Endelig fremgår det
af fi g. 8.5, at der i begyndelsen af monitoreringsperioden var en kyst-
linjeindbugtning på stræknig C, og at den vandrer ud af området og
igennem høfdesystemet nordfor.
Der er som nævnt udført en række opmålinger på strækningerne A,
B og C. Opmålingerne på strækning C i januar 1999 og et år senere
er behandlet matematisk, idet det polynomium, der bedst beskriver
kystlinien, er fundet. Af fi g. 8.6 fremgår forskydningen mod nord af
kystlinjebugtningen i løbet af det første år. Det fremgår også, at der
på den overordnede bugtning ligger et system af mindre bugtninger
med mindre bølgehøjde og –længde. Man kan bl.a. se, at en mindre
udbugtning i løbet af året nærmer sig toppen af den store udbugt-
ning. Den lille vil blive opslugt af den store og forstærke denne.
Strækning C0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
0 500 1000 1500 2000
Afstand fra referencem
Stationering
1999.01.272000.01.18Poly. (1999.01.27)Poly. (2000.01.18)
Fig. 8.6 Kystlinjebugtningerne behandlet matematisk
På grund af kystprofi lets større stejlhed er det vanskeligere at fastlæg-
ge og følge kystlinjebugtningerne ved Skagen end f.eks. på Holms-
land-tangerne. Det skal der tages hensyn til ved at anvende relativt
fl ere satellitfotos på en strækning som ved Skagen, og samtidig bør
opløsningen være bedre end de anvendte 5,8 m.
På trods heraf er der ingen tvivl om bugtningernes tilstedeværelse på
strækningen, samt at de vandrer mod nord. Vandringshastigheden
er bestemt til ca. 250 m/år, og bølgelængden er ca. 1.000 m. Der er
altså fundet en kortere bølgelængde end i Kystdirektoratets tidligere
undersøgelse. Det er ikke overraskende, idet fotogrundlaget for analy-
sen har været meget bedre denne gang, således at fl ere af de mindre
bugtninger er kommet med. Med fl ere mindre bugtninger, er det helt
naturligt, at vandringshastigheden går op, idet små kystlinjebugtnin-
ger og sandbølger vandrer hurtigere end store jfr. (Hersen P., 2004).
8.4 Planlægning af en analyse af en kystfodring
Tilstedeværelsen af vandrende kystlinjebugtninger m.v. er en kends-
gerning, man må forsøge at tage bedst muligt hensyn til i analyser af
kyststrækninger.
Skag
en
85
En måde at undgå problemet på er ved at udføre sine analyser på
meget lange strækninger, så både fodringsstrækninger og referen-
cestrækninger har en længde på fl ere gange bugtningernes bølge-
længde. Så ideelle analysebetingelser er imidlertid sjældne i praksis.
Normalt er både strækningen og tiden, der er til rådighed, kort bl.a.
af økonomiske grunde. Man får altså normalt en strækning på 1-2
km måske med en klar kystmorfologisk variation på langs, hvor der så
i løbet af måske et eller to år skal gennemføres en fagligt acceptabel
analyse.
I en sådan situation anbefales det at starte med at få styr på stræk-
ningens forskellige langsgående svingninger. Hvis der i årene forud er
gennemført et regelmæssigt opmålingsprogram, er det naturligvis en
stor fordel, og disse data skal gennemanalyseres. Selvom der eksiste-
rer sådanne data og selvfølgelig i særdeleshed, hvis der ikke gør, bør
der anskaffes så mange satellitfotos af strækningen som muligt.
På grundlag heraf fastlægges de forskellige svingninger på stræknin-
gen bedst muligt, og de søges kvantifi ceret ved fastlæggelse af bølge-
længde, bølgehøjde og vandringshastighed. Herefter inddeles stæk-
ningen i delstrækninger, og disse delstrækninger deles herefter op i to
grupper, der er så ensartede som muligt. Den ene gruppe anvendes til
fodringsstrækninger, medens den anden anvendes til referencestræk-
ninger.
Herefter skal der så opstilles det bedste bud på, hvordan hele stræk-
ningen ville udvikle sig i analyseperioden uden fodring. Denne auto-
nome udvikling skal gøres kvantitativ, så den kan anvendes i f.eks.
mængdeberegninger. Testes fodringen f.eks. på, i hvilket omfang den
er i stand til at forøge mængden af sand på stranden mellem kote 0
og klitfoden i måske kote 3, skal den autonome udvikling omsættes
til mængder i dette koteinterval.
Disse beregninger kan være besværlige og tidskrævende, men de er
nødvendige for at kunne komme ud med et troværdigt analyseresul-
tat. Når de så er gennemført bedst muligt, og der dermed foreligger
et kvalifi ceret bud på den autonome udvikling på de forskellige del-
strækninger i den kommende analyseperiode, er man klar til at kunne
igangsætte selve fodringen. Forinden skal der foretages en lodtræk-
ning om, hvilken af de to grupper af delstrækninger, der skal være
fodringsstrækninger, og hvilken der skal være referencestrækninger.
Ved at indskyde denne lodtrækningsprocedure optimerer man ana-
lysebetingelserne, idet man reducerer indfl ydelsen på resultatet fra
dem, der har gennemført beregningerne af den autonome udvikling.
Det kunne for analyser i eget regi være Kystdirektoratet, der havde
gennemført dem. Man kan i det hele taget sige, at man så har gjort
mest muligt for at leve op til anbefalingerne for en god kystteknisk
analyse.
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
86
Andre strækninger på Vestkysten
9.1 Indledning
Efter den detaljerede gennemgang af Husby-strækningen samt Søn-
dervig og Skagen behandles i dette afsnit yderligere tre strækninger,
men mere summarisk. Det er satellitfotos, der er grundlaget for
analysen af Sdr. Holmsland Tange og Blåvandshuk inkl. Skallingen,
medens den sidste del af afsnittet omfatter en revurdering af nogle af
undersøgelsesresultaterne fra Nourtec-projektet, der foregik i perio-
den 1993-96. Det er sediment trend analysen og tracerundersøgelsen,
der vurderes med baggrund i den erfaring og viden, der er opbygget
siden.
9.2 Sdr. Holmsland Tange
9.2.1 Indledning
Som nævnt i afsnit 8 er muligheden for at følge kystlinjebugtninger
på Sdr. Holmsland Tange god på grund af, at kystprofi let her er fl ade-
re end de fl este andre steder på Vestkysten. I det følgende resumeres
en undersøgelse af kystlinjebugtningerne på strækningen.
9.2.2 Analysemetode
Den strækning, der er analyseret, er en ca. 11 km lang strækning på
den sydlige del af Sdr. Holmsland Tange. Grundlaget for analysen er
14 satellitfotos af strækningen fra perioden 1997-2005. Endvidere
foreligger der 3 strandnivellementer fra 2005.
Middelbeliggenheden af kystlinjen på strækningen er fastlagt ud fra
Kystdirektoratets opmålinger i vestkystlinjerne på strækningen i pe-
rioden 1957-2004. I MapInfo er afstanden fra denne middelkystlinje
til kystlinjen på de 14 satellitfotos samt på de tre opmålinger bestemt
for hver 200 m. På denne måde får man så de i alt 17 kystlinjers belig-
genhed i forhold til middelkystlinjen.
AFSNIT 9
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
87
9.2.3 Resultater
Kystlinjerne, der er fastlagt ud fra satellitfotos, er udglattet ved hjælp
af et 6. grads polynomium. På fi g. nr. 9.1 og tegn. nr. 9.1 er kystlinjen
i 2000 og 2005 på grundlag af satellitfotos vist. Det fremgår, at der i
perioden er sket en forskydning af kystlinjebugtningerne mod syd på
ca. 1200 m svarende til ca. 230 m/år.
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000
-100
-80
-60
-40
-20
0
20
40
60
80
Afstand framiddelkystlinie
Stationeringm
m
2000.05.152005.09.05Polyn. 2000.05.15Polyn. 2005.09.05
Fig. 9.1 Kystlinjebugtninger 2000-2005
På tegn. nr. 9.2 – 4 ses kystlinjebugtningernes forskydning de mellem-
liggende år. Det fremgår, at fra 2000 til 2002 og fra 2004 til 2005 er
der en klar forskydning mod syd, medens forskydningen fra 2002 til
2004 ikke entydigt er mod syd.
Forskydningen af bugtningerne foregår ikke jævnt. Forskydningen må
variere med påvirkningerne, men det er endnu ikke lykkedes at fi nde
sammenhængen. Det er klart, at når denne sammenhæng er kendt,
vil fremskrivningen af den autonome udvikling kunne forbedres.
Det fremgår også tydeligt af tegningerne, at de overordnede bugtnin-
ger er overlejret af et system af bugtninger med kortere bølgelængde.
Disse bugtninger vandrer ifølge litteraturen om sandbølger hurtigere
end de overordnede, men de er ikke blevet analyseret nærmere. De
små bugtningers vandring hen over de store gør det undertiden van-
skeligt at følge de store, især hvis tiden mellem de to målinger er lille.
Dette forhold er der taget hensyn til ved udvælgelsen af de satellitfo-
tos, hvis kystlinje er præsenteret.
På fi g. nr. 9.2 og tegn. nr. 9.5 er kystlinjen på grundlag af de tre op-
målinger i januar, april og juni 2005 vist. Der ses en forskydning mod
syd, men den er på grund af den korte periode ikke helt entydig.
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
88
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000
-100
-80
-60
-40
-20
0
20
40
60
80
Afstand tilmiddelkystlinie
Stationeringm
m
2005.01.262005.04.272005.06.30
Fig. 9.2 Tre opmålte kystlinjer fra 2005
9.3 Blåvands Huk
På satellitfotos indkøbt for at kunne følge kystlinjebugtningerne var
det umuligt at overse afl ejringsområdet syd for Blåvands Huk. Områ-
det, der betegnes Ulven, fremgår tydeligt f.eks. på det fremragende
foto fra den 5. september 2005, se fi g. 9.3. Ud over Ulven viser foto-
et, der har en opløsning på 0,6 m, meget tydeligt to revler ned langs
strækningen Vejers – Blåvands Huk. Det er altså muligt at se revlernes
placering direkte, når sigten i vandet er god. Sigten i vandet er bedst
forår og efterår, og det bør derfor tilstræbes at bestille fotos taget på
dette tidspunkt. Man bør også ved ordreafgivelsen sikre, at man kan
få et preview, så det kan afgøres, om fotoet skal købes i sort-hvid eller
farver.
Kystdirektoratets vestkystsystem dækker Ulven, men på grund af de
lave dybder på revet er de to mest interessante linjer i forhold til Ulven
normalt ikke målt. I 1969 blev hele linjesystemet imidlertid målt, se
tegn. nr. 9.6. Det er endvidere sådan, at Kystdirektoratet i september
2005 har gennemført en opmåling af hele Horns Rev. Den inderste
målelinje ligger sådan, at den også giver information om Ulven, jfr.
tegn. nr. 9.6. Det ses, at opmålingsfartøjet har været nødt til at for-
lade linjen for at have tilstrækkelig vanddybde til rådighed. Ved at
sammenligne dybderne i den sejlede linje med de tilsvarende dybder
på bathymetrien fra 1969, fremgår det tydeligt, at Ulven er vokset
mod SSV. Forlængelsen er ca. 1100 m, således at længdeforøgelsen
har været ca. 30 m/år i perioden siden 1969. Man ser også på tegnin-
gen, at dybdekurverne rykker indad vest for spidsen af Blåvands Huk.
Længere nordpå er der den modsatte udvikling.
Hvis man antager, at de 30 m fremrykning om året gælder for hele
revet til ca. 20 m dybde, og at revet har en bredde ved enden på ca.
4 km, vil der afl ejres ca. 1,1 mio. m³ om året. Denne mængde er i
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
89
meget fi n overensstemmelse med Kystdirektoratets rapport »Sedi-
mentbudget Vestkysten« (Kystdirektoratet, 2001c). Her er man via en
anden beregningsmetode kommet frem til en afl ejringsmængde på
Ulven på ca. 1 mio. m³/år.
Fig. 9.3 Satellitfoto fra den 5. september 2005 af Blåvands Huk og det lavvandede
område Ulven
Sandet til forlængelsen af Ulven tilføres af den bølgegenererede strøm
ved vind fra nordvestlige retninger. Når strømmen efter Blåvands
Huk kommer ud på større vanddybder, aftager strømhastigheden, og
sandet afl ejres. Når denne proces er foregået tilstrækkeligt længe,
og afl ejringsområdet er blevet tilstrækkeligt stort og lavt, vil onshore
transporten begynde at skubbe sandet op over kote 0, og dermed vil
en tangedannelse være i gang.
Revet har fra 1969 til i dag ændret hovedretning fra SV til SSV. Man
kan forestille sig, at onshore transporten efterhånden som den afl ejre-
de mængde vokser, og vanddybden aftager, fører mere og mere sand
ind over revet til revets østside. Denne proces vil med tiden bevirke, at
revet drejer.
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
90
For den inderste del af revet vil der, når den egentlige tangedannelse
er gået i gang, ske havrendinger, der fører sand over på tangens øst-
side. Kombinationen af havrendinger og onshore transport uden for
enden af tangen vil bevirke, at tangen vokser mod SØ. Det er denne
udvikling, der med tiden fører til dannelse af en ny udgave af Skal-
lingen uden for den eksisterende, ligesom man har set tidligere jfr. fi g.
9.4. Under fremrykningen af den nye Skallingen vil der fortsat ske
erosion på især den østligste halvdel af Skallingen, og muligheden er
så, at selve Skalling Ende bliver til en ø som følge af en havrending.
Det svarer til den måde, øen Langli blev dannet på.
Forlængelsen og drejningen af Ulven reducerer tilførslen af sand fra
nord til Skallingen. Samtidig bevirker den mindre vanddybde over Ul-
ven større bølgerefraktion og formentlig større langsgående sediment-
transport. Endelig ændres kystens orientering på grund af variationen
af tilbagerykningshastigheden langs strækningen.
Fig. 9.4 Skallingens udviklingshistorie (Larsen B., 2003)
9.4 Fjaltring (Nourtec)
9.4.1 Indledning
Nourtec-projektet foregik i perioden 1993-96 jfr. sammenfatningsrap-
porten (Rijkswaterstaat, 1997) og den danske rapport (The Danish
Coastal Authority, 1997). Under det EU-støttede projekt omfattede
den danske del en sammenligning af virkningen af en strandfodring
og en revlefodring.
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
91
Under projektet gennemførtes en meget omfattende dataindsamling
og et stort antal analyser. Bl.a. gennemførte GeoSea Consulting en
sediment trend analyse på grundlag af to prøvetagningskampagner.
Endvidere gennemførte Kystdirektoratet en analyse af sedimenttrans-
porten i området på grundlag af en optælling af antal tracerkorn i
sandprøverne fra tre kampagner. Det var sådan, at der til fodringssan-
det var tilsat fl ourescerende tracersand med det formål at kunne følge
fodringssandet, efter at det var eroderet.
Resultaterne af de to analyser er naturligvis medtaget og tolket i slut-
rapporten for projektet. Resultaterne var imidlertid overraskende på
daværende tidspunkt, og derfor blev resultaterne nærmest opfattet
som et tegn på, at de to metoder ikke var anvendelige. Med nutidens
viden må resultaterne vurderes anderledes, og derfor præsenteres i
det følgende en nyvurdering af de to gamle undersøgelser.
9.4.2 Sediment trend analysen under Nourtec-projektet
De to fodringer var afsluttet ved udgangen af marts 1993, medens de
to prøvetagningskampagner, der ligger til grund for GeoSea’s analyse,
blev gennemført den 10. juni 1993 og den 15. juli 1993. Prøverne
blev taget i linjer med 500 m indbyrdes afstand.
På grundlag af de fremsendte sigteanalyseresultater blev analysen
gennemført. Hvad angår det teoretiske grundlag for analysen, henvi-
ses til afsnit 3.6. I 1993 var analyserutinerne imidlertid ikke så auto-
matiserede, som tilfældet er i dag. Analysens hovedresultat fremgår af
fi g. 9.5 og 9.6.
10 m
4 m
4 m
ErosionEquilibriumNet AccretionMixed CaseNourishment AreasClay
0 0.5 1 Km
Fig. 9.5 Sedimenttransportretninger juni 1993
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
92
10 m
4 m
4 m
ErosionEquilibriumMixed CaseAmbiguous DirectionNourishment AreasClay
0 0.5 1 Km
Fig. 9.6 Sedimenttransportretninger juli 1993
På grund af at prøverne er taget i et linjesystem og ikke et kvadratisk
net, har GeoSea kun udtalt sig om transportretningen vinkelret på
kysten. Det fremgår af fi gurerne, at i 23 af de 27 linjer går transpor-
ten indad. Af Nourtec-rapporten fremgår det, at der i de pågældende
linjer havde været erosion i den samme periode. Konklusionen var
dengang, at indadgående transport og erosion ikke passede sammen,
og på det grundlag blev der reelt set bort fra rapporten fra GeoSea.
Ud fra resultaterne under projektet »Sedimentomsætning offshore«
samt resultaterne fra Husby-strækningen jfr. afsnit 6 er der ingen
modstrid mellem indadgående transport og erosion. Der gælder nem-
lig, at der altid er indadgående transport fra ca. 10 m dybde ind til
revlen. I et afl ejringsområde eller et fodret område, hvor der er rigeligt
med sand til rådighed, fortsætter denne transport helt ind på stran-
den. I et erosionsområde derimod er der udadgående transport fra
stranden ud til revlen.
Fodringssandet i Nourtec-projektet var fi nere end det naturlige mate-
riale på stranden. Derfor er det naturligt, at GeoSea fandt udadrettet
transport i 2 af de 27 linjer, medens fi rmaet i undersøgelsen af Husby-
strækningen fandt indadgående transport i alle linjer, idet der her kun
er naturligt sand.
9.4.3 Tracerforsøget under Nourtec
Det fl ourescerende tracersand blev blandet i fodringssandet under
indvindingen. Der blev anvendt blå tracer i strandfodringssandet og
rød tracer i sandet til revlefodringen. Når fodringen var gennemført,
og omfordelingen af fodringssandet gik i gang, ville fordelingen af an-
tallet af tracerkorn i bundprøverne fra en kampagne give information
om fodringssandets bevægelse.
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
93
På fi g. 9.7 og fi g. 9.8 er antallet af tracerkorn i prøverne fra kampag-
nerne den 10. juni og den 15. juli 1993 vist. Det var de samme prøver,
der blev anvendt af GeoSea jfr. ovenfor.
150014001300120011001000
900800700600500400300200100
00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m
m
150014001300120011001000
900800700600500400300200100
00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m
m
Number pr. kilo sand
40-5030-4020-3010-200-10Coast lineNourishment with
Fig. 9.7 De røde tracerkorns fordeling i juni og juli 1993
Det fremgår, at de røde tracerkorn fra revlefodringen især er ført mod
nordvest. Det skyldes, at udjævningen af fodringen i begyndelsen især
skete mod vest, idet fodringens længde bevirkede et dybt og bredt
revletrug indenfor, som sandet ikke kunne passere. Mængdebereg-
ninger under Nourtec støtter denne antagelse. Efter at fodringssandet
er blevet ført lidt mod vest, vil kysttstrømmen føre sandet videre mod
nord, så det altså kan spores mod nordvest i de første prøvetagnings-
kampagner efter fodringens afslutning. I senere prøvetagningskam-
pagner kan de røde tracerkorn især ses i nærheden af kystlinjen og
på stranden. Det er i overensstemmelse med GeoSea’s oplysning om
indadrettet transport, når profi let har normal form.
150014001300120011001000
900800700600500400300200100
00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m
m
150014001300120011001000
900800700600500400300200100
00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m
m
Number pr. kilo sand
40-5030-4020-3010-200-10Coast lineNourishment withblue (B) or red (R) tracer
Fig. 9.8 De blå tracerkorns fordeling i juni og juli 1993
Andr
e st
rækn
inge
r på
Vest
kyst
en
94
Af fi g. 9.8 fremgår det, at de blå tracerkorn fra strandfodringen især
er blevet fundet i nærheden af kystlinjen i den sydlige del af området.
Det er i overensstemmelse med hovedsagelig indadrettet transport i
profi let og sydgående sedimenttransport omkring kystlinjen som følge
af den generelt sydgående bølgegenererede strøm. I fl ere kampag-
ner er der imidlertid også fundet en del blå tracerkorn længere ude i
profi let. Det skyldes, at bølgerne under hård vind og kuling eroderer i
strandfodringen og kortvarigt fører sandet og de blå tracerkorn udad.
Havn
eind
sejli
nger
95
Havneindsejlinger
10.1 Indledning
Oprensning i indsejlingen er for både Thorsminde Havn og Hvide San-
de Havn en stor udgiftspost. Flere gange i tidens løb er indsejlingerne
justeret for at reducere oprensningsbehovet. I dette afsnit beskrives et
forsøg på at fi nde en sammenhæng mellem oprensningsbehovet og
detailstrukturen af revlesystemet omkring indsejlingen. H.A. Olsen har
i (Olsen H.A., 1985) arbejdet med noget af det samme, men hans op-
fattelse af revlens udviklingsforløb er forskellig fra den opfattelse, der
fremgår af den foreliggende rapport.
10.2 Thorsminde
10.2.1 Indledning
Oprensningen i indsejlingen til Thorsminde har i perioden 1981-1996
ligget på ca. 80.000 m³ om året. I de efterfølgende år frem til 2003
har gennemsnittet været ca. 105.000 m³.
I 2004 blev der gennemført en omfattende ombygning af indsejlin-
gen. Som følge heraf forventes oprensningen reduceret til ca. 35.000
m³/år.
10.2.2 Sammenhæng mellem oprensning og revlestrukturen
Det er valgt at fokusere på de år, hvor oprensningsmængden enten
har været meget stor eller meget lille. For disse år er revlestrukturen
analyseret enten på grundlag af lokalpejlinger eller for de senere år på
grundlag af satellitfotos.
AFSNIT 10
Havn
eind
sejli
nger
96
Perioden efter 1990
Perioden er valgt, da besejlingsdybden blev forøget fra 2,5 m til 3,5
m i 1989. Samme år blev indvindingen på stranden nord for nordre
ledemole indstillet.
Oprensningen har været mindst i 1990 og 2002. Der er ikke satellit-
fotos fra disse år, hvor bølgehøjden er over 1,5 m, så der er brydning
på revlen. Der er imidlertid lokalpejlinger. På lokalpejlingen fra 1990 er
der ingen tydelige revler. Det er der på lokalpejlingen fra 2002. Revlen
foran indsejlingen har imidlertid en dybde over revletoppen, der er så
stor, at revlen ikke generer besejlingen af havnen.
De største oprensninger i perioden har været i 1998 og i 2003. For
1998 er der imidlertid hverken satellitfotos eller en lokalpejling. For
2003 er der både et satellitfoto og en lokalpejling, men der er ingen
tydelig revle.
Perioden 1980-1988
Perioden ligger mellem ledemolens forlængelse i 1979 og dybde-
forøgelsen i indsejlingen i 1989. Der er ingen satellitfotos fra denne
periode.
De største oprensninger fi nder sted i 1980 og i 1987. Da der ikke er
nogen lokalpejling i 1987, ses der kun på revlens beliggenhed i 1980.
Dette år er der en kraftig revle fra nordre ledemole og nordpå.
De mindste oprensninger er i 1982 og i 1983, men der er ikke lokal-
pejlinger fra disse år.
Perioden 1970-1979
Perioden ligger før ledemolens forlængelse i 1979.
Den største oprensning fandt sted i 1977. Lokalpejlingen viser en revle
umiddelbart uden for indsejlingen.
Oprensningen er mindst i 1970, men der er ingen lokalpejling fra
dette år.
Som det fremgår, er datagrundlaget for sammenhængen mellem op-
rensning og revlestruktur beskedent på grund af, at der ikke er udført
årlige lokalpejlinger. Der kan derfor ikke opstilles en model for sam-
menhængen. Derfor vil der kun blive formuleret en hypotese.
10.2.3 Hypotese for sammenhængen mellem oprensning og revlestruktur
Hypotesen er, at de migrerende måneformede revlers øjeblikkelige be-
liggenhed i forhold til indsejlingen er bestemmende for oprensnings-
behovet. Behovet for oprensning kan skyldes revlen i sig selv, hvis
vanddybden over revletoppen er under 3,5 m. Oprensningsbehovet
kan også skyldes den afl ejring inden og uden for indsejlingen, som
revlestrukturen bevirker.
Havn
eind
sejli
nger
97
På fi g. 10.1 er vist et revlesystem bestående af halvmåneformede
revlesegmenter svarende til principskitsen fi g. 6.43. Dette revlesystem
migrerer mod syd med en hastighed på 200-600 m om året. Revle-
systemet vil derfor kunne komme til at ligge på en række principielt
forskellige måder i forhold til havneindsejlingen. Af præsentationstek-
niske grunde er nogle af disse placeringer vist ved, at indsejlingen er
indtegnet forskellige steder i forhold til revlesystemet. I det følgende
kommenteres de viste beliggenheder.
Bølgeretning
Kraftig revleStærk strømtransport
Lille bølgegenereret transport
Svag strømtransport
Stor bølgegenereret transport
Svag revle
Lille bølgegenereret transport
C A B
Fig. 10.1 Pricipskitse af revlesystemets beliggenhed i forhold til indsejlingen
Ved beliggenhed A på fi g. 10.1 går revlen ubrudt forbi indsejlingen.
Det, der er afgørende for, om der er behov for oprensning, er vand-
dybden over revletoppen. Umiddelbart efter færdiggørelsen af den
nye indsejling i 2004 havde man situationen vist på fi g. 10.2. Vand-
dybden over revletoppen er kun 2,5 m – altså mindre end de tilstræb-
te 3,5 m. Oprensningsbehovet i denne situation skyldes altså revlen i
sig selv og ikke den sedimentation, der er en følge af revlestrukturen.
Fig. 10.2 Bathymetri fra den 28. september 2004
Havde vanddybden over revletoppen i stedet været over 3,5 m, ville
der ikke have været besejlingsproblemer jfr. fi g. 10.3. Jo længere ude
revlen ligger, jo større er sandsynligheden for, at der mindst er 3,5 m
dybde over revletoppen.
Havn
eind
sejli
nger
98
Fig. 10.3 Bathymetri fra den 3. april 2002
Hvad enten dybden over revletoppen er over eller under 3,5 m, må
situationen betragtes som forholdsvis stationær. En kulingssituation
vil formentlig ikke ændre på situationen. Det betyder, at en gennem-
gående revle med over 3,5 m vanddybde over revletoppen beskytter
indsejlingen mod tilsanding, idet den langsgående sedimenttransport
føres forbi.
Fig. 10.4 Bathymetrier fra 1975-77
Ved beliggenhed B af indsejlingen i forhold til revlesystemet er revlen
svag eller helt væk. I denne situation må der forventes erosion uden
for indsejlingen og altså et begrænset oprensningsbehov.
Beliggenhed C er karakteriseret ved, at revlen fra nord slutter umid-
delbart nord for indsejlingen. Ved nordvestlig vind vil strømmen i
revletruget afl ejre det transporterede sand i eller inden for indsejlings-
åbningen, da strømmen mister hastighed efter at være kommet fri af
revlen. Situationen svarer til, at indsejlingsåbningen ligger, hvor der
Havn
eind
sejli
nger
99
på en kyst uden havn ville have været en udbugtning. På fi g. 10.4 er
vist et eksempel på udviklingen frem mod en sådan situation. Man ser
revleenden ca. 500 m nord for indsejlingen, og man ser, hvordan kyst-
linjeudbugtningen vandrer sydpå. I 1977 når udbugtningen havnen,
og det medfører stor tilsanding og behov for oprensning.
Hypotesen er altså, at det er en af de tre beskrevne revlestrukturer,
der vil være til stede ved indsejlingen størstedelen af tiden. Da der er
stor forskel på de besejlingsforhold, der er under de tre situ ationer, er
det en del af hypotesen, at situationerne kan forudses måske 1-2 år
i forvejen på grundlag af detailkendskab til revlestrukturen nord for
havnen.
10.2.4 Fastlæggelse af revlestrukturen nord for Thorsminde
Når målet er at få et billede af revlestrukturen nord for havnen, er
vestkystprofi lerne ikke velegnede, idet de på strækningen kun er målt
pr. ca. 1 km og kun en gang om året. Her er satellitfotos langt mere
velegnede.
Da det er sjældent, at sigten i vandet er så god, at revlen kan ses di-
rekte, er det en erfaring under projektet, at man i stedet skal forsøge
at skaffe satellitfotos fra dage, hvor der er bølger over ca. 1,5 m –
gerne lidt højere. Bølgerne vil så bryde på de revler, der har betydning
for besejlingen, og skummet vil tegne et billede af revlestrukturen.
På fi g. 10.5 er vist 6 satellitfotos af Sdr. Thorsminde Tange fra perio-
den 1997-2005. Det fremgår, at der i 1997 er en kraftig sammen-
hængende ydre revle på den nordlige del af strækningen. Det går
igen på de to fotos fra 1999. Selv om der kun er 40 dage imellem
dem, kan man se, at revlesystemet er vandret mod syd. Flytningen er
imidlertid ikke så stor, som det ser ud til, idet bølgehøjden er 0,4 m
højere på det sidste foto. På fotoet fra 2000 er revlen meget utydelig,
da bølgehøjden kun er 1,6 m. Den smule, der kan ses af ydre revle,
ligger midt på tangen, og det må altså være den højeste del af revlen.
På fotoet fra 2003 er den ydre revle tydelig, og den når næsten ned til
Thorsminde. På det sidste foto fra 2005 er revlen nået endnu tættere
på indsejlingen.
10.2.5 Forsøg på forudsigelse af revlestrukturen ud for Thors-minde
Med en hypotese om at oprensningsbehovet er bestemt af revlestruk-
turen omkring indsejlingen, er det nærliggende at tænke på mulig-
heden for at forudsige revlestrukturen 1-3 år i forvejen. Fordelen for
havnen ville bestå i, at man kunne anvende forudsigelsen i planlæg-
ningen.
Grundlaget for forudsigelsen er detaljeret kendskab til revlesystemet
nord for indsejlingen og gerne på hele tangestrækningen. Den billig-
ste måde at skaffe denne information på vil være ved hjælp af satel-
litfotos på dage med en passende bølgehøjde. Ved anvendelse af de
årlige pejlinger i vestkystlinjerne vil det være muligt at supplere oplys-
ningerne fra satellitbillederne om beliggenheden af revlesystemet med
oplysninger om dybden over revletoppen m.v.
Havn
eind
sejli
nger
100
1997.11.02
1999.02.14
1999.03.23
2000.05.11
2003.04.03
2005.06.07
Fig. 10.5 Satellitfotos af Sdr. Thorsminde Tange 1997-2005
Havn
eind
sejli
nger
101
Med detaljeret kendskab til revlestrukturen umiddelbart nord for ind-
sejlingen foregår forudsigelsen ved at forskyde revlestrukturen f.eks.
1, 2 og 3 gange den gennemsnitlige årlige fl ytning. For den forud-
sagte revlestruktur foran indsejlingen bedømmes oprensningsbehovet
herefter som værende f.eks. stort, middel eller lille.
Den vanskeligste del af forudsigelsen vil formentlig være knyttet til
den tidligere omtalte beliggenhed A. Om der er mere end eller mindre
end 3,5 m dybde over revletoppen, er jo afgørende for oprensnings-
behovet. Det er klart, at en kraftig storm i forudsigelsesperioden kan
ændre dybden over revlen, men der må være mere end 50% sandsyn-
lighed for, at revlen bevæger sig sydpå, uden at dybden over revletop-
pen ændrer sig væsentligt.
10.3 Hvide Sande
10.3.1 Indledning
Den nuværende oprensningsmængde i indsejlingen til Hvide Sande
ligger på ca. 180.000 m³ om året i fast mål. Indsejlingens offi cielle
dybde var indtil 1989 3,5 m. Siden dette tidspunkt har dybden været
4,5 m.
10.3.2 Sammenhæng mellem oprensningsmængden og fysiske påvirkninger samt revler
Det er det foreliggende projekts hypotese, at revlestrukturen omkring
indsejlingen har stor betydning for oprensningsbehovet. Det er derfor
valgt at fokusere på de år, hvor oprensningsmængden enten er me-
get stor eller meget lille. For disse år er revlestrukturen analyseret på
grundlag af lokalpejlinger, såfremt de er udført.
De fem største oprensninger foregik i 1976, 1989, 1992, 1994 og
1995. Der er lokalpejlinger fra 1992 og 1994. I begge tilfælde er der
en sammenhængende revle nord for indsejlingen med en dybde over
revletoppen på under 3 m.
De fem mindste oprensninger foregik i 1979, 1982, 1983, 1984 og
1986. Der er lokalpejlinger fra 1979, 1983, 1984 og 1986. På disse
pejleplaner er der ingen sammenhængende revle med vanddybde
over revletoppen på under 3 m nord for indsejlingen.
Oprensningen i indsejlingen må også være afhængig af de fysiske
påvirkninger på strækningen. Derfor er der udført korrelationsanalyse
mellem den årlige vindenergi og den årlige oprensningsmængde for
årene 1982-2004. Korrelationen er imidlertid forholdsvis dårlig.
Sammenhængen mellem den månedlige bølgeenergi og den måned-
lige oprensningsmængde for peri oden 1994-2005 er også analyseret.
Korrelationen er igen forholdsvis dårlig. Der er en lidt bedre korrela-
tion, når bølgeenergien fra den foregående måned anvendes i stedet.
Havn
eind
sejli
nger
102
Den bedste sammenhæng er opnået, når oprensningsmængden sam-
menkobles med antal dage pr. måned med en vindhastighed over 14
m/s, jfr. fi g. 10.6. Her er glidende gennemsnit over 3 måneder plottet
som funktion af tiden. Det ses, at der er en rimelig god sammenhæng
mellem de to kurver. Nogle gange er der ikke overraskende en forsin-
kelse fra påvirkningen til oprensningen. Grunden til denne acceptable
sammenhæng mellem vind og oprensning fra 1994 til 2004 antages
at være, at revlestrukturen er nogenlunde uændret i denne periode.
0
10
20
30
40
50
60
0
5
10
15
20
25
30
1994 1995 1996 1997 1998 20001999 2001 20032002 2004 2005
1.000 m3/måned dage/måned
Tid
Månedlig oprensning - glidendegennemsnit over 3 mdr.
Antal dage pr. måned medvindhastighed over 14 m/s - glidendegennemsnit over 3 måneder
Hvide Sande
Fig. 10.6 Glidende gennemsnit over 3 måneder af oprensning og antal kulingsdage.
Der er for perioden 1990-2004 foretaget en korrelationsanalyse af
sammenhængen mellem oprensningsmængden, påvirkningerne og
revlebeliggenheden umiddelbart nord for havnen. Revlebeliggenhe-
den er bestemt på grundlag af profi lmålingerne i vestkystlinje L5640.
Der er beregnet en rimelig høj korrelation på 0,93, og analysen viser
endvidere, at revlernes placering er vigtigere for korrelationen end
bølger og vind. Den fundne korrelation på 0,93 svarer til, at 60% af
oprensningen kan forklares/modelleres ud fra de undersøgte variable.
Det har været forsøgt at beskrive revlestrukturen mere detaljeret om-
kring indsejlingen ved anvendelse af satellitfotos. På de satellitfotos,
der har været til rådighed, fremgår den yderste revle ikke, idet bøl-
gerne ikke har været tilstrækkeligt høje på de tidspunkter, hvor opta-
gelserne blev foretaget.
Som det fremgår, er datagrundlaget beskedent. Det vanskeliggør også
analysearbejdet, at oprensningsmængderne ikke altid afspejler det
øjeblikkelige oprensningsbehov. Der kan have været udført forsøg
med at holde større dybder i indsejlingen end de offi cielle, eller der
kan have været udført forebyggende oprensninger nord eller syd for
indsejlingen. Hvis der skulle fi ndes en sammenhæng i tingene, skulle
afl ejringsmængden i indsejlingsområdet så vidt muligt fastlægges på
grundlag af bathymetriske opmålinger.
Havn
eind
sejli
nger
103
10.3.3 Hypotese for sammenhæng mellem oprensning og revle-struktur
Hypotesen for sammenhængen mellem oprensningsbehovet og revle-
strukturen ved Hvide Sande er den samme, som blev præsenteret for
Thorsminde Havn jfr. afsnit 10.2.3. Det vil derfor formentlig også være
muligt for Hvide Sande at forudsige størrelsesordenen af oprensnin-
gen 1-3 år forud jfr. afsnit 10.2.5.