ST FAMU møde den: 27.08.2013 kl. 13.00 15.00...

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

For Faculty of Science and

Technology

AU HR Organisationsudvikling og

Arbejdsmiljø

Frederiksborgvej 399

4000 Roskilde

Tlf .: 87155000

Dato: 27.08.2013

Ref: Karin Rosengaard

Pedersen, AU HR

Side 1/1

AARHUS UNIVERSITET

ST FAMU møde den: 27.08.2013 kl. 13.00 – 15.00

Aarhus, Nordre Ringgade 1, Lokale 1431-021 og 1431-023.

Deltagere:

Ledelsesrepræsentanter: Niels Christian Nielsen (dekan), Jørgen Brøchner Je-

spersen(daglig AM-leder for ST), Ib Johansen (Kemi), Morten Dam Rasmussen

(Ingeniørvidenskab), Stefan Gerhard Jansen (Miljøvidenskab), Charlotte Ras-

mussen (Geoscience).

Medarbejderrepræsentanter: Lene Bongaarts (Matematik), Ulla Birk Henriksen

(Molekylærbiologi), Marlene Venø Skjærbæk (Bioscience, Silkeborg), Dorete

Weysmann Jensen (Bioscience, Roskilde), Mona Lillelund Hansen (Fødevarer),

Ove Edlefsen (Agroøkologi), Palle Jørgensen (Agroøkologi).

Referent: Karin Rosengaard Pedersen, AU HR (Arbejdsmiljøenheden)

Dekansekretariat: Anna Bak Maigaard

DAGSORDEN

Dagsorden

1. Velkomst ved dekan Niels Christian Nielsen (mundtlig) (10 min)

2. Godkendelse af dagsorden (mundtlig) (2 min.)

3. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (bilag) (2 min.)

4. Arbejdsskader (bilag) (5 min.)

5. Fysisk APV

5.1 Handlingsplaner (bilag) (10 min.)

5.2 Survey Xact (bilag) (10 min.)

6. Psykisk APV – status og handlingsplaner (bilag) (10 min)

7. Årlig arbejdsmiljødrøftelse i ST (bilag) (5 min)

8. Kemikalieregistrering og APB-er ved Ib Johansen (bilag) (10 min.)

9. Vidensdeling på arbejdsmiljøområdet (bilag) (20 min.)

10. To-do liste (bilag) (10 min)

11. Meddelelser (bilag) (10 min.)

12. Eventuelt (5 min.)

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

For Faculty of Science and

Technology

AU HR Organisationsudvikling og

Arbejdsmiljø

Frederiksborgvej 399

4000 Roskilde

Tlf .: 87155000

Dato: 02.05.2013

Ref: Karin Rosengaard

Pedersen, AU HR

Side 1/5

AARHUS UNIVERSITET

ST FAMU møde den: 02.05.2013 kl. 13.00 – 15.00

Aarhus, Nordre Ringgade 1, Lokale 1431-021 og 1431-023.

Deltagere:

Ledelsesrepræsentanter: Brian Bech Nielsen (dekan), Jørgen Brøchner Jesper-

sen(daglig AM-leder for ST), Ib Johansen (Kemi), Morten Dam Rasmussen (Ingeniør-

videnskab), Stefan Gerhard Jansen (Miljøvidenskab), Charlotte Rasmussen

(Geoscience).

Medarbejderrepræsentanter: Lene Bongaarts (Matematik), Ulla Birk Henriksen (Mo-

lekylærbiologi), Marlene Venø Skjærbæk (Bioscience, Silkeborg), Dorete Weysmann

Jensen (Bioscience, Roskilde), Mona Lillelund Hansen (Fødevarer), Ove Edlefsen

(Agroøkologi).

Referent: Karin Rosengaard Pedersen, AU HR (Arbejdsmiljøenheden)

Dekansekretariat: Anna Bak Maigaard

Afbud fra: Palle Jørgensen (Agroøkologi).

REFERAT

Dagsorden

Kl. 13.00-15.00

1. Godkendelse af dagsorden (mundtlig)

2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (mundtlig)

3. Arbejdsskader (bilag)

4. Fysisk APV - handlingsplaner (bilag)

5. Psykisk APV – status og handlingsplaner (bilag)

6. Pause

7. Kemikalieregistreringssystem og APB-er (mundtlig)

8. To-do liste (bilag)

9. Meddelelser (mundtlig)

10. Eventuelt

Referat

Velkommen til Jesper Simonsen, studenterrepræsentant

udpeget af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Præsentationsrunde af alle blev foretaget.

1. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendt.

2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt)

Referat godkendt.

Side 2 af 5

AARHUS UNIVERSITET

3. Arbejdsskader

Som nævnt i indstillingen til dette punkt har der været 2 arbejdsskader. Glat-

føreuheldet: Der bliver brugt grus og ikke salt fremover, da dette er mere hen-

sigtsmæssigt på den aktuelle lokalitet.

Faldulykke: Morten fortalte yderligere detaljer vedrørende faldulykken. Sti-

gen blev opfattet som sikker af den lokale arbejdsmiljøgruppe ved inspektion

af stedet kort tid inden ulykken. Morten nævnte at AT muligvis giver en bøde i

denne sag.

Mona rapporterede endvidere om en bilulykke. Grundet en midlertidig fejl i

AT’s EASY, har den ikke været at finde i systemet. Karin laver en ny søgning i

EASY og sender opdatering ud sammen med referat.

Gennemgang af fremtidige arbejdsulykker vil stadig blive foretaget på FAMU

møderne, da det af BBN og FAMU betragtes som vigtigt at følge op for at

kunne lære og forebygge lignende uheld.

BBN spurgte til om de nævnte personer er i god bedring, hvilket blev bekræf-

tet.

4. Fysisk APV - handlingsplaner

Punktet gav anledning til en del udmeldinger fra FAMU-medlemmerne på sy-

stemet Survey Xact, da det ser ud som om systemet ikke leverer pålidelige da-

ta

Kommentarer:

- Der er behov for, at der ikke er tunge login procedurer, fx med forskellige

koder for personer i samme institut.

- Nogle kan ikke se deres egne arbejdsmiljøgruppeproblemer, selvom de

har et login, det kan kun ses på et niveau højere.

- Der er uregelmæssigheder i Survey Xact ved udtræk og sammenligninger

med tidligere rapporter. Tallene i skemaet viser at der ikke er nogen stig-

ning i antallet af udarbejdede handleplaner siden sidst, selvom der er løst

flere problemer nogle steder.

- Systemet sender ikke mails, når der er sat en person på til at modtage en

rykker ved deadline-overskridelse.

- Det blev nævnt at Survey Xact måske ikke er det rigtige system at bruge,

værktøjet opleves så tungt, at et excelark kunne have været lettere.

Brugere, som oplever problemer, bedes kontakte Karin Rosengaard med en

udfoldet beskrivelse af problemerne, så de kan bringes videre til Survey sup-

port.

Side 3 af 5

AARHUS UNIVERSITET

Karin Rosengaard samler op på de systemmæssige problemer, og tager kon-

takt til Survey support.

Før institutlederne rykkes for manglende handleplaner, laves der et nyt ud-

træk, og Survey Xact-support kontaktes af Karin.

5. Psykisk APV – status og handlingsplaner

Jørgen Jespersen orienterede om status på den psykiske APV. Alle er rigtig

godt i gang. Der er modtaget 4 – 5 handleplaner fra institutterne. Og der er

nogen der har bedt om udskydelse af deadline 3/5, men følgegruppen vil ger-

ne modtage handleplanerne så hurtigt som muligt, så man kan være mere

præcis i sit arbejde.

Den foreløbige form på fakultetets handleplaner ser således ud: En prosatekst

som indledning til handleplansskemaerne. Prosadelen forventes at være på

ca. 3 sider med baggrundsinformation for den psykiske APV samt en beskri-

velse af fokusområder og de mere generelle planer for opfølgning. Hertil

kommer en beskrivelse af fakultetets handleplaner i skemaform efter IGLO

modellen.

Følgegruppen har næste møde d. 13/5 og det forventes at fakultetets handle-

plan vil være færdige medio-ultimo juni.

FAMU og følgegruppen holder fast i tids- og procesplanen for ST og Jørgen

Jespersen vil have løbende dialog med institutterne om færdiggørelse af fore-

løbige handleplaner. Jørgen holder tæt kontakt til dekanen for at sikre, at in-

stitutterne afleverer, da STs opsamling skal ligge klar inden sommerferien, og

følgegruppen skal have tid nok til at lave arbejdet.

Følgegruppen for psykisk APV på ST vil beskrive fokusområder og opfølg-

ningsmuligheder inden for de områder, som er nævnt i indstillingen, herun-

der trivsel, stress og anerkendelse. Jørgen B. Jespersen bad om input fra FA-

MU til dette arbejde. Følgende punkter blev nævnt:

Trivsel og stress: Morten Dam Rasmussen foreslog at koble fokus på

stress med at se på trivsel og tilfredshed. Brian Bech Nielsen understre-

gede, at sikring af trivsel er vigtigt, men at mobning, chikane, vold og al-

vorlige stresssymptomer skal dog stadig tages særdeles alvorligt.

Der var forslag fra FAMU om at fokusere på kommunikation, både kom-

munikation og anerkendelse mellem kolleger og mellem ledelse og kolle-

ger.

Det blev påpeget, at et vigtigt element i fakultetets handleplan bør være at

få velfungerende IT-systemer.

Side 4 af 5

AARHUS UNIVERSITET

FAMU foreslog desuden værktøjer til konflikthåndtering og fremhævede

gode erfaringer fra Institut fra Kemi med kursus i konflikthåndtering.

Følgegruppen indsamler indtryk fra ph.d. området ift. den samlede fakul-

tetshandleplan. Ib Johansen og Ulla Birk Henriksen fremsender input til

Jørgen B. Jespersen.

Ove Edlefsen nævnte at kommentarerne i undersøgelsen kun indirekte er med

i rapporterne, uden at der i øvrigt er adgang til dem. BBN svarede at det har

været noget af en anstødssten grundet det høje krav om anonymitet. Det dis-

kuteres p.t. om der kan offentliggøres nogle af CUL bearbejdede kommenta-

rer. Det støttes af FAMU, som generelt mener at der vil være forståelse hvis

der bliver gjort større brug af kommentarerne. Der er ex. kommentarer der

ikke er så personfølsomme, om f.eks. IT-systemer.

Fremtidigt kan spørgeskemaet måske rumme en mulighed for at den enkelte

kan give tilladelse til at vedkommendes kommentar kan offentliggøres.

Spørgsmålet bringes videre til HSU og HAMU.

7. Kemikalieregistreringssystem og APB’er

Ib Johansen gav en mundtlig orientering. Udvalget er ikke helt nået frem til

endelig indstilling, men er dog nået langt. Det oprindelige forslag som udval-

get startede op med lød på et samarbejde mellem KIROS og TOXIDO. Det vi-

ste sig at dette ikke var særlig praktisk, da Toxido udfases og et alternativt nyt

system fra samme leverandør ikke er så brugervenligt.

Andre universiteter bruger Kemibrug, heriblandt DTU, SDU, KU og AAU.

Kravene fra AU må være at APB systemet skal være let tilgængeligt og bruger-

venligt samtidigt med at det opfylder lovkravene.

Udvalget er indstillet på at arbejde hen imod et nationalt samarbejde om

APB’er på grundlag af Kemibrug. Da brugerne gerne vil undgå for mange æn-

dringer, så er det muligt at forslaget bliver, at KIROS bruges som kemikalie-

registreringssystem, da det har et fleksibelt lagerstyringsmodul, og at KIROS i

en kortere overgangsperiode benyttes også til APB, indtil Kemibrug kan være

klar for hele AU.

Det nye system vil være et Webbaseret system hvor APB’erne på sigt kun lig-

ger og skal opdateres et sted.

Der skal, hvis HAMU støtter det, indgås realitetsforhandlinger med Kemi-

brug. Der lægges op til at 1-3 personer på AU sammen med det øvrige Kemi-

Side 5 af 5

AARHUS UNIVERSITET

brug team i ekspertrolle kan lave og validere hoved APB-er i god kvalitet. Lo-

kalt skal man så bare sørge for de sidste lovpligtige lokale tilføjelser.

Det er udvalgets ambition at nå en samlet indstilling til HAMU den 15/6 og

det forventes at der kan laves en fælles indstilling, alternativt en mindretals

og flertalsindstilling.

8. To-do liste

Der var tilfredshed med at mange punkter er afsluttet.

9. Meddelelser

Mona gjorde opmærksom på at AEU’s Arbejdsmiljøkonference falder sam-

men med en lederkonference på AU d-18.-19. november. BBN vil gøre op-

mærksom på sammenfaldet i HAMU og HSU, for at se om der kan ændres

noget til fordel for dem, der har et ønske om at deltage begge steder.

Ulla ønsker at referaterne fra FAMU kommer med ud i STnyhedsbrevet. Det

bakkes op af BBN. Anna Bak Maigaard sørger for at gå videre med det.

Der vil pr. 1/6-2013 være en ny daglig arbejdsmiljøleder for Institut for Miljø-

videnskab og Bioscience i Roskilde. Han hedder Stephan Ingemann Bernberg.

10. Eventuelt

Intet!

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

Side 1 af 1

Dato: 16/8 2013 Sagsnr.: Funktionsleder: Sagsbehandler:

Karin Rosengaard Pedersen

Indstilling til FAMU møde den 27.8.2013

Overskrift:

Punkt 4 Arbejdsskader

Sagsfremstilling:

Punktet er et fast punkt på dagsordenen ved hvert FAMU møde for at vi har et overblik over nærvedulykker, uheld og arbejdsskader i ST. Tidligere har oversigten kun indbefattet nye registreringer siden sidste møde, men for at sikre gennemsigtighed og overblik, er der denne gang lavet et bilag 4.a, som viser registreringer siden sidst og et bilag 4.b som viser en oversigt over hele 2012 og 2013 indtil nu. Skaden d. 3/6 medførte en operation til fjernelse af splinten og skaden d. 19/6 medførte syning med flere sting. Disse uheld kan undgås ved beskyttelsesbeklædning i form af handsker beregnet til arbejdets form. Faldet på en måtte 1/5. AMG bør sikre at måtten ligger fast, da den ligger ved en hovedindgang, hvor der er megen gennemgang. 13/6. At der opstår en skade når man sætter sig på hug må betragtes som hændeligt uheld. og der kan opfordres til ikke at lave for pludselige bevægelser. 29/7. Manuel formatering af harddiske på en degauser, kan være en tung opgave. Det bør undersøges om der kan bruges hjælpemidler til denne opgave evt. i form af rulleborde eller lignende.

Indstilling:

Punkterne gennemgås for at sikre at lignende ulykker undgås fremover. Foreslåede undersøgelser og opfordringer som fremstillet under sagsfremstillingen formidles af FAMU til ST’s AMO.

Bilag: 4.a og 4.b

Hvordan skal beslutningen kommunikeres ud?

Beslutning:

Bilag 4.1

Nærved ulykker og anmeldte arbejdsskader i ST (opgjort fra d. 25/04-2013 til d. 15/08-2013)

Placering Dato (år/md/dg)

Person til skade

Forventet fravær, antal dg

Hændelse

Institut for Bioscience, Silkeborg

2013/5/01

1 1-3 ANMELDT! På vej ind af dør, får personen vredet sit knæ og mister balancen på en måtte, som gør at personen falder og lander på knæet.

Det Naturvidenskabelige Fakultet, Ny Munkegade 116, 8000,

2013/6/3

1 4-6 ANMELDT! Splint i hånd efter CO2 svejsning på svejseværksted.

Biologisk Institut, Ole Worms Alle 1,8000,

2013/6/13

1 14-20 ANMELDT! Tilskadekomne satte sig på hug for at nå en hylde nederst og det ene ben ”knækkede sammen”.

Institut for Miljøvidenskab, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde

2013/6/19

1 1-3 ANMELDT! Tilskadekomne fik et snitsår i håndflade fra afskærmningen, da en plæneklipper skulle sættes ned efter en reparation i værkstedet.

Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Alle 20, 8830 Tjele

2013/7/29

1 7-13 ANMELDT! Tilskadekomne har formateret harddiske manuelt på en degauser i fire dage af ca. 6 timer. Harddiskene skulle vendes og drejes flere gange, hvorved tilskadekomne fik overbelastet håndled.

Bilag 4.b

1

Samlet oversigt over nærved ulykker og anmeldte arbejdsskader i ST

(opgjort fra d. 01/01-2012 til d. 15/08-2013) Placering Dato

(år/md/dg)

Person til skade


Hændelse

2012 Det Naturvidenskabelige Fakultet, Ny Munkegade 116, 8000

2012-01-02

1 <1 IKKE ANMELDT! Fik slået højre arm, ben og brystkasse. Bar en stor tom papkasse ud til papcontaineren, og faldt over alu-trappen til containerne.

Handels- og Ingeniørhøjskolen Birk Centerpark 15, 7400

2012-01-05

1 1-3 ANMELDT! Griber efter dæk som tabes under oprydning i værksted, hvorved der laves et vrid i ryggen.

Institut for Bioscience, C.F.Møllers Alle 3, 8000

2012-01-09

1 <1 IKKE ANMELDT! Skadelidte fik stød, da personen kom til at plugge begge ledninger i + hullerne.

Forskerparken, Gustav Wieds Vej 10, 8000

2012-01-13

1 1 ANMELDT! Håndflade får sår med glasskår ved at ramme ned i en pasteurpipette.

Steno Museet, C.F.Møllers Alle 2, 8000

2012-01-26

1 7-13 ANMELDT! Ryggen fik akut overbelastning som følge af mange tunge løft inkl. løft af 25 liters potte med jord.

Steno Museet, C.F.Møllers Alle 2, 8000

2012-02-03

1 1-3 ANMELDT! Finger fik betændelse efter stik fra kaktuspig, som sad i en handske, som personen tog på hånden.

Det Naturvidenskabelige Fakultet, Ny Munkegade 116, 8000

2012-02-14

1 <1 IKKE ANMELDT! Blev svimmel og fik hovedpine. Indåndede noget fenol og chloroform, grundet stinkskab som ikke virkede.

Kemisk Institut, Langelandsgade, 8000 Aarhus C

2012-03-06

1 <1 IKKE ANMELDT! Jeg tog en flaske med 1L Tabte en flaske 2-cloroethanol som blev knust mod gulvet. Der kom mindre mængder stof på venstre hånd. Spildet blev absorberet med vermiculite og rummet blev spærret af 2 dage. Under opsamling af spild kom tørhedssymptomer i hals og tunge og der var svimmelhed. Skadestuen og giftlinjen blev kontaktet.

Handels- og Ingeniørhøjskolen Birk Centerpark 15, 7400

2012-03-08

1 30-90 ANMELDT! Knæ beskadiget efter fald over en ledning.

Inano, Ny Munkegade 120, 8000

2012-03-26

1 1-3 ANMELDT! Stor flænge i hånd efter snit af en skalpel, da den smuttede under afrensning af klæbrig polymer.

Foulum, Biogashallerne 2012-04-16

1 30-90 ANMELDT! Arme, skuldre og nakke overbelastet efter 7 timers rengøring i træk med gulvvaskemaskine. Større, mere effektiv og mindre

Bilag 4.b

2

betjeningsbelastende maskine er anskaffet.

Driftsområde IT Byen, Åbogade 34, 8200

2012-04-30

1 7-13 ANMELDT! Overbelastning af ryg med kraftigt hold i ryggen efter kørsel i elevator, hvor den stoppede brat.

Foulum, Institut for Husdyrvidenskab

2012-06-08

1 1-3 ANMELDT! Da personen stod op på en bigbag for at tage en kasse med vandkopper vred personen om på anklen og faldt bagover. Det gav en forstuvet ankel.

Det naturvidenskabelige Fakultet, Ny Munkegade 116, 8000

2012-06-13

1 4-6 ANMELDT! Akut overbelastning af ryg ved løft af computertaske efter at have siddet i en dårlig arbejdsstilling. Forskubbelse af ryghvirvler.

Bioscience, Frederiksborgvej 399,4000

2012-07-10

1 1 ANMELDT! Efter endt kørsel i en bil fra kursus til ophold på hotel i udlandet rammer bil selens metalspænde fra en anden passager den tilskadekomnes tænder, som medfører traume på hele tandsættet og tandkød.


2012-07-11

1 1 ANMELDT! Under transport af skabselementer på en rullevogn ind i rum med dørtrin, skete der en forstrækning af skulder som følge af drej, træk og skub af vogn.

Foulum, Institut for Husdyrvidenskab, Jordbrugsteknologi

2012-08-06

1 7-13 ANMELDT! Personen tatoverede grise hvor tatovørhammeren blev svunget gentagne gange. Skulderen blev forstuvet.


2012-09-04

1 1 ANMELDT! Personen falder på feltarbejde i udlandet og forvrider knæ og fod.

Foulum, Institut for Husdyrvidenskab

2012-10-23

1 1 ANMELDT! Personen var i færd med at tage blodprøve på salmonellainficerede kyllinger, en kylling blev urolig hvorved kanylen stak personen i fingeren.

Agroøkologi, Markforsøg Jyndevad

2012/11/13

1 21-29 ANMELDT! Lukket brud på finger som følge af fald fra traktor.

Kemisk Institut, Langelandsgade, 8000 Aarhus C

2012/11/27

1 <1 Ikke ANMELDT! Snitsår på tommelfinger ved rengøring af glasudstyr.

Agroøkologi, Blichers Alle 20, 8830 Tjele

2012/12/12

1 <1 ANMELDT! Forstuvning og forstrækning af nakke som følge af hård opbremsning i glat føre med tjenestebil.

Husdyrvidenskab, Markdrift, Blichers Alle 20, 8830 Tjele

2012/12/12

1 1-3 ANMELDT! Snitsår i hånd ved afmontering af strips med hobbykniv.

Bilag 4.b

3

Placering Dato (år/md/dg)

Person til skade


Hændelse

2013 Institut for Bioscience, Silkeborg

2013/02/13

1 1-3 ANMELDT! Vrid af knæ under fald, som følge af isglat ved cykelskuret.

Institut for Agroøkologi 2013/04/03

1 <1 Ikke ANMELDT! Fik 80 kilos gasflaske over fod som hævede. Fod kølet med is.

Lokalitet, Foulum, staldene 2013/04/11

1 ? ANMELDT! Falder på en stige i stalden og forstuver håndled, trykker et ribben og flækker et øjenbryn.

Arbejdstilsynet kom forbi, og de vil give straks påbud om sikring af adgangsvej for at forebygge lignende uheld.

Institut for Bioscience, Silkeborg

2013/5/01

1 1-3 ANMELDT! På vej ind af dør, får personen vredet sit knæ og mister balancen på en måtte, som gør at personen falder og lander på knæet.

Det Naturvidenskabelige Fakultet, Ny Munkegade 116, 8000,

2013/6/3

1 4-6 ANMELDT! Splint i hånd efter CO2 svejsning på svejseværksted.

Biologisk Institut, Ole Worms Alle 1,8000,

2013/6/13

1 14-20 ANMELDT! Tilskadekomne satte sig på hug for at nå en hylde nederst og det ene ben ”knækkede sammen”.

Institut for Miljøvidenskab, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde

2013/6/19

1 1-3 ANMELDT! Tilskadekomne fik et snitsår i håndflade fra afskærmningen, da en plæneklipper skulle sættes ned efter en reparation i værkstedet.

Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Alle 20, 8830 Tjele

2013/7/29

1 7-13 ANMELDT! Tilskadekomne har formateret harddiske manuelt på en degauser i fire dage af ca. 6 timer. Harddiskene skulle vendes og drejes flere gange, hvorved tilskadekomne fik overbelastet håndled.


Side 1 af 1




Overskrift:

Punkt 5.1 Fysisk APV. Handlingsplaner.

Sagsfremstilling:

Bilag 5.1 viser en ST oversigt over antal handlingsplaner der er lavet, hvor mange der er løst og om der mangler at blive lavet nogle handlingsplaner. Der har tidligere været sat spørgsmålstegn ved tallenes validitet, da der har været undring over, at der kunne være et fald i tallet for problemer der mangler handlingsplan, når der samtidigt ikke var en stigning i antal af handlingsplaner. På bilaget er der nederst noteret årsagen til denne mulige konstellation: ”Der, hvor der ikke ser ud som om, der er en stigning i antal af handlingsplaner, selvom der er et fald i antal mgl. handlingsplaner, skyldes det at mange problemer løses i samlede handlingsplaner, således at en handlingsplan løser flere problemer.” Der er nu 70 % løste handlingsplaner i ST, men der er altså stadig 184 problemer som der skal laves handlingsplaner for.

Indstilling:

Daglig arbejdsmiljøleder skriver til Institut- og centerledere med opfordring til at der udarbejdes handlingsplaner på de problemer der ikke er håndteret endnu.

Bilag: 5.1


Beslutning:

Bilag 5.1

Handlingsplaner i ST

1: Blå = status d. 4/2-2013. 2: Sort = status d. 25/4-2013. 3: Grøn = status d. 15/8-2013.

225

Antal Handlingsplaner

indenfor område: Fysi

ske

fo

rho

ld

Ergo

no

mi

Ke

mis

ke f

orh

old

Bio

logi

ske

fo

rho

ld

Uly

kke

sfar

er

Syge

frav

ær

An

de

t

Fysi

ske

fo

rho

ld

Ergo

no

mi

Ke

mis

ke f

orh

old

Bio

logi

ske

fo

rho

ld

Uly

kke

sfar

er

Syge

frav

ær

An

de

t

Pro

cen

t lø

st

Særlige bemærkninger

Agroøkologi 1 28 18 1 0 8 7 6 18 14 0 0 6 4 4 68 4 probl. mgl. handlingsplan

LAMU formand: 2 28 18 1 0 8 7 6 23 14 0 0 6 4 4 75 4 probl. mgl. handlingsplan

Steen Lykke Nielsen 3 28 18 1 0 8 7 6 23 16 0 0 6 4 6 81 3 probl. mgl. handlingsplan

Bioscience 1 135 34 3 3 19 16 15 50 8 1 2 7 7 9 37 65 probl. mgl. handlingsplan


Bo Riemann 3 135 34 3 3 19 16 15 121 26 3 3 17 14 13 88 9 probl. mgl. handlingsplan

Datalogi 1 26 10 1 1 1 2 4 19 10 1 1 0 1 4 80 2 probl. mgl. handlingsplan


Kurt Jensen 3 26 10 1 1 1 2 4 19 10 1 1 0 1 4 80 6 probl. mgl. handlingsplan

Fødevarer 1 11 12 1 1 6 3 5 7 8 1 1 6 3 5 79 0 probl. mgl. handlingsplan


Michelle Williams 3 11 12 1 1 6 3 5 9 12 1 1 6 3 5 95 0 probl. mgl. handlingsplan

Geoscience 1 5 5 0 0 3 4 0 5 4 0 0 2 4 0 88 1 probl. mgl. handlingsplan


Søren Bom Nielsen 3 5 5 0 0 3 4 0 5 4 0 0 2 4 0 88 3 probl. mgl. handlingsplan

Husdyrvidenskab 1 28 13 1 2 9 2 6 8 1 0 1 6 1 2 31 3 probl. mgl. handlingsplan


Knud Erik Bach Knudsen 3 29 13 1 2 9 2 6 12 1 0 1 7 1 3 40 20 probl. mgl. handlingsplan

Ingeniørhøjskolen 1 23 4 1 0 5 1 3 15 3 1 0 4 0 3 70 4 probl. mgl. handlingsplan


Conni Simonsen 3 23 4 1 0 5 1 3 16 3 1 0 4 0 3 73 5 probl. mgl. handlingsplan

Ingeniørvidenskab 1 16 4 0 0 3 3 2 15 4 0 0 3 3 2 96 0 probl. mgl. handlingsplan


Morten Dam Rasmussen 3 16 4 0 0 3 3 2 16 4 0 0 3 3 2 100 0 probl. mgl. handlingsplan

Kemi 1 35 3 2 0 5 2 2 6 0 0 0 0 0 0 12 36 probl. mgl. handlingsplan


Ib Johannsen 3 35 3 2 0 5 2 2 19 1 0 0 0 1 1 45 20 probl. mgl. handlingsplan

Matematik 1 35 9 1 0 1 2 0 19 7 0 0 0 0 0 54 1 probl. mgl. handlingsplan


Henrik Stetkær 3 35 9 1 0 1 2 0 19 7 0 0 0 0 0 54 25 probl. mgl. handlingsplan

Fysik 1 116 5 4 0 8 1 13 97 3 3 0 7 1 11 83 0 probl. mgl. handlingsplan


Poul Erik Eriksen 3 116 5 4 0 8 1 13 97 3 3 0 7 1 11 83 4 probl. mgl. handlingsplan

Miljøvidenskab 1 39 12 4 0 3 5 2 21 2 4 0 1 3 2 51 18 probl. mgl. handlingsplan


Anne Winding 3 39 12 4 0 3 5 2 21 6 0 0 2 3 2 52 21 probl. mgl. handlingsplan

Molekylærbiologi 1 83 20 6 1 8 6 8 54 13 4 1 2 2 5 61 26 probl. mgl. handlingsplan


Erik Østergaard Jensen 3 83 20 6 1 8 6 8 60 14 5 1 2 2 5 67 43 probl. mgl. handlingsplan

Steno museum 1 6 2 0 1 5 1 1 5 1 0 0 5 1 1 81 0 probl. mgl. handlingsplan


Bent Lorenzen 3 6 2 0 1 5 1 1 5 1 0 0 5 1 1 81 0 probl. mgl. handlingsplan

1 586 151 25 9 84 55 67 339 78 15 6 49 30 48 64 160 probl. mgl. handlingsplan

ST i alt: 2 586 151 25 9 84 55 67 412 96 12 6 58 37 50 70 184 probl. mgl. handlingsplan

3 587 151 25 9 84 55 67 442 108 14 7 61 38 56 73 161 probl. mgl. handlingsplan

Handleplaner i alt Handleplaner løst

Der, hvor der ikke ser ud som om, der er en stigning i antal af handlingsplaner, selvom der er et fald i antal mgl.

Handlingsplaner, skyldes det at mange problemer løses i samlede handlingsplaner, således at en handlingsplan løser flere

problemer.


Side 1 af 2




Overskrift:

Punkt 5.2 Fysisk APV. Survey Xact.

Sagsfremstilling:

På sidste FAMU møde blev der nævnt en del ting vedrørende Survey Xact som der er utilfredshed med. Survey Xact IT vil gerne hjælpe med at løse problemerne. Nedenfor beskrives nogle ting som kan afhjælpe nogle af problemerne. Login adgange: Bilag 5.2.a er en liste over hvem i ST der har adgang til login i systemet. Listen over hele AU findes på arbejdsmiljøhjemmesiden: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/fysapv2012/ Dette gør det muligt for de enkelte arbejdsmiljøgrupper i institut o. lign. at kontakte vedkommende for at få adgangen så alle arbejdsmiljøfolk i instituttet kan se de handlingsplaner og problemer, som de har brug for at se. Alle kan så bruge samme login eller bede personen om hjælp til en oversigt, opdatering eller lign. Uhensigtsmæssigheder/fejl i handlingsplanmodulet: Bilag 5.2.b viser hvordan den enkelte bruger af systemet kan få hjælp fra Survey IT på nøjagtig den fejl man sidder med. Direkte henvendelse til Survey IT er hurtigere, og giver mere direkte respons, i stedet for problemerne samles op og Karin Rosengaard skal kontakte Survey IT. Fremtidige ønsker til systemet: Ønsker samles af Karin Rosengaard Pedersen, som vil viderebringe det til AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø i Team Arbejdsmiljø, så der kan tages hensyn til dette i næste APV-runde.

Indstilling:

Karin Rosengaards forslag under sagsfremstillingen gennemgås.

Bilag: 5.2.a og 5.2.b

Hvordan skal beslutningen

Informationerne bringes videre til Institutterne af daglig arbejdsmiljøleder.

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/fysapv2012/


Side 2 af 2

kommunikeres ud?

Beslutning:

Bilag 5.2.a

LAMU AMG

Brugernavn 1

(Ledelsesrepræsentant eller

Team Arbejdsmiljø)

Brugernavn 2 (Arbejdsmiljørepræsentant

eller Team Arbejdsmiljø)

AGRO [email protected]@agrsci.dk

AGRO [email protected]@agrsci.dk

AGRO AGRO-kontor [email protected] [email protected]

AGRO AGRO-laboratorie [email protected]@agrsci.dk

AGRO

AGRO-mark/væksthuse/værksted

/maskiner/pesticider [email protected]@agrsci.dk

ANIS [email protected]@agrsci.dk

ANIS 1 ANIS [email protected] [email protected]




ASE [email protected]

ASE LAB [email protected] [email protected]

ASE TAP [email protected] [email protected]

ASE VIP [email protected] [email protected]

Bioscience [email protected] [email protected]

Bioscience [email protected] [email protected]

Bioscience 1 Bioscience [email protected] [email protected]







Bioscience 7 Bioscience [email protected]@biology.au.dk

Bioscience 8 Bioscience [email protected]@biology.au.dk


Datalogi [email protected] [email protected]

Datalogi [email protected] [email protected]

Datalogi BiRC/CSE [email protected] [email protected]

Datalogi Nygaard [email protected] [email protected]

Datalogi Øvrige Datalogi [email protected] [email protected]

Dekanat, ST [email protected] [email protected]

Dekanat, ST Dekanat, ST [email protected] [email protected]

ENG [email protected]

mailto:[email protected]














Bilag 5.2.a

ENG OFFICIES [email protected] [email protected]

ENG LABORATORIES [email protected] [email protected]

ENG TOOLSHOP MV. [email protected] [email protected]

FOOD [email protected] [email protected]

FOOD FOOD-Gartneri - Årslev [email protected] [email protected]

FOOD FOOD-Kontor [email protected] [email protected]

FOOD FOOD-Laborant - Foulum [email protected] [email protected]

FOOD FOOD-Laborant - Årslev [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi Eksperimentel Fysik [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi El sikkerhed [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi Kemikaliesikkerhed [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi Kontorsikkerhed [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi Laser sikkerhed [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi Maskinsikkerhed [email protected] [email protected]

Fysik og Astronomi Strålingssikkerhed [email protected] [email protected]

Geoscience [email protected] [email protected]

Geoscience Geoscience-kontor [email protected] [email protected]

Geoscience Geoscience-laboratorier [email protected]

[email protected]

[email protected]

Geoscience Geoscience-værksted [email protected] [email protected]

Kemi [email protected] [email protected]

Kemi F-NMR [email protected] [email protected]

Kemi KV [email protected] [email protected]

Kemi OB [email protected] [email protected]

Kemi UA [email protected] [email protected]

MATH [email protected] [email protected]

MATH MATH [email protected] [email protected]

MBG [email protected] [email protected]

MBG

MBG1 Kontorer, værksteder og

undervisningslokaler 1120/1121 [email protected] [email protected]

MBG

MBG10 Center for Kvantitativ

Genetik og Genomforskning + adm.

/Foulum [email protected] [email protected]











Bilag 5.2.a

MBG MBG11 Flakkebjerg [email protected]@agrsci.dk

MBG MBG2 Laboratorier i bygning 1130 [email protected]

[email protected]

[email protected]

[email protected]

MBG MBG3 Laboratorier i bygning 1131 [email protected]

[email protected]

[email protected]

[email protected]

MBG

MBG4 Laboratorier i bygning 1 i

Forskerparken [email protected]

[email protected]

[email protected]

MBG



[email protected]

[email protected]

MBG



[email protected]

[email protected]

[email protected]

MBG



[email protected]

[email protected]

[email protected]

MBG

MBG8 Laboratorier i Pavillon 3 i

Forskerparken [email protected] [email protected]

MBG

MBG9 Sektion for Molekylær Genetik

og Systembiologi / Foulum [email protected] [email protected]

Miljøvidenskab [email protected] [email protected]

Miljøvidenskab ENVS 1 [email protected] [email protected]

Miljøvidenskab ENVS 2 [email protected]

[email protected]

[email protected]



QGM [email protected] [email protected]

QGM QGM [email protected] [email protected]

Steno [email protected] [email protected]

Steno Museet [email protected] [email protected]

Steno Væksthusene [email protected] [email protected]














Bilag 5.2.b

Support til kunder

For at modtage hjælp og support til Rambøll APV, skal du udfylde nedenstående formular. Vores teknikere vil herefter se på sagen, og kontakte dig med henblik på at løse dit problem. Vi forsøger at løse alle support sager indenfor få timer, på hverdage mellem 09:00 og 16:00.

Oplysninger om dig Dit navn

Virksomhed

Email

Telefon nummer (hvis vi skal ringe dig op)

Bilag 5.2.b

Beskriv fejlen Angiv brugernavn til Rambøll APV

Angiv beskrivelse af fejlen

Opret support sag


Side 1 af 2

Dato: 14.8.2013 Funktionsleder: Sagsbehandler:

Jørgen B. Jespersen


Overskrift:

Punkt 6 Psykisk APV – status og handlingsplaner

Sagsfremstilling:

Institutter og centre udarbejdede handlingsplaner for psykisk arbejdsmiljø i 2. kvartal 2013, hvorefter udkast til ST’s handlingsplaner blev udarbejdet af Følgegruppen for psykisk arbejdsmiljø. Efter behandling på fællesmødet mellem FSU og FAMU den 19. juni og efterfølgende behandling i dekanatet, blev ST’s handlingsplaner offentliggjort via nyhedsbrevet den 20. juni og direkte af daglig arbejdsmiljøleder den 26. juni til ledere af institutter og centre med anmodning om, at alle medarbejdere blev orienteret om de fælles handlingsplaner. Fakultetets handlingsplan består af to elementer:

Bilag 6.a: en prosa tekst som beskriver de enkelte indsatsområder og

hvad fakultetet ønsker at iværksætte af konkrete tiltag og

Bilag 6.b: konkrete handlingsplaner for hver af de 8 indsatsområder

udarbejdet efter IGLO modellen.

og kan ses på: http://scitech.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/psykisk-apv-handlingsplanerne-er-klar/ I ST’s handlingsplan for psykisk APV nævnes vedr. opfølgning på planen:

”Opfølgning på handlingsplanen for psykisk APV foregår løbende på ST- og institutniveau og planen er således et dynamisk dokument. Følgegruppen sikrer fremdriften i handlingsplanen på ST-niveau.

Handlingsplanen for ST opdateres første gang i efteråret 2013 i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og herefter årligt. Til brug herfor fastsætter dekanen en dato for hvornår institutter/centre skal have opdateret deres handlingsplaner. ST’s opdaterede handlingsplan kan bruges af HAMU og HSU til den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse.

AU HR, OA understøtter arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationen i opfølgningsfasen gennem afholdelse af temamøder, hvor ledelsen og organisationernes medlemmer får inspiration til deres egen opfølgning og løsning af indsatsområder på hovedområdet. ”

http://scitech.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/psykisk-apv-handlingsplanerne-er-klar/

http://scitech.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/psykisk-apv-handlingsplanerne-er-klar/


Side 2 af 2

På baggrund heraf og i tråd med ST’s proces- og tidsplan indstilles det:

At følgegruppen til dekanens godkendelse udarbejder plan der sikrer fremdriften i ST handlingsplan for psykisk arbejdsmiljø.

At institutter og centre udarbejder status på handlingsplaner for psykisk APV ultimo september og fremsender statusbeskrivelse til formand for følgegruppen Jørgen B. Jespersen senest tirsdag den 24. september 2013.

At Følgegruppen på baggrund heraf udarbejder status på ST’s handlingsplaner.

At FSU drøfter status på handlingsplaner på mødet den 2. oktober 2013.

At Institutledermødet drøfter status på handlingsplaner på mødet den 8. oktober 2013.

At ST LAMU inddrager arbejdet med psykisk APV i den årlige

arbejdsmiljødrøftelse, der fremsendes til Karin Rosengaard Pedersen senest fredag den 1. november 2013.

At ST FAMU på mødet den 14. november drøfter status på institutters,

centres og ST’s handlingsplaner.

Den 14. november afholder HSU og HAMU et fællesmøde vedr. psykisk APV

med henblik på drøftelse af en fælles psykisk APV universitetshandlingsplan.

Deadline for indsendelse af handlingsplaner til mødet er 10. oktober 2013.

Jvf. AU’s procesplan for psykisk APV indstilles det:

At dekanen fremsender ST handlingsplan til [email protected] senest 10.

oktober.

Indstilling:

FAMU tilslutter sig den foreslåede plan for udarbejdelse af status for handleplaner for psykisk APV.

Bilag: Bilag 6.a og 6.b


Daglig arbejdsmiljøleder følger op.

Beslutning:


1

Handlingsplan for opfølgning på Psykisk APV 2012 ved

Science and Technology, Aarhus Universitet

Baggrund:

Aarhus Universitet gennemførte i 2012 en samlet analyse af det psykiske arbejdsmiljø for alle universitetets

ansatte, herunder ansatte ved Science and Technology. Resultaterne af undersøgelsen er publiceret i en

række rapporter: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/psykapv2012/ . De

enkelte enheder har endvidere haft mulighed for at bestille supplerende analyser hos Center for

Undervisning og Læring (CUL), BSS, AU, der har gennemført undersøgelsen.

Undersøgelsens resultater er blevet diskuteret på universitets-, hovedområde, - og institutniveau samt på

lavere niveau i sektioner og forskergrupper med henblik på udarbejdelse af handlingsplaner. I ST har de

enkelte institutters handlingsplaner dannet grundlag for ST’s handlingsplan, der er diskuteret og tiltrådt af

FSU, FAMU og ledelse af institutter og ST.

De konkrete punkter i ST’s handlingsplan fremgår af Bilag 1 og kan sammenfattes i nedenstående

hovedpunkter (med fokus på O og L efter IGLO modellen). Handlingsplanen skal betragtes som én

sammenhængende plan, hvor den enkelte handling i mange tilfælde vil påvirke arbejdsmiljøet under flere

hovedpunkter.

I foråret 2013 har ST færdiggjort et arbejde vedrørende sammenlignelige vilkår for videnskabeligt ansatte

på ST. Mange af tiltagene i dette arbejde vil bidrage til at øge tilfredsheden med fremtidsudsigterne for den

enkelte forsker og dermed være med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på ST.

Hovedpunkter i ST’s handlingsplan:

Trivsel: Indsatsen er begrundet i, at ST gerne vil fastholde den høje trivsel blandt de ansatte. APV'en viser,

at trivslen er høj for både VIP og TAP. En afgørende årsag hertil er, at medarbejderne er særdeles

interesserede og engagerede i deres arbejde, føler sig dygtige og har stor indflydelse på eget arbejde. ST

råder dermed over en vigtig ressource, og også en stor ”trivselsressource” i form af medarbejdernes

overordentlige store interesse for og høje engagement i arbejdsopgaverne. En anden vigtig ressource er, at

de fleste ansatte oplever at have imødekommende kolleger, være del af et socialt fællesskab, samt være

del af et fagligt fællesskab, hvor der er gode samarbejdsrelationer, villighed til at lytte og åbenhed overfor

kritik og nye ideer.

De konkrete handlinger på ST niveau omfatter:

Obligatorisk lederuddannelse med et højt fagligt niveau af sektionsledere (og andre ledere under

institutlederniveau) med henblik på at fastholde og udvikle deres rolle og kompetencer, således at

de i endnu højere grad understøtter trivslen blandt medarbejderne.

En analyse af hvad der holder interesse og engagement højt blandt medarbejderne, og hvad der

eventuelt truer dette.

Udvikling af værktøjer der på alle niveauer kan fremme kendskabet til de fælles værdier og de gode

historier med henblik på at øge trivsel og tro på fremtiden.

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/apv/psykapv2012/

2

Stress: Der er en klar sammenhæng mellem trivsel og stress. Indsatsen overfor stress er begrundet i, at

fravær af for stor arbejdsbelastning i form af belastning af privatliv og stærke stresssymptomer er den

anden-vigtigste faktor for trivsel for de ansatte ved ST. Arbejdsrelateret stress ved ST er et voksende

problem og betragtet under ét, føler 28 procent af medarbejderne ved ST sig ofte eller næsten altid

udkørte, 30 procent føler, at arbejdet ofte eller næsten altid går ud over privatlivet, 20 procent oplever

utilfredshed med resultatet af arbejdet grundet travlhed, og 13 procent har ofte eller altid stærke stress-

symptomer, såsom mavesmerter, nedtrykthed, rastløshed, og vanskeligheder ved at slappe af. Den

generelle tendens i ST er, at jo mere berørt af reorganiseringen medarbejderen er, jo mere tilbøjelig er

medarbejderen til at rapportere stærke stress-symptomer.

Arbejdet med at håndtere stressproblematikken foregår på tre niveauer, 1) en forebyggende indsats, især

gennem god planlægning af forskning, uddannelse, videnudveksling, talentudvikling mm. på alle niveauer

samt afhjælpning af medarbejdernes berørthed af forandringsprocesserne (se især afsnittene om

”fremtidsudsigter” og ”administration og IT”), 2) en hjælp fra HR til stresstruede og 3) en hjælp til

stressramte fra specialiserede eksterne konsulenter.


En analyse af hvor god planlægning skal styrkes samt efterfølgende indsats med henblik på at sikre

bedst mulig planlægning af arbejdet.

Etablering af stress-håndteringskurser efter behov med henblik på at sikre bedre muligheder for at

prioritere opgaverne, at lære egne stresssignaler at kende, og at øge kendskabet til stress.

Udvikling af guide, der beskriver konkrete tiltag med henblik på at komme fra stress til trivsel.

En styrkelse af den subjektive kompetencefølelse gennem sikring af, at medarbejderne har de

nødvendige kompetencer til at gøre arbejdet godt, at medarbejderne har indflydelse på

tilrettelæggelse af det daglige arbejde, og at medarbejderne ved hvad der forventes af dem i

arbejdet.

En styrkelse af medarbejdernes oplevelse af det sociale fællesskab.

Udarbejdelse af retningslinjer for introduktion af nye medarbejdere og etablering af mentorordning

for nyansatte.

En beskrivelse samt efterfølgende kommunikation af de rammevilkår som ansatte ved ST arbejder

under.

Udvikling af HRs kompetencer og værktøjer med henblik på at sikre bedre og hurtigere hjælp til

stress-truede.

Udbredelse af kendskabet til og mulighederne for at anvende AU’s aftale med Prescriba om

psykologisk rådgivning.

Ledelse og kommunikation: Indsatsen er begrundet i, at ST ønsker at udvikle en ledelseskultur med en

synlig ledelse der er bevidst om at informere og involvere medarbejderne samt er lydhør og begrunder de

trufne beslutninger. Den psykiske APV har vist at der er lave procenter på medarbejderes mulighed for at

involvere sig i beslutningsprocesserne og på ledelsens begrundelser for de trufne beslutninger. Det gælder

især for dekanatet – men der er også generelt lave procenter for institutterne.


3

At dekanen én gang årligt redegør for ST’s ”tilstand” ved medarbejdermøder på alle institutter, og

herudover besøger institutterne i forbindelse med beslutninger af væsentlig betydning for

ST/institutter.

At dekanen i samarbejde med FSU planlægger hvorledes ST’s medarbejdere bedst informeres og

involveres.

At institutlederen tilsvarende og i samarbejde med LSU planlægger, hvorledes instituttets

medarbejdere bedst informeres og involveres.

Udarbejdelse af gode råd for etablering af professionel møde- og E-mailkultur.

At der udarbejdes dansk/ engelsk kommunikationspolitik med involvering af institutansatte

kommunikationsansatte medarbejdere for derigennem at sikre alignment mellem kommunikation

på hovedområde og institut.

Tilfredshed med fremtidsudsigterne i arbejdet: Indsatsen er begrundet i, at der er lav tilfredshed med

fremtidsudsigterne i arbejdet. Dette gælder i særlig grad for institutter med mange eller alle medarbejdere

fra tidligere DJF og DMU. Den lave tilfredshed kan hænge sammen med ansættelsesvilkår, reorganisering,

flytteplaner etc. Mange af disse forhold er der arbejdet med i "Arbejdsgruppen vedrørende

sammenlignelige vilkår for forskere på ST".


Afklaring af flytteplaner for Roskilde, Årslev, Flakkebjerg, Foulum, Kalø og Silkeborg.

At sikkerhed i ansættelsen skal tilvejebringes gennem en passende ratio mellem fastansatte og

temporært ansatte videnskabelige medarbejdere på institutterne

At fakultetet etablerer tydelige karriereveje for alle videnskabeligt ansatte.

At der sikres klare og trygge rammer samt udviklingsmuligheder for alle TAP bl.a. gennem øget

fokus på MUS og medarbejdersamtaler.

Anerkendelse af hinandens arbejde: Indsatsen er begrundet i, at der er forholdsvis mange institutter med

en lav score på anerkendelse af hinandens indsats; dette gælder i særlig grad mellem kolleger for både VIP

og TAP. Den daglige ledelse scorer højere og der er en tendens til, at en anerkendende ledelse medfører

større anerkendelse medarbejdere imellem. På den baggrund er det ST's mål at indføre en stærk

anerkendende kultur, der kan trives sammen med kritik og konkurrence, der er uomgængelige arbejdsvilkår

ved ST og universitetet i det hele taget. Anerkendelse er ikke kun ros, men handler i høj grad om at blive

taget alvorligt og lyttet til.


Udvikling af en anerkendende kultur, bl.a. gennem en styrkelse af MUS konceptet ved en større

prioritering af ledelsens vurdering og anerkendelse af den enkelte medarbejders indsats som

grundlag for udvikling af medarbejderens kompetencer.

At ST vil arbejde for bedre muligheder for at anerkende de ansattes indsats, f.eks. ved jubilæer og

tildeling af grader.

At ST vil støtte, anerkende og bidrage til personaleforeningers virke.

Udarbejdelse af katalog med eksempler på god anerkendende kultur.

4

Diskrimination og chikane: Indsatsen er begrundet i, at mobning, diskrimination og chikane er helt

uacceptabelt. ST er stort set forskånet for mobning, diskrimination, chikane, vold og trusler om vold, og

ligger langt under landsgennemsnittet, hvad angår mobning. Men ét tilfælde er ét for mange og ST har

nultolerance over for mobning, diskrimination, chikane, vold og trusler om vold.


Øjeblikkelig opfølgning, evt. med ekstern bistand, hvor der konstateres mobning, chikane, vold og

trusler.

At der som supplement til personalepolitikken for AU udarbejdes konkrete retningslinjer for

hvorledes tilfælde af mobning, diskrimination og chikane skal håndteres på ST.

Etablering af en forebyggende ledelsesindsats hvor der sættes fokus på at mobning, diskrimination

og chikane er helt uacceptabelt med henblik på at give de enkelte medarbejdere konkrete

redskaber til at identificere, forebygge og afhjælpe mobning, diskrimination og chikane i

hverdagen.

Administration og IT-systemer: Den administrative støtte til medarbejderne ved ST opleves som forringet

under den faglige udviklingsproces. Dette gælder f.eks. VIP’s vurdering af administrativ støtte til forskning

og undervisning. Blandt de administrative medarbejdere er der flere der mener, at reorganiseringen på

treårigt sigt vil forringe kvaliteten af det administrative arbejde end der er medarbejdere der mener at

kvaliteten vil blive forbedret. En betydelig del af medarbejderne ved ST oplever, at de nye IT-systemer

besværliggør arbejdet; tiltroen til IT-systemernes forventede virkning på treårigt sigt er dog større.

De konkrete handlinger omfatter at ST vil medvirke til at sikre:

At den administrative støtte til institutternes VIP medarbejdere forbedres, bl.a. ved at det enkelte

institut sikrer tilstrækkelig sekretariatsbistand til at assistere videnskabelige medarbejdere.

At sammenhængen mellem administration og institutter forbedres, bl.a. gennem en øget fysisk

tilstedeværelse på institutterne.

At partnermodellen udvikles og udbredes til alle administrative områder.

At introduktion af nye administrative systemer og processer prioriteres og planlægges grundigt

med stort fokus på institutternes behov (porteføljestyring).

At it-systemer og processer gennemtestes grundigt og afprøves gennem længere tid på nogle få

udvalgte institutter før udrulning på hele AU.

Ph.d.-området: Forholdene vedrørende de ph.d.-studerende er, som for alle andre medarbejdere, blevet

drøftet i institutterne. Herudover har der i ST været en drøftelse i ph.d.-udvalget, i ph.d.-

programformandskredsen, og i ph.d.-foreningens bestyrelse. Endvidere har der været en drøftelse i

talentbåndet ved AU. De ph.d.-studerende udgør en særlig gruppe ved ST idet cirka en tredjedel af de

ph.d.-studerende formelt ikke er ansat ved ST, hvorfor de ikke indgår i undersøgelsen (det har dog vist sig,

at nogle Del A-studerende på 4+4-ordningen alligevel har fået og besvaret spørgeskemaet). Resultaterne

viser, at de ph.d.-studerende generelt trives ved ST. Der er dog store forskelle institutterne imellem, f.eks.

mht. hvor nøjagtigt de ph.d.- studerende ved, hvad der forventes af dem i arbejdet.

De konkrete handlinger omfatter:

5

At CUL gennemfører en ny spørgeskemaundersøgelse blandt alle ph.d.-studerende ved AU.

At kompetencerne hos ph.d.-vejlederne styrkes gennem obligatorisk deltagelse i ph.d.-

vejlederkurser, der bl.a. har fokus på vejledernes rolle, herunder tid og ressourcer til vejledning,

samt forventningsafstemning mellem den studerende og vejleder.

Sikring af gennemførelse af MUS/GRUS for alle ph.d.-studerende samt større fokus på

karrierevejledning.

Etablering af klare aftaler om, hvilke ressourcer den enkelte ph.d.-studerende har til rådighed for

gennemførelse af ph.d.-studiet samt klare aftaler for, hvilke ydelser den ph.d.-studerende leverer

til instituttet.

Postdoc adjunkt forsker området: Fremtidsudsigterne for postdocs er i sagens natur usikker: for nogle

postdocs er ansættelsen på instituttet blot et skridt på karrierevejen mens andre arbejder hen imod en

lokal fastansættelse. Den fremtidige tenure-track satsning vil ikke fjerne denne usikkerhed, idet der - til

trods for fremtidige, udvalgte tenure-track ansættelser - stadig vil være ansatte postdocs med usikre

fremtidsudsigter. For adjunkter og forskere med flerårig ansættelse er fremtidsudsigterne i sagens natur

tydeligere. Handlingerne på området skal især adressere følgende punkter, der alle synes at have stor

indflydelse på stress/trivsel hos postdocs/adjunkter/forskere: Fremtidsudsigter, manglende anerkendelse,

ensomhed, manglende tryghed hos daglig ledelse, og yderligere, uønskede opgaver efter omlægning.

De konkrete handlinger omfatter:

Etablering af obligatorisk møde tidligt i forløbet med henblik på udarbejdelse af konkret skriftlig

forventningsafstemning mellem postdoc/adjunkt/forsker, vejleder og instituttet omkring

ansættelsen til sikring af et godt forløb for alle parter.

Orientering af postdocs/adjunkter/forskere om ansættelseskriterierne for fastansatte VIP.

Afholdelse af sociale arrangementer for postdocs/adjunkter/forskere på ST fællesniveau.

Gennemførelse af MUS/GRUS for alle postdocs/adjunkter/forskere samt større fokus på

karrierevejledning.

Opdatering på handlingsplanen: Opfølgning på handlingsplanen for psykisk APV foregår løbende på ST- og

institutniveau og planen er således et dynamisk dokument. Følgegruppen sikrer fremdriften i

handlingsplanen på ST-niveau.

Handlingsplanen for ST opdateres første gang i efteråret 2013 i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og herefter årligt. Til brug herfor fastsætter dekanen en dato for hvornår institutter/centre skal have opdateret deres handlingsplaner. ST’s opdaterede handlingsplan kan bruges af HAMU og HSU til den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse. AU HR, OA understøtter arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationen i opfølgningsfasen gennem afholdelse af temamøder, hvor ledelsen og organisationernes medlemmer får inspiration til deres egen opfølgning og løsning af indsatsområder på hovedområdet. Bilag 1. – Psykisk APV handlingsplan efter IGLO model

20. juni 2013

Handlingsplan for psykisk APV ved Science and Technology, AU, 2013Udarbejdet den: 20. juni 2013 Ajourført den:

Indsatsområder Tiltag

Ansvar (og

evt Hjælper) Prioritet Frist Status

I: Fortælle de gode og positive

historier. Være bærere af de fælles

værdier Alle Løbende

G: Sikre at personer med tillidshverv

og medarbejdere generelt bliver

klædt bedre på til at forme og tage

vare på fælles værdier og gode

historier i ST Nærmeste leder Løbende

L/O:Obligatorisk lederuddannelse

med et højt fagligt niveau af

sektionsledere (og andre ledere

under institutlederniveau) med

henblik på at fastholde og udvikle

deres rolle og kompetencer således

at de i endnu højere grad

understøtter trivslen blandt

medarbejderne.

Institut- og

centerleder og

dekan (HR) Løbende

O: 1. En analyse af, hvad der holder

interesse og engagement højt blandt

medarbejderne, og hvad der

eventuelt truer dette. 2. Udvikling af

værktøjer, der på alle niveauer kan

fremme kendskabet til de fælles

værdier og de gode historier med

henblik på at øge trivsel og tro på

fremtiden.

1. Dekan og

institut- og

centerleder

2. Dekan (ST KOM

og HR)

1: 12-2013

2: 12-2013

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:

Trivsel:

Tiltag efter IGLO modellen. Individ = det den enkelte kan gøre i forhold til indsatsområdet. Gruppen = det som sektionen eller gruppen kan gøre. Lederen = det sektionslederen/ Institutlederen kan gøre. Organisationen =

det instituttet (institutlederen) kan gøre eller det fakultetet (dekanen) kan gøre. De fokusområder hvor der er anvist tiltag på alle fire niveauer har størst sandsynlighed for at blive bedre.

Ansvar = person i enheden med ansvar for at tiltaget iværksættes.

Hjælper = person eller afdeling uden for enheden, hvis hjælp vurderes at være nødvendig for at iværksætte tiltag. Hjælperens navn påføres først, hvis og når denne har accepteret opgaven.

Prioritet = angiv 1, 2 og 3, hvor 1 er de områder med højest prioritet.

Frist = ønsket tidsfrist for iværksættelse af tiltag på området.

Status = her noteres løbende status, indtil der kan noteres "Afsluttet [dato]".

Fastholdelse af den generelt høje trivsel.

Trivsel

Handlingsplan for psykisk APV ved Science and Technology, AU, 2013Udarbejdet den: Ajourført den:


Ansvar (og


I: Besiddelse af de nødvendige

kompetencer til at gøre arbejdet godt Alle Løbende

G: tilrettelæggelse af det daglige

arbejde i samarbejde med den enkelte

medarbejder Nærmeste leder Løbende

L:Information til medarbejderen om

hvad der forventes af dem i arbejdet. Nærmeste leder LøbendeO:Bedre fordeling af opgaver på

kompetencer Nærmeste leder Løbende

I: Involvere sig i fællesskabet så man er

en del af dette Alle Løbende

G: være opmærksomme på hinanden Alle Løbende

L: Give støtte til sociale fællesskaber Næmeste leder LøbendeO: Udarbejdelse af retningslinjer for

introduktion af nye medarbejdere og

etablering af mentorordning for

nyansatte.

Dekan og institut-

og centerleder

(HR) dec-13

I:Lære egne stress-signaler, bruge

nærmeste leder til at prioritere opgaver Alle

G:tale om emnet, tage ansvar for

hinanden, synliggøre muligheder for

hjælp. Nærmeste leder

L: 1. En analyse af hvor god

planlægning skal styrkes samt

efterfølgende indsats med henblik på at

sikre bedst mulig planlægning af

arbejdet. 2. En beskrivelse samt

efterfølgende kommunikation af de

rammevilkår som ansatte ved ST lever

under. 3. Udbredelse af kendskabet til

og mulighederne for at anvende AU’s

aftale med Prescriba om psykologisk

rådgivning

1. Dekan

2. Dekan og

institut- og

centerleder

3. ST HR og KOM

1. 12-2013

2. 12-2013

3. Løbende

O: 1. Etablering af stress-

håndteringskurser efter behov med

henblik på at sikre bedre muligheder for

at prioritere opgaverne, at lære egne

stresssignaler at kende og at øge

kendskabet til stress. 2. Udvikling af

guide, der beskriver konkrete tiltag med

henblik på at komme fra stress til

trivsel.. 3. Udvikling af HRs

kompetencer og værktøjer med henblik

på at sikre bedre og hurtigere hjælp til

stress-truede.

1. Institut- og

centerleder (HR)

2. Dekan (HR)

3. HR

1. Løbende

2. 06-2014

3. 06-2014

Tiltag efter IGLO modellen. Individ = det den enkelte kan gøre i forhold til indsatsområdet. Gruppen = det som sektionen eller gruppen kan gøre. Lederen = det sektionslederen/ Institutlederen kan gøre. Organisationen = det instituttet

(institutlederen) kan gøre eller det fakultetet (dekanen) kan gøre. De fokusområder hvor der er anvist tiltag på alle fire niveauer har størst sandsynlighed for at blive bedre.

Subjektiv kompetencefølelse

Oplevelse af socialt og kollegialt fællesskab på

arbejdspladsen

Stress:

Stress:






stress



Ansvar (og


I: Fortæl de gode og kritiske historier

til leder og hinanden. Stil spørgsmål

og hjælp med at finde svar. Alle Løbende

G:Tal om kommunikation, intern og

eksternt.Hvad vil I gerne vide om de

andre grupper, hvad kan I selv

fortælle Nærmeste leder Løbende

L: Løbende information om

processer, ledelsens arbejde,

medarbejdermøder

Institut- og

centerleder og

nærmeste leder Løbende

O: 1. Udarbejdelse af gode råd for

etablering af professionel møde- og

E-mailkultur.

2. At der udarbejdes dansk/ engelsk

kommunikationspolitik med

involvering af institutansatte

kommunikationsansatte

medarbejdere for derigennem at

sikre alignment mellem

kommunikation på hovedområde og

institut..

1. Dekan (KOM)

2. Dekan og

institut- og

centerleder (KOM)

1. 12-2013

2. 12-2013

I: Vær aktiv og deltag, hvor muligt Alle Løbende

G:Tidlig og reel inddragelse, Nærmeste leder Løbende

L:Institutlederen planlægger i

samarbejde med LSU, hvorledes

instituttets medarbejdere bedst

informeres og involveres.

Institut- og

centerleder (LSU) dec-13

O: 1. Dekanen redegør en gang

årligt for ST’s ”tilstand” ved

medarbejdermøder på alle

institutter, og herudover besøger

dekanen institutterne i forbindelse

med beslutninger af væsentlig

betydning for ST/institutter.

2. Dekanen planlægger i

samarbejde med FSU, hvorledes

ST’s medarbejdere bedst informeres

og involveres. 1. Dekan

2. Dekan (FSU)

1. Løbende

2. 06-2014

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:

Ledelse og kommunikation: .

Tiltag efter IGLO modellen. Individ = det den enkelte kan gøre i forhold til indsatsområdet. Gruppen = det som sektionen eller gruppen kan gøre. Lederen = det sektionslederen/ Institutlederen kan gøre. Organisationen = det

instituttet (institutlederen) kan gøre eller det fakultetet (dekanen) kan gøre. De fokusområder hvor der er anvist tiltag på alle fire niveauer har størst sandsynlighed for at blive bedre.






Kommunikation

Involvering og lydhørhed

ledelse og kommunikation



Ansvar (og


I:

G:

L:Tydelig og løbende information om

status for flytteplaner

Dekan og institut-

og centerleder LøbendeO:Afklaring af flytteplaner for

Roskilde, Årslev, Flakkebjerg,

Foulum, Kalø og Silkeborg.

Dekan og

institutleder dec-14

I:

G:

L: At sikkerhed i ansættelsen skal

tilvejebringes gennem en passende

ratio mellem fastansatte og

temporært ansatte videnskabelige

medarbejdere på institutterne

Institut- og

centerleder LøbendeO: At fakultetet etablerer tydelige

karriereveje for alle videnskabeligt

ansatte.

Dekan og institut-

og centerleder jun-14

I:

G:

L:

O: At der sikres klare og trygge

rammer samt udviklingsmuligheder

for alle TAP bl.a. gennem øget fokus

på MUS og medarbejdersamtaler.

Institut- og

centerleder og

nærmeste leder Løbende

I:

G:

L:

O:

Tilfredshed med fremtidsudsigterne i arbejdet:








Afklaring af flytteplaner

Sammenlignelige vilkår for forskere

Klare og trygge rammer og udviklingsmuligheder for

TAP

fremtidsudsigter



Ansvar (og


I: Blive god til at give og modtage

anerkendelse. Alle Løbende

G:Fejre successer, anerkende fagligt

og socialt samvær, anerkende

forskellighed Alle ledere Løbende

L: Ledelsen skal være trendsætter.

Synlig anerkendelse i forhold til alle

faggrupper og enkeltpersoner. Alle ledere Løbende

O: 1. Udvikling af en anerkendende

kultur, bl.a. gennem en styrkelse af

MUS konceptet ved en større

prioritering af ledelsens vurdering og

anerkendelse af den enkelte

medarbejders indsats som grundlag

for udvikling af medarbejderens

kompetencer. 2. Udarbejdelse af

katalog med eksempler på god

anerkendende kultur. 3. ST vil

arbejde for bedre muligheder for at

anerkende de ansattes indsats, f.eks.

ved jubilæer og tildeling af grader. 4.

ST vil støtte, anerkende og bidrage til

personaleforeningers virke.

1. Alle ledere

2. Dekan (HR)

3. Dekan

4. Dekan

1. Løbende

2. 02-2014

3. 12-2013

4. 12-2013

I:Bed om feedback på produkter Alle Løbende

G:Møder i fagligt forum -

fremlæggelse af ens arbejde Nærmeste leder Løbende

L:Feedback skal tages alvorligt. Vis

interesse på person- og

gruppeniveau. Alle ledere Løbende

O:Tilskynde til møder/fokus på faglig

indsats. Undervisningspris mm..

Institut- og

centerleder Løbende

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:

Udvikling af anerkendende kultur i ST

Faglig indsats

Anerkendelse af hinandens arbejde:








anerkendelse



Ansvar (og


I: Tage ansvar for sig selv og

kolleger Alle Løbende

G:Diskuter emnerne, tydeliggør at

det er uacceptabelt Nærmeste leder Løbende

L:

L/O: 1. Øjeblikkelig opfølgning, evt.

med ekstern bistand, hvor der

konstateres mobning, chikane, vold

og trusler. 2. At der som

supplement til personalepolitikken

for AU udarbejdes konkrete

retningslinjer (Pixibog) for, hvorledes

tilfælde af mobning, diskrimination

og chikane skal håndteres på ST.

3. Etablering af en forebyggende

ledelsesindsats hvor der sættes

fokus på, at mobning, diskrimination

og chikane er helt uacceptabelt med

henblik på at give de enkelte

medarbejdere konkrete redskaber til

at identificere, forebygge og

afhjælpe mobning, diskrimination og

chikane i hverdagen.

1. Institut- og

centerleder (HR)

2. Dekan (HR)

3. Institut- og

centerleder (HR)

1. Løbende

2. 12-2013

3. Løbende

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:

Tiltag efter IGLO modellen. Individ = det den enkelte kan gøre i forhold til indsatsområdet. Gruppen = det som sektionen eller gruppen kan gøre. Lederen = det sektionslederen/ Institutlederen kan gøre.

Organisationen = det instituttet (institutlederen) kan gøre eller det fakultetet (dekanen) kan gøre. De fokusområder hvor der er anvist tiltag på alle fire niveauer har størst sandsynlighed for at blive bedre.






Mobning, sexchikane, vold

Diskrimination og chikane:

diskrimination og chikane



Ansvar (og


I:

G:

L:

O: ST vil medvirke til at sikre:

1. At den administrative støtte til

institutternes VIP medarbejdere

forbedres, bl.a. ved at det enkelte

institut sikrer tilstrækkelig

sekretariatsbistand til at assistere

videnskabelige medarbejdere

2. At sammenhængen mellem

administration og institutter

forbedres bl.a. gennem en øget

fysisk tilstedeværelse på

institutterne.

3. At partnermodellen udvikles og

udbredes til alle administrative

områder.

4. At introduktion af nye

administrative systemer og

processer prioriteres og planlægges

grundigt med stort fokus på

institutternes behov

(porteføljestyring).

5. At it-systemer og processer

gennemtestes grundigt og afprøves

gennem længere tid på nogle få

udvalgte institutter før udrulning på

hele AU.

1. Dekan og

institut- og

centerleder

2. Dekan

3. Dekan

4. Dekan

5. Dekan

1. 12-2013

2. 12-2013

3. 12-2013

4. 12-2013

5. Løbende

I:

G:

L: O:

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:








Administration og IT

Administration og IT-systemer

administration og IT



Ansvar (og


I:

G:Gennemførelse af MUS og evt.

GRUS (gruppeudviklingssamtaler)

for alle ph.d.-studerende samt større

fokus på karrierevejledning. Nærmeste leder Løbende

L: 1. Styrkelse af kompetencerne

hos ph.d.-vejlederne gennem

obligatorisk deltagelse i ph.d.-

vejlederkurser. 2.

Etablering af klare aftaler om, hvilke

ressourcer den enkelte ph.d.-

studerende har til rådighed for

gennemførelse af ph.d.-studiet,

samt klare aftaler for hvilke ydelser

den ph.d.-studerende leverer til

instituttet.

1. Institut- og

centerleder

2. Institut- og

centerleder og

vejleder

1. 2014 og

herefter løbende

2. 10-2013 og

herefter løbende

O: Gennemføre ny

spørgeskemaundersøgelse blandt

alle ph.d. på AU.

CUL (Center for

Undervisning og

Læring) dec-13

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:

I:

G:

L:O:








PhD området

Fremtidsudsigter og ledelse

PhD området



Ansvar (og


I:

G: Gennemførelse af MUS og evt.

GRUS (gruppeudviklingssamtaler)

for alle postdos/adjunkter/forskere

samt større fokus på

karrierevejledning. Nærmeste leder Løbende

L: Etablering af obligatorisk møde

tidligt i forløbet med henblik på

udarbejdelse af konkret skriftlig

forventningsafstemning mellem

postdoc/adjunkt/forsker, vejleder og

instituttet til sikring af et godt forløb

for alle parter

Institut- og

centerleder

10-2013 og

herefter løbende

O:Orientering af

postdocs/adjunkter/forskere om

ansættelseskriterierne for

fastansatte VIP

Institut- og

centerleder (HR)

10-2013 og

herefter løbende

I: Sociale arrangementer lokalt på

instituttet

Postdoc/adjunkt/

forsker-gruppen Løbende

G/L:Postdoc retreat (evt sammen

med ph.d.-retreat)

Institut- og

centerleder Løbende

L/O: Udbrede information om

boligsøgningshjælp til tilrejsende

udlændinge

IC (Internationalt

center) (HR) LøbendeO:Afholdelse af sociale

arrangementer for

postdocs/adjunkter/forskere på ST

fællesniveau Dekan Løbende

I:

G:

L: O:

I:

G:

L:O:

Tiltag efter IGLO modellen. Individ = det den enkelte kan gøre i forhold til indsatsområdet. Gruppen = det som sektionen eller gruppen kan gøre. Lederen = det sektionslederen/ Institutlederen kan gøre. Organisationen

= det instituttet (institutlederen) kan gøre eller det fakultetet (dekanen) kan gøre. De fokusområder hvor der er anvist tiltag på alle fire niveauer har størst sandsynlighed for at blive bedre.

Postdoc adjunkt forsker området

Fremtidsudsigter og ledelse

Ensomhed






postdoc adjunkt


Side 1 af 2



Indstilling til FAMU den 27.8.2013

Overskrift:

Punkt 7 Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2013 i ST FAMU og i institutter

Sagsfremstilling:

Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med

medarbejderne tilrettelægger det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø.

Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen. Udvalgene skal

vurdere, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det

kommende års samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i

det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er

lovpligtig. Læs mere på www.at.dk

I lighed med processen for udarbejdelse af den årlige arbejdsmiljødrøftelse i 2012

foreslås det:

At alle LAMU i ST udarbejder og fremsender den årlige arbejdsmiljødrøftelse

2013 til Karin Rosengaard Pedersen senest fredag den 1. november 2013.

At Karin Rosengaard Pedersen og Jørgen B. Jespersen på baggrund af de

modtagne tilbagemeldinger udarbejder udkast til årlig arbejdsmiljødrøftelse

for ST.

At ST’s årlige arbejdsmiljødrøftelse finder sted på FAMU-mødet den 14.

november 2013.

At institutter og ST anvender AU’s skabelon for årlig arbejdsmiljødrøftelse:

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoepa

aau/ .

Indstilling:

FAMU tilslutter sig den foreslåede procedure for årlig arbejdsmiljødrøftelse i ST.

Bilag: Bilag 7.a AU’s skabelon for årlig arbejdsmiljødrøftelse. Bilag 7.b ST’s årlige arbejdsmiljødrøftelse fra d. 22/11 2012.


Daglig arbejdsmiljøleder skriver til institutter og centre.

Beslutning:

http://www.at.dk/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoepaaau/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoepaaau/


Side 2 af 2

AARHUS UNIVERSITET – ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne skal tilrettelægge det kommende

års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen. De skal vurdere, om det

foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en

plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på

www.at.dk

Plan for arbejdsmiljøsamarbejdet [Dato for udarbejdelse]

Aarhus Universitet [HAMU; FAMU; AAMU; LAMU), hovedområde]

Udvalgsmedlemmer Formand: Næstformand: Medlemmer:

Status på det forudgående års arbejdsmiljøsamarbejde [årstal]

Status og oversigt for hvordan der er blevet arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet:

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Mål for det kommende års fokusområder, indsatsområder og specifikke arbejdsmiljøopgaver

Prioriteringsrækkefølge:

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Påkrævede aktiviteter for at opnå mål (tiltag og initiativer)

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Samarbejde vedr. ovenstående mål (organisering/samarbejde/hvem skal involveres/mødefrekvens)

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Ressourcer til at opfylde strategiens mål (behov for uddannelse/kurser/konsulenter)

XXXX

XXXX

XXXX

XXXX

Dato: Arbejdsgiverrepræsentant (Formand)

Dato: Medarbejderrepræsentant (Næstformand)

Bilag 7-b

AARHUS UNIVERSITET – ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

1

Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne tilrettelægger det

kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen, og

det skal vurdereres, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års

samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et

godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på www.at.dk

Plan for arbejdsmiljøsamarbejdet

22/11-2012

Aarhus Universitet ST FAMU

Science and Technology Fakultetsarbejdsmiljøudvalg

Udvalgsmedlemmer Formand: Dekan Brian Bech Nielsen Daglig arbejdsmiljøleder ved ST: Morten Dam Rasmussen Næstformand: Ove Edlefsen (medarbejder ved Agroøkologi) Medlemmer: Ib Johansen (Kemi), Stefan Gerhard Jansen (Miljøvidenskab), Charlotte Rasmussen (Geoscience), Lene Bongaarts (Matematik), Ulla Birk Henriksen (Molekylærbiologi), Marlene Venø Skjærbæk (Bioscience, Silkeborg), Dorete Weysmann Jensen (Bioscience, Roskilde), Mona Lillelund Hansen (Fødevarer), Palle Jørgensen (Agroøkologi).

Status på det forudgående års arbejdsmiljøsamarbejde [2012]

AU’s Arbejdsmiljøorganisation er reorganiseret og nyvalgt, og ST’s arbejdsmiljøorganisation er etableret hen over sommeren 2012. Første møde i fakultetets arbejdsmiljøudvalg, ST FAMU, blev afholdt d. 30/8-2012, hvor der blev vedtaget en forretningsorden for ST FAMU og medarbejderne valgte en næstformand.

Denne årlige arbejdsmiljødrøftelse er afholdt ved ST FAMU’s 2. møde d. 22.11.2012. Drøftelsen er foretaget på baggrund af de årlige arbejdsmiljødrøftelser fra de enkelte LAMU (de lokale arbejdsmiljøudvalg) i ST. De punkter der har været arbejdet med I ST FAMU er:

Etablering af overblik over fakultetets organisation og arbejdsmiljøuddannede.

FAMU’s gennemgang af arbejdsulykker har vist en overvægt af fysiske ulykker, herunder ergonomirelaterede ulykker.

Beslutning af proces for fakultets fysiske APV, hvor AU kortlægningen af APV’en med spørgeskema rullede ud i april 2012. FAMU har gennemgået et overblik over handlingsplanerne, og vil ved dette møde (d. 22.11.2012) tage beslutning om mulige arbejdsmiljø indsatsområder for hele fakultetet.

En følgegruppe til koordinering af den psykiske APV er nedsat. Følgegruppen består af 2 medarbejdere fra FSU (fakultetets samarbejdsudvalg) samt 2 medarbejdere fra FAMU (fakultetets arbejdsmiljøudvalg), 2 ledelsesrepræsentanter (hvoraf den ene er formand) og repræsentanter fra HR og fakultetssekretariatet. Kortlægningen er i gang i november, og resultaterne vil efter databehandling og rapportskrivning komme ud i februar 2013.

Mål for det kommende års fokusområder, indsatsområder og specifikke arbejdsmiljøopgaver

Opfølgning på fremdrift i handlingsplanerne som opfølgning på den fysiske APV.

Målrettet information om løft, vrid og drej (undervisning i ergonomi), som et tilbud til institutterne, med workshops.

Opfølgning på psykisk APV ved tæt følgeskab med den nedsatte følgegruppe, der koordinerer handlingsplanarbejdet for den psykiske APV ved fakultetet.

Bilag 7-b

AARHUS UNIVERSITET – ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

2

Påkrævede aktiviteter for at opnå mål (tiltag og initiativer)

Tæt opfølgning ift. om de fysiske APV handlingsplaner opfyldes på institutniveau (vha. handlingsplanværktøjet Survey Xact).

Udarbejdelse af skriftligt materiale om sund ergonomi og Workshops, fx 2 timers besøg af rejseholdet for Job og Krop kampagnen til hvert institut.

Brug af handlingsplanværktøj IGLO til den psykiske APV til opfølgning af tiltag for at løse/sætte forandringsprocesser i gang efter resultaterne af rapporterne er modtaget.

Samarbejde vedr. ovenstående mål (organisering/samarbejde/hvem skal involveres/mødefrekvens)

ST FAMU møder holdes 4. gange om året, hvor hele udvalget deltager aktivt og bidrager med bilag til møderne, samt holder nær kontakt til hele fakultetets arbejdsmiljøorganisation.

Ledelsesrepræsentanterne sørger for der er koordinering mht. arbejdsmiljøtiltag ift. ST’s ledelse.

Ressourcer til at opfylde strategiens mål (behov for uddannelse/kurser/konsulenter)

Tid til koordinering mellem forskellige parter.

Bistand fra AU HR til at udføre beslutning vedr. udarbejdelse af skriftligt materiale om sund ergonomi og workshops, evt. med inddragelse af eksterne konsulenter.

Såfremt den fysiske APV giver behov for større samlede tiltag på ST, vil der blive udarbejdet et budget for udgifterne som fremlægges ledelsen til godkendelse.

Dato: 22/11-2012 Dekan Brian Bech Nielsen Arbejdsgiverrepræsentant (Formand)

Dato:22/11-2012 Ove Edlefsen Medarbejderrepræsentant (Næstformand)


Side 1 af 1



Indstilling til FAMU

Overskrift:

Fælles kemikalieregistreringssystem og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger

Sagsfremstilling:

En arbejdsgruppe nedsat af HAMU har udarbejdet en indstilling til HAMU vedrørende valg af fælles system på AU til kemikalieregistrering og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger (se bilag). På mødet i HAMU den 17. juni 2013 blev indstillingen godkendt og der påbegyndes nu realitetsforhandlinger om nyt fælles system. På FAMU mødet vil Ib Johansen, der har deltaget i arbejdsgruppens arbejde, uddybe arbejdsgruppens forslag og svare på spørgsmål. Da der i en lang periode har været usikkerhed om hvilket system der fremover skal anvendes på AU er det vigtigt at overgang til det nye fælles system planlægges og implementeres hurtigst muligt med henblik på at mindste ressourceforbrug i overgangsperioden.

Indstilling:

Det indstilles at FAMU tager HAMU’s beslutning til efterretning og tilkendegiver at overgang til nyt system skal foregå hurtigst muligt.

Bilag: Bilag 8. Indstilling til HAMU vedrørende valg af fælles system på AU til kemikalieregistrering og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger.


Beslutning skal kommunikeres ud når der konkret kan orienteres om det nye fælles system.

Beslutning:

BILAG 8 HAMU MØDE DEN 17. JUNI 2013

AARHUS UNIVERSITET J.NR. AU-

SAGSFREMSTILLING

Emne

Anbefaling vedr. valg af fælles system på AU til kemikalieregistrering og udarbejdelse af

arbejdspladsbrugsanvisninger

Der eksisterer på nuværende tidspunkt flere systemer af varierende kvalitet til registrering af kemikalier

og/eller udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) på Aarhus Universitets fakulteter, specielt

Health og Science & Technology (S&T). Det er derfor besluttet i Hovedarbejdsmiljøudvalg, at det er ønskeligt,

at AU for fremtiden overgår til ét fælles system.

Et ideelt system vil

bygge på høj faglig kvalitet

indeholde såvel kemikalie-registrering som udarbejdelse af APB

være brugervenligt

kunne tilpasses de enkelte brugeres behov (herunder layout)

være driftssikkert

være fremtidssikret

Nuværende systemer til udarbejdelse af APB og kemikalieregistrering på AU

Kemidatabasen (ReTox) - Health: etableret i et samarbejde mellem Health (indgår med 1/1

akademisk medarbejder) som del af Region Midt og de øvrige regioner (REKS samarbejdet), der

udarbejder og kvalitetskontrollerer klassificeringer af selvevaluerede stoffer og APB baseret på et

kommercielt program: Toxido

Kiros - Science & Technology: etableret som en kemikaliedatabase med

kemikalieregistreringsmodul samt et modul, hvor leverandørbrugsanvisning (af variabel faglig

kvalitet) sammen med tillægsdatablad med lokalinformationer anvendes som APB.

Toxido - tidligere DMU og DJF: anvendes som et selvstændigt system på det tidligere DMU og DJF -

men med variabel opdateringsgrad og kvalitet. På nogle enheder selvevalueres og

kvalitetskontrolleres som på Health, mens der på andre indtastes data fra leverandør-

brugsanvisninger.

System til udarbejdelse af APB og kemikalieregistrering på DTU, SDU, AAU og KU

De øvrige 4 større universiteter DTU, SDU, AAU og KU anvender et system, Kemibrug, udviklet af DTU.

Dette system indeholder et APB modul og omfatter regelret faglig vurdering og kvalitetskontrol

sammenlignelig med Health' ReTox system.

Kemibrug har - naturligt nok - begrænset kapacitet til udarbejdelse af det store antal nye APB, AU

brugere vil have behov for ved et direkte skift. Det vil derfor være nødvendigt, at AU medarbejdere

vedbliver at have adgang til de APB, der pt. er udarbejdede.

Kemibrug har et kemikalieregistrerings modul (lagerstyring), som dog ikke er så fleksibelt som det,

der er udviklet i Kiros. Derfor skal de brugere, der anvender lagerstyring i Kiros, fortsat have adgang

hertil, indtil Kemibrug kan tilbyde de samme faciliteter, eks. stregkode, søgning på bruttoformler og

registrering af giftige stoffer.

Overvejelser, der ligger til grund for det aktuelle forslag

Med baggrund i de betydelige ekstra belastninger, overgangen til nye systemer har betydet for AU


medarbejdere, vil det være ønskeligt, at overgangen til endnu et nyt system foregår gradvist og i

videst mulig omfang tilpasses brugernes ønsker.

Den faglige kvalitet (og kvalitetskontrol) ved de eksisterende systemer er yderst forskellig:

o Kemidatabasen på Health bygger på selvevaluering på basis af veldokumenterede og

opdaterede kemikalie- og toksikologiske databaser efterfulgt af kvalitetssikring af et fag-

team.

o Kiros på Science & Technology bygger på fysiske og kemiske egenskaber på basis af

veldokumenterede opslagsværker og opdaterede kemikalie- og toksikologiske databaser,

hvortil knyttes en leverandørbrugsanvisning (variabel kvalitet og uden kvalitetskontrol) samt

et lokalt tillægsblad.

o Kemidatabasen på DMU/DJF bygger dels på data fra leverandørbrugsanvisninger (variabel

kvalitet og uden kvalitetskontrol) dels på selvevaluering på basis af veldokumenterende

opslagsværker og databaser.

DTU, SDU, KU og AAU anvender på nuværende tidspunkt et system, Kemibrug, til udarbejdelse af

APB. Udarbejdelse og kvalitetskontrol af APB varetages af et fag-team og vurderes kvalitetsmæssigt

at være på højde med Health' ReTox system. Kemibrug indeholder pt. godt 11.000 APB.

AU har behov for at indgå i samarbejde med et andet fagligt team - eks Kemibrug - for at sikre vigtig

faglig sparring og dermed ensartet, høj faglig kvalitet samt løbende udvikling og forbedring af

systemet.

Ét af de eksisterende systemer, kemidatabasen ReTox på Health, indeholder på nuværende

tidspunkt et stort antal APB (>12.000) for såvel rene stoffer som blandinger - og disse APB skal kunne

indgå i Kemibrug.

Der ligger endvidere et antal validerede APB i Toxido systemet i det tidligere DMU/DJF - disse APB

skal ligeledes indgå i Kemibrug.

Et andet eksisterende system, Kiros på Science & Technology, omfatter i en vis udstrækning fysisk-

kemiske (stam) oplysninger på >15.000 rene stoffer - disse skal ligeledes indgå i Kemibrug.

Kemibrug vil ikke være i stand til at levere nye brugsanvisninger til alle kemikalier og blandinger, der

anvendes på henholdsvis Science & Technology og Health fra den dag, vi overgår til et nyt system.

Det må derfor sikres, at brugerne får acces til alle eksisterende APB. Dette kan for Health og tidligere

DMU/DJF brugere opnås ved at eksportere disse i et redigérbart format til Kemibrug.

Kiros vil fortsat kunne anvendes som kemikalieregistreringssystem for enheder på AU, indtil

Kemibrug kan tilbyde de samme faciliteter som Kiros såsom stregkode, registrering af giftige stoffer,

søgning på bruttoformler ol. Disse faciliteter har stor betydning for brugernes daglige arbejde med

håndtering af kemikalier.

Tidsfrist

Så hurtigt som muligt.

Ansvarlig

Arbejdsgruppe, nedsat af Hovedarbejdsmiljøudvalg: Marianne Hokland, Ib Johansen, Erling Østergaard,

Cathrin (Trine) Guldager Sørensen, Karl Erik Holst og Anders Kragh Moestrup

Indstilling

Med det overordnede mål at nå frem til etablering af et fælles nationalt kemikalie registrerings- og

arbejdsplads brugsanvisnings system af høj faglig kvalitet indstilles det, at AU, så hurtigt som muligt, indleder

realitetsforhandlinger med Kemibrug omkring etablering af et samarbejde med henblik på udvikling af

fælles APB og kemikalie registrerings system.

Det er arbejdsgruppens indstilling:

at det foreslåede samarbejde skal omfatte oprettelse af en fælles APB-database indeholdende alle

kvalitetssikrede APB udarbejdede af henholdsvis Kemibrug, Health og S&T

at udvalgte medarbejdere på AU vil kunne indgå som ressourcepersoner i fremtidig udarbejdelse af


APB i den fælles APB database (in kind finansiering) samt indgå i Kemibrug's organisationsplan.

at APB skal kunne foreligge i forskellige layouts for at opfylde AU's krav

at KIROS vil kunne bruges som kemikalieregistreringssystem for enheder på AU og andre brugere i

Kemibrug, som måtte have behov ud over det, Kemibrug pt. kan levere. APB importeres via Kiros fra

det fælles nye system

at mulighederne undersøges for, at regionerne potentielt vil kunne indgå som brugere af det nye

fælles system, hvis AU har succes med etablering af et samarbejde med Kemibrug omkring

sammenlægning af de eksisterende databaser

at der sikres en gradvis overgang til det nye system, således:

o at brugerne - indtil et fuldt funktionsdygtigt fælles system er etableret og valideret - via Kiros

kan få acces til de kvalitetssikrede APB, der pt. er udarbejdede på hhv. Health og S&T

o at det er muligt at opdatere og udarbejde nye APB på AU i Kiros i det omfang, det er

nødvendigt, hvis ikke Kemibrug kan levere inden for max den uges ventetid, AU brugere er

vant til

Endvidere indstilles det, at der i den fremadrettede proces udarbejdes:

Plan for udrulning af projektet

(Proces- og) kommunikationsplan

Økonomiske overvejelser


Side 1 af 4




Overskrift:

Punkt 9 Bedre deling af viden på arbejdsmiljøområdet ved Aarhus

Universitet

Sagsfremstilling:

Baggrund:

Arbejdsmiljøorganisationen ved Aarhus Universitet er veletableret og

fungerer godt i de enkelte enheder. Mange ansatte er involveret, enten som

arbejdsmiljørepræsentanter eller som ledelsesrepræsentanter. Endvidere

bidrager AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø, team arbejdsmiljø

med viden om arbejdsmiljø. Samlet set er mere end 300 ansatte involveret i

arbejdsmiljøarbejdet ved AU. AMO fungerer på alle niveauer fra

arbejdsmiljøgruppe til LAMU, FAMU og HAMU.

Der er dog flere muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet og i det følgende

skitseres nogle ideer til drøftelse på FAMU mødet den 27.8.2013.

Forslag:

1. Arbejdsmiljøforum på AU hjemmesiden

Der eksisterer ikke i dag en mulighed for, at den enkelte ansatte hurtigt og

nemt kan trække på den samlede viden om arbejdsmiljø ved universitetet. Vil

der kunne skabes en mere effektiv og professionel AMO hvis mulighederne

for at dele viden på daglig basis øges?

En løsning kunne være, at der oprettes en elektronisk funktion hvor alle

medarbejdere i AMO har mulighed for at stille deres viden til rådighed for alle

andre i AMO.

Mange medarbejdere har specialiseret sig inden for arbejdsmiljøområdet,

f.eks. inden for ergonomi, valg af mus og tastatur, lovgivning, kemikalier,

mobning, ensidigt gentaget arbejde, smitterisici, klassificering af laboratorier

etc. Ved oprettelse af en fælles funktion vil der kunne etableres

specialistnetværk internt på universitetet og den enkelte medarbejder vil på

denne måde hurtigt kunne søge helt konkrete råd i disse netværk. Gode ideer


Side 2 af 4

eller initiativer kan nemt og effektivt formidles til interesserede. Efterhånden

vil der blive opbygget en større samlet og ikke mindst meget konkret viden

om arbejdsmiljøspørgsmål, samtidig med at kendskabet til og

sammenhørigheden med de øvrige arbejdsmiljøfolk bliver etableret.

2. De bedste ergonomiske redskaber

Mange AMR bliver kontaktet i forbindelse med forespørgsler om mus, stol,

tastetur, skærm osv. Det er spild af ressourcer hvis vi alle skal lede efter de

samme informationer for at opnå en solid viden om ergonomiske

redskaber/udstyr. Det ville være en stor fordel hvis en eller flere

nøglepersoner med rette kompetence kunne sætte sig ind i området, følge

med i udviklingen og videreformidle deres viden på hjemmesiden. Fortælle

om fordele og ulemper af fx 7 forskellige mus – hvem er musen velegnet til og

hvorfor og hvad skal man være særligopmærksom på. Hvad koster den og

hvor kan den bestilles. Måske der kunne være én nøgleperson per

hovedområde og disse fem personer kunne så mødes efter behov for at

udveksle erfaringer og viden.

3. Ensidigt gentaget arbejde

Størstedelen af universitetets medarbejdere arbejder foran

computerskærmen eller i laboratoriet og de er derfor i en særlig risikogruppe

hvad angår udvikling af smerter i muskler og skelet – typisk i nakke, skuldre,

og arme. AU har et særligt ansvar for at sikre at medarbejderne så vidt muligt

undgår at udvikle disse skader. Hvad gør andre organisationer? Hvad har

andre haft succes med? Hvilke erfaringer har vi i AU-regi – hvad virker og

hvad virker ikke. Kan vi foreslå metoder og ideer til at sikre et bedre fysisk og

ergonomisk arbejdsmiljø. Hvad kan den enkelte medarbejder gøre og

hvordan kan ledelsen/organisationen skabe rammerne for det bedst mulige

arbejdsmiljø? Skal der udformes en egentlig politik på dette område. Skal der

nedsættes en tværgående arbejdsgruppe som har særlig fokus på dette

område?

4. Fælles AU vejledninger/retningslinjer inden for fysisk arbejdsmiljø

AU har fælles vejledninger på fysisk arbejdsmiljø inden for områder som

ergonomi, indeklima, kontorer etc. (reelt henvisninger til AT vejledninger).

Men der er vigtige områder hvor der ikke eksisterer fælles

retningslinjer/vejledninger. Dette gælder f.eks. inden for følgende områder:

Kemisk arbejdsmiljø

Radioaktive isotoper

Biologiske agenser: mikroorganismer, sygdomsfremkaldende

organismer,


Side 3 af 4

Genmodificerede organismer (GMO)

Forsøgsdyr (store, små)

Byggesager

Information til studerende, gæsteforskere, besøgende og nyansatte

Laboratoriearbejde generelt

God laboratoriepraksis

Feltarbejde (til vands, på land og i luften), nationalt og internationalt

Stalde, væksthuse, hos forsøgsværter

Værksteder

Sikkerhedsforskrifter, retningslinjer ved uheld

Dansk- og engelsksprogede tekster

Relevante links

På disse og andre tilsvarende områder findes eksisterende

retningslinjer/vejledninger især på HE og ST. I ST kan disse oplysninger findes

på institutniveau og i visse tilfælde på tidligere DMU-, DJF-, og NAT-niveau.

Det vurderes at der er gode muligheder for at forbedre det fysiske

arbejdsmiljø ved en fælles indsats på disse områder.

ST bør derfor arbejde for, at der udarbejdes fælles AU

retningslinjer/vejledninger inden for de dele af det fysiske arbejdsmiljø hvor

der endnu ikke findes sådanne, jvf. ovenstående. I første omgang foreslås det,

at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse fra ST, HE og AU HR med

henblik på nærmere at vurdere behov, omfang, afgrænsning af opgaven,

samt parternes muligheder for at løse opgaven.

5. Årlig seminar-dag for alle i arbejdsmiljøorganisationen

Alle i arbejdsmiljøorganisationen mødes en gang årligt for at udveksle

erfaringer og informationer på tværs af organisationen. Her kunne vi tage

fælles emner op, få oplæg udefra, inspirerer hinanden med nye vinkler, tid til

snak om hvordan man aktivt kan gøre noget for at forbedre trivsel på AU. P.t.

står alle institutter og centre midt i arbejdet med udarbejdelse af

handleplaner for den psykiske APV – kunne vi bruger ideer fra hinandens

værktøjskasse. (OBS: AU-HR team arbejdsmiljø er ved at organisere et

temamøde ultimo november/primo december).

6. Styrkelse af administrativt samarbejde på tværs af AU

De fem hovedområder samarbejder i dag i praksis ikke omkring arbejdsmiljø.

Samarbejdet kan styrkes gennem nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående

af en repræsentant fra hvert af de fem hovedområder (f.eks. daglig

arbejdsmiljøleder) samt relevante repræsentanter AU HR Arbejdsmiljø med


Side 4 af 4

henblik på at styrke samarbejdet mellem hovedområder internt og

hovedområdernes samarbejde med fællesadministrationen.

Indstilling:

Det indstilles, at FAMU diskuterer ovennævnte forslag samt evt. andre forslag fra udvalgets medlemmer med henblik på at de vigtigste initiativer videreudvikles.

Bilag: Ingen


Intern FAMU diskussion indtil videre.

Beslutning:

Bilag 10

1

Rullende to-do liste for FAMU møder i ST (opdateret d. 13/8 2013)

Opgave (22/11 2012) Evt. frist Status Ansvarlig Laver forslag sammen med Morten Dam Rasmussen og Karin Rosengaard Pedersen vedr. vidensdeling på arbejdsmiljøområdet samt nøglepersoner til arbejdsmiljøviden.

Juni/Juli 2013 Opgaven overgår til Jørgen B. Jespersen fra Morten Dam Rasmussen Jørgen Jespersen og Karin Rosengaard har holdt møde med Mette Hjort Mikkelsen. Der er udarbejdet et notat med forslag til styrkelse af vidensdeling i AMO ved AU. Behandles på mødet den 27.8.2013 Afsluttet!

Stefan Gerhard Jansen

Karin Rosengaard Pedersen får svaret fra Survey IT på de sidste spørgsmål vedr. Survey Xact og nævner, at der ønskes en mulighed for at de evt. kommer ud og ser på problematikkerne, i stedet for at de svarer med, at vi selv skal undersøge en masse.

Maj 2013 Karin Rosengaard har snakket med Dorete W. Jensen, for at se om de oplistede udfordringer stadig er aktuelle. Der er sendt mail til support. Afsluttet!


Opgave (28/02 2013) Evt. frist Status Ansvarlig Marlene Venø Skjærbæk bringer graviditetspolitik op til behandling i HAMU

Marlene VS har meldt punktet ind til det kommende møde i HAMU. Afsluttet!

Marlene Venø Skjærbæk

Jørgen Jespersen retter kontakt til indkøbskontoret med henblik på at undersøge om aftalen kan omfatte en ”bedre stol” til de medarbejdere der sidder mange timer hver dag.

Jørgen Jespersen har meddelt Indkøb, at indtrykket i ST er, at standardstolen ikke har en tilfredsstillende kvalitet og samtidig foreslået at Indkøb undersøger mulighederne for, at aftalen også som standard omfatter en ”bedre stol” til dem der sidder mange timer hver dag. Indkøb har svaret, at ST’s input vil blive taget med når aftalen skal evalueres og når evt. genudbydning står for døren. Afsluttet!

Jørgen Jespersen

Jørgen Jespersen overtager kontakten

med ”Job og Krop” og følger op på,

hvornår vi kan få besøg fra Job og Krop

Rejseholdet.

Der er afholdt møde med Rejseholdet med deltagelse af AU HR og Jørgen Jespersen. Det er aftalt, at Institutternes HR partner undersøger det enkelte instituts behov og AU HR har herefter meldt tilbage til Rejseholdet med forslag til hvordan de reserverede datoer vil blive benyttet. Der afholdes ikke et fælles temamøde for det strategiske niveau. Afsluttet!

Jørgen Jespersen

Karin Rosengaard rykker for de

manglende oplysninger i forhold til

Der mangler endnu 10 tilbagemeldinger. Rykker er sendt


Bilag 10

2

listen over arbejdsmiljøuddannede. af Karin Rosengaard i maj! Ny rykker er sendt af Jørgen Jespersen i august!

Opgave (02/05 2013) Evt. frist Status Ansvarlig Arbejdsskader: Karin laver en ny søgning

i EASY og sender opdatering ud sammen

med referat.

Maj Ny status er lavet til mødet d. 28/7 2013. Afsluttet!


Fysisk APV: Survey Xact ser ud som om

det ikke leverer pålidelige data. Brugere,

som oplever problemer, bedes kontakte

Karin Rosengaard med en udfoldet

beskrivelse af problemerne, så de kan

bringes videre til Survey support.

Karin Rosengaard samler op på de

systemmæssige problemer, og tager

kontakt til Survey support.

Der er en lang historie af ting som ikke har fungeret godt i handlingsplanmodulet til Survey Xact. Der er lavet en indstilling med ting der kan gøres til mødet d. 27/8 2013.


Fysisk APV: Før institutlederne rykkes

for manglende handleplaner, laves der

et nyt udtræk, og Survey Xact-support

kontaktes af Karin.

Der er udarbejdet et nyt udtræk til mødet d. 27/8 2013, med en indstilling vedhæftet. Afsluttet!


Psykisk APV: Fremtidigt kan

spørgeskemaet måske rumme en

mulighed for at den enkelte kan give

tilladelse til at vedkommendes

kommentar kan offentliggøres.

Spørgsmålet bringes videre til HSU og

HAMU.

Forslaget er viderebragt til HSU og HAMU med kopi til CUL (Center for undervisning og Læring) med henblik på drøftelse ved en passende lejlighed. Afsluttet!

Jørgen Jespersen

AEU’s Arbejdsmiljøkonference falder

sammen med en lederkonference på AU

d-18.-19. november. BBN vil gøre

opmærksom på sammenfaldet i HAMU

og HSU, for at se om der kan ændres

noget til fordel for dem, der har et

ønske om at være begge steder.

Problemet er løst idet der ikke er sammenfald mellem de nævnte arrangementer. Afsluttet!

BBN

FAMU besluttede at referaterne fra

FAMU skal med ud i ST nyhedsbrevet.

Anna Bak Maigaard sørger for at gå

videre med det.

Anna BM sikrer at referaterne offentliggøres løbende i Nyhedsbrevet. Afsluttet!

Anna Bak Maigaard


Side 1 af 2



Meddelelse til FAMU møde den 27.8.2013

Overskrift:

Punkt 11 Meddelelser

Sagsfremstilling:

Universiteternes arbejdsmiljøkonference 18-19. november 2013. Tilmelding senest 30. august. AU Kursus i konflikthåndtering 18-19. november 2013. Tilmelding senest 25. oktober. AU har fået et fælles alarmeringsnummer som alle kan ringe til i tilfælde af brand, ulykker, eller andre livstruende situationer på AU. Nummeret er 8715 1617. Fælles MUS koncept er nu godkendt af universitetsledelsen og FSU, og tages i brug i efteråret 2013. Nyhedsbrev om arbejdsmiljø. Skriv til Iben Albæk Skrydstrup ([email protected]) hvis du har bemærkninger eller forslag til emner der kan være relevant for næste måneds nyhedsbrev. AU Silkeborg har modtaget en grøn smiley af Arbejdstilsynet (AT) efter tilsynsbesøg den 1. juli 2013. AU har indgået en aftale med AT om, at alle tilsyn fremover skal anmeldes til AU HR Arbejdsmiljø og Organisationsudvikling ved Anders Kragh Moestrup. I de tilfælde hvor det er uklart om tilsynet vil omfatte et helt produktionssted (f.eks. Foulum) eller et institut vil dette blive afklaret mellem Anders og AT. Det betyder i praksis at tilsyn fremover vil omfatte et institut og ikke et helt produktionssted. Jørgen B. Jespersen har modtaget henvendelse fra to psykologistuderende der gerne vil skrive afsluttende speciale om stressforebyggelse (redskab/samtalemodel). Der afholdes møde ultimo august mhp. konkretisering og evt. aftale.

Indstilling:

Ingen

Bilag: Ingen



Side 2 af 2


Beslutning:

ST FAMU møde den: 27.08.2013 kl. 13.00 15.00...

Documents

Transcript of ST FAMU møde den: 27.08.2013 kl. 13.00 15.00...