SEMS Ship Energy Monitoring System En rapport om opbygningen af et energiovervågningssystem under udvikling af DEIF A/S i Skive.

2013

Kenneth Kaastrup & Thomas Villadsen Aarhus Maskinmesterskole

16-12-2013

1

2

Forfattere: Studie nr: Skrevet afsnit:

Thomas Kamp Villadsen A10506 1, 2, 4, 6, 7, 11

Kenneth Wiberg Kaastrup A10522 3, 5, 8, 9, 10

Uddannelsesinstitution:

Aarhus Maskinmesterskole

Uddannelse:

Maskinmester

Placering i uddannelsesforløbet:

6. Semester

Projekttype:

Bacheloraflevering

Titel:

SEMS

Ship Energy Monitoring System

Fagområde:

Energiledelse, automation

Vejleder:

Jesper Nielsen

Afleveringsdato:

16-12-2013

Antal normalsider:

43,5

Anslag: 104.539

Thomas Kamp Villadsen Kenneth Wiberg Kaastrup

3

Abstract

During an internship at DEIF A/S in Skive we were working on a new concept that was under development

in the Marine and Offshore Department. The project was to develop an energy monitoring system for ships.

The testing of this system is being conducted on the Læsø ferry.

DEIF stands for Danish Electro Instrument Fabric. Through more than 80 years DEIF has been making

electronic devises. The last 10-15 years DEIF has developed control and protection units for gen-sets.

This report is built upon the concept that DEIF A/S has made.

This concept DEIF has made for this Ship Energy Monitoring System is called SEMS. The idea is that this

system should measure and log the energy consumption from the electrical systems on ships. The meaning

of this system was only to measure electrical systems fed from gen-sets alone. The increased demand for

reducing the outlet of carbon dioxide and increasing requirements from IMO was the main reason for

developing SEMS.

SEMS is meant to help monitoring the energy consumption and make the staff onboard a ship aware about

their energy use. This way, by creating focus for the energy consumption, SEMS is helping the owner of the

ship to save money and reducing the carbon dioxide outlet.

Also SEMS is made to help find electrical systems that could be optimized or adjusted for better

performance and use of the energy consumed.

This report will cover our solution to how SEMS should be made to meet the ideas from DEIF’s concept of

what SEMS should be.

To answer the question of how SEMS should be made to meet the idea from DEIF’s concept, we will study

what the idea of SEMS is, and then find out how it should be constructed. This will tell us what SEMS main

features should be and how a system can be developed, that are usable for both the ship owner and the

staff onboard.

To make this report, we used interviews with the staff onboard the ferry Margrete Læsø to hear what they

think of such a system and what it will mean to implementing it.

The report will also cover how such a system could look like to function according to the concept from DEIF.

Also hardware will be specified.

4

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 3

Forord ................................................................................................................................................................ 7

Virksomhedsbeskrivelse .................................................................................................................................... 8

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 8

1.1 Rapportens formål ................................................................................................................................... 9

1.2 Problemstilling ......................................................................................................................................... 9

1.3 Problemformulering .............................................................................................................................. 10

1.4 Metodeafsnit ......................................................................................................................................... 10

1.5 Afgrænsning ........................................................................................................................................... 11

1.6 Rapportens opbygning .......................................................................................................................... 11

1.7 Bilagsoversigt ......................................................................................................................................... 11

2. SEMS ............................................................................................................................................................ 12

2.1 Tanken bag SEMS................................................................................................................................... 12

2.2 IMO ........................................................................................................................................................ 12

SEEMP ...................................................................................................................................................... 13

3. Systemets anvendelse ................................................................................................................................. 15

3.1 Den daglige drift .................................................................................................................................... 15

Margrete Læsø ........................................................................................................................................ 15

Interviews af personale ........................................................................................................................... 16

3.2 Anvendelse af SEMS .............................................................................................................................. 23

Kabyssen .................................................................................................................................................. 23

Broen ....................................................................................................................................................... 23

Maskinrummet ........................................................................................................................................ 24

Generelt ................................................................................................................................................... 24

4. Energiledelse ............................................................................................................................................... 25

4.1 Standard: ISO 50001 .............................................................................................................................. 25

5

4.2 Energiledelse og hensigten med implementering af dette ................................................................... 26

Energipolitik ............................................................................................................................................. 26

Energiplanlægning ................................................................................................................................... 27

Implementering og drift .......................................................................................................................... 28

Kontrol ..................................................................................................................................................... 29

Ledelsens evaluering ............................................................................................................................... 30

Generelt ................................................................................................................................................... 30

4.3 Hvor og hvordan SEMS kan indgå i energiledelse ................................................................................. 31

Eksempel på Kortlægning ........................................................................................................................ 32

4.4 Konklusion på energiledelse .................................................................................................................. 35

5. Informationer som skal være tilgængelige .................................................................................................. 36

5.1 De tre områder ...................................................................................................................................... 36

Kabyssen .................................................................................................................................................. 36

Broen ....................................................................................................................................................... 36

Maskinrummet ........................................................................................................................................ 37

5.2 Datapræsentation .................................................................................................................................. 38

Visuel visning ........................................................................................................................................... 38

Aktuelt forbrug ........................................................................................................................................ 38

Historisk forbrug ...................................................................................................................................... 38

Forbrug angivet med KPI ......................................................................................................................... 39

5.3 Konklusion på information og præsentation ......................................................................................... 40

6. Opbygningen af skærmbilledet ................................................................................................................... 41

6.1 Brugerflade ............................................................................................................................................ 41

6.2 Brugerfladens opbygning ....................................................................................................................... 42

SEMS brugerflade eksempel .................................................................................................................... 44

6.3 Konklusion på opbygning af skærmbillede ............................................................................................ 48

7. Nødvendige data til visninger ...................................................................................................................... 49

6

7.1 Kabyssen ................................................................................................................................................ 49

7.2 Broen ..................................................................................................................................................... 49

7.3 Maskinrum ............................................................................................................................................. 50

7.4 Konklusion på nødvendige data til visning ............................................................................................ 50

8. Hvordan data opsamles, bearbejdes og lagres............................................................................................ 52

8.1 Systembeskrivelse ................................................................................................................................. 52

Kommunikation ....................................................................................................................................... 53

8.2 Komponentbeskrivelse .......................................................................................................................... 53

MIC-2 ....................................................................................................................................................... 53

AWC-500 .................................................................................................................................................. 54

AGI-300 .................................................................................................................................................... 55

Manglende udstyr.................................................................................................................................... 56

8.3 Konklusion på opsamling af data ........................................................................................................... 56

9. Konklusion ................................................................................................................................................... 58

10. Perspektivering .......................................................................................................................................... 59

11. Efterskrift ................................................................................................................................................... 59

Kildeliste .......................................................................................................................................................... 60

Bilag 1 – DEIF’s idégrundlag ............................................................................................................................. 62

Bilag 2 - Interview af personale på Margrete Læsø lørdag d.16 November 2013 .......................................... 66

Bilag 3 - Interviews .......................................................................................................................................... 68

7

Forord

På 6. semester af vores uddannelse til Maskinmeter, har vi været i praktik hos DEIF A/S i Skive, hvor vi blev

placeret i afdelingen Marine og Offshore. Her sidder tre produktchefer, og tre supportere, der bl.a.

servicerer kunder med teknisk hjælp til deres produkter købt hos DEIF.

Under vores praktik har vi været involveret i et udviklingsprojekt. Dette projekt kaldes internt i DEIF for

SEMS, hvilket står for Ship Energy Monitering System. Udviklingen af denne energi monitorerings system,

for skibe, var i dens startfase, da vi begyndte hos DEIF. Vi kom derfor fra starten af med ind over

udviklingen, som for os skulle omhandle softwarens udseende og virkemåde.

Selve arbejdet med udvikling af et nyt produkt og alle de områder sådan et energiovervågningssystem

berører, finder vi meget interessant hvilket udløste ideen til vores bachelorprojekt som er et led i

afslutningen af 6. semester. Vi kan derfor godt tænke os at komme med vores bud på, hvordan SEMS kan

opbygges for at kunne leve op til DEIF eget idégrundlag. Denne rapport omhandler derfor opbygningen af

et energiovervågningssystem og hvad der skal undersøges for at nå et brugbart resultat.

Rapporten henvender sig til folk, som har interesse for optimering af drift, energiovervågning eller generelt

energiledelse.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport været meget hjælp at hente fra medarbejdere på

DEIF, og vi vil derfor gerne rette en speciel tak til:

Kristian Vangsgaard - Produktchef (DEIF)

Per Ole Sørensen - Projekt manager (DEIF)

Kristian Weng Mikkelsen - Produktingeniør (DEIF)

Leif Aggerholm Nielsen - Projekt manager (DEIF)

Jesper Nielsen - Lektor & vejleder (Aarhus Maskinmesterskole)

8

Virksomhedsbeskrivelse

Dansk Elektro Instrument Fabrik, eller DEIF som forkortelse i daglig tale og i denne rapport, blev grundlagt

af Erling Foss i 1933 i København, hvor de begyndte med at lave elektromagnetiske måleinstrumenter. I

1973 flyttede DEIF til Skive i Jylland, hvor det var billigere og nemmere at udvide virksomheden. Toke Foss,

søn af Erling Foss, blev Administrerende Direktør for DEIF A/S tilbage i 1986, og er det stadig den dag i dag.

Indtil 1990 havde DEIF ikke noget med styring af generatorer at gøre, men efter opkøbet af Malling Kontrol

A/S, gik DEIF ind i at udvikle avancerede styreenheder, samt beskyttelsesudstyr til generatorsæt. I dag er

DEIF et af verdens førende virksomheder, der leverer styring og beskyttelse til generatorer bl.a. til den

maritime sektor. DEIF har i dag afdelinger i store dele af verden såsom Tyskland, England, Kina, USA,

Brasilien, Indien, Singapore og Frankrig. Globalt har DEIF 550 ansatte fordelt rundt om i verden, men

hoveddelen er stationeret i Skive, hvor der er 350 ansatte. Hovedkontoret i Skive består af mange

afdelinger, der hver arbejder indenfor deres område, såsom landsegmentet, der tager sig af generatorsæt

der opstilles på land. Der er også en vind-afdeling, der tager sig af styring af vindmøller. Så er der Marine og

Offshore, som er den største afdeling, der leverer løsninger til alle typer skibe og platforme indenfor styring

og beskyttelse af generatorsæt. DEIF leverer også måleudstyr til el-tavler samt analoge og digitale visere til

overvågning i hovedtavler.

1. Indledning

Der er over de senere år kommet meget fokus på udledning af drivhusgasser og hvilke tiltag der skal

iværksættes for at nedbring disse. Fra og med januar 2013 indtrådte yderligere et krav fra IMO der kræver

at rederier skal oprette en energiplan for deres skibe. Kravet hedder SEEMP1 og skal skabe fokus på

energiforbrug med henblik på forbedring for deraf at nedbringe CO2 emission.

Der er meget opmærksomhed på fremdriften af skibe da dette er skibets største energiforbrugende post.

Energiforbruget til driften ombord er minimal sammenlignet med denne, men er nu også en parameter for

skibets udledning, som der skal tages hånd om.

På baggrund af SEEMP har DEIF set en mulighed for at udvikle et produkt, der kan gøre arbejdet med

energiplanen nemmere. De tænker dette kan gøres, ved at udvikle et energiovervågnings system.

Meningen med dette system er at synliggøre energiforbrug til driften, men ikke for selve fremdriften af

skibet. Der findes kun få systemer der kan præsentere energiforbrug og som er godkendte for installation

1 Ship Energy Efficiency Management Plan

9

på skibe. Tanken fra DEIF’s side er, at det skal være en nem og forholdsvis billig løsning at anskaffe sig et

simpelt overvågnings system.

1.1 Rapportens formål

Skabe overblik over udviklingsprocessen af SEMS.

Synliggør overvejelserne bag udviklingen af SEMS.

Undersøge om det er muligt at lave SEMS sådan som DEIF havde tiltænkt sig.

Formålet med denne rapport er at afprøve den viden, som er opnået gennem de 5 foregående semestre på

Aarhus Maskinmesterskole. Rapporten skal leve op til de krav, der er stillet til 6. semesters bachelorprojekt.

Rapporten har til formål at undersøge selve opbygningen af SEMS, og om denne lever op til de funktioner

DEIF ønsker af dette produkt. Rapporten skal belyse, hvilke tanker der ligger bag et udviklingsprojekt, og

hvilke opgaver et udviklingsprojekt medfører. I rapporten fremgår såvel de tekniske aspekter som de

menneskelige aspekter, der skal tages i betragtning for at udvikle et brugervenligt system.

1.2 Problemstilling

DEIF’s idégrundlag (se Bilag 1) går ud på at udvikle et energiovervågningssystem, hvor data kan udtrækkes

til analyse, hvilket er en god idé. Systemet skal ifølge DEIF’s idégrundlag også bruges til at bearbejde dårlig

forbrugsadfærd i form af oplysningsskærme placeret relevante steder på skibet.

Hvordan skal sådan et energiovervågningssystem anvendes af folk ombord, og hvilke tanker skal der gøres

for at udvikle sådan et system?

Da data kan trækkes ud af SEMS forestilles det, at systemet også kan bruges på et ledelsesmæssigt plan.

Det kan ikke være ligegyldigt hvordan energiforbrug præsenteres for folk da ikke alle er ens. Deraf må der

også være forskel på, hvor detaljerede visningerne skal fremgå.

Da der er forskel på hvor tekniske folk er anlagt, skal det også tages i betragtning hvordan interaktionen

med SEMS skal være. Skal systemet have et ens udseende, eller skal det tilpasses de forskellige brugere?

Umiddelbart giver det ikke mening at alle skal se de samme energiforbrugstal, derfor skal det bestemmes,

hvilke forbrug, der er relevante for de forskellige brugere. Hertil hører også spørgsmålet, hvordan disse

energiforbrugstal opnås? Hvad skal der måles på, og er der noget som kan påvirke disse målinger?

Det hele leder frem til hvordan systemet skal arbejde og strikkes sammen for at kunne udføre de ønskede

funktioner.

10

1.3 Problemformulering

For at kunne samle problemstillingen til et spørgsmål, har vi lavet denne problemformulering:

Hvordan skal SEMS opbygges for at opfylde beskrivelsen i DEIF’s idégrundlag?

Hovedspørgsmålet besvares ved hjælp af disse underspørgsmål.

Hvordan skal systemet anvendes?

Hvilke informationer skal være tilgængelige hvor?

Hvordan skal skærmbilleder opbygges?

Hvilke data skal opsamles for at disse informationer kan gøres tilgængelige?

Hvordan skal data opsamles, bearbejdes og lagres?

1.4 Metodeafsnit

For at kunne besvare problemformuleringen i denne rapport, vil der blive hentet informationer fra flere

kilder relevant for emnet.

Der vil blive brugt interview af personalet på Margrete Læsø for at afdække, hvordan systemet skal

anvendes, hvilke forventninger personalet har til systemet, samt give inspiration til hvorledes data skal

præsenteres. Interviewene er optaget for at gøre analysearbejdet nemmere. Fordelen ved at optage

interviews ligger i at stemningen og måden svarene udtales kan hentes frem igen under analysen.

Der vil blive brugt faglitteratur, relevant for energiledelse, til indhentning af viden for at belyse hvad dette

ledelsessystem består af, og hvordan SEMS kan inddrages heri.

For at afdække hvilke informationer, der skal være tilgængelig, og hvordan data skal opsamles samt lagres,

vil der hentes information fra personalet hos DEIF samt fra deres produktkataloger. DEIF har stor erfaring

med udvikling af udstyr til styring og måling af energi ombord på skibe, som med fordel kan bruges.

Internettet vil blive brugt til indhentning af supplerende information angående lovkrav, standarder,

datablade samt andres erfaringer.

Til afdækning af, hvordan skærmbillederne skal opbygges og designes, vil egen viden og ideer blive brugt,

samt den kvalitative analyse af personalets forventninger.

Data brugt i rapporten er opsamlet fra Margrete Læsø, da dette er testskibet i forbindelse med udviklingen

af SEMS.

11

1.5 Afgrænsning

o Rapporten indeholder ikke programmeringsmæssige aspekter og vil ikke blive taget i betragtning i

forhold til implementering af SEMS

o Da SEMS stadig er under udvikling kan det ikke vides hvor dyrt dette system kommer til at blive og

det økonomiske syn mht. erhvervelse af SEMS bliver derfor ikke medtaget i rapporten

o SEMS udvikles med fokus på energiforbruget til driften af et skib og ikke til fremdriften og der vil

derfor ikke indgå energikortlægning, -optimering, -besparelser, eller anden opmærksomhed herpå

dog kan enkelte nøgletal fremgå i rapporten for skibets samlede forbrug

o Da Læsø færgen er udviklingsskib for SEMS, er det her og ikke fra andre skibe at data opsamles -

det er ligeledes også Læsø færgens personale som interviewes i forbindelse med

informationshentning

o Der vil ikke være uddybende beskrivelser af datakommunikationen for SEMS.

1.6 Rapportens opbygning

Rapporten er opbygget således at der i starten af hvert hovedafsnit, kort er beskrevet hvad afsnittet

omhandler samt en delkonklusion som afslutning. Henvisninger til andre afsnit er skrevet med kursiv

Fodnoter i rapporten bruges til såvel kilder som beskrivelser af forkortelser.

DEIF’s idegrundlag er vedlagt som bilag og kan med fordel læses, således at DEIF’s hensigter med SEMS er

klarlagt inden rapporten gennemgås.

Det skal holdes for øje, at SEMS bliver udviklet til alle typer skibe, men at der i rapporten tages

udgangspunkt i specifikke områder på Margrete Læsø, der som nævnt er testskib for SEMS-projektet.

1.7 Bilagsoversigt

Bilag 1 DEIF’s idégrundlag

Bilag 2 Spørgsmål for interview

Bilag 3 CD, med optagelse af

interviews

12

2. SEMS

Dette afsnit skal uddybe meningen og tanken bag udviklingen af SEMS. Der vil også være en kort

beskrivelse af organisationen IMO samt det udstedte SEEMP krav herfra, da dette ligger grundlag for idéen

til SEMS.

I dette afsnit gennemgås:

Tanken bag SEMS

IMO

o SEEMP

2.1 Tanken bag SEMS

SEMS er et energiovervågningssystem, der er under udvikling af DEIF A/S i Skive. Systemet består af fire

dele, måleudstyr, database, skærme samt Software. Tanken med systemet er at kunne monitorere

energiforbrug på skibe. Her menes der ikke energien til fremdrift af skibe, men til de elektriske systemer

ombord. Et skib fungerer som en ø med egen livsnødvendige installationer, som gør det muligt for

mandskabet at leve ombord. Men det kommer ikke uden en omkostning. Alle disse foranstaltninger, som

skal til for at gøre livet nemmere og mere behageligt ombord, koster at holde kørende, da de forbruger

energi for at virke. Ombord på et skib er der kun én måde at lave elektricitet på, og det er ved at bruge

generatorer til at producere dette, her er ingen alternative energikilder. Generatorerne bruger brændstof

og det koster hvert år mange penge for rederierne at have disse til at køre. Men hvad er det, der bruger

energien og hvor meget bruger det enkelte system? Dette spørgsmål kan være svært at svare på. En ting er

næsten 100 % sikkert og det er at ikke alle systemerne altid kører optimalt eller bliver brugt korrekt. Det er

her SEMS kommer ind i billedet. Denne opsamler og præsenterer data således at energipræstation

synliggøres. Derved skulle SEMS gerne være medvirkende til både at skabe overblik ombord samt skabe

energibesparelser og deraf økonomisk gevinst.

2.2 IMO

IMO står for International Maritime Organisation. De varetager de internationale standarder, der

omhandler søfart og den maritime sektor. I starten var formålet med IMO, at de skulle varetage de

standarder, der omhandler sikkerhed ombord på skibe. I 1960 indførte de en opdateret udgave af SOLAS

(Safty Of Life At Sea), der stammer tilbage fra 1917, kort tid efter Titanics forlis. Titanic var grunden til at

man indførte SOLAS, da skibet var et grimt eksempel på, at der skulle gøres noget for at forbedre

sikkerheden til søs. SOLAS er med tiden blevet fornyet og revideret, når spørgsmål er blevet stillet, til om

sikkerheden i standarden er god nok. Senere kom det så, at IMO skulle stå for de internationale standarder

13

omhandlende havmiljø. Med tiden udviklede skibene sig større, og blev samtidig brugt til alle former for

fragt. Det viste sig dog, at der var mangler vedrørende sikkerheden, og risikoen for at en miljøkatastrofe

kunne opstå var stor. En af de større katastrofer, der satte gang i arbejdet med at lave en international

standard for miljøet til søs, var Torrey Canyon katastrofen, hvor 120.000 tons olie slap ud fra en olie tanker.

Det fik IMO til at komme op med standarden ”The International Convention for the Prevention of Pollution

from Ships” også kaldt MARPOL som står for marine pollution. Den første blev lavet tilbage i 1973, men

blev ikke rigtig brugt af nogen. Den var også mest tænkt, til at forhindre omfanget af forureningen i tilfælde

af at en ulykke skulle ske. I 1978 kom IMO op med en ny standard, de kaldte MARPOL 73/78. Denne

standard skulle være med til at forhindre både de tilsigtede og utilsigtede forureninger af havet samt selve

emissionsdelen fra skibene. Der blev opsat krav for selve røggassen som skibene udledte, for at tvinge

rederierne til at tage ansvar for deres del af forureningen af verdenshavene2.

SEEMP

Det nyeste krav SEEMP, udstedt fra IMO’s miljøkomité, er et krav om en energiplan og samtidigt et værktøj

til at styre energiforbruget ombord. Dette krav skal rederne overholde for alle deres skibe. SEEMP gælder

alle skibe over 400 GT3. Meningen med at rederierne skal lave en energiplan er, at få dem til at fokusere på

skibets energiforbrug og forsøge at minimere denne. Dette giver samtidig en reducering af emissionen fra

skibene og dermed nedbringes GHG (Green House Gasses). Endnu et krav herunder er EEDI (Energy

Efficiency Design Index), som er en energiklassificering. Alle nyproducerede skibe fra 1. januar 2013 skal

kategoriseres efter dette krav og EEDI mærkes. EEDI mærkningen skalerer fra A til G alt efter, hvor

energirigtigt skibet er4.

IMO har haft effektiviteten af hele skibet i tankerne, da de lavede dette krav. Ventetiden ved de forskellige

havne er en belastning for miljøet, da skibet unødigt bruger energi. Ved at planlægge ankomster i havnene

bedre, kan ventetiden undgås og udledningen reduceres.

Sejlruten i forhold til vejret er også en del af SEEMP, da man bruger en del mere energi ved at sejle

igennem et uvejr, især hvis man skal sejle i modvind. Derfor er planlægningen af ruten vigtig.

SEEMP kan ses som et opråb til rederierne til at tænke grønt for at hjælpe miljøet ved at nedbringe CO2

udledningen. Samtidigt giver det rederierne en besparelse i brændstofudgifter.

Der er mange tiltag som kan iværksættes, men IMO lægger samtidig meget vægt på at disse ikke må betyde

en væsentlig administrativ forøgelse for besætningen ombord på skibet. Det er derfor meningen, at de

administrative beslutninger og planlægninger skal fortages af folk hjemme på rederiet, så det ikke bliver en

2 IMO.org, 21/10 - 2013

3 Gross Tonnage er en unitless index for skibets samlede indre volumen. (Wikipedia, 22/10-2013)

4 IMO.org (2013)

14

yderlig belastning af besætningen. Der ligges også op til, at rederierne sørger for at besætningen og

personalet på land, bliver forberedt til at kunne håndtere de administrative udfordringer SEEMP medfører,

ved at sende dem på et kvalificeret kursus.

15

3. Systemets anvendelse

Afsnittet beskriver hvilke område der skal berøres, for at et grundlag kan dannes, til hvordan systemet skal

anvendes af personalet ombord på skibet. Herunder beskrives:

Den daglige drift

o Interview af personale

Anvendelse af SEMS

Skærmens formål

Energiledelse

3.1 Den daglige drift

Den daglige drift fortæller om skibet og dets personale. Personalets rutiner og deres holdning til

energiforbrug, SEMS og hvordan de tænker, det kunne bruges. I denne forbindelse er der udført interviews

med personalet ombord, der kan høres på ved lagt CD (Bilag 3)

Margrete Læsø

Udviklingsprojektet SEMS foregår som

nævnt på Margrete Læsø, som har sin rute i

Kattegat mellem øen Læsø og Frederikshavn

i Nordjylland. Færgen er bygget i 1996 og

kan medtage 586 passagerer og 76

personbiler. Til fremdriften sidder 2 stk.

MAN B&W 2,94 MW dieselmotorer og

færgen skyder en servicefart på 13,5 knob.

Til energiproduktion ombord er der fire stk.

420 kW generatorsæt.

For at give et billede af skibets fysiske størrelse kan det nævnes, at længden er 68,5 m og bredden 15,8 m5

På den halvanden time lange overfart kan passagerer, hvis vejret er godt, sætte sig udenfor og nyde turen.

De kan også sætte sig i opholdsrummet og se TV, eller få sig noget at spise. Til at bespise de årligt

gennemsnitlige 263.000 passagerer6, er kabyssen med sine 3 medarbejdere. De håndterer alt fra

5 Faergelejet.dk

6 Statistikbanken.dk, 2011

Figur 1: Margrete Læsø 3. maj, 2009 (faergelejet.dk)

16

madlavning og betjening i butikken til oprydning i passagerområdet. De har derfor nok at se til, og der er

meget rend frem og tilbage mellem disse tre områder.

I maskinrummet forefindes også 3 medarbejdere. Én maskinmester og to hjælpere. Her kontrolleres driften

af Margretes systemer og maskiner. Vedligehold af samme systemer udføres også. Maskinmesteren

opholder sig en del i et kontrolrum nede i maskinrummet, hvorfra overblikket kan holdes. Det er også her

papirarbejdet foregår. Hjælperne i maskinrummet er også dem, som fortøjer Margrete når færgen lægger

til på Læsø eller i Frederikshavn. Derudover åbner de for portene, når biler skal af eller på.

På broen er der 2 personer, en kaptajn og en styrmand. Deres opgave ligger i at sejle færgen så økonomisk

som muligt mellem de to destinationer. Dette er dog ikke første prioritet, da sikkerheden kommer før alt

andet. Først kommer skibets sikkerhed for deraf at beskytte besætning og passagerer. Først herefter

tænker kaptajnen i energiforbrug.

Interviews af personale

Personalet som interviewes er folkene i kabyssen, broen og maskinrummet, da der i disse områder skal

opsættes skærme med angivelse af energiforbrug i forbindelse med test af SEMS.

Skærme bliver også opsat i områder med passagerer, men det er mere oplysningsskærme, hvorpå det er

tænkt bl.a. besparelser skal figurere. Passagererne er derfor ikke blevet interviewet, da de ikke skal tænke

på energien i samme forhold som personalet. Det kunne dog være en interessant tanke, om disse

oplysningsskærme kunne bruges til påvirkning af passagererne også. Evt. så at der tænkes på at slukke lyset

på toiletterne eller for fjernsynet i opholdsrummet, hvis det ikke benyttes osv.

Interviewet skal give et billede af, hvilke tanker og holdninger personalet på skibet har til den forestående

ændring, der kommer i deres arbejdsdag i form af et overvågningssystem. Vil skærmene aktivt blive brugt i

den daglige rutine? Det er også meningen, at personalets svar skal kunne give et billede af, hvor teknisk

SEMS må være, og hvilke hensyn der skal tages til brugervenligheden i de forskellige afdelinger. Endvidere

skal det afklares, hvad ledelsen har gjort for at forberede personalet på de forstående ændringer.

Spørgsmålene er på forhånd forberedt og tilpasset til de 3 afdelinger, hvoraf ca. 2/3 af spørgsmålene går

igen. Interviewene er kvalitative, da det er personlige holdninger der søges hos personalet hvor de frit kan

ytre deres meninger og holdninger ud fra de åbne stillede spørgsmål.

Spørgsmålene kunne være blevet udfærdiget som et spørgeskema, men for at kunne få uddybende svar fra

personalet, er det valgt udført som interview.

17

Det er kun to fra kabyssen, én fra broen samt maskinmesteren, som er blevet interviewet, og det er derfor

ikke meget af besætningen, som er inkluderet. Grunden herfor er tidsmangel.

Spørgsmålene for interviewene er vedlagt som bilag og det kan være en fordel at have gennemgået disse

før interviewene læses. Dog er de nedenstående interview beskrevet i den rækkefølge som spørgsmålene

er stillet i. Interviewene er beskrevet med tilknyttede citater fra personalet samt fortolkninger heraf.

Citater er markeret med kursiv og fed skrift.

Kabyssen

Interviewet for kabyssen blev udført med to

herfra på samme tid. De ville simpelt ikke

interviewes hver for sig, og da omfanget af

undersøgelsen i forvejen kunne have været mere

omfangsrig, blev det besluttet at tos meninger fra

kabyssen var bedre end ingen.

Det fremgår hurtigt af interviewet, at der ikke

tænkes videre over energiforbruget i kabyssen.

”vi ser os selv som selvforsynende – skibet laver

jo sin egen strøm”. Der tænkes ikke på, hvad det

er på skibet, som forsyner kabyssen med strøm. Det er dog begrænset, hvad kabyssen får lov at starte op

for om morgenen, når skibet er landtilsluttet, og de mener selv at de her sparer.

- Det tolkes herudaf, at det som de to køkkenfolk mener, er at jo færre forbrugere, der er tændt jo

mere grønt drives kabyssen. Det er for så vidt også rigtigt, hvis det havde været under den daglige

drift af køkkenet. F.eks. én friture bruges i stedet for to. Men det tæller ikke, når skibet er

landtilsluttet, og de derfor ikke kan udføre deres pligter, før skibets egne generatorer er tilkoblet.

Når kabyssen er i ”drift” kører den på 100 %. Der tænkes ikke som i foregående eksempel på om der kan

udføres arbejde på mere energirigtige måder. Til spørgsmålet om, om rederiet har procedurer for udførsel

af arbejde med henblik på energiforbrug, er svaret også ”det er der ikke”. De har ingen retningslinjer for,

hvorledes arbejdet energimæssigt skal udføres. De bruger dog kun én af deres to friture. Dette er for at

spare på fritureolien, som skiftes én gang i ugen. Herudover er de opmærksomme på at kabyssen bruger

tankvand, og at de derfor ikke bare kan lade hanen løbe.

Figur 2: Kabyssen fra Margrete Læsø (Eget arkiv)

18

Udover disse to områder (vand og olie) mener de to køkkenmedarbejdere ikke der kan spares på energien

til drift af kabyssen. De nævner dog at ”ovnen burde nok ikke køre hele tiden, men det er jo for at holde

den varm og klar”. Endvidere bruges opvaskemaskinen ikke korrekt. Den ene nævner at ”mange kører kun

én kop eller et par stykker bestik igennem, og opvaskemaskinen burde selvfølgelig være fyldt ved hver

idriftsætning”. Denne person mener selv at tænke over dette, og at vedkommende tænker over energien

på dette område, hvortil den anden følger op, ”så er du den eneste”.

- Det siger sig selv at dette koster meget energi, hvis ovnen er tændt konstant, og at der klart må

være perioder, hvor denne kan slukkes f.eks. i den 2 timer lange pause færgen har på Læsø fra kl.

13 til kl. 15. Det er dertil energimæssigt frås at køre et helt opvaskeprogram på kun én kop. Hvis

dette forholder sig som udtalt, vil der her kunne spares energi i kabyssen.

Da der blev spurgt til deres holdning til et EOS7, og hvad de tænkte det skulle bruges til, lød det som det

første ”vi vidste ikke der skulle være et EOS før her til morgen”, og den ene kunne ikke se meningen

hermed. Den anden ræsonnerede sig frem til, at det måtte være for at spare på energien. De havde heller

ikke hørt, at der skulle være en skærm i kabyssen, hvorpå deres energiforbrug skulle fremgå.

- Man kan sige at ledelsen her ikke har gjort meget for at involvere ”folkene på gulvet”, hvilket ikke

er en positiv måde at håndtere implementering af nye tiltag. Ofte kan denne fremgangsmåde skabe

snak i krogene om, hvad der foregår, hvilket hurtigt kan medføre rygter og måske endvidere en

negativ holdning hos folkene allerede fra start.

Dette gælder dog ikke for de to køkkenmedhjælpere, og de ser det ikke som en belastning at skulle tænke

på energien i det daglige, og vil gerne være med til at gøre færgen grønnere. De synes det kunne være en

god idé med et EOS, og som den ene udtalte ”måske bliver vi mere opmærksomme på forbrug hist og

her”.

Begge bruger herudover smarttelefoner som får videre indflydelse i rapporten med hensyn til brugerfladen

jf. afsnit 6 – Opbygning af skærmbilledet

Til sidst gik snakken omkring nøgletal – om det er noget kabyssen bruger. Og det gør den. Hovmesteren

udregner nøgletal for bl.a. salg fra køkkenet i forhold til indkøbte råvarer og omsætning pr. passager. Disse

tal bliver månedligt evalueret med personalet fra kabyssen, hvilket tilsyneladende motiverer dem. Den ene

udtaler ”det er noget af det, som er sjovt at få at vide, for det er noget vi kan bruge til noget”.

7 EOS forkortelse af Energiovervågningssystem

19

Broen

Det er kaptajnen fra broen der er blevet

interviewet, og som forklarer, hvad han tænker

om et EOS.

Kaptajnen mener selv, at der tænkes meget

over energiforbruget for skibet. ”Vi tænker bl.a.

meget over at komme afsted til tiden – har vi

en 2 min. senere afgang, men stadig skal

overholde ankomsttiden iht. overfartsplanen,

så går der et større energiforbrug til”.

Derudover nævner kaptajnen, at så snart solen

er tilstrækkelig slukkes også unødvendig tændt

lys, og andre små tiltag i denne retning foretages.

- Kaptajnen tænker altså over energiforbrug, og hvorledes der kan spares.

Med henblik på rederiets politik for energiforbrug er der ingen decideret, mener kaptajnen, men ”der er

udstukket nogle retningslinjer om, at man skal forsøge at tilrettelægge dagens sejladser så de er så lidt

energiforbrugene som muligt”.

Som med kabyssen synes kaptajnen, det er meget lidt information der er kommet ud med henblik på et

EOS. Til gengæld synes kaptajnen, det er en god idé med et EOS, da det er af stor betydning med så billig en

drift som muligt, og at miljøet skånes af den mindre udledte CO2 – ”det er bare om at få tiltagene

implementeret”. Det er vigtigt at beslutningerne, og de valg, som foretages synliggøres siger kaptajnen, og

følger op med, at ”der har været store besparelser på brændstoføkonomien til skibet alene på baggrund

af, at man begyndte at tænke over, hvordan sejladserne skulle udføres for et års tid tilbage”.

Ideen med et EOS er god og kaptajnen tror og håber ikke, at det er noget, som skal bruges til ”at banke folk

oven i hovedet med” men at det er med henblik på optimal drift og besparelser.

Til spørgsmålet om hvad kaptajnen tænker til nøgletallet EEOI8 synes han det kunne være interessant at

sammenligne denne for skibet med andre skibe. Dog trækkes der noget på det, da kaptajnen ikke kan se,

8 EEOI: Energy Efficiency Operational Index – et nøgletal der fortæller hvor meget CO2 som udledes per enhed per

transporteret sømil (IMO.org)

Figur 3: Broen på Margrete Læsø (Eget arkiv)

20

hvordan man skulle kunne beregne et nøgternt resultat per enhed med alle de ukendte faktorer som vind

og vejr, og hvilken last som fragtes.

Præsentation af energiforbrug, som går til at holde temperaturen på broen og i skibet, finder kaptajnen

interessant. Endvidere kunne forbruget til lys og havnemanøvren være spændende at se på. ”Skibet er jo

en energiforbruger at drive, men kunne man nu få nogle opmærksomhedstegn på, at dette system bruger

så meget energi – er der brug for det? Eller lign. Så gør folk sig nogle specifikke tanker hertil”

- Kaptajnen tænker altså allerede i et system der måske kan lave pop ups for diverse forbrug eller i

nøgletal, der for ham indikerer, hvor effektivt driften udføres energimæssigt. Endvidere tænker

kaptajnen i ændrende adfærd i forbindelse hermed, som jo også er tanken med SEMS.

Kaptajnen tror til gengæld ikke at EOS får den store indflydelse for udførslen af hans arbejde, udover at han

bliver klar over, hvad hans beslutninger koster i energi. ”Energimæssigt er mine betragtninger nede på en

5-6 plads, da baggrunden for mine handlinger bygger på sikkerheden for skibet, passagererne,

mandskabet osv.”

Til spørgsmålet: hvilken mobiltelefon har du? Svarer kaptajnen ”en smartphone” hvilket igen er et

spørgsmål udformet til senere brug i processen med udviklingen af SEMS brugerflade.

Maskinrummet

Maskinmesteren slukker for pumper og større

belysningsområder i det daglige, hvis det er muligt,

og kan han køre sine elmotorer mere optimalt, så

gør han dette. Maskinmesteren må derfor synes at

tænke over energien i det daglige.

Igen fremkommer det, at der ingen politik er for

energiforbruget ombord, men de har nogle rutiner,

når skibet ligger stille om natten, som er at slukke

alt unødvendig forbrug og køre varmeforbruget

ned til et minimum. Men dette er ikke noget, som er pålagt fra oven. Folk har ikke fået udstukket en måde,

som tingene skal gøres på for at spare på energien. Men som maskinmesteren formulerer det ”rederiet

tænker nok at medarbejderne burde være opmærksomme på deres arbejdsplads og så bruge den sunde

fornuft ”

Figur 4: Kontrolrummet i maskinen på Margrete Læsø (Eget arkiv)

21

Det er heller ikke meget, der er blevet informeret om det kommende EOS i maskinrummet, men

vedligeholdschefen har fortalt lidt om det på nogle mestermøder. Maskinmesteren har dog sin tvivl mht.

om investeringerne kan følge med besparelserne. Efter hans mening er det et gammelt skib, og skulle man

foretage sådanne bedringer, skulle det have været gjort for mange år siden. I stedet tænker han ”om ikke

de penge som sponseres til projektet fra den Danske Maritime Fond, var bedre udnyttet, hvis de gik

direkte til rederiet. Her kunne de bruges til udskiftning af gamle motorer og andet udstyr til nyere, som

bruger mindre energi”.

Maskinmesteren tænker ikke kun at implementeringen af et EOS på skibet, skal sikre rederiet en bedre

økonomi (bedre drift), men også for at DEIF kan teste deres nye udstyr til at se, om det kan betale sig, og

om der er fremtid i systemet. Det finder maskinmesteren interessant ”det er altid sjovt at være med i

udviklingen og at komme med ideer hertil”.

Det kunne for maskinmesteren være interessant at få nogle tal for varmen i passagerområdet, for det er

nærmest ustyrligt. ”Åbnes en dør fyrer anlægget op for varmen, men det skulle jo egentlig bare være

blevet stående på den indstilling det havde”. Maskinmesteren nævner endvidere at man kan få udstyr i

dag til at lukke ned for tilførslen af varme, hvis f.eks. et vindue eller en dør åbnes.

- Det maskinmesteren egentligt siger her, er at han gerne så en bedre styring af HVAC9-systemet for

passagerområdet, men det er ikke tanken med SEMS, som er tænkt som et rent

overvågningssystem.

Til spørgsmålet om SEMS vil få indflydelse i hans dagligdag

svarer han, ”ja hvis man får nogle gode informationer”. Som

eksempel nævner han oliefyret. ”Hvis denne har et olieforbrug

under normaldrift (mens der sejles), så kunne der f.eks. være

noget galt med varmeveksleren ved hovedmaskinen, da vandet

som der løber herigennem er omkring 77-78 ℃ varmt”.

Oliefyret burde da ikke køre.

Et EOS synes at passe maskinmesteren fint, da det lærer en om

brug og forbrug og evt. til lokaliseringen af fejl. ”Frygten er så

om folk bliver dunket i hovedet med det” nævner

maskinmesteren og fortæller, at han før har hørt en

9 HVAC: Heating, Ventilation and Air-Conditioning

Figur 5: Maskinrummet på Margrete Læsø (Eget arkiv)

22

kaptajn i et stort rederi blive spurgt om, hvorfor han har brugt så meget brændstof på en tur, når en anden

kaptajn som har taget samme tur, kunne gøre det på mindre. ”Overvågning tager folk jo som regel for

noget negativt”, men personligt tror han ikke det er tiltænk brugt imod personalet men for en bedre

udnyttelse af energien.

Maskinmesteren har et enkelt kritikpunkt til SEMS.

De måleenheder DEIF har installeret på færgen for

opsamling af data har alle et lille tilhørende display

monteret i hovedtavlens front. Disse displays finder

maskinmesteren overflødige, da han alligevel

kommer til at kunne se disse data på den

kommende skærm. ”Det burde jo kun være

målere, som var monteret i tavlen med forbindelse

til skærmen”. Han tænker ikke displayene vil blive

anvendt, medmindre han skulle stille

spørgsmålstegn til de oplysninger han får på

skærmen ”så kunne det tænkes man ville kontrollere på displayene om det virkelig kan passe, derudover

tror jeg de kommer til at stå i en standby-lignende tilstand”.

Til mobiltelefonspørgsmålet fremgår det, at han ikke bruger smartphone men en gammel trykknapstelefon.

Hans private PC er dog med touchskærm samt Windows 8, hvor opbygningen minder om en smartphone.

Denne information skal som før nævnt indgå i brugerfladens opbygning.

Konklusion på interviews

Generelt har alle en positiv indstilling til det kommende SEMS, og det lader til, at de ser frem til at få det

indført og brugt i dagligdagen. Frygten for at systemet kan bruges imod folkene, er blevet luftet under

interviewene, men personalet tager den positive og konstruktive tilgang til SEMS og tror på, at dette ikke er

hensigten. Alle tre interviews bærer også præg af, at folkene mener det vil blive et anvendt system, såfremt

det er gode brugbare tal der præsenteres. Der skal altså lægges en del tanker i, hvad som er vigtigt for de

forskellige områder at få vist af energiforbrug, og hvordan det skal præsenteres.

Teknisk er der ikke folk, som ikke følger med teknologien. Alle bruger smartphones på nær

maskinmesteren, der dog alligevel benytter sig af den nyere teknologi hjemme. Det betyder derfor, at SEMS

ikke nødvendigvis skal have en kedelig og gammeldags brugerflade, men at muligheden for at få SEMS på

skærmene til at minde om en i forvejen kendt brugerflade, kunne være en løsning. Der er dog selvfølgelig

forskel på, hvad der vises hvor, og hvor teknisk visningerne skal være for de personer, som bruger

skærmene.

Det kan vække undren at skibet, taget i betragtning af at den kaldes det grønne skib, ikke har nogen

energipolitik. Det forstås at kaptajnen, har fået udstukket nogle retningslinjer til at sejle skibet efter, som

Figur 6: Kontrolrummet i maskinen på Margrete Læsø (Eget arkiv)

23

dog kunne indikere at en politik måske alligevel forefindes.

Dog har resten af besætningen ikke nogle retningslinjer for udførsel af deres arbejde. De ved således ikke,

hvordan rederiet ønsker skibet drevet energimæssigt, og arbejder derfor ud fra sund fornuft.

Det kunne have været fornuftigt at rederiet havde trukket personalet med indover, hvad hensigten er med

implementering af et EOS. Om ikke andet så for at sikre folk i, at der ikke er grund til bekymring i

forbindelse hermed. Der blev ikke under nogle af samtalerne mødt folk med negativ holdning til det

forestående SEMS-projekt, men det kunne nemt have været tilfældet, hvis undersøgelsen havde inkluderet

hele besætningen. Et udsendt memo kunne med lethed have forklaret hele grundlaget for SEMS.

Grunden til interessen for rederiets inddragen af personalet, kommer af den grund at SEMS, som nævnt,

kan anvendes til energiledelse, hvor det at lave nye tiltag også er en del. Men for at få folk med på ideer, og

holde dem motiveret for nye tiltag, er det vigtigt, at de føler sig som en del af forandringsprocessen, at de

er med og har indflydelse herpå. Dette starter for rederiets side ved at inddrage folkene ombord10, 11.

3.2 Anvendelse af SEMS

Med anvendelse skal forstås, hvordan SEMS skal bruges i personalets dagligdag som et naturligt led i de

forskellige arbejdsgange og rutiner.

Der er ved de tre besøg, som er foretaget forud for rapporten i forbindelse med SEMS- og bachelorprojekt,

blevet observeret, hvorledes personalets arbejdsgang foregår de pågældende steder, og dette danner

grundlag for, hvordan SEMS tænkes anvendt på Margrete Læsø.

Kabyssen

En stor del af tiden befinder der sig nogen i kabyssen, og da kabyssen, som afsnittet energiledelse kommer

ind på senere i opgaven, har et godt udsnit i det daglige producerede energiforbrug ombord, er det

naturligt, at en skærm placeres her. Således kan personalet følge med i forbruget og evt. se om et

overforbrug er igangværende. Herfra kan der så, hvis muligt, f.eks. slukkes for en forbruger, som ikke

anvendes. Skærmen skal indlysende placeres et iøjefaldende sted, hvor det let kan ses fra kabyssens

arbejdsstationer. Her vil en live visning af energiforbruget være aktuelt for anvendelse af SEMS.

Broen

Færgen har nogle way-points, som denne sejler efter på ”autopilot”. Kaptajnen og styrmanden holder

selvfølgelig øje med overfarten, men har under overfarten tid til at studere energiforbrug. Dog har

10

K. Hansen, Organisation – Videregående uddannelser (2010), kap. 6,2 Motivation 11

K. Hansen, Organisation - Videregående uddannelser (2010), Kap. 10.2.5 Forandringsprocessen

24

kaptajnen ikke brug for at, og kan heller ikke af sikkerhedsmæssige årsager, holde øje med en skærm

samtidig med, at der f.eks. laves havnemanøvre. Her er energiforbruget under en igangværende handling

uvæsentlig, da det som nævnt er sikkerheden, som tænkes på frem for alt andet. Til gengæld kunne det

være praktisk, når færgen ligger i havn eller er under overfart, at kaptajnen kan se, hvad en havnemanøvre

eller andre forbrugere af interesse for broen, har kostet energimæssig. Således kunne der måske sås frø til

tanke for f.eks. en mere energirigtig manøvrering af skibet.

Maskinrummet

Maskinmesteren, som bruger meget tid i kontrolrummet, skal også have en skærm. Herpå skal han kunne

se energiforbrug for systemerne på skibet. Selvsagt skal maskinmesteren have tilgang til flere data end

folkene i kabyssen og på broen, da han skal bruge disse til bl.a. optimeringer, ændring i udførsel af arbejde,

fejlfinding, og bestemmelse af andre måder at spare energi på. Herfra kan han i forbindelse med andet

arbejde, som udføres i kontrolrummet, danne sig et overblik over forbrug som et naturligt tiltag i hans

daglige arbejde.

Generelt

Som det fremgår, har SEMS til hensigt at skabe en holdningsændring i forhold til energiforbrug. Skærmene

er personalets tilgang til SEMS og det er på disse, et billede af driften skal fremgå. Er forbruget passende

eller forbruges der mere energi end nødvendig? Herudfra skal en handling gerne udløses, således der altid

sigtes imod den bedste energimæssige drift.

Samtidig skal skærmen fremme en motivation til at gøre det godt, om ikke bedre, set med energibriller. Det

er således ikke intentionen at bruge værktøjet SEMS til at slå ned på folkenes arbejde og deres

arbejdsudførsel, men et værktøj til at skabe og forbedre holdning og arbejdsgange.

Alt efter hvordan interfacet opbygges, skal der også noget oplæring indover af personalet, sådan at de

bliver fortrolige med produktet, og gerne vil bruge det i hverdagen. Jo større fortroligheden er med SEMS,

jo mere vil skærmen også indgå i deres arbejde, og folkene vil gå mere op i energibesparelse.

25

4. Energiledelse

SEMS kan, udover at skabe overblik af energiforbrug samt holdningsbearbejdning, benyttes til

energiledelse. I dette afsnit gennemgås, hvad energiledelse er og består af. Afsnittet er skabt på baggrund

af opnået viden gennem ISO 50001-2011 standarden, hvorfor dennes grundlag kort beskrives. Endvidere

uddybes det, hvor SEMS kan indgå i et energiledelsessystem, og hvordan det kan benyttes.

4.1 Standard: ISO 50001

Standarden ISO 50001 der er fra 2011 er

lavet med det i syne at kunne hjælpe

virksomheder med systematisk at opbygge

et energiledelsessystem med henblik på en

bedre udnyttelse af energien samt en

reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Standarden er opbygget efter PDCA-cirklen

(plan, do, check, act) for at sikre, at

virksomhedens energiledelsessystem

kontinuerligt søger at opnå forbedringer.

Dette er illustreret på figur 7.

Standarden fastlægger krav om etablering,

implementering, vedligeholdelse og

forbedring af et energiledelsessystem. Derudover stiller denne krav til energiudnyttelse samt

energiforbrug.

En virksomhed, som ønsker at tilkendegive overfor andre, at den overholder sin energipolitik, kan ved

opfyldelse af ISO standarden opnå certificering.

Plan

Do

Check

Act

Figur 7: International standards model for et energiledelsessystem – ISO50001-2011

26

4.2 Energiledelse og hensigten med implementering af dette

Energiledelse er et ledelsessystem, hvor fokus ligger på at spare på energien. Dette er der flere grunde til,

er en god idé. Den væsentligste grund for virksomheder er den økonomi, der opnås gennem besparelser til

energiforbrug. Selvfølgelig har udledning af CO2 også betydning, men dette er dog kun et positivt biprodukt

set fra virksomhederne side, da dette bl.a. kan benyttes til at brande sig som en grønnere virksomhed,

hvilket i dag er et vigtigt kort at kunne spille i bl.a. salg,

forhandlinger osv. Det antages at dette også til dels må

være grundlag for indføring af energiledelse, da man ved

overholdelse af dertilhørende krav kan ISO-Certificeres.

ISO standarden hjælper virksomheder til gennem en

systematisk tilgang og indsats at opnå en bedre

energipræstation. Dette begreb dækker over bl.a.

energieffektivitet, energiudnyttelse og energiforbrug.

Meningen med energiledelse er, at ledelsen tager ansvar

for energipræstationen ved, at de aktivt sætter sig ind i

bl.a. hvor, og hvor meget energi der forbruges i

virksomheden.

I punktform kan energiledelse opstilles i:

Energipolitik

Energiplanlægning

Implementering og drift

Kontrol

Ledelsens evaluering

Punkterne herover er skrevet i den rækkefølge som energiledelse skal implementeres. Hvert punkt

indeholder dog flere aspekter som behøver uddybelse.

Energipolitik

Energipolitikken formuleres af virksomhedens ledelse og danner grundlaget for energimålsætninger, mål og

handlingsplaner, der har til sigt at skabe en bedre energipræstation samtidigt med at disse holder sig inden

for virksomhedens energipolitik.

Energipolitikken skal kort fortælle, hvad virksomheden forpligtelser sig til i forbindelse med at skabe en

Figur 8: Begrebsmæssig angivelse af energipræstation – ISO50001-2011

27

bedre energipræstation gennem indførelse af energiledelse. Den skal være letforståelig af alle og kunne

bl.a. indholde:

At støtte op om indkøb af udstyr med bedste energieffektivitet

At sørge for alle niveauer i virksomheden bliver gjort klar hvad politikken er i denne og at

informationer af enhver art i denne henseende altid vil nå ud til den enkelte

At virksomheden altid vil søge løbende at forbedre energipræstationen

At virksomheden vil overholde lovmæssige krav iht. et energiledelsessystem

Energiplanlægning

Energiplanlægningen består af flere punkter:

Energigennemgang

o Kortlægning (fastlægge baseline)

EnPI12’er

Opstille energimålsætninger, mål og handlingsplaner for energiledelse

Energigennemgang

Energigennemgangen har til formål at klarlægge, hvad energiforbruget, energieffektiviseringen og

energiudnyttelsen er for virksomheden samt dennes energikilder. Der skal ud fra energigennemgangen

kigges på mulighederne for forbedringer af energipræstationen. Dette kunne være sig udstyrsoptimering,

køb af nyt eller udarbejdelse af procedurer for udførsel af arbejdsopgaver. Endnu en mulighed kunne være

benyttelse af alternative energikilder.

Kortlægning

Her foretages en opmåling af energiforbruget, som danner grundlag for prioriteringen af indsats for de

områder, der kræver opmærksomhed. Der hvor det største forbrug lokaliseres, burde

besparelsespotentialet være stort, og prioriteres derfor først. Ud fra baseline (som indikerer virksomhedens

normalforbrug), laves teoretiske beregninger på besparelser ved indførsel af f.eks. nyt udstyr for at se om

en evt. udskiftning til nyt betaler sig.

12

Energy Performance Indicator

28

EnPI

Brugbare og relevante EnPI’er eller nøgletal skal kreeres for at kunne kontrollere energipræstationen.

Samtidig skal disse kunne holdes op

imod baseline som referencepunkt.

Energimålsætninger

Ud fra energigennemgangen skal der

formuleres nogle energimålsætninger,

som overordnet skal beskrive, hvad

virksomheden gerne vil nå af

energimæssige forbedringer på længere

sigt (nogle år).

Energimål

Til opfyldelse energimålsætningerne

laves endvidere energimål, som er lidt

mere kortsigtede mål. Målene

gennemgås normalt hvert år for at

kontrollere effektiviteten af disse, og

om de kan sikre at energimålsætningerne overholdes.

Handlingsplaner

Som sidste led skal der udfærdiges handlingsplaner for at opnå de overstående energimålsætninger og –

mål. I disse handlingsplaner kan der bl.a. fremgå:

delegering af ansvar

hvordan forbedringer af energipræstationen kan opnås

procedurer for udførsel af arbejdsprocesser

Implementering og drift

Virksomheden skal iværksætte og anvende handlingsplanerne for at nå de opstillede målsætninger og mål.

Virksomheden sørger for oplæring/uddannelse af personalet således de går til jobbet med de rette

kompetencer. Det er også vigtigt at virksomheden herunder informerer personalet om vigtigheden af at

følge handlingsplaner samt arbejdsprocedurer, hvilke påvirkninger deres job har energimæssigt, hvad

politikken er, og de ansattes ansvar hertil. Herunder udøves også motivation af personalet.

Figur 9: Begrebsdiagram for energiplanlægningsprocessen - ISO50001-2011

29

Der skal kommunikeres åbent om energipræstation, og det skal være muligt for personalet at komme med

forbedringsforslag til energiledelsessystemet.

Kontrol

Kontrol i et energiledelsessystem består af flere ting. Her menes der ikke et bestemt område, som skal

kontrolleres. Et energiledelsessystem består af mange lag, og det er nødvendigt at føre kontrol blandt disse

lag.

Emnet kontrol i energiledelsessystemet kan deles op i flere punkter:

Overvågning, måling og analyse

Evaluering af overensstemmelse med lovmæssige krav og andre krav

Intern audit af energiledelsessystemet

Afvigelser, korrektion, korrigerende handling og forebyggende handling

Styring af registreringer

Punkterne ovenover er de steder i energiledelsessystemet, hvor der føres kontrol.

Overvågning, måling og analyse

Her skal virksomheden, der ønsker at implementere energiledelse, føre kontrol med virksomhedens

energikrævende systemer via overvågning, måling og analyse. Dette skal gøre med planlagt mellemrum

(f.eks. én gang i kvartalet) for at sikre at rettidig kontrol, bliver udført. Der skal som minimum sikres

informationer, ved kontrol, der omfatter:

Væsentlige energiudnyttelser og andre output fra energigennemgangen

Relevante variable i relation til væsentlige energiudnyttelser

EnPI’er

Effektiviteten af handlingsplaner til at opfylde målsætninger og mål

Evaluering af faktiske kontra forventet energiforbrug

Disse informationer der som minimum skal være tilgængelig, registreres så disse kan tilgås for eventuelt

sammenligning eller til evalueringsmøder.

Når der skal fortages energimålinger skal der laves en plan, som er svarende til virksomhedens størrelse

samt kompleksitet. Måle udstyrets, der bruges til dette, skal være defineret.

30

Evaluering af overensstemmelse med lovmæssige krav og andre krav

Her skal virksomheden sørge for at de nye tiltag, der er gjort i forhold til implementeringen af

energiledelsessystemet, er i overensstemmelse udefrakommende lovkrav samt krav fra andre systemer.

Intern audit af energiledelsessystemet

Virksomheden skal udføre interne audit mindst en gang om året, gerne flere, for at sikre de planlagte

vedtagelser bliver udført, som det er beskrevet, og at de energimålsætninger, der er sat bliver overholdt.

Det er også her virksomheden skal sikre, at de vedtagelser, der er lavet, er rigtigt implementeret så der ikke

opstår komplikationer samt at virksomheden forbedrer sine energipræstationer.

Afvigelser, korrektion, korrigerende handling og forebyggende handling

Her tænkes der på at virksomheden skal håndtere de faktiske og potentielle afvigelser, der kan forekomme

fra handlingsplanen, og de energimæssige målsætninger der er opsat. Dette er noget virksomheden

løbende skal have fokus på for at fange afvigelserne i tide og korrigere i handlingsplanen, så dette ikke sker

igen.

Styring af registreringer

Her menes det at virksomheden skal oprette et system til at styre sine registreringer så det interne kontrol

bliver gemt. Skulle der forekomme afvigelser eller ændringer i handlingsplanen, så registreres dette. Det

skal ses som en form for log, hvor virksomheden kan se, hvad der er sket med energiledelsessystemet siden

start.

Ledelsens evaluering

Ledelsens evaluering består i korte træk af, med jævne mellemrum (hvert år), at gennemgå

energipolitikken, målsætningerne og målene. Her evalueres på om målene er nået, og om der er

forbedringer. Hvis ikke, er det op til ledelsen at lave nye mål med dertilhørende handleplaner.

Den kommende periodes energipræstation skal også fastlægges i kraft af at der konstant skal tilstræbes

forbedringer af denne.

Generelt

Hvad der gælder for alle de oplistede og uddybede punkter er, at alt i en energiledelsessammenhæng skal

dokumenteres. Dette gælder lige fra politikken til evalueringer på handlingsplaner og dokumentation af

overvågning.13

13 ISO 50001-2011

31

4.3 Hvor og hvordan SEMS kan indgå i energiledelse

SEMS er som nævnt et overvågningssystem, og indeholder mange brugbare egenskaber og tiltænkes derfor

at kunne gøre sit virke i disse punkter:

Energigennemgang

o Kortlægning

o Kreering af EnPI’er

Kontrol

o Overvågning og måling

Kvartals- samt årlige evalueringer

o Dokumentering

Fra SEMS kan der i kraft af en database udtrækkes informationer, målinger og EnPI’er som kan bruges til

evalueringsmøder for energipræstation i forbindelse med energiledelse.

SEMS kan ved installering, bruges til kortlægning, da denne måler energiforbrug, og kan således hjælpe til

at skabe et overblik over potentielle besparelsesmuligheder.

SEMS vil derfor kunne medvirke til at indgå i et energiledelsessystem for opfyldelse af energipræstationen

under hensyntagende til virksomhedens energipolitik, da SEMS kun er et værktøj til at kunne udføre

overstående punkter.

32

Eksempel på Kortlægning

Der er her givet et eksempel på kortlægning for Skibet Margrete Læsø. DEIF har i samarbejde med

Færgeselskabet Læsøs tekniske chef Lai, bestemt hvilke områder, der kunne være interessante at måle på.

De er derfor kommet frem til at installere 22 målere fordelt på 12 systemer.

Da broen og køkkenet hver er delt op i to spændingsforsyninger hhv. 230 V og 400 V, er der hvert sted

installeret to målere som måler på disse forsyningsgrupper.

Ventilationen er delt op i tre systemer. Der måles her på passagerdækket, bildækket samt maskinrummets

ventilation. På den måde kan der nemmere holdes øje med, hvilken af de tre der er den største forbruger.

Det samme gælder for køkkenet og broen.

På grund af problemer med forkert monteret måletransformer og indkørings problemer med data

opsamlingen, er det ikke alle målinger, der har været tilgængelige ved hentning af data fra skibet. Dette har

gjort, at der ud af de 22 målere, som er til rådighed, kun kan trækkes data ud fra 17 målere. Det har gjort at

det billede, der vises i eksemplet på energikortlægning af Margrete Læsø, ikke er nær så præcist som det

færdige SEMS-produkt vil give.

Der er fire generatorer ombord på Margrete Læsø - hver på 420kW. Det er disse fire generatorer, der alene

står for produktion af strømmen ombord. Der er monteret måletransformer på hver af disse generatorsæt,

da man er interesseret i at kende det samlede optagede energiforbrug. Efter at have målt på skibet i en

periode, som anses for at være tilstrækkelig, til at give et retskaffen billede af energiforbruget, analyseres,

de opsamlede data.

De data, der bliver vist i eksemplet, er optaget fra en periode gående fra den 28/9-2013 til den 28/10-2013.

På grund af indkøringsproblemer med dataopsamlingen fra skibet, har det ikke været muligt at få data fra

en længere periode. Det skal være muligt at bede SEMS om en rapport med energikortlægning for en given

periode på skibet. Meningen med rapporten er, at den skal kunne fortælle, hvor meget de forskellige

systemer, der bliver målt på, fylder i det samlede forbrug. En nem måde at gøre det på er ved at

præsentere systemernes forbrug i procenter i forhold til det totale forbrug, som vist nedenfor.

33

Som det ses til højre, er der en energikortlægning over

Margrete Læsø ud fra de målepunkter, der er til rådighed på

færgen. Som nævnt tidligere har der været opstarts problemer

med data opsamlingen, og det fremgår også af det eksempel på

energikortlægningen til højre. Skemaet skal gerne give en idé til,

hvordan SEMS skal generere en nem oversigt over skibets

energiforbrug.

Ud fra disse tal ses det hurtigt at lyset ombord er en stor

energipost. Dette forbrug optager derfor prioritet 1 i første

omgang i forbindelse med en forbedring af energipræstationen.

Et par visuelle måder at præsentere energikortlægning

Det er tiltænkt, at der skal kunne udtrækkes et diagram over

energiforbruget for overskuelighedens skyld. Her er lavet nogle

eksempler på, hvordan dette kunne præsenteres for at gøre

planlægningsprocessen nemmere, når der skal laves et

energiledelsessystem.

Et simpelt bjælkediagram herunder, viser de forskellige systemers belastning i forhold til det samlede

forbrug. Ved at se på diagrammet fremgår det, at lyset er den største forbruger efterfulgt af køkkenet og

Bow-Trusterne.

Figur 10: Bjælkediagram for energikortlægning (Eget arkiv)

0% 5% 10% 15% 20%

Målepunkter

Energikortlægning over Energiforbrug fra 28/9 - 28/10, 2013 Service compress

Lys

Hydraulik

Broen 3x230 V

Styregear

Køkken

Maskinrum Vent

Bil deck Vent

Passager Vent

Bow Thruster

Energikortlægning kWh %

Bow-Truster 10.317 11 %

Passager Vent 6.270 7 %

Bil dæk Vent 3.893 4 %

Maskinrum Vent 1.501 2 %

Køkken 14.077 15 %

Styregear 2.403 3 %

Broen 3x230 V 1.480 2 %

Broen 3x400 V 0 0 %

Hydraulik 553 1 %

AC kompressor 60 0 %

Lys 17.894 19 %

Service

kompressor 1.354 1 %

andet 32.034 35 %

I alt 91.836 100 %

34

Meningen med dette diagram er at skabe overblik, så det nemt kan bestemmes for hvilket område, der

kunne være spændende at kigge på, når der snakkes optimering. Lyset ville være et godt sted at starte, da

det er den største energiforbrugende post, og da der er sket stor udvikling inden for nye typer lyskilder med

meget mindre energiforbrug.

En anden måde at præsentere energikortlægningen på, er ved at bruge et pie-chart diagram, som vist

nedenfor. På denne måde skabes der nemt et overblik over de enkelte systemer samt deres andel af det

samlede energiforbrug.

Figur 11: Pie-chart diagram for energikortlægning (Eget arkiv)

Kortlægningens gavn

Energikortlægningen kan bruges til mere end bare at se, hvor det store forbrug ligger. Den kan også være

med til at give overblik over virkningen af de tiltag, der sættes i gang med den nye energiledelse. Meningen

er, efter lokaliseringen af de storforbrugende systemer, at udregne, hvor stor virkning en udskiftning eller

optimering af systemet vil have. Det kan imidlertid aldrig vides 100 % sikkert, førend ændringerne er udført.

Efter de nye tiltag, opsamles der stadig data fra målepunkterne, og efter et stykke tid vil der hurtig kunne

ses på en ny kortlægning, om ændringerne har givet den ønskede effekt.

Bow Thruster 11%

Passager Vent 7%

Bil deck Vent 4%

Maskinrum Vent 2%

Køkken 15%

Styregear 3%

Broen 230 V 2%

Hydraulik 1%

Lys 19%

Service compress 1%

Andet Ikke målt 35%

35

Når ændringer udføres, er det vigtigt at der sørges for at overholde krav og bestemmelser, der kan være

stillet til en ændring af systemet eller udstyr. På et skib er der for eksempel krav til at alt udstyr ombord,

skal være marinegodkendt og ikke nok med det, er der også ekstra krav alt efter, hvor på skibet udstyret

skal være f.eks. er der krav til lysniveauet for skærme på broen14. Det kan derfor være svært og dyrt at

skulle finde nyt udstyr, som lever op til disse krav.

4.4 Konklusion på energiledelse

Det er her vist, at en energipolitik og planlægning indeholdende energimålsætninger, mål og

handlingsplaner samt dertilhørende kontrol danner grundlaget for at kunne udføre god energiledelse. Disse

er samtidig krav for at kunne lave et energiledelsessystem. Energiledelsen skal danne bund for økonomiske

besparelser til energiforbrug og det skal SEMS være en del af.

SEMS kan give det nødvendige overblik over energiforbrug og kan endvidere benyttes i det daglige til at

holde personalet i det energibesparende gear. SEMS indgår kun i en del af den samlede energiledelse, men

er til gengæld et nyttigt og brugbart værktøj til dennes udpegede formål.

SEMS skaber baggrunden for nye tiltag såsom revidering af handleplaner som evt. ændringer i

arbejdsprocedurer m.m.

14

Kilde: DEIF’s produktchef

36

5. Informationer som skal være tilgængelige

Da selve placeringen af skærmene, som er kabyssen, broen og maskinrummet er gennemgået, beskriver

dette afsnit, hvilke informationer, som skal vises de valgte steder. Men da det ikke er uden betydning,

hvorledes informationerne præsenteres, fortæller dette afsnit også om de forskellige visningsmuligheder

og hvorledes de givne informationer videre kan benyttes.

Informationerne som vises de pågældende steder gennemgås hver for sig.

Visningsmulighederne der er nået frem til har været i samarbejde med DEIF’s produktchef i

marineafdelingen.

5.1 De tre områder

Der beskrives her, hvilke informationer der menes at være brugbare i forbindelse med dertilhørende jobs

for de tre områder.

Kabyssen

Der måles både på kabyssens 230 V og 400V installation, og samlet set fra energikortlægningen i afsnit 4

energiledelse, udgør kabyssens forbrug ca. 15 % af det samlede energiforbrug ombord.

Målingen foretages ikke for hver enkelt forbrugsgenstand men samlet for de to tilgange. For at give et mere

præcist billede af energiforbruget i kabyssen til personalet, separeres visningen for de to spændingskredse.

Skulle der således fremgå af skærmen et overforbrug, synliggøres det endvidere, om der skal kigges efter

energiforbrugere i stikkontakter og anden 230 V tilslutninger, eller om det f.eks. er en ovn som skal slukkes.

For kabyssens vedkommende er det til hverdag ikke relevant at kunne se forbruget som en talvisning, da

der her vil skulle foregå en omsætning til ”hvad plejer vi at bruge”. I stedet vil en visuel fremstilling være

mere gavnlig. Dette forklares videre under Datapræsentation.

Broen

Der er ikke de store forbrugere på broen, men der måles dog tillige også her både på 230 V samt 400V

installationen. Desværre fås der fra Margrete Læsø ingen tal for 400 V delen, da der forefindes interferens

fra en frekvensomformer og derfor ikke kan indhentes brugbare målinger. Dette kunne ellers have været

interessant, da varmekilden/ventilationen på broen er ineffektiv. Fem rude-varmere, á 1 kW stykket, bruges

da i kolde perioder til opvarmning, og energiforbruget må derfor være stort over tid.

Det ses endvidere fra energikortlægningen i afsnit 4 Energiledelse, at forbruget for broens 230 V installation

ligger på 2 % af den samlet leverede energi fra generatorerne. Det spiller derfor ingen rolle i det store hele.

Heller ikke da broens forbrug består af skærme, kontrol- og styringspaneler m.m. og derfor ikke er noget

som kan eller skal spares væk.

37

Til gengæld er målingerne for de tre trusters energiforbrug relevant for broen, da det er ”tunge” forbrugere

(11 % af det samlede energiforbrug), og et område, der måske ved ændring af manøvreringsrutiner kan

skabe besparelser.

Maskinrummet

Maskinmesteren skal have tilgang til alle målinger både for overblikkets skyld, men også da det er ham,

som kigger på bl.a. udskiftning af ældre udstyr og andre optimeringsmuligheder af skibets systemer.

Herunder er dog vist de systemer, som antages at have særlig interesse med henblik på optimal drift i

dagligdagen.

For maskinmesteren er energiforbruget til belysning ombord en visning, som skal fremgå af dennes skærm.

Maskinmesteren nævnte under interviewet, at han slukkede for lys i større områder, når det kunne tillades.

Lysposten tager energimæssigt 19 % af det samlede energiforbrug.

Dertil kommer en visning af ventilationens energiforbrug, som kunne benyttes af maskinmesteren for

mulige optimeringer.

HVAC15-system og dennes energiforbruget kunne være oplyst som et nøgletal. Her kunne der vises en COP16

faktor for systemet til vurdering af optimal drift.

Serviceluften er også interessant at lave energivisning for. Denne kan bruges til såvel opmåling af

energiforbrug som til grundlag for fejlsøgning, da der generelt kan forekomme utætheder på disse

systemer.

Bildæksventilationen kører som regel konstant, da der skal sikres en konstant friskluftstilførsel. Der er

personale hernede også under overfarten, og partikler samt CO2 indhold i luften skal holdes på et

minimum. Bildækkets energiforbrug udgør 4 % af det samlede forbrug, og da ventilationen har to

hastigheder, som manuelt styres, kunne det også her være interessant med en energimåling.

En sidste visning af interesse er generatorsættenes energiforbrug. Denne visning vil give maskinmesteren

overblikket af det totale forbrug fra disse. Endnu en visning for generatorsættene kan samtidig vises som

nøgletal, hvori den leverede effekt holdes op imod den forbrugte kvantum brændstof. På denne måde kan

maskinmesteren også se, hvor effektivt energien produceres.

En visning for brændstofforbruget til oliefyret er også relevant, da dette gør det nemmere for

maskinmesteren at holde overbrik på dennes forbrug. Dette bygges på det tidligere interview med selv

samme person.

15

HVAC: Heating Ventilation and Air Conditioning 16

COP: Coefficient Of Performance (E. Nielsen, 2010, Noget om køleteknik, Kap.7)

38

5.2 Datapræsentation

Det er som nævnt vigtig, hvorledes energiforbruget præsenteres. Hvor teknisk skal visningen være i forhold

til de personer, som skal benytte informationerne osv. Herunder beskrives også, hvorledes de forskellige

visninger kan anvendes.

Visuel visning

Det findes tilstrækkeligt at kaptajn og maskinmester, vil få deres informationer præsenteret i form af

talvisning med dertilhørende enhed, da det antages at disse to, er tekniske nok til at anvende disse. Til

gengæld har kabyssen muligvis ikke samme forudsætningen for at analysere talvisning. Det må derfor

antages, at det ikke er hensigtsmæssigt med en talvisning præsenteret på deres skærm. I stedet tænkes det

mere praktisk, at der ud fra energiforbruget præsenteres en visuel fremstilling af, hvorledes energien

udnyttes i kabyssen. Dette kunne være en skalavisning gående fra et grønt område over i et rødt eller en A

til G skala, som benyttes mange steder for energiklassificering af et produkt. Således skal personalet her

ikke opfange et tal givet fra skærmen og omsætte det til ”er det for meget eller ok”, men kan direkte se om

kabyssen drives fornuftigt i energisammenhæng.

Selve visningen giver et klart billede af det nuværende forbrug i kabyssen (godt eller skidt), og skal

afstedkomme handlinger derefter. Det er målet at personalet, gerne skulle være motiveret til altid, så vidt

det er muligt, at have en ”grøn lampe” præsenteret på deres skærm.

Aktuelt forbrug

Denne kunne også være blevet kaldt aktuel belastning, da målingen egentligt er i kW. Men da det er et EOS,

synes aktuelt forbrug at passe bedre set ud fra benyttelse af term i forbindelse med evt. oplæring af

personel. Denne visning præsenterer den nuværende belastning af et system, maskine eller lignende, og er

tiltænkt til bl.a. holdningsbearbejdning af personalet. Det er selvfølgelig meningen, at SEMS skal vise den

nuværende belastning i forhold til en normalbelastning. Her tænkes det at disse målinger skal

sammenlignes med enten en lignende dag eller et gennemsnitsforbrug fra samme måned året før.

Udover at ændre folks arbejdsgang, skal visningen også gerne være roden til tanke for, om noget kan gøres

anderledes og mere energibesparende.

Historisk forbrug

Dette er en decideret sammenlægning af energiforbrug for det system, maskine eller anden forbruger, der

måles på, og visningen har derfor enheden kWh.

Her kan der laves trendvisning for nogle dage, uger eller måneder tilbage med henblik på sammenligning af

forbrug. Det kan da ses i hvilke perioder, forbruget har været mere eller mindre. Dette kunne eventuelt

bruges til møder, hvor snakken kunne dreje sig om mere eller mindre forbrug, og hvad som kunne lægges

39

til grund for disse. Det kunne måske erfares at folk udfører det samme stykke arbejde på vidt forskellige

måder, og at en ensretning af arbejdsgange kunne afhjælpe eventuelle overforbrug.

Selve trendvisningen skal være vist i grafformat, men specifikke tal skal selvfølgelig også kunne udtrækkes.

Forbrug angivet med KPI

KPI-visning er nyttigt at bruge ombord som mål for energieffektiviteten. KPI er en anden vinkel til at give

forbrugsoplysninger, og for ordentligt at beskrive hvad KPI er, indeholder dette punkt beskrivelse af denne

samt et forslag fra IMO til en KPI, som kan anvendes for skibe.

Hvad er en KPI?

KPI står for Key Performance Indicator. På dansk kaldes det et nøgletal, og nøgletal bruges i mange

sammenhænge. I denne forbindelse er det med driften ombord på et skib.

KPI’er kan f.eks. bruges til at måle, hvor grønt et skib drives, elforbrug i forhold til forbrugt brændstof mm.

Det kunne f.eks. være driften at et generatorsæt ombord på et skib, eller hvor meget brændstof der går til

produktion af én kWh.

Nøgletal der haves for driften kan anvendes til at måle effektiviteten energimæssigt med henblik på

optimeringer, bedre drift etc. KPI’er kan altså også bruges til at forbedre driften og i sidste ende give en

økonomisk gevinst.

Eksempel på en KPI: Mange har i deres bil i instrumentbrættet en indikator, som fortæller, hvor mange liter

brændstof, der går til at køre hundrede kilometer ud fra den nuværende belastning af motoren. Dette er et

nøgletal for, hvor økonomisk man fører bilen. Dette kan fremme opmærksomheden på, at der kan spares

penge til brændstof, hvis kørestilen forbedres.

KPI’er er gode indikatorer, fordi de ikke kun fremstiller visning for en nuværende belastning i f.eks. kW. De

kan godt vise aktuelle værdier, men det er altid i forhold til noget andet, eller tredje. Det er den store

forskel fra en KPI og en almindelig belastningsvisning. Belastningsvisningen kan nemt fortælle om der

overforbruges i forhold til et gennemsnit, men KPI’en giver oveni et effektivitetsbillede af forbruget i

forhold til noget andet. Det betyder selvfølgelig også at en KPI kræver flere målepunkter for at kunne lave

en god og præcis visning, og endvidere kan formlerne for beregning af disse KPI også være ret komplekse.

Visning historisk som beskrevet ovenfor, skal også være en mulighed for KPI’er17.

17

Energihåndbogen 2002, Kap. 5

40

EEOI

EEOI, der står for Energy Efficiency Operational Indeks, er en KPI udviklet af IMO og kan bruges til at

fortælle, hvor meget CO2 et skib udleder per enhed per sømil18. Enheden afhænger af, hvad skibet fragter,

og kan være alt fra containere, biler, passagerer til olie, gas, tons gods etc. Desuden tager udregningen af

nøgletallet også højde for skibets størrelse, og det skulle således være muligt at sammenligne udledningen

for et stort skib med et mindre. For sammenligning er det selvfølgelig et krav, at det er samme skibstyper

der opholdes mod hinanden.

Det er en KPI, som i princippet fortæller reder og omverden, hvor grønt skibet er. Det er derfor en

glimrende KPI at brande sig med, vel at bemærke at tallet er gennemsnitlig eller derunder. Det kan derfor

give rederiet en grønnere profil, og da dette er en af nutidens store salgsargumenter, kan det skabe

grundlag for et øget kunderegister.

Da mængden af udledt CO2 følger brændstofforbruget, fortæller det endvidere rederen, hvor økonomiske

hans skibe er, og om der skal kigges nærmere på energiforbruget ombord. Dette kan være såvel de

elektriske forbrugere som energiforbruget til fremdriften.

5.3 Konklusion på information og præsentation

Der skal for de enkelte områder kun fremgå de informationer på skærmene, som er af relevans for denne

målgruppe. Der er selvfølgelig maskinmesteren, som har tilgang til alt forbrug i kraft af hans funktion.

Derudover vises der på skærmene et direkte forbrug, som har til formål at tilskynde ændrende handling,

hvis overforbrug er aktuelt. Direkte forbrug skal endvidere danne grundlag for mere energirigtig tilgang til

arbejdsopgaver.

Et historisk forbrug skal grafisk og i tal kunne frembringes, og benyttes til f.eks. gennemgang af

energiforbrug og effektivitet af korte eller længere perioder. Historisk forbrug skal skabe fælles forståelse

for mere og mindre forbrug samt gode diskussioner til, hvorledes besparelser i energimæssig forstand kan

opnås.

KPI’er skal også kunne vises på skærmene både i aktuelle og historiske værdier.

Selvom visningen for kabyssen er ren visuel, skal der selvfølgelig også her kunne trækkes data ud til f.eks.

møder, hvor energiforbrug og effektivitet kan gennemgås og diskuteres.

18

IMO.org

41

6. Opbygningen af skærmbilledet

Dette afsnit omhandler opbygningen af brugerfladen og design af SEMS. Der vil blive givet ideer på,

hvordan der sikres en simpel og intuitivt brugerflade, samt hvad der skal til for at skabe et overskueligt

energiovervågningssystem.

6.1 Brugerflade

Når der skal laves et nyt program til et system, skal der tages stilling til, hvordan brugerfladen skal

opbygges. Det samme gælder for SEMS. Da det er noget helt nyt, som skal laves, er det derfor nødvendigt

at se på, hvilke mennesker der skal arbejde med dette system. Brugerfladen er måden programmet virker

på, når en person interagere med programmet. Det kendes fra mobiltelefoner, der i dag kaldes for

smartphones. Her er der også en brugerflade, som er det visuelle og den grafiske visning af det, som ønskes

telefonen skal gøre. Denne interaktion sker ved hjælp af touch teknologien. Ved at bruge mobiltelefonens

brugerflade, som udgangspunkt, sikrer man sig, at en stor del af jordens befolkning, vil kunne interagere

med SEMS. Under et besøg på færgen Margrete Læsø blev personalet spurgt til, hvilken mobiltelefon de

havde som privattelefon. Her svarede de alle, at de var i besiddelse af en smartphone eller havde kendskab

til touchskærmsteknologien. Dette bekræfter at brug af denne type brugerflade ikke vil ligge fjernt fra, hvad

personalet kender. Der er mange måder at opbygge en brugerflade på, hvilket kan ses, hvis der kigges på de

mange producenter i mobilbranchen. Hver producent ønsker at skabe deres egen brugerflade på deres

mobiltelefoner. Kigges der på Android styresystemet, findes der mange mobilproducenter, som benytter

denne platform. Der er dog mange forskellige udseender for dette styresystem/platform. Google, som har

udviklet Android platformen, har lavet deres brugerflade, hvilket er standard for, hvad der kaldes ”at køre

ren Android software”. Hos de store mobilproducenter, som HTC, Samsung og LG, kører deres

mobiltelefoner også på Android platform, men ingen af dem ser ens ud. Det er fordi de har lavet deres egen

brugerflade, som de mener, virker bedst for deres telefon.

Det samme er tiltænkt med SEMS. Her er tænkt at bruge en kendt platform, til at bygge systemet op om og

så lave en brugervenlig og fleksibel brugerflade, der er intuitiv og simpel at bruge.19

19

Egen viden

42

6.2 Brugerfladens opbygning

Da DEIF i starten af dette projekt søgte midler fra Dansk Maritime fond til udvikling af dette

energiovervågningssystem, vidste de endnu ikke, hvordan systemet eller brugerfladen skulle opbygges.

Kristian Vangsgaard, der er produktchef hos DEIF, havde dog nogle idéer til, hvad SEMS skulle kunne, og

hvordan denne skulle opbygges. Hans idé var, at platformen til SEMS skulle opbygges på HTML5, som en

webbrowser opbygning. Derved kunne SEMS kodes/programmeres som en almindelig webside hvilket også

ville øge fleksibiliteten af SEMS.

Programmeringen af HTML5 er udbredt, og mange mestrer denne type programmering. HTML5

understøttes af mange forskellige webbrowsere, hvilket betyder, at uanset hvilken browser der køres på

hardwaren, vil SEMS kunne køres herpå. Dette er med til at gøre det nemmere for DEIF at sælge dette

produkt, da ingen i princippet er tvunget til at købe dyrt hardware (DEIF produkter), men kun SEMS-

softwaren, som teoretisk kan benyttes på en almindelig PC eller en touch skærm med indbygget processor.

Dette flytter fokusset til fleksibiliteten af SEMS. Ikke nok med at der ikke stilles store krav til hardwaren på

grund af softwareopbygningen, så er måden softwaren er opbygget på, også med til at gøre fremtidige

opdateringer eller specielle ønsker fra kunden nemmere for DEIF at opfylde. Eftersom SEMS vil være en

HTML fil og at det er en webbrowser, der skal køre den, kræver opdateringen ikke andet end, at denne

HTML fil erstattes med den nye. Det kræver altså ikke nogen installation eller kompliceret procedure at

opdatere SEMS, som kan gøres via nettet.

Brugerfladen kan opbygges, med Widgets. Små individuelle

programmer, der kan tilføjes oven på selve platformen. Her kan hver

widget vise de målinger, de er blevet opsat til af rederiet.

Denne metode er også kendt fra mobilverdenen. Kigges der igen på

Android platformen, er denne lavet med henblik på at hver individuel

ejer af en mobiltelefon med Android installeret, selv kan bestemme

opsætningen og hvilke widgests, der skal være tilgængelig på

brugerfladen. For at give et eksempel, er der her taget et screenshot

af en mobil med Android som platform.

Som det kan ses til højre, er der vist en tom skærm, hvor der ikke er

tilført widgets, og dermed ikke nogen funktion udover de faste

funktioner, der er i bunden af billedet.

Med SEMS er det også tiltænkt, at der fra starten skal være en tom Figur 12: Brugerflade eksempel (Eget arkiv)

43

skærm med nogle faste funktioner i toppen af skærmen. Meningen med dette er, at de personer, der skal

bruge dette system, selv kan bestemme, hvad de vil se på de forskellige skærme. Det samme gælder det

forrige billede. Her er der mulighed for at vælge, hvad der skal være på skærmen. Dette skal være med til at

øge fleksibiliteten af produktet. Med SEMS softwaren tænkes der både på, at denne skal kunne bruges på

alle typer skibe samt til de mange forskellige områder, der findes på et skib. Dette er også med til at gøre

salget nemmere for DEIF, da de på denne måde kun skal udvikle et produkt, som passer til alle senarier.

Det næste eksempel til højre viser et screenshot, hvor der er tilført nogle

widgets til at give de ønskede oplysninger direkte på skærmen, uden at

skulle starte et program op. På denne måde er der mulighed for at få

oplysninger fra flere programmer på samme skærm. På billedet til højre

ses en widget, der viser hvad klokken er sammen med et billede af vejret

samt den aktuelle temperatur, hvor mobilen er placeret. Dette er et

program, der kan hente flere oplysninger ned og præsenterer dem.

Denne widget henter oplysninger fra telefonens indbyggede kalender, ur

og vejrtjeneste, som dog er hentet online. Det er også meningen med

SEMS at de widgets, som udvikles, skal kunne hente informationer fra

flere kilder og derefter præsentere dem efter brugerens ønske og behov.

Nedenunder uret ses der fire måder for, hvordan batteriniveauet for

mobiltelefonen kan vises. At der er flere måder at vise de ønskede

oplysninger, gør det nemmere at tilfredsstille kunden da dennes ønske

og behov nemmere kan opfyldes, end hvis der kun var ét design. Kigges

der på den sidste batteri-widget i højre side af billedet, ses det at widgeten oplyser mere end batteristatus.

Batteriets temperatur er også vist, samt hvor lang tid der er tilbage på batteriet. Widgeten kunne i stedet

forestille at vise et forbrug fra et system ombord på et skib eller data fra en motor, hvor muligheden for

temperatur-, belastnings- eller måske brændstofs-data kunne vises. Dette kunne da være et

energiovervågningssystem, opbygget brugervenligt og samtidigt have et simpelt udseende.

Figur 13: Brugerflade eksempel (Eget arkriv)

44

SEMS brugerflade eksempel

For at give en idé til, hvordan SEMS’s brugerflade kunne opbygges, er der her lavet nogle illustrationer af

brugerfladen, som den kunne komme til at se ud.

Billedet oven over viser brugerfladen, hvor der foroven i billedet kan ses seks symboler, der hver

repræsenterer deres funktion. Når der skal vælge symboler, der skal være sigende for deres funktioner, er

det ikke lige meget, hvordan de ser ud.

Figur 14: SEMS brugerflade eksempel (DEIF)

45

Øjet skal symbolisere overblik. Her er det tiltænkt, at aktuelle målinger og data skal vises for at

skabe overblikket over sit nuværende forbrug.

Skibet skal symbolisere det samlede overblik af skibet. Her er det meningen at vise et grafisk

billede af skibet opdelt i dets dæk og zoner. Det er tiltænkt på en sådan måde, at der kan vælges

et dæk for så at kunne se de zoner der måles på, og hvad deres aktuelle forbrug er. Der skal også kunne

trykkes på en zone for at åbne et nyt vindue med de oplysninger, der nu måtte være tilgængeligt for den

gældende zone.

Flaget indikerer notifikationer. Det er tiltænkt således, at der kommer en lille rød prik i hjørnet

af flaget med talvisning, hvor størrelsen af denne indikerer notifikationer, som ikke er set.

Notifikationen skal bruges i SEMS til informering af forhøjet forbrug eller fejl i systemet. Det er også

tiltænkt, at SEMS skal kunne komme med forslag til forbedringer af energiforbruget for zoner, hvor

overforbruget detekteres.

Symbolet her skal forstille et stykke papir med data på. Meningen er, at det skal symbolisere en

rapport der bliver skrevet. Ved tryk på denne knap, genererer SEMS en rapport med de

oplysninger som ønskes set. Heri kan rederiet selv bestemme for hvilken periode de ønsker

data. Disse perioder kan da sammenlignes mht. energiforbrug.

Tandhjulene skal symbolisere opsætningen af SEMS. Her kan ting som netværksopsætningen og

sprog samt tid og dato, for at nævne nogen, opsættes. Det er her de vigtige parametre indtastes

for at SEMS virker korrekt.

Spørgsmålstegnet skal symbolisere hjælp. Her skal brugeren trykke, hvis vedkommende er i tvivl

om, hvordan SEMS bruges.

46

Disse seks ikoner er faste knapper i SEMS og kan ikke ændres.

Under ikonet, der forstiller et øje, er det muligt at bestemme, hvad der skal vises på skrivebordet samt de

antal af skrivebord der ønskes. På billedet nedunder ses et eksempel på et skrivebord, som kaldes for ”MY

DASHBOARD”. Det ses på fanebladet over skivebordet. På billedet ses også, at der endnu ikke er tilføjet

nogen widgets til dette skrivebord. Det er tiltænkt ved et tryk på puslespilsbrikken, at der tilføjes en widget

efter eget ønske og behov.

Figur 15: SEMS brugerflade eksempel (DEIF)

Skrivebordet opsættes således at et skib med mange systemer, hvor pladsen ikke er til dem alle på

skrivebordet kan indsættes på andre. Dette er muligt ved at trække det fyldte skrivebord til siden og starte

på en ny. På denne måde kan alle systemer, som ønskes overvåget være under det samme faneblad.

47

På billedet nedenunder ses der et eksempel på opsætningen af et skrivebord, og hvordan data, som

opsamles kan præsenteres. Ved at kigge på fanebladene kan det ses, at der er lavet to - ”My DASHBOARD”

og ”Another DASHBOARD”. De skal illustrere to afdelinger, der måles på og disse kunne på et skib f.eks.

være navngivet: kabyssen, generator, broen osv.

Kigges der på skrivebordet herunder, ses der en pil, som peger til højre i højre side af billedet. Det viser, at

der ligger endnu et skrivebord til højre for det viste skrivebord. Der er to måder at fremkalde det andet

skrivebord på, og det er enten ved at trække det viste skrivebord til venstre, eller at trykke på pilen.

Figur 16: SEMS brugerflade eksempel (DEIF)

Hver af de mørke firkanter på skrivebordet illustrer en widget, som viser en måling, nøgletal eller

trendvisning for en periode.

Disse billeder er dog kun illustrationer af, hvordan SEMS kunne komme til at se ud. Det er ikke et

funktionelt program, som er lavet, men en idé til, hvordan de ønskede funktioner kunne vises.

48

6.3 Konklusion på opbygning af skærmbillede

For at svare på spørgsmålet, ”hvordan skærmbilledet skal opbygges”, er der i dette afsnit blevet synliggjort,

hvordan selve platformen SEMS kan opbygges, samt metoden brugerfladen skal opbygges på. Hvis der først

ses på platformen, vil det være en fordel, at den bliver lavet på HTML5 kodning, da denne type

programmering kan køre på alle typer hardware, der har en webbrowser. Der stilles heller ikke store krav

til, hvilken browser der bruges for at kunne køre HTML kodning. En forestående opdatering vil også være

relativt ”nemt”, da det ikke kræver en indviklet installations fil. Brugerfladen vil med fordel kunne opbygges

med samme princip som smartphones, hvor det at gøre opbygningen simpel og overskueligt er målet. Dette

gøres ved at minimere de antal klik, der skal til for at få SEMS til at udføre de ønskede visninger. I afsnittet

henvises der til måden en mobiltelefon anvendes på, da der ved et interview med personalet blev spurgt til

deres mobiltelefon og det blev afklaret at de alle, har en smartphone eller en PC med thouchskærm. Dette

forstærkede ideen om at bruge denne type brugerflade. Der er også fremstillet et eksempel på, hvordan

SEMS kunne se ud, og hvordan det er tiltænkt, at virke. Det er illustreret med tegninger samt forklaringer.

Der skal dog tages forbehold for, at alle funktioner i SEMS ikke bliver gennemgået i dette, da dette ville

blive for omfattende. Med disse tegninger gives der et visuelt eksempel på, hvordan skærmbilledet kan

opbygges.

49

7. Nødvendige data til visninger

Dette afsnit klarlægger, hvad der skal til for at vise de informationer, som er beskrevet i afsnit 5. Det skal

også afklare, hvilke data, SEMS skal kunne logge og hvilke forstyrrelser der skal tages højde for, for at kunne

vise de ønskede informationer.

7.1 Kabyssen

For at SEMS skal kunne vise belastningseffekten, samt energiforbruget for kabyssen, er der nogle bestemte

data, der skal logges for at dette kan lade sig gøre. Da kabyssen har to spændingsgrupper på henholdsvis

230- og 400 volt vil det være mest optimalt, at lave to separate logninger, en for hver gruppe. Det kan

simplificere processen med at lokalisere, hvilke systemer der er de mest energitunge, og hvor der kan

gribes ind ved et eventuelt overforbrug. Derfor skal spændingen og strømmen for hver gruppe logges med

en tid og dato stempel. Stemplet gør at de loggede data nemmere kan lokaliseres, ved eventuelt

trendvisning af effektforbruget eller det samlede energiforbrug, over en periode.

Til den grafiske visning i kabyssen, skal der bruges flere data end bare strøm- og spænding. For at indikere,

om et forbrug er over eller under gennemsnittet, skal der tages højde for udefrakommende forstyrrelser.

På en passagerfærge kan det være svært at finde en direkte forstyrrelse på kabyssens forbrug. Kabyssen

laver mad til skibets passager, og disse har noget at sige i hvor meget udstyr der benyttes og hvor lang tid

de er i gang. Der kan dog ikke sættes en direkte forbindelse mellem det antal passager, der er med færgen

og energiforbruget, da det ikke vil være alle ombord, som gør brug af kantinen. En undersøgelse, kan derfor

laves over længere tid, for at kortlægge, hvor stor en procentdel, der bruger kantinen ud af det samlede

antal fragtede passagerer. Dette for at skabe et billede af, hvor stor en påvirkning de har.

Årstiderne skal også tages i betragtning. Her tænkes der på, at der er flere turister med om sommeren end

om vinteren. Der er også større chance for at turisterne gør brug af kantinen, end de øboer der hver dag

tager med færgen. Det er derfor vigtigt at data om færgepassagerer og antal gæster i kantinen bliver

registreret og logget, så SEMS kan bruge de data, til at gange en faktor på det aktuelle energiforbrug. Dette

er for at gøre det aktuelle energiforbrug mere retvisende og mere sammenlignelig.

7.2 Broen

SEMS vil her skulle vise informationer, der er af relevans for personalet på broen. Her tænkes der på

informationer fra trusterne. Der er tre truster på Margrete Læsø som kaptajnen har til rådighed under ind-

og udsejlingen af havnene. Når der skal samles data til informationen om brugen af trusterne, kunne data

om hvor mange af de tre der bliver brugt være brugbar. Dette kan bruges til sammenligningen af forbruget.

Det er ikke underordnet om der bruges to eller tre truster, da det har indflydelse på det samlede forbrug.

Selve forbruget og data fra de enkelte truster, skal tid og dato stemples, så SEMS kan sortere dem efter

50

perioder/sejladser. Ikke nok med tidsstemplingen, skal der også logges en koordinations stempling. Dette

skal være med til at sortere logningerne efter, hvilken havn disse data er logget i. På denne måde kan der

sammenlignes forbrug i samme havn, blandt kaptajnerne.

For at disse informationer rigtig kan sammenlignes, skal der også her tages højde for de udefrakommende

forstyrrelser, såsom vind, vindretning, vanddybde, strømmen i vandet og dybdegangen på skibet. Alle disse

forstyrrelser kan påvirke forbruget fra trusterne, og skal derfor bruges til sammenligning. Disse eksterne

data skal bruges som parametre til udvælgelse af målinger fra databasen, så SEMS kan fremvise

informationerne, så de er mest sammenlignelige. Ulempen ved at dele informationerne op med de

eksterne data, til sammenligning, er at det kræver dataopsamling over en lang periode.

7.3 Maskinrum

For at maskinmesteren skal få mest ud af de informationer han har tilgængelig igennem SEMS, skal der

logges nogle data. I maskinrummet vil alle målingerne skulle vises, for at maskinmesteren kan skabe sig et

overblik af forbruget. Nogle af målingerne, kræver flere data end bare en strøm- og spændingsmåling. På

AC-kompressorerne, som der er to af, bliver der målt den optagende effekt, men dette er ikke nok hvis det

skal være muligt at se, hvor godt denne energi bliver udnyttet. Derfor vil en COP20 værdi være nyttig, da

denne fortæller, hvor meget køleeffekt der afsættes i ventilationen, i forhold til den optagne effekt. For at

kunne lave denne COP værdi, skal der udover de i forvejen målte strøm- og spændingsdata til AC

kompressorerne, også samles data for den effekt, der udtrækkes af luften. For at kunne udregne denne

effekt, skal man have data for ind og udgangstemperaturen for kølemidlet, samt flowet gennem veksleren.

Til at informere om, om dieselgeneratorerne kører optimalt, vil det her være nødvendigt med data fra

brændstofforbruget. Hvis brændstofforbruget pr. kWh stiger, kan det være en indikation på at

generatorsættet ikke drives optimalt. Data for flowet af brændstof til diesel generatorerne, vil give en

indikation om drifttilstanden, samt et præcis billede af forbruget, og hvad det koster, at producere energi til

skibet.

Det samme gælder for oliefyret. Her vil data for flowet af brændstof, være med til at give et retvisende

billede af omkostningerne, for opvarmning af skibet med oliefyret, samt drifttilstanden på fyret.

7.4 Konklusion på nødvendige data til visning

At samle data ind, omkring spænding, strøm og tid på nogle grupper, kan give et svar på, hvor meget energi

og effekt der bliver brugt, på denne gruppe. Men disse data fortæller ikke, om forbruget er meget eller lidt.

De fortæller heller ikke, hvad driftstilstanden er, for eventuelt en generator eller en AC kompressor. Her er

det, at de udefrakommende forstyrrelser kommer ind, da det er disse data der skal til, for at få det mest

20

Coefficient Of Performance

51

retvisende billede, af forbruget. Som der nævnes under ”Maskinrum” vil de ekstra loggede data på AC

kompressoren kunne give en COP faktor. COP’en er en form for virkningsgrad, der fortæller hvor godt den

optagede effekt er udnyttet, i forhold til den afgivende effekt, i form af kuldeydelse. Der skal også her tages

forbehold for udefrakommende forstyrrelser, da COP faktoren påvirkes ved større udsving af udetempera-

turen.

Kigges der i teksten under ”Broen” hvor der skrives om trusterne ses det, at udefrakommende forstyrrelser

kan have indvirkning på forbruget.

Det er generelt nødvendigt at logge data for forstyrrelser, da disse skal kategorisere logningen af målt

strøm og spænding. Dette giver det mest retvisende billede af forbrug, når der sammenlignes. Hvis de

udefrakommende forstyrrelser ikke medtages, vil de målte strøm- og spændingsdata være mindre valide

ved en sammenligning.

52

Egen tegning

8. Hvordan data opsamles, bearbejdes og lagres

Her beskrives hvordan systemet er opbygget og komponenternes funktion. Kort beskrives også

kommunikationen i mellem enheder. Dette afsnit er skrevet med viden indhentet gennem dialog med DEIF

personale.

8.1 Systembeskrivelse

DEIF’s måleudstyr er installeret på steder, således at de ønskede data kan opsamles. Disse steder er det der

tidligere i rapporten benævnes målepunkter. Måleenhederne sender en datapakke hvert minut til en

computer, som modtager og lagrer disse data. Herfra trækkes data til de skærme, hvorpå informationer

vises til personalet.

Alle 22 målepunkter installeret af DEIF er strøm-/spændingsmålinger. Disse målinger foretages i skibets

hovedtavle, og tegningen ovenover er en grov skitse af denne opsætning.

SEMS skal kunne funktionere med andre systemer forstået på den måde, at data kan hentes ind i SEMS og

benyttes. Dette kunne f.eks. være et skibs SCADA-system21, hvor målinger af alle størrelser kan hentes, og

bruges til ønskede visninger. Dette skal bl.a. benyttes på Margrete Læsø, hvor passagerantallet for en

aktuel tur skal hentes ind i SEMS for benyttelse af visningen i kabyssen. Det samme gælder for vind- og

vejrdata.

Denne mulighed gør, ved implementering af SEMS, at krævede målepunkter til brug for visninger ikke

behøver installeres af DEIF, hvis her allerede måles. Dette gør både SEMS til et fleksibelt system samt

billigere i form af mulige besparelser til måleudstyr.

21

Supervisory Control And Data Acquisition

Skærm

Skærm

Skærm

Måle-

enhed

kWh ledning PC

53

Kommunikation

Datakommunikation for MIC-222 enheder (DEIF’s installerede måleenheder) imellem og frem til AWC-50023

modulet (PC’en) foretages med en MODBUS TCP/IP forbindelse. Det samme gælder for AGI-30024

(skærmene). Hver MIC-2 er og AGI-300 er forbundet via ethernetkabel til en switch, og denne er videre

forbundet til AWC’en.

Som nævnt tidligere er opsætning af widgets og grafik for SEMS programmeret i HTML5 format, hvilket gør

det muligt at køre skærmvisningerne i en almindelig webbrowser. Dette betyder, at SEMS fra land kan tilgås

via en VPN25-forbindelse til AWC’en, hvor overvågningen af skibet kan følges, hvis det ønskes.

8.2 Komponentbeskrivelse

Komponentbeskrivelsen vil omfatte:

- MIC-2

- AWC-500

- AGI-300

Herefter beskrives kort måleudstyr, som ikke er installeret på Margrete Læsø samt data, der udtages fra et

andet system, men som er nødvendige for at kunne lave de visninger tidligere beskrevet.

MIC-2

MIC-2’eren er et multiinstrument, der via strømtransformere måler

belastningen af tilgangen til et system. Endvidere måler den på spændingen,

og har også indbygget timer, som tæller så snart der er forbrug på ”linjen”.

Dette gør MIC-2’eren til et såkaldt energimeter, da den ud fra ovenstående

beregner den forbrugte energi i kWh. Det er denne enhed, der måler alle

energiforhold til de tre områder (kabys, bro, maskinrum), og dennes data som

danner grundlag for energivisningerne. Og selvom det bl.a. er energiforbrug

som skal præsenteres for personalet på Læsø Færgen, så er MIC’en et

multiinstrument, og har dermed mange ekstra funktioner. Her kan nævnes

måling af tilsyneladende- såvel som reaktiveffekt, effektfaktor, harmoniske strømme, frekvens osv. Den har

derfor mange muligheder for anvendelse. Dertil har den et display, hvorpå disse størrelser kan vises.

22

Multiinstrument (DEIF.com) 23

Advanced Wind Controller 24

Advanced Graphical Interface 25

Virtual Private Network

Figur 17: MIC-2 (DEIF.com)

54

Der er ikke brug for dette display, hvis det står til maskinmesteren på Margrete Læsø, da de samme data

kan præsenteres skærmen (AGI-300), som skal installeres i kontrolrummet i maskinen.

Der er dog den fordel ved MIC’en, at den ikke tager bundplade- eller DIN-skinneplads. Den monteres i

fronten af en tavle, hvilket kan være en fordel ved installering på ældre skibe, hvor plads ofte ikke findes på

bundplade eller DIN-skinne.

Ulempen ved MIC’en består i at måleenheden og displayet er én samlet enhed. Denne kan derfor ikke

anvendes uden energivisning i tavlen.

Et alternativ til MIC’en kunne være DEIF’s AEM-30526, som er lavet for DIN-skinne montage. Denne har

ingen display, og er derfor en billigere løsning for optagelse af data, der således kun vises på AGI’en.

Problemet er, at denne enhed ikke er marinegodkendt, som MIC’en, og derfor ikke kan bruges, når SEMS er

færdigudviklet til installation på skibe.

En evt. marinegodkendelse af dette produkt kunne være interessant, da det gør erhvervelsen af SEMS

billigere for kunden og dermed nemmere at sælge.

En marinegodkendelse er et krav, som stilles til udstyr, der skal monteres offshore og på skibe i bestemte

områder. Det er et krav stillet af forsikringsselskaber. Godkendelsen indbefatter bl.a. vibrationstests,

spændingsstød udvendigt på udstyr samt udstyrets evne til at begrænse udsending af støj m.m.

AWC-500

AWC’en er leddet, hvor data modtages fra målere og lagres til

videre brug for skærmene. AWC’en er en computer, og det er i

denne enhed hele SEMS programmet er i-programmeret. Den

indeholder en SQL-database, hvilket gør det nemt for målerne

at indskrive data samt enkelt for AGI’erne (skærmene) at

indlæse data.

AWC’en er oprindelig lavet til styring af vindmøller på land,

hvilket er et problem, da enheden ikke er marinegodkendt.

Derfor skal en anden computer bruges til det fremtidige

færdigudviklede SEMS, førend det lovmæssigt må installeres på

26

Advanced Energy Meter

Figur 18: AWC-500 (DEIF.com)

55

Figur 19: AGI-300 (DEIF.com)

skibe. Et bud på dette kunne være en PPM-30027 unit, som er det nyeste skud på stammen i DEIF’s

marineproduktserie. Denne er marinegodkendt, og har udover den overvågende del endvidere de styrende

og beskyttende egenskaber, der på sigt kan anvendes, hvis SEMS ønskes brugt til mere end ”bare”

overvågning jf. bilag: DEIF’s idégrundlag for SEMS.

AGI-300

AGI’en er en mini computer. Den er som udgangspunkt tom fra start,

men så snart en opkobling til AWC’en er gjort, kan SEMS hentes herfra

og ønskede widgets kan installeres herpå. At AGI’en er en computer

skal forstås således, at skærmen efter opsætning af widgets selv beder

om de data fra SQL-databasen i AWC’en, som den er opsat til at skulle

bruge.

Disse skærme er marinegodkendte for brug på skibe og kan placeres

relevante steder. I dette tilfælde i kabyssen, på broen og i

maskinrummet.

AGI’erne kunne i princippet spares væk, da SEMS kan tilgås via en almindelig webbrowser og altså fra en af

skibets egne PC’ere. Men computere ombord er som regel funktionsbestemte, og efter udtalelse fra DEIF’s

produktchef Kristian Vangsgaard bliver dette ikke en løsning for SEMS.

AGI’erne trækker som nævnt selv de data, de er opsatte til at skulle bruge for deres visning. Da der enten

skal foretages en sammenligning af det aktuelle forbrug med et gennemsnit en lignende dag eller måned,

tilgås data for AGI’en af bestemte stier i AWC’en. Det, som bestemmer disse stier for, hvor AGI’en henter

data for sammenligning for f.eks. aktuelt forbrug, er de faktorer, som danner den ”lignende dag”. Disse

faktorer er bl.a. vind og vejr samt vand, strøm, passagerer og andre påvirkninger. På Margrete Læsø

forefindes der målinger på disse størrelser og de logges i skibets SCADA-system. Når AWC’en én gang i

minuttet modtager en datapakke fra MIC’erne, skal den samtidig logge data for vind, vejr osv. fra skibets

SCADA-system. Således arrangeres alt data i bokse. Stier kreeres for AGI’en til hentning af disse data, og

den dag som matcher bedst, bruges til sammenligning.

Dette foregår i AWC’en for derved at fremstille en forbrugsvisning, som samtidig indikerer, hvor

energirigtigt dette forbrug er28.

27

Protection and Power Management 28

Tekniske informationer indhentet ved: Kristian Vangsgaard samt Per Ole Sørensen

56

Manglende udstyr

Herunder beskrives måleudstyr, som ikke er installeret på Margrete Læsø, men som er nødvendigt for de

forbrugsvisninger, der skal fremstilles i SEMS. Der søges og udvælges ikke specifikt udstyr, da dette ikke er

relevant for beskrivelsen af udstyrets funktion. Det ekstra udstyr som visningerne kræver installeret, er kun

for måling til rådighed for maskinmesteren ombord.

Flowmetre

For såvel de fire generatorsæt samt oliefyret, skal flowmetre installeres til opsamling af data for flowet, så

effektiviteten af forbruget kan fremgå i SEMS.

Et flowmeter skal også installeres ved HVAC-anlæggets køleveksler. Her dog for at muliggøre en beregning

af effekten optaget heri.

Temperaturmåler

For at beregningen af køleanlæggets COP-faktor kan laves, skal effekten afsat i HVAC-anlæggets køleveksler

kunne bestemmes. Dette gøres til dels ved at installere temperaturmålere før og efter veksleren.

Temperaturforskellene kan sammen med flowet igennem veksleren bestemme effekten.

Generelt

For flow- såvel som temperaturmåler gælder, at dette udstyr skal sende informationer til AWC’en således

at denne enhed kan logge disse data. Herfra kan AGI’en hente informationerne, som er holdt op imod

andre data logget i AWC’en. Dette kunne som tidligere beskrevet for et generatorsæt ende ud i forbrugt

brændstof kontra genereret energi til skibet.

8.3 Konklusion på opsamling af data

For at SEMS hardwaremæssigt kan opbygges, er det, som det første et krav, at alt udstyr er

marinegodkendt.

Ud fra et tidligere interview med maskinmesteren på Læsø færgen vurderes det, at energimeteret AEM-

305, vil være fordelagtigt at benytte frem for MIC-2’eren. Grunden herfor er, at MIC-2’erens integrerende

display også godt kunne forestilles at virke overflødig i fremtidigkommende maskinmestres øjne. Dog

kræver AEM-305’eren en marinegodkendelse før denne må benyttes ombord.

AWC’en tænkes ikke benyttet som den fremtidige SEMS-computer og lagerenhed, da denne heller ikke er

marinegodkendt. I stedet tænkes det at indføre PPM-300, da denne er godkendt for brug til marine og

endvidere også indeholder de ønskede funktioner for styring, som iflg. DEIF’s idégrundlag senere skal

implementeres.

SEMS programmeres som nævnt til at være en webbrowser, der i princippet kan tilgås af en hvilken som

57

helst computer. Men da dette ikke kan blive en mulighed, skal AGI-300 skærme bruges som tilgangen til

SEMS.

Sidst skal der for at kunne lave de visninger tidligere nævnt i andre afsnit, installeres både flow- og

temperaturmålere.

58

9. Konklusion

Der har været mange ting som skulle tages stilling til i forbindelse med at nå frem til et svar på

problemformuleringen. Det blev fundet relevant at besøge testskibet Margrete Læsø for SEMS-projektet,

for at interviewe de personer, som til daglig skal bruge dette system. Tanken var at klarlægge personalets

tilgang til et energiovervågningssystem samt danne et grundlag for, hvordan SEMS skulle opbygges såvel

fysisk som brugerflademæssigt. Det skulle gøres således, at alle kunne tilgå systemet, og uden de større

problemer forstå og bruge det. Dog vil en vis oplæring være påkrævet.

Det blev observeret at energipræsentationen ikke skulle være ens alle tre steder. F.eks. skulle broen ikke

bruge live-information, da systemet ikke ville blive brugt til sejlads. Omvendt ville kabyssen kunne præges

af en aktuel visning i deres dagligdag.

Endnu en måde at gøre det klart for personalet, hvordan effektiviteten af energiforbruget er, kan være ved

præsentation af KPI’er, hvilket bl.a. kunne gøres for maskinmesterens generatorsæt.

Hvad der er gennemgående for de tre visninger, er at de skal indføre en holdningsændring til energiforbrug.

Der blev lagt en del tanker i hvilke forbrug, der skulle vises de tre steder på færgen og personalet blev også

under interviewet hørt til, hvad de tænkte kunne være nyttigt. Det stod klart at visningerne ikke skulle være

ens alle steder. Derfor skal SEMS tilpasses således, at kun visninger relevante for det specifikke område,

skal præsenteres.

SEMS kan endvidere benyttes på et højere niveau af ledelsen til energiledelse, hvilket er medvirkende til en

bedre energipræstation. Her er SEMS specielt anvendelig til energikortlægning samt kontrol af, om

energimæssige mål nås, da dokumentation kan hentes ud af systemet.

Interviewet bekræftede også idéen til opbygningen af skærmen. Bl.a. at benyttelsen af widgets ville være

en god løsning. Dette fremkom af de interviewedes svar for brug af mobiltelefon. Alle benytter den nyere

teknologi, og at anvende denne vil gøre det intuitivt og genkendeligt for fremtidige brugere af SEMS.

Det er også vigtigt for SEMS at visningerne giver et klart men samtidigt virkeligt billede af energiforbrug.

Derfor skal faktorer som udefrakommende forstyrrelser også inkorporeres i visningerne. Dette løses ved at

SEMS skal kunne arbejde sammen med andre systemer. På Læsø færgen bruges SCADA som et

datalogningssystem, og herfra skal SEMS kunne hente nødvendige oplysninger for evt. forstyrrelser og

videre brug. Disse forstyrrelser kan være vind, vejr, strøm i vand og dybdegang m.m.

59

For udvælgelse af hardware for SEMS, bruges udstyr fra DEIF’s produktsortiment. Til at teste SEMS har DEIF

valgt nogle produkter, som nuværende benyttes på Margrete Læsø. Dog er der i udvælgelse til materiel her

i rapporten inkluderet faktorer, som marinegodkendelse, overflødige egenskaber for udstyr samt fremtidig

funktionssikring af SEMS. Dette har medført andet valg af udstyr end det der benyttes på Læsø færgen.

10. Perspektivering

Under udarbejdelsen af denne rapport har der været luftet tanker omkring, hvad SEMS ellers kunne bruges

til. SEMS er først og fremmest et energiovervågningssystem, og da det er udviklet til at måle og registrere

data, forestilles det, at SEMS kunne bruges i vedligeholdsmæssig sammenhæng. Her tænkes der på selve

planlægningen af vedligehold og overvågning af systemers tilstand. Det forstilles at SEMS kunne bruges til

flere former for vedligeholdelse herunder timebaseret og tilstandsbaseret.

SEMS ville i denne sammenhæng kunne bruges til at give alarmer på systemer, hvis kritiske tilstande skulle

opstå. Skulle noget være under opsejling, som skal holdes ekstra øje med ville en notifikation informere

herom.

11. Efterskrift

Vi har under arbejdet med denne rapport erfaret, at der er mange aspekter, der skal tages stilling til, når

man skal udvikle et nyt produkt. Arbejdet har været spændende, da projektet har berørt mange forskellige

områder, og der har været en del nye ting at sætte sig ind i. Det har til tider under arbejdet været svært at

holde overblikket, da dette projekt berører mange områder. Bekymringen for om man er kommet

ordentligt rundt om alle relevante emner for at besvare problemformuleringen har derfor sommetider

været til stede. Vi føler dog, at vi har nået målet, og er godt tilfredse med resultatet.

60

Kildeliste

Fodnote 2: http://www.imo.org/About/Pages/Default.aspx [online-tilgået d. 21/10-2013]

Fodnote 3: http://en.wikipedia.org/wiki/Gross_tonnage [online-tilgået d. 22/10-2013]

Fodnote 4:

http://www.imo.org/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Documents/Technical%20an

d%20Operational%20Measures/MEPC.213(63).pdf [online-tilgået d. 12/11-2013]

Fodnote 5: http://www.faergelejet.dk/faerge.php?id=60&n=2 [Online - tilgået d. 11/11-13]

Fodnote 6: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp [Online - tilgået d.

11/11-2013]

Fodnote 8:

http://www.imo.org/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Documents/Technical%20an

d%20Operational%20Measures/MEPC.1_Circ.684_Guidelines%20for%20Voluntary%20use%20of%20EEOI.p

df [online-tilgået d.11/12-2013]

Fodnote 10: Kaj Hansen, 2010, Organisation - videregående uddannelser, 2. udgave 3. oplæg, kap. 6,2

Motivation, s.290

Fodnote 11: Kaj Hansen, 2010, Organisation - videregående uddannelser, 2. udgave 3. oplæg, kap. 10.2.5

Forandringsprocessen, s.445

Fodnote 13: ISO 50001-2011, Undervisningsmateriale udleveret fra AAMS

Fodnote 16: Eigil Neilsen, 2010, Noget om køleteknik 1, 1. oplag 4. udgave, forlaget Eigil.dk, Kap. 7 –

energiforbrug, s. 177

Fodnote 17: Foreningen for energi og miljø, Energihåndbogen 2002, 1.udgave, Kap. 5 – Nøgletal begreb og

metoder, s. 34

Fodnote 18:

http://www.imo.org/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Documents/Technical%20an

d%20Operational%20Measures/MEPC.1_Circ.684_Guidelines%20for%20Voluntary%20use%20of%20EEOI.p

df [online-tilgået d.11/12-2013]

61

Fodnote 22:

http://www.deif.com/Files/Billeder/Publications/Marine%20and%20Offshore%20Technology%20Product%

20and%20Application%20Guide%20UK/index.html [Online-tilgået d. 25/11-2013]

Billeder

Figur 1: Margrete Læsø 3. maj, 2009 (faergelejet.dk): http://www.faergelejet.dk/vis.php?id=3482 [Online -

tilgået d. 8/11-13]

Figur 7: International standards model for et energiledelsessystem – ISO50001-2011 side VI (da) tilg. D.

2/12-2013

Figur 8: Begrebsmæssig angivelse af energipræstation – ISO50001-2011 side 14(da) tilg. D. 2/12-2013

Figur 9: Begrebsmæssigdiagram for energiplanlægningsprocessen – ISO50001-2011 side 16(da) tilg. D.

3/12-2013

Figur 14: SEMS brugerflade eksempel (DEIF) tilg. D. 25/11-2013

Figur 15: SEMS brugerflade eksempel (DEIF) tilg. D. 25/11-2013

Figur 16: SEMS brugerflade eksempel (DEIF) tilg. D. 25/11-2013

Figur 17: MIC-2 (DEIF.com): http://www.deif.com/Ecom/Marine_-

_Offshore_Technology/Switchboard_Equipment/Products/Multi-Instruments/MIC_2.aspx [online-tilgået d.

5/12-2013]

Figur 18: AWC-500 (DEIF.com): http://www.deifwindpower.com/products/controllers/awc_500.aspx

[online-tilgået d. 5/12-2013]

Figur 19: AGI-300 (DEIF.com): http://www.deif.com/Ecom/Power_-

_Control_Technology/Gas_Control_Technology/Products/Human_Machine_Interface_(HMI)/AGI_100.aspx

[online-tilgået d. 5/12-2013]

62

Bilag 1 – DEIF’s idégrundlag

Der er en stigende efterspørgsel på energioptimeringer indenfor marinebranchen og ønsket om at

optimere el produktionen om bord på skibe. Også i form af nye krav fra IMO (SEEMP), skaber det et behov

for at kunne måle, analysere, optimere og lave opfølgning på skibets energiforbrug.

Dette Energi monitorerings system (SEMS) vil blive udviklet i 3 faser, der på sigt vil blive mere integreret

med vores eget PMS og skabe en energi optimerende drift af el produktionen og forbruget ombord på

skibet. I første omgang vil det betyde, at systemet bliver et informationssystem, der ved brug af intelligente

beregninger, visualiserer og informerer om energieffektiviteten. Dette kan bruges til at synliggøre og

bearbejde dårlig forbrugsadfærd og ændre holdningen til energispild.

Fase 1 (2013-14):

Udvikling af simpel

monitorerings system.

Fase 2 (2014-15):

Implementering af

intelligente energistyrende

funktioner. Fase3 (2015-16):

SEMS integreres i DEIF PMS

systemet.

63

Systemopbygnings eksempel - Fase 1

System beskrivelse

Decentral monitorering af energiforbrug og historiske fakta Grafiske touch displays monteres i befærdede områder, eller hvor det giver mening at præsentere en given

zones energiforbrug. På disse skærme kan der viser realtids værdier, energi-effektivitets-mærke (A-G), men

også historiske data som f.eks. forbrug på denne tur, forbrug de 5 tidligere ture og besparelser i DKK/kWh/l

brændstof. Dette for at promovere besparelserne samt give personalet ansvar for at sikre, at

energiforbruget holdes på et minimum.

Måling af forbrug Der installeres målere til måling af elektrisk energi samt andre relevante forbrugsmålinger.

Lokal monitorering

64

En PC installeres i maskinrummet, den opsamler forbrugsdata og beregner forbrugsmønstre. Den skal

præsentere et mere detaljeret forbrugsmønster for hele skibet og alle dets zoner, så der kan skabes et

overblik på et enkelt skærmbillede.

Integration af komplementære systemer

Mulighederne for at inddrage systemer som booking og andre systemer der kan bidrage til at skabe

relevante KPI (Key Performance Indicators), der giver et billede af skibets energieffektivitet, skal

undersøges.

Overvågning fra land Det skal være muligt at tilgå systemet fra land, via satellit eller dataforbindelse. Dette kunne være via en

VNC (Virtual Network Computing) opkobling eller en Web-browser.

Mål

Det er målet at blive klar med et Ship Energy Monitoring System i Q1 2014, tilpasset Læsø færgen, hvor der

løbende i 2013 vil foregå installation og pre-test af systemet. Næste step er, at få tilpasset systemet til at

kunne blive implementeret på alle kommercielle skibstyper. Derfor gennemføres der også først en

marketingskampagne når dette er opnået, for at kunne ramme bredt.

I fase 2 vil systemet blive betragtet som et Energi Management System, da den vil have fået funktioner der

tilføre en handlingsgivende optimering af energiforbruget. Her tænkes direkte styring af energi forbrugere

samt producerende enheder, eller forslag til ændret drift/adfærd af disse. Det er også målet, at indføre

endnu et test skib til fase 2 softwaren.

Derudover forventes der i fase 3, at SEMS kan integreres i DEIF’s PMS som en samlet løsning der kan på en

markedsledende intelligent måde optimere den elektriske energiproduktion ombord på alle typer af

kommercielle skibe og derved reducere brændstofforbrug og udledningen af giftige gasser. Dette

kombinerede system skal testes på et nyt test skib, hvis det ikke er muligt at udvide på de to foregående

test skibe.

65

Forventet tidsplan

Fase 1

2013-2014

• Allokere ressourser

• Installation af reference målinger

• Designe første software til Læsøfærgen

• Køre test og vidreudvikle til alle skibstyper

Fase 2

2015-2016

• Implementring af Styrende funktioner

• Implementering af Rapporterings funktioner

• Test af 2. gen. software på nyt testskib

Fase 3

2017

• Integrere SEMS i PMS

• Fleet Energy Management platform

• Test af 3. gen. software på nyt testskib

66

Bilag 2 - Interview af personale på Margrete Læsø lørdag d.16 November

2013

Personale i kantinen

Spørgsmål:

1. Tænker du over dit energiforbrug i den daglige rutine her i køkkenet?

2. Har rederiet procedurer for udførsel af arbejde med henblik på energiforbrug?

3. Hvad er der blevet gjort fra ledelsens side for at forberede jer på det komne overvågningssystem?

4. Hvad tror du hensigten er med installering af et overvågningssystem?

5. Hvor stor indflydelse tror du skærmen vil få i dit daglige arbejde?

6. Hvad er din holdning til et overvågningssystem?

7. Hvilke forventninger har du til et energiovervågningssystem?

8. Hvad synes du om at skulle tage hensyn til energiforbruget i forbindelse med dit arbejde?

9. Hvilken mobiltelefon har du?

10. Bruger i nøgletal i jeres afdeling Evt. til at se hvordan salget er gået i forhold til kunder?

Personale på Broen

Spørgsmål:

1. Tænker du over dit energiforbrug i den daglige rutine og har du evt. et eksempel herpå?

2. Hvad er firmaets politik til jeres energiforbrug?

3. Hvad er der blevet gjort fra ledelsens side for at forberede jer på det komne overvågningssystem?

4. Hvad tror du hensigten er med installering af et overvågningssystem?

5. Hvor stor indflydelse tror du implementeringen af et overvågningssystem vil få i dit daglige

arbejde?

6. Hvilke systemer tænker du der kunne være interessante at overvåge fra broen?

7. Kender du til nøgletallet EEOI? – Er det et tal du kunne have gavn af her på broen?

8. Hvad synes du om at skulle tage hensyn til energiforbruget i forbindelse med dit arbejde?

9. Hvad er din holdning til et overvågningssystem?

10. Hvilken mobiltelefon har du?

67

Personale i maskinrummet

Spørgsmål:

1. Tænker du over energiforbruget i den daglige rutine i maskinrummet?

2. Hvad er firmaets politik til jeres energiforbrug?

3. Hvad er der blevet gjort fra ledelsens side for at forberede dig på det komne overvågningssystem?

4. Hvad tror du hensigten er med installering af et overvågningssystem?

5. Hvilke informationer ser du fordele i at få vist?

6. Hvor stor indflydelse tror du skærmen vil få i dit daglige arbejde?

7. Hvad er din holdning til et overvågningssystem?

8. Hvilke forventninger har du til et energiovervågningssystem?

9. Hvad ser du af fordele og ulemper ved et overvågningssystem?

10. Hvilken mobiltelefon har du?

68

Bilag 3 - Interviews

69