September 2016

Side 1 af 16

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier – STATUS

Statusfarver bør markeres så realistisk som muligt. Markér kun med grønt, hvis I tror, at målene kan opnås

Vi følger planen og leverer som aftalt og forventer at indfri målene Vi er bagud i forhold til planen, men forventer at indfri målene Vi er bagud i forhold til planen, og vi når ikke at indfri målene

I nedenstående oversigt er Derfor vil vi- delen klippet ud og sat i skemaet til venstre. Midt for er der plads til at skrive en kort status på

de enkelte punkter. Til venstre skriver I, hvad næste skridt for indfrielse af indsatser og mål er. Husk et par linjer om tidshorisonten,(Et

eksempel: ”Indsatsen implementeres fra august til december, og er i drift fra januar 2017”). Status skal have fokus på, hvilke

handlinger der er iværksat og hvilke, der mangler at blive iværksat. De enkelte kerneområder skal desuden tilkendegive, hvis der er

behov for at revidere strategien. Dette vil blive taget op til politisk behandling sammen med denne status.

September 2016

Side 2 af 16

Læring og trivsel

MÅL:

Alle flygtningebørn i dagtilbudsalderen kommer i dagtilbud.

95 pct. af eleverne i folkeskolen gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimum karakteren 2 og opnår muligheden for at få adgang til en ungdomsuddannelse

Indsatsområde Status Næste skridt (+ tidsplan) Helhedsorienteret indsats og god modtagelse Flygtningeforældre og deres børn har behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats i starten af deres ophold i Danmark. Målet er, at familien får etableret en tryg hverdag så hurtigt som muligt. Derfor vil vi give familierne et introduktionsforløb om, hvordan hverdagslivet former sig for en børnefamilie i Danmark. Vi vil introducere familien for dagtilbud, skole og sundhedstjek. Vi tilknytter desuden en familiekonsulent, som i samarbejde med skole eller dagtilbud hjælper familien til rette i den første periode.

Indsatsen er i drift. Asylteamet screener alle familier og sikrer kontakt og tilmelding til daginstitutioner og skole, og samarbejder med disse om den gode modtagelse.

Der er fortsat fokus på introduktion og modtagelse samt i større omfang at følge op på og fastholde indsatsen ud over den første introduktion.

September 2016

Side 3 af 16

Læring og trivsel Småbørn kommer i videst muligt omfang i dagtilbud for at fremme børnenes sproglige kompetencer. Dagtilbuddene arbejder målrettet med at understøtte, at børnene lærer dansk og lærer danske normer at kende i mødet med danske børn og voksne. Der er særlig opmærksomhed på den daglige kontakt mellem forældre og personale som en naturlig ramme for formidling af normer og kultur. Både dagtilbud og skole bidrager til at sikre, at børn og forældre er klar til barnets skolestart, så overgangen bliver vellykket. Nyankomne skolebørn starter hurtigst muligt op i enten en af kommunens modtagelsesklasser eller i basisundervisning på distriktsskolen. Her lærer eleven det gode og præcise sprog, som er nødvendigt for at kunne lære. De indledende tilbud bygger bro til skolens øvrige hverdag og fag, og skolen sikrer en gradvis udslusning, så eleven senest efter to år er integreret i og får udbytte af almenundervisningen.

Indsatsen er i mål som beskrevet. Der arbejdes fokuseret med sproglig udvikling. Der er indledende samtaler med familien inden skolestart, så familien er bekendt med det danske skolesystem og forventningerne til forældrene. Skole-hjemvejledere fungerer nogle steder i både dagtilbud og skole. Indsatsen implementeret som beskrevet.

Der sker en videreudvikling af området, dels i form af erfaringsdelingen i forbindelse med de nye områder, dels i samarbejdet med Børneindsatsen. Forventet i efteråret 2016. En ny organisering af undervisningen for nyankomne skolebørn er undervejs. Der er lavet en rapport over mulige tiltag, der skal gennem politisk behandling. Organiseringen skal understøtte en hurtigere integration i almenområdet. Forventes besluttet inden udgangen af 2016. I samme tidsrum forventes afklaring af økonomien tilknyttet modtageundervisning.

Børn og familier med særlige behov Nogle flygtningefamilier vil have behov for en særlig indsats for at kunne fungere, så familiens børn og unge kan bringes i læring og trivsel. En særlig indsats kan for eksempel være sprogstimulering, psykologhjælp eller yderligere støtte fra familiekonsulenten. Vi tilpasser den særlige indsats til den enkelte familie, og indsatsen vil være så tæt på barnets daglige sammenhænge som muligt.

Indsatsen er implementeret. Der differentieres ikke mellem flygtningefamilier og andre familier, der er i udsatte positioner. De særlige indsatser tager udgangspunkt i den enkelte familie.

September 2016

Side 4 af 16

’Min plan’ ’Min plan’ samler relevante oplysninger om flygtningen og integrationsforløbet på ét sted. ’Min plan’ skal ligge klar inden for den første måned efter ankomsten. Alle kerneområder bidrager til planen – både når den skal udarbejdes, og når den løbende skal revideres. I hvor høj grad har kerneområdet Læring & Trivsel implementeret ’Min plan’ til at understøtte samarbejdet på tværs af kerneområder?

Der er samarbejde mellem familiecenter (asylteamet) og skoler og dagtilbud, der understøtter ”Min plan”. Det er både i den første tid, primært hvor kontakten og planen etableres, og i mindre grad den løbende revision

Det fortsatte arbejde med ”Min plan” tænkes ind i ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel.

September 2016

Side 5 af 16

Uddannelse til alle unge

MÅL:

Af de 17-30-årige, som ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, begynder 80 pct. i uddannelse eller uddannelsesrettede aktiviteter inden for det første år efter bestået danskuddannelse. (Uddannelsesrettede aktiviteter kan fx være: VUC, produktionsskole, FVU eller praktik.)

Det er endvidere målsætningen, at de 17-30-årige 5 år efter bestået danskuddannelse følger effektmålene for de danske unge i samme aldersgruppe. Det betyder, at 68,5 % skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2016 og 71 % i 2020.

Indsatsområde Status Næste skridt (+ tidsplan)

Sprog At kunne dansk i skrift og tale er afgørende for at kunne indgå i undervisning og tage en ungdomsuddannelse på lige fod med klassekammerater. Vi prioriterer derfor danskundervisningen særdeles højt for de unge. Vejen til selvforsørgelse går via en uddannelse, men for at kunne videreuddanne sig i Danmark er engelsk ofte også en forudsætning. Derfor skal vi arbejde for, at unge flygtninge lærer engelsk. Unge som har brug for at lære mere engelsk eller dansk vil fx kunne få kurser i ungdomsskolen.

Uddannelse til alle unge arbejder fortrinsvis med målgruppen via aktiviteterne i UngHolbæk/Ungdomsskolen. Især bliver der brugt ressourcer på de 25 elever, som går i modtageklassen, og der er sammen med Læring og Trivsel ansat en medarbejder, som bl.a. står for at støtte de unge i at skaffe fritidsjob og komme i gang med konstruktive fritidsaktiviteter. Konkret har Ungdomsskolen etableret to danskhold. Ét specifikt for unge flygtninge og et blandet hold. Der er i alt tilmeldt 10 flygtninge(juni 2016). Der er desuden etableret et engelskhold primært for flygtninge, men der er også tilknyttet et par danske piger, hvilket har været til gavn både fagligt og socialt. Der er næsten udelukkende piger på holdene, og det er en udfordring både at tiltrække og fastholde drengene i

Med udgangspunkt i klubben i Vestergade vil der i september 2016 blive igangsat en indsats, der skal stimulere drengenes danskkundskaber. Omdrejningspunktet vil være spil og andre aktiviteter, som de synes er sjove at deltage i. Derudover vil der blive etableret et dannelseshold i Ungdomsskolen med det formål at lære flygtningene om dansk kultur og demokrati og samtidig stimulere deres danskfærdigheder. Endvidere vil dansk- og engelskundervisningen i Ungdomsskolen fortsætte.

September 2016

Side 6 af 16

undervisningen. Ungdomsskolen arbejder på, at få de unge flygtninge til at melde sig til almindelige ungdomsskolehold og -aktiviteter. I samarbejde med Ladegårdsparkens boligsociale indsats har Ungdomsskolen netop udbudt et lektiehjælpshold, som er åbent for alle, og de unge flygtninge motiveres til at deltage. Derudover er det lykkedes at få nogle af de piger, som ellers ikke deltager i aktiviteter, til at deltage på et smykkehold. Der arbejdes på at få de unge flygtninge i gang i foreningerne med henblik på, at de bliver stimuleret sprogligt og får opbygget et netværk. Samtlige unge i modtageklassen vil gerne gå til sport eller musik. Der har dog været en udfordring ift. at betale kontingent, men den er ved at blive løst, da det er muligt at få støtte igennem fritidspuljen.

Status er markeret gult, da det er usikkert om dette og de tilhørerne initiativer alene kan bidrage til at indfri målet om at 30 pct. af de 17-30-årige, som ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, begynder i uddannelse inden for det første år.

Uddannelses- og jobidentitet Unge, nyankomne flygtninge har ikke kendskab til det danske uddannelsessystem og til dansk arbejdspladskultur. Ofte har de ikke mulighed for at lære det af deres forældre, der heller ikke kender kulturen. Vi ønsker derfor at fremme indsatser, der bidrager til, at den unge flygtning får kendskab til det at tage en uddannelse. Den unge skal forstå, at uddannelse er vigtigt, fordi det er vejen til job. For nogle unge er fritidsjob en vej til at skabe en forståelse for den danske arbejdskultur. Samtidig

Igennem UngHolbæks fritidsjobordning arbejdes på at give de unge flygtninge, som har alderen til det, mulighed for at få et fritidsjob. I samarbejde med Ladegårdsparkens boligsociale indsats er der etableret en juniorhjælperordning, hvor unge er i lønnet praktik som praktiske hjælpere i nogle dagsinstitutioner. Inden opstart har de unge været på kursus i Ungdomsskolen for at lære, hvordan man gebærder sig i en daginstitution. Indtil videre har 5 unge været i forløbet, og

Fritidsjob- og juniorhjælperordningen forsættes, og der vil blive oprettet nye hold i september 2016 Der er taget initiativ til at inddrage frivillige mentorer igennem Ungdommens Røde Kors. Det undersøges i august 2016, hvordan udfordringen med de kun 2 timers arbejde pr. dag kan løses.

September 2016

Side 7 af 16

vil den unge få en positiv oplevelse af at kunne bidrage til egen og eventuelt familiens økonomi. En anden vej frem er at ’unge hjælper unge’. Unge flygtninge ønsker basalt set blot at være som andre unge og skal derfor hurtigst muligt have mulighed for at have en hverdag sammen med andre unge. Det kan både være etniske danskere eller andre flygtninge, der tager en flygtning under vingerne som frivillig og viser vejen til fx uddannelsesmiljø, fritidsaktiviteter, fritidsjobs eller lektielæsning. Det er afgørende, at den frivillige ikke står alene med opgaven, og vi vil derfor forpligte os på som kommune at være til rådighed.

flere af dem har udsigt til at få timer i institutionen, når praktikken slutter. En meget stor del af de unge flygtninge vil gerne have fritidsjob, og mange har været i praktik. Kun en enkelt er indtil videre kommet i job, men der er pt. dialog med en række arbejdsgivere om at etablere relevante jobs. Der er dog den udfordring, at de kun må arbejde 2 timer om dagen, når de ikke har afsluttet 9. klasse, hvilket har fået nogle virksomheder til at være tilbageholdende med at ansætte.

Status er markeret gult, da det er usikkert om dette og de tilhørerne initiativer alene kan bidrage til at indfri målet om at 30 pct. af de 17-30-årige, som ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, begynder i uddannelse inden for det første år.

’Min plan’ ’Min plan’ samler relevante oplysninger om flygtningen og integrationsforløbet på ét sted. ’Min plan’ skal ligge klar inden for den første måned efter ankomsten. Alle kerneområder bidrager til planen – både når den skal udarbejdes, og når den løbende skal revideres. I hvor høj grad har kerneområdet Uddannelse til Alle Unge implementeret ’Min plan’ til at understøtte samarbejdet på tværs af kerneområder?

’Min plan’ koordineres af Alle kan bidrage. Ifølge aftale med Alle kan bidrage inviteres Uddannelse til alle unge med til samarbejdet om ’Min plan’ i efteråret 2016.

September 2016

Side 8 af 16

Alle kan bidrage

MÅL:

Minimum 25 pct. af flygtningene skal være i job efter et år.

Indsatsområde Status Næste skridt (+ tidsplan)

I job Indsatsen sigter mod, at flygtningen bliver selvhjulpen og er i stand til at finde og fastholde job. Men som nyankommen flygtning er sproget og manglende kendskab til arbejdsmarkedet barrierer, når man skal finde et job. Mange flygtninge har behov for støtte til at komme i praktik og i job. Derfor skal voksne flygtninge hurtigst muligt i praktik. For nogle tager det tre måneder, for andre seks måneder eller længere tid. Personlige jobformidlere (virksomhedskonsulenter) skal skabe kontakt mellem flygtning og virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder eller nyttejob skal være muligheder for flygtninge med særlige udfordringer eller begrænsninger i arbejdsevnen. De virksomheder, som bidrager med blandt andet praktikpladser, skal opleve, at de får den nødvendige understøtning, for eksempel gennem rådgivning og faste virksomhedskonsulenter.

Antallet af nye flygtninge i praktikker og vejledningsforløb er steget. Fra under 20 personer ved årets begyndelse til 139 i september takket være jobkonsulenternes indsats og ikke mindst, at erhvervslivet selv har budt ind med praktikmuligheder. Der er informeret om ansættelse af nyankomne flygtninge i erhvervsforeninger, hvilket har resulteret i flere praktikker. Praktikkerne har medført kompetenceudvikling, men har generelt kun i begrænset omfang ført til ordinær beskæftigelse for de nyankomne flygtninge. Derfor er der indgået samarbejdsaftale med foreningen Nydansker og LG Insight om de såkaldte branchepakkeforløb. Formålet er at sikre nyankomne flygtninge (især borgere med ingen eller kort uddannelsesbaggrund) kan matche kvalifikationskrav i brancher med bedst mulige jobmuligheder. De kommunale medarbejdere har gennemgået kurser for at kunne anvende disse metoder, når projektet er iværksat medio august.

De virksomhedsrettede indsatser under Virksomhedsservice styrkes i forlængelse af, at en organisationsændring fra august skaber kontakt mellem flygtninge og virksomheder.

Administrationen implementerer ændringer i integrationsloven, herunder krav om virksomhedsbaseret praktik m.v. senest en måned efter ankomst. Indsatsen forventes at være indfaset i drift fra oktober 2016.

Revideret plan for styrket indsats for beskæftigelse af flygtninge er godkendt af udvalget august, 2016.

Iværksættelse af treårigt satspuljeprojekt ”styrket beskæftigelse”. Godkendt af udvalget august 2016.

Branchepakkeforløb til nyankomne flygtninge startede op medio august 2016.

Mulighed for at henvise til nyttejobs åbnet op i august 2016

Etablering af praktikker i offentlige institutioner forventes at blive en mulighed i løbet af efteråret 2016

Fra Juni 2016 foretager asylcentre en grundlæggende afdækning af flygtninges kompetencer, som fremsendes til

September 2016

Side 9 af 16

Som bidrag til at øge antallet af flygtninge i job er der indgået samarbejdsaftale med yderligere to aktører – Marselisborg samt den socialøkonomiske virksomhed Café Habibi. Der er gennemført kursusforløb for en gruppe flygtninge i at bruge Jobnet.dk. Dette for at sikre, at dialogen med borgeren om den beskæftigelsesrettede indsats tager afsæt i jobsøgningsaktivitet (og CV).

kommunerne.

Øget informationsindsats og støtte til etablering af Integrationsuddannelsesforløb.

Der gennemføres foreløbig yderligere to kursusforløb i Jobnet.dk for nyankomne flygtninge august-september 2016. Fra juni 2016 kan nyankomne flygtninge midlertidigt fritages for Jobnet, men det skal anvendes efter en periode.

Dansk Det danske sprog kommer ikke automatisk til flygtningene, og sprogskolen er derfor et altafgørende tilbud til de nyankomne borgere. Dernæst bliver sproget videreudviklet væsentligt, når man møder danskere, fx på arbejdspladsen. Derfor skal de voksne flygtninge have mulighed for forløb, der kombinerer danskundervisning med praktik på virksomheder. Det kan for eksempel være i form af sprogmentorer, sprogpraktikker eller danskundervisning på virksomheden

Sprogcentret har udvidet omfanget af aftenundervisning, således at det er mugligt for flygtninge at få danskundervisning samtidig med, at de er i praktik eller job. Sprogcentret har generelt styrket den arbejdsmarkedsmarkedsrettede undervisning, fx gennem udvikling af materialer, og ved at kursisternes iagttagelser på arbejdspladsen inddrages i undervisningen. Desuden har sprogcentret justeret undervisningsdage, således at det er blevet nemmere for kommune, aktører og virksomheder at planlægge praktikker. Der er etableret samarbejde mellem kommune og sprogcenter om branchepakkeforløb samt projekt styrket beskæftigelsesrettet indsats, der skal sikre danskundervisningen understøtter den beskæftigelsesrettede indsats.

Branchepakkeforløb blev iværksat fra medio august 2016 og skal nu fuldt implementeres.

Implementering af treårigt projekt styrket beskæftigelsesindsats, der bl.a. skal udvikle værktøjer/metoder, der kan understøtte med arbejdsmarkedsrettet dansk i forhold til små og mellemstore virksomheder, hvor virksomhedsforlagt undervisning reelt ikke er en mulighed.

Kompetenceafklaring Mange flygtninge kommer med erhvervserfaring

Jobkonsulenterne fremsender uddannelsespapirer til formel

Anden aktør gennemfører ”opsamlingshit” – for flygtninge CV-

September 2016

Side 10 af 16

fra hjemlandet. Derfor er det vigtigt, at flygtningene får afdækket deres kompetencer for at sikre det bedste match med arbejdsmarkedets muligheder. Hvis flygtningen har en mellemlang eller videregående uddannelse fra hjemlandet, bistår kommunen med om muligt at få kompetencer afklaret og uddannelsen godskrevet.

vurdering/godkendelse. Både sprogcenter og jobkonsulenter bidrager fremadrettet til kvalificering af CV, idet flertallet af de flygtninge der kommer til Holbæk ikke har formelle kompetencer, men mange har realkompetencer.

workshops og kompetencebeskrivelse, August-oktober 2016.

Fra er asylcentre ansvarlige for at afklare flygtninges kompetencer og videresende dette til kommunerne.

September 2016

Side 11 af 16

Fællesskab – aktiv medborger

MÅL:

Flere flygtninge tager del i fællesskabet og er aktive i foreninger eller klubber

Færre flygtninge føler sig ensomme og står uden for fællesskabet

Indsatsområde Status Næste skridt (+ tidsplan) Velkomst Når flygtninge ankommer til Holbæk, sætter vi en ære i at modtage dem, så de føler sig velkomne og trygge ved, at de kan blive en del af fællesskabet. Derfor vil vi fire gange årligt invitere nyankomne flygtninge til velkomstmøde, hvor repræsentanter for byrådet fortæller om kommunen om gensidige forventninger til fællesskabet.

Der er afholdt et velkomstmøde den 12. april med ca. 100 deltagende flygtninge, velkomsttale ved borgmester Søren Kjærsgaard, og flere frivillige organisationer samt Integrationsrådet. En video med Søren Kjærsgaards tale med oversættelse til arabisk og tigrinya er under udarbejdelse og vil blive lagt på YouTube.

Der afholdes velkomstmøde igen i november 2016. Det foreslås, at velkomstmøder holdes 2 gange årligt, fremfor 4.

September 2016

Side 12 af 16

Lokalsamfund og fællesskab Det lokalområde, man bor i kan spille en væsentlig rolle for, at flygtninge lærer den danske kultur og det danske samfund at kende. Derfor vil vi via Holbæk Kommunes fælles-skabere bidrage til og understøtte foreninger og frivillige. Vi vil indgå partnerskaber med frivillige og foreninger i Holbæk Kommune, så vi får skabt et aktivt netværk til alle i fællesskabet. Desuden vil vi inddrage de flygtninge, som har været her nogen tid. En del af flygtningenes netværk bør også være de flygtninge, som har været i Holbæk i en periode. De har gjort sig egne erfaringer og kan dermed hjælpe nyankomne godt på vej.

I april 2016 holdt kommunen dialogmøde om Holbækhus som midlertidig flygtningeindkvartering. Der er efterfølgende startet en frivilliggruppe. I Jyderup er der i forbindelse med den midlertidige indkvartering i Elmelunden god kontakt til frivillige i Café Habibi samt Jyderup Højskole. I Mørkøv og Undløse, hvor der er planlagt midlertidig flygtningeindkvartering, er lokale frivillige klar til at tage imod. Der er nu frivillige og mindre frivilliggrupper i Holbæk By, Jyderup, Mørkøv, Orø, Stigs Bjergby, Svinninge, Tølløse, Ugerløse, Undløse, Vipperød. Integrationsfælles-skaberen hjælper de frivillige information med information om tilflytninger i deres områder. Integrationsafdelingen under kerneområdet Alle Kan Bidrage har indgået en partnerskabsaftale med Røde Kors Holbæk afd. og AOF sprogcenter NordVest, der omhandler samarbejde omkring kontaktpersoner/venskabsfamilier, midlertidige forældremyndighedsindehavere, indflytningshjælp, samt ugentlig frivillig rådgivning på sprogskolen.

I Tølløse planlægges mobiliserende møde efter sommer i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Generelt: Koordinering og samarbejde med de forskellige frivillige grupper skal fortsat udvikles, ligesom ”modtageproceduren” og introduktion til lokalsamfundene i samarbejdet med de frivillige skal udvikles og konsolideres i perioden medio 2016 - medio 17. Integrationsfælles-skaber holder kvartalsvise informations- og koordineringsmøder for frivillige grupper. Næste skud på stammen er et nyhedsbrev, som vil udkomme første gang i efteråret 2016

September 2016

Side 13 af 16

Desuden vil vi inddrage de flygtninge, som har været her nogen tid. En del af flygtningenes netværk bør også være de flygtninge, som har været i Holbæk i en periode. De har gjort sig egne erfaringer og kan dermed hjælpe nyankomne godt på vej.

Uformelt får ny-tilkomne hjælp af andre flygtninge som har været her længere.

Tanken er at inddrage flygtninge i de opgaver og aktiviteter, der allerede løftes af frivillige. Administrationen er endnu ikke gået i gang med denne opgave, og opgaven markeres derfor med gult.

’Min plan’ ’Min plan’ samler relevante oplysninger om flygtningen og integrationsforløbet på ét sted. ’Min plan’ skal ligge klar inden for den første måned efter ankomsten. Alle kerneområder bidrager til planen – både når den skal udarbejdes, og når den løbende skal revideres. I hvor høj grad har kerneopgaven Fællesskab implementeret ’Min plan’ til at understøtte samarbejdet på tværs af kerneområder?

Administrationen har indført ”screening” af nye flygtninge i forhold til, om de har særlige interesser/talenter på kultur- og fritidsområdet. Fritidsguider hjælper i gang, Kerneområdet Kultur og Fritid bistår med kontaktforslag i foreningslivet.

Administrationen vil styrke indsatsen yderligere blandt andet ved at inddrage de sociale viceværter i arbejdet. Administrationen er endnu ikke gået i gang med denne opgave, og opgaven markeres derfor med gult.

September 2016

Side 14 af 16

Understøttende indsatser

Indsatsområde Status Næste skridt (+ tidsplan)

Boliger V. Kerneområdet Vækst & Bæredygtighed Boliger til flygtningene findes i udgangspunktet i hele kommunen. Boligen skal give den enkelte mulighed for at komme rundt med offentlige transportmidler til blandt andet sprogskole, uddannelse og job

Permanent indkvartering Holbæk Kommune arbejder målrettet på at tilbyde så mange nytilkomne flygtninge som muligt en passende, permanent bolig. Det skyldes, at midlertidige indkvarteringsløsninger ikke har det samme integrationsmæssige potentiale. Disse løsninger er samtidig temmelig kostbare for kommunen. Der er imidlertid ikke et tilstrækkeligt antal billige, permanente boliger i Holbæk Kommune. Et stort antal af flygtningene er derfor indkvarteret i midlertidige løsninger. Midlertidige indkvarteringer De midlertidigt indkvarterede flygtninge er fordelt på midlertidige indkvarteringsløsninger, der er beliggende i 7 af kommunens byer. 4 af disse indkvarteringsløsninger havde primo september 2016 mindst 10 midlertidigt indkvarterede.

Permanent indkvartering Grundlaget for at bygge 154 billige boliger afklares. Midlertidige indkvarteringer Kommunen har nu mulighed for at indkvartere unge under 30 i udfasede plejeboliger. Disse flygtninge flytter ind startende fra september 2016 Indsatsen vurderes at være gul, fordi det fortsat er en udfordring at indplacere nyankomne flygtninge i både midlertidige og permanente boliger.

September 2016

Side 15 af 16

Sundhed v. Kerneområdet Aktiv Hele Livet Flygtninge skal have et sundhedstjek, når de ankommer til kommunen. Afklaringen foregår hos egen læge. Der skal være fokus på både det fysiske og psykiske helbred (bl.a. traumer). Det skønnes, at op mod 30 pct. af de flygtninge, der kommer til Danmark er traumatiserede i større eller mindre grad. Derfor skal kendskabet til, hvad det vil sige at være traumatiseret, komme bredere ud blandt de fagprofessionelle, der har med flygtninge at gøre – det gælder både børn og voksne.

Sundhedstjek: Holbæk Kommune har indgået en aftale om, at når en flygtninge/familiesammenført ankommer, tilbydes de et sundhedstjek. Det er nu ikke længere et krav om at tilbyde sundhedstjek, men at alle flygtninge skal i praktik eller arbejde de første 4 mdr. Derefter vurderer man om der er behov for et sundhedstjek. Status nu er, at der er en stigning i infektionssygdomme blandt voksne og børn. Sundhed i Sprogskolen: Aktiv Hele Livet – Folkesundhed indleder et forsøg sammen med sprogskolen om ”Sundhed i

sprogskolen”. Formålet med forløbet er, at eleverne får en introduktion til det danske sundhedsvæsen, kost, og motion, infektionssygdomme, seksuel sundhed, tandsundhed, alkohol, rygning og stoffer, mentalsundhed og fritidsinteresser. Forsøget strækker sig fra aug. – okt.2016, efterfulgt af en evaluering af hele forløbet, hvor det undersøges, om forsøget har effekt og det kan blive en obligatorisk del af den daglige undervisning på sprogskolen. kvalitativpilotundersøgelse – ældreområdet: De kommende år vil Holbæk Kommune mærke, en stigning i antallet af pensionister, blandt borgere med anden etnisk baggrund. Vi har ikke nok viden omkring borgere med flygtninge-

Der skal være mere fokus på vaccinationsstatus blandt de voksne flygtninge. Generelt skal anvendelsen af praktiserende læger være højere frem for lægevagtsbesøg.

September 2016

Side 16 af 16

og indvandrerbaggrund med behov for pleje derfor er vi startet med denne undersøgelse der skal kortlægge synspunkter fra tre forskellige grupper: Hjemmeplejen, der til dagligt arbejder med borgere med anden etnisk baggrund, de ældre på folkepension og børnene til denne gruppe ældre. Resultaterne kan være byggesten til mulige forebyggende tiltag, vi som kommune kan tilbyde denne målgruppe. Livsstilssygdomme blandt flygtninge og indvandrere: Livsstilssygdomme er et kendt problem blandt flygtninge og indvandrere, denne udfordring står Holbæk Kommune også med. I samarbejde med Vang-kvarteret og Holbæk Sundhedscenter arbejder vi mod forløbsprogrammer omkring diabetes, smertehåndtering og KOL til flygtninge og indvandrere. Forløbsprogrammerne og sundhedsrådgivningen skal hjælpe borgeren med redskaber til at håndtere sygdommene og skabe bedre muligheder for at komme i arbejde.