Ruslands strategiske adfærd - FAK · Allisons teori om den rationelle aktør. Til behandling af...

UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08, Syndikat Corbett Kaptajn Michael Myhre Solvang Erichsen

Ruslands strategiske adfærd

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08, Syndikat Corbett Kaptajn Michael Myhre Solvang Erichsen 5. maj 2008 Specialets emne Ruslands strategiske adfærd. Problemformulering. Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstæn-dighed som stat? Opgave Speciale

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

ABSTRACT The title of this thesis is: Russia’s Strategic Behavior. The thesis examines the question: “How will Russia’s strategic behavior be in relation to an independent Kosovo with regard to Russia’s diplomatic-, civilian-, military-, economic- and information powers The thesis uses G.T. Allison’s theory on the Rational Actor in foreign politics and the con-cepts and theories described in British Defence Doctrine, 2nd edition, and The Compre-hensive Approach as an analytic frame. With these theories as analytic tools the elements in diplomatic-, civilian-, military-, economic- and information powers are analysed in order to make deductions concerning Russia’s likely strategic behavior The thesis concludes that Russia’s main purpose with Kosovo within Russia’s diplomatic, civilian and military powers is to use Kosovo as a strategic tool on a global basis in order to achieve goals in other strategic matters. Economic powers will be used in order to gain support for Russia’s view on Kosovo, and information will be used in order to focus on the inherent right of Russia to react with military powers if necessary.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

RESUMÉ Dette speciale er skrevet under emnet: Ruslands strategiske adfærd. På denne baggrund er specialets problemformulering nedbrudt til: ”Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diploma-ti, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selv-stændighed som stat?” Problemformuleringen lægger således op til, hvad der forstås med strategisk adfærd som analytisk indfaldsvinkel på magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information. Med strategisk adfærd forstås elementer i en stats udenrigspolitik, hvorfor relevante udenrigspolitiske teorier diskuteres ledende mod specialets anvendelse af G.T. Allisons teori om den rationelle aktør. Til behandling af magtmidlerne konkluderes de mest nutidige teorier og bedst anvendelige i forhold til den brede sikkerhedsforståelse, at være British Defence Doctrine fra 2001 suppleret med den britiske The Comprehensive Ap-proach fra 2005. Disse to teorier anvendes til at analysere magtmidlerne, mens G.T. Alli-sons udenrigspolitiske teori bliver den analytiske indfaldsvinkel på magtmidlerne. I teorikapitlet analyseres, hvorledes Allisons teori anvendes som den analytiske indfalds-vinkel på British Defence Doctrine og The Comprehensive Approach. Allisons teori ned-brydes til de spørgsmål, der skal stilles inden for hvert magtmiddel, nemlig de to overord-nede spørgsmål hvad Rusland ”kan”, og hvad Rusland ”vil” inden for de respektive magt-midler. Endvidere anlægges der i forhold til hvad Rusland ”kan” og ”vil” inden for magtmid-lerne en cost-benefit betragtning til grund for den rationelle aktørs valg af strategi. Analy-sen af magtmidlerne, ud fra British Defence Doctrine og The Comprehensive Approach, resulterer i konkrete målepunkter inden for de respektive magtmidler. Disse målepunkter anvendes i det efterfølgende analysekapitel. Analysekapitlet er todelt. Der gennemføres først en analyse af magtmidlerne, resulterende i delkonklusioner på Ruslands strategiske adfærd inden for hvert magtmiddel. Dernæst gennemføres en syntese, der sammenholder delkonklusionerne mhp. at konkludere på deres gensidige påvirkning. Analysen af magtmidlerne tager udgangspunkt i de analyse-rede målepunkter fra teorikapitlet. Inden for hvert magtmiddel gennemføres en deskriptiv analyse af empiri resulterende i, hvad Rusland ”kan” og hvad Rusland ”vil”. Delkonklusio-nerne, på hvad Rusland ”kan” og ”vil”, sammenholdes, og konsekvenserne vurderes ud fra hvad der giver bedst udbytte. Denne cost-benefit betragtning er essensen i Allisons teori og er således den analytiske indfaldsvinkel, der argumenterer for, hvad Rusland vurderes at vælge som strategisk adfærd inden for det pågældende magtmiddel. Ruslands strategi-ske adfærd inden for hvert magtmiddel udtrykkes ved ends (mål), ways (metoder) og means (midler). De væsentligste resultater fra analysen peger på, at Rusland overordnet kun vil anvende Kosovo strategisk mhp. at opnå mål andre steder globalt. Ruslands væ-sentligste magtmiddel er økonomi, som kan anvendes til at skabe opbakning til egne syns-punkter. Militært kan Rusland primært anvende de militære styrker i en indirekte rolle, hvor Rusland demonstrerer sin villighed til at gennemføre overflyvninger, land- og flådeøvelser. Generelt peger analysen på, at Rusland inden for de respektive magtmidler skal balancere en udenrigspolitisk retorik med, hvad Rusland reelt kan gennemføre af strategisk adfærd. Ruslands balancegang går basalt ud på at vise en troværdighed mellem retorik og hand-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

ling. Syntesen sammenholder delkonklusionerne inden for de respektive magtmidler mod hinanden mhp. at konkludere deres gensidige påvirkning. Syntesefasen konkluderer, at magtmidlerne på diplomati og militære forhold skal justeres i forhold til den hidtidige gen-nemførte analyse. På baggrund af analysen og syntesen konkluderes Ruslands strategiske adfærd inden for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information ved et selvstændigt Kosovo. Konklusionen udtrykkes inden for hver dimension i ends (må), ways (metoder) og means (midler). F.s.v.a. målene inden for de respektive dimensioner, peger konklusionen på, at inden for diplomati, civile forhold og militære forhold, vil målet med Ruslands strategiske adfærd være, at anvende Kosovo mhp. at opnå fordelagtige positio-ner globalt. Inden for økonomi vil Ruslands mål være, at anvende sine økonomiske midler til at få opbakning til sine synspunkter på Kosovo konflikten, mens Ruslands mål med den strategiske adfærd inden for information peger på en retfærdiggørelse af egen ret til at re-agere militært i forhold til Kosovo. Specialet har således konkluderet på Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo in-den for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstændighed som stat.

UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGENELSE

1. KAPITEL .........................................................................................................................4

1. INDLEDNING ..................................................................................................................4 1.1. Formål...........................................................................................................................4 1.2. Specialets problemstilling .............................................................................................4 1.3. Relevans og motivation.................................................................................................4 1.4. Opgaveanalyse.............................................................................................................5 1.4.1. Formål........................................................................................................................5 1.4.2. Problemstillingens elementer.....................................................................................5 1.5. Problemformulering.......................................................................................................5 1.5.1. Afgrænsning ..............................................................................................................6 1.6. Teoretisk gennemgang .................................................................................................6 1.6.1. Formål........................................................................................................................6 1.6.2. Afsøgning af teori.......................................................................................................6 1.6.2.1. Strategiske niveauer. ..............................................................................................8 1.6.3. Afgrænsning af teoretisk grundlag. ............................................................................8 1.7. Operationalisering.........................................................................................................9 1.7.1. Formål........................................................................................................................9 1.7.2. Forskningsdesign.......................................................................................................9 1.7.3. Datakilder...................................................................................................................9 1.7.4. Afgrænsning ............................................................................................................10 1.7.5. Metode.....................................................................................................................10 1.7.5.1. Formål...................................................................................................................10 1.7.5.2. Specialets overordnede metode ...........................................................................10 1.7.5.3. Kapitelinddeling og metode i kapitlerne ................................................................10 1.8. Formalia......................................................................................................................11

2. KAPITEL .......................................................................................................................12

2. TEORI............................................................................................................................12 2.1. Formål.........................................................................................................................12 2.2. Anvendelse og afgrænsning af teori ...........................................................................12 2.2.1. Afgrænsning af Yargers teori ...................................................................................12 2.2.2. Afgrænsning af Allisons teori ...................................................................................13 2.2.3. Valg af teoretisk model ............................................................................................14 2.2.4. Samspil mellem Allisons teori, British Defence Doctrine og Joint Discussion Note. 15 2.3. Diplomati.....................................................................................................................16 2.3.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for diplomati ........................16 2.3.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for diplomati ..........................16 2.3.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for diplomati. .....................17 2.4. Civile forhold ...............................................................................................................17 2.4.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for civile forhold...................17 2.4.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for civile forhold.....................17 2.4.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for civile forhold.................18 2.5. Militære forhold ...........................................................................................................18 2.5.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for militære forhold..............18 2.5.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for militære forhold ................18

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

2.5.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for militære forhold............19 2.6. Økonomi .....................................................................................................................19 2.6.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for økonomi.........................19 2.6.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for økonomi ...........................19 2.6.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for økonomi.......................20 2.7. Information..................................................................................................................20 2.7.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for information.....................20 2.7.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for information .......................20 2.7.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for information...................21 2.8. Anvendelse af teori ved syntese af fremkomne konklusioner. ....................................21 2.9. Anvendt empiri ............................................................................................................21

3. KAPITEL .......................................................................................................................22

3. ANALYSE......................................................................................................................22 3.1. Formål.........................................................................................................................22 3.2. Analyse af diplomati....................................................................................................22 3.2.1. Hvilke parametre inden for diplomati ”kan” Rusland anvende..................................22 3.2.1.1. Generelt ................................................................................................................22 3.2.1.2. FN.........................................................................................................................23 3.2.1.3. OSCE....................................................................................................................23 3.2.1.4. NATO....................................................................................................................24 3.2.1.5. EU.........................................................................................................................24 3.2.1.6. Kortlæggelse af Ruslands relevante allierede i Kosovo-spørgsmålet ...................25 3.2.2. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”kan” Rusland anvende ........................25 3.2.3. Hvilke parametre inden for diplomati ”vil” Rusland anvende ....................................26 3.2.3.1. Formuleret politik ..................................................................................................26 3.2.3.2. Globalt udsyn........................................................................................................26 3.2.3.3. Forhold til Serbien og Kosovo...............................................................................27 3.2.3.4. International lov og ret ..........................................................................................28 3.2.4. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”vil” Rusland anvende ..........................29 3.2.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af diplomati ................29 3.2.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for diplomati...........................................30 3.3. Analyse af civile forhold ..............................................................................................31 3.3.1. Hvilke parametre inden for civile forhold ”kan” Rusland anvende ............................31 3.3.2. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”kan” Rusland anvende ....................................31 3.3.3. Hvilke parametre inden for civile forhold ”vil” Rusland anvende ..............................32 3.3.4. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”vil” Rusland anvende ......................................32 3.3.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af civile forhold...........32 3.3.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for civile forhold .....................................33 3.4. Analyse af militære forhold. ........................................................................................33 3.4.1. Hvilke parametre inden for militære forhold ”kan” Rusland anvende .......................33 3.4.1.1. Hvem er Ruslands allierede?................................................................................33 3.4.1.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker................................................34 3.4.1.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport.....................35 3.4.1.4. Hvem er Ruslands modstandere...........................................................................35 3.4.2. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”kan” Rusland anvende ...............................36 3.4.3. Hvilke parametre inden for militære forhold ”vil” Rusland anvende..........................36

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

3.4.4. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”vil” Rusland anvende..................................37 3.4.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af militære forhold ......37 3.4.5.1. Militære forhold over for Ruslands modstandere og allierede...............................37 3.4.5.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker................................................38 3.4.5.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport.....................39 3.4.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for militære forhold ................................39 3.5. Analyse af økonomi ....................................................................................................40 3.5.1. Hvilke parametre inden for økonomi ”kan” Rusland anvende ..................................40 3.5.2. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”kan” Rusland anvende.........................41 3.5.3. Hvilke parametre inden for økonomi ”vil” Rusland anvende.....................................41 3.5.4. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”vil” Rusland anvende ...........................43 3.5.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af økonomiske forhold43 3.5.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for økonomi ...........................................44 3.6. Analyse af information ................................................................................................45 3.6.1. Hvilke parametre inden for information ”kan” Rusland anvende ..............................45 3.6.2. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”kan” Rusland anvende ...........46 3.6.3. Hvilke parametre inden for information ”vil” Rusland anvende.................................46 3.6.4. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”vil” Rusland anvende..............47 3.6.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af information .............47 3.6.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for information. ......................................48 3.7. Syntese: Dimensionernes gensidige påvirkning .........................................................48 3.7.1. Konklusion på diplomati og civile forholds gensidige påvirkning..............................49 3.7.2. Konklusion på diplomati og militære forholds gensidige påvirkning .........................50 3.7.3. Konklusion på diplomati og økonomiske forholds gensidige påvirkning...................50 3.7.4. Konklusion på militære forhold og økonomiske forholds gensidige påvirkning ........50 3.7.5. Konklusion på militære forhold og civile forholds gensidige påvirkning....................51 3.7.6. Konklusion på økonomi og civile forholds gensidige påvirkning ..............................51 3.7.7. Opsummering af dimensionernes gensidige påvirkning...........................................51

4. KAPITEL .......................................................................................................................53

4. KONKLUSION...............................................................................................................53 4.1. Formål og konklusion..................................................................................................53 4.2. Afsluttende bemærkninger..........................................................................................55 Tillæg A BIBLIOGRAFI Bilag 1 Skitse af analysemodel Bilag 2 Ruslands medlemskab af væsentligste internationale organisationer og Rus-

lands væsentligste import- og eksportlande

UKLASSIFICERET

1. KAPITEL

1. INDLEDNING

1.1. Formål Formålet med dette kapitel er indledningsvis, at præsentere den givne problemstilling, le-dende frem til problemformuleringen og det, der skal undersøges i specialet. Dernæst præsenteres relevant og anvendt teori, operationalisering af den valgte teori, for afslut-ningsvis at redegøre for metode og specialets kapitelinddeling.

1.2. Specialets problemstilling Dette speciale er skrevet under emnet ”Ruslands strategiske adfærd” med problemstillin-gen: ”Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til et selvstændigt Kosovo?”

1.3. Relevans og motivation. Siden afslutningen af den Kolde Krig, har Rusland fokuseret på en stabilisering af interne forhold og en omlæggelse af økonomien mhp., at indgå på markedsvilkårene globalt. De russiske reformer har, sammen med Putins indsættelse som Præsident i år 2000, bevirket, at Rusland er blevet mere stabilt og igen er begyndt at agere som en stat, der vil gøre krav på sin plads som en global stormagt. Et nyt og mere stabilt Rusland vil dermed være en interessant spiller på den globale scene, især over for de tidligere sovjetiske republikker, som en mulig alternativ magtfaktor til EU. På denne baggrund er det interessant at under-søge, hvorledes Rusland vil agere over for et selvstændigt Kosovo, herunder hvorledes forholdet til NATO vil have indflydelse på det ny Ruslands reaktioner og ambition om at agere som en stormagt igen. NATO’s ageren i Kosovo skabte en politisk debat i Rusland, idet NATOs angreb på Kosovo i 1999 kom som en stor overraskelse for den russiske rege-ring og satte samarbejdet mellem Rusland og NATO i et dårligt lys1. Dette har haft en ef-fekt i den russiske befolkning og i de mere demokratiske kredse af den russiske regering, hvor der er blevet udtrykt stor skuffelse over NATOs politik over for Kosovo2. Ruslands stillingstagen i forhold til Kosovo er således blevet et kardinalpunkt for en fælles løsning ved et selvstændigt Kosovo. Den internationale krise i Kosovo har dermed haft en afgø-rende betydning for Ruslands forhold til NATO og USA3, hvilket gør det interessant, at analysere Ruslands engagement og ageren i forhold til et selvstændigt Kosovo. Hvad ”kan” Rusland strategisk, og hvilke strategiske reaktioner ”vil” Rusland reelt gennemføre i forhold til et selvstændigt Kosovo? Min motivation ligger derfor i, hvorledes NATO kan for-vente, at et Rusland med stormagts ambitioner vil reagere ved et selvstændigt Kosovo, og hvorledes kan en russisk strategisk adfærd se ud?

1 Fedorov og Nygren, 1999: p. 50. Dette blev navnlig understreget, da Rusland søgte at agere som en stor-magt ved besættelsen af lufthavnen i Kosovo førend NATO’s styrker var blevet indsat. 2 Ibid, pp. 51-52 og 54. 3 Ibid, pp. 43 og 45.

UKLASSIFICERET 4

UKLASSIFICERET

1.4. Opgaveanalyse

1.4.1. Formål Formålet med dette underafsnit er, med afsæt i problemstillingens begreber og punktet relevans og motivation, at nedbryde problemstillingen til en problemformulering, der vil udgøre det, der skal undersøges i specialet.

1.4.2. Problemstillingens elementer Problemstillingens indgangsvinkel til analysen af Rusland er den strategiske adfærd. Det betyder, at en nedbrydning af problemstillingen til en problemformulering, vil tage sit ud-gangspunkt i forståelsen af begrebet strategisk adfærd. Med begrebet adfærd forstås de reaktioner der iværksættes. Begrebet strategi indbefatter anvendelsen af magt, hvilket til-svarende gør en yderligere analyse af begrebet ”magt” relevant. Magt kan beskrives inden for flere parametre og relateres til den snævre eller brede sikkerhedsforståelse. Med snæ-ver sikkerhedsforståelse menes der en fokusering på magtmidlerne militær og diplomati, mens der i den brede sikkerhedsforståelse arbejdes med magtmidlerne diplomati, militære forhold, økonomi og social-psykologiske forhold4. I relation til strategi beskrives den brede sikkerhedsforståelse i NATO-regi5 inden for midlerne diplomati, civile forhold, militære for-hold og økonomi, der koordineres mhp. en effektbaseret tilgang. Fra NATO’s synspunkt vil det derfor være relevant, at analysere Ruslands mulige reaktioner ud fra NATO’s egen definition af magtmidler, da dette vil kunne præcisere Ruslands reaktioner, give et indblik i bredden af reaktioner og sætte de strategiske reaktioner ind i en fælles forståelsesramme. NATO vil dermed have lettere ved at forholde sig til Ruslands reaktioner og hensigter. Det ses derfor relevant, at analysere en given problemstilling inden for disse magtmidler, her-under at analysere, hvorledes informationer anvendes til at samordne midlerne. En analy-se af Ruslands anvendelse af informationer kan medvirke til at detektere udtalelser, og dermed give NATO et bedre billede af Ruslands reaktioner. En ulempe ved at anvende en NATO-begrebsramme for en russisk strategi kan være, at der er elementer i Ruslands strategiske adfærd, der falder uden for denne ramme. Disse elementer kan defineres som Ruslands strategiske kultur6. Analysen skal dermed tage forbehold for dette ved videst muligt, at inddrage historiske- og kulturelle parametre i de respektive analysepunkter. En-delig kan magt og strategi være rettet mod et objekt, der kan være et område, organisation eller en stat. I relation til problemstillingen undersøges der i forhold til Kosovo. Dermed skal problemformuleringen sammenfattende undersøge anvendelsen af de strategiske magtmidler i forhold til Kosovo.

1.5. Problemformulering På baggrund af den gennemførte opgaveanalyse og nedbrydningen af problemstillingen, opstilles følgende problemformulering:

4 Yarger, 2006: p. 1. 5 Concepts for Allied Future Joint Operations (CAFJO), 2006: pp. 8-9 og Nicut, 2006: p. 4. I CAFJO anven-des betegnelsen ”political” der er ensbetydende med diplomati. 6 Baylis, 2007: p. 93. Strategisk kultur defineres af Snyder, p. 93, som, citat: ”a set of semi-permanent elite beliefs, attitudes, and behaviour patterns socialized into a distinctive mode of thought”. Det betyder, at der kigges ind i staten, hvilket ikke er dette speciales analyseniveau.

UKLASSIFICERET 5

UKLASSIFICERET

”Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diploma-ti, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selv-stændighed som stat?”

1.5.1. Afgrænsning Problemformuleringens beskrivelse af magtmidler inden for den brede sikkerhedsforståel-se bevirker, at specialet udelukkende analyserer den politisk-strategiske7 anvendelse af magtmidlerne, uden større analyser af den russiske militære strategi og eventuel deploye-ring af militære styrker. Geografisk afgrænses specialet til forhold og aktioner, der har ind-flydelse på Kosovo. Tidsmæssigt afgrænses analysen til forhold under og efter Kosovo-krisen i 1999, idet Ruslands ambitioner om at agere som en stormagt blev afspejlet i reak-tioner over for NATO og det internationale samfund under og efter Kosovo-krisen.

1.6. Teoretisk gennemgang

1.6.1. Formål Dette underafsnit har til formål, at pege på den mest hensigtsmæssige teori til opstilling af teoretisk indfaldsvinkel og metode til analyse af problemformuleringen. En nærmere gen-nemgang af den valgte model og teoretiske indfaldsvinkel gennemføres i specialets kapitel 2, hvorfor dette punkt i præsentationen af de erkendte relevante teorier, primært vil vægte forskelligheder i forhold til det strategiske niveau der behandles samt, hvor konkret beskri-vende den pågældende teori er. Underafsnittet tjener således ikke til at udelukke teorier men har til formål, at fokusere på valg af teori samt snitflader til andre teorier, der kan sup-plere i forhold til valgt model og teoretisk indfaldsvinkel.

1.6.2. Afsøgning af teori Den brede sikkerhedsopfattelse indeholdende magtmidlerne diplomati, civile forhold, mili-tære forhold, økonomi og informationer (DCME(I))8, er som analytisk vinkel relevant pga. den øgede institutionalisering og samhandel i Europa og Rusland. Det betyder, at en for-klaring der udelukkende bygger på politisk og militære aspekter (efter den snævre sikker-hedsopfattelse) ikke i samme grad ville kunne levere tilstrækkelig forklaringskraft. I afsøg-ningen af teori der beskriver en stats udenrigspolitik, er der ikke erkendt teorier, der præ-cist beskriver en stats reaktioner over for aktører og institutioner på de forskellige strategi-ske niveauer, og inden for alle parametrene i den brede sikkerhedsforståelse. Dermed skal der søges efter supplerende teorier der kan medvirke til at fortolke anvendelsen af DCME(I). Ligeledes betyder det, at de afsøgte og valgte teorier, skal analyseres og fortol-kes i forhold til hinanden mhp. at operationalisere disse og udlede de målepunkter, der danner grundlag for specialets analyse. Denne analyse af teoriapparatet vil blive foretaget i kapitel 2. Forholdet mellem udenrigspolitik og strategi behandles derhen, at udenrigspoli-tikken afgrænses til en analyse af anvendelsen af virkemidlerne DCME(I)9. Det betyder, at den anførte strategi kommer til udtryk gennem den førte udenrigspolitik.

7 Yarger, 2006: p. 11. Dette strategiske niveau defineres af Yarger som “National Security Strategy”. 8 DCME(I) er i strategilitteraturen den anvendte forkortelse, der refererer til den engelske betegnelse ”diplo-matic, civillian, military, economic and information”. ”Information” = I, er sat i parentes, idet dette ikke ses som et selvstændigt magtmiddel, men anvendes til at sammenkæde de andre magtmidler. Dette uddybes i kapitel 2. 9 Yarger 2006: p. 11. Anvendes i Yargers terminologi som ”National Security Strategy” når virkemidlerne DCME(I) benyttes.

UKLASSIFICERET 6

UKLASSIFICERET

Indhentning af teorier omhandlende strategi har været fokuseret omkring de mere kendte forfattere inden for strategifeltet, idet læsningen samtidig har været målrettet mod nutidige litterære produkter10 for at søge en aktualitet i forhold til nutidig international politik. Af dis-se har primært Harry Yarger og Colin S. Gray været informative og nutidige i deres beskri-velser. Yarger har været kendetegnet af en præcis niveauinddeling af strategifeltet, mens Gray har været kendetegnet af behandlingen af de forskellige parametre der har indflydel-se på udformningen af strategi. Yarger har vægtet det politiske niveau, mens Gray har tyngde i beskrivelsen af de militærspecifikke aspekter af strategi. En anden betydende og ledende forfatter inden for strategifeltet er B.H. Liddell Hart, der behandler strategi ud fra en politisk-militær tilgang med vægten hovedsagligt på det militære11. I relation til specia-lets problemformulering, der behandler den brede sikkerhedsforståelse på det politiske niveau, er Gray og Liddell Hart ikke tilstrækkeligt favnende og fravælges af denne årsag som analytiske indfaldsvinkler i relation til DCME(I). Af nyere strategilitteratur er NATO’s Concepts for Allied Future Joint Operations (CAFJO) fra 2006 en relevant kilde, der be-skriver samspillet mellem det politiske niveau og NATO’s militære koncept for gennemfø-relse af operationer. En tilsvarende nyere konceptuel tilgang er fra det britiske Forsvarsmi-nisterium, der i et Joint Discussion Note 4/05 (JDN 4/05) fra 2006 beskriver konceptet The Comprehensive Approach, der er en anbefaling til anvendelse af en bredere vifte af magt-midler end primært magtmidlerne diplomati, militær og økonomi. The Human Dimension12 og Information beskrives i Joint Discussion Note som tilsvarende vigtige strategiske midler, der skal være en integreret del af et strategisk koncept i nutidige konflikter. Joint Discus-sion Note tager udgangspunkt i British Defence Doctrine, second edition (2001), behand-ling af magtmidlerne diplomati, militær og økonomi, og uddyber på denne baggrund ind-holdet af The Human Dimension og Information. JDN er en mere detaljeret og præcis kilde inden for disse magtmidler end NATO’s CAFJO. Det betyder, at de mest relevante kilder i beskrivelsen af DCME(I) er erkendt som British Defence Doctrine og Joint Discussion No-te. I relation til specialets problemformulering vil det være relevant at anvende en teori der beskriver staters udenrigspolitiske reaktioner/tiltag. Dette for at undgå, at analysen bliver for deskriptiv uden konkrete konklusioner på mulige reaktioner. Den udenrigspolitiske teori anvendes derfor til, at analysere de mulige reaktioner Rusland kan iværksætte indenfor de valgte dimensioner. I forbindelse med afsøgning af teori for udenrigspolitik, træder primært Graham T. Allison frem som den mest konkrete og præcist beskrivende i relation til en stats mulige reaktioner13. Kort fortalt, beskriver Allisons teori tre forskellige modeller for hvorledes en stats udenrigspolitik kan analyseres14. Model I ser staten som en rationel aktør, hvor staten agerer ud fra, hvad der giver bedst udbytte. Model II går ind i staten og ser statens organisationer og organisering som styrende for statens beslutninger. Model III ser ligeledes på interne forhold i staten, hvor det er det indenrigspolitiske bureaukrati, der er styrende for statens ageren. I forhold til specialets problemformulering er Model I valgt

10 Afsøgning og læsning af teorilitteratur har været fokuseret omkring datakilder der er distribueret inden for de sidste 10 år, med enkelte kilder rækkende tilbage til perioden efter 2. Verdenskrig. 11 Udgangspunktet er B.H. Liddell Harts bog ”Strategy” fra 1967. 12 JDN 4/05: p. 1-4. Indholdet af The Human Dimension er områderne ”rule of law, education, commercial, humanitarian ” health”, hvilket er de elementer inden for ”civile forhold” der undersøges i specialet 13 Allison, 1969: p. 689 (note 2)) samt Allison, 1971: pp. 32-33. 14 Allison, 1969: p. 690.

UKLASSIFICERET 7

UKLASSIFICERET

som analytisk indfaldsvinkel, idet en dybere beskrivelse af modellerne og begrundelse for valgt model, gennemføres i specialets teorikapitel, kapitel 2.

1.6.2.1. Strategiske niveauer. Harry Yarger definerer strategi i flere niveauer15, hvor graden af politisk indflydelse og mili-tær kapacitet varierer afhængig af det respektive strategiske niveau der analyseres. Yar-gers teori har dermed den fordel, at han konkretiserer og afgrænser begrebet strategi så-ledes den analytiske tilgang bliver mere præcis. Af denne årsag er Yargers definition af strateginiveauer valgt til at afgrænse specialets analyseniveau. En uddybende forklaring af de strategiske niveauer gennemføres i kapitel 2. Yargers inddeling i strategiske niveauer skitseres jf. figur 1-1 således.

Figur 1-1. Kilde: Harry Yargers inddeling i strategiske niveauer, jf. Yarger, 2006: p. 9.

1.6.3. Afgrænsning af teoretisk grundlag. Sammenfattende vil specialets primære teoretiske kilder dermed være Joint Discussion Note og British Defence Doctrine med Allisons teori som teoretisk vinkling på disse. Yar-gers teori anvendes til at definere analyseniveauet. Da specialets teoretiske grundlag er baseret på det politisk-strategiske niveau bliver specialets strategiske niveau Ruslands National Security Strategy. National Security Strategy defineres af Yarger som, citat: ”The 15 Yarger, 2006: p. 11.

UKLASSIFICERET 8

UKLASSIFICERET

art and science of developing, applying, and coordinating the instruments of national po-wer (diplomatic, economic, military, and informational) to achieve objectives that contribute to national security”16.

1.7. Operationalisering

1.7.1. Formål Efter at have fastlagt specialets problemformulering og teori, har dette underafsnit til for-mål, at beskrive enheder der undersøges, anvendelsen af valgt teori samt specialets af-hængige og uafhængige variable, idet dette skal føre frem til specialets metode, der udgør analyserammen for det videre arbejde.

1.7.2. Forskningsdesign Besvarelsen af problemformulering behandler Ruslands forhold over for andre aktører, hvilket bevirker, at forskningsdesignet udarbejdes som ”single case”. Der er valgt en kvali-tativ tilgang, idet antallet af analyserede enheder begrænses til Rusland, hvor der analyse-res i dybden inden for de udvalgte dimensioner i DCME(I). Teorianvendelsen er deduktiv, idet fortolkningen af den anvendte teori inden for de beskrevne dimensioner danner ram-men for analysen af empiri. Analysestilen vil være deskriptiv, idet Ruslands forhold inden for de valgte dimensioner kortlægges mhp. at konkludere, hvad Rusland ”kan” samt, hvad Rusland ”vil” inden for dimensionerne. Det der søges forklaret er Ruslands strategiske adfærd på det udenrigspolitiske niveau, hvilket således udgør specialets afhængige variabel. Den afhængige variabel søges for-klaret ved at analysere på diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og informati-on, der således udgør specialets uafhængige variabel. Analysen af Ruslands adfærd ift. andre stater end Kosovo er kun relevant for at klarlægge tendenser i Ruslands ageren, hvorfor der ikke gennemføres en komparativ analyse af an-dre stater. Ligeledes tages der udelukkende udgangspunkt i empiri og analyser af russiske forhold, idet empiri på russiske forhold vil afspejle reaktioner på andre internationale aktø-rers stillingtagen. De andre internationale aktørers forhold analyseres derfor ikke.

1.7.3. Datakilder Som datakilder er anvendt internettet, officielle udtalelser, pressemeddelelser og rapporter på ministerielt niveau, bøger til beskrivelse af teoretisk og metodisk tilgang, samt artikler og bøger til oparbejdelse af empirisk grundlag. Specialets primære kilder er russiske udta-lelser og officielle dokumenter på ministerielt niveau. Henset til den udvikling der siden 1999 har været internationalt i behandlingen af spørgsmålet om Kosovos selvstændighed, herunder særligt Ahtisaaris rapport i foråret 200717, er tyngden i datakilder tidsmæssigt lagt fra 2007 frem til 17. februar 2008. Empiriindhentning er principielt afsluttet 17. februar 2008 i f.m. Kosovos unilaterale udrå-belse af selvstændighed. Empiri fra 17. februar 2008 og fremefter er anvendt til betragt-

16 Yarger, 2006: p. 11. 17 FN’s Sikkerhedsråd, 2007: p. 1. FN’s udpegede undersøger, Martti Ahtisaari, fremlagde sin rapport for FN’s Sikkerhedsråd 26. marts 2007.

UKLASSIFICERET 9

UKLASSIFICERET

ninger i forhold til den faktuelle udvikling i Ruslands strategiske adfærd efter Kosovos selvstændighed, og er anført i kapitel 4 under ”afsluttende bemærkninger”.

1.7.4. Afgrænsning Ruslands sikkerhedspolitiske udtalelser på globale forhold afgrænses til anvendelse af empiri på stater, der er sammenlignelige med Ruslands forhold til Kosovo. Denne empiri benyttes udelukkende til at belyse forholdet mellem Rusland og Kosovo, idet der ikke gen-nemføres en komparativ analyse af de pågældende stater18. Der er i specialet ikke afkræ-vet en kildekritik af anvendte kilder19. Det bør dog anføres, at de tilgængelige russiske kil-der på ministerielt niveau, samt diverse nyhedsmedier, er under en væsentlig politisk ind-flydelse fra Ruslands regering og dermed vil være politisk biased i deres vinkling af begi-venheder.

1.7.5. Metode

1.7.5.1. Formål Formålet med dette underafsnit er, at uddybe specialets metode, herunder særligt den beskrevne metodik inden for specialets teori- og analysekapitel. Dette ses relevant til for-ståelse af sammenhængen mellem fortolkning af den valgte teori og de afledte analyse-punkter.

1.7.5.2. Specialets overordnede metode Efter specialets indledende kapitel og teorikapitlet, gennemføres en deskriptiv analyse af dimensionerne DCME(I), hvor der inden for hver dimension delkonkluderes på, hvordan Rusland ”kan” reagere politisk. Herefter analyseres på, hvad Rusland ”vil” gøre ud fra de erkendte muligheder og tidligere reaktioner. De erkendte delkonklusioner for hver dimen-sion vil efterfølgende bliver sammenholdt mhp., ved en syntese, at konkludere mulig gen-sidige påvirkninger af hinanden. Den sammenfattende konklusion vil derfor indeholde re-sultatet af syntesen, konkluderende på Ruslands strategiske adfærd på Kosovo.

1.7.5.3. Kapitelinddeling og metode i kapitlerne Specialet vil på denne baggrund blive kapitelinddelt som følgende: 1. kapitel: Problemstilling, problemformulering, operationalisering, forskningsdesign, meto-de m.v. Kapitlet nedbryder problemstilling via opgaveanalyse til en konkret problemformulering. På baggrund af problemformulering diskuteres relevant teori og argumenteret teorivalg fore-tages. Specialets model og metode i relevante kapitler beskrives. 2. kapitel: Teori Teorikapitlet vil overordnet indeholde to elementer: En analyse og nedbrydning af teori samt en operationalisering af teori til målepunkter for analysen af dimensionerne DCME(I). Analysen af Allisons teori har til formål at konkludere, hvorledes en ”rationel aktør” vil age-re udenrigspolitisk inden for parametrene diplomati og militær i en given situation20. Alli-sons teori vil her blive suppleret med fortolkningen af British Defence Doctrine og Joint

18 Eksempelvis Ruslands forhold til Abkhasien og Sydossetien, der ligeledes ønsker selvstændighed. 19 Fakultet for Strategi og Militære Operationer, 2007: Bilag 10. Formalia for skriftlige arbejder. 20 Allison, 1969: p. 63.

UKLASSIFICERET 10

UKLASSIFICERET

Discussion Note og samspillet med disse. Analysen af dimensionerne skal resultere i kon-krete punkter, der, inden for de valgte dimensioner, beskriver hvorledes en stat ”kan” rea-gere, idet disse reaktioner efterfølgende skal danne grundlaget for analysen af Ruslands reaktioner som rationel aktør, dvs. hvordan Rusland ”vil” reagere. Diskussionen af dimensionerne DCME(I), indledes med en kort beskrivelse af indholdet i de respektive dimensioner. Dette indhold diskuteres efterfølgende mhp. at konkludere de specifikke forhold, inden for hver af parametrene, der skal danne rammen for analysens nedslagspunkter. Afslutningsvist redegøres for operationaliseringen af Allisons teori i for-bindelse med opstillingen af de kriterier, der i syntesefasen lægges til grund for vurderin-gen af analysekapitlets fremkomne konklusioner. 3. kapitel: Analyse af dimensioner ud fra udledte analysepunkter i kapitel 2. Analysekapitlet vil blive opdelt i fem overordnede områder, der hver analyserer sin dimen-sion i DCME(I) i forhold til specifikke empiriske forhold. Empiri inden for hvert analysepunkt vil blive beskrevet og efterfølgende analyseret i forhold til fortolkningen af anvendt teori. Dette mhp. at konkludere, hvilke mål der skal opnås, med hvilke metoder og hvilke mid-ler21 inden for det specifikke analysepunkt. Således vil analysen af hver dimension indled-ningsvis resultere i en delkonklusion på, hvad Rusland ”kan” foretage sig af strategisk ad-færd inden for den respektive dimension. Efter at have konkluderet på hvad Rusland ”kan”, gennemføres en analyse af, hvad Rusland ”vil” ud fra den analytiske vinkel af Rusland som rationel aktør. Analysen vil delkonkludere den strategiske adfærd inden for hver di-mension ved at sammenholde delkonklusionerne i forhold til deres gensidige påvirkning. Dette mhp. ved en syntese at konkludere, hvilke forhold der vil blive forstærket eller ned-tonet i relation til de andre dimensioner. 4. kapitel: Endelig konklusion på baggrund af sammenfattende vurdering af erkendte del-konklusioner. Formålet med kapitlet er, at besvare specialets problemformulering. På baggrund af den gennemførte analyse og syntese i kapitel 3, konkluderes en samlet russisk strategisk ad-færd på et selvstændigt Kosovo. Dette beskrives med ”ends”, ”ways”, ”means”. Kapitlet afsluttes med bemærkninger i relation til Ruslands gennemførte strategiske adfærd siden Kosovos unilaterale udråbelse af selvstændighed 17. februar 2008.

1.8. Formalia Forsvarsakademiets direktiv for formalia har sammen med Forsvarskommandoens be-stemmelser for dokumenters udformning22 været styrende for udarbejdelsen af specialet. Fodnoter er anvendt til kildehenvisninger, forklaring af begreber og til uddybende kommen-tarer. På baggrund af specialets anvendelse af empiri fra internettet, har det været nød-vendigt med en mere præcis angivelse af fodnoter23, hvorfor fodnoter der refererer til kil-der fra internettet indeholder dato når nødvendigt. Specialet er baseret på åbne kilder samt militære kilder klassificeret UKLASSIFICERET.

21 Beskrives som ”ends” (mål), ”ways”(metoder), ”means” (midler) i strategilitteraturen. 22 Forsvarskommandoen, 2004: pp. 4-14. 23 Fakultet for Strategi og Militære Operationer, 2007: bilag 10, pp. 2-3. Kilden angiver år i f.m. kildehenvis-ninger. Dette er dog ikke præcist nok i relation til specialets anvendelse af internetkilder, hvorfor der er an-vendt en registrering på dato ved internetkilder.

UKLASSIFICERET 11

UKLASSIFICERET

2. KAPITEL

2. TEORI

2.1. Formål Der er i f.m. empiriindhentning af teorier ikke erkendt en foretaget operationalisering af de fem dimensioner diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, i form af hvorledes institutioner/aktører analyseres inden for de respektive strategiske niveauer. Formålet med teorikapitlet er derfor, at nedbryde de teoretiske indgangsvinkler således disse operationaliseres til konkrete analysepunkter inden for analysens fem dimensioner. Dette skal lede frem til hvad Rusland ”kan”, samt hvilke reaktioner Rusland ”vil” iværksæt-te. Teorikapitlet vil behandle hver dimension for sig, hvor hver dimension først analyseres i forhold til hvad Rusland ”kan”, og dernæst i forhold til hvad Rusland ”vil”. Metodikken i analysen af hver dimension, vil være en kort præsentation af teoriernes indhold, for efter-følgende at analysere og konkludere hvad Rusland ”kan” og ”vil” inden for den pågælden-de dimension. Analysen af hver dimension afsluttes med en delkonklusion på ”ends” (mål), ”ways” (metoder) og ”means” (midler).

2.2. Anvendelse og afgrænsning af teori

2.2.1. Afgrænsning af Yargers teori Som redegjort for i kapitel 1, er det National Security Strategy-niveauet der analyseres, hvor dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, be-handles i kontekst af den brede sikkerhedsopfattelse. Niveauet under National Security Strategy nedbryder de respektive dimensioner til særskilte strategier, eksempelvis til De-fense Strategy, der yderligere nedbrydes til Military Strategy. Yarger beskriver militære forhold24 som en af dimensionerne i National Security Strategy, og behandler ligesom Alli-son de militære aspekter som en af statens væsentligste midler til at projicere magt25. De forskellige strategiske niveauer visualiseres således:

24 Yarger, 2006: p. 11. 25 Allison, 1971: pp. 23-24.

UKLASSIFICERET 12

UKLASSIFICERET

Figur 2-1, Kilde: Yarger, 2006: p. 12. Yargers hierarkiske inddeling af strateginiveauer. Rusland har ikke militære styrker deployeret i Kosovo26, hvorfor der ikke umiddelbart kan initieres operationer i Kosovo som led i en udenrigspolitisk reaktion. Analysen af den mili-tære dimension fokuserer derfor primært på truslen om anvendelse af militære midler samt en indirekte anvendelse af militære midler. Den indirekte anvendelse af militære magtmid-ler skal forstås derhen, at de globale militære aktiviteter, som Rusland gennemfører, ana-lyseres i forhold til Ruslands eventuelle ønske om at demonstrere viljen til at reagere mili-tært ved et selvstændigt Kosovo. Den indirekte anvendelse af militære magtmidler skal således ikke udelukkende ses i anvendelsen over for Kosovo. Dimensionen militære for-hold vil blive analyseret som et globalt strategisk middel ved en signalering om anvendelse af militære midler. På denne baggrund er vægten lagt på en analyse af Ruslands strategi-ske anvendelse af militære forhold, og ikke en analyse af Ruslands specifikke militære kapaciteter og disses lokaliseringer.

2.2.2. Afgrænsning af Allisons teori Allison beskriver den rationelle aktørs udenrigspolitiske reaktioner. Han opstiller tre model-ler: I) Rational policy, II) Organizational Process og III) Bureaucratic Politics27. Model I ser staten som aktør, hvor årsagsforklaringer skal relateres til staten/regeringens handlinger i strategisk perspektiv. Mere firkantet beskrevet, så forholder model I sig til udenrigspolitik jf. en ”cost-benefit” analyse, hvor staterne afvejer konsekvenser og udbytte blandt alternati-ver i strategiske spørgsmål. Ud fra en betragtning om hvad der giver bedst udbytte vælger den rationelle aktør den løsning, der rangerer højest28. Model II og III ser på forhold inde i staten. Model II ser regeringen bestående af et antal løst forbundne organisationer med 26 NATO hjemmeside, 2008-02-04: p. 1. 27 Allison, 1971: pp. 4-5. 28 Allison, 1969: pp. 694 og 717.

UKLASSIFICERET 13

UKLASSIFICERET

hver deres eget sæt standarder, programmer og mål. Regeringen håndterer problemstil-linger gennem samarbejdet med disse organisationer29. Model III ser ikke en enkelt aktør, men flere aktører, der fokuserer på intra-nationale problemer, som afvejes mellem nationa-le-, organisatoriske- og personlige mål. Beslutningstagning på regeringsniveau foregår ikke som et rationelt valg, som ved model I, men som et resultat af bureaukrati og forhand-linger forårsaget af intern politik30.

2.2.3. Valg af teoretisk model Med udgangspunkt i problemformuleringens afsæt i strategisk adfærd på systemniveauet, samt at Rusland ser sig selv som stormagt og global aktør31, betyder det, at de påvirknin-ger der vil foregå på systemniveauet, vil have afgørende indflydelse på beslutningstag-ning. Dermed giver det bedst mening, at anlægge en analytisk vinkel ud fra Allisons model I. Allisons model I vægter de diplomatiske og militære forhold i beskrivelsen af en stats muli-ge udenrigspolitisk reaktioner32. Allisons teori er skrevet i 1969 under den Kolde Krig, hvor det bipolære system mellem USA og Sovjetunionen netop fokuserede på anvendelsen af magtmidlerne militær og diplomati. I nutidens scenarier spilles der dog på flere virkemidler end blot diplomatiske og militære. En mere fyldestgørende og nutidig analyse må derfor inddrage andre virkemidler end militær og diplomati. Der må her ses på virkemidler, der anvendes i rammen af diplomati og militær, men som understøtter og supplerer disse på områder, hvor diplomati og militær giver en for snæver tilgang til løsningen af pågældende problemstilling. Dette er særligt blevet mere aktuelt i en verden præget af større komplek-sitet, hvor den enkelte stat påvirkes inden for flere parametre. Antallet af virkemidler en stat påvirkes af, og selv kan påvirke andre med, godtgør dermed en perspektivering ud fra den brede sikkerhedsopfattelse. Den brede sikkerhedsopfattelse33 beskriver anvendelsen af økonomi, civile forhold og information som virkemidler, der skal indsættes koordineret med diplomati og militære midler. Med henblik på at inddrage alle nutidige aspekter i ud-formningen af en strategi, må analysen på den baggrund tage sit udgangspunkt i den bre-de sikkerhedsopfattelse. Joint Discussion Note beskriver konceptet The Comprehensive Approach og er udarbejdet med reference til British Defence Doctrine, second edition (2001). Joint Discussion Note er dermed en udbygning i forståelsen af anvendelsen af den brede sikkerhedsopfattelse på National Security Strategy-niveau34. Joint Discussion Note adskiller sig ved at udspecifice-re, hvilke elementer der anvendes i dimensionen civile forhold (her kaldet The Human Di-mension) samt ved at præcisere anvendelsen af information på National Security Strategy-niveau35. Joint Discussion Note beskriver anvendelsen af alle dimensionerne ved at se på, hvilke bestanddele den enkelte dimension består af, samt hvilken kultur og historisk bag-grund der ligger i anvendelsen af den enkelte dimension. I analysen vil kultur og historiske 29 Allison, 1969: p. 698. 30 Allison, 1969: p. 707. 31 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 1. 32 Allison, 1971: pp. 23-24. 33 Beskrives i NATO-terminologi via CAFJO som DCME(I): Diplomacy, civilian, military, economic, informati-on. 34 Yarger, 2006: p. 11. 35 JDN 4/05, 2006: pp. 1-1 – 1-2 og 1-9 – 1-10. ”Information” ses som de styrede informationer der har til formål, at sammenkæde de forskellige magtmidler og forklare disses relevans og formål.

UKLASSIFICERET 14

UKLASSIFICERET

forhold være med til at former Ruslands beslutningstagning mhp., hvad Rusland ”vil” gøre og dermed være indeholdt i de analyserede dimensioner36. Kultur og historiske forhold vil på den baggrund ikke blive analyseret selvstændigt. Nedenfor følger en skitsering af di-mensionernes sammenhæng og bestanddele jf. Joint Discussion Note:

Figur 2-2, Kilde: Joint Discussion Note 4/05, 2006: p. 1- 4”. Skitsering af sammenhæng mellem dimensionerne i den brede sikkerhedsopfattelse samt indholdet af kultur og histo-rie i hver af dimensionerne.

2.2.4. Samspil mellem Allisons teori, British Defence Doctrine og Joint Discussion Note. Allisons teori om den rationelle aktør udgør den teoretiske vinkling for specialet, hvor ud-gangspunktet er dimensionerne diplomati og militære forhold. Det betyder, at teorierne Joint Discussion Note og British Defence Doctrine, skal analyseres ud fra principperne i Allisons teori37, hvor den rationelle aktør i de enkelte spørgsmål vil vurdere sine beslutnin-ger ud fra en ”cost-benefit” betragtning. Det medfører, at i en analyse af dimensionerne civile forhold, økonomi og information, hvor teorigrundlaget er fra Joint Discussion Note og British Defence Doctrine, skal der i vurderingen af delkonklusioner anlægges en argumen-teret ”cost-benefit” betragtning for, hvad der bedst kan betale sig, isoleret inden for dimen-sionen og ud fra kendskabet til de opstillede konsekvenser38. Dermed skal der i analysen af den enkelte parameter anføres, hvilke handlemuligheder Rusland har, samt hvilke kon- 36 En analyse af strategisk kultur vil betyde en omfattende analyse af Ruslands interne forhold, idet strate-gisk kultur defineres som, citat: ”A set of semi-permanent elite beliefs, attitudes, and behaviour patterns so-cialized into a distinctive mode of thought”, jf. Baylis (2007), Snyders defintion på p. 93. 37 Allisons teori er skrevet i 1969 som en analyse af Cuba-krisen. Teorien behandler staten på systemni-veauet som rationel aktør med diplomati og militær som virkemidler. Dette giver imidlertid ikke tilstrækkelig forklaringskraft til beskrivelsen af nutidige strategier. Med den øgede integration mellem stater, via institutio-ner og samhandel, efter den kolde krigs ophør, er det mere relevant at forstå sikkerhed og strategi ud fra den brede sikkerhedsopfattelse. Derfor skal Allisons teori suppleres med teorier der indeholder elementer i den brede sikkerhedsopfattelse. 38 Allison, 1971: p. 29.

UKLASSIFICERET 15

UKLASSIFICERET

sekvenser der er ved handlemulighederne. De opstillede konsekvenser udgør dermed kri-terier for vurdering af de fremkomne handlingsmuligheder. Argumentationen for Ruslands afvejning af de opstillede konsekvenser, skal desuden relateres til Ruslands eventuelle erfaringer i tilsvarende situationer med stater, hvis forhold kan sidestiles til forholdet mel-lem Rusland og Kosovo. Den rationelle aktørs vurdering og vægtning af konsekvenser skal således lægges til grund for valg af strategi inden for den respektive dimension, mens tolkningen af den enkelte dimension, og hvilke elementer der analyseres, erkendes ud fra Joint Discussion Note og British Defence Doctrine. Da en stats relationer til andre stater er komplekse, og indbefatter alle dimensionerne i den brede sikkerhedsopfattelse, skal de respektive dimensioner relateres til hinanden. De erkendte delkonklusioner inden for den ene dimension skal således holdes op mod de fundne delkonklusioner fra de andre di-mensioner mhp. at foretage eventuelle justeringer i forhold til, hvorvidt de erkendte del-konklusioner vil være forstærkede eller nedtonede. På baggrund af ovenstående analyse af anvendt teori vil de enkelte dimensioner efterføl-gende blive analyseret.

2.3. Diplomati

2.3.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for diplomati De diplomatiske forhold beskrives som den koordinerede indsats af regeringens ministeri-er mod et fastsat strategisk mål39. Det betyder, at de parametre der kan anvendes af Rus-land kan være indeholdt i de forskellige ministerier, via ambassadører, internationale or-ganisationer, bi-, uni- og multilateralt. Det vil dermed være relevant at se på, hvilke interna-tionale forhold der har betydning for Ruslands regering i formuleringen af en udenrigspoli-tik. Det leder mod en analyse af, hvilke internationale emner der har vægt i den russiske regering. Effektivt diplomati beskrives i British Defence Doctrine som en kombination af statens omdømme og integritet40 bakket op af økonomisk og militær evne til at understøtte det udviste diplomati41. Forhold, der har særlig indflydelse i udøvelsen af diplomati, ses dermed at være forholdet til statens allierede og modstandere, samt evnen til at opnå re-sultater uden brug af militær magt. På denne baggrund skal en analyse af Ruslands diplomatiske forbindelser til organisatio-ner og andre stater samt relevante allierede i Kosovo-spørgsmålet, konkludere hvilke di-plomatiske tiltag Rusland ”kan” bringe i anvendelse. Diplomatiske forbindelser til andre stater afgrænses til stater i Kosovo-regionen samt lande med indflydelse i Kosovo-regionen.

2.3.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for diplomati Allison beskriver en stats handlinger som værende styret af forhold, der underbygger og maksimere de strategiske mål42. Det betyder, at analysen skal tage udgangspunkt i, hvad der er Ruslands strategiske mål i forhold til Kosovo. Politiske forhold kan være udtalelser, opretholdelse samt etablering af nye diplomatiske forbindelser til andre stater med indfly-delse på Kosovo spørgsmålet.

39 JDN 4/05, 2006: p. 1-7. 40 Begreberne statens omdømme og integritet skal forstås som Ruslands perception af sig selv som en stormagt. 41 Joint Warfare Publication 0-01 (JWP 0-01), 2001: p. 2-4. 42 Allison, 1969: p. 694.

UKLASSIFICERET 16

UKLASSIFICERET

For at kunne konkludere hvad Rusland vil foretage sig af diplomatiske reaktioner, er det, udover hvad Rusland ”kan”, nødvendigt at se på, hvad der former den russiske politik. Det der former russisk politik skal klarlægges ved en analyse af Ruslands formulerede uden-rigspolitik, globale udsyn og forhold, der har Ruslands særlige interesse.

2.3.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for diplomati. På baggrund af de strategiske mål i forhold til Kosovo, forhold der former den russiske be-slutningsproces, samt hvad Rusland ”kan” og ”vil” foretage sig af diplomatiske reaktioner, skal analysen dermed konkludere Ruslands strategiske adfærd inden for diplomati ud fra en beskrivelse af konsekvenser og formuleret som ”ends”, ”ways” og ”means”.

2.4. Civile forhold

2.4.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for civile forhold Civile forhold udgøres i Joint Discussion Note af områderne retsforhold, uddannelse, mar-kedskapacitet og sundhedsforhold43. Disse områder beskrives som The Human Dimensi-on og indgår som elementer i civile forhold ved siden af diplomati, militære forhold, øko-nomi og information, i overvejelserne for at nå nationale strategiske mål44. Denne del af analysen har således til formål at kortlægge, i hvilket omfang Rusland har påpeget, de eter Ruslands opfattelse, uacceptable forhold hos det serbiske mindretal i Kosovo inden for de fire civile områder. Derved kan der konkluderes, hvilke af områderne, der mest sand-synligt vil blive anvendt af Rusland til at sikre disse rettigheder og egne strategiske inte-

f-

vor Rusland kan have en reel effekt ved at iværksætte påvirkning af organi-sationer m.v.

.

mægleren der skaber en løsning med opbakning fra Serbien og det serbiske mindre-

-

f det internationale samfund, og dermed være det Rusland ”vil” inden for dimensionen.

resser. Efter at have klarlagt hvilke civile forhold Rusland ser som de væsentligste i Kosovo, skalanalysen konkludere, hvad Rusland reelt ”kan” foretage sig i påvirkningen af de aktuelle forhold, dvs. h

2.4.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for civile forhold Jævnfør Joint Discussion Note har erfaring vist, at en succesrig implementering af civileforhold opnås ved, at lokalbefolkningen accepterer og selv føler en motivation for at im-plementere de respektive forhold45. Lokalbefolkningen skal her forstås som det serbiske mindretal i Kosovo og den serbiske befolkning, samt i mindre omfang, Kosovos befolkningOpbakning fra disse befolkningsgrupper er den væsentligste faktor i Ruslands evne til atpåvirke det internationale samfund og fremtvinge egne synspunkter og løsningsforslag. Ruslands rolle ses at være det serbiske mindretals talerør til det internationale samfund, somtal. Denne del af analysen skal dermed kortlægge, hvad Rusland ”vil” anvende de civile for-hold til. Der skal ses på hvilke af de fire civile områder, der vinder størst accept blandt primært det serbiske mindretal og i Serbien, og som resultat vil have størst opbakning i for-hold til Ruslands påvirkning a

43 JDN 4/05, 2006: p. 1-4. Oversat fra de engelske termer: Rule of Law, education, commercial, humanitarian and health 44 JDN 4/05, 2006: p. 1-2. 45 JDN 4/05, 2006: p. 1-5.

UKLASSIFICERET 17

UKLASSIFICERET

2.4.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for civile forhold. Ud fra en sammenholdning af konklusionerne på hvad Rusland ”kan” og ”vil”, diskuteres konsekvenser af Ruslands reaktioner inden for de civile forhold, for efterfølgende at kon-kludere hvad Rusland ”vil”, ud fra en vurdering af hvad der har bedst udbytte. Konklusio-nen på Ruslands strategiske adfærd inden for civile forhold formuleres som ”ends”, ”ways” og ”means”.

2.5. Militære forhold

2.5.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for militære forhold Anvendelse af militære virkemidler indebærer anvendelsen af midler fra de lande, der har indflydelse i forhold til et givet strategisk miljø. Det strategiske miljø indbefatter både allie-rede og modstandere, og anvendelsen af militære virkemidler indbefatter anvendelsen af alle virkemidler fra konventionelle styrker til asymmetriske metoder46. Analysen af hvad Rusland ”kan” anvende sine militære virkemidler til, skal således tage sit udgangspunkt i, hvilke stater Rusland ser som sine allierede og som modstandere i Koso-vo-spørgsmålet. Formålet er at konkludere. hvad Rusland kan i relation til strategisk an-vendelse af militære midler. Dette skal ses i relation til antallet af allierede og modstandere med interesse i regionen samt opbakningen/modstanden fra disse. Der er en væsentlig afgrænsning i dybden af analysen af militære forhold, idet analysen behandler anvendel-sen af militære styrker på National Security Strategy-niveau. Det betyder, at det er udsag-net om anvendelsen af militære styrker som strategisk virkemiddel, og ikke en nøjere ana-lyse af hvilke specifikke militære styrker, der faktuelt kan indsættes, der måles på. Anven-delsen af militære midler skal dermed primært tolkes i relation til en indirekte anvendelse, der indbefatter Ruslands generelle demonstration af militær kapacitet i form af øvelsesak-tiviteter som landmilitære øvelser, overflyvning, flådeøvelser samt i form af investering i militære kapaciteter m.v.

2.5.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for militære forhold Allison beskriver, at det på systemniveauet er staternes opfattelse af magtbalancen og graden af sårbarhed der afgør, hvorvidt en rationel aktør vil reagere militært47. Ved sår-barhed forstås aktørens oplevelse af, hvor udsat aktøren vil være ved en given handling. Oplever aktøren, at der er ubalance og en stor grad af sårbarhed, så vil sandsynligheden for, at aktøren reagerer militært være stor. En rationel aktør vil anvende de midler, der snødvendige til at opnå det strategiske mål. Legitimiteten i anvendelsen af midlerne ses netop i, at de var nødvendige for at opnå de strategiske mål

es

48. Det betyder, at der skal analyseres på, hvorledes Rusland opfatter magtbalancen globalt og graden af sårbarhed for derved at kunne konkludere, hvorledes Rusland ”vil” handle militært. Den militære handling kan ses enten i form af trusler om direkte militær anvendel-se, eller indirekte i form af demonstration af militær kapacitet og villighed til anvendelse af denne.

46 JWP 0-01, 2001: p. 2-2. 47 Allison, 1969: pp. 692-693. 48 Allison, 1969: p. 693.

UKLASSIFICERET 18

UKLASSIFICERET

2.5.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for militære forhold Konklusioner på hvad Rusland ”kan” og ”vil” sammenholdes mhp. at blive vægtet og ar-gumenteret i forhold til de konsekvenser, der vil være ved anvendelsen af militære midler i de respektive løsningsforslag. Konklusionen på Ruslands strategiske adfærd inden for mi-litære forhold beskrives som ”ends”, ”ways” og ”means”.

2.6. Økonomi

2.6.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for økonomi Med økonomi forstås de økonomiske ressourcer, der anvendes i opnåelsen af en stats strategiske mål49. Økonomi som virkemiddel kan anvendes på mange niveauer og inden for mange områder, og skal til stadighed anvendes afmålt i forhold til andre virkemidler, særligt diplomatiske og militære50. Et aspekt er anvendelsen af økonomiske sanktioner, der dog i særdeleshed skal ses sammen med anvendelsen af, eller truslen om anvendelse af, militære virkemidler51. Analysen skal således kortlægge, hvilke økonomiske ressourcer Rusland har, og hvilke reaktioner Rusland ”kan” iværksætte. Her skal der dels ses på hvilke økonomiske relatio-ner Rusland har i forhold til Kosovo og Serbien og dels, hvilke økonomiske relationer Rus-land har til andre europæiske lande med indflydelse i Kosovo-spørgsmålet. Dette mhp. at konkludere, hvilke økonomiske reaktioner/sanktioner Rusland kan iværksætte over for dis-se lande.

2.6.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for økonomi Anvendelsen af økonomi som virkemiddel vil i høj grad være afhængig af graden af sam-handel mellem de respektive aktører. Er der stor grad af samhandel, vil økonomi være et væsentligt strategisk virkemiddel, mens en mindre grad af samhandel vil medføre en til-svarende ringere effekt. Et afgørende element er tillige at den stat, der ønskes påvirket er mest afhængig af det økonomiske samarbejde. Ellers vil de økonomiske reaktioner ikke give tilstrækkeligt udbytte. Såfremt økonomiske reaktioner over for en anden stat vil have for vidtrækkende konsekvenser for den agerende stat, må den agerende stat se på andre alternative anvendelser af økonomi som virkemiddel. De alternative anvendelser kunne være en indirekte påvirkning, ved eksempelvis at udøve økonomiske sanktioner mod lan-de og regioner, der har en indflydelse i forhold til Kosovo, hvilket kunne være andre bety-dende lande i Europa, som Rusland har et omfangsrigt økonomisk samarbejde med. Analysen af hvad Rusland ”vil” iværksætte af økonomiske sanktioner skal dermed tage sit udgangspunkt i, hvilke muligheder Rusland ”kan” iværksætte. Dette gøres ud fra kortlæg-gelse af Ruslands ressourcer og økonomiske relationer til Kosovo og europæiske lande med indflydelse i Kosovo-spørgsmålet. Ud fra denne kortlæggelse skal der foretages en afvejning af, hvorvidt Rusland mest hensigtsmæssigt vil udøve direkte økonomisk pres på Kosovo, eller om anvendelsen af økonomiske virkemidler skal ses via indirekte anvendel-se mod indflydelsesrige lande i Kosovo-spørgsmålet.

49 JWP 0-01, 2001: p. 2-2. 50 JWP 0-01, 2001: p. 2-2. 51 JWP 0-01, 2001: p. 2-4.

UKLASSIFICERET 19

UKLASSIFICERET

2.6.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for økonomi Konklusionerne på hvad Rusland ”kan” og ”vil” sammenholdes og afvejes i forhold til kon-sekvenser, der vurderes at være affødt af Ruslands iværksatte økonomiske reaktioner ved henholdsvis en direkte eller indirekte anvendelse af økonomiske virkemidler. Konklusionen på Ruslands strategiske adfærd inden for økonomi formuleres med ”ends”, ”ways” og ”means”.

2.7. Information

2.7.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for information Joint Discussion Note beskriver, at information skal anvendes til at understøtte indsættelse på områderne diplomati, militære forhold og økonomi, hvor information er det element der forbinder den samlede strategi52. Informationsstrategi defineres i kontekst af The Compre-hensive Approach som, informationsaktiviteter koordineret på ministerielt niveau mhp. at påvirke beslutninger, meninger og resultater/produkter for at støtte mål inden for nationale strategiske mål og tilknyttede politiske mål53. Informationsstrategien er således det, der binder alle dimensionerne i DCME(I) sammen mhp. at påvirke modtageren. Det betyder, at analysen, af hvad Rusland ”kan”, skal kortlægge, hvilke medier Rusland anvender som talerør. Det vil kunne pege på, hvordan Rusland kan sammensætte en in-formationsstrategi indenfor alle dimensionerne, herunder hvilke organisationer, fora m.v., der kan anvendes. Afgrænsning: På baggrund af ovennævnte definition af information i The Comprehensive Approach, vil analysen af information være afgrænset til anvendelsen på regeringsniveau, og ikke i for-ståelsen af information som en del af den effektbaserede tilgang, der anvendes på det mi-litærstrategiske og operative niveau54.

2.7.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for information Som rationel aktør vil Rusland søge at anvende de fora og organisationer, hvor der ople-ves den største gennemslagskraft og udbytte. Dette mhp. at påvirke de aktører, der har en central rolle. Informationsstrategien kan således være direkte rettet mod internationale institutioner, andre stater, det serbiske mindretal i Kosovo samt Kosovos befolkning. Ud fra kortlægningen af hvilke medier og fora Rusland ”kan” anvende til gennemførelse af sin informationsstrategi, skal denne del af analysen konkludere, hvilke medier og fora samt emner Rusland ”vil” anvende. Det betyder ligeledes, at analysen skal konkludere, i hvilke niveauer, medier og fora Rusland oplever at have størst lydhørhed, samt om der er enkel-te aktører der er af særskilt interesse og vil blive mødt med en særskilt informationsstrate-gi. Informationsstrategien skal ses som den samlede mængde af udtalelser, rapporter m.v. inden for de fire andre dimensioner, hvorfor denne del af analysen vil indeholde og sam-menkæde elementer fra de tidligere analyser af de respektive dimensioner, der hvor det findes relevant. 52 JDN 4/05, 2006: p. 1-9. 53 JDN 4/05, 2006: p. 1-9. Oversat fra engelsk: ”Information activity coordinated across Government that influences decisions, opinions and outcomes in order to support the National Strategic Aim and associated Policy objectives” 54 Som defineret i Joint Doctrine Note 4/06 (JDN 4/06) ”Information Management” der netop behandler in-formation på det militær-strategiske niveau.

UKLASSIFICERET 20

UKLASSIFICERET

2.7.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for information Konklusionerne på hvad Rusland ”kan” og ”vil” sammenholdes mhp. at argumentere for, hvilket udbytte der vurderes at kunne opnås ved anvendelsen af de forskellige medier og fora. Konklusionen på Ruslands strategiske adfærd inden for information formuleres som ”ends”, ”ways” og ”means”.

2.8. Anvendelse af teori ved syntese af fremkomne konklusioner. Som afslutning på analysekapitlet gennemføres en syntese, hvor de fremkomne konklusi-oner vurderes i forhold til deres gensidige påvirkning. Denne vurdering foretages på bag-grund af de kriterier, som Allisons teori opstiller via rationalitetsbegrebet med en afvejning af hvad der giver bedst udbytte i forhold til de vurderede konsekvenser. Formålet er, at diskutere om de enkelte delkonklusioner for den respektive dimensions strategiske adfærd nedtones eller forstærkes. De opstillede konsekvenser udgør dermed kriterierne for en vurdering af de fremkomne løsningsmuligheder på strategisk adfærd og er dermed grund-laget for den endelige konklusion.

2.9. Anvendt empiri På baggrund af den gennemførte analyse af anvendt teori, vil specialets empiriindhentning være fokuseret mod primære kilder fra russisk formuleret politik, udtalelser og rapporter på ministerielt niveau. Sekundært anvendes analyser og rapporter fra tænketanke samt gene-rel mediedækning relateret til specialets problemformulering.

UKLASSIFICERET 21

UKLASSIFICERET

3. KAPITEL

3. ANALYSE

3.1. Formål Formålet med dette kapitel er, at analysere hvad Rusland ”kan” og ”vil” inden for dimensi-onerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information. Konklusionen på hvad Rusland ”kan” og ”vil” inden for de respektive dimensioner baseres på, hvilke konse-kvenser de forskellige løsningsmuligheder vil have, hvor den valgte løsningsmulighed vil være argumenteret i en ”cost-benefit”-betragtning, med en afvejning af hvad der giver det bedste udbytte. Efter analysen af de respektive dimensioner, vil de fremkomne konklusio-ner for hver dimension i en syntesefase blive vurderet i forhold til deres gensidige påvirk-ning. Formålet med denne syntese er, at vurdere hvorvidt de fundne konklusioner vil blive nedtonet eller forstærket, for dermed at lægge op den endelige konklusion. På denne baggrund gennemføres analysen af dimensionerne diplomati, civile forhold, mili-tære forhold, økonomi og information. Placeringen af analysen af dimensionerne i relation til specialets analysemodel i bilag 1, er skitseret i nedenstående figur 3.1.

KONK

LUSIO

N(R

uslan

ds st

rateg

iske a

dfærd)

INDLE

DNING

TEOR

I

A l l i s o n s t e o r i o m ” r a t io n e l a k tø r ” s o m a n a l y t is k v in k l i n g

A N A L Y S E

S y n t e s e : D e lk o n k l u s io n e r n e s a m m e n h o l d e s m h p . v u r d e r -in g a f g e n s id ig p å v i r k n in g

E M P I R IE M P I R I

D e l k o n k lu s i o n h v a d R u s la n d ” k a n ”D e l k o n k lu s i o n h v a d R u s la n d ” v i l ”

” k a n ” o g ” v i l ” s a m m e n h o l d e s

D I P L O M A T I


D e l k o n k lu s i o n h v a d R u s la n d ” k a n ”D e l k o n k lu s i o n h v a d R u s l a n d ” v i l ”


C I V I L E F O R H O L D




M I L I T Æ R E F O R H O L D




Ø K O N O M I




I N F O R M A T I O N

D e lk o n k lu s io n :- ” e n d s ”- ” w a y s ”- ” m e a n s ”





KONK

LUSIO

N(R

uslan

ds st

rateg

iske a

dfærd)

INDLE

DNING

TEOR

I


A N A L Y S E





D I P L O M A T I












Ø K O N O M I










Figur 3-1. Placeringen af analysen af dimensionerne i forhold til analysemodellen i bilag 1.

3.2. Analyse af diplomati

3.2.1. Hvilke parametre inden for diplomati ”kan” Rusland anvende

3.2.1.1. Generelt En kortlægning af Ruslands diplomatiske forbindelser vil primært tage udgangspunkt i en analyse af anvendelse af multilaterale forbindelser, gennem internationale organisationer, samt bilaterale forbindelser til enkeltstater. Disse forbindelser ses udtrykt via ambassadø-rer, ministre/regeringschefer samt i forbindelse med taler og udtalelser. De væsentligste organisationer som Rusland har officielle diplomatiske forbindelser med er Commonwealth of Independent States (CIS), Collective Security Treaty Organisation (CSTO), Shanghai

UKLASSIFICERET 22

UKLASSIFICERET

Coorperation Organisation (SCO), Den Europæiske Union (EU), Organisation for Security and Cooperation in Europe (OSCE), De Forenede Nationer (FN) samt North Atlantic Trea-ty Organisation (NATO)55. Af disse organisationer har CIS56, CSTO 57og SCO 58mindre formel vægt i relation til Kosovo-spørgsmålet. Serbien er desuden ikke medlem af organi-sationerne samt Kosovo ikke anerkendt som selvstændig stat af Rusland, og er dermed ikke i russiske øjne relevant for hverken CIS eller CSTO59, der er et militært samarbejde blandt hovedparten af CIS-medlemmerne. SCO er fokuseret mod det russisk-asiatiske samarbejde, og er derfor ikke direkte geografisk relevant i håndteringen af Kosovo-spørgsmålet. På denne baggrund vil der efterfølgende blive fokuseret på FN, OSCE, NA-TO og EU.

3.2.1.2. FN Rusland ser FN som den afgørende institution i forbindelse med fælles international be-slutningstagning. Rusland er repræsenteret i FN’s Sikkerhedsråd, har veto-ret, og ser det som en basal destabiliserende faktor på det internationale politisk-militære niveau, hvis der sker en forringelse af FN’s effektivitet60. Vedrørende løsningen af Kosovo-spørgsmålet, vil Rusland søge en løsning, der er vedtaget i de legale instanser og organisationer, hvilket er ensbetydende med FN. En permanent og stabiliserende beslutning om Kosovos fremtid, kan derfor udelukkende tages af FN’s Sikkerhedsråd, som garant for international fred og sikkerhed61. Der ligger således et paradoks i Ruslands forhold til FN, idet FN fremhæver Ruslands rolle som stormagt, hvilket dog samtidig netop er årsagen til, at NATO og USA går uden om FN, og dermed sætter Rusland uden for indflydelse.

3.2.1.3. OSCE Efter FN ser Rusland OSCE som en væsentligt international institution til afgørelse og ved-tagelse af fælles internationale beslutninger. OSCE er derfor et relevant talerør for Rus-lands interesse og syn på Kosovo, idet Ruslands argumentation netop går på anvendelse af de eksisterende organisationer til afklaring af, hvorvidt Kosovo skal anerkendes som selvstændig stat62. På denne baggrund vil Rusland derfor sætte sig kraftigt imod en ind-skrænkning af OSCE’s virke, særligt forsøg på at dirigere OSCE’s fokus mod tidligere sov-jetrepublikker og Balkan vil Rusland obstruere63. Rusland støtter dermed en fortsat OSCE- 55 Jane’s, 2008-02-12: p. 83. 56 CIS, 2008-04-09. Medlemmer af CIS er Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisistan, Hvide-rusland, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan. 57Jane’s, 2007-05-17: p. 6, CSTO medlemmer er. Rusland, Armenien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan mens Aserbadjan og Georgien er tidligere medlem-mer. 58 Jane’s, 2007-05-17: p. 6, SCO medlemmer er Kina, Rusland, Kazakstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbeki-stan med Indien, Iran, Mongoliet og Pakistan som observatører. 59 Møller, Karsten, 2007: p. 5. CSTO primære formål er citat: ”At imødegå det 21. århundredes trusler og udfordringer: Medlemsstaterne skal koordinere og harmonisere deres bestræbelser i kampen mod internati-onal terrorisme og ekstremisme, den illegale transport og handel med narkotika, psykotroper (dvs. andre narkotiske rusmidler) og våben, organiseret transnational kriminalitet, illegal indvandring og andre trusler mod medlemsstaterne”. Organisation blev grundlagt i oktober 2002 som en udbygning af samarbejdet mel-lem CIS-landene. CSTO er delvis inspireret af NATO’s struktur. 60 Ruslands Militærdoktrin, 1999: p. 2. 61 Ruslands repræsentation i FN, 2007-05-16: p. 2, samt Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 2 62 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 2. 63 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 8. Rusland ønsker derimod, at OSCE’s rolle fokuseres mod mere fredsbevarende initiativer og anti-terrorisme aktiviteter, idet Rusland opfatter OSCE’s nuværende rolle for fokuseret på menneskerettigheder og demokratisk udvikling i Europa. Rusland har på denne baggrund

UKLASSIFICERET 23

UKLASSIFICERET

mission i Kosovo, så længe der eksisterer et internationalt grundlag og en lov for missio-nen64.

3.2.1.4. NATO En af de primære diplomatiske forbindelser Rusland kan benytte er NATO-Rusland Rådet. Rusland har ikke intentioner om at adoptere NATO-standarder og forbedre de militære styrkers interoperabilitet med NATO. Grænserne til NATO er derfor generelt blevet trukket stærkere op, idet Rusland ser NATO som en trussel i form af en attraktiv organisation for de tidligere sovjetrepublikker65. Rusland har således gentagne gange blokeret for tidligere sovjetrepublikkers forsøg på tilnærmelse til NATO, og Ruslands ambassadør til NATO har erklæret, at Rusland vil tage en aggressiv tilgang til NATO’s udvidelse af missil forsvarssy-stemer i Europa og NATO’s holdning til løsning af Kosovo-spørgsmålet66. Rusland ser, at NATO’s nye strategiske koncept, der ikke udelukker anvendelse af vold uden om FN, som værende direkte i mod russiske interesser og Rusland vil fortsat arbejde imod en NATO-udvidelse67. Samlet set vurderes forholdet til NATO mindre gunstigt, og det giver ikke et optimalt grundlag for drøftelser om fælles løsninger for Kosovos fremtid.

3.2.1.5. EU EU har udviklet sig til en væsentlig international organisation for Rusland, hvilket primært skal ses i relation til Ruslands øgede økonomiske samhandel med EU. Derfor ser Rusland særligt på, om Rusland vil blive behandlet med en passende respekt i forhold til Ruslands interesser. Ruslands interesser er udover de økonomiske også de militær-politiske dimen-sioner, der ligeledes vil have Ruslands bevågenhed68. I forhold til Kosovo, har Rusland benyttet EU’s Troika for Kosovo69 til at fremhæve egne synspunkter70. Rusland har dog følt sig provokeret af medlemmer af Troikaen, idet der, med kraftig hentydning til USA, nævnes lande, der som medlem af Troikaen, agiterer for et selvstændigt Kosovo uafhæn-gig af hvilke resultater og forslag Troikaens arbejde ellers vil bringe71. Rusland har dermed ikke opfattelsen af at blive respekteret for sin indsats i forsøget på at løse Kosovo-spørgsmålet72.

anvendt en hård linie over for OSCE (ref. Jane’s, 2008-02-12: pp. 16-17 og 84). Rusland udnytter desuden de rammer som OSCE kan skabe til bilaterale drøftelser om Kosovo med bl.a. Serbien (ref. Ruslands Uden-rigsministerium, 2007-11-29: p. 1.). 64 OSCE’s Permante Råd, 2008: p. 2 65 Jane’s, 2008-01-17: p. 7. 66 Jane’s, 2008-01-17: pp. 7 og 20. Forholdet til NATO har særligt siden 1999 taget en negativ udvikling på baggrund af NATO’s bombardementer af Serbien og Kosovo. Ruslands protest mod disse bombardementer var at trække sig ud af ”Partnership for Peace”-samarbejdet. 67 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9. 68 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 8. 69 NATO hjemmeside, 2008-03-14: p. 1. En troika med deltagelse af repræsentanter for EU, USA og Rus-land blev nedsat mhp. at søge en løsning på Kosovo-spørgsmålet efter Rusland havde meddelt, at de ville udnytte deres veto-ret i FN. Troikaen arbejdede frem til december 2007, men nåede ikke en løsning der til-fredsstillede repræsentanterne. 70 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-08-10: p. 1. Disse synspunkter er primært koncentreret om det uhensigtsmæssige i, at sætte en tidsramme for forhandlingsprocessen samt det uhensigtsmæssige i, at komme med udtalelser forud for forhandlingerne, idet disse udtalelser vil påvirke forhandlingerne. 71 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-09-26: p. 2 72 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-09-26: p. 2. Dette er særlig tydeligt når Serbien stiller forslag til lang-sigtede løsninger, men disse forslag bliver bremset pga. proklameringer fra bl.a. Troikaens medlemmer om, at Kosovos selvstændighed er uundgåelig.

UKLASSIFICERET 24

UKLASSIFICERET

Samlet har de diplomatiske forbindelser til Vesten været mindre positive i løbet af de se-neste år, og særligt i 2007 var der en markant nedgang i antallet af positive udtalelser. Den markante nedgang i 2007 skyldes primært USA's planer om at placere missiler i Po-len og Tjekkiet, forslag om NATO udvidelse med tidligere sovjetrepublikker, EU’s kraftige reaktion på Ruslands forsøg på at lægge diplomatisk pres på Polen samt uenighed om løsning af konflikten i Kosovo73.

3.2.1.6. Kortlæggelse af Ruslands relevante allierede i Kosovo-spørgsmålet Generelt har Rusland ikke en stærk allieret stat, der kan støtte inden for diplomati i forhold til Kosovo. Serbien står som den eneste markante støtte til Rusland, men kan ikke beteg-nes som en international stærk stat. Med denne baggrund søger Rusland at sprede sine diplomatiske forbindelser, og støtter FN som den primære organisation i internationalt di-plomati74. Forholdet til Serbien er stærkt udbygget og indbefatter, udover et ideologisk og slavisk fællesskab, ligeledes et udbygget økonomisk samarbejde75. Samarbejdet med Ser-bien foregår via bilaterale aftaler samt i FN, hvor Rusland og Serbien gensidigt understøt-ter hinandens synspunkter76. Uden at være direkte allierede med Rusland, så er der flere EU-stater, der ikke entydigt har bakket op om Ahtisaaris plan. Disse stater er Slovakiet, Grækenland, Cypern, Rumænien og Spanien, stater der alle enten har historiske forbin-delser til Serbien, har tilsvarende interne problematikker eller, som frygter for Ruslands gengældelse ved udvist støtte til et selvstændigt Kosovo77. Samlet set er der således kun én primær allieret med Rusland i Kosovo-spørgsmålet, nemlig Serbien, mens der på di-plomatisk niveau er udvist en begrænset støtte til Rusland fra Slovakiet, Grækenland, Cy-pern, Rumænien og Spanien.

3.2.2. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”kan” Rusland anvende Samlet vurderes det, at af de internationale organisationer Rusland er medlem af, er det FN der har relevans og tyngde i forhold til at kunne yde en direkte påvirkning på et selv-stændigt Kosovo. Dette kræver dog, at beslutninger om Kosovo bringes op i FN og ikke foregår udenom, hvorved Rusland vil være uden indflydelse. Ruslands holdninger i FN vil være støttet af tilsvarende tilkendegivelser i OSCE. NATO-Rusland Rådet ses ikke veleg-net til at skaffe opbakning, men udelukkende til at påvirke NATO mht. holdninger og syns-punkter på Kosovo-spørgsmålet. Relationer til EU kan Rusland anvende som indirekte påvirkning af Kosovo, forstået derhen, at stater, som Rusland har et samarbejde med, kan påvirkes til ikke at gå i mod Ruslands holdninger til Kosovo-spørgsmålet, ellers vil det få konsekvenser for samarbejdet med den pågældende stat. Det vurderes ikke, at Rusland har mulighed for at samle flere stater bag sig mhp. at kunne gennemføre en effektiv på-

73 Jane’s, 2008-02-12: pp. 15 og 25. 74 Jane’s, 2008-02-12: p. 16. 75 President of Russia, 2008-01-25: p. 1. 76 NATO 163 CDS, 2007: p. 8. Rusland har således støttet Serbiens alternativ til Ahtisaaris plan, hvor Serbi-en foreslår et ”overvåget autonomi”, med serbisk kontrol med udenrigspolitik, forsvar, grænser, menneske-rettigheder, serbisk religion og kulturelle bygninger. Kosovo vil i Serbiens plan have kontrollen over økonomi, sociale- og kulturelle forhold. Rusland støtter ligeledes Serbien i dets holdninger til FN’s ”Kontaktgruppe til Kosovo”, der har fremhævet, at Kosovos position forud for udråbelse af selvstændighed, ikke var langtids-holdbar, og at det var væsentligt, at der blev fundet en løsning hurtigst muligt. Den løsning der blev fremlagt af FN’s udpegede undersøger, Ahtisaari, blev accepteret af Kosovo men ikke af Serbien (ref. Ruslands Udenrigsministerium, 2007-09-27: p. 1.). 77 NATO 163 CDS, 2007: p. 9.

UKLASSIFICERET 25

UKLASSIFICERET

virkning af de internationale organisationer. Ruslands eneste direkte støtte er Serbien, der har en begrænset rolle internationalt.

3.2.3. Hvilke parametre inden for diplomati ”vil” Rusland anvende

3.2.3.1. Formuleret politik Rusland har ikke i sin formulerede udenrigspolitik, eller i beskrivelsen af de militære styr-kers opgaver78, eksplicit et strategisk mål med Serbien eller Kosovo. Det nævnes dog i beskrivelsen af de militære styrkers opgave, at Rusland ser de interne forhold i medlem-merne af CIS, og de stater der har grænser til CIS-medlemmerne, som usikkerhedsfakto-rer, der kan påvirke Ruslands interesser79. Endvidere ses opbygningen af styrker i nærhe-den af Rusland eller dets allierede, og som er medvirkende til at skabe en ubalance i det regionale styrkeforhold, som en ekstern trussel mod Rusland80. På denne baggrund er der i russisk optik belæg for, at Rusland er berettiget til at reagere militært, idet Kosovo betrag-tes som et internt serbisk forhold. Dette uagtet Serbien ikke er en nabostat.

3.2.3.2. Globalt udsyn Rusland ser et unipolært system som en udfordring og trussel mod Ruslands nationale interesser. Et multipolært system vil bedre afspejle de forskellige interesser på internatio-nalt niveau. De væsentlige sikkerhedsmæssige spørgsmål skal afklares af FN’s Sikker-hedsråd, der ses som omdrejningspunktet for reguleringen af internationale relationer81. Rusland ser, at unilaterale forsøg på anvendelse af begreber som humanitære operationer og begrænset suverænitet, mhp. at fremme unilaterale interesser uden om FN, ikke er ac-ceptabelt82. Rusland definerer sine nationale interesser som en kombination af balancere-de interesser for individet, samfundet og staten inden for økonomiske-, indenrigspolitiske-, sociale-, internationale-, informationsmæssige-, militære-, grænsemæssige- og økologiske områder, samt andre områder83. Statens interesser beskrives endvidere til at bestå af sta-tens ukrænkelighed, statens territoriale- og suveræne integritet, politisk-, økonomisk- og social stabilitet, juridisk integritet, sikring af lov og orden samt udviklingen af gensidigt ud-bytterigt internationalt samarbejde84. Disse meget brede formuleringer giver ingen be-grænsninger i forhold til at rubricere Kosovo-spørgsmålet, som et spørgsmål der henhører under Ruslands nationale interesser, hvorved Rusland, jf. egen formuleret politik, kan iværksætte de nødvendige tiltag for at sikre statens interesser. Da Rusland desuden i sin udenrigspolitik har formuleret, at Rusland vil styrke sin integritet og territorielle suverænitet mhp. at sikre en fremtrædende position globalt som stormagt85, vil et selvstændigt Kosovo automatisk skulle afkræve en russisk international reaktion, der står mål med Ruslands ambitioner om at være en stormagt. Et af de væsentligste forhold der former den russiske holdning og beslutningsproces internationalt, er ønsket om, at de europæiske stater frigør

78 Her relateres der til ”Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000” og ”The Russian Ministry of Defence, 2003”. 79 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 8 80 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 45. 81 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: pp. 2 og 4. 82 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 5. 83 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 2. 84 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 2. 85 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 1.

UKLASSIFICERET 26

UKLASSIFICERET

sig fra USA's holdninger86. Rusland henviser med dette til USA's støtte til et selvstændigt Kosovo uden om en beslutning i FN, hvilket ikke vil gavne perceptionen af Vesten globalt. Ruslands uoverensstemmelser med USA inden for placeringen af missiler i Polen og Tjek-kiet, nedrustningsaftaler som afløsning af START87, den politiske tilgang til Iran samt synet på Kosovos selvstændighed, kan risikere at påvirke hinanden, såfremt Rusland ikke opnår sine mål inden for de respektive områder88. En reaktion fra Ruslands side på et selvstæn-digt Kosovo, kan således være større modstand og afstandstagen til USA inden for de på-gældende områder. Globalt ser Rusland, at dets udenrigspolitik skal være balanceret, idet Rusland, pga. sin geografiske placering, har et ansvar for at varetage sikkerhed på globalt- såvel som regio-nalt niveau89. Dermed vil Ruslands perception af staten som en stormagt have indflydelse på villigheden til at reagere på et selvstændigt Kosovo. Rusland kan som stormagt ikke tillade sig at lade være med at reagere, medmindre det har for store konsekvenser for Ruslands balancering globalt.

3.2.3.3. Forhold til Serbien og Kosovo Rusland er meget modtagelig for serbiske signaler om, hvorledes Rusland bedst støtter Serbien. Rusland vil således næppe fravige sin nuværende stillingtagen til Kosovo-spørgsmålet, medmindre Rusland modtager andre signaler fra Serbien90. Rusland har til-kendegivet, at det vil yde en fuldstændig assistance i opnåelsen af en fair afgørelse af si-tuationen på Balkan. En afgørelse baseret på beslutninger af verdenssamfundet, hvormed det er afgørende vigtigt, at bevare den territorielle integritet for Serbien og sikre Serbiens deltagelse i afgørelsen91. At Rusland i høj grad vil følge Serbiens anvisninger understøttes af diplomater i Rusland, Serbien og det tidligere Jugoslavien, der endvidere anfører, at der intet bevis er for, at Rusland har opmuntret Serbien til en mindre fleksibel indstilling i for-hold til spørgsmålet om Kosovos selvstændighed. Dermed opfattes Rusland som villig til at acceptere Kosovos selvstændighed, hvis Serbien gør det92. Dette tilkendegiver, at Koso-vo-spørgsmålet ikke har den største strategisk interesse for Rusland, og primært vil være anvendt i relation til større strategiske mål globalt. Dette åbner op for en mindre hård linie fra russisk side, og det kan betyde, at Rusland uofficielt vil byde et unilateralt selvstændigt Kosovo velkommen, da det vil give Rusland anledning til at demonstrere, at det er blevet en stormagt andre steder globalt93. Det er dog en prekær balancering, hvor Rusland skal støtte Serbien og samtidig ikke må sætte sig i en position, hvor landet udstilles som hand-lingslammet og uden evne til at støtte retorik med handlinger.

86 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 6. Rusland ser ikke, at Europas problemer kan løses uden om Rusland, og hvis Europa blot indser dette vil det også tjene USA's interesser for et mere stabilt Europa. 87 Gyldendals Online Leksikon, 2008 (sidetal ikke angivet). Strategic Arms Reduction Treaty (START), stra-tegiske nedrustningsforhandlinger mellem USA og Sovjetunionen, indledt 1985. Indbefatter START I- (1991) og START II-aftalen (1993), der begge omhandler reduktion af fremføringsmidler og kernevåben. 88 Jane’s, 2007-12-20: p. 2. 89 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 4. 90 NATO 163 CDS, 2007: p. 10. I forholdet til Serbien ville Rusland indledningsvis ikke give Serbien garantier for, at Rusland ville udnytte deres veto-ret i FN’s Sikkerhedsråd ved en afstemning om Kosovos selvstæn-dighed. Dette var dog ændret i april 2007, hvor Rusland var mere markant og hård i sin udmelding over for et selvstændigt Kosovo. Rusland ville ikke støtte en beslutning taget på baggrund af Ahtisaaris rapport (ref. Jane’s, 2008-01-31: p. 5.). 91 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9. 92 Federal News Service, 2007: p. 9. Kosovo har tillige anført, at det er villig til at samarbejde med Rusland, hvis Rusland anerkender Kosovo (ref. Interfax.ru, 2008-02-18, kl. 12:16: p. 1). 93 Strategic Forecasting, 2007: p. 5.

UKLASSIFICERET 27

UKLASSIFICERET

3.2.3.4. International lov og ret Rusland har den klare holdning, at sikkerhedsmæssige spørgsmål skal håndteres i regi af international lov og ret, hvilket betyder, at FN og OSCE ses som de institutioner, der skal afklare problemstillinger internationalt94. Rusland har udtalt, at landet vil benytte sig af sin veto-ret, såfremt der i FN skal stemmes om anerkendelse af et unilateralt udråbt selv-stændigt Kosovo95. Dette skyldes bl.a., at Ahtisaaris plan var udarbejdet som et forslag til en løsning på Kosovo, et forslag der skulle vurderes af både Vesten og Rusland. Begge sider vurderede planen, og Rusland afviste den, hvilket betyder, at der ikke er et FN grundlag for at anerkende Kosovos selvstændighed96. Vedrørende Ruslands reaktioner på et selvstændigt Kosovo har Rusland tilkendegivet, at Rusland vil reagere ved strengt at holde sig inden for rammerne af principperne i international ret97. Ligeledes har Rusland signalleret, at hvis Kosovo erklærer sig selvstændigt så vil Rusland bryde den konsensus blandt OSCE-landene, der er nødvendig for at fortsætte OSCE-missionen i Kosovo98. I FN har Ruslands repræsentant krævet, at Kosovos selvudråbte selvstændighed blev er-klæret ulovlig af FN, og Rusland støtter Serbien i dets krav om at genetablere sin territoria-le integritet. Kosovo bryder den internationale lov vedrørende staters ukrænkelighed, hæv-dede Ruslands repræsentant99. Den russiske regering har desuden fastslået, at Kosovos selvstændighed og frigørelse fra Serbien, vil skabe en tendens, der fraviger de nuværende normer i internationale regler. Med klar henvisning til USA anfører Rusland endvidere, at der ikke ses den samme interesse og villighed til at erklære Palæstina for selvstændigt, idet Rusland sammenligner voldelighederne i Palæstina med forholdene i Kosovo100. Rus-land søger dermed, at påpege USA’s og NATO’s ageren i forhold til Kosovo, som dob-beltmoralsk. Der er ingen tvivl om, at Rusland følte sig forbigået som stormagt, da Kosovo udråbte sin selvstændighed 17. februar 2008101. NATO har tidligere i resolution 364, vedrørende NA-TO-Rusland relationer, fastslået, at Rusland spiller en afgørende rolle i skabelsen af en fredelig løsning på Kosovo-spørgsmålet, og at den fremtidige internationale tilstedeværel-se i Kosovo skal funderes på juridisk lovlig basis102. Dette kan Rusland udnytte til at hæv-de, at NATO og Vesten bliver nødt til at lytte til Ruslands løsningsforslag, herunder anven-delsen af FN som institution til håndtering og afklaring af Kosovo-spørgsmålet. Omvendt har NATO hermed også belæg for at kræve, at Rusland ikke selvstændigt iværksætter militære tiltag i Kosovo uden om FN. Rusland ser NATO’s tidligere anvendelse af magt overfor Bosnien og Kosovo som et klart eksempel på NATO’s ignorering af Rusland og international lovgivning103. Hvis en lignende magtanvendelse fra NATO-styrkerne benyttes mod kosovo-serbere, der modsætter sig Kosovos udråbte selvstændighed, vil Rusland

94 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 2 95 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-21: p. 1. 96 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-21: p. 2. 97 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-26: p. 1. Udtalelser fra Ruslands Udenrigsminister Sergey Lavrov. 98 Jane’s, 2008-02-04: p. 1. OSCE’s mission arbejder primært med følgende opgaver i Kosovo: Opbygning af politiapparat, demokratiseringsproces, støtte til afholdelse af valg samt monitering og beskyttelse af menne-skerettigheder (ref. OSCE hjemmeside, 2008-03-20: p. 1.) 99 Interfax.ru, 2008-02-19, kl. 12:15: p. 1. Dette er ligeledes blevet anført af den russiske Duma (ref. Russia in Global Affairs, 2007-08-08: pp. 6-7). 100 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 6. 101 EU-oplysningen, 2008: p. 1. 102 NATO resolution 364, 2007: p. 1. 103 De Haas, 2005: p. 2.

UKLASSIFICERET 28

UKLASSIFICERET

med stor sandsynlighed rejse spørgsmålet om brud på international ret og manglende be-skyttelse af mindretal104.

3.2.4. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”vil” Rusland anvende Rusland har i sin beskrivelse af ført udenrigspolitik og anvendelse af de militære styrker belæg for, at reagere militært ved et selvstændigt udråbt Kosovo, idet dette ses som et internt anliggende hos Ruslands allierede, Serbien. På baggrund af Ruslands globale ud-syn og perception af sig selv som en stormagt, taler dette for, at Rusland ikke kan undlade at reagere diplomatisk. En diplomatisk reaktion vurderes, at ville være mod de aktører som Rusland ser som de primære støtter til Kosovos selvstændighed, USA og EU. Den diplo-matiske reaktion vil have til formål at sætte splid mellem Europa og USA og bl.a. være fo-kuseret mod, at USA's unipolære rolle tilsidesætter gældende retslige instanser, som de er formuleret i de internationale institutioner FN og OSCE, med FN som den primære. Lige-ledes må der forventes diplomatiske reaktioner fra russisk side mod andre af de initiativer USA er i færd med at gennemføre, såsom placering af missiler i Østeuropa, nedrustnings-aftaler samt den politiske tilgang til Iran. Dette er forhold, som Rusland vil problematisere mhp. at søge større indflydelse globalt og eventuelt få gennemført egne mål i andre stra-tegiske forhold. I forhold til EU peger det på, at de diplomatiske reaktioner vil være fokuse-ret mod EU’s manglende evne til at håndhæve de internationalt gældende regler og gene-relt at udstille EU som en institution, der ikke kan agere selvstændigt og er for afhængig af USA. Endvidere peger det på, at der vil blive fokuseret på den interne splid blandt EU-landene vedrørende anerkendelsen af et selvstændigt Kosovo.

3.2.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af diplomati I forhold til den opstillede teoretiske vinkling, vil Rusland handle som en rationel aktør, der afvejer, hvilke konsekvenser landets diplomatiske reaktioner vil medføre og vælger den adfærd, der giver det bedste udbytte. I forholdet til USA vil en kraftig diplomatisk reaktion medføre, at Rusland får testet sine egne ambitioner som stormagt, men det vil samtidig betyde, at lykkedes det ikke at få gennemtrumfet sin vilje i Kosovo-spørgsmålet, vil det højst sandsynligt også have konsekvenser for Ruslands evne til at påvirke andre forhold hvor Rusland står i modsætning til USA105. Sammenholdt med hvad Rusland ”kan” gen-nemføre som medlem af internationale organisationer vurderes det meget begrænset, hvilken effekt en kraftig diplomatisk reaktion via de internationale organisationer vil have over for USA, idet USA netop har støttet Kosovos selvstændighed uden om en FN-resolution. Der er således ingen internationale instanser, hvor Rusland kan yde markant diplomatisk pres på USA. Dette peger på, at Ruslands diplomatiske reaktioner over for USA vil være mindre markante og ikke begrænse Ruslands strategiske handlefrihed, idet det kan risikere at give dårligt udbytte i andre strategiske områder globalt. I forhold til FN, og til dels OSCE, vil der umiddelbart være begrænsede konsekvenser for Rusland ved en diplomatisk reaktion i FN. En russisk reaktion vil forventeligt udstille FN som en international institution, der har udspillet sin rolle. Dette skal Rusland dog afveje mod, at Rusland netop peger på FN, og i mindre grad OSCE, som den centrale institution der skal regulerer internationale lov og regler. Såfremt Rusland agiterer voldsomt i FN vil Rusland dermed have degraderet den institution, hvor Rusland ellers har én af sine væ- 104 Interfax.ru, 2008-02-18, kl. 11:31: p. 1. 105 Her tænkes på opstillingen af missiler i Østeuropa, nedrustningsaftaler samt den diplomatiske tilgang til Iran.

UKLASSIFICERET 29

UKLASSIFICERET

sentligste stemmer, veto-retten. Dette peger på, at Rusland ikke vil komme med diplomati-ske udtalelser, der udspiller FN’s rolle som international institution. Rusland vil i højere grad appellere til, at FN er den retslige instans, der skal afgøre internationale spørgsmål, og at USA ikke har udvist respekt for international lovgivning ved netop at støtte et selv-stændigt Kosovo uden om FN. I forhold til EU vil konsekvenserne af Ruslands diplomatiske reaktioner have en begrænset effekt på Ruslands strategiske indflydelse globalt, idet EU ikke er den primære modstan-der i de globale strategiske spørgsmål. Det peger på, at Ruslands diplomatiske reaktioner mod EU vil være mere markante og vedvarende end over for USA. Ruslands evne til at kunne reagere over for EU-landene er ligeledes større, idet der eksisterer flere bilaterale aftaler som kan påvirkes fra russisk side. Effekten og truslen bag russiske diplomatiske reaktioner vil således være bedre i balance. I forholdet til Serbien og Kosovo peger det på, at Ruslands diplomati vil være afhængigt af, hvad der kan opnås af strategiske mål andre steder. Det taler for, at Rusland forventes indledningsvist at have en markant diplomatisk fremfærd til fordel for Serbien med det for-mål, at kunne gennemtvinge strategiske mål andre steder globalt. Efterfølgende vil denne adfærd specifikt i forhold til Kosovo blive nedtonet og ikke være længerevarende. Den di-plomatiske adfærd vil være afstemt således Rusland ikke begrænser sig selv i at kunne opnå andre strategiske fordele. Det peger dermed på, at Rusland vil påvirke Serbien til ikke at anmode Rusland om at gribe afgørende ind i situationen. Ruslands diplomati over-for Serbien vil således være nøje afstemt med Ruslands strategiske muligheder for an-vendelse af situationen andre steder globalt.

3.2.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for diplomati. ”Ends” (mål): Målet med Ruslands diplomatiske reaktioner peger på, at Kosovo vil blive brugt strategisk mhp. at opnå fordelagtige positioner globalt. Rusland vil dermed ikke være så markant og vedvarende i sine reaktioner, at det får konsekvenser for Ruslands strategiske position globalt. ”Ways” (metoder): De diplomatiske metoder Rusland vil benytte peger på, at de diplomatiske reaktioner over for USA vil være mindre markante og ikke vedvarende. Over for EU vil reaktionerne være skærpede, mere markante og vedvarende. Over for FN, og til dels OSCE, vil de diplomati-ske reaktioner være en understregning af, det er disse retslige institutioner, der skal regu-lere international lovgivning og adfærd. ”Means” (midler): De midler Rusland vil anvende peger på bilaterale kontakter i form af ambassadører over for USA samt NATO-Rusland-Rådet over for NATO. I forhold til EU-landene vil det primært være via de bilaterale aftaler med de enkelte EU-lande der anvendes. FN’s Sikkerhedsråd og OSCE’s permanente Råd vil være de midler, der vil blive anvendt over for de to institu-tioner.

UKLASSIFICERET 30

UKLASSIFICERET

3.3. Analyse af civile forhold

3.3.1. Hvilke parametre inden for civile forhold ”kan” Rusland anvende Rusland ser opretholdelsen af et demokratisk samfund med respekt for menneskerettig-heder som en af de væsentligste civile parametre, og formulerer i sin udenrigspolitik sine mål som beskyttelse af rettigheder og interesser for russere og russiske landsmænd på baggrund af international ret og bilaterale aftaler106. I den henseende skal den serbiske befolkning tolkes som tilhørende de russiske landsmænd107. Rusland anfører endvidere i sin udenrigspolitik, at bevarelsen af de eksisterende menneskelige-, økonomiske- og kultu-relle bånd til det centrale- og østlige Europa er et kardinalpunkt, særligt i relation til Rus-lands interesser og de nye forhold i regionerne108. Globale og regionale problemstillinger skal i russisk optik behandles efter international lov109. Internationale instanser ses som kardinale i håndteringen af problemstillinger, idet Rusland er meget opmærksom på sam-arbejde mellem stater mhp. at beskytte og promovere menneskerettighederne beskrevet i internationale organisationer. Den aktuelle stat har i den henseende det største ansvar i opretholdelsen af menneskerettigheder internt i staten110. Rusland ser det serbiske mindretals rettigheder som et meget væsentligt civilt forhold og fremhæver, at mindretallet endnu ikke har fået nogen garantier fra NATO og USA mhp. varetagelsen af deres sikkerhed og rettigheder111. Dette skal ses som Ruslands syn på det serbiske mindretals rettigheder, hvor Rusland støtter Serbien i dets løsningsforslag vedrørende skabelsen af et multietnisk samfund, en sikker returnering af fordrevne befolk-ningsgrupper, beskyttelsen af minoriteters ejendom og kulturelle bygninger samt sikkerhe-den for det serbiske mindretal112. De basale menneskerettigheder samt bevægelsesfriheder forhold Serbien vil være ekstra opmærksomme på omkring det serbiske mindretal i Ko-sovo, og det er forhold der tidligere er blevet nægtet det serbiske mindretal, hævder Serbi-en via FN

,

.

113

3.3.2. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”kan” Rusland anvende Af de fire parametre inden for civile forhold: Retsforhold, uddannelse, markedskapacitet og sundhedsforhold, er Ruslands retorik primært bygget op omkring de retslige forhold og sikringen af de basale menneskerettigheder. Begrebet menneskerettigheder indbefatter i den henseende bl.a. lige forhold i tilbuddet af uddannelsesfaciliteter og – muligheder samt ens forhold i tilbuddet af sundhedsbehandling114. Disse civile forhold vil alle falde ind un-der behandlingen i FN, der som institution er den instans, Rusland plæderer for skal be-

106 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 7. Med landsmænd forstås en bredere fortolkning der rela-teres til ideologisk, kulturel og historisk fællesskab. 107 Rusland opfatter Serbien som sine landsmænd på baggrund af historiske- og slaviske bånd og en hidtidig pro-russisk regering. 108 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9 109 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 5. Dette særligt i relation til at globaliseringen har udviklet sig til at omfatte hele verdenen og ikke kun Vestens relationer, hvormed det internationale aspekt er blevet forstærket. 110 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 6. 111 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 1. 112 NATO 163 CDS, 2007: p. 8. 113 FN’s Sikkerhedsråds 5821. møde, 2008: p. 5. 114 FN’s Generalforsamling, 1948: pp. 7-8. Retten til sundhedsbehandling er anført i artikel 25 og retten til uddannelse i artikel 26 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

UKLASSIFICERET 31

UKLASSIFICERET

handle menneskerettigheder, og som tillige er den instans, Rusland ser, skal regulere in-ternationale forhold. Over for NATO vil det være NATO/Rusland-Rådet, Rusland vil an-vende til at påpege NATO-styrkernes ansvar for overholdelse af retslige- og sikkerheds-mæssige forhold for det serbiske mindretal.

3.3.3. Hvilke parametre inden for civile forhold ”vil” Rusland anvende Rusland tillægger religiøse-, kulturelle- og civiliseringsforhold stor betydning som en del af FN’s arbejde og ansvar i forbindelse med Kosovo115. Denne udtalelse skal navnlig ses i relation til de slaviske bånd, der eksisterer mellem Rusland og Serbien. Et væsentligt for-hold, Rusland opfatter som en styrende forudsætning i spørgsmålet om et selvstændigt Kosovo, er opmærksomheden på de internationale standarder, der eksisterer for minorite-ter og disses rettigheder og sikkerhed. Rusland kan ikke acceptere, at de fundamentale internationale regler og lovgivning ignoreres, hvilket tillige er i modstrid med FN’s grund-lag116. Rusland har i den henseende anført, at det serbiske mindretals rettigheder ikke bli-ver varetaget. Dette var tydeligt, idet det serbiske mindretal generelt ikke deltog i parla-mentsvalgene i Kosovo i 2007, hvilket Rusland anførte, var en demonstration fra mindre-tallets side for at signalere, at mindretallets rettigheder ikke er beskyttet117. Det understre-ger endvidere, jf. russiske opfattelse, at det ikke er et legitimt parlament, der er sammen-sat i Kosovo, idet den næststørste etniske gruppe (det serbiske mindretal) ikke var repræ-senteret ved valget118. Rusland vil dermed lægge stor vægt på udtalelsen fra FN’s Kontaktgruppe til Kosovo119 om, at der skal fokuseres på standardiserede regler for alle Kosovos etniske befolknings-grupper, og der skal lægges særligt vægt på at udvikle forholdet og forståelse for de histo-riske-, økonomiske-, kulturelle- og menneskelige relationer120.

3.3.4. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”vil” Rusland anvende Af de fire civile parametre (retsforhold, uddannelse, markedskapacitet, sundhedsforhold) peger det på, at Rusland primært vil lægge tyngde i sikringen af de retslige - og sikker-hedsmæssige forhold. Rusland vil fremhæve og benytte FN som den instans, der skal va-retage disse forhold og lægge pres på NATO-styrkerne om de nødvendige tiltag til sikrin-gen af disse forhold.

3.3.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af civile forhold. Der vurderes at være begrænsede negative konsekvenser for Rusland ved en fokusering på sikringen af retslige- og sikkerhedsmæssige forhold for det serbiske mindretal. Dette vurderes på baggrund af, at der internationalt er stor opbakning til sikringen af netop disse forhold uanset statsligt tilhørsforhold. Forholdene ses som universielle. Rusland vil således kunne anvende de retslige– og sikkerhedsmæssige forhold til i en længere periode at hol-de fokus på Kosovo-spørgsmålet, og dermed udnytte det strategisk i globale forhold over

115 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 2. 116 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 4. 117 Russia in Global Affairs, 2007-08-08: p. 5. Det serbiske mindretals rettigheder blev endvidere ikke beskyt-tet i f.m. kosovo-albanernes etniske udrensninger i marts 2004, hvor NATO og FN-administrationen ikke kunne stoppe udrensningerne. Dette er medvirkende til, at Rusland er bekymret for det serbiske mindretal. 118 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-20: p. 1. 119 Wikipedia (2008). FN’s kontaktgruppe til Kosovo er en uformel gruppe af indflydelsesrig lande med væ-sentlig interesse i politisk udvikling i Kosovo. Kontaktgruppen består af USA, England, Frankrig, Tyskland, Italien og Rusland. 120 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-09-27: p. 2.

UKLASSIFICERET 32

UKLASSIFICERET

for primært USA. Rusland vil være meget opmærksom på, om NATO-styrkerne er i stand til at sikre disse forhold for det serbiske mindretal. En for markant og stærk retorik i omta-len af disse forhold kan dog give bagslag i form af øget fokus mod de interne russiske for-hold, hvor det netop er menneskerettigheder der kritiseres121. Ruslands manglende belæg for at have en stor fokus på retslige- og sikkerhedsmæssige forhold kan dermed begrænse Ruslands udbytte af at kritisere NATO-styrkernes evner til at varetage disse. NATO-Rusland-Rådet vil Rusland benytte til at fremhæve Ruslands opmærksomhed på NATO-styrkernes virke, men Rådet vil ikke være det primære diplomatiske middel pga. mulighe-den for at kritisere Ruslands interne forhold. Dette peger samlet set på, at Rusland vil bringe fokus på de retslige- og sikkerhedsmæssige forhold for det serbiske mindretal, men uden brug af overdreven retorik, og det taler ligeledes for, at det ikke er de civile forhold, der samlet vil være det primære område, der søges udnyttet over for NATO og USA.

3.3.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for civile forhold ”Ends” (mål): Analysen af de civile forhold peger på, at Rusland vil anvende disse til at opretholde fokus på Kosovo for dermed at udnytte det strategisk på andre områder globalt. ”Ways” (metoder): De metoder Rusland vil anvende peger på, at det primært vil være det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold Rusland vil lægge tyngde i. ”Means” (midler): Analysen peger på, at Rusland vil udnytte FN til at lægge fokus på de retslige- og sikker-hedsmæssige forhold. Det taler endvidere for, at Rusland vil fremhæve FN som instans til varetagelsen og regulering af internationale regler.

3.4. Analyse af militære forhold.

3.4.1. Hvilke parametre inden for militære forhold ”kan” Rusland anvende

3.4.1.1. Hvem er Ruslands allierede? Rusland opfatter betydningen af en operationel militær styrke i forbindelse med internatio-nale relationer som væsentlig og anfører, at de militære styrker vil blive anvendt mhp. at imødegå trusler mod Ruslands sikkerhed og interesser122. Erkendelsen af den skitserede trussel vil ske på baggrund af en identificering af internationale forbindelser, en væbnet invasion på russisk territorium, eller allieredes territorium123. På denne baggrund forbehol-der Rusland sig, via sin formulerede sikkerhedspolitik, retten til at imødegå andre staters angreb på serbisk territorium. Rusland ser endvidere, at styrkemæssigt destabiliserende placering af militære styrker langs Ruslands og dets allieredes grænser, vil blive betragtet som en ekstern trussel124. På denne baggrund forbeholder Rusland sig ligeledes retten til at gribe militært ind over for fjendtlige styrker ved Serbiens grænser. Rusland har tidligere vist sin villighed til at anvende militære styrker i relation til Kosovo mhp. at fremtvinge poli-

121 President of Russia, 2007-06-08: p. 3. 122 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 1. 123 Ruslands Forsvarsministerium, 2008-01-24: p. 1. 124 Ruslands Militærdoktrin, 1999: p. 3.

UKLASSIFICERET 33

UKLASSIFICERET

tiske målsætninger over for NATO125. Samlet set betragtes Serbien som en allieret, som Rusland har sikkerhedspolitisk belæg for at beskytte via militære midler. Udover forsvaret af eget og allieredes territorielle integritet, har Rusland i sin beskrivelse af de militære styrkers anvendelse anført fire overordnede opgaver, hvoraf sikring af økono-miske og politiske interesser er den ene126. Rusland har et udbygget bilateralt økonomisk samarbejde med Serbien127, hvorfor en trussel der kan bringe Ruslands økonomiske inte-resser i fare er tilstrækkeligt til, at Rusland kan indsætte sine militære midler. Rusland har tidligere anvendt deployering af militære styrker og regulering af energiforsyninger som strategisk magtmiddel, over for de tidligere sovjetrepublikker i sit nære udland, der har søgt en mere pro-vestlig linie128. Dette kan, sammenholdt med Ruslands tidligere besæt-telse af lufthavnen i 1999, pege på muligheden for militær deployering til Serbien eller til Kosovo. I den kontekst har Serbiens Premierminister Kostunica desuden erklæret, at ved underskrivelsen af aftalen om olie- og gasleverancer fra Rusland til Serbien, har Rusland og Serbien fået en fælles interesse i at forsvare Serbiens territorium, inklusiv Kosovo129. Ruslands primære allierede i Kosovo-spørgsmålet er på denne baggrund Serbien. Serbien er dog ikke medlem af CIS130, hvorfor alliancen skal ses som en bilateral aftale mellem de to stater baseret på et historisk-, kulturelt- og ideologisk fællesskab131. Rusland og Serbien er enige i prioriteringen af bilateralt samarbejde indenfor samhandel, økonomi og andre områder, herunder mulighederne for en løsning på Kosovo-problemet132. Rusland og Ser-bien er i den forbindelse enig i tilgangen til Kosovo-spørgsmålet, med en løsning der skal bifaldes af både Serbien og Kosovo, idet særligt de serbiske interesser i den forbindelse er relevante133. Dog slår Serbien fast, at ved et unilateralt selvstændigt Kosovo vil Serbien forsvare sin territorielle integritet og suverænitet med alle demokratiske midler, juridiske argumenter og diplomati. Serbien vil dog ikke gribe til voldsudøvelse og krigshandlinger134.

3.4.1.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker. Med henblik på at understøtte en russisk trussel om militær deployering til Serbien, kan demonstration af militær kapacitet og villighed til at benytte og uddanne denne være en strategisk adfærd, der vil påvirke Ruslands modstandere. I det regi er der set en øget øvelsesaktivitet ved de russiske militære styrker. Rusland har bl.a. gennemført en storstilet flådeøvelse med Nordsø-, Den Baltiske- samt Sortehavsflåden i en to måneders perio-

125 Jane’s, 2008-02-12: p. 96. Meget overraskende for NATO deployerede Rusland med militære styrker og besatte lufthavnen i Pristina i 1999. Det medførte, at NATO var nødsaget til at tage hensyn til russiske øn-sker i relation til KFOR-styrkens sammensætning (ref. Fedorov & Nygren, 1999: p. 50.). 126 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 11. De andre tre opgaver er anført som 1) Afskrækkelse af militære- og politiske trusler, 2) Implementering af fredsbevarende operationer og 3) Anvendelsen af militære styrker til at neutralisere militære trusler. 127 Jane’s, 2008-01-02: p. 1. Rusland står for energiforsyninger af olie- og gas til Serbien. 128 Jane’s, 2007-12-20: p. 2. 129 President of Russia, 2008-01-25: p. 2. 130 CIS, 2008-04-09. CIS-medlemslandene udgøres af Armenien, Aserbadjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisi-stan, Hviderusland, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan. 131 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9. 132 Ruslands Udenrigsministerium, 2008-01-24: p. 1. Dette var et af de centrale emner ved drøftelserne på et bilateralt møde mellem Rusland og Serbien. 133 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-22: p. 1 134 FN’s Sikkerhedsråds 5821. møde, 2008: p. 4. I forbindelse med den serbiske anvendelse af diplomati i regionen generelt, har serbiske diplomater advaret de omkringliggende balkanlande om, at såfremt de aner-kender et unilateralt udråbt selvstændigt Kosovo, så vil det få konsekvenser for forholdet til Serbien (ref. NATO 163 CDS, 2007: p. 11.).

UKLASSIFICERET 34

UKLASSIFICERET

de135. Ruslands Forsvarsminister forklarede, at formålet var, at sikre den russiske flådes tilstedeværelse i de vigtige dele af verdenshavene. Rusland har tillige givet udviklingen af den russiske flåde samme prioritet, som Ruslands strategiske atomvåben136. Rusland har ligeledes benyttet sine flystyrker til at signalere militær kapacitet og villighed til at anvende denne. Rusland gennemførte således 18. august 2007 langdistanceflyvninger med deres strategiske bombefly over Atlanterhavet og Stillehavet. Præsident Putin anførte, at flyvnin-gerne blev gennemført af sikkerhedsmæssige hensyn. I alt 20 strategiske bombefly del-tog137. I juli 2007 havde Rusland ligeledes gennemført flyvninger med deres Tu-95 bombe-flyvere. Flyvninger der krænkede Norges- og Englands luftrum og fik disse til at sende de-res jagerfly på vingerne for at eskortere de russiske bombefly ud af deres luftrum138. Øvel-sen med bombefly kom kort tid efter, at russiske ubåde havde demonstreret sin territoriale interesse for Nordpolen med dykninger under polarisen. Ruslands øgede internationale øvelsesaktivitet har endvidere involveret de asiatiske lande, hvor der i august 2007 blev gennemført en større øvelse med medlemslande i SCO i Uralbjergene med i alt 7500 sol-dater139. Formålet med øvelsen var afprøvning af antiterrorberedskab, hævdede Rusland, hvor den fælles øvelsesstyrke skulle forsøge at slå et angreb på energiressourcerne tilba-ge.

3.4.1.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport Inden for våbeneksport er Rusland ligeledes aktiv. Putin erklærede således, at Rusland ikke vil tillade nogen at forhindre deres legitime våbeneksport, citat: ”Rusland har altid, og vil altid, efterleve bestemmelserne for international våbeneksport”. Rusland anførte, at de havde leveret TOR-M1-anti-luft missiler til Iran samt indgået kontrakter i milliardklassen med Venezuela140, hvilket var imod særligt USA's ønsker.

3.4.1.4. Hvem er Ruslands modstandere Den indirekte anvendelse af de militære styrker og -midler skal ses som et signal til Rus-lands modstandere globalt om, at Rusland har ambitioner som stormagt. Som militære modstandere i Kosovo-spørgsmålet ser Rusland primært NATO, herunder særligt USA. Rusland har officielt konstateret, at der er en øget tendens til anvendelse af militære styr-ker på baggrund af nationale interesser, ignorerende FN-mandater og FN’s rolle141. Denne konstatering er en klar henvisning til Ruslands opfattelse af USA's ageren internationalt. USA er desuden Ruslands modstander i Kosovo-spørgsmålet, fordi landet officielt har støttet et selvstændigt Kosovo samtidigt med, at forhandlingsprocesserne var i gang via Kontaktgruppen til Kosovo. USA er tillige Ruslands primære modstander i andre globale strategiske spørgsmål142, og Kosovo kan i den henseende benyttes strategisk af Rusland.

135 Interfax.ru, 2007-02-04: p. 1. Rusland har endvidere sammen med militære styrker fra Bulgarien, Georgi-en, Rumænien, Tyrkiet og Ukraine gennemført en øvelse med Sortehavsflåden, hvor Rusland deltog med landgangsfartøjet ”Cesar Kunikov”. 136 Russia Today, 2007-12-06: p. 1. 137 Russia Today, 2007-08-18: p. 1. 138 Reuters, 2007-08-17: p. 1. 139 Norske Nyheter, 2007-08-17: p. 2. 140 Reuters, 2007-10-31: p. 1. 141 The Russian Ministry of Defence, 2003: pp. 35, 39 og 43. 142 Andre strategiske spørgsmål, hvor Ruslands modstander er USA, er udbygningen af missilforsvarssyste-mer i Europa og den politiske tilgang til Iran.

UKLASSIFICERET 35

UKLASSIFICERET

3.4.2. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”kan” Rusland anvende Rusland ser FN som den legitime instans, der kan godkende militær intervenering mhp. løsning af internationale konflikter. Rusland ser at FN har en afgørende rolle i forhold til en anerkendelse af Kosovo. Dette er dog samtidigt et forhold, der modarbejder Ruslands mu-ligheder for legitimt at gennemføre militære aktiviteter over for Kosovo. Det er således højst usandsynligt, at FN vil godkende en russisk indsættelse af tropper, idet NATO-landene, og USA i særdeleshed, vil udnytte deres veto-ret. Præcis som Rusland ville ud-nytte deres veto-ret ved anerkendelse af Kosovo. En indsættelse af russiske styrker i regi af internationale institutioner er derfor mindre aktuel. Ruslands militære muligheder ligger derfor i en unilateral beslutning om indsættelse. Her kan Rusland udnytte sin allierede, Serbien, der højst sandsynligt ikke vil sætte begrænsninger for deployeringen af russiske styrker til serbisk territorium. Rusland kan dermed udnytte serbisk territorium til at signale-re intentioner om anvendelse af militære styrker. Dette kan eksempelvis ske såfremt de retslige- og sikkerhedsmæssige forhold for det serbiske mindretal ikke bliver varetaget. Rusland kan tillige fortsat anvende den indirekte anvendelse af de militære midler ved glo-balt at demonstrere sin kapacitet. Her kan en øget militær aktivitet med den russiske flåde i Middelhavet samt overflyvninger af balkanregionen, være med til at understrege Rus-lands magtprojicering i forhold til Kosovo. Rusland kan i den henseende formentligt få ad-gang til luftrummet over det østlige Europa, ved bilaterale aftaler med de østeuropæiske lande der ikke er medlem af CIS143. CIS-landene vurderes ikke at give begrænsninger i russisk anvendelse af deres luftrum. Globalt kan en øget øvelsesaktivitet med andre lan-de, herunder særligt lande der er medlem af SCO, være med til at styrke det russisk – ki-nesiske fællesskab og dermed Ruslands position over for NATO og USA. Ruslands vå-beneksport kan udnyttes til at fokusere på de områder hvor NATO og USA har interesse i at der ikke tilføres våben144. Dermed kan Rusland anvende sin våbeneksport strategisk til at lægge pres på gennemførelse af de russiske interesser i forhold til Serbien og Kosovo.

3.4.3. Hvilke parametre inden for militære forhold ”vil” Rusland anvende Følgende eksterne trusler ses formuleret i Ruslands tre sikkerhedspolitiske hoveddoku-menter Ruslands Sikkerhedskoncept, Ruslands Militærdoktrin og Ruslands Udenrigspoliti-ske Koncept145: 1) Minimering af FN’s og OSCE’s roller som garanter for international sik-kerhed, 2) Forsøg på at ignorere Ruslands interesser og indflydelse i at løse internationale sikkerhedsproblemer, 3) Styrkelsen af militær-politiske alliancer indbefattende NATO’s udvidelse mod øst, 4) NATO’s praksis med at benytte militær magt uden for alliancens interessesfære samt uden FN-mandat146. Rusland har gentagne gange erklæret, at FN er den institution der skal håndhæve international lov og give tilladelse til anvendelse af mili-tær magt. Sammenholdt med Ruslands opfattelse af en tendens i NATO til indsættelse af militære styrker uden om FN, giver dette et indtryk af, at Rusland anerkender den ulige magtbalance mellem Rusland og USA, og ser sig nødsaget til at reagere for at kunne på-virke magtbalancen. Rusland opfatter ikke, at landet bliver respekteret som den stormagt,

143 CIS, 2008-04-09. CIS-medlemmer består af Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisistan, Hviderusland, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan 144 Her tænkes særligt på Iran. 145 Oversat fra de engelske termer: National Security Concept, Military Doctrine og Foreign Policy Concept. Se bibliografi i Tillæg A. 146 De Haas, 2005: p. 3. Rusland beskriver i de tre dokumenter Ruslands Sikkerhedskoncept, Ruslands Militærdoktrin og Ruslands Udenrigspolitiske Koncept flere gange deployeringen af militære styrker med henblik på at opnå Ruslands strategiske mål på Grand Strategy-niveau.

UKLASSIFICERET 36

UKLASSIFICERET

det har ambition om at være. Når Rusland ligeledes ser anvendelsen af militær magt som et middel, der internationalt anvendes som en del af staters udenrigspolitik, så øges Rus-lands behov for at reagere147. Rusland ser således blandt andet USA's ønsker om place-ring af missilforsvarssystemer i Østeuropa som en strategisk udfordring, der afkræver et russisk strategisk modtræk. Rusland slår på, at det er et udtryk for USA's forældede syn på Rusland, der stammer fra den Kolde Krig, hvor formålet var at inddæmme Rusland148. Rusland giver her udtryk for en sårbarhed i forhold til deployering af militære styrker og -midler til Ruslands nærområde. For Rusland er grænsen for, hvornår staten vil anvende militær magt der, hvor der er opstået en sikkerhedstrussel over for Rusland eller den inter-nationale orden149. I forhold til Ruslands ønske om at påvirke magtbalancen samt Rus-lands opfattelse af sårbarhed, er det plausibelt at antage, at Rusland har opfattelsen af, at der med et selvstændigt Kosovo er opstået en sikkerhedstrussel, ikke over for Rusland, men over for Serbien, Ruslands allierede. Denne trussel over for Serbien, sammenholdt med NATO’s ambitioner om udvidelse og placering af missiler i Polen og Tjekkiet, kan be-virke, at Rusland oplever en væsentlig sårbarhed, og dermed ser sig berettiget til at an-vende militære midler. I forsøget på at skabe større forståelse for Ruslands opfattelse og intentioner globalt, ser Rusland at FN skal påvirkes. Dette skal ske via en styrkelse af den militære rådgivning til Sikkerhedsrådet, et forhold som Rusland opfatter som hastende150. Denne styrkelse skal gennemføres, idet Rusland ser FN som den instans, der legalt kan vedtage aktioner mod forhold, der kompromitterer den internationale orden. Enhver æn-dring af formål, sammensætning og operativ plan for KFOR-missionen i Kosovo vil i rus-sisk optik således være en ændring af den internationale orden, og kræver derfor en ny beslutning af Sikkerhedsrådet, hvilket kun er muligt ved godkendelse af Serbien og Rus-land151.

3.4.4. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”vil” Rusland anvende Ruslands opfattelse af en ujævn magtbalance med NATO og USA, sammenholdt med op-fattelsen af en øget sårbarhed, peger på, at Rusland vil reagere militært. Rusland kan ikke reagere militært med legitimitet fra FN, hvorfor der vil være tale om en unilateral beslut-ning. På baggrund af analysen af hvad Rusland ”kan” anvende, peger dette på, at Rusland primært vil anvende de militære styrker indirekte over for NATO og USA ved at fortsætte med øvelsesaktiviteter samt internationale overflyvninger og flådemanøvre. Rusland vil ligeledes anvende sin våbeneksport som et strategisk pressionsmiddel over for særligt USA’s interesser, og i mindre grad NATO’s interesser. Med henblik på at opnå en større forståelse og opbakning til Ruslands syn på nødvendigheden af at anvende militære styr-ker, peger det på, at Rusland vil søge at presse en beslutning igennem i FN til en styrkelse af den militære rådgivning af FN’s Sikkerhedsråd.

3.4.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af militære forhold

3.4.5.1. Militære forhold over for Ruslands modstandere og allierede En militær reaktion fra Rusland vil rationelt afføde en passende modreaktion fra NATO og USA. Konsekvenser ved en russisk beslutning om militære intervenering i Kosovo med

147 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 7. 148 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 7. 149 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-26: p. 4. 150 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 2. 151 Ruslands Udenrigsministerium, 2008-01-29: p. 1

UKLASSIFICERET 37

UKLASSIFICERET

tilstedeværelse af russiske tropper, med det formål at varetage det serbiske mindretals rettigheder, vil derfor rationelt afstedkomme en kraftig militær og diplomatisk reaktion fra NATO, USA samt FN. FN vil sandsynligvis fordømme Ruslands unilaterale beslutning om anvendelse af militære styrker uden om FN, hvilket ligeledes vil fremhæve Rusland som dobbeltmoralsk, idet Rusland netop har plæderet for, at international anvendelse af militæ-re styrker kun kan finde sted med FN’s godkendelse. Rusland vil på sin side kunne hæv-de, at FN i forvejen har udspillet sin rolle internationalt, idet FN ikke har skredet diploma-tisk ind over for NATO og USA’s anvendelse af militære styrker uden om FN. Holdt op mod hinanden om Rusland vil anvende militære styrker uden om FN, peger det samlet set på ikke at være sandsynligt. Som rationel aktør vil Ruslands udbytte i forhold til opnåelse af et lokalt overtag i Kosovo, ikke kunne stå mål med de konsekvenser der vil være for Ruslands evne til at agere strategisk på globalt plan. En anvendelse af militære styrker i Kosovo vil fordre en tilsvarende anvendelse af militære styrker andet steds globalt, hvis Rusland ønsker at håndhæve sin status som stormagt, eksempelvis over for en opstilling af missiler i Polen og Tjekkiet. En sådan militær anvendelse vil sandsynligvis direkte akti-vere NATO og USA, hvilket Rusland ikke kan modstå. Rusland vil derfor være nødsaget til at trække sine styrker ud efterfølgende og samlet set have lidt et stort strategisk nederlag. En russisk anvendelse af militære styrker ved en deployering til serbisk territorium peger på en tilsvarende kraftig reaktion fra NATO og FN, idet en russisk militær indsættelse vil være nærliggende. Dette vil aftvinge et særdeles godt argument fra Rusland. Rusland vil argumentere med, at det er af hensyn til sin allieredes, Serbien, sikkerhed og dermed i Ruslands interesse. En deployering til serbisk territorium vil i NATO og USA’s optik blive opfattet som forberedelser til indsættelse af russiske militære styrker i Kosovo. NATO og USA kan ikke sidde en sådan deployering overhørig, og det vil betyde en forstærkning af NATO-styrkerne i Kosovo. Dette vil falde i tråd med Ruslands intentioner i Kosovo, idet Rusland så vil kunne argumentere for at forudsætningerne for varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold nu bedre er på plads. Rusland vil der-med have et argument for at trække sine styrker tilbage fra Serbien, og have vist sin evne til at reagere militært og varetage sine allieredes interesser. En reaktion fra NATO og USA på en russiske tilbagetrækning af styrker fra Serbien vil formentlig være en tilsvarende til-bagetrækning og dermed afspænding af situationen generelt i regionen. Rusland vil i for-hold til Serbien stå stærkt som garanten for varetagelsen af Serbiens og Ruslands interes-ser. Globalt vil en russisk deployering af militære styrker til Serbien dog ikke forbedre ud-byttet i Ruslands strategiske situation. NATO og USA vil kunne presse Rusland i andre strategiske spørgsmål og her kunne udstille Rusland som ude af stand til at kunne reage-re. Eksempelvis i spørgsmålet om opstilling af missiler i Polen og Tjekkiet, vil en vestlig negligering af Ruslands modstand kunne udstille Rusland som handlingslammet og ude af stand til at forsvare sit nære udland. Ligeledes vil en negligering af Ruslands syn på mis-silskjold forsvaret generelt udstille Rusland som et land, der forsøger at agere som en stormagt, men er ude af stand til at påvirke og have indflydelse globalt. Samlet set vurde-res Ruslands udbytte ved en deployering af militære styrker til Serbien, at have for store konsekvenser for Ruslands evne til at agere strategisk globalt.

3.4.5.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker. Den hidtidige indirekte anvendelse af militære styrker i form af overflyvninger og flådeøvel-ser har ikke afstedkommet voldsomme reaktioner fra NATO-landene og USA152. Konse-

152 Russia Today, 2007-08-18: p. 1.

UKLASSIFICERET 38

UKLASSIFICERET

kvenserne ved vedligeholdelse af de hidtidige aktiviteter vil derfor ikke være omfattende, hvilket peger på, at Rusland forholdsvist omkostningsfrit kan fortsætte med disse aktivite-ter. En geografisk skærpelse af overflyvninger og flådeøvelser til henholdsvis Kosovo og Middelhavet vil sandsynligvis afstedkomme en kraftigere reaktion fra NATO og USA. Re-aktionen peger på en øget militær tilstedeværelse fra NATO og USA med fly og skibe i regionen. Særligt ved en overflyvning af Kosovo og krænkelse af dets luftrum, kan konse-kvenserne for de pågældende russiske fly være, at de vil blive tvunget væk af fly fra NATO eller USA. Rusland vil dermed blive udstillet som en stat, der reelt ikke kan virkeliggøre intentionerne om at blive en stormagt, hvilket vil betyde et dårligt udbytte og en svækkelse strategisk globalt. En forøgelse af den russiske flådes aktiviteter i Middelhavet vil forment-lig ikke have de samme konsekvenser som overflyvningerne. NATO og USA vil sandsyn-ligvis reagere med øget bevågenhed og aktivitet i Middelhavet, men den russiske flåde kan ikke på samme måde legitimt blive tvunget væk fra Middelhavet, så længe de russiske skibe opholder sig i internationalt farvand. Udbyttet vil være en skærpelse i signalgivnin-gen over for NATO og USA omkring Ruslands stillingtagen til Kosovo-spørgsmålet, mens konsekvenser for Ruslands evne til at agere strategisk umiddelbart vil være begrænsede.

3.4.5.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport. Ruslands fortsatte opretholdelse af våbeneksporten som et strategisk middel globalt vil fastholde et pres over for primært USA. En forøgelse af den russiske våbeneksport kan på denne baggrund være medvirkende til at styrke Ruslands strategiske forhandlingsevne globalt. Der vil være flere strategiske facetter at spille på. Hvis Rusland øger sin våben-eksport til Serbien og dermed det serbiske mindretal, vil det sandsynligvis afstedkomme diplomatiske reaktioner fra NATO og USA samt de internationale institutioner, heriblandt FN. Konsekvensen vil være en forringelse af Ruslands rolle i FN. Det vil dermed kunne udstille Rusland som dobbeltmoralsk, idet landet anvender metoder uden om FN, hvilket netop er det, som Rusland har kritiseret NATO og USA for at gøre. Udbyttet i forhold til en våbeneksport til Serbien vil derfor være begrænset.

3.4.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for militære forhold ”Ends” (mål): Analysen peger på, at Rusland vil afveje anvendelse af sine militære styrker således, at det ikke kompromitterer Ruslands evne til at agere strategisk i andre spørgsmål globalt. Kosovo vil således blive anvendt som et strategisk middel, der skal understøtte Ruslands ageren internationalt og ikke sætte Rusland i en situation, hvor det bliver nødt til at indstille de militære aktiviteter pga. pres fra NATO og USA. ”Ways” (metoder): Analysen peger på, at Rusland primært vil anvende sine militære styrker i en indirekte rolle med opretholdelse af landmilitære øvelser, strategiske overflyvninger og flådeøvelser. De strategiske overflyvninger vil ikke krænke luftrummet over Kosovo, mens øvelser med flå-den kan intensiveres i Middelhavet nær Balkan. De landmilitære øvelser vil blive opretholdt med henblik på at demonstrere militær kapacitet samt styrkelsen af de asiatiske bånd. ”Means” (midler): Rusland militære aktiviteter vil være baseret på unilaterale beslutninger funderet i aftaler med allierede lande, bl.a. om anvendelse af disses luftrum. Rusland vil styrke de fælles-

UKLASSIFICERET 39

UKLASSIFICERET

skaber, hvori der kan indgå militære aktiviteter, såsom SCO, med det formål at forstærke den militære modpol til NATO og USA.

3.5. Analyse af økonomi

3.5.1. Hvilke parametre inden for økonomi ”kan” Rusland anvende Det russiske Forsvarsministerium anfører, at opgaverne for de militære styrker i relation til de økonomiske interesser bl.a. er, at skabe forudsætninger for sikring af den økonomiske aktivitet og økonomiske struktur. Således kan de militære styrker indsættes i vitale regio-ner mhp. sikring af økonomiske- og politiske interesser.153 Olie- og gaseksporten anven-des endvidere af Rusland som et strategisk middel, der indbringer efterspurgt udenlandsk valuta og giver politisk indflydelse i de russiske regioner, der er afhængige af råstofleve-rancer fra Rusland154. Ruslands gasreserver er verdens største og det russiske firma Gaz-prom står for 25 % af det europæiske gasmarked. Det giver Rusland en væsentlig økono-misk indflydelse over for nabostater og de lande i Europa, der baserer store dele af deres gasimport på leverancer fra Rusland155. Omvendt er Ruslands økonomi også præget af en stor afhængighed af denne eksport156. Udvinding af råstoffer som olie, naturgas og kul er de væsentligste elementer i den russiske økonomi, og produktionen er generel smal og primært fokuseret inden for råstoffer. Det betyder, at Rusland er meget følsom over for ændringer i prisniveauet på verdensmarkedet157. I forhold til EU ser Rusland, at øget øko-nomisk samarbejde med EU vil styrke Ruslands økonomi og internationale position, og samtidigt forringe forholdet mellem EU og USA, særligt hvis Rusland støtter EU’s militære ambitioner i sikkerhedsarbejdet158. Rusland ser endvidere, at anvendelsen af økonomiske sanktioner kan være et middel til løsning af diplomatiske problemstillinger, men anfører samtidigt, at FN har en central godkendende rolle i staters fortolkning af anvendelse af økonomi som strategisk middel159. Dermed opstår der et paradoks, idet Rusland i økono-misk henseende tillader at gå uden om FN, men samtidig fremhæver FN, som er den in-ternationale instans, der skal være kontrollerende for staters ageren. I forholdet til Serbien er der kommet en yderligere dimension efter aftalen om placering af en gasledning gennem Serbien, mhp. leverancer til både Serbien og Sydeuropa, er faldet på plads160. Der er således mere end blot etnisk solidaritet mellem Rusland og Serbien161. Rusland prioriterer dermed beskyttelsen af nationale producenters interesser. Her tænkes særligt på Gazprom162. Samlet set har aftalen med Serbien om placeringen af gaslednin- 153 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 64. 154 Jane’s, 2008-02-12: pp. 202-203. 155 Jane’s, 2008-02-12: p. 203. 156 Jane’s, 2008-02-12: p. 10. 157 Jane’s, 2008-02-12: p. 202. 158 De Haas, 2005: p. 8. 159 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 5. 160 Russian News and Information Agency (Novosti), 2008-02-25: p. 1. Rusland underskrev 25. februar 2008 endeligt aftale om etablering af gasledning gennem Serbien til resten af Balkan og andre europæiske lande, herunder Italien (ref. EnergyPublisher, 2007: p. 1.), Grækenland og Tyrkiet (ref. New Europe, 2007: p. 1.) samt Østrig (ref. Eni, 2007: p. 1.). 161 Federal News Service, 2007: p. 17. 162 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 7. Ikke alle i den serbiske regering er dog begejstrede for Serbiens overvejelser om at sælge 51 % af det serbiske firma ”Petroleum Industry of Serbia” til det russiske Gazprom. Den serbiske regering ser det dog som en underbyggelse af det gode forhold til Rusland selvom det de facto betyder, at Rusland vil få fuld kontrol med energileverancer til Serbien (ref. Jane’s, 2008-01-02: p. 1.)

UKLASSIFICERET 40

UKLASSIFICERET

gen til Serbien, og dermed adgangen til Sydeuropa, øget Ruslands evne til at kunne iværksætte økonomiske sanktioner ved regulering af gasleverancerne.

3.5.2. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”kan” Rusland anvende Rusland kan anvende leverancerne af energiprodukterne olie, gas og kul til Vesteuropa, som pressionsmiddel over for de enkelte EU-lande til ikke at anerkende et selvstændigt Kosovo. Det afgørende over for de enkelte EU-lande er, hvor afhængig Rusland er af im-port fra det respektive EU-land samt, hvor stor en del af Ruslands eksport det enkelte EU-land aftager. Rusland har ikke væsentlige alternativer til energiproduktion som indtægtskil-de, hvorfor Rusland er følsom over for store ændringer i indkomsten herfra. En afvejelse over for det enkelte EU-land, i form af det pågældende lands indflydelse i EU samt, om det er EU-landet eller Rusland der er mest afhængige af samhandlen, vil dermed være afgø-rende for Ruslands evne til at påvirke det pågældende EU-land. I forhold til Sydeuropa har Rusland fået større indflydelse med den planlagte udbygning af gasledningen, der løber via Serbien. Det kan betyde, at Rusland kan anvende dette forhold til at søge opbakning til sine synspunkter på Kosovo. Denne opbakning kan tilkendegives i FN eller EU, afhængig af det pågældende lands medlemsstatus i disse institutioner.

3.5.3. Hvilke parametre inden for økonomi ”vil” Rusland anvende Ruslands økonomi er primært bygget op omkring udnyttelsen af råstoffer, heraf er olie, naturgas og kul de væsentligste163. Politisk har firmaer inden for energiproduktionen væ-sentlig indflydelse på den russiske regering. Af disse firmaer er Gazprom (naturgas) og LUKoil (olie) de væsentligste164. Rusland har endvidere etableret en politisk instans på regeringsniveau til varetagelse af industriens interesser. Denne instans benævnes Kam-mer for Handel og Industri, og er tæt på den øverste regeringsledelse i Rusland165. Rus-land anfører, at den højeste prioritet i anvendelsen af Ruslands økonomiske relationer er, at fremme udviklingen af den nationale økonomi, hvilket ikke kan lade sig gøre uden at Rusland integreres i de internationale økonomiske systemer (her tænkes bl.a. på WTO166). Rusland vil desuden være rede til at anvende alle sine økonomiske ressourcemhp. at opretholde sine nationale interesser

r

rs

oli-

ses

167, idet Rusland har konstateret, at de øko-nomiske interesser er blevet mere betydende end politiske- og militære interesser i stateudenrigspolitik168. Rusland ser således sine energiressourcer som et strategisk virkemid-del, der skal medvirke til at opretholde Ruslands selvstændighed i relation til udenrigsptiske spørgsmål. Dette er særligt relevant i relation til Ruslands økonomiske vækst og øgede rolle i internationale spørgsmål169. Rusland ser sin energipolitik, som en afspejling af den globale tendens til at udøve statskontrol med naturressourcer, idet der her henvi

163 Jane’s, 2008-02-12: p. 210 og Jane’s, 2007-10-26: p. 1. Ruslands primære eksportmarkeder inden for olie-, gas- og kuleksport er Holland, Tyskland, Ukraine, Italien og Kina. Rusland primære importmarkeder er fra Tyskland, Ukraine, Kina, Japan og Sydkorea. Af udenlandske investorer i Rusland rangerede England i 2007 som den største. 164 Jane’s, 2008-02-12: p. 104. 165 Jane’s, 2008-02-12: p. 105. Uddybende forklaring: Kammer for Handel og Industri er en lobby-organisation for den private- og offentlige russisk industri, og arbejder for at pleje medlemmernes interesser (reference: Major Søren Eskildsen, Assisterede forsvarsattaché ved Danmarks Ambassade i Moskva.). 166 WTO, 2007. Rusland er ikke medlem af WTO, men har observatørstatus. 167 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 6. 168 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 36. 169 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: pp. 4-5.

UKLASSIFICERET 41

UKLASSIFICERET

til vestlig adfærd170. I relation til balkanregionen bekendtgjorde Præsident Putin den 25. januar 2008, at der vil blive underskrevet en aftale mellem Rusland og Serbien vedrørendeolie- og gas leverancer til Serbien. Denne aftale er vigtig for Rusland, idet gasledningen, udover Serbien, giver adgang til Sydeuropa. Serbien bliver dermed strategisk vigtig for Rusland og EU, hvilket Serbiens Præsident Tadic ved samme lejlighed understregede

-

-

171. Denne energiaftale skal ses i en større sammenhæng, hvor Ruslands formål generelt er, at støtte Serbien i forholdet til Kosovo mhp. at sikre sig, at Serbien ikke yderligere nærmer sig EU-medlemskab. Rusland vil dermed gøre Serbien mere afhængig af Rusland172. De økonomiske forhold er af sikkerhedspolitisk interesse for Rusland, og Rusland har tidli-gere anvendt økonomisk embargo som pressionsmiddel over for andre stater173. Det be-tyder, at en regulering af den økonomiske samhandel med europæiske lande er en mulighed, som Rusland ikke vil være utilbøjelig til at anvende. Ruslands villighed til at anvende energieksporten som et strategisk middel, har dermed skabt bekymring i flere europæiske lande, der i højere grad er blevet afhængige af olie- og gasleverancer174. NATO er op-mærksom på, Ruslands villighed til at anvende økonomi strategisk, såfremt det ender med en serbisk økonomisk blokade over for Kosovo. Derfor har Kosovo sammen med NATO-repræsentanter og den internationale administration, lagt en plan for imødegåelse af en blokade175. Der er dog kræfter i den russiske regering, der forsøger at påvirke regeringen til ikke at virke for ufleksible i samhandlen med primært de europæiske lande176. Dermed indikeres Ruslands sårbarhed over for ustabilitet ved prissvingninger på markedet for olie, naturgas og kul. Økonomisk er EU og Kina Ruslands største samhandelspartner177. I forhold til Kosovo skal EU betragtes som en økonomisk modstander, idet Kosovo har tilkendegivet en EU-venlig adfærd, der vil flytte Kosovo længere væk fra Serbien og Rusland. Det russiske Udenrigsministerium har på den baggrund påstået, at der foregår en vestlig lobbyisme iEU, med det formål, at få sendt en EU-mission178 til Kosovo samt få udvidet KFOR-styrkens mandat. Rusland anfører endvidere, at der foregår en påvirkning mhp. at overbe

170 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 5. 171 President of Russia, 2008-01-25: p. 1. 172 Socor, 2007: p. 1. 173 Jane’s, 2008-02-12: pp. 86 og 97-98. Embargo mod polske kødvarer anvendt af Rusland i 2005 samt lukning for gas- og olieforsyninger i 2006 og 2007 mod hhv. Ukraine og Hviderusland. Dette har endvidere vist sig i den økonomiske samhandel inden for energiprodukter, hvor det britiske firma British Petrol (BP) samt det hollandsk/britiske firma Shell, via deres russiske filialer, blev udsat for politisk og økonomisk pres i 2006 som resultat af en diplomatisk krise mellem Rusland og England (Jane’s, 2008-02-12: p. 95). At Rus-land er villige til at anvende energiprodukter som et strategisk middel, til bl.a. at sørge for at Ruslands ener-giressourcer forbliver russisk ejendom, viste sig ligeledes i handlen med det engelske firma BP om oliefelter, og det franske firma Total om udvinding af gasressourcer i Barents Havet. Rusland udøvede i den forbindel-se politisk pres på BP ved at tilbageholde firmaets licens i Rusland, for derved at kunne købe BP besiddelser i Kovykta felterne til ca. fire gange under markedsprisen. 174 Jane’s, 2008-02-12: p. 15. 175 Interfax.ru, 2008-02-18, kl. 12:16: p. 1. 176 Jane’s, 2008-01-31: p. 1. Ruslands Finansminister har i den henseende tilkendegivet, at Ruslands hårde udenrigspolitik kan have konsekvenser for evnen til fortsat økonomisk vækst og at der bør ses på mulighe-den for at udvikle alternativer til den nuværende store afhængighed af råstofferne olie, gas og kul. 177 Jane’s, 2008-02-12: p. 210. 178 Europa Rådet, 2008: p. 1. Den 16. februar 2008 besluttede EU at iværksætte EU Rule of Law mission in Kosovo (EULEX KOSOVO). EULEX formål er, citat: “…to support the Kosovo authorities by monitoring, mentoring and advising on all areas related to the rule of law, in particular in the police, judiciary, customs and correctional services”.

UKLASSIFICERET 42

UKLASSIFICERET

vise de stater, der ikke umiddelbart har tilkendegivet, at de vil anerkende Kosovos udrå-belse af selvstændighed. Disse forhold har den yderste bevågenhed fra russisk side ogom nødvendigt, afstedkomme en tilpas og tilsvarende russisk reaktion

vil,

-n

179. Forholdet over for EU-landene må derfor forventes at blive skærpet i forbindelse med et selvstændigt Ko-sovo, idet der i Ahtisaaris plan for Kosovos selvstændighed indgår en overgang fra en FN- til en EU-ledet mission til varetagelsen og opbyggelse af Kosovos administrative struktu-rer. Dette hævder Rusland, kun vil kunne ske med Ruslands billigelse i FN, og udelukkende såfremt EU-styrken bliver implementeret på det oprindelige grundlag i FN’s resolutio1244180.

3.5.4. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”vil” Rusland anvende Rusland har tidligere vist villighed til, at anvende regulering af energiressourcer som et strategisk middel, hvilket peger på, at Rusland ikke vil have de store betænkeligheder ved at iværksætte tilsvarende aktioner igen. Med den planlagte overgang til en EU-ledet admi-nistrativ mission taler det for, at Rusland vil reagere økonomisk over for de EU-lande, der deltager i denne mission. To af de vigtigste samhandelspartnere i EU er Tyskland og Eng-land181. Tyskland har en stor rolle i EU, og kan dermed latent forsøges påvirket til at tale for diplomatiske løsninger frem for militære, eller i mindre omfang blot tale for en nedtoning af det militære islæt i Kosovo. I forbindelse med en overgang til en EU-ledet mission, vil dette have større effekt end under den nuværende FN-mission. England vil kunne påvirkes i form af bedre tilgang til russiske energiressourcer, såfremt England i højere grad støtter de russiske synspunkter på Kosovo. Over for Sydeuropa vurderes Rusland at kunne have større indflydelse, idet staterne her har en mindre markant rolle i EU og NATO end hen-holdsvis Tyskland og England, og dermed vil være nemmere at påvirke. Rusland vil med kontrollen af råstofleverancer via Serbien, ligeledes stå stærkere over for de sydeuropæi-ske lande end over for den vestlige del af Europa. Støtten til en økonomisk embargo fra Serbien over for Kosovo vil være meget sandsynlig, idet Rusland tidligere selv har anvendt dette middel strategisk samt ikke vil være direkte involveret ved blot at støtte Serbien.

3.5.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af økonomiske forhold Hvis Rusland iværksætter en regulering af energileverancerne til Tyskland, vil Tyskland kunne reagere ved at afbryde samhandelen med Rusland. Umiddelbart vil effekten af en afbrudt samhandel have store konsekvenser for Tyskland, idet Tyskland er meget afhæn-gig af energiressourcer fra Rusland182. Dog har Tyskland en stærk position i det europæi-ske fællesskab, hvorfor en afbrydelse af samhandel med Tyskland kan få flere betydende lande i Europa til at reagere økonomisk over for Rusland. Forholdet til Tyskland er dermed for vigtigt til, at Rusland vil tage de risici, der vi være forbundet med en regulering af ener-gileverancerne183. Den samlede effekt over for Rusland vurderes dermed, at have større konsekvenser for Rusland end kun det isolerede forhold til Tyskland. Ruslands umiddelba-re udbytte vil dermed være meget begrænset. Over for Tyskland peger Ruslands adfærd

179 Ruslands Udenrigsministerium, 2008-01-29: p. 1. 180 NATO 163 CDS, 2007: p. 10. FN resolution 1244 af 10. juni 1999 fastslår Serbiens nuværende grænser og dermed suverænitet over provinsen Kosovo (ref. FN’s Sikkerhedsråd, 1999: p. 2.) 181 Jane’s, 2008-02-12: p. 210, og Jane’s, 2008-01-17: p. 1. 182 Jane’s, 2007-10-04: p. 10. 183 Søren Liborius, Deputy Head of Mission, ved Danmarks Ambassade i Moskva, 2008-04-17.

UKLASSIFICERET 43

UKLASSIFICERET

derfor mere på en retorisk trussel om økonomiske sanktioner end en faktuel gennemførel-se af disse184. En regulering af det økonomiske samarbejde med England, i form af stramninger og chi-kanerier over for engelske firmaer og investorer, vurderes at have konsekvenser for Eng-lands villighed til at investere i Rusland. England er ikke en stor aftager af russiske ener-giprodukter185, og Englands afhængighed af russiske energileverance er dermed begrænset. England vil derimod, som den største udenlandske investor i Rusland, være en vigtig samhandelspartner. Rusland er dermed mere afhængig af England end England er af Rusland, hvilket, sammen med Englands betydende position i EU og NATO, peger på, at Rusland ikke vil gennemføre begrænsninger i engelske investorer og firmaers virke i Rus-land. Den strategiske adfærd over for England taler på den baggrund for, at der primært vil være tale om retoriske trusler uden egentlige reaktioner over for engelske interesser i Rus-land

-

186. Samlet set, vurderes konsekvenserne ved regulering af energileverancer over for Tyskland samt en begrænsning af engelske firmaers virke i Rusland, at have for store konsekvenser i forhold til det økonomiske udbytte, der umiddelbart kan opnås. Et forsøg på at kontrollere magtfulde europæiske stater peger endvidere på, at det vil kunne få kon-sekvenser for Ruslands ønske om optagelse i WTO. I forhold til Sydeuropa vurderes en russisk regulering af energileverance at have større effekt. De sydeuropæiske lande har en mindre vægtning i EU, idet der hermed ikke menes indskrænkning i stemmeberettigelse, men den vægt, et udsagn fra disse lande har interna-tionalt. Af den årsag vurderes en regulering af gasleverancerne til de sydeuropæiske lande ikke at afstedkomme alvorlige konsekvenser for Rusland, i form af afbrydelse af samhan-del. Rusland er ligeledes mindre afhængig af samhandlen med de sydeuropæiske lande, mens disse, med den nye gasledning, bliver mere afhængige af Rusland og dennes allie-rede, Serbien. Rusland kan omvendt ligeledes anlægge en mere positiv tilgang til de syd-europæiske lande, med løfter om råstofleveringer mod støtte til Ruslands holdninger i Ko-sovo-spørgsmålet. Den positive tilgang vil dog være båret af muligheden for, at afbryde leverancerne, så det peger på, at det primært er truslen om afbrydelse af energileveran-cer, der vil have effekt over for de sydeuropæiske lande. På den baggrund peger det sam-let på, en regulering af energileverancerne til Sydeuropa med det formål, at Rusland kan få støtte internationalt til Ruslands synspunkter på et selvstændigt Kosovo. En økonomisk embargo fra Serbien over for Kosovo, er medtaget som en del af NATO og den internatio-nale administrations planlægning, hvorfor den opnåede effekt vil være begrænset. Dog vil der ikke være større økonomiske konsekvenser for Rusland, hvilket peger på, at Rusland vil støtte Serbien ved en eventuel gennemførelse af embargoen.

3.5.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for økonomi ”Ends” (mål): Analysen peger på, at Rusland vil anvende de økonomiske midler til at få opbakning til sine synspunkter på Kosovo konflikten. Anvendelsen af de økonomiske midler, vil være

184 Søren Liborius, Deputy Head of Mission, ved Danmarks Ambassade i Moskva, 2008-08-07. Rusland vur-deres ikke reelt at anvende sine energileverancer over for de stærke lande i EU, idet EU er et mere stabilt marked for energieksport end f.eks. Kina og de tidligere sovjetrepublikker. 185 Jane’s, 2008-02-10: p. 210. England fremgår ikke på oversigten over primære handelspartnere. 186 Denne betragtning er taget ud fra en økonomisk tilgang. Den engelsk – russiske diplomatiske krise, på baggrund af den tidligere russiske KGB-agent Alexander Litvinenkos død i 2007, afstedkom udvisning af engelske diplomater. Dette vurderes dog ikke at have alvorlige konsekvenser for det engelsk-russiske øko-nomiske samarbejde, idet England er den stat der har de største investeringer i Rusland. Begge parter er dermed ikke interesseret i en forringelse af det økonomiske samarbejde (ref. Jane’s, 2008-01-17: p. 1.).

UKLASSIFICERET 44

UKLASSIFICERET

afvejet således Rusland ikke oplever en svækkelse generelt inden for de økonomiske mid-ler, og dermed sin evne til at agere strategisk globalt. ”Ways” (metoder): Analysen peger på, at reguleringer af energiforsyninger, eller trussel om dette, primært vil blive iværksat over for de sydeuropæiske lande pga. disses begrænsede status i EU. Ana-lysen peger endvidere på, at Rusland ikke vil gennemføre en egentlig regulering af energi-leverancer over for de magtfulde EU-lande som eksempelvis Tyskland. Reaktionen over for de magtfulde EU-lande vurderes således kun, at være retoriske uden egentlig gennem-førelse. ”Means” (midler): Rusland vil kunne anvende de økonomiske midler unilateralt over for primært de sydeuro-pæiske lande, samt via Serbien i form af økonomisk embargo over for Kosovo.

3.6. Analyse af information

3.6.1. Hvilke parametre inden for information ”kan” Rusland anvende I Ruslands Sikkerhedskoncept er anført, at Rusland vil udvikle og beskytte den nationale informations infrastruktur og integrere Rusland i det internationale informationsrum, herun-der imødegå konkurrencetruslen187. Med dette tilkendegiver Rusland, at det ser en aktiv anvendelse af informationer i institutioner, via pressemeddelelser og unilaterale udtalelser, som en væsentlig del af landets sikkerhed. Rusland tillægger dermed den anvendte retorik stor betydning i sammenkædningen af Ruslands strategiske tiltag, dels som en synliggø-relse af tiltagene, og dels for at sætte de forskellige strategiske tiltag, inden for hver af di-mensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold og økonomi, ind i en større ramme. Informationsstrategiens formål er dermed, at søge den maksimale effekt af de tiltag Rus-land foretager inden for hver af dimensionerne. Som officielt talerør er Ruslands perma-nente repræsentation i FN en vigtig instans. Dette navnlig i relation til, at Rusland gentag-ne gange har slået på nødvendigheden af, at anvende de lovlige internationale instanser til afklaring af internationale spørgsmål. Rusland har bl.a. anvendt pressemeddelelser via FN, til at korrigere, de af Vesten misforståede signaler eller fejlfortolkede udtalelser188. Ruslands udtalelser i FN har typisk anfægtet USA's stigmatiserede perception af Rusland som under den Kolde Krig189. Rusland ønsker at påvirke USA til at se fremad mod en in-ternational orden, hvor Rusland vil have en anden rolle globalt end under den Kolde Krig. Udover FN er Udenrigsministeriet det primære nationale medie i informationsstrategien, hvor det navnlig er Vestens tiltag og holdninger til Kosovo der kritiseres. Det er eksempel-vis blevet anført, at Vestens tidligt udmeldte støtte til et selvstændigt Kosovo, har negative

187 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 13. Med konkurrencetruslen skal forstås truslen inden for anven-delse af medierne. Her peges på Vestens evne til at stille Rusland i et dårligt lys og fordreje russiske intenti-oner. 188 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 1. Ruslands repræsentation så sig nødsaget til at udgive en pressemeddelelse, der korrigerede den udlægning magasinet ”Foreign Affairs” havde publiceret af Uden-rigsminister Lavrovs beskrivelse af elementer i Ruslands udenrigspolitik. Til at korrigere disse fortolkninger har Rusland anvendt internationalt anerkendte publikationer og hjemmesider som eksempelvis Russia in Global Affairs (ref. Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: pp. 2 og 3). 189 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 4.

UKLASSIFICERET 45

UKLASSIFICERET

konsekvenser for muligheden for en tilnærmelse mellem Serbien og Kosovo, og dermed evnen til at opnå et kompromis i løsningen på Kosovos selvstændighed190. Rusland kan ikke forstå, hvorfor der så hurtigt skal tages stilling til Kosovo selvstændig-hed, når det samme spørgsmål vedrørende Palæstinas selvstændighed, har stået ubesva-ret så længe191. Ruslands formål med denne sammenligning er, at dreje retorikken mhp. at udstille Vesten som dobbeltmoralsk og utroværdig. Rusland har endvidere påpeget, at Vesten gentagne gange ikke tager imod de forslag Rusland stiller mhp., at finde fælles løsninger på fælles problemer. Tværtimod mener Rusland, at hver gang der gives udtryk for Ruslands interesser på internationale problemstillinger, så bliver landet angrebet med en ideologisk debat, der basalt set drejer sig om forskellige værdier192.

3.6.2. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”kan” Rusland anvende Rusland har adgang til de internationale institutioner via sin repræsentation i FN og via medlemskabet af OSCE. Med Ruslands fokus på FN’s rolle er det naturligt, at Rusland netop har valgt sin repræsentation i FN til at komme med vægtige udtalelser og i mindre grad har anvendt OSCE som talerør. Rusland anvender endvidere sit Udenrigsministerium og udtalelser i tilknytning til bilaterale møder, til at fremkomme med pressemeddelelser og synspunkter. Udtalelser der dels er på baggrund af de gennemførte møder, men også er af mere generel karakter omkring internationale relationer og hvorledes Ruslands percep-tion er på disse. Ruslands præsident har sin egen hjemmeside, Predsident of Russia (kremlin.ru), men den benyttes primært passivt af regeringen, til bl.a. mødereferater, i ste-det for en mere aktiv anvendelse, i form af pressemeddelelser om Ruslands syn på inter-nationale forhold. Af russiske hjemmesider er primært Russia in Global Affairs samt Inter-fax (Ruslands pendant til Reuters) benyttet til referater fra møder samt til verificering af forkerte opfattelser af Ruslands intentioner eller udtalelser193.

3.6.3. Hvilke parametre inden for information ”vil” Rusland anvende Rusland ser kommunikationen af landets syn på internationale problemer, udenrigspoliti-ske initiativer og aktioner samt opnåelsen af kulturelle-, videnskabelige- og intellektuelle mål, som et væsentligt område af udenrigspolitikken194. Den formulerede udenrigspolitik anvendes informationsmæssigt til at fokusere på et USA, der i russisk optik handler auto-nomt, og ikke følger international ret via de internationale institutioner. Denne udenrigspoli-tik vil Rusland støtte med en informationsstrategi, der skal kommunikere så bredt og præ-cist som muligt. Rusland ser i den sammenhæng USA som en af de væsentligste aktører, der skal påvirkes via informationer195. Rusland tolker således USA’s reaktioner som en konsekvens af, at USA er en svag stat, der søger en udenlands modstander mhp. at blive stærk indadtil. Når Rusland således anfører, at det unipolære system har slået fejl, så lig-ger der heri et forsøg på at undergrave USA's rolle i det internationale samfund. Der er ingen stater, heller ikke USA, der har tilstrækkelig med ressourcer til at påtvinge samtlige

190 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-20: p. 1. 191 Russia in Global Affairs, 2008-01-11: p. 1. 192 Russia in Global Affairs, 2007-11-17: p. 5. 193 Dette er konstateret af forfatteren under empiriindhentningen. 194 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 7 195 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 3. Rusland har anvendt FN som talerør for udtalelser der opfordrer USA til at anlægge en mere intellektuel vinkling i opfattelsen af Ruslands rolle. Den russiske opfat-telse af USA's vinkling er baseret på opfattelsen af USA's trang til at beskytte af sin egen stat ved at agitere mod Rusland.

UKLASSIFICERET 46

UKLASSIFICERET

andre stater sin vilje196. USA har derfor, jf. russisk fortolkning, slået fejl i sit virke som he-gemon. Rusland ser i den forbindelse FN, som et af de primære fora til at tilkendegive sin stillingtagen, og understreger FN’s markante rolle i en øget globaliseret verden med tilsva-rende stigende antal af magtcentre197. FN’s rolle understreges i russisk optik af, at der ikke er én stat, der har tilstrækkelig med ressourcer til at agere som hegemon, derfor er der behov for at styrke FN’s centrale position i vedligeholdelsen af international fred og sikker-hed198. Denne argumentation gentages i næsten samtlige russiske udtalelser vedrørende Kosovo, og skal ses som Ruslands mulighed for at positionere sig selv. Over for de vestlige bekymringer for Kosovo, der går på et udbrud af voldshandlinger så-fremt Kosovo ikke bliver selvstændig, har Rusland anført, at man aldrig skal give efter for formodninger, trusler eller formaninger om voldshandlinger, når der skal træffes en beslut-ning. Det vil blot skabe en præcedens, der vil have langt større konsekvenser globalt199. Risikoen for udbrud af voldshandlinger er i russisk optik ikke et argument, til at haste be-slutninger igennem uden om de internationale instanser.

3.6.4. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”vil” Rusland anvende På baggrund af Ruslands førte informationsstrategi vurderes det, at Rusland oplever at have størst effekt i fora, hvor internationale repræsentanter er samlet. Disse fora er pri-mært FN og OSCE. På denne baggrund vurderes Rusland fortsat, at anvende FN som et af de væsentligste medier til at ytre sine holdninger over for situationen i Kosovo. Det indi-kerer, at Rusland vil fortsætte med at fremhæve bruddet på international ret, fra NATO og USA's side i forbindelse med støtten til det unilateralt udråbte Kosovo. De aktører som Rusland vil fokusere sin informationsstrategi mod, vil være NATO og USA. Empirien på dette område, taler for, at Rusland fortsat vil søge at fremhæve USA som en stat, der tilsi-desætter international lov og ret for at fremme egne interesser. Agitationen mod USA sy-nes at være fokuseret mod, at beskrive USA som en svag stat, der har behov for en ydre fjende for at være stærk indadtil. Rusland ser sin rolle som USA’s modpol, hvilket taler for, at Rusland vil søge at fremhæve sin nye rolle som et demokratisk land, der, pga. sin histo-rie og placering, er berettiget til en rolle som stormagt internationalt. En rolle som Rusland vil fremhæve, at landet er godt på vej mod at have indtaget. Analysen af dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold og økonomi, peger på, at det er emner som Ruslands berettigelse som stormagt, de vestlige staters interne problemer med overholdelse af menneskerettigheder, USA's militære rolle som hegemon der er udspillet, samt Ruslands betydning og Europas afhængighed af Rusland i økonomi-ske forhold, der vil have Ruslands fokus i en informationsstrategi.

3.6.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af information Ruslands anvendelse af medier og fora kan betegnes som passiv, idet det som oftest er i form af pressemeddelelser og udtalelser, der er bundet op på i forvejen planlagte møder, der er rammerne om russiske udtalelser. Ved en mere aktiv anvendelse af informations-midler kan Rusland få en bedre koordination af sine internationale synspunkter. Ruslands imødegåelse af den informationsmæssige konkurrencetrussel200 peger på en øget anven-delse af pressemøder. Dette vil bedre kunne sammenkæde Ruslands holdning inden for 196 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 5. 197 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 1. 198 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 1. 199 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-26: p. 2. 200 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 13.

UKLASSIFICERET 47

UKLASSIFICERET

dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold og økonomi, til en samlet påvirk-ning af NATO og USA, som Rusland ser som sine primære modstandere. I forbindelse med Kosovo-spørgsmålet er der netop skabt en international situation, der vil godtgøre hyppige pressemøder og udtalelser. Der er på den baggrund flere forhold, der taler for en øget russisk fokusering på, at fremhæve de forhold som Rusland ikke mener NATO og USA lever op til, eksempelvis tilsidesættelse af international ret. Rusland vil sandsynligvis være meget optaget af, om det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige for-hold bliver varetaget tilstrækkeligt af NATO-styrkerne. Konsekvenserne af Ruslands fokus på NATO og USA's tilsidesættelse af international lov og ret, vil være en tilsvarende vestlig fokus på eventuelle russiske trusler om en militær involvering. Det vil kunne udstille Rus-land som dobbeltmoralsk. Rusland vil dog kunne anføre, at landet er i sin gode ret til at agere autonomt militært, da dette er en tendens som NATO og USA selv har skabt. En øget russisk fokus på det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold, vil sandsynligvis have den konsekvens, at der bliver skabt øget vestlig fokus på Ruslands interne forhold og kritikken af den russiske befolknings manglende rettigheder. Dette er dog en kritik Rusland tidligere har været udsat for, og derfor ikke vil føle sig væsentligt tru-et af. Det peger dermed på, at det ikke vil have konsekvenser for Ruslands anvendelse af de retslige- og sikkerhedsmæssige forhold i sin informationsstrategi.

3.6.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for information. ”Ends” (mål): Analysen peger på, at målet med Ruslands informationsstrategi vil være at retfærdiggøre egen ret til at reagere i forhold til Kosovo, herunder en militær reaktion. ”Ways” (metoder): Under fortsat anvendelse af FN og det russiske Udenrigsministerium peger analysen på, at Rusland vil anfægte NATO og USA's brud på international lov og ret i forfølgelsen af nationale interesser, hvilket Rusland må tolke derhen, at det nu er legitimt at handle auto-nomt i forbindelse med varetagelsen af egne interesser. Det taler for, at Rusland vil vægte varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige rettigheder og sandsynligvis hævde, at NATO-styrkerne ikke kan sikre disse. Dette vil være en argumen-tation for at Rusland kan true med en militær indgriben mhp., at sikre det serbiske mindre-tals rettigheder. Rusland vil endvidere udstille USA som en tidligere stormagt, der ikke længere har evnen til at agere som en hegemon, og dermed har brug for eksterne fjender for at holde sammen på staten. Rusland vil i den henseende påpege, at Rusland ikke er en fjende, men har krav på en respektfuld og retfærdig behandling i forhold til Ruslands historiske rolle som stormagt ”Means” (midler): Rusland vil fortsætte med anvendelsen af FN og Udenrigsministeriet som talerør, men vil i en mere aktiv tilgang, endvidere understøtte dette med en hyppigere anvendelse af inter-nettet, via sikkerhedspolitiske hjemmesider der er under den russiske regerings indflydel-se, samt sandsynligvis via en øget anvendelse af pressemøder.

3.7. Syntese: Dimensionernes gensidige påvirkning Formålet med at gennemføre en syntese, ved at sammenholde delkonklusionerne er, at konkludere, hvorvidt delkonklusionerne for de enkelte dimensioner forstærkes eller nedto-nes ved deres gensidige påvirkning. Dette vil lede frem mod den endelig konklusion på

UKLASSIFICERET 48

UKLASSIFICERET

Ruslands strategiske adfærd. I relation til analysemodellen er placeringen af syntesen markeret i nedenstående figur 3-2.

KONK

LUSIO

N(R

uslan

ds st

rateg

iske a

dfærd)

INDLE

DNING

TEOR

I


A N A L Y S E





D I P L O M A T I












Ø K O N O M I










KONK

LUSIO

N(R

uslan

ds st

rateg

iske a

dfærd)

INDLE

DNING

TEOR

I


A N A L Y S E





D I P L O M A T I












Ø K O N O M I










Figur 3-2. Syntesefasens placering i analysemodellen jf. bilag 1. Dimensionen information sammenholdes i syntesen ikke med de andre dimensioner, idet formålet med informationsstrategien netop er, at afspejle de enkelte dimensioner og sam-menkæde disse, til en samlet påvirkning af det internationale samfund. Dermed vil infor-mationsstrategien afspejle den forstærkning eller nedtoning, der vil være ved de andre dimensioner når disse sammenholdes. Information er dermed den medvirkende faktor, der forstærker signalgivningen inden for de andre dimensioner, og er ikke et magtmiddel, der i sig selv påvirker de andre dimensioner201. I syntesen vil de forskellige delkonklusioner på ”means” (midler) ikke blive sammenholdt, idet de midler der konkluderes anvendt, vil være afspejlet i konklusionen på den gensidige påvirkning inden for ”ends” (mål) og ”ways” (metoder).

3.7.1. Konklusion på diplomati og civile forholds gensidige påvirkning. Opsummering af diplomati og civile forhold: ”Ends” for diplomati pegede på, mindre markante og vedvarende diplomatiske reaktioner mhp. ikke, at få konsekvenser for Ruslands strategiske position andre steder globalt. Ko-sovo ville endvidere blive anvendt strategisk som en del af diplomati mhp., at opnå fordel-agtige positioner. ”Ends” for civile forhold pegede på en opretholdelse af fokus på Kosovo for derved, at kunne udnytte det andre steder globalt. ”Ways” for diplomati pegede på mindre markante og vedvarende diplomatiske reaktioner over for USA, mens de over for EU vil være markante og vedvarende. FN og OSCE vil blive fremhævet som de institutioner, der skal regulere international lov og ret. ”Ways” for civile forhold pegede på, at det primært vil være varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold, Rusland vil lægge vægt på. ”Ends” og ”ways” inden for diplomati og civile forhold vurderes at understøtte hinanden, idet en forøget fokus på de civile forhold via diplomati, vil forbedre de retslige- og sikker-hedsmæssige rettigheder for det serbiske mindretal. ”Ways” inden for diplomati bør såle-des forstærkes med en fokusering på det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæs- 201 JDN 4/05, 2006: p. 1-9.

UKLASSIFICERET 49

UKLASSIFICERET

sige rettigheder, dog uden at denne forstærkning vil få konsekvenser for Ruslands evne til at agere globalt.

3.7.2. Konklusion på diplomati og militære forholds gensidige påvirkning Opsummering af militære forhold: ”Ends” for militære forhold pegede på en afvejet anvendelse af de militære styrker, såle-des de ikke kompromitterede Ruslands evne til at agere globalt, hvorfor Kosovo kun vil blive benyttet som et strategisk middel. ”Ways” for militære forhold pegede på, en anvendelse af de militære styrker i en indirekte rolle, med opretholdelse af overflyvninger og øvelsesaktiviteter for landstyrkerne og flåden. Overflyvninger må ikke krænke Kosovos luftrum, mens flådens øvelser kan intensiveres i Middelhavet nær Balkan. ”Ends” og ”Ways” inden for diplomati og militære forhold ses at understøtte hinanden, idet de militære midler kan medvirke til, at forstærke effekten af anvendt diplomati. En fokuse-ring af ”ways” inden for militære forhold via strategiske overflyvning af EU-landene, med undtagelse af Kosovo, samt flådeøvelser i Middelhavet, vil støtte Ruslands diplomati i for-hold til EU-landene bedre.

3.7.3. Konklusion på diplomati og økonomiske forholds gensidige påvirkning Opsummering af økonomiske forhold: ”Ends” for økonomi peger på, en anvendelse af de økonomiske forhold mhp. at opnå op-bakning for Ruslands synspunkter på Kosovo-spørgsmålet. Anvendelse af økonomi vil være afvejet således modreaktioner ikke vil få konsekvenser for Ruslands generelle evne til at agere globalt. ”Ways” for økonomi peger på regulering af energiforsyninger, eller trussel om dette, mod de sydeuropæiske lande. Der vil ikke blive gennemført en regulering af energileverancer over for de magtfulde EU-lande, såsom Tyskland, hvor der primært vil være tale om trusler om regulering frem for egentlig regulering. ”Ends” og ”Ways” inden for diplomati og økonomi ses at understøtter hinanden, idet øko-nomi kan anvendes til at øge effekten af de diplomatiske argumenter. ”Ways” inden for diplomati skal forstærkes med en fokusering mod mere markante udmeldinger mod de sydeuropæiske lande, hvilket vil understøtte Ruslands muligheder for anvendelse af øko-nomi bedre.

3.7.4. Konklusion på militære forhold og økonomiske forholds gensidige påvirkning Opsummering af militære- og økonomiske forhold: ”Ends” for militære forhold peger på, en afvejet anvendelse af de militære styrker, således de ikke kompromitterer Ruslands evne til at agere globalt, hvorfor Kosovo kun vil blive be-nyttet som et strategisk middel. ”Ends” for økonomi peger på, en anvendelse af de øko-nomiske forhold mhp. at opnå opbakning for Ruslands synspunkter på Kosovo-spørgsmålet. Anvendelse af økonomi vil være afvejet, således modreaktioner ikke vil få konsekvenser, for Ruslands generelle evne til at agere globalt. ”Ways” for militære forhold pegede på, en anvendelse af de militære styrker i en indirekte rolle, med opretholdelse af overflyvninger og øvelsesaktiviteter for landstyrkerne og flåden. Overflyvninger vil ikke krænke Kosovos luftrum, mens flådens øvelser kan intensiveres i Middelhavet nær Balkan. ”Ways” for økonomi peger på regulering af energiforsyninger,

UKLASSIFICERET 50

UKLASSIFICERET

eller trussel om dette, mod de sydeuropæiske lande. Der vil ikke blive gennemført en regu-lering af energileverancer over for de magtfulde EU-lande, såsom Tyskland, hvor der pri-mært vil være tale om trusler om regulering frem for egentlig regulering. ”Ends” og ”ways” vurderes at understøtte hinanden, idet de militære midler kan styrke hensigterne med reguleringer af energiforsyninger, og dermed øge den samlede strategi-ske effekt, over for de lande der ønskes påvirket. ”Ends” for anvendelsen af de militære forhold, skal dermed forstærkes, med en fokusering mod mere direkte støtte til målet med anvendelsen af økonomi. Denne fokusering skal gennemføres, med en indirekte anven-delse af militære styrker, via overflyvninger og flådeøvelser i Middelhavet, mod de sydeu-ropæiske lande, der er afhængige af Ruslands energileverancer.

3.7.5. Konklusion på militære forhold og civile forholds gensidige påvirkning Opsummering af civile forhold: ”Ends” for civile forhold pegede på, en opretholdelse af fokus på Kosovo for derved, at kunne udnytte det andre steder globalt. ”Ways” for civile forhold pegede på, at det primært vil være varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold, Rusland vil lægge tyngde på. Det vurderes, at ”ends” og ”ways” inden for militære- og civile forhold i mindre grad under-støtter hinanden, idet ”ends” inden for militære midler skal afvejes mens civile forhold skal forstærkes samt, at de militære metoder ikke har indflydelse på valget af metoder inden for civile forhold. Dette taler samlet for en prioritering i anvendelsen af de militære styrker til støtte for andre dimensioner.

3.7.6. Konklusion på økonomi og civile forholds gensidige påvirkning Opsummering af økonomi og civile forhold: ”Ends” for økonomi peger på en anvendelse af de økonomiske forhold mhp., at opnå op-bakning for Ruslands synspunkter på Kosovo-spørgsmålet. Anvendelse af økonomi vil være afvejet, således modreaktioner ikke vil få konsekvenser for Ruslands generelle evne til at agere globalt. ”Ends” for civile forhold pegede på, en opretholdelse af fokus på Koso-vo for derved, at kunne udnytte det andre steder globalt. ”Ways” for økonomi peger på, regulering af energiforsyninger, eller trussel om dette, mod de sydeuropæiske lande. Der vil ikke blive gennemført en regulering af energileverancer over for de magtfulde EU-lande, såsom Tyskland, hvor der primært vil være tale om trusler om regulering frem for egentlig regulering. ”Ways” for civile forhold peger på, at det pri-mært vil være varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold, Rusland vil lægge tyngde på. Det vurderes, at inden for økonomi og civile forhold er det primært ”ends” der understøtter hinanden, idet en strategisk anvendelse af økonomi vil kunne skabe større opbakning til Ruslands syn på de civile forhold. Der ses dermed ikke et behov for en forstærkning eller nedtoning af de nuværende formulerede ”ends” inden for de to dimensioner.

3.7.7. Opsummering af dimensionernes gensidige påvirkning Syntesefasen medførte enkelte justeringer, der bevirkede en forstærkning af Ruslands strategiske adfærd inden for dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold og

UKLASSIFICERET 51

UKLASSIFICERET

økonomi. Der blev ikke erkendt behov for nedtoning af dimensionerne. Syntesefasen re-sulterede i følgende forstærkninger af dimensionernes delkonklusioner:

- Inden for diplomati skal ”ways” forstærkes med mere markante udmeldinger mod de sydeuropæiske lande, samt en fokusering på det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige rettigheder. Graden i disse forstærkninger skal dog afvejes mod Ruslands evne til at agere globalt.

- Inden for militære forhold skal ”ends” forstærkes med en fokusering mod en mere direkte støtte til målet med økonomi.

- Inden for militære forhold skal ”ways” fokuseres mod en indirekte anvendelse af mi-litære styrker mod de sydeuropæiske lande. Dette skal ske via overflyvninger af landene, undtagen Kosovo, samt flådeøvelser i Middelhavet.

De foretagne justeringer af delkonklusionerne for diplomati og militære forhold vurderes ikke, at have konsekvenser for de fremkomne delkonklusioner inden for civile forhold og økonomi, hvorfor der ikke foretages yderligere justeringer af disse dimensioner.

UKLASSIFICERET 52

UKLASSIFICERET

4. KAPITEL

4. KONKLUSION

4.1. Formål og konklusion Formålet med konklusionen er, at besvare det spørgsmål der blev opstillet i problemformu-leringen. Problemformuleringen lød således: ”Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diploma-ti, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selv-stændighed som stat?” På baggrund af den gennemførte analyse kan følgende konkluderes. Ruslands strategiske adfærd inden for diplomati. Målet med Ruslands diplomatiske reaktioner peger på, at Kosovo vil blive brugt strategisk mhp., at opnå fordelagtige positioner globalt. Rusland vil ikke være så markant og vedva-rende i sine diplomatiske reaktioner, at det får konsekvenser for Ruslands strategiske posi-tion andre steder globalt. De diplomatiske metoder Rusland vil benytte peger på, at de di-plomatiske reaktioner over for USA vil være mindre markante og ikke vedvarende. Over for EU vil reaktioner være skærpede, mere markante og vedvarende. De markante udmel-dinger vil primært være mod de sydeuropæiske lande samt mod en fokusering på det ser-biske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige rettigheder. Graden af disse markante udmeldinger, skal dog afvejes mod Ruslands evne til, at agere globalt. Over for FN, og til dels OSCE, vil de diplomatiske reaktioner være en understregning af, at det er disse rets-lige institutioner, der skal regulere international lovgivning og adfærd. De midler Rusland vil anvende, peger på bilaterale kontakter via ambassadører over for USA, samt en bilate-ral kontakt til NATO via NATO-Rusland-Rådet. I forhold til EU-landene vil det primært væ-re bilaterale aftaler med de enkelte EU-lande der anvendes. FN’s Sikkerhedsråd og OSCE’s permanente Råd vil være de midler, der vil blive anvendt til Ruslands diplomatiske reaktioner over for FN og OSCE. Ruslands strategiske adfærd inden for civile forhold. Analysen af de civile forhold peger på, at Ruslands mål er at anvende civile forhold til at opretholde fokus på Kosovo, for dermed at udnytte det strategisk på andre områder glo-balt. De metoder Rusland vil anvende peger på, at det primært vil være det serbiske min-dretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold Rusland vil lægge tyngde i. Analysen pe-ger på, at de midler Rusland vil anvende er, at udnytte FN til at lægge fokus på de retslige- og sikkerhedsmæssige forhold. Det taler endvidere for, at Rusland vil fremhæve FN som instans til varetagelse og regulering af internationale regler. Ruslands strategiske adfærd inden for militære forhold. Ruslands mål inden for militære forhold peger på, at være en afvejning i anvendelse sine militære styrker således, at det ikke kompromitterer Ruslands evne til at agere strategisk i andre spørgsmål globalt. Kosovo vil således blive anvendt som et strategisk middel, der skal understøtte Ruslands ageren internationalt, og ikke sætte Rusland i en situation, hvor

UKLASSIFICERET 53

UKLASSIFICERET

det er nødvendigt at indstille de militære aktiviteter pga. pres fra NATO og USA. De militæ-re forhold skal endvidere fokuseres mod at støtte målet for økonomi. Analysen peger på, at de metoder Rusland vil anvende primært, vil være en indirekte anvendelse af sine mili-tære styrker, ved at gennemføre landmilitære øvelser, strategiske overflyvninger og flåde-øvelser. De strategiske overflyvninger vil ikke krænke luftrummet over Kosovo, men foku-sere på en indirekte anvendelse mod de sydeuropæiske lande. Dette skal ske via over-flyvninger af de sydeuropæiske lande samt flådeøvelser i Middelhavet. De landmilitære øvelser vil desuden blive opretholdt med henblik på at demonstrere militær kapacitet samt styrkelsen af de asiatiske bånd. De midler Rusland vil anvende til de militære aktiviteter, vil være baseret på unilaterale beslutninger funderet i aftaler med allierede lande, bl.a. om anvendelse af disses luftrum. Rusland vil styrke de fællesskaber, hvori der kan indgå mili-tære aktiviteter, såsom SCO, med det formål, at forstærke den militære modpol til NATO og USA. Ruslands strategiske adfærd inden for økonomi. Analysen peger på, at Rusland vil anvende de økonomiske midler til, at få opbakning til sine synspunkter på Kosovo konflikten. Anvendelsen af de økonomiske midler vil være afvejet, således Rusland ikke oplever en svækkelse generelt inden for økonomisk sam-handel, og dermed sin evne til at agere globalt. Det taler for, at de metoder Rusland vil anvende til regulering af energiforsyninger, eller trusler om reguleringer, primært vil være over for de sydeuropæiske lande pga. disses begrænsede status i EU. Analysen peger endvidere på, at Rusland ikke vil gennemføre en egentlig regulering af energileverancer over for de magtfulde EU-lande, som eksempelvis Tyskland. Reaktionen over for Tyskland vurderes således kun at være retorisk uden egentlig gennemførelse. De midler Rusland vil kunne anvende økonomisk, vil primært være unilateralt over for de sydeuropæiske lande samt via støtte til en serbisk økonomisk embargo over for Kosovo. Ruslands strategiske adfærd inden for information. Målet med Ruslands informationsstrategi peger på, at være en retfærdiggørelse af egen ret til at reagere i forhold til Kosovo, herunder en militær reaktion. Denne ret til at reagere militært vil bygge på NATO og USA's tilsidesættelse af international lov og ret uden konse-kvenser, hvilket Rusland tolker derhen, at det er legitimt at handle autonomt i forbindelse med varetagelsen af egne interesser. Under fortsat anvendelse af FN og det russiske Udenrigsministerium peger analysen på, at de metoder Rusland vil anvende er, at anfægte NATO og USA's brud på international lov og ret i forfølgelsen af nationale interesser. End-videre vil Rusland udstille USA som en tidligere stormagt, der ikke længere har evnen til at agere som en hegemon, og dermed har brug for udenlandske fjender for at holde sammen på egen stat. Rusland vil sandsynligvis påpege, at landet ikke modtager en respektfuld og retfærdig behandling i forhold til Ruslands historiske rolle som stormagt. Rusland vil endvi-dere vægte varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige rettig-heder, og sandsynligvis hævde, at NATO-styrkerne ikke kan sikre disse. Dette vil være en argumentation for, at Rusland kan true med en militær indgriben for at sikre det serbiske mindretals rettigheder. De midler Rusland vil anvende vil være en fortsættelse af FN og Udenrigsministeriet som talerør. Rusland vil med en mere aktiv tilgang endvidere kunne understøtte dette, med en højere grad af udnyttelse af internettet via sikkerhedspolitiske hjemmesider, der er under den russiske regerings indflydelse. Analysen peger endvidere på, at den russiske regering i højere grad vil anvende selvstændige pressemøder mhp. at fremme Ruslands syn på Kosovo.

UKLASSIFICERET 54

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 55

.

4.2. Afsluttende bemærkninger Specialet er skrevet sideløbende med den aktuelle udvikling i Ruslands udenrigspolitik siden Kosovos udråbelse af selvstændighed 17. februar 2008. Det betyder, at der kan væ-re aktuelle forhold efter 17. februar 2008, med indflydelse på Ruslands strategiske adfærd, der ikke er medtaget i specialet. Ligeledes betyder det, at der kan være gennemført en russisk strategisk adfærd, der er erkendt i specialet, men som ikke efterfølgende er blevet analyseret og medinddraget i konklusionen. Af oplysende karakter skal nævnes, at Rus-land, siden afslutningen af empiriindhentningen, har kritiseret NATO-tropperne for at næg-te serbiske diplomater adgang til Kosovo202, fremhævet muligheden for udstationering af russiske styrker i Kosovo203 samt styrket båndene til Serbien ved at foreslå annullering af visa-krav for serbiske statsborgere204. Endvidere har Rusland iværksat en omfattende in-formationskampagne og oprettet et ”Nationalt center for information”205 samt fremhævet, at den registrerede stigning i uroligheder i Kosovo i februar og marts 2008, udelukkende skyldes Kosovos brud på international lov ved unilateralt, at erklære sig selvstændig206

Afslutningsvis skal nævnes, at med det gennemførte præsidentvalg i Rusland 2. marts 2008, har D. Medvedev afløst V. Putin som præsident. Dette kan medføre, at der i en overdragelsesfase mellem de to præsidenter vil være en periode, hvor Rusland udviser en mindre aktiv udenrigspolitik end under Putins afsluttende virke som præsident. Dette kan give forklaringskraft til en generel nedtoning af Ruslands strategiske adfærd. Præsident-skiftet vurderes dog ikke at betyde en generel ændring af Ruslands strategiske adfærd, idet D. Medvedev er kørt i stilling af Putin og dermed formodes at arbejde videre i den linie som Putin har lagt207.

202 Interfax.ru, 2008-02-22, kl. 13:16: p. 1. 203 Interfax.ru, 2008-02-22, kl. 13:01: p. 1. 204 Interfax.ru, 2008-03-07, kl. 10:21: p. 1. 205 Berlingske Tidende, 2008-04-04: p. 26. 206 Interfax.ru, 2008-03-19, kl. 10:31: p. 1. 207 Jane’s, 2008-03-05: p. 1. Medvedev understregede 3. marts 2008 på sin første pressekonference, at Rusland ville fortsætte med en uafhængig udenrigspolitik, som det har været tilfældet de sidste 8 år.

UKLASSIFICERET

Tillæg A

BIBLIOGRAFI

1. Allison, Graham T. (1969), artikel “Conceptual models and the Cuban missile cri-sis”, fra tidsskriftet “The American Political Science Review, September 1969, no. 3”.

2. Allison, Graham. T. (1971), “Essence of Decision – Explaining the Cuban Missile Crisis”, Little, Brown and Company, Boston.

3. Baylis, John et al (2007), “Strategy in the Contemporary World”, 2nd Edition, Oxford 4. Berlingske Tidende (2008-04-04), artikel ”Rusland vil vinde PR-krigen”, fra Berling-

ske Tidende, 1. sektion, p. 26. Avisen Berlingske Tidende. 5. CIS hjemmeside (2008-04-09), “CIS memberstates”,

(http://cis.minsk.by/main.aspx?uid=3390). Adgang til adressen 2008-04-09. 6. De Haas, Dr. Marcel (2005), artikel “Putin’s External & Internal Security Policy” fe-

bruar 2005, til “Russian Series” 05/05 ved “Conflict Studies Research Centre”. 7. EnergyPublisher (2007-06-23), ”Eni and Gazprom sign gas pipeline accord for EU”.

(http://www.energypublisher.com/article.asp?id=10031). Adgang til adressen 2008-03-24.

8. Eni (2007-06-23), ”Russian Federation – gas & power”. (http://www.eni.it/en_IT/eni-world/russian-federation/eni-business/gas-power.shtml). Adgang til adressen 2008-03-24.

9. EU-oplysningen (2008), ”Kosovo erklærer sig selvstændigt”, www.eu-oplysningen.dk. Adgang til adressen 2008-03-19. (http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2008/februar/kosovo/)

10. Europa Rådet (2008), “Factsheet – EULEX Kosovo”, (http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/080216EULEXKosovo.pdf). Adgang til adressen 2008-03-19.

11. Fakultet for Strategi og Militære Operationer (2007), ”Fakultet for Strategi og Militæ-re Operationer, direktiv for stabskursus 2007-2008”. Forsvarsakademiet

12. Federal News Service, referat af debat 2007-12-14 (2007), “Independence for Kos-ovo?: Managing the Concequences”. (http://www.fnsg.com/transcripta.htm?id=20071214t0199&query=). Adgang 2008-02-22.

13. Fedorov, Yuri og Nygren, Bertil (2000), “Russia and NATO”, Förssvarshögskolan, Stockholm

14. FN’s Generalforsamling (1948), ”Verdenserklæringen om Menneskerettigheder”, (http://www.unhchr.ch/udhr/lang/dns.pdf). Adgang til adressen 2008-03-19.

15. FN’s hjemmeside (2008), ”UN Security Council Members”, (http://www.un.org/sc/members.asp). Adgang til adressen 2008-04-17.

16. FN’s Sikkerhedsråd (1999), ”Resolution 1244 (1999)”, FN. (http://daccessdds.un.org/doc/UNDOC/GEN/N99/172/89/PDF/N9917289.pdf?OpenElement). Adgang til adressen 2008-04-19.

17. FN’s Sikkerhedsråd (2007), “Security Council Report, April 2007, Kosovo”. (http://www.securitycouncilreport.org/site/c.glKWLeMTIsG/b.2620595/k.8BAE/April_2007BRKosovo.htm). Adgang til adressen 200-03-19.

18. FN’s Sikkerhedsråds 5821. møde, “Serbia’s President calls on Security Council to prevent encouragement, adoption of any unilateral act on independence of Kos-

UKLASSIFICERET 1

http://cis.minsk.by/main.aspx?uid=3390

http://www.energypublisher.com/article.asp?id=10031

http://www.eni.it/en_IT/eni-world/russian-federation/eni-business/gas-power.shtml

http://www.eni.it/en_IT/eni-world/russian-federation/eni-business/gas-power.shtml

http://www.eu-oplysningen.dk/

http://www.eu-oplysningen.dk/

http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2008/februar/kosovo/

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/080216EULEXKosovo.pdf

http://www.fnsg.com/transcripta.htm?id=20071214t0199&query

http://www.unhchr.ch/udhr/lang/dns.pdf

http://www.un.org/sc/members.asp

http://daccessdds.un.org/doc/UNDOC/GEN/N99/172/89/PDF/N9917289.pdf?OpenElement

http://daccessdds.un.org/doc/UNDOC/GEN/N99/172/89/PDF/N9917289.pdf?OpenElement

http://www.securitycouncilreport.org/site/c.glKWLeMTIsG/b.2620595/k.8BAE/April_2007BRKosovo.htm

http://www.securitycouncilreport.org/site/c.glKWLeMTIsG/b.2620595/k.8BAE/April_2007BRKosovo.htm

UKLASSIFICERET

ovo”. (http://www.un.org/News/Press/docs/2008/sc9227.doc.htm). Adgang til adres-sen 2008-03-20.

19. Forsvarskommandoen (2004), “Forsvarskommandobestemmelse 305-1, 2004-02 (Dokumenters udformning)”. Forsvarskommandoen.

20. Gray, Colin S. (1999), ”Modern Strategy”, Oxford University Press. 21. Gyldendals Online Leksikon (2008), ” START nedrustningsaftaler”.

(http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm). Adgang til adressen 2008-03-24.

22. Interfax.ru208 (2007-02-04, kl. 12:02), “Regional naval force starts exercises in Black Sea”. Tilsendt fra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.

23. Interfax.ru (2008-02-18, kl. 11:31), “Russia-NATO-representative-Kosovo”. Tilsendt fra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.

24. Interfax.ru (2008-02-18, kl. 12:16), “Russia-Kosovo-Prime Minister”. Tilsendt fra As-sisterende forsvarsattaché i Moskva.

25. Interfax.ru (2008-02-18, kl. 17:11), “Russia-Parliament-Kosovo”. Tilsendt fra Assi-sterende forsvarsattaché i Moskva.

26. Interfax.ru (2008-02-19, kl. 12:16), “SC-Kosovo-Russia-Stance”. Tilsendt fra Assi-sterende forsvarsattaché i Moskva.

27. Interfax.ru (2008-02-19, kl. 14:24), “Russia-Kosovo-Baluyevsky-opinion”. Tilsendt fra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.

28. Interfax.ru (2008-02-22, kl. 13:01), ”Russia-NATO-force-use”. Tilsendt fra Assiste-rende forsvarsattaché i Moskva.

29. Interfax.ru (2008-02-22, kl. 13:16), ”Russia-Kosovo-NATO-Representative”. Tilsendt fra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.

30. Interfax.ru (2008-03-07, kl. 10:21), ”Russia-Serbia-visas-opinion”. Tilsendt fra Assi-sterende forsvarsattaché i Moskva.

31. Interfax.ru (2008-03-19, kl. 10:31), ”Russia. Kosovo-Lavrov”. Tilsendt fra Assiste-rende forsvarsattaché i Moskva.

32. Jane’s (2007-05-17), “Jane’s Intelligence Review - Fissures in the force - Multilat-eral co-operation can only go so far”. (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/jir/history/jir2007/jir10172.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=SCO%20members&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=JIR&. Adgang til adressen 2008-03-18.

33. Jane’s (2007-10-04), “Jane’s Sentinel Security Assessment – Germany external af-fairs”, (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/sent/weursu/germs080.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=German-Rus-sian%20trade&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=WEUR&#toclink-j0011100011928). Adgang til adressen 2008-03-20.

34. Jane’s (2007-10-26), “Jane’s Country Risk Daily Report – Tensions Surround EU-Russia talks”. (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2007/iv14n209c.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Pr

208 Informationer fra Interfax.ru er tilsendt fra MJ Søren Eskildsen, Assisterede forsvarsattaché ved Dan-marks Ambassade i Moskva., idet der kræves særlig adgang til hjemmesiden www.military.ru. Alle referencer haves i udskrift ved specialets forfatter.

UKLASSIFICERET 2

http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm

http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/jir/history/jir2007/jir10172.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=SCO%20members&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=JIR&



http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/sent/weursu/germs080.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=German-Russian%20trade&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=WEUR&#toclink-j0011100011928





http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2007/iv14n209c.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search

http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2007/iv14n209c.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search

http://www.military.ru/

UKLASSIFICERET

od_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen 2008-01-28.

35. Jane’s (2007-12-20), “Jane’s Sentinel Security Assessment - Regional Overview, Russia And The CIS”. (http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/doc_view.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/cissu/rcissove.htm@current&Prod_Name=CISS&QueryText=%3CAND%3E%28%3COR%3E%28%28%5B80%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+body%29%2C+%28%5B100%5D+%28%5B100%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+title%29+%3CAND%3E+%28%5B100%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+body%29%29%29%29). Adgang til adressen 2008-03-20.

36. Jane’s (2008-01-02), “Jane’s Country Risk Daily Report – Russian oil deal splits Serbian government”. (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n002d.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen 2008-01-17.

37. Jane’s (2008-01-17), “Jane’s Country Risk Daily Report - Russo-British relations face fresh crisis”, (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n013f.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=Litvinenko%20crisis&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=IWR&). Adgang til adressen 2008-03-20.

38. Jane’s (2008-01-17), “Jane’s Sentinel Security Assessment - Russias External Af-fairs”. (http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/CISS_doc_view.jsp?Sent_Country=Russian%20Federation&Prod_Name=CISS&K2DocKey=/content1/janesdata/sent/cissu/russs080.htm@current). Adgang til adressen 2008-03-20.

39. Jane’s (2008-01-31), “Jane’s Sentinel Security Assessment – The Balkans, Kos-ovo”. (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/sent/balksu/yugos190.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=BALK&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen 2008-03-20.

40. Jane’s (2008-01-31), “Jane’s Country Risk Daily Report – Russian minister urges foreign policy change”. (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n023d.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen 2008-02-05.

41. Jane’s (2008-02-04), “Jane’s Defence Weekly – EU commissioner predicts peaceful response to Kosovan independence declaration”. (http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/jdw/history/jdw2008/jdw35522.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=JDW&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen 2008-02-10.

42. Jane’s (2008-02-12), “Jane’s Sentinel Country Risk Assessment – Country Report, Russia And The CIS”.

UKLASSIFICERET 3

http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/doc_view.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/cissu/rcissove.htm@current&Prod_Name=CISS&QueryText=%3CAND%3E%28%3COR%3E%28%28%5B80%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+body%29%2C+%28%5B100%5D+%28%5B100%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+title%29+%3CAND%3E+%28%5B100%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+body%29%29%29%29







http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n002d.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search



http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n013f.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=Litvinenko%20crisis&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=IWR&



http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/CISS_doc_view.jsp?Sent_Country=Russian%20Federation&Prod_Name=CISS&K2DocKey=/content1/janesdata/sent/cissu/russs080.htm@current



http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/sent/balksu/yugos190.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=BALK&backPath=http://search.janes.com/Search






http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/jdw/history/jdw2008/jdw35522.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=JDW&backPath=http://search.janes.com/Search



UKLASSIFICERET

(http://sentinel.janes.com/subscribe/sentinel/country_report_doc.jsp?Prod_Name=CISS&Sent_Country=Russian+Federation). Adgang til adressen 2008-03-20.

43. Jane’s209 (2008-03-05), “Jane’s Defence Weekly - Medvedev pledges to uphold Putin's legacy(

”, http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags

/jdw/history/jdw2008/jdw35901.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=JDW&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen 2008-03-18.

44. Joint Doctrine Note 1/05 (JDN 1-05) (2005), “The UK military effects-based Ap-proach”. Britiske Forsvarsakademi (Defence Academy of The United Kingdom). (www.da.mod.uk/JSCSC/Courses/ESDC/Pre Reading Articles/JDN 1-05 UK Mil Ef-fects Based Approach.pdf). Adgang til adressen 2008-03-20.

45. Joint Doctrine Note 4/06, (JDN 4/06) (2006) “Information Management”. Britiske Forsvarsministerium (Ministry of Defence UK). (http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/FFCFC65A-843E-4D21-B311-6A0DEB1C172B/0/20071218_jdn4_06_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adressen 2008-03-20.

46. Joint Discussion Note 4/05 (JDN 4/05) (2006), “The Comprehensive Approach”. Britiske Forsvarsministerium (Ministry of Defence UK). (http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/25A7F4A2-31C2-49D8-A857-4D31750CBD6F/0/20071218_jdn4_05_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adressen 2008-03-20.

47. Joint Warfare Publication 0-01 (JWP 0-01) (2001), “British Defence Doctrine (sec-ond edition)”. Britiske Forsvarsministerium (Ministry of Defence UK). (http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/7E9DB317-801D-4F4F-B898-752588BC5CAA/0/20071218_jwp0_01_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adressen 2008-03-20.

48. Joint Warfare Publication 3-50, second edition (JWP 3-50), (2004) “The Military Contribution to Peace Support Operations”. Britiske Forsvarsministerium (Ministry of Defence UK). (http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/BDC84960-5495-4FA4-BC63-88EB49ADD2E2/0/20071218_jwp3_50_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adres-sen 2008-03-20.

49. Liddell Hart, B.H. (1967), “Strategy”, Meridan – Penguin Group. 50. Morozov, Dr. Jurij, seniorforsker ved Europainstituttet under Videnskabernes Aka-

demi, Moskva. (2007), artiklen ”Problemer og perspektiver for Ruslands militære sikkerhed i det 21. århundrede”, til “Rusland før og nu, 2007”. Forsvarsakademiet. (http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/5476BAD9-F1D7-4C20-AAD0-74BFB0691610/0/Festskrift_net.pdf). Adgang til adressen 2008-03-21.

51. Møller, Karsten (2007), DIIS brief ”CSTO En russisk domineret forsvarsorganisation i udvikling?”, for “Danish Institute for International Studies”. (http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2007/kjm_CSTO.pdf). Adgang til adressen 2008-03-24.

52. NATO hjemmeside (2007-11-29), ”Resolution 364 on NATO-Russia relations”. http://www.nato-pa.int/Default.asp?CAT2=1270&CAT1=20&CAT0=2&COM=1316&MOD=0&SMD=0&SSMD=0&STA=&ID=0&PAR=0&PRINT=1. Adgang til adressen 2008-03-20.

209 Adgang til artiklerne fra www.janes.com kræver særskilt adgang. Alle artiklerne haves i udskrift ved spe-cialets forfatter.

UKLASSIFICERET 4




http://www.da.mod.uk/JSCSC/Courses/ESDC/Pre%20Reading%20Articles/JDN%201-05%20UK%20Mil%20Effects%20Based%20Approach.pdf

http://www.da.mod.uk/JSCSC/Courses/ESDC/Pre%20Reading%20Articles/JDN%201-05%20UK%20Mil%20Effects%20Based%20Approach.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/FFCFC65A-843E-4D21-B311-6A0DEB1C172B/0/20071218_jdn4_06_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/FFCFC65A-843E-4D21-B311-6A0DEB1C172B/0/20071218_jdn4_06_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/25A7F4A2-31C2-49D8-A857-4D31750CBD6F/0/20071218_jdn4_05_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/25A7F4A2-31C2-49D8-A857-4D31750CBD6F/0/20071218_jdn4_05_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/7E9DB317-801D-4F4F-B898-752588BC5CAA/0/20071218_jwp0_01_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/7E9DB317-801D-4F4F-B898-752588BC5CAA/0/20071218_jwp0_01_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/BDC84960-5495-4FA4-BC63-88EB49ADD2E2/0/20071218_jwp3_50_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/BDC84960-5495-4FA4-BC63-88EB49ADD2E2/0/20071218_jwp3_50_U_DCDCIMAPPS.pdf

http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/5476BAD9-F1D7-4C20-AAD0-74BFB0691610/0/Festskrift_net.pdf

http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/5476BAD9-F1D7-4C20-AAD0-74BFB0691610/0/Festskrift_net.pdf

http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2007/kjm_CSTO.pdf

http://www.nato-pa.int/Default.asp?CAT2=1270&CAT1=20&CAT0=2&COM=1316&MOD=0&SMD=0&SSMD=0&STA=&ID=0&PAR=0&PRINT=1



http://www.janes.com/

UKLASSIFICERET

53. NATO hjemmeside (2008-02-04), “KFOR contributing nations and troop numbers (as on 4 February 2008)”, (http://www.nato.int/kfor/structur/nations/placemap/kfor_placemap.pdf). Adgang til adressen 2008-03-19.

54. NATO hjemmeside (2008-03-14), “NATO in Kosovo”. (http://www.nato.int/issues/kosovo/index.html). Adgang til adressen 2008-03-20.

55. NATO skr. 5000TC-50/Ser:NU0040, (2006) “Concepts for Alliance Future Joint Operations (CAFJO)”. NATO hovedkvarter i Belgien (SHAPE).

56. NATO-Rusland Rådet (2008), “Chronology for Nato-Russia Council”. (http://www.nato-russia-council.info/HTM/EN/chronology.shtml). Adgang til adres-sen 2008-04-17.

57. New Europe (2008-02-25), “After Bourgas-Alexandroupolis Greece eyes South Stream”. (http://www.neurope.eu/articles/83300.php). Adgang til adressen 2008-03-24.

58. Nicut, Brigadier Valeriu (2006), artikel: ”Concepts for Allied Future Joint Operati-ons”, Rumæniens Generalstab for Militære Styrker (http://gmr.mapn.ro/Engleza/Ultimul_nr/Nicut-p.80-87.pdf). Adgang til adressen 2008-03-20.

59. Norske Nyheter (2007-08-17, kl. 16:08), “Flyr som i sovjettiden”. (http://www.nrk.no/nyheter/utenriks/1.3226570) . Adgang til adressen 2008-02-22. 60. OSCE hjemmeside (2008-03-20), “OSCE mission in Kosovo”,

(http://www.osce.org/kosovo/13268.html). Adgang til adressen 2008-03-19. 61. OSCE hjemmeside (2008-04-17), “Permanent Council/Participating States”.

(http://www.osce.org/about/13131.html). Adgang til adressen 2008-04-17. 62. OSCE’s Permanente Råd, møde 2008-01-24 (2008), “Statement by Mr. Vladimir

Voronkov, Deputy Permanent Representative of the Russian Federation, at the meeting of the OSCE Permanent Council”. (http://www.osce.org/documents/pc/2008/01/29483_en.pdf). Adgang til adressen 2008-03-21.

63. Power and Interest News Report (2005), “'Russia Creates a New Security System to Replace the C.I.S.”. (http://www.pinr.com/report.php?ac=view_printable&report_id=416&language_id=1). Adgang til adressen 2008-03-17.

64. President of Russia (2007-06-08), “Press Conference following the end of the G8 Summit”. (http://kremlin.ru/eng/text/speedhes/2007/06/08/2251_type82914type82915_133). Adgang til adressen 2008-02-22.

65. President of Russia (2008-01-25), “Press Statements following Russian-Serbian talks with the Participation of First Deputy Prime Minister Dmitrii Medvedev, Serbian President Boris Tadic and Serbian Prime Minidsere Vojislav Kostunica”. (http://www.kremlin.ru/eng/text/speeches/2008/01/25/1330_type82914type82915_158129.shtml). Adgang til adressen 2008-03-21.

66. Reuters 2007-08-17, kl. 15:23, “Putin revives Russia’s long-haul bomber flights”. (http://www.reuters.com/articlePrint?articleId=USL1745006520070817). Adgang til adressen 2008-03-21).

67. Reuters 2007-10-31, kl. 11:35, “No one can limit Russian arms exports: Putin”. (http://www.reuters.com/article/worldNews/idUSL3183608320071031). Adgang til adressen 2008-03-21.

UKLASSIFICERET 5

http://www.nato.int/kfor/structur/nations/placemap/kfor_placemap.pdf

http://www.nato.int/issues/kosovo/index.html

http://www.nato-russia-council.info/HTM/EN/chronology.shtml

http://www.neurope.eu/articles/83300.php

http://gmr.mapn.ro/Engleza/Ultimul_nr/Nicut-p.80-87.pdf

http://www.nrk.no/nyheter/utenriks/1.3226570

http://www.osce.org/kosovo/13268.html

http://www.osce.org/about/13131.html

http://www.osce.org/documents/pc/2008/01/29483_en.pdf

http://www.pinr.com/report.php?ac=view_printable&report_id=416&language_id=1

http://kremlin.ru/eng/text/speedhes/2007/06/08/2251_type82914type82915_133

http://www.kremlin.ru/eng/text/speeches/2008/01/25/1330_type82914type82915_158129.shtml

http://www.kremlin.ru/eng/text/speeches/2008/01/25/1330_type82914type82915_158129.shtml

http://www.reuters.com/articlePrint?articleId=USL1745006520070817

http://www.reuters.com/article/worldNews/idUSL3183608320071031

UKLASSIFICERET

68. Ruslands Forsvarsministerium (2008-01-24), “Russia’s MoD: Defence Vision”. (http://www.mil.ru/eng/12005/12064/index.shtml). Adgang til adressen 2008-03-21.

69. Ruslands Militærdoktrin (1999-10-09), “Draft, Russian Military Doctrine”. http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/991009-draft-doctrine.htm. Adgang til adressen 2008-03-21.

70. Ruslands repræsentation i FN (2007-05-16), “Statement by Vitaly Churkin, Perma-nent Representative of the Russian Federation to the United Nations at the meeting of the UN Security Council on Bosnia and Herzegovina”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/Statements/ga/ga_docs/Statement160507en.htm). Adgang til adressen 2008-03-21.

71. Ruslands repræsentation i FN (2007-07-19), “Press release. On an article by for-eign minister Sergey V. Lvov for the “Foreign Affairs Magazine””. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/press/070719eprel.htm). Adgang til adressen 2008-03-21.

72. Ruslands repræsentation I FN (2007-08-24), “Position of the Russian Federation at the 62nd session of the UN General Assembly”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/interview/240807indexen.htm). Ad-gang til adressen 2008-03-21.

73. Ruslands Sikkerhedskoncept (2000-01-18), “National Security Concept of the Rus-sian Federation”. http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/gazeta012400.htm Ad-gang til adressen 2008-03-21.

74. Ruslands Udenrigsministerium (2007-09-26), “Transcript of Remarks and Replies to Media Questions by Russian Minister of Foreign Affairs Sergey Lavrov on the side-lines of the 62nd session of the UN General Assembly, New York, September 25, 2007”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/260907/newen2.htm). Adgang til adressen 2008-03-21.

75. Ruslands Udenrigsministerium (2007-09-27), “Statement on Kosovo by Contact Group Ministers New York”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/280907/newen2.htm). Ad-gang til adressen 2008-03-21.

76. Ruslands Udenrigsministerium (2007-10-08), “Foreign Minister Sergey Lavrov Meets with Wolfgang Ischinger, the EU Representative in the Troika for the Kosovo talks”. (http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/f0c06bd7d4816f7ec325736f00332929?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.

77. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-20), “MFA Spokesman Mikhail Kamynin’s Response to a Media Query on Russia’s Position on Elections in Kosovo”. (http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/40f4deed6c2f7fbac325739a00456be0?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.

78. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-22), “Working Visit to the Russian Federa-tion of Serbian Foreign Minister Vuk Jeremic”. (http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/5e59018847453b23c325739c003759a7?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.

79. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-26), ”Russian Foreign Minister Sergey Lavrov Interview with the Weekly News Magazine Itogi Published on November 26, 2007”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/261107/newen1.ht)- Adgang til adressen 2008-03-21.

UKLASSIFICERET 6

http://www.mil.ru/eng/12005/12064/index.shtml

http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/991009-draft-doctrine.htm

http://www.un.int/russia/new/MainRoot/Statements/ga/ga_docs/Statement160507en.htm

http://www.un.int/russia/new/MainRoot/Statements/ga/ga_docs/Statement160507en.htm

http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/press/070719eprel.htm

http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/interview/240807indexen.htm

http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/gazeta012400.htm

http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/260907/newen2.htm


http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/f0c06bd7d4816f7ec325736f00332929?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/f0c06bd7d4816f7ec325736f00332929?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/40f4deed6c2f7fbac325739a00456be0?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/40f4deed6c2f7fbac325739a00456be0?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/5e59018847453b23c325739c003759a7?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/5e59018847453b23c325739c003759a7?OpenDocument

http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/261107/newen1.ht)-

UKLASSIFICERET

80. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-29), “Foreign Minister Sergey Lavrov Meets Serbian Foreign Minister Vuk Jeremic”. (http://www.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/67378e43c70dd0dfc32573a3002ba688?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-04-14.

81. Ruslands Udenrigsministerium (2007-12-17), “Statement by Russia’s Ministry of Foreign Affairs on Kosovo Settlement”. (http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/bc2da46d4e6f3442c32573b40053a23b?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.

82. Ruslands Udenrigsministerium (2007-12-21), “Interview Granted by Foreign Mini-ster Sergey Lavrov to the Newspaper Vremya Novostei (December 21, 2007) on Kosovo Settlement”. (http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/2cd990bda528621ec32573b8005b3e92?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.

83. Ruslands Udenrigsministerium (2008-01-24), “Russian Minister of Foreign Affairs Sergey Lavrov Meets with Minister of Foreign Affairs of the Republic of Serbia Vuk Jeremic”. (http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/93c2dea523c2d44bc32573db00305ede?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.

84. Ruslands Udenrigsministerium (2008-01-29), “Statement by Mikhail Kamyunin, Spokesman for Russia’s Ministry of Foreign Affairs, on Kosovo Settlement”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/290108/newen1.htm). Ad-gang til adressen 2008-03-21.

85. Ruslands Udenrigspolitiske Koncept (2000-06-28), “The Foreign Policy Concept of the Russian Federation”. http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/econcept.htm. Adgang til adressen 2008-03-21.

86. Russia in Global Affairs (2007-08-08), “Kosovo as a Test for Russia”. (http://eng.globalaffairs.ru/numbers/20/1132.html). Adgang til adressen 2008-03-21.

87. Russia in Global Affairs (2007-11-17), “Russia and the West: Where the Differences Lie”. (http://eng.globalaffairs.ru/numbers/21/1149.html). Adgang til adressen 2003-03-21.

88. Russia in Global Affairs (2008-01-11), “Russia’s Foreign Policy is Not the Problem”. (http://eng.globalaffairs.ru/engsmi/1166.html). Adgang til adressen 2008-03-21.

89. Russia Today (2007-08-18) artikel, “Russia resumes flights of strategic bombers”. (http://russiatoday.ru/news/news/12621). Adgang til adressen 2008-03-19.

90. Russia Today (2007-12-06) artikel, “Around the world in 71 days: Russian Navy sets sail”. (http://russiatoday.ru/news/news/18065). Adgang til adressen 2008-03-21.

91. Russian News and Information Agency (Novosti) (2008-02-25, kl. 14:28), “Russia, Serbia sign South Stream gas pipeline deal”. (http://en.rian.ru/russia/20080225/99998830.html). Adgang til adressen 2008-03-24.

92. Socor, Vladimir (2007) artikel, “Kosovo: Russia’s fifth frozen conflict?”, fra Eurasia Daily Monitor, Volume 4, number 64, fra 2007-04-02”. (http://www.jamestown.org/edm/article.php?article_id=2372067). Adgang til adres-sen 2008-03-21.

93. Strategic Forecasting (2007), “Russia: Kosovo and the Asymmetry of Percepti-ons”.(http://www.stratfor.com/weekly/russia_kosovo_and_asymmetry_perceptions). Adgang til adressen 2008-03-21.

UKLASSIFICERET 7

http://www.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/67378e43c70dd0dfc32573a3002ba688?OpenDocument

http://www.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/67378e43c70dd0dfc32573a3002ba688?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/bc2da46d4e6f3442c32573b40053a23b?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/bc2da46d4e6f3442c32573b40053a23b?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/2cd990bda528621ec32573b8005b3e92?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/2cd990bda528621ec32573b8005b3e92?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/93c2dea523c2d44bc32573db00305ede?OpenDocument

http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/93c2dea523c2d44bc32573db00305ede?OpenDocument


http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/econcept.htm

http://eng.globalaffairs.ru/numbers/20/1132.html

http://eng.globalaffairs.ru/numbers/21/1149.html

http://eng.globalaffairs.ru/engsmi/1166.html

http://russiatoday.ru/news/news/12621

http://russiatoday.ru/news/news/18065

http://en.rian.ru/russia/20080225/99998830.html

http://www.jamestown.org/edm/article.php?article_id=2372067

http://www.stratfor.com/weekly/russia_kosovo_and_asymmetry_perceptions

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 8

94. The Russian Ministry of Defence (2003): “The priority Tasks of the Development of the Armed Forces of the Russian Federation”, Ruslands Forsvarsministerium.

95. Wikipedia (2008), ”Contact Group (Balcans)”. (http://en.wikipedia.org/wiki/Contact_Group_%28Balkans%29). Adgang til adressen 2008-03-24.

96. WTO (2007), “Members and Observers (27th July 2007)”. (http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm). Adgang til adres-sen 2008-03-24.

97. Yarger, Harry (2006), ”The Little Book on Big Strategy”, Strategic Studies Institute, US Government (http://www.StrategicStudiesInstitute.army.mil/). Adgang til adres-sen 2008-03-21.

Følgende korrespondance med ressourcepersoner er anvendt til specifik empiri indhent-ning:

98. Mailkorrespondance af 2008-03-05, kl. 08:36, med MJ Søren Eskildsen, Assistere-de forsvarsattaché ved Danmarks Ambassade i Moskva.

99. Mailkorrespondance af 2008-07-03, kl. 10:50 samt 2008-04-17, kl. 11:30, med Sø-ren Liborius, Deputy Head of Mission, ved Danmarks Ambassade i Moskva.

http://en.wikipedia.org/wiki/Contact_Group_%28Balkans%29

http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm

http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/

UKLASSIFICERET

Bilag 1

Skitse af analysemodel

KONKLUSION(Ruslands strategiske adfærd)

INDLEDNING

TEORI

Allisons teori om

”rationel aktør”som

analytisk vinkling

AN

ALY

SE

Syntese: D

elkonklusionerne sam

menholdes m

hp. vurder-ing

af gensidig påvirkning

EMPIR

I

EMPIR

I

Delkonklusion hvad R

usland ”kan”


usland ”vil””kan”og ”vil”sam

menholdes

DIP

LOM

ATI

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

CIV

ILE FO

RH

OLD

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

MILITÆ

RE

FOR

HO

LD

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

ØK

ON

OM

I

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

INFO

RM

ATIO

N

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

KONKLUSION(Ruslands strategiske adfærd)

INDLEDNING

TEORI

Allisons teori om

”rationel aktør”som

analytisk vinkling

AN

ALY

SE

Syntese: D

elkonklusionerne sam

menholdes m

hp. vurder-ing

af gensidig påvirkning

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

DIP

LOM

ATI

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

CIV

ILE FO

RH

OLD

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

MILITÆ

RE

FOR

HO

LD

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

ØK

ON

OM

I

EMPIR

I

EMPIR

I


usland ”kan”



menholdes

INFO

RM

ATIO

N

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

Delkonklusion:

-”ends”-”w

ays”-”m

eans”

UKLASSIFICERET 1

UKLASSIFICERET

Bilag 2

Ruslands medlemskab af væsentligste internationale organisationer og Ruslands væsentligste import- og eksportlande

United Nations (UN) Rusland har veto-ret i FN’s Sikkerhedsråd sammen med USA, Storbritannien, Frankrig og Kina210. Organization for Secuity and Co-operation in Europe (OSCE): Rusland sidder i Det Permante Råd211. NATO – Russia Council: Rådet er oprettet mhp. at fungere som den primære struktur for at forbedre forholdet mel-lem NATO og Rusland. Består af repræsentanter fra NATO-landene og repræsentant fra Rusland212. Commonwealth of Independent States (CIS): Rusland, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisistan, Hviderusland, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan213. Collective Security Treaty Organization (CSTO): Rusland, Armenien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan mens Aserbadjan og Georgien er tidligere medlemmer.214 Shanghai Cooperation (SCO): Rusland, Kina, Kazakstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan med Indien, Iran, Mon-goliet og Pakistan som observatører215. World Trade Organisation (WTO): Rusland har observatørstatus i WTO216 EU’s troika til Kosovo: Består af Rusland, USA og repræsentant fra EU. En troika med deltagelse af repræsen-tanter for EU, USA og Rusland der blev nedsat mhp. at søge en løsning på Kosovo-spørgsmålet 217. Vigtigste importlande for Rusland Tyskland, Ukraine, Kina, Japan og Sydkorea218 210 FN hjemmeside, 2008. 211 OSCE hjemmeside, 2008-04-17. 212 NATO-Rusland Rådet, 2008. 213 CIS, 2008-04-09. 214 Jane’s, 2007-05-17: p. 6, 215 Jane’s, 2007-05-17: p. 6 216 WTO, 2007 217 NATO hjemmeside, 2008-03-14: p. 1.

UKLASSIFICERET 1

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

Vigtigste eksportlande (olie, gas og kul) for Rusland: Holland, Tyskland, Ukraine, Italien og Kina219.

218 Jane’s, 2008-02-12: p. 210. 219 Jane’s, 2008-02-12: p. 210.

Ruslands strategiske adfærd - FAK · Allisons teori om den rationelle aktør. Til behandling af...

Documents

Transcript of Ruslands strategiske adfærd - FAK · Allisons teori om den rationelle aktør. Til behandling af...