Denaktivebeskæftigelsesindsats

–reguleringsommotivation

Speciale–SamfundsfagThitGaarskjær14.januar2016

1

Indholdsfortegnelse

INDHOLDSFORTEGNELSE.............................................................................................................1

ABSTRACT.........................................................................................................................................3

PROBLEMFELT.................................................................................................................................5

HISTORISKBAGGRUND:DAGPENGESYSTEMETSUDVIKLING.....................................................................5

FAGLIGBAGGRUND:EKSISTERENDEVIDEN.................................................................................................7TEORETISKBAGGRUND:GAMLEOGNYEPERSPEKTIVER...........................................................................8

PROBLEMFORMULERING...............................................................................................................................10

AFGRÆNSNINGOGOPERATIONALISERING.................................................................................................11

TEORI................................................................................................................................................12

MAKROTEORI...................................................................................................................................................12

TYPERAFMOTIVATION..................................................................................................................................15

OPERATIONALISERING...................................................................................................................................17

METODE...........................................................................................................................................20

DETVIDENSKABSTEORETISKEUDGANGSPUNKT.......................................................................................20

FORSKNINGSDESIGN.......................................................................................................................................21

METODEVALG:DETKVALITATIVEINTERVIEW..........................................................................................22

PRAKTISKUDFØRSEL.....................................................................................................................................22Adgangogudvælgelse............................................................................................................................22

Etiskeovervejelser....................................................................................................................................23

Interviewsituationen...............................................................................................................................24

Interviewformen........................................................................................................................................25

Interviewguide...........................................................................................................................................26

ANALYSESTRATEGI.........................................................................................................................................27

Transskribering.........................................................................................................................................27

Databehandling.........................................................................................................................................28METODISKKVALITET:VALIDITETOGRELIABILITET................................................................................29

ANALYSE...........................................................................................................................................31

BESKRIVELSEAFCASEOGINTERVIEWPERSONER.....................................................................................31

DEL1:KLASSISKETEORETISKEPERSPEKTIVER........................................................................................32

Principal-Agentteori...............................................................................................................................33

Økonomisksøgeteori...............................................................................................................................36

2

Adfærdsøkonomi.......................................................................................................................................39

Delkonklusion1.........................................................................................................................................40

DEL2:MOTIVATIONSTEORI.........................................................................................................................41

Relation.........................................................................................................................................................41

Kompetence.................................................................................................................................................45

Medbestemmelse/autonomi.................................................................................................................48

Typerafmotivation.................................................................................................................................50Delkonklusion2.........................................................................................................................................54

KONKLUSION..................................................................................................................................56

KLASSISKETEORETISKEPERSPEKTIVER.....................................................................................................56

SELF-DETERMINATIONTHEORY..................................................................................................................57

PERSPEKTIVERING.......................................................................................................................59

”MANKANIKKETAGEFRIFRAATVÆREARBEJDSLØS”...........................................................................59

A-KASSENSROLLE...........................................................................................................................................60

LITTERATUR...................................................................................................................................62

3

Abstract

The theoreticalunderstandingof theproblemofunemploymenthelps toshapelabourmarketpolicies.Thismeansthatifthetheoriesareflawedorlimitedinitsviews,theresultingpoliciesmaybeaswell.InthisstudyitisarguedthatthemotivationtoapplyforjobsofDanishinsuredunemployedis influenced both positively and negatively by Active Labour MarketPolicies (ALMPs), and that the classical theoretical understanding of thebehaviouroftheunemployedmaynotbesufficienttounderstand,predictanddirectthemotivationoftheunemployed.

InDenmarkALMPsbecameanintegralpartoftheDanishwelfaresystemin the mid 1990s. These policies have been continuously developedthroughnumerousreformsoverthecourseofthelast25years,inordertobetter suit thecentralobjectof the labourmarketpolicies: tomakesuretheunemployedareavailabletothelabourmarket.Themidninetiesshiftfrom a demand-side perspective to a supply-side perspective on theproblem of unemployment, also marks a shift in the theoreticalunderstanding of labour market policy. The ALMPs of the last 25 yearshavethusbeenbasedontheoriessuchasSearchTheoryfromeconomicsand Agency Theory from political science. The central tenet of boththeoriesisthattheunemployedareunemployedduetolackofmotivationtowork –whether this lack ofmotivation is due to insufficient financialincentives or to asymmetrical interests and risk bearing. This studyapplies Self-DeterminationTheory, a theory of humanmotivation, to thearea of unemployment in order to investigate whether this theory cansupplyadeeperinsightintothemechanismsofmotivationinthecarryingoutofALMPs.

The study is carried out as a case study of a local office of one of thebiggestunemploymentinsurancefundsinDenmark,3F.Datastemsmainlyfrominterviewswithinsuredunemployedmembersthatarestrategicallyselectedtoinsurethebestqualityofdata.

The main conclusions of the study are that the classical theoreticalunderstandings are insufficient to explain and understand why themotivationoftheinterviewedunemployeddiffersamongthem,andisnotonly affected in a positive direction, from the ALMPs. An analysis usingSelf-Determination Theory finds that the satisfaction of the basic

4

psychologicalneedsoftheunemployedistosomeextentthwartedintheefforts of the ALMPs, and that the resulting type of motivation is morecontrolled,orregulated,creatingbehaviourthat ispossibly lesseffective,and bears less value or interest. These factors also influence thepsychologicalwellbeingof the interviewednegatively,which inturnmayhaveafurthernegativeinfluenceontheirchancesforgettingajob.

Oneimplicationofthesefindingscouldbeacalltopolicymakerstoassignmore interest to the humans behind the numbers, and to the possibleadverse effects of ALMPs on motivation and wellbeing. Anotherimplication may be for the unemployment insurance fund to have agreater focus in theirwork, on the factors influencing the satisfaction ofbasicpsychologicalneeds,andthetypeofmotivationoftheirmembers.

5

Problemfelt

I Dagpengekommissionens hovedrapport fra 2015 står, atdagpengesystemets grundlæggende afvejning er, sikring mod en stærkindkomstnedgangiforbindelsemedledighed,overforsikringafincitamenttil at tage arbejde, gennem indkomstnedgang (Dagpengekommissionen,2015:42).Dennefremstillingereteksempelpådengængseopfattelseafbeskæftigelsespolitikkens to funktioner: sørge for, at ledige ikke bliverforarmede på grund af for stort økonomisk tab,men samtidigtmotiveredem til at arbejde, ved at tilføje et – tilpas stort – økonomisk tab.Opfattelsenafledigesommotiveretaføkonomiskesanktioner,erudbredtogforståelig,menogsåsimpel.Sidenmidtenaf1990erneharderværetettiltagende fokus på lediges motivation for at arbejde, som den centraleproblematik for beskæftigelsespolitikkens tilrettelæggelse. Reform påreformharhafttilformålatskabeenbeskæftigelsespolitik,dermotivererledigetilatsøgearbejde,gennemaktivetiltagogøkonomiskesanktioner.Selvombeskæftigelsespolitikkenharændretsiggennemårene,synesdenteoretiske forståelse af lediges adfærd og motivation at forbliveuforandret.Deterformåletmeddettespecialeatstillespørgsmålstegnveddennestatusquo,ogdermedendelafgrundlaget fortilrettelæggelsenafdendanskebeskæftigelsespolitik.

Historisk baggrund: Dagpengesystemets udvikling

Beskæftigelsespolitik er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, oghargennemmangeår isoleretdanskere fradeværstekonsekvenser,derkan følge med ledighed. Danmark bliver ofte fremstillet sommodellandfor, hvordan man kan have et fleksibelt arbejdsmarked, uden at detbevirker for stor usikkerhed for arbejdskraften. Men den danskebeskæftigelsespolitik er under stadig forandring, og har gennemgåetmange reformer i de seneste 25 år, hvor fokus for policy-udvikling harbevægetsigfrakompensationoveropkvalificeringtilmotivation.

I beskæftigelsespolitikkens første mange år var indsatsen en passivforsørgelse, der alene havde til formål at isolere ledige fra risikoen forfattigdom,ogfølgerforbundetmedatståudenforarbejdsmarkedet.Mantalteomkonjunkturarbejdsløshed,ogiSocialdemokratietspartiprogramaf1977kunneman læse at ”Arbejdsløshederenuforskyldtsituation fordenarbejdsløse. Derfor bør der ydes arbejdsløshedsunderstøttelse – udentidsbegrænsning – så længe arbejdsløsheden varer” (Socialdemokratiet,

6

1977: 14). Man så den ledige som offer for en afledt effekt afarbejdsmarkedets organisering: konjunkturerne fluktuerer, og sammenmeddem,ledigheden.Denledigehar,idenneforståelse,indflydelsepåsinsituationligesåmegetsomhanharindflydelsepåmarkedskræfterne.Dettalerometmenneskesyn,derrettersigmodenselvopofrendeborger,derhenter værdi i arbejdets natur, gennem anerkendelse og social status,fremforgennemdenøkonomiskekompensation(Jensen,2007:13).

I 1993-1996 indvarslede den nye, socialdemokratisk ledede, regering ennyaktivbeskæftigelsespolitik,der til dels fastholdtunderstøttelsen,mennukobledeenrækkeaktive tiltag tilbeskæftigelsesindsatsen.Man talte idisse år om strukturarbejdsløshed, og skiftede dermed fokus fraefterspørgselssiden,markedet, tiludbudssiden,arbejderne, i forklaringenaf ledighed. Ledige stod uden arbejde fordi de ikke havde tilstrækkeligekvalifikationer, eller ikke var tilstrækkeligt incentiveret til at arbejde,grundetdethøjekompensationsniveau(GoulAndersen&Pedersen,2007:4-6, 9). Den aktive beskæftigelsesindsats havde således til hensigt atopkvalificere de ledige der manglede kvalifikationer, og at mindskekompensationsgraden for ledige, fanget i en arbejdsløshedsfælde, hvorunderstøttelsens værdi var højere, end den forbundet med et arbejde.Denneforståelsetalerometklartskifteimenneskesyn,derihøjeregradrettersigmodenegennyttigborger,derprimærtarbejderforatfåværdiiøkonomisk forstand, og formålet med politikken bliver således, at sikredenlediges(økonomiske)motivationtilatarbejde.

Gennemenrækkereformersiden1993,hvorafdensenestetrådteikraftijanuar 2015, er de aktive indsatser og sikringsniveau blevet justeret.Indsatsenergåetiretningenaf,atuddannelseogopkvalificeringspillerenvæsentligt mindre rolle, mens beskæftigelsesindsatsen nu i højere gradberorpå jobrettede indsatser i formafvejledning,praktikker,aktivering,jobrotation, jobsøgning, kompetenceprofil etc. etc., kombineret med envæsentlignedsætningafsikringsniveauet.

Således er dagpengeretten siden 1992 gået fra tidsubegrænset, til 7 år i1993, 5 år i 1995, 4 år i 1998 og siden 2010 har det været muligt atmodtagedagpenge imaksimalt2år,medengenoptjeningsperiodepå52uger inden for 3 år. De mange reformer har altså justeret de aktivebeskæftigelsestiltag, men fokus har ligget på at øge de økonomiskeincitamenterforatarbejde,ogfrasen”detskalkunnebetalesigatarbejde”synesatværedetfællespolitiskeløsenuansetpolitiskfarve,i2015(Dansk

7

Folkeparti,2015;Konservative,2015;Venstre,2015;Socialdemokraterne,2015).

Den udvikling der er sket, er en udvikling i spændingsfeltet mellem topoler,hvoropfattelsengår fraat se ledigesomuforskyldteofre,derskalkompenseres forderesmanglende indkomst indtilde igenfåretarbejde,derbærerværdiiogafsigselv-tilenopfattelseafledige,somdrevetafudsigt til egenøkonomiskvinding. Beskæftigelsespolitikkenhardermedudviklet sig som et kontrol- og motivationsværktøj, mere end som etsikkerhedsnet.

Centrum i dette spændingsfelt er de ledige selv. Trods reformer, aktivebeskæftigelsesindsatser og tiltagende positive økonomiske incitamenter,erderstadigledigeiDanmark.Bruttoledighedenerpt.på4,6%,ogi2015vil aktive beskæftigelsesindsatser, på dagpengeområdet alene, kostenæsten to milliarder kroner (Koch et al, 2015: 22). Den gruppe dergennemgåendeerhårdestramtafledighed,erdenufaglærtegruppe,deri2013 udgjorde en fjerdedel af alle ledige i Danmark (AE, 2014). Dennegruppeerudsat, dadebådemangler efterspurgtekvalifikationer, oghardemindstepositiveøkonomiskeincitamenterforatarbejde.

Faglig baggrund: Eksisterende viden

Motivation synes at være en stor drivkraft bag udvikling af policy påbeskæftigelsesområdet,men er ikke undersøgt i sig selv - kun i form afincitamentsstrukturer.

Effekten af økonomiske incitamenter har væretmeget undersøgt, og detligger klart, at der er en effekt. Det er derimod ikke entydigt hvor stordenneeffekter,ellerhvordaneffektenaføkonomiskeincitamenterspillersammenmedeffektenaf ikke-økonomiske incitamenter (Clement&GoulAndersen,2006:7-8,28). Forskningeniikke-økonomiskeincitamenterermerebegrænsetogmerepassim.I2014lavedeSFIenanalyseafeffektenafdeaktivebeskæftigelsesindsatser,samtalerhenholdsvisandretiltag,ogfandt at samtaler havde en signifikant effekt på jobsøgning ognedbringelsen af de lediges sygemeldinger,mens andre aktive indsatserikke fandtes at have en effekt på jobsøgningsadfærd (Rotger, 2014: 3).Undersøgelsengavdogingenindsigti,hvilkekvalitetervedsamtalen,deraffødtedenneeffekt,ejhellerennuanceringafdeøvrigeaktiveindsatsersditto.Pedersenetalkomfremtilenlignendekonklusion,påbaggrundaf

8

deresundersøgelserafdanskbeskæftigelsesindsatsi2008;ogdetsammeer fundet i en rækkedanskeogudenlandskeundersøgelser (Pedersenetal,2012:5).Helleringenafdisseundersøgelserharkunnetredgørefor,påhvilkenmådesamtalernepåvirkerledigetiljobsøgningsadfærd.

Vi ved desuden, fra internationale undersøgelser, at danskerne har enmegethøjarbejdsetikog-moral,ogatdetiDanmarkopfattessomnormenat arbejde; det er bare ”noget vi gør” (Clement & Andersen, 2006: 87).LedigeiDanmarkpåvirkessåledesbådeafetøkonomiskincitamenttilatarbejde, såvel som psykosociale incitamenter forbundet medarbejdsmoral, social stigmatisering, ikkeatafvige franormen,og flere til(Ibid.:86).Generelt er analyser på beskæftigelsesområdet større, kvantitativeundersøgelser, der søger at forklare effekter og tendenser i ledighed ogbeskæftigelse,mensder findesganske lidt forskning,derbeskæftiger sigmed de lediges oplevelse af beskæftigelsesindsatsen, og hvordanbeskæftigelsespolitikkens tiltag påvirker den lediges motivation ogadfærd.

Teoretisk baggrund: Gamle og nye perspektiver

Eksisterende forskning i effekterogproblemer i beskæftigelsesindsatsentagertypiskudgangspunktienteoretiskforståelse,derstammerfraentenpolitologien eller økonomien. I den politologiske tradition anskuesrelationen mellem forvaltning og klient, ofte som et Principal-Agentforhold.Iøkonomisksøgeteorierudgangspunktetdenledigessøgeadfærd,hvor man undersøger sammenhængen mellem incitamenter ogsøgeadfærd.

Agency-teori er meget anvendt til at forklare problematiske aspekter afansættelsesforhold, idet teorien beskæftiger sig med potentielleinteressekonflikter heri (Moe, 1984: 742-746). Eksempelvis anvenderRotger (2014) denne forklaring til at forstå virkningen afbeskæftigelsesindsatser iDanmark. Sagsbehandlerener idennekontekstprincipalen,derudbetalerunderstøttelse,modatdenledigesøgerarbejde,aktivt og intensivt. Der kan dog opstå interessekonflikt, idetsagsbehandlerensinteresseeropnåstørstmuligeffekt–ledigeijob–medmindstmuligomkostning,mensdenledigekanhaveinteresseiatfåmestmulig frihed – økonomisk og personlig – med mindst mulig indsats.Agenten, den ledige, vedmere om sin egen indsats og præferencer end

9

principalen, sagsbehandleren gør. Denne informations-asymmetri er detgrundlæggendeproblemirelationen,ogskaberrisikoformoralhazard–at den ledige agerer på egen interesser fremfor sagsbehandlerens (Moe,1984: 754-756). I Danmark anvendes eksempelvis digitalejobsøgningslogs, samtaler, aktiveringskrav og lignende somkontrolværktøjeroverfordenledige.Kontroleromkostningstungt,ogkanskabe modvilje og inaktivitet hos den ledige. Ét eksempel findes i detdanske marginaliseringsprojekt fra 1999, hvor de ledige adspurgtes omulempernevedatståudenforarbejdsmarkedet;45%svarede”Følelsenafat blive kontrolleret” (Clement & Andersen, 2006: 96). Agency-teori harsåledesliggettilgrundfordeleafbeskæftigelsespolitikkensindretningogimplementering, men kan have vanskeligt ved at forklare motivationenbag lediges adfærd, når adfærden ikke er umiddelbart rationel, men erstyret af psykologiske eller sociale forhold, udenfor relationen mellemprincipalogagent.

I økonomisk søgeteori beskrives kausaliteten som et regnestykke, hvorbeskæftigelse er et resultat af søgeintensitet, der igen er resultat af denledigesønskeomjobsamtdenlavesteløndenledigeervilligtilatarbejdefor,hvilketigenafhængerafstørrelsenpådenøkonomiskekompensationforbundetmedledighed.Forskningviserimidlertidatdeternødvendigtatmedregneikke-økonomiskeincitamenter,hvismanskalforstådenledigessøgeadfærd(Clement&Andersen,2006:7-8).Søgeteorikangiveindsigti,hvilke incitamenter der er på spil i ledighedssituationen, men ikkehvordan disse incitamenter og barrierer interagerer, og hvordansammensætningen motiverer den lediges adfærd. Økonomisk søgeteorikan dermed siges at ligge til grund for den skærpelse af de ledigesøkonomiskeincitamenter,dergennempoliciessomnedsættelseafydelserogforkortelsenafsikringsperioden,eranvendtdeseneste20år.

I bådePrincipal-Agent teori og i økonomisk søgeteori er der et fokuspåden lediges motivation for at søge arbejde, og man forsøger at påvirkedenne gennem policies, skabt på baggrund af disse klassiske teoretiskeforståelser af lediges adfærd. Denne forståelse af motivation, lægger sigimidlertidtættereopadregulering,gennemkontrologincentiveringafdelediges adfærd, end det motivationsbegreb moderne motivationsteorierbeskriver.

Motivationer et komplekst fænomen,der er forsketmeget i, ogudvikletmange teorier om gennem tiden. Indenfor felter som uddannelse, sport,

10

organisationer, og sundhedssystem beskæftiger man sig med, hvordanmankanpåvirkeogstyrkemenneskersmotivationforengivenadfærd.Inyeremotivationsteori,somSelf-DeterminationTheory,ansesmotivationopdelt i en udefrakommende, kontrolleret motivation og enindefrakommende,autonommotivation.Udefrakommendemotivationkanvære forskellige typer af incitamenter, mens den indefrakommendemotivation er baseret på lyst og interesse. Der er generel konsensus iforskningen om, at udefrakommende og indefrakommende motivationpåvirkerhinanden,bådepositivtognegativt(Cerasolietal,2014:2).Derer fundet flere eksempler på den undergravende effekt økonomiskbelønning eller incentivering kan have på indefrakommendemotivation,ogkvalitetenafdenresulterendeadfærd(Cerasolietal,2014:1).

Det er alene den udefrakommende motivation der manipuleres ibeskæftigelsesindsatsen,gennemincentiveringogreguleringafdeledigessøgeadfærd,mensdertilsyneladendeikkeerøjefor,hvilkekonsekvenserindsatsen har for de lediges indefrakommende motivation, og forkvalitetenafdenresulterendesøgeadfærd.

Problemformulering

Beskæftigelsespolitikken er under stadig forandring, og reformerne erdrevetafetønskeomatmotivereledigetilatværemereaktive,søgemerearbejde, og søge bredere. Sammensætningen af policies på området erimidlertiddrevet af en forståelse afmotivation somregulering, i formafincentivering og kontrol af de lediges adfærd.Trods stor indsats,mangetiltag omfattende undersøgelser og effektmålinger, er der en blind plet ivoresvidenomeffektenafbeskæftigelsesindsatserpåledigesmotivation.Vi bruger 1,97 mia. kroner årligt på en aktiv indsats overfor ledigedagpengemodtagere,dererarbejdsparate,mendeter ikkeklarthvordanindsatsenoplevesafdeledige,ellerpåvirkerderesmotivationforatsøge–ogbestride-arbejde.

Deterhensigtenmeddettespecialeatudfordredenteoretiskeforståelseaf lediges adfærd, der er lagt til grund for udviklingen af policies påbeskæftigelsesområdet, ved at undersøge hvordan ufaglærtedagpengemodtageres motivation for søgeadfærd påvirkes afbeskæftigelsesindsatsen, ud fra både traditionelle og mere moderne

11

teoretiske udgangspunkter. Problemformuleringen for specialet ersåledes:

Hvordan påvirker tiltag under den aktive beskæftigelsesindsatsufaglærtedagpengemodtageresmotivationforatsøgearbejde?

Afgrænsning og operationalisering

Arbejdsløshedrisikereratrammeallepåarbejdsmarkedet,dadendanskemodel er kendetegnetblandt andet ved et fleksibelt arbejdsmarked. Idetdenmestudsattegruppepåarbejdsmarkedeterdeufaglærte-derogsåerden gruppe ledige, der gennemgående har sværest ved at opnåbeskæftigelse indenfor dagpengeperioden - har jeg valgt at undersøgeproblemstillingen indenfor denne gruppe (AE, 2014; Cevea, 2014).Ufaglærte dagpengemodtagere er samtidigt den gruppe, der harforholdsmæssigt højest økonomisk kompensationsgrad, hvorfor dennegruppemåantagesathavedetmindsteøkonomiskeincitamentforatopnåbeskæftigelse indenfor dagpengeperioden. Valget af denne gruppe er enstrategisk udvælgelse af en gruppe, der må antages at være sværestudfordret, ogdårligst incentiveret, hvorfor enproblematik omhandlendetiltag under den aktive beskæftigelsesindsats må forventes at trædetydeligere frem her. Ved at undersøge gruppen i a-kassen 3F, derlandsdækkende er den a-kasse, der har størst andel af ufaglærte, og aflangtidsledige,kandetansessomenkritiskcase– findesproblematikkenikkeher,findesdeningensteder(DanmarksStatistik,2014;Cevea,2014).

A-kassen indgår i beskæftigelsesindsatsen sammen med kommunernesjobcentre, og skal implementere og forvalte gældende policies pådagpengeområdet. Der er indgået aftale med en konkret afdeling af 3F,hvor jeg har haft adgang til både at tale med ansatte og medlemmer.Gennemkontakttilbådesagsbehandlereogledigemedlemmer,bliverdetmuligt at få indsigt i konkrete forhold og problematikker, der kan haveindvirkning på de lediges motivation til at søge arbejde. Samarbejdetskarakter,samtundersøgelsensomfangogstrukturbehandlesyderligereispecialetsmetodeafsnit.

12

Teori

Dette afsnit beskriver specialets teoretiske udgangspunkt, Self-DeterminationTheory,ogoperationaliseringenheraf.

Self-DeterminationTheoryerenorganismisktilgangtilmotivation,iformaf en antagelse af mennesket som en aktiv organisme, der agerer påbaggrund af interne og eksterne miljøer for at tilfredsstille sine behov.Teorien tager dermed udgangspunkt i dialektikken mellem interne ogeksterne kræfter, der yder indflydelse på individets handlinger ogvelbefindende(Deci&Ryan,1985:8-9).Medandreord,ansesmennesketsom en organisme, der agerer i verden, både drevet af egne behov oglyster,menogsåpåvirketafdetmiljømennesketbevægersigi.Teoriengårdermed imod andre motivationsteorier, som fx operante teorier, hvormotivation for handling anses som alene afstedkommet af eksternpåvirkning – som når en due trykker på en knap for at modtage enbelønning (fx Skinner, 1953). Siden 1970erne har der været voksendeinteresse for en teori, der medregner indefrakommende adfærd, dertilsyneladendeikkeharnogeneksternmotivation,samtdenødelæggendeeffektderses,nårderudøvesoverdrevenkontrologdeternetopher,atSelf-DeterminationTheory(SDT)harsinstyrke(Ibid.).

Det er også i denne dialektik, at SDT er relevant i dette speciale, daforskningsspørgsmålet søger at sige noget om hvad der sker, nårmenneskerudsættesforenrækketiltag,medetkonkretformuleretformål– altså hvordan de ledige agerer på baggrund af sit indre og ydremiljø.Teorien er blevet anvendt til at undersøge og forklare motivation ogadfærd indenformange forskellige felter, herunder uddannelse, arbejde,sportogsundhedssektoren,mendetteer,såvidtvides,førstegangteorienanvendespåbeskæftigelsesområdet(Deci&Ryan,2008:1).

Makroteori

Dererseksunderteorier,dettilsammenudgørSelf-DeterminationTheory,derderforomtalessomenmakroteorii litteraturen(Deci&Ryan,2008).Deseksunderteorierbeskæftigersighverisærmedforskelligeaspekterafmotivation, og hvordan denne understøttes, hæmmes og udvikler sig iforskelligemiljøerellerpågrundafsocialefaktorer.Herunderviljegkort

13

opridseindholdetafdeseksunderteorier,foratgiveetoverblikoverdensamledeteoretiskeramme.

(1) CognitiveEvaluationTheory(CET)CET beskæftiger sig med typer af intrinsisk, eller indefrakommendemotivation, og forholder sig især til de sociale sammenhænge, der yderindflydelse på indefrakommende motivation – hvordan faktorer sombelønninger,kontrologselvbilledepåvirkermotivationog interesse.CETbelyser hvordan understøttelse af kompetence og autonomi ellermedbestemmelse er afgørende indenfor fx uddannelse, sport og kunst(Deci & Ryan, 2008: 1-2). Grundlæggende viser CET hvordan der er ettrade-off mellem eksternt reguleret adfærd og autonomt motiveretadfærd:hvisbelønningforladersigpåenbestemtadfærd,fxfastbonusformersalg, eller karakterpenge, så vil denne eksterne reguleringunderminere individets autonome eller indefrakommendemotivation tilat udføre denne handling. Det betyder ikke, at handlingen ikke udføres,men blot, at individet i mindre grad udfører handlingen af egen lyst ogoverbevisning, og i højeregrad for atopnåbelønning – ellerundgå straf(Gagné&Deci,2005:332).

(2) OrganismicIntegrationTheory(OIT)

OITbeskæftiger sig,modsat CET,meddenudefrakommendemotivation,oghvordandennemotivationfremstårogudviklersig.KortsagtviserOIThvordan udefrakommende motivation motiverer adfærd, der erinstrumentel,ogaltsåharetformål,derliggerudoveradfærdenisigselv(Deci & Ryan, 2008: 1-2). Der er et spektrum af udefrakommendemotivation, idet en ekstern regulering kan blive internaliseret – det vilsige,individetkanistørreellermindregradidentificeresigmedmåletforadfærden,vedfxatindividetsselvværderafhængigafadfærden.Arbejdeeretgodteksempel:mangedanskereopfatterdetsomennorm,somnoget”man gør”, og mange ledige oplever derfor, at det går udover deresselvværdogselvopfattelse,ikkeathaveetarbejde.Detervigtigtatforståde forskellige typerafudefrakommendemotivationsomet spektrum,ogikkesomentrappe,elleretforløb.

14

(3) CausalityOrientationsTheory(COT)

Menneskersmotivationerpåvirketafhvilkeaspekter,deorienterersig iforholdtil.Orientererdesigiautonomt,forholderdesigtilegeninteresserogværdsættelseaf aktiviteten; erdetkontrol,deorienterer sig i forholdtil, ligger fokus i stedet på belønning, anerkendelse og tilegnelser; ogorienterer de sig upersonligt, eller amotiveret, forholder de sig til egenmanglende kompetence til at deltage (Deci & Ryan, 2000b: 72-73). COTbeskæftigersigsåledesmedmenneskersopfattelseaf,hvormotivationenfor en bestemt adfærd stammer fra, dens ”locus of causality”: om det eregne værdier og behov, omverdenens krav eller muligheder, ellertilfældigt, upersonligt (Gagné & Deci, 2005: 335). CET, OIT og COTsgrundantagelserersammenfattetifigur1.

(4) BasicPsychologicalNeedsTheory(BPNT)

BPNT beskriver grundigt hvordan der for alle mennesker er tre basalepsykologiske behov, der skal tilfredsstilles og understøttes for at sikreindividetsvelværeogmotivation.Detrebehoverbehovetforautonomi–at have indflydelse og medbestemmelse på aktiviteten; behovet forkompetence–atfølesigkompetenttilatdeltageiaktiviteten;ogbehovetfor relation– athavepositive relationer til andredeltagere i aktiviteten.Behoveneansesforuniverselle,ogerafdækketuafhængigtafudviklingogkultur. Hvis disse behov hæmmes skaber det mindsket velvære ogmotivation og i yderste konsekvens psykologiske vanskeligheder ellersygdom(Deci&Ryan,2000c:229-230).

(5) GoalContentsTheory(GCT)

GCTbeskriverforskellenpåatsættemål,dersigtermodudefrakommendekrav eller ønsker henholdsvis indefrakommende krav eller ønsker, oghvordan det påvirker motivationen for at opnå disse mål. Mål somøkonomisk succes eller flot udseende er typisk forbundet med mindrevelvære,endmålsompersonligvækstellertættepersonligeforhold(Deci& Ryan, 2008: 2). GCT udbygger således forståelsen af motivationenslocus,ellerorientering,vedatbeskrivehvordanmål,der forholdersigtileksterne faktorer som anerkendelse, købekraft eller status affødermereinstrumentel, kontrolleret adfærd, der skaber mindre velvære forindividet,mensmål,derforholdersigtil interneellerpersonligefaktorersommestring eller intimitet vil skabemere autonom adfærd,medmere

15

velværeogglædetilfølge.Måldersigtermodinterneformålvilendviderefastholdes bedre, end mål baseret på udefrakommende faktorer (Ryan,2009:2).

(6) RelationshipsMotivationTheory(RMT)

Densidsteunderteori,RMT,beskriverhvordanallemenneskerharbehovforatværeirobuste,nærerelationer,menogså,attilhøresocialegrupper.Når nære relationer er bedst understøtter de ikke alene behovet forrelationer, men kan også understøtte behovet for autonomi og i nogenudstrækningogsåbehovetforkompetence(Deci&Ryan,2000c:235).

Samlet set beskriver disse underteoriermotivation som et spektrum fraamotivation, over eksternt reguleret til indefrakommende motivation,hvordensidsteerdentype,derproducererstørstvelfærd,kreativitetogperformance. Hvor motivationen for en given aktivitet befinder sig påskalaen er et resultat af individet selv,men også i høj grad af detmiljøindividetbefindersigi.Menneskerhartrebasalepsykologiskebehov,derer afgørende for vores velvære og motivation. Miljøer, der understøtterindividetsbehovforatværekompetenttilatdeltageiaktiviteten,athavepositivesocialerelationermeddeøvrige involverede, samtoplevelsenaffrivillighed og medbestemmelse, vil skabe størst indefrakommendemotivation, mens miljøer der hæmmer opfyldelsen af disse behov i engiven aktivitet, vil skabe mindst indefrakommende motivation (Deci &Ryan,2000b:73-74).

Typer af motivation

SDTbeskæftigersigsåledesmedtyperafmotivation,fremformængde,ogfokuserer især på autonom motivation, kontrolleret motivation ogamotivation som forklarende for kvaliteten af en adfærd. Autonommotivation dækker over både indefrakommende motivation og typer afudefrakommende motivation, hvor individet har identificeret sig medværdienafenbestemthandling,og–optimaltset–har integreretdenneværdi fuldt ud i sin selvopfattelse. Kontrolleretmotivation dækker overudefrakommendemotivation,bådeiformafregulering,hvoradfærderenfunktion afhængig af belønning eller straf, og introjected – indadrettet –regulering, hvor reguleringen af en bestemt adfærd eller handling erblevetdelvistindadrettet,ogbevægesaffaktorersomanerkendelse,skamogselvtillid.Beggedissetypermotivationtilskynderogtilretterhandling,

16

ogkontrasteresderforafamotivation,derbeskriverenkompletmangelpåintentionogmotivation(Deci&Ryan,2008:1).

Figur 1 afbilleder spektret af motivation fra amotiveret, over typer afkontrolleretmotivation, til typer af autonommotivation. Øverst fremgårtyperne,oghvilkenslagsregulering,deerudtrykfor;derunderbeskriveshvilke processer, der associeresmed typen; og nederst hvor årsagen tiladfærdenopfattesplaceret.

Figur1:Typerafmotivation

Fra:Deci&Ryan2000a,s.61”Ataxonomyofhumanmotivation”

Somdetfremgåraffigur1ertypenafmotivationforbundetmedhvordanog hvor individet opfatter årsagen til motivationen. Det vil sige, at enmotivation,deropfattessomudefrakommende–external–erudtryk forenheltkontrolleretmotivation,derudelukkendeerforbundetmedden,afhandlingenafhængige,belønningellerstraf.Detkan fxværeetbarn,derrydder op på sit værelse for at få fredagsslik. Den delvistudefrakommende, kontrollerede motivation opfattes sådan fordi denassocierede belønning eller straf er forbundet med anerkendelse, ellerundgåelse af skam. Det kan fx være en gymnasieelev, der laver lektier,fordi hans familie forventer gode karakterer fra ham.Den identificerederegulering er udtryk for en opfattelse af delvist indefrakommende,

17

autonommotivation, i kraft af, at individet i nogen udstrækning sætterprispåaktiviteten,ogkanidentificeresigmedmåleneforaktiviteten.Detkanværeenandengymnasieelev,derlaverlektierfordihunmener,atdetgodekaraktererervigtigeforhendesfremtid.Detotypermotivation,deropfattes som indefrakommende og autonom, er tydeligt adskilte idetintrinsisk – eller ægte indefrakommende – motivation udtrykkes iaktiviteterindividetdeltageri,alenepågrundafegeninteresse,nydelseogiboende tilfredsstillelse, somnår et lille barn legermed sine tæer;mensdenintegreredemotivationerudtrykforenmotivationhvormålenemedaktiviteten er helt overensstemmende med individets værdier ogselvopfattelse, og således er blevet en integreret del af individet, som fxnårenlærerbliveretekstrakvarterforathjælpeenelev.Amotivationerudtrykformanglendeopfattelseafrelevans,kompetenceogintention,oghar derfor en opfattelse af motivationen som upersonlig, eller ikkesammenhængende med individet selv, det kan fx ses i forbindelse medscreeningerforforskelligesygdomme,hvortanken”detskerikkeformig”erudbredt(Deci&Ryan2000b,71-73).

SDT beskæftiger sig desuden med de sociale faktorer, der styrker ellerforringertyperneafmotivation,gennemunderstøttelseellerhæmningafmætningen af de basale psykologiske behov for medbestemmelse,kompetence og relation (Deci & Ryan 2008: 1). Typen af motivation ersåledesafhængigdetdialektiskeforholdmellemindividetsegneinteresserogopfattelser,ogdetmiljøsomaktivitetenforegåri.Jomeremiljøetogdesociale faktorer understøtter de basale psykologiske behov, jo mereindefrakommende vil motivationen typisk være, vice versa, des meremiljøethæmmerdisse,desmereudefrakommendevilmotivationentypiskvære.

Operationalisering

Sombeskæftigelsespolitikkenistigendegradbeskæftigersigmedhvordanman motiverer de ledige til at være aktivt søgende, er det tilsvarendeinteressant at undersøge hvordan politikken påvirker de ledigesmotivation. A-kassernes opgave er at implementere policy indenforbeskæftigelsespolitikken, og den af policy følgende forståelse af ledigesmotivation. Ved at undersøge hvordan de ledigesmotivation påvirkes afbeskæftigelsesindsatsen,undersøgesogsåvaliditetenafdenneforståelse,irammenafa-kassen.Traditioneltanlæggesetteoretiskudgangspunktdersøgeratforklaremotivationsometresultatafincentiveringafdenlediges

18

adfærd–fxvedbrugafPrincipalAgentteori,ellerøkonomisksøgeteori.Ibeskæftigelsespolitikken synesmotivation dermed typisk at forstås somreguleringellerkontrol,menvedatanvendeSDTkandenneundersøgelsebibringe en mere nuanceret forståelse af motivation. SDT er særligtinteressant til at undersøge specialets problemstilling, da den netopforholder sig til samspillet mellem individ og miljø, og på baggrund afdettekanforudsigeretningenafmotivationoghandling.

Flereundersøgelserharpåvistsammenhængenmellemtilfredsstillelseogunderstøttelseafdetrebasalepsykologiskebehovogmotivation,ogderafpræstation (Gagné&Deci, 2005: 337-338). På arbejdspladsen fx, gælderdetifølgeundersøgelser,at

“work climates that promote satisfaction of the three basicpsychological needs will enhance employees' intrinsic motivation andpromotefullinternalizationofextrinsicmotivationandthatthiswillinturnyield the important work outcomes of (1) persistence and maintainedbehavior change;(2) effective performance, particularly on tasks requiringcreativity, cognitive flexibility, and conceptual understanding; (3) jobsatisfaction; (4) positive work-related attitudes; (5) organizationalcitizenship behaviors; and(6) psychological adjustment and well-being”(Ibid.: 337). Understøttelse af de basale psykologiske behov, og denresulterende type af motivation indflyder altså ikke alene på individetsvelbefindende, men – nok så vigtigt i denne sammenhæng – kvalitet,vedholdenhed og effektivitet i individets adfærd. Her beskrives hvordanSDT forholder sig til problemformuleringen:Hvordan påvirker tiltag derudgørdenaktivebeskæftigelsesindsatsufaglærteledigesmotivationforatsøgearbejde?

Det centrale i denne undersøgelse er om SDT kan ekspandere voresforståelse af lediges motivation og adfærd, ved at sammenligne SDTsforklaringskraft med de traditionelle teoretiske tilganges ditto. Påbaggrund af SDT undersøges i hvor høj grad beskæftigelsesindsatsenunderstøtter tilfredsstillelsenafde ledigesbasalepsykologiskebehov,ogherigennem kvaliteten af deres motivation, ved at facilitere størreintegrationafværdienafarbejdssøgningen,ogsåledesgøresøgeadfærdenmereeffektiv,ogdeledigemerepositiveogtilfredse.Derforanalyseresdelediges udtryk for oplevelser af tiltag, der understøtter eller hæmmertilfredsstillelsenafbehoveneforkompetence,relationogautonomi.Vedatundersøgedisse,søgesafdækketihvorhøjgradmotivationenforatsøge

19

arbejde er integreret, og således at kunne sige noget om kvaliteten afsøgeadfærden. Interviewpersonernes udtalelser analyseres også medhenblikpåatfindeforskelleoglighedermellemderesudsagn,ogafdækkehvilketyperafmotivation,derkanfindesudtrykfor.

20

Metode

Det videnskabsteoretiske udgangspunkt

Dette speciale tager udgangspunkt i den hermeneutiske tradition, daforskningsspørgsmålet for specialet er udtryk for et ønske om at forstådeltagernes oplevelse af beskæftigelsesindsatsen, og fortolke hvilkenbetydningdethar forderesmotivationtilatsøgearbejde.Deteraltsåetønske om at undersøge hvad et fænomen (beskæftigelsesindsatsen)betyderfordeltagernesværen-i-verden(Heidegger,2007:56-57).

Hermeneutikken er et møde med den menneskelige eksistens gennemsprogellerhandling.Deterisprogetellerhandlingenatdenmenneskeligeværen kommer til udtryk, og her man kan opnå ny erkendelse gennemfortolkning.Forforståelseeretuomgængeligtvilkår,mankanværemereellermindrebevidstom,ogsomdannergrundlag forens forståelseafetfænomen – ved at fortolke fænomenet kanman overskride sin hidtidigeforforståelse, og således opnå en ny erkendelse om det pågældendefænomen. Forforståelsen kan integreres i forskningen som teori, mantagerudgangspunkti,menogsåsomteoriderinddragespåethvilketsomhelst tidspunkt i forskningen, og gennem sin inddragelse skaber nyfortolkning, og dermed ny erkendelse (Gadamer, 2007: 253-255;Heidegger,2007:194).

Afhermeneutikken fremkommerdet, at et fænomen ikkekanerkendes iog af sig selv, men kun gennem fortolkning af fænomenet i forhold tilmenneskets forforståelse. Fortolkningen sker på baggrund af tekst, hvortekst ihermeneutikkenerblevetudvidettilatomfattebådedettalteordog handling (Kvale & Brinkmann, 2004: 56). Interviewet ogtransskriptionen heraf bliver således grundlaget for fortolkning i denneundersøgelse. Ved at undersøge tekstens enkelte dele i forhold til denshelhed,kanmanskabeennyforståelseafhelheden,derså igenpåvirkerhvordan de enkelte dele skal forstås. Denne bevægelse mellem del oghelhedomtalessomdenhermeneutiskecirkel,eller–spiral,ogfortsættertil man har opnået en ”gyldig, enhedspræget mening, uden modsigelser”(Kvale&Brinkmann,2004:57).

Ved at bruge SDT til at undersøge interviewpersonernes udtalelser ombeskæftigelsesindsatsen,tagerjegudgangspunktiindividerneslivsverdenog tillægger deres udtalelser mening. Samtidigt arbejder jeg med en

21

forståelse af individet som forankret i miljøet – værende i verden - ogbruger teorien til at fortolke betydningen heraf, med henblik på atafdække strukturer, der mere eller mindre bevidst forinterviewpersonerne, påvirker deres oplevelser og handlinger. Denteoretiske forforståelse søger dermed at bibringe ny erkendelse ominterviewpersonernes oplevelse af fænomenet, som det fremtræder idereslivsverden.

Forskningsdesign

Undersøgelsenertilrettelagtsometkvalitativtcasestudie.Detkvalitativecasestudieudmærkersigveddetsevnetilatgiveendybforståelseafdetundersøgteforhold.Yin(1994)definerercasestudietsåledes:”Acasestudyis an empirical enquiry that investigates a contemporary phenomenonwithin its real-life context, especially when the boundaries betweenphenomenon and context are not clearly evident” (Yin, 1994: 13).Casestudiet er derfor velegnet til at undersøge en problemstilling derønskeratundersøgesamspilletmellemindividetsoplevelseogkontekstendenoplevesi–herdenaktivebeskæftigelsesindsats.

Ufaglærte dagpengemodtagere er den gruppe dagpengemodtagere, dertypiskharsværestvedatfindegenansættelse.Deterogsådengruppe,derhar det forholdsmæssigt mindste økonomiske incitament for at findebeskæftigelse,hvorformankanantage,atdeter idennegruppede ikke-økonomiske incitamenter vil træde tydeligst frem(Dagpengekommissionen,2015:42).3FiDanmarkerdena-kasse,derharflest ufaglærte, og samtidigt flest langtidsledige, og er som organisationformentligdena-kasse,dererhårdestramtafvanskelighederneforbundetmeddissetogrupper–derforer3Fensærligtgunstig,ellerkritisk,caseatundersøge (Flyvbjerg, 2010: 470). 3F Sydfyn betragtes som enrepræsentativafdelingfor3FiDanmark.

Iminundersøgelseafcasenharjegarbejdetmeddemedarbejdere,derharkontaktmeddagpengemodtagerne,samtdetmateriale,derertilgængeligtfor dagpengemodtagerne, men centrum for analysen har væretdagpengemodtagerneselv,derkanopfattessomsubcases,individuelt(Yin,2004:4).

22

Metodevalg: Det kvalitative interview

Fordi undersøgelsen tager udgangspunkt i den enkelte ufaglærtedagpengemodtagersoplevelserogmotivationharjegvalgtdetkvalitativeforskningsinterview som metode. Interviewet beskæftiger sig medinterviewpersonens livsverden og hvordan interviewpersonen forholdersighertil.Hervedgiverinterviewetsommetodemulighedforatproducerenuancerede beskrivelser af oplevelser og handlingsforløb, fortolke decentraletemaervedbrugafteoriogdervedbibringelæserenenforståelseafdennelivsverden(Kvale&Brinkmann,2004:40-43).Interviewetegnersigsærligtgodttilatundersøgemotivation,dadetgiveradgang til både situationer og refleksioner – observation havde ikkekunnet indfange refleksioner, andet end som handling eller ord, menssurveysgenereltersværtanvendelige,nårdybe,nuanceredeforståelserermåletmeddataindsamlingen.

Praktisk udførsel

Adgang og udvælgelse

Undersøgelsener gjortmulig gennemet samarbejdemed3FSydfyn,derblev orienteret om specialets udgangspunkt og formål, og efterfølgendeindvilligede i at deltage i undersøgelsen. Samarbejdet har betydet enoverordnet tilladelse til at kontakte udpegede medlemmer, samt envalideringafundersøgelsen,imødetmedmedlemmerne.

Indledningsvist aftaltes et møde med en sagsbehandler hvorundersøgelsens omfang og vinkel, samt udvælgelseskriterier ogkontaktform diskuteredes. Jeg ønskede at tilstræbe en så bredrepræsentation af ufaglærte ledige sommuligt, med hensyn til alder ogkøn, for at få et så nuanceret billede som muligt, af oplevelsen afbeskæftigelsesindsatsen. Dog måtte ingen interviewpersoner være forungeellerforgamle,daderkanværespecifikkeproblematikkerforbundetmed aldersgrupper i disse yderkategorier. Derudover ønskede jeg atfrasortere ledige, der ikke kom fra beskæftigelse, for at undgåproblematikker forbundet med eksempelvis ledige, der kommer frasygedagpengesystemet,ellerunge,derkommerfrauddannelsessystemet.Under samtalen forklarede jeg desuden vigtigheden i, at billedet blev sånuanceret sommuligt, og at det derfor var vigtigt ikke kun at vælge deledige,derharværetmegetaktive,ellervirkermegetmotiverede,menat

23

jeg i undersøgelsen også fik adgang til de, der er mere passive ellerudfordrende.

Dekonkreteudvælgelseskravviblevenigeomblevsåledes:minimumseksufaglærtedagpengemodtagere,ialderen25år–55år,ogfordeltpåbeggekøn.3FSydfynfaciliteredekontakttil7interviewpersoner,3kvinderog4mænd,menénkvindelig interviewpersonønskedeefterfølgendealligevelikke at deltage i undersøgelsen. Det var på forhånd aftalt, at interviewsville foregå i interviewpersonernes hjem, medmindre de ønskede detanderledes.

Efterdet førstemøde, fik jegmulighed foratopholdemigpå3FSydfynskontorer en formiddag, og under mit ophold både tale med de ansatte,samtdeltage i et fælles intromøde fornyledige.Observationer,materialeog udsagn fra denne formiddag har givet et godt indblik i de ansattesoplevelser af dagpengemodtagerne og beskæftigelsesindsatsen, samtværet nyttigt i forhold til at forstå interviewpersonernes livsverden iinterview-oganalysesituationen.

Etiske overvejelser

Ledigeer enudsat gruppe i samfundet, ogderer en rækkepsykosocialeforhold,derkanværesærligtsårbareforledige,hvorfordeternødvendigtatværesærligtbevidstomhvordanspecialetsarbejdekanydeindflydelseherpå.Særligtikraftafundersøgelsensfokuspåmotivation,kanspecialetrisikereatbidrageyderligere til eksisterende fordommeelleropfattelseraf ledige i samfundet generelt. Det er i denne forbindelse vigtigt atunderstrege forskelleognuancer i de lediges situationogoplevelser, forsåledesatundgåetgeneraliseretogensidigtbilledeheraf.

I mødet med de ansatte på a-kassen har jeg fået et indblik i deproblematikkerderoplevesfradensideafbordet,ognoglemeregenerelleobservationer om dagpengemodtagerne i 3F. Endvidere har jeg isamarbejdet sikret både 3F Sydfyns informerede samtykke, såvel somklædtdensagsbehandler,derskulleetablerekontakttilmedlemmernepå,til at kunne videreformidle undersøgelsens hensigter og omfang bedstmuligt. I min egen første, telefoniske kontakt med medlemmerne, erundersøgelsens grundpræmisser igen beskrevet, og truffet aftale om depraktiske forhold om interviewsituationen. I interviewets briefing erinterviewpersonerne blevet informeret om at de frit kunne undlade atsvarepåspørgsmål,ogatderesanonymitetvilleblivesikret,bådeiforhold

24

tildengenerelleoffentlighedgennemnavneændring,menogsåvedsløringafdetaljer,derkanidentificereinterviewpersonerneoverfor3FSydfyn,forat sikre fortrolighed og undgå eventuelle skadelige følgevirkninger.Lydfiler, transskriptioner og kodefiler er alle blevet sløret med ændretnavn,oglydfilerneslettetkorteftertransskriptionen.

Interviewsituationen

I interviewsituationenvilderopståensocialrelationmelleminterviewerog interviewede, og denne relation vil unægtelig yde indflydelse påundersøgelsensudfaldinogengrad.Dererderfornødvendigt,foratsikreanalysenogundersøgelsensvaliditet,atreflektereoverdenneindflydelse,iarbejdetmedmaterialet(Bourdieu,1996:18).

Da relationen opstår inden interviewet overhovedet er i gang, er detnødvendigtatovervejehvilkefaktorer,derkanspille indpåkvalitetenafrelationen. At undersøgelsens felt er ledighed, kan have indvirkning påinterviewpersonens opfattelse af sig selv i relation til mig, sominterviewer, i forhold til den Bourdieuske kapitalbesiddelse, ogintroduktionen til interviewet kan endvidere fastslå interviewerenspositionsomdendominerende(Ibid.:19).Sprogbrug,påklædning,værktøjsomdiktafonognotesblokkanyderligereunderstregedenneulighed.Forat forsøgeatnedtonedenneopfattelse,var jegsærligtopmærksompåatværeneutraltpåklædt,brugeminmobiltelefon–someretallemandseje–somoptager,fremforendiktafon–somdefærrestearbejdermed,ogtagemig tid tilatskaberapportmed interviewpersonerne inden interviewetsstart. Under interviewet var det mig magtpåliggende at være oprigtigtinteresseretiinterviewpersonenssvarogperson,ogderforværeempatiskog aktivt lyttende, samt varsomt at tilpasse mit sprogbrug tilinterviewedes ditto. Ved at lave en forsigtig tilpasning tilinterviewpersonen, kan man i nogen grad mindske nogle forskelle idispositioner,habitusoglivsverden(Ibid.:19-21).

Forholdsomkønogaldervilformentligogsåhavespilletindpårelationen,ogoverordnetmåmansande,atdetikkeermuligtatopnåfuldneutraliteti interviewsituationen. Mange forhold spiller en rolle gennem ubevidstemekanismer hos både jeg selv og interviewpersonen, og er såledesvanskelige at blotlægge og tage højde for. Ved at anerkende relationensindflydelse på interviewet, kan man udnytte dette til at opnå et bedreinterview,vedatunderstøtteinterviewpersonensfølelseaftryghed,ogaf

25

atblivehørtogtagetalvorligt.Vedatladeinterviewethavemerekarakterafensamtale,kanmanskabeenmereafslappetsituation,selvomselvedetforhold,atsamtaleneret interview,ogatdervilværespørgsmålenederharenmindrenaturligkarakter,vilbetyde,atsamtalenersværtatopnåfuldstændigt. Ved at jeg alene har forstået alle interviews, har det givetmulighed for at have enmere dynamisk struktur, der i højere grad harværet drevet af interviewpersonens udtalelser, end interviewguidensfastlagte struktur, der ved flere interviewere skal sikre undersøgelsensinternevaliditet(Bryman,2008:439-440).

Alleinterviewpersonerfikfritvalgomhvordeønskedeinterviewetskulleforegå,ogfemafseksinterviewserforetagetiinterviewpersonerneshjem.Vedatbesøgeinterviewpersonernehjemme,ivanterammer,højnesbådesandsynligheden for, at interviewpersonen føler sig tryg, og ogsåmotivationen foratdeltage,dadesåledesundgår logistiskeudfordringerelleromkostninger.Dehjemlige rammerharogsågivetenmereuformeltone fra starten, sammenlignet med eksempelvis et mødelokale på 3Fskontor.

En interviewperson ønskede ikke at have et interview i hans hjem, ogforeslog selv Skype som mulighed. Gennem et videointerview på Skypeopnårmanikkesammegradafrelationsopbygningsomansigttilansigt,ogmediets karakter kan endvidere trække fokus væk fra interviewetsindhold for både interviewer og interviewede. Videoformen givermulighed forobserveremimikoggestik,menmegetgår tabt ikontaktenskærmtilskærm.Tilgengældkanmulighedenforatsiddeiegethjem,ogikke overfor en fremmed i kød og blod, medvirke til at skabe en øgetfølelseaftryghed,ogsåledeshøjneinterviewetskvalitetindholdsmæssigt(Rettie,2009:426;Weller,2015:43).

Interviewformen

Jeghartagetudgangspunktidetsemistruktureredelivsverdensinterview,idet denne interviewform sigter at opnå en så detaljeret som muligtbeskrivelse af den interviewedes livsverden, for at kunne fortolke påbetydningenheraf.Dennemetodebenyttersigafåbnespørgsmål,derkanvariere irækkefølgeogformulering ihenholdtildetkonkrete interviewsforløbogudvikling,foratopnådetbedstmuligematerialetilafdækningenaf interviewpersonens livsverden, indenfor det centrale tema (Kvale &Brinkmann,2004:143-144).

26

Et semistruktureret livsverdensinterview har sit udspring affænomenologien, hvor man ønsker at opnå forståelse af et socialtfænomen gennem aktørernes egne perspektiver. Denne fremgangsmådebyggerpåThomasteoremet:”Ifmendefinesituationsasreal,theyarerealintheirconsequences”(Thomas&Thomas,1928:571-572).Medandreordsagt: hvis man oplever noget som virkeligt, skal det også betragtes (afforskere) således. Altså, er det i interviewpersonernes egen oplevelse afverden, at vi skal forstå deres verden (Kvale & Brinkmann, 2004: 44).Derfor tager interviewene udgangspunkt i interviewpersonernes egenopfattelse og beskrivelse af deres livsverden og oplevelse afbeskæftigelsesindsatsen. Disse udsagn fortolkes indenfor specialetsteoretiske ramme, ved at sammenholde dem løbende med interviewetshelhed, og med eksisterende viden på området, for at søge at forståbetydningen og sammenhængen mellem dem, og såledesmeningen, derliggerbagindholdet(Ibid.:47-48).

Interviewguide

Interviewguideneropbyggetpåbaggrundafdenteoretiskeforforståelse,mensåtilstrækkeligtløstsammensat,atdetefterladerrumtilatindfangeforhold, der for den interviewede fremstår betydningsfulde. Teorien harsåledes primært haft til rolle at strukturere interviewet, men overladestyringen til interviewpersonerne selv. Således opnås et interview, derafdækker de aspekter af temaet, der opleves som væsentlige ogmeningsfuldefordeninterviewede,ogundgårdermedenudprægetfittingaf virkeligheden til teorien. Den udarbejdede interviewguide er såledesinddeltitemaer,hvorunderdereroplistetforslagtilmuligespørgsmålogopfølgendespørgsmål,derkanafdækkeemnet fyldestgørende.Vægtning,rækkefølge og ordlyd er under interviews ændret og tilpasset denkonkrete interviewsituation og –person, for at opnå det mest naturligeflow.

Åbne spørgsmål faciliterermere fyldige svar, og spørgsmålene er derforovervejende hvad og hvordan spørgsmål. Ved at motivereinterviewpersonentilatfortællesinhistoriesåfritsommuligt,opnårmande bedste forudsætninger for at indfange interviewpersonenslivsverdensfortælling. Spørgsmål om hvorfor kan skabe refleksion ogspekulation hvilket kan være hensigtsmæssig i en terapeutisk samtale,men forstyrrende i et forskningsinterview, hvorfor disse er forsøgtundgået (Kvale & Brinkmann, 2004: 153-154). Spørgsmål om andre

27

ledigesopfattelserogsamfundetsopfattelseerogsåinddragetforatfåetbilledeaf interviewpersonensselvopfattelse i relationtilandre ledige,ogtilsamfundet.InterviewguideervedlagtsomBilag1.

Umiddelbart efter interviewenes afslutning og afsked medinterviewpersonenertankeromkringinterviewetsafholdelsenedskrevetinoteform,foratkunnebenyttedisseunderarbejdetmedtransskriptionerog analyse. Disse noter har også været ophav til refleksioner omkringinterviewenesforløb,somdetfremgårovenfor(Bryman,2008:444).

Analysestrategi

Transskribering

Iovergangen fradet talte tildetskrevneskerderen forandring, ligesomden der sker når det skrevne ord oplæses. Det er derfor nødvendigt atforholde sig til at transskriberingen bliver en delvis revidering afinterviewetidetdenfysiskekontekstbortfalder:gestik,mimik,kropssprogog tonefald forsvinder i overgangen til papiret. Denne forandringindebærer en tolkning af det hørte, ogman er nødt til at overveje hvordetaljeretman vil transskribere, idetmange fyldord fra talesproget, kanværeforplumrendefordetskrevnesprog(Kvale&Brinkmann,2004:207;Bourdieu, 1996: 31). En direkte transskription af det talte kan ogsåmedvirke til at fremstille både interviewer og interviewperson fejlagtigt,idet formuleringerne kan fremstå håbløst forplumrede ogusammenhængende(Kvale&Brinkmann,2004:209-210).

Idetjegselvharståetforbådealleinterviewsogtransskriptionerharjegkunnet udnytte min hukommelse om oplevelserne i interviews til atforbedre transskriptionen, ved at sikre, at det skrevne fremstår så nærtdet talte, i dets mening. Omdannelsen af tale til tekst er i sig selv enfortolkning, og det er derfor hensigtsmæssigt, at denne omdannelseforeståsafenperson,derkantrækkepåoplevelsenafinterviewet,såledesatfortolkningenbliversåvirkelighedstrosommuligt(Bryman,2008:456).Efter endt transskription har jeg efter et par dage lyttet til interviewetigen,underlæsningafdettransskriberedeforatsikreoverensstemmelsemellemdetoversioner,ogderefterslettetlydfilen.

28

Databehandling

KodningsarbejdeterforetagetmedinspirationfraDerekLaydersadaptivetilgang,hvormanhar envekselvirkningmellem teori og empiri (Layder,2013: 134-135, 140). Således har analysearbejdet været et dialektisksamspil mellem teori og empiri, og mellem interviewpersonerneslivsverdenogdengennemgåendeoplevelseafbeskæftigelsesindsatsen,forpå den måde at tillade andre aspekter, end de der genereres gennemarbejdetmedteorien,attrædefrem.

Specialets teoretiske ramme strukturerededen indledende analyse, hvorjeg læste interviewene igennem i deres helhed, og kodede så ud fra demotivationsteoretiskebegreber.Efterdenindledendeanalysegikjegigeninterviewsigennem,numedkoderskabtpåbaggrundafdengængseteoripå beskæftigelsesområdet, og undersøgte derved deres forklaringskraftoverfor de motivationsteoretiske begrebers. Ved løbende at konsultereteorien overfor empirien blev kodningen mere dynamisk, og havdekarakter af ad hoc teknikker (Kvale & Brinkmann, 2004: 201-202).Slutteligtlæstejeginterviewsigennemmedhenblikpåatfindeeventuelleoversete sammenhænge eller fænomener.Den sidstedel af analysenbarprægafenmerekreativproces,hvorkodersomudmatning,identitet,tabog sorg, og drive opstod ved genlæsning og sammenholdning afinterviewpersonernesudtalelserogopfattelser.

Koderne blev derefter oplistet og vægtet i forhold til hvor mangeinterviewsdeoptrådtei,oghvormangegange,hvorvedjegkunneudvikletypologier (kompetencestøttende og –hæmmende; regulering;agensproblematikker; etc.) og grupperinger (Autonom eller reguleret;workingellershirking;økonomisk-ellerikke-økonomiskincitament;etc.)afempirien(Kvale&Brinkmann,2004:201-202).

Den adaptive tilgangminder i denne anvendelse om den hermeneutiskecirkel,hvorforforståelseudfordresafnyeerfaringer,ogfortolkningherafskaber en ny forforståelse, der igen udfordres, og så videre indtil manopnår ennuanceret videnom fænomenet (Gadamer, 2007: 255,Kvale&Brinkmann, 2004: 57ff). Koderne, der har ophav i SDT har væretmegetvirkningsfuld til at forklare sammenhænge, forskelle og ligheder iinterviewpersonernes motivation, men det har også været givtigt, atanlæggeøvrige teoretiske vinkler, dadehar indfanget aspekter der ikkestod frem under den indledende kodning. Den afsluttende, mere åbne

29

kodningbibragteyderligerenuancerafforståelseafinterviewpersonerneslivsverden,dogudenattilvejebringenogenstørreforklaringskraft.

Metodisk kvalitet: Validitet og reliabilitet

Den mest almindelige kritik imod det kvalitative casestudie er detsmanglende statistiske generaliserbarhed, normalt omtalt som eksternvaliditet.Nårmanarbejdermedencase,somfx3FSydfyn,giverdeherafkommende resultater ikke mulighed for generalisering til en størrepopulationafledige,idetomfang,atderikkeertaleomtilstrækkeligtstoreller repræsentativ population i undersøgelsen. I stedet fokuseres på enekstern validitet, der kommer af en teoretisk eller analytiskgeneraliserbarhed(Flyvbjerg,2010:469,Antoft&Salomonsen,2007:49-50).Ved løbendeatsammenholdeempiriogresultatermedeksisterendeviden på beskæftigelsesområdet er jeg i stand til at drage paralleller ogbidragemednyvidenindenfordettefelt.Vedattilstræbeetbredtudsnitafdagpengemodtagere i undersøgelsen, gennemstrategiskudvælgelse afbåde case subcases søges den eksterne validitet dog styrket (De Vaus,2008:240-242).Deninternevaliditeticasestudieterimidlertidstærk,daanalysenikkedefactoafvisermuligeforklaringer,ikraftafdendynamiskebrugafadhocteknikker.

For den eksterne reliabilitet – eller reproducerbarhed – er detproblematisk at forskeren spiller en så gennemgående og central rolle ividensproduktionen. Det ermine valg, forforståelse og færdigheder, dermuliggør og begrænser kvaliteten af den indsamlede empiri ogefterfølgende bearbejdning. Den sociale verden anskues desuden somforanderlig, og det anses derfor som usandsynligt, hvis ikke umuligt, atresultaternevilkunnereproduceres,dadeopfattessomindlejret i tidogsted.Atjegharståetaleneiprocessenbetyderogså,atdetikkeharværetmuligt at højne reliabiliteten ved at skabe konsensus, og kontrollereintersubjektivitetitransskriptionogkodning–dethartilgengældbetydet,at jeg har kunnet bruge min hukommelse om interviewsituationerne tilbedreatforståordlydenogdermedforbedretransskriptionerne(Kvale&Brinkmann,2004:165-166,231).Detvarogsåmuligtformigatverificereeller kontrollere forståelsen af en udtalelse, under interviewet, hvilketifølge Kvale kan virke styrkende på reliabiliteten (Ibid.: 157).Transskription, så rapport, er også, i overensstemmelse med aftale,tilsendtdeenkelteinterviewpersoner,tilyderligereverifikation.

30

For yderligere at højne gennemsigtigheden, og dermed reliabiliteten afundersøgelsen,har jeggennemspecialetklarlagtdevalg jeghar truffet iløbet af processen, og i dette afsnit beskrevet metode og udførsel. Alletransskriptionerervedlagtrapportensombilag(2-7).

Gennem interviews og databehandling har jeg løbende konsulteretteorierne,foratfastholdenetopdetfortolkende,vidensskabendefokus,ogikkebareværemikrofonholderfordenutvivlsomtubehageligevirkelighedinterviewpersonerne oplever og udtrykker. Det har været migmagtpåliggende at frasortere udtalelser, der stammer fra en frustrationover ledigheden som livsvilkår, og i stedet holde mig stramt til deudtalelser, der beskæftiger sigmedmødetmed beskæftigelsespolitikkenogdennespåvirkningafdeledigesmotivationforatsøgearbejde.

31

Analyse

Beskrivelse af case og interviewpersoner

3FSydfynharhovedkontoriSvendborg,ogunderafdelingeriRudkøbing,FåborgogpåÆrø.Afdelingenhar4814medlemmer,hvoraf372erledigeogmodtagerdagpenge.Detharikkeværetmuligtatafdækkehvormangeaf disse er ufaglærte. Afdelingen i Svendborg har 7 sagsbehandlere pådagpengeområdet,samtena-kasseleder.Tilfagforeningenhørerdesudenen uddannelseskonsulent, der medvirker til arbejdet meddagpengemodtagerne, og7 faglige sekretærer.Afdelingerne iRudkøbing,Fåborg og på Ærø er åbne på faste dage, hvor medarbejdere fraSvendborg-afdelingenskiftes til atbemandekontoret.Medlemmernekanhenvendesigtelefonisk,overmailellerpersonligt,indenforåbningstiden,desuden bliver de indkaldt til møder i overensstemmelse medlovgivningenpåområdet,samtefterbehov.Møderneer typiskafenhalvtimes varighed, hvor jobsøgning, regler og eventuelle tilbud ellermuligheder gennemgås. Det første møde i a-kassen afholdes typiskindenfor den første måneds ledighed, og er et fællesmøde hvor regler,vilkårogrettighedergennemgås.Derefterfølgeretmødevedjobcenteret,hvordeledigeintroduceresforderessagsbehandlerpåjobcenteret,samtregler,mulighederogforløb.

Sagsbehandlerne giver udtryk for at opleve en del medlemmer somnervøseellerutryggeikontaktenmeda-kassen,ogatdetderforkanværesvært, at trænge igennemmed information. Uddannelsesvejlederen stårudenforden lovpligtige sagsbehandling,ogharderforenmereafslappet,uformel,menogsåmeresporadiskkontaktmedmedlemmerne.

Interviewpersonerneserfaringsgrundlagspændervidt.”Lise”ermidtisitarbejdsliv, har været ledig af flere omgange, men kun i få måneder afgangen, og kommer fra et erhverv, der er præget af høj beskæftigelse.”Lise”harhaftrelativtbegrænsetkontaktmeda-kassenogjobcentret,ogbeskriver sig selv som ”selvkørende”. ”Inger” er i slutningen af sitarbejdsliv,oger ledig for førstegang,eftervirksomhedenhunarbejdedepå, flyttede produktionen udenlands. ”Inger” har været ledig i nogle fåmåneder, og er især udfordret af digitaliseringen afbeskæftigelsesindsatsen,hvorforhunjævnligtopsøgerhjælpveda-kassen.”John”erimidtenafsitarbejdsliv,ogharværetledigioveretår,grundet

32

virksomhedslukning.Hanharværet igennemenrækketilbud fraa-kasseog jobcenter. ”Niels” ermidt i sit arbejdsliv, og er ved at skifte branche,efterenfyringgrundetenskade.Hanharværetlediginoglemåneder,oghardeltaget i forskellige tilbud fraa-kasseog jobcenter. ”Martin”erung,og har været ledig over en længere periode, afbrudt af perioder medarbejdeiforskelligesektorer.”Martin”hardeltagetienrækketilbudfraa-kasseog jobcenter. ”Anders” ermidt i sit arbejdsliv, ogharværet ledig ihalvandetår,grundetvirksomhedslukning, ledighedenharværetafbrudtaf vikarjobs af varierendevarighed. ”Anders”harmodtaget endel tilbudfrajobcenteroga-kasse.

Alle giver udtryk for stor frustration over at være ledige, og ønskerinderligt at komme i arbejde hurtigst muligt. I det følgende vil jegbeskæftige mig med interviewpersonernes oplevelse af den aktivebeskæftigelsesindsats, som de oplever den gennem deres kontakt medprimært a-kasse, og i mindre grad jobcenter, for derved at besvareproblemformuleringen: Hvordan påvirker tiltag under den aktivebeskæftigelsesindsats ufaglærte dagpengemodtageres motivation til atsøgearbejde?

Del 1: Klassiske teoretiske perspektiver

I klassisk forskning indenfor ledighed og beskæftigelsespolitik anlæggestypiskénaf to tilgange,nemligAgency teori,ogsåomtaltPrincipal-Agentteori, eller økonomisk søgeteori (fx Rotger, 2014; de Koning 2007;Clement & Goul Andersen, 2006, m.fl.). Principal-Agent teori belyserproblematikker,deropståriuddelegeringafopgaverogansvar,mensdenøkonomiske søgeteori beskriver hvilke incitamenter, der styrer ledigessøgeadfærd.De to teorier erogsåblevet lagt til grund forudviklingenafbeskæftigelsespolitikken, og danner således ophav til den politiskeforståelseafproblemerforbundetmedledighed,ledigesmotivation,ogderedskaber der skal anvendes til at styre og styrke denne. Senest er denadfærdsøkonomiske tilgang forsøgt tilføjet den danske værktøjskasse, iDagpengekommissionens rapport fra oktober 2015(Dagpengekommissionen, 2015). Herunder undersøges de traditionelleellerklassisketeoriersevnertilatbesvareproblemformuleringen.

33

Principal-Agent teori

Teorien blev udviklet til at beskrive og forklare problematikker iforbindelse med indgåelse af konktrakter, og indenforforsikringsverdenen.MegetkortsagtbeskæftigerPrincipal-Agentteorisigmedensituationhvorenprincipalindgårenkontraktmedenagentomentransaktionafydelserforkompensation(Moe,1984:753-756).

Indenfor beskæftigelsesindsatsen betragtes staten eller a-kassen somprincipalen og den ledige som agenten. Principalen, for dette specialesvedkommende,a-kassen,betaler såledesden ledigeenkompensation forat den ledige søger at finde genansættelse på arbejdsmarkedet. Ikontraktenmellemdetoerenrækkeregler,derhartilhensigtatsikre,atdenledigefårhvadhanharrettil,ogathantilgengældsøgerarbejdeienfastsat udstrækning. Problemet i denne relation opstår idet der ikke ersymmetrisk information imellemde toparter.A-kassenkan således ikkeværesikkerpå,atdenledigesøgerallerelevantejobs,oggøralthvadhankanforatkommeiarbejde.

Idennesituationkanderopståmoralhazard–etbegrebderbeskriverensituationhvorenpartbæreransvaret,menenandenrisikoen(Ibid.:754).I a-kassens tilfælde bærer den ledige ansvaret for jobsøgningen,men a-kassen bærer (delvist) den økonomiske risiko forbundet medjobsøgningen,ikraftafudbetalingafdagpenge.

For at undgå, ellerminimere, risikoen formoral hazard kan principaleniværksætte kontrol af agentens ydelse. I beskæftigelsesindsatsen bestårkontrollenafetkravomatindtasteoplysningerpåminimumtorelevantejobs,denledigeharsøgt,hveruge,ogafholdelseafmånedligemøder,samtmøder i tilfældeafutilfredsstillende forhold.Kontroleromkostningsfuld,ogdeter iprincipalens interesseat findeetniveauafkontrol,derkostermindre end det ekstra ydelse fra agenten det resulterer i. Den optimalekontrolfora-kassenerderforikkenødvendigvisden,derfårdenledigeiarbejde hurtigst muligt, men i stedet den, der ikke har højereomkostninger end summenafdemåneders sparededagpenge forbundethermed.

Femud af seks interviewpersoner fortæller, at dehar søgt jobs somderikke var relevante for dem – fordi det var deltidsarbejde eller de ikkehavdedeefterspurgtekompetencer–foratudfyldejobsøgningskvotaenienuge. ”Såbegynderduatsøgepådederligegyldigejobs:rengøringsjobs,

34

halvtidsjobsogsådannogetder,hvormangodtved,atdererduikkelængefor det gider du ikke. Jeghar brug for en fuldtidsstilling, ikke et 15 timersrengøringsjob” (”John” Interview 3: 10). Et problem de selv medgiver,skaber frustration hos arbejdsgiverne, der modtager mange irrelevanteansøgninger,derdermedspilderbådederesogdeledigestid.Mendefølersig tvungne til det, fordi kravet om to jobs er ufravigeligt. ”Anders” erbevidstom,atdeteratomgåreglerne:”Somsagt,noglegangehvorjegharskullet tilmødedernede,hvor jeghar tænkt ”shit, er det nu godt nok dether”,ikke?Selvommanhargjortdetgodtnok–manharsøgtdetmankunnesøge.Detdererrelevantformig.Ogsåfåatvideatdet ikkeernok,atdetikke er godt nok. Så begynder man jo bare at søge, selvom det ikke errelevant.Ogsåfårmanjoogsåskældudfordet,fordidetikkeerrelevant–mendererjoikkeandet…”(Interview6:6).

Fireafseksinterviewpersonerfortællerogså,atdetypisksøgerflereendde to obligatoriske jobs ugentligt, men grundet omstændeligheden afrapporteringenpå joblog, indberetterde ikkedisseansøgninger. Isærfor”Inger”hvorITudgørenvæsentligbarriere,erdetforståeligt,menselvfor”Niels”, der er i gang med en uddannelse indenfor IT, er det entidskrævendeopgave: ”Dekunnejohellerikkeforstå–somjegsagde,”jegsøgerdetopåjobnettetsside,somskal,menrestensøgerjegselv”.Ogsåsagdehunatjegbarekunnetastedetheleind,menjegkanikkesehvorforjeg skulle gøre det. ”I har de oplysninger I skal have, om de to jobs omugen”, fordeter joblevetsåkompliceretnu,medatviskalgåindogtastealle oplysninger ind om firma og omhvad du har søgt og hvornår du harsøgt og hvad du har søgt som, og hvem kontaktpersonen er, ogtelefonnummer.Jegvedsnartikkealledetingsomdeskalvideomen.Ogsåskaldujoskriveomduafventeratsøgeden,elleromduharsøgtden,ogsåerderenmassetingdukankrydseaf,omduhartænktdigatgøremereveddet,ogomdukankommetilsamtale,elleromduharfåetafslag,ogdetskalduså-ommansåhuskeratfådetgjort,deterjosådet.Såderfor,såsenderjegkuntoomugentildem,ogderfra,derkørerjegmitegetløbvedsidenaf.Fordiatselvomjegharsendtnokover60ansøgninger,mendetvedkommerjo ikke dem. Jeg skal jo kun søge to om ugen ved dem” (Interview 4: 5).”Lise” fortællerogså,atdet tagerhende lang tid,atskrivealledetaljerneved jobsøgningerne ind, og at systemet ikke passer godt til hendesbranche, hvorman typisk søger og finder jobs gennem netværk, og vedpersonligkontakt,ikkeskriftligeansøgninger.

35

Denneadfærdkantolkessomresultatafmoralhazard–ideta-kassensomprincipal har iværksat en kontrol – der skal indtastes to søgte jobs påjobloggenhver uge – og den ledige, somagent, søger atmødedettemålmedmindstmulig indsats – at søge irrelevante jobs, at lavedårligeelleruseriøseansøgninger.Atagensproblematikkerertilstedeværendeidennesammenhæng, er ikke uventet, da principal og agent har asymmetriskinformation,ogatdereksistereretuddelegeringsforhold,dererimidlertidikke asymmetriske interesser: Interviewpersonerne giver alle udtryk foret stærktønskeomatkomme i varigbeskæftigelsehurtigstmuligt–detsamme er målet for a-kasserne, der derved minimerer udbetaling afdagpenge.Fordeledigemedlemmer,derikkeerumiddelbartmotiveredetilatsøge jobsharkontroltiltaget formentligtdenønskedeeffekt, idetdetvingestilatsøgejobs,ograpporteredette;menfordeledige–herunderfem ud af seks interviewpersoner i denne undersøgelse – der ermotiveredeforatfindeetarbejde,bliverkontrolinstansenenbarriereforat søge effektivt og målrettet. I både de motiverede og amotiveredetilfælde er der imidlertid risiko formoral hazard, idet a-kassen ikke harnøjagtig information om den lediges søgeadfærd. Derfor iværksætter a-kassen et rapporterings- og mængdekrav for jobsøgning. For at mødedettekravkandenledigeentenrapportereflereendto,rapporteredeto,dererkravom,ellerrapporterefærre.Rapporteresfærreendto,kandethave konsekvenser for udbetaling af dagpenge, så det strider mod denledigesinteresser;rapporteresflereendto,tagerdetekstratidogkræfter,atskullesøge,findeinformationer,ogtastedetind,udenatfåflerepengefordet, sådetstriderogså imodden lediges interesser,ogderforvildenledige være incentiveret i retningen af at søge og rapportere to jobs omugen, hverken mere eller mindre. Søger den ledige flere end to, vil detværeirrelevantatrapporteredem,oghardenledigesøgtfærreendto,vildet være i den lediges interesse at hurtigt få søgt nok, for at undgåsanktioner –uanfægtet at der ikke er to relevante jobsomugen fordenledigeatsøge,nødvendigvis.

Agency teori kan forklare den konkrete adfærd der forekommer, iforbindelse med kravet om rapportering af to søgte jobs ugentligt, idetdenneregel i realitetenskaberen interesseasymmetrimellemden ledigeoga-kassen.Selvomderesinteressepålangtsigterdensamme–atfådenledigetilbageiarbejde–erinteressenpåkortsigtikkeens:Fora-kassener interessen på kort og langt sigt den samme – at få den ledigebeskæftiget, men for den ledige er interessen på kort sigt ikke at miste

36

retten til dagpenge, på baggrund af regelbrud, og på langt sigt at findebeskæftigelse. Det er i denne asymmetri, at risikoen for moral hazardopstår,ogdenuhensigtsmæssigeadfærdfindes.Deterimidlertidsværtfordenneteoriatforklareforskellenemelleminterviewpersonerne–hvorforernoglemegetaktiveogmotiveredemensandre ikkeer?Hvorforerderforskel i deres søgemønstre? Agency-teori kan give indsigt iuhensigtsmæssigeincitamentsstrukturer,givetataktørerneeroverordnetrationelle,menkommertilkortiatforklareforskelle,nåralleerunderlagtsammereglerogkontrol.

Økonomisk søgeteori

Kort fortalt beskriver økonomisk søgeteori hvordan større eller mereintensive økonomiske incitamenter øger intensiteten af jobsøgning – ogdermedøgersandsynlighedenforatden ledigekommeriarbejde.Udfradenne stærke forsimpling kan det udledes, at en hvilken som helstmindskning af understøttelse vil skabe større økonomisk incitament, ogdermedstørresandsynlighedforatkommeijob.Derharimidlertidværeten række undersøgelser, der har sat spørgsmålstegn ved validiteten afdenne slutning,ogdenøkonomiske søgeteori erderforblevetvæsentligtnuanceretsidendens fremkomst i1970erne,såledesatdenogså inogengrad tagerhøjde foreffektenaf ikke-økonomiske incitamenter(Rosholm,2006:2-9).

ClementogGoulAndersen(2006:31)redegørforenstærktudvidetmodelafdenklassiskeøkonomiskesøgeteori,hvordertageshøjdeforbådeikke-økonomiske incitamenter, ressourceeffekter som dårligere selvtillid ogmindre social kapital, samt barrierer til jobmarkedet, såsom ansættelsegennemnetværkogdiskriminationiscreeningafansøgere.

37

Figur 2: Udvidet søgemodel

Fra:Clement&GoulAndersen,2006:31:”Udvidetsøgemodel”

Af figur 2 fremgår det hvordan jobsøgning og beskæftigelse påvirkes afdenressourceeffektetstortøkonomiskincitamentkanhave,samthvordanikke-økonomiskeincitamentersomdenaktivebeskæftigelsesindsatsyderindflydelse på den lediges motivation for at arbejde (”jobønske,reservationsløn”). Slutteligt er barrierer for genindtrædelse påarbejdsmarkedet inddraget, for at afspejle de problemer den ledige kanopleve i forbindelse med sin jobsøgning, der står udenfor den enkelteledigeskontrolellerindflydelse.

Økonomisk søgeteori forholder sig altså til sammensætningen afincitamenter der skalmotivere til at finde beskæftigelse hurtigstmuligt.Samtlige interviewpersoner giver udtryk for, at de økonomiskeincitamentervedatarbejdeerstore,ogfyldermegetibevidstheden.Ikkemindsterfrygtenforatfaldeudafdagpengesystemet,dereksempelvisfor”John”vilbetyde,atfamilienkanværenødsagettilatsælgehuset,dahanskonevilhaveforsørgerpligtforham.Somøkonomisksøgeteoribeskriver,er de økonomiske incitamenter en stærk drivkraft i ønsket om at findebeskæftigelse. De ikke-økonomiske incitamenter som fx den stærkearbejdsmoral, den sociale stigmatisering og et behov for social kontaktbliver også nævnt af flere interviewpersoner, som motiverende for atkommeudafledigheden.

Flereaf interviewpersonernefortæller imidlertid,atderesentusiasmeoggåpåmoderblevetmindreitaktmedlængereledighed.”John”forklarerdet således: ”i starten var [jeg] på Jobindexmangegange, og konenhjalpmig, og smiley på og det kørte bare. Men jo længere du kommer hen, såbliverditgåpåmodogsåsådan”nå,jegskalsøgetojobsomugen–deterså

38

detjeggør”tænkerman.Jegsøgermangejobs,menminmotivationtildeterikke for stor mere. Håbet forsvinder jo” (Interview 3: 5). Denneressourceeffekt påvirker søgeintensiteten, som også flereinterviewpersoner fortæller. Selvtilliden bliver stærkt påvirket afledigheden, og jo flere måneder der går, jo mere går det ud over denledigesselvbilledeogselvtillid.

”John” har også oplevet sin lange ledighed som en barriere i sinjobsøgning: ”Deserbareatduikkeharværet igangietheltår.Ogdeterdender fældermighvergang, tror jeg” (Interview3: 6). Enundersøgelselavet for Ugebrevet A4 understøtter denne betragtning, idetarbejdsgivernesvarede,atvarighedenaf ledighedpåvirkedevurderingenaf en ansøger (Bræmer, 2014). ”Inger” er bevidst om, at hendesgeografiskeplaceringerenbarriereforhendesjobsøgning,og”Niels”harfysiske skavanker, der begrænser hans muligheder. Disse barrierer erumulige at afskrive som væsentlige for interviewpersonernesjobmuligheder, men det er samtidigt svært at afgøre i hvor høj grad deinfluererherpå.

Økonomisk søgeteori beskriver kausaliteten som et regnestykke, hvorbeskæftigelseeretresultatafsøgeintensitet,dererresultatafdenledigesønske om job samt den laveste løn den ledige er villig til at arbejde for,hvilket igen afhænger af størrelsen på den økonomiske kompensationforbundet med ledighed. Dertil kommer en række ikke-økonomiskeincitamenter, der yder indflydelse på faktorerne i regnestykket. Dennemodelbeskriveratandreincitamenterenddeøkonomiske,spiller indpåden ledigesadfærd,men ikkehvordanrelationenmellemdeøkonomiskeog ikke-økonomiske incitamenter er. Søgeteori kan således give indsigt ihvilke incitamenter, der er på spil i ledighedssituationen, men ikkehvordan disse incitamenter og barrierer interagerer, og hvordan detmotiverer den lediges adfærd. Desuden kommer søgeteori til kort, nårforskellene i interviewpersonernes oplevelser og motivation skalforklares,idetdeøkonomiskeogikke-økonomiskeincitamenterernæstenensfordemalle.Deinterpersonelleforskelleerikkeumiddelbarttydelige,iensøgeteoretiskanalyse.

39

Adfærdsøkonomi

I dagpengekommissionens rapport fra oktober2015harman somnogetnyt arbejdet med en adfærdsøkonomisk tilgang, i supplement til denneoklassiske økonomiske tilgang (Dagpengekommissionen, 2015: 19). Afadfærdsøkonomien fremkommer en række forhold, der begrænserindividets rationalitet, ogdermedogså rationaliteten af individets valg. Inoterne til rapporten fremhæves tre grupper af bias, der kan påvirkedagpengemodtageres ageren i den aktive beskæftigelsesindsats: ”Engruppe bias begrænser individers rationalitet: mennesker er ofteurealistisk optimistiske, mennesker frygter tab mere end de elskergevinster (aversionmod tab),mennesker har en tendens til at blive veddennuværendesituation(statusquobias),ogmenneskersvalgafhængerafoftedenmådeproblemerbliverfremstilletpå(framingbias).Enandengruppe bias begrænser individers handleevne: kortsigtede præferencertrumfer langsigtede præferencer og vi har en tendens til at udskydebeslutninger og handlinger. Den tredje gruppe bias er socialepåvirkninger: vi påvirkes af andre folks adfærd og af information omandres holdninger og handlinger ligesom, at vi nogle gange ligger underforpeerpressure”(Kvist,2015:4).

Ienadfærdsøkonomiskoptik,kunnemanderforstillespørgsmålstegnvedinterviewpersonernes vurdering af jobmarked og egen indsats, og vedderespræferencerpåkortsigt.”John”kanagereeksempel:”Viharjohus–jegvedudmærketgodthvaddererpåspil.Nårdetårherergået–jegskalnok få et arbejde, det håber jeg, det skal jeg kunne – så ryger jeg jo påkontanthjælp.Detviljegsletikke.Detharjegaldrigværetfør,ogdetviljegslet ikke (…)Og det er også noget der kører en nedmeget hårdt, psykisk”(Interview3:4).”John”beskrivertydeligtsinepræferencerpålangtsigt:atfåetarbejde,atundgåatrygeudafdagpengesystemet,ogerogsåinogengrad optimistisk ommulighederne for at opnå dette, han ”skalnok få etarbejde”. Spørgsmålet er, om ”Johns” kortsigtede præferencer stemmeroverensmeddelangsigtede,ogomdenoverordnedeoptimismepåvirkerhans søgeadfærd her og nu, i en negativ forstand. Flere afinterviewpersonernefortælleratledighedenpåvirkerdereshandlekraft–at dagene flyder sammen, at de ermindre produktive end normalt, som”Anders”her forklarer: ”Manbliverlidtdoven.Ogdetersgulidttræls.Fordeterbegrænsethvadmannårherhjemme,selvommankansige,atduharenmassefritid.Mendererjoforskelpåomdeterferie,hvordumåskehartreuger,såsætterdudetsådanlidti…dulaverenplan,hvorduskalnådet

40

ogdet,mennårduikkeharnogenendepåhvornårduerfærdigsåbliverdetnogetudflydendenoget.Detblivernogetjuks”(Interview6:2).Dereraltsåen tendens til, at den kortsigtede præference ikke stemmer nøjagtigtoverensmedden langsigtede– ”idager jeg for træt tilat lavenoget, jeglaverenmasseimorgen!”

En gennemgående følelse af at være jagtet, stresser mange afinterviewpersonerne, ogkanhave indflydelsepåderesoplevelse af hvormegettiddereeltbrugerpåjobsøgning–determuligt,atdetfyldermegetmereibevidstheden,endpraktiskihverdagen.Undersøgelserharvist,atnetop lavtlønnede har mere tendens til kortsigtede præferencer, og atkortsigtede præferencer betyder, at den ledige har et lavere forventetafkastafjobsøgning,hvilketøgerledighedsperioden(Kvist,2015:6).Flereinterviewpersoner i denne undersøgelse giver da også udtryk for, at deikke har stor tiltro til, at den øgede jobsøgning vil være afgørende forderesjobmuligheder.Flerehenlæggeristedetforklaringentilsamfundetsøkonomiske forhold, udflytning af danske virksomheder til udlandet ogbrugenafudenlandskarbejdskraftiDanmark(Interview4:7;Interview1:7;Interview5:5-6).

Den adfærdsøkonomiske tilgang stiller spørgsmålstegn vedinterviewpersonernes evne til at agere rationelt i forhold til sinelangsigtede præferencer; og anbefaler at det gøres mere synligt hvilkekonsekvenser der gør sig gældende for en given adfærd. I nærværendeundersøgelseerder imidlertid ikke tegnpå,atde ledige ikkeerbekendtmedkonsekvenserneafderesfortsatteledighed–tværtimodgiverdealleudtrykforetønskeom,atblivemindetomkonsekvenserneimindregradend de bliver nu, da det er medvirkende til at skabe et dårligt psykiskklima for dem. Hvorvidt interviewpersonerne beror sig på irrationellebeslutningsprocesser og har andre kortsigtede præferencer end at opnåbeskæftigelsekanværesværtatafdækkeheltidenneundersøgelse,dadetvil kræve et meget mere indgående kendskab til interviewpersonernestanker, beslutnings- og handlemønstre end hvad jeg har opnået gennemforskningsinterviews.

Delkonklusion 1

Dissetreteoretiskeperspektiverbidragerhverisærmedforklaringer,derkanbelysestørreellermindredeleafinterviewpersonernesoplevelserogadfærd. Der er tilsyneladende agency-problematikker til stede i

41

beskæftigelsesindsatsen, og der sker også en påvirkning af deinterviewede gennemde ikke-økonomiske incitamenter, og der er tilligeen tendens til, at de interviewede har kortsigtede interesser, der ikkestemmer overens med deres langsigtede interesser. Alle tre teorier kangive en grad af forståelse, men alle tre teorier kommer til kort, nårinterviewpersonernes forskellige adfærds- og motivationsmønstre skalforklares. De tre teorier tager udgangspunkt i en meget mekaniskforståelseafmotivation,og lænersigopadenmotivationsforståelse,derhar lighed med regulering. Ingen af de tre klassiske teorier kan derforalene, eller tilsammen, besvare det centrale spørgsmål om hvordanbeskæftigelsesindsatsen påvirker de lediges motivation for at søgearbejde.

Del 2: Motivationsteori

SDTerblevetanvendtpåmangeområder, til at forklarehvordansocialemiljøeryderindflydelsepåmotivation,menerikketidligereanvendttilatundersøge lediges oplevelser og adfærd. Interviewpersonerne giver alleudtrykforetstærktønskeomatkommeiarbejde,hurtigstmuligt,ogforalle gælder det, at det at have et arbejde både er en stor del af deresidentitet, men også central for deres selvbillede og selvværd. En statussom ledig, er derfor traumatisk for netop denne forståelse.Interviewpersonerne udtrykker alle en højmotivation for at arbejde, ogdenaktivebeskæftigelsesindsatsskalderforunderstøttedenne,oghjælpedagpengemodtagerne tilbage i arbejde. Oplevelsen af den aktivebeskæftigelsesindsats yder indflydelse på interviewpersonernesdeltagelse heri. Herunder analyseres interviewpersonernes møde medbeskæftigelsesindsatsen, og hvordan tiltagene under den aktivebeskæftigelsesindsatspåvirkerderesmotivation tilat søgeog fåarbejde,gennemkvalitetenafunderstøttelsenafdetrebasalepsykologiskebehov,ogderafforskelligetyperafmotivationhosinterviewpersonerne.

Relation

Det første indtryk betyder meget for oplevelsen af den aktivebeskæftigelsesindsats, og når medlemmerne skal melde sig ledige, ogmøder op til det første møde, oplever mange, at kontakten medsagsbehandlerne er upersonlig og afvisende. ”Inger” har aldrig haftkontaktmedsystemet før,ogermegetpåvirketafatværeudenarbejde.

42

Da hun på jobcenteret har et rigtig dårligt første møde med sinsagsbehandler,cementererdetoplevelsenafatværeudenværdi:”Jegtrorat det er fordiman føler…Man føler sig ikke ordentligt behandlet. Og dettrorjegdeterdetværste(…)Deterligesom,atviandreskaltaleordentligttil dem, men de skal ikke tale ordentligt til os. Det er sådan ligesom enrangorden,faktisk.Vihararbejde,såvikantilladeosmereendjer.[Sådan]følesdet”(Interview2:5,8).Tiltrodsfor,athaveføltsiggodthjulpet,nårhunharopsøgthjælppåa-kassen,er”Inger”opgivende,ogtrist.Hunfølersig ikkemødtderhvorhuner, i kontaktenmed systemet,menoplever istedet,atdenaktivebeskæftigelsesindsatsbloterenekstrastrafhunharfået,foratståudenforarbejdsmarkedet.

”John”ergenereltfrustreretoverkontaktenmeda-kasseogjobcenter,ogoplever ikke at han bliver taget alvorligt som person, eller behandletværdigt.Hanoplever,atnårhanmøderoppåa-kassen,erderingen,dergør anslag til at rejse sig og tage imod ham, tilbyde ham kaffe eller påandenmådegøreenindsatsfor,athanskalfølesigimødekommet.”Johns”grundindstillingtila-kassenerstærktpåvirketafdenneoplevelse:”Jegmåærligtindrømme,nårjegfåretbrevellerenmailfradematjegskaltilnogetsåerdet:Åhr,nuigen!Hvadvildenu?(…)Manbliversgulidtsmåbangefordem. Det er lidt det der med at nu skal du ind til rektor. Man er lidtsmånervøs, ligesomhvisman skulle til tandlæge” (Interview 3: 3, 9). Dendårlige relation til hans sagsbehandler i a-kassen betyder, at ”John” ernegativt stemt overfor hele systemet, og er ikke motiveret for atsamarbejdemeddem,omatfindebeskæftigelse–detertydeligtgennemhele interviewet, at den dårlige relation påvirker ”Johns” opfattelse afsystemet,ogmulighederneidet.”John”harderforogsåkunkontakttila-kassen idetomfangerdeterstrengtnødvendigt,ogser ikke,athankanbrugedemtilnoget.

”Anders” har derimod en meget positiv første oplevelse medbeskæftigelsesindsatsen,hvor jobcenterethavde tomedarbejdereudepåarbejdspladsen i ugerneoptil lukningen, sådekunne stå til rådighed formedarbejderne, indendeblev ledige. ”Anders”blevallerededa tilknyttetensagsbehandlerpåjobcentret,derhargivethamenoplevelseafatværesetsom”Anders”ogikkeblotsomendnuenledig:”Netopdet,atdubliveropfattet som person. Det er ikke nogetmed at du er nummer 33. (…) Jeghedder”AndersØrumPoulsen”,ogsåsagdejegtilhendederstodveddiskenat jeg hed ”Anders Poulsen”, og så kom [sagsbehandleren] ud og sagde

43

”Hvemerdet?”ogsåsnarthunkiggedeop,såsagdehun”hvorforsagdeduikkebareduhed”Ørum”,såvidstejeghvemdetvar”ikke?”(Interview6:17).”Anders”opleverathanssagsbehandlerarbejderhårdtforham,ogathungennemheleperiodenhar fokuseretpå,atgøredetbedstmuligt forham. Imødekommenheden og det personlige islæt betyder, at ”Anders”oplever at være støttet, og at det holder hansmotivation oppe, at væretagetalvorligtsommenneske.”Anders”opsøgerderforogsåmerea-kasseog jobcenter, for at afsøge muligheder og regler, for at opnå det bedstmuligeforløb.

Genereltudtrykkeralleinterviewpersonerneatrelationentiljobcenter,ogisærdelesheda-kasse,erprægetafenoplevelseaftrusselogjagt.Isærdenskriftlige kommunikation opleves som truende eller formanende, daenhver skrivelse afsluttes med påmindelsen om, at skulle medlemmetundlade at følge udstukne regler, vil det have konsekvenser formedlemmets ret til dagpenge. ”Martin”, der har været ledig af flereomgange,forstårgodtatderfølgerforpligtelsermeddagpengene,oggivergenereltudtrykfortilfredshedmedindsatsen,menmistroenfrasystemet,opleverhansomforstemmende: ”Deterjodetmanfåratvidealtid–hvisikkemankommersåfårmaningendagpenge.Ogdeternæstendetjegsynesdererdetværstevedledigheden(…)manføler lidt,atdenmådedetbliverfremstilletforén,derkanmangodtfølesiglidtsomenkriminel–udenatjeghar gjort noget. De går ud fra at jeg vil gøre noget forkert, egentlig”(Interview5:3).”John”giverudtrykforentilsvarendeopfattelse:”Detrorikke rigtig på én. De trorman prøver at fedte sig udenom og bare gå oghygge sig. Men det kunne jeg fandeme ikke forestille mig særligt mangemennesker har lyst til, altså” (Interview 3: 2). Mistroen og truslernebevirker, at de ledige føler sig utrygge, og vil i vidt omfang forsøge atundgåkontaktmeda-kassen,udoverdennødvendige.Denneadfærdkanpåvirkea-kassensoplevelseafmedlemmet,somusamarbejdsvillig,usikkerellerundvigende.

De fleste af interviewpersonerne er oplever ikke deres kontakt med a-kasseogjobcentersommedvirkendetilatunderstøttepositiverelationer,hverken til sagsbehandlere eller arbejdsmarked. Den dårlige relationbetyder, at interviewpersonerne bliver mere utrygge, og får dårligereselvtillid, i kontakten med jobcenter, og især a-kasse. Fem ud af seksinterviewpersonergiversåledesudtrykforetønskeomenmerepersonlig,mere imødekommende kontakt med sagsbehandlere. ”Lise” og ”Anders”

44

harbeggeoplevetatværeimødekommet,påa-kassenogjobcenter,hvilketgiver dem mere ro og tro på, at de bliver hjulpet, ikke straffet ellermodarbejdet. For ”Anders” er det helt tydeligt, da han skiftersagsbehandlerpåa-kassen,atderskerenforskel:”Ognu,hamjeghavdedefleste gange nede på fagforeningen, han var sådanmeget ”hvorfor er duikkekommetiarbejdeendnu?”Hvorjegskullesiddeogforsvaremig(…)Detvar sådan lidt ligesom at skulle til eksamen dernede, og det var megetubehageligt(…)Hamdensidste jegvartilsamtalemed,hanvarpositivogsmilteogvarglad,ogdervarikkenogetmedatjegskulleståskoleretellernoget, så det ermåske også lidtmed demennesker der arbejder dernede.Sådanhvoralvorligtdetagerdet,oghvordandemøderfolk.Mødermanén,der er halvtvær, så kan det hurtigt blive billedet på hele afdelingen”(Interview 6: 5, 9). Det er gennemgående, at interviewpersoner, der haroplevet en positiv relation til sagsbehandlere og system, i højere gradaccepterer og internaliserer beskæftigelsesindsatsens krav og regler. Deinterviewpersoner,derudtrykkeretdårligere forhold til sagsbehandlere,synesatopfattebeskæftigelsesindsatsensomenreguleringellerkontrol,ioverensstemmelse med SDT postulering angående forholdet mellemrelationogtypeafmotivation(Gagné&Deci,2005:227).

Interviewpersonerneerpåéngangblevettagetudafdenrelationdeharværetendelafpåarbejdsmarkedet–bådekonkretmeddereskollegaer,ogenmeregenerelfølelseaftilhørtilarbejdsstyrken–flereidentificerersig som ”en, der arbejder”; og føler sig samtidigt, gennembeskæftigelsesindsatsen,tagettil indtægtforatværeendelafengruppe,der ikke alene ikke arbejder, men tilmed ikke ønsker at arbejde. Som”Anders”beskriverdet: ”Ogdetsynesjegerdethårdeste,atmangårmeddenderskyldfølelse,hvormanfølerat ”det ermin skyld”.Ogdeterdet joikke.Jegsøgerdetjegskalsøgeog…Deternokdetdethargåetmigmestpå.At jegharskulletgåogføleatdeterminskyld” (Interview6: 5).Dermedkan den manglende understøttelse af en positiv relation ibeskæftigelsesindsatsen også risikere, at den ledige får en dårligererelationtilarbejdsmarkedet, idethunfølersigikkeblotsatudenfor,mensat i gruppen af mennesker, der ikke ønsker at være en del afarbejdsmarkedet, eller bidrage til samfundet. Denne følelse kan, som”Martin” også forklarer, være med til enten at få den ledige ned mednakken, eller til at man arbejder det hårdere for at undslippe systemet(Interview5:4,7).

45

Flere interviewpersoner har deltaget i et kursus som a-kassen hargennemført, der havde til hensigt at klæde nyledige på til jobsøgning.Kursethed ”Spark i røvkursus”, ogafnavnet alene, erdet tydeligt, at a-kassenharhaftenintentionomatgivedenyledigeenkickstart,etsparkirøven. Men for de ledige der deltog virkede navnet ydmygende ognedtalende,somomdehavdebrugforetsparkirøven,tilatkommeigangmedjobsøgningen,og”Inger”giverudtrykfor,atderihvertfaldikkeskalstå ”Spark i røv kursus” på hendes CV. Uanset kursets indhold, blivernavnetaleneeteksempelpådenskæverelationmellema-kasseogledige,og et symptompåde gode intentioner, der går tabt i enuigennemtænktkommunikation.

Kompetence

Behovet for at føle sig kompetent til at deltage i en aktivitet, kommertydeligttiludtrykhosinterviewpersonerne,menitoseparatehenseender.At have enoplevelse af, at værekompetent til at navigere i de regler ogretningslinjerderer indenforbeskæftigelsesområdetharværetsvært foralleinterviewpersoner,menflereinterviewpersonergiverogsåudtrykforat de indimellem bliver usikre på deres egne kompetencer påarbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen spiller en rolle i forhold tilbeggeaspekter.

Når interviewpersonerne giver udtryk for at opleve mangel påkompetence til at navigere i beskæftigelsesindsatsens regler og love,skaberdetusikkerhedogfrygtforatgørenogetforkert,ogdervedrisikereatmiste retten til dagpenge. Flere interviewpersoner har oplevet at deninformation der er til rådighed er sparsom: ”Deres informationer omhvordan reglerne er, er så ringe at det kun kan gå galt for det enkeltemedlem. Du får bare smidt en folder i hovedet og ”husk lige at sendeledighedserklæring!”.Ogsåstarterrejsenellers” (”John” Interview3: 12).”Inger” giver udtryk for en lignende opfattelse: ”Du står jo også selv påegneben,duskalsøgeselv,ogdeterligevedatduskalfindeudafhvordanloveogreglererselv.Detersgusvært,synesjeg.Ogmanerogsåbangeforatkommetilatgørenogetforkert”(”Inger”Interview2:8).Både”John”og”Inger”ersynligtpåvirkedeafsituationen,oggiverogsåbeggeudtrykfor,at det tærer hårdt på selvtilliden at være ledig. Nårbeskæftigelsesindsatsen ikkeunderstøttermedlemmernesoplevelseafatvære kompetente, kan det medvirke til at hæmme medlemmernesmotivation til at deltage aktivt i beskæftigelsesindsatsen. Store dele af

46

tilbuddenetilledige,indenforbeskæftigelsesindsatsen,skaldeledigeselvopsøge, og agere primus motor for, fx virksomhedspraktik,uddannelsesforløb og aktivering – her skal medlemmerne selv opsøgevirksomheder, undersøge hvilke uddannelser de vil kunne modtage oghvor,iværksættekontaktogsørgeforstoredeleafpapirarbejdet,etc..Harmedlemmerne en oplevelse af at være inkompetente til at navigere isystemet, vil disse muligheder ikke blive udnyttet. ”Niels” beskriverhvordan hans oplevelse har været: ”Fordi indtil videre, der er slet ikkenogenmuligheder,forjegspurgteomdehavdemulighederfornogetpraktikellernoget:Detskullejegselvsørgefor.Deterligemegethvadjegspørgerom,såskalviselvsørgefordethele.”(Interview4:3).

Gennem alle interviews er det tydeligt, at interviewpersonerne ikke erfuldstændigtbekendtmedreglerne,ogdetskabergrobundforusikkerhed,derforstærkesafbreve,dersluttermedkonstateringen,atoverholderdeikkereglerne,vildethavekonsekvenserforderesdagpenge.Som”Martin”udtrykkerdet:”Ligeistartenkunnedetgodtværekildentillidtsøvnløshedog dårligmave, fordiman ikke lige vidste omman gjorde det rigtigt ellergodtnok;såjo,pådenmådekunnemangodtblivenervøs.Hvilketjosåkanværemed til atman giver det en ekstra skalle – hvisman skal sige nogetpositivtomdet(…)detkangodtvirkesådanlidttågethvaddetegentligerman skal” (Interview 5: 4). Usikkerheden fungerer som en pisk, der, ibedstefald,driverdenledigetilatydemere,affrygtforkonsekvenserneforikkeathavegjortnok.Deteraltsåenmotivation,derihøjeregradkanbetegnessomeneksternregulering,endenindefrakommendemotivation,hvilketbetyderatmedlemmerneimindregraderselvdrevneogeffektive,og imindre grad vil være tilbøjelige til at tage ejerskab over processen,ellerydemereendnetophvadderkrævesforatundgåsanktioner(Gagné&Deci,2005:334).

Detandethenseende,hvorinterviewpersonernegiverudtrykforatoplevemanglende kompetence, er i kontakten med arbejdsmarkedet. Flere afinterviewpersonerne oplever, at demange afslag får dem til at tvivle påderesegnekompetencer,ogatdederforperiodiskopleverdykiselvtillid,ogderafmindrelysttilatsøgearbejde.”Lise”beskriverdetsåledes:”Ikkeatmanikkevildet,menmanfårafslagpåafslag,ogjegsynes jegopfylderkravene foratsøge,menmankangodtblivesådan”er det bare noget jegtror?”” (Interview 1: 10). ”John” oplever helt at miste modet, i noglesituationer:”Jeghar–nårjegharværetude,ogharfåetenheldelnej–så

47

harjegprøvetatværeude,ogparkeretbilenforatgåind,ogsåikkegåetudafbilen,fordijegmagterikkeatfået”nej”igen”(Interview3:5).Dettærerpåselvtillidenatsøgemange jobs,ogenten fåafslag,eller–somoftest–slet ikke at få svar. Her kan beskæftigelsesindsatsen afhjælpe en del afudmatningen ved at tydeliggøremedlemmernes kompetencer, og hjælpemedatvedligeholdeellervidereudvikledem.”Anders”oplever,dahanogenstorgruppekollegerskalfyres,ata-kassensuddannelsesvejledererenstor støtte,og får iværksatetvelfungerende tiltag: ”[3FSydfyn]lavedeenkollegaklub i forbindelsemed at vi blev fyret dernede, og der havde vi såhendederhavdemeduddannelseatgøre,oghunvarogsårigtigfin,forhunfikfatienmassefolkfraVUCogandresteder,ogdevarindeogsnakkeomhvadfornoglemulighedervihavde.OgdervarnogenfraAMUudeiOdense,og nogle andre folk inde og snakke om muligheder, og så har vi jo ogsådrøftet sammenhvadder erafmuligheder.Oghvordan systemet fungerer,ogderharværethjælptilansøgningogcvogsådannoget.Derharvi fåetnoget rigtig god hjælp derfra” (Interview 6: 8). ”Martin”, der også iperioderharværetnedslåetogpessimistiskomkringsinemulighederogkompetencerpåarbejdsmarkedet,erogsåblevethjulpettilatværemereoptimistisk, og står nu foran et uddannelsesforløb, under ordningen”Ufaglærttilfaglært”.Hanbeskriveroplevelsensåledes:”Deførsteparugeduerledigtænkerdu”jegerdaguldværd,ogde smiderda ikkeguldpågaden”.Menjo–heltklart.Deterogsåfarligtatgåledigforlænge,fordubliver jo – hvis du får formange slag – bare sådan ”nå, men altså”. Manbliverumotiveret.(…)Såkandesigetildig,atduharnoglekvalifikationerindenfordetogdet,ommankunnetænkesignoget…Såjegerrigtigrigtigpositivoverdetforløbder.Påtouger,såhavdejegfundetudaf,at jeg(…)kanbliverustfriklejnsmed”(Interview5:4,10).Oplevelsenafatblivemødthvor han er, med hans kompetencer, og så give ham mulighed for atudvikle disse, og bruge dem til at få et job, er meget motiverende for”Martin”.

Den utilstrækkelige oplysning om regler og rettigheder gør, at mangeinterviewpersoner føler sig dårligt klædt på til at agere ibeskæftigelsespolitikken,ognårdetdertilkommer,atdenenestefeedbackdemodtagerpåderesindsatserennegativfeedback–iformafsamtalereller sanktioner i forbindelse med regelbrud – føjer det yderligere tilfølelsenafatværeinkompetentetilatagerehensigtsmæssigtforatundgåsanktioner,ogopnåbeskæftigelse(Decietal.,1991:333-334).

48

Medbestemmelse/autonomi

Når der er love og regler på spil, er der uvægerligt en grad af tvanginvolveret.Påbeskæftigelsesområdetgørdettesigogsågældende,ogdethar interviewpersonerne generelt forståelse overfor. Når flere afinterviewpersonerne alligevel udtrykker frustration over at bliveumyndiggjort i beskæftigelsesindsatsen er det udtryk for, at den mådereglerne præsenteres eller implementeres virker uhensigtsmæssig,ulogiskellertilmeduværdigforinterviewpersonerne.

Samtligeinterviewpersonerudtrykkeretstærktønskeomatfåetarbejde,og som udgangspunkt også en stor interesse i, at få det bedste muligeforløb, men kommunikationenmed a-kasse og jobcenter opleves ofte afinterviewpersonerne som præget af tvang, og af ringe eller manglendeindflydelse og medbestemmelse. ”Vi føler jo ligesom at vi ikke erselvstændigemennesker.Atdetersådanligesomatdeskaltvingeos–ogdeterjosletikkesådandeter”(”Inger”Interview2:6).Truslenomatdetkankostedagpengene,hvis ikkemangørsomderbliversagt,er ikkekunenudfordring for relationen til a-kasse og jobcenter, men også en storindskrænkning af interviewpersonernes opfattelse af egen autonomi. Ogdetpåvirkeryderligereselvtillidogidentitet,idetdeterudtrykforendnuet tab, af frihed og selvbestemmelse, som følge af ledighed. Der erforståelsefor,atdererreglerderskalfølges,menmådendetformidleserikkeunderstøttendeforenfølelseafmedbestemmelseellerautonomi.Som”Inger”siger: ”Menselvfølgeligskalvijohaveatvideatviskaltilmødeogsådannoget,mendebehøverjoikkeskrive,atdetharkonsekvenserforvoresdagpenge og hvad har vi. Vi er jo også fra den generation, at bliver viindkaldt til etmøde, såkommervi sgu. (…)De [skal]barehøreomdugørhvadduskal,oggørduikkehvadduskal,såhardetkonsekvenser,oggørduhvadduskal,såkandugodtskrubbeaftilomenmåned”(Interview2:6-7).Ingeropleverenoverdrevenkontrol, i formaf en trusselomsanktioner.Dennereguleringmedvirkertilatfå”Inger”tilatfølesigumyndiggjort,ogtaget til indtægt for en holdning til dagpengesystemet hun ikke har.Nårinterviewpersonerneoplever indskrænketellermanglendeautonomihardetenstærktødelæggendeeffektpåintegrationenafsystemetværdier,ogdermedinterviewpersonernesopfattelseafsystemetogderesmotivationtilatagereioverensstemmelsehermed(Deci&Ryan,2000a:58-59).

”Niels” bliver tilbudt et kursus, tidligt i forløbet, hvor han oplever at a-kassenpræsenterertilbuddetsometvalgmellematdeltageikurseteller

49

potentieltmistedagpenge–altsåikkeetreeltvalg:”Påa-kassen,derfølerjeg lidt at de jagter én. Hvis ikke man gør sådan og sådan så tager dedagpengenefraén.Og”tilmelderdudig ikkedetkursusder, såvilvinokhenvendeosogspørgehvorfor ikkeduhargjortdet,nårnuduer ledig”(…)Detbliverfrivilligtvang(…)Sådannoget”dumågernetagekursethvisdu har lyst, men hvis du ikke har, så kommer vi og tager dine penge””(Interview4:2,9).Denfremstillingblivermereprovokerendefor”Niels”,endhvisdetblothavdeværetetobligatoriskkursusmanvarforpligtettilat deltage i, når man blev ledig. Oplevelsen går igen, da han taler medsagsbehandlerenomuddannelse: ”Sommangeafdeandre fikatvide: ”gåudogfindenuddannelseundertoår,såbetalerviden”.Ogfolkgårhjemog lederog leder,men finder ikkenoget. Foralt varer jo længere. (…)Detskaberjoenfalsktryghedforfolkderikkehardetnemt.Fordetænkerjoatdetnokskalgåhvisdegårhjemogfinderenuddannelsedervarerundertoår.Mendeterjoikkenemt.Jegvarselvindeogkigge,ogderernæstenikkenoget.Såjegfølteatdetvarlidttilgrin.Atskullesiddeogbrugetidpådet”(Interview 4: 12). For ”Niels” er oplevelsen af, at blive stillet overfor etvalg, for så at opdage, at der ikke reelt er mulighed for at vælge,ødelæggende for oplevelsen af medbestemmelse. Det bliver i stedetopfattet sommanipulerende, og virker derfor mod hensigten. ”Niels” ermere frustreret, og føler sig mindre hjulpet, selvom han deltager på etkursus, der har til hensigt netop at hjælpe ham, og føler han har færremuligheder,selvomhankanfåoptiltoårsuddannelsepådagpenge.

Den samme opfattelse har ”Anders”, der også savner autonomi, og atsystemet i højere grad var gearet til at tage højde for individet, fremforledigesomenmasse:”Detsystemherhvorduskaltilmøderogsamtaler,ogdu skal lære at skrive ansøgninger for femte gang. For fanden da.Og hvisikkedumødertildetjobsøgningskursus,såtrækkervidigogså” (Interview6:14).Deteristedetidesituationerhvor”Anders”selvharindflydelsepåhvilketilbudhanviltageimodunderbeskæftigelsesindsatsen,oghvorhanføler sig behandletmere som etmenneske, end et nummer i rækken, athan bliver motiveret: ”Jeg vil sige, altså hende på jobcenteret hun harvirkeligmotiveretmig–hunseraltiddetpositive.Deterikkesådan”Nå,nuharduogsåværetarbejdsløslænge…”determeresådan”Hvadkanvigørefordig?Hvorerdupåvejhen?”(…)Ogsådanhardetaltidværet,maneraltid–hunerhøfligogvenligoggiverengodservice–mendetvirkermegetpersonligt.Detvirkersomomhuntagersigafmig,ogikkede33andrederstår i køen. Det er ikke noget med at generalisere og sådan, men ”Hvad

50

kunne du tænke dig, ”Anders” ?” Og det synes jeg, det betyder for migufatteligtmeget” (Interview6:13,17). ”Anders”haroplevelsenaf,atderbliverarbejdetforham,medhansønskerogkompetencerifokus,ogatdetmotivererhamtilselvatarbejdehårdere.

”Lise”opleverogså,atdetermotiverende,nårhunbliverbehandletsometindivid, og har mulighed for at udøve noget medbestemmelse overprocessen: ”Man ikke er et nummer i rækken. Man har den derindividualitet.Derkanværeenandenderharenandensituation,ellerikkeer så aktivt jobsøgende, hvor det ikke bliver skåret over én kam. Det kanvære den anden skal gøre det, men du ikke skal, fordi du har en andensituation.Deterrigtigtpositivtvil jegsige.Atderbliversetpådenenkelte(…)Manfølersigvirkelighjulpet.Hvismanertypenderselvkanfindeudafatfindearbejde,ogjegersådanretselvhjulpen,sågiverdedigogsårotilat…altsåhvismangiverudtrykforatmangerneligevilhavenogetrotilligeat…såfårmandetogså”(Interview1:3-5).Densammeoplevelsegårigenhos”Martin”,derhardeltageti jobsøgningskurserder”følesbarelidtsomomatdeskalholdeøjemedhvad jeg laver” (Interview5: 5),mendahandeltager i ”Ufaglært til faglært”, hvor der i to uger bliver arbejdet på atafdækkehanskompetenceprofil,ogefterfølgendemuligheder,opleverhanatblivetagetalvorligt,ogdermedværemeremotiverettilatdeltage:”Detvarmere konkret, og på den enkelte. Så det føltesmere, det var lidtmereinspirerende, fordi man følte at der blev taget hånd om én, og ikke baresådan en – et tal i et eller andet system” (Interview 5: 2). Netop dennemulighed for medbestemmelse medvirker til at øge ”Anders”, ”Lise” og”Martins” integrationaf værdierne i beskæftigelsespolitikken, ogdermedderesindefrakommendemotivation(Deci&Ryan,2000a:59).

Typer af motivation

På spektret overmotivationstyper, rangerer interviewpersonernemegetforskelligt, afhængigt af den oplevelse de har haft ibeskæftigelsesindsatsen. De tre, der gennemgående giver udtryk for atværemindsttilfredsemedbeskæftigelsesindsatsen,erde,derharoplevetdetsometmiljø,hvortilfredsstillelsenafderesbasalepsykologiskebehover blevet mere hæmmet end understøttet. De pågældende treinterviewpersonererderforogsåde,hvismotivationbærermestprægafkontrol,fremforautonomi.

51

”John”,derharværetledigioveretår,ogharhaftengenereloplevelseafbeskæftigelsesindsatsen som hæmmende for tilfredsstillelsen af de trebasale psykologiske behov, har en motivation, der opfattes som delvisteksterntreguleret.Hangiverudtrykforetstærktønskeomatarbejde,ogidentificerer sig med de værdier der ligger i at være en del afarbejdsstyrken, men den langvarige kontrol og hæmning aftilfredsstillelsen af, især behovet for autonomi, indenfor kontakten medbeskæftigelsessystemet har betydet at hans adfærd i høj grad også ermotiveret af frygten for økonomiske sanktioner og ønsket om at bliveanerkendtforsinindsats.”Alt.”betyderdetfor”John”,athaveetarbejde,og han forklarer: ”Altså, det giver jo en selvtilfredshed at stå op ommorgenen og køre på arbejde. Og så komme hjem og vide at du har ydetnoget for at få dine penge. Det betyder rigtigtmeget at have et arbejde!”(Interview 3: 1). Der er i flere studier påvist, at en overdreven eksternregulering–fxøkonomiskincentiveringafkonkretadfærd–kanmindskedenautonomeellerindefrakommendemotivationforadfærden(Gagné&Deci:2005:333).Determuligt,atdeterdenneeffektderseshos”John”,hvor hans indefrakommende motivation for at få et arbejde, træder ibaggrundenoverfordenøkonomiskesanktionforbundetmedikkeatværetilstrækkeligt aktivt jobsøgende: ”De tror ikke rigtig på én. De tror manprøver at fedte sig udenom og bare gå og hygge sig. Men det kunne jegfandeme ikke forestillemig særligtmangemenneskerhar lyst til, altså.Ogdeterogsåmedtilatpåvirkeenshumør”(Ibid.:2).

”Niels” giver udtryk formange af de samme oplevelser og opfattelser afsystemetsom”John”,menharhaftenvæsentligtkortereledighedsperiode,ogerendnustærktautonomtmotiveret.”Niels”søgermangejobs,ogsøgergeografiskmegetbredt,ogfremstårgenereltsommegetstærktautonomtmotiveretforatsøgejobs.Hansudtalelsertyderpåenkompletintegrationafmotivationforatarbejde,ikkemindsthvadangåretarbejdeidensektorhan netop har uddannet sig indenfor. På spørgsmålet om hvad arbejdebetyderforhamsvarerhan:”Detbetyderrigtig,rigtigmeget.Detatkunneforsørgesinfamilie,ogathavenogetatståoptilommorgenen.Detgiveretindreselvværd”(Interview4:1).I”Niels’”udtalelserfindermandogogsåtegn på, at den stærke eksterne regulering påvirker hans motivation, iretningenafmerekontrolleret,ogmindreautonom,fxdahanindvilligeriatdeltagepåetkursushanhverkenharbehovforellerlysttil,mengørdetfordihanopleveretpresfraa-kassen(Ibid.).

52

”Inger”giversomdeøvrigeudtrykforenheltintegreretmotivationforatarbejde, men oplever mødet med systemet som stærkt hæmmende fortilfredsstillelsen af sine basale psykologiske behov, hvorfor hun i dele afinterviewetfremstårsommerekontrolleretmotiveretendautonomt.Hunfortæller:”jegharjoaltidlavetnoget.Jegvilgernehaveetarbejde.Mendeter jo forfærdeligtatman skal tænke,athavdemanbare været60-65år–men sådan er det jo i dag.Det er det eneste tidspunkt de lader dig være ifred. Og det havde jeg aldrig tænkt. At jeg skulle ønske mig gammel. Dettroedejegikke”(Interview2:9).”Inger”ønskerietellerandetomfangatværenåetpensionsalderen – ikke fordi hun ikke vil arbejde –men fordihendespsykologiskebehovblivermegetringe tilfredsstillet imødetmedbeskæftigelsesindsatsen. Hun føler sig meget kontrolleret, meget lidtkompetent og har gennemgående svage eller dårlige relationer til deøvrige aktører i beskæftigelsesindsatsen, og det er tydeligt genneminterviewet,at”Inger”ermeget følelsesmæssigtpåvirketafsituationen. Inoglehenseenderkan”Inger”fremstånæstenamotiveretisinjobsøgning,dahunopfatterdensomnærmesthåbløs,ogathunhverkenerkompetenttilatudføredet,eller trorpå,atdetvilaffødedetønskedeudfald:et job(Deci&Ryan,2000a:61-62).

De tre interviewpersoner, der i højere grad har en positiv vurdering afbeskæftigelsesindsatsen, er de, der har oplevet at få understøttet sinepsykologiske behov, og er derfor mere autonomt motiverede end deøvrige.Både ”Lise”, ”Anders” og ”Martin” giver dog alle tre udtryk for atføle sig jagtet af a-kassen, og har ikke kun rosende ord tilovers forbeskæftigelsesindsatsen.

”Anders” har ligesom ”John” været ledig i ca. et år, men har haft ennærmest diametralt modsat oplevelse af beskæftigelsesindsatsen. ”John”har oplevet at hans behov for især autonomi og relation er blevetunderstøttetgennemstoredeleafprocessen,ikkemindstpåjobcenteret.Ikontaktenmeda-kassenfyldertruslenomøkonomiskesanktioner,oghanfortæller hvordan det påvirker ham som person, i kontakten med dem:”Jegvilikkesigeatjegfrygtedeatskullederned,mendedagehvorjegskullederned der var det sådan lidt ”åhr, shit…” Det var sådan lidt ligesom atskulletileksamendernede,ogdetvarmegetubehageligt”(Interview6:5).Oplevelsen af den kontrol og regulering, der ligger i de potentielleøkonomiskesanktioner,harbetydningforalledeledigesvelbefindendeogadfærd,ikontaktenmeda-kassen(Gagné&Deci:2005:333;Deci&Ryan,

53

2000a: 59-60). Selv ”Anders”, der overordnet er meget autonomtmotiveret, bliver mere kontrolleret motiveret, i mødet med a-kassen.Udover frygten for økonomiske sanktioner, er noget af det, der påvirker”Anders´” motivation, at han som ledig føler sig fremmedgjort af detomkringliggende samfund: ”der er altså nogen mennesker, der manglerindsigt i hvadder foregårpåarbejdsmarkedet.Ogdet synes jeghar værethårdt.Nårmanhører inyhederneatdeterallede forbandedearbejdsløsemennesker.Densynesjegermegettræls”(Interview6:4).Hansoplevelseafden generelle opfattelse af arbejdsløse i samfundet, betyder, at hanopleveratværeufrivilligtidentificeretmedengruppe,hanellersikkefølersig som en del af. Denne tendens er en yderligere ekstern regulering af”Anders”motivationforatarbejde.

”Lise”harkunværetledigifåmåneder,ogermegetautonomtmotiveret,og oplever at beskæftigelsesindsatsen understøtter dette, ved at givehendeselvbestemmelseogfrihedtilatsøgearbejdehvoroghvordandetpasser hende. Hun understreger, at det er vigtigt for hende, at have etarbejde, men også, at hun er interesseret i at komme ud i det rigtigearbejde,mereendblotethvilketsomhelstarbejde:”jegvildaogsågerneselvhurtigstmuligtijob(…)Jegvilgernehaveetstedhvordeterordentligtatvære,manskaljoikkegåpåsystemetforlænge.Detvedjeggodt.Mendetdermedatfindedetrigtigested,såmanikkeeretforkertstedogskalgåogtålesmeddet,deterjohellerikkeholdbart.Såjeghardetdaikkesådangodtmedatgåledig.Jegforetrækkerdaheltklartathaveetarbejde”(Interview1:2).Oplevelsenafatværeledigerikkeatforetrække,men”Lise”opleverstadigathavevalget–atværeautonomisitvalgafarbejde,uanfægtetathungerneskaliarbejdehurtigstmuligt.”Lises”motivationforatarbejdeerheltintegreret,ogdetsammegældermotivationenforatsøgearbejde.”Lise”sølersigikkemegetkontrolleret,menopleverathunfårdenroogautonomihunønsker.

”Martin” er ung, og har været ledig on and off i et års tid. ”Martin”udtrykker gennem hele interviewet forståelse for nødvendigheden afreglerogkontrolpåbeskæftigelsesområdet,oghansoplevelsertyderikkepå, at tilfredsstillelsen af hans psykologiske behov er blevet hæmmet.Tværtimod er hans behov for autonomi og kompetence blevetunderstøttet i forbindelse med nogle tiltag, som fx ”Fra ufaglært tilfaglært”. ”Martins” tilgang til beskæftigelsesindsatsen og a-kassen ermegetpragmatisk,oghanudtrykkergentagnegangeenfuldtudintegreret

54

motivationforatarbejde,ogdeltageaktivtibeskæftigelsesindsatsen:”Jegharsletikkenogetproblemmedatblivesendtuditing–jegsynesdeterfintat der bliver stillet krav tilmennesker. Såvel som jeg synes der skal stilleskravtilfolkderkommerindilandet,skalderogsåstilleskravtilarbejdsløse,fordidetvirkerjovanvittigtatengutpå28gårhjemme.Jegburdejoværeudepåarbejdsmarkedetoglavenoget.Tjenenoglepenge.Sådetsynesjegerheltfint.Derskalheltsikkertværenoglekrav” (Interview5:3).Deenestetidspunkter hvor ”Martin” oplever at være frustreret, er ikommunikationen med a-kassen, hvor han, som de øvrigeinterviewpersoner,følersiggjorttilgenstandformistro,ogslåetihovedetmeddemuligeøkonomiskesanktioneretregelbrudmåttemedføre.

Delkonklusion 2

Interviewpersonerne oplever, at den skriftlige kommunikation med a-kassen er præget af truslen om at miste retten til dagpenge, hvilketbevirker en dårlig relation og opfattelse af a-kassen generelt. Nogleinterviewpersoner giver desuden udtryk for at den personlige kontaktunderbyggerdenneopfattelse:atsagsbehandlerneerupersonlige,uhøfligeog dårligt forberedte. En tilsvarende oplevelse går igen forsagsbehandlernepåjobcenteret.BarrierersommanglendeIT-kundskaber,omfattende rapportering og gentagne møder uden specifikt indhold ermedvirkende til, at interviewpersonerne vurderer atbeskæftigelsesindsatsen har en negativ effekt på deresmotivation for atdeltageiden.

Etparinterviewpersonerhardoghaftenheltanderledesoplevelse,ogerogsåtilsvarendemerepositiveoverforbådea-kasseogjobcenter.Det,derhar gjort udslaget for de positive oplevelser er understøttelsen afinterviewpersonernesfølelseafatværegenkendtogimødekommet,atdebliver taget alvorligt, og hjælpes i vidt omfang til at kunne agere ibeskæftigelsessystemet,såvelsomatdefårderedskaberdeharbehovfor,til at gøre sig kompetente på arbejdsmarkedet, samt slutteligt - og heltafgørende-,atdeopleverenstørregradafmedbestemmelse,endde,derharenringerevurderingafbeskæftigelsesindsatsen.

Typerne af motivation blandt interviewpersonerne rangerer fra ”John”,derfremstårsomdelvisteksterntreguleretellerkontrolleret,til”Martin”,der forekommer meget autonomt motiveret, om end alleinterviewpersonererindenfordenekstrinsiskemotivation.Detvillevære

55

usandsynligt, at forestille sigmennesker, der ermotiveret for at arbejdehelt og komplet for arbejdets skyld – denne idealtype er der heller ikkebelæg for at finde i forbindelsemed arbejde, jf. litteraturen på området(Gagné & Deci, 2005: 333). Gennemgående er det tilfredsstillelsen afbehovet for autonomi, der synes at have størst indflydelse påinterviewpersonernesoplevelser,skarptefterfulgtafbehovetforrelation.Ingen af interviewpersonerne er amotiverede, eller helt eksterntregulerede. Årsagen hertil skal formentlig findes i interviewpersonernesstærke identifikationmed værdien ”at være en del af arbejdsstyrken” –danskereliggergenereltitoppen,nårdetgælderarbejdsmoral;etudtrykfor, at danskere er stærkt socialiserede til at arbejde (Clement & GoulAndersen,2006:25).

56

Konklusion

Klassiske teoretiske perspektiver

Løsningen på et problem, afhænger af formuleringen af problemet. Ibeskæftigelsespolitikken er policyløsningerne i nogen grad udviklede påbaggrund af den teoretiske forståelse af, hvad beskæftigelsespolitikkensproblem er. Denne forståelse er typisk fundet indenfor økonomien ellerpolitologien. I økonomisk søgeteori forstås problemet som et spørgsmålom tilstrækkeligt økonomisk incitament, hvilket har affødt policies, derharbegrænsetydelserogydelsesperioder. Indenforagency-teorienansesasymmetriskeinteresserogrisicisombeskæftigelsespolitikkensproblem,hvilket hardannet grundlag forpolicies, derhar indførtmere styringogkontrol af de ledige. I Dagpengekommissionens rapport fremlægges enrække policyanbefalinger på baggrund af en adfærdsøkonomisk tilgang,der tager udgangspunkt i, at de ledige ikke er rationelle aktører, og atderesinteresserpåkortoglangtsigtikkeerdesamme.

Disse teoretiske tilgange læner sig op af en fælles forståelse af ledighed,sometresultatafmanglendemotivationtilattageetarbejde–hvadenddenne manglende motivation stammer fra for høj kompensationsgrad,ellerforskævfordelingafrisiciforbundetmedledighed,ellermanglendeoplysningogincentiveringpåkortsigt.Beskæftigelsesindsatsenerderforogsåindrettetsåledes,atdenskalmotiveredeledigetilhurtigstmuligtatkommeibeskæftigelse,vedathaveenbegrænsetdagpengeperiode,ogenrække forpligtelser forbundetmedydelsen, samtøkonomiske sanktionerforbundet med regelbrud. I interviewene fremgår det, at der findesagency-problematikkerindenforbeskæftigelsesindsatsen,dadererrisikoformoralhazard, især i forbindelsemed rapportering af jobsøgning.Detfremgår også, at den økonomiske incentivering fylder meget i deinterviewedesbevidsthed.Deterikkeumiddelbartmuligtatsigenogetominterviewpersonernes rationalitet, men det kommer tydeligt til udtryk ialleinterviews,atethvertarbejdeeratforetrækkefremforledighedfordeinterviewede.

Den mekaniske, eller instrumentelle, forståelse af motivation, derfremkommer i de klassiske teoretiske forståelser afbeskæftigelsespolitikken, sigter på at regulere eller styre de ledigesadfærd. På baggrund af denne undersøgelse er der tilsyneladende en

57

rækkesideeffekterforbundetmeddenneforståelseafmotivation,somdeklassisketeorierikkesynesatkunneforklare.

Self-Determination Theory

Moderne motivationsteori arbejder med et motivationsbegreb, der ermerenuanceret,oghvis forståelseer indlejret i forholdetmellemindividogmiljø.Handlingkansåledesværeudefrakommende-,ellerkontrolleretmotiveret; eller det kan være indefrakommende-, eller autonomtmotiveret.Disse toyderpolerbeskriverhver sinendeaf et spektrum formotiveretadfærd.Policiespåbeskæftigelsesområdeteralenemålrettetenkontrolleretmotivation, tilsyneladendeudenøje forhvilkekonsekvenserdetharfordenledigesautonomemotivation,ogforbåde(søge)adfærdenskvalitetogeffektivitet,såvelsomfordeledigespsykiskevelbefindende.

På baggrund af den forståelse formotivation Self-Determination Theorybeskriver,erdetsandsynligt,atdepolicies,derhartilhensigtatmotiverede ledige gennem regulering, i form af kontrol og sanktioner, kan haveutilsigtede konsekvenser for netop de lediges motivation.Interviewpersonerne giver udtryk for at være stærkt motiverede for atfindebeskæftigelsehurtigstmuligt,menflereersåpåvirkedeafmængdenaf kontrol, dårlig kontakt til systemet, besværlig rapportering, etc. at defremstår hæmmede og udslukte. De interviewpersoner, der har haft engod,personligkontakttilderessagsbehandlere,harhaftmedbestemmelsei forløbet, og er blevet støttet i at navigere i systemet, er derimodvæsentligtmerepositivtindstillede,bådeoverforbeskæftigelsesindsatsensomethele,menogsåiforholdtilegnemuligheder.

Interviewpersonernegiverudtrykforetoprigtigtoginderligtønskeomatfindeetarbejde,ogervillige til atgå langt foratopnådette,mennåra-kassengentagnegangepåminderdemom, at de skal stå til rådighed forarbejdsmarkedet, og være aktivt jobsøgende, opfattes det som enumyndiggørelse, en tvivl om deres intentioner. Flere interviewpersonerhar søgt mange jobs, og meget bredt, men idet de skal indrapporteremindst to jobsøgninger digitalt, ugentligt, ender de med at indskrænkederesjobsøgningtilkundeto.Dersynesaltsåatværeettradeoff,nårmanundersøgerufaglærtedagpengemodtageresmotivation,mellemkontrologregulering på den ene side, og motivation, velbefindende og denresulterende kvalitet af adfærden, på den anden. Interviewpersonernefremstår overvejende autonomt motiverede for søgeadfærd og

58

opkvalificering, men når a-kasse eller jobcenter sætter regler ogsanktioner på denne adfærd, udmønter det sig i en mere kontrolleretmotivation,ogkvalitetenogeffektivitetenafsøgeadfærden,såvelsomdeledigesselvværd,daler.Reguleringenafadfærdenhæmmeropfyldelsenafden ledigesbehov forautonomi,ogmodvirkersåledes integration–ellerejerskab – af værdien af adfærden. Denne undersøgelse understøtterdermedSelf-DeterminationTheorysempiriskegyldighed.

Flereinterviewpersonerfortællerompsykisksåvelsomfysiskubehagoguro forbundet med kontakt med a-kassen, frustration overomstændelighedenafarbejdetmeddedigitaleplatforme,samtengenereloplevelseafatværemistænkeliggjort,ogslåetihartkornmedholdningerogadfærd,deikkekanidentificeresigmed.Flereundersøgelserpegerpå,atdermed ledighed følgernegative tankeroget fald i selvværd,ogmanmå derfor antage, at en del af interviewpersonernes frustration oversituationen,erforbundetmedledighedenisigselv,menafsvareneidenneundersøgelsefremgår,atderogsåkanfindesårsagerhertiliindretningenafdagpengesystemetogdenaktivebeskæftigelsesindsats.

59

Perspektivering

”Man kan ikke tage fri fra at være arbejdsløs”

Detkanutvivlsomtværehårdtatværeledig.Dettrækkervekslerpåbådeøkonomien og psyken, og mange ledige giver udtryk for at føle sigstressede(Larsen,2012,inkl.ovenståendecitat).Ienrapportfra2014harFOAspurgt100medlemmer,derharværetledigeimereend2år,hvordanledighedenpåvirkerdem,ogetovervældendeantalrespondenterberetterom depressive tanker, tab af selvtillid og selvværd, og ringe håb forfremtiden (FOA, 2014). Der er en væsentlig del af disse effekter, derknytter sig til selve fænomenet ledighed–det tab af indkomst, identitet,social status og hverdag, der følgermed ledighed –men på baggrund afsvarene i denne undersøgelse, er det også sandsynligt, at nogle af depsykiske effekter finder sin årsag i måden beskæftigelsespolitikkentilrettelæggesogforvaltes(Ibid.;Saunders&Taylor,2002:69-70).

I denøkonomiskeogpolitologiske forståelseaf årsagerne til ledighedoglediges adfærd, der lægges til grund for udformningen afbeskæftigelsespolitikken i Danmark, betragtes ledige som mere ellermindre rationelle aktører. Aktører, hvis adfærd kan manipuleres ogreguleres gennem den rette sammensætning af incitamenter og kontrol.Dette menneskesyn er hensigtsmæssigt, når man skal udviklepolicyværktøjerogforudsigegenerelletendenser,menkannæppefungeresom en fyldestgørende analyse af demennesker, der tildeles rollen somaktøreribeskæftigelsesindsatsen.Idetdeterisamfundetsinteresse,atsåmangedanskeresommuligtstårtilrådighedforarbejdsmarkedet,mådetogså være i samfundets interesse at beskæftigelsespolitikken, for så vidtmuligt, er indrettet til at opnå dette mål. I det omfang at policies påbeskæftigelsesområdet har en utilsigtet negativ og kontraproduktivsideeffekt–at ledigefårringeremotivation,selvværdogsøgeadfærd-erdetnødvendigtatstillespørgsmålstegnveddetteoretiskeophavtildennepolicy. Her kan teorier, som Self-Determination Theory, give indsigt ihvordan policy, implementering eller administration, kan have enkontraproduktiv effekt, og hvilke tiltag der kanmedvirke til at udbedreproblematikken. Dagpengekommissionens tilføjelse af enadfærdsøkonomisk og –psykologisk tilgang til at forstå og forudsigeeffekten af policies indenforbeskæftigelsespolitikken,markerer et skridtpå vejen, i retningen af at betragte ledige som mennesker, der oplever

60

konsekvenserudoverreguleringenskonkrete formål,menerstadig langtfra et teoretisk udgangspunkt, der tager hensyn til potentielle psykiskeeksternaliteterforbundetmedbeskæftigelsespolitikkensudformning.

A-kassens rolle

IenrapportfraSFIhvorThuesenetal.harundersøgt,hvordana-kassernevurderer og forholder sig til beskæftigelsesindsatsen, finder de atmedarbejdernegenereltfølersiggodtrustettilatvaretageindsatsen.Derstilles imidlertid i sammerapport spørgsmål til, hvorvidtmedarbejderneunder den hastige forandring både arbejdsmarked ogbeskæftigelsespolitik er i, børklædesuddannelsesmæssigtbedrepå, enddeernu(Thuesenet.al.,2009:9-12).

Interviewpersonerne giver i bredt omfang udtryk for, ikke at have enpositivkontaktellerrelationtilmedarbejderneia-kassen.Flerebeskriverdetsomatskulleoppårektorskontor,ellertileksamen,ogforbinderdetmedsøvnløshed,ondtimaven,ogsvedigehåndflader.Medarbejderneia-kassen kan formentlig bedre understøtte den gode relation ved atbestræbesigpåatværeimødekommendeogpersonlige,isæridenførstekontakt. Det er dermed ikke sagt, at sagsbehandlerne for nuværende eruimødekommende eller upersonlige, men blot, at de interviewedemedlemmeropleverdemsådan.Detkanværeudtrykforenproblematik,der er indbygget i konstruktionen, at det er a-kassen, der udbetalerpengene,ogatdeledigeidennerelationharmestattabe.

Demangeregler,ogløbendereformerafbeskæftigelsespolitikkenermedtil, at interviewpersonerne føler sig inkompetente i systemet.Oplevelsenafatværekompetenttilatagereibeskæftigelsesindsatsen,erdelvistmedtil at sikre, at man fastholder oplevelsen af at være kompetent påarbejdsmarkedet. Det er derfor centralt at behovet for at opleve sigkompetent, understøttes i kontakten med a-kasse og jobcenter, så deledige i mindre grad mister selvtilliden i jobsøgningen over tid. Ved atoplyse grundigt om regler, rettighederogpligter bliverden ledige klædtbedrepå til atnavigere ibeskæftigelsesindsatsensmangemulighederogtilbud.

Nårreglerforekommeruretfærdigeellerkontraintuitivefordeledige,kansagsbehandleren yderligere understøtte de lediges oplevelse afkompetenceved, forudenatannonceredem,at forklarehvorfor reglerne

61

er som de er. Flere regler fremstår uforståelige eller uretfærdige forinterviewpersonerne,ogdetgørdemuroligeogfrustrerede,ogmedvirkertilenoplevelseafmanglendeautonomiellermedbestemmelse.Oplysningomhensigtmedenregel,kanmedvirke tilatafhjælpedisse følelser.Vedydermereatsikre,atdenledigeskompetencersynliggøres,vedligeholdesog udvikles i den aktive beskæftigelsesindsats, kan følelsen afinkompetence eller ubrugelighed mindskes, hvilket kan understøtte deledigeiathavebedreselvtillid,ogmotivationtilatsøgeogfåarbejde.

Der er en række lovgivningsmæssige forhold, der binder a-kassenshænder i beskæftigelsesindsatsen, og gør det svært at skabe bedreunderstøttelseafde ledigesbasalepsykologiskebehov.Derer imidlertidogså områder, som beskrevet ovenfor, hvor en øget bevidsthed om delediges motivation, kan medvirke til at fastholde eller bedre denne,indenfordenaktivebeskæftigelsesindsatsia-kassen.

62

Litteratur

AE, Arbejdernes Erhvervsråd (2014): De ufaglærte er hårdt ramt afarbejdsløshed, analyse, http://www.ae.dk/analyser/de-ufaglaerte-er-haardt-ramt-af-arbejdsloeshed

Antoft, Rasmus & Salomonsen, Heidi Houlbjerg (2007): Det kvalitativecasestudium – introduktion til en forskningsstrategi, i Håndværk ogHorisonter,Red.:Antoft,Rasmus;Jacobsen,MichaelHviid;Jørgensen,AnjaogKristiansen,Søren,pp.29-57,SyddanskUniversitetsforlag.

Bourdieu, Pierre (1996):Understanding, iTheory, Culture&Society, vol.13,no.2,pp.17-37,SagePublishers.

Bryman,Alex(2008):SocialResearchMethods,OxfordUniversityPress.

Bræmer, Michael (2014): Arbejdsgivere vrager langtidsledige, artikel iUgebrevet A4, http://www.ugebreveta4.dk/arbejdsgivere-vrager-langtidsledige_19591.aspx

Cerasoli, Christopher P.,Nicklin, Jessica M. & Ford, Michael T. (2014):IntrinsicMotivationandExtrinsic Incentives JointlyPredictPerformance:A40-YearMeta-Analysis,PsychologicalBulletin2014/Februar.

Cevea (2014):Særligtufaglærtemisterdagpengeretten,MajBaltzarsen&LouiseBroman,notat,Cevea.

Clement, Sanne Lund & Goul Andersen, Jørgen (2006): Ledighed ogIncitamentseffekter:Hvadvedvi?,forskningsoversigt,CCWS.

Dagpengekommissionen (2015): Dagpengekommissionens SamledeAnbefalinger,Rosendahls.

Danmarks Statistik (2014):Langtidsledighedenmarts-maj2014, Nyt fraDanmarksStatistik,Nr.518,2014/Oktober.

Dansk Folkeparti (2015): Dansk Folkepartis Program (sammendrag),partiprogram, http://www.danskfolkeparti.dk/DFs_program Deci,Edward & Ryan, Richard M. (1985): Intrinsic Motivation and Self-DeterminationinHumanBehavior,PlenumPress.

63

Deci,Edward;Vallerand,Robert;Pelletier,Luc&Ryan,Richard(1991):Motivation and Education: The Self-Determination Perspective, iEducational Psychologist, vol. 26, no. 3 & 4, pp. 325-246, LawrenceErlbaumAssociates.

Deci, Edward & Ryan, Richard M. (2000a): Intrinsic and ExtrinsicMotivations: Classic Definitions and New Directions, i ContemporaryEducationalPsychologyvol.5,pp.54-67,AcademicPress.

Deci,Edward&Ryan,RichardM.(2000b):Self-DeterminationTheoryandtheFacilitationofIntrinsicMotivation,SocialDevelopment,andWellBeing,iAmerican Psychologist vol. 55, no. 1 (January), pp. 68-78, AmericanPsychologicalAssociation.

Deci,Edward&Ryan,RichardM.(2000c):The”What”and”Why”ofGoalPursuits: Human Needs and the Self-Determination of Behavior, iPsychological Inquiry vol. 11, no. 4, pp. 227-268, Lawrence ErlbaumAssociates.

Deci, Edward & Ryan, Richard M. (2008): Self-Determination Theory: AMacrotheory of Human Motivation, Development and Health, i CanadianPsychologyvol.49,no.3,pp.182-185,CanadianPsychologicalAssociation.

de Koning, Jaap (Ed.) (2007): The Evaluation of Active Labour MarketPolicies,EdwardElgarPublishing.

De Vaus, David A. (2008): Research Design in Social Research, SagePublications.

Flyvbjerg, Bent (2001): Making Social Science Matter, CambridgeUniversityPress.

Flyvbjerg, Bent (2010): Fem Misforståelser om Casestudiet, i KvalitativeMetoder, Red.: Brinkmann, Svend& Tanggaard, Lene, pp. 463-487, HansReitzelsForlag.

FOA (2014):Konsekvensernevedatvære faldetudafarbejdsmarkedetogmistetdagpengeretten,rapport,FOAKampagneogAnalyse.

Gadamer, Hans-Georg (2007): Sandhed og Metode – grundtræk af enfilosofiskhermeneutik,Academia.

64

Goul Andersen, Jørgen & Pedersen, Jacob J. (2007): Continuity andchange inDanishactive labourmarket policy: 1990-2007, working paper,CCWS,AAU.

Gagné,Marylène&Deci, Edward (2005): Self-DeterminationTheoryandWorkMotivation,iJournalofOrganizationalBehaviorvol.26,no.4(Juni),pp.331-362.

Heidegger,Martin(2007):VærenogTid,ForlagetKlim.

Jensen, Per H. (Red.) (2007): Velfærd – dimensioner og betydninger,Frydenlund

Koch, Carsten, Rosholm, Michael, Madsen, Per K. & Jensen, Vibeke(2015):Ekspertgruppenomudredningafdenaktivebeskæftigelsesindsats–Nye vejemod job – for borgere i udkantenaf arbejdsmarkedet, rapport,Rosendahls.

Konservative (2015): Beskæftigelsespolitik, webside, http://www.konservative.dk/politik/beskaeftigelsespolitik/beskaeftigelse

Larsen,Allan(2012):Halvdelenafdeledigeerstressede,artikel,UgebrevetA4, http://www.ugebreveta4.dk/halvdelen-af-de-ledige-er-stressede_14393.aspx

Moe,Terry(1984):TheNewEconomicsofOrganization,iAmericanJournalof Political Science, vol. 28, no 4 (November), pp. 739-777, MidwestPoliticalScienceAssociation.

Rettie, R. (2009): Mobile Phone Communication: extending Goffman tomediated interaction, i Sociology, vol. 43, no. 3, pp. 421-438, The BritishSociologicalAssociation.

Rosholm, Michael (2006): Delrapport 4: Oversigt over litteratur omeffekterneomøkonomiskeincitamenter,Beskæftigelsesministeriet.

Rotger, Gabriel Pons (2014): Meeting and Activating the NewlyUnemployed,workingpaper4:2014,SFI.

65

Saunders,Peter&Taylor,Richard(Ed.)(2002):ThePriceofProsperity–TheEconomicandSocialCostsofUnemployment,UniversityofNewSouthWalesPress.

Skinner,B.F.(1953):ScienceandHumanBehavior,Macmillan.

Socialdemokraterne (2015): Beskæftigelse, webside,http://www.socialdemokraterne.dk/da/politik/beskaeftigelse/

Socialdemokratiet (1977): Solidaritet, lighed og trivsel, partiprogram,http://www.kb.dk/image_client_static/viewer_multi/?viewerPagesUrl=online_master_arkiv_9/nonarchival/Pamphlets/DASMAA/2008/polprog/parti_klar/so4/so41982/&viewerPgNumber=0&viewerR2L=false

Thuesen, Frederik, Schademan, Helle K., Jensen, Søren, Holt, Helle &Høst, Anders (2009): A-kasserne og den aktive beskæftigelsespolitik,rapport,SFI.

Venstre (2015): Arbejdsmarked, http://www.venstre.dk/nyheder/det-skal-kunne-betale-sig-at-arbejde

Weller, Susie (2015): The Potentials and Pitfalls of using Skype forQualitative (Longitudinal) Interviews, working paper, National Center forResearchMethods.

Yin, Robert K. (1994): Case Study Research: Design and Methods, SagePublications.

Yin, Robert K. (2004):CaseStudyMethods, iComplementaryMethods forResearchinEducation,AmericanEducationalResearchAssociation.