pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/75287655/BA_projekt.docx · Web viewIn order to analyze partly...

Anne Rehder Warming Business & Social Sciences302355 BA Fransk & Virksomhedskommunikation

Abstract

Since the introduction of Web 2.0, and the emerge of the social media and hereby blogs, it has

been possible for consumers to interact with each other and with bloggers as the

improvement of the World Wide Web enables two-way communication. As a result , it is no

longer only the marketers who transmit a message to the consumers, as it was the case with

one-way communication. It is now also possible for the consumers to speak up their minds

according to different subjects.

Secondly, has the development of our communication society and the possibilities implied had

a great effect on the consumers and their relations to brands and products. Hence , the

consumers now feel a need to express their personalities through aforementioned brands and

products, and thus, make their purchase decisions based on the value propositions delivered

by the brand. Because of the need to be self-expressive, the phenomenon of tribes has arisen

where the tribe members share a common interest for, in this case, interior design.

With this consumer development and the markets’ need to differentiate them selves from

competing marketers, it has now become relevant to investigate whether blogs can be applied

as a branding tool in organizations with the main goal to create a positive brand-consumer

relation, and thus, increase the organizations’ revenue.

With this being said, the thesis is focusing on how interior companies can incorporate blogs as

a part of their branding strategy and creating a positive brand-consumer relation. In order to

answer the problem statement, the thesis is striving to create an overview of the investigated

area. This is achieved using the social constructivism and the hermeneutical approach, where

the data collected gives a clear image of the analyzed subject. In order to analyze partly the

development of the communication society, the consumers and the branding methods within

the organizations, relevant theories dealing with partly marketing development,

implementation of blogs in organizations, and the development of consumer needs in the two-

way communication society are applied. Furthermore, the application of empirical data is

relevant, as it supports the theories applied and provides the analysis with trustworthy and

reliable information.

Side 1 af 44

123

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

4


Through the analysis, it becomes clear that blogs are beneficial as a branding tool, as they are

creating a relationship between the consumers and the companies because of the possibility

to interact with one another. The conclusion of the thesis, and thus the answer to the problem

statement, is in order for companies to stay competitive and keep increasing revenue, the

development of partly the society and partly the consumers demands the incorporation of

blogs in branding strategies.

Number of characters exclusive of blanks: 2339

Side 2 af 44

567

31

32

33

34

35

36

37

38

39

8


Indholdsfortegnelse

1. Indledning............................................................................................................................................... 41.1 Problemformulering..................................................................................................................................... 5

2. Disposition.............................................................................................................................................. 6

3. Videnskabsteoretisk tilgang............................................................................................................. 63.1 Socialkonstruktivisme................................................................................................................................. 73.2 Hermeneutikken............................................................................................................................................ 9

4. Metodiske overvejelser.................................................................................................................... 104.1 Kvantitativ metode..................................................................................................................................... 11

4.1.1 Spørgeskema..............................................................................................................................................................114.1.2 Opbygning af spørgeskema..................................................................................................................................12

4.2 Kvalitativ metode........................................................................................................................................ 134.2.1 Interview......................................................................................................................................................................14

5. Afgrænsning......................................................................................................................................... 15

6. Blogs og blogsfæren.......................................................................................................................... 16

7. Det nye samfund................................................................................................................................. 167.1 Forbrugeren og tovejskommunikationen...........................................................................................177.2 Brandidentitet.............................................................................................................................................. 197.3 Den selv-ekspressive forbruger............................................................................................................. 207.4 Tribes.............................................................................................................................................................. 21

8. Delkonklusion..................................................................................................................................... 23

9. Web 2.0 og de sociale medier......................................................................................................... 249.1 Web 2.0........................................................................................................................................................... 249.2 Bloggen som markedsføringsværktøj..................................................................................................259.3 Blogs – en definition................................................................................................................................... 259.4 Bloggens anvendelse i virksomheder..................................................................................................26

10. De nye markedsføringsmetoder................................................................................................. 2710.1 ’The end of business as usual’...............................................................................................................27

11. Konklusion......................................................................................................................................... 29

12. Bibliografi.......................................................................................................................................... 31

13. Bilagsliste........................................................................................................................................... 3213.1 Interview med HOMESICK.nu............................................................................................................... 3313.2 Interview med CityGreen.dk................................................................................................................. 3613.3 Spørgeskema.............................................................................................................................................. 39

Side 3 af 44

91011

40

41

4243

44

454647

484950515253

54

55

5657585960

61

6263646566

6768

69

70

7172737475

12


1. Indledning

Igennem de senere år har de sociale medier fået mere og mere betydning i vores hverdag.

Dette kommer til udtryk idet, forbrugere anvender de sociale medier som informationskilde

når yderligere viden om et produkt, et brand eller en virksomhed ønskes (Ahrens et al., 2012).

De sociale mediers vigtighed bliver især tydeliggjort, da 49 % af de forbrugere der anvender

sociale medier som informationsindsamling, foretager køb ud fra den viden de opnår på

denne kanal (Ahrens et al., 2012).

Det er med denne forhåndsviden blevet fundet relevant at undersøge blogs, som er én af de

sociale medier, der er udsprunget fra Web 2.0s teknologi (Agerdal-Hjermind, 2010). Det er på

denne kanal muligt for både privatpersoner samt virksomheder at udtrykke personlige

holdninger til et bestemt emne, som kan læses af en stor mængde mennesker (Agerdal-

Hjermind, 2010). Endvidere tillader denne kanal tovejskommunikation og vidensdeling

bloggerne og læserne imellem (Scott, 2010). Undersøgelsesemnet for dette projekt er dermed

blogs og herunder, i dette tilfælde, hvorledes interiørblogs og interiørbloggere er med til at

forme og skabe forbrugernes holdninger til et bestemt produkt eller en bestemt virksomhed

ved hjælp af vidensudveksling.

Denne del af blogsfæren er blevet udvalgt, da det er interessant at undersøge, hvorledes den

’uøkonomiske forbruger’ erhverver sig produkter ud fra de selvekspressive værdier, de er

tillagt frem for det de funktionelle (Esmann Andersen, 2006). Det er endvidere blevet fundet

relevant at arbejde med interiøraspektet, da forbrugerne anvender interiørblogs som

inspiration i deres dagligdag (bilag 3, fig. 4), samt det faktum at virksomheder generelt er

blevet opmærksomme på udviklingen og imødekommer forbrugernes ønske om at få

inspiration på blogs. Dette klarlægges idet der fortsat oprettes blogs til formålet (Agerdal-

Hjermind, 2010).

Ovenfor omtalte udvikling har taget fart med Web 2.0’s massive ekspandering i det moderne

samfund, hvor man som forbruger forventer at modtage information og derefter også tage del

i videreudviklingen af selv samme. Denne tovejskommunikation der heraf opstår mellem

forbrugerne og virksomhederne, giver derved sidstnævnte sjælden viden om, hvad

forbrugerne mener om et bestemt brand og derudover også mulighed for, at respondere hvis

dette synes nødvendigt (Fournier, 2011).

Side 4 af 44

131415

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

16


Med ovenstående i tankerne vil projektets primære fokus omhandle, hvorledes

interiørvirksomheder kan anvende interiørblogs som del af en markedsføringsstrategi.

Herunder vil det blive uddybet, hvorledes forholdet mellem forbruger og virksomhed kan

etableres og om muligt forbedres i kraft af interiørblogs.

Udviklingen af kommunikationen, der som nævnt, har resulteret i et øget behov for

tovejskommunikation, er væsentlig for dette projekt, da det er i sammenspil med andre den

fysiske og sociale virkelighed konstrueres (Nygaard, 2013), hvilket især gør sig gældende i

forbindelse med blogs og bloggere.

1.1 Problemformulering

Ud fra ovenstående vil dette projekt besvare følgende problemformulering: Hvordan kan

interiørvirksomheder, ved hjælp af blogs, brande sig selv og danne et positivt forhold til

forbrugerne som en del af en markedsføringsstrategi?

For at besvare ovenstående problemformulering er det nødvendigt at tage udgangspunkt i

disse underspørgsmål:

1. Hvordan har Web 2.0’s indtræden i det moderne samfund haft indflydelse på

forbrugernes kommunikationsvaner samt behovet for selvrealisering?

2. Hvordan anvender forbrugerne blogs i deres dagligdag, og hvordan kommer dette

forbrug til udtryk?

3. Hvordan kan bloggere og blogs være medhjælpende til at skabe en forbedret relation

mellem interiørvirksomhederne og forbrugerne?

Ved at besvare ovenstående spørgsmål vil dette projekt analysere sig frem til, hvilke fordele

interiørvirksomheder kan opnå ved inkorporeringen af blogs og bloggere i en

markedsføringsstrategi. På baggrund af dette skabes der et overblik over de førnævnte

fordele der kan opnås ved brugen af blogs som markedsføringsværktøj til

interiørvirksomheder, der kunne have interesse i at markedsføre sig ved hjælp af

interiørblogs med det formål dels at øge relationen til forbrugerne og dels profitere af det

økonomisk.

Side 5 af 44

171819

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

20


Som det allerede er blevet fastlagt, fokuserer projektet på interiørblogs, der dækker over

platformen, hvorpå forskellige indretnings eller designrelevante indlæg skrives,

interiørbloggere der indbefatter de personer, som skriver indlæggene og til sidst

interiørvirksomhederne, der har interesse i ekstra markedsføring. For at gøre projektet mere

læsevenligt vil disse fremover blive benævnt som henholdsvis blogs, bloggere og

virksomheder.

2. Disposition

For at kunne besvare projektets problemstilling der ønsker at gøre rede for, hvordan

virksomheder kan inkorporere blogs som del af en markedsføringsstrategi og herved

forbedre relationen til forbrugerne, er projektet opdelt i tre dele. Igennem disse dele vil

relevante aspekter i henhold til problemstillingen blive analyseret. I det følgende vil en

redegørelse for de tre dele og deres betydning for projektet blive præsenteret.

Først vil redegørelsen af, hvorledes samfundet og herunder forbrugeren har undergået en

udvikling i henhold til kommunikationen finde sted. Disse afsnit vil præsentere forbrugernes

behov for at være selv-ekspressive samt indgå i tribes og herved afklare, hvilken betydning

dette har for virksomhederne og deres markedsføringsstrategier.

Herefter vil det blive afklaret, hvilken betydning Web 2.0, blogs og blogsfæren har for dels

forbrugerne og dels virksomhederne. Endvidere præsenteres anvendelsesmulighederne af

blogs i virksomheder også i denne del, da det er relevant at få indsigt i, hvorvidt virksomheder

rent faktisk kan drage fordel af blogs i deres markedsføring eller ej.

Til sidst vil afsnittene omhandlende de nye markedsføringsmetoder, som virksomhederne må

tage i brug, blive præsenteret. Den anvendte teori vil her danne grundlag for en analyse af,

hvilke resultater en virksomhed kan opnå ved inkorporeringen af blogs. Desuden vil

projektets empiri simultant tilføre analysen valide samt konkrete informationer, der

endvidere bidrager med en virkelighedsnær og relaterbar vinkel.

3. Videnskabsteoretisk tilgang

Det følgende afsnit vil præsentere de videnskabsteoretiske tilgange anvendt igennem

udarbejdelsen af projektet. Præsentationen af den socialkonstruktivistiske metode vil

beskrive, hvorledes arbejdsprocessen med dette projekt er baseret på dels udveksling af

Side 6 af 44

212223

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

24


viden med andre individer herunder interviewpersoner og dels indsamling af teori fra

teoretikere på arbejdsområdet. Ovenstående udveksling og indsamling af viden vil bidrage til

at jeg, som et led i arbejdsprocessen, opnår indsigt i andre individers anskuelse af dette

projekts arbejdsområde, og heraf konstruerer, via interaktion og forhandling med andre

individer, en fælles accepteret virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010).

Desuden vil hermeneutikken og dennes anvendelsesmetoder blive præsenteret for at belyse,

hvordan denne tilgangsvinkel med fordel kan anvendes i sammenspil med

socialkonstruktivismen. Dennes relevans gør sig især gældende igennem

dataindsamlingsprocessen, hvor den erhvervede viden, der er nødvendig for at kunne skrive

dette projekt, har bidraget til øget indsigt i emnet og mulighed for, at metoderne bag

socialkonstruktivismen kunne tages i brug.

3.1 Socialkonstruktivisme

Ifølge en socialkonstruktivistisk antagelse er virkeligheden, og dermed den verden mennesket

indgår i, socialt konstrueret (Holm, 2011). Man ønsker herigennem at afklare antagelsen om,

hvorledes verden ser ud og derudover, hvordan viden skabes (Nygaard, 2013). De

socialkonstruktivistiske paradigmer klassificeres af Collin (2003) ud fra dels en

erkendelsesteoretisk konstruktivistisk tilgang, hvor man antager, at man konstruerer viden

om virkeligheden og dels en ontologisk konstruktivistisk tilgang, hvor virkeligheden i sig selv

er en konstruktion (Nyggard, 2013, s. 122, l. 15). Ydermere er en overvejelse omkring

hvorvidt begrebet virkelighed indbefatter den fysiske virkelighed eller den sociale virkelighed

nødvendig (Nygaard, 2013). Fælles for ovenstående kan man argumentere for, at der inden

for socialkonstruktivismen ikke kun findes ét verdensbillede, men at dette skabes i

samhørighed med andre (Nygaard, 2013).

Ud fra ovenstående har Collin (2003) defineret fire primære typer for socialkonstruktivistiske

paradigmer: 1) Et erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den fysiske

virkelighed, 2) Et erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den sociale

virkelighed, 3) Et ontologisk konstruktivistisk paradigme om den fysiske virkelighed og 4) Et

ontologisk konstruktivistisk paradigme om den sociale virkelighed (Nygaard, 2013, s. 122, l.

20-33, s. 123, l. 32).

Side 7 af 44

252627

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

28


I henhold til dette projekt vil der blive arbejdet ud fra at det undersøgte, som i dette tilfælde

består af interiørvirksomheders brug af blogs og mulighederne ved dette, hører under et

erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den sociale virkelighed . Dette sker på

baggrund af, at der ikke er nogen tvivl om, at interiørvirksomhederne eksisterer i den fysiske

virkelighed og dermed kan undersøges. Derimod opstår der en social konstruktion idet den

erhvervede viden opnås igennem interaktion med bloggere og virksomheder og

repræsenterer dermed ikke den fysiske virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010).

I henhold til Gergen (1999) der har formuleret følgende fire grundantagelser for

socialkonstruktivismen og dennes kommunikation, 1) Der er ingen nødvendig sammenhæng

mellem verden og vores begreber om verden, 2) Vores beskrivelser af virkeligheden

udspringer af de sociale relationer, vi står i, 3) Gennem vores forståelse af verden former vi

vores egen fremtid og 4) Refleksioner over vores forståelse af verden er afgørende for vores

fremtidige trivsel (Holm, 2011, s. 124, l. 1-12) forstår og beskriver vi, i henhold til den anden

grundantagelse, verden i fællesskab, med sproget som det naturlige bindeled mellem

individerne (Holm, 2011).

Der kan altså argumenteres for, at blogs i dette projekt anvendes til at skabe et fælles

verdensbillede i de sociale relationer, som de deltagende individer indgår i. Mere specifikt

tænkes der her på, at bloggerne ved hjælp af deres entusiasme omkring et bestemt produkt

kan påvirke deres læseres bestemmelse af den fælles accepterede virkelighed, der her

omhandler et brand eller et produkt, da der er opbygget en social relation imellem bloggere

og læsere, der bygger på troværdighed og fælles interesser (bilag 1, spg. 5). Denne antagelse

understøttes med det faktum, at sproget er af afgørende betydning indenfor den

socialkonstruktivistiske tankegang i henhold til konstruktionen af handling og dermed også

konstruktionen af en socialt erkendt virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010). Dette

forekommer ved udvekslingen af viden i form af blogindlæg fra bloggernes side og

kommentarerne fra læserne. Der er derfor tale om interaktion mellem individer, som

herigennem konstruerer viden der resulterer i en fælles virkelighed (Agerdal-Hjermind,

2010). Dette fænomen vil blive konkretiseret senere som en del af analysen.

For at kunne konstruere ovenfor omtalte virkelighed, er det i forbindelse med dette projekt

relevant at drage fordel af hermeneutikkens arbejdsmetode, hvor man ud fra sin

Side 8 af 44

293031

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

32


forhåndsviden opnår ny viden som senere kan anvendes til på ny at erhverve yderligere

viden. Desuden søger hermeneutikken at forstå et givet fænomen frem for at forklare det

(Holm, 2011). Dette er relevant i forhold til socialkonstruktivismen, og dennes ønske om at

konstruere en fælles virkelighed på baggrund af flere individers holdninger og meninger. I

det følgende afsnit vil fordelene ved at anvende hermeneutikken sammen med

socialkonstruktivismen i dette projekt blive forklaret yderligere.

3.2 Hermeneutikken

Indenfor naturvidenskaben handler det i høj grad om at forklare hvad der sker, når et

bestemt fænomen finder sted. Her er man ikke interesseret i at forstå hvorfor det sker, hvilket

er essentielt indenfor hermeneutikken (Holm, 2011).

Det er dette aspekt, der gør hermeneutikken relevant i blandt andet undersøgelsen af

menneskelige aktiviteter, da man ved hjælp af den hermeneutiske spiral bliver sat i stand til at

indsamle så stor en mængde viden, at man forstår mennesket bedre end det forstår sig selv

(Holm, 2011).

Denne form for indsamling af viden og fordelene herved er også relevante for dette projekt, da

det har været nødvendigt at indsamle viden fra flere forskellige kilder for at kunne forstå,

hvilken indflydelse blogs og bloggere har på forbrugernes holdningstagen til brands og

produkter og dermed på virksomhedernes salg.

Helt konkret kommer dette til udtryk idet der forud for arbejdet med dette projekt var nogle

grundlæggende antagelser om, hvorledes forbrugerne anvendte blogs i deres dagligdag. Det

blev ved indsamlingen af den første mængde viden gjort klart, at forbrugerne først og

fremmest lader sig inspirere af blogs, og derudover også bliver interesserede i en virksomhed

og dets brand, hvis en blog har skrevet et indlæg herom (bilag 3, fig. 4, 6).

Med ovenstående i tankerne anvendes hermeneutikken med fordel i sammenspil med

socialkonstruktivismen da den ovenfornævnte data, som er indsamlet i henhold til den

hermeneutiske spiral, bidrager til øget indsigt i hvorledes bloggerne, virksomhederne og

forbrugerne har konstrueret en fælles accepteret virkelighed. Det er, som det tidligere er

blevet nævnt, essentielt for socialkonstruktivismen at indsamle viden fra flere forskellige

individer for at kunne konstruere den sociale virkelighed (Nygaard, 2013), og

hermeneutikken viser sig her at være perfekt til formålet. Hermeneutikken tillader nemlig

Side 9 af 44

333435

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

36


indsamling af en stor mængde data baseret på tidligere erhvervet viden (Holm, 2011), og

denne viden danner herefter grundlag for socialkonstruktivismens videre analyse af et

bestemt fænomen.

Efter at have præsenteret socialkonstruktivismen samt hermeneutikken der sammen

repræsenterer de primære modeller for, hvorledes indsamlingen af data vil foregå og hvordan

dette bidrager til forståelsen af emnet for dette projekt, vil de næste afsnit søge at afklare,

hvilke kvaliteter de forskellige metoder kan tilføre analysen.

4. Metodiske overvejelser

I udarbejdelsen af en dybdegående analyse er det nødvendigt at anvende flere metoder

(Andersen, 2009), der sammen kan belyse respondenternes holdning til et givet emne og

dermed have afgørende betydning for projektets forskellige elementer (Andersen, 2009). På

baggrund af dette anvendes der i dette projekt dels kvantitative dels kvalitative metoder, som

vil blive beskrevet ved hjælp af Ib Andersens Den skinbarlige virkelighed (2009), der

præsenterer de to metoder samt anvendelsesmulighederne for disse i

dataindsamlingsøjemed. Endvidere vil der også blive taget stilling til, hvorvidt den

indsamlede data er valid, reliabel samt generaliserbar, da dette har betydning for den videre

analyse (Andersen, 2009).

Det er blevet fundet relevant at anvende den kvantitative metode i dette projekt trods det

faktum, at det ikke har været muligt for respondenterne at afgive personlige og nuancerede

svar i det spørgeskema, som senere vil blive præsenteret. Denne metode er derved ikke i

symbiose med den socialkonstruktivistiske tilgang, hvor man som tidligere nævnt anvender

de enkelte individers tanker og holdninger til et bestemt emne for derved at kunne

konstruere en fælles accepteret virkelighed (Agerdal-Hjermind, 2010).

Der kan dog argumenteres for, at den kvantitative metode med fordel kan anvendes da de

indsamlede data kan tilføre viden omkring mange individers holdning til blogs, som

spørgeskemaet omhandler. Desuden kan disse data udgøre udgangspunktet for den

hermeneutiske proces, der efterfølgende kan påbegyndes, hvor man derved anvender den

erhvervede viden fra spørgeskemaet til at opnå yderligere viden. Herefter kan man

argumentere for, at den socialkonstruktivistiske arbejdsproces kan udføres.

Side 10 af 44

373839

259

260

261

262

263

264

265

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

40


Desuden vil Hansen & Andersen (2000) med Et sociologisk værktøj. Introduktion til den

kvantitative metode bidrage med relevant teori i forhold til, hvorledes spørgsmålene til et

spørgeskema skal formuleres for at opnå det bedst mulige resultat.

4.1 Kvantitativ metode

Fordelen ved den kvantitative metode er, at den er medhjælpende til, at give undersøgeren

mulighed for at kategorisere de afgivne svar for derefter at kunne analysere disse (Andersen,

2009). Det faciliteter derved indsamlingen af en stor mængde data, og man kan derfor

argumentere for, at denne metode med fordel kan anvendes i et projekts opstartsfase, hvor

det er nødvendigt at indsamle megen information nemmest muligt.

I dette projekt er den kvantitative metode anvendt med henblik på indsamling af primærdata,

der som ifølge Andersen (2009) er indsamlet af undersøgeren selv. Undersøgeren ved her,

hvorvidt respondenterne har været udsat for stimuli, der kan afføde en bestemt reaktion hos

de adspurgte og derved påvirke deres svar (Andersen 2009). Til dette projekt er primærdata

udvundet ved hjælp af et spørgeskema (bilag 3), som er distribueret på nettet, hvis struktur

og form vil blive beskrevet i det følgende afsnit.

4.1.1 Spørgeskema

Til dette projekt er indsamlingen af data opnået ved hjælp af et spørgeskema, som er blevet

forfattet og distribueret til de adspurgte. Denne form for dataindsamling anses for værende

kvantitativ, da denne giver mulighed for at nå ud til mange personer og få pålidelige svar på

forholdsvis korte og konkrete spørgsmål (Andersen, 2009). Endvidere er denne form for

indsamlingsmetode valgt på baggrund af dennes validitet i henhold til det indsamlede data.

Der tænkes her på, at spørgeskemaets form tillader generering af gyldig og relevant data, da

spørgsmålene til dette projekt er formuleret på en sådan vis (bilag 3), at svarene ville give

klarhed i forhold til problemformuleringen samt være i kohærens med den anvendte teori

(Andersen, 2009).

Desuden kan man argumentere for, i henhold til reliabiliteten af data, at det formulerede

spørgeskema danner rammen for forholdsvis præcis og sikker indsamling (Andersen, 2009).

Dette menes på baggrund af dels formuleringen af spørgsmålene og dels respondenternes

Side 11 af 44

414243

288

289

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

314

315

316

317

44


mulighed for at afgive svar, hvor der indenfor, dog nogenlunde faste rammer, kan afgives svar,

der afspejler det enkelte individs personlige holdning til det stillede spørgsmål (bilag 3).

Formålet med spørgeskemaet til dette projekt er udarbejdet med henblik på, at få indsigt i,

hvorvidt respondenterne læser blogs i det daglige, hvad de får ud af det og hvad deres

holdning er til det samarbejde, bloggere og virksomheder kan indgå i, og som senere bliver

præsenteret på blogs i form af sponsorerede indlæg. Svarene fra dette spørgeskema vil

således være en medhjælpende faktor til at besvare underspørgsmålene for dette projekts

arbejdsemne og herved implicit besvare dele af problemformuleringen.

Spørgeskemaet er dels distribueret via Facebook og dels via e-mail. Denne

distribueringsmetode blev fundet relevant i henhold til dette projekt, da det blev gjort klart

igennem et interview med HOMESICK.nu, der udgør en af landets førende interiørblogs1, at

deres målgruppe var meget bred. Læserne bestod af personer, der anvender de sociale medier

samt blogs, og derudover havde en fælles interesse for boligindretning (bilag 1, spg. 1).

Det har med denne indsamlingsmetode været muligt at indsamle 87 besvarelser, hvilket kun

kan give et vejledende billede af, hvorledes målgruppen for blogs forholder sig til de stillede

spørgsmål. Endvidere er det ikke muligt at generalisere ud fra de indsamlede svar, da

størstedelen af respondenterne består af kvinder i alderen 21-25 år (bilag 3, spg. 1 + 2).

4.1.2 Opbygning af spørgeskema

I henhold til udformningen af det anvendte spørgeskema er adskillige aspekter blevet

overvejet for at sikre at respondenterne fik den bedst mulige oplevelse under besvarelsen af

spørgeskemaet samt et ønske om at indsamle konkret data til projektet.

Spørgsmålene er dermed blevet formuleret på en sådan måde, at der ikke indgår dobbelt

negationer, brug af fagterminologi, ledende spørgsmål med mere (bilag 3). Dette er vigtigt at

overveje for at sikre, at respondenterne gennemfører spørgeskemaet og forstår spørgsmålene

til fulde (Andersen, 2009). Derudover er der kun anvendt lukkede spørgsmål, hvor

respondenterne kan vælge imellem nogle faste svarkategorier. Dog er det ved flere af

spørgsmålene gjort muligt at vælge flere svarmuligheder, for at respondenterne derved bedre

kan give deres præcise mening til kende (bilag 3). Dog er der ikke mulighed for frit at kunne

1 http://bloggersdelight.dk/premium-blogs/

Side 12 af 44

454647

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

338

339

340

341

342

343

344

345

346

48

49

http://bloggersdelight.dk/premium-blogs/


kommentere ved de enkelte spørgsmål, da disse svar ikke kan kategoriseres i så høj grad som

de lukkede spørgsmål (Hansen & Andersen, 2000).

Ifølge Hansen & Andersen (2000) findes der fire forskellige spørgsmålstyper herunder

faktuelle spørgsmål, kognitive spørgsmål, holdningsspørgsmål samt evalueringsspørgsmål.

Tre af disse forskellige typer forefindes i det anvendte spørgeskema. For eksempel er de

første spørgsmål omhandlende køn og alder faktuelle spørgsmål (bilag 3, fig. 1, 2), da der

spørges ind til ydre egenskaber og kendetegn (Hansen & Andersen, 2000). Ydermere er

størstedelen af spørgsmålene formuleret som holdningsspørgsmål, hvilket ses ved, at

respondenterne for eksempel bliver spurgt, hvorfor de læser blogs, og hvad en blog skal

indeholde for at være interessant (bilag 3, fig. 4, 8). Respondenterne giver her udtryk for

deres mening om eller holdning til et emne (Hansen & Andersen, 2000). Som et sidste

eksempel kan der argumenteres for, at der anvendes et evalueringsspørgsmål i spørgsmål

seks, hvor der spørges ind til, hvordan respondenten bliver påvirket af sponsorerede indlæg

(bilag 3, fig. 6). Her skal respondenten svare på, hvilken effekt det kan have, at læse et

sponsoreret indlæg og dermed til en hvis udstrækning fortage en evaluering (Hansen &

Andersen, 2000).

4.2 Kvalitativ metode

I forbindelse med indsamling af detaljeret og nuanceret data til dette projekt er den

kvalitative metode anvendt. Dette kommer til udtryk igennem et interview med dels

interiørbloggerne bag HOMESICK.nu og dels firmaet CityGreen.dk, hvor de hver har mulighed

for at afgive personlige og dybdegående svar, der kan frembringe forståelse for specifikke

fænomener samt belyse den valgte problemstilling for dette projekt (Nygaard, 2013). Som det

kort er blevet nævnt tidligere, står HOMESICK.nu bag en af Danmarks førende interiørblogs 2

og har med cirka 133.000 besøg hver måned (bilag 1, spg. 2) mulighed for at videreføre deres

holdninger til mange læsere hver dag. Denne blog er dermed essentiel i forbindelse med den

socialkonstruktivistiske tilgang, da man ser en massiv udveksling af viden mellem bloggerne

og deres læsere (bilag 1, spg. 3, 4), som dermed resulterer i en fælles konstrueret virkelighed

(Holm, 2011). Endvidere er CityGreen.dk en virksomhed der handler med interiør, der har

2 http://bloggersdelight.dk/premium-blogs/

Side 13 af 44

505152

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

53

54

http://bloggersdelight.dk/premium-blogs/


foretaget et samarbejde med HOMESICK.nu, og kan dermed bidrage med relevante samt

troværdige informationer.

4.2.1 Interview

På baggrund af ovenstående kan der dermed argumenteres for, at bloggerne bag

HOMESICK.nu kan, via et interview, give indsigt i, på hvilken måde deres læsere lader sig

påvirke af opslåede indlæg, og hvorledes dette kommer til udtryk. Desuden vil interviewet

med CityGreen.dk kunne belyse, hvordan man som virksomhed kan drage

markedsføringsmæssige fordele af et samarbejde med blogs.

Siden begge interviews blev udført via mail, da denne metode passede interviewpersonerne

bedst, er der tale om dels et standardiseret interview, hvor spørgsmålene bliver stillet i en

bestemt rækkefølge, som er fastlagt på forhånd og dels et delvist struktureret interview, hvor

man som interviewer på forhånd har en del viden om det undersøgte emne, men er åben

overfor nye oplysninger (Andersen, 2009).

HOMESICK.nu og CityGreen.dk kunne derfor frit svare så meget eller lidt de ønskede, og havde

derudover også mulighed for at tilføje mere, hvis de fandt det relevant (bilag med interviews).

Man kan argumentere for, at de indsamlede data, som denne form for interview har kunne

indsamle, kan anses for værende reliable under de givne omstændigheder. Dog kan det

menes, at reliabiliteten ville være højnet, hvis et personligt interview var blevet udført

(Andersen, 2009). Her ville det have været muligt at indgå i dialog, og herved som undersøger

have kontrol over, hvorvidt interviewpersonerne lod sig påvirke af tilfældigheder, som kunne

have betydning for deres afgivne svar (Andersen, 2009).

Endvidere må man som læser forholde sig kritisk overfor generaliserbarheden af

ovenstående, da de interviewede parter kun repræsenterer et udsnit af, henholdsvis de

interiørbloggere og interiørvirksomheder der findes. Dog vil ovenstående interviews blive

anvendt igennem dette projekts analyse til at give et vejledende billede af, hvordan de

adspurgte forholder sig til projektets arbejdsemne, men på grund af at man ikke kan sige

noget generelt ud fra disse besvarelser, vil empirien blive understøttet af relevant teori. Det

vil som følge heraf være muligt, at bekræfte at der er tale om valid data, hvor

definitionsvaliditeten imellem den anvendte teori samt den indsamlede data er evident

(Andersen, 2009).

Side 14 af 44

555657

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

58


Svarene fra disse interviews vil sammen med den indsamlede data fra spørgeskemaet danne

det empiriske grundlag for dette projekts analyse.

5. Afgrænsning

I forbindelse med dette projekt har der som følge af projektets omfang, vinkel samt

dataindsamlingsmetode været nogle afgrænsninger. Disse vil blive beskrevet herunder for at

give klarhed omkring de valg der er blevet truffet i forbindelse med dette projekt og

arbejdsprocessen bag.

Det har i forbindelse med dette projekt været nødvendigt at afgrænse undersøgelsesområdet

til kun at omhandle blogs frem for hele kategorien af sociale medier, som Web 2.0 dækker

over. Endvidere er det blevet valgt, at arbejdsemnet kun indbefatter interiørvirksomheders

brug af interiørblogs i en markedsføringssituation på trods af, at mange typer virksomheder

anvender blogs i forbindelse med branding (Scott, 2010). Ovenstående afgrænsninger er

foretaget med henblik på, at analysens resultater skulle stemme overens med dette projekts

problemformulering.

Man kan argumentere for, at man i henhold til projektets problemformulering kunne have

inkluderet corporate blogs som en del af analysen, men denne type blog er aktivt blevet valgt

fra på grund af afsenderen. Her tænkes der på, at en blog skrevet af objektive personer

fremstår mere troværdig end en blog skrevet af virksomheden selv (bilag 1, spg. 5). Dette kan

være en medvirkende faktor til skabelsen af en positiv relation til forbrugerne, som dette

projekts problemstilling søger at give et svar på, hvorledes kan opnås.

Desuden har dette projekt fokuseret på en enkelt interiørvirksomhed og en enkelt

interiørblog på baggrund af, at bloggen er en af Danmarks mest læste interiørblogs, og

virksomheden CityGreen.dk har indgået i et samarbejde med denne blog. Derfor blev denne

empiri anvendt til at understøtte den analyserede teori og dermed øge validiteten af

problemstillingens besvarelse.

Til sidst skal det nævnes, at på grund af projektets dataindsamlingsmetode er det i

spørgeskemaundersøgelsen kun et udsnit af befolkningen, der er repræsenteret, og analysen

Side 15 af 44

596061

407

408

409

410

411

412

413

414

415

416

417

418

419

420

421

422

423

424

425

426

427

428

429

430

431

432

433

434

435

436

62


er dermed delvis baseret på data, der som følge heraf ikke er repræsentative for hele

blogsfærens målgruppe.

6. Blogs og blogsfæren

Dette afsnit vil indeholde en kort introducerende beskrivelse af begreberne ’blogs’ samt

’blogsfæren’ og herigennem skildre de mest generelle informationer herom. Dette er relevant

at præsentere inden en videre undersøgelse af, hvorledes samfundet har ændret sig i henhold

til kommunikationen og herunder, hvilke resultater dette har medført for dels forbrugerne og

dels virksomhederne. Dette argumenteres der for, da det giver læseren en generel forståelse

af blogs og blogsfæren, der kan være fordelagtig i henhold til forståelsen af den videre

analyse.

Ordet ’blog’ er en forkortelse af ’weblog’ som dels kommer fra ’World Wide Web’ og dels fra

’log’, som er nedarvet fra logbøger hvori begivenheder, informationer og tanker nedskrives

(Neal, 2005). Disse blogs repræsenterer ifølge Bødker & Christensen (2007) en kanal, hvorpå

almindelige mennesker har mulighed for at transmittere deres personlige tanker til en stor

mængde mennesker uden om de traditionelle etablerede kanaler. Det er endvidere et medie,

hvorpå man finder flere forskellige typer information, og hvor der er mulighed for, at

bloggerne kan linke til hinandens indlæg. Dette er medvirkende til, at brugerne af blogs ikke

fremstilles som modtagere af information, men derimod kan tage del heri og være medskaber

af indholdet (Agerdal-Hjermind, 2010). Bloggerne som står bag ovenfornævnte blogs indgår i

det der kaldes blogsfæren, som er det sociale netværk på internettet, hvor bloglæserne og

bloggerne indgår i et socialt fællesskab (Agerdal-Hjermind, 2010).

Som det tidligere er blevet gjort klart, omhandler dette projekts arbejdsområde personlige

blogs, der er skrevet af uafhængige bloggere med fokus på interiør og indretning. Det er disse

blogs, som virksomhederne indgår i et samarbejde med, som et led i deres

markedsføringsstrategi og som følge heraf denne type blogs, som den efterfølgende analyse

her vil tage udgangspunkt i.

7. Det nye samfund

Måden man kommunikerer på har været, og er fortsat under drastisk forandring, da

forbrugernes kommunikationsbehov ændrer sig (Fournier, 2011). Indenfor kommunikation

Side 16 af 44

636465

437

438

439

440

441

442

443

444

445

446

447

448

449

450

451

452

453

454

455

456

457

458

459

460

461

462

463

464

465

66


findes der flere forskellige kommunikationsmodeller, som alle bidrager med noget forskelligt

(Helder, 2009). For at kunne forstå de nye kommunikationsbehov der er opstået over de

sidste mange år, er det derfor relevant at få indsigt i, hvorledes kommunikationssamfundet

har udviklet sig fra envejs- til tovejskommunikation, og hvilke ændringer dette har ført med

sig. Dette er relevant, da projektet søger at besvare, hvordan man som virksomhed i et

kommunikationssamfund kan markedsføre sig bedst muligt, og herunder på bedst mulig vis

nå ud til forbrugerne. Derfor vil de følgende afsnit søge at give et overblik over, hvordan den

moderne forbruger bliver interesseret i et produkt samt foretager købsbeslutninger.

7.1 Forbrugeren og tovejskommunikationen

Den simpleste kommunikationsmodel findes ved injektionsnålsmodellen eller stimulus-

respons-modellen, som den også kaldes (Helder, 2009). Denne kommunikationsform

anvendes, når man som afsender ønsker at kommunikere et bestemt budskab ud til en stor

mængde mennesker men uden behov for dialog. Endvidere kan man med denne model

kontrollere, hvorledes budskabet opfattes af modtageren både igennem det der bogstavelig

talt er blevet sagt men også i kraft af kropssprog, mimik og så videre. (Helder, 2009).

Denne model undergik en udvikling, da man fandt den for enkel og mangelfuld i henhold til

forståelsen af det sagte. Denne udvikling resulterede i, at der nu var taget højde for, at

modtagerne ikke havde samme udgangspunkt for at forstå det afsendte efter hensigten

(Helder, 2009).

Efter en konstant udvikling af kommunikationen (Helder, 2009) er der i dag en overbevisning

om, at modtagerne spiller en central rolle i forhold til, hvorledes det afsendte budskab

opfattes, da modtageren i høj grad tager del i udviklingen samt afsendelsen af budskabet

(Bjerre et al., 2002). Dette tilhørsforhold modtagerne får til den afsendte kommunikation og

heraf implicit de virksomheder, der afsender budskaberne har resulteret i, at modtagerne

eller forbrugerne, som de jo er, opnår en øget relation til virksomheden og deres brand

(Bjerre et al., 2002). Denne relation der opstår sker på baggrund af det billede, som

forbrugerne skaber af virksomhederne. Et billede der er baseret på flere komponenter

herunder meddelelser, erfaringer, omdømme og så videre (Bjerre et al., 2002) og er altså

medstemmende i forhold til, hvad forbrugerne mener om et brand og dermed også, hvorvidt

de ønsker at købe produkter herfra.

Side 17 af 44

676869

466

467

468

469

470

471

472

473

474

475

476

477

478

479

480

481

482

483

484

485

486

487

488

489

490

491

492

493

494

495

496

70


Det er som følge af ovenstående vigtigt for virksomhederne at gå i dialog med deres

forbrugere for at opnå på forhånd bestemte formål og forudsætninger (Bjerre et al., 2002).

Dette understøtter Grunig og Hunt (1992), når de fremsætter relevansen af ”dialog frem for

monolog” igennem en tovejs-symmetrisk kommunikationsmodel som ”(…) uses research to

facilitate understanding and communication rather than to identify messages most likely to

motivate or persuade publics.” (citeret fra Bjerre et al., 2002, s. 295, l. 18-20). Grunig og Hunt

(1992) mener dermed, at man som virksomhed skal udnytte muligheden for

tovejskommunikation for at forstå forbrugerne og deres ønsker for derved at kunne

imødekomme disse ønsker frem for at tage overtalelsesmetoder i brug (Bjerre et al., 2002).

Ovenstående er relevant i henhold til dette projekt, da virksomhederne følgelig ønsker at

opbygge en øget relation til forbrugerne med henblik på dels øget kundenetværk og dels øget

omsætning (Aaker, 2010). Denne relation kan de dermed opnå igennem anvendelsen af blogs,

hvor der vil være mulighed for tovejskommunikation og herunder idéudvikling

virksomhederne og forbrugerne imellem, som vil forbedre det billede, forbrugerne skaber af

virksomheden (Bjerre et al., 2002).

Ovenstående gør sig også gældende i forhold til det indsamlede empiri til dette projekt, hvor

virksomheden CityGreen.dk giver udtryk for, at samarbejdet med HOMESICK.nu gav et

positivt resultat: ”Det gav rigtig mange salg, og var jo dejlig målbart, da vi kunne se hvor ofte

koden ’homesick’ blev brugt” (bilag 2, spg. 3, l. 15-16). Denne udtalelse understøtter dermed

antagelsen om, at forbrugerne ønsker at indgå i en tættere relation med virksomhederne

(Scott, 2010), hvilket muliggøres ved for eksempel det samarbejde HOMESICK.nu indgik i med

CityGreen.dk. Her er det dermed en pålidelig og troværdig kilde (bilag 1, spg. 5), der fortæller

om en virksomhed og dennes værdier igennem et blogindlæg, hvilket i henhold til

spørgeskemabesvarelserne resulterer i, at 46 % af de adspurgtes interesse i en virksomhed

der indgår i et samarbejde med en blog stiger (bilag 3, fig. 9).

Et andet element der er vigtigt at have for øje i forbindelse med kommunikationens udvikling,

er forbrugernes behov for selvrealisering igennem brands og produkter. Dette har Aaker

(2010) fokus på igennem hans redegørelse af The Brand Identity Planning Model, hvor han

beskriver de såkaldte value propositions, som gør det klart, hvorledes kommunikationen har

bevæget sig så meget væk fra envejskommunikation, at man nu som forbruger føler en

personlig relation til brands, og som følge heraf udtrykker sig selv og sin personlighed

herigennem (Aaker, 2010).

Side 18 af 44

717273

497

498

499

500

501

502

503

504

505

506

507

508

509

510

511

512

513

514

515

516

517

518

519

520

521

522

523

524

525

526

527

528

74


Det vil i de følgende afsnit bliver konkretiseret, hvorledes dette har relevans i henhold til

dette projekts arbejdsområde.

7.2 Brandidentitet

Ifølge Aaker (2010) er det en nødvendighed, at et brands identitet tilfører en value

proposition til forbrugerne. Disse value propositions defineres således: ”A brand’s value

proposition is a statement of the functional, emotional and self-expressive benefits delivered by

the brand that provide value to the customer” (Aaker, 2010, s. 95, l. 9-11). Det bliver hermed

tydeliggjort, at man som virksomhed må skabe en brandidentitet, som forbrugerne kan

relatere til med henblik på, at overføre noget af virksomhedens værdi til forbrugeren. For at

virksomheden kan måle effektiviteten af ovenstående value proposition, burde en brand-

kunde relation opstå og føre til en købsbeslutning fra forbrugerens side (Aaker, 2010).

Man kan argumentere for, at ovenstående også gør sig gældende i henhold til de

virksomheder, der anvender blogs som en del af deres markedsføring. Virksomhederne

møder her forbrugerne, hvor de søger inspiration og i samarbejde med bloggerne,

transmitterer virksomheden herigennem deres brandidentitet, som forbrugerne forhåbentlig

kan identificere sig med, og dette vil eventuelt føre til et køb efterfølgende. Dette bekræfter

den indsamlede empiri fra HOMESICK.nu samt CityGreen.dk der henholdsvis forklarer, at

bloglæserne udtrykker deres interesse for et produkt eller en virksomhed efter at have læst et

sponsoreret indlæg (bilag 1, spg. 4) og at salget steg under et samarbejde med en blog (bilag 2,

spg. 3). Endvidere bliver det også tydeliggjort ud fra resultaterne fra spørgeskemaet, at 53 %

af de adspurgtes interesse for et produkt steg, når en blog havde lavet en anbefaling og 32 %

blev overbevist om, at de skulle købe produktet (bilag 3, fig. 6). Desuden blev det tydeliggjort,

at interessen for en virksomhed og dens produkter steg hos næsten halvdelen af

respondenterne, når en virksomhed indgik i et samarbejde med en blog (bilag 3, fig. 9), som

bloggerne bag HOMESICK.nu også hævdede. Man kan argumentere for, at virksomhedens

brandidentitet kommer til kende igennem de indlæg, der bliver skrevet efter et af de ovenfor

omtalte samarbejder og overført til forbrugerne.

Det vil dermed ud fra ovenstående sige, at Aakers (2010) definition af value propositions og

det de kan medføre, hvis anvendt effektivt, holder stik i henhold til dette projekts indsamlede

Side 19 af 44

757677

529

530

531

532

533

534

535

536

537

538

539

540

541

542

543

544

545

546

547

548

549

550

551

552

553

554

555

556

557

558

78


data, der som beskrevet ovenfor beviser, at forbrugernes interesse for et brand og dets

produkter stiger, og i næsten halvdelen af tilfældene fører til et køb (bilag 3, fig. 6, 9).

7.3 Den selv-ekspressive forbruger

De funktionelle, emotionelle og selv-ekspressive fordele, som Aaker (2010) nævner i

ovenstående citat, har stor betydning for forbrugeren og dennes lyst til og behov for at

erhverve sig et bestemt produkt (Aaker, 2010). De funktionelle fordele giver, som det også

fremgår af ordet, forbrugeren nogle fordele ved produktet, der gør det mere funktionsdygtigt

og let at anvende. Disse fordele kan dog let kopieres af andre brands, og det er derfor

ønskværdigt at tilføje nogle emotionelle og selv-ekspressive fordele til produktet (Aaker,

2010). Disse fordele er med til at tilføre brandet ekstra kvalitet samt merværdi, og giver

herved forbrugeren en positiv følelse idet at eje og anvende produktet (Aaker, 2010).

Ifølge bloggerne fra HOMESICK.nu er det tydeligt, at deres læsere deler en passion om en

fælles livsstil indeholdende de samme interesser (bilag 1, spg. 1). Denne fælles konstruerede

idé om hvorledes man skal indrette sig, og hvilke signaler det sender gør, at læserne derved

har lettere ved at visualisere konkrete forbrug i deres eget univers, når bloggerne for

eksempel har skrevet et sponsoreret indlæg (bilag 1, spg. 5). Dette nævnes, for at tydeliggøre

referencen mellem de selv-ekspressive fordele forbrugerne kan opnå ved at erhverve sig et

produkt, og det univers læserne i fællesskab har skabt, hvor man er en bestemt type, eller

ønsker at være det, for at kunne passe ind. Dette understøttes af Fourniers (2011) teori der

klarlægger, at introduktionen af Web 2.0 har resulteret i dannelsen af sociale netværk, der

binder ligesindede personer sammen i grupper, hvor medlemmerne på grund af deres fælles

interesser, let kan falde til. Endvidere fokuserer hun på, at de features som de sociale medier

tilbyder, herunder statusopdateringer, kommentarer med mere, giver gruppemedlemmerne

en følelse af at være i kontakt med hinanden (Fournier, 2011). Om dette uddyber hun

yderligere: ”With the click of a ’Share This’ button, people are brought together in mutual

camaraderie (…)” (Fournier, 2011, s. 195, l. 40-42) og forklarer endvidere, at virksomheder og

brands kan fungere som et bindeled forbrugerne imellem, da disse repræsenterer

forbrugernes fællesnævner (Fournier, 2011). Sidstnævnte teori stemmer således overens

med udtalelsen fra HOMESICK.nu, hvori de hævder, at deres læsere deler en fælles livsstil

(bilag 1, spg. 1), og man kan dermed argumentere for, at virksomheder med fordel kan

Side 20 af 44

798081

559

560

561

562

563

564

565

566

567

568

569

570

571

572

573

574

575

576

577

578

579

580

581

582

583

584

585

586

587

588

589

82


udnytte disse grupperinger og herved øge opmærksomhedsskabelsen til det givne brand med

henblik på øget omsætning.

Forbrugernes behov for at få de emotionelle og selv-ekspressive fordele igennem de

produkter de erhverver sig, tydeliggøres i en undersøgelse af TV reklamer, hvor de mest

effektive af reklamerne var dem, der både havde en funktionel fordel samt en emotionel

(Aaker, 2010). Endvidere har produkterne fået så stor betydning for forbrugerne, at de

erhverver produkter, som enten afspejler hvem de er som individer, eller hvem de ønsker at

være (Aaker, 2010). Dette kommer også til udtryk igennem følgende citat af Russel Belk:

”That we are what we have is perhaps the most basic and powerful fact of consumer behavior”

(citeret i Aaker, 2010, s. 99, l. 14-15). Han beskriver desuden at de brands og produkter, som

mennesket omgiver sig med, er symbol for dets selvopfattelse. Det giver dermed

virksomhederne mulighed for at give forbrugeren en selv-ekspressiv fordel igennem

produktet ved at kommunikere hans eller hendes selvbillede herigennem (Aaker, 2010).

Denne tilføjelse af selv-ekspressive værdier vil i de fleste tilfælde højne forholdet mellem

brandet og forbrugeren (Aaker, 2010), hvilket i sagens natur er et ønskeligt resultat at opnå

for virksomheden, da dette kan føre til et salg (Scott, 2010).

Overføres ovenstående viden til arbejdsemnet for dette projekt, kan der argumenteres for, at

virksomhederne gør klogt i at markedsføre sig selv ved hjælp af blogs, da det er i disse

fællesskaber eller tribes, som Esmann Andersen (2006) beskriver det, forbrugerne opbygger

en fælles identitet omkring deres fælles interesse, som i dette tilfælde omhandler indretning

og interiør. Denne tribalisering af samfundet samt dets betydning for nutidens forbrugere vil

blive gennemgået i det følgende afsnit, da det fortsat er relevant for dette projekt, at forstå

forbrugerne og den udvikling de har undergået.

7.4 Tribes

Igennem Esmann Andersens (2006) beskrivelse af de fire perspektiver på brands bliver vi

indenfor det kulturelle perspektiv introduceret for stammekulturen eller tribes, som det også

kaldes. Dette fænomen er interessant i henhold til dette projekt, da man indenfor det

kulturelle perspektiv og herunder tribes, anser brands for værende levende organismer eller

personer, som er i besiddelse af en identitet (Esmann Andersen, 2006). Dette identitetsbegreb

Side 21 af 44

838485

590

591

592

593

594

595

596

597

598

599

600

601

602

603

604

605

606

607

608

609

610

611

612

613

614

615

616

617

618

619

620

86


menes at være ”flydende, flertydig, dynamisk og diskursivt konstitueret” (Esmann Andersen,

2006, s. 25, l. 11-12) med en flertydig betydning der fortsat vil være til forhandling, og hvor

der imellem brandet og forbrugeren opstår en relation (Esmann Andersen, 2006).

Det er denne relation bloggerne bag HOMESICK.nu mener opstår hos deres læsere (bilag 1,

spg. 5), efter de har læst et indlæg der tiltaler dem, og som repræsenterer den livsstil læserne

har eller ønsker at føre. Grunden til herefter at erhverve sig et givet produkt opstår på

baggrund af, at dette produkt repræsenterer deres personlighed, og en relation mellem

brandet og forbrugeren opstår (Aaker, 2010).

I henhold til ovenstående livsstil, som læserne har eller ønsker at føre, præsenterer

Østergaard & Jantzen os for the tribe member, der konsiderere det sociale aspekt i en

forbrugssituation, men forholder sig ikke til de psykologiske eller narcissistiske behov der

måtte være (Esmann Andersen, 2006). Forbruget er derimod baseret på de værdisystemer en

given tribe fører, og forbruget får dermed en æstetisk dimension tillagt, da det for tribe

medlemmet handler om at opnå genkendelse og anerkendelse igennem forbruget. Desuden

angiver forbruget hvilke klassetilhørsforhold et medlem har (Esmann Andersen, 2006).

Østergaard & Jantzen (2000) har beskrevet ovenstående således i et citat: ”(…) the tribe

members […] are searching for the ’right’ symbols so that they can be recognised by the other

members of the same tribe. […] the reason for choosing a product is not based on deep

psychological motives, but instead guided by the awareness of the symbolic surface.” (citeret fra

Esmann Andersen, 2006, s. 28, l. 26-29). Det bliver med dette citat gjort klart, at de tribes som

forbrugerne indgår i, påvirker de enkelte medlemmers forbrug og sammen, danner de en

fælles livsstil, der skal følges, for at man som medlem bliver socialt accepteret (Esmann

Andersen, 2006).

Ydermere støder vi også på dette fænomen igennem blogs, hvor der som tidligere nævnt

skabes en fælles ide om den ideelle livsstil, som læserne søger at følge. Dette kommer blandt

andet til udtryk idet læserne af HOMESICK.nu, anvender Instagram til at vise bloggerne og alle

andre Instagram brugere deres nyeste køb som passer ind i ovenstående univers (bilag 1, spg.

4). Man kan dermed argumentere for, at ovenstående tribes i fællesskab kreerer et behov om

en bestemt livsstil, som kan opfyldes i kraft af bestemte produkter, brands eller

virksomheder. Disse behov kan virksomhederne bestræbe sig efter at stille og som følge heraf

skabe en fordel for dem selv.

Side 22 af 44

878889

621

622

623

624

625

626

627

628

629

630

631

632

633

634

635

636

637

638

639

640

641

642

643

644

645

646

647

648

649

650

651

90


8. Delkonklusion

Igennem ovenstående afsnit er det blevet gennemgået, hvorledes man i forbindelse med dette

projekt kan gøre brug af den socialkonstruktivistiske tilgang som middel til at opnå øget

indsigt i dels skriveprocessen af projektet og dels indsamlingen af relevant viden i forhold til

arbejdsemnet. Dette kom til udtryk idet man igennem socialkonstruktivismen, konstruerer en

fælles accepteret virkelighed med andre individer baseret på disse individers viden og

holdning til givne fænomener (Nygaard, 2013).

Sammenspillet mellem socialkonstruktivismen og hermeneutikken er hernæst blevet belyst,

hvor det blev klarlagt at man ved hjælp af hermeneutikkens fremgangsmåder, kan danne et

solidt grundlag for den viden, som er nødvendig i udformningen af dette projekt. Endvidere

viste det sig, at hermeneutikken var med til at skabe dybere indsigt i arbejdsemnet, da man

her opnår ny viden baseret på tidligere erhvervet viden, hvilket resulterer i, at man som

undersøger vil komme til at forstå, i dette tilfælde, bloggerne og bloglæserne bedre end de

forstår sig selv (Nygaard, 2013).

Endvidere er de kvantitative og kvalitative metoder samt deres anvendelse i dette projekt

blevet gennemgået. Der blev her argumenteret for, at den kvantitative metode var fordelagtig

at anvende som dataindsamlingsmetode på trods af, at den ikke følger den

socialkonstruktivistiske tankegang, og dermed kun giver et generelt og unuanceret billede af,

hvad respondenterne af spørgeskemaet reelt tænker og mener. Dog kunne disse

informationer anvendes som grundlag for en videre indsamling af data og give et foreløbigt

øjebliksbillede af, hvad respondenterne mener om blogs, og de samarbejder de kan indgå i

med virksomheder.

Efter præsentationen af de anvendte metoder er udviklingen af forbrugernes behov, samt

hvordan kommunikationen er fulgt med denne udvikling blevet klarlagt. Denne udvikling er

kommet til udtryk igennem den relation, der nu opstår mellem forbrugeren og brandet, da

forbrugeren nu i høj grad udnytter de selv-ekspressive fordele, der kan opnås herigennem til

at transmittere sin personlighed udadtil (Aaker, 2010).

Den gennemgåede teori om tribes blev overført til dette projekts arbejdsemne, og man kan

dermed se, at blogsfæren er fyldt med tribes, hvor bloglæserne har skabt et

stammefællesskab, hvor bestemte produkter og brands er accepterede i forhold til den valgte

livsstil (bilag 1, spg. 5).

Side 23 af 44

919293

652

653

654

655

656

657

658

659

660

661

662

663

664

665

666

667

668

669

670

671

672

673

674

675

676

677

678

679

680

681

682

94


9. Web 2.0 og de sociale medier

I de følgende afsnit vil en redegørelse for fænomenet Web 2.0 finde sted med det formål at

klargøre, hvorledes dette fænomen er udsprunget fra det tidligere Web 1.0, og hvad dette har

haft af betydning for det kommunikationssamfund vi befinder os i nu. Endvidere vil

slægtskabet mellem Web 2.0 og blogs blive præsenteret med særlig fokus på bloggens

oprindelse, anvendelse samt fordelene ved at implementere blogs i virksomheder som del af

en markedsføringsstrategi.

9.1 Web 2.0

Ifølge Finnemann (2009) betegnes Web 2.0 som et fænomen, hvor muligheden for nye former

for social kommunikation er mulig samt et, i forhold til Web 1.0, mere brugervenligt system

der bygger på mere sofistikerede softwareformater (Agerdal-Hjermind, 2010). Endvidere er

Web 2.0 ifølge Madden & Fox (2006) et begreb, der dækker et bredt spektre af de sociale

medier, der kan findes online i dag. Dette udtrykker de igennem følgende citat: ”it [Web 2.0]

provided a useful, if imperfect, conceptual umbrella under which analysts […] could huddle the

new generation of internet applications and businesses that were emerging to form the

’participatory Web’ as we know it today (…)” (citeret fra Agerdal-Hjermind, 2010, s. 14, l. 19-

22). Med dette citat beskriver Madden & Fox (2006), hvordan Web 2.0 er et fænomen, der

dækker over de sociale medier, vi kender og bruger i dag herunder blogs, Facebook,

Instagram, Twitter med mere. Muligheden for at anvende omtalte sociale medier faciliteterer

dermed individers indbyrdes interaktion, og øger som resultat heraf det personlige netværk

(Agerdal-Hjermind, 2010).

Ovenstående udnyttelse af World Wide Web var også manden bag internettet, Tim Berners-

Lees oprindelige tanke, hvor alle kan oprette websider, udvikle viden sammen og komme

tættere på hinanden igennem internettet. Det var imidlertid ikke muligt med det centralt

styrede Web 1.0, men det netværksstyrede Web 2.0 har åbnet op for ovenstående anvendelse

af internettet (Agerdal-Hjermind, 2010). Der er dermed nu fokus på at udnytte de oprindelige

strukturer, som internettet står for, og vidensdeling, interaktion og networking er nu en

naturlig del af internettets funktioner (Agerdal-Hjermind, 2010).

Det gøres ydermere klart, at med Web 2.0’s opståen kan forbrugerne nu i langt højere grad

være selektive i forhold til, hvilke informationer de ønsker at modtage. Dette præciserer

Side 24 af 44

959697

683

684

685

686

687

688

689

690

691

692

693

694

695

696

697

698

699

700

701

702

703

704

705

706

707

708

709

710

711

712

713

98


Munk (2007) igennem dette citat.: ”Kvantitet er derfor på en måde den nye kvalitet. More is…

more” (citeret fra Agerdal-Hjermind, 2010, s. 18, l. 12). Han siger derved, at med Web 2.0’s

muligheder for at modtage store mængder information, kan man som forbruger frit vælge

hvilke informationer, der er mest relevante og tilfører størst kvalitet til den enkelte.

Med udgangspunkt i ovenstående og den erhvervede viden omkring Web 2.0 og dennes

anvendelsesmuligheder, vil der i de følgende afsnit være fokus på, hvorledes blogs og

blogsfæren stemmer overens med Web 2.0’s værdier, og hvordan disse ses i praksis.

9.2 Bloggen som markedsføringsværktøj

Som nævnt i det foregående afsnit danner Web 2.0 grundlag for de sociale medier herunder

blogs (Agerdal-Hjermind, 2010). Derfor vil de følgende afsnit besvare, hvad en blog helt reelt

er, og hvordan den kan bruges. Dette gøres med henblik på at besvare, hvordan blogs kan

anvendes af virksomheder som et element i en markedsføringsstrategi, som dette projekt

søger at besvare.

9.3 Blogs – en definition

En af karakteristikaene ved blogs og blogsfæren generelt er, at det er et let anvendeligt medie,

der kan bruges af både privatpersoner og virksomheder til at transmittere holdninger om et

bestemt emne til en stor mængde mennesker (Scott, 2010). Den personlige blog er mest

udbredt og skrives oftest af en enkelt person eller af en gruppe, der deler samme blog (Scott,

2010). Derudover ser man også en stigning i antallet af virksomhedsblogs (Agerdal-Hjermind,

2010), selvom denne type endnu ikke er lige så udbredt som den personlige blog (Scott,

2010).

En blogs indhold eller indlæg, som det kaldes, er som oftest opstillet i en omvendt kronologisk

rækkefølge, hvor det det nyeste indlæg vises først, herefter det forrige og så fremdeles (Scott,

2010). Endvidere kategoriseres de opslåede indlæg for at give bloglæserne overblik samt

mulighed for let at kunne finde frem til et bestemt indlæg ved anden lejlighed (Scott, 2010).

En blogs indlæg kan omhandle ethvert emne, som interesserer bloggeren, og som falder

indenfor den kategori bloggen hører under. Det er som oftest muligt for læserne at

Side 25 af 44

99100101

714

715

716

717

718

719

720

721

722

723

724

725

726

727

728

729

730

731

732

733

734

735

736

737

738

739

740

741

742

102


kommentere på de opslåede indlæg og herved give sin mening til kende om et bestemt emne

og endvidere indgå i debat med andre læsere (Gunter et al., 2009).

Fælles for alle blogs er, at det er et medie i konstant bevægelse (Agerdal-Hjermind, 2010),

hvor der er mulighed for udvikling af både bloggens format, indhold samt et tydeligt

potentiale for skabelsen af et bredt netværk dels for bloggerne og dels for bloglæserne.

9.4 Bloggens anvendelse i virksomheder

Som det er blevet klarlagt tidligere, er formålet med dette projekt at gøre rede for, hvordan

man som virksomhed kan drage fordel af blogs i forbindelse med en markedsføringsstrategi.

Derfor er det blevet fundet relevant, at give et indblik i, hvordan bloggen kan anvendes i

virksomheder, og herunder hvilke resultater dette kan føre med sig. Dette afsnit søger dermed

at give svar på netop dette.

Ifølge Dalsgaard & Sørensen (2008) som Agerdal-Hjermind (2010) refererer til, er formålene

med bloggens anvendelse i virksomheder følgende: ”dialogskabelse, netværksskabelse og

opmærksomhedsskabelse, produktion af indhold og deling af indhold” (citeret fra Agerdal-

Hjermind, 2010, s. 35, l. 15-16).

I henhold til dialogskabelse kan der argumenteres for, at i anvendelsen af blogs i

virksomheder, bliver det muligt at komme i dialog med forbrugerne hvilket ifølge Fournier

(2011) resulterer i, at virksomhederne får øget indsigt i forbrugernes ønsker og behov.

Endvidere kan netværksskabelsen og opmærksomhedsskabelsen være særligt profiterende for

virksomhederne da der her opstår et møde med nye potentielle kunder, der kan have

interesse i et givet brand og dets produkter. Bloggen er dermed i dette tilfælde bindeled

mellem virksomhederne og nye forbrugere, da bloggen formulerer et budskab på vegne af

virksomheden til bloglæserne. Og da blogs er et troværdigt medie (bilag 1, spg. 5) vil

bloglæserne dermed finde virksomheden interessant, og opmærksomhedsskabelsen er derved

i gang.

I forhold til produktion af indhold og deling af indhold indgår virksomheden i en form for

samarbejde med forbrugerne, da forbrugerne som tidligere nævnt, er aktivt deltagende i

produktionen af det indhold, som blogs indeholder (Fournier, 2011). Man kan dermed

argumentere for, at virksomheden opnår øget indsigt i forbrugernes interesser, og kan derved

efterkomme disse i form af produktion af segmenterings relevante produkter. Dette vil

Side 26 af 44

103104105

743

744

745

746

747

748

749

750

751

752

753

754

755

756

757

758

759

760

761

762

763

764

765

766

767

768

769

770

771

772

773

106


herefter kunne resultere i, at omsætningen vil stige. Denne antagelse understøttes af Scott

(2010) der fremstiller vigtigheden af, at virksomheder får indsigt i, hvad der bliver sagt om

deres brand samt produkter i blogsfæren. Denne vigtighed uddybes yderligere af Glenn

Fannick i følgende citat: ”Seeing the blogosphere as a source of market intelligence is now vital

for companies” (Scott, 2010, s. 65, l. 9-10). Som opfølgning hertil beskriver Fannick endvidere,

at man som virksomhed må betragte hvorledes forbrugerne opfatter produkterne og herudfra

foretage fremtidige beslutninger for brandet (Scott, 2010).

Det er i henhold til ovenstående udlægning af, hvordan virksomhederne nødvendigvis må

holde sig orienterede i forhold til blogs fundet relevant at analysere, hvorledes

brandingstrategierne i det nye samfund har ændret sig. Som følge heraf vil det følgende afsnit

præsentere de nye metoder, hvorpå virksomheder kan brande sig selv.

10. De nye markedsføringsmetoder

Det følgende afsnit vil afklare, hvorledes virksomhederne i dag har ændret deres

markedsføringsmetoder for bedst muligt at nå ud til forbrugerne. Dette skridt videre anses

som en naturlig videreudvikling i henhold til analysen. Dette menes på baggrund af, at de

ovenstående afsnit har præsenteret aspekterne ved Web 2.0 dels som fænomen og dels som

en udslagsgivende faktor i henhold til udviklingen af de sociale medier, vi kender og bruger i

dag. Det er med den erhvervede viden fra ovenstående afsnit, at virksomhedernes tilpasning

til de nye markedsføringsmetoder, Web 2.0 har ført med sig, analyseres.

10.1 ’The end of business as usual’

Med udviklingen af Web 2.0 og de sociale medier, der som følge heraf er fulgt med, er der som

det tidligere er blevet nævnt opstået et langt større behov for tovejskommunikation hos

forbrugerne (Scott, 2010). Dette betyder, at virksomhederne ikke kan fortsætte med at

anvende push-kommunikation der ifølge Dinesen (2008) karakteriseres som et fænomen, der

anvendes i de medier, hvor afsenderen har en høj grad af kontrol over det afsendte, og hvor

det ikke er muligt for modtageren at indgå i en dialog med afsenderen. Det er derfor blevet en

nødvendighed for virksomheder, at forholde sig til vigtigheden af at brande sig selv ved hjælp

af sociale medier (Agerdal-Hjermind, 2010). Dette understøttes af interviewet med

CityGreen.dk der udtaler følgende: ”Bloggere sidder bare utrolig meget på magten når det

Side 27 af 44

107108109

774

775

776

777

778

779

780

781

782

783

784

785

786

787

788

789

790

791

792

793

794

795

796

797

798

799

800

801

802

803

110


kommer til markedsføring. (…) Man skal ikke undervurdere hvad en blogger kan gøre for en

virksomhed (…)” (bilag 2, spg. 6, l. 35-37). Man kan dermed argumentere for, at man som

virksomhed kan anvende de sociale medier i en markedsføringsstrategi og opnå gode

resultater.

Det er disse fordele ved anvendelsen af sociale medier, som virksomhederne skal overveje,

når beslutningen om hvorvidt man vil ofre de nødvendige ressourcer på at blive en del af de

sociale mediers univers, skal tages (Agerdal-Hjermind, 2010). Denne beslutning menes dog at

være forholdsvis let at tage, hvis man som virksomhed vil overleve samt følge med den

udvikling, som de amerikanske virksomheder ligger for dagen. Her anvendes blogs nemlig

fem gange så meget i markedsføringsprocesserne som herhjemme (Agerdal-Hjermind, 2010).

Det menes dog at være muligt, at argumentere imod at en virksomhed for alt i verden skal

indgå i de sociale mediers univers da virksomhederne, ifølge Fournier (2011), ikke var

velkomne i Web 2.0’s verden, da de sociale medier først blev introduceret. Dette hævder hun

på baggrund af, at: ”the Web was created not to sell branded products, but to link people

together in collective conversational webs” (Fournier, 2011, s. 193, l. 25-27). Det bliver dermed

gjort klart, at de tribes som forbrugerne skaber på de sociale medier, er konstrueret med det

formål, at medlemmerne kan vidensdele med hinanden. Dette giver hermed, ifølge Fournier

(2011), ikke plads til virksomhedernes branding af produkter. Imidlertid gøres det dog klart

igennem dels Fourniers (2011) teori dels adskillelige andre teorier (Scott, 2010, Agerdal-

Hjermind, 2010) at virksomheder efterhånden har vundet indpas på de sociale medier. Her

fungerer de nu som en forstærkende faktor i forhold til tribe medlemmernes passion for

eksempelvis en bestemt livsstil og knytter herved medlemmerne tættere sammen (Fournier,

2011).

Ifølge Scott (2010) er det tydeligt at se, hvordan de virksomheder der tilpasser deres

kommunikation til en bestemt målgruppe, og bruger tid og ressourcer på netop at forstå

denne målgruppes behov, også opnår gode resultater. Dette ses idet virksomhederne opnår en

relation til forbrugerne, der er baseret på troværdighed samt loyalitet, hvilket giver grobund

for øget interesse fra forbrugernes side (Scott, 2010). Dette understøttes endvidere af

resultaterne fra spørgeskemaet, der viser, at bloglæsernes interesse i en virksomhed og dets

produkter stiger, når et samarbejde med blogs er indgået (bilag 3, fig. 9).

For at argumentere yderligere for inkorporeringen af blogs i virksomheders

markedsføringsstrategier tydeliggør Christensen (2009) at hvis en virksomhed ikke

Side 28 af 44

111112113

804

805

806

807

808

809

810

811

812

813

814

815

816

817

818

819

820

821

822

823

824

825

826

827

828

829

830

831

832

833

834

835

114


investerer i de muligheder, Web 2.0 tilbyder, vil den tabe på mange andre måder. Dette gør sig

gældende da mange virksomheder har truffet dårlige beslutninger i forbindelse med intern og

ekstern kommunikation samt anvendte it-systemer. Denne fastlåsning i dårlige vaner mener

Christensen (2009) nemt kan undgås i anvendelsen af de sociale medier, da der ikke findes en

bestemt forretningsmodel der skal følges. Derimod er der plads til innovation samt tilpasning

af nichen til en given målgruppe og mulighed for dialogskabelse (Agerdal-Hjermind, 2010).

11. Konklusion

Ud fra den gennemgåede analyse af blogs og deres anvendelsesmetoder i virksomheders

markedsføringsstrategier, må man kunne konkludere, at blogs fungerer som et fordelagtigt

markedsføringsværktøj. Dette konkluderes på baggrund af den indflydelse Web 2.0’s

inkorporering i det moderne samfund har haft med det resultat, at der er sket et skift fra

envejskommunikation til tovejskommunikation. Denne udvikling er opstået som følge af

forbrugernes øgede behov for dels medudviklingen af kommunikation på de sociale medier,

dels søgen efter tribes hvori muligheden for at indgå i et fællesskab opstår og dels

selvrealisering igennem bestemte livsstile og produkter.

Web 2.0’s udvikling har dermed givet forbrugerne mulighed for netop at tilfredsstille

ovenstående behov, da det i forbindelse med blogs er blevet muligt for forbrugerne at indgå i

sociale fællesskaber, hvor passionen for, i dette tilfælde, interiør og indretning kan dyrkes

med andre tribemedlemmer, og hvor de forskellige individer der indgår i disse tribes sammen

konstruerer en fælles accepteret virkelighed. Dette kommer til udtryk idet personlige

holdninger fra både bloggerne og fra læserne vedrørende blandt andet nye

indretningstendenser, virksomheder og produkter, transmitteres på denne kanal. Der skabes

her en fælles ide om, for eksempel hvilke produkter der med fordel kan investeres i, for at

afspejle den livsstil man ønsker at føre, og dermed hvilken selvopfattelse man har. Med

udgangspunkt i ovenstående har virksomhederne været nødsaget til at ændre deres

markedsføringsmetoder. Dette er blandt andet nødvendigt for at kunne komme i besiddelse af

de ovenstående vigtige informationer vedrørende forbrugernes holdninger til brands og

produkter, som blogs ligger inde med. Virksomhederne er dermed blevet opmærksomme på

Side 29 af 44

115116117

836

837

838

839

840

841

842

843

844

845

846

847

848

849

850

851

852

853

854

855

856

857

858

859

860

861

862

863

864

118


den magt bloggere og blogs er i besiddelse af i kraft af deres åbne forum, som bloggen er

blevet, hvor meningsdannelse er mulig.

Ovenstående er relevant for virksomhederne og deres brandingstrategier, da blogs

repræsenterer et troværdigt medie, som forbrugerne anvender i deres dagligdag som

inspirationskilde. Endvidere tydeliggør dette projekts indsamlede data, at halvdelen af

forbrugerne baserer deres købsbeslutninger ud fra det de læser på blogs og desuden bliver

størstedelen af forbrugerne interesserede i en virksomhed, efter denne har indgået i et

samarbejde med en blog. Det er altså tydeligvis fordelagtigt for virksomhederne at gøre brug

af blogs for blandt andet opmærksomhedsskabelsens skyld samt det faktum, at virksomheden

herigennem kan skabe en relation til nuværende og kommende forbrugere.

Der kan dermed argumenteres for, at ved virksomheders anvendelse af blogs i forbindelse

med en markedsføringsstrategi medfører det positive resultater, hvor virksomheden kommer

til at fremstå som mere troværdig, på niveau med forbrugerne samt innovative. Dette er alle

resultater der tiltaler den moderne forbruger, som har behov for tovejskommunikation og

fornemmelsen af at indgå i direkte dialog med virksomhederne, for herved at kunne udtrykke

ønsker og behov, hvilket kan opnås igennem blogs.

Fremtiden dikterer dermed, at virksomhederne er opmærksomme på den udvikling, vores

kommunikationssamfund har undergået for fremover at kunne drage fordel af netop denne

udvikling og fortsat være en del af de konkurrence virksomheder, der kæmper om

forbrugernes gunst.

Side 30 af 44

119120121

865

866

867

868

869

870

871

872

873

874

875

876

877

878

879

880

881

882

883

884

122


12. BibliografiAaker, David A. (2010), Building Strong Brands, Pocket Books, London, Simon & Schuster

Agerdal-Hjermind, Annette (2010), Corporate blogging: En eksplorativ kontekstuel analyse af

en gruppe interne blogaktørers anvendelse af en organisations weblog som ekstern

kommunikationsplatform, Forskergruppen for Videnskommunikation, Aarhus, Institut for

Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Ahrens, Jan; Coyle, James R.; Strahilevitz, Michal Ann (2013), The effects of incentives on e-

referrals by senders and receivers i Electronic word of mouth, European Journal of Marketing,

Bind 47, Hæfte 7, s. 1034-151, California, Emerald Group Publishing Limited

Andersen, Ib (2009), Den skinbarlige virkelighed – Om vidensproduktion inden for

samfundsvidenskaberne, 4. udgave, Frederiksberg, Samfundslitteratur

Bjerre, Mogens & Tollin, Karin (2002), Markedskommunikation i Helder, Jørn & Pjetursson,

Leif: Modtageren som medproducent, 2. udgave, Frederiksberg, Samfundslitteratur

Dinesen, Kirsten (2008), Kap. 11: Graden af kontrol i Forbrugeren i førersædet, København,

Gyldendal Business

Esmann Andersen, Sophie (2006), A brand new world – A new brand world: fire perspektiver på

brands og braning, Aarhus, Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus

Fournier, Susan & Avery, Jill (2011), The uninvited brand i Business Horizons, Vol. 54, Boston

University School of Management, Boston, ScienceDirect

Gunter, Barrie et al. (2009), Blogs, news and credibility, Aslib Proceedings

Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til

den kvantitative metode, København, Hans Reitzels forlag.

Side 31 af 44

123124125

885886

887

888

889

890

891

892

893

894

895

896

897

898

899

900

901

902

903

904

905

906

907

908

909

910

911

912

913

914

915

126


Helder, Jørn et al. (2009), Kommunikationsteori – en grundbog, 1. udgave, 1. oplag, København,

Hans Reitzels Forlag

Holm, Andreas Beck (2011), Videnskab i virkeligheden – En grundbog i videnskabsteori, 1.

udgave, Frederiksberg, Samfundslitteratur

Neal, Scott (2005), What About Those Blogs?, Public Management, ProQuest

Nygaard, Claus (2013), Samfundsvidenskabelige analysemetoder, 2. Udgave, Frederiksberg,

Samfundslitteratur

Scott, David Meerman (2010), The new rules of marketing & PR – How to Use Social Media,

Blogs, News Releases, Online Video, & Viral Marketing to Reach Buyers Directly, 2. Edition, New

Jersey, John Wiley & Sons, Inc.

13. Bilagsliste

Bilag 1: Interview med HOMESICK.nu, side 1

Bilag 2: Interview med CityGreen.dk, side 4

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, side 7

Side 32 af 44

127128129

916

917

918

919

920

921

922

923

924

925

926

927

928

929

930

931

932933

934

935

936

937

938

130


13.1 Interview med HOMESICK.nu1. Hvem er jeres blog primært skrevet til, og hvem læser den rent faktisk?

Vi henvender os i princippet til en meget bred målgruppe – og så alligevel ikke… Vores

blog er fokuseret omkring interiør og boligindretning – ikke andet og har heller ikke nogen

større personlig vinkel – derfor er det formentlig også kun folk, der har en stor interesse

for netop boligindretning og deromkring, som læser vores blog. Til gengæld henvender vi

os til alle aldre og begge køn, og derfor er målgruppen i princippet ret bred. Vi er selv

studerende og det præger selvfølgelig vores blog i form af indlæg om billige alternativer og

gode fund, hvilket falder i god jord hos mange af vores læsere. Men vi har både mange

teenagere og voksne, som er i arbejde, der læser med. Vi tror derfor, at det er en god

blanding af alle aldre og begge køn, som er på de sociale medier og kender til blogs, men

det der samler vores læsere, er deres interesse for boligindretning.

2. Hvor mange læser jeres blog i løbet af en dag – både faste og enkelte besøgende?

Vores blog er i forsat vækst så tallene forandrer sig hurtigt. Lige nu har vi i gennemsnit ca.

280.000 sidevisninger fordelt på 133.000 besøg hver måned, hvoraf lidt over 47.000 er

unikke besøgende. 25 % af vores besøgende er nye og de resterende 75 % er

tilbagevendende.

3. Får I kommentarer fra jeres læsere om, hvilke indlæg de helst vil læse, og hvilke er

mest efterspurgt?

Vi får dagligt kommentarer, og indimellem kommer der også ønsker til bestemte type

indlæg.

4. Kan I fornemme, om jeres læseres interesse for et produkt stiger, efter I har skrevet

om det, sker det ofte og hvordan kommer det til udtryk?

Ja det kan vi. Det er især, hvis vi har tippet om et godt og billigt tip eller tilbud, som er let

tilgængeligt, fx sofabordene fra Søstrene Grene eller kobberlamperne fra Netto. Vi mærker

det ved, at folk flittigt tagger os, når de viser deres køb på instagram, men også at folk

tagger deres egne venner/veninder inde på vores billede.

Side 33 af 44

131132133

939940

941

942

943

944

945

946

947

948

949

950

951

952

953

954

955

956

957

958

959

960

961

962

963

964

965

966

967

968

969

134


5. Hvilken indvirkning mener I, blogs kan have på forbrugerne?

Vi tror personligt, at det virker meget mere troværdigt, når en blog skriver om nogle

bestemte ting end et magasin eller bare almindelige reklamer. Især, hvis det ikke er et

sponsoreret indlæg, men simpelthen er udvalgt, fordi bloggeren bare er fan. Derudover er

det bare et godt medie at bruge, til at komme ud til forbrugerne – det går rent ind, fordi

det virker mere troværdigt, personligt og der foregår en dialog mellem bloggeren og

forbrugeren. En blog afspejler typisk en helt bestemt livsstil eller bare stil og hvis man kan

se idéen med hele konceptet, bliver man nemt inspireret og visualiserer måske konkrete

forbrug i sit eget univers. Hvis man kan lide konceptet eller personen bag, er der stor

sandsynlighed for at man er enig i de ting bloggeren skriver, gør, forbruger, spiser. Det er i

hvert fald sådan vi tænker at blogs kan have af indflydelse på folk

6. Får I mange henvendelser fra virksomheder, der ønsker at få skrevet et indlæg om

deres produkter? Hvordan vælger I hvilke I vil skrive om? Og hvad får I og de ud af

det?

Vi får rigtig mange henvendelser fra virksomheder, der ønsker at få skrevet indlæg om

deres website eller om deres produkter. Formidlingen i virksomhedens mail er

førstehåndsindtrykket og betyder derfor meget. Vi har flere gange oplevet, at

virksomhederne har skrevet forkerte navne, eller at de produkter, som de vil have os til at

skrive om, slet ikke passer ind i bloggens kontekst – og det er bare et no-go. Den

personlige relation betyder derfor meget for os, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at dem

vi laver samarbejder med, har sat sig ind i vores blogindhold og ved, hvad vi står for. Der

skal være et match. Hvis der er et match, så foregår der selvfølgelig en forhandling mellem

os og virksomheden. Flere virksomheder prøver at udnytte bloggere og vil have gratis

reklame. Det er selvfølgelig fristende i starten, hvis man er ny i blogland, men det dur bare

ikke i længden, for blogs når ofte ud til mange flere forbrugere end almindelige reklamer

gør. Vi laver derfor ikke indlæg for enhver pris, men skal selvfølgelig have noget for det

arbejde, som vi udføre for dem. Hvis vi når til enighed her, så bliver der lavet en aftale! –

det vil sige, at vi får en form for honorar for arbejdet, og de får forhåbentlig kliks, øget

omsætning og lignende, ved den opmærksomhed, som vi har givet dem via bloggen.

Side 34 af 44

135136137

970

971

972

973

974

975

976

977

978

979

980

981

982

983

984

985

986

987

988

989

990

991

992

993

994

995

996

997

998

999

1000

138


7. Er der i forbindelse med sponsorerede indlæg nogle retningslinjer fra

virksomhedens side, som de ønsker, I skal følge, når I skriver indlægget?

Det er meget forskelligt alt afhængigt af, hvad det sponsorerede indlæg handler om. Det er

klart, at hvis man skriver om en konkurrence, så skal man selvfølgelig fortælle noget om,

hvordan den konkurrence fungerer. Men hvis vi bliver ”hyret” til at skrive om et produkt

eller lignende, så bestemmer vi selv. Vi ville aldrig skrive noget, som vi ikke selv kan stå

inde for. Så siger vi hellere nej, til at lave indlægget for dem. Udover det forventes det at

posten ligger øverst på bloggen det meste af dagen.

8. Når I skriver sponsorerede indlæg, ser I da jer selv som formidlere mellem

virksomhederne og forbrugerne, med et mål om at opnå gode kunderelationer? Og

hvordan håndterer I opgaven i praksis?

Både og.. vi har fået nogle ret gode relationer og kontakter med nogle virksomheder, som

så vender tilbage igen og igen. Men vi skriver ikke sponsorerede indlæg udelukkende på

baggrund af at opnå gode kunderelationer. Vi mødes ofte (os alle 3) og styler eller

formulerer indlægget sammen. vi gør os altid meget umage, da vi jo har en interesse i at

både virksomheden og vores læsere får det bedste ud af det.

9. Vil I skrive lidt om jeres samarbejde med Sadolin, de aftaler der blev lavet forud for

samarbejdet, resultaterne af jeres arbejde ift. forbrugernes øgede kendskab til

Sadolin og evt. salg af deres maling, læsernes mening om samarbejdet osv.

Vi blev kontaktet af deres kommunikationsbureau, men der var meget kort varsel og

skulle derfor tage en beslutning hurtigt. Vi blev heldigvis hurtig enig om en pris og så gik

det hele ellers bare, som det skulle. Mht. om Sadolin har fået øget kendskab, osv. ved vi

ikke noget om, men vi har i hvert fald fået god respons for vores arbejde!

10.Hvornår mener I, et samarbejde mellem bloggers og virksomheder er succesfulde?

Når både bloggerens og virksomhedens forventninger bliver opfyldt. Og selvfølgelig også

når læserne også finder det interessant og kan bruge indlægget til noget. Indlægget bør

altid indeholde bloggens personlighed. De der standardiserede sponsorerede indlæg er for

os et no-go.

Side 35 af 44

139140141

1001

1002

1003

1004

1005

1006

1007

1008

1009

1010

1011

1012

1013

1014

1015

1016

1017

1018

1019

1020

1021

1022

1023

1024

1025

1026

1027

1028

1029

1030

142


13.2 Interview med CityGreen.dk1. Hvordan vælger I hvilke bloggere I vil samarbejde med og hvilke overvejelser ligger

bag?

Vi har et program installeret, der fortæller os om en given hjemmesides popularitet på Google.

På den måde kan vi se hvordan Google ’favoriserer’ nogle sider frem for andre alt efter hvor

meget trafik de har eller hvor mange links der er til deres hjemmeside/blog.

2. Hvilket udbytte håber I at opnå ved at bloggere skriver om jer?

Vi ønsker både en umiddelbar reaktion i form af salg, men også bare positiv omtale, og at

vores navn på sigt vil give genklang og blive genkendt/husket.

3. Hvad får I rent faktisk ud af, at f.eks. HOMESICK.nu skriver om jer og jeres

produkter? (flere besøg på hjemmesiden, øget salg, øget omtale osv.)

a. Er der en målbar effekt?

b. Hvis ja, hvordan?

Med HOMESICK fik vi et samarbejde med en meget populær blog, med rigtig mange læsere. Vi

kørte en periode, hvor deres læsere via en rabatkode kunne købe varer i vores webshop med

20%. Det gav rigtig mange salg, og var jo dejlig målbart, da vi kunne se hvor ofte koden

’homesick’ blev brugt.

Desuden havde vi en generel stigning i besøgende på vores hjemmeside, og bare den første

dag der blev udgivet blogindlæg kom vi op omkring 1000 besøgende mod vores ellers

beskedne 30 besøgende om dagen.

4. Forsøger I at opbygge et forhold til læserne af bloggen via det sponsorerede indlæg?

a. Hvis ja, hvordan?

Jeg ved ikke om vi aktivt har tænkt over at opbygge et forhold, men vi er selvfølgelig selektive

i de blogs vi kontakter, da vi også ønsker at bloggen skal afspejle en stil og genre som vi selv

repræsenterer.

5. Har I overvejet at lave en blog, som I selv skulle administrere?

a. Hvis ja, hvilke fordele mener I denne blog vil kunne føre med sig?

b. Hvis nej, hvorfor ikke? Og hvilke ulemper kan der være?

Side 36 af 44

143144145

10311032

1033

1034

1035

1036

1037

1038

1039

1040

1041

1042

1043

1044

1045

1046

1047

1048

1049

1050

1051

1052

1053

1054

1055

1056

1057

1058

146


Vi havde faktisk en blog i noget tid der hed thehabitat.dk, men vi droppede det igen, da det var

for tidskrævende at pleje bloggen. Firmaet består af min kæreste og mig selv, og da vi begge to

har fuldtidsjobs ved siden af CityGreen, må vi gøre det så godt vi kan med den tid vi har. Men

jeg tror bestemt det vil være en styrke at have en velfungerende blog med daglige indlæg om

både stil og have.

6. Hvorfor mener I, det er relevant for virksomheder, at markedsføre sig selv vha.

blogs?

Bloggere sidder bare utrolig meget på magten når det kommer til markedsføring. Det er helt

utroligt så mange blogs der findes og lige sådan hvor mange der følger dem. Man skal ikke

undervurdere hvad en blogger kan gøre for en virksomhed og på den anden side også

hvordan bloggere kan ende med at leve af virksomheder der sponsorerer det ene og det

andet.

7. Har I oplevet at der er kommet noget negativt ud af samarbejdet med bloggers?

a. Hvis ja hvilke?

b. Hvis nej hvad kunne være negativt efter jeres mening?

Nej heldigvis ikke.

Det ville jo være uheldigt hvis man fik en blogger til at skrive om ens produkter, og de så

kom frem til at det var et dårligt produkt af den ene eller anden grund, men så tror jeg nu

nok at de ville kommunikere det tilbage, og så undlade at skrive indlægget. Der er jo nogle

bloggere der modtager gaver uden at være blevet kontaktet først, og der kan der være en

risiko for at de er hudløst ærlige omkring produktet, men hvis man først har lavet en aftale

om et samarbejde ville jeg forvente en mere professionel tilgang til vurderingen af varer og

ydelser.

8. Hvordan mener I fremtiden ser ud for samarbejdet mellem virksomheder og blogs?

Jeg tror kun det bliver mere og mere udbredt, og bloggere kommer til at leve livet sødt, når

alle virksomheder først kommer ind i kampen om at få de bedste bloggere til at anbefale deres

produkter.

Jeg tror også at de dårlige bloggere vil blive sorteret fra. Dem som formulerer sig dårligt eller

staver sjusket, og desuden dem som åbenlyst anmelder et produkt de har fået, men ikke

skriver det lige ud. Altså dem som prøver at få det til at lyde som om de tilfældigvis har købt

Side 37 af 44

147148149

1059

1060

1061

1062

1063

1064

1065

1066

1067

1068

1069

1070

1071

1072

1073

1074

1075

1076

1077

1078

1079

1080

1081

1082

1083

1084

1085

1086

1087

1088

150


noget som bare er helt fantastisk. Det er både uprofessionelt som blogger og også dybt

utroværdigt over for læserne.

Side 38 af 44

151152153

1089

1090

154


13.3 Spørgeskema

1.

2.

Side 39 af 44

155156157

10911092

1093

1094

1095

1096

1097

1098

158


3.

4.

Side 40 af 44

159160161

1099

1100

1101

1102

1103

1104

1105

162


5.

6.

Side 41 af 44

163164165

1106

1107

1108

1109

1110

1111

166


7.

8.

Side 42 af 44

167168169

1113

1114

1115

1116

1117

1118

1119

1120

1121

170


9.

10.

Side 43 af 44

171172173

1122

1123

1124

1125

1126

1127

1128

174


11.

Side 44 af 44

175176177

1129

1130

1131

1132

1133

1134

178

pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/75287655/BA_projekt.docx · Web viewIn order to analyze partly...

Documents

Transcript of pure.au.dkpure.au.dk/portal/files/75287655/BA_projekt.docx · Web viewIn order to analyze partly...