Perspektiv10/2012

10

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 1

0 · 2

01

2 t

em

a: k

am

Pe

n o

m e

-Bø

ge

rn

e

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

kamPen om e-Bøgerne

You dream We designUnited we advance

Library Solutionswww.dantek.dk

Smart environmentEn smart biblioteksløsning understøtter

Bibliotekets formidling når ud til den enkelte borger – med et mangfoldigt og inspirerende udtryk.

Unikt – og i fællesskabBibliotekets forretningssystem er smart, når:

➤ Bibliotekets miljø inspirerer, udfordrer og frister.

➤ Biblioteksløsningen genkender de enkelte brugere og adresserer deres individuelle forventninger, kompetencer, interesser mm.

➤ Verdenen er også åben ‘indadtil’, så kolleger kan virke sammen på tværs af biblioteker, landegrænser og fagområder.

➤ Systemet åbner for direkte adgang til ressourcer, så midler kan anvendes ideelt og innovativt.

Dantek Ann - 215x220 - Smart environment.indd 1 16/11/12 11.51

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

novemBeR 2012

tema

Bibliotekarforbundet på frierfødder / Personas – vejen til at kende brugerne

Effektivisering af indkøb giver tid til bedre service Stadsbibliotekaren i Sønderborg, Carsten Nicolaisen, kan stadig blive imponeret, når snakken falder på bibliotekssystemet DDElibra, som Biblioteket Sønderborg bruger til at håndtere indkøbsprocessen på hovedbiblioteket, kommunens otte lokalbiblioteker og skolebibliotekerne.

- Fra vi har trykket Send på bestillingen af nyt materiale, og til det står på hylden og er klar til låneren, så har vi kun fat i bogen, når den kommer til biblioteket og skal pakkes ud af kassen og afleveres. Resten klarer systemet. Materialerne kommer klargjorte, nummererede og udstyret med chip, siger Carsten Nicolaisen, der heller ikke skal bekymre sig om håndtering af fakturaen. - Sammen med det bestilte materiale får vi en fil, som automatisk ryger ind i systemet. Her tjekker systemet, om vi har fået det antal, der er bestilt og til den rigtige pris. Er det i orden, så sendes fakturaen automatisk til betaling i kommunens økonomisystem, og er der en fejl, så får vi en melding, så vi kan reagere. Så som chef for biblioteket får jeg meget mindre administration og meget mere betjening af lånerne ud af de personaletimer, jeg har til rådighed. Og automatiseringen af processen betyder oven i købet, at vi nu kan have materialet stående på biblioteket blot en uge efter, at det er udkommet, siger Carsten Nicolaisen. Løsningen sikrer fuld integration mellem DDElibra og materialeleverandøren, samt kommunens økonomisystem.

Axiell Danmark A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

På Biblioteket Sønderborg er arbejdsgangene ændret radikalt efter omlægning til DDElibras automatiske indkøbsprocesser. Nu bruges der væsentligt mindre tid på administration – og meget mere tid på servicering af lånerne.

Perspektiv_Effektiviseringer_Soenderborg.indd 1 11/14/2012 11:09:55 AM

Her kommer næste medlem i den succesfulde Showalot-familie fra Eurobib Direct.Showalot Picture Book byder på en lang række muligheder for at exponere børne- og billedbøger.Som enkeltsidet lænet mod en væg. Eller som fritstående når to enheder sammenkobles.Så enkelt. Så smart.Showalot er et nyt koncept fra Eurobib Direct og giver fantastisk mange muligheder.Kig ind på www.eurobib.com og se mere.

3.569:-

Mangfoldighed!4470 Showalot Picture Book, hvid 4471 Showalot Picture Book, sortPris ekskl. moms

N e t b u t i k : www.eurob ib . com Te l : 7 0 2 5 7 4 0 0 E - p o s t : b c i @ b c i . d k P a r t o f L a m m h u l t s D e s i g n G ro u p

Eurobib_DK_Perspektiv_sept.indd 1 2012-09-14 14.54

For mange er detså skamfuldt at blive fyret, at de isolerer sig. Jeg talte engang med en mand, der i halvanden måned efter sin fyring lod som om, at hankørte på arbejde hver morgen.

”

Læs mere på side 40

Rikke Høgsted, chefpsykolog hos Falck, om at blive fyret

tema14 Alle tAber på e-bogskAmpenSammenbruddet i forhandlingerne om eReolen har trukket overskrifter i dagspressen, hvor flere kulturordførere har udtrykt ønske om, at der findes en løsning hurtigst muligt. Perspektiv har talt med flere af de involverede parter.

bibliotekarforbundetsFagmagasinperspektivLindevangs Allé 22000 FrederiksbergTlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15

Udgiver: Bibliotekarforbundet

redaktion:Ansvarshavende redaktør:Anette LercheTlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected]: Sabrine MønstedTlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected]ælp/korrekturog Del din Viden:Laura Kjestrup Nielsen · Mail: [email protected]

Annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 721264 København KTlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56Mail: [email protected]:Morten Holm: 3370 7674

tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

Design/layout: Woer+Gregorius

Abonnement: [email protected].Årsabonnement 610 kr. Udland980 kr. BF-medlemmer modtagerautomatisk bladet.

oplag: Distribueret oplag iflg. DanskOplagskontrol: 6.503. Dette nummerer trykt i 6.800 eksemplarer.

Adresseændring og uregelmæssigheder ileveringen meddeles til Bibliotekarforbun-dets medlemsafdeling: [email protected]

Forsiden: Pernille Mühlbach har illustreret »slaget« mellem eReolen og forlagene.

Forfatter ogforlægger lene

Andersen modtager dette års Døssing-

pris på 25.000 kroner for at oplyse os om

demokrati og gøre os klogere på det at være

menneske.

side 6

5November 2012 · Perspektiv ·

32

36

06 Aktuelt interview: Vi har pligt til at tænke os om Lene Andersen, der er forlægger, debattør og forfatter, er blevet tildelt Bibliotekarforbundets Døssingpris. Men hvem er kvinden, der mener, at det skal være sjovt at blive klogere, egentlig?

08 Formandens leder

10 Overblik fra nettet

Gadgets

23 Bente, Verner, Johan, Marie og Karsten Hvor godt kender du dine brugere?

40 Få det bedste ud af fyringen

44 Forskning, formidling og fernisering – erfaringer med forskningsformidling via kunstudstillinger Artikel fra Del Din Viden

46 Resumeer fra Del Din Viden

Debat 22Boganmeldelser 31 Job og karriere 38 Nyt Job 47Nye stillinger 48Kalender 50

Tina Pipa er leder af Danmarks Radios Arkiv & Research. Hendes bud på god ledelse er blandt andet mod til at udstikke en retning og holde fast.

Mød tillids-repræsentant i Helsingør, Michael Lindal Andersen.

bibliotekArForbUnDetpå FrierFøDDer

Den vej…

10IN

DH

OL

D

i øvrigt

Årets generalforsamling gav mandat til,at forbundets hovedbestyrelse nu kan afsøge markedet for en mulig samarbejds-partner. Læs om alle debatterne fra for-bundets generalforsamling i Vejle.

2612&35

Døssingprisen på 25.000 kroner ud-deles hvert andet år til en person eller gruppe, der har ydet en særlig indsats inden for det kultur- eller bibliotekspolitiske område.

nbbibliotekarforbundets medlemmer kan møde lene Andersen den 5. februar ikøbenhavn og den 7. februari Aarhus til gå-hjem-møder under overskriften »Hvorfor er bibliotekerne så vigtige for demokratiet!?«

Se annonce side 34 og tilmeld dig via www.bf.dk/kalender

November 2012 · Perspektiv ·7

Begrundelsen for, at du modtager årets Døssingpris, lyder blandt andet, at du har en mission med dit arbejde - et slags opdragelsesprojekt, som søger at oplyse folk og give samfundsdebatten mere sub-

stans. Kan du uddybe, hvad din mission er?- Jeg vil hæve niveauet for den generelle samfundsdebat. Me-dierne fortæller folk om efterløn, dagpenge og boligskat, mens resten af verden ser ud til ikke at eksistere, og er der endelig nyheder fra udlandet, er de behandlet ud fra en dansk vinkel. Der er også en lang række teknologier i dag, der udfordrer vores retssikkerhed og menneskerettigheder, som vi burde diskutere konsekvenserne af.

Både nanoteknologi og informationsteknologi kan på sigt bruges til overvågning. Det er folk nødt til vide, så vi kan ind-rette vores lovgivning efter det. Jeg savner også en etisk debat om, hvad det gode samfund er. I dag er der flere og flere børn, der får piller for at klare sig i hverdagen, fordi de er diagno-sticeret med ADHD, og unge der får piller til eksamen for at kunne koncentrere sig. Det fortæller mig, at vi har indrettet os forkert.

Hvad skyldes det, at vi lader os spise af med det, du kalder for mediernes lave ambitionsniveau?- Vi har bildt os selv ind, at vi ikke behøver at tænke så meget eller at anstrenge os. At det er godt nok, som det er. Men det at være medborger i et demokrati er ikke en selvfølge, men et privilegium. Demokratiet giver os ufattelig frihed, og det tager vi for givet, men vi er nødt til at skaffe os viden og tage stilling til livet og samfundet på et oplyst grundlag. Vi har for eksem-pel en hel ungdomsgeneration i dag, hvor Paradise Hotel er den kultur, vi tilbyder dem. Jeg har ikke moralske kvababbelser med reality-tv, men det er et problem, hvis det er det eneste, de får. Det skal ikke være tykke bøger og debatter det hele, men kvaliteten og originaliteten er forduftet, og så snart det lugter af at være intellektuelt eller svært, så stiger medierne af.

Men du ser også en ændring efter finanskrisens indtog?- Ja, der er kommet større fokus på folkeoplysning i dag.

Finanskrisen har sat gang i tankerne om, at et samtalekøkken ikke er nok. Vi har mistet tiltroen til de materielle værdier og indset, at vi er nødt til at blive klogere og lave en bedre verden. Det sker ved at folk engagerer sig lokalt, og vi får et mere aktivt civilsamfund.

Hvad er bibliotekernes og bibliotekarernes rolle i den oplysning, du ønsker for samfundet?- Tendensen på bibliotekerne er, at bøger skal væk fra hylderne, og at der i stedet skal stå et trommesæt i hjørnet - groft sagt. Men det, mener jeg ikke, er vejen frem.

Bibliotekerne skal styrke deres kerneydelser ved at stille viden og information til rådighed for dem, der ikke selv kan skaffe det. Bibliotekarernes redaktørrolle bliver vigtigere. Og selv om mange vil købe deres e-bøger i fremtiden, så er der en grænse for, hvor mange man vil købe selv. Desuden vil der være studiebøger, der stadig vil være meget dyre. I fremtiden kommer der også en ny udfordring med den generation, der er vokser op med iPads, og hvor det er lettere at se et klip på YouTube end at læse sig til viden. Læsefærdigheder vil blive en mangelvare og fysiske bøger noget eksklusivt, så dem skal bibliotekerne ikke skille sig af med.

I 2005 etablerede du Det Andersenske Forlag. Hvorfor ville du selv være forlægger? - Der var ingen etablerede forlag, der ville udgive mine oplys-ningsbøger. De ville ikke forholde sig til en forfatter, de ikke havde hørt om før. I dag har jeg udgivet cirka 16 bøger, og det løber rundt. Det er hårdt arbejde at være forlægger og især at få formidlet bøgerne. Igen fordi der mangler en nysgerrighed i medierne. I 2007 udgav jeg bogen No Limit af iraneren Mehran Vahman. En krimi om pokerverdenen og en dansk politibetjent. Ingen så den gode historie i, at en iransk forfatter efter 30 år i Danmark skiver en krimi med en dansk betjent som hovedperson.

Hvordan holder du dig selv oplyst?- Jeg læser mange bøger og får tilsendt magasinet New Scientist hver uge, hvilket kan anbefales.

B

Aktuelt interview

Forfatter, forlægger og debattør Lene Andersen mener, at mediernes ambitions-niveau er for lavt. Hun har gjort det til sin mission at oplyse folk om verden udenfor den dannebrogske andedam og vil have os til at tage stilling til andet endfarven på vores nye køkken. For sit arbejde får hun årets Døssingpris.

TEKST SABRINE MøNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

Vi har pligt tilat tænke os om

Pernille Drost · [email protected]

Tænk dig om, før du taler

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R

· Perspektiv · November 20128

det er november, det er gråt, der skal skrives leder, og emnerne flyver lidt rundt på blok-ken, mens jeg prøver at styre mængden af overspringshandlinger. Måske kunne jeg skrive om, at der lige har været generalforsamling i Bibliotekarforbundet. Eller også kunne jeg prøve at skrive om den nye finanslov, hvor der er vedtaget en håndsrækning til de ledige, der er ved at miste dagpengene. Men statsministeren har problemer med selv at formu-lere, hvad der egentligt er aftalt, så måske skal jeg vente med den leder, til regeringen har fundet ud af, hvad den egentlig har indgået forlig om.

Mens jeg sidder dér og grubler, tikker en mail ind, hvor jeg pludselig læser emnet for denne leder. En leder, der kommer til at handle om, at man skal huske at skrive og tale pænt til andre. At det ikke er gratis at sende sure mails, for ofte vil modtageren læse

ordene hårdere, end de er ment. Ligesom det heller ikke er i orden at sende anonyme mails. Det er det, der er landet i min mailboks – en kopi af en ubehagelig, anonym mail sendt til Bibliotekarfor-bundet.

Skribenterne vil sandsynligvis selv karakterisere deres mail som skarp og ironiserende, og måske vil de endda mene, der er en snert af humor. Men det er der ikke. Det er en ubehagelig mail i tekst og tone, og den bliver endnu mere ubehagelig af, at afsen-deren ikke engang er mand nok for at give sig til kende. Og det åbner for den generelle diskussion om, hvordan grænserne for, hvad der er rimeligt at skrive, har rykket sig. Inden paraderne og

undskyldningerne kommer op fra afsendere af sådanne mails, så lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke er en sart mimose – jeg er vant til tilspidsede diskussioner både i skrift og tale. Jeg får også nogle gange vrede mails, hvor jeg kan tænke, at mailen måske ikke skulle være sendt, da skribenten var allermest sur. For de står der, de der ord, og der er ingen formildende omstændigheder, når først der er trykket på »send«.

Nu skal jeg jo passe på, at jeg ikke er som præsten, der skælder ud på menigheden over dem, der ikke dukkede op. Men der er en stigende tendens til, at man skriver af karsken bælg og med sure ord både på Facebook, i kommentarfelter på nettet, og når vi skriver til hinanden. Det kan gå lidt stærkt på arbejdspladsen, og temperamentet løber af med os. Men hvad er det for en dialog, man tror, man kan opnå, når man råber et andet menneske ind i hovedet med en megafon lavet af versaler?

I Perspektiv nummer 7 (2012) er der en artikel om, hvor svært det kan være at stå over for vrede borgere i biblioteket, og hvordan det kan give ondt i maven. Der er ingen tvivl om, at vi alle er enige om, at det er en ubehagelig situation. Hvorfor er det så lige, at alt for mange glemmer, at det er nøjagtig det samme, der sker, når man sender sure, vrede mails og glemmer at skrive i en ordentlig tone.

Vi lærer vores børn, at de skal tale pænt til andre – det skal man altså også, når man er voksen.

Februar 2011 · Perspektiv · 9SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | [email protected] | SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK

Forestil dig en robot...der hurtigt og effektivt reparerer hver og én af bibliotekets ridsede CD’er og DVD’er, så de bliver som nye. Du synes måske, at det lyder for godt til at være sandt, men det kan rent faktisk lade sig gøre! Disc-Go-Roboto er med sin unikke og banebrydende teknologi den absolut mest avancerede maskine på markedet og vil på ingen tid arbejde sig igennem jeres stakke af ridsede discs. 100% fuldautomatisk og med op til 100 discs i én arbejds-gang – så personalet kan fokusere på alle de mange andre opgaver i en travl hverdag.

Kontakt os i dag og hør mere. Vi har nogle få maskiner på lager til gammel pris.

Ny kollega på biblioteket?

specieltBLU-RAYprogram

Perspektiv_10_29nov_2012_215x270.indd 1 14/11/12 22.00

10 · Perspektiv · November 2012

over bl ik f r a ne t te t per spek t i v.b f.dk

29. oktober

Forskningsformidlingi nye former

Christian Lauersen modtog årets Del Din Viden-pris på Bibliotekar-forbundets generalforsamling i Vejle. Med æren og den kollegiale anerkendelse fulgte også 10.000 kroner.

Del Din Viden er blevet en vidensbank, fyldt med faglige artikler, som alle har det til fælles, at artiklens forfatter har brændt så meget for emnet, at vedkom-mende gerne ville dele sine tanker eller erfaringer med kolleger over hele landet.

Med over 200 artikler på sitet er der masser at inspiration at hente, og årets dommerpanel havde en udfordrende opgave med i første omgang at nominere ti artikler og siden hen udvælge den endelige vinder.

I det tætte kapløb endte Chri-stian Lauersens artikel »Forskning, formidling og fernisering - erfa-ringer med forskningsformidling via kunstudstillinger« med at blive tildelt vindertitlen.

Lerche

26. oktober

Forfatterskole for unge

Otte kommuner og hovedbibliotek-er fra Ringsted til Odsherred er gået sammen om at lave otte forfat-terskoler for unge i aldersgruppen 14-18 år. Der er ansøgningsfrist 1. december. Forfatterskolen for unge kommer til at køre over halvandet år en gang om ugen på det lokale bibliotek. I efterårsferien 2013 mødes alle 90 elever og deres undervisere på et intensivt internat, og den første

25. oktober

Bibliotek og boghandel i et?

Boghandlerne har længe haft pro-blemer med at klare sig i konkurren-cen med Føtex, Amazon og andre aktører på bogmarkedet. Nu taler flere for, at boghandlere og biblio-teker skal arbejde mere sammen. Traditionelt har boghandlerne nok opfattet det lokale bibliotek som lidt af en konkurrent. Men tiderne har ændret sig, og nu burde boghandlerne overveje, om det ikke var en ide at flytte ind på bibliotekerne, mener Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen. Til Kristeligt Dagblad siger han: - Jeg vil hermed gerne opfordre boghandlerne til at tage initiativet til et møde, hvor vi kan diskutere mulighederne i en alliance.

24. oktober

Forlagene og ereolenovervejer næste træk

Den 1. november er det slut med de største forlags bøger i eReol-en, som konsekvens af, at det ikke lykkedes at blive enige om en ny aftale mellem biblioteker og forlag.

Ifølge forretningsudviklings-direktør i Lindhardt og Ringhof, Cliff Hansen, overvejer forlagene lige nu flere muligheder for at få gjort udlån muligt til bibliotek-erne på alternative måder.

- En mulighed kan være, at e-bøgerne stadig bliver udlånt via eReolen, men efter aftaler som de enkelte kommuner indgår med forlagene. Et andet alternativ er, at forlagene laver deres egen service, som bibliotekerne så kan købe adgang til. Den ville i så fald bygge på en licensmodel, så vi ad den vej forhåbentlig kan få nogle

24. oktober

Bibliotekerne på Bogforum

Bibliotekerne har i år to stande på årets Bogforum, der finder sted fra den 9. til den 11. november.

Bogforum er flyttet fra de vanlige omgivelser i Forum og skal for første gang fylde det langt større Bella Center ud med interessant indhold og spændende arrangementer. Det er bibliotekerne naturligvis med til.

De får to stande på årets bogmesse i Bella Centret og står både for Bogforums informations-stand og børnebiblioteket i Bogfo-rums børneområde. Desuden arran-gerer bibliotekerne foredrag med Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning. Han vil tale om bogens veje i netværkssamfundet. Det sker fredag den 9. november klokken 13.15.

Se mere om Bogforum på http://www.bogforum.dk/

Lerche

erfaringer med den model, siger Cliff Hansen.

Han ærgrer sig over, at forhand-lingerne med bibliotekerne ikke endte med en aftale, for forlagene vil meget gerne låne bøger ud til bibliotekerne, understreger han, men ikke for enhver pris.

Projektleder hos eReolen, Bo Fristed, mener ikke, at det er så dramatisk, som det ellers kan lyde i medierne, at de store forlag forsvinder fra eReolen. Han mener, at eReolen stadig har masser at byde på.

Konkret har eReolen nu sendt et tilbud til alle de forlag, der hidtil har været med i eReolen, om at fortsætte med den nuværende klikmodel med en smule forhøjet klikpris.

Mønsted

weekend i februar skal de til lit-teraturfestivalen LITT TALK på Vallekilde Højskole, hvor de skal optræde i 2014. Underviserne er blandt andet Malene Kirkegaard, Jens Blendstrup og Lise Bidstrup.

Forfatterskolen sigter både efter at være talentudvikling for forfatterspirer samt en mulighed for at møde andre unge med samme interesse for litteratur, sprog og fortællinger.

De enkelte forfattere lægger selv deres undervisningsplan. I Odsherred starter forfatterskolen med at skrive et teaterstykke til det lokale unge-teater og i Kalund-borg skal eleverne skrive eventyr-lige noveller og audiowalks.

Forfatterskolerne finansieres af Kulturregion Midt- og Vestsjælland samt Huskunstnerordningen og er et samarbejde mellem de otte kommuners biblioteker.

Mønsted

Ideen får opbakning fra Bibliotekar-forbundets formand Pernille Drost. - Der er jo tale om to kerne-kulturinstitutioner, som både staten, kommunerne og det lokale erhvervsliv må have klare interesser i ikke uddør. Så det burde være mu-ligt at finde en måde at gøre det på. Faren for boghandlerne er, påpeger Bogmarkedets redaktør Bjarke Larsen, at de godt 36 millioner brugere, der hvert år kommer på bibliotekerne, vil foretrække at låne bøgerne ganske gratis frem for at betale for dem. Men modellen fun-gerer allerede godt I USA, vurderer Vagn Ytte Larsen, og Bjarke Larsen mener da også, at det er forsøget værd at afprøve modellen. For boghandlerne er der reelt ikke noget alternativ.

Lerche

På disse sider får du et udPlukaf de nyheder, der er blevet bragt PåPersPektiv.bf.dk

November 2012 · Perspektiv · 11

Foto Mette U

desen

23. oktober

Krisen kradser i trivslen

Hver tredje danske lønmodtager frygter at miste sit arbejde. Og det påvirker trivslen på ar-bejdspladserne, hvor antallet af medarbejdere, der synes, at de har følelsesmæssigt belastende arbejde, er vokset fra 20 til 27 pro-cent fra 2005 til 2010. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der sætter fokus på den ringere trivsel på de danske arbejdspladser.

Undersøgelsen afslører også, at trygheden ved at være ansat i den offentlige sektor er væk. I hvert fald frygter 29 procent af de offentlige ansatte at miste deres arbejde, mens tallet for de pri-vatansatte kun er en smule højere, nemlig 33 procent.

Bibliotekarforbundet har også kunnet konstatere, at medlem-mernes arbejdsmiljø er påvirket af krisetiden. Der er færre medar-bejdere om de samme opgaver, og samtidig er arbejdspladserne mindre fleksible. Det betyder, at medarbejderne føler sig mere presset.

Lerche

15. oktober

slut med karenstiden

Fra januar 2013 er det slut med karenstiden på musik-cd’er, siger kulturminister Uffe Elbæk. Siden

9. oktober

Ny platform til e-bøger

Mens eReolen og de danske forlag er i gang med de sidste svære forhandlinger om vilkår-ene for udlån af e-bøger, melder en ny spiller sig på banen. Dan-ske eMediaservices lancerer om kort tid en ny platform til udlån af e-bøger.

I en række spansktalende lande er platformen for udlån af e-bøger udformet, så forlagene kan sætte de begrænsninger, de ønsker for udlån, helt ned på den enkelte titel. Direktør i eMe-diaservices, Søren Mikkelsen, der snart udbyder platformen i Danmark, håber, at den kan blive et alternativ til eReolen.

Softwaren til den nye plat-form forventes at være klar i løbet af en måneds tid.

Projektleder for eReolen, Bo Fristed, vil først kommentere på den nye platform, når han har flere oplysninger om, hvad den reelt indeholder.

Mønsted

8. oktober

Hvordan når vi børn på en ipad?

I Odder Kommune har alle folkeskolelever fået en iPad. Det betyder, at bibliotekarerne må opfinde nye metoder for stadig at blive spurgt til råds.

Procentvis er Odder Kommune nok den kommune, hvor flest har en iPad, for udover at alle skoleleverne har fået en udleveret, har mange forældre og bedstefor-ældre købt en, fortæller børnebib-liotekar på Odder Bibliotek, Trine Mulvad. Og de mange iPads har ændret bibliotekarernes arbejde, mener hun.

- Før kom børnene til os for at finde litteratur eller få vejledning. Nu er de alle sammen på nettet hele tiden, og de kan finde det hele selv - eller det tror de, at de kan. Men selv om de er multimediale og kan meget mere end os på nogle områder rent digitalt, så har de ikke de nødvendige digitale kom-petencer i forhold til søgeteknik og kildekritik og til at vide om det, de finder, er godt nok, siger hun.

Mønsted

Anne Mette Rahbæk, direktør i Kulturstyrelsen og Kulturminister Uffe Elbæk på podiet til Kultur-styrelsens biblioteksledermøde i Nyborg. Uffe Elbæk indledte sin tale med at fortælle, at han oven på offentliggørelsen af årets kulturvaneundersøgelse har skamrost bibliotekerne i adskillige medier. I sin tale til selve mødet fremhævede han blandt andet bibliotekernes innovationskraft.

15. oktober

Forhandlingerne om ereolener brudt sammen

Forlæggerforeningen og biblio-tekernes aftale omkring eReolen udløber den 1. november. Derfor har de to parter siddet i intense forhandlinger i den seneste pe-riode. Men det er ikke lykkedes at nå frem til et forhandlingsresultat, som både biblioteker og forlag er tilfredse med.

I løbet af det seneste år har en aftale mellem forlag og biblioteker

sikret borgerne, at de kan låne e-bøger fra de involverede forlag samtidig med, at bøgerne blev ud-givet på normal vis. Men det har skadet det kommercielle marked, skriver Forlæggerforeningen i en pressemeddelelse.

- Vi vil stadig gerne være med i eReolen og stille vores titler til rådighed, men vi kan se, at der er en række svagheder ved model-len. Den forhindrer etableringen af et bæredygtigt kommercielt marked for forfatter og forlag, fordi danskerne bliver vænnet til, at e-bøger bare kan hentes gratis. Det kan vi selvfølgelig ikke forsvare over for forfat-terne, der i fremtiden også skal leve af e-bogen, siger direktør i Forlæggerforeningen, Christine Bødtcher-Hansen, der har stået for forhandlingerne sammen med repræsentanter fra Lindhardt & Ringhof og Gyldendal.

En af de modeller, som eReolen ikke i dag gør brug af, er en model, hvor lånerne skal stå i kø til en e-bog, hvis der er mere end én låner, der vil læse bogen. Sådan en model ønsker forlagene at få afprøvet. Men netop den model kritiserer mange fra folkebiblio-tekerne for at overføre begræns-ningerne fra den fysiske verden til den digitale verden.

Forlæggerforeningen under-streger i pressemeddelelsen, at forlagene fortsat vil tilbyde bibliotekerne e-bøger til udlån, dog uden at være præcis omkring, hvilke vilkår det bliver under.

. Lerche

2005 har bibliotekerne måtte vente med at låne ny julemusik ud - næsten helt til påske. Det var en af de meget synlige kon-sekvenser af den karenstid, der blev indført tilbage i 2005 for at forhindre, at lånerne kopierede ny musik, når de lånte musik-cd’er på biblioteket. Udviklingen i musiktilbud på nettet har efterhånden betydet, at det blev mere og mere vanskeligt at argumentere for en bevarelse af karenstiden. Derfor har kulturministeren nu besluttet, at det med udgangen af 2012 er slut med karenstid på musik-cd’er.

Lerche


GA

DG

ET

S

Thomas VigildFast skribent på gadgets-siderne i

Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand

for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab,

Datalogi og Computerspil.

bibliotek,boghandel ogblomsterbutik i ét?

NæsteXbox-konsol fylder helestuenFremtidens spil fylder alle fire vægge i stuen. I al fald hvis det står til Microsoft, der i et nyt patent foreslår, at væggene i ens dagligstue bliver brugt som »skærme« til spil. Mens hoved-skærmen stadig pryder midten af stuen, så folder en »omvendt« projektor resten af spiluniver-set ud på væggene omkring dig, så spillet fuldkommen omringer spilleren. Microsoft kalder selv opfindelsen for et »environmental display« - altså omgivelsesbaseret skærm - og det vil også inkludere et 3D-kamera, så det måler ens placering i rummet, og dermed vil spillene reagere på ens kropsbe-vægelser. Slutteligt kan en mik-rofon opfange ens stemmekom-mandoer, og tager man særlige 3D-briller på, kan spillene også registrere, hvorhen mankigger i rummet.

Mens antallet af både boghandlere og biblioteker falder, så harsidstnævnte via Danmarks Biblioteksforening indbudt førstnævnte til samarbejde. Afgjort en fremragende, men også uopfindsom idé, da boghandler koblet med bibliotek har haft stor succes i andre lande som for eksempel USA i årevis. Men hvorfor tænker bibli-otekerne og boghandlerne kun inden for egne rækker? Hvorfor ikke også tænke lidt mere på tværs af brancher?

Der er et væld af servicefunktioner i hverdagen, som med fordel kunne indtænkes under samme tag som et bibliotek, og sær-ligt fordi biblioteket som institution stadig oser af et tempel for kløgtighed, viden, intellektualitet og smag. Bibliotekets indbygning med en biograf er set med succes i Gladsaxes »Biografen«, men hvad med at indtænke bibliotekets rolle i for eksempel fitnesscen-tret, supermarkedet, sushi-restauranten, vinhandleren, legetøjsbu-tikken, togkupéen eller tøjbutikken?

Og her mener jeg ikke blot, at bibliotek og butik deler samme adresse. Begge instanser skal samarbejde så tæt, så der står bøger eller magasiner til udlån i fitnesscentret, og sportslitteratur og løbebånd på biblioteket. Hermed kan en kommune pludselig byde velkommen til verdens første fitness-bibliotek, indrette en togkupé som film-bibliotek eller hvad med månedlige »Running Library«-arrangementer, hvor de bedste bøger og film og andet udlånsma-teriale samt den lækreste sushi triller forbi på båndene - alle særligt udvalgt af bibliotekarer samt sushi-kokke?

Kombinationerne mel-lem bibliotek og butik er uanede og et meget uudforsket land, for det kræver mod og moneter at tænke på tværs. Men uanset bud-get, så er det oplivende at sætte bibliotekets enorme me-diesamlinger i nyt lys og i nye kontekster. Ikke at der skal smækkes larmende Netto-kasseapparater klods op af bogreolerne, men fremtiden er mul-timedial og kræver, at biblioteket kan omstille sig, blive mindre central-iseret og være i stand til at poppe op på de mest uventede steder i vores hverdag.

Oktober 2012 · Perspektiv · 13

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]– VEJE TIL VIDEN

ParadigmeskiftUdviklingen af det nye bibliotek.dk markerer et

paradigmeskift til open source og serviceorienteret

arkitektur, der følger de retningslinjer for udvikling

af offentlig it, som er beskrevet i Kulturministeriets

digitaliseringsstrategi 2012-2015.

En national, fælles it-løsning i denne målestok er ikke

før udviklet i Danmark.

Proof of ConceptDet nye bibliotek.dk bygger på samme it-infrastruk-

tur som TING, Netlydbog, Professionshøjskolernes

sektorløsning og Palles Gavebod. Alle disse løsninger

beviser bæredygtigheden i paradigmeskiftet.

Et af de vigtige elementer i nyudviklingen er, at

næsten alle funktioner bliver udviklet som services i

open source, der kan genbruges i Danskernes

Digitale bibliotek. Alle services stilles til rådighed

for TING og andre communities.

Fra Beta-A til drift Næste skridt bliver frigivelsen af en beta-B release

primo 2013, efterfulgt af yderligere et antal releases,

hvor bibliotekerne og brugerne får rig lejlighed til at

kommentere, ’trykprøve’ og indberette fejl og ønsker

til det nye bibliotek.dk. Der åbnes for driftsversionen

sommeren 2013.

Udviklingen af Danbib i samme arkitektur følger i

2013-2014.

Nyudviklingen af biblioteker-nes nationale infrastruktur, Danbib og bibliotek.dk, er så langt, at første version af det nye bibliotek.dk frigives i en beta-A version 1. december 2012

DET NYE BIBLIOTEK.DK I BETA-A VERSION

PA RA DIG ME

SKIFT

PA RA DIG ME SKIFT

PA RA DIG ME SKIFT

PA RA DIG ME SKIFT PA RA DIG ME SKIFT

PA RA DIG ME SKIFT

PA RA DIG ME SKIFT

PA RA DIG ME SKIFT

PA RA DIG ME

SKIFT

SKIFT

4693 Perspektiv_biblotek_dk DBC november ann_215x270mm.indd 1 14-11-2012 11:21:40


ER

EOLE

N

14

De involvereDe:eReolen startede som »Folkebibliotekernese-bogsprojekt« støttet afUdviklingspuljen under Kulturstyrelsen. Partnere i projektet er de seks cen-tralbiblioteker: Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg, biblio-tekerne bag Netlydbog.dk: Frederiksberg, Køben-havn og Aarhus, samt Licensgruppen, forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof og leverandørerne DBC og Publizon samt Lit-teratursiden.dk.


Alle taber påe-bogskampen

To måneder efter, at eReolens digitale hylder var en realitet i novem-ber 2011, steg udlånet af e-bøger med 53 procent. Forlagenes glæde ved, at bibliotekerne introducerede danskerne for e-bøger, blev afløst af bekymring. For mens salget af e-bøger i et vist omfang stod stille,

steg udlånet i en nærmest lodret kurve på eReolen. Bibliotekernes etårige for-søgsprojekt havde nemlig - ifølge forlagene - det problem, som digital manager på Politikens Forlag, Jakob Harden, udtrykte i Børsen i juni 2012: »Det fungerer for godt.«

Forlagene meldte ud, at det var nødvendigt med flere begrænsninger på udlånet.

»Bibliotekerne er helt tydeligt i konkurrence med det kommercielle marked. Det bliver et vigtigt punkt i forhandlingerne om en ny digital aftale«, sagde di-gital udviklingschef i Gyldendal, Karen Westmann Hertz, for eksempel i Børsen den 15. juni 2012.

Skriften på væggen var tydelig. I projektgruppen bag eReolen rustede man sig til forhandling med en pose begrænsninger til den hidtidige klikmodel som lokkemad. Forlagene derimod kridtede skoene og håbede, at bibliotekerne nu var villige til at gøre forsøget med en licensmodel. Den såkaldte »overdrive-model«, som man blandt andet bruger i USA. Her køber bibliotekerne et antal e-bøger og låner dem ud én ad gangen et vist antal gange - den analoge verden i den digitale om man vil.

Det ville bibliotekerne under ingen omstændigheder. Den 15.oktober 2012 brød forhandlingerne sammen. Bibliotekerne sagde nej tak til det, der kunne ligne et ultimatum fra forlagene om en licensmodel eller ingenting. Og forla-gene sagde nej tak til det, der kunne ligne et ultimatum fra bibliotekerne om en klikmodel med enkelte begrænsninger eller ingenting.

Nu står alle i vadestedet, mens parterne sadler om.

T

TEKST SABRINE MøNSTED ILLUSTRATION PERNILLE MüHLBACH

eReolens succes bliver det, der nu amputerer den. De store forlag vil ikke længere være med. Forlag og biblio-teker kæmpede for hver deres udlåns-model, men slaget endte kun med tabere.


ER

EOLE

N

16

AlternAtiver på vej

Forlagene er ved at finde alterna-tive måder til at udlåne e-bøger til bibliotekerne, blandt andet gennem en portal, hvor bibliotekerne kan købe adgang. Håbet er dog stadig, at bibliotekerne vender tilbage til for-handlingsbordet. Og i hvert fald har forlagene en klar forventning om, at Danskernes Digitale Bibliotek i 2013 vil betyde nye åbninger og forhand-lingspartnere. Som digital forret-ningsudviklingschef fra Lindhardt og Ringhof, Cliff Hansen, siger:

- Hvis styrelsen og Danskernes Di-gitale Bibliotek havde været længere fremme og havde kunnet forhandle, er det min vurdering, at vi havde fundet en løsning.

Projektansvarlig for eReolen, Bo Fristed, tager det med ophøjet ro, at eReolen mildest talt må siges at træde et par skridt tilbage efter, at de største danske forlag 1. november hev deres e-bøger væk fra de digitale hylder.

- Det er ikke et problem, så længe det kun er forsvindende to procent af befolkningen, der har fået øje på e-bøgerne og eReolen, siger han.

EReolen forsøger desuden at skaffe alternativt indhold ved at samarbejde med SAXO Publish, der hjælper selvudgivere, samt med min-dre danske og med engelske forlag.

Lektor på Det Informationsviden-skabelige Akademi, Lisbeth Worsøe-Schmidt, mener, at alle parter burde »holde hestene tilbage« og acceptere at stå i vadestedet en rum tid.

- Det her handler nemlig om, hvad vi vil med litteratur i vores samfund, og er ikke kun en forhandling om kro-ner og øre her og nu mellem forlag og biblioteker. For hvis det i den digitale tidsalder stadig skal være et fælles gode, at alle kan komme i nærheden af stort set alt litteratur, så nytter det ikke at lade forlag og forfattere

HV

AD

NU

?

?

gøre arbejdet og tage risikoen, mens det offentlige skummer fløden, siger hun, og kalder det et kulturpolitisk spørgsmål, om vi for eksempel skal have udgivelsesstøtte, så forfattere og forlag ikke er helt så afhængige af salg.

opryDning og åbenHeD

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, ærgrer sig over, at en ny aftale om e-bogsudlån endte med at gøre alle til tabere - biblioteker, forlag og ikke mindst lånerne. For den bedste løsning er en fælles digital plat-form til udlån af e-bøger, mener hun.

Pernille Drost tror dog på, at den konkur-rence, der nu kommer på området, hvor biblio-tekerne kan købe e-bøger gennem forskellige modeller, kan være positiv ved at skærpe prisen og vilkårene for de digitale udlån.

- Vi får også ryddet op i diskussionerne om, hvorvidt bibliotekerne kannibaliserer eller modner e-bogsmarkedet, siger hun, og op-fordrer bibliotekerne til at være åbne og tage stilling til tilbuddene fra forlagene.

- Det er også vigtigt at huske, at nok er der blevet gravet grøfter mellem forlagene og bibliotekskonsortiet bag eReolen, men det må ikke forveksles med en generel strid mellem folkebiblioteker og forlag, for sådan er virkelig-heden ikke.

Kulturminister Uffe Elbæk har holdt sig i baggrunden under forhandlingerne om eReo-len, men sagde på Kulturstyrelsens biblioteks-ledermøde i starten af november.

- Vi har brug for forlagene, og de har også brug for bibliotekerne. Jeg er ked af skytte-gravskrigen, hvor man har skudt på hinanden og set hinanden som modstandere, for vi er led i samme fødekæde, og vi skal udvikle modeller, der sikrer gode digitale bøger på hylderne og forlagene et forretningsgrundlag, så de kan udgive bøger og forfatterne kan leve af det.

Fotos:Jakob BoserupThomas Thoredahl


Lisbeth Worsøe-Schmidt,lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi

- Det er en indbygget modsætning, vi altid har haft, at vi på den ene side anser åndsprodukter som et fælles gode og på den anden side har den private ejendomsret, hvor nogle skal tjene penge på det. Den modsætning bliver ekstra tydelig med e-bøger som med musik og film, fordi økonomien bliver udfordret af, at man kan lave en kopi, der er lige så god som originalen. Det er bagvendt at sætte lås på de digitale muligheder, men lige nu står vi i et vadested mellem to typer af økonomi. Forlagene kæmper med næb og klør for at holde fast i de begrænsninger, der er i den fysiske verden, mens bibliotekerne trækker i den anden retning. Jeg mener, at det er en politisk diskussion.

- Vi skal spørge os selv som samfund, hvad vi vil med litteraturen, for skal det stadig være et fælles gode, kan vi ikke kræve, at forlag og forfattere tager hele risikoen og gør hele arbejdet, mens det of-fentlige skummer fløden. Spørgsmålet er, om forlag og forfattere skal kompenseres på en helt anden måde for at stille deres litteratur til rådighed i samfundet - for eksempel gennem udgivelsesstøtte.

Pernille Drost,formand i Bibliotekarforbundet

- Nu skal der ro på de oprørte vande. Men det er afgørende i denne her diskussion, at forlagene ikke har sagt nej til at stille deres titler til rådig-hed, men at de ikke vil være med på eReolens vilkår. Da eReolen startede, valgte Politikens Forlag og People’s Press at stå udenfor, fordi de ikke mente, det var rentabelt. Det er det samme, de store forlag vælger nu. Jeg har hele tiden talt for en generel aftale fra Kulturministeriets side omkring udlånsvilkår, så vi løfter forhand-lingerne ud af enkeltinteresser. For løsningen og sandheden ligger nok et sted imellem parterne, der lige nu står på hver sin side.

Jeppe Bjerregaard Jessen,projektleder på BIB TO GO, Køge Bibliotekerne

- Vi venter spændt på, hvad de mindre forlag gør. Vi har fulgt med i forhandlingerne og er ærgerlige over, at det ikke gik, men vi bakker hundrede procent op om eReolen. Vi har netop besluttet at forhøje vores udlånskvote fra tre til fem e-bøger pr. borger, fordi efterspørgslen er der. Det er klart, at det har en betydning, at der nu vil være færre titler, og nogle vil nok være skuffede over, at Gyldendal og Lindhardt og Ringhof ikke er med. Mens andre måske får øjnene op for andre bøger. Vi vil stadig formidle ud fra alsidighed, aktualitet og kvalitet. I forhold til vores BIB TO GO-koncept, kan vi ikke formidle bøger, som brugerne ikke kan låne, så vi må formidle de e-bøger, der er på eReolen.

I den aftale, bibliotekerne tilbyder de forlag, som ønsker at fortsætte, har de mulighed for at holde en titel tilbage i seks måneder eller de kan kræve, at titler under seks måneder samlet set kun bliver udlånt i 1.000 eksemplarer. Det er begrænsninger, der bekymrer os lidt, fordi forskellen på en fysisk bog og en e-bog netop er, at sidstnævnte er tilgængelig.

Jo Hermann,formand for Forfatterforeningen

- Det vigtigste er, at bibliotekerne har lånernes perspektiv, og tænker på, hvad der er til gavn for dem. Bibliotek-ernes materialevalgsfunktion er både vigtig og svær. På rene digitale bøger er der for eksempel ikke lektørudtalelser og anmeldelser. Så når eReolen for eksempel skal til at samarbejde med SAXO Publish, hvor der er en masse selvudgivelser, er det nødvendigt, at nogle sorterer for læserne, for der vil ligge gode, men også elendige ting. Bibliotekerne skal have en procedure for udvælgelsen af digitale materialer, så læserne ved, at det er kvalitet, de låner gennem biblioteket. Spørger man en klassisk bibliotekar er ma-terialevalget en kernefunktion, men spørger man en it-person, er det dyrt og besværligt. Men det er ikke noget, bibliotekerne kan lægge fra sig.

Bibliotekerne skal også blive enige med sig selv om, det er et kommunalt eller nationalt tilbud, de vil have? EReolen har hidtil været landsdækken-de, men nu kan der komme flere lokale aftaler, og det er et vigtigt kulturpo-litisk spørgsmål, om vi vil tillade helt forskellige bibliotekstilbud alt efter, hvilken kommune man bor i?

Christine Bødtcher-Hansen,direktør i Forlæggerforeningen

- I første omgang håber vi, at bibliotekerne kommer tilbage til forhandlingsbordet. Vi sy-nes, at det er vigtigt at lave flere forsøgsaftaler og få flere erfaringer på området. Men det sker nok ikke lige i morgen. Jeg ved, eReolen fort-sætter og har tilbudt alle forlag at fortsætte på de vilkår, som bibliotekerne tilbyder. Det vil der nok være nogle, der er interesseret i, og nogle, der ikke ønsker. Det er op til det enkelte forlag at beslutte. Nu er det markedets »Wild West«. Gyldendal og Lindhardt og Ringhof har meldt ud, at de vil tilbyde bibliotekerne at låne deres repertoire - enten ved, at de enkelte kommuner køber det af de enkelte forlag, eller gennem en portal, hvor man kan forestille sig, at andre forlag også kan lægge e-bøger ind. På længere sigt kommer Danskernes Digitale Bibliotek, hvor tanken, som jeg forstår det, er at lægge licensforhandlinger for udlån centralt. Det kan betyde nye forhandlingspartnere og dermed nye muligheder og ny dynamik mellem forlag og biblioteker.

Trine Nielsen,direktør i Kulturstyrelsen

- I Kulturstyrelsen har vi valgt at blande os helt uden om forhandlingerne, og ikke kommentere på sagen, så jeg har ingen kommentar til den aktuelle situation.

?

HVAD NU?


Hvad var det, eReolen og forlagene ikke kunne enes om i forhold til udlån af e-bøger?- Vi havde to helt forskellige tilgange. Forlagene vil have en ren eksemplar-baseret løsning, hvor bibliotekerne køber licenser på titelniveau, der så kan udlånes »én-gang-ad-gangen«. Det vil blandt andet betyde, at hver enkelt kommune skal foretage materialevalg,

fordi vi har decentrale budgetter. Når man køber noget forskel-ligt i Gentofte, i Jammerbugten og på Ærø, vil det være umuligt at lave en fælles præsentation på eReolen, og det ville stride mod vores grundlæggende princip om, at vi ikke vil vise titler, som brugerne ikke kan låne.

Forretningsudviklingsdirektør i Lindhardt og Ringhof, Cliff Hansen, mener, I burde havde givet licensmodellen en chance i et år efter at have kørt et år med klikmodellen. Derefter kunne man have valgt den bedste model for alle. Hvorfor er det ikke en mulighed?- Vi er helt imod en licensmodel. Tilbuddet fra forlagene lød, at vi kunne købe en licens til samme pris som e-boghandlerne gi-ver, og efter fire udlån skulle titlen udløbe. I lande hvor man har licensmodellen, for eksempel i USA, hvor den kaldes Overdrive-modellen, kæmper man indædt for at komme af med den.

Grundlæggende har vi stor forståelse for, at der skal være plads til det kommercielle marked. Men bogmarkedet indtjener tre milliarder kroner, og bibliotekerne har 180 millioner kroner at købe bøger for, så alene af den grund er det helt forkert at argumentere med, at bibliotekerne hindrer markedet. Biblio-tekerne skal nok sørge for at indsætte de begrænsninger, der er nødvendige – det er vi simpelthen nødt til at gøre rent økono-misk.

Men forlagene er vel bange for, at bibliotekerne kan nedsætte den indtjening, hvis folk begynder at låne i stedet for at købe, når e-bøgerne for alvor bliver en realitet?- Det virker som om, man i den aktuelle debat helt ser bort fra, at bibliotekerne betaler for hvert eneste udlån. Fire til fem udlån på eReolen svarer til den pris, som et forlag sælger en

e-bog for til en e-boghandler. Jeg vil til enhver tid påstå, at fire til fem udlån ikke svarer til fire til fem bøger, der ikke bliver solgt - langtfra. Derfor er min klare overbevisning, at eReolen har været og i det kommende år fortsat vil være en rigtig god forretning for de forlag, der melder sig til.

Det lyder som om, begge parter har stået stejltpå hver sin model?- Jeg synes, at vi har haft nogle gode og lange forhandlinger, hvor begge parter har haft mulighed for at argumentere for de foretrukne modeller. Vi startede langt fra hinanden, og på begge sider er der undervejs givet indrømmelser.

- Hårdt presset tilbød bibliotekerne i sidste omgang at lægge licensmodellen på frontkataloget, så titler under seks måneder kunne udlånes efter forlagenes model. Forlagene afviste den model.

Forlagene er nødt til at forstå, at bibliotekerne også står et sted, hvor de skal finde ud af, hvordan de skal håndtere de digitale medier i fremtiden.

Hvad gør eReolen konkret nu?- Vi har sendt tilbud ud til alle de forlag, der hidtil har været med i eReolen, og tilbudt dem fortsat deltagelse, baseret på en klikmodel med en smule højere priser, og med nogle værktøjer, som forlaget selv kan aktivere, hvis de vurderer, at der er behov for begrænsninger i udlånet på titelniveau.

Hvilke begrænsninger er der tale om?- Et forlag kan vælge helt at undlade at lade os udlåne en titel, der er under seks måneder gammel. Et forlag kan også markere en titel med, at den ikke kan udlånes mere end 1.000 gange, mens den er under seks måneder gammel. Det er et eksempel på, at vi har forståelse for de bekymringer, forlagene kan have, og for at give forlagene en valgfri mulighed for friktion, uden at skulle tvinge den samme model ned over alle.

Brugerne af eReolen vil opleve et noget andet tilbudfra 1. november. Skuffer I ikke dem ved ikke at have destore forlag med?- Selvfølgelig bliver det ikke det samme, som det har været hidtil. Mange vil nok mene, at de får et ringere tilbud. Det er vi helt klar over, og det har været et vilkår, siden vi besluttede os for at sige nej til det seneste forslag fra forlagene. Vi ser det som en udfordring at søge ned i det materiale, vi har, og formidle det. Samtidig fortsætter vi vores initiativer med at skaffe andet og mere indhold til eReolen.

Og selvom vi synes, at eReolen har været en succes som folkebibliotekernes første rigtige forsøg på at lave en fælles e-bogsservice, har vi indtil nu kun udlånt e-bøger til cirka to procent af danskerne. Det er endnu en forsvindende lille andel. Efterhånden som anvendelsen øges, bliver andre forretnings-modeller relevante, så hvem ved, hvad der kan ske?

Men det er ikke et stort problem, at vi nu træder et skridt tilbage. Vi har taget stormspring frem i forhold til at give folk mulighed for at lære e-bøgerne at kende. Nu går vi et par skridt tilbage, men det er med integriteten i behold.

projektansvarlig for ereolen, bo Fristed, mener ikke, det er det store drama, at de store forlag nu er ude af ereolen – i hvert fald ikke så længe, at det kun er to pro-cent af befolkningen, der låner e-bøger.

Integriteteni behold


Hvorfor brød forhandlingerne sammen?- Vi havde to forskellige udgangspunkter. Bibliotekerne holdt fast i klikmodellen, og vi vil gerne afprøve en licensmodel, som bibliotek-erne ikke kunne leve med.

Hvorfor ville I ikke tage udgangspunkt i den nuværendeklikmodel og sætte begrænsninger på den? Det lyder som om, bibliotekerne fik et ultimatum, der hed »licensmodel eller intet«.- I løbet af forhandlingsforløbet var forskellige kombinationsmodeller i spil, men vi endte med at tilbyde eReolen en licensbaseret model. Vi har brug for erfaringer med, hvordan en licensmodel virker. Nu har vi afprøvet klikmodellen, så må vi tage et år med en mere restriktiv mo-del og efter 12 måneder så vurdere, om den endelige model er noget midt i mellem. Vi er nødt til at have erfaringerne først.

Ereolens klikmodel er nok verdens mest liberale udlånsmodel, og vi kan se, at den har en negativ effekt på salget af e-bøger. I sidste ende vil det betyde, at der kommer mindre litteratur, hvis forfatterne ikke kan tjene penge på deres arbejde.

Hvordan kan I se den negative effekt?- I juli måned 2012 voksede eReolen med 34 procent, mens det kom-mercielle marked stod stille. Det er en stæk indikator på, at udlånet har en negativ effekt på salget. Dertil har vi set, at meget massive udlån af enkelttitler over få uger, har reduceret salget af titlerne markant.

Bibliotekerne tilbød at begrænse klikmodellen med karenstid el-ler licens på nye titler, således at kun ældre dele af kataloget blev tilgængeligt, eller at forlagene selv begrænsede udbuddet af e-bøger til udlån. Hvorfor er det ikke en løsning for jer?- Der er ikke nok friktion i det. Udmeldingen fra bibliotekerne var for eksempel, at nye titler efter seks måneder igen skulle under klikmo-dellen. Vi var egentlig åbne i diskussionen af en differentiering af titlerne, men ikke når det hele til syvende og sidst ender under en klikmodel, som vi fundamentalt mener, er forkert. Vi har måske 3.500 til 4.000 titler som er relativt nye, men bagkataloget vil jo hele tiden blive større.

Hånden på hjertet - ville I være villige til at åbne op for andet end en licensmodel, hvis det efter et år viste sig at fungere rigtig godt for forlagene, men ikke for bibliotekerne?- Ja, det mener jeg. Vi har brug for erfaringer med, hvordan modellerne virker, og så skal vi

finde en løsning, der er god for alle parter. Vi er som nævnt meget interesserede i, at bibliotekerne kan låne vores bøger ud.

Licensmodellen vil betyde, at bibliotekerne køber et antal licenser til en bog, og som i den analoge verden må brugerne stå i kø til de populære titler. Kan du for-stå, hvis nogle synes, det lyder absurd at gøre det di-gitale til et »fysisk bibliotek«, når det netop har andre muligheder? Risikerer I ikke, som musikbranchen, at brænde jer ved at holde fast i en gammel forretnings-model og føre den analoge verden ind i den digitale?- Jo, man kan godt sige, at det er noget nyt i en gammel model, men hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre? Men jeg er ikke enig i præmissen om, at en bruger ikke kan forstå, at det kan være nødvendigt at vente på en e-bog som i den analoge verden. Det er jo et biblioteks præmis, at alt ikke er tilgængeligt altid.

Hvad har det af umiddelbare konsekvenser for jer, at aftalen med eReolen ikke blev til noget?- Fra 1. november er titler fra vores forlag ikke længere i eReolen. Lige nu overvejer vi forskellige muligheder for at udlåne e-bøger til bibliotekerne på andre måder. En mulighed kunne være, at e-bøgerne stadig bliver udlånt via eReolen, men efter aftaler, som de enkelte kom-muner indgår med forlagene. Det kræver naturligvis, at eReolen er åben over for det. Et andet alternativ er, at forlagene laver deres egen service, som bibliotekerne så kan købe adgang til. Den ville i så fald bygge på en licensmodel, så vi ad den vej forhåbentlig kan få nogle erfaringer med den model.

Mangler der lovgivning på det digitale område?- Det er svært at sige, men i forhandlingerne manglede der et klart og mere defineret mandat fra centralt hold. Hvis styrelsen og Danskernes Digitale Bibliotek havde været længere fremme og kunne forhandle, er det min vurdering, at vi kunne have fundet en løsning. Kulturmi-nister Uffe Elbæk sagde for eksempel i TV 2 News på et tidspunkt, at han godt kunne se en licensmodel for sig.

Kan der komme en ny samlet aftale på tale igenpå et tidspunkt?- Løbet er kørt for 2013, tror jeg. Men vi må forhandle igen med Danskernes Digitale Bibliotek, og vi tager også gerne imod bibliotekerne, hvis de vil til forhandlings-bordet igen, hvad enten det er om en uge eller om to måneder. Der er ingen smækkede døre.

lindhardt og ringhofs forretnings-strateg Cliff Hansen ærgrer sig over, at aftalen med ereolen gik i vasken. For forlagene vil rigtigt gerne låne deres bøger ud, bare ikke med klik.

Ingen smækkede døre


ER

EOLE

N

20

I Sverige har man spændt fulgt forhand-lingerne mellem eReolen og forlagene i Danmark. For modeller til at udlåne de elek-troniske bøger er et spørgsmål, der optager

biblioteker og forlag over hele verden. Svenskerne oplever de samme problemer og diskussioner som i Danmark, fortæller formand for Sveriges Biblio-teksforening, Inga Lundén, der også er en del af IFLA’s bestyrelse samt stadsbibliotekar på Stock-holms Stadsbibliotek, og dermed beskæftiger sig med e-bogsproblematikken på flere niveauer.Siden 2002 har man i Sverige haft en model, som kaldes Elib-modellen efter den leverandør, der ejes af de største forlag og er et mellemled mellem biblioteker og forlag. Modellen er meget lig den danske eReolen, men hverken biblioteker eller forlag er længere tilfredse med den. - Den passede til en anden tid og den lille mængde e-bøger, vi havde dengang, vi ventede

på boomet, men det er her nu, siger Inga Lundén. I foråret smed forlagene en karenstid ind i modellen, som vakte stor vrede blandt biblio-teker og hos biblioteksforenin-gen, og senest har de svenske boghandlere meldt ud, at ka-renstiden ikke har nogen effekt på et øget salg af e-bøger.

Derimod er prisen afgørende, mener Inga Lundén, hvis salget af e-bøger skal stige. Som det er nu, koster en e-bog to til tre gange så meget som en paperback.

I skræmmekAmpAgne

I Sverige kom problematikken med e-bøgerne på den politiske dagsorden godt hjulpet på vej af den svenske biblioteksforening. Kritikere kan uden at blinke kalde det en skræmmekampagne - en helsides annonce i svenske dagblade med en ældre, bistert ud-seende herre klædt i et sort nålestribet jakkesæt med ordlyden: »Säg hej till din nya bibliotekarie«.

Kampagnen var et udløb af den svenske biblioteksforenings frustration over forlagenes uvilje mod at diskutere andre udlåns-modeller end dem, som bygger på licens. Alligevel handlede kam-pagnen ikke om høje priser, licenser eller karenstid. Den handlede om konsekvenserne, hvis bibliotekerne bliver bundet på hænder og fødder og kun kan låne det ud, som forlagene mener, skal være til digitalt udlån. Budskabet var, at det er den frie adgang til information og ytringsfriheden, der er under pres, hvis forlagene får frit spil.

- Som biblioteker er det os, der skal afgøre, om vi vil købe og udlåne en bog som Fifty Shades of Grey. Det er ikke et valg, som forlagene skal træffe, som det er sket i både Sverige og Dan-mark, siger Inga Lundén.

Foreningen opnåede det, den ville med kampagnen. Tre partier i den svenske regering har taget e-bogsspørgsmålet op.

bAg om bestsellerne

Inga Lundén er dog klar over, at bibliotekerne må afgive noget for at få noget tilbage. Derfor har den svenske biblioteksforening foreslået en model, hvor bibliotekerne i langt højere grad forplig-ter sig til at formidle forlagenes bagkatalog:

- Der er et stort massiv bag ved bestsellerne, og det skal ikke kun være de ti mest lånte bøger, der låner sig selv ud igen og igen, som er synlige.

Sveriges tre største biblioteker og landets to største forlag har mødtes til et dialogmøde. En anden vigtig spiller at få med i dia-logen er det, der svarer til Kommunernes Landsforening i Sverige, SKL, mener Inga Lundén.

- Fordi det er dem, der repræsenterer kommunerne, og dermed har en stor aktie i forhandlingerne.

Inga Lundén vil ikke komme med et bud på, hvilken model hun håber, Sverige lander på, når forhandlingerne endelig kommer i gang, men understreger, at biblioteksforeningen er åben for forskellige modeller. Det håber hun også, forlagene er.

TE

KS

T S

AB

RIN

E M

øN

ST

ED

I Sverige går man rundt om den varme grød. Både forlag og biblioteker ønsker en ny udlånsmodel for e-bøger, men har ingen reelle forhandlinger lagt i kalenderen. Uenigheden ligner til forveksling den i Danmark.

Sverige ruster sig til kamp

NB På IFLA’s næste møde i august 2013 er e-bøgerne igen på dagsordenen.

21Juni 2012 · Perspektiv ·

Vi ved, at pension kan virke kompliceret.

Derfor gør vi meget ud af at gøre pension

enkelt og tilgængeligt, så du kan se dine tal,

når du har tid.

På minpension.pfa.dk har du adgang til alle in-

formationer om din pension 24 timer i døgnet.

Se fx, hvor meget du har sparet op, og hvad du

har fået i afkast. Log på Min Pension, og få et

godt overblik.

FÅ OVERBLIK OVER DIN PENSION

Pensionskunde tjekker sine

egne tal på Min Pension

Kommentarer til nyheden

»Forhandlingerne om eReolen

er brudt sammen« bragt på

perspektiv.bf.dk den 15. oktober 2012.

Lad os gå uden om forlagene

og indskanne bøger selv

Helt uventet er det vel ikke. Hvilken

interesse skulle forlagene overhovedet

have i at være med i eReolen? Hvornår

har vi lige sidst set en forlægger, som

ikke sætter pekuniære interesser over

kulturelle? Og hvornår har vi sidst hørt

en kulturminister forsvare, endsige ytre

noget som tyder på en forståelse for

ideen bag (folke)bibliotekstanken?

Måske skulle centralbibliotekerne slå

sig sammen og lave et projekt eReolen

helt uden om forlagene? I stedet for at

stå med hatten i hånden. Jeg ved godt,

der er et ophavsretsproblem. Men så

kunne man jo starte med de værker,

som der ikke er så mange legale proble-

mer med. Eller få de legale problemer

løst.

En almindelig skanner kan vel fås for

under 100.000 kroner. Hertil kommer

arbejdsløn til de, som skal indskanne

bøgerne, lave dem om til tekstfiler, og

noget computerlagerplads. Samt en

god søgemaskine. Alt sammen koster

penge. Men vi kan da få en hel del for

en million. Og mon ikke vi kunne fedte

flere penge ud end en sølle million?

Hermed er ideen i hvert fald givet

videre.

Erik Høy, 15. oktober 2012

Brugerne vil ikke vente

på forretningsmodeller

Nej, uventet er det ikke. Hvis man ikke

er klar til at imødegå de nye udfordring-

er fra forlagenes side, må bibliotekerne

overlade det til piraterne at lave et

alternativ til det nuværende salg af

e-bøger. Ikke fordi vi vil det, endsige

opmuntrer til det, men fordi det er de

erfaringer, der tilflyder os fra de andre

medieverdener.

Brugerne vil ikke vente på en for-

retningsmodel, forlagene først skal

Forlagenes model er en

serviceforringelse

En repræsentant for Forlæggerfor-

eningen udtaler i deres nyligt udsendte

pressemeddelelse: »Vi ønsker en ny

etårig forsøgsaftale, hvor vi afprøver en

model, der ligner det fysiske bibliotek,

som har vist sin styrke og berettigelse.

Det betyder, at man kan komme til at

stå i kø, også til e-bøger, hvis der er

flere lånere end indkøbte e-bøger«.

Hvis dette skulle gå hen og blive en

realitet, er eReolen sikker på at miste

mange brugere - det vil klart opleves

som en seviceforringelse, og eReolen

risikerer at miste brugere, som aldrig vil

komme igen - selv om modellen skulle

ændre sig igen efter et års prøvetid.

Jeg undrer mig over, at


DE

BAT

overveje gennem flere år. Alt omkring

kopiering af bøger er billigt, til stede og

uden en oplevelse af strafrisiko. Brug-

erne ser sig selv som ambassadører for

den litteratur, de holder af, når de ko-

pierer, selv om de skader forfatterens

indtjening undervejs i processen. Når

der så ikke er et tilbud som bibliotek-

ernes, der både kan sørge for betaling

til forfattere og udgivere, og samtidig

kan bruges som platform fra bruger til

bruger, så viser historien, at brugerne

tager sagen i egen hånd.

Forlagenes argumentation kunne lige

så vel gå på folkebibliotekernes udlån

af papirbøger. Det vil sige, hvorfor

skulle man købe en bog, hvis den kan

lånes og læses gratis? Derfor har vi en

lovgivning, der definerer rammerne for,

hvor vigtigt det er at få litteratur og

viden ud til borgere uanset pengepung,

samt hvordan der afregnes for det med

ophavsretshaverne. Uden en lov på det

digitale område er vi prisgivet forlage-

nes fornemmelser for folkelig moral.

Ulempen er, at den folkelige moral er

endnu mere flosset, end forlagene pt.

synes at forestille sig. Det kommer

flere tekniske restriktioner ikke til at

hjælpe på - snarere tværtimod.

Søren Svane Hansen,

16. oktober 2012

Forlæggerforeningen ikke er lidt mere fremme

på beatet - ser vi på musik- og filmbranchen,

viser al erfaring med tydelighed, at det er

tilgængelighed, der er kodeordet. Jeg ser et

interview med en forfatter i Aftenshowet

og får lyst til at læse hendes bog - så vil jeg

kunne sidde med den i hånden to minutter

efter. Ligesom jeg vil kunne høre et stykke

musik, når jeg har lyst til det, eller se en film

i sofaen når det passer mig, uden at skulle

i Blockbuster og leje den eller skulle aftale

børnepasning for at kunne gå i biografen. Det

er en anden vare, man får, og det skal prisen

afspejle - ligesom jeg ikke betaler samme pris

for en lejefilm som en biografbillet. Personligt

bruger jeg sammenlagt mange flere penge på

musik, film og bøger nu, hvor jeg kan få det

hele elektronisk, end tidligere hvor jeg virkelig

overvejede det grundigt, før jeg investerede

i en bog, CD eller DVD. Jeg betaler hellere for

et abonnement, hvor jeg ikke ejer filerne men

lejer dem, for hvad skal jeg egentlig bruge dem

til, når jeg først har set filmen/læst bogen.

Hvis det bliver for bøvlet med restriktioner og

ventetider, »tvinger« man brugerne til at finde

alternative løsninger - fjernelse af kopispær-

ring, ulovlige fildelingstjenester og så videre.

At bruge det klassiske fysiske bibliotekstilbud

som et eksempel på en levedygtig og stærk

forretningsmodel er en misforståelse, også på

bibliotekerne oplever vi at tilgængeligheden er

alfa og omega - hvis man skal vente på at få

et materiale hjem, enten via interurbane lån,

eller fordi man bliver nummer 76 i køen til en

bestseller, så er sandsynligheden for, at man

finder en anden måde at skaffe sig materialet

på (lovlig eller ej) meget stor, eller at man har

mistet interessen for det pågældende mate-

riale, når det langt om længe når frem. Her har

eReolen jo netop haft en berettigelse, i at man

slipper for de lange ventetider. Selvfølgelig

skal forfatterne tjene penge på deres bøger,

men ligesom musikerne nu primært tjener

deres penge på live-optrædener, må forfat-

terne også supplere med booktalks, foredrag

og så videre. Jeg tror på, at man med e-bøger

vil kunne nå langt bredere ud blandt nye

kundegrupper end med de fysiske bøger – for

eksempel til dem mellem 20 og 50, som vi

stort set ikke ser på bibliotekerne (undtaget

småbørnsforældre). Det korte af det lange

må være - se på andre brancher, vær modig og

sats på tilgængelighed - så skal brugerne nok

belønne jer.

Lotte Tøstesen,

18. oktober 2012


PE

RS

ON

AS

61-årige Verner er forsker på Novozymes. Han har aldrig helt accepteret, at alt er blevet så digitalt, og spørger hellere sine kolleger om en artikel end søger den i bibliotekets database.

Sådan kunne begyndelsen til en personas lyde. Et redskab, der skal gøre det klart, hvilke konkrete behov ens brugere har, så man sikrer sig, at man rammer dem alle.

- I skal sætte jer i brugerens sted – fra en ide opstår, mens den formes til et koncept og design, og til den er sat i søen, siger direktør i SnitkerGroup, Thomas Snitker, der lever af at få virksomheder og offentlige institutioner til at tænke deres brugere ind fra starten, når de udvikler produkter eller hjem-mesider.

- Ellers kan I stå med noget, I selv synes er ualmindeligt godt og brugbart, men som ikke taler til dem, der skal bruge det, siger han.

61

TEKST SABRINE MøNSTED

ILLUSTRATION PERNILLE MüHLBACH

– Vær på fornavn med dine brugere

Bente, Verner, Johan, Marie og Karsten

1,2 børn er ikke nok

Personas er et amerikansk koncept, der for alvor slog igennem i 2004 og adskiller sig fra eksempelvis målgrupper og segmenter, vi normalt går ud fra, når vi taler brugere, ved at være detaljerede beskrivelser af de men-nesker, vi henvender os til. Helt ned til detaljer som for eksempel hvilken hunderace de har, om de bruger cykelhjelm, dyrker zumba og så videre.

- Vi kan ikke identificere os med et blåt eller grønt segment med 1,2 børn eller med alle unge mellem 15-25 år. Det kan vi med levende mennesker med navne, hunde, hobbyer, livret-ter og arbejdsvaner. Segmenter og målgrupper

Personas er et redskab, der skal sikre, at I kender jeres brugere, så nye tiltag rammer dem og ikke blot jeres egen smag og egne behov.

· Perspektiv · November24

PE

RS

ON

AS

”Vi kan ikke koncentrere os om alle hele tiden, vi må godt koncentrere os om en gruppe, og så gøre det rigtig godt.”

er fine redskaber, men personas er et kvalita-tivt redskab, som er en stor fordel at inddrage i udviklingsfasen, siger Thomas Snitker.

vi kenDer Dem jo

Videnskabelige undersøgelser viser, at vi mennesker naturligt danner arketyper i vores bevidsthed ud fra de data, vi nu engang har. Vi har for eksempel en forestilling om, hvordan en amerikaner, en rockmusiker eller en ter-rorist er og ser ud. Men det bliver også hurtigt til stereotyper. Ser vi for eksempel et billede af en tyk mand i beskidte overalls og bliver bedt om at gætte hans musiksmag, vil gættet sandsynligvis ikke være på klassisk eller jazz-musik. Men ved vi egentlig det? Vi kan ramme ret langt væk fra sandheden, når vi bare gæt-ter. Derfor er det afgørende, at vi kender vores brugeres reelle kendetegn og behov.

- Ens udfordring som kommunikatør er, at man skal sætte sig helt ind i et andet men-neskes udfordringer og situation for at kunne levere netop det, de har brug for, og her kan personas være broen, siger Thomas Snitker og tilføjer, at folkene bag et projekt også ofte har forskellig opfattelse af, hvem de egentlig kommunikerer til.

For når en medicinalvirksomhed laver et nyt site, er det så til patienterne, forskerne eller til marketingfolkene? Og når biblioteket laver et site for unge, er det så til de stille piger, til de engagerede, eller til dem, der sjældent kom-mer på biblioteket?

Det er vigtigt at have samme ide om, hvem I kommunikerer til, og argumenterne for om

noget er godt eller skidt ved et nyt tiltag, skal fastsættes ud fra brugernes behov og ikke kun ud fra ens personlige præfe-rencer.

Personas bliver en tjekliste og et styreredskab: »Vis mig hvor på hjemmesiden eller i arrangementskalenderen, at vi har noget for Bente, Johan eller Karsten?«

kom i gAng

Ofte har man mange data om sine brugere, hvad enten man er i en privat virksomhed eller på et folkebibliotek. Kunsten er at gøre sine personas så detaljerede, at man kan huske dem og identificere sig med dem, uden at det bliver en container for al information.

- Meningen er, at vi skal have empati for vores personas og kunne bruge dem som et praktisk og teoretisk værktøj.

Som udgangspunk skal man skabe én personas pr. behov. I en privat virksomhed kunne det være en informationsspecialist, der skal oplære medarbejderne i et nyt it-system. Nogle skal kun bruge systemet engang imellem og har ikke det store inci-tament til at lære det, mens andre skal bruge det hver dag. De forskellige behov skal repræsenteres i hver deres personas.

Døb Dem sAmmen

Thomas Snitker og hans virksomhed har eksempelvis skræd-dersyet seks personas til borger.dk, der ville afdække, hvilke behov borgerne havde i forhold til digital selvbetjening. De lan-dede på seks personas: De velvillige, de it-fremmede, de unge brugere, de tøvende, de selvkørende og de, der er i Danmark for en kortere periode. Hver personas har en lang beskrivelse af persontypen. De tøvende er for eksempel repræsenteret af Amina på 56 år, uddannet sygehjælper. Hun har en kolonihave, som hun skrev sig op til på kommunens hjemmeside. Hun kan bedst lide personlig kontakt og kom først i gang med at bruge en computer, da hun var over 30 år.

Personas kan også give én en ide om det visuelle udtryk, man skal bruge i forhold til farver, stil og skriftstørrelser på ens hjemmeside, brochure og så videre. Og de kan bruges til at tænke i fremtidsscenarier. Hvordan ville Marie eller Johan reagere, hvis vi nedlagde biblioteksvagten? Eller oprettede kontorpladser på biblioteket?

Det er vigtigt, at man laver sine personas sammen med kol-legerne. Giv dem navne sammen, så alle er helt med på, hvem det er, når én siger: »Har vi husket Johan i denne her kampagne om selvbetjening?«

• Sæt en dag af og prøv at lave nogle personas for at få en fornemmelse af, om det vil være brugbart for jer. Så kan I altid kaste mere tid i det og gøre det i fællesskab. Det er en god ide at starte med yderpunkter og derfra se, hvor mange flere, der er behov for at lave.

• Mangler I viden om jeres brugere i for-hold til deres behov eller brug af jeres Facebookside, hjemmeside eller andet, så lav fem til ti interviews om, hvordan de bruger det, og hvordan I kan under-støtte det. Når de begynder at sige de samme pointer, har du nok information til at lave dine personas.

Tip


reaktionerne på bibliotekarforbundetsmorgenmøde, hvor thomas snitkerpræsenterede personas-modellen, lødblandt andet:

- Jeg ser det som et strategisk redskab i forhold til de fleste af vores projekter, da vi ofte mangler et fokus på brugerne undervejs i forløbet.

- Personas kan også være en måde, vi kan begrænse os på. Vi har en forestilling om, at biblioteket skal være alt for alle, og det kan være sundt at tvinge os selv til at begrænse os og se på, om nogle af brugerne måske nogle gange skal tages ud af ligningen. Vi kan ikke

lær mere om personas

www.personas.dk www.brugercentrisk.dk

koncentrere os om alle hele tiden, vi må godt koncentrere os om en gruppe, og så gøre det rigtig godt.

- Det kan være et skridt væk fra diskussionen om efterspørgsel kontra kvalitet, som vi ofte oplever, fordi vi på den her måde skal kigge på brugernes behov og ikke kun på vores idealer.

- Men det kan da blive en udfordring at lave no-get, man måske ikke selv synes er attraktivt, men som brugerne kan lide.

til det sidste svarede thomas snitker:»ja, men sådan er det at være kommunikatør!«

26

GE

NE

RA

LFOR

SA

MLIN

G 20

12


Bibliotekarforbundet pA frierfødder


Hovedbestyrelsen havde før generalforsamlingen den 27.-28. oktober fremsat et forslag, hvor man bad om mandat til at indgå i et administrativt fælles-skab med en anden organisation for fortsat at sikre

medlemmerne en fagforening, der »specifikt varetager deres interesser og er konkurrencedygtig på kontingentet, servi-ceniveauet og interessevaretagelsen«. Samtidig stod der i forslaget, at hvis det ikke skulle lykkes at finde en model, der kunne opnå disse fordele, så bad hovedbestyrelsen om mandat til afsøge mulighederne for en decideret fusion mellem Biblio-tekarforbundet og en anden organisation.

Netop dette forslag om Bibliotekarforbundets fremtid, hvor faldende kontingentindtægter tvinger forbundet til at finde nye veje for at kunne opretholde sit nuværende serviceniveau over for medlemmerne, havde fået flere generalforsamlings-deltagere til at prioritere en weekend i Vejle.

- Hvis der ikke bliver givet et mandat til at gå videre med processen, så er det en langsom aflivning af forbundet, sagde afgående medlem af hovedbestyrelsen, Matthias Eiriksson, fra talerstolen, da forslaget var til debat i salen.

Langt de fleste, der gik på talerstolen, konstaterede også, at selv om det gjorde ondt, så støttede de hovedbestyrelsens tanker om at indgå i et administrativt samarbejde.

- Det forslag er uundgåeligt. Vi kan se, at IVA er på vej et andet sted hen. Bibliotekarfaget er på vej et andet sted hen. Det er vigtigt, at vi starter med at afsøge markedet for et administrativt samarbejde, men det er med sorg i sindet. Det er et stort skridt, det holder hårdt, men vi ved godt, at det er nødvendigt, og derfor gør vi det. Men det er sandt for døden ikke nemt, sagde Camilla Sejerøe, tidligere medlem af hoved-bestyrelsen.

nøDvenDig eller Uspiselig FUsion?

Til gengæld var vandene mere delte på spørgsmålet om, hvor-vidt en fusion på noget tidspunkt kunne komme på tale.

- En fusion er uspiselig. Jeg kan godt sige ja til et administra-tivt samarbejde. Men jeg siger nej til hele pakken, fordi fusion også indgår i den som en mulighed, konstaterede Åge Hedley Petersen, Fredensborg Bibliotekerne.

HMen sådan skulle forslaget ikke forstås, understregede for-mand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost. For en eventuel fusion vil aldrig kunne sniges ind ad bagdøren. En fusion vil altid kræve generalforsamlingens mandat.

- Stemmer I nej til forslaget i dag, så har vi ingen manøv-remulighed, men det er altså ikke nogen blankocheck, under-stregede hun.

Torben Nymand fra Hvidovre Bibliotekerne konstaterede, at der for ham var flere blinkende røde lygter i forhold til flere centrale områder. Blandt andet den store gruppe af medlem-mer, der er gået eller snart går på pension, det lave optag på IVA, IVA’s fusion med KU, det lavere fagforeningsfradrag og faldende annonceindtægter fra Perspektiv.

- Det er de blinkende lygter, og de fortjener mere håndfast refleksion. Jeg tror ikke på, at en samarbejdsmodel kan gen-skabe eller redde os. Min vision er, at vi skal afklare forbundets fremtid i løbet af de næste to år og lede efter andre i AC-familien, vi kan fusionere med. Ved en fusion skal vi sikre os, at interessevaretagelsen af det fagpolitiske og TR-kollegierne opretholdes under en eller anden form, og at vi får et lavere kontingent. En fusion er et farvel til selvstændighed, men rig-tigt tilrettelagt kan vi få en stærk indflydelse. Og en stærkere indflydelse, end vi vil få i et stadigt skrumpende forbund. Den FAglige iDentitet

Flere deltagere understregede, at for dem var det ekstremt vigtigt at have en faglig identitet via deres fagforbund. Blandt andet Jeppe Guilford Manuel, der er medlem af privatgruppens bestyrelse. For ham som privatansat, uden tillidsrepræsentant eller overenskomst, er det netop den faglige identitet, der gør det meningsfyldt at være medlem af Bibliotekarforbundet. Uden den kunne han lige så godt være medlem et andet sted, konstaterede han.

Bente Larsen, Professionshøjskolen Metropol, understregede i sit indlæg fordelen ved at være små.

- Jeg vil opfordre til et administrativt samarbejde, med en stærk formand og ved at arbejde innovativt og være lidt frække, lige som vi var på pensionsområdet. Vi kan som små gøre noget, som de store aldrig turde gøre.

TEKST ANETTE LERCHE OG SABRINE MøNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

Generalforsamlingen gav hovedbestyrelsen et klart man-dat til at afsøge markedet for at indgå i et administrativt samarbejde. Formand Pernille Drost lovede medlemsind-dragelse i processen.

Bibliotekarforbundet pA frierfødder


GE

NE

RA

LFOR

SA

MLIN

G 20

12

kontingentet skAl neD

Et af emnerne, som kom op på generalforsamlingen, var forbundets kontingent. Et af bestyrelsens argumenter for at indlede processen omkring et administrativt samarbejde er netop at sikre et konkurren-cedygtigt kontingent, og det bakkede tillidsrepræsentant i Roskilde, Karen-Margrethe Revsbæk, op omkring:

- På mit bibliotek får vi udmeldinger på grund af kontingentet, så vi må ikke forklejne spørgsmålet om kontingentet. Det er frygteligt, hvis man ikke melder sig ind i det her faglige fællesskab på grund af kontingentets størrelse.

Lone Hedelund, Aarhus Kommunes Biblioteker, sagde i sit indlæg, at hun var betænkelig ved tanken om en fusion, men understregede, at i så fald var det vigtigt at inddrage medlemmerne. Andre efterlyste scenarier omkring, hvad hovedbestyrelsen forestil-lede sig omkring et administrativt samarbejde eller en fusion, fordi det var svært at vide, hvad man egentlig sagde ja til.

Formand Pernille Drost lagde fra talerstolen vægt på, at der ikke er tale om, at nogen skal køres over i en proces. Hun har i tiden op til generalforsamlingen talt med faggrupper, ansættelsesgrupper og TR-kollegier om netop forbundets fremtid og under-stregede, at dialogen med medlemmerne havde været en stor fordel i processen:

- Selvfølgelig vil I blive inddraget, når processen kommer rigtigt i gang, det vil jeg godt lægge hoved-et på blokken for.

Forslaget blev sendt til afstemning efter debat-ten. Her blev forslaget enstemmigt vedtaget, og dermed fik bestyrelsen det stærke mandat, som den havde håbet på for at have et så stærkt udgangs-punkt som muligt i forhold til drøftelserne med andre organisationer. I de kommende måneder går processen med at afsøge markedet for samarbejds-partnere i gang.

priNcip- og arBeJdsprogram2013 og 2014 Tre FoKusområder

1. ArbejDsmArkeD i ForAnDring

Arbejdsmarkedet er turbulent. Job bliver nedlagt, nye kommer til, og det tager generelt længere tid at finde et job i dag. Ofte er det personlige kom-petencer og netværk, der fører til et job. Derfor vil Bibliotekarforbundet styrke indsatssen over for dimittenderne.

- Vi skal have fat i de studerende og tilbyde dem karrierevejledning, før de har deres eksamensbevis. Og vi skal målrette kampagner til arbejdsgiverne for at gøre opmærksom på vores kompetencer.

2. løn og Ansættelse

Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd viser, at 30 procent af lønmodtagerne føler sig utrygge i deres ansættelse. Bibliotekarforbundet vil i de kommende år have fokus på tryghed i ansæt-telsen. Forbundet vil også arbejde for at få fleksjob-reformen ændret.

3. kompetenCeUDvikling

Bibliotekarforbundet vil arbejde målrettet for en udvikling af medlemmernes kompetencer og for, at der bliver sat midler af til kompetenceudvikling ved overenskomstforhandlingerne.

- Medlemmerne skal også have fokus på deres egen kompetenceudvikling, for det er ikke kun dyre kurser, der tæller, også hverdagsopgaverne. Her skal vi have fokus på, at der er opgaver, der opkvali-ficerer medlemmerne, mens andre dekvalificerer.

Sagt fra talerstolen tilPrincip- og arbejdsprogrammet:

- Kompetenceudvikling af vikarer og ledige bør også være et op-mærksomhedspunkt i Bibliotekarforbundet. Jeg har været vikar i mange år, og der er ingen kompetenceudvikling til os, hvilket gør os uattraktive i forhold til at få et fast job.Ulf Reese Næsborg, vikar ved Nordfyns Biblioteker

Kan Bibliotekarforbundet gøre mere for sine ledige medlemmer? Det var et af emnerne, der optog deltagerne til Bibliotekarforbundets generalforsamling. Og så efterlyste de en debat om, hvad folkebibliotekerne egentlig er og skal være fremover.

Læs hele princip- og arbejdsprogrammet på www.bf.dk


bibliotekArForbUnDets pensionsskiFte til pFA

- I har i ét hug tjent 138 millioner kroner til forbundets medlemmer, fordi I på sidste generalforsamling lagde pres på hovedbe-styrelsen i forhold til, at vi skulle vurdere vores daværende pensionsordning i Sampension. Det har givet genlyd og dønninger i hele pensionsbranchen og fagbevægelsen, at vi valgte PFA, fordi vi har stillet krav og ikke er blevet i en arbejdsmarkedspensi-onskasse. Bibliotekarforbundet har turdet gøre op med fagbevægelsens »plejer«. Vi har stadig solidariteten for øje, men derfor kan vi gode bede om en god pris og en god service.

FAget i ForAnDring

- De sidste to år har den professionelle forandring og kompetenceudvikling været i fokus hos medlemmerne og i forbundet. Mange føler, der er behov for, at kerneopgaven defineres og har et stærkt behov for, at der kommer tydelige og klare strategier fra ledelsen. Derfor har Bibliotekarforbundet udbudt flere arrangementer, hvor kompetenceudvikling er i fokus.

AnsvAr For egne kompetenCer

- Vi er også kommet til en skillevej som fagforening, hvor vi nu også er begyndt at diskutere, at kompetenceudvikling er en in-vestering i ens egen faglige udvikling og arbejdsliv. For få år siden var det uhørt som fagforening at foreslå medlemmerne selv at finansiere deres kompetenceudvikling, men i de sidste to år har det været tydeligt, at det kan være nødvendigt.

leDigHeD

- Vores samlede arbejdsløshed er heldigvis ikke steget markant siden sidste beretning, hvor den samlede ledighed var på 3,1 procent. I 2012 er den på 3,9 procent. Men ligesom i 2010 er dimittenderne hårdt ramt. Dimittendledigheden er en af de store udfordringer, akademikerforbundene står med i disse år. Vi arbejder målrettet for at få tilført flere midler til Akademikerkam-pagnen, som vi kan se virker, og får de nyuddannede ud på det private arbejdsmarked.

bibliotekArForbUnDet i meDierne

- Vi skal være den stemme, der i den offentlige debat fortæller om den forskel, bibliotekarer og informationsspecialister gør på deres arbejdspladser og for samfundet. Og hvor mange forskellige områder, vi faktisk dækker og er eksperter på.

- Jeg har gjort mig til talsmand for at udfordre den måde, folkebibliotekerne har valgt at betjene de digitale lånere på. Jeg mener, vi skal udvikle en teknologi, der fokuserer mindre på leverancer og leverancesystemer og mere på formidling. For det er jo netop en af de unikke opgaver, som bibliotekarer formår at løse. Der skal skabes merværdi, når vi stiller materialerne til rådighed. Ellers løser vi ikke opgaven.

bibliotekArForbUnDets ArrAngementer

- Netop Bibliotekarforbundets arrangementer og TR-aktiviteter er vigtige og for mange dér, hvor man får noget tilbage for sit kontingent. I de seneste to år har vi holdt arrangementer med næsten 5.000 deltagere. Vi ser vores arrangementer som et samlingspunkt, hvor man kan mødes på tværs af sektorer, arbejdsopgaver og alder.

Læs hele den mundtlige beretning på www.bf.dk

Nedslag i formandens mundtlige beretning

– Pernille Drost om


GE

NE

RA

LFOR

SA

MLIN

G 20

12

Sagt fra talerstolen tilPrincip- og arbejdsprogrammet:

genvAlg til pernille Drost

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost blev gen-valgt på generalforsamlingen uden modkandidat, og med en langvarig stående applaus fra forsamlingen. - Jeg har sgu ikke stået og tudet på en talerstol før. Jeg er utrolig rørt. Tak. Tak for tilliden, og tak for, at der er så højt til loftet her, sagde en tydeligt rørt formand fra talerstolen.

FArvel til Pernille Drost sagde ved generalforsamlingen tak for arbejdet i hovedbestyrelsen til Matthias Eiriksson, Anita Dürkop og Line Frølich, som alle tre har besluttet, at de ikke genopstiller. Desuden har Rasmus Bahnsen, der har været de studerendes observatør i bestyrelsen, også valgt at træde ud.

bUDget For 2013 og 2014

Generalforsamlingen vedtog budgetterne for både Aktionsfonden og Bibliotekarforbundet for 2013 og 2014 uden bemærkninger. Fra budgetforslaget frem-hævede Pernille Drost blandt andet:

- Der er ingen stigning eller regulering af kontin-gentet, fordi der jo i øjeblikket sker en udhulning af reallønnen. Kontingentet har nået smertegrænsen.

På grund af fastfrysningen af kontingentet sker der et øget tilskud til Bibliotekarforbundets budget fra Aktionsfonden, hvor man overfører ekstra 1,7 mil-lioner kroner til forbundets drift. Samtidig sker der besparelser i Bibliotekarforbundet, blandt andet ved at en række stillinger ikke genbesættes, hvilket giver en besparelse på to millioner kroner.

En anden større besparelse opnår man ved frem-over at placere Fagligt Landsmøde og generalfor-samling på samme tidspunkt. Det betyder, at der ikke vil være Fagligt Landsmøde i 2013, men først igen i 2014.

Forbundet opnår også en besparelse ved at melde sig ud af både IFLA og EBLIDA.

- Min solidaritet går mere til gode arrangementer til medlemmerne end til at sende 100.000 kroner til udlandet, konstaterede Pernille Drost.

- Det giver rigtig god mening med de tre indsatsområder. Jeg vil foreslå, at der under ud-viklingsmål kommer til at stå, at Bibliotekarfor-bundet skal arbejde for, at tillidsrepræsentant-uddannelsen styrkes og udvikles. I et eventuelt kommende administrativt samarbejde skal vi have fokus på og fastholde vores gode TR-uddannelse.

- Jeg vil gerne have tilføjet, at Bibliotekarfor-bundet skal igangsætte en generel debat om »bibliotekarernes og bibliotekernes kerneopga-ver og udviklingspotentiale« gennem med-lemsmøder spredt over hele landet. Vi oplever, at vores kompetencer ikke bruges optimalt. I Aarhus er materialevalget eksempelvis lagt ud centralt. Udviklingsprojekter bliver tit udviklet i en it- eller udviklingsafdeling, så det er svært for medarbejderne at udføre dem, og der sker besparelser uden, at vi bliver hørt og inddraget. Og vi hører, at frivillige skal lave aktiviteter på de åbne biblioteker uden personale. Så vi skal diskutere: Hvad er et folkebibliotek?

Kasper Bøgh Pedersen, tillidsrepræsentantpå Danmarks Tekniske Universitet

Lone Hedelund,Aarhus Kommunes Biblioteker


BO

GA

NM

ELD

ELS

ER

Af HeNRIK HORN

Ning de Coninck-Smith har lavet en fortælling om arkitekturen skabt til børn gennem de sidste 300 år. Her er det ikke alene pædagogik og arkitek-tur, der er emnet. Tværtimod. Det er en langt bredere og mere samlende tilgang, der kan betegnes som en art arkitektursociologi eller arkitektur-kulturhistorie. Lige meget hvad det betegnes som, er det en fremragende bog. Der er blevet lagt stor vægt på tegnestuernes udvikling af børnenes rum, men samtidig er der også et stort fokus på det historiske per-spektiv af de beskrevne bygninger og områder. Og så er den rigt illustreret - det er en hel fornøjelse. Spændende, potent og æstetisk i højsædet.

Barndom og Arkitektur er skrevet i et læsevenligt sprog og suppleret med den høje billedkvalitet, er det en ren nydelse af komme igennem. Bogen henvender sig primært til arkitektur- og pædagogikinteresserede, men kan i kraft af den gode formidling med fordel læses af alle interesserede.Alt i alt er det en god læseoplevelse.

henrik horner cand.scient.bibl.

Af KIRSTINe THOMASeN

Dokumentarfilm har i de senere år fået en lille renæssance i biograferne, samtidig med at YouTube, filmstriben.dk med mere har gjort bagkataloget lettere tilgængeligt. en fyldig dansk udgivelse om emnet er derfor på sin plads, og med sin bog Virke-lighedsbilleder - Den moderne danske dokumentarfilm er Ib Bondebjerg gået grundigt til værks og har leveret en ordentlig moppedreng.

Bogens første del beskriver genrens udvikling og de forhold, filmene produceres under. Denne del er den mest interessante for os, der ikke er specialister på området. I de næste afsnit sættes danske dokumentarfilm og deres udvikling fra cirka 1960 og frem ind i en sociologisk og historisk kontekst, samlet i temaer såsomhverdagslivet, politik eller globalise-ring. Til gengæld bliver der gjort min-dre ud af, hvilken indflydelse æstetiske strømninger fra den internationale dokumentarfilmsverden måtte have haft, hvilket er lidt en skam. I bogens sidste afsnit perspektiveres kort til de muligheder, der har åbnet sig med den teknologiske udvikling.

Den tematisk inddelte midterste del af bogen vidner om et indgående kendskab til en imponerende mængde film, men de mange korte filmresu-meer gør teksten noget opremsende og indforstået. Heldigvis er registret godt, så man som læser kan finde frem til titler og instruktører af særlig interesse. Illustrationer ville have gjort indholdet lettere tilgængeligt, men al-ligevel blev jeg som læser flere gange opmærksom på film, der kunne være interessante at se.

Alt i alt en lang, men godlæseoplevelse.

kirstine thomasen, cand.scient.bibl. 2007, ansat som faktabibliotekar på kulturværftet i helsingør

155 mm

230 m

m

155 mm31 mm

Virkeligheds billeder

D e n m o D e r n e D a n s k e D o k u m e n ta r f i l m

i b b o n D e b j e r g

Vir

kelig

hed

sb

illeder

Den moDerne Danske Dokum

entarfilmib bo

nD

ebjerg

samfundslitteratur.dk

Virkelighedsbilleder er den første samlede fremstilling af den danske

dokumentarfilms historie med vægt på perioden efter 1960, men med bredt

historisk perspektiv til både den tidlige danske og internationale doku

mentarfilm. Fremstillingen har de filmiske genrer, instruktører og institu

tioner i centrum, men bogen fortæller også kultur og socialhistorie.

bogen analyserer dokumentarfilmens vilkår og udvikling i lyset af samfunds

udviklingen, filmpolitikken og filmkulturen generelt – fra traditionsrige natio

nale institutioner som statens Film Central fra 30’erne til den moderne,

digitale og globaliserede filmkultur.

bogen analyserer desuden en lang række væsentlige dokumentarfilm med

vægt på stil og genre og på filmenes skildring og fortolkning af udviklingen

i danskernes og det danske samfunds historie. gennem analysen af doku

mentarfilmene skildrer bogen udviklingen i periodens hverdagsliv, politik,

kultur og historie, og den tegner et billede af et samfund, hvor udviklingen

går fra mere traditionelle nationale billeder til globale billeder.

ib bondebjerg, f. 1947 er professor i film og medie

videnskab, københavns Universitet. han har bl.a. ud

givet bøgerne Medier og saMFUnd (1990, m. Ulla

bondebjerg), elektroniske Fiktioner. tV soM For

tællende Medie (1993), FilMen og det Moderne

(2005) og Virkelighedens Fortællinger. den danske

tVdokUMentarisMes historie (2008). han har redi

geret bl.a. instrUktørens blik (2000, m. Mette hjort)

og dansk FilM 197297 (1997) og har des uden bidraget

til bl.a. dansk Mediehistorie. bd. 3 og 4 (1997 og

2003) og dansk tV’s historie (2006).

„… et nyt hove dvæ r k om dan s k fi lm. [ . . ]

kaste r nyt lys på d e n ku ltu r s kat,

som doku m e ntar fi lm e n u dgør.“

– peter schepelern

ISBN 978-87-593-1629-0

De mange børnog alle deres boliger

Dansk dokumentar uddybet

søg ind ibladudvalget

Har du en holdning til dit fag-magasin, og har du lyst til at blive en del af bibliotekarfor-bundets bladudvalg? så søger perspektiv seks kandidater til bladudvalget fra både det private og offentlige arbejdsmarked, samt en stu-denterobservatør.

bibliotekarforbundets blad-udvalg mødes fire gange årligt med redaktionen. til møderne drøfter blad-udvalget og redaktionen faglige tendenser og generelle udfordringer på arbejdsmar-kedet. nye ideer til artikler i perspektiv vendes og allerede trykte artikler evalueres.

mail din ansøgning, hvordu præsenterer dig selv ogbegrunder, hvorfor du gerne vil være medlem af perspek-tivs bladudvalg senest 17. december klokken 12til [email protected]

bladudvalget sammensættes af forbundets hovedbestyrelse efter indstilling fraredaktøren.

perspektivs redaktion.

01

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 1

· 20

12

TE

MA

: UD

DA

NN

EL

SE

Magasinpost MMPID-nr. 42385


DIGITALISERINGJOB I DET PRIVATE

MOBNING

Læs også om

SÅDAN SER DESTUDERENDE PÅ

DERES UDDANNELSE

Netværk Faggrupper Viden Jobsøgningskurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved

konkurs Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokatbistand

Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster Karriererådgivning Tillidsrepræ-

sentanter Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer for studerende Kontrakttjek

Lønservice CV-tjek Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til

Bogsæsonen Generalforsamling Netværk Faggrupper

Jobsøgningskurser Viden Fagligt Landsmøde JobMail

Lønsikring ved konkurs Fag Psykologhjælp Bonus

på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning Advokat-

bistand Introduktion til Spil- sæsonen Bibliotekarjob.dk

Overenskomster Karriererådgiv- ning Tillidsrepræsentanter

Netværk Del Din Viden Kurser Arrangementer

for studerende Kontrakttjek Lønservice CV-tjek

Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til Bogsæsonen

Generalforsamling Netværk Faggrupper Viden Jobsøgnings-

kurser Fagligt Landsmøde JobMail Lønsikring ved konkurs

Fag Psykologhjælp Bonus på indkøb VikariatMail Dimittendvejledning

Advokatbistand Introduktion til Spilsæsonen Bibliotekarjob.dk Overenskomster

Få løn som fortjent

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Lønservice gør dig klartil lønforhandlingenInden din lønforhandling får du oplysninger om løn- og prisudvikling og tips til selve forhandlingen.

Se mere på www.bf.dk/loenservice

Karriererådgiv- ning

Tillidsrepræsentan- ter

Netværk Del Din Viden

Kurser Arrangementer for studerende

Kontrakttjek Lønservice CV-tjek

Fagmagasinet Perspektiv Introduktion til

Bogsæsonen Generalforsamling Netværk

Lønservice

Send en mail til [email protected], skriv ‘Lønservice’i emnefeltet og vedhæft en kopi af din ansættelses-kontrakt. Så er du godt klædt på.

Brug dit Brug dit Brug dit medlemskab!

medlemskab!medlemskab!

B I B L I O T E K A R

F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

J A N U A R 2 012

tema

Mikkel Fabritius Sørensen er Perspektivs nye bogredaktør. Han er ansat ved Produktionshøjskolen Metropol, som bibliotekar. Mikkel arbejder primært med biblioteks-udvikling, herunder bibliotekets hjemmeside, fusioner af biblioteker og brugerforespørgsler. Til daglig prøver Mikkel at se verden igennem systemteoretiske briller. Du kan maile til ham via [email protected]

32

LED

ELS

E

i en række

interviews

vil vi Forsø-

ge At komme

tæt på, HvAD

Der Driver

Dem, Der

leDer.


Hvis jeg skulle give mig selv et råd, da jeg var yngre, så er det: »Bare klø på og lad være med at forveksle en jobbeskrivelse med begrænsninger. Du kan selv være med til at forme dit job til det, du synes er relevant.« Jeg har fulgt den formel, og var selv med til at omdøbe

min stilling fra forskningsbibliotekar til specialkonsulent. Det passede bare bedre til det, jeg lavede, efter tre år som fagrefe-rent på Det Kongelige Bibliotek.

Jeg er sådan en, der altid siger ja tak på Kultorvet til at deltage i en brugerundersøgelse, fordi jeg synes, det er interessant at se, hvordan de hiver viden ud af folk. Det var også min nysgerrighed, der fik mig til at sige ja til en snak, da et rekrut-teringsbureau henvendte sig om jobbet som leder af DR Arkiv & Research, selv om jeg var vild med mit job som souschef i KUBIS og leder af KUB City, der inkluderede Det Samfundsvi-denskabelige Fakultetsbibliotek og universitetsbibliotekets afdeling på Diamanten. Men argumenter som »brænder jeg mig nu?« eller »jeg ved, hvad jeg har«, var ikke gode nok til at sige nej tak.

Jeg stillede op som tillidsmand et stykke tid efter, jeg var startet på Det Kongelige Bibliotek, og etablerede sammen med min gode kollega Henrik Lauersen en AC-klub for 65 kolleger.

HJeg kom til at sidde med til strategiske beslutninger og organi-sationsovervejelser. Det passede bedre til mig end informati-onsvagter, og derfra blev jeg involveret i udviklingsprojekter.

på et tidspunkt blev jeg træt af kun at være opstarter og idemager, mens andre tog over, når det kom til drift, både som chefkonsulent på Det Kongelige Bibliotek, men også som formand for et DEFF-programområde, hvor jeg også arbejdede med ledelse, men ikke havde noget »sildesalat« og projekterne byggede på ren con amore. Jeg fik lyst til at have personalean-svar og føre noget til ende, så jeg søgte jobbet som leder af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Det var oplagt, da jeg havde været med fra starten, siddet i byggeudvalget og taget beslutninger helt ned til spørgsmålet om tykkelsen på linoleummet.

Jeg ønsker at lede og ikke detailstyre.

det er naivt at tro, at man ikke ligger en hulens masse energi i et lederjob. Det handler ikke nødvendigvis om timer, men om hvor man er mentalt det meste af tiden.

informationsspecialisternes styrke er, at de har styr på sam-menhængen mellem de mange systemer, har sans for detaljer

TEKST SABRINE MøNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

En leder skal turde sætte retningen og holde fast. Det drejer sig nemlig ikke om popularitet, men om at gøre det, man tror på, mener Tina Pipa, leder af DR Arkiv & Research.

Den vej…


LED

ELS

E

tinA pipA

Uddannet cand. scient. pol. fra københavns Uni-versitet. Arbejdede herefter på universitetet som underviser og forskningsassistent.

i 2001 blev hun ansat som forskningsbibliotekar på Det kongelige bibliotek, hvor hun senere blev specialkonsulent og chefkonsulent. Hun blev tillids-repræsentant og medstifter af AC-klubben med 65 medlemmer på Det kongelige bibliotek.

i 2008 blev hun leder af Det samfundsvidenska-belige Fakultetsbibliotek, og siden også af universi-tetsbibliotekets afdeling i Den sorte Diamant samt 1. souschef i københavns Universitetsbibliotek under Det kongelige bibliotek.

siden april 2012 ansat som leder af Dr Arkiv & research.

og kan holde styr på de nødvendige standard-er. Det er ikke det, den kreative programudvik-ler eller økonomimedarbejderen skal bruge tid på. Det er effektiv arbejdsdeling at sætte os til at få viden til at flyde frit gennem syste-met, så medarbejderne i DR og borgerne kan få de produkter, de vil have, når de vil have dem, hvad enten det er radio, tv eller på net-tet.

uretfærdighed kan gøre mig rigtig teenage-vred, hvis der for eksempel bliver lagt andre intentioner ind i det, jeg siger.

om tre år håber jeg, at vi i DR Arkiv & Re-search har bidraget til at gøre systemerne mere effektive med gode løsninger for de fle-ste, og at vi har fundet de steder i systemet, hvor der er brug for os. Vi skal byde ind på at skabe mere sammenhæng mellem systemer-ne og nemmere adgang. Vi kan også i højere grad være med til at skabe indhold, fordi vi både kan navigere i alt guldet i DR og kender det indhold, vi passer på.

Underviser på kurset er Jesper Winther, partner og stifter af Connection ManagementHvorfor er bibliotekerne

så vigtige for demokratiet!?Demokrati betyder først og fremmest frihed. Og bibliotekerne befinder netop sig i midten af demokra-tiet. På vores biblioteker arbejder vi med aktiviteter, der understøtter demokrati, debat og mangfoldig-hed. Her kan man med rette stille store krav til en professionel informationsformidling. Her bærer bibliotekaren åndsfriheden med ind i fremtiden gennem at sikre lige vilkår og muligheder.

Bibliotekernes opgave er at være elitære og folkelige på én gang, siger Lene Andersen. Det skal være et sted, alle er trygge ved at komme, og her skal det være tilladt også at stille de ”dumme” spørgsmål.

• Men lever vi op til dette på det danske biblioteker? Udnytter vi fuldt ud det potentiale og den væsentlige rolle, som vi er så heldige at have?

• Hvilken aktiv rolle kan biblioteket og bibliotekaren spille i forhold til demokratiet og åndsfriheden?• Hør bl.a. om hvordan det er lykkedes Lene Andersen at skabe en ”open source videngenerering” med

Demokratihåndbogen.

Kom og oplev modtageren af Døssingprisen 2012, Lene Andersen. Vi inviterer til en hyggelig aften i enten København eller Aarhus med foredrag, debat og lidt godt at spise.

• Tirsdag den 5. februar 2013 kl. 17.00 – 19.30 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg • Torsdag den 7. februar 2013 kl. 17.00 – 19.30 i Café Panorama i Aarhus

Alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne. Deltagelse er gratis.

Tilmeld dig via www.bf.dk/kalender

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Gå-hjem-møder

Om oplægsholderen:Lene Andersen er forfat-ter, foredragsholder og filosof og har levet af at skrive underholdning til fjernsynet. Siden 1998 har hun arbej-det på projektet Baade-Og og har derigen-nem fået et indgående og komplekst indblik i en række videnskaber, historie, samfundsteori og filosofi.

Lene Andersen er modtager af Bibliotekar-forbundets hæderpris, Døssingprisen 2012.


GA

DG

ET

SThomas Vigild

Fast skribent på gadgets-siderne iPerspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik

på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game

Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

IBM har fundetfremtidenscomputerchip Computerspil

styrer børnsvrede

Ud med silicium, ind med kulstof-nanorør. Forskere ved IBM melder om stort gennembrud inden for produktion af compu-terchips, da de nu har fremstillet en funk-tionel chip med mere end 10.000 transis-torer via almindelige produktionsmetoder.

Det er markant mere end de nuværende

silicium-baserede chips, og dermed kan nanorørene være byggestenene til fremtidens ti gange hurtigere og samtidig tre gange mindre chips indbygget i com-putere, smartphones og tablets. Et kulstof-nanorør er en hul streng, der er 100.000 gange tyndere end et menneskehår, har en længde på op til 1 millimeter og er ti gange stærkere end stål. IBM tør ikke spå om, hvornår de første nanorør-chips kommer i masse-produktion, men analytikere spår, at det bliver inden for de næste fem år.

Mærker du vreden boble op, så er det måske på tide at spille et computerspil. Amerikanske forskere i Boston har opfundet et spil, som får børn, der ikke kan styre deres vre-desudbrud, til at slappe af. Computerspillet Rage Control gælder ganske vist om at skyde fjendtlige rumskibe ned, men tricket er, at spillet er koblet sammen med en pulsmåler placeret på børnenes fingre. Bliver pulsen for høj, så kan børnene ikke længere skyde de fjendtlige rumskibe i spillet, så derfor kræver det en lav puls, hvis man vil vinde spillet. Forskernes næste skridt er at udvikle legetøj efter samme principper, så også mindre børn kan lege til sig til at styre deres vrede og blive bedre til at kontrollere kroppen.

INLEAD

:-(


STA

FET

TE

N Du bliver stille og roligt fedtet ind i det TEKST ANETTE LERCHE

FOTO JAKOB BOSERUP

Navn: Michael Lindal AndersenAnsættelsessted: Helsingør KommunesBiblioteker, KulturværftetTitel: Bibliotekar, Team Børn og familieAlder: 36 år

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?- Jeg startede som suppleant, fordi jeg kom godt ud af det med den kollega, der skulle være tillidsrepræsentant. Hun havde vist fået mig foreslået af den afgående tillids-repræsentant, som jeg havde mange fælles holdninger med. Jeg tænkte, at det var fint at starte som suppleant, og jeg havde jo ikke på det tidspunkt det store overblik. Men som suppleant kan man se, hvad det går ud på, og så bliver man stille og roligt fedtet ind i det og kan ikke lade være. Efterhånden får du et overblik, fordi du blandt andet kommer på Bibliotekarforbundets TR-kurser. Her er der nogle meget engagerede undervisere, og det er jo de samme konsulenter, du ringer til, hvis der er noget, du har brug for hjælp til inde i forbundet. Samtidig får du også et netværk. Du ved, hvem der er tillidsrepræsentant andre steder, og jeg glæder mig til, at jeg skal af sted næste gang for at tage det, der hedder modul D. Jeg har nemlig udskudt en del af ud-dannelsen som tillidsrepræsentant, fordi der har været større sparerunder i kommunen. Jeg syntes, at tillidsrepræsentanten burde være i nærheden, hvis der skete afskedigelser. I disse krisetider er den slags dog efterhånden blevet hverdag, og man lærer at leve med den trussel hængende over hovedet. Og så kan man jo

ligeså godt tage på kursus og få de kompetencer hentet ind.

At være med ved bordet, når nogen skal fyres.Det må være svært?- Det er bestemt ikke sjovt. Jeg har været med til to afskedigel-ser, og det er ikke let at sidde med ved bordet, når en kollega får besked om, at vedkommende er afskediget. Jeg er med for at høre, hvad der bliver sagt, hvis der efterfølgende kan blive en sag. Det er de færreste, der bare siger »ok« og går deres vej. Så det handler både om, at jeg skal sikre, at reglerne bliver fulgt, og så er der det menneskelige aspekt over for den, der er blevet fyret. De to ting følges ikke nødvendigvis ad, og man skal jo også huske, at man både repræsenterer den, der er blevet afskediget, men også de kolleger, der stadig har deres arbejde. Man skal sommetider jonglere lidt med de mange hatte, man har på. Men det er en del af udfordringen.

Hvad kan så være de gode sider ved jobbet?- Som tillidsrepræsentant er det ikke overraskende sjovere at være med til at ansætte end til at fyre. Det er meget livsbe-kræftende, og jeg og min suppleant plejer at tale om, hvem der mest trænger til en god oplevelse, og så skiftes vi. Så det er ikke negative ting det hele, for så ville det ikke være til at holde ud. Desuden lærer man meget af at være tillidsrepræsentant og for eksempel følge jobsamtaler. Jeg har kompetencer nu, som jeg nærmest ikke havde drømt om nogensinde at skulle få. Helt personligt er jeg også rigtigt glad for at have adgang til information, hvilket man jo har som tillidsrepræsentant. Så det får jeg også ud af det.

Har du som tillidsrepræsentant indflydelse på,hvem der bliver ansat?- Formelt er man med på en lytter og sørger for, at alting går rigtigt for sig. Og kom det for eksempel til en afstemning i ansættelsesudvalget, ville jeg ikke stemme.


både stressvejledere og sikkerhedsrepræsentanter, så jeg var ikke alene.

Aga Daugaard, tillidsrepræsentant på Biblioteket Renteme-stervej, spørger: »Hvordan håndterer I jeres udvidede åbnings-tider, hvordan sikrer I en ordentlig bemanding, og hvordan forhandler i tillæg«? - Før krisen var der budgetteret med, at vi ville få tre eller fire nye medarbejdere til at dække vagter, og vi ansatte også nye medarbejdere, men samtidig havde vi ubesatte stillinger, så alt i alt landede vi på det samme. Vi ville gerne have haft to på vagt på hver etage, fordi biblioteket jo er fordelt på tre etager, og vi vurderede, at én ikke var nok til at dække det hele. Men det er ikke lykkedes, fordi vi ikke er nok. En ting er teori, og en anden ting er virkeligheden. En anden udfordring er vores åbningstider. Vi har kolleger, der møder fra 14 til 21, og så er det svært at finde tid til at holde møder, fordi der altid er nogen på vagt. Vi får et tillæg for de skæve vagter, og det blev forhand-let op til det dobbelte, da vi udvidede åbningstiden. Til gengæld kan vi også få vagter fordelt på hele tidsrummet fra 8 til 22, men selvfølgelig ikke sådan, at den samme er på arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Vi har efterfølgende justeret lidt, for eksempel lukker børneetagen klokken 19, da der var helt dødt derefter, og så har vi flyttet personaleressourcer til den tid, hvor målgruppen har behov for det. Så jeg synes, at vi er ved at få lidt mere ro på nu – tre år efter, at vi flyttede. Og så lærer man at nyde sit nye bibliotek under finanskrise, sparerun-der og vagtdækningsproblemer.

michael lindal Andersen

afslutter stafetten om

bibliotekarforbundets

tillidsrepræsentanter.

Hvordan er det at forhandle tillæg?- Det har været ret nemt, forstået på den måde, at der ikke er noget at forhandle om i øjeblikket. Vi har krav på en forhand-ling, hvis vi beder om det, men vi har ikke gjort det endnu. Sommetider er man desværre nødt til at vælge sine kampe med omhu. Men det er noget, vi skal drøfte i klubbestyrelsen. Vi får jo vores løn, men det meste af lønudviklingen ligger i tillæggene. Det er en model, der blev skabt før finanskrisen - og hvad skal vi så gøre nu? Ved nyansættelser er det lykkedes mig at forhandle tillæg, og jeg forhandler også funktionstillæg, hvis nogen overtager en funktion. Som regel foregår meget af forarbejdet til sådan en forhandling på gangene eller pr. mail. Du laver lobbyarbejdet, inden du sidder ved bordet, så tiden op til en forhandling er lige så vigtig.

Hvordan er din rolle over for kollegerne?- Nogle gange er jeg mellemled mellem kolleger og Bibliote-karforbundet, og andre gange taler jeg med folk, der har et problem - for eksempel med det psykiske arbejdsmiljø. Det handler meget om at snakke og lytte, men det er i øvrigt vidt forskelligt, hvor meget jeg bliver brugt og hvordan. Jeg blev tillidsrepræsentant midt i den afsluttende fase til flytningen til det nye bibliotek i Helsingør, og det var noget af en slagmark. Der foregik rigtig meget omkring det psykiske arbejdsmiljø og forandringsprocesser, så der lærte jeg at begå mig som tillids-repræsentant på den hårde måde, og der var virkelig knald på. I bund og grund handlede det om at holde ro og orden og sørge for, at folk ikke gik ned med flaget. Heldigvis har vi dog også

38 · Perspektiv · Novemberr 2012

JOB

OG

KA

RR

IER

E

BibliotekarforbundetLindevangs Allé 2T: 38882233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno pedersenForhandlingschefT: 38 38 06 [email protected]

Helle FridbergSpecialkonsulentT: 38 38 06 12 [email protected]

Karin V. madsenChefjurist T: 38 38 06 [email protected]

Lone rosendalSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

ulla ThorborgSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Niels BergmannUdviklingskonsulent/Web-koordinator T: 38 38 06 32 [email protected]

Er der mobning på din arbejdsplads?Ifølge Arbejdstilsynet er der tale om mobning, »når en person regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt.«

Små drillerier eller upopulære ledelses-mæssige beslutninger vil typisk ikke være mobning.

Er der et dårligt psykisk arbejdsmil-jø, vil mobning oftere kunne forekom-me. Åbenlys mobning kan være lettere at håndtere end mobning i det skjulte. Ingen er i tvivl om, at det er vigtigt, at der tages hånd om det på arbejds-pladserne, da det kan have store kon-sekvenser for den/de berørte. Det er ikke altid, at den, der »anklages« for at være mobber, selv er klar over, at den adfærd eller det, der bliver sagt, kan opfattes som krænkende for en anden. Derfor er det vigtigt, at alle på en arbejdsplads er medansvarlige for at forebygge og tage tingene i opløbet. I sidste ende er det dog arbejdsgiverens ansvar, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

På de offentlige arbejdspladser er der krav om, at der skal udarbejdes retningslinjer for arbejdspladsens sam-lede indsat for identifikation, forebyg-gelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Branchearbejdsmiljørådet for Kontor har udarbejdet en hjemmeside, »Kilden til vækst«, http://common.bar-net.dk/bar_kilden_til_vaekst/index.htm

Nanna BergKarriere- ogudviklingskonsulentT: 38 38 06 [email protected]

med gode råd og metoder til håndtering af mobning på arbejdspladsen. Siden sætter fokus på de forskellige roller og giver råd til den enkelte.

goDe råD til tilskUeren:

• Vær nysgerrig, spørg og undersøg• Vær opmærksom og skrid ind og sig

højlydt fra, hvis du observerer mobning• Involver ledelsen eller hjælp kollegaen

videre til andre

goDe råD til mobberen:

• Prøv at se situationen gennem

andres øjne• Spørg, hvis du er i tvivl om, hvordan din

kommunikation opfattes og virker på andre

• Hvis du føler, der er et samarbejds- problem, så gå i konstruktiv dialog

• Lyt til andre og respekter, at andre har en anden holdning og mening

goDe råD til Den mobberAmte:

• Stol på dig selv og dine følelser• Sig fra - så hurtigt som muligt• Synliggør mobning - sæt ord på dine

oplevelser• Skriv episoderne ned• Tal med familie, venner og nogle fra

arbejdspladsen, du stoler på• Gå til din leder, tillidsrepræsentant/BF

eller arbejdsmiljørepræsentant

Lone Rosendal


Jul og nytår- hvem skal betale?

UdbetalingDanmark

Bibliotekarforbundet har fokus på de medlemmer, der snart mister deres dagpenge. Vi har derfor tilbudt et kursus om utraditionel jobsøgning for de berørte medlemmer.

Nanna Berg24. og 31. DeCember

I år falder den 24. december og den 31. december på mandage. Disse dage er som udgangspunkt almindelige arbejdsdage, men mange har dog ifølge ansættelseskontrakt eller virksomhedens persona-lepolitik helt eller delvist fri med løn på disse dage.

mellem jUl og nytår

Der er en særlig bestemmelse i ferieloven om virk-somhedslukning mellem jul og nytår. I år er der to arbejdsdage mellem jul og nytår, og virksomheden kan med en måneds varsel meddele, at der er luk-ket disse dage. I så fald gælder følgende: Hvis du har optjent ret til mere end 15 dages ferie med løn, skal arbejdsgiveren have sørget for, at der er »gemt« feriedage til brug mellem jul og nytår. Hvis arbejdsgiver ikke har gjort det, skal virksom-heden betale dig løn under julelukningen.

Hvis du har optjent ret til 15 dages ferie med løn eller derunder, kan du blive pålagt at holde ferie mellem jul og nytår, blot varslet på en måned er overholdt. Hvis du allerede har opbrugt din ferie, vil du blive trukket i løn - medmindre du kan aftale at bruge afspadsering, feriefridage eller lignende. Holder du tvungen ferie uden løn, bør du kontakte a-kassen for at høre, om du opfylder betingelserne for at få dagpenge under julelukningen.

Karin V. Madsen

Afgørelser og spørgsmål til ydelser fra det offentlige skal fremover ske til Udbetaling Danmark og ikke længere til din bopælskommune. Udbetaling Danmark overtager myndig-hedsansvaret trinvis.

Pr. 1. oktober 2012 overgik sagsområderne børnebidrag og andre bidrag, børne- og ungeydelser og børnetilskud.Pr. 1. december 2012 overgår barselsdagpenge og ydelser i forbindelse med pasning af alvorligt syge børn (0-18 år)Pr. 1. marts 2013 overgår folke- og førtidspension samt boligstøtte.

Udbetaling Danmark drives af ATP og ligger i Haderslev, Frederikshavn, Holstebro, Vordingborg og Hillerød.Der er oprettet midlertidige kontorer i Århus og Odense.

Anmodning om ydelser og spørgsmål kan ske viawww.borger.dk eller telefon 70128062.

ME

DLE

MM

ER

NE

SP

ØR

GE

RJeg er kommunalt ansat og har lige fået kigget på mine pensionsforhold i forbindelse med overgangen til pFa pension. Fordi jeg har været deltidsansat i mange år, har jeg ikke fået spa-

ret tilstrækkeligt op i pension. skal jeg oprette en ekstra privat pensionsopsparing i banken?

Du kan sagtens vælge at oprette en ekstra privat pensionsopsparing i banken. Du kan også vælge at forhøje dine pensionsindbetalinger til din arbejdsmarkedspension. Det har før været en

mulighed i mange kommuner, men pr. 1.1.2012 blev det som følge af overenskomstforhandlingerne (OK 11) en ret både i kommuner og i regioner, at du kan indbetale ekstra mod en tilsvarende lønreduktion.

Den enkelte ansættelsesmyndighed, dvs. den kommune, du arbejder for, fastlægger selv egne regler for, hvordan og hvornår en eventuel forhøjelse af din pensionsprocent kan iværksættes.

Helle Fridberg

??

!

PRIVATANSATTE

PRIVATANSATTE

Lone Rosendal


Dit liv ændres på et øjeblik, når du får at vide, at du ikke længere har noget job. Måske kan du ikke læng-ere blive boende i dit hus, og måske bliver dine børn nødt til at flytte skole.

Det kan også være, at en fyring ikke har de store praktiske konsekvenser for dig: Måske bor du billigt, og måske kan du sagtens klare et par måneder på dagpenge.

Men uanset konsekvenserne, vil en fyring oftest føles som et overgreb, fordi du oplever at få frataget din indflydelse, for-tæller chefpsykolog hos Falck, Rikke Høgsted, der blandt andet yder krisehjælp til folk, der er blevet fyret. Derudover har hun skrevet bogen Kom på benene igen - sådan klarer du en fyring.Og ifølge chefpsykologen er der ikke noget at sige til, at nogle folk har brug for råd og vejledning i forbindelse med en fyring, for den kan fremkalde voldsomme følelser og være svær at komme sig over.

- Jeg talte med en kvinde, der et helt år efter, hun var blevet fyret, stadig havde lyst til at køre sin daværende chef ned, når hun så én, der lignede ham på gaden, og det siger jo lidt om, hvad der er på spil, siger hun.

Ikke overraskende råder hun dog til, at du tøjler dine aggres-sioner. Og det gælder fra det øjeblik, du får at vide, at du er fyret. For reagerer du hensigtsmæssigt, forbedrer du også dine udsigter til et nyt job.

- Du skal ikke smække med døren. Tænk på, at din chef og dine kollegaer er i samme branche som dig, og at en godt

D håndteret afskedigelse i den grad kan bruges professionelt. Din nuværende chef bliver din reference, når du skal have dit næste job, siger Rikke Høgsted og fortsætter:

- Lad også være med at skrive kritisk på Facebook, for det bliver læst af dine kollegaer - så fortsæt med at skrive, hvad du har spist til aftensmad, og hvilke nye ord, børnene har lært. Har du behov for at skrige og råbe, hvilket du godt kan have, så overvej, hvor du gør det, råder hun.

sygemelDing eller ej

Er du ikke blevet fritstillet, og kan du næsten ikke bære tanken om at møde op på arbejde, skal du overveje det grundigt, før du følger din første impuls og melder dig syg.

- Igen: Vær professionel. Hvis du er syg, skal du selvfølgelig melde dig syg. Men hvis du me-ner, at du godt kan udføre nogle opgaver, skal du gøre det. Hvis du for eksempel er meget grådlabil, kan du aftale med chefen, at du ikke sidder i skranken, men tager dig af nogle andre opgaver, foreslår Rikke Høgsted.

Hun mener også, at du med fordel kan bruge din sidste tid på arbejdspladsen på at få talt

TEKST JO BRAND ILLUSTRATION ISTOCK

Det er aldrig en god ting at blive fyret, men du kan få det bedste ud af fyresedlen, hvis du holder hovedet koldt fra det øjeblik, du får den stukket i hånden.

AR

BE

JDS

LIV Få DET BEDSTEUD AF FyRINGEN

41November 2012 · Perspektiv · 41

med dine kollegaer om din fremtid. For udover, at de er en vigtig del af dit netværk, kender de også til dine styrker og svagheder.

- Få hjælp fra dine nuværende kollegaer. Spørg dem om, hvad de ville anbefale dig at gøre, hvis de var dig. Hvor ser de dine kompetencer? Hvordan ville de sælge dig, hvis de skulle? siger Rikke Høgsted, der i det hele taget råder dig til at fokusere på at komme videre.

- Drop stoltheden og den der »jeg kan godt klare mig selv«. Tag imod tilbud om outplacementforløb eller kurser fra chefen, selvom du måske har mest lyst til at lade være.

Når det kommer til, hvor lang tid det tager dig at komme dig over en fyring, er der ifølge Rikke Høgsted ikke noget entydigt svar. Nogle ser hurtigt en fritstilling som en god mulighed for at få tre måneders løn uden at skulle arbejde, mens andres verden ramler fuldstændig sammen.

- Der kan gå alt fra et par dage til flere måneder, før du igen føler dig som dig selv og er oven på efter fyringen. Men selvom det tager tid, så accepter, at du er krise-ramt, og at det er helt almindeligt. Det betyder ikke, at du er en svag person. Det er alene udtryk for, at dit liv er blevet forandret markant på kort tid, siger hun.

Ifølge Rikke Høgsted er det i den første tid efter en fyring helt normalt, at tanker og bekymringer kører ræs i dit hoved. Og for at undgå, at de fortsætter og kører i tomgang mere permanent, foreslår hun, at du skriver dem ned.

- Er du bekymret for, hvordan du får råd til sølvbryllup-pet, eller hvordan du får fortalt om fyringen til din mor, så skriv det ned. Lav derefter en prioriteret rækkefølge og find ud af, hvordan du kan løse problemerne efter-hånden, og gå så i gang med det, siger hun.

Det nye job

Lykkedes det dig ikke at få job, inden du stopper på dit gamle arbejde, skal du være ledig i en tid. Men du kan anskue din ansøgningsproces som et job, der kræver en 37 timers arbejdsindsats om ugen. Timerne skal du ifølge Rikke Høgsted bruge på at skrive ansøgninger, tage kurser, drikke kaffe med folk i dit netværk, læse de faglige artikler, du ikke har haft tid til før, mødes og sparre med andre ledige og så videre. Du kan også med fordel bruge tiden på at opgradere dig selv.

- Du skal gøre alle de ting, der bringer dig i balance igen, som for eksempel at dyrke motion - så se på det bredt. Og husk så også at holde fri. Det at være jobsøg-ende skal kun være et fuldtidsjob, ikke mere. Du skal

Sådan gør du, når kollegaen bliver fyreten af de ting, der kan være afgørende for, hvor slem en fyring opleves for et menneske, er din reaktion som kollega, fortæller chefpsykolog hos Falck, Rikke Høgsted.

- Mange, der bliver fyret, og som ikke bliver frit-stillet, beskriver den sidste tid på arbejdspladsen som at sidde i et køleskab, hvor deres kollegaer for eksempel går til frokost uden dem. Og det er selvfølgelig hårdt som fyret at opleve, at menne-sker, som man måske har arbejdet sammen med i mange år, ikke lever op til ens forventninger, siger Rikke Høgsted.

Hun erkender dog, at det er svært at være kol-lega til en fyret, fordi du på en og samme tid er glad og ked af det.

- Som kollega oplever du selvfølgelig ofte en vis ambivalens, fordi du er ked af at miste en kollega, men glad for, at det ikke var dig selv, der blev fyret. Nogle gange kan du endda ligefrem føle dig medskyldig i fyringen, fordi det ikke var dig, der blev fyret, siger Rikke Høgsted.

Men selvom det er en svær situation for dig, skal du ifølge chefpsykologen vise dig fra din bedste side over for din fyrede kollega. Og har du svært ved at finde den frem, så har hun et godt råd:

- Forestil dig, at det menneske, du står overfor, om to år sidder i et ansættelsesudvalg, der skal ansætte dig. Så bliver det lidt nemmere, siger hun og påpeger, at den situation sagtens kan blive realistisk.


AR

BE

JDS

LIV

Findes den gode fyring?Nej, den gode fyringfindes ikke.

- At tale om en god fyring er lige så menings-løst som at tale om en god kræftdiagnose. Begge ting er som udgangspunkt noget dårligt. Men når det er sagt, kan man tale om den professionelle fyring og den gode afsked. Den gode fyring findes ikke, siger chefpsykolog hos Falck, Rikke Høgsted.

Chefjurist i Bibliotekarforbundet, Karin V. Madsen, er enig.

- Der er ikke nogen god måde at blive fyret på, men noget er bedre end andet.

Ifølge dem begge er den professionelle fyring en planlagt og styret proces, hvor chefen tager en personlig samtale med medarbejderen.

- Chefen skal på forhånd vide, hvilke ord hun vil bruge, og hun skal vide, at når hun først har fortalt om fyringen, kan det men-neske, der sidder over for hende ikke kapere særligt mange oplysninger. Derfor skal hun kun sige det, der er nødvendigt, og så skal hun aftale et nyt møde med medarbejderen, så denne lige har tid til at sunde sig. Når selve samtalen er slut, skal der være nogle kollegaer til at tage sig af medarbejderen, for det er hverken fair eller sikkert at sende et menneske, der lige er blevet fyret, ud i trafikken. Der skal være noget social støtte, siger Rikke Høgsted.

Og foregår fyringen på den rigtige måde, har man som chef gjort sin medarbejder en stor tjeneste.

- Det er nemmest at komme sig over en fyring, hvis man føler sig ordentligt behand-let.

For mange er det for eksempel vigtigt, at de får lov til at afslutte deres opgaver ordentligt, får givet arbejdsopgaverne videre og får sagt farvel og forklaret situationen for deres samarbejdspartnere, siger Karin V. Madsen.

Hun fortæller, at hun har oplevet flere eksempler, hvor folk er blevet fristillet med øjeblikkelig varsel, hvilket kan opleves som særdeles krænkende.

- Selvom fyringerne ikke handler om, at de pågældende har gjort noget galt, er der en

tendens til, at man i de private virksom-heder pr. definition anskuer en fyret medarbejder som illoyal og en risiko for arbejdspladsen. Der er chefer, der efter fyringen følger med ned til den fyredes plads og overvåger, at medarbejderen pakker sine ting. Den form for mang-lende tillid er krænkende. Nogle gange kan det opleves så slemt, at der kræves psykologhjælp, siger hun.

En anden ting, der ifølge Bibliotekar-forbundets chefjurist har betydning for medarbejderens oplevelse af fyringen, er de vilkår, han eller hun bliver afske-diget på.

- De fleste vil gerne fritstilles, men det er ikke alle. Nogle vil gerne blive på arbejdspladsen og udnytte deres net-værk. Det kan også have betydning, at arbejdsgiveren hjælper den ansatte med at finde et nyt job eller ved at betale et kursus, der kan give et kompetenceløft, siger Karin V. Madsen og fortæller, at det er nogle af de ting, Bibliotekarfor-bundet kan hjælpe fyrede medarbejdere med at forhandle sig til.

I de tilfælde, hvor forholdet mellem arbejdsgiver og ansat er gået i hårdknu-de, kan forbundet også spille en rolle.

- I sådan en situation er det vigtigt for den ansatte, at arbejdsgiveren anerken-der sin del af ansvaret, for det er ikke ri-meligt, at medarbejderen føler, at aben kun sidder på hendes skuldre. Derfor bli-ver vores opgave at få arbejdsgiveren til at indse, hvad han eller hun kunne have gjort bedre. Når man først går ind i en dialog omkring det, viser det sig gerne, at arbejdsgiveren ofte har været for konfliktsky og ladet konflikten eskalere, så den er endt med en fyring. Og når arbejdsgiveren først kan se, at han eller hun godt kunne have gjort tingene lidt smartere, er det også et bedre udgangs-punkt for en forhandlingssituation, siger Karin V. Madsen.


også huske at bruge din fritid på at lave ting, du synes er rare at lave, ligesom da du havde et arbejde. Når du er sammen med dine ven-ner, skal du jo også kunne tale om andet, end at du ikke har noget arbejde. Nogle bruger 24-7 på deres jobansøgning og holder aldrig fri. Det bringer dem ud af balance, hvilket er noget, der kan mærkes for eksempel til en jobsam-tale, siger hun.

En anden ting, du ikke skal gøre, er at isolere dig. Tværtimod skal du ud og fortælle alle, at du er ledig.

- For mange er det så skamfuldt at blive fyret, at de isolerer sig. Jeg talte engang med en mand, der i halvanden måned efter sin fyring lod som om, at han kørte på arbejde hver morgen, fordi han ikke kunne fortælle sin kone, at han havde mistet sit job. Men du skal ikke isolere dig. Du skal sætte dig selv i spil. Ligesom på fodboldbanen, skal du råbe: »Her er jeg. Jeg er fri, spil mig!«. Og det er alle, der skal have det at vide, siger Rikke Høgsted.

Hun fortæller, at du aldrig kan vide, hvor dit nye job kommer fra. For eksempel har hun lige mødt en kvinde, der fik job via en mor til et barn i sønnens børnehave, der havde en søster, som arbejdede et sted, hvor der var en åbning.Og selvom det er svært for dig at opføre dig professionelt over for din tidligere arbejds-plads eller at fortælle mennesker i dit net-værk, at du er arbejdsløs, så gør det alligevel, lyder rådet.

- At miste sit job er en sorgproces og som med al sorg, starter du med at sørge med ryggen til fremtiden. Men efter et stykke tid begynder du lige så stille at sørge med ryggen til fortiden. Der kan godt gå seks måneder før, det sker, og før at du har sundet dig så meget, at du kan begynde at skrive ansøgninger med glæde. Jeg hørte for eksempel om en sygeplej-erske, der i de første mange måneder efter sin afskedigelse begyndte alle sine ansøgninger med sætningen »Jeg var en af de sygeplejer-sker, der mistede jobbet i forbindelse med …« Hun kunne simpelthen ikke gøre andet, fordi det fyldte så meget. Men det får man jo ikke et job på. Så rådet må snarere lyde i retning af: fake it until you make it, siger Rikke Høgsted og fortæller, at historien ofte ender godt. Næsten.

- Når alt kommer til alt, så ender mange med at være glade for, at de fik anledning til at få et nyt job. Men alligevel ærgrer de sig over, at det ikke var dem selv, der bestemte det.

WWWWWW

WWW

http://perspektiv.bf.dk/Del-din-viden.aspx


DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DKFag- og forskningsbibliotekerne har i mange år indirekte formidlet universiteternes og forsknings- og uddannelsesinsti-tutionernes forskning ved udlån af bøger og tidsskrifter og ved at stille elektroniske ressourcer til rådighed. Samtidig er den mere direkte formidling foregået via personale og websites, og i de senere år har bibliotekerne desuden kastet sig over pod- og videocasts af eksempelvis forelæsninger.

Forskning i kUnstneriske klæDer

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek vil vi gerne prøve at gå nye veje. Ved at tage udgangspunkt i konceptet for en kunstudstilling, har vi forsøgt at formidle fakultetets forskning på en ny og anderledes måde. Ideen var at tage fat i kunstudstillingens form og genre og dermed de oplevelser, udstillingskataloger, ferniseringer, artist-talks, som er vel-bekendte og integrerede elementer i en kunstudstilling, og benytte dem til formidling af forskning.

Resultaterne har været opløftende. Kunstudstillingen som platform for forskningsformidling bliver næppe værdisæt-tende for bibliotekerne i en sådan grad, at man kan tale et nyt legitimeringsgrundlag, men øvelsen har været anstrengelserne værd. Her følger to forskellige eksempler på, hvordan Det Sam-fundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek har formidlet forskning og viden via kunstudstillingens traditionelle form.

mUHAmmeD-krisen på biblioteket

»En krise fra to vinkler - en samfundsvidenskabelig forsk-ningsudstilling« kaldte vi det første forsøg på forskningsfor-midling med udgangspunkt i kunstudstillingen. Den havde

Muhammed-krisen som omdrejningspunkt og udstillingens to dele belyste krisen fra to forskellige vinkler.

Den ene del af udstillingen, »Billeder på en krise: Muham-med-sagen belyst gennem dagens tegning«, udsprang af et forskningsprojekt om billeders sikkerhedspolitiske betydning. Bag projektet stod Lene Hansen, professor og lektor i Inter-national Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun har forsket i de processer, som gør billeder til omdrejningspunkt for udenrigspolitiske kriser. Lene Han-sen fokuserede især på, hvorfor nogle billeder vurderes som krænkende og grænseoverskridende, mens andre billeder virker modsat ved f.eks. at bruge satire og humor.

Til at formidle Lene Hansens forskning ud fra en kunstudstil-lings formelle træk udvalgtes tre figurer:1) Udstillingen, 2) Udstillingskataloget og 3) Fernisering.

I selve udstillingen var et stort antal af de bladtegninger, som Politiken, Berlingske og andre aviser bragte i kølvandet på de oprindelige Muhammed-tegninger, blæst op i maleristør-relse og udstillet på bibliotekets vægge. Udstillingskataloget indeholdt informationer om forskningsprojektet og udstillin-gen, mens ferniseringen bød på forelæsning af Lene Hansen og efterfølgende debat mellem hende og Claus Seidel, bladtegner og formand for Danske Bladtegnere.

FrA bibliotek til klAsselokAle

Anden del af udstillingen hed »Krisen set fra klasserummet: Jyllandsposten-sagen og skolens produktion af muslimskhed«. Adjunkt Mette Buchardt, Afdeling for Pædagogik, Københavns Universitet, forsker i, hvad der sker med kategoriseringer

TEKST CHRISTIAN LAUERSEN, SEKTIONSLEDER,

DET KONGELIGE BIBLIOTEK/KUBIS

Forskning, formidling og ferni-sering - erfaringer med forsknings-formidling via kunstudstillinger På Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er man gået anderledes til værks i formidling af fakultetets forskning. Ved at lade sig inspirere af kunstudstillingen som form og genre formidles forskningen via udstillingskataloger, ferniseringer og artist talks. Et af resultaterne er brugen af japansk manga og lyden af en bambusfløjte til formidling af Asien-forskning.

4545November 2012 · Perspektiv · 45

Læs mere omDel Din Viden påperspektiv.bf.dk

Del Din Viden er ditfaglige forum for

videndeling med kollegerog fagfæller.

som »muslimsk« og »dansk«, når de omsættes til pædagog-isk praksis i folkeskolen. Buchardt har arbejdet med, hvordan samfundsmæssige panikker om kultur og religion tager sig ud i religionsundervisningen: Hvordan tager en offentlig panik som Muhammed-krisen sig ud, når den rekontekstualiseres i klas-serummet?

Formidlingsmæssigt mundede denne del af udstillingen ud i, at flere rum på biblioteket blev tapetseret med »det klassiske klasselokale« og uddrag fra de mange interviews med folke-skoleelever, som lå til grund for Buchardts arbejde. Herudover var forskningen og udstillingen også beskrevet i udstillingska-taloget, og der blev rundet af med en forelæsning ved Mette Buchardt.

klimAForskning og jApAnsk HipHop

Det andet eksempel, som havde Asien som omdrejningspunkt, fandt sted i forbindelse med Forskningens Døgn. Det Sam-fundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek valgte at fokusere på Asien-forskning og allierede sig med Nordic Institute of Asian Studies (NIAS), Asian Dynamics (ADI) og Det Samfundsviden-skabelige Fakultet. Målgruppen for Asien-udstillingen var ikke primært KU-studerende, men gymnasieelever og dermed frem-tidige studerende og brugere af biblioteket.

Over to dage forsøgte vi at skabe en asiatisk helhedsoplev-else, der skulle formidle alt lige fra aktuel klimaforskning i Asien, socioøkonomiske og kulturelle forhold i Mongoliet og japansk hiphop. Gange og rum, gulve og lofter blev dekoreret med asiatiske citater og figurer inspireret af japansk manga. Flere af citaterne og billederne var blevet udstyret med en lille holder med foldere, som havde til formål at inspirere brugerne til videre søgning i bibliotekets asiatiske materialer, databaser og e-ressourcer. Ordlyden i en folder kunne f.eks. være »Om‘Himalaya: Nepal, Bhutan, Tibet & Bangladesh’ er Bhutans tidligere konge Jigme Singyye Wangchuck citeret: »Bruttonatio-nallykke er vigtigere end bruttonationalprodukt«. Vil man vide mere om regionen, kan man tjekke Library pressdisplay med over 1.600 aviser fra 90 lande på 44 sprog« med venlig hilsen Dicte Madsen, Informationsspecialist.

For at skabe link mellem den analoge folder og de elektroniske ressourcer benyttede vi QR-koder, mens alle de faglige tråde blev samlet på hjemmesiden samf.kb.dk/asien.

til lyDen AF en bAmbUsFløjte…

Begge Asien-dagene startede med en indledende forelæsning om Kina nu, før og i fremtiden. Efter forelæsningen var banen kridtet op til seks speed dates af 15 minutters varighed med forskere, der havde fokus på hver deres Asien-felt. For at koble smag, duft og indtryk på forskningen blev der ferniseret med

årets bedste artikelDenne artikel blev kåret til bedste artikel 2012 på Del Din Viden. Et dommerpanel med repræsentanter fra faget be-dømte de i alt cirka 90 artikler, der er blevet indsendt til Del Din Viden i løbet af det seneste år.

10 artikler blev nomineret, inden dommerne fandt frem til den endelige vinderskribent, der fik overrakt en check på 10.000 kroner ved Bibliotekarforbundets generalforsam-ling i Vejle den 27. oktober.

asiatiske specialiteter og snacks, mens ph.d.-stipendiat og musiketnolog Kiku Day fra School of Oriental and African Studies, London University, spillede på shakuhachi (japansk bambusfløjte) iført traditionel japansk kurvemaske.

Strategisk placeret ved snackbordet stod en reol med ud-lånsbøger om temaet. De deltagende gymnasieelever kunne selvfølgelig stille spørgsmål i løbet af de to dage, men for at sikre dem mulighed for også at stille spørgsmål, efter de havde forladt arrangementet, etablerede vi en SMS-service.

FormiDlingsopgAver til Forskerne

At formidle forskning på basis af en kunstudstillings traditio-nelle former behøver på ingen måde at være en dyr affære, så længe man allierer sig med de rigtige partnere. Derimod kan det hurtigt blive en tidskrævende affære. Men er det tiden og sliddet værd? Absolut! For de involverede forskere skabte det stor opmærksomhed omkring deres forskning. Der er blevet skrevet artikler om begge formidlingsforsøg i større danske aviser, og forskerne er blevet portrætteret i medierne.

Desuden har flere af forskerne fået tilbud om spændende formidlingsopgaver som en direkte konsekvens af den ekspo-nering, som de har fået gennem udstillingerne, og projekterne har skabt samarbejder og synergi på tværs af forskellige forskningsenheder og sekretariater på KU.

Får de studerende noget ud af det? Vi vælger at tro, at vi får formidlet noget relevant forskning til dem, men den formodning er ikke blevet bekræftet af kvantitative målinger. Om ikke andet får de en oplevelse, et anderledes møde med forskningen og ser måske, at biblioteket er andet end bøger og studiearbejdspladser.

Og hvad med os selv? Hvad har vi fået ud af det? Først og fremmest er vi kommet tættere på forskningen og forskerne. Alle udstillinger er blevet til i tæt samarbejde med de invol-verede forskere, og det er gået op for dem, at biblioteket er andet end bøger og e-ressourcer. Vi har også høstet værdifuld erfaring med nye former for formidling og samarbejde, og en-delig kan man betragte det som en succes i sig selv, at andre finder projektet så interessant, at de vil bidrage med midler til finansiering.

46

-


et udpluk af de nyeste re-sumeer fra del din viden. læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspek-tiv.bf.dk/del-din-viden.

resumeer fra del din viden

Af Jakob Meerwald JensenCand. scient. bibl.23. oktober 2012

game on ’12! - om mobile spil, digital kunst og at tænke på tværs

I 2011 lanceredes »Game On!« som et tiltag for landets spilbibliotekar-er - en netværksdag, som med foredrag diskuterede og nytænkte spilformidlingen på folkebibli-otekerne. I år blev netværksdagen afholdt på Bibliografen i Bagsværd med temaer som mobile spil, digital kunst, kvalificeret spilformidling og at tænke på tværs.

Af Carsten OlsenRedaktør og Bibliotekskonsulent, Dokumentationsafdelingen,Det Danske Filminstitut23. oktober 2012

doKumeNTar-klubber- ny aktivitet på bibliotekerne

DOKUMENTAR-klubber er et nyt koncept, som Det Danske Filmin-stitut (DFI) har udviklet sammen med folkebibliotekerne. Inspireret af de læse- og lytteklubber som fungerer så fint på bibliotekerne, er DOKUMENTAR-klubberne et bud på, hvordan folk kan mødes og være i dialog om kortfilm og dokumentarfilm og de emner, de omhandler.

Af Marion TirsgaardBørnebibliotekar, Varde Bibliotek10. oktober 2012

Klassefighten- en kollektiv læsekonkurrence

875 sider - eller hvad der svarer til en meget tyk Harry Potter bog - er, hvad samtlige elever i en 2. klasse fra Varde har slugt i løbet af deres sommerferie - og det var lige præcis nok til at vinde førstepræmien i Varde Biblioteks nye tiltag, Klassefighten 2012. Varde Bibliotek har med Klasse-fighten forsøgt at sætte ekstra turbo på de 7-13-åriges læsning. Klassefighten er en kollektiv som-merbogskonkurrence, hvor 1.-6. klasser kæmper om at læse flest bogsider pr. elev i løbet af sko-

Af Marianne M. JensenKoldingbibliotekerne10. oktober 2012

arrangement og udstilling:»Jeg er ordblind«

I øjeblikket kan man på Kolding Bibliotek se udstillingen »Jeg er ord-blind«. Den er lavet af en ung de-

DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

lernes sommerferie og dermed vinde førstepræmien: en klassefest. Med over 100.000 læste sider og stor ros fra både forældre, lærere og ikke mindst børnene, har tiltaget været en så stor succes, at Varde Bibliotek igen i 2013 sætter alt ind på, at få alle børn i Varde til at læse en Harry Potter-tyk bog i deres ferie.

signstuderende, Sidsel Skov Krags-næs. Hun er selv ordblind, og det har været så stor en del af hendes liv, at hun valgte det som emne for sin bacheloropgave. Det har resulteret i seks store plakater, som illustrerer, hvordan man som ordblind ser på en tekst. Alt det fortalte Sidsel om til åbningen af udstillingen, som trak fulde huse. Sidsel tager i løbet af oktober til Mexico, hvor hendes ud-stilling er blevet udvalgt til at delt-age i en international biennale. Men derefter er hun klar til at komme ud til bibliotekerne med sit foredrag og sin udstilling, som hun har lavet i sa-marbejde med Ordblindeforeningen. Sidsel kan kontaktes på tlf. 61 65 81 26 eller mail: [email protected].

Af Berit LundIndehaver afe-boghandlen BookSnob12. oktober 2012

Hvad er udviklingsperspektiverne inden for e-bøger?

E-bøger er stadig for de fleste danskere et helt nyt eller endnu ukendt fænomen. Der er kun fire procent af danskerne, der ejer en decideret e-bogslæser, og mange af alle dem, der ejer en smart-phone eller tabletcomputer vil ikke benytte, eller kender slet ikke til, mulighederne for at bruge dem som e-bogslæsere. I Danmark bliver de fleste nye e-bøger udviklet som ePub-filer. Et fleksibelt format, der kan læses på både store og små skærme. De fleste skønlitterære e-bøger er ganske enkle og udnytter ikke andet ved formatet, end at det er fleksibelt.

Vinderen blev christian Lauersen for artiklen Forskning, formidling og fernisering - erfaringer med forskningsformidling via kunstudstillinger

Hvordan opstod ideen til projektet?- Den oprindelige ide vil jeg gerne kreditere min tidligere chef Tina Pipa for. Hun var primus motor for den første udstilling, jeg beskriver i artiklen, »En krise fra 2 vinkler - en samfundsvidenskabelig forskningsudstilling«. Hele ideen er at formidle mere aktivt og samarbejdende omkring fakultetets og universitetets forskning i stedet for bare at stille den til rådighed. Det er en synlig måde at gøre sig gældende på som bibliotek, når man laver udstillinger og events. Har der været reaktioner på, at du fik Del Din Viden Prisen?- Ja, der har været mange positive tilkendegivelser, hvor kolleger og netværk har skrevet tillykke. Der er også dem, der har sagt, at det var dejligt med en artikel fra den statslige sektor. Det her kan være inspirerende for andre. Du har jo vundet 10.000 kroner sammen med æren.Hvad skal pengene bruges til?- Det første, jeg gjorde, var at købe kage til arbejdspladsen. De er jo også en stor del af selve projektet, både dem der deltog, og dem der tog vagterne imens. Derudover tænker jeg, at de skal gå til noget konkret. En god middag med min kone og måske et godt, dyrt jakkesæt. Eller gear til min nye pas-sion, som er lystfiskeri.

Del Dinviden-prisen

2012

Læs vinderartiklen

på side44

-

Hvordan fik du vikariatet hos DEFF?- Jeg var til en jobsamtale som studievejleder på RUC. Den stilling fik jeg ikke, men til sam-talen var der en studieleder, som kendte nogle i DEFF, så da DEFF i en travl periode også blev ramt af sygdom og gav udtryk for, at de skulle bruge en vikar, så tænkte studielederen på mig, og gav mig DEFF-chefens telefonnum-mer. Jeg ringede til ham fredag, mandag var jeg til samtale, og så startede jeg om ons-dagen. Man kender altid nogen, der kender nogen, der kender nogen.

Hvordan oplevede du at blive færdig i en tid med mange ledige? - Det er ikke det sjoveste tidspunkt at blive færdig på. Det er en periode præget af uro. Det er ikke sådan, at man kan berolige sig selv og sige, at der dukker noget op - man tænker mere: »Dukker der overhovedet noget op?« Det vikariat, jeg har fået, giver en indre ro. Nu har jeg noget fornuftigt at lave. Og jeg ved, at der er nogle, der er villige til at ansætte mig derude. Når man er til jobsamtaler, er der så mange kvalificerede om buddet, at der altid står en eller to eller tre foran én, der lige er lidt mere kvalificerede, end du selv er.

Hvilket job drømte du oprindeligt om, da du søgte ind på IVA?- Der ville jeg være børnebibliotekar og kun tage DB’en. Men i løbet af det første halve år besluttede jeg, at jeg ville tage overbygningen

Navn: Ida Jensenstilling: Konsulent i et tremåneders vikariat i Kulturstyrelsen under DEFF Licenser.Karriereforløb: Uddannet cand.scient.bibl i januar 2012 og har arbejdet som studievejleder på IVA under studiet. uddannelse: Cand.scient.bibl, januar 2012alder: 27 år

Du er blevet ansat som vikar i DEFF.Hvad skal du lave?- Jeg hjælper til i fornyelsesprocessen i licens-forhandlingerne. Jeg regner prisstigninger ud, så vi kan se, hvad bibliotekerne skal betale for de licenser, de har. På den måde kan vi også indlede en forhandling, hvis en prisstigning virker for høj. Jeg laver også statistik på down-loadpriser eller på hvor mange elever, der for eksempel er på SOSU-skolerne, og hvad det så er for en pris, de skal betale for licenserne.

Hvordan oplever du opgaverne?- Det er noget helt andet, end hvad jeg har prøvet før, men det er spændende. Der er selvfølgelig mere tal og administration end i det job, jeg havde som studievejleder på IVA. I studievejledningen gør man jo en dyd ud af, at det er mennesker, man arbejder med, og her lavede vi netop ikke så meget sagsbehandling eller statistik. Der er dog også vejlednings-aspekter i mit arbejde hos DEFF, fordi jeg laver titelanalyser for at se hvilke pakker, der bedst betaler sig for universiteterne.

Der er altid nogen, der kender nogen, der kender nogen

TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP

og blive cand.scient.bibl. Da jeg tog nogle fag på Køben-havns Universitet, blev jeg meget interesseret i biblio-tekernes og kulturinstitutio-nernes arkitektur, og mens jeg læste på kandidatdelen tog jeg fag, der skulle gøre mig mere attraktiv for det private arbejdsmarked - for eksempel virksomhedskom-munikation i organisatio-ner. I mit speciale så jeg på indretningens betydning for videndeling i en virksomhed med udgangspunkt i Aller som case. Og den rapport, jeg lavede med en medstu-derende, blev brugt, da Aller skulle bygge nyt hovedsæde i Norge. På grund af mit job som studievejleder blev jeg også meget interesseret i det felt og tog fag på vejlednings-pædagogik på DPU. Jeg er nok endt med at få en meget bred profil på både godt og ondt.

Ny

T JO

B



STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: DG Media asSt. Kongensgade 72 · 1264 København Ktlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56email: [email protected]ærk venligst at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

Nr. 11-2012: Udgivelsesdato 13.12Bestillingsfrist 09.11 kl. 12Materialefrist 29.11 kl. 12Nr. 01-2013: Udgivelsesdato 31.01Bestillingsfrist 03.01 kl. 12Materialefrist 16.01 kl. 12Nr. 02-2013: Udgivelsesdato 28.02Bestillingsfrist 24.01 kl. 12Materialefrist 06.02 kl. 12

NYE STILLINGER

RÅD OG ANBEFALINGERVED ANSøGNING

Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.

EngagErEt voksEnbibliotEkar til Faaborg-MidtFyn bibliotEkErnE

vil du være med til at videreudvikle et bibliotek med fuld fart på og fokus på service, formidling og kultur? vi søger pr. 1.2.2013 eller snarest derefter en uddannet bibliotekar eller cand. scient. bibl. på 32 timer/ugentligt med tjeneste indtil videre på Faaborg bibliotek og med en ugentlig vagt på ringe bibliotek.

Faaborg-Midtfyn bibliotekerne arbejder teambaseretog udviklingsorienteret med bl.a.:

• Udadvendt litteraturformidling• Åbne biblioteker• Mange kulturtilbud til børn og voksne• Mange it-introduktioner til borgerne• Fremtidens børnebibliotek• Markedsføring

din ansøgning skal være modtaget senest fredag d. 13.12.2012 kl. 12.00

Læs mere om stillingen på www.fmbib.dk eller www.faaborgmidtfyn.dk

Personnyt

Ida Jensen, uddannet cand.scient.bibl i januar, er blevet ansat i tre måneders vikariat i Kulturstyrel-sen under DEFF Licenser.

Morten Dahl Nielsen, tidligere IT- og projektkoor-dinator ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er fra november 2012 ansat som bibliotekar ved Nunatta Atuagaateqarfia, Nuuk.

Anne Mach Rasmussen, Danmarks Biblioteksskole København 2002, tidligere Assens Bibliotekerne, er pr. 1. november ansat på Nordfyns Biblioteker som all round bibliotekar med fokus på børneområdet.

Michael Svendsen, uddannet cand.scient.bibl fra IVA i juni 2012, er ansat som informationspecia-list på KUBIS, Det Teologiske Fakultetsbibliotek, Københavns Universitet

Skanderborg Kommunes Biblioteker søger bibliotekar

Skanderborg BibliotekParkvej 10B, 8660 SkanderborgTlf. 87942960

Hovedarbejdsområde bliver markedsføring. Specielt om og på digitale medier.

Vi forventer:At du kan arbejde selvstændigt, når hurtige resultater og er velfungerende i grupper.

Vi forventer ikke:At du har mange års erfaring, men du skal kunne overbevise os om, at du er velfunderet, engageret og interesseret.

Stillingen er på fuld tid.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside: www.bibliotek.skanderborg.dk


aabEnraa bibliotEkErnEsøgEr tovholdEr

Som tovholder står du i spidsen for den fortsatteudvikling af filialen i Tinglev.

Du har blik for at knytte biblioteket sammen med tiltag i lokalsamfundet og formår at understøtte og igangsætte aktiviteter på biblioteket. Du indgår i det daglige arbejde som all-round bibliotekar i filialen og er også tilknyttet hovedbiblioteket, hvor du bliver en del af et stort fagligt fællesskab med kompetente kolleger, der har fokus på udvikling.

Vi forventer, at du har en biblioteksfaglig baggrund.

Ansøgningsfristen er den 13. december 2012.Se mere påwww.aaabenraa.dk, under Job.

Søg stillingen online viawww.fredericia.dk

Bibliotekar med fokus på skønlitterære formidlingsopgaverFredericia Bibliotek søger en bibliotekar, der brænder for at formidle skønlitteraturen for voksne. Arbejdsopgaverne relaterer sig til alle aspekter af det skønlitterære område, f.eks. læsekredse, udstillinger, netformidling og publikumsbetjening.

Vi tilbyder stor frihed i arbejdet og gode rammer for faglig udvikling, og forventer samtidig høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.

Bibliotekaruddannelse er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. februar 2013.

Vil du vide mere Kontakt publikumschef Anna Margrethe Nygaard, [email protected], 7210 6815 eller bibliotekschef Jytte Bræmer, [email protected], 7210 6810.

Ansøgningsfrist: 14. december 2012.

Visionær og engageret Leder tiL team Børnog BogBus vi har pr. 1. januar 2013 en ledig stilling ved viborg bibliotekerne som teamleder for team børn og bogbus

Er du nysgerrig efter at vide mere - så se mere på www.viborgbib.dk

Privatgruppen i Bibliotekarbundetafholder generalforsamlingLørdag den 19. januar 2013 klokken 10-13.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsam-lingen, skal være bestyrelsen i hænde senest fire uger før, det vil sige senest den 21.december 2012. ([email protected])

Kandidater til bestyrelsen er også meget vel-komne. Vil du vide mere om, hvad det indebærer at være med i Privatgruppens bestyrelse, er du velkommen til at kontakte Louise Askhøj Larsen([email protected]) eller Jeppe GuilfordManuel ([email protected])

Forslag tilPrivatgruppensgeneralforsamling2013?

GenopslaG

· Perspektiv · november 201250

november 2012

29.11. lønforhandling i krisetider.sted: Dansk Psykolog forening, Aarhus.Arrangør: Dansk Psykolog forening ogBibliotekarforbundet.

29.11. Faglig formidling på nettet– få mere ud af de digitale medier.sted: Kvarterhuset, København.Arrangør: Referencefaggruppen.

DeCember 2012

6.12. Faglig formidling på nettet– få mere ud af de digitale medier.sted: Kulturhuset Skanderborg.Arrangør: Referencefaggruppen.

jAnUAr 2013

15.1. effektiv jobsøgning.2-dages workshopden 15. og 22. januar 2013.sted: Kommunikation og Sprog, København.Arrangør: Bibliotekarforbundet og forbundet Kommunikation og Sprog.

19.1. privatgruppens generalforsamling 2013.sted: Bibliotekarernes Hus, frederiksberg.Arrangør: Privatgruppen.

21.1. Fabita gå-hjem-møde:Besøg i Kulturstyrelsen.sted: Kulturstyrelsen, København.Arrangør: fabita - faggruppenvedr. kataloger.

22.1. linkedin- netværk og dit personlige brand.sted: Bibliotekarernes Hus, frederiksberg.Arrangør: Statsgruppen.

30.1. introduktion til patenterog patentsøgning. sted: Bibliotekarernes Hus, frederiksberg.Arrangør: Privatgruppen.

i aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i bibliotekarforbundets regi. find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i kalenderen på bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. abonner på »bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIV

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

12-2013

18.3. introduktiontil spilsæsonen 2013.sted: Bibliotekarernes Hus på frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

18.3. tr-ok landsmødeomkring OK-resultatet 2013.sted: KulturØen Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.3. introduktion til spilsæsonen 2013.sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Bibliotekarforbundet isamarbejde med Dansk Spilråd.

FebrUAr 2013

5.2. effektiv jobsøgning.2-dages workshop den 5. og 12. februar 2013.sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.Arrangør: Bibliotekarforbundet ogforbundet Kommunikation og Sprog.

25.-27.2. tr-uddannelse modul A.sted: ByggeCentrum, Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

26.2. lynkursus i præsentationsteknik.sted: Bibliotekarernes Hus, frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

27.2. lynkursus i præsentationsteknik.sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

28.2. lynkursus i præsentationsteknik.sted: fredercia Bibliotek.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

mArts 2013

5.3. effektiv jobsøgning.2-dages workshopden 5. og 12. marts 2013.sted: Kommunikation og Sprog,København.Arrangør: Bibliotekarforbundet ogforbundet Kommunikation og Sprog.

5.3. kursus: billedbehandlingi Photoshop – grundlæggende.sted: Bibliotekarernes Hus, frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

9.3. statsgruppens generalforsamling 2013.sted: Bibliotekarernes Hus, frederiksberg.Arrangør: Statsgruppen.

12.3. kursus: layout med inDesign– grundlæggende.Sted: Bibliotekarernes Hus, frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.3. kursus: billedbehandlingi Photoshop – grundlæggende.sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Statsgruppens general-forsamling2013Statsgruppen afholdergeneralforsamlinglørdag den 9. marts 2013kl. 11.00 -13.00 iBibliotekarforbundet, Lindevangs Alle 2,2000 Frederiksberg.

Forslag, der ønskes til behandling på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen.Forslag til ændring i gruppensvedtægter skal dog være bestyrelsen i hænde senest d. 2. januar 2013. Gældende vedtægterkan ses på Statsgruppenshjemmeside www.bf.dk.

Efter generalforsamlingen afholdes medlemsmøde fra kl. 13.00-ca. 15.00. Indholdet heraf annonceres senere.

Effektivisering af indkøb giver tid til bedre service Stadsbibliotekaren i Sønderborg, Carsten Nicolaisen, kan stadig blive imponeret, når snakken falder på bibliotekssystemet DDElibra, som Biblioteket Sønderborg bruger til at håndtere indkøbsprocessen på hovedbiblioteket, kommunens otte lokalbiblioteker og skolebibliotekerne.

- Fra vi har trykket Send på bestillingen af nyt materiale, og til det står på hylden og er klar til låneren, så har vi kun fat i bogen, når den kommer til biblioteket og skal pakkes ud af kassen og afleveres. Resten klarer systemet. Materialerne kommer klargjorte, nummererede og udstyret med chip, siger Carsten Nicolaisen, der heller ikke skal bekymre sig om håndtering af fakturaen. - Sammen med det bestilte materiale får vi en fil, som automatisk ryger ind i systemet. Her tjekker systemet, om vi har fået det antal, der er bestilt og til den rigtige pris. Er det i orden, så sendes fakturaen automatisk til betaling i kommunens økonomisystem, og er der en fejl, så får vi en melding, så vi kan reagere. Så som chef for biblioteket får jeg meget mindre administration og meget mere betjening af lånerne ud af de personaletimer, jeg har til rådighed. Og automatiseringen af processen betyder oven i købet, at vi nu kan have materialet stående på biblioteket blot en uge efter, at det er udkommet, siger Carsten Nicolaisen. Løsningen sikrer fuld integration mellem DDElibra og materialeleverandøren, samt kommunens økonomisystem.

Axiell Danmark A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

På Biblioteket Sønderborg er arbejdsgangene ændret radikalt efter omlægning til DDElibras automatiske indkøbsprocesser. Nu bruges der væsentligt mindre tid på administration – og meget mere tid på servicering af lånerne.

Perspektiv_Effektiviseringer_Soenderborg.indd 1 11/14/2012 11:09:55 AM

Her kommer næste medlem i den succesfulde Showalot-familie fra Eurobib Direct.Showalot Picture Book byder på en lang række muligheder for at exponere børne- og billedbøger.Som enkeltsidet lænet mod en væg. Eller som fritstående når to enheder sammenkobles.Så enkelt. Så smart.Showalot er et nyt koncept fra Eurobib Direct og giver fantastisk mange muligheder.Kig ind på www.eurobib.com og se mere.

3.569:-

Mangfoldighed!4470 Showalot Picture Book, hvid 4471 Showalot Picture Book, sortPris ekskl. moms

N e t b u t i k : www.eurob ib . com Te l : 7 0 2 5 7 4 0 0 E - p o s t : b c i @ b c i . d k P a r t o f L a m m h u l t s D e s i g n G ro u p

Eurobib_DK_Perspektiv_sept.indd 1 2012-09-14 14.54

10

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 1

0 · 2

01

2 t

em

a: k

am

Pe

n o

m e

-Bø

ge

rn

e


kamPen om e-Bøgerne

You dream We designUnited we advance

Library Solutionswww.dantek.dk

Smart environmentEn smart biblioteksløsning understøtter

Bibliotekets formidling når ud til den enkelte borger – med et mangfoldigt og inspirerende udtryk.

Unikt – og i fællesskabBibliotekets forretningssystem er smart, når:

➤ Bibliotekets miljø inspirerer, udfordrer og frister.

➤ Biblioteksløsningen genkender de enkelte brugere og adresserer deres individuelle forventninger, kompetencer, interesser mm.

➤ Verdenen er også åben ‘indadtil’, så kolleger kan virke sammen på tværs af biblioteker, landegrænser og fagområder.

➤ Systemet åbner for direkte adgang til ressourcer, så midler kan anvendes ideelt og innovativt.

Dantek Ann - 215x220 - Smart environment.indd 1 16/11/12 11.51

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

novemBeR 2012

tema

Bibliotekarforbundet på frierfødder / Personas – vejen til at kende brugerne

Perspektiv10/2012

Documents

Transcript of Perspektiv10/2012