Palle Kromann

en brasilianske haikai

omansk Institut ebenhavns Universitet

Jaisgade 78-80 2300 Kbh. S

Nummer 72 April 1980

3

En haikai er et urimet klassisk japansk treliniet digt på 17

stavelser med fordelingen 5- 7- 5 . Mere end et udtryksmiddel er det et kondenseret visuelt suggestionsmiddel, en skitse, et udkast, en vig­n~t . Poesien udmales ikke for læseren, men vækkes i ham. Det er mere

os selv vi følger end digteren, som delikat og intimt sætter en række følelsesassociationer igang i os. Med udgangspunkt i et landskab, en rørende og pittoresk detalje, kan digteren formidle os et sjælepust,

der som ringe i vandet når ud til de fjerneste afkroge af vort sind. I Frankrig foreligger de første oversættelser 19o3 og de første

"haikai a la maniere occidentale" 19o5 . De danner grundlaget for en

ny blomstrende genre i fransk poesi , som kulminerer i starten af ty­verne for at hensygne og degenerere i årerne efter 1925. Det er i den franske haikai, at europæiske og sydamerikanske digtere (haijins) hen­

t r inspiration.

I det følgende skal der gøres rede for den brasilianske haikais

~vikling og karakter. Det skal dog forinden præciseres, at man ikke k~n betragte denne som et isoleret fænomen. Den brasilianske haikai kal betragtes som en væsentlig kontribution til og vigtig del af det,

almindeligvis defineres vesterlandsk haikai.

Haikai som genre blev i Brasilien indført af digteren Luis Aranha,

utvivlsomt havde kendt Juan Jose Tabladas digtsamling "Un Dia", C'l.racas 1919 og imiterede en af mexicanerens haikai i sin "Drogaria ( e Eter e de Sombra) " , publiceret i 1921:

Pardas gotas de mel Voando em torno duma rosa Abelhas .

Tabladas haikai lyder som følger: Sin cesar gotea/Miel el colmenar/ Caia gota es una abeja. Hverken Aranha eller Tablada (6- 6- 8) følger

et foreskrevne japanske paradigme 5-7- 5 . Motivet blev senere udnyt­

tet af spanieren Antonio Machado i "Soledades" , Madrid 1924: Luna llena , luna llena/ .. . de marzo : panal de luz/que labran blancas abe­as .

Mari o de Andrade siger i sin "Aspeetos da Literatura Brasileira"

(Obras Completas de M. de A. XIII, Sao Paulo 1943) i sin artikel "Luis

4 5

Aranha ou a poesia preparatoriana" ( 1932) pag. 56, at denne haikai .fjernt det åndelige ligger fra os, og på samme tid hvor let det la-

er " primoroso". Det samme siger han om en anden haikai af Aranha ci· der sig indfange som en vifte.

teret i samme artikel: PASSE IO Å noite Asfalto branco da rua Meu amigo catedral perto de minha cabana Jogaste tua ventarola para o ceu

Ela f icou presa no azul Convertida· em lua.

Denne tredie haikai af Aranha frembyder allerede en vis originalitet,

Denne haikai besidder ifølge vor opfattelse ingen originalitet, efu 1 det mindste i kronologisk henseende, eftersom den bedste franske

som det er en transkription eller simpel oversættelse af SOKANs ber haijin, Rene Maublanc, perfektionerer motivet et par år senere: L' e­te haikai : Tsuki ni e wo/Sashi taraba yoki/Uchiwa ka, som Aranha sir· glise accroupie/Du fond de la grand place/Va sauter sur nous (Bar­

kert har kendt ved at læse Michel Revons "Anthologie de la littera- le-Duc) - Comme une chatte en rut/T~te rentree et cul en l'air,/

ture japonaise", Paris 1910 , hvor den forekommer oversat til frans~ L' eglise du village (Environs de Caen) - Assise sur la butte ,/Gar­

for første gang: A la lune , unmanche/Si l'on appliquait, le bel/Eve- ant son troupeau de maisons,/L'eglise trapue. (Chouilly), tre haikai tail! (pag. 383), efter at originalen med engelsk oversættelse for som indgår i suiten "La Nature" med numrene 14, 15 og 16 i "Cent Hai­

første gang præsenteredes d en vesterlandske læser i Basil Hall Cha: kai", Paris 1924.

berlains "Basho and the Japanese poetical Epigram" fra "Transactior

of The Asiatic Society of Japan" Vol. XXX, part II, Tokyo/London/

Leipzig 19o2.

Det er sikkert at også Antonio Machado kendte Revons bog (han

var i Frankrig i 1912 og måske købte han bogen der) og han udnytte

Maublanc udelukker enhver subjektivitet fra sine haikai ved at

udnytte og efterkomme genrens fundamental e regler: at fremkalde asso­ciationer ved et globaltsyntetisk billede. Kirken er det dominerende

element som gør indtryk. Ved sit enheds- og engangsbillede sættes as-

ociationsrækker igang som er henholdsvis skrækindjagende, beundrings-

temaet i sin før omtalte "Soletlades" fra 1924 : A una japonesa/le d vækkende og komiske. I Aranhas haikai er kirken kun et element der

Sokan:/Con la blanca luna/te abanicaras ... og : Cuando lleguemos al sammen med gaden, natten og hytten danner kulisse til digterens en­

puerto , /nifia, veras/un abanico de nacar/ que brilla sobre la mar1). omme natlige spadseretur. Derfor er Aranhas haikai snarere et lyrisk

På grundlag af Revon benytter Gilbert de Voisins motivet i quatrai• · intermezzo på Heines fa9on i bedste romantiske stil. Det er ren im­

form i den niende af de i 1912 i "Mercure de France" udkomne "Ving•- pressionisme, som intet har at gøre med den autentiske japanske eller

Cinq Quatrains sur un m~me motif": Ajustez a la lune un båtonnet d' . edste vesterlandske haikais strenge poetik og rigurøse regelsæt. Det

voire/Maniez-le tres lentement , d' un ges te las ... /Pour caresser vos ville være på sin plads at kalde Aranhas haikai en "plaquette" fremfor

yeux dans l'ombre chaude et noire./Quel eventail prestigieux vous betegnelsen haikai, som kun benyttes for nyhedens skyld. Maublanc ud­

rez la! - senere optaget i bogform i hans "Fantasques " (Paris 1920 nyttede haikais ånd og budskab og oversattes som den første vester­

som nr. CLXXII (pag. 89 ) ændret under overskriften "Grand Luxe": A- land ske haijin til det prestigiøse japanske tidsskrift "Myojo" i au-

juste z a la lune un beau manche de jade,/Maniez-le tres lentement st 1925 af digteren Daigaku Horiguchi, som skrev tanka og haikai

geste las ... /Pour caresser vos yeux, aux soirs de serenades ,/Quel e- å japansk, fransk (1920), senere oversat t il spansk (Tokyo 1925) og ventail prestigieux vous aurez la! engelsk (id. 1925).

Sokans (1465-1533) haikai bliver af kritikerne ikke betragtet Næste mand i rækken at forsøge sig med haikai var Ronald de Car-

som nogen ægte haikai eller virkelig poesi overhovedet , selv om den valho, som var ~n stor beundrer af dem. Afrånio Peixoto nævner dem i

mere end antyder månens perfekte fylde og en sommernats kølighed ef·

ter en lang varm dag. Ej heller udtrykkes nogen form for emotion,

KIGO, e l ler årstidsordet, udnyttes ikke. Alligevel fremstår denne

haikai som charmerende ved sin brug af billede og symbol, sit kontr

terende Polpar Nærhed/Fjernhed, og sin ensrettede bevægelsesakse : i

det fjerne til det nære . I tre linier udtrykkes det, hvor uendelig

forordet til sin "Trovas Brasileiras", en bog som blev meget læst af

e kommende brasilianske haijins, som eksempel på korthed og syntese.

Paulo Prado citerer i sit forord (1924) til Oswaldo de Andrades

og epokegørende digtsamling "Pau-Brasil" (1925) (de

tilbragt megen tid i Frankrig i starten af tyverne

den franske haikais udvikling og popularitet), som

6

en apologi for det der umiddel bart følger, "O haicai japones concisao lapidar" :

Le poete japonais Essuie son couteau Cette f ois l ' eloquence est morte.

Hvorf o r skriver Prado "haicai japones" ? Vi dste han ikke , at denne

kai stammede fra indledningen til suiten "Art Poetique" skrevet af

lien Vocance2 ) og udgivet i tidsskriftet " Connaissance" i juni 192: og at denne serie på 34 haikai som· udgør suiten er at betragte som

den franske haikais kampskrift og forsvar "par excellence". NaturL vis blev Vocances haikai skrevet med Verlaines "Prends l ' eloquence et tords lui son cou" kl art i tankerne3) , For Vocance var kun haik·

destineret til at realisere Verlaines poetiske ideal . På samme måc· var digterne fra den nyetablerede (1922) Brasilianske Modernisme, her mere specifikt Oswaldo de Andrade , indstillet på at undertrykkt

de tomme og ornamenterede poetiske ord, fraseologien, de døde ogn"

slidte metaforer og reducere det poetiske sprog til de mest fundan:~

tale skønheds - og betydningselementer : at bruge essentielle og con

serede metaforer som samtidig var nye og overraskende og tilpassed' til det moderne menneskes poetiske sans, dette stakkels moderne me'

neske som var nedsænket i den tekniske verdens kaos af opfindelser nyskabelser og som forvirret søgte nye ståsteder af art.

Oswaldo de Andrade benytter aldrig betegnelsen haikai i sin s·

ling "Pau- Bras il", men der findes optaget fragmentariske digte som anvender en teknik karakteristisk for de vesterlandske haijins :

EPISODIO

0 PI RATA

FIM E COMEGO

BONDE

3 DE MAIO

Eliminaras a doen9a e o bario Restara o deleite dos homens Porque foste o androgino

Numa Cadilac azul Ele chispou entre duas metralhadoras E um negrao de chapelao no guidao

A noite caiu com licen9a da Camara Se a noite nao ca!sse Que seriam dos lampioes?

0 trasatlåntico mesclado Dlendlena e esguicha l uz Postretutas e fami as sacolejam

Aprendi com meu filho de dez anos Que a poesia e a descoberta Das coi sas que eu nunca v i

La fora o luar continua E o trem divide o Brasil Como um meridiano

7

fælles for de vesterlandske kritikere og digtere, at

for liberal indstilling med hensyn til anvendelsen af

etegnelsen haikai. De fleste viser et forbavsende manglende kendskab il haikaikompositionens fundamentale regler, som blev doktrineret af

igteren Takahama Kyoshi i Paris 1924 i sessioner med franske haijins,

f professor Shizuo Kazai i Madrid i Becquers hus i Claudio Cuello­aden i 1928, og mere generelt ved præsentationen af den moderne ja­anske poesi propageret gennem det avantgardistiske Neapolitanske

l sskrift "LA DIANA" (maj- december 1916) tilvejebragt gennem det rugtbare samarbejde mellem Gherardo Marone og Harukuchi Shimoi og ret efter samlet i bindet "Poesie Giapponesi 11 (Napoli 1917).

I de spansktalende områder har man i beskrivelsen af oen japan­ke haikai 3 hovedopfattelser repræsenteret. Der er digtere og for­kere, som har svært ved at acceptere neologismen haikai og i stedet

øger i den spanske digttradition et andet nomenklatur og en metrisk

'ghed med haikai. Jorge Carrera Andrade 4) finder i fortiden epigra­

' quevedismos , gongorismos, gracianismos5), cantares, soleares, etas og casidas digttyper , der med hensyn til ledemotiv o~ concision ren umiskendelig lighed med haikai. Carlos Garcia Prada6 J forbinder

iKai med adivinanzas liricas7 ) endechas og rimas romanticas. Enrique !ez- Canedo8 ) ser i seguidillaens kvartets sidste tre linier stavel­sfordelingen 5- 7- 5 (el estrambote) samme metrik som i haikai9), Ca­

Andrade døber selv sine haikais "microgramas" lo) , som han defi­

som "eoigrama espanol, despojado de su matiz subjetivo" såle-

epigrama clasico unilateralidad humorismo

+ sentido transcendental=micrograma

de la Vegall) ser helt rigtigt misbruget af haikaitermi­

han siger om sine d igterkolleger , at de føler at have vet en haikai når "basta llenar tres renglones de 5- 7- 5 silabas con a lindeza que puede ser bella pero que no llena los requisitos para

lamarse haikai " . Han er iøvrigt den første der vover at modsige An­rade, Diez- Canedo, Garc!a Prada og Ram6n G6mez de la Serna og kriti­

ere dem for deres overdrevne forvirrende sammenblandingsmani og de-

s unytti ge skelnen mellem objektivitet og subjektivitet - problemer

m ganske vist kommer ind i diskussionen når man diskuterer det euro ­i ske epigrams udvikl i ng , men som, når man diskuterer den moderne

8

japanske haikai , kun er et spørgsmål mel lem at væl ge mellem haikai af klassisk tradition, forsvaret af mestrene Shiki og Takahama Kyc­

shi og forefægtet i tidsskr ifterne SHASEISETSU og HOTOTOGI SU, og d

subjektive haikai , forsvaret gennem tidsskriftet SHINKEIKO-KU (Ne~

trend Haiku) af Kawaghigashi Hekigodo og Osuga Otsuji . De moderne

panske haijins er heller ikke enige med hensyn til

regel der kræver stavelsesinddelingen 5- 7- 5 . Shiki og Takahama, t~

9

avde haft den store Buson som fornemste repræsentant, og som også

vesterlandsk haikai var et meget yndet tema, dels distanceret be­andlet og rent deskriptivt grebet an hos Couchoud12), dels i en me­

rå og satirisk form hos Vocance13) på grund af de tragiske krigs ­

stændigheder, som imidlertid også kan ses i et komisk skær som hos ene Maublanc14) .

Peixoto anvender også overraskelsesmomentet, et meget væsentligt ditionelle , anvender altid 17 stavelser, men Osuga Itsuji propage~ endetræk ved de japanske haijins, et stilistisk virkemiddel som under

sin " jiyu- ritsu" haiku - i frie rytmer (siden 1913). Måske er det etegnelsen KIREJI (pause- ord) nødvendigvis på vestlige sprog må er­at fremføre Alfredo Boni de la Vegas konklusion: "Todo haikai es ..: tattPs af udråbsord og udråbstegn, almindeligvis anbragt i haikais poema pequefio: pero no todo pequefio poema es un haikai" terlandsk haikai kræver kun 11 0 una metafora, o un s!mil

una iron!a sutil 0 un idea original". Vender vi os nu til situationen i Brasilien er det

at ingen kritiker eller digter beskæftiger sig med de teoretiske c

i dste linie for at udtrykke en overraskende løsning på en gåde el ­et dilemma. På et lokalt trykkeri i Baia begynder Oldegar Vieira og Gil Nu­

af en serie haikais, som året efter, i j måned , med ovennævnte Afranio Peixoto som formidler, blev udgivet

vejelser omkring haikais form og ånd. Det var Afrånio Peixoto, der "Revista da Academia Brasileira de Letras". Samme år , 1933, udgi ­den første modigt forsøgte en naturalisering, en assimilation af: er W. Siqueira Jr . i Sao Paulo et lille bind haikais (56 sider), som

kai til brasiliansk poesi. Hans haikai bør utvivlsomt betragtes Sr": nere i Jorge Fonseca Jr. s lille hæfte "Do Haikai e em seu louvor",

de autentiske og legitime precursorer til den mangfoldighed og var. ·o Paulo , Gremio Cultural Brasileiro-Niponico, 1940 (39 sider) kriti-tionsbredde, som senere skulle kendetegne den brasilianske haikai. blev udgivet i hans "Misangas" - Poesia e Folklore - Companhia Edi" ra Nacional, Sao Paulo 1931, i essayet "Haikai japones ou epigram?

11rico - ensaio de naturaliza<;ao". Peixoto indførte, hvilket er ex.

heftigt. Lad os citere nogle af de beske udtalelser fra dette hæfte, først om haikais livsbetingelser generelt i Brasilien , mere specifikt om Siqueiras haikais :

15) : "No Brasil, o haikai e ainda, lamentavelmente, escass!ssi -tionel t sammenlignet med Latinamerikas øvrige haijins , det natiom-: amente conhecido e peior cul ti vado. Ha, de modo geral, uma verdadei-problem i sine haikai: aktualisering af protest mod social slagsi · ignorancia do assunto".

og national kritik. Navnet er ganske åbenbart. Det drejer sig om B. ag . 16 mod Siqueira): "For<;oso e reconhecer nao possuir esse livri-silien og intet andet land :

SIMBOLO NACIONAL

SOCIOLOGIA NACIONAL

Num trapo de pano Terra , luz, ceu ... Nao e tudo? Pendao auri-verde .

Em dez brasileiros Um s6mente e que trabalha . 0 resto .•• o atrapalha ...

Kun en haikai, COMO AS CAES DA RUA, (Na lata de lixo/Coitadinho, ~· curava/Um r.aco de pao) bliver tilbage som exempel på social prates·

og kan sammenlignes med de haikai der udtrykker medfølelse med de svage og fattige i samfundet, som mexikanerne Francisco Monterde ("Itinerario Contemplativo 11 , Mexico 1923) og Jose Villalobos Ortiz

( "Amor", Mexico 1939) er mestre for .

Med disse haikai genoptager Peixoto i Brasilien en lang on med social-politisk sigte og socialrealisti sk sni t, som i

o valor poetico . Poucos ate serao os haikais apresentando alguma

rte na forma, assim como certa emo<;ao que nao e preciso ser querido s Musas para revelar."

ag. 19): "De maneira geral , quanto ao livro p6de- se dizer : tern to­

s as produc<;oes 5- 7- 5 silabas, todavia, do conhecimento da fndole natureza, da tecnica e dos segredos e do verdadeiro valor do haikai

· o se p6de falar. Ve-se que reduzfssima informa<;ao, neste passo, que

mpleta ignoråncia, naquele, tern, quanto ao assunto, o Autor . Altså en kritik næsten total negativ . Det dårlige exempel som

i queira gav inspirerede Fonseca til i 1939 at publicere si~ lille ikaibog kaldet "Rotei r o L!rico" i Sao Paulo, som består af 52 hai­

og 18 haikais "avulsos " (haikais som ikke følger reg­

erne) og året efter den kritiske revision i den før citerede folder .

n det ville være uretfærdigt ikke at concedere Siqueira en smule

lo

"fairplay". Er siqueiras haikais virkelig så dårlige? Blandt Siquei ras 55 haikais har kun ganske få virkel ig

værdi . To haikais gør indtryk på grund af den medfølelse som vort jin føler for de glemte og anonyme væsner i samfundet, nemlig nr.

37 og 41 :

CONTRASTE

NATAL

Levando o mant eau Vae triste costureirinha De fri o tir itando

Sapatos vasios ... Nao podia compreender O pobre orfaosinho.

Siqueira gør intet for at naturalisere haikai . Bras i lien er ikke o

stand for hans opmærksomhed. En gruppe af hans haikai omhandler h

fortolkning af malerkunst og skulptur , andre om hans følelser når

hører klassisk musik af forskell i ge komponister, nævnt i titlens satsbetegnelse. Hvad kan man for eks . sige om nr . 53 "La DemoiseL

E ' lue au piano"

1 Allegro 2 Largo 3 Presto

Har det nogetsomhelst at gøre med haikai? Et lille mesterværk fra

blancs "Cent Haikai" bringes her umiddelbart

79 fra suiten "L'Amour":

Au piano . Quatre mains . Un seul coeur .

Enhver kommentar er overflødig. En tredie gruppe haikai omhandler religiøse tema , andre fremkalder indtryk af let komiskhed, frivo: ·

og mondæne motiver som på ingen måde efterlader nogen dyb , intens

ler transcendental repercussion eller resonans hos læseren. I mellemtiden publiceredes forskellige haikais af Manuel Bar

Osorio Dutra og andre spredt i forskellige aviser og tidsskrifte1•

benbart bedømte Bandeira d i sse forsøg som lidet værdige til· at or­de i sit samlede poetiske værk. Den eneste haikai som fandt opta_

i hans "Poesia Completa", Rio de J aneiro 1967 , findes på s ide 294

samlingen "Li ra dos cinquE!nt ' anos " og hedder "Haicai tirado dwna :

lira de Gonzaga" dateret 1938 :

Quis gravar "amor" No tronco de um velho freixo "Marilia" escrevi.

11

Utvivlsomt en god haikai . I hans "Poesia Completa" findes også et an­

et digt, som jeg ville kalde haikai , ved dets brug af overraskelses­momentet , nemlig "Vozes na noi te" fra "Opus 10"

Cloe Cloe Cloe Saparia no brejo? Nao, sao os quatro cåezinhos policiais bebendo agua15)

Fonseca indføjede allerede i 1938 nogle af sine haikai i sin digtsam­ling "Poemas de Minha Humanidade". Fonseca er en god haijin. Lad os

se på nogle exempler på hans kunst . De er taget fra suiten "Haikais Brasilicos" (bemærk titlen) fra "Roteiro Lirico", Sao Paulo 1939 .

overraskelsesmomentet i nr. 1

Ah! estas flores de uoro que caem do ip~ , såo brinquedos p'ras criancinhas pobres ...

n liaikai som på sin vis minder om en haikai tituleret "Canicas" af Duvalier16) . Blomsterne og de dyr , som de japanske haijins optager i deres bestiarium, optræder i hans repertoire:

Ah ! a cigarra e o apito da seiva , luz, som e cor na incessante fabrica! ...

0 clarao da lua banhando os jasmins purissimos Mais alveja o luar . ..

vigtigere er : han fortsætter assimilations - og nationalise­ringsprocessen af haikai påbegyndt af Afrånio Peixoto. Medens at to­

onomien hos de franske haijins blev udelukket af selve haikai og stod pført i suiten titel (f . eks. "Mai son en Poi tou" NRF 1 . sept . 1920 ean Richard Bloch) eller citeret lokalitetsbestemmende og eventuelt ateret underneden (Rene Maublanc i "Cent Haikai ", Paris 1924 og i en store 283 enheder stærke hai kaianthologi i PAMPREs særnummer fra

fteråret 1923 , Reims) og den spansksprogede haikai sjældent specifi­geografisk , l ader Fonseca geografiske bestemmel ser indt ræde i

Sob os astros vivos a v6z son6ra dos rios ! .. . Oh! o sertao da Patria.

Terra farta •.. Ventre a gerar . •. riqueza- amor .. . Sus ! Brasil futuro ! ...

Brancos, pretos , indios , e todos os imigrantes ! •• . Meu Brasil humano.

12

der nævnes byer:

Nr. 16 Bananal ... calor ..• Tropical!ssimamente l?) vou chegando a Santos ...

der nævnes floder:

Nr. 34

Nr. 32

Qual ~ a esta9ao do ano? ... 0 homen dominando tudo, oh! ... Piratiniga! .. .

Tiel~ bandeirante! .. . Rio a exceder-se em Hist6ria! •. . Caminho da Patria ...

der nævnes strande:

Nr. 43 Branca, irreal , ao luar A praia se faz mulher! ..• Guanabara calida • .•

Fonsecas kunst er, i sammenligning med Siqueiras, indiskutibelt 1

mere overlegen. Lad os se hvorledes de på forskellig vis behandler'

meget smukt tema:

Siqueira nr. 20 A ERMIDA DE Mudavam de cor S. COSME

nr . 51

As brancas nuvens de incenso. Vitraes coloridas.

CREPUSCULO Esta a natureza

Fonseca nr. 3

Como um vitral, esvaind o- se Lentemente em cores.

Ne s t a catedral , quando arde o sol, t oda tarde, sangra este vitral ...

Guilherme de Almeida publicerer i 1939 i "Anuåri o Bras ileiro de Lit·

ratura" en artikel tituler e t "Os meus Haicais". Det drejer sig om 9 enheder, blandt hvilke vi cit erer de to smukkeste , nemlig HISTORIA

og VELHICE:

Noite. Um s ilvo no ar . Ninguem na esta9ao. E o trem passa sem parar.

Uma folha morta. Um galho no ceu grisalho . Fecho a minha porta.

Den første minder om en haikai af mexikaneren Xavier Villaurrutia10

den anden om en af mesteren Bashos berømteste haiku19).

13

Almeida står foran et efterårslandskab som indgyder ham trist­

og minder ham om døden. Det er en impressionistisk fortolkning fnaturen, det er den rå og objektive realitet som appellerer til

igterens subjektive interpretation. Den er i bedste romantiske

til og leder igen tanken hen på Heines lyriske I ntermezzi. Bashos

knik er langt mere raffineret. Han fremviser et mere generelt, u­

iversielt og panteistisk kendskab til og viden om naturens gang.

s ham føles medfølelse for den døende plante, det er en plastisk

i sandhed viser at digteren har kapacitet og vilje til at similere sig op i, indleve sig i naturens cykliske uværgerlige gang .

lerede og alene ved at vælge denne delikate plante som genstand for

in haiku , en plante som ved selve sit navn (japansk ASAGAO (morgen­sigt), amerikansk "morning glory", engelsk "convolvulus", fransk

sage du Matin, latin ipomea hederacea) afslører livets korthed

om menneskelivets korthed), knytter Basho sig til en lang japansk dition der har denne proces belyst gennem ASAGAOpl anten som motiv. husker Chiyos berømte haiku20 ), så ofte oversat og gendigtet på

ropæiske sprog21 ), vi husker Moritakes mesterlige JISEI (dødssang) 22 ) Yayus forunderlige udnyttelse af motivet23).

I 1941 udgiver Oldegar Vieira i S~o Paulo, i serien "Cadernos da ra Presente", sin haikaibog (126 sider) med navnet "Folhas de Chå".

Gil Numesmaia var da død, og hun mindes i forordet.

Oldegar Vieiras bog gør indtryk ved mængden af de samlede hai­

Det drejer sig om 191 enheder. Men sandt at sige er det kun få

r kendetegnes ved originalitet, skønhed og antydningskunst. Hendes

midde lmådi g poetisk og t eknisk kvalitet, sammenlig­

pragtfulde samli ng haikais (lo2 enheder), som argentiner­

Inoua få år forinden publ icerede i Rosario (1939 ). Vieira viser fra tid til anden f ølsomhed når hun indfanger at­

sfære, men de motiver og temae r hun benytter er traditionelle.

e, stjerner, jasminer og roser interpreteres subjektivt. Det er

romantiske miniaturer son ingen følelsesdybde afslører . Ej hel­r er mataforbrugen overraskende. Kærl i gheden er det dominerende

: den elskedes hænder og øjne, sammenlignet med henholdsvis kron­

de og stjerner. Lad os sammenligne to af hendes haikais med to ja­

ske haiku, for at kontrastere den indlysende forskel mellem de ja­

haijins følelsesdybde og digterinden fra Bahias middelmådig-

14

Nr. 89 PORQUE NAO 0 QUEBREI

Apedreadme!

Nr. 3 0 sol renascido alem do mar: verde azul ouro flor e brasa

15

Um galho florido bateu-me no rostro. Mas, estava florido

Corte la rama de un cerezo en fl Nr. 6 Apedreadme! 24) a ave agora pousa

sobre o ramo de bambu na noite uma flauta Nr. 88

AVERTENCIA DELICADA Noite muito escura Parfum nocturne des pruniers,

- puis, soudain, le jour: N1'lo me feri nas roseiras gra9as ao perfume ce petit sentier dans la montagne

Og hvad kan man sige om nr. 24 FILOSOFO E POETA: Cigarra, silenc1

/N1'lo pertubes, n~o comovas/o homem que medita, set i relation til

temaet SEMI (cigarra) så magistralt behandlet af mestrene Basho, Buson, etc., haikais som er er elsket, kendt og værdsat af alver: på grund af digterens deltagelse i naturens proces?

Vieira gør intet for at nationalisere haikai. Der gøres end

ke et tilløb til at skabe en autentisk og legitim brasiliansk ~·

Medfølelsen med de svage og små eksistenser dukker op to gange:

Nr. 102 FLAGRANTE DE NATAL

Nr. 105 MATER DOLOROSA

Neve nas vitrinas Lagrimas nos olhos claros do menino pobre ••.

Sem poder beijar Seu filhinho , chora a pobre ml'le tuberculosa

de billeder som Vieira bruger er meget traditionelle: gotas

valho = joias, perolas; espuma = gaviotas ; flores murchados do amor . Det er indlysende at det er i et haikai i stil med ROSA DO AUTONO

Uma borboleta! O bastante para que se desfolha a rosa

hvor digterinden behandler et tema af lang poetisk tradition, at med størst indlevelsesevne lykkes at fastholde en usynlig naturen.

Det er med Pedro Xistos experimenterende digtsamling

concretos", S1'lo Paulo 1960 , at den brasilianske haikai, med de 45 enheder Xisto lader indgå, når sine fornemste resultater i form a

overlegen teknisk kunnen, dyb poetisk indlevelsesevne og autonom

skabelse. Få exempler er nok til at anskueliggøre dette forhold:

Nr. 7

r. lo

Nr. 13

aguas do sil~ncio teus olhos: abrem-se lentas as fl6res de 16tus

teus olhos que treme-luzem: baixo minhas palpebras descaem mariposas

neve em cedo outono? minha fronte pelo lago tonta de luar

os jasmins a lua mais brancos ainda e brandos meu cao fora ulula

entreabro a janelas jardins do mundo alienados meu vaso de flor 26)

Cardozos "Poesias Completas", Rio de Janeiro 1971, dukker en dobbelt haikai op med følgende ordlyd:

Botei um covo no fundo da gamboa . No outro dia encontrei um telescopio Cheio de estrelas.

Cheiinho de estrelas Na funda camboa um covo: Mas, um telescopio.

to haikais vælger Cardozo e t meget traditionelt tema, flittigt enyttet af japanske og vesterlandske haijins: firmamentets (måne,

tjerner) afspejling i vand. Allerede Hyorokus (hos Couchoud pag. 83)

elkendte haikai, uforlignelig i dens behandling af afstanden mellem smos og de prosaiske og huslige gøremå1 27 ) , var allerede blevet be­

yttet hos Pedro Xisto28). Det er desuden udnyttet hos Maurice Betz, om overflyttede scenen til slagmarken29 ); det udnyttedes poetisk på

n mere universel måde i en haikai af Maublanc, som benyttede den e­igmatiske udgang3o), og det anvendtes i en haikai fra en samling af

xikaneren Juan Porros Sanchez3l) interpreteret på en grotesk måde i

en ironisk-satirisk japansk variant af prosaisk tilsnit

Det er nu på tide at konkludere. Karakteristisk for den brasili­

ingen digter anvender vers på 4 linier

16

og 2 linier, som franskmændene (henholdsvis quatrains og distiques

og spanierne (former på to , tre og fire seguidillavers) og der er i ke i Brasilien som i Frankrig diskussion med hensyn til rim, rytme typografisk opstilling32 ), og som i Spanien, diskussion om nomenkla turet.

Vi håber med denne artikel at have skitseret den brasilianske haikais udvikling i dens mest fundamentale linier. Vi har konstater svaghederne og manglen på originalitet hos de haijins som, tiltrukk

af den poetiske terminus' nyhed og selve digtets korthed, forsøgte sig experimenterende, som allerede er rosværdigt, når man tænker p!

Oversættelser:

den indlysende mangel i Brasilien på generelle regler og dybere tec- EPISODE

retisk og teknisk kendskab til haikais specielle form og problemati Dette er tilfældet med Aranha, Almeida, Siqueira og Vieira.

På den anden side har vi set den betydelige præstation hos hai

jins (Peixoto, Fonseca , Xisto) som forsøgte at nationalisere haika1

først at gøre den uafhængig "a lamaniere occidentale", for det ane at gøre den specifikt brasiliansk i ånd og i opfangelsen af flygtig og evige træk af naturens foreteelser (Basho: fueki ryuko: kunstens

eterne og temporelle aspekter). Vi har også været vidner til hos dE

at finde vilje til at indføje det nationale problem i en etnisk, s al og geografisk sammenhæng i deres haikai.

PIRATEN

ENDE OG BEGYNDELSE

SPORVOGN

TREDIE MAJ

NOCTURNE

Grå honningdråber som flyver omkring en rose bier

Du smed din vifte op i himlen Den blev hængende i det blå omdannet til måne

Nat Hvid asfalt på vejen Min ven katedralen nær min hytte

Du kan udrydde sygdom og barium Kønnenes begær vil være tilbage Thi du blev hermafroditten

I en blå Cadillac gnistrede han mellem to maskingeværer og en kæmpeneger med bredskygget hat ved rattet

Natten faldt på med bystyrets billigelse Hvis natten ikke faldt på Hvad da med gadelygterne?

Fællesklasseatlantdamperen klemter og sprutter lys Ludere og familier hulter til bulter

Af min tiårige søn lærte jeg at poesien er opdagelsen af ting jeg aldrig så

Derude fortsætter månelyset og toget deler Brasilien som en meridian

Endelig har vi omtalt en tredie gruppe digtere af høj rang (B

deira, Cardozo), som kun momentant og sporadisk helligede sig denne vanskelige kunst. Førstnævnte har som bekendt behersket enhver poe+

form med mesterskab, og det er synd at vi kun besidder så få exemp: på hans haikaikunst i bogform. Det er derfor magtpåliggende ved et minutiøs t og tålmodigt a rbejde at finde de spredte haikai frem, so• utvivlsomt findes strøet i små litterære tidsskrifter og aviser fra tyvernes og tredivernes Brasilien.

NATIONALSYMBOL På en kludedug

I det følgende appendix: de danske oversættelser til de brasiliansk

NATIONAL­SOCIOLOGI

SOM GADE­HUNDENE

haikai, i den rækkefølge de optræder. KONTRAST

JUL

jord, lys , himmel ... er det ikke alt? Gyldengrøn vimpel

Blandt ti brasilianere Blot en der arbejder, Resten ... vild forvirring

I en skraldespand ledte den lille stakkel efter en brødskorpe

Med kåben under armen går den triste lille syerske rystende af kulde

Tomme sko . .. Det kunne det lille vajsenhusbarn ikke forstå

17

18

Jeg ville snitte tt elskedett ind i barken på en gammel ask Jeg skrev ttMariliatt

Klok klok klok Frøsammenkomst i mosen? Nej , det er de fire politihunde der drikker vand

Åh ! disse guldblomster som falder ned fra trompetbusken er legetøj til de fattige små børn .. .

Åh ! cikaden er fløjten fra lymfen , lys , lyd og farve i fabrikken der går i døgndrift

Månens lys som bader de blændende hvide jasminer gør måneskæret endnu hvidere ...

Under de levende stjerner flodernes brusende stemme ! . . . Åh ! Fædrelandets stepper

Svangre jord ... bug som svulmer . .. rigdom- elskov .. . Væld frem ! Fremtidens Brasilien!

Hvide, sorte, indianere og alle imigranterne! . .. Mit menneskelige Brasilien

Bananlunde . .. hede .. . På toptropisk vis ankommer jeg til Santos .. •

I hvilken årstid er vi? . .. Mennesket som behersker alt, Åh ! .. . Piratininga .• .

Bandeiranternes Tiele ! ... Flod som overgår sig i historie ! . . . Fædrelandets vej ...

Hvi d , uvirkelig , i måneskinnet Stranden bliver kvinde ! . . . Varmesitrende Guanabara . . .

I EREMITKIRKEN Røgelsens hvide skyer S . COSME skiftede farve.

TUSMØRKE

Kulørte glasmosaikker

Naturen er som en glasmosaik , der langsomt fortoner sig i farver

I denne katedral hver eftermiddag, når solen brænder bløder glasmosaikken ...

HISTORIE

ALDERDOM

Nat. Et fløjt i luften . Ingen på stationen . Og toget buldrer i gennem uden at standse.

Et vissent blad. En gren i den grågrå himmel. Jeg l ukker min dør .

HVORFOR JEG IKKE BRÆKKEDE DEN AF

En blomstrende gren Sten mig!

19

sviroede mi g i ansigtet . Men, den var i bl omst

Jeg brød en kirsebærgren i blomst . .. Sten mig!

DELIKAT MEDDELELSE

JULESTEMNING

MATER DOLOROSA

EFTERÅRSROSE

I nattens mulm Rev jeg mig ikke på rosenbuskene Takket være duften .

Sne på udstillingsvinduerne Tårer i de klare øjne på den fattige dreng .

Uden at kunne kysse sin lille søn , græder den stakkels tuberkuløse mor

En sommerfugl! Nok til at rosen taber sine blade

Den genfødte sol hinsides havet : blå grøn guld blomst og glød

Fuglen dvæler nu på bambusgrenen i natten en fløjte

Tavshedens vande dine øjne: langsomt åbner sig lotusblomsterne

Dine øjne som sitrer lyser : under mine øjenlåg falder sommerfugle

Sne i tidligt efterår min pande ør af måneskærets sø

jasminerne i måneski nnet endnu hvidere og bløde udenfor tuder min hund

J eg åbner vinduet på klem fjernt ligger alverdens haver min blomstervase

20

SOM DET VAR

SOM DET BØR VÆRE

Jeg smed et net i bunden af slusen. Forleden fandt jeg et teleskop fuldt af stjerner .

Fuldt af stjerner I den dybe sluse et net: Men, et teleskop.

21

I senere spansksprogede oversættelser er brugt et mindstetal af stavelser: ABSIDE XIV-4 p. 498 Alfonso Mendez Planearte: Primor y primavera del Hai-Kai. Mexico 1950 . Luna, si un mangui to te pusieran , ique bello abanico! LA NACION, Caracas 8 okt. 1953, Rafael Lozano: Dos formas de la poesia japonesa: La Tanka y el haikai. En luna llena , Si le pusiera mango: ibello abanico! (La palabra japonesa es utchiwa, abanico redondo que no se pliega).

Julien Vocance, som havde læst 72 haikai fra "Au fil de l ' eau", publiceret i juli 19o5 anonymt og privat i 3o exemplarer af Paul Louis Couchoud, huskede denne samling da han valgte haikai som udtryksform i sine "Cent Visions de Guerre" ( "Grande Revue", Pa­ris Maj 1916) for at lade folk kende de erfaringer, han i tre år ved Champagnefronten høstede som soldat. Disse haikai blev meget beundret og populære og kommenteret i den udenlandske presse som nyskabende i fransk poesi, eftersom man var af den opfattelse, at Den store Krig nødvendigvis måtte afføde et nyt poetisk ud­tryksapparat . Paul Louis Couchoud, som i 1917 genoptrykte i tre­die udgave det essay, han under titlen "Les Epigrammes lyriques de Japon" havde udgivet i Fernand Greghs tidsskrift "Les Lettres" i 1906, i bogen "Sages et Poetes d'Asie", indføjede 14 af disse meget smukke krigshaikai og anbefalede dem varmt som slående exempler på den franske haikais selvstændighed. Vocance, inspi­reret af den gode kritik, udgav året efter ("Grande Revue " maj 1917) en ny samling haikai over forskellige motiver under titlen "FantOmes d'hier et d ' aujourd'hui". Vocance var også repræsen­teret blandt de ti haijin, som Jean Paulhan den 1. september 1920 præsenterede for publikum i "Nouvelle Revue Franr;:aise" .

I samtidens litterære Mexico en lignende situation, se "Revue de l'Amerique Latine" 10 (1925) J.M. Gonzalez de Mendoza "Les tendences de la jeune litterature mexicaine", Paris 1925, pag. 18: Le maitre Enrique Gonzalez Martinez, le delicat poete de la vie interieure qui conseille

Tuercele el cuello al cisne de enganoso plumaje "Tords le cou au cygne de plumage trompeur", fit en quelque sort ecole parmi les "jeunes". Ce fut une belle tuerie des cygnes re­thoriques! A son influence fort distincte s'ajouta, pour quel­ques- uns, indirectement, celle d'Amado Nervo dans sa " seconde maniere", tres simple, mais lourde de sincerite et de serenite, et pour d ' autres, celle de l'ecrivain Pedro Henriquez Urena, l'excellent critique de la versification irreguliere et ryth­mique en langue castillane . Cependant, d ' autres jeunes a la suite du ma1tre Jose Juan Tablada, si inquiet toujours , se tournerent vers !' "esprit nouveau" , pr~che au monde par l'admirable Gauil­laume Apollainaire. Toutefois ce ne furent pas des groupes pro­prement dit, mais des individualites eparses qui suivirent ces deux orientations. '

"Origen y Porvenir del Micrograma", Tokyo 1940.

, Kronologisk sammenfaldende med den japanske haikais storheds­periode under Basho.

22

6 .

7 ,

8.

9.

"La Poesia Imaginista y el Hai- Kai japones" i "Revista Iber ricana" 1944.

Bortset fra korthed i formen har la adi vinanza intet tilfæll med haikai . La adi vinanza anvender ikke, som haikai, de poe·. ressourcer til formidling af et globalt eller detaljeret inr· tryk, en livsindstilling eller følelse, og kun meget sjælder· antager haikai form af adivinanza.

"Taller" , Mexico, maj 1939 .

Såvidt metrikken. Imidlertid kan denne estrambote ikke løsri fra den øvrige del af seguidillaen, også selv om den resumer de kan intensivere det foregående, uden at lemlæste meninger.. En haikai kan og skal til enhver tid stå alene . De samme ovø. vejelser har Rene Maublanc ( "Un Mouvement japonisant dans 1 li tterature contemporaine: Le Hai- Kai Franc; ais" , I Les Orig •. II Les Realisations, i "Grande Revue" 1923 og i "Cent Haika. Paris 1924 Avertissement) der i sit forsvar af tercetten sor eneste velegnede form for haikai prevenerer følgesætningen, enhv~r poetisk tercet nødvendigvis må ligne en haikai, hvih­dog ikke kan hævdes om tercetterne der afslutter sonetterne, udskilt, ikke indeholder en særskilt og afsluttet mening. DE spanske seguidi lla var desuden ofte af populær, festlig og" tisk art, behandlet subjektivt , hvilket ikke var tilfældet· haikai .

lo. Kortdigte som Alfredo Boni de la Vega i sin anthologi ("Hoj del cerezo - Primera Antologia del Hai - Kai hispano" - ABSID . XV, 3,4, Mexico 1951) klassificerer som haikai , finder hos 0

rrera Andrade andre benævnelser . Garcia Prada selv finder c· ra Andrades "microgramas infantiles" "admirables hai- kais" . Juan Jose Tablada benævner sine to haikaibøger "Un Dia" (CP.r cas 1919) og "El Jarro de Flores" (New York 1922) som henho: vis "Poemas Sinteticos" og "Disociaciones Liricas", men for•_ ler umiddelbart herefter (i prclogen til sidstnævnte) at ha digte "no son sino poemas al modo de los "hokku" o "hai ka, poneses, que me complace haber introducido a la lirica cas~ na".

11. "Perfiles del Hai Kai " , ABSIDE XXL- 3, Mexico 1957 .

12 . Elle hale le bateau/Quand l ' epaule est meurtrie, /Elle tire ' le ven tre ("Au file de 1 1 eau" 19o5, NRF, september 1920) og: Avec sa petite faucille,/Comment pourra-t-elle/Faucher tout camp? ( "Au file de l ' eau" ) .

13. La femme de l'ambassadeur s ' en est allee/On dit qu'elle a ~ coup reconforte, complimente . /Nous n ' avons vu personne et n' · vons pas encore mange - Le teint fleuri,/Le ventre deboutorr:& /Cuisiniers des officiers - Une vieille rålant dans une mas abandonnee/Elle travaille en grand cette annee, /Mais ne deca pas les peti ts profi ts (alle tre fra "Cent Visions de Guerre "Grande Revue'', Paris, Maj 1916) .

14. Surgit de l ' herbe verte , /Des coquelicots a la main,/Le majo: tru (Epernay) "Cent Haikai", Paris 1924 , nr . 35 .

15. Brugen af onomatopeia er almindelig i japansk og vesterlands haikai . Her er indtryksvækkende exempel fra Vocance "Cent V!· sions . . . " :

6.

7,

23

Cl a , cla , cla, cla, cla . .. Ton bruit sinistre, mit railleuse Squelette comptant ses doigts sur ses dents . Jose Juan Tablada : "El jarro de flores", New York 1922 , nr . 15 lAsierran un bambu en e l guadual? l Canta la guacharaca? Rac ... rac •.. rac ...

Armando Duvalier (Cruz Reyes) TIBOR. HAI- KAI S , Mexico 1943: ( "Canicas" pag . 55) Para que jueguen los nifios,/los Reyes Magos helaron/las gotitas del r ocio .

Sammenlign med en japansk haiku af SHORIO , cit. fra Couchoud "Les Epigrammes Lyriques du J apon" f ra "Sages et Poetes d ' Asie" Paris 1917, pag. 78 : Allegresse . /J ' approche de Nara/Je me moque' de l a pluie.

SILBATOS fra "Refl ejos" , Mexico 1928: Lejanos , largos , / - de que trenes sonambulos? - ,/se persiguen como serpientes , /ondul ando.

Belles du matin . /Duran t le jour , la port e est hermetiquement fer­mee : /cl6ture de la mais on (oversat af Steinilber- Oberlin/Kuni Matsuo i 1936) . Den skal forklare s som følger: "A mesure que le soleil s ' eleve , les liser ons, bel les du matin, se fanent . Par delicatesse , le maitre de la maison a ferme la porte, pour qu ' on ne voie pas les fleurs mourantes", ifgl . oversætterne .

Asagawo ni/Tsurube torarete/Morai mi zu , første gang i original og oversættelse hos Chamberlain, derefter oversat hos Couchoud (pag . 128): Par un liseron/La corde du puits est arretee:/Don­nez- moi de l ' eau .

Couchoudefter_Revon,Gilbert de Voisins, Edwin Arnold , Clara A. Walsh , Noguch1 , etc.

Asagao ni/Kyo wa miyurau/Waga yo kana (Chamberlain 53): Ah ! yes, as a concolvolus/To- day my lifetime will appear .

Hiru- gao ya/Dochira no tsuyu no/Ma ni awazu (Chamberlain 171): Alas! The noon concolvul us/That neither dew may aught avail . (Revon pag. 397) : Ah ! le Visage- du-jour/A qui aucune des rosees /N ' arrive a temps .

af KIKAKU, oversat a f Alfredo Boni de la Vega - "Perfiles del Haikai , ABSIDE XXL-2 , Mexico 1957 , første gang til fransk hos Steinilber-Oberlin/Kuni Matsuo : "Les haikai de Kikakou Paris 1927. '

Fra Steini l ber-Oberl in/Kuni Matsuos Basho- oversættelser 1936, pag . 57 .

For japaneren er blomster mere en ven end et ornament . Temaet er meget yndet i japansk hai ku og i vesterlandsk haikai : Simplement /Une anemone dans un pot/Temple rustique (Buson, hos Couchoud op .cit . pag. 71) , dens imitation hos Couchoud ( "Au fil de l ' eau" Pari s 19o5 , og NRF 1. sept . 1920) : Une simple fleur de papier/ ' Dans une vase./Eglise rustique . En Inembohaiku i Steinilber- 0 -berli ns oversæt telse (1936) : Petite porte en treillage . /Fleurs dans un pot/ Cabane de la paix (pag . 130). Også Maublanc har i "Cent Hai kai " en glimrende haikai over temaet : Entre l es doubles fenetres/ Deux geraniums en pots . /Printemps a Saint- Malo (nr . 43) .

24

27. Imo wo niru/nabe no naka made/ tsukiyo kana: Au fond de la ma: mite/Ou cuisent les patates,/Le reflet de la lune. Det er i~ alene månestrålerne, men hele efterårsnatten, vinden i fyrre· træerne, mørket, genskæret, alt er i panden.

28.

29.

30.

31.

32.

Nr. 15: a crian9a nua/de todo cata no lodo/farrapos de lua.

"Scaferlati pour Troupes", Paris 1921: Un trou d 1 obus/Dans s, eau/A garde tout le ciel.

Dans la nui t noire/Une etoilE:l et son re flet. /Il y a done de l'eau? (NRF, 1. sept. 1920).

"Pajaritas de Yerba", Mexico 1946: POZO: Descubri6 el jorobac su mejor telescopio/para mirar los astros. Temaet er også anvendt af Afrånio Peixoto i en af hans haika1 fra 1939 ANCH'IO: Na po9a de lama/Como no divino ceu/Tambem passa a lua. Også Jose Juan Tablada har en haikai herover: Canta un respo el sapo/A las pobres estrellas/Caidas en su charco. Endelig. berømt haiku af Issa: Samushiro ya/nabe ni sujikau/ama-no-ga A straw mat:/The Milky Way aslant/In the saucepan (oversat a! Blyth).

Brasilianske haijins benytter ikke den såkaldte "hængselsorc;· teknik" (jap. KAKEKOTOBA), som ifgl. "Revue de 1 1 amerique lP· tine", Paris 1. aug. 1924, pag . 119 af J.M. Gonzalez de Mene kan syntetiseres til "un vocable a deux significations qui s comme une espece de gond sur lequel deux portes tournent, de niere que la premiere porte de la phrase poetique manque de : logique et la seconde partie de commencement logique, elles: bo1tent 1 'une dans 1 1 au tre et la phrase n' a pas de construct: possible. L 1 impression est, pourtant, d 1 un vague tres ingenit et suggestif". Et exempel af Jose H. Frias fra "Hai-Kais - ~ turnos", Paris 1922: Fue de tus labios aquel CORAL, recuerdo que yo he escuchado.