Odensemagasinet juli 2013
-
Upload
odense-magasinet -
Category
Documents
-
view
228 -
download
1
description
Transcript of Odensemagasinet juli 2013
ODENSE Juli
Magasinet 2013
Ny bog
om Lindø
Månedens Kunstner:
Christina James Nielsen
Michael
Hardinger
koncert i
Kongens Have
På aftentur
med vægterne
Yenz International
frisør i Odense
Evil Sons
Of The Blues
Sommer i
Eventyrhaven
2
Læs også tidligere numre af Odensemagasinet.
Tryk på det blad du vil læse.
www.odensemagasinet.dk
3
Indhold:
Side 4 - 5: Sommer i Eventyrhaven
Side 6 - 13: Michael Hardinger, Koncert i Kongens Have
Side 16 - 21: Yenz, international frisør i Odense
Side 24 - 31: På tur med vægterne
Side 32 - 33: Odense Tarteletfestival
Side 34 - 39: Bog om Lindø-værftet
Side 46 - 53: Evil Sons Of The Blues
Side 56 - 69: Månedens Kunstner:
Christina James Nielsen
Side 70 - 71: Kims Sommerfestival
Odensemagasinet ejes af:
Pegasus Foto og Video.
CVR-nummer: 27 45 41 00
Kragsbjergvænget 4, 1.Th.
5000 Odense C.
Mobil: 60 16 88 11
Kontakt for annonce:
Velkommen til Odensemagasinet Juli 2013
4
SOMMER I SOMMER I
EVENTYRHAVENEVENTYRHAVEN
5
6
FED ROCK I
KONGENS
HAVE
7
Hvad er det for noget musik du
spiller med Jørgen Thorup?
Thorup og jeg spiller gamle Shu Bi Dua-rocknumre, og så lidt af
vores begges, og B-Joes, solo
numre.
Men mest Fed Rock, Min baby bor i højhus, og den slags numre
hvor der kan skrues pænt op for
forstærkerne.
Hvordan udgiver I musik i dag?
Vi udgiver ikke rigtigt musik
mere. Der er ingen økonomi i
det.
Jeg kommer med en EP i forbin-
delse med bogen jeg skal til at
udgive, bare for sjov.
Når folk hellere vil lytte til gratis
musik, så vil branchen langsomt
blive af-professionaliseret, indtil
det er amatører og d.j. der mixer
lidt sammen, og så de helt store
acts, som pladeselskaberne tør
satse penge på.
Der vil nok stadig komme 3-4
nye store navne om året, men
den græsrods-vækst som alle
snakker om, den forsvinder,
drukner i Pro-tools musik fra
folk som har noget andet at leve
af ved siden af.
Lidt trist.
Men at jamre, kommer hurtigt til
at lyde som typograferne gjorde
engang.
Michael Hardinger og Jørgen Thorup Begge har en fortid i Shu Bi Dua.
Og selv om ”Bunden” fik en prop, holder rocken aldrig op!
Odense Magasinet har lavet interview med Michael Hardinger, der er
”bagmand” for størstedelen af Shu Bi Duas mest rockede numre.
Og som snart er aktuel med en bog.
8
Hvad laver du i USA?
Jeg besluttede i 1976 at jeg ville
bo i USA (det står der mere om i
min bog "40 år i a-dur" som
udkommer 15. august) og
Shubidua stod så i vejen for at
den beslutning kunne udleves.
Men i 1993 flyttede jeg.
Og jeg stortrives i dette John
Wayne-land.
Jeg har nu boet i 4 forskellige
stater, og alle steder har været
helt fantastiske.
Nu er det Las Vegas der må
holde for.
Hvordan var det at gå solo?
Jeg gik kun solo fordi jeg skrev
så mange sange at Shu Bi Dua
ikke var nok.
Jeg lavede et andet band, Emanuel D.P. - soloplader,
plader med Jørgen Thorup, en der hed "Bongo" og så videre
for at komme af med idéerne, inden de satte sig til musikalsk
forstoppelse.
Skal du spille med Shu Bi Dua
igen?
Jeg skal ikke spille med Shu Bi
Dua igen.
For der første fordi jeg gik ud for
16 år siden.
Bundesen er stadig mærket af sin sygdom, og i den periode
hvor jeg ikke var med, udviklede bandet sig til en meget blidere
dims, med nylonstrengsguitar, trækharmonika og sange fra
Bamse og Kylling.
Den stik modsatte udvikling af
hvad jeg kan tænke mig.
Det blev simpelthen for familie-
venligt for min uforskammede
væremåde.
9
10
11
Hvordan var det at stå med den
første LP med sit eget navn på?
Det var da helt fantastisk.
Jeg havde set Beatles i koncert i
1964 i København, og besluttede
der at jeg skulle leve af musik.
Så 1. trin på livsbeslutningerne
var gået i opfyldelse.
Var der "krig" mellem Gasolin´ og
Shu-Bi-Dua?
Ja, Gasolin og os havde sammen manager, Knud Thorbjørnsen, fra
Fyn, for øvrigt.
Og Gasolin var meget hovski
snovski over for os, de få gange vi mødte dem. Men vi tillod os at
være høflige retur.
Det er som om at musik fra da
Shu-Bi-Dua startede har sat et
bestemt spor i folks bevidsthed.
Hvad skyldes det?
Jeg ved ikke....mon ikke timingen
med at alle fik et stereoanlæg som
efterdønning på ungdomsoprøret gjorde at pladesalg og interesse
for musik eksploderede?
I dag går det lidt den anden vej.
Man følger ikke så interesseret
med i musikernes produktioner.
Man er ikke mere interessant end
det sidste pop-hit. Hvor man i gamle dage gennemanalyserede et
Pink Floyd album i årevis!!
Så nul jammer!
Bare en konstatering af at få mennesker i dag har et fedt
stereoanlæg og digger en god
produktion.
For de fleste er en
skrattende MP3 på en iPhone godt nok
Og så er der sgu da ingen idé i at lave en indspilning i et
rigtigt lydstudie til 7-800.000 kr.
Se på salgstallene for hitlisten.
Nr. 1 har sikkert solgt 2.300
eksemplarer.
Og det betaler jo ikke produktio-
nerne.
Allerhøjst fadøls-regningen til
pressemødet for udgivelsen.
12
13
Hvordan var det at møde Hej
Matematik og deres publikum?
Det var fantastisk!
Sikke et band, Danmarks bedste
musikere, og Søren havde fået den skøre ide at bruge en
sampling af mit gamle nummer.
Det gik jo meget godt, selvom
teksten siger noget om at bølge håret Michael Hardinger style, og
der er sgutte noget at bølge!!!
Michael Bundesen fik jo en blod-prop... Men hvordan går det med
ham nu?
Bunde er sygemeldt, men vi
laver en udsendelse i TV til efteråret, hvor publikum kan
møde ham for første gang i 2 år.
Hvad bliver det næste projekt du
skal lave?
Næste store projekt er min bog, og den lille EP, og så at få lavet
nye sæder til min gamle Audi, som jeg købte på E-bay for 3.000
dollars.
Og at spille i Odense D. 25./7. til
Torsdagskoncert i Kongens Have!
Naturligvis!!
Og D. 17./8. til Fyns MC Festival
Det er sjovt at gå ud og spille no-
gen af de gamle SBD sange, men
mest ”rockerne” med knald på.
Og med et band som trykker meget hårdere end den sidste
udgave af Shubidua gjorde.
Kom og hør os!!!!
14
15
16
17
For 23 år siden havde jeg Salon
Avantgarde, som jeg solgte.
Og dér startede mit eventyr.
Jeg startede i Nørregade nr. 30.
Og alle troede jeg var sindssyg da
jeg flyttede til nr. 28, fordi det var
så stort.
Men jeg endte med at have 18
ansatte, og det var virkelig en af
de byens største og mest skøre
frisørsaloner.
Der var masser af farver, glitter
og stort hår.
Det var en af Odenses mest
vandvittige frisører i 80erne.
Vi lavede store frisørshows.
Og det ”drive” var vi med til.
Flere har sagt at, da jeg så flytte-
de fra Odense, døde alt det der
”vilde liv” ud.
For det var det eneste sted, hvor
man kunne få alt det du drømte
om.
80erne var glimmer, smart tøj og højt hår.
Yenz Van Tilborg havde Odenses mest trendy
frisørsalon, lavede shows og satte fest og
farver på Odense.
Nu er han tilbage, og klar til nye eventyr.
18
Før Efter
Før Efter
19
Jeg fik tilbud fra Tyskland, om
en ledende stilling hos et af de
mest fine firmaer, med produkter
fra Paris, La Biostetique.
”Du har nu 24 timer
til at bestemme dig
for om du vil være
her i 2 måneder”
Så jeg skulle sælge mit eget hus,
og min butik, og jeg skulle sælge
mit liv.
Det sagde jeg så ”Ja” til.
Så jeg arbejdede for dem i 5 år
og underviste på deres akademi.
Efter det rejste jeg til Stuttgart,
hvor jeg arbejdede med hår,
make-up og fotografi som
freelance.
På en ferie mødte jeg Reinout,
som også er frisør.
Og flyttede til Amsterdam, hvor
han havde en frisørskole og et
par saloner.
Og så blev vi ”opdaget” af Vella.
Vi lavede et stort show for dem
i USA, og havde stor succes, og
blev inviteret der over igen.
Her arbejdede vi på fuld tid. Men
kun i et år, i Texas… For det var
bare så forkert.
Så flyttede vi til Florida, hvor vi
kom i kontakt med et firma,
der arbejdede med naturlige
hårfarver.
Det vil sige at folk med kræft og
allergi kan tåle dem.
Det valgte vi at arbejde med de
næste 10 år.
Da vi rejste tilbage til Danmark
tog vi de produkter med.
Og vi er det eneste firma i Skan-
dinavien der importere produkter
og de farver, der er 100 % ægte.
Så efter at have rejst over hele
USA, og fundet inspiration,
valgte vi at bygge det hele op så
det var enkelt.
20
Før Efter
21
Livet skal være farverigt.
Vi valgte Odense fordi jeg er
Odenseaner, og Reinout er vild
med Odense.
Reinout Van Tilborg
Og Odense HAR potentiale.
Da jeg havde Salon Avantgarde,
sagde folk tit at det kunne ikke
lade sig gøre i Odense.
Men det kunne det godt.
Og det kan det også denne gang.
Det er også sjovt, at selv om det
er mange år siden jeg havde
Salon Avantgarde, så er der rigtig
mange der kan huske mig.
Og det kommer lidt bag på mig.
Så det er lidt som et eventyr af
H.C. Andersen, hvor jeg kommer
”hjem til andedammen”, og folk
tager positivt i mod os.
Og jeg har bestemt ikke fortrudt.
Yenz Internationale Hair ligger i
Brandts Passage nr. 4.
Salonen har allerede haft besøg
af flere ”kendisser” der har nydt
godt af ”det friske pust” fra det
store udland, og de mange års
erfaring med nye stilarter og høje
kvalitet.
WWW.YZHAIR.DK
22
23
24
25
Bevæbnet med morgenstjerne,
lampe og syngende stemme
inviterer Odenses vægtere i
sommerperioden interesserede
med ind i fortiden
Af Martin Anker Jensen
Natmanden Julius kan ikke holde de
fyldte spande fra dasserne i ro.
De skvulper over, og beboerne i husene
rynker på næsen, når han går forbi dem.
En dag taber Julius sin jakke ned i en af
spandene.
Han vil fiske den op, da en mand spør-
ger, om den jakke da ikke er udtjent.
”Jo, men jeg havde min madpakke i
lommen”.
Der går et spontant udbrud og et gys
igennem gruppen af mennesker ved
Sortebrødre Torv i Odenses indre by.
Manden i den blå uniform kan ikke lade
være med at smile, da han har afleveret
pointen.
Han vender om på foden og går videre
op mod restaurant Grønttorvet.
Manden i den blå uniform er vægter Per
Henrik Jepsen.
Gruppen af mennesker omkring ham er
nysgerrige turister og odenseanere, der
en lille time forinden har sat vægteren
stævne foran den Gamle Kro i Overgade.
50 meter fra mødestedet kører bilerne
på Thomas B. Thriges Gade, og det
elektriske lys fortæller fodgængerne, om
de kan gå eller skal blive stående.
På gåtur i Odenses historie
26
27
Per Henrik Jepsen er en af tre vægtere i
Odense, der hver aften klokken 21, i
sommerperioden inviterer interessere-
de med på en tur tilbage i tiden, hvor
der ikke fandtes biler og elektriske lys.
I denne onsdag aftens skumring går vi
ind i virkeligheden for århundreder
siden, hvor lov og orden i byen var
overladt til ”retskafne, stærke og
ædruelige mænd”, der kunne passe på
Odenses borgere.
”Hov vægter! Klokken
er slagen 9. Nu skrider
dagen under og natten
vælder ud”
Vægteren synger efter hver gang, han
har gjort hold og fortalt om Odenses
historie og de pudsige mennesker, der
var en del af den.
Sangen er en del af vægternes historie.
Fra klokken 20 til 5 om morgenen
skiftede versene hver time.
Efter sig har Per Henrik Jepsen cirka 25
mennesker.
Der er bedstemoderen med sine tre
børnebørn, som synes, at manden i den
blå uniform med morgenstjernen i den
ene hånd og en tændt lampe i den
anden, gør sommerferien lidt mere
spændende.
Der er det unge kærestepar, som var
ude at gå tur, da vægterens stemme
rungede i Overgade og lokkede dem til.
Vi står med udsigt til kirketårnet på
Odense Domkirke.
Mens vægteren fortæller om tårnvæg-
terne, der stod på vagt i tårnet og holdt
øje med blandt andet ildebrande,
sværmer børnene med store øjne om
vægteren.
De ældre står med hænderne på ryggen,
og kæresteparret holder om hinanden
med opmærksomheden rettet mod
vægteren, der fortæller om sine
forgængere.
28
29
Fra det 16.århundrede og indtil midten
af 1800-tallet var byens sikkerhed og
forsyning lagt i hænderne på de mest
tilregnelige mænd; vægterne.
De skulle sørge for ro og orden, tænde
byens lygter, patruljere og holde brand-
vagt.
Og der var nok at holde styr på i
Odense, som led under utilstrækkelig
vandforsyning og fattigdom.
Og når der var et værtshus for hver tien-
de hus i byen og øl var mindre giftigt
end det beskidte vand, var der rig
lejlighed for vægterne til at pifte i sin
fløjte efter hjælp og sætte sig i respekt
over for de kriminelle med piggene på
morgenstjernen.
Ofte var der ikke pladser nok i cellerne,
og derfor måtte ordenshåndhæverne
tage kulkældre i brug.
Siden 1991 har Odenses moderne væg-
tere gået rundt i byen og præsenteret
historien for dem, der har lyst til blive
suget ind i Odenses fortid.
I cirka fem kvarter fortæller de farverige
historier.
Og det er noget, der falder i god jord
hos tilhørerne.
”Jeg synes, at det er rigtig festligt”, siger
bedstemoderen, mens hun orienterer
sig efter børnebørnene, der kliner sig op
af vægter Per Henrik Jepsen.
”Man bliver meget mere bevidst om
historien i den by, som man bor i”, siger
det unge kærestepar, som stadig følger
med, da selskabet gør holdt ved
Grønttorvet, hvor vægteren skal have
fugtet ganen, inden turen slutter med
gudstjeneste i Vor Frue Kirke.
30
31
Per Henrik Jepsen har ikke noget
problem med at fortælle.
Ifølge hans søster har han klæbehjerne,
når det kommer til tal og detaljer.
Historien om fulderikken Jensen, som
gang på gang blev spændt på en stige og
fulgt hjem til lillemor i Bangs Boder,
bliver modtaget med klukkende latter.
”Hun blev altid sur, når hun så vægterne
kom slæbende med ham.
Men når Jensen så kiggede på hende
med de store undskyldende øjne, tøede
hun op.
Det kan kun ske i eventyrernes by”,
fortæller vægteren.
Indtil den 31.august kan du, din familie,
dine venner og sommerferiebesøgende
komme på tur med vægterne.
Hver dag undtagen søndag venter væg-
teren foran Den Gamle Kro i Overgade
klokken 21.
32
33
35
Helt ærlig jeg ved ikke hvorfor jeg
har skrevet Lindøplatten, men jeg
har en stor rastløshed, så jeg
prøver gerne nyt.
Jeg har aldrig før beskæftigede
mig med det skrevne ord, det
skyldtes nok min ordblindhed.
Sidste sommer kom jeg så på
Facebook, under er længere ferie
på de tyske floder.
Og der begyndte jeg at skrive om
det jeg så og især om dem jeg
mødte undervejes.
I begyndelsen af året skriver jeg
så et længere indlæg på en
Facebook-side om de tyske
flygtningebørns grave i Nyborg
og laver en del researche omkring
det.
Det er noget der tænder mig, på
en nærmest manisk måde.
Samtidig var jeg begyndt at
skrive om det liv, jeg havde set
og oplevet på Lindø og det var så
sjovt at skriv.
Tit sad jeg og skreg af grin under
skriveriet.
Noget af det, jeg skrev, lagde jeg
ud på Facebook-siden
”Lindøkammeraterne” og fik en
masse positiv respons på det.
Det gjorde, at jeg på et tidspunkt,
besluttede at det skulle fylde
20.000 ord Og fordi jeg er ordblind, var det
en stor tilfredsstillelse, at opnå
det.
Det, at fortællingen endte med at
komme ind på diverse tragiske
begivenheder på værftet, var slet
ikke meningen fra begyndelsen
af.
Ny bog om livet på Lindøværftet Her fortæller forfatteren Steen Gjerdsted om forløbet.
36
37
Efterhånden som jeg tænkte
begivenhederne igennem og så
det materiale der kunne skaffes,
blev jeg fyldt af harme.
Her gjaldt Rettidig
Omhu ikke, eller
gjorde det?
Ja, i hvert fald med hensyn til
rettidig levering.
Der var også det, at ingen ved
hvor mange der blev dræbt på
Lindø.
Det tal tror jeg aldrig, at nogen
finder ud af eller har interesse i
at finde.
De fortællinger, der er i bogen,
om ulykker, er mine egne
oplevelser af dem.
I 1995 stoppede jeg.
38
39
Jeg havde fået værft nok og tog
en 1 årig uddannelse som
voksenunderviser, på Skårup
Seminarium.
Men det kom til at vise sig, at jeg
kom fra asken og direkte ud i
ilden.
De første år efter min nye uddan-
nelse var gode nok.
Første stop som underviser, var
Odense Produktions skole.
Derefter et par år på Tvind på
deres Søfartsskole, hvor der også
er en masse ”dejlige” historier fra.
Kronen på værket må nok være
min ansættelse på Møllebakken.
Møllebakken er en behandlings-
institution med intern skole for
børn og unge med særlige behov.
Den var præget af totale uhyrlig-
heder og manglende respekt for
alt og alle og et svigt ud over alle
grænser af de unge, til millioner
af kroner om året.
Den oplevelse er jeg ved at skrive
om nu, den slår beretningerne fra
Lindø med mange længder.
Hvis de to steder skal sammen-
lignes, må værftet nok betegnes
som en søndagsskole.
Her hos Odense Magasinet venter
vi med glæde på at se de næste
bøger fra Steen Gjerdsted.
Køb bogen her >>>
40
41
42
43
44
45
46
Fed bluesmusik runger i hele området ved Brandts.
Nysgerrige mennesker bliver lokket til af de fede rytmer, en guitar
med bløde toner og en mundharpe der lever sit eget vilde liv.
En skøn sommeraften, hvor musikken fylder folk til randen.
Leveret af et band der spiller fordi de ikke kan lade være...
47
Ulrik og Poul mødtes…
og siden har verden
ikke været den samme.
Ulrik Fromholt fortæller:
Det startede med at Poul var flyt-
tet til Odense, og var på jagt efter
nogen at spille med.
Så startede vi noget der hed Det
Blå Bluesband.
Før det spillede jeg blandt andet
med Karsten Skovgaard, der nu
spiller med Kim Larsen, i et orke-
ster der hed Kontrast, hvor det
galt om at spille så hurtigt og højt
som muligt.
Så gik Karsten og jeg videre og la-
vede et band der hed Woody and
the Hartbreakers, og senere kom
Bo Gryholt med.
Og det ligger vel ca. 30 år tilbage
i tiden nu.
I 1986, indtræf jordskælvet så, og
Poul Evald kom til byen.
48
Poul Ewald fortæller:
Jeg kommer oprindeligt fra Nord-
jylland af, og havde fået job her i
Odense.
Og så er det gået over stok og
sten siden.
Dog med lidt udskiftning.
For Kim Larsen kom jo også til
byen. Og der røg jo nogle af vores
af dem der var med i det gamle
bluesband.
Så vi har faktisk været kongelig
hofleverandør til Kjukken.
Vi havde nogle år, hvor vi havde
rigtig rigtig mange job.
Vi var af sted hver weekend,
samtidig med vi havde vores
faste job ved siden af.
Så vi var jo mere sammen i
bandet, end med vores koner
og børn.
Det er måske derfor vi stadig er
gift med de samme.
Vi har altid formået at få en sjov
vinkel på koncerterne.
Blues er jo en fantastisk genre at
spille, for vi kommer godt rundt
med både stille numre, og dem
med gang i.
I gamle dage havde vi nok spillet
det hele dobbelt så hurtigt.
Men nu har det hele ligesom fået
en ny dimension.
Det er det fede ved at blive ældre.
Og vi har jo også været ramt af
alvorlige sygdomme, og det er jo
lidt med livet i hænderne, på den
fede måde.
49
50
51
52
Vi har stort set prøvet det hele,
så nu har vi kun alt det sjove
tilbage.
Vi har også lavet nogle numre
selv. Men fortolker helst andres.
Og det er jo sjovt at når vi spiller,
bliver det ”farvet” af hvordan vi
har det den dag, og hvordan det
bliver modtaget.
Så der er ikke nogen af de numre
vi spiller som vi levere på samme
måde hver gang.
”Parafrasering” hedder det…
Godt ord…
Vi tager udgangspunkt i et
nummer, og så laver vi det
alligevel helt om.
Fremtiden er uvis.
Men nu har vi fået en
facebookside
hvor der ligger billeder og hvor
man kan se hvor vi spiller.
Evil Sons Of The Blues består af:
Ulrik Fromholt (sang og guitar)
Poul Ewald (mundharpe)
Søren Bøje Larsen (guitar)
Bo Gryholt (bas)
Rene Dam (trommer)
Se video her
>>>>>>
53
54
55
56
MÅNEDENS KUNSTNER
”Two rare birds”
57
MÅNEDENS KUNSTNER Christina James Nielsen laver smukke kunstværker i metaltråd.
Her fortæller hun om sine billeder, og om galleriet på Vesterbro, i Odense:
The Studio Gallery
Jeg kalder mine billeder for skulpturelle tegninger. De befinder sig lige midt i mellem det
2 dimensionelle billede og skulpture der er 3 dimensionelle - idet stregen er
fysisk tilstede.
To af de kunstnere som er en konstant inspiration til forbedring af mine skulp-
turelle tegninger er Charles Weed og Louise C. Fenne - uden dem var jeg
ikke kommet videre med min tegning.
Det var da jeg så deres billeder at det endelig gik op for mig at man ikke kan
snyde sig uden om tegningens disciplin, hvis det skal være rigtig god kunst....
Planer for fremtiden - jo det er min plan
at blive ..... dygtig til skulpturel tegning og lave nogle værker som en dag for
plads på et museum!
58 ”Backwards”
59
Jeg har altid arbejdet med kunst.
Lige fra jeg var lille, hvor jeg gik
på Steinerskole, fik vi lov til at
tegne og male, og vi fik også
undervisning i skulptur.
Senere arbejdede jeg med maleri,
og udstillede på kunstgården i
Skovby.
Jeg har også da jeg lavede male-
rier, været tiltrukket af den der
linje, jeg bruger i mine billeder.
Metaltråd har jeg arbejdet med i
ca. 8 år.
Da jeg så ventede mig, var det jo
ikke så smart at arbejde med olie
og terpentin. Så jeg prøvede at
arbejde med metaltråd, og det
blev jeg grebet af.
Både store og små billeder.
De kan både være lavet som
2 dimensioner og 3 dimensioner.
”By this day, with this ring”
60 ”Behave”
61
Det er utroligt vigtigt at kunne
tegne. For man bruger meget
tid på at rette på tingene, hvis
man ikke får det i de rigtige
størrelser og perspektiver.
Der er ikke så mange andre
der laver kunst på den måde,
så jeg kan virkelig gå i detaljer
med det, for der er ikke så me-
get andet at sammenligne
med.
Tøjet har jeg lavet i forbindelse
med en udstilling, hvor jeg
havde lavet en stor væg fyldt
med tøj der var lavet i tråd. Og
så med en dame der hed Vera,
der lå på et tæppe.
”Miss BeHave”
”B(liv)”
62 ”He loves me, he loves me not, he loves me”
63
Min mand og jeg har boet i Syd-
frankrig i nogle år, hvor vi også
lavede udstillinger.
Noget jeg godt kunne tænke mig
at lave, er at dekorere en hel væg
for folk. Og derfor har tager vi og-
så imod bestillinger.
Fuglene kan jeg rigtig godt lide at
lave, for der er så mange flotte
aftegninger i deres fjer, der giver
en lethed over billedet.
”On wings of Hope”
64
”Self portrait, the side of me I never see”
65
”Profile in white with rosa buttons”
66
Mine ting er baseret meget på tegning.
Billederne er levende modeller som jeg har tegnet efter.
Og så bagefter formet med metaltråd.
”Back to the beginning”
67
”Still I rise”
”Vera tying the knot”
68
”The Vanilla Lady” ”Sweet dreams”
”Entre nous”
69
Vi har rejst til Frankrig med
en stor udstilling. Men nu
hvor vi har åbnet vores eget
galleri har vi lagt alle kræf-
terne her i år.
Vi har også andre kunstnere
der udstiller her i vores gal-
leri. Og noget af det passer
rigtigt godt ind i den stil jeg
selv laver.
Se mere om galleriet på
Vesterbro, i Odense:
The Studio Gallery
71
HP Foto
Vi startede i 2010 som privat fest med 15 bands og derefter havde
vi 18 bands over 2 dage.
Og nu har vi 24 bands på 3 dage.
Festivalen for hovedsagelig up-comming bands med eget
materiale, men også med plads for etablerede bands, som nyt
tiltag har vi sort torsdag med
dødsmetal.
Et par band spurgte Kim om han ikke kendte nogen festivaler de
kunne spille på...
Og jo... jeg kan da lave en i min
baghave.
Derefter startet vi op med at finde
folk til at hjælpe og bands.
Det hele startede med 5 bands hvoraf det ene band kun kunne
om fredagen så jeg valgte at finde nogen flere bands til fredag så det
blev til en 2 dags festival
Hovedsagligt spilles der egen
musik, fra de Up-commings bands som er åbne for alle
genere som vi krydder med enkelte kendte band som træk-
plaster.
Jeg elsker musik fest og glade
mennesker og med hjælp fra mange venner og bekendte som
igennem tiden har hjulpet mig.
Jeg møder kun glade mennesker
og vores besøgstal stiger.
Festivallen afholdes i
Kim´s baghave,
Skovhavenvej 7, sdr. Højrup
5750 Ringe (MIDTFYN)
Altid 1. weekend i august
www.kimssommerfestival.dk
72
73
74
Odensemagasinet ejes af:
Pegasus Foto og Video.
CVR-nummer: 27 45 41 00
Kragsbjergvænget 4, 1.Th. 5000 Odense C.
Mobil: 60 16 88 11
Mail: [email protected]
www.odensemagasinet.dk
75
76