Magasinet Kommunikation Nr1

13
1 Konflikthåndtering på ARABISK Æstetiske møder på ITALIENSK Kommunikation på Helsingørsk M A G A S I N E T TEMA KOMMUNIKATION KURSER &evaluering Nr. 01 Sommer 2011

description

Magasinet Kommunikation er Kommunikér MÉRs kundemagasin. Dette nummer med tema om konflikthåndtering på arabisk og effektive møder. Abonner gratis ved at sende en mail til [email protected]ød Mohammad og se videoer fra Kairo i februar på: www.kommunikermer.nu/tv

Transcript of Magasinet Kommunikation Nr1

Page 1: Magasinet Kommunikation Nr1

1

Konflikthåndtering på

arabisk

Æstetiske møder på italiensk

Kommunikation på Helsingørsk

M a g a s i n e t

TEMA

ko

mm

un

ika

tio

nku

rser

&evaluering

nr. 01 sommer 2011

Page 2: Magasinet Kommunikation Nr1

2

Velkommen til

i dette premierenummer af Magasinet kOMMUNikaTiON kan du få inspiration til konflikthåndtering fra demonstranter under revolutionen i Egypten i februar 2011 og fra ansatte i Lyngby- Tårbæk kommune.

Du kan få inspiration til at holde rare og effektive møder fra socialarbejdere i københavns kommune. Og du får et uddrag af Didda Larsen og Mikkel Wieses nye bog buongiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr.

kommunikér MÉr er ikke et af landets største kommunikations-firmaer. Men vi har en stor drøm: at bringe erfaringer og inspira-tion fra folk, der har stået i problemerne ud til en større offentlig-hed. så kære læser. Vi håber, at du får nogle både rare og inspirerende minutter i selskab med Magasinet kOMMUNikaTiON.

Mød dem her i magasinet

”Min søn på 10 år blev såret den 25. Januar, da han sad på mine skuldre under den fredelige demonstration på Tahrirpladsen. Min søn ligger stadig i sengen. Han er psykisk traumatiseret. Mubarak og alle hans allierede skal i fængsel.”

sådan fortæller Mohammad til dette nummers tema om konflikt-håndtering. Vi møder Mohammad på Tahrirpladsen i kairo få uger efter Mubaraks fald i Egypten.

En gang imellem har vi også bare snakket. Og så tænker man: hvor er vi overhovedet på vej hen?

sådan fortæller Nicolaj, socialpædagog på kuben om nødvendig-heden af at gøre noget nyt for at skabe rare og effektive møder.

kærlig hilsen

Mikkel & Didda

Kort nyt! ____________________________________________ 3

TEMA: Konflikthåndtering på arabiskFebruar 2011. revolution i Egypten. Magasinet kOMMUNika-TiON pakkede den store rygsæk med fotogrej og tog til kairo, hvor de blev modtaget som de første turister efter præsident Mubaraks fald. bevæbnede med kamera og kuglepen mødte Magasinet kommunikation de oprørske egyptere, der fredeligt kæmper for demokrati. Læs Didda Larsen og Mikkel Wiesereportage om konflikthåndtering på arabisk _______________ 4

Tips til håndtering af konflikter_________________ 10

Æstetiske møder på italienskbogen buorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr vil revolutio-nere mødekulturen på de danske arbejdspladser. Magasinet kOMMUNikaTiON bringer et uddrag af den populære bog oget par tips, der ikke blev plads til i kommunikér MÉrs bog _______________________________ 12

Kommunikation på helsingørskTopmodel lokker Helsingørs ungdom til at gøre noget ved deres forbrug af rusmidler. Læs interview med Flemming Licht om Helsingør kommunes innovative tilgang til kommunikation ______________________________ 22

Kursusoversigt ____________________________________ 24

lederindhold

kort nyt kort nyt kort nyt kort Vuggestuer, vuggestuer, hvad skal vi med vuggestuer? Min den yngste er 14.

En vandrehistorie fra 1970’erne tillægger Mogens Glistrup dette citat. kommunikér MÉrs kursuscenter har nu til huse i den herskabslejlighed i københavns indre by, hvor samme Mogens Glistrup havde sit advokatkontor. i den 200 år gamle lejlighed, der emmer af atmosfære er der espressomaskiner til cafe latte ad libitum og brænde ovn til glæde for de kuldskære.

Effektive møder i socialforvaltningenbuorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr får omtale i sOFbladet. bogen som er har udgivet med støtte fra

københavns kommunes socialforvaltning kan du down-loade gratis. Besøg www.kommunikermer.nu

Danmarks grønne kommunikationsfirma cykler byen rundti marts 2011 har københavnerne kunnet se kommunikér MÉrs karakteristiske firmacykler med det pink logo på de sorte nummerplader. Didda Larsen og Mikkel Wiese har cyklet ud med over 400 gratis udgaver af bogen buorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr til medarbej-dere overalt i københavns kommune.

Kommuniker mer, Skindergade 23,1 • 1159 København K • +45 2855 0475 / +45 2810 3907 • [email protected] • www.kommunikermer.nu

3

Buongiorno, rare og effektive møderDiDDa Larsen & MikkeL Wiese

ansvarshavende redaktør: Didda Larsen • Fotos: kommunikerMer.nu

M a g a s i n e t

kort nyt kort nyt kort nyt kort

  Didda og Mikkel holder kursus om rare og effektive

møder i kursuscenteret i skindergade

Page 3: Magasinet Kommunikation Nr1

54

TEMA KonfliKthåndtering og revolution i Kairo

”i er de første turister i kairo i en måned: Welcome kairo!” Taxachaufføren, der kører os til kairos centrum har skudt kamelen. Med sig i vognen har han de første turi-ster kairo har set siden den fredelige revolution startede den 25 januar. kampklare soldater, der bemander de tanks, der stadig bevogter alle centrale gadehjørner tæt på opstandens centrum, Tahrir-pladsen. Men stemnin-gen er anderledes end for en uge siden. Diktatoren Mu-barak er trådt tilbage og militæret har lovet, at Egypten er på vej mod demokrati. En blomst er stukket ind i kanonløbet på en tank tæt på Tahrirpladsen. På selve pladsen begynder folk at samle sig ved mørkets frembrud. De samles for at feste videre. For de har allerede befundet sig i en lykkerus i en uge. Drenge løber rundt på pladsen og svinger stolte det egyptiske flag og børn får malet det egyptiske flag i an-sigtet. For en uge siden kunne de være blevet dræbt lige som mere end 300 egyptere blev det ved Tahrir-pladsen. Nu ånder her fred.

Vi maler byen rød, sort og hvidi time efter time kommer folk hen til os. De siger Welcome Egypt! Og vil have taget billeder af os. Ude i midterrabat-ten er der nogle unge mennesker i gang med at male kantstenene i de egyptiske farver. Da vi kommer til at betræde de nymalede sten er der straks to unge menne-sker, en dreng og en pige, der venligt men bestemt beder os ikke at træde på det nymalede. Vi vil aldrig mere smide skrald på vores gader står der på ahmeds skilt. Han står med skiltet midt i den øre-døvende trafiklarm med de årtusindgamle pyramider i baggrunden. selv her ved pyramiderne er renovations-revolutionen nået ud. En ældre mand bliver lykkelig, da vi spørger om vi må tage et billede af det enorme egyp-tiske flag han selv lige har malet på fortorvet.

Bryllupsvals på en tankEn brud og hendes gom stiger ud af en limousine og dan-ser brudevals på toppen af en tank, mens de og omkring 30 hujende egyptere svinger deres egyptiske flag. Det er en lykkelig nat ved Nilens breder. Og selv om det er sent på aftenen møder vi stadig unge, der utrætteligt er ved at male kantsten i de egyptiske farver.

Konflikthåndtering på Tahrir-pladsenEgypterne er uenige om deres lands fremtid. Og de egyptere, der har demonstreret fredeligt for demokrati er uenige om, hvordan De er også uenige om, hvordan de skal opnå et mere demokratisk Egypten. Nogle vil fort-

Kunsten at danse brudevals

på toppen af en kaMPVOGN

 En ældre mand bliver lykkelig,

da vi spørger om vi må tage et billede

af det enorme egyptiske flag han selv

lige har malet på fortorvet.

Page 4: Magasinet Kommunikation Nr1

TEMA: Konflikthåndtering og revolution i Kairo

6

sætte protesterne på Tahrir-pladsen selv om militæret har forbudt dem det og nogle vil renovere gaderne for på den måde at vise vejen for det nye Egypten. Og soldaterne, som det vrimler med på Tahrir-pladsen, forsøger at hol-de både protesterende og de første udenlandske turister med deres lidt for store kameraer, væk fra pladsen. Men de gør det alle for det meste helt fredeligt. soldaterne skubber godmodigt til demonstranterne. Demonstranter-ne følger lidt med og går derefter tilbage til pladsen. Og de unge renovations-revolutionære maler ufortrødent vi-dere. Ja selv over for de forhadte sikkerhedsfolk, som var

dem, der dræbte de fleste demonstranter under opstan-den, er folk ikke-voldelige. Vrede men stadig ikke-volde-lige. For intet er som det var for en uge siden i Egypten. Nu demonstrerer sikkerhedspolitiet nemlig på Tahrir- pladsen for mere i løn.

Opstanden fortsætter, siger Mohammadsenere samme dag er der en stor demonstration. Demon-stranterne er ikke bare glade folk, der er tilfredse og maler deres gader. Flere taler om at der er brug for en rigtig revolution og at Mubaraks folk ikke skal blive på

magten. Mohammed fortæller sin historie til vores iPhone og beder os om at fortælle hans historie. Den er nu på youtube og CNNs ireport. Han fortæller: ”Min søn på 10 år blev såret den 25. Januar, da han sad på mine skuldre under den fredelige demonstra-tion på Tahrirpladsen. Min søn ligger stadig i sengen. Han er psykisk traumatiseret. Mubarak og alle hans allierede skal i fængsel.” En redaktør af et egyptisk børneblad har også ta-get dagen fri for at demonstrere. Han fortæller hvordan en egyptisk tv-station tidligere på dagen filmede sympa-tidemonstrationen for det libyske folk, der blev udsat for massakrer. Men tv-folkene ville ikke filme demonstra-tionen mod deres egne magthavere, selvom den fandt sted lige ved siden af. Den manglende lyst til at vise, at der er egyptere, der mener, at revolutionen ikke er fær-dig er ikke kun et lokalt fænomen. Vi filmede en spontan natlig demonstration gennem kairos gader til Libyens am-bassade. Optagelserne kom på CNN. Vores optagelser af protester mod Mubaraks allierede var også for CNN ”so last week”.

En lille dreng får malet sit ansigt i det egyptiske flags

farver under festivitasen på Tahrirpladsen i kairo otte

dage efter Præsident Mubaraks afsættelse.

Didda på Tahrirpladsen.

 Mikkel med demonstranter på Tahrirpladsen.

”Min søn på 10 år blev såret den 25. Januar, da han sad på mine skuldre under den fredelige demonstration på Tahrirpladsen. Min søn ligger stadig i sengen.”

Page 5: Magasinet Kommunikation Nr1

98

interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview

interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview

Rie Toft er cand.sciend.soc i internationale udviklings-

studier. Hun har desuden læst Minoritetsstudier på KUA.

Mikkel Wiese, er født i 1964. og er kandi dat i pæ dagogik

og historie fra RUC. Han har efter efteruddan nelser som systemisk pro ces kon sulent

og i coaching.

En samtale mellem Rie Toft og Mikkel Wiese. Om oprør, konflikthåndtering og kompleksitetstænkning.

? ?? Rie Toft: Hvordan kan det være at i tog til Egypten for at studere konflikter?

Mikkel Wiese: Det kan måske virke paradoksalt, at vi drager til kairo for at se hvor dygtige egypterne er til at håndtere konflikter. Det billede vi har set af den arabiske verden i medierne de seneste ti år har været præget af en ubegribelig grad af stereotypitet. Vi i vesten er moder-ne og demokrater og araberne er gammeldags, udemo-kratiske og som regel også fundamentalistiske. Vi får det indtryk, at arabere er sådan nogle mennesker, der går

amok, bare vi tegner en lille tegning. De succesfulde demokratiske opstande i Tunesien og Ægypten tegnede et andet billede. Det var det billede, vi gerne ville opleve på tæt hold. Og for os er der kun en måde at gøre det på. Tage derned, møde menneskerne og snakke med dem. Vi kom derned nysgerrige på, hvad folk på gaden i kairo tænkte om opstanden og om konflikthåndtering. På Tahrir-pladsen mødte vi Mohammad, hvis tiårige søn var blevet ramt af en tåregasgranat på opstandens første dag. Drengen ligger i sengen. selvom Mohammad er helt øde-lagt af sorg og bekymring over det, der skete med hans søn, den dag under en fredelig demonstration, hvor søn-nen sad på hans skuldre, så kommer faren stadig og pro-testerer fredeligt på Tahrir-pladsen. Faren kombinerede vilje og fredelige midler. Han ville have, at Mubarak skulle fængsles og med ham alle hans allierede, som stadig sad på vigtige poster. Hans fornemmeste våben i denne her kamp var at møde op og blive ved med at møde op, selvom han blev chikaneret i militæret. Militæret havde nemlig fået ordrer på at få folk til at miste lysten til at demonstrere. Vi måtte selv sande, at det ikke kun var egypterne soldaterne prøvede at få til at miste lysten til at demon-strere. Vi var også selv flere gange ude for at blive bedt om at pakke kameraerne væk. Mohammad og de andre, der blev ved med at protestere på Tahrir-pladsen kombi-nerede det at være fredelige og nærmest tvinge de tidli-gere magthavere ud i konfliktnedtrapning med et stort

mod. Mens vi hørte på Mohammads historie, stod folk, som demonstranterne var sikre på, var fra sikkerheds-politiet, og videofilmede Mohammad.

? ?? Rie Toft: Hvad blev du inspireret af, som du har fået lyst til at bringe ind i din undervisning om konflikt-håndtering i Danmark?

Mikkel Wiese: stædighed er centralt. Det at kunne sætte sin vrede til side. samtidig med at man er stædig. Når vi underviser ansatte i danske kommuner handler det faktisk også for dem om i tilspidsede situationer at blive i stand til at sætte sin vrede til side. Og om at følge egyp-terne i at gå ned af konflikttrappen. Og det kræver, at man bliver i stand til at håndtere sin egen vrede. For persona-le med borgerkontakt handler det blandt andet om at fin-de veje til at formidle, hvad der er muligt at gøre for bor-gerne og hvad det ikke er muligt at gøre for borgerne.

? ?? Rie Toft: Men kan stædighed ikke være konfliktop-trappende?

Mikkel Wiese: konflikthåndtering kræver som et mi-nimum, at nogle mennesker giver udtryk for hvor de selv står og hvor de gerne vil hen. Det at gå ned af kon-flikttrappen handler om at gå i dialog. Det handler om at kunne lytte til dem, der vil noget andet. Men konflikter er komplekse størrelser. Du kan sagtens argumentere for, at demokratiske opstande optrapper konflikter. Men du kan også argumentere for, at succesrige demokratiske opstande er den bedste vej til konflikthåndtering. Demo-krati handler jo blandt andet om at kunne give udtryk for sine tanker og samtidig kunne lade sig inspirere at an-dres tanker. Og så er vi jo langt nede af konflikttrappen.

? ?? Rie Toft: Hvilke nye perspektiver har mødet med de-mokratibevægelsen i Egypten givet dig på konflikthånd-tering?

Mikkel Wiese: i dette marts måned har jeg deltaget i arbejdet op til og under to konferencer om kompleksi-

tetstænkning. samtidig er kommunikér MÉr engageret i et forskningsprojekt omkring trivsel, relationer og kom-pleksitetstænkning som sparringspartnere og formidlere. Tankerne fra denne kompleksitetstænkning har sammen med mødet med folk i Egypten givet mig nogle nye per-spektiver. Jeg mener, at hele konflikthåndteringstanken kan blive beriget af kompleksitetstænkningen. Når vi si-ger, at konflikter er komplekse, så mener vi, at ingen par-ter kan planlægge sig til et givent udfald af konflikten. Og apropos parter, så kan kompleksitetstænkningen også hjælpe os der. Traditionel konflikttænkning ser konflikter som noget, der udspiller sig mellem to parter. Vi opfatter ikke konflikter to-dimensionelt. Den demokratiske op-stand i Egypten er en god case for kompleksitetstænk-ning i konflikthåndtering. Efter Mubarak gik af er der tal-rige grupper, der forsøger at påvirke udviklingen. På få dage ved Tahrir-pladsen møder vi unge mennesker, der maler kantsten rundt om pladsen, fordi de vil gøre deres land fint og fordi de er tilfredse med Mubaraks afgang trods af, at mange af hans folk stadig sidder på magten. andre ønsker radikale ændringer mens sikkerhedspoliti-folk demonstrerer blandt andet for at få mere i løn, nog-le soldater forsøger at forhindre demonstrationer og nog-le ønsker, at folk ville stoppe med at male og protestere og vende tilbage til et mere dagligdags liv. Og internt i disse grupperinger er der sikkert også massere af mod-sætninger. Usa satsede på, at Mubarak blev siddende. Muba-rak satsede på, at Usa satsede rigtigt og Libyerne satse-de på, at det ville blive lige så let at vælte Gaddafi, som egypterne havde det med at vælte Mubarak. Det illustre-rer den komplekse pointe, at det er umuligt at planlæg-ge et givent udfald.

kompleksitet i kairo& konflikthåndtering

TEMA: Konflikthåndtering og revolution i Kairo

Mohammad har et billede på sin mobiltelefon af sin søn.

Hans 10-åriges dreng blev såret den 25. januar da han sad

på sin fars skuldre. se interviewet med Mohammad på

www.kommunikerMer.nu/tv

Page 6: Magasinet Kommunikation Nr1

1110

Tips Til håndTERing Af KOnfliKTER

konflikter skaber menneskelig ulykke. Men konflikter skaber også udvikling. Den måde som vi håndterer kon-flikterne er betydningsfuld, faktisk er det det, der adskil-ler mennesker fra dyr. Det mente den romerske politiker Cicero allerede for mere end 2.000 år siden.

når du skal håndtere en konflikt5 tips fra fra kommunikér Mér kig på dig selv. Er jeg på vej op eller ned af kon-flikttrappen? Er jeg konstruktiv eller skal jeg lige bruge en lille pause? brug eventuelt en time-out. sig for ek-sempel: Jeg undersøger det lige og vender tilbage. Det giver både borgeren og dig luft spørg dig selv: Hvad er årsagen til, at denne borger er frustreret? Er han stødt på sine værdier, bange for at miste materielle gevinster, mangler han anerkendelse eller står der overlevelse på spil? brug svaret til at væl-ge dit næste skridt sørg for at borgeren aldrig taber ansigt. Det er det, vi kalder Facework. Hvis borgeren bevarer sin værdighed, eskalerer konflikten ikke i samme omfang Fokuser på det positive. sig for eksempel.: ”Godt du kom” i stedet for: ”Du er udeblevet to gange”. Det er det, vi kalder ressourcesprog i stedet for mangelsprog Husk på at dit kropssprog og toneleje betyder mere end man skulle tro!

Konflikthåndtering når du skriver skriv venligt skriv klart og tydeligt. skriv mere som du taler. skriv så du selv ville have forstået teksten inden du fik dit job og din uddannelse skriv så borgeren forstår hvem, der gør hvad og med hvilken begrundelse skriv så borgeren kan læse, at du har forstået hans perspektiv skriv til borgeren, så han får lyst til at gøre det, du gerne vil have ham til. skriv ressourcefokuseret skriv så borgeren føler sig grundlæggende anerkendt. skriv på en måde, så borgeren kan se, at du har sat dig ind i borgerens synsvinkel skriv det vigtigste først. borgeren skal bruge mindre

Vi er uenige. Vi kan skabe udvikling eller konfliktoptrapning.

nu er der to lejre, der er hinandens fjender. Vreden overtager.

Vigtig milepæl. Vi skaber lejre. Enten er du med mig eller også er du imod mig.du er min fjende og et dårligt menneske.

der er ikke plads til os begge. Det er her man taler om krig mellem to lande.

Jeg snakker ikke med dig. Det nytter alligevel ikke noget. Vigtig milepæl. Vi kan ikke snakke sammen og hvis vi ikke gør noget, så er vi måske på vej ind i en alvorlig konflikt.

problemet vokser. Du har også svigtet mange gange før.

det er din skyld. Den oprindelige uenighed er ikke længere så vigtig. Det bliver personligt. Vigtig milepæl. Vi kan stadig snakke sammen, men rart er det ikke. Allerede nu snakker vi hellere med andre end med hinanden om vores uenighed.

når man er helt oppe i det røde felt kan man bruge en af Kommunikér MÉRs ideer. Ryst en flaske og se på den til indholdet når at bundfælde sig. det er et billede på selv at falde til ro, før man handler.

Disse tips er inspireret af et kompetenceudviklingsfor-løb om konflikthåndtering for Lyngby-Tårbæk Kommune. Medarbejderne i Lyngby-Tårbæk Kommune har bidraget.

tid på at læse sig frem til det vigtigste og du skal bruge mindre tid på at skrive skriv så det er klart for borgeren, hvem der gør hvad. Undgå derfor passiver. Passiver er eksempelvis: Det fore-skrives, at nedrivning forestås inden årets udgang Husk at ord nogle gange virker hårdere på skrift. krops-sprog og tonefald kan have noget formildende over sig – og det har kommunale skrivelser ikke lige så let ved

Medarbejderne i lyngby-Tårbæk Kommunes tips til konflikthåndtering Få en andens mening anerkendende kommunikation kend egne grænser Tal pænt Pas på sig selv, ikke gå op af stigen aktiv lytning Hvis du er rigtig presset, så tænk dig om og tæl til 10 stil deltagende spørgsmål, så man får overblikket over den egentlige problemstilling kommunikér klart. Hvis der ikke er klarhed, er det svært for borgeren at forstå, hvorfor kommunen har ta-get denne beslutning Vær meget lyttende Giv tid. borgeren skal føle, at der bliver lyttet til dem. Udskyd konflikten, på den måde kan luften gå lidt af ballonen og der kan komme en mere løsningsorienteret vinkel på problemerne

KOnfliKTTRAppEn

når

du

skal

sig

e

nEJ

brug ja-nej-ja-modellen Signaler først ja. Brug anerkendende respons.

Sig for eksempel:”Jeg noterer her, at du mener

Lyngby Tårbæk kommune skylder dig 70.000 kr.”

Signaler derefter nej: ”Det er ikke kommunen/forvaltnin-

gens/min chef/ lovgivningen ikke indforstået med.”

Signaler til sidst ja eksempelvis ved at sige: ”Du har mulig-

hed for at klage over kommunens afgørelse…”

At reagere med automatik på følelserAt negligere den anden og at afbryde den andens fortællingAt overdrive og generalisereAt fokusere på den andens skyldAt forsvare sig selv og angribe den anden At være tavs og indelukket i mimik og kropssprogAt være sarkastisk At true

At undersøge og være nysgerrigAt vise ægte interesseAt holde sig til kendsgerningerAt fokusere på problemets løsningAt sige sin egen mening og lytte til den andenAt give små udtryk for, at man lytterAt være oprigtigAt være beroligende og tillidsskabende

nE

dT

RA

pp

E

Tips til at gå ned af konflikttrappen & undgå turen derop

Op

TRA

pp

E

Page 7: Magasinet Kommunikation Nr1

”Vi holder så mange møder, at de møder vi har til fælles alle sammen, de skal være virkelig vedkommende og nærværende. Der er ofte en tendens til at holde møder for mødernes skyld. Det har vi udviklet os væk fra.” sådan fortæller en medarbejder i socialforvaltnin-gen i københavns kommune om den udvikling, der alle-rede er i gang både inden for den offentlige sektor og i private virksomheder som Danisco En udvikling, hvor medarbejderne siger farvel til traurige møder og goddag til rare og effektive møder. Forfattere til bogen buorn-giorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr Didda Larsen og Mikkel Wiese har selv brugt en for stor del af deres ung-dom på arbejdspladser med lange, energidrænende og udsigtsløse møder. Nu arbejder de som forfattere, under-visere og konsulenter for at skabe rare og effektive mø-der. bogen er udviklet i forbindelse med et kompetence-udviklingsforløb i kommunes socialforvaltning. Men det er noget af en udfordring, fortæller Didda Larsen:

Kadaverdisciplin er ikke særligt effektivt”Når vi holder kurser i effektive møder oplever vi en mod-reaktion på de lange og traurige møder. Nu skal det være mere kontrol, mener nogen. Men de færreste har det rart

med militaristisk mødedisciplin. kadaverdisciplin er ikke særligt effektivt. Det er vigtigt at trække vejret i en travl hverdag, og nyde en blåbærmuffin og en kop stempelk-affe sammen. i kommunikér MÈr siger vi derfor, at der ikke er effektive møder uden at det er rart og ikke rare møder uden effektivitet. Hvis hverdagen er stresset, be-sparelser fylder og arbejdspresset trykker, så er det klart, at der er brug for effektive møder. Men der er godt nok

også brug for at mø-dearrangøren forkæ-ler sine mødedelta-gere og viser dem, at det er vigtigt, at de deltager. Jeg har

oplevet mange forfærdelige møder i min tid som offent-lig ansat. Men jeg har aldrig oplevet, at møder var for-færdelige, hvis mødearrangøren havde tænkt over både relevans, inddragelse af deltagerne og æstetik. Det er nemlig den slags møder, vi betegner som rare og effek-tive.”

12

flere og flere siger Buongiorno Til RARE Og EffEKTiVE MØdER

du kan se uddrag fra bogen på de følgende sider

Bogen Buorngiorno RARE OG EFFEKTIVE MØDER

vil revolutionere mødekulturen på de danske

arbejdspladser. Magasinet KOMMUNIKATION

bringer et uddrag af den populære bog...

sådan samler du bogen1 ikke klar til mødebordet2 skub midten af flappen opad3 nu kan mødet begynde

Buongiorno, rare og effektive møderDiDDa Larsen & MikkeL Wiese

Køb bogen og stil den på mødebordetbuorngiorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr er designet til at stille på mødebordet. bogens spiralryg gør, at i kan slå op på den mest inspirerende side til netop det møde i skal holde den dag og hente inspiration.

Bogen er blevet revet væk og udkommer derfor i 2. oplag. Bogen koster 190 kr. eksklusive moms og det er muligt at opnå rabat, hvis mange fra samme arbejdsplads skal bruge bogen som inspiration til udviklingen af rare og effektive møder. Bestil bogen: [email protected]

1 2

3

”En gang imellem har vi også bare snakket. Og så tænker man: hvor er vi overhovedet på vej hen?” – Nikolaj

Page 8: Magasinet Kommunikation Nr1

14

10.

r m

ød

et

re k

olle

ger

Jeg

glæ

der

mig

til a

t se

jer

til p

erso

nal

emø

de

tors

dag

fra

14-1

6.

Vi s

kal a

rbej

de

med

bo

sted

ets

triv

sels

po

litik

.

Vi i

nd

led

er m

ød

et m

ed li

dt r

ar m

usi

k o

g e

n læ

kker

sm

oo

thie

. Bag

efte

r vi

l jeg

bed

e je

r ar

-

bej

de

med

jere

s o

pfa

ttel

se a

f, hv

ad tr

ivse

l er

i min

dre

gru

pp

er. i

ska

l ikk

e fo

rber

ede

and

et

end

mås

ke e

t par

tan

ker

om

, hva

d tr

ivse

l på

arb

ejd

spla

dse

n e

r fo

r je

r.

Man

ge

hils

ner

dei

nd

kald

eren

En

rar

mød

eind

kald

else

11.

r m

ød

et

ved

r. p

erso

nal

emød

et p

å to

rsd

ag

Det

er

ble

vet b

eslu

ttet

i F

orv

altn

ing

ens

kon

tor

Z p

er d

d. a

t all

e in

stitu

tion

er i

forv

altn

ing

-

en s

kal a

rbej

de

med

triv

sels

po

litik

og

vi s

kal l

ever

e et

slu

tpro

du

kt a

ller

ede

dd

. Der

for

bed

es i

alle

re p

un

ktlig

e o

g m

ød

e til

tid

en

LÆs

: Til

tiden

tors

dag

!!!

Vi h

ar m

eget

der

ska

l nås

!!! L

æs

per

son

aleh

ånd

bo

gen

dre

v h

:uxz

://i

nst

itutio

nen

:q-

dre

vet.

Den

kan

pri

nte

s o

g ta

ges

med

hje

m, s

å d

er e

r in

gen

un

dsk

yld

nin

ger

for

ikke

at

hav

e fo

rber

edt s

ig!!!

dei

nd

kald

eren

En

ikke

rar

mød

eind

kald

else

Page 9: Magasinet Kommunikation Nr1

17

37.

Tilb

age

til m

ød

et

int

er

vie

w: ø

nsk

ebrø

nd

en p

å n

y C

arls

-b

erg

gly

pto

teke

t om

give

t af

gam

le r

om-

ersk

e gu

der

, nog

le k

un

med

hov

eder

og

and

re k

un

med

kro

p d

ann

er r

amm

en fo

r Lo

uis

e w

alth

ers

inte

rvie

w m

ed d

idd

a og

m

ikke

l om

tæn

keh

atte

, dom

æn

eteo

ri o

g om

figu

rern

e m

ads

og C

onny

, som

kom

-m

un

ikér

mér

s ku

rsis

ter

ald

rig

bli

ver

skån

et

for.

Lou

ise

er a

nsa

t i k

omm

un

ikér

mér

og

har

del

tage

t i u

dd

ann

else

n S

kab

eff

ekti

ve

mød

er.

Lou

ise:

Hvo

rfo

r er

tæn

keh

atte

ne

så a

nven

de

-

lige

til m

ød

er in

den

for

det

so

cial

e o

mrå

de

og

det

su

nd

hed

smæ

ssig

e o

mrå

de?

did

da:

nke

hat

ten

e er

go

de,

ford

i det

er

en

tilg

ang

til m

ød

edes

ign

, der

er

um

idd

elb

art l

et

at fo

rstå

og

til. D

er e

r o

gså

mu

ligh

ed fo

r at

re m

eto

den

vis

uel

ved

at a

nven

de

rig

tige

hat

te o

g d

et g

ør

det

lid

t an

der

led

es, u

nd

erh

ol-

den

de

og

let t

ilgæ

ng

elig

t fo

r al

le.

Det

un

ikke

ved

tæn

keh

atte

ne

er, a

t all

e ta

ger

sam

me

per

spek

tiv p

å sa

mm

e tid

. Jeg

har

del

-

tag

et i

man

ge

der

, hvo

r fo

lk k

om

til m

ød

et

og

gik

fra

det

med

de

sam

me

mo

dst

rid

en-

de

po

sitio

ner

og

ing

en h

avd

e ry

kket

sig

sid

en

forr

ige

de,

hvo

r d

e sa

mm

e m

od

stri

den

de

po

sitio

ner

do

min

ered

e m

ød

et.

Tag

den

pin

k ha

t på,

Con

ny

16

38

. Ti

lbag

e til

det

ded

elta

ger

e er

fors

kell

ige

sted

er o

g e

r

op

tag

ede

af fo

rske

llig

e tin

g, n

år d

e d

elta

-

ger

. Ved

at v

i tag

er s

amm

e h

at p

å o

g g

ør

det

sam

tidig

, bliv

er d

et d

e m

ang

e p

ersp

ektiv

er p

å

sam

me

pro

ble

mst

illin

g, d

er p

ræg

er m

ød

et.

sam

tidig

eft

erla

der

tæn

keh

atte

ne

rum

for

at

alle

per

spek

tiver

kan

ko

mm

e p

å b

anen

og

all

e

kan

føle

sig

rt.

Men

der

kan

sel

vfø

lgel

ig o

gså

re n

og

et

irri

tere

nd

e ve

d tæ

nke

hat

ten

e. D

et k

an ta

ge

lan

g ti

d a

t nå

hel

e ve

jen

ru

nd

t. D

et k

an o

gså

føle

s lid

t beg

ræn

sen

de,

at m

an ik

ke b

are

kan

sn

akke

løs

og

sig

e al

t hva

d m

an m

ener

,

når

nu

man

er

i gan

g m

ed a

t sig

e n

og

et.

og

tæn

keh

atte

er

ikke

en

met

od

e, h

vor

man

kan

sig

e: H

vis

du

bar

e b

rug

er d

en h

er m

eto

de

går

det

fin

t! T

æn

keh

atte

ne

kræ

ver,

at e

n

Page 10: Magasinet Kommunikation Nr1

39.

Tilb

age

til m

ød

et

del

eder

ell

er fa

cilit

ato

r h

jælp

er p

roce

ssen

igen

nem

. all

igev

el s

å sy

nes

jeg

, at t

æn

keh

at-

ten

e er

no

get

af d

et b

edst

e, v

i har

. Det

er

et

nem

t des

ign

, so

m o

gså

kan

bliv

e vi

suel

t med

hat

te. o

g s

å at

met

od

en k

an r

um

me,

at m

ød

e-

del

tag

ern

e er

fors

kell

ige

sted

er. D

et e

r d

e tr

e

bed

ste

ting

for

mig

ved

tæn

keh

atte

.

Lou

ise:

er

der

no

gen

per

spek

tiver

, so

m d

et

kun

ne

være

ber

igen

de

at h

ave

med

og

so

m

ikke

er

rep

ræse

nte

ret i

De

Bo

no

s tæ

nke

hat

te?

den

pin

k h

atm

ikke

l: Ja

det

syn

es je

g s

ådan

set

, at d

er e

r.

Jeg

syn

es, a

t det

er

ber

igen

de

at s

up

ple

re

med

en

tæn

keh

at, d

er h

and

ler

om

per

spek

-

tivsk

ifte

. gu

ruka

sin

gh

, so

m e

r ko

mm

enta

tor

sik

h n

et, e

r af

den

op

fatt

else

, at e

ffek

tiv

kom

mu

nik

atio

n h

and

ler

om

at s

e u

d o

ver

sin

egen

refe

ren

cera

mm

e. D

et h

and

ler

om

at

kob

le s

ig p

å an

dre

s o

pfa

ttel

se a

f vir

kelig

he

-

den

. alt

så d

et a

t ku

nn

e sk

ifte

per

spek

tiv fr

a si

t

eget

per

spek

tiv ti

l sam

tale

par

tner

ens

per

-

spek

tiv. D

erfo

r h

ar v

i i k

om

mu

nik

ér M

ér ti

llad

t

os

at o

pfin

de

end

nu

en

tæn

keh

at –

den

pin

k

tæn

keh

at. D

et e

r d

en, v

i kal

der

for

per

spek

tiv-

skif

teh

atte

n.

Meg

et k

om

mu

nik

atio

n e

r ifø

lge

gu

ruka

sin

gh

sometskakspil,hvorduflytterdinebrikkerog

jegflytterminebrikker.Foratkommunikere

effe

ktiv

t, b

liver

vi n

ød

t til

at k

ob

le o

s p

å d

en

and

ens

situ

atio

n. F

ørs

t der

er

der

tale

om

egen

tlig

ko

mm

un

ikat

ion

. når

vi b

rug

er tæ

n-

keh

atte

ne,

er

det

oft

e, fo

rdi v

i har

en

ko

nkr

et

pro

ble

mst

illin

g, v

i ger

ne

vil b

live

klo

ger

e p

å.

18

40

. Ti

lbag

e til

det

Ved

at b

rug

e d

en p

ink

per

spek

tivsk

ifte

hat

giv

er v

i ikk

e b

are

vore

s eg

en m

enin

g ti

l ken

de.

Vi s

ætt

er o

s i d

et v

i op

fatt

er s

om

pro

ble

met

s

sted

. på

den

måd

e b

liver

vi k

log

ere

løs-

nin

ger

, so

m ik

ke b

are

er v

ore

s eg

ne,

og

so

m

der

for

kan

vis

e si

g a

t væ

re m

ere

bru

gb

are.

Vi

bliv

er m

ed a

nd

re o

rd e

nd

nu

klo

ger

e.

Lou

ise:

Hva

d e

r d

et v

igtig

ste

bu

dsk

ab p

å ku

r-

set s

kab

eff

ektiv

e m

ød

er?

did

da:

no

get

af d

et v

igtig

ste

vi ta

ler

om

med

vore

s ku

rsis

ter,

når

vi h

old

er k

urs

er o

m e

ffek

-

tive

der

er,

at fo

lk e

r fo

rske

llig

e st

eder

. Det

er d

et, v

i ill

ust

rere

r i d

e fo

rum

spil,

der

er

en

fast

del

af v

ore

s u

nd

ervi

snin

g. D

er e

r d

et ik

ke

så m

eget

tæn

keh

atte

ne,

so

m d

et e

r d

om

æn

e-

teo

ri, v

i bru

ger

. Del

tag

ern

e p

å m

ød

er b

efin

der

sig

oft

e i t

re fo

rske

llig

e d

om

æn

er: n

og

le e

r i

pro

du

ktio

nen

s d

om

æn

e, h

vor

reg

ler

og

au

tori

-

tete

r o

g d

et, a

t der

er

én s

and

hed

er

i cen

tru

m.

an

dre

er

i det

per

son

lige

do

ne,

hvo

r d

et

er d

e p

erso

nlig

e fø

lels

er o

g v

ærd

ier,

der

er

vigtige.Ogendnuandreerirefleksionensdo

-

ne.

Her

er

der

ikke

ku

n e

n s

and

hed

, men

et ø

nsk

e o

m a

t se

fors

kell

ige

per

spek

tiver

og

mu

ligh

eder

.

når

vi i

kke

fors

tår

hin

and

en p

å m

ød

er e

ller

måskeligefremkommerikonflikt,såerdet

oft

e fo

rdi v

i befi

nd

er o

s i f

ors

kell

ige

do

ner

.

Lou

ise:

Hvo

rdan

ko

mm

er d

ette

frem

i je

res

foru

msp

il?

mik

kel:

Vi h

ar to

fig

ure

r i v

ore

s fo

rum

spil,

so

m

Page 11: Magasinet Kommunikation Nr1

41.

Tilb

age

til m

ød

et

altid

er

i hve

r d

eres

do

ne.

Mad

s er

da-

go

gen

, der

sel

v sy

nes

, at h

an h

ar h

jert

et p

å

rett

e st

ed o

g h

elle

re b

rug

er ti

min

utt

er p

å at

snak

ke m

ed e

n b

ebo

er p

å b

ost

edet

, hvo

r h

an

arb

ejd

er e

nd

at p

rio

rite

re a

t ko

mm

e til

tid

en ti

l

et m

ød

e.

Mad

s b

efin

der

sig

i d

et p

erso

nlig

e d

om

æn

e

og

oft

e i g

ræn

sela

nd

et m

elle

m d

et p

erso

nlig

e

domæneogrefleksionensdomæne.Conny

er h

ans

koll

ega

som

syn

es, a

t det

er

resp

ekt-

løst

at k

om

me

for

sen

t til

det

og

rmes

t

fyri

ng

sgru

nd

at k

om

me

for

sen

t på

gru

nd

af e

n

hyggesnakmedenbeboer.Konflikternemel

-

lem

Co

nny

og

Mad

s h

and

ler

tit o

m, a

t Co

nny

har

forb

ered

t en

dag

sord

en, s

om

hu

n v

il h

old

e

for

alt i

ver

den

. Mad

s tr

æd

er 1

0 m

inu

tter

for

sen

t in

d ti

l mø

det

med

no

get

uo

psæ

ttel

igt,

som

han

men

er k

ræve

r ø

jeb

likke

lig o

g fæ

lles

refleksion.

Lou

ise:

Hva

d e

r ku

rsis

tern

es re

spo

ns

teo

-

rier

ne?

did

da:

Do

net

eori

og

tæn

keh

atte

er

no

get

af d

et v

ore

s ku

rsis

ter

find

er m

est i

nsp

irer

end

e.

Hvo

r d

om

æn

eteo

ri b

åde

er e

n te

ore

tisk

for-

klar

ing

sram

me

og

no

get

af d

et m

est g

enke

n-

del

ige

det

per

son

lige

pla

n, s

å er

tæn

keh

at-

ten

e et

fan

tast

isk

red

skab

til a

t ska

be

fæll

es

refleksion,derhvoruenighedererstærkestog

fæll

es ti

lgan

g m

est n

ød

ven

dig

. og

vi a

nb

efa-

ler

at tæ

nke

den

pin

k h

at in

d i

des

ign

et.

20•Huskbrainbreaks.Opafstolene.Hop,løb,

råb

, syn

g, d

ans

•Gørnogetnythvert4.m

inut,såfalder

hje

rnen

ikke

i sø

vn

•Bodyagehandleromhvorgam

melkrop

-

pen

er

ble

vet o

g ik

ke o

m d

en a

lder

folk

har

•Opfindselvenmådeatmåledeltagernes

dea

lder

på.

Hvo

r m

eget

del

tag

er d

e?

Hvo

r o

fte

fald

er d

e i s

øvn

? o

g s

å vi

der

e

•Designdereftermøder,derfårdeltagerne

til a

t liv

e o

p ig

en

Hol

d d

ig v

ågen

mød

et

21

Page 12: Magasinet Kommunikation Nr1

22

Didda Larsen, født 1976, er Cand. Comm. fra RUC med socialvidenskab som andet

fag. Har efteruddan nel ser som systemisk proceskonsulent og i løs nings fokuserede samtaler.

Kommunikation på helsingørsk

En kort samtale om Helsingung.nu med Flemming Licht, som er konsulent og behandler i Helsingør Misbrugscenter.

interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview in-

? ?? didda: Hvorfor har i valgt at lave Helsingung.nu i Hel-singør Misbrugscenter?

flemming: Vi har lavet Helsingung.nu i samarbejde med kommunikér MÉr for at komme i kontakt med de

unge på de unges præmisser. Jeg tror, det er vigtigt, når man skal kommunikere med unge, at man gør det på nogle måder eller via nogle medier, som de unge i forve-jen bruger. Det nytter ikke at vi laver foldere til de unge, fordi det læser de ikke. Hvis man vil kommunikere med de unge, må man kommunikere i øjenhøjde. Det næste er, at vi gerne vil blive bedre til at bruge de nye smart-phones.

? ?? didda: i har valgt at bruge billeder af fotomodeller på helsingung.nu. Hvordan kan det være?

flemming: Grunden til at vi har valgt at bruge foto-modeller, der ser helt normale ud og ligner helt normale unge er fordi de unge, der kommer her for at få hjælp ligner helt normale unge og er helt normale unge. Det har været vigtigt for os at signalere, at det at miste kontrol-len over sit forbrug af rusmidler kan ramme os alle. Hos

Vi har fået flere

ungE i butikken

Til unge i Helsingør om alkohol, hash og stoffer

Til unge i Helsingør om alkohol, hash og stofferHelsingungv/Helsingør MisbrugscenterHelsingør kommuneKongevejen 4 • 3000 Helsingør

Ring eller skriv på

+45 2531 3593

[email protected]

Mode

lfoto

: Mik

kel W

iese

, Kom

mun

ikér

mér

.nu

Til unge i Helsingør

om alkohol, hash og stoffer

Til unge i Helsingør

om alkohol, hash og stoffer

Helsingung

v/Helsingør Misbrugscenter

Helsingør kommune

Kongevejen 4 • 3000 Helsingør

Ring eller skriv på +45 2531 3593

[email protected]

Mod

elfo

to: M

ikke

l Wie

se, K

omm

unik

érm

ér.n

u

interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview interview

langt størstedelen af de unge, der kommer her – fak-tisk 9 ud af 10 – kan man ikke se, at de har mistet kon-trollen.

? ?? didda: Hvordan virker helsingung.nu?

flemming: Helsingung.nu har helt klart givet os flere kunder i butikken. altså flere unge mennesker i rådgivning og behandling. Det første kvartal i 2011, hvor Helsingung.nu har eksisteret har vi haft lige så mange unge igennem som i hele 2009. i alt 67 unge. Når vi viser helsingung.nu til unge giver de udtryk for, at de synes den er okay og at oplysningerne er gode. indtil videre tror jeg dog mest, hjemmesiden har været brugt af samarbejdspartnere. Det er først efter jul, vi er begyndt at dele plakater og postkort ud. samarbejdspar-nerene er vildt begejstrede. De synes, at de her tests på helsingung.nu er vildt smarte.

helsingung

v/helsingør Misbrugscenterhelsingør kommune

Kongevejen 4 • 3000 Helsingør

Ring eller skriv på +45 2531 3593

[email protected]

Til unge i H

elsingør

om alkohol, hash og s

toffer

Til unge i H

elsingør

om alkohol, hash og s

toffer

Helsingung

v/Helsingør M

isbrugsc

enter

Helsingør k

ommune

Kongevejen 4 • 3000 Helsin

gør

Ring eller skriv på

+45 2531 3593 [email protected]

Mod

elfo

to: M

ikke

l Wie

se, K

omm

unik

érm

ér.n

u

Flemming Licht er konsulent på

Helsingør Misbrugscenter og samarbejdspartner i

udviklingen af helsingung.nu

Page 13: Magasinet Kommunikation Nr1

24

Kickstart rare og effektive møderLær mere om at kickstarte rare og effektive møder. kommunikér MÈr indbyder til en dag med minioplæg, forumspil, øvelser og engagerende dialog om at kickstarte rare og effektive møder. Deltagerne får den nye bog om møder buon-giorno rarE OG EFFEkTiVE MØDEr af Didda Larsen og Mikkel Wiese og ekstra-materiale. læs mere på www.kommunikermer/kurserVi kommer også gerne på kickstartbesøg på din arbejdsplads. Kontakt os, så designer vi det perfekte arrangement til jer. Arrangementet kan være 2 timers oplæg med øvelser eller helt op til tre dages uddannelse på arbejdspladsen og efterfølgende konsulentbistand.

Kommunikationskurser

Rare og effektive møderFarvel til lange og traurige møder. Goddag til fremadrettede møder, der er med til at skabe fremtiden. kommunikér Mér tilbyder en tredages uddannelse for jer, der gerne vil blive bedre til at gennemføre gode møder, hvor alle går hjem med en fælles oplevel-se af næste skridt. Vi tilbyder en stor værktøjskasse med forskellige redskaber, der sætter fokus på din kommunikation som mødeleder. Dagene veksler mellem oplæg, forum-spil, videoklip og en lang række af øvelser i mødeledelse. hvad får du med dig: Du bliver trænet i forskellige redskaber til at planlægge og gennemføre møder, hvor alle føler sig hørt samtidig med, at der er klare formål med mødet Fokus på at bruge møder til at debattere det relevante og ikke det ikke-relevante Du lærer at håndtere konflikter på møder på en konstruktiv måde Du får inspiration til at designe det gode møde, lave den gode mødeindkaldelse og skrive det gode referat Du får en større forståelse for, hvorfor det nogle gange går galt på møder – en forståelse, du kan bruge konstruktivt

Konflikthåndtering & kommunikation med borgerne Heldagskurset indeholder: Facework – arbejdet med, at borgeren ikke må tabe ansigt i mødet med kommunen. Mundtligt og skriftligt rammesætning. Det gode brev. Den gode mødeindkaldelse. Den tydelige og behagelige indledning på samtalen. skriv venligt og forståeligt: 10 håndgribelige tips Det gode afslag. Mundtligt og skriftligt Forumspil : ”Det er din fejl, at du ikke mødte op. Det får nu konsekvenser!” Tackling af konflikten, når den opstår konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende kommunikation konflikter eller samarbejde. De små nuancer gør en stor forskel Det at blive siddende tungt i stolen, når en konflikt er ved at blive optrappet

dagens udformningVi kombinerer korte teoretiske oplæg om konflikttrapper, anerkendende kommunikation og appreciative inquiry med øvelser i konflikthåndtering, forum-spil, hvor konkrete konflikter udspiller sig og deltagerne løser konflikterne samt korte filmklip om konflikter.

”Godt kursus, god undervisning. kan anbefales!

Har nu været til 5 møder og må indrømme,

at det lærte virker!”

Henrik Meins, tillidsmand, Danisco

”kurset giver god plads til at lære og udvikle sig som møde-

leder, og kommunikér MÈr er meget gavmilde med at give

værktøjer og øvelser til inspiration af mødedesign og

mødeafvikling. Dejlige og inspirerende omgivelser!”

Louise Dalsgaard, Kaospilot,

projektleder i kontorfællesskab på Nørrebro

”De tre dage var en øjenåbner for, hvor meget god

planlægning kan påvirke mødets forløb.”

Flemming Skov, Danisco

skrivekurser

skriv hurtigt og klart skriv hurtigt, klart og ret smart er et intensivt kursus, der på en dag vil gøre dig i stand til at klare hverdagens skriftlige arbejde på en smartere måde. kurset kombinerer praktiske skriveøvelser, oplæg og dialog. kurset tager udgangspunkt i kursusdeltagernes hverdag og konkrete behov. læs mere på www.kommunikermer/kurser

dokumenter hurtigt og klart Dokumenter hurtigt og klart er et intensivt kursus, for hele din arbejdsplads, der på en dag vil gøre jer i stand til at klare hverdagens skriftlige arbejde på en smar-tere måde. kurset kombinerer praktiske skriveøvelser, oplæg og dialog. kurset tager udgangspunkt i kursusdeltagernes hverdag og konkrete behov. læs mere på www.kommunikermer/kurser

skriv kort og godt til nettetkurset gør ledere og medarbejdere, der arbejder med skriftlig kommunikation, bedre til at formidle kompliceret stof på en måde, der er behageligt at læse for borgerne og let at forstå. kurset er en intensiv dag, hvor deltagerne bliver i stand til at bruge journalistiske skriveregler, som på en dag gør dem til bedre skrift-lige kommunikatører. læs mere på www.kommunikermer/kurser

skriv hurtigt, klart og målgruppevenligt kurset gør ledere og medarbejdere, der arbejder med skriftlig kommunikation, bedre til at formidle kompliceret stof på en måde, der er behageligt at læse for borgerne og let at forstå. kurset er en intensiv dag, hvor deltagerne bliver i stand til at bruge journalistiske skriveregler, som på en dag gør dem til bedre skrift-lige kommunikatører. læs mere på www.kommunikermer/kurser

kurser ogkonsulentydelser

Kontakt os gerne for specialdesignede kurser og konsulentydelser.

Tlf. +45 2855 0475 / +45 2810 3907

[email protected] • www.kommunikermer.nu