Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet

Pernille Malberg Dyg

Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning –

Foreløbige resultater

Pernille Malberg Dyg

Post doc, Ph.d., Lektor,

Professionshøjskolen Metropol

1

Methods Number

Interviews – garden educators 8

Interviews – teachers 14

Interviews – decision-makers and

project staff

9

Focus group interviews - children 5 focus group interviews x

6 children per interview (+

individual interviews with

special needs children)

Observations – garden activities 9

Observations – competence

development/network workshops

4

Følgeforskningens metoder

if. læringspotentialet

Foto: Dyg, P. Haver til

Maver, Gribskov, Denmark 2

Metoder Antal

Interviews – haveundervisere 8

Observationer i haverne 9

Interviews – beslutningstagere, initiativtagere 9

Fokusgruppeinterviews: elever 5 FG interviews x 6 børn pr.

interview (+ individuellel interviews

med elever I en specialklasse)

Interview med lærere 14

Analyse af undervisningsforløbene 4

3

Lærer (4. klasse):”En økologisk skolehave introducerer børn

for et lokalt bærerdygtigt fødevaresystem, som kan give

eleverne kompetencer, der gør, at de måske fremover i

deres liv får mod på at dyrke nogle af de grøntsager, de

spiser. Gennem dyrkning af egne råvarer og madlavning

fra bunden ved man, hvor maden kommer fra, og hvad den

indeholder. Samtidig giver det børnene en unik mulighed for

at forstå, hvordan de som individer er en del af naturen, og

hvordan de i sympati med naturen kan få et fint udbytte fra

deres have.”

Lærerperspektivet –

Målet med haveundervisningen

Foto: K. Jensen, Haver til Maver, Aarhus,

4

• At få viden om processen fra

jord til bord: bestøvning,

naturens cyklus,

kompostering

• At lære om nye grøntsager,

planter og insekter.

• At kunne dyrke egne

grøntsager

• At lære at lave mad og

eksperimentere med smag

• At kunne arbejde sammen

med andre

Læringspotentialet: faglig læring (børnenes

selvrapporterede læring)

At kunne koble den konkrete

læring til fagene og bredere

perspektiver (holdninger og

opmærksomhed):

• Handlekompetence

• Sund livsstil og kost

• Bæredygtig livsstil

• Sammenhængsforståelse

Foto: K. Jensen, Haver til Maver, Aarhus,

5

Undervisningen appellerer til forskellige læringsstile

og behov • Learning-by-doing/eksperimenterende/hands-on undervisning i

naturen

P1: det er på en måde lidt kedeligt bare at sidde inde i klassen

og lytte på ens lærer tale.

P2: og lave opgaver

P1: det er godt at komme ud.

D1: og røre sig.

P3: selvom man skal fjerne ukrudt, så er det faktisk ret godt

P2: følelsen af at komme ud i den friske luft.

D2: det føles som et frikvarter hele dagen.

I: det føles som et frikvarter!

D2: ja fordi man skal jo ikke lave dansk og matematik

og sådan noget.

Læringspotentialet faglig læring baseret på børnenes selvrapporterede læring

Photo: Gardens for Bellies, Krogerup, Denmark.

Foto: Haver til Maver, Krogerup,

Humlebæk, Fredensborg Foto: Haver til Maver, Aarhus

4. Klasses elever

6

”I: hvad er det for nogle fag I har haft derude?

ALLE: natur/teknik og matematik.

P1: og matematik

P2: og kristendom.

I: synes I så også I har lært noget om Natur/teknik.

D1: Ja DET synes jeg.

P1: ja helt klart.

P3: Ja.

Alle i munden på hinanden: JA

P3: ikke så meget matematik.

D2: jo på en måde.

P1: ja på en måde har vi.

D3: hvor meget der skal gros der, det skal ganges med hvor meget der

skal gros der.

D1: på en måde har vi har matematik derude.

D2: det var nærmest kun første gang.” (FG, 4. klasse 2 måneder efter)

Læringspotentialet: faglig læring (2)

- Eksempler fra eleverne

Foto: Haver til Maver, Krogerup.

”Hvad synes I om skolehaven?” ”Det

er meget bedre end skolen” siger en

pige. En anden pige siger ”Det er

MEGET anderledes.” Pigen mener at

i skolen lærer man matematik og

dansk, men ude i skolehaven

arbejder de jo med haver.

Observation af 4. klasses elever i

haven.

Kobling til skolen og fagene:

Natur-Teknologi

Færdigheds- og vidensmål efter 2. og 4. klasse, UVM 2015

Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet

Pernille Malberg Dyg

Indsæt billede

1. Klik på det lille billede-

indsættelsesikon i midten

af pladsholderen

2. Indsæt det ønskede billede

3. Klik Beskær til at ændre

billedets fokus/størrelse

4. Ønsker du at skalere billedet, så

hold SHIFT-knappen nede, mens

der trækkes i billedets hjørner

5. Højreklik på billedet

og vælg Send bagerst

Hvordan omsættes N/T målene i

haveundervisningen?

• Forståelse for økosystemet og verden, sammenhængsforståelse: kompostering, gødning og næringsstoffer, bestøvning, fra frø til plante (fagudtryk, natur/teknologi i det nære)

• Produktionsforhold/produktionskæder:

Mælkeproduktion: besøg på mejeri

Snak om hvor kød kommer fra, det gode dyreliv før det bliver til mad.

• Viden om dyr, jagt, partering og fuglens anatomi.

• Sundhed?

Foto: indskolingselever, HtM

Gribskov kommune

Kobling til skolen og fagene:

Madkundskab

Færdigheds- og vidensmål efter 4./5./6./7. klasse, UVM 2015

Pernille Malberg Dyg

Lektor, Ph.D.

Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet

Indsæt dato

1. Vælg Indsæt i topmenuen

2. Vælg Sidehoved og Sidefod

3. Sæt hak i Dato og klokkeslæt

4. Indsæt dato i feltet Fast

5. Vælg Anvend på alle

Vælg layout/design

1. Højreklik på dit slide i

venstremenuen

2. Vælg et passende layout

fra “layout” menuen, der er fx 4

foskellige forsider at vælge imellem

Alternativt kan du vælge vælge layout

direkte under knappen Nyt dias,

når du laver et nyt slide

Påvirkning på madlavningskompetencer,

smagsoplevelser og råvarekendskab:

• At have viden om, hvordan man dyrker grøntsager

• At kunne anvende køkkenredskaber og have

færdigheder i at skære, rive og bage med friske

grøntsager

• At kunne bruge nye opskrifter og udvikle nye efter egne

smagspræferencer

• At kunne eksperimentere med smage, nye fødevarer og

have glæde ved madlavning

• At kunne lave retter med mindre kød

(selvrapporteret læring og i målene for undervisningen)

Hvordan kobles andre fag i have-

undervisning?

Dansk og Matematik

P: ”Vi havde sådan et BOG, der hed

Sølvblomst, så skulle vi tegne vores

egne figurer. Så skulle vi lave vores egen

historie til en figur, vi havde tegnet ud af

den planteting [i skolehaven].

I: OK. Og det gjorde I simpelthen derude

eller var det inde i klassen?

P: jamen vi tegnede det derude” (FG

interview, 5. klasse).

Dreng: ”Derude havde man matematik: vi fik at

vide at vi skulle tælle hvor mange kartofler vi

fik i alt. Og så skulle vi plusse det med den

anden række vi havde to af.” (FG interview 5.

klasse). Foto: Plantegning over skolehave,

+ 0. klasses elevs tegning.

Kobling til skolen og fagene:

Dansk og Matematik

International

skolehaveforskning

Fruit and vegetable

consumption

Interpersonal skills

Science aptitude and

attitude

Ecoliteracy

Identity and well-

being – mental

health 13