Kina som supermagt? - FAKJon Sommer Douhet – STK 08/09 Side 3 RESUMÉ Kina har rødder der gå...

Jon Sommer Douhet – STK 08/09

Side 1

Speciale

Kina som stormagt


Side 2

ABSTRACT

China has roots which go around five thousand years back. In long periods of history the country has been stable, where society and technology development has been almost stationary, replaced by intense periods of rebellion and war. China has over the last three decades moved through a rapid development. Will China be able to convert this amazing development from economic growth to interna-tional influence, and has development in China such depth that the country has the needed capabilities to be a great power and, possibly challenge the U.S. in the role as a superpower? That is the subject of this thesis. To study this problem, I have chosen to use Kenneth Waltz theory of the seven ca-pabilities that states must have in order to be considered great power/superpowers. It can be concluded that China stands as a strong state that has all the necessary kapabiliteterne to develop into a great power. However, it must also be concluded that by 2030 China is not likely to achieve the same economic and military power as the United States.


Side 3

RESUMÉ

Kina har rødder der gå omkring fem tusinde år tilbage. I lange perioder af historien har landet været i stabilt, hvor samfundets og teknologiens udvikling har stået næ-sten stille, afløst af heftige perioder med oprør og krig. Igen i dag ser vi hvilken dy-namik den kinesiske civilisation kan leverer. Efter Mao Zedongs død overtog mere reformvenlige kræfter, magten i Kina. Dette blev indledningen til en hastig udvikling, der for alvor har taget fart inden for de sidste 10 til 15 år. Kan Kina konvertere denne fantastiske udvikling fra økonomisk vækst til international indflydelse, og er udviklingen i Kina så dybdegående, at landet har det der skal til for at være en stormagt og evt. udfordre USA i rolle som supermagt? Det er emnet for dette speciale. Til undersøgelse af dette problem har jeg valgt at bruge Kenneth Walts teori om de syv kapabiliteter, som stater skal besidde for at de er helstøbte, og kan betragtes som stormagter. Specialet gennemgår i kapitel 2 en operationaliseringsproces, der for hver af de syv kapabiliteter, tilrettelægger forledes den efterfølgende analyse skal gennemføres. Den egentlige analyse af de syv kapabiliteter ske i kapitel 3. I dette kapitel gennem-føres der en analyse af hver kapabilitet for sig og der udarbejdes en delkonklusion for hver af de syv kapabiliteter. For at sikre at alle sten bliver vendt, gennemføres der i kapitel 4 en syntese. Denne syntese har til formål at sammenligne alle kapabiliteterne med hinanden og derved undersøge om der er nogle af kapabiliteterne der forstærker eller svækker hinanden. Specialet ender ud i følgende konklusioner: • Befolkningsstørrelse:

Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet, men at staten, for at fastholde stabiliteten, står foran en stor udfordring med udligning af velstanden.

• Territorium: Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet.

• Naturressourcer: Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet.

• Økonomisk kapabilitet: Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk og vil blive endnu stærkere i forhold til denne kapabilitet.


Side 4

• Militær styrke: Samlet set konkluderes det, at Kina for øjeblikket kan forsvare eget territorium mod alle trusler. På længere sigt vil Kina kunne projekterer magt på globalt plan.

• Politisk stabilitet: Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk, men at der er potentiale for at usta-bilitet på sigt vil svække staten.

• Politisk kompetence: Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet.

Dermed kan det konkluderes, at Kina står som en stærk stat, der har alle de nødven-dige kapabiliteterne til at udvikle sig til en stormagt. Hvorvidt Kina kan opretholde denne stormagt status, afhænger af om staten kan sprede velstanden ud på hele befolkningen alternativt risikeres den politiske stabilitet at forsvinde og af hvordan kommunistpartiet reagerer når borgerne begynder at stille krav om indflydelse på politikken. Det må dog også konkluderes, at Kina ikke inden 2030 vil kunne nå samme økonomiske og militære magt som USA.


Side 5

INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT.................................................................................................................2

RESUMÉ.....................................................................................................................3

INDHOLDSFORTEGNELSE.......................................................................................5

KAPITEL 1 ..................................................................................................................7 1. Indledning................................................................................................................7 1.1. Formål. .................................................................................................................7 1.2. Motivation og relevans..........................................................................................7 1.3. Titel og problemformulering..................................................................................7 1.4. Problemdiskussion. ..............................................................................................7 1.5. Teori. ....................................................................................................................8 1.6. Afgrænsninger......................................................................................................9 1.7. Struktur.................................................................................................................9

KAPITEL 2 ................................................................................................................11 2. Teori og Metode ....................................................................................................11 2.1. Formål. ...............................................................................................................11 2.2. Kapabiliteterne generelt......................................................................................11 2.3. Befolkningsstørrelse. ..........................................................................................11 2.4. Territorium. .........................................................................................................12 2.5. Naturressourcer..................................................................................................12 2.6. Økonomisk kapabilitet. .......................................................................................13 2.7. Militær styrke. .....................................................................................................13 2.8. Politisk stabilitet. .................................................................................................14 2.9. Politisk kompetence. ..........................................................................................15

KAPITEL 3 ................................................................................................................16 3. Analyse af Kinas udviklingspotentialer. .................................................................16 3.1. Formål. ...............................................................................................................16 3.2. Befolkningsstørrelse. ..........................................................................................16 3.3. Territorium. .........................................................................................................22 3.4. Naturressourcer..................................................................................................25 3.5. Økonomisk kapabilitet. .......................................................................................30 3.6. Militær styrke. .....................................................................................................31 3.7. Politisk stabilitet. .................................................................................................37 3.8. Politisk kompetence. ..........................................................................................40

KAPITEL 4 ................................................................................................................44 4. Syntese .................................................................................................................44 4.1. Formål. ...............................................................................................................44


Side 6

4.2. Generelt..............................................................................................................44 4.3. Første syntese....................................................................................................44 4.4. Anden syntese....................................................................................................46 4.5. Tredje syntese....................................................................................................47 4.6. Fjerde syntese....................................................................................................47 4.7. Femte syntese....................................................................................................47 4.8. Sjette syntese.....................................................................................................48 4.9. Sammenfatning ..................................................................................................48

KAPITEL 5 ................................................................................................................50 5. Konklusion.............................................................................................................50 5.1. Perspektivering...................................................................................................51

BILAG .......................................................................................................................53 Dette speciale omfatter fra starten af kapitel 1 til slutningen af kapitel 6 15.885 ord. Optællingen er foretaget ved hjælp af Word ord optælling, der ikke medregnet fodno-ter.


Side 7

KAPITEL 1

1. INDLEDNING

1.1. Formål. Kapitel 1 har til formål, at diskuterer motivationen for specialet samt problemformule-ringen. I kapitlet vil de overordnede overvejelser vedrørende teori- og metodevalg blive diskuteret.

1.2. Motivation og relevans. Kina har rødder der gå omkring fem tusinde år tilbage. I lange perioder af historien har landet været inden i stabile perioder, hvor samfundets og teknologiens udvikling har stået næsten stille, afløst af heftige perioder med oprør og krig. I nyere tid har Kina været genstand for en spændende og interessant udvikling. Fra at være kejserdømme, til kommunistisk til i dag hvor landet er en underlig hybrid mel-lem kommunisme og ultrakapitalisme. Idet hele taget er Kinas udvikling spændende og fascinerende. Den nyere historie er dels præget at perioden med skiftende revolu-tioner i 1911 til 1949. Efter at Kuomintanghæren var slået og flygtet til Taiwan, kunne kommunistpartiet den 1. oktober 1949 oprettede Folkerepublikken Kina. Mao Zedongs brugte 30 år på et forsøg på at omskabe Kina til en kommunistisk stat. Efter hans død i 1976, overtager Deng Xiaoping magter i Kina og indleder en lang reformperiode der skal stadig pågår. I dag står Kina som en af de stærkeste økonomier i verden, men et BNP der er helt på højde med vestens, og med væksttal der de sidste tyve år har gjort vesten grønne af misundelse. Dette speciale skal undersøge om Kina har potential til at fortsætte denne udvikling.

1.3. Titel og problemformulering. Titel for specialet er: ”Kina som stormagt” Følgende problemformulering ligger til grund for specialet: ”Har Kina, inden for en horisont 10 til 20 år mulighed for, at opnå status som stor-magt, der evt. kan udfordrer USA rolle som supermagt?”

1.4. Problemdiskussion. Den realistiske skole og dens underskoler har, siden bipolariteten mellem Sovjetuni-onen og USA forsvandt, haft svært ved at forklarer, hvorfor der ikke opstod en allian-ce, der kunne afbalancerer USA magt i den internationale system. Umiddelbart kun-ne en sådan alliance opstå mellem landene i den europæiske union, men den nød-vendige grad af politisk integration der skal være opnået før unionen kan stå som en samlet stat lader vente på sig. Når blikket søger rundt efter andre aktører, der kan udfordre USA som global supermagt, kan de sydamerikanske, de afrikanske, de mel-


Side 8

lemøstlige og de Sydøstasiatiske lande umiddelbart frasorteres, idet ingen af disse lande hverken hver for sig eller forenet ville kunne udfordre USA dominans. Tilbage står lande som Rusland, Indien og Kina. Blandt disse tre lande synes Kina pt. at have de bedste muligheder for, at udvikle sig frem mod status som supermagt. Vejen mod denne status er dog lang og det er tydeligt at Kina endnu ikke kan udfor-dre USA direkte. Hvis vi ønsker at måle et stats muligheder for at udvikle sig i retning at yderlige magt, mødes vi at flere problemer om hvordan dette gøres. Spørgsmålet har været debatte-ret af forskerne inden for den internationale politik gennem historien. Til dette specia-le søges der en metode der kan måle de forskellige komponenter som et lands magt er sammensat af. Målingen bør foretages således, at det kan undersøges indenfor hvilke områder staten har styrker og svagheder. Det er ligeledes min hensigt at vur-derer sammenhængen mellem de enkelte komponenter. Der ønskes dermed et teoriapparat som dels kan sige noget om de interne dynamik-ken som skaber den grad af magt som staten kan projekterer ud i det internationale system og dels et teoriapparat som har en forklaringskraft der kan anvendes til at projekterer den nuværende situation frem i tid og dermed give et kvalificeret bud på aktørens muligheder. Når et systems udvikling skal undersøges må der nødvendigvis opstilles en tidspa-rameter. I forbindelse med undersøgelse af et system så stort som den kinesiske stat, vil en for kort tidshorisont ikke give systemet tilstrækkelig tid til at udfolde sin dynamik, mens en for lang tidshorisont vil genererer for meget støj i de enkelte del-analyser. Som afgrænsning fastlægges derfor en tidshorisont på 10 til 20 år.

1.5. Teori. Problemformuleringen sigter i særlig grad på den forventede udvikling af Kinas sam-lede magt i relationen til andre stater. Til dette formål vurderes den neorealistiske teori formuleret af Kenneth Waltz i ”Theo-ry of International Politics”, at være særligt velegnet. Teorien beskæftiger sig i særlig grad med den struktur som staterne i det internationale samfund befinder sig i. Waltz neorealistiske teori foreskriver, at alle stater befinder sig i en kamp om at øge deres kapacitet, mere de stater som den aktuelle stat sammenligner sig med. Altså en kamp om relative gevinster. Waltz peger på syv kapabiliteter, der bruges til at beskrivelse af en stats magt. Disse syv kapabiliteter er: • Befolkningsstørrelse. • Territorium. • Naturressourcer. • Økonomisk kapabilitet. • Militær styrke. • Politisk stabilitet. • Politisk kompetence.


Side 9

1.6. Afgrænsninger. Der opstilles følgende afgrænsninger: • Jf. pkt. 1.3. undersøges Kinas mulige udvikling inden for en tidshorisont indtil

2030. • Den nuværende finansielle krises konsekvenser er ikke inddraget i specialet.

Denne afgrænsning har særligt effekt i forhold til de økonomiske forhold, idet konsekvenserne af finanskrisen endnu ikke er slået igennem alle samfundsfor-hold.

1.7. Struktur Specialet er struktureret i følgende kapitler: Kapitel 1, Indledning. Kapitel 2, Teori og metode. • Det er formålet med dette kapitel, at operationaliserer teori og metode for den ef-

terfølgende analyse. Kapitel 3, Analyse af Kinas udviklingspotentialer. • Det er formålet med dette kapitel, at gennemfører en analyse af Kinas udviklings-

potentialer inden for hvert af de syv kapabilitetsmål. Underafsnittene afsluttes med en delkonklusion af det enkelte kapabilitetsmål.

Kapitel 4, Syntese. • I syntesekapitlet gennemføres der en analyse af de syv kapabilitetsområder. I

denne analyse bliver det bl.a. undersøgt, om der forhold der virker på tværs af kapabiliteterne og måske forstærker eller svækker hinanden.

Kapitel 5, Konklusion. • I dette kapitel konkluderes der på specialets problemformulering, herunder per-

spektivering. Specialets struktur kan grafisk vises således:


Side 10

1. Indledning

2. Teori og metode

5. Konklusion

3. Analyser af Kina

3.1.

Bef

olkn

ings

stør

rels

e

3.2.

Ter

ritor

ium

3.3.

Nat

urre

ssou

rcer

3.4.

Øko

nom

iske

kap

abilit

eter

3.5.

Milit

ær f

orm

åen

3.6.

Pol

itisk

sta

bilit

et

3.7.

Pol

itisk

kom

pete

nce

4. Syntese


Side 11

KAPITEL 2

2. TEORI OG METODE

2.1. Formål. Det er formålet med dette kapitel, at fastlægge og operationaliserer anvendelsen af teoriapparatet og metoden for den efterfølgende analyse. I de efterfølgende punkter vil det enkelte kapabilitetsmål blive diskuteret, og der vil for hvert enkelt mål blive fastlagt hvilke emner der skal undersøges og analyseres, samt hvorledes de enkelte analyser skal gennemføres.

2.2. Kapabiliteterne generelt De følgende syv kapabiliteter1 er baseret på Walts neorealistiske teori. I ”Theory of International Politics” beskriver Kenneth Waltz ikke, hvordan de syv kapabiliteter skal anvendes til beskrivelse af statens magt eller indflydelse over andre stater. Ej heller findes der i hans værk en egentlig operanationalisering af dette begrebsapparat. Kenneth Waltz anfører, at det ikke giver menig kun at undersøge enkelte af disse kapabiliteter som mål for en stats magt. Dette skyldes, at alle stater opererer i et selv-hjælpssystem, hvor hver enkelt aktør må tage alle midler i brug for at overleve. Kun i de tilfælde, hvor en stat er stærk i forhold til alle syv kapabiliteter vil det være muligt suverænt, at bestemme over egen situation og udvikling. Selv en stat der kun har en eller få svagheder i kapabiliteterne vil ultimativt kunne presses eller trues af de sy-stemets øvrige aktører til at føje sig efter deres vilje. For at skabe en brugbar analyse af Kinas mulighed for at udvikle sig i til en stormagt, må der opstilles en række analysepunkter, der alle tager udgangspunkt i Waltz syv kapabilitetsmål. Det er i operationaliseringen ikke søgt, at skabe en generisk operati-onalisering, der kan anvendes til beskrivelse af stater generelt. Der er i stedet lagt vægt på at undersøge de forhold der specifikt synliggøre Kinas styrker og svagheder. Dette valg er truffet af hensyn til den unikke historie som Kina har været igennem i siden folkerepublikken blev oprettet af kommunisterne 1949. Fælles for operationaliseringen af den syv kapabiliteter er, at der er lagt vægt på at undersøge, hvorledes de indre forhold i Kina kan transformeres til styrker og svaghe-der i relation til det internationale system. Det skal derfor undersøges om, der er om-råder, hvor landet er afhængigt af andre stater, eller hvor der er kapabiliteter der er der er så svage at andre stater vil kunne spille på disse svagheder til skade for Kina. Ligeledes skal det undersøges, om der interne forhold der afspejler så store styrker, at disse kan projekteres ud i det internationale system og der transformeres over til magt over andre stater.

2.3. Befolkningsstørrelse. For at opstille en brugbar metode til måling af den kinesiske kapabilitet i relation til befolkningsstørrelsen, vil det ikke give et tilstrækkeligt nuanceret billede af Kinas po-

1 Side 131, “Theory of International Politics”.


Side 12

tentiale, hvis det blot blev konstateret at Kina har en enorm befolkning eller at konsta-terer at den kinesiske befolkningstilvækst er knapt 1 % pr. år. For at opstille en vurdering af Kinas kapabilitet på dette området må det undersøges hvilke styrker og hvilke svagheder Kina kan hente gennem sin befolkning. Ligeledes skal der skabes en ramme, hvor disse styrker og svarheder kan vurderes og projek-teres frem i tiden. Hvilke emner vil være relevante at undersøge i forhold til befolkningsstørrelsen? Først og fremmest må den numeriske størrelse af befolkningen og den historiske og forventede fremtidige udvikling naturligvis undersøges. Denne del af analysen vil li-geledes kunne understøtte analysen af andre kapabiliteter som f.eks. den økonomi-ske kapabilitet. Herefter vil det være nødvendig, at undersøge hvilke eventuelle skævheder der er i befolkningens sammensætning. Idet disse med tiden kan skabe ustabilitet i det kine-siske samfund. Disse skævheder i befolkningens sammensætning søges inden for områderne: • Geografisk fordeling af befolkningen. • Etniske grupper. • Religion. • Fordelingen af velstand. For at kunne vurderer ”værdien” af befolkningen foretagen en analyse af befolknin-gens uddannelsesniveau. Disse analyser sammenfattes i en delkonklusion, der tager stilling til om befolknings-størrelse, nu og på sigt, udgør en styrke eller svaghed for Kina.

2.4. Territorium. I denne delanalyse skal det undersøges, hvilke fordele og ulemper Kina har i forhold til besiddelse af netop det kinesiske stykke af jordoverfladen. Analysen må tage stilling til forhold om de generelle geografisk forhold ved territoriet for derved at afdække særlige kendetegn. Herudover må analysen tage stilling til eventuelle problemområder i forbindelse med grænsedragning og territorial integritet. I denne forbindelse vægtes stabilitet og klare aftaler vedr. grænsedragning som en styrke mens usikkerhed og ustabilitet vægtes som en svaghed. Endeligt skal det undersøges hvilke fordele og ulemper som kan høstes gennem den konkrete geografiske placering.

2.5. Naturressourcer. Hvor det i forrige punkt blev undersøgt hvilke geopolitiske fordele og ulemper Kina kunne forventes at høste gennem besiddelsen af det specifikke territorium, har dette punkt til hensigt at undersøge hvilke naturressourcer Kina råder over på territoriet. Analysen må på samme måde undersøge hvilke vitale ressourcer som Kina ikke kan udvinde selv, men må anskaffe på verdensmarkedet.


Side 13

Denne analyse skal samtidigt undersøge, om Kina besidder eller vil være i stand til at tiltrække de nødvendige ressourcer for at opretholde det ekspanderende kinesiske samfund. Et moderne samfund kan tilvejebringe ressourcer på to måder; enten ved at udvinde eller fremstille dem inden for eget territorium eller ved at erhverve dem gennem han-del. I forholdt til at måle, hvorvidt Kina har en stærk eller svag position i forhold til na-turressourcerne, kan følgende modsætninger opstilles. Staten har en meget stærk position, hvis det er muligt at udvinde alle de råstoffer og producerer alle fødevare uafhængigt af udefra kommende leverandører. I en sådan situation vil staten ikke kunne påvirkes af eksterne aktører. På den anden side står staten svagt, hvis den er afhængig af leverancer fra en eller få leverandører. Hvis disse leverandører er stærke stater, vil den afhængige stat stå i en dårlig forhandlingsposition og må affinde sig med de betingelser der dikteres for leverancen. På baggrund af de behov en morderne stat har i forhold til naturressourcer gennem-føres denne del af analysen i følgende tre delanalyser: • Råvarer. • Energi. • Fødevarer og vand.

2.6. Økonomisk kapabilitet. Økonomisk kapabilitet fortolkes i denne sammenhæng som statens evne og mulig-hed for at anvende økonomisk magt til at få gennemført de for staten ønskede æn-dringer i det internationale system. Denne evne og mulighed fremkommer i forbindelse med statens økonomiske vægt i det internationale system. Statens vægt bestemmes dels gennem den samhandel staten har med de øvrige aktører og dels gennem størrelsen af det interne økonomi-ske system. Herudover udtrykker den økonomiske kapabilitet også statens mulighe-der for at gennemføre nationale investeringsprogrammer. F.eks. finansiering af et flådeprogram. • Det er dermed den samlede aktivitet i staten og statens andel af verdensøkono-

mien samt statens velfærd udtrykt som den enkelte borgers evne til finansiering af statens finansieringer der skal måles.

2.7. Militær styrke. Militær styrke kan måles på mange forskellige måder. Der kan gennemføres en op-tælling af antallet af kampvogne, kanoner, soldater, fly, missilsystemer eller skibe. Det kunne også undersøges hvor hurtigt produktionsapparatet kan omstilles fra fredstidsproduktion til krigstidsproduktion. Til denne analyse er disse tegn på militær styrke dog irrelevante. Til denne opgave vil det ikke være nødvendigt at gå i disse detaljer idet det kun er nødvendigt at svare på to spørgsmål. Vil Kina være i stand til at forsvaret sit eget ter-


Side 14

ritorium og dermed hævde sin suverænitet og integritet? Vil Kina være i stand til at projekter sin militære magt ud mod andre stater i regionen og globalt? Hvorvidt Kina kan forsvarer eget territorium kan afgøres ved at undersøge om Kina opstiller et troværdig og nutidigt forsvar, samt om Kina er villig til at foretage de nød-vendige investeringer i træning og uddannelse. Muligheden for at projekterer militær magt regionalt og globalt afhænger primært af tilstedeværelsen af visse våbensyste-mer. Følgende områder vil blive undersøgt: • Organisation. • Doktrin. • Materiel. • Strategisk slagstyrke, herunder masseødelæggelsesvåben.

2.8. Politisk stabilitet. Hvad er politiske stabilitet? Er det politisk stabilitet hvis der sidder én diktator på magten i flere årtier, og som har kuet befolkningen til lydighed? Er det politisk stabili-tet, hvis præsidenten skal bruge alle sine kræfter hvert fjerde år på valgkamp, og når der så efter maksimalt otte år bliver valgt en ny præsident udskiftes store dele af cen-traladministrationens ledelse? Selvom diktatoren har siddet på magten i lang tid er det politiske system ikke nød-vendigvis stabilt. Der kan være oppositionsgrupper i eller uden for landet, der søger at omstyrte ham, eller der kan ske en simpel ulykke for diktatoren der gør at ved-kommende ikke længere kan fastholde magten. Herefter kan der komme en periode med voldsomme politiske omvæltninger. I denne fase vil staten miste sit fokus på kampen med de andre stater i det internationale system. Et politisk system, hvor præsidenten er på valg, sikre befolkningens opbakning. Gen-nem dette system skabes legitimitet omkring landets regering, idet et flertal i befolk-ningen konkret har støttet og dermed vist tillid til den valgte regering. Et sådan sy-stem har ligeledes indbygget evnen til selvfornyelse, idet udskiftninger af enkeltper-soner gennemføres efter en ordnet proces. Et politisk system der er legitimt i befolk-ningen øjne og som har evnen til selvfornyelse kan derfor i dette analytiske perspek-tiv anses som stabilt. I forhold til det analytiske perspektiv i dette speciale, skal den politiske stabilitet efter-søges i en situation, hvor stabiliteten tillader staten vedvarende at forfølge sine inte-resser blandt det internationale systems andre aktører. En sådan ro opnås ikke nød-vendigvis gennem ensartethed, men snarere ved at ændringer sker efter et forudsi-geligt og kendt skema. På denne baggrund vil det kinesiske politiske system bliver undersøgt i forhold til, om ændring systemet sker efter et forudsigeligt og kendt skema, om det politiske system er legitimt i befolkningen og om systemet besidder evnen til kontrolleret selvfornyel-se.


Side 15

2.9. Politisk kompetence. Vi har tidligere undersøgt hvorledes Kina kan udmønte interne ressourcer som styr-ker i forhold til andre stater. I dette punkt vil Kinas politiske kompetence til at nå sine politiske mål blive undersøgt. Det er dog først nødvendigt, at se nærmere på politisk kompetence som begreb. På engelsk betyder ordet Competence: ”the ability to do something well”, altså evnen til at gøre noget godt. Da Waltz syv kapabiliteter skal ses i lyset af staternes indbyrdes magtkamp, skal begrebet altså fortolkes som evnen til at udfører sin udenrigspolitik godt. Hvordan kan vi så måle om Kina udfører sin udenrigspolitik godt? Det gøres bedst ved at finde Kinas grundlæggende udenrigspolitiske mål og undersøge hvorledes Kina har forfulgt disse mål. Hvis Kina har held til at få opfyldt disse mål vil det kunne konkluderes at staten er politisk kompetent. Da de udenrigspolitiske mål bedst udledes på baggrund af analysen af de øvrige ka-pabiliteter foretages denne udvælgelse af målepunkter først i pkt. 3.8.


Side 16

KAPITEL 3

3. ANALYSE AF KINAS UDVIKLINGSPOTENTIALER.

3.1. Formål. Det er formålet med dette kapitel, at analyserer Kinas udviklingspotentialer inden for hvert enkelt af de syv kapabilitetsmål defineret af Waltz. De syv delanalyser vil blive fortaget jf. den operationalisering som er foretaget i kapi-tel 2. Underafsnittene vil i nødvendigt omfang indeholde centrale redegørelser, hvorpå der efterfølgende opbygges en analyse. De enkelte underafsnit er struktureret med en indledning til delanalysen, selve delanalysen samt en delkonklusion der skal ind-ramme Kinas kapabilitet på det enkelte kapabilitets mål.

3.2. Befolkningsstørrelse. I dette afsnit undersøges hvilket potentiale Kina har i forhold til befolkningsstørrelsen. Det skal undersøges hvilke styrker og svagheder Kina kan hente gennem sin befolk-ning. Ligeledes skal der skabes en ramme, hvor disse styrker og svarheder kan vur-deres og projekteres frem i tiden. Den kinesiske befolkning er så stor, at det næsten er en styrke i sig selv. Før denne konklusion tages bliver det dog nødvendig, at undersøge om der under overfladen er forholde, der kan virke destabiliserende på regeringens og kommunistpartiers kontrol med befolkningen. Det er i denne sammenhæng nødvendigt, at undersøge befolkningstilvæksten for at se om det kinesiske system kan håndterer de nye indbyggere i relation til uddannelse og nye jobs. Ligeledes skal det undersøges, om der er spændinger mellem majorite-ten af Han-kineserne og de mange etniske mindretal, der kan udløsepolitisk ustabili-tet. I lighed med undertrykkelse af etniske grupper vil undertrykkelse af forskellige tros-retninger kunne udløse ustabilitet. Endeligt skal det undersøge som der er en ensar-tet fordeling af velfærden i hele Kina Analysen er opdelt i følgende punkter: • Befolkningsstørrelse og tilvækst. • Befolkningens uddannelsesniveau. • Etniske grupper. • Religion. • Fordelingen af velstand. Analyse afsluttes med en delkonklusion, der skal vise hvilke styrker og svagheder, Kina kan mønstre i forhold til befolkningen.


Side 17

3.2.1. Befolkningsstørrelse og tilvækst. Kina har omkring 1,3 milliard indbyggere2. Kina er dermed verdens folkerigeste stat med ca. 20 % af Jordens samlede befolkning. Selvom det igennem den sidste gene-ration er lykkes for den kinesiske regering, at få begrænse befolkningstilvæksten væ-sentligt ved implementeringen af ét-barns-politikken, er den årlig vækstrate stadig på ca. mellem 0,6 %3 og 0,9 %4. Det forventes, at den kinesiske befolkning i 2030 vil være vokset til 1,46 mia. personer.5 Ét barns politikken har udover at reducere befolkningstilvæksten haft en bivirkning at kønsfordelingen mellem mænd og kvinder er forrykket. Dette ses mest udtalt i al-dersgruppen 0-14 år, hvor der er 53 % mænd og 47 % kvinder. I aldersgruppen fra 15-64 år ses også en overvægt af mænd, selvom den ikke er så udtalt6. Den store befolkningstilvækst betyder, at det kinesiske samfund må allokerer res-sourcer til opbygning af skoler og uddannelsesinstitutioner. Hvis det kinesiske sam-fund kan understøtte denne uddannelsesopgave, vil det være muligt at øge den ud-dannede del af befolkningen i forhold til de tidligere generationer. I så fald vil det væ-re muligt at skabe øgede konkurrencemæssige fordele i forhold, til stater men en mindre eller ingen befolkningstilvækst. Til gengæld betyder introduktionen af et øget antal personer til arbejdsmarkedet, at antallet af arbejdsplader skal stige i samme omfang som befolkningstilvæksten, for blot at fastholde en uændret beskæftigelsesgrad. Hvis det ikke er muligt at skabe disse arbejdspladser vil den øgede arbejdsløshed og fattigdom potentielt skabe poli-tisk uro. Den forrykkede kønsfordeling må forventes at skabe væsentlige omvæltninger i det kinesiske samfund. Med den nuværende kønsfordeling i aldersgruppen 0-15 år er hver tiende mand i overskud i forhold til antallet af kvinder. Det må forventes, at be-folkningstilvæksten vil aftage, stagnerer eller ligefrem falde, når denne aldersgruppe kommer i den fødedygtige alder. En stagnerende befolkningsstørrelse vil på længere sigt skabe behov for omlægninger i de serviceydelser som staten stiller til rådighed for befolkningen. Dette vil særligt blive et problem, når de nuværende store årgange om 20 til 30 år for brug for ældrepleje og der ikke længere er den traditionelle mulig-hed for at dette varetages af børn eller børnebørn.

3.2.2. Befolkningens uddannelsesniveau. I Kina begynder børnene i skole i syvårsalderen. Den obligatoriske grundskole varer ni år. Efter grundskolen er der tre års yderligere uddannelser. 98 % af alle unge kine-sere gennemfører denne del af uddannelsen. Efter de tre års uddannelse er det nor-malt at fortsætte med yderligere tre års uddannelse (omkring 2 tredjedele af en år-gang gennemfører denne uddannelse). Der er stort set ingen, der ikke kan læse. Der er dog meget store regionale forskelle inden for dette område, ligesom der især hos den fattige landbefolkning er forskelle mellem drenge og piger. Der er hård kamp om, 2 Jane's: Chapter: Demography, Para: Demographic indicators, dated 12-jun-2008. 3 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html#People. 4 Jane's: Chapter: Demography, Para: Demographic indicators, dated 12-jun-2008. 5 Side 168, ”Chinese Economic Performance in the long Run” 6 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html#People.


Side 18

at blive optaget på de højere læreranstalter. Hvert år gennemfører omkring 5 mio. mennesker en kandidatuddannelse.7 Værdien af en veluddannet arbejdsstyrke som vist ovenfor er åbenlys. Muligheden for at tiltrække medarbejdere med de rette kvalifikationer til løsning af konkret opga-ver er bedre end i et samfund med et ringe uddannelsesniveau. Alt andet lige vil vel-uddannede medarbejder hurtigere kunne implementere ny teknologi. Ligesom omstil-lingshastigheden til nye opgaver vil være højere. En veduddannet befolkning vil også alt andet lige fostre flere iværksættere end ellers. I forholde til antallet af kandidater er dette antal enormt, selvom der måtte være for-skel på niveauet af kandidatgrader i Kina og i resten af verden vil der alligevel blive genereret meget relevant forskning til gavn for erhvervslivet og dermed staten.

3.2.3. Etniske grupper. Kina er inddelt i 23 provinser8 og fem autonome provinser samt fire selvstyrende ma-gistrater. Hertil kommer Hong Kong og Macau der begge regnes som særlige admi-nistrative områder efter aftale med de tidligere kolonimagter.9

Billedtekst: Herover ses inddeling af Kina i provinder og regioner, magistrater samt de to særlige ad-ministrative områder.10 7 Side 9, ”Kina Lande i lommeformat”. 8 Taiwan regnes af Kina som den 23. provins. Problematikken vedr. Taiwan behandles i punkt. 3.3. Territorium. 9 Side 112, “Atlas of China”.


Side 19

Den kinesiske befolkning udgøres primært af Han-kinesere (ca. 91 % af befolknin-gen).11 Der er i Kina forfatningen sikret udstrakte rettigheder for de mindre etniske grupper. Således har de fem autonome provinser (med gult på kortet ovenfor), og de fire magistrater (med grønt på kortet ovenfor) et udstrakt selvstyre. Ligeledes er de mindre etniske grupper sikret repræsentation i den kinesiske folkekongres.12 Selvom disse autonome områder formelt har selvstyre på stort set alt andet end udenrigspolitik og forsvar, er det de-facto stadig kommunistpartiet der sidder med den egentlige kontrol over administrationen. Denne kontrol sikres, dels ved at store dele af den reelle magt ikke ligger ved de folkevalgte, men er placeret ved repræsen-tanter for kommunistpartiet, og dels ved at de personer der kan vælges til embeder i regionerne, meget ofte selv er medlemmer af kommunistpartiet.13 Regeringens og kommunistpartiets aktive politik for at sikre de etiske mindretals ind-flydelse og muligheder for at deltage det politiske system tyder på en bevidsthed, om at politisk stabilitet ikke kommer af sig selv. Hvorvidt forskellen mellem egentlig poli-tisk indflydelse og indflydelse på skrømt, kan skabe politiske problemer er ikke kun et problem i forhold til de etniske mindretal, idet den samme kontrolmetode anvendes i hele landet.

3.2.4. Religion. Den kinesiske forfatning indeholder en bestemmelse om at der er religionsfrihed i landet. Samme bestemmelse opstiller dog en række betingelser, der skal sikre at religiøse bevægelser ikke udvikler sig til en trussel mod styret. F.eks. må en religiøs-bevægelse ikke være under indflydelse af fremmed organisation, som f.eks. paven.14 Uagtet at der er religionsfrihed, er der gennem lovgivningen og den politiske tradition, en række konsekvenser for religiøse personer. Ligeledes er der en række regulerin-ger af de religiøse bevægelser. I forhold til konsekvenserne for enkeltpersoner er det ikke muligt at beklæde en posi-tion i kommunistpartiet, hvis man er troende. Da kommunistpartiet direkte udpeger eller som minimum skal godkende kandidater til offentlige embeder og til positioner i de statsejede selskaber vil det være vanskeligt, at gøre karrierer som erklæret troen-de15. Også trossamfundene er under en tæt kontrol. Denne kontrol er designet til at be-grænse trossamfundenes udbredelse. Opførelse af templer, klostre og seminarer skal godkendes af myndighederne. Illegalt opførte helligdommen nedrives og ikke godkendte trosretninger søges begrænset. 16

10 Kilde: Billedet er kopieret fra Wikipedias artikel om ”Administrative divisions of China”, men er sammenfaldende med kortet på side 110 i “Atlas of China”. 11 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html#People. 12 Jane's: Chapter: Demography, Para: Ethnic Groups, China dated 12-jun-2008. 13 Jane's: Chapter: Demography, Para: Ethnic Groups, China dated 12-jun-2008. 14 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Religion, China dated 10-May-2007. 15 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Religion, China dated 10-May-2007. 16 Jane's: Chapter: Demography, Para: Religion dated 12-jun-2008.


Side 20

På trods af disse restriktioner har der gennem de seneste årtier været en stor stig-ning i antallet af personer, der registrerer sig ved myndigheder som religiøse.17 Ved første øjekast virket det selvmodsigende, at forfatningen giver religionsfrihed, samtidigt med at der opstilles snævre rammer for udøvelsen af religiøsitet og opret-telsen af religiøse bevægelser. Det kunne tolkes som om, at kommunistpartiet på den ene side ønsker at begrænser de religiøse bevægelser mest muligt, men på den anden side ser en fordel i at bevægelserne åben praktiserer deres tro og ikke kom-mer til at danne et parallelsamfund der senere kan udfordre kommunistpartiet. Forløbet omkring Falun Gong bevægelsen kunne illustrerer dette. Bevægelsen hav-de i slutningen af 1990erne vokset sig så stor og velorganiseret, at bevægelsen blev anset som en trussel mod styret. I 1999 blev Falun Gong forbudt og myndigheder har siden gennemført en kampagne rettet mod bevægelsen.18

3.2.5. Fordelingen af velstand. Den økonomiske udvikling har gennem de seneste årtier især været til fordel for by-områderne i den sydlige og sydøstlige del af landet. Der er i disse områder vokset en stærk middelklasse frem. Denne middelklasse har indtægter der væsentligt oversti-ger landbefolkningen i det kinesiske bagland.19 Disse enorme forskelle i indtægter skaber en massiv vandring fra land til by. Siden 2002 har den kinesiske stat gennem et initiativ der går under navnet ”Go West” arbejdet på at flytte de private og offentlige investeringer fra de sydlige kystområder længere ind i landet. Dette tiltag har, udover at sikre en udviklingen i de mindre ud-viklede områder, også til formål at begrænse de flaskehalsproblemer der er begyndt at vise sig i de største vækstområder.20 Som det ses ovenfor tegner der sig to trends. For det første en selvforstærkende kraft i de sydøstlige områder, hvor flere og flere private investeringer river store of-fentlige investeringer i infrastruktur med sig og tiltrækker stadig flere mennesker fra indlandet. For det andet en modsatrettet kraft der udspringer fra statsapparater der søger at fremme private og offentlige investeringer i de vestlige områder. Hvis ikke det lykkes, at få disse trends til at mødes i en mere eller mindre jævn udvik-ling af alle regioner i Kina, må det forudses, at der vil opstå uroligheder i den del af befolkningen, der bliver koblet af udviklingen. Om sådanne uroligheder finder afløb i separatistbevægelser der vil søge at løsrive regionen eller om der opstår et oprør rettet mod centralregeringen, undersøges ikke yderligere i dette speciale. Det kan dog konstateres, at potentialet for interne uroligheder skaber en problemstilling som staten bliver nød til at håndterer.

17 Jane's: Chapter: Demography, Para: Religion dated 12-jun-2008. 18 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Religion, dated 10-May-2007. 19 Side 24, ”Den nye middelklasse er drivkraften i Kina”. 20 Jane's: Chapter: Economy, Para: Regionalisation, dated 31-May-2007.


Side 21

3.2.6. Delkonklusion: Befolkningsstørrelse. I denne delanalyse er det blevet undersøgt om Kina står stærkt eller svagt i forhold til befolkningsstørrelsen. Det var således formålet med analysen at fastslå om landet har et stærkt potentiale i forhold til befolkningen. Kinas enorme befolkning (20 % af alle mennesker på jorden) giver i denne analytiske sammenhæng næsten af sig selv en styrke for landet. Der spiller dog også andre forhold ind i analysen. Således vil både positiv eller negativ ændring i befolkningstal-let medfører forskellige udfordringer for landet. En negativ ændring i befolkningstallet vil betyde færre unge til at betale for de ældre. En positiv ændring i befolkningstallet vil betyde et større pres på skoler og uddannelsesinstitutioner og der vil være behov for tilstrækkelig høj vækst til at absorbere stigningen i arbejdsstyrken. I Kinas tilfælde er det lykkes, at få de tidligere tiders høje befolkningstilvækst under kontrol. Samtidigt er det lykkes, at skabe et uddannelsesprogram der sikre en for-holdsvis høj uddannelse af arbejdsstyrken. Den kinesiske regering og kommunistpartiet har sikret de etniske mindretal en grad af selvbestemmelse over deres egne regioner. Hvor reel denne grad af selvbestem-melse i virkeligheden er, afhænger af øjerne der ser. I samme stil som de etniske mindretals muligheder for indgå i det kinesiske samfund giver den kinesiske forfatning også befolkningen ret til religionsfrihed. Der er dog et forhold som det kommunistparti og regeringsapparatet ser på med stor skepsis. Det er min vurdering, at religioner kun er tilladt for at sikre, at de ikke udvikler til under-grundsorganisationer der senere kunne udfordre partiets magtposition. Den økonomiske vækst er fordelt meget skævt i Kina. Befolkningen udenfor de kyst-nære regioner og landbefolkningen har slet ikke haft samme fordel af det store øko-nomiske opsving som befolkningen i industriområderne. Selvom regeringen har gen-nemført flere programmer, der sigter på at skabe udvikling i de fattigere regioner, der er stadig en meget betydelig indkomstforskel mellem regionerne. Da de fattigste regioner også er de regioner med de største etniske mindretal, er der skabt en farlig cocktail, der vil kunne udnyttes af en separatistbevægelse eller af en politisk bevægelse, der søger at udfordre kommunistpartiet. Det må dog samlet set vurderes, at den kinesiske befolkning er homogen og har en høj sammenhængskraft. Regeringen og kommunistpartiet har gennem hensyn til et-niske mindretal og religiøse bevægelser sikret, at disse bevægelser kan få frit løb uden at skade staten. Den største trussel mod den politiske stabilitet, opstår efter min vurdering i forhold til den skæve indkomstudvikling der eksisterer mellem de forskellige befolkningsgrup-per og mellem de forskellige regioner. Hvis ikke dette forhold bliver adresseret i til-strækkeligt omfang vil dette kunne udvikle sig i en retning der kan destabiliserer sty-ret.


Side 22

3.3. Territorium. I dette afsnit undersøges hvilke fordel og ulemper som Kina har i forhold til besiddel-se af netop det kinesiske stykke af jordoverfladen. Usikkerhed og problemer med opretholdelse af territoriets integritet giver en svaghed i det internationale system, idet Kina må anvende sine diplomatiske ressourcer på konstant at hævde suveræniteten over sådanne områder. Omvendt gælder, at klare aftaler om grænsedragninger vil skabe stabilitet og muligheder for at planlægge bl.a. infrastruktur arbejder. Dette gør sig gældende i forhold til grænser på land, men også i forhold til retten til at udnytte havets ressourcer. Udover problemer med grænsedragning til land og til havs, kan der være territoriale problemer i forhold til dels regioner der ønsker at løsrive sig fra og dels regioner som Kina ønsker tilbage til territoriet. Som beskrevet ovenfor, vil sådanne problemstillinger kræve statens opmærksomhed og vil derfor kunne skabe en svaghed afhængigt af omfanget af problemerne og det internationale systems interesse i stridheden. I forhold til at undersøge hvilke fordele og ulemper som Kina kan høste af den kon-krete geografiske placering, skal der tages stilling til antallet af naboer og adgangen til havet. Analysen vil undersøge følgende forhold: • Geografiske data. • Bestridte grænser og rettigheder til havområder. • Separatistbevægelser. • Taiwan. • Geostrategisk position.

3.3.1. Geografiske data. Kinas territorium er på 9.596.960 m2, hvilket gør landet til et at de allerstørste i ver-den. Det er dog kun omkring de 15 % af landjorden, der kan udnyttes til landbrug. Meget store dele af landområder er bjergterræn. Kina har en kyststrækning på 14.500 km. Kina har grænse til Rusland, Mongoliet, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Afgha-nistan, Pakistan, Indien, Nepal, Bhutan, Myanmar, Laos, Vietnam, og Nordkorea.21 Besiddelse af et territorium, blandt de største i verden, vil i denne forbindelse være en styrke i sig selv. Landarealet giver, alt andet lige, mulighed for fund af endnu ikke opdagede naturressourcer og giver mulighed for ekspension af samfundet inden for territoriet. De mange naboer til Kina, betyder at Kina vil harve gode muligheder for at balance-rer de forskellige stater mod hinanden. Et eksempel på dette kan ses i forbindelse med det kinesisk pakistanske samarbejde, der danner modvægt til Indien.

21 Jane's: Chapter: Geography, Para: Physical Summary, dated 12-Jun-2007.


Side 23

3.3.2. Bestridte grænser og rettigheder til havområder. Kina har en lang række uoverensstemmelser med nabolandene omkring grænse-dragningerne: 22 • Kina og Indien gør begge krav på flere mindre områder på grænserne mellem de

to lande. • Kina og Japan gør begge krav på Diaoyu (Senkaku) øerne og Okinotori revet. • Kina og fem sydøstasiatiske lande gør krav på et stort område i det sydkinesiske

hav omkring Spratly og Paracel øerne. Forholdet mellem Kina og Indien er de sidste år blevet bedre og der er indgået en aftale der på sigt skal bilægge stridighederne om grænsedragningen. I forhold til stridigheder om øer og rev i havet, handler konflikterne primært om ad-gangen til de naturressourcer (olie og fisk) der formodes at ligge gemt i områderne.

3.3.3. Separatistbevægelser. Indenfor det nuværende kinesiske territorium er det særligt to regioner som påkalder sig opmærksomhed i forhold til separatisme: Tibet og Xinjiang. Kina invaderede Tibet i 1950, med et krav om at regionen rettelig tilhørte Kina. Selv-om der er gået mange år og der har været en stor immigration af Han-kinesere til regionen, anser store dele af befolkningen i Tibet ikke den kinesiske overhøjhed for legitim. Det er lykkes Dalai Lama, at henlede verdens opmærksomhed på Tibets øn-sker om større autonomi fra Kina og han har fået stor moralsk opbakning. Der findes dog ingen organiserede oprørsbevægelser, der kæmper for løsrivelse af Tibet.23 Det er højst usandsynligt, at Kinas regering vil indlede forhandlinger vedr. Tibets fremtid. Dertil er den geostrategiske betydning af regionen for stor.24 I Xinjiang føler de etniske grupper en større tilknytning til de muslimske befolkninger i de vestlig nabolande end de føler tilknytning til Kina. Der er særligt to forhold der taler mod at Kina vil gå med til en løsere tilknytning af regionen. Dels findes der forekomster af olie og gas og dels er regionen et vigtigt transitområde for import af olie og gas fra Kasakhstan. 25 I regionen er der kun enkel-te og løst organiserede oprørsbevægelser der kæmper for løsrivelse. De vurderes ikke, at udgøre en trussel mod Kina.26 Idet Kina effektivt har bragt disse separatist bevægelser under kontrol og da der ikke tegner sig en international opbakning til de deres ønsker om en løsere tilknytning el-ler selvstændighed, er det min vurdering, at det er meget usandsynligt at disse regio-ner for alvor vil bringe Kina i problemer.

22 Jane's: Chapter: Security, Para: International Relations, dated 12-Jun-2007. 23 Jane's: Chapter: Tibet, Para: Non-state Armed Groups, dated 02-May-2008. 24 Jane's: Chapter: Tibet, Para: Security, dated 02-May-2008. 25 Jane's: Chapter: Xinjiang, Para: Non-state Regional overview, dated 02-May-2008. 26 Jane's: Chapter: Xinjiang, Para: Non-state Uighur Separatists, dated 02-May-2008.


Side 24

3.3.4. Taiwan. Forholdet mellem fastlands Kina og Taiwan er et klart problemområde, der trækker konsekvenser over hele verden. Taiwan problematikken begyndte i 1949, da op imod 2 mio. fastlandskinesere flugte-de til øen efter den kommunistiske magtovertagelse. Siden da har Taiwan og fast-lands Kina konkurrent om at være det sande Kina.27 Siden 1949 har Kina brugt sær-deles store politiske, diplomatiske og militære ressourcer på at få gennemført en rein-tegration af Taiwan. Således bindes store dele af udenrigspolitikken op på, at samar-bejdslande som en af de eneste betingelser skal accepterer Kinas ”Et-Kina” politik. Ligeledes er store dele at det kinesiske militær opstillet til specifikt at true Taiwan.28 Som det ses ovenfor har den uløste problematik vedrørende Taiwan store omkost-ninger for såvel Kina som Taiwan. Disse omkostninger kan ikke måles økonomisk, men skal måles i politiske konsekvenser. For at opretholde presset på Taiwan, er Kina nød til, konstant at anvende en del af sin magt for at forhindre, at andre stater indleder eller uddyber deres samarbejde med Taiwan.

3.3.5. Geostrategisk position. Kina geostrategisk position er bestemt af placeringen i Asien og adgangen til havet. I forhold til placeringen i Asien har Kina kontakt til stort set alle de asiatiske lande og kan dermed, i kraft af sin magtposition, i høj grad dominere den sydlige del af konti-nentet. I forhold til at indtage rollen som regional hegemon, ses Kina kun at kunne blive udfordret fra Rusland og fra Indien. Da Ruslands fokus traditionelt har været rettet mod Europa og Kaukasus, har Kina haft gode udfoldelsesmuligheder. Forholdet mellem Kina og Indien har i mange år været præget af en høj grad af kon-kurrence. Men som vi så ovenfor er det lykkes Kina, at indgå bilaterale samarbejdsaf-taler med Indiens nabolande hvorved Indien reelt er blevet indesluttet. Kina har i kraft af sin placering med en lang kystline mod Stillehavet, gode mulighe-der for at drage nytte af billig transport af import og eksport via søvejen. Ligeledes er adgangen til det åbne hav, reelt den eneste metode til at projekterer mi-litære magt over globale afstande. Dette kræver dog opbygning af en flåde af store skibe. En sådan flåde skal, med den nuværende våbenteknologi, indeholde en eller flere hangarskibsgrupper. Flåden skal ligeledes være så robust og redundant at den vil kunne opererer i længere perioder. (Se mere i pkt. 3.6).

3.3.6. Delkonklusion: Territorium. Det kinesiske territorium er et at de største i verden. Selvom det kun er en mindre del, der er velegnet til landbrug, giver størrelsen alene en styrke. Landet har i kraft af de mange naboer mulighed for at have en direkte interaktion med stort set alle stater i Asien. Dette har Kina med held udnyttet i konkurrencen med især Indien. Kinas grænsedragning til land og til havs er flere steder ikke endeligt afklaret. Selvom der er tegn på at Kina og Indien kan bilægge deres grænsestridigheder indenfor en

27 Side 39, ”Taiwan, Lande i lommeformat”. 28 Jane's: Chapter: External Affairs, Para: Relations with Taiwan, dated 10-May-2007.


Side 25

årrække, belaster disse problemstillinger Kinas udenrigspolitiske kapacitet. I forhold til Tibet og Xinjiang provinserne udfordres Kinas af interne separatistbevægelser. I ingen af tilfældene synes Kina dog at være i væsentlige problemer. Forholdet til Taiwan belaster i væsentlig grad Kinas muligheder for frit at føre en aktiv udenrigspolitik. For at håndhæve kravet om reintegrationer af øen, bliver Kina nød til at bruge sin magt på dette ukonstruktive forhold. Hvis denne magt kunne bringes i spil i forhold til andre og mere givtige problemstillinger ville Kina muligvis have mulig-hed for at opnå andre mål. Den lange kystline mod Stillehavet giver gode muligheder for billig transport af import og eksport via søvejen. Ligeledes er adgangen til det åbne hav er godt udgangspunkt i forbindelse med et evt. ønske om at projekterer militære magt over globale afstan-de. Samlet set må det vurderes, at Kina står i en særdeles gunstig situation i relation til de fordel og ulemper som landet er født med i kraft af territoriet. Dog svækkes Kina udenrigspolitisk af de uafklarede grænsedragninger og forholdet til Taiwan.

3.4. Naturressourcer. I dette afsnit undersøges hvilket potentiale Kina har i forbindelse med udbud og ef-terspørgsel af naturressourcer. Det skal undersøges hvilke ressourcer der er tilgæn-gelige på eget territorium og hvilke ressourcer Kina bliver nød til at efterspørger på verdensmarkedet i konkurrence med andre aktører. I forhold til Kinas udvikling må analysen tage højde for den kraftige vækst som Kina har gennemgået. Ikke alene var Kinas udgangspunkt lavt, da landet indledte de øko-nomiske reformer i slutningen af 1970erne, men for blot at opretholde det nuværende velstandsniveau skal skabes en vækst der opvejer den befolkningstilgang vi så i pkt. 3.2. I forhold til analysen af naturressourcer skal det undersøges om Kina står stærkt eller svagt i forholder til at understøtte denne høje vækstrate. Analysen er opdelt i: • Råvarer. • Energi. • Fødevare og vand. Denne opdeling er valgt for at af afdækket de behov som et industrialiseret samfund for at understøtte produktion og befolkningen.

3.4.1. Råvarer. Kina er fra naturens side heldigt stillet med hensyn til forekomster af både metaller og andre mineraler. De største forekomster er koncentreret i det centrale og nord-vestlige Kina.29 Det er derfor nødvendigt at transporterer råvarerne over store af-stande internt i Kina.

29 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Minerals, dated 12-Jun-2007


Side 26

Kina har mineralforekomster der omfatter mange af de sjælende mineraler der indgår i moderne elektronik. Kina er derfor ikke afhængig af import af disse råstoffer. Ligele-des findes der i landet store forekomster af andre metaller. Disse forekomster er dog generelt ikke af en sådan koncentration og renhed at det pt. kan svare sig at indlede udvinding. Import og eksport af visse råstoffer er derfor nødvendig. Dette gælder for jern, aluminium og kobber, hvor Kina andel af verdens forbrug er voldsomt stigen-de.30 Disse forhold tyder på, at Kina har en stærk position i forhold til råvarer til industrien. Transporten af mineraler og andre materialer der udvindes i central og nordvest Kina må dog forventes at stille ekstra krav til udbygningen af den kinesiske infrastruktur. Selvom Kina i dag ikke selv anvender alle forekomster af metaller pga. af malmens ringe kvalitet må det formodes, at det bliver rentabelt at udnytte forekomsterne efter-hånden som råvarepriserne stiger.

3.4.2. Energi. Samfundets energibehov bygger på en hel række faktorer. Her tænkes f.eks. på energiformen, tilgængeligheden, graden af kontrol over forsyningssikkerheden, den nødvendige infrastruktur, forventet fremtidigt behov osv. For at sikre en logisk op-bygning er afsnittet splittet op i underpunkter med udgangspunkt i den enkelte ener-giform. Afsnittet afsluttes med en sammenfatning vedr. Kinas afhængighed af energi-forsyning samt følsomhed i forhold til forstyrrelser i disse forsyninger. Generelt kendetegnes den kinesiske energi sektor af at være kontrolleret helt eller delvist af statslige selskaber. Denne statslige kontrol over energisektoren omfatter hele kæden31 af aktiviteter der er nødvendige for at holde samfundet forsynet med energi. Kina fastholder kunstige lave priser på en række forskellige energiformer bl.a. naturgas. Denne tætte statslige kontrol over energisektoren betyder, at staten har mulighed for at planlægge, tilrettelægge og gennemfører strategiske målsætninger vedr. udviklin-gen af sektoren. Ligeledes er det muligt, at sammenkæde den kinesiske udenrigspo-litik, herunder udviklingsbistand, samt statens magtmidler med energiselskabernes aktiviteter i andre lande.

3.4.2.1. Kulbrinter. Kinas forbrug af kulbrinter (kul, olie og naturgas) har igennem de sidste årtier været i voldsom vækst. Landes vigtigste energikilde er kul, men behovet for olie har også været voldsomt stigende. Kina er både verdens største forbruger og producent af kul. Der arbejdes på at mo-derniserer og udvide volumen i landets kulminer, men det har været vanskeligt for landet at opretholde balancen mellem udbud og efterspørgsel. Der ses pt. tegn på flaskehalsproblemer i forhold til udvinding og distribution af kul. For eksempel er de jernbaner der anvendes til transporten af kul fra minerne til resten af landet ikke læn-

30 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Trade, dated 12-Jun-2007 31 Eftersøgning af nye energikilder, udvinding af energi fra eksisterende fund, raffinerer eller forarbejd-ning af energiformer samt distribution af energi.


Side 27

gere tilstrækkelig.32 På grund af stigende efterspørgslen på kul blev Kina i begyndel-sen af 2007 nettoimportør af kul. Det forventes, at Kinas behov for kul vil blive mere end fordoblet inden udgangen af 2020. Da kul primært importeres fra Vietnam og Indonesien har den forøgede efterspørgsel allerede betydet en stigning i priserne på det asiatiske kul marked.33 Også behovet for olie har været hastigt stigende. Da Kinas egne muligheder for at udvinde olie er beskeden, blev landet allerede i 1993 nettoimportør af olie. 34 Herefter er landet blevet stadig mere afhængig af import af olie fra det internationale marked. Kinas behov for import af olie udgjorde i 2007 4,21 millioner tønder olie pr. dag, hvil-ket gjorde landet til verdens fjerde største olieimportør kun overgået af Japan, Den Europæiske Union og af USA35. For at mindske følsomheden overfor prisudsving og forstyrrelser i leverancerne af olie arbejdes der på, at udvide de strategiske olielage-re. I 2012 afslutter Kina opbygningen af en olielagerkapacitet svarende til 20 dags forbrug. Hertil skal lægges de lagre som de kommercielle selskaber ligger inde med. Samlet set er lagerkapaciteten er dog stadig væsentlig under den kapacitet på 90 dage som det internationale energiagentur anbefaler.36 Det kinesiske marked for gas er ikke ligeså udbygget som markedet for kul og olie. Der arbejdes dog på at opbygge den nødvendige infrastruktur til at kunne udnytte denne gas som energikilde på en hensigtsmæssig måde. Prisen på gas bliver aktivt udnyttet til at fremme udbygningen af en infrastruktur der understøtter anvendelsen af naturgas. Dette gælder både i forhold til udbygning af pipelines til import at gas fra f.eks. Rusland og i forhold til udbygning af havnefaciliteter til modtagelse og distribu-tion af flydende gas. Ligeledes opføres der naturgas kraftværker.37 Kina arbejder strategisk på at sikre de fremtidige energiforsyningerne. Der er investe-ret betydeligt i olieselskaber med koncessionsrettigheder i områder udenfor Kinas grænser. Disse investeringer bliver nogle steder betragtet med bekymring. I mindst et tilfælde er en sådan investering direkte blevet blokeret af den lovgivende forsam-ling.38 Der er gennemført flere langsigtede projekter med lande i den tredjeverden, særligt med Sudan, med henblik på udbygning oliefelter. Da olieforekomsterne ofte ligger i uudviklede egne sigter disse projekter på at udbygge såvel infrastrukturen som olieudvindingskapaciteten.39 Uagtet større og større udnyttelse af andre energiformer er det stadig de kulbrinteba-serede energiformer, der udgør langt den største andel af det kinesiske energifor-brug. OECD har vurderet, at det kinesiske energibehov samlet set, vil blive mere end fordoblet inden 2030. Til sammenligning ventes USA samlede energibehov ”kun” at vokse med omkring 30 %.40 32 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Coal, dated 12-Jun-2007 33 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Trade, dated 12-Jun-2007 34 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Oil, dated 12-Jun-2007 35 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html#Econ 36 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Pipelines and reserve, dated 12-Jun-2007 37 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Gas, dated 12-Jun-2007 38 Side 98, “Chinese Economic Performance in the long Run”. 39 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Trade and foreign exploitation, dated 12-Jun-2007 40 Side 98, “Chinese Economic Performance in the long Run”.


Side 28

Der tegner sig dermed et billede af en situation, hvor verdens største økonomier har behov for stadig større mængder af kulbrintebaserede energi for at dække deres be-hov. Som nævnt ovenfor ses der tegn på at denne konkurrence bliver skærpet, ved at lande som Kina investerer i energiselskaber der er baseret i andre lande.

3.4.2.2. Kernekraft. I 2008 have Kina 11 atomkraftværker. Der er langsigtede planer om at udvide dette antal med over 30 atomkraftværker. Det forventes konkret, at kapaciteten med ud-gangen af 2020 vil være ottedoblet.41 Denne ambition om udvidelse af effekten på kernekraft understøttes af de meget betydelige forekomster af uran der er dokumen-teret i Kina. Det forventes således, at Kina vil kunne udvinde den nødvendige mængde uran for at dækket landets behov indenfor eget territorium.42 Som for kulbrinteområdet, ses det at Kina bevidst arbejder på at sprede antallet af energikilder så meget som muligt. Ligeledes vil det være i landets strategiske inte-resser at satse på udnyttelse af en energikilde, der er uafhængig af det internationale marked.

3.4.2.3. Vedvarende energi. Kina har igennem mange år arbejdet på udbygningen af vandkraftværker. Her er især kraftværket ved ”De tre slugter” ved Yangtzefloden af afgørende betydning.43 Udover ”De tre Slugter” er arbejdes der også på et projekt over ”Den gule flod” af næsten samme kapacitet som ”De tre slugter”. Udover vandkraft satses der også på udbygning af vind- og solenergi. Den kinesiske regering planlægger at dække over 16 % af landets elforsyning ved vedvarende energikilder. 44 Som for de andre energikilder ses det også for vedvarende energi, at Kina bevidst arbejder på at mindske afhængigheden af en kilde så meget som muligt.

3.4.2.4. Sammenfatning og endelig analyse af energiområdet. Den kinesiske stat har fastholdt en meget tæt kontrol over energisektoren og regule-rer aktivt energipriserne for at fremme en specifik udvikling inden for energisektoren. Denne tætte kontrol gør det muligt for den kinesiske regering at sammenkæde den kinesiske udenrigspolitik med energisektorens behov for import af energi fra uden-landske kilder. På grund af den voldsomme vækst det kinesiske samfund har gennemgået de sene-ste årtier, er der opstået en lang række flaskehalsproblemer inden for energisekto-ren. Disse problemer ses indenfor såvel udvindingsområdet, transportområdet og distributionsområdet. Der ses dog en velovervejet politik, der sigter på at afhjælpe disse flaskehalsproblemer. Ligeledes ses den omfattende satsning på udbygning af olieproduktionskapacitet i tredjeverdenslande som en strategisk satsning for at sikre de fremtidige olieforsyninger.

41 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Power Generation, dated 12-Jun-2007 42 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Energy mix and diversification, dated 12-Jun-2007 43 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Power Generation, dated 12-Jun-2007 44 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Power Generation, dated 12-Jun-2007


Side 29

Udover opdyrkning af olieproduktionskapacitet i andre lande satser Kina på opbyg-ning af vedvarende energi samt kernekraft. Idet begge disse energiformer baserer sig på kinesiske ressourcer, vil Kina opnå større uafhængigt af andre lande. Samlet set har Kina gennemført en bevidst strategi der sigter på at øge antallet af leverandører, opretholde en stor spredning i de anvendte energiformer, udvikle nye olieforekomster i samarbejdslande, samt at satse på udbygning af energiformer som alene trækker på indenlandske ressourcer. Alt i alt peger alle disse tiltag på, at selv-om Kina har en væsentlig udfordring i forhold til tilførsel af tilstrækkelige mængder af energi, er der tage væsentlige tiltag for at sikre forsyningssikkerheden.

3.4.3. Fødevarer og vand. Selv om Kina besidder et enormt territorium med mange forskellige landskabstyper er det kun omkring 14,8 % af territoriet der kan anvendes til landbrug. Hertil kommer en mindre andel (1,27 %) der anvendes til permanente afgrøder som f.eks. frugttræer.45 De primære landbrugsprodukter er ris, hvede og majs, med henholdsvis 40 %, 20 % og 25 % af produktionen. Hertil kommer soja bønner, sukkerrør og rodfrugter.46 Af animalske produkter er det primært svin og fjerkræ der produceres. Der er også et meget aktivt fiskeri i dambrug, søer, floder og langs østkysten.47 Den primære prote-inkilde i kinesisk hverdagsmad er dog stadig sojabønner og bælgfrugter.48 Kina har siden begyndelsen af 1980erne foretaget en voldsom udvidelse af land-brugsproduktionen, og eksporterer i dag visse fødevarer.49 Kina råder over omkring 7 % af verdens ferskvandsreserver. I dag er forholdet mel-lem ferskvandreserverne og antallet af indbygger er et af de laveste i verden. I takt med befolkningstilvæksten, og den fortsatte industrialisering vurderes det, at dette forhold mellem vand og indbyggere vil falde yderligere.50 Forurening og udpining af flodsystemerne og landbrugsjorden har særligt i den cen-trale og sydøstlige del af Kina betydet at fiskeri og landbrug må opgives. Særligt i de industrialiserede egne bliver landbrugsjorden inddraget til industri og boliger. Som det ses ovenfor er det lykkes Kina, at moderniserer landbrugssektoren således at landet i dag er selvforsynende og kan eksporterer fødevarer. Dette skaber en situ-ation, hvor staten står stærkt i forhold til at understøtte befolkningens behov. Der er dog tegn på, at staten snart bliver nød til at adresserer de negative konsekvenser af den voldsomme vækst i befolkning og industri, hvis ikke fødevareproduktionen skal lide skade.

3.4.4. Delkonklusion: Naturressourcer. I denne delanalyse er det blevet undersøgt om Kina står stærkt eller svagt i forhold til udbuddet og efterspørgslen af naturressourcerne. Det var således formålet med ana-

45 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html#Geo 46 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Food Supply, dated 12-Jun-2007 47 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Food Supply, dated 12-Jun-2007 48 Side 39, ”Kina, Lande i lommeformat”. 49 Side 63, “Atlas of China”. 50 Jane's: Chapter: Natural Resources, Para: Water Supply, dated 12-Jun-2007


Side 30

lysen at fastslå om Kina har et stærkt potentiale i forhold til de naturressourcer som er tilgængelige på territoriet. I forhold til råvarer området så vi, at Kina indenfor eget territorium besidder store fo-rekomster af en lang række af de essentielle råstoffer som skal bruges til understøt-telse af landet befolkning og høje vækst. Der er dog også visse råvarer, hvor råstof-ferne er at så ringe koncentration og kvalitet at udvinding ikke er rentabel. Det er der-for nødvendig at udnytte adgangen til verdensmarkedet for at inddække behovet. Kina har på eget territorium mulighed for at udvinde meget store forekomster af kul, og uran. Særligt kul er vigtigt i forhold til produktionen af energi. Samlet set har Kina et stor behov for import af energi, for at understøtte den fortsatte vækst. Kina har ak-tivet søgt at undgå afhængighed af enkelte leverandør lande og energiformer. Lige-ledes arbejder Kina på at udbygge udnyttelse af vedvarende energi og kernekraft, for derved at skabe en situation hvor landet er mindre afhængig af andre lande. Det er igennem de sidste årtier lykkes Kina at skabe en situation, hvor landet er selv-forsynende med fødevarer. Da Kina i dag eksporterer fødevarer, må det vurderes at landet i fremtiden som minimum må være i stand til at brødføde sin egen befolkning. Dette kræver dog at problemerne med bekæmpelse af forurening bliver adresseret. Samlet set peger disse forhold på, at Kina stå stærkt i relation til naturressourcerne. Landet har enten mulighed for at inddække behovene inden for eget territorium eller har gennem en aktiv udenrigspolitik opdyrket markeder i andre lande og derved skabt adgang til de livsnødvendige ressourcer som landet ikke selv besidder. Det vurderes ligeledes, at landet i den kommende periode vil være i stand til at un-derstøtte den forventede vækst i industri og i befolkningen. Dette betyder naturligvis ikke, at der ikke vil være betydelige udfordringer, der skal overvindes, men blot at udgangspunktet er godt. Dette gælder særligt i forhold til importen af energi, hvor de nuværende forsyningskilder skal beskyttes og udvides, og i forhold til at sikre at de negative konsekvenser af den hastige industrialisering ikke ødelægger mulighederne for produktion af fødevarer.

3.5. Økonomisk kapabilitet. I dette afsnit undersøges hvilket potentiale Kina har i forhold til den økonomiske ka-pabilitet. Det undersøges, om Kina har mulighed for at udvikle en økonomisk styrke der vil kunne anvendes til at øge statens indflydelse. Herudover skal det undersøges om det vil være rimeligt at forvente, at Kina vil have en styrke der gør at landet er i stand til at afsætte ligeså store økonomiske ressourcer til finansiering af nationale investeringer som de andre store aktører i det internationale system. For at få svar på disse spørgsmål skal den nuværende og forventede fremtidige vækst analyseres og vurderes. Det bliver nødvendigt at opstille nogle få pejlemærker for at sammenligne den kinesiske økonomiske kapabilitet med de modpartere Kina har i det internationale system.


Side 31

3.5.1. Økonomisk vækst. Siden de økonomiske reformer blev indledt i slutningen af 1970erne har Kina gen-nemlevet en meget kraftig økonomisk vækst. Kina har i dag den tredje største øko-nomi kun overgået af USA og EU.51 Herunder er vist den historiske og den forventede økonomiske vækst i henholdsvis Kinas bruttonationalproduktet (BNP)52, Andelen af verdens BNP, samt BNP per ind-bygger.

År BNP i mia. $ Andel af verdens BNP BNP per indbygger i $ 1978 935 4,9 % 9781990 2.124 Ej kendt 1.8712003 6.188 15,1 % 4.8032030 22.983 23,1 % 15.763

Kilde: Bearbejdet på baggrund af side 102 og 103, “Chinese Economic Performance in the long Run”. Til sammenligning med ovenstående var BNP per indbygger i 2003 for hele verden $6.516, og for USA $29.037. I 2030 forventes det, at BNP for hele verden er steget til $11.814 og for USA til $45.774.53 Frem mod 2030 forventes væksten, at aftage i takt med at BNP per indbygger nær-mere sig de tilsvarende størrelser for de vestlige lande, og den kinesiske konkurren-ceevne dermed udlignes noget.54

3.5.2. Delkonklusion: Økonomisk kapabilitet. Ovenstående tal viser, at Kina frem mod 2030 vil indtag en plads i verdensøkonomi-en der i BNP vil overgå USA. Dette taler for at Kina, i kraft af denne store økonomi-ske volumen, vil have mulighed for at forfølge sine interesser i forhold til andre stater. På den anden side viser BNP tallene per indbygger, at Kina i 2030 stadig forventes at være langt bag de USA. Dette betyder, at selvom det kinesiske BNP er størst vil det økonomiske afsavn ved en given national investering være tre gange større per indbygger i Kina i forhold til USA. Hertil kommer at et land som Kina vil have behov for, at en forholdsvis stor del af de offentlige finanser afsættes til fortsat udvikling af landet.

3.6. Militær styrke. I dette afsnit skal det undersøges hvilke militær kapabilitet Kina kan disponerer over. Analysen skal dels vise om Kina kan opstille et troværdigt forsvar af landets eget ter-ritorium og dels vise i hvor høj grad det er muligt for Kina at projekterer militær magt ud i verden. Kina har siden 1980erne gennemført en omfattende modernisering af de væbnede styrker. Denne modernisering har bl.a. medført en omfattende reduktion af antallet af 51 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html 52 Alle angivelser af BMP er købe kraft justeret (purchasing power parity (PPP)). 53 Side 102, “Chinese Economic Performance in the long Run”. 54 Side 94, “Chinese Economic Performance in the long Run”.


Side 32

soldater i hæren, mens flåden og flyvevåbnets tal er fastholdt. Herudover er mange af de gamle våbensystemer blevet udskiftet med morderne systemer. Efter den ame-rikanske og europæiske våbenembargo, der fulgte nedkæmpelsen af studenteroprø-ret på Tiananmen pladsen i 1989, har Kina satset på i højere grad at blive selvforsy-nende med morderne våbensystemer. Særligt inden for missilteknologien er dette lykkes.55

3.6.1. Organisation. De væbnede styrker kontrolleres de-facto af kommunistparitet gennem partiets mili-tærkommission. Denne militærkommission refererer direkte til kommunistpartiets centralkomite. Ved siden af den parti kontrollerede militærkommission er der i ram-men af regeringen et ministerium for forsvaret. Dette ministerium er dog rent admini-strativt.56 Denne organisationsform peger på en kraftig sammenhæng mellem partiet og de væbnede styrker og må tolkes som en af hjørnestene i partiets kontrol over landets politiske system. Under det nationale niveau findes syv militærregioner. Der arbejdes intensivt på at styrke mulighederne for at gennemførsel af joint operationer. Således er den én joint chef for hver militær region og der er oprettet et joint logistik system i rammen af hver militærregion. Det joint logistiske system er ansvarligt for samordning af alle værn og våbenarters logistiske behov i regionen.57 De væbnede styrker (Folkets befrielseshær) består af landstyrkerne (1,4 mio. perso-ner), Flystyrkerne (250.000 personer) og Flådestyrkerne (255.000 personer). Hertil kommer de strategiske missilstyrker.58 Landstyrkernes organisation har været gennem væsentlige ændringer som del af moderniseringsprogrammet. Der er f.eks. oprettet en lang række enheder på divisi-onsniveauet det har til opgave med kort varsel at kunne deployerer inden og uden for Kinas grænser. Disse styrker er veludrustet, og har et højt træningsniveau.59

3.6.2. Doktrin. Den kinesiske doktrin hviler på kinesernes oplevelser, fra den første Golf-krig i 1991. Det kom som en stor overraskelse for de kinesiske væbnede styrker, at den ameri-kanske overlegenhed var blevet så stor, at det irakiske militærapparat kunne rulles op på så forbløffende kort tid. Dette satte gang i udvikling af en doktrin, der specifikt skulle kunne matche den amerikanske. 60 Doktrinen skulle bl.a. flytte vægten væk fra den ballast de kinesiske væbnede styrker havde fra revolutionen. Den kinesiske styrke var dengang, at lande havde næsten

55 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Assessment, dated 07-Apr-2009 56 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Defence structure, dated 07-Apr-2009 57 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Assessment, dated 07-Apr-2009 58 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Assessment, dated 07-Apr-2009 59 Jane's: Chapter: Army, Para: Modernisation, dated 03-Apr-2009 60 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Assessment, dated 07-Apr-2009


Side 33

uendeligt mange soldater der kunne mobiliseres på kort tid. Samtidigt blev der lagt vægt på den politiske mobilisering til fælles modstand om den invaderende styrke.61 Til forskel fra tiden under og efter den kommunistiske revolution ligger Kinas strategi-ske og økonomiske center i dag langs den sydøstlige kyst. Denne kystnære place-ring af de strategiske og økonomiske centre giver ikke Kina mulighed for at trække en invaderende fjende ind i lander uden samtidig, at give afkald på disse centre. I stedet arbejder den nye doktrin med, at disse kystområder skal fastholdes, at der til havs skal opbygges et lagdelt forsvar der rækker langt udover det kinesiske territori-um, samt at der fjenden skal bekæmpes ved de forreste forsvarslinjer.62 I 2008 udgaven af det amerikanske forsvarsministeriums årlige rapport til kongressen er det anført, at de kinesiske flådestyrker i tilfælde af en konflikt vedrørende Taiwan har til hensigt at imødegå en tredjepart (USA) langs ”The Second Island Chain” (se billede herunder).

Kilde: Side 12, “Military Power of the People’s Republic of China 2008” Et sådan offensivt forsvar kræver langtrækkende våbensystemer der med stor effek-tivitet kan ramme en modstander. Disse våbensystemer skal desuden være effektive mod en modstander på et særdeles højt teknologisk niveau. Det offensive forsvar kræver ligeledes opbygning af en flåde, der inkluderer større skibe, der kan opererer på åbent hav i længere perioder. Doktrinen synes velegnet til at imødegå en ameri-kansk magtprojektion, der for eksempel til formål at beskytte Taiwan.

61 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Doctrine and Strategy, dated 07-Apr-2009 62 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Doctrine and Strategy, dated 07-Apr-2009


Side 34

3.6.3. Materiel. Som nævnt ovenfor har Kina siden 1989 arbejdet på at moderniserer de væbnede styrkers materiel. Landstyrkerne undergår for tiden et omfattende moderniseringsprogrammer. Antallet af Armeer/korps reduceres og divisioner reduceres til brigader til fordel for bedre ma-teriel. De kinesiske landstyrker er i dag pansrede, mekaniseret eller motoriseret. I de kinesisk armeer/korps indgår der såvel infanteri, panser, artilleri, luftforsvar, panser-værn og i stigende grad helikopterenheder.63 Også flystyrkerne har siden begyndelsen af 1990 været igennem en kraftig moderni-sering på materielområdet. Der har tidligere været fokuseret på anskaffelser af russi-ske fly og våbensystemer, men inden for de senere år det dette fokus i højere grad flyttet over på anskaffelser af våbensystemer der er udviklet og produceret i Kina. Dette moderniseringsprogram har været så omfattende, at det nu vurderes, at pro-grammet har forrykket balancen mellem Kina og Taiwan samt mellem Kina og Japan til fordel for Kina.64 Den kinesiske flåde er i dag kun stærk i relation til Mine Warfare og angrebsubåde. 65 Inden for de sidste få år er et større moderniseringsprogram dog igangsat. Moderni-seringsprogrammet omfatter dels skibe bygget efter morderne produktionsmetoder i Kina og dels våbensystemer fra Kina og Rusland. Ligeledes satses der på langtræk-kende ballistiske missilsystemer der vil kunne angribe skibe langt til havs. Byggepro-grammet omfatter nye ubåde, fregatter, Air-Defence destroyers, og store amfibiske landgangsfartøjer. Der er ligeledes igangsat et udviklingsprogram der har til formål, at opbygge en hangarskibskapacitet. I første omgang har Kina indledt en istandsæt-telse af det tidligere Sovjetiske hangarskib ”Varyag”.66 Det er dog ikke endeligt afkla-ret om Kina vil følge op på istandsættelse af ”Varyag” og indlede et egentligt kinesisk byggeprogram for at skabe en kinesisk hangarskibskapacitet.67 Sammensætning af den kinesiske flåde indtil nu, med fokus på Mine Warfare og angrebsubåde, peger på at den primære opgave har været at sikre landet mod inva-sion. Det vurderes, at de to våbenarter har været meget kapable og har løst denne defensive opgave. Ved udbygning af våbensystemer og nye skibe som beskrevet ovenfor vil Kina kunne indlede en egentlig magtprojektion i forholdt til andre aktører i regionen og senere når kapaciteten bliver tilstrækkelig robust og redundant, også globalt. I denne forbindelse vurderes det dog, at en egentlig hangarskibskapacitet først vil kunne være opnåelig på længere sigt.

63 Jane's: Chapter: Army, Para: Modernisation, dated 03-Apr-2009 64 Jane's: Chapter: Air Force, Para: Assessment, dated 07-Apr-2009 65 Jane's: Chapter: Navy, Para: Assessment, dated 07-Apr-2009 66 Jane's: Chapter: Army, Para: Modernisation, dated 03-Apr-2009 67 Jane's: Chapter: Procurement, Para: Navy procurement, dated 03-Apr-2009


Side 35

3.6.4. Strategiske slagstyrke, herunder masseødelæggelsesvåben. Kina råder over en lang række missilsystemer med en rækkevidde, der kan når mål såvel i Amerika, Europa, Mellemøsten og i Afrika. På billedet herunder ses rækkevid-derne af de forskellige missilsystemer som Kina råder over.

Kilde: Side 26, “Military Power of the People’s Republic of China 2008”. Det vurderes, at Kina pt. besidder under 100 missiler med en rækkevidde der gør det muligt at nå mål i Amerika og Europa.68 Formentligt som reaktion på USA udvikling af et missilskjold har Kina indledt et program til udbygning og videreudvikling at den nu-kleare slagstyrke.69 Fra og med 2004 vurderes, det Kina har en troværdig ”second-strike” kapacitet på det nukleare område. Det vurderes, at Kina har udviklet såvel et biologisk som et kemisk våbenprogram.70 Med disse strategiske slagstyrker kan det konkluderes, at Kina har en sådan kapaci-tet, at det vil være sandsynligt at USA eller nogen andre internationale aktører har mulighed for at vinde en direkte militær konfrontation med Kina. Så længe Kina vide-reudvikler og udbygger den nukleare slagstyrke synes det ikke sandsynligt, at det amerikanske missilskjold vil forrykke denne terrorbalance.

68 Side 56, “Military Power of the People’s Republic of China 2008”. 69 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: Strategic weapons, dated 07-Apr-2009. 70 Jane's: Chapter: Armed Forces, Para: NBC Capabilities, dated 07-Apr-2009.


Side 36

3.6.5. Delkonklusion: Militær styrke. Det er i denne delanalyse blevet undersøgt om Kina har tilstrækkelige styrker til at opstillet et troværdigt forsvar at eget territorium. Det er ligeledes undersøgt om landet har kapacitet til at projekterer magt ud på den internationale scene. Der er ingen tvivl om at Kina siden 1980erne har satset voldsomt på modernisering og udvikling af de væbnede styrker. Kina er i dag stort set uafhængig af vestlige vå-benprogrammer og det formodes at særligt den kinesisk missilteknologi er på højde med vestlige systemer. Kinas væbnede styrker kontrolleres direkte af kommunistpartiet. Denne kontrol må tolkes som en af hjørnestene i partiets kontrol over landets politiske system. De væbnede styrker er under det nationale niveau, organiseret i syv joint regioner der ledes af én operativ chef. Der er i regionerne opbygget en joint logistisk organisation. Der er oprettet en række højmobile divisioner, der med kort varsel kan indsættes in-den og uden for Kinas grænser. Den kinesiske doktrin hviler bl.a. på erfaringerne fra den første golf-krig. Kina har ud-viklet doktrinen, således at den specifikt kan håndterer en konfrontation med en tek-nologik stærk modpart. Doktrinen foreskriver, at en indtrængende fjende skal mødes i et offensivt forsvar der strækker sig langt ud i Stillehavet, for på denne måde at be-skytte den strategisk vigtige østkyst. Det er tydeligt, at Kina i øjeblikket er inde i et betydeligt oprustningsprogram af alle værn og våbenarter. Det vurderes at balancen mellem henholdsvis Kina og Taiwan samt Kina og Japan allerede er forrykket til fordel for Kina. Den kinesiske flåde er i dag særligt stærk på våbensystemer, der er velegnede til forsvar af det kinesiske ter-ritorium. Der er dog indledt en udbygning af flåden, der på sigt vil kunne anvendes til en mere direkte magtprojektion uden for Kinas grænser. I denne sammenhæng er særligt hangarskibsprogrammet interessant. Kina besidder i dag en atomslagstyrke, der kan afholde alle andre aktører fra et an-greb mod det kinesiske fastland. Disse missilsystemer er, som reaktion på den ame-rikanske udvikling og opstilling af missilskjoldet, under modernisering og udbygning. Det synes derfor ikke sandsynligt, at missilskjoldet vil forringe effekten af de kinesi-ske strategiske slagstyrker. Sammenfattende må det på baggrund af de nuværende styrker, doktrin og det tekno-logiske niveau konkluderes, at Kina for øjeblikket har en kapacitet til at forsvare eget territorium, der oversigter andre aktører i det internationale systems formåen. Det må samtidigt konkluderes, at Kina har kapacitet til at projekterer militær magt ud i regio-nen. På baggrund af særligt de maritime våbenprogrammer, kan det konkluderes at Kina i stigende grad vil få kapacitet til at påvirke andre aktører på den internationale scene i lighed med den magtprojektion som USA besidder i dag. Da en sådan magt-projektion på globalt niveau kræver betydelig robusthed, logisk og ekspertise må det dog vurderes, at dette først slå fuldt igennem på lang sigt.


Side 37

3.7. Politisk stabilitet. I dette afsnit skal det undersøges, hvor stabilt det kinesiske politiske system er. Analysen skal vise i hvor høj grad ændringer i det politiske system er forudsigelige og sker efter et fastlagt mønster, om systemet er legitimt blandt befolkningen, samt om systemet besidder evnen til kontrolleret selvfornyelse. Kina kan på ingen måde karakteriseres som et demokratisk land. Der kan findes flere forhold i relation til gennemsigtighed i beslutningsprocesserne ikke lever op til demo-kratiske krav. I forhold til den diskussion der er foretaget i pkt. 2.8. omkring operatio-naliseringen af begrebet ”politisk stabilitet” er der ikke noget der kræver, at staten skal være demokratisk for at være stabil. For at undersøge disse forhold vil der i det efterfølgende bliver foretagen en analyse af de generelle politiske strukturer, samt af legitimiteten ved de politiske aktører på den nationale scene. Den efterfølgende analyse er opdelt i følgende punkter: • Overordnet politisk struktur • Kommunistpartiets og central regeringens legitimitet

Analyse afsluttes med en delkonklusion der skal vise hvilke styrker og svagheder Kina kan opstiller i forhold til den politiske stabilitet.

3.7.1. Overordnet politisk struktur. I henhold til den kinesiske forfatning er landet en socialistisk stat. 71 Forfatningen ga-ranterer borgernes basale rettigheder, herunder ytringsfriheden, pressefrihed, religi-onsfrihed samt stemmeretten og retten til at blive valg til politiske embeder.72 Den lovgivende forsamling er den nationale folkekongres. Denne kongres har 3.000 medlemmer der vælges for fire år af provins folkekongresserne og de væbnede styr-ker. Den nationale folkekongres træder sammen i to uger, en gang om året, for at tage stilling til og godkende love, budgetter og ændringer i de generelle politikker landet skal styres efter i perioderne mellem kongresserne. Det er ligeledes den nati-onale folkekongres der vælger præsidenten og udpeger medlemmerne til den ståen-de komite der samles regelmæssigt og udøver den lovgivende magt, når den natio-nale folkekongres ikke er samlet. 73 Præsidentposten og flere af de ledende minister-poster kan højest besættes i to sammenhængende perioder.74 Det vigtigste regeringsorgan er statsrådet svarende til regeringen. Regeringen ledes af ministerpræsidenten. Det er regeringen, der i overensstemmelse med kommunist-partiets, retningslinjer udarbejder forslag til de forslag til statsbudget, og økonomiske planer. Som det ses er der en direkte forbindelse mellem det kommunistiske partis centrale organer og regeringen. Det har altid været sådan, at kommunistpartiet har

71 Side 14, ”Kina Lande i lommeformat”. 72 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Constitution, dated 10-May-2007. 73 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Legislature, dated 10-May-2007. 74 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Excutive, dated 10-May-2007.


Side 38

taget de centrale beslutninger vedrørende økonomiske planer, udenrigspolitik og for-svarspolitik.75 76 I forbindelse med de seneste ændringer af forfatningen er kommunistpartiets rolle blevet noget nedtonet, men det er stadig partiets forskellige organer der har den største indflydelse på udøvelsen af den daglige politik.77 Den dobbelte struktur i det politiske arbejde, hvor den formelle magt er placeret ved regeringen og folkekongressen, men den reelle magt er placeret i kommunistpartiet betyder, at det kan være ugennemsigtigt, hvor de politiske beslutninger reelt bliver truffet. Ligeledes har offentligheden ikke mulighed for at følge med i, hvem der har deltaget i beslutningsprocessen og hvilke interesser der er blevet hørt i forbindelse med beslutningen. En sådan struktur vil være sårbar overfor nepotisme og korrupti-on.

3.7.2. De politiske partier. I det politiske landskab er der officielt ni partier. De otte partier er dog marionetter i forhold til kommunistpartiet og tjener primære det formål at de legitimer kommunist-partiet.78 Kommunistpartiet har omkring 70 mio. medlemmer.79 Dette udgør omkring 5 % af befolkningen. De vigtigste organer i kommunistpartiet er partikongressen, Central-komitéen, Sekretariatet, Politbureauet, og det stående udvalg. Formelt er det øverste organ i partiet den nationale parti kongres, men reelt har kongressen ringe mulighed for indflydelse på partiets politik, idet kongressen kun mødes hver femte år. Central-komitéen vælges af kongressen og udgør 300 personer. Centralkomitéen indstiller medlemmerne til Politbureauet og til partiets sekretariat. Politbureauet består af 24 medlemmer og er ansvarlig for den langsigtede strategi for kommunistpartiet. Politbureauet vælger blandt sine egne medlemmer, repræsentan-ter til det stående udvalg. Sekretariatet er det primære administrative organ i partiet, og er ansvarlig for partiets daglige drift. Det stående udvalg består af 9 personer og er det absolutte centrum for det politiske system i Kina.80 Systemet med koncentration af magt gennem en række valghandlinger lige fra de provinsielle folkekongresser til politbureauet skal sikre kommunistpartiet legitimitet i befolkningen. Det er dog ikke selvindlysende, hvor stor denne legitimitet er, da der kun er omkring 5 % af befolkningen, der er medlemmer af kommunistpartiet. De mange niveau der er skudt ind mellem den enkelte vælger og de højst placerede medlemmer af eliten, skaber en stor distance hvor det skal være svært for vælgeren, at se vedkommendes egen indflydelse.

75 Side 14, ”Kina Lande i lommeformat”. 76 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Executive, dated 10-May-2007. 77 Side 14, ”Kina Lande i lommeformat”. 78 Jane's: Chapter: Internal Affairs, Para: Political Parties, dated 10-May-2007. 79 Side 68, “Atlas of China”. 80 Jane's: Chapter: Political Leadership, Para: Political Overview, dated 26-Aug-2008.


Side 39

Systemet sikrere dog, at der altid er personer klar til at træde ind på de poster som måtte blive ledige i partiet. Der er dermed indbygget den grad af kontrolleret selvfor-nyelse, der kan sikre politisk stabilitet.

3.7.3. Central regeringens legitimitet. Der er ingen tvivl om at centralregeringen, er bevidst om, at dens legitimitet ikke kommer af sig selv. Dette har vi set i forhold til de tiltag der skal sikre de etniske gruppe mulighed for selvbestemmelse og repræsentation i folkekongressen og de forsøg der er gjort på at udjævne indkomst forskellene mellem de rige og fattige regi-oner. Disse forhold er behandlet andet sted i specialet. For øjeblikket vurderes det at centralregeringens legitimitet er truet, hvis der ikke re-ageres i forhold til en række problemområder. Det drejer sig primært om følgende forhold:81 • Bekæmpelse af forureningen. • Sikre landbefolknings indkomst. • Holde fødevarepriserne i ro. • Forhindre korruption. Der ses dog at være flere forhold der taler imod en hurtig løsning af disse problemer. Selvom der vil kunne høstes mange positive sidegevinster ved at løse forurenings problemerne er der også problemer forbundet hermed. På den positive side vil en reduktion af vandforureningen gavne landbrugsproduktio-nen og dermed ville bekæmpelse af forurening også understøtte landbefolkningens indkomst og sikre et større udbud af fødevarer. På den negative side vil en løsning af forureningsproblemerne kræve meget store investeringer i renere teknologi alternativt kræve en reduktion af energiproduktionen og ophør af andre industriaktiviteter der forurener. Samlet set vil disse problemer ikke kunne løses med et slag, men må nødvendigvis løses gennem en langvarig indsats. Selvom der mange steder i landet er uroligheder og demonstrationer, er disse af mindre omfang og ofte rettet mod konkrete lokal problemstillinger såsom en korrupt embedsmand. Disse uroligheder udgør derfor ikke en trussel mod det centrale politi-ske system.82 Samlet set er der således ikke noget der tyder på, at regeringen og kommunistpartiet er ved at miste legitimiteten i befolkningen.

3.7.4. Delkonklusion: Politisk stabilitet. Det er i denne delanalyse blevet undersøgt om ændring er i det politiske system sker efter et forudsigeligt og kendt skema, om det politiske system er legitimt i befolknin-gen og om systemet besidder evnen til kontrolleret selvfornyelse. Det kinesiske system er indrettet efter en slags dobbeltstruktur. Den formelle magt er placeret i regeringen og folkekongressen, mens den reelle magt ligger i kommunist-

81 Jane's: Chapter: Security, Para: Rural Discontent, dated 02-May-2008. 82 Jane's: Chapter: Security, Para: Democratisation, dated 02-May-2008.


Side 40

partiet. Denne struktur er sårbar overfor anklager om nepotisme og korruption, idet der ikke er gennemskuelighed om beslutningsprocesserne. De mange niveauer der er skudt ind mellem den enkelte vælger og den højeste elite skaber en stor distance. Vælgeren kan derfor have svært ved at se vedkommendes reelle indflydelse. Opbygningen af systemet sikre dog, at partitoppen og regeringen kan gennemgå en kontrolleret selvfornyelse. Det er vist, at den kinesiske regering og kommunistparti aktivt forsøger at vedligehol-de en legitimitet i befolkningen. Dette er bl.a. sket gennem sikring af de etniske min-dretal og gennem forsøg på at udjævne indkomstforskellene mellem land og by. Selvom disse tiltag ikke alle har båret frugt, viser de partiets hensigt og vilje. Rege-ringen forsøger at håndterer samfundets store problemer med forurening og fordeling af velstand mv., men da egentlige løsninger kræver meget store investeringer eller afsavn, er der tale om er langvarig indsats. Samlet set er der ikke noget der tyder på, at regeringen og kommunistpartiet er ved at miste sin legitimitet. Sammenfattende kan det konkluderes, at det politiske system i Kina er indrettet såle-des at ændringer ikke sker som pludselige omvæltninger, men sker efter et forudsi-geligt mønster. Selvom der er forhold, der kan medføre at regeringen og kommunist-partiet taber noget af deres legitimitet, ses der ikke tegn på at dette endnu skulle væ-re tilfældet. Det kommunistparti er opbygget således, at der er sikret en kontrolleret selvfornyelse i eliten. Det kan derfor konkluderes at Kina har en stærk politisk stabili-tet.

3.8. Politisk kompetence. I dette afsnit skal det undersøges, hvilke kapabilitet Kina besidder i forhold til landets politiske kompetence. I denne sammenhæng forstås politisk kompetence som evnen til at nå sine udenrigspolitiske mål. På baggrund af de analyser der er foretaget oven-for, udledes Kinas udenrigspolitiske mål. De udenrigspolitisk opstilles på baggrund af følgende forhold: Vi har tidligere i specialet set, hvor store anstrengelser der lægges i at beskytte terri-toriet, herunder at fastholde Tibet og Xinjiang som kinesisk samt at Taiwan geninte-greres i Kina. Kina har været igennem en fantastisk økonomisk udvikling. Denne udvikling er blevet en del af statens legitimitetsgrundlag som vi så i pkt. 3.7. Det vil derfor være livsnød-vendigt at fastholde denne økonomiske udvikling. Da den primære forudsætning for fortsat økonomisk fremgang er tilførsel af energi og råstoffer kan dette defineres som det sidste mål. Der kan dermed opstilles fire udenrigspolitiske mål, som kan anvendes som måle-punkter for den kinesiske politiske kompetence: • Sikre landets integritet, herunder at fastholde af Tibet og Xinjiang. • Sikre af Taiwan vender tilbage til Kina. • Fastholde den økonomiske udvikling. • Sikre fortsat tilførsel af forsyningerne af energi og råstoffer.


Side 41

Analysen vil blive gennemført ved at undersøge relationerne mellem Kina og en ræk-ke internationale aktører og organisationer (samlinger af aktører). Analysen er derfor i følgende punkter: • Relationer til regionale aktører og organisationer. • Relationer til globale aktører og organisationer. • Relationer til bilaterale samarbejdslande. Analysen afsluttes med en delkonklusion, der skal vise om Kina besidder en høj eller lille grad af politisk kompetence.

3.8.1. Relationer til regionale aktører og organisationer. Som vi så i pkt. 3.3. er der stadig en lang række mindre områder på grænserne mel-lem Kina og nabolandene der volder problemer. Dette afspejles direkte i relationerne med de pågældende nabolande. I forhold til Indien er relationerne på den ene side præget af positive toner om sam-arbejde og bilæggelse af fjendtligheder og på den anden side præget af en stigende rivalisering. Der har i flere tilfælde været stridigheder om grænsedragningen de to lande imellem. På diplomatisk niveau er de kinesisk indiske relationer dog siden 1993 blevet vold-somt forbedret. Kina og Indien har de-facto anerkender hinandens krav på henholds-vis Sikkim provinsen (som indisk område) og Tibet (som kinesisk område) og har si-den været i en løbende dialog. Senest har de to lande, i 2005, indgået en aftale der udover punkter om økonomisk og social udvikling, også indeholder en aftale der skal danne grundlaget for en endelig grænsedragning.83 Modsat ligger de to lande i konkurrence om at blive den dominerende spiller i regio-nen. Kina har indgået et tæt samarbejde med flere at Indiens nabolande, bl.a. for at sikre sig en direkte adgang til og tilstedeværelse i det Indiske ocean. Kina har f.eks. med en investering af $3 mia. finansieret udbygningen af en Pakistansk havn, og fået adgang til flådebaser i Myanmar og Bangladesh. Det øgede tilstedeværelse tolkes som en af årsagerne til at Indien søgt et udvidet samarbejdet med USA.84 Kina er en særdeles aktiv deltager i rammen af Shanghai Co-operation Organisation (SCO). Denne organisation beskæftiger sig primært med sikkerhedspolitik, særligt inden for bekæmpelse af terrorisme og smugling af narkotika. Organisationens ar-bejde består bl.a. i udveksling af efterretningsoplysninger vedr. terrorisme. Kina har vist interesse i at få udvidet samarbejdet til også at omfatte handel og økonomi. Or-ganisation bliver i stigende omfang anvendt som medie for at balancerer USA sti-gende tilstedeværelse i Centralasien. Det beskrevne samarbejd med henholdsvis Indien og landene i SCO viser tydeligt Kinas interesse i at sikre fastholdelsen af Tibet og Xinjiang. På grund af Tibets place-ring klemt inde mellem de to lande vil det være en klar diplomatisk sejr, hvis Indien specifikt anerkendte Tibet som en del af Kina. Ligeledes ses samarbejdet i SCO at

83 Jane's: Chapter: External Affairs, Para: Relations with India, dated 10-May-2007. 84 Jane's: Chapter: External Affairs, Para: Strategic encirclement, dated 10-May-2007.


Side 42

styrke de kinesiske myndigheder i deres bestræbelser i bekæmpelse af separatisme i Xinjiang. Konkurrencen mellem Kina og Indien må forventes, at tage til efterhånden som de to stater bliver stadig stærkere økonomisk og politisk. Idet Indien har en geografisk be-liggenhed der gør landet i stand til effektiv, at blokerer for en meget stor del af skibs-trafikken søger Kina at beskytte sine interesser gennem en tilstedeværelse langt sø-vejen gennem det indiske ocean.

3.8.2. Relationer til globale aktører og organisationer. Kina har udover arbejdet i de Forenede Nationer (FN) ikke deltaget i forpligtigende politiske eller militært internationalt samarbejde. I rammen af FN har Kina siden 1970erne praktiseret deres ”Et-Kina” politik. Denne politik har til formål, at isolerer Taiwan og forhindre at Taiwan bliver diplomatisk aner-kendt som selvstændig stat.85 Denne politik har haft den klare effekt, at der i dag er mindre end 25 stater der anerkender Taiwan.86 I FN Sikkerhedsråd er Kina vedva-rende fortaler for ikke-indblanding i andre staters indre anliggender, dette bliver tolket som en beskyttelse af Kinas ret selv at håndterer sine egne indre forhold. Kina mod-arbejder aktivt optagelsen af andre asiatiske stater i FN sikkerhedsråd. 87 Kina forhold til USA er tvetydig. På den ene side er USA den absolut største han-delspartner88 og på den anden side har Kina problemer med at accepterer USA rolle som verdens eneste supermagt. Kina og USA deler dog inden for flere områder inte-resser, dette gælder f.eks. i forhold til at fremme udviklingen af den globale økonomi og i forhold vedr. håndteringen af Nordkoreas ambitioner om at blive atommagt. Til gengæld er der mange områder, hvor de to stater kolliderer. Dette gælder f.eks. i for-hold til USA Taiwanpolitik, hvor USA har fastholdt, at en forening af de to dele af Kina skal ske efter en fredelig overenskomst.89 På baggrund af de resultater Kina har opnået gennem FN systemet i forhold til Tai-wan, må den førte politik vurderes, at have været en klar succes. Ligeledes ses an-vendelsen af sikkerhedsrådet at understøtte Kinas interesser i relation til Taiwan. Forholdet mellem Kina og USA kunne i henhold til de mål der er opstillet i pkt. 3.8. udviklet sig til en militær konflikt og hvis Kina gør alvor af truslerne om at anvende magt til at underlægge Taiwan fastlands Kina. Det er dog min vurdering, at der er mere at vinde for Kina i relation til den forsatte økonomiske udvikling end en hurtig sammenlægning af de Kina´er. Der ses f.eks. et væsentligt sammenfald mellem Ki-nas og USAs interesser i forhold til udvikling af fri handel.

85 Jane's: Chapter: External Affairs, Para: United Nations, dated 10-May-2007. 86 Side 15, ”Taiwan, Lande i lommeformat”. 87 Jane's: Chapter: External Affairs, Para: United Nations, dated 10-May-2007. 88 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html#Econ 89 Jane's: Chapter: External Affairs, Para: Relations with the US, dated 10-May-2007.


Side 43

3.8.3. Relationer til bilaterale samarbejdslande. Kina har i vidt omfang bilaterale samarbejdsrelationer med lande som vesten ville betegne som problematiske i forhold til krav om demokrati og respekt for menneske-rettighederne. Kina stiller ikke i samme grad som vesten ideologiske krav til samar-bejdspartnere og håndhæver altid en ikke-indblandings politik. Dette har sikret Kina en stigende indflydelse, særligt blandt udviklingslandene. Det eneste krav som et samarbejdsland altid skal opfylde er, at landet skal støtte ”Et-Kina” politikken.90 Denne diplomatiske indgangsvinkel vurderes i særlig grad, at havde understøttet op-fyldelsen af de kinesiske udenrigspolitiske mål. Særligt ses det bilaterale samarbejde med lande i Afrika og mellemøsten som garant for en fortsat forsyning af olie og rå-stoffer.

3.8.4. Delkonklusion: Politisk kompetence. Det er i denne delanalyse blevet undersøgt hvilken kapabilitet Kina besidder i forhold til landets politiske kompetence. Som målepunkter for denne undersøgelse er der opstillet fire grundlæggende mål for den kinesiske udenrigspolitik. I forhold til disse fire målepunkter er Kinas interaktion med andre stater på forskellige niveauer under-søgt. Der er tydeligt, at det gennem en langvarig indsats er mere eller minde lykkes, at vinde stats systemet støtte til, at Tibet og Xinjiang hører ind under kinesisk overhøj-hed. Selvom der stadig er tvister om dele af grænsedragningen er Kinas integritet ikke i tvivl. I forhold til separatistbevægelserne i de to provinser er det lykkes Kina, at opretholde et samarbejd nabolandene til at begrænse disse bevægelser. I forhold til en genintegration af fastlands Kina og Taiwan er dette mål ikke opfyldt, men det er tydeligt at der er opnået en række sejre i denne forbindelse. Gennem ar-bejdet i FN og det gennem bilateralt samarbejde er det lykkes, at isoleret Taiwan. Det må vurderes, at kun USA støtte til Taiwan gør at dette mål ikke er nået. Kinas politik om ikke at blande ideologi sammen med forretninger har sikret, at Kina har opbygget internationale relationer med en række lande i den tredjeverden. Ve-sten har ikke ville samarbejde med disse lande på grund af deres manglende efterle-velse af menneskerettigheder og demokratiske spilleregler. Det er derved lykkes for Kina, at sikre sig adgang til forsyninger af olie og råstoffer som ellers ikke ville være til rådighed på verdensmarkedet. Disse tiltag understøtter også Kinas fortsatte øko-nomiske vækst. På baggrund af ovenstående må det konkluderes, at Kina har demonstreret en vilje og evne til at forfølge de udenrigspolitiske mål. Det må derfor konkluderes at Kina i høj grad besidder en politisk kompetence der gør det muligt for staten at nå de mål der ligger inden for rækkevidde.

90 Jane's: Chapter: External Affairs, Para: Foreign Policy Overview, dated 10-May-2007.


Side 44

KAPITEL 4

4. SYNTESE

4.1. Formål. Det er formålet med dette kapitel, at foretage en syntese af analyserne fra kapitel 3. Det er hensigten at undersøge, hvilken indvirkning de forskellige styrker og svaghe-der har på hinanden. Kapitlet er opbygget med et generelt pkt. der skal fastlægge den metodik, syntesen skal gennemføres efter, og dernæst en række pkt. der indeholder den egentlige syn-tese. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning af den gennemførte syntese.

4.2. Generelt Før syntesen kan gennemføres skal der fastlægges en metodik. Denne metodik skal strukturerer, hvorledes de syv kapabiliteter bedst undersøges i forhold til hinanden. Hensigten er, at sammenligne konklusionerne fra hver enkelt kapabilitet for derved at finde de steder, hvor der opstår synergi eller hvor svagheder forstærker hinanden. For at sikre en overskuelig strukturering af syntesen inddeles denne i en række syn-teser efter nedenstående skema. Som det ses af tabellen er der 21 unikke kryds-punkter, hvor to forskellige kapabiliteter mødes første gang. Der gennemføres såle-des seks sammenligninger under første syntese, fem under anden syntese osv. Det skal bemærkes, at denne strukturering alene tjener til at fremme læsevenlighe-den og overblikket.

Kapabilitet

Bef

olkn

ings

-st

ørre

lse

Terr

itoriu

m

Nat

ur-

ress

ourc

er

Øko

nom

isk

kapa

bilit

et

Mili

tær

styr

ke

Pol

itisk

st

abilit

et

Pol

itisk

ko

mpe

tenc

e

Befolkningsstørrelse Første syntese

Territorium Anden syntese

Naturressourcer Tredje syntese

Økonomisk kapabilitet Fjerde syntese

Militær styrke Femte syntese

Politisk stabilitet Sjette Syntese

Politisk kompetence

4.3. Første syntese. Befolkningsstørrelse i relation til territorium: I forhold til disse to kapabiliteter er det særligt forholdet mellem de etniske grupper og separatistbevægelserne der kommer i spil.


Side 45

I analysen af befolkningsstørrelsen så vi, at der var en sammenhæng mellem de fat-tige regioner og de små etniske mindretal. I analysen af territoriet så vi at der i Tibet og Xinjiang var separatistbevægelser. I forhold til Human Development Index opgø-relsen er Tibet en af Kinas mindst udviklede regioner, mens Xinjiang ligger i den go-de ende af skalaen.91 Dette kunne tyde på, at separatistbevægelserne ville have de bedste muligheder for at vinde befolkningens opbakning i Tibet. Imod dette taler dog, at der netop i Tibet ikke er en organiseret oprørsbevægelse. Samlet set ses der derfor ikke at være en forstærkende eller svækkende effekt i sammenligningen mellem disse to områder. Befolkningsstørrelse i relation til naturressourcer: I forholdet mellem disse kapabiliteter er det særligt muligheden for om befolkningen kan understøttes med fødevare der spiller ind. Der ses i konklusionen om naturressourcer, at der er en overskudsproduktion af fø-devare i forholde til det nuværende forbrug. Det må således vurderes, at det også fremadrettet vil være muligt at understøtte befolkningens behov. Samlet set ses der ikke at være en forstærkende eller svækkende effekt i sammen-ligningen mellem disse to områder. Befolkningsstørrelse i relation til økonomisk kapabilitet: I forhold til disse to områder ses der en tydelig problemstilling i forhold til fordelingen af velstand. I analysen af den økonomiske vækst så vi, at der i perioden fra 2003 til 2030 forven-tes en velstandsforøgelse i BNP per indbygger fra $4.803 til $15.763. I forhold til for-delingen af velstanden i dag, og i forhold til de beskedne resultater regeringen har opnået med fordeling af væksten, er der risiko for, at de fattige områder kun vil få lille del af velstandsforøgelse. Det kan derfor konkluderes, at den fortsatte økonomiske vækst skaber en betydelig risiko for, at de fattigste områder relativt set vil blive endnu fattigere. Dette kan skabe den farlige situation, at et forsøg fra regeringen på udligning mellem rige og fattige i de rige regioner bliver mødt med misundelse og i de fattigste regioner bliver mødt med krav om yderligere udligning. Dette kan skabe en situation hvor regerings legiti-mitet skades på landsplan. Befolkningsstørrelse i relation til militær styrke: Befolkningens størrelse og den militære styrke havde i massehærens tid en vigtig sammenhæng. Men med indførelse af moderne teknologi i det militære materiel er denne sammenhæng dog brudt. Befolkningen uddannelsesniveau ses dog som en vigtig parameter for moderne mili-tære styrker. Vi har i analysen af befolkningsstørrelsen set at det kinesiske uddan-nelsessystem sikre en rimeligt højt uddannet befolkning. Umiddelbart vil det militære system dermed kunne understøttes.

91 Side 50, “Atlas of China”.


Side 46

Samlet set ses der derfor ikke at være en forstærkende eller svækkende effekt i sammenligningen mellem disse to områder. Befolkningsstørrelse i relation til politisk stabilitet: I analysen af befolkningsstørrelsen og den politiske stabilitet er der primært spørgs-målet om statsapparatet legitimitet der ses som fællesnævner. Vi har set, at de tiltag der er gennemført for at fastholde statens legitimitet, endnu ikke har haft den ønskede effekt. Vi har ligeledes set, at befolkningens velstand er stigende. Det må formodes, at befolkningen efterhånden som den får overskud til at tænke på andet end sin umiddelbare overlevelse, vil ønske en højere grad af indfly-delse. Denne effekt kunne indtræde når den nuværende middelklasses børn, der al-drig har kendt til fattigdom, bliver voksne (om 10 til 20 år). Det kan konkluderes, at efterhånden som befolkningens velstand stiger vil statens legitimitet komme under et stadig større pres. Befolkningsstørrelse i relation til politisk kompetence: Der ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter.

4.4. Anden syntese. Territorium i relation til naturressourcer: Der er naturligvis en sammenhæng mellem territoriet og de ressourcer der udvinde herfra, men da analysevinklen i forbindelse med analysen af territoriet var at under-søge hvilke styrker og svagheder der var i forhold med at fastholde territoriets integri-tet, ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter. Territorium i relation til økonomisk kapabilitet: Der ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter. Territorium i relation til militær styrke: I forhold til disse to områder ses der en tydelig sammenhæng i forhold til projektion af militær magt. Der er med den nuværende militære magt ingen trussel mod det kine-siske territorium. Udover tæppebombning eller opmarch af hærstyrker på en allieres territorium, er den eneste metode for projektion af militær magt over globale afstande, ved at opbygge en flåde af store skibe, herunder hangarskibe. Ligeledes ses den militære magt at være et væsentligt redskab i forhold til en løsning af problemerne vedr. retten til sø-territoriet, samt i forhold til at opretholde et konstant pres på Taiwan. Territorium i relation til politisk stabilitet: Der ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter. Territorium i relation til politisk kompetence: I analysen af Kinas politiske kompetence blev det konkluderet at Kina besidder en god kompetence til at nå de udenrigspolitiske mål der ligger inden for rækkevidde. I forhold til analysen af territoriet blev det konkluderet at Kina står i en fordelagtig si-tuation men udfordres af uafklarede grænsedragninger og problematikken vedr. Tai-wan.


Side 47

Der ses her en klar synergi mellem kompetencen og de udestående problemer. Dette betyder at Kinas svækkelse i forhold til grænsedragningerne og Taiwan ikke betyder ikke er lige så stort, et problem som det ellers kunne have været.

4.5. Tredje syntese. Naturressourcer i relation til økonomisk kapabilitet: Naturressourcerne er forudsætningen for den økonomiske vækst ses ikke en sam-menhæng mellem analyserne af disse to kapabiliteter. De krydspunkter der er, bliver dækket i andre kapabiliteter. Naturressourcer i relation til militær styrke: Der ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter. Naturressourcer i relation til politisk stabilitet: Der ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter. Naturressourcer i relation til politisk kompetence: Der ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter.

4.6. Fjerde syntese. Økonomisk kapabilitet i relation til militær styrke: Den nuværende og forventede økonomiske styrke vil gøre det muligt, at finansierer moderniseringen og opbygning af de kinesiske væbnede styrker. Dette sker dog gennem et større afsavn end en tilsvarende investering hos f.eks. USA. Økonomisk kapabilitet i relation til politisk stabilitet: Den nuværende og forventede økonomiske styrke Kina besidder, gør det mulig at afbøde for nogle af de negative konsekvenser som den hastige økonomiske udvikling har haft. Den forventede vækst frem mod 2030 vil risikere at uddybe indkomst forskellene mel-lem rig og fattig til skade for den politiske stabilitet. Dette tema har ligeledes været behandlet i forhold til syntesen mellem befolkningsstørrelse og økonomisk kapabili-tet. Økonomisk kapabilitet i relation til politisk kompetence: Kinas store og hastigt voksende økonomiske andel af verdensøkonomien giver sta-ten en position der kan anvendes i forbindelse med udenrigspolitisk forhandlinger. Ligeledes bidrager den gode politiske kompetence til at Kina kan indgå i bilaterale, regionale, og globale sammenhænge til understøttelse af den økonomiske vækst.

4.7. Femte syntese. Militær styrke i relation til politisk stabilitet: Der ses en klar sammenhæng mellem kommunistpartiet og de væbnede styrker. De væbnede styrker bidrager dermed direkte til den politiske stabilitet, selvom dette bi-drag er af noget negativ karakter. Militær styrke i relation til politisk kompetence:


Side 48

Kinas voksende militære styrke vil give staten større magt i forhold til at gennem tvin-ge statens mål. Dette vil i første omgang gøre sig gældende i Kinas egen region og senere også på globalt plan.

4.8. Sjette syntese. Politisk stabilitet i relation til politisk kompetence: Der ses ikke en sammenhæng mellem analyserne af disse kapabiliteter.

4.9. Sammenfatning I dette punkt sammenfattes de ovenstående synteser. Sammenfatning foretages så-ledes, at der for hver af de syv kapabiliteter opsamles hvilken styrker og svagheder der er styrket eller svækket i forhold til de konklusioner der er funder i kapitel 3. Befolkningsstørrelse: Den ulige fordeling af velstand, vil blive forstærket i forbindelse med den fortsatte vækst. Dette kan bringe regerings legitimitet i fare. Territorium: Den militære magt ses som et væsentligt redskab i forhold til at fremtvinge en løsning på retten til søterritoriet. Ligeledes ses der gode muligheder for at fremtvinge en løs-ning i forhold til Taiwan gennem, at opretholde et konstant militært pres. Den gode kompetence Kina besidder i forhold til opnåelse af udenrigspolitiske mål, kompenserer i nogen grad for den svækkelse Kina har i forbindelse med problemer-ne om grænsedragninger og Taiwan. Naturressourcer: Kapabiliteten ses ikke at blive hverken styrket eller svækket i forhold til de konklusio-ner der er funder i kapitel 3. Økonomisk kapabilitet: Den nuværende og forventede økonomiske styrke Kina besidder, gør det mulig at afbøde for nogle af de negative konsekvenser som den hastige økonomiske udvikling har haft. Militær styrke: Kina har på grund af kystlinen mulighed for at opbygge en flåde, således at den mili-tære magt kan projekteres over globale afstande. Den økonomiske styrke Kina besidder, giver mulighed for at finansierer modernise-ringen og opbygning af de kinesiske væbnede styrker. Den direkte sammenhæng mellem kommunistpartiet og de væbnede styrker bidrager til den politiske stabilitet. Kinas voksende militære styrke vil give staten større magt i forhold til at gennem tvin-ge statens mål. Dette vil i første omgang gøre sig gældende i Kinas egen region og senere også på globalt plan. Politisk stabilitet:


Side 49

Efterhånden som befolkningens velstand stiger vil statens legitimitet komme under et stadig større pres. Politisk kompetence: Den gode politiske kompetence Kina besidder, gør at staten kan indgå i bilaterale, regionale, og globale sammenhænge til gavn for økonomiske vækst. Den voksende økonomiske andel af verdensøkonomien giver Kina en position der kan anvendes i forbindelse med udenrigspolitisk forhandlinger.


Side 50

KAPITEL 5

5. KONKLUSION Som det blev diskuteret i indledningen var Kenneth Waltzs udgangspunkt at det ikke giver mening, at tale om en stats magt i forhold kun enkelte af de syv kapabilitetsmål. Da staterne opererer i et selv-hjælps system vil mangler i deres kapabiliteter blive udnyttet af systems andre stater. Staterne vil udfordre indenfor de områder, hvor de tror staten er svagest og udnytte disse huller til at svække eller undertvinge sig staten deres vilje. I kapitel 2 blev der fastlagt en række metoder til at afdække Kinas kapabiliteter. Den-ne operationalisering har taget udgangspunkt i Kinas specifikke forhold. I kapitel 3 er der gennemført en analyse der undersøgte de syv kapabiliteter hver for sig. I denne analyse er der afdækket en lang række forhold vedr. Kinas styrker og svagheder. For at få samlet disse styrker og svagheder i et billede der også viser hvilke synergi der spiller på tværs af de enkelte kapabiliteter er der i kapitel 4 foretaget en syntese hvor alle kapabiliteterne er sammenlignet med hinanden. Denne syntese har vis at en række af kapabiliteterne har styrket hinanden mens enkelte er blevet svækket i denne sammenligning. Hvor finder vi så Kinas styrker og svagheder? Det er min konklusion er Kina kapabili-teter viser følgende billede: • Befolkningsstørrelse:

Den kinesiske befolkning er homogen og har en høj sammenhængskraft. Staten har gennem hensyn til etniske mindretal og religiøse bevægelser sikret, at disse bevægelser kan få frit løb uden at skade staten. Den største svaghed i forhold til befolkningen er den skæve indkomstudvikling mellem de forskellige befolknings-grupper og mellem de forskellige regioner. Denne ulige fordeling af velstand, vil blive forstærket i forbindelse med den fortsatte vækst. Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet, men at staten, for at fastholde stabiliteten, står foran en stor udfordring med udligning af velstanden.

• Territorium:

Kina står i en særdeles gunstig situation i relation til de fordel og ulemper landet besidder i kraft af sit territorium. Udenrigspolitisk svækkes Kina dog af de uafkla-rede grænsedragninger og af forholdet til Taiwan. Den militære magt ses som et vigtigt redskab i forhold til at løse disse problemer. Ligeledes afhjælper den gode kompetence Kina besidder i forhold til opnåelse af udenrigspolitiske mål, i nogen grad for den svækkelse som problemerne om grænsedragninger og Taiwan ska-ber. Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet.


Side 51

• Naturressourcer: I forhold til naturressourcerne står Kina i en meget stærk position. Staten besidder store forekomster af energi og mineraler, og har gennem en aktiv udenrigspolitik sikret sig adgang til olie. Den gennemgribende industrialisering har skabt en foru-rening der så sigt kan true mulighederne for produktions af fødevarer. Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet.

• Økonomisk kapabilitet:

Kina indtager i dag en tredje plads (målt i BNP) i verdensøkonomien, det forven-tes Kina frem mod 2030 vil overgå USA. På den anden side forventes det, at Kina også i 2030 vil ligger langt efter USA når der måles BNP per indbygger. Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk og vil blive endnu stærkere i forhold til denne kapabilitet.

• Militær styrke:

Kina besidder en militær kapacitet der udelukker et direkte angreb på staten. Det må samtidigt konkluderes, at Kina har kapacitet til at projekterer militær magt ud i regionen. Det forventes. at Kina på længere sigt vil kunne udvikle en kapacitet til projektion af militær magt globalt. Den direkte sammenhæng mellem kommunist-partiet og de væbnede styrker bidrager til den politiske stabilitet. Samlet set konkluderes det, at Kina for øjeblikket kan forsvare eget territorium mod alle trusler. På længere sigt vil Kina kunne projekterer magt på globalt plan.

• Politisk stabilitet:

Det politiske system i Kina er indrettet således at ændringer kan ske efter et for-udsigeligt mønster. Regeringen og kommunistpartiet er stadig legitimitet som sty-re. Kommunistpartiet er opbygget således, at der sker en kontrolleret selvfornyel-se af eliten. Det må dog forventes, at efterhånden som befolkningens velstand stiger vil styrets legitimitet komme under et stadig større pres. Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk, men at der er potentiale for at usta-bilitet på sigt vil svække staten.

• Politisk kompetence:

Kina har demonstreret en vilje og evne til at forfølge de udenrigspolitiske mål. Den gode politiske kompetence Kina besidder, gør at staten kan indgå i bilaterale, regionale, og globale sammenhænge til gavn for økonomiske vækst. Den vok-sende økonomiske andel af verdensøkonomien giver Kina en position der kan anvendes i forbindelse med udenrigspolitisk forhandlinger. Samlet set konkluderes det, at Kina er stærk i forhold til denne kapabilitet.

Dermed kan det konkluderes, at Kina står som en stærk stat, der har alle de nødven-dige kapabiliteterne til at udvikle sig til en stormagt. Hvorvidt Kina kan opretholde denne stormagt status, afhænger af om staten kan sprede velstanden ud på hele befolkningen alternativt risikeres den politiske stabilitet at forsvinde og af hvordan kommunistpartiet reagerer når borgerne begynder at stille krav om indflydelse på politikken. Det må dog også konkluderes, at Kina ikke inden 2030 vil kunne nå samme økonomiske og militære magt som USA.


Side 52

5.1. Perspektivering Dette speciale har set på Kinas styrker og svagheder i forhold til de neorealistiske kapabilitetsmål der er opstillet af Kenneth Waltz. Det er set hvilken magt Kina har over sine omgivelser og hvilken position Kina er ved at udvikle i den internationale system. Det er i den sammenhæng altid interessant at se hvilke ting der peger tilba-ge på Kina. Efterhånden som Kinas bliver en stadig større del af verdensøkonomien, stiger kravene fra de andre aktører om, at Kina med, sin magt og position, bidrage til opretholdelsen af det internationale system. Den første prøve på dette kunne være at håndterer et atombevæbnet Nordkorea eller Irak. Ligeledes kunne det være interessant, at undersøger hvilke værdier, der er placeret i Kina som fremmede investeringer. Med det neorealistiske perspektiv der er anlagt i denne opgave, underkaster fremme virksomheder sig de kinesisk myndighed, når de vælger at investerer på kinesisk territorium. Deres værdier bliver så og sige en del af den kinesiske stats aktiver. De udenlandske investorer har dog gennemført deres investeringer i forventning om et afkast. Der må derfor forventes en stærk reaktion fra investorens hjemland hvis Kina forhindre virksomhederne i at trække deres gevinster ud af landet.


Side 53

BILAG

Litteraturliste: • Kenneth N. Waltz, Theory of International Politics, New York: McGraw-Hill, 1979. • Jane's Sentinel Security Assessment - China and Northeast Asia. • Der er i specialet brugt en lang række kildehenvisninger til Jane’s Sentinel Securi-

ty Assessment - China And Northeast Asia. Der er for hver enkelt kildehenvisning, i fodnoterne, indsat et kapitelnavn samt datoen for seneste revision af det enkelte kapitel. De enkelte kapitler kan findes ved dette link, der dog kræver login via FAK bibliotek: http://www2.janes.com.ez-fak.minimeta.minibib.dk/K2/blvl4.jsp?Category=Countries&SelPub=cnas&bucket=Country&selected=China.

• “CIA World Factbook”, “China”, CIA, løbende opdatering. Når denne kilde anvendes vil der være indsat et direkte link i fodnoten.

• ”Chinese Economic Performance in the long Run” af Angus Maddison, OECD Development Centre Studies, Second Edition, 2007.

• ”Den nye middelklasse er drivkraften i Kina” af Hugo Gården, artikel i Udenrigs nr. 2/2008, Det udenrigspolitiske Selskab, København.

• ”Kina, Lande i lommeformat”, Det udenrigspolitiske Selskab, 3. udgave • ”Taiwan, Lande i lommeformat”, Det udenrigspolitiske Selskab, 3. udgave • “Military Power of the People’s Republic of China 2008”, Annual report to con-

gress from Office of the Secretary of Defence. • “Atlas of China”, National Geographic, 2008.

http://www2.janes.com.ez-fak.minimeta.minibib.dk/K2/blvl4.jsp?Category=Countries&SelPub=cnas&bucket=Country&selected=China�



Kina som supermagt? - FAKJon Sommer Douhet – STK 08/09 Side 3 RESUMÉ Kina har rødder der gå...

Documents

Transcript of Kina som supermagt? - FAKJon Sommer Douhet – STK 08/09 Side 3 RESUMÉ Kina har rødder der gå...