Kandidatafhandling Forfatter: Janni Isaksen Cand.merc.aud...

Kandidatafhandling Forfatter: Janni Isaksen

Cand.merc.aud Vejleder: Claus Holm

Anslag: 131.487

Specialisering af revisorer

- I lyset af vedtagelsen af lov om ændring af revisorloven og lov

om finansiel virksomhed

Institut for økonomi, Aarhus School of Business and Social Science

Aarhus Universitet, august 2014

Side 2 af 70

Abstract

The Act on Approved Auditors and Audit Firms has been changed several times over time,

often as a reaction to national and international business scandals. The business scandals in

the wake of the financial crisis are no exception. The many bankruptcies in the financial in-

dustry created uncertainty and mistrust in society. The auditor’s work as an independent,

competent third party means that through the audit the auditor can contribute to reducing

the financial statement users’ information risk – the risk that information on which a deci-

sion is based is not correct and reliable. One of the consequences of the financial crisis and

the mistrust towards the financial industry as well as towards the audit environment is

therefore the adoption of the Act to amend the Act on Approved Auditors and Audit Firms

and the Danish Financial Business Act. As a result of the amendment, auditors auditing fi-

nancial businesses must be certified by the Danish Financial Supervisory Authority and meet

the tightened requirements of supplementary training.

The purpose of this thesis is to examine and establish whether the rule of law governing cer-

tification and special supplementary training requirements of auditors who audit financial

enterprises can be applied as part of 1) improving the audit quality and 2) reestablishing the

confidence in the audit profession and the financial industry.

The issue of the thesis is identified by describing the theoretical foundation, including the

auditor’s role in society, which together with the financial crisis forms the background of the

new rule of law. The theoretical presentation has been prepared on the basis of scientific

literature and current codification. Through a literature study of selected international stud-

ies the thesis seeks to examine the impact of specialisation. The majority of studies support

a positive impact of specialisation on the audit quality, both when the audit firm and when

the individual auditor is regarded as the specialist. Moreover, it is examined which impact a

further codification has on the financial statement users' views on the auditor and the finan-

cial industry. The thesis finds that increased codification will not necessarily result in increas-

ing confidence if the financial statement users and the general public do not acquire in-

depth knowledge of the new rules. The thesis however establishes that the amendment has

a quality-improving as well as a confidence-increasing impact, though depending on suffi-

cient information, and the recommendation is therefore to create enhanced information

and continued assurance of the high quality among auditors through specialisation.

Side 3 af 70

Indholdsfortegnelse

Tabel- og illustrationsoversigt ....................................................................................... 5

1. Introduktion .......................................................................................................... 6

1.1. Indledning .................................................................................................................... 6

1.2. Problemformulering ...................................................................................................... 7

1.3. Problemafgrænsning ..................................................................................................... 7

1.4. Videnskabsteoretisk tilgang og metode ........................................................................... 8

1.5. Begrebsafklaring ..........................................................................................................11

1.6. Opgavens struktur ........................................................................................................12

2. Årsager til yderligere regulering ............................................................................ 13

2.1. Principal-agent teori og revisors rolle som uafhængig, kompetent tredjemand ...................13

2.2. Revisors rolle ...............................................................................................................13

2.2.1. Revisionskultur ...........................................................................................................15

2.2.2. Revisionsvirksomhed ...................................................................................................16

2.3. Finanskrisen ................................................................................................................16

2.4. Troværdig revision er middel til genoprettelse af tilliden ..................................................18

3. Lovændringens indhold og betydning .................................................................... 19

3.1. Lovforslaget .................................................................................................................20

4. Effekt af specialisering .......................................................................................... 23

4.1. Valg af litteratur ...........................................................................................................23

4.2. Revisionsvirksomhed som industrispecialist ....................................................................25

4.2.1. Markedsandel, som måling for specialisering ...........................................................25

4.2.1.1. Svagheder ved definition af industrispecialist ........................................................28

4.2.2. Faktor til beskrivelse af revisionskvalitet ..................................................................30

4.2.2.1. Opfattet kvalitet ................................................................................................31

4.2.2.2. Earnings quality .................................................................................................33

4.2.2.3. Going concern ...................................................................................................35

4.2.3. Sammenfatning af studierne på virksomhedsniveau ..................................................37

4.3. Den enkelte revisor, som industrispecialist ......................................................................38

4.3.1. Erfaring, som indikator på specialisering ..................................................................38

4.3.2. Indikator til beskrivelse af revisionskvalitet ...............................................................39

4.3.2.1. Risikovurdering ..................................................................................................39

Side 4 af 70

4.3.2.2. Identifikation af fejl i regnskab ............................................................................41

4.3.2.3. Revisionshonorar ...............................................................................................43

4.3.3. Den enkelte revisor som specialist og en samlet støtte til en positiv effekt ....................44

4.4. Samlet vurdering af faktorer og kategorisering fundet ved analyse af studierne ..................45

5. Analyse og vurdering af hvilke udfordringer lovændringen står overfor ................... 49

5.1. Analyse og vurdering af lovændringens tillidsforøgende effekt ..........................................49

5.1.1. Manglende kendskab til reguleringstiltag .................................................................50

5.1.2. Effekten af en ny titel – Certificeret af Finanstilsynet .................................................52

5.1.3. Efteruddannelses betydning ...................................................................................53

5.2. Regnskabsbrugers tillid til revisor og forventningskløften .................................................54

5.2.1. Forventningskløften ...............................................................................................55

5.2.2. Forventningskløftens betydning for lovændringens tillidsforøgende effekt ...................56

5.3. Øget formidling af revisors ansvar kan være tillidsforøgende ............................................58

6. Konklusion .......................................................................................................... 59

7. Perspektivering .................................................................................................... 61

Litteraturliste ............................................................................................................. 63

Retskilder...............................................................................................................................63

Bøger ....................................................................................................................................64

Artikler ..................................................................................................................................65

Hjemmesider: .........................................................................................................................70

Side 5 af 70

Tabel- og illustrationsoversigt

I teksten

Figur

Figur 1: Gruppering af studierne på baggrund af faktorer til beskrivelse af revisionskvalitet

Figur 2: Kategorisering af studier, som undersøger den enkelte revisor som specialist

Figur 3: Opsamling på alle studier anvendt i nærværende afsnit 4

Figur 4: Illustration af forventningskløften (Porter 1993), egen oversættelse

Tabel

Tabel 1: Rangering af tidsskrifter, hvori artikler analyseret og vurderet i afsnit 4 er trykt

Tabel 2: Indikatorer for specialist blandt studier på virksomhedsniveau

Tabel 3: Effekt på DAC og ERC i Financial industry (Balsam et al. 2003)

I bilagsmaterialet

Bilag 1: Dataindsamling på baggrund af udvalgte studier

Bilag 2: Billede fra Warming-Rasmussen & Larsen (2001:14) kronologisk afbildning af tillids-

udviklingen

Bilag 3: Mailkorrespondance med repræsentant for Finanstilsynet

Bilag 4: Liste over certificerede revisorer for penge- og realkreditinstitutter

Bilag 5: Den uafhængige revisors påtegning på ebh Bank A/S’s årsrapport for 2007

Bilag 6: Den uafhængige revisors påtegning på Fjordbank Mors årsrapport for 2010

Bilag 7: Den uafhængige revisors påtegning på MAX Bank A/S’s årsrapport for 2010

Side 6 af 70

1. Introduktion

Nærværende afsnit introducerer afhandlingens problemstilling, herunder problemformule-

ring og væsentlige afgrænsninger. Endvidere fremgår afhandlingens videnskabsteoretiske

tilgang og metode samt begrebsafklaring. Afslutningsvis opstilles afhandlingens overordnede

struktur.

1.1. Indledning

En krise i det internationale finanssystem eskalerede for alvor i 2008 med flere internationa-

le bankkrak og nationalt i særlig grad ved Roskilde Banks konkurs. Den finansielle krise førte

til en voldsom stigning i tvangsaktioner, styrtdykkende aktiemarkeder, faldende ejendoms-

priser og ophør af flere store, internationale virksomheder, hvilket sendte chokbølger gen-

nem Danmarks finansielle verden (Rangvid-rapporten 2013). Den finansielle krise har bety-

det, at finanssektoren har fået et gevaldigt minus på tillidskontoen, hvilket ikke er foreneligt

med et samfund, som betror sig til det finansielle system. Finanssektoren har stor indflydelse

på den økonomiske udvikling i Danmark, hvorfor det har stor betydning for samfundets op-

retholdelse, at tilliden til den finansielle sektor genopbygges (Rangvid-rapporten 2013:24).

Flere reguleringstiltag er siden 2008 igangsat for at genoprette tilliden til den finansielle ver-

den, stabilisere samfundet og undgå lignende kriser i fremtiden (Berg 2013). Et af regule-

ringstiltagene er vedtagelsen af lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksom-

hed (lov nr. 617 af 12. juni 2013). Lovændringen medfører øgede efteruddannelseskrav til

revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, og certificering, som kun tildeles revisorer,

der på baggrund af erhvervserfaring og uddannelse kan bevise, at de besidder specialviden

omkring revision af finansielle virksomheder. I bemærkningerne til lovforslaget udtrykkes

ønsket om, at tilliden til både revisor og den finansielle sektor vil stige, når øget kontrol og

skærpede krav om erfaring og efteruddannelse stadfæstes ved lov (fremsat forslag til lov om

ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFF) nr. 126). Dette ræsonnement

forudsætter en antagelse om, at øget specialisering betyder bedre kvalitet, ligesom bedre

kvalitet betyder øget tillid. Disse sammenhænge er således interessante at undersøge, for at

afdække om lovændringen vil få den tilsigtede virkning. Indeværende afhandling undersøger

dette via en analyse og vurdering af nationale og internationale studier af specialisering, re-

visionskvalitet og forventningskløften.

Side 7 af 70

1.2. Problemformulering

Den overordnede problemstilling er at undersøge og afdække, hvorvidt lovændringen om

certificering af og særlig efteruddannelse til revisorer, der reviderer finansielle virksomhe-

der, kan bruges som led i forbedring af revisionskvaliteten og genoprettelse af regnskabs-

brugers tillid til revisorstanden og den finansielle sektor.

Den tosidede problemstilling adresseres gennem besvarelse af følgende spørgsmål:

1) Hvorfor opstod grundlag og behov for yderligere regulering?

2) Hvordan påvirker specialisering og branchekendskab revisionskvaliteten?

3) Hvilke elementer har betydning for lovændringens succes?

4) Hvilken betydning har specialisering og øget regulering for genoprettelse af tilliden til

revisorstanden og den finansielle sektor?

1.3. Problemafgrænsning

Grundet ovenstående fokus er det nødvendigt at foretage væsentlige afgrænsninger for at

kunne opnå en dybdegående behandling af problemstillingen. Afhandlingen har et dansk

fokus, idet lovændringen, hvorfra afhandlingens problemfelt er udsprunget, er dansk, lige-

som de nye krav er gældende for revisorer her i landet (grundloven §§ 1 & 3). Revisors plig-

ter og opgaver vil ikke blive behandlet eksplicit, da dette forudsættes at ligge implicit i opga-

ven. Det samme er aktuelt for de særlige krav og regler, som er gældende for finansielle virk-

somheder og revision af disse (lov om finansiel virksomhed; bekendtgørelse om revisionens

gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner). Afhandlingen

antager, at læser er bekendt med de særlige krav, som er gældende for finansielle virksom-

heder og anskuer den overordnede problemstilling ud fra denne antagelse.

Afhandlingen ser kun på en af de to dele af lov om ændring af revisorloven og lov om finan-

siel virksomhed, hvorfor lovændringen vedrørende reformationen af revisoruddannelsen

ikke behandles. Dette skyldes ønsket om at fokusere på de særlige krav, som gælder for revi-

sorer af finansielle virksomheder. Gennemgående vil der i afhandlingen være fokus på revi-

sor, hvorfor problemstillinger og vurderinger belyses fra revisors side – herunder hvordan

revisor påvirkes af disse. Af samme årsag vil gennemgangen og vurderingen af finanskrisens

konsekvenser udelukkende belyses i relation til revisor.

Side 8 af 70

Analysedelen ”effekten af specialisering” i afsnit 4 er et litteraturstudie af udvalgte studier,

som alle behandler sammenhæng mellem specialisering og revisionskvalitet. Litteraturen på

området er yderst omfattende, hvorfor der kun er tale om et udsnit af den eksisterende

forskning. En række afgrænsninger har været nødvendige for at sikre fokus og analyse i dyb-

den. Overvejelser og begrundelser for valg af studier er behandlet i afsnit 4.1.

I relation til revisionskvalitet, vil afhandlingen ikke omfatte en beskrivelse eller vurdering af,

hvad der skal forstås ved revisionskvalitet, hvordan denne måles eller forbedres. Analysen i

afsnit 4 undersøger, hvordan specialisering påvirker revisionskvalitet - ud fra den valgte litte-

raturs definition på revisionskvalitet. Denne afgrænsning skyldes, at en analyse alene af be-

grebet revisionskvalitet ligger udenfor fokus i denne afhandling, hvor vægten derimod læg-

ges på specialiseringens effekt på kvalitet. En undersøgelse af hvordan de udvalgte studier

vælger at definere specialisering og revisionskvalitet synes i denne sammenhæng at være

mere væsentlig for en analyse af lovændringens elementer. Afhandlingens overordnede

problemstilling er analyse og vurdering er specialiseringens effekt, hvorfor denne del er me-

re omfattende end analysen og vurderingen af lovændringens yderligere udfordringer.

1.4. Videnskabsteoretisk tilgang og metode

Behandling af videnskabsteoretiske og metodiske valg i nærværende afhandling afdækkes på

baggrund af Andersen (2013-1), Heldbjerg (1997), Ingemann (2013) og Birkler (2005). Andre

indgangsvinkler til videnskabsteoretisk fremstilling eksisterer, ovenstående fire er imidlertid

udvalgt, idet de videnskabsteoretiske tilgange hos Andersen (2013-1), Heldbjerg (1997) og

Ingemann (2013) er behandlet ud fra et samfundsvidenskabeligt fokus. Hertil bidrager Birkler

(2005:5) med en grundbog til akademiske uddannelser, som ”ikke vil prætendere at fortolke

videnskabsteorien i en bestemt kontekst”.

Nærværende afhandling er samfundsvidenskabelig, idet samfundets mekanismer undersø-

ges, blandt andet revisors rolle, regnskabsbrugernes tillid og lovgivningens betydning for

samfundets individer (Andersen 2013-1).

Afhandlingen kan deles op i fire områder; 1) Årsager og baggrund for lovændring, 2) Lovæn-

dringens indhold, 3) Analyse og vurdering af specialiserings effekt på revisionskvalitet og

4) Analyse og vurdering af elementer, som påvirker lovændringens succes. Område et og to

er hovedsageligt beskrivende. Formålet med denne del er at bidrage med viden, så læser får

Side 9 af 70

indsigt i de elementer, som har været medvirkende til den nye lovændring. Den beskrivende

del af afhandlingen danner således et nødvendigt fundament for den senere analyse og vur-

dering, konklusion samt perspektivering. Område tre og fire er en komparativ analyse af ud-

valgt eksisterende litteratur. De fire områder kan lægges sammen til to dele – afhandlingens

deduktive og induktive del. Begge måder at drage videnskabelige slutninger på anvendes

altså. Deduktivt i forbindelse med belysning af årsager til og behov for yderligere regulering

samt induktivt i undersøgelsen af, hvorvidt sammenhænge blandt de udvalgte studier kan

generaliseres (Ingemann 2013; Andersen 2013-1; Heldbjerg 1997). Afhandlingen anvender

sekundær data i form af litteraturstudier som primære kilder. De sekundære data består

både af litteraturstudier og dokumentstudier. Dokumentstudiet i form af lovregler, bekendt-

gørelser og forarbejder hertil. Litteraturstudiet udgør størstedelen af afhandlingen herunder

analyseafsnittene, hvor studier fra tidsskrifter og working-papers behandles (Heldbjerg

1997). Materialevalg og kildekritik er behandlet i afsnit 4.1.

Afhandlingens anden del, analysedelen, søger metodisk at bryde studierne op i mindre dele

for at kunne gruppere, kategorisere og sammenholde resultater og variabler heri. Kategori-

seringen hjælper til at kunne sammenligne delelementer, hvilket i afhandlingen betyder ana-

lyse og vurdering af indikatorer for specialist og måling af revisionskvalitet. Sammenhænge

er i afhandlingen undersøgt og begrundet på baggrund af begrundelsens tre elementer; be-

læg, slutning og det, som bliver begrundet (Birkler 2005). Belægget er data og resultater fra

eksisterende studier, som her anvendes til at bevise eller støtte, at en given slutning er lo-

gisk. Slutningen ligger i begrundelsesformen, som i denne afhandling er induktiv, hvilket be-

tyder, at der sluttes via erfaring. Det kommer til udtryk i brugen af eksisterende studiers re-

sultater, som en erfaring, der bruges til at sammenholde andre erfaringer med og på den

måde begrunde et argument. Det, som bliver begrundet i denne afhandling, er ønsket om en

specialiseret revisorstab. Denne tredeling af begrundelsen og argumentationen er søgt hele

afhandlingen igennem.

Det videnskabsteoretiske paradigme anvendt i nærværende afhandling er den kritiske teori.

Dette paradigme kan udtrykkes ved beskrivelse af tre planer (Ingemann 2013; Heldbjerg

1997). På det ontologiske plan findes en objektiv givet realitet, som dog ikke kan begribes

Side 10 af 70

totalt. Det vil sige, at virkeligheden ikke kan forstås eller begribes fuldstændig, idet den er

kompleks og kontekstuel. På det epistemologiske plan erkendes objektive realiteter, som

dog kun kan forstås via subjektive fortolkninger. Hermed menes at undersøgeren observerer

samtidig med, at der tænkes rationelt (Ingemann 2013). Det er derfor undersøgerens forstå-

else og forklaring på problemstillingen, der udgør datagrundlaget for afhandlingens analyse.

På det metodologiske plan skabes der konstruktioner på baggrund af de mange forskellige

forestillinger, erkendelser og teorier fremlagt i de udvalgte studier (Birkler 2005). Heldbjerg

(1997:37) udtrykker blandt andet kritisk teori på følgende måde:

”Vi kan altså konstruere mange forskellige erkendemåder eller teorier om det samme emne,

uden at den ene kan siges at være bedre end den anden, da deres gyldighed består i, om de

vurderes troværdige som mulige forklaringer”.

Hertil erkendes det i afhandlingen, at litteraturstudiet givetvis ikke er alt omfattende, og at

der unægteligt kan findes flere lignende studier som be- eller afkræfter flere af de andre

studiers resultater. Begrænsningen kan dog ses i lyset af induktionsproblemet, hvilket bety-

der, at selvom en påstand er verificeret flere gange er det ikke ensbetydende med, at denne

påstand altid er sand. Det vil altså sige, at undersøgelsen af observationer ikke kan fjerne

usikkerheden om, hvorvidt næste observation strider mod de første (Ingemann 2013; Birkler

2005:70).

Erkendelsen af ikke at kunne begribe virkeligheden fuldstændigt og ikke at kunne eliminere

forskerens forhold til det undersøgte kan ligeledes ses i lyset af, at mennesker er forskellige.

Hvor nogle ser forskelle ser andre sammenhænge og disse elementer overdrives oftest.

Mennesket kan derfor risikere at overvurdere forståelsen af nogle ukendte fænomener, hvil-

ket kan føre til fejlagtige generaliseringer. Hertil kan nævnes Rosenthal-effekten, som er ef-

fekten af forskerens forventninger til resultatet, hvorved undersøgelsens resultater formes

af forventningerne til disse (Birkler 2005:61). At undersøgeren selv bliver en del af undersø-

gelsen er både gældende for studierne som analyseres og selve denne afhandling. Nærvæ-

rende afhandlings brug af kvalitativ data betyder, at tolkningselementer er en væsentlig del,

hvilket stiller krav om kritisk holdningstagen til egne vurderinger. Ved at inddrage teori og

lovstof søges denne afhængighed mindsket.

Side 11 af 70

De anvendte studier i nærværende litteraturstudie anvender en hypotetisk deduktiv meto-

de, hvilket betyder, at der opstilles hypoteser, disse gøres testbare og der indsamles data,

som be- eller afkræfter hypotesen (Birkler 2005). Denne metode er i detaljen anderledes fra

nærværende metode, idet der her ikke opstilles hypoteser ej heller indsamles data via spør-

geskema eller test af personer. Alligevel søger afhandlingen metodisk gennem det teoretiske

arbejde at udtale sig om, hvordan det specifikke problem omkring specialisering stiller sig –

dog på det mere teoretiske plan. Anvendelsen af de udvalgte studier anses derfor af stor

relevans for afhandlingens analyse, vurdering og konklusion.

1.5. Begrebsafklaring

I afhandlingen anvendes en række begreber, som danner baggrund for beskrivelse, analyse

og vurdering af afhandlingens problemstilling. Det er derfor essentielt at sikre, at læser be-

tragter et begreb på samme måde, som det er anvendt i indeværende afhandling (Andersen

2013-1). Følgende er derfor en præcisering af, hvad der i afhandlingen forstås ved nedenstå-

ende begreber.

Regnskabsbrugeren er en samlet betegnelse for virksomhedens investorer, ansatte, långive-

re, leverandører og andre kreditorer, kunder, offentlige myndigheder samt offentligheden

(IASC begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, afsnit 9).

Regulering anvendes som begreb for lovgivningen herunder bekendtgørelser og lovforslag

vedtaget af folketinget (Nielsen & Tvarnø 2011).

Specialisering er udtryk for, at revisor arbejder fokuseret på et særligt område, i denne af-

handling den finansielle sektor. Specialistrevisorer er derfor gruppen af revisorer, der har

specifik viden og erfaring indenfor lige netop dette område. Modsætningen til specialist er

generalist.

Den finansielle sektor og finanssektoren er begge udtryk for de finansielle virksomheders

marked. Grundet afhandlingens fokus skal ovenstående udtryk ses som pengeinstitutter. I

relation til certificeringsordningen betragtes den samlede betegnelse; kreditinstitutter for

Side 12 af 70

både penge- og realkreditinstitutter. Når begrebet er udtrykt i anden litteratur er udtrykket

til tider bredere således at alle finansielle virksomheder er omfattet, og sådan behandles det

også. Analyse og sammenligninger foretages dog ud fra en forståelse af og fokus på pengein-

stitutter.

Revisor der specialiserer sig indenfor den finansielle sektor kaldes i det følgende; specialist-

revisor og bankrevisor (Rangvid-rapporten 2013; Engsted & Raaballe 2013).

Internationale studier anvender udtrykket; the financial industry, hvilket omformuleres i

nærværende afhandling til den finansielle sektor. Yderligere anvendes begrebet industry

specialist, det betyder, at udtrykket industrispecialist forekommer i indeværende afhandling.

Betegnelsen industrispecialist har samme betydning som specialistrevisor, hvorfor der ikke

skelnes mellem sektor og industri i denne sammenhæng.

Finanskrisen anvendes som term for den finansielle krise, som ramte Danmark og næsten

hele verden i 2008 (Rangvid-rapporten 2013).

1.6. Opgavens struktur

Afhandlingen indeholder seks overordnede afsnit. Afsnit 1 har til formål at introducere af-

handlingens overordnede problemstilling og videnskabsteoretiske tilgang og metode. I afsnit

2 behandles årsager til vedtagelsen af lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel

virksomhed. Lovændringen er behandlet i afsnit 3. I afsnit 4 analyseres og vurderes effekten

af specialisering. Afsnittet er inddelt i tre underafsnit, hvoraf det første er kildekritik og litte-

raturvalg. De to næste underafsnit opdeles på baggrund af litteraturstudiernes valgte indika-

tor for specialist. Først analyseres og vurderes litteratur, som anskuer revisionsvirksomheden

som specialist, dernæst analyseres og vurderes litteratur, som anskuer den enkelte revisor

som specialist. Afsnit 5 behandler elementer som har betydning for, hvorvidt lovændringen

opnår det tilsigtede formål, ligesom tilliden til revisor analyseres og vurderes. Konklusionen

på den overordnede problemstilling præsenteres i afsnit 6. Afslutningsvis indeholder afsnit 7

en perspektivering.

Side 13 af 70

2. Årsager til yderligere regulering

I nærværende afsnit beskrives og vurderes faktorer, som har været medvirkende til udarbej-

delsen og vedtagelsen af lovforslaget om yderligere efteruddannelse samt certificering af

revisorer, der reviderer finansielle virksomheder. Først behandles principal-agent teorien i

relation til revisor og regnskabsbruger, dernæst revisors rolle i samfundet, herunder revisi-

onskultur. Dernæst undersøges revisors rolle under finanskrisen og konsekvenserne heraf.

2.1. Principal-agent teori og revisors rolle som uafhængig, kompetent tredjemand

Nutidens store virksomheder er ofte ejet af personer eller selskaber, som ikke har den dagli-

ge ledelse af selskabet, hvorimod en professionel ledelse er ansat. Ledelsen agerer som

agent for ejeren, også kaldet principalen. Det beskrevne forhold mellem ledelse og ejer kan

udvides til en langt bredere interessentkreds, hvorved principal-agent forholdet ligeledes

kan eksistere mellem selskabet og andre finansieringspartnere såsom banker. I forholdet

mellem agenten og principalen opstår ofte informationsasymmetri. Dette skyldes at agen-

ten, alt andet lige, ved mere om virksomhedens sande økonomiske situation og drift end den

mere fraværende principal. Agenten udtrykker virksomhedens økonomiske situation via

regnskabet, hvis rammer er sat af lovgivningen og virksomhedens interne bestemmelser. For

at minimere informationsasymmetrien mellem principal og agent må en uafhængig, kompe-

tent tredjemand verificere agentens udtalelser og udarbejdede information (Eilifsen et al.

2010:6ff). Denne uafhængige, kompetente tredjemand er virksomhedens revisor. Revisor

mindsker via revisionen regnskabsbrugers informationsrisiko, det vil sige risikoen for, at in-

formation brugt til beslutningstagen ikke er korrekt og troværdig.

2.2. Revisors rolle

Revisorloven så for første gang dagens lys i 1909, som konsekvens af en stor erhvervsskanda-

le og manglende kontrol med udarbejdede regnskaber. Siden 1909 er revisorloven ændret

flere gange, ofte i forbindelse med nationale og internationale erhvervsskandaler (Langsted

et. al. 2013). Internationale og europæiske regler har ligeledes betydning for, hvordan den

danske revisorlov ser ud (Nielsen & Tvarnø 2011). Revisionsprofessionen havde til at starte

med en meget kontrollerende tilgang, hvor revisor undersøgte alle aspekter af regnskabet,

sidenhen er revisionen gået mere i retningen af stikprøveundersøgelser og kontrol af virk-

Side 14 af 70

somhedens egne kontrolfunktioner (Fadzly & Ahmad 2004:897). Revisors rolle i samfundet

har naturligt ændret sig i takt med udviklingen af revisorloven. Lovfæstede krav og regler er

en ting, offentlighedens opfattelse af revisors rolle kan imidlertid være en anden.

Undersøgelser fra Canada viser, at fjernelsen af revisionspligt ikke nødvendigvis resulterer i

fravalg af revisor (Wallace 2004:269). Lignende resultater er set i Danmark efter, at mindre

B-virksomheder ikke længere har revisionspligt. Her fortsatte hoveddelen af virksomhederne

med at have en revisor.1 Dette indikerer, at efterspørgslen efter revisorer eksisterer uanset

lovkrav om revisionspåtegning. Grunden kan findes i eksterne interessenters krav, så som

bankers krav for at opretholde finansiering og ejernes krav for at sikre troværdigheden af

årsrapporten og tillid til ledelsen (Wallace 2004:269). Dette tyder bestemt på, at revisors

rolle i samfundet er holdt ved lige af mere end blot lovmæssige krav. Det er derfor interes-

sant at se på, hvordan offentligheden betragter revisors rolle i dag, og hvordan forskellige

parametre kan være med til at påvirke denne opfattelse.

For at regnskabsbruger kan benytte et regnskab til at træffe beslutninger på baggrund af, må

dette regnskab være troværdigt. Revisor kan via revisionen og den efterfølgende konklusion

tillægge et regnskab yderligere troværdighed, grundet revisors rolle som uafhængig, kompe-

tent tredjemand. At revisors vurdering tillægger regnskabet værdi forudsætter imidlertid, at

regnskabsbruger opfatter revisor som troværdig (Langsted et al. 2013:20). Fokus er på tilli-

den til revisor, da tilliden er afgørende for om regnskaber bliver mere troværdige, som følge

af revisors revision og påtegning, hvilket er hele fundamentet og grunden til, at revisorstan-

den eksisterer (Warming-Rasmussen & Jensen 2001). I forlængelse af dette indførte lovgi-

verne i 1994 begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant.

”Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2”

jævnfør revisorloven § 16. I begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant ligger, at revisor

skal varetage både eksterne og interne regnskabsinteressenters interesser. Revisor skal altså

varetage hensynet til virksomhedens omverden, uanset om dette kan konflikte med virk-

somhedens interesser. Samtidig med, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant skal

1 Beregninger fra SKAT viser at kun 37 % af de virksomheder, som kunne fravælge revision gjorde dette i 2009.

Af de 37 % valgte 12 % at benytte sig af anden revisorbistand end revision, jf. Erhvervsstyrelsen (2010) Evalue-

ring af erfaringer med lempet revisionspligt

Side 15 af 70

det holdes for øje, at revisor er ansat og aflønnet af virksomheden. Overordnet betyder reg-

len, at revisor ikke må varetage særinteresser, men så vidt muligt skal være neutral i sit ar-

bejde. (Revisorkommissionens betænkning nr. 1411 2002:51; Füchsel et al. 2010:45). Revisor

fik med titlen ikke yderligere opgaver, men blev derimod bekræftet i sin rolle og fik under-

streget vigtigheden af neutralitetsbegrebet. Det vil sige, at tilliden til revisor afhænger af,

hvorvidt interessenter forventer, at disse principper efterleves.

2.2.1. Revisionskultur Pladsen mellem to parter kan til tider give store interessekonflikter, som revisor skal kunne

agere korrekt i. Det er derfor elementært for revisor, regnskabsbruger og regnskabsaflæg-

ger, at parterne ved, hvordan revisor skal og vil handle i givne situationer (Langsted et al.

2013:263,309ff). Revisors ansvar kan anskues ud fra revisionskulturen, som kan betragtes ud

fra to modpoler Public Duty Culture og Client Advocacy Culture (Johnstone 2001).

Public Duty Culture støtter op om principal-agent teorien, idet kulturen fremhæver revisors

ansvar overfor regnskabsbruger og mener, at revisors pligt er at hjælpe til minimering af

informationsasymmetri. Modsat har Client Advocacy Culture regnskabsaflægger som fokus

og revisor betragtes mere som en samarbejdspartner for virksomheden, end regnskabsbru-

ger (Johnstone 2001). I en interessekonflikt mellem regnskabsaflægger og regnskabsbruger

kan regnskabsbrugers opfattelse af regnskabets værdi afhænge af, hvorvidt regnskabsbruger

ved, hvilken kultur revisor efterlever. Tilliden til revisor påvirkes således af, hvorvidt revisor

er forudsigelig og tro mod titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Er regnskabsbru-

ger i tvivl om revisors kultur risikeres revisionsarbejdet ikke at have nær den samme værdi,

som ellers. Det er altså en forudsætning for tilliden, at regnskabsbruger kender revisors for-

pligtelser og ved, hvordan revisor bør agere (Warming-Rasmussen 2002:230ff).

En empirisk undersøgelse foretaget af Warming-Rasmussen og Jensen (2010) viser, at regn-

skabsbruger forventer, at revisor i sit arbejde vægter hensynet til offentligheden og den in-

formationsmæssige svageste brugergruppe højest. Dette konkluderes, idet både virksom-

hedsledere, kreditgivere, aktionærer og journalister alle forventer, at revisor tager mere

hensyn til aktionærer og kreditgivere end selskabets ledelse (Warming-Rasmussen

2010:234ff). Dette resultat understøtter Public Duty Culture og Limperg (1985), der udtryk-

ker, at revisor skal sætte arbejdet som offentlighedens tillidsrepræsentant højere end arbej-

det som virksomhedens ansatte. Revisors rolle som uafhængig tredjemand kommer blandt

Side 16 af 70

andet af offentlighedens krav om og behov for en uafhængig og fri revisorstand (Limperg

1985:13ff). På baggrund af ovenstående vurderes det, at den danske lovgivning er mest i

overensstemmelse med the Public Duty Culture, hvilket yderligere indikeres af titlen som

offentlighedens tillidsrepræsentant.

2.2.2. Revisionsvirksomhed Revisor skal, for at udføre erklæringsopgaver, efter revisorloven § 1, stk. 2, være ansat i en

revisionsvirksomhed. Betegnelsen ”godkendt revisionsvirksomhed” er således en beskyttet

titel, som kun tildeles, såfremt kravene i revisorloven § 14 er opfyldt. Kravene omhandler

organisationen af revisionsvirksomheden, hvor det bestemmes, at revisorer eller andre revi-

sionsvirksomheder skal besidde størstedelen af posterne i det øverste ledelsesorgan og

stemmerettighederne i selskabet. Dette er med til at sikre, at revisionsvirksomheden drives

af fysiske eller juridiske personer, som har kendskab til selskabets arbejdsopgaver. I relation

til dette indførtes i 2003 krav om, at både revisor og revisionsvirksomhed skal være uaf-

hængige ved afgivelse af en erklæring. Herved skal forstås, at den erklæringsafgivende revi-

sor skal kunne arbejde i et miljø, hvor udefrakommende interesser ikke skal kunne have ind-

flydelse på revisors generelle holdninger og handlinger (Füchsel et al. 2010; kapitel 1 af

Langsted, L.B.). Der stilles således ikke kun krav til den enkelte revisor, men også virksomhe-

den, hvor revisor er ansat. Ofte vælges en revisionsvirksomhed som revisor, hvorefter revisi-

onsvirksomheden udpeger kompetente revisorer internt i virksomheden, til at udføre selve

revisionen.

2.3. Finanskrisen

Den finansielle krise eskalerede for alvor i 2008 med både internationale og nationale bank-

krak. Usikkerheden på det internationale marked sendte chokbølger gennem Danmark, hvil-

ket blandt andet førte til et stigende antal tvangsaktioner, styrtdykkende aktiekurser og fal-

dende ejendomspriser (Rangvid-rapporten 2013). Den globale, økonomiske usikkerhed førte

til det, der i folkemunde kaldes; finanskrisen. Forud for finanskrisen var den danske økonomi

kendetegnet ved høj vækst, lav inflation og optimistisk tro på holdbarheden af denne til-

stand. Optimismen førte til en stærk undervurdering af risici, hvorfor pengeinstitutter gav

lån trods uoverensstemmelse mellem risiko og præmie. En af de helt centrale årsager til kri-

sen var ligeledes den stigende kompleksitet af det finansielle system, som reelt vanskelig-

Side 17 af 70

gjorde identifikationen af risici og trusler mod den finansielle stabilitet (Rangvid-rapporten

2013:15ff).

Rangvid-udvalget2 slår fast, at finanskrisen ikke kunne have været undgået i Danmark, idet

landets økonomi er tæt forbundet med verdensøkonomien. Dog kunne slaget, som ramte

Danmark og i særdeleshed pengeinstitutterne hårdt, have været mindre, hvis der var blevet

handlet anderledes forud for krisen. Som en af udvalgets fremhævede årsager til den finan-

sielle krise nævnes, at revisor har handlet fejlagtigt og mangelfuldt i en række forhold vedrø-

rende revision af nødlidende pengeinstitutter. Udvalget rejser kritik af revisor ved blandt

andet at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af revisors arbejde, idet flere banker med væ-

sentlige fejl og mangler i regnskabet, fortsat modtog en blank påtegning af årsrapporten. På

denne baggrund støtter udvalget indførelsen af særlige krav til revisorer, der reviderer finan-

sielle virksomheder.

I Rangvid-rapporten (2013) lægges der op til en revurdering af den nuværende kommunika-

tion mellem revisor og regnskabsbruger. En bedre og mere klar kommunikation af revisors

rolle og opgaver kan være med til at mindske forventningskløften, som kan opstå på grund af

manglende kendskab til revisors ansvar. Udvalget pointerer at denne kløft, som behandles i

afsnit 5.2, eksisterer, idet offentligheden tillægger revisor mere ansvar og flere opgaver end,

hvad revisor rent faktisk har af ansvar og opgaver. Derudover tilslutter Rangvid-udvalget sig

gennemførelsen af skærpede uddannelses- og certificeringskrav til revisorer, som reviderer

finansielle virksomheder. Dette udtrykkes i rapporten som en beskyttelse af tilliden til den

finansielle verden (Rangvid-rapporten 2013).

Rangvid-rapportens konklusioner skal ikke stå alene i undersøgelsen af finanskrisens betyd-

ning for revisors fremtidige rolle og ansvar. Engsted & Raaballe (2013) er overordnet enige i

udvalgets rapport om årsagerne til krisen, ligesom de tilslutter sig flere af anbefalingerne.

Dog pointeres det, at øgede sanktioner mod og alvorlige konsekvenser for udstederen af en

fejlslagen going concern påtegning bør indføres. Engsted & Raaballe (2013) ønsker, at der

stilles større krav til revisor, så offentligheden kan forlade sig på en blank going concern på-

2 Udvalget om finanskrisens årsager (i det følgende benævnt: Rangvid-udvalget) bestod af 11 medlemmer inklu-

siv formanden professor Jesper Rangvid og var nedsat af Erhvervs- og vækstministeren. Udvalgets opgave var at

afdække årsagerne til den finansielle krise og komme med anbefalinger til, hvordan lignende undgås i fremtiden.

Side 18 af 70

tegning. Her synes forfatterne at ville forlange en 100 % sikker vurdering af virksomhedens

going concern muligheder fra den eksterne revisor, hvilket ikke er overensstemmende med

gældende krav (ISA 570, afsnit 7; EU-grønbog – Læren af krisen 2013). Der er altså ikke

umiddelbart proportionalitet mellem Engsted & Raaballes (2013) forventninger til revisors

ansvar og lovfæstelsen af dette.

Kritikken af revisors rolle under finanskrisen, som fremhævet af både Rangvid-udvalget og

Engsted & Raaballe (2013) møder imidlertid kritik. Andersen (2013-2) udtrykker stor kritik af

Rangvid-rapporten og pointerer gentagne gange, at der mangler selvstændige undersøgelser

af revisors medvirken til finanskrisens store konsekvenser. Ingen revisor er på tidspunktet for

rapportens udgivelse dømt ansvarlig for eller medvirkende til investorers og kunders tab i

forbindelse med bankkrak, hvorfor konklusioner, som ovenstående omkring revisors rolle i

bankkrak, ikke er mulige at drage (Andersen 2013-2). Opsigtvækkende er det ligeledes, at

Andersen (2013-2) i sin konklusion kritiserer Rangvid-rapportens (2013) manglende litterære

støtte og opbakning til konklusionerne omkring revisors rolle.

At finanskrisen afføder mange reaktioner, herunder forskellige ansvarspålægninger og anbe-

falinger, er klart, idet krisen fik store konsekvenser for samfundet og den dag i dag fortsat

kan ses og mærkes på den danske økonomi. Uden at gøre sig til dommer over revisors egent-

lige medvirken til finanskrisens store konsekvenser er en ting uomtvisteligt; tilliden til revi-

sorstanden har fået sig et gevaldigt knæk. Hertil bekræfter Speitzer & Jepsen (2013), at åre-

ne med økonomisk nedgang og et stigende antal konkurser har fået tilliden til revisorerne til

at falde. Det er et problem for revisionsbranchen, idet revisors opgave er at skabe eller for-

øge tillid til og troværdighed af årsregnskabet (Committee on Basic Auditing Concepts 1973 i

Warming-Rasmussen 2002:227). Speitzer & Jepsen (2013) er enige med Rangvid-rapporten

(2013) og Engsted & Raaballe (2013) i, at hovedårsagen til faldet i tilliden er de sager, hvor

konkursramte selskaber forud havde fået en blank påtegning af revisor.

2.4. Troværdig revision er middel til genoprettelse af tilliden

Ud fra ovenstående kan det udledes, at der med titlen som offentlighedens tillidsrepræsen-

tant følger såvel et lovfæstet som ulovfæstet ansvar. Revisors rolle som uafhængig, kompe-

tent tredjemand, der mindsker informationsrisikoen hos regnskabsbruger er essentiel for

revisors virke og eksistensgrundlag, hvorfor offentligheden til tider vil pålægge revisor mere

Side 19 af 70

ansvar end lovmæssigt berettiget. Ovenstående viser tydeligt, at revisor vil stå for skud, når

de ”svageste parter” på markedet – regnskabsbrugerne – udsættes for stor usikkerhed. Revi-

sor levede under finanskrisen simpelthen ikke op til regnskabsbrugernes forventninger,

hvorfor tilliden faldt. Dette uanset, at deres skyld eller virke i forbindelse med finanskrisen

ikke er endeligt fastslået (Andersen 2013-2). I relation til principal-agent teorien mistede

principalen altså tilliden til agenten, da usikkerheden på det finansielle marked blev for stor.

I EU-grønbog – Læren af krisen (2013) påpeges det at være i både interessenters og samfun-

dets interesse, at der skabes mere stabilitet, tillid og kontrol med virksomheders regnskaber,

samt at en troværdig revision er et middel til genoprettelse af tilliden til markedet og det

finansielle system. Tilliden til den finansielle verden og ”agenterne” skal bygges op igen og

dette med hjælp fra revisorerne - de uafhængige, kompetente tredjemænd. Her skal både

revisor og revisionsvirksomheden, hvor revisor er ansat, sikre at revisionen foregår efter

gældende regler. Erkendelse af en stigende kompleksitet af det finansielle system sammen-

holdt med stor usikkerhed og skepsis overfor finansverdenen og revisionen har lagt pres på

lovgiverne om en revurdering af revisors kompetencer.

3. Lovændringens indhold og betydning

I indeværende afsnit beskrives og vurderes indholdet, omfanget og bekymringer vedrørende

lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed. Afslutningsvis vurderes det,

hvordan lovændringen gør det interessant at tale om specialisering og revisionskvalitet.

Som beskrevet tidligere er revisor medvirkende til at øge tilliden til og troværdighed af virk-

somheders årsregnskab. Genoprettelsen af tilliden til den finansielle sektor efter finanskri-

sen kan derfor blandt andet forbedres ved, at offentligheden genvinder tilliden til revisor. De

seneste års usikkerhed indenfor finanssektoren, i særdeleshed flere pengeinstitutters ophør,

har som omtalt, medført kritik af revisorernes indsats op til konkurserne (Rangvid-rapporten

2013). Disse erfaringer mener lovgiverne betyder, at de gældende krav til revisors uddannel-

se ikke er tilstrækkelige, når det kommer til revision af finansielle virksomheder. Der ønskes

en revisorstand med mere viden og erfaring indenfor denne særlige sektor. Skærpelsen af

kravene til revisor bruges her som middel til at øge tilliden til den finansielle sektor og der-

Side 20 af 70

igennem skabe øget finansiel stabilitet (fremsat forslag til lov om ændring af revisorloven og

lov om finansiel virksomhed (LFF) nr. 126:4ff).

3.1. Lovforslaget

Den 21. maj 2013 vedtog Folketinget LFF nr. 126 (i det følgende benævnt lovændringen).

Lovændringen vedrører revisoruddannelsen herunder forløbet til statsautoriseret revisor og

udfasningen af titlen registreret revisor. Yderligere vedrører lovændringen skærpede krav til

revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter, forsikringsselskaber og holdingselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed. De

skærpede krav omfatter 60 timers efteruddannelse over en treårig periode – udover de obli-

gatoriske 120 timer over tre år - med fagligt fokus på revision og regnskabsaflæggelse inden-

for den finansielle sektor (bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte

revisorer §§ 2 og 4-7). Derudover indføres ved lovændringen en certificeringsordning, admi-

nistreret af Finanstilsynet. Kravet for certificering er opfyldelse af efteruddannelsesreglerne

og omfattende beskæftigelse med ydelser til finansielle virksomheder. Først og fremmest

skal certificeringsansøgeren være statsautoriseret revisor. Derudover skal revisor indenfor

en femårig periode have arbejdet mindst 1500 timer med finansielle selskaber. 1000 af disse

timer skal være revisionstimer, hvoraf halvdelen skal være som underskrivende eller ansvar-

lig revisor. De omtalte timer skal være foretaget for minimum tre finansielle virksomheder

(Larsen 2014). Revisionsvirksomheden der vælges som revisor for en virksomhed, skal såle-

des kunne udpege en eller flere certificerede revisorer til at foretage revisionen. Det er der-

for i revisionsvirksomhedens interesse at sikre sig en række medarbejdere med certificerin-

gen, idet revisionskunder alternativt må gå til konkurrenten.

Som nævnt tildeles certificering af Finanstilsynet, ligesom Det Finansielle Råd under Finans-

tilsynet har bemyndigelse til at fratage en certificeret revisor sin certificering. Fratagelsen af

certificeringen vil betyde, at vedkommende ikke længere kan være underskrivende revisor

på en kunde omfattet af § 199 i lov om finansiel virksomhed. Fratagelse af certificeringen

kan ske når Finanstilsynet finder revisionen mangelfuld og udført uforsvarligt, samt når revi-

sor ikke opfylder eller ikke kan bevise, at vedkommende opfylder kravene til certificering (lov

om finansiel virksomhed § 199, stk. 4).

Side 21 af 70

Finanstilsynet vil derved fungere både som udsteder af certificering, kontrollant af de certifi-

cerede og bemyndigede til at fratage certificeringen, hvilket vækker bekymring hos en række

partier3 under behandlingen af lovforslaget. De tre partier pointerer, at fratagelse er et stort

indgreb, hvorfor indgreb skal foretages på sagligt og objektivt grundlag (betænkning over

forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFB) nr. 126:2)

Bekymringen ligger i, hvorvidt Finanstilsynet kan være objektiv i disse afgørelser, da tilsynet

vil være part i sagen. Flere brancheorganisationer udviser lignende bekymring for revisors

retssikkerhed i tilfælde af rettighedsinddragelsen. Særligt påpeger Finansrådet, at revisorer,

der får frataget eller nægtet certificeringen skal kunne anke denne afgørelse til Revisornæv-

net, ligesom det foreslås, at certificeringen overdrages til Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet

eller Revisornævnet. Begrundelsen er, at disse tre instanser kan foretage vurderinger på

uafhængigt grundlag. FSR – danske revisorer4 tilslutter sig samme overbevisning, idet organi-

sationen foreslår, at Revisornævnet skal afgøre certificeringen. Dette ses også i lyset af, at

Revisornævnet er den instans, som kan fratage en revisor sin beskikkelse (høringssvar og

høringsnotat til LFF nr. 126: Advokatrådet; Finansrådet; FSR - danske revisorer). Disse ind-

vendinger er imødekommet, idet revisor ved fratagelse eller nægtelse af certificering kan

forlange Finanstilsynets afgørelse indbragt for domstolene (lov om finansiel virksomhed).

Revisors retssikkerhed er derudover også tænkt ind i udvælgelseskriterierne bag certificerin-

gen, idet objektive kriterier, som antal debiterbare timer og antal revisioner, vægter højt

(bilag 3). De mere subjektive kriterier kommer imidlertid til udtryk ved anvendelsen af be-

kendtgørelsen § 4, stk. 3, hvorved revisor kan opnå certificering på andet grundlag end antal

revisionstimer (Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede reviso-

rer). Vurderingen af, hvilken type skribentvirksomhed eller tillidserhverv der for eksempel er

tale om er langt mere subjektivt end antal revisionstimer. Finanstilsynet udtrykker, at der er

tale om en samlet vurdering, hvorfor revisors retssikkerhed er væsentlig at iagttage, se bilag

3.

De omfattede virksomheder er, som nævnt, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsik-

ringsselskaber og holdingselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed. FSR – danske

revisorer og Dansk Erhverv påpeger i høringssvaret, at det bør overvejes, hvorvidt lovforsla-

3 Venstre, Dansk Folkeparti & Konservativ Folkeparti

4 FSR – danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark

Side 22 af 70

get kun bør omfatte kreditinstitutter. Dette skyldes, at revision af pengeinstitutter var gen-

stand for den helt store opmærksomhed og kritik efter finanskrisen, samt at pengeinstitutter

og realkreditinstitutter er meget ens med hensyn til lovregulering og virksomhedsområde

(høringssvar og høringsnotat til LFF nr. 126). De to brancheorganisationer mener altså ikke,

at lovændringen skal omfatte alle finansielle virksomheder og slet ikke alle virksomheder af

særlig offentlig interesse. Som baggrund for lovændringen fremhæves finanskrisen og det

store antal ophørte banker, hvilket understøtter holdningen fremsat af Dansk Erhverv og FSR

– danske revisorer.

Speitzer & Jepsen (2014) mener, at de nye regler om efteruddannelse og certificering af revi-

sorer, der reviderer finansielle virksomheder er udtryk for en erkendelse af, at den stigende

kompleksitet i struktur og organisation af denne type virksomheder, stiller større krav til

revisionen og derved revisors faglighed. Det interessante bliver derfor at undersøge, hvor-

vidt disse nye krav, som har til formål at øge specialiseringen af revisor, reelt set forbedrer

kvaliteten og derved berettiger en stigende tillid til revisor, som er ønsket at opnå gennem

lovforslaget.

Larsen (2014) beregner, at der kun vil være mulighed for, at cirka 35 revisorer opfylder de

omtalte krav, når certificeringsordningen er fuldt ud implementeret i 2017. Det reelle antal

certificerede revisorer blev for penge- og realkreditinstitutterne, ved første certificerings-

runde i 2014, 58 personer (se listen i bilag 4). Allerede her ligger antallet af certificerede re-

visorer under, hvad Larsen (2014) beregnede var muligt i 2014-certificeringsrunden. Hertil

ligger så usikkerheden om, hvor mange revisorer, der vil miste certificeringen jo tættere på

den komplette implementering vi kommer. Hvis det antages, at regnskabsåret oftest følger

kalenderåret, vil det betyde, at størstedelen af revisionstimerne vil ligge i årets første kvartal

eller første halvdel. Denne tidshorisont sammenholdt med den begrænsede certificerede

revisorstand må alt andet lige øge presset på disse personers arbejde. Øget pres kan medfø-

re forringelse af revisionskvaliteten, hvilket går stik imod bevæggrunden for lovændringens

indførelse. Hertil skal huskes, at den certificerede revisor ikke blot kan tildele andre revisorer

omfattende og betydningsfulde arbejdsopgaver i forbindelse med revisionen, idet dette lige-

ledes vil underminere formålet med certificeringsordningen. Set i dette lys kan det diskute-

res, hvorvidt certificeringsordningen styrker kvaliteten af revisionen.

Side 23 af 70

Lovændringens formål er, at forbedre kvaliteten blandt revisorer og øge tilliden til finanssek-

toren og revisionsbranchen. Når lovgiverne vælger at indføre ovenstående regler for at nå

dette mål ligger der en forventning om, at øget specialisering øger kvaliteten og derigennem

også tilliden. Lovgiverne antager således at specialisering har en positiv effekt på kvalitet.

Det er på denne baggrund interessant at undersøge, hvilken effekt specialiseringen har for at

vurdere lovændringens betydning for tilliden til revisor og finanssektoren.

4. Effekt af specialisering

I nærværende afsnit analyseres og vurderes eksisterende litteratur om studier af sammen-

hæng mellem industrispecialisering og revisionskvalitet. Først behandles materialevalget.

Dernæst behandles studier, som tager udgangspunkt i revisionsvirksomheden som specialist,

hvorefter studier, som tager udgangspunkt i den enkelte revisor som specialist behandles. I

analysen inddrages ydermere en række litterære tekster, som ligesom denne afhandling ser

på eksisterende litteratur. Afslutningsvis præsenteres en vurdering på dette analyseafsnit.

4.1. Valg af litteratur

Afhandlingen er bygget op omkring nationale og internationale akademiske artikler. Littera-

turen, anvendt til nedenstående analyse, er imidlertid kun funderet på internationale studi-

er. Resultaterne fra internationale studier omkring revisorer antages at kunne anvendes på

nationale perspektiver. Denne antagelse begrundes med de ensartede regler, nationalt og

internationalt, om regnskabsaflæggelse og revision (Langsted et.al 2013:244ff). Litteraturen

er fundet ved at bruge nogle bestemte søgeord i tidsskriftdatabaser, heriblandt industry spe-

cialization, audit quality og audit specialization. Disse søgeord er valgt for at indsnævre litte-

raturen i forhold til afhandlingens problemstilling og sikre, at alle artikler anvendt i analysen

har elementerne; specialization og audit quality med. Nogle studier er ligeledes valgt ud fra

henvisninger i de artikler, som er fundet via søgeordene. Dette har været med til at give ana-

lysen sammenhæng, idet flere artikler arbejder med problemstillingen på samme måde, eller

har gjort noget helt anderledes – og ligeledes taget aktiv stilling til dette valg i forhold til tid-

ligere studier. Anvendelsen af henvist og citeret litteratur giver litteraturstudiet periodisk

perspektiv, idet forfatterne reflekterer over tidligere studier og søger at afdække uudforske-

de områder eller indkredse tidligere forskeres undersøgelser. Litteraturen dækker en længe-

Side 24 af 70

re periode, fra 1986 til 2013 (Palmrose 1986; Minutti-Meza 2013). Dette giver analysen en

bredde, som er ønskværdig, idet analysen derved kan inddrage forskningens resultater og

undersøgelser af specialisering ud fra forskellige perioder og metoder. Forskningen i sam-

menhængen mellem specialisering af revisor og revisionskvalitet er omfattende, hvorfor det

blandt andet har været nødvendigt at afgrænse brugen af litteratur og derved se bort fra

den store mængde litteratur vedrørende specialiseringens effekt på revisorhonorar. En en-

kelt artikel med dette fokus er imidlertid medtaget, idet artiklen bidrager med bredde til

analysen.

Der er i behandlingen og brugen af litteraturen taget stilling til, hvilke tidsskrifter artiklerne

er publiceret i, samt hvordan disse tidsskrifter er rangeret. Der findes mange rangeringsord-

ninger, hvoraf nogle få er valgt til at illustrere nærværende afhandlings litteraturgrundlag.

Fire af de 11 tidsskrifter anvendt i analysen er af Uddannelses- og Forskningsministeriet

(UFM) rangeret som værende på højt niveau, indikeret med et 2-tal i tabel 1 på efterfølgen-

de side. Hertil er fem af de 11 tidsskrifter rangeret som normalt niveau. Kun to tidsskrifter

var ikke at finde på denne liste. De fire tidsskrifter, som UFM rangerer højest, er ligeledes på

listen over Top-ten tidsskrifter indenfor Accounting. På denne liste findes i alt seks af de an-

vendte tidsskrifter, hvilket samlet udgør 15 af de 22 artikler, se tabel 1. Citationsgraden af et

tidsskrift kan beregnes ud fra the Impact Factor. Denne faktor viser, hvor ofte artikler trykt i

tidsskriftet citeres i andre tidsskrifter, bøger eller lignende. Denne faktor er at finde for syv af

de 11 tidsskrifter. Tallet kan igen være med til at sige noget om, hvor anerkendt et tidsskrift

er. Alle anvendte artikler er peer reviewed, hvilket betyder, at andre fagfolk har læst og god-

kendt stoffet inden offentliggørelse. I relation til nedenstående analyse holdes det for øje,

hvilke artikler der er publiceret i de mest anerkendte tidsskrifter – set ud fra en samlet be-

tragtning. Samlet set vurderes artiklerne at have god tyngde og derved troværdighed samt

anvendelighed.

Side 25 af 70

Journal

Antal artikler

anvendt i afsnit 4

UFM liste Rating

Impact Factor

Top-ten list Forfatter

The Accounting Review 1 2

Elite

2,319/2,418 x Low (2004)

Journal of Accoun-ting research 4 2 2,192/2,378 x

Minutti-Meza (2013), Owhoso et al.(2002), Palmrose (1986), Solomon et al.(1999)

Contemporary Ac-counting Research 2 2 1,564/1,431 x Taylor (2000), Zerni (2012)

Review of accoun-ting studies 1 2

High Quality

1,366/2,022 x Dunn & Wayhew (2000)

Auditing: A journal of practice and theory 6 - 1,015/0,96 x

Balsam et al.(2003), Bedard & Biggs (1991), Carcello et al.(1992), Francis (2011), Hogan & Jeter (1999), Kne-chel (2007)

Accounting and Business Research 1 1 0,533 - Lennox (1999)

Accounting Hori-zons 1 1

Quality

1,288/1,759 x Krishnan (2003)

Journal of Accoun-ting Literature 1 1 - - Gramling & Stone (2001)

The British Accoun-ting Review 1 1 - - Francis (2004)

Managerial Auditing Journal 1 1

Support - - Carcello & Nagy (2004)

Journal of Account-ing and Finance Research 1 - - - - Schauer (2002)

Conference text, peer reviewed 2 - - -

Jiang et al. (2012), Abbott et al. (2001)

Tabel 1: Rangering af tidsskrifter, hvori artikler analyseret og vurderet i afsnit 4 er trykt.

4.2. Revisionsvirksomhed som industrispecialist

15 af de udvalgte artikler kan inddeles i to kategorier på baggrund af, hvem der opfattes som

specialist. Ni af studierne ser på revisionsvirksomheder som specialister, modsat den enkelte

revisor som specialist. I det følgende behandles de to perspektiver på specialisten og dennes

betydning for og sammenhæng med kvalitet i revisionen.

4.2.1. Markedsandel, som måling for specialisering

Alle ni studier, som anskuer specialiseringen på virksomhedsniveau, anvender markedsan-

del, som indikator på specialist. Dog anvender alle studierne mere end ét beregningsgrund-

lag i vurderingen af, hvilket firma der er specialist i en given industri eller sektor. I det føl-

gende undersøges, hvordan dette påvirker sammenligneligheden af studierne. Abbott et al.

(2001), Balsam et al. (2003), Carcello & Nagy (2004) samt Dunn & Wayhew (2000) referer til

Palmroses (1986) beregningsmetode. Her anvendes client sales som grundlag for markeds-

andel, som beregnes ved at tage summen af en revisionsvirksomheds honorar fra alle sine

Side 26 af 70

kunder i industri X og dividere med summen af alle revisionsvirksomheders honorar fra alle

kunder i industri X. Palmrose (1986) fandt ikke sammenhæng mellem industrispecialisering,

målt ud fra markedsandel, og højere revisorhonorar, som et muligt udtryk for højere kvalitet.

Det kan derfor synes bemærkelsesværdigt, at flere forfattere ønsker at anvende denne me-

tode til deres undersøgelse af lige netop industrispecialisering. Den matematiske beregning

af en andel er universel, hvorfor alle ni forfattere anvender denne formel til beregning af

markedsandelen. Henvisningen til Palmrose (1986) skyldes højst sandsynligt ikke selve be-

regningsmetoden men derimod målegrundlaget client sales. Hertil ses Knechel (2007:22),

som blandt andet anvender metoden: ”the accounting firm’s share of total industry audit

fees…”. Formlen præsenteres ikke i studiet, men citatet viser, at Knechel (2007) anvender

samme metode. Minutti-Meza (2013) anvender samme beregningsmetode som Palmrose

(1986), men i stedet for client sales anvendes total assets som grundlag. Minutti-Meza

(2013) finder, modsat Balsam et al. (2003), Carcello & Nagy (2004), Knechel (2007), Dunn &

Wayhew (2000), Schauer (2002) og Krishnan (2003), intet bevis for en sammenhæng mellem

industrispecialist og højere revisionskvalitet. Beregningsgrundlaget kan være en af årsagerne

til, at resultatet af undersøgelserne ikke er ens. Abbott et al. (2001) anvender imidlertid

samme metode og grundlag, som de seks studier, som finder bevis for sammenhæng, men

finder ikke selv sammenhæng mellem specialisering og højere revisionskvalitet. Alle ni studi-

er anvender minimum ét andet parameter end markedsandelen til identifikationen af indu-

strispecialist. Flere af studierne anvender blandt andet en procentdel til at differentiere mel-

lem specialister og ikke-specialister, se tabel 2 for skematisk illustration. Hos Minutti-Meza

(2013) skal markedslederen, hvilket vil sige industrispecialisten, have minimum 10 % ned til

nærmeste konkurrent, hvorimod Schauer (2002) definerer industrispecialist, som revisions-

virksomheden med minimum 25 % af markedsandelen. Dunn & Wayhew (2000) og Carcello

& Nagy (2004) udtrykker et lignende grundlag, idet revisionsvirksomheden skal have mini-

mum 20 % af markedsandelen. Schauer (2002) og Balsam et al. (2003) anvender antallet af

revisionskunder i den givne industri/sektor som faktor, her kræver Schauer (2002), at revisi-

onsvirksomheden reviderer minimum ti virksomheder indenfor en given industri/sektor for

at kunne defineres som specialist. Balsam et al. (2003) bruger, som en af metoderne til at

finde industrispecialisten, det revisionsfirma med flest kunder i den givne industri/sektor.

Side 27 af 70

Forfatter Indikator for

specialist Beregnings-

grundlag Andre parametre for specialist

Positiv sammenhæng ml. specialisering og

kvalitet

Abbott et

al. (2001) Markedsandel Client sales 1) Palmrose 1986 2) Portefølje andel Ingen støtte

Balsam

et al.

(2003) Markedsandel Client sales

1) Palmrose 1986 2) Størst MA + min. 10

% ned til nr. to 3) MA pga. client sales 4)

Flest klienter 5) MA pga. antal klienter 6)

Antal klienter Støtte

Carcello

& Nagy

(2004) Markedsandel

Client sales +

assets

1) Palmrose 1986 2) Min. 20% MA 3) %

revideret i den givne industri Støtte, men

Dunn &

Wayhew


1) Palmrose 1986 2) Min. 20% MA 3) %

revideret i den givne industri Støtte, men

Knechel

et al.

(2007) Markedsandel Client sales 1) % af kunder 2) Min 30 % MA Støtte

Krishnan

(2003) Markedsandel Client sales 1) Portefølje andel Støtte

Minutti-

Meza

(2013) Markedsandel Assets

1) Størst MA + min. 10 % ned til nr. to 1a)

Nationalt 1b) Lokalt 2) Portefølje andel Ingen støtte

Palmrose


1) Størst MA 2) Anden størst MA 3) Tredje

størst MA Ingen støtte

Schauer


1) Min. 10 klienter + min. 25 % af MA 2)

Bevarer MA Støtte

Tabel 2. Indikatorer for specialist blandt studier på virksomhedsniveau.

De forskellige beregningsmetoder giver en usikkerhed med hensyn til sammenligningen af

resultaterne fra studiernes undersøgelser. Studiernes brug af disse mange forudsætninger

for specialiststemplet giver dog validitet til resultaterne, da forfatterne anerkender, at mar-

kedsandel alene eller beregnet på én måde ikke er omfattende nok. Sammenhænge og pa-

ralleller bliver imidlertid mere usikre at drage, når studierne anvender så forskelligartede

Side 28 af 70

forudsætninger. En klar indikation af den korrekte måde at beregne specialisten på er ikke

mulig at drage ud fra ovenstående.

4.2.1.1. Svagheder ved definition af industrispecialist Flere studier fremhæver ulemper ved anvendelse af markedsandel som indikator for specia-

list, selv studierne, som anvender dette grundlag, udtrykker kritik af metoden. Minutti-Meza

(2013) slår fast, at en revisionsvirksomhed kan have indgående kendskab til en given indu-

stri/sektor, selvom virksomheden har en meget lille markedsandel set i forhold til andre revi-

sionsvirksomheder. Dertil pointeres det, at industrispecialisering eller industrikendskab bør

opnås gennem erfaring med en given type virksomhed, træning af revisor og brug af eksper-

ter fra sektoren eller andre revisionsvirksomheder. Minutti-Meza (2013) finder altså, at mar-

kedsandel ikke kan bruges til at bevise en effekt på revisionskvalitet. Med dette må menes,

at markedsandel ikke kan bruges som indikation for kvalitetsforøgende specialisering.

Yderligere kritiseres specialisering på virksomhedsniveau. At grundlaget for industrispeciali-

sering velsagtens skal findes på lokalafdelingsniveau eller helt ned til den enkelte revisor

eller revisionsteam, fremhæver Carcello & Nagy (2004:664) som en af studiets begrænsnin-

ger. Knechel et al. (2007) pointerer ligeledes, at nogle revisorer reelt kan have bedre kend-

skab til og ekspertise indenfor en industri/sektor, selvom revisionsfirmaet, hvor vedkom-

mende arbejder, ikke er markedsleder. Abbott et al. (2001) finder ikke støtte for en positiv

association mellem revisionskvalitet og industrispecialist. Resultatet får Abbott et al. (2001)

til at pege på, at de mange forskellige studier og undersøgelser på området kan indeholde

målingsfejl, idet der findes så mange forskellige målinger og definitioner på industrispecia-

list. Dette indikerer, at tidligere studiers resultater kun med stor forsigtighed kan sammen-

lignes, når resultaterne bygger på forskellige metoder til beregning af industrispecialist. Det-

te resultat hos Abbott et al. (2001) antyder ligeledes, at mere forskning er nødvendigt på

området, og at der mangler yderligere undersøgelser for at fastslå den endelige metode til

identifikation af industrispecialister blandt revisionsvirksomhederne.

Jiang et al. (2012) ønsker at belyse, hvorvidt forskningens brug af forskellige indikatorer for

specialist gør udpegningen af specialister uoverensstemmende, og hvorvidt dette betyder, at

tidligere studier har fejlkonkluderet. Jiang et al. (2012) anvender flere forskellige måleenhe-

der til beregning af markedsandel for at fastslå markedslederne på det givne marked. Det

ses, at alle de fire revisionsfirmaer, Deloitte, PwC, KPMG og EY, som var med i undersøgelsen

Side 29 af 70

bliver markedsleder indenfor flere af de undersøgte industrier. Dette er for eksempel gæl-

dende for den undersøgte fødevareindustri, hvor Deloitte og KPMG bliver markedsleder ved

anvendelsen af flere beregningsmetoder, mens EY og PwC ligeledes bliver markedsleder ved

en enkelt beregningsmetode hver. Studiet viser altså, at det revisionsfirma, som kan betrag-

tes som markedsleder indenfor en industri/sektor er forskellig alt efter, hvordan man bereg-

ner markedsandelen. Studiet fremhæver usikkerheden omkring tidligere studiers konklusio-

ner og muligheden for at sammenholde tidligere studier, idet forskellige definitioner og må-

leenheder af markedsleder har betydning for, hvem der kan karakteriseres som markedsle-

der, og som igen betragtes som industrispecialisten i de ni studier.

En anden problemstilling med hensyn til muligheden for at sammenholde studierne ligger i

bestemmelsen af en industri. Otte studier – alle med undtagelse af Palmrose (1986) anven-

der the two-digit primary Standard Industry Classification (SIC) codes til at fastslå og definere

industrier. Palmrose (1986) skriver ikke, hvorvidt industrier er fundet på baggrund af SIC co-

des. Abbott et al. (2001) tester også effekten af specialisering ved at definere industrier ved

gruppering af two-digit SIC codes kaldet focus industries. Studiet viser, at kun 25 % af gange-

ne bliver industrispecialisten den samme ved anvendelsen af de to metoder til identifikation

af industri. Denne lave sammenhæng mellem de to metoder indikerer, at der fortsat mang-

ler en mere klar definition på industri for at kunne sammenholde studier med forskellige

definitioner. I nærværende analyse definerer otte studier industrien ud fra SIC codes, hvorfor

sammenligning burde være mulig. Gramling & Stone (2001) finder, i undersøgelsen af eksi-

sterende litteratur på området, det problematisk at anvende markedsandel som faktor for

industrispecialisering. Dette skyldes blandt andet, at definitionen på industri kan variere me-

get fra studie til studie. Selv brugen af SIC codes som definition på industri kan være usikker,

idet koderne er forskellige og omfatter forskellige brancher alt efter den anvendte database.

Problemer med sammenligning af studier kan ligeledes opstå, når studierne undersøger og

analyserer på forskellige niveauer, det kan enten være på afdelings-, nationalt eller globalt

niveau. Minutti-Meza (2013) skelner for eksempel mellem revisionsvirksomheden med størst

markedsandel set både nationalt og lokalt. Gramling & Stone (2001) mener ligeledes ikke, at

der på daværende tidspunkt fandtes bevis for, at der blandt de store revisionsvirksomheder

er bedre kvalitet hos specialister end ikke-specialister. Det er stadig uvist, om store revisi-

Side 30 af 70

onsvirksomheder med stor markedsandel udfører bedre revision end dem med lille mar-

kedsandel (Gramling & Stone 2001).

Tre studier anvender Palmrose (1986) som beregningsgrundlag til identifikation af industri-

specialist, men kommer frem til tre forskellige resultater. Abbott et al. (2001) finder intet

bevis for, at industrispecialist defineret ud fra markedsandel har en positiv effekt på revisi-

onskvaliteten. Carcello & Nagy (2004) finder forening mellem specialisering og kvalitet, men

mener ikke at kunne påvise årsagssammenhæng. Balsam et al. (2003) finder sammenhæng

mellem industrispecialister og øget kvalitet. Hvis det ikke er bestemmelsen af specialist, som

udgør forskellen på disse studier, er det interessant at undersøge, hvorvidt disse forskellige

resultater er udtryk for forskelligartede definitioner på revisionskvalitet.

4.2.2. Faktor til beskrivelse af revisionskvalitet

Otte studier, som anskuer industrispecialisering på virksomhedsniveau, kan inddeles i tre

kategorier på baggrund af valg af faktor til beskrivelse af revisionskvalitet. De forskellige fak-

torer for revisionskvalitet er forståelige, idet revisionskvalitet ikke kan beskrives ved anven-

delse af én definition, da kvalitet påvirkes af mange faktorer, og ligeledes er et interval fra

lav til høj kvalitet (Francis 2011:127). Kategoriseringen ses i figur 1 på næste side.

Side 31 af 70

Undersøgelsesfelt

Indikation på revisionskvalitet

Specialisering påvirker kvalitet?

Figur 1. Gruppering af studierne på baggrund af faktoren til beskrivelse af revisionskvalitet

4.2.2.1. Opfattet kvalitet Kategoriseringen af de tre studier under ”opfattet kvalitet” begrundes i studiernes valg af

faktor til beskrivelse af revisionskvalitet. Hos Schauer (2002) undersøges, hvorvidt revisor

har en effekt på Bid-ask spreads. Bid-ask spreads er forskellen mellem, hvad en køber højest

vil betale for en aktie, og hvad sælger lavest vil sælge til. Bid-ask spreads mindskes, når in-

formationsasymmetrien mindskes. Den underliggende faktor for revisionskvalitet er her re-

visors evne til at mindske informationsasymmetri – i hvert fald regnskabsbrugers opfattelse

af revisors evne til at mindske denne. Schauer (2002) finder en sammenhæng mellem indu-

strispecialister og mindsket Bid-ask spreads.

Knechel et al. (2007) undersøger ligeledes markedets reaktion på regnskabsmateriale revide-

ret af en revisor. Studiet er anderledes, da virksomhedens skift af revisionsfirma undersøges

herunder, hvordan skiftet påvirker afkastet på markedet. En positiv sammenhæng konklude-

res mellem industrispecialist og afkast, idet abnormal returns stiger, når virksomheden skif-

ter fra en ikke-specialist til specialist revisor. Bemærkelsesværdigt er det, at studiet finder en

Opfattet kvalitet

- Knechel et al. (2007)

- Schauer (2002)

- Dunn & Mayhew (2000)

Earnings Quality

- Balsam et al. (2003)

- Krishnan (2002)

- Minutti-Meza (2013)

- (Carcello & Nagy 2004)

Going-Concern

- Abbott et al. (2001)


Virksomhedsniveau

Støtte for effekt

Støtte for effekt

Ingen støtte for effekt

Støtte, men ikke entydigt

Ingen støtte for effekt

Side 32 af 70

større reaktion på skiftet fra Non-Big45 til Big4, som begge ikke er specialister, end skiftet

mellem ikke-specialist og specialist. Her tillægges virksomhedsnavn og status, som et af de

største revisionsfirmaer på markedet, rigtig stor betydning. Knechel (2007) pointerer, at

regnskabsbruger muligvis ikke opfatter det som nødvendigt at være specialist hos Big4, idet

den største effekt ikke findes, når virksomheden går fra ikke-specialist hos Non-Big4 over til

en specialist hos Big4. Det kan altså virke som om, at skiftet til en Big4-revisor allerede giver

selskabet den værdimæssige stigning, som er mulig under et skifte. Dette underminerer ikke

brugen af industrispecialister, men slår angiveligt fast, at måling af abnormal returns ikke

eliminerer effekten af virksomhedsnavn og derfor ikke entydigt kan vise sammenhæng mel-

lem specialisering og revisionskvalitet. Hos Dunn & Mayhew (2000) undersøges kvaliteten af

den regnskabsinformation, som virksomheden udgiver. Der konstateres en positiv forbindel-

se mellem industrispecialist og oplysningskvalitet af virksomhedens regnskab på uregulerede

markeder. Den positive sammenhæng kan betragtes ud fra to synspunkter, for det første

stiger kvaliteten af selve oplysningerne, for det andet stiger brugernes opfattelse af kvalite-

ten, når virksomheden vælger en specialist. Årsagen til den manglende støtte til sammen-

hæng mellem kvalitet og specialisering på regulerede markeder skal findes i de regler og

krav, som allerede stilles på disse markeder. Her er informationsasymmetrien allerede lavere

end for uregulerede markeder. Opdagelserne tyder på, at stigningen og sammenhængen

mellem specialist og kvalitet kan tillægges brugernes opfattelse af informationsasymmetrien.

Det finansielle marked er relativt reguleret, hvorfor effekten jævnfør Dunn & Mayhew

(2000) ikke vil være signifikant. Skabes effekten imidlertid af den underliggende informati-

onsasymmetri og revisors mulighed for at mindske denne, vil der muligvis kunne findes støt-

te til en effekt på det finansielle marked – grundet det finansielle markeds blakkede ry oven-

på finanskrisen. Markedet er reguleret, men den opfattede asymmetri mellem regnskabs-

bruger og regnskabsaflægger er givetvis større end på andre regulerede markeder, hvorfor

opdelingen mellem effekten på reguleret og ureguleret marked her kan betvivles.

Palmrose (1986) kunne kategoriseres under opfattet kvalitet, såfremt studiet var inddraget i

nærværende afsnit om revisionskvalitet. Studiet vurderes dog i højere grad at teste effekten

5 Big4 er betegnelsen for de fire største revisionsfirmaer internationalt og nationalt. Non-Big4 er således udtryk

for de revisionsfirmaer, som ikke er en af de fire største. Tidligere er udtryk som Big8, Big6 og Big5 ligeledes

brugt. De selskaber, som tidligere udgjorde de otte, seks eller fem store revisionsfirmaer, er nu fusioneret på

forskellig vis og er således reduceret til fire.

Side 33 af 70

af virksomhedsstørrelse og status som Big4 end specialisering, hvorfor Palmrose (1986) ikke

tages med i afsnit 4.2.2.

4.2.2.2. Earnings quality I gruppen Earnings Quality findes tre studier, som alle anvender discretionary accruals (DAC)

til vurdering af revisionskvalitet. DAC er ikke-obligatoriske omkostninger og afspejler ledel-

sens valg af skønsmæssig periodisering. DAC er altså en brugbar faktor til vurdering af ear-

nings management og ønskes minimeret. Balsam et al. (2003) finder, at DAC er lavere for

klienter revideret af specialister. Derudover viser studiet, at virksomheder med en specialist-

revisor har en højere Earnings Responce Coefficient (ERC) end virksomheder, som revideres

af ikke-specialist. Høj ERC indikerer, at markedet tydeligt reagerer på regnskabsinformation,

hvilket viser tillid til revisor og regnskabet. I relation til finanssektoren finder Balsam et al.

(2003), at to indikationer for specialist har signifikant betydning for ERC, dog positiv hen-

holdsvis negativ, se tabel 3 nedenfor. Den negative sammenhæng kan skyldes, at ERC påvir-

kes af flere andre faktorer, såsom forventninger til vækst og risiko, samt afhænger af indu-

strien (Balsam et al. 2003:93). Målingen af effekten på DAC viser, indenfor den finansielle

sektor, en negativ effekt ved tre af de seks indikationer på specialist. De tre indikationer,

som viser signifikant effekt på DAC, vedrører alle antallet af klienter modsat indtjeningen fra

finansielle virksomheder. Dette fremgår også af tabellen nedenfor. Dette er yderst sammen-

faldende med kritikken omkring brugen af markedsandel som indikation på specialist. Mar-

kedsandelen fundet ved Palmrose 1986-metoden er imidlertid den eneste indikator, som i

den finansielle sektor, stemmer overens med Balsam et al. (2003)’s samlede resultater for

effekten af ERC. Samlet betyder lav DAC og høj ERC, at rapporteret indtjening er rimelig.

Signifikant effekt på

1. MA (Palmrose)

2. Størst MA + 10 % til nr. to

3. MA pga. client sales

4. Flest klien-ter

5. MA pga. antal klienter

6. Antal kli-enter

DAC NEJ NEJ NEJ JA, negativ JA, negativ JA, negativ

ERC JA, positiv NEJ NEJ NEJ NEJ JA, negativ

Tabel 3. Effekt på DAC og ERC i Financial industry (Balsam et al. 2003), egen tilvirkning

Hos Minutti-Meza (2013) findes der ikke støtte for, at industrispecialister, hverken på lokalt

eller nationalt niveau, mindsker DAC. I studiet kontrolleres der for en række klientkarakteri-

stika, som risikerer at påvirke resultatet, hvorefter det ikke er muligt at finde støtte for en

Side 34 af 70

sammenhæng. Dette resultat modstrider Krishnan (2003), der finder en sammenhæng mel-

lem industrispecialister og lavere DAC, selv når der tages højde for andre faktorer, som er

kendt for at påvirke DAC. Forskellen mellem de tre studier kan muligvis findes i kontrollen og

elimineringen af faktorer, som påvirker DAC. Desuagtet tager alle tre studier højde for effek-

ten af industri samt virksomhedsstørrelse og når alligevel frem til to forskellige konklusioner.

Der kan ikke drages en entydig konklusion på specialiseringens effekt på DAC og earnings

management. Dette kan skyldes, at Balsam et al.(2003) og Krishnan (2003) anvender hono-

rar/salg som grundlag for markedsandel, mens Minutti-Meza (2013) anvender total aktiv-

masse, hvilket gør det svært at sammenligne studierne. Yderligere ses en stor tidsdimension

mellem de to første studier og det sidste. At en tiårig periode vil ødelægge sammenhængen

er anfægteligt, idet måden at beregne og anskue DAC på ikke er ændret. Tidsperioden kan

have betydet, at nye revisionsvirksomheder er blevet specialister (markedsledere) i de givne

industrier, hvorfor studierne kommer frem til forskellige resultater. Såfremt der er tiltro til

specialiseringens effekt burde der findes støtte herfor uanset, at markedslederen er en ny,

idet tiltroen ligger i markedslederens funktion som specialist. Risikoen for inkonsistens i fast-

læggelse af specialistfirma kan dog skyldes det differentierede grundlag for markedsandelen,

hvorfor tidsperioden ikke kan betragtes som eneste årsag til de forskellige konklusioner. Ri-

sikoen ved at anvende earnings quality som indikator for revisionskvalitet er, at revisor sjæl-

dent eller aldrig er valgt tilfældigt. Det er uvist om virksomheder med bedre eksisterende

interne kontroller samt højere earnings quality vælger dygtigere revisorer, hvorfor sammen-

hængen mellem earnings quality og revisionskvalitet derfor skal vendes om (Francis

2011:133). Det vil sige, at skal forholdet mellem earnings quality og specialisering vendes

om, kan der ikke udfra ovenstående tre studier drages en entydig konklusion. Såfremt sam-

menhængen opstår på grund af revisionskundens mere kvalificerede valg kan earnings quali-

ty i den form, som anvendt hos de tre forfattere, ikke støtte en effekt af specialisering på

revisionskvalitet. Dette markeres i begrænset omfang hos Krishnan (2003), der tester for

denne omvendte sammenhæng og ej heller kan be- eller afkræfte denne. I gruppen earnings

quality findes også studiet af Carcello & Nagy (2004), som undersøger forholdet mellem spe-

cialisering og svigagtig finansiel rapportering. Studiet finder en negativ sammenhæng mel-

lem industrispecialister og finansiel svindel, samt at den negative effekt på svindel mindskes

jo større revisionsklienten bliver. De positive fordele ved industrispecialister bliver altså på-

Side 35 af 70

virket af klientvirksomhedens størrelse, hvilket er en ny betragtning. Store kunder har måske

mere succes med at overtale revisor til at indvilge i aggressiv regnskabsmanipulation, men

dette er ikke bevist i denne undersøgelse (Carcello & Nagy 2004:651:653:661). Studiet finder

forening mellem faldende svindel og specialisering af revisor, men studiet støtter ikke en

årsagssammenhæng. Studiet ekskluderer den finansielle sektor fra studiet, hvilket gør det

mindre anvendeligt for afhandlingens problemstilling. Differentieringen mellem forening

eller forhold og årsagssammenhæng er vigtig i forståelse af specialiseringens effekt, men

umiddelbart er det kun Carcello & Nagy (2004), der tager stilling hertil.

4.2.2.3. Going concern Studierne af Abbott et al. (2001) og Minutti-Meza (2013) har to særlige karakteristika tilfæl-

les. Studierne måler kvalitet ud fra, hvorvidt revisor oplyser om going concern i sin påtegning

inden konkurs og finder intet bevis for en sammenhæng mellem specialisering og denne ty-

pe revisionskvalitet. Anvendelsen af going concern som faktor for kvalitet har sine begræns-

ninger, men har den store fordel, at opgørelsen af denne er relativ enkel. Inden en konkurs

har revisor enten givet supplerende oplysning eller taget forbehold med en afkræftende el-

ler manglende konklusion eller ingen af delene. Denne enten-eller betragtning har ulempen,

at revisor kan blive for konservativ og uberettiget oplyse om going concern, for på den måde

at gardere sig imod, at en kunde går konkurs på en blank påtegning.

Lennox (1999) sammenholder antallet af konkurser med antallet af revisionspåtegninger,

hvor der er oplyst om going concern. Resultatet viser, at revisorer foretager flere false-

negative fejl end false-positive fejl. False-negative betyder, at revisor giver en going concern

modifikation og virksomheden ikke går konkurs. False-positive er omvendt, at revisor giver

en blank påtegning, og virksomheden går konkurs. Revisorer er konservative og udsteder

omkring syv gange så mange going concern modifikationer end der er selskaber, som går

konkurs. Men når selskaber rammes af konkurs, har revisor alligevel ikke taget forbehold

eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern (Francis 2011). Dette kan tyde

på, at revisor ikke vurderer de faktorer, som er udslagsgivende for konkursdekretet, korrekt.

Hertil fremhæver Abbott et al. (2001:21), at going concern betragtningen muligvis ikke er

anvendelig ved undersøgelsen af specialiseringens effekt på revisionskvaliteten:

Side 36 af 70

”…the bankruptcy arena may be too extreme a setting in which to test for the hypothesized

relation. Indeed, many auditors explicitly state that they are not in business of predicting

company failures”.

Ovenstående citat har sammenhæng med de danske regler for revisor, hvormed revisor afsi-

ger en konklusion med enten høj eller begrænset grad af sikkerhed alt efter erklæringens

type (erklæringsvejledning 2009-24-03:10). Revisors erklæring skal således ikke ses som en

garanti for, at virksomheden fortsætter driften (ISA 570, afsnit 7).

Forståelsen af ordvalget i studierne kan bidrage til analysen, da forfatternes indgangsvinkel

til going concern begrebet afdækkes. Målet for revisionskvalitet er hos Abbott et al. (2001:1)

”… audit quality measure based upon whether the auditor issued a going concern qualifica-

tion…”. Minutti-Meza (2013:781) skriver derimod “audit-quality proxies: … the auditor’s pro-

pensity to issue a going-concern opinion”. Abbott et al.(2001:5) bruger ligeledes udtrykket

”going concern opinion”. En forståelse af ordvalget, og hvad der ligger indenfor denne defini-

tion hjælpes på vej af en oversættelse af de engelske udtryk til dansk. ”Forbehold” på regn-

skabet oversættes til ”qualification” og ”modificeret revisionspåtegning” oversættes til ”qua-

lified auditors’ report”. Ydermere oversættes ”påtegning med forbehold” til ”qualified opini-

on” (Regnskabsordbogen 2004). På baggrund af dette må de begreber, som Abbott et al.

(2001) og Minutti-Meza (2013) anvender, henvise til en modificeret påtegning. Det kan altså

umiddelbart opfattes, som om studierne kun betragter forhold, hvor revisor tager forbehold

og udtrykker en afkræftende eller manglende konklusion. Påtegning med supplerende op-

lysning skal ikke inddrages i denne analyse, idet begrebet modificeret konklusion ikke omfat-

ter supplerende oplysninger (ISA 705, afsnit 7, 8, 9 og A1 modsætningsvis). Betydningen af

de lidt forskellige ordvalg synes at være ens hos de to studier, hvilket tegner et billede af to

meget ens studier med hensyn til definitionen af revisionskvalitet. I relation til ovenstående

afsnit vedrørende måling af earnings quality er der her ligeledes stor tidsmæssig forskel på

de to studier. Studierne kommer, trods en tidsforskel på 12 år, frem til samme resultat, idet

der ikke findes støtte til entydig effekt af specialisering i nogle af dem. Det tidsmæssige per-

spektiv synes her ikke at gøre nogen forskel eller bringe nye opdagelser frem.

Side 37 af 70

4.2.3. Sammenfatning af studierne på virksomhedsniveau

Fokus i afsnit 4.2. er at analysere og vurdere sammenhænge i studiernes, som betragter revi-

sionsvirksomheden som specialist, identifikation af først specialisering, dernæst revisions-

kvalitet. Studierne anvender alle markedsandel som indikator for specialist. Identifikation og

måling af revisionskvalitet opdeler imidlertid studierne i tre grupper.

Ud fra ovenstående er det ikke muligt at drage en entydig konklusion om specialiseringens

effekt i relation til earnings quality, idet studierne er uenige om, hvorvidt der kan findes støt-

te til en effekt på revisionskvaliteten. Dertil ses der ikke særlige mønstre eller elementer i

undersøgelserne, som entydigt kan forklare disse forskellige konklusioner. Studierne, som

anvender en going concern betragtning, er imidlertid enige om, at der ikke kan findes støtte

til en effekt af specialiseringen. Angribes kan imidlertid lighedstegnet, som i ovenstående

studier sættes mellem forkert konklusion om fortsat drift og dårlig revisionskvalitet. Hermed

ikke sagt, at revisor ikke har til opgave at konkludere på virksomhedens mulighed for fortsat

drift, men som fremlagt tidligere skal revisors erklæring ikke ses som en garanti (ISA 570 af-

snit 7). Det ses, at revisors troværdighed falder, såfremt en virksomhed går konkurs på en

blank påtegning, men det vurderes urimeligt at opstille denne sort-hvid betragtning i denne

sammenhæng. Enigheden blandt studierne, som undersøger specialiseringens effekt på den

opfattede kvalitet, viser en anden gren end de andre studier. Her ses på markedets reaktion

på regnskabsinformation revideret af en specialiseret revisor. Lovgiverne ønsker et mere

stabilt finansielt marked, hvorfor denne identifikation af specialist og revisionskvalitet er

sammenfaldende med formålet med lovændringen. Dette særligt da studierne alle finder

støtte for en positiv effekt (Schauer 2002; Knechel 2007; Dunn & Mayhew 2000).

Anvendelsen af markedsandel, som faktor for specialist er sammen med hele virksomheds-

niveau-tilgangen til problemstillingen diskuterbar. Her tænkes særligt på studiernes egen

tvivl om markedsandelens reelle betydning for den enkelte revisors evner og kvalitet. Revisi-

onskvalitet og den enkelte revisors evner påvirkes af mange faktorer. En specialiseret og

fokuseret arbejdsplads kan muligvis bidrage med yderligere træning og erfaring indenfor en

industri, da denne virksomheds ansatte måske har flere kunder at revidere og derved lære

af. Om dette forudsætter, at firmaet er markedsleder er desuagtet ikke endeligt konklude-

ret. I det følgende vil der blive set nærmere på specialiseringens effekt på revisionskvalitet,

når den enkelte revisor anskues som specialisten.

Side 38 af 70

4.3. Den enkelte revisor, som industrispecialist

Seks studier ser på revisor, som industrispecialist i stedet for revisionsvirksomheden, illustre-

ret i nedenstående figur 2. Det vil sige, at frem for at fokusere på hele virksomheden som

specialist fokuseres der på et enkelt individ, revisor, som specialist.

Figur 2. Kategorisering af studier, som undersøger den enkelte revisor som specialist.

4.3.1. Erfaring, som indikator på specialisering

De seks studier anvender alle erfaring, dog med små modifikationer, som indikator på speci-

alisering. Low (2004), Owhoso et al. (2002) og Solomon et al. (1999) tager udgangspunkt i de

revisorer, som af arbejdsgiveren udpeges som specialister indenfor finanssektoren. I udpeg-

ningen ligger elementet praktisk erfaring indenfor den givne industri. Bedard & Biggs (1991),

Zerni (2012) og Taylor (2000) definerer ligeledes en specialist ud fra erfaring og tid brugt på

revision af en kunde indenfor en given industri. Erfaring kan være både direkte, i form af

udførelse af relevant arbejde og gennemgang af andres arbejde, samt indirekte, i form af

uddannelse og træning (Solomon et al. 1999:192). At se udelukkende på den direkte erfaring

kan derfor synes ikke at være omfattende nok. Solomon et al. (1999) og Zerni (2012) ser, ud

over på direkte erfaring, også på revisors træning indenfor en industri. Zerni (2012) slår fast,

at specialisering kommer i takt med i-job-træning, hvormed der må menes praktisk erfaring

sammenkoblet med læring. Bemærkelsesværdigt er det, at ikke alle studierne betragter træ-

Undersøgelsesfelt

Indikation på specialist Indikation på revisionskvalitet Effekt på revisionskvalitet?

Risikovurdering

- Taylor (2000)

- Low (2004)

Identificere fejl

- Bedard & Biggs(1991)

- Solomon et al. (1999)

- Owhoso et al. (2002

Opfattet kvalitet

/honorar

- Zerni (2012)

Revisorniveau Støtte for effekt

Erfaring

- Bedard & Biggs(1991)

- Low (2004)

- Owhoso et al. (2002)


- Taylor (2000)

- Zerni (2012)

Side 39 af 70

ning som en del af specialiseringen. Det fremgår i hvert fald ikke eksplicit af studierne. I rela-

tion til revisionsvirksomhedens udpegning af ansatte specialister må der antages at ligge en

vis træning og uddannelse bag. Jævnfør reglerne for revisorer stilles der krav til relevant ef-

teruddannelse, hvor træning indenfor revisors specialiseringsfelt må antages at være fore-

kommende. Det synes derfor ikke muligt at opsætte en skillevæg mellem de studier, som

fokuserer på erfaring, og de studier, som også fokuserer på træning. Arbejdsgivers udpeg-

ning betragtes ligeledes som en holdbar faktor for specialist, da arbejdsgiver ikke forventes

at ville kalde ansatte for specialister, såfremt de ikke er. Anskuelsen af specialisering som en

konsekvens af den enkelte revisors erfaring og træning ligger godt i spænd med det vedtag-

ne LFF nr. 126, om certificering og yderligere efteruddannelse. Konklusioner og resultater fra

denne type studier kan derfor med stor relevans inddrages i en fortolkning af årsagen til og

konsekvenser af disse lovændringer. Tilmed har flere af ovenstående studier bankspeciali-

ster og finanssektoren som forskningsområde. At der er stor enighed om, at erfaring og læ-

ring indenfor et specifikt område dygtiggør revisor, er klar. Det er dog stadig interessant at

se på, hvordan disse studier vælger at fastslå kvalitet og måle effekten af specialisering.

4.3.2. Indikator til beskrivelse af revisionskvalitet

Revisionskvalitet kan, som beskrevet ovenfor, defineres og måles på mange måder. Blandt

de seks studier, som her præsenteres, kan der ske en skematisk inddeling i tre kategorier;

risikovurdering, identifikation af fejl i regnskab og revisorhonorar.

4.3.2.1. Risikovurdering Risikovurdering er en del af revisionsplanlægningen og består af iboende risiko, kontrolrisiko

og opdagelsesrisiko. Revisor bruger risikovurderingen til at fastlægge typen og omfanget af

revisionshandlinger. En grundig og korrekt risikovurdering er derfor med til at sikre, at væ-

sentlige fejl og mangler i regnskabet ikke overses (Eilifsen et al. 2010:76ff). Det er ud fra

denne betragtning, at risikovurderingen antages at have betydning for revisionskvaliteten.

Taylor (2000) og Low (2004) undersøger en række revisorers evner til at foretage en korrekt

risikovurdering. Taylor (2000:697ff) finder at revisorer, som ikke er specialiserede indenfor

banker, vurderer den iboende risiko langt højere end bankrevisorer i vurderingen af alle kon-

ti, dog med undtagelse af værdiansættelsen af ”tilgodehavende lån”. Ikke-specialist revisorer

er mere konservative og erkender deres manglende kendskab til bankvirksomheder. Dette

Side 40 af 70

skyldes angiveligt, at bankrevisorers viden og erfaringer, fra tidligere revisioner af banker,

giver bankrevisorer kendskab til elementer, som viser meget om virksomhedens præstation.

Studiet finder større forskel mellem de to revisorgruppers vurdering af iboende risiko ved

”tilgodehavende lån” end ”materielle anlægsaktiver”. Dette stemmer godt overens med be-

tragtningen om, at bankrevisorer har bedre kendskab og tro på egne evner, når det kommer

til særlige bankrelaterede konti, hvorimod revisorers evner til vurdering af materielle an-

lægsaktiver bør – og ligeledes udtrykkes her - være relativt ens, idet denne konto ofte vil

forekomme ved alle revisioner – uanset industri. Bankrevisorerne i undersøgelsen udtrykker

større tro på egen vurdering af de to konti end ikke-specialist revisorerne. Dette indikerer, at

specialister bliver mere selvsikre på deres arbejde, idet de bliver eksperter indenfor et om-

råde. I artiklen er der imidlertid ikke nok til at understøtte denne tanke (Taylor 2000:708).

Lows (2004) empiriske undersøgelse af to grupper af revisorer viser, at bankrevisorer – altså

de revisorer som havde indgående kendskab til og erfaring med den finansielle sektor – var

bedre til at fastsætte risikovurdering og ressourceallokering i forbindelse med revisionsplan-

lægningen samt identificere risikofyldte områder i revisionen. Juryen som bedømte reviso-

rernes arbejde vurderede bankrevisorernes arbejde til at være bedre end de andre reviso-

rers, både i relation til ændringer i revisionen, den endelige revisionsplan og timebudgettet.

Disse opdagelser antyder, at bankrevisorer er bedre til at foretage kvalitetsbevidste valg om-

kring risikovurdering og korrekt ressourceallokering på baggrund af denne risikovurdering,

når finansielle virksomheder revideres. Anvendelsen af risikovurdering som baggrund for

revisionskvalitet har sine begrænsninger i og med, at resultatet drages ud fra en vurderings-

mands holdning til det udførte arbejde. Birkler (2005:61) udtrykker, at objektiviteten udfor-

dres i det øjeblik mennesket skal fortolke måleresultater. Juryen eller vurderingsmanden kan

være biased, idet vedkommende har en subjektiv holdning til risikovurderingen. Begræns-

ningen ligger derved i den manglende objektivitet omkring revisionskvaliteten. Low (2004)

finder en række positive forbindelser mellem specialisering og revisionsplanlægning samt

støtter, at specialistens kendskab til den givne industri øger effektiviteten og revisionsplan-

lægningen, men synes ikke at udtrykke en endegyldig støtte til tesen om, at specialister ud-

fører bedre revisionskvalitet.

Både Taylor (2000) og Low (2004) støtter specialiseringens positive effekt på revisionsplan-

lægningen. At specialistrevisor har mere tillid til egne evner, er udtryk for en stolthed og an-

Side 41 af 70

erkendelse af eget arbejde. Denne tanke vil angiveligt støtte revisor i sit arbejde og forhå-

bentligt skabe en positiv tilgang til arbejdet. Men er specialistrevisorerne blevet for selvsikre

og derfor ikke ydmyge nok omkring egne evner og svagheder? Undersøgelsen er udført in-

den finanskrisen, hvor samfundet som nævnt var domineret af optimistisk tro på vedvarende

fremgang, og afspejler måske en sejrsikker verdensanskuelse, som ikke var berettiget. Low

(2004) fandt ikke-specialisterne mere konservative end specialisterne, hvilket i artiklen læg-

ges ud som en negativ egenskab. Men måske ville den konservative tilgang til revisionsplan-

lægningen have foregrebet negligeringen af risiko, som herskede før krisen. Brugernes opfat-

telse og fordømmelse af en fejltagelse kan også have en betydning. Heath and Tversky

(1991) i Taylor (2000:699) fremhæver, at der er forskellige opfattelser af grunden til fejl, alt

afhængigt af om det er en ikke-bank revisor eller bankrevisor, som har revideret bankens

regnskab. Ikke-specialist revisor vil blive beskyldt for at mangle kompetence og have ignore-

ret væsentlige elementer, hvorimod bankrevisor nærmere kan skyde skylden på den risiko

og tilfældighed, som foreligger i forbindelse med revision generelt. Er denne udmelding

overensstemmende med offentlighedens holdning, vil der angiveligt ikke blive slået hårdt

ned på specialistrevisorer. I relation til de nye lovregler for revision af finansielle virksomhe-

der vurderes denne betragtning ikke at blive gældende i fremtiden, idet Finanstilsynets og

offentlighedens øjne mere end nogensinde før hviler på revisorer med særlig certificering.

Samlet set er risikovurdering et godt mål for kvalitet, idet risikovurdering er et vigtigt ele-

ment i revisors arbejde. Dog indebærer målingen af revisors evne til at udføre en ”korrekt”

risikovurdering en subjektiv vurdering. Det anfægtes derfor, hvorvidt det er muligt at sige,

at vurderingsmændenes opfattelse og fastsættelse af risikovurdering er mere korrekt end

testpersonernes.

4.3.2.2. Identifikation af fejl i regnskab Owhoso et al. (2004) undersøger specialistrevisorers evne til at finde ”bevidste fejl” i revisi-

onspapirerne for to cases henholdsvis udenfor og indenfor deres specialområde. Opdagel-

sesgraden hos bankrevisorer er 44,2 % når de reviderer banker, men kun 15,3 % når de ar-

bejder udenfor deres specialområde. Hos sundhedsrevisorerne tegner sig et lignende resul-

tat med henholdsvis 46,5 % og 10,9 %. Dette tegner et tydeligt billede af revisorer, der er

dygtige indenfor et felt, men bestemt også udviser foruroligende dårlig opdagelsesgrad

udenfor deres kerneområde. Resultatet kan anskues positivt i relation til effekten af speciali-

Side 42 af 70

sering og fokusering på ekspertviden, men set i relation til revisors samlede resultat er ar-

bejdet utilfredsstillende. Trods stigende fokus på specialisering af revisor, reviderer mange

revisorer indenfor mere end en industri, dette kan synes foruroligende forudsat, at resulta-

terne kan overføres til andre industrier. Owhoso et al. (2004) slår fast, at revisorerne uden-

for deres specialområde præsterer kritisabelt.

Det særlige ved Owhoso et al.’s (2004) undersøgelse er, at teams sammensat af ”individuelle

specialister” overperformer, når casen er indenfor deres specialområde. Dette taler for spe-

cialisering af revisorer, idet deres individuelle præstation sammen med andre specialistrevi-

sorer gør teamet mere effektivt og succesfuldt. Denne positive sammenhæng findes imidler-

tid ikke, når revisor arbejder udenfor sit specialområde. I nogle aspekter af undersøgelsen

slog effekten heller ikke igennem, når der var tale om begrebsmæssig fejl i regnskabet. Stu-

diet støtter altså en tiltro til effekten af specialisering, men viser ligeledes en urovækkende

svag generalistrevisor.

Solomon et al. (1999) undersøger specialistrevisors evne til at forklare ændringer i regn-

skabsmæssige nøgletal. Studiet deler forklaringerne op i nonerror og financial statement

errors. Nonerrors henviser til forklaringer såsom nye valg eller lignende, som ikke er fejl i

regnskabet, hvorimod financial statement errors er fejl i regnskabet. Studiet finder en større

effekt af specialiseringen på nonerror knowledge end financial statement error knowledge.

De deltagende revisorer er altså bedre til at finde og fastslå årsager til ændringer, når disse

ikke er forårsaget af fejl. Solomon et al. (1999) bidrager her med nye aspekter af specialise-

ringens effekt og stiller skarpt på, hvilken type af evner som forbedres via specialiseringen.

Der foretages to eksperimenter, hvoraf kun det ene viser effekt ved financial statement er-

rors. Dette er ikke umiddelbart nok til at slutte, at revisorer er dårligere til at finde fejl end

andre årsager, men det skaber mulighed for refleksion. Det fremgår ikke af undersøgelsen,

hvorvidt for eksempel svindel og ulovlig regnskabsmanipulation er en del af financial state-

ment errors eller nonerror, men er der tale svindel må dette formodes at kategoriseres som

fejl i regnskabet. Revisors manglende evne til at opdage og forklare disse er uheldig i forhold

til regnskabsbrugers informationsrisiko.

Både Owhoso et al. (2004) og Solomon et al. (1999) finder støtte til en positiv effekt af speci-

alisering. Samtidig tyder studierne på, at nogle evner – så som den generelle viden eller

identifikationen af fejl i regnskabet får en mindre positiv virkning. Usikkerheden ligger i,

Side 43 af 70

hvorvidt udfaldet skyldes undersøgelsens design og fokusering på specialiseringen eller revi-

sors reelle evner. Afspejler studiet revisors reelle evner, indikerer ovenstående at fokuserin-

gen på revisors specialisering har svækket revisors generelle evner.

Bedard & Biggs (1991) adskiller sig fra de øvre studier ved at fokusere på produktionsvirk-

somheder frem for finansielle virksomheder. Studiet støtter ligeledes en positiv effekt af

specialisering, men finder yderligere belæg for vigtigheden af specialisering frem for genera-

lisering. Undersøgelsen viser, at betydningen af generel erfaring på revisors præstation er

mindre end betydningen af specialviden. Dette kom til udtryk, idet der ingen signifikant for-

skel bliver fundet i revisors evne til at løse opgaven korrekt på grund af revisors rang (senior,

manager) eller års generel revisionserfaring. Derimod er der signifikant forskel på revisors

evne til at løse opgaver korrekt, når der tages hensyn til, om revisor tidligere har løst opga-

ver hos kunder med varelager og produktionsvirksomhed. Her findes altså støtte til det fak-

tum, at revisors forbedrede præstation i højere grad er forbundet med specialiseret - end

generel erfaring.

4.3.2.3. Revisionshonorar Zerni (2012) adskiller sig fra de andre fem studier ved at måle på den opfattede kvalitet frem

for reel kvalitet. Den opfattede kvalitet kommer til udtryk via revisionshonoraret, da kunders

villighed til at betale mere for specialistrevisor med en vis rimelighed må betyde, at denne

revisor opfattes som værende mere værdiskabende end ikke-specialister. Studiet viser, at

specialisering blandt store, komplekse og kendte virksomheder er anerkendt og belønnes

med højere honorar. Kombinationen, som giver den største stigning i honorar, findes ved

specialisering indenfor en industri og virksomheder af særlig offentlig interesse. Begge ele-

menter er eksisterende ved specialisering indenfor finansielle virksomheder. Knechel (2007),

Schauer (2002) og Dunn & Wayhew (2000), som ligeledes undersøger den opfattede kvalitet,

undersøger markedets reaktion, hvorimod Zerni (2012) måler på det enkelte selskabs valg.

De tre førstenævnte studier måler på mere institutionelle niveauer, det vil sige firma frem

for den enkelte revisor og marked frem for den enkelte virksomhed. Zerni (2012) bidrager

således med en mere individualiseret betragtning af specialiseringseffekten. Denne forskel i

anskuelsesniveauet vurderes til ikke at have betydning for målingen af effekt, idet alle fire

studier finder støtte til en positiv effekt af specialisering.

Side 44 af 70

4.3.3. Den enkelte revisor som specialist og en samlet støtte til en positiv effekt

Formålet med afsnit 4.3. er at analysere og vurdere, hvilke faktorer, der er udvalgt til måling

af revisionskvalitet samt indikation på specialist, når den enkelte revisor betragtes som spe-

cialisten. Hertil at finde forskelle og ligheder mellem faktorerne, for at undersøge effekten af

specialisering. Alle seks studier støtter en positiv sammenhæng mellem specialisering og

kvalitet hvortil kommer, at studiernes særlige fokus på den finansielle industri gør dem eg-

nede til at drage paralleller til afhandlingens problemstilling. På baggrund af ovenstående

analyse vurderes erfaring, herunder træning, at være en god indikator på specialist. Særligt

da der er tale om en faktor, som har direkte indflydelse på revisors evner og viden.

Meget iøjnefaldende er ovenstående analyses fund af revisors generelle evner. Revisors dår-

lige opdagelsesgrader ved revisionsarbejde udenfor specialområdet er, såfremt de afspejler

virkeligheden, kritiske for revisorstanden. Medmindre alle revisorer arbejder indenfor et

specialiseret område vil der jævnfør Owhoso et al.’s (2004) resultater forekomme mange

uopdagede fejl. Resultatet støttes af Bedard & Biggs (1991), som finder at forbedring af præ-

station skyldes specialisering og ikke generel viden. Isoleret set udtrykker de to studier en

stor mangel i revisors evner.

Alle ovenstående studier er udarbejdet med det formål at bevise eller finde en positiv sam-

menhæng mellem specialisering og revisionskvalitet, hvorfor fokus i de fiktive cases og vur-

deringsmændenes vurderingsgrundlag har været rettet mod denne specifikke problemstil-

ling. I løsningen af opgaver stillet i forbindelse med ovenstående undersøgelser trækker revi-

sor angiveligt på al viden og erfaring. Solomon et al. (1999:206) fremhæver som en be-

grænsning til studiet, at revisor trækker på viden og erfaring på tværs af industrier – altså

hele revisors samlede erfaring. Denne tværgående viden betragtes hos Solomon et al. (1999)

som en mulig begrænsning af beviset for den effekt af specialisering, som muligvis eksiste-

rer. Ønsker forfatterne at eliminere effekten af den tværindustrielle erfaring, kan det være

med til at forstærke den fundne effekt af specialisering, hvilket kan være en af forklarings-

grundene til den klare kritik af generel viden. Uanset hvad synes der at være grundlag for en

langt større undersøgelse af revisors generelle evner, som dog ikke vil blive behandlet i inde-

værende afhandling.

Side 45 af 70

4.4. Samlet vurdering af faktorer og kategorisering fundet ved analyse af studierne

Den mest grundlæggende forskel på de gennemgåede studier i afsnit 4.2 og 4.3 er definitio-

nen på specialist. Forskellen mellem virksomhedsniveau og revisorniveau kommer til udtryk

ved måling af revisionskvalitet, hvor det eneste kvalitetselement som går igen, er den opfat-

tede kvalitet. Men vurderingerne af kvaliteten måles i alle studierne på baggrund af revisors

arbejde, hvorfor der kan argumenteres for, at alle studierne anskuer revisionskvaliteten ud

fra revisorniveau. Forskellen ligger nærmere i, at studierne, på virksomhedsniveau, begrun-

der kvaliteten med revisionsvirksomhedens status som specialist eller ikke-specialist.

Revisionsvirksomheder og revisorer har en række forpligtelser i henhold til loven. Der skabes

altså afhængighed mellem revisor og firma, hvilket taler for en samlet betragtning af de 15

studier. Anskues studierne som en samlet enhed peger alt på, at revisorer bliver dygtigere,

når de får mere erfaring og fokuseret træning i ansættelse hos en revisionsvirksomhed, som

er markedsleder eller lignende indenfor en given sektor. Ingen af studierne laver denne kob-

ling og tester for effekten af denne ”dobbelt-specialisering”, men analysen ovenfor taler

herfor.

Hertil kan inddrages Carcello et al.’s (1992) undersøgelse af revisionspartneres, regnskabs-

brugeres og regnskabsaflæggeres opfattelse af, hvad der karakteriserer god revisionskvalitet.

Undersøgelsen finder blandt andet, at faktorer som alle parterne satte højst var revisions-

teamets og revisionsvirksomhedens kendskab til klienten samt industrikendskab. Undersø-

gelsen peger på, at medlemmerne af et revisionsteams karakteristika blev opfattet som me-

re betydningsfuldt for revisionskvaliteten end revisionsfirmaets karakteristika. Undersøgel-

sen indikerer, at opfattet kvalitet påvirkes mest af revisionsteamet, altså den enkelte revisor

frem for revisionsvirksomhedens status. Her skal det imidlertid huskes, at der i revisionsvirk-

somhedens status som markedsleder i den givne industri muligvis ligger et større industri-

kendskab.

Den fundne støtte til specialiseringens effekt på revisionskvaliteten på virksomhedsniveau

kan anskues som en nødvendighed for den enkelte revisors specialisering. Larsens (2014)

beregninger omkring antallet af kvalificerede revisorer indikerer en usikkerhed omkring,

hvorvidt der vil være nok revisionskunder til, at de certificerede revisorer kan beholde certi-

ficeringen. Revisionsfirmaer med få finansielle kunder vil ikke kunne give sine ansatte nok

Side 46 af 70

erfaring til at opretholde certificeringen, hvormed status som specialist bortfalder. Her til-

slutter lovændringen sig på sin vis specialisering ud fra virksomhedsniveau, da det implicit

bliver et krav for opretholdelsen af certificeringen, at revisionsvirksomheden har et tilstræk-

keligt antal kunder indenfor den finansielle sektor. Hertil føjes yderligere en opdeling i certi-

ficering henholdsvis indenfor kreditinstitutter og forsikringsselskaber, hvorved gruppen af

relevante kunder bliver endnu mere specifik.

Flere af studierne finder en positiv effekt af status som Big4. Der er en klar sammenhæng

mellem antallet af kunder og revisionsvirksomhedens størrelse, hvorfor denne betragtning

igen støtter, at jo flere kunder desto mere erfaring kan opbygges. Vigtigt at holde for øje er

det, at certificeringsordningen fokuserer på den kvantitative del af revisors arbejde. De certi-

ficerede revisorer er ikke blevet testet, hvorfor Finanstilsynet ikke ligger inde med en vurde-

ring af den enkelte revisors reelle kvalitet. De kvantitative krav, som stilles jævnfør bekendt-

gørelsen, indeholder implicit nogle kvalitative kriterier. Finanstilsynet slår fast, at erhvervser-

faringens grundlag er højt, idet der stilles krav om timer som underskrivende revisor, samti-

dig med at den statsautoriserede eksamen skal være bestået. Disse to elementer er med til

at sikre, at de kvantitative elementer ikke er af lavt fagligt indhold (Bilag 3)

Side 47 af 70

Figur 3. Opsamling på alle studier anvendt i nærværende afsnit 4.

I relation til identifikation af revisionskvaliteten kan der skelnes mellem reel og opfattet kva-

litet. En samlet kategorisering af studierne på baggrund af reel og opfattet kvalitet fremgår

af figur 3 ovenfor. De tre studier, som ser på den opfattede kvalitet, ser entydigt en stor re-

aktion fra regnskabsbruger, når en specialist udfører revisionen.

Revisors opgave er både at udføre arbejde, som lever op til den forventede reelle kvalitet,

men også den opfattede kvalitet. Som nævnt tidligere er revisor bindeleddet mellem princi-

palen og agenten. I dette forhold skal der både sikres en reel kvalitet af det udførte arbejde,

Revisorniveau

- Bedard & Biggs (1991)

- Low (2004)


- Taylor (2000)


- Zerni (2012)

Virksomhedsniveau


- Balsam et al. (2003)

- Carcello & Nagy (2004)

- Dunn & Wayhew (2000)

- Knechel (2007)

- Krishnan (2003)


- Palmrose (1986)

- Schauer (2002)

Supplerende litteratur

- Carcello et al. (1992)

- Francis (2004)

- Francis (2011)

- Gramling & Stone (2001)

- Hogan & Jeter (1999)

- Jiang et al. (2012)

- Lennox (1999)

Støtte til positiv effekt på reel kvalitet

- Balsam et al.(2003)

- Bedard & Biggs (1991)

- Carcello & Nagy (2004)

- Krishnan (2003)

- Low (2004)


- Taylor (2000)


-

Støtte til positiv effekt på opfattet kvalitet

- Dunn & Mayhew (2000)

- Knechel (2007)

- Schauer (2002)

- Zerni (2012)

Ingen støtte for effekt på kvalitet



- Palmrose (1986)

Side 48 af 70

men tilsvarende at principalen opfatter revisors arbejde som kvalificeret. Selv om arbejdet

reelt er kvalificeret, får det ingen betydning for forholdet mellem principalen og agenten,

hvis der ingen tiltro er til revisors arbejde – tiltroen kommer til udtryk via principalens opfat-

telse af revisor. Denne betragtning retfærdiggør i høj grad målingen af revisionskvaliteten

både ud fra opfattet og reel kvalitet, men den ene uden den anden er ikke nok. Igen bør en

undersøgelse af denne dobbelte kvalitetsmåling foretages for at give et mere fyldestgørende

billede af, hvorvidt revisor leverer kvalitet, som lever op til revisors forpligtelser og regn-

skabsbrugers forventninger. En sådan undersøgelse vil ikke blive foretaget i nærværende

afhandling.

Specialiserings positive effekt på revisionskvalitet er ønskværdig og efterstræbes både af

revisionsvirksomheder, som i højere og højere grad inddeler forretningsområder på denne

måde samt lovgivere, som fastsætter certificeringsordningen. Risikoen, for at dette øgede

fokus på specialisering vil mindske revisors generelle evner, kommer imidlertid til udtryk i

nogle af studierne. Denne udvikling vil ikke være i overensstemmelse med ønsket om at

genvinde tilliden til revisorstanden og den finansielle sektor. Bedard & Biggs (1991:88) frem-

hæver, at ikke alle aspekter af revisionen testes i hvert enkelt studie, hvorfor det ikke enty-

digt er muligt at konkludere, at generel viden og erfaring ikke i nogle situationer og opgaver

vil være tilstrækkelig. Denne vurdering må antages også at være gældende for de andre stu-

dier. Afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang indeholder, som behandlet ovenfor, nogle

usikkerheder, som har betydning for fortolkningen af studierne i analysen. Heri ligger både

induktionsproblemet og Rosenthal-effekten. Når effekten af specialiseringen holdes op imod

generel viden, kan disse to videnskabsteoretiske begreber belyse studiernes begrænsninger.

Rosenthal-effekten kan her betyde, at forskerne grundet forventningen om en positiv effekt

af specialisering former undersøgelsen og dennes resultater ud fra disse forventninger, hvor-

for forskeren ikke forholder sig objektivt til spørgsmålet og holder sig selv udenfor studierne.

Hertil minder induktionsproblemet om, at omfanget af undersøgelserne ikke er alt omfat-

tende, hvorfor en ny sandhed ikke er mulig at bygge op på baggrund af disse udvalgte studi-

er.

Ud fra ovenstående analyse af eksisterende studier sluttes, at specialisering har en positiv –

omend graden af denne ikke er endeligt fastslået – effekt på revisionskvalitet. Interessant er

Side 49 af 70

det dernæst at se på, hvilken effekt certificeringsordningen og de skærpede krav til efterud-

dannelse reelt vil få. Certificeringsordningens indhold er dybest set, at øge synligheden og

kontrollen med de specialiserede revisorer indenfor finansielle virksomheder. At målet er at

øge specialiseringen kan anfægtes i og med, at der allerede finder specialisering sted blandt

revisorer. Hogan og Jeter (1999) studerer tendenserne indenfor industrispecialisering hos

revisionsvirksomhederne i perioden 1979 til 1993. Studiet viser, at koncentrationen i revisi-

onsbranchen er steget og specialisering blandt revisionsvirksomheder er stigende. Speciali-

sering var altså allerede dengang stigende og en del af revisionsvirksomhedernes strategiske

organisation. Herudover stiller certificeringsordningen krav til revisorers eksisterende erfa-

ring, hvorfor de certificerede revisorer på nuværende tidspunkt allerede har en vis grad af

specialiseret fokus. Hvis specialisering allerede eksisterer, og kvaliteten af revisors arbejde

derfor allerede er af høj kvalitet, hvilke udfordringer står lovændringen så overfor - for at

opnå det tilsigtede mål om øget tillid til revisionsbranchen og den finansielle sektor?

5. Analyse og vurdering af hvilke udfordringer lovændringen står overfor

Første del af nærværende afsnit anvender resultaterne fra undersøgelsen af Warming-

Rasmussen og Larsen (2001) om tilliden til revisor blandt brugere af revisionsydelser, til at

drage paralleller til nutiden og sige noget om lovændringens udfordringer samt effekten af

yderligere regulering. Dernæst behandles, hvilken betydning forventningskløften har for tilli-

den til revisor, og hvordan kløften kan mindskes. Afslutningsvis fremlægges de samlede ud-

fordringer, som lovændringen har i forhold til at opnå det ønskede resultat, samt en vurde-

ring af mulige korrigerende handlinger.

5.1. Analyse og vurdering af lovændringens tillidsforøgende effekt

I vurderingen af, hvilken effekt lovændringen vil have for tilliden til revisor er det interessant

at se på, hvordan tillidsniveauet er på nuværende tidspunkt, og hvordan regulering påvirker

dette niveau.

Warming-Rasmussen & Larsen (2001) undersøger tilliden til revisor ved at stille en række

aktionærer, statsautoriserede revisorer, kreditgivere, virksomhedsledere og journalister

spørgsmål vedrørende tillid på baggrund af eksisterende og mulige lovregler. Studiet viser, at

det samlede tillidsniveau stort set har været uændret fra 1989 til 1999, hvilket er en periode

Side 50 af 70

med omfattende erhvervsskandaler og ny lovregulering. Procentuelt er der lidt flere der me-

ner, at tilliden er lidt eller meget mindre modsat lidt eller meget større

Mens kreditgiverne og virksomhedslederne har fået lidt mere tillid til revisor, har aktionærer

og journalister fået lidt mindre tillid til revisor. Samlet kan det konkluderes, at lovgivers øn-

ske om at øge tilliden ikke til fulde er lykkedes i perioden 1990-2000 (Warming-Rasmussen &

Larsen 2001:84). Det synes ud fra ovenstående undersøgelse, at de mange reguleringstiltag

ikke kunne ”overdøve” mediernes skandalisering af revisorernes arbejde. Det er interessant

at undersøge, om datidens resultater kan sige noget om nutidens tillidsforhold til revisor. I

1990’erne inddrog medierne revisor i en række sager om selskabstømning, som i relation til

mediernes dækning af erhvervsskandaler kan sammenlignes med banksagerne efter finans-

krisen. Warming-Rasmussen & Larsen (2001) konkluderer på baggrund af deres undersøgel-

se, at disse skandaler i stor grad har mindsket tilliden til revisor. Hele 40 % har efterfølgende

meget mindre eller lidt mindre tillid til revisorer og kun knap 2 % har større tillid. Dette er

overensstemmende med Rangvid-udvalgets og FSR – Danske revisorers undersøgelser post

finanskrisen (Rangvid-rapporten 2013; Speitzer & Jepsen 2013). Ud fra ovenstående virker

det til, at erhvervsskandalerne har langt større betydning for tilliden end reguleringstiltagene

har. Dette misforhold kan være en af årsagerne til, at tilliden ikke er steget mere markant

trods det faktum, at der blev vedtaget flere lovændringer i 1990’erne, blandt andet indførel-

sen af titlen som offentligheden tillidsrepræsentant samt kontakt- og oplysningspligten ved

revisorskifte (revisorlov nr. 427 af 1. juni 1994; årsregnskabslov nr. 345 af 6. juni 1991). Ud

fra ovenstående resultater står det klart, at ønskes tilliden til revisor markant forøget, må

der foretages andre foranstaltninger end blot lovregulering.

5.1.1. Manglende kendskab til reguleringstiltag

Alle reguleringstiltagene behandlet hos Warming-Rasmussen og Larsen (2001) har isoleret

set haft en positiv effekt på brugernes tillid til revisor, dog viser undersøgelsen, at mange

brugere har et ringe kendskab til revisors reelle opgaver og ansvar. Problemet med at sætte

flere regler op er, at brugerne ikke kender til disse regler, hvorfor tiltagene ikke påvirker tilli-

den i den ønskede grad.

I det følgende drages der paralleller mellem certificeringsordningen og Warming-Rasmussen

& Larsen (2001) i undersøgelsen af reguleringstiltagenes effekt på tilliden til revisor. I under-

Side 51 af 70

søgelsen spørges der blandt andet ind til lovfæstelsen af revisor som offentlighedens tillids-

repræsentant. Titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant pålægger ligesom titlen som

certificeret revisor ikke revisor yderligere ansvar, men præciserer derimod revisors rolle.

Halvdelen af brugerne i Warming-Rasmussen & Larsens (2001) undersøgelse har intet eller

lidt kendskab til lovfæstelsen og kun en tredjedel har noget kendskab. Resultatet viser, at

kommunikationen af lovændringen og betydningen af denne slet ikke er nået ud til regn-

skabsbrugerne. Kreditgivere og aktionærer påvirkes i høj grad af information fra årsregnska-

bet, da informationen bruges i deres beslutningstagen. På denne baggrund er det kun i lov-

givers og revisors interesse, at kendskabet forøges (Warming-Rasmussen & Larsen

2001:30ff). Bedre kommunikation af regelstramningerne kan være med til at oplyse regn-

skabsbruger og offentligheden om forbedring og indgreb. Ved manglende kommunikation

kan risikoen være, at brugerne ikke kender betydningen af titlen som certificeret revisor,

hvilket igen kan være med til at mindske den positive effekt som regelstramningen kan give.

I spørgsmålet om, hvorvidt stadfæstelsen af titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant

har forøget tilliden, konstateres det, at tilliden er lidt stigende men relativ stabil. Der er in-

gen signifikant forskel mellem de fem brugergruppers besvarelser, men de statsautoriserede

revisorer er de klart mest positive (Warming-Rasmussen & Larsen 2001). Dette hænger mu-

ligvis sammen med det faktum, at statsautoriserede revisorer kender mere til betydningen

af begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant. I betegnelsen ligger der dog, som nævnt,

ikke yderligere ansvar, hvorfor en person med indgående kendskab til revisors virke og be-

grebets betydning må antages at være indifferent i forhold til tilliden. Samlet set er tilliden

for godt halvdelen hverken faldet eller steget, mens tilliden hos knap en tredjedel er steget.

Den store indifferens viser en svag effekt af lovreglerne (Warming-Rasmussen & Larsen

2001). Drages der en parallel til certificeringsordningen kan bekymringen være, at lovæn-

dringen ikke får den store effekt på tillidskontoen hos regnskabsbruger. Dette set i lyset af

manglende kendskab til lovændringer på området og brugernes relative indifferens. Certifi-

ceringsordningen afviger imidlertid fra ovenstående på den måde, at der nu kræves yderlige-

re efteruddannelse og mere specifik erhvervserfaring. Lovændringen er derved ikke udeluk-

kende præcisering af nuværende krav. Håbet kan derfor være, at certificeringen påvirker

tilliden i en mere positiv retning, såfremt regnskabsbrugere får bedre kendskab til indførel-

sen og betydningen af lovændringen. Warming-Rasmussen & Larsen (2001:46) påviser, at

Side 52 af 70

der er en sammenhæng mellem stigende kendskab til lovreglerne og den tillidsforøgende

effekt. Ligesom studiet viser, at brugernes tillid, efter den smule viden som fulgte af spørge-

skemaerne, var konstant for 85 % og lidt eller meget større for godt 13 %. Kun knap 2 % hav-

de efter undersøgelsen lidt - eller meget mindre tillid til revisor. Alene disse tal viser, hvor-

dan tilliden kan øges gennem formidling og oplysning. Samlet vurderes ud fra ovenstående,

at lovændringen ikke alene kan øge tilliden til revisor, og at kendskabet med stor sandsynlig-

hed øger effekten betydeligt.

5.1.2. Effekten af en ny titel – Certificeret af Finanstilsynet

Certificeringsordningen medfører som omtalt endnu en titel til den statsautoriserede revi-

sor. Det er interessant at undersøge, hvilken effekt titlen kan have på tilliden til revisor.

Warming-Rasmussen & Larsen (2001) undersøger brugernes opfattelse af tillid til statsauto-

riseret - frem for registreret revisor. Her konkluderes, at effekten af titlen statsautoriseret er

klart positiv. Alle brugergrupperne udtrykker, at en statsautoriseret revisor tilfører mere

troværdighed til årsregnskabet end en registreret revisor. De statsautoriserede revisorer og

virksomhedsledere er klart mest påvirkede af titlen. De statsautoriserede revisorer er per-

sonligt involveret i spørgsmålet, hvorfor deres holdning ikke på samme vis kan illustrere

samfundets opfattelse. En gruppe registrerede revisorer ville givetvis udtrykke den præcis

modsatte holdning af de statsautoriseredes. Interessant er det imidlertid at se på de andre

fire brugergrupper, som ligeledes tillægger titlen værdi. Journalisterne er mest indifferente

eller uenige i udsagnet, men dette skal ses i lyset af, at journalisterne i alle undersøgelserne

har mindst tillid til revisorerne af de fire brugergrupper (Warming-Rasmussen & Larsen

2001). Konklusionen på ovenstående er, at titlen statsautoriseret indikerer højere kompe-

tencer og derfor højere kvalitet i revisionen. Dette understøtter, at certificeringsordningen,

og derigennem en yderligere titel, som indikerer revisors kompetence og autoritet, kan være

et middel til tillidsløft. Parallellen kan særligt drages, idet forskellen på revisortitlerne blandt

andet skyldes uddannelsesmæssige forskelle, som blandt regnskabsbrugernes synes at skabe

øget troværdighed og tillid.

Side 53 af 70

5.1.3. Efteruddannelses betydning

Warming-Rasmussen & Larsen (2001) undersøger ligeledes en række mulige tiltags effekt på

tilliden. Et af de mulige tiltag er, at revisor skal følge et formaliseret efteruddannelsesforløb.

Resultatet af denne undersøgelse kan være relevant for analysen af tilliden til revisor efter

indførelsen af yderligere efteruddannelseskrav. Undersøgelsen viser tydeligt, at nogle tiltag

vil give et større troværdighedsløft end andre. Tiltaget vedrørende efteruddannelse har en

tillidsforøgende effekt, hvilket er gældende for alle fem respondentgrupper; Journalister,

aktionærer, kreditgivere, virksomhedsledere og statsautoriserede revisorer. Respondenter-

nes vurdering af tiltag vedrørende efteruddannelse kan ses som et udtryk for, at efterud-

dannelse er en væsentlig måde at forbedre tilliden til revisor, når det drejer sig om at ændre

revisors kompetencer. Dette er i god harmoni med de nye efteruddannelseskrav, som skal

sikre et vist niveau og fokus blandt disse revisorer.

Warming-Rasmussen & Larsen (2001) afbilder tillidsudviklingen fra 1980 til 2010, hvoraf pe-

rioden fra 2000 og frem er estimater, se bilag 2. Hvad forfatterne selvfølgelig ikke kunne

inddrage i deres afbildning er finanskrisen. Af illustrationen fremgår det, at tilliden i starten

af 1980’erne er meget høj, afbildet ved at være i niveauet ”blind tillid”. Erhvervsskandaler

sænker tilliden og regelstramninger bygger den lidt op igen. Vurderet ud fra illustrationen

(bilag 2) af Warming-Rasmussen & Larsen (2001) er tilliden til revisor ikke lige så høj, da fi-

nanskrisen begynder at rulle, som tilfældet er før erhvervsskandalerne i slutningen af

1980’erne. Ud fra dette vil en illustration af tilliden til revisor på nuværende tidspunkt mulig-

vis være på et endnu lavere niveau, idet udgangspunktet er lavere og finanskrisen den vær-

ste siden 1930’erne. At graden af tillid er faldet til ”mistillid” vurderes her ikke at være til-

fældet på baggrund af Warming-Rasmussen & Larsens (2001) konklusion og illustration af

tillidsniveauet. Regelstramninger og yderligere tiltag til genoprettelsen af tilliden til revisor

kan, som konkluderet ovenfor, bidrage til en stigning i tilliden, om end denne stigning er lidt

begrænset.

Ud fra ovenstående vurderes det, at ønskes tilliden til både revisor og den finansielle sektor

genopbygget, er det relevant at foretage lovændringer. Hertil fandt Francis & Wang (2004),

at revisorer behandler deres kunder forskelligt, alt efter graden af nationallovgivning. Her

Side 54 af 70

kan det konstateres, at revisorer handler mere konservativt i lande, hvor investorer og andre

eksterne brugere bliver beskyttet mere af loven end i andre lande.

Skærpede krav for at retsforfølge blandt andet revisorer i USA i 1995 betød, at revisionskva-

liteten faldt. Det er imidlertid ikke bevist, at kvaliteten faldt til under minimum (Francis

2004). Ud fra ovenstående står det klart, at revisorer bliver påvirket af lovgivningen og age-

rer, som det er mest hensigtsmæssig for den enkelte (Francis 2004:358). Studierne af War-

ming-Rasmussen & Larsen (2001), Francis & Wang (2004) og Francis (2004) peger alle på, at

krav til revisor og derigennem ønsket om bedre kvalitet i revisors arbejde kan skabes via lov-

regler. Speitzer & Jepsen (2014) fremhæver, at revisionsbranchen måske allerede er den

mest regulerede branche både nationalt og internationalt. Hvilket indikerer, at lovregulering

ikke i sig selv kan genoprette tilliden.

Reguleringstiltag er ej heller ensbetydende med, at offentligheden forstår betydningen af

disse og opfatter reglerne som forbedringer. Hertil fastslås det, at kommunikation af forbed-

ringer, indgreb og øget kontrol er en vigtigt del af lovændringens gennemslagskraft og suc-

ces.

5.2. Regnskabsbrugers tillid til revisor og forventningskløften

Effekten af specialisering er undersøgt ovenfor ligesom lovændringens udfordringer er set i

lyset af historisk tilbageblik via undersøgelsen af Warming-Rasmussen & Larsen (2001). Inte-

ressant er det dernæst at undersøge forventningskløftens betydning for brugernes tillid og

lovændringens succes. Forventningskløften inddrages, da begrebet vurderes at illustrere

problemstillinger ved tillidsforholdet mellem revisor og regnskabsbruger. Mange forskere

har behandlet aspekter af forventningskløften, hvilket har resulteret i flere forskellige opfat-

telser af, hvordan kløften skal defineres, og hvad denne betegnelse indeholder (Ebimobowai

2010:131). Forventningskløften forstås i det følgende, som forskellen mellem, hvad brugerne

forventer af revisor, og hvad de opfatter som modtaget af revisor (Porter 1993).

Side 55 af 70

5.2.1. Forventningskløften

Figur 4. Illustration af forventningskløften (Porter 1993), egen oversættelse

Porter (1993) skitserer forventningskløften ud fra to poler; samfundets forventninger til revi-

sor og opfattelsen af revisors udførte ydelse. Inden for disse to poler fremkommer både en

rimelighedskløft og præstationskløft, se figur 4 ovenfor. Præstationskløften skabes på grund

af mangelfuld præstation og mangelfulde standarder. Mangelfuld præstation fra revisors

side skabes af en kløft mellem, hvad brugerne kan forvente af revisor jævnfør lovgivningen,

og hvad brugerne opfatter, at de modtager. Kløft mellem hvad der er lovbestemt, og hvad

der med rimelighed kan forventes af revisor, skaber det kontinuum, som Porter (1993) kal-

der mangelfulde standarder. Rimelighedskløften opstår som følge af urimelige forventninger

til revisor. Midt mellem de to poler er linjen for, hvad der med rimelighed kan forventes af

revisor (Porter 1993:50).

Mange regnskabsbrugere tror for eksempel, at revisor er ansvarlig for årsrapporten og har

pligt til at finde alle fejl og mangler. Sådan er det imidlertid ikke i henhold til love og vejled-

ninger. Ledelsen er ultimativt ansvarlig for, at årsrapporten er retvisende. Revisors pligt og

Opfattelsen

af revisors

præstation

Samfundets

forventninger

til revisor

Forventnings- og

præstationskløften

Rimelighedskløft

Præstationskløft

Hvad der

med

rimelighed

kan

forventes

af revisor

Mangelfuld

præstation

Mangelfulde

standarder

Urimelige

forventninger

til revisor

Revisors

eksisterende

opgaver

Side 56 af 70

ansvar er at undersøge regnskabet, så revisor kan afsige en konklusion med høj grad af sik-

kerhed – men aldrig med 100 % sikkerhed. Forventningen til revisors pligter og ansvar kan

altså være i uoverensstemmelse med revisors reelle opgaver, hvorfor der opstår en forvent-

ningskløft (Eilifsen et al. 2010:53ff).

5.2.2. Forventningskløftens betydning for lovændringens tillidsforøgende effekt

Porter (1993) laver flere empiriske undersøgelser for at afdække, hvad årsagen til forvent-

ningskløften er. En empirisk undersøgelse peger på, at offentlighedens manglende kendskab

til revisors arbejde og forpligtelser kan være en af årsagerne. Omkring 60 % af de adspurgte

brugere af revisors arbejde ved næsten intet eller slet intet om arbejdsopgaverne. Dette

stemmer overens med konklusionen i foregående afsnit 5.1, hvor det slås fast, at øget oplys-

ning og kommunikation til regnskabsbruger er med til at øge tilliden ved indførelsen af nye

lovregler.

Forskellige opfattelser og definitioner af forventningskløften eksisterer (Ebimobowai

2010:131), hvoraf størstedelen af studierne pointerer, at kløften opstår på grund af bruger-

nes urimelige forventninger til revisors arbejdsopgaver og pligter samt urimelige opfattelse

af revisors udførte arbejde. Det ses, at omverdenen forventer langt mere af revisor end,

hvad revisor opfatter som sine egne opgaver og forpligtelser (Ebimobowai 2010). Det er

klart, at hvis bruger af årsrapporten med dertilhørende revisionspåtegning forventer, at revi-

sor udfører handlinger, som revisor ikke gør og ej heller bør, vil dette øge forventningskløf-

ten. Porters (1993) empiriske undersøgelse viser blandt andet, at 50 % af forventningskløf-

ten opstår på grund af manglende standarder, 34 % skyldes regnskabsbrugers urimelige for-

ventninger til revisor, og 16 % skyldes regnskabsbrugers opfattelse af revisors arbejde som

dårligt eller middelmådigt.

Disse tal viser, at lovregulering kan være en måde, hvorpå forventningskløften mindskes,

idet der tilsyneladende fortsat mangler regulering på visse punkter. Ligeledes kan det ansku-

es, at de urimelige forventninger blandt andet bunder i manglende oplysning og kommuni-

kation af revisors reelle opgaver og kvalifikationer. Den mindste del af kløften skabes på

grund af revisors dårlige arbejde. Det tyder altså på, at den største årsag til forventningskløft

og utilfredshed ikke er revisors evner, men derimod andre faktorer. Forventningskløften er

skadelig for revisorstandens omdømme, idet tilliden og derved revisors opfattede trovær-

Side 57 af 70

dighed vil falde (Porter 1993:62). Det er derfor relevant at undersøge, hvordan forventnings-

kløften kan minimeres. Ebimobowei (2010) pointerer, at sammenholdes den store mængde

litteratur på området, kan det konkluderes, at kløften kan mindskes ved at informere og ori-

entere offentligheden bedre om revisors rolle og forpligtelser, revurdere nuværende regler

samt forbedre revisors arbejde blandt andet via kvalitetskontroller. Der skal altså skrues på

flere parametre for, at forventningskløften mindskes. Ud fra et dansk perspektiv erkender

Speitzer & Jepsen (2014), at der eksisterer en kløft mellem samfundets forventninger til revi-

sor og revisors reelle opgaver og ansvar. Forventningskløften kan mindskes, og dette skal ske

via oplysning til regnskabsbrugerne.

Fadzly & Ahmed (2004) gør lignende opdagelser, da de undersøger og sammenligner revisors

og regnskabsbrugers opfattelse af revisors opgaver. Studiet viser, at der er en større kløft i

forhold til forventninger til revisors ansvarsområder, end til pålideligheden og anvendelighe-

den af revisionen. Samme konklusion drages af Dixon, Woodhead & Sohliman (2006). Dette

indikerer igen, at der ligger et større problem gemt i forbindelse med oplysning til brugerne,

end der ligger et krav fra offentligheden om bedre uddannede revisorer. Studiet viser ligele-

des, at forventningskløften mindskes ved oplysning til regnskabsbrugerne (Ebimobowei

2010). På den anden side beskriver Røder (2011), hvordan regnskabsbruger forventer, at

revisor træder i karakter og er med til at opretholde kontrol, når samfundet rystes økono-

misk. Selvom revisor lever op til krav og udfører revision efter bogen, forventer offentlighe-

den mere af revisor, hvorfor tilliden til revisor svækkes, såfremt intet andet opvejer dette.

Herved menes, at handlinger skal foretages for at signalere, at revisorstanden udvikles og

forsøger at opretholde denne kontrol. Røders (2011) fremstilling af revisors rolle i samfundet

er forenelig med lovgivernes ønske om, at de skærpede krav til revisor både skal højne tilli-

den til revisorstanden såvel som den finansielle sektor. Valget af formidlingsform til offent-

ligheden kan have indflydelse på, hvorvidt budskabet når den tilsigtede modtager. Kommu-

nikation af revisors ansvar og nye tiltag i love og standarder er en snæver platform for for-

midling og oplysning. Denne påstand kan illustreres ved at se på de amerikanske Statements

on Auditing Standards (SAS), som blev udformet med det formål at oplyse offentligheden om

revisors ansvar og derigennem mindske forventningskløften. McEnron & Martens (2001:357)

mener ikke, at disse statements fik den ønskede effekt, idet offentligheden ikke fik ordentlig

Side 58 af 70

kendskab til disse. McEnron & Martens (2001) foreslår at indsætte ”bilag”, som forklarer

revisors ansvar, enten i årsrapporten eller at fremlægge disse ansvarsområder på general-

forsamling. Det, der i indeværende afhandling betragtes som tillidsforøgende, er ikke kun

øget oplysning omkring revisors ansvar, men ligeledes en formidling af de tiltag, som lovgi-

ver, brancheorganisationer og kontrolinstitutioner foretager for at forberede revisor på den

øgede kompleksitet i revisionsarbejdet. Her vurderes en bredere kommunikativ platform at

være nødvendig. Det kunne være via oplysning til aktionærerne, som både McEnron & Mar-

tens (2001) og Speitzer & Jepsen (2014) foreslår, men også til den bredere befolkning gen-

nem mere synlighed og eksponering i medierne (Lee et al.(2009) i Ebimobowei 2010).

5.3. Øget formidling af revisors ansvar kan være tillidsforøgende

Afsnit 5 har til formål at undersøge, hvilke elementer der har betydning for lovændringens

succes, og hvordan øget regulering påvirker tilliden. Ovenstående analyse og vurdering indi-

kerer, at tilliden er faldet grundet de mange erhvervsskandaler, og at genoprettelsen til dels

kan opnås gennem yderligere regulering. På baggrund af ovenstående analyse og vurdering

kan det konkluderes, at regulering ikke i sig selv er tillidsforøgende nok – set i forhold til

regnskabsbrugers vurdering af blandt andet erhvervsskandaler. Kommunikation og formid-

ling af revisors reelle ansvar og indhold af lovregulering kan være måden, hvorpå forvent-

ningskløften mindskes og tilliden forøges.

Lovændringen indeholder både en ny titel og stiller større krav til relevant efteruddannelse

af de berørte revisorer, hvilket hos regnskabsbruger opfattes som to elementer i tillidsfor-

øgelsen. I relation til den nye titel, kan det risikeres, at revisorer, uden certificering betragtes

som mindre tillidsvækkende, som det var tilfældet ved de registrerede revisorer. Derved er

det igen vigtigt overfor regnskabsbruger at få præciseret lovændringens indhold og betyd-

ning. Samlet betyder det, at kendskab til lovændringens indhold er et væsentligt element i

opfyldelsen af lovændringens formål og forøgelsen af tilliden til revisor. Dette imødekommes

gennem den nye titel, men kræver yderligere oplysning til regnskabsbrugerne. Det øgede

krav til efteruddannelses vurderes ligeledes som et vigtigt element i genoprettelsen af tilli-

den.

Side 59 af 70

6. Konklusion

Finanskrisen og den efterfølgende usikkerhed i samfundet har medført øget regulering både

for de finansielle virksomheder og revisionen af disse. Grundlaget for yderligere regulering er

en erkendelse af den stigende kompleksitet i det finansielle system, hvilket stiller større krav

til revisionen af finansielle virksomheder (Rangvid-rapporten 2013; LFF nr. 126). Derudover

opfattes revisor som bindeleddet, mellem regnskabsbruger og regnskabsaflægger, der kan

være med til at skabe troværdighed omkring regnskabsaflæggelsen (Eilifsen et al. 2010).

Særligt ud fra en betragtning om, at regnskabsbruger forventer, at revisor handler i kraft af

titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Lovgiver ønsker derfor at anvende revisor til

at øge tilliden til de finansielle virksomheder, ved at skærpe kravene til revisorer, der revide-

rer finansielle virksomheder (LFF nr. 126).

Lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed bygger på antagelsen om, at

øget specialisering forbedrer revisionskvalitet, som igen øger eller genopretter tilliden til

revisor, ligesom øget tillid til revisor øger tilliden til den finansielle sektor. Disse antagelser

om sammenhænge er undersøgt i indeværende afhandling, via et litteraturstudie. Afhand-

lingen finder, at der samlet set er støtte til en positiv effekt på revisionskvaliteten af speciali-

sering blandt revisorer, idet 12 af de 15 studier i litteraturstudiet kommer frem til dette re-

sultat. Omfanget af anvendte artikler i litteraturstudiet i afsnit 4 har betydning for, hvilke

sammenhænge og konklusioner der drages. Her erkendes, at inddragelsen af flere studier

kunne bidrage med yderligere sammenhænge og kategoriseringer. I analysen inddrages i alt

22 internationale artikler, hvilket vurderes til at illustrere et interessant og betydeligt udsnit

af den eksisterende litteratur.

Definitionen på specialist er vigtig i forståelse af denne positive effekt af specialisering. Mar-

kedsandel som indikator for specialist kritiseres, men vurderes at kunne være et element i

specialiseringen, idet ansatte kan arbejde med en større klientportefølje og derved opnå

mere erfaring indenfor et givent område. Erfaring vurderes nemlig til at være en god indika-

tor for specialist, hvilket støtter lovændringens certificeringsbetingelser. Det anbefales der-

for, at fokus fortsat bør være på den enkelte revisors evner, uddannelsesmæssige baggrund

og erhvervserfaring. Dog har revisionsvirksomhedens kundekreds tilsyneladende betydning

for de ansatte revisorers evner og kvaliteten af deres arbejde, dette synes imidlertid ikke at

være et kriterium, som kan opstilles i forbindelse med certificering.

Side 60 af 70

Afhandlingens undersøgelse finder yderligere, at revisionskvalitet her kan opdeles i opfattet

og reel kvalitet. Forbedring af såvel den opfattede som den reelle kvalitet af revisors arbejde

vurderes at have betydning for regnskabsbrugers tillid til revisor, revisionsarbejdet og der-

ved også revisionspåtegningen. En eventuel stigning i den reelle kvalitet kan risikere ikke at

øge tilliden, såfremt den opfattede kvalitet ikke stiger i ligeså høj grad. Dette skyldes blandt

andet regnskabsbrugers manglende kendskab til revisors reelle opgaver, ansvarsområder og

kvalitet (Warming-Rasmussen & Larsen 2001).

Forventningskløften opstår når regnskabsbrugers forventninger ikke imødekommes (Porter

1993). Forventningskløften konstateres i større grad at skyldes urimelige forventninger til

revisor end revisors ringe præstation. Forventningskløften kan mindskes ved at informere

regnskabsbruger om revisors opgaver for derved at skabe konsistens mellem revisors og

regnskabsbrugers opfattelse af revisors reelle ansvarsområder og opgaver. En skarpere

kommunikation kan være medvirkende til, at forventningskløften mindskes, i hvert fald i

relation til urimelighedskløften. Præstationskløften minimeres ved tiltag, som stiller krav til

revisors kompetencer, ligesom lovændringen gør.

Indeværende afhandling finder således, at øget regulering kan være et led i genoprettelsen

af tilliden til revisor og derigennem finanssektoren, såfremt reguleringen stiller øgede krav til

revisor. Det vurderes imidlertid også, at lovregulering ikke alene kan øge tilliden markant.

Øget og forbedret kommunikation mellem parterne; revisor, regnskabsbruger, lovgivende

magt, brancheorganisationer og offentligheden i bredeste forstand anbefales således for at

opnå den ønskede effekt af lovændringen.

Analyser, vurderinger og konklusioner i nærværende afhandling bygger, som nævnt i det

videnskabsteoretiske metodeafsnit, på et litteraturstudie. Eksisterende studier anvendes

således til at afdække afhandlingens problemstilling omkring den nyligt gældende lovæn-

dring. Ved anvendelsen af andre metoder, såsom observationsstudie eller spørgeskemaun-

dersøgelse kan yderligere perspektiver og konklusioner afdækkes, hvilket kan be- eller af-

kræfte resultaterne af denne afhandlings undersøgelser. Foreliggende litteraturstudie dan-

ner således baggrund for i fremtiden at undersøge, hvorvidt revisionskvaliteten reelt for-

øges, ligesom en undersøgelse, af regnskabsbrugers kendskab til de nye regler og tilliden til

revisor samt den finansielle verden, vil være interessant.

Side 61 af 70

7. Perspektivering

Nærværende afhandling vedrører elementerne; specialisering, revisionskvalitet og tillid, med

afsæt i lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (lov nr. 617 af 12. juni

2013). Lovændringen skaber imidlertid grobund for yderligere overvejelser, som kunne være

interessante områder for videre undersøgelse.

Lovændringen skaber refleksion over, hvorvidt revisorerne, der reviderede de ophørte ban-

ker under finanskrisen, kunne have fået certificeringen, såfremt den var lovbestemt i sin tid.

Overvejelsen drejer sig om, hvorvidt disse lovfæstede krav til revisor er en udvidelse af revi-

sors kompetencer, og om revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, allerede er spe-

cialiserede og underlagt interne regler vedrørende efteruddannelse. Flere af de certificerede

revisorer var underskrivende revisor på nogle af de banker, som krakkede under finanskrisen

(se bilag 4, 5, 6 og 7). Certificering af underskrivende revisorer på krakkede banker kan i den

almindelige offentlighed virke modsigende og derfor ikke skabe den ønskede genopretning

af tilliden til den finansielle sektor og revisorer af denne sektor. Dette er særligt modsigende,

idet lovgiver blandt andet begrunder lovændringen med finanskrisen og de mange ophør af

danske pengeinstitutter.

Dette indikerer, at certificeringsordningen ikke vil have den forebyggende effekt, som er

ønsket. Lovgiverne skal altså revurdere, hvorvidt denne løsning er effektiv nok, såfremt

fremtidige ”bankkriser” ønskes undgået. Hertil kunne det være interessant at undersøge,

hvorvidt andre mekanismer skal korrigeres, frem for eller sammen med de nye krav til revi-

sorerne. Det kunne være øgede krav til ledelsen, regnskabsansvarlige og de interne revisorer

i de finansielle virksomheder.

Viser det sig, at de certificerede revisorer bliver bedre til at revidere og forudsige going con-

cern blandt landets kreditinstitutter, er det interessant at overveje, hvorvidt specialiserings-

kravet skal gælde flere industrier/sektorer. Afhandlingens konklusioner støtter samlet set en

positiv effekt af specialisering, hvilket ikke er begrænset til den finansielle sektor. Low (2004)

argumenterer sågar for, at den positive sammenhæng kan findes, uanset hvilken industri

eller sektor der tages fat i. Spørgsmålet er således, om denne lovregulerede specialisering

kan og skal anvendes ved andre sektorer. I fremsat forslag til lov om ændring af revisorloven

og lov om finansielvirksomhed (LFF 126:12) skrives, at:

Side 62 af 70

”Bestemmelsen6 giver ligeledes Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte særlige krav til

revisorer inden for andre virksomheder af offentlig interesse, hvis der viser sig et behov

herfor”.

Der åbnes altså op for muligheden for, at andre virksomheder kan have brug for samme grad

af fokuseret efteruddannelse som de finansielle virksomheder. Grupperingen kunne være i

forhold til industri/sektor, hvorved opdeling begrundes i virksomhedens forretningsområde.

Denne tanke støttes af litteraturstudiet, hvor mange forskellige industrier bliver undersøgt.

Hertil udtrykker ingen af studierne, at den positive effekt udelukkende omfatter finansielle

virksomheder.

6 Revisorloven § 4, stk. 2

Side 63 af 70

Litteraturliste

Retskilder

Danmarks Riges Grundlov (grundloven) nr. 169 af 5. juni 1953

Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhed (revisorloven) nr. 468 af 17. juni 2008

Lov om finansiel virksomhed nr. 948 af 2. juli 2013

International Standard on Auditors (ISA 705) ”Modifikation til konklusionen i den uafhængi-

ge revisors erklæring”, vejledning 2011, Karnov Group Denmark A/S

International Standard on Auditors (ISA 570) ”Fortsat drift (Going Concern), vejledning 2011,

Karnov Group Denmark A/S

Vedtaget forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFV) nr. L

126, vedtaget 21. maj 2013

Betænkning over forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed

(LFB), afgivet 2. maj 2013

Fremsat forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFF),

fremsat 30. januar 2013

Bilag 1 til L 126: Høringssvar og høringsnotat vedr. lov om ændring af revisorloven og lov om

finansiel virksomhed

Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finan-

sielle koncerner nr. 1024 af 24. august 2013

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer nr. 1379 af 10.

december 2013

Side 64 af 70

Bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer nr. 1406 af 11. de-

cember 2013

Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, IASC 1989, Karnov Group

Denmark A/S 2011

Erklæringsvejledningen: Vejledning om bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklærin-

ger, version 1.0 af 24. marts 2009

Bøger

Andersen, I. (2013-1), Den Skinbarlige virkelighed – Vidensproduktion i

samfundsvidenskaberne 5. udgave, Frederiksberg: Samfundslitteratur

Birkler, J. (2005), Videnskabs teori – en grundbog, 1. Udgave, København: Munksgaard

Danmark

Eilifsen, A., Messier, W., Glover, S. & Prawitt, D. (2010), Auditing & Assurance services, 2.

udgave, England: McGraw-Hill Education

Füchsel, K., Gath, P., Landsted, L.B. & Skovby, L. (2010), Revisor – regulering & rapportering,

2. udgave, København: Thomson Reuters Professional A/S

Heldbjerg, G. (1997), Grøftegravning i metodisk perspektiv – et videnskabsteoretisk og

metodologisk overblik, 1. udgave, 10. oplag 2012, Frederiksberg: Samfundslitteratur

Ingemann, J.H. (2013), Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning, 1. Udgave,

Frederiksberg: Samfundslitteratur

Langsted, L.B., Andersen, P.K. & Kiertzner, L. (2013), Revisoransvar, 8. udgave, København:

Karnov Group Denmark

Side 65 af 70

Nielsen, R. & Tvarnø, C. (2011), Retskilder og retsteori, 3. udgave, København: Jurist- og

Økonomforbundets forlag

Regnskabsordbogen (2004), Nielsen, S., Mourier, L. & Bergenholtz, H., Regnskabshåndbogen

Dansk-Engelsk, 1. Udgave, København: Forlaget Thomson A/S

Limperg, T. (1985), The social responsibility of the auditor – A Basic Theory on the Auditor’s

Function by Professor Theodore Limperg (1879-1961) of the University of Amsterdam, with

some recent comments, Limperg Instituut, Amsterdam

Warming-Rasmussen, B., & Jensen, L. (2001), Revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant

- aspekter af tillidsforholdet mellem brugeren af revisionsydelsen og den statsautoriserede

revisor. København: Forlaget Thomson A/S

Artikler

Abbott, L.J, Parker, S. & Peters, G. (2001), Auditor Industry Specialisation and Auditor

Reporting, The Auditor’s Report, Udgave 24 nr. 3, Auditing Section - Concurrent Sessions -

American Accounting Association - Annual Meeting, 15. August Session Title: Auditing

Section Forum #1. Se http://aaahq.org/audit/pubs/audrep/01summer/item03.htm

Tekst hentet 31. maj 2014:

http://aaahq.org/audit/midyear/01midyear/papers/industryParker.pdf

Andersen, L.L. (2013-2), Er det alene økonomerne og politikerne, der skal skrive finanskrisens

histore? Udredninger, retssikkerhed og medietørst, Revision & Regnskabsvæsen, Udgave 82

(12), side 70-77

Balsam, S., Krishnan, J. & Yang, J.S. (2003), Auditor Industry Specialization and Earnings

Quality, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 22 nr. 2, side 71-97

http://aaahq.org/audit/pubs/audrep/01summer/item03.htm

http://aaahq.org/audit/midyear/01midyear/papers/industryParker.pdf

Side 66 af 70

Bedard, J.C & Biggs, S.F (1991), The Effect of Domain-Specific Experience on Evaluation of

Management Representations in Analytical Procedures, Auditing: A Journal of Practice &

Theory, Udgave 10, suppl., side 77-90

Berg, J. (2013), Kronik: Penge, ondskab og finanskrisen, Information, 18. september 2013

Tekst hentet 26. juli 2014: http://www.information.dk/472479

Carcello J.V, Hermanson, R.H. & McGrath, N.T. (1992), Audit Quality Attributes: The

Perception of Audit Partners, Preparers, and Financial Statement Users, Auditing: A Journal

of Practice & Theory, Udgave 11 Nr. 1, side 1-15

Carcello, J.V & Nagy, A.L. (2004), Client size, auditor specialization and fraudulent financial

reporting, Managerial Auditing Journal, Udgave 19 Nr. 5, side 651-668

Casterella, J.R., Francis, J.R, Lewis, B.L. & Walker, P.L. (2004), Auditor Industry Specialization,

Client Bargaining Power, and Audit Pricing, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave

23 Nr. 1, side 123-140

Dixon, R., Woodhead, A.D. & Sohliman, M. (2006), An Investigation of the Expectation Gap in

Egypt, Managerial Auditing Journal, udgave 21, side 293-302

Dunn, K.A. & Mayhew, B.W. (2004), Audit Firm Industry Specialization and Client Disclosure

Quality, Review of Accounting Studies, Udgave 6, side 35-58

Ebimobowei, A. (2010), An Evaluation of Audit Expectation Gap: Issue and Challenges,

International Journal of Economic Development Research and Investment, Udgave 1 Nr 2+3,

side 129-141

Engsted, T. & Raaballe, J. (2013), Den finansielle krisen I Danmark: Diskussion af rapporten

fra ”Udvalget om årsagerne til finanskrisen”, Management Working Papers, Aarhus

Universitet

http://www.information.dk/472479

Side 67 af 70

EU-grønbog – Læren af krisen (2010), EU-Kommissionen, Bruxelles 13.10.2010, side 1-22

Fadzly, M.N. & Ahmad, Z. (2004), Audit Expectation Gap: The Case of Malaysia, Managerial

Auditing Journal, Udgave 19 Nr. 17, side 897-915

Francis, J.R (2004), What do we know about audit quality?, The British Accounting Review,

Udgave 36, side 345-368

Francis, J.R (2011), A Framework for Understanding and Researching Audit Quality, Auditing:

A Journal of Practice & Theory, Udgave 20 Nr. 2, side 125-152

Francis, J.R. & Wang, D. (2004), Investor protection and auditor conservatism: are Big 4

auditors conservative only in the United States? Working Paper: University of Missouri and

University of Nebraska

Gramling, A.A. & Stone, D.N. (2001), Audit firm industry expertise: A review and synthesis of

the archival literature, Journal of Accounting Literature, Udgave 20, side 1-29

Hogan, C.E & Jeter, D.C. (1999), Industry Specialization by Auditors, Auditing: A Journal of

Practice & Theory, Udgave 18 Nr. 1, side 1-17

Jiang, L., Jeny-Cazavan, A. & Audousset-Coulier, S. (2012). Who are Industry Specialist

Auditors?, Working Paper, CAAA Annual Conference 10. Januar, side 1-16.

Tekst fundet den 31. Maj 2014:

http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1984960

Johnstone, K.M, Sutton, M.H. & Warfield, T.D. (2001), Antecedents and Consequences of

Independence Risk: Framework for Analysis, Accounting Horizons, Udgave 15 Nr. 1, side 1-18

http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1984960

Side 68 af 70

Knechel, W.R, Naiker, V. & Pacheco, G. (2007), Does Auditor Industry Specialization Matter?

Evidence from Market Reaction to Auditor Switches, Auditing: A Journal of Practice &

Theory, Udgave 26 Nr. 1, side 19-45

Krishnan, G.V. (2003), Does Big 6 Auditor Industry Expertise Constrain Earnings

Management?, Accounting Horizons, Suppl., side 1-16

Larsen, N.W. (2014), Revisor certificeringsordningen - Hvor mange revisorer skal vi sætte

vores lid til fremover?, Finanskrise-kommissionen, Kraka

http://www.finanskrisekommissionen.dk/sites/default/files/public/media/analyse_af_reviso

r_certificeringsordningen.pdf

Lennox, C. (1999), Are large auditors more accurate than small auditors? Accounting and

Business Research, Udgave 29 Nr. 3, side 217-227

Low, K-Y. (2004), The Effect of Industry Specialization on Audit Risk Assessments and Audit-

Planning Decisions, The Accounting Review, Udgave 79 Nr.1, side 201-219

McEnroe, J.E. & Martens, S.C. (2001), Auditors’ and Investors’ Perceptions of the

“Expectation Gap”, Accounting Horizons, Udgave 15 Nr. 4, side 345-358

Minutti-Meza, M. (2013), Does Auditor Industry Speciallization Improve Audit Quality?,

Journal of Accounting Research, Udgave 51 Nr. 4, side 779-817

Owhoso, V.E, Messier, W.F & Lynch, J.G, Error Detection by Industry-Specialized Teams

during Sequential Audit Review, Journal of Accounting Research, Udgave 40 Nr. 3, side 883-

900

Palmrose, Z-V. (1986), Audit Fees and Auditor Size: Further Evidence, Journal of Accounting

Research, Udgave 24 Nr. 1, side 97-110

http://www.finanskrisekommissionen.dk/sites/default/files/public/media/analyse_af_revisor_certificeringsordningen.pdf

http://www.finanskrisekommissionen.dk/sites/default/files/public/media/analyse_af_revisor_certificeringsordningen.pdf

Side 69 af 70

Porter, B. (1993), An Empirical Study of the Audit Expectation-Performance Gap, Accounting

and Business Research, Udgave 24 Nr. 93, side 49-68

Rangvid-rapporten (2013), Den finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læring,

Erhvervs- og vækstministeriet, side 1-488

Revisorkommissionens betænkning nr. 1411 (2002), Revisorlovgivning – uafhængighed og

liberalisering, side 1-367,

http://www.statensnet.dk/betaenkninger/vis.cgi?nummer=1411-2002

Røder, J. (2011), Revisionsbranchen under forandring – hvad kan vi forvente fra EU efter

krise og kritik?, Revision & Regnskabsvæsen, Udgave 5, side 26-31

Schauer, P.C (2002), The Effects of Industry Specialization on Audit Quality: An Examination

Using Bid-ask Spreads, Journal of Accounting & Finance Research, Udgave 10 Nr. 1, side 76-

86

Solomon, I., Shields, M.D. & Whittington, O.R. (1999), What Do Industry-Specialist Auditors

Know?, Journal of Accounting Research, Udgave 37 Nr. 1, side 191-208

Speitzer, M. & Jepsen, C. (2013), Finanskrisen har kostet på tillidskontoen hos

virksomhederne, Revision & Regnskabsvæsen, lederen, Udgave 7

Speitzer, M. & Jepsen, C. (2014), I bagklogskabens ulidelige klare lys, Revision &

Regnskabsvæsen, lederen, Udgave 2

Taylor, M.H. (2000), The Effect of Industry Specialization on Auditors’ Inherent Risk

Assessments and Confidence Judgements, Contemporary Accounting Research, Udgave 17

Nr. 4, side 693-712

http://www.statensnet.dk/betaenkninger/vis.cgi?nummer=1411-2002

Side 70 af 70

Wallace, W.A (2004), The Economic Role of the Audit in Free and Regulated Markets: A Look

Back and a Look Forward, Research in Accounting Regulation, Udgave 17, side 267-298

Warming-Rasmussen, B. (2002), Revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, Ledelse &

Erhvervsøkonomi 4/2002, side 227-238

Zerni, M. (2012), Audit Partner Specialization and Audit Fees: Some Evidence from Sweden,

Contemporary Accounting Research, Udgave 26 Nr. 1, side 312-340

Hjemmesider:

Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, Autoritetsliste for serier 2012 og 2013

Hentet den 26-05-2014: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-

bibliometriske-forskningsindikator/autoritetslister/series_2012-og-2013-3.pdf

Rating: Liste udarbejdet af Penn State – A Public Research University Serving Pennsylvania

and the Global Community.

Hentet 26-05-2014: http://www.math.psu.edu/cheng/finance%20journal%20rating.pdf

Impact Factor: Mål for hvor ofte tidsskriftets artikler er citeret i andre tidsskrifter indenfor en

bestemt periode. Data fundet 30-07-14 på hhv. http://www.impactfactorsearch.com/ og

http://blogs.ntu.edu.sg/library-resources/accounting/top-10-journals-in-accounting-from-

journal-citation-report

Top-ten list: Top 10 journals in Accounting according to Journal Citation Reports.

Hentet 30-07-14: http://blogs.ntu.edu.sg/library-resources/accounting/top-10-journals-in-

accounting-from-journal-citation-report

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator/autoritetslister/series_2012-og-2013-3.pdf

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator/autoritetslister/series_2012-og-2013-3.pdf

http://www.math.psu.edu/cheng/finance%20journal%20rating.pdf

http://www.impactfactorsearch.com/

http://blogs.ntu.edu.sg/library-resources/accounting/top-10-journals-in-accounting-from-journal-citation-report




Kandidatafhandling Forfatter: Janni Isaksen Cand.merc.aud...

Documents

Transcript of Kandidatafhandling Forfatter: Janni Isaksen Cand.merc.aud...