Jørn Larsen INTERSTITIEL - SDU
Transcript of Jørn Larsen INTERSTITIEL - SDU
INT
ER
ST
ITIE
L Jørn Larsen
Jørn Larsen
INTERSTITIEL
INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Syddansk Universitet November 2003
Redaktion: Informationskontoret, Syddansk Universitet Cubo Arkitekter A/S
Tekst: Bente Dalgaard Aase Lindahl Mogens N. Pedersen Henrik Tvarnø
Oplag: 3.000
Papir: Arctic the Extreme 150 g - Munken Lynx 400 g Design og produktion: Cubo Arkitekter A/S Clausen Offset ApS
ISBN 87-90923-38-3
Jørn Larsen
INTERSTITIEL
5 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
5 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Forord
Jørn Larsens søjle i blankpoleret sort granit byder på smukkeste vis studerende, ansatte og gæster velkom-
men til Syddansk Universitet i Odense.
Kunstneren har skabt et vartegn, der udstråler stringens, klarhed og dynamik. Et vartegn, der kan inspirere
os til altid at sætte høje mål inden for forskning, undervisning og vidensdeling.
Kunstværkets centrale placering ved hovedindgangen understreger Jørn Larsens betydning for Syddansk
Universitet. Som det fremgår af denne bog, rummer Campus i Odense en fornem samling af hans værker,
og vi er meget stolte over at præsentere det nyeste hovedværk ”Interstitiel”.
Jens Oddershede
rektor
6INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Med kunstværket ”Interstitiel” har Syddansk
Universitet fået et fornemt symbol på tankens
kraft.
Dristigt skyder en søjle op fra vandet og strækker
sig mod himlen – i 19 meter blankpoleret sort gra-
nit koncentreres den stræben efter højere erken-
delse, som er forskningens inderste væsen.
Nu, hvor søjlen knejser på forpladsen, er slægt-
skabet mellem universitet og værk så åbenlyst, at
omgivelserne - forplads, fredskov og den nye ho-
vedindgang - indskriver sig smukt og selvfølgeligt
i søjlens tryllekreds.
Tanker i bevægelse…
Foto: Ole Haupt
6INTERSTITIEL I Jørn Larsen
8INTERSTITIEL I Jørn Larsen 9 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Men visionen om at rejse en søjle, et urgammelt
vartegn, foran en nybygning fra det 21. århund-
rede har krævet vidsyn og vovemod.
Billedkunstner Jørn Larsen begyndte for omkring
10 år siden at tumle med tankerne om at anvende
søjlen som skulptur. Alt imens han lavede udsmyk-
ninger til Københavns Lufthavn, Det Kgl. Teater,
Ny Carlsberg Glyptotek, Jelling Kirke og Syddansk
Universitet, drømte han om at lade de dynamiske
linjer, han er så kendt for, gøre sig fri af det flade
papir, så de kunne bevæge sig rundt, rundt og op.
Og da han på et tidspunkt så den kommende for-
plads til Campus i Odense, fandt hans dynamiske
drøm et hjem.
Også universitetet drømte om dynamik og
åbenhed. I 1997 vandt Cubo Arkitekter A/S en
arkitektkonkurrence om en stor udbygning med
en hovedindgang, som skulle komme gæster og
studerende i møde.
Med en ny bygning mod nord ønskede universite-
tet at folde sig ud og invitere omverdenen inden-
Foto: Ole Haupt
Jørn Larsen skitse
8INTERSTITIEL I Jørn Larsen 9 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
10INTERSTITIEL I Jørn Larsen
for. Et lyst, rummeligt torv i indgangsbygningen
skulle give den gamle universitetsbygning fra
1970’erne et samlingspunkt.
Cubo Arkitekter A/S allierede sig med Jørn Larsen,
som allerede havde sat sit kunstneriske præg på
Campus med skulptur og billeder. Han bidrog
med den store lyse gulvudsmykning i marmor
og den mørke loftsudsmykning i glas på det nye
Campustorv, hvorfra der i øvrigt er smuk panora-
maudsigt til forpladsen og fredskoven.
Det var i denne store byggeproces, at drømmene
begyndte at krydse hinanden, og universitetets
daværende rektor Henrik Tvarnø kunne straks se
visionen, da Jørn Larsen forelagde den for ham.
Da Jørn Larsen havde fået søjlen dimensioneret,
mistede han, ifølge eget udsagn, modet, for da gik
det op for ham, hvor omfattende og dyrt projek-
tet var. Det kræver mange tekniske overvejelser,
solid forankring - og ikke mindst en smidig jern-
konstruktion, der kan modstå hårde storme – at
sende en søjle på 60 tons så højt til vejrs.Foto: Ole Haupt
10INTERSTITIEL I Jørn Larsen
12INTERSTITIEL I Jørn Larsen 13 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Men Henrik Tvarnø troede på søjlen. Og endnu
inden der var rejst én krone til kunstprojektet,
sørgede han og Cubo Arkitekter A/S for, at for-
pladsen blev anlagt, så den var klar til en søjle på
19 meter, et amfiteatralsk trappeanlæg med en
diameter på 19 meter samt det vandbassin, som
søjlen rejser sig fra.
Også Velux Fondens bestyrelse kunne se visionen,
da de fik den forelagt. I efteråret 2001 besluttede
fonden at bevilge 20 millioner kroner - en af de
største danske donationer til et enkelt kunstværk
- til projektet.
Dermed var vejen banet for kronen på værket i
universitetets store Jørn Larsen samling og for et
hovedværk i dansk kunst.
Værkets navn ”Interstitiel” er Jørn Larsen faldet
over ved lidt af en tilfældighed. Han bladrede i et
leksikon, stødte på ordet og opdagede, at betyd-
ningen ”som udfylder mellemrum, ligger i mel-
lemrum” passer perfekt til den måde, han arbejder
med rum og energi på. Mønstret på søjlen afspej-Foto: Ole Haupt
12INTERSTITIEL I Jørn Larsen 13 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
ler denne spænding mellem ydre og indre rum,
som er Jørn Larsens særkende. I dag kan univer-
sitetets gæster, studerende og ansatte slå sig ned
på trapperne, der kredser om søjlens sorte svenske
granit. Her kan de lade blikket følge de linjer, der
adlyder Jørn Larsens første bud: Bevægelse med
bevægelse med bevægelse.
Men også trappeanlægget er værd at studere på
nært hold. Ind i trinene af indisk granit er mejslet
vigtige udsagn og formler fra videnskabens ver-
den.
Forskernes tankegods – fra antikken til i dag
– danner på denne måde fundamentet for de nye
tanker og dristige erkendelser, som søjlen symbo-
liserer.
”Interstitiel” udtrykker således stærkt og visuelt
universiteternes fornemmeste opgave: At formidle
viden fra generation til generation og til stadig-
hed udvikle nye erkendelser. Det er i sandhed en
søjle, der kan sætte tanker i bevægelse med be-
vægelse med bevægelse. Foto: Bent Simonsen
14INTERSTITIEL I Jørn Larsen
I begyndelsen var der blot et lille cigarrør, en
håndtegning og drømmen om at skabe en søjle.
I dag står den der så – ren og enkel med et
mønster af linjer, der snor sig syv gange rundt
og skaber uafbrudt bevægelse.
Den 19 meter høje søjle ”Interstitiel” har fået sit
eget liv.
-Linjerne på en rund figur får en anden tyngde
og meget større hastigheder, så beskueren dra-
ges med ind, siger Jørn Larsen, der i mere end 50
år har udforsket principperne for rum og energi.
Min hjerne sidder i øjet
Foto: Marianne Grøndahl
14INTERSTITIEL I Jørn Larsen
16INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Hans metode minder om en grundforskers. Igen
og igen søger billedkunstneren tilbage til ud-
gangspunktet, hvor intet er givet på forhånd.
- Man skal helt ned i urfeltet for at få det rigtige
udtryk, og jeg har den puristiske indstilling, at
man skal gøre det med færrest mulige midler.
Man skal være minimalistisk.
- Hvis man kikker godt efter, vil man kunne se, at
linjerne på søjlen er en lang ubrudt streg. Nogle vil
måske kalde det pedanteri, men for mig repræsen-
terer stregen en drøm om kontinuitet, siger Jørn
Larsen.
- Og så har det moret mig at lave stregen, for
det kræver en kyndighed, som smitter af på
intellektet, tilføjer billedkunstneren, der opstiller
sine helt egne strenge regler for billeder, rum og
skulpturer.
Allerede i begyndelsen af 1950’erne tog Jørn
Larsen afsked med naturalismen til fordel for det
nonfigurative.
Model i cirka en trediedel størrelse opbygget i den gamle
”turbolade“ på Wilders Plads i København, som Jørn
Larsen fik stillet til disposition af Statens Værksteder for
Kunst og Håndværk. Foto: Bent Ryberg
16INTERSTITIEL I Jørn Larsen
18INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Få år efter forkastede han farverne og har siden
kun brugt to farver – en til linjen og en til fladen.
Oftest er det sort og hvidt – farvernes konge og
dronning, som han kalder dem.
Det var også tilbage i 50’erne, at han læste en doktor-
disputats, som han selv betegner som en stor inspira-
tionskilde. Professor Edgar Rubins ”Synsoplevede
Figurer – en psykologisk analyse” fra 1915 leverer den
gestaltteoretiske erkendelse, at man altid ser ting i
større sammenhæng. Hans teorier om formers og linjers
bevægelse på en flade, øvede stor indflydelse på mange
af de danske billedkunstnere, som eksperimenterede
med konkret kunst, hvor linjer og geometriske former
skaber deres helt egen virkelighed i et nøgent billedrum.
- Jeg har ofte Rubin i tankerne, når jeg sidder alene og
arbejder. Verden og et billede består af mange sym-
bioser, der beriger hinanden og ophæver hinanden.
Jeg kan blive chokeret over, hvor meget en ganske lille
ændring betyder for hele billedet.
- Det er lidt ligesom den sommerfugle-effekt, som
de teoretiske fysikere, der arbejder med kaosteorier,
Foto: Planet Foto
Jørn Larsen skitse
18INTERSTITIEL I Jørn Larsen
20INTERSTITIEL I Jørn Larsen
har formuleret. Nemlig at en sommerfugl, som ba-
sker med vingerne, kan starte en række bevægelser,
der i sidste ende udløser et jordskælv.
- Jeg begynder altid mit arbejde i kaos, hvor alle
døre står åbne. For jeg har det med at tænke i
mange bundter samtidig, og hvordan de skal ko-
des, ved jeg ikke, før jeg er i gang. Jeg har lange
samtaler med billedet, for der opstår ting i pro-
cessen, som man ikke forstår. Sommetider bliver
jeg så overrasket over, hvad et billede vil, at jeg
må rejse mig og gå, så det ikke tager magten, si-
ger Jørn Larsen.
Hans arbejdstegninger viser en flig af de samtaler, som
Jørn Larsen fører med sig selv og billedet. For rundt
om de linjer og rum, som det hele drejer sig om, står
kunstnerens tætskrevne notater, og de udtrykker for-
skellige stadier af en kompliceret og intens arbejdspro-
ces, som på forunderlig vis munder ud i den afklarede
dynamik, der er Jørn Larsens særkende.
For i notaterne udtrykker Jørn Larsen sine tvivl. Han
formaner – og ansporer – sig selv med sætninger som “Interstitiel” på arbejdsbordet. Foto: Bent Ryberg
20INTERSTITIEL I Jørn Larsen
22INTERSTITIEL I Jørn Larsen
”Du vil for meget!”, ”Billedet løber af med mig!!” ”En
stor skønhed må ofres” og ”Tam-Tam –trommerne er
begyndt”.
Arbejdstegningerne viser også det fintmaskede net
af blyantstreger, som Jørn Larsen tager afsæt i, når
han skal i gang med et billede. Der er tale om et nøje
konstrueret system, som er med til at bestemme de
indbyrdes afstande mellem de linjer, der skyder frem
og bliver til billeder, hvor de indre og de ydre rum hele
tiden veksler.
- Konstruktionsnettet giver mig en følelse af at
have fast grund under fødderne. Og det er jo lidt af
et paradoks, når jeg slet ikke ved, hvad der vil ske
i billedet. Men jeg starter faktisk med en slags cel-
leopbygning, som jo er grundlaget for alt liv, siger
Jørn Larsen. Med nettet som baggrund fastlægges
de linjer og former, som skal danne ”bevægelse med
bevægelse med bevægelse” – et udtryk, Jørn Larsen
altid bruger, når han skal fortælle om sine kunst-
neriske principper. I hans værker møder den optiske
logik matematikken og fastlægger de linjer, der kan
forvandle et mellemrum til et spændingsfelt.Jørn Larsen i sit atelier på Wilders Plads. Foto: Bent Ryberg
22INTERSTITIEL I Jørn Larsen
24INTERSTITIEL I Jørn Larsen 25 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
- Jeg arbejder med det interstitielle, det vil sige
det, der ligger mellem rum. For energien opstår
mellem de tomme rum. Det er det, som er der
uden at være til stede, og det, som er til stede,
uden at det kan ses, der interesserer mig, siger
Jørn Larsen.
- Jeg ved intet om matematik, men der er en
symbiose mellem kunst og videnskab. De bedste
videnskabsmænd har en kunstnerisk sjæl, og de
kan formulere de ting, som jeg kan se visuelt. For
vi arbejder allesammen med kodninger og på at
finde det, der ligger mellem det, vi allerede ved,
siger han. Selv om der ligger komplicerede udreg-
ninger – ofte med primtal – bag Jørn Larsens bil-
leder, så har han sin egen forståelse af matematik
og geometri. Tag for eksempel kvadratet, der lig-
ger som en solid klods i den del af vor viden, der
ikke kan rokkes ved. Med fire lige lange linjer kan
vi afgrænse og skabe orden.
- Men min hjerne sidder i øjet, så for mig er det
rigtige kvadrat, det vi kan se – eller rettere sagt
det, vi tror, vi kan se. I over 20 år arbejdede jeg
Foto: Bent Ryberg
24INTERSTITIEL I Jørn Larsen 25 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
derfor kun med kvadrater, hvor forholdet mellem
siderne var 9:10 i stedet for det matematiske 1:1,
siger billedkunstneren, der heller ikke arbejder med
tommestokke, når han udsmykker rum. Også her
er det øjet, der bestemmer helheden.
- Metoder er individuelle og ikke kollektive, mener
billedkunstneren, der er kommet til kunsten gen-
nem seje selvstudier og respekt for håndværket.
Jørn Larsen blev faktisk uddannet håndværksma-
ler, inden han i slutningen af 1940’erne begyndte
at gå til tegneundervisning på Teknisk Selskabs
Skole i København. Han nåede også at blive opta-
get på Kunstakademiet i København.
Men efter kun et semester sprang han fra og
tog til Italien. Ligesom naverne, de skandinaviske
håndværkssvende, der engang drog på valsen for
at arbejde og lære nyt inden for deres fag, rejste
han i nogle år rundt i Europa, hvor han på egen
hånd studerede og kopierede gamle mestre som
Rembrandt, Delacroix, Ingres, Cimabue, Mantegna
og Holbein. Også den græske kunst er blevet gran-
sket nøje, især de tidlige værker fra arkaisk tid.
Foto: Cubo Arkitekter A/S
26INTERSTITIEL I Jørn Larsen
- For mig er arkaisk tid lig med åbenhed, uskyld
og trang til frihed. Arvesynden er endnu ikke inde
i billedet, og vi er tilbage ved urfeltet, siger Jørn
Larsen, der erklærer sig som arkæer. Og det er
kendetegnende, at uanset hvilket emne han be-
skæftiger sig med, så vil han helt ind til benet.
- Jeg bliver ved med at undersøge tingene, indtil
jeg kan forstå dem, der arbejder professionelt
med de samme ting. Først da giver jeg slip, og
det tager mig som regel 10-15 år at nå dertil. Jeg
samlede på biller i 12 år, og lige nu er det kaktus.
Jeg undersøger fænomener, som tilsyneladende
ikke har noget med hinanden at gøre. Hvis man
for eksempel skal finde ud af, hvordan en kaktus
trives, skal man måske have styr på, hvordan jord-
sammensætningen, solen og tørken er i den del af
Sydamerika, hvor den stammer fra.
- Når man ser på naturen opdager man, hvordan
banaliteter kan blive til enestående ting. En kaktus
består af de forskellige tilskikkelser, der er sket,
og det holder mig fanget – ligesom når jeg tegner
– at undersøge disse ting. Måske er der tale om Foto: Bent Ryberg
26INTERSTITIEL I Jørn Larsen
28INTERSTITIEL I Jørn Larsen 29 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
en slags mentalhygiejne, så jeg ikke hele tiden
tænker på at tegne, for når jeg er i gang, lever jeg
i det hele tiden, siger Jørn Larsen. Og så er vi igen
tilbage ved energien - den evige bevægelse efter
nye erkendelser - som præger hans kunst.
- Også søjlen kom til mig over flere år. Jeg havde
tumlet med ideen siden 1997, og da jeg så pladsen,
voksede søjlen langsomt frem, siger Jørn Larsen,
der glæder sig over, at søjlen kranses af trappean-
lægget med inskriptioner fra videnskabens verden.
- Jeg håber, at man vil betragte inskriptionerne
med formler og citater som en dialog mellem forti-
dens forskere og nutidens studerende, altså en slags
samtale mellem læremestre og deres elever, siger
Jørn Larsen og citerer selv den franske forfatter
Albert Camus: ”Samtalen kan få en til at formulere
ting, som man ikke før har kunnet gøre klart”.
Jørn Larsens lange søgende samtaler med værket
”Interstitiel” har materialiseret sig i ét overvæl-
dende udsagn – et himmelstræbende kunstværk,
som er klar til at gå i dialog med universitetet.
28INTERSTITIEL I Jørn Larsen 29 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Arbejdstegningen “Interstitiel” 1997. Foto: Planet Foto
30INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Når man gennem mange år har haft sin daglige
gang på universitetets “hovedgade”, Gydehutten,
sker det let, at man glemmer at se på den kunst,
der hænger på væggen, dér hvor tusindvis af
mennesker passerer forbi hver dag. Sådan har jeg
haft det. Dag efter dag er man hastet forbi Jørn
Larsens strengt geometriske og meget højglanspo-
lerede granit-kvadrater, ni i alt, som hænger lige
midt i det hele på Gydehutten. I begyndelsen så
man det nok mest som dekoration, flot lavet, men
hvad ellers? Senere glemte man at kigge. Og man
tænkte i hvert fald ikke tanker i den forbindelse.
Jeg er næppe den eneste, der er begyndt med
denne lidt flade oplevelse af Jørn Larsen.
Veje og bagveje til Jørn Larsenaf professor Mogens N. Pedersen
Foto: Lone Mengel
30INTERSTITIEL I Jørn Larsen
32INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Nu bagefter må man så med megen ruelse spe-
kulere over, hvordan man dog kunne forholde
sig så tåbeligt til Jørn Larsen i så mange år. Den
dårlige undskyldning, og den er virkelig dårlig,
består i at henvise til, at selveste Ny Carlsberg
Fondet først begyndte at interessere sig for Jørn
Larsen, da han var fyldt de tres. Så er vi andre
også undskyldt, ikke? En bedre undskyldning
viser hen til den uheldige placering på Campus.
De ni objekter hænger faktisk på et meget mørkt
sted, i den mest dystre og lavloftede del af den
snart gamle bygning. Dér bliver de nok også
hængende. Nu har de en gang fået deres plads,
og den er såmænd heller ikke så ringe endda, når
man først begynder at kigge med nye øjne på
den sorte granit. Det handler de følgende linjer
om.
Når man for fremtiden ankommer udefra til
vores universitet, vil man ikke et sekund være
i tvivl om, at dette er et sted, hvor Jørn Larsen
har sat sit præg; hvor han hører hjemme som
kunstner, og hvor hans arbejde værdsættes. De
fleste vil nok begynde ude på forpladsen, hvor
Gulvmosaik i hvid marmor på Campustorvet, 2001.
Foto: Kirstine Mengel
32INTERSTITIEL I Jørn Larsen
35 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
35 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Ni objekter i højpoleret svensk granit
på Gydehutten, 1976-1979. Foto: Ole HauptLysmosaik i loftet på Campustorvet, 2001. Foto: Ole Haupt
36INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Jørn Larsen er meget synlig, ja, sætter den totale
dagsorden. Når man har besteget trappen og er
kommet op på det akademiske niveau, undskyld
udtrykket, så møder man igen Larsen, denne
gang i form af den suveræne udsmykning af
gulvet. Somme tider går man uden om cirklen af
bare ærefrygt eller æstetisk hensyntagen.
Andre gange tænker man, at nu skal han alligevel ikke
få lov til at spærre vejen for én, ham dér, Jørn Larsen.
Og så fortryder man straks. Gulvet lever! Man bør
også stille sig hen under lysmosaikken i loftet. Den
fungerer også i det store og flotte rum. Endvidere kan
man på bagvæggen se skitsen til stelen, men den bør
man gemme til nærmere betragtning senere.
Derefter kan man så fortsætte de mange hun-
drede meter ned gennem Gydehutten, og hele
vejen vil man møde Jørn Larsen. Først de ni gra-
nitplader, som er blevet bagtalt ovenfor. Der er
også Kubus ude i en vandfyldt atriumgård, og
der er det meget store Zyra, længst ude mod syd.
I alle tilfælde geometriske, tilsyneladende simple,
arbejder; de fleste skabt i 1970’erne.
“Kubus” i atriumgård ved Gydehutten, 1974-1976.
Foto: Lone Mengel
36INTERSTITIEL I Jørn Larsen
39 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
39 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
“Connection 311 G” 1992.
Foto: Ole Haupt
“Zyra”.
Foto: Lone Mengel
“2x20 knæk” 1989.
Foto: Lone Mengel
“Labyrint IV 1992 - Diffundering”.
Foto: Lone Mengel
40INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Når man er nået så langt på sin vandring, til en-
den af den lange – og sine steder noget dunkle,
hovedgade, så bør man vende om og gå den mod-
satte vej. Men allerførst skal man gå ned i bunden
af opgang F. Det er ved at komme helt derned,
at man opdager Jørn Larsens kvaliteter og hans
styrke som kunstner.
Jørn Larsen er nemlig en rumkunstner. Hans ar-
bejder skal kunne fungere i rummet, ikke bare
hænge på en væg. De kræver også lys. Han har
her måttet vente på en medspiller. Universitetets
første arkitekt var nok ikke den bedste partner for
Larsen. Meget bedre fungerer hans kunst i de ny-
ere og lysere tilbygninger mod syd og mod nord.
De fleste vil fremover begynde med Jørn Larsen,
når de passerer den høje stele og er steget op ad
trappen. Men en anden og nok så rigtig måde at
nærme sig ham på er altså ved, at man begynder i
den stik modsatte ende af den kolossale bygning.
Det er ved indgang F, en rigtig bagdør til univer-
sitetet, at man lærer Jørn Larsens billedsprog at
“Anguilla III 1988”. Foto: Lone Mengel
“Symbiotisk II 1989”. Foto: Lone Mengel
40INTERSTITIEL I Jørn Larsen
42INTERSTITIEL I Jørn Larsen
kende. Her kan man studere den skønne Xar-xa III,
en tegning fra 1989. Den er den bedste indgang til
at forstå helheden. Forstå den besværlige vej fra
det komplicerede til det enkle.
Trapperummet handler om Jørn Larsen omkring
1988 og de følgende år, og det er bare skønt med
alle de knækkede forløb og forbavsende vinkler!
Syv store tavler er der at finde, fra kælder til øver-
ste etage.
Så går man igen ud på Gydehutten, og dér finder
man, fra samme periode, det allerede nævnte
kæmpebillede, Zyra. Mange af universitetets gæ-
ster har stået her, lige ud for indgangen til det
store auditorium, men hvor mange har virkelig set
det enkleste og samtidig måske mest gennem-
tænkte billede på den ganske Campus?
Nået så langt kan man returnere mod hovedind-
gangen. Man passerer forbi de ni polerede plader,
der nu kan få en ny mening. De er ikke længere
dekoration men meddelelser, der måske kan for-
tælle noget, om man blot giver sig tid. Ja, selv en
En række Jørn Larsen værker fra 80’erne og 90’erne ud-
smykker trapperummet på den sydligste del af Campus.
Foto: Lone Mengel
“Striber i rum”, 1988. Foto: Ole Haupt
42INTERSTITIEL I Jørn Larsen
44INTERSTITIEL I Jørn Larsen
af mine gamle aversioner fra dengang, da Odense
Universitet var nyt og tumultarisk, har fået ny
mening.
Kubus, der har stået i det fri siden 1970’erne, er
ikke længere så firkantet og kapitallogisk, som den
var dengang. Nu har den fået patina, dens brutali-
tet dæmpes af noget formildende grønt.
Jørn Larsen har været med fra begyndelsen. Ikke
altid så værdsat som i dag. Hans kunst er mere og
mere blevet en del af universitetets historie.
Det enkle og strenge billedsprog er med til at
fylde oplevelser på vores hverdag. Sådan vil det
fortsætte. Jeg tror fuldt og fast på, at vi vil blive
gladere og gladere for vores Jørn Larsen. Så gå nu
med det samme ned til indgang F! Begynd dér, og
oplev så!
“Xar-xa III 1989”. Foto: Lone Mengel
Foto: Bent Simonsen
44INTERSTITIEL I Jørn Larsen
46INTERSTITIEL I Jørn Larsen 47 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Tilblivelsen
Foto: Bent Ryberg
46INTERSTITIEL I Jørn Larsen 47 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
SøjleDiameter 2,1 meter
Højde 19 meter
Stentype Sort Svensk diabas, type BOALT, poleret
Råmateriale 16 råblokke - samlet vægt 160 tons
Vægtfylde 3 tons/m3
20 søjlesektioner Samlet vægt 60 tons
Samlede overflade 120 m2
Længde på udsmykning 370 meter
Amfiteatralsk trappeanlægDiameter 19 meter
Dybde 2,4 meter
Stentype Indisk granit, type INDIAN BLACK, stokhugget
Råmateriale 3 blokke - samlet vægt 120 tons
Vægtfylde 3 tons/m3
Samlet trinlængde 500 meter
Fuger 1.900 meter
Sentenser 3.346 tegn
48INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Kunstværkets grundelementer. Foto: Bent Ryberg
Foto: Ole Haupt
Jørn Larsen skitse
48INTERSTITIEL I Jørn Larsen
50INTERSTITIEL I Jørn Larsen 51 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Jørn Larsen 1926 Født 15. december i Næstved
1941-46 I lære som håndværksmaler
1948-50 Tegneundervisning på Teknisk Selskabs Skole
i København
1951 Et semester på Kunstakademiet i København
1952-54 Mange rejser i Europa, især Frankrig,
Spanien, Grækenland og Tyrkiet
1955 Debut på Kunstnernes Efterårsudstilling,
København
1959 Ophold i Tyrkiet
1959-60 Ophold i Østgrønland.
1962 Separatudstilling. Gallerie Gl. Strand,
København
1965 Separatudstilling. Arkivmuseet, Lund
1966 Separatudstilling. Galleri Hybler, København
1966 Mindesten. Viborg/Horsens
50INTERSTITIEL I Jørn Larsen 51 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
1967 Tildelt Oluf Hartmanns Legat
1968-74 Legater fra Statens Kunstfond
1970 Medlem af kunstnersammenslutningen
Grønningen
1974-76 Kubus. Odense Universitet
1977 Tildelt Mention speciále du Jury ved IXe
Festival International, Cagnes-sur-Mer,
Frankrig
1978 Tildelt Eckersberg Medaillen fra Akademi-
raadet
Tildelt Statens Kunstfonds treårige stipen-
dium
1979 Ni objekter i sort granit. Odense Universitet
1983 Den sorte kube. Den katolske plads,
Svendborg
1985 Udsmykning sammen med Gun Gordillo.
Restaurant Maison, Hotel Eremitage, Lyngby.
På finansloven med Statens Kunstfonds livs-
varige ydelse
1986 Separatudstilling. Ny Carlsberg Glyptotek
1987 Repræsenteret på Statens Museum for
Kunst
1988 Udsmykning af elevatortårn. Roskilde Amts
Sygehus
1989 Thorvaldsen Medaillen, Akademiraadets
højeste udmærkelse
1989 To polystyren-billeder. Dansk Televæsen,
Høje Tåstrup
1992 Tre gulvfelter. Det Kongelige Teater
Farvekonsulent for ”Den Danske Pavillon” på
Verdensudstillingen i Sevilla
1993 Danmarks repræsentant på Biennalen i
Venedig
Glasmosaik. Udlejre Kirke
Udstilling sammen med Alev Siesbye.
Sophienholm, Lyngby
1994 Gavl. Vesterbrogade, København
Gulv. Danmarks Apotekerforening,
København
Udsmykning af udbygning. Odense
Universitet
1995 Diplom fra København Kulturfond
1996 Altertavle. Udlejre Kirke
Glasmosaik. Ny Carlsberg Glyptotek
1997 Udvendig mur. Biblioteket i Ikast
1998 Gulv. Københavns Lufthavn
2000 Glasmosaik og gulv. Jelling Kirke
2001 Gulv og lysmosaik. Syddansk Universitet,
Odense
2002 Spejlbassin. Thorvaldsens Plads, København
2003 Søjlen ”Interstitiel”. Syddansk Universitet,
Odense
52INTERSTITIEL I Jørn Larsen 53 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Allerede tidligt i planlægningsforløbet fik Jørn
Larsen den idé, at stentrinene omkring søjlen og
bassinet burde udsmykkes med indskrifter, som
refererede til universitetets fælles tankegods.
Jørn Larsen foreslog derfor, at universitetet, når
tiden var inde, blandt sine professorer og øvrige
lærere indsamlede forslag til velegnede indskrifter,
der kunne indhugges på nogle af trinene. Han for-
beholdt sig retten til at være med til den endelige
udvælgelse, men bad derudover om at universi-
tetet selv foretog en prioritering af de indkomne
forslag. For Jørn Larsen var det vigtigt, at indskrif-
terne kom til at afspejle mangfoldigheden i den
Ordknappe formler og litterære citater
52INTERSTITIEL I Jørn Larsen 53 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
verden, som universitetet udgør. Der skulle derfor
både være ordknappe formler og litterære citater
– når blot de udtrykte en væsentlig indsigt og
var en del af fagenes selvbevidsthed. Ud fra sine
egne interesser forventede Jørn Larsen citater fra
naturvidenskaben, ikke mindst matematikken, men
også fra antikken, som søjlen så klart refererer til.
Da tiden var inde, blev udvælgelsesprocessen gen-
nemført endnu mere åbent. Alle med tilknytning til
universitetet kunne bringe citater, formler og andet
i forslag. Der kom en meget bred vifte af forslag,
hovedparten dog fra naturvidenskab og humaniora.
Forslagene dækkede mange sprog, men de kon-
centrerede sig mest om Danmark, om den vestlige
verdens videnskabshistorie (det var flertallet) og i
mindre mål videnskab eller litteratur uden for den
vestlige kulturkreds. Denne spredning afspejles
også i det endelige udvalg. Nogle citater blev bragt
i forslag af flere, uden at det virkede koordineret.
Mange forslag var omhyggeligt begrundet og kom-
menteret, hvilket gjorde læsningen af forslagene
ganske interessant. Der er som regel valgt original-
sprog.
Det blev hurtigt afgjort, at det af praktiske grunde
ikke kunne lade sig gøre at indhugge et diagram eller
en model, f.eks. for DNA-strengen. Enkelte forslag var
for lange til at kunne indhugges på én sten og egnede
sig heller ikke til at forkortes. Nulevende personer blev
i de fleste tilfælde undgået - en undtagelse er kunst-
neren selv. Egne forskere ligeså – med undtagelse
af universitetets tidligere rektor Mogens Brøndsteds
bon mot fra universitetets start. Andre citater blev
automatisk fravalgt, fordi de lå for tæt på et allerede
udvalgt citat. Enkelte citater spillede direkte op mod
hinanden, men ellers var det fra starten idéen, at der
ikke skulle være et system i udvælgelsen.
Det samme gjaldt placeringen. Stenene rundt om
søjlen er af forskellig længde, og det har spillet
en rolle ved den endelige placering af citaterne,
som Cubo Arkitekter A/S i øvrigt har ansvar for
sammen med kunstneren. Jørn Larsen legede først
med tanken om en helt spredt - men ikke tilfæl-
dig – placering, men endte med at starte nedefra,
så de to første sæderækker alle har en indskrift.
Derudover er der placeret nogle indskrifter ved
trappen, der fører op fra bassinets bund.
54INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Jørn Larsen valgte selv typografien: Der er brugt
AvantGarde Medium Bold-bogstaver, som er
rundet forneden. Hvor let de læses, afhænger
af synsvinklen, af sollyset, og af om det netop
har regnet: Så står bogstaverne fyldt med vand.
Kontrollen og bearbejdelsen af indskrifterne er
udført af universitetsbiblioteket under ledelse af
overbibliotekar Aase Lindahl i samarbejde med
universitetets tidligere rektor, Henrik Tvarnø. Det
er den samme gruppe, der står bag denne del af
bogen.
For Jørn Larsen betyder bevægelsen meget.
Derfor er der også kun i første omgang placeret
et mindre antal indskrifter. Vor viden står ikke
stille, og der skal være plads til nye indsigter, som
kan udtrykkes prægnant. Ligesom der skal være
mulighed for at komme med supplerende forslag,
nu hvor søjlen står der. Derfor bliver der allerede i
2003-04 en ny forslagsrunde. Jørn Larsen vil selv
være med til at bestemme placeringen af yder-
ligere en halv snes indskrifter, der bliver hugget
ind forskellige steder på de øverste rækker sten-
sæder. Denne oversigt vil derfor kun kortvarigt Foto: Ole Haupt
54INTERSTITIEL I Jørn Larsen
56INTERSTITIEL I Jørn Larsen 57 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
være fuldstændig, men universitetsbiblioteket vil
løbende præsentere og kommentere indskrifterne
på universitetets web-side.
Universitetsbibliotekets arbejde med citaterne har
været verifikationen. I første omgang var redska-
berne de store citatværker – herunder det mest
kendte og mest benyttede citatværk på dansk –
T. Vogel Jørgensen: “Bevingede Ord”, men det viste
sig hurtigt, at forslagene strakte sig ud over de
gængse sentenser.
I flere tilfælde viste det sig, at citatværkerne ikke
altid stemte overens, hvad angik citatets ordlyd,
og derfor valgte bibliotekets medarbejdere i vi-
dest muligt omfang at skaffe dokumentation for
citaterne, dvs. ved at fremskaffe den trykte tekst
og finde citatet hos ophavsmændene selv. Den
proces åbnede i visse tilfælde for nye problemer,
idet nogle citater – også som de findes citeret i
store citatværker – ikke stemmer overens med
originalteksten, f.eks. udelades i den gængse form
af citatet fra Augustin to ord: de illa. I de fleste
tilfælde af uoverensstemmelse er den kendte ver-Foto: Bent Simonsen
56INTERSTITIEL I Jørn Larsen 57 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
sion af citatet valgt som indskrift ved søjlen. En
undtagelse er Kierkegaard-citatet “livet maa for-
staas baglænds, men det maa leves forlænds”, som
citeres omvendt i “Bevingede ord” og andre steder.
I forbindelse med dette citat er det også tydeligt,
at citaternes betydning kan ændres ved at blive
fjernet fra sin tekstuelle sammenhæng; læses hele
citatet – som Kierkegaard aldrig har skrevet på
den citerede måde – i sin sammenhæng, fremgår
det, at Kierkegaard mente, at livet ikke kan forstås
ret, fordi man aldrig kan indtage stillingen bag-
læns.
Citatværkerne har været centrale værktøjer til
verifikation af citaterne, men Internettet har også
vist sig som et godt redskab til identifikation af ci-
tater. På hjemmesider for ophavsmændene har der
været nyttige henvisninger og faktuelle oplysnin-
ger om citater, således eksempelvis en beskrivelse
af Warren McCulloch’s forelæsninger.
I det følgende kommenteres de første 56 ind-
skrifter ganske kort. Der angives ophavsmand og
årstal, hvorfra der citeres, eventuel oversættelse,
samt enkelte realkommentarer, hvor det synes
nødvendigt. Målet er alene at give beskueren mu-
lighed for at forholde sig lidt mere præcist til cita-
tet, end det er muligt, når man bevæger sig rundt
om søjlen, søger ro eller samtale på den cirkelrun-
de trappe, og dér undres eller lader sig inspirere af
de udvalgte tekster og formler.
58INTERSTITIEL I Jørn Larsen 59 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Livet maa forstaas baglænds, men det maa leves forlændsSøren Kierkegaard (1813-1855), 1843
Sentensen er et ekstrakt fra filosoffen Søren
Kierkegaards Papirer, trykt i journalen JJ:167. I sin
fulde ordlyd lyder citatet: Det er ganske sandt,
hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes
baglænds. Men derover glemmer man den an-
den Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken
Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop
ender med, at Livet i Timeligheden aldrig bliver
ret forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan
faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: bag-
lænds.
Sentenser
58INTERSTITIEL I Jørn Larsen 59 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
I alle vore sandser er en guddommelig gjennemstrømning i vort hele væsen, en stræben efter det harmoniskeH.C. Andersen (1805-1875), 1851
Sætningen stammer fra digteren H.C. Andersens
rejsebog I Sverrig, 1851; den findes i kapitlet Tro
og Videnskab.
a2 + b2 = c2
Pythagoras (ca. 580-ca. 500 f.Kr.)
Pythagoras’ sætning, som siger, at i en retvink-
let trekant er summen af kateternes kvadrater
lig med hypotenusens kvadrat, har været kendt i
Babylonien fra ca. 1800 f.Kr., men er muligvis bevist
af den græske filosof og matematiker Pythagoras.
De ældste kendte beviser for sætningen og dens
anvendelse findes i Euklids Elementer, ca. 300 f.Kr.
Where there is much desire to learn, there of necessity will be much arguing, much writing, many opinions; for opinion in good men is but knowledge in the making(Hvor der er stærkt Begær efter at lære, maa der nød-
vendigvis ogsaa være megen Argumenteren, mange
forskellige Skrifter, mange Meninger, thi Meninger er
hos gode Mænd ikke andet end Kundskaber, der er i
Begreb med at fødes) (Oversætter A.C. Krebs, 1936)
John Milton (1608-1674), 1644
Den engelske forfatter John Milton skrev sætnin-
gen i talen til det engelske Parlament om trykke-
frihed Areopagitica, 1644.
60INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Die Philosophen haben die Welt nur verschieden interpretiert, es kommen drauf an, sie zu verändern(Filosofferne har blot givet forskellige forklaringer på
verden, hvad det drejer sig om er at forandre den)
Karl Marx (1818-1883), 1845
Sentensen stammer fra Karl Marx’ Excerpte und
Notizen Sommer 1844 bis Anfang 1847 og indgår
som These 11 i Thesen über Feuerbach uden hen-
blik på offentliggørelse. Blev først publiceret af Fr.
Engels i hans skrift om Feuerbach 1884.
Lys over landet, - det er det vi vilJ.P. Jacobsen (1847-1885), 1884
Forfatteren J.P. Jacobsen skrev digtet 1884 på en vifte,
hvor en række kunstnere havde skrevet og malet på
hver sit blad. Digtet blev første gang offentliggjort i
Juleroser, 1885, og i bogform i Digte og Udkast, 1886.
I begyndelsen var ordetJohannesevangeliet 1, 1
Ordene indleder det fjerde af Det Nye Testamentes
fire evangelieskrifter.
Sapere aude!(Hav mod til at bruge Din forstand)
Immanuel Kant (1724-1804), 1784
Citatet stammer fra Quintus Horatius Flaccus
Epistulæ 1,2 40 (omkr. 20 f.Kr.), men er gjort be-
rømt af den tyske filosof Immanuel Kant i Was ist
Aufklärung (Hvad er oplysning).
Kants definition af oplysning lyder i sin helhed:
Oplysning er menneskets udtræden af dets selvfor-
skyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne
til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse.
Denne uduelighed er selvforskyldt hvis årsagen er en
mangel ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og
mod til at bruge forstanden på egen hånd. Derfor er
oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge Din for-
stand! (Lars Aagaard-Mogensens oversættelse, 1976).
Foto: Ole Haupt
60INTERSTITIEL I Jørn Larsen
62INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Si difficilis captu est methodus, multo difficilior investigatu res est sine methodo(Hvis metoden synes svær at forstå, ville problemet
uden metode være meget vanskeligere at udforske)
Johannes Kepler (1571-1630), 1609.
Citatet er fra den tyske astronom og matematiker
Johannes Kepler, Astronomia Nova, 1609. Kepler
brugte udtrykket i sin model Hypothesis vicaria
(den stedfortrædende hypotese).
Life, liberty and the pursuit of happiness(Liv, frihed og stræben efter lykke)
Thomas Jefferson (1743-1826), 1776.
Sentensen indgår i den amerikanske uafhængig-
hedserklæring 4. juli 1776, skrevet af politikeren
og USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson.
In the long run, we are all dead(I det lange løb er vi alle døde)
John M. Keynes (1883-1946), 1923
Citatet stammer fra kapitel 3 i den britiske natio-
naløkonom John M. Keynes’ A Tract on Monetary
Reform, 1923.
Don’t bite my finger – look where I am pointing(Lad være med at bide mig i fingeren – se hvor den
peger hen)
Warren McCulloch (1898-1972)
Warren McCulloch, en af grundlæggerne af forsk-
ningen inden for kunstig intelligens, brugte ofte
sætningen for at rive sine tilhørere ud af eventuelt
forudfattede meninger, beretter S. Papert i indled-
ningen til McCullochs værk Embodiments of Mind,
1965.
Evigt ejes kun det tabteHenrik Ibsen (1828-1906), 1866
Sentensen stammer fra 4. akts slutscene i den nor-
ske forfatter Henrik Ibsens skuespil Brand, 1866.
Foto: Ole Haupt
62INTERSTITIEL I Jørn Larsen
64INTERSTITIEL I Jørn Larsen 65 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Rara anima, quaecumque loquitur scit quod loquitur(Den sjæl er sjælden som, når den siger noget, ved
hvad den taler om)
Augustin (354-430), 397
Sentensen stammer fra kirkefaderen Augustin,
Confessiones, liber tertius decimus, ca. 397. I ori-
ginalen står Rara anima, quaecumque de illa lo-
quitur scit quod loquitur (Den sjæl er sjælden som,
når den siger noget om det [emne, som netop har
været omtalt], ved hvad den taler om) – men cite-
res ofte som ovenstående.
On ne naît pas femme; on le devient(Man fødes ikke som kvinde, man bliver det)
Simone de Beauvoir (1908-1986), 1949
Sentensen er den indledende sætning i første
kapitel, enfance, i den franske forfatter og mo-
ralfilosof Simone de Beauvoir’s Le deuxième sexe,
1949.
They are ill discoverers that think there is no land, when they can see nothing but sea(De er dårlige opdagere som tror at der intet land
findes, når de kun ser hav)
Francis Bacon (1561-1626), 1605
Stammer fra den engelske filosof og politiker
Francis Bacon, The Advancement of Learning,
book 2, 1605.
Liberté, egalité, fraternité(Frihed, lighed, broderskab)
Den franske revolution 1789-1799
Udtrykket kan spores tilbage til filosoffen C.L. de
Montesquieu, der i 1729 skrev ... liberté, egalité
... . I 1793 tog en kreds af yderliggående franske
revolutionære, les Cordeliers, de to ord til sig i de-
res slagord liberté, egalité, fraternité ou la mort ;
i 1795 blev de sidste 3 ord fjernet og liberté, ega-
lité, fraternité blev den franske revolutions motto.
64INTERSTITIEL I Jørn Larsen 65 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Der Abscheu, der ihn zur Rache drängen sollte; erzetzt sich so bei ihm durch selbstvorwürfe, durch Gewissenskrupel(Den afsky, der skulle drive ham til hævn, erstattes
derfor hos ham af selvbebrejdelse, af samvittigheds-
skrupler …)
Sigmund Freud (1856-1939), 1900
Sentensen stammer fra den østrigske nerve-
læge, psykoanalysens fader Sigmund Freud Die
Traumdeutung, 1900.
Frihed for Loke saavel som for ThorN.F.S. Grundtvig (1783-1872), 1832
Citatet er af den danske digter, præst og politiker
N.F.S. Grundtvig. Det stammer fra: Rim-Brev, der
indgår i Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog
historisk-poetisk udviklet og oplyst af N.F.S.
Grundtvig, 1832.
Es irrt der Mensch solang er strebt(Mennesket må fejle, mens det stræber)
J.W. Goethe (1749-1832), 1808
Sentensen stammer fra den tyske forfatter Johan
Wolfgang Goethe Faust, i den indledende Prolog
im Himmel, 1808.
Natural selection: The survival of the fittest(Naturligt udvalg: De bedst udrustedes overleven)
Charles Darwin (1809-1882), 1859
Sentensen er overskrift til kapitel 4 i den briti-
ske naturforsker Charles Darwins The Origin of
Species. By Means of natural Selection, or the
Preservation of Favoured Races in the Struggle
for Life, 1882. Udtrykket tillægges sædvanligvis
Darwin, men det var alene princippet, Darwin
anerkendte i The Origin of Species ; Darwin gør
opmærksom på at udtrykket skal tilskrives Herbert
Spencer (1820-1903).
66INTERSTITIEL I Jørn Larsen
When you have eliminated the impossible, whatever remains, however improbable, must be the truth(Når De har bortelimineret samtlige rent umulige
forklaringer, må den ene, der bliver til rest, være den
rigtige, hvor usandsynlig den end ellers forekommer)
(Oversætter Verner Steemann, 1963)
Sir Arthur Conan Doyle (1859-1930), 1890
Udtrykket stammer fra kapitel 6 i den britiske for-
fatter og læge Sir Arthur Conan Doyle, The Sign of
Four, 1890.
Cogito, ergo sum(Jeg tænker, altså er jeg til)
René Descartes (1596-1650), 1644
Den franske matematiker og filosof René
Descartes anvender udtrykket første gang på
fransk i 1637: ie pense, donc ie fuis. Den latinske
form findes i lidt længere udgave i Meditationes,
1641 og i kort form i Principia Philosophiæ, 1644.
Nothing in biology makes sense except in the light of evolution(I biologien giver intet mening med mindre man
tager evolutionen i betragtning)
Theodosius Dobzhansky (1900-1975), 1973
Sentensen er titlen på den russisk-amerikanske
genetiker og evolutionsforsker Theodosius
Dobzhansky’s artikel i The American Biology
Teacher, 1973.
Foto: Bent Simonsen
66INTERSTITIEL I Jørn Larsen
68INTERSTITIEL I Jørn Larsen 69 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
E = mc2
Albert Einstein (1879-1955), 1905
I 1905 offentliggjorde den tysk-schweizisk-ame-
rikanske fysiker Albert Einstein fire banebrydende
afhandlinger; den fjerde var en videreudvikling af
den specielle relativitetsteori hvori relationen
E = mc2 udledes (E udtrykker energi, m masse og
c lysets hastighed).
Gott würfelt nicht(Gud spiller ikke terning)
Albert Einstein (1879-1955), 1926
Sentensen stammer formentlig fra et brev dateret
4.12.1926 fra den tysk-schweizisk-amerikanske
fysiker Albert Einstein til den tysk-engelske fysiker
Max Born. Udtrykket indgår i diskussion om fortolk-
ning af kvantemekanikken og genfindes i sentensen
af Stephen Hawking.
Fructus increscit opera novo in agro(Frugten vokser frem ved arbejdet på den nye ager)
Mogens Brøndsted (f. 1918), 1966
Odense Universitets motto præsenteret ved uni-
versitetets indvielse 1966 af universitetets rektor,
professor i nordisk litteratur, Mogens Brøndsted,
der selv havde hovedansvaret for udformningen
af mottoet; forbogstaverne i den latinske sentens
danner ordet FIONIA, det latinske navn for Fyn.
Foto: Bent Simonsen
68INTERSTITIEL I Jørn Larsen 69 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
S = k log WLudwig Boltzmann (1844-1906), 1877
Den østrigske fysiker Ludwig Boltzmann, grund-
læggeren af den kinetiske gasteori og den stati-
stiske mekanik, knyttede med S = k log W den ter-
modynamiske entropi (S) til logaritmen af det antal
måder, hvorpå systemets makroskopiske tilstand
kan fremkomme (W); k er Boltzmanns konstant, en
fundamental størrelse i statistisk fysik.
Sit fædrene land skylder man alt hvad man kan udretteRasmus Kristian Rask (1787-1832), 1825
Sentensen står på sprogforskeren Rasmus Rasks
gravsten på Assistens Kirkegård i København.
Udtrykket anvender Rasmus Rask i et brev fra
1825 som begrundelse for afslag af et tilbud fra
Edinburgh om en stilling som bibliotekar, selv
om tilbuddet materielt var bedre end det tilbud,
Rask modtog fra Danmark om ansættelse ved
Københavns Universitet. Selve brevet til Edinburgh
er gået tabt, men citatet kan ses i anden udform-
ning i et brev fra 1825 fra Rasmus Rask til kongen.
Skønne er de ting, vi ser, skønnere er de vi forstår, men langt de skønneste er tilvisse de, som vi ikke fatterNiels Steensen (Nicolaus Steno) (1638-1686), 1673
Sentensen stammer fra den danske anatom, geolog
og teolog Niels Steensens indledningstale ved Det
Anatomiske Instituts genåbning 28.1.1673; forelæs-
ningen var på latin og blev første gang trykt på latin
i Acta Medica et Philosophica Hafniensia, 1673. På
latin var ordene ”Pulchra quæ videntur, pulchriora
quæ sciuntur, longe pulcherrima quæ ignorantur”.
Thou didst well, for wisdom cries out in the streets, and no man regards it(Det gjorde du vel i; thi “Visdommen råber på gader-
ne, og ingen agter derpå”) (Oversætter Edv. Lembcke,
1861-73)
William Shakespeare (1564-1616), 1598
Sentensen stammer fra den engelske digter og skue-
spilforfatter William Shakespeares skuespil First Part
of King Henry IV, 1. akt, scene 2. Skuespillet blev
indtegnet i the Stationers’ Register 1598 og trykt
anonymt som The History of Henry the Fourth.
70INTERSTITIEL I Jørn Larsen
ΕΓΩ ΔΕ ΩΣΠΕΡ ΟΥΝ ΟΥΚ ΟΙΔΑ ΟΥΔΕ
ΟΙΟΜΑΙ
(Èt ved jeg, at jeg intet ved)
Sokrates (469-399 f.Kr.)
Citatet stammer fra den græske filosof Platon, der
i Apologien (Sokrates’ forsvarstale) tillægger den
samtidige græske filosof Sokrates dette udsagn i
399 f.Kr., hvor Sokrates blev dømt til døden.
Dort wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen(Der, hvor man brænder bøger, ender man også med
at brænde mennesker)
Heinrich Heine (1797-1856), 1821
Sentensen stammer fra den tyske forfatter Heinrich
Heine Almansor. Eine Tragödie vers 243-244; værket
blev skrevet 1820-1822 med et første tryk i 1821.
Slid men vidTing tager tidPiet Hein (1905-1996)
Under pseudonymet Kumbel udkom i starten den
danske forfatter, designer og opfinder Piet Heins
Gruk (ordet er sammensat af grin og suk), lyrisk-
aforistiske rimede strofer.
Honi soit qui mal y pense(Skam få den, der tænker ilde derom)
Hosebåndsordenens indskrift, 1348
Hosebåndsordenen, the Most Noble Order of the
Garter, er Englands højeste orden, indstiftet af
Edward 3. ca. 1343-44. Ordensbåndet er et blåt
hosebånd med Honi soit qui mal y pense broderet
i guld. Indskriften skyldes ifølge overleveringen en
episode, hvor kongen samlede et hosebånd op, der
var tabt af en dame, og bandt det om sit eget ben
med ordene Honi soit qui mal y pense.
Foto: Ole Haupt
70INTERSTITIEL I Jørn Larsen
72INTERSTITIEL I Jørn Larsen 73 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
God not only plays dice, he also sometimes throws the dice where they cannot be seen(Ikke blot spiller Gud terning. Han kaster somme tider
terningerne, hvor de ikke kan ses)
Stephen Hawking (f. 1942), 1975
Sentensen er refereret i Nature 1975:257:362, hvor
M. MacCallum citerer fra et af de to preprints, som
den britiske fysiker Stephen Hawking præsenterede
ved en workshop i september 1975. Udtrykket Gud
spiller ikke terning (Albert Einstein) indgår i diskus-
sion om fortolkning af kvantemekanikken og træf-
fes også hos Niels Bohr: Hold op med at fortælle
Gud, hvad han skal gøre.
At sige dem, hvad de forlangede at vide, og forklare for dem, hvad de ikke kunne forstaaeLudvig Holberg (1684-1754), 1744
Sentensen stammer fra en sætning i den dansk-
norske forfatter Ludvig Holbergs Moralske Tanker.
Libr. III Epigramm. 68 med titlen Professorer skal
ikke docere, men besvare spørgsmål. I sin helhed
lyder sætningen: Herudover holder jeg for, at det
kunde være nyttigere, hvis Lectores bleve for-
vandlede til Responsores, saaledes, at de paa visse
Tider og Steder lode sig indfinde for at svare til de
Spørgsmaal, som af den studerende Ungdom bleve
dem foresatte; at sige dem, hvad de forlangede at
vide, og forklare dem, hvad de ikke kunne forstaae,
udi i de Bøger og Skrifter, hvis Læsning de tilforn
havde recommenderet dem.
Foto: Ole Haupt
72INTERSTITIEL I Jørn Larsen 73 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Life is wowen out of air by light(Livet væves af luften ved lysets hjælp)
efter J. Moleschott (1822-1893)
Sentensen tillægges den hollandsk-tyske fysio-
log og filosof Jacobus Moleschott i en artikel af
Alexander Haddow et al. i Perspectives in Biology
and Medicine 1971/72 og må betragtes som en
hyldest til Moleschott som fotosyntesens ”fader”. I
sin tiltrædelsestale ved Züricher Hochschule Licht
und Leben, 1856, skriver Moleschott selv ”Blumen,
Blätter, Früchte sind also aus Luft gewebte Kinder
des Lichts“.
If I have seen further it is by standing on ye sholders of giantsIsaac Newton (1642-1727), 1675
(Hvis jeg har skuet videre, er det ved at stå på
kæmpers skuldre)
Den engelske matematiker og naturvidenskabs-
mand Isaac Newton skriver sætningen i et brev
5.2.1675 til sin ven Robert Hooke; Newton aner-
kender og vedkender sig i brevet sin skyldighed
til Descartes og Hooke selv for sine resultater.
Newtons formulering hviler på et udsagn, der op-
rindelig skyldes Bernhard af Chartres.
He who knows one, knows none(Den der kun kan ét, kender ikke noget)
F. Max Müller (1823-1900), 1873
Sentensen stammer fra den tysk-engelske indolog
og religionsforsker F. Max Müller’s forelæsning
19.2.1870 ved The Royal Institution, London, ud-
givet i Introduction to the Science of Religion.
Four Lectures delivered at the Royal Institution,
with two Essays on false analogies, and the phi-
losophy of mythology, 1873. Max Müller relaterer
i forelæsningen Goethes tilsyneladende paradox
He who knows one language, knows none til reli-
gion og omtaler forskellen mellem tysk können og
kennen og tabet af verbet to can i engelsk til at
kunne udtrykke en tilsvarende distinktion.
74INTERSTITIEL I Jørn Larsen 75 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
„Alle Wahrheit ist einfach“ – ist das nicht zweifach eine Lüge?(”Al sandhed er simpel” – er det ikke en dobbelt løgn?)
Friedrich Nietzsche (1844-1900), 1888
Sentensen stammer fra den tyske filosof
Friedrich Nietzsches skrift Götzen-Dämmerung
(Afgudernes ragnarok) fra 30.9.1888
Π = a/r2 = o/2rArchimedes (ca. 287-212 f.Kr.)
Den græske matematiker, fysiker og tekniker
Archimedes behandlede i en række afhandlinger
hidtil uløste problemer vedrørende arealer og
omkredse af krumlinede figurer eller overflader. I
skriftet Cirkelmåling påviser Archimedes som den
første, at det konstante forhold mellem cirklens areal
og kvadratet på radius og mellem cirklens omkreds
og diameter er det samme. Archimedes beregnede,
at denne konstant, der i 1700-talles første gang fik
betegnelsen π, har en værdi mellem 3 10 /71 og 3 1/7
Foto: Ole Haupt
74INTERSTITIEL I Jørn Larsen 75 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
To live for a time close to great minds is the best kind of education(Den bedste form for uddannelse er at leve tæt på
store ånder en tid)
Sir John Buchan (Baron Tweedsmuir of Elsfield)
(1875-1940), 1940
Sentensen findes i kapitel 2 i den skotske forfatter og
politiker Sir John Buchan’s bog Memory Hold-the-
Door, 1940.
J’y suivais un serpent qui venait de me mordre(Jeg fulgte efter en slange som lige har bidt mig)
Paul Valéry (1871-1945), 1917
Citatet stammer fra den franske forfatter Paul
Valérys digt La jeune Parque, udgivet i Nouvelle
Revue Française, 1917.
Le hasard ne favorise que les esprits préparés(Tilfældet begunstiger kun den, som har forberedt sig)
Louis Pasteur (1822-1895), 1854
Sentensen er en del af et citat fra den franske
kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur Dans les
champs de l’observation le hasard ne favorise que
les esprits préparés og stammer fra hans tiltræ-
delsesforelæsning i Lille 7.12.1854.
L’homme n’est qu’une invention récente, une figure qui n’a pas deux siècles(Mennesket er et nyligt gjort påfund, en form som
kun er 200 år gammel)
Michel Foucault (1926-1984), 1966
Sætningen findes i forordet i den franske idehi-
storiker og filosof Michel Foucaults Les mots et les
choses. Une archéologie des sciences humaines,
1966.
76INTERSTITIEL I Jørn Larsen 77 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Vivre autrement l’inégalité(Leve i ulighed på anden vis)
Alain Finkelkraut (f. 1949), 1996
Udtrykket stammer fra den fransk-jødiske forfat-
ter og samfundsdebattør Alain Finkelkraut. Ofte
anvendes navneformen Alain Finkielkraut.
Festina lente(Skynd dig langsomt)
Gajus Suetonius Tranquillus (ca. 70-130), ca. 120
Den romerske forfatter Sueton tillægger kejser
Augustus udsagnet i De Vita Caesarum Lib. II,
25, men lader kejser Augustus sige det på græsk
Σπεu~δε βραδε’ωy.
Bidrag til en søEn dråbe til den
slettes i ringe
den ikke var før
Per Højholt (f. 1928), 1995
Digtet af Per Højholt er indeholdt i Praksis, 11:
Lynskud, 1995
Minimis momentis maximae inclinationes temporum fiunt(Selv de allermindste ting kan udløse drastiske
forandringer)
Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.), 44 f.Kr.
Sentensen stammer fra den romerske politiker
Ciceros filippiske taler mod Antonius, Oratio
Philippica V.
76INTERSTITIEL I Jørn Larsen 77 Jørn Larsen I INTERSTITIEL
Hvor bliver kunst ved videnskab ei stærk! Hvad fabel drømte, staar som indsigts værkHans Christian Ørsted (1777-1851), 1836
Sentensen stammer fra den danske fysiker og ke-
miker H.C. Ørsteds naturepos Luftskibet, der blev
trykt første gang i 1836.
Bevægelse med bevægelse med bevægelseJørn Larsen (f. 1926)
Citatet er af kunstneren Jørn Larsen, der i inter-
view fra 2001 udtaler ”Jeg arbejder intuitivt i det
samme sprog som matematikere. Jeg ved, at det
kan lyde helt religiøst, men omdrejningspunktet i
alt, hvad jeg laver, er bevægelse med bevægelse
med bevægelse.”
Foto: Ole Haupt
78INTERSTITIEL I Jørn Larsen
Felix qui potuit rerum cognoscere causas(Lykkelig den, der har kunnet lære tingenes årsag at kende)
Publius Vergilius Maro (70-19 f.Kr.), ca. 30 f.Kr.
Sentensen findes i 2. bog i den romerske digter
Vergils digt Georgica (Om landbrug).
ΤΗΣΑΛΙΚΑPΝΑΣΣΟYΤΙΤΟΤΙΜΙΟΝ
(Hvad har Halikarnassos egentlig at være stolt af?)
(Oversætter Signe Isager)
2. århundrede f.Kr.
Sætningen er indhugget i en af bygningsstenene i
en mur, der blev rejst, formentlig i 2. århundrede
f.Kr., ved indsejlingen til havnen i det, som den-
gang hed Halikarnassos, i dag Bodrum på Tyrkiets
vestkyst. Sætningen er tredje linje af et næsten
fuldt bevaret oldgræsk digt på 60 linjer.
Less is more(Det maksimale skal opnås gennem det minimale)
Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969), 1959
Det minimalistiske arkitektoniske udsagn stam-
mer fra den tysk-amerikanske arkitekt Ludwig
Mies van der Rohe og er citeret i New York Herald
Tribune i 1959.
At drive forretning er dybest set ikke andet end omgang med menneskerVillum Kann Rasmussen (1909-1993), 1985
Sentensen stammer fra civilingeniør og erhvervs-
mand Villum Kann Rasmussen og kan genkendes i
et interview i Børsen 25.10.1985: Hvis De kan De
Ti Bud, vil De se at det passer. De handler jo stort
set om omgang med mennesker og målsætninger.
78INTERSTITIEL I Jørn Larsen