Introduktion til Databarsystemet p aDTUbeda/GBAR/folder.pdf · Introduktion til Databarsystemet p...

Introduktion tilDatabarsystemet pa DTU

Henrik Madsen Povl Ole Haarlev OlsenChristoffer Sørensen Mark Gjøl Christian Viller Hansen

Bernd Dammann

25. august 2003

INDHOLD i

Indhold

1 Introduktion 1

2 Databarsystemet 2

3 G-Baren 4

3.1 Servere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

3.2 Terminaler og printere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3.3 Medieservere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

4 Login/logout 6

4.1 Login . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

4.2 Brugergrænsefladen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

4.3 Logout . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

4.4 Ændring af password . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

4.5 Opstart af internet-browser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

4.6 Hjemmebibliotek og brugernavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

4.7 Opsætning af kommando-omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

4.8 Opsætning af desktoppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

4.9 Support . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

5 CampusNet 11

6 Mail og browsere 12

6.1 Tekstbaseret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

INDHOLD ii

6.1.1 pine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

6.2 Grafisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

6.2.1 Netscape . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

6.3 Videresendelse af emails . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

7 UNIX og filsystemet 14

7.1 Filsystemets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

7.2 Indhold af dokumenter og biblioteker . . . . . . . . . . . . . . . . 15

7.3 Skift mellem biblioteker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

7.4 Kopiere, slette og flytte dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

7.5 Oprette og slette biblioteker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

7.6 Udskrift pa printer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

7.7 Hjælp – manualer over UNIX-kommandoer . . . . . . . . . . . . . 18

7.8 Oversigt over UNIX kommandoer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

7.9 Den grafiske brugerflade: CDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

7.9.1 CDE-bjælken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

7.9.2 Vinduer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

7.9.3 File Manager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

7.9.4 Abning af filer og foldere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

7.9.5 Udskrivning af filer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

7.9.6 Oprettelse af filer og foldere . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

7.9.7 Flytte, kopiere, slette og omdøbe . . . . . . . . . . . . . . 24

INDHOLD iii

7.9.8 Workspaces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

8 Software oversigt 25

8.1 Office programmer og tekstbehandling . . . . . . . . . . . . . . . 25

8.2 Editorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

8.3 Tegne- og plotte-programmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

8.4 Matematik-programmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

8.5 Statistik-programmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

8.6 Programudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

8.7 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

8.8 Microsoft Windows . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

9 Tekstbehandling 29

9.1 StarOffice . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

9.1.1 Installation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

9.1.2 Anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

9.1.3 Filformater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

9.2 TEX og LATEX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

10 Brug af printere 32

10.1 Udprintning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

10.2 Check printerkøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

10.3 Fjern et job fra printerkøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

INDHOLD iv

11 Brug af diverse medier 34

11.1 Disketter og LS-120 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

11.2 CD-brænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

12 Netværkskommandoer 38

12.1 Internet-adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

12.2 Login pa andre maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

12.2.1 rlogin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

12.2.2 ssh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

12.2.3 telnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

12.3 Overførsel af dokumenter over internettet . . . . . . . . . . . . . . 40

12.3.1 FTP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

12.3.2 wget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

12.3.3 scp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

12.4 Find en bestemt bruger i G-Baren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

12.5 Find en ledig terminal i G-Baren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

12.6 Grafisk login hjemmefra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

12.6.1 X-login . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

12.6.2 VNC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

12.6.3 ICA-login . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

13 Programmering 49

13.1 Shell-scripts . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

INDHOLD v

13.2 Java . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

13.3 C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

13.4 Make . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

13.5 SUN’s compilere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

13.6 Parallelprogrammering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

14 Jobafvikling 56

14.1 Liste over processer - ps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

14.2 De mest CPU brugende programmer - top . . . . . . . . . . . . . 56

14.3 Fortsat kørsel af program trods logout - nohup . . . . . . . . . . . 56

14.4 Baggrunds- og forgrundsjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

14.5 Kør en kommando med en given prioritet - nice . . . . . . . . . . 58

14.6 Ændrer prioriteten af en kørende proces - renice . . . . . . . . . . 58

14.7 Stop en proces - ctrl-c . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

14.8 Dræb en proces - kill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

14.9 Pipes og scripts . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

14.10Afvikling af job pa bestemt tidspunkt - at . . . . . . . . . . . . . 60

14.11Tid for udførsel af kommando - time . . . . . . . . . . . . . . . . 60

15 Linux 62

15.1 Programmer til Linux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

15.2 Red Hat Linux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

1. Introduktion 1

1 Introduktion

Formalet med dette hæfte er dels at give en kort introduktion til databarsystemetpa DTU, og dels at give en grundlæggende indføring i brugen af G-Databaren1,som er opbygget omkring moderne UNIX computere.

Kapitel 2 indeholder en kort introduktion til DTU’s databarsystem, og kapitel 3til 12 indeholder en indledende indføring i brugen af G-Baren. Her behandles ind-ledende emner som brugergrænsefladen, udskrivning, tekstbehandling, software,mail og browsere.

De sidste afsnit i hæftet indeholder emner, som kan være nyttige senere i studiet.Eksempelvis vises, hvorledes internettet anvendes mere avanceret til job-afviklingpa fjerne maskiner, og hvorledes et JAVA og C-program kan skrives og afvikles.

G-Baren er opbygget om nogle kraftige (SMP – Symmetrisk Multi-Processing)computere, som ogsa med fordel kan anvendes til afvikling af tunge beregninger.Sidst i hæftet angives, hvorledes sadanne tunge programmer kan afvikles.

Man kan opna næsten den samme brugergrænseflade mv. pa en PC med Linux. Idet sidste afsnit findes en kort beskrivelse af Linux, samt mulighedener for Linuxsupport pa DTU.

1Ofte kaldet G-Baren

2. Databarsystemet 2

2 Databarsystemet

Formalet med databarsystemet er at stille moderne computerkraft til radighedfor de studerende; bade i forbindelse med skemalagt undervisning og til almin-delig brug sasom mail, net-surfing, rapportskrivning og beregninger. Sekundærtgiver databarsystemet forskere ved institutterne adgang til moderne og kraftigecomputere med et stort udbud af programmer.

Databarsystemet pa DTU bestar af 5 databarer fordelt pa DTU’s omrade. Kortetpa figur 1 viser, hvor hver enkelt databar er placeret. Databarerne indeholderterminaler og printere til brug for de studerende, og endvidere er der mulighedfor at bruge forskellige medier (disketter, DAT, CD-brænder mv.) afhængigt af,hvilken databar man befinder sig i. Alle databarer er forbundne, hvorved man faradgang til sine filer ligemeget hvilken databar, man logger ind i.

Organisatorisk er databarerne opbygget omkring lokale udvalg svarende til degamle fagomrader (B, E, G, K, M); men alle databarer skal overholde nogle kravtil netværksprogrammel og software, som sikrer, dels at databarerne kan koblessammen, dels at et minimum af software er tilgængelig overalt (dette gældereksempelvis en række oversættere).

Databar Bygning Rum Antal arbejdspladser

B-bar 116 66E-bar 341 59

349 31G-bar 302 43, 46, 47, 48 96

303 034 11305 115, 221 30306 30, 39, 96–99 112307 001 16308 14, 15, 16 72

302F∗ 92–95 68K-bar 208 60M-bar 421 31

Tabel 1: Bygninger med databar-maskiner (∗ 302F abner primo 2004)

I UNIX databarer er der mulighed for afvikling af Windows programmer, delsved at kalde en fuld Windows desktop under UNIX, og dels er der enkelte ap-plikationer, som rent faktisk afvikles pa en Windows-computer — men det skerfuldstændig transparent for brugeren, idet savel dokumenthandteringen og bru-gergrænseflader varetages af UNIX operativsystemet.

2. Databarsystemet 3

Figur 1: Oversigt over databarernes placering pa DTU

3. G-Baren 4

3 G-Baren

3.1 Servere

Den hardware-mæssige opbygning af G-Baren fremgar af figur 2. G-Baren er op-bygget som et moderne UNIX baseret computer system fra SUN2. De centraleservere er bohr, erlang og hald. Bohr og erlang har hver 24 CPU’er og 48GBRAM, mens hald har 48 CPU’er og 144GB RAM. I tilknytning til G-Baren findes

HPC servers (160 users)

G−bar servers (15.000 users)

SunRay SunRay

SunRay SunRay

SunRay

SunRay

SunRay

SunRay

SunRay

1 Gbit/s Switch

100 Mbit/s

Lecturerooms

Switch

Console

1 Gbit/s

24 GB RAM

Building 302 Building 306 Building 308 Other buildings

24 CPU 24 CPU

24 CPU 24 CPU

erlang hald

euler hilbert

bohrgray1 gray2

24 CPU

24 GB RAM

12 CPU

12 GB RAM

48 CPU

newton

72 CPU

36 GB RAM

4*1 Gbit/s 4*1 Gbit/s

48 GB RAM 48 GB RAM 144 GB RAM

416 GB RAM

Figur 2: Konfiguration af G-Baren

desuden et antal computere (euler, hilbert, newton og isaac3), som er forbe-holdt brugere tilknyttet en sakaldt HPC gruppe (High Performance Computing).

Alle disse servere er koblet op til 2 SunRay-servere (gray1 med 24 CPU’er og24GB RAM og gray2, som er backup for gray1, med 12 CPU’er og 12GB RAM).Gray1 (og i nødstilfælde gray2) sørger for, at man kan bruge de forskellige ar-bejdspladser i G-Baren, sa selvom der er masser af CPU-kraft pa gray1 og gray2

skal man IKKE starte programmer pa dem.

2SUN Microsystems har hovedkontor i Silicon Valley, Californien. SUN star for StanfordUniversity Network

3isaac er logisk en selvstændig maskine, men fysisk udgøres den af 8 af de 72 CPU’er, somer vist ved newton.

3.2 Terminaler og printere 5

3.2 Terminaler og printere

Arbejdspladserne, som er placeret i bygning 302, 303, 305, 306, 307 og 308, ersakaldte tynde klienter (eller terminaler) af typen SunRay 150. Udover disse 400terminaler er der, til brug i undervisningen, placeret terminaler i auditorierne ibygning 302 og 306. Der er endvidere et antal “løse” terminaler i en sakaldt mobildatabar, der kan stilles op i et eller flere undervisningslokaler efter behov. Ialt erder mere end 450 terminaler.

Terminalerne er koblet direkte op mod en terminalserver (gray1 eller gray2), somigen er forbundet med de centrale servere (bohr, erlang, hald) gennem et 1 gigabitethernet.

Desuden kan man afvikle applikationer over nettet - eksempelvis fra et kollegiumeller et institut, eller man kan bruge sin bærbar PC og DTUs tradløse netværk.Her bruges kommandoer som ssh og rlogin, eller nogle grafiske grænseflader —mere herom senere.

Alle applikationer vil (som default) automatisk blive afviklet pa een af de centraleservere (ofte den mindst belastede).

Der er ialt tilkoblet 8 printere (bygning 302 og 308 har 2 printer hver, mensbygning 303, 305, 306 og 307 har 1 printer hver). Mere herom i kapitel 10.

3.3 Medieservere

Der findes en lang række muligheder for ind- og udlæsning af data og programmer.I G-Baren varetages denne funktion af et antal sakaldte medieservere. Der ermulighed for at benytte følgende medier:

• Almindelige floppydisketter og LS-120 disketter

• ZIP-100 og ZIP-250

• DAT band

• CD-ROMer (og CDRs og CDRWs)

Se Kapitel 11 “Brug af diverse medier”.

4. Login/logout 6

4 Login/logout

4.1 Login

For at logge ind i G-Baren skal man først angive bruger-id, og dernæst vil sy-stemet spørge om password. Efter indtastning af password vil systemet byde digvelkommen, og i den forbindelse kan der være nogle praktiske oplysninger; f.eks. atbrugerhenvendelser til Databarsupporten kan ske med mail til [email protected].

Databarerne pa DTU er koblet sammen, og det er derfor samme bruger-id ogpassword, der anvendes i alle databarer.

Er man i besiddelse af et smart-card, kan man logge pa ved blot at indsættekortet. Man kan fa et smartcard i IMM’s information i bygning 321. De koster 70kroner i depositum.

4.2 Brugergrænsefladen

Brugergrænsefladen – CDE (Common Desktop Environment) – kan, efter abningaf et par vinduer og applikationer se ud som eksemplet i figur 3. Her er der starteten terminal-session pa serveren bohr (startes vha. miderste museknap), file-manageren er opstartet, og desuden er der lavet et plot i Matlab. Nederst sesCDE-menu-bjælken. Her kan der eksempelvis skiftes mellem fire arbejdsomrader,og her startes blandt andet file-manageren, som vil blive nærmere omtalt senere.

Generelt kan applikationerne afvikles enten

• Grafisk orienteret. Man kan eksempelvis kopiere et dokument ved i file-manageren at klikke pa dokumentet og trækkee den til et andet bibliotek(eller folder). Eller man kan slette dokumentet ved at flytte det ned paskraldespanden. Eller skrive det ud pa en printer ved at flytte det ned paprinteren. Ved at dobbelt-klikke pa et (tekst-)dokument vil en editor meddokumentet blive opstartet. Generelt kan man det samme som i Windows,og mere til.

eller

• Kommando-orienteret. I en terminal-session kan man flytte, slette, ud-skrive, editere dokumenter ved hjælp af klassiske UNIX kommandoer. Mereherom senere.

4.3 Logout 7

Figur 3: En typisk CDE session.

For den bare lidt øvede bruger vil det ofte være langt hurtigere at afvikle appli-kationerne kommando-orienteret.

Endelig kan de vigtigste (og større) applikationer i G-Baren opstartes ved blot atklikke pa midterste museknap pa baggrunden!

Højre museknap bruges til diverse smaapplikationer, og venstre museknap bru-ges eksempelvis til at markere et antal dokumenter med henblik pa f.eks. ensletning.

4.3 Logout

Terminal-sessioner kan afsluttes ved at skrive exit.

Man logger ud fra hele sessionen ved at trykke pa EXIT i CDE-bjælken, eller vedblot at fjerne sit smart-card. Inden man logger ud, bør større applikationer somMaple, Matlab, Splus, netscape og pine være afsluttet.

4.4 Ændring af password 8

4.4 Ændring af password

Du kan ændre dit password i en terminal-session ved at skrive:

bohr(s001234) $ passwd

Efter at have trykket pa ENTER bliver du spurgt om dit eksisterende password,og derefter (to gange) om dit nye password.

Pa grund af databar-systemets mange servere kan der ga op til ca. 3 minutter,inden ændringen er gældende overalt.

4.5 Opstart af internet-browser

Internet-browseren Netscape opstartes grafisk fra panelet ved at klikke pa glo-bussen til venstre eller fra menuen pa midterste museknap → Internet... → Net-scape 7. Kommandoorienteret startes Netscape ved at skrive netscape (ellernetscape7) i en terminal-session.

G-Barens hjemmeside er pa adressen: http://www.gbar.dtu.dk/.

Her vil man blandt andet kunne finde en mere omfattende beskrivelse af G-Baren,hjælp og hints, UNIX, og de vigtigste applikationer.

4.6 Hjemmebibliotek og brugernavn

Pa et UNIX-system har alle brugere et brugernavn og et hjemmebibliotek. Bru-gernavnet er sædvanligvis dit studienummer.

Som udgangspunkt har man plads til 100 MB i sit hjemmebibliotek. I dettebibliotek kan man gemme sine dokumenter, opsætningsfiler mm.

Vær opmærksom pa, at alle brugere har læseadgang til dit hjemmebibliotek, medundtagelse af mail, nsmail og Maildir bibliotekerne. Dette kan dog let ændres– mere herom senere.

4.7 Opsætning af kommando-omgivelser 9

4.7 Opsætning af kommando-omgivelser

UNIX-kommandoer afvikles i bestemte omgivelser, og det kan være nyttigt forden mere erfarne bruger at ændre disse omgivelser. Dette afsnit beskriver kort,hvordan disse omgivelser kontrolleres, og hvordan de kan ændres.

Kommandoerne afvikles under en sakaldt shell. Pa DTU anvendes sædvanligvisbash-shell. Eksempler pa andre shells er korn-shell og C-shell. Alle nedennævntebemærkninger knytter sig til bash-shell (men gælder dog med fa ændringer forde andre shells).

Nar man logger ind pa systemet bliver ens environment initialiseret. Man kanse det aktuelle environment med kommandoen env. F.eks. angiver shell-variablenPATH de biblioteker, som gennemsøges for at finde programmer.

Der findes en central opsætning; men den erfarne bruger kan ændre i den per-sonlige opsætning ved at editere filen .profile og .bashrc, som er placeret ihjemmebiblioteket 4.

I filen .bashrc kan man for eksempel meget let tilføje personlige navne til be-stemte UNIX-kommandoer eller mere komplicerede sekvenser. Eksempelvis vil entilføjelse af følgende linie

alias dir=’ls -F’

bevirke, at en ny kommando dir kan anvendes til at liste dokumenterne i etbibliotek (efter næste login, og forudsat at man bruger bash-shell’en).

4.8 Opsætning af desktoppen

Desktoppen kan ændres vha. Style Manager, som er vist pa figur 5. Denne abnesved klik pa ikonet til højre for printerikonet pa CDE-bjælken (se figur 4). Herkan man ændre f.eks. baggrundsmønster (Backdrop) og screensaver-opsætningen(Screen).

4Et dokument med et navn startende med et punktum er et “skjult” dokument; skjultedokumenter kan dog listes med UNIX kommandoen ls -a

4.9 Support 10

Figur 4: CDE-bjælken, fra hvilken man kan starte eksempelvis Style Manager.

Figur 5: Fra Style Manager kan man ændre eksempelvis baggrundsmønsteret.

Efter man har ændret indstillingerne, gemmes ændringerne ved at vælge Startupog Set Home Session....

4.9 Support

Hvis man har brug for support i forbindelse med G-Baren, kan man skrive til“G-Bar Supporterne” pa “[email protected]”; f.eks. ved at benyttemidterste musemenu → “G-Bar Support” → “Send a bug report to the G-Barsupporters”.

G-Bar Supporterne, som er nogle ældre studerende, har kontor i umiddelbar til-knytning til rum 47 og 48 i bygning 302, lokaltelefon 1265.

Hvis problemet ikke er begrænset til G-Baren, eller man har mistanke om, atproblemet skyldes computerens basale opsætning og operativsystem, er det bedreat skrive til “DTU DataBar Support” pa “[email protected]”. DataBar Supporthar kontor hos UNI-C i bygning 304, lokaltelefon 1256.

5. CampusNet 11

5 CampusNet

CampusNet giver adgang til en række studierelevante data (f.eks. til- og framel-ding af kurser og oplysninger om medstuderende pa kurser). Desuden findes derofte for eksempel diskussionsgrupper under CampusNet i tilknytning til de enkeltekurser.

Systemet er WEB-baseret og opstartes ved i en vilkarlig browser at ga ind paadressen https://www.campusnet.dtu.dk/. Ved login anvendes samme bruger-id og password som ved login i databarsystemet.

Der henvises til ovennævnte adresse for en yderligere beskrivelse af systemet.

Hvis du har problemer med CampusNet skal du kontakte CampusNet-supportenten pr. email: [email protected] eller pa tlf. 4525 7443. CampusNet-supports abningstid er mellem 10:00 og 16:00 pa alle hverdage.

6. Mail og browsere 12

6 Mail og browsere

I G-Baren findes der flere forskellige programmer til at læse/skrive mail og browsewebsider med. Nogle af disse er tekstbaserede og køres i terminalen, andre af demer grafiske og kører saledes i deres eget vindue.

6.1 Tekstbaseret

6.1.1 pine

Mail klienten pine startes fra panelet ved at trykke pa postkassen eller fra entermial-session ved at skrive pine.

bohr(s001234) $ pine

Første gang pine startes op, mødes du af en velkomstskærm. Tryk E for at kommevidere. Du er nu i indboksen. Det er her ny og gammel post befinder sig. TrykENTER for at læse en mail. Tryk C for at skrive en ny mail. Tryk M, dernæst A

for at tilføje kontakter til adressebogen. Tryk M, dernæst L efterfulgt af A for atoprette en ny folder (hvor man f.eks. kan gemme gammel post). Alle disse genvejestar i bunden af terminalen.

6.2 Grafisk

6.2.1 Netscape

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ netscape7

Hovedvinduet, der kommer frem, er selve browseren. Denne benyttes til at surfepa Internettet med. Vær opmærksom pa, at det kan være svært at læse noglebestemte sider. Det hjælper, hvis man ændrer skriftstørrelsen. Dette gøres vha.Preferences i Edit menuen. Klik pa Fonts. Her vælger man sa radioknappenUse my default fonts, overriding document-specified fonts. Sæt desu-den font størrelsen til f.eks. punktstørrelse 18. Alternativt kan man holde Ctrlinde og trykke + for at fa større fonte, eller - for at fa mindre.

6.3 Videresendelse af emails 13

Figur 6: Netscape browseren.

For at checke post, vælges Messenger i Communicator menuen. Hermed abnes etvindue, og Get Msg vælges for at hente post fra serveren. Indtast dit password.

For at skrive en ny mail, vælges New Msg.

6.3 Videresendelse af emails

Hvis man ønsker det, kan man ved oprettelse af en .qmail-fil i hjemmebibliote-ket, fa videresendt sine emails til en eller flere konti. Start en teksteditor i dithjemmebibliotek, f.eks. NEdit:

bohr(s001234) $ nedit .qmail

I teksteditoren skrives:

&emailadresse./Maildir/

hvor emailadresse er den emailadresse, posten skal sendes hen til. Det kan ogsalade sig gøre at sende til flere adresser. Skriv da:

&emailadresse1&emailadresse2./Maildir/

Linien ./Maildir/ betyder, at emails ogsa gemmes lokalt (ellers forwardes mailskun).

7. UNIX og filsystemet 14

7 UNIX og filsystemet

7.1 Filsystemets opbygning

Filsystemet i UNIX er opbygget som en træstruktur med biblioteker og under-biblioteker, pa samme made, som det kendes fra DOS og Windows.

Figur 7: Filsystemets træstruktur.

Ethvert bibliotek kan indeholde en række dokumenter (filer) samt eventuelleunder-biblioteker, hvor hvert under-bibliotek igen kan indeholde dokumenter ogunder-biblioteker. Strukturen kan f.eks. se ud som skitseret i figur 7, som viserhvorledes en bruger (her c001234) kan have sit hjemmebibliotek placeret i da-tabarsystemets globale struktur. Det fremgar eksempelvis, at brugeren c001234

rent fysisk har sit hjemmebibliotek placeret pa serveren bohr.

Umiddelbart efter login vil brugeren befinde sig i sit hjemmebibliotek med etnavn, der svarer til brugerens bruger-id. Brugeren har skrive-adgang til hjemme-biblioteket og kan derfor oprette dokumenter og under-biblioteker.

I figur 7 er der vist et eksempel, hvor brugeren c001234 har to dokumenter (dok1og dok2) liggende i hjemmebiblioteket og et enkelt under-bibliotek (bib.no.1/),der selv indeholder to dokumenter (brev og gml.brev). For at skelne mellemdokumenter og biblioteker er alle biblioteker i figuren efterfulgt af et “/”.

7.2 Indhold af dokumenter og biblioteker 15

7.2 Indhold af dokumenter og biblioteker

I første omgang vil vi beskrive de relatede kommandoorientede muligheder for atarbejde med dokumenter og biblioteker i UNIX. Disse kommandoer tastes, somtidligere nævnt, i et terminalvindue.

Et (ASCII) dokuments indhold kan eksempelvis udskrives pa skærmen ved hjælpaf kommandoen less efterfulgt af dokumentets navn, som f.eks.:

bohr(s001234) $ less dok1

Hvis dokumentet fylder mere end een skærmside, vil less give meddelelse om,hvor mange procent af dokumentet, der er udskrevet. Man kan forlade less vedat trykke pa tasten ‘q’. Der findes andre, og ofte bedre, kommandoer til at seindholdet af filer – se oversigten over UNIX kommandoer i afsnit 7.8.

En liste med indholdet af et bibliotek udskrives pa skærmen med kommandoenls, eller, hvis der ønskes flere oplysninger end blot navnene pa dokumenterne ogbibliotekerne anvendes eksempelvis kommandoen ll:

bohr(s001234) $ ll

Hvis situationen er som skitseret i figur 7 vil man fa noget, der ser ud som:

drwxr-xr-x 3 s001234 s00 512 Aug 8 13:23 .

drwxr-xr-x 3 s001234 s00 512 Aug 8 13:22 ..

drwxr-xr-x 2 s001234 s00 512 Aug 8 13:22 bib.no.1

-rw-r--r-- 1 s001234 s00 10 Aug 8 13:13 dok1

-rw-r--r-- 1 s001234 s00 257 Aug 8 13:23 dok2

Vi vil ikke forklare den fulde betydning af alle disse oplysninger. Det kan dognævnes, at det første tegn pa linien bl.a. kan være et ‘d’ (svarende til et bibliotek)eller et ‘-’ (svarende til et dokument). Herudover giver linien oplysninger om læse-(R) og skrive- (W) rettigheder, ejer, gruppetilhørsforhold, dokumentets størrelseog dato for sidste rettelse.

7.3 Skift mellem biblioteker 16

7.3 Skift mellem biblioteker

Skift mellem forskellige biblioteker sker med ordren cd (change directory), f.eks.vil

bohr(s001234) $ cd bib.no.1

bringe os ned i under-biblioteket bib.no.1. Kommandoen

bohr(s001234) $ cd ..

bringer os tilbage igen - eller generelt et niveau op i træstrukturen. Endelig vilkommandoen

bohr(s001234) $ cd

altid bringe os tilbage i hjemme-biblioteket.

Det er ogsa nyttigt at kende til ∼ tegnets funktion. Hvis man benytter komman-doen

bohr(s001234) $ cd ∼s012345

vil man skifte bibliotek til s012345’s hjemmebibliotek. Dette kan kun lade siggøre, safremt man har eXecute-rettigheder til dette bibliotek. Hvis man ogsa vilse indholdet af dette bibliotek, skal man derudover have læse-rettigheder.

Bemærk, at man benytter “/”, nar man ønsker, at angive en sti (path) ud fra rootbiblioteket (toppen af træet), og ellers angives stien med reference til det bibliotek,vi befinder os i. Ved hjælp af kommandoen pwd (print working directory), kanman altid se, hvilket bibliotek man befinder sig i.

7.4 Kopiere, slette og flytte dokumenter

Et dokument kopieres med kommandoen cp (copy) efterfulgt af henholdsvis detgamle og det nye navn, dvs. vil kommandoen

bohr(s001234) $ cp gml.brev nyt.brev

bevirke, at der oprettes et nyt dokument med navnet nyt.brev, der er magen til

7.5 Oprette og slette biblioteker 17

det eksisterende gml.brev. Kommandoen kan ogsa bruges til at kopiere flere doku-menter ad gangen. I safald skal det “det nye” navn være navnet pa et bibliotek.Hvis vi star i under-biblioteket bib.no.1 vil kommandoen

bohr(s001234) $ cp ../dok* .

bevirke, at filerne dok1 og dok2 kopieres ned i bib.no.1. Bemærk, at ‘..’ angiver detbibliotek der ligger netop et niveau over det aktuelle og ‘.’ angiver det bibliotekvi star i. Tegnet ‘*’ er en sakaldt wildcard karakter, der angiver en vilkarligkarakterstreng (dok* angiver saledes alle dokumenter, der begynder med dok).

Et dokument slettes med kommandoen rm (remove) efterfulgt af navnet pa do-kumentet (og forudsat at brugeren har skrivetilladelse til dokumentet og biblio-teket). Eksempelvis vil kommandoen

bohr(s001234) $ rm dok1

slette dokumentet dok1.

Et dokument kan flyttes med kommandoen mv (move). Samme kommando anven-des ogsa til en ændring af navnet pa et dokument. Eksempelvis vil kommandoen

bohr(s001234) $ mv dok2 bib.no.1/dok7

bevirke, at dokumentet dok2 flyttes til biblioteket bib.no.1 og samtidig vil navnetblive ændret til dok7.

7.5 Oprette og slette biblioteker

Biblioteker oprettes med kommandoen mkdir (make directory). Eksempelvis vil

bohr(s001234) $ mkdir newbib

oprette et nyt bibliotek med navnet newbib. Kommandoen

bohr(s001234) $ rmdir newbib

(remove directory) vil slette det igen. (Et bibliotek kan med denne kommandokun slettes, hvis det er tomt).

Indeholder biblioteket filer kan man med kommandoen

7.6 Udskrift pa printer 18

bohr(s001234) $ rm -R newbib

(Remove Recursive) slette biblioteket og alle filer og underbiblioteker i det.

7.6 Udskrift pa printer

Et tekst dokument – eller et PostScript dokument5 – udskrives med enten kom-mandoen lpr eller lp. Eksempelvis vil

bohr(s001234) $ lp -d gps2-302 dok1

udskrive dokumentet pa printer-destinationen gps2-302. Ovenfor angiver ‘-d’ ensakaldt parameter til lp-kommandoen.

En oversigt over flere print-destinationer, samt eksempler pa flere print-kommandoerog parametre findes i Kapitel 10.

7.7 Hjælp – manualer over UNIX-kommandoer

Der findes rigtig mange kommandoer i UNIX, og for de enkelte kommandoer kander ofte angives en række parametre (som ved lp-kommandoen ovenfor).

En nyttig kommando, der giver opslag i on-line manualer, er man kommandoen.Eksempelvis vil

bohr(s001234) $ man cp

give et opslag i online UNIX manualer og derfra give en fuldstændig forklaringpa, hvordan kommandoen cp til kopiering af dokumenter kan anvendes.

Ofte ved man dog ikke, hvilken kommando, man skal bruge. I dette tilfælde kanman bruge kommandoen man -k med et nøgleord som argument. Kommandoen

bohr(s001234) $ man -k copy

vil eksempelvis give en liste over de kommandoer, der kan anvendes i forbindelsemed kopiering. I denne liste findes sa kommandoen cp.

5Navne pa PostScript dokumenter afsluttes normalt med ‘.ps’ - eksempelvis dok.ps

7.8 Oversigt over UNIX kommandoer 19

7.8 Oversigt over UNIX kommandoer

Her følger en oversigt over nogle vigtige UNIX kommandoer. For de fleste kom-mandoer findes der en række mulige parametre (se man kommandonavn). En pa-rameter er (som regel) et minus - efterfulgt af et bogstav og evt. noget mere.Ofte ma der gerne være et mellemrum mellem bogstavet og det, der følger efter,men ikke altid. Hvis der indgar et navn pa et dokument i en kommando, skal detnæsten altid sta til sidst.

Type Kommando Kort beskrivelse

Diversecd skift bibliotekpwd vis aktuel bibliotekcp kopiering af dokumenterdate viser data og klokkesletl,ls,ll lister indhold af et bibliotekln opret logisk linkmv flyt, omdøb dokumenterman vis manual for en kommandoinfo vis info for en kommandorm fjern dokument(er)mkdir opret et underbibliotekrmdir fjern et underbibliotekexit afslut sessionenconvert Konverter filtyper

Manipuleringaf tekstfiler more,less,page viser indhold en side ad gangen

cat viser indholdsort sorterer indholdhead viser toppen af filentail viser bunden af filengrep find en tekststrengdiff udskriver forskel pa to filervi traditionel UNIX editoremacs advanceret (og god) editornedit let anvendelig (grafisk) editorpico let anvendelig tekstbaseret editorispell stavekontrollp,lpr udskriv dokument

7.8 Oversigt over UNIX kommandoer 20

De viste kommandoer kan (med meget fa undtagelser) benyttes i alle UNIX da-tabarer. De lidt større programsystemer, herunder officeprogrammer, matematik-programmer og tekstbehandling er beskrevet senere – se bl.a. software-oversigteni afsnit 8.


Programudviklingcc C oversætterCC C++ oversættergcc GNU’s C oversætterg++ GNU’s C++ oversætterf77 Fortran 77 oversætterf90 Fortran 90 oversætterjavac JAVA oversættermake udfør en makefilegmake GNU’s makedbx debuggerddd Grafisk debuggerrunide.sh SUN IDE

Job kontrolat kør et job pa et senere tidspunktnice kør job med lavere prioritetnohup job der skal køre videre ved logouttime tag tid pa kommando/jobruptime oversigt over belastningen pa maskinertop viser job-statistik for maskinen& send job i baggrunden

Personrel.kommandoer finger personoplysninger

passwd skift af passwordwho hvem er logget indwhoami hvem er jegpine mail-systemmutt mail-system (velegnet ved attachments)netscape internet browser og mail-systemufind Hvor sidder en person fysisk

Mange af de nævnte kommandoer kan kombineres. Eksempelvis vil nohup nice

sas mysasjob & bevirke, at et sas-program bliver kørt med lav prioritet i bag-grunden, og nohup bevirker, at jobbet kører videre, selvom brugeren er loggetaf.

7.9 Den grafiske brugerflade: CDE 21


Netværks-kommandoer ssh sikker login pa andre maskiner

scp sikker fil-overførsel mellem maskinersftp sikker fil-overførsel mellem maskinernetscape internet browsertelnet login-connect til andre maskinerrlogin login pa andre maskinerftp fil-overførsel mellem maskinerncftp Avanceret ftp-program.gftp Grafisk ftp-program.

7.9 Den grafiske brugerflade: CDE

CDE (Common Desktop Environment) er fælles for langt de fleste UNIX systemerog minder en del om Microsoft Windows.

7.9.1 CDE-bjælken

Figur 8: CDE-bjælken

CDE-bjælken, som ses pa figur 8, har en række forskellige funktioner. Herfra kanman starte applikationer, logge ud, lase skærmen m.m. Hvis der er en pil over etikon, kan et tryk pa pilen frembringe en undermenu med flere applikationer.

Et klik pa globussen starter browseren netscape7. Ved tryk pa pilen fremkommeren undermenu med titlen Favorites. Ved at trække et ikon hen pa Install icon

og slippe det der, kan man tilføje egne genveje til menuen.

Til højre for globussen ses den aktuelle dato, og et klik pa denne abner et kalen-derprogram og undermenuen rummer Address Manager.

Det næste ikon er File Manager. En beskrivelse af denne findes senere i afsnittet.Undermenuen indeholder en række applikationer, der har at gøre med filer. De trepunkter under Home Folder rummer genveje til medieserverne. F.eks kan manfa adgang til diskettedrevet i en medieserver ved at klikke pa Access floppy at

medieserver. Det eneste man skal gøre er at taste navnet pa medieserveren.


Ikonet, der forestiller en blyant og et stykke papir, giver ved et klik en tekste-ditor. I undermenuen findes en række ofte benyttede programmer: StarOffice(Tekstbehandling), Acrobat Reader (PDF fremviser), Emacs (Omfattende edi-tor), NEdit (Editor), Maple 8 (Matematikprogram) og Gimp (Grafikprogram).

Til sidst et ikon der forestiller en amerikansk postkasse. Et klik pa dette abnermailprogrammet pine, der er beskrevet i afsnit 6.1.1. Hvis man med musen træk-ker en eller flere filer fra File Manager og slipper dem over postkassen, vil pineautomatisk starte op med en ny mail, hvor de slupne filer er vedhæftet. Hvis manhellere vil bruge mail clienten mutt, kan denne findes i undermenuen.

I midten af bjælken ses 7 ikoner: en hængelas, med hvilken man kan lase ter-minalen (i maks. 15 min.!), 4 ikoner, der repræsenterer Workspaces (forklaressenere), en lille globus (der drejer rundt, nar man starter en applikation fra entenmenuen eller fra CDE-bjælken) og til sidst EXIT knappen, der bruges til logoutfra sessionen.

I højre side af bjælken ses endnu 5 ikoner. Vha. printerikonet kan man udskrive fi-ler som beskrevet andet steds i noten. Style Manager startes som nævnt tidligereved klik pa ikonet til højre for printerikonet.

I midten findes et ikon, der ligner en computerskærm. Et klik pa dette abner enterminal. I undermenuen findes en række forskellige terminaler. Man kan vælgemellem xterm og dtterm. Forskellen mellem de to er at dtterm er bedst til atvise farver og xterm er mest kompatibel med resten af UNIX-verdenen. Det erikke tilladt at køre tunge beregningsprogrammer fra This Host.

Help Viewer startes ved klik pa ikonet, der forestiller nogle bøger med et spørgs-malstegn foran. Herfra kan man fa en introduktion til CDE mm. Til sidst havesskraldespanden (Trash Can), der beskrives nærmere i det følgende.

7.9.2 Vinduer

Flytning af et vindue foregar ved, at man klikker øverst pa vinduesbjælken, holdermuseknappen inde og flytter vinduet.

Lukning af vinduet foregar ved, at man dobbeltklikker pa vinduets øverste venstrehjørne. Man minimerer (Minimize) vinduet ved at trykke pa ikonet til venstrefor ikonet, der er i øverste højre hjørne. Ved dobbeltklikning pa ikonet for detrespektive program, vender vinduet tilbage til den oprindelige størelse (Restore).Maksimering (Maximize) af et ikke-minimeret vindue sker ved, at man klikker pa


ikonet i øverste højre hjørne.

7.9.3 File Manager

Med File Manager kan man abne, oprette, flytte, kopiere, slette og omdøbe filerog foldere6. Desuden kan ogsa sætte rettigheder for filer og foldere, og udskrivefiler. For at starte File Manager, trykkes pa ikonet for denne (se figur 8).

Figur 9: File Manager i CDE.

7.9.4 Abning af filer og foldere

Hvis en fil er associeret med et program, medfører en dobbeltklikning af filen, atprogrammet startes op med den valgte fil indlæst. Eksempelvis kan man ved atdobbeltklikke pa en .pdf (Portable Document Format)-fil abne Adobe Acrobat

Reader.

7.9.5 Udskrivning af filer

Højreklik pa den ønskede fil og vælg Print. Der dukker nu en dialogboks frem (sefigur 10), hvori man indtaster printernavn, antal kopier osv. Se endvidere afsnittet“Brug af printere” for info om printernavne osv. Udskriv kun rene tekstfiler eller.ps filer. Man kan ogsa vælge filen og flytte den henover printerikonet i CDE-bjælken. Herved dukker den samme dialogboks op.

6I File Manager kaldes biblioteker foldere


Figur 10: Printerdialogboksen i CDE.

7.9.6 Oprettelse af filer og foldere

Vælg File i menuen, og vælg enten New Folder... eller New File....

7.9.7 Flytte, kopiere, slette og omdøbe

Vælg filen eller folderen med et enkelt klik. Dernæst vælges den ønskede handlingi menuen Selected. Bemærk, at filer og foldere ikke slettes direkte. Filen/folderenflyttes til skraldespanden (“Trash”), hvorefter man kan tømme denne ved attrykke pa pilen ovenover symbolet for skraldspanden og vælge Empty Trash Can.

Filer i skraldespanden tømmes dog automatisk efter et stykke tid (som regel engang i døgnet).

7.9.8 Workspaces

I CDE kan man have flere Workspaces; som standard haves fire Workspaces. Ien Workspace kan man have applikationer kørende, og man kan saledes skiftemellem de Workspaces, man har. Dette er en fordel fremfor for f.eks. Windows,der kun har en Workspace. Det giver en mulighed for en bedre organisering afarbejdet.

Omdøbning af en Workspace foregar ved, at man klikker en enkelt gang pa denønskede Workspace. Dernæst klikkes en ekstra gang, og man kan nu ændre navnet.Tryk ENTER for at afslutte. Ændringen gøres permanent ved at abne Style

Manager, vælge Startup og dernæst Set Home Session....

8. Software oversigt 25

8 Software oversigt

Dette afsnit giver en kort oversigt over en række softwareprodukter i G-Baren.Oversigten er langt fra dækkende; kun de mest benyttede produkter er nævnt. Defleste af disse produkter er public domain produkter og et fatal er købesoftware.DTU har nogle specielle licensaftaler til de softwarepakker der bruges i undervis-ningen, fx matematik og statiskpakker. Spørg din underviser eller kig pa G-Barenshjemmeside for flere oplysinger.

Programmerne kan stort set alle erhverves til Linux – eller findes pa f.eks. enstandard RedHat-distribution af Linux.

Alle programmer med (*) i listen nedenfor kan startes med midterste museknap.Nogle programmer startes ved blot at dobbelt-klikke pa et dokument i file-manageren,og alle programmer kan opstartes i en terminalsession (opstartes med en kom-mando angivet med denne skrift). Der kan findes en nøjere beskrivelse af enrække programmer, samt et eksempel pa en programafvikling, pa G-Barens hjem-meside.

8.1 Office programmer og tekstbehandling

• StarOffice (*) (soffice). Meget velfungerende office program. Indeholdertekstbehandling, regneark, tegneprogrammer, mail, HTML-editor, præsen-tationsprogram, o.m.m. Læser (og skriver) i vid udstrækning Word, Excelog PowerPoint dokumenter.

• ApplixWare (*) (applix). Indeholder tekstbehandling, tegneprogrammer,regneark, mail (brug i stedet pine, mutt eller netscape), præsentationspro-gram.

• LATEX(latex). Professionelt værktøj til skrivning af videnskabelig doku-menter og større værker. Teksten skrives i en tekst-editor som eksempelvisemacs. Der findes en kort introduktion i afsnit 9.2 og en fortrinlig introduk-tion for DTU studerende pa http://www.gbar.dtu.dk/latex/. Desudenfindes der en række bøger om LATEX i PF-boghandel.

• Acrobat Reader (*) (acroread). Giver mulighed for at læse, søge i og printedokumenter i PDF-format.

8.2 Editorer 26

8.2 Editorer

• nedit (*) (nedit). En god grafisk editor.

• pico (*) (pico). En velfungerende editor.

• Emacs (*) (emacs). Professionel editor til programudvikling og skrivning afeksempelvis LATEX dokumenter. Kender syntaxen for de fleste programme-ringssprog. Indeholder stavekontrol. Nogle laver alt i emacs!

Nogle studerende fra PF har lavet nogle glimrende introduktioner til LATEX,Emacs og Prosper (præsentationer i LATEX) for studerende ved DTU. Herfindes der bl.a. standard opsætninger af rapport, mm.Se http://www.gbar.dtu.dk/latex/.

8.3 Tegne- og plotte-programmer

• xfig (*) (xfig). Velfungerende og simpelt tegneprogram.

• StarOffice (*) og ApplixWare (*) indeholder begge tegneprogrammer – seovenfor.

• gnuplot (*) (gnuplot). Velegnet til tegning af bl.a. matematiske funktioner.

• xpaint (*) (xpaint). Et simpelt tegneprogram, som understøtter en langrække standarder.

• xview (*) (xv). Program til manipulation af digitale billeder, og konverteringmellem forskellige formater.

• Mange andre programmer, som f.eks. Matlab (*), Maple (*), Mathematica(*), SAS (*) og Splus (*) indeholder et hav af plottemuligheder. De treførstenævnte er primært velegnet ved plot af matematiske funktioner, me-dens de to sidstnævnte produkter er mest velegnede til plot (og behandling)af data.

8.4 Matematik-programmer

• Maple (*) (xmaple). Symbolsk matematik. Desuden velegnet til plot af funk-tioner. Kan umiddelbart genere eksemplevis C kode.

8.5 Statistik-programmer 27

• Mathematica (*) (mathematica). Som Maple.

• Matlab (*) (matlab). Velegnet til matematiske beregninger – specielt vektor-og matrixberegninger. Velegnet til plot af tidsrækker og signaler - og megetmere.

8.5 Statistik-programmer

• SAS (*) (sas). Et professionelt og omfattende programsystem til data ma-nipulation, præsentation og statistiske analyser.

• Splus (*) (Splus). Et moderne objektorienteret programsystem til datamanipulation, præsentation og statistiske analyser.

8.6 Programudvikling

• Sun ONE Studio 4 IDE (runide.sh). Et grafisk værktøj til udvikling afprogrammer, debugging, performance analyse, mv. Understøtter C, C++,Fortran og Java.

• Analyzer (analyzer). Et grafisk værktøj til analyse og visning af perfor-mance af programmer. Bruges sammen med kommandoen collect, somopsamler performance data.

• dbx (dbx). Kommandoorienteret debugger.

• DataDisplayDebugger (ddd). Grafisk debugger.

• Glade (glade-2) . Grafisk værktøj til udvikling af grafiske elementer iGTK+/Gnome.

Hvis du udvikler programmer i Java, kan vi anbefale Eclipse, et grafisk værktøjmed mange muligheder. Eclipse er skrevet delvist i Java og det kan køre pa pamange platforme. For flere oplysninger se http://www.eclipse.org.

8.7 Diverse

• mplayer (*) afspiller af mediefiler.

8.8 Microsoft Windows 28

• Netscape (*) (netscape og netscape6). Internet browser.

• Mail-programmer, oversættere, mv. er omtalt et andet sted i noten.

• Spil. Spørg andre studerende.

8.8 Microsoft Windows

Det er muligt at starte en Microsoft Windows session fra UNIX. Man kan starteenten fuld MS desktop, eller eksempelvis blot Excel. Ved at skrive kommandoenwin i et terminalvindue far man oplysninger om de forskellige muligheder, samten databar web-adresse, hvor man kan fa yderligere information. At starte Excelkan eksempelvis gøres med kommandoen win excel.

Dit hjemmebibliotek i databarsystemet vil under Windows være drev ‘H:’, og derma ikke lægges programmer eller data andre steder end pa dette drev. Desudenvil de fleste af databarsystemets printere automatisk være tilgængelige.

Har man blot brug for at læse eller skrive f.eks. Word- eller Excel- dokumenter,kan man ofte med fordel anvende StarOffice direkte i UNIX.

Adgangen til Windows-serverne gar via den sakaldte ICA-protokol (IndependentComputer Architecture) under anvendelse af MetaFrame. Ved kommandoen icaeller ICA kan man ogsa selv abne en klient, der kan konfigureres individuelt.Ved første anvendelse er det simplest forinden at skrive win init, der giver enstartopsætning til den efterfølgende ICA-kommando. Man kan sa derefter ændrepa størrelse af vindue, antal farver og meget andet samt tilføje andre servere ellerapplikationer. ICA-klienten kan ogsa anvendes op imod UNIX-maskiner, der harMetaFrame installeret.

Gbar-supporterne anbefaler at man undgar at bruge windowsprogrammerne ogi stedet benytter sig af de programmer der er installeret lokalt pa G-baren, dadisse generelt virker bedre.

Hvis du installerer StarOffice7 eller OpenOffice pa din egen PC vil du have 100%kompatibilitet.

7CD’ere med StarOffice kan lanes hos Gbar-supporterne

9. Tekstbehandling 29

9 Tekstbehandling

9.1 StarOffice

StarOffice er en pendant til Microsoft Office til Windows. Pakken indeholdertekstbehandling, regneark, tegneprogram, HTML editor, præsentationsprogram,mm. Brugen af StarOffice minder meget om Microsoft Office (tastaturgenvejeosv.)

9.1.1 Installation

Før man kan anvende StarOffice, er man nødt til at gennemga en installationspro-cedure. Start StarOffice6.0 fra eksempelvis midterste museknap. Et installations-program starter op, hvori der er en valgmulighed mellem Standard Workstation

Installation eller Standard Installation (local). Det er meget vigtigt

at vælge den første valgmulighed, da man ellers vil installere en lokal ver-sion. Denne fylder ca. 272 MB, og da man som udgangspunkt kun har 100 MBdiskplads, er dette ikke tilradeligt.

9.1.2 Anvendelse

Efter endt installation, startes StarOffice igen fra menuen. Her kan man vælgede forskellige værktøjer StarOffice tilbyder: tekstbehandling (swriter), regne-ark (scalc), tegneprogram (sdraw), presentationsprogram (simpress), mm. Hvisman vælger StarOffice (soffice) alene — eller trykker pa StarOffice ikonet i CDEbjælken — vil den standard abne tekstbehandlingen. Fra File menuen kan mandog altid skifte til det værktøj man har brug for (New...).

9.1.3 Filformater

StarOffice kan anvendes til at abne og gemme Microsoft Office dokumenter. DaMicrosoft Office standarden tit skifter, kan man ikke altid (men næsten) forventeen perfekt konvertering af ens dokumenter. Det anbefales specielt for Word bru-gere, at man gemmer i et standardformat som eksempelvis RTF, hvorved mankan sikre, at ens dokument kan læses pa alle platforme og i alle programmer.

9.1 StarOffice 30

Figur 11: Regneark i StarOffice

Figur 12: Tegneprogrammet i StarOffice

9.2 TEX og LATEX 31

9.2 TEX og LATEX

TEX er et software system udviklet af Donald E. Knuth, til oprettelse af profes-sionelt udseende dokumenter, og LATEX er en videreudvikling heraf. Det er megetanvendt i den videnskabelige verden, da f.eks. matematiske og andre symboler letkan intregreres i dokumentet.

Til forskel fra f.eks. StarOffice kan man ikke direkte se, hvordan ens dokumentser ud, da dokumentet først skal kompileres. Et eksempel pa et dokument ses her:

\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}

I \LaTeX \ er det nemt at skrive matematiske symboler, f.eks.

$\int_{0}^{\frac{\pi}{2}}$

\end{document}

Dokumentet gemmes (som f.eks. dokument.tex) og oversættes med kommandoen:

bohr(s001234) $ latex dokument.tex

Herefter kan man se dokumentet med kommandoen

bohr(s001234) $ xdvi dokument

Det skulle gerne se saledes ud:

I LATEX er det nemt at skrive matematiske symboler, f.eks.∫ π

20

Dokumentet kan nu konverteres til PostScript med kommandoen

bohr(s001234) $ dvips -t a4 dokument

og herefter udskrives pa en printer. En mere udførlig introduktion til TEX ogLATEX kan findes via links pa G-Barens hjemmeside underhttp://www.gbar.dtu.dk/latex/.

Er man ikke sa glad for at skulle sidde og skrive koder, men alligevel gerne viludnytte LaTeX’s styrke, kan man starte et grafisk brugerinterface der kan findeud af at skrive til LaTeX-formatet med kommandoen:

bohr(s001234) $ lyx.

10. Brug af printere 32

10 Brug af printere

I G-Baren er der 8 PS-printere; de fleste af dem er af typen HP LaserJet 4050TN.

Bygn. 302 gps1-302gps2-302

Bygn. 303 gps1-303

Bygn. 305 gps1-305

Bygn. 306 gps1-306

Bygn. 307 gps1-307

Bygn. 308 gps1-308gps2-308

Tabel 2: Navnene pa printerne i G-Baren.

10.1 Udprintning

Hvis man skal printe noget ud i G-Baren, kan man enten bruge lpr eller lp.

Lad os se pa et par eksempeler:

bohr(s001234) $ lpr -P gps1-302 folder.ps

-P star for Printer.

bohr(s001234) $ lp -d gps1-302 folder.ps

-d star for Destination.

For begge kommandoer gælder det, at hvis man bruger dem indefra et program(f.eks. netscape) skal der ikke angives noget filnavn.

Det skal bemærkes at det IKKE er tilladt at bruge gbarens printere til at printeud pa andet papir end det der af DTU bliver stillet til radighed. Skulle man f.eksfinde pa at stikke en overhead ind i printeren vil overheaden smelte, og man vilsta med en ødelagt laserprinter.

10.2 Check printerkøen 33

10.2 Check printerkøen

Hvis man vil se, hvilke printerjobs, der ligger i printerkøen pa en af printerne,kan man enten bruge lpq eller lpstat:

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ lpq -P gps1-302

eller

bohr(s001234) $ lpstat -d gps1-302

10.3 Fjern et job fra printerkøen

Hvis man vil fjerne et job fra printerkøen for f.eks. gps1-302, kan man enten brugelprm eller cancel, dvs.:

bohr(s001234) $ lprm -P gps1-302 12345

eller

bohr(s001234) $ cancel gps1-302-12345

hvor 12345 er det jobnummer, som man fik fra lp kommandoen. Jobnummeretkan ogsa faes, hvis man bruger lpq eller lpstat.

11. Brug af diverse medier 34

11 Brug af diverse medier

I G-Baren er det muligt at benytte forskellige typer af medier via medieserverne,der star i bygning 302, 306 og 308.

Vi vil her nøjes med eksempler pa de 2 mest populære anvendelser af medieser-verne, hvordan man henter en fil fra en diskette og hvordan man brænder enCD.

For en nærmere beskrivelse af brugen af disse 2 medier og brug af andre medier,herunder DVD og DAT, henvises til G-Barens hjemmeside pahttp://www.gbar.dtu.dk/.

11.1 Disketter og LS-120

Det er muligt at anvende bade almindelige 1.44 MB floppydisketter og de nyere120 MB disketter.

I det følgende vises et eksempel, hvor folder.ps-filen og alle .tex-dokumenterkopieres fra disketten til databarsystemet. I eksemplet anvendes medieserveren ibygning 302 (medie302).

bohr(s001234) $ ncftp ftp://floppy:floppy@medie302/

NcFTP 3.1.4 (Jul 02, 2002) by Mike Gleason ([email protected]).

Connecting to 192.38.95.9...

ProFTPD 1.2.2 Server (medie302.gbar.dtu.dk) [medie302.gbar.dtu.dk]

Logging in...

User floppy logged in.

Logged in to medie302.

Current remote directory is /floppy.

ncftp /floppy > cd floppy

ncftp /floppy/floppy > binary

ncftp /floppy/floppy > mget folder.ps *.tex

folder.ps: 1.00 MB 345.67 kB/s

kapitel.tex: 1.00 MB 345.67 kB/s

kapitel.tex: 1.00 MB 345.67 kB/s

ncftp /floppy/floppy > quit

You have not saved a bookmark for this site.

11.2 CD-brænder 35

Would you like to save a bookmark to:

ftp://floppy:PASSWORD@medie302/floppy/

Save? (yes/no) no

Not saved. (If you don’t want to be asked this, "set confirm-close

no")

Thank you for using NcFTP Client.

Ask your system administrator to try NcFTPd Server!

http://www.ncftpd.com

11.2 CD-brænder

CD-brænderen kan benyttes til bade at skrive og læse CD-R (ikke-sletbar) ogCDRW (sletbar).

Trin 1: Ryd op efter den forrige bruger, der sikkert har glemt det.

bohr(s001234) $ ncftp -u cdrw -p cdrw medie302 NcFTP 3.1.4 (Jul

02,2002) by Mike Gleason ([email protected]).



Logging in...

User cdrw logged in.


ncftp /cdrw> cd tmp

ncftp /cdrw/tmp> rm -rf *

Trin 2: Overfør filerne.

ncftp /cdrw/tmp> binary

ncftp /cdrw/tmp> mput *.doc

rapport.doc: 1.00 MB 12.34 MB/s

rapport2.doc: 1.00 MB 12.34 MB/s

ncftp /cdrw/tmp> exit

11.2 CD-brænder 36



ftp://cdrw:PASSWORD@medie302/tmp/

Save? (yes/no) no


no")




Trin 3: Selve brændingen.

Ga hen til den pagældende medieserver og log ind som cdrw (password cdrw).Gcombust starter automatisk op...

En beskrivelse af Gcombust kan findes pa G-Barens hjemmeside

http://www.gbar.dtu.dk/.

under Howto → Gcombust tutorial

Trin 4: Ryd op efter dig selv.

bohr(s001234) $ ncftp -u cdrw -p cdrw medie302 NcFTP 3.1.4 (Jul

02,2002) by Mike Gleason ([email protected]).



Logging in...

User cdrw logged in.


ncftp /cdrw> cd tmp

ncftp /cdrw/tmp> rm -rf *

ncftp /cdrw/tmp> exit

11.2 CD-brænder 37



ftp://cdrw:PASSWORD@medie302/tmp/

Save? (yes/no) no


no")




12. Netværkskommandoer 38

12 Netværkskommandoer

I dette afsnit beskrives en række netværkskommandoer; specielt hvorledes derfra en maskine i G-Baren logges ind pa maskiner i andre databarer og fjernemaskiner (f.eks. en maskine i USA). Det sidste kan eksempelvis være nyttigtsenere i studiet, hvis der skal foretages beregninger pa fjerne maskiner (forudsatman har et login, naturligvis). Tilsvarende beskrives, hvorledes data kan overføresmellem maskiner pa internettet.

12.1 Internet-adresser

Lad os først se pa, hvorledes adresser pa internettet (ogsa kaldet IP-adresser) erdefineret.

Det fuldstændige navn pa en maskine pa internettet er eksempelvis bohr.gbar.dtu.dk.

Dette navn er direkte linket sammen med en sakaldt IP (Internet Protocol)adresse. De fleste maskiner pa DTU har endvidere et alias, sa man f.eks. kanskrive bohr i stedet for bohr.gbar.dtu.dk. Maskinernes alias er oftest den førstedel af deres fuldstændige navn.

De fleste netværkskommandoer fungerer pa samme made ligegyldigt, om manskriver et alias, et fuldstændigt navn eller en IP adresse. I de følgende eksemplervil vi oftest anvende et alias, da det normalt er lettere at huske og hurtigere atskrive.

De vigtigste maskiner i G-Baren har flg. IP- og fuldstændige adresser8:

192.38.95.24 bohr.gbar.dtu.dk bohr

192.38.95.25 erlang.gbar.dtu.dk erlang

192.38.95.26 euler.gbar.dtu.dk euler

192.38.95.27 hilbert.gbar.dtu.dk hilbert

192.38.95.28 newton.gbar.dtu.dk newton

192.38.95.29 isaac.gbar.dtu.dk isaac

192.38.95.30 hald.gbar.dtu.dk hald

Alle maskiner og øvrige enheder med et netværkskort (f.eks. netværksprintere)pa internettet har en IP adresse.

8Listen udgør et lille udpluk af den sakaldte hosts-fil i databarsystemet

12.2 Login pa andre maskiner 39

Kender man maskinens navn og ønsker dens IP adresse, kan denne findes vedhjælp af kommandoen nslookup.

Kommandoen ping <hostname> – alternativt ping <IP adresse> – kan anven-des til at undersøge, om der er ‘hul’ igennem til den aktuelle maskine. Hvis manikke kan fa forbindelse til den anden maskine – eller hvis forbindelsen er urimeliglangsom – kan kommandoen traceroute <hostname> benyttes til at finde udaf, pa hvilket sted netværket fejler (eller er sløvt). Bemærk dog, at der i vissenetværk er lukket for ping og traceroute.

12.2 Login pa andre maskiner

12.2.1 rlogin

Kommandoen rlogin (Remote Login) anvendes til login pa en maskine, hvorman har en konto uden, at man behøver at skrive sit login og password. Typiskanvendes den til login pa en anden maskine i databarsystemet, som f.eks.:

bohr(s001234) $ rlogin hald

12.2.2 ssh

En af ulemperne ved rlogin er, at man selv skal sætte sit $DISPLAY, hvis manvil kører grafiske programmer. Hvis man vil undga dette, kan man med fordelbenytte ssh, som endvidere har den fordel, at datatrafikken mellem maskinerneer krypteret, hvorved det gøres yderst besværligt, at sniffe f.eks. passwords, dersendes over nettet. Det første s i ssh star faktisk for secure. Et eksempel paanvendelse er:

bohr(s001234) $ ssh hald

Som default spørger ssh om password, nar man logger ind, dette kan dog slasfra, hvis man ønsker det.

12.3 Overførsel af dokumenter over internettet 40

12.2.3 telnet

Hvis man vil bruge ssh til, at logge ind pa en maskine, kræver det, at maskinen iden anden ende har en ssh-server kørende. Det er desværre ikke alle maskinerne,hvor dette er tilfældet, hvorfor man istedet ma benytte telnet. I modsætningtil ssh, er telnet’s datatrafik ukrypteret, derfor anbefales det, at telnet kunbenyttes, hvis det ikke er muligt at anvende ssh.

Der er dog en fordel ved telnet fremfor bade rlogin og ssh: Man kan kommuni-kere direkte med en TCP-port. Dette gøres ved, at angive det ønskede portnum-mer (eller navnet pa den ønskede service, hvis den findes i /etc/services) eftermaskinens hostname.

Eksempelvis vil bade

bohr(s001234) $ telnet news.dtu.dk 119

og

bohr(s001234) $ telnet news.dtu.dk nntp

begge kommunikere direkte med DTU’s newsserver. Det anbefaldes kraftigt, atman sætter sig ind i protokollen for den ønskede service, FØR man forsøgerovenstaende.

12.3 Overførsel af dokumenter over internettet

12.3.1 FTP

Med ftp (File Transfer Protocol) kan man overføre filer/dokumenter mellem ma-skiner pa internettet. Kommandoen ser ud som

bohr(s001234) $ ftp <hostname>

Efter en ftp-login vil man have adgang til en række ftp-kommandoer, og de mestbenyttede er følgende:

I afsnit 11.1 er vist et eksempel pa hvordan et andet (og bedre) ftp-program,kaldet ncftp, kan anvendes til at læse og skrive disketter mv. i G-Baren via desakaldte medie-servere, men selve ftp-kommandoerne er de samme.

12.3 Overførsel af dokumenter over internettet 41

dir, ls Viser indhold af remote-bibliotekcd <bibnavn> Skift til under-bibliotek (som i UNIX)binary Skifter til binær file-overførelseget <filnavn> Kopier remote-fil til lokal bibliotekput <filnavn> Kopier lokal-fil til remote bibliotekpwd Vis aktuel remote bibliotekhelp Vis liste over ftp-kommandoerbye Afslutter ftp

Tabel 3: Nogle ftp-kommandoer

Der findes ogsa en grafisk grænseflade til ftp der kan startes med kommandoen

bohr(s001234) $ gftp

Her kan man nemt flytte filer mellem to maskiner ved at klikke pa dem.

12.3.2 wget

Kommandoen wget kan anvendes til at hente filer enten via FTP eller via HTTP.

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ wget ftp://floppy:floppy@medie302/rapport.doc

Hvis forbindelsen til ftp-/http-sitet dør, mens man er igang med at hente en fil,kan man bruge ‘-c’ (Continue) til at fortsætte filoverførelsen.

12.3.3 scp

Al trafik over FTP er ukrypteret, derfor anbefaler vi, at man i stedet bruger scp,der overfører filerne krypteret via ssh.

Eksempler pa brug:

bohr(s001234) $ scp floppy@medie302/floppy/rapport.txt rapport/

Kopier rapport.txt fra floppy-drevet i medie302 ind i rapport-biblioteket.

12.4 Find en bestemt bruger i G-Baren 42

bohr(s001234) $ scp -r rapport/ cdrw@medie302/tmp/rapport/

Kopier hele rapport-biblioteket og underbiblioteker ind som rapport i cdrw’s tmp-bibliotek pa medie302, sa ens rapport er klar til at blive brændt pa en CD.

12.4 Find en bestemt bruger i G-Baren

Ofte vil man gerne vide, om en bestemt bruger er logget ind i G-Baren og i safaldhvor. Til dette formal kan ufind anvendes:

bohr(s001234) $ ufind s001234 s001234 Building 302, room 43,

row 2, terminal 1

Hvis man ikke angiver et (eller flere) login-id, leder ufind default efter de 4 G-Barsupportere:

bohr(s001234) $ ufind

s958498 Building 302, the G-Bar supporter office, terminal 1



s011269 Building 308, room 15, row 1, terminal 1

ufind kan ogsa give en liste over alle brugere, der er logget ind i G-Baren. Dettegøres ved hjælp af:

bohr(s001234) $ ufind ALL

...


...




...


...

12.5 Find en ledig terminal i G-Baren 43

12.5 Find en ledig terminal i G-Baren

Kommandoen free kan anvendes til at finde en ledig terminal i G-baren:

bohr(s001234) $ free ...

Building 302, room 47, row 1, terminal 1

...

12.6 Grafisk login hjemmefra

Denne afsnit beskriver hvordan man kan bruge de grafiske brugerflader fra data-barene via internettet, fx fra sin hjemme-PC eller fra sin bærbare PC via DTUstradløse netværk. For flere oplysninger omkring DTUs tradløse netværk se hjem-mesiden: http://www.wireless.dtu.dk.

12.6.1 X-login

Hvis man bor pa et af kollegierne i K-Net, er man sa heldig, at DTU har abnet forXDMCP til K-Net, hvilket vil sige, at man kan lave en grafisk login til G-Baren,hjemme fra sin egen maskine vha. følgende kommando:

minmaskine(mig)$ X -query bohr.gbar.dtu.dk :0

Dette er ikke muligt, hvis man ikke bor pa K-Net. Til gengæld kan man let kommeuden om denne lille forhindring ved at følge denne korte vejledning:

Noget af det første, der skal gøres, hvis man hjemmefra vil have adgang til DTU’sgrafiske brugergrænseflade, er, at man skal starte en X-server pa et ledigt display.Det kan f.eks. være XFree86 eller Xnest.

minmaskine(mig)$ Xnest :1

Nar ens X-server er startet op, skal en af DTU’s CPU-servere have at vide,hvad ens display hedder. Dette gøres ved, at sætte $DISPLAY environmentva-riablen. $DISPLAY variablen afhænger selvfølgelig af navnet pa ens maskine.I det følgende antager vi, at hostnavnet pa læserens egen maskine er minma-skine.mitdomain.dk.

12.6 Grafisk login hjemmefra 44

bohr(s001234) $ export DISPLAY=minmaskine.mitdomain.dk:1

Sidst, men ikke mindst, skal windowmanageren startes. Windowmanageren i G-Baren hedder Xsession.

bohr(s001234) $ Xsession

Efter et kort stykke tid, burde G-Barens velkendte velkomstbillede dukke op paens skærm derhjemme.

Da X-protokollen kræver meget bandbredde, anbefaler vi, at du IKKE benytterovenstaende, hvis du kun har et normalt modem.

12.6.2 VNC

VNC (Virtual Network Computing) er en software pakke, der benyttes til at viseen UNIX eller Windows desktop pa en anden computers skærm. Du kan læsemere om VNC pa siden:

http://www.realvnc.com/.

VNC servere og klienter findes til bade UNIX og Windows.

Download af VNC og SSH

Benytter man Linux, kan VNC hentes pa følgende steder, alt efter, hvilken dis-tribution, man benytter:

• RedHat/Mandrake: http://rpmfind.net/

• Debian: http://debian.org/

• Andet: Fra ovenstaende side.

Det er nok at installere vncviewer, det er den, vi har brug for.

ssh kan hentes pa følgende steder, hvis den altsa ikke allerede er installeret:

• RedHat/Mandrake: http://rpmfind.net/


• Debian: http://debian.org/

• Andet Linux/UNIX: http://www.openssh.com/portable.html

• Windows: Du kan hente enten putty eller ttssh. Putty er at foretrække.

– putty: http://www.chiark.greenend.org.uk/∼sgtatham/putty/download.html,du skal hente beta-versionen. Den er længere nede pa siden.

– ttssh: http://www.uncwil.edu/download/tc/pc/ttpro/ttermp23.exehttp://www.cs.cmu.edu/ roc/ttssh154.zip

Installation af VNC og SSH:

Linux:Redhat/Mandrake ol:rpm -Uvh (openssh-version.rpm)

Det samme gøres med vnc.Andet: Følg installations-instruktionerne, der ligger pa siden.

Windows:Putty:

• Læg putty.exe i din path (evt. c:\winnt\). Lav evt. en genvej til skrive-bordet.

• start putty.

• Ga ind under Connection/SSH/Tunnels

• Under Port forwarding, i punktet source port, skriv: 5901

• I punktet Destination skriv: bohr.gbar.dtu.dk:5955

• Tjek, at den knap, der er nederst, star pa local.

• Ga ind under menupunktet Session.

• Under host name, skriv: bohr.gbar.dtu.dk og vælg typen SSH.

• Under Saved Sessions, skriv DTU, og tryk pa Save.

ttssh:


• Installer ttermp23 og pak ttssh-filerne ud i samme dir.

• start med ttssh.exe

• Ga ind under Setup/SSH Forwarding og tryk pa Add

• Skriv 5901 i local port, bohr.gbar.dtu.dk under to remote machine, og5955 under port.

• Ga ind under File/New connection

• I host, skriv bohr.gbar.dtu.dk, og vælg SSH.

• Tryk OK

• Udfyld brugernavn og password til DTU.

vncviewer:

• Læg den i dit path (evt. c:\winnt\), lav evt. en genvej til skrivebordet.

Forbindelse med ssh tunnel

Linux:ssh -C -f -L 5901:bohr.gbar.dtu.dk:5955 [email protected] sleep

20 ; vncviewer -encodings ’copyrect hextile’ localhost:1

NB: Du skal her skrive dit password til DTU.

Windows:Opret ssh-tunnel (enten putty eller ttssh):Putty:Start putty.Dobbeltklik pa DTU.Log pa bohr.Ttssh:Start ttssh.exeVælg bohr.gbar.dtu.dk og vælg ssh.Udfyld brugernavn og password.Log pa med VNC:Start vncviewer.exeUnder options vælg ”Hextile”og ”Allow CopyRect encoding”.Under VNC server, skriv ”localhost:1”


Har du gjort alt korrekt, sidder du nu med en login-skærm i opløsning 800x600.Hvis du gerne vil have en VNC session i opløsning 1024x768, skal du ændre portnummer 5955 til 5956 i ovenstaende.

12.6.3 ICA-login

ICA (Independent Computing Architecture) er en anden protokol, der bruges tilat vise grafisk brugergrænseflader fra en server, UNIX eller Windows, pa klientensskærm, typisk inde i et vindue.

Download af en ICA klient:

Hvis du ikke allerede har en ICA klient installeret pa din computer, kan du henteCitrix Metaframe gratis pa Citrix’s homepage:

http://www.citrix.com/download/ica clients.asp.

Installation af Citrix Metaframe:

Linux:

• RedHat og lign.: rpm -Uvh ICAClient-version.rpm

• andet: Log ind som root, kør setupwfc og følg instruktionerne.

Windows:

• Brug installer.

Forbindelse til maskiner:

Start Citrix Metaframe:

• Linux: /usr/lib/ICAClient/wfcmgr

• Windows: Ikon pa desktoppen.

Se ogsa K-Barens side om ICA: http://www.kbar.dtu.dk/ica.html.


Opsætning af applikationer

• Linux: Da du er tilsluttet et netværk udenfor K-Baren, kan du ikke browsedig til applikation. Derfor skal du selv lægge de nødvendige oplysninger indi ∼/.ICAClient/appsrc.ini. Den letteste made, at fa disse oplysningerer ved, at kigge i ovenstaende fil pa en af databar-maskinerne. Det kræverselvfølgelig, at man pa et eller andet tidspunkt har startet win init elleren anden af ”win ...-kommandoer.

• Windows: Dobbeltklik pa Add ICA Connection. Vælg Wide Area Network.Sæt en beskrivelse, du kan huske. Vælg server og skriv bohr.gbar.dtu.dk.Vælg default encryption. Du kan udfylde dit login, men det anbefales, atdu ikke skriver dit password. Du bør bruge mindst 256 farver. Sæt denopløsning, du ønsker, evt. en procent af din skærmstørrelse. Du behøverikke vælge Application eller Working directoty. Tryk pa Finish.

13. Programmering 49

13 Programmering

I dette kapitel vises anvendelsen af sakaldte scripts, der er en samling af kom-mandoer til udførelse i en shell. Desuden vises ogsa brugen af oversættere tilprogrammeringssprogene Java og C, samt eksempler pa programmer i disse. Des-uden nævnes make og Makefile’s kort. Bemærk venligst, at programmerne ikkeer skrevet med hastighed for øje, men for at illustrere bl.a. funktionskald og brugaf Makefile’s.

13.1 Shell-scripts

Shell-scripts er programmer direkte i UNIX, dvs en række UNIX kommandoer derskal udføres efter hinanden. Et simpelt lille shell-script, der bare skriver “HelloWorld!”:

#!/bin/bash

#

# helloworld.bash

#

echo -n "Hello "

echo "World!"

For at ovenstaende shell-script kan køres, skal man fortælle UNIX systemet, atfilen kan eksekveres. Dette gøres med chmod (change mode) kommandoen:

bohr(s001234) $ chmod a+x helloworld.bash

‘a’ betyder ‘all’, andre muligheder er ‘u’ (User, filens ejer), ‘g’ (Group, ejerensgruppe) og ‘o’ (Other, alle andre). ‘+x’ betyder, at ‘x’-flaget (eXecutable) skalsættes. Der findes 2 andre vigtige flag: ‘r’ (Read) og ‘w’ (Write), disse sættes ved,at udskifte ‘x’-et i overstaende med henholdsvis ‘r’ og ‘w’. Flag fjernes ved, atudskifte ‘+’-et med et ‘-’.

Programmet kan nu køres med følgende kommando:

bohr(s001234) $ helloworld.bash

13.2 Java 50

UNIX kræver (i modsætning til f.eks. DOS og Windows) ikke, at bash-scripts(eller andre scripts og programmer) hedder ‘.bash’ til sidst i filnavnet, men da visenere bruger det “rene” filnavn ‘helloworld’ har vi, for overskuelighedens skyld,valgt at have endelsen med.

13.2 Java

Et lille, kort Java program, der skriver det samme som shell-scriptet:

// helloworld.java

class helloworld

{

public static void hello()

{

System.out.print("Hello ");

}

public static void world()

{

System.out.println("World!");

}

public static void main(String argv[])

{

hello();

helloworld.world();

}

}

Ovenstaende Java program kan oversættes og køres med følgende 2 kommandoer:

bohr(s001234) $ javac helloworld.java

bohr(s001234) $ java helloworld

13.3 C 51

13.3 C

Programmet kan selvfølgelig ogsa skrives i C. For at illustrere, hvorledes et pro-gram kan opdeles i subrutiner og oversættes enkeltvis, er dette ekstremt simpleC-program opdelt i tre dele:

hello.c:

/*

* hello.c

*/

#include <stdio.h>

void hello(void)

{

printf("Hello ");

}

world.c:

/*

* world.c

*/

#include <stdio.h>

void world(void)

{

printf("World!\n");

}

helloworld.c:

/*

* helloworld.c

*/

13.4 Make 52

#include <stdlib.h>

void hello(void);

void world(void);

int main(int argc,char **argv)

{

hello();

world();

exit(EXIT_SUCCESS);

}

C programmet oversættes ved at skrive:

bohr(s001234) $ gcc -c hello.c

bohr(s001234) $ gcc -c world.c

bohr(s001234) $ gcc -c helloworld.c

Programmet linkes og køres ved, at skrive:

bohr(s001234) $ gcc -o helloworld hello.o world.o helloworld.o

bohr(s001234) $ helloworld

13.4 Make

Til større programmeringsopgaver kan man med fordel lave en sakaldt ‘Makefile’.En Makefile til det foregaende C program kunne se saledes ud:

# Makefile for helloworld.c

all: helloworld

clean:

rm -f hello.o world.o helloworld.o

helloworld: hello.o world.o helloworld.o

gcc -o helloworld hello.o world.o helloworld.o

13.5 SUN’s compilere 53

hello.o: hello.c

gcc -c hello.c

world.o: world.c

gcc -c world.c

helloworld.o: helloworld.c

gcc -c helloworld.c

Nar Makefilen er lavet, bruger man kommandoen ‘make’:

bohr(s001234) $ make

Make følger første Make-regel, der siger, at ‘all’ skal laves, hvis ‘helloworld’ (ellereen eller flere af de filer, der skal bruges til, at lave ‘helloworld’) er nyere end ‘all’.‘helloworld’ bliver lavet ud fra ‘hello.o’, ‘world.o’ og ‘helloworld.o’, disse laves udfra henholdsvis ‘hello.c’, ‘world.c’ og ‘helloworld.c’.

Make-reglen for ‘clean’ afhænger ikke af nogle filer. Derfor vil

bohr(s001234) $ make clean

med det samme slette ‘*.o’-filerne.

Fordelen ved en Makefile er, at hvis der kun ændres i een af C sourcekoderne, erdet kun den fil, der bliver oversat igen, for derefter at blive linket sammen medde file, der allerede er oversat.

En anden fordel ved ‘make’ er, at man kan bede den om, at køre flere ting iparallel. Hvis man skriver ‘-j’ efter ‘make’. ‘-j 3’ starter max. 3 ting i parallel,mens ‘-j’ alene starter sa meget som muligt parallelt:

bohr(s001234) $ make -j 3

bohr(s001234) $ helloworld

13.5 SUN’s compilere

I G-Baren findes en række effektive compilere til sprogene C (cc), C++ (CC)og forskellige versioner af Fortran (f77,f90,f95). Disse compilere, som er udvikletaf SUN selv til Solaris/UltraSPARC platformen, sætter brugeren i stand til, at

13.5 SUN’s compilere 54

kontrollere en mængde tekniske parametre ved oversættelsen og er iøvrigt istandtil, at foretage forskellige former for optimering, saledes at et effektivt resultatopnas. Herunder gennemgas nogle fa af disse muligheder. C++ compileren vilblive brugt som eksempel, men valgmulighederne fungerer pa samme made paalle compilerne. Læs evt. mere i den relevante man-side (f.eks. man CC).

Et godt udgangspunkt for oversættelse med C++ compileren i G-Baren er vist ifølgende eksempel:

bohr(s001234) $ CC -fast -xtarget=ultra3 -xarch=v9b hello.cpp

Mulighederne -fast, -xtarget og -xarch samt en række andre gennemgas i derelevante man-sider, men det skal lige nævnes at “v9b” her gør at der benyttes 64-bit adressering. “v8plusb” pa samme sted gør at der benyttes 32-bit adressering.

-fast er et eksempel pa en makro, dvs. -fast star i virkeligheden for en rækkeandre options, som afhænger af hvilken compiler, man bruger. I tilfældet CCsvarer -fast til:

-xtarget=native -xO5 -dalign -fsimple=2 -fns -ftrap=%none

-xlibmil -xlibmopt -xbuiltin=%all

mens det for Fortran 95 er:

-xtarget=native -xO5 -dalign -xpad=local -xvector=yes

-xprefetch=auto,explicit -fsimple=2 -fns=yes -ftrap=common

-xlibmil -xlibmopt -xdepend=yes -fround=nearest

Man kan bruge -dryrun (C: -###) optionen til compileren for at finde ud hvad-fast og de andre makro optioner (som fx -xtarget=native) ekspanderer til.

Commandline-options evalueres altid fra venstre mod højre, og det er saledes altidden option længst til højre, der bliver gældende. F.eks. kan man, ved at skrive-fast -xO3 sørge for, at benytte alle de ovennævnte options, men med -xO3 istedet for -xO5.

Læs mere i man-siden.

13.6 Parallelprogrammering 55

13.6 Parallelprogrammering

Den virkeligt store styrke i G-Barens system er muligheden for at afvikle storejobs pa mange processorer parallelt. Konstruktion af programmer til parallel af-vikling er et for stort emne i sig selv til at det kan gennemgas i denne tekst. Mendet skal nævnes at Sun’s compilere understøtter forskellige modeller og mulighe-der for konstruktion af programmel til parallel afvikling. De vigtigste begreber idenne sammenhæng hedder OpenMP og MPI. Ofte kan et program bringes til atkøre parallelt ved blot at tilføje nogle fa linier i OpenMP. Desuden har Sun’s com-pilere en mulighed for at automatisk generere parallele programmer. Læs mereom mulighederne pa http://www.hpc.dtu.dk/development/.

14. Jobafvikling 56

14 Jobafvikling

Dette afsnit omhandler kommandoer, som kan anvendes i forbindelse med af-vikling af (fortrinsvis store) programmer. Eksempelvis kan det være nyttigt atafvikle et job i baggrunden.

14.1 Liste over processer - ps

ps viser en liste over de processer, der kører pa den aktuelle maskine. Et eksempel:

bohr(s001234) $ ps -fu s001234

-f betyder full, -u betyder user. Ovenstaende viser altsa kun s001234’s processer.

14.2 De mest CPU brugende programmer - top

Kommandoen top giver information om de 15 mest CPU brugende programmer.Hvis man kun vil se de processer, der hører til en bestemt bruger (her s001234),kan top -U s001234 benyttes.

14.3 Fortsat kørsel af program trods logout - nohup

nohup er en forkortelse af NO Hang UP. Kommandoen kan anvendes til kørsel afprogrammer, der skal køre videre, selvom man logger ud.

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ nohup wget -r ftp://ftp.kernel.org/... &

14.4 Baggrunds- og forgrundsjob 57

14.4 Baggrunds- og forgrundsjob

& efter en kommando betyder, at kommandoen udføres i baggrunden. Dette gørf.eks., at et terminalvindue efterfølgende kan anvendes til at udføre flere kom-mandoer i.

Eksempel:

bohr(s001234) $ netscape &

Hvis man allerede har startet et program, men man har glemt at skrive et & tegnefter kommandoen, og man gerne vil have prompten tilbage i en terminal (sa denkan benyttes til andet formal) kan man benytte ctrl-z til formalet.

Nar man trykker ctrl-z bliver jobbet suspenderet og kører derfor ikke videre,før man skriver enten bg eller fg.

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ netscape

[ctrl-z]

^Z

Suspended

Efter man har suspenderet et job, kan man enten flytte jobbet om i baggrunden(bg) eller til forgrunden (fg). Hvis man vælger bg bliver jobbet til et baggrunds-job og man far prompten tilbage med det samme og man kan herefter starte etnyt program. Hvis man i stedet vælger fg bliver det jobbet igen til et forgrunds-job og man far IKKE prompten tilbage igen (medmindre man altsa trykker ctrl-zigen).

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ bg

[1] netscape &

bohr(s001234) $ wget -nv http://www.gbar.dtu.dk/using/folder/folder.ps

01:23:45 URL:http://www.gbar.dtu.dk:80/using/folder/folder.ps [33554432/33554432]

→ "folder.ps"[1]

bohr(s001234) $ fg

netscape

14.5 Kør en kommando med en given prioritet - nice 58

14.5 Kør en kommando med en given prioritet - nice

nice benyttes til at køre en kommando med en given prioritet.

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ nice -15 wget -r ftp://ftp.kernel.org/...

Job, der kræver meget CPU-tid, bør opstartes med nice:

bohr(s001234) $ nice my large job

14.6 Ændrer prioriteten af en kørende proces - renice

renice ændrer prioriteten af en kørende proces.

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ renice -5 12345

14.7 Stop en proces - ctrl-c

ctrl-c benyttes til at en stoppe en proces.

Eksempel pa brug:

bohr(s001234) $ netscape

[ctrl-c]

14.8 Dræb en proces - kill

Hvis en proces enten er last eller er løbet løbsk, kan man dræbe den givne proces.Benyt ps for at fa procesid, og dræb processen med kill.

Eksempel pa brug:

14.9 Pipes og scripts 59

bohr(s001234) $ kill 12345

bohr(s001234) $ kill -9 12345

-9 foran procesnummeret betyder, at processen skal dræbes med det samme (uden-9 sprger man pnt om processen ikke vil lukke selv, hvilket ikke virker, hvisprocessen er get ned.)

14.9 Pipes og scripts

Mange UNIX programmer læser noget input, bearbejder dette og afslutter ved, atudskrive noget output. Disse programmer kaldes normalt et filter. Et filter læserfra stdin (standart input) og skriver til stdout (standart output). Normalt erstdin og stdout sat til terminal vinduet, men dette kan ændres ved hjælp afhenholdsvis ‘<’ og ‘>’, f.eks. vil

bohr(s001234) $ ls -al > filliste

ikke udskrive noget til terminal vinduet, men til ‘filliste’. Ligeledes vil

bohr(s001234) $ less < filliste

læse input fra ‘filliste’ i stedet for terminal vinduet.

Hvis man vil bruge output fra et program, som input til et andet program, kanman bruge en pipe. F.eks. vil

bohr(s001234) $ ls -al | less

gøre nøjagtig det samme som ovenstaende, men ‘filliste’ vil ikke blive oprettet.

Et script er en samling af kommandoer til udførelse i en shell.

Eksempel pa et script:

#!/bin/sh

cd $1

find . -type f | xargs -i echo "diff ’{}’ ’$2/{}’ && rm ’{}’" | sh -s

find . -type d | sort -r | xargs -i echo "rmdir ’{}’" | sh -s

Scriptet sammenligner 2 biblioteker (angivet ved $1 og $2, som er henholdsvis

14.10 Afvikling af job pa bestemt tidspunkt - at 60

første og andet argument til scriptet) og fjerner de filer, der er ens fra det førstebibliotek. Derefter fjernes alle tomme biblioteker fra det første bibliotek.

Et andet eksempel pa et script kan ses i kapitel 13.1 “Shell-scripts”.

14.10 Afvikling af job pa bestemt tidspunkt - at

Med kommandoen at kan man fa et eller flere jobs afviklet pa et ønsket tidspunkt;eksempelvis om natten. Man opretter først en fil, som indeholder de kommandoerman vil have udført. I nedennævnte eksempel afvikles først et SAS-job, dernæstkopieres output, herefter afvikles yderligere to SAS-job, og sluttelig ønskes infor-mation om, hvornar jobafviklingen er afsluttet. Filen (som her kaldes jobfil)indeholder:

sas job1.sas

cp job1.out save_it

sas job2.sas

sas job3.sas

date

Herefter skrives:

bohr(s001234) $ at 2355 < jobfil

hvor 23:55 er tidspunktet hvor jobbet skal udføres.

De informationer som normalt ville blive skrevet pa skærmen vil blive fremsendtvia elektronisk post.

14.11 Tid for udførsel af kommando - time

Ved at skrive time foran en kommando kan man fa oplysninger om tiden paudførslen.

F.eks. kan kommandoen

bohr(s001234) $ time sas mysjob.sas

14.11 Tid for udførsel af kommando - time 61

give svaret

real 0m2.09s

user 0m0.02s

sys 0m0.08s

hvoraf det fremgar at man har ventet i 2.09 sekunder pa, at programmet blevfærdigt, selve programmet har brugt 0.02 CPU-sekunder og de systemkald, somprogrammet har foretaget, har taget 0.08 CPU-sekunder.

15. Linux 62

15 Linux

Anvender du eksempelvis (RedHat) Linux pa din egen PC, far du et opera-tivsystem der minder om det der bliver brugt i G-baren. Linux er bygget paOpenSource princippet, hvilket betyder at al koden er frit tilgængelig. Dette be-tyder ogsa at en stor mængde kodere har kigget koden igennem og sikret sig,at der ikke er bagdøre, sikkerhedshuller eller andre af den slags ubehagelige ele-menter. Det betyder dog ikke at man skal være programmør for at køre Linux- man kan sagtens køre det uden nogensinde at se noget kode. En ny tysk un-dersøgelse viser, at Linux er lige sa brugervenlig som Windows (for flere oplysingerse: http://www.relevantive.de/Linux.html).

Linux blev oprindelig udviklet som et gratis alternativ til de kraftfulde unixersa som SUN’s Solaris, som G-baren kører med, men bliver nu ogsa i høj gradset som et glimrende alternativ til Microsofts Windows. Der findes til Linux enlang række gratis alternativer til de programmer man bruger mange penge paat købe til Windows - ofte lige sa gode, eller bedre. Da Linux i opbygning i højgrad ligner Solaris bliver adgangen fra ens egen PC med Linux til G-baren lettetutroligt meget, og kan ved en lille anstrengelse blive gjort helt transparent.

Da Linux er lavet som OpenSource er det muligt at omprogrammere dele af det, sadet passer nøjagtigt til de behov man har. Det er derfor muligt at fa en maskine,der er præcis som man vil have den, i stedet for sadan som et stort firma synesman vil have den. Hvis man f.eks vil have en desktop som ligner den Microsoftbruger i deres operativsystem skal man blot vælge at installere KDE, og strakskan man føle sig hjemme som tidligere Windows bruger.

Der findes mange Linux-distributioner, da mange mennesker mener at deres madeer den rigtige, og man har virkeligt faet sin sag for hvis man vil prøvekøre alledistributioner. Derfor kan man besøge siden http://distrowatch.com der giveren kort forklaring pa hvad denne specifikke distributions forcer er, samt giver enrække anmeldelser af dem.

I øjeblikket understøtter gbar-supporterne kun Redhat Linux - dvs. hvis du haret problem med Redhat pa din PC kan du ga ned til kontoret der ligger i bygning302. En række af de mere udbredte distributioner kan findes pa medieserverne iG-baren, og kan ganske gratis brændes ned pa en cd, jvf. afsnit 11.2.

15.1 Programmer til Linux 63

15.1 Programmer til Linux

Der bliver pa DTU brugt en række programmer i undervisning, fx matematikog statistik pakker, som kan lanes, eller købes for en mindre sum penge rundtomkring. Disse findes bade til Microsoft Windows og til Linux. Man kan findeudførlige forklaring pa hvor man kan erhverve sig disse, og hvordan man kaninstallere dem under Redhat Linux, pa G-barens hjemmeside:http://www.gbar.dtu.dk/.

15.2 Red Hat Linux

Red Hat Linux er den distribution, der har størst markedsandel med de fordeleog ulemper, der følger heraf. Af fordele kan nævnes følgende:

• er relativt uproblematisk at installere selv for nybegyndere.

• er sat op med fornuftige parametre til de fleste brugeres behov fra starten.

• en lang række programmer og programpakker er til radighed.

• har i kraft af udbredelse og markedsandele en uofficiel position som stan-darddistributionen, som mange bade kommercielle og ikke-kommercielleprogrammer og megen hardware sigter efter at kunne køre pa som mini-mum.

• har et simpelt system til styring af softwareinstallation og -vedligeholdelse(rpm).

Placering af cd-images pa medieserverne: /mirror/RedHat/iso/i386/

Hjemmeside: http://www.redhat.com/.

Indeks

bibliotek, 15oprette, 17skift mellem, 16slette, 17

brug af diverse medier, 34CD-brænder, 35

brugernavn, 8

CampusNet, 11CD-brænder, 35CDE, 6, 21

bjælken, 21File Manager, 23udskrivning fra, 23workspaces, 24

check printerkøen, 33

DAT, 34databar

B, E, G, K, M-bar, 2i bygning, 2

databarsupport, 6diskette, 34dokument

flytte, 16kopiere, 16slette, 16

DVD, 34

filsystem, 14fjern et job fra printerkøen, 33

G-barhardware, 4servere, 4support, 10

grafisk loginICA, 47VNC, 44X, 43

hjemmebibliotek, 8

kursustilmelding, 11

LaTeX, 31Linux, 62

distributioner, 62programmer til, 63Red Hat, 62

login, 6logout, 7

mail og browsere, 12netscape, 12

manual sider, 18Matematik programmer

Maple, 26Mathematica, 27Matlab, 27

Microsoft Excel, 28Microsoft Windows, 28Microsoft Word, 28

netscape, 12netværk

ftp, 40gftp, 40ncftp, 40rlogin, 39scp, 41ssh, 39telnet, 40wget, 41

on-line hjælp, 18opsætning, 9

af desktoppen, 9af kommando-omgivelser, 9

password, 8ændring af, 8

pine, 12plotteprogram, 26

64

INDEKS 65

Maple, 26Mathematica, 26Matlab, 26SAS, 26Splus, 26

presentationStarOffice, 29

printere, 32check printerkøen, 33fjern et job fra printerkøen, 33udprintning, 32

Programudviklinganalyzer, 27debugging, 27Gnome, 27GTK+, 27IDE, 27make, 52makefile, 52parallel, 55SUN compilere, 53

regnearkStarOffice, 29

Secure SHell, 39shell scripts, 49smart-card, 6software

editorer, 26kontorpakker, 25matematik-programmer, 26programudvikling, 27regneark, 25statistik programmer, 27tegneprogrammer, 26tekstbehandling, 25

StarOffice, 29installation, 29

Statistik programmerS-plus, 27SAS, 27

tegneprogram

ApplixWare, 26gnuplot, 26StarOffice, 26xfig, 26xpaint, 26xview, 26

tekstbehandling, 29StarOffice, 29TeX og LaTeX, 31

TeX, 31

udprintning, 32UNIX

bibliotek, 15filsystem, 14kommando oversigt, 19

Introduktion til Databarsystemet p aDTUbeda/GBAR/folder.pdf · Introduktion til Databarsystemet p...

Documents

Transcript of Introduktion til Databarsystemet p aDTUbeda/GBAR/folder.pdf · Introduktion til Databarsystemet p...