Illbunker oktober 2011

BUNK

ERILL

OK

TO

BE

R 2

011/

/14.

ÅR

GA

NG

//N

R.0

2

Man

gfol

dig

DEB

AT

FOKU

S tag

er fa

t på e

n ge

nre a

f jou

rnali

stikk

en, s

om

ofte

blive

r ank

laget

for a

t vær

e use

riøs o

g irre

levan

t. No

gle vi

l end

da h

ævde

, at d

et sle

t ikk

e er j

ourn

alisti

k. Se

hva

d de

r ske

r bag

kulis

sen

på G

o’ m

orge

n Da

n-m

ark,

og læ

s hvo

rdan

Afte

nsho

wet o

g Fam

iliejo

urna

-len

arbe

jder

hår

dt fo

r den

gode

stem

ning

Side 6

- 11

UDE R

adio

24sy

v bliv

er D

anm

arks

næs

te lan

dsdæ

k-ke

nde r

adio

kana

l. De

r er t

årnh

øje f

orve

ntni

nger

Side 1

4 - 1

5

INDE

Der

var f

or m

eget

hips

ter-h

år, m

en ti

l gen

gæld

lig

nede

dør

man

den

Frank

Hva

m. O

plev

KaJ-

festen

i or

d og

bill

eder

Side

18

”Gru

ppen

af jo

urna

listst

uder

ende

er

foru

rolig

ende

ens.

Jeg gå

r selv

på e

n år

gang

, hvo

r der

er

stør

re ch

ance

for a

t spo

tte en

sort

snem

and

end

en so

rt stu

dere

nde.”

-

Mat

hias

Bay

Lyng

gaar

d, K

aJ

Side

4 -

5

Feel

Goo

d

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk2

Illustreret Bunker

Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N

[email protected]

www.illbunker.dk

Tryk

OTM Avistryk Herning-Ikast

97 15 66 00

Udgivelse

18. oktober 2011

14. årgang - 2. udgave

Økonomi- og annonceansvarlig

Sofie Synnøve Herschend

[email protected]

Oplag

1.700 eksemplarer otte gange årligt.

Illustreret Bunker uddeles til studeren-

de og ansatte på Danmarks Medie og

Journalisthøjskole, til danske redak-

tioner og deres praktikanter samt til

journaliststuderende på SDU og RUC.

Citater, billeder og andet materiale fra

avisen må kun bringes med udførlig

kildeangivelse.

HANDICAP Vandrehallen er en forhindringsbane for kørestolsbrugere. Formanden for Bygge- og Trafikpoli-tisk Udvalg i Dansk Handicapforbund kalder forholde-ne ”elendige.” Men med den nye ombygning bliver der rettet op på det, siger Rektor Otto Kjær Hansen.Læs historien på www.illbunker.dk

• Næste idéudvikling: Tirsdag den 25. oktober

• 1. deadline: Mandag den 21. november

• 2. deadline: Onsdag den 23. november

• Næste udgivelse: Tirsdag den 29. november

DMJX Det er langt og knapt så vækkende, men dæk-kende. Inden udgangen af 2011 har skolen på Olof Palmes Allé 11 kun ét navn:’Danmarks Medie- og Journalisthøjskole’.I en pressemeddelelse gør skolens pressechef opmærk-som på, at ’DJH’, ’JH’og ’DMJH’ er fortid.

TILLYKKE Nu rykker Åben Modus op!Selvom Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles fod-boldhold endte som to’er i rækken, har de alligevel sik-ret sig en oprykning til serie 4. Det sker efter en sæson med 10 kampe, syv sejre, en uafgjort og to nederlag.Læs om oprykningskampen på www.illbunker.dk

FASTE SKRIBENTER: Jakob Rasmussen, Rasmus Lindkvist Bendtsen, Kristian Torp, Jesper Bo Pedersen, Marie Sjødin Græsholm, Lasse Emil Kristiansen, Sofie Dambæk Rasmussen og Steffen Møgelvang Skjærlund.IlluSTRAToR: Sofie Bangsgaard, www.cargocellective.com/sofiebangsgaard.

Red

aktio

nen

FOKUS

Therese Rekling

[email protected]

DEBAT/BAGSIDE

Asger G. Nielsen

[email protected]

FOTO/WEB

Mikkel Berg

[email protected]

ANSV.

Sofie S. Herschend

[email protected]

Vigtige datoer:INDE

Jonas S. Bach

[email protected]

UDE

Søren B. Toft

[email protected]

PRAKTIKDer er 50 pladser for lidt.Når 3. semester den 2. november skal finde praktikpladser er der 300 ansøgere til cirka 250 pladser, oplyser Praktik-vejleder, Pia Færing.

www.illbunker.dk

Se dig omkring. De ligner dig allesammen. Dine medstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.Der er Jensen i kantinekøen, Hansen i sofaen på biblioteket og Nielsen, som står og ryger foran hovedindgangen. Vi journaliststuderen-de har det sgu godt, og vi har stort set samme baggrund og bagage.

For nyligt spurgte Pia Færing de praktik-søgende:”Hvor mange herinde har et fremmed-klingende efternavn?” Spørgsmålet gjallede ud over et fyldt Frøberts. To rakte hånden i vejret. ”Brug det! Det er det, der gør jer specielle i forhold til de andre,” lød det efterfølgende råd fra praktikvejlederen.I mediebranchen er det tydeligt, at journalister med anden etnisk baggrund end dansk er i høj kurs. Simi Jan, Divya Dass og Abdel Aziz Mahmoud er nogle af dem, der de sidste par år er steget til vejrs – og yderst fortjent.Men der er for få af dem.

Frekvensen af studerende med andenetnisk herkomst end dansk er på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole meget lav og slet ikke sammenlignelig med verden uden for Bunkeren. Dermed ikke sagt, at vi som leverpostejsjournalister ikke er i stand til at sætte os ind i andre kulturelle kontekster og

sociale klasser end vores egen, men en logisk sondring er; at jo mere forskellige vi er, jo bedre kan vi favne og dække den verden, der omgiver os. Journalister er hverken snæversy-nede eller intolerante, men uanset hvor meget vi leder, så er der mange historier, vi ikke ser, fordi de miljøer, vi færdes i, er meget ens.

Til KaJs generalforsamling blev en ny idé præ-senteret: Der skal arbejdes for større etnisk og uddannelsesmæssig diversitet.På Illustreret Bunker synes vi, indsatsen er tiltrængt. Det vil for det første bidrage med endnu mere perspektiv, men forhåbentligt også udfordre vores leverpostejsfordomme og give nye vinkler.

Vi tror hverken på, at kvoter eller positiv dis-kriminering vil være løsningen for at få øget diversitet på Danmarks Medie- og Journalist-højskole. Vi mener, det handler om branding. Uddannelsen skal være så attraktiv, at den kan konkurrere med de uddannelser, som har et mere prestigefyldt renomé. Hvis bare ansøger-feltet afspejler den journaliststand, der er brug for, skal det nok give udslag i en mangfoldig og nuanceret skare af journalistspirer. Det er ikke tilfældet nu.

Læs hvad rektor synes i DEBAT på side 17.

//Redaktionen

LEDER

FOTO

Jeppe Vejlø

[email protected]

250 -300= - 50

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk 3ILL INDE

”Jeg tror ikke, jeg var gået i gang, hvis jeg ikke var blevet vred over, at jeg ikke kom med,” siger Mikkel Vedelsby fra første semester. Samme aften, som han fik afslaget fra Omlüd, skrev han et opslag til skolens studerende, hvor han søgte interesserede til den nye radio. Under overskriften ‘Blev du heller ikke Om-lüder?’ forsøgte han at finde støtter til et nyt radioprojekt. Indtil videre har fire andre meldt sig klar i Mikkels stue, der huser det hjem-mestudie, hvor radioen skal produceres. Det er også her, de har holdt de første to planlæg-ningsmøder. Der er endnu ikke fastlagt et navn eller noget koncept for radioen, og tankerne er stadig uklare.

”Måske bliver der temaer på udsendel-serne med en rød tråd i de indslag, der er. Men der er ikke taget nogen fast beslut-ning endnu,” siger Mikkel Vedelsby. Der-for kan det sagtens ende et helt andet sted. ”Vi kan lige så godt gå den helt anden vej og lave noget, hvor der slet ikke er nogen sam-menhæng i det.”

Uanset hvad, ligger det fast, at den nye ra-diokanal sigter efter at lave en månedlig ud-

sendelse på mellem 15 og 20 minutter. Målet er et tætpakket kvarter, som skal afsøge græn-ser i radioverden.

”Det bliver meget eksperimenterende, for der er ikke rigtig nogen af os, der har radioer-faring som sådan,” siger Mikkel og løf-ter sløret for nogle af hans tanker om projektet.

”Humor bliver en stor del af program-merne. Det bliver let og underholden-de radio.”

Ud af Omlüds skyggeMikkel vil lave en radio, der er bedre og har flere lyttere end Omlüd, der hidtil har været Journalisthøjskolens eneste radiokanal. Men de kortsigtede succeskriterierne for den endnu navnløse radiokanal er mere jordnære.

”Først og fremmest at det bliver sjovt, men det kunne også være skægt at få nogle rigtige lyttere og ikke bare vores venner,” siger han om håbet om at komme ud til nogle ’rigtige’ men-nesker. Udvikling er det helt centrale nøgleord.

”Vi skal hele tiden forbedre os. Det kunne

være det fedeste, hvis vi kan blive større end Omlüd. Vi skal ikke svine dem til, men det er en sund ambition at stile efter at blive større end dem,” siger han. Mikkel Vedelsby giver ikke nogen egentlig

kritik af Omlüds produkt ioner, men beskriver derimod de ele-menter, der skal gøre hans radio bedre.

”Vi vil satse på kvalitet frem for kvantitet. Vi skal

lave nogle ting, vi synes er fede og klippe det allerbedste ud og udgive det. I starten skal vi holde det kort og godt,” siger han og fortæller, at han håber, radioen får premiere inden nytår.

Bagholdsangreb med samme våbenKampen for succes og opmærksomhed skal kæmpes med samme midler, som dem Omlüd bruger, vurderer Mikkel Vedelsby.

”Vores umiddelbare plan er at få fat i nogle navne, som folk kender, til de første program-mer. Ligesom Omlüd hænger plakater op med Huxi Bach, kører vi lidt den samme taktik og

prøver at få fat i noget, der kan lokke folk til,” siger han.

Samtidig har han svært ved at give et bud på, om der er plads til mere radio på skolen.

”Jeg ved ikke, om der er brug for noget ud over Omlüd, det er mere fordi, at jeg gerne vil lave radio, og at jeg jo ikke kom med. Så ville jeg bare lave noget selv,” siger Mikkel Vedelsby. Men der er ikke tale om et decideret personligt hævntogt, forsikrer han.

”Jeg var helt klart vred og skuffet over ikke at være kommet med, men jeg vil ikke så meget kalde det her en hævn. Mere trods. Men det er helt klart en motivator for at gøre det. Men nu hvor jeg ligesom har sat det i gang, så er det sgu mere bare at lave noget, der bliver sjovt.”

Afvist aspirant giver Omlüd konkurrenceMikkel Vedelsby fik som mange andre journaliststuderende afslag på at blive en del af holdet bag skolens radio, Omlüd. Derfor har han besluttet sig for at lave sin egen kanal

The rest of the world is always hiding in plain sight; right there behind the screen you’re sta-ring at, behind the words you’re reading, inside the voices you’re hearing on the radio. The in-ternational community is just that—held at a safe distance, the ‘off ’ button within reach. But in a profession as heavily based in cultural in-teraction as journalism, you have to ask: what have you been doing to bridge the gap?

The international course at the Danish School of Media and Journalism (DSMJ) was developed twenty years ago, with the birth of ’Europe and the World’, an international se-mester program. Since then, four more pro-grams have been conceived and brought to life: Journalism, Multimedia & Stereotypes; TV Journalism; and Photojournalism I & II.

DSMJ is Aarhus’ international mid-wife. But when members from 27 different coun-tries are brought together under the umbrella

of education in a career taught as diversely as journalism, it is not unreasonable to expect some disparity in their levels of skill.

Educational level below par“Back home, we have one major assignment per class per week, so around four [assign-ments]. Here [at DSMJ] , if we have one as-signment for the week, that’s considered a big deal. A lot of the time is spent doing nothing. I don’t really understand why,” says Robert Cote, an international student from Canada, who has been struggling with the level of edu-cation he deems to be sub-par.

But Cote’s perspective is based on the way he learns at home.

“The level is very different in the group because you come from so many places and you have not gotten the same education,” says Inger Munk, Head of the International De-partment at the school.

Munk goes on to say that the Danish students who signed up for the semester were provided with information as to the difference in edu-cation between the regular B.A. classes and the international ones.

Anna Kathrine Nejrup, coordinator for the international program, admits to some discontent on behalf of the Danish students that have undertaken the classes—but says they are not looking at the bigger picture. “Some of them have said that they might not have exactly the same level [of skill] as the Da-nish students [after the regular 3rd semester] but they have gained so many other things: cultural understanding, the network; so it makes up for it,” she says.

Gitte Luk teaches the stereotypes segment of the international semester. “What you get is a huge experience in working together with a wide selection of different people. In that way, it’s a win-win situation: You come to see things from more angles than you would in a class of 24 Danes who are all of the same age with more or less the same background,” she says.

These Danish students have not been shown to receive inferior internship opportunities due to the semester.

Nejrup agrees. “Sometimes the Danish stu-dents are a bit spoiled regarding the education. They could learn something from the interna-

tional students’ attitudes toward journalism as well,” she says of their complaints, as interna-tionalisation is the goal of the project.

Isn’t it ironic?Still, disappointment is rampant among the international student body, with complaints as to the school’s peer-oriented feedback met-hods and the evaluation process. This is not to mention the three weeks spent dismantling stereotypes, found to be ironic by some, as it is a unit given to a class of students from all over the world who are forced to interact with each other on a daily basis.

The students get to voice their opinions in surveys ranking classes on a 1-5 scale. These surveys are not anonymous. The school does not believe attaching names to these surveys provides them with biased answers, and yet the results they receive and the complaints that are actually voiced differ greatly.

“When I started, I had bigger expectations for this course,” says Laura Barettt, a student from New Zealand. “I felt like I would come out of it knowing a lot more than what I knew before and learned from home but so far it hasn’t really come up to those standards.”

Knock, knock, Denmark; we’re here Creating an international network without compromising the comforts of home

Tekst: Janus Spøhr og Jonas Sloth BachFoto: Jeppe Bjørn Vejlø

”Jeg var helt klart vred og skuffet over ikke at være kommet med, men jeg vil ikke så meget kalde det her en hævn. Mere trods.” - Mikkel Vedelsby

By Jasmine Papillon-Smith

• Der er afholdt to møder i redaktionen• Der er 4 med i radioen udover Mikkel• Radioen har stadig intet navn• Første program sendes inden jul, ifølge planen

Den endnu navnløse radio

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk4 IL

L INDE

Man skulle fandme tro, at det var optagelser til en musikvideo med Duné med alt det hipsterhår

””

KaJ-fest

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk 5

INDE ILL

DJ Hans har smidt Den Gale Pose på anlægget, og ”Spændt op til lir” banker ud af højtalerne. Dansegulvet er proppet med glade journalist-studerende.

”Det her er pissefedt!” råber en stor fyr, imens han maser sig vej fra dansegulvet op til den gigantiske kø i baren.

Hans øjne er blanke, og man kan næsten spejle sig i hans pupiller. Han har store sved-pletter på t-shirten, fordi temperaturen har sneget sig op på saunastadiet i kantinen. Klok-ken er 23.15, og der er allerede godt gang i de glade journaliststuderende.

I Vandrehallen danner to bordfodboldborde rammen om adskillige opgør, der flere gange må afbrydes, fordi bolden sidder fast i den kli-strede masse, der dækker pseudogræstæppet.

Fladskærmen viser naturligvis TV 2 News for fulde drøn. En KaJ-fest uden muligheden for et nyhedsfix i ny og næ ville være useriøst.

Flere har allerede valgt at tage en morfar på bænkene rundt omkring i vandrehallen. En ty-deligt desperat ungersvend har derimod taget alternative metoder i brug for at få KaJ-kød på krogen. Med en støvkost går han rundt og

aer folk af begge køn i håb om, at der falder noget af. Taktikken ser ikke ud til at virke, og kort efter vælger den ene af de to vagter, der i dagens anledning er iklædt jakkesæt, at konfi-skere støvkosten.

”Jeg har det bare bedst med, at den er i min nærhed,” siger vagten, der nærmest er en klon af Frank Hvam. Her skal lyde en stor ros til festarrangørerne for den slags underholdende indslag.

De uansvarlige ansvarligeKlokken har passeret midnat og bandet ’We Are’ har netop spillet sit sidste nummer i kan-tinen (på en eller anden måde vidner det ikke om talent og ambitioner at glemme det sidste ord i bandnavnet).

I baren bliver der delt krammere og high fives ud i stor stil, og folk er blevet mere høj-røstede, i takt med at barens kassebeholdning bliver større.

Trods den gode stemning i baren er ikke alle lige tilfredse. En journaliststuderende giver højlydt udtryk for sine kollegaers måde at feste på.

”Der er simpelthen for mange journalister til den her fest. Det føles, som om alle inter-

viewer hinanden. I min verden bør man ikke stille spørgsmål til fester,” vrisser han.

En beruset UDE-redaktør på denne avis er ikke enig i udmeldingen.

”Jeg synes, det er fedt. Men jeg savner nogle flere patter,” siger redaktøren, som ønskede at være anonym.

Tilbage i forhallen har barformand Ricky Balle taget del i festen efter at have afsluttet sin tjans bag baren. Fredagsbaren har som sæd-vanlig haft ansvaret for at stable KaJ-festen på benene, og formanden nyder, at han endelig har fået ansvaret for at lave vagtplanen.

”Det er den første KaJ-fest, hvor jeg ikke skal rydde op, så nu vil jeg gå op i baren og bestille 40 shots, brække mig ud over baren og vinke sødt til mine kolleger i baren, når jeg går hjem i seng,” fortæller han med vanlig selvtil-fredshed i stemmen.

Boybands og briantyperI kantinen er festen og folks promiller på sit højeste, og endnu engang bliver der sendt sva-daer af sted mod festens deltagere.

”Man skulle fandme tro, at det var opta-gelser til en musikvideo med Duné med alt det hipsterhår,” siger en snøvlende studerende,

inden han skyller det sure opstød ned med et Gajol-shot.Det er ude på de små timer, og DJ’ens playliste har langsomt taget en metroseksuel drejning. Et Backstreet Boys-hit bliver efterfulgt af We-stlife. Lydtapetet er tydeligvis populært hos det kvindelige køn, men musikken behager ikke machomanden.

”Det her udvikler sig til en ren gay club!” raser han. Kammeraten ved siden af er enig.

”Jeg synes, hende der Marie Dohm mang-ler. Hun er superlækker,” siger han.

To tilhørere beslutter at tage sagen i egen hånd. De bliver enige om, at festen mangler en stripper. Den ene tilbyder at betale showet. De søger mod vandrehallen for at ringe.

Herefter er der ikke taget flere noter fra fe-stens forløb, da avisens udsendte på dette tids-punkt har frekventeret fadølshanerne en gang eller to for meget. Det resulterer i et grimt styrt, efter at et glat dørtrin er kommet i vejen under et flugtforsøg fra to gæster, der føler sig provokeret.

Traditionen tro blev KaJs halvårlige generalforsamling efterfulgt af fest. Cremen af Danmarks ungdom deltog, i hvert fald i festen, og som altid var blandingen af creme og alkohol en farlig cocktail. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole var i forrygende festhumørTekst: Jesper Bo Pedersen

Foto: Betina Nathalie Garcia

Den store klassefest

KaJ-fest

Se alle billederne fra KaJ-festen på www.illbunker.dk

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk6ILLFOKUS FEEL GOOD-JOURNALISTIK

Som så mange andre damer, var hun i sine unge dage en slank kvinde. Dengang fyldte hun blot otte sider. Siden har hun taget geval-digt på og har udvidet bæltet for at få plads til hverdagshistorier, noveller, brevkasser, hel-bred, madopskrifter, tøj, havearbejde, kryds-ord, tv-journalen og et par slanketips. Slan-ketips, der åbenbart ikke har hjulpet damen selv, der i dag fylder cirka 150 sider.

Hun blev født af selveste Carl og Laura Aller tilbage i 1877, og var sammen med Femina (dengang Nordisk Mønster Tidende) gen-nembruddet for koncernen, der i dag hedder Aller Media A/S. I starten boede hun i noget nær et kosteskab i Blågårdsgade i København.

I dag er hun en forkælet dame. Hun bor i det arkitekttegnede Aller hus på otte etager med udsigt til vandet.

Hun må dog dele Aller-husets 18.000 kva-dratmeter med blandt andet den lettere ero-tiske femme fatale ”Tidens Kvinder”, slad-retanten ”Se og Hør” og modens diktatorer ”Elle” og ”Bazar”. De 800 ansatte sørger for, at damerne og nogle enkelte herrer kommer på bladhylderne til tiden.

Hyggen i højsædetI Familie Journalens redaktion sidder omkring 35 fastansatte. Jørgen Jensen, redaktionssekre-tær, beskriver damens hjem, som en skøn ar-bejdsplads, der emmer af ligeså meget hygge som Familie Journalen selv.

”Vi elsker at spise kage hele tiden. Så bliver

vi så tykke alle sammen,” siger han efterfulgt af et varmt grin.

”Der er en virkelig god stemning her. Det tror jeg er vigtigt, når vi skal lave et blad, der skal være hyggeligt at læse.”

Den hyggelige stemning tiltrækker især kvinder over 50 år. Flest fra Jylland. Og flest fra landet. Eva Hansen, 74, der blev født på landet i Jylland, har haft damen som sin faste ugentlige gæst hele sit liv. For hende er bladet en inspirationskilde. Hun er især glad for ha-verådene. Men også hverdagshistorierne, hvor man kommer tæt på almene problemer, er noget, der fanger hendes blik.

”Bladet er ikke bare blomsterdekorationer. Man kan også lære noget om livet ved at læse det. Det er et værdigt blad i ethvert hjem,” siger hun.

Selv om Familie Journalens primære læsere er over 50, prøver redaktionen også at tiltrække yngre kvinder. Jørgen Jensen fortæller, at de moderniserer ved at forny layoutet og tilføje mere stof om yngre mennesker. Modernise-ring eller ej, så er damen stadig en traditionel sag. Og det er noget, der holdes fast i, fortæller Jørgen Jensen.

”Vi er ikke med på beatet ligesom ’Alt for damerne’ og ’Femina’. Slet ikke.”

Men det er heller ikke det læserne går efter, når de hiver Familie Journalen af hylderne, påpeger han. De vil have traditioner og god stemning. Hun forbliver derfor tro mod sig selv, selvom hun gennem tiden har klædt sig i flere farver for at finde yngre veninder, og hun vil altid gå efter prisen som Danmarks hygge-ligste ugeblad.

Familiejournalen: Danmarks hyggeligste ugeblad

Hun er en kær gammel dame med ben i næsen. Farmors højre hånd, når der skal mundgodt på bordet og bløde pakker under juletræet. Hun er Familiejournalen. Danmarks største ugeblad Tekst: Rikke NørgaardIllustration: Familie Journal

Fra venstre: Forsiden af den første Familie Journal fra den 7.januar 1877, forsiden fra den 24. januar 1972 og et nyere eksemplar, som vi kender det i dag.

Feel good-journalistik er ifølge lektor ved cen-ter for journalistisk kompetenceudvikling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lars Kabel, journalistik med vægt på identifikation, underholdning og oplevelser. Begrebet dækker over historier om kendte, kongelige og almin-delige danskeres hverdag på en mindre kritisk måde end de traditionelle nyhedsmedier.

Problemet med ‘feel good’en’ er ifølge Lars Kabel, at det ikke er en egentlig journalistisk

genre, men en udefinerbar undergenre af journalistikken. Det er, siger han, også grun-den til, at genren ikke bliver brugt så hyppigt mere, som den har været. Han mener dog, at tabloidisering, som han kalder feel good-jour-nalistikken, har sin berettigelse, da nyheds-dækningen i høj grad dækker de nyheder, der ændrer danskeres hverdag.

”Vi slår jo ikke alle sammen hinanden ihjel eller skyder med løse kugler efter hinanden, og derfor skal der også være plads til de gode hi-storier,” siger han og fortsætter.

”Kongefamilien er et godt eksempel på feel good. Så snart der er noget nyt om dem, bliver det gjort til feel good-journalistik af DR og TV 2. Det er ufatteligt, hvordan de skifter identitet og tager en anden hat på, og så er det feel good.” Han siger, at feel good-journalistikkan have karakter af at være ‘rygklapper-tv’ der ikke stiller kritiske spørgsmål, men kun har fokus på den gode historie. Aftenshowet beskæftiger sig med danskernes hverdag, og programmet skal forøge værdien af hverdagshistorierne. Samtidig er det pro-

grammets opgave at reflektere over dansker-nes hverdag, hvilket ifølge redaktionslederen er en del af Public Service begrebet. Hun køber ikke Lars Kabels præmis om, at programmer som Aftenshowet er rygklapper-tv.

”Vi behandler de samme historier, som tv-avisen gør. Vi vinkler dem bare på dag-ligdagen, men vi lader ikke folk slippe nem-mere uden om problemerne,” siger hun.

Feel good: Rygklapperi eller ej?Tekst: Janus Spøhr og Therese Rekling

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk 7ILLFOKUS

Michael Meyerheim sidder på et sparsomt møbleret kontor i København. Skrivebordet er det samme, som det han sidder bag, når talk-showet ’Meyerheim’ bliver optaget. Ved siden af stakken med dagens aviser flammer to blok-lys. Omgivelserne er vigtige, når man skal føle sig godt tilpas på skærmen.

”Jeg skal kunne tage mit studie på, ligesom man tager et behageligt sæt tøj på,” fortæller Michael Meyerheim.

Han tager studiet på, når han laver talk-

shows. Og han føler sig godt tilpas, når han graver personlige sider frem hos kendisser i so-faen. Den journalistiske baggrund er en anden historie.

Ærefrygt på højborgenI 1973 træder en 24-årig Michael Meyerheim ind hos Politiken med et hakkebræt af en skri-vemaskine. Det var en drøm, der gik i opfyl-delse for den nyuddannede journalist, men ærefrygten melder sig hurtigt i den journali-stiske højborg.

”Så sad jeg der. Sammen med alle de der dygtige skribenter, som var derinde dengang. Journalister, som havde et navn. Som jeg be-undrede og havde læst. ’Ej, hvad laver jeg her’, tænkte jeg,” fortæller Michael Meyerheim.

Gentofte-drengen blev ikke født med stor selvtillid, men ærefrygten blev slugt med troen på, at det nok skulle gå. Og det gjorde det.

Michael Meyerheim var ansat hos Politiken i 15 år med uddannelsesstof som hovedområde. Han skrev forsidehistorier og blev selv en af de journalister, som havde et navn, da han fik job-bet som Politikens USA-korrespondent.

Fra USA til Lykkehjulet Michael Meyerheim var USA-korrespondent i fire år. Herefter var det svært at finde sig til

rette ved skrivebordet på Rådhuspladsen igen. Kollegaerne løftede øjenbrynene, da han byt-tede jobbet som dagbladsjournalist ud med værtstjansen i den farverige kulisse på ’Lyk-kehjulet’ i 1988. Men for Michael Meyerheim kom skiftet meget naturligt.

”Jeg kan godt se, at det så mærkeligt ud ude-fra. Men jeg var i en situation, hvor jeg havde brug for, at der skete noget nyt, sjovt og ander-ledes,” siger han.

Michael Meyerheim kickstarter tv-karrieren den aften, TV 2 sender underholdning ud i danskernes stuer for første gang. Dengang blev tv-underholdning kritiseret af kulturradikali-ster, og TV 2s nye vært blev kaldt ’upersonlig’.

”Det er ikke nemt at være på tv. De fleste journalister kan lære at blive korrespondenter, men det er ikke alle, der kan lære at blive tv-værter,” fortæller han.

Listen af tv-programmer, Michael Meyer-heim har præget som vært, er vokset siden. I ’Eleva2eren’, ’Meyerheim og Co’, og med sin ping-pong med Cecilie Frøkjær i ’Go’ morgen Danmark’, bliver Michael Meyerheim for alvor en institution i dansk tv.

Danmarks talkshowvært Michael Meyerheim er den første, der præ-senterer danske tv-seere for talkshow-genren, som han siden har boltret sig i. I USA så han David Letterman optræde som fræk og flabet talkshow-vært, og blev betaget af konceptet. ”Genren kan vise nye, personlige sider af men-nesker, man kender fra film, tv eller sporten. Det blev jeg fascineret af,” fortæller han.

Talkshow-underholdningen med karakteri-stiske værter og kendis-gæster fylder mere og mere på dansk tv. I dag laver Michael Meyer-heim talkshowet ’Meyerheim’ på TV 2 Charlie, hvor værten i høj grad er i centrum.

”Det er egentlig meget prætentiøst at have et talkshow med sit eget navn, men personlighed er vigtig i et talkshow. Om du vil det eller ej, så er du med til at præge programmet med din personlighed,” siger Michael Meyerheim.

Han betragter det som værtens opgave at bruge personligheden i et talkshow. På den

måde får man gæsterne til at føle sig godt tilpas, og de åbner op.

Journalistik eller underholdning? ”Det er en mavefornemmelse,” fortæller Mi-chael Meyerheim om samspillet mellem det underholdende og det journalistiske indhold i sine talkshows.

Det er umuligt for ham at forklare, hvordan man skal vægte det journalistiske mod under-holdningen. Det handler om intuition.

”Hvis jeg selv synes det er fængslende, så tror jeg på, at seerne også synes det,” siger han.

Som den erfarne tv-vært, han er, bestemmer han selv, hvordan tingene skal foregå, når ka-meraet ruller. Han læner sig op ad tilrettelæg-gernes forberedende interviews med gæsterne, men freestyler, når det passer ham.

”Jeg interviewer aldrig selv gæsterne, før vi optager talkshowet. Det skal være nyt og levende, derfor skal det være første gang, jeg interviewer, når de sidder i sofaen,” siger han.

Savner at skrive Michael Meyerheim mener ikke, at han har solgt sig selv til underholdningsbranchen, selvom Lykkehjulet intet havde med journa-listik at gøre. Han bruger klassiske interview-teknikker, når Anders Fogh Rasmussen, Erik Clausen eller Lars Larsen er på besøg i hans talkshow.

”Man behøver ikke at være journalist for at blive tv-vært. Men det er klart en fordel at vide, hvordan man skal interviewe,” fortæller han.

Efter 23 år i tv-branchen og med et utal af tv-programmer bag sig er der alligevel noget, han savner fra sin tid på Politiken.

”Med alderen er det begyndt at krible i mig. Jeg tænder lidt på det der med at konstruere sætninger og lege med sproget igen,” siger Mi-chael Meyerheim.

Han kommer ikke til at sætte sig bag skri-vebordet som dagbladsjournalist igen, men måske står der Meyerheim på en portræt- eller samtalebog i fremtiden.

De fleste kan blive korrespon-dent, men ikke alle kan blive tv-vært. Michael Meyerheim er oprindelig dagbladsjournalist. I dag bruger han sin journalisti-ske baggrund, når han charme-rer seere og gæster i talkshowet ’Meyerheim’ på TV2 CharlieTekst: Karoline Rahbek Juncker

Foto: Asger Ladefoged

Mr. Feel Good

Michael Meyerheims CVFødt den 14 september 1949 i Gentofte Journalist fra Frederiksborgs Amts Avis1973: Journalist på Politiken med udannelsesstofsom hovedområde1983: Politikens korrespondent i Washington1988 - 1995: Vært på ’Lykkehjulet’, ’Eleva2’eren’ ogDanmarks første talkshow ’Meyerheim og Co.’ 1995: ’Ugen der Gak’ på TV 21996: Medstifter af Skandinavisk Film Kompagni1996 – 2006: Vært på ’Go’ Morgen Danmark’ sammen med Cecilie Frøkjær2007 til nu: Vært på TV 2 Charlies ’Spørg Charlie’ ogTalkshowet Meyerheim’

PORTRÆT

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk8ILL FOKUS

Et indslag om efterårets populære rodfrugter kan umiddelbart virke ganske simpelt. En kok, der laver mad og en vært, der spørger indtil maden og spiser den. Er det overhovedet jour-nalistik? Det er det ifølge Patrick Marquadsen, praktikant på Aftenshowet. Det handler nem-lig ikke altid om indholdet i et indslag, men om tilgangen til indholdet.

”Hvis du laver et indslag om mad og siger: ’Nu er der sæson for rodfrugter, det er bare det helt nye’, så er der også plads til et kritisk spørgsmål. For eksempel: ’Hvorfor er rodfrug-ter lige pludselig så specielle? I sidste måned sagde du noget andet,” siger Patrick Marquad-sen.

Han understreger, at fordi et indslag ser let og legende ud, kan det godt være hårdt arbejde at lave det.

”Jeg arbejdede i to og en halv time for at lave et 41 sekunders indslag. Bare for at folk hjemme i stuen skal kunne sige: ’Ha ha, det var da lidt sjovt.’ Så der ligger sindssygt meget

arbejde bag det, og vi har pissetravlt,” fortæller praktikanten.

Får lov til det heleLige fra første dag har Patrick Marquadsen fået frie tøjler på Aftenshowet. Han får et kamera på skulderen, og så er det ud og finde og filme de gode historier.

”Der går ikke særligt lang tid, før de glem-mer, at man er praktikant. Jeg får lov at arbejde på fuldstændig lige fod med alle andre. Under valgkampen havde jeg sågar et fast politisk indslag med Niels Krause-Kjær,” siger prakti-kanten.

Der er ikke langt fra idé til virkelighed på re-daktionen. Patrick Marquadsen får næsten alle sine idéer igennem på redaktionsmøderne, og sådan har det været lige siden dag et.

Da Aftenshowet er et aktualitetsprogram, er det ikke svært for ham at vide, hvilke historier han skal gå efter.

”Krogen på en historie er altid aktualitet, og vi har som regel også dagens historie, som kører i de store medier,” siger han.

I stedet for at køre historierne som stringente nyheder, vil Aftenshowet gerne bag om men-neskene i historien.

”Vi er med til at nuancere mediebilledet, så det ikke kun fremstår kritisk i ny-hederne, men også viser, hvem men-nesket bag er. For eksempel politikere som er under et enormt pres. Der er også et menneske bag den politiker, som skal modstå det pres,” siger Patrick Marquadsen.

Stemningen feels goodStemningen på Aftenshowets redaktion er god. Ingen råben, skrigen eller kasten med møbler. Alle behandler hinanden pænt, men stemningen er ikke god på grund af feel good-journalistikken.

”Bare fordi stoffet er lidt mere light og lidt mere ’feel good’, betyder det ikke, at det også reflekterer vores arbejdsdag, for det gør det

ikke. Det er et lige så stres-set og travlt miljø, som andre steder,” vurderer Patrick Marquadsen.

Men stemningen og ar-bejdstonen skal være god.

”For nogle år siden var der en, som tog over og sagde, at det er slut med at tale grimt til hinanden,”

Den gode tone har holdt ved, og selv når bølgerne går højt, er det ikke nødvendigt med høreværn på Aftenshowet.

Praktikant-Patrick laver kritisk rodfrugtsjournalistikAftenshowet har indslag om rodfrugter, seniordating og sabelslugere. Men programmet er andet og mere end det, mener praktikanten Patrick Marquadsen, der har været på Aftenshowet i to måneder

Tekst: Lasse Emil Kristiansen

”Vi er med til at nuancere mediebil-ledet, så det ikke kun fremstår kritisk i nyhederne, men også viser, hvem mennesket bag er.”

- Patrick Marquadsen

www.triogate.dke-mail: [email protected]: www.triogate.dkTelefon: 47384260Morbærvænget 51, 3600 FrederikssundTrioGate har 8 års erfaring med salg, service og support af Olympus dikterudstyr, og med vores direkte kontakt til Olympus Danmark, kan du altid forvente hurtige svar på dine spørgsmål, både før, under og efter køb.

Diktermaskiner og alt i tilbehør

Olympus WS-650S er en alsidig og perfekt ledsager til folk på farten,og samtidig en rigtig god maskine, at starte ud med som sin første. Uanset om du bevæger dig mellem møder, forelæsninger, universitetet, skolen eller er hjemme, vil du altid kunne have dine interview, præsentationer, billeder eller musik med dig.

Olympus DM-670 byder på helt professionelle funktioner til fantastiske optagelser af tale og lyd i utallige formater – herunder det lineære PCM der overstiger CD kvalitet – og giver samtidig enestående muligheder for den højeste kvalitet og praktisk gengivelse af musik, lydbøger og podcast.

Olympus LS-20M løfter dine optagelser til et helt nyt niveau.Maskinen optager flot nuanceret lyd og fuld HD film ved blot et enkelt tryk på en knap. Her er der tale om en maskine til den kræsne, som absolut ikke vil gå på kompromis med sine optagelser.

Olympus TP-7 kan du bruge til at optage telefon interview.Ved blot at tilslutte stikket til maskinens 3,5 mm mikrofon indgang,kan du optage begge sider af samtalen.

Ring eller skriv til os, hvis vi skal hjælpe dig, med valget af en diktermaskine, som dækker netop dit behov. Du er også velkommen til at tage en rundturi vores Internetbutik, og læse meget mere om de mange diktermaskinerOlympus har i sit sortiment.

TrioGate køber kun ind hos autoriserede Danske distributører

FEEL GOOD-JOURNALISTIK

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk 9ILLFOKUS

”Jeg kiggede en ekstra gang på mailen, da du skrev, at jeg lavede feel good-tv. Det er lidt et stempel på, at kvaliteten ikke er god nok. Men det er nok en misforståelse af begrebet,” siger Anna Louise Thranæs, mens hun sidder i redi-geringsrummet og finpudser ugens program.

Hun har siden august 2010 været ansat som freelancejournalist på TV 2 Østjylland, hvor hun laver programmet ’Vild Med Dyr’. Inden da var hun frontfigur på TV 2 Sporten i 16 år. Men hun har hurtigt fundet sig godt til rette i det lokale stof.

”Jeg er tættere på seerne i det her program, som er ret jordnært. Det forpligter,” siger Anna Louise Thranæs.

Ugentligt giver hun seerne mulighed for at komme med bag afspærringerne i forskellige dyreparker, hvor hun er dyrepassernes hjælper for en dag.

Behageligt tvProgrammet er bare ét blandt mange på den

østjyske sendeflade, der kan kategoriseres som feel good-tv. Det betyder, at det ikke er kon-fliktorienteret journalistik, men i større grad et dyk ned i de nære og håndgribelige ting. Seerne får en positiv oplevelse gennem den type tv, og det fanger rigtig mange, mener lek-tor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Hanne Bruun.

”Det er behageligt at være til stede i, og det fjerner fokus fra mange af de dårlige nyheder, der også er,” siger hun.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor en stor del af sendefladen på TV 2 Østjylland og andre regionale kanaler er præget af den slags jour-nalistik.

”Det er et spørgsmål om, at man vil bygge det omgivende samfund op om noget posi-tivt,” siger hun.

Tro mod seerneAnna Louise Thranæs gør sig ikke mange overvejelser om journalistiske metoder, når den røde lampe blinker. Når hun står i Ran-ders Regnskovs fugtige klima med en slange om halsen og dyrepasseren ved sin side, vægter

hun i højere grad at være sig selv og spørge ud fra de indtryk, hun får.

”Jeg tænker meget over at være umiddelbar i mine reaktioner, fordi det skaber en trovær-dighed over for seerne,” siger hun.

”Det nytter ikke noget at iscenesætte et skuespil. Det bliver gennemskuet lynhurtigt, og så taber programmet terræn.”

Hun har modtagerne med i tankerne, alle-rede når hun forbereder et nyt program.

Hvis emnet indeholder en vigtig historie, vælger hun at fortælle den. Men det er ikke den primære hensigt. Det skal først og frem-mest være et oplevelsesprogram.

”Seerne skal føle, at de selv kunne stå der, hvor jeg er. Jeg er bare deres forlængede arm til nogle spændende oplevelser,” siger Anna Louise Thranæs, der ofte kommer ud for, at seerne identificerer sig med det, hun oplever og konfronterer hende med det.

Nul sekundtyranni Lektor i medievidenskab Hanne Bruun er ikke overrasket over, at et dyreprogram som ’Vild Med Dyr’ er vellidt blandt de lokale seere.

”Det dykker ned i noget, der interesser men-nesker. Et program om dyr er seervenligt, fordi de på mange måder er en del af mennesket,” siger hun og understreger, at selvom begrebet feel good kan virke som noget, der er mindre alvorligt, tager det også fat i noget seriøst uden at gøre det overfladisk og dårligt.

I redigeringsrummet sidder Anna Louise Thranæs med fotografen og færdiggør det syv minutter lange program.

Redigeringen er begrænset, fordi de arbej-der i one-take format. Det betyder, at fotogra-fen forsøger at filme i et stræk. Det er både af hensyn til økonomien, men også fordi det ska-ber et rum for seerne uden for mange scene-skift. Det gør, at seerne hviler mere i det, de ser.

”Der er ikke den form for sekundtyranni, som der er i nyhedsformidling, og det giver mere plads til fordybelse,” siger Anna Louise Thranæs.

Lokal feel good er nærvær, ro og oplevelse

’Vild Med Dyr’ er et af flere programmer på TV 2 Østjylland, hvor god stemning er temaet. Det er naturligt for lokaljournalistik, mener medieforsker

Tekst: Sofie Dambæk RasmussenFoto: Jesper Brinck, TV 2 Østjylland

”Vejret er noget af det, der interesserer dan-skerne allermest, og vi viser, at vi tager seerne seriøst ved at have vejrværten ved hånden hele tiden,” siger redaktionschef på ’Go’ Morgen Danmark’, Michael Rydal Ravn.

Hverdagenes første nyheder, sladder og vejrudsigter på TV 2 kommer fra Go’ morgen Danmark. De har haft monopol på morgenti-merne siden 1996.

I 2009 fik Nordisk Film TV ansvaret for pro-duktionen, og de valgte at prøve noget nyt i forhold til vejrudsigten. Vejrværten skulle ind

i studiet, være en medvært til værtsparret og supplere til kerneværdierne; hygge og god stemning.

Når klokken er 6.30, og tonerne fra ’Go’ morgen Danmark’ sætter programmet i gang, sidder alle tre værter ved avisbordet. De gen-nemgår dagens forsider og de største nyheder, men de snakker også om hinandens fejltrin i Se & Hør, gårsdagens aftensmad og bommer-ten inden udsendelsen.

”Vores gode kemi og den hyggelige stemning er afgørende. Det skaber nærvær og identifika-tion for seerne,” siger vejrvært i programmet, Mikkel Fønsskov.

Han er sammen med Peter Tanev og Cecilie Hother fast vejrvært på programmet. De skal fungere i rollen som vejrvært, men også i sam-spillet med de to andre værter, uden at det bli-ver opstillet. Et element, Michael Rydal Ravn mener, brænder igennem på skærmen.

”Der er en god dynamik, og tre værter er bare mere effektivt, når vi søger en form, der skal illustrere hygge og god stemning,” siger han.

Men han understreger også, at de gør meget ud af, at vejrværten ikke er en sidestillet vært med de to øvrige, som tager sig af de bærende interviews. De har tidligere forsøgt at inddrage

vejrværten til andre ting, men er bevidst gået fra det igen.

”Der skal være en balance mellem gøgl og seriøsitet. Så lige nu er vi landet der, hvor de skal anses som seriøse vejrværter og ikke som forsøgspersoner i programmet,” siger redakti-onschefen.

Nær-vejr på Go’ morgen DanmarkVejrværter på TV 2’s morgenprogram skal ikke kun orientere om skybrud og stormTekst: Sofie Dambæk Rasmussen

Journalist Anna Louise Thranæs udfordres i Randers Regnskov En tapir fristes af Anna Louise Thranæs lyse lokker


Morgen-tv med et smil


”Vi hælder kaffen op, lige før vi går på, så den damper,” fortæller regissør Bjarke B. Sønder-gaard to minutter før tirsdagens udgave af Go’ morgen Danmark går i luften.

Han har brugt den sidste halvanden time på at tørre borde af, hente kopper og gøre klar til, at studiet om lidt besøges af den ene berømt-hed efter den anden. I dag er det blandt andet statsminister Helle Thorning-Schmidt, som skal indtage den velkendte sofagruppe.

Bjarke B. Sønderga-ard virker ikke stresset, slet ikke. Men studiet skal tage sig ud fra sin bedste side.

”Så starter vi om et minut,” gjalder det gen-nem den buede glas-korridor, og alle vender næsen mod deres plad-ser. Bjarke B. Sønder-gaard hælder kaffen op ”30 sekunder. Er lysene tændt? 10 sekunder.”

Dagens værter er på plads med deres rekvi-sitter – i dag er det Nicklas Bendtners fodbold-trøje. Bjarke holder sin hånd op og tæller ned: “4, 3, 2, 1. Jingle.” ”Godmorgen og velkommen til Go’ morgen

Danmark,” lyder det muntert fra studieværten, og dagens program kan begynde.

Fortælling i øjenhøjdeJournalist Mikala Dirkinck-Holmfeld er 44 år og arbejder på Go’ morgen Danmarks redak-tion. Hun har ikke sin gang på hovedbanegår-den, men sidder i stedet i Nordisk Films tvlo-kaler i Valby. Når der tælles ned til morgenens program, er det samtidig en nedtælling til, at

hendes og kollegernes historier går i luften – helt uden byline. Men Mikala er glad for sit job.”Jeg synes, det er rigtig spændende at formidle noget stof forståeligt og få det fortalt i øjenhøj-de,” siger hun og fort-sætter: ”Det er os, der forklarer folk de ting,

som det bliver taget for givet i andre medier, at folk forstår.”

Hver dag har udsendelsen nogle faste pro-grampunkter som for eksempel livsstil, mode eller ernæring. Det skriver journalisterne historier til, men samtidig er der også to-tre

huller i programmet til et dagsaktuelt emne. Netop dét betyder meget for Mikala Dirkinck-Holmfeld:

”Det er vigtigt, at vi ikke kun er feel good. Det skal også have nogle kalorier i sig. Vi vil gerne være talk-of-the-town med historier, som man bliver klogere af og snakker videre om på arbejdet,” siger hun.

Pas på tidenJokes og grin flyver gennem den del af glas-gangen, der er reserveret til teknikerne. I tre rækker sidder de bænket ved store computere med hver deres kaffekop eller kildevand i hån-den. Billeder af Britney Spears, Helle Thor-ning-Schmidt og Linda P farer over skærme-ne, mens teknikerne kalder på hinanden som på et håndboldhold. Forrest sidder producer Rune Friediger, der styrer tropperne frem mod målet: 08:53:02 helt præcis. Her er dagens pro-gram er slut.

”Hvis hun skal have nogle stjerner, så er det nu,” mumler Rune, mens han iagttager den ene studievært lave interview med to anmel-dere af Britneys koncert i går. De store røde tal på det digitale ur på væggen taler et tydeligt sprog. Tiden er løbet ud, og da værten afrun-der, skal det gå stærkt. Hurtige fingre skifter

billedet, sender en jingle ud, kamera og så er næste indslag i gang. Helt uden stress. Næsten.

Godt selskab og aktualitet- Er sammen med inspiration programmets nøgleord, mener Mikala Dirkinch-Holmfeld. Desuden er det vigtigt, at de gæster, som er på besøg er langt mere personlige, end hvad man oplever i andre nyhedsprogrammer.

”Vi vil rigtig gerne have folk til at sige ’jeg’ i vores historier, og vi vil hellere have nogen, der har oplevet noget, end vi vil have eksperten,” siger hun.

”Så når vi spørger til en politikers følelser, er det for at tage fat i den menneskelige side.”

Denne morgen er Pernille Rosenkrantz-Theil og Lykke Friis i studiet. Ikke som poli-tikere, men som fodboldpanel før aftenens landskamp.

”Det er jo også derfor, folk gerne vil ind til os. De vil gerne vise, at de er mennesker,” siger Mikala Dirkinch-Holmfeld.

Dagens udgave af Go’ morgen Danmark er ved at slutte, og så starter arbejdsdagen for Mikala og de andre på redaktionen. Næste morgens program skal sammensættes, der skal ringes til kilder, findes billeder og videoklip.

Klokken 6.35 ruller de over skærmen igen.

Klokken er 6.33, og inde bag de buede glasvinduer på Københavns Hovedbanegård, hvor TV 2 holder til, er stem-ningen let, afslappet og bærer slet ikke præg af, at de om lidt sender live til mere end 100.000 søvndrukne danskere

Tekst: Marie Sjødin GræsholmFoto: Kasper Palsnov

”Det er os, der forklarer folk de ting, som det bliver taget for givet i andre medier, at folk forstår.”

- Journalist Mikala Dirkinch-Holmfeld


UDEILL

Ritzau ser lyst på krisenDet 160 år gamle nyhedsbu reau skal til at vende hver en krone. Først opsagde Berlingske Media deres aftale. Så fulgte JydskeVestkysten og Bornholms Tidende trop. Det giver nye udfordringer til det gamle bureau

Fra 1. januar 2012 mister Ritzau en række af sine tunge kunder, og det betyder store økono-miske tab for bureauet.

Men midt i en krise er Ritzau optimistiske. Nyhedschef Søren Funch erkender bureauets svære situation, men fokuserer på de løsninger og muligheder, der findes.

”Jeg har en tro på - og en forhåbning om at Ritzau bliver en god og sund forretning frem-over,” siger han.

De sidste 60 år har Ritzaus Bureau kørt som et interessentfirma, hvor medierne har et abonnement og modtager ’pakker’ af nyhe-der mod betaling. Men i lyset af opsigelserne er Ritzau imidlertid nødt til at tage bureauets struktur op til diskussion. Der skal spares, og derfor forudser Søren Funch en svær fremtid.

”Vi kommer til at få en meget hård periode med nedskæringer nu. Vi vil prøve at møde fremtiden på en anstændig og solidarisk måde for eksempel ved løntilbageholdenhed, bespa-relser på husleje eller frivillige aftrædelsesord-ninger. Men den sidste udvej er desværre nok at sige farvel til nogle medarbejdere.”

Det koster for megetJørgen Poulsen, professor i journalistik ved RUC, ser det som et stort problem, at Ritzau er økonomisk presset.

”Ritzau har haft en meget stor betydning for det danske mediebillede, så det er meget trist, at det går dårligt for dem. Man vil levere færre historier, og det betyder noget for alsidigheden af nyhedsdækningen,” siger han.

Ifølge professoren, har Ritzau været med til at sikre, at både store og små medier i mange år har haft adgang til en bred nyhedspakke med både ind- og udlandsstof.

”Det betyder noget for demokratiet,” siger han.

Kritikken af Ritzau er blandt andet gået på priserne. Medierne efterspørger en model, hvor de kan købe, hvad de har brug for i ste-det for en pakkeløsning. Men Søren Funch kan ikke se, hvordan prisen kan blive lavere, hvis forretningen skal løbe rundt, som den er nu.

”Vi har også nogle journalister, der skal have løn, og det har jo en pris. Mediebranchen er en branche i økonomisk modvind lige nu. Sådan er det bare,” siger han.

Et uafhængigt nyhedsbureauI øjeblikket har Ritzau iværksat en undersø-gelse af mulighederne for at blive sat fri af de danske medier. Hvis det sker, skal bureauet konkurrere om udbuddet af nyheder og pro-ducere de nyheder, som efterspørges.

Søren Funch er positiv over for ideen. Den giver bureauet mulighed for at bevæge sig ind på uudnyttet territorium som for eksempel at få tilknyttet et fotobureau. Han peger på lig-nende selskaber, som for eksempel TT i Sve-rige, der har været igennem en lignende krise, og som klarede det.

Tekst: Marie S. GræsholmIllustration: Sofie Bangsgaard

Men professor i journalistik Jørgen Poulsen er skeptisk i den vur-dering:

”Det bliver svært for de små medier og gratisavi-serne. De har ikke råd til det,” siger han og for-klarer, at en ændring af bureauets struktur, så medierne selv kan vælge, vil lade de store me-diehuse bestemme, hvilke ny-heder der er vigtige, og så sakker de små bagud.

Holder niveauetSøren Funch er helt klar over problemet og enig i, at de små medier ikke skal komme i klemme.

”De mindre medier skal stadig have adgang til at købe en pakke, som den er nu. Men vi skal i langt hø-jere grad koncentrere os om, hvad det er, kunderne vil have af nyheder. For hvis medierne ikke bruger telegrammerne, så duer det ikke,” siger han.

Den 9. november 2011 drøf-ter bureauets bestyrelse fremti-den, og derfor ved Søren Funch ikke, hvad den præcise plan er. Han holder dog fast i, at uanset hvad, så får Ritzau ingen problemer med at levere nyheder i samme kvalitet som altid til medier, der fortsat er kunder hos bureauet.

”Vi skal muligvis lægge nogle redak-tioner sammen og nedlægge små områder. Men Ritzaus kerne-område – ny-heder – det har krisen ingen effekt på,” siger han.

OKTOBER 2011 ILLBUNKER.dk14ILL UDE

Udsigten fra hjørnekontoretDen 1. november går Radio24syv i luften, når kanalen overtager P2s frekvens. Kanalens indhold har indtil nu været omgærdet af hemmelighedskræmmeri, og kun dele af sendefladen er blevet offentliggjort. Chefredaktør Suzanne Moll løfter her lidt af sløret for nyhedsredaktionens planer og ambitioner

Suzanne Moll sætter sig i vindueskarmen og kigger ud på sit hjørnekontor. Herfra passer hun jobbet som chefredaktør på Radio24syv. Alt fremstår nyt, selvom redaktionen har kørt for fuld kraft de sidste måneder. Fra kontoret har hun udsigt til Københavns pulserende ga-deliv, og strækker hun sig, kan Politikens Hus med et endnu mere berømt hjørnekontor akkurat anes.

“Måske er der en dybere mening med, at jeg har fået et hjørnekontor,” griner Suzanne Moll.

Det skal være usagt, men én ting er sikker: Siden Suzanne Moll i foråret startede i jobbet, har hun været en central figur i tilblivelsen af en nytænkende radiokanal, der vil sætte sit aftryk i mediebil-ledet. En moderne ’News and Talk’-radio.

Mellem P1 og P3Det er de tunge drenge i klassen, Radio24syv skal konkurrere med i kampen om lytterne. Flere steder er kanalen allerede blevet nævnt som en yngre udgave af P1, der traditionelt har haft et fast greb om de ældre lyttere. Og selvom Suzanne Moll ikke er meget for at de-

finere kanalen ud fra bestemte rammer, med-giver hun, at analysen ikke er helt skæv.

“Vi vil gerne være vores helt egen. Men det er klart, at det er målgruppen, der placerer sig mellem P1 og P3, vi går efter. Det vil sige yngre lyttere mellem 35 og 50 år, der vil have sub-stans og kvalitet i deres radio,” siger hun.

Den direkte konkurrence med Danmarks Radios to lytterstærke kanaler kan umiddel-

bart virke som en ordentlig mund-fuld, og Suzanne Moll indrømmer også gerne, at udfordringen er stor.

”Ruller Dan-marks Radio først sit arsenal ud, kan vi selvsagt ikke

være med. Men det er heller ikke vores mål. Vi skal finde vores egen niche i taleradionen og tilbyde lytterne et attraktivt alternativ til de eksisterende kanaler,” siger hun.

Det skal blandt andet ske ved hjælp af dyb-degående nyhedsprogrammer og levende debat med plads til meninger.

Det er en del af Radio24syvs mål, at lytterne skal inddrages aktivt i sendefladen, så radioen ikke kun bliver envejskommunikation. Ek-

sempelvis via de sociale medier, der spiller en afgørende rolle i forsøget på at inkludere lyt-terne.

”Vi har ikke sandheden, og det ved vi ud-mærket. Derfor vil vi gerne have, at lytterne bidrager med indspark, der kan kvalificere de-batten. Det er helt afgørende, at vi kan skabe en dialog mellem os og lytterne,” siger Suzanne Moll, der også gerne ser debatværter, der tager del i debatten og ikke kun er ’tennisdommere’.

Flere nyhederMen det bliver den egentlige nyhedsformid-ling, der er i absolut højsæde på Radio24syv. 30 ansatte på nyheds- og aktualitetsafdelingen står for nyhedsopdateringer hver time, døgnet rundt, samt tre daglige udsendelser, der starter med morgenudsendelsen klokken 06.00.

Modsat mange af de nuværende radioka-naler vil Radio24syv give plads til længere ny-hedsudsendelser uden alt for meget ‘pop’.

“Hver time sender vi fem minutter med nyheder, og vi vil ikke være bange for at tage større historier op. Jeg tror, der vil være færre historier, der har en lidt overfladisk og pop-pet karakter og flere med en konsekvens. For eksempel i morgenfladen. Og så skal vi være gode til at få historierne til at vokse til vores andre flader,” siger Suzanne Moll.

Hos Radio24syv lægger man ikke skjul på, at

ambitionsniveauet er højt. Derfor vil kanalen også indgå i et tæt samarbejde med en række andre mediehuse under Berlingske Media, når nyheder skal udvikles og produceres.

Desuden vil Radio24syv - foruden kanalens egne reportere - også gøre brug af Berlingskes udenlandskorrespondenter for at give et bredt og nuanceret nyhedsbillede.

Udlandet i fokusOg netop det udenrigspolitiske felt får en høj status på Radio24syv. Det sker i programmet ’Globus’, der sendes hverdage mellem klok-ken 12 og 14 og om lørdagen, hvor først Ber-lingskes korrespondent i Washington, David Trads, er vært direkte fra USA efterfulgt af ph.d. i internationale studier Frederikke Inge-mann, der sætter Rusland under lup.

Programmet er kanalens flagskib på det ny-hedsaktuelle område og skal holde danskerne orienterede om tendenser og fænomener i den globaliserede verden.

“Den overordnede fortælling i programmet er, at vi (danskerne, red.) ikke kan være alene og isolere os. Alt, hvad der foregår ude i verden påvirker os og har indflydelse på vores liv, og det bliver vi nødt til at forholde os til,” siger Suzanne Moll.

Programmet vil desuden gøre op med den traditionelt hårde skillelinje mellem de redak-

Tekst: Rasmus Lindkvist Bendtsen og Kristian TorpFoto: Frederik Korfix Schultz

To teknikere tester radioens jingler, så de er klar til premieren den 1. november. Radio24syv modtager omkring 80 millioner licenskroner om året.

REPORTAGE

”Alt, hvad der foregår ude i verden, har indflydelse på vores liv, og det er vi nødt til at forholde os til.”

-Suzanne Moll


UDEILL

tionelle stofområder. I stedet skal ’Globus’ i størst muligt omfang integrere relevante stof-området i én samlet udsendelse. Blandt andet ved brug af kommentatorer og eksperter fra ind- og udland.

“Vi bruger kilder fra hele verden for at give den bedst mulige dækning af det pågældende emne. Og så vil vi give mere taletid til eksper-ter. Der er en tendens til, at eksperter kun bli-ver brugt til korte kommentarer, fordi tiden er knap, men vi vil give dem tiden og lade dem komme til orde, så lytterne får den fornødne dybde og indsigt,” siger Suzanne Moll.

Med eksperter fra både ind- og udland skal lytterne indstille sig på, at programmet til tider vil foregå på engelsk. Suzanne Moll erkender, at sproget har været til diskussion, men ser det ikke som en barriere, der vil få lytterne til at slå væk.

“Vi er en radio, der henvender sig til folk, der er interesserede i det globale og internatio-

nale. Derfor kan man også tillade sig at lave et program, der delvist er på engelsk,” siger hun.På hverdage vil ’Globus’ blive ledet af Louise Bokkenheuser, der er tidligere krigskorre-spondent for L.A. Times, og som har arbejdet som udlandsredaktør på Newsweek. Med-vært bliver Kristoffer Meinert.

Ved at være klarDer er kun få uger til, at Radio24syv går i luften, og der bliver arbejdet på højtryk for at være klar til startskuddet. Men det kræver tid at få etableret så stort et projekt, erkender Suzanne Moll.

“Man ville lyde arrogant, hvis man så kort før start sagde, at vi har styr på det hele. For det har vi ikke. I stedet skal vi glæde os over de ting, vi har styr på, og med den energi folk lægger for dagen, skal vi nok udkomme den 1. november og tilmed lyde godt,” siger hun.

• Kanalen drives af Berlingske Media og People Group i det fælles selskab Berlingske People• Over otte år får kanalen 745,56 mio. kr. i licensmidler• Søger praktikanter til nyheds- og aktualitetsafdelingen til Panikdagen• Natten til den 1. november går radioen i luften

Radio24syv

Foruden at have udfyldt forskellige jobroller hos DR, har Suzanne Molls været nyhedschef på TV 2 Radio og Chefredaktør på B.T. Nu står der Chefredaktør for Radio24syv på kasketten.

Offentlighedsloven tur/retur

Offentlighedsloven er en af grundstenene i vores demokrati. Den sikrer åbenhed i den politiske beslutningsproces ved at give adgang til offentlige dokumenter. Dermed kan befolkningen og ikke mindst pressen holde magthaverne i snor.

Lovforslaget var udarbejdet af Offentlighedskommissionen, som den daværende regering havde nedsat. Kommissionen brugte mere end syv år på at udarbejde forslagets indhold. Men i forhold til åbenhed var det imidlertid ét skridt frem og to tilbage. Efter første- og andenbe-handling i Folketinget gik politikerne på sommerferie, og på grund af folketingsvalget strandede forhandlingerne inden den afgørende tredjebehandling.

MinisterbetjeningEn anden kraftig indskrænkelse af åbenhe-den er paragraf 24. Den såkaldte ’paragraf om ministerbetjening’. Hvis den bliver ved-taget vil dokumenter, som udveksles mellem ministerier og styrelser, pludselig være in-terne dokumenter, hvis dokumenterne skal bruges til ministermøder. Og dokumenter vil også kunne undtages, hvis de kan bruges til ministermøder i fremtiden.

Dermed vil offentligheden ikke kunne få indblik i grundlaget for ministrenes beslut-ninger.

Lovgivning eller tilsvarendeForslaget til paragraf 27 gjorde for alvor ondt i åbenheden. Her er det dokumenter, der udveksles mellem ministre og bestemte folketingsmedlemmer (læs: ordførere for de politiske partier), der kan holdes skjult, når dokumenterne drejer sig om lovgivning eller ’anden tilsvarende politisk proces’.

Kort sagt vil det altså blive væsentligt svæ-rere for offentligheden at få indblik i aftaler, der indgås mellem ministre og støttepartier.

Hvor ligger ansvaret?I forlængelse af paragraf 24 vil paragraf 29 for alvor skabe problemer for den fjerde statsmagt.

Som det er nu, kan man ofte få aktindsigt i fakta omkring en sag, selv om det er et internt dokument. Men kun faktuelle oplysninger, ikke oplysninger om beslutningsprocessen.

I paragraf 29 udvides denne begrænsning til også at gælde for de dokumenter, som ud-veksles mellem ministerier og styrelser, som efter paragraf 24 skulle være interne doku-menter.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det altså ikke være muligt at få indblik i de faglige vur-deringer, som politikere træffer beslutninger ud fra. Det vil gøre det nærmest umuligt at få placeret et ansvar, når politikere træder ved siden af.

TemaindsigtLovforslaget giver mulighed for, at man kan søge aktindsigt efter det tema, som en bestemt sag eller et bestemt dokument hører under. I dag skal man søge meget specifikt.

“Det sker jo hyppigt, at journalister bliver afvist, fordi de ikke kan angive tilstrækkeligt præcist, hvilken sag det drejer sig om. Derfor er det et stort fremskridt, at det ligger i lovfor-slaget, at man kan få aktindsigt ved at angive et tema i stedet for et sagsnummer,” siger Oluf Jørgensen.

DataudtrækDesuden åbnes der for ret til aktindsigt i da-taudtræk. I dag har man kun ret til aktindsigt i dokumenter i fysisk form, hvilket er ret uprak-tisk, da langt de fleste offentlige institutioner gemmer deres oplysninger i elektroniske data-baser.

“Den gældende lov er skrevet i halvfjerd-serne og vedtaget i firserne. Den er skrevet til skrivemaskiner og kopimaskiner. Der er sket en udvikling, hvor dokumenter og journaler ikke længere er nok. Derfor er dette lovforslag meget positivt,” siger Oluf Jørgensen.

Ny klagemulighedMange journalister har oplevet, at offentlige institutioner forhaler behandlingen af en an-modning om aktindsigt i et forsøg på at spæn-de ben for journalistens arbejde med at få kri-tiske oplysninger frem i lyset. Men paragraf 39 i det nye lovforslag giver mulighed for, at man særskilt kan klage over behandlingstiden til en overordnet myndighed, hvis der er en.

Den nye regering skriver i deres regeringsgrundlag, at de vil ’fremlægge forslag til en revideret offentlighedslov’, og at de vil ’fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med re-geringen’.

Ifølge en mail fra Justitsministerens presserådgiver, er det sandsynligt, at et nyt lovforslag vil tage udgangspunkt i den tidligere regerings forslag.

Oluf Jørgensen stemte imod både paragraf 24, 27 stk. 2 og 29, men kom hver gang i undertal mod et flertal bestående af medlemmer, der alle var ansat i offentlige institutioner.

To skridt tilbage ...og ét frem

Tekst: Søren B. Toft og Jakob Rasmussen

Det vakte stor debat, da en revidering af Offentlighedsloven sidst i 2009 var til behandling i Folketinget. Men hvad gik forslagene egentlig ud på? Sammen med DMJXs mediejuraorakel, Oluf Jør-gensen, som var medlem af offentlighedskommissionen, gennem-går vi nogle af de paragraffer, der kan få størst betydning for os som journalister


Guldhorn, monstre og pirater. Seriemordere og dobbeltliv. Og i starten af august slutninger. Den eksperimenterende internetradio Third Ear har de seneste to år leveret radiomonta-ger af høj kvalitet om skæve emner, men for to måneder siden var det slut. Pengekassen var tom, og man kan som radio ikke få del i public service-puljen, hvis ikke man er på FM-båndet og når ud til 50 procent af Danmark. .

Almindelige danskereThird Ears første udsendelse ramte nettet i 2009 i kølvandet på en sparerunde i DR, hvor blandt andet det prisvindende P1-program ’Ultralyd’ måtte lukke. Krister Moltzen var til-knyttet programet, og sammen med to andre besluttede han sig for at videreføre radiomon-tagetraditionen – på internettet.”Vi synes, at hvis ikke der er den radiotype, så mangler der en stemme i mediebilledet, som ikke nødvendigvis er den, der har sin daglige gang på Christiansborg,” forklarer han.

Third Ear fik støtte til at starte op af Kunstrå-det, og det første program, ’Guldhornene’, var færdigt i september 2009. I stedet for at for-tælle den klassisk vinklede historie om det danske nationalklenodies forsvinden lader de den jyske indbrudstyv Sonni fortælle.

”Vi bruger en lang række ’almindelige’ dan-skere. Med helt klassiske journalistiske briller, kan det være svært at forsvare, hvorfor de lige skal være i radioen, men hvis man tager histo-riefortællebrillerne på, så har de alle sammen fantastiske historier at fortælle,” siger Krister Moltzen.

’Guldhornene’ indkasserede en førstepræ-mie ved den internationale radiofestival Prix Marulic året efter. Og det er ikke kun radio-kendere, der er blevet glade for Third Ear. På de seneste udsendelser var lyttertallet nået op på 20.000 til hver udsendelse. Alligevel måtte de stoppe succesen i starten af august. Projek-tet var kommet så godt i gang, at Kunstrådet ikke kunne give dem mere støtte. Public ser-vice-puljen kunne de heller ikke søge, for selv-om der blev sat 15 millioner kroner til side til

Tekst: Natalie Stratigos og Sarah Schannong

Det tredje øres fremtid

En radiomontage er et radioindslag, der består af redigerede og sammenklippede elementer som interview, reportage og lyd. I modsætning til en rendyrket reportage er der ingen krav om, at historien i en montage skal være sand, men den har oftest en journalistisk tilgang.

Solskinsøen unden for sæsonen

Det stod ned i stænger, kloakkerne blev over-svømmet på fem minutter, og selv turister-nes paradis, Store Torv i Rønne, var blottet for mennesker. Det var den dag, nøjagtig den time, jeg ankom til Bornholm med min fami-lie, min medpraktikant og et ordentligt læs af en trailer. Foran mig stod et gammelt, nedslidt hotel i røde mursten. ’18 måneder her?’, tænk-te jeg og slugte en klump, da de gamle drog hjem mod Jylland.

Udsigten til Aarhus Bugt var officielt skiftet ud med udsigt til Kvicklys lager.

De vinker sgu til migJeg havde aldrig lavet radio før. Men efter en måned på DR Bornholm, havde jeg produce-ret et par håndfulde nyheder til radio og web. Et af mine længere indslag blev endda ”Ugens Bonus” og sendt ud til de andre DR-regioner Efter en måned havde jeg også liveradio fra

festivalen Wonderfestiwall ved Hammershus og fået min første reprimande af en folketings-kandidat fra de konservative.

DR Bornholm producerer radionyheder fra Bornholm. 90-95 procent af bornholmer-ne lytter til P4 Bornholm - eller Bornholms Radio, som man ynder at kalde stationen her-ovre. Når jeg kører i DR-bilen, må jeg holde igen med næsepilleriet og cigaretterne, for folk

kigger, smiler og vinker. Og man behøver ikke sige to gange, at man kommer fra radioen, før de spørger, om de da ikke bare skal komme forbi stationen og stille op til det interview.

Tilfældige aktiviteterJan Paul er af tysk oprindelse og brygmester på Svaneke Bryghus. Han laver en gedigen ’Mørk Guld’ og en velsmagende ’Classic’. En røget

makrel med et halvt kilo kartoffelsalat koster 49 kroner på Hasle Røgeri. Formen bliver holdt ved lige, når jeg tørner ud for IK Viking Rønne i Bornholms bedste fodboldrække, Bornholmerserien.

Drengene fra Svaneke laver akustisk hiphop, og Kulturpræsidenten navngiver skøre steder i Østermarie efter kendte danskere. DR Byen hedder ’Moderskibet’ på redaktionen. Surfer-ne holder til ved Balka og Dueodde, Færgen er stadigvæk et kvarter forsinket, Nexø Havn er stadig ligeså stor, som den var, da den var færdigudbygget, lige inden fiskekvoterne gjor-de deres indtog og smadrede fiskeindustrien i byen. Lejrskoleeleverne holder sig væk de næste 8 måneder. Rundkirkerne er – forment-lig - gamle fæstninger.

Og nå ja, så er jeg flyttet op til min medprak-tikant, Ida. Forandring fryder. Men jeg savner Dyberg.

Tekst: Andreas Nygaard JustFoto: Janus Engel Rasmussen

Bornholm er mere end rundkirker og Sol over Gudhjem, men hvad? Det har Andreas Just 18 måneder til at finde ud af

Først blev udsigten til Aarhus Bugt skiftet ud med udsigten til Kvicklys lager. Nu er Andreas Just flyttet ind hos sin medpraktikant fra DR Bornholm.

Praktikantstafet:

Radiomontage:

ILL UDE

radio ved sidste medieforlig, gælder det kun de kanaler på FM-båndet, der når ud til 50 pro-cent af Danmark. Det vil reelt sige stationerne: NOVA FM og POP FM.

Det bedste sted i landet måtte lukkeLektor og radiolærer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Kim Albæk, mener, at luk-ningen af Third Ear er et tab for både det dan-ske og det udenlandske radiolandskab. Dan-mark har i mere end 50 år været førende inden for netop radiomontager.

”Det var det bedste radio inden for den genre, vi havde her i landet, der nu er lukket,” siger han.

Der eksisterer imidlertid masser af andre ta-lenter i radiobranchen, og derfor mener han, at det er specielt ærgerligt med lukningen.

”Med Third Ear havde man en samling af virkelig dygtige folk, der kunne være ledestjer-ner for andre. Den talentmasse går tabt, hvis de ikke finder andre steder at udfolde sig.”Men eventyret er ikke nødvendigvis slut endnu. Både Third Ears ene redaktør Krister Moltzen og kanalchef for den nye Radio24syv, Mads Brügger, vil gerne løfte sløret for, at de har et samarbejde på tegnebrættet.

”Jeg kan ikke sige noget mere konkret, men vi snakker sammen,” siger Mads Brügger

I starten af august måtte internetradioen Third Ear trække stikket. De var løbet tør for penge. Men de har ikke givet op endnu. Et samarbejde er på tegnebrættet


DEBAT ILL

Ill. DEBAT søger holdningerSektionen skal være holdningernes legeplads. Alle er velkomne til at sende læserbreve og forslag til debatemner.

Skriv til [email protected]

En kort introduktion: Der blev vedtaget ét for-slag på KaJs generalforsamling. Med et stort flertal blev det besluttet, at KaJ skal arbejde for større diversitet blandt journaliststuderende. Det drejer sig om diversitet i forhold til alder, etnicitet og tidligere uddannelsesmæssig/er-hvervsmæssig baggrund. Jeg stillede forslaget og blev efterfølgende valgt ind i KaJs bestyrelse som suppleant, og derfor skriver jeg dette ind-læg.

Vi er for ensGruppen af journaliststuderende er foruro-ligende ens. Og det bør vække bekymring. Vi har som journalister pligt til at vise og afdække alle områder af samfundet. Den opgave bliver svær at varetage for de kommende journali-ster. For det forholder sig sådan, at ingen men-nesker kan vide alt om alting. Det betyder, at vi som journalister ofte tager udgangspunkt i

vores egen verden, vores egen viden og tanker og de ting, vi ser omkring os. Vi får ikke øje på alle problemer og alle dele af samfundet, hvis vi kun ser spejlbilleder af os selv, når vi kigger rundt på uddannelsen eller redaktionen.

Den typiske journaliststuderende har taget en gymnasial uddannelse, er i begyndelsen af 20’erne, når han (eller hun) begynder på stu-diet, og så har han og hans familie boet i Dan-mark i flere generationer. Jeg går selv på en år-gang, hvor der er større chance for at spotte en sort snemand end en sort studerende. I 2005 lavede ugebrevet A4 en undersøgelse, der viste, at kilderne til 8.885 artikler og indslag fra 12 store nyhedsmedier her i landet kun var fra etniske minoriteter i 0,0075% af tilfældene. Uanset hvordan man ser på det, så er det for lidt.

Journalisten Lars Olsen skrev i 2010 en bog, der hedder ’Eliternes Triumf – Da de uddan-nede klasser tog magten’. Med den sætter Lars

Olsen fokus på, at alle politikerne, embeds-mændene og ikke mindst journalisterne kom-mer fra den samme baggrund, bor de samme steder og har den samme hverdag. Og han blotlægger hvordan det fører til, at den offent-lige debat bliver skævvredet. Der er for eksem-pel langt større fokus på de boglige uddan-nelser end på de erhvervsfaglige uddannelser i medierne.

KaJs opgaveLad mig slå fast, at der ikke er vedtaget noget konkret. Vi er altså ikke ved at argumentere for, at vi skal indføre kvoter, lave forskelsbe-handling eller endda gøre en større indsats for at nå de grupper, der for tiden er minoriteter på de danske journalistuddannelser. Men der er behov for at gøre noget for at øge diversi-teten.

Nogle af de ting, man kunne se på i KaJ for at forøge diversiteten, er blandt andet optagel-

sesprøven på Danmarks Medie- og Journa-listhøjskole. Favoriserer den en bestemt type af ansøgere? Det er værd at se på. KaJ burde undersøge hvilke erfaringer, man har gjort i Norge med at reservere studiepladser til stude-rende fra etniske minoriteter. Man burde også kigge på, hvad der bliver gjort for at brande en uddannelse som journalist til de tre områder, som jeg og KaJ gerne så stærkere repræsente-ret. Du er også meget velkommen til selv at komme med forslag til KaJ.

Jeg håber, at det lykkes KaJ at få skabt en større diversitet blandt de journaliststuderen-de, og at det på længere sigt vil give en større mangfoldighed i afbildningen af verden i de danske medier.

Beslutningen på KaJs generalforsamling om at arbejde på at få flere indvandrere ind på jour-nalistuddannelsen vil jeg gerne hilse meget velkommen! Integration er en af nutidens største udfordringer for Danmark, og jeg er ikke i tvivl om, at flere danskere med anden etnisk baggrund inden for journalistik og me-dier vil være til gavn for både ny- og gammel-danskerne.

I debatredaktørens udspil til en kommentar fra mig indgår et spørgsmål om, hvorvidt op-tagelsesprøven kan ændres med henblik på at få flere med anden etnisk baggrund optaget, og der refereres til at noget lignende tidligere er sket for at få flere kvinder optaget.

Det sidste beror nu på en misforståelse. For nogle år siden blev optagelsesprøven ændret, da vi efter at have kasseret næsten alle kvinder ved en prøve bad nogle kyndige personer eva-luere optagelsesprøven. De nåede frem til, at den tidligere prøve var skæv, med hensyn til

hvilke typer kompetencer den forudsatte og dermed kunne give en skævhed i optagelsen, også – men ikke kun – kønsmæssigt.

Derfor blev prøven ændret til at være bre-dere i forhold til kendte kompetencetyper, så for eksempel både analytisk/logisk evne og ho-listisk og kreativ kompetence kom til at indgå. Prøven bliver løbende evalueret, og viser der sig andre skævheder, der kan stille bestemte ansøgertyper dårligere, vil det blive rettet.

Men en model, hvor man gennem optagel-sesprøvens indhold og udformning positivt diskriminerer i forhold til danskere med anden etnisk baggrund, har jeg svært ved at forestille mig og vil heller ikke finde rigtig. Prøven skal relatere til det, man i særlig grad skal kunne for at kunne uddanne sig til at varetage jour-nalistikkens opgave i samfundet – hvad skulle man lige give afkald på her?

Mulige kvoterRedaktøren refererer også til en Færø-kvote for optagelse, og det er helt korrekt og bestemt

ved lov. Det er bestemt også politisk muligt at vedtage lovbestemmelser om en særlig kvote for danskere med anden etnisk baggrund. Det er dog min vurdering, at det ikke kommer til at ske foreløbig.

Så systematiske løsninger, der den vej leverer det ønskede, er næppe løsningen, uanset hvor god hensigten i øvrigt er.

Det er mit indtryk, at mange danskere med anden etnisk baggrund klarer sig ualmindelig godt i uddannelsessyste-met og formentlig, hvis de i øvrigt ville, også kunne klare sig godt i op-tagelsesprøven.

Men vil de – eller er der fag, for eksempel medicin eller jura, der har en helt anderledes høj status blandt nydan-skerne, mens journalistik måske ikke har stor pre-

stige? Svaret kender jeg ikke, men det kunne være interessant at vide om det kan være en del af baggrunden.

Enhver aktivitet fra KaJs side for at få flere nydanskere til at søge journalistuddannelsen – eller en af vores øvrige otte professionsbache-lorlinjer – er meget velkommen, og skolen vil også gerne bakke op om konkrete initiativer.

KaJ vil kæmpe for diversiteten

Positiv diskriminering er ikke løsningenAf Jens Otto Kjær Hansen, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Illustration: Sofie Bangsgaard

REDAKTIONEN GIVER SIT SYN PÅ DEBATTEN I LEDEREN PÅ SIDE 2

Af Mathias Bay Lynggaard, suppleant i KaJ

Her er din nye bestyrelse i KaJ

Kajs bestyrelse efter generalforsamlingen d. 8 oktober Nye ansigter i KaJ er:

Christoffer Bagge 5. semester

Jakob Bjerregaard 4. semester

Mathias Bay Lynggaard 2. semester

Christopher Bering Baden 2. semester

Mathilde Fruergaard 1. semester (TVM)

Helle Stiegel Hansen 1. semester

Tinna Viskum 5. semester


Illustration: Redaktionen

BAG S I D E N A F BAGSIDEN

- Hvordan kan man lave så fancy power-points, som du gør og samtidig gå i så grimme sko?

Det er, fordi jeg går meget op i at være med på det sidste nye - her på skolen er vi jo vilde med lækkert Apple-layout, og så skal man jo være lidt laid-back i tøjstilen (Steve Jobs-like). Det vidste du måske ikke?

- På en skala fra 1-5, hvor 5 er højest, hvor vil du da placere de studerendes abstraktions-niveau, og hvad er det dummeste spørgsmål, du har fået?

Det må være en klar 1’er. Her på skolen gør man jo netop en dyd ud af ikke at være ab-strakt. De studerende får at vide, at de skal være konkrete, og så forventer de åbenbart også, at underviserne skal være det. Så jeg skal ikke gå særlig langt op ad abstraktionsstigen, før de studerende bliver utilfredse. Men her på skolen er de studerende så frække at implicere, at det er MIG den er gal med, når jeg bliver for abstrakt.

Dumme spørgsmål? Som filosof er jeg jo uddannet i at stille spørgsmål, og jeg forsøger at lære de studerende at stille flere og bedre

spørgsmål til det, som de tror, de forstår. Og man bliver kun god til at stille spørgsmål, hvis man tør stille dumme spørgsmål. Så når jeg lykkes med min undervisning, så møder jeg mange dumme spørgsmål. Jeg har desværre ikke fået skrevet de bedste op.

- Hvornår har du sidst i faglig sammenhæng tænkt ’sikke en kapacitet’ om en journalistisk underviser?

Inden sommerferien var vi nogle stykker, der stillede op til lammetæv i fodbold mod et hold studerende. Rimelig højt oppe på bane-halvdelen var der en af dem, der løb sololøb mod målet, og Nils Mulvad (underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole red.) var nærmeste forsvarer. Han satte derfor efter ham. Den studerende løb bare forbi ham og direkte mod mål, men selvom den studerende helt åbenlyst løb hurtigere end Nils, så løb Nils efter ham hele vejen alligevel - tilsyneladende i den faste tro, at han stadig kunne indhente ham. Det var lige inden, de scorede til 9-0, men jeg var meget imponeret over den klip-pefaste tro, Nils udviste i dét løb.Efterfølgende har jeg jo så fundet ud af, at Nils i det hele taget er en sej løber.

Den kække, ungdommelige og altid moderigtige Annette Holm har udformet fem skarpe til Ejvind Hansen. Skolens vindtørre filosof afslører her et par skjulte talenter og en hidtil uset sans for humor. Gør dig klar til at blive overrasket

Et godt sted at starte er altid hjemmesiden. Uden hjemmeside, ingen praktik. Sådan er det, siger Pia. Som alle ved, bliver man en bedre journalist af at få taget gode portrætbilleder, så sørg for at få taget mindst fem forskellige billeder, så du kan præsentere et nyt pose, en ny side af dig selv, på hver enkelt side på din hjemmeside. Og for guds skyld – skift tøj mel-lem billederne! Der er jo ikke nogen, der gider at have en praktikant, der kun har ét sæt tøj.

Og når du så har fået overtalt (med vin, mid-dage eller kontanter) en af fotoerne til at skyde en serie af dig, så husk, at få dem til at bevæge sig rundt om dig. Også gerne op og ned. Det er tydeligt, at trenden i år har været fugleper-spektiv. Her skal man dog passe på med høje tindinger og udgroninger. Vores gæt her på avisens internetmodetendensredaktion er, at frøperspektivet kommer i brug næste år. Nu er det sagt. Så er der ikke nogen undskyldning. Fotoerne skal ned på knæ!

Et sidste råd i den mere religiøse afdeling er selvfølgelig, som den gamle skik foreskriver, at slagte et lam og ofre det foran Pia Færings dør. Rygtet siger, at hvis du rammer den rigtige midnatsfuldmånetime, så skriver hun din an-søgning for dig eller lægger et ord ind for dig hos sine gode venner Ulle H, Miki-Mussen og Hendes Majestæt Lisbeth Knudsen.

Held og lykke med praktiksøgningen.

Illustreret Dumbo søger praktik

- Hvad er historien bag følgende citat: ”Far, hvorfor holder man egentlig ferie?”

Ak ja. Vi planlægger ikke så meget i min familie. Men i ferien i år havde vi da planlagt én uge, hvor vi skulle på kanotur. Børnene elsker det, men jeg ved ikke, om du husker juli måned? I hvert fald var kanoen på et tidspunkt fyldt med 20 cm vand, så efterhånden blev der jo lidt stille inde midt på kanoen, hvor unger-ne sad. Da tavsheden havde larmet et kvarters tid deromme, brød citatet ud af min 4-årige. Han hverken græd eller noget - han undrede sig bare dybt. ”Far, hvorfor holder man egent-

lig ferie?” Lige på det tidspunkt havde jeg lidt svært ved at give et svar, så lidt senere sad vi i bussen på vej hjem...

- Jeg ved, at du er meget musikalsk og spiller indtil flere instrumenter. Hvornår slipper du den side af dig løs på skolen?

Hvad mener du? Jeg både synger og fløjter da, når jeg går rundt på skolen. Har du slet ikke nydt det? Jeg er lidt bange for, at perlerne falder for sv.... øh, jeg mener: Jeg tror, vi her har konstateret et stort kunstnerisk ’udvik-lingspotentiale’!

LÆRERSTAFETTEN:

Gode råd til praktiksøgningBaB træder et skridt tilbage, ser på årets trends og giver råd til, hvordan du skiller dig ud. Ofringer kan godt blive et hit

En hidtil ukendt praktikant melder sig nu i praktikræset. Bagsiden af Bagsiden hjælper med eksponeringen af Dumbos billedserie

Det gode portæt: Årstiden lægger op til løvfaldsbilleder, så ud i naturen. Sørg for at ramme dit reflekterende udtryk.

Action-billedet: Du skal vise, at du er udadvendt og grænsesøgende. Det gør dig spændende.

Det journalistiske billede: Her skal du vise dit journalistiske engagement. Mange bolde i luften – det er lige dig!

Perspektiv: Fugleperspektivet har i flere år været et hit. Dumbo er på mange måder en first-mover og kommer fremtiden i forkøbet. Frøperspektivet bliver stort.

Silhuetten: Det er altid sjovt at skrive på billeder. Her skal dit CV være.

Se Illustreret Dumbos hjemmeside på: www.wix.com/illbunker/praktikBilledserie og hjemmeside er lavet med inspiration fra: www.praktik.dmjx.dk


Når du åbner den store, røde dør ind til skolens bibliotek, er der to trapper foran dig. Den ene går op, den anden går ned. Du tager altid den til højre, der går op, fordi du ved, hvor den fører hen. Vi tog den til venstre. Læs hele historien på www.illbunker.dk

Foto: Frederik Korfix Schultz og Mikkel Berg

Illbunker oktober 2011

Documents

Transcript of Illbunker oktober 2011