Haver til Maver - om forældreinddragelse i den moderne skolehave

Haver til Maver - Marie Graaskov - 207026 side 1

Haver til Maver Om forældreinddragelse i den moderne skolehave

Parental Involvement in the School Garden

Professionsbachelorprojekt af

Marie Graaskov 207026

Human Ernæring

11. juni 2010

Vejleder: Michael Munch Jurcenoks

University College Sjælland, Ernæring og Sundhed - Ankerhus

93.340 anslag

46 sider


ResuméJeg har været i praktik hos Haver til Maver, som er et skolehaveprojekt i Fredensborg Kommune.

Alle kommunens skoler lader skoleklasser imellem 0. og 6. klasse deltage i projektet, som

indebærer at de kommer 8 gange i løbet af en sæson og sammen lærer at passe en køkkenhave,

høste grøntsager og lave mad af dem i et udekøkken. Haver til Maver benytter sig af pædagogiske

metoder som måltidssamvær, gastronomisk dannelse og empowerment.

Bachelorprojektet undersøger ved hjælp af kvalitative interviews af forældre og lærere, hvilken

indflydelse skolehaveprojektet har på de involverede børn og deres familier, om projektet kan få

familierne til at ændre livsstil og hvilken betydning forældreinddragelse har for børnenes udbytte af

projektet. Desuden undersøges hvilken betydning familiens habitus og social ulighed har for

børnenes udbytte af projektet og hvilke faktorer man må tage hensyn til i forbindelse med udvidet

forældreinddragelse.

Der konkluderes, at Haver til Maver med stor sandsynlighed giver børnene et bedre

råvarekendskab, øger deres bevidsthed om sundhed og forbedrer deres forhold til gastronomi, især i

de tilfælde, hvor forældrene deltager aktivt i projektet. Det øgede indtag af grøntsager giver børnene

en forbedret sundhed både på kort og på længere sigt.

Barrierer som social arv kan vanskeliggøre den positive effekt på børnene, men ved hjælp af

forældreinddragelse kan man til en vis grad overvinde disse barrierer.

Familien og barnet påvirker hinanden indbyrdes, så familierne bliver i mange tilfælde påvirket

positivt af børnenes deltagelse i projektet. Interviewpersonerne har forskellige forslag til, om og

hvordan man kan udvide forældreinddragelsen og projektet munder ud i en række forslag til udvidet



Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning.......................................................................................................................................5

1.1 Problemformulering...................................................................................................................6

1.2 Genstandsfelt.............................................................................................................................7

1.3 Formål........................................................................................................................................7

1.4 Målgruppe..................................................................................................................................7

1.5 Afgrænsning...............................................................................................................................8

1.6 Metode ......................................................................................................................................8

1.7 Videnskabsteori........................................................................................................................10

1.8 Begrebsdefinitioner..................................................................................................................11

2.0 Beskrivelse af projekt Haver til Maver........................................................................................13

2.1 Mine egne observationer..........................................................................................................14

2.2 Pædagogiske metoder .............................................................................................................15

3.0 Grøntsagerne og sundheden.........................................................................................................20

4.0 Afsmitningseffekten .....................................................................................................................23

4.1 Familien, måltidet og sundheden.............................................................................................23

4.2 Social arv ................................................................................................................................23

4.3 Familieliv og socialisering.......................................................................................................24

5.0 Forældreinddragelse ....................................................................................................................28

6.0 Egne undersøgelser.......................................................................................................................30

6.1 For-forståelse...........................................................................................................................30

6.2 Interview med lærere...............................................................................................................31

6.3 Interview med forældre............................................................................................................31

6.4 Temainddelt analyse og fortolkning.........................................................................................32

6.4.1 Overordnet indtryk.................................................................................................32

6.4.2 Grøntsagerne...........................................................................................................33

6.4.3 Sundheden..............................................................................................................34

6.4.4 Gastronomien .........................................................................................................35

6.4.5 Forældremodtagelsen..............................................................................................36

6.4.6 Afsmitningen..........................................................................................................37

6.4.7 Opskriftposerne......................................................................................................37

6.4.8 Forældreinddragelse...............................................................................................38

6.4.9 Sociale kompetencer...............................................................................................42

6.4.10 Indlæring...............................................................................................................42


6.5 Validitet....................................................................................................................................43

7.0 Forslag til og diskussion af forældreinddragelse..........................................................................44

8.0 Diskussion af metoder..................................................................................................................48

9.0 Konklusion...................................................................................................................................49

10.0 Perspektivering...........................................................................................................................50

Litteratur.............................................................................................................................................51

Bilagsoversigt.....................................................................................................................................54


1.0 Indledning

Danmark fik sin første skolehave i 1903. Idéen stammede fra Østrig og Tyskland. Børnene fik frisk

luft og gjorde samtidig nytte, men det var dog et fritidstilbud. Senere, under 1. og 2. verdenskrig,

blev grøntsagerne en vigtig del af husholdningen og i 1937 blev skolehavegerning som

undervisning indført i folkeskoleloven.

Dette udgik af folkeskoleloven i 1956 og interessen for og dermed antallet af skolehaver er siden

dalet fra 31 i København og 200 i resten af landet til 8 i København og et ukendt antal i resten af

landet.1 Lederne af disse haver er som regel frivillige studerende eller pensionister.2

Interessen for skolehaverne er dog igen stigende.

I min 5.-6. semesters- og til dels i min bachelor praktik observerede jeg og deltog selv i

undervisningen og de praktiske gøremål i køkkenhaverne og udekøkkenet i Haver til Maver. Jeg har

dermed fået mulighed for at få et lille indblik i, hvilke pædagogiske motivationsmetoder der

anvendes og hvordan de virker på børnene. Min oplevelse var, at eleverne simpelthen fik lyst til at

spise råvarer de aldrig havde set eller havde haft lyst til at smage før. I skolehaverne oplevede

børnene hvordan stedets frihed og naturen giver lyst til at udfordre sanserne.

Ifølge Haver til Mavers egne forespørgsler/undersøgelser3 kan over 75% af eleverne, som deltog i

projektet sidste sommer, huske at have lært hvordan planter gror, 65% ved hvilken betydning

gødning og næringsstoffer har og 65% ved hvad økologi er. 95% mener at de har lært at lave mad,

83% har lært at samarbejde med klassekammeraterne i køkkenet og næsten 80% ved hvorfor det er

vigtigt at skylle grøntsagerne før brug.

1/3 af eleverne mener selv, at de spiser flere grøntsager nu end før deltagelsen, næsten 50% mener

at de har medvirket til at indføre nye grøntsager i familien. 45% mener, at madlavning var deres

bedste oplevelse i Haver til Maver.

Men bevares disse effekter på længere sigt? En metode Haver til Maver kan benytte for at forbedre

projektet kunne være at udvide forældreinddragelsen. Det kan muligvis gøre børnenes udbytte af

projektet rigere, da budskabet lettere kan bringes med hjem til resten af familien og måske derved

have større effekt og fastholde resultaterne. Der er i dag ikke ret stor forældreinddragelse, måske til

dels pga. mangel på konkrete forslag.

1 Skolehaveforeningen www.groen-skole.kk.dk/skolehaver2 Høstved, 2004, s. 53 Oplysningerne stammer fra Haver til Mavers egne forespørgsler og kan derfor ikke dokumenteres.

http://www.groen-skole.kk.dk/skolehaver


I Haver til Maver er der enkelte forældreeftermiddage, hvor børnene laver mad til deres forældre.

En del forældre hjælper til med at luge og høste i haverne i sommerferien. Desuden er der mulighed

for, at klassernes lærere og forældre kan bruge udendørsarealerne til egne arrangementer.

Det er dog langtfra alle forældre, der deltager, og det er mit ønske at undersøge nærmere, om og

hvordan man kan forbedre dette samarbejde og udarbejde nogle konkrete forslag til, hvordan det

kan gøres. Disse skal selvfølgelig kunne lade sig gøre både økonomisk og tidsmæssigt.

Mit ønske er derfor at redegøre for projektet Haver til Maver, at analysere de sundhedsfremmende

effekter projektet har på børnene og deres familier og at vurdere og perspektivere mulighederne for

øget forældreinddragelse. Det fører mig til denne problemformulering:

1.1 Problemformulering

Hvilken betydning har inddragelsen af familien for børnenes udbytte af Haver til Maver og

hvordan kan man udvide forældreinddragelsen med det formål at optimere børnenes udbytte

af projektet?

For at kunne besvare problemformuleringen, må jeg besvare en række underspørgsmål:

Hvilken indflydelse har projekt Haver til Maver på de involverede børn og deres familier?

Kan projektet få familierne til at ændre livsstil og hvordan?

Hvilken betydning har forældreinddragelse for børnenes udbytte af projektet?

Hvilken betydning har familiens habitus og social ulighed for børnenes udbytte af projektet?

Hvordan kan man forbedre forældreinddragelsen og hvilke faktorer skal man tage hensyn til

i den forbindelse?


1.2 Genstandsfelt

Regeringen har, bl.a. via Forebyggelseskommissionen, i disse år et øget fokus på sundhed,

sundhedsfremme og forebyggelse. Danskerne spiser for usundt og er mere syge og lever kortere end

vi burde. Samtidig er sygdommene og risikofaktorerne skævt fordelt og afhængige af

socialgrupper.4

En uhensigtsmæssig livsstil grundlægges i barndommen og tages ofte med ind i voksenlivet.5

Derfor har regeringen bl.a. fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i skolen og børnefamilierne.

Fredensborg Kommune, Fødevarestyrelsen, Friluftsrådet, Haver til Maver, børnene og deres

familier er også en del af genstandsfeltet, idet de er både interessenter og aktører i denne

sammenhæng.

1.3 Formål

Bachelorprojektets formål er at hjælpe Haver til Maver med udvide deres forældreinddragelse på en

måde som er hensigtsmæssig overfor både børn, forældre, skolerne og Haver til Maver. Formålet

med forældreinddragelsen er at øge fokus på og kendskabet til grøntsager såvel hos børnenes

familier som hos de deltagende børn. Det overordnede formål er, at familierne skal opnå en sundere

livsstil.

I forsøget på at opfylde disse formål, har jeg undersøgt hvilken indflydelse, det har på børnene at

være tilknyttet skolehaverne, dels om det har en effekt i det enkelte barns familie. Altså om barnet

kan bringe oplevelsen med hjem i familien og hvordan det bliver modtaget.

Derudover har jeg undersøgt nærmere, om og hvordan man kan forbedre samarbejdet med den

enkelte familie og diskuteret nogle konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.

1.4 Målgruppe

Min målgruppe er Haver til Mavers ledelse og medarbejdere. Meningen er, at de kan bruge

resultaterne til hvad de finder bedst - evt. i forbindelse med øget forældreinddragelse. Jeg har aftalt

et møde med leder og medarbejder til fremlæggelse af resultaterne.

4 Forebyggelseskommisssionen, 2009, s. 155 Forebyggelseskommisssionen, 2009, s. 399


1.5 Afgrænsning

Mange forskellige emner bliver berørt, når jeg spørger lærere og forældre, hvilke

gavnlige/sundhedsfremmende effekter Haver til Maver har på børnene. Bl.a. forbedret indlæring og

koncentration, forbedret motorik, øgede sociale kompetencer samt viden om økologi, natur og

bæredygtighed.

Jeg har valgt at fokusere på sundhed i den forstand, at det hovedsageligt er kendskabet til og

indtaget af grøntsager, der er omdrejningspunktet i mine undersøgelser.

Mht. forældreindragelse sætter Haver til Mavers økonomi en naturlig grænse for, hvor langt

eventuelle forbedringsforslag kan gå. Da projektet er afhængigt af ressourcer fra Fredensborg

Kommune og andre donorer, har jeg valgt at fokusere på forslag der sandsynligvis indenfor den

nærmeste fremtid er økonomisk mulige.

1.6 Metode

For at kunne redegøre for projektet Haver til Maver har jeg gjort brug af ustrukturerede

deltagerobservationer6 fra min 5.-6. semesters praktik. Jeg har brugt notetagning for senere at kunne

genopleve konkrete situationer fra praktikken. Observationerne er ustrukturerede da jeg på

daværende tidspunkt ikke havde noget særligt forhåndskendskab til projektet og derfor havde brug

for at have en meget åben tilgang til de muligheder der måtte opstå undervejs. Det at jeg selv deltog

i projektet har muligvis ændret forløbet i nogle situationer, til gengæld har det givet mig en grundig

indsigt i projektet.7

Til at analysere de pædagogiske metoder bruger jeg Freires8 begreb Empowerment og Christian

Stenbak Larsens arbejdspapir.9

Jeg bruger en engelsk undersøgelse af Desforges til at belyse andres erfaringer med

forældreinddragelse og inddrager artikler af Lotte Holm og Lars Dencik til at undersøge

sammenhængen mellem socialisering, familielivet, måltiderne og sundheden.

Til at redegøre for børnenes sundhedsmæssige udbytte af Haver til Maver bruger jeg

naturvidenskabelig litteratur som NNR, Menneskets Ernæring og rapporter fra DTU

Fødevareinstituttet og Motions- og Ernæringsrådet.

6 Andersen, 2003, s. 1997 Bitsch Olsen og Pedersen, 2002, s. 2298 Hørdam og pedersen, 2006, s. 1349 Bilag D


Til at analysere de sundhedsfremmende effekter på børnene og deres familier og vurdere

mulighederne for forældreinddragelse og for bedre at kunne forstå de interviewedes livsverden, har

jeg valgt at bruge delvist strukturerede kvalitative interviews.10 Gennem individuelle interviews

med klasselærere fra skoler i både Kokkedal, Nivå og Humlebæk (Fredensborg Kommune) samt

forældre til børn der tidligere har deltaget i Haver til Maver. Skolerne har forskellig

socioøkonomisk baggrund og sammensætning. Eksempelvis har Holmegaardsskolen i Kokkedal

mange tosprogede børn og børn af familier med lavere social status end eksempelvis skolerne i

Humlebæk, hvis børnefamilier stort set alle tilhører socialgruppe 1 eller 2. Det var vigtigt for mig at

interviewe både lærere og forældre fra forskellige socialgrupper, for at få så nuanceret et billede

som muligt af deres vilkår og udbytte. De forældre der meldte sig til interview tilhører dog kun de

høje og mellemste socialgrupper.

Lærerne fik jeg kontakt med igennem Haver til Mavers medarbejdere og interviewene foregik ved,

at jeg mødtes med læreren på den pågældende skole og optog interviewet.

Jeg har konstrueret mine semi-strukturerede11 spørgeguides dels udfra de emner, jeg gerne ville have

uddybet, dels udfra tanken om, at interviewpersonen kunne komme med nye synsvinkler og

informationer, som jeg ikke havde forudset.12 Det var derfor vigtigt at kunne ændre spørgsmålene

undervejs i interviewet alt efter hvordan det skred frem.

Alle data behandles anonymt, så der ikke er mulighed for at identificere de enkelte

interviewpersoner.

Årsagen til, at jeg interviewer børnenes lærere og forældre, og ikke børnene selv, er at jeg er

interesseret i de længerevarende effekter. Jeg har en formodning om, at børnenes voksne bedre kan

vurdere og formidle disse, hvorimod børnene bedst husker de oplevelser de har haft umiddelbart

inden et interview.

Til analyse af interviewresultater bruges Bourdieus13 teorier om bl.a. kapital, habitus, felter og

socialisation, Lars Denciks14 teori om dobbeltsocialisering og empowerment til at forstå og forklare

børnenes og familiernes gensidige påvirkning af hinanden og deres udbytte af Haver til Maver. I

kraft af min analyse og fortolkning af interviewene med inddragelse af de forskellige teoretikere,

tolker jeg ud fra det selvforstående, common sense og det teoretiske niveau.15

10 Launsø og Rieper, 2005, s. 12711 Jensen og Johnsen, 2006, s. 21512 Andersen, 2003, s. 21213 Järvinen, 2007, s. 35314 Dencik, 1999, s. 2115 Kvale, 2009, s. 214


Bachelorrapporten bliver lagt på Haver til Mavers hjemmeside, så de deltagende forældre, lærere og

andre interesserede kan læse resultaterne.

1.7 Videnskabsteori

Min tilgang til bachelorprojektet er sundhedsvidenskabelig og dermed tværvidenskabelig.16 Dvs. at

både human-, samfunds- og naturvidenskabelige videnskabsteorier repræsenteres.

Jeg befinder mig både i et positivistisk paradigme17 og i et fortolkningsvidenskabeligt paradigme18.

Det positivistiske paradigme knytter sig typisk til den naturvidenskabelige tilgang og er derfor

repræsenteret i afsnittet om grøntsagers indflydelse på sundheden. Det øvrige af opgaven er skrevet

udfra det fortolkningsvidenskabelige paradigme, da jeg forsøger at forstå sociale fænomener,

fortolke interviewpersonernes subjektive meningsindhold og nedbryde mine egne fordomme.

Jeg benytter den forstående19 forskningstype i forbindelse med redegørelsen for Haver til Maver og

analysen af de sundhedsfremmende effekter projektet har på børnene og deres familier og til dels

også når jeg undersøger mulighederne for øget forældreinddragelse. Det gør jeg i kraft af at jeg

prøver at afdække Haver til Mavers og interviewpersonernes meninger, vurderinger, motiver og

intentioner i forhold til deres specifikke sammenhæng.

Den humanistiske videnskab har en hermeneutisk20 og fænomenologisk21 tilgang til verden dvs. et

ønske om at forstå og danne nye forståelser for de fænomener der sker. Den hermeneutiske tilgang

kommer til udtryk på følgende måde: Min forskning og fortolkning foregår på baggrund af min for-

forståelse af det undersøgte emne. Ved at erkende min egen for-forståelse kan jeg forblive mere

objektiv end ellers. I lighed med den hermeneutiske cirkel ændrer jeg min opfattelse af emnet efter

at have opnået ny viden.22 Den fænomenologiske tilgang kommer til udtryk på den måde at jeg

forsøger at forstå det bevidsthedsindhold og den livsverden23, som opleves af mine

interviewpersoner og hvordan de relaterer sig til verden. Livsverdenen er den verden man oplever i

eget perspektiv og som indeholder fænomener man ikke umiddelbart kan dele med nogen, men som

jeg alligevel forsøger at indfange.

16 Birkler, 2006, s. 4617 Launsø og Rieper, 2005, s. 5618 Launsø og Rieper, 2005, s. 5819 Launsø og Rieper, 2005, s. 2220 Birkler, 2006, s. 9621 Birkler, 2006, s. 10322 Birkler, 2006, s. 9823 Birkler, 2006, s. 105


1.8 Begrebsdefinitioner

Socialgrupper: Socialforskningsinstituttet definerer de fem socialgrupper på følgende måde:

Socialgruppe I

Store selvstændige: Selvstændige i by-erhverv med lang, videregående uddannelse.

Selvstændige i by-erhverv med 21 ansatte og derover.

Godsejere. (proprietærer)

Topfunktionærer: Funktionærer med lang, videregående uddannelse.

Funktionærer med 51 underordnede og derover.

Socialgruppe II

Større selvstændige: Selvstændige i byerhverv med mellemlang, videregående uddannelse

Selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte.

Højere Funktionærer med 11-50 underordnede.

Funktionærer Funktionærer med MVU

Socialgruppe III

Mindre selvstændige

i by-erhverv: Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte

Mindre selvstændige

i landbrug: Gårdejere

Mellem-funktionærer: Funktionærer med 1-10 underordnede

Socialgruppe IV

Husmænd

Underordnede

Funktionærer: Funktionærer med 0 underordnede

Faglærte arbejdere

Socialgruppe V

Ikke-faglærte arbejdere

Udenfor socialgruppeinddelingen:

De der aldrig har haft arbejde24

24 Socialforskningsinstituttet: www.sfi.dk


Sundhed:

I WHO's Ottawa Charter fra 1986 defineres sundhedsfremme således:

”Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og

forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt

velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at

tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen.”25

25 Nationalt center for sundhedsfremme på arbejdspladsen: www.ncsa.dk


2.0 Beskrivelse af projekt Haver til Maver

Dette afsnit omhandler baggrunden for mine undersøgelser: nemlig en beskrivelse af projektet

Haver til Maver, et uddrag af mine iagttagelser og erfaringer herfra og min vurdering af hvilke

pædagogiske metoder der primært bruges.

”Haver til maver er et økologisk sanse- og naturoplevelsescenter med gastronomisk fokus rettet mod

børn og unge. Igennem undervisning og oplevelser vil vi udvikle børns viden om og indsigt i natur,

landbrug, bevægelse/motion, madlavning, sunde madvaner og spiselige oplevelser.”

Haver til Mavers formålserklæring26

Haver til Maver er en non-profit organisation stiftet af Aarstiderne27 i 2006. Projektet er primært

finansieret af Fredensborg Kommune men modtager også støtte fra andre interessenter som f.eks.

Fødevarestyrelsen og Friluftsrådet.

12 skoler i Fredensborg Kommune foruden to skoler fra København, en skole fra Helsingør og to

børnehaver deltager i projektet i 2010. Skolerne udenfor Fredensborg Kommune har en øget

egenbetaling.

Det er forskelligt hvilke klassetrin den enkelte skole vælger at sende afsted fra år til år, men der er

adgang for klasser fra 0. til 6. klassetrin og nogle klasser deltager flere år i træk.

Haver til Maver ligger på Krogerup Naturcenter på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, hvor også

Aarstiderne holder til. Der er både gartneri, skov, mark og dyrehold og derfor god mulighed for at

supplere med grøntsager og andre varer til madlavningsdagene i udekøkkenet, når børnenes haver

endnu ikke er vokset helt til. En del af jorden omkring gården er afsat til skolehaverne. Her får

klassen sit eget stykke jord, hvor børnene i fællesskab dyrker og høster deres egne afgrøder.

Hver skoleklasse kommer i Haver til Maver otte gange i løbet af en sæson, hvor de hver gang

kommer i køkkenhaven om morgenen for at så, vande, luge og plante. Seks af gangene kommer de

desuden i udekøkkenet før frokosttid med en kok, de to resterende gange kan klassen vælge imellem

forskellige aktiviteter i skoven, ved vandhullet eller i landbruget sammen med en landmand eller

naturvejleder. Det kan f.eks. være musefangst, træfældning, insektquiz eller samarbejdsøvelser.

Derudover har de som regel tid til fri leg som afslutning på hvert besøg og klasserne er også

26 Udeskole på Krogerup, bilag F27 Aarstiderne er et privat internetfirma der leverer frugt, grønt og kolonial til private i hele Danmark. Afgrøderne

kommer både fra Aarstidernes egne landbrug men også fra samarbejdspartnere i både Danmark og udlandet. Www.aarstiderne.com

http://Www.aartstiderne.com/


velkomne til at komme på ekstra besøg, udover de otte gange, med deres lærer. Klasserne bruger

som regel tre-fem timer på stedet og det er dermed en heldagsoplevelse, da mange af klasserne også

har en del transporttid dertil enten med cykel, tog eller bus.

Eleverne bliver altså undervist i både madlavning, sunde madvaner, landbrug, natur/teknik og

økologi m.m. igennem hele sæsonen.28

Skoleklasserne har selv ansvaret for at passe og pleje deres have og i sommerferien tager mange

forældre og nogle gange bedsteforældre derfor med børnene i haven for at luge og høste. Nogle

klasser har etableret en decideret lugeordning, hvor forældrene har meldt sig på bestemte dage eller

uger, således at børnene har en nogenlunde velordnet have, når de vender tilbage i løbet af august.

Der er dog forskel på, hvor effektivt denne ordning fungerer.

Haver til Maver har udgivet to kogebøger med både opskrifter og diverse informationer om bl.a.

natur, landbrug og økologi: Haver til Maver29 og Haven til Maven30. Bøgerne er meget

børnevenlige, men især den nyeste bog indeholder tilstrækkelig med informationer til, at den også

er interessant for voksne.

Haver til Maver har også en hjemmeside: www.havertilmaver.dk

2.1 Mine egne observationer

Jeg har i hele min 5.-6. semesters praktik observeret og selv deltaget i undervisningen og de

praktiske gøremål i køkkenhaverne og køkkenet.

Min bachelorpraktik lå i februar, så det var begrænset hvor meget aktivitet der var i haverne, dog

har der været en enkelt dag med opgravning af jordskokker og suppekokkerering over bål i

snestorm. Jeg har dermed i de to praktikperioder fået lejlighed til at få et lille indblik i, hvilke

pædagogiske metoder der anvendes og hvordan de virker på børnene. Min oplevelse var, at den

medbestemmelse og inddragelse børnene fik, var med til at give dem en form for medansvar og

ejerskab over henholdsvis køkkenhaven og den madret, der var på programmet, som jeg aldrig har

oplevet andre steder.

Det kan skyldes et samspil mellem en masse forskellige faktorer, som f.eks. det naturskønne sted,

økologien, kombinationen af udeliv, leg og afslappet madlavningsstil. Dog er det min opfattelse, at

eleverne opnår empowerment31 ved undervisningen i skolehaverne og køkkenet og at dette bærer

hovedansvaret for, at Haver til Mavers formål opfyldes.

28 Haver til Maver: Www.havertilmaver.dk29 Laursen, 200730 Keller, 200931 Hørdam og Pedersen, 2006, s. 134

http://www.havertilmaver.dk/

http://Www.havertilmaver.dk/


Jeg arbejdede sammen med to andre praktikanter i 5.-6. semesters praktikken og vores opgaver lå

mest i udekøkkenet. Vi var dog en del med i køkkenhaverne for at tale med børnene om deres

oplevelser, hjælpe med lugning og nogle gange introducere plantning af squash, såning af spinat,

hypning af porrer og lign. Enkelte gange stod vi for andre aktiviteter såsom træfældning,

insektstafet og ”halmballebold”.

Over bål i udekøkkenet lavede børnene månedens ret, som f.eks. kan være grøntsagswok, chili sin

carne eller hokkaidosuppe. De havde læreren/lærerne med i køkkenet, der var dog stor forskel på,

hvor aktive lærerne var og dermed stor forskel på, hvordan vores undevisningsopgave skulle løses.

Der var mange praktiske opgaver som indebar at hente og hugge brænde, bære tunge kasser, grave

kartofler, etc., men vores hovedopgave var at undervise børnene i udekøkkenet. For mig personligt

var det en stor oplevelse, dels at se børnene tage ansvar for både haven og maden og mange gange

smage grøntsager, de fra starten havde besluttet sig for, at de ikke ville have noget med at gøre. Dels

at se kombinationen af naturoplevelser med praktisk gastronomi give børnene en forståelse for

madens vej fra jord til bord. Samt at se deres succesoplevelser med at få lov til at føle ejerskab over

retten og eksperimentere uden opskrift. Sidst men ikke mindst var det spændende at udvikle min

egen tilgang til undervisningen og eksperimentere med egne undervisningsmetoder. At være alene

om undervisningen og dermed selv skulle træde i karakter havde afgørende indflydelse på mine

evner som underviser.

2.2 Pædagogiske metoder

Begrebet empowerment opstod i forbindelse med Paolo Freires undervisningsprogrammer i

Brasilien i 1950'erne. Programmerne blev en stor succes, fordi de relaterede undervisningens

indhold til elevernes situation således at de blev bevidste om, hvordan indholdet kunne være en

ressource for den enkelte.32

Fire vigtige punkter i Freires pædagogik er:

- Bevidstgørelse

- Udgangspunkt i/medinddrage deltagernes erfaringer

- Dialog: Undervisning ses som samtale i overensstemmelse med deltagers behov, lærer og elev

samarbejder om undervisningens indhold

- Undervisningen fører til handling33

32 Hørdam og Pedersen, 2006, s. 13433 Hørdam og Pedersen, 2006, s. 135


Når en skoleklasse starter en sæson i Haver til Maver, har læreren forinden fået en introduktion til

projektet. Læreren har ansvaret for børnene imens de er på stedet, dog mødes klassen altid af en af

medarbejderne til en introduktion til dagen.

Alt efter behov følges de i haverne af en naturvejleder/landmand/praktikant og i køkkenet gives der

også en introduktion til dagens ret. Hvor grundig introduktionen er, afhænger af klassetrin og om

klassen har været der før.

Vejledningen i køkkenet varetages forskelligt alt efter hvem der er kok og der er også stor forskel på

hvor meget tid vejlederen har til at arbejde sammen med eleverne, da der nogle dage kun er en

enkelt klasse i køkkenet – andre dage er der fire klasser i gang på samme tid. De dage hvor vi hver

især kunne koncentrere os om en enkelt klasse var naturligvis mest givende, på den måde at vi

bedre kunne følge med i, og delvist styre, elevernes udbytte/læringsproces.

Tre eller fire klasser i køkkenet på en gang var svært at overskue. Det føltes lidt tilfældigt, hvad de

fik ud af dagen og det var i høj grad op til den enkelte lærer at sørge for, at der blev tændt bål, lavet

mad og ryddet op.

Jo længere hen på sommeren vi kom og jo flere gange børnene havde været i Haver til Maver, jo

mere ejerskab følte de over stedet, havde lettere ved at indgå i stedets rutiner, finde materialer og gå

i gang med dagens arbejde med entusiasme. Således oplevede jeg en 1. klasse, der natten forinden

havde brugt grunden til lejrskole i Krogerups telte, indtage stedet som var de hjemme og bruge

køkkenet og råvarerne som var de fuldt ud befarne i et køkken – uden den store indblanding fra

lærernes eller min side. Det, at de havde brugt meget tid på stedet, havde øget deres tryghed,

medejerskab og dermed medansvar for dagens opgaver.

Empowerment handler om at styrke den enkeltes ressourcer og at opnå indsigt og viden gennem

aktiv medvirken.34 Dette opnås i høj grad i løbet af denne tilvænningsproces der foregår over de otte

eller flere gange i Haver til Maver.

Både i haverne som i udekøkkenet deles klasserne op i mindre grupper på fire-seks elever. Hver

gruppe har ansvaret for et mindre stykke jord, hvor de delvist selv er med til at bestemme hvad der

skal sås og plantes. Ligeledes i køkkenet har de deres eget bord og bålsted, hvor de selv skal

samarbejde om at fordele opgaverne med at tænde bål, holde det i gang, vaske og snitte grøntsager,

finde de rette køkkenredskaber frem, koge vand, rydde op, mm. Igen ses hvordan empowerment

opnås igennem dialog mellem ligestillede og ikke ved at en autoritet/lærer giver en færdig løsning

på problemet.35

34 Hørdam og Pedersen, 2006, s. 13535 Hørdam og Pedersen, 2006, s. 135


Dette illustreres også i følgende eksempel: I starten af praktikken gav vi hver gruppe en kasse med

grøntsager, som passede til retten og som vi havde valgt til dem. Dette fungerede sådan set fint, der

var dog altid grøntsager som blev valgt fra, fordi børnene ikke mente, de kunne lide dem og på trods

af, at vi gjorde meget ud af at informere om de forskellige grøntsager og fortælle om, hvordan de

kunne bruges og hvorfor.

Senere i praktikken gik vi over til at lægge en hel masse forskellige grøntsager fra gartneriet ud på

et stort bord, hvorfra grupperne helt frit kunne vælge. Desuden var de velkomne til at benytte deres

egen høst. Vi gjorde meget ud af ikke at være dømmende overfor de valgte grøntsager, da børnene

selv skulle have lov til at opleve, hvordan de gjorde sig i den givne ret. I begyndelsen var jeg meget

skeptisk over for, om de overhovedet ville vælge nogen grøntsager til og havde svært ved at

overlade ansvaret til børnene. Jeg blev dog meget positivt overrasket. De valgte ikke bare mange

forskellige grøntsager, vi kom også tit i bekneb med mængden og måtte hente flere. Ofte valgte de

oven i købet fuldstændigt ukendte afgrøder.

Desuden lod vi vi børnene selv bestemme, hvordan grøntsagerne skulle skæres ud. Når de spurgte,

rådgav vi gerne eller spurgte: ”Hvad synes du selv?” Denne holdning gav børnene mere tillid til, at

det var i orden at eksperimentere og afprøve egne idéer. At nogle af grøntsagsstykkerne så var lidt

for rå eller lidt for møre gav en god erfaring til næste gang, hvor denne oplevelse blev husket. Det

medførte også at flere af børnene havde lyst til at smage på retterne og at der tit blev spist helt op.

Igen er oplevelsen med til at styrke den enkeltes ressourcer, børnene lærer at gøre brug af deres

erfaringer og løse problemerne gennem dialog med hinanden.

Lærernes/lærerens rolle havde stor betydning for elevernes udbytte, da de kunne være en ressource

og en aktiv medspiller i denne undervisningsmetode. Mange af lærerne lod os stå for selve

undervisningen og var primært med som hjælpere på sidelinien eller sørgede for, at børnene forblev

samlet og at de praktiske opgaver blev løst. Dermed understøttede de børnenes empowerment, idet

de lod ansvaret for at løse opgaverne forblive hos børnene.

Men nogle lærere kunne også være en hindring for undervisningsmetoden, idet de skældte ud,

rettede på børnene i deres arbejde med grøntsagerne, direkte modsagde os eller var så

tilbageholdende og uinteresserede i opgaverne, at børnene faktisk mistede motivationen og var

svære at få til at være med. I sådanne tilfælde havde vi stor lyst til at arbejde alene med børnene

uden lærer, men dette lod sig desværre ikke gøre.

For at kunne sammenligne undervisningen i Haver til Maver med undervisningen i skolen, deltog

jeg en enkelt gang i et nyt forsøg, som Haver til Maver har startet op i år. I vinterperioden kunne


alle Fredensborg Kommunes skoler til deres 6. klasser bestille et besøg af en økologisk kok, som

selv medbragte råvarer og opskrifter til klassens egen skole og hjemkundskabslokale. Da klasserne

ikke selv havde dyrket grøntsagerne, følte de ikke samme ejerskab over madretterne, som i haverne.

Desuden var de i deres vante omgivelser på skolen og var derfor svære at få til at koncentrere sig

om opgaverne, da de hellere ville være alle mulige andre steder og ikke fandt madlavningen særlig

interessant. Kokken forsøgte også at tale med eleverne om de enkelte råvarer, bæredygtighed og

økologi, men det var nærmest umuligt at få dem i tale – muligvis fordi de ikke befandt sig ude på

gården i øjeblikket. Så på trods af at samme metoder forsøgtes brugt, var det altså ikke her muligt i

samme grad at opnå empowerment hos eleverne, dvs. deres dialog med hinanden, brug af egne

erfaringer og aktive medvirken.

Christian Stenbak Larsen mener at man med en måltidspædagogik må medtænke fire faktorer:

Ernæringen

Forbrugsvalget

Måltidssamværet

Den gastronomiske dannelse.36

I Haver til Maver tages der hensyn til alle fire dele. Ernæringen, da der simpelthen kun er mulighed

for at børnene kan få ernæringsrigtig mad.

Forbrugsvalget, da der på stedet ikke er mulighed for eksempelvis at gå til kiosken og købe usunde

alternativer. Derudover påvirker børnene hinanden til at at smage på maden, da der ikke samtidig

sidder enkelte med ”seje” madpakker. De er alle i samme båd.

Måltidssamværet og den gastronomiske dannelse er de to faktorer der er virkelig unikke ved

projektet og som kun vanskeligt lader sig reproducere i almindeligt skoleregi. Når børnene spiser

sammen i skolen er der ganske vist tale om måltider, men da de spiser hver deres madpakke, kan

disse måltider ikke bruges til at give børnene mulighed for at overskride sig selv og sine

smagspræferencer, hvilket kræver at de alle spiser det samme. Når alle får serveret det samme,

betyder det at vælge maden fra nemlig også at vælge fællesskabet fra.

Den gastronomiske dannelse handler bl.a. om hvordan man takler børnenes kræsenhed og hvordan

man skaber betingelserne for en selvoverskridelse.37 Eftersom tvang ikke længere er acceptabel, kan

man i stedet præsentere børnene for forskellige smage. Man går ud fra, at deres smag ændrer sig

med tiden og at de derved vil komme til at kunne lide de nye råvarer. Ifølge Christian Stenbak

Larsen er gastronomi ensbetydende med en italesættelse af kogekunst.38 Eftersom madkulturens

sammenhæng er narrativ, dvs. bygger på gode historier og fiktion, kan skoler, institutioner og lign.

36 Stenbak Larsen, 2007, s. 4-15 (bilag D)37 Stenbak Larsen, 2007, s. 1338 Stenbak Larsen, 2007, s. 14


tilsvarende bruge gode madkulturelle historier til at befordre måltidssamvær og smagsoverskridelse,

som det er tilfældet i Haver til Maver. Her får børnene hele historien om, hvordan naturen,

landbruget, økologien, insekterne og menneskene påvirker råvarernes smag, kvalitet og sundhed.

Delkonklusion

Børnene får styrket deres empowerment og gastronomiske dannelse og får derigennem en større

fortrolighed og kendskab til grøntsager og gastronomi. Disse er betinget af rammerne for Haver til

Maver, dvs. dels det at de befinder sig udenfor skolens sædvanlige rammer og dels de metoder der

benyttes: dialog, aktiv medvirken, opbyggelse af erfaringer og måltidssamværet.


3.0 Grøntsagerne og sundheden

Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af nogle af de positive effekter, et højt eller højere

indtag af grøntsager har på børnene.

Det før omtalte måltidssamvær og den gastronomiske dannelse i Haver til Maver fører til et bedre

råvare- og grøntsagskendskab og dermed formentlig til et højere indtag af grøntsager. Jo bedre

råvarekendskab børnene og deres familier har, jo større sandsynlighed er der for at råvarerne bruges

i dagligdagen og at børnene naturligt får en livsstil der underbygger et højere indtag af grøntsager.

Et højt indtag af frugt og grøntsager nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-

kar-sygdomme39, fedme40, diabetes41 og nogle kræftformer. Forskellige faktorer er skyld i disse

sygdomme, derfor har frugternes og grøntsagernes mange indholdsstoffer sandsynligvis flere

forskellige virkninger. Mange planteindholdsstoffer kan have en forebyggende effekt, men man kan

endnu ikke konkludere hvad der virker hvordan.42

Kostfibre er et af sådanne planteindholdsstoffer. De kan defineres som den del af føden, som ikke

nedbrydes og absorberes i tyndtarmen men fermenteres i tyktarmen43 eller som ikke-

stivelsesholdige polysakkarider fra plantecellevægge. Kostfibre bidrager ikke til øgning af

blodsukkeret og kan derfor også kaldes ikke-glykæmiske kulhydrater.44 Kostfibrene kan inddeles i

cellulose og hemicellulose, som er uopløselige, og pektiner og planteslim og -gummi, som er

opløselige og geldannende, og fibrenes evne til at binde eller udelukke substanser er afgørende for

deres effekter.45

Kostfibrene giver råvarerne struktur og stimulerer til tygning af maden og dermed øget

spytsekretion. De vandbindende egenskaber giver maden en større volumen og lavere energitæthed

og giver en forlænget mæthedfølelse efter et måltid.46 Kostfibrene reducerer også fordøjeligheden

og hastigheden af absorptionen af næringsstoffer og kan derfor være medvirkende til mindre

blodglukose- og insulinstigning.47 Desuden nedsætter de opløselige kostfibre mavens

tømningshastighed, mængden af fæces forøges og hastigheden af passagen gennem tyndtarmen

39 Frugt, grøntsager og sundhed, 2007, s. 3840 Frugt, grøntsager og sundhed, 2007, s. 741 Frugt, grøntsager og sundhed, 2007, s. 8442 Frugt, grøntsager og sundhed, 2007, s. 1643 Tetens, 2006, s. 10344 Tetens, 2006, s. 10445 Tetens, 2006, s. 10546 Tetens, 2006, s. 10647 Tetens, 2006, s. 108


øges.48 Et højt indtag af kostfibre kan derfor virke forbyggende på udviklingen af fedme49 og type 2-

diabetes.50

Geldannende kostfibre kan sænke kolesterolniveauet i blodet og specielt kan de forbedre forholdet

imellem LDL- og HDL-kolesterol, dvs. sænke niveauet af LDL-kolesterol51 og hæve niveauet af

HDL-kolesterol. De kan desuden reducere hyperlipidæmi, som er en forhøjelse af triglycerid i

blodet.52 Dermed har de også en forebyggende effekt på udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.53

Kostfibrene menes at kunne binde visse kræftfremkaldende stoffer og dermed fortynde

koncentrationen af dem og nedsætte deres kontakt med tarmslimhinden – også i kraft af den

hurtigere passagetid.54 Derudover er der sandsynligvis en omvendt sammenhæng mellem mængden

af fæces og risikoen for tyktarmskræft, dvs at et højt indtag af kostfibre kan forebygge

tyktarmskræft.55

Antioxidanter er et andet planteindholdsstof, som er interessant i en sundhedssammenhæng.

C- og E-vitamin, plantefenoler og karotenoider er eksempler på antioxidanter, som findes naturligt i

grøntsager. De to sidstnævnte beskytter planternes cellevægge og fotosynteseapparat mod oxidative

skader fra f.eks. sollys.56 Antioxidanterne reagerer med frie radikaler i menneskekroppen, som

dannes under stofskiftet og kan være sygdomsfremkaldende.57 Derfor er der teorier om, at man via

et højt indtag af antioxidanter fra kosten kan beskytte kroppen mod de sygdomme, som oxidativt

stress kan igangsætte, som f.eks. kræft og hjerte-kar-sygdomme. Dyreforsøg har da også vist en

sammenhæng og undersøgelser af mennesker har vist en beskyttende effekt af grøntsager overfor

forskellige kræftsygdomme.58

Der er ikke evidens for, at frugt og grøntsagers forebyggende effekt har noget med det høje indhold

af antioxidanter i disse fødevarer at gøre, det må fremtidig forskning vise.59

Alt tyder dog på, at fødevarer med et højt indhold af antioxidanter har en positiv effekt i den

menneskelige organisme. Det anbefales derfor at indtage øgede mængder af frugt og grøntsager.60

Delkonklusion

Børnene får via øget indtag af grøntsager et større indtag af kostfibre og antioxidanter. Dette

48 Tetens, 2006, s. 10749 NNR, 2004, s. 18850 Tetens, 2006, s. 10951 NNR, 2004, s. 18552 NNR, 2004, s. 18653 Tetens, 2006, s. 10954 Tetens, 2006, s. 11055 NNR, 2004, s. 18756 Motions- og Ernæringsrådet, 2006, s. 10557 NNR, 2004, s. 21958 Motions- og Ernæringsrådet, 2006, s. 106 59 Motions- og Ernæringsrådet, 2006, s. 1160 Motions- og Ernæringsrådet, 2006, s. 108


forebygger diverse sygdomme som kræft, fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme og giver dermed

børnene en forbedret sundhed både på kort og på længere sigt.


4.0 Afsmitningseffekten

Dette afsnit indeholder en teoretisk gennemgang af, hvilke muligheder og barrierer der kan være for

Haver til Maver for at ”smitte af” på børnenes familier og hvilken indflydelse familien har på

børnenes udbytte af projektet. Med andre ord, hvem der influerer hvem og om børnene kan bruges

som budbringer af de sundhedsbudskaber, som projektet planter i dem.

4.1 Familien, måltidet og sundheden

Måltider understreger hverdagens fællesskaber i familien.61 De er sociale begivenheder som bringer

medlemmerne sammen – som regel mest om aftenen - og det er her familiekulturen skabes og

opretholdes og det er her familien taler sammen. Dette er typisk meget vigtigt for forældrene at

opretholde. At producere måltider drejer sig også om at formidle fællesskab mellem mennesker og

forene de individuelt orienterede medlemmer af husholdningen.

Derfor er der ofte en konflikt imellem at lave sund mad og at lave mad som familien kan lide, da

maden skal være en slags formidler af det harmoniske og kærlige familieliv.62 Fordi maden er et

udtryk for familiens fællesskab, er det her børn kan markere deres selvstændighed ved specielle

krav til maden eller ved at nægte at spise bestemte madvarer.

Der er altså en række sociale og psykologiske faktorer, der er bestemmende for familiens måltider,

udover hvad de rent ernæringsmæssigt skal indeholde.

4.2 Social arv

En barriere for, at Haver til Maver kan have en positiv afsmittende effekt på familiens livsstil, kan

være den negative sociale arv. Der er ikke mange børn i projektet fra socialt belastede familier, men

der er dog forskel på skolernes sammensætning og det er derfor værd at have i tankerne, at ikke alle

børnene kommer fra ressourcestærke familier med lyst og overskud til aktivt at modtage den

potentielle ændring af livsstil. Enkelte af skolerne har f.eks. mange familier fra de lavere

socialklasser.

Social arv handler ikke om genetiske dispositioner men derimod om, at børn der er vokset op i

familier med eksempelvis dårlig økonomi eller arbejdsløshed, er tilbøjelige til at gentage mønsteret.

Det er ikke umuligt at bryde mønsteret, men disse børn har en større sandsynlighed end andre for 61 Holm, 2003, s. 2262 Holm, 2003, s. 24


selv at blive arbejdsløse eller have dårlig økonomi.63

På samme måde kan familiens betydning for sundhed være både positiv og negativ.

Ressourcestærke forældres adfærd påvirker børns sundhed positivt, mens familier med socialt

belastende vilkår påvirker børns sundhed negativt.64 Eksempelvis viser en ny undersøgelse

gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet, at socialt udsatte har et

markant højere forbrug af alment praktiserende læge, ambulante sygehusbesøg, indlæggelser og

skadestuebesøg end den øvrige danske befolkning.65

Børns sundhedsfremmende adfærd er altså afhængig af deres sociale position og til den viden og de

erfaringer de har opbygget fra deres tidlige barndom.66 Medlemmer fra socialt belastede familier

(det kan være fattigdom, dårlig uddannelse, dårligt helbred, splittede hjem) har svært ved at lave om

på deres livsvilkår. Den sociale arv videregives ikke kun som en fortsættelse i næste generation af

de grundvilkår, der prægede opvæksten, men også som en psykologisk videreførsel af

holdningsmønstre og personlighedstræk.67

Dette kan også udtrykkes ved hjælp af Bourdieus begreb om habitus.68 Habitus er kropsliggørelsen

af vores livsvilkår, dvs. alle vores bevidste og ubevidste erfaringer, holdninger, moral og normer.

Habitus består af et system af dispositioner, som er bestemmende for hvordan vi opfatter og

bedømmer verden og hvordan vi handler. Forskellene i vores habitus kan ses i vores økonomiske,

sociale og kulturelle kapital.69 Den negative sociale arv kan altså også forklares på den måde, at

medlemmer fra familier med eksempelvis svag økonomisk og kulturel kapital har livsvilkårene så

inkorporerede i deres habitus, at de ser verden igennem tilsvarende dispositioner. Derfor kan de ikke

umiddelbart handle efter et andet sæt dispositioner.

Det kan derfor være ekstra svært at påvirke børn fra socialt belastede familier til at ændre livsstil i

form af f.eks. at spise flere grøntsager, da der skal tages særligt hensyn til deres og deres familiers

forudsætninger.

4.3 Familieliv og socialisering

Men hvordan kan en udefrakommende indsats så have en betydning for børnene og deres familier?

63 Grønbæk Hansen, 2005, s. 2664 Jensen m.fl., 2007, s. 1165 Statens Institut for Folkesundhed: www.si-folkesundhed.dk66 Jensen m.fl., 2007, s. 15167 Schultz Jørgensen, 1999, s. 40868 Järvinen, 2007, s. 35369 Jerlang, 1999, s. 258-263

http://www.si-folkesundhed.dk/


Den postmoderne familie lægger vigtige funktioner ud til samfundet: bl.a. pasning og socialisering

af børn. Familien er dog stadig en meget vigtig base for støtte til og justering af både voksne og

børns hverdagsliv og mere overordnede livsplan.70

Socialisering betyder ifølge Lars Dencik: ”Den proces, hvorigennem et individ internaliserer de

vurderinger og adfærdsmønstre, der er gældende i samfundet.” 71 Dvs. den proces, hvor barnet

lærer sig den mest hensigtsmæssige opførsel i forhold til barnets omgivende miljø. Alle mennesker i

samfundet gennemgår en socialiseringsproces.

Nogle gange taler man om multipel socialisering, da børns opdragelse eller socialisering i dag

foregår både i hjemmet, skolen, medierne og blandt kammeraterne. Det er derfor ikke nemt at

bestemme hvilke miljøfaktorer, der er bestemmende for deres personlighedsudvikling. Måske

udvikler de forskellige personligheder svarende til de forskellige sociale sammenhænge.72

Bourdieu beskriver socialisation som de processer, man udsættes for når man samfundsmæssiggøres

og som er med til at påvirke og udvikle ens identitetsdannelse.73 Han omtaler primær socialisation

som den, der foregår i familien. Sekundær socialisation foregår i institutioner og skoler mv. Tertiær

socialisation sker når flygtninge og indvandrere bliver påvirket af det nye lands sprog, kultur og

vaner.

Dobbeltsocialisering er et begreb der hjælper med at illustrere hvordan børn påvirkes - ikke kun af

forældrene og familien, men i høj grad også af skolen eller pasningsmiljøet.

Moderne børns hverdagsliv deles mellem mindst to forskellige sociale miljøer, også kaldet

sociotoper. Hver sociotop har sine særlige adfærdsforventninger til barnet og har sine egne

udfordringer, som barnet skal håndtere. Familien er en sociotop og barnets skole eller institution en

anden. Der er en gensidig påvirkning mellem dem, fordi børnene dagligt pendler mellem dem og

skal både kunne forbinde dem og holde dem adskilt.

Man kan altså ikke se bort fra den ene del af barnets virkelighed, fordi det der sker i familien er

delvist skabt af det der sker uden for familien og omvendt.74 Se sommerfuglemodellen fig. 2.

70 Schultz Jørgensen, 1999, s. 11271 Dencik, 1999, s. 2172 Visholm, 2005, s. 18573 Jerlang, 1999, s. 25674 Dencik, 1999, s. 246


Den sociale relation mellem barnet og de voksne er den, at i skolen er barnet objekt for

professionelle arbejdsindsatser, i familien for følelsesmæssigt engagement.

Når de to sociotoper overlapper hinanden, det kan f.eks. være ved aflevering og afhentning,

kommer barnet derfor i en situation med ofte modsatrettede adfærdsforventninger og kan derfor

være svære at håndtere både for barnet og den voksne.75

De sociotoper, børnene bevæger sig imellem, kan også beskrives som felter. Et felt er et socialt rum

med sin egen logik og er med til at strukturere et individs habitus indenfor feltets muligheder og

nødvendigheder.76 For at kunne tilhøre eller begå sig i et bestemt felt, skal man have bestemte

former for kapital og det er forskelligt fra felt til felt, hvad der kræves.

Den måde børn interagerer med hinanden i skolen eller institutionen kan være afhængig af hvilket

liv børnene lever i deres familier. Skole- eller institutionsopholdet gør ikke familiens betydning

mindre, men det forandrer dens betydning for barnets udvikling og trivsel.77 Den samfundsmæssige

moderniseringsproces har nemlig medført, at man som individ bevæger sig mellem en masse

forskellige livsarenaer, hvor mennesker, rutiner og adfærdsforudsætninger skifter uafbrudt.

Individerne bliver også mere frisatte i forhold til deres nedarvede sociale bestemmelser og individet

tilskyndes ligefrem til at realisere sin individualitet og individuelle interesser. Alle

familiemedlemmer har netværk og erfaringer som er nærmest ukendte for de andre.

Identitetsdannelsen er ikke længere kun et spørgsmål om at videreføre sine forældrenes holdninger

og livsperspektiver, det handler også om selv at skabe en sammenhæng og en holdbar

75 Dencik, 1999, s. 26176 Järvinen, 2007, s. 358, Jerlang, 1999, s. 26177 Dencik, 1999, s. 268

Fig. 2: Sommerfuglemodel af dobbeltsocialiseringen


selvforståelse.78

Ifølge Bourdieu socialiserer børn sig selv. Børnene modtager, opsøger, bearbejder og skaber mening

og de påvirker og forandrer også selv omgivelserne.79 Der er også mulighed for at tilpasse habitus til

ændrede eksistensbetingelser.80

Det tyder derfor på, at det godt kan lade sig gøre at påvirke børnenes kendskab til grøntsager – og

dermed måske livsstil – ved hjælp af projekter som Haver til Maver. Projektet er her sin egen

sociotop, men delvist blandet med skolens sociotop, idet børnene næsten altid kommer der i

skoleregi og at dele af projektet nogle gange inddrages i undervisningen, når klasserne er tilbage på

skolerne. Da de forskellige sociotoper ikke kan undgå at påvirke hinanden i en vis grad, kan en eller

anden form for afsmitning på familien sandsynligvis også spores. Spørgsmålet er, om det har en

effekt på længere sigt.

Delkonklusion

Familien påvirker barnet men barnet og dets andre miljøer påvirker også familien. Det

råvarekendskab og den gastronomiske dannelse som børnene opnår i Haver til Maver smitter, i

hvert fald hypotetisk, i en vis grad af på familien. Da måltiderne handler om andet og mere end bare

ernæring men også om at skabe en familie, kan det være en kompliceret affære at skabe

livsstilsændringer og man risikerer indgriben i familiens privatliv.

Der er desuden barrierer som social arv og det vanskelige i at bevæge sig imellem forskellige

sociotoper, som i nogle tilfælde forhindrer at den positive sundhedseffekt bringes hjem i familien og

måske oven i købet forhindrer, at der kan være en længerevarende effekt hos barnet.

78 Schultz Jørgensen, 1999, s. 12179 Jerlang, 1999, s. 25780 Jerlang, 1999, s. 260


5.0 Forældreinddragelse

Dette afsnit redegør for, hvilken indflydelse et udenlandsk forskningsprojekt mener at

forældreinddragelse har på børns læring og hvordan forældreinddragelsen bør udformes.

Forældrene har afgørende betydning for, hvordan deres børns læringsresultater bliver. For en 7-årig

skyldes 29 % af resultaterne forhold i hjemmet, kun 5 % forhold i skolen og først efter 11-

årsalderen begynder balancen at tippe til fordel for skolen. Omgangsformen i hjemmet, uafhængigt

af social eller etnisk tilhørsforhold, betyder også meget for elevernes udbytte af skolen. 81

Et engelsk forskningsprojekt har undersøgt, hvor stor indflydelse det har at involvere forældre i

børns læring.82 Undersøgelsen viser, at forældreinddragelse har afgørende betydning for hvilken

læring børnene opnår i skolerne. Selvom undersøgelserne omhandler forældreinddragelse i skolen,

mener jeg med fordel resultaterne kan overføres til et projekt som Haver til Maver, da det stadig

foregår i skoletiden, som en del af skolens curriculum og med involvering af klassernes egne lærere.

Forældreinddragelse kan foregå på mange forskellige måder. Det kan bl.a. være et trygt og sikkert

miljø, intellektuel stimulation, diskussioner mellem børn og forældre, gode rollemodeller, kontakt

til skolen, deltagelse i skolearrangementer og deltagelse i skolebestyrelsen.83

Omfanget og typen af den eksisterende forældreinddragelse er meget afhængig af socialklasse,

forældrenes uddannelsesniveau og helbred, om forældrene er skilt eller bor sammen og i mindre

grad af etnisk tilhørsforhold. Jo højere socialklasse og uddannelsesniveau og jo bedre helbred des

mere involverede er forældrene.

Forældreinddragelsen bliver også kraftigt påvirket af børnene, som har en aktiv rolle som mæglere

imellem skole og forældre.

Forældreskabet har væsentlig større betydning for børnenes tilpasning og indlæring end kvaliteten

af skolen, dette ses på tværs af alle socialklasser og etniske grupper.

Forældreinddragelse har også en signifikant effekt på børns præstationer og tilpasning, selv når der

korrigeres for andre betydningsfulde faktorer som socialklasse, forældrenes uddannelse og

fattigdom. Desuden har forældreinddragelse betydning uanset hvilket klassetrin børnene befinder

sig på.

Elever fra især lavere socialklasser kan forbedre deres præstationer væsentligt, hvis der systematisk

benyttes de nævnte metoder til forældreinddragelse. Men indsatsen må være multi-dimensionel,

81 Skole og Samfund: www.skole-samfund.dk82 Desforges, 200383 Desforges, 2003, s. 4-5

http://www.skole-samfund.dk/


dvs. indeholde flere forskellige metoder, for at imødekomme de specifikke behov hos socialt udsatte

familier.84

Eksempler på forældreinddragelse, som det er muligt for Haver til Maver at have indflydelse på,

kan altså være intellektuel stimulation, diskussioner mellem børn og forældre, kontakt til skolen og

deltagelse i skolearrangementer. Hvordan man kan overføre disse eksempler til Haver til Maver, vil

jeg komme nærmere ind på i kapitel 7.

Opskriftsposerne, som har været benyttet i projektet de seneste par år, er et forsøg på

forældreinddragelse. Barnet tager grøntsager med hjem i en simpel brun papirspose med sæsonens

seks opskrifter trykt på bagsiden. Tanken er, at poserne på en naturlig måde kommer med hjem i

familien og skal give anledning til at barnet kan fortælle om dagens undervisning. Barnet kan

sammen med familien afprøve opskriften igen og de kan diskutere de emner der opstår i den

forbindelse. På den måde kan familien tage del i barnets læring.

Delkonklusion

Ved hjælp af forældreinddragelse kan man øge børnenes læring. Det kan bl.a. foregå ved hjælp af

intellektuel stimulation, diskussioner mellem børn og forældre, kontakt til skolen/projektet og

deltagelse i (skole)arrangementer. Derudover skal der tages hensyn til den enkelte families sociale

status og de barrierer der er tilknyttet den.

84 Desforges, 2003, s. 84-91


6.0 Egne undersøgelser

Dette afsnit indeholder min empiri: Min for-forståelse af det undersøgte emne og en præsentation,

analyse og fortolkning af de udførte interviews.

Metoderne er nærmere beskrevet i afsnit 1.6, men det skal nævnes at mine spørgeguides er

forskellige til henholdsvis lærere og forældre, da de ser emnet fra forskellige perspektiver. Til

analysen af interviewene har jeg brugt kategorisering for bedre at kunne identificere de vigtigste

emner og i fortolkningen reviderer jeg samtidig min for-forståelse for at skabe en ny

helhedsforståelse.

Interviewene er vedlagt som lydfiler på CD.85

6.1 For-forståelse

Min oprindelige for-forståelse af det undersøgte emne bygger dels på mine uformelle samtaler med

både lærere og børn i løbet af første del af praktikken, dels på mine personlige erfaringer med børns

og voksnes forhold til grøntsager og madlavning. Derudover viser nye undersøgelser86, at selvom

børn såvel som voksne de seneste år spiser flere grøntsager end tidligere, er der stadig et stykke vej

til at indtage de 600 g frugt og grønt om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. 87

De fleste familier har sandsynligvis de bedste intentioner, men der kan være barrierer, der gør det

svært at leve op til samfundets og egne forestillinger om en sund levevis. Disse barrierer skal bl.a.

findes hos forældrene. Det kan f.eks. være at familiens habitus kommer til udtryk i bestemte vaner

og traditioner i forbindelse med kost. Måske stemmer deres idé om, hvad en sund livsstil er, heller

ikke altid overens med anbefalingerne.

Børnene får et bedre kendskab til grøntsager efter at have deltaget i Haver til Maver. Men jeg

forventer, at børnene i mange tilfælde har svært ved at bringe deres tillærte erfaringer i haverne med

sig hjem til familien, da de her mødes af forældrenes habitus og vaner. Jeg forestiller mig at børn,

der kommer hjem med f.eks. en pose selvhøstede rødbeder nogle gange bliver mødt af enten

uvidenhed om råvaren eller af travlhed og at rødbederne derfor bliver lagt bagest i køleskabet og

glemt – især af familier fra de lave socialgrupper, da undersøgelser viser at højtuddannede

gennemgående spiser sundere og mere frugt og grønt end lavtuddannede.88 Derfor klinger effekten

85 Bilag E86 Danskernes Kostvaner 2003-2008, s. 116-11787 Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk88 Iversen m.fl., 2006, s. 199


hos børnene måske af efter et stykke tid og det kendskab til grøntsager, der gerne skulle være

vedvarende, mistes.

Men jeg forventer også at mange forældre gerne vil modtage børnenes nye viden bedre og måske

savner nogle konkrete redskaber hertil.

Lotte Holm beskriver hvordan mange børnefamilier af forskellige grunde har svært ved at få deres

spisevaner til at passe til de officielle sundhedsbudskaber. De vil gerne leve sundt men kan ikke

forene det med de andre rent praktiske og vigtige ting i hverdagen.89 De er velinformerede og ved

godt, at en sund kost har noget med grøntsager at gøre. Dog er der et modsætningsforhold mellem

ernæring og gastronomi på den måde at ernæring er abstrakt viden, der ikke er integreret i folks

personlige forhold til mad, imens gastronomi er en ligefrem og personlig del af dagligdagen.90

Sluttelig forventer jeg at det er nemmest at få de mest ressourcestærke familier til at melde sig til et

interview.

6.2 Interview med lærere

Jeg har lavet fire kvalitative interview med lærere fra fire forskellige skoler i Fredensborg

Kommune: Humlebæk Skole (lærer 2) og Langebjergskolen (lærer 1), som begge ligger i

Humlebæk tæt på Krogerup, Niverødgaardskolen (lærer 6) i Nivå og Holmegaardskolen (lærer 5) i

Kokkedal. Ved hvert interview deltog én lærer og interviewene varede ca. 30-40 minutter. Desuden

har jeg lavet et interview med to lærere (lærer 3 og 4) fra Hellerup Skole i Gentofte Kommune.

Dette interview varede ca. 50 minutter.

Alle lærerne har haft en eller flere klasser i haverne for en, to eller tre sæsoner siden og enkelte har

været med i flere år og har derfor stor erfaring med projektets indflydelse på både børnene og deres

forældre. Tre af lærerne har selv børn, som har deltaget i projektet med deres egne skoler og har

derfor kendskab til det fra både lærer- og forældreperspektiv.

De pågældende klasser har været imellem 0. og 6. klasse, dog har det som regel været de yngste

klasser, der har været afsted, og enkelte klasser har været med i to sæsoner.

6.3 Interview med forældre

Jeg har lavet syv kvalitative interviews med forældre til børn, der tidligere har deltaget i Haver til

Maver. Fem af interviewene er foregået over telefonen, og to af dem er foregået på skolerne. Det

var hovedsageligt mødre, der gerne ville deltage, dog har jeg interviewet en enkelt far og i et

tilfælde var det begge forældre, der deltog.

89 Holm, 2003, s. 17290 Holm, 2003, s. 167


Alle havde haft et barn i haverne for en eller to sæsoner siden, nogle har haft flere børn med, og

kunne derfor berette om, hvordan projektet har haft indflydelse på børnenes søskende før og efter de

selv startede og hvordan projektet har udviklet sig henover årene.

Da det er forældre, jeg har fået kontakt med igennem de interviewede lærere, er det nogle af de

samme klasser, de fortæller om, imellem 0. og 4. klassetrin.

Fire af interviewpersonerne (A-D) tilhører socialgruppe I91, en (H) tilhører socialgruppe III, to (F og

G), hvoraf den ene er enlig forælder, tilhører socialgruppe IV og en (E) er hjemmegående og kan

ikke placeres i socialgruppe, da jeg ikke kender til ægtefællens stilling eller uddannelse.

Socialgrupperne er således rimelig bredt repræsenteret blandt interviewpersonerne, dog har, som jeg

forventede, ingen fra socialgruppe V og ingen socialt belastede familier meldt sig til interview.

6.4 Temainddelt analyse og fortolkning

Jeg præsenterer, analyserer og fortolker her interviewpersonernes svar inddelt i forskellige relevante

kategorier.

Enkelte emner er uopfordret blevet nævnt af en del interviewpersoner og jeg anser dem derfor for at

være vigtige for forståelsen af projektets helhed, selvom de måske ikke umiddelbart kan relateres til

min problemformulering.

6.4.1 Overordnet indtryk

Først og fremmest har alle de interviewede lærere været meget begejstrede for at deltage i Haver til

Maver og nogle har valgt at tage afsted en del flere gange end de obligatoriske otte. De nævner alle

børnenes store udbytte i form af f.eks. glæde, gode minder, hygge, leg, at være uden opsyn hele

tiden og at komme ud og få luft.

Lærer 6: Det er godt at komme ud og lege, de er helt kvæstede på vej hjem i bussen... sidder meget

foran computer og fjernsyn derhjemme.92

Lærer 6: Det er meget vigtigt at de er der to sæsoner, første sæson aner de ingenting. Hverken om

planter, redskaber, meget få har prøvet det derhjemme. Anden sæson har de styr på det hele og kan

udvide det de lærte første sæson. Helt fantastisk. Haver til Maver lærer også noget, så der er

udvikling i projekterne og de kan sagtens udfordre børnene gennem flere sæsoner.93

To lærere har oven i købet talt om at iværksætte et lignende projekt i deres egen kommune, selvom

det bliver en udfordring at ”kopiere” Krogerup Avlsgaards ånd og flotte omgivelser og finde en

91 Socialforskningsinstituttet: www.sfi.dk92 Bilag C s. 2 og bilag E93 Bilag C s. 2 og bilag E


gård, hvor det kan lade sig gøre.

Flere af lærerne har brugt erfaringerne fra haverne i matematik-, dansk-, natur og teknik-, eller

billedkunstundervisningen eller simpelthen flyttet undervisningen ud i haverne.

Også forældrene har udtrykt stor begejstring og glæde på deres børns vegne. En af skolerne har

forbedret sit ry efter at have indført Haver til Maver i indskolingen og en enkelt forælder nævner, at

hun har valgt skolen til sit barn, fordi hun mente, at projektet ville lette overgangen fra institution til

skole.

Noget af det der har gjort mest indtryk på børnene er hjorteopbræk, madlavningen og overraskelsen

ved at se ting komme op af jorden. De husker tydeligt forløbet, selv efter flere år.

Far C: Han husker specielt en skudt buk der blev flået, skåret op og spist. Det var en voldsom

oplevelse. Det står stadig tydeligt for ham selvom det er to år siden....taler stadig om det og

forklarer til sin lillesøster som snart skal afsted.94

6.4.2 Grøntsagerne

Børnene opnår en forståelse af og kendskab til grøntsager og hvordan man tilbereder dem. De får en

viden om de forskellige grøntsager og lærer nogle fagudtryk. Nogle af børnene har opdaget, at

grøntsager kan tilberedes på måder, så de pludselig smager godt og vil gerne prøve det samme

hjemme i familien.

Lærer 4: Der er ikke mange der kommer med en masse knowhow om grøntsager, de ved ikke hvad

en pastinak er.... det har de slet ikke styr på. De får sat navne på grøntsager. Nogle havde været i

gang hjemme i køkkenet, andre var som landet på månen.95

Alle børnene har haft grøntsager med hjem - nogle mere end andre. Jo højere socialgruppe, jo flere

har de haft med hjemme ifølge forældrene. Men alle har de været meget stolte af de hjemmedyrkede

grøntsager. Far C fortæller om, hvordan hans søn allerede var ret bevidst om grøntsager: Som

familie taler vi meget om grøntsager og bæredygtighed, så han ved allerede meget, men der er uden

tvivl kommet endnu mere på efter projektet. Han kan finde på at komme og sige at oksekød ikke er

bæredygtigt... Drengen vidste meget i forvejen, men der er uden tvivl kommet endnu mere på efter

projektet. Han foreslår mad og mange af tingene indeholder ikke kød. Det er blevet kickstartet af

projektet. Han tænker på at få flere grøntsager og ikke så meget kød.96

Hvorimod mor F fortæller: Han har haft en grøntsagspose med hjem en gang imellem og det har vi

forsøgt at få brugt. Grøntsager står ikke øverst på ønskelisten bortset fra de hvide gulerødder, det

94 Bilag C s. 2 og bilag E95 Bilag C s. 1 og bilag E96 Bilag C s. 2 og bilag E


var fuldstændig fantastisk. Men ikke fennikel, den kan vi forældre jo ikke engang lide, hvordan skal

vi så få ungerne til at spise det?97

Disse udsagn lever fuldt ud op til min for-forståelse om, at højtuddannede spiser flere grøntsager og

at det er svært for børnene at viderebringe deres nye grøntsagskendskab til familien, når familien

ikke i forvejen har vaner, som understøtter en sund livsstil. Familiens habitus98 er afgørende for,

hvordan den opfatter og behandler informationerne, som børnene kommer hjem med. De

højtuddannede har større symbolsk kapital99 og kan derfor bedre tage imod de informationer, som

også passer bedre ind i deres normsæt. Derfor er det afgørende, at projektet søger at tage

forholdsregler, som tager hensyn til disse vilkår, for ikke at øge uligheden.

En undtagelse fra reglen er mor G, som fortæller om hvor modtagelige begge hendes børn har

været: Hun har simpelthen haft så mange poser med grøntsager med hjem: ”Jamen du skal bare

skrælle dem og så gør man lige sådan og sådan og så laver vi lige nogle rodfrugter i ovnen, ik'”... I

min have er hun begyndt at ville være med, jeg tror det har noget med Haver til Maver at gøre...

Han var rigtig kræsen inden, men nu er der ikke noget de ikke spiser.100

Der findes altså også familier der, trods lav socialgruppeplacering, formår at tage imod den nye

viden, som børnene forsøger at bringe med sig hjem.

6.4.3 Sundheden

Flere af lærerne mener, at Haver til Maver har en betydning for børnenes sundhed, både når det

gælder bevægelse og ernæring. Desuden lærer og husker de noget om økologisk landbrug.

Andre lærere tror ikke, det får børnene til at spise sundere fordi det er op til forældrene at følge op

på det derhjemme. Til gengæld smager de nogle nye råvarer og er ikke længere så

”grøntsagsforskrækkede”.

Lærer 4: Mange forældre er bevidste om sund mad og har råd til det men giver børnene hvad de

gerne vil have. Børnene får lov at være medbestemmende selvom det ikke er sundt... Jeg har

tidligere oplevet en 6. klasse der i hjemkundskab selv skulle planlægge indkøb og købe sundt ind og

bage et flute. De kom tilbage fra netto med frosne kuvertflute, fordi det havde de lært hjemmefra og

kendte ikke til andre løsninger.101

De fleste af forældrene mener ikke, deres børn er blevet sundere af projektet, enten fordi de var

97 Bilag C s. 3 og bilag E98 Järvinen, 2007, s. 35399 Jerlang, 1999, s. 258-263100 Bilag C s. 3 og bilag E101 Bilag C s. 1 og bilag E


rimelig sunde og bevidste om sund mad i forvejen eller fordi de simpelthen bare stadig ikke synes,

at grøntsager smager godt.

Enkelte erklærer dog, at deres børn er blevet sundere og har fået en større ernæringsmæssig

forståelse.

Her kan man på den ene side se hvordan forældrenes og børnenes habitus nogle gange forhindrer en

forbedring af sundheden i at finde sted. På den anden side kan dobbeltsocialiseringen102 eller den

sekundære socialisation103 der foregår i Haver til Maver alligevel have en positiv indflydelse.

6.4.4 Gastronomien

Madlavningen er de fleste børns favoritaktivitet, næsten alle kunne lide det. Både lærere og forældre

giver udtryk for, at fordi børnene selv havde lavet maden, spiste eller smagte de det også og kunne i

de fleste tilfælde lide det. Både lærere og forældre nævner mange gode eksempler på, hvordan

måltidssamværet og den gastronomiske dannelse104 får børnene til at overskride sig selv og smage

på nye råvarer:

Lærer 6: Selv specielle ting som grønlangkål, de spiste det og kunne lide det alle sammen, det havde

vi ikke regnet med.105

Flere forældre siger, at deres børn har villet spise noget nyt efter Haver til Maver, de har fået større

grøntsagskendskab og råvarer som f.eks. hokkaido er ikke længere fremmed.

Lærer 4: Flere børn var meget stolte af sig selv fordi de havde smagt nye ting. Vi kunne se hvor

kræsne de var i starten – nogle var bange for soja eller grøntsager de ikke kendte. Specielt mange

drenge var bekymrede. Så lavede vi en ordentlig herremiddag, som endte med meget stærk mad på

trods af skrækken for krydderier. Forældrene fortalte at de var blevet glade for chili og ikke var så

forskrækkede mere.106

Mor H: Han har prøvet at lave en and deroppe og nu synes han andebryst er det mest fantastiske.

Det ville jeg måske kke lave fordi han normalt er lidt småkræsen.107

Lærer 4: Mange grupper gik rundt og smagte hinandens mad. Jeg tror det smitter af: man ser at

kammeraterne spiser det og pludselig er det legalt at kunne lide det.108

Far C: Der er ingen tvivl om, at hvad der foregår udenfor hjemmets fire vægge bliver ofte modtaget

mere spiseligt af barnet end det der foregår indefor. Forældre kan virke belærende. Det er mere

modtageligt for nye indtryk når det har med andre børn at gøre. Ser hvad de andre gør, tør at smage

102 Dencik, 1999, s. 246103 Jerlang, 1999, s. 257104 Stenbak Larsen, 2007, s. 4-15105 Bilag C s. 2 og bilag E106 Bilag C s. 1 og bilag E107 Bilag C s. 3 og bilag E108 Bilag C s. 1 og bilag E


noget, hvis andre træder skridtet først. Udenfor hjemmet er de mere afprøvende.109

En af skolerne har en del tosprogede børn, som får en masse begreber på plads. De ser og rører ved

ting, som de aldrig har prøvet før – f.eks. en ko.

Mange børn har haft grøntsager og opskrifter med hjem og lavet mad sammen med deres forældre. I

nogle tilfælde har børnene haft hovedansvaret i køkkenet og forældrene holdt sig i baggrunden.

Lærer 1: Han kom hjem med opskrift på chili sin carne og ville gerne lave det... Han kom hjem med

de ting de andre ikke ville have og sørgede for at bruge det hele. Vi hjælpes ad men han har bestemt

hvordan det skulle være. Det smagte dog ikke så godt som i Haver til Maver – der mangler haven

og bålet.110 Hermed understøtter forældrene børnenes empowerment, idet børnene får lov at være

ligeværdige samarbejdspartnere eller ligefrem styrende.111

En af lærerne har kunnet se en forskel på de klasser, hun har haft i hjemkundskab i 6. klasse.

Selvom det er et stykke tid siden, har de klasser, der har været med i Haver til Maver, en anderledes

tilgang og drager nytte af det, de har lært der. Hun har også oplevet at en 3. klasse på lejrskole selv

købte ind og lavede mad efter samme koncept som i Haver til Maver og havde lagt vægt på sundhed

og økologi.

6.4.5 Forældremodtagelsen

Ifølge lærerne har forældrene modtaget projektet meget positivt og her har der ingen forskel været

på de forskellige socialklasser.

Eftersom Hellerup Skole ligger udenfor Fredensborg Kommune, betaler forældrene selv for

børnenes deltagelse og det har ikke været noget problem at overtale dem til det. På de skoler, hvor

der er blandede socialgrupper, har der dog også været stor opbakning. Lærer 1: De stærkeste

reagerer mest positivt, de andre er usikre på hvad de nu skal kastes ud i, men har deltaget ligeså

meget.112

Alle klasserne har haft lugeordninger i sommerferien. Blandt de skoler, som ligger tæt på deltager

alle forældrene, blandt dem som ligger længere væk f.eks. i Kokkedal, er der ikke så mange som

melder sig.

Et par af klasserne har afholdt forældreeftermiddage i haverne, som har været en stor succes.

Børnene har da lavet mad til forældrene i udekøkkenet og forældrene har suppleret med ekstra mad

eller kage. Nogle gange var det arrangeret af Haver til Maver, andre gange var det arrangeret af

109 Bilag C s. 2 og bilag E110 Bilag C s. 1 og bilag E111 Hørdam og Pedersen, 2006, s. 134112 Bilag C s. 1 og bilag E


lærere og forældre.

De forældre som bor tæt på, kommer mere på Krogerup – både for at handle i gårdbutikken, deltage

i Aarstidernes arrangementer og for at se deres børns haver.

6.4.6 Afsmitningen

Lærerne fortæller, at mange af børnene siger at de har lavet madretterne og nogle endda lavet

nyttehaver derhjemme. Børnene spørger efter opskrifter til at prøve derhjemme og deltager nu i

madlavningen sammen med deres forældre.

Lærer 5 fortæller dog: Ja, de tager det med hjem til familien men ikke alle sammen. Vi har blandet

klientel her, det kommer an på hvilket område de bor i. Nogle er åbne overfor det, der er det

nemmere. Dem fra villakvartererne får læst i kontaktbogen, får madpakker med og følger trop på

lektier. Men der er også det sociale boligbyggeri... De tosprogede vil gerne have deres mor til at

lave maden derhjemme, men jeg ved ikke om det lykkes for dem.113

Mor F fra samme skole: Ordet økologisk kører ikke her – der kører halal.114

Ifølge min for-forståelse mødes børnene nogle gange af uvidenhed om råvarerne og her må den

siges at holde stik. De tosprogede børn er ikke kun udsat for dobbeltsocialisering men også af

tertiær socialisation, som sker når indvandrere bliver påvirket af det nye lands sprog, kultur og

vaner.115 Dette må nødvendigvis gøre processen yderligere kompliceret.

Nogle forældre fortæller at de spiste mange grøntsager i forvejen, så det har ikke haft en effekt på

dem.

Andre fortæller, at på trods af, at de var meget bevidste i forvejen, så har det alligevel betydet en

forskel, idet børnene pludselig er blevet så bevidste. Desuden påvirker de deres mindre søskende,

som er interessede og ser op til deres storebror/-søster.

Ifølge Bourdieu påvirker og forandrer børnene også selv omgivelserne.116 Det er derudover også

muligt at tilpasse habitus til ændrede eksistensbetingelser.117 Det er måske det, der er sket i dette

tilfælde:

Mor G: Familien er begyndt at spise sundere, fantastisk at have børn som kan fortælle mig nogle

ting om grøntsager. Jeg har da aldrig lavet kartoffel- eller ærtesuppe før. Engang havde han nogle

pastinakker med hjem, han selv havde gravet op og som jeg glemte at bruge den aften. Jeg måtte

LOVE ham at bruge dem næste dag!118

113 Bilag C s. 1 og bilag E114 Bilag C s. 3 og bilag E115 Jerlang, 1999, s. 257116 Jerlang, 1999, s. 257117 Jerlang, 1999, s. 260118 Bilag C s. 3 og bilag E


6.4.7 Opskriftposerne

Opskriftposerne er en succes, både lærere og de fleste forældre beretter om, hvordan de har brugt

dem mange gange og at det er en god kommunikationsform imellem Haver til Maver og hjemmet.

Poserne kommer automatisk med hjem, da børnene bruger dem til at have grøntsager i. Derefter

benytter børnene anledningen til at fortælle om, hvad de har lavet den dag og afprøver opskrifterne

sammen med forældrene. På den måde tager familierne del i det, børnene har lært den dag, men kun

i det omfang de har tid og lyst. De føler sig ikke pressede, da det jo ”bare” er en lille brun pose. Den

måde opskriftposerne bliver brugt på, understøtter børnenes empowerment119 idet de får lov at føre

en dialog med forældrene om både deres nye bevidsthed og om deres nye erfaringer. Samtidig fører

disse til handling.

6.4.8 Forældreinddragelse

Ikke alle er sikre på det er en god idé at udvide forældreinddragelsen eller er i hvert fald usikre på,

hvordan man kan gøre det på en god måde.

I min for-forståelse har jeg skrevet, at en barriere for den afsmittende effekt kan være, at børnene

mødes af travlhed derhjemme. Dette understøttes af følgende citater:

Mor A siger eksempelvis: Det er godt nogle gange, men hvis man er meget involveret kræver det

også andet af forældrene. Jeg er ikke sikker på det er en god ide når man tænker på hvor meget folk

vil medvirke ellers, skal være begrænset og målrettet.120

Nogle ville synes det var sjovt og andre gider ikke – de har så travlt. Det vigtigste er den oplevelse

børnene får imens de er der.

Mor F: Jeg tror det bliver de samme familier hver gang, man taber nogle på gulvet, det er for svært

at overskue hvis man har flere børn, nogle har ikke overskud til at tage af sted. Folk er normalt

gode til at bakke op, men der langt derop, der er et transportproblem.121

Der er altså ikke kun travlhed men også andre barrierer, såsom manglende overskud og

transportproblemer.

Andre tror det vil være en god ide med mere inddragelse a la opskriftposerne. De giver aha-

oplevelser og kan indføre nye grøntsager i familien. Der skal bare huskes på, at det vil være en god

idé med flere og nye opskrifter, ikke altid de samme seks, for at få forældrene yderligere engageret.

119 Hørdam og Pedersen, 2006, s. 134120 Bilag C s. 2 og bilag E121 Bilag C s. 3 og bilag E


En forælder ville gerne kunne købe de nogle gange utraditionelle frø hos Haver til Maver for at

kunne fortsætte projektet hjemme i egen have.

Forbedret samarbejde

Som det er nu, er der ikke noget samarbejde mellem Haver til Maver og forældrene, det går altid

igennem lærererne. En forælder efterlyser et bedre samarbejde og mener, at Haver til Maver bør

reklamere mere for sig selv.

En anden påpeger, at samarbejdet skal være igennem børnene, som kommer hjem og fortæller om

det de har oplevet.

Faste forældrearrangementer

Alle interviewpersonerne synes det vil være en god idé med nogle faste forældrearrangementer for

alle klasser. Det er vigtigt at det kommer til at foregå på sene eftermiddage, i weekender og i

sommerferien, da mange ellers ikke vil have overskud til at deltage.

Nogle af forælderene mener, at man vil opnå mest ved at lade børnene præsentere noget overfor

forældrene og lade dem aflevere deres erfaringer. Børnene vil gerne vise haverne og det tillærte

frem. Far C: Måske kunne den ældre generation lære noget af børnene, hvordan man fx tilbereder

grøntsager mere rigtigt og ikke koger dem ud... de skal have førertrøjen og sætte forældrene i

gang.122

Mor G: Hvis man holdt forældremøde deroppe, hvor børnene lavede mad, i stedet for på skolen,

ville folk nok komme. Når vi holder det her i kantinen, kommer alle. Forældrerådet i klassen kunne

lave arrangementer deroppe og give hinanden kørelejlighed.123

En anden foreslår, at Haver til Maver laver et koncept så det er nemmere at afholde arrangementer

for klassen deroppe, fx fødselsdage. Man skal bare passe på ikke at blande Aarstiderne ind i det, da

det vil være en sammenblanding af kommunale og kommercielle interesser.

Kogebøger med hjem

Mange af børnene var meget interesserede i bogen Haver til Maver124, som både indeholder

opskrifter og informationer om natur og grøntsager. Mor G: Lækre opskrifter, billigt og man får jo

nogle af ingredienserne.125

En lærer (4) efterlyser at man giver bogen med hjem eller tilbyder den til de medvirkende børns

122 Bilag C s. 2 og bilag E123 Bilag C s. 3 og bilag E124 Laursen, 2007125 Bilag C s. 3 og bilag E


familier til en favorabel pris: I disse tider er mange forældre interesserede i at få noget der

appellerer til børnene.126 En forælder påpeger, at man skal være opmærksom på ikke at lave social

ulighed og derfor tilbyde den gratis.

Kogebøger er dog et sprogproblem for nogen. En anden forælder mener det er et forsøg værd, at

oversætte nogle af opskrifterne til tyrkisk og arabisk. Da der er meget tradition i madlavning, er det

ikke sikkert det fænger, men man kan jo spørge de tosprogede børn, om deres mor kan læse dansk.

Hvis ikke, kan der lægges et ark i grøntsagsposen med en oversættelse og på den måde forsøge at

gøre den tertiære socialisation127 lettere.

Mor F: De familier uden overskud, jeg ved ikke hvor meget de benytter posen og grøntsagerne, det

står også på danske bagpå posen, bliver skræmt. Men at lave noget fælles, hvor man kan se hvor

tingene kommer fra og at der ikke er kød i.128

Hjemmeside

Haver til Mavers hjemmeside er den ting der har fået flest kommentarer. Den bliver ikke besøgt af

særlig mange, men der er bred enighed om, at både lærere, børn og forældre ville den bruge den

meget flittigere, hvis den blev opdateret dagligt, hvis børnene selv lagde ting ind og hvis der lå

billeder af børnene. Næsten alle nævner, at man gerne vil se billeder af egne glade børn og igen vil

det være en god måde for børnene at vise noget frem, som de har lavet den pågældende dag.

I min for-forståelse skriver jeg at forældrene gerne vil være modtagelige overfor den nye viden,

børnene kommer hjem med, men at de savner redskaber dertil. Dette bekræftes af alle

kommentarerne om hjemmesiden. Men de illustrerer også, at forældrene faktisk selv har utroligt

mange forslag til, hvordan det kan muliggøres.

Flere foreslår at den bliver koblet op til den enkelte skoles forældreintra, at der ligger et direkte link

til den på forældreintra eller at lærere sender et link ud pr email, da mange lærere i forvejen sender

informationer ud til forældrene på denne måde. Forældrene er vant til at bruge forældreintra og man

kan derfor slå to fluer med ét smæk ved at forbinde de to sider. Det vil være en fordel for de

forældre, der ikke har særlig meget tid til rådighed.

Mor E: Vi har kigget et par gange. Hvis man kunne relatere sit eget barn til det, ville vi helt klart

bruge den.129

Flere, både lærere og forældre, foreslår at hver klasse kan have sin egen side, hvor de kan skrive om

126 Bilag C s. 1 og bilag E127 Jerlang, 1999, s. 257128 Bilag C s. 3 og bilag E129 Bilag C s. 3 og bilag E


hvordan det står til med lige præcis deres have. Der kunne være et program hvor børnene kan

planlægge haverne og se hvad de forskellige frø bliver til og hvordan spirerne ser ud. Forældrene

kan følge med i havernes forvandling og lærerne kan se hvordan toppen af grøntsagerne ser ud, så

de ikke kommer til at luge det forkerte væk. Programmet skal tage hensyn til, hvornår der er sæson

for hvilke grøntsager, så der kun er mulighed for at planlægge noget der er realistisk.

Nogle fra klassen kunne så få den opgave at skrive hvad de har lavet og evt. lægge billeder ind,

inden de kommer hjem.

Nogle foreslår at man laver en vidensbase med temaer om f.eks. dyr, vandhullet, afgrøder, sund mad

og opskrifter og at denne vidensbase både kan bruges af forældre og til opgaver i skolen.

På den måde kan man fortsætte børnenes empowerment på hjemmefronten, da en sådan hjemmeside

vil inspirere til dialog imellem børn og forældre.

Det er bare vigtigt at være opmærksom på aldersgruppen. Til de ældre klasser er det en god idé med

en blog, da de allerede lever deres liv på internettet. Sidens udseende må ikke være for nuttet og der

skal ikke være billeder af de mindre børn.

Der skal så også være programmer rettet mod mindre børn – det kan være tests eller som Lærer 5

forslår: Quizzer, spil, point, baner, halmballespil, hvad indeholder en gulerod, hvor mange

grøntsager skal jeg spise. 130

Argumenter for

En del interviewpersoner mener at børnene er glade for at få deres forældre med ud i haverne for at

vise frem. En mener, at det kan give aha-oplevelser og måske indføre nye grøntsager i familien.

Far C: Jeg er stor tilhænger af at man engagerer sig i sit barns skoleforløb, børnene forstår bedre

sammenhængen og bliver hele børn.131 Denne opfattelse stemmer godt overens med Desforges

undersøgelse, som konkluderer at forældreinddragelse har afgørende betydning for, hvilken læring

børnene opnår i skolerne.132

Argumenter imod

En forælder og en lærer mener ikke der er behov for yderligere forældreinddragelse, da børnene

hygger sig fint på egen hånd og forældrene ikke orker mere.

Lærer 1 nævner at man kunne give flere grøntsager med hjem i familien: Men det ville være et

indgreb i familiens hverdag. Det er forskelligt fra familie til familie hvad man prioriterer og

130 Bilag C s. 2 og bilag E131 Bilag C s. 3 og bilag E132 Desforges, 2003, s. 4-5


orker.133

Lærer 5: Der er en grænse for hvor langt man kan gå. Det er en families ret til at spise, man kan

råde, ikke blande sig.134

Andre pointerer, at børnene skal have lov at have nogle ting for sig selv og komme og fortælle om

noget de har lavet.

Lærer 4: Kunsten er at bevare børnenes selvbestemmelse, forældrene overtager for meget. Man skal

kun vejlede. Børnene skal selv kunne smage om der er for meget salt i..... have lov at gøre tingene

forkert og skære grøntsagerne i for grove stykker..... Jeg har før måtte bede for emsige forældre om

at holde sig væk. Børnene skal nok sige til hvis de har brug for hjælp.135

Det er med andre ord vigtigt at fastholde børnenes følelse af empowerment – også i forbindelse med


6.4.9 Sociale kompetencer

Alle lærerne mener at projektet har betydning for børnenes sociale kompetencer, selvom det ikke er

direkte målbart. Men de kan mærke forskel på de klasser der har deltaget og de der ikke har.

Børnene får en social forståelse, lærer at samarbejde og arbejde i forskelligt sammensatte grupper.

Grupperne er selv ansvarlige for deres del af haven, så der er altid en proces i gang, hvor de skal

diskutere lugning, hvad de skal så og plante og hvordan de skal dele den eneste radise, der er

tilbage.

Som far C siger: Sådan et projekt afspejler samfundet, man tager ansvar i gruppen og engagerer

sig.136

6.4.10 Indlæring

Næsten samtlige lærere nævner de fordele, der er ved at børnene kommer ud og bruge deres krop.

De husker simpelthen de ting de lærer i Haver til Maver bedre, end det de lærer på skolebænken.

Lærer 5, som også er motoriklærer: Der er en sidegevinst ved at få undervisning udenfor

klasselokalet. Alle sanser stimuleres, de bliver stimuleret udviklingsmæssigt med kroppen ti gange

bedre end vi kan præstere i skolen. Det giver børnene bedre koncentrationsmulighed, der gør det

nemmere for dem at læse og skrive. I påsken var der f.eks. seks drenge i 0. klasse der begyndte at

læse, det har jeg ikke set før. De skriver rigtig pænt i starten af 1. klasse. Når de holder op i Haver

133 Bilag C s. 1 og bilag E134 Bilag C s. 2 og bilag E135 Bilag C s. 1 og bilag E136 Bilag C s. 3 og bilag E


til Maver i 2. klasse begynder skriften at hænge, så er stimulationen og udviklingen af kroppen

stoppet, jeg kan se en direkte sammenhæng med Haver til Maver. Der er ingen langtidseffekt, for

børnenes hjerner udvikler sig hele tiden, det kræver at kroppen bevæger sig rigtig meget, ellers

falder koncentrationen.137

Mange af de svage børn får mere ud af at være deroppe. De kan f.eks. opleve en succes med at

grave i jorden eller forstå hvordan man regner et areal ud.

Lærer 4: Nogle af dem der ikke er så stærke i klassen, her kommer de frem og har noget at byde ind

med. Den sparring der kommer mellem mig og eleven, den kan vi bruge tilbage i klasseværelset.

Giver mere tryghed overfor hinanden, at nogle af de svagere elever viser, at her er jeg god.138

Der bliver altså her taget mere hensyn til både det enkelte barns habitus og dets følelse af

empowerment, end der er mulighed for i den normale skolesituation.

Mor E: Vi har en pige med indlæringsvanskeligheder, som har været utroligt glad for at komme

afsted... Hun husker hvad de lærer derude, suveræn indlæringsform, giver os håb som forældre. Der

er ellers langt mellem hendes succesoplevelser, men nu er indlæring ikke helt håbløst.139

6.5 Validitet

Det er min opfattelse at telefoninterviewene ikke alle gav ligeså grundige besvarelser som de

direkte interviews. Årsagerne kan være at interviewpersonerne ikke følte sig ligeså trygge, da de

ikke kunne se mig og dermed ikke så nemt kunne få en fornemmelse af, hvem jeg var og hvad jeg

skulle bruge ders svar til. Til gengæld gav det mulighed for at udføre flere interviews pga.

tidsbesparelsen og den transportmæssige besparelse i at kunne udføre interviewene hjemmefra.

Da de interviewede forældre ikke tilhører et bredt udsnit af alle socialgrupper, udgør de ikke et

repræsentativt udsnit af forældrene til alle de deltagende børn i Haver til Maver. Det kan derfor

være vanskeligt at dække hele spektret af subjektive meninger, som de implicerede familier måtte

have. Enkelte forældre og lærere har givet deres bud på, hvordan man kan tage hensyn til de

familier, som ikke er repræsenteret, hvilket dog ikke er fyldestgørende.

Dog har jeg fået meget omfattende besvarelser fra de interviewpersoner der har deltaget og de

dækker et bredt spektrum af meninger og holdninger. Derfor mener jeg, at de til en vis grad er

overførbare til både andre forældre og skoler i kommunen såvel som til andre kommuner og

137 Bilag C s. 2 og bilag E138 Bilag C s. 1 og bilag E139 Bilag C s. 3 og bilag E


lignende projekter.

Delkonklusion

Haver til Maver giver med stor sandsynlighed giver børnene et bedre råvarekendskab og øger

dermed deres bevidsthed om sundhed og forbedrer deres forhold til gastronomi, især i de tilfælde,

hvor forældrene deltager aktivt i projektet - enten i hjemmet eller ude i haverne. Familierne bliver

også påvirket positivt af børnenes deltagelse i projektet. Lærere og forældre har forskellige forslag

til om og hvordan man kan udvide forældreinddragelsen og hvorvidt det er hensigtsmæssigt at gøre

det. Det er vigtigt at der tages hensyn til den sociale ulighed.


7.0 Forslag til og diskussion af forældreinddragelse

Afsnittet indeholder en diskussion af mine egne forslag til hvordan forældreinddragelsen hos Haver

til Maver kan udvides med udgangspunkt i forældrenes, lærernes og børnenes egne oplevelser og

forslag.

Det er oplagt at tage udgangspunkt i den succes Haver til Maver allerede har haft og stadig har.

Både mht. børnenes udbytte i form af den tidligere beskrevne gastronomiske dannelse og større

kendskab til forskellige grøntsager. Men også mht. de pædagogiske metoder som projektet benytter

sig af, dvs. empowerment og måltidssamvær. Haver til Maver kan udnytte den dobbeltsocialisering

der uundgåeligt sker og at barnets sekundære sociotoper har mulighed for at påvirke familien

igennem barnet, såvel som at familien har indflydelse på barnets læring og udbytte af projektet.

Det er desuden vigtigt at tage hensyn til, at socialt udsatte familier er mindre modtagelige overfor

eventuelle tiltag, derfor må indsatsen indeholde flere forskellige metoder for at imødekomme deres

behov.140

De metoder som Haver til Maver ifølge Desforges med fordel kan benytte er:

Intellektuel stimulation

Diskussioner mellem børn og forældre

Kontakt til projektet

Deltagelse i arrangementer141

Mit forslag indeholder derfor disse fokusområder:

1. Hjemmeside

Som den er nu, bruges haver til Mavers hjemmeside kun lejlighedsvis af de fleste og det er stort set

kun medarbejderne der skriver i bloggen, selvom alle har mulighed for det.

Hvis hver klasse har sin egen side, vil det være mere oplagt for forældrene at bruge den, da de så

kan relatere den til deres eget barn.

Alt efter alderstrin kan klassen selv opdatere siden hver gang de har været i haverne, skrive om det

de lavet den pågældende dag og hvad der skal ske næste gang. Opgaven kan gå på skift imellem

børnene. De kan lægge billeder ind af både dem selv og deres have, så forældrene kan følge havens

udvikling. Læreren kan eventuelt være den fotoansvarlige i de mindste klasser.

At børnene skal opdatere deres egen side, vil styrke deres empowerment og være med til at give 140 Schultz Jørgensen, 1999, s. 408141 Desforges, 2003, s. 4-5


intellektuel stimulation og skabe diskussioner – både imellem børnene og imellem børnene og

forældrene, når siden vises frem hjemme.

Hjemmesiden kan enten kobles til skolernes elev- og forældreintranet via et direkte link eller

læreren kan sende beskeder ud til forældrene med direkte links, alt efter hvordan de plejer at gøre i

den enkelte klasse. Dette vil øge chancerne for, at flere forældre vil bruge tid på siden, når de

alligevel er ved at modtage informationer fra skolen. Det er også tidsbesparende, så de travleste

forældre har en større chance for at være med.

Eftersom alle socialgrupper bruger internet, vil der måske også være større chance for at nå de mest

socialt belastede familier.

Hjemmesiden kan indeholde et simpelt program, som børnene kan bruge til planlægning af haverne,

hvor man kan placere de planter, der passer til den pågældende sæson, i et felt og se hvordan frø,

spirer og plantetoppe ser ud. Det er dog vigtigt, at programmet er realistisk på den måde, at børnene

ikke skal kunne planlægge noget der ikke kan lade sig gøre, f.eks. rækker der står for tæt eller

planter der ikke passer til sæsonen. Grafikken skal appellere til både børn og voksne.

Hjemmesiden kan også indeholde en vidensbase med mange forskellige emner, lige fra ”dyr i

vandhullet” til ”grøntsager”, hvilket også vil give mulighed for intellektuel stimulation diskussioner

mellem børn og forældre.

Der skal også tages hensyn til de forskellige aldersgrupper og klassetrin, da de har forskellige

behov. De mindre børn ser op til de større, så hvis der f.eks. kun er billeder af mindre børn på

hjemmesiden, kan de større børn ikke identificere sig med dem. De store børn kan have glæde af en

blog, hvorimod de mindre børn vil få langt større glæde af små spil og quizzer, som nemt kan

indeholde informationer om grøntsager, sundhed, økologi mm.

Opskrifter og andre informationer på hjemmesiden kan med fordel oversættes til fremmedsprog

som f.eks. arabisk og tyrkisk, da der på nogle skoler er mange tosprogede børn og specielt deres

familier at tage hensyn til.

En sådan hjemmeside kan være med til at øge kommunikationen og samarbejdet mellem Haver til

Maver og forældrene og give forældrene mulighed for at komme med tilbagemeldinger direkte til

Haver til Maver.

En af de største udfordringer vil være at finde penge og ressourcer til udvikling og vedligehold af en

sådan hjemmeside.

2. Forældrearrangementer

De eftermiddagsarrangementer Haver til Maver allerede har, fungerer godt og forældrene er glade

for at komme og se deres børns haver. Efter min mening skal der være flere – et antal faste

arrangementer pr. klasse, som f.eks. læreren kan planlægge i god tid, så man er sikker på, at alle


forældre får muligheden for at deltage.

Det er vigtigt at børnene i den situation får mulighed for at lære fra sig og præsentere deres

erfaringer for forældrene. Det kan foregå ved at de laver mad til forældrene, sådan som det ofte sker

under de nuværende forældrebesøg. Dermed viser de hvad måltissamværet udenom forældrene kan

medføre, og at de kan føle sig trygge ved at afprøve nye smage. Det er også en god mulighed for

diskussioner mellem børn og forældre om alt hvad de lærer i haverne og udekøkkenet.

Børnene kan også undervise forældrene i udekøkkenet, så de bevarer deres selvbestemmelse og

arrangementet ikke blive overtaget af forældrene.

Der er også den mulighed, at læreren kan bruge nogle af de faste arrangementer til at afholde

forældremøder og lignende. Derved er der en chance for at flere møder op, uanset habitus og

socialgruppe.

Disse forældrearrangementer er ligesom hjemmesiden med til at forældrene kan få en bedre kontakt

til Haver til Maver og dermed øge kommunikationen og samarbejdet.

3. Kogebøger

Kogebøgerne appellerer til både børn og forældre og vil være gode til at give intellektuel

stimulation og skabe diskussioner hjemme hos familien. Det er dog langt fra alle familier der har

købt dem.

For ikke at skabe yderligere social ulighed, vil det være en god idé at give alle de deltagende børn

en bog med hjem. Hvis det ikke er økonomisk muligt, kan man evt. give rabat eller positiv

særbehandling til de skoler, hvor behovet er størst.

At give en bog med hjem til en familie, hvor forældrene ikke kan læse dansk, giver ikke meget

mening. Man kunne derfor, ligesom på hjemmesiden, oversætte nogle af de væsentligste dele til de

relevante fremmedsprog på et indlægsark.

4. Opskrifter

Opskrifterne på poserne skal skifte en gang imellem for at inspirere og fastholde interessen. De er

også med til at øge børnenes empowerment, når det er ”deres” opskrifter der afprøves hjemme i

familien. Disse kan også oversættes til fremmedsprog og der kan lægges en seddel med

oversættelsen ned i posen til de relevante familier.

Det er også en mulighed at de større børn kan sammensætte deres egne opskrifter udfra deres

arbejde i udekøkkenet. Disse kan også trykkes på poserne. Det vil yderligere styrke både deres

medejerskab og empowerment og vil øge ”presset” på familien for at bruge opskrifterne.

5. Frø med hjem


En mulighed for at fortsætte projektet derhjemme sammen med familien, men på den enkelte

families præmisser, kunne være at give børnene en pose frø med hjem. Det kan f.eks. være nogle af

de lidt utraditionelle grøntsager, som dyrkes i Haver til Maver, og som ikke fås i supermarkeder.

Der er ikke ret mange af børnene der bor i lejlighed, men der skal selvfølgelig også være frø, der

kan dyrkes indendørs.

De sidste tre fokuspunkter kan måske opfattes som en indgriben i familiens privatsfære, da man

giver noget af projektet med hjem, uden at familien selv har bedt om det. Men ligesom

opskriftposerne kan familien selv beslutte om og i hvilket omfang de vil bruge tiltagene og derfor

vil det måske ikke virke grænseoverskridende på en negativ måde.

Meget forskellige sociotoper kommer til at overlappe hinanden, når man praktiserer

forældreinddragelse på disse måder. Som før skrevet kan det være svært for både børn og forældre,

når de udsættes for modsatte adfærdsforventninger142 Børnene er vant til at bevæge sig imellem de

forskellige felter143 men forældrene er måske ikke. For at kunne begå sig i et bestemt felt, skal de

have bestemte former for kapital og det er forskelligt fra felt til felt, hvad der kræves. Det kan være

svært at tage hensyn til alles livsvilkår og man må acceptere, at nogle aspekter måske er for svære at

ændre. Alligevel mener jeg, at ved at udvide forældreinddragelsen, træner man både børns og

forældres evne til at agere sammen i de nogle gange overlappende sociotoper og øger forældrenes

mobilitet imellem de forskellige felter.

Delkonklusion

Jeg har opstillet fem forslag til udvidet forældreinddragelse i Haver til Maver: Forbedring af

hjemmesiden, flere faste forældrearrangementer, at give kogebøger med hjem, at have en større

variation af opskrifter tilgængelige og at give frø med hjem til familiens egen have eller

vindueskarm.

142 Dencik, 1999, s. 261143 Järvinen, 2007, s. 358, Jerlang, 1999, s. 261


8.0 Diskussion af metoder

I dette afsnit forholder jeg mig kritisk til mine egne metoder og undersøgelser.

Jeg kunne have gjort en større indsats for at få et mere repræsentativt udsnit af forældre fra alle

socialgrupper. Hvis jeg skulle foretage undersøgelsen igen, ville jeg tale mere med lærere og

skoleledere på de pågældende skoler for at få dem til at hjælpe med at kontakte de forældre, som

ikke af sig selv meldte sig til interviews.

Jeg kunne også have deltaget i forældremøder, hvor jeg kunne have præsenteret mig selv og mit

formål og det ville formentlig have givet flere forældre mod på at deltage.

Jeg har også kun andenhåndsberetninger om de tosprogede familier, selvom jeg gerne ville have

været i kontakt med nogle af dem. I den forbindelse kunne jeg have bedt nogle af de tosprogede

lærere om at formidle kontakten.

Endelig kunne jeg have interviewet børnene selv. Dette havde nok givet en bredere forståelse af

problemfeltet, dog har jeg vurderet, at forældre og lærere kunne give mere fyldestgørende

besvarelser og godt kunne svare for børnene.

Mine spørgeguides har i nogle tilfælde været utilstrækkelige, da der undervejs er dukket emner op,

jeg ikke havde forudset. I de tilfælde har jeg improviseret og stillet spørgsmålene i en anden

rækkefølge eller stillet helt nye spørgsmål. Det var svært at være neutral i interviewsituationerne,

idet det var vigtigt for mig, at interviewpersonerne skulle føle sig trygge og have lyst til at fortælle

meget om de forskellige emner. Derfor har jeg nogle gange stillet mere lukkede spørgsmål end

meningen var og givet udtryk for min egen mening.


9.0 Konklusion

Børnene der deltager i Haver til Maver får et større kendskab til og i et vist omfang et større indtag

af grøntsager. Men spørgsmålet er om de kan bevare effekten på længere sigt, om de kan bringe den

med hjem i familien, om familien kan gøre noget for at øge børnenes udbytte af projektet og om

Haver til Maver via forældreinddragelse kan øge både børnene og familiernes udbytte.

Jeg skrev derfor i min problemformulering:

Hvilken betydning har inddragelsen af familien for børnenes udbytte af Haver til Maver og hvordan

kan man udvide forældreinddragelsen med det formål at optimere børnenes udbytte af projektet?

Det kan konkluderes at børnene får styrket deres empowerment og gastronomiske dannelse og at

disse er betinget af rammerne for Haver til Maver og de metoder der benyttes: dialog, aktiv

medvirken, opbyggelse af erfaringer og måltidssamværet.

Haver til Maver giver med stor sandsynlighed børnene et bedre råvarekendskab, øger deres

bevidsthed om sundhed og forbedrer deres forhold til gastronomi, især i de tilfælde, hvor forældrene

deltager aktivt i projektet – enten i hjemmet eller ude i haverne. Det øgede indtag af grøntsager

giver børnene en forbedret sundhed både på kort og på længere sigt.

Der er barrierer som social arv og det vanskelige i at bevæge sig imellem forskellige sociotoper,

men ved hjælp af forældreinddragelse kan man til en vis grad overvinde disse barrierer og øge

børnenes læring og dermed udbyttet af Haver til Maver.

Familien påvirker barnet men barnet og dets andre miljøer påvirker også familien. Familierne bliver

i mange tilfælde påvirket positivt af børnenes deltagelse i projektet, da det råvarekendskab og den

gastronomiske dannelse, som børnene opnår i Haver til Maver, i en vis grad smitter af på familien.

Lærere og forældre har forskellige forslag til, om og hvordan man kan udvide forældreinddragelsen

og hvorvidt det er hensigtsmæssigt at gøre det. Det er bl.a. vigtigt at der tages hensyn til den sociale

ulighed og familiernes forskellige vilkår.

Mine forslag til udvidet forældreinddragelse i Haver til Maver er derfor: Forbedring af

hjemmesiden, flere faste forældrearrangementer, at give kogebøger med hjem, at have en større

variation af opskrifter tilgængelige og at give frø med hjem til familiens egen have eller

vindueskarm.


10.0 Perspektivering

En række emner er blevet nævnt af interviewpersonerne, som enten var irrelevant for

problemformuleringen eller blev fravalgt p.g.a. tids- og pladsmæssige begrænsninger, men som

alligevel ville være interessant at undersøge og bestemt er relevant for Haver til Maver:

Haver til Mavers indflydelse på børn med indlæringsvanskeligheder, på børnenes motorik og på

deres sociale kompetencer. Også økologiens, naturens og bæredygtighedens påvirkning af børnenes

sundhed er blevet nævnt.

Man kunne også undersøge forskellige læringsstile og hvordan de bliver anvendt i Haver til Maver.

En mulighed for udvidelse af projektet kunne være at undersøge hvordan man kan differentiere

yderligere imellem klassetrinene, så der i højere grad blev taget hensyn til de forskellige

aldersgrupper og selv 7.-10. klasserne også kunne deltage.

Et helt anden mulighed er at undersøge hvordan man kan sikre udbredelsen og overførbarheden af

projektet eller lignende skolehaveprojekter til andre kommuner.

Og endelig kunne man undersøge mulighederne for hvilke former for forældreinddragelse der

kunne implementeres i Haver til Maver i fremtiden, hvis der var andre og større økonomiske

rammer.


Litteratur

Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, 2003, 2. udgave, 2. oplag, Forlaget

Samfundslitteratur

Birkler, Jacob: Videnskabsteori, 2006, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark

Bitsch Olsen, Poul og Pedersen, Kaare: Problemorienteret projektarbejde, 2002, 2.

udgave, 4. oplag, Roskilde Universitetsforlag

Dencik, Lars: Fremtidens børn i Dencik, Lars og Schultz Jørgensen, Per (red): Børn og

familie i det postmoderne samfund, 1999, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag

Dencik, Lars: Små børns familieliv i Dencik, Lars og Schultz Jørgensen, Per (red): Børn og

familie i det postmoderne samfund, 1999, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag

Desforges, Charles og Abouchaar, Alberto: The Impact of Parental Involvement, Parental

Support and Family Education on Pupil Achievements and Adjustment: A Litterature

Review, 2003, Department for Education and Skills, Research Report no 433

DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2003-2008, 2010, 1. udgave

DTU Fødevareinstituttet: Frugt, grøntsager og sundhed, 2007, 1. udgave

Forebyggelseskommissionen: Vi kan leve længere og sundere, 2009

Grønbæk Hansen, Kirsten: Menneske blandt mennesker i Hauge, Lene og Brørup,

Mogens (red): Gyldendals Psykologihåndbog, 2005, 3. udgave, 2. oplag, Nordisk Forlag

Holm, Lotte: Mad, mennesker og måltider, 2003, 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard

Danmark

Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten: Vidensformer - pædagogik – sundhed, 2006, 1.

udgave, 1. oplag, Gads Forlag

Høstved, Peter: Skolehaver – færre, desværre i Københavns Kommuneskole, 2004, nr. 16

Iversen, m.fl.: Medicinsk sociologi, 2006, 1. udgave, 5. oplag, Munksgaard Danmark

Jensen, Bente m.fl.: Ulighed i børn og unges sundhed, 2007, 1. udgave, 1. oplag, Danmarks

Pædagogiske Universitets Forlag

Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J.: Sundhedsfremme i teori og praksis, 2006, 2.

udgave, 9. oplag, Forlaget Philosophia

Jerlang, Espen: Socialisation – og en præsentation af Bourdieu's teori om symbolsk kapital

og habitus i Knudsen, Anne og Nejst Jensen, Carsten (red): Ungdomsliv og læreprocesser i

det moderne samfund, 1999, Billesø & Baltzer

Järvinen, Margaretha: Pierre Bourdieu i Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red):

Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, 4. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag


Keller, Jakob: Haven til Maven, Naturen på din tallerken, 2009, 1. udgave, 1. oplag,

Forlaget Olivia

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend: Interviews, 2009, 2nd edition, SAGE Publications

Inc.

Launsø, Laila og Rieper, Olaf: Forskning om og med mennesker, 2005, 5. udgave, 2.

oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Laursen, Ole: Haver til Maver, 2007, 1. udgave, 1. oplag, Jepsen & co

Mehlsen, Camilla: Opskriften på dannelse, artikel fra www.dpu.dk hentet 1/5/2010

Motions- og Ernæringsrådet: Antioxidanter og helbred, 2006

Nordic Nutrition Recommendations (NNR) 2004, 4. udgave

Schultz Jørgensen, Per: Barnet i risikofamilien i Dencik, Lars og Schultz Jørgensen, Per

(red): Børn og familie i det postmoderne samfund, 1999, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag

Schultz Jørgensen, Per: Familieliv – i børnefamilien i Dencik, Lars og Schultz Jørgensen,

Per (red): Børn og familie i det postmoderne samfund, 1999, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag

Stenbak Larsen, Christian: Måltidspædagogik mellem ernæring og sanselighed, 2007,

arbejdspapir, Socialanalytisk Samtidsdiagnose (vedlagt som bilag)

Tetens, Inge: Kostfibre i Astrup m.fl. (red): Menneskets Ernæring, 2006, 2. udgave, 2.

oplag, Munksgaard Danmark

Visholm, Steen: Familiens psykologi i Hauge, Lene og Brørup, Mogens (red): Gyldendals

Psykologihåndbog, 2005, 3. udgave, 2. oplag, Nordisk Forlag

http://www.dpu.dk/


Internetsider:

Aarstiderne: www.aarstiderne.com – Om Aarstiderne, hentet 10/5/2010

De københavnske skolehaver: www.groen-skole.kk.dk/ - Skolehaver – Lidt historie

hentet 3/5/2010

Haver til Maver: www.havertilmaver.dk hentet 1/3/2010

Københavns Skolehaver: www.kbhskolehaver.dk hentet 15/4/2010

Nationalt center for sundhedsfremme på arbejdspladsen: http://www.ncsa.dk – viden &

metoder – god praksis – definitioner, hentet 9/6/2010

Skolehaveforeningen: www.groen-skole.kk.dk/skolehaver hentet 15/4/2010

Skole og samfund: http://www.skole-samfund.dk - søg på: Forældrene og deres børns

læring, hentet 17/5/2010

Socialforskningsinstituttet: www.sfi.dk – søg på: Socialgrupper, hentet 1/6/2010

Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk – Sundhed og forebyggelse – Ernæring – 6 om dagen

kampagne, hentet 17/5/2010

Statens Institut for Folkesundhed: http://www.si-folkesundhed.dk - Ugens tal for

folkesundhed – Arkiv for alle ugens tal for folkesundhed - 17_2010, hentet 28/4/2010

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/17_2010.aspx

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Ernaering/6%20om%20dagen%20kampagne.aspx

http://www.sfi.dk/

http://www.skole-samfund.dk/

http://www.groen-skole.kk.dk/skolehaver

http://www.ncsa.dk/index.php?id=129

http://www.kbhskolehaver.dk/

http://www.havertilmaver.dk/

http://www.groen-skole.kk.dk/skolehaver/historie.htm

http://www.groen-skole.kk.dk/

http://www.aarstiderne.com/


Bilagsoversigt

A Spørgeguide til lærere

B Spørgeguide til forældre

C Citat transkriberinger

D Arbejdspapir af Christian Stenbak Larsen

E Lydfiler med interviews på CD

F Udeskole på Krogerup, Haver til Mavers folder

Haver til Maver - om forældreinddragelse i den moderne skolehave

Documents

Transcript of Haver til Maver - om forældreinddragelse i den moderne skolehave