From: Anne-Mette ThomsenSent: Mon, 5 Mar 2018 09:16:08 +0000To: Helle LiemannCc: Robert Bonde Christensen;Anna Radoor AbrahamsenSubject: SV: Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april.

Til Helle LiemannTak for tilsendte – Ardo A/S har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen/Best regardsArdo A/S

Anne-Mette ThomsenSekretær/secretary

Phone: +45 65 310 310 - Direct: +45 63 31 55 62Mobile: +45 27 26 09 18 - Fax: +45 63 31 55 69Email: Anne-MetteThomsen@frigodan.dkHomepages:

Fra: Helle Liemann [mailto:hli@sik.dk] Sendt: 2. marts 2018 10:14Til: Helle Liemann <hli@sik.dk>Cc: Robert Bonde Christensen <rbc@sik.dk>; Anna Radoor Abrahamsen <ara@sik.dk>Emne: Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april.

Hermed sendes udkast til to bekendtgørelser i høring: Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere.

Venlig hilsen

Helle LiemannJuridisk Specialkonsulent

Direkte: +45 33 73 20 52Mobil: +45 25 43 16 87E-mail: hli@sik.dk

SikkerhedsstyrelsenNørregade 636700 EsbjergTlf.: +45 33 73 20 00www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

From: Dorte EhlersSent: Tue, 6 Mar 2018 10:20:34 +0000To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Subject: Høringssvar vedr. j.nr.515-10-00014

Til rette vedkommendeJeg har følgende spørgsmål til j.nr. 515-10-00014:

Skal der foreligge en dokumenteret risikovurdering, som virksomhedens egenkontrol er baseret på, inklusiv kontrol af automatiske vægte?

Vil virksomhederne blive kategoriseret som rød, gul og grøn? Hvor ofte regner man med at udføre tilsynet hos virksomheder, som har en høj regelefterlevelse? Vil tilsynet blive udført på samtlige linjer, eller efter de nuværende principper? Bliver besøgene dyrere, når der nu bliver færre? Vil det være Force, der kommer og udfører tilsynet? Hvor vil man kunne søge vejledning omkring e-mærkning, hvis man ingen kontakt har til Force som

i dag.

Dorte EhlersTeam leader Quality lab

danlind asLægårdvej 90-947500 HolstebroDenmark

Mobile: +45 20279718Email: de@danlind.dkWebsite: www.danlind.dk

***Disclaimer****

The information in this e-mail and any attachments is confidential and the contents are intended solely for the attention and use of the named addressee(s). It may be read, copied and used only by the intended recipient. Any use of the information contained herein (including, but not limited to, total or partial disclosure, reproduction, communication or distribution to any unauthorised recipient in any form) by the persons other than the named addressee(s) is prohibited. If received in error, please advise the sender immediately either by telephone or by returning email. Please then delete the material from your system. Security: e-mail transmission cannot be guaranteed to be secure or error-free as information could be intercepted, corrupted, lost, destroyed, arrive late or be incomplete. The sender therefore does not accept liability for any errors or omissions in the content of this message, which may arise as a result of e-mail transmission.Viruses: although reasonable precautions have been taken to ensure that no viruses are present in the e-mail, the Company accepts no liability for any loss or damage arising from the use of this e-mail or its

attachments. The recipient should check this e-mail and any attachments for the presence of viruses.(danlind A/S, Danish company registration number 45062813, registered office at Lægårdvej 90-94, 7500 Holstebro, Denmark)

From: Viktor Ingemann HerskindSent: Fri, 9 Mar 2018 09:10:17 +0000To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Subject: Vedrørende Sikkerhedsstyrelsens høring over udkast til bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og bekendtgørelse om flasker som målebeholdere, Sikkerhedsstyrelsens j.nr. 515-10-00014

Se i det vedlagte Datatilsynets høringssvar af dags dato. Med venlig hilsen

Viktor Ingemann HerskindFuldmægtig, cand.jur. Tlf.: (+45) 33 19 32 42E-mail: vih@datatilsynet.dk

DATATILSYNETBorgergade 28, 5. sal, 1300 København K Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218E-mail: dt@datatilsynet.dk, Internet: www.datatilsynet.dk

Ved brev af 2. marts 2018 har Sikkerhedsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til bekendtgørelse om flasker som målebeholdere og bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede.

Udkastene giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Til orientering skal eventuel behandling af personoplysninger efter den 25. maj 2018 ske under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningens regler1.

Med venlig hilsen

Viktor I. Herskind

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679 af 27. april 2016 (generel forordning om databeskyttelse)

Sikkerhedsstyrelsen Nørregade 63 6700 EsbjergDanmark

Sendt til: sik@sik.dk

9. marts 2018 Vedrørende Sikkerhedsstyrelsens høring over udkast til bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og bekendtgørelse om flasker som målebeholdere, Sikkerhedsstyrelsens j.nr. 515-10-00014Datatilsynet

Borgergade 28, 5.1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200Fax 3319 3218

E-mail dt@datatilsynet.dkwww.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-122-1665Dok.nr. 466143SagsbehandlerViktor Ingemann HerskindDirekte 3319 3242

From: Sigrid Mai SpejlborgSent: Mon, 12 Mar 2018 10:38:59 +0100To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Cc: Cecilie Sabina Weng Steglich-Petersen;Caroline Nørgaard WiidauSubject: Sv: Sikkerhedsstyrelsen - Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). j.nr. 515-10-00014 (MFVM Id nr.: 3476205)

Til Sikkerhedsstyrelsen (j.nr. 515-10-00014) Miljø- og Fødevareministeriet har ingen bemærkninger til høring over bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og høring over bekendtgørelse om flasker som målebeholdere. Høringen er dog sendt til ministeriets styrelse, Fødevarestyrelsen, af Sikkerhedsstyrelsen, jf. høringslisten, og hvis styrelsen har bemærkninger, vil styrelsen svare direkte til Sikkerhedsstyrelsen.

Venlig hilsen

Sigrid Mai SpejlborgStudent | Koncern Jura+45 20 91 81 93 | simse@mfvm.dk

Miljø- og FødevareministerietDepartementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mfvm@mfvm.dk | www.mfvm.dkFacebook | Twitter | Instagram | LinkedIn

Til: Miljø- og fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk)Fra: Helle Liemann (hli@sik.dk)Titel: Sikkerhedsstyrelsen - Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist

den 3. april.E-mailtitel:

Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april.

Sendt: 02-03-2018 14:46:41

Hermed sendes udkast til to bekendtgørelser i høring: Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere. Venlig hilsen Helle LiemannJuridisk Specialkonsulent

Direkte: +45 33 73 20 52Mobil: +45 25 43 16 87E-mail: hli@sik.dk SikkerhedsstyrelsenNørregade 636700 EsbjergTlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

From: Elisabeth SimonsenSent: Mon, 19 Mar 2018 13:32:02 +0100To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Cc: Thomas Herping NielsenSubject: J.nr. 515-10-00014

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 2. marts 2018 modtaget Sikkerhedsstyrelsens høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed. På det foreliggende grundlag har styrelsen ikke bemærkninger til høringen. Med venlig hilsenElisabeth Elisabeth Simonsen StudentKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen/ Danish Competition and Consumer AuthorityDirekte +45 4171 5081E-mail esi@kfst.dk

Carl Jacobsens Vej 352500 ValbyTlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

From: Marianne Tambo AndersenSent: Fri, 23 Mar 2018 13:45:27 +0000To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Cc: Jesper Høy;Hans D. JensenSubject: Høring over udkast til 2 nye bekendtgørelser journalnr: 515-10-00014

Hermed DANAKs høringssvar. Vi vedlægger desuden til orientering, de dokumenter, som vi henviser til i høringssvaret. I er velkomne til at kontakte os, såfremt i ønsker uddybning eller yderligere oplysninger. Venlig hilsenMarianne Tambo AndersenLedende assessor DANAKDyregårdsvej 5B2740 SkovlundeTlf. dir.: 77 33 95 65E-mail: mta@danak.dk

2

JOINT BIPM, OIML, ILAC and ISO DECLARATION ON METROLOGICAL

TRACEABILITY 1. Background The International Bureau of Weights and Measures (BIPM), the International Organization of Legal Metrology (OIML), the International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) and the International Organization for Standardization (ISO) are four internationally recognized bodies which are responsible for metrology, accreditation and standardization world-wide. Recognizing the importance of metrologically traceable measurement results to the core missions of our Organizations, we have drawn up this policy document which we encourage our Members, as well as others for whom traceability is important, to adopt. We also encourage other bodies to declare their support for the principles and practices embodied in this Declaration wherever possible. This document builds on the tripartite statement1 issued by the BIPM, the OIML, and the ILAC on 23 January 2006 on the relevance of various international agreements on metrology to trade, legislation and standardization. 2. The importance of metrological traceability We assert that international consistency and comparability of measurements are required if the missions of our Organizations are to be achieved. In particular, measurement comparability is an essential characteristic of an international measurement system within which measurement results can be universally accepted. This international consistency and comparability can only be guaranteed if measurement results are traceable to internationally recognized references. In general, these references are the International System of Units (SI), but where such traceability is not yet feasible, measurement results should be traceable to other internationally agreed references (for example, hardness scales, and reference standards established by the World Health Organization). All four intergovernmental or international bodies collaborate in the Joint Committee for Guides in Metrology, (JCGM) which develops common documents. Two JCGM documents are key to this Declaration: Uncertainty in Measurement - Part 3 - Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement (GUM) – JCGM 100, OIML G 1-100 and ISO Guide 98-3 which promotes a consistent and common approach to the evaluation of measurement uncertainty in a variety of metrological situations; and the "International vocabulary of metrology - Basic and general concepts and associated terms (VIM) – JCGM 200 V2, OIML V 2-200 and ISO/IEC Guide 99. In particular, the VIM defines metrological traceability as:

“property of a measurement result whereby the result can be related to a reference through a documented unbroken chain of calibrations, each contributing to the measurement uncertainty”.

Metrological traceability therefore embodies the concepts of measurement uncertainty and calibrations against a hierarchy of reference standards.

The establishment and application of these concepts require the involvement of a number of parties: The International Bureau of Weights and Measures (BIPM) has the mission of establishing

world-wide uniformity of measurement and the General Conference on Weights and Measures (CGPM) has the authority of approving the definitions of the SI. The BIPM, under the responsibility of the International Committee for Weights and Measures (CIPM) publishes the "SI brochure", which is an essential reference document for the application and correct use of the SI units.

3

The National Metrology Institutes (NMIs) are tasked with the realization, maintenance, improvement and dissemination of the SI units via traceable calibration and measurement services based on their Calibration and Measurement Capabilities (CMCs).

The International Committee for Weights and Measures (CIPM), recognizing the need to

demonstrate, unambiguously, the equivalence of such national realizations, and therefore of the calibration certificates issued by NMIs, drew up a Mutual Recognition Arrangement. This "CIPM MRA" provides a framework within which all participants validate and recognize the CMCs of other participants. These peer-reviewed CMCs are listed in the BIPM's key comparison data base (KCDB). To provide the technical basis for this listing, participating NMIs are required to take part in regular "key comparisons" of national measurement standards and have their CMC claims validated through the peer review process of the CIPM MRA. This process includes the approval of a reviewed quality system (accredited or self declared) which conforms to appropriate internationally recognized standards, usually ISO/IEC 17025 and ISO Guide 34 for the production and certification of reference materials.

The International Organisation of Legal Metrology (OIML) promotes the global

harmonization of legal metrology laws and procedures and provides its Members with guidance with respect to their national legislation, including that measurements used for trade and regulatory purposes should be made using standards legally traceable to the SI2. It has developed a world-wide technical infrastructure that provides its Members with metrological guidelines for the alignment of national requirements concerning the manufacture and use of regulated measuring instruments. This infrastructure supports the legal traceability of measurements used in regulated activities such as trade, health care, monitoring the environment, etc. OIML has also introduced a Mutual Acceptance Arrangement (MAA) within which Declarations of Mutual Confidence (DoMC’s) can be signed under which signatories declare mutual confidence in the type evaluation data underpinning certificates of conformity with an OIML Recommendation. Participants who issue OIML Certificates under the MAA shall have their quality system evaluated either by accreditation bodies or by peer review.

The International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) aims to promote the mutual

recognition of test and measurement certificates issued by laboratories accredited by national accreditation bodies to internationally accepted standards for technical competence. ILAC members are peer evaluated and become signatories to the ILAC Arrangement. The ultimate aim of the Arrangement is increased use and acceptance by industry as well as governments of the results from accredited laboratories, including results from laboratories in other countries. In standards such as ISO/IEC 17025, metrological traceability of measurement results to primary realizations of the SI (often referred to as national measurement standards) is required, and in other similar standards traceability should either be to the SI or to other agreed international references where SI traceability is not, or not yet, possible.

The International Organization for Standardization (ISO), as the world's major

standardization body, is responsible for the publication of a range of written standards and guides that apply to manufacture and testing of various products, and the provision of various services. In many cases, calibration and testing form an integral part of the requirements of the standards, and or guides. ISO harmonizes its terminology with the VIM and frequently incorporates measurement-related clauses in these standards. As ISO is responsible, together with the International Electrotechnical Commission, IEC, for ISO/IEC 17025 it endorses the principle of traceable measurement to the SI. Moreover, ISO participates in GUM activities that set out a common approach to the evaluation and estimation of measurement uncertainty. The concept of measurement uncertainty may be applied when deciding on conformity with a specified requirement (often in the form of tolerance limits). This concept may be applied in legal metrology. ISO works closely with the International Electrotechnical Commission (IEC), which has general responsibility for electrical standards, and the International Telecommunications Union (ITU), which has general responsibility for telecommunication standards. ISO, IEC and ITU work cooperatively through the World Standards Cooperation (WSC).

4

Metrological traceability is therefore one of the elements that establishes international confidence in the world-wide equivalence of measurements. At the same time, the framework described above enables legislators, regulators and exporters/importers to take advantage of an international set of mutually supportive systems which demonstrate equivalence of measurements and therefore can significantly reduce technical barriers to trade (TBTs) which might result from lack of equivalence. The BIPM, OIML, ILAC, and ISO endorse the following recommendations: in order to be able to rely on their international acceptability, calibrations should be performed

in National Metrology Institutes who should normally be signatories to the CIPM MRA3 and have CMCs published in the relevant areas of the KCDB4 or

in laboratories accredited by accreditation bodies which are signatories to the ILAC Arrangement5;

measurement uncertainty should follow the principles established in the GUM; the results of the measurements made in accredited laboratories should be traceable to the SI2; NMIs providing traceability for accredited laboratories should normally be signatories to the

CIPM MRA and have CMCs published in the relevant areas of the KCDB; within the OIML’s MAA, accreditation should be provided by bodies which are signatories to the

ILAC Arrangement and the above policies on traceability to the SI should be followed; The above principles should be used whenever there is a need to demonstrate metrological traceability for international acceptability. 3. Use of this Declaration These principles underpin a world measurement system which provides a robust, internationally accepted framework within which users can have confidence in the validity and acceptability of measurements results. BIPM, OIML, ILAC and ISO strongly urge legislators and regulators to refer to the Arrangements described earlier in this Declaration and also to accept measurement results made within this system, thereby helping avoid technical barriers to trade. We also invite interested parties to endorse these principles and to make use of them in their own work. 1 http://www.bipm.org/cc/CIPM/Allowed/95/BIPM_ILAC_OIML_300106.pdf 2 In the case that this is not possible, or not yet possible, to other internationally agreed references 3 http://www.bipm.org/en/cipm-mra/mra_online.html 4 http://kcdb.bipm.org/ 5 Signatories are listed on ILAC website – www.ilac.org

Nr. L 39/40 15 . 2 . 80De Europæiske Fællesskabers Tidende

RÅDETS DIREKTIV

af 20. december 1979

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelseaf direktiv 71/354/EØF

(80/ 1 8 l /EØF)

måleenhederne er genstand for internationale resolutio­ner truffet af Generalkonferencen for Mål og Vægt(CGPM), der er oprettet ved den i Paris den 20. maj1875 undertegnede meterkonvention, som alle med­lemsstaterne har tilsluttet sig; disse resolutioner har førttil indførelsen af »Det internationale system for Måle­enheder« (SI);

den 18 . oktober 1971 vedtog Rådet direktiv71/354/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lov­givning for gennem indførelse på fællesskabsplan af detinternationale enhedssystem at fjerne hindringerne forsamhandelen ; direktiv 71/354/EØF blev ændret vedtiltrædelsesakten og ved direktiv 76/770/EØF;

RÅDET FOR DE EUROPÆISKEFÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Deteuropæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til Rådets direktiv 71/354/EØF af18 . oktober 1971 om tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om enhederne for mål og vægt ( x), senestændret ved direktiv 76/770/EØF (2),

under henvisning til forslag fra Kommissionen (3),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamen­tet (4),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske ogsociale Udvalg ( 5), og

ud fra følgende betragtninger:

Måleenheder er nødvendige ved anvendelse af ethvertmåleinstrument til at udtrykke enhver foretaget målingog enhver størrelsesangivelse; måleenheder anvendesinden for de fleste af menneskets virkefelter; det ernødvendigt at sikre den størst mulige utvetydighed medhensyn til deres anvendelse; det er derfor nødvendigt atudstede regler for deres anvendelse i Fællesskabet indenfor det økonomiske samkvem, det offentlige sundheds­væsen, i forbindelse med den offentlige sikkerhed samtmed foranstaltninger af administrativt art;

inden for den internationale transport findes der imid­lertid internationale økonomiske og aftaler, som harbindende virkning for Fællesskabet eller medlemssta­terne; disse konventioner og aftaler må overholdes;

i medlemsstaternes lovgivning er anvendelsen af måle­enheder fastlagt gennem bestemmelser, der er forskelligefra den ene medlemsstat til den anden, hvilket udgør enhindring for samhandelen ; derfor er en harmoniseringaf de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelserpåkrævet for at fjerne disse hindringer;

disse fællesskabsbestemmelser har ikke fjernet alle hin­dringer på dette område; i henhold til direktiv76/770/EØF skal situationen for de måleenheder, be­tegnelser og symboler, der er anført i kapitel D i bilagettil nævnte direktiv, gennemgås inden den 31 . december1979 ; det har endvidere vist sig nødvendigt at tage situ­ationen for visse andre måleenheder op til fornyet over­vejelse;

for at undgå betydelige vanskeligheder er det nødven­digt at fastsætte en overgangsperiode med henblik på atafskaffe de måleenheder, som ikke er forenelige med detinternationale system ; det er imidlertid nødvendigt attillade de medlemsstater, der måtte ønske det, hurtigstmuligt på deres område at gennemføre bestemmelserne ikapitel I i bilaget; det er derfor nødvendigt på fælles­skabsplan at begrænse denne overgangsperiode, sam­tidig med at det tillades medlemsstaterne at undlade atudnytte denne overgangsperiode fuldt ud;

under overgangsperioden er det nødvendigt, at derhersker klarhed med hensyn til anvendelsen af måleen­heder i samhandelen mellem medlemsstaterne, især forat beskytte forbrugerne ; den forpligtelse, der pålæggesmedlemsstaterne til at acceptere anvendelse af supple­rende angivelser på varer og udstyr importeret fra deandre medlemsstater i denne overgangsperiode, synesvelegnet til dette formål;

(*) EFT nr. L 243 af 29. 10 . 1971 , s. 29.( 2 ) EFT nr. L 262 af 27. 9 . 1976, s. 204.(3 ) EFT nr. C 81 af 28 . 3 . 1979, s. 6 .(4 ) EFT nr. C 127 af 21 . 5 . 1979, s. 80 .( 5) Udtalelse afgivet den 24./25 . 10. 1979 (endnu ikke offent­

liggjort i EFT).

15 . 2 . 80 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 39/41

1973 , og indtil en dato, der fastsættes af disse med­lemsstater. Denne dato må ikke overskride denyderste frist, som inden 31 . december 1989 fastsæt­tes af Rådet på grundlag af traktatens artikel 100.

systematisk anvendelse af en sådan løsning for allemåleinstrumenter, og blandt andet for medicinske in­strumenter, er imidlertid ikke nødvendigvis ønskelig;medlemsstaterne bør derfor på deres område kunnekræve, at måleinstrumenterne er forsynet med størrel­sesangivelser i en enkelt forskriftsmæssig måleenhed;

Artikel 2

a) Forpligtelserne i henhold til artikel 1 vedrører demåleinstrumenter, der anvendes, de målinger, derudføres, og de størrelsesangivelser, som udtrykkes imåleenheder, inden for det økonomiske samkvem,det offentlige sundhedsvæsen og i forbindelse medden offentlige sikkerhed samt med foranstaltningeraf administrativ art.

b ) Dette direktiv berører ikke anvendelsen inden forsøfart, luftfart eller jernbanetrafik, af andre enhederend dem, hvis anvendelse gøres påbudt ved dettedirektiv når disse andre enheder er fastsat ved inter­nationale konventioner eller aftaler, som er bind­ende for Fællesskabet eller medlemssaterne.

dette direktiv berører ikke den fortsatte fremstilling afvarer, der allerede er på markedet; det vedrører imidler­tid markedsføring og anvendelse af varer og udstyr, derer forsynet med størrelsesangivelser i måleenheder, somikke længere er forskriftsmæssige, og som er nødvendigeved supplering eller udskiftning af løsdele eller dele afvarer, udstyr og måleinstrumenter, der allerede er påmarkedet; det er derfor nødvendigt, at medlemsstaternetillader markedsføring og anvendelse af sådanne varerog udstyr til supplering eller udskiftning, selv om de erforsynet med størrelsesangivelser i måleenheder, derikke længere er forskriftsmæssige, således at varer,udstyr eller måleinstrumenter, der allerede er på marke­det, fortsat kan anvendes ;

Den internationale Standardiseringsorganisation ( ISO)vedtog den 1 . marts 1974 en international standardvedrørende gengivelse af Si-enheder og andre enheder tilanvendelse i systemer med begrænsede tegnsæt; følgeligbør Fællesskabet vedtage løsninger, som allerede ergodkendt på bredere internationalt plan i ISO-standard2955 af 1 . marts 1974 ;

fællesskabsbestemmelserne vedrørende måleenhederfindes spredt i flere fællesskabstekster; da spørgsmåletom måleenheder er af stor betydning, er det nødvendigtat kunne henvise til en enkelt fællesskabstekst; dettedirektiv indeholder derfor samtlige fællesskabsbestem­melser på dette område, hvorfor direktiv 71 /354/EØFbør ophæves —

Artikel 3

1 . I dette direktiv forstås ved supplerende angivelse detforhold, at en angivelse udtrykt ved en enhed, der eropført under kapitel I i bilaget ledsages af en eller flereangivelser, udtrykt ved enheder, der ikke er opførtunder kapitel I.

2. Det er tilladt at anvende supplerende angivelserindtil den 31 . december 1989.

3 . Medlemsstaterne kan dog kræve, at der på måle­instrumenterne kun forekommer størrelsesangivelser ién forskriftmæssig måleenhed.

4. Angivelser, der er udtrykt i de under kapitel I op­førte enheder, skal være fremhævet. Specielt må angivel­ser i måleenheder, der ikke er opført under kapitel I ,anføres med skrifttegn, der højst er lige så store som deskrifttegn, der benyttes til den tilsvarende angivelse medenheder, der er opført under kapitel I.

5 . Adgangen til at anvende supplerende angivelser kanudvides til også at gælde ud over den 31 . december1989 .

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ved forskriftsmæssige måleenheder, som skal benyttesved størrelsesangivelser, forstås i dette direktiv

a) de i kapitel I i bilaget anførte enheder;

b ) de i kapitel II i bilaget anførte enheder, indtil en af* medlemsstaterne fastsat dato, dog senest den31 . december 1985 ;

c) de i kapitel III i bilaget anførte enheder, men kun ide medlemsstater, hvor de var tilladt den 21 . april

Artikel 4

Det er tilladt at anvende måleenheder, der ikke ellerikke længere er forskriftsmæssige

— for så vidt angår varer og udstyr, der allerede erbragt i handelen og/eller taget i brug på datoen fordette direktivs vedtagelse;

Nr. L 39/42 De Europæiske Fællesskabers Tidende 15 . 2 . 80

— for så vidt angår løsdele til eller dele af varer ogudstyr, der er nødvendige for at supplere eller ud­skifte løsdele til eller dele af ovennævnte varer ogudstyr.

Det kan dog kræves, at de forskriftsmæssige måle­enheder benyttes til aflæsningsangivelser på målein­strumenter.

Artikel 7

a) Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den1 . juli 1981 de administrativt eller ved lov fastsattebestemmelser, der er nødvendige for at efterkommedette direktiv. De underretter straks Kommissionenherom.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fraden 1 . oktober 1981 .

Artikel 5

Den internationale standard ISO 2955 af 1 . marts 1974» Information processing — Representations of S. I. andother units for use in systems limited character sets «finder anvendelse inden for det område, der omfattes afstandardens punkt 1 .

b) Efter meddelelsen af dette direktiv drager medlems­staterne desuden omsorg for, at Kommissionenunderrettes om ethvert forslag til administrativt ellerved lov fastsatte bestemmelser, som de påtænker atudstede på det af dette direktiv omfattede område, iså god tid, at Kommissionen kan fremsætte sinebemærkninger dertil .

Artikel 6

Direktiv 71/354/EØF ophæves pr. 1 . oktober 1981 .

Uanset direktiv 71/354/EØF kan medlemsstaterne dogpå de i artikel 1 i dette direktiv anførte betingelser til­lade eller fortsat godkende, at nedenstående måleenhe­der anvendes også efter den 31 . december 1979 :

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1979 .

millimeter kviksølvsøjlepoisestokes

(kapitel II)(kapitel II)(kapitel II )(kapitel III)( kapitel III )(kapitel III).

yardsquare yardtherm

Pa Rådets vegne

J. TUNNEY

Formand

15 . 2 . 80 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 39/43

BILAG

KAPITEL I

FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMHANDLET I ARTIKEL 1 , LITRA a)

1 . SI-ENHEDER OG DERES DECIMAL-MANGEFOLD OG DECIMALDELE

1.1 . SI-grundenheder

Størrelse

Enhed

navn symbol

længde meter m

masse kilogram kgtid sekund S

elektrisk strøm ampere A

termodynamisk temperatur kelvin K

stofmængde mol mol

lysstyrke candela cd

Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende:

Grundenheden for længde

En meter er defineret som længden af 1 650 763,73 bølgelængder i det tomme rum af strålingenfra Krypton-86-atomet ved overgang mellem niveauerne 2p10 og 5ds .

( 11 . CGPM — 1960 — resolution 6 )

Grundenheden for masse

Et kilogram er masseenheden; den er lig massen af den internationale kilogramprototype.

(3 . CGPM — 1901 — s. 70 i mødereferatet)

Grundenheden for tid

Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen fra cæsium-133atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.

( 13 . CGPM — 1967 — resolution 1 )

Grundenheden for elektrisk strøm

En ampere er defineret som styrken af en konstant strøm, der — når den løber i to parallelle,uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på1 meter og er anbragt i det tomme rum — bevirker, at den ene leder påvirker den anden medkraften 2 x 10 " 7 newton for hver meter.

(CIPM — 1946 — resolution 2, godkendt af den 9. CGPM — 1948 )

Nr. L 39/44 De Europæiske Fællesskabers Tidende 15 . 2 . 80

Grundenheden for termodynamisk temperatur

En kelvin, enheden for den termodynamiske temperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripel­punkts termodynamiske temperatur.

( 13 . CGPM — 1967 — resolution 4)

Grundenheden for stofmængde

Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som derer atomer i 0,012 kilogram kulstof 12.

Ved brug af moler må de elementære dele specificeres ; der kan være atomer, molekyler, ioner,elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

( 14 . CGPM — 1971 — Resolution 3 )

Grundenheden for lysstyrke

En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender mono­chromatisk lys med en frekvens på 540 x 1012 hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er1 /683 watt pr. steradian

( 16. CGPM — 1979 — resolution 3 )

1.1.1 . Særligt navn og symbol for Sl-temperaturenheden ved angivelse af celsius-temperaturer

Størrelse

Enhed

navn symbol

Celsius temperatur Grad celsius °C

Celsius-temperaturen t er lig med differencen t = T — T0 mellem to termodynamisketemperaturer T og T0, hvor T0 = 273 . 15K. Et interval eller en forskel i temperatur kanudtrykkes enten i kelvin eller i grader Celsius. Enheden grad Celsius er lig enhedenkelvin.

1.2 . Andre Si-enheder

1.2.1 . Supplerende Si-enheder

Størrelse

Enhed

navn symbol

Vinkel (plan vinkel) radian rad

Rumvinkel steradian sr

( 11 . CGPM — 1960 — resolution 12 )

Definitionerne for de supplerende Si-enheder er følgende:

Planvinkelenhed

Radianen er den plane vinkel mellem 2 radier, som på omkredsen af en cirkel afskærer enbue med samme længde som radius.(International standard ISO 31-I, december 1965 )

15 . 2 . 80 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 39/45

Rumvinkelenhed

Steradianen er den rumvinkel, som med toppunktet i centrum af en kugle på hvis over­flade den afskærer et areal, der er lig arealet af et kvadrat, hvis side er lig kuglens radius.

(International standard ISO 31-I , december 1965 )

1.2.2 . Afledte Si-enheder

Enhederne, som afledes kohærent af Si-grundenheder og supplerende Si-enheder, udtryk­kes algebraisk som produktet af effekten af Si-basisenheder og/eller supplerende Sl-enhe­der med en numerisk faktor lig med 1 .

1.2.3 . Si-enheder med særlige navne og symboler

\ Enhed Udtrykt i

Størrelsenavn symbol

andre Si­enheder

Si-grund og/ellersupplerendeenheder

Frekvens

Kraft

Tryk, mekanisk spændingEnergi, arbejde,varmemængdeEffekt (*) energistrømElektricitetsmængde,elektrisk ladningElektrisk spænding,elektrisk potential,elektromotorisk kraft

Elektrisk resistans

Konduktans

Elektrisk kapacitansMagnetisk fluxMagnetisk induktionInduktans

LysstrømBelysningsstyrkeAktivitet,ioniserende strålingAbsorberet dosis,afsat energi pr.masseenhed,kerma, indeks forabsorberet dosis

Dosisækvivalent

hertz

newton

pascal

joulewatt

coulomb

volt

ohm

siemens

farad

weber

tesla

henrylumen

lux

becquerel

gray

sievert

Hz

N

Pa

JW

C

V

Q

S

F

Wb

T

H

lm

lx

Bq

GySv

N • m-2

N-.m

J-s-1

W - A-1

V A-1

A-V-1

CV-1

V-s

Wb ■ m-2

Wb - A-1

lm • m-2

J • kg"1J ' kg-1

s-1

m • kg • s-2m-1 ■ kg • s-2

m2 ■ kg • s-2m2 ■ kg • s-3

s • A

m2 • kg • s-3 • A-1m2 • kg • s-3 • A-2m-2 • kg-1 • s3 • A2m—2 • kg-1 • s4 • A2m2 • kg • s-2 • A-1kg ■ s-2 • A-1m2 • kg • s-2 • A—2cd • sr

m—2 • cd • sr

s-1

m2 • s-2

m2 • s-2

(') Enheders særlige betegnelse: betegnelsen voltampere, symbol »VA«, for angivelse af tilsyneladende effekt for vek­selstrøm, og betegnelsen var, symbol »var«, for angivelse af reaktiv effekt. Betegnelse var findes ikke i CGPM'sresolutioner.

Enheder, der er afledt af Si-grundenhederne eller af supplerende Si-enheder, kan udtryk­kes ved enhederne i kapitel I.

Navnlig kan afledte Si-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symbo­ler i foranstående tabel . For eksempel kan Si-enheden for den dynamiske viskositet ud­trykkes som m -1 • kg ■ s -1 eller N • s • m-2 eller Pa • s .

Nr. L 39/46 De Europæiske Fællesskabers Tidende 15 . 2 . 80

1.3 . Præfixer og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder

Multiplum Præfix Symbol Multiplum Præfix Symbol

1018 exa E 10 -1 deci d

1015 peta P 10 "2 centi C

1012 tera T 10 -3 milli m

109 giga G 10 "6 micro

106 mega M 10 - 9 nano n

103 kilo k 10 -12 piko P

102 hekto h 10 -15 femto f

10 1 deca da 10 -18 atto a

Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved,at præfixerne sættes foran ordet »gram« og symbolerne foran symbolet »g«.

Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledet enhed kan derforbindes præfixer med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge.

Sammensatte præfixer, dvs. præfixer, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfixer sættessammen, må ikke anvendes.

1.4 . Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af Si-enheder

Størrelse

Enhed

navn symbol relation

Volumen liter 1 eller L (*) 1 1 = 1 dm3 = 10"3 m3

Masse ton t 1 t = 1 Mg = 103 kgTryk bar bar (2) 1 bar = 105 Pa

(') De to symboler »1 « og »L« kan begge benyttes for enheden liter.( 16 . CGPM — 1979 — Res. S)

(J ) Enhed, der i brochuren fra Det internationale bureau for Mål og Vægt er optaget blandt de enheder, der er midlertidigttilladt.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfixer og deres symboler kan også anvendes påenheder og symboler i tabellen under punkt 1.4 .

15 . 2 . 80 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 39/47

2. ENHEDER, DER ER DEFINERET UD FRA SI-ENHEDER, MEN IKKE ER DECIMALE OVER­ELLER UNDERENHEDER AF DISSE

EnhedStørrelse

navn symbol relation

1 hel vinkel = 2 71 radVinkel

(planvinkel)

1 gon = n rad200

1° = . n180

rad

omdrejning (*) ( x) (a)

nygrad (*) eller gon (*)

grad (vinkel)

minut (vinkel)

sekund (vinkel)

minut

time

døgn

nV =10 800

rad

gon (*)

O

min

h

d

i " = 71 rad648 000

Tid 1 min = 60 s

1 h = 3 600 s

1 d = 86 400 s

(') Mærket (*) efter et navn eller symbol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget i CGPM's, CIPM's eller BIPM's forteg­nelse. Dette gælder for hele bilaget.

( a ) Der findes intet internationalt symbol.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfixer må kun benyttes i forbindelse med enheds­navnene nygrad og gon og symbolerne kun i forbindelse med symbolet gon.

3 . ENHEDER, DER ER DEFINERET UAFHÆNGIGT AF DE SYV SI-GRUNDENHEDER

Atommasseenheden er 1 /12 af måssen af 12C.

Elektronvolten er den kinetiske energi , en elektron optager ved at gennemløbe en potentialdifferencepå 1 volt i det tomme rum.

Størrelse

Enhed

navn symbol værdi

Masseaf et atom atommasseenhed U 1 u « 1,660 565 5 x 10 "27 kg

Energi elektronvolt eV 1eV » 1,602 189 2 x 10 -19 J

Værdien af disse enheder i forhold til Si-enhederne er behæftet med usikkerhed.

Ovenstående værdier er taget fra tidsskriftet CODATA nr. 11 af december 1973 fra the Internatio­nal Council of Scientific Unions.

Anmærkning: Præfixer og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes på disse to enheder og påsymbolerne for dem.

Nr. L 39/48 De Europæiske Fællesskabers Tidende 15 . 2 . 80

4. ENHEDER OG BETEGNELSE FOR ENHEDER, DER KUN ER TILLADT INDEN FOR SÆR­SKILTE ANVENDELSESOMRÅDER

Størrelse

Enhed

navn symbol værdi

Optiske systemers brydeevne dioptri (*) 1 dioptri = 1 m-1Masse af ædelstene metrisk karat 1 metr. karat = 2 x 10""4 kg

Areal af grunde og jorder ar a 1 a = 102 m2

Masse pr. længdeenhed aftextilfibre og garner tex (*) tex (•) 1 tex = 10-6 kg • m-1

Anmærkning: Præfixerne under punkt 1.3 kan også anvendes for disse enheder. Mangefoldet 102 ahedder dog »hektar«.

5 . SAMMENSATTE ENHEDER

Ved at kombinere de i kapitel I, nævnte enheder fås sammensatte enheder.

15 . 2 . 80 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 39/49

KAPITEL II

FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMHANDLET I ARTIKEL 1, LITRA b).

STØRRELSER, NAVNE PÅ ENHEDER, SYMBOLER OG VÆRDIER

Enhed

Størrelse

symbool værdinavn

1 mm Hg = 133,322 Pamillimeterkviksølv (*)

n1 8 =200

rad

Blodtryk

Planvinkel

Radionuklidersaktivitet

Energidosis

Dosisækvivalent

Strålingsdosis,X eller y -stråling

Dynamisk viskositet

Kinematisk viskositet

mm Hg (*)

8 (*) ( x)

Ci

rad (2)

rem (*)

R

P

St

curie

rad

rem (*)

røntgen

poise

stokes

l Ci = 3,7 x 1010 Bq

l rad = 10~2 Gy

l rem = 10~2 Sv

1 R = 2,58 x KT4 C • kg"1

L P = 10"1 Pa • s

l St = 1(T4 m2 • s"1

I 1 ) Symbol (or grad.P) Når ordet rad kan føre til forveksling med radiansymbolet kan rd anvendes som symbol for rad

Anmærkning: Præfixerne og symbolerne under punkt 1.3 i kapitel I gælder også for enheder og symbo­ler under nærværende punkt. Undtagen for millimeter kviksølv og symbolet herfor, samtfor symbolet 8 .

Intil det i artikel 1 , litra b), angivne tidspunkt kan enhederne i kapitel II kombineres indbyrdes eller medenhederne i kapitel I, således at man får sammensatte enheder.

Nr. L 39/50 De Europæiske Fællesskabers Tidende 15 . 2 . 80

KAPITEL III

FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMHANDLET I ARTIKEL 1, LITRA c)

STØRRELSE, NAVNE PÅ ENHEDER, SYMBOLER OG VÆRDIER

LængdeInch 1 in = 2,54 x 10-2 mFoot 1 ft = 0,3048 mFathom (') 1 fm = 1,829 mMile 1 mile = 1609 mYard 1 yd = 0,9144 m

Overflade

Square foot 1 sq ft = 0,929 x 10 1 m2Acre 1 ac = 4047 m2Square yard 1 sq yd = 0,8361 m2

Volumen

Fluid ounce 1 fl oz = 28,41 x 10-4 m3Gill 1 gill = 0,1421 x 10*"3 m3Pint 1 pt = 0,5683 x 10-3 m3Quart 1 qt = 1,137 x 10-3 m3Gallon 1 gal = 4,546 x 10-3 m3

Masse

Ounce (avoirdupois) 1 oz = 28,35 x 10-3 kgTroy ounce 1 oz tr = 31,10 x 10 3 kgPound 1 lb = 0,4536 kg

EnergiTherm 1 therm = 105,506 106 J

( t } Anvendes udelukkende i skibsfarten.

Indtil den dato, der skal fastsættes i henhold til artikel 1 , litra c), kan enhederne i kapitel III kombineresindbyrdes eller med enheder i kapitel I, således at man får sammensatte enheder.

BEK nr 1229 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2017

Ministerium: Erhvervs- og VækstministerietJournalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin.,

Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00025

Senere ændringer til forskriftenIngen

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovligeenheder1)

I medfør af § 15, stk. 1, og § 22, stk. 4, i lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, som ændretved § 8 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1. Ved anvendelse af måleinstrumenter, ved udførelse af målinger og ved størrelsesangivelser, der ud-trykkes i måleenheder, skal forskriftsmæssige måleenheder anvendes, jf. dog §§ 2-4.

Stk. 2. Ved forskriftsmæssige måleenheder forstås i denne bekendtgørelse de SI-enheder, der omfattes afdet internationale enhedssystem, som er vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt2), og som ergengivet i bilag 1.

Stk. 3. Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anven-des de i bilag 3 angivne omregningsfaktorer.

§ 2. Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jernbanetrafik af an-dre enheder end dem, hvis anvendelse er påbudt ved denne bekendtgørelse, når disse andre enheder erfastsat ved internationale konventioner eller aftaler, som er bindende for EU/EØS-medlemslandene.

§ 3. Det er tilladt at anvende supplerende størrelsesangivelser.Stk. 2. Ved supplerende størrelsesangivelse forstås i denne bekendtgørelse det forhold, at en størrelses-

angivelse udtrykt ved en enhed, der er opført under bilag 1, ledsages af en eller flere størrelsesangivelser,udtrykt ved enheder, der ikke er opført under bilag 1.

Stk. 3. Ved anvendelse af supplerende størrelsesangivelser skal SI-enheder være fremhævede. Størrel-sesangivelser, som ikke er SI-enheder, skal anføres med skrifttegn, som højst er lige så store som deskrifttegn, der benyttes til SI-enhederne.

Stk. 4. SI-enheder skal angives, så det tydeligt fremgår, hvilken SI-enhed, der er tale om. Skrivereglernei bilag 2 kan anvendes.

§ 4. Det er tilladt at anvende måleenheder, der ikke er eller ikke længere er forskriftsmæssige for så vidtangår:1) varer og udstyr, der allerede er bragt i handelen eller taget i brug før den 1. juli 1977.2) løsdele til eller dele af varer og udstyr, der er nødvendige for at supplere eller udskifte løsdele til eller

dele af varer og udstyr nævnt i nr. 1.

§ 5. Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 3, samt § 3, stk. 3, straffes med bøde.Stk. 2. Den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed i strid med § 3, stk. 4, angiver en SI-enhed med

det formål at vildlede, straffes med bøde.Stk. 3. Der kan pålægges virksomheder (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

1

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1138 af 15. december 2003 om det internationale enheds-system (SI) og andre lovlige enheder.

§ 7. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Sikkerhedsstyrelsen, den 11. december 2009

CARSTEN SØRIG

/ Mathilde Lau Horsman

2

1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets Direktiv nr. 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1980, nr. L 039, s. 40), som ændret ved Rådets Direktiver nr. 85/1/EØF af 18. december 1984,om ændring af direktiv 80/181 EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1985, nr. L 2, s. 11),89/617/EØF af 27. november 1989 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1989, nr. L 357, s. 28), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiver nr. 1999/103/EF af 24. januar 2000 om ændring af direktiv 80/181/EØF omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 2000, nr. L 34, s. 17) og 2009/3/EF om ændring af Rådets direktiv80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EU-Tidende 2009, nr. L 114, s. 10).

3

2) Inden for Meterkonventionen af 20. maj 1875.

4

Bilag 1FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMTALT I § 1, STK. 2

1. SI-enheder og deres decimal-mangefold og decimaldele1.1. SI-grundenhederDet internationale enhedssystem er baseret på syv grundenheder, der er givet i nedenstående tabel

Størrelse EnhedNavn Symbol

Længde meter mMasse kilogram kgTid sekund sElektrisk strøm ampere ATermodynamisk temperatur kelvin KStofmængde mol molLysstyrke candela cd

Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende:GRUNDENHEDEN FOR LÆNGDE3) En meter er defineret som længden af den strækning, lyset tilba-gelægger i det tomme rum i et tidsrum på 1/299 792 458 sekund.GRUNDENHEDEN FOR MASSE4) Et kilogram er masseenheden; den er lig massen af den internatio-nale kilogramprototype.GRUNDENHEDEN FOR TID5) Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strå-lingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.GRUNDENHEDEN FOR ELEKTRISK STRØM6) En ampere er defineret som styrken af en konstantstrøm, der, når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit,som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum, bevirker, at den ene leder påvir-ker den anden med kraften 2 x 10-7 newton for hver meter.GRUNDENHEDEN FOR TERMODYNAMISK TEMPERATUR7) En kelvin, enheden for den termody-namiske temperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur.Denne definition henviser til vand med en isotopisk sammensætning defineret af følgende stofmængde-forhold: 0,00015576 mol af 2H pr. mol af 1H, 0,0003799 mol af 17O pr. mol af 16O og 0,0020052 mol af18O pr. mol af 16O.GRUNDENHEDEN FOR STOFMÆNGDE8) Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder ligeså mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof 12.Ved brug af enheden mol må de elementære dele specificeres; det kan være atomer, molekyler, ioner,elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.GRUNDENHEDEN FOR LYSSTYRKE9) En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af enlyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 x 1012 hertz, og hvis strålingsstyrke idenne retning er 1/683 watt pr. steradian.1.1.1. Særligt navn og symbol for den afledte SI-temperaturenhed ved angivelse af celsius-temperaturer

Størrelse EnhedNavn Symbol

Celsius temperatur grad celsius oC

5

Celsius-temperaturen t er lig med differencen t = T - T0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T0,hvor T0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i gradercelsius. Enheden grad celsius er lig enheden kelvin.1.2. Afledte SI-enheder1.2.1. Generel regel for afledte SI-enhederEnhederne, som afledes kohærent af SI-grundenheder, udtrykkes algebraisk som potensprodukter af SI-basisenheder med en numerisk faktor lig med 1.1.2.2. SI-enheder med særlige navne og symboler

Størrelse Enhed Udtrykt inavn symbol andre

SI-enhe-der

SI-grundenheder

Vinkel (plan vinkel) radian rad m·m-1

Rumvinkel steradian sr m2·m-2

Frekvens hertz Hz s-1

Kraft newton N m·kg·s-2

Tryk, mekanisk spænding pascal Pa N·m-2 m-1·kg·s-2

Energi, arbejde, varme-mængde

joule J N·m m2·kg·s-2

Effekt*), energistrøm watt W J·s-1 m2·kg·s-3

Elektricitetsmængde, elek-trisk ladning

coulomb C s·A

Elektrisk spænding, elek-trisk potential, elektromo-torisk kraft

volt V W·A-1 m2·kg·s-3·A-1

Elektrisk resistans ohm Ω V·A-1 m2·kg·s-3·A-2

Konduktans siemens S A·V-1 m-2·kg-1·s3·A2

Elektrisk kapacitans farad F C·V-1 m-2·kg-1·s4·A2

Magnetisk flux weber Wb V·s m2·kg·s-2·A-1

Magnetisk induktion tesla T Wb· m-2 kg·s-2·A-1

Induktans henry H Wb·A-1 m2·kg·s-2·A-2

Lysstrøm lumen lm cd·sr cdBelysningsstyrke lux lx lm·m-2 m-2·cdAktivitet, ioniserende strå-ling

becquerel Bq s-1

Absorberet dosis, afsatenergi pr. masseenhed, ker-ma, indeks for absorberetdosis

gray Gy J·kg-1 m2·s-2

Dosisækvivalent sievert Sv J·kg-1 m2·s-2

Katalytisk aktivitet katal kat mol·s-1

*) Enheders særlige betegnelse: Betegnelsen voltampere, symbol »VA«, for angivelseaf tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnelsen var, symbol »var«, for angi-velse af reaktiv effekt. Betegnelsen »var« findes ikke i CGPM´s resolutioner.

6

Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne, kan udtrykkes ved enhederne i bilag 1.Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i foranståen-de tabel; for eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m-1·kg·s-1 ellerN·s·m-2 eller Pa·s.1.3. Præfikser og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder

Faktor Præfiks Symbol Faktor Præfiks Symbol1024 yotta Y 10-1 deci d1021 zetta Z 10-2 centi c1018 exa E 10-3 milli m1015 peta P 10-6 mikro µ1012 tera T 10-9 nano n109 giga G 10-12 pico p106 mega M 10-15 femto f103 kilo k 10-18 atto a102 hekto h 10-21 zepto z101 deka da 10-24 yocto y

Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præfik-serne sættes foran ordet »gram« og symbolerne foran symbolet »g«.Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledet enhed kan der forbindespræfikser med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge.Sammensatte præfikser, dvs. præfikser, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfikser sættes sammen,må ikke anvendes.1.4. Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder

Størrelse EnhedNavn Symbol Relation

Volumen liter l eller L*) 1 l = 1 dm3 = 10-3 m3

Masse ton t 1 t = 1 Mg = 103 kgTryk bar bar**) 1 bar = 105 Pa*) De to symboler »l« og »L« kan begge benyttes for enheden liter jf. 16. CGPM -1979 - resolution 5.**) Enhed, der i brochuren fra Det internationale bureau for Mål og Vægt (BIPM)er optaget blandt de enheder, der er midlertidigt tilladt.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser og deres symboler kan også anvendes på enheder ogsymboler i tabellen under punkt 1.4.2. Enheder, der er defineret ud fra SI-enheder, men ikke er decimale over- eller underenheder afdisse

Størrelse EnhedNavn Symbol Relation

Vinkel (planvin-kel)

omdrejning *)1) a)

nygrad*) eller gon*)

grad (vinkel)

gon*)

o

´

1 hel vinkel = 2 π rad1 gon = (π/200) rad1o = (π/180) rad

7

minut (vinkel)sekund (vinkel)

´´ 1´ = (π/10 800) rad1´´ = (π/648 000) rad

Tid minuttimedøgn

minhd

1 min = 60 s1 h = 3 600 s1 d = 86 400 s

1) Mærket *) efter et navn eller symbol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget iCGPM´s, CIPM´s eller BIPM´s fortegnelse. Dette gælder for hele bilaget.a) Der findes intet internationalt symbol.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnenenygrad og gon og symbolerne kun i forbindelse med symbolet gon.3. Enheder, der benyttes inden for SI, og hvis værdier bestemmes eksperimentalt

8

Størrelse EnhedNavn Symbol Definition

Energi elektronvolt eV En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved atpassere en potentialforskel på 1 volt i vakuum

Masse atommasseenhed u En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af isotopen 12C

9

Anmærkning: Præfikser og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes sammen med disse to enhederog symbolerne for dem.4. Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelses-områder

10

Størrelse EnhedNavn Symbol Værdi

Optiske systemers brydeevne dioptri*) 1 dioptri = 1 m-1

Masse af ædelstene metrisk karat 1 metrisk karat = 2 · 10-4 kgAreal af grunde og jorder ar a 1 a = 102 m2

Masse pr. længdeenhed af tekstilfibre og garner tex*) tex*) 1 tex = 10-6 kg · m-1

Blodtryk og trykket i andre legemsvæsker millimeter kviksølv mmHg*) 1 mmHg = 133,322 PaVirkningstværsnit barn b 1 b = 10-28 m2

11

Anmærkning: Præfikserne og symbolerne under punkt 1.3 gælder også for ovennævnte enheder og sym-boler, undtagen for millimeter kviksølv og symbolet herfor. Mangefoldet 102 a benævnes dog »hektar«.5. Sammensatte enhederVed at kombinere de i bilag 1 nævnte enheder fås sammensatte enheder.

12

3) 17. CGPM - 1983 - resolution 1.4) 3. CGPM - 1901 - s. 70 i mødereferat.5) 13. CGPM - 1967 - resolution 1.6) CIPM - 1946 - resolution 2, godkendt af den 9. CGPM - 1948.7) 13. CGPM - 1967 - resolution 4, og 23. CGPM - 2007 - resolution 10.8) 14. CGPM - 1971 - resolution 3.9) 16. CGPM - 1979 - resolution 3.

13

Bilag 2SKRIVEREGLER OMTALT I § 3, STK. 410)

1. Internationale symboler for enhederNår der i det foregående er anført symboler for enheder, bør disse symboler benyttes. De skrives med lod-ret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst); de forandres ikke i flertal, efterføl-ges ikke af punktum og anbringes efter størrelsens talværdi. Det er en almindelig regel, at de skrives medsmå bogstaver, medmindre enhedens navn er afledt af et personnavn.

Eksempler: m meterkg kilograms sekundA ampereWb weber

2. Kombination af enhedssymbolerNår en sammensat enhed dannes ved multiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgen-de måder:

N m; N·m

Når en sammensat enhed dannes ved division af en enhed med en anden, kan dette angives på en af føl-gende måder:

ms

eller: m/s; m s-1 eller m·s-1

Der bør aldrig forekomme mere end én skrå brøkstreg (/) på samme linie, medmindre der anvendes paren-teser for at undgå enhver misforståelse. I mere komplicerede tilfælde bør der anvendes potenser med ne-gativ eksponent eller parenteser.Symboler for præfikser skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrigetekst) uden mellemrum mellem præfikset og enhedssymbolet.Et præfiks anses for at høre til det enhedssymbol, som følger umiddelbart efter det; sammen danner de etnyt enhedssymbol, som kan opløftes til potens med positiv eller negativ eksponent, og som kan kombine-res med andre enhedssymboler til symboler for sammensatte enheder.

Eksempler: 1 cm3 = (10-2m)3 = 10-6 m3

1 µs-1 = (10-6 s)-1 = 10-6 s-1

1 kA/m = (103 A)/m = 103 A/m

Sammensatte præfikser må ikke forekomme.

Eksempel: Skriv nm (nanometer) og ikke mµm

14

10) Skrivereglerne er vedtaget på 9. CGPM - 1948.

15

Bilag 3OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER OMTALT I § 1, STK. 3

1. Masse, længde, areal og rumfangDe i § 8 i lov af 4. maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt anførte omregningsfor-hold mellem dagældende enheder og metriske enheder anvendes fortsat.2. Længde

Engelsk tomme (inch): 1 in = 25,4 mm (eksakt)

3. Masse pr. længde

»Tykkelse« af tekstilfibre: 1 denier = 1/9 tex = 1/9 mg/m

4. Rumfang

Registerton: 1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2,832 m3

5. Kraft

Kilopond: 1 kp = 9,806 65 N

6. Tryk

Kilopond pr. kvadratcentimeter, tekniskatmosfære:

1 at = 98,066 5 kPa

1 ato er i samme skala benyttet til atbetegne overtryk over 1 atFysisk atmosfære: 1 atm = 101,325 kPa

Under følgende betingelser:temperaturen = 0 oCkviksølvs densitet = 13 595,1 kg/ m3

tyngdeacceleration = 9,806 65 m/ s2 er: 1 atm = 760 mmHg = 760 Torrog 1 mmHg = 1 Torr = 133,322 PaMeter vandsøjle (4 oC): 1 mH2O = 9807 PaPound per square inch: 1psi = 6,895 kPa

7. Energi

Kilopondmeter: 1 kpm = 9,806 65 JHestekrafttime: 1 hkh = 2,648 MJKalorie I.T: 1 calIT = 4,1868 JKalorie 15 oC: 1 cal15 = 4,1855 JTermokemisk kalorie: 1 calth = 4,184 J

8. Effekt

Kilopondmeter pr. sekund: 1 kpm/s = 9,80665 WKilokalorie pr. sekund: 1 kcalIT /s = 4,1868 kW

16

Kilokalorie pr. time: 1 kcalIT /h = 1,1630 WHestekraft: 1 hk = 735,5 WHorsepower: 1 hp = 745,7 W

9. OmregningsnøjagtighedVed omregning mellem gamle og nye enheder bør der i almindelighed ikke medtages flere betydende cif-re, end der forekommer i den oprindeligt givne størrelse.

17

DANAK

Den Danske Akkrediteringsfond

Dyregårdsvej 5 B

2740 Skovlunde

Tlf: +45 77 33 95 00

CVR-nr. 26 89 93 89

Bank: Reg. nr. 2191

Kontonr: 8967 583627

danak@danak.dk

www.danak.dk

Sikkerhedsstyrelsen

23. marts 2018

Sag 25-02-0047

Vedrørende svar på høring af udkast til 2 nye bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker)

Hermed fremsendes DANAK’s betragtninger i forbindelse med høring fra Sikkerhedsstyrelsen pr. 02-03-

2018 J.nr. 515-10-00014 om 2 bekendtgørelser.

Den tidligere årlige måletekniske kontrol af et laboratorium er fjernet og erstattet af at den måletekniske

kontrol udføres af Sikkerhedsstyrelsen eller af en virksomhed på vegne af Sikkerhedsstyrelsen, hvilket

DANAK tager til efterretning.

I henhold til bekendtgørelserne, som er til høring, er egenkontrollens opgave at give tilstrækkelig

sikkerhed for at brugstolerancen ikke overskrides. Dette må tolkes som at den negative tolerance af en

færdigpakning eller den målte afvigelse for rumfanget af en måleflaske skal fastlægges, hvilket i henhold

til vokabulariet i metrologi, VIM (ISO guide 99), er en kalibrering. Derfor savner DANAK, at det

specifikt af bilag 2 til de enkelte bekendtgørelser fremgår, at én af måderne at foretage egenkontrol på er

gennem akkrediteret kalibrering af vægten/volumenet af en færdigpakning eller volumenet af en

måleflaske (hvad enten det så udføres under en akkreditering til inspektion, prøvning eller kalibrering).

DANAK har følgende specifikke kommentarer til bekendtgørelserne:

1. I Bekendtgørelsesudkastene savnes et krav om, at egenkontrollen skal være baseret på målinger,

som er metrologisk sporbare. Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre

lovlige Enheder, BEK nr 1229 af 11/12/2009, som implementerer direktiv 71/354/EØF, fastsætter,

at man ved anvendelse af måleinstrumenter og udførelse af målinger skal anvende SI enheder.

Dette kræver, at man sikrer metrologisk sporbarhed, hvilket eksempelvis er forankret i Annex A

til ISO 17025:2017. Dette er ligeledes forankret i “Joint BIPM-OIML-ILAC-ISO Declaration on

Metrological Traceability”. De ovenfor nævnte dokumenter er vedlagt høringssvaret fra DANAK.

2. I Bekendtgørelsesudkastet e-mærkning af færdigpakkede varer, så henvises i BEK til bilag 1

punkt 4, hvor der står ” Målingen eller kontrollen foretages ved brug af et lovmæssigt

måleinstrument, der er egnet til formålet” bør definitionen af et lovmæssigt måleinstrument være

tydeligt.

DANAK

Den Danske Akkrediteringsfond

Dyregårdsvej 5 B

2740 Skovlunde

Tlf: +45 77 33 95 00

CVR-nr. 26 89 93 89

Bank: Reg. nr. 2191

Kontonr: 8967 583627

danak@danak.dk

www.danak.dk

3. I Bekendtgørelsesudkastet om flasker som målebeholdere, så henvises i BEK til bilag 2 punkt 2,

hvor der står ” Kontrollen foretages ved at benytte et lovligt måleinstrument, der er egnet til den

art målinger, der skal udføres” bør definitionen af et lovligt måleinstrument være tydeligt.

DANAK står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelser af ovenstående bemærkninger til

høringssvaret.

Med venlig hilsen

Jesper Høy Marianne Tambo Andersen/Hans D. Jensen

From: Lotte Engbæk LarsenSent: Fri, 23 Mar 2018 16:22:06 +0000To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Cc: Søren Büchmann Petersen;Lotte HolmstrupSubject: SV: Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april.

Til Sikkerhedsstyrelsen, Hermed følger høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer. MvhLotte Med venlig hilsen

Lotte Engbæk LarsenMarkedschef

M. +45 4125 1602T. +45 3374 6121LEL@DANSKERHVERV.DK

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret økonomi.

DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dkBørsen info@danskerhverv.dk DK-1217 København K T. +45 3374 6000

Fra: Helle Liemann [mailto:hli@sik.dk] Sendt: 2. marts 2018 10:14Til: Helle Liemann <hli@sik.dk>Cc: Robert Bonde Christensen <rbc@sik.dk>; Anna Radoor Abrahamsen <ara@sik.dk>Emne: Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april. Hermed sendes udkast til to bekendtgørelser i høring: Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere. Venlig hilsen

Helle LiemannJuridisk Specialkonsulent

Direkte: +45 33 73 20 52Mobil: +45 25 43 16 87E-mail: hli@sik.dk SikkerhedsstyrelsenNørregade 636700 EsbjergTlf.: +45 33 73 20 00www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Deres ref.: 515-10-00014

lel@danskerhverv.dk

LEL

Side 1/1

Sikkerhedsstyrelsen

Nørregade 63

6700 Esbjerg

Sendt til: sik@sik.dk

23. marts 2018

Høringssvar vedr. bekendtgørelsen om e-mærkning af færdigpakkede va-

rer

Dansk Erhverv har modtaget Sikkerhedsstyrelsens udkast til bekendtgørelse om e-mærkning af

færdigpakkede varer og har følgende bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter op om udkastet til bekendtgørelsen, da det vil udgøre en lempelse af reglerne og

vi er enig med Sikkerhedsstyrelsen i, at det vil være til gavn for virksomhederne, da virksomheder vil få

færre byrder og mindre omkostninger.

Med venlig hilsen

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef

From: Stig JarmerSent: Wed, 28 Mar 2018 11:51:11 +0000To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Cc: Nils Linde Olsen;Ole Tvede LarsenSubject: Høringssvar J.nr. 515-10-00014

Til SIK Vedhæftet findes vores høringssvar angående J.nr. 515-10-00014. Med venlig hilsen Stig Jarmer Maskinmester

Inspektør Metrologi og Luftmiljø

FORCE Technology Park Allé 345 2605 Brøndby

Tlf: 43 25 00 00 Direkte: 43 25 01 14 Mobil: 22 69 71 14 Skype for Business: stj@forcetechnology.comFax: 43 25 00 10 e-mail: stj@force.dkwww: forcetechnology.com

************************************************************************* This email and any files transmitted with it may contain confidential information intended for the addressee(s) only. The information is not to be surrendered or copied to unauthorised persons. If you have received this communication in error, please notify us immediately by email at: info@forcetechnology.com *************************************************************************

Side 1 af 3

Høringssvar fra FORCE Technology J.nr. 515-10-00014

Indledning Lovgivningen om den frivillige ordning for e-mærkede færdigpakninger blev indført for at nedbryde de tekniske handelshindringer, som medlemslandene oplevede i det europæiske fællesmarked (EF) tilbage i 1970’erne, hvor der som i dag var forskel på de nationale krav til det nominelle indhold i færdigpakninger. I slut 90’erne kom en række domme fra EU domstolen omkring færdigpakninger, og specielt en af disse omhandlede mængden i færdigpakningerne. Resultatet af dommen kan kort beskrives som: Enhver færdigpakning, som er bragt lovligt på markedet i en medlemsstat, kan frit bringes på markedet i alle andre medlemsstater inden for EU. Med dommen in mente burde al brug af e-mærkning have været ophørt, og i særdeleshed i Danmark, hvor der jo er tale om en ordning, hvor brugeren betaler for den måletekniske kontrol. Dette har på ingen måde været tilfældet, fordi mærkningsordningen på flere måder hjælper påfyldningsvirksomhederne til at styre kvaliteten. FORCE Technology oplever for det meste, at det er er et kundekrav, der driver brugen af ordningen, da det er påfyldningsvirksomhedens kunde, der kræver, at færdigpakningerne bliver påfyldt efter e-mærkningsreglerne. Herved slipper man for indviklede forhandlinger om kravet til nettoindholdet, da de enkelte lande i EU stadig har forskellige nationale regler, og fordi man har tillid til de enkelte medlemslandes kontrol. Kommentarer til høringsbrevets punkter: 1. Anmeldelse og indgåelse af aftale med laboratorie I afsnittet lægger Sikkerhedsstyrelsen til grund for beslutningen om ændring af anmeldepligten, at virksomhederne sparer omkostningerne til oprettelse af en aftale. FORCE Technology kan oplyse, at der ikke er opkrævet betaling for oprettelse af en tilsynsaftale for e-mærkede færdigpakninger, så der ligger altså ingen direkte økonomiske besparelser for virksomhederne her, men de vil selvfølgelig spare tiden til indsamling af oplysningerne. 2. Måleteknisk kontrol Det er efter FORCE Technology’s opfattelse en fornuftig beslutning at overgå til en risikobaseret tilsynsmodel. I den forbindelse kan vi oplyse, at FORCE flere gange har forhørt sig hos Sikkerheds-styrelsen om muligheden for en ændring af fremgangsmåden for fastlæggelse af antallet af udførte referencetest hos den enkelte påfyldningsvirksomhed. FORCE Technology har desuden i mere end 20 år udført tilsyn i dokumentationen for egenkontrol-systemet hos den enkelte påfyldningsvirksomhed. Dette medfører hvert år påtale i form af afvigelser hos ca. 50 % af virksomhederne, og i de fleste tilfælde påtales mere end en fejl. Vi imødeser derfor en åben dialog med Sikkerhedsstyrelsen om det fremadrettede omfang af tilsyn, og vi stiller gerne vores viden om afvigelserne til rådighed. 3. Virksomhedens egenkontrolsystem Der oplyses i afsnittet, at en importør fremadrettet får mulighed for på anden måde at sikre sig tilstrækkeligt til at kunne påtage sig et ansvar i stedet for at oprette et egenkontrolsystem. FORCE Technology skal gøre opmærksom på, at dette altid har været en mulighed, og at det fremgår af bilag 1 punkt 4, 6 afsnit i bekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2008.

Side 2 af 3

4. Opbevaring af dokumentation for egenkontrollen Det fremgår ikke af direktiv 76/211/EEC, hvor lang tid påfylderen eller importøren skal opbevare dokumentationen, men WELMEC arbejdsgruppe 6 har i guide 6.4 tolket, at dokumentationen skal opbevares minimum 1 år, eller så længe som det forventes, at færdigpakningerne er på markedet. Sikkerhedsstyrelsen henviser til et krav på 1 til 2 år, som er angivet i FORCE’s aftale med kunden. Når vi udformer en aftale med en kunde, så tjekker vi, at man overholder vejledningen fra WELMEC på minimum 1 år, men det er altså en misforståelse, at oplysningen i aftalen ud over 1 år skulle være et krav fra FORCE. I EU og WELMEC arbejdsgruppe 6 har man i flere år arbejdet på at gøre de eksisterende WELMEC Guides til mere end vejledninger. EU ønsker fremadrettet at henvise til de udgivne WELMEC Guides på deres hjemmeside. Det betyder, at EU forventer, at disse guides kommer til at danne grundlag for de enkelte landes håndtering af forholdene omkring e-mærkning. Det er derfor ikke i overensstemmelse med EU’s politik på området, når Sikkerhedsstyrelsen ønsker at indføre et krav om, at dokumentationen skal opbevares i 5 år. 5. Måleinstrumenter Man oplyser, at der i forbindelse med udarbejdelse af ny bekendtgørelse til erstatning for bekendtgørelse 1033 også vil blive udarbejdet en vejledning med forskellige muligheder for egenkontrol m. v. På området for e-mærkning har det i mere end 15 år været et krav i Danmark, at påfylderen mindst en gang om måneden skal udføre en intern kontrol af sin tjekvejer, hvor visningen og udkastfunktionen skal kontrolleres. Dette er også medtaget i den nyeste version af WELMEC Guide 6.4 fra 2015. Når man taler om krav til måleinstrumentet, herunder at instrumentet skal være egnet til formålet, så omfatter det bl.a. også, at instrumetets fejlbidrag til målingen skal holdes på et acceptabelt lavt niveau. Dette har vi i Danmark haft en vejledning for siden 2002, men en ting er at vælge det rette måleinstrument, noget andet er, når virksomheden kun råder over et instrument med et uhensigtsmæssigt højt fejlbidrag, og så selv skal kunne finde ud af at kompensere for dette. Det er FORCE Technology’s erfaring, at kun en til to virsomheder i Danmark råder over den nødvendige kompetence til selv at kunne fastlægge et korrekt niveau for overfyldning på baggrund af en verificeret vægts måledata. Det er desuden vores erfaring, at kun meget få virksomheder er opmærksomme på, at automatiske vægte (tjekvejere) indbygget i pakkelinjen kun kan verificeres med de aktuelle pakninger som kører på linjen. De er altså ikke opmærksomme på, at disse vægte skal re-verificeres, såfremt de ønsker at kontrollere nye pakningsstørrelser med et nettoindhold, som ligger uden for den tidligere verifikation. En tjekvejer har i de fleste tilfælde en indbygget mulighed for at kunne indstilles til at accepere en procentdel af de færdigpakninger, som skulle have været frasorteret (TU1 emner). For at kunne vælge den korrekte indstilling af denne funktion skal vægtejeren kunne foretage en bedømmelse af standardafvigelsen på de færdigpakninger, som pakkemaskinen producerer. Dette kræver færdigheder, som kun enkelte vægtejere i dag råder over. Når Sikkerhedsstyrelsen ønsker både at ændre reglerne for verifikation af de automatiske vægte og fjerne kravene om indgåelse af tilsynsaftaler med et laboratorium, der råder over den nødvendige kompetence til at rådgive kunderne, for i stedet at indføre et system, hvor det ikke kræver anden anmeldelse end navn og CVR nr. på virksomheden kombineret med et risikobaseret tilsyn, så mener vi, at det kan medføre en markant svækkelse af e-mærkningssystemets troværdighed både i Danmark og i udlandet.

Side 3 af 3

Gennerelle betragtninger Det har i mange år været et krav i Danmark (i WELMEC Guide 6.4 fra 2015), at en påfyldnings-virksomhed skal kunne foretage en vurdering af et partis standardafvigelse og gennemsnit og på den baggrund fastslå, om det er nødvendigt at hæve fyldeniveauet for at sikre sig, at der er en acceptabel sandsynlighed for, at partierne kan bestå en referencetest. Det er FORCE’s opfattelse, at kun meget få virksomheder råder over denne kompetence, da vi stort set altid bliver mødt med undren, når vi giver virksomheder en tilbagemelding om dette i forbindelse med et tilsynsbesøg. Iht. den gældende bekendtgørelse, ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 1493, skal det bemyndigede laboratorium oppebære den fornødne akkreditering fra DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgan. Af udkast til ny bekendtgørelse fremgår det af §11 stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige private virksomheder til at foretage den kontrol, der er beskrevet i bilag 1, pkt.5. Det fremgår dog ikke, hvilke krav den private virksomhed evt. skal leve op til for at kunne bestride denne opgave. Som vi læser teksten, er der ikke længere et krav om akkreditering. Det er vores opfattelse, at der fortsat vil være en række virksomheder, der vil efterspørge e-mærkning og epsilon-mærkning. Men omfanget kan blive så lavt, at man i Danmark ikke længere kan opretholde en faglig ekspertise til at udføre opgaven, og hvis den tabes, bliver det meget dyrt at genskabe den. Og indtil da vil virksomhederne være henvist til at bruge udenlandske aktører, hvilket næppe bliver billigere for de danske virksomheder. Når man ser på de udsendte vurderinger over de erhvervsøkonomiske konsekvenser, så fremgår det tydeligt, at konsekvenserne for de enkelte virksomheder, både positive og negative, er meget små. Hvis man ser på den årlige omkostning for en virksomhed der benytter sig af e-mærknings-ordningen i dag, så vil et kvalificeret gæt være, at udgiften til ordningen er i størreselsesordenen 0,01 øre pr. færdigpakning for en gennemsnits virksomhed. Det er overraskende for FORCE Technology med det markedskendskab, vi har, hvis virksomhederne vurderer, at denne omkostning er høj i forhold til den værdi, ordningen giver virksomhederne. I den eksisterende bekendtgørelse nr. 997 §8 stk. 2 er der mulighed for, at det bemyndigede laboratorium kan opkræve betaling for den måletekniske kontrol. Der er i udkastene til de nye bekendtgørelser ikke medtaget en sådan passus. Er det Sikkerheds-styrelsens plan selv at udføre disse tilsyn og referencetests, eller ønsker man en model, hvor den risikobaserede tilsynsmodel sendes i udbud? FORCE Technology vil foreslå, at såfremt man fra 1. juli 2018 overgår til den ”simple” registrering af virksomheder hos Sikkerhedsstyrelsen (firmanavn, adresse, CVR- og P-nummer), vil indføre en åben liste på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside over de anmeldte virksomheder. Hjemmesiden vil også kunne bruges til at offentliggøre alle udførte tilsyn og deres resultater.

From: 1 - ERST HøringSent: Tue, 3 Apr 2018 09:03:30 +0200To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Subject: Erhvervsstyrelsenss høringssvar vedr. bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og bekendtgørelse om flasker som målebeholdere - jeres j.nr. 515-10-00014.(ERST Sagsnr: 2018 - 3758)

Kære Sikkerhedsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og bekendtgørelse om flasker som målebeholdere.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings (TER) vurderinger af udkastenes administrative konsekvenser fremgår individuelt nedenfor.

Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer TER vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere TER vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Med venlig hilsen

Christina GardshodnStud.jur.

ERHVERVSSTYRELSEN Direktionssekretariatet - Team Jura

Dahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København ØTelefon: +45 35291000Direkte: +45 35291355E-mail: ChrGar@erst.dkwww.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIETPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

From: Frederikke Thye FesterSent: Tue, 3 Apr 2018 09:02:09 +0000To: Helle Liemann;Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Subject: RE: Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april. j.nr. 515-10-00014.

Kære Helle En enkelt bemærkning til bekendtgørelsen om E-mærkning.Det bør fremgå klart i bekendtgørelsen, at virksomheder og importører skal have en skriftlig bekræftelse på registrering af Sikkerhedsstyrelsen. Med venlig hilsen

Frederikke Thye FesterKonsulent

(+45) 3377 3035(+45) 24476817 (Mobile)fret@di.dkdi.dk

From: Helle Liemann [mailto:hli@sik.dk] Sent: 2. marts 2018 10:14To: Helle Liemann <hli@sik.dk>Cc: Robert Bonde Christensen <rbc@sik.dk>; Anna Radoor Abrahamsen <ara@sik.dk>Subject: Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april. Hermed sendes udkast til to bekendtgørelser i høring: Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere. Venlig hilsen Helle LiemannJuridisk Specialkonsulent

Direkte: +45 33 73 20 52

Mobil: +45 25 43 16 87E-mail: hli@sik.dk SikkerhedsstyrelsenNørregade 636700 EsbjergTlf.: +45 33 73 20 00www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

From: Knud LoftlundSent: Tue, 3 Apr 2018 13:10:24 +0000To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)Subject: Høringssvar j.nr. 515-10-00014

Til SikkerhedsstyrelsenVia e-post: sik@sik.dk J.nr. 515-10-00014 Vedr.: Høring over udkast til to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Bryggeriforeningens bemærkninger til de to udkast kan sammenfattes således: AnmeldelseDet er meget positivt, at virksomheder får metodefrihed og kan vælge at indgå aftale med et laboratorium om en årlig måleteknisk kontrol. Måleteknisk kontrolDet er fornuftigt at udtage virksomheder til (stikprøve) kontrol ud fra en risikovurdering. Det skal anbefales at prioritere ressourcerne der, hvor risikoen ved en manglende regelefterlevelse er høj, frem for at prioritere en formel regelefterlevelse.Det bør indgå i Styrelsens risikovurdering, hvis en virksomhed vælger at udføre sin egenkontrol ved hjælp af en certificeret 3. parts kontrol. I disse tilfælde bør det være tilstrækkeligt at konstatere, at der foreligger en måleteknisk kontrolrapport fra en 3. part, hvorfor der vil være ringe eller ingen risiko. EgenkontrolBryggeriforeningen er enig i, at virksomhedens kontrol skal beskrives i virksomhedens egenkontrolprogram og opbevare dokumentation for dette.Det skal dog anbefales i stedet at gøre brug af de almindelige forældelsesfrister (3 år), og at tilføje ordet ”egenkontrol” i Bilagets punkt 4.Det fremgår af bilagets punkt 4, 2. afsnit, at måling eller kontrol skal foretages ved brug af et lovmæssigt måleinstrument. Det bør forklares, hvad et ”lovmæssigt” måleinstrument er.Den annoncerede kommende vejledning bør indeholde illustrative eksempler på egenkontrolsystemer. TolerancerDet kan undre, at der anvendes forskellige tolerancer for den samme volumen/mængde i tabellerne, jf. hhv. Bilag 1, pkt. 2.4 f.s.v.a. e-mærkning og Bilag 1, pkt. 3 f.s.v.a. flasker som målebeholdere.For en 33 cl. flaske eller dåse er den negative tolerance på -3 % i henhold til E-mærkningsreglerne og 2 % i henhold til reglerne om flasker som målebeholdere, men det skyldes måske de bagvedliggende direktiver.Det anbefales i den annoncerede og kommende vejledning at forklare, hvorfor tolerancen udtrykkes i % for visse volumenstørrelser og i antal gram eller milliliter for andre volumenstørrelser (for hvert andet interval). Frivillige ordningerBryggeriforeningen er enig i, at begge ordninger fortsat skal være frivillige, og at kravene skal følges, hvis en påfyldningsvirksomhed vælger at gøre brug af ordningen eller begge ordninger.

Det skal anbefales, som en service over for læseren af den enkelte bekendtgørelse, at det i bekendtgørelsens § 1 indsættes et supplerende stykke, der gør det mere tydeligt, at bekendtgørelsen indeholder regler for en frivillig ordning (dvs. er ikke obligatorisk). Som teksten er i dag, kan læseren meget let få det indtryk, at bekendtgørelsen er obligatorisk. En sådan supplerende oplysning vil ikke skade ikke retsstillingen, men vil være en god service over for brugerne. Med venlig hilsenBRYGGERIFORENINGENKnud LoftlundAfdelingschef

BRYGGERIFORENINGENDanish Brewers’ AssociationFaxehus, Gamle Carlsberg Vej 161799 København V, DenmarkTel. (+45) 7216 2426Mobil tel. (+45) 2339 5325kl@bryggeriforeningen.dkwww.bryggeriforeningen.dk

From: Malene Sthyr (FVST)Sent: Fri, 23 Mar 2018 16:37:18 +0000To: Helle LiemannSubject: Fødevarestyrelsen har ikke bemærkninger til høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april.

Fødevarestyrelsen har ikke bemærkninger til de fremsendte udkast til bekendtgørelser. Venlig hilsen

Malene Sthyr Fuldmægtig l Jura +45 72 27 69 00 l fvst.dk/kontakt

Miljø- og FødevareministerietFødevarestyrelsen l Stationsparken 31-33 l 2600 Glostrup l Tlf. +45 72 27 69 00 l fvst.dk/kontakt l www.fvst.dk Fra: Helle Liemann [mailto:hli@sik.dk] Sendt: 2. marts 2018 10:25Til: Helle LiemannEmne: Høring af to bekendtgørelser (e-mærkning og måleflasker). Høringsfrist den 3. april. Hermed sendes udkast til to bekendtgørelser i høring: Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer og Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere. Venlig hilsen Helle LiemannJuridisk Specialkonsulent

Direkte: +45 33 73 20 52Mobil: +45 25 43 16 87E-mail: hli@sik.dk SikkerhedsstyrelsenNørregade 636700 EsbjergTlf.: +45 33 73 20 00www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.