14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

3000

ft

2000

ft

1000

ft

MAF MAGAZINE 2/2014 – JUBILÆUMSUDGAVE

Forsyninger...Læs side 10

flight mission

2 Bibler på Madagaskar 5 Køb et fly

til PNG 7 25 år med MAF Danmark 12Flydende

hospitaler 15Hangar- gudstjeneste

GPS’en (Global Positioning System) er et meget nyttigt instrument, når vi skal finde vej til en ukendt adres-se. Jeg er blevet meget fascineret af alle de fine GPS-instrumenter, som MAF-piloterne i dag har til rådighed

for at holde kursen og navigere sik-kert i ukendt terræn og finde frem til den ønskede destination. Men det kræver, at man kender positionen for det mål, man vil nå frem til.

Vi har en ”åndelig GPS” – Guds ord – som kan holde os på den rette kurs frem mod det himmelske mål. Vi kan ofte komme ud af kurs – både jordisk men også i åndelig betydning. Men så lyder det:

Bibelspredning med MAF

Kend målet Hold kursen

– Jeg foretrækker at se folk under et træ med en bibel i hånden i stedet for at se dem i en kirke uden bibler.

Jean-Claude Kouassit, gadeevangelist

Tekst: Arne Puggaard. Foto: Kamma Puggaard og LuAnne Cadd

”Vi har bibler. Vi kører til markeds-pladsen. Vi har bibler med. Kom til markedet og køb en bibel!” lyder det i den skrattende megafon, mens vi skrumpler afsted i et gammelt bil-vrag på vej ind til Manja, en landsby i det sydvestlige Madagaskar.

Vi er sammen med gadeevange-list Jean-Claude Kouassit og hans medhjælper Rado Rasoanaivo, som netop er ankommet til en lille landingsbane uden for byen. MAF-pilot Josh Plett har fløjet os hertil fra hovedstaden Antananarivo, 500 km borte, med en ladning bibler og kristen litteratur.

– Vi bruger altid megafonen. Så er de klar over, at vi kommer med bibler, siger Jean-Claude, der i 10 år har arbejdet med bibelspredning for det kristne bogforlag Bibliothèque Chrétienne.

Vi er nået til markedspladsen, hvor det myldrer med mennesker. Jean-Claude og Rado finder hurtigt en stadeplads midt mellem de mange små gadebutikker med madva-rer, tøj og isenkram. De går straks i gang med at uddele traktater og testamenter, og salget af bibler går strygende.

– Normalt koster en bibel 5 dol-lars, men her får de den for 2 dollars. Jeg ved, at det er billigt, men i Manja er folk meget fattige, så vi giver dem Det ny Testamente gratis. Vi kom med 50 bibler – og nu har vi kun 2 tilbage, siger Jean-Claude med et stort smil.

MAF-pilot Josh Plett forklarer:– Jeg kontaktede en af mine ven-

ner i søndagsskolen hjemme i vores

kirke i Canada for at skaffe penge. Søndagsskolen laver indsamlinger hvert år, så de er altid på udkig efter et konkret projekt. De indsamlede 3.000 dollars, så vi kunne købe 700-800 bibler. Når vi alligevel sælger biblerne frem for at forære dem væk, bliver de mere værdifulde for ejeren, og for pengene kan vi købe flere.

– Først og fremmest sælger vi bibler, men hvis der er mange men-nesker, så prædiker vi, fortsætter Jean Claude.

Lidt senere samler han en flok

omkring sig. Fra megafonen lyder hans andagt og en opfordring til at læse Markus-evangeliet som et bibelstudie.

– Mange tak MAF! siger Jean-Claude. Uden jeres hjælp var det umuligt for mig at komme her og prædike evangeliet. I regntiden er det total umuligt at komme hertil. Jeg nåede frem til Murambe ca. 200 km herfra, men det var helt umuligt

2

”Beregn ny rute”. Sådan har hund-redvis af piloter, mekanikere og andre MAF-medarbejdere gennem årene hørt denne opfordring: ”Be-regn ny rute”, og en ny kurs i deres liv blev lagt for ”at give evangeliet

vinger”. Lad os takke for, at de fulgte kaldet til tjeneste.

Med venlig hilsen

Arne Puggaard, formand

at komme videre, fordi der hverken var bro eller vej.

– Min vision er, at alle kristne på Madagaskar har en bibel i hånden. Ikke kun i hovedstaden Tana, men også i mindre byer som Manja og Murambe, der er meget svære at nå frem til. Jeg foretrækker at se folk under et træ med en bibel i hån-den i stedet for at se dem i en kirke uden bibler. Jeg tror, at Bibelen med Helligåndens kraft kan ændre en person.

MAF må altid have bibler med i flyet. Det er godt at have medicin med, for det har folk brug for. Du kan udrette meget med medicin, men bibelen har endnu større be-tydning – også når vi skal dø, slutter Jean-Claude.

OM MADAGASKAR

• 587.000km²–jordensfjerdestørsteø

• 22,3mio.indbyggere,heraf60%under25år

• Tro:52%animister,41%kristne,7%muslimer

Antananarivo

Manja

Det Indiske Ocean

100 km

3

Med livet som indsats afviste en modig, ung kvinde på Papua Ny Guinea et frieri.

Tekst og fotos: Stephen Charlesworth og Martin Koehler

Herunder: Patienten bæres til MAF-flyet

Nederst: Den sårede kvinde hentes ved flyet

Stephen Charlesworth arbejder til daglig på MAF’s kontor i Cairns i Australien. Han var rejst til Mt. Hagen på Papua Ny Guinea for at deltage i nogle MAF-planlægnings-møder, men blev også involveret i et dramatisk hændelsesforløb, som han fortæller om her:

Mit ophold i Mt. Hagen strakte sig hen over en weekend, så jeg spurg-te, om jeg måtte tage med som ob-servatør, hvis en ambulanceflyvning skulle blive aktuel i løbet af week-enden. Da MAF årligt gennemfører omkring 500 af den slags flyvninger inden for landets grænser, var det ikke overraskende, at der kom et op-kald lørdag morgen, netop som jeg havde tændt computeren for at gøre noget ved bunken af e-mails.

En alvorligt såret person fra Pyarulama skulle flyves til et missi-onshospital i Kompiam, en flyvning på kun otte minutter. Alternativet var en fodtur ad smalle og usikre stier, over flere bjergrygge og gen-nem floder. Patienten ville næppe have overlevet den rejse.

Et kvarter senere var jeg på flyve-pladsen ved Mt. Hagen, hvor MAF-piloten Martin Koehler var ved at klargøre en GA8 Airvan. Vi lettede fra flyvepladsen i fint vejr og ankom 20 minutter senere til Pyarulama.

Hårdt såret af machetenMens vi ventede på patienten, en ung kvinde ved navn Janeka, stadig teenager, hørte vi den triste historie om, hvordan hun var blevet hårdt såret: Hun var blevet overfaldet af en ung mand med en stor bush-kniv, fordi hun havde sagt nej til hans frieri. Begge hendes arme var brækket og flere sener i underar-mene hugget over.

Jeg hørte også, at HF-radioen i Pyarulama var til reparation og undrede mig over, hvordan nødop-kaldet så var kommet igennem. Den lokale præst og MAF-agent pegede op på bjergkæden bag Pyarulama.

– Kan du se den bjergtop i det fjerne? Derfra er der mobilforbin-delse, sagde han.

– Hvor lang tid tog det at komme derop? spurgte jeg.

– To timer, svarede han.Pilot Martin Koehler og Janekas

onkel fik hende ind i flyet og ned at ligge på en madras på kabinegulvet. Efter den korte flyvetur til Kompiam, blev vi modtaget af kirurgen David Mills. Han kørte straks Janeka til det nærliggende missionshospital og gik i gang med at operere hende. Martin og jeg fløj tilbage til Mt. Ha-gen over det smukke, bjergrige, men besværlige terræn, der gjorde men-nesker afhængige af lufttransport.

Vi hørte senere, at David Mills havde opereret på Janeka til langt ud på aftenen. Hun ville komme til at mangle følelse i hænderne på grund af beskadigede nerver, men hun ville kunne bevæge fingre og håndled.

Jeg var taknemlig for, at MAF havde en pilot og et fly i nærheden, som kunne reagere på nødopkaldet, at kirurgen David Mills var der og kunne operere, og at Guds tilgivelse og forløsende kraft gennem Kristus kan forvandle liv – også den unge gerningsmands i Pyarulama.

Prisen for et nej

4

Askåret fra hjælp, medicin, nyt tøj, undervising og udvikling, hvis ikke MAF kunne lande på bjerget.

Sig ja til at blive FLYSPONSOR og skab nye muligheder på Papua Ny GuineaSamlet pris:

2,5 mio. kr.Køb en stump af en GA8 Airvan

Glæden ved et ja

Din GA8 Airvan skal transportere

syge til hospitaler og medicin og

sundhedspersonale til de syge.

MAF er på vej til landingsbanen i Rumginae. Værd at vente på, når

bjergene er stejle, og junglen er tæt.

Bliv flysponsor

Et isoleret land På Papua Ny Guinea står bjerge og jungle i vejen for mennesker, der er kommet galt afsted – som eksem-pelvis Janeka (s. 4). Andre kan heller ikke nå dem med livsfornøden-heder, byggematerialer, medicin, sundhedspersonale, lærere og ordet

om Gud – medmindre det kan ske med et fly, der kan løfte dem over bjerge og floder.

Livsfarligt ikke at flyveOverfald sker så ofte på Papua Ny Guinea, at rejser over land ikke bare er umulige, men også livsfarlige.

PNG har brug for bedre fly For at dække behovene i dette enorme land har vi sat os det mål at skaffe pengene til et GA8 fly. Vi tilbyder dig at købe en bid af dette fly – brug det vedlagte sponsorkort eller indbetalingskortet i bladet.

På forhånd tak og tillykke med flystumpen.

www.flysponsor.dk

5

N3330

W2

421

S 1512

E6

3

Lørdag d. 5. april blev MAF Danmarks 25-års jubilæum fejret i Jacobskirken i Odense, stedet hvor foreningen også blev stiftet i 1989.

For de mere end hundrede frem-mødte begyndte jubilæumsdagen med en festgudstjeneste, hvor lokale kræfter sørgede for musik og lovsang. Der var tekstlæsninger ved tidligere formænd, og en af MAF Danmarks stiftere, Tommy Ras-mussen, i dag Jacobskirkens præst, prædikede.

Dagens æresgæst, Stuart King, som var med til at grundlægge MAF umiddelbart efter 2. Verdenskrig, medvirkede hele dagen og bragte en personlig hilsen ved gudstjenesten. Stuart King er i dag 92 år – men ’still going strong’!

Efter frokost var der jubilæumsfest med bl.a. video-hilsner fra så fjerne steder som Uganda og Australien. Repræsentanter for MAF Danmarks søsterorganisationer i Norge, Sveri-ge, Finland og Tanzania overbragte hilsner. Gruppen Meer Musik stod for jubilæumsfestens musikalske indhold med både flerstemmig sang og instrumentalmusik.

Festtalen blev holdt af Stuart King, der talte inspirerende om visioner og mål på både det personlige og det organisationsmæssige plan. I løbet af dagen var det muligt at købe og få signeret eksemplarer af Stuart King’s bog, ’Håbet har vinger’, der op til jubilæet var blevet oversat og fremstillet i dansk udgave.

De mange fremmødte deltagere og gæster – og mange frivilliges indsats – gjorde dagen til en festlig og inspirerende markering af MAF Danmarks 25-års jubilæum!

En festlig og inspirerende dag

Den smukke kirke var fyldt til MAF's jubilæumsgudstjeneste

Dagens æresgæst, Stuart King, en af MAF’s

grundlæggere, holdt en meget visionær

jubilæumstale.

Forreste række fra venstre: Stuart King, Kristen N. Kristensen,

Arne Puggaard, Arne Nordahl, Arne Krumsvik

6

N3330

W2

421

S 1512

E6

3

Af fhv. luftkaptajn Kristen Nørgaard Kristensen, MAF Danmarks første formand

Det er en meget stor velsignelse som en af medstifterne af MAF Danmark at få lov til at opleve denne missionsorganisations 25-års jubilæum. MAF Danmarks 25-års jubilæum er et bevis på, at dette missionsprojekt, som nogle troende flyvetosser for 25 år siden blev givet en vision om at sætte i værk, samt blev givet kræfter og energi til at føre ud i livet, ikke blot var deres eget skøre påfund, men viste sig at være et ”kald” fra Herren og derfor fik lov at nyde Hans velsignelse.

Det har været en stor glæde at opleve, at MAF-DK ikke blot var en menneskeskabt ønskedrøm, der kollapsede, da vi ”gamle af dage” stod ud af ”cockpittet” og sagde til de nye: ”Your controls!”. Hvor var det herligt at opleve, at der var nye, stærke og entusiastiske kræfter, der med begejstring svarede: ”My controls!”, og som endog formåede at føre MAF-DK’s flyvning videre til endnu større højder. Da så man, at Herrens velsignelse virkelig hvilede over MAF-DK. Da kunne man med glæde læne sig tilbage i ”passa-gersædet” i bevidsthed om, at dem derude i ”cockpittet” var blevet givet det, det krævede at føre MAF-DK videre.

Det har været virkelig oplevelses-rigt og bekræftende at være med på MAF-DK’s flyvning. For 25 år siden var der så godt som ingen kristne i Danmark, der vidste, at der fandtes fly, der blev brugt i Herrens tjeneste på missionsmarken. Der forelå et kæmpemæssigt oplysningsarbejde af det lille, fattige, nystartede MAF-DK om MAF blandt troende kristne i Danmark. MAF-DK ”vandede og gødede, og Herren gav væksten”.

MilepæleneDer har været mange store, glæ-

delige og opmuntrende milepæle i MAF-DK’s 25-årige historie. Lad mig blot nævne følgende:

• Udsendelse af Max og Karin Bruun som flymekaniker i Tanzania, Al-lan Conrad som facilities manager i Tanzania, Inge Marie og Leif Sonne som IT-support i Tanzania og Per Østergaard som IT-support i Uganda.

• Y’s-Men’s Danmarks antagelse af MAF-DK som organisationens årsprojekt.

• Kirk Aviation A/S’ donation af kr. 100.000 til en landingsstrip på Ma-dagascar og derefter kr. 4.000.000 til et GA-8 fly til Papua Ny Guinea.

• Arne Puggaards imponerende PR-virksomhed.

• Ansættelse af Øjvind Thomasen som landssekretær.

Indsats, forbøn og støtteOg så er der alle bestyrelsesmed-lemmers og frivillige medarbejderes indsats ikke at forglemme, samt alle de personer, der har haft MAF med i deres forbøn samt har ydet øko-nomisk støtte til MAF’s livsvigtige, åndelige og praktiske virke i Herrens tjeneste på missionsmarken.

Det har ganske enkelt været både udfordrende, pragtfuldt og trosbe-kræftende at være en del af MAF-DK og dermed også en del af MAF-International og dermed indirekte medvirke til, at MAF-ansatte flyver ud i verden i bestræbelsen på at gøre alle folkeslag til Jesu disciple.

Må Herrens velsignelse hvile over MAF Danmarks fremtid!

Tidligere formand og stiftere udnævnes til æresmedlemmer.

25 år med MAF Danmark

Kristen Kristensen mellem svenske venner, Lars-Erik Walhagen og

John-Olof Holmström.

7

Glorious infantsHerlige småbørn – under kummerlige kår

I februar 2014 var en gruppe fra MAF Danmark i Uganda for at se, hvordan MAF arbej-der dér. Sammen med Jill Vine fra MAF Uganda og pastor Sam Tsapwe tog vi en dag på picnic med en lille skole.

Af Thorkild Jørgensen

Bukasa er en af Ssese-øerne i Lake Victoria. Beboerne er overvejende fiskere og er generelt meget fattige. Nedslående fremtidsudsigter har gjort mange af øboerne til alkoho-likere. De fleste øer kan man kun sejle til, men øen Bukasa har en kort landingsbane, som MAF jævnligt bruger.

Efter en kort flyvetur landede vi på øen, og en traktor med påhængs-vogn holdt klar til at fragte os til den anden side af øen, hvor der lå en lille skole bestående af tre bygninger, den ene ringere end den anden. Et håndmalet skilt på hovedbygningen fortalte, at dette var: "Groly Nursery Infant School". Glory skulle der have stået, for her var herligt. 

På et øjeblik var vi helt omsluttet af børn, der vinkede, hoppede og hujede. En af lærerne fik børnene i gang med at synge, klappe og lave fagter. Flere ville vise deres færdig-heder, og der var et virvar af tum-lende børn med arme og ben i alle retninger.

Da den største tumult havde lagt sig, blev bænke båret frem og an- bragt under det eneste træ på plad-sen, og snart sad alle ned foran pa-stor Sam og en af de lokale præster.

Der blev takket for vores besøg af snart den ene og så den anden, for det viste sig, at flere præster fra de omkringliggende øer var forsam-lede. Den lokale præst begyndte at prædike for børnene, og pludselig brød alle ud i lovsang – børn og voksne sang og klappede, mens nogle af de større drenge dunkede rytmen på store trommer.

Endelig blev det tid for den picnic, som vi havde forberedt. Vi gik op ad en bakke bag landsbyen, og kasser med sodavand og sandwiches, som vi havde bragt med os fra Kampala, blev båret derop i perfekt balance på børnenes hoveder. Klokken var ef-

terhånden mange, da vi slog os ned i skyggen af nogle træer, men der er øjensynligt ingen hastværk i Afrika. Præster og nogle myndighedsper-soner, som var dukket op, havde alle noget at sige forinden.

Nogle børn spiste deres sandwich med skepsis. De plukkede kyllinge-stykker ud, undgik salaten og spiste kun lidt af brødet. Måske foretrak de alligevel deres sædvanlige fisk og majsgrød? Men de fleste af børnene og de voksne nød det anderledes måltid.

Efter spisningen fortsatte vi op ad bakken og nåede toppen med en flot udsigt over Lake Victoria. Bør-nene stod måbende og stirrede ud over søen. De havde tilsyneladende ikke været der før, men forhåbentlig vil deres lærere tage dem med derop igen. En fodbold og en frisbee med-bragt fra Danmark vakte stor jubel, og da vi kom tilbage til skolen, fandt jeg et langt sjippetov frem og viste børnene, hvordan det skulle bruges. De fattede straks ideen og var i gang med det samme. Måske var det for-skellige legetøj det bedste, vi havde med til børnene!

8

EftertankerDet var en fantastisk dag, men hvad der gjorde størst indtryk på mig, var noget, som pastor William viste mig. Han var nogle dage tidligere ankommet for at bringe to piger til skolen fra sit distrikt på fastlandet.

 Jeg faldt i snak med pastor Wil-liam i hovedbygningen, da jeg kiggede ind i pigernes sovesal – et meget lille rum med kun et par køjesenge til alt for mange piger og deres få ejendele i poser og kasser. Den anden del af bygningen var et mørkt klasseværelse med rå træ-bænke og en slidt tavle.

Bag ved bygningen var kvinder ved at forberede aftensmad. Fisk og grøntsager blev hældt i en gryde over et bål. I en faldefærdig, røgfyldt

hytte ved siden af var der et andet ildsted, hvor en ældre kvinde rørte rundt i en gryde med majsgrød. Hvordan kunne hun dog få luft? Jeg måtte ud igen efter et halvt minut!

Pastor William førte mig til en bygning, der var flikket sammen af tilfældige brædder og ragelse. Her var der et lille soverum for drenge og et rum, hvor den unge, kvin-delige lærer, Gorret, boede. På den anden side af bygningen boede le-deren, Justine, med sine to børn, og ved siden af igen havde den unge lærer, Nicholas, et usselt rum. Læ-rerne var altså ikke bedre stillet end børnene. Små rum med jordgulv og en seng. Ingen skabe eller hylder, men tøj på snore eller i plastikposer på væggene. Forhæng dækkede indgangene. Lederen Justine havde skrevet et bibelvers med kridt på væggen i sit værelse: Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham (Jeremias 17,7). Det gjorde indtryk at finde Gud un-der elendige forhold som disse.

 Pastor William trak mig til side og sagde:

– Lærerne kunne nemt få et job et andet sted, men de vælger at være

her for at arbejde med disse børn. Forældrene betaler en smule for at have deres børn i skolen, men det er ikke altid nok til at betale lærerne.

 Det måtte være Jesu kærlighed, der drev disse lærere og dem, der lavede mad og vaskede, tænkte jeg, og forlod øen med en stærk trang til at gøre noget mere for disse dedike-rede mennesker.

De kunne i den grad bruge nogle bedre forhold. Kunne det ikke være fantastisk at bygge dem et køkken, hvor man ikke er ved at kvæles, klasseværelser med lys og borde, sovesale med skabe og døre, bade-værelser med rindende vand og en legeplads?

Med Guds hjælp er alt muligt!Men det bliver en anden historie!

9

Efter lang tids planlægning skulle operationerne i verdens nyeste land, Sydsudan, være et selvstændigt MAF-program fra januar 2014. MAF-teamet havde set frem til årsskiftet, men Sydsudan var endt i verdens nyhedsmedier midt i december af alt andet end gode grunde.

Tekst: Paul Beck. Foto (inkl. forside): LuAnne Cadd

Omfattende skyderier plagede ho-vedstaden Juba, og de fremskridt, der var opnået siden landets uaf-hængighed i 2011, var borte. Vold mellem Sydsudans to største etniske grupper, Nuer og Dinka, splittede det nyligt forenede land i løbet af få dage. Vestlige nationer sendte fly til Juba for at hente deres strandede borgere.

MAF evakuererMAF blev i landet for kunne evaku-ere medarbejdere fra partnerorgani-sationer, der arbejdede på fjerntlig-

gende steder og som ikke kunne nå frem til hovedstaden Juba. Men den 21. december blev der truffet beslut-ning om at evakuere MAF’s uden-landske medarbejdere, og mange af dem tilbragte julen hos deres kolleger fra MAF Kenya i Nairobi.

En humanitær krise var under ud-vikling i Sydsudan. MAF kunne ikke genoptage flyvningerne for at møde dette behov, før der var sikkerhed for stabilitet på jorden. Det gav dog grund til optimisme, at der var på-begyndt fredsforhandlinger mellem de stridende parter i Etiopien.

Da MAF’s team gradvis vendte til-bage til Juba, var situationen i hele landet fortsat ustabil. Den 16. januar fløj MAF-pilot Michael Dupuis mod Renk og var blot en time derfra, da han modtog melding om skyderier i området. Medair-teamet, som han skulle møde, var blevet rådet til at holde sig inden døre. Det var umu-ligt for dem at modtage det gods, som var på vej. Michael måtte vende tilbage til Juba med uforrettet sag.

Tiltrængte forsyninger og lægerDen 24. januar var han på vingerne

igen med et ton medicinske for-syninger til Doro nær grænsen

til Etiopien, hvor Medair hjælper titusinder af

mennesker, der er blevet flyttet fra det nordlige Sudan. De lever under meget primitive forhold, mens de venter på at kunne bosætte sig i Sydsudan. Ventetiden er blevet for-længet af kampene.

Efter en rundtur på 1300 km, kom Michael tilbage til Juba for straks at tage videre på en ny tur. Denne gang var destinationen Bor, 160 km borte – og skueplads for de seneste kampe! Det lokale hospital var blevet skånet, men de fleste af Bors medi-cinske fagfolk var flygtet.

– Vi tog ti læger ombord sammen med Sydsudans sundhedsmini-ster og hendes assistent. Jeg følte en usædvanlig uro over, at vores 14-sædede Cessna Caravan nu fragtede en betydelig del af landets læger ind i et område, hvor der for nylig var blevet dræbt i tusindvis og mange flere såret, siger Michael. Et andet fly var ved en tidligere eva-kuering fra Bor blevet beskudt, men Michaels bønner om en fredelig tur blev besvaret!

 Efter en usikker start på 2014 har Michael og resten af holdet fra MAF Sydsudan midt i de tragiske omstændigheder alligevel fundet anledning til at glæde sig over, at Gud har kaldet dem til at være der på netop dette tidspunkt.

Farlig flyvning i Sydsudan

Børn fra Mayendit – en Nuerlandsby nordøst for Juba

FN soldater holder vagt, mens Medair personale går ombord

LæsMichaelDupuis'egneberetningerpå www.mafdupuis.wordpress.com

17000

ft

16000

ft

15000

ft

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft10

Tusind bibler

Kassevis af bibler overdrages til Zemio Mission

MAF-pilot Jon Cadd, der normalt er stationeret i Den Demokratiske Republik Congo, fløj over grænsen til nabolandet, Den Centralafrikanske Re-publik, med en gave i form af tusind bibler på det lokale Zandi-sprog.

Jeg havde en rigtig god tur til Den Centralafrikanske Republik (CAR) for nylig. I Bunia i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) lastede vi tusind bibler på Zandi-sproget og fløj til Isiro. Her samlede jeg Wendy Atkins op, en missionær fra Africa Inland Mission (AIM). Vi fløj derefter til Zemio på grænsen mellem CAR og DRC. Det er et meget smukt sted på et højdedrag langs den sno-ede flod, der adskiller de to lande, et paradis for græs-sende bøfler og elefanter. Det var en overraskelse at se ugandiske soldater bevogte byens landingsbane mod angreb fra den militante The Lord’s Resistance Army (LRA). Men der var også i hundredvis af børn, som ville se flyet.

Efter en kort flyvetur fra Zemio til AIM-missionens landingsbane, parkerede vi foran den gamle hangar, der var omgivet af store mangotræer. Folk kom til for at hilse på Wendy Atkins. De var meget begejstrede over de bibler, vi havde med. Da biblerne var blevet læsset af flyet, bad vi i fællesskab en takkebøn.

Jeg talte med et par af de congolesiske præster, der hjælper en gruppe flygtninge, som er søgt dertil på grund af LRA’s voldshandlinger. Flere af dem forsøgte for en måned siden at vende tilbage til deres hjem i Assa i DRC. Da de havde krydset floden og var kommet et godt stykke videre, blev de omringet af LRA-folk, der

bortførte dem, stjal deres ting og tvang dem til at bære røvet gods i en uge, inden de blev frigivet en efter en. Tomhændede vendte de tilbage til Zemio, hvor der er relativt fredeligt.

Det er svært at forestille sig, at den slags prøvelser er en normal del af livet for så mange her. Men det er dej-ligt at være en smule til hjælp og opmuntring, at være medspiller i en gruppe mennesker, der får ting til at ske. Jeg føler mig velsignet ved at være med i afslutningen af en lang proces, hvor mange mennesker har løst for-skellige opgaver for at bringe Guds ord til Zandi-folket på deres eget sprog.

11

Af Janelle Tyson

I slutningen af 2013 fløj MAF syv gange med 25 læger, der var specia-liserede i øjen- og tandsygdomme samt i plastikkirurgi. Lægerne kom med ekspertise og med medicin og medicinske instrumenter, som er vanskelige at skaffe i Bangladesh. Når de udenlandske læger foretager operationer, hjælper lokale læger til. På den måde opbygges viden og erfaring hos det lokale medicinske personale, der arbejder regelmæs-sigt på de flydende hospitaler og tilknyttede klinikker.

Sabrina Nizam, kommunikations-medarbejder hos Friendship, siger:

– De udenlandske læger, der kom-mer og arbejder for os, er frivillige. Deres tid er kostbar, og det er meget besværligt og langsommeligt at færdes på vejene, med rickshaw og til fods. Vi bruger MAF for at udnytte deres tid bedst muligt. MAF er et kæmpestort aktiv for os! Friendship og MAF hjælper i fællesskab de mennesker, der bor langs floderne i Bangladesh.

Ingen respektFriendship’s flydende hospitaler hjælper patienter som den 80 årige Somej Uddin. Han kom til hospitalet med svækket syn på især det ven-stre øje. På grund af det dårlige syn, blev han set skævt til og forsømt af sine tre sønner og en datter. Han ønskede at blive opereret for at blive mere værdsat af familien.

En af Friendship’s øjenlæger kon-staterede, at Uddin led af fremskre-den grå stær. Han blev opereret på det flydende hospital, og da han fik bandagen af og fik briller på, kunne han se alt omkring sig tydeligt. Han var meget taknemmelig og kunne udskrives og rejse hjem med båd.

Forbrændt og udstødtDen 14-årige Taniya blev indlagt på et hospitalsskib efter at have rejst i ni timer for at nå frem til skibet fra sin landsby. Hun havde en kontrak-tur – en forkortelse af muskler og sener – på venstre side af halsen og foran. Som 4-årig havde hun fået et slemt brandsår, da en stærkstrøms-ledning var faldet ned på hende hjemme i landsbyen, mens hun legede. Hun kunne ikke rette halsen ud og kunne ikke synke ordentligt. Hun kunne heller ikke blinke nor-malt med øjenlågene. En læge og hans team gennemførte en to timer lang operation, der løsnede sam-mentrækningen af halsen. For hver dag der gik efter operationen, kunne hun bevæge hovedet med større og større lethed, synke bedre og blinke med øjnene. Hun var meget glad og taknemmelig for forbedringen og for ikke længere at have status som udstødt.

Friendship’s lægende indsats

12

105 15

5 1510

VERTICALSPEED

100 FEETPER MINUTE

UP

DOWN0 20

OrganisationenFriendshipdrivertrefly-dendehospitaler,somsørgerforlæge-hjælptildensårbareogmarginaliserededelafbefolkningeniBangladesh,derborlangsfloderne.MAFhjælperFriend-shipvedatflyvefrivilligeudenlandske

lægerogmedicinskeforsyningertildeflydendehospitaler,fordivejtransportiBangladesherbesværligoglangsom-melig.MAF’samfibieflyerperfekttilløsningafdenneopgave.Friendshiparbejderpåenrækkeforskelligeområ-

dersomsundhedspleje,uddannelseogkatastrofehjælp.Friendshipermedtilatvideregiveogudviklegrundlæggendefærdighederogskabeinfrastruktur,derkanløftelokalsamfundeneudaffattig-domogskabevedvarendeforbedringer.

FAKTA OM FRIENDSHIP

13

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

3000

ft

2000

ft

1000

ft

Det svenske ægtepar Birgitta og KeA Arnlund fra MAF Kenya kan bevidne, at enkle løsninger kan være effektive. Parret bor i byen Lokichoggio i landets nordlige Turkana-region, et område, der plages meget af malaria.

Af Katie Machell og Paul Beck

KeA og Birgitta Arnlund har en lang tradition for at hjælpe i det lokale samfund, især inden for skolevæ-sen. Men for at børnene skal kunne gå i skole, må de være raske, og det kræver en indsats mod malaria.

I 2011 blev ægteparret Arnlund kontaktet af en lærer fra hjemlandet Sverige for at få råd om et fundrai-singprojekt, der ville interessere, motivere og inspirere lærerens elever. På grund af endnu et mala-riaudbrud kom Birgitta med idéen om uddeling af myggenet, en enkel, konkret og frem for alt effektiv ind-sats. Myggenettene kunne skaffes til en rimelig pris i Kenya, og KeA og Birgitta organiserede transporten af nettene med MAF til Turkana-regionen. Med de penge, som de

svenske skoleelever skaffede, blev der indkøbt og fordelt 700 mygge-net i Lokichoggio og det omkring-liggende område.

Da historien blev kendt i MAF Sve-rige, blev man her inspireret til at vi-dereføre projektet i samråd med KeA og Birgitta. I 2012 var der tilstrække-ligt med midler til indkøb af yderli-gere 2.000 net, og i samarbejde med en lokal organisation blev nettene fordelt via flere skoler. Da der stadig var mange net til overs, blev projek-tet gennem MAF’s flyvninger udvidet til nabolandet Sydsudan. Medarbej-dere fra en af MAF’s samarbejdspart-nere sørgede for fordelingen af net til familier i og omkring byen Tonj, der også er stærkt plaget af malaria.

Malaria på returBirgitta besøgte nogle af landsby-erne omkring Lokichoggio for at se, om nettene rent faktisk blev brugt, som det var tænkt. Hun blev glad for at se, at nettene var blevet hængt op, og i nogle hjem blev alle børnene stuvet sammen for at sove under dem. Der havde været bekymringer for, at mændene i familierne ville følge skik og brug og bruge nettene udelukkende til sig selv. Derfor var det igen og igen blevet understre-

get, at nettene skulle bruges til gavn for de mest sårbare, nemlig gravide kvinder og børn.

Ved efterfølgende vurdering af projektet har KeA og Birgitta Arn-lund kunnet konstatere, at den simple, forebyggende foranstaltning med at bruge myggenet behandlet med insektmiddel, har reduceret antallet af malariatilfælde. Effekten forstærkes yderligere af, at brugen af mange behandlede net på ét sted i nogen grad er med til at reducere bestanden af myg.

Glemt, men husketDen lokale organisation, som sam-arbejder med KeA og Birgitta om fordelingen af net, kaldes LEDO: Lokichoggio Emuriakin Develop-ment Organisation. ’Emuriakin’ er på Turkana-sproget ordet for ’glemt’, en trist afspejling af, hvordan disse mennesker ser sig selv, og en på-mindelse om situationen for mange lokalsamfund i Kenya.

Men denne historie vidner om, at de ikke er glemt af Gud, der inspire-rede en lærer tusindvis af kilometer borte til at sende en e-mail, som igangsatte en kæde af handlinger, der har bragt sundhed og håb til tusindvis af mennesker.

Til gavn for ‘de glemte’

14

Mission Aviation Fellowship ereninternational,fælleskirke-ligmissionsorganisation,somhjælperlokalekirker,missions-selskaberognødhjælpsorga-nisationeri30u-landemedflytransport.

FlightMissionISSN:1901-5690Udkommer4gangeomåret.Oplag:5.200stk.

MAFDanmarkslandskontorSøparken2DK-9440AabybroTlf.30429658maf@maf.dkCVRNr.30026144

Hjemmeside:www.maf.dk

Landssekretær: ØjvindThomasen

Redaktion:NielsKr.Sørensen(ansvarshavende)ArnePuggaardDortheBräunerLindThorkildJørgensen

TrykkerietFrihedenTlf.97981641www.trykkerietfriheden.dk

Kontingentpr.år:Medlem,enkelt:200kr.Medlem,par:300kr.

Netbank:DanskeBank Reg.nr.1551Kontonr.9581162

TAKFORSPONSORSTØTTE TILMAFFRA

GavertilMAFerfradrags- berettigedejf.ligningslovens§8a.Yderligereinformationpåwww.maf.dk

NY I MAF’S BESTYRELSE

Pågeneralfor-samlingenblevSvendEngrobvalgttilbesty-relsensomaflø-serforStigKiil,dererflyttettilKristiansand.

SvendEngrob,derboriTarm,erpensionerethelikopter-pilotogharbestredetenlangrækketillidsposterlokaltogregionalt.BestyrelsenbeståriøvrigtafArnePuggaard(formand),LarsFuglsang(næstfor-mand),OleIskov,MereteMogensenogMartinGräsLind.

MAF Danmark afholder en spe-ciel gudstjeneste i forbindelse med Stauning Airshow 2014.

Danmarks Flymuseums store KZ-hal med gamle veteranfly bliver om-dannet til et kirkerum, der vil danne rammen om en alternativ hangar-gudstjeneste fyldt med sang og musik.

Den kendte komponist og pianist Willy Egmose medvirker sammen med sin trio, og sognepræst Steen Frøjk Søvndal taler over temaet: ”Evangeliet har vinger”.

Hangar-gudstjenesten bliver optaget af TV Midt/Vest til senere udsendelse i regionen, og Radio Ådalen vil producere programmer om begivenheden.

TilmeldingDa der er begrænset plads, er til-melding nødvendig. Sæt derfor X i kalenderen den 9. august og tilmeld dig på www.maf.dk, på telefon 3042 9658 eller til landskontoret@maf.dk

Der udsendes e-mail med nær-mere informationer og program til alle tilmeldte.

Pris100 kr. pr. person (o. 12 år). Beløbet opkræves ved ankomst til Stauning (P-afgift) og giver også fri adgang til Danmarks Flymuseum (10 - 17) og Stauning Airshow (13 - 17).

Se flere oplysninger på:www.maf.dkwww.flymuseum.dk www.kzrally.dk/da/airshow-2014

Velkommen til

Hangar-gudstjenestepå Danmarks Flymuseum i Stauninglørdag den 9. august kl. 10:30

For hele familien!

BRUGTE FRIMÆRKER ER PENGE VÆRD – FOR MAFKortogkuverterfraGrønland,Island,Færøerne,Ålands-øerneogDanskVestindienermegetværd,nårfrimærkernesid-derpåkortetellerkuverten.Øvrigefrimærkermågerneklippesaf.

Sendfrimærkernetil:

JohannesNielsen Gartnerhøj18,5700Svendborg.

Erduitvivl,såringtil62261082.

6.50MAF DANMARK

15

www.maf.dk

Ny afgrøde i højlandetAf Brad Venter, MAF-pilot på Papua Ny Guinea

For nylig fløj vi en tørremaskine til et sted i højlandet ved navn Karimui på Papua Ny Guinea. Tørremaski-nen skal bruges til tørring af kakao-bønner. Kakao dyrkes sædvanligvis i lavlandet, men nu skal et forsøgs-projekt vise, om kakao også kan dyrkes i højlandet med godt udbytte. På grund af faldende priser på kaffe, der er den gængse afgrøde, forsøger man sig med kakao som alternativ.

Spændingen var derfor stor, da folk i Karamui havde samlet og tør-ret den første høst ved brug af de gamle metoder. Høsten bestod af

ni sække med 60 kg kakaobønner i hver sæk. For første gang nogen-sinde skulle MAF flyve sække med kakaobønner fra højlandet.

For folk i Karimui er MAF den eneste mulighed for at få fragtet afgrøder til markederne. Og sal-get af afgrøder er det eneste, der kan skaffe folk penge til betaling af almindelige fornødenheder, skole-gang og medicin.

Når den nye tørremaskine er taget i brug, kan MAF forhåbentlig fragte masser af kakaobønner fra Karamui – allerede i den nærmeste fremtid!