Kandidatafhandling i Psykologi ved Aarhus Universitet

Effekten af forældrekurser og

børnegrupper som interventioner til

skilsmissebørn The effects of parent courses and childrens groups as interventions

for children of divorce

Katrine Overby Sander

Årskortnummer: 20104023

Vejleder: Mikael Thastum

Foråret 2016

1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 1

Abstract ..................................................................................................................................... 3

1. Indledning .............................................................................................................................. 4

1.1. Introduktion ............................................................................................................................................ 4

1.2. Problemformulering og afgrænsning: .................................................................................................... 5

1.3. Disposition .............................................................................................................................................. 6

2. Barnets trivsel efter skilsmisse ................................................................................................ 8

2.1. Meta-analyser ......................................................................................................................................... 8

2.2. Yderligere forskning .............................................................................................................................. 10

2.3. Skandinavien ......................................................................................................................................... 12

2.4. Opsamling ............................................................................................................................................. 15

3. Medierende og modererende faktorer på barnets trivsel efter skilsmisse.............................. 17

3.1. Mediatorer............................................................................................................................................ 18

3.2. Moderatorer ......................................................................................................................................... 21

4. Systematisk review af effekten af forældrekurser på faktorer for børns trivsel ...................... 24

4.1. Om forældrekurser ............................................................................................................................... 24

4.2. Metode ................................................................................................................................................. 26

4.3. Resultater ............................................................................................................................................. 29

4.4. Diskussion ............................................................................................................................................. 39

5. Systematisk review af effekten af børnegrupper til skilsmissebørn på faktorer for børnenes

trivsel....................................................................................................................................... 43

5.1. Om børnegrupper ................................................................................................................................. 43

5.2. Metode ................................................................................................................................................. 45

5.3. Resultater ............................................................................................................................................. 47

5.4. Diskussion ............................................................................................................................................. 58

6. Opsamling og sammenligning af resultaterne fra de systematiske reviews ............................ 62

7. Mulige mediatorer for forandring i interventionerne ............................................................ 64

7.1. Eksisterende undersøgelser ................................................................................................................. 64

7.2 Foreslåede mediatorer .......................................................................................................................... 66

7.3. Resultater af forældrekursers effekt på de foreslåede mediatorer ..................................................... 66

7.4. Resultater af børnegruppers effekt på de foreslåede mediatorer ....................................................... 67

7.5. Opsamling ............................................................................................................................................. 69

2

8. Implementering i praksis ...................................................................................................... 71

8.1. Bør man tilbyde forældrekurser og/eller børnegrupper til skilte familier? ......................................... 71

8.2. Hvem skal tilbydes hvilken intervention? ............................................................................................. 72

9. Konklusion ........................................................................................................................... 75

9.1. Opsamling ............................................................................................................................................. 75

9.2. Fremtidig forskning ............................................................................................................................... 76

Litteratur ................................................................................................................................. 78

3

Abstract Every year, a great number of children experience parental divorce or separation. This life event has been

found to be related to a number of negative effects on the childrens’ well-being, such as more externalizing

and internalizing behavior problems and lower academic performance. Due to these negative effects, a

number of interventions has been designed to improve the welfare of children with divorced parents. In

this thesis, systematic reviews are made of the effects of two such types of interventions: parent courses

childrens’ groups. The reviews find that both interventions have a number of positive effects on factors

related to the well-being of the children. This thesis explores and makes suggestions for possible mediators

for the positive effects of the two intervention types, such as improvements in the parent-child

relationship, and in the childs’ self-esteem. When implementing these interventions in real life, it is not

recommended to offer both intervention typøes to the same family, and it is suggested that the decision to

offer a type of intervention to a family should be based on the severity and character of the problems in the

individual family.

4

1. Indledning

1.1. Introduktion

Sofie på 10 år er ked af det og har en knugende fornemmelse i maven. Hun har lige fået at vide, at mor og

far skal skilles. Flere af hendes venner i skolen har skilte forældre, men hun havde ikke regnet med, at det

ville ske for hende. Hendes forældre har fortalt, at mor flytter i en lejlighed, men hun ved ikke hvornår eller

om det er meningen, at hun skal flytte med. Hvordan skal de holde jul og fødselsdage fremover? Skal hun til

at have to af alting ligesom nogle af hendes venner i skolen? Sofie græder lidt, men føler sig samtidig vred

på forældrene over at de vil ødelægge familien. Hun vil bare gerne have, at alting skal være som det plejer.

Mange børn står hvert år i en lignende situation som Sofie i eksemplet ovenfor. Ca. hvert tredje barn i

Danmark vil i løbet af barndommen komme ud for, at forældrene flytter fra hinanden (Christensen &

Ottosen, 2002). Skilsmisse er nemlig kommet for at blive, og det kan ses af statistikkerne over antallet af

skilsmisser, der bliver ved med at stige. I 2014 var skilsmisseprocenten således udregnet til at være 54.4 i

Danmark (dvs. 54.4% af alle ægteskaber indgået i 2014 vil ende i skilsmisse), mens den 25 år tidligere ”kun”

var 47.3% (Danmarks Statistisk, 2015). 60% af alle skilsmisser involverer børn (Emery, 1999a), og uanset

hvor pænt en skilsmisse foregår mellem forældrene, vil det altid være en stor omvæltning for børnene, og

der stilles store krav til deres evner til at omstille sig til den nye situation. Når børn finder ud af, at deres

forældre skal skilles, oplever de ligesom, Sofie i eksemplet ovenfor, typisk et væld af følelser såsom

tristhed, vrede, forvirring, angst, skyldfølelse og frygt for fremtiden, og det er i lang de fleste tilfælde ikke

noget de ønsker (Levin, 2001; Moxnes, 2003; Pedro-Carroll, 2001). Skilsmissebørn menes derfor ofte at lide,

når de pludselig får hele deres hverdag og trygge fundament revet i stykker, fordi mor og far beslutter at de

ikke længere vil leve sammen. Lige siden skilsmisse begyndte at blive mere almindeligt i 1960’erne, har

forskere inden for socialområdet prøvet at undersøge hvilken effekt skilsmisse har på barnets trivsel inden

for forskellige områder. I mange år har forskningen været af tvivlsom kvalitet med små samples og

unøjagtige metoder, selvom kvaliteten af studierne er blevet bedre de sidste årtier (Hetherington &

Stanley-Hagan, 1999). Som følge heraf har resultaterne omkring skilsmissens effekt på børnene dog også

været meget blandede og man har ikke fået et klart billede af konsekvenserne af skilsmisse. Ikke desto

mindre har frygten for at børnene påvirkes permanent af forældrenes skilsmisse, gjort at der er blevet

iværksat en række interventioner med fokus på at forbedre trivslen for skilsmissebørn. Disse interventioner

henvender sig både til børnene og forældrene, og er i nogle lande påkrævede i forbindelse med skilsmisse.

Statsforvaltningen i Danmark tilbyder børnegrupper til børn af skilte forældre i 19 forskellige byer over hele

Danmark. Yderligere har Statsforvaltningen iværksat et pilotprojekt med forældregrupper og

forældrekurser til skilte forældre. Formålet er at hjælpe barnet (og forældrene) bedst muligt igennem

5

skilsmissen og tiden efter. Der er dog kun lavet få systematiske undersøgelser omkring virkningen af

sådanne forskellige interventioner til skilsmissefamilier, og det er ikke klart, om de rent faktisk har en effekt

på barnets trivsel eller ej. I denne opgave laves derfor 2 systematiske reviews af den eksisterende forskning

på området, for at undersøge effekten af interventionerne til skilte forældre og børn. Da så mange børn vil

opleve skilsmisse i løbet af deres opvækst, er det vigtigt at undersøge, hvad man kan gøre for, at det ikke

skal have en negativ effekt på deres trivsel.

1.2. Problemformulering og afgrænsning:

Problemformuleringen for dette speciale lyder således:

Hvilken effekt har hhv. forældrekurser og børnegrupper i forhold til at forbedre faktorer for trivsel for børn i

folkeskolealderen efter forældrenes skilsmisse?

I besvarelsen af problemformuleringen foretages en række afgrænsninger. For det første skal det

afgrænses, hvilke interventioner der undersøges i opgaven. Interventionerne der undersøges i denne

opgave, har fokus på at forbedre trivslen for skilsmissebørn. Mere konkret behandles forældrekurser og

børnegrupper for skilsmissebørn, da de to interventionstyper tilsammen repræsenterer en stor del af de

tilgængelige interventionsprogrammer til skilsmissefamilier. Desuden virker disse typer interventioner

særligt relevante at undersøge, da de som nævnt ovenfor begge tilbydes af den danske Statsforvaltning.

Inden for hver af de to interventionstyper findes flere forskellige programmer, hvoraf det kan forventes at

nogle har bedre effekt end andre. Her i opgaven vil der dog ikke blive gået i dybden med effekten af enkelte

programmer, da der ikke er forskning nok til at kunne gøre det, og der desuden er der flere ligheder end

forskelle blandt de forskellige forældrekursusprogrammer og børnegruppeprogrammer (Geasler & Blaisure,

1998). Derfor kan man tillade sig at vurdere effekten af de forskellige forældrekurser samlet i et review, og

effekten af de forskellige børnegrupper samlet i et andet review. Yderligere afgrænsninger i forhold til

hvilke interventioner der inkluderes i reviews’ene foretages i afsnittene om inklusions- og

eksklusionskriterier. At lave to forskellige reviews af de to typer interventioner giver desuden mulighed for

at sammenligne dem og vurdere, om der er mere evidens for en positiv effekt af den ene eller den anden

type intervention. At lave to forskellige systematiske reviews af de to interventionsformer i samme tekst er

så vidt forfatteren er orienteret ikke blevet gjort før.

Videre foretages der en afgrænsning i forhold til de børn, der er fokus på i opgaven. Der vil i opgaven blive

fokuseret på børn i folkeskolealderen, dvs. 7-16 år. Dette skyldes dels, at de børnegrupper der findes til

børn med skilte forældre oftest henvender sig til børn i denne alder, da yngre børn kun har en begrænset

forståelse af skilsmisse (Sanders & Riester, 1996). Videre kan man forestille sig, at det oftest er forældre til

6

børn i denne aldersgruppe, der vil opsøge hjælp i form af forældrekurser, mens forældre til ældre børn

måske ikke vil opleve samme relevans af forældrekurser, da teenagere har en højere grad af

selvstændighed og selvbestemmelse. En aldersgruppe på 7-16 år er naturligvis stadigvæk forholdsvist bred,

men det har ikke været muligt at begrænse opgaven til at undersøge interventioners effekt på en mindre

aldersgruppe, da der så ikke ville være forskning nok til de systematiske reviews. Yderligere er fokus

generelt på ”almindelige” skilsmissebørn og ikke f.eks. børn fra familier med særlige udfordringer såsom

vold, alkoholisme, mentale lidelser eller lignende.

En tredje afgrænsning foretages i forhold til hvordan ”faktorer for trivsel” forstås. Barnets trivsel behandles

her i opgaven som et bredt begreb, der dækker over mange forskellige aspekter af, hvordan barnet har det

og klarer sig, heriblandt mentalt helbred, adfærdsproblemer, skolepræstation, sociale forhold og lignende.

Yderligere inddrages også faktorer, der er relaterede til barnets trivsel, såsom konflikt mellem forældrene

(se afsnit 3.1).

En sidste afgrænsning foretages i forhold til begrebet skilsmisse. Igennem opgaven vil begrebet skilsmisse

blive brugt bredt og også omfatte separation hos ugifte samboende forældre. Dette skyldes, at omkring

halvdelen af alle børn i Danmark bliver født uden for ægteskab, men langt de fleste af disse børn er børn af

samboende par (Christensen & Ottosen, 2002; Emery, 1999a). Desuden vurderes samboende par med børn

at være ligesom gifte par med børn i kvalitetstræk og robusthed, og opløsningen af disse forhold forventes

derfor at påvirke børnene på samme måde som skilsmisse (Booth, 1999). Skilsmisse omfatter her i opgaven

både den umiddelbare skilsmisseproces, men også livsfasen skilsmisse. Med skilsmisseprocessen henvises

der til selve separationen af forældrene og den proces hvor forældrene når frem til beslutninger i forhold til

hvad der skal ske med økonomi, forældremyndighed mv. (Levin, 2001). Livsfasen skilsmisse er det, der

kommer efter, hvor man lever hver som en skilt familie og skal prøve at få det til at fungere omkring barnet,

der fremover altid vil have to separate forældre i to separate hjem.

1.3. Disposition

Afhandlingen starter i afsnit 2 ud med en redegørelse af forskningen i effekten af skilsmisse på børns trivsel.

For at det giver mening at se på effekten af interventioner til børn med skilte forældre, bør det nemlig

klarlægges, om forældres skilsmisse rent faktisk er forbundet med negative konsekvenser for barnets

trivsel, og på hvilke områder de eventuelt påvirkes. Der gennemgås først international forskning (hvoraf det

meste er fra USA), men der bliver også sat fokus på forskning fra Skandinavien, da der kan tænkes at være

forskel i hvor meget og hvordan skilsmisse påvirker børn i Skandinavien i forhold til andre lande med et

lavere niveau af velfærd. En ting er dog at vide, hvilke konsekvenser forældrenes skilsmisse kan have for

barnet, noget andet er at vide, hvorfor skilsmisse har disse effekter, og hvilke faktorer, der forstærker

7

denne sammenhæng. Dette behandles i afsnit 3, hvor der ses på de medierende og modererende faktorer

af skilsmisses effekt på barnets trivsel.

Efter disse redegørende afsnit, der danner baggrund for og giver et rationale for at undersøge effekten af

interventioner til børn med skilte forældre, vil der i afsnit 4 og 5 blive lavet systematiske reviews af

effektundersøgelser af hhv. forældrekurser og børnegrupper i forhold til at forbedre faktorer for trivsel hos

skilsmissebørn i folkeskolealderen. I afsnit 6 laves der en opsamling og sammenligning af fundene fra de to

reviews, og i afsnit 7 undersøges og diskuteres en række foreslåede mediatorer af de positive effekter af

interventionerne, som blev fundet i de to reviews. Herefter diskuteres det i afsnit 8, hvorvidt man bør

tilbyde de to interventionstyper til skilsmissefamilier, og hvordan man kan vurdere, hvilke familier der skal

tilbydes hvilken (hvis nogen) form for intervention.

Afslutningsvist gives der en konklusion i afsnit 9 bestående af en opsamling af fundene fra de tidligere

afsnit og bud på områder til fremtidig forskning.

8

2. Barnets trivsel efter skilsmisse

Der vil i det følgende blive redegjort for forskningen i, hvordan børn med skilte forældre trives

sammenlignet med børn fra intakte hjem. Forholdet mellem skilsmisse og konsekvenser for børnene,

årsager, individuelle forskelle, risikofaktorer og beskyttende faktorer er indviklet og omfattende nok til at

kunne fylde et helt speciale i sig selv. Derfor kan det naturligvis ikke afdækkes fyldestgørende i et speciale

hvis fokus ligger et andet sted, nemlig på de interventioner der skal afhjælpe de negative konsekvenser.

Ikke desto mindre forsøges det i de følgende afsnit at skabe et overblik over, hvad forskningen faktisk siger

om hvordan børns trivsel bliver påvirket af forældrenes skilsmisse.

For langt de fleste vil en skilsmisse i familien være en stressende begivenhed (Amato, 2014; Booth, 1999).

Omfanget og indflydelsen af denne stress kan anskues ud af to forskellige modeller. Den første,

krisemodellen, anser skilsmisse som en midlertidig livskrise, der påvirker individet i en begrænset periode.

Efter et stykke tid, længden af hvilken afhænger af faktorer såsom personlige ressourcer, vil individet dog

tilpasse sig, og langt størstedelen kommer til at fungere på samme niveau som før skilsmissen (Amato,

2000). En anden model ser skilsmisse som en kronisk belastning, der har vedvarende konsekvenser, f.eks. i

form af ringere økonomi eller lavere uddannelsesniveau. Ifølge denne model kan faktorer såsom personlige

ressourcer også påvirke niveauet af de vedvarende konsekvenser, men generelt menes det, at man ikke

kommer til at have samme niveau af trivsel som før skilsmissen (Amato, 2000). De to modeller anser altså

skilsmisse som havende henholdsvis kortsigtede og langsigtede negative effekter, og i det følgende vil det

blive vurderet om der er mest støtte for den ene eller den anden model. De følgende undersøgelser er

fundet ved litteratursøgning i de elektroniske databaser PsycINFO og Århus Universitets biblioteks

database. Derudover er der lavet kædesøgning i litteraturlisterne fra undersøgelser fundet i de elektroniske

databaser. Der er kun søgt forskningsartikler fra de sidste 20 år, for at få det nyeste og mest relevante

forskning, da det tidligste forskning på området som sagt har været præget af studier af ringere metodisk

kvalitet (Hetherington & Stanley-Hagan, 1999). En undtagelse hertil er dog metaanalysen af Amato og Keith

fra 1991, der vurderes at være for afgørende og indflydelsesrig til at blive udeladet fra redegørelsen.

2.1. Meta-analyser

Amato og Keiths (1991) metaanalyse af børns velvære efter forældres skilsmisse er nok noget af det mest

citerede og mest indflydelsesrige forskning i forhold til hvordan man de sidste 30 år har forstået

påvirkningen af forældres skilsmisse på børn. En søgning på ProQuest viser, at den er blevet citeret 1189

gange. Ud fra deres analyse af 92 studier udført i 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne på mere end 13.000

børn i alt, konkluderede de, at skilsmisse lader til at have en negativ effekt på børns trivsel inden for alle de

9

undersøgte områder, nemlig skolemæssig præstation, (dårlig) opførsel, psykisk velbefindende,

selvopfattelse, social tilpasning og forhold til forældrene. Mere end 2/3 af de inkluderede studier fandt at

børn fra skilte hjem havde ringere trivsel end børn fra intakte hjem. Dog fandt de også, at

effektstørrelserne generelt var små, d= -0.08 ─ -0.26. Disse effektstørrelser var dog udregnet som

gennemsnit på baggrund af både signifikante og ikke-signifikante resultater, hvilket vil trække dem nedad.

Yderligere fandt metaanalysen, at nyere studier havde lavere effektstørrelser end ældre, muligvis fordi

nyere undersøgelser havde en større tendens til at bruge metodisk stærke designs med f.eks.

kontrolvariable og brug af randomiserede og større samples. På trods af at forskellene mellem

skilsmissebørn og børn i intakte familier altså var små, var dette dog også forskelle, der blev ved med at

være der, efter man kontrollerede for faktorer såsom familiens økonomi og lignende, om end

effektstørrelserne blev lidt mindre af dette.

10 år efter udgivelsen af metaanalysen fra 1991, lavede Amato (2001) endnu en metaanalyse for at

undersøge udviklingen i børns velvære efter forældres skilsmisse igennem tiden. I dette studie fandt man

igen, at børn af skilte forældre scorede signifikant lavere på forskellige mål for velvære, præstation og

tilpasning end børn i intakte familier. Videre fandt de, at på trods af, at metodisk stærkere

undersøgelsesdesigns tidligere var blevet fundet at være forbundet med lavere effektstørrelser, og at

undersøgelser fra 1990’erne gennemsnitligt var metodisk stærkere end undersøgelser fra tidligere årtier,

var effektstørrelserne af studierne fra 1990’erne ikke lavere end i 1980’erne. Tværtimod viste en mere

detaljeret analyse af sammenhængen mellem årstal og effektstørrelse, at for skolemæssig præstation,

opførsel, psykisk tilpasning og selvopfattelse, var der ikke tale om en nedadgående tendens, men en

bueliniet tendens, således at effektstørrelserne var blevet mindre fra 60’erne og indtil omkring starten af

80’erne, hvorefter de blev større igen frem mod år 2000 (Amato, 2001). Med andre ord lader det til, at de

negative effekter af skilsmisse for børn var blevet større de sidste 20 år. Det nævnes, at en af grundene til

dette kan være, at ægteskaber i dag sjældnere opløses på grund af store konflikter og dysfunktionalitet i

ægteskabet, men oftere af mere fredelige årsager såsom at man er vokset fra hinanden eller at man ikke

længere er forelskede. Når forældrenes ægteskab er prægede af et højt konfliktniveau med mange

skænderier, kan det være bedst for barnet, at forældrene bliver skilt, og for en del børn vil det opleves som

en lettelse. Når forældrene går fra hinanden uden tydelig, forudgående konflikt, kan splittet og alle de

dertilhørende stressende omvæltninger være meget pludselige, uønskede og uforståelige for barnet. Når

forældres ægteskab går i opløsning uden at have været dybt dysfunktionelt, lader det altså til at være

værre for barnet (Amato, 2001). Denne teori bekræftes også af en undersøgelse, der fandt at

skilsmissebørn fra familier med et højt konfliktniveau trivedes lige så godt eller bedre end børn fra intakte

højkonfliktfamilier, mens skilsmissebørn fra familier med lavt konfliktniveau til gengæld havde en

10

signifikant værre trivsel efter skilsmissen end børn fra intakte lavkonfliktfamilier (Hanson, 1999). Hvad end

der er grunden til at forskellen mellem børn af gifte og skilte forældre var blevet større i løbet af 1990’erne,

er det interessant, at det er sket i en periode, hvor tiltag såsom forældrekurser og børnegrupper til skilte

familier også er blevet mere udbredte (Amato, 2001). Om det større skel mellem skal ses som et udtryk for

at disse interventioner ikke er effektive eller om udviklingen i forskellen ville have været endnu større uden

dem, er dog ikke til at sige.

2.2. Yderligere forskning

Udover metaanalyserne af Amato og kolleger, er der også udgivet forskning i nyere tid, som ikke er med i

disse metaanalyser. Noget af det følgende forskning er ikke med i metaanalyserne, fordi det er blevet

udgivet efter 2001, mens andet ikke er med af andre årsager. Det kan f.eks. være, at det ikke er dukket op i

deres litteratursøgninger eller at det er blevet udelukket på grund af et eksklusionskriterie.

Psykisk trivsel og problemadfærd

Et longitudinelt studie fandt, at børn, hvis forældre blev skilt, havde signifikant højere scores på mål for

angst og depression, både inden forældrene blev skilt og ved to senere follow-ups over fire år,

sammenlignet med børn, hvis forældre blev ved med at være gift (Strohschein, 2005). Der skete en stigning

i niveauet af mentale problemer som følge af forældrenes skilsmisse, men problemerne var allerede til

stede inden. Et studie, der fulgte børn fra deres fødsel til 15-års alderen med årlige målinger på Child

Behavior Checklist fandt, at børn, hvis forældre blev skilt i løbet af barndommen, havde flere

internaliserende og eksternaliserende adfærdsproblemer i forhold til børn med fortsat gifte forældre

(Weaver & Schofield, 2015). Disse forskelle var både til stede umiddelbart efter skilsmissen, men også

senere hen ved follow-up undersøgelse i teenageårene. Yderligere blev forskellen både rapporteret af

moderen og af en lærer, hvilket tyder på, at børnene med skilte forældre udviste adfærdsproblemer i flere

sammenhænge. En undersøgelse fandt også, at skilsmissebørn gennemsnitligt havde lavere livskvalitet og

flere adfærdsproblemer end børn fra intakte familier (Hanson, 1999). En undersøgelse af 14-18 årige

teenagere fra skilte og ikke-skilte familier fandt, at forældres skilsmisses var forbundet med et højere

alkoholforbrug blandt de unge på alle målte variable, idet de drak oftere, havde større sandsynlighed for at

drikke mere end 5 genstande på en gang og oftere havde være påvirket af alkohol i skoletiden, end deres

jævnaldrende fra intakte familier (Jeynes, 2001). Lignende fund er blevet gjort med brug af marihuana og

kokain, idet teenagere af skilte forældre oftere tager marihuana eller kokain end deres jævnaldrende fra

intakte familier, og har større sandsynlighed for at være påvirkede af disse stoffer i skolen (Jeynes, 2001B).

Fundene i begge disse undersøgelser blev kun i ringe eller ingen grad enten påvirket af kontrol for

forældrenes socioøkonomiske status.

11

Skolepræstation

Et studie fandt, at forældrenes skilsmisse var forbundet med ringere skolepræstation indenfor alle de

undersøgte områder (matematik, læsning, videnskab, samfundsfag) i forhold til børn med vedblivende gifte

forældre (Sun & Li, 2001). Videre fandt denne undersøgelse, at den ringere præstation blandt

skilsmissebørnene var til stede allerede inden skilsmissen. Som nævnt er skilsmisse en proces, der breder

sig over længere tid end bare lige den tid, hvor forældrene flytter fra hinanden, og det, at de børn, hvis

forældre senere bliver skilt, klarer sig dårligere i skolen allerede inden selve skilsmissen har fundet sted, er

med til at understrege dette. Det kan dog også være et udtryk for, at der er underliggende faktorer ved

visse familier, som både er forbundet med skilsmisse og ringere skolepræstation. Andre studier finder også

en sammen hæng mellem skilsmisse og ringere skolepræstation i forhold til børn af fortsat gifte forældre,

på mål såsom lavere karakterer, større risiko for at dumpe et fag, højere grad af pjæk og suspendering fra

skolen (Frisco, Muller, & Frank, 2007; Hanson, 1999).

Langsigtede effekter

Et britisk longitudinelt studie ville undersøge, hvordan børn, hvis forældre blev skilt i deres barndom,

klarede sig som teenagere og unge voksne (Chase-Lansdale, Cherlin, & Kiernan, 1995). De fulgte en kohorte

født i 1958, altså nogle af de første, som har oplevet en stigende normalisering af skilsmisser, for at

undersøge, hvordan deres emotionelle tilpasning var senere i livet. Ved 16 års alderen fandt man, at de

børn, hvis forældre var blevet skilt da børnene var mellem 7 og 16 år gennemsnitlig havde flere emotionelle

problemer, dårligere skolepræstation og dårligere familieøkonomi, sammenlignet med børn af fortsat gifte

forældre. Som 23-årige havde børnene med skilte forældre en signifikant dårligere emotionel tilpasning,

end dem, der ikke havde oplevet en skilsmisse. Dog skal det bemærkes, at langt størstedelen af

skilsmissebørnene stadig havde en score under cut-off’et for klinisk psykopatologi, hvilket indikerer, at der

var en del varians i scorerne inden for gruppen af skilsmissebørn. Forskellen mellem 23-årige børn af skilte

og gifte forældre blev ved med at være til stede og signifikant, selv efter, man kontrollerede for forskellige

faktorer, der gik forud for skilsmissen, nemlig socioøkonomisk status, skolepræstation og emotionel

tilpasning da børnene var 7 år. Et problem ved denne undersøgelses repræsentativitet og aktualitet er

naturligvis, at deltagerne er fra en generation, hvor forældres skilsmisse ikke var nær så almindeligt som

det er i dag, og det kan derfor tænkes, at forældres skilsmisse havde større negativ indvirkning på barnet.

Et follow-up studie blev lavet af kohorten med data fra da de var fyldt 33 år, for at se, hvordan forældres

skilsmisse påvirkede dem som voksne (Cherlin, Chase-Lansdale, & McRae, 1998). Her fandt man, at

forskellene i emotionelle problemer mellem børn af skilte og gifte forældre blev ved med at vokse indtil 33-

12

års undersøgelsen, hvilket kan tyde på, at forældrenes skilsmisse påvirker børnene negativt, langt ind i

voksenlivet.

Et studie ville undersøge, hvordan børn, hvis forældre var blevet skilt inden de blev 16 år, klarede sig som

32-årige voksne (Huurre, Junkkari, & Aro, 2006). De fandt igennem selvrapporterede spørgeskemaer blandt

andet, at børn, hvis forældre var skilt, oftere var arbejdsløse, oftere var single, skilte eller separerede,

oftere havde et højt alkohol- og tobaksforbrug og havde oplevet flere negative livsbegivenheder som 32-

årige, sammenlignet med dem, hvis forældre var forblevet gift igennem deres barndom. Fundene omkring

skilsmissebørnenes civilstatus som voksne bekræftes af andre studier, som også har fundet, at voksne, hvis

forældre er skilt, har parforhold af lavere kvalitet og oftere selv ender med at blive skilt (Booth, 1999). For

kvinder, hvis forældre var blevet skilt i barndommen, fandt man yderligere et lavere uddannelses- og

jobniveau, flere mentale problemer og et dårligere socialliv end kvinder, hvis forældre var gifte (Huurre et

al., 2006). Der var ingen forskel på mænd fra skilte og intakte familier på disse områder. Videre var alle

disse forskelle stadig signifikante og stort set uændrede, efter man kontrollerede for forældres

socioøkonomiske status, hvilket ellers kan forestilles at være en stærk medierende variabel i forhold til

faktorer såsom uddannelsesniveau, arbejdsløshed og alkoholvaner.

Kønsforskelle

Generelt er der kun fundet beskeden støtte for, at der skulle være kønsforskelle i hvordan børn klarer sig

efter skilsmisse (Amato, 2001). Når der findes forskelle mellem drenge og piger, er det oftest forskelle der

ses som ”typiske” for drenge og piger, dvs. drenge har flere eksternaliserende problemer såsom voldelig

adfærd, og piger har flere internaliserende problemer såsom depressionssymptomer (Huurre et al., 2006;

Størksen, Røysamb, Holmen, & Tambs, 2006). Forholdet mellem køn og konsekvenser er uklart med meget

forskellige resultater i forskellige studier (Grych & Fincham, 1992; Huurre et al., 2006). Vigtigst for denne

opgave er dog også, at studierne lader til at vise, at skilsmisse påvirker både piger og drenge negativt,

selvom der så måske kan være nogle forskelle i omfanget og hvilke områder hhv. piger og drenge oplever

størst problemer inden for. Derfor vil interventioner være relevante både for piger og drenge, men hvis

man havde et klarere billede af hvordan de to køn blev påvirket, kunne man måske bedre målrette

interventionerne.

2.3. Skandinavien

De fleste af de ovenstående fund omkring konsekvenserne af skilsmisse for børn stammer fra amerikanske

undersøgelser udført på amerikanske samples. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om disse fund kan

generaliseres til Skandinaviske lande såsom Danmark. Nogle teoretikere peger på, at en af hovedårsagerne

13

til, at skilsmissebørn klarer sig værre end børn af samboende forældre, er økonomisk afsavn (Breivik &

Olweus, 2006). I lande som USA, hvor det økonomiske ansvar i høj grad ligger på individet, kan en skilsmisse

have store økonomiske konsekvenser for f.eks. kvinder, der inden skilsmissen har været hjemmegående

eller har arbejdet på deltid. I Skandinavien, derimod, er der en række økonomiske bidrag fra staten såsom

børnepenge, garanteret børnebidrag og højere boligstøtte til forældre, som hjælper enlige forsørgere og

mindsker de negative økonomiske konsekvenser, der kan være ved en skilsmisse. Hvis de negative

konsekvenser af skilsmisse er mindre i Skandinavien, kan det også forventes, at den negative indflydelse på

barnets trivsel er mindre. Foruden det økonomiske aspekt, er der også andre faktorer, der taler for, at børn

med skilte forældre skulle være mindre udsatte i Skandinavien end USA, som f.eks. det, at skilsmisse er

forholdsvist almindeligt forekommende her, og at det derfor ikke kun er børn fra dysfunktionelle familier,

der oplever det, ligesom der heller ikke er nogen særlig negativ social stigma omkring det (Breivik &

Olweus, 2006). I det følgende vil der derfor redegøres for fund på området fra de forholdsvist få

undersøgelser, der er blevet foretaget i Skandinavien.

Psykisk trivsel og problemadfærd

Et studie ville undersøge, om skilsmisse var forbundet med ringere trivsel i lige så høj grad hos

skandinaviske (norske) børn som amerikanske børn (Breivik & Olweus, 2006). Ved hjælp af spørgeskemaer

til børn på 11-15 år sammenlignede de børn af samboende forældre med børn, der boede ved en fraskilt

mor, på en bred række aspekter af barnets trivsel, såsom eksternaliserende adfærd (antisocial eller voldelig

adfærd), brug af alkohol, tobak og stoffer, ADHD-tendenser, internaliserende problemer (depression og

negativ selv-evaluering), udsættelse for mobning, og social disintegration. I undersøgelsen fandt man, at de

børn, hvis forældre var skilt, klarede sig signifikant værre end de børn med samboende forældre på alle

faktorerne, undtagen impulsivitet (ADHD tendens) og social disintegration. De signifikante forskelle havde

effektstørrelser, der var små eller mellemstore. Forfatterne sammenlignede deres fundne data med data

fra meta-analyser af Amato og Keith (1991) og Amato (2001), og fandt at resultaterne var sammenlignelige.

Denne undersøgelse fandt altså, at det norske velfærdssystem ikke forhindrede børn i at opleve negative

konsekvenser af forældrenes skilsmisse, faktisk var de lige så påvirkede som amerikanske børn i tidligere

undersøgelser. En anden undersøgelse på et norsk sample af teenagere undersøgte, om skilsmissebørn

oplevede stigninger i problemer med angst og depression, generelt velbehag og selvtillid (Størksen,

Røysamb, Moum, & Tambs, 2005). Undersøgelsen viste, at skilsmisse var forbundet med signifikant lavere

trivsel på alle de målte områder for børn i 14-års alderen, gennemsnitligt 7 år efter skilsmissen,

sammenlignet med børn, hvis forældre stadig var gift (Størksen et al., 2005). Videre fandt de, at

forældrenes skilsmisse blev ved med at have en negativ indflydelse på disse børn, idet de ved en follow-up

14

undersøgelse 4 år senere, da børnene var i 18-års alderen, havde oplevet en større negativ udvikling i deres

trivsel, end hvad der var normalt for børn i samme aldersgruppe, hvis forældre stadig var gift. Denne

tendens lod til at være særligt stærk for piger i undersøgelsen, idet 40% af pigerne med skilte forældre

kæmpede med symptomer på angst og depression hver dag. Videre fandt de også, at når man

kontrollerede for forældres score på en skala for angst- og depressionssymptomer, var de negative effekter

af forældres skilsmisse på teenagernes trivsel stadig signifikante (Størksen et al., 2006). Der er altså ikke

blot tale om, at børnene arver eller bliver påvirket af deres forældres mentale problemer. Sammenhængen

mellem forældres skilsmisse og børnenes problemer med angst og depression, generelt velbehag og

skolefunktion var stadig signifikant og moderat efter man kontrollerede for forskellige demografiske og

familiemæssige variable (Størksen et al., 2006). Dog blev der også fundet større variation i resultaterne for

børnene af skilsmisse end for børnene med gifte forældre, hvilket kan pege på, at der er store individuelle

forskelle i trivslen hos skilsmissebørn. Et andet studie ville undersøge om forældres skilsmisse var

forbundet med højere grad af internaliserende og eksternaliserende adfærd hos barnet (Zeratsion et al.,

2013). Yderligere ville de undersøge om det gjorde nogen forskel, om forældrene var blevet skilt tidligt (0-

15/16 år) eller sent (15/16-18/19 år) i barnets liv. De fandt, at forældres tidlige skilsmisse var forbundet

med internaliseringsproblemer hos barnet, men ikke eksternaliseringsproblemer. Sen skilsmisse hos

forældrene var ikke forbundet med hverken internaliserings- eller eksternaliseringsproblemer. Altså fandt

dette studie generelt ikke mange negative konsekvenser af forældres skilsmisse på børnene. En grund til

denne mangel på effekt af skilsmisse kan dog måske være, at samplet af børn i undersøgelsen generelt kom

fra økonomisk velstående familier, idet 72.8% af deltagerne beskrev deres families økonomi som over

gennemsnittet sammenlignet med andre i Norge. Da forringelse af økonomi som sagt antages at være en

grund til forværret trivsel hos skilsmissebørn (Breivik & Olweus, 2006), kan det være en grund til, at man

ikke har fundet større negativ effekt af skilsmisse for børnene i dette studie.

Skolepræstation

Et studie udført på et svensk sample fandt, at børn af gifte forældre har et højere karaktergennemsnit når

de går ud af 9. klasse og oftere fortsætter til en uddannelse efter folkeskolen sammenlignet med børn af

skilte forældre (Jonsson & Gähler, 1997). Ydermere fandt dette studie, at af de børn, der fortsætter videre i

uddannelsessystemet efter 9. klasse, vil børn af gifte forældre oftere gå videre til en akademisk

forberedende uddannelse, såsom gymnasiet, end børn af skilte forældre. Et studie fra Norge fandt

yderligere, at skilsmissebørn havde signifikant flere skolemæssige problemer end børn med gifte forældre

(Størksen et al., 2005). Et andet svensk studie, undersøgte ligeledes effekten af skilsmisse på børns

skolepræstation (Wadsby & Svedin, 1996). Her fandt man dog ingen forskel mellem karakterne ved 9.

15

klasses eksamen på børn af gifte og skilte forældre. Undersøgelsen af Breivik og Olweus (2006) fandt også,

at børn med skilte forældre gennemsnitligt havde signifikant lavere karaktergennemsnit end deres

kammerater med gifte forældre.

Langsigtede effekter

En longitudinel undersøgelse af langsigtede konsekvenser ved forældres skilsmisse hos svenske mænd

fandt, at forældres skilmisse i barndommen var forbundet med lavere psykisk velbefindende ved en initiel

undersøgelse i 18-20 års alderen og med større prævalens for indlæggelse i psykiatrien igennem de næste

19 år, blandt andet for skizofreni og alkoholisme, samt højere dødelighed (Hansagi, Brandt & Andreasson,

1999). Disse resultater var stadig gældende, efter man kontrollerede for en række variable såsom forældres

mentale sundhed, alkoholisme ved faderen og stressorer i barndommen. En svaghed ved denne

undersøgelser er dog, at den første del af dataene blev indsamlet i år 1969-70, dvs. for 45 år siden. Siden da

er skilsmisse blevet meget mere almindeligt, hvilket også ses af, at det kun var 10% af de 47.000 mænd i

denne undersøgelse, hvis forældre var blevet skilt. Det er derfor ikke sikkert, at fundene fra denne

undersøgelse kan generaliseres til børn i dag.

2.4. Opsamling

Alt i alt viser de fleste undersøgelser, at der er en signifikant forskel mellem trivslen hos børn af skilte og

gifte forældre. Ydermere viser forskningen også, at en stor del af denne forskel disse forskelle bliver ved

med at være der, efter man kontrollerer for forskellige faktorer såsom forældrenes socioøkonomiske

status. Denne negative effekt findes blandt andet inden for internaliserende og eksternaliserende adfærd,

brug af rusmidler, selvtillid, psykiske lidelser og skolepræstation. Forskellene er i de fleste tilfælde

moderate eller små, men ikke desto mindre er det forskelle, man bliver ved med at finde i mange

forskellige undersøgelser på for mange forskellige områder og gennem efterhånden mange årtier.

Yderligere har man fundet, at skilsmisse er forbundet med negative effekter i mange forskellige lande,

herunder også skandinaviske lande. Fundene fra skandinaviske undersøgelser er generelt mere blandede

end fundene fra internationale undersøgelser, men viser overordnet set, at skilsmisse er forbundet med en

række negative konsekvenser for børnene. Videre finder mange af undersøgelserne, at børn med skilte

forældre har det og klarer sig værre end børn med gifte forældre selv flere år efter skilsmissen og når de

selv er blevet voksne. Dette giver altså støtte til den kroniske belastnings-model for skilsmisse, der siger, at

påvirkninger af skilsmisse varer ved hele livet. De små effektstørrelser er dog også et udtryk for, at det ikke

er alle skilsmissebørn, der oplever negative effekter på deres trivsel efter skilsmissen, og mange

undersøgelser finder, at der er store variationer inden for gruppen af skilsmissebørn, således at nogen

trives på niveau med børn fra intakte hjem, mens andre trives betydeligt værre. Det lader altså til, at den

16

kroniske belastnings-model for skilsmisse er for simpel, og at der nærmere er tale om, at for nogen er

skilsmisse en livsvarig belastning, mens det for andre kun er en midlertidig krise (Amato, 2000). Dette er

med til at understrege, at der ikke findes noget enkelt svar på hvordan børn klarer sig efter en skilsmisse.

17

3. Medierende og modererende faktorer på barnets trivsel

efter skilsmisse

Det foregående afsnit fandt, at skilsmisse er forbundet med en række negative konsekvenser for børnene.

Dog viste undersøgelserne også, at der er der stor variation i, hvordan børn klarer sig efter forældrenes

skilsmisse (Amato, 2001), og det følgende afsnit vil derfor se på hvilke faktorer, der forklarer og påvirker

forholdet mellem skilsmisse og børns trivsel. Sådanne faktorer kaldes henholdsvis mediatorer og

moderatorer (Baron & Kenny, 1986). Forholdet mellem skilsmisse, forskellige mediatorer og moderatorer,

og barnets trivsel kan ses i figur 1 nedenfor. Viden om medierende og modererende faktorer kan bidrage til

at forstå, hvordan man kan øge barnets trivsel efter en skilsmisse, da det kan forventes, at man ved at

behandle på de faktorer, der er årsag til eller påvirker den negative effekt af skilsmisse på barnets trivsel

kan forhindre at barnet mistrives. Forskningen i medierende og modererende faktorer i forholdet mellem

skilsmisse og barnets trivsel kan altså forventes at være nyttigt i forhold til forståelsen af og udviklingen af

interventioner til at forbedre skilsmissebørns trivsel. De vigtigste medierende og modererende faktorer i

forhold til barnets trivsel efter skilsmissen gennemgås nedenfor.

Figur 1

Skilsmisse

Mediatorer:

- Økonomisk afsavn

- Mindre kontakt med forældre

- Forældres tilpasning

- (Konflikt mellem forældre)

Forringet trivsel

for barnet

Moderatorer:

-Faktorer ved barnet selv

(coping, IQ, humor etc.)

- Forældre-barn forhold

- Støttepersoner

18

3.1. Mediatorer Medierende faktorer (eller mediatorer) forklarer hvordan en prædiktor variabel (f.eks. skilsmisse) fører til

et særligt outcome (udfald, såsom ringere trivsel for børnene) (Baron & Kenny, 1986). Variationer i den

medierende variabel vil altså forklare variationer i outcomet, og når man kontrollerer for den medierende

faktor, vil effekten af prædiktor variablen på outcomet derfor være signifikant mindre (Kazdin, 2007). Der

kan godt være flere faktorer, der medierer forholdet mellem en prædiktor variabel og dens outcome, og

prædiktor variablen kan også være ansvarlig for en del af udkommet i sig selv. Mediatorer kan også ses som

outcomes af prædiktor variablen og vil derfor variere med den (Baron & Kenny, 1986). Af samme årsag vil

medierende faktorer tidsmæssigt også komme efter prædiktor variablen.

Økonomisk afsavn

Efter en skilsmisse, kommer de fleste børn til at bo i en familie, hvor der er dårligere økonomi, end da deres

forældre boede sammen (Uunk, 2004). Dette forventes som nævnt i afsnit 2.4. at være et større problem i

USA end i Skandinavien, men ikke desto mindre oplever danske fraskilte enlige mødre også at have værre

økonomi end de havde inden skilsmissen (Uunk, 2004). Den forværrede økonomi menes dels at påvirke

børnene, ved at forældrene har færre penge til at bruge på barnets fritidsaktiviteter, tøj, mad, legetøj,

uddannelsesmaterialer (f.eks. computer) osv. (Breivik & Olweus, 2006). Måske vil bopælsforælderen også

være nødt til at flytte med barnet til et billigere og dårligere hjem i et mindre godt nabolag. Et andet aspekt

ved en ringere økonomi er, at det kan påvirke forældrene negativt og stresse dem, hvilket til gengæld kan

have en negativ indflydelse på deres evne til at fungere som forældre. Et skandinavisk studie undersøgte,

hvilken indflydelse økonomisk afsavn har på skilsmisses effekt på barnets karakterer i skolen. De

konkluderede, at økonomi var en signifikant mediator af skilsmissebørnenes dårligere karakterer i skolen,

idet kontrol for økonomi forklarede 40-45% af forskellen mellem børn med skilte og gifte forældre (Breivik

& Olweus, 2006). Det samme studie fandt også en mindre effekt af økonomisk afsavn i forhold til

internaliserende problemer, idet økonomisk afsavn forklarede ca. en fjerdedel af effekten af forældrenes

skilsmisses indflydelse på denne variabel. Videre konkluderede en metaanalyse af effekten af skilsmisse på

børns trivsel, at de undersøgte studier gav nogen støtte til teorien om økonomisk ulempe som en

medierende faktor, omend det ikke forklarede hele sammenhængen mellem skilsmisse og ringere trivsel

(Amato & Keith, 1991). I et andet skandinavisk studie af medierende effekter fandt man dog, at det ikke

gjorde en stor forskel i forholdet mellem skilsmisse og børns ringere skolemæssige præstation, at

kontrollere for husholdningens økonomi efter skilsmissen (Jonsson & Gähler, 1997). Alt i alt peger de fleste

studier altså på, at forringet økonomi har en vis indflydelse som medierende variabel på forholdet mellem

skilsmisse og barnets trivsel.

19

Mindsket kontakt med forældrene

Når forældrene skilles, vil barnet ikke længere kunne se forældrene så meget, som det gjorde inden. Selv

hvis det bor i en deleordning, hvor det bruger lige meget tid ved hver forælder, vil det stadig kun se hver

forælder halvt så meget som før. Videre kan det forventes, at forældrene bliver nødt til arbejde mere efter

skilsmissen for at kunne få råd til hverdagens udgifter. Derudover vil hver forælder være nødt til at bruge

mere tid på husarbejde, da de nu hver især har deres egen husholdning, som de er alene om at passe. På

grund af den øgede arbejdsbyrde derhjemme og ude har forældrene måske heller ikke samme energi og

overskud til at give barnet lige så høj grad af opmærksomhed, lektiehjælp, opsyn og emotionel støtte, når

de endelig bruger tid med det, som inden skilsmissen (Gähler, 1998). Både kvantiteten og kvaliteten af

barnets samvær med forældrene formindskes altså. Dette kan forventes at have en negativ påvirkning på

blandt andet barnets skolepræstation, selvtillid og læring af sociale evner (Amato & Keith, 1991). Desuden

kan det manglende opsyn gøre, at barnet nemmere kommer til at deltage i negativ adfærd eller kriminalitet

(Jeynes, 2001B). Amato og Keiths (1991) metaanalyse fandt, at børn hvis ene forælder var død, trivedes

værre end børn, der bor i intakte familier, hvilket giver noget støtte til teorien om, at fravær af forældre

påvirker børn negativt. Dog trivedes børn med skilte forældre værre end børn med en afdød forælder,

hvilket tyder på, at fraværet af forældre ikke kan forklare hele den negative effekt af skilsmisse alene.

Videre fandt man i dette og andre studier ikke nogen tydelig sammenhæng mellem hvor meget tid børnene

brugte sammen med samværsforælderen (faderen) og deres trivsel, hvilket giver grund til at tvivle på, hvor

stærk en mediator den mindskede kontakt med forældrene er (Amato & Gilbreth, 1999; Pedro-Carroll,

2001). Et studie har dog også fundet, at børn med enten weekendsamvær, udvidet samvær eller

deleordning trives bedre end børn med begrænset eller intet samvær (Ottosen & Stage, 2012). Mængden

af samvær kan dog forventes at have en indirekte effekt, idet hyppighed af kontakt er relateret til

kvaliteten af forældre-barn forholdet, hvilket er relateret til barnets trivsel (se nedenstående afsnit om

moderatorer) (Sigal, Sandler, Wolchik, & Braver, 2011). Generelt er det især problematisk for børn, hvis

forælderen af det samme køn som dem er fraværende (Grych & Fincham, 1992). Da børn i ca. 90% af

tilfældene har bopæl hos deres mor efter en skilsmisse, vil det oftest være drenge, der ikke har tilstrækkelig

kontakt med forælderen af det samme køn (Bjarnason & Arnarsson, 2011; Ottosen & Stage, 2012). Alt i alt

tyder det på, at der er nogen støtte til, at mindsket kontakt med forældrene er en mediator for barnets

forringede trivsel efter skilsmisse, men der er brug for mere forskning, der specifikt kan påvise, hvorvidt

den mindskede kontakt med forældrene har en medierende effekt.

20

Forældres tilpasning til skilsmissen

Forældrenes tilpasning til skilsmissen virker også som en mediator for barnets trivsel. Hvis forældrene

udviser høje niveauer af stress, mental lidelse eller mental ustabilitet påvirker det barnet negativt (Dreman,

2000; Pedro-Carroll, 2001). Som nævnt ovenfor, kan faktorer såsom en ringere økonomi efter skilsmissen

være med til at gøre forældrene stressede. Hvis en forælder får psykiske problemer såsom depression eller

angst efter skilsmissen, påvirker det også barnets trivsel. Barnet påvirkes, dels fordi forældrene kan have

svært ved at omgås med og opdrage barnet ordentligt, hvis de ikke selv trives som følge af skilsmissen, og

dels fordi det er stressende for barnet at opleve, at forælderen har problemer (Grych & Fincham, 1992).

Dette ses blandt andet ved, at børn som nævnt ofte bekymrer sig om forældrene efter skilsmissen og

prøver at indrette sig efter dem. En tredje faktor er, at psykiske lidelser er genetisk arvelige, hvorfor børn af

f.eks. deprimerede forældre vil være mere udsatte for selv at få depressionssymptomer (Dreman, 2000;

Pedro-Carroll, 2001). Studier peger på, at voksne, som bliver skilt, gennemsnitligt oplever en stigning i

problemer med blandt andet depression, alkohol samt lavere glæde (ifølge Amato, 2000) Et studie fandt, at

kontrol for forældres score på en skala for mentalt helbred var forbundet med en lille men signifikant

reduktion i effekten af skilsmisse på børnenes skolefunktion, symptomer på depression og angst, og

subjektivt velbehag (Størksen, 2006). Et andet studie fandt, at depression hos moderen efter skilsmissen

var en signifikant mediator i forhold til barnets trivsel (Weaver & Schofield, 2015). Disse undersøgelser

bekræfter altså, at forældrenes trivsel efter skilsmissen påvirker barnets trivsel.

En anden forklaring: konflikt

Konflikt mellem forældrene før, under og efter skilsmissen bliver ofte udpeget som en faktor, der forklarer

barnets forringede trivsel efter skilsmisse (Amato & Keith, 1991). Forholdet mellem konflikt, skilsmisse og

barnets trivsel er dog indviklet, da konflikt mellem forældrene ofte vil gå forud for selve separationen

tidsmæssigt, og derfor ikke kan ses som effekt af skilsmissen. Nogle teoretikere peger på, at forholdet

mellem skilsmisse og barnets trivsel er uægte, da begge faktorer er en effekt af en tredje faktor: konflikt

mellem forældrene (Gähler, 1998; Hanson, 1999). Med andre ord er konflikt både skyld i at par bliver skilt

og i at børn ikke trives optimalt, og skilsmissen i sig selv menes altså ikke at have en indflydelse på barnets

trivsel. Der er derfor ikke tale om, at konflikt er en mediator af forholdet mellem forældres skilsmisse og

børnenes trivsel, men det er alligevel taget med som en faktor her, da det er en forklaring på, hvorfor

skilsmissebørn trives værre end børn med gifte forældre. Videre kan konflikt forventes at være et område

for intervention, da man ved at fjerne årsagen til den forringede trivsel ved skilsmissebørnene bør forbedre

deres trivsel.

21

Forældrenes konflikter påvirker børnenes trivsel både direkte og indirekte. Direkte, idet børnene via social

indlæring kan komme til at kopiere forældrenes adfærd i stedet for at lære mere effektive sociale

færdigheder, og indirekte idet forældre i konfliktfyldte ægteskaber ikke har samme overskud til opdragelse

af deres børn og er mindre varme og mere afvisende over for dem (Kelly & Emery, 2003). Videre kan det

også påvirke børnene emotionelt at være vidne til hyppige skænderier mellem forældrene, og voldsomme

konflikter kan være traumatiserende (Grych & Fincham, 1992). At konflikt mellem forældrene er en negativ

faktor i forhold til barnets tilpasning efter skilsmissen bekræftes også af, at det er det, som børn hyppigst

angiver som det sværeste ved, at deres forældre er skilt (Nyby, 2011). Forældrenes konflikter medfører

også, at mange skilsmissebørn oplever at være ”klemt” imellem forældrene, og at de nogle gange er nødt til

at forsvare forældrene over for hinanden, og oplever indre konflikter omkring hvem de skal være loyal

overfor (Flem, 2001; Haaland, 2002). Konflikter mellem forældrene påvirker især barnet, hvis de er intense,

alvorlige og hyppige, men både åbenlyse og mere passiv-aggressive konflikttyper har en negativ indflydelse

på barnets trivsel (Kelly, 2000). Flere studier finder støtte til teorien om at konflikt påvirker skilsmissebørns

trivsel negativt. En metaanalyse fandt, at de inkluderede studier generelt gav støtte til, at et højere

konfliktniveau mellem forældrene var en forklaring på, hvorfor skilsmissebørn havde lavere trivsel end børn

med gifte forældre (Amato & Keith, 1991). En undersøgelse af forældrekonflikt og trivsel blandt

skilsmissebørn fandt, at skilsmissebørn, hvis familier havde haft et højt konfliktniveau, klarede sig lige så

godt eller bedre end børn fra intakte højkonfliktfamilier (Hanson, 1999). Videre fandt de dog også, at når

der kun var et lavt niveau af konflikt imellem forældrene, var der stor forskel på trivslen blandt børn af

skilte og gifte forældre. Via kontrol for konflikt i deres data fandt de videre, at konflikt kun forklarede

omkring 10-15% af den lavere trivsel blandt skilsmissebørn, hvorfor der også må være andre faktorer, der

spiller ind. Selvom konflikt altså er en del af forklaringen på den ringere trivsel blandt skilsmissebørn, er det

ikke, som foreslået af nogle teoretikere, den eneste grund til, at der er en forskel mellem børn af skilte og

gifte forældre.

3.2. Moderatorer Modererende faktorer (eller moderatorer) er variable, der påvirker styrken eller retningen af et forhold

mellem en prædiktor variabel og et outcome (Baron & Kenny, 1986). Sådanne moderatorer opdeles også tit

i beskyttende faktorer og risikofaktorer. En beskyttende faktor virker som en chokabsorber, der gør

forholdet mellem en prædiktor variabel og et negativt outcome svagere, mens en risikofaktor forstærker

dette forhold og gør risikoen for et negativt udkomme større (Amato, 2000). Moderatorer er i modsætning

til mediatorer uafhængige af prædiktor variablen og går derfor også forud for den kronologisk (Amato,

2000; Baron & Kenny, 1986).

22

Barnet selv

Der findes en række egenskaber ved barnet selv, som påvirker dets tilpasning efter skilsmisse. Stress i

forbindelse med skilsmissen kan forværre allerede eksisterende problematiske tendenser hos barnet. F.eks.

er det en risikofaktor, hvis barnet har en tendens til bekymring eller selvbebrejdelse (Pedro-Carroll, 2001).

Efter en skilsmisse vil nogle børn bebrejde sig selv og tænke, de kunne have gjort noget anderledes, hvilket

er stressende og kan påvirke forholdet til forældrene negativt (Taylor, 2001). Omvendt er det en

beskyttende faktor, hvis barnet har gode copingmekanismer med problemløsningsstrategier og positiv

tænkning (Pedro-Carroll, 2001). Høj selvtillid, humor og et roligt temperament er også beskyttende faktorer

for barnets tilpasning, og børn med sådanne egenskaber har større chance for at blive mødt med positive

attituder fra andre og få social støtte (Hetherington & Stanley-Hagan, 1999). Videre er det en beskyttende

faktor hvis barnet har et inner locus of control (følelse af selv at have kontrol over dets situation). I forhold

til skilsmisse vil det f.eks. være en beskyttende faktor hvis barnet oplever at have indflydelse og

medbestemmelse på samværsordningen med forældrene (Ottosen & Stage, 2012). Omvendt kan

skilsmissen give øgede problemer for børn, der ikke har modne copingstrategier, har dårlige sociale

færdigheder og lignende (Hetherington, Bridges, & Insabella, 1998). Et studie fandt også, at skilsmissebørn

med høj IQ oplevede færre internaliserende og eksternaliserende adfærdsproblemer end skilsmissebørn

med lavere IQ (Weaver & Schofield, 2015). Køn og alder optræder tit som moderatorer for børns tilpasning

i forskellige situationer. Som nævnt tidligere (afsnit 2.3), er der dog ikke fundet overbevisende støtte til, at

der er forskel på drenge og pigers trivsel efter skilsmisse, og det medregnes derfor ikke som en

modererende faktor her. Barnets alder kan forventes at have en indflydelse på dets evne til at forstå og

cope med skilsmissen (Grych & Fincham, 1992). Dog er det uklart, om der er nogle aldre, hvor børn er

særligt sårbare i forhold til forældres skilsmisse og flere undersøgelser har fundet, at alder på

skilsmissetidspunktet ikke gør nogen forskel for hvordan børn klarer sig senere i livet, selvom der kan være

forskelle i de mere kortsigtede reaktioner (Emery & Coiro, 1995; Størksen, Røysamb, Holmen, & Tambs,

2006). På grund af disse uklarheder er alder heller ikke medregnet som en modererende faktor her.

Forældre-barn forhold

Et solidt, støttende og positivt forhold mellem forælder og barn kan virke som en beskyttende faktor mod

de negative konsekvenser af skilsmisse og hjælper barnets sociale tilpasning (Clark, 2013; Kelly, 2000;

Pedro-Carroll, 2001). Forældrene bør kommunikere effektivt og ofte med deres børn og give udtryk for

deres hengivenhed. I tilfælde af et fortsat højt konfliktniveau efter skilsmisse, virker et godt forhold mellem

barn og forælder som en beskyttende faktor (Kelly, 2000). Videre er det en beskyttende faktor, hvis

forælderen er i stand til at holde fast i en autoritativ opdragelse med faste regler kombineret med

23

hengivenhed (Kelly, 2000; Sigal et al., 2011). Efter en skilsmisse, kan barnet ofte opleve, at hverdagen i

højere grad er uforudsigelig og foranderlig, og der er faste regler, som bliver håndhævet, med til at skabe

stabilitet, forudsigelighed og en følelse af kontrol for barnet (Clark, 2013). Yderligere er det en beskyttende

faktor, hvis forældrene har indblik i, hvad deres børn foretager sig. Således fandt et studie, at andelen af

unge, der pjækker fra skolen, aldrig dyrker sport og synes de klarer sig dårligt i skolen er større blandt de

unge, hvis forældre kun har et moderat indblik i deres liv, i forhold til unge, hvis forældre har et større

indblik (Ottosen & Stage, 2012).

Støttepersoner

Social emotionel støtte fra voksne uden for familien, såsom bedsteforældre og lærere er en beskyttende

faktor i forhold til børns tilpasning efter skilsmisse (Barnes, 1999; Dreman, 2000). Overraskende nok er

støtte fra venner og andre børn ikke fundet at være en beskyttende faktor for børn i forhold til angst,

depression og vrede (Dreman, 2000). Måske er et problem, at yngre børn ikke ved, hvordan de kan støtte

en ven, hvis forældre skal skilles (Bonkowski, 2005). Et problem kan også være, at mange børn ikke bryder

sig om at tale om skilsmissen med andre, da de synes det er ubehageligt og ikke føler, at andre kan forstå,

hvad de gennemgår (Flem, 2001; Taylor, 2001). Det at have venner kan dog stadig menes at være en

beskyttende faktor i forhold til selvtillid og sociale kompetencer (Dreman, 2000). For teenagere er det til

gengæld fundet, at støtte fra kammeraterne er en beskyttende faktor i forhold til angst og depression.

24

4. Systematisk review af effekten af forældrekurser på

faktorer for børns trivsel

4.1. Om forældrekurser

Baggrund

Over de sidste 3 årtier er der dukket et væld af programmer op, som sigter efter at undervise skilte

forældre i teori og/eller færdigheder, som er nyttige i forhold til at sikre bedre trivsel for deres børn (Salem,

Sandler, & Wolchik, 2013). Programmerne tilbyder undervisning til skilte forældre, frem for terapi eller

mægling (Geasler & Blaisure, 1998). Disse programmer går under flere beskrivelser, heriblandt

forældretræning, forældreundervisning, parenting programmer, forældrekurser m.v. Dette afspejler, at der

er nogle forskelle i fokus og indhold af de forskellige programmer, og den brede beskrivelse

”forældrekurser” bliver derfor brugt her til at dække over alle programmerne. Forældrekurser er meget

udbredte i USA, hvor forældrekurser til skilte forældre tilbydes i næsten alle stater (Salem et al., 2013). I 27

stater er det endda påkrævet, at par, der skal skilles, deltager i et forældrekursus, hvis de har børn

(Schaefer, 2010). Programmerne henviser ofte til, at de er baserede på empiri, men flere af dem kommer

ikke med henvisninger til specifikke forskningsartikler, teorier eller modeller (Geasler & Blaisure, 1998).

Ofte henvises der blot til Amato og Keiths (1991) metaanalyse om konsekvenserne af skilsmisse for børn.

Når programmer angiver teoretiske baggrunde, som de bygger på, nævnes f.eks. udviklingspsykologi, social

learning theory, og family system theory, (Keating, Sharry, Murphy, Rooney, & Carr, 2015).

Indhold og format

De forskellige forældrekurser er generelt rimelig ens i indhold og mål (Keating et al., 2015). Det

overordnede mål med forældrekurser er at forbedre barnets trivsel (Deutsch, 2008). Dette opnås ved hjælp

af nogle specifikke mål om f.eks. at øge forældrenes viden og opmærksomhed på skilsmissens skadelige

konsekvenser for barnet, at reducere konflikt mellem forældrene og barnets udsættelse for konflikter, at

forbedre forældresamarbejde og -kommunikation, at skabe et godt forældre-barn forhold, at forbedre

forældrenes opdragelsesmetoder, at lære forældre metoder til at hjælpe barnet med at tilpasse sig

skilsmissen, at lære forældrene om hvordan de selv kan tilpasse sig til livet som fraskilt, og at lære

forældrene om juridiske og økonomiske aspekter ved skilsmissen (f.eks. Geasler & Blaisure, 1998; Keating

et al., 2015). Disse mål omsættes direkte til temaer for programmerne, og danner basis for indholdet af de

enkelte sessioner. Programmerne varierer meget i længde, nogle består af få sessioner, mens andre har op

25

til 14 sessioner (Schaefer, 2010). For de obligatoriske retspåkrævede forældrekurser i USA, er det mest

almindeligt med et program af kort varighed på få timer i alt (Geasler & Blaisure, 1998). Programmerne

bruger som regel en kombination af flere forskellige undervisningsmetoder til at levere indholdet, såsom

forelæsninger med slides, videoer, diskussioner, færdighedsøvelser, rollespil og hjemmearbejde (Braver,

Salem, Pearson, & DeLusé, 1996; Geasler & Blaisure, 1998). Mange programmer bruger også udlevering af

forskelligt materiale til forældrene, såsom arbejdsbøger, manualer, forslag til videre læsning,

hjemmestudiemateriale eller lignende (Braver et al., 1996). Nogle programmer (oftest dem med få

sessioner) fokuserer mest på at lære forældrene information omkring skilsmisserelaterede emner, for på

den måde at ændre deres viden og synspunkter, hvilket håbes at føre til adfærdsændringer hos forældrene.

Andre programmer (som regel dem med mange sessioner) har i højere grad et fokus på at lære forældrene

metoder og teknikker til at håndtere de udfordringer, der kan følge med en skilsmisse, f.eks. i forbindelse

med opdragelse af ens barn eller interageren med ekspartneren. I disse programmer er rollespil og

færdighedsøvelser en større del af repertoiret. Lige meget om fokus er på information eller færdigheder, er

ideen dog, at programmerne vil føre til ændringer i forældrenes adfærd, og at disse ændringer vil have

positive effekter på børnenes trivsel.

Tidligere effektforskning

Mange af de forældreprogrammer, som bliver brugt rundt omkring i USA og som er obligatoriske, er ikke

blevet testet grundigt med metodologisk stærke studier for om de virker, hvilket er problematisk (Deutsch,

2008; Schaefer, 2010). I mange af de tilfælde, hvor der er blevet lavet en ”effektundersøgelse” af et

program, måler undersøgelsen kun forældrenes tilfredshed eller lignende (Salem et al., 2013). Effekten af

forældrekurser er dog også blevet undersøgt i nogle empiriske studier, og der er tidligere blevet lavet nogle

få systematiske reviews og metaanalyser af denne forskning (Fackrell, Hawkins, & Kay, 2011; Goodman,

Bonds, Sandler, & Braver, 2004; Sigal, Sandler, Wolchik, & Braver, 2011; Whitworth, Capshew, & Abell,

2002). Ingen af disse reviews har dog sat specielt høje krav til metoden i de inkluderede undersøgelserne,

og har således inkluderet undersøgelser uden kontrolgruppe, uden prætest eller uden randomiseret

gruppe-fordeling. Da man som regel anser kvaliteten af systematiske reviews for at være lige så god eller

dårlig som kvaliteten af de inkluderede undersøgelser (Cipriani & Barbui, 2006; Harris, Quatman, Manring,

Siston, & Flanigan, 2014; Wright, Brand, Dunn, & Spindler, 2007), har de tidligere reviews altså ikke været af

høj kvalitet, selvom de har givet et værdifuldt, indledende indblik i forskningen på området. De tidligere

foretagne reviews peger på, at forældrekurser har en positiv indflydelse på barnets trivsel, forældrenes

opdragelsesmetoder, forældre-barn forhold, mængden af konflikt børn bliver udsat for, og forældrenes

tilpasning (Fackrell et al., 2011; Goodman et al., 2004; Whitworth et al., 2002). Tidligere evalueringer og

26

reviews har generelt peget på bedre effekter med programmer, der strækker sig over længere tid i forhold

til dem, der er af kortere varighed, og at færdighedsbaserede programmer har en bedre virkning end

informationsbaserede (Deutsch, 2008; Keating et al., 2015). Ligeledes finder studierne generelt, at

deltagere i forældrekurser er meget tilfredse og synes, programmerne er nyttige (Salem et al., 2013). En af

de tydeligste konklusioner fra tidligere reviews er dog også, at der er brug for mere og bedre forskning på

forældrekursus området, før man kan konkludere, om programmerne har en positiv effekt eller ej (Sigal et

al., 2011; Whitworth et al., 2002). Nærværende systematiske review forsøger at uddybe fund fra tidligere

reviews ved at have et mere snævert fokus på studier af høj kvalitet for på den måde forhåbentligt at være

i stand til at komme med nogle mere overbevisende konklusioner omkring virkningen af forældrekurser.

Nærværende review vil desuden bygge oven på de tidligere reviews ved at inddrage ny forskning fra de

seneste år.

4.2. Metode

I reviewet undersøges det, hvilken effekt forældrekurser til skilte forældre har på forskellige faktorer

relateret til barnets trivsel.

Inklusionskriterier

Studierne er udvalgt på baggrund af følgende inklusionskriterier:

1. Den undersøgte intervention skulle være et forældrekursus til skilte forældre, i overensstemmelse

med det ovenfor beskrevne.

2. Deltagerne i interventionerne og kontrolgrupperne i undersøgelserne skal være forældre, der er

skilt eller i gang med en skilsmisseproces, som har minimum et barn i folkeskolealderen (7-16 år).

3. Deltagerne i undersøgelserne skal komme fra ”almindelige” skilsmissefamilier, hvor der ikke er

særlige problemer i form af f.eks. vold, alkoholisme eller mentale lidelser.

4. Der medtages kun kvantitative undersøgelser.

5. For at blive inkluderet, skal en undersøgelse have minimum én kontrolgruppe, som ikke modtager

nogen intervention mens undersøgelsen udføres.

6. Målinger skal være foretaget minimum en gang før (prætest) og en gang efter interventionens

udførelse (posttest og/eller follow-up).

7. Undersøgelserne skal have minimum et hoved-outcomemål, som er relateret til barnets trivsel,

enten direkte (f.eks. adfærdsproblemer ved barnet) eller indirekte (kendte mediatorer eller

moderatorer for barnets trivsel efter skilsmissen, se afsnit 3).

27

8. Undersøgelsen skal være peer-reviewed og udgivet på dansk, engelsk eller norsk de inden for de

sidste 20 år.

Oprindeligt var det meningen kun at medtage undersøgelser af interventioner, der både henvender sig til

mødre og fædre, da Statsforvaltningen i Danmarks tilbud om forældrekurser kræver deltagelse af begge

forældre. Det har dog ikke været muligt at finde nogen undersøgelser, hvor der er krav om at begge

forældre deltager i interventionen, og som har en kontrolgruppe. Videre er det valgt at medtage

undersøgelser, hvor deltagerne udelukkende er alenemødre eller –fædre, da det kun var muligt at finde 4

undersøgelser, som henvendte sig både til mødre og fædre, og som samtidig levede op til de andre

metodekrav.

Litteratursøgning

Der er lavet en litteratursøgning i de elektroniske databaser PsycINFO og Århus Universitets biblioteks egen

database. Søgningerne er foretaget d. 4. december 2015 både på engelsk og dansk med kombinationer af

ordene ”parent*”, ”divorce”, ”separation”, ”training”, ”education*”, ”course”, ”evaluation”, ”effect” samt

”intervention” eller ”program” og de tilsvarende danske oversættelser (forældre, skilsmisse, separation,

træning, undervisning, kursus, evaluering, effekt, intervention og program). Der er søgt på peer reviewed

studier på dansk, norsk og engelsk fra de sidste 20 år (1995-2015). Yderligere er der fundet litteratur ved

kædesøgning i litteraturlisterne af de fundne studier og i reviews og metaanalyser.

Udvælgelse af artikler

Et flowchart over artikeludvælgelsen kan ses i figur 1. Ved databasesøgningerne fremkom 267 resultater.

Den første screening afslørede, at der heriblandt var 34 effektundersøgelser af

forældretræningsprogrammer. Kædesøgningen gav yderligere 4 effektundersøgelser. Ved gennemlæsning

af titel og abstract for de i alt 39 undersøgelser, blev 26 ekskluderet på grund af mangel på kontrolgruppe

eller prætest. De tilbageværende 13 forskningsartikler blev gennemlæst i fuldtekst, og yderligere 4 artikler

blev ekskluderet på grund af fejl i at opfylde inklusionskriterier omkring deltagerne, interventionen eller

kontrolgruppen (Shifflett & Cummings, 1999; Sigal, Wolchik, Tein, & Sandler, 2012; Vélez, Wolchik, Tein, &

Sandler, 2011; Whitehurst, O'keefe, & Wilson, 2008). Yderligere blev én artikel ekskluderet (Forgatch &

DeGarmo, 1999), da den rapporterede resultater fra den samme undersøgelse som en anden artikel i

reviewet (DeGarmo, Patterson, & Forgatch, 2004), for at undgå at de samme resultater ville vægte dobbelt i

analysen. Artiklen af DeGarmo, Patterson og Forgatch (2004) blev valgt til at repræsentere denne

undersøgelse, da den rapporterede mere data fra flere forskellige målinger end den anden artikel. Alle de

28

tilbageværende artikler levede op til alle kravene for inklusion, og blev nummererede for at gøre det

nemmere at henvise til dem i resultatafsnittet.

Figur 2: Flowchart over artikeludvælgelse

Analysestrategi

De udvalgte artikler blev gennemlæst og information omkring intervention, deltagere, design, outcomemål

og resultater blev trukket ud. De forskellige undersøgelser indeholder mange forskellige outcomemål, og

for at overskueliggøre læsningen og fortolkningen af resultaterne, blev hyppigheden og relevansen af de

forskellige outcomemål undersøgt, med henblik på at samle dem i nogle overordnede kategorier. Denne

inddeling af kategorier skete ved at opliste alle outcomemålene i artiklerne, optælle hvor mange der målte

ens eller lignende begreber, og derefter lægge dem sammen til nogle overordnede kategorier af

outcomemål. Outcomemål, der vurderes at være irrelevante i forhold til barnets trivsel, blev ekskluderet fra

reviewet. Kvaliteten af studierne blev vurderet i forhold til deres risiko for bias inden for en række

forskellige områder inden for metode, design og outcomemålinger. En nærmere beskrivelse af disse bias

gives længere nede.

Ekskludering af artikler pga.

- Intervention inkluderer også

børn (n = 2)

- Sample med særlige

problemer (n = 1)

- Kontrolgruppe modtager

alternativ intervention (n= 1)

- Samme undersøgelse som

anden artikel (n = 1)

Gennemlæsning af artikler

(n = 13)

Endeligt udvalg af artikler

(n = 8)

(Studier inkluderet, n= 6)

Artikler fundet fra

kædesøgning i

litteraturlister og reviews

(n = 4)

Screening for tilstedeværelse af

kontrolgruppe og prætest

(n = 35 + 4)

Ekskludering

af artikler

(n = 26)

Litteratursøgning i elektroniske

databaser. Screening for relevans +

tilstedeværelse af effektundersøgelse

(n = 267)

Ekskludering

af artikler

(n = 232)

29

Ud over at det blev undersøgt, hvorvidt de inkluderede studier fandt signifikante forskelle mellem

interventions- og kontrolgrupperne, blev effektstørrelsen af disse forskelle regnet ud i form af Cohens’ d,

hvis den ikke var angivet i artiklen og hvis der var angivet tilstrækkeligt data til at det kunne regnes ud

(gennemsnit og standardafvigelse). Dette blev gjort, da det giver end bedre idé om, hvor stor en effekt de

forskellige interventioner har på deltagerne. Effektstørrelsen blev regnet ud ved hjælp af denne formel:

M1 og M2 angiver her hhv. gennemsnittet for behandlingsgruppen og gennemsnittet for kontrolgruppen

ved postintervention eller follow-up, og SDpooled er den kombinerede standardafvigelse for de to grupper. Et

Cohens’ d på omkring 0.2 anses som småt, et d på ca. 0.5 anses som moderat og et d på ca. 0.8 eller mere

anses som stort. Fortegnet på effektstørrelsen er blev tilpasset, så det altid var positivt for positive effekter

af programmet. På grund af forholdsvis stor heterogenitet i sample, design og outcomemål i de inkluderede

undersøgelser er der valgt ikke at lave en metaanalyse på dem (Wright et al., 2007). Rapporteringen af

resultaterne er derfor narrativ, med inddragelse af ”box-score” optællinger og gennemsnit for

effektstørrelserne inden for hver af de forskellige outcomekategorier. Box-score optælling er en metode,

der kan bruges til at danne overblik over, hvor mange signifikante og ikke-signifikante resultater

undersøgelserne fandt inden for hver outcomekategori. For box-score optællinger, peger Green og Hall

(1984) på, at 30% signifikante fund i den samme retning giver solid støtte til at ens hypotese er bekræftet.

30% signifikante fund er trods alt noget mere, end de 5% man kan forvente på grund af tilfældigheder

(Green & Hall, 1984). Det vil altså sige, at hvis der er mere end 30% af resultaterne i studierne, der finder

signifikante forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen i den forventede retning inden for

en outcomekategori, kan man drage en solid konklusion om at interventionen har en effekt på det

outcome. For at undersøgelser med mange outcomemål for samme kategori ikke skulle blive

overrepræsenterede, blev box-score optællingen af signifikante fund først lavet på hvert enkelt studie

inden for hver outcomekategori, og derefter på tværs af studierne. Det samme gælder for

effektstørrelserne, hvor gennemsnit først blev udregnet for et studie, og derefter på tværs af studierne.

4.3. Resultater

Studiekarakteristika

Det endelige antal forskningsartikler medtaget i reviewet er 8. Heraf er en af artiklerne en follow-up

undersøgelse på en af de andre artikler (5 på 4). Endvidere er to af artiklerne er lavet på baggrund af de

30

samme data, men rapporterer på forskellige outcomemål, hvorfor begge er taget med (7, 8). I alt er 6

uafhængige undersøgelser af forældretræningsprogrammer altså inkluderet i reviewet, men de behandles

for nemheds skyld som 8 individuelle undersøgelser i det følgende. Alle artiklerne er udgivet på engelsk. 6

af undersøgelserne var foretaget i USA (1, 4/5, 6, 7/8), men ét var foretaget i Australien (2) og et i Irland (3).

7 af undersøgelserne brugte randomiserede kontrollerede forsøgsdesign (2, 3, 4/5, 6, 7/8), mens én brugte

et ikke-randomiseret design (1). 7 af undersøgelserne havde ud over prætest og posttest også minimum én

follow-up måling (1, 2, 4/5, 6, 7/8). Typisk var follow-up 3-12 måneder efter posttest, men i nogle tilfælde

var der også follow-up 2-6 år efter (5, 6). Undersøgelserne var lavet på i alt 1345 skilte forældre, hvoraf 911

deltog i en intervention og 434 var i kontrolgruppe. 3 studier var lavet på et sample bestående kun af

mødre med bopælsretten (4/5, 6), og 2 undersøgelser var lavet på et sample bestående kun af fædre uden

bopælsret (7/8). De resterende studier var lavet på en blanding af mødre og fædre, dog med en overvægt

af mødre i alle undersøgelserne (60-76%) og en overvægt af forældre med bopælsretten eller deleordning.

Generelt havde deltagerne i de forskellige undersøgelser været skilt i forholdsvist kort tid, med

gennemsnitlig tid siden separationen liggende mellem 9 måneder og 3 år. Alle undersøgelserne brugte

manualbaserede programmer, som var de følgende: Children in the Middle (CIM) (1), Family Transitions

Triple P (2), Parent Plus – Parenting While Separated (3), New Beginnings (4,5), Parent Management

Training (6) og Dads for life (7, 8). En af interventionerne var af kort varighed og tilbød kun 1 gruppesession

(1), mens resten var mere langvarige og tilbød 8-12 gruppesessioner (2, 3-8). En session varede typisk 1.75-

2 timer, undtagen i programmet med kun 1 session, hvor denne session varede 3 timer (1). Alle

programmerne brugte en tilgang baseret på læring af færdigheder frem for information. Det faglige fokus

og indhold af programmerne stemte overens med, hvad der er beskrevet i det tidligere afsnit.

Kvalitetsvurdering

Tabel 2 giver en oversigt over risikoen for bias i de forskellige inkluderede undersøgelser. I tabellen er der

inddraget de mest relevante af de anderkendte mål for bias fra Cochrane-tilgangen til systematiske reviews

(Henderson, Craig, Willis, Tovey, & Webster, 2010), samt nogle andre udvalgte kvalitetsmål fra the

CONSORT statement (Wright et al., 2007). Grønne felter indikerer, at studiet havde en lav risiko for bias på

det angivne område, mens orange felter indikerer en højere risiko for bias på et område. Grå felter

indikerer, at risikoen for bias er usikker, og/eller at der mangler information på området for studiet.

31

Bias Studie nr.

Udvælgelses-bias Frafaldsbias

Deltager antal

Målingsbias Fidelity

Brug af randomisering

Angivelse af randomiserings-metode med høj uforudsigelighed

Brug af flere forskellige kilder og metoder

Internal consistency for skalaer

Træning og /eller supervision af interventions-ledere

Kontrol af programmet

1

2

3

4

5

6

7

8 Tabel 1: risiko for bias

Udvælgelsesbias dækker over, hvorvidt fordelingen af deltagerne i de forskellige grupper er sket på en

måde, som kan skabe bias. Den bedste måde at undgå dette, er ved at fordele deltagerne tilfældigt i

grupperne ved hjælp af randomisering, da forskelle imellem deltagerne så bør fordele sig ligeligt imellem

grupperne (Wright et al., 2007). Det første felt i tabellen angiver således, hvorvidt undersøgelsen

rapporterer at have brugt randomisering af deltagerne. Det næste felt angiver, hvorvidt metoden til

randomiseringen af deltagerne har haft et tilstrækkeligt højt niveau af uforudsigelighed både for deltagerne

og for forskerne, såsom lodtrækning, computergenererede numre (Wright et al., 2007).

Frafaldsbias dækker over problemer med frafald blandt deltagerne i løbet af undersøgelsen eller ved

follow-up. Hvis der er mere end 15% frafald eller manglende data, er der en forhøjet risiko for bias (Wright

et al., 2007). En måde at undgå problemer med frafaldsbias er ved at bruge en intent-to-treat

analysetilgang, hvor man inkluderer alle deltagere, ligemeget om de gør programmet færdigt eller ej

(Wright et al., 2007). Grønne felter i tabellen indikerer altså, at den pågældende undersøgelse enten brugte

en intent-to-treat analysetilgang eller havde et frafald på mindre end 15%.

Deltagerantallet i en undersøgelse, påvirker dens statistiske power, dvs. evnen til at opdage signifikante

forskelle mellem grupperne. Når der kun er få deltagere i en undersøgelse, bliver det sværere at opnå

signifikans på forskelle mellem to grupper, og man risikerer derfor at begå en type 2 fejl, hvor man overser

forskelle, som faktisk er der (Botha & Wild, 2013; Field, 2007). Desuden vil variationer imellem de enkelte

individer i en gruppe med få deltagere betyde meget, da ekstreme scores for nogle få af deltagerne vil have

en stor indflydelse på gruppens gennemsnit. Her er brugt et cut-off på 30 deltagere i hver gruppe som

definition af et tilpas stort deltagerantal, da man typisk antager at samples med mere end 30 deltagere har

data der er normalfordelt og dermed er repræsentativt for resten af befolkningen (Field, 2007).

Målingsbias dækker her over hvorvidt der er bias i måden de forskellige outcomes er målt på. F.eks.

32

undersøges det om der er brugt flere forskellige skalaer eller metoder (f.eks. spørgeskema og

observationer) til at måle ét outcome, og/eller om der er brugt flere forskellige informanter til

rapporteringen af outcomes, såsom forældre, børn og lærere, da det er med til at gøre målingen mere

objektiv og nedbringe risikoen for bias. Alle undersøgelserne vil havde risiko for bias, idet de benytter sig af

selvrapportering fra interventionsdeltagerne. Når det er deltagerne i programmet selv, som skal rapportere

på outcomemålene, kan det give et bias, idet deltagerne har en idé om, hvad forskerne gerne vil have, at de

skal svare, og fordi de selv håber på forbedring, og måske derfor har større tendens til at rapportere det

(Goodman et al., 2004). Desuden kan man forestille sig, at et vist ønske om social ønskværdighed (social

desirability) spiller ind: forældrene har lært på kurset hvordan de bør opføre sig, og da de gerne vil fremstå

som gode forældre, er de måske tilbageholdende med at rapportere uønskværdig adfærd og censurer det

ud af deres rapportering (Schaefer, 2010). Brugen af flere forskellige informanter i målingen af outcomes

kan derfor være med til at reducere dette bias. Målingsbias vurderes også på, hvorvidt de skalaer, der er

brugt, har en tilpas høj reliabilitet (pålidelighed) i form af intern overensstemmelse (internal consistency).

Den interne overensstemmelse er et mål for hvor stor overensstemmelse, der er for de enkelte items i en

skala og angiver altså hvorvidt de måler det samme (Field, 2007). Overensstemmelsen måles vha.

Cronbachs alfa, og et alfa (α) på over 0.70 anses som acceptabelt (Spiliotopoulou, 2009), hvorfor et

gennemsnitligt α på under 0.70 for skalaerne i en undersøgelse her angives en høj risiko for bias.

Undersøgelsernes fidelity (troskab) over for det program de bruger, dækker over hvor godt de følger

programmets manual og udfører sessionerne, som det er meningen. Et højt niveau af fidelity betyder at

undersøgelsen rent faktisk har testet den intervention den gerne ville teste, og er derfor et udtryk for

validitet. Desuden hænger et højt niveau af fidelity sammen med bedre effektivitet af interventioner

(Haine, Sandier, Wolchik, Tein, & Dawson-McClure, 2003). Her vurderes fidelityen i forhold til om lederne af

interventionen har modtaget træning i programmet og/eller får løbende supervision, og om der foretages

kontrol af programmets indhold for at sikre at leveringen af programmet lever op til manualen.

Generelt set har de inkluderede undersøgelser af forældrekurser lave risikoer for bias på de fleste områder.

En undtagelse hertil er dog udvælgelsesbias, hvor der potentielt er risiko for bias i halvdelen af

undersøgelserne, idet de ikke angiver, hvordan de har foretaget randomiseringen af deltagerne. Risikoen

for bias varierer fra undersøgelse til undersøgelse. 4 af studierne har således en lav risiko for bias på 7-8 ud

af 8 områder (2, 4, 6, 8), mens 2 af studierne kun opnår lav risiko for bias på 4-5 af områderne (1, 3).

Outcomekategorier

For at gøre det mere overskueligt at rapportere, sammenligne og vurdere resultaterne af undersøgelserne,

er outcomemålene samlet i 4 kategorier:

33

- Barnets trivsel

- Forældresamarbejde/konflikt

- Forældres mentale helbred

- Opdragelsesmetoder & forældre-barn forhold

Disse kategorier for outcomemål er i god overensstemmelse med dem brugt af andre reviews og

metaanalyser for forældrekurser, hvilket bekræfter deres relevans (Fackrell et al., 2011).

”Forældresamarbejde/konflikt” dækker over outcomemål såsom forældresamarbejde, forældrekonflikt,

vold i familien, barnets udsættelse for forældrekonflikt, kommunikation mellem forældrene m.v.

”Forældres mentale helbred” dækker over depression, angst og andre mentale lidelser samt tilpasning til

skilsmissen hos forældrene. ”Opdragelse & forældre-barn forhold” dækker over opdragelsesmetoder,

disciplinering, og forholdet mellem forælder og barn. ”Barnets trivsel” dækker over barnets

internaliserende og eksternaliserende problemadfærd, mentale lidelser, brug af alkohol m.v. Ud over de

outcomes, der falder inden for de ovenstående kategorier har nogle af undersøgelserne haft outcomemål

for tilfredshed med programmet og forældrenes viden om skilsmisse, som ikke bliver brugt i reviewet.

I tabel 1 nedenfor er information omkring de forskellige undersøgelsers sample, design og resultater

angivet. Alle resultater er angivet for forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen fra prætest

til posttest (Post) eller follow-up (FU). I undersøgelser med flere follow-ups er data fra den sidste brugt i

tabellen. Alle de signifikante resultater, undtagen et (i 5, angivet med negativ effektstørrelse) var i den

forventede retning, således at interventionsgruppen klarede sig bedre end kontrolgruppen. I tabellen

angives det for hvert enkelt outcomemål, hvilken af de fire kategorier det falder inden for.

34

Nr. Intervention Studie Køns-fordeling Design Grupper Outcome mål Resultater

I procent Design, follow-up (FU) Grupper og antal deltagere

Outcomemål, rapportering Signifikans Effektstørrelse, Cohens d

Post FU Post FU

1 Children in the Middle (CIM)

Kramer, Arbuthnot, Gordon, Rousis & Hoza, 1998

60% kvinder 40% mænd

Ikke-randomiseret FU efter 3 mdr.

Intervention, n = 329 Kontrol, n = 64

Forældresamarbejde/konflikt

Conflict Tactics ScaleF - ÷ - -

Parental ConflictF - ÷ - -

Child exposure to conflictF + + - 0.65

Satisfaction with changes in behavior

Parental ConflictF + - - -

Child exposure to conflictF ÷ - - -

MPDMSF - + - 0.69

Barnets trivsel

ECBI

Problem scoreF - ÷ - -

Intensity scoreF - ÷ - -

2 Family transitions Triple P

Stallman & Sanders, 2014

76% kvinder 24% mænd

RCT FU efter 12 mdr. (kun for interventionsgruppe)

Intervention, n = 138 Venteliste Kontrol, n= 67

Forældresamarbejde/konflikt

Acrimony ScaleF ÷ - - -

Forældres mentale helbred

DASS

DepressionF ÷ - - -

AnxietyF ÷ - - -

StressF ÷ - - -

STAXI-2F + - - -

Opdragelse & forældre-barn forhold

The parenting Scale

LaxnessF ÷ - - -

OverreactivityF + - 0.27 -

VerbosityF + - 0.27 -

Barnets trivsel

ECBI

Problem ScoreF + - 0.43 -

Intensity scoreF + - 0.28 -

SESBI-RL ÷ - - -

35

3 Parent Plus – Parenting While Separated

Keating, Sharry, Murphy, Rooney & Carr, 2015

71% kvinder 29% mænd

RCT Intervention, n= 56 Venteliste kontrol, n= 47

Forældresamarbejde/konflikt

QCCS

Interparental conflictF + - 0.07 -

CGS

Co-parenting goalF + - - -

Forældres mentale helbred

Mental Health InventoryF + - 0.31 -

Opdragelse & forældre-barn forhold

KPSF + - 0.46 -

Barnets trivsel

SDQ

Total difficultiesF + - - -

4 New Beginnings Wolchik et al., 2000

100% kvinder, 0% mænd

RCT FU efter 6 måneder

Intervention, n= 79 Selvstudie kontrol, n = 74

Opdragelse & Forældre-barn forhold

Mother-child

CRPBIM, B + PACSM, B + ÷ 0.49 -

Observation of interaction

Open-ended questionsO ÷ ÷ - -

Attending to the childO + + 0.49 0.37

Allowing latitude in conversationO ÷ ÷ - -

Validating child contentO + ÷ 0.48 -

Father-childM + ÷ 0.09 -

DisciplineM + ÷ 0.50 -

Barnets trivsel

Internalizing behavior problemsM, B + ÷ 0.34 -

Externalizing behavior problemsM, B + + 0.57 0.38

Teacher-Child Rating Scale

Acting-outL ÷ + - 0.17

Shy-AnxiousL + ÷ -0.36 -

5 New Beginnings Wolchik et al., 2002

100% kvinder 0% mænd

Follow-up undersøgelse af Wolchik et al. (2000) FU efter 6 år

Intervention, n = 77 Selvstudie kontrol, n = 68

Barnets trivsel

Internaliszing ProblemsM, B - ÷ - -

Externalizing ProblemsM, B - + - -

Mental disorderB - ÷ - -

Alcohol and drug use B - + - -

6 Parent Management Training

DeGarmo, Patterson & Forgatch, 2004

100% kvinder 0% mænd

RCT FU efter 12 mdr., 18 mdr. og 30 mdr.

Intervention, n = 153 Kontrol, n = 85

Forældres mentale helbred

CESDM ÷ + - 0.24

Opdragelse & Forældre-barn forhold

Effective parentingO ÷ + - 0.20

36

Barnets trivsel

Internalizing behaviorsB ÷ + - 0.24

Externalizing behaviorsL, O ÷ + - 0.23

7 Dads for Life Braver, Griffin & Cookston, 2005

0% kvinder 100% mænd

RCT FU efter 4 mdr. og 12 mdr.

Intervention, n = 127 Selvstudie kontrol, n= 87

Barnets trivsel

CBCL, internalizingM + + - -

CBCL, internalizingF + + - -

CBCL, internalizingB ÷ ÷ - -

CBCL, internalizingL ÷ ÷ - -

CBCL, externalisingM ÷ ÷ - -

CBCL, externaliszingF ÷ ÷ - -

CBCL, externalizingB ÷ ÷ - -

CBCL, externalizingL ÷ ÷ - -

8 Dads for Life Cookston, Braver, Griffin, DeLusé & Miles, 2007

0% kvinder 100% mænd

RCT FU efter 4 mdr. og 12 mdr.

Intervention, n = 127 Selvstudie kontrol, n= 87

Forældresamarbejde/konflikt

CPICSM - + - -

CPICSF - + - -

CoparentingM - + - -

CoparentingF - ÷ - -

Tabel 2: Resultater af forældrekurser

Signifikans + angiver signifikant resultat, ÷ angiver ikke-signifikant resultat og – angiver manglende data. Outcomemål: CBCL = Child Behavior Checklist; CESD =

Center for Epidemiologic Studies Depression scale; CMAS-R = Children’s Manifest Anxiety Scale-Revised; CPICS = Children’s Perceptions of Interparental Conflict;

CRPBI = Child Report of Parenting Behavior Inventory; DASS = Depression Anxiety Stress Scales; ECBI = Eyberg Child Behavior Inventory; KPS = Kansas Parental

Satisfaction Scale; MPDMS = Marital Power and Decision Making Scale; PACS = Parent-Adolescent Communication Scale; SDQ = Strenghts and Difficulties

Questionnaire; SESBI-R = Sutter-Eyberg Student Behavior Inventory-Revised; STAXI-2 = State-Trait Anger Expression Inventory. Rapportering: B = barn; F = forælder; Fa

= far; M = mor; L = lærer; O = observatør

37

Resultater for barnets trivsel

5 af forskningsartiklerne havde målt effekten af forældrekurser på et eller flere aspekter af barnets trivsel

ved posttest. 4 af dem (2, 3, 4, 7) fandt minimum en signifikant forskel mellem interventionsgruppen og

kontrolgruppen. Den gennemsnitlige box-score var 48% signikante fund, hvilket peger på, at

undersøgelserne finder en solid effekt af forældretræning på børnenes trivsel. Der var dog en del variation i

box-scorene for barnet trivsel i de forskellige artikler (box-scores varierede fra 0%- 100% signifikante fund),

og en af undersøgelserne (4) fandt oven i købet en lille signifikant effekt i den modsatte retning end

forventet: for lærer-rapporteret generthed og ængstelighed havde børnene i interventionsgruppen en

gennemsnitligt højere score ved posttest end kontrolgruppen (d = -0.36). Dog var der på trods af dette

stadig næsten 50% positive, signifikante fund af forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen,

hvilket er væsentligt mere end de 5% man kan forvente ved ren tilfældighed. En måde at få mere indsigt i

denne effekt kan være ved at kigge på effektstørrelserne for de positive forskelle. 2 af studierne (2, 4)

angav effektstørrelser for de signifikante forskelle de fandt ved posttest. Disse effektstørrelser var små til

moderate i omfang (d = 0.28 – 0.57), og gav en gennemsnitligt lille effektstørrelse på d = 0.41.

5 af studierne (1, 4, 5, 6, 7) havde lavet en sammenligning af interventionsgruppen og kontrolgruppen på

børnenes trivsel ved follow-up. Alle studierne undtagen ét (1) fandt minimum en signifikant effekt af

interventionen ved FU. Den gennemsnitlige box-score for undersøgelserne var 45% signifikante resultater.

Ligesom ved posttest var der stor variation i resultaterne, med både mange signifikante og ikke-signifikante

fund. 2 af undersøgelserne (4, 6) angav effektstørrelser for deres signifikante fund. Effektstørrelserne var

alle små (d = 0.18- 0.38) og gav en gennemsnitlig effektstørrelse på d = 0.26. De positive fund ved posttest

og FU blev gjort inden for eksternaliserende adfærd (2, 4, 5, 6), generel problemadfærd (4),

internaliserende adfærd (4, 6, 7), og alkoholforbrug (5). Det skal dog også siges, at der i nogen tilfælde ikke

blevet fundet signifikante effekter på eksternaliserende (1, 2, 7) og internaliserende adfærd (5), hvorfor

man ikke entydigt kan konkludere, at forældrekurser altid har en positiv effekt på disse områder.

Undersøgelserne i reviewet giver altså overordnet set støtte for at deltagelse i forældrekurser har en

positiv effekt på en børns trivsel efter en skilsmisse, i forhold til børn hvis forældre ikke deltager i en

intervention. Fundene varierer dog meget fra studie til studie.

Resultater for forældresamarbejde/konflikt

4 af undersøgelserne (1-3, 8) havde minimum et mål for forældresamarbejde/konflikt. 2 af dem (1, 3) fandt

signifikante forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe ved posttest, mens et studie (2) ikke fandt en

forskel ved posttest, og et studie (8) kun havde måling ved follow-up. Den gennemsnitlige box-score var

56% signifikante fund i den forventede retning, hvilket altså er et solidt resultat. Vurderingen af hvor stor

38

denne effekt er, er dog vanskelig på baggrund af dataene fra de udvalgte studier. Kun et af studierne (3)

angav en effektstørrelse (eller tilstrækkelig data til at udregne den) ved posttest og den var meget lille (d =

0.07). Dog skal man være forsigtig med at konkludere noget på baggrund af én effektstørrelse i ét studie.

2 af undersøgelserne (1, 8) havde data for forældresamarbejde/konflikt ved FU, hvor de begge fandt

minimum én signifikant effekt. Den gennemsnitlige box-score var 63% signifikante resultater. Der var også

kun et studie (1), der angav effektstørrelser ved FU, dog var de her moderate (gns. d = 0.67). Igen skal man

dog være forsigtig med at konkludere noget på baggrund af effektstørrelser fra ét studie. De signifikante

resultater ved posttest og FU blev fundet både inden for forældrekonflikt (1, 3, 8), forældresamarbejde (1,

3, 8) og barnets udsættelse for konflikt (1). Der var ingen effekt for vold i hjemmet (1). Resultaterne peger

på, at forældrekurser har en solid positiv effekt på forældrenes samarbejde og konflikt, men det er for

usikkert at konkludere noget om hvor stor denne effekt er.

Resultater for forældres mentale helbred

Kun 3 (2, 3, 6) studier undersøgte effekten af forældrekurser på forældrenes mentale helbred. På grund af

det lave antal, er resultaterne for posttest og FU slået sammen. Alle 3 studier fandt minimum en signifikant

forskel mellem grupperne efter interventionen. Den gennemsnitlige box-score var 58% signifikante

resultater, igen et solidt fund. 2 (3, 6) af undersøgelserne angav effektstørrelse for et af deres outcomemål;

begge var små, og gennemsnitligt gav de en effektstørrelse på d = 0.28. De signifikante forskelle blev fundet

for vrede (2), psykiske problemer (4) og depression (6), mens der ikke blev fundet signifikante forskelle for

angst (2) og stress (2). Altså peger resultaterne på at forældrekurser har en lille men signifikant effekt på

forældrenes mentale helbred.

Resultater for Opdragelse & Forældre-barn forhold

4 studier undersøgte effekten af forældrekurser på opdragelse og/eller forældre-barn forhold. 3 (2, 3, 4) af

dem fandt minimum en signifikant forskel ved posttest. Den gennemsnitlige box-score blev 60% signifikante

fund. 3 af undersøgelserne (2, 3, 4) angav data omkring effektstørrelser, der var små til moderate i omfang

(d = 0.27 – 0.46). Den gennemsnitlige værdi af Cohens d blev 0.38, hvilket indikerer en lille effektstørrelse. 2

af undersøgelserne havde foretaget follow-up undersøgelser af effekten på opdragelse og forældre-barn

forhold (4, 6). Den gennemsnitlige box-score var 57% signifikante resultater, med en lille gennemsnitlig

effektstørrelse (d = 0.29). De signifikante forskelle ved posttest og FU blev fundet inden for flere områder,

heriblandt mor-barn forhold (3, 4), far-barn forhold (3, 4), opdragelsesmetoder (2, 4, 6), disciplinering (4, 6).

Alt i alt peger fundene på, at forældrekurser har en positiv men lille effekt på forskellige aspekter af

opdragelse og forældre-barn forhold.

39

4.4. Diskussion Resultaterne af dette systematiske review peger på, at der overordnet set er solid støtte for at

forældrekurser har en positiv effekt på alle de fire undersøgte områder af outcomes, både ved posttest og

ved follow-ups 3 måneder til 6 år senere, med box-scores på 45-60% signifikante fund. De gennemsnitlige

effektstørrelser var små for alle outcomekategorier, med undtagelse af forældresamarbejde/konflikt hvor

effektstørrelsen ved posttest og follow-up henholdsvis var d= 0.07 og d= 0.67. Disse effektstørrelser var dog

udregnede på baggrund af resultaterne for én undersøgelse hver, og man skal derfor være forsigtig med at

konkludere noget på baggrund af dem. Fundene fra de inkluderede undersøgelser kan forventes at være

generaliserbare til den generelle befolkning af skilte familier, da de er foretaget på ”almindelige”

skilsmissefamilier uden særlige problemer ved hjælp af bredt tilgængelige forældrekurser. Deltagerne i de

fleste undersøgelser var frivillige og ønskede at modtage hjælp, hvilket måske kan forventes at give et bias i

og med at de vil være mere motiverede for forandring end forældre, der ikke melder sig til at deltage i en

undersøgelse. Omvendt er forældrekurser i Danmark på nuværende tidspunkt også med frivillig deltagelse,

hvorfor det ikke udgør et problem for generaliserbarheden til denne intervention.

Selvom der blev fundet box-scores på mere end 30% signifikante fund inden for alle outcomekategorierne,

var der generelt en del variation i antallet af signifikante fund fra undersøgelse til undersøgelse, og de

gennemsnitlige effektstørrelser var som nævnt kun små. Flere forskellige faktorer kan forklare, hvorfor der

ikke blev fundet mere overbevisende effekter af interventionen på de undersøgte outcomes. En forklaring

kan ligge i hvornår målingerne er foretaget. Langt de fleste af undersøgelserne i reviewet har den sidste

måling inden for 12 måneder efter interventionen er afsluttet. Det er ikke utænkeligt, at de fleste effekter

af interventionen først er synlige et stykke tid efter det, da det tager noget tid for forældrene at ændre

adfærd og derfra tager det noget tid før det påvirker børnenes adfærd (DeGarmo et al., 2004). Dette

understreges af studie nr. 6, som ikke fandt nogen signifikante forskelle mellem kontrol og

interventionsgruppe ved posttest, men som fandt, at efter 18 måneder begyndte der at være tydelige og

signifikante forskelle på alle de målte outcomes, som blev ved med at være der ved 30 måneders follow-up

(DeGarmo et al., 2004). Dette studie fandt videre, at de første forandringer, som var tydelige, var i

forælderens opdragelsesmetoder og adfærd, og disse forandringer var først synlige efter 12 måneder.

Efterfølgende kom forandringer i barnets problemadfærd og til sidst i forælderens mentale helbred

(DeGarmo et al., 2004). Når studierne ikke har målinger efter 12 måneder, er der måske nogle effekter af

interventionerne, som de ikke får med. Dette kan forventes særligt at gøre sig gældende for effekter på

barnets trivsel og forældrenes mentale helbred, da det er de områder, hvor man fandt, forandringerne

viste sig senest. Forældresamarbejde/konflikt og opdragelse og forældre-barn forhold kan dog også

forventes at blive påvirket, da flere af studierne enten ikke har follow-up undersøgelser, eller måske har

40

dem for tidligt til at kunne måle forandringer i forældrenes adfærd. Et andet studie (5) havde dog follow-up

efter 6 år, og her fandt man ”kun” en forskel mellem kontrol- og interventionsgruppen på 2 ud af 4

outcomemål. Der er dog stor forskel på 30 måneders og 6 års follow-up, og det kan tænkes, at nogle

effekter af programmet har været der i mellemtiden, men er forsvundet igen efter 6 år. Alt i alt er der brug

for flere studier med længere follow-ups til at måle, hvordan forældre og børn udvikler sig på de forskellige

outcomes i årene efter interventionen (Fackrell et al., 2011).

En anden forklaring på manglende effekter kan ligge i, at flere af studierne i reviewet (4/5, 7/8) bruger

selvstudium-kontrolgrupper, hvor forældrene får tilsendt materiale, hvor de selv kan læse om effekterne af

skilsmisse på børn, og hvordan man som forælder bedst håndterer skilsmissen og de forskellige problemer

der følger med. Her får kontrolgruppen altså også en del viden omkring hvordan de kan ændre deres

adfærd, hvis man ellers går ud fra, at de læser det tilsendte materiale. Selvom de ikke på samme måde har

mulighed for at øve færdigheder i en gruppe, må man alligevel antage at kontrolgruppen ved mere omkring

hvordan de kan håndtere skilsmisseproblematikker end forældre, der slet ikke modtager nogen

intervention. Det kan være en grund til, at man ikke finder flere og større forskelle mellem intervention- og

kontrolgruppe i disse undersøgelser, især fordi en undersøgelse har fundet, at viden om

skilsmisserelaterede emner var korreleret med positiv opførsel hos forældrene (Shifflett & Cummings,

1999). En gen-analyse viste af resultaterne for undersøgelserne viste, at undersøgelserne, der brugte

venteliste kontrolgruppe (1-3, 6), havde en gennemsnitlig box-score på 60% signifikante resultater for alle

outcomemål, mens de undersøgelser, der brugte selvstudium-kontrolgrupper havde en gennemsnitlig box-

score på 50% signifikante resultater. Dette bekræfter altså, at man sjældnere fandt signifikante forskelle

mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen efter interventionen, hvis kontrolgruppen deltog i

selvstudium, og det peger altså på at selvstudiet måske har haft en positiv effekt for deltagerne og deres

børn på de målte outcomes.

En tredje grund til, at der ikke er fundet mere overbevisende effekter af interventionerne, kan være, at

ingen af programmerne kræver deltagelse fra begge forældre. Tværtimod henvender flere af

forældrekurserne sig specifikt til enten moderen eller faderen (4/5, 6, 7/8), og for de resterende studier er

det i størstedelen af tilfældene kun den ene forælder, der deltager. Der skal to til at skabe et godt

forældresamarbejde og undgå konflikt, og når det kun er den ene forælder der får interventionen, løser

man således kun halvdelen af problemet. Dette kan forventes især at påvirke outcomes’ene for

forældresamarbejde og -konflikt men også opdragelsesmetoder, forældre-barn forhold og barnets trivsel

kan forventes at blive påvirket, hvis kun den ene forælder modtager intervention om hvordan den kan

forbedre disse områder.

41

Resultaterne af dette systematiske review er i overensstemmelse med tidligere systematiske reviews på

området, der generelt har fundet blandede, men overordnet positive effekter af forældrekurser (Fackrell et

al., 2011; Goodman et al., 2004; Sigal et al., 2011; Whitworth et al., 2002). Tidligere reviews fandt videre at

færdighedsbaserede programmer og programmer med mange sessioner var mere effektive end

informationsbaserede programmer og programmer med få sessioner. Det har ikke været muligt at lave

sådanne sammenligninger i dette review, da der kun var ét studie, der brugte en intervention med få

sessioner (1) og ingen af undersøgelserne brugte et informationsbaseret program. Dog kan en grund til

manglen på disse typer programmer i undersøgelserne tænkes at være, at de inkluderede studier, på grund

af deres generelt høje kvalitet, sigtede efter at bruge de interventioner, som der var mest evidens for

virker, og at der derfor var ingen eller få der brugte programmer, der var informationsbaserede eller havde

få sessioner. En anden konklusion fra de tidligere reivews var, at der var brug for mere forskning i effekten

af forældrekurser, og en konklusion på det nærværende systematiske review må også blive, at der er brug

for flere og metodisk bedre studier på området, så resultaterne af de forskellige studier forhåbentligt bliver

mere ensrettede. Et spørgsmål er dog også, om det der er mest brug for er flere effektstudier af høj

kvalitet, eller om det er på tide at forske i andre aspekter. De varierende fund peger på, at der er brug for

forskning, der kan afklare, hvilke elementer af forældrekurser der virker og er med til at skabe ændringer.

Det lader trods alt til, at forældrekurserne overordnet set har en positiv effekt på flere forskellige

outcomes, men der er også flere studier, der fejler i at finde forskelle mellem kontrolgruppen og

interventionsgruppen på nogle områder. Heterogeniteten i de undersøgte interventioner kan være en

forklaring på noget af variansen i fundene, og der må derfor stræbes efter at få klarlagt, hvilke elementer af

interventionerne der har en effekt og hvilke deltagere det er bedst at rette forældrekurserne imod, så man

kan designe bedre interventioner, der opnår alle sine mål.

Begrænsninger

Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er de forsøg med højest kvalitet og størst validitet, dvs. mindst

risiko for at indeholde bias (Wright et al., 2007). Selvom de fleste af de inkluderede undersøgelser har brugt

et kontrolleret undersøgelsesdesign, hvor de angiver at have brugt randomisering af deltagerne i gruppen,

var der kun få af undersøgelserne, der angav, hvilken metode de havde brugt til randomiseringen, hvilket

altså giver et potentielt risiko for bias. Da kvaliteten af et systematisk review afhænger af kvaliteten af de

undersøgelser, der er inkluderet, er det også en begrænsning ved dette review, at der er usikkerhed

omkring udvælgelsesbias for flere af undersøgelserne. En anden begrænsning ved nærværende

systematiske review ligger i det relativt lille antal studier, der er inkluderet som følge af de høje krav til

metoden. Et lavt antal undersøgelser gør, at man skal være påpasselig med at drage konklusioner på

42

baggrund af reviewet. En tredje begrænsning ligger i at der ikke er lavet en metaanalyse, men kun er

udregnet gennemsnit og procenter, hvilket ikke er en lige så nøjagtig metode (Green & Hall, 1984). Ideelt

set bør et systematisk review inkludere upublicerede undersøgelser, for at undgå et publikationsbias i kun

at medtage studier der har fundet en effekt, da det oftest er dem, der bliver udgivet (Wright et al., 2007). I

dette speciale er det dog for tidskrævende og vanskeligt at skulle finde frem til upublicerede undersøgelser

eller undersøgelser, der ikke er adgang til via universitetet, hvorfor der her må nøjes med de undersøgelser,

der er lettest tilgængelige for en almindelig psykologistuderende, dvs. forskningsartikler udgivet i

tidsskrifter. Ligeledes bør udvælgelsen af studier og udtrækningen af data foretages af to individuelle

personer for at undgå bias, men i denne afhandling er der ikke ressourcer til at ansætte en medhjælper

(Wright et al., 2007).

43

5. Systematisk review af effekten af børnegrupper til

skilsmissebørn på faktorer for børnenes trivsel

5.1. Om børnegrupper

Baggrund

Børnegrupper til børn med skilte forældre bygger på teori om gruppeterapi, som lægger vægt på

kvaliteterne i at deltagere kan føle sig mindre isolerede ved at se, at andre har det ligesom dem, at

deltagerne kan få råd og støtte fra andre, og at de har nogen at dele deres oplevelser med (Beverly, Pat,

Bernadette, Susan, & Trudy, 2007; DeLucia-Waack & Gerrity, 2001). I børnegrupperne kan føles mere trygt

for børnene at dele deres tanker og følelser med en gruppe af ligestillede end alene med en voksen som i

traditionel terapi (Grych & Fincham, 1992). Videre giver gruppeformatet børnene mulighed for at lære

sociale færdigheder fra de andre deltageres input og ved at interagere med de andre i gruppen (Sanders &

Riester, 1996). Set fra et praktisk perspektiv giver gruppeformatet også mulighed for at håndtere mange

børn på en gang og sparer derfor ressourcer i forhold til at mødes med børnene enkeltvist (Grych &

Fincham, 1992). Desuden bygger børnegruppeprogrammerne på principper omkring psykoedukation, social

støtte og kognitiv adfærds terapi (Abel, Chung-Canine, & Broussard, 2013; Pelleboer-Gunnink, Van der Valk,

I. E., Branje, Van Doorn, & Dekovic, 2015). Mange gruppeinterventioner til børn med skilte forældre

karakteriserer sig selv som ”forebyggende”, og har altså til mål at få fat i børnene tidligt efter skilsmissen,

inden de når at udvikle større problemer (Bonkowski, 2005).

Indhold og format

Det overordnede formål med børnegrupperne er at forbedre børnenes trivsel efter skilsmissen. Dette

opnås ved hjælp af flere underordnede erklærede mål. Et sådant mål for grupperne er typisk, at børnene

skal opnå en korrekt forståelse af skilsmissen som begreb og dens proces (Alpert-Gillis, Pedro-Carroll, &

Cowen, 1989; DeLucia-Waack & Gerrity, 2001). Herunder hører også realitetstestning, så børnene slipper af

med de urealistiske tanker og bekymringer, de kan have om skilsmissen eller hvordan livet efter skilsmissen

vil være (Jupp & Purcell, 1992). Et andet mål er at normalisere de oplevelser, tanker, følelser og

bekymringer børnene oplever omkring skilsmissen, og at give dem et trygt rum for at dele og diskutere dem

(Beverly et al., 2007; Pedro-Carroll & Cowen, 1985). Børnene lærer at andre har det på samme måde som

dem og får mulighed for at snakke om deres oplevelser (Bonkowski, 2005). Et andet mål er også at hjælpe

børnene til at få sat ord på og forstå deres egne følelser (Bornstein, Bornstein, & Walters, 1988; DeLucia-

Waack & Gerrity, 2001). Børnene har ofte ambivalente følelser omkring forældrene i tillæg til følelser af

44

sorg, vrede, frygt og skyld, som de har brug for at få bearbejdet. Et vigtigt mål for børnegrupper er også at

hjælpe børnene med at udvikle færdigheder til at cope med skilsmissen (DeLucia-Waack & Gerrity, 2001;

Pedro-Carroll & Cowen, 1985). Det kan f.eks. være færdigheder inden for kommunikation, problemløsning

og håndtering af konflikt og vrede. Videre arbejder mange programmer på at styrke barnets selvtillid (Abel

et al., 2013; Bonkowski, 2005; Pedro-Carroll, Alpert-Gillis, & Cowen, 1992). Nogle grupper fokuserer også på

de skoleproblemer der kan følge af skilsmisse, såsom koncentrationsbesvær (Abel et al., 2013). Et sidste

mål drejer sig om at hjælpe børnene med at se positive sider ved deres nye familiearrangement og være

optimistiske for fremtiden (DeLucia-Waack & Gerrity, 2001; Pelleboer-Gunnink et al., 2015). Disse

underordnede mål omsættes til temaer, der danner overskrift for de enkelte sessioner, og opfyldes ved

hjælp af specifikke metoder. De fleste programmer bruger en kombination af mange forskellige metoder,

såsom undervisning, øvelse af færdigheder, gruppediskussion, problemløsning, hjemmeopgaver, og

kreative metoder såsom lege og spil (f.eks. gæt og grimasser), tegning, rollespil, skrivning, dukketeater m.v.

(Bonkowski, 2005; DeLucia-Waack & Gerrity, 2001; Grych & Fincham, 1992). Yderligere bruger mange

programmer også visuelle og auditive hjælpemidler såsom diagrammer og tegninger, film og musik. Som

regel har hver gruppe minimum to ledere der styrer sessionerne (Beverly et al., 2007; DeLucia-Waack &

Gerrity, 2001). De fleste grupper varer mellem 6 og 14 uger (Bonkowski, 2005). Grupperne henvender sig

oftest til børn mellem 6 og 14 år, da børn der er yngre end det, ikke har de kognitive evner til helt at kunne

forstå en skilsmisse (Bonkowski, 2005). Mange grupper foregår på børnenes skoler (Richardson & Rosen,

1999). Det er praktisk, da børnene så er i trygge og velkendte rammer og ikke skal bruge tid på at rejse hen

til det sted, hvor de modtager interventionen.

Tidligere effektforskning

Der er ikke tidligere lavet mange systematiske reviews og meta-analyser af børnegruppeinterventioner til

skilsmissebørn. Faktisk er der ifølge en litteratursøgning på området kun lavet ét review af børnegrupper de

sidste 30 år, hvor der ikke bliver inkluderet andre interventionstyper (Rose, 2009). Dette review fandt, at

børnegruppeinterventioner havde en positiv men beskeden effekt på skilsmissebørn. En begrænsning ved

reviewet var dog, at det ikke var et systematisk review, og at det inkluderede undersøgelser uden brug af

kontrolgruppe. Ud over dette ene review, er der lavet nogle reviews og metaanalyser, som undersøger

effekten af flere forskellige typer af børnerettede interventioner (f.eks. forældrekurser, mægling og

børnegrupper) samlet (f.eks. Grych & Fincham, 1992; Haine, Sandier, Wolchik, Tein, & Dawson-McClure,

2003; Stathakos & Roehrle, 2003). Da deres resultater er baseret på en samlet gruppering af flere

forskellige typer af interventioner, og altså ikke har undersøgt effekten af børnegrupper separat, vil der dog

ikke blive gået mere i dybden med dem. Det følgende systematiske review af børnegruppeinterventioners

effekt på trivslen hos skilsmissebørn er altså et af de første på området, og bygger videre på Rose’s (2009)

45

review ved at have strengere krav til kvaliteten af de inkluderede studier. Desuden er det nærværende

review mere grundigt i gennemgangen og vurderingen af metoden og resultaterne fra undersøgelserne,

qua dets systematiske design. Således udfylder det nærværende systematiske review altså et hul i

forskningen.

5.2. Metode

I nærværende systematiske review undersøges det, hvilken effekt børnegrupper til børn med skilte

forældre har på forskellige mål for barnets trivsel.

Inklusion- og eksklusionskriterier

Studierne er udvalgt på baggrund af følgende inklusionskriterier:

1. Den undersøgte intervention skal være et børnegruppeforløb rettet mod børn med skilte eller

separerede forældre.

2. Deltagerne i interventionen og kontrolgruppen skal være børn af skilte eller separerede forældre i

folkeskolealderen (ca. 7-16 år). Det er acceptabelt, hvis en undersøgelse også inddrager børn uden

for denne aldersgruppe, men gennemsnitsalderen skal ligge inden for området 7-16 år.

3. Deltagerne i undersøgelserne skal være ”almindelige” skilsmissebørn, som kommer fra familier,

hvor der ikke er særlige problemer i form af f.eks. vold, alkoholisme eller mentale lidelser.

4. Der inkluderes kun kvantitative undersøgelser i reviewet.

5. Et inklusionskriterie er, at undersøgelsen skal have minimum én kontrolgruppe, som ikke modtager

nogen intervention mens undersøgelsen foregår.

6. Indsamling af data skal være foretaget minimum én gang inden interventionens start (prætest) og

minimum én gang efter interventionens afslutning (posttest og/eller follow-up).

7. Undersøgelserne skal have minimum et hoved-outcomemål som er relateret til barnets trivsel.

8. Undersøgelsen skal være peer-reviewed og udgivet på engelsk, dansk eller norsk inden for de sidste

30 år.

Det har været nødvendigt at udvide litteratursøgningen til studier fra de sidste 30 år i stedet for de sidste

20 år som i det systematiske review af forældrekurserne, for at kunne finde tilpas mange studier, der

levede op til de metodiske krav.

Litteratursøgning

Litteratursøgningen er foretaget d. 28. december 2015 i de elektroniske databaser PsycINFO og Århus

Universitets biblioteks egen database. Søgningen er foretaget med kombinationer af ordene ”child*”,

46

”divorc*” eller ”separation”, ”prevent*”,”effect*”, ”group” samt ”program” eller ”intervention”, samt de

tilsvarende danske ord (børn, skilsmisse, separation, forebygge, effekt, gruppe, program, intervention). Der

er søgt på peer-reviewed studier på engelsk, norsk og dansk, som er udgivet de seneste 30 år (efter 1.

januar 1985). Yderligere er der fundet litteratur ved kædesøgning i litteraturlisterne af de fundne studier og

i reviews og metaanalyser.

Udvælgelse af artikler

Et flowchart over udvælgelsen af artikler kan ses i figur 3. Ved databasesøgningerne fremkom 248

resultater. Den første screening af titel og abstract afslørede, at der iblandt de 248 artikler var 19

effektundersøgelser af børnegrupper for skilsmissebørn, foretaget på et sample, der overholdt inklusions-

og eksklusionskriterierne. Kædesøgningen gav yderligere 1 effektundersøgelse. Ved læsning af titel og

abstract af de i alt 20 undersøgelser blev 6 ekskluderet på grund af mangel på kontrolgruppe og/eller

prætest. De tilbageværende 14 forskningsartikler blev gennemlæst i fuldtekst, og 2 af undersøgelserne blev

ekskluderet da de ikke levede op til inklusionskriterierne for kontrolgruppen (Roseby & Deutsch, 1985;

Short, 1998). Alle de tilbageværende artikler levede op til alle inklusionskravene.

Figur 3: Flowchart over artikeludvælgelse

Endeligt udvalg af artikler

(n = 12)

Ekskludering af artikler

pga.:

- Kontrolgruppen var børn

fra intakte familier (n = 1)

- Kontrolgruppe modtog

alternativ intervention

(n = 1)

Artikler fundet fra

litteraturlister og reviews

(n = 1)

Gennemlæsning af artikler

(n = 14)

Screening for tilstedeværelse af

kontrolgruppe og prætest

(n = 19 + 1)

Litteratursøgning i elektroniske

databaser. Screening for relevans +

tilstedeværelse af

effektundersøgelse (n = 248)

Ekskludering

af artikler

(n = 229)

Ekskludering

af artikler

(n = 6)

47

Analysestrategi

Der er i dette review brugt den samme analysestrategi som i reviewet af forældrekurser, og for en

grundigere gennemgang af analysestrategien henvises derfor til afsnit 4.2. De udvalgte artikler blev

gennemlæst og information omkring intervention, deltagere, design, outcomemål og resultater blev trukket

ud. Da der er brugt mange forskellige outcomemål i de inkluderede undersøgelser, blev det for

overskuelighedens skyld valgt at samle dem i nogle overordnede kategorier. Ligesom i reviewet af

forældrekurser er det af praktiske årsager valgt ikke at lave en metaanalyse på effekten af børnegrupper,

men at holde sig inden for rammerne af et systematisk review. Effektstørrelser er blevet udregnet for de

undersøgelser, hvor effektstørrelsen ikke var angivet i forskningsartiklen, og hvor der var opgivet

gennemsnit og standardafvigelser til at kunne lave udregningen. Derudover blev der brugt box-score

optællinger til at vurdere resultaterne af undersøgelserne.

5.3. Resultater

Studiekarakteristika

Det endelige antal studier inkluderet i reviewet er 12. Alle artiklerne er udgivet på engelsk, og de fleste er

fra USA (2-4, 6, 8-12). Derudover var ét studie var udført i Australien (1), ét i Sydafrika (5) og ét i Holland (7).

4 af studierne brugte et randomiseret, kontrolleret forsøgsdesign (1, 2, 6, 7), ét af studierne brugte en

gruppefordeling med delvis randomisering (5), og 7 af de inkluderede undersøgelser brugte et ikke-

randomiseret design (3, 4, 8-12). 4 af undersøgelserne havde minimum én måling af outcomes ved en

follow-up undersøgelse et stykke tid efter interventionens afslutning (1, 7, 8, 10). Tiden mellem posttest og

follow-up var typisk på 2-6 mdr. (1, 8, 10). Én undersøgelse havde dog også follow-up efter 12 måneder (7).

De inkluderede undersøgelser er lavet på i alt 735 børn, hvoraf 380 deltog i en intervention, mens de

resterende 355 var i kontrolgrupper. Generelt var kønsfordelingen i grupperne rimelig ligelig, dog havde ét

studie (12) en overvægt af piger (70%), ét studie var lavet på et sample kun bestående af drenge (5), og ét

studie opgav ikke køn på deltagerne (11). Deltagerne i studierne var alle mellem 5 og 14 år gamle, og

aldersgennemsnittet på tværs af alle studierne var 10 år. Kun et af studierne inkluderede deltagere under

folkeskolealderen (9), og her lå aldersgennemsnittet på 8 år, hvorfor det blev inkluderet i reviewet. Kun

nogle få af artiklerne angav data for børnenes bopæl (1, 7, 11), men alle dem der gjorde, rapporterede at

langt størstedelen af børnene (79-97%) boede hos deres mor. Dette er i overensstemmelse med

bopælssituationen for danske skilsmissebørn generelt, idet omkring 90% har bopæl ved deres mor (Ottosen

& Stage, 2012). Der var stor forskel på hvor længe forældrene til deltagerne i de forskellige studier havde

boet hver for sig. I nogle studier var det mindre end et år (6, 8), mens det i andre studier var helt op til 12-

13 år siden nogle af børnenes forældrene var gået fra hinanden (7,12). Nogle studier angav ikke, hvor

48

længe deltagernes forældre havde været separeret (5, 9). For alle de studier der angav tid siden

skilsmissen, var det dog gennemsnitligt 5 år eller mindre siden forældrene var flyttet hver for sig. De

forskellige samples repræsenterede mange forskellige befolkningsgrupper, både folk med høj og lav

socioøkonomisk status, børn fra forstæder og indre by og børn med forskellige etniske baggrunde. I

undersøgelserne blev flere forskellige interventioner brugt, heriblandt: Children Of Divorce Intervention

Program (CODIP) (2-5), Kids In Divorce Situations (KIDS) (7), KidsKonnect (9) og Divorce Adjustment Project

(Children’s Support Group) (10). Derudover var der ikke angivet en officiel titel for interventionen i en del af

undersøgelserne (1, 6, 8, 11), men blot en beskrivelse af den gruppeintervention, de havde brugt. Alle

undersøgelserne brugte altså en manualbaseret intervention. 10 af undersøgelserne angav, at de havde

brugt en skole-baseret intervention (1-5, 7, 9-12), og de resterende to artikler angav ikke, hvor

gruppesessionerne i den undersøgte intervention blev afholdt (6, 8). De undersøgte interventioner var

enten mellemlange med 6-8 sessioner (1, 6-9, 12) eller lange med 10-16 sessioner (2-5, 10, 11). En session

varede ca. 1 time i de fleste interventioner (1, 2, 5, 7, 9, 10, 12), men det svingede mellem 30 minutter og

1.5 timer. I hver interventionsgruppe deltog imellem 4 og 10 børn. Mål for programmet, temaer, og

metoder for implementering af programmet stemte overens med hvad der er beskrevet ovenfor i afsnit

5.1., for alle programmerne undtagen ét. Dette program (12) havde et særligt fokus på tilgivelse af

forældrene, da det mentes at være en vigtig copingmekanisme for større børns evne til at tilpasse sig og

komme videre fra skilsmissen. Selvom dette program adskiller sig fra de andre undersøgte interventioner,

har det dog også nogle fælles mål og fokus med de andre interventioner, såsom at arbejde med barnets

følelser omkring skilsmissen, f.eks. vrede og sorg, og at forbedre barnets tilpasning.

Kvalitetsvurdering

Tabel 3 giver en oversigt over risikoen for bias i de forskellige undersøgelser i reviewet. Tabellen er

udformet på samme måde som i kvalitetsvurderingen af undersøgelserne i det systematiske review af

forældrekurser, og for at se, hvad de forskellige bias dækker over, henvises til afsnit 4.3.

49

Bias Studie nr.

Udvælgelses-bias Frafaldsbias

Deltager antal

Målingsbias Fidelity

Brug af randomisering

Randomiserings-metode med høj uforudsigelighed

Brug af flere forskellige kilder og metoder

Internal consistency for skalaer

Træning og/eller supervision af interventions-ledere

Kontrol af programmet

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

Tabel 3: risiko for bias

Overordnet set er risikoen for bias i de inkluderede undersøgelser høj eller usikker på mange af områderne.

Især er undersøgelserne af børnegrupper genererelt præget af en høj risiko for udvælgelsesbias, og

deltagerantallet udgør også en risiko for bias i mange af undersøgelserne. Videre er der potentielt en høj

risiko for bias i forhold til undersøgelsernes fidelity over for det interventionsprogram de bruger. Der er

mange af studierne, som ikke angiver information omkring hvorvidt eller hvordan fidelity er opnået, og

risikoen for bias er altså usikker her. Videre skal det nævnes, at selvom mange af studierne (2-7, 9, 10)

brugte flere forskellige kilder i målingen af outcomes’ene, er en af de brugte kilder, ud over barnet selv,

oftest barnets forældre. Forældrenes svar er ligesom børnenes højst sandsynligt ikke fri for bias, da

forældrene som regel ved, at barnet har deltaget i en intervention, og vil have et ønske om at

interventionen skal have en positiv effekt på dem. En løsning på dette kunne være at blinde forældrene for,

hvorvidt deres børn deltog i programmet (Wright et al., 2007), men det er svært at gøre i praksis, når man

laver interventioner på børn. Selvom det overordnede billede af kvaliteten af de inkluderede undersøgelser

er præget af høje risikoer for bias, er der dog også stor variation blandt de forskellige undersøgelser. 5 af

studierne har således lav risiko for bias på 5-6 ud af 8 områder (2-4, 7, 9), mens 4 af studierne (1, 8, 11, 12)

har kun en lav risiko for bias på 1-2 af områderne.

Outcomekategorier

De forskellige undersøgelser brugte mange forskellige outcomemål. For nemmere at kunne danne et

samlet billede over resultaterne af undersøgelserne og effekterne af interventionerne på forskellige

områder, er outcomemålene blevet inddelt i de 5 nedenstående kategorier. Dette er gjort ved at følge

samme procedure, som blev brugt i reviewet af forældrekurser.

50

- Generel trivsel og problemadfærd

- Emotionelle problemer

- Selvopfattelse

- Familieforhold

- Tilpasning og adfærd i skolen

Den første outcomekategori, ”Generel tilpasning og problemadfærd” er forholdsvist bred. I nogle studier

har man brugt skalaer, der dækker over mange aspekter af barnets tilpasning og trivsel, såsom

skolepræstation, forhold til kammerater, barnets følelser og adfærd, copingfærdigheder, følelser omkring

forældrene, mv. Der er altså tale om skalaer der vurderer barnets trivsel bredt, og der vil således også være

et vist overlap mellem denne kategori og nogle af de følgende kategorier, der måler mere specifikke

områder af barnets trivsel. Udover outcomemål for generel trivsel er outcomemål for problemadfærd også

inkluderet i denne kategori. ”Emotionelle problemer” inkluderer mål for angst, depression og lignende.

”Selvopfattelse” er en kategori der dækker over barnets selvtillid, opfattede kompetencer, selvbebrejdelse

over skilsmissen og andre tanker og følelser omkring sig selv. ”Familieforhold” dækker over forhold til

forældrene, konflikter i familien (barn-forælder eller forælder-forælder), bebrejdelser af forældrene,

tilgivelse af forældrene, barnets tanker om familien efter skilsmissen, kommunikation i familien mv.

”Tilpasning og adfærd i skolen” inkluderer outcomemål, som har at gøre med barnets trivsel, adfærd og

kompetencer i skolen, både fagligt og socialt. Der vil være noget overlap mellem outcomemålene i denne

kategori og nogle af de andre, da der blandt andet indgår mål for problemadfærd og emotionelle

problemer, men i skole sammenhæng. De fleste af outcomemålene i denne kategori er rapporteret af en

lærer.

I tabel 4 nedenfor, er information omkring de forskellige undersøgelsers sample, design og resultater

angivet. Hvis en undersøgelse har haft mere end én kontrolgruppe, er det forskellen mellem

interventionsgruppen og den kontrolgruppe, som ikke har fået behandling under undersøgelsens forløb,

som er rapporteret i resultatafdelingen. Hvis en undersøgelse har mere end én follow-up måling, er

resultater angivet for den sidste follow-up. Alle de signifikante resultater var i den forventede retning,

således at interventionsgruppen oplevede større forbedring end kontrolgruppen.

51

Nr. Intervention Studie Deltagere

Tid siden separation

Design Grupper Outcomemål Resultater

Køn (%), alder Randomisering, follow-up

Grupper og antal deltagere

Outcomemål, rapportering Signifikant forskel

Effektstørrelse, Cohens’ d

Post FU Post FU

1 Titel ikke angivet Jupp & Purcell, 1992

49% piger, 51% drenge 10-12 år (gns. 11 år)

0.5-3 år (gns. 20 mdr.)

RCT Follow-up efter 2 mdr.

Intervention, n = 10 Kontrol, n = 11 Kontrol med placebo, n = 10

Emotionelle Problemer

CDIB ÷ ÷ - -

CMAS-RB ÷ ÷ - -

Familieforhold

BADQB + + 0.93 1.01

2 Children Of Divorce Intervention Program (CODIP)

Pedro-Carroll & Cowen, 1985

44% piger, 56% drenge 8-11 år (gns. 9 år)

1 mdr. – 7 år (gns. 2 år)

RCT Intervention, n = 40 Venteliste kontrol, n = 32

Generel trivsel og Problemadfærd

Parent Evaluation FormF + - 1.15 -

Emotionelle Problemer

STAIC B + - 0.36 -

Selvopfattelse

Harters Perceived Competence Scale

Cognitive competence B ÷ - - -

Social competence B ÷ - - -

Physical competence B ÷ - - -

Self-esteem B ÷ - - -

Children’s Attitude and Self-PerceptionsB ÷ - -

Tilpasning og Adfærd I Skolen

Classroom Adjustment Rating Scale

Acting OutL ÷ - - -

Shy-AnxiousL + - 1.07 -

Learning ProblemsL + - 0.46 -

Health Ressources Inventory

Good StudentL ÷ - - -

Adaptive AssertivenessL + - 0.38 -

Peer Social SkillsL + - 0.31 -

Follows RulesL + - 0.61 -

Frustration ToleranceL + - 0.37 -

3 CODIP Gns. 3 år Intervention, Generel Trivsel og Problemadfærd

52

Alpert-Gillis, Pedro-Carroll & Cowen, 1989

47% piger, 53% drenge 7-8 år (gns. 8 år)

Ikke-randomiseret

n = 52 Kontrol, n = 52

Children’s Divorce Adjustment Scale B + - 0.60 -

Parent Evaluation Form F + - 0.25 -

Tilpasning og Adfærd I Skolen

T-CRS Classroom Adjustment Rating Scale

Acting OutL ÷ - -

Shy-AnxiousL ÷ - -

Learning Problems L ÷ - -

T-CRS Health Ressources Inventory

Frustration ToleranceL + - 0.07 -

AssertivenessL + - 0.38 -

Peer Social Skills L + - 0.36 -

Task OrientationL ÷ - - -

Child Rating Scale B ÷ - -

4 CODIP Pedro-Carrol, Alpert-Gillis & Cowen, 1992

41% piger, 59% drenge 9-11 år gamle

Gns. 5 år Ikke-randomiseret

Intervention, n = 57 Kontrol, n = 38

Generel Trivsel og Problemadfærd

Parent Evaluation Form F + - 0.18 -

Emotionelle Problemer

STAIC B + - 0.17 -

Selvopfattelse

Children’s Attitude and Self-perceptions B + - 0.46 -

Familieforhold

Children’s Family Adjustment Scale B + - 0.46 -

Tilpasning og Adfærd I Skolen

T-CRS

Classroom Problems L ÷ - - -

Competence L ÷ - - -

5 CODIP Botha & Wild, 2013

0% piger, 100% drenge 10-14 år gamle (gns. 12 år)

Ikke angivet Delvist randomiseret

Intervention, n = 16 Kontrol, venteliste, n = 9

Generel Trivsel og Problemadfærd

P-CRS

Positive Peer Relations F ÷ - - -

Task Orientation F ÷ - - -

Positive Disposition F ÷ - - -

Self Reliance F ÷ - - -

Frustration Tolerance F + - - -

Negative Peer Relations F ÷ - - -

Full Scale F + - - -

SDQ

Self-report B ÷ - - -

Parent-report F + - - -

Emotionelle Problemer

P-CRS

53

Shy Anxious Withdrawn F ÷ - - -

Selvopfattelse

CBAPS

Self-Blame B ÷ - - -

Peer Ridicule and Avoidance B ÷ - - -

Familieforhold

CBAPS

Paternal Blame B ÷ - - -

Maternal Blame B ÷ - - -

Fear of Abandonment B ÷ - - -

Hope of Reunification B ÷ - - -

Tilpasning og Adfærd I Skolen

T-CRS

Task Orientation L ÷ - - -

Behavior Control L ÷ - - -

Assertiveness L ÷ - - -

Peer Social Skills L + - - -

Full Scale L + - - -

AML-R L ÷ - - -

SDQ

Teacher-report L ÷ - - -

6 Titel ikke angivet Bornstein, Bornstein & Walters, 1988

53% piger, 47% drenge 7-14 år (gns. 9 år)

0-12 mdr. RCT Intervention, n = 15 Kontrol, n = 16

Generel Trivsel og Problemadfærd

Child Behavior Checklist F ÷ - - -

Behavior Problem Checklist L + - -

CAPSI B ÷ - - -

Emotionelle problemer

Revised Children’s Manifest Anxiety Scale B ÷ - - -

Selvopfattelse

Piers-Harris Self-Concept Scale B ÷ - - -

Familieforhold

Child rating of parent-parent conflict B ÷ - - -

Child rating of parent-child conflict B ÷ - - -

Parent rating of parent-parent conflict F ÷ - - -

Parent rating of parent-child conflict F ÷ - - -

Conflict Behavior Questionnaire F ÷ - - -

Tilpasning og Adfærd I Skolen

WPBIG L ÷ - - -

7 Kids In Divorce Situations (KIDS)

Pelleboer-Gunnink, Van

50% piger, 50% drenge

0-12 år (gns. 5 år)

RCT

Intervention, n = 80

Emotionelle problemer

SDQ

54

der Valk, Branje, Van Doorn, & Dekovi´c, 2015

7-13 år (gns. 10 år)

Follow-up efter 6 mdr. og 12 mdr.

Kontrol, n = 76

Emotional Problems B - + - 0.30

Familieforhold

Inventory for Parent and Peer Attachment

Communication mother-child M - + - 0.63

Communication father-child Fa - ÷ - -

Communication child-mother B - ÷ - -

Communication child-father B - + - 0.32

8 Titel ikke angivet Gwynn & Brantley, 1987

50% piger, 50% drenge 9-11 år

>1 år Ikke-randomiseret Follow-up efter 2 mdr.

Intervention, n = 30 Kontrol, n = 30

Emotionelle Problemer

CDI B + + - -

What I Think and Feel B + + - -

STAIC

A-State B ÷ ÷ - -

A-Trait B + + - -

Familieforhold

Children’s Divorce Affective Scale B + + - -

9 KidsKonnect Abel, Chung-Canine & Broussard, 2013

45% piger, 55% drenge 5-12 år (gns. 8 år)

Ikke angivet Ikke-randomiseret

Intervention, n = 45 Kontrol, venteliste, n = 46

Generel Trivsel og Problemadfærd

Parent Survey

Attentive behaviors F + - - -

Social Skills F + - - -

Disruptive Behaviors F ÷ - - -

Tilpasning og Adfærd I Skolen Teacher Survey

Attentive Behaviors L ÷ - - -

Social Skills L ÷ - - -

Academic Performance L ÷ - - -

10 Children’s Support Group (del af Divorce Adjustment Project)

Stolberg & Garrison, 1985

48% piger, 52% drenge 7-13 år (gns. 10 år)

9 – 33 mdr. (gns. 16 mdr.)

Ikke-randomiseret Follow-up efter 5 måneder.

Intervention, n = 25 Kontrol, n = 24

Generel Trivsel og Problemadfærd

Child Behavior Checklist F ÷ ÷ - -

Selvopfattelse

Piers-Harris Self-Concept Scale B + + - -

11 Titel ikke angivet Sanders & Riester, 1996

Køn ikke angivet 10 år

Gns. 4 år Ikke-randomiseret

Intervention, n = 5 Kontrol, venteliste, n = 6

Selvopfattelse

Piers-Harris Self Concept Scale B ÷ - - -

12 Forgiveness intervention

Freedman & Knupp, 2003

70% piger, 30% drenge

0-13 år (gns. 5 år)

Ikke-randomiseret

Intervention, n = 5

Generel Trivsel og Problemadfærd

Hope Scale B + - - -

55

12-14 år (gns. 13 år)

Kontrol, n = 5

Emotionelle Problemer

State and Trait Anxiety Inventory

State Anxiety B ÷ - - -

Trait Anxiety B + - - -

Reynolds Adolescent Depression Scale B ÷ - - -

Selvopfattelse

Coopersmith Self-Esteem Scale B ÷ - - -

Familieforhold

Enright Forgiveness Inventory

Affective Subscale B ÷ - - -

Behavioral Subscale B ÷ - - -

Cognitive Subscale B ÷ - - -

Tabel 4: Resultater for børnegrupper

Signifikans: + angiver signifikant resultat, ÷ angiver ikke-signifikant resultat og – angiver at der ikke er data på området. Outcomemål: AML-R = Acting out, Moody,

and Learning Difficulties behavior rating scale-Revised; BADQ = Beliefs About the Divorce Questionnaire; CAPSI = Children’s Attitudes toward Parental Divorce

Inventory; CBAPS = Children’s Beliefs About Parental divorce Scale; CDI = Children’s Depression Inventory; CMAS-R = Children’s Manifest Anxiety Scale-Revised; CPICS

= Children’s Perceptions of Interparental Conflict Scale; P-CRS = Parent-Child Rating Scale; SDQ = Strengths and Difficulties Questionnaire; STAIC = State-Trait Anxiety

Inventory for Children; T-CRS = Teacher-Child Rating Scale; WPBIG = Walker Problem Behavior Identification Checklist. Rapportering: B = barn; F = forælder; Fa = far; L

= lærer; M = mor.

56

Resultater for Generel Trivsel og Problemadfærd

8 af de inkluderede undersøgelser, havde minimum ét outcomemål, der faldt inden for kategorien generel

trivsel og problemadfærd (2-6, 9, 10, 12). Heraf fandt 7 af dem en signifikant forskel mellem interventions-

og kontrolgruppen ved posttest på minimum ét af de målte outcomes inden for kategorien. Kun en af

undersøgelserne havde lavet en follow-up måling, og resultaterne for posttest og follow-up rapporteres

derfor samlet. Den gennemsnitlige box-score var 67% signifikante fund, hvilket peger på at børnegrupper

har en solid positiv indflydelse på børns generelle trivsel efter forældrenes skilsmisse. For at vide, hvor stor

denne forskel mellem børn, der deltager i et program, og børn, der ikke modtager nogen intervention, er,

er det dog nødvendigt at se på effektstørrelserne. Der var kun tre af undersøgelserne, der angav en

effektstørrelse eller tilstrækkeligt data til at udregne en (2-4). Den gennemsnitlige effektstørrelse var

moderat med d = 0.59. Der var dog meget stor varians i effektstørrelserne i de tre studier (d = 0.18 – 1.15),

på trods af, at studierne med den største (2) og laveste (4) effektstørrelse brugte samme program (CODIP)

og at effektstørrelserne var fundet for den samme skala (PEF). Forskellene kan tænkes at skyldes

variationer i programmernes implementering eller deltagere i undersøgelserne. På grund af den store

varians i effektstørrelserne, skal man være forsigtig med at konkludere noget omkring den.

Resultater for Emotionelle Problemer

8 undersøgelser havde minimum ét mål for emotionelle problemer (1, 2, 4-8, 12). Heraf fandt halvdelen en

signifikant forskel mellem grupperne på minimum et outcomemål ved posttest. Den gennemsnitlige box-

score var 44% signifikante fund, hvilket angiver at undersøgelserne har fundet en solid effekt af

interventionerne på børnenes emotionelle problemer. Dog var der stor variation i fundene i de forskellige

undersøgelser, hvor nogen slet ikke fandt signifikante forskelle ved posttest (1, 5, 6), mens andre fandt

signifikante forskelle på flere outcomemål (8). En af de mest undersøgte emotionelle problemer var angst,

hvor nogle undersøgelser fandt en signifikant effekt af interventionen (2, 4, 8, 12), mens andre studier ikke

fandt en effekt på angst (1, 6). To af studierne fandt endda både signifikante og ikke-signifikante forskelle

på forskellige mål for angst (8, 12). Hvis man ser på effektstørrelserne for emotionelle problemer, var der

kun to af undersøgelserne, som angav en effektstørrelse (2, 4). Disse effektstørrelser var begge i den lave

ende (hhv. d = 0.36 og d = 0.17) med et gennemsnit på d = 0.27. 3 af undersøgelserne inkluderede en

follow-up måling (1, 7, 8). Resultaterne ved follow-up gav en gennemsnitlig box-score på 58% signifikante

resultater, dog igen med variation inden for de forskellige undersøgelser. Der blev kun angivet

effektstørrelse for et af outcomemålene ved follow-up, og det var småt (d = 0.30). Alt i alt peger

resultaterne på, at gruppeinterventioner for børn med skilte forældre har en lille effekt på emotionelle

57

problemer såsom angst og depression både ved posttest og follow-up. Dog er der stor variation i fundene

fra undersøgelse til undersøgelse.

Resultater for Selvopfattelse

7 af de inkluderede undersøgelser havde minimum et outcomemål inden for denne kategori ved posttest.

Kun en af undersøgelserne havde en måling ved follow-up, så resultaterne fra posttest og follow-up blev

analyseret samlet. Kun 2 af undersøgelserne fandt signifikante forskelle mellem grupperne på mål for

selvopfattelse (4, 10). Den samlede box-score blev 29% signifikante resultater, hvilket er under det angivne

cut-off på 30% signifikante fund, som der bruges til at afgøre, om undersøgelserne har fundet en solid

effekt af interventionerne på outcomes’ene. Det lader altså ikke til, at der i de inkluderede undersøgelser er

fundet tilstrækkelig støtte til, at børnegrupperne har en signifikant positiv effekt på mål for barnets

selvopfattelse.

Resultater for Familieforhold

7 af de inkluderede studier undersøgte minimum et mål, der faldt under kategorien familieforhold (1, 4-8,

12). Heraf fandt 4 en signifikant forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen på minimum et af

disse mål (1, 4, 7, 8). Den gennemsnitlige box-score ved posttest var 50% signifikante forskelle, hvilket er et

solidt fund. Kun to af undersøgelserne angav data for effektstørrelse af for forskellen ved posttest (1, 4).

Disse effektstørrelser var moderate til store (hhv. d = 0.93 og d = 0.46), med et gennemsnit på d = 0.70 men

da der kun er angivet to effektstørrelser, skal man være forsigtig med at konkludere noget ud fra dem. 3 af

de inkluderede undersøgelser havde en follow-up måling af Familieforhold outcomes (1, 7, 8), og den

gennemsnitlige box-score optælling viste at 83% af resultaterne ved follow-up angav en signifikant forskel

mellem interventions- og kontrolgruppen. Der blev angivet effektstørrelse for 3 af outcomemålene, med en

gennemsnitlig effektstørrelse på d = 0.75. Der var dog en stor variation i de enkelte effektstørrelser (d =

0.32 – 1.01), og man skal derfor være forsigtig med at konkludere noget om størrelsen af effekten af

interventionerne ved follow-up på baggrund af kun 3 effektstørrelser. De signifikante fund ved posttest og

follow-up blev gjort på outcomemål såsom barnets forestillinger om familien efter skilsmissen (1), barnets

tilpasning i familien (4) og forældre-barn kommunikation (7). Til gengæld blev der ikke fundet nogen

signifikant effekt på mål for konflikter i familien (6) og tilgivelse (12). Dette på trods af at interventionen i

en af undersøgelserne specifikt havde som mål at hjælpe børnene til at tilgive deres forældre (12). Alt i alt

lader det til at børnegrupper til børn af skilte forældre har en moderat positiv effekt på i hvert fald nogle

områder omkring familieforhold.

58

Resultater for Tilpasning og Adfærd i Skolen

6 af de inkluderede studier havde minimum et outcomemål for barnets tilpasning og adfærd i skolen ved

posttest (2-6, 9). Halvdelen af undersøgelserne fandt en signifikant forskel mellem grupperne på minimum

ét af disse mål (2, 3, 5). Den gennemsnitlige box-score var dog kun 25% signifikante resultater, hvilket er for

lavt til at man kan konkludere, at børnegruppeinterventionerne havde en solid signifikant effekt på barnets

tilpasning og adfærd i skolen. Ingen af studierne havde follow-up målinger. Hvis man ser på

underkategorier af outcomemål, fandt 3 (2, 3, 5) ud af 4 (2, 3, 5, 9) undersøgelser dog en signifikant positiv

effekt af børnegrupperne på børnenes sociale færdigheder over for klassekammeraterne, svarende til en

box-score på 75%. Selvom undersøgelserne ikke fandt støtte for at interventionerne havde en signifikant

effekt på barnets overordnede tilpasning og adfærd i skolen, fandt de altså en solid positiv effekt på

børnenes sociale færdigheder i skolen.

5.4. Diskussion

Det systematiske review af forskningen på effekten af børnegrupper til skilsmissebørn i forhold til at

forbedre børnenes trivsel, fremviser overordnet set positive resultater. Børn, der deltager i en

børnegruppe, udviser signifikante forbedringer på en række outcomemål inden for generel trivsel og

adfærdsproblemer, emotionelle problemer, samt familieforhold sammenlignet med børnene i

kontrolgrupperne. Med box-scores på 44-67% signifikante forskelle, kan disse fund siges at være solide.

Desuden lader interventionerne også til at have en solid positiv effekt på børnenes sociale færdigheder

over for klassekammerater. Hvor det er blevet undersøgt, lader disse positive effekter til at bestå ved

follow-up 3-12 måneder senere. Generelt er der ikke angivet effektstørrelser i mange af undersøgelserne,

men hvor der er angivet tilstrækkeligt data til at udregne dem, er de gennemsnitligt små til moderate i

omfang, med en gennemsnitligt effektstørrelse for de forskellige outcomekategorier ved posttest på

mellem d = 0.27 og d = 0.70. Resultaterne af nærværende systematiske review bekræfter altså resultaterne

fra det ene tidligere foretagne review (Rose, 2009). Resultaterne har dog generelt været præget af stor

varians imellem de enkelte undersøgelsers resultater, både i antal signifikante forskelle og størrelsen af

effekter, hvorfor det er svært at konkludere noget endegyldigt. Overordnet set lader resultaterne dog til at

pege på, at gruppeinterventioner har en række positive effekter på skilsmissebørns trivsel. Fundene kan

videre forventes at være generaliserbare til den yderligere befolkning, da de alle er baserede på samples af

”almindelige” skilsmissebørn, og er foretaget ved hjælp af børnegruppeinterventioner, som er almindeligt

tilgængelige, og i de fleste tilfælde blev afviklet på børnenes skoler. At de fleste af interventionerne er

skolebaserede gør, at børn fra mange forskellige baggrunde får mulighed for at deltage, og øger

generaliserbarheden af studiet (Grych & Fincham, 1992).

59

På nogle områder lykkedes det dog ikke at finde et overbevisende antal signifikante forskelle mellem

interventions- og kontrolgruppen i undersøgelserne. Det gælder for tilpasning og adfærd i skolen samt

selvopfattelse. En grund til der ikke blev fundet en effekt for selvopfattelse, kan være, at mange af de

undersøgelser, der havde et outcomemål for selvopfattelse faktisk ikke brugte en intervention der havde

forbedring af selvopfattelse eller selvtillid som et specifikt mål eller emne i programmet (2, 6, 11, 12). De to

undersøgelser, der rent faktisk fandt en forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen på mål for

selvopfattelse ved posttest, havde derimod haft forbedring af selvopfattelse eller selvtillid som et mål for

interventionen, og havde haft komponenter til at arbejde med disse områder (4, 10 (Pedro-Carroll et al.,

1992; Stolberg & Garrison, 1985)). Dette tyder altså på, at forbedring af selvopfattelse ikke kommer af sig

selv, i forbindelse med at programmerne arbejder med forbedring på andre områder, men kræver at

interventionen aktivt forsøger at forbedre det.

En anden grund til at undersøgelserne fejlede i at finde effekter på nogle områder, kan skyldes

deltagerantallet. Som angivet i tabellen over risiko for bias var mange af studierne var præget af små

sample størrelser, hvilket kan medføre, at undersøgelserne har svært ved at opnå signifikans for forskelle,

der egentlig eksisterede imellem grupperne. Dette kan altså også være en del af forklaringen på, hvorfor de

forskellige undersøgelser generelt fandt så varierede resultater. Hvis man tager de 6 studier (1, 5, 6, 10-12),

som havde mindre end 30 deltagere i hver gruppe (dvs. de undersøgelser der blev vurderet som havende et

højt risiko for bias på baggrund af deltagerantal i tabel 3), og optæller antallet af signifikante vs. ikke

signifikante fund, har de en gennemsnitlig box-score på 23% signifikante fund. Til sammenligning havde

undersøgelserne med minimum 30 deltagere i hver gruppe (2-4, 7-9) en gennemsnitlig box-score på 57%

signifikante fund, hvilket altså er mere end det dobbelte af undersøgelserne med kun få deltagere.

Yderligere havde alle disse undersøgelser undtagen én (9) box-scores på 50% eller flere signifikante fund1.

Dette peger altså på, at undersøgelserne med kun få deltagere havde en svaghed i forhold til at finde

signifikante forskelle mellem grupperne. Dette understreges også af, at 5 ud af 6 undersøgelser (1, 5, 10-12)

med lavt deltagerantal fandt forskelle ved posttest, der var i den forventede retning, men ikke signifikante.

F.eks. fandt undersøgelse nr. 11 en forskel i selvopfattelse mellem kontrol- og interventionsgruppen ved

posttest, som havde en stor effektstørrelse (d = 0.83), men som ikke opnåede signifikans. At en så stor

forskel ikke er signifikant, kan menes nærmere at skyldes, at det lave antal deltagere gør at det er svært at

opnå signifikans, end at forskellen ikke er reel. Hvis man laver en gen-analyse af resultaterne for

undersøgelserne ved at udregne box-scoresne for de forskellige outcomekategorier, men kun inkluderer

resultaterne fra de studier med 30 deltagere eller mere i hver gruppe, bliver box-scoresne højere for alle

1 De individuelle box-scores for disse undersøgelser var hhv. 53%, 50%, 67%, 60%, 80% og 33% signifikante fund.

60

kategorier. Mere specifikt bliver box-scoren for Generel Trivsel og Adfærdsproblemer 92% signifikante

forskelle, for Emotionelle problemer bliver den 94%, for Selvopfattelse bliver den 50%, for Familieforhold

bliver den 83% og for Tilpasning og Adfærd i Skolen bliver den 28%. Efter denne gen-analyse, finder

undersøgelserne altså en solid effekt af interventionerne på outcomekategorien Selvopfattelse, som i den

oprindelige analyse ikke opnåede en tilpas høj box-score til at man kunne konkludere, at interventionerne

havde en effekt på dette område. Samtidig finder man mere overbevisende fund for de outcomekategorier,

hvor det allerede var blevet konkluderet, at interventionerne havde en positiv effekt, med helt op til 94%

signifikante fund. Yderligere forsvinder den store varians i resultaterne. Resultaterne af gen-analysen af

box-scores’ne kan altså tyde på, at undersøgelserne med få deltagere og dermed lav evne til at opdage

forskelle imellem grupperne tilslørede effekterne af interventionerne, som derfor blev tydeligere, da man

analyserede resultaterne uden at inddrage disse undersøgelser. Dog havde outcomekategorien Tilpasning

og Adfærd i Skolen havde stadig en box-score på under 30% efter gen-analysen, og en gen-analyse af

effektstørrelserne fandt ingen betydelige ændringer i forhold til de oprindelige gennemsnitlige

effektstørrelser. Videre skal man være forsigtig med at drage endelige konklusioner på baggrund af

fundene fra kun 6 undersøgelser.

En tredje faktor, der kan forventes at være afgørende for manglen af signifikante fund er manglen på

follow-up undersøgelser, ligesom det blev diskuteret i reviewet af forældrekurser. Der var generelt kun få

studier, der havde follow-up målinger, og de fleste af dem blev foretaget forholdsvist kort tid (<6mdr.) efter

interventionens afslutning. Man kan forestille sig, at det kan tage længere tid for nogle af effekterne at

manifestere sig, da børnene først skal vænne sig til at bruge de lærte færdigheder, og at det derefter tager

yderligere noget tid inden de kan mærke en forskel i deres mentale trivsel. Der er derfor brug for flere

effektundersøgelser af børnegrupperne med længere follow-up perioder.

En faktor, der kan forventes at påvirke resultaterne i den modsatte retning er dog, at forholdsvist få af

undersøgelserne brugte randomisering til at fordele deltagerne i grupperne. Undersøgelser med ikke-

randomiserede designs finder typisk færre eller mindre effekter end undersøgelser, der bruger

randomisering af deltagerne (Amato & Keith, 1991). Dette kan skyldes, at deltagere i ikke-randomiserede

undersøgelser typisk selv vælger, om de vil deltage i interventions- eller kontrolgruppen og man kan derfor

forestille sig, at de deltagere med størst potentiale for forbedring (motivation, opfattet behov for

intervention osv.) deltager i interventionsgruppen. I randomiserede undersøgelser vil deltagerne i

undersøgelsen ikke selv kunne vælge, om de deltager i interventions- eller kontrolgruppen, og der vil derfor

ikke være forskelle i deltagernes potentiale for forbedring i interventions- og kontrolgruppen. Derfor kan

man også forestille sig, at interventionsdeltagere i ikke-randomiserede undersøgelser vil opleve større

61

forbedringer i forhold til kontrolgruppen, sammenlignet med interventionsdeltagere i randomiserede

undersøgelser. Da det nærværende systematiske review har inkluderet en del undersøgelser, der ikke

bruger randomisering, kan man således forestille sig, at det har fundet flere eller større effekter af

børnegrupperne, end reviews, der kun inkluderer randomiserede undersøgelser, ville. En yderligere analyse

af resultaterne fra undersøgelserne gav en vis støtte til denne teori, idet den gennemsnitlige box-score for

de ikke-randomiserede undersøgelser (3, 4, 8-12) var højere end den gennemsnitlige box-score for de

randomiserede undersøgelser (1, 2, 5-7) (hhv. 44% vs. 35%). Denne forskel var dog ikke stor, og både de

randomiserede og ikke-randomiserede undersøgelser havde en gennemsnitlig box-score over cut-off’et på

30%.

Mange børnegrupper klassificerer sig selv som forebyggende intervention. Hvis børnegrupperne primært er

forebyggende, kunne man forestille sig, at de fungerer bedst til børn, hvis forældre har været skilt i

forholdsvist kort tid. En yderligere analyse af resultaterne fra undersøgelserne fandt dog, at der

tilsyneladende ikke var nogen betydelige forskelle i effekten i undersøgelser, hvor deltagernes forældre

gennemsnitligt havde været skilt i 2 år eller mindre (1, 2, 6, 8) og programmer, hvor forældrene

gennemsnitligt havde været skilt i længere tid (3, 4, 7, 10-12), da de gennemsnitlige box-scores var hhv.

44% og 42%. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at tidlig intervention har en bedre effekt, og videre

giver det ikke støtte for, at interventionerne kun virker forebyggende. Et studie, der undersøgte dette fandt

også, at tid siden skilsmisse ikke nogen forskel på 2 ud af de 3 målte outcomevariable, hvor man havde

fundet signifikant effekt af børnegruppeprogrammet, hvilket peger på at børnegrupper kan gavne børn,

selvom skilsmissen ikke er sket for nyligt (Pelleboer-Gunnink et al., 2015).

Begrænsninger

Begrænsningerne ved dette review er i høj grad de samme som begrænsningerne for reviewet af

forældrekurser, hvorfor der henvises til dette afsnit (4.4.) for en gennemgang. Særligt gælder

begrænsningen omkring kvaliteten af de inkluderede studier, da der er lavet endnu færre studier af høj

metodisk kvalitet af effekten af børnegrupper, og mange af de inkluderede studier benytter sig således af

ikke-randomiserede designs. Dog viste en analyse af resultaterne, at der ikke var stor forskel mellem box-

scores’ne for de randomiserede og ikke-randomiserede inkluderede undersøgelser. I tillæg hertil har mange

af studierne som gennemgået oven for et lavt antal forsøgsdeltagere, hvilket svækker kvaliteten yderligere,

og blev fundet at påvirke resultaterne i en negativ retning.

62

6. Opsamling og sammenligning af resultaterne fra de

systematiske reviews De systematiske reviews af hhv. forældrekurser og børnegrupper, foretaget i de to foregående afsnit, fandt,

at begge typer interventioner havde positive effekter på en række outcomemål. Heriblandt havde begge

interventionstyper en solid positiv effekt på mål for barnets trivsel. Videre er det interessant, at der blev

fundet positive effekter af interventionerne på flere af de områder, som påvirkes negativt af forældrenes

skilsmisse (jf. afsnit 2), såsom eksternaliserende og internaliserende adfærdsproblemer, selvopfattelse,

forhold til forældrene og brug af rusmidler. Dette peger på at interventionerne har succes med at skabe

forbedringer på de områder, hvor skilsmissebørnene ellers var i risiko for at udvikle problemer som følge af

forældrenes skilsmisse. På trods af disse overordnede positive fund fra begge interventionstyper, var der

dog også nogle forskelle i resultaterne fra de to systematiske reviews, hvoraf nogle vil blive gennemgået i

det følgende. Til at starte med fremgik det tydeligt af tabellerne over risiko for bias i de to systematiske

reviews, at undersøgelserne af forældrekurserne generelt var af højere kvalitet end undersøgelserne af

børnegrupper på flere områder, såsom brug af randomisering og deltagerantal. Derudover havde

undersøgelserne af effekten af børnegrupper oftere områder, hvor der manglede information omkring

hvorvidt der var gjort tiltag for at forhindre bias, f.eks. i forhold til undersøgelsens fidelity over for det

interventionsprogram, der blev brugt. Videre fandt undersøgelserne af forældrekurserne generelt flere

signifikante effekter på de målte outcomes end undersøgelserne af børnegrupperne gjorde på deres målte

outcomes, hvilket resulterede i højere box-scores for undersøgelserne af forældrekurserne (gennemsnitlig

box-score for undersøgelserne af forældregrupperne var 55%, mens den gennemsnitlige box-score for

undersøgelserne af børnegrupperne var 40% signifikante fund). Til gengæld var gennemsnittet af de

angivne effektstørrelser for de forskellige outcomekategorier generelt lidt større for børnegrupperne end

for forældrekurserne, idet de gennemsnitlige effektstørrelser typisk var moderate i reviewet af

børnegrupperne, mens de var små i reviewet af forældrekurser. I begge reviews var der dog generelt

mangel på angivne effektstørrelser eller tilstrækkeligt data til at udregne dem, hvorfor man skal være

forsigtig med at drage konklusioner om størrelserne af interventionernes effekter. Videre er det vigtigt at

påpege, at man i en sammenligning af resultaterne for undersøgelserne af de to interventionsformer, skal

være opmærksom på, at undersøgelserne af forældrekurserne generelt målte nogle andre outcomes end

undersøgelserne af børnegrupperne, og en direkte sammenligning af box-scores og effektstørrelser fra de

to reviews derfor til en vis grad er omsonst. Dette understreges af, at de outcomekategorier, der blev

dannet i de to systematiske reviews var ret forskellige. Da forældrekurserne havde forældre som deltagere

og byggede på en teori om at påvirke børnene igennem forandringer i forældrenes adfærd, målte de

foruden børnenes trivsel typisk en række outcomes omkring forældrenes trivsel og adfærd, som

63

undersøgelserne af børnegrupperne af gode grunde ikke havde med. Omvendt betød børnegruppernes

mere direkte arbejde med børnene af skilsmisse, at undersøgelserne af dem typisk havde flere forskellige

outcomemål direkte relateret til barnets trivsel, og at de målte en bredere række af outcomes, end

undersøgelserne af forældrekurserne, der ofte kun havde 2-4 mål for barnets trivsel med. Da fokusset i

denne afhandling er på effekter på barnets trivsel, vælges det at se nærmere på interventionernes effekt på

dette område. Hvis man således ser på resultaterne fra outcomekategorien ”barnets trivsel” i reviewet af

forældrekurser, opnåedes der inden for denne kategori ”kun” en box-score på 48%, hvilket er noget lavere

end box-scoresne for de andre outcomekategorier i reviewet af forældrekurser. Til sammenligning fandt

reviewet af børnegrupper en box-score på 67% signifikante fund inden for outcomekategorien ”generel

trivsel”. Ikke desto mindre er en box-score på 48% signifikante fund stadig høj, som peger på at

forældrekurserne havde en solid effekt på barnets trivsel. Dog kan det også tyde på, at selvom

forældrekurserne har succes med at forbedre barnets trivsel, har de større succes med at ændre på de

faktorer, der er mere direkte relateret til deres deltagere, forældrene. Som nævnt undersøgte studierne af

børnegrupperne udelukkende forskellige aspekter af barnets trivsel, men selvom de opnåede en høj box-

score på outcomekategorien ”generel trivsel”, var der også to områder, hvor den første box-score optælling

ikke fandt tilstrækkelig støtte for en konklusion af, at børnegrupperne havde en solid effekt på dem. Derfor

kan man heller ikke entydigt konkludere, at børnegrupperne havde en bedre effekt på børnenes trivsel end

forældrekurserne havde. De manglende signifikante fund kan dog som nævnt menes delvist at skyldes, at

box-scoresne for undersøgelserne med lavt deltagerantal har trukket de gennemsnitlige box-score

optællinger ned, hvilket blev bekræftet af, at box-scoresne steg til hhv. 92%, 94%, 50% og 83% signifikante

effekter for 4 af outcomekategorierne efter en gen-analyse af resultaterne, hvor undersøgelserne med lavt

deltagerantal blev udeladt. Efter gen-analysen var der dog også én af outcomekategorierne, som blev ved

med at have en box-score under cut-off’et på 30% signifikante resultater. Det er således vanskeligt at

vurdere, om den ene eller den anden interventionstype havde en bedre effekt på barnets trivsel, og her vil

konklusionen derfor nøjes med at blive, at begge interventionstyper har signifikante positive effekter på

barnets trivsel.

64

7. Mulige mediatorer for forandring i interventionerne

De systematiske reviews i afsnit 4 og 5 fandt, at både forældrekurser og børnegrupper ser ud til at have

positive effekter på barnets trivsel. Det er dog uklart, hvorfor interventionerne har disse effekter, hvilke

aspekter af interventionerne, der forårsager de positive forandringer, og om mekanismerne for forandring

er ens for de to interventionstyper. Viden om hvordan interventionerne skaber de positive effekter, kan

skabe en bedre forståelse af interventionerne, og er nyttigt i forhold til at kunne forbedre dem ved at

fokusere mere på de elementer, der medfører positiv forandring, og på den måde gøre interventionerne

endnu mere effektive. Videre kan en forståelse af hvorfor og evt. hvordan interventionerne fungerer

hjælpe til deres udbredelse, da de i højere grad vil appellere til fremtidige udbydere og deltagere af

interventionsprogrammerne, hvis man kan forklare hvordan de virker (Kazdin, 2007). I dette afsnit

undersøges og diskuteres mulige mediatorer for effekterne af de to interventionstyper. Dette gøres dels

ved at se på den sparsomme eksisterende forskning på området. Yderligere opstilles der nogle foreslåede

mediatorer af effekten af interventionerne på barnets trivsel, på baggrund af de medierende og

modererende faktorer for forholdet mellem skilsmisse og barnets trivsel, som blev gennemgået i afsnit 3.

Som nævnt kan det forventes, at man ved at skabe forandringer på de faktorer, der forklarer og påvirker

den negative effekt af forældres skilsmisse på barnets trivsel, kan forhindre eller mindske disse negative

effekter, og det kan derfor tænkes, at det er fordi interventionerne skaber positve forandringer på disse

områder, at de virker. Det undersøges derfor videre, hvilke af de foreslåede mediatorer, som

undersøgelserne fra reivews’ene af hhv. forældrekurser og børnegrupper fandt forandringer på som følge

af interventionen.

7.1. Eksisterende undersøgelser

Nogle få studier har undersøgt medierende faktorer for effekten af interventioner til skilsmissefamilier. Et

studie af et forældrekursus til fraskilte, New Beginnings Program, fandt, at forbedringer i mor-barn forhold

som følge af programmet var en signifikant mediator i forhold til højere niveauer af copingfærdigheder hos

barnet helt op til 6 år efter interventionen (Vélez et al., 2011). En foreslået grund til dette er, at moderen

kan støtte og rose barnet i dets brug af effektive copingmekanismer, og at barnet oftere vil trække på

moderens hjælp til at håndtere stressfulde situationer, hvis de har et godt forhold (Vélez et al., 2011).

Undersøgelsen undersøgte yderligere, om moderens brug af effektive opdragelsesteknikker var en

mediator for forbedring i barnets coping, men fandt ikke støtte for et sådant forhold. En lignende

undersøgelse af de medierende effekter i det samme program fandt, at programmets forbedring af

forholdet mellem mor og barn medierede forbedringer i barnets mentale helbred (Wolchik, West,

Westover, & Sandler, 1993), og en anden undersøgelse fandt, at forbedringer i mor-barn forhold

65

medierede en programeffekt på mål for internaliserende og eksternaliserende problemer samt antal

symptomer på psykiske lidelser for de børn, der havde været i høj risiko for at udvikle sådanne problemer

inden interventionens start (Zhou, Sandler, Millsap, Wolchik, & Dawson-McClure Spring R., 2008). Videre

fandt denne undersøgelse at forbedringer i mødrenes opdragelsesteknikker efter interventionen var en

medierende faktor for bedre skolekarakterer for barnet 6 år senere (Zhou et al., 2008). Et andet studie af

programmet fandt yderligere, at forbedringer i forældrekonflikt ikke var en mediator for de positive

effekter af programmet, men en mulig forklaring på dette var, at programmet ikke havde en stor nok effekt

på niveauet af forældrekonflikt til at det kunne være en mediator (Tein, Sandler, MacKinnon, & Wolchik,

2004). En undersøgelse af medierende faktorer i et andet forældrekursus, Parent Management Training,

fandt, at ændringer i forældrenes opdragelsesteknikker virkede som en mediator for forbedringer i

internaliseringsproblemer hos børnene (DeGarmo, Patterson, & Forgatch, 2004). De få undersøgelser der er

lavet på området peger altså på, at forbedringer i forældre-barn forhold kan være en mediator for en række

positive outcomes af forældrekurser. Videre er der i nogle undersøgelser fundet støtte for, at forbedringer i

opdragelsesteknikker er en mediator, mens det ene program, der undersøgte forældrekonflikt som en

mediator for programmets effekt på barnets trivsel, ikke fandt en signifikant medieren. Dog er mange af

disse undersøgelser lavet på det samme program eller på det samme sample men på forskellige

tidspunkter, hvorfor man skal være forsigtig med at drage konklusioner kun på baggrund af disse resultater.

Videre er der tilsyneladende ikke er blevet lavet nogen undersøgelser af de medierende faktorer for

effekterne af børnegruppeinterventioner til børn med skilte forældre. Der er derfor i høj grad brug for flere

undersøgelser af hvilke mekanismer der er skyld i de positive effekter, der følger af interventionerne

(Haine, Sandier, Wolchik, Tein, & Dawson-McClure, 2003). En undersøgelse af, hvilke faktorer, der kan

tænkes at mediere forholdet mellem interventioner til skilsmissebørn og effekten på børnenes trivsel, laves

i det følgende, som beskrevet ovenfor.

66

7.2 Foreslåede mediatorer I tabel 5 er listet de foreslåede mediatorer på den positive effekt af interventionerne på børnenes trivsel

(inspireret fra faktorerne i afsnit 3), som forældrekurser eller børnegrupper har mulighed for at behandle.

Undersøgelserne gennemgået i de systematiske reviews foretaget i afsnit 4 og 5 har målt flere af disse

mediatorer, da mediatorer som nævnt i afsnit 3.1. også kan ses som outcomes af en prædiktor variabel

(dvs. interventionen) i sig selv. For at en variabel kan være en mediator på et forhold mellem en prædiktor

variabel og et udkomme, kræver det at den foreslåede mediator bliver påvirket af prædiktor variablen

(Kazdin, 2007). Med andre ord er det et første skridt på vejen til at afgøre, om de foreslåede mediatorer

rent faktisk er mediatorer for effekten af interventionerne på børnenes trivsel, at undersøge, om

interventionerne har en effekt på de foreslåede mediatorer. De foreslåede mediatorer stemmer ikke helt

overens med alle outcomekategorierne brugt i de to reviews, hvorfor det i nogle tilfælde har været

nødvendigt at lave nye analyser af de inkluderede undersøgelsers resultater i forhold til de foreslåede

mediatorer, for at se om interventionerne har en signifikant effekt på dem. Resultaterne for hver de to

interventionstypers effekt på de forskellige foreslåede mediatorer beskrives nedenfor, og kan ses i tabel 5.

Et √ angiver, at undersøgelserne af interventionstypen fandt en solid positiv effekt (box-score over 30%

signifikante resultater) på den foreslåede mediator, mens et ÷ angiver, at undersøgelserne af

interventionstypen ikke fandt en solid positiv effekt på den foreslåede mediator, og et ─ angiver, at

faktoren ikke blev målt i nogen af undersøgelserne af effekten af interventionstypen.

Tabel 5

7.3. Resultater af forældrekursers effekt på de foreslåede mediatorer

Mindsket kontakt med forældrene

Ingen af undersøgelserne i det systematiske review af forældrekurser undersøgte om deltagelse i

programmet var forbundet med mere kontakt mellem forældre og børn.

Forældres tilpasning til skilsmissen

Denne foreslåede mediator menes at have et tilpas stort overlap med outcomekategorien ”forældres

mentale helbred”, til at man kan bruge resultaterne fra denne kategori til at vurdere forældrekursernes

Foreslået

mediator

Intervention

Mindsket

kontakt med

forældre

Forældres

tilpasning til

skilsmissen

Egenskaber

ved barnet selv

Konflikt og

samarbejde

mellem

forældre

Forældre-barn

forhold og

opdragelse

Støttepersoner

for barnet

Forældrekurser ─ √ ─ √ √ ─

Børnegrupper ─ ─ √ ÷ ÷ ─

67

effekt på forældrenes tilpasning efter skilsmissen. Det systematiske review af forældrekurserne fandt at

programmerne havde en lille men solid positiv effekt på forældrenes mentale helbred med en box-score på

58% signifikante fund.

Faktorer ved barnet selv

Denne foreslåede mediator dækker over faktorer såsom barnets copingmekanismer, følelse af kontrol,

humor og selvtillid (jf. afsnit 3.2). Ingen af undersøgelserne i reviewet af forældrekurser målte nogen af

disse faktorer.

Konflikt og samarbejde mellem forældrene

Denne foreslåede mediator blev målt som en outcomekategori i reviewet af forældrekurser, hvor det blev

fundet, at forældrekurserne havde en solid positiv effekt på denne faktor, med en box-score 56%

signifikante fund ved posttest og 63% ved posttest.

Forældre-barn forhold og opdragelse

I reviewet af forældrekurser blev denne foreslåede mediator målt under kategorien ”opdragelse og

forældre-barn forhold”. Det systematiske review fandt, at forældrekurser havde en lille positiv effekt på

opdragelse og forældre-barn forhold med en box-score på 60% signifikante resultater ved posttest og 57%

ved follow-up.

Støttepersoner for barnet

Ingen af undersøgelserne i det systematisk review af forældrekurser undersøgte om programmet havde

resulteret i flere støttepersoner uden for familien til barnet.

7.4. Resultater af børnegruppers effekt på de foreslåede mediatorer

Mindsket kontakt med forældrene

Ingen af undersøgelserne i det systematiske review af børnegrupperne undersøgte effekten af

interventionerne på mængden af kontakt mellem forældre og barn.

Forældrenes tilpasning til skilsmissen

Ingen af undersøgelserne i det systematiske review af børnegrupperne undersøgte om programmerne var

forbundet med en forbedring i forældrenes tilapasning til skilsmissen.

68

Barnet selv

7 af undersøgelserne i reviewet af børnegruppeinterventioner (2, 4-6, 10-12) undersøgte effekten af

programmet på barnets selvopfattelse eller selvtillid, hvilket er en af de egenskaber ved barnet, hvor en

forbedring kan tænkes at være en mediator for effekten af interventionerne. Selvom selvopfattelse og

selvtillid måske ikke er helt identiske begreber, er der et vist overlap mellem dem, og de bliver ofte brugt

synonymt (Lynch, Foley-Peres, & Sullivan, 2008). Derfor antages det også her, at outcomekategorien

”selvopfattelse” fra det systematiske review dækker over barnets selvtillid. Ingen af de andre faktorer ved

barnet selv, hvor ændringer forventes at kunne virke som en mediator, såsom copingmekanismer,

temperament eller humor, blev målt af undersøgelserne i reviewet. Dette er overraskende, da

børnegrupperne blandt andet har forbedring af barnets copingmekanismer som mål (jf. afsnit 5.1.). Hvis

man bruger box-score optællingen for de undersøgelser med mere end 30 deltagere i hver gruppe, fandt

reviewet af børnegrupper, at deltagelse i børnegruppe havde en solid effekt på barnets selvopfattelse med

50% signifikante fund.

Konflikt og samarbejde mellem forældrene

Kun én af undersøgelserne af effekten af børnegruppeintervention målte forandringer forældrekonflikt (6),

og den fandt, at interventionen ikke var forbundet med signifikante forbedringer på dette område. Man

skal være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af ét studie, men da

børnegruppeinterventionerne ikke nævner forbedring forældrekonflikt som et mål for interventionen (jf.

afsnit 5.1.) og næsten ingen af dem undersøger det, er der under alle omstændigheder ikke noget, der

støtter, at børnegruppeinterventionerne skulle have en effekt på dette område.

Forældre-barn forhold og opdragelse

Ingen af undersøgelserne i det systematiske review af børnegrupperne målte forældre-barn forhold eller

opdragelsesmetoder direkte. Dog målte 4 af undersøgelserne (5-7, 12) faktorer, der kan forventes at være

relateret til forældre-barn forhold, såsom konflikt eller kommunikation mellem forældre og barn og

hvorvidt barnet bebrejdede forældrene for skilsmissen. Hvis man udregner box-scoren for disse mål gav det

kun 12.5% signifikante resultater, hvorfor der i disse undersøgelser ikke er støtte til at børnegrupper

forbedrer forholdet mellem forældre og børn. Det er dog vigtigt at huske, at ingen af undersøgelserne

målte forældre-barn forhold direkte, hvorfor dette resultat er usikkert.

69

Støttepersoner for barnet

Ingen af undersøgelserne undersøgte, om deltagelse i børnegruppen var forbundet med, at barnet

oplevede at have flere støttepersoner. Ikke desto mindre er et af tankerne bag brugen af gruppeformatet,

at børnene får støtte fra andre og har nogen at dele deres oplevelser med (jf. afsnit 5.1.). Faktisk peger

nogle teoretikere på, at effekten af børnegrupper måske i højere grad skyldes, at børnene mødes med

ligesindede og diskuterer erfaringer, frem for de programspecifikke komponenter i børnegrupperne med

bestemte temaer og brug af særlige metoder til færdighedsudvikling (Botha & Wild, 2013). Det, at man

knytter venskaber og har nogen at betro sig til, kan have en stor effekt i sig selv. Det kan også tænkes, at en

del af effekten skyldes den positive opmærksomhed man får fra de voksne ledere af grupperne (Gwynn &

Brantley, 1987). Nogle studier af effekten af børnegrupperne gør derfor brug af en slags

”placebokontrolgruppe”, hvor skilsmissebørn mødes og taler om deres erfaringer men uden at have de

programspecifikke elementer. Undersøgelser med sådanne placebogrupper har fundet, at selvom

deltagelse i placebogruppen var forbundet med positive effekter på barnets trivsel, såsom formindsket

depression og angst, var disse forbedringer generelt ikke på højde med forbedringerne ved at deltage i en

manualbaseret børnegruppe til skilsmissebørn (Jupp & Purcell, 1992; Roseby & Deutsch, 1985). At

placebogrupperne dog havde en effekt i sig selv må menes at skyldes den støtte deltagerne får fra voksne

og andre børn ved at deltage i gruppen, og det giver altså støtte til teorien om at en øgning i støttepersoner

er en mediator for de positive effekter af børnegrupper.

7.5. Opsamling

Det fremgår af tabel 5, at forældrekurser og børnegrupper i høj grad supplerer hinanden i de foreslåede

medierende faktorer, de har en positiv effekt på, således at forældrekurserne har en effekt på nogle

faktorer, som børnegrupperne ikke påvirker, og omvendt. Videre ses det, at børnegrupperne kun har en

effekt på foreslåede mediatorer, der er direkte relateret til barnet (”barnet selv”), mens forældrekurserne

kun har en effekt på mediatorer, der har med forældrene at gøre (såsom ”forældrenes tilpasning til

skilsmissen”, ”konflikt og samarbejde mellem forældrene”) (Grych & Fincham, 1992). Det kan altså pege på,

at der er forskellige faktorer der medierer effekterne af de to interventionstyper på børns trivsel. Mange af

de foreslåede mediatorer blev slet ikke målt i undersøgelserne af interventionerne, og man kan derfor ikke

konkludere noget om interventionernes indvirkning på dem. Selvom undersøgelserne af interventionerne

har fundet en positiv effekt på nogen af de foreslåede mediatorer, samtidig med at de har fundet en positiv

effekt på barnets trivsel, er dette kun det første skridt på vejen til at undersøge, om de ovenstående

foreslåede mediatorer rent faktisk medierer effekterne af forældrekurser og børnegrupper på børns trivsel

efter skilsmisse (Kazdin, 2007). For at kunne konkludere, at de foreslåede mediatorer rent faktisk er

70

mediatorer ville det yderligere være nødvendigt at bevise, at der er en sammenhæng mellem de foreslåede

mediatorer og effekterne på barnets trivsel, samt at effekten af interventionerne på barnets trivsel bliver

mindre, når man kontrollerer statistisk for de foreslåede mediatorer (Kazdin, 2007). Ikke desto mindre

peger denne analyse på, at positive forandringer i forældrenes tilpasning til skilsmissen, konflikt mellem

forældrene og forældre-barn forhold og opdragelse kan forventes at være mediatorer for den positive

effekt af forældrekurser på skilsmissebørns trivsel, mens positive forandringer i faktorer ved barnet selv,

nærmere bestemt, barnets selvopfattelse/selvtillid, og muligvis støtten fra personer uden for familier, kan

forventes at være mediatorer for den positive effekt af børnegruppernes effekt på børnenes trivsel. Videre

er disse fund for de foreslåede mediatorer i overensstemmelse med tidligere undersøgelser af de

medierende faktorer af effekten af forældrekurser på barnets trivsel, som fandt at forandringer i forældre-

barn forhold og opdragelsesmetoder forhold var en mediator for effekten af forældrekurser på en række

positive outcomes for børnene. Den ene undersøgelse, der undersøgte forældres konflikt som en mediator

for effekten af forældrekurser fandt dog ikke nogen effekt af denne faktor, men som nævnt kunne dette

skyldes problemer ved undersøgelsen, og det kan derfor ikke afkræftes at interventioners evne til at

forbedre konflikt mellem forældre er medierende for resultater i forhold til børnenes trivsel. Ingen af de

eksisterende undersøgelser af mediatorer af effekten af forældrekurser undersøgte om forbedring i

forældrenes tilpasning til skilsmissen var en mediator for effekterne af forældrekurserne, og der er derfor

brug for forskning på dette område. Yderligere er der så vidt vides endnu ikke lavet undersøgelser af de

medierende faktorer i effekten af børnegrupper på børns trivsel, der kan bekræfte om ændringer i barnets

selvtillid er en mediator, og der er brug for studier af dette.

71

8. Implementering i praksis

Interventioner, der skal forbedre børns trivsel efter skilsmissen, bliver mere og mere populære. Også i

Danmark tilbyder Statsforvaltningen børnegrupper i de fleste større byer, og de har pilotprojekter i gang

med interventioner til skilte forældre. Når man tilbyder sådanne interventioner bør det dog være på

baggrund af forskning i deres effekt til at skabe forbedringer på de ønskede områder, og viden omkring, om

og hvordan interventionerne kan implementeres rent praktisk. Det vil i det følgende blive diskuteret,

hvilken eller hvilke interventioner det vil give mest mening at tilbyde til skilsmissefamilier i en offentlig

institution såsom Statsforvaltningen i Danmark, baseret på effektforskning, økonomi og praktiske aspekter.

Videre gives der bud på, hvordan man kan vurdere, hvilken intervention forskellige familier bør modtage.

8.1. Bør man tilbyde forældrekurser og/eller børnegrupper til skilte familier?

De systematiske reviews lavet tidligere i denne afhandling har fundet positive effekter både af

forældrekurser og børnegrupper på en lang række outcomes, og det virker derfor anbefalelsesværdigt at

tilbyde begge typer intervention. Det afspejler sig dog også tydeligt i de målte outcomes i undersøgelserne,

om programmerne har arbejdet med forældre eller børn, og man finder derfor også effekter på nogle lidt

forskellige områder, selvom begge typer intervention skaber forbedringer i børnenes trivsel. Videre lader

det ud fra analysen i afsnit 7 til, at forældrekurser og børnegrupper virker på forskellige måder, idet de

tilsyneladende har forskellige faktorer der medierer de positive effekter. Det kan derfor umiddelbart virke

som en god idé både at tilbyde forældrekurser til de skilte forældre og børnegruppeintervention til deres

børn, da man så kan forvente positive effekter på flere forskellige områder, og har mulighed for at opnå

forbedring i barnets trivsel ad flere forskellige veje. Det giver også mening at en intervention, der både

angriber problemer hos forældre og børn burde være mest effektiv, da selv den mest effektive

børnegruppeintervention ikke vil kunne beskytte børn mod de negative effekter af ødelæggende

forældreadfærd, såsom voldsomme konflikter eller dårlige opdragelsesmetoder (Pedro-Carroll, 2005).

Ligeledes vil interventioner, der kun er rettet mod forældrene, ikke kunne give barnet de støttepersoner,

det kan have brug for uden for familien, og muligheden for direkte at lære barnet forskellige

copingfærdigheder. De få undersøgelser, der er lavet på interventioner som kombinerer børnegrupper og

forældrekurser giver dog ikke støtte til, at der er en fordel ved at give begge interventionstyper til samme

familie. Selvom interventioner, der kombinerer børnegrupper og forældrekurser har en række positive

effekter, såsom forbedrede copingmekanismer og mindre internaliserende adfærdsproblemer for børnene,

samt mindre konflikt, færre symptomer på mentale lidelser og forbedringer i opdragelse og kommunikation

hos forældrene (Cookston & Fung, 2011; Gilman, Schneider, & Shulak, 2005; Regev & Ehrenberg, 2012), har

undersøgelser generelt ikke fundet additive positive effekter ved at en familie modtager begge

72

interventionstyper i forhold til bare at modtage en af dem (Stolberg & Garrison, 1985; Vélez et al., 2011;

Wolchik et al., 2000; Wolchik et al., 2002). Set fra et økonomiske perspektiv er det også billigere kun at

tilbyde hver familie en af interventionerne end begge (Vélez et al., 2011). Faktisk har en cost-benefit

analyse af New Beginnings Programmet, der både tilbyder forældrekursus og en sideløbende børnegruppe,

fundet, at det koster mere end det dobbelte at give begge interventioner til en familie, i forhold til kun at

give forældrekurset (Herman et al., 2015). I betragtning af, at der ikke er bevis for, at kombinationen af de

to interventioner har bedre virkning end kun den ene, er det fra et praktisk og økonomisk synspunkt bedre

kun at tilbyde en af interventionerne. Cost-benefit analysen fandt dog til gengæld også, at det godt kunne

betale sig økonomisk at tilbyde forældrekurser til skilte forældre (Herman et al., 2015). Den undersøgte

udgifterne for samfundet til moderens og barnets mentale helbred, og udgifter brugt af retssystemet på

barnet i løbet af det 15. år efter deltagelse i programmet. I løbet af det ene år 15 år efter deltagelse i

programmet, sparede samfundet nok penge på de ovenstående udgifter på de familier, hvor forælderen

havde deltaget i programmet, i forhold til familierne i kontrolgruppen, som ikke havde fået interventionen,

til mere end at dække de udgifter der var ved familiens deltagelse i forældrekurset (gns. besparelse på

$1630 pr. familie i forhold til udgift på $633 pr. familie) (Herman et al., 2015). Derudover er det meget

sandsynligt, at de samfundsmæssige besparelser ved at give forældrekurser til skilte forældre vil være

meget større, da der i analysen ikke var taget højde for besparelser i løbet af de første 14 år efter

programmet eller i årene efter analysen. Der har desværre ikke været muligt at finde en lignende cost-

benefit analyse af børnegruppeinterventioner til skilsmissebørn, men man kan forestille sig, at der vil være

lignende besparelser forbundet med at tilbyde børnegrupper til skilsmissebørn, da programmerne fører til

signifikante forbedringer i deltagernes mentale helbred og adfærdsproblemer.

8.2. Hvem skal tilbydes hvilken intervention?

Da der altså er fundet positive effekter på børns trivsel af begge typer interventioner, og en cost-benefit

analyse peger på, at det økonomisk set også kan betale sig at tilbyde dem (i hvert fald forældrekurser), kan

begge typer af interventioner anbefales at gives som tilbud til skilte familier. Da der dog ikke er fundet

fordele ved at tilbyde en kombination af begge interventionstyper til den samme familie i forhold til bare at

tilbyde den ene type intervention, er det nødvendigt med en måde til at vurdere, hvilken af de to

interventioner man ønsker at tilbyde. En mulighed er at udbyde begge slags interventioner, og lave

individuelle vurderinger af hvilken intervention, der egner sig bedst til de forskellige familier. Dette kan for

eksempel ske på baggrund af en vurdering af hvilke udfordringer, der fylder mest i familien. Har

forældrene f.eks. svært ved at samarbejde og skændes meget, eller har de sværere ved at håndtere

forælder rollen og opdragelsen af barnet efter skilsmissen? Har børnene svært ved at håndtere skilsmissen

og mangler copingfærdigheder eller virker det som om de mangler nogen, de kan snakke med om deres

73

tanker, oplevelser og følelser? Hvis udfordringerne primært ligger ved forældrene, kan man anbefale

forældrekursus. Hvis vanskelighederne primært er ved barnet, kan de til gengæld forventes at have gavn af

at komme i en børnegruppe.

En anden mulighed for at skelne mellem hvilke interventioner forskellige familier skal tilbydes er at inddele

familierne efter hvor kritisk deres situation er, og hvor højt et niveau af intervention de dermed har brug

for. Dette giver også mening, da undersøgelser af de negative effekter af forældrenes skilsmisse på barnets

trivsel som regel finder, at der er stor variation i, hvor slemt børnene påvirkes (jf. afsnit 2). Nogen børn

oplever altså store vanskeligheder som følge af forældrenes skilsmisse, mens andre kun oplever få eller

midlertidige problemer. Typisk laver man en inddeling af interventioners omfang i 3 niveauer: universel

forebyggelse, udvalgt forebyggelse og behandling (Grych & Fincham, 1992; Haine et al., 2003).

Universel forebyggelse kan tilbydes til alle skilte familier og er primært målrettet mod dem, der endnu ikke

har udvist dysfunktion, og som vurderes at være i lav risiko for at udvikle problemer på klinisk niveau.

Denne gruppe kan tilbydes en intervention, som adresserer nogle generelle problemer for skilsmissebørn,

såsom vrede og bebrejdelse af forældrene, og som forebygger at de udvikler problemer senere (Haine et

al., 2003). En børnegruppe i stil med dem gennemgået i afsnit 5 kan være et tilbud, som de fleste børn kan

få gavn af, blandt andet fordi interviewundersøgelser med børn finder, at mange børn har svært ved at tale

med forældrene om deres bekymringer omkring skilsmissen, og derfor kan have brug for nogle andre at

tale med (Flem, 2001; Nyby, 2011). Videre siger mange børn, at selvom de havde nogen at tale med om

skilsmissen, følte de ikke, at folk kunne forstå hvad de gennemgik, og mange børn føler, at det er

ubehageligt og svært at snakke med andre om skilsmissen (Flem, 2001; Taylor, 2001). Et af målene for

børnegrupper er netop at normalisere skilsmisseoplevelsen for børnene, at vise dem at andre har det på

samme måde som dem, og at give dem et sikkert rum til at dele deres tanker og følelser i, og det er derfor

en oplagt intervention til at hjælpe dem med dette. Det er dog ikke sikkert, at det er nødvendigt med de

interventionsspecifikke elementer af børnegrupperne i en gruppeintervention til børn med lav risiko for at

udvikle problemer. Som nævnt i afsnit 7.4. peger resultaterne af nogle undersøgelser på, at end del af

effekten af børnegrupper kommer af, at børnene mødes med og får mulighed for at diskutere deres

oplevelser med andre børn, der har det lige som dem. En mulighed for en universel

forebyggelsesintervention er derfor at lave en diskussionsgruppe til børn med skilte forældre (i stil med

placebokontrolgrupperne nævnt i afsnit 7.4.), hvor man ikke har så stort fokus på læring af færdigheder

eller særlige temaer og metoder, men nærmere fokuserer på at børnene får delt deres oplevelser i et trygt

rum og får en følelse af at andre har det ligesom dem. Et sådan program kan være af kortere varighed end

mange af de typiske børnegruppeinterventioner, og vil ikke have samme behov for at være manualbaseret

74

med omfattende træning af gruppelederne, hvorfor det kan have færre økonomiske omkostninger. En

anden mulighed for universel forebyggelse er at give alle forældre, der gennemgår en skilsmisse, noget

skriftligt materiale om hvordan skilsmissen påvirker deres børn, og hvad de kan gøre for at hjælpe dem

bedst muligt igennem skilsmissen og tiden efter. Som diskuteret i afsnit 4.4. peger resultaterne fra en

yderligere analyse af de inkluderede undersøgelser i reviewet af forældrekurser på, at en sådan

”intervention” kan have en positiv effekt på børnenes trivsel.

Udvalgt forebyggelse henvender sig til dem, som er begyndt at udvise tidlige tegn på dysfunktion, eller som

vurderes at være i risiko for at udvikle problemer. Dette er en særligt vigtig gruppe at få tilbudt

intervention, da man har gode muligheder for at forhindre, at de udvikler alvorlige problemer (Haine et al.,

2003). Denne gruppe kan måske ses som særligt oplagte modtagere af forældrekurser eller børnegrupper,

da de systematiske reviews af forældrekurser og børnegrupper både fandt positive effekter i at reducere

niveauet af en række problemer lige efter deltagelsen i programmerne og også har vist at have positive

effekter på længere sigt. Til at vurdere om familierne her skal modtage forældrekursus eller børnegruppe,

kan man foretage en vurdering af hvor udfordringerne i familien primært ligger, hos barnet eller

forældrene, som beskrevet ovenfor.

Behandling henvender sig til de familier, der har problemer på klinisk niveau. Typisk vil de skulle henvises til

anden behandling end børnegrupper eller forældrekurser, der ofte nævner forebyggelse som primært

formål og ikke er designede til at håndtere mere alvorlige problemer (Grych & Fincham, 1992; Haine et al.,

2003).

På denne måde kan man tilbyde interventioner i varierende intensitet til alle skilsmissefamilier, så de får

det niveau og form for behandling der passer bedst til deres situation. Man kan måske argumentere for at

det er dyrt at tilbyde universel forebyggelsesintervention til alle skilsmissefamilier, inklusiv dem i gruppen

med lav risiko for at udvikle alvorlige problemer, da det ikke vil være alle, der reelt behøves hjælp til at

klare sig igennem skilsmissen. Når man ser på hvor mange børn der oplever skilsmisse hvert år, kan det dog

give mulighed for at forhindre problemer i fremtiden for en stort antal børn (Grych & Fincham, 1992).

Videre indikerer cost-benefit analysen fra tidligere, at der kan være store besparelser for det offentlige ved

at forhindre, at børnene udvikler problemer i fremtiden, så selvom en universel forebyggelsesintervention

måske reelt set kun forhindrer nogle få børn i at udvikle problemer, kan det stadig tænkes at betale sig

økonomisk set. Desuden kan man overveje, at selvom mange af børnene måske ikke ville have udviklet

alvorlige problemer senere hen, kan det stadig være en værdifuld sag at forbedre deres velbefindende her

og nu, så det bliver lettere for dem at leve med forældrenes skilsmisse.

75

9. Konklusion 9.1. Opsamling Skilsmisse er en svær oplevelse for de børn, som oplever det, og de fleste børn gennemlever negative

følelser i forbindelse med forældrenes skilsmisse, såsom tristhed, vrede, forvirring og bekymring. En række

empiriske undersøgelser, både fra USA og Skandinavien, gennemgået i denne afhandling, viser ydermere at

børn med skilte forældre har det og klarer sig gennemsnitligt værre end børn med fortsat gifte forældre på

en lang række områder, såsom mentalt helbred, skolepræstation, adfærdsproblemer, brug af rusmidler og

selvopfattelse. Dette skyldes blandt andet den økonomiske ulempe familier oplever efter skilsmissen, men

også det at barnet ikke har lige så meget og lige så god kontakt med forældrene efter skilsmissen.

Yderligere er der en række modererende faktorer, som påvirker barnets trivsel efter skilsmissen, heriblandt

forholdet mellem forældre og barn, barnets copingmekanismer og selvopfattelse, samt eksistensen af

støttepersoner for barnet uden for familien. For at forhindre at skilsmissebørn udvikler problemer, er der

blevet udviklet en række interventioner til skilsmissefamilier; herunder er nogle af de mest brugte

forældrekurser og børnegrupper. På trods af, at der kun er lavet få metodisk gode undersøgelser af disse

interventioner, er der i denne opgave lavet to systematiske reviews af den bedste tilgængelige forskning på

effekten af interventionerne. Det systematiske review af forældrekurserne fandt at de havde en lille positiv

effekt på alle de undersøgte områder, heriblandt barnets trivsel, og samarbejde og konflikt mellem

forældrene. Det systematiske review af børnegrupperne fandt, at de havde en robust lille til moderat

positiv effekt på 3 af de 5 undersøgte områder. Ved en gen-analyse af dataene, hvor resultaterne fra de

undersøgelser, der havde færre end 30 deltagere i hver gruppe blev ekskluderet, opnåede 4 ud af de 5

undersøgte områder box-scores på over 30% signifikante forskelle. De systematiske reviews peger således

på at både forældrekurser og børnegrupper har positive effekter på en bred række områder relateret til

barnets trivsel. Selvom det ikke har været fokus i denne afhandling, er en fordel ved forældregrupper ift.

børnegrupper dog også, at de udover at have positive effekter på børnene også har positive effekter på

forældrene, blandt andet i form af bedre mentalt helbred. Da forældrene også kan opleve forringelse i

trivsel efter skilsmisse (Hughes & Waite, 2009), er det en faktor som er værd at tage med. For at få et

indblik i, hvorfor interventionerne har positive effekter på barnets trivsel, blev der i nærværende afhandling

opstillet nogle foreslåede medierende faktorer for disse effekter. Herefter blev det undersøgt, om

undersøgelserne i de to reviews havde fundet, at interventionerne havde en positiv effekt på disse

foreslåede mediatorer. Forældrekurserne havde en positiv effekt på de foreslåede mediatorer

”forældrenes tilpasning til skilsmissen”, ”konflikt mellem forældrene” og ”forældre-barn forhold”, mens

børnegrupperne havde en positiv effekt på den foreslåede mediator ”barnet selv”. Dette understøtter, at

disse faktorer medierer de positive effekter af hhv. forældrekurser og børnegrupper, men er langt fra nok

76

til at konkludere det. I en undersøgelse og diskussion af, hvordan man kan implementere forældrekurser og

børnegruppeinterventioner til skilte familie blev det konkluderet, at selvom det logisk giver mening, at en

kombination af forældrekurser og børnegrupper til skilsmissefamilier ville være mere effektiv i at forbedre

børnenes trivsel og forhindre negative konsekvenser, har forskningen ikke vist støtte for at en kombination

af de to interventionstyper er bedre end blot at modtage én af dem. Både forældrekurser og børnegrupper

kan dog anbefales som interventioner til skilte familier hver for sig, og man må derfor finde en metode til at

afgøre, hvilke familier der skal modtage hvilken intervention. Dette kan f.eks. gøres ud fra en vurdering af

intensiteten og karakteren af problemerne i hver enkelt familie, og tilbyde interventioner der passer til hver

enkelt families situation.

9.2. Fremtidig forskning Denne afhandling har fundet flere områder, hvor der er brug for mere forskning. Generelt er der brug for

flere undersøgelser af begge de undersøgte interventionstypers effekt på barnets trivsel, men især er der

brug for flere undersøgelser af høj kvalitet af børnegruppeinterventionerne. De eksisterende

undersøgelser, som er medtaget i reviewet, havde i 2/3 af tilfældene et design, som ikke gjorde brug af

randomisering af deltagerne i grupperne, hvilket øger risikoen for bias. Yderligere havde omkring halvdelen

af undersøgelserne så få deltagere, at det kan have påvirket deres evne til at opdage signifikante forskelle

mellem grupperne betydeligt. Dette er altså to områder, som fremtidige undersøgelser af effekten af

børnegrupper især bør efterstræbe at højne kvaliteten på. For både børnegrupper og forældrekurser er der

brug for mere forskning i effekten på længere sigt. Dette er særligt interessant i lyset af, at nogle af

effekterne af disse interventioner muligvis først kommer til udtryk efter 12-18 måneder (jf. diskussionen i

afsnit 4.4.), og de almindelige undersøgelser, der kun har posttest måling eller en follow-up måling efter

forholdsvist kort tid, måske derfor ikke fanger den fulde effekt af interventionerne. Videre er der brug for

mere langsigtede undersøgelser af effekterne af programmerne for at se, om de også har en positiv effekt

på de langsigtede negative konsekvenser af skilsmisse på børn, som blev gennemgået i afsnit 2, såsom

arbejdsløshed, civilstatus og mentalt helbred. Derudover er det en mangel, at der tilsyneladende ikke er

udgivet nogen undersøgelser af effekten af hverken forældrekurser eller børnegrupper i Danmark eller det

øvrige Skandinavien. Dette er især nødvendigt set i lyset af, at begge typer interventioner tilbydes af

Statsforvaltningen i Danmark, og effektundersøgelser af disse interventioner bør foretages hurtigst muligt,

så man kan afgøre, om de har samme effekt i Danmark som i andre lande. Yderligere må det konstateres, at

der er brug for mere forskning i hvorfor og hvordan interventionerne virker. Selvom der er lavet nogle få

studier af mediatorerne af de positive effekter af forældrekurser, er mange af disse undersøgelser

foretaget på det samme program og af det samme hold forskere, og der er derfor brug for yderligere

undersøgelser. Derudover er der så vidt vides på nuværende tidspunkt ikke lavet nogen undersøgelser af

77

hvorfor børnegrupper har en positiv effekt på skilsmissebørnenes trivsel. Undersøgelser af mediatorer eller

mekanismer for forandring i interventionerne kan hjælpe med at forstå hvordan man kan forbedre dem.

Slutteligt kunne det være interessant med undersøgelser af effekten af forældrekursusprogrammer, der

kræver deltagelse fra begge barnets forældre på samme tid. Som nævnt har det ikke været muligt at finde

nogen undersøgelser af sådanne programmer, og det kunne være interessant at se, om de har bedre

effekter, end de programmer, hvor der typisk kun er en af barnets forældre, der deltager.

78

Litteratur

Abel, E. M., Chung-Canine, U., & Broussard, K. (2013). A quasi-experimental evaluation of a school-

based intervention for children experiencing family disruption. Journal of Evidence-Based Social

Work, 10(2), 136-144.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1080/15433714.2012.663666

Alpert-Gillis, L. J., Pedro-Carroll, J. L., & Cowen, E. L. (1989). The children of divorce intervention

program: Development, implementation, and evaluation of a program for young urban children.

Journal of Consulting and Clinical Psychology, 57(5), 583-589.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/0022-006X.57.5.583

Amato, P. R. (2000). The consequences of divorce for adults and children. Journal of Marriage and the

Family, 62(4), 1269-1287. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1741-

3737.2000.01269.x

Amato, P. R. (2001). Children of divorce in the 1990s: An update of the amato and keith (1991) meta-

analysis. Journal of Family Psychology, 15(3), 355-370.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/0893-3200.15.3.355

Amato, P. R. (2014). The consequences of divorce for adults and children: An update. Drustvena

Istrazivanja, 23(1), 5.

Amato, P. R., & Gilbreth, J. G. (1999). Nonresident fathers and children's well-being: A meta-analysis.

Journal of Marriage and the Family, 61(3), 557-573.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.2307/353560

Amato, P. R., & Keith, B. (1991). Parental divorce and the well-being of children: A meta-analysis.

Psychological Bulletin, 110(1), 26-46.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/0033-2909.110.1.26

Barnes, G. G. (1999). Divorce transitions: Identifying risk and promoting resilience for chidren and their

parental relationships. Journal of Marital and Family Therapy, 25(4), 425.

79

Baron, R. M., & Kenny, D. A. (1986). The moderator–mediator variable distinction in social psychological

research: Conceptual, strategic, and statistical considerations. Journal of Personality and Social

Psychology, 51(6), 1173-1182. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/0022-

3514.51.6.1173

Beverly, W. R., Pat, M., Bernadette, H., Susan, G., & Trudy, M. (2007). Conducting a children's divorce

group: One approach. Journal of Child and Adolescent Psychiatric Nursing, 20(3), 163-175.

doi:10.1111/j.1744-6171.2007.00107.x

Bjarnason, T., & Arnarsson, A. M. (2011). Joint physical custody and communication with parents: A

cross-national study of children in 36 western countries. Journal of Comparative Family Studies,

42(6), 871-890.

Bonkowski, S. (2005). Group work with children of divorce. Group work with populations at risk. (2nd

ed., pp. 135-145). New York, NY: Oxford University Press.

Booth, A. (1999). Causes and consequences of divorce: Reflections on recent research. In R. A.

Thompson, & P. R. Amato (Eds.), The postdivorce family: Children, parenting, and society. (pp. 29-

48). Thousand Oaks, CA: SAGE Publications Ltd. doi:10.4135/9781452234038.n2

Bornstein, M. T., Bornstein, P. H., & Walters, H. A. (1988). Children of divorce: Empirical evaluation of a

group-treatment program. Journal of Clinical Child Psychology, 17(3), 248-254.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1207/s15374424jccp1703_9

Botha, C. J., & Wild, L. G. (2013). Evaluation of a school-based intervention programme for south african

children of divorce NISC/Taylor & Francis.

Braver, S. L., Griffin, W. A., & Cookston, J. T. (2005). Prevention programs for divorced nonresident

fathers. Family Court Review, 43(1), 81-96.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1744-1617.2005.00009.x

Braver, S. L., Salem, P., Pearson, J., & DeLusé, S. R. (1996). The content of divorce education programs:

Results of a survey. Family & Conciliation Courts Review, 34(1), 41-59.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.174-1617.1996.tb00399.x

80

Breivik, K., & Olweus, D. (2006). Children of divorce in a scandinavian welfare state: Are they less

affected than US children? Scandinavian Journal of Psychology, 47(1), 61-74.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1467-9450.2006.00493.x

Chase-Lansdale, P. L., Cherlin, A. J., & Kiernan, K. E. (1995). The long-term effects of parental divorce

on the mental health of young adults: A developmental perspective. Child Development, 66(6),

1614-1634. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.2307/1131900

Cherlin, A. J., Chase-Lansdale, P. L., & McRae, C. (1998). Effects of parental divorce on mental health

throughout the life course. American Sociological Review, 63(2), 239-249.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.2307/2657325

Christensen, E., & Ottosen, M. H. (2002). Børn og familier. (). København: Socialforskningsinstituttet.

Cipriani, A., & Barbui, C. (2006). What is a systematic review? Epidemiology and Psychiatric Sciences,

15(3), 174-175. doi:10.1017/S1121189X00004413

Clark, B. (2013). Supporting the mental health of children and youth of separating parents. Paediatrics &

Child Health, 18(7), 1.

Cookston, J. T., Braver, S. L., Griffin, W. A., De Lusé, S. R., & Miles, J. C. (2007). Effects of the dads for

life intervention on interparental conflict and coparenting in the two years after divorce. Family

Process, 46(1), 123-137. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1545-

5300.2006.00196.x

Cookston, J. T., & Fung, W. W. (2011). The kids' turn program evaluation: Probing change within a

community‐based intervention for separating families. Family Court Review, 49(2), 348-363.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1744-1617.2011.01376.x

Danmarks Statistisk. (2015). Befolkningens udvikling 2014. København: Danmarks Statistik.

DeGarmo, D. S., Patterson, G. R., & Forgatch, M. S. (2004). How do outcomes in a specified parent

training intervention maintain or wane over time? Prevention Science, 5(2), 73-89.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1023/B:PREV.0000023078.30191.e0

81

DeLucia-Waack, J. L., & Gerrity, D. (2001). Effective group work for elementary school–age children

whose parents are divorcing. The Family Journal, 9(3), 273-284.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1177/1066480701093006

Deutsch, R. M. (2008). Divorce in the 21st century: Multidisciplinary family interventions. Journal of

Psychiatry & Law, 36(1), 41.

Dreman, S. (2000). The influence of divorce on children. Journal of Divorce & Remarriage, 32(3), 41-71.

doi:10.1300/J087v32n03_03

Emery, R. E. (1999). Some cultural, historical, and demographic perspectives. Developmental clinical

psychology and psychiatry series: Marriage, divorce, and children's adjustment (2nd ed., pp. 5-20).

Thousand Oaks, CA: SAGE Publications, Ltd.

Emery, R. E., & Coiro, M. J. (1995). Divorce: Consequences for children. Pediatrics in Review, 16(8), 306-

310. doi:10.1542/pir.16-8-306

Fackrell, T. A., Hawkins, A. J., & Kay, N. M. (2011). How effective are court?affiliated divorcing parents

education programs? a meta?analytic study. Family Court Review, 49(1), 107-119.

doi:10.1111/j.1744-1617.2010.01356.x

Field, A. P. (2007). Discovering statistics using IBM SPSS statistics : And sex and drugs and rock 'n' roll

(3rd edition ed.). Los Angeles: Sage.

Flem, A. L. (2001). "Det er liksom mamma og pappa som kommer først, da...". om barns ansvar for

foreldre etter skilsmissen. In K. Moxnes, H. Kaul, I. Kvaran & I. Levin (Eds.), Skilsmissens mange

ansikter : Om barns og foreldres erfaringer med skilsmisse (pp. 63-74). Kristiansand:

Høyskoleforlaget.

Forgatch, M. S., & DeGarmo, D. S. (1999). Parenting through change: An effective prevention program

for single mothers. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 67(5), 711-724.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/0022-006X.67.5.711

82

Freedman, S., & Knupp, A. (2003). The impact of forgiveness on adolescent adjustment to parental

divorce. Journal of Divorce & Remarriage, 39(1-2), 135-164.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1300/J087v39n01_08

Frisco, M. L., Muller, C., & Frank, K. (2007). Parents' union dissolution and adolescents' school

performance: Comparing methodological approaches. Journal of Marriage and Family, 69(3), 721-

741. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1741-3737.2007.00402.x

Gähler, M. (1998). Self-reported psychological well-being among adult children of divorce in sweden.

Acta Sociologica, 41(3), 209-225. doi:10.1080/00016999850080069

Geasler, M. J., & Blaisure, K. R. (1998). A review of divorce education program materials. Family

Relations, 47(2), 167-175.

Gilman, J., Schneider, D., & Shulak, R. (2005). Children's ability to cope post-divorce: The effects of kids'

turn intervention program on 7 to 9 year olds. Journal of Divorce & Remarriage, 42(3-4), 109-126.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1300/J087v42n03_07

Goodman, M., Bonds, D., Sandler, I., & Braver, S. (2004). Parent psychoeducational programs and

reducing the negative effects of interparental conflict following divorce. Family Court Review, 42(2),

263-279. doi:10.1111/j.174-1617.2004.tb00648.x

Green, B. F., & Hall, J. A. (1984). Quantitative methods for literature reviews. Annual Review of

Psychology, 35, 37-53.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1146/annurev.ps.35.020184.000345

Grych, J. H., & Fincham, F. D. (1992). Interventions for children of divorce : Toward greater integration

of research and action. Psychological Bulletin, 111(3), 434-454. doi:10.1037/0033-2909.111.3.434

Gwynn, C. A., & Brantley, H. T. (1987). Effect of a divorce group intervention for elementary school

children. Psychology in the Schools, 24(2), 161-164.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1002/1520-6807(198704)24:2<161::AID-

PITS2310240211>3.0.CO;2-N

83

Haaland, K. R. (2002). Barnet i skilsmissen : Et barneperspektiv på familieomforming. Oslo:

Universitetsforlaget.

Haine, R. A., Sandier, I. N., Wolchik, S. A., Tein, J., & Dawson-McClure, S. R. (2003). Changing the

legacy of divorce: Evidence from prevention programs and future directions. Family Relations: An

Interdisciplinary Journal of Applied Family Studies, 52(4), 397-405.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1741-3729.2003.00397.x

Hansagi, H., Brandt, L., & Andreasson, S. (2000). Parental divorce: Psychosocial well-being mental health

and mortality during youth and young adulthood. A longitudinal study of swedish conscripts. The

European Journal of Public Health, 10(2), 86-92. doi:10.1093/eurpub/10.2.86

Hanson, T. L. (1999). Does parental conflict explain why divorce is negatively associated with child

welfare? Social Forces, 77(4), 1283-1316. doi:10.1093/sf/77.4.1283

Harris, J. D., Quatman, C. E., Manring, M. M., Siston, R. A., & Flanigan, D. C. (2014). How to write a

systematic review. The American Journal of Sports Medicine, 42(11), 2761-2768.

doi:10.1177/0363546513497567

Henderson, L. K., Craig, J. C., Willis, N. S., Tovey, D., & Webster, A. C. (2010). How to write a cochrane

systematic review. Nephrology, 15(6), 617-624. doi:10.1111/j.1440-1797.2010.01380.x

Herman, P. M., Mahrer, N. E., Wolchik, S. A., Porter, M. M., Jones, S., & Sandler, I. N. (2015). Cost-

benefit analysis of a preventive intervention for divorced families: Reduction in mental health and

justice system service use costs 15 years later. Prevention Science, 16(4), 586-596.

doi:10.1007/s11121-014-0527-6

Hetherington, E. M., Bridges, M., & Insabella, G. M. (1998). What matters? what does not? five

perspectives on the association between marital transitions and children's adjustment. American

Psychologist, 53(2), 167-184. doi:doi:http://dx.doi.org/10.1037/0003-066X.53.2.167

Hetherington, E. M., & Stanley-Hagan, M. (1999). The adjustment of children with divorced parents: A

risk and resiliency perspective. The Journal of Child Psychology and Psychiatry and Allied Disciplines,

40(1), 129-140. doi:10.1017/S0021963098003394

84

Hughes, M. E., & Waite, L. J. (2009). Marital biography and health at mid-life. Journal of Health and

Social Behavior, 50(3), 344-358.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1177/002214650905000307

Huurre, T., Junkkari, H., & Aro, H. (2006). Long-term psychosocial effects of parental divorce: A follow-

up study from adolescence to adulthood. European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience,

256(4), 256-263. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1007/s00406-006-0641-y

Jeynes, W. H. (2001). The effects of recent parental divorce on their children's consumption of alcohol.

Journal of Youth and Adolescence, 30(3), 305-319.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1023/A:1010440111698

Jeynes, W. H. (2001). The effects of recent parental divorce on their children's consumption of marijuana

and cocaine. Journal of Divorce & Remarriage, 35(3-4), 43-65.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1300/J087v35n03_03

Jonsson, J. O., & Gähler, M. (1997). Family dissolution, family reconstitution, and children's educational

careers: Recent evidence for sweden. Demography, 34(2), 277-293.

Jupp, J. J., & Purcell, I. P. (1992). A school-based group programme to uncover and change the

problematic beliefs of children from divorced families. School Psychology International, 13(1), 17-

29. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1177/0143034392131002

Kazdin, A. E. (2007). Mediators and mechanisms of change in psychotherapy research. Annual Review of

Clinical Psychology, 3, 1-27.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1146/annurev.clinpsy.3.022806.091432

Keating, A., Sharry , J., Murphy, M., Rooney, B., & Carr, A. (2015). An evaluation of the parents plus –

parenting when separated programme. Clinical Child Psychology and Psychiatry, (April), 1-15.

doi:10.1177/1359104515581717

Kelly, J. B. (2000). Children's adjustment in conflicted marriage and divorce: A decade review of

research. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 39(8), 963-973.

doi:10.1097/00004583-200008000-00007

85

Kelly, J. B., & Emery, R. E. (2003). Children's adjustment following divorce: Risk and resilience

perspectives. Family Relations, 52(4), 352-362. doi:10.1111/j.1741-3729.2003.00352.x

Kramer, K. M., Arbuthnot, J., Gordon, D. A., Rousis, N. J., & Hoza, J. (1998). Effects of skill-based versus

information-based divorce education programs on domestic violence and parental communication.

Family Court Review, 36(1), 9-31. doi:10.1111/j.174-1617.1998.tb00491.x

Levin, I. (2001). Barns perspektiv På skilsmisse - ett eller flere fenomen? In K. Moxnes, H. Kaul, I.

Kvaran & I. Levin (Eds.), Skilsmissens mange ansikter : Om barns og foreldres erfaringer med

skilsmisse (pp. 47-61). Kristiansand: Høyskoleforlaget.

Lynch, M. D., Foley-Peres, K. R., & Sullivan, S. S. (2008). Piers harris and coopersmith measure of self-

esteem: A comparative analysis. Educational Research Quarterly, 32(2), 49-68. Retrieved from

http://search.proquest.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/docview/215935987?accountid=14468

Moxnes, K. (2003). Skånsomme skilsmisser : Med barnet i fokus. Kristiansand: Høyskoleforlaget.

Nyby, T. K. (2011). Familieformer og skilsmisse : Der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige

familie. Kbh.: Børnerådet.

Ottosen, M. H., & Stage, S. (2012). Delebørn i tal. En analyse af skilsmissebørns samvær baseret på sfi’s

børneforløbsundersøgelse. (). København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Pedro-Carroll, J. L. (2005). FOSTERING RESILIENCE IN THE AFTERMATH OF DIVORCE: The role of

evidence-based programs for children. Family Court Review, 43(1), 52-64. doi:10.1111/j.1744-

1617.2005.00007.x

Pedro-Carroll, J. (2001). The promotion of wellness in children and families challenges and opportunities.

The American Psychologist, 56(11), 993-1004. doi:10.1037/0003-066X.56.11.993

Pedro-Carroll, J. L., Alpert-Gillis, L. J., & Cowen, E. L. (1992). An evaluation of the efficacy of a

preventive intervention for 4th–6th grade urban children of divorce. The Journal of Primary

Prevention, 13(2), 115-130. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1007/BF01325070

86

Pedro-Carroll, J. L., & Cowen, E. L. (1985). The children of divorce intervention program: An investigation

of the efficacy of a school-based prevention program. Journal of Consulting and Clinical Psychology,

53(5), 603-611. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/0022-006X.53.5.603

Pelleboer-Gunnink, H. A., Van der Valk, I. E., Branje, S. J. T., Van Doorn, M. D., & Dekovic, M. (2015).

Effectiveness and moderators of the preventive intervention kids in divorce situations: A randomized

controlled trial. Journal of Family Psychology : JFP : Journal of the Division of Family Psychology of

the American Psychological Association (Division 43), 29(5), 799-805. doi:10.1037/fam0000107

Regev, R., & Ehrenberg, M. F. (2012). A pilot study of a support group for children in divorcing families:

Aiding community program development and marking pathways to resilience. Journal of Divorce &

Remarriage, 53(3), 220-230.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1080/10502556.2012.663271

Richardson, C. D., & Rosen, L. A. (1999). School-based interventions for children of divorce. Professional

School Counseling, 3(1), 21. Retrieved from

http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=afh&AN=2512210&site=ehost-live

Rose, S. R. (2009). A review of effectiveness of group work with children of divorce. Social Work with

Groups, 32(3), 222-229. doi:10.1080/01609510902774315

Roseby, V., & Deutsch, R. (1985). Children of separation and divorce: Effects of a social role-taking group

intervention on fourth and fifth graders. Journal of Clinical Child Psychology, 14(1), 55-60.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1207/s15374424jccp1401_9

Salem, P., Sandler, I., & Wolchik, S. (2013). Taking stock of parent education in the family courts:

Envisioning a public health approach. Family Court Review, 51(1), 131-148.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/fcre.12014

Sanders, D. R., & Riester, A. E. (1996). School-based counseling groups for children of divorce: Effects

on the self-concepts of 5th grade children. Journal of Child and Adolescent Group Therapy, 6(1), 27-

43. doi:10.1007/BF02548512

87

Schaefer, T. (2010). Saving children or blaming parents? lessons from mandated parenting classes.

Columbia Journal of Gender and the Law, 19(2), 491.

Shifflett, K., & Cummings, E. M. (1999). A program for educating parents about the effects of divorce and

conflict on children: An initial evaluation. Family Relations, 48(1), 79-89.

Sigal, A. B., Sandler, I., Wolchik, S., & Braver, S. (2011). Do parent education programs promote healthy

postdivorce parenting? Critical distinctions and a review of the evidence. Family Court Review,

49(1), 120-139. doi:10.1111/j.1744-1617.2010.01357.x

Sigal, A. B., Wolchik, S. A., Tein, J., & Sandler, I. N. (2012). Enhancing youth outcomes following

parental divorce: A longitudinal study of the effects of the new beginnings program on educational

and occupational goals. Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology, 41(2), 150-165.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1080/15374416.2012.651992

Spiliotopoulou, G. (2009). Reliability reconsidered Cronbach’s alpha and paediatric assessment in

occupational therapy. Australian Occupational Therapy Journal, 56(3), 150-155.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1440-1630.2009.00785.x

Stallman, H. M., & Sanders, M. R. (2014). A randomized controlled trial of family transitions triple P: A

group-administered parenting program to minimize the adverse effects of parental divorce on

children. Journal of Divorce & Remarriage, 55(1), 33-48. doi:10.1080/10502556.2013.862091

Stathakos, P., & Roehrle, B. (2003). The effectiveness of intervention programmes for children of divorce

- a meta-analysis. International Journal of Mental Health Promotion, 5(1), 31-37.

doi:10.1080/14623730.2003.9721894

Stolberg, A. L., & Garrison, K. M. (1985). Evaluating a primary prevention program for children of

divorce. American Journal of Community Psychology, 13(2), 111-124.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1007/BF00905724

Størksen, I., Røysamb, E., Holmen, T. L., & Tambs, K. (2006). Adolescent adjustment and well-being:

Effects of parental divorce and distress. Scandinavian Journal of Psychology, 47(1), 75-84.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1467-9450.2006.00494.x

88

Størksen, I., Røysamb, E., Moum, T., & Tambs, K. (2005). Adolescents with a childhood experience of

parental divorce: A longitudinal study of mental health and adjustment. Journal of Adolescence,

28(6), 725-739.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1016/j.adolescence.2005.01.001

Strohschein, L. (2005). Parental divorce and child mental health trajectories. Journal of Marriage and

Family, 67(5), 1286-1300. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1741-

3737.2005.00217.x

Sun, Y., & Li, Y. (2001). Marital disruption, parental investment, and children’s academic achievement: A

prospective analysis. Journal of Family Issues, 22, 27-62. doi:10.1177/019251301022001002

Taylor, R. J. (2001). Listening to the children: Children of divorce speak out about their parents. Journal

of Divorce & Remarriage, 35(1-2), 147-154. Retrieved from

http://search.proquest.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/docview/619654334?accountid=14468

Tein, J., Sandler, I. N., MacKinnon, D. P., & Wolchik, S. A. (2004). How did it work? Who did it work for?

Mediation in the context of a moderated prevention effect for children of divorce. Journal of

Consulting and Clinical Psychology, 72(4), 617-624. doi:10.1037/0022-006X.72.4.617

Uunk, W. (2004). The economic consequences of divorce for women in the European Union: The impact

of welfare state arrangements. European Journal of Population / Revue Européenne De

Démographie, 20(3), 251-285. doi:10.1007/s10680-004-1694-0

Vélez, C. E., Wolchik, S. A., Tein, J., & Sandler, I. (2011). Protecting children from the consequences of

divorce: A longitudinal study of the effects of parenting on children’s coping processes. Child

Development, 82(1), 244-257. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1111/j.1467-

8624.2010.01553.x

Wadsby, M., & Svedin, C. G. (1996). Academic achievement in children of divorce. Journal of School

Psychology, 34(4), 325-336. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1016/S0022-

4405(96)00018-0

89

Weaver, J. M., & Schofield, T. J. (2015). Mediation and moderation of divorce effects on children’s

behavior problems. Journal of Family Psychology, 29(1), 39-48.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/fam0000043

Whitehurst, D. H., O'keefe, S. L., & Wilson, R. A. (2008). Divorced and separated parents in conflict:

Results from a true experiment effect of a court mandated parenting education program. Journal of

Divorce & Remarriage, 48(3), 127-144. doi:10.1300/J087v48n03_08

Whitworth, J. D., Capshew, T. F., & Abell, N. (2002). Children caught in the conflict: Are court-endorsed

divorce-parenting education programs effective? Journal of Divorce & Remarriage [H.W.Wilson -

SSA], 37(3/4), 1.

Wolchik, S. A., Sandler, I. N., Millsap, R. E., Plummer, B. A., Greene, S. M., Anderson, E. R., . . . Haine,

R. A. (2002). Six-year follow-up of preventive interventions for children of divorce. A randomized

controlled trial. JAMA: Journal of the American Medical Association, 288(15), 1874-1881.

doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1001/jama.288.15.1874

Wolchik, S. A., West, S. G., Sandler, I. N., Tein, J., Coatsworth, D., Lengua, L., . . . Griffin, W. A. (2000).

An experimental evaluation of theory-based mother and mother-child programs for children of

divorce. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(5), 843-856. doi:10.1037/0022-

006X.68.5.843

Wolchik, S. A., West, S. G., Westover, S., & Sandler, I. N. (1993). The children of divorce parenting

intervention: Outcome evaluation of an empirically based program. American Journal of Community

Psychology, 21(3), 293-331. doi:http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1007/BF00941505

Wright, R. W., Brand, R. A., Dunn, W., & Spindler, K. P. (2007). How to write a systematic review.

Clinical Orthopaedics and Related Research, 455, 23-29. doi:10.1097/BLO.0b013e31802c9098

Zeratsion, H., Dalsklev, M., Bjertness, E., Lien, L., Haavet, O. R., Halvorsen, J. A., . . . Claussen, B.

(2013). Parental divorce in late adolescence does not seem to increase mental health problems: A

population study from norway. BMC Public Health, 13, 413. doi:10.1186/1471-2458-13-413

90

Zhou, Q., Sandler, I. N., Millsap, R. E., Wolchik, S. A., & Dawson-McClure Spring R. (2008). Mother-child

relationship quality and effective discipline as mediators of the 6-year effects of the new beginnings

program for children from divorced families. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76(4),

579-594. doi:10.1037/0022-006X.76.4.579