City of Aarhus CHANGE! · City of Aarhus CHANGE! Social design of public services Torben Glock &...

City of Aarhus

CHANGE!

Social design of public services

Torben Glock & Anne Eg Jensen – Borgerservice 01-04-2018

1

Indholdsfortegnelse Summary ............................................................................................................................................................ 3

Why ................................................................................................................................................................ 3

How ................................................................................................................................................................ 3

Now ............................................................................................................................................................... 5

1. Projektets fokus ............................................................................................................................................. 9

Medborgerskabspolitikken .......................................................................................................................... 10

3. Samarbejdsmodellen: The Collaborative Framework ................................................................................. 12

4. Langtidsledige tager teten ....................................................................................................................... 15

Om projektet ............................................................................................................................................... 15

Ønskede effekter ......................................................................................................................................... 16

Fælles fodslag .............................................................................................................................................. 17

Processuelle tilgange ................................................................................................................................... 18

Ansvarlighed ................................................................................................................................................ 18

Fremtiden .................................................................................................................................................... 19

5. Rethink Activism ...................................................................................................................................... 20

Om projektet ............................................................................................................................................... 20


Fælles fodslag .............................................................................................................................................. 23


Ansvarlighed ................................................................................................................................................ 24

Fremtiden .................................................................................................................................................... 24

6. Selskab for Varm Velkomst ...................................................................................................................... 25

Om Projektet ............................................................................................................................................... 25


Fælles fodslag .............................................................................................................................................. 27


Ansvarlighed ................................................................................................................................................ 28

Fremtiden: Action Planen ............................................................................................................................ 29

7. Digital Bydel ................................................................................................................................................. 30

Om Projektet ............................................................................................................................................... 30


Fælles fodslag .............................................................................................................................................. 31


Ansvarlighed ................................................................................................................................................ 33

2

Fremtiden: Action Planen ............................................................................................................................ 34

8. Rundhøj ....................................................................................................................................................... 35

Om Projektet ............................................................................................................................................... 35


Fælles fodslag .............................................................................................................................................. 36


Ansvarlighed ................................................................................................................................................ 38

Fremtiden .................................................................................................................................................... 38

9. Læringer ....................................................................................................................................................... 40

Fra målgruppe til ’sagen’ og ’stedet’ ........................................................................................................... 41

Risikovillighed og tillid ................................................................................................................................. 42

Bottom up – også i kommunen! .................................................................................................................. 43

10. politiske anbefalinger ................................................................................................................................ 44

Forfatternes kommentar ................................................................................................................................. 45

3

Summary

Why

Aarhus is facing a number of challenges in the coming years. With regards to CHANGE!, the welfare system is being challenged by demographic changes and financial constraints. Maintaining and developing a system, economic and sustainable welfare society requires all layers of society to rethink the way they collaborate in Aarhus. The municipality must create prosperity in collaboration with citizens. So, the question is how do we engage citizens in the different spheres of public administration through a new citizenship policy, and how do we work with people and not for them? With the aim of defining the vision and foundations for active citizenship, the City Council has adopted the first policy for citizenship for the City of Aarhus. Citizenship concerns everyone - from toddler to mayor. As citizens in Aarhus we are all part of something larger than ourselves. The citizenship policy addresses all citizens in Aarhus and concerns the city's cooperation with the citizens in all municipal administrations. The citizenship policy for Aarhus aims to:

• Define roles and responsibilities for the

cooperation in Aarhus

• Inspire and create time and space for

commitment

• Help us proceed from words to action

• Promote compassion and acceptance

• Help create a sense of security and

belonging for everyone

• Contribute to a diverse society where

people of different age, locality, ethnicity

and lifestyle will meet and coexist

This Integrated Action Plan deals with bridging the new citizenship policy with local, community-led initiatives, which will hopefully result in creating an environment where people-powered public services can flourish. The action plan should reflect learnings through five different projects

and become a relevant tool for further improvements toward a more collaborative city. The City of Aarhus joined the CHANGE! Network because it gives a unique opportunity to gain knowledge and inspiration in a field where we are all testing different methods to find the good practices. Co-creation is a relatively new way of working in the public sector and even though everyone agrees that it’s necessary in order to face the coming challenges in modern societies we have yet to find right methods. The CHANGE! Network gives the city of Aarhus the chance to learn from many different methods and talk to people who work with co-creation from a different angle than we do in Aarhus.

How

The URBACT Local Group in Aarhus was set up as a new group. It was decided that five different projects would be involved in the CHANGE! Network. This was done to shed light on some of the very different areas in which co-creation can happen and to get different views on how the citizenship policy is being implemented. The ULG therefore consists of representatives from the five projects and a member of the citizenship committee. The ULG was coordinated by Torben Glock from the Citizens Services’ Innovation and Democracy group. The ULG consists of:

• Torben Glock and Lene Hartig Danielsen,

Citizen’s Services, Innovation and

Democracy’ group.

• Tine Holm Mathiasen, Citizenship

Coordinator, Mayors Department

4

• Paul Natorp and Morten Daus-Petersen,

Founders of ‘Sager der Samler’

• Hans Skou, elected member of the City

Council and member of the Citizenship

Committee

• Thomas Vovemod Lütken, Founder of the

Givism-community

• Anne Marie Frederiksen, Department of

Social Affairs and Employment

The ULG meetings were a chance for the representatives from the initiatives to meet others who were working with the same overall topic of co-creation and therefore were facing similar challenges and had similar experiences. This meant that they could support and inspire one another and share methods and experiences. The study visits (on which several ULG-members went) and the staff exchanges have, according to the ULG, provided inspiration for new ways of doing things, new ways of thinking and new issues to confront. It has given them a sense of belonging to a bigger community or movement of people who want to solve the challenges of tomorrow in a new way – by breaking down the barriers between the public sector and the civil society. The group behind the Aarhus project Long Term Unemployed Take the Lead has, for example, been very inspired by the changes that have been made with the WeEindhoven project, and have brought some of the thoughts behind the projects “back home” to their department. They found it very interesting and inspiring to see and learn how a change in the mindset towards citizens who struggle in life can make people move past struggles and onto a new path in life moving forward. They have specifically learned to be aware of the attitude with which they meet the citizens. Long Term Unemployed Take the Lead has also been chosen as a European ”Good practice” which gives the project a good platform to spread its ideas to other European cities.

CHANGE! also made a direct contribution to one of the projects, as one of the events at the Rethink Activism Festival was inspiring talks about “European Stories of CHANGE” made by the partners from other cities around Europe. This made it possible for the message of “people powered public services” to be spread far wider than inside the CHANGE! network. The “Rethink Activism” project has gained knowledge of other everyday activists around Europe and a feeling of being part of a wave of change going through Europe which focuses on constructively renewing democracy with an offset in the lives of ordinary people. A ULG-member also found inspiration on the London Study Visit in the English concept “Good Gym” and brought the idea of combining running and doing good back to Aarhus where members of senior NGO’s and a students association are now making a Danish version of Good Gym. Method-wise, CHANGE! has introduced us to the collaborative framework model, which has been a very helpful tool in understanding and describing the complicated processes of co-creation. The model has also been translated and used as a template for this integrated action plan. The Warm Welcome Society has experienced CHANGE! as an opportunity to get their message spread further than just nationally and a unique way of exchanging experiences with people from other parts of Europe. Following the staff visit in Aarhus, The city of Eindhoven will now make their own version of the Warm Welcome. Digital Neighborhood has learned a lot about citizenship on an international level. The international focus on the project that has come through CHANGE! has made it the subject of new research and new international relations. For instance, a dissertation from Eberhard Karls Universität Tübingen concludes: “the Digital Neighborhood project is a good example of how a

5

Participating in CHANGE! has also given the project better cooperative relations inside the municipality working cross-silo per default.

Now

As five very different projects make up Aarhus’ contribution to the network, the actions are of course also very different and aim at different goals. Long Term Unemployed Take the Lead The employment project “Long Term Unemployed Take the Lead”, which has worked with self-budgeting as a way out of unemployment on a project basis now wants to use what has been learned in the project period to influence the way the city works with unemployed citizens. That means: • Meeting the citizens with different questions than the usual ones and supporting them in their dreams. • Getting closer to the citizen. • Changing the national legislation to make self-budgeting legal. • Making self-budgeting a permanent part of the services that the job center offers. Some of these goals might already be in the reach, as the Danish Parliament has just passed legislation that funds self-budgeting for vulnerable citizens with 10 million DKKR thereby making it legal to offer self-budgeting as well as making the procedures regarding such offers more flexible. Rethink Activism The project Rethink Activism has displayed everyday activism through events, Facebook, the web and has organized a big people’s festival with

the aim of highlighting the activism of our time, which defies passivity and replaces confrontation with creativity and empowerment. In the coming time, the organization behind Rethink Activism – Everyday Activist – wishes to enter a dialogue with the politicians and try to influence the policymaking – without being partisan. Everyday Activist wishes to keep working in what they call the space between the public sector and civil society and insists that the areas of focus as well as the methods are always defined by the people who are part of the organization. The Warm Welcome Society The basis of The Warm Welcome Society is a number of welcome meetings that are held regularly throughout the year. The welcome meetings are held within 11 themes and each of the themes represents different interests. Every new student in town is invited to this event when they move to Aarhus. The purpose of the Warm Welcome Society is primarily to give all new young citizens the best possible start to their new life as citizens of Aarhus.

The plan for the Warm Welcome Society is to keep hosting these events but also to widen the concept to include other areas. To reach this vision, the following actions have been planned:

• Presentation of final evaluation in April 2018

• Establishing an association which will keep the concept in operation in cooperation with volunteers.

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjtw_Ca-L3YAhXDCJoKHbClC2MQjRwIBw&url=https://www.aarhus.dk/da/sitecore/content/Subsites/JobcenterAarhus/Home/Borgere/dagpengemodtager/Kandidatbanker.aspx&psig=AOvVaw0f-SY-st7Cn6I-kMUACSs9&ust=1515142606594162

6

• Making it possible to keep the concept going outside of its current location. • Developing a concept that can be used in other areas e.g. deprived neighborhoods.

• Making a package that Danish and international delegations who visit Aarhus, can bring home and which makes them able to copy the relevant parts of the concept.

Digital Neighborhood The aims of the Digital Neighborhood project are to • Test alternative forms of dialogue between citizens and the public sector. • Develop and strengthen the digital development in Aarhus. • Achieve knowledge about ‘neighborhoods and public spaces’ as a frame for Citizens’ Services and citizen involvement • Explore micro involvement as a new approach to citizen involvement. This is done through installations that are placed in different neighborhoods which makes it possible for citizens to lift the receiver and simply speak their mind into an old telephone booth which records the data and lets the people behind the project use, share and develop the inputs from citizens in a whole new way.

The vision for this project is to have interactive installations permanently placed in all neighborhoods in Aarhus. This would create a permanent entrance for the citizens to interact with the city. The installations should be able to contain several themes at the same time and data from the city’s installations must be gathered in relevant visualizations that are accessible to the citizens. Digital Neighborhoods seeks to make this vision come true through experiments and pilot projects with many different partnerships. In the short run the installations will be used for • Citizenship in Rundhøj – micro experimenting with citizen involvement. March 2018 • Developing the employment policy. May-august 2918 • Digital citizen involvement- February – august 2018 Citizenship in Rundhøj Rundhøj is a neighborhood in Aarhus where local citizens have focused on strengthening the local community. An important result of the project is the construction of a temporary space for citizenship where citizens, the city and businesses can meet and discuss anything regarding the development and potentials of the neighborhood. The citizenship project in Rundhøj works with the following milestones: • Demolition of old buildings – 1st quarter of 2018. • Building new temporary settings – 2nd quarter of 20218. • Temporary activities - Ongoing.

7

• New co-created district plan - Before the end of 2019

• Evaluation, mapping, development of methods and knowledge sharing - Before the end of 2019.

Expected outcome As this Integrated Action Plan deals with bridging the new citizenship policy with local, community-led initiatives, the expected outcomes of the plan are that the visions in the citizenship policy are realized. The best-case scenario would be that everyone in Aarhus – politician, public employee, business and citizen shares the feeling of responsibility for the city and its future: The City Council will use unconventional new methods in order to renew and transform their collaboration with each other and with citizens. They will dare to take a chance on the experimental and the unconventional, and to support managers, employees and citizens who do the same. If this means that they must relax rules and rethink the municipality’s objectives, they will be prepared to work on this. Workplaces and businesses will take responsibility for strengthening the community. Both the special community that is created at the individual company, in the individual workplace and in the community found in our neighborhoods and in Aarhus as a whole. Citizens of Aarhus will see the municipality, businesses and educational institutions as good potential partners. But they do not always need to

involve the municipality directly. Instead, they will carefully consider what they expect from the community and the municipality. They will take personal responsibility for their neighborhoods and for each other. They will participate with the resources they have. Managers and employees in the municipality will be prepared to rethink how they perform their work. There will be a greater focus on relationships and on the benefit for citizens than on the service provided. Citizens and the municipality will make their mutual expectations clear. Employees will prioritize the resources so that they create the greatest possible benefit for the citizens. Managers and employees cannot do this unless they collaborate with the world around them. But no matter the task or service, it must always be possible to justify and explain bureaucracy and rules. If they cannot be explained and justified, they will be challenged. The City Council has the overall responsibility for meeting the political objectives set for Aarhus as a whole. But the City Council, municipal managers and employees, and citizens all share the responsibility for defining the core task concretely and reaching a shared understanding of how best to perform it to the benefit of the target group. Policy recommendations Based on what has been learned from the different projects the below policy recommendations are seen as the best way to reach the expected outcomes.

• Establish a transverse network of

employees who work with citizenship in

the city and who “open up” the city to

potential external collaborations and

internally draws on a network in all

magistrates.

• Create a political foundation for making

platforms where people can engage

themselves in causes and communities

8

that can interact with institutions,

businesses and associations. Platforms

where early initiatives can be tested and

where we can learn together

• Make it a political strategy to spend

resources in public institutions on finding

out what is already happening and

participating in and backing the activities

• Build a new Aarhus vocabulary that

brakes with the barrier making

stereotypes when working with

citizenship. Language creates the

realities!

• Develop a digital platform that creates

influence and transparency in

collaboration- and involvement processes

in the city.

• Change the city’s logic of expenses into a

logic of investment where a central

aspect is how high the returns will be for

the citizen, employee and society in

short, medium and long term.

• The city of Aarhus must view case

workers and citizens as resources that

can contribute to giving high returns on

the investment.

9

1. Projektets fokus

Et af de vigtigste svar på velfærdssamfundets udfordringer er borgerne. Et nyt fokus på borgernes egne ressourcer breder sig på en række markante områder fra digitalisering over ældrepleje til kultur- og miljøområdet. Ord som hverdagsrehabilitering, velfærdsteknologi, brugerdreven innovation og frivillighed vinder indpas i den daglige sprogbrug. På flere af de store velfærdsområder er det et mere eller mindre udtrykkeligt formål at hjælpe borgere til at blive aktive, selvhjulpne, engagerede, kompetente og deltagende medborgere. Der findes mange ressourcer i Aarhus, der kan være med til at skabe endnu bedre velfærd for det store fællesskab. Det gælder aktive borgere, frivillige organisationer, private og socialøkonomiske virksomheder og mange flere. De ressourcer skal forløses og anerkendes for deres betydning for sammenhængskraften i Aarhus. Den frivillige indsats og den enkelte borgers engagement og ansvar er langt hen ad vejen en forudsætning for

videreudvikling af fremtidens velfærd. Samtidig skaber det social sammenhængskraft og tillid til det samfund man lever i. Erfaringerne i kommunen viser, at borgerne ønsker at komme mere på banen, deltage og bidrage, tage ansvar, blive hørt og blive taget alvorligt. På den baggrund er der brug for et større og stærkere samspil mellem politikere, kommunen og byens borgere. Der er brug for, at borgerne oplever reel mulighed for at bidrage til konkrete løsninger og en reel inddragelse i konkrete handlinger. Der er brug for nysgerrighed efter nye ideer og mod til at afprøve konkrete tiltag sammen med bysamfundet. Der er brug for en tættere dialog mellem borgere og politikere for at udvikle de rette velfærdsløsninger og for at træffe de rette politiske beslutninger om livet i Aarhus. Der er brug for, at kommunen udvikler sig og kommer borgerne i møde som en åben, lydhør og moderne kommune. En kommune i kontakt og dialog med byens borgere.

Processen for udviklingen af Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik

10

Medborgerskabspolitikken

Som et af flere svar på ovennævnte behov, har Aarhus Kommune skabt en medborgerskabspolitik. Denne er en paraply-politik, som spiller sammen med kommunens øvrige politikker og bygger videre på Aarhusmodellen for borgerinddragelse formuleret i 2004. Medborgerskabspolitikken er både en anerkendelse af det medborgerskab, der allerede findes, og en opskrift på hvordan vi er sammen om Aarhus. Medborgerskabspolitikken er udviklet i et fællesskab af borgere, virksomheder, foreninger, frivillige, medarbejder, uddannelsessteder og politikere i Aarhus. Over 700 personer har deltaget i formuleringen af politikken. Det store arbejde med at skabe medborgerskabspolitikken har blandt andet manifesteret sig i et bud på en definition af medborgerskab i Aarhus. Medborgerskab i Aarhus er at:

• Bruge sine evner og muligheder bedst muligt til gavn for samfundet • Deltage i og skabe aktiviteter som inkluderer • Omsætte værdifuld viden til værdifuld praksis • Bygge bro på tværs af generationer, køn, etnicitet, indkomst, fagområder, boligområder mv. • Alle aarhusborgere oplever sig som en del af fællesskabet • Mødes i forpligtende og uforpligtende fællesskaber • Hjælpe hinanden med at få økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold til at gå op i en højere enhed Medborgerskabspolitikken henvender sig til alle aarhusborgere og vedrører borgersamarbejdet i alle kommunens forvaltninger. Ambitionen er, at alle der bor, arbejder eller studerer i Aarhus tager medborgerskab på sig. Politikken kan I sig selv ikke ændre noget. Det kan de tiltag, som gøres med inspiration fra politikken til gengæld. Gennem CHANGE! projektet er det

derfor ambitionen at Aarhus Kommune - inspireret af visionen og målsætningen i ’Medborgerskabspolitikken’ - arbejder med konkrete projekter, eksperimenter og indsatser, som er kendetegnet ved, at der bruges nye løsninger til at adressere ’gamle’ problemer. Det er ønsket, at Aarhus, gennem deltagelse i CHANGE! kan udveksle viden og opnå læring i et transnationalt perspektiv, samt trække på internationale ’best practice’ modeller for social innovation og medborgerskab. Samtidig er det målsætningen at der skabes vigtige internationale netværk, for derigennem, at styrke kompetencer inden for social innovation og ny velfærds- og serviceudvikling. Endeligt er det ambitionen at Aarhus gør sig erfaringer med en ny måde at levere bæredygtige offentlige services og udvikling på, hvor borgeren inddrages i højere grad end i dag, og hvor der er større fokus på ligeværdig samskabelse. Dette gøres ved at følge fem forskellige projekter, som hver især bygger på flere af medborgerskabspolitikkens visioner. I de følgende kapitler præsenteres hvert projekt, de foreløbige læringer projektlederne- og ejerne har gjort sig og de fremadrettede planer for projektet. De fem forskellige projekter giver fem forskellige bud på, hvordan Medborgerskabspolitiken kan få ben at

Medborgerskabspolitikken skal • Sætte fælles ramme og retning for samarbejdet om Aarhus • Skærpe roller og ansvar, når vi samarbejder om Aarhus • Inspirere og give lyst og rum til engagement • Understøtte os i at gå fra ord til handling • Fremme medmenneskelighed og accept • Bidrage til at alle kan føle sig trygge og hjemme • Bidrage til at skabe et mangfoldigt samfund, hvor vi mødes på tværs af alder, boligområder, etnicitet og livsformer.

11

Foto fra medborgerskabsudvalgets sidste møde gå på, og har allerede nu genereret mange værdifulde erfaringer. Rapporten opsummerer slutteligt på disse erfaringer.

Ved at bygge bro mellem Aarhus’ medborgerskabspolitik og

forskellige samfunds- og borgerfokuserede initiativer vil denne IAP beskrive læringer fra initiativerne og være et værktøj til at tage

skridt mod en mere samskabende by

12

3. Samarbejdsmodellen: The Collaborative Framework

Modellen The Collaborative Framework er udviklet af organisationen Collaborate i samarbejde med UNDP (FN’s udviklingsprogram). Modellen beskriver den ’rejse’ man som offentlig institution skal på, når man ønsker virkelig at ændre praksis hen imod at åbne for aktivt medborgerskab i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og organisationer. De fire temaer (outcomes, alignment, delivery og acountability) beskrives som en cyklisk rejse startende med ’outcomes’ og sluttende med ’accountability’, hvorefter den fortsætter forfra igen. Modellen er udviklet af Henry Kippin som er direktør for Collaborate. Modellen, siger han, beskriver bedst den proces

politikere og praktikere skal gennemgå i komplekse civile samarbejdsprojekter. I vores URBACT projekt, CHANGE!, er denne model også brugt, både som ramme omkring vores ’study visits’ men også lokalt i partnerbyerne. Da modellen kan betragtes som et økosystem af parametre som er vigtige at tage højde for, når der samarbejdes bredt om udviklingen af offentlig services, anbefales det at alle projekter bruger modellen som værktøj på rejsen. I formidlingen til ULG-deltagerne i Aarhus er modellen således oversat til dansk (se figur nedenfor) og essensen af hver at de tolv parametre er kort beskrevet i den tilhørende tabel (se tabel herunder).

http://www.undp.org/content/undp/en/home/librarypage/capacity-building/global-centre-for-public-service-excellence/Collaborative-Capacity-in-Public-Service-Delivery.html

https://collaboratecic.com/our-services-5de02879a414#.2fklresjr

http://www.dk.undp.org/

13

The Collaborative Framework på dansk.

• Incitamenter

• Risiko

• Ressourcer

• Lederskab

• Innovation

• Agilitet

• Indblik

• Mægling

• Design

• Tranparens

• Engagement og Demokrati

• Evaluering

AnsvarlighedØnskede effekter

Fælles fodslag

Processuelle tilgange

14

Kort beskrivelse af modellens tolv parametre.

I de kommende afsnit, beskrives de fem

projekter, som er en del af Aarhus’ CHANGE!

portefølje, inspireret af parametrene i The

Collaborative Framework-modellen

Ønskede effekter: Hvordan bidrager projektet til at skabe sociale og økonomiske resultater for borgere, fællesskaber og samfundet?

Fælles fodslag: De bedste gevinster opnås ved at arbejde sammen på tværs af sektorer, kulturer og siloer. Hvordan har dit projekt opnået dette?

Processuelle tilgange: Hvordan tilrettelægges den rette proces til at skabe en mere samarbejdende kultur?

Ansvarlighed: Hvordan kan politiske beslutningstagere og praktikere sikre et socialt partnerskab?

Indblik: Hvordan har projektet fået dyb indsigt i hvad behovet/problemet er lokalt/for gruppen? (Kortlægning, metode)

Incitamenter: Hvordan har projektet opnået at samles om et fælles mål, hvor alle parter får noget ud af samarbejdet? (Analyser, facon, metode)

Lederskab: Hvad har kendetegnet lederskabet i denne borgercentrerede komplekse arena? (Tilpasning, miste kontrol, tillid, klodset, team-baseret, samlende)

Transparens: Transparens er vigtig for at opbygge tillid. Hvordan sikrer dit projekt transparens i praksis? Er alt åbent?

Mægling: Hvordan er parterne kommet i øjenhøjde med hinanden? (Tillid, relationer, ressourcer, funding, rum)

Risiko: Hvordan er der skabt en åben dialog omkring risikofaktorer i projektet? Er der åbenhed over for innovation og fejl? (Støtte til personale, Kollektivt ansvar)

Innovation: Har projektet fundet nye og kreative veje? udfordret eksisterende praksisser? placeret borgere, familier og fællesskaber i centrum? været åbne for nye ideer? taget risici og lavet fejl?

Engagement og demokrati: Den ’Sociale produktivitet’ er udtryk for kvaliteten i interaktionen mellem borger og service. Hvordan er resultatet båret af engagement mellem borgere, fællesskaber og service.

Design: Hvordan er borgeren bragt ind i centrum i design-tænkningen? (Test, prototype, eksperimenter)

Ressourcer: Hvordan har projektet åbnet for fællesskabets skjulte ressourcer og givet civilsamfundet mulighed for at spille en større rolle i udvikling af service/velfærd?

Agilitet: Har projektet løbende tilpasset sig ændringer? Har projektet formået at kommunikere på tværs af forskellige kulturer?

Evaluering: Hvordan arbejdes der med en integreret evaluering, som trækker på forskning, politik og praksis? Sker det løbende og bruges det aktivt ’her og nu’?

15

4. Langtidsledige tager teten

Om projektet

Ledighed er for de fleste mennesker en økonomisk belastning på både kort og lang sigt. Men ledighed – og i særdeleshed langtidsledighed – har også sociale og personlige konsekvenser. I den ’bløde’ ende af konsekvenserne er isolation og skam. I den dybt alvorlige ende finder man et statistisk sammenfald mellem arbejdsløshed og

selvmordsadfærd. Samtidig er det i et samfundsøkonomisk perspektiv afgørende at forsøge at holde ledigheden på et lavt niveau. De beskæftigelsesrettede indsatser i dag er centreret omkring virksomhedspraktik, job med løntilskud og kurser. Borgerne har indflydelse på aktiveringen, men kan som regel kun vælge mellem et mindre antal varer på hylderne. Ejerskabet for beslutningerne om aktivering ligger reelt ofte hos sagsbehandleren og ikke borgeren selv. Aarhus Kommune har i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS og Social+ ønsket at afprøve og dokumentere en helt ny model for beskæftigelsesrettede indsatser for langtidsledige, der tager udgangspunkt i, at borgeren som ekspert i eget liv får retten til at bestemme over budgettet for sin egen beskæftigelsesindsats. Formålet med projektet er at afprøve nyudviklede modeller for vidtrækkende borgerstyring og selvbudgettering i beskæftigelsesindsatser med henblik på implementering af en dokumenteret, effektiv og rentabel model for selvbudgettering, der meningsfuldt bringer langtidsledige i beskæftigelse og minimerer sociale og personlige

konsekvenser af ledigheden. På kort sigt ønsker projektet at:

• Afprøve variationer af selvbudgettering

og borgerstyring

• Maksimere borgernes

budgetteringsmuligheder i projektregi

• Udvikle implementeringsmodeller og

businesscases

• Dokumentere selvbudgettering som

metode

De langsigtede formål er, at: • Udvikle nye samarbejdsformer mellem

myndigheder og borgere

• Øge beskæftigelsesmulighederne for

langtidsledige

• Mindske sociale, personlige og

familiemæssige konsekvenser af

langtidsledighed

• Udfordre og udvikle den

beskæftigelsesrettede faglighed og

praksis

• Udnytte og udfordre den gældende

lovgivning

I ’Langtidsledige tager teten’ budgetterer Jobcentret op til kr. 50.000,- til hver enkelt borger, og borgeren er derefter drivkraften i at foreslå, hvordan beløbet skal bruges til at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Målet er at bringe mange flere muligheder i spil end de traditionelle (aktivering, kurser, uddannelse mv.), at sikre at borgeren tager og bevarer ejerskabet og selvledelsen samt at give borgeren langt større indsigt i og ejerskab for de investeringer, som kommunen foretager i borgerens fremtid. Samtidig er det målet at udvikle en ny kultur for det beskæftigelsesrettede samarbejde mellem borger og Jobcenter. I projektet forventes at deltage i alt 100 langtidsledige borgere. Projektets sekundære målgruppe er sagsbehandlerne, der arbejder med målgruppen i Jobcentret, idet en del af projektets formål er at udfordre og udvikle den

CHANGE! Problemstilling: Hvordan skaber initiativet en ny måde at levere offentlige services på, hvor borgeren inddrages i højere grad end i dag, og hvor politikerne bliver parate til at tage utraditionelle metoder i brug og dermed skabe politikudvikling?

16

beskæftigelsesrettede faglighed og praksis, herunder mødet med og relationen til borgeren. Projektet tilrettelægges som et forsøgs- og dokumentationsprojekt med en organiseringsfase, tre overlappende forsøgsfaser med metodevariationer, en best-practice-fase samt en implementerings- og udbredelsesfase. Projektet løber i perioden december 2015 til september 2018. Projektet er via EU -Urbact udnævnt til at være én af 97 Europæiske Good Practices.

Af de 44 borgere, der deltog i fase 2, 3 og 4 er 17 per august 2017 ude af kontanthjælpssystemet. Borgerne søger om penge til alt fra kørekort og opkvalificerende kurser til telte og el-cykler. 16 ud af de i alt 44 borgere, der har deltaget i projektets fase 2, 3 og 4 har ønsket at starte

som selvstændige iværksættere. Det er et overraskende højt tal af langtidsledige borgere, der ønsker at starte egen virksomhed, Ikke mindst taget i betragtning, at dette ikke er et iværksætterprojekt, og derfor ikke – som udgangspunkt – målrettet har understøttet selvstændige i opstart. Indtil videre er 9 borgere lykkedes med det. Blandt andet har projektet muliggjort opstarten for et autoværksted, en mobil kaffesælger og en selvstændig havemand.

Ønskede effekter

En ønsket effekt af projektet har blandt andet været at Jobcenterets image blev ændret. Man kan kalde projektet et flagskib, som derfor har haft betydning for borgernes opfattelse af Jobcenteret. Jobcenteret er nu blevet kendt som meget innovative, hvilket har stor betydning overfor fagfolk, politikere og beslutningstagere. Det sker også nu, at borgere selv henvender sig til deres sagsbehandler, fordi de har hørt om initiativet. Det kan måske ikke få dem ind i projektet, men kan sætte nogle andre samtaler i gang, idet borgerne ikke længere kun betragter Jobcenteret som et sted, der tilbyder færdige løsninger, men som et sted, hvor man har en reel interesse i at forstå den enkeltes situation og sammen med borgeren finde den løsning, som passer til borgerens ressourcer, ønsker og behov. Det var da også, inden projekt Langtidsledige tager Teten blev igangsat, tydeligt for

”Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har

gjort det før? [Beskæftigelses-]systemet

virker ikke. De får jo ikke folk i arbejde!”

Deltager – tidligere kontanthjælpsmodtager,

nu selvstændig erhvervsdrivende med

produktion i Kina

17

beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, at der var et behov for netop sådan et projekt. Forstudier viste, at sagsbehandlerne var frustrerede over ikke at kunne tilbyde borgerne det, de ønskede, på trods af at begge parter så ønsket som fornuftigt og en god vej til beskæftigelse. Projektet har søgt at komme i øjenhøjde med borgerne ved helt grundlæggende at spørge dem, hvad deres drøm er, frem for blot at stille krav til dem. Man har ønsket at tage borgernes egne holdninger og vurderinger seriøst, og stolet på, at borgeren er bedst kvalificeret til at vurdere, hvad vedkommende har brug for, for at komme ud af ledigheden.

Fælles fodslag

Allerede fra projektets start er jobkonsulentteamet blevet inddraget i metodeudviklingen for at sikre at jobkonsulenterne: 1) fik ejerskab over projektet, 2) blev trygge ved og i stand til at udføre metoden i praksis, og 3) fik mulighed for at bidrage med socialfaglig viden og kendskab til den kommunale

kontekst. Inddragelsen er sket med jævne mellemrum igennem medarbejderworkshops for alle i teamet I projektet har der været en åbenhed overfor de risici som må løbes for at kunne gøre sig vigtige erfaringer og dermed opnå et godt resultat. Når projektledelsen har stået overfor svære valg med store risici har man ladet beskæftigelseschefen træffe en beslutning med det samme. Det har dermed krævet stærk ledelse, hvor man tør træffe beslutninger frem for at undersøge alt til bunds. Dette har i høj grad været muligt, fordi der er opbakning til projektet fra politisk niveau, og denne opbakning har forgrenet sig ned i organisationen.

Også borgerne selv har spillet en stor rolle i projektet og dets udformning. Først og fremmest har projektet været frivilligt at deltage i. De borgere, som har været en del af projektet har derfor selv sagt ja til at deltage og allerede her sikres borgerinddragelsen i langt højere grad, end hvis der var tale om et obligatorisk program. Både understøttende samtaler mellem borger og sagsbehandler og samtaler i grupper af deltagende borgere har hjulpet til at inspirere borgerne og give dem større tro på egne evner, hvilket i høj grad også må siges at være et mål med projektet.

"Det er rigtig godt, at man tager udgangspunkt i, hvad man selv har brug for, for at komme videre i stedet for, at man får den der standard-pakke med kurser osv. Her får du noget, du selv skal disponere over – det giver noget ansvar, og det virker myndiggørende i stedet for umyndiggørende." Deltager i Langtidsledige tager Teten

Borgerne oplever… • At nogen har tillid til dem • En fornyet tro på at kunne få et arbejde • Et boost i selvtilliden personligt såvel som fagligt • At jobkonsulenten endelig kan give dem et tilbud, de kan bruge til noget • En mulighed for at lave noget, som ikke bare tilgodeser laveste fællesnævner (AMU-kurser) Borgerne oplever, at Langtidsledige Tager Teten adskiller sig fra de sædvanlige tilbud ved… • At være skræddersyet deres specifikke behov • At bygge på tillid fra jobkonsulenten, snarere end kontrol • At være på eget initiativ og ansvar • At resultere i et stort personligt ejerskab over processen.

Læring: man møder borgerne i øjenhøjde ved at sætte netop borgerne i fokus frem for systemerne.

18


Processen med at udvikle og afprøve de

borgerstyrede budgetter har givet sagsbehandlerne to forskellige metodesæt at arbejde med: det traditionelle og det nye. Dette har givet medarbejderne flere muligheder, men også krævet mere af dem end førhen. Projektet har dog været karakteriseret af, hvad projektlederen kalder en ”just do it”-kultur, hvor man, som tidligere nævnt, har været villige til at løbe risici for at afprøve nye metoder. Nogle af de oprindeligt planlagte faser i projektet er for eksempel blevet flyttet, da de har krævet større arbejde end først forventet. Det har også overrasket, at så mange deltagere ønskede at være iværksættere, og sådanne læringer har krævet løbende justeringer af projektet. Hele processen har i høj grad udfordret eksisterende praksisser, hvilket også kun har været muligt i kraft af den risikovillige kapital, som Velux Fonden donerede til projektet. Det har givet mulighed for at afprøve metoder, som bevæger sig udenfor den nuværende lovgivning for, hvad man som kommune må bruge midler på. Projektet er dog en del af et større paradigmeskifte i beskæftigelsessystemet, hvor man har bevæget

sig fra at have fokus på problemet (hvordan gør vi dig ædru, så du kan få et job) til at være efterspørgselsdrevet – at gøre borgeren klar til et job, som findes.

Ansvarlighed

Langtidsledige tager Teten er delvist udsprunget af sagsbehandlernes frustration over ikke at kunne tilbyde de langtidsledige borgere den hjælp, som de vurderer ville være den bedste. Projektet har derfor fra starten af været båret af et engagement fra medarbejderne. Borgerne er ligeledes blevet inddraget i processen, idet de er blevet interviewet om deres vurdering af forløbet, ligesom deres løbende feedback er blevet videregivet af sagsbehandlerne til projektgruppen. Hele projektet er opbygget i faser af forskellige eksperimenter, som munder ud i en best practice på baggrund af erfaringer fra de forskellige eksperimenter. Der har derfor løbende været et stort fokus på at lære af de erfaringer man gør sig og inddrage inputs fra borgere og medarbejdere til at skabe en best practice som fungerer for alle

Læring: Når medarbejdernes inddrages i HELE processen, opnås det bedste resultat.

Læring: Det har været en klar fordel, at man har haft en risikovillig og handlingsorienteret indstilling til processen.

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjtw_Ca-L3YAhXDCJoKHbClC2MQjRwIBw&url=https://www.aarhus.dk/da/sitecore/content/Subsites/JobcenterAarhus/Home/Borgere/dagpengemodtager/Kandidatbanker.aspx&psig=AOvVaw0f-SY-st7Cn6I-kMUACSs9&ust=1515142606594162

19

parter. Aarhus Universitet deltager som partner i projektet, idet de er ansvarlige for evalueringen. Hermed sikres et højt niveau og resultaterne vil kunne anvendes i den videre forskning i borgerinddragelse og borgerbudgetter.

Fremtiden

Projektet har spillet ind i en løbende debat på beskæftigelsesområdet, hvor kommuner vil have mere metodefrihed og regelforenkling. Der er altså både et ønske og et behov for mindre styring af medarbejderne og dermed også af borgerne. En ambition for projektet har fra start været at påvirke national policy-udvikling på beskæftigelsesområdet specifikt og at arbejde med højere grad af brugerindflydelse og selvledelse i mødet mellem borger og det offentlige system.

I foråret 2017 er en satspuljebevilling på 10 mio. kroner til personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere blevet stemt igennem i Folketinget. Forslaget var inspireret af lignende initiativer fra England samt Langtidsledige Tager Teten i Aarhus. Som følge af satspuljeaftalen vedtages et lovforslag, der sikrer lovhjemmel til de kommuner, der afprøver projektet og dermed gør sagsbehandlingen af borgerbudgetter mere smidig. Det er et håb, at læringerne fra projektet kan overføres til den daglige drift på beskæftigelsesområdet. Det vil sige: • At møde borgerne med nogle andre spørgsmål og støtte dem i deres drøm. • At komme tættere på den enkelte borger. • At ændre den nationale lovgivning (hvilket allerede er i gang). • At tilbuddet om borgerstyrede budgetter bliver en fast del af jobcenterets tilbud. En del af disse mål kan forhåbentligt nås gennem finansiering fra den føromtalte satspuljebevilling. Den langsigtede drøm for projektet er, at tilbuddet bliver en integreret del af alle jobcentre i Danmark.

Læring:

”Forsøget med selvbudgettering er lidt af et sats

for kommunen. Jeg synes, det er fedt, at vi gør

det! Jeg tror på, at det er en rigtig god mulighed

for borgerne for at komme videre.”

Mette-Mai Jensen, socialrådgiver

20

5. Rethink Activism

Om projektet

Rethink Activisme fortæller om en bevægelse af hverdagsaktivister, der fornyer samfundet nedefra og skaber ny demokratisk kultur. Projektet går ud på at:

• Udvikle et netværk af hverdagsaktivister i

regionen.

• Formidle fortællinger om hverdags-

aktivisterne, deres visioner og gentænke

verdener gennem et katalog/bog,

portrætfilm, podcasts og kronikker.

• Afholde et folkemøde i Aarhus i 2017

med 10.000 deltagere: Hverdagsaktivister

fra Aarhus, regionen, resten af landet og

ud udlandet præsenterer 100 bud på en

gentænkt verden.

Rethink Activism bringer demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed i spil på en konkret, lokal og involverende måde. Projektet handler om en ny form for samfundsdeltagelse: Hverdagsaktivisme. Der er behov for at styrke tilliden mellem borgerne og politikerne og det offentlige system i disse år. Derfor er det meget positivt, at der vokser nye initiativer frem nedefra. De udspringer af menneskers egen livssituation, er lokale og skaber engagement og handlinger. Hverdagsaktivister gør op med en selvforståelse, hvor demokrati kun handler om stemmesedler, og vi for det meste deltager i samfundet som forbrugere. Når de har

en drøm om en bedre verden går de bare i gang med at skabe en lille del af den selv. Let’s Rethink – sloganet for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 - er et mindset, der bygger på forandring, innovation og mod. Hverdagsaktivisterne lever i dette mindset og gør deres omgivelser til levende, kulturelle, miljømæssige, sociale og økonomiske samfundslaboratorier. Viden og visioner bliver gjort håndgribelige og publikum inviteres til at opleve og interagere. Det skaber debat, inspiration og afsæt til innovation og nye bæredygtige løsninger. Arbejdet med Rethink Activism er delt ind i tre faser: I første fase af projektet blev der opbygget et netværk af hverdagsaktivister i regionen. Praktisk foregik arbejdet ved, at ”kaffebussen” tog på en opdagelsesrejse rundt til alle kommuner i regionen. Projektet mødte hverdagsaktivister i både Grenå og Thyborøn, og fandt ildsjælene, de gode fortællinger og nøglepersonerne, der kan hjælpe med at organisere netværket lokalt. I anden fase skabtes det indhold, der skulle formidles gennem projektet. Historierne om hverdagsaktivisterne blev fortalt, deres visioner og bud på en gentænkt verden blev præsenteret gennem et katalog (der udgives i bogform), i podcasts, videoer og på Facebook.

CHANGE! Problemstilling: Hvordan kan ledere og medarbejdere i kommunen gribe og støtte urbane udviklingsprojekter, tiltrække nye aktører, og gennem dialog, designe nye løsninger til ’gamle’ problemer?

21

I tredje fase af projektet skabtes et folkemøde, hvor 10.000 mennesker oplevede hverdagsaktivisternes 100 bud på en gentænkt verden. Den 15. til 17. september 2017 forvandledes det gamle industriområde på Sydhavnen i Aarhus til en by i byen med skole, rådhus, værested, fabrik, o.s.v. og scenen blev givet til aktivisterne. I tre dage gentænktes byen nedefra med 250 workshops, debatter, udstillinger, samtaler, koncerter og meget mere.

Rethink Activism blev drevet af foreningen Sager der Samler. Kernen i deres arbejde er at skabe et sted, hvor man bakker hinanden op i at skabe forandring gennem hverdagen. De kalder sig for hverdagsaktivister og står bag en lang række nyskabende initiativer eller “sager”. Et eksempel er Annbritt og Steffen, der som kontakthjælpsmodtagere vil sætte fokus på et skjult fattigdomsproblem i Danmark. Der er mad nok, men folk mangler penge. Nu står Et udsnit af de frivillige, som projektet præsenterer

de bag Skraldecaféen, hvor madspild er en ressource, der bliver brugt til at skabe nye fællesskaber. Foreningen har omkring 80 medlemmer, og der er

et par hundrede mennesker involveret sagerne.

Ønskede effekter

Rethink Activism er skabt af et ønske om at vise

borgerne at det er muligt at tage sagen i egen hånd

samt vise politikerne at der findes noget ”derude”,

som man kan samarbejde med. I dette projekt er

borgeren ikke blot bragt i centrum – borgeren ER

centrum og alt laves herudfra. Dette er blandt

andet gjort ved at invitere alle ind, som har lyst til

at være med. Både rammen for projektet og dets

indhold er blevet formet af borgerne selv. Det

eneste, der har ligget fast, er en kultur, som lyder:

http://sagerdersamler.dk/sager/skraldecafeen/

22

Kort over den gentænkte by til folkemødet Egen virkelighed Vi starter hjemme hos os selv. Som aktive medborgere og hverdagsaktivister skaber vi forandring med udgangspunkt i vores egen livssituation. Hvis der er noget, som mangler i min verden, kan jeg være med til at skabe det – til gavn for mig selv og for andre. Øjenhøjde Vi gør ikke noget “for nogen” – vi gør noget med hinanden. Aktivt medborgerskab og hverdagsaktivisme handler ikke om målgrupper, og vi har ikke noget for på hinandens vegne. Gensidighed og øjenhøjde er forudsætningen for at danne et fællesskab, der kan skabe en forandring. Frihed Vi starter med at handle der, hvor vi ikke skal spørge om lov og ikke bede om penge. Her ligger handlekraften og friheden. Vi styrker vores ansvar og autoritet som politiske aktører i samfundet. Derfor skaber vi løsninger, hvor vi har størst indflydelse – gennem vores egen hverdag.

Projektet har dermed hele tiden været i øjenhøjde med de, det hele handler om – nemlig borgerne. Allerede i 2015 blev der afholdt et mindre arrangement, som ideen om folkemødet er bygget på. Da ideen tog yderligere form, lavede man en prototype af mødet på Bispetorv i Aarhus, ligesom man afholdt grundlovsmøde Sydhavnen, dels som ”opvarmning” til folkemødet og dels som en test af nogle af ideerne. Igennem hele processen har der ikke været begrænsninger på indholdet i mødet. Det har skabt mangfoldighed og åbnet op for ideudviklingen.

Læring: En klar idé, sat ind i tydelige og åbne rammer, giver mulighed for at mange kan byde ind og tage ejerskab.

23

Projektets anden fase – historierne om hverdagsaktivisterne forløb meget lavpraktisk idet man mødte én aktivist, som kendte til en anden, og så fremdeles. Aktivisterne er derfor fundet gennem andre aktivister og hele tiden på et græsrodsniveau.

Fælles fodslag

Projektgruppen har ved løbende at spørge, om folk kan se sig selv i det arbejde, der bliver gjort og ved at være ærlige og transparente forsøgt at opnå et samarbejde, som alle parter får noget ud af, og hvor man løfter i flok. Nøglen har hele vejen været at få projektet til at udvikle sig ved at give ejerskab. For eksempel har Center for Byens Anvendelse ved Aarhus Kommune også bakket op om projektet og brugt tid på det - fordi man kunne se fornuften i det. Deltagerne i projektet har skullet påtage sig en stor rolle, idet det selv skulle skabe alt indholdet.

For eksempel er de, som stiller madboder op til sådanne arrangementer vant til at alle rammer er beskrevet – strøm, vand, regler osv. Til folkemødet fik man blot at vide, at det var gratis at stille en madbod op, og at man var velkommen til at møde op og tale om tingene. Der var ingen kontrakter eller detaljerede aftaler.


Folkemødet havde tre dogmer: #1 Aktivisterne på scenen Vi fortæller om aktivismen gennem mødet med aktivisterne. #2 Det er en gøre-festival Vi giver alle mulighed for at bidrage og være medskabende. #3 Byen er gentænkt nedefra Vi bygger på det, der findes, og skaber det, der mangler. I planlægningen af folkemødet viste det sig vanskeligt søge om midler, når ikke slutproduktet lå fast. Ved hjælp af fleksible løsninger blev det dog tydeligt, at projektet ikke behøvede så mange midler, idet pengene mange steder blev erstattet

Læring: Det kan betale sig at turde organisere sig på relationer og på tillid. At slippe ansvaret og se, at tingene faktisk bliver gjort alligevel. Nøglen er at satse på ejerskab. Ingen idéer uden en aktivist bag.

24

af velvilje og arbejdskraft. Man lånte ting, byggede dem selv eller fandt billigere måder at gøre tingene på. Denne fleksibilitet var mulig fordi der ikke lå en fast projektplan og fordi der løbende var åbenhed overfor ideer fra alle deltagere. Kommunikationen internt i projektet er foregået gennem ugentlige møder, et antal fællesmøder, en Facebookside, som til slut rummede over 100 medlemmer, et internt nyhedsbrev og et uendeligt antal cykelture rundt i byen til møder med de mange, mange interessenter. Eksternt er kommunikationen foregået via Facebook og hjemmeside. Organiseringen er bygget op omkring et centralt projektkontor med ansvar for den røde tråd, for kommunikation internt og eksternt samt for at skabe rammer – både organisatorisk, fysisk og økonomisk. Selve udviklingen af programmet samt koordinering og afvikling blev foretaget af 14 koordinatorer, der hver havde ansvar og frihed til at skabe en selvstændig del af programmet til f.eks. Rådhuset, Medborgerhuset eller Virksomheden i ’byen i byen’, der var festivalens tematiske ramme. Under forberedelsen af festivalen bestod organisationen i starten af omkring 10 personer, der voksede til omkring 100. Under selve festivalen var 4-500 mennesker i gang.

Ansvarlighed

Som tidligere nævnt har projektgruppen skabt transparens ved at være ærlige og ved at have tillid til, at deltagerne selv kan forme indhold og rammer. Dette har skabt et større engagement og en følelse af, at man er sammen om projektet. Også Aarhus Kommune har været engageret i processen, blandt andet ved at være åbne for nye

løsninger og andre måder at bidrage på end blot ved at tilføre midler. Sager der Samler har for eksempel fået lov til at bruge alle deres CVR-numre til praktikpladser – en praksis som ikke er tilladt i andre kommuner. Projektgruppen nævner i høj grad nysgerrighed fra kommunen som en vigtig faktor i at lave samskabelse mellem kommune og civilsamfund. Omvendt oplever Sager der Samler, at kommunen har behov for partnere, som ”ser kommunen udefra”. Der er derfor tale om et givende samarbejde for begge parter.

Fremtiden

Folkemødet blev en stor succes med over 10.000 besøgende og god presseomtale. Det har givet projektgruppen hos Sager der Samler tro på, at deres tankegang vækker genklang i resten af byen og måske i hele landet. Organisationen vil gerne i fremtiden i dialog med politikerne og forsøge at påvirke politikudviklingen – uden at være partipolitiske. Der findes ingen fast plan for foreningens fremtid, hvilket falder i god tråd med dens dna: foreningens fokusområder og arbejdsmetoder defineres og omdefineres løbende af de mennesker, som tager del i foreningen.

Projektgruppen bag Rethink Activism fortæller, at

deltagelsen i CHANGE! udover at skabe gode

bekendtskaber, spændende oplevelser og give

mulighed for sparring også har givet en god

oplevelse af samspillet mellem offentligt ansatte

og civilsamfundet. Det har styrket troen på, at det

rigtige sted for Sager der Samler at befinde sig er i

mellemrummet imellem de to parter.

Læring: Kommuner kan bidrage til et projekt på mange forskellige måder.

Læring: En stærk historiefortælling som DNA og en tydelig kuratering giver kan holde sammen på en meget selvstændig og distribueret organisering.

25

6. Selskab for Varm Velkomst

Givisme handler om at skabe aktive og involverede medborgere, som tør give uden at forvente at få noget

igen.

Om Projektet

Med ’Selskab for Varm Velkomst’ initiativet, ønsker man at skabe et ganske særligt vanebrydende borgerdrevet initiativ med fokus på nye borgere i Aarhus. Ambitionen er at vise, at vi i Aarhus-området giver VERDENS BEDSTE VELKOMST til nye borgere. Visionen er at skabe en model med fokus på frivillighed, inklusion og medborgerskab, som kan udbredes til modtagelse af alle nye borgere i Aarhus og senere kan inspirere andre byer i forhold til modtagelse af nye borgere.

Thomas ’VovemoD’ Lütken er idemanden bag ’Selskab for Varm Velkomst’ på vegne af NGO foreningen GIVISME og Vanebrydervirksomheden VovemoD, som begge ønsker at fremme kreativt og givende medborgerskab i Aarhus i henhold til Aarhus kommunes medborgerskabspolitik. Se TEDxAarhus talk med Thomas her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=8&v=M68Zqagm-_Q.

Projektet gennemføres i et integreret samarbejde mellem Aarhus Kommune, uddannelsesinstitutionerne VIA University College, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Arkitektskolen, Erhvervsakademiet og Aarhus Maskinmesterskole. Herudover er der etableret et samarbejde med 69 forskellige foreninger/ fællesskaber/ organisationer fordelt på 11 interessetemaer samt mere end 25 frivillige Borgerværter.

CHANGE! Problemstilling: Hvordan kan projektet være med til at udvikle frivillighedsområdet i krydsfeltet mellem kommunen, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner – og herved – designe nye løsninger til ’gamle’ problemer til gavn for nye borgere i Aarhus?

https://www.youtube.com/watch?time_continue=8&v=M68Zqagm-_Q

https://www.youtube.com/watch?time_continue=8&v=M68Zqagm-_Q

26

Som ny borger mellem 18 – 30 år i Aarhus modtager du først en invitation i eboks til et Varm Velkomst Selskab af Aarhus’ borgmester Jakob Bundsgaard. Hvis du vælger at deltage i velkomstselskabet, vil du møde op til 19 andre tilflyttere med samme fritidsinteresse som du selv. Du får nu muligheden – sammen med dit nye netværk – for at besøge en eller flere af de 69 kultur- og fritidsaktører, som er klar til at modtage dig.

Formålet med Selskab for Varm Velkomst er således at give nye unge borgere et tilhørsforhold til deres nye by – en følelse af, at ’din by vil dig’. De vil opnå kammeratskaber baseret på interessefællesskaber parallelt til deres studie- og / eller beskæftigelseskammeratskaber. De internationale studerende vil have påbegyndt et netværk med danske studerende. De vil have fået tilhørsforhold i et eller flere sociale fællesskaber.

Ønskede effekter Aarhus kommune er generelt optaget af at give nye borgere en god velkomst til byen. Der gøres forskellige tiltag fra kommunens side i samarbejde med mange aktører, fx services gennem International Citizen Service (icitizen.dk), uddeling af velkomstpakker og afholdelse af velkomstarrangementer som fx Aarhus City Welcome.

I Aarhus’ nye medborgerskabspolitik fokuseres der på nye borgeres mulighed for at opleve sig som inkluderet i de fællesskaber, som Aarhus rummer. Virksomheder, foreninger og kommune kan styrke samarbejdet med unge og studerende og bidrage til at omsætte værdifuld viden, læring og teori til konkrete handlinger og løsninger (Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik).

”Idéen bag Selskab for Varm Velkomst opstod på baggrund af blandt andet personlige møder med de mennesker som kommer i Vanebrudspalæet”,

Det har vist sig at særligt udlændinge, der flytter til Aarhus for at studere og arbejde har taget rigtig godt imod initiativet

siger Projektleder Lea Wulff Lütken og tilføjer: ”vi talte også med internationale studerende som fortalte, hvor svært det var at finde fodfæste i nye fællesskaber, fordi de ikke vidste hvor de skulle gå hen”. Der blev etableret en god dialog med uddannelsesinstitutionerne, og suppleret med resultaterne fra undersøgelser, som bl.a. viser at mange unge springer fra studiet af sociale årsager (fx viser undersøgelser at 6,4 % af unge i Midtjylland er ensomme ofte eller altid), blev grundlaget for det borgerdrevne initiativ tydeligt.

Selskab for Varm Velkomst er et godt eksempel på, hvordan tankerne fra Medborgerskabspolitiken kan foldes ud konkret. Aarhus Kommune hjælper ved at sende Borgmesterens invitationer ud samt støtter projektet økonomisk.

Læring: Det kan nytte at insistere på nye samarbejder. Når en ildsjæl engagerer sig og oplever at kunne få opbakning blandt kommunale parter og andre instanser skabes muligheder for at borgere involverer sig i løsningen af byens problemstillinger.

27

Der er i 2016 foretaget en detaljeret kortlægning af foreningslivet i Aarhus Kommune. Dette kort udleveres til

alle deltager på tryk.

Fælles fodslag Selskab for Varm Velkomst er et komplekst og ambitiøst projekt, som kræver at mange frivillige kan engageres og at institutioner og kommune kan støtte op om initiativet.

Flere aktører skal således se sig selv i projektet og arbejde med samme målsætning. Gennem udvikling af et bestemt design, hvor de nye tilflyttere står i centrum, er det lykkedes at skabe en fælles platform hvor alle har lyst til at løfte: ”Aarhus Kommune ønskede at se medborgerskabspolitikken folde sig ud, Givisme ville gerne bidrage til dette og samtidig gå nye veje i løsningen af et problem og uddannelsesinstitutionerne havde en interesse i, at de studerende ikke dropper ud af studiet”, tilføjer Lea Wulff Lütken.

Projektet er helt nytænkende i sit design. At forstille sig at et borgerdrevet projekt skal lykkedes med at løfte en opgave om at byde nye

borgere personligt velkommen og introducere dem til et nyt netværk, en opgave som man hidtil ikke har lykkedes med at løse på sædvanlig vis, kræver, at man samtidig er bevidste om den risiko, som følger med i forhold til ikke at kunne nå alle mål.

Det har her været afgørende, at alle de medvirkende tror på projektet og har tillid til at det vil lykkedes. Man har således fra starten ikke lovet noget konkret resultat, men i stedet arbejdet ud fra nogle mere overordnede succeskriterier. Som forberedelse til fx velkomst-selskaberne har det betydet at budskabet til de frivillige borgerværter var, at ’der kommer dem, som skal komme’, i stedet for at sige fx at der skal komme 30 nye borgere førend det er succes.

”På den måde har vi aldrig været i en situation, hvor de frivillige føler, at de spilder deres tid”, siger Lea og tilføjer om samarbejdet med kommunen: ”. Samskabelsesprocessen med kommunen har været god. De er nemme at samarbejde med og

28

man fornemmer at de er åbne for at indgå i nye typer samarbejder”

Processuelle tilgange Selskab for Varm Velkomst har fra starten haft store ambitioner – konceptet skal nå længere ud end Aarhus. I projektbeskrivelsen står der i de første linjer af introduktionen:

Selskab for Varm Velkomst vil nytænke modtagelsen af nye borgere i storbyer!

At gøre projektet bæredygtigt har således fra starten være en præmis. Helt afgørende for initiativets overlevelse og udbredelse er, at det vil fortsætte med at være et borgerdrevet projekt. Samtidig er det vigtigt at kommunen, og institutioner, organisationer og virksomheder støtter op om projektet.

Projektet har i Aarhus gjort vigtige erfaringer med dette komplekse setup. Først med en testfase i 2016 og herefter med en egentlig projektfase fra 1.1.2017 – 20.4.2018, hvor fokus var på implementering, vidensindsamling- og udbredelse. Processen har på mange måder været nytænkende.

Der er brudt med eksisterende praksis i kommunikationen og rammesætningen. Alle nye tilflyttere som modtager eboks-invitationen kan tilmelde sig et velkomstselskab baseret på deres interesser (der er 11 temaer) og de bliver herefter inviteret til velkomstselskab i Vanebrudspalæet. Rammen er en videnskabsmands magiske hjem fra 1892 (et af Danmarks mest forunderlige mødelokaler). Ved velkomstselskabet introduceres de nye tilflyttere til de foreninger /institutioner /organisationer som har tilbudt at byde de nye velkommen indenfor. Det sker ved visning af korte introduktionsfilm, altid suppleret med et ’live’besøg fra én af foreningerne.

Efterfølgende udstyres alle med et kort over alle foreninger i byen som står til rådighed (se billede på forrige side). Gennem Facebook linkes gæsterne med hinanden og de tager samtidig mailkontakt til de(n) af aftenens foreninger, de har lyst til at besøge.

Designet er således udviklet med henblik på at give en god velkomst og skabe netværk.

Ansvarlighed Selskab for Varm Velkomst er først og fremmest skabt og båret af borgere og fællesskaber med stort engagement. Thomas ’Vovemod’ Lütken og Lea Wulff Lütken samt alle i netværket omkring Givisme og Vanebrudspalæet har påtaget sig en afgørende rolle for at få initiativet til at lykkedes.

Det er dog ligeså vigtigt at kommunen og uddannelsesinstitutionerne bidrager aktivt til projektet. Alle parter skal påtage sig ansvar for at få det til at lykkedes.

Tilblivelsen af medborgerskabspolitiken skete bl.a. på baggrund af en stor inddragelsesproces, hvor borgere, virksomheder, institutioner og organisationer fik mulighed for at sætte præg på resultatet. Thomas Vovemod deltog også i denne proces. ”Lysten til at bidrage til at levendegøre medborgerskabspolitiken stammer også fra Thomas’ involvering i udviklingen af samme” siger Lea Wulff Lütken.

Om resultaterne tilføjer Lea: ”det er lykkedes at skabe en stor velkomstkomité af foreninger og beholde dem. Nu tager de (flere nye foreninger) selv kontakt. Derudover er det lykkedes at folk føler sig godt tilpas når de besøger Varm Velkomst”.

Evalueringen af hele projektet ligger klar april 2018, men på nuværende tidspunkt tæller aktørerne i initiativet:

69 foreninger, seks uddannelsespartnere, 25 borgerværter fra både erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund, Borgerservice og Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune. Ca. 600 nye borgere har deltaget i velkomsterne og af dem har 40 procent sagt ja til at blive frivillig i Varm Velkomst (de 40 procent er baseret på tal fra Velkomstselskaber i efteråret 2017).

Læring: Nye borgere har brug for at blive guidet ind i byens foreningsnetværk og har stor glæde af at andre skaber et overblik for dem. Jo mere vi guider og tydeliggør muligheder – jo bedre effekt.

29

Fremtiden: Action Planen Selskab for Varm Velkomst vandt Fællesskabsprisen 2017. Tuborgfondets direktør Anne-Marie Skov begrundede juryens valg sådan: ”at der her er en gruppe mennesker, der bryder vaner og griber inklusion an på en særlig måde.”

Selv håber Anne-Marie Skov, ”at resten af Danmark kan lære noget af konceptet, så vi alle snarest byder velkommen, som de gør i Aarhus. Det er eksempel på, hvad der kan ske, når en mangfoldighed af samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, kommuner og civilsamfundet står sammen og skaber et fællesskab, der rummer noget større end den enkelte deltager”.

Det er visionen at Konceptet for Selskab for Varm Velkomst fortsætter i drift og udbredes til andre områder og steder. Får at opnå denne vision er der planlagt følgende:

• Endelig evaluering præsenteres: ultimo april 2018

• Der etableres en forening ’Selskab for Varm Velkomst’, som står for den daglige drift og fortsættelsen af velkomst-aktiviteterne i samarbejde med foreningsfællesskaber og frivillige.

• At der er skabes muligheder for at drive Selskab for Varm Velkomst uafhængigt at dets nuværende placering på Vanebrudspalæet.

• At der med udgangspunkt i Selskab for Varm Velkomst udarbejdes et koncept, som kan anvendes i andre sammenhænge; for eksempel i boligsocialt arbejde.

• At danske og internationale udvekslings-delegationer, der besøger Aarhus får mulighed for

at opleve/høre om Selskab for Varm Velkomst og får eftersendt en konkret konceptpakke med mulighed for at kopiere relevante dele af tiltagene til eget brug.

Varm Velkomst har indtil videre fået midler fra: • Funding via uddannelsesinstitutioner

• Funding fra Aarhus kommune: 5.000 kr. årligt (faste udgifter)

• Engangsbevilling Aarhus kommune: 80.000 kr. (medborgerskabspuljen)

• Udsendelse af Borgmesterinvitation til alle tilflyttere: Værdi ca. 40.000 kr. årligt.

Læring: Det er væsentligt at tænke langsigtet med projekter som Selskab for Varm Velkomst, således at man tidligt i projektforløbet retter fokus mod forankring af initiativet og formidling af resultater. Hermed undgås (forhåbentligt) at projektet blot lever i projektperioden for at forsvinde herefter.

Udbytte af at være med i URBACT CHANGE ”I forhold til vores deltagelse som part i CHANGE! Så har det jo betydet for projektet at vi har fået mulighed for at brede vores budskab endnu længere ud i verden, men også særligt at vi jo har haft mulighed for at sparre med dig og andre projektdeltagere (særligt Sager der Samler) og slutteligt har vi haft mulighed for at udveksle erfaringer med mennesker fra andre dele af EU.”

30

7. Digital Bydel

Om Projektet

Borgerservice i Aarhus Kommune og Alexandra Instituttet samarbejder i projektet Digital Bydel. I projektet er der fokus på hvordan man kan informere, involvere og indgå i dialog med borgerne på forskellige måder, ved brug og udfoldelse af det digitale i de fysiske arealer.

Borgerservice og hele den offentlige sektor står overfor et paradigmeskift i måden, hvorpå vi møder vores borgere. Den offentlige sektor arbejder disse år indgående med kanalstrategier, som skal sikre at servicen tilrettelægges mest effektivt og med den størst mulige effekt. Et resultat heraf er bl.a., at borgerne i overvejende grad nu tilbydes digitale indgange, hvor de tidligere skulle møde personligt op. Myndighederne forsøger på forskellig vis at oplyse borgerne, og tilpasse borgerdialogen til dette nye paradigme. Det sker oftest gennem samarbejder

og markedsføringstiltag, som henvender sig til specifikke målgrupper (ældre, unge, udsatte etc.), kombineret med brede landsdækkende kampagner. I Digital Bydel-projektet ønsker Borgerservice at gøre erfaringer med en anden tilgang, med udgangspunkt i det sted, borgeren bor: bydelene. Bydelen er rum for alle målgrupperne; det er her borgerne bor og lever. Paradigmeskiftet er også kendetegnet ved en rivende udvikling indenfor det område, man kalder mediearkitektur. Hvad sker der når digitaliseringen presser sig på overalt – gennem smartphones, selvbetjeningsstationer og dataopsamling? Hvad er vigtigt når arkitekter, byudviklere og serviceudviklere skal udvikle byrum og velfærd, med data og dimser som nyt materiale og nye værktøjer? Hvordan kan en kommune bruge disse nye erkendelser til at inddrage og samskabe med borgere og virksomheder med det formål at skabe gode rammer for et rigt liv? I projektet er det visionen at skabe modeller for, hvordan kommunen kan bruge det digitale medie til at understøtte fællesskabet, medborgerskab og engagement blandt borgerne i området. I Digital Bydel er der således udviklet digitale interaktive installationer som kan placeres lokalt på et torv, ved en vej, bygning eller inde i en bygning; kort sagt, hvor der er brug for at møde

CHANGE! Problemstilling: Hvordan tiltrækker vi nye og andre aktører til deltagelse og samskabelse, gennem brug af test, prototyper og eksperimenter med interaktive installationer, i byrummet og på steder hvor aarhusianere arbejder og bor?

31

borgerne i en konkret sag. Via en skærm og et telefonrør kan borgeren interagere med installationen. Alt input kommer således via tale, som transskriberes og vises på en hjemmeside, på installationen eller på sociale medier

Ønskede effekter

Projektet Digital Bydel har været involveret i en række bydelscases, hvor det har været et ønske fra kommunen og lokalsamfundet at inddrage og involvere borgere, skabe fællesskaber og herved skabe et godt grundlag at udvikle bydelen på. I projektets første fase fra 2014 – 2016 blev prototypen for den Interaktive byrumsinstallation udviklet. Det skete på baggrund af en række analyser, studierejser, workshops, borgermøder, hackatons og tests. I Aarhus-bydelene Harlev, Beder, Malling og Åbyhøj blev prototyperne i perioden brugt i konkrete bydels-cases og resultaterne blev samlet i en omfattende evaluering. Evalueringen kan læses her: http://www.digitalbydel.dk/wp-content/uploads/2016/07/Digital-Bydel-Evaluering-2016.pdf. I CHANGE! projektets periode fra 2016 – 2018 er projektet Digital Bydel gået ind i 2. fase, hvor det handler om at omsætte hidtidige erfaringerne til konkrete medborgerskabsinitiativer. Det er bl.a. sket gennem to konkrete cases: • Gentænk Hasle • Det gode liv i Rundhøj I Gentænk Hasle er den fælles mission at gentænke måden hvorpå vi involverer borgerne i fællesrådets arbejde og i lokalområdets udvikling. Målet er at aktivere medborgerskabet i Hasle og give lokale beboere en ny mulighed for at engagere sig i deres nabolag. I Det gode liv i Rundhøj er der søsat en involverende proces med en lang række lokale og kommunale aktører, hvor man i fællesskab arbejder med at forbedre Rundhøjs omdømme og image, styrke sammenhængskraften, styrke miljøet rundt om torvet, fremme partnerskaber mellem lokale aktører, blive bedre til at samskabe og finde ind til hvad det gode liv i Rundhøj er.

I begge cases har Digital Bydel fået indblik i den konkrete problemstilling ved at deltage i en række møder med lokale aktører. De lokale aktører har henvendt sig til kommunen med et ønske om hjælp til at styrke medborgerskabet i bydelen. Det er således de lokale aktører som har identificeret problemet og er med til at definere, hvordan de interaktive byrumsinstallationer skal anvendes konkret.

Fælles fodslag

Digital Bydel er et værktøj som kan bruges lokalt, når der er et ønske om at inddrage og engagere borgere omkring en sag. Derfor indgår Digital Bydel altid i en kompleks konstellation af aktører, ofte omkring en kompleks sag. Der er således som regel mange omkring bordet! For at sikre at alle er trygge ved at bruge installationerne lokalt, er det vigtigt at være tydelig om, hvad man kan forvente af installationen. Hvad kan lade sig gøre? Og hvad er ikke muligt? Det er også vigtigt at adressere temaer omkring anonymitet og datasikkerhed såvel som regler for hvordan borger-input håndteres. Der er således nogle spørgsmål som Digital Bydel altid skal have svar på i planlægningsfasen: • Ejerskab – Digital Bydel ejer installationen, men hvem tager ejerskab over indholdet? • Transparens – hvordan sikres den nødvendige transparens? • Forventningsafstemning overfor borgerne: hvad bruges indholdet til? • Aktivitet omkring installationen: hvordan (og af hvem) sikres aktivitet omkring installationerne?

Læring: Hvis vi skal i øjenhøjde med borgerne i lokalsamfundet, er det afgørende at installationen forankres lokalt. Dvs. at det er de lokale selv, som skaber indholdet i Installationerne, og selv ejer resultaterne.

http://www.digitalbydel.dk/wp-content/uploads/2016/07/Digital-Bydel-Evaluering-2016.pdf



32

Tegning af byudviklingsprocessen i Hasle I casen Gentænk Hasle blev disse spørgsmål vendt på et par møder med alle interessenter. Ofte afhænger svarene af, hvad der i øvrigt gøres af medborgerskabsaktiviteter i lokalområdet og hvordan processen er. Men helt konkret blev der aftalt følgende: • Hasle fællesråd ejer indholdet • Input vises via grafiske illustrationer på et fællesmøde/udstilling og Fællesrådet viser input på deres Facebookside. • Input bidrager til bydelsbeskrivelsen og som bidrag til lokalplan • Der inviteres til workshop i to omgange hvor der afsluttes ved installationerne. Urban Goods står for denne aktivitet. Så snart disse grundlæggende spørgsmål er besvaret er der skabt et godt fundament at implementere på. Et yderlige element som også skal adresseres fra starten er, at Digital Bydel bygger på en teknisk installation, hvor der skal gøres visse forberedelser og hvor der er en risiko for at der kan opstå tekniske fejl i forløbet. Det er her vigtigt

at få en forståelse for det. En måde hvorpå der kan skabes tryghed herfor er at sikre sig klare procedurer for, hvad der skal gøres i tilfælde at tekniske nedbrud, men også at skabe en ’prototype-kultur’ omkring projektet, hvor risici italesættes fra starten og hvor der er en accept af, at der kan ske fejl og at der kan være mangler. Konkret er der lavet en aftale med Alexandra Instituttet om tekniske backup, hvis eventuelle tekniske nedbrud ikke kan håndteres ved simpel genstart mv.


Det har fra starten været en målsætning med Digital Bydel at installationerne skal kunne fungere agilt i mange forskellige kontekster.

Læring: Hvis de lokale aktører skal få ejerskab over Digital Bydel og de input, som kommer ind via installationerne, er det vigtigt at indholdet designes og distribueres (ejes) af de lokale aktører. Herved vil de lokale aktører også blive ambassadører for engagement omkring initiativet.

33

Digital Bydel har således håndteret mange forskellige medborgerskabsscenarier: • Deltagerbudgetter • Idéindsamling og afstemning • Brug af RFID-taggede poletter • Input direkte på installationen • Input via mobiltelefon • Konkurrence Ligeledes har Digital Bydel opereret på tværs af Magistratsafdelingens siloer i Aarhus Kommune og samarbejdet med Teknik og Miljø (MTM), Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB), Borgmesterens Afdeling (MBA), Bibliotekerne (MKB) samt en række eksterne aktører såsom Fællesråd, Alexandra Instituttet, Urban Goods, Skoler m.v. På den måde har projektet skabt et værktøj og en tilgang som arbejder agilt, fuldstændig på tværs af sektorer. Det er i sig selv en innovativ bedrift! Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik fra 2015 er i sit væsen tværmagistratslig og rækker ud til alle aarhusborgere. På samme måde er Digital Bydel tænkt: et medborgerskabsværktøj som rækker ud til alle og opererer på tværs af grænser. I Gentænk Hasle opererer Digital Bydel således i et samarbejde mellem Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø, Fællesrådet i Hasle, Lokalhistorisk arkiv, Alexandra Instituttet, Urban Goods, virksomheder, Ungdomsklubben, Elevråd, Plejehjem og andre borgere. At arbejde i denne komplekse arena kræver at man kan tilpasse sig, at man kan miste kontrollen, men også at man viser hinanden tillid og sikrer en teambaseret og samlende indsats.

Ansvarlighed

Projektet Digital Bydel har fra starten forsøgt at inddrage så mange relevante aktører som muligt, for at skabe et godt fundament at arbejde med prototyperne på. Først og fremmest var drivkraften i projektet at skabe en helt anden måde for borgere at interagere med kommunen på. Kommunen benytter sig traditionelt af høringer og borgermøder når de vil i kontakt med borgerne. Rammerne for borgerinvolvering afskærer her visse grupper fra at deltage. I optakten til Digital Bydel samarbejdede vi med designantropologer for at finde ud af, hvordan borgere oplever interaktionen med ’det offentlige’ og hvad der skal til for at skabe et større engagement for deltagelse. En læring fra dette forløb er bl.a., at de unge slet ikke deltager i de traditionelle rammer for borgerinvolvering. De mangler dybest set en tro på at de kan gøre en forskel og tror at deres eventuelle bidrag ender i ’et sort hul’. ”Derfor besluttede vi i Digital Bydel at skabe en anderledes interaktion, mere umiddelbar og direkte i tilknytning til sagen lokalt. Simpelthen ved at tale sin sag i et telefonrør! Desuden besluttede vi at spille med helt åbne kort – alt skulle være gennemsigtigt, så borgere til enhver tid kan følge med i inddragelsesprocessen og finde deres eget bidrag”, siger projektleder Torben Glock. Fx i bydelen Harlev hvor borgerne kunne beslutte. hvordan borgerbudgetter skulle bruges på et offentligt grønt område og på det lokale bibliotek. Her skulle Digital Bydel hjælpe med at finde ideer og sikre afstemning mellem de indkomne ideer. En borger kunne følge sin egen idé via et unikt nummer – fra det tidspunkt ideen blev afgivet, til ideen blev en del af et projekt og hvordan projektet klarede sig i afstemningen. Alle input blev offentliggjort på en hjemmeside og på/ved installationen. Sideløbende blev der etableret en lokal Facebookgruppe omkring processen. Vi oplevede et stort borgerengagement omkring hele processen og vinderprojektet på biblioteksområdet vidnede om, at de unge på en

Læring: Det handler om at finde kommunens ”forvaltnings-aktivister” som ønsker at arbejde på tværs af organisationen med fokus på borgerens mulighed for indflydelse og engagement. Der horisontale interne benarbejde lønner sig når der arbejdes med medborgerskab!

34

helt anden måde fik en tydelig lokal stemme: ”en gaming-station på biblioteket”.

Fremtiden: Action Planen

Visionen for Digital bydel er, at der placeres interaktive installationer permanent i alle Aarhus' bydele (evt. i bydelskontorerne / lokalbibliotekerne). Der etableres således en permanent indgang for borgere til at interagere med kommunen eller andre relevante aktører. Indholdet/sagen kan være lokalt forankret (fx lokal byudvikling) eller mere generelt forankret (fx ved politikudvikling). Installationerne skal kunne rumme flere temaer på sammen tid, hvor borgeren ved klik på skærm eller tastatur vælger det tema, som ytringen kobler sig til. Data fra byens samlede interaktive stationer samles i gode og relevante visualiseringer, som er tilgængelige for borgerne – den lokale visualisering siger noget om ’hvad der foregår i bydelen lige nu’, den store visualisering siger noget om det samlede billede i Aarhus, sammenligninger mellem bydele etc.

Digital Bydel søger at realisere visionen gennem

etablering af eksperimenter og pilotforsøg med

en lang række samarbejdspartnere og projekter.

På den korte bane er det etableret samarbejder

med:

- Medborgerskab Rundhøj – mikro

eksperimenter med borgerinddragelse –

februar – marts 2018

- Politikudvikling – beskæftigelsesindsatsen

– maj – august 2018

- Digital Borgerinddragelse – projekt

februar – august 2018

Potentielle finansieringsmuligheder:

- Eksterne Fonds- og puljemidler

- Aarhus kommunens

Innovationspuljemidler

- Andre kommunale puljer

- Midlertidige projektbevillinger i Aarhus

kommune

På længere sigt arbejdes der på at skaffe

finansiering af en egentlig drift gennem

almindelige kommunale budgetmidler.

Udbytte af at være med i URBACT CHANGE Digital Bydel har gennem deltagelse i URBACT CHANGE! lært meget om, hvordan der arbejdes med medborgerskab internationalt. Der er skabt rigtig gode netværk i Europa, som på sigt vil kunne komme projektet til gode. Samtidig er der skabt gode interne samarbejdsrelationer, som gør at der meget mere ’kød’ på kommunens arbejde med medborgerskab og samskabelse.

35

8. Rundhøj

Ved åbningen af det midlertidige forsamlingshus i Rundhøj deltog blandt andet Aarhus’ borgmester Jakob Bundsgaard

Om Projektet

Gennem en længere periode har en gruppe engagerede borgere i Rundhøj haft fokus på at styrke Rundhøj som lokalområde. Anledningen har været et fælles ønske om at udvikle og udnytte muligheder og potentialer i lokalområdet. I et tæt samarbejde med Aarhus kommune arbejdes der nu med medborgerskab i bydelen. Den fælles ambition for arbejdet er at:

• Finde ind til hvad det gode liv i Rundhøj er (lokal vision)

• Samarbejde på tværs af systemer og kasser. Både de organisatoriske og de økonomiske.

• Styrke det lokale engagement, det lokale fællesskab og den politiske dialog.

• Forbedre Rundhøjs omdømme og image

• Styrke sammenhængskraften i lokalområdet.

• Forbedre miljøet rundt om torvet.

• Fremme partnerskaber mellem lokale aktører og blive bedre til at samskabe.

CHANGE! Problemstilling: Hvordan placerer man borgeren i hjertet af urbane udviklingsprojekter, i samspil med alternative aktører og ved brug af utraditionelle metoder og perspektiver? Hvordan udnytter man forskellighed som en styrke, med plads til alle relevante parter, til at skabe politikudvikling og en helt ny samarbejdende offentlig service på?

36

Målgruppen for aktiviteter i Rundhøj og Omdrejningspunktet er borgere, der bor og færdes i Rundhøj og borgere, der interesserer sig for det gode liv i Rundhøj, lokal byudvikling, styrkelse af demokrati, involverende politiske processer og aktivt medborgerskab Initiativerne i Rundhøj er eksempler på, hvordan borgere, kommune, og politikere samarbejder om lokal byudvikling og lokalt engagement. Det er også et eksempel på, hvordan aarhusborgere i fællesskab omsætter Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik.

Ønskede effekter

En gruppe borgere (fremover kaldet ’Vores Rundhøj’) fra bydelen Rundhøj tog i 2015 kontakt til Aarhus Kommunes medborgerskabsudvalg og Borgmesterens Afdeling for at få hjælp til at igangsætte en proces for bydelen, som skulle vende en negativ udvikling i bydelen, præget af en del uro i gadebilledet, bl.a. omkring en ’spillebule’ på det centrale torv samt skyderi med efterfølgende etablering af visitationszone. Udviklingen har medvirket til utryghed og butiksdød på Rundhøj Torv. ’Vores Rundhøj’ består af en stor gruppe borgere som bredt repræsenterer de lokale erhvervsdrivende, kommunale institutioner, almene boligforeninger, borgere og politikere. Sammen ønsker de at tage et medansvar for lokalområdet. ’Vores Rundhøj’ har selv identificeret udfordringerne i bydelen og lavet en liste over ønsker og tiltag som kan være med til at vende udviklingen. På baggrund af henvendelsen til kommunen, har kommunen flere gange besøgt bydelen og ’Vores Rundhøj’ for at få en dybere forståelse for udfordringerne. Kommunes rolle i samarbejdet har bl.a. været at bidrage med en rammesætning. Dels en strategisk ramme for selve processen, herunder rollefordelinger, milepæle mv. Det resulterede i en samarbejdsaftale mellem kommunen og ’Vores Rundhøj’. Dels en bevilling til etablering af nye midlertidige fysiske rammer på Rundhøj Torv. Det

har fra starten været aftalt at det er borgere selv, som skal sikre fremdrift i projektet.

Fælles fodslag

Der har fra starten været en målsætning om – i fællesskab – at få lavet en samlet vision for bydelen Rundhøj. Denne målsætning er kommet fra borgerne selv. Medborgerskabspolitiken er Aarhus Kommunes politisk vedtagne ramme om udviklingen og fastholdelsen af et socialt, økonomisk og bæredygtig velfærdssamfund. I Rundhøj-samarbejdet matcher interesserne fint de strategiske rammer i Medborgerskabspolitiken. Arbejdet understøttes af ressourcer fra en central medborgerskabspulje i Borgmesterens Afdeling og er med til at løfte borgernes ambition om at tage ansvar og yde indflydelse på den lokale udvikling. Men der er også en del risici i projektet. Projektleder Tine Holm Mathiasen forklarer: ”Da vi startede projektet i Rundhøj, var flere borgere skeptiske og havde svært ved at tro på kommunens tilgang og engagement. Nogle borgere var også på forhånd opgivende eller mistænksomme overfor kommunens ideer og indsatser.” Et af de kreative greb var, at bygge et fysisk mødested sammen med borgerne. Det viste sig at være svært af samle folk til det. Resultatet var en meget lang byggeproces, som forsinkede arbejdet og resultaterne. Med lange processer er der risiko for at momentum og opbakning til projektet daler eller helt udebliver.. ”Men…”, tilføjer Tine Holm Mathiassen, ”når vores medarbejdere i projektteamet bruger den lokale frisør på Rundhøj Torv, for at få en snak og udbrede kendskabet til indsatserne her, så er det vist et godt tegn på, hvor meget engagement der lægges fra kommunens side”.

Læring: Kommunen ville ”gå forrest ved at gå bagerst”, for at understøtte borgernes engagement og fremdrift. Vi er dog dybt afhængig af hinanden og civilsamfundet er voldsomt udfordret på at drive en sådan proces.

37

”Omdrejningspunktet” i Rundhøj


Projektet i Rundhøj involverer mange aktører – både lokalt og ikke mindst i kommunen. I et helt byområde er der mange kommunale strategier og indsatser, som skal tænkes sammen og have sin plads. Hvordan kommunen forstår at koordinere og kommunikere internt, har stor betydning for succesen af en medborgerskabsproces. ”Beslutninger i en fagforvaltning om at udskyde en planlagt renovering og asfaltering til 11 mio. kr. i bydelen kan afkoble en involveringsproces med borgeren helt, og betyde at borgerne også mister tilliden til andre aktiviteter kommunen er involveret i.”, siger Tine Holm Mathiassen.

I Rundhøj har netop udskydelsen af en planlagt asfaltering i bydelen og en beslutning om ikke at gennemføre en planlagt proces med deltagerbudgetter skabt stor skuffelse. Netop dette anlægsprojekt og deltagerbudgetter var ellers kommunens bidrag til at kickstarte Rundhøj-processen igen efter den havde været sparket til hjørne pga. af skyderier i området. I skrivende stund arbejdes der efter to mislykkede forsøg på at komme nærmere en vision for Rundhøj nu med en tredje plan, der indbefatter lokale prøvehandlinger og med lokale værtskaber. En lokal vært (fx en boligforening eller en skole) inviterer interesserede borgere, virksomheder, institutioner, foreninger og organisationer til en event, hvor der arbejdes med et bestemt tema. Den 8. juni 2016 inviterede fire boligforeninger fx til gadefest på Rundhøj Allé med temaet ’Er Rundhøj Allé en død pølse – kom og smag!’. Omkring 100 beboere kom forbi arrangementet og bidrag med omkring 80 ideer til, hvordan Rundhøj Allé kunne blive mere attraktiv for beboerne.

Læring: For at kunne løfte en medborgerskabsindsats i en bydel som Rundhøj, kræver det tid, tålmodighed, tæt samarbejde, forståelse for kompleksiteten og ikke mindst politisk og økonomisk opbakning.

38

For at kunne lykkedes med at lede en medborgerskabsproces i sådan en kompleks arena, kræver det stor agilitet, at man kan omstille sig, acceptere fejl og tør starte forfra. Der er ligeledes behov for en dyb indsigt i de overordnede politiske og strategiske dagsordener i kommunen, men også kendskab til strategiske prioriteringer i de tilknyttede fagforvaltninger. ”Det som dog binder det hele sammen og i sidste ende kan være afgørende for at skabe resultater, er at der etableres et netværk af nøglepersoner i kommunen, som tør prøve nyt, eksperimentere og kan se en mening i at gentænke praksis. Der er brug for forvaltningsaktivister, som tænker på tværs af siloer”, siger Tine.

Ansvarlighed

Et vigtigt resultat i projektet er, at det er lykkedes at bygge et midlertidigt, fysisk rum for medborgerskab. Her kan borgere, kommunen og erhvervslivet mødes og diskutere alt fra stort til småt om nabolagets udvikling og potentialer. Mandag den 28. august 2017 blev de sidste søm slået i bygningen og sammen med Rundhøj-borgere og politikere indviede borgmester Jacob Bundsgaard det nye mødested. Hen over de næste par år skal Omdrejningspunktet være rammen om for møder, fælles oplevelser og øvrige medborgerskabs-aktiviteter. Det nye container-mødested kaldet ”Omdrejningspunktet” består primært af to sammenbyggede containere med sjove finesser

som tagterrasse osv. Det er bygget af lokale, især unge efter skoletid, sammen med arkitekt og bygningskonstruktør Eske Bruun. Projektet evalueres løbende ligesom viden og metoder indsamles, deles og omsættes i andre sammenhænge. Projektet løber ind til udgangen af 2019.

Fremtiden

Medborgerskabsprojektet i Rundhøj arbejder med følgende milepæle: • Nedrivning af gamle bygninger – 1. kvartal 2018 • Opførelse af nye midlertidige fælles rammer 2. kvartal 2018 • Midlertidige byrumsaktiviteter. Løbende • Ny samskabt lokalplan for området: inden udgangen af 2019

Læring: Det er positivt at samarbejde med lokale virksomheder og kreative by-udviklere. Samarbejdet mellem et arkitektbureau som arbejder med ’demokratisk arkitektur’, borgere og kommune, har skabt vigtige resultater og positiv opmærksomhed.

39

• Evaluering; Kortlægning, metodeudvikling og videndeling: inden udgangen af 2019 Borgmesterens Afdeling afslutter sit arbejde i Rundhøj i ultimo 2019 Projektets finansiering er sammensat således: • Medborgerskabspuljen (Borgmesterens Afdeling) • Pulje til forskønnelse og vedligehold – MTM • Medarbejderressourcer (Borgmesterens Afdeling) • Digital Bydel – Borgerservice (MKB)

Udbytte af at være med i URBACT CHANGE Positivt billede af EU og et indblik i hvordan et program indenfor EU ledes. Både på EU-niveau og på lokalt Aarhus-niveau har der været stor tilfredshed med processen. Fordomme om EU og ’blyantspenge’ er blevet modsagt – det har været præget af omhyggelighed og ordentlighed. Det har været meget lærerigt at deltage på studyvisit i Gdansk, hvor især WeEindhoven imponerede. Vi er desuden introduceret til gode proces modeller. Ikke mindst er Collaborate modellen helt sikkert noget jeg kan bruge fremover i projektsamarbejde.

40

9. Læringer Der er selvsagt gjort mange forskellige erfaringer i de fem projekter, som har været en del af Aarhus’ CHANGE! indsats. I boksen nedenfor ses en opsamling af de læringer som er fremhævet af projekterne selv. De kan ses som en del af svaret på, hvordan Aarhus Kommune kan blive en mere samarbejdende kommune, og hvad der er på spil når en kommune ønsker at komme borgerne i

møde som en åben, lydhør og moderne kommune. Selvom projekternes genstandsfelter spænder vidt, fra byudvikling for de mange, til jobskabelse for den enkelte, er det alligevel muligt at pege på nogle tendenser, som gør sig gældende, hvis det skal lykkedes at udvikle ny velfærd sammen med borgerne:

Læringerne fra de fem projekter

Man møder borgerne i øjenhøjde ved at sætte netop borgerne i fokus frem for systemerne.

Det kan betale sig at turde

organisere sig på relationer og

på tillid. At slippe ansvaret

og se, at tingene faktisk

bliver gjort alligevel. Nøglen

er at satse på ejerskab. Ingen idéer uden en

aktivist bag

Det kan nytte at insistere på nye

samarbejder. Når en ildsjæl

engagerer sig og oplever at kunne

få opbakning blandt

kommunale parter og andre instanser skabes muligheder for at

borgere involverer sig i

løsningen af byens

problemstillinger.

Det har været en klar fordel, at man

har haft en risikovillig og

handlingsorienteret indstilling til processen.

Kommunen ville ”gå forrest ved at gå bagerst”, for at understøtte borgernes

engagement og fremdrift. Vi er dog dybt afhængig af

hinanden og civilsamfundet er voldsomt udfordret på at

drive en sådan proces.

Nye borgere har brug for at blive guidet ind i

byens foreningsnetværk og har stor glæde af at

andre skaber et overblik for dem. Jo

mere vi guider og tydeliggør muligheder –

jo bedre effekt.

En klar idé, sat ind i tydelige og åbne

rammer, giver mulighed for at mange kan byde

ind og tage ejerskab.

Et samarbejde med små virksomheder kan bidrage:

samarbejdet med et arkitektbureau som arbejder

med ’demokratisk arkitektur’, gjorde det muligt

at få bygget omdrejningspunktet. I dag

har bureauet fast kontortid i bygningen.

Hvis de lokale aktører skal få ejerskab over Digital Bydel og de

input, som kommer ind via installationerne, er det vigtigt at indholdet

designes og distribueres af de

lokale aktører. Herved vil de lokale aktører

også blive ambassadører for

engagement omkring initiativet.

Når medarbejdernes inddrages i HELE

processen, opnås det

bedste resultat

Hvis vi skal i øjenhøjde med

borgerne i lokalsamfundet, er det afgørende at installationen forankres lokalt. Dvs. at de er de lokale selv, som skaber indholdet i Installationerne,

og selv ejer resultaterne.

Det er væsentligt at tænke langsigtet

med projekter som Selskab for Varm Velkomst, således

at man tidligt i projektforløbet

retter fokus mod forankring af initiativet og formidling af

resultater. Hermed undgås at projektet

blot lever i projektperioden for

at forsvinde herefter.

For at kunne løfte en medborgerskabsindsats i en bydel som Rundhøj, kræver

det at der internt i kommunen er en stor

forståelse for kompleksiteten, men også at der støttes op om projektet

politisk og økonomisk.

Kommuner kan

bidrage til et projekt på

mange forskellige

måder

En stærk historiefortælling

som DNA og en tydelig kuratering giver kan holde

sammen på en meget selvstændig og distribueret

organisering

41

Fra målgruppe til ’sagen’ og ’stedet’

Den største del af den offentlige forvaltning er organiseret omkring bestemte målgrupper. Magistratsafdelinger, afdelinger, projekter og initiativer arbejder ofte per default med ’sin egen’ målgruppe: Forenklet kan man sige at medarbejdere i MSO arbejder med projekter for den ældre målgruppe, MSB arbejder med projekter for den udsatte målgruppe og MBU arbejder med projekter for de unge etc. Men hvad sker der egentlig hvis fokus skifter fra målgruppe til ’Sagen’ eller til ’Stedet’? Hvad sker der hvis velfærdsudviklingen ikke blot er et spørgsmål om at øge bevillinger eller udvikle nye services til en bestemt målgruppe, men også et spørgsmål om at udvikle og forstå de fællesskaber som omgiver borgere, og de sager som transcenderer siloer og målgrupper? I det europæiske CHANGE! netværk er der i flere partnerbyer eksempler på, at svaret på et pres om øget velfærd, kan findes i en øget mobilisering af borgere i relation til fællesskaber, lokalsamfund og familie, hvilket ofte får konsekvenser for, hvordan indsatsen fra kommunen skal organiseres. Fx har den hollandske by Eindhoven med initiativet ’WeEindhoven’ gentænkt måden hvorpå kommunen møder udsatte familier og borgere på. Tidligere blev en familie mødt af mange forskellige kommunale instanser, afspejlet i en intern kommunal organisering i afdelinger og specialister. Med ’WeEindhoven’ er der skabt en struktur, hvor familierne har ’én indgang’ til kommunen og familierne mødes med en ’generalist’, som skaber en god relation til familien, som har et samlet holistisk overblik over familiens situation, og som forsøger at finde måder hvorpå familien selv kan bringe egne ressourcer i spil. Internt i kommunen har det betydet en hel anden organisering, hvor siloer er brudt ned og der er skabt samarbejder på tværs. I erfaringerne fra Aarhus’ fem projekter er det også tydeligt at medborgerindsatserne ofte har kaldt på et samarbejde på tværs af magistratsafdelinger. Når Digital Bydel (MKB) bidrager med interaktive byrumsinstallationer i

bydelene Hasle og Rundhøj, sker det på baggrund af et borgerinitiativ, med bidrag fra både Borgmesterens Afdeling (medborgerskab) og Teknik og Miljø (kommuneplan/mobilitet). Her er rammen en hel bydel, og her bor ALLE målgrupper! Skal kommunen lykkedes med medborgerskabsinitiativer her, skal kommunen bl.a. kunne demonstrere at den kan samarbejde på de indre linjer og kan præstere en samlende tilgang, som løfter det fælles resultat. Sager Der Samler har først og fremmest fokus på sagen. Det er den enkelte hverdagsaktivist som, båret af et personligt engagement, ønsker at løse nogle bestemte problemer i samarbejde med alle dem som vil. Hvis kommunen må, kan og vil understøtte sådanne borgerinitierede initiativer, så kalder det ofte på en anden slags åbenhed fra kommunens side. Spørgsmålet er måske ikke så meget, hvor initiativet passer ind organisatorisk, men måske snarere hvem der kan bidrage med engagement og understøttende tiltag. Det kan i visse tilfælde gå helt på tværs af sektorer i kommunen, hvor en afdeling måske kan sikre at bestemte tilladelser gives hurtigt, en anden kan stille materiel til rådighed, en tredje afdeling kan måske bidrage med understøttende ressourcer i form at styring eller økonomiske bidrag. Her er det vigtigt at kommunen stiller en ’indgang’ til rådighed for disse eksterne samarbejdspartnere, som åbner op for et relevant netværk inde i kommunen, så den rette understøttelse kan gives hvor det samlet set giver mest mening. Med udviklingen af byens Bydelskontorer (MTM), Frivillighedshuse (MSO) og Medborgerskabscentre (MKB) er der den seneste tid skabt nye og nyfortolkede arenaer for et samarbejde mellem borgere, virksomheder, organisationer, institutioner og kommunen. Disse arenaer er hver især forankret i bestemte Magistratsafdelinger. Men da alle arenaerne opererer i bestemte bydele og med sager, som ofte transcenderer målgrupper, kan det organisatoriske tilhørsforhold måske udgøre en barriere for at samarbejdspotentialet udnyttes godt nok. Disse arenaer er nemlig kendetegnet ved at bygge på mangefacetterede samarbejdsstrukturer med tråde ind mange steder i kommunen. For at disse nye arenaer kan virke

42

som drivere for by- og velfærdsudviklingen i Aarhus, skal der derfor fra kommunens side åbnes op for et tværorganisatorisk engagement, hvor potentielt alle sektorer i kommunen har en ’aktie’ ind i fællesskabet og et ansvar for at fælles resultater nås. Når fokus således flyttes fra målgruppe til ’stedet’ og ’sagen’ udfordrer det kommunens indre organisering. En erfaring fra projekter i CHANGE! netværket er, at det er en svær omstilling, men at de steder hvor det også lykkedes at få skabt og aktiveret et internt kommunalt netværk, da lykkedes medborgerskabs indsatserne i højere grad til det fælles bedste.

Risikovillighed og tillid

I Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik påpeges behovet for ’risikovillighed’. Fx står der om byrådets rolle: ”Vi skal turde satse på det eksperimenterende, det skæve og bakke op om ledere, medarbejdere og borgere, der gør det samme. Vi skal turde vove noget”. Erfaringen fra CHANGE! projekterne er, at projekterne i høj grad er lykkedes fordi det kommunale engagement har været båret af en vis risikovillighed. Tilliden hænger nøje sammen med denne risikovillighed. I initiativet ’Varm Velkomst’ har kommunen haft en åben tilgang til at indgå i nye typer samarbejder, hvor der fra kommunens side har været fuld tillid til ’Varm Velkomst-konceptet’, og en åbenhed overfor, hvordan kommunen bedst kunne støtte op om projektet på mange forskellige måder, med involvering af forskellige aktører. I projektet ’Langtidsledige tager Teten’ (LLTT) har risikovilligheden fra politikere og ledelsen været afgørende for, dels at projektet kunne gennemføres, men også at medarbejdere har haft engagementet og modet til at ’kaste sig ud i det’ og skabe resultater i projektet. Internt i kommunen har der været tillid til at medarbejderne kunne løfte den opgave, at afprøve helt nyudviklede modeller for borgerstyring og selvbudgettering, vel vidende at

det til tider har vendt ’borger-sagsbehandler-relationen’ helt på hovedet. Samtidig er grundantagelsen i projektet, at borgeren er bedst kvalificeret til at vurdere, hvad vedkommende selv har brug for, for at komme ud af ledigheden. At møde borgeren med denne tillid har vist sig at bære frugt, da mange langtidsledige rent faktisk i løbet af projektet kom tættere på arbejdsmarkedet. På denne måde har den tillidsbaserede tilgang, mellem ledelse og frontmedarbejder og mellem frontmedarbejder og borger skabt synlige resultater. I Rundhøjindsatsen er der også en høj risikovillighed i samarbejdet. Relationen mellem kommunen og borgerne har historisk givet nogle ridser i lakken pga. tidligere mindre vellykkede samarbejder og deraf bristede forventninger. Det har betydet at alle parter så at sige har startet forfra med en vis skepsis. Efter en borgergruppe henvendte sig til kommunens medborgerskabsudvalg, er der skabt nogle gode relationer. Kommunen arbejder nu med en anden tålmodighed, med lokale prøvehandlinger og med lokale værtskaber, og det viser lovende resultater. Der etableres nu gode relationer med lokale aktører, og lokale fællesskaber engageres i og omkring Rundhøj Torv, hvor det er lykkedes at bygge et midlertidigt ’hus for medborgerskab’ af et par containere. Risikovillighed og tillid går hånd i hånd. Det er afgørende at politikere tør tage en risiko, afprøve nye modeller og samarbejdsformer. Det kan være anstødsstenen til at sektorledelsen søsætter eksperimenterende initiativer og projekter, og at medarbejderne i sidste ende tør ’kaste sig ud i ukendt farvand’ til fordel for det fælles mål. Ved at være sig risikoen bevidst og tage ansvaret, åbnes der op for at tilliden kan blomstre og skabe resultater. Aktivistfestivalen Rethink Activism blev organiseret på relationer og tillid alene! Der var ingen kontrakter eller detaljerede aftaler, men derimod flere selvkørende teams bestående af en masse engagerede borgere/ hverdagsaktivister. At planlægge en stor folkelig festival over flere dage byggende på nogle ganske enkle dogmer, og med en gruppe af hverdagsaktivister i selvkørende

43

teams kan det kun lykkedes fordi den overordnede styring er præget af tillid og at alle deltagere er trygge i processen. Det lykkedes at gennemføre en meget vellykket festival med stor folkelig opbakning. Så når Medborgerskabspolitiken fremhæver modet til at turde gå nye veje, så understøttes det til fulde fra erfaringerne i CHANGE!

Bottom up – også i kommunen!

I CHANGE! er der fokus på bottom up perspektivet. Stive systemer, bureaukratiske procedurer, stive regler mv. kaldes omvendt ’top-down’ og bruges typisk til at beskrive, hvordan det offentlige (bureaukratiske, regelbundne) system bremser udviklingen af en mere samarbejdende kommune. ’Bottom up’ perspektivet bruges i denne sammenhæng typisk om civilsamfundet, om den situation hvor borgere eller grupper af borgere ’tager sagen i egen hånd’ og/eller får indflydelse på de beslutninger og resultater, som kommunen står overfor at skulle tage. Ofte beskrives det civile ’bottom up’ perspektiv i modsætning til den offentlige administrations ’top-down’, hvor borgerperspektivet må ’kæmpe’ sig til indflydelse på trods af systemet. I det nye paradigme (”Kommune Forfra”, ”Medborgerskabspolitiken” etc.), hvor kommunen inviterer til samarbejde med borgere, institutioner, organisationer og virksomheder – og omvendt - viser det sig ofte at forholdet mellem de to perspektiver (’bottom-up’ og ’top-down’) byder på langt flere nuancer. I hvert fald er det i CHANGE! projektet blevet tydeligt at en vigtig nøgle til at få åbnet op for et større samarbejde mellem civilsamfund og kommune er forståelse af, at der også internt i kommunen er behov for at for at bryde med en for rigid hierarkisk organisering. Hvis man for alvor skal lykkedes med at arbejde indenfor dette nye paradigme, så er de horisontale netværk og læringer i organisationen afgørende. De medarbejdere som trives i det horisontale lag, på tværs af magistratsafdelinger og forvaltninger,

og som arbejder med de nye komplekse samarbejdsrelationer, arbejder ofte i selvskabte netværk og teams, båret af relationer og personlighed. De griber ofte selv mulighederne og trives med at arbejde i en eksperimentel kontekst, hvor løsninger ikke er givet på forhånd. Disse medarbejdere kan man måske kalde en slags ’forvaltnings-aktivister’, som nogle gange kan siges at lykkedes på trods af en intern rigid organisering. NESTA (www.nesta.org.uk, Engelsk NGO og fond som arbejder med offentlig innovation) mener bl.a. at hvis man som kommune for alvor skal lykkedes med at producere ny velfærd, kræver det et nyt innovativt tankesæt, hvor udvikling af nye services fx ikke blot er et resultat af omfattende analyser, men snarere et resultat af test og eksperimenter, hvor attituden går fra at ’vi ved’ til ’vi ved det faktisk ikke med sikkerhed’, hvor processer ikke ligger fast, men åbner op for at udforske nye veje, hvor viden ikke blot skal bruges til at generalisere ud fra bestemte forudsætninger, men løbende skal tilpasses borgernes oplevelser og hvor fejl ikke blot skal undgås, men accepteres som en del af denne lærende proces. Medarbejdere som skal løfte opgaver indenfor dette paradigme, skal iflg. NESTA være agile, handlingsorienterede, nysgerrige, reflekterende, modige, kreative, resultatorienterede, robuste og empatiske. De projekter som har været en del af CHANGE! viser med tydelighed at de er båret af medarbejdere med sådanne kompetencer, medarbejdere som er personligt engagerede og som har skabt gode horisontale netværk.

44

10. politiske anbefalinger På baggrund af erfaringerne i CHANGE! er projekterne/initiativerne blevet bedt om at opstilles nogle dogmer, som fra projektets ståsted burde efterleves, hvis kommunen skal lykkedes med at blive en mere samarbejdende kommune. Dogmerne er således ikke et udtryk for hvordan praksis er i dag, men snarere ’gode råd’ for fremtiden:

• Mindst halvdelen af det vi gør er baseret

på initiativ fra borgerne

• Vi bringer i spil, det vi hver især er bedst til

• Fortæl altid historien!

• Find altid mindst 5 lokale

”ambassadører/smede/vandbærere” som

’ejer’ problemet og hjælper med at skaffe

resultater lokalt.

• Hvis kommunen inviterer til

borgerinddragelse, skal kommunen altid

tilbyde borgerne en platform, hvor

borgerens bidrag fremgår – gerne i

sammenhæng med sagen og historikken

• Hver gang kommunen arbejder med

medborgerskab, skal der stilles med et

tværgående team af medborgerskabs-

agenter

• Se altid på din ’sag’ som en investering

• Vær altid parat til at slippe dine vante

erfaringer

• Se altid din borger som en ressource

• Vær parat til at se din sagsbehandler som

en ressource

• Brug aldrig følgende ord/bemærkninger:

o Udsat / udsatte

o Ressourcestærke/ ressourcesvage

o Ejerskab

o Inddragelse

o Etnisk

o Borger

o Medarbejder

• Vi går ikke i gang hvis vi kender løsningen

i forvejen

• Når vi gør noget så er det også for at lære

noget sammen

På baggrund af ovenstående dogmer og arbejdet med dem i projektgruppen fremhæves følgende politiske anbefalinger:

• At etablere et tværgående netværk af

medarbejdere (team) som arbejder med

medborgerskab i kommunen og som i

praksis ’åbner’ kommunen op overfor

potentielle eksterne samarbejder og

indadtil trækker på et netværk ud i alle

magistratsafdelinger.

• At der skabes politisk grundlag for at vi i

fællesskab etablerer platforme, hvor

mennesker kan engagere sig i sager og

fællesskaber som kan spille sammen med

samfundsinstitutioner, virksomheder,

foreninger. Platforme hvor de spæde

initiativer kan prøves af i praktisk

handling, hvor vi kan lære sammen og

hvor vi kan få noget til at vokse.

• At det bliver en del af en bevidst politisk

strategi, at bruge ressourcer i de offentlige

institutioner, på at finde ud af hvad der

allerede sker og deltage i aktiviteterne

med rollen som dem der bakker op.

• At opbygge et nyt Aarhus-vokabularium

som bryder med barriereskabende

stereotyper i arbejdet med

medborgerskab. Sprog skaber virkelighed!

• At udvikle en digital platform som skaber

indflydelse og transparens omkring

samarbejds- og inddragelsesprocesser i

kommunen.

• At Aarhus Kommune systematisk udskifter

en udgiftslogik med en investeringslogik

på ’sager’, hvor et centralt aspekt er, hvor

meget afkast investeringen giver for

borgeren, medarbejderen og samfundet

på kort, mellemlang og lang sigt.

• At Aarhus Kommune i højere grad

betragter både sagsbehandler og borger

45

som ressourcer der kan bidrage til at give

et godt afkast til investeringen.

Forfatternes kommentar Vi håber at du som læser finder rapporten brugbar og måske endda inspirerende. Hvis den har vækket din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: [email protected] Vi er meget interesserede i at lære endnu mere om borgerdrevne projekter og hvordan vi som kommunen kan understøtte disse. Med venlig hilsen Anne Eg Jensen og Torben Glock

mailto:[email protected]

City of Aarhus CHANGE! · City of Aarhus CHANGE! Social design of public services Torben Glock &...

Documents

Transcript of City of Aarhus CHANGE! · City of Aarhus CHANGE! Social design of public services Torben Glock &...