HARMONIEN.

Torsdag <]. 9de November 1871 Kl. 7.

P R O G R A M . forste flföeftnfl.

1. Ouve r tu re : Leonore No. 3 Beethoven. 2. Czarens Sang af Operaen „Czar und Zim­

mermann" Lortzing. 3. 7 de Kon cer t for Violin og Orkester . . . . Beriot. 4. I n t r o d u k t i o n , Solo og K o r af „Stabat

mater" Rossini.

Text: Stabat mater dolorosa

Juxta criicem lacrimosa,

Dum pendebat filius.

Den latinske Text skildrer i tunge og vægtigo Udtryk, hvorledes Frel­serens Moder, overvældet af Smerte og Taarer, klynger sig t i l Korset, hvorti l Sønnen er naglet.

flnoen -flfbefing. 5. Sui te (C-Bur) for Orkester Baff.

a) Bitroduktion & Fuge. b) Menuet. c) Adagietto. d) Scherzo. e) Marsch.

HARMONIEN.

Mandag d. lüde December 1871 Kl. 7.

P R 0 G R Ä M. første flföeftng.

1. Ouver tu re t i l „Sakuntala"*) Goldmark. 2. T r i o (Es-Dur Op. 1, No. 1) for Piauo, Violin

og Violoncell Beethoven. a. Allegro. b. Adagio. c. Scherzo. d. Presto.

3. Af O r a t o r i e t „E l i a s " Mendelssohn. a. Introduction, Ouverture og Chor des Volkes. b. Duett med Chor. c. Recitativ og Arie. d. Chor des Volkes.

flnben ilföefinq. 4. Sinfonie (No. 4, B-Dur) Gade.

a. Andantino & Allegro vivace. b. Andante cou moto. c. Scherzo. d. Finale, Allegro molto vivace.

*) Sakuntala er et 2000 Aar gammelt berømt indisk 7 Akts Skuespil af Kalidasas.

HARMONIEN.

Tirsdag d. 7de Februar 1872 Kl. 7. —.JÆx5^-——

P R 0 G R A M. forste flfbefùig.

1. Ouver tu re : „Nachklänge von Ossian" . . . . Gade. 2. Andaute s p i a n a t o & P o l o n aise b r i l l a n t e

for Pianoforte med Orkester-Akkomp. . . Chopin. 3. F i n a l e af 2den Akt*) af Operaen: „Czar und

Zimmermann". Soli, Chor og Orkester . . Lortzing.

flnben ilfbeftnfl. 4. Sinfonie (No. 4, A-Dur) Mendelssohn.

a. Allegro vivace. b. Andante con moto. c. Con moto moderato. d. Saltarello. Presto.

*) En Tømmermands Enke (Fr. Harmens) i Sardam, hvor Peter Czar (Hammer), ledsaget af sin Ven, Admiral Lefort (Nieolaysen), under Navn af Peter Miehaelow arbeider paa Værftet sammen med en de-serteret Russer, Peter Ivanow (Wiborg), der dog ikke kjender Keise­ren — feirer sin Datters Bryllup. Blandt Gjæsterne — Tømmermænd med deres Kvinder — indfinder sig, fortiden Borgermesteren (Berg) med sin Niece (Fr. Storjohann), der af Generalstaterne har faaet den ube­stemte Ordre at efterspore en vis Peter, samt Lefort, ogsaa den franske

(Martens) og engelske Gesandt (Schønberg) forklædte, for paa deres resp. Regjeringers Befaling at opdage Keiseren under hans Inkognito og vinde ham for deres Planer. Ti l dc komiske Forviklinger, hvortil Kei­serens Inkognito, Forvexlingen af de to Petere, Ivanows hemmelige Kjær-lighedsforstaaelse med Borgermesterens Niece, og endelig Gesandternes, især den engelske Gesandts mislykkede Etterforskninger give Anledning, kommer endnu, at Værtshuset under Bryllupsfesten bliver omringet af Soldater, medens en Officer t ræder ind og melder Borgermesteren, at denne Forholdsregel sker i Kraft af en Befaling fra Raadet i Amsterdam, der bar faaet Underretning om, at Fremmede lokker et stort Antal Ar­beidere fra de hollandske Værfter, og at han er kommen for at arre­stere Enhver, der ikke kan legitimere sig. Situationen bliver farlig for Peter Czar. Forvirringen stiger t i l det Høieste : Borgermesteren løber surr i alt dette, taber sin Fatning og ser sig tilslut omringet af lutter Statsforrædere, og efter at have gjort nogle fortvivlede Forsøg paa at forhøre de forklædte Gesandter og Lofort, der t i l hans Forbauselse legi­timere sig som Gesandter, tager han endelig fat paa Czaren og Ivanow og befaler at de skal føres i Fængsel . Broderdatteren gaar forgjæves i Forbøn for Ivanow. Da den engelske Gesandt, der selv er paaVildspor og antagerIvanow for Czaren,peger paa denne og siger: „ d e t er Czaren" , og saa Borgermesteren, pegende paa Michaelow, fortvivlet raaber: „Saa grib den anden", t ræder den franske Gesandt, der allerede ved en vel beregnet List har faaet Peter Czar t i l at røbe sit Inkognito, t i l og siger: „ D e t er Czaren". Nu er Borgermesterens Taalmodighed udtømt: han tror, man vi l fixere hain, og vil arrestere Alle som En. Czaren gjør nu alvorlig Modstand; men Borgermesteren vil ikke give sig, og under denne forvirrede Strid, der tilslut ender med at Borgermesteren forgri-ber sig paa Czaren, saa at denne maa kaste ham tilbage, styrter Bor­germesteren ud gjennem Mængden, der ligcledes er kommen i Haand-gerilæng med Soldaterne. Under alt dette falder Tæppet .

HARMONIEN

\A tii A m

( K a m m e r m u s i k . )

Torsdag d. lade Februar 1872 Kl. 7.

P R O G R A M . forste fljMing.

1. A l l e g r o af Kvartett i G-Dur (Op. 76, No. 1.) . Haydn. 2. a. K i r k e a r i c Stradella.

b. An den F r ü h l i n g Th. Lehmann. 3. Elegie for F lø i te og Piano . . . . Th. Lehmann. 4. K v a r t e t t (G-Moll) for Piano, Violin, Viola

og Violoncell Mozart. a. Allegro. b. Andante. c. Rondo. Allegro moderato.

Alnhen Æfbeftng. Okte t t (À-Dur, Op. 3) for 4 Violiuer, 2 Violaer og

2 Violonceller Joh. Svendsen. a. Allegro risoluto. b. Molto allegro scherzoso. c. Andante sostenuto. d. Finale. Moderato & Allegro assai.

Trykt hos Georg Grieg.

HARMONIEN.

S £

Fredag d. 22de Marts 1872 i l . 7.

P R 0 G R A M.

forste «flfMing. Ouver tu re t i l Shakespeares „En Soramer-natsdrøm" Mendelssohn. Grand T r i o for Piano, Violin og Violon­

cell (Op. 93) Hummel . a) Allegro con moto. b) Un poco Larghetto. c) Rondo, Allegro con brio.

A f „ C o m a l a " (efter Ossian) Gade. a) Chor der Krieger. b) Andante con moto. (I)amechor og Baryton-Solo.) c) Aiidantino. (Baryton-Solo og blandet Chor.) d) Chor der Barden und Jungfrauen.

flnbcR ßföeftng.

Sinfonie No. 6 (Pastorale) Beethoven.

a) Allegro. (Erwachen heiterer Empfindungen bei der Ankunft auf dem Lande.)

b) Andante molto moto. (Scene am Bach.) c) Allegro. (Lustiges Zusammensein der Landleute.)

Allegro. (Gewittersturm.) Allegretto. (Hirtengesang. Frohe und dankbare

Gefühle nach dem Sturm.)