Anstalten - University of Greenland · Anstalten ‐ frihedsberøvelse i Grønland...

Anstalten‐frihedsberøvelseiGrønland

Ph.d.‐afhandlingafAnnemetteNyborgLauritsen

Ilisimatusarfik,GrønlandsUniversitet

November2011

2

ANSTALTEN

‐FrihedsberøvelseiGrønland

Ph.d.‐afhandlingafcand.scient.soc.AnnemetteNyborgLauritsen

Ilisimatusarfik,GrønlandsUniversitet2011

Finansiering:Ph.d.‐projekteterfinansieretafDetfrieForskningsråd–SamfundogErhverv,Forsknings‐ogInnovationsstyrelsen,København.

Vejledere:dr.phil.ThorkildKjærgaard,IlisimatusarfikogprofessorCecilieHøigaard,UniversitetetiOslo.

Forsidefoto:Udsigt,cellevindueiArrestafdelingen,AnstaltenforDomfældte,Nuuk2010.

Anvendtefotos:AnnemetteNyborgLauritsen.SamtligeanvendtefotosergodkendtafdirektørforKriminalforsorgeniGrønland.

Engelskresumé:OversættelseCarstenSenholt.

3

Tak–Qujanaq

Denneafhandlingerblevettilmedenlangrækkemenneskersopbakningoglysttilat

deledereserfaringermedmig.Idenforbindelseviljegførstogfremmestretteenvarm

taktildeindsatteianstalterne,NuukogIlulissat.TakforatIåbnedejeresverdenfor

mig,ogtakfordentillidIvistemig.TaktilanstaltspersonaletiNuukogIlulissatforatI

lodmigobserverejeresarbejde,ogtaktilKriminalforsorgeniGrønlandforatgivemig

adgangtilanstalterne.EnsærligtaktilanstaltslederPeterAbelsen‐Petersensom

udvisteforståelseforminforskningsmetodeogsomsørgedefor,atmitfeltarbejde

kunneudføresfritoguhindret.

Gennemheleprocessenharjegfåetfagligopbakningafminetovejledereprofessor

CecilieHøigårdogdr.phil.ThorkildKjærgaard.Takforjeresutrætteligestøtte,

interesseogværdifuldekommentarer.

EntaktilIlisimatusarfikogminekollegerdér,ogtilDetjuridiskeFakultet,Københavns

Universitet,hvorjegvarpåforskningsophold.IdenforbindelseskalLindaKjærMinke

havesærligtakforfagliginspiration.

Undervejsharflerepersonerhjulpetmedgennemlæsning,tolkningoginspirerende

samtaler.Herønskerjegsærligtatretteenstortaktil:AmaliaLyngePedersen,Evy

Frantzsen,IngeS.Rasmussen,IngeSeidingogLeifSenholt.LigesomTineBryldhar

støttetmigogfulgtmitprojektidenførstetid.TakTine–savneterstort.

Endeligviljegtakkeminfamilieognærevenner.Takforjeresomsorgsfuldestøtte,og

takforIhartagetjertidtilatlyttetilmineglæderogsorgerundervejs.Asasara

Jeremias,qujanaq–Takfordualtiderderformig.

Nuuk,november2011 AnnemetteNyborgLauritsen

4

Indholdsfortegnelse

INTRODUKTION .........................................................................................................................................10

1.INDLEDNING ...........................................................................................................................................101.1METODISKEHOVEDTRÆK .....................................................................................................................................13

1.2NOGLEGENNEMGÅENDEBEGREBER ...................................................................................................................15

1.3STRUKTUR–ENPRÆSENTATIONAFINDHOLDOGOPBYGNING .....................................................................18

DELI.HISTORISKEHOVEDLINJER........................................................................................................20

2.FÆNGSLET ...............................................................................................................................................212.1FÆNGSLETSOPKOMST ...........................................................................................................................................22

2.1.1Denstoreindespærring .............................................................................................................................. 222.1.2Detmodernefængselsfødsel .................................................................................................................... 242.1.3Frabehandlingtilennystorindespærring ....................................................................................... 27

2.2FÆNGSLETSFUNKTIONER.....................................................................................................................................29

2.2.1Defemfunktioner.......................................................................................................................................... 332.2.2Fængselidetnyliberalesamfund........................................................................................................... 34

3.GRØNLANDSMØDEMEDEUROPÆERNE .......................................................................................383.1ORDENS‐OGRETSMYNDIGHEDUDVIKLES..........................................................................................................39

3.2ÆNDRINGERIDETGRØNLANDSKESAMFUND ...................................................................................................41

3.3ANDENVERDENSKRIGSBETYDNINGFORUDVIKLINGENIGRØNLAND..........................................................42

4.GRØNLAND,ETLANDUDENFÆNGSEL...........................................................................................434.1DENJURIDISKEEKSPEDITIONOGDENSUNDERSØGELSER ..............................................................................44

4.1.1DenjuridiskeEkspeditionomkriminaliteteniGrønland ............................................................ 454.1.2DenjuridiskeEkspeditionomfrihedsberøvendeforanstaltninger.......................................... 474.1.3DenjuridiskeEkspeditionomadskillelseafskyldogstraf.......................................................... 504.1.4DenjuridiskeEkspedition–etidealistiskellerpolitiskprojekt? .............................................. 53

4.2KRIMINALLOVENSTILBLIVELSE ...........................................................................................................................55

4.2.1Etsocialteksperiment ................................................................................................................................. 574.3AFVISNINGAFFÆNGSLER .....................................................................................................................................59

5.ETMODERNEGRØNLAND...................................................................................................................615.1ETKLASSESAMFUNDUDVIKLES............................................................................................................................62

5.2OPFØRELSEAFINSTITUTIONER ...........................................................................................................................65

5.3GRØNLANDIDET21.ÅRHUNDREDE–ETSAMFUNDMEDKONTRASTER .....................................................68

6.ANSTALTERNESFREMVÆKST...........................................................................................................726.1FRAFORVARINGSHJEMTILANSTALTFORDOMFÆLDTE–KRIMINALLOVSÆNDRINGI1963...................75

6.2”DENSTOREGRØNLANDSKEINDESPÆRRING” ..................................................................................................77

7.OPSAMLINGOGDELKONKLUSION...................................................................................................82

DELII.DETGRØNLANDSKEKONTROLBILLEDE–ITAL................................................................88

8.DENREGISTREREDEKRIMINALITETIGRØNLAND....................................................................908.1KRIMINALSTATISTIK–DATAOGDATAKVALITET .............................................................................................91

8.2DENREGISTREREDEKRIMINALITETIGRØNLAND............................................................................................93

8.2.1Anmeldteovertrædelserafkriminalloven.......................................................................................... 958.2.2Anmeldteovertrædelserafsærloven .................................................................................................... 99

8.3KRIMINALRETLIGEAFGØRELSER ......................................................................................................................102

8.3.1Samtligekriminalretligeafgørelseriperioden2000til2009.................................................1038.3.2Kriminalretligeafgørelserfordeltpåkøn ........................................................................................1048.3.3Kriminalretligeafgørelserfordeltpåalder .....................................................................................109

5

8.3.4Kriminalretligafgørelserfordeltpåforanstaltningsform ........................................................1138.3.5Dømttilanstalt ............................................................................................................................................1148.3.6Gengangere ....................................................................................................................................................116

9.INDSATTEIGRØNLANDSANSTALTER–ETJOURNALSTUDIE............................................. 1189.1ANSTALTERNESJOURNALARKIV .......................................................................................................................120

9.1.1Journalarkivetsopbygning......................................................................................................................1219.2JOURNALSTUDIETSOMMETODE .......................................................................................................................122

9.2.1Etøjebliksbillede..........................................................................................................................................1239.2.2Indsamlingogbehandlingafdata.......................................................................................................124

10.POPULATIONENAFINDSATTEIGRØNLAND.......................................................................... 12410.1POPULATIONENAFINDSATTE,JUNI2010 ...................................................................................................124

10.1.1Kønsfordelingblandtindsatte,juni2010.......................................................................................12510.1.2Aldersfordelingblandtindsatte,juni2010....................................................................................127

10.2INDSATTESHJEMSTED,JUNI2010 ................................................................................................................130

10.3FAMILIE‐OGBOLIGFORHOLD..........................................................................................................................133

10.3.1Indsattesfamilieforhold,juni2010...................................................................................................13310.3.2Indsattesboligforholdforudforindsættelsen,juni2010........................................................134

10.4OPVÆKST,HELBREDOGPSYKOSOCIALEFORHOLD .....................................................................................137

10.5TILKNYTNINGTILARBEJDSMARKEDET .........................................................................................................139

11.INDSATTESVILKÅRUNDERANSTALTSOPHOLDET ............................................................. 14211.1TILBAGEHOLDTELLERDOMFÆLDT...............................................................................................................142

11.1.1Isolation ........................................................................................................................................................14411.2DOMSLÆNGDE ...................................................................................................................................................146

11.2.1Anstaltserfaring.........................................................................................................................................14711.3LOVBRUD ............................................................................................................................................................148

11.4RESOCIALISERENDETILTAG............................................................................................................................150

11.4.1Udgang ..........................................................................................................................................................15011.4.2Beskæftigelseunderanstaltsopholdet.............................................................................................15211.4.3Disciplinærstraf ........................................................................................................................................15411.4.4Prøveløsladelse ..........................................................................................................................................156

12.OPSAMLINGOGDELKONKLUSION ............................................................................................. 157

DELIII.HVERDAGSLIVIANSTALTEN............................................................................................... 163

13.KVALITATIVMETODE–FELTARBEJDEITOANSTALTER.................................................. 16513.1UDTALEPOSITIONSOMFORSKER–ENERKENDELSESPROCES..................................................................165

13.2MELLEMTOSPROGOGTOKULTURER ...........................................................................................................171

13.3DELTAGEROBSERVATION ................................................................................................................................175

13.3.1Vejenindifeltet .........................................................................................................................................17613.3.2Atbestå”hashtesten”.............................................................................................................................18013.3.3Feltdagbog...................................................................................................................................................18113.3.4Vejenudaffeltet .......................................................................................................................................182

13.4KVALITATIVEINTERVIEW ...............................................................................................................................183

13.5ETISKEOVERVEJELSER.....................................................................................................................................188

13.6OPSAMLING ........................................................................................................................................................189

14.RAMMERFOROPHOLDIANSTALTENFORDOMFÆLDTE.................................................. 19014.1GENERELLEREGLEROGRUTINERIDEGRØNLANDSKEANSTALTER ........................................................192

14.1.1Ændringerireglerforanstaltsopholdpr.1.januar2010 ......................................................19714.2ANSTALTERNE...................................................................................................................................................199

14.3ANSTALTENFORDOMFÆLDTE,NUUK..........................................................................................................199

6

14.3.1Fællesfaciliteter .........................................................................................................................................20114.3.2Delukkedeafdelinger .............................................................................................................................20314.3.3Fællesskabsafdelingerne........................................................................................................................20814.3.4Annekserne ..................................................................................................................................................21114.3.5Aktiviteter ....................................................................................................................................................213

14.4ANSTALTENFORDOMFÆLDTE,ILULISSAT ..................................................................................................215

14.4.1Fællesfaciliteter .........................................................................................................................................21614.4.2Anstaltsafdelingen....................................................................................................................................21714.4.3Annekset........................................................................................................................................................21814.4.4Aktiviteter ....................................................................................................................................................218

14.5OPSAMLING ........................................................................................................................................................219

15.ÅBENANSTALTOGTOTALINSTITUTION................................................................................ 22015.1GOFFMANSDEFINITIONAFDENTOTALEINSTITUTION..............................................................................221

15.1.1Dentotaleinstitutionskendetegn .....................................................................................................22215.1.2Deindsattesverden–krænkelsesprocessen .................................................................................22415.1.3Tilpasningsstrategier..............................................................................................................................227

15.2DENÅBNEANSTALTSOMTOTALINSTITUTION ...........................................................................................228

15.3DENÅBNEANSTALT .........................................................................................................................................229

15.3.1Adgangtiltelefonogbesøg ..................................................................................................................23015.3.2Kirkeligbetjening .....................................................................................................................................23215.3.3Udgang ..........................................................................................................................................................23415.3.4Beskæftigelseibyen.................................................................................................................................23615.3.5Resocialisering ...........................................................................................................................................240

16.DEINDSATTESVERDEN................................................................................................................. 24516.1MODTAGELSESPROCEDUREN ..........................................................................................................................246

16.1.1Detførstemøde–indsatiisolation ..................................................................................................24716.1.2Detførstemøde–indsatilukketafdeling,anstalteniNuuk.................................................25416.1.3Detførstemøde–indsatifællesskabsafdeling,anstalteniIlulissat ..................................259

16.2DEINDSATTESHVERDAG–INDENFORANSTALTEN ...................................................................................263

16.2.1Dagligepligteroggøremål ..................................................................................................................26516.2.2Lommepenge,hashoghandel .............................................................................................................26916.2.3Vigtigereglerblandtindsatte .............................................................................................................27416.2.4Hierarki,grupperingerogindbyrdeskonflikter .........................................................................27516.2.5Indsatteogvagter–nårtoparallelleverdnermødes..............................................................280

16.3MODSTAND ........................................................................................................................................................288

16.3.1Gangstarapogbandeattitude ...........................................................................................................28916.3.2Madensbetydning ....................................................................................................................................29016.3.3Talsmandsordningen ..............................................................................................................................29316.3.4OprøriNuuk ...............................................................................................................................................295

16.4PERSONLIGTUDGANGSPUNKT ........................................................................................................................298

16.4.1Deunge..........................................................................................................................................................29816.4.2Psykisksyge .................................................................................................................................................30116.4.3Kvindeienmandeverden ......................................................................................................................30216.4.4Indsatsommorellerfar ........................................................................................................................30516.4.5Socioøkonomiskbaggrund ...................................................................................................................306

16.5ANSTALTSOPHOLDETSKONSEKVENSER .......................................................................................................308

16.5.1Socioøkonomiskeændringer................................................................................................................30816.5.2Mentalepåvirkningerafanstaltsopholdet ....................................................................................31316.5.3Nårlystentillivetforsvinder ...............................................................................................................31416.5.4Tankeromløsladelseogetmuligtgensynmedanstalten......................................................316

16.6ANSTALTENSFUNKTIONER .............................................................................................................................319

7

17.KONKLUSION..................................................................................................................................... 324RESUMÉ ........................................................................................................................................................................334

SUMMARYINENGLISH ...............................................................................................................................................337

LITTERATUROGANDREKILDER ...................................................................................................... 341

BILAG .......................................................................................................................................................... 351BILAG1.JOURNALKATEGORIER ...............................................................................................................................351

BILAG2.OPSLAG ........................................................................................................................................................355

BILAG3.INTERVIEWGUIDE‐INDSATTE .................................................................................................................356

BILAG4.SAMTYKKEERKLÆRING .............................................................................................................................359

BILAG5.ANMODNINGSSEDDEL................................................................................................................................360

BILAG6.KLAGE,NUUK..............................................................................................................................................361

Figureroversigt:

Figur1.Gennemsnitligtantalfrihedsberøvedepr.måned

iperioden1975‐1990 side77.

Figur2.Antalindsattepr.10.000indbyggere,

DanmarkogGrønland,1994‐2011 side80.

Figur3.Anmeldteovertrædelserafkriminallovenog

særloven2000til2009 side94.

Figur4.Udviklingianmeldteovertrædelserafkriminalloven

fordeltpålovbrud side97.

Figur5.Anmeldteovertrædelseraflovomeuforiserendestoffer,

pr.10.000indbyggeresammenlignetmedDanmarkfra2000‐2009 side100.

Figur6.Kriminalretligeafgørelser,hvorpersonererkendtskyldige,

fordeltpålovefra2000til2009 side103.

Figur7.Afgørelserkendtskyldigeihenholdtilkriminalloven,

fordeltpåkønfra2000til2009 side105.

Figur8.Mænd,medafgørelserfordeltpålovbrudihenhold

tilkriminalloven,2000‐2009 side106.

Figur9.Kvinder,medafgørelserfordeltpålovbrudihenhold

tilkriminalloven,2000‐2009 side106.

Figur10.Afgørelserkendtskyldigeihenholdtilsærlovgivningen,

fordeltpåkønfra2000til2009 side107.

Figur11.Antalpersonerkendtskyldigeikriminalretligeafgørelser

Fordeltpåalderfra2000til2009 side109.

Figur12.Procentvisskyldigepersonermedafgørelserfordeltpå

8

alder2000‐2009 side110.

Figur13.Skyldigepersonerfordeltpåpct.afbefolkningen,2000‐2009 side111.

Figur14.Sagermedafgørelseropgjortefterforanstaltningsform,2000‐2009 side113.

Figur15.Sagerafgjortmedanstaltellerforsorgipct.afsamtlige

kriminalretligeafgørelser,2000‐2009 side114.

Figur16.Antalindsattefordelpåaldersgrupper,N=180,juni2010 side126.

Figur17.ProcentvisandelafindsatteiNuukogIlulissat

fordeltpåalder,N=180(100pct.),juni2010 side128.

Figur18.Indsatteprocentvisfordeltpåhjemkommuner,

N=180(100pct.),juni2010 side129.

Figur19.Grønlandsbefolkningprocentvisfordeltpåkommuner,2009 side130.

Figur20.Indsattescivilestatus,N=180(100pct.),juni2010 side132.

Figur21.Boligforholdindsatte,N=180(100pct.),juni2010 side135.

Figur22.Indsattestilknytningtilarbejdsmarkedetførindsættelse,

N=180(100pct.),juni2010 side139.

Figur23.Domslængde,N=128,juni2010 side145.

Figur24.Lovbrud,N=180(100pct.),juni2010 side148.

Figur25.UdgangiprocentforNuukogIlulissat,N=100,juni2010 side151.

Tabeloversigt:

Tabel1.Recidivprocentforanstaltsdømteiudgangsårene

2000,2002og2004 side116.

Tabel2.Belægningsprocent,N=182,juni2010 side124.

Tabel3.Kønsfordeling,N=180,juni2010 side125.

Tabel4.Befolkningenover15år,fordeltpåalder,N=56.194(100pct.),2009 side127.

Tabel5.Anbringelsesform,N=180,juni2010 side142.

Tabel6.Udgang,N=180,juni2010 side150.

Tabel7.Beskæftigelseidefasteanstalter,N=151,juni2010 side152.

9

Tabel8.Antalpersonermeddisciplinærestraf,anstalteniNuuk,N=73,juni2010 side154.

Fotooversigt:

Foto1.AnstaltenforDomfældte,Nuuk side199.

Foto2.Fælleskøkken,Arrestafdelingen,Nuuk side206.

Foto3.Overbelægningilukketafdeling,Nuuk side207.

Foto4.AnstaltenforDomfældte,Ilulissat side214.

Foto5.Opslagpåcelledør,Nuuk side270.

Foto6.Cellevindue,Nuuk side287.

Foto7.Vægudsmykning,Ilulissat side313.

10

Introduktion

”Grønlanderdetenestestediverden,hvormanikkestrafferfolkfornogetsomhelst.Der

eringenstraffelov,kunenkriminallov.Dereringenfængsler,kunanstalter.Uanset

hvilkenforbrydelsemanmåttebegåiGrønland,såkanmanrentprincipieltikkeblive

straffet.Kunhjulpet.Måskeskalmanhjælpesbagtremmer,ogdettedavelnokmodsin

vilje,måskeskalhjælpenpåtvingesen.Menindiennylivssituation,detskalfyrenet

stykketid,fordog,ompånogenmuligmådeatfåhamhevetoppålandigenogfåhamtil

atfungerefornuftigtfremover”.(FinnLynge2010:135).

1.Indledning

GennemårtiererGrønlandblevetfremhævetsometuniktogeneståendesamfund

indenforretssociologien.Baggrundenherforskalfindesidengrønlandskekriminallov,

somblevtili1954ogadskiltesigmarkantfraandenvestligstraffelovgivning.”Verdens

bedstekriminallov”blevlovenkaldt,somvakteinternationalopsigt.Fængslerhavde

ingenpladsikriminalloven.Båndetmellemskyldogstrafvarbrudt,

forholdsmæssighedmellemlovbruddetsgrovhedogreaktionensstrenghedforkastet,

ogalmenpræventivehensynblevikkegivetmegenvægtilovgivningen.

Foranstaltningerskullevælgesudfrahvadsomtjentegerningsmandensgenindtræden

isamfundetbedst.

SomdengrønlandskesamfundsdebattørFinnLyngefremhæveriovenståendecitat,

findesderformeltingenfængsleriGrønland,ligesompersoner,derharforbrudtsig

modlovenbliver”hjulpet”fremforatblivestraffet.Dettevarihvertfaldhensigten

meddengrønlandskekriminallov,ogimereend50århardetværetenudbredt

opfattelse,somstadigkommertiludtrykidenretorik,deranvendesomkringdet

grønlandskekriminalretssystem.

11

I1963blevderforetagetenlovændring,somgjordedetmuligtatopføresåkaldte

anstalter.Hensigtenmeddennenyeforanstaltningvaratanbringedomfældteienåben

anstaltmedmindstmuligadskillelsefradenalmindeligesamfundsdeltagelse.Idag

findesderanstalterifembyerpåGrønlandsvestkyst:IIlulissat,Aasiaat,Sisimiut,Nuuk

ogQaqortoq.Ogislutningenaf2011forventesennyanstaltiTasiilaq,påøstkystenat

kunnetagesibrug.Betegnelsenerfortsat”anstalt”,ogmeddetteviderebringesen

forventningom,athensigtenfortsatvilværeatadskilledomfældtemindstmuligtfra

deltagelseisamfundslivet–samtenforventningom,hvadanstaltenikkeer–nemliget

fængsel.

Derfindesenrækkestudieromfængsletsfremvækstmedstorspændviddeidet

teoretiskegrundlag.EksempelvisknytterRuscheogKirchheimersklassiskestudiefra

1939PunishmentandSocialStructurefængselsstraffensfremvækstogbrugaffængsel

tættilproduktionsforholdene.MensMichelFoucaultisitklassiskeværkfra1975

Overvågningogstrafanalyserermagtensrolleifremvækstenogudviklingenafdet

modernefængselssystem.Begrebetomsubkulturerifængsletharogsåståetstærkti

fængselsforskning,særligiformafstudierafenasocialfangekultur(Clemmer1958,

Wheeler1961).IAnstaltogmenneskefra1967analysererErvingGoffmanden

krænkelsesproces,somindsatteidentotaleinstitutiongennemgår.Inyere

fængselsstudiererderlagtstørrevægtpådenmaterielleforringelsesomet

fængselsopholdbetyderfordenenkelte(Nilsson2002,Thorsen2004,

Ødegaardshaugen2005).Derersåledesveldokumenteretvidenomfængslets

fremvækst,detssamfundsmæssigefunktionerogdetspåvirkningafmennesket.

Grønlanderiprincippetetlandudenfængsel.Mentiltrodsforatdengrønlandske

afsoningsformianstaltbetragtessomnogetunikt,deradskillersigfraafsoningi

fængsel,erdenreellevidenomanstaltenoglivetdérmegetbegrænset.

Motivationenfordenneafhandlingudspringerafenfascinationafideenomdenåbne

anstaltognysgerrighedefteratvide,hvordandenneafsoningsformfungereripraksis.

Frajegførstegangstiftedebekendtskabmeddegrønlandskeanstalter,blevjegbetaget

aftankenometsamfund,derfremforatgemmesineindsattevæk,udstødeog

ekskluderedem,istedetinddragerogintegrererdemisamfundslivet,ogdervedgiver

12

demmulighedforennybegyndelse.Tankensynessmuk.Menuklartvardet,omlandet

udenfængselvarmereendblotensmuktanke.Foratfindesvarherpårejstesigen

rækkespørgsmål,derdybestsetkansamlesunderét.

Hensigtenmeddenneafhandlingerderforatfindesvarpådetoverordnedespørgsmål:

Hvaderanstalten?

Tilbesvarelseherpåsynestohovedproblemstillingeratmåtteafklares:

Fordetførsteerdetnyttigtatkendedenhistoriskeudviklingaffængsletsfremvækstog

funktioner,forderigennematdanneenforståelsefor,hvorvidtogeventuelthvorledes

anstaltenadskillersigfrafængslet.Iforlængelseherafsøgesatafklaredenhistoriske

baggrundforanstaltensopkomst,oghvorledesanstaltengennemdensknap50‐årige

eksistensharudvikletsigfremtildet,somdeneridag.Tilatbelysedenne

problemstillingopstårderenrækkeunderspørgsmål:Hvordanhardetkronologiske

mønsterifremvækstenværet?Hvilkesammenhængeerdermellemanstalternes

fremvækstogændredeøkonomiskeogsocialeforholdiGrønland?Skerderen

tilsvarendeinstitutionsopbygningknyttettilandresocialeproblemer?

Fordetandeterdethensigtenatundersøge,hvor”fængselsagtig”anstaltener.Bådei

forholdtil,hvemderrammesafanstalten,ommankantaleometspecieltsegmentaf

befolkningen,ogisåfald,hvorvidtdetadskillersigfradebefolkningsgrupper,der

rammesaffængslet.Menogsåiforholdtilhverdagslivetianstalten,hvorgraderaf

åbenhedogforekomsterafeventuellevariationerafindsattekulturerogdannelsenafet

egetsamfundblandtindsatteindadianstaltenvilblivebelyst.Idenforbindelsesøges

svarpåfølgendeunderspørgsmål:Ihvilkengraderanstaltenåben?Hvorstorkontakt

hardeindsattemedsamfundetudenforfxiformafarbejde,uddannelseogudgang?

Hvemharadgangtilanstalten–familie,vennerellerprofessionelle?Hvordanforløber

enalmindeligdagianstalten?Findesderperiodermedlukkedeafsoningsforhold?

Hvadprægerdetindrelivianstalten?Hvadkendetegnerforholdetmellemindsatteog

ansatte?Hvilkehierarkier,alliancerogkonflikteropstårianstalten?Opstårderen

særligkulturblandtindsatteianstalten?–Forskelleoglighedermedetlukketfængsel.

13

Endeligvilafhandlingenforsøgeatbelyse,hvorvidtinternationaleperspektiverpå

fængsel,fattigdomogsocialeklasserogsåergeneraliserbareiforholdtildet

grønlandskesamfundoganstalternedér.

1.1Metodiskehovedtræk

IfølgeThomasMathiesen(1977)hardensamfundsvidenskabeligeforståelseaf

fængsletsom”socialtsystem”igrovetrækgennemgåettrestadier.Iførstefasevar

udforskningaffængsletsindreliv,fangernesindbyrdesforholdogforholdtil

personaletdetcentrale.HernåedeblandtandetDonaldClemmer(1939)ogStanton

Wheeler(1961)fremtil,atindsatteunderopholdifængseloptagerantisocialeog

kriminellenormer,såledesatdeforlodfængsletsommere”kriminelle”,enddadeblev

indsat.Fængsletvaren”forbryderskole”(Mathiesen1977:VII).

Inæstefasesomsærligtsåsifængselsforskningi1950erneog1960erneblevdersat

spørgsmålstegnvedhvorfor,deropstodensådanfangekulturifængslerne.Mansåikke

fangerneløsrevetfrafængsletsøvrigestruktur.Forskningennåedeherfremtilat

fangekulturenopstodsomsvarpåenrækkekrænkelserogmagtanvendelse,som

fængsletsstrukturpåførtefangerne(ibid.:VIII).EtcentraltværkfradennetiderErving

GoffmansAnstaltogmenneske(1967),derpåviserkrænkelsesprocessenog

institutionensnedbrydendekarakter.

Dettredjestadiumifængselsforskning,somudsprangalleredeførandenverdenskrig

ogsomseneretogtil,inddragerfængsletsforholdtildetomkringliggendesamfund,

hvorfængsletsesirelationtilsamfundetsudviklingovertid.Hererdetsærligt

produktionsformer,samfundsudviklingogfængsletsomstrafderericentrum

(Mathiesen1977:VIII).BlandtklassikernepådetteområdesesGeorgeRuscheogOtto

KirchheimersPunishmentandSocialStructure(1939),hvorsammenhængenmellem

tilgangafarbejdskraftpåarbejdsmarkedetogvariationerafstraffereaktionerbelyses.

MichelFoucaultsbogOvervågningogstraf(1975)skærerigennemalletrestadierog

viserdenfundamentalesammenhængmellemsamfundsforholdenesudviklingogdet

modernefængselsfremvækst.Afnyereforskninginddragesistørregraden

14

sammenhængmellemarbejdslivogvelfærdssystemogeteksplosivtfangetal.Herses

DavidGarlandsTheCultureofControl(2001),derinddragerpolitiskeogkulturelle

perspektiverpå,hvorledesderhandlesiforholdtilkriminalitetidetsenmoderne

samfund.MensLöicWacquantiPunishingthePoor(2009)serfængsletsomkerneni

statsdannelsenidetnyliberalesamfund.

Afhandlingenherskalsessometsocialantropologiskprojektfremforetkriminologisk.

Medafsætienrækkeklassiskeværkerindenfordenkriminologiskelitteraturerdet

hensigtenattrækkeenlinje,derbeskriverfængsletsudviklingogsamfundsmæssige

funktioner,forderigennematdanneetteoretiskfundament.Mensdenoverordnede

metodevilværesocialantropologisk,hvorenstordelafafhandlingenerbaseretpåden

kvalitativemetodik.

Tilatbelyseanstaltensopkomstogudviklingertagetudgangspunktiaktuelthistorisk

materiale.HerstårisærBetænkningafgivetafDenjuridiskeEkspeditiontilGrønland

1948‐1949centraltiforholdtilafvisningaffængsleriGrønland.

TilatbeskrivepopulationenafindsatteiGrønlandsanstaltereranvendtegne

arkivstudierianstalternesjournalarkiv.Enrækkedataderknyttersigtilindsattes

ressource‐disponering,someksempelvisboligforhold,uddannelse,tilknytningtil

arbejdsmarkedet,økonomiogopvækstvilkårståridenforbindelsecentralt.Samtlige

indsattesjournalerergennemgåetogidetomfang,detvarmuligt,blevdissedata

noteretogmålbarekategorieropstillet.Detblevherafmuligtatdrage

sammenligningertilandrenordiskelande.Ennærmerebeskrivelseafarkivstudiets

metodeindgåriafhandlingensdel,deromhandlerindsattepopulationeniGrønland.

Idenkvalitativedataindsamling,derhovedsageligtskalføretilanalyseafhverdagslivet

ianstalten,erderforetagetdeltagerobservationoginterviewitoanstalterhenholdsvis

iNuukogIlulissat.Iperiodenfraoktober2009tiljuni2010tilbragtejeg94dagei

anstalterneoggennemførte35interviewmedindsatteog13interviewmed

fagpersoner.Igruppenafindsatteerdertilstræbtatfåetrepræsentativtudsnitafden

samledepopulationafindsatteiGrønlandsanstalter,ligesomderogsåerstræbtefter

atsamtligefaggruppererrepræsenteretiudvælgelsenaffagpersoner.Interviewene

blevgennemførtsomhalvstrukturerede,hvorenrækketemaerblevafdækketudfra

15

interviewguide.Iforholdtildeltagerobservationopholdtjegmigianstalternesom

”deltagendeobservant”.Meddettemenes,atjegvartilstedeianstaltenogdeltogistore

deleafdeindsatteshverdagsliv,hvorallevarbekendtmedminrolleoghensigtsom

observatør.Enmereindgåenderedegørelsefordenkvalitativemetodeindgåri

afhandlingenskvalitativedel.

1.2Noglegennemgåendebegreber

Noglecentraleudtrykogbegrebervilværegennemgåendeiafhandlingen.Detvil

alleredeindledningsvisværepåsinpladsheratafdækkeogpræsentereenkelteaf

dissebegreber.

Gerningsmandsoggerningsprincip

Undervejsiafhandlingenvildetbliveuddybethvorforoghvordan,dengrønlandske

kriminalretiudgangspunktetbyggedepåetgerningsmandsprincip.Etrendyrket

gerningsmandsprincipogetrendyrketgerningsprincipkansessomtoyderpunkter.

Medetrendyrketgerningsmandsprinciperdertaleometfremadrettetmål:At

forhindreengerningsmand,dererkendtskyldigienlovbrydendehandlingiatbegå

nyelovbrud.Rettenharetudvalgafforskelligesanktioner,derkantagesibrug

spændendefraadvarselogbødetilbehandlingelleranbringelsepåinstitution.Ved

valgafforanstaltningtagesderudelukkendehensyntilgerningsmandenspersonlige

forholdogdetsamfund,somvedkommendeleveri,medhenblikpåatforebygge

gentagendelovbrud.Iprincippeterdertaleomentidsubestemtforanstaltning,idet

fuldbyrdelsenførstophører,nårmåleternået;atderikkelængeresynesatværerisiko

forfornyetlovbrud.

Tilforskelfragerningsmandsprincippeterdetrendyrkedegerningsprincipbagudrettet.

Hersesudelukkendepådenbegåedelovbrydendehandlingudenhensyntagentil

lovbryderenspersonligeforhold.Sanktionenanvendessomstrafforlovbrud.Vedvalg

afforanstaltningskalrettenkendetilaktuelleforholdomeventuelleskærpendeeller

16

formildendeomstændigheder,ogherefterkanenindplaceringpåstrafskalaenske(Den

grønlandskeretsvæsenskommission2004,bind3:810‐811).

Resocialisering

Omendresocialiseringspillerenganskecentralrolleidetgrønlandske

foranstaltningssystem,erbegrebetifølgeDenGrønlandskeRetsvæsenskommission

ikketidligereblevetdefineretiforholdtilengrønlandskforståelse.Kommissionen

beskriver,atresocialiseringbeståraftreaspekter:

Fordetførstestabiliseringafgerningsmandensdagligmiljø.Detteindebærerfor

eksempelordnedeboligforhold,fastarbejde,struktureretdagligdag,hvorpersonen

lærerattagehåndomsinegensituation.

Fordetandetopbygningafgerningsmandenspersonligeressourcer.Dettekanskei

formafuddannelse,hjælptiljobsøgning,træningisocialefærdighederellerpsykolog

samtaler.

Dettredjeaspektomhandlerbehandlingafmisbrugsproblemer(Dengrønlandske

Retsvæsenskommission2004,bind3:814).

Fange,domfældtellerindsat

Idengængsehverdags‐retorikbliverpersonerifængseloftebeskrevetsom”fanger”,

ligesomderikriminologientalesom”fangesamfund”,”fangetal”og”fangepopulation”

(eksempelvisChristie2000,Mathiesen2007).Ogmeddettebliverordetfange

associeretmedpersoner,derafsonerenfængsels‐straf.IGrønlandfindesingen

fængslerog,somdetsenerevilfremgå,iprincippethelleringenstraf.Detvilderfor

væremisvisendeatanvendeordetfangeompersonerianstalt.Idetomfangbegrebet

fangebliveranvendtidenneafhandling,vilderderforværetaleompersonerifængsel.

17

Allegrønlandskeanstalterbærernavnet”AnstaltenforDomfældte”.Enperson,derhar

modtagetdomtilanstaltsanbringelse,er”domfældt”.Deterdoglangtfraalleanstaltens

beboere,somerdomfældte.Depersoner,somendnuikkeharmodtagetdomer

tilbageholdte,menssagenefterforskes.Nårafhandlingenbeskriverdomfældtei

anstalten,erdersåledeskuntaleompersoner,dererdømttilatafsoneianstalt.Mens

betegnelsen”indsatte”erdækkendeforpersonerianstaltmedellerudendom.Denne

betegnelsevarsamtidigdenmestanvendteblandtdeindsatteselv.Ifåtilfældeomtalte

desigsomfanger.

”Vagter”

Detuniformeredepersonaleianstalternebeståraftrepersonalegrupper:Fordetførste

anstaltsbetjente,somhargennemførtetuddannelsesforløb,derbådeindebærer

skoleforløbogpraktikforløb.Fordetandetanstaltsbetjentepåprøve,dererigangmed

atuddannesigtilanstaltsbetjente.Ogendeligsesengruppemedhjælpere.

Medhjælpereharingenuddannelseogerikkeietuddannelsesforløb.Tilforskelfrade

toførstnævntegrupper,somerfastansatte,ermedhjælpereløsarbejdere.

Anstaltsmedhjælperekanindkaldestilarbejdeellerafskedigesfradagtildag.

Alletregrupperbærersammeslagsuniformogintetnavneskilt.Deterdermedikke

muligtatskelnemellem,hvemdertilhørerhvilkengruppe.Blandtanstaltensindsatte

gårallerepræsentanterfordetuniformeredepersonaleidagligtaleunderbetegnelsen

”vagterne”.Vagternebliveruansetrangafdeindsattebetragtetsomensamletgruppe,

derskaludføresammefunktion.Iafhandlingenvildeindsattesbetegnelsefordet

uniformeredepersonalebliveanvendt.Dettevalgertagetforatfindeendækkende

betegnelse,derinkludereralleidennegruppe,samtidigmedatdensignalerer,

hvorledesdeindsatteopfatterpersonalet;somensamletgruppemenneskerderskal

holdedemunderopsynogkontrol–vagter.

18

1.3Struktur–enpræsentationafindholdogopbygning

Forudenenintroduktionsdelogetafsluttendeogsammenfattendekonklusionskapitel

erafhandlingenbyggetopovertredele:

1.delHistoriskehovedlinjerhartilhensigtatfindesvarpåafhandlingensførste

hovedproblemstilling:Hvordanhardetkronologiskemønsterværetforanstalternes

fremvækst?Hvilkesammenhængeerdermellemanstalternesfremvækstogændrede

socioøkonomiskeforholdiGrønland?Skerderentilsvarendeinstitutionsopbygning

knyttettilandresocialeproblemer?Foratskabegrundlagforhvorledesanstalten

adskillersigfrafængslet,beskriverdennehistoriskedelfordetførstefængslets

fremvækstogsamfundsmæssigefunktionermedafsætiklassiske,kriminologiske

værker.Dernæstindeholderdenhistoriskedelenbeskrivelseafanstaltensopkomstog

udviklingsamtdenhistoriskebaggrundforkriminallovenogfravalgaffængsleri

Grønland,ogudsendelseafDenjuridiskeEkspeditiontilGrønland.Sideløbendehermed

belysesdensamfundsmæssigudviklingiGrønlandmedsærligtfokuspåtidenfra

kriminallovenstilblivelseogtilidag.

2.delDetgrønlandskekontrolbilledeital,hartilhensigtatbesvaredendelaf

afhandlingensandenhovedproblemstilling,dervedrører,hvadderkendetegner

populationenafindsatteidegrønlandskeanstalter.Detteskervedførstatskabeet

billedeaf,hvaddetkriminalretligereaktionsapparatiGrønlanderoptagetaf,ogmod

hvemogmodhvaddenformellekontrolrettesmod.Detønskessåledesmeddennedel

atfølgestrømmengennemreaktionsapparatet,foratendeopmeddentungesteende–

anstaltensindsatte.Afhandlingensandendelerogsåenanalyseafhvilke

befolkningsgrupper,derrammesafanstalten.MedudgangspunktiPolitietsårsrapport

samtkriminalstatistikfraGrønlandsStatistikindledesmedenredegørelsefor

udviklingidenregistreredekriminalitetiGrønland.Herpåfølgeretkapitel,hvorden

anvendtemetodeforjournalstudietbeskrives.Idetfølgendekapitelanalyseres

populationenidegrønlandskeanstaltersetiforholdtildengrønlandskebefolkning.

Dettesetiforholdtilindsattessocioøkonomiskeforholdforudforindsættelsen.Og

endeligfølgeretkapitel,hvorderfokuserespåindsattesforholdunder

anstaltsopholdet,hvorderblandtandetbliversatfokuspåresocialiserendetiltag.

19

3.delHverdagslivianstalten.Formåletmeddennedeleratfindesvarpådendelaf

hovedproblemstillingen,derforholdersigtillivetianstalten:Ihvilkengrader

anstaltenåben?Hvorstorkontakthardeindsattemedsamfundetudenfor?Hvordan

forløberenalmindeligdag?Hvilketforholdsesmellemindsatteogansatte?Hvilke

hierarkier,alliancerogkonflikteropstårianstalten?Hvilkeforskelleoglighedersesi

forholdtilfængslet?Afhandlingenstredjedelerenkvalitativanalyseafanstaltens

dagligdagsetfradeindsattesperspektiv.Derindledesmedetmetodekapitel,hvorder

bliverredegjortforvalgafkvalitativemetoder.Dernæstfølgeretkapitel,hvorregler,

rammerogrutinerforanstaltsopholdiGrønlandbliverbeskrevet.Medhenblikpåat

kunneafdækkelighederogforskelletildentotaleinstitutionfølgerenpræsentationaf

Goffmansbeskrivelseafdentotaleinstitution,samtdekrænkelserindsatteitotale

institutionerpåføres.Derpåfølgerselvedenkvalitativedeloganalyse.Her

præsentereshverdagslivetianstalten,somanalyseresudfra,hvorledesindsatteog

øvrigepersoner,derharderesgangianstalten,opleverlivetoghverdagendér.

20

DelI.Historiskehovedlinjer

21

Medafhandlingenshistoriskedelerdetfordetførstehensigtenatbesvare

afhandlingensførstehovedproblemstilling.Såledesønskesdetatkortlæggedet

kronologiskemønsterforanstalternesfremvækst.Endvidereundersøges

sammenhængemellemanstalternesfremvækstogændredesocioøkonomiskeforholdi

Grønland.Ligesomdennedelvilsepå,hvorvidtderskerderentilsvarende

institutionsopbygningknyttettilandresocialeproblemer.

Medhjælpfrakriminologiskeklassikereerdethensigteniganskekortetrækatfølge

fængsletsopkomstogudvikling.Dennedelskalsessomudgangspunkttilatforstå

anstaltensfremvækstiGrønland.Samtidigmedatdenviludgøreetrammeværkfor

”hvaderfængslet”,tilsenereanvendelseogsammenligningidenkvalitativeanalyseaf

anstalten.DernæstfølgernoglehistoriskehovedtrækfraGrønlandshistorie,udvikling

afetklassesamfund,institutionsopbygningogetmodernesamfundsfremkomst.

HerunderdenhistoriskebaggrundforGrønlandskriminallov,fravalgetaffængsler,

samthvorledesfremvækstenafanstaltererforegået.

2.Fængslet

Ideflestesamfundverdenoversynesfængsletatværeenafdemestetablerede

institutioner,hvorfængselsstraffenerblevetennaturligdelafdenmoderneverden.

Måskenetopderforvækkerdetopsigt,atderangiveligtikkefindesfængsleriGrønland.

Foratforståom,ogigivetfaldhvorledesdegrønlandskeanstalteradskillersigfra

fængsler,erdetnødvendigtatforståfængsletsominstitution.

22

2.1Fængsletsopkomst

Indespærringafmenneskerersomsådanintetnytfænomen.Deterdogførsti1600‐

tallet,atdeførsteetableredefængselslignendeinstitutionerforalvorvinderfremi

Europa.HerfraharfængsletifølgeThomasMathiesengennemgåettrefaseriudvikling

ogfremvækst.DenførstefaseermedFoucaultsordkaldt”Denstoreindespærring”

(Foucault1991),somfandtstedi1600‐tallet,hvordersåsenvoldsomfremvækstaf

indespærringsanstalter.SammebetegnelsemenerMathiesenerdækkendeforden

europæiskeognordamerikanskefængselssituationisidstedelaf1900‐talletog

begyndelsenaf2000‐tallet.Mellemdissetostoreindespærringersesdenfase,hvordet

”modernefængsel”opstod(Mathiesen2007a:13).

2.1.1Denstoreindespærring

IGalskabenshistorie(Foucualt1991),fremhæverFoucaultåret1656medoprettelsen

afalmenhospitalet”Hôpitalgénéral”iParis,somenmilepælfordethankaldte”Den

storeindespærring”.IløbetaffåårblevmereendénprocentafindbyggerneiParis

spærretinde;fattige,arbejdsløse,forbrydereoggaleskullehusesundersammetag

(Foucault1991:48).SelvomalmenhospitaletsoprettelseiParisi1656blevsatsomet

skæringstidspunkt,såsderdogalleredei1575enloviEnglandom”afstraffelseaf

vagabonderogunderstøttelseaffattige”,somforeskrevoprettelseaf”Houseof

Correction”iallegrevskaber.Iløbetaf1600‐tallethavdeetnetværkbredtsigoverhele

Europa.IEngland,Holland,Tyskland,Frankrig,SpanienogItalienbarinstitutionerne

navnesomfængsel,tugthusellerhospital,meddettilfælles,atdebagdesammemure

rummedestraffefanger,ungeballademagere,arbejdsløseog”forrykte”(ibid.:51‐53).

Detparisiskealmenhospitalfremstodsomenkædeafinstitutioner,derhavdetil

opgaveat”rense”byen;”Frabegynnelsenavsatteinstitusjonernesegsomoppgaveå

forhindre”tiggerioglediggang–rotentillalluorden””(ibid.:54).

IfølgeFoucaulthavdedenstoreindespærringisinoprindelsedensammemeningover

heleEuropa:”Denutgjordeetavdet17.århundredessvarpådenøkonomiskekrisensom

rammetheledenvestligeverden:senkningavlønninger,arbeidsløshet,pengeknapphet”.

23

Medtugthuseoghospitalersomredskab,blevdergennem1700‐talletfundeten

løsningpåplaceringafarbejdsløseoglandsstrygere.Såledesgenvandtinstitutionerne

sinøkonomiskebetydningikrisetider,hvorantalletaffattigevoksede.Nårderikkevar

krise,fikindespærringenenandenbetydning.Herblevdenundertrykkendefunktion

nyttigiforholdtilarbejdskraften,hvordeindespærredeskullearbejdeforatbidragetil

allesvelstand.Endobbeltsidigfunktion,somifølgeFoucaultvarklar:”iperiodermed

fullsysselsettingoghøyelønningersørgerinterneringenforatdeteksistereretpotensial

avbilligarbeidskraft,ogiperiodermedarbeidsløshetreabsorbererdendeledigeog

beskyttersamfunnetmoturoogopprør”(ibid.:56‐57).

Idennefængselsinstitutionernesførstefase,opstodsamtidigenideologiom

rehabilitering.Desomblevplaceretiinstitutionerneblevsatiarbejde,mensamtidig

havdeinstitutionerneetmoralskansvar.”Hospitaletvarogsåenmoralskinstitusjonsom

haddeansvarforåavstraffeogirettesetteenvissmoralsk”hjemløshet”,somikke

fortjentenoenvanligdomstol,mensomhellerikkekunnerettesoppigjenutelukkende

gjennomangerogbot”(ibid.:63).Såledeserideologienomrehabilitering,hvorfangen

bringestilbagetilsamfundeti”funktionsdygtig”tilstand,ligesågammelsomselve

fængslet.Menenideologi,somikkefuldføresipraksis,kanvirketilslørende,idetden

giverensvirksomhed–fængslet–meningudenfaktiskatbliveudført(Mathiesen

2007a:41).

Meddettesynesdenstoreindespærringi1600‐talletsEuropaatfølgeetmønster,som

hererkortlagtafdennorskeprofessorKjerstiEricsson(Ericsson1974:181):

1. Massefattigdomiforbindelsemeddetkapitalistiskesamfundsfremvækstskabte

fareforsocialuro.

2. Myndighedernesætterindmedsocialpolitisketiltag,dvs.

masseinstitutionalisering,foratabsorberedensocialeuro.

3. Enbestemtideologivokserfrem,enideologisomkantjenetilatgiveen

individuelforklaringpåmassernessocialemisère.

24

2.1.2Detmodernefængselsfødsel

Sideløbendemedindespærringsåsetstraffesystem,dervarrettetmodatpåføre

kroppenpineifuldoffentlighed.Modslutningenafdet18.århundredebegyndte

straffenforforbrydelseratændrekarakter.Kroppensomafstraffelsensmålgledi

baggrunden,ogligesågjordedenoffentligetilståelseogafstraffelse.Istedetsynes

afstraffelsenatblivedendelafstraffeprocessen,somtildækkesmest.Dervedblevstraf

gjortabstrakt,hvorvishedenomstrafskulleafholdefolkfraatbegåforbrydelser.Fra

athavehaftkroppensomdetegentligemålforstraffenbliverkroppenetredskabeller

etmellemled,hvordenspærresinde,ogdervedfrarøvesindividetsinfrihed.Dermed

placereskroppenietsystemaftvangogberøvelse,forpligtelserogforbud(Foucault

2001:14‐15).

Denneproces,hvorændringenistraffengårfraoffentligbrutalogfysiskafstraffelsetil

indespærringidetmodernefængsel,erbeskrevetafFoucaultiOvervågningogstraffra

1975.MedetudtrykhentetfraThomasMathiesenkandenneforandringfra1700‐tallet

til1800‐talletbetragtessomfremkomstenafennysamfundsform.Ensamfundsform

dergikfra”demangeserdefå”,somtilfældetvarveddeoffentligescener–til”defå

serdemange”,somkendesimoderneovervågningsinstitutioner(Mathiesen1994:XV).

Fængslingmedhenblikpåforvandlingafsjælogopførselgjordesitindtog.IUSAstod

BlackstoneogHowardalleredeislutningenaf1700‐talletforudarbejdelseafen

reform,hvordeformuleredefængsletstredobbeltefunktion:Fordetførsteskulle

fængsletværealmenpræventivtvedattjenetilskrækogadvarsel,dernæstskulle

fængsletværemiddeltilfangernesomvendelse,ogendeligskullefængsletskabevilkår

foroplæring.DetteblevgrundlagetfordensåkaldtePhiladelphia‐model,derfiknavn

efterdetførste”moderne”fængsel,WalnutStreet‐fængsletiPhiladelphia,opførti

1790.Philadelphia‐modellenvarknyttettilfornyelseafdetpolitiskesystemiUSA,og

modellenblevsidenkopieretogvidereudvikletrundtomiverden.Etvigtigttrækved

dettefængselvar,atstraffenikkeskulleværeoffentlig.Befolkningenskullehave

kendskabtilforbrydelseogdom,menfuldbyrdelsenskulleskeistilhed.”Avstraffelsen

ogdenforbedringdenbøravstedkomme,ernoesomforegårmellomfangenogdemsom

bevokterham:Detteerprosessersomfremtvingerenforvandlingavheleindividet–av

25

hanskroppoghansvaner,veddetarbeidethandagligtvingestilåutføre;avhansåndog

hansvilje,veddenåndeligeogsjeleligepleiehanergenstandfor”(Foucault2001:113‐

115).

Overvågning

Iløbetafdet19.århundredeudviklesnogleinstitutionellemagtmetoder,somsesi

bådepsykiatriskehospitaler,forbedringsanstalterogfængsler,hvoralleformerfor

individkontrolfungererpåendobbeltmåde:”Delstvedelerogstemplerdenindividene

(somgal,ikkegal,farlig,ufarlig,normal,unormal),delstvangsanbringesog

differensieresde”(ibid.:179).Hensigtenvaratudskilledeunormale–måle,forbedreog

kontrolleredem.

TilatopnådettemåludvikledeJeremyBenthamenarkitektoniskmodel;Panoptikon1

ogmeddenneenideologi,derindebaratmagtenskulleværesynligogukontrollerbar

(ibid.:181)

Medpanoptikonbliverfangernekildentilderesegenundertrykkelse,dadekonstant

følersigovervågetudenreeltatvideomellerhvornårdetsker,fordresdetilatudøve

selvdisciplin.Fængslet–medsinovervågning–skalifølgeFoucaulttjenetoformål;at

iværksætteafstraffelseogindsamlevidenomfangerne.Derbliversåatsigeskabten

”fængsels‐maskine”,etlaboratorium,hvordetblevobligatoriskatføreet”moralsk

bogholderi”;”Fengsletskaltilstadighettappedeninnsatteforenkunnskapsomgjørdet

muligåomformedenstraffendeforholdsregeltiletforbedringstiltak”(ibid.:221‐223).

1Panoptikon‐modellenbestårafencirkulærbygninginddelticeller,dererligesåbredesombygningen,

oghvorenskillevægsikrer,atderingenkontaktermellemcellerne.Ibyggerietscentrumerplaceretet

tårn.Hvercellehartovinduer;hvordetenevenderindmodtårnet,mensdetandetsørgerfor,atlys

skinnerigennemcellen.Lysetsgennemstrømningfalderienvinkel,såcellenoplyses,ogmanfradet

centraletårnkanovervågealt,hvadderskericellerne.Samtidigsikrerlysetsindfald,atdetikkeer

muligtfracellerneatseinditårnet.Dervedskabesetunivers,hvorfangerneved,atdetilenhvertidkan

bliveovervåget,udendepånogenmådeeristandtilatvide,omdetrentfaktisksker(Foucault2001:

184).

26

Disciplinering

Gennemdet17.og18.århundredebliverdisciplinærevirkemidlermereudbredt,

hvilketførtetildannelsenafdet,Foucaultkaldtedetdisciplinæresamfund.Etstadig

størreantaldisciplinæreinstitutionerblevoprettet,ogmeddetsynesFoucaultat

kunneidentificeretreunderliggendeprocesser(Foucault2001:187‐190):

1.Disciplinenskifterfunktion;fraathavehafttilopgaveatneutraliserefarerogfiksere

uroskabendegrupperafbefolkningen,skaldisciplinentjenetilatøgeindividernes

nytte.

2.Dedisciplinæremetoderblivermereudbredt;pådenenesidestigerantalletaf

disciplinæreinstitutioner.Samtidigfårdelukkedeanstalter,udoverderesegentlige

funktion,pålægomatførekontrolmeddeleafomgivelserne.Desudensynesderat

opståkontrolcentreudoverdelukkedeinstitutioner,eksempelvisreligiøsegrupperog

velgørenhedsorganisationer.

3.Disciplinærmekanismerneblivergjortstatslige;hvorsærligtpolitietfikendisciplinær

funktion.Medpolitietopnåsengrænseløskontrolinstans,deriprincippettilstræberat

holdeopsynmedselvdemindsteting.

Medudviklingenafdedisciplinæremetoderfårelementærehersketeknikkerethelt

andetøkonomiskgrundlag.Medhjælpafdisciplinenbliverdetmuligtatafpasse

mængdenafmenneskertilmængdenafproduktion(ibid.:195).

Afdisciplinæreinstitutionererfængsletetkomplet,disciplinærtapparat.Dettagersig

afallesiderafindividet.Fralegemligudfoldelse,arbejdsevnetildagligopførselog

moral,deter”omni‐disciplinært”.Enuafbrudtpåvirkningafindividetogustandselig

disciplin.Meddetteopnåsmedfængsletetnærmesttotaltherredømmeoverde

indsatte(ibid.:209‐210).

27

2.1.3Frabehandlingtilennystorindespærring

Periodenfraslutningenaf1800‐tallettil1960ernestodiindividuelpræventionens

tegn,derbyggedepåentankeomatlovbryderenskullehelbredesogopdragesgennem

forskelligebehandlingstiltag,ligesomdommenskulletilpasseslovbryderens

personlighed.Meddettefulgteenrækkesærreaktioner,dervandtfremistartenaf

1900‐talletsomeksempelvissikringogforvaring,tvangsarbejdeforalkoholikereog

arbejdsskoleforungelovbrydere.Behandlingstankentogtilistyrkeomkring1950,og

nårdetgjaldtfængslerne,var”behandlingsoptimismen”storbådeiNordenog

internationalt(Dullum2009:37,Mathiesen2007b:277).

Iløbetaf1970ernebegyndtebehandlingstankenatsmuldre.Særligt

bemærkelsesværdigtidennetidvarenrapportfra1974foretagetafRobertMartinson,

derbyggedepåengennemgangaf231undersøgelserafbehandlingsoplægiUSAog

Europamellem1945og1967.Herafblevdethævdet,atderikkehavdeværetpåviselig

effektafbehandlingsprogrammeriforholdtiltilbagefald.Mottoetblevderfor”Nothing

Works”(Mathiesen2007b:277).

Detmåtteske,menteNilsChristie,idethanopsummeredenoglevæsentligeårsagertil

behandlingstankensfald:Fordetførstesåsenuærlighedvedhelesystemet.

Behandlingsstederneforlovbryderehavdeenpåfaldendelighedmedfængsler.

Tidsubestemtbehandlingafkrimineladfærdblevoplevetsomlangtmerepinefuld,end

dengammeldagsregulærepinestraf.Fordetandetvistedetsigatsystemetikke

helbredte.Menistedetkunnesystemetmedvidenskabeligforankringanvendestil

forskning.Fordettredjesåsen”løsagtig”anvendelseaffarlighedskriteriet.Detvarikke

muligtatforudsefarlighed,oghvemsomskulleunderkastessærligebehandlingstiltag.

Istedetblevlangtflereufarligeunderlagtbehandling–udenvirkning(Christie2005:

25‐27).

Dennyestoreindespærring

Fraslutningenaf1970erneogfremstartedeennyfase,sommanmedrettekankalde

”Dennyestoreindespærring”.EnbølgemedudspringiUSA,derhurtigtbredtesigtil

28

Europaogandredeleafverden.Udviklingensynespludseligogdramatisk,ogalleredei

1980ernebegyndtesamfundsforskereatslåalarm.Tiltrodsfordetteerudviklingen

fortsatstøt(Mathiesen2007a:14).

IdetrestorelandeUSA,RuslandogPolensesenmarkantopgangifangetalpr.100.000

indbyggere.IUSAvarfangetalleti2001på700pr.100.000indbyggere–detstørste

fangetaliverden,hvordervarforegåetenjævnstigningsiden1979.RuslandogPolen

sombeggeoplevedeetliberaliserenderegimeskifteomkring1990,havdepådennetid

etfaldifangetallet,menfremmodårtusindskiftetsåsatterenmarkantvækst.

IdetostorevesteuropæiskelandeEnglandogSpaniensåsenjævnogmarkantvæksti

fangetalletfremtil2000,hvorbeggelandei2002havdeetfangetalpålangtover100.

Canadaoplevedeenkraftigvækstfra1979til1993,hereftersåsetfaldfremtil2002,

udendogatnånedpå1979‐niveau.

IdemindreeuropæiskelandesåsenkraftigstigningiHolland,menknapsåmarkanti

denordiskelandefra1995‐2005.Fra2005synesdetnordiskefangetalathavefundet

etstabiltlejeellerenmindrenedgang,hvorfangetalletisamtligenordiskelandevarpå

under100pr.100.000indbyggere(HøigårdogHennum2011).

Ensærliggruppesynesatfyldebetydeligt;ubetingedestraffefornarkotikalovbrud.

Faktiskfylderdennekategorisåmegetistatistikken,atMathisenskriver:”…de

illustrerervekstenifengslenegodt,ja,fordivekstenifengsleneantakeligistorgradkan

førestilbaketildem”(Mathiesen2007a:20).

KampenmodnarkotikaføreroveraltiUSAogEuropatil,atdersættesindmedhårdere

straffe.INorge,someretafdelande,derharsathårdestindibekæmpelsenaf

narkotika,varmaksimumstraffeninarkosageri1964på6månedersfængsel.I1972

vardenpå10år,mensdeni1984varnåetoppå21årsubetingetfængsel–den

hårdestestrafmankanopnåiNorge.Ogdetstodsåledesklart,atdetøgedeprespå

fængslerneibetydeliggradskyldtesnarkodomme(Christie2000:60).

Dehøjeoghastigtstigendefangetalførtetilnyforskning,deranalyserer

sammenhængenmellemdenøkonomiskepolitikogennyogubarmhjertig

kriminalpolitik,hvorDavidGarlandsbogTheCultureofControl(2001)stårsometafde

29

centraleværker.Garlandserændringernesomenafslutningpåsenmodernismen,hvor

frygtenforkriminalitetbliverenstærkdrivkraft.Risikoogangstudsprungetaffrygt

fordetåbne,porøseogmobilesamfundaffremmede,somersenmoderniteten

(Garland2001:165).

IfølgeLöicWacquant(1999)indikererforskningrelaterettilborgernessocialeprofili

forholdtilretsligesanktioner,atarbejdsløshedogløstilknytningtilarbejdsmarkedet

medførerstrengeredomfældelseafdetiltalteindivider.Ligesomanklagedepersoner

udenarbejdeofteresættesifængselforforbrydelsersomnormaltafgøresmed

betingetdomellerbøder.Endvideresestendensertilatmanglendeevneellerviljetilat

tilpassesigarbejdslivetmindskermulighederneforstrafnedsættelse,prøveløsladelse

ellerløsladelseførtid(Wacquant[1999]2008:90).”Middelklassenidømmesbøder,

arbejderklassenfårbetingededommeogpjalteproletariatetsættesifængsel”(Aubusson

Cavarlayinibid.).

Megetersketmedfængselsinstitutionensidendenstoreindespærringi1600‐tallet,

mendengang,somidag,befolkesfængslerneistorgradafsammebefolkningsgruppe:

Samfundetsunyttigefattigfolk–”pjalteproletariatet”.

2.2Fængsletsfunktioner

Fængsletsominstitutionhareksisteretiflerehundredeår,hvilketburdeværeudtryk

for,atdervedbrugaffængslervarfundetensærdeleseffektivogbrugbarløsningpå

håndteringaflovbrydere.Detteerdogpåingenmådetilfældet.Ligefrastartenblev

fængsletstempletsomstraffeplejensnederlag.Alleredei1840‐1845blevder

formuleretsekskritikpunkter,derbegrundedefængsletsfejl(Foucault2001:236‐

239):

Fængsletreducererikkekriminaliteten;Selvomfængslerneudvidesellerderbliver

byggetflere,aftagerantalletafforbrydelserikke.Detsesatantalletaftilbagefald

nærmerestigerfremforatmindskes.

30

Fængsletfremkaldertilbagefald;Personerderforladerfængsletharstørrechanceforat

havneifængseligen,enddesomaldrigharværetfængslet.Enstordelafdesom

idømmesfængselertidligereindsatte.

Fængsletfabrikererforbrydere;Fængsletsfunktionsmådebyggerpåmagtmisbrug.Den

følelseafuretfærdighedsomdeindsatteføler,kangøredemmere”uregerlige”.Atblive

udsatforlidelsersomlovenhverkenharforudsetellerfastsat,kanføretilkronisk

raserimodomgivelserne.

Fængsletbegunstigerdannelsenafetmiljøafforbrydere,somersolidariskemed

hinanden,dannerethierarkiogerredetilkomplotter;Nyindsattelærerafandre

indsatte,ogindføresdervedientankegang,somladersamfundetfremståsomfjende.

Løsladtefangerslivsvilkårdømmerdemtiltilbagefald;Deovervågeskonstantafpolitiet,

harinogletilfældemeldepligttilmyndighederogrejseforbud,ogforflereerdet

umuligtatfindearbejde.Detmedførerafskyforsystemetogtilbagefald.

Fængsletfabrikererindirektenyeforbrydere;Denindsattesfamiliehavnerielendighed,

nårfamiliensoverhovedbliverfængslet.Dermederderrisikofor,atforbrydelsen

skabernyeforbrydelseridenøvrigefamilie.

Deterværdatbemærke,atdissekritikpunkterblevformuleretalleredei1840.Dettil

trodserderikkesketvæsentligeforandringervedinstitutionen,selvomdensamme

kritikharlydtimereend150år.Dengang–somnu–erpolitikere,forskere,

kriminalforsorgmedflereoptagetaf,hvorledesmanmindskertilbagefaldsprocenten

forløsladtefanger.Etselvskabtproblem,kunnemanfristestilatkaldedet.

IfølgeFoucaultharsvaretpåkritikkenfrastartenværetdetsamme;atdetvar

nødvendigtatreformereudfrafængsletsegnegrundprincipper.Deprincipper,som

stadigudgør”desyvalmengyldigereglerfordetgodefængsel”erfølgende(ibid.:239‐

241):

1.Forbedringsprincippet,fængselsstraffenshovedformåleratforbedredendomfældte.

31

2.Klassificeringsprincippet,deindsattebørisolereselleridetmindstefordelesudfra

straffensstrenghed,alder,anvendteforbedringsteknikkerogopnåedefaseri

forbedringsprocesserne.

3.Princippetommoduleringafstraffen,straflængdenbørkunnetilpassesihenholdtil

fangernesindividualitetogopnåederesultater.

4.Princippetomarbejdesomretogpligt,arbejdebørværeetafdevigtigstevirkemidler

ifangernesforandringoggradvisetilpasningtilsamfundet.

5.Oplæringsprincippet,dettilsigtesatdeindsattegivesenalmenoplæringog

opdragelse.

6.Princippetomtekniskkontroloverfængselsopholdet,fængselslivetbørkontrolleresog

varetagesafspecialiseretpersonale,sombesidderderettemoralskeogtekniske

færdighederderkræves,foratsikreatfangerneudviklersigidenrigtigeretning.

7.Princippetomtilkobledeinstanser,fængslingenbøropfølgesafkontrol‐og

hjælpetiltag,dersikreratfangerneføreshelttilbagetilsamfundet.Deskalikkeblot

holdesunderopsynefterathaveforladtfængslet,menstøttesoghjælpes.

VedatkasteetblikpådetnugældendeprincipprogramforDirektoratetfor

KriminalforsorgeniDanmark(DirektoratetforKriminalforsorgen1998),genfinder

manendelafdisseprincipper,somaltsåblevformulereti1800‐tallet.Måskeikkealle

principper,mendogerderintetnyttilført.Selvomfængsletfrastartblevbetragtetsom

enfiaskobådeiforholdtilresocialisering,tilbagefaldog”afkriminalisering”,leverdet

altsåstadigviderepådesammeprincipper.Hvadberettigersåfortsatfængslets

eksistens–enddaistadigstigendevækst?

Dedisciplinæremetoder,detfængselsagtigenet,somharbredtsigudoversamfundet,

menerFoucault,ersmåtekniskeopfindelser,somhargjortdetmuligtatudnytte

menneskemængdernesnytteeffekt.”Dendisiplinærepyramidedannetdenlillemaktcelle

hvoradskillelsen,samordningenogkontrollenavoppgaverblegjennomførtoggjort

32

effektiv.Ogdenanalytiskeoppdelingavtiden,gestene,kroppeneogkreftenedannetet

skjemasomlettlotsegoverføretilproduksjonsmekanismene”(Foucault2001:196).

HensigteneraltsåifølgeFoucaultatskabenyttigeindivideriforholdtiløkonomiog

produktionsforhold:”Vekstenidenkapitalistiskeøkonomipåkaldtedisiplinenssærskilte

formforøvrighet,menhvisalmeneprinsipper,metoderforunderkuelseavkropperog

krefter,iettorddens”politiskeanatomi”kaniverksettesgjennomhøystforskjellige

politiskestyresett,apparaterellerinstitusjoner”(ibid.).

Fængsletsnytteeffektiforholdtilproduktionsforholdeneogklassesamfundeternoget

derharoptagetmarxistisketeoretikere.IRuscheogKirchheimersklassiskeværk

PunishmentandSocialStructure([1939]2009)knyttesforskelligeformerforstraftil

faseridenøkonomiskeudvikling(RuscheogKirchheimer2009:8).Bag

fængselsstraffen,menteRuscheogKirchheimeratse,derlåetprofitmotiv:”Ofallthe

forceswhichwereresponsibleforthenewemphasisuponimprisonmentasapunishment,

themostimportantwastheprofitmotive,bothinthenarrowersenseofmakingthe

establishmentpayandinthewidersenseofmakingthewholepenalsystemapartofthe

state’smercantilistprogram”(ibid.:68‐69).Samtidigskulleforanstaltningenaf

fangerneskepådenmindstbekosteligemåde.Ideresundersøgelsefradet19.

århundredefinderforfatterneatanvendtestrafformer,somindespærringog

tvangsarbejde,samthårdhedenheriskalsesisammenhængmedudsvingpå

arbejdsmarkedet.Derskabesenformfor”reserve‐armé”,beståendeaflovbrydereog

løsgængere.Itidermedmangelpåarbejdskraftsesenstigningitvangsarbejde,hvor

mansøgeratudnyttedennereserve‐armé.Mensderiperiodermedarbejdsløshed–

overskudafarbejdskraft–sesenstigningibrugenafindespærring,dersamtidigskal

virkealmenpræventiv(ibid.:111‐113).Dermedvardetmuligtatkontrolleredendelaf

befolkningen,somvari”overskud”;desomikkegjordenyttepåarbejdsmarkedet,

tiggere,ballademagereogandreløsgængere.

Måskefængsletikkeførertilat”afkriminalisere”deindsatte,måskefængsletikke

formåratresocialiseresinefanger–måskedererenheltandenhensigtmedfængslet?

Atdømmeudfraovenstående,såerdetmuligtmedbrugaffængsletatholdeen

33

utilpassetognyttesløsgruppeafbefolkningenunderkontrol.Fængsletmåaltså

udfyldenoglesamfundsmæssigefunktioner,sidendetfortsateksisterer.

2.2.1Defemfunktioner

Vedatgennemprøveenrækketeorierpåfængslet;iforholdtildet

individuelpræventiveområdesomrehabilitering,uskadeliggørelseogindividuel

afskrækkelse,samfundsforsvar–teoriomalmenprævention,samtteoriom

retfærdighed,nårThomasMathiesenfremtilfølgende:”Fengsleter,foråsidetkort,en

fiaskoilysavsineegneformål”(Mathiesen2007a:205).Mathiesenerikkeoptagetaf,

hvorforfængsletopstod–menhvorforvifortsættermedatanvendedet.Hovedårsagen

tildenfortsattebrugaffængslerskyldes,atsamfundethargjortsigafhængigaf

fængsletpåennymåde.Fængsletharfåetnogleheltandre,ikke‐anerkendte

funktioner.Funktioner,somofficieltikkeerblevetgodtaget,ogderforikkeernoget,

derifølgeMathiesen,taleshøjtomhos”detbesluttendepolitiskeogjuridiske

etablissement”.Mathiesenmeneratkunneidentificerefemsådannefunktioner,som

fængsletstiltiendeudfylderisamfundet(ibid.:206‐209):

1.Hævnfunktionen;noglehandlinger,måskesærligtpersonfarligepåkalderfølelser,

somsorg,vredeogafmægtighedhosdeforurettedeogisamfundet,ogmeddettefølger

etønskeomenformforgengældelse.Fængsleterenmådeathævnesigpå.

2.Renovationsfunktionen;densamfundsform,somsesideflestevestligelande

indebærer,atderopstårgrupperudentilknytningtilarbejdsmarkedet–en

”overskudsbefolkning”beståendeafuproduktiveelementer.Dettekanværeenbrutal

påmindelseom,atdetproduktivesamfundharsinemangler.Tilopsamlingafdenne

overskudsbefolkningerindrettetforskelligeinstitutioner,heriblandtfængslet.En

skillevægmellemdetproduktive,velfungerendesamfundogoverskudsbefolkningen

gårlangsenfaktiskogsymbolskfængselsmur.

3.Afmægtighedsfunktionen;nårdenuproduktiveoverskudsbefolkningersattilside,

skaldethelstskepåensådanmåde,såmanikkehørermeretildem–førstderer

renovationsdelenfuldendt.Derfindesfleremåderatbringedennegruppetiltavshed

34

på,derprimærtudspringerafafmagt.Nårfangerifængsletisoleresfraomverdenen,

bliverdegjortafmægtigeiforholdtiloverordnede.Dervederdetletatbringedemtil

tavshed,ogkvælederesprotester.

4.Denafledendefunktion;etstigendeantalafdestørre,farligeoglovbrydende

handlingersomskerisamfundetbegåsafmagtfuldeindivider,selskabereller

interessegrupper.Dettekaneksempelviskommetiludtrykvedmiljøforurening,at

udsættearbejdereforlivsfarligearbejdsforhold,økonomiskunderslæbeller

produktionderødelæggerboligområder.Handlingersomdemestmagtfuldeiet

samfundharansvarfor.Mensfængselsstraffenhovedsageligtbrugesmodde”små”

lovovertrædere,hvishandlingerietsamfundsmæssigtperspektivermindreskadelige.

Årsagenhertiler,atlovgivningenerindrettettilatbelæggedissehandlingermedstraf.

Medfængselsstraffenerdetsåledesmuligtatafledeopmærksomhedenfradestørre,

virkeligfarligehandlinger,sommagtudøvernebegår.

5.Symbolfunktionen;skalsesiforlængelseafdenafledendefunktion.Nårenperson

sættesifængselstarterenstigmatiseringsproces,hvorpersonenbliverstempletsom

afvigende,eller”uren”.Dervedkanviandreopleveosselvsombedremennesker,der

ikkeerfarlige–viernormaleog”rene”.IfølgeMathiesenudsættesfangenforen

stigmatiseringsprocespåvejenindifængslet–mensderpåvejenudaffængsletaldrig

foregårenaf‐stigmatiseringsproces.Fangenforbliveruren,”engangforbryder–altid

forbryder”.Meddetteformårsamfundetatholdeengruppefangervedlige,forat

segmenteresineegnefortræffeligheder.

Fængsletersetilysetafsineegne–officiellemål–enfiasko.Menfængslethar

indarbejdetsigisamfundetvedatopnåfemsamfundsmæssigefunktioner.Ogmåske

heriskalårsagenfindestil,atfængsletbestårogtilstadighedekspanderer.

2.2.2Fængselidetnyliberalesamfund

MedudgangspunktiUSAanalysererdenfranskesociologLoïcWacquantisinbog

PunishingthePoor(2009),dennyliberalestatsfremkomstfravelfærdsstattil

straffestat,somskalsesitilknytningtildensåkaldtenyestoreindespærring.Forat

35

kunneforetageenanalyseafetnytmagtapparatstilblivelse,derbyggerpåsocial

utryghedogforatredegørefordenrestriktivestraffepolitik,derharudvikletsigiUSA

ogandrelande,griberWacquanttiltreanalytiskegreb:

Fordetførsteerdetnødvendigtatbrydemeddentraditionelle”forbrydelse‐og‐straf”

tankegang,somstadigfastholdesipolitiskeogvidenskabeligedebatterom

indespærring.

Fordetandeterdetnødvendigtatlaveensammenkædningmellemsocialvelfærdog

straffepolitik.Beggeområderudtrykkerregeringenshandlingermoddenfattige

befolkning,ligesombeggeområdererprægetafsammebehavioristiskefilosofi,derer

baseretpåafskrækkelse,overvågning,stigmatiseringoggradueretsanktionermed

henblikpåadfærdsregulering.”Welfarerevampedasworkfareandprisonstrippedofits

rehabilitativepretensionnowformasingleorganizationalmeshflungatthesame

clientele…”Meddetteusynliggøresproblembefolkningenvedpådenenesideattvinge

demvækfraoffentligbistand,ogpådenandensideatholdedembaglåsogslå–eller

atpressedemudiperiferesektorerafdetsekundærearbejdsmarked.

Fordettredjeskaldergøresopmeddensædvanligemodsætningmellem

materialistiskeogsymbolsketilgange,sådetblivermuligtatsammenkæde

instrumentelleogekspressivefunktionervedstraffeapparatet.Vedatsammenholde

kontrol‐ogkommunikationsanliggender,styringafudsattebefolkningsgrupperog

fremhævelseafsocialeskel,bliverdetmuligtatanalyserehvordanekspansionog

omformningaffængslethargenskabtdetsociosymbolskelandskabogstatens

fremtrædelsesform(Wacquant2009:287‐288).

IsinanalysetagerWacquantafsætiBourdieusmodelomstatenshøjreogvenstre

hånd2,hvorvenstrehåndstårforden”feminine”side,derermaterialiseretved

omkostningsfuldeministeriermedsocialefunktioner.Menshøjrehåndden

”maskuline”side,harbeføjelsertilatføreøkonomiskdisciplingennem

budgetnedskæringerogskattereguleringer.HerønskerWacquantatføjepoliti,

retsvæsenogfængslettilstatenshøjrehånd(ibid.:289).

2Eksempelvisi:Bourdieu,Pierre(1999):TheAbdicationoftheState,s.183

36

Dennyestatsmagt,medUSAsomforbillede,erbaseretpåsocialutryghed.Den

indebæreretskiftfrasocialpolitiktilstraffepolitik,ogkoloniseringaf

velfærdssektorensordningergennemtilførelseafdenovervågendeogstraffendelogik,

derkendetegnerfængselsområdet.Ennyprioriteringafpligterfremforrettigheder,

sanktionerfremforstøtte,enbarskretorikom”medborgerskabetsforpligtelser”,en

militantfremhævelseafstatensmagttilatindespærrefattigeballademagere

(bistandsklienterogkriminelle).Samtidigfremhævesstatenslederesomsamfundets

beskyttere.Disseelementerermedtilatfremhæveogfremmeovergangenfra

velfærdsstatens,omsorgsfulde”nannystate”tildenstrenge,nyliberale”daddystate”

(ibid.:290).

Enensidigovervågningafdefattigefrastatensvenstrehåndbliverafløstafendobbelt

reguleringaffattigdom.Detteskervedensamordningafetstraffendevelfærdssystem

ogetomhyggeligtogmagtfuldtstraffebureaukrati,hvordersesenvedvarende

indskrænkningafvelfærdssystemetogenukontrolleretudbygningaf

fængselssystemet.”Theinstitutionalpairingofpublicaidandincarcerationastoolsfor

managingtheunrulypoorcanalsobeunderstoodbypayingattentiontothestructural,

functional,andculturalsimilaritiesbetweenworkfareandprisonfareas”people

processinginstitutions”targetedonkindredproblempopulations”(ibid.:291).Dette

giversigtiludtrykgennemennedbrydningafoffentligbistand,derindebærer

begrænsningafadgangtilsystemet,ogenforkortelseaf”ophold”påoffentligbistand

oghurtigereudslusning,somharmedførtetmarkantfaldiantalafbistandsmodtagere.

Mensdetstikmodsattegørsiggældendeiforholdtilfængsler.Hersesatadgangener

blevet”lettere”,opholdenelængereogprøveløsladelserbetydeligtsværereatopnå,

hvilketindebærerendramatiskvækstifangepopulationen.Endvideresesatden

operationellekonvergensmellembistands‐ogstraffepolerne–særligtiUSA–

indebærer,atbrugernessocialeprofilerstortsetidentiske.Deernærtknyttettil

hinandeniformafslægtskab,ægteskabogsocialebånd,ogdeborhovedsageligtide

sammefattigekvarterer,medudsigttildensammetrøstesløsehorisontfrabundenaf

samfundet(ibid.:292).

Dennyestyringaffattigdom,somudspringeriUSA,medhenblikpåatnormalisere

socialutryghed,giverbegrebet”fattighjælp”ennybetydning:Straffendeindespærring

37

tilbyderhjælpikketildefattigemenmoddefattige.Medmagtbliverdetmuligtatfåde

mestforstyrrendeelementertilatforsvindefrakøentilbistandshjælpovertilde

overfyldtefængselsceller(ibid.:295).

Denstraffendeindespærringharvistsigatværeensærdelesvellykketpolitiskstrategi.

Vedathavesikkerhedmodkriminalitetsomførsteprioriteterdetlykkedespolitikere

ogembedsværketatkanaliseredendiffuseklasseangst,somopstodvednedbrydningaf

velfærdsstaten,iretningmod”gadekriminelle”ogbistandsmodtagere.Indespærringaf

byensmarginaliserede,tilbagetrækningafdetsocialesikkerhedsnetogøgetbrugaf

politiogfængselkombineretmedensammensmeltningaffængselogbistander,mener

Wacquant,dybestsetenøvelseistatsopbygning.Dennefornyelseharbredtsighurtigt

ogeffektivtiUSA,ogdenerstadigundervejsidesamfund,derforsøgerattilpassesig

detamerikanskemønster(ibid.:304).

Etcentraltideologiskprincipvednyliberalismener,atdenvarslerfremvækstafsmall

government;indsnævringafdetovervældendevelfærdsregimetilethurtigtogeffektivt

arbejdsregime.Derskalinvesteresihumankapital,ogindividerneslysttilatarbejdeog

væregodemedborgereskalfremmesgennem”partnerskaber”,dermotiverertil

selvstændighedogforpligtertilattagebetaltarbejde.Menipraksisviserden

nyliberalestatenandenside.Mensderisamfundetsøverstetoptilstræbesenlaissez‐

faire‐styring,hvorderslækkespåkontrollen,oglevevilkårforbedresfordesomhar

økonomiskogkulturelkapital,såerdetaltandetendlaissez‐faireforde,sombefinder

sigisamfundetslaverelag.Hersessnarereenhård,autoritærkontrol,derinsistererpå

atdiktereunderklassensadfærd.Smallgovernmentpådetøkonomiskeområdeafføder

biggovernmentpådetdobbeltsidedeområde,somvedrørerarbejdsregimeog

strafferet.Meddettesesdenindgribende,udbredteogbekosteligestraffestatsometaf

nyliberalismenskonstituerendeelementer,somblandtandetkommertiludtryk

gennem”fængselsbulimiiUSAogpolitivanvidiVesteuropa”(ibid.:308‐310).

Mensfængsleti1960ernebarbehandlingstankenmedsigogsøgteatresocialisere

indsatte,syneshensigtenmeddetnyliberalefængselprimærtatværeudelukkelsefra

samfundetafenbestemtgruppemennesker.Fængsletskalikkereformeredenenkelte,

menopbevareengruppe”skadeligeelementer”,somalmindeligeborgereskal

38

beskyttesmod.Vedbrugaffængsletbliverdetmuligtatholdedissemenneskervækfra

gaden,kontrollere,isolereoguskadeliggøredem.Idetnyliberalesamfunderenhver

”sinegenlykkessmed”–ogsinegenulykkes.Fængsletopsamlerdesomvalgteden

destruktivevej–afvigerne,oggennemtydeliggørelseafafvigelsenbekræftesden

almindeligeborgerisinegennormalitet.Detnyliberalesamfundaccepterer,atder

findesgruppersomhverkenkanellerskalintegreresisamfundet,istedetskalde

kontrolleres.Ogmedenhyppigereoglængerebrugaffængselsstraffenbliverdet

muligtatneutraliseredentrussel,somdennegruppemåtteudgøre.Selvomsamfundet

undergårstørreellermindreforandringer,syneséntingatværesikkert;deterstadig

densammebefolkningsgruppesomrammeshårdestaffængslet–deudstødteog

marginaliserede,samfundetsfattigfolk–”pjalteproletariatet”.

Hensigtenmeddettekapitelharværetattrækkedestorelinjerifængsletsudvikling

medhjælpfraklassiskekriminologiskeværker.Derersåledesikkegåetindide

uenigheder,dermåtteværemellemforfatterne.

3.Grønlandsmødemedeuropæerne

Mensfængsletvoksedefremogudviklingenafdetmodernefængseltogtiloverdet

mesteafEuropa,varkoloniseringenafGrønlandgodtpåvej.Mødetmellem

europæerneogdenlillegrønlandskebefolkningblevbegyndelsentiletkulturmøde,

somdekommendeårførtetilmarkanteskiftidengrønlandskelevevisogfik

indflydelsepåalleaspekterafsamfundslivet–ogdermedogsåretsudviklingen.

Årenefra1721tilca.1782betegnesalmindeligvissometableringsfasenfor

koloniseringenafGrønland.Idenneperiodeblevenadministrationsstrukturfastlagt,

somblevfastholdttillangtopidet20.århundrede.IåreneefterHansEgedesankomsti

1721blevenlangrækkedansk‐norskemissions‐oghandelsstationerlangsden

grønlandskevestkystetableret.Fra1776blevhandelendrevetafstatenogorganiseret

iDenKongeligeGrønlandskeHandel(KGH),somfikmonopolpåbesejlingafGrønland.

PådettetidspunktvarallekolonierpåkyststrækningenfraJulianehåb(Qaqortoq)til

39

Upernavikanlagt3.MedInstruksenaf19.april1782,blevGrønlanddeltitodele,sydog

nord,ogadministrationsprincippernefordenæstemereend150årblevfastlagt

(Sørensen1983:11‐12).

3.1Ordensogretsmyndighedudvikles

Medinstruksenaf1782blevogsådenførstesåkaldte”straffelovsparagraf”formuleret.

Instruksenvarhovedsageligttænktsomeninstruksfor,iførsteomganghvordan

handelensoghvalfangstensfolkskulleopføresig,ogiandenomganghvorledesalle

andreilandet,ansatteellerudsendteskullerettesig(Gad1974:146).

Instruksens4.postbaroverskriften”Omgrønlænderne”,hvordetaf§1fremgik,

hvorledeshandelensbetjente,mandskabogøvrigeeuropæereiGrønlandskulleomgås

lokalbefolkningen.Herfremgikdet,atde:”børmedKierlighedogSagtmodighed

omgaaesIndbyggerne,væredemtilHielpihvadmankan,foregaaedemmedgode

Exempler,samtnøietilsee,atdemingenUretellerOverlastinogenMaadevederfares”

(Instruksenaf1782,4.post,§1).

Instruksengavingenreglerfor,hvordangrønlændereskulleagere,ligesomdersåvidt

muligtikkeskulleværenogenindblandingoverfordengrønlandskebefolknings

indbyrdeskonflikter.Men”skullenogetusømmeligtafGrønlænderebegaaes,somenten

TyverieellerandregroveLaster,damaaeKiøbmandenmedalLemfældighedformane

demtilatafstaaederfra.FrugterdetteikkeellerForseelsenersærdelesgrov,straffesde

derforefterOmstændighederneogForbrydelsensBeskaffenhed”(ibid.).

Detvardermedoptilkøbmanden,handelen,atvurdere,hvadderblandtgrønlændere

kunnebetragtessom”grovelaster”.Mendervardogtaleomenopsplitningiforholdtil

hvem,derkunnedefineressomgrønlændere.Børnafdansk‐norskeudsendtemændog

grønlandskekvindergikunderbetegnelsen”blandinger”,forhvemdergjaldtsærlige

3Østgrønlandblevførstkolonisereti1894,menspolarområdetThule(KapYork)førstovergiktilden

danskestati1937(Andersen1993:21).

40

regler4(Gad1974:141).Denneopsplitningmellemdansk‐norsk,grønlændereller

”blandinger”gjordesigogsågældendeiforholdtilindgåelseafægteskab5.Ved

koloniseringenblevdersåledesskabtensociallagdelingidengrønlandskebefolkning,

idetdergjaldtforskelligereglerfor”ægte”grønlændere,”blandinger”oggrønlændere

giftmeddanskere.

Frainstruksensindførelsei1782ogtilstartenaf1800‐talletsyntesderikkeatske

nævneværdigeændringeriretsforholdeneiVestgrønland.DogmenerFinnGad,atder

kansporessvageforandringeriretsopfattelsen,hvordemedtidenskabtefleresociale

lagibefolkningenaffødteenkelteproblemeriretlighenseende.Problemerog

konflikterblevdogløstved”manklaredesigigennemfratilfældetiltilfælde,delvispå

grundlagafgrønlandsktradition,delvisvedsimpelfornuft”(ibid.:246).

I1908blevforstanderskaberneerstattetafkommunalråd,beståendeafpersonervalgt

blandtdengrønlandskebefolkning,stadigmedenordenshåndhævendefunktionog

medinspektørensomøverstemyndighed.Enadministrativreformi1925førtetilen

to‐delingafkommunalrådetsbeføjelserogaldomsmyndighedblevoverdragettilde

nyoprettedesysselråd.Detvardogkungældendeforlovovertrædelserbegåetaf

grønlændere,idetdetudfraLovnr.134af18.april1925varbestemt,atdanskereog

”personer,dererfødtudenforGrønland,medmindredesaafremtdevarfødtiGrønland,

vildehøretildetgrønlandskeSamfund”,stodunderdansklovgivning(Senholt1985:5).

Medsysselrettenblevdertagetskridtiretningmodetformaliseretretssystem,somvel

atmærkekunindbefattededengrønlandskebefolkning.Ogmeddettekanudviklingen

medindførelseafretogreguleringsessometlediovergangenfraetstatsløsttilet

statsorganiseretsamfundmeddertilhørenderetssystemogordensmyndighedskåret

efterenvestligskabelon(Lauritsen2003:52).

4Instruksensbestemmelsergjaldtfordrengefra”blandedeægteskaber”,ogsomvaransatiKGH.Ellers

var”blandinger”retligsetgrønlændere,nårdeopholdtsigiGrønland.DesomkomtilDanmarkmåtte

underkastesigdansklov,ligesomdetstoddemfritforatbosættesigiDanmark(Gad1974:141).

5Ægteskaberblevkategoriseretifiregrupper:1.Europæereindbyrdes.2.Europæereog

”grønlænderinder”.3.”Blandingere”oggrønlændere.4.Grønlændereindbyrdes.Idetreførste

kategoriervarderreguleringvedr.hvemdermåttegiftesig,mensidensidstekategorivarproblemeraf

organisatoriskartiforholdtildøbtevs.udøbte,samtpolygami(Gad1974:190).

41

3.2Ændringeridetgrønlandskesamfund

SomnævntstraktedenkoloniserededelafGrønlandsigi1880fraJulianehåbtil

Upernavik,fordeltpå12kolonidistrikter6.Omendlandetrentgeografiskervældig

stort,mereend2.500km.franordtilsyd,erdertaleomenlillebefolkning.I1880

boededer10.000personeriVestgrønland,hvorafde280vareuropæere–primært

danske.50årsenerei1930varbefolkningeniheleGrønlandpå16.901personer,

hvorafde413vareuropæere.I1950,femårefterkrigen,varbefolkningeniGrønland

stegettil23.642personer,hvorafantalletafeuropæerenuudgjorde1.061(Sørensen

1983:212).

Samtidigmedbefolkningstilvækstenblevhusstandenesgennemsnitligestørrelsestadig

mindre.Fra1890til1930faldtdetgennemsnitligeantalbeboerepr.husstandmed

omkringtopersoner,fra8,4personeri1890til6,1personeri1930.Befolkningen

boedespredtlangskystenfordeltpåbopladser,hvordenspredtebosættelsevaren

vigtigforudsætningforstabilsælfangst.Fra1900‐talletsåsentilbagegangiantal

bopladsersomfølgeafnedgangisælfangstenogfremkomstaffiskeriet;såledesvarder

181beboedestederiVestgrønlandi1901,mensdeti1938varfaldettil164beboede

steder.Detvarsærligtdemindrestedermedunder50beboere,somblevreduceret,

mensantalletafbopladsermedover100beboerevoksede(Andersen1993:22‐23).

Koloniseringenogdeneuropæisketilstedeværelsesatteogsåsitprægpåsamfundets

erhverv,eftersommangegrønlændereefterhåndenblevbeskæftigetindenforden

dansklededehandels‐ogmissionsvirksomhed.Såledesvar13,8pct.afdegrønlandske

erhververei1911beskæftigetindenforeuropæiskeerhverv,såsomadministration,

handel,kirkeogskole,mens84,2pct.varbeskæftigetigrønlandskeerhvervsom

fangereogfiskere.I1945vardethele33,9pct.afdegrønlandskeerhververesomvar

beskæftigetieuropæiskeerhverv.Indenfordetraditionellegrønlandskeerhvervsåsen

omlægningiløbetaf1900‐tallet,idetsælfangstensomnævntgiktilbage.Samtidigmed

6Julianehåb(Qaqortoq),Frederikshåb(Paamiut),Godthåb(Nuuk),Sukkertoppen(Maniitsoq),

Holsteinsborg(Sisimiut),Egedesminde(Aasiaat),Christianshåb(Qasigiannguit),Jakobshavn(Ilulissat),

Ritenbenk,Godhavn(Qeqertarsuaq),UummannaqogUpernavik.

42

dennetilbagegangsketeetopsvinginyeerhvervsomfiskeriogfåreavl.Denne

erhvervsomlægningførtetilændringerisamfundet,hvorderblevoprettetstationerpå

landtilforarbejdningaffisk.Ligesomantalletaftræbådeejetafgrønlænderesteg

markant.Pengeøkonomienblevmerefremtrædende,hvorindhandlingafgrønlandske

produkterblevfordobletfrastartenaf1900‐talletogfremtil1930erne.I1925blevder

medlovomGrønlandsstyrelseindførtobligatoriskundervisningidanskiskolen,og

samtidigblevderindførtskolepligtfrabørnenes7.til14.årsvarendetildetdanske

system(Sørensen1983:39‐60).

3.3AndenverdenskrigsbetydningforudviklingeniGrønland

Daderi1939udbrødkrigiEuropastandsedealforbindelsemellemGrønlandog

Danmark,ogdedanskelandsfogederiGrønlandindgikderforhandelsaftalermedUSA.

FraGrønlandblevkryolittendenafgørendeeksportvare,mensUSAsendteforsyninger

afdagligvarertilGrønland.Dermedblevdengrønlandskebefolkningpræsenteretfor

nyetypervarer.

Iapril1941indgiklandsfogederneogdendanskerepræsentantiUSAenoverenskomst

medamerikanerne,dergavUSArettilatanlæggebaseriGrønland.Ijuli1941startede

opførelsenafflyvepladseniNarsarsuaq.Vedkrigensafslutninghavdeamerikanerne17

stationeroverheleGrønland,heriblandtfireflyvepladser,somUSAharbevaretefter

krigen.

Førkrigenhavdenyhedsformidlingentiloffentlighedenværetforholdsvissparsom.En

gangårligtblevdetgrønlandskeblad”Atuagagdliutit”udsendttilsamtligehusstande.

Manvardogkortførkrigensudbrudstartetpåattelegraferekortfattedenyhederfra

Godthåb,somblevopslåetiHandelensbutikker.Dettesystemfortsatteefter

adskillelsenfraDanmark.I1941blevdertagetinitiativtilatforbedrenyhedstjenesten

vedatopretteenradiofonistationiGodthåb.Hveraftenblevderherfraudsendten

timespressepådanskoggrønlandsk,hvorstoffetvarhentetfraudenlandske

radiokanaler,foredrag,musikoginterview.Dettemedførteenmarkantforøgelseaf

informations‐ognyhedsstrømmen,selvomderkunvarfåradioer;i1942varderca.

43

100modtagere,i1945varantalletstegettil400.Folkforsamledesderforhosnaboer

ogiforsamlingshuseforathøreradio.

Påskoleområdetmedførtekrigen,atderblevoprettetendanskskolefor

embedsmændenesbørn.Tidligerehavdedanskefamiliervalgtatsendehalvstorebørn

tilDanmarkforvidereskolegang.MedadskillelsenfraDanmarkvardetteikkelængere

muligt.Derforblevderi1942tagetskridttilatoprettedanskeskoler.Detvarikkekun

danskebørn,somkunneoptages;detblevudelukkendeforlangtatbørneneanvendte

dansksom”naturligtudtryksmiddelogkunnefølgeenundervisningpåfuldstændig

dansk”.

ForGrønlandbetødkrigenaltsåstoreændringer.Forsyningaflandetogafsætningaf

produktersketeviaUSA,ogstyretafGrønlandblevcentraliseretiGodthåb.Ligesom

denamerikansketilstedeværelsepåbasernebragtegrønlændereikontakttil

menneskerfranyedeleafverden.Nyhedsformidlingenblevmereudbredt,ogde

grønlandskedebatindlæg,sombegyndteatdukkeopunderkrigenssidsteår,indeholdt

forestillingeromhvilkeemner,derskulletagesopefterkrigen.Dettevarblandtandet

ønsketomligelønmellemgrønlændereogdanskere,udvidetundervisning–ogsåi

dansk,samtenensartetretsstillingforgrønlændereogdanskere(Sørensen1983:89‐

114).

4.Grønland,etlandudenfængsel

DaGrønlandogDanmarkblevgenforenetefterkrigen,måttedendanskepolitik

vedrørendeGrønlandtagesoptilrevurdering.Ensærligretsstillingforgrønlændere

havdetættilknytningtildenbeskyttelsespolitik,derblevført,hvormanhavdeforsøgt

atafspærreGrønlandforandrenationer.VedatåbneGrønlandmodrestenafverden,

rejstedersigkritikafretstilstanden,ogblandtandetGrønlandslandsrådstillede

spørgsmålveddetrimeligeiathavesærligeretsreglerforgrønlændere.Danskerei

Grønlandstodstadigunderdansklov,hvilketipraksisbetød,atderkunsjældentblev

skredetkriminalretligtind.Mensdeuskrevneregler,somgjaldtforgrønlændere,betød

envistilfældighedogudprægetlokalretspraksis(Senholt1985:32).

44

PåbaggrundafdenrejstekritikbesluttedestatsministerHansHedtoftijuni1948at

udsendeenekspeditiontilGrønland.Formåletvar,atekspeditionensdeltagereskulle

undersøgeretstilstandenilandetogstilleforslagtildenfremtidigegrønlandske

retsorden.

4.1DenjuridiskeEkspeditionogdensundersøgelser

StatsministerensudsendelseafDenjuridiskeEkspeditionskullesessomen

imødekommelseafdenrejstekritik,ogatdervaropståetetønskeomfasteregler,samt

etbehovhosdengrønlandskebefolkningomatbliveligestilletmeddanske.Som

deltagereiekspeditionenhavdeGrønlandsstyrelseudpegetsekretær,cand.jur.Verner

Goldschmidt,ogjustitsministerietiDanmarkudpegedesekretær,cand.jur.Per

Lindegaard.UnderopholdetblevekspeditionensuppleretmedGoldschmidtshustru,

cand.jur.AgneteWeisBentzon,somligeledesvarudpegetafGrønlandsstyrelse.

FormålogmetodeforDenjuridiskeEkspeditionvarnedfældetieninstruks,som

ekspeditionengengavisinbetænkning:

”Ifølgedenforekspeditionenudfærdigedeinstruksaf13.juli1948varopgavenunderet

årsopholdiGrønlandatforetageenundersøgelseaf,hvorvidt,ogibekræftendefald

hvilketomfangdetvilværemuligtatindføredeiDanmarkgældenderetsreglerforden

delafdengrønlandskebefolkning,somstårunderdensåkaldtegrønlandskeret.

Undersøgelsenskulleomfattecivilretten,strafferetten,procesrettensamtdendelafden

offentligeret,dervedrørerbefolkningensadgangtillokaltselvstyreogeventuelle

fremtidigedeltagelseidendanskerigsdagslovgivendearbejde.Ekspeditionenskulleved

rejseriSydogNordgrønlandbortsetfraThuledistriktforetageundersøgelseraf

kommunerådsogsysselretsprotokoller,føreforhandlingermedmedlemmerafde

grønlandskerådogdegrønlandskeogdansketjenestemændsamtoverværeretsog

rådsmøder.Omundersøgelsenskulledertilstyrelsenafgivesenbetænkningindeholdende

enbeskrivelseafdenbeståenderetstilstandogafdemuligheder,”somdesærlige

grønlandskeLivsforholdfrembyderforIndførelseafdanskeRetsreglerindenforde

ovennævnteforskelligeRetsområder””(DenjuridiskeEkspedition1950:2).

45

DenjuridiskeEkspeditionopholdtsigetåriGrønland,hvorderejstelangshele

Vestkystenogbesøgtesamtligekolonisteder,etflertalafudstederneogenkelte

bopladser.Menekspeditionennåede,ioverensstemmelsemedinstruksen,hverkentil

ØstgrønlandellerThuledistrikt,dervardestedermedmindsteuropæiskkontakt.

Underderesrejsegennemgikekspeditionensdeltageresyssel‐og

kommunerådsprotokollerfra1935til1948.Deførteforhandlingermedmedlemmeraf

degrønlandskerådogudsendteembedsmænd.Iforholdtilkriminalitetsundersøgelsen

blevderforetagetinterviewforatskabekendskabtilhverenkeltlovbryders

levnedsforløb.EkspeditionenblevassisteretaftolkenGuldborgChemnitzpå

størstepartenafrejsen(ibid.).

ResultatetafDenjuridiskeEkspeditionsarbejdeblevrapporteretienseksbinds

betænkning,somindgikiGrønlandskommissionensanbefalingerindenforretsvæsenet

i1950.DesudendannedebetænkningengrundlagforRetsplejelovforGrønland

(ikraftsat1951)ogKriminalloven(ikraftsat1954).Idefølgendeafsnitvilendelaf

ekspeditionensfundindenfordetkriminalretligeområdeblivesammenfattet.

4.1.1DenjuridiskeEkspeditionomkriminaliteteniGrønland

Denoprindeligeinuit‐befolkningsopretholdelseafsocialordenharbetagetendel

europæere,vedderesførstemødemedGrønland.DenjuridiskeEkspedition

fremhæverogsådenneharmonihosdenfør‐koloniseredebefolkning,idetderefererer

tilHansEgedesRelation,hvorihanberetter,atder”IGrønlandsågodtsomikkefandtes

misdædere,skøntdermangledelove,øvrighedogstraf”(DenjuridiskeEkspedition1950,

bind5:78).

IsinbetænkningharDenjuridiskeEkspeditionforsøgtatbeskrive

kriminalitetsudviklingeniperioden1938til1948.Detfremgårafopgørelserne,atden

registreredekriminaliteterstegetmarkantiperioden,menderertaleomenujævn

stigningafbrudtafstorefald.Dettetolkerekspeditionensometresultataf,at

retsforfølgelsenharværetsvingendeidisseår.Omendderiekspeditionenstabellerer

enrækkeforbeholdogmangler,såfremgårdetdogtydeligt,atformuekrænkelser

46

udgørlangtdenstørstegruppe,hvorisærtyverifraoffentliginstitutionvejertungt.I

1938udgjordeformuekrænkelser75pct.afsamtligebehandledekriminalsager,mens

talletfor1948varpå40pct.Dennæststørstegruppevarforbrydelsermodlivog

legeme,hvorsagervedrørendeudbredelseafkønssygdommevarafovervejende

betydning(ibid.:80‐82).

Indenforalleforbrydelseskategorierkonstateresenstigningfra1938til1948.En

stigningsomifølgeekspeditionenalleredetagersitudspringvedkoloniseringen,hvor

deneuropæiskekulturtrængteindogpåvirkedelandetsnormer,ogfortsatgjordesig

gældendeidenundersøgteperiode:”Bortsetfradesmåisoleredestederer

moralopfattelsenefterhåndensåprægetafusikkerhed,atdetfrembyderikkeringe

vanskelighederforbefolkningenatvide,hvaddererforbudt,oghvadderertilladt”(ibid.:

85).

Medindførelseafnyteknik,nyebetalingsformerognyekulturellepåvirkninger,som

vartilfældetmedmødetmedeuropæerne,udvikledesigogsånyeformerforlovbrud.

Ekspeditionennævnerblandtandet,atvedanvendelseafskriftligebetalingssedlertil

brugvedudbetalingforudførtarbejdeogindhandledevarerfulgteforbrydelsermed

dokumentfalsk.OgefterderblevindførtbileriGrønlandopstodforbrydelsen

motorkørseliberusettilstand.Tilatbelyse,hvorledesnyteknikogtraditionelfangst

stødersammennævnerDenjuridiskeEkspeditionensagfra1935,hvorenfangerfraet

udstedaffyredeskudmodenrejetrawler.Fangerenoghansudstedsfællermente,at

trawlerenstilstedeværelseifjordenødelagdefiskeriogfangstforholdforbefolkningen.

Forudherforhavdedegennemkommunerådetforsøgtatfåudstedtforbudmod

fartøjetstilstedeværelseidenpågældendefjord(ibid.:86).Endviderenævnes,atder

såsenrækketilfældeafvoldmodlokale,derhavdeanskaffetsigmotorbåd.En

problematiksomogsåskildresidendanskespillefilmQivittoq(fjeldgænger)fra1956,

hvorbygdensstorfangerlatterliggøresisitforsøgpåatomstillesigtilfisker,oghvor

handerforvælgeratgåtilfjelds.

IfølgeDenjuridiskeEkspeditionsesderenforbindelsemellemindtagelseafalkoholog

kriminalitet.Afekspeditionensmaterialefremgårdet,atudaf4,1pct.afsamtlige

behandledesageri1938vartiltaltepåvirketafalkohol,daforbrydelsenblevbegået.

47

Foratfåetindtrykaf,hvilkeforbrydelseskategorierdersærligtvarberørtaf

alkoholindtagelse,harekspeditionenlavetenanalyseafårene1946‐1948.Heraf

fremgårdet,atisærforbrydelsermodlivoglegeme,hvor67pct.afsamtligesager

angikpersoner,dervarpåvirketafalkoholigerningsøjeblikket.Dettefår

ekspeditionentilatkonstatere,atderiGrønland–somandresteder–eren

sammenhængmellemalkohologkriminalitet,eftersomisærvoldsforbrydelserblev

begåetafpersoner,somvarpåvirketafspiritus.Herafkonkludererekspeditionenisin

betænkning:”ekspeditionenerafdenopfattelse,atenforøgetadgangtilnydelseaf

spirituøsedrikkedirektevilhaveenforøgelseafsærligtvoldskriminalitetentilfølge.

Indirektevildenvedatbidragetilatskabeuheldigemilieuforholdgøreenrække

personermindremodstandsdygtigeoverforkriminelletilskyndelser”(ibid.:106).

4.1.2DenjuridiskeEkspeditionomfrihedsberøvendeforanstaltninger

Vedengennemgangafdeanvendteafgørelsesmidler,fandtDenjuridiskeEkspedition,

atderimangetilfældeblevanvendtkombinationerafflereforanstaltninger.Den

hyppigstanvendtehovedforanstaltningiekspeditionensmaterialevarbøder,mens

formaningogadvarselvardennæstmestanvendteforanstaltning.Afmereindgribende

foranstaltningerfordenpersonligesfæreogdendømtesfrihedsåstreanvendte

former:Indespærring,forvisningogtvangsarbejde.Afdissetrevartvangsarbejdeden

mestanvendte.Ekspeditionenfremhæverdog,attvangsarbejdeiendeltilfældeblev

brugtforatinddrivebøder,eftersomdommerenansådetforumuligtfordentiltalteat

betalebøden(Denjuridiskeekspedition1950,bind6:6‐10).

Indespærring

DenjuridiskeEkspeditionfandtatindespærringsomforanstaltninghavdefundetstedi

fembyer:Godhavn,Godthåb,Frederikshåb,JulianehåbogUpernavik.Særligti

Upernavikdistriktvarderfradansksidestorinteresseforatopretteetfængsel.På

sysselråds‐mødeti1935blevetforslagfradendanskesysselmandomoprettelseafet

48

fængselvedtaget.Ekspeditionenfikoplyst,atderiUpernavikhavdeværetindretteten

fængselscelleienbygning,derdogvarblevetrevetnedi1945(ibid.:13).

Dervarstorforskelpåhvorledesindespærringenblevgennemført.Inogletilfældeblev

indespærringanvendtiforbindelsemedtvangsarbejde,hvordendømteefter

arbejdstidsophørtildenefterfølgendemorgenskulleopholdesigindendørs,somregel

pådentilsynsførendesbopæl.Vedmereindgribendeformerforindespærringblevden

dømteplaceretiaflåstrum.Someksempelpådenneindgribendeformfor

indespærring,nævnerekspeditionenenafgørelsefra1941afsagtafsysselrådeti

Godthåb.Trepersonervarfundetskyldigeigrovuterlighedoverforenmindreårigpige.

Alletrepersonerblevdømttilindespærringafforskelligvarighed;tremåneder,fire

månederogtoår,ogherefterenperiodemedtvangsarbejde.Alletrepersonerviste

tegnpådepressivesymptomer,hvorforkredslægenkonstateredeatdeikketålte

indespærringogfrarådededommensfortsættelse.Fordetopersoner,somvardømttil

treogfiremånedersindespærringblevdommenændrettilotteog11måneders

tvangsarbejdemedopholdilukketrumomnatten.Landsfogedenbestemtesenerei

beggetilfælde,atdeogsåskullefritagesforopholdilukketrumomnatten.Istedet

skulledebohosderesforældremedudgangsforbudefterarbejdstid.

Densidsteafdetredømte,somblevdømttiltoårsindespærring,havdeforudenden

pågældendesagyderligerefemtilfældeafuterlighedmodmindreårige.Ogsåhan

udvistetegnpådepression,ogvedgenoptagelseafsagenblevhanstilletoverforvalget

mellemfuldbyrdelseafdenidømtesanktionelleratfåforetagetkastration.Hanvalgte

kastration(ibid.:14).

Detvarekspeditionensindtryk,atmyndighedernegenerelthavdestoreproblemer

medatanvendeindespærringsomforanstaltning.Detteskyldtesisærtoforhold:De

dømtekunneikketåleindespærring,ogdetvarsværtatfindeegnedeopholdsrum.

Endvidereoplysteekspeditionen,”atderblandtdedanskedomsmændharværetnoget

størreinteresseendblandtdegrønlandskeforatanvendeindespærringsom

foranstaltningoverforkriminelle,samtatgrønlandskedomsmændsomregel,nårdehar

taltomfængselellerindespærring,blotharforestilletsig,atdenpågældendeskulle

49

indespærresefterarbejdstidensophør,meniøvrigtopholdesigidetfriunderopsyn”

(ibid.:16).

Forvisning

Endomtilforvisningbestodi,atdendømteienfastsatperiodeskulleopholdesigpået

nærmereangivetsted.Dogkunnedetforekomme,atderikkevaretfastsat

opholdssted,menblotetpålægomatvedkommendeikkemåtteopholdesigdér,hvor

forbrydelsenvarbegået.Somregelblevforvisningsdommenefulgtafetkravomtilsyni

forvisningsperioden(ibid.:17).

Detsåsiendelafdesager,somekspeditionengennemgik,atdomfældteblevplaceret

hosenerhverver,fangerellerfåreholder,”derpågrundafdygtighedoggodemoralske

egenskabererfundetegnettilatføretilsynmed,opdrageogoplæredomfældtetilet

erhvervsåledes,athanbliveregnettilatklaresigisamfundetudenatmåttetytil

kriminalitet”(ibid.).

Detvarekspeditionsmedlemmernesopfattelse,atdomtilforvisningblevbetragtetsom

denbedstegnedeforanstaltningtilopdragelseogoplæringafsærligtyngrekriminelle,

somhavdebegåetalvorligeforbrydelser.EndviderefremhævedeDenjuridiske

Ekspeditionvigtighedenafmiljøforandringmedhenblikpåforebyggelseaftilbagefald.

Tvangsarbejde

Tvangsarbejdeblevanvendtsominddrivelsesmiddel,mensåsogsåidømtsomen

selvstændigforanstaltning.Dendømteblevpålagtatudførearbejde,somregelforen

institutionderhørteunderhandelen.Derblevberegnetnormallønfordetudførte

arbejde,menlønnenblevanvendttilbetalingaferstatning,bødeoglignende.Restenaf

lønnentilfaldtsysselkassen,hvorfraetmindrebeløbgiktildomfældtesunderholdi

afsoningstiden(ibid.:20).

50

Dendømtevarikkepålagtsærligttilsynunderudførelsenafarbejdet,menvar

ligestilletmedøvrigearbejdere.Ifølgeekspeditionensoplysningervardedømtes

arbejdeafsammekvalitetsomfriearbejdere,ligesomderikkevarnogettegnpå,atde

skullehavenegativindflydelsepåarbejdspladsen.

Ekspeditionensmedlemmermente,atdervarenudbredtopfattelseblandt

befolkningenom,attvangsarbejdevarenpraktiskforanstaltning,blandtandetfordi

denvarvelegnettilatinddrivebøderogerstatninger.Dogblevdetfrasærligtfrie

erhververepåpeget,atdetkunneværeenuheldigforanstaltning,fordesomernærede

sigmedfangstogfiskeri,idetdevedatarbejdeforkolonienblevtagetbortfraderes

mereindbringendeerhverv(ibid.:21).

4.1.3DenjuridiskeEkspeditionomadskillelseafskyldogstraf

MedudgangspunktiBorgerligstraffelovaf15.april1930,dendanskestraffelov,skulle

DenjuridiskeEkspeditiongennemgå,hvorvidtdetvilleværemuligt,underhensyntil

dengrønlandskeretspraksisogøvrigegrønlandskeforhold,atsættededanskeregleri

kraftoverfordendelafbefolkningen,somstodundergrønlandskret.Eftersomde

fremtidigestraffereglerogsåskullegældeforpersoneriGrønland,somhavdestået

underdanskret,varekspeditionensindstilling,atGrønlandmeddennyelovgivning

ikkeskulleværelymodretsforfølgning.Ekspeditionenfulgtestraffelovenssystematik,

hvor§§98til305indeholdtbestemmelserom,hvadderansåsforstrafbart.Vedat

gennemgådengrønlandskeretspraksisvardethensigtenatundersøgeom

kriminaliseringeriforholdtildisseparagrafferkunneanvendesiGrønland,ellersom

ekspeditionsmedlemmernesenereformulerededeti1950:”…harvisetdetsomendel

afvoropgaveatsøgekonstateret,omderskulleværedanskeretsregler,dervar

uforeneligemedenalmindeliggrønlandsktankegang”(Bentzon,Goldschmidt,

Lindegaard1950:44).

Overordnetfandtekspeditionenintettilhinderforatindføredendanskestraffelovs

forbrydelseskategorier.Dettevardogikkeensbetydendemedenabsolut

overensstemmelsemellemforbrydelsersetfragrønlandskellerdanskret.Eksempelvis

51

nævnesdetiekspeditionensbetænkning,atmanigrønlandskretspraksisoftehar

pålagtden,derfårkendskabtilenforbrydelseenmerevidtgåendeunderretningspligt

endiDanmark.Dettetolkerekspeditionensometudtrykfor,atmanimangelafpoliti

harværetnødsagettilatpålæggeborgernevissepligter,somellersvaretagesaf

politiet,samtatmanvedkriminaliseringersættersnævreregrænserforindividets

frihed(Denjuridiskeekspedition1950,bind5:13).

Etandeteksempelpådivergerendeholdninger,somekspeditionenhæftersigved,er

synetpåkrænkelserafkønssædeligheden.Tilekspeditionensmedlemmergavblandt

andetgrønlandskemyndighedspersoneroglægerudtrykfor,atvissekredseaf

befolkningenhavdeenandenseksualopfattelse,enddenderofficieltvaranerkendti

Danmark.Dettesåseksempelvisibedømmelseafvoldtægt,voksnesseksuelleforhold

tilmindreårigesamtindstillingtilblufærdighedskrænkelse.Samtidigvardet

ekspeditionsmedlemmernesindtryk,atdenherskendegrønlandskeretsopfattelsepå

detteområdevarprægetafusikkerhed(ibid.:43).

DenjuridiskeEkspeditionfandtdetdogmuligtatindførereglersvarendetildedanske

vedrørendekrænkelserafkønssædeligheden.Foratimødekommeetdivergerendesyn

påområdetanbefaledeekspeditionenfølgendeideresbetænkning:”Foratopnå

smidighediretsforfølgningenogforatundgåkrænkelserafdenbestående

moralopfattelsehenstillerekspeditionen,atderifremtidenfølgesenpraksis,hvorefter

påtalefordeheromhandledeforbrydelserundlades,nårgerningsmandenharhandleti

overensstemmelsemedenlokaltraditionelmoralopfattelse,ihvilkettilfældemanbør

nøjesmedforanstaltningerafoplysendekarakter”(ibid.:49).

Denneanbefalingerikkemedtagetidesenerelovbemærkninger.Underbehandlingeni

FolketingetmodsatteSydgrønlandsrepræsentant,AugoLyngesigiskarpevendinger,

idethanblandtandetudtalte:”Detergrimmeord,derherernedfældetidisseuhyggelige

bemærkninger–ja,lægmærketil:Ibemærkningernetillovforslaget…atdeterdet

generellesyni”vissekredseafbefolkningen”.Deterihvertfaldenmisforståelse.Detmå

bestrides,atdernogetstediGrønlandfindesetalmindeligtmildtsynpå

sædelighedsforbrydere,derbehandlermindreårigeuterligt”(Folketingstidende1953‐54,

sp.3108‐3110).

52

DetharsandsynligvisliggetVernerGoldschmidtkraftigtpåsinde,atfralæggesig

ansvarforenoverførselafdanskesynspunkterpådetteområde,idethani1954

skriver:”Detprægaf”konservatisme”,sommansåledeskanfindeilovensreglerom

forbrydelser,skyldes,somdetvilforstås,ikkeenensidigoverførelseafdanskesynspunkter

tildetgrønlandskeretssystem,menerbegrundetideniGrønlandfremherskende

moralopfattelse,somigenstøttersigpå200årsintensivkristeligetiskpåvirkningafden

grønlandskebefolkning”(Goldschmidt1954a:248).

Hvormaniforholdtilkategoriseringafforbrydelserikkehavdedestore

betænkelighedervedatindførestortsetsammereglersomangivetidendanske

straffelov,forholdtedetsiganderledesiforholdtilreaktionoverfornormbrydere.

AlleredeisinindledningtilbetænkningensafsnitomreaktionssystemetforkasterDen

juridiskeEkspeditionmulighedenforindførelseafreaktioneranvendtidendanske

straffelov:”Medensdetiafsnittetomnormsystemetvarpraktiskatanvendedendanske

straffelovssystematikvedfremstillingen,erdetteikketilfældet,forsåvidtangår

reaktionssystemet,delserdeindenforgrønlandskretanvendteforanstaltningermeget

forskelligefradem,deranvendesidanskretspleje,ogdelserbaggrundenforanvendelsen

afdeenkeltesanktioneridetvæsentligeenandenendiDanmark”(Denjuridiske

ekspedition1950,bind6:2).

Allekenderhinandenidesmågrønlandskesamfund,ogdettesmitterogsåafpå

dommenesomifølgeekspeditionenbarprægafenindividualiserendeholdningtil

personer,derharbegåetlovovertrædelser.Gennemsineundersøgelsermente

ekspeditionsmedlemmerneatkunnekonstatere,atreaktionerneihøjeregrad

bestemmesudfralovovertræderenspersonendefterpersonenshandling,hvorfordet

konkluderes,atGrønlander”nåetlængerepåvejenfraetgerningsprinciptilet

gerningsmandsprincip,enddetertilfældetiDanmark”(ibid.:63).

Eftersomanvendelsenafforanstaltningerikkevarbundetafbestemmelser,vardet

muligtatfastsættesanktioneroverfordenenkeltekriminelleudfra,hvadderihvert

enkelttilfældeskønnesmestegnet.Dervarsåledesikkeigrønlandskpraksistaleomet

takstsystemelleretproportionsprincip,hvorfordedømteogsåhavdeværetudsatfor

envisvilkårlighed.Samtidigkonstateredeekspeditionen,atuansetforanstaltningernes

53

størreellermindregeneral‐ellerspecialpræventivefunktion,havdedeikkemedførtat

kriminelleblevudstødtafdetalmindeligesamfundsliv(ibid.:64).

SåledesmenteDenjuridiskeEkspeditionatkunnekonkludere,atgrønlandsk

retspraksisvarprægetafet”individualiserendepersonlighedssystem”fremforet

takstsystembaseretpådenbegåedelovovertrædelse.Dervaringenproportionalitet

mellemsanktionoglovbrud.Ibetænkningenskriverde,atpåbaggrundafde

undersøgteretsafgørelser,synesderat”gåenlinje,hvordenforanstaltningsøgesvalgt

overfordenkriminelle,somerbedstegnettilifremtidenatholdehamfrakriminalitet,og

somimindstmuligtomfangisolererhamfrasamfundet”(ibid.:81).

Dermedvardetekspeditionensopfattelse,atdenfremtidigelovforGrønlandblev

udarbejdetmedhensyntilnormer,dermestmuligtblevtilpassetdanskstraffelov,

mensdenmedhensyntilsanktionerskullebyggepågrønlandskpraksis.Dennepraksis

fandtekspeditioneniøvrigtvariharmonimeddenmodernekriminalvidenskab.Og

meddettetilsluttedeDenjuridiskeEkspeditionsigdenbehandlingstankegangog

individuelletiltag,derpåsammetidvoksedefremiEuropaiforholdtilfængslerne.

4.1.4DenjuridiskeEkspedition–etidealistiskellerpolitiskprojekt?

”Denjuridiskeekspeditionsbetænkningeretpolitiskbestillingsarbejde”,skriverJan

Andersen(2008:136)isinph.d.‐afhandlingmedtitlenDenjuridiskeEkspedition1948

1949.Ekspeditionsmedlemmernevarikkefrieforskere,dervarrejstudforatskabeny

videnomgrønlandskretspraksis.Devarembedsmændudsendtpåvegneafdendanske

statsadministration,ogderesprojektvarpåforhåndformuleretietpolitisk‐teoretisk

miljøindenforstatsadministrationen(ibid.:139).

Ienartikeludgivetkorttidefterekspeditionenshjemkomstbekræftermedlemmerne

daogsåhensigtenmedderesarbejde:”Dererikkelængerespørgsmålomatkodificere

dengrønlandskeret,menomatundersøgemulighedenforindførelseafdanskret.Men

udsendelsenafekspeditionenerudtrykforetønskeomhensyntagentileneventuel

beståendenationalretskultur…”(Bentzon,Goldschmidt,Lindegaard1950:43).Hvilket

somAndersensiger,bekræfter,atekspeditionenvarudepåenpolitiskopgave

54

(Andersen2008:216).EndvideremenerJanAndersen,atkunnefornemmeen

bagvedliggendekonfliktmellemekspeditionsmedlemmerneogprojektetspolitiske

baggrund.De”unge,idealistiskindstilledejurister”ønskedekodifikationafbestående

retskultur,mensopgavenvaratindføredanskeretsregler(ibid.).

Medlemmernesartikelindledesmedbeskrivelseafeuropæernesforundringvedderes

førstemødemedGrønland,sometsamfundudenretsregler.Forsenereiartiklenat

konkludere:”Detvilforstås,atderidetgamleGrønlandikkefandtesnoget

kriminalitetsproblem”(Bentzon,Goldschmidt,Lindegaard1950:52).Tilgengæld

opstodproblemernemedkoloniseringen:”…medkontaktmedmoderlandetaftogden

socialeisolation,forudsætningerneforenklassedelingeftereuropæiskmønsterskabtes,

oguensartethedikulturelhenseendekomistedsestørreomfangtilatprægeden

grønlandskebefolkning…Deændredeforholdmedførteetstigendeantalkonflikter

mellemindividogsamfund.Hvadderførhavdeværetselvfølgeligogrigtighandlemåde,

betragtedesnusomforbrydelse”(ibid.:53).

Ekspeditionenfremhæver,atdet”somnogetbemærkelsesværdigt”skalnævnes,at

befolkningeniGrønlandsåmildtpåstraffedepersoner,ogderderforikkevartaleom

atudstødedissepersonerfrasamfundet.Idenhenseendemener

ekspeditionsmedlemmerne,at”DanmarkherstårlangttilbageforGrønland”(ibid.:55).

Spørgsmåleterdog,hvadDenjuridiskeEkspeditionså–oghvaddeønskedeatse.

EkspeditionenbesøgteikkeØstgrønlandogThuledistrikt,ligesomdetogsåkunvar

enkeltebopladserdenåedefremtil.Disseområdervarveldemesttraditionelleog

”uberørte”samfund.Ogsåfremtekspeditionenønskedeatstuderegrønlandsk

retspraksis,havdedissesteder,omenddevarsværtfremkommelige,væretoplagteat

tagetil–omenddetlåudeforkommissoriet.

Havdeekspeditionenret,nårdeskrev,atderikkefandtudstødelsestedide

grønlandskesamfund?Ogvardetkorrekt,atderintet”kriminalitetsproblem”fandtes

førkoloniseringen?

IReglerogkonfliktbearbejdningsmetoderhosdegrønlandskeeskimoer(1982),skriver

FinnBreinholtLarsen,atderidetraditionellesamfundvartaleomsædvaneregler,

55

hvorovertrædelserblevvurderetudfraenhelhedsbetragtning,oghvorvissebrud

undersærligeomstændighederkunneaccepteresafhængigafpersonensnyttefor

samfundet(Larsen1982:57‐60).Blandtreaktionerikonfliktsituationernævner

Larsen,atdekunnespændefrabagtalelseoglatterliggørelse,hvorregelbryderen

sættesunderpres,tildirektehævnaktionermedblodhævn,udstødelseogkollektiv

henrettelseafpersoner,somkunneudgøreentrusselforsamfundet(ibid.:60).

Beretningerfrainspektører,købmændogmissionæreropgennem1700‐talletog

1800‐talletvidnerdaogsåomenvisbrutalitet,setmedvestligeøjne,hosbefolkningen

iGrønland,hvorindikatorenforensamfundsreaktionogsåkanrelaterestilindividets

nytteværdiforsamfundet.I1844kunneinspektørMøllerberetteomforholdeneved

Upernavik:”UndermitOpholdvedColonienblevdetmigberettetafetØienvidneatnogle

Grønlændere(næstenalledøbte)kortiForveienhavdebegravetentiaarigDrenglevende;

BarnethavdeværetfjottetfralilleafoghavdeidensidsteTidlidtafhæftige

Krampetilfælde”(SveistrupogDalgaard1945:129).

NårDenjuridiskeEkspeditionvælgeratfremhævedeinkluderendeelementerfradet

grønlandskesamfundogdetsretskultur,kandetskyldes,somAndersenskrev,at

medlemmernenetopvartre”unge,idealistiskejurister”.Devaropmærksommepåde

retsvidenskabeligestrømningersomvoksedefremiEuropa,derstodi

individuelpræventionenstegnmedbehandlingogresocialiseringsomvigtige

ingredienser.Ogdetidealistiskelyssynesdaogsåattrængeigennemekspeditionens

førsteartikelefterdereshjemkomstfraGrønland:”Jomeredetvillykkesatnåfremtil

enforståelseafdesocialeogpsykologiskefaktorer,sombidragertil,atensådanuheldig

udviklingfindersted,idestostørreomfangvildetværemuligtgennemsociale,kulturelle

ogkriminalpolitiskeforanstaltningeratfjerneårsagernetilkriminaliteten…”(Bentzon,

Goldschmidt,Lindegaard1950:55).

4.2Kriminallovenstilblivelse

PåbaggrundafDenjuridiskeEkspeditionsundersøgelserfikVernerGoldschmidti

1950tilopgaveatudarbejdeudkasttilenstraffelovforGrønland.Tiltrodsforat

56

ekspeditionenvarsendtudmedhenblikpåatundersøgemulighederforindførelseaf

danskeretsregler,ogtiltrodsforatmedlemmernei1950skrev,detikkevaret

spørgsmålomatkodificeregrønlandskret,menteGoldschmidt,atvalgetnustod

mellemtofremgangsmåder:Entenenkodifikationafgrønlandskretspraksis,såder

blevskabtenlov,derkunneanvendesbådefordendelafbefolkningen,somhidtil

havdeværetunderlagtgrønlandskret,menogsåfordendelafbefolkningensomhavde

væretunderlagtdanskstraffelov.Denandenmulighedvaratindføredendanske

straffelovforalleiGrønland.Goldschmidtvalgteenkodifikationafgrønlandskpraksis

(Goldschmidt1954a:242).

Ekspeditionenvargennemsineundersøgelsenåetfremtil,atderiGrønlandsketeen

adskillelsemellemskyldogstraf,hvorforGoldschmidtkonkluderede:”Etafdevigtigste

særtrækveddengrønlandskeuskrevnekriminalretvar,atdegrønlandske

retsmyndighederipraksisskelnedemellemskyldfastsættelseogsanktionsfastsættelsei

denforstand,atdertilsyneladendeikkevaretfastforholdmellemforbrydelsensgrovhed

ogsanktionen”(Goldschmidt1980:122).Hvilketaltsåvilsige,atderførstkonstateres,

omenpersonsomeranmeldtogsigtet,harbegåetdetforholdsomvedkommendeer

sigtetfor.Nårdetteerkonstaterettagesderstillingtil,hvadderkangøresforat

forhindrefortsættelseellergentagelseafuønskedehandlinger.Medandreorddetsom

kendetegnergerningsmandsprincippet.

DennepraksismenteGoldschmidtudsprangaf,hvadhankaldte”deteskimoiske

solidaritetsmønster”;hvordetidettraditionelleinuitsamfundgjaldtomatbevarefred

isamfundetogundgå,atmodsætningerudvikledesigtilskadefordenøkonomiske

solidaritet(ibid.:117).Tildefinitionafdennekonfliktløsningsformkonstruerede

Goldschmidtbegrebet”Denarktiskefredsmodel”hvismodstykkevar

konformitetsmodellen7.Ogdetvardennefredsmodel,somdetlåVernerGoldschmidt

påsindeatværneom.Somhanudtryktedet,varhan:”…stærktengageretiønsketom

ikkeblotatbevaredengrønlandske”fredsmodel”forløsningafdekonflikter,viidag

7Denarktiskefredsmodelerkendetegnetvedgenoprettelseaffredeligsameksistens,konsekvens‐orienteret,individuelpræventiv,derskeringenstigmatisering.Konformitetsmodellenderimodhåndhævernormerne,erregel‐orienteret,generelpræventiv,stemplerogudstøder(Bentzonog

Agersnap2000:378).

57

kalderkriminalitet,menjegønskedeogsåatbidragetilatbeskyttedenmodden

europæiske”konformitetsmodel”,somjegikkementehavdenogetmeddegrønlandske

småsamfundslivsgrundlagogsolidaritetsbevidsthedatgøre”(ibid.:123).

VernerGoldschmidtslovudkastblevmedenkelteændringervedtaget,og5.marts1954

blevKriminallovforGrønlandsatikraft.Vedatanvendebetegnelsen”kriminallov”

fremforstraffelov,og”foranstaltning”istedetforstrafvardethensigtenatsignalere,

atlovenbyggedepåentraditionforindividuelbehandlingaflovbrydere.Endvidere

havdemansommål,”…atgennemføreregler,hvorefterkriminellepersonerbehandles

individueltogimindstmuligtomfangudelukkesfradeltagelseidetalmindelige

samfundsliv,medenslovensforanstaltningerfuldbyrdesmoddem”(Udvalgetfor

SamfundsforskningiGrønlandI,1962:32).

Lovenvarinddeltitodele,hvorførstedelomhandlerforbrydelsenogandendel

forbrydelsensfølger.Forbrydelsesdelenrummerstortsetdesammegerninger,som

dendanskestraffelov,derogsåharståetmodelhertil.Mensandendel,retsfølgerfor

forbrydelsen,adskillersigbetydeligtfrastraffeloven.Deforanstaltninger,somloven

givermulighedforatanvendeer:Advarsel,bøde,beskikkelseaftilsyn,anvisningaf

ellerforbudimodopholdpåetbestemtsted,tvangsarbejde,tvangsuddannelse,lægelig

begrundetkurelleranstaltsbehandling,forvaring,andreindskrænkningeri

handlefrihedensamtkonfiskation.Detvarsåledesoptildommerenatvurdere,hvilken

foranstaltningsomvarbedstegnettilatafholdelovbryderenfrayderligeregerninger

(Senholt1985:37‐38).

4.2.1Etsocialteksperiment

Medkriminallovensynesderatopståenlidtunderlighybrid,derpådenenesideersat

iværkietsamfundundervoldsomeuropæiskpåvirkning,ogsompåsammetidønsker

atværneomdettraditionellegrønlandske.Baggrundenforloven,Denjuridiske

Ekspedition,byggedepåundersøgelseaf”grønlandsktankegang”iforholdtilindgriben

overfornormbrydere.Detmåhaveværetsærdelesproblematiskatfåklarlagt,

eftersomekspeditionenkunundersøgtegældenderetspraksisidevestgrønlandske

58

samfund,hvortilstedeværelsenafdanskereogandreeuropæerevarmestudbredt,

mensdeundlodatbesøgemereisoleredesamfund.Deteraltsåudfraundersøgelseraf

denmestkoloniserededelafbefolkningen,Goldschmidtkonstruereren”arktisk

fredsmodel”.Ogspørgsmåleter,ombefolkningenivirkelighedendeltedenne

indstillingtilathåndterekonflikter,elleromdethansåsnarerevarudtrykforen

koloniseretbefolkningsmentalitet–endforengrønlandsk.Måskedervistesigetstrejf

afen”polarromantisk”forestillinghosGoldschmidt,somsamtidigganskebelejligt

passedeinditidensstrømningerpådetretsvidenskabeligeområde.Medenretorikom

at”værneomdettraditionelle”somskalkeskjul,opstodeneneståendemulighedfor,at

iværksætteogafprøvedissenyemetoderipraksis.

”Verdensbedstekriminallov”blevlovenkaldt(GrønlandsLandsrådsforhandlinger

1950),somvakteinternationalopsigt.Mendervardogkritiskerøster.Alleredefør

loventrådteikraftskrevadvokatRobertMikkelsen:”Medbetydeligstørrevelvilje,end

ekspeditionensegetmaterialebegrunder,fortolkerbetænkningenoftesmøleri,

vilkårlighedoguretsomudslagafen”individualiseret”behandlingafdenenkelte

anklage,ogdervedtilsløresogforskønnesbilledetafdebeståendeforhold”(Mikkelsen

[1953]1970:35‐36).Mikkelsenmente,atGoldschmidtmedlovenfulgteikølvandetpå

”modernekriminalister”,dervarmereinteresseretigerningsmandenendgerningen.

Mikkelsenvarikkemodstanderheraf,menhanmente:”Etstabilt,klasseløstsamfund,en

sikkerogensartetretsfølelseogenhøjtkvalificeretadministrationerdenødvendige

forudsætninger”(ibid.:37).

InyeretidharFinnBreinholtLarsentilsluttetsigMikkelsenskritik,idetLarsen

argumenterer:”Debegreber,somGoldschmidtbrugtetilatgivesineiagttagelsermening,

erhentetfrasamtidenspositivistiskekriminologimeddensideeromresocialisering,

individualiseredesanktionerogbehandling”(Larsen1999:99).MenLarsengårskridtet

videreogfinderdetproblematisk,atGoldschmidtisiniverefteratfåbekræfteten

resocialiseringstankegangindigrønlandskretspraksis,dervedskabteindtrykaf,atde

grønlandskerettervarprægetaféndominerenderetsopfattelse.Hanidylliseredeen

virkelighed,sommåskeihøjeregradudsprangafmangleriretssystemetendafønsker

ogholdningerhosdengrønlandskebefolkning(ibid.:100).

59

Goldschmidtselvlagdeikkeskjulpå,athanvarinspireretafinternationalestrafferets

reformatorer,dertilsluttedesigbehandlingsideologien,heriblandtLombrosostidligere

elev,denitalienskesocialistEnricoFerri:”Nogleafdevigtigstekarakteristikavedden

uskrevnegrønlandskekriminalret,førstogfremmestadskillelsenmellemskyldsspørgsmål

ogreaktionsspørgsmålogvægtenpåatreagerepågrundlagafentotalvurderingaf

gerningsmandenmedhenblikpåhansfremtidigeindividuelleogsocialesituation,pegede

påatsøgestøtteidenitalienskesocialistEnricoFerri’sudkasttilenstraffelov1921”

(Goldschmidt1980:122).

Korttidefterloventrådteikraft,gjordeGoldschmidtklart,hvilketgennembrudden

grønlandskelovvar:”Detsomernytoguprøvetfordetøvrigelandogiøvrigtforde

flestelandeidetheletaget,ervoksetnaturligtfremiGrønlandogharnufundetudtryki

enlov…UnderdisseforholderdetafstorinteresseikkeblotforGrønland,menogsåfor

andrelande,omlovenvirkersomdenskal”(Goldschmidt1954b:167).

Dengrønlandskekriminallovvaretsocialteksperiment,oghensigtenvaratloven

skullefølgesopafvidenskabeligeundersøgelser,hvorerfaringernekunnemedføreat

lovenmåttetagesoptilrevision(UdvalgetforSamfundsforskningiGrønlandI,1962:

33).Lovenkomaldrigtilatfungerefuldtudsomdetredskabtilresocialisering

Goldschmidthavdeforestilletsig(Larsen1999:100).Menmedfåændringervarloveni

brugfremtil1.januar2010,hvorennykriminallovtrådteikraft.Selvomdenførste

kriminallovmåskeikkebyggedepådengamlegrønlandskeretskultur,såharden

prægetenny.Ogmeddettebærerdennyekriminallovendeltrækmedsigfraden

oprindeligegrønlandskekriminallov.

4.3Afvisningaffængsler

Somtidligerenævntsåfulgtemeddenindividuellebehandling,atdomfældteimindst

muligtomfangskulleudelukkesfradeltagelseidetalmindeligesamfundsliv.Ifølge

Goldschmidtvarderalleredeførkriminallovensikrafttrædenenighedom,atderikke

skulleindføresfængsleriGrønland(Goldschmidt1953og1954b).

GrundentilafvisningaffængseliGrønlandskyldtessærligtfireforhold:

60

Fordetførstementesdetdokumenteret,atpersonerderhavdebegåetkriminelle

handlingerikkeblevudelukketfradetgrønlandskesamfundogikkeblevisoleretfra

andremennesker.Derforvardeproblemer,somfindesiandrelande,medatgøre

straffedeegnedetilatvendetilbagetilsamfundslivetdaogsåfuldstændigukendtei

Grønland.

Fordetandetvardertaleomenmegetlillebefolkning,dervedkriminallovens

indførelsei1954talteknap25.000indbyggere.Befolkningenboedespredtismå

samfund,dergjordedetletathaveopsigtmedhinanden.Dermedvardetogsåletat

anbringelovovertræderepåsteder,hvordevarunderopsynudenatdebehøvedevære

låstinde.

Fordettredjesyneserfaringerattalefor,atdedomfældte,somhidtilhavdeværet

indespærret,tåltedetsådårligt,atdetvarnødvendigtatslippedemudefterkorttid.

Fordetfjerdevilledetbliveensærdelestungøkonomiskbelastningatopførefængsleri

Grønland.

Omendallefirebegrundelsersandsynligvisharspilletind,skalmannokikke

underkendedenøkonomiskeårsag.DaUdvalgetforSamfundsforskningiGrønlandi

1962foretogenundersøgelseafkriminalloven,sluttedede:”Afdebevillinger,derstod

tilrådighed,skullemansåvelopføreboligersomhospitalerogbygningertilderetligeog

politiskeorganer,somitidenførkriminallovensindførelsevarblevetindførtiGrønland.

Derskullestærkegrundetilattilsidesættebyggeriafboligerogsygehusetilfordelfor

opførelsenafbygningertilkriminelle,f.eks.etfængselellerandenlignendeanstaltefter

europæiskmønster”(UdvalgetforSamfundsforskningiGrønlandI,1962:80).

Determuligt,atnetopøkonomiskeovervejelserharspilletindistøttentil

Goldschmidtsidealistiskelovudkast.VedattilsluttesigGoldschmidtsidéopnåedeman

fradansksidebådeatfremståsomennation,dervarnytænkendepåretsområdet,

samtidigmedmanundgikatbelastefinanslovenmedbevillingertilfængselsbyggerii

Grønland.

Afvisningaffængslergjorde,atderikkevartaleomenstraffelovitraditionelforstand.

Istedetvarloventænktsom”enlov,hvoreftermennesker,somertilpasningsvanskelige,

61

kanbringesunderkriminalforsorg”(Goldschmidt1953:95).Lovovertrædereskulle

ikkestraffes–menbehandles.Ogmeddetteblevgerningsmandsprincippetogprincip

omresocialiseringbærendeelementerikriminalloven.Detspringeriøjnene,at

Grønlandmedétpådetretsligeområdeblevpåforkantmeddenbehandlingsideologi,

sompåsammetidvandtfremiEuropa.Enideologi,dersombeskrevetiafsnittet”Fra

behandlingtilennystorindespærring”forudenresocialiseringbarenrække

særreaktionermedsig.DetsæregnevedGrønlandvarher,atdetblevhovedprincippet,

mensdeteksempelvisiNorgenetopvarsærreaktioner.

5.EtmoderneGrønland

Ideførsteefterkrigsårblevdetbesluttetatomlæggegrønlandspolitikken,ogi1950

trådteottelove8ikraft,somvarkerneninyordningen–ogsåkaldetG‐50–for

Grønland.DertilkomLovomrettensplejei1951ogKriminallovforGrønlandi1954.

Ligesomogsågrundlovsændringeni1953hørermedtilnyordningen,hvorGrønland

skulleværeenligedelafdetdanskerige,ogkolonistatusskulleophøre(Sørensen

1983:166).

G‐50blevstartskuddettiletgennemgribendemoderniseringsprogram,derblevfulgt

opafanbefalingerfraetnytgrønlandsudvalg,G‐60.Gennem1950erne‐1970erne

foregikenhastigudvikling,hvorsundhedsvæsenet,uddannelsessystemetog

boligforholdeneskulleforbedressamtidigmeddersketeenteknisk‐industriel

udbygningaflandet.Idenneperiodeblevopførtboligblokkeidestørrebyer,og

befolkningenskullekoncentreresibyerne.I1950boedecirka45pct.afbefolkningeni

byer,mens55pct.boedeibygder.20årsenerei1970,hvorkoncentrationspolitikken

varslåetigennem,boedelidtover70pct.afbefolkningenibyer(Trondheim2010:

100).Isammeperiodestegbefolkningstalletmarkant.Såledesudgjordeden

grønlandskebefolkning23.642personeri1950,hvor1.061varfødtudenforGrønland.

8LovomGrønlandslandsrådogkommunalbestyrelser,LovomskolevæseniGrønland,Lovomkirkeni

Grønland,LovomsundhedsvæseniGrønland,LovomDenkgl.GrønlandskeHandel,Lovomudøvelseaf

erhverviGrønland,Lovomengrønlandskerhvervslånefond,Lovomdeoffentligegrønlandskekasser

(Sørensen1983:164).

62

I1970varbefolkningenfordobletoghavde46.532indbyggere,hvorantalletaf

personerfødtudenforGrønlandvarstegettilhele7.620(Sørensen1983:212).

5.1Etklassesamfundudvikles

MedG‐50ogG‐60‐programmerneskulleenmoderniseringafGrønlandgennemføres

pårekordtid.Opgennem1950erne‐1970erneblevmangegrønlænderelønarbejderei

destørrebyer.Uddannelsesniveauetsteg,sundheds‐ogboligforholdoglevestandard

blevforbedret.Mendissehastige,strukturelleforandringerblevhovedsageligt

administreretogudførtafudsendtedanskere.Samtidigledlandetafet

uddannelsesmæssigtefterslæb,hvorforG‐60mentedetvarnødvendigtattiltrække

arbejdskraft,primærtfraDanmark,medmeregunstigeløn‐ogansættelsesforholdend

desomgjaldtfordengrønlandskebefolkning.Fremmedarbejdskraftvarnødvendigfor

såhurtigtsommuligtatførelandetfrafangersamfundtilindustrisamfund.Ogmed

detteindførtes”fødestedskriteriet”i1964,somindebarsærrettighederiansættelsen

forikke‐hjemmehørende(Janussen1995:74).Blandtdissesærrettighedervar:

Grønlandstillæg,sombestodafenvisprocentdelaflønnen,orlovudenløntab,

boligbidrag–dervarlavereendalmindelighusleje,frirejsemedfamilieiforbindelse

medtil‐ogfratrædensamtorlov,pensionsmulighedveddetfyldte55.år,

uddannelsestilskudtiludsendtesbørniDanmarkmm.(ibid.:75).

Dervardogikkeheltvandtætteskodder.Hjemmehørendekunne,hvisderforelå

særligebegrundelser,søgedispensationogerklæresfor”ikke‐hjemmehørende”,med

desærrettigheder,detindebar.Dettekrævedeenstærktilknytningtildetdanske

samfundfxikraftaflængerevarendeopholdiDanmark,familiærtilknytningellerfast

ejendomiDanmark.Detvarsåoptiletdispensationsnævnatvurdere,hvorvidtder

kunnegivesdispensation(ibid.:74).

IfølgeJensDahl,vardeti1950erne‐1970ernesærligttosocialegrupper,derprægede

denhistoriskeudvikling–”detdanskesmåborgerskab”ogdengrønlandskeelite(Dahl

1986:29).”Detdanskesmåborgerskab”definererDahlsomfordetførstepersoner

ansatindenforstatsapparatetsikke‐administrativedele,fxhandelschefer,byggeledere

63

ogingeniører–personerderhavdetilopgaveatgennemførekolonipolitikkenipraksis.

Fordetandetpersonermedposterindenforservicebetonedeogideologiskeområder

fxlæger,lærereogpræster.Fordettredjedeledendebureaukrateransatved

centraladministrationenogkommunerne.Engruppederkomtilatvoksevoldsomt,og

somfikenormpolitiskindflydelse.Ogendeligsåsselvstændigehåndværksmestreog

småhandlende.Dissevaroftegrønlandskgift,ogafhængigeafstatsligeopgaver.En

brogetflokmeddettilfælles,atdeskullevaretageoggennemføredenindustrielle

udviklingiGrønland.OgifølgeDahludgjordededetnærmestemankunnekommeen

egentligklasse:”Sinmegetblandedesammensætningtiltrods,vardetdanske

småborgerskabdengruppeisamfundet,somudvistedemestfremherskendeklassetræk

ogsomogsåhandledesomklasse”(ibid.:30).

IfølgeDahlfandtesikkeisammegradetgrønlandsksmåborgerskab,derimodsåsen

kulturelgrønlandskelite.MedhjælpfradengræskesociologPoulantzasdefinererDahl

elitensomensocialkategori,engruppehvissammenholdogkarakterharrodi

politiskeogideologiskerelationer.Elitenstårikkeudenforsamfundetsklasser,de

tilhørerblotforskelligeklasser.Deterpolitiskeogideologiskeforhold,somforener

gruppen(ibid.:38).

Dengrønlandskeeliteopnåedesinpolitiskepositionopgennem1960ernedelspå

grundafgrønlandskeklassersrelativtsvagtudvikledekarakter,ogdelssom

modstykketildetdanskesmåborgerskab.Dahldefinererdengrønlandskeelitesomfor

detførsteengrupperelativthøjtuddannedepersonerindenfordenideologiskedelaf

statsapparatet,fxskolelærere,præsterogansattevedaviserogradio,somoftevar

uddannetiDanmark,dansktalendeogsomogsåoftevardanskgift.Fordetandeten

lillegruppehøjtansatteindenfordetoffentligebureaukratisksystem.

Klasseudviklingenidengrønlandskebefolkningvari1960ernesålidtudviklet,atder

ikkekunnetalesomendecideretklasse,istedetkomelitenindsomenhøjerestående

gruppeisamfundet(ibid.:39‐41).

TilforskelfraDahl,menteMadsLidegaard(1969)dog,atderideflestebyervartale

omenslagslokaloverklasse,somvelpåmangemådervaridentiskmedDahls

grønlandskeelite.Enklasse,derbestodafeuropæiseredeogdansktalende

64

funktionæreroghåndværkere,handelsfolk,kateketer,præster,lærere,sygeplejersker

ogkontorfolk.Dennegruppekomtilatudgøreenvelstilletborgerklasse,derskiltesig

udfradenalmindeligebefolkningaffangereogfiskere.Samtidigfungerededensom

bindeledmellemdenøvrigebefolkningogdedanskeembedsmænd,hvissprogog

livsformformangevarsværatforstå.Detvarprimærtdennegruppe,somdeudsendte

danskerekomikontaktmed.Ligesomdetvarblandtdennegruppe,derblevopnået

dispensationforfødestedskriteriet,ogsomdermedmodtogsærligeprivilegier

(Lidegaard1969:66).Ogmeddettesynesklasseforskelleneforalvorattrædefrem,så

derifølgeLidegaardopstodstørreskelendfxiDanmark:”Lønsystemeterefterhånden

udformet,sådetgrønlandskesamfundudviserklasseforskellemellemdegrønlandske

grupperindbyrdes,somerlangtstørreendtilsvarendeforskelleiDanmark.Eksempelvis

erhøjestetjenestemandsløniGrønlandmindsttigangestørreendlaveste,mensdeni

Danmarkkunertregangestørre”(ibid.:68).

Etandetområde,somvarmedtilatskabeklasseforskelleidetgrønlandskesamfund,

varskoleoguddannelse,efteretdanskmønsterogmeddanskgyldighed–hvor

beherskelseafdanskderforvarenforudsætningforatopnåsucces.Meddennye

skolelov,somfulgtemedG‐50‐lovkomplekset,blevbørneneigrundskolentilbudt

klassedelingfra3.klasseihenholdsvisgrønlandsk‐ogdansksprogedeklasser,mens

undervisningssprogetirealskolenvardansk.”Systemethareffektivtudelukketbørnene

fradenstoreanonymegrønlandsktalendebefolkningfraatfånogenuddannelse,forkun

deexceptioneltgodtbegavedefradennegruppeharkunnetklaredeovervældende

akademiskekrav,somsystemetmåttestilletilikkedansktalendeelever”(ibid.).

Denhastigemoderniseringsprocesmedassimilation,fokuspådetdanskesprog,stor

tilflytningafdanskere,sombestredledendeposter,varblandtdefaktorer,somførtetil

øgetbevidstgørelseomattilhøreenetniskgruppe,deroplevedeøkonomisk,

administrativogetniskundertrykkelse.Engruppeioppositiontildetdanske.Fremfor

atseundertrykkelsensomdeneneklassesdominansoverdenanden,opfattedemange

grønlænderedetsomendanskundertrykkelse(Dahl1986:33).Idenforbindelsegik

dengrønlandskeeliteispidsenmedkravomsamfundsændringer,hvordennationale

ideologivardrivkraftenbagønskerompolitiskeogsocialeændringeriGrønland(ibid.:

41).Detvareliten,derbanedevejenforHjemmestyret,somblevindførti1979.Ifølge

65

DahlblevHjemmestyretindførtførdeforegående25‐30årsudviklingendnuhavdesat

igennemisinfuldekonsekvens.Mengrundenvarlagtfordeninternestratificeringog

klassedannelse,somførstforalvorslogigennemiåreneefterHjemmestyrets

indførelse(ibid.:76‐77).

5.2Opførelseafinstitutioner

Børnesanatorierneersåvidtvidesdeførsteinstitutionerindenforsocialtarbejdei

Grønland,hvisetableringskyldtesprivatehumanitæreogkristeligeorganisationers

arbejdemedsocialtarbejdeiGrønland.Blandtdisseorganisationervardetsærligt

ForeningenGrønlandskeBørn,KFUMogKFUK,RødeKorsogRedBarnet.I1925

etableredeForeningenGrønlandskeBørndetførstebørnesanatoriumiManiitsoq,og

fremtil1957blevderopførtyderligerefirebørnesanatorierihenholdsvis

Uummannaq,Qaqortoq,IlulissatogTasiilaq.Etableringogdriftafdisseinstitutioner

varistartenudelukkendefinansieretafprivatebidrag.Atmålsætningenvar

sygdomsbekæmpelse,såsblandtandetvedrekrutteringafforstanderinder,somskulle

væreuddannedesygeplejersker.I1950ernesyntestuberkulosenatværeunder

kontrol,ogherefterblevinstitutionerneistigendegradanvendttilbørnehjemfor

forældreløseogsocialtbelastedebørn(Kreutzmann2002:14‐15).

MedG‐50ogdenderaffølgendemoderniserings‐ogfordanskningsprocesopstodderi

startenaf1950erneetsamarbejdemellemDanskRødeKors,RedBarnetog

Grønlandsdepartementet.Engruppepå22særligtudvalgtegrønlandskebørnialderen

5‐8årblevsendtpåhalvandetårsopholdiDanmarkhosdanskeplejefamilier.

Hensigtenvaratlærebørnenedansk,sådekunneudgøregrundstammenidetnye

grønlandskeskolesystem(Bryld1998:8).VedhjemkomstentilNuukblevbørnene

placeretpåetnyopførtRødeKorsBørnehjemiNuuk,adskiltfraderesfamilier,oghvor

derudelukkendeblevtaltdansk.Konsekvensernefordisse22børnkanhenholdsvis

læsesiTineBryldsbogIdenbedstemening(1998),samtietafbørnene,Helene

ThiesensegenberetningibogenForflidoggodopførsel–vidnesbyrdfraeteksperiment

(2011).

66

SomledidennyesocialpolitikiforbindelsemedG‐50blevdernedsatlokale

forsorgsudvalg,somhavdetilopgaveatvurderebehovetforunderholds‐og

trangsvurderethjælp.Menudvalgenehavdeogsåenandenopgave:”Pågrundafderes

lokalkendskabpåhvilededetogsåforsorgsudvalgeneatanmeldetilfælde,hvorsindssyge,

åndssvageoginvaliderafenhverarthavdebehovforanstaltsbehandlingiDanmark”

(Hecksher1969:49).

Meddeændredelivsformer,dervandtfremgennem1950erneog1960erne,svandt

tidligeretidersgrundlagforattagesigafsyge,gamleoghandicappedeinærmiljøet.Da

detikkeblevansetforpraktiskmuligtatopførespecialinstitutioneriGrønland,blevde

somdengangkaldtesåndssvageogsindssygesendtborttilinstitutioneriDanmark

(Jensen2010:113).IsitessayErdernogleåndssvageher?iTidsskriftetSocialkritik

beskriverantropologStineGrønbækJensen,hvorledesGrønlandopgennem1950erne

og1960erneblev”støvsugetforåndssvage”(ibid.).Effektenblevparadoksal,som

BennyLihmeformulererdetisammetidsskrift:”NårGrønlandsåledespga.dårlig

økonomiogmangelpåuddannetpersonale,tilsatlidtpolitiskbekvemmelighed,ikke

havdefåetbyggetegneinstitutionertilegneåndssvage,havdedequaenafhistoriens

ironiskepointerundgåetdenfejltagelse,somDanmarkmeddennyeideologiom

normaliseringvarvedatkæmpesigudaf:destoreanstaltersdehumaniserendeeffekter.

Udenathavehaftdetsomenklarmålsætning,havdeGrønlandsprunget

institutionaliseringsepokenivelfærdsstatenover!”(Lihme2010:111).

Medmoderniseringsprogrammerneopgennem1960ernelykkedesdetaltsåGrønland

pådettetidspunktatspringedendaværendestoreinstitutionsindespærringover.Det

erdogvigtigtsamtidigatnævne,atdetsketepåbekostningafdemennesker,derblev

nedsendttilDanmark,detværesigovennævntebørnogpersonermedbehovfor

specialinstitutioner.Formangeafdissepersonerogderesfamilierfikdetuoprettelige

personligekonsekvenser.

Iløbetaf1950erneog1960erneblevderopførtenrækkesocialeinstitutionersom

børnehjem,børnehaverogalderdomshjemiGrønland.Endelafdisseinstitutionerblev

opførtpåprivatinitiativ.Ogeftersomtuberkulosenvarvedatværeudryddet,blev

67

sanatorierneanvendttilbørnehjemforfattigeogforældreløsebørn(Kreutzmann

2002:17).

MedindførelseafGrønlandsHjemmestyrei1979overtogGrønlanddetsocialeområde.

DermedovertogHjemmestyretbådeorganiseringogforvaltningafdetsocialeområde,

ligesomlovgivningenblevetrentgrønlandskanliggende.Påbørneområdetblev

døgninstitutionerendelafensocialpolitiskløsning.Medkoncentrationspolitikkentil

byernesåsændringerifamiliemønstret,derblandtandetindebaropløsningaf

storfamilien,menskvindernesøgteudpåarbejdsmarkedet.Somfølgeafudviklingen

ændredebørnsproblemerkarakter.Fattigdommensynesikkesåpåtrængendesom

tidligere,idetdetsocialesystemydedeetminimumafoffentlighjælptilforsørgelse,for

desomikkekunneskaffesigarbejde.Samtidigstodsamfundetoverforetstigende

antalforsømtebørn,somfølgeafforældrenesforskelligesocialeproblemer.Således

skiftedesanatorierogbørnehjemkarakterfratidligereatskullevaretage

tuberkuloseramte,fattigeellerforældreløsebørntilnuatværebørnehjemfor

omsorgssvigtedeogadfærdsvanskeligebørn(ibid.:18).

Medovertagelsenafdetsocialeområdefulgteogsåansvaretforhandicappede

grønlændere–ogsåde,dervarnedsendttilDanmark.Pådaværendetidspunktvarder

tokostskolerforudviklingshæmmedebørniAasiaatogManiitsoqogetpensionatfor

voksneudviklingshæmmedeiIlulissat.Itidenefterovertagelsenoprettede

hjemmestyretfleredøgninstitutioneriGrønland,mindrebokollektiverogbeskyttede

boenheder.Detvarhjemmestyretsambition,atallegrønlænderemedhandicap

indenforkorttidskullehjemtagestilGrønland.Ibegyndelsenaf1990erneblev10

udviklingshæmmedehentethjem.Hjemslusningenblevbetragtetsomensucces–men

blevenengangsforestilling.I2010–hvorGrønlandvarovergåettilSelvstyre–varder

102handicappedegrønlænderemedpermanentopholdiDanmark(Jensen2010:121‐

125).

Idag–i2011–hørerdetsocialeområdeunderDepartementetforFamilie,Kultur,

KirkeogLigestillingiGrønlandsSelvstyre.AfDepartementetsstatusfor2010fremgår

det,atderiGrønlandrådesoversyvselvstyreejedehandicapinstitutionerogtre

handicapafdelinger/satellittervedbørnogungeinstitutioner.Dertilkommerotte

68

selvstyreejededøgninstitutionerforbørnogunge,femselvejendedøgninstitutionerog

trekommunaledøgninstitutionerforbørnogunge9.

5.3Grønlandidet21.århundrede–etsamfundmedkontraster

Selvomdengrønlandskelevevisharværetunderpåvirkningafdendanskesiden

kolonitiden,vardeti1950ernemedG‐50,derforalvorrentpolitiskbleviværksaten

nydansksamfundsplanlægningafGrønland.Detvardablevetklart,at

erhvervsgrundlaget,fangstenafhavpattedyr,ikkevartilstrækkeligt,ogderskulle

skabesbetingelserforetnyterhvervsgrundlag.Ensamfundsplanlægningblevsati

værkudfratreoverordnedemål(Adolphsen2003:33):

1. AtgøreGrønlandtiletmodernesamfund.

2. Atreproducerenogleafdetræk,derkendetegnededetdanskesamfund,

eksempelvisudjævningafindkomstforskelle,ogatdetoffentligepåtogsig

ansvaretforudviklingen.

3. AtgøreGrønlandtilet”almindeligt”kapitalistisksamfund.

Mensdendanskestatskulleståforopbygningafinfrastruktur,skoler,sygehuso.lign.,

håbedemanpåudefrakommendeinvesteringerifiskeriet.Investeringerneudeblev,og

istedetmåttestatenforetageinvesteringerpådisseområder.IØstgrønlandogThule‐

distriktsynteserhvervsfangstenatgågodt,detvarderforhovedsageligti

Vestgrønland,derblevsatindmedenmassivdansksamfundsomlægningogmeddette

ogsådansklivspraksis.SåledeshardemateriellebetingelseriGrønlandændretsig

markantiløbetafdeseneste60år,menlivspraksisændrersiglangsomt,ogderfor

fylderdenoprindeligegrønlandskelivspraksisfortsatmeget.Medhenvisningtil

AnnalesskolenogFernandBraudel,beskriverAdolphsenisitessay”Hvadermagt–i

Grønland?”mentalitetoglivspraksis,somforholdderændrersiglangsomtovertid,

”longuedurée”,langebølgerafforandring.Adolphsenmenerderfor,atderiGrønland

9http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_familie_kultur_kirke_ligestilling.aspx

69

”kanopståenusamtidighedmellemenlivspraksisogdematerielleomstændighederfor

dagligdagen”(ibid.:34).

IfølgeAdolphsenerlivetiGrønlandprægetaftoformerforlivspraksis,somhan

definerersom”identitetslinjen”og”modernitetslinjen”.Identitetslinjenstårforat

bevaredekendetegn,mananserforoprindeliggrønlandskidentitet.Enidentitet,som

erbyggetopomkringdenlevevis,normerogidealer,somprimærtlevesefteribygder

ogyderdistrikter.Mensmodernitetslinjenerprægetafvestliglevevis,ogsomsærligt

udtrykkesierhvervspolitikken,meddeudfordringerogmuligheder,derliggerforat

væremedspillerpåverdensmarkedet.Detolinjerstårsomyderpoler,hvorimellemder

findesetspektrumafforskelligeformerforlivspraksis.SamfundsstruktureniGrønland

ermoderne,menbefolkningenleverudfrabeggelinjer.Nårpolitisketiltagskalsikreet

modernesamfundpågrønlandskebetingelser,erdetdermedudfratofundamentalt

forskelligeformerforlivspraksis(ibid.:34‐36).

PåutalligemådererGrønlandprægetafstoreafstande.Deterveletafdeenestelandei

verden,hvorderikkeermindsttobyersomerforbundetafveje.Vilmanfrabytilby,

erderoftetaleomenlængererejse,derindebærerflyellerbåd–formangeen

bekosteligaffære,dererudenforrækkevidde.PådenmådeudgørbyerneiGrønland

smålukkedeø‐samfund,medhverderessærpræg,oghvornogleafnaturmæssige

årsagerermerefremkommeligeendandre.

Idetarealmæssigemegetstorelandleverenlillebefolkningpåstørrelsemedantallet

afindbyggereienmellemstordanskprovinsby.Pr.1.januar2009boededer56.194

personeriGrønland,hvoraf11pct.varfødtietandetland.84pct.afbefolkningener

bosatibyer,herafvarca.53pct.bosatilandetstrestørstebyerNuuk,Sisimiutog

Ilulissat(GrønlandsStatistik2009a:43‐45).

Grønlanderkontrasternesland.Såledeserderstorforskelpådetliv,derlevesien

østgrønlandskbygdmedunder100indbyggere,oglivetihovedstadenNuuk,hvorder

borca.15.000indbyggere.Nuukerenmoderneby,denlillebymedstorbyenspræg.

Medcentraladministration,rådhusforlandetsstørstekommuneoghovedkontorerfor

enrækkeaflandetsstørrevirksomheder,erNuuklandetsmagtcentrum.Mangeunge

tagertilbyenforatuddannesigvedenafdemangeuddannelsesinstitutioner,som

70

liggeriNuuk.Byenrummerstorbyensforlystelsermedcafeer,kulturhus,natklub,

sportshaller,skiliftoggolfbane.Ligesomdenrummerstorbyensproblemersom

hjemløshed,misbrug,gadebørnoghærværk.BoligmasseniNuukrepræsentereraltfra

storemillion‐villaertilboligblokke,dersygnerhenislum.Defåkilometervejnet,som

findesiNuukbliverflittigtbenyttetafetstadigtstigendeantalbiler,ogi

lystbådehavnenliggerstoremotorbådeimillionklassensideomsidemedsmå

fangstjoller.Tiltrodsforatantalletafgrønlandskeakademikereerstigende,erder

fortsatmangelpåfaglærtarbejdskraftindenforsærligtcentraladministrationog

sundhedsvæsenet.BehovetfortilkaldtarbejdskraftsestydeligstiNuuk,hvormereend

enfemtedelafbefolkningenerfødtudenforGrønland–flertalletiDanmark,ogsproget

erlangthenafvejendansk.Mangeafdisse”tilkaldte”,opholdersigkunkorttidi

Grønland,ogmeddetatNuukerenuddannelsesby,harbyenprægafatværeet

”transit‐sted”.Enby,hvormanopholdersigienperiodeforatarbejdeelleruddanne

sig.

SomienandenverdenleveslivetiGrønlandssmåbygder.Hereringenbilereller

asfalteredeveje.Desmåtræhusevarmesopmedsolarolie,ogharikkeindlagtvand.

Toiletspandentømmesafrenovationsarbejdere,ogskalmanibadkandetidebygder,

hvoretsådantfindes,foregåiservicehuset.Deflestebygderharenbutik,mendeter

ikkeenhverdagsbegivenhedmedfriskevarer.Imangebygdergårdermåneder,nogle

stederoptilethalvtårmellemderkommerskibmedvarertilbutikken.Bygdebørnmå

ofteved5.‐7.klassetrinsendestilstørrebyerforatgåpåskole,ogdeharikke

mulighedforatkommehjempåweekend.Deflestebygdebeboereernærersigmed

fangst,fiskerioghusflid.Sprogetergrønlandsk,ogformangebygdebeboereer

afstandenstortildetmoderneogdanskprægedeNuuk–bådefysiskogmentalt.

Ogsåafstandenmellemfattigogrigerstoridenlillegrønlandskebefolkning.I2008

havdenæstenhalvdelen,47pct.,afskattepligtigepersonerenårsindkomstpåunder

100.000kr.efterskat,mens16pct.havdeenårsindkomstefterskatpå50.000kr.eller

71

derunder.Idenmodsatteendesås,at7pct.afdeskattepligtigehavdeenårsindkomst

påover300.000kr.efterskat,mens3pct.havde500.000kr.10ellerderover.

IenkronikmedtitlenDetskæveGrønland,idengrønlandskeavisSermitsiaq(2006)

fremlagdetoforskerefraGrønlandsStatistik,RasmusOleRasmussenogCarsten

Petersenenrækkedata,hvormeddekonstaterede:”atderilandetikkealene

forekommerengruppeafpersoner,hvisindtægtsforholderalarmerende.Menanalysen

viserogså,atderogsåertaleomnoglemarkanteregionaleforskelle,hvorikkemindstde

grønlandskebygderoggruppenaffangereogfiskereerstærktudsatte”(Rasmussenog

Petersen2006).RasmussenogPetersensdataviste,atde10pct.afGrønlands

befolkningmedlavestindkomsti2004modtog1pct.afdensamledeindkomst,mens

de10pct.afbefolkningenmedhøjestindkomstmodtog32,4pct.afdensamlede

indkomst.

Enpartielanalyseafdeskattepligtigeindkomster,foretagetafGrønlandsStatistik,

viser,atdehøjesteindkomstertjenesafmænd,derermellem45og49år,fødtudenfor

Grønland,bosiddendeienbyihovedstadskommunenKommuneqarfikSermersooq.

Mensdelavesteindkomstertjenesafkvindermellem15og19år,fødtiGrønland,

bosiddendeienbygdidennordligstekommuneQaasuitsupKommunia(Grønlands

Statistik2009a:237).

Iforbindelsemeddendanskemagtudredning,blevderudgivetetbindomDemokrati

ogmagtiGrønland(2003),hvoriPeterMunkChristiansenogLiseTogebyforetogen

analyseafGrønlandselite;personerderindtogdemestmagtfuldepositionerilandet.

Undersøgelsenerforetageti2003.ImellemtidenerGrønlandi2009overgåettil

selvstyre,ogetnytparti(I.A.)ervedregeringsmagten.Omendtalleneikkeerfuldt

dækkendeforelitenidag,giverdenogleindikationerfor,hvorledesbilledettegnersig.

Iundersøgelsenfra2003ereliteninddeltifiregrupper:Politik,forvaltning,offentligt

erhvervslivogprivaterhvervsliv.Detfremgikher,atsamletsetbestod57pct.af

Grønlandseliteafgrønlændere,mens40pct.vardanskere.Dervardogvæsentlig

forskelpådefiregrupper,idetdenpolitiskeelitebestodaf98pct.grønlændere,mens

10www.stat.gl:GrønlandsStatistik,Statistikbank,tabel4:Antalpersonerfordelpåindkomstintervaller

2008.

72

derideøvrigetreelitegruppervarovervægtafdanskere;67pct.iforvaltningsgruppen

og58pct.ibeggegrupperindenforerhvervslivetbestodafdanskere(Christiansenog

Togeby2003:84).Detantagesatdedanskere,somermedtilattegneGrønlandselite

harfåetderesuddannelseogoplæringiDanmark.Fordegrønlandskerepræsentanter

gjaldt,atblandtdenpolitiskeelitehavdelidtoverentredjedelfåetderesuddannelsei

Danmark.AfdeøvrigegruppervaroverhalvdelenuddannetiDanmark(ibid.:86).

Somdetfremgår,erdetdanskereellerpersoneruddannetogoplærtiDanmark,der

udgørenbetydeligdelafdengrønlandskemagtelite,ogsomermodtagereafdehøjeste

indkomster.Detalerdanskogerofteuddannetudfraenvestligforestillingsverden.

Tendensensynesatvære,atjotætterelivspraksisnærmersigdet,somAdolphsen

benævntesommodernitetslinjen,johøjeremagt,indflydelseogindtjeningsynesdetat

medføre.Mensdetses,atjotættereenslivspraksisfølgeridentitetslinjen,destoringere

indflydelseogeksistensgrundlagharman.

MaterieltogøkonomiskerGrønlandetpolariseretsamfund,hvordererlangtmellem

fattigogrig.OgpåmangeområdererGrønlandkontrasternesland,hvorlandetsnatur

ogdemografiskeforholdskaberstoreafstande.Iallelivetsforholdsynesafstandeneat

værestoreiGrønland,bådefysisk,mentaltogmaterielt,hvoralterentenstorteller

småtilandetmeddenstorslåede,barskenaturogdenlillebefolkning.

6.Anstalternesfremvækst

DainstitutionaliseringsbølgenrulledeindoverEuropa,lykkedesdetparadoksalt

Grønlandatgåfri.Ogmedkriminallovensafvisningaffængslersynteslovbrydereogså

atundgåindespærring.Dakriminalloveni1954trådteikraft,vardetsærligt

bemærkelsesværdige,atderikkefandtesstrafferammeriloven,atforanstaltningerne

holdtesadskiltfrareglerneforforbrydelserogatderikkefandtesfængsler.Den

enkelteforanstaltningskulletilpassesgerningsmandensindividualitet–altså

gerningsmandsprincippet.Lovenindeholdtedogtreforanstaltninger,somvarsærligt

indgribendeoverforindividetsfrihed(KriminallovforGrønlandaf5.marts1954):

73

§100:Anvisningafopholdpåbestemtstedkanbringesianvendelse,når

gerningsmandenerhjemmehørendeder,ellerboligogpassendearbejdekanskaffesham

påstedet,ogderergrundtilatantage,atforblivenideomgivelser,hvorhanbefandtsig

pålovovertrædelsenstidspunkt,isærliggradudsætterhamforatbegåforbrydelser.

Denneparagrafåbnedemulighedforforvisningafdomfældte.Inogletilfældeblevde

domfældteanbragthosfangereellerfåreholderepåsmåisoleredebopladser.

Foranstaltningenvarprimærttiltænktungemennesker,ogblevblandtandetanvendt

modungepiger,somvedopholdpåfremmedeskibeelleridanskehåndværkeres

barakkerhavdegjortsigskyldigeiudbredelseafkønssygdomme.Ligesomdenogsåsås

anvendtvedvold,drabsforsøgogseksuellekrænkelser(Udvalgetfor

SamfundsforskningiGrønlandII,1962:121‐125).

§106:Stk.1.Såfremtgerningsmandenerientilstandafpsykiskabnormitet,herunder

seksuelabnormitet,ellerenvedmisbrugafalkohol,narkotikaellerandremedikamenter

fremkaldttilstand,kandet,forsåvidthensynettilretssikkerhedengørdetpåkrævet,ved

dommenbestemmes,athanskalanbringespåanstaltellerhospitalelleriforvaring(§

107).Itilfælde,hvorbehandlingunderandenformfindestilstrækkelig,kansådan

behandlingidømmes.

Stk.2.Nårgerningsmandenskriminalitetiøvrigtantagesathavesærligsammenhæng

medensygeligtilstand,dergørlægebehandlingpåkrævet,kandenpågældendedømmes

tilatundergivesigensådanbehandling.

Stk.3.Dehernævnteforanstaltningerkankunidømmesefterindhentetlægeerklæring.

(KriminallovforGrønlandaf1954).

Meddenneparagrafvardertaleomenbehandlingsdom,deråbnedeforanbringelse

på,hvadderdengangkaldtessindssygehospitalellerpsykopatforvaringsanstalti

Danmark.OgmeddetteblevderåbnetformulighedforanbringelseiAnstaltenved

Herstedvester,hvordenførstedomblevafsagttili1957.Afmindreindgribende

dommeindenfordenneparagrafsåsantabuskur–inogletilfældemedindlæggelsepå

sygehuselleranbringelsepåforvaringshjemmetiNuuk(Udvalgetfor

SamfundsforskningiGrønlandII,1962:136‐143).

74

§107:Forvaringkanbringesianvendelseoverforlovovertrædere,dermåbetegnessom

erhvervsellervanemæssigeellersærligfarligeforbrydere,nårhensynettilsamfundets

sikkerhedgørdetpåkrævet

§108:Stk.1.Forvaringfuldbyrdesibygningellerlejr,hvordetermuligtatholdeden

forvaredeafsondretfraomverdenen.

Stk.2.Denforvaredemåkunidetomfang,hensynettilretssikkerhedengørdetpåkrævet,

afsondresfraomgangmedandremenneskerogskalsåvidtmuligtbeskæftigesmed

arbejde,hvortilhaneregnet,elleromformålstjenligtoplæresietforhampassende

erhverv.

(KriminallovforGrønlandaf1954).

Medforvaringvardertaleomkriminallovensmestindgribendeforanstaltning.Daman

forudså,atsåfremtderikkevaregnedestederiGrønland,villedetværenødvendigtat

sendevisselovovertræderetilafsoningiDanmark,blevdetbesluttetforsøgsvisat

indretteetforvaringshjemienbarakvedsanatorietiNuuk.Forvaringshjemmetblev

tagetibrugi1956ogvarindrettettilseksdomfældte.Barakkenvaromgivetafetto

meterhøjtpigtrådshegnienfemmetersafstandfrabygningen.OverbetjenteniNuuk

oghospitalsinspektørenvedDronningIngridsHospitalstodfordendagligeledelseaf

hjemmet,menshospitalsinspektørenskulleudpegeenpersontilvaretagelseafdet

dagligetilsynmedhjemmetogdedomfældtesbeskæftigelse.Detførsteårvar

belægningenpåtrepersoner,åretefteri1957varbelægningenpåsyvogideøvrigeår

fremtil1960varderenbelægningpåsekspersoner.Dedomfældtehavdemulighedfor

udgangifleretidsrumomdagen,ligesomderogsåvarmulighedforarbejdeudenfor

hjemmet.

DaUdvalgetforSamfundsforskningiGrønlandi1962udarbejdedederesrapportom

Kriminalloven,fandtmandetbetænkeligt,atforvaringshjemmetikkeitilstrækkelig

gradsikredesamfundetbeskyttelsemod”denvirkeligfarligeforbryder”.Ligesomder

såsforvaringsdommeafgivetformindreforseelser;eksempelvisenperson,derhavde

stjåletenkasseølfraetskib.Årsagenhertilmentesblandtandetatvære,atdetvar

blevetvanskeligereatfindefåreholdereogfangere,tilattagesigafdomfældte.Detvar

derforUdvalgetsforslag,atforvaringfuldbyrdetiGrønlandudgiksomforanstaltning–

75

istedetskullederkunnedømmestilsindssygehospital,åndssvageanstalteller

psykopatforvaringiDanmark.TilgengældanbefaledeUdvalget,atderblevopretteten

ellerflereanstalteriGrønland,”hvordomfældteafdenmerevanemæssigeogskadelige

typekananbringesundermereellermindrefrieophold,såledesatmannavnligudenfor

arbejdstidenkanisoleredeanbragteogidetheletagethavedemunderkontrol”

(UdvalgetforSamfundsforskningiGrønlandII,1962:151).

6.1Fraforvaringshjemtilanstaltfordomfældte–kriminallovsændringi1963

EnændringafKriminallovenførtei1963til,atderblevindførtmulighedforatidømme

tilanstaltsanbringelseiGrønland,nårhensynettilretssikkerhedenellerden

almindeligelovlydighedgjordedetpåkrævet,ogingenandenforanstaltningfandtes

egnet(lovbekendtgørelsenr.288af2.juli1963:§107).Ibemærkningernetil

lovforslagetvarfølgendenævnt:”Detertanken,atenellerfleresådanneanstalterikke

skalhavekarakteraf(lukket)fængsel,menblotskalværesteder,hvordedomfældtekan

boogværeunderetvisteffektivttilsyn,såledesatdetigivetfaldvilværemuligtforen

kortereperiodeatholdedemafsondretfrasamkvemmedandre”(Folketingstidende

1962‐63,tillægA,sp.703).

Meddetteændredeforvaringshjemmetstatustilanstalt,ogdenpraktiskemulighedfor

gennemførelseafforanstaltningenlåiførsteomgangvedbrugafforvaringshjemmets

sekspladser,indtilderblevopførtennyogstørreanstalt.Snartkæmpededenlille

anstaltmedoverbelægningogventelister.I1965skrevafdelingsledervedDansk

Forsorgsselskab,NielsTherbild:”Nårmanidesidsteparårkankonstatereenstigningi

antalletafdommetil”anstalt”skyldesdetformentlig,atdomspraksisharændretsig,

såledesatmindrealvorligeforbrydelserendtidligerenumedføreranstaltsanbringelse,

hvilketiøvrigterioverensstemmelsemedlovændringeni1963”(Therbild1965:86).

DamulighedenforatfrihedsberøveiGrønlandfra1963blevindført,synesderaltså

herefteratværeenøgettendenstilatgørebrugheraf.Ogmeddetteblevdeseks

pladseriNuukhurtigtaltforfå.Ennyogstørreanstaltblevopført,ogi1967blev

AnstaltenforDomfældteiNuuktagetibrugogforvaringshjemmetnedlagt.

76

AnstaltenforDomfældtevarenbygningitoetagermed18pladser.Istueetagenvar

derenlukketafdelingmedsekspladser,somvarberegnettilmodtagelsesafdelingogtil

anbringelseaftilbageholdte.Istueetagenvarderdesudenvagtstue,hobbyrum,køkken

ogensikringscelle.På1.etagevarderenåbenafdelingmed12pladser,opholdsstue,

skolestue,forsorgskontorogkontortilanstaltslederogvagtmester.Ianstaltsbygningen

varderindrettettolejlighedertilanstaltslederogvagtmester(Goldschmidtog

Chemnitz1975:45‐46).

Ietudateretreglementforanstaltenfremgik,atanstaltenhørteunderpolitimesteren,

hvordendagligeledelseblevvaretagetafanstaltslederen.Alledomfældteskulle

modtagesidenlukkedeafdeling,hvorderskulleforetageslægeundersøgelseinden

vedkommendekunneflyttestildenåbneafdeling.Deindsattehavdearbejdspligt,så

vidtmuligtpåenafbyensarbejdspladsertiltarifmæssigløn.Anbragteidenlukkede

afdelingskulledogbeskæftigespåanstaltensområde,menaflønnessomidenåbne

afdeling.Derkunneopnåsudgangstilladelse,ogdeindsattehavderettilatmodtage

besøg(ibid.:44‐45).

Anstalten,dervarberegnettil18personervarideførsteårfordetmesteoverbelagt.I

1970vargennemsnitsbelæggetpå23,i1971vardet21,5,i1972vardetpå24,mens

deti1974varfaldettil18(ibid.:46).

Ietoplægpålandsrådetsefterårssamlingi1974sattedaværendelandsrådsmedlem

LarsEmilJohansenspørgsmålstegnved,omkriminallovenssanktionssystemvar

tilstrækkeligteffektivtiforholdtildenvoksendekriminalitetisamfundet.Påbaggrund

herafblevdernedsatetudvalg,derskullegennemgåkriminallovenssanktionssystem.I

1975afgavetudvalgnedsatafLandsrådet”Betænkningomkriminallovens

sanktionssystem”.PådaværendetidspunktrådedeKriminalforsorgenoverfølgende

institutioner:AnstaltenforDomfældteiNuukmed18pladser,enungdomspensioni

Nuukmedtipladsertilungelovbryderemellem16og21år,samtenungdomspensioni

Sisimiutmedsekspladser.Mensdetvarbesluttetatopføretomindre”arresthuse”i

henholdsvisAasiaatogQaqortoqmedhverottepladser(Landsrådsudvalg1975:39‐

41).

77

6.2”Denstoregrønlandskeindespærring”

Tiltrodsforatdetomindreanstaltervarkommettil,kæmpededegrønlandske

anstalterfortsatopgennem1980ernemedoverbelægning.Problemetsøgtesblandt

andetløstvedflereudvidelserafanstalteniNuuk.SåledeshavdeanstalteniNuuk60

pladseri1992(Højbjerg1992).

Affigur1fremgårhvorledesudviklingenharværetindenfordefirefrihedsberøvende

foranstaltningsformerfra1975til1990:AnstaltiGrønland,ungdomspensioni

Grønland,NedsendelsetilAnstaltenvedHerstedvester,privatanbragtehosfangereog

fåreholdere.

Figur1.Gennemsnitligtantalfrihedsberøvedepr.månediperioden19751990.

Kilde:KriminalforsorgensforanstaltningsstatistikiGrønland19751990(Kreutzmann1992).

Somdetfremgårsesennærmesteksplosivudviklingiantalfrihedsberøvede

domfældte.I1975varder45frihedsberøvelserigennemsnitpr.måned,hvoraf22var

dømttilanstaltiGrønland.I1990varantalletaffrihedsberøvedemereendfordoblet

til107domfældte,hvorafde76vardømttilanstaltiGrønland.Deteraltså

anstaltsanbringelserderstårbagdennevækstmedenmereendtredoblingiantallet.

78

Mensantalletafprivatanbringelserhosfangereogfåreholdereiperiodenmereeller

mindreebbedeud.

Omdenkriminalpolitiskeudviklingpådennetidskrevforhenværendelandsdommer

HenningBrøndsted:”IdenkriminalpolitiskeudviklingiGrønlandsporesentendenstilat

rettensvalgafforanstaltning,pågrundlagafenindividuelbedømmelseaf

gerningsmandenspersonligesituation,inogengrad–ioverensstemmelsemedpolitiets

påtalepraksis–erafløstafenmereensartetsanktionsfastsættelse,dermeresættesi

forholdtildenbegåedegerning.Dengrønlandsketraditionforenkonkretvurderingaf

sagen,udfrarettenskendskabtillovovertræderensperson,erietvistomfangvegetfor

deteuropæiskeretfærdighedsbegrebomsammereaktionforsammeforbrydelse,lighed

forloven”(Brøndsted1991:153).

IsinartikelforklaredeBrøndsted,hvilkefaktorerhanså,derspilledeindpåden

voldsommeudviklingiforholdtilfrihedsberøvelse.Fordetførstesynteskriminaliteten

atværeblevetgroveremedmangedrabssager.Dettesammenholdtmedkritikfra

offentlighedenomformildedomme,mentehan,havdelagtetvistprespådomstolene.

Dertilvarnyekriminalitetsformer,somhashsagerkommettil,hvormanaf

generalpræventivegrundehavdeønsketatsættehårdtindfrastartenmed

takstprægededommetilanstalt.Fordetandetatdergennemårenevarsketen

tilnærmelsemellemkriminallovenogdendanskestraffelov(ibid.:154).

Enændringafkriminalloveni1978førtetildennævntetilnærmelsetildansk

straffelov.Detteindebarendvidere,atdegrønlandskeforanstaltningsreglernærmede

sigdedanskesanktionsbestemmelser.Såledesvarkriminallovensregleromdomtil

forsorgmedsmånuanceridentiskmedstraffelovensbestemmelserombetingetdom

medudsatstraffastsættelse.Ligesomatkriminallovsændringenførtetilbegrænsningaf

kredsretternesmulighedforattilpasseforanstaltningernetilgerningsmandensbehov

forresocialisering.Deforskelligeforanstaltningerkunneikkelængerefritkombineres

(ibid.:155).

Ændringeni1978betødogså,atregleromprøveløsladelsefraanstaltblevtilpasset

dendanskestraffelov.Denhidtidigebestemmelsehvorenidømtforanstaltningtil

enhvertidkunneændresafretten,påprøveellerendeligt,dogkuniskærpende

79

retning,hvisdervartagetforbeholdherforidenoprindeligedom,blevophævet.

Fremoverskulleafgørelseomprøveløsladelse,ligesomiDanmark,træffesafet

administrativtorgan,DetgrønlandskeKriminalforsorgsnævn.Ligesomistraffeloven

blevdetenbetingelseforprøveløsladelsen,atdomfældteerklæredesigvilligtilat

overholdesærligevilkår,dervarknyttettilprøveløsladelsen(ibid.).

Medlovændringeni1978fikkriminallovensbestemmelseromanstaltsanbringelse,

denformuleringsomvargældendefremtilennykriminallovtrådteikraft1.januar

2010.Dagældendekriminallov§102fra1978:Nårdetmåansesforpåkrævetforat

forebygge,attiltaltebegåryderligerelovovertrædelser,ellernødvendigtafhensyntilden

almindeligelovlydighed,kantiltaltedømmestilanbringelseianstalt.Tidenfor

anbringelsen,somikkekanoverstige10år,fastsættesidommen.Hvilketipraksisvil

sige,atindividuelpræventionogalmenpræventionherfraligestilles.

Maksimumlængdenforentidsbestemtanstaltsanbringelsevaraltsåtiår.Dervardog

mulighedforatidømmetidsubestemtanstaltsanbringelse,såfremtdetmåtteantages,

atpersonenfrembødnærliggendefare(dagældendekriminallov§102,stk.2).Hvisen

personpågrundafpsykiskabnormitetansåsforuegnettilanbringelseianstalti

Grønlandellerensådananbringelseikkegavtilstrækkeligsikkerhedhjemledelovens§

102,stk.3mulighedfortidsubestemtanbringelseipsykiatriskledetanstaltunder

kriminalforsorgeniDanmark–AnstaltenvedHerstedvester.

Selvomanstaltskapaciteteni1990varpåcirka70pladserfortsatteproblemetmed

overbelægningogventelisteratstigeopgennem1990erne.I2002bleven

ungdomspensioniIlulissatlavetomtilanstaltmed19pladser,anstalteniNuukblev

udvidettilathave64pladser,ogdetosmåanstalterihenholdsvisAasiaatogQaqortoq

udvidettilhverathave10pladser.Med103pladservoksedeproblemetdogfortsat,og

i2006blevennyanstalttagetibrugiSisimiutmed20pladser,sådernuvaranstalteri

alledestørrebyerpåvestkysten.Selvomanstaltskapaciteteni2006varoppepå123

pladser,voksedeventelistenalarmerende.AnstalteniSisimiutblevudvidetmed

yderligere10pladser,ogDirektoratetforKriminalforsorgenvalgtei2008atopretteen

midlertidiganstaltiKangerlussuaqmed40pladsertilkorttidsafsonere,somiførste

80

omgangvaribrugetår.Denmidlertidigeanstaltblevatteråbneti2010,hvordenvari

brugethalvtår.

I2000‐talletsynesdenstoreindespærringforalvoratværenåettilGrønland.

Anstaltskapacitetenbliverkraftigtudvidet,ogantalletafindsatteeksploderer.Medtal

fraInternationalCentreofPrisonStudiessesinedenståendefigur,hvorledesantalletaf

indsattepr.10.000indbyggereiGrønlandharudvikletsigiperioden1994‐2011til

sammenligningmeddetilsvarendetalforDanmark.

Figur2.Antalindsattepr.10.000indbyggere,DanmarkogGrønland,19942011.

Kilde:InternationalCentreforPrisonStudies,www.prisonstudies.org,2011.

SomdetfremgårervæksteniantalindsatteiGrønlandsanstalterblotfortsatmedat

stigeopgennem1990ernog2000‐tallet.Etfangetalpåover30indsattepr.10.000

indbyggereersærdeleshøjt.OgmeddesenestetalfraInternationalCentreforPrison

Studies(august2011)liggerGrønlandmedetfangetalpå34indsattepr.10.000

indbyggerepålinjemedlandesomMaldiverne,Panama,UkraineogThailand.Intet

landiVesteuropakommerinærhedenafdetgrønlandskefangetal.Tilsammenligning

havdeCanadapåsammetid11,7indsattepr.10.000indbyggere,mensde

skandinaviskefangetalhenholdsvisvar:7,8iSverige,7,4iDanmark,7,3iNorge,6i

81

Island,5,9iFinland,mensfangetalletpåFærøernekunudgjorde2,3indsattepr.10.000

indbyggere(InternationalCentreforPrisonStudies,august2011).

DaDenGrønlandskeRetsvæsenskommissioni2004afgavsinbetænkning(Betænkning

nr.1442/2004),varfangetalletiGrønlandpåknap20indsattepr.10.000indbyggere.I

betænkningenblevdethøjefangetalforklaretsåledes:”Endelafforklaringenpådeti

forholdtilbefolkningensstørrelsestoreantalfrihedsberøvelserangivesistedetatvære,

atselvomdetsamledekriminalitetsniveauerlidtlavereiGrønlandendiDanmark,erdet

iGrønlandforholdsmæssigtmerepersonfarligkriminalitet.Desudenpegesderpå,at

politietsopklaringsprocentiGrønlanderhøjereogdervedindbringesrelativtsetflere

sagerfordomstolene”(Retsvæsensbetænkningen,bind3,2004:919).

MedvedtagelseafnykriminallovforGrønland,dertrådteikraft1.januar2010,valgte

manattagekonsekvensenafdenpraksis,derovertidhavdeudvikletsig.Fremover

skullegerningsmandsprincippetoggerningsprincippetsidestilles.Dettefremgåraf

lovens§121,idetdervedvalgogudmålingafforanstaltningfordetførsteskaltages

hensyntillovovertrædelsensgrovhedogsamfundetsinteresseiatmodvirke

handlingerafpågældendeart(§121,stk.1).Fordetandetskaldertageshensyntil

gerningsmandenspersonligeforhold,oghvadderskønnesnødvendigtforatafholde

pågældendeforyderligerelovovertrædelser(§121,stk.2).Dennyelovharfortsattiår

sommaksimumlængdeforanstaltsanbringelse(§147),ligesomlovens§161giver

mulighedforatidømmeforvaringpåubestemttidiGrønlandellerDanmark.

MedvedtagelseafdennyekriminallovogretsplejelovforGrønlandfulgteogså

vedtagelsenafengennemgribendereformpåretsvæsensområdet.Foranstalterne

betøddet,atderisamtligeanstalterskulleindrettessåkaldtehalvlukkedeafdelinger,at

derskalopføresennylukketanstaltiNuuk,ogenmindreanstaltpåØstkysten.Iapril

2010stilledeFolketingetsGrønlandsudvalgenrækkespørgsmåltiljustitsministeren

angåendetilbageslusningafHerstedvester‐indsatte,ventelistertildegrønlandske

anstalterogkommendeanstaltskapacitet.Isitsvarskrevministeren:”Detnyefængseli

Nuukfårialt76pladserfordeltmed40lukkedepladser,heraf20pladsertil

forvaringsdømte,ogenåbenafdelingmedhenholdsvisåbne/halvlukkedepladserog12

udslusningspladser”(Folketinget2009‐2010,svarnr.29).

82

Anstaltskapacitetenvilderudoverbliveyderligereudvidetmed35pladser,idetenny

anstaltiTasiilaqpåØstkystenvillefå15pladser,anstalteniIlulissatudvidesmedti

pladserogdetosmåanstalteriAasiaatogQaqortoqudvidesmedhverfempladser.

Disse35pladsertagesibrugiløbetaf2010‐2011.Nårreformenerfuldendtvil

Grønlandrådeover180anstaltspladser,heriblandtetlukketfængselmedringmurog

alt,hvadderhørerfængslettil.

DermederGrønlandsomlandudenfængseluigenkaldeligtfortid.Fraathavestået

overdainstitutionaliseringentogtiliEuropa,harGrønlandoverfåårtierindhentetogi

dengradoverhaletVesteuropa,hvadangårindespærring.Nårretsvæsensreformener

fuldtimplementeret,erGrønlandibesiddelseafetmodernefængsel,anstalteriseks

byermedensamletkapacitetpå180anstaltspladsertilenbefolkningpåunder57.000

indbygger.BortsetfradenlukkedeanstaltiNuuk,erbenævnelsenfordeøvrige

anstalterfortsat”åbenanstalt”.Menmedindretningaf”halvlukkede”afdelingeri

samtligeanstalter,erdermulighedfor,atdemedtidkanudviklemere

fængselslignendeforhold.

7.Opsamlingogdelkonklusion

Afhandlingenshistoriskedelharsøgtattrækkedelangelinjerifængsletsfremvækst,

udviklingsamtfængsletssamfundsmæssigefunktioner.Ligesomdetvarhensigtenat

undersøgedenhistoriskebaggrundforanstaltensopkomstiGrønland,oghvorledes

anvendelsenafanstaltenharudvikletsigfremtilidag.Dettesammenholdtmednogle

historiskehovedtrækiGrønlandshistorie,herunderinstitutionsopbygningogsocial

lagdeling.

Dennehistoriskedelviser,ataltimensEuropagennemgikdenstoreindespærring,og

detmodernefængselvoksedefrem,gikGrønlandetableringsfasenforlandets

koloniseringimøde.I1782blevadministrationsprincipperfastlagtieninstruksog

medden,hvadderblevkaldtGrønlandsførste”strafferetsparagraf”,formuleret.En

administrativreformførtei1925til,atdomsmyndighediGrønlandblevoverdragettil

sysselretten.Medoprettelseafsysselrettenvarførsteskridttagetiretningafet

83

formaliseretretssystemiGrønland–udsprungetafvestligtmønster,mensomdogkun

indbefattededengrønlandskebefolkning.

KoloniseringenafGrønlandsattesitprægpåhelesamfundsstrukturenmedændringer

ibosætningsmønster,erhvervsgrundlagogfamiliernesorganisationtilfølge.Fradansk

sidevarderførtenformforbeskyttelsespolitikafGrønland,hvormanforsøgteat

holdelandetvækfrasamkvemmedomverdenen.Daderi1939udbrødkrig,blev

skibsforbindelsenmellemGrønlandogDanmarkafskåret,ogistedetblevkontakttil

USAetableret.VedatåbneGrønlandmodrestenafverdenrejstedersigkritikaf

retstilstanden,ogGrønlandsLandsrådudtrykteønskeomenensartetretsstillingfor

grønlændereogdanskere.

Denbehandlingsideologi,somsåsinbegyndelseiEuropaislutningenafdet19.

århundredetogtilistyrkefremmod1950erne.Iforholdtilfængslernevandt

individuelpræventionogresocialiseringfremogbehandlingsoptimismenvarstor.Med

behandlingsideologienopstodenrækkeinstitutionerogsærligetiltag;forvaring,

sikringogtidsubestemtedomme,hvoreksperterskullevurdereløsladelsestidspunkt,

ogafvigereblevholdtunderkontrol.

PåsammetidvalgtedendanskeregeringatudsendeDenjuridiskeEkspeditiontil

Grønlandforatundersøgeretstilstandenogstilleforslagtilenfremtidiggrønlandsk

retsorden.AfsineundersøgelsermenteDenjuridiskeEkspeditionatkunne

konkludere,atdengrønlandskeretspraksisvarprægetafet”individualiserende

personlighedssystem”,fremforettakstsystembaseretpåenbegåetlovovertrædelse.

Detvarderforekspeditionensopfattelse,atenfremtidiglovforGrønlandskulle

udarbejdesudfranormer,dermestmuligtblevtilpassetdanskstraffelov,mensden

medsanktionerskullebyggepågrønlandskpraksis.

PåbaggrundafDenjuridiskeEkspeditionsundersøgelserudarbejdedeVerner

Goldschmidtetudkasttilengrønlandskkriminallov.Idenforbindelseblevderlagt

vægtpå,atdetvaretsærprægfordenuskrevnegrønlandskekriminalret,at

retsmyndighederneskelnedemellemskyldsfastsættelseogsanktionsfastsættelse.

Ligesomdertilsyneladendeikkevaretfastforholdmellemforbrydelsensgrovhedog

sanktion.EnkonfliktløsningsformGoldschmidtkaldte”Denarktiskefredsmodel”.

84

Ekspeditionensundersøgelservarforetagetidemestkoloniseredeområderaflandet,

ogmankunnederforstillespørgsmålstegnved,omderivirkelighedenvartaleomen

særligtarktiskfredsmodel–elleromGoldschmidttolkedeekspeditionensmaterialei

enretning,derpassedetilativærksætteogafprøvetidensbehandlingsideologiske

strømninger.Goldschmidtslovudkastblevvedtaget,ogGrønlandfikenkriminallov,

somblevkaldtdenmestmoderneiverden.

Medlovenfulgteogsåafvisningaffængsleraffireårsager:Ekspeditionenmenteat

havedokumenteret,atmaniGrønlandikkeisoleredepersoner,derhavdebegået

kriminellehandlinger.Desmåtættesamfundgjordedetmuligtatholdeopsynmedalle.

Desomhavdeværetindespærret,tåltedetsådårligt,atdetvarnødvendigthurtigtat

slippedemfri.Endeligvilleopførelseaffængselblivesærdeleskostbart.Vedatstøtte

detidealistiskelovudkastfremstodmansomnytænkendepåretsområdet,samtidig

medatmanundgikatafsættestorebeløbtilopførelseaffængsler.

Dakriminalloveni1954trådteikraft,fulgtedeniforlængelseafetlovkompleksfra

1950,somudgjordenyordningenogsåkaldetG‐50,hvorGrønlandsstatussomkoloni

ophørte.MedG‐50ogsenereG‐60blevengennemgribendemoderniseringsprocessati

gang.Erhvervsgrundlagetskulleomlægges,trækfradetdanskevelfærdssamfund

skullereproduceresogGrønlandskullegørestiletmodernesamfund.Iløbetafde

følgende20årgennemgiklandetenhastigudviklingogopbygning,somihøjgrad

indebartilkaldtdanskarbejdskraft.Forattiltrækkedeneftertragtedeogkvalificerede

arbejdskraft,enopbygningafetmodernesamfundkrævede,fandtmandetnødvendigt

atindføre”fødestedskriteriet”,dergavikke‐hjemmehørendenoglesærligeprivilegier.

Privilegier,somsærligtudvalgtehjemmehørendedogkunneopnådispensationtilogså

atfå,hvormedudviklingafetklassedeltsamfundetsyntesattagetil.

DaenbølgeafinstitutionaliseringrulledeoverEuropa,gikGrønlandiførsteomgang

fri.MedmoderniseringsprogrammerneG‐50ogG‐60togudviklingenfartiretningafet

modernesamfundmedkapitalistiskeproduktionsforholdogstigningilønarbejde.

Detteførtetilopbrudidegamlesamfundsformermeddesmåfællesskaber,hvormed

enstærkprimærkontrolnedbrydes.Hvorlandetsinstitutionerhidtilprimærtvar

børnehjemtilfattigeogforældreløsebørn,ændredemålgruppenmed

85

moderniseringsprocessensigtilihøjeregradatværeomsorgssvigtedeog

adfærdsvanskeligebørn.Mensdepersoner,somdetblevvurderethavdebehovfor

specialinstitutioner,blevsendttilegnedeinstitutioneriDanmark.

MedudspringiUSAstartedeennystorindespærringi1980‐90erne,derhurtigtbredte

sigtilEuropa.Hvorengruppesyntesatfyldebetydeligt:Ubetingedestraffefor

narkotikalovbrud.Kampenmodnarkotikaførtetil,atderblevsatindmedhårdere

straffe.Ogmedkrigenmodnarkotikafulgtemulighederforkontrolafuønskede

befolkningsgrupper–enkrigmodegenskaber,derkanrelaterestilstofbrugfxungdom,

arbejdsløshed,boifattigdomskvartererogføreetliv,somstridermodmiddelklassens

standarder.Ogmeddetteses,atarbejdsløshedogløstilknytningtilarbejdsmarkedet

medførerhårderedomfældelse,mensfængslerneihøjgradbefolkesafsamme

befolkningsgruppe:Demarginaliserede,samfundetsunyttigefattigfolk–

”pjalteproletariatet”.

IdetnyliberalesamfundmedUSAsomforbilledeskeretskiftfrasocialpolitiktil

straffepolitik,hvorfængsletfremstårsommiddeltilstyringaffattigdom.Detteskerved

ennedbrydningafoffentligbistand,somførertilenbegrænsetadgangtilsystemet,og

dermedetfaldiantalletafbistandsmodtagere.Mensdetmodsatteskeriforholdtil

fængsler.Hereradgangenblevet”lettere”,mindreforseelserstraffeshårdereogi

længeretid,ogprøveløsladelserbliversværereatopnå.Dettemedførervæksti

fangepopulationenogudbygningaffængselssystemet.Medmagtbliverdetmuligtatfå

demestforstyrrendeelementertilatforsvindefrakøentilbistandshjælpovertilde

overfyldtefængsler.

MedafvisningaffængslerogentøvendeinstitutionsopbygningundgikGrønlandat

bliveramtafdestoreinstitutionsindespærringer,somgjordederesindtogiEuropai

taktmedkapitalismensfremkomstogsenereindustriellerevolution.IåreneefterG‐60

ændrededetgrønlandskesamfundsigmarkant.Nyebosætningsmønstre,gradvis

nedbrydningafsmåsamfundenesprimærkontrol,ændringerierhvervsgrundlagetog

stigningilønarbejdet,ogiårenefremsåsenvoksendegruppeafbefolkningensom

ernæredesigvedløsarbejde,ogflereblevafhængigafsocialhjælp.

86

I1963valgtemanatændrekriminalloven,såledesdetskulleværemuligtatanbringe

domfældteianstalt,idetderblevlagtvægtpå,atgrønlandskeanstalterikkeskullehave

karakteraffængsel.Enlovændringi1978førtetil,atkriminallovenblevtilnærmetden

danskestraffelov,ligesomretsmyndighedernesåsmåtbegyndteatarbejdemedet

takseringssystem.Nyekriminalitetsformer,somhashsagervarkommettil,ogaf

generalpræventivegrundevalgtemanfrastartenatsættehårdtindmedtakstprægede

dommetilanstalt.

Grønlanderi2000‐talletetstærktpolariseretsamfund,hvordererlangtmellemfattig

ogrig,ogpåsinvisgenfindesendelafdennyliberalistiskestatstræk.Hvorderiden

nyliberalestatsesennedbrydningafoffentligbistand,sesiGrønlandenmangelpå

opbygningafsammeitaktmedetstigendebehovherfor.HavdeGrønlandiførste

omgangundgåetdenstoreeuropæiskeinstitutionaliseringsbølge,såvarmanidengrad

meddaennystorindespærringi1980‐90ernebredtesig.Iløbetaffåårblev

anstaltskapacitetenfordoblet,ogantalletafindsatte,derfortsatstiger,sprængtealle

rammerfor,hvaddergørsiggældendeiVesteuropa.MensmaniEuropaførerkrigmod

narkotika,såerGrønlandikrigmodhash.

MedvedtagelseogikrafttrædenafnyretsplejelovogkriminallovforGrønlandfølger

fra2010engennemgribendereformafdetgrønlandskeretsvæsen.Implementeringaf

retsvæsensreformenindebærer,atmedudgangenaf2011vilderværeanstalteriseks

byer,derdogfortsatkaldes”åbneanstalter”.Menialleanstaltervildervære

halvlukkedeafdelinger,ligesometlukketfængselskalopføres.Ogmeddettesynes

Grønlandsomlandetudenfængselatværeuigenkaldeligtfortid.

Mensdertegnersigetbilledeaf,hvilkebefolkningsgrupperderbefolkerdeeuropæiske

fængsler,erderikkelavetundersøgelser,derviserhvemdeindsatteiGrønlands

anstalterer.Afhandlingensfølgendedel,”Populationenidegrønlandskeanstalter”er

enanalyseaf,hvemderbefolkeranstalterne,ligesomdetønskesatundersøge,omder

findeslighedstrækmellemanstaltensindsatteogdeeuropæiskefængselspopulationer.

88

DelII.Detgrønlandskekontrolbillede–ital

89

”Vismegdinefanger,ogjegvilsideghvemduer”.

SådanskriverdennorskeprofessorNilsChristie,idethanargumenterer,athvisderi

samfundetvartagetvarepålighedsidealervilledetafspejlesigifangebefolkningen

(Christie[1974]2001:117).

Enrækkeinternationaleundersøgelserhargennemtidentegnetetbilledeafindsattei

fængslerrundtomiverdensomfattigeogmarginaliserede.Deerprimærtmænd,

yngreendgennemsnitsbefolkningen,ofteresyge,ugifteellerfraskilte,dårligtuddannet,

udenfastarbejdeog–ellerbostedogfralaveresocialeklasser(seeksempelvis

Kyvsgaard1989,Christie2001,Nilsson2002,Skardhamar2003,Wacquant2008).

IforholdtilpopulationenafindsatteiGrønlandsanstalterfindesderkunbegrænset

viden.Detersåledesuvistom,dererdensammebefolkningsgruppe,deriGrønland

rammesafanstalten,somdenderrundtomiverdenrammesaffængslet.

Hensigtenmedafhandlingensandendel,eratskabeetbilledeaf,hvaddet

kriminalretligereaktionsapparatiGrønlanderoptagetaf,modhvemogmodhvad

rettesdenformellekontrol?Detønskessåledesmeddennedelatfølgestrømmen

gennemreaktionsapparatet,foratendeopmeddentungesteende–anstaltens

indsatte.Herfraerdethensigtenatfindesvarpådetoverordnedespørgsmål:Hvemer

deindsatteiGrønlandsanstalter?Deindsattessocioøkonomiskeforholdforudfor

indsættelsenanalyseresiforholdtilrestenafbefolkningen.Ogendeligvilderblivesat

fokuspåindsattesforholdunderanstaltsopholdet,særligtmedhenblikpå

resocialiserendetiltag.

90

8.DenregistreredekriminalitetiGrønland

Indenforkriminologienhardiskussioneromfaktiskogregistreretkriminalitethaft

anmeldelseshyppighedogopdagelsesrisikosomtemaer.Idenforbindelsepåpeger

professorCecilieHøigård,atdetistedetvilværevæsentligtmererelevantatrette

blikketmoddiskussionerafhvadkriminaliteteroghvilkefænomener,somtællesi

kriminalstatistikken.Deterkunenlilleandelaflovbrud,somhavneriretssystemet.

Mennårhandlingerogpersonerbehandlesgennemretssystemettransformeresdetil

”kriminalitet”og”kriminelle”.Dererensocialogfundamentaladskillelsemellem

lovbrud,derbliverbehandletudenforstraffesystemet,ogdetsombetegnessom

kriminalitet.Vedatanvendebegrebersommørketal,faktiskellertotalkriminaliteter

derenrisikofor,atkriminalitetsessomeniboendeegenskabvedhandlingenfremfori

relationenmellemdeinvolveredeogreaktionenpåhandlingen,ogdermedses

handlingenogsåisoleretfradeninstitutionellefortolkningafhandlingen(Høigård

2006:71).

Dagligtbegåsderenrækkehandlinger,somtolkessomlovbrudafomgivelserne–og

stortsetingenkansigesigfriforathavebegåetensådanenhandling.Deterdogikke

dettebillede,somkanlæsesudafkriminalstatistikker.Vedatstuderekriminalstatistik

sesetbilledeafdenregistreredekriminalitet;dehandlingerogdemennesker,som

retsvæsenetsinstitutionerbeskæftigersigmed,ogsommagtapparatetharvalgtat

defineresomkriminalitetogkriminelle.

Foratfåenforståelseafsamfundetoghvemfrihedsberøvendeforanstaltninger

anvendesmod,erdetnødvendigtatdannesigetindtrykafdetkriminalitetsbillede,

somvisersigisamfundetgennemdeninstitutionellefortolkningaf,hvadsomer

kriminalitet.Dettekapitelvilderforsættefokuspådenregistreredekriminaliteti

Grønland.

91

8.1Kriminalstatistik–dataogdatakvalitet

Kriminalstatistikerdetultimativeudtrykforhvaddenformellekontrol–det

strafferetligereaktionsapparat–beskæftigersigmed.Såledeskankriminalstatistik

læsessomen”kontrol‐kurve”,etslutresultatafkompromisserogretspolitiske

påvirkningerudenforreaktionsapparatet,oginterneprioriteringerindenfor

reaktionsapparatet.Ligesomkriminalstatistikogsåvilafspejleproblematiskeforhold

ogkonflikter,hvorbefolkningenmener,atpolitietmåværeretteinstansathenvende

sigtil(Høigård2006:73).

TilatbeskrivedetgrønlandskebilledeafhvadreaktionsapparatetiGrønland

beskæftigersigmederanvendtdatafrahenholdsvisDengrønlandske

Retsvæsenskommission,ÅrsstatistikfraPolitietiGrønlandsamtGrønlandsStatistik.

DengrønlandskeRetsvæsenskommission.Dennekildegiveroplysningeromden

registreredekriminalitetiperiodenfra1952‐1999(Dengrønlandske

Retsvæsenskommission,betænkning1442/2004).Isinbetænkningomdet

grønlandskeretsvæsen,harretsvæsenskommissionenbeskrevetudviklingeniden

registreredekriminalitetsidenoprettelsenafdetgrønlandskepolitii1952.Tallene

somretsvæsenskommissionenharanvendterfrahenholdsviskredsretterneog

politiet.Detbliveribetænkningenfremhævet,atsærligtfordetidligsteår,erderenvis

usikkerhedforbundetmeddatamaterialet,idetpolitietsprocedureforatudarbejde

statistikblevændreti1974.Talleneførogefterdetteårersåledesopgjortudfra

forskelligeprincipper.Kommissionenanserdogtalleneforatværetilstrækkelige

pålideligetilatkunnegiveindtrykafdengenerelleudviklingidenregistrerede

kriminalitet(Retsvæsenskommissionen2004,bind3:673).

PolitietsÅrsstatistik.HvertåroffentliggørPolitimesterembedetenårsstatistikfordet

foregåendeår.Politietsstatistikbyggerpådeanmeldelser,sompolitietharmodtageti

åretsløbiforbindelsemedkriminallovendetvilsigedrab,vold,

sædelighedsforbrydelserogejendomskriminalitet,særlovenherunder

narkotikakriminalitetsamtfærdselsloven.Afslutningsvislaverpolitietenopgørelse

overdetsamledeantalanmeldelserholdtopmoddetrufneafgørelservedrørende

lovovertrædelseriåretsløb.Idenforbindelsekanpolitietselvtræffeafgørelserom

92

udenretligebøderogtiltalefrafald,mensdeterretternederafgørindenretlige

bødesager,samtafsigerdomme.Deterdogikkemuligtatlæseudafpolitiets

årsstatistik,hvormangeafåretsanmeldelserderertruffetafgørelseri,dererhenlagt,

ellerhvilkeforanstaltningerdereridømt.Grundetefterforskning,sagsbehandlingstid

hoshenholdsvispolitiogretsvæsen,kandergålangtid–optiloveretår–fraensag

starter,tilderfalderafgørelse.Nårdeteksempelvisfremgår,atderi2009varni

personer,somblevanmeldtfordrab,ogdersammeårblevafsagttredommefordrab

tilanstaltsafsoning,ogenblevhenlagtsomgrundløs,erdetaltsålangtfrasikkert,at

deterdesammesager,somliggerbagdefireafgørelserogdenidrabsanmeldelseri

2009.

Kriminalstatistik.Inovember2010udgavGrønlandsStatistikKriminalstatistik2009,

somindeholdersamtligekriminalretligeafgørelser,hvilketvilsigebådeafgørelser

truffetafpolitiet,ogdesomertruffetafdomstolene,iperioden2000‐2009.Det

anvendtedatagrundlag,somGrønlandsStatistikharbenyttetsigaf,erbaseretpå

afgørelsesblanketterfradeenkeltepolitikredse,somindeholderoplysningerom

afgørelsesform,gernings‐ogafgørelsesdato,udfaldogforanstaltning.Hvorpolitiet

primærtopererermedanmeldelser,erdetafgørelserne–bådepolitietsog

domstolenes–somerifokushosGrønlandskStatistik.

DereraltsåtaleomtoforskelligemetoderhoshenholdsvispolitietogGrønlands

StatistiktilatbeskriveomfangetafdenregistreredekriminalitetiGrønland,hvilkethar

førttiluenighedom,hvorvidtsærligttallenefraGrønlandskStatistikerbrugbare.

Såledesfremførtevicepolitimesterenipressenfådageefteroffentliggørelsenaf

Kriminalstatistik2009:”Mankanikkebrugetallenetilsærligmeget,daderer

usikkerhedomtallene”(KNR25.11.10).Meddettementevicepolitimesteren,aten

metodederbyggerpåkriminalretligeafgørelserintetfortælleromdenfaktiske

kriminalitet.Derermangeforholdsomgørsiggældendeiforholdtildetårligeantal

afgørelserfxdenanvendtetidpåefterforskning,sagsbehandlingstidhoshenholdsvis

politiogretsvæsensamtberammelsestideniretterne.Vicepolitimesterenblevbakket

opafdommerenfraRetteniGrønland,somudtalte:”OpgørelsenfraGrønlandsStatistik

skaltagesmedetgransalt.RetteniGrønlandharikkeopgørelserover,hvormangeaf

sagerne,dererafsluttet,oghvormange,derstadigerunderbehandling”(KNR25.11.10).

93

DerertaleomtoforskelligeindvendingeriforholdtilGrønlandsStatistiksopgørelser;

fordetførsteatdenintetsigeromdenfaktiskekriminalitet–hvilketpolitiets

opgørelserforsåvidthellerikkegør.Fordetandetatdererfejlkilderioptællingenaf

deinstitutionelleafgørelser.Itillægerderogsåmetodiskeuenighedermellemdeto

institutioner,derfrembringerdatagrundlagetfordeninstitutionellekontrolaflovbrud.

Forpolitietsmetodegælder,atdenbyggerpåantalanmeldelser,menhvorderikke

tagesforbeholdfortiltalefrafald.MensderforGrønlandsStatistiksvedkommendeer

taleomenmetode,derbyggerpåantalafgørelseriåretsløb,menintetfortællerom

antalregistreredeanmeldelseromlovbrudidetpågældendeår.Såledeserdertaleom

opgørelserfraforskelligeniveauerindenforreaktionsapparatet.Hvorvidtdenene

metodeeratforetrækkefremfordenanden,erafhængigafproblemstilling.Forflereaf

deproblemstillinger,somindgåriafhandlingen,someksempelvishvilkelovbrudder

førertilanstaltsdom,giverbådekriminalstatistikfraGrønlandsStatistikogpolitiets

årsstatistiketudmærketindbliki.

8.2DenregistreredekriminalitetiGrønland

I1950erneog1960ernesåsenkraftigvækstidenregistreredekriminalitet,

overtrædelserafkriminalloven,iGrønland,måltudfraantalletafsagerindgåethos

kredsretterne.Fraperioden1952‐55til1964‐67øgedesantalletafregistrerede

lovovertrædelserfraknap500pr.10.000indbyggeretil1.000omåret.Hvorefter

hyppighedenaflovovertrædelserholdtsignogenlundekonstantfremtilbegyndelsen

af1980erne(Retsvæsenskommissionen2004,bind3:674).Opgennem1980ernevar

udviklingenidenregistreredekriminalitetprægetafenhøjoggennemårenenæsten

konstantstigendefrekvens,måltvedantalanmeldelser.Såledesstegdenregistrerede

kriminalitetfra1974til1986medhele36pct.(ibid.:679).Fra1988til1992var

antalletafanmeldteovertrædelserafkriminallovennedadgående.Idenneperiodesås

etmindre,menkonstant,årligtfaldafanmeldelserpåsammenlagt20pct.Denne

udviklingmå–ifølgepolitiet–tilskrivesetstortfaldiantalletafungeidenneperiode.

Fra1992til1995såsenmindrestigningianmeldelser,hvorefteranmeldelserneigen

94

faldt,såledesatderi1998såsdetlavesteanmeldelsestalsiden1979.Hereftersåsatter

enstigningianmeldelser(Politimesterembedet2009:158).

Særlovsområdetvedrørerhovedsageligtlovomeuforiserendestoffer,færdselslovenog

fiskerilovgivningen.Bortsetfraudviklingenafovertrædelseraflovomeuforiserende

stoffer,harudviklingenpåsærlovsområdetoverordnetgenereltfulgtsammeudvikling

somsesforovertrædelserafkriminalloven.Iperiodenfra1977til1988stegantalletaf

anmeldelsermarkant,hvordegikfra724anmeldelseri1977tilattoppei1988med

2.123anmeldelser.Opgennem1990ernesåsikkedestoreudsvingiantalletaf

anmeldelseromsærlovsovertrædelser,hvordetårligegennemsnitharliggetpåca.

1.600anmeldelser.Anmeldelseromovertrædelserafsærlovgivningenharprimært

væretudbredtidestørrebyersamtKangerlussuaq,hvilketforklaresmeddetstore

antalsagervedrørendeovertrædelseraflovomeuforiserendestoffer(ibid.:185).

Affigur3fremgårudviklingenianmeldteovertrædelserafkriminallovenog

særlovgivningeniperiodenfra2000til2009.

Figur3.Anmeldteovertrædelserafkriminallovenogsærloven2000til2009.

(Politimesterembedet2010:11)

95

Fra2000til2009sesetfaldidetsamledeantalanmeldelserfra7.065i2000til6.839i

2009.Iforholdtilanmeldteovertrædelserafkriminallovenerderetfaldfra5.423i

2000til5.251i2009iabsoluttetal.Foranmeldtelovovertrædelserafsærloveneer

faldetlidtmindre,idetderi2000blevregistreret1.642anmeldelser,somi2009var

faldettil1.588.Dethøjesteantalsamledeanmeldteovertrædelservarregistrereti

2003,hvordervarregistreret7.744anmeldelser,hvorafovertrædelseraf

kriminallovenudgjorde6.368.

Hvordandensenesteudviklingfordelersigiforholdtildeenkeltelovbrudvilblive

beskrevetidefølgendeafsnitfordeltunderovertrædelserafhenholdsvis

kriminallovenogsærlovgivningen.

8.2.1Anmeldteovertrædelserafkriminalloven

DeterPolitietiGrønlandsommodtagerogregistrereranmeldelseromlovbrud.

PolitietiGrønlandudgørénpolitikredssomrigsmyndighedorganisatoriskerplaceret

underJustitsministerietiDanmark.Politimesterenogpolitimesterembedeterplaceret

iNuuk,hvorfrapolitidistrikter,anklagevirksomhed,politiskoleogpolitikuttere

administreres.Politikredsenerinddelti16politidistriktermedhversinpolitistation.

Medudgangenaf2009udgjordedenuniformerededelafpolitistyrkenialt144

politiansatte,hvoraf28betjentevarudsendtfraDanmark,og29varunderuddannelse.

Dertilkom48reservebetjenteog49kommunefogederogkommunefogedassistenter,

mensdertilatbetjenepolitikutternevar21personeransat(Politimesterembedet

2010:23).

I2000varderregistrerer966anmeldelserpr.10.000indbyggereforovertrædelseaf

kriminalloveniGrønland.I2004vartalletforGrønlandoppepå1.042anmeldelser,

mensderi2009såsetmindrefaldtil930anmeldelserpr.10.000indbyggere.Generelt

liggerdesamledeantalanmeldelserårligti10‐årsperioden2000til2009enanelse

højerepr.10.000indbyggereendiDanmark,hvorderi2000varregistreret941

overtrædelserafstraffeloven,ogi2009varder889registreredeovertrædelserpr.

96

10.000indbyggereiDanmark(ibid.:3).Sermanpådeenkeltelovbrudskategorier,er

derdogvæsentligestørreforskelleatregistreremellemdetolande.

Somdetfremgåraffigur3,registreredepolitiet5.423anmeldelseromovertrædelseaf

kriminalloveni2000,mensdei2009registrerede5.251anmeldelser.Figur4viser,

hvorledesderegistreredeanmeldelserfordelersigiforholdtillovbrud.

Figur4.Udviklingianmeldteovertrædelserafkriminallovenfordeltpålovbrud,fra2000til2009.


Detses,atejendomsforbrydelserudgørlangtstørstedelenafanmeldteovertrædelseraf

kriminalloven.Derefterkommerpersonfarligkriminalitet,deri2009udgjordeen

størreandelafsamtligeanmeldteovertrædelserenddetvartilfældeti2000;en

stigningfra12,61pct.til16,23pct.

97

Ejendomsforbrydelser(Formueforbrydelser,kriminallovens11§§7281)

Formueforbrydelserudgørdenstørsteandelafsamtligeanmeldelser.Somdetsesi

figur4varderetlillefaldianmeldelserafformueforbrydelseriperiodenfra69,87pct.

i2000til68,62pct.i2009.Antalletafanmeldelserafformueforbrydelseri2009

udgjorde3.603,hvorafstørstepartenafanmeldelserne,1.614varanmeldelserom

tyveri.Anmeldelseromhærværkogindbrudvarnæstenligestorepåhenholdsvis774

og741.Mensantalletafanmeldelserombrugstyveriudgjorde312(ibid.:14).

Årsgennemsnittetforanmeldelserafformueforbrydelseriperioden2000‐2004

udgjorde4.104,hvordeidenfølgendeperiodefra2005‐2009varfaldettil3.772

anmeldelser.Herafvarderidenførste5‐årsperiodeindgået908anmeldelseraf

indbrudstyveri,ogidenefterfølgendeperiodefra2005‐2009vartalletfaldetmarkant

til771anmeldelserigennemsnit.Hvadangåranmeldelserafindbrudstyveriligger

GrønlandgenereltlidtlavereendDanmark12.I2000blevderpr.10.000indbyggerei

Grønlandforetaget141anmeldelser,hvorimodderiDanmarkvar186anmeldelser.I

2004vardetgrønlandsketaloppepå177anmeldelser,mensdetdanskevarfaldettil

168.I2009faldtantalletafanmeldelseriGrønlandtil131,mensdetiDanmarkvar

stegettil193(ibid.:8).

Personfarligkriminalitet(Forbrydelsermodlivoglegeme,kriminallovens§§5764)

Idetregistreredeantalanmeldelserafforbrydelsermodlivoglegemevarderen

stigningfra12,61pct.i2000til16,23pct.i2009.Detsamledeantalanmeldelserom

forbrydelsermodlivoglegemeudgjorde852anmeldelseri2009.Hovedpartenvar

anmeldelserafvold,somudgjorde812.Dertilkom21anmeldelseromdrabsforsøgog

nianmeldelseromdrab(ibid.:14).

11AllehenvisningertilkriminallovenidetteafsnitertildagældendeKriminallovforGrønland,

Lovbekendtgørelsenr.49af13.februar1979.Lovenbleverstattetafnykriminallov1.januar2010.

12DereripolitietsårsstatistikikkelavetenoptællingogsammenligningmellemGrønlandogDanmark

fordensamledeejendomskriminalitet.

98

I5‐årsperioden2000‐2004varderigennemsnitsyvdrabsanmeldelserpr.åri

Grønland.Mensgennemsnittetafdrabsanmeldelseridenfølgendeperiodevarsteget

tilotte.Dettesvarertil,atderpr.10.000indbyggerei2000var1,1drabsanmeldelser.I

2004vardetfaldettil0,9,mensdeti2009igenvarstegettil1,6.Talleneersmå,med

detteforbeholderderalligevelgrundtilatpåpege,atderherertaleometekstremt

højtantalanmeldelsersetisammenligningmedDanmark.Hervarderihele10‐

årsperiodenetkonstantgennemsnitpå0,1drabsanmeldelserpr.10.000indbyggere

(ibid.:5).

Entilsvarendeforskelgørsiggældendeiforholdtilvoldsanmeldelser,hvorderfra

2000‐2004igennemsnitvar745voldsanmeldelserpr.år.Iperioden2005‐2009var

talletstegettil810.I2000blevdersåledespr.10.000indbyggereanmeldt118tilfælde

afvoldiGrønland,mensdetsammetalforDanmarkudgjorde18.I2004varder134

voldsanmeldelseriGrønland,mod20iDanmark.Ogi2009varder144

voldsanmeldelserpr.10.000indbyggere,mensdetiDanmarkvarpå19(ibid.:6).

Sædelighedsforbrydelser(Forbrydelsermodkønssædeligheden,kriminallovens§§5764)

I2000udgjordeanmeldelseromforbrydelsermodkønssædeligheden8,13pct.af

samtligeanmeldelser.Dettevari2009faldettil6,30pct.I2009varderdermedialt

331anmeldelseromforbrydelsermodkønssædeligheden.Herafudgjordede145

anmeldelseromblufærdighedskrænkelse,mens119anmeldelservaromvoldtægteller

voldtægtsforsøg,og63anmeldelservaromkønsligtforholdtilbørnunder15år(ibid.:

14).

I5‐årsperioden2000‐2004udgjordedetgennemsnitligeantalanmeldelserfor

sædelighedsforbrydelserårligt408.Herafvardegennemsnitligeanmeldelseraf

voldtægtogvoldtægtsforsøgiperiodenpå177.Idenfølgende5‐årsperiodevardet

samledegennemsnitligeantalanmeldelserforsædelighedsforbrydelserligeledespå

408,mensanmeldelserforvoldtægtogvoldtægtsforsøgvarfaldettil159.Detbetyder,

atderi2000blevanmeldt79forholdomsædelighedsforbrydelserpr.10.000

indbyggere,i2004vardertaleom73anmeldelserogi2009vartallet59.Iforholdtil

99

Danmarkerderigentaleomendramatiskforskel.I2000varderiDanmark5

anmeldelserpr.10.000indbyggere,i2004blevderindgivet6anmeldelser,mensderi

2009vartaleom4anmeldelserafsædelighedsforbrydelser(ibid.:7).

Andenkriminalitet(bl.a.krænkelseafoffentligmyndighed,kriminallovens§16,og

Forbrydelseifamilieforhold,kriminallovens§§4850)

Anmeldelseafandenkriminalitetendalleredenævntudgjordei20009,39pct.Dette

vari2009faldettil8,86pct.Blandtdissetalgemmersigblandtandetanmeldelseraf

krænkelseafoffentligmyndighed,hvoromderi2009var93anmeldelser.Endvidere

indgårforbrydelserifamilieforhold–herunderblodskam–ogsåidennekategori.I

2009varderregistreret5forholdomblodskam(ibid.:14).

Somdetfremgårerdetformueforbrydelser,derudgørdenstørsteandelafregistrerede

anmeldelser.Hvordetgrønlandskeanmeldelsestalliggerenanelseunderdet,somsesi

Danmark.MensGrønlandskillersigdramatiskudiantalafanmeldelserfor

forbrydelsermodlivoglegemesamtsædelighedsforbrydelseriforholdtildedanske

tal.Udfraantalletafregistreredeanmeldelseratdømme,erkriminaliteteniGrønland

særdelesbrutaliforholdtildendanske.Hersesatanmeldelsestalletforhenholdsvis

drabogsædelighedsforbrydelserer10‐15gangesåhøjtsomdetdanske,mensdetfor

volderca.7gangesåhøjt.

8.2.2Anmeldteovertrædelserafsærloven

Affigur3påside91ses,atderi2000blevregistreret1.642anmeldelserom

overtrædelseafsærlovgivningen,mensderi2009varregistreret1.588anmeldelser.

Lovomeuforiserendestoffer

100

OvertrædelseraflovomeuforiserendestofferdrejersigiGrønlandhovedsageligtom

indførsel,salgogbesiddelseafhash.Fra2000til2009harpolitietkunkonfiskeret

ganskesmåmængdersåkaldtehårdestoffer13.Affigur5sesantalletogudviklingeni

anmeldteovertrædelseraflovomeuforiserendestoffertilsammenligningmed

Danmark.

Figur5.Anmeldteovertrædelseraflovomeuforiserendestoffer,pr.10.000indbyggeresammenlignetmedDanmarkfra2000til2009.


Genereltliggerantalletafanmeldelseromovertrædelseraflovomeuforiserende

stofferbetydeligthøjereendiDanmark.Detsesatdererenmindrestigningi

anmeldelserafovertrædelseraflovomeuforiserendestofferiGrønlandfra92

13Amfetamin,kokain,heroinellerdesignerdrugs.

101

anmeldelserpr.10.000indbyggerei2000til96anmeldelseri2009.I5‐årsperioden

2000til2004vardetårligegennemsnitpå493anmeldelseromovertrædelseraflov

omeuforiserendestoffer.Idenfølgendeperiode2005til2009vartalletstegettili

gennemsnit507anmeldelserårligt(ibid.:12).

SomnævntrelatererovertrædelserneaflovomeuforiserendestofferiGrønlandsig

stortsetkuntilhash.HvorimodenvæsentligandelafovertrædelserneiDanmarkogså

dækkeroverkategoriersomfxheroin,kokain,amfetamin.Politietvurderer,atden

storeforskelpåtallenemellemDanmarkogGrønlandbådekantydepåetrelativt

størreantalovertrædelser,menogsåatderiGrønlandregistreresenstørreandelaf

overtrædelserne,endtilfældeteriDanmark(Politimesterembedet2009:189‐190).

Kurvenudtrykkerderforentendens,hvorindsatsenoverforhasheretområdesom

prioritereshøjthospolitietiGrønland,ogderforvejertungtikontrolbilledet.

Færdselskriminalitet

I5‐årsperioden2000‐2004blevderigennemsnitregistreret664anmeldelserårligt

omovertrædelseraffærdselslovgivningen.Herafvarderisammeperioderegistreret

175anmeldelserårligtforpromillekørsel.Idennæsteperiodefra2005‐2009vardet

årligegennemsnitligeledes664,hvordetdogskalbemærkes,atderfra2008til2009

såsenkraftigstigningfra622anmeldelseri2008til844i2009.Promillekørsel

derimoderfaldettil119anmeldelserigennemsnitårligt,hvordog2005skillersig

markantudmedkun63anmeldelser(Politimesterembedet2010:13).Forklaringen

herpåkanvære,atpolitietdetteårikkeharhaftressourcertilatforetagekontrolfor

spirituskørsel.Dererikkeforetagetnoglesammenligningerpåfærdselsområdetmed

Danmark,hvorderfindeslangtflerekøretøjerpr.indbygger,endderfindesiGrønland,

ligesomfærdselsforholdeneermarkantanderledes.

Formueforbrydelserudgørdenhøjesteandelafanmeldelser,hvorGrønlandiantal

liggernogenlundepåsammeniveausomDanmark.Mensdersomdetfremgåri

Grønlandsesetvoldsomthøjtantalanmeldelseromforbrydelsermodlivoglegeme

102

samtsædelighedsforbrydelser.Hvadangårdrabogsædelighedsforbrydelsererderi

periodenfra2000til2009,årligtindgåetmereend10gangesåmangeanmeldelser

somiDanmark.Påvoldsområdetertalletenanelselavere.Ogsåovertrædelseraflov

omeuforiserendestofferliggervæsentligthøjereiforholdtilDanmark,hvorderdog

primærtiGrønlandertaleomhashfremforhårderestoffer.Hovedtendensensynesat

væreatbrugafkontroliforholdtilhasherforskelligfraDanmark.

8.3Kriminalretligeafgørelser

Ideforrigeafsnitsåsengennemgangafudviklingenideregistreredeanmeldelserfor

overtrædelseafhenholdsviskriminallovenogsærlovgivningen.Næsteskridti

reaktionssystemeter,atderskalfindeenafgørelsested.GrønlandsStatistikdefinerer

afgørelsesomenbeslutningpåpolitiniveau,hvoranklagemyndighedenentenvælgerat

opgiveatrejsetiltaleelleratudstedebødeelleradvarsler.Ligesomderkanværetale

omafgørelsertruffetafdomstolene,somkanafgøresmedidømmelseaf

frihedsberøvelse,bøde,advarsel,tiltalefrafaldellerfrifindelse(GrønlandsStatistik

2010a:4).Dereraltsåtaleomafgørelsertruffetafentenpolitiellerdomstole.

MedudgangspunktiKriminalstatistik2009(GrønlandsStatistik2010a)vilderidette

afsnitblivesatfokuspådekriminalretligeafgørelser–særligtiforholdtil

anstaltsanbringelse.

IstatistikkenoperererGrønlandsStatistikmedtreformerforopgørelser;personer,

sagerogforhold.Hvorenpersondefineressommodtagerafenkriminalretlig

afgørelse.Tælleenhedeneropgjortpåpersoner,hvorénpersontælleréngangide

årligeopgørelser.Nårtælleenhedenersageriafgørelser,tællerenpersonhvergang

hanfårenafgørelseiløbetafstatistikåret.Nåretforholdertælleenhed,tællessamtlige

lovbrudenpersonharfåetafgørelseforiløbetafstatistikåret.Hvisenperson

anmeldesfleregangeiløbetafetårtælleraltsåsamtligelovbrudforhvergangi

tælleenhedenforhold(ibid.:4).Eftersomdeterpopulationen–altsåpersonerne–i

anstalterne,dereromdrejningspunktfordennedel,harjegvalgtatanvende

personopgørelserne.Afvigelserherfravilfremgå.

103

8.3.1Samtligekriminalretligeafgørelseriperioden2000til2009

I10‐årsperioden2000til2009varderiårsgennemsnit4,7pct.afbefolkningenover

15år(1.978personer),sommodtogenkriminalretligafgørelse,mens4,6pct.af

befolkningenblevfundetskyldige.I2000vardertaleom5,2pct.afbefolkningensom

modtogenkriminalretligafgørelse,mens5,1pct.blevfundetskyldige.I2004fordeler

tallenesigmed5,0pct.medafgørelserog4,9pct.fundetskyldige.Mensdeti2009var

faldettil4,0pct.afbefolkningenmedenkriminalretligafgørelse,og3,9pct.somvar

fundetskyldige(ibid.,tabel3:7).Denkonstantedifferencepå0,1pct.måforklares

med,atderentenharfundetfrifindelseellertiltalefrafaldsted.Detsesaltså,atderi10‐

årsperiodeneretfaldpå1,2pct.fra5,1pct.afbefolkningeni2000til3,9pct.i2009,

sommodtogenkriminalretligafgørelse,hvordeblevkendtskyldig.

Affigur6fremgårdet,hvorledesfordelingenafpersonermedenkriminalretlig

afgørelsefordelersigpådeenkelteloveiperioden2000til2009.Dererbaremedtaget

personer,somerfundetskyldige.

Figur6.Kriminalretligeafgørelser,hvorpersonererkendtskyldige,fordeltpålovefra2000til2009.

(GrønlandsStatistik2010a,tabel4:8).

104

Detfremgår,atderi10‐årsperiodenvaretfaldiantalletafpersoner,somblevfundet

skyldigeforlovovertrædelse.I2000blevdertruffet2.269afgørelser,hvorpersonen

blevfundetskyldig,mensdeti2009varfaldettil1.807personer

Somdetseserflertalletafsamtligeafgørelsertruffetihenholdtilkriminalloven.

Naturligtnokeftersområmaterialetforstraffeapparateteranmeldelserne,oghervejer

anmeldelsermodkriminalloventungest,somdetsåsifigur3påside91.Bortsetfra

afgørelserihenholdtilfærdselsloven,erderfordeøvrigeloveregistreretetfaldi

afgørelserne.

I10‐årsperiodenerderregistreretetfaldiafgørelserforovertrædelseraf

kriminallovenfra1.418personer,svarendetil3,45pct.afbefolkningenover15år,deri

2000blevfundetskyldige,til1.137personer,2,61pct.afbefolkningenover15åri

2009.Somdetfremgikiafsnittetomanmeldteovertrædelserafkriminalloven,havde

politietligeledesregistreretetmindrefaldianmeldelseromovertrædelseraf

kriminalloven.

Påsammeviserderforafgørelsertruffetihenholdtilovertrædelseafsærlovgivningen

registreretetfald.Herblev432personer,1,05pct.afbefolkningenover15år,fundet

skyldigei2000.Menstalleti2009varfaldettil281personer,0,65pct.afbefolkningen

over15år(ibid.:8).Ogsåherhavdepolitietligeledesregistreretetmindrefaldiantal

anmeldelser.

Overtrædelserderkanføretilanstaltsanbringelseskerhovedsagligtihenholdtil

kriminallovenogsærlovgivningen(primærtlovomeuforiserendestoffer).Påbegge

områdererregistreretetmindrefaldfra2000til2009,bådehvadangåranmeldelser

ogiantalkriminalretligeafgørelser,hvorpersonenfindesskyldig.

8.3.2Kriminalretligeafgørelserfordeltpåkøn

Størstepartenafdesommodtagerenkriminalretligafgørelseermænd,menskvinder

kunudgørenmindreandel.Affigur7,fremgårfordelingenafmændogkvinder,som

105

harmodtagetenkriminalretligafgørelseihenholdtilkriminalloven,hvordeerfundet

skyldigeiperioden2000til2009.

Figur7.Afgørelserkendtskyldigeihenholdtilkriminalloven,fordeltpåkønfra2000til2009.

(GrønlandsStatistik2010a,tabel10:12)

I10‐årsperiodenerregistreretetfaldiantalletafmænd,hvorafgørelsenerskyldigi

henholdtilkriminalloven,mensderisammeperiodesesensvagstigningiantalletaf

kvinder.I2000varderialt1.283personer,dermodtogenafgørelsesomskyldigi

106

overtrædelseafkriminalloven,herafvar17,3pct.kvinder.I2009udgjordekvinderne

22,8pct.afdeialt1.137personer,hvorafgørelsenvarskyldigihenholdtil

kriminalloven(ibid.:13).Dermederdersketenforskydningiandelenafkvinder.

GrønlandsStatistikharopdeltovertrædelserafkriminallovenifølgendefiregrupper;

sædelighedsforbrydelser,voldsforbrydelser,formueforbrydelsersamtandre

overtrædelser(ibid.:12‐13).Herudfraerdefølgendetodiagrammeropbygget.Detvil

herfremgå,hvordanhenholdsvismændogkvindererfundetskyldigeiovertrædelser

indenforkriminalloven.

Figur8.Mænd,medafgørelserfordeltpålovbrudihenholdtilkriminalloven,20002009.


Somdetseserderformændenesvedkommendeetmarkantfaldiforholdtil

formueforbrydelser,hvor734mændi2000varkendtskyldige,mensdeti2009var

107

faldettil540personer.Dersesogsåetsvagtfaldiforholdtilvoldsforbrydelser,hvor

283mændblevfundetskyldigei2000,hvilketi2009varfaldettil261.

Figur9.Kvinder,medafgørelserfordeltpålovbrudihenholdtilkriminalloven,20002009.

(GrønlandsStatistik2010a,tabel10:12).Kvinderneudgørenvæsentliglavereandelafdekriminalretligeafgørelser.Menmens

derformændenesvedkommendeerregistreretetfald,særligtiforholdtilformue‐og

tildelsogsåvoldsforbrydelser,erbilledetetandethoskvinderne.I2000blev47

kvinderkendtskyldigeivoldsforbrydelser,hvilketsvarertilatkvinderneudgjorde

15,2pct.afdepersoner,somblevkendtskyldigeforvoldsforbrydelser.I2009var

antalletafkvinderkendtskyldigeivoldsforbrydelsernæstenfordoblet,idet88kvinder

blevfundetskyldigeivold,svarendetilhele25,2pct.(ibid.,tabel11:13).

Påsammevissesenstigningidenprocentviseandelafkvinder,somerkendtskyldige

forformueforbrydelser.I2000udgjordekvinderne18,1pct.,mensandelenafkvinder

kendtskyldigeforformueforbrydelseri2009varoppepå22,3pct.(ibid.).

Hvordanfordelingenafmændogkvinderharværetihenholdtilsærlovgivningenvil

fremgåaffigur10.Deterikkemuligtatse,hvordanfordelingenharværetindenforde

enkeltesærlove.

108

Figur10.Afgørelserkendtskyldigeihenholdtilsærlovgivningen,fordeltpåkønfra2000til2009.


Somdetfremgårsesderi10‐årsperiodenetfaldiafgørelserindenforsærlovgivningen

hosbeggekøn.Tilforskelfraafgørelseriforholdtilkriminallovenerdervedafgørelser

ihenholdtilsærlovgivningenetfaldidenkvindeligeandel.Såledesvarderi2000ialt

360personer,somblevkendtskyldigeforovertrædelserafsærlovgivningen,hvorafde

69varkvinder.I2009blev281personerkendtskyldigeforovertrædelseraf

lovgivningen,hvorantalletafkvindervarfaldettil46personer(ibid.:12).

Deteraltsåsærligtovertrædelserafkriminalloven,hvorkvinderneudgørenstadig

størreandelafdeafgørelser,somkendesskyldige.Såledesvar17,3pct.afpersoner

kendtskyldigihenholdtilkriminalloveni2000kvinder,mensandelenafkvinderi

2009varstegettil22,8pct.enstigningpåmereend5pct.i10‐årsperioden.

Isinartikel”Kvinneligelovbrytere”,analysererCecilieHøigård([1983]1988)

hvorledeskvindersandeløgerikriminalstatistikkeritaktmed,atdevinderfremi

lønarbejdet.Istudierafmændskriminalitetses,atdetprimærtermændmedet

problematiskforholdtilarbejdslivet,somregistreresforkriminalitet,ligesomdeofte

haretproblematiskforholdtilfamilielivogrusmidler.Foratvindemåmandeltage,

109

menogsåforattabemåmandeltage,skriverHøigård,idethunhævderatkvindereri

færdmedatfåderesegnesocialeklasser.Ogmeddettevilkvindersandsynligvisogsåi

størreomfangendtidligerehavederesegen,selvstændigerekrutteringtil

”pjalteproletariatet”.Joflerekvinder,derdeltageriarbejdslivet,joflerekvindervil

samtidigudstødesafarbejdslivet.Ogmensægteskabetsbetydningblivermindsket,

bliverkvinderssikkerhedsnetvedudstødningmeregrovmasket.Mødetmed

registreredelovovertrædereeretmødemedudstødtekvinderogmænd,ognårflere

deltagervilflereudstødes(Høigård1988:69).VedkønsforskningiGrønlandbliverder

ihøjgradfokuseretpå,atdegrønlandskekvinderharværetbedretilattilpassesig

urbaniseringenogindustrialiseringen.Mensdegrønlandskemændfremstillessomat

udvisemanglendeviljetilattilpassesigdetmodernesamfund,medsocialeproblemer

ogmisbrugsproblemertilfølge(Tróndheim2005:217).Paradoksaltnokerdet,

såfremtmangodtagerHøigårdsteori,sandsynligvisogsåikvindernestilpasningsevne

tildetmodernesamfundogderesevnetilatindtagearbejdsmarkedet,atårsagenskal

findestildenøgedeandelafkvindeligelovbrydere.Eftersomogsådegrønlandske

kvindererifærdmedatudvikleegnesocialeklasser,ogflerekvinderudstødesaf

arbejdslivet.

8.3.3Kriminalretligeafgørelserfordeltpåalder

Iforholdtilaldersfordelingenfremgårdetaffigur11,hvormangepersonerderinden

forhveralderskategorierfundetskyldigienkriminalretligeafgørelseiperioden2000

til2009.

Figur11.Antalpersonerkendtskyldigeikriminalretligeafgørelserfordeltpåalderfra2000til2009.

110


Særligtbemærkelsesværdigterdetkraftigefaldfra2000til2009iantalletaf30‐39‐

årige.730personeridennealdersgruppe,vari2000fundetskyldigienkriminalretlig

afgørelse,mensantalleti2009varfaldettil269personerialderen30til39år.

Personerover40årtegnersigfordethøjesteantal,hvorderi2000var621personer

over40år,derblevfundetskyldige,mensdeti2009varstegettil717.

Figur12viser,hvordandeenkeltealdersgrupperprocentvisfordelersigindenforhvert

åriperioden2000til2009.Opgørelsenerforsamtligekriminalretligeafgørelser,hvor

personererkendtskyldig.

111

Figur12.Procentvisskyldigepersonermedafgørelserfordeltpåalder20002009.


Hersesenkraftigstigningafpersonerover40år.I2000udgjordepersonerover40år

29,4pct.afsamtligeafgørelser,hvorpersonenvarkendtskyldig,mensdennegruppei

2009udgjorde42,2pct.afsamtligeafgørelser.Ligesåbemærkelsesværdigterdetfald,

somseshosgruppenaf30‐39‐årige.Dennegruppeudgjordei200034,6pct.af

samtligeafgørelser,mensdei2009kunstodfor15,8pct.(ibid.,tabel13:14).

Hvismanistedetserpå,hvorledespersonerkendtskyldigeprocentvisfordelersigi

forholdtildenøvrigebefolkningpåsammealder,vilkurven,somdetfremgåraffigur

13,danneetnogetanderledesbillede.

112

Figur13.Skyldigepersonerfordeltpåpct.afbefolkningen,20002009.


Herfremgårdet,atdeterenfaldendeandelindenforhveraldersgruppeaf

befolkningen,derharmodtagetenkriminalretligafgørelse,hvordeblevkendt

skyldige.Tiltrodsforatgruppenafpersonerover40åri2009udgjordedenstørste

andelafsamtligeafgørelser,erdetdenaldersgruppe,hvorfærrest–3pct.afsamtlige

personerover40år–erkendtskyldige.Personerover40år,dererkendtskyldige,har

ihele10‐årsperiodenudgjortca.3pct.afdensamledebefolkningpådennealder.De

20‐24‐årige,somkendesskyldigeudgørdenstørsteprocentviseandelafbefolkningen

påsammealder,mendersesetfaldiandelen.Såledesvarderi20007,9pct.af

befolkningenmellem20og24år,somblevkendtskyldigemensdeti2009varfaldettil

6,9pct.Detstørstefaldseshospersonermellem30og39år.I2000var6,3pct.af

befolkningenmellem30og39årkendtskyldige.I2009vartalletfaldettil3,9pct.Men

ogsåblandtdeheltunge,gruppenaf15‐19‐årigesesetstortfald.Frai2000hvor6,8

pct.afungemellem15og19årvarregistreretsomskyldige,vardeti2009faldettil4,4

pct.(ibid.,tabel14:15).

113

Somdetfremgårerdetpersonerfra40årogopefter,somtegnersigforden

procentvisestørsteandelafafgørelser,derkendesskyldige.Mensdeterpersoneri

alderen20til24år,hvorderregistreresdenstørstehyppighediabsoluttetal.

Iforholdtildeenkelteforbrydelserindenforkriminalloven,såsdenhøjeste

gennemsnitsaldervedsædelighedsforbrydelser.Hervardengennemsnitligealder37

åri2000,mensdeni2009varpå36år.Denlavestegennemsnitsaldersåsved

formueforbrydelser,somi2000varpå30år,ogsomi2009varstegettil33år.Højeste

gennemsnitsaldersesdogvedovertrædelseafsærlovene,hvordengennemsnitlige

alderi2000varpå37år,ogi2009varstegettil38år(ibid.,tabel15‐16:15).

8.3.4Kriminalretligafgørelserfordeltpåforanstaltningsform

Eftersomderkunfindestalforkriminalretligeafgørelserfordeltpå

foranstaltningsformiforholdtilsager,erderidetteafsnittagetudgangspunktiantal

sagerogaltsåikkesomhidtiliantalpersoner.I10‐årsperioden2000til2009modtog

1.978personerårligtigennemsnitenkriminalretligafgørelse,mensderårligti

gennemsnitblevtruffetafgørelseri2.310sager.Detbetyder,athverpersoni

gennemsnithavde1,2sager(ibid.:6).

Denmestanvendteforanstaltningsformerbøde,hvorafdeflestebødererudstedtaf

politietsomenudenretligafgørelse.Iperiodenfra2000til2009harantalletafsageri

gennemsnitårligtværetpå1.993sager.I2000blev2.181sagerafgjortmedbøder,i

2004varder2.153bødeafgørelser,mensdeti2009varfaldettil1.626sager,derblev

afgjortmedbøder(ibid.,tabel19:18).

Aføvrigeforanstaltningsformersesbetingetdom,forsorgsdomsamt

anstaltsanbringelseiGrønlandellerDanmark.Ifigur14ses,hvormangesagerderi

periodenerafgjortmedhenholdsvisbetingetdom,forsorgelleranstaltsanbringelsei

perioden2000til2009.

114

Figur14.Sagermedafgørelseropgjortefterforanstaltninger,20002009.


Nårensagafgøresmedenforsorgsdombetyderdet,atdendømteientidsbestemt

periodeskalværeundertilsynafKriminalforsorgeniFrihed,hvordetkanindebære

noglevilkårsomskaloverholdeseksempelvismisbrugsbehandling.Dersesetstøtfaldi

antalsager,derafgøresmedforsorgsdom.Såledesvarderi200064sagersomblev

afgjortmeddomtilforsorg,mensderi2009kunvar10sager,derførtetil

forsorgsdom.Antalletafsagerafgjortmedbetingededommeerstegetfra176i2000til

204i2009.Denmestmarkantestigningsesdogiantalletafsager,derafgøresmed

anstaltsanbringelse.Herertaleommereendenfordoblingidetderi2000var92sager,

derførtetilanstaltsanbringelse,mensdeti2009varhele242sager.

8.3.5Dømttilanstalt

Iforholdtildenprocentvisefordelingses,atiperiodenfra2000til2009blev76,1pct.

afsamtligekriminalretligesagerafgjortvedbøder.Dernæstfulgtebetingetdom,somi

gennemsnitfandtstedi7pct.afsagerne.Isammeperiodeblevgennemsnitligt6pct.af

samtligekriminalretligsagerårligtafgjortmedanstaltsanbringelseiGrønlandeller

Danmark.Mensdomtilforsorgudgjorde2pct.(ibid.,tabel19:18).Nåren

115

kriminalretligafgørelseførertilanstaltsanbringelse,erafgørelsenaltidtruffetveden

domstol.Størstepartenafdeafgørelser,somførertilanstaltsanbringelseskyldes

overtrædelseafkriminalloven.Sommindreindgribendeforanstaltningkanretterne

vælgeatgørebrugafforsorgsdom.

Udviklingenikriminalretligeafgørelser,sommedførerdomtilanstaltellerforsorgvil

fremgåaffigur15.Herseshvorstorenprocentvisandelafsamtligekriminalretlige

sagermedafgørelser,derharførttilanstaltellerforsorg.

Figur15.Sagerafgjortmedanstaltellerforsorgipct.afsamtligekriminalretligeafgørelser,20002009.


Somdetsestegnerdersigenstøtstigendekurveoverafgørelserafsager,derførertil

anstaltsanbringelseiperioden2000til2009.Menskurvenafdomtilforsorgharden

modsatteretning.Såledesførte2,3pct.afsamtligekriminalretligeafgørelseri2000til

enforsorgsdom,mens3,2pct.førtetilanstalt.I2009varbilledetvendtmarkant;her

vardetkun0,4pct.afdekriminalretligeafgørelser,dermedførteenforsorgsdom,

menshele10,7pct.førtetilanstalt.

116

Anstaltsdommenslængde

IfølgeGrønlandsStatistikvardenhyppigstafsagteanstaltsdompåmellem1og6

månederiperiodenfra2000til2009,hvor35,4pct.afsagermedkriminalretlig

afgørelsetilanstaltgennemsnitligtårligtførtetilanbringelseianstaltimellem1og6

måneder.I19,1pct.afsagerneførtedommentilanstaltsanbringelseioveretår.De

længstedommepåover3årbleviårsgennemsnitafsagti5,5pct.afsagerne(ibid.,

tabel23:20).DetfremgårikkeafGrønlandsStatistiksoplysninger,hvormange

tidsubestemtedomme,dererblevetafsagt.

8.3.6Gengangere

Gengangereellerrecidivistererpersoner,somerfundetskyldigeienkriminalretlig

afgørelse,ogsomefterfølgendeigenkendesskyldig.Iopgørelseafrecidivopereres

medhenholdsvisgenerelrecidivogspecifikrecidiv.Forgenerelrecidivgælder,aten

personsomharmodtagetdom,efterfølgendekendesskyldigietnytlovbrud.Mens

specifikrecidivhenvisertil,atenpersonsomharmodtagetdomigenkendesskyldigi

sammetypelovbrud.

GrønlandsStatistikharisinrecidivstatistiktagetudgangspunktiårene2000,2002og

2004hvorsamtligedømtepersonererfulgtien5‐årsperiode.Fordetreudgangsår

vardengennemsnitligegenerellerecidivprocentpå45,9pct.Dermedblevnæsten

halvdelenafpersonernedømtfornyovertrædelseideefterfølgendefemår.Personer

derharovertrådtkriminallovenerhyppigererecidivisterendovertrædereafdeøvrige

love.Ligesomdenstørstegruppeafrecidivistersesblandtdeheltunge,såledesvar

hele56pct.afpersoner,dervar15og19åriudgangsåretdømtfornyovertrædelse

indenfor5år(GrønlandsStatistik2010:25‐26).Aftabel1fremgår,hvorledes

recidivprocentenerforpersonerdømttilanstaltiGrønland.Tabelleneropbyggetud

fraGrønlandsStatistiksdata(ibid.,tabel30‐32:34‐35).

117

Tabel1.Recidivprocentforanstaltsdømteiudgangsårene2000,2002og2004.

Udgangsår Generelrecidiv

1‐3år

Generelrecidiv

4‐5år

Specifikrecidiv

1‐3år

Specifikrecidiv

4‐5år

2000 41,6pct. 11,7pct. 26,0pct. 2,6pct.

2002 50,9pct. 11,2pct. 22,4pct. 5,2pct.

2004 46,5pct. 13,9pct. 21,5pct. 4,9pct.

Somdetsesvarderiudgangsåreneensærdeleshøjgenerelrecidivprocentfor

personerdømttilanstalt.Mereendhalvdelenafanstaltsdømtefindesskyldigeinyt

lovbrudindenfordeførstefemår.Forstørstepartenskernytlovbrudindenforde

førstetreår.Deterdogikkenødvendigvislovbrud,somattervilføretil

anstaltsanbringelse,somdissepersonerfindesskyldigei.Overenfjerdedelafde

anstaltsdømteiudgangsåreneblevindenfordefølgende5årfundetskyldigisamme

typelovbrud,somdetderhavdeførtdemtilanstalten.Detfremgårikkeafopgørelsen

hosGrønlandsStatistik,hvorvidtdeatterbliverdømttilanstalt.Meneftersomde

dømmesforsammetypelovbruderderstorsandsynlighedfor,atdeikkebloter

gengangereikriminalstatistikken,menogsåsessomgengangereianstalten.

Atdengrønlandskekriminallovhvilerpåetgerningsmandsprincipgør,atdommeren

kanvælgedenforanstaltning,dertjenergerningsmandensgenindtrædenisamfundet

bedst.Deterderforganskebemærkelsesværdigt,atdomtilforsorgi10‐årsperiodeni

stadighøjeregradfravælges,mensderisammeperiodesesensærdelesøget

tilbøjelighedtilatafgørekriminalretligesagermedanstaltsanbringelse.

Detfremgik,atbortsetfrafærdselslovenvarderfra2000til2009registreretetfaldi

kriminalretligeafgørelser,hvorpersonervarfundetskyldige.Iforholdtil

overtrædelserafkriminallovenblev3,45pct.afbefolkningenover15åri2000fundet

skyldige,mensdeti2009varfaldettil2,61pct.Tiltrodsfordetteregistreredefaldses

mereendfordoblingisagerderafgøresmedanstaltsanbringelse,frai2000atlade92

kriminalretligeafgørelserføretilanstaltsanbringelse,tili2009atafgøre243sager

medanstalt.Denneskævhedkanværeetudtrykforenstørreogstørreudhulningaf

gerningsmandsprincippet,derhenmod2009,synesatværetrådtfuldstændigi

118

baggrunden.Fremforathavefokuspågerningsmandensresocialiseringog

genindtrædenisamfundet,synesdetistedetatværeselvehandlingen,dererblevet

detessentielle.Udviklingensessometudtrykfor,atafgørelserneistørregradbliver

afgjortgennemenformfortakseringssystemiforholdtilvisseforbrydelser.

DenoprindeligetankebaganstalterneiGrønlandvar,atderskulleforegåenformfor

resocialisering,forherigennematmotivereindsattetilenmerelovlydiglivsførelse.Det

erderforsærdelesopsigtsvækkende,atoverhalvdelenafanstaltsdømteindenfor5år

atterfindesskyldigeienkriminalretligafgørelse,ogmereendenfjerdedeldømmes

skyldigeietlignendelovbrud,somdetderbragtedemtilanstalten.

9.IndsatteiGrønlandsanstalter–etjournalstudie

Somdetfremgårafforrigekapitelharderværetenvoldsomvæksti

anstaltsanbringelserindenfordeseneste10år.2009vardetåriperiodenmedfærrest

kriminalretligeafgørelser–mensamtidigåretmeddetstørsteantal

anstaltsanbringelser.Hvemdergemmersigbagtalleneståruklart,eftersomderidag

findesmegetlidtvidenomde,sommodtagerendomtilanstaltsanbringelseiGrønland.

MensDenGrønlandskeRetsvæsenskommissionsarbejdestodpå,blevderundervejs

udarbejdetsyvdelrapporter.Treafdisserapporterharberørtindsatteianstalterne:

Delrapport4;Anstalt,tilsyn,pension(Brochmann1997),erenundersøgelseaf,

hvorledesdømteogpersonaleoplevededetreforskelligeforanstaltningsformeri

praksis.Delrapport5;Flergangskriminelle(Brochmann1998)harfokuspågengangere

idetgrønlandskeretssystem,deressocialebaggrund,kriminalitetogkriminelle

karriere.Ogendeligerdelrapport6;Recidivundersøgelse(JensenogHackendorff

2000)enregisterundersøgelseafrecidivisteriperioden1992‐1997.Detosidstnævnte

undersøgelserbeskæftigersigmedsamtligegengangereiretssystemet.Detvilsige,at

derikkeherertaleomgengangereianstalterne.Langtfraallepersonerne,derindgåri

detoundersøgelserharværetanstaltsanbragt.MensdenførsteundersøgelseAnstalt,

tilsyn,pensionbeskriver,hvadderforegårianstalten,oghvorledeslivetdéroplevesaf

indsatteogpersonale.Undersøgelsenindeholderbeskrivelserafdeindsatte

119

interviewpersonersbaggrund,menhvorvidtdeerrepræsentativeforsamtligeindsatte

fremgårikke.Brochmannsundersøgelsefra1997giversåledesikkeetindtrykafden

samledegruppeafindsatte,menundersøgelsenerrelevantsom

sammenligningsgrundlagforhverdagslivetianstalten,oghvilkeændringerderhar

fundetstedfra1997til2010.Derfindessåledesingenkvantitativbeskrivelseaf

indsattepopulationeniRetsvæsenskommissionensomfangsrigebetænkning.

KriminalforsorgeniGrønlandogherunderAnstaltssektorenharikkeførtsystematisk

statistikoverandrekendetegnveddeindsatteianstalterneendkønogantalårlige

indsættelser.Afderesårsrapporterfremgårdet,hvormangeindsættelser,derhar

væretidetforgangneår.Derudoverføresderoversigtoverkønsfordelingen,antal

prøveløsladelser,udgangstilladelser,tvangsindgrebogpersonalestatistik.Deteraltså

ikkeherigennemmuligtatfindeoplysningeromindsattessocioøkonomiskebaggrund,

aldersfordelingellerhvormange,derergengangereianstalten.

I2007udgavdr.jur.EvyFrantzsenGrønlandskeHerstedvesterfanger–etarkivstudie,et

registerstudieomdegrønlandskeindsatte,somblevsendttilafsoningiAnstaltenved

HerstedvesteriDanmark.Frantzsenserfaringvarligeledes,atderikkefandtes

statistiskeopgørelseromHerstedvester‐nedsendelserne.Isinjagtpåjournalerfor

tidligereHerstedvester‐indsatteerfaredehun,atdisseblevmakuleretvedløsladelsen,

ogderderforikkelængereeksisteredebrugbaredata(Frantzsen2007:16).Gennemet

størredetektivarbejde,såsomsamtalermedtidligereindsatte,bistandsværgerog

forhenværendepersonale,kontakttilsocialemyndighederogsøgenefternavnepå

kirkegården,lykkedesdetEvyFrantzsenatfindefremtilenstordelafdetidligere

Herstedvester‐indsatte.Dettearbejdegør,atviidagharetvistkendskabtildenne

gruppeindsattesbaggrund.DennevidenersuppleretatTineBryldstobøgerDe

nedersteiHerstedvester(1992a)ogAbel(1992b).Bryldsbøgerbyggerpålivshistorier,

hvorhunharførtsamtalermedindsatteogendelafderespårørende.GennemTine

Bryldsbøgergivesligeledesetbilledeafdeopvækstvilkårogsocialeforhold,somde

grønlandskeindsatteiHerstedvesterkommerfra.

Deteraltsåmuligt–viaFrantzsensogBryldsarbejder–atdannesigetindtrykafden

gruppe,somanstaltsanbringesiDanmark.Vedatbevægemigindianstalternes

120

journalarkiv,viljegidetfølgendese,omdetligeledesermuligtatfåetoverblikover

populationenidegrønlandskeanstalter.

9.1Anstalternesjournalarkiv

Dajegiforbindelsemedfeltarbejdetfikmingangianstalten–førstiNuukogsenerei

Ilulissat–forhørtejegmigommulighedenforatfåadgangtilatgennemgåanstaltens

journaler.IanstalteniNuukvarderstoråbenhedfordette,ogenanstaltsbetjentviste

migetarkivskabivagtstuen.Entidligmorgenvalgtejegatstartedagenmedat

gennemgåetparjournaler.Storvarminoverraskelse,dajegopdagedeatflereaf

journalmappernevartomme.Andremapperindeholdtefåoplysningersomfx

inventarlisteoverenindsatscelleellerenenkeltudtalelsefrakontaktpersonen.Det

vistesigatselvejournalarkivetprimærtlåelektronisk,ogdetvaratfindepå

anstaltssektorensintranet.Hvisjegskullehaveadgangtildette,skullejegoprettessom

brugeriKriminalforsorgenoghaveadgangtilenafanstaltenscomputere.

Anstaltslederenlovedeatfåmigoprettetsombruger,ogeftersomdetsandsynligvis

skulleigennemenformforgodkendelsesprocedure,gikderetparmånederførjegstod

medadgangskodeogpasswordihånden.Næsteskridtvarsåatfåcomputeradgang.I

vagtstuenvarder2‐3computere,somstortsetheletidenvaribrugafpersonalet.

Sandsynligviskunnejegiperioderhavefåetlovatbenytteenafdisse,mendetville

sendeetforkertsignaltildeindsatte,hvisjegsadblandtpersonaletivagtstuenog

arbejdede.Detvilleseudsomom,atjegvarendelafpersonalegruppen,ogdermed

kunnejegrisikereatmistedeindsattestillid.Derforforesloganstaltslederenatjeg

kunneanvendeenafdetocomputere,sombefandtsigpåsocialrådgiverenskontor.

Løsningenvirkedeiprincippetfin,idetjegvillebefindemigpåmere”neutralgrund”.

Hervarproblemet,atjegnaturligvisikkeønskedeatforstyrresocialrådgivereni

hendesarbejde.Hunskullekunnetelefonereoghavefortroligesamtalermedindsatte

uden,atjeglyttedemed.

IanstalteniIlulissat,hvorjegvarica.enmåned,spurgtejegligeledesomadgangtil

journalarkivet.Hervaranstaltslederendoganderledesforbeholdende.Hanønskedeat

seenformfordokumentationfor,atjegsomforskerhavderettildette.Jegvistehamet

121

kort,somanstaltsledereniNuukogdenledendeanstaltsledervarblevetenigeom,at

jegskulleudstyresmed,somskullegivemigadgangtilsamtligeanstalter.Tildettelød

svaret:”Denslagskortbrugerviikkelængere–deerforældede”.Jegmåtteistedet

fremviseene‐mailfradenledendeanstaltsledersamtDatatilsynetsgodkendelseafmit

projekt.Dettekrævededoginternet‐ogprinteradgang,hvilketikkevarmuligtformigi

anstaltenførdennedokumentation.Medhjælpfraengodvenibyenlykkedesdetatfå

printetdokumentationtilanstaltslederen.Ogherefterkunnejegforsåvidtgåigang

medatlæsejournaler.Nuvarderimidlertidgåetsålangtid,atopgavensyntesumulig,

hvisjegsamtidigskullenåatgennemføredeplanlagteinterviewførminafrejse.

MensjeghavdeværetvækfraNuuk,havdeanstaltslederenfåetklargjortencomputer

tilmigpåetnedlagtkontor,somlåpåbagsidenafanstalten.Jegfikudleveretnøgletil

kontoret,ogiperiodenfraslutningenafmaj2010ogenmånedfrem,fikjegmulighed

foratgennemgåanstaltssektorensjournalarkiv.Detvistesig,atgennemdet

elektroniskejournalarkivkunnejegfåadgangtilsamtligeanstalter.Medensærdeles

imødekommendeoghjælpsomanstaltslederiNuukkunnejournalstudietbliveen

realitet.

9.1.1Journalarkivetsopbygning

PåAnstaltssektorensintraneterdetsomnævntmuligtatfåadgangtilallelandets

anstalter.Anstalternesjournalarkiverbyggetnogenlundeensop.Deindeholderto

mapper,denenemedindsattesjournalerogdenandenmedjournalerfratidligere

indsatte.Hverjournalmappeerpåførtetjournalnr.Systemeter,athverganganstalten

modtagerennyindsat,detværesigentilbageholdt,ennydomfældtellerenindsat

overførtfraandenanstalt,såoprettesennyjournalmednytnr.Nårenindsatløslades

elleroverflyttestilandenanstalt,flyttesvedkommendesjournalmappeoveri

anstaltensmappeovertidligereindsatte.Detvilsige,atvedoverførselmellem

anstalterne,såflytterjournalmappenikkemedoveridennyeanstaltsarkiv.Herbliver

derblotoprettetennyjournalmappemednytnr.Detsammegørsiggældendeved

genindsættelser.Hvisenpersonbliverløsladt,forsenereatbliveindsatisamme

anstalt,ellerhvisenpersonflyttestilbagetilentidligereanstalt,såoprettesenny

122

journalpåvedkommende.Dettegælderogså,hvisvedkommendeblotharværetudeaf

anstaltenikorttid.Denneproceduregør,atderkanliggeadskilligejournaleri

systemetpåsammeperson.Ligesomdetikkeermuligtatfølgepersonenrundti

systemetviajournalnr.

Journalmapperneskalveliprincippetindeholdenogenlundedetsamme:Fotoafden

indsatte,indsættelsesbladmedstamoplysningersomcivilstand,adresse,indsættelse

somdomfældtellertilbageholdt,beskæftigelse.Desudenfindesderforskelligeskemaer

tiludfyldelse:Inventarliste,inddragedeeffektervedindsættelse,medicinske

oplysninger,udgangstilladelseellerprøveløsladelse,udarbejdelseafhandlingsplan.

Hvisderharværetbrudpåanstaltensreglerliggerderoptagederapporterog

afrapporteringeromdisciplinæreforanstaltningerijournalen.Endeligindeholder

journalenetjournalblad,hvorpersonaletnotererforskelligesamtalermed–og

observationerafdenindsatte.Vedengennemgangafjournalernesesstoreudsvingi

journalførelsen.Noglejournalerergrundigtudførtemedudførligeoplysningeride

enkelteskemaer,mensandreersærdelesmangelfuldeogstortsetkunindeholder

indsættelsesdatoognavn,samttommeskemaer.Ligesomderogsåsynesatvære

forskelpå,hvaddeforskelligeanstalterlæggervægtpåideresjournalførelse.Fxerder

ianstalteniIlulissatudarbejdethandlingsplanforstørstepartenafdeindsatte,mens

derikkeerskrevetretmegetpåjournalbladet.INuukerderforholdsvisudførlige

fortegnelserpåjournalbladet.MensjournalernefraKangerlussuaq–dereren

midlertidiganstaltprimærtforkorttidsafsonere–genereltindeholderganskefå

oplysningeromdeindsatte.Detersåledesmegetvarierendeoplysninger,derer

tilgængeligeviajournalerne.Alligevelharjegdoggjortforsøget;atlaveetjournalstudie

afpopulationenidegrønlandskeanstalter,sommeren2010udfradet

forhåndenværendemateriale,derliggerianstalternesjournaler.

9.2Journalstudietsommetode

Hensigtenmedjournalstudietharværetatforetageenkortlægningafindsatte‐

populationenskøn,alder,tidligereregistreredekriminalitetognuværende

lovbrudskategori.Itillæghertilvardetmitønskeatlæggevægtpådedata,somknytter

123

sigtilressourcedisponering,hvorboligforhold,uddannelse,tilknytningtilarbejdslivet,

økonomi,psykosocialeforhold,familiebaggrundogopvækstvilkårstårcentralt.Iden

forbindelsehavdejeghåbetpåatkunneudvælgeetparnedslagsårforatsporeen

eventueludvikling.

9.2.1Etøjebliksbillede

Detvistesighurtigt,atdenprocedureanstalterneanvendermedoprettelseafnye

journalervedhvernyindsættelse,gjordedetstortsetumuligtatfindefremtil,hvilke

indsattedervaranstaltsanbragtietgiventår.Detharderforikkepånuværende

tidspunktværetmuligtatinddrageudviklingeniindsattepopulationen.Foratfremme

dissedata,børderfremoverlavesrutinemæssigespecialundersøgelseraflignende

type,somdenjegharudført.Meddenstorevækstibrugafanstaltsanbringelsebørdet

gøresudfrasammemetode,somanvendesideøvrigenordiskelande.

Enbeskrivelseafpopulationenienanstalterikkeetstationærtbillede.Løsladelser,

nyindsættelserogoverflytningerforrykkerdagligtbilledet.I2009blevdetdesuden

besluttet,attilbageholdteibyermedenanstaltindenforetdøgnskulleflyttesfra

detentionentilanstalten(Anstaltssektoren2010:9).Detteharmedført,atledelseni

anstalternealdrigkanvidesigsikrepå,hvormangeindsattedevilhavedenfølgende

dag.

Populationenformitjournalstudieudgør180indsatte–detsamledeantalindsattei

landetsanstalter,juni2010.Medundersøgelsenkanjeggiveetbilledeaf,hvemder

befindersigiGrønlandsanstalter,juni2010,hvilketbliverettværsnitsbilledefor

dennemåned.IforholdtilandrelandeiNordenerdettetal,somertilgængeligei

nordiskestatistikkerfraKriminalforsorgen,mendeterikketilfældetforGrønland.Jeg

harderforselvværetnødttilatdykkenedisamtligejournalerforatfindemit

datamateriale.

124

9.2.2Indsamlingogbehandlingafdata

Efterathavedannetmigetoverblikoveranstalternessystem,startedejegfraenende

afoggennemgikjournalerneanstaltforanstalt.Foratmålretteminsøgning,havdejeg

opstilletenlisteafkategorier,somjegønskedeoplysningerom.Nårenjournalvar

gennemgåetogjeghavdenoteret,hvadsomfandtesafovennævnteoplysninger,søgte

jegefterpersonenianstaltensarkivovertidligereindsatte.Eventuellesupplerende

oplysningerblevligeledesnoteret,hvorefterjegigensøgteefterpersonenideøvrige

anstaltersarkiver.Omaftenennårjegkomhjemblevoplysningerneførtindietskema

underhveranstalt,hvorframaterialetblevmereoverskueligtogmuligemålbare

faktorertrådtetydeligerefrem.Dasamtligejournalerfraalleanstaltervargennemgået

ogoplysningernenoteretinævnteskema,fulgtenæsteskridt;atopstillemålbare

kategorier.

Ibilag1findesenoversigtoverkategorierneogderesundergrupper,samthvorledes

deerkodet.Udfradenopstilledekategori‐oversigterdeindsamlededataherefter

blevetindtastetiExcel,hvorfradetblevmuligtatlaveenoptælling.

10.PopulationenafindsatteiGrønland

Dettekapitelvilsættefokuspåhvemdeter,sombefindersigiGrønlandsanstalter.Ud

frajournalstudietvildetfremgå,hvorledesindsattepopulationensåudjuni2010.Med

henblikpåatundersøge,hvorvidtindsatteianstalterneafspejlerdensamlede

befolkningiGrønlandellerafvigerherfra,vildersåvidtderer

sammenligningsgrundlagherforindgåenkomparativanalyse,hvor

anstaltsbefolkningensammenlignesmedGrønlandsbefolkning.

10.1Populationenafindsatte,juni2010

Dajournalstudietstodpåijuni2010vardensamledeanstaltskapacitetpå182pladser.

142pladser,somfordeltesigpå19pladseriIlulissat,10pladseriAasiaat,39pladseri

125

Sisimiut,derfordelersigmed30pladserihovedanstalteniSisimiutogyderligere9

pladserpåenpension,somanvendestiludslusning,Nuukmed64pladsersamt10

pladseriQaqortoq.DertilkomenmidlertidiganstaltiKangerlussuaqmed40pladser.

Denmidlertidigeanstaltlukkedemedudgangenaf2010.

Juni2010bestodpopulationenaf180indsatte.Aftabel2fremgårdet,hvorledes

belægningenfordelersigideenkelteanstalter.

Tabel2.Belægningsprocent,N=182,juni2010.

Anstalt Anstaltspladser Indsatte Belægsprocent

Ilulissat 19 25 131,6

Aasiaat 10 12 120

Sisimiut 39 28 71,8

Kangerlussuaq 40 29 72,5

Nuuk 64 73 114

Qaqortoq 10 13 130

Ialt 182 180 98,9

Somdetfremgår,varbelægningsprocentenialtpå98,9pct.Påoptællingstidspunktet

varderledigepladserpåanstalterneiKangerlussuaqogSisimiut,mensdeøvrigefire

anstalterhavdeoverbelægning.Somnævntblevdenmidlertidigeanstalti

Kangerlussuaqanvendttilkorttidsafsonere.BortsetfraSisimiutsesaltså

overbelægningideanstalter,hvorderafsoneslængeredomme.

KriminalforsorgeniGrønlandharlavetenopgørelseforperioden2009‐2010,hvorder

idensamledeperiodekonstateresengennemsnitligbelægningsprocentpå116

(KriminalforsorgeniGrønland2011).KriminalforsorgeniGrønlandsopgørelseerlavet

udenatindregnedenmidlertidigeanstaltiKangerlussuaq.

10.1.1Kønsfordelingblandtindsatte,juni2010

Tabel3viserhvormangeindsattedererihveranstalt,samthvorstorenprocentvis

andelkvindeligeindsatteudgør.

126

Tabel3.Kønsfordeling,N=180(100pct.),juni2010.

Anstalt Antalindsatte Andelaf

kvinderipct.

Ilulissat 25 24,0pct.

Aasiaat 12 8,3pct.

Sisimiut 28 10,7pct.

Kangerlussuaq 29 13,8pct.

Nuuk 73 13,7pct.

Qaqortoq 13 15,4pct.

Ialt 180 14,4pct.

Hovedpartenafdeindsatteermænd.Ijuni2010var14,4pct.afdeindsattekvinder.

Dervar156mænd(85,6pct.)og26(14,4pct.)kvinder.KriminalforsorgeniGrønland

harlavetenopgørelseoverkønsfordelingenforperioden2008‐2010,hvorden

gennemsnitligefordelingiperiodenvarpå91pct.mændog9pct.kvindeligeindsatte.

Vedfremlæggelseattallene,lagdeKriminalforsorgenvægtpå,atderestalskulleses

medenvisusikkerhed(KriminalforsorgeniGrønland2011).Forskellenpålidtover5

pct.mellemtalleneidettejournalstudieogKriminalforsorgenstalkanforklaresved

forskelligemetoderforoptælling.HvorKriminalforsorgenstaleretgennemsnitaf

samtligeindsatteientoårsperiode,ertallenetiljournalstudietetøjebliksbilledeaf

kønsfordelingenpåetgiventtidspunkt,juni2010.

Selvomhenholdsvis14,4pct.eller9pct.kvindeligeindsatteudgørenvæsentligmindre

andelendmændianstalterne,såudgørkvinderidegrønlandskeanstalterdogen

betydeligstørreandelendideøvrigeskandinaviskelande.Tilsammenligningbestod

andelenafkvinderidanskefængsleraf3pct.afsamtligeindsattei2008,mensIsland

med6,3pct.kvinderstodfordenhøjesteandelideøvrigenordiskelande14

(Kristoffersen2010:41‐45).

Medsekskvindeligeindsatteudaf25haranstalteniIlulissatdenstørsteandelaf

kvindeligeindsatte.Fordetomindreanstaltererkvindernehenvisttilatafsonesom

enesteellermedmegetfåandrekvinder.

14KvinderifængsleriFinlandudgjorde6pct.,iNorge6,2pct.ogiSverige5,3pct.(Kristoffersen2010:

41:45).

127

10.1.2Aldersfordelingblandtindsatte,juni2010

Hvorledesdenaldersmæssigefordelingerblandtindsatteigrønlandskeanstaltervil

fremgåaffigur16.

Figur16.Antalindsattefordeltpåaldersgrupper,N=180,juni2010.

Cirkaentredjedelafsamtligeindsatte,32,8pct.erover40år.Somdetses,erdet

gruppenafindsattemellem40og49årderherudgørdenstørsteandel.Udafden

samledeindsattepopulationer23,8pct.40‐49‐årige.

Knaphalvdelenafdeindsatte,45,5pct.erunder30år.Hvorsærligtgruppenaf18‐24‐

årigeskillersigud,idetdennegruppeudgør24,4pct.afsamtligeindsatte,ogdermed

erdennegruppedenstørste.Enmindreandel2,8pct.erunder18år.Denneandelaf

mindreårigeerdogvæsentligtstørreendidetøvrigenordiskelande.Såledesvarderi

2008ingenindsatteunder18årinorskeogsvenskefængsler,mensindsattemellem

15og17årpåsammetidudgjorde0,4pct.iDanmark,0,1pct.iFinlandog0,8pct.i

Island(Kristoffersen2010:41‐45).

128

Dengrønlandskebefolkningerenlillebefolkningfordeltpåetstortgeografiskområde.

IfølgeGrønlandsStatistikboededer56.194menneskeriGrønlandpr.1.januar2009.

Herafvar6.171(11pct.)fødtudenforGrønland(GrønlandsStatistik2009a:43).

Børnunder15årudgør23,1pct.afbefolkningen.Aftabel4fremgår

alderssammensætningenafdenøvrigebefolkning.

Tabel4.Befolkningenover15år,fordeltpåalder,N=56.194(100pct.),2009.

Alder Antal Andelaf

befolkningen

15‐19år 4.553 8,1

20‐24år 4.238 7,5

25‐29år 3.820 6,8

30‐39år 6.957 12,4

40‐49år 10.756 19,1

50‐59år 6.876 12,2

Over60år 5.988 10,6

(Grønlandsstatistik2009a,tabel3.5:59)

Destørsteårgangeerfødti1960erneogeridagmellem40og49år.Middellevetiden

vari2007på66,3årformændogpå71,3årforkvinder.Sammeårvarderregistreret

451antaldøde,hvoraf81dødsfald(18pct.)blevbetragtetsomikke‐naturlige

dødsfald.

Ianstalterneerdetsærligtgruppenafunge,derskiltesigud,hvor27,2pct.aflandets

indsattevarunder25år,hvorde24,4pct.varmellem18og24år.Ikontrasthertilses,

atgruppenaf15‐24‐årigekunudgør15,6pct.afbefolkningen.Enandenstorgruppei

anstalternevarde40‐49‐årige,idet23,8pct.afdeindsattevarmellem40og49år.Det

ersamtidigdengruppesomudgørlandetsstørsteårgange,såledesvar19,1pct.af

befolkningenmellem40og49år.

Omendsammenligningsgrundlagetikkeeroptimalteftersombefolkningstalleneog

tallenefraanstalterneikkeerfrasammeår,sesderdogetmønster,derkanudstikke

nogletendenser.Deterblandtgruppenafungeunder25år,hvordenstørstedelaf

befolkningeneranstaltsanbragt.Selvomde40‐49‐årigeudgørenstordelaf

indsattepopulationen,erdenneandelmereligdensamledeandelafbefolkningen.

129

Dersynesatværeentendensmodatdestørstegrupperafyngreindsatteseside

størsteanstalter,primærtiNuukogSisimiut,mensgennemsnitsalderenidemindre

anstaltererhøjere.IafhandlingenerdersærligtfokuspåanstalterneiNuukog

Ilulissat,hvorogsåfeltarbejdeterforegået.Hvorledesdenprocentviseandelafindsatte

fordeltpåaldersgruppereridetoanstaltervilfremgåaffigur17.

Figur17.ProcentvisandelafindsatteiNuukogIlulissatfordeltpåalder,N=180(100pct.),juni2010.

Somdetfremgårerderstorforskelpåalderssammensætningenidetoanstalter.

IndsatteiIlulissatervæsentligtældreendiNuuk.ForNuukgælder,at52,1pct.afde

indsatteerunder30år,ogmereendentredjedelafdeindsatteiNuuk(37pct.)er

under25år.BlandtindsatteiNuuksesaltsåenmegetstorgruppeheltungeindsatte.

Indsatteover40årudgørialt28,8pct.afsamtligeindsatteiNuuk,hvorafgruppen

mellem40og49år,med23,3pct.tegnersigforstørsteparten.

IanstalteniIlulissat,dererbetydeligmindreendanstalteniNuuk,tegnerdersiget

ganskeandetbillede.Herliggerhovedvægten,44pct.afdeindsatte,pågruppenover

40år,hvordetigenergruppenmellem40og49år,derudgørstørsteparten(40pct.).

Enenkeltindsat(4pct.)varover60år.Gruppenafindsatteunder30årudgør36pct.

Dervaringenindsatteunder18år,ogkuntopersoner(8pct.)mellem18og24år.

130

10.2Indsatteshjemsted,juni2010

Pr.1.januar2009trådteennykommunalinddelingikraft,hvorGrønlandstidligere18

kommunerblevsamlettilfirestorkommuner:KommuneqarfikSermersooqerlandets

størstekommune,ogforudenhovedstadenNuukindgårPaamiutogIvittuut,samtdeto

østgrønlandskebyerTasiilaqogIttoqortormiit.QaasuitsupKommuniabeståraflandets

ottenordligstebyer;Qaanaaq,Upernavik,Uummannaq,Qeqertarsuaq,Ilulissat,

Qasigiannguit,AasiaatogKangaatsiaq.QeqqataKommuniabestårafdeto

midtgrønlandskebyerSisimiutogManiitsoq,mensKommuneKujalleqbestårafdetre

sydgrønlandskebyerNanortalik,QaqortoqogNarsaq.Oplysningeromindbyggertalog

bosætningsmønsteridetteafsnitbyggerpådatafra”Befolkningenfordeltpåbosteder

pr.1.januar2009”(GrønlandsStatistik2009a,tabel3.4:56‐58).

IndsatteiGrønlandsanstalterkommerfrahelelandet.Hvorledesdenprocentvise

andeleriforholdtilhjemkommunervilfremgåaffigur18,mensfigur19viser

hvorledesbefolkningenfordelersigilandetskommuner.

Figur18.Indsatteprocentvisfordeltpåhjemkommuner,N=180(100pct.),juni2010.

131

Figur19.Grønlandsbefolkningprocentvisfordeltpåkommuner,N=56.189(100pct.),2009.

(GrønlandsStatistik2009a,tabel3.4:5658)

Ikkeuventetkommerstørstepartenafdeindsattefralandetsstørstekommune,

KommuneqarfikSermersooq,derialthar20.954indbyggerehvorafde15.438bori

Nuukmedbygder.Dereralt81indsatte(45pct.)fraKommuneqarfikSermersooq.De

81indsattesomkommerprimærtfratobyer;NuukogTasiilaq,ialtkommer71af

kommunens81indsattefradetobyer.Denstørstegruppepå44kommerfraNuukog

bygder.Detteerderintetusædvanligti,eftersomNuukerhovedstad,og27,5pct.af

Grønlandsbefolkningborher.AnderledesserdetudmedTasiilaq,dertegnersigfor27

indsatte(15pct.).Tasiilaqmedbygderharcirka3.000indbyggere,ogdermedbor5,3

pct.afbefolkningendér.Dereraltsåtaleomenforholdsmæssigstorandelaf

indsattepopulationen,derkommerfraTasiilaq,tagetibetragtninghvorfåderbor.

QaasuitsupKommuniaerlandetsnordligstekommunemed17.682indbyggerefordelt

påkommunensottebyer.Cirkaenfjerdedelafkommunensindbyggereerbosiddendei

bygder.NæstenenfjerdedelaflandetsindsattekommerfraQaasuitsupKommunia.

Med14indsatte(7,8pct.)udgørindsattefraIlulissatdenstørsteandel.Med4.958

indbyggereerIlulissatdogogsålangtdenstørstebyikommunen.

132

QeqqataKommuniaharialt9.920indbyggere.Forudendetomidtgrønlandskebyer

ManiitsoqogSisimiutliggerogsålandetsstørstebygd,KangerlussuaqiQeqqata

Kommunia.IKangerlussuaqliggerlandetsstørsteportmodverden,idetrejsertilogfra

Grønlandhyppigstforegårgennemlufthavnenher.

GrønlandssydligstekommuneerKommuneKujalleq,dermedsine7.633indbyggere

ogsåerlandetsmindstekommunemedfærrestindbyggere.Kommunensbyerer:

Qaqortoq,NarsaqogNanortalik.IKommuneKujalleqerdetindsattefraNarsaqog

bygder,dermarkerersigfordenstørsteandelafindsatte.11indsatte(6,1)pct.

kommerfraNarsaq.Talleteropsigtsvækkende,idetNarsaqerenlillebymedknap

2.000indbygger,ogkun3,5pct.afbefolkningenborder.

Forudendenævnteindsattefralandetsfirekommunersesfemøvrigeindsatte.Foren

personerhjemsteduoplyst.MensfirepersonererhjemmehørendeiDanmark.Til

trodsforenenkeltafinterviewpersonerneidenkvalitativedelkomfraandetland,var

derpåoptællingstidspunktetingenindsatte,fraandrelandeendGrønlandogDanmark.

Detharikkeværetmuligtatopgørestudietudfraompersonervarfødtiellerudenfor

Grønland.Dereristedetlagtvægtpådetland,hvorpersonenpå

indsættelsestidspunktethavdestørsttilknytningtil.

Dersynesatværeentendenstilatplacereindsatteianstalttættestpåhjemsted.Ogfor

detofokus‐anstaltergjaldt,atianstalteniIlulissatkomhovedpartenfraQaasuitsup

Kommunia,hvoranstaltenliggeri.MensianstalteniNuukvarstørstepartenafde

indsattefraKommuneqarfikSermersooq.Allefireindsatte,somvarhjemmehørendei

Danmark,varindsatiNuuk.

HovedpartenaflandetsindsattekommerfrahovedstadenNuuk.Mensdetfindes

opsigtsvækkende,atderiforholdtilbefolkningsstørrelsenibyerneTasiilaqogNarsaq

ogsåerenhøjrepræsentationfradissebyer.

133

10.3Familieogboligforhold

Pr.1.januar2009varder22.81815husstandeiGrønland,hvordengennemsnitlige

husstandomfattede2,5personer.8.600husstande(37,7pct.)bestodafénperson,

mens2.770husstande(12,1pct.)bestodaffempersonerellerderover.Husstandenei

bygderneergenereltstørreendibyerne(Grønlandsstatistik2009a:46).

10.3.1Indsattesfamilieforhold,juni2010

Figur20viser,hvorledesindsattesfamilieforholderregistreretijournalerne,juni

2010.

Figur20.Indsattescivilestatus,N=180(100pct.),juni2010.

Somdetseserderforenstorandel,41personer(22,3pct.)intetoplystom

familieforhold.DeterisæranstalteniKangerlussuaq,hvorderhos16personerikke

fandtesoplysningerherom.Deresterendeuoplystefordelersigpåalleøvrigeanstalter.

15Personer,derertilmeldtfolkeregistretpåsammeadresse,hørerundersammehusstand.

134

Blandtderesterende139indsattegælder,at75personervarenlige.Detvilsigeat

mindst41,7pct.aflandetsindsattelevedealene,mens18indsatte(10pct.)varenlige

medbørn.Mindst45indsatte(25,5pct.)havdeensamlever,og42indsatte(23,3pct.)

havdemindreårigebørn.

10.3.2Indsattesboligforholdforudforindsættelsen,juni2010

Foratfåetindtrykaf,hvorledesindsattesboligformerafvigerfraellerafspejler

befolkningensboligforholderdetnødvendigtatkendelidttilfaktaherom.Enstordel

afboligerneiGrønlanderoffentligtejethvorSelvstyretejerca.7.500boligerog

kommunerneejerca.4.800boliger,hvoraltsåenbetydeligdelafboligmassener

lejeboliger.Deterenpolitiskmålsætningatøgeandels‐ogejerboligerne(Grønlands

Statistik2009a:69).Endelboligererpersonaleboliger,hvorkonsekvensenvedtabaf

jobogsåindebærertabafbolig.Deteroftefremmeimedierne,atderermassiv

boligmangeliGrønland,særligtidestørrebyer.SåledesinformeredeKommuneqarfik

Sermersooqidecember2009om,at4.152personerstodpåventelistetilenbolig.Hos

detSelvstyreejedeboligselskabINIA/Skunnemanrisikereatventeoptil29årpåen

boligiNuuk,mensderhosdetkommunaltejedeboligselskabIseritvar12‐18års

ventetidpåen2‐5rumsbolig(KNR1.12.09).

Atdereksistererengruppeibefolkningen,somerhjemløse,eretvelkendtproblem.

Omfangetafhjemløshederdaogsåetemne,somfratidtilandenoptagernogle

politikere.SåledesigangsatteLandsstyreti2008enundersøgelse,derskullegive

indbliki,hvorstortetomfangafhjemløsheddervarideforskelligekommuner

(DepartementetforFamilieogSundhed,2008).Tilgennemførelseafdenne

undersøgelseblevderopstilletsyvkriterier16forhjemløshed,sompågældendeskulle

opfyldemindstetaf:

16Departementetbenytterdefinitionforhjemløsanvendtidendanskekortlægningafhjemløshed,SFI

Danmark2007(DepartementetforFamilieogSundhed2008:4).

135

1. Personenmanglertagoverhovedetdenkommendenat.

2. Personenopholdersigpåetakut/midlertidigtbotilbudsomfxherberg,

forsorgshjemellervarmestue.

3. Personenopholdersigpåhotel,vandrerhjem,campingpladspga.afhjemløshed.

4. Personenbormidlertidigtogudenkontrakthosvenner/bekendteellerfamilie.

5. Personenbormidlertidigtiudslusningsbolig,støtteboligo.lign.uden

permanentkontrakt.

6. Personenerunderkriminalforsorgen,skalløsladesindenfortremåneder,og

dererikkeiværksatenboligløsningforudforløsladelsen.

7. Personenerindlagtpåpsykiatriskafdelingellererpåbehandlingsinstitutionog

planlæggesudskrevetindenfortremåneder,ogdererikkeiværksaten

boligløsningforudforudskrivningen.

Denpågældendeundersøgelsebyggerpåspørgeskemaertilsamtligekommuner,der

harskulletredegørefordereshjemløse.Detteersuppleretmedkontakttil

DepartementetforMiljøogInfrastruktur,boligselskaberneoglokaleinitiativer

omkringhjemløse.Menaltsåudenkontakttildemdethandlerom–dehjemløse.Af

Departementetsundersøgelsefremgår,atderi2008varmindst514hjemløse,0,9pct.

afbefolkningen.Detvurderes,atstørstepartenafdissepersoner,borhosfamilie,

vennerogbekendte(DepartementetforFamilieogSundhed2008:5).Dergøresdog

opmærksompå,atopgørelsernefraNuuk–hvorkun22personererregistreretsom

hjemløse–udelukkendebyggerpåoplysningerfranatvarmestuenogegne

oplysninger.DetskønnesderforatantalletafhjemløseiNuukerlangthøjere.Den

nævnteundersøgelseerdenenestedokumentation,derpt.foreliggeromomfangetaf

hjemløshediGrønland.Den4.februar2011fremgikdetdogiradioavisen,at

DepartementetforSocialeAnliggenderiløbetafmarts2011igenvilleigangsætteet

projektmedatafdækkeomfangetafhjemløseiGrønland(KNR4.2.2011).

Affigur21seshvordanindsattesboligforholdvarforudforindsættelsen.

136

Figur21.Boligforholdindsatte,N=180(100pct.),juni2010.

Deternaturligvisenvæsentligfejlkilde,atderforindsattesboformforudfor

indsættelsenvar55personer(30,6pct.),hvoroplysningerheromvaruoplyst.Den

primæreårsaghertilliggeridenmidlertidigeanstaltiKangerlussuaq,hvordervar

megetfåoplysningerijournalerne,såledesmangledederoplysningeromboligforhold

hos24afanstaltens29indsatte.Deøvrigeuoplystefordelersigpådeandreanstalter.

Detsesheratmindst38indsatte(21,1pct.)boedeiegenboligindenindsættelsen.34

personer(18,9pct.)boedehosforældreellernærtståendefamilie,22personer(12,2

pct.)idennegruppevarunder25år.47indsatte(26,1pct.)havdeingenfastbolig.

Mens6indsatte(3,3pct.)boedepåinstitutionforudforindsættelsen.

Hvismanderafsammenholderdesyvopstilledekriterierforhjemløshed,som

DepartementetforFamilieogSundhedanvenderideresundersøgelsemedindsattes

boligforhold,såsesdet,at34personerboedehosfamilie,og47personerhavdeingen

fastbolig.Hvilketvilsige,atmindst45pct.afdeindsatte,juni2010erindbefattetaf

denkategori,derbetegnesforhjemløseforudforderesindsættelse.Dereraltsåtale

omenmegetstordelafindsattepopulationen,somgårunderdekriterier,derdefinerer

hjemløshed.Kunknapenfjerdedelafdeindsattehavdefastboligforudfor

indsættelsen,enteniformafegenboligellerfordideboedepåeninstitution.

137

10.4Opvækst,helbredogpsykosocialeforhold

I2009udgavDepartementetforFamilieogSundhedisamarbejdemedSFI,Det

nationaleforskningscenterforvelfærd,enundersøgelseombørnstrivseliGrønland

(Christensen2009).Undersøgelsenbyggerpå1.288interviewmed–ellerom17–børn

mellem0‐14år.Gennemundersøgelsenerdetforsøgtatkortlæggeomfangetaf

omsorgssvigthosgrønlandskebørn.Derskelnesmellemtreformerforomsorgssvigt;

fysisk,psykiskogseksueltomsorgssvigt.Ligesomderindenforhverafdisseformerfor

omsorgssvigtkanværetaleomaktivtellerpassivtomsorgssvigt.Undersøgelsensynes

atkunnepåvise,atfordebørnsomudsættesforomsorgssvigt,erdetisærpassivt

psykiskomsorgssvigt.Detvilsigemisbrugsproblemerihjemmetelleratmoren

udsættesformishandlingafsinsamlever.Detfremgår,at73pct.afbørneneikkeer

udsatforomsorgssvigt,mens12pct.erinogengradudsatforomsorgssvigt,og15pct.

erialvorliggradudsatforomsorgssvigt(Christensen2009:93‐95).

Enlignendeundersøgelseomungestrivselblevforetageti2004(Curtism.fl2006).

Denneundersøgelseerensurvey‐undersøgelse,dererbaseretpå508ungemellem15‐

18år.Undersøgelsennårfremtil,at28pct.afpigerneog9pct.afdrengeneharværet

udsatforseksuelleovergreb(Curtism.fl.2006:56).Sammeundersøgelseviser,at52

pct.afpigerneog20pct.afdrengeneharhaftselvmordstanker,mens33pct.afpigerne

og11pct.afdrengeneharforsøgtatbegåselvmord.Blandtdeunge,somharforsøgt

selvmordsesdetoftere,atdeharværetvidnetilalkoholproblemerinærmestefamilie,

atdeharværetudsatforomsorgssvigtiformaffysiskafstraffelsefraforældrenesside,

ogdeoftereharkendskabtilpersoner,derharbegåetselvmord(ibid.:45‐46).

Omenddetibeggeundersøgelserpåpeges,atderbagresultaternemåsesenvis

usikkerhed,synesdetdogdokumenteret,atenstordelafGrønlandsbørnogunge

mistrives.Detvilderforværerimeligtatantage,atogsåendelafanstaltensindsatte

harværetudsatforenproblematiskopvækst.

17Børnskalværemindst11årførdetvurderesforsvarligtatinterviewedemienkvantitativ

undersøgelse.Intervieweneerderforgennemførtmedderesmødre,hvorbørnenevarunder11år

(Christensen2009:13).

138

Itaktmedatdeinformationer,derønskesundersøgtblivermeredetaljerede,

indsnævrerdetilgængeligeoplysningerianstalternesjournalersig.Dettegørsig

tydeligtgældende,nårdetdrejersigomatbeskrivedeindsattesbaggrund;herunder

misbrugsproblemer,helbred,opvækstogpsykosocialeforhold.Hererdetikkelængere

muligtatoplyseomfanget.Detilgængeligedatagiverudelukkendemulighedforat

oplyseomtilstedeværelseafeneventuelproblemstilling,samthvormange,dersom

minimumerberørtheraf.

I95afde180journaler,altsåmereendhalvdelen,vardetikkemuligtatfinde

oplysningeromdenindsatteshelbred.Mensdeti47journaler(26,1pct.afsamtlige

journaler)varoplyst,atdenindsattehavdemisbrugafentenhashelleralkohol.Iti

journaler(5,6pct.afsamtligejournaler)vardenindsattediagnosticeretsomenten

skizofren,ADHDellerautist.I20journaler(11,1pct.afsamtligejournaler)sås,atden

indsattevarafhængigafmedicinellerledafenkroniskfysisksygdom(fxsukkersyge,

hjerteproblemer,HIV,leverbetændelse).

Udafde180journalerfremgikdet,at19personer(10,6pct.afalleindsatte)havde

væretanbragtpåbørnehjemellerungdomspension.Herafvar11indsatteunder25år.

Dettesvarertil,atmindst22,5pct.afindsatteunder25årtidligereidereslivharværet

institutionsanbragt.Atdethovedsageligterungeunder25år,dererregistrereti

forholdtiltidligereinstitutionserfaring,kanskyldesatinstitutionslivettidsmæssigter

tætterepåendfordeældreindsatte.Ligesomdetkanværeudtrykfor,atkommunerog

kriminalforsorgudvekslerdenneslagsinformationer.Vedældreindsattevilder

sandsynligvisikkeværesammeopmærksomhedomkring,hvordeharopholdtsigi

deresbarndomogungdom.Samtidigkanenmuligforklaringvære,atderikkevardet

sammeomfangafdøgninstitutionerideresbarndom,somsesidag.

Sandsynligvisharendelafdeindsattehaftenproblematiskopvækstudendet

nødvendigviseropførtideresjournal.I24journaler(13,3pct.afsamtligejournaler)

vardetnoteret,atdenindsatteentenhavdeværetseksueltmisbrugtellerudsatfor

massivtomsorgssvigt.Afde18‐24‐årigevarfempersonerblevetseksueltmisbrugt,

menssyvhavdeværetudsatformassivtomsorgssvigt.Dermedharaltsåmindst27pct.

afdennealdersgruppeværetudsatfortraumatiserendesvigtideresbarndom.

139

AtenstordelafGrønlandsbørnogungemistrivessesaltsåogsåihøjgradhos

anstaltensungeindsatte,hvormindst22,5pct.afdeungeunder25årharværet

anbragtpåinstitutiontidligereideresliv.Mensmindst27pct.afdeungemellem18og

24årharværetudsatformassivtomsorgssvigtideresbarndom.Fordeindsattei

anstalternegælder,attalletsandsynligviserendelhøjere,eftersomdetkunerfå

journaler,hvoropvækstvilkårernoteret.

10.5Tilknytningtilarbejdsmarkedet

GrønlandsStatistikharfor2006lavetenopgørelse,derviserhvilkehovedbrancherde

pådaværendetidspunkt29.473årsværkiGrønlandvarbeskæftigetindenfor.Afden

fremgårdet,at44pct.varbeskæftigetindenforoffentligadministration,17pct.var

beskæftigetmedhandelogreparationsvirksomhed,10pct.indenforbygge‐og

anlægssektoren,9pct.itransportsektoren,6pct.medfiskeri,3pct.indenforindustri,

og12pct.varbeskæftigetindenforøvrigebrancher(GrønlandsStatistik2009a:100).

Dengennemsnitligeårsindtægtvari2009på199.000kr.,hvordehøjeste

gennemsnitsindkomsterpåover400.000findesidentidligereIvittuutKommuneog

områderudenkommunalinddeling–hvilketvilsigeFlådestationGrønnedalogPituffik,

somermegetatypiskeforrestenaflandet.Ellersertendensen,atindkomstniveaueter

generelthøjereidestørrebyerendidemindre.INuukvardengennemsnitlige

årsindkomsti2009på273.000,mensdenlavestegennemsnitligeårsindkomstvari

Qaanaaqpå121.000kr.(GrønlandsStatistik2011:11).

Tilberegningafberørteafledighed,harGrønlandsStatistikmåltdetteiforholdtilden

potentiellearbejdsstyrke.BegrebetpotentiellearbejdsstyrkedækkerhosGrønlands

Statistikoverallepersonermellem15og64år,somerfødtiGrønlandogbosiddendei

enby.DogindgårIvittuutikke.Denpotentiellearbejdsstyrkeeropgjorttil29.208pr.1.

januar2010,svarendetil51,7pct.afbefolkningen(GrønlandsStatistik2010b:4).I1.

halvåraf2010varigennemsnit2.558personerpr.månedramtafledighedibyerne,

hvilketsvarertil8,8pct.afdenpotentiellearbejdsstyrke.Denhøjesteledighedsesi

byerneIttoqortormiitmed18,4pct.,Narsaqmed16,8pct.ogKangaatsiaqmed16,2pct.

140

LavesterledighedeniNuukmed5,4pct.ogSisimiutmed5,7pct.afdenpotentielle

arbejdsstyrke(ibid.:7).Denaldersgruppe,somerhårdestramtafledighederde20‐

29‐årige,hvorhele11pct.afdenpotentiellearbejdsstyrkeerberørtafledighed(ibid.:

9).Deterprimærtufaglærte,somrammesafledighed,idet86,5pct.afdeledigeiførste

halvåraf2010varufaglærte(ibid.:10).

I2008modtog2.883personerførtidspension,mens4.135modtogalderspension

(GrønlandsStatistik2009b:6).Endvidereblevderderudoveri2008udbetaltsociale

ydelser18til14.156modtagere(ibid.:8).

Undersøgelserfraandrelandeviser,attilknytningentilarbejdsmarkedetforindsattei

fængslerforudforindsættelsenervæsentligtringereendhosdenøvrigebefolkning.

Ligesomogsåuddannelsesniveaueterbetydeligtlavere(Nilsson2002,Skardhammar

2002,Thorsen2004,TranæsogGeerdsen2008).HvordandeindsatteiGrønlands

anstaltervartilknyttettilarbejdsmarkedetforudforindsættelsenvilfremgåaffigur

22.

Figur22.Indsattestilknytningtilarbejdsmarkedetførindsættelse,N=180(100pct.),juni2010.

18Trangsvurderethjælp,udvidetbehovsvurderethjælp,engangshjælp,takstmæssighjælpved

arbejdsløshed,takstmæssighjælpvedsygdom/ulykke

141

IgenskilteanstalteniKangerlussuaqsigudvedatopsamleganskefåoplysningeri

journalerne.Dettefikogsåindflydelsepåstatistikkenovertilknytningtil

arbejdsmarkedet,idetudafialt52journaler(28,8pct.afsamtligejournaler),hvor

beskæftigelsevaruoplyst,varde23journalerfraKangerlussuaq.Ogsådetomindre

anstalteriAasiaatogQaqortoqvarretsparsommemedoplysningerpådetteområde.

Forbeggedesmåanstaltergjaldt,atbeskæftigelseforudforindsættelsenvarnævnti

cirkahalvdelenafjournalerne.

Mindst65indsatte(36,1pct.afsamtligeindsatte)varibeskæftigelseforudfor

indsættelsen.Størsteparten,49personer(27,2pct.)arbejdedesomufaglærte,herafen

stordelsomfangereogfiskere.Enstordelafdetufaglærtearbejdeersæsonpræget,og

ofteerarbejdettimelønnetogansættelsenforholdsvisløs,idetarbejderekantilkaldes

ellersendeshjemaltefterbehov.Deterderforsandsynligtatendelafdeufaglærtehar

haftenløstilknytningtilarbejdsmarkedetmedperioderudenarbejde.

Seksindsatte(3,3pct.)varifaglærtbeskæftigelse.Faglærtbeskæftigedeansættessom

regelgennemenansættelseskontrakt,medfastmånedslønogenlængere

opsigelsesvarsel.Deterderforrimeligtatantage,atdeindsattesomvarifaglært

beskæftigelseforudforindsættelsenhavdeenstærktilknytningtilarbejdsmarkedet.

Ligeledesvarderseksindsatte,somdrevselvstændigvirksomhedforudfor

indsættelsen.Mensfireindsatte(2,2pct.)varunderuddannelse,førdeblevindsat.

46indsatte(25,5pct.)varledigeførindsættelsen,og17indsatte(9,4pct.)var

registreretsompensionister.Dermedvarmindst36pct.afdeindsatteudentilknytning

tilarbejdsmarkedetforudforindsættelsen.

Medengennemsnitligledighedpålandsplanpå8,8pct.synestilknytningentil

arbejdsmarkedetforindsatteforudforindsættelsenatværevæsentligtringereendhos

denøvrigebefolkning.Såledessesdesammetrækhosindsatteigrønlandskeanstalter

medhensyntiltilknytningtilarbejdsmarkedet,somseshosindsatteifængsleriandre

lande:Etlavereuddannelsesniveauogringeretilknytningtilarbejdsmarkedetendden

øvrigebefolkning.

142

11.Indsattesvilkårunderanstaltsopholdet

Idetforegåendekapitelblevdersatfokuspådeindsatteogderesbaggrundforudfor

indsættelsen.Hensigtenmeddettekapiteleratbelyseindsattesforholdunder

indsættelsen,hvilketvilsige:Påhvilkevilkårdeindsættes,forhvilkelovbrud,samt

hvadderijournalerneerregistreretafresocialiserendetiltag.

11.1Tilbageholdtellerdomfældt

DersestooverordnedeformerforindsættelseriGrønlandsanstalter:Somtilbageholdt

ellersomdomfældt.

TilbageholdtsvarertildetsomiDanmarkkaldesforvaretægtsfængsling,hvorpersoner

indsættesudendom,imenssagenefterforskes.Forattilbageholdelsekanfindested,

skalsigtedeværemistænktforlovbrudafensådanart,athvisvedkommendekendes

skyldigvildetmedføreanstaltsanbringelse(RetsplejelovforGrønland§359).Fristen

fortilbageholdelseskalværesåkortsommuligtogmåikkeoverstigefireuger.Retten

kanherefterforlængetilbageholdelsen,menhøjestmedfireugeradgangen

(RetsplejelovforGrønland§364).Somledientilbageholdelsekanrettenpå

anmodningfrapolitietbestemme,attilbageholdelsenskalforegåiisolation

(RetsplejelovforGrønland§373).Detteerennybestemmelse,somblevindførti

forbindelsemed,atdennugældenderetsplejelovtrådteikraft1.januar2010.Før2010

vardetoptilpolitietatvurdereforholdsreglernefortilbageholdelse.Idenforbindelse

kunnepolitiet,hvisdefandtdetnødvendigtvælgeatladetilbageholdelsenforegåi

enerumudenfællesskabmedandreindsatte–altsåisolation.

Domfældterpersoner,somharmodtagetdomtilanstaltsanbringelse.Fordefleste

tilbageholdte,derdømmestilanstaltsanbringelsefortsætteropholdetianstalteni

forlængelseaftilbageholdelsenindtilforanstaltningenerudstået.Endelafdepersoner,

somidømmesanstaltsanbringelseersåkaldte”frifodsfolk”.Detvilsige,atdeefter

dommenerafsagtsættesfri,ogherefterindkaldestilafsoning,nårderfindesen

anstaltspladstildem.Idesenesteårharderværetetnæstenkonstantoverbelægpå

143

landetsanstalter,hvilketharførttil,atnogle”frifodsfolk”harventetflereårpåat

kunneafsonederesanstaltsdom.

AlleanstalteriGrønlandbærersomtidligerenævntnavnet”AnstaltenforDomfældte”,

ogdeeropførtmedhenblikpåathusedomfældte.Istartenaf2009blevdetbesluttet,

atibyermedanstalterskaltilbageholdteflyttesfrapolitistationernesdetentionsceller

tilanstaltenindenforforetdøgn.Ibyerudenanstaltskaltilbageholdteflyttestilen

anstaltindenfor14dage(AnstaltssektoreniGrønland2010:9).Domfældteog

tilbageholdteopholdersigianstaltenunderforskelligevilkår.Domfældtekanmed

tidenopnåudgangogfindebeskæftigelseudenforanstalten.Menstilbageholdteikke

kanfåudgangitilbageholdelsesperiodenogsomregelhellerikkemåmodtagebesøg.

Ofteertilbageholdteunderlagtbrevkontrol,telefonsamtalerskalforegåunderopsyn,

oginogletilfældeskaldeholdesafskærmetfradomfældteellerandreindsatte.

Aftabel5fremgårfordelingenafdomfældteogtilbageholdteideenkelteanstalter,juni

2010.

Tabel5.Anbringelsesform,N=180,juni2010.

Anstalt Tilbageholdt Domfældt Uoplyst Ialt

Ilulissat 9 16 25

Aasiaat 3 9 12

Sisimiut 3 25 28

Kangerlussuaq 28 1 29

Nuuk 32 41 73

Qaqortoq 4 9 13

Ialt 51 128 1 180

Ijuni2010var128aflandets180indsattedomfældte,mens51indsatte(28,3pct.)var

tilbageholdte.Iforholdtildeøvrigenordiskelandeses,atdetgrønlandsketalfor

tilbageholdtevarnogetlavereenddedanskevaretægtsfængslinger,somi2008

udgjorde32pct.,mensvaretægtsfængsledeudgjorde21pct.afdensamlede

fangepopulationibådeNorgeogSverige.IFinlandvardertaleom16pct.ogIsland

havde9pct.varetægtsfængslede(Kristoffersen2010:31‐35).Dermedudgør

144

tilbageholdteogvaretægtsfængsledeiGrønlandogDanmarkenbetydeligstørreandel

affangepopulationenendideøvrigenordiskelande.

11.1.1Isolation

UnderfeltarbejdetiNuukerfaredejeg,atenstordelafdeindsattevarpåvirkedeaf,at

deiforbindelsemedderesnuværendeindsættelsehavdeværetiisolation.Ved

gennemgangafjournalernevardetderforminhensigtatundersøgeomfangetaf

tilbageholdelseiisolation.Detvistesig,atdetkunvarjournalernefraanstalteniNuuk,

hvorderfandtesbrugbaredataherom.Hvorvidtderertaleom,atisolationkun

anvendesietmindreomfangideøvrigebyer,elleromdetblotikkeblevnotereti

journalerneeruvist.Deterderforikkemuligtatlaveenopgørelseoverbrugaf

isolationpålandsplan,isolationsopgørelsenherkankunviseomfangetafisolationi

Nuuk.

AfjournalerneiNuukfremgikdet,at22indsattehavdeværettilbageholdtiisolationi

forbindelsemednuværendeindsættelse.Samtidigvardetuoplysti34journaler,mens

17indsatteikkehavdeværetiisolation.Udafde22indsatte,hvorisolationvar

registreretideresjournal,varisolationenforde14indsatteblevetbesluttetfør1.

januar2010.Detvilsigeførnugældenderetsplejelovtrådteikraft,oghvordetpå

daværendetidspunktvaroptilpolitietattræffebeslutningomtilbageholdelsesforhold.

Deterikkemuligtpåbaggrundafdeindhentededataatvurdere,omderersketetfald

iantalletafisolationerefterdetnueroptilrettenatbeslutteomtilbageholdelseskal

foregåiisolation.

Udafde32indsatteiNuuksomvartilbageholdtepåoptællingstidspunktet,havdeti

indsatteværettilbageholdtiisolation.Detvilsige,atcirkaentredjedelafde

tilbageholdteogmindst30pct.afsamtligeindsatteiNuukhavdeværetiisolationi

forbindelsemednuværendeindsættelse.Omenddeteretspinkeltdatagrundlag,så

synestalleneforisolationdogatværeforuroligendehøje.

IDanmark,somdetgrønlandskepoliti,kriminalforsorgogretsvæsenhørerunder,har

derbådegennemmedierneogfraFN’sogEuroparådetstorturkomiteersiden

145

1990erneværetrejstenmassivkritikmodanvendelseafisolationsfængsling(Smith

2005:4).Blandtandetpåbaggrundafdennekritiktogdetdanske

strafferetsplejeudvalginitiativtil,atderblevgennemførtenundersøgelseaf

”isolationenseventuelleskadevirkninger”,hvorgrundundersøgelsen19udkomi1994

ogefterundersøgelsen20i1997(Kochm.fl.2003:315).Undersøgelsenkonkluderede

blandtandet:”Varetægtsfængslingiisolationsammenlignetmedikkeisolationindebærer

enrisikoforforstyrrelserafdetpsykiskehelbred”(Andersen,LillebækogSestoft1997:

59).Isolationensskadeligevirkningervilbliveuddybetiforbindelsemedden

kvalitativeanalyse.

Isolationsundersøgelsernevarmedvirkendetilenlovændring,dertrådteikraft1.juli

2000,ogsomindebarenopstramningibrugenafisolationiDanmark.Denne

opstramningindebarbådeenskærpelseiforholdtil,hvornårisolationmåanvendes,

forhvemisolationmåbrugesmod,ogforhvorlangtidisolationenmåvare.Efter

lovensindførelsesåsetfaldibrugenafisolationvedvaretægtsfængslingiDanmark.

Såledesvar12,7pct.afdevaretægtsfængsledeijuli1999iisolation,mensdetijuli

2002varfaldettil4,9pct.(Kochm.fl.2003:324).

Deterikkemuligtatlaveendecideretsammenligningmellemdedansketal,ogtallene

forbrugafisolationiGrønland.Dertilerdatamaterialetidettestudieforspinkelt.Men

hvoromaltinger,såvarantalletafindsattesomhavdeværetiisolationianstalteni

Nuuk,juni2010dramatiskhøje.Særligttagetibetragtningaf,atdetdanske

justitsministerium,somGrønlandsretssystemhørerunder,tilbagei2000fandt

anledningtilatstrammeoppåbrugenafisolationiDanmarkpåbaggrundaf

isolationsfængslingensdokumenteredeskadeligevirkninger.

19Andersen,H.S.,Lillebæk,T.,Sestoft,D.(1994):Isolationsundersøgelsen–varetægtsfængslingogpsykiskhelbred.BindIogII.BispebjergHospitalogRetspsykiatriskKlinik.20Andersen,H.S.,Lillebæk,T.,Sestoft,D.(1997):Efterundersøgelsen–enopfølgningsundersøgelseafdanskevaretægtsarrestanter.BispebjergHospitalogRetspsykiatriskKlinik.

146

11.2Domslængde

Somdetfremgårafovenståendeafsnitvar128aflandets180indsattedomfældteijuni

2010.Størstepartenafdisse–123indsatte–afsonerentidsbestemtdom.Atdommen

harenlængdevidnerom,atdegrønlandskeretterharstørrefokuspågerningens

grovhedfremforpågerningsmandensforhold.Ogmeddettesynes

gerningsmandsprincippetattrædeibaggrunden.Ifigur23ses,hvorlangedommede

128domfældteafsoner.

Figur23.Domslængde,N=128,juni2010.

Hovedpartenafde128domfældteafsonerentidsbestemtdom,hvordommenkan

væreudmåltpådage,månederellerår.Diagrammetovenforerinddeltsåledes,aten

personsomharmodtagetdomtilanstaltsanbringelseieksempelvis4månederindgåri

søjlen”3‐5måneder”.

Detses,atendompåmellem1og2årerdenhyppigstedom,som37domfældte–knap

entredjedelafsamtligedomfældte–harfået.Herefterfølgerdommepåmellem3og4

år,som19personerafsoner,hvilketbetyderat56domfældte(43,7pct.)afsoner

dommepåmellem1og4år.51domfældte(40pct.)afsonerdommepåunderetår.

147

Mens21personer(11,6pct.)afsonerdommepå5årellerderoverellerpåubestemt

tid.

IforholdtilDanmarkfremgårdetafDirektoratetforKriminalforsorgensstatistikfor

2009,at33,3pct.afdensamlededanskefængselsmassebestodafindsatte,der

afsonededommepåunder1år(DirektoratetforKriminalforsorgen2010,tabel2.6:

12).IGrønlandsåsijuni2010,at40pct.aflandetsdomfældteafsonededommepå

under1år.Dereraltsåenstørreandelafindsattemeddommepåunder1åri

GrønlandendiDanmark.

Indsatteidanskefængslerderi2009afsonededommepåmellem1og4årudgjorde

39pct.afstraffemassen(ibid.),hvortalletforjuni2010iGrønlandvarlidthøjerepå

43,7pct.Størstepartenafdennegruppe,28,9pct.afsamtligedomfældteiGrønland,

afsonededommepåmellem1og2år,mens14,8pct.afsonededommepåmellem3og

4år.IDanmarkvardetogruppernæstenligestorepåhenholdsvis19,7pct.af

strafmassen,somafsonedemellem1og2årog20,1pct.somafsonedemellem3og4år

(ibid.).

IGrønlandafsonede11,6pct.afdedomfældtedommepåover5årellerpåubestemt

tid.MensiDanmarkudgjordeandelenafdesomafsonededommepåover4år26,9pct.

afdensamledestraffemasse(ibid.).Selvomtalleneikkeerfuldstændig

sammenlignelige,synesderdogattegnesigettydeligtmønsteriretningaf,atGrønland

haretlangthøjerefangetalendDanmark,mensdomfældteiGrønlandafsonerkortere

dommeendindsatteidanskefængsler.

11.2.1Anstaltserfaring

Gennemjournalstudietønskedejegatfindesvarpå,hvormangeafdeindsatte,som

tidligerehavdeværetanstaltsanbragt.Detvardogkunmuligtatfindesvarpåicirka

halvdelenafsagerne.Udafsamtlige180journaler–altsåforbådetilbageholdteog

domfældte–vartidligereanstaltsanbringelseuoplysti91journaler.Afderesterende

89journalerfremgik,at38indsattevarianstaltforførstegang.31indsattehavde

væretanstaltsanbragténgangtidligereindenfordesenestefemår.20indsattehavde

148

væretianstalttoellerfleregangeindenforfemår.Detvilaltsåsige,atmindst51

indsatte(28,3pct.afsamtligeindsatte),juni2010havdeværetianstaltindenforde

sidstefemår.

Hvismanudelukkendeserpådomfældte,fremgikdet,at24domfældtehavdeafsonet

enanstaltsdomindenfordesenestefemår,mens15domfældtehavdeafsonettoeller

flereanstaltsdomme.Dermedhavde39domfældte(30,5pct.)afsonetentidligere

anstaltsdomindenfordesenestefemår.

KriminalforsorgeniGrønlandharforsøgtatlaveenmindreoptællingafgengangerei

anstaltenfra2008til2010.Vedfremlæggelsenherafblevdetfremhævet,attallenevar

forbundetmedenvisusikkerhed.Indenfortoårsperiodensås,at11pct.var

gengangere(KriminalforsorgeniGrønland2011).Detfremgårikkeomderi

Kriminalforsorgensoptællingeranvendttalforsamtligeindsatteellerdetkuner

domfældte.MendersesenmarkantstorforskelpåKriminalforsorgenstalog

journalstudietsresultatforgengangereianstaltenjuni2010.Dettekanblandtandet

skyldes,atKriminalforsorgenkungårtoårtilbage,mensderidettestudieersetpåde

senestefemår.

ForfængselsdømteiDanmarkvarderi2009enrecidivprocentpå30,3pct.

(DirektoratetforKriminalforsorgen2010:71).Ettaldersvarernogenlundetil

domfældtesanstaltserfaringjuni2010.

11.3Lovbrud

Affigur24fremgårhvilkelovbrudindsatteiGrønlandsanstaltererdømteller

tilbageholdtfor.Flereindsattevardømtellertilbageholdtforflereforhold,oghvor

dettevartilfældet,erdeblevetplaceretidenkategori,sommåforventesatkunnegive

denlængsteanstaltsdom.

149

Figur24.Lovbrud,N=180(100pct.),juni2010.

Somdettydeligtfremgår,erdetindsattedømtellertilbageholdtforforbrydelsermod

livoglegeme,derfyldermestianstalterne,juni2010.Såledesvar114(63,3pct.)af

landets180indsatteanstaltsanbragtforpersonfarligeforbrydelser.Størsteparten–91

indsatte(50,6pct.)–varanbragtforvold,drabsforsøgellertrusler,mens23indsatte

(12,7pct.)varanbragtfordrab.Tilsammenligningvar7,3pct.afindsatteidanske

fængsler2009dømtfordrab,mens22,3pct.vardømtforvold(Direktoratetfor

Kriminalforsorgen2010,tabel3,7:26).

26(14,5pct.)afdeanstaltsanbragteiGrønlandvardømtellertilbageholdtfor

sædelighedsforbrydelser.Hvorafde12(6,7pct.)varanbragtfor

sædelighedsforbrydelsermodbørn.IDanmarkvar2,2pct.afdeindsattedømtfor

voldtægt,mens2,9pct.vardømtforandensædelighedskriminalitet(ibid.).

22(12,2pct.)afdeindsatteiGrønlandvardømtellertilbageholdtfor

formueforbrydelser.MensdetiDanmarkvar27,9pct.afdeindsattesomafsonede

dommeforhenholdsvisrøveri,tyveri,hæleriellerandenberigelseskriminalitet(ibid.).

Forovertrædelseaflovomeuforiserendestoffervar12(6,7pct.)afindsatteiGrønland

blevetdømtellertilbageholdt.Forsamtlige12personerdervarindsatpågrundaf

overtrædelseaflovomeuforiserendestoffer,vardeteuforiserendestofhash.I

150

Danmarkvar21,3pct.afdeindsattei2009dømtfornarkokriminalitet(ibid.).Det

fremgårikke,hvorstorenandelafnarkokriminaliteteniDanmarkderrelaterersigtil

hash.

Somdetseserdetsærligtpersonfarligkriminalitet(forbrydelsermodlivoglegeme

samtsædelighedsforbrydelser),deriGrønlandførertilanstaltsanbringelse.Ijuni2010

vardetsåledes77,8pct.afdeindsatte,somvaranstaltsanbragtherfor.Mensomdet

fremgikiafsnittetomkriminalretligeanmeldelsererdenpersonfarligekriminalitet

dramatiskhøjereendiDanmark.Detteafspejlersigogsåiforholdtil

indsattepopulationen.

11.4Resocialiserendetiltag

Degrønlandskeanstaltererblevetkaldt”åbneanstalter”,ogmeddennebetegnelse

givesindtrykaf,atdeindsatteharforholdsvisfrierammerunderafsoning.Hele

ideologienbagdengrønlandskeanstaltsformbyggerdaogsåpå,atdeindsatteunder

afsoningskalgennemgåetresocialiseringsforløb,derblandtandetindebærerudgang

ogbeskæftigelseudenforanstalten.

11.4.1Udgang

Ideologienbagdegrønlandskeanstalterindebærer,atdeindsatteunderafsoningskal

bevaretilknytningtildetomkringliggendesamfund.Tilatopnådettemålspiller

udgangensærdelesfremtrædenderolle,idetdeindsatteherigennemfårmulighedfor

atopretholdekontakttilfamilieogsocialtnetværk.Tilbageholdteharikkeudgang.

Domfældtekanefterenperiode,somudgangspunktefterathaveafsonetfireugereller

entiendedelafdommenopnådagudgang.Hvisdetfungererudenproblemer,kander

efteryderligere2‐4ugeropnåsaftenudgang.Anstaltsledelsenkansomdisciplinær

foranstaltninginddrageenopnåetudgang.

Tabel6beskriver,hvormangeprocentafdeindsatteiGrønlandsanstalter,dervari

udgangsforløb,juni2010.

151

Tabel6.Udgang,N=180,juni2010.

Antal Procent

Tilbageholdt 51

Domfældtudenudgang 27

Dagudgang 21 11,7

Dag‐ogaftenudgang 45 25

Udganginddraget 11

Uoplyst 25

Ialt 180 36,7

Somdetfremgårhavde21domfældtedagudgang,og45domfældtehavdebådedag‐og

aftenudgang.Dermedhavdealtsålidtoverentredjedel(36,7pct.)aflandetsindsattei

juni2010udgang,ogca.halvdelen(51,6pct.)aflandetsdomfældte.

Påsammetidbefandtdersig51tilbageholdteiGrønlandsanstalter,somikkehavde

udgang.Dertilkom27domfældte,somikkehavdeopnåetudgang,mens11domfældte

havdefåetinddragetenopnåetudgang.Detbetyder,atmindsthalvdelenafdeindsatte,

89personer,ikkehavdeudgang,ogdermedvarafskåretforkontakttildet

omkringliggendesamfund.

Udaf73indsatteiNuukvarde41domfældte,juni2010.MensderudafIlulissats25

indsattevar16domfældte.Figur25viserhvorledesdenprocentvisefordelingideto

anstaltereriforholdtiludgang.

152

Figur25.UdgangiprocentforNuukogIlulissat,N=100,juni2010.

Herses,atenstørreandelafdeindsatteiIlulissathavdeudgangendtilfældetvari

Nuuk.IIlulissathavdelidtmereendhalvdelen,14personerudgang,hvorafenenkelt

personkunhavdedagudgang.DervaringenafdedomfældteiIlulissat,somhavdefået

inddragetenopnåetudgang.

INuukvar35,6pct.afanstaltensindsatteiudgangsforløb,8,2pct.havdekun

dagudgang,mens27,4pct.havdebådedag‐ogaftenudgang.9,6pct.afdeindsatte

havdefåetinddragetderesudgangafdisciplinæreårsager,mens8,2pct.var

domfældte,derendnuikkehavdeopnåetudgang.Detvarsåledeskunlidtoveren

tredjedelafsamtligeiindsatteiNuuk,derijuni2010havdeudgang.

11.4.2Beskæftigelseunderanstaltsopholdet

Ligesomudgangerbeskæftigelseudenforanstaltenetvæsentligtresocialiserende

tiltag.Denoprindeligegrundtankebaganstalterne,varatdomfældteskullefinde

beskæftigelseibyen.Desomikkehavdeudgang,hvilketvilsigetilbageholdteog

domfældteudenudgang,ellerdesomikkekunneskaffebeskæftigelseibyenskulle

beskæftigesianstalten.

153

Itabel7ses,hvorledesdeindsattevarbeskæftigetunderderesanstaltsopholdjuni

2010.Itabellenerkunanvendttalfradefemfasteanstalter,eftersomderikkelå

oplysningerombeskæftigelseijournalernefradenmidlertidigeanstalti

Kangerlussuaq.Detabsoluttetal(N)idennetabelvilderforvære151,altsåudende29

indsatteiKangerlussuaq.

Tabel7.Beskæftigelsesprocentidefasteanstalter,N=151,(Nuuk,N=73,IlulissatN=25),juni2010.

Landsplan Nuuk Ilulissat

Udenbeskæftigelse 58,3 58,9 48

Jobianstalt 15,9 16,4 12

Jobibyen 13,9 13,7 12

Uddannelseibyen 0,7 4

Misbrugsbeh.ibyen 1,3 4

Uoplyst 9,9 11 20

Ialt 100 100 100

Ijuni2010varderpålandsplan21domfældte(13,9pct.),somhavdejobibyen.Dertil

komaténpersonfulgteenuddannelseudenforanstalten,ogtopersonerdeltogiet

misbrugsbehandlingsforløbibyen.Dermedvar24personer,altsåunderenfemtedelaf

de151indsatteheltellerdelvistbeskæftigetudenforanstalten.Mensligeledes24

indsatte(15,9pct.)arbejdedepåenafdearbejdspladser,somfindespåanstalten.

Størstepartenafdeindsatte(58,3pct.)varudenbeskæftigelse.Dereraltsåtaleom

langtoverhalvdelenaflandetsindsatte,somijuni2010varudenbeskæftigelse.Deter

ensærdeleshøjandeltagetibetragtningaf,atanstalterneerindrettetpå,atindsatteer

beskæftigetudenforanstalten.

Fordetofokus‐anstalteriNuukogIlulissatses,atdetibeggeanstalterkunvarenlille

andel–underenfemtedel–afdeindsatte,somvarbeskæftigetudenforanstalten.I

Nuukhavde10indsatte(13,7pct.)arbejdeibyen.IIlulissatvardertreindsatte,som

havdearbejdeibyen,mensyderligeretovardelvistbeskæftigetudenforanstaltenved

henholdsvisuddannelseellermisbrugsbehandling.

Samletsetvardetijuni2010temmeligbegrænset,hvorstorenberøringlandets

indsattehavdemeddetomkringliggendesamfund.Kunlidtoverentredjedelvariet

154

udgangsforløb,ogcirkaenfemtedelafdeindsattevaribeskæftigelseudenfor

anstalten.Deterdermedenganskelilleandelaflandetsindsatte,dermærkertilden

ideologidegrønlandskeanstalterhvilerpåomresocialiseringog

gerningsmandsprincippet.Forhovedpartenaflandetsindsatteerdevigtigste

elementeridenåbneanstaltsgrundideologi,derskalsikredeindsattetilknytningtil

samfundetomkringdem;udgangogbeskæftigelseudenforanstalten,ikke

tilgængelige.

11.4.3Disciplinærstraf

Anstaltensledelseogpersonaletharvedovertrædelserafreglementetmulighedforat

anvendeenrækkesanktionersomdisciplinærstrafmoddeindsatte.Nogleafdisse

indgrebkanhaveennegativindflydelsepåresocialisering.Denhyppigstanvendte

sanktionerbøde,somoftekombineresmedtabafudgang.Enandensanktioner

enerumsanbringelse.Herbliverdenindsattefratagetfællesskaboglåstindepåsin

celle–iprincippetsatiisolation.Enerumsanbringelsekananvendesifåtimer,

eksempelvisvedarbejdsvægringkanpersonaletenerumsanbringeenindsattil

arbejdsdagensophørkl.16.Menenerumsanbringelsekanogsåstrækkesigoverdage

elleruger.Vedalvorligedisciplinæreforseelser,vedberuselseellerhvispersonalet

vurdererenindsatertilfareforsigselvellerandre,kananbringelseiobservationscelle

ellersikringscellekommepåtale.Observationscellensvarertildedetentionsceller,

sompolitietanvendertilberusere.Dererenbriksogetbord,sombeggeerboltetfast

tilgulvogvæg,såindsatteikkekanskadesigselv.Idøreneretvindue,hvorfra

personaletkanovervågedenindsatte.Sikringscellenanvendestilat”sikre”ellerfiksere

denindsatte.Detenestemøbelisikringscellenerenbriksimidtenafrummet,som

ligeledeserboltetfasttilgulvet.Dererpåsatteremmepåbriksentilatfastspændeen

indsat,ogdererligeledesetvindueidørentilatovervågedenindsatte.Anstalteni

NuukerdenenesteanstaltiGrønland,somharensikringscelle.

Vedgennemgangafjournalernesås,atdetstortsetkunvariNuuk,atbrugenaf

disciplinæresanktionersystematiskblevjournaliseret.ISisimiutogIlulissatlåderfå

oplysningerherom,mensderiQaqortoq,KangerlussuaqogAasiaatintetvarnævnt

155

herom.Hvorvidtdetskyldes,atdisciplinærstrafkunsjældentblevpraktiseretidisse

anstalter,ellerdetblotikkeblevnoteretvidesikke.Udfradetindsamlede

datamaterialeerdetsåledeskunmuligtattegneetmønsterafdisciplinærstrafiNuuk.

Påoptællingstidspunktetijuni2010,varderiNuuksyvudafde73indsatte,som

havdemistetudgangafdisciplinæreårsager.

Itabel8ses,hvorledesdemereindgribendedisciplinæresanktionererblevetanvendt

ianstalteniNuuk.Tabelleneropgjortudfra,hvormangeindsattedererblevet

afstraffetmedpågældendesanktioniløbetafderesnuværendeindsættelse.Deteri

denforbindelsevigtigtatunderstrege,atderertaleomantalpersoner,somerblevet

afstraffetundernuværendeanstaltsforløb–ogaltsåikkeantalpersonersomijuni

2010blevudsatfordennesanktion.

Tabel8.Antalpersonermeddisciplinærestraf,anstalteniNuuk,N=73,juni2010.

Sanktion Antal Procent

Enerumunder4dage 8 11

Enerumover4dage 11 15,1

Observationscelle 2 2,7

OBS‐celleogenerum 3 4,1

Sikringscelle 3 4,1

Ingensanktioner 31 42,5

Uoplyst 15 20,5

Ialt 73 100

Detsesher,atialthar27afde73indsatteiNuukmodtagetenafdemereindgribende

disciplinæresanktionerunderderesnuværendeindsættelse.22indsatte(30,1pct.)har

underderesanstaltsopholdværetenerumsanbragt,herafhar11personerværet

enerumsanbragtimereendfiredage,ogotteindsattehavdeværetenerumsanbragti

under4dage.Yderligeretrepersonerharbådeværetenerumsanbragtogpåandet

tidspunktiobservationscelle.

Afdemestindgribendesanktioner,observationscelleogsikringscelle,sesatfem

personerharværetiobservationscelle,mensdenhårdestesanktion,hvordenindsatte

fastspændes,harværetanvendtmodtrepersoner.

156

Atmindst30,1pct.–næstenentredjedel–afdeindsatteiNuuk,juni2010havdeværet

enerumsanbragtunderderesanstaltsopholdsynesumiddelbartatværeettemmelig

højtantal.IDanmarkblevudelukkelsefrafællesskab(enerumsanbringelse)anvendt

788gange.Danmarkhavdegennemsnitligt3.715indsattei2009(Direktoratetfor

Kriminalforsorgen2010:43).IopgørelsenforDanmarkerdertaleomantalgange,

hvordereranvendtenerumsanbringelse–ogaltsåikkeantalpersoner.Sammeperson

kangodtmodtageenerumsanbringelsefleregangeiløbetafetår.Deterderforikke

muligtatlaveendirektesammenligning,daopgørelseniNuukeroptaltpåantal

personer.

Detvirkervoldsomt,at27personerudaf73indsatteiNuukunderderes

anstaltsopholderblevetstraffetmedenafdemestindgribendesanktioner.Tallene

synesatudtrykkeetmønster,hvorpersonaletianstalteniNuukhyppigtgribertilde

hårdestmuligeogmestpinefuldedisciplinærestraffe.

11.4.4Prøveløsladelse

Domfældte,derharafsonettotredjedeleafderesdom,dogmindstfiremåneder,kan

indstillestilprøveløsladelse.Prøveløsladelseforudsætterdog,atdenpågældendehar

”passende”boligforhold,arbejdeellerandenmulighedforaternæresig(Kriminalloven

2010,§149).

Udafde128domfældtesjournaler,derblevgennemgåettiljournalstudiet,fandtesder

kunoplysningeromprøveløsladelsei19journaler.Forklaringenherpåkanhaveflere

årsager.Fordetførstekanprøveløsladelseikkekommepåtalefordendelaf

domfældte,somafsonerdommepåunderfiremåneder.Fordetandethavdeendel

domfældteikkeafsonetsålangtid,atprøveløsladelsekunnebliveaktuelt.Ogendelig

varderengruppedomfældtesomentenikkehavdepassendejobogbolig,ellerikke

varindstilledepåatoverholdedevilkår,someneventuelprøveløsladelseindebar.

Ide19journaler,hvorderfandtesoplysningeromprøveløsladelse,var14domfældte

indstillettilprøveløsladelse,mensfempersonerhavdefåetafslagpåprøveløsladelse.

157

12.Opsamlingogdelkonklusion

Hensigtenmeddennekvantitativedelvaratfindefremtilhvem,derbefolker

Grønlandsanstalter.Detteblevgjortvedindledningsvisatfølgestrømmengennem

reaktionsapparatet,foratendeopmeddentungesteende–anstaltensindsatte.Derfra

blevderfokuseretpådeindsattessocioøkonomiskeforholdforudforindsættelseni

forholdtilrestenafbefolkningen.Forherefteratanalysereindsattesforholdunder

anstaltsopholdet,særligtmedhenblikpåresocialiserendetiltag.

Gennemkriminalstatistikkanaflæseshvilkefænomenerdenformellekontrol,det

strafferetligereaktionsapparat,beskæftigersigmed.Foratdanneetbilledeaf,hvad

straffeapparatetiGrønlanderoptagetaf,oghvemdefrihedsberøvende

foranstaltningeranvendesmod,erherbenyttetdatafrahenholdsvisDengrønlandske

Retsvæsenskommission,PolitietiGrønlandogGrønlandsStatistik.

Gennem1950erneog1960ernesåsenkraftigvækstidenregistreredekriminaliteti

Grønland.Hereftersåsetnogenlundekonstantlejeiantalanmeldelserfremtil

1980erne,hvorudviklingenvarprægetafenhøjognæstenkonstantstigning.Fra

slutningenaf1980erneblevderregistreretetfald,ogi1998såsdetlaveste

anmeldelsestalsiden1979.

IforholdtilDanmarksynesdergennemantalletafanmeldelser,attegnesiget

voldsomtogbrutaltbilledeafdenregistreredekriminalitet,idetantalletafanmeldelser

omvolderknapottegangesåhøjtend,hvaddererregistreretiDanmark,mens

anmeldelseromdrabogsædelighedsforbrydelserermereendtigangesåhøjt.Også

antalletafanmeldelseromovertrædelseaflovomeuforiserendestoffererbetydeligt

højereendiDanmark.IGrønlanderdisseovertrædelserstortsetkunrettetmodhash,

ogdenstoreforskelkansessomudtrykfor,athasheretområdederprioritereshøjtaf

detgrønlandskestraffeapparat.

Deflestekriminalretligesagerafgøresmedbøder.Iperioden2000til2009sesen

voldsomstigningiantalletafkriminalretligesager,somførertilanstaltsanbringelse.

158

Såledesudgjordeanstaltsanbringelseri2000kun3,2pct.afdekriminalretligesager

medafgørelser,modi2009atværestegettil11pct.Denhyppigstafsagteanstaltsdom

låpåmellem1og6måneder.Mereendhalvdelenafanstaltsdømtefindesskyldiginyt

lovbrudindenfordefølgende5år,ogknapenfjerdedelfindesskyldigilignende

lovbrud,somdetderførtedemtilanstalt.

TilbeskrivelseafpopulationenafindsatteiGrønlandsanstaltereranvendtdatafra

egetjournalstudieianstalternesjournalarkiv.Herafsesetbilledeafpopulationen,som

densåudjuni2010.Pådaværendetidspunktvardensamledepopulationpå180

indsattefordeltpålandetsseksanstalter.Hovedpartenafdeindsattevarmænd,mens

kvinderneudgjorde14,4pct.Selvomkvindernekunudgjordeenmindreandel,varde

dogbetydeligthyppigererepræsenteretendtilfældeterifængslerideøvrigenordiske

lande.Cirkaentredjedelafsamtligeindsatte(32,8pct.)varover40år.Mensknap

halvdelen(45,5pct.)varunder30år,hvorhovedvægtenlåpågruppenaf18‐24‐årige,

somudgjorde24,4pct.afsamtligeindsatte,ogdermedvardenstørstegruppe.En

mindreandelpå2,8pct.afdeindsattevarunder18år.Detteerdogvæsentligthøjere

endiandrenordiskelande,hvorindsatteunder18årinordiskefængslerudgørunder

1pct.DestørstegrupperafungeindsattesesidestørsteanstalteriNuukogSisimiut,

mensgennemsnitsalderenerbetydeligthøjereideøvrigeanstalter.

IndsattesomkommerfrahovedstadenNuukudgørdenstørsteandelpå24,4pct.,

hvilketikkeeruventet,eftersom27,5pct.afGrønlandsbefolkningborher.Mere

opsigtsvækkendeerdet,atdennæststørstegruppe,15pct.afsamtligeindsatte

kommerfraTasiilaqpåØstkysten,hvorkun5,3pct.afbefolkningenerbosat.Forfire

indsattegjaldt,atdevarhjemmehørendeiDanmark.Hovedsagligtplaceresindsattei

denanstaltilandet,somertættestpådereshjemegn.

Mindst25pct.afdeindsatteharensamlever,ogmindst23pct.afdeindsattehar

mindreårigebørn.Mensmindst41,6pct.leveralene.21pct.afdeindsatteharegen

bolig,3,3pct.borpåinstitution.Mindst45pct.harikkefastboligogopfylderde

kriterier,somDepartementetforFamilieogSundhedharanvendttilatopgøre

hjemløshed.Departementetsundersøgelseviser,at0,9pct.afbefolkningeni2008var

159

ramthjemløshed.Mendeteraltsåenmarkanthøjereprocentdelafdeindsatte,somer

hjemløse.

Detaljeredeoplysningeromsygdom,opvækstogmisbrugvarlangtfratilgængeligei

allejournaler.Af47journaler(26,6pct.afsamtligeindsatte)fremgikatdenindsatte

havdemisbrugsproblemermedhashelleralkohol.Tiindsatte(5,6pct.)var

diagnosticeretsomentenautist,ADHDellerskizofren,mens20indsatte(11,1pct.)led

afenkroniskfysisksygdom.19indsatte–heraf11under25år–havdeværetanbragt

påinstitutiongennemderesopvækst.Afde18‐24‐årigevardetfor27pct.afdenne

grupperegistreret,atdehavdeværetudsatformassivtomsorgssvigtideresbarndom.

Forudforindsættelsenhavdemindst65indsatte(36,1pct.afsamtligeindsatte)væreti

beskæftigelse.Hvor27,2pct.afindsattehavdeværetiufaglærtbeskæftigelse,somi

nogletilfældekanbetydeenmereløstilknytningtilarbejdsmarkedet.Seksindsatte

havdeværetifaglærtbeskæftigelseogligeledesseksindsattehavdedrevetselvstændig

virksomhed.Mensfireindsattevarunderuddannelse.25,5pct.varregistreretsom

ledige,og9,4pct.sompensionister.Pålandsplanvarder1.halvåraf2010registreret

enledighedpå8,8pct.afdenpotentiellearbejdskraft.Mensdebyermedhøjest

registreretledighedvaroppepå16‐18pct.afdenpotentiellearbejdskraft.Dersesaltså

enstørredelafledigeblandtindsattepopulationen,endhosbefolkningeniøvrigt.

51aflandets180indsatte,svarendetil28,3pct.varijuni2010tilbageholdte.Talleter

lavereenddanskevaretægtsfængslinger,somi2008udgjorde32pct.afdendanske

fængselsmasse.MentilbageholdteiGrønlandogvaretægtsfængsledeiDanmarkudgør

dogenvæsentligtstørreantalendtilfældeterideøvrigenordiskelande.Detvarkun

muligtatfindeoplysningeromtilbageholdelseiisolationijournalernefraNuuk.Her

fremgikdet,atmindst22indsatte,30pct.afsamtligeindsatte,havdeværetiisolationi

forbindelsemednuværendeindsættelse.Talleterforuroligendehøjt,setilysetaf

isolationsfængslingsdokumenteredeskadeligevirkninger.Fremtil1.januar2010,

hvornykriminallovtrådteikraft,vardetoptilpolitietatbestemmeretningslinjerfor

tilbageholdelse.Hereftervardetrettensbeslutning,omtilbageholdelseskulleforegåi

isolation.Udafde22indsatteiNuuk,somhavdeværetiisolation,varisolationenfor

de14indsatteblevetbesluttetførdennyekriminallovtrådteikraft.

160

Aflandets128domfældteafsonedehovedpartenentidsbestemtdom,mensfem

indsattevarforvaringsdømtepåubestemttid.56domfældte(43,7pct.)afsonede

dommepåmellem1og4år.51indsatte(40pct.)havdedommepåunderetår,ogknap

entredjedel,37domfældte,havdedommepå1‐2år.Hvadangårdelængeredomme

sås,at21personer(11,6pct.)afsonededommepå5årogderoverellerpåubestemt

tid.IndsatteiGrønlandsynesatafsonekorteredommeendindsatteidanskefængsler.

Idejournalerderfandtesoplysningerherom,såsat28,3pct.afsamtligeindsatteog

30,5pct.afdedomfældte,juni2010havdeværetianstaltindenfordesidste5år.

AtdenregistreredepersonfarligekriminalitetersærdeleshøjiGrønlandsesogsåi

anstalterne.Såledesvar114(63,3pct.)aflandets180indsatteanstaltsanbragtfor

personfarligeforbrydelser.Halvdelenafsamtligeindsattevaranbragtforvold,

drabsforsøgellertrusler,mens23indsatte(12,7pct.)varanbragtfordrab.Til

sammenligningvar7,3pct.afindsatteidanskefængsler2009dømtfordrab,mens22,3

pct.vardømtforvold.26indsatte(14,5pct.)varanbragtforsædelighedsforbrydelser,

22indsatte(12,2pct.)varanstaltsanbragtforformueforbrydelser,mens12indsatte

(6,7pct.)varanbragtianstaltforovertrædelseaflovomeuforiserendestoffer.

Tiltrodsforatdegrønlandskeanstalterkaldesåbneanstalter,derbyggerpå

principperomresocialisering,vardetdogmegetbegrænset,hvormangeindsatteder

juni2010havdemulighedforkontakttildetomkringliggendesamfund.Detsås,atlidt

overentredjedel,66aflandetsindsattehavdeudgang,og24indsatte(15,9pct.)have

heltellerdelvisbeskæftigelseibyen.Omkringhalvdelenafdeindsatte,88personer

havdeingenbeskæftigelse,mens24personer(15,9pct.)varetogenjobfunktioni

anstalten.Medlidtoverentredjedelaflandetsindsatteiudgangsforløb,ogcirkaen

femtedelibeskæftigelseudenforanstalten,erdetaltsåenmegetlilleandelaflandets

indsatte,derharmulighedforatafsoneudfraanstaltensoprindeligeideologimed

resocialisering,gerningsmandsprincip,ogbevarelseaftilknytningtildet

omkringliggendesamfund.

Vedbrudpåanstaltensreglerkanpersonaletianstalternetageforskelligeformerfor

disciplinærstrafibrug.Denhyppigstanvendteerbøde,somoftekombineresmedtab

afudgang.Ijuni2010fremgikdetisyvjournaler,atpågældendehavdemistetudgang.

161

AllesyvindsattevaranbragtiNuuk.Detvarkunmuligtatfindeoplysningerom

disciplinæreforanstaltningerijournalernefraNuuk.Herfremgikdet,atmereenden

tredjedel,27indsatteiløbetafderesnuværendeanstaltsopholdvarblevetdisciplinært

straffetmedenafdemestindgribendesanktioner;enerumsanbringelse,observations‐

ellersikringscelle.Kuni19journalerfandtesoplysningeromprøveløsladelse.Detsås

her,at14domfældtevarindstillettilprøveløsladelse,mensfemdomfældtehavdefået

afslag.

DetbilledesomtræderfremafpopulationeniGrønlandsanstalterersamtidigbilledet

påenmarginaliseretbefolkningsgruppe.Enbefolkningsgruppe,hvorenstordelforud

forindsættelsenvarramtafledighedellerernæredesigvedufagligtarbejde,med

usikreogløseansættelsesforhold.Ligesomenstordelvarhjemløseogendelhavde

misbrugsproblemer.Enstorgruppebestodafyngre,enligemænd,hvorflerevar

prægetafentraumatiseretopvækstmedomsorgssvigtoginstitutionsanbringelser.

Megettyderpå,atenstordelafGrønlandsindsatterepræsentererdetsammelagaf

befolkningen,somsesifængsleroverdetmesteverden;defattigeogmarginaliserede,

forhvemdenoprindeligegrundideologiomresocialiseringunderanstaltsopholdeter

stortsetikke‐eksisterende.Hvorledesdeindsatteselvopleverhverdagslivetianstalten

vilfremgårafafhandlingensfølgendedel.

163

DelIII.Hverdagslivianstalten

164

IafhandlingenstredjedelHverdagslivianstaltenerdethensigtenatundersøge

forskelleoglighedermellemanstaltenogdetmodernefængsel,somvikenderdeti

Vesten.SelvfølgeligerderogsåforskellepådetmodernefængseliVesten,mensomdet

beskrivesikapitel15”Åbenanstaltogtotalinstitution”findesdervæsentlige

fællestræk.Kernenidennesammenligningergraderafåbenhed,atundersøgehvor

porøsegrænsernemelleminstitutionenogdetomkringliggendesamfunder.Dettevil

blivebelystvedatsøgesvarpådespørgsmål,deriproblemstillingenknyttersigtil

anstaltensåbenhed:Hvordanforløberenalmindeligdagianstalten?Hvorstorkontakt

hardeindsattemedsamfundetudenforeksempelvisiformafarbejde,uddannelseog

udgang?Hvemharadgangtilanstalten–familie,vennerellerprofessionelle?Findes

derperiodermedlukkedeafsoningsforhold?Desudenundersøgesdet,hvorledes

hverdagslivetianstaltenforløber:Hvadprægerdetindrelivianstalten?Hvad

kendetegnerforholdetmellemindsatteogansatte?Hvilkehierarkier,alliancerog

konflikteropstårianstalten?Opstårderensærlig”fangekultur”ianstalten?

Imereend50årharGrønlandmarkeretsigsom”etlandudenfængsel”.Istedeter

anbringelseiåbenanstaltenafkriminallovenssanktioner.Dafeltarbejdettil

afhandlingenforegik(i2009‐2010)varderfemanstalteriGrønland,samten

midlertidig.Udgangspunktetfordegrønlandskeanstalterharværetatundgå

fængselsstraffensskadeligevirkninger.Istedetbliverderlagtvægtpåresocialisering.

OpholdianstalternebliverifølgeKriminalforsorgeniGrønlandshjemmeside

gennemførtudfrafølgendeprincipper:

”Dømteidegrønlandskeanstalterafskæresmindstmuligtfraatdeltageidetomliggende

samfundsliv.Beskæftigelseogaktiviteterifritidenskersåvidtmuligtudenforanstalten.

Indsatteilukkedeoghalvlukkedeafdelingerkandogikkeforladeanstaltenidagtimerne

foratarbejde,uddannesigellerdeltageifxmisbrugsbehandling.Derforskalanstalterne

tilbydebehandlingogbeskæftigelseiarbejdsogfritid”(www.kriminalforsorgen.gl,

d.16.8.2011).

165

13.Kvalitativmetode–feltarbejdeitoanstalter

Istudietaf”Hverdagslivianstalten”harjegvalgtatanvendekvalitativemetoder.Den

kvalitativeforskningerprægetaffænomenologien,blandtandetformidletafAlfred

Schutz([1972]2005)oghansHusserl‐baseredefænomenologiomdensocialeverden.I

valgetafdennetilgangliggeretønskeomatudforskemenneskersperspektiverpå

deresegenverdengennemstrukturogstrukturvariationer,ogderigennemanalysere

hvilkefænomenerderfremtræder,oghvordandefremtræder.Socialefænomenermå

forståsidenkontekst,somdeopståri,derforstillerAlfredSchutzkravom,at

fortolkningerafdensocialeverdenmåværeforståeligeforaktørenselv(Schutz2005:

76).Ellermedandreord,atdeobserveredeoginterviewedepersoner,skalkunne

genkendesigselv.

Vedanvendelseafdenkvalitativemetodeermansomforskermedtilatkonstruereen

virkelighed,somerbundettildenrelation,deropstårimødetmellemforskerog

aktører.Aktørerneidetobserveredefeltoginterviewpersoneniinterviewetharderes

egenfortolkedevirkelighedsopfattelse,somvidereudviklesidialogmedforskeren.At

anvendekvalitativemetoderkræverderforenrefleksionoversinegenrollesom

forskerifeltarbejdet,oghvorledesdenharindvirketpåbådeprocessenogdetendelige

resultat.

13.1Udtalepositionsomforsker–enerkendelsesproces

Foratudforskehvordanhverdagslivetudspillersigforindsatteidegrønlandske

anstalterfandtjegdetnødvendigtatopholdemigienlængereperiodeianstalten

sammenmeddeindsatte.Derigennemvardethensigtenatkommesåtætsommuligt

pådeforholdogrammer,somudgørdereshverdag.Hvadderforudenforståendekan

virkesomuhensigtsmæssigadfærd,kanfordenindforståedegivemening.Erving

Goffmanskriveriforordenetilsitklassiskeværk”AnstaltogMenneske”:”Enhver

gruppemennesker–fanger,indfødte,piloterellerpatienter–udviklerensæregen

livsform,derfårmeningogforekommernormal,nårførstmankommerpånærmerehold,

ogdeterenudmærketmådeatskaffesigkendskabtildisselivsformer–simpelthenat

166

levesammenmeddepågældendemenneskegrupper–ogisamværetmeddemtagedeli

dendagligetrummerum,somerderes”(Goffman1967:5).

Iperiodenfraslutningenafoktober2009tilstartenafjuni2010tilbragtejeg78dage,

497timeriAnstaltenforDomfældteiNuuk.Ogimarts–april2010varjeg16dage,

107timeriAnstaltenforDomfældteiIlulissat.Nogledagevarjegianstalten8‐10

timer,mensjegandredageblotvarder3‐4timer.Detvaroprindeligtminhensigtat

opholdemigdagligtianstaltensammenmeddeindsatteiallederes”åbne”timerfrakl.

7ommorgenentilkl.21omaftenen,detimerhvordeikkevarlåstindepåderesceller.

Endviderehavdejegplanlagtatflytteindianstaltenica.enugeforogsåatopleve

stemningen,lydeneogrytmeniaften‐ognattetimerne,nårdeindsattevarlåstindefor

natten.Detsidstevistesigikkemuligtpågrundafenkonstantoverbelægningpå

anstalterneidenperiode,hvorjegforetogmitfeltarbejde.Desudenvistedetsigogså,

atjegikkevaristandtilatopholdemig14timerafdøgnetianstaltennæstendagligt.

Selvomjegforsøgteatindgåihverdagenpåtilnærmelsesvissammevilkår,somde

indsatte;fulgtederesrutiner,barikkenøglerelleroverfaldsalarmoghavdemindst

muligkontaktmedpersonalet,vardernaturligvisafgørendeforskellepåpræmisserne

forvoresopholdianstalten:Jegvarherfrivilligt.Deindsattevarherundertvang,og

jegvarikkeendelafgruppen.Etliviindespærringsometanstaltsopholder,vilsom

oftestmedførespændinger,afsavnogophobedefrustrationer,somkankommetil

udtrykivoldsommeudadreagerendeformer.Somforskerietkonfliktfyldt

spændingsfeltkanmanderforblivevidnetilepisoder,somdeternødvendigtattrække

sigtilbagefraogbearbejdepåetmenneskeligtplan.Undermitopholdianstalterne

oplevedejegfleresituationer,somjeg,mensdestodpå,fandttemmeligvoldsomme.

Nedenståendefeltdagbogsnotatereteksempelherpå:

Tirsdagd.7.december2009Dererstilleiopholdsstuenpå1.sal,kun”Nils”21eriopholdsstuen.Jegsættermig,

ogvitalerlidt.”Karlo”kommergåendenedafgangen,ogvihilserpåham.

”Aqqalu”kommerudfrasincelle.Deterligesomomhanslingrer–detser

mærkeligtud.Hangårudikøkkenetogkasteretkosteskafthårdtmodvinduet.

Sågårhannedafgangemodtrappen.Udforbrandskabetsmadrerhanen

knytnæveindmodmetalskabetogbrøler.Derkommerenbuleiskabet.Han

21Personnavneeropdigtet.

167

venderomoggårslingrendetilbagemodos.Forførstegangmærkerjegenform

for…angstmåske?Adrenalinenerihvertfaldbegyndtatpumperundtikroppen.

”Karlo”råbertil”Aqqalu”:”Suit?”[Hvadlaverdu?]Jegergladfor,atbåde”Nils”og”Karlo”erher.”Aqqalu”gårhenmodos,stadigslingrende.Jegsidderien

lænestol,og”Nils”sidderisofaen.Da”Aqqalu”erudforos,stopperhanop.Han

tagerfatisofaen,hvor”Nils”sidder,løfterdenhøjtså”Nils”vælter,slipper

sofaenmedetbragogkommermedendnuetbrøl.Jegprøveratsidderoligt,

pakkerlangsomtmineting.Sometlynerdetsomom”Aqqalu”slårheltom.Han

sættersigistolenvedsidenafmigogsiger:”Annemette,duskalikkeværebangeformig”.”Aqqalu”fortællersåom,hvordanhanopleverikkeatblivelyttettil,oghvordanfrustrationernehobersigop:”Detersomomdegernevilhave,atjegskalværevoldelig”,sigerhan.Hanfortæller,athanskropligesomerbegyndtatreagere,oghvordanhanikkekankommeafmedsineaggressioner.Stemningen

erblødtop.”Karlo”siger,atderskulleværenoglesandsække,somdekunne

boksepå!

Episodersomdenneerikkenogetjeghidtilharværetvanttilatopleveimindagligdag.

Dogfandtjegdetefterhånden,omikkenaturligt,såihvertfaldforståeligt,atmankan

befindesigiensåpressetsituation,atdetblivernødvendigtmedetfysiskudtrykpå

sinefølelser.Idennævntesituationgjordedetdesudenindtrykpåmig,at”Aqqalu”

midtisinafmagtkunneskifteomogudtrykkebekymringfor,hvorvidthansreaktion

gjordemigbange.

Atudforskeenvirkelighedgennempersonliginvolveringiinformanternesofte

smertefuldelivshistoriekanmedføre,atmanogsåsomforskerbliveremotionelt

påvirketafdetoplevede(JacobsenogKristiansen2001:57).Iforbindelsemedmit

feltarbejdeoplevedejegundervejsperioder,hvorjegitidenudenforanstaltenhavde

dage,somvarprægetafenunderligformforensomhedoghumørsvingninger,hvorjeg

ikkekunnedelagtiggøreminomverdenideindtryk,somjegbarmedfraanstalten.

Mensnætterneisammeperiodervarprægetafsøvnløshedellermareridt.Det

påvirkedemigstortsetdagligtatseindsatte,derienellerandengradreageredepådet

atværeindespærret.Noglevoldsommereendandre.Ogdettegjorde,atjegfandtdet

umuligtatopholdemigianstalten14timeromdagen,7dageomugen–somjoellers

havdeværetminoprindeligeplan.Jegfandtdetderfornødvendigtindimellemattage

en”timeout”,hvorjegholdtmigvækfraanstaltenetpardageogbearbejdededet

oplevede.

168

Somforskerifelteterdetafafgørendebetydningatopnåfortrolighedmeddenkultur,

manønskeratudforske–imittilfældeanstalts‐kulturen.Kulturenkanikkemålesog

vejes,denmåmærkes.Manmåderforforsøgeatovergivesigtildennyeverden,stræbe

efterisåvidtomfangsommuligtatbliveendelafden,fordervedatblivesinegen

informant.Enproces,dergårfraatobserverefeltetsomet”dem”oget”os”–tilat

objektogsubjektiglimtflydersammentilet”vi”.Detteindebærer,atforskerenogså

bliverobjektiveretidenstuderedekultur(Hastrup1995:15‐16).

Størstepartenafdeindsatteermænd,hargrønlandsksomførstesprog,dehar

begrænsetskolegang,endelharenproblematiskopvækstbagsigogtilhørerdetlavere

socialelagisamfundet.Mitudgangspunkterselvsagtetandet:Jegerkvinde,dansk

medetbegrænsetgrønlandskordforråd,veluddannetogienandensocioøkonomisk

positionenddeflesteindsatte.

Isinph.d.‐afhandling”Fængsletsindreliv”,beskriverLindaKjærMinke,hvorledeshun

somkvindeligforskerietlukketfængselformandligeindsatteoplevedekønnets

betydningifeltarbejdet.Såledesvarhunopmærksompå,atenpåklædningder

fremhævedekvindelighedformegetkunneudtrykkebestemtesignaler.Mensnetop

det,athunvarkvindepånogleområderskabtelettereadgangtilobservationer,idet

hunikkeindgikietkonkurrenceforholdiforholdtilfxmuskelstyrke–menistedet

appelleredetilfortrolighed.Desudenoplevedehunflereindsatte,derpåtogsigen

beskyttendeattitudeisituationer,somdefandtkunneudgøreenrisikoforhende

(Minke2010:67‐68).

AnstalterneiGrønlanderikkekønsopdelte,herafsonermændogkvindersammen.

Mensamtidigerdetdoghovedsageligtenmandeverden.Udafde73indsatteiNuuk,

varder10kvinder.Deboedeblandtmændenefordeltpådefireafdelingeri

hovedbygningen.IIlulissat,hvordervar6kvinderudaf25indsatte,varderindrettet

enanneks‐lejlighed,hvordekvindeligeindsattekunnebosamlet.Forudforfeltarbejdet

havdejeggjortmigtankerom,atminpåklædningskulleværepraktiskogneutral,også

hvadangårfarver,såledesatjegikkeviapåklædningtiltrakopmærksomhed.Som

Minkeoplevedejeghellerikkemitkøn,sombarriereifeltarbejdet,måskenærmereen

fordeltilsammenmedminalder.Fordeyngsteindsattevarjegjævnaldrendemed

169

deresforældre,ogdetvarmitindtryk,atnogleafdemønskedeatsemigsomenslags

”mor‐figur”,dekunnebetrosigtil.

Denbeskyttendeattitude,somMinkenævnteatflereindsattepåtogsig,varogsåhvad

jegoplevedeianstalten.Dettekomblandtandettiludtrykendag,hvorjegoverværede

enindsatblivefysiskafstraffetafenafdemeremagtfuldepåafdelingen.Overfaldet,

dervarsærdelesvoldsomt,foregikligesomjegkomgåendenedafgangen,ogsketeca.

1meterfra,hvorjegbefandtmig.Øjeblikkeligtvarder3‐4indsatteomkringmig,hvor

énsagde,atdenokskullepassepå,derikkesketemignoget.Beskytterrollenkomogså

tiludtrykved,atjegfleregangeundermitfeltarbejdeiNuuk,oplevedeindsatte,som

sagdeathvisjegfikproblemermedandreianstalten–ellerfordensagsskyldmedfolk

ibyen,såskullejegbarehenvendemigtildem,forsåvillede”ordne”det.

IsinafhandlingbeskriverMinke,hvorledesenkelteindsatteharudtryktønskeomen

intimrelationtilhende.Detoplevedejegaldrigudtryktsådirekte.Derharværetfå

episoder,hvorenindsat,harholdtsigmegettætopafmig,ogudtryktønskeomjeg

skullemedpåhanscelle.Idetilfældeharjegsørgetforatværepåfællesarealer,hvor

dervarmangesamlet,ellerjeghartrukketmigtilbagetilenandenafdeling.Dethar

ikkeudvikletsigtiletproblem.

IforholdtildekvindeligeindsatteiNuukudtrykteetparafkvinderne,atdefølteen

formforsikkerhedvedmintilstedeværelse.Defortalte,atdevarutryggevedatværei

opholdsstuen,ogkunbrugtefællesarealet,nårjegvarder.

Forudforminindtrædenianstaltenhavdejeggjortendeludafatinformerebåde

indsatteogansatteommintilstedeværelse.Allevarbekendtemed,atjeghavde

tavshedspligt–ogsåoverforvagterne,derikkemåttebrugemigsomvidneellertilat

skaffeoplysningeromdeindsatte.Detteblevrespekteretogforstået.Deindsatte

mødtemigmednysgerrighedogåbenhed,menspersonalethovedsageligtlodmigvære

ifred.Tilatbegyndemedvarderstoropmærksomhedomminpersonhosdeindsatte.

Devillehøremereom,hvadjegegentligskulle,ogomjegvirkelighavdetænktmigat

opholdemigisålangtidsammenmeddem.Somenungfyrsagde:”Duerikkerigtig

klog.Dereringennormalemennesker,dererherfrivilligt!”Samtidigvardeoptagetaf

omdetvarrigtigt,atdekunnefortællemigogvisemigalt,hvaddeforetogsigudenat

170

detgikvideretilpersonalet.Detteindebarogså,atjegblevudsatforprøveriomde

kunnestolepåmig,elleromjeggikvideremedmitkendskabtilforbudteaktiviteter.

Efterhåndensomnyhedensinteresseaftogvardetsomommintilstedeværelsevar

accepteret,ogjegfikminegenrolle,somdenmankunnegåtil,hvismanhavdebrugfor

atsnakke,ellerhvismanvillediskutererettighederogforholdianstalten.Oftebad

indsatteomattalemedmigifortrolighed.Jegvartemmeligoverrasketoverdette

behovogdennetillid.Samtidigsåjegdetsomudtrykfor,hvorpinefuldtmangeindsatte

opleverindespærringen,udenatkunnekommeafmeddissefølelser.Medtidenfikjeg

forflere,primærtafdeyngste,enrollesomenslags”omsorgsperson”.Detmedførte,at

nogleafdeungeringedetilmig,nårjegikkevarianstaltenogspurgte,hvornårjeg

kom.Mensen17‐årigdrengendagsagde,athanvilleønskejegvarhansmor.

Enandendelafdenrollejegblevtildelt,varsomnævntatværeenperson,medhvem

mankunnediskutererettigheder,anstaltsforholdogkrænkelserframyndigheder.I

dettelåogsåenforventningom,atjeg”kunnegørenoget”.Atjegskullepåtagemigen

formforadvokatrolleogtaledeindsattessag.EndagdajegmødteianstalteniNuuk,

kom4‐5indsattehenogfortalte,atdehavdekontaktetenjournalist,somskulleskrive

omforholdeneianstalten.Journalistenvillekommedenfølgendedag.”Duskalmed–

dukanforklaredetmegetbedre”,sagdede.Jeggjordeklart,atjegpåingenmådekunne

deltageietsådanmødemedenjournalist.Detvardereskamp,somjegikkekunnegå

indi.Afsammegrundvalgtejegatholdemigvækfraanstaltendendag,hvordeskulle

havebesøgafjournalisten.

Tiltiderkanmanunderfeltarbejdetblivevidnetilforhold,hvordetkanvirkeuetisk

ikkeatgribeind.Menatpåtagesigeneventueltalsmandsrolleforidettetilfældede

indsatte,kanletfåenundertrykkendekarakter,somomdeikkevillekunneklare

kampenselvudenminhjælp(Hastrup1992:71).

Undervejsifeltarbejdetoplevedejegatståietforskningsmæssigtdilemma,måske

netopikraftafdenrolleogdeforventninger,somfeltetstillede.Jegkangennemmin

afhandlinggengiveforholdene,somjegmenerdeoplevesafdeindsatte,ogsomde

observeresafmigsomforsker,menjegkunneikkeundervejspåtagemigadvokat‐eller

talsmandsrollen.Alligevelharderværetenkelteepisoder,hvorjegharreageret

171

uhensigtsmæssigtsomforsker–menperreflekssommenneske.Eteksempelherpåvar

enmorgen,hvortovagterpåderesmorgenrundekontrollerede,omdeindsattehavde

udførtderesdagligerengøringspligter.Hvisenindsatikkeharudførtsinopgave,kan

vagternelåsehamindepåsincelletilkl.16.Detovagterhenvendtesigtilenungmand

ogsagde,athanikkehavdetagetsinrengøring.Hansvarede,atdethavdehanbestemt,

detvaratvaskegulvovenpå.Jegvarirummet,menshanvaskedegulv,såjegvidste,

hantaltesandt.Detovagtergikikkeopogkontrolleredeomgulvetovenpåvarrent.I

stedetsagdedetilham,athanblevlåstinderestenafdagenforikkeattagesin

rengøring.Indenjegnåedeattænkemigom,reageredejegpådenåbenlyse

uretfærdighedogsagde,atjegaltsåsåhanvaskedegulvet.Vagternekiggedesurtpå

mig,menundlodatlåsedenungemandinde.Personaletharaccepteretmin

tilstedeværelseogrespekteretmintavshedspligt.Jegburdegøredetsamme,ognøjes

medatobservere,hvordandeudførtederesarbejde.Vagternekunnehaveindberettet

migforindblandingideresarbejde.Detgjordedeikke,ogjegkoncentreredemig

fremoveromatnoterelignendesituationerimindagbog,fremforatudtrykkedem

verbalt.Episodenoplevedejegsometudtrykfor,atjegvarpåvejindien”going‐

native‐fase”;atblive”indfødt”medgruppen.

Isitessay”Atsættesigienandenssted”,diskuterersociologenAnnickPrieurfordele

ogulempervedhenholdsvisatholdeendistanceelleratblive”indfødt”under

feltarbejdet(Prieur2002:148).SomPrieurerdetminopfattelse,atnærhedeneren

fordel,såfremtmanopnåratfindetilbagetilendistanceisitfelt.Specieltiden

efterfølgendegengivelseoganalyseerdetaltafgørende,atmanbevægersigmellemet

indefra‐ogudefraperspektiv,såmanundgåratfremståsometensidigttalerørforden

observeredegruppe.

13.2Mellemtosprogogtokulturer

Nårmanviadeltagerobservationudforskerenandenverden,erdetisagensnatur

vigtigtatkunneforstå,hvadfolksiger.Størstepartenafdeindsatteharsomnævnt

grønlandsksomførstesprog.Deterdogikkedetsammesom,atdeerfuldstændig

novicerudidetdanske.Ligesomjegefter13åriGrønland,fordeltoverflereperioder

172

framintidligebarndomtilidag,harensmulekendskabtildetgrønlandskesprog.Men

ingentvivlom,atdeflesteindsatteharlangtstørrefærdighederidansk,endjeghari

grønlandsk.

Sprog,samtaleerendelafderedskaber,somanvendesifeltarbejdet,menimødeter

derflere”sprog”enddettalteispil.Handlinger,mimik,tavshedogtale.SomHastrup

skriver:”Selvnårmanudførerfeltarbejdeiegetsamfund,måmanlæreetandetsprogpå

sitmodersmål”(Hastrup2003:216).

Alligevelerdetnødvendigtattageforbeholdfor,atmulighedenformisforståelserog

fejltolkningerertilstede,nårinformanterogforskerikkedelersprog‐og

kulturbaggrund.Menmulighedenformisforståelserersamtidigogsåmedtilatskærpe

opmærksomheden.Ifeltarbejdetgårvijonetopindiennyverden,somvii

udgangspunktetikkekenderogmåskeikkeforstår.Selvnårderlavesfeltarbejdeieget

samfund,hvormanpåettekniskniveauerhjemmeisproget,måmulighedenfor

misforståelserstååben(Hastrup2003:218).

Idetgrønlandskesamfundhargrønlandskogdansklevetsideomsidesiden

kolonitiden.VedGrundlovsændringenaf1953,hvorGrønlandsstatussomkoloni

ophørte,blevenmoderniseringsprocessatigang,somreeltbetøden

daniseringsproces.Danskblevennødvendighedforatkunnefølgemediudviklingen.

Fraslutningenaf1970ernekomenreaktion,hvormansatsedepågrønlandisering,

senereermansvingetlidttilbageigen(Jacobsen2009:158).Selvomdetofficiellesprog

ergrønlandsk(§20,LovomGrønlandsSelvstyre,2009),harbeggesprogidagen

ganskecentralplaceringidetgrønlandskesamfund.Hovedpartenafdevideregående

uddannelserkanikkegennemførespågrønlandsk,deterderforenforudsætningfor

videreuddannelseathavegodekundskaberidanskellerandrefremmedsprog.

SamtidigerdermangelpåuddannetarbejdskraftiGrønland,somgøratsamfundeter

afhængigaftilkaldt–hovedsageligtdansktalende–arbejdskraft.Meddettetegnerder

sigetmønsterafethierarkiskforholdmellemdetosprog,hvordetdanskesprogfåren

formfor”elite”eller”magt”‐position,somennødvendighedforuddannelseogforat

besættemeremagtfuldestillinger.

173

Ianstaltentalerdeindsattehovedsageligtgrønlandskindbyrdes,mendererindsatte,

somudelukkendetalerdanskellerharetbegrænsetgrønlandsk.Detgør,atderogså

opererespåenslags”blandings‐sprog”,hvorgrønlandske,danskeogamerikanske

slangudtrykblandes.Dereringentvivlom,atnogleindsatteopleverdansksomet

”magt”‐sprog,somdeåbenlystudvisteenuviljemodatanvendeoverfordansktalende

vagter.Detvarprimærtblandtyngreindsatte,atdenneuviljekomtiludtryk.Og

eftersomdetilhørerdengeneration,someropvoksetientidmedekstrafokuspå

grønlandsk,gikjegudfra,atdeikkehavdedestorefærdighederpådansk.Detteviste

siglangtfraatværetilfældethosalle.Enstordelafdisseungeharværetanbragtpå

børnehjemellerdøgninstitutionermeddansktalendepersonale,oghavdeafsamme

grundetsærdelesfintdansk,somdeblotikkeønskedeatanvendeoverforpersonaleti

anstalten.Jegoplevedeflereepisoder,hvordisseungekunneoverfuseogråbeaf

personaletpågrønlandsk,mensåsnartvagternehavdelukketdørenbagsig,

forklarededemigpåetfejlfritdansk,atdeikkeagtedeattaledansk,nårdevari

Grønland.

Somdansksprogetvarjegselvfølgeligspændtpå,omdetkunnegiveproblemeraf

lignendeartifeltarbejdet.Noglevagterhavdedirekteadvaretmigmod;”dederunge,

somhaderdanskere”.Påintettidspunktharjegfølt,atjegblevmødtmedfjendtlighed

pågrundafsproget.Derharværetsituationer,hvorjegselvharværetirriteretover

minesprogligemanglerpågrønlandsk,somgjordeatjegikkekunnenådybereindi

samtaler,derforegikpågrønlandsk.Istedetforfjendtlighedoplevedejegderimoden

slags”sprogligomsorg”.Dervarnæstenaltidenellertoindsatte,somudenjeghavde

spurgt,begyndteatforklaremig,hvadderblevdiskuteret.Oghvisnoglemedetknap

såstortdanskordforrådvarivrigeefteratfortællemignoget,blevderstrakshevetfati

dennærmeste,somkunnelidtmeredansktilatoversætte.Medtidenogsomdefleste

efterhåndenhavdevænnetsigtilmintilstedeværelsebegyndteogsådeprimært

grønlandsktalendeathenvendesigtilmig.Selvforsøgtejegathilsepågrønlandsk,ogi

detheletagetanvendesåmangegrønlandskegloserjegkunneoverfordem,somjeg

fornemmedeikketaltedansk.

Dajegpåbegyndtemitfeltarbejde,vardetvigtigtformigatsignalere,atjegønskedeat

fåkontaktmedalle,ogsåpåtværsafsprogligebarrierer.Jeghavdederforvedmit

174

førstemødemeddeindsatteinviteretentolkmed.Ivalgetaftolkvardernogle

væsentligekriterier,somjeglagdevægtpåskulleopfyldes:Forudendesproglige

færdigheder,vardetvigtigtattolkenikkevarendelafkriminalforsorg,politieller

andenmyndighed.Personenskulleværeuafhængig,haveforståelsefortavshedspligt,

oghaveempatimedpersoneriudsatteogsårbarepositioner.Engodven,somer

uddannetpsykolog,tilbødattolkeformig.Hunhavdegoderfaringfraterapeutiske

samtalerpåbådedanskoggrønlandsk,ogdajegsamtidigkenderhendesometseriøst

ogindfølendemenneske,kunnejegikkeforestillemigenmerepassendetolk.

FørstegangjegpræsenteredemitprojektfordeindsatteiNuukblevdetderforgjortpå

bådegrønlandskogdansk.Detblevpointeret,atsåfremtnogleønskedeattalemedmig

gennemtolk,villehunblivetilkaldt.Tointerviewblevgennemførtmedtolk,mens

andregavudtrykfor,atdeønskedeatviforsøgteatgennemføreinterviewetudentolk,

sandsynligvisfordienopnåetfortrolighedvilleændresvedatinddrageentredje

person.Detharværetnoglesærligeøjeblikke,nårjegharsiddetmedindsattepåderes

celler,ogvipåtrodsafbegrænsedefærdighederihinandenssprog,alligevelharnået

hinanden.

Isinph.d.‐afhandlingSlægtskabogkønigrønlandskebysamfund,beskriverGitte

Tróndheim,hvorledeshunsomgrønlandskforskeriGrønlandopleverdet,at

kulturfortrolighedkanføretilkulturblindhed,eretstørreproblemvedforskningiegen

kulturkreds(Tróndheim2010:16).Imangeårharjeglevetmedogidengrønlandske

kultur,såjegmener,atjegdervedharopnåetenvisfortrolighedmedgrønlandsk

kultur.Deterdogikkedetsammesom,atjegsomTróndheimkansige,atjeglaver

forskningindenforegenkultur.MenderernogletingvedlivetiGrønland,somer

blevetsånaturligeformig,atjegikkestillerspørgsmålveddem.Eksempelvisfortalte

nogleindsatteom,hvordandevarifamiliemedhinandenellervagtpersonalet.Detså

jegintetusædvanligti,sådanerlivetherogiandresmåsamfund.Politibetjenten,lægen

ellersocialrådgiverenervoresnabo,fætterellerkollegaskone.Detersværtatvære

anonymoghabilitetsbegrebeterflydende,ogsådanmådetnødvendigvisogsåværei

anstalten.Detvarførst,dajegmødtenogledanskestuderende,somfandtdette

opsigtsvækkende,atjegblevopmærksompå,atdetvarenproblematik,somjegvar

blevetblindoverfor.Omvendterdetsandsynligt,atjegikraftafminegendanske

175

kulturellebaggrundogsamtidigenformodningomfortrolighedmedgrønlandskkultur

haroversetfaktorer,derkantillæggesgrønlandskkulturforståelse.

Eftersomjegikkeergrønlandsk,ikketalersproget,ogpåingenmådersergrønlandsk

ud,blevjegopfattetsomfremmediforholdtilgrønlandskkultur.Detvistesigatvære

enfordel,idetatflereindsattedervedfandtdetnaturligtatitalesætte,hvorledesde

selvoplevededengrønlandskekultur.Sætningen”heriGrønlandgørvisådan…”blev

såledeshyppigtbrugt,hvormedjegfikindbliki,hvorledesdeoplevedederesegen

kultur,oghvilkeaspekterdetillagdesomværendesærligtgrønlandske.

Selvomdethavdeværetdenoptimalesituation,hvisjegkunnebegåmigbådepå

grønlandskogdansk,erdetminopfattelse,atjegalligevelharfåetetrealistiskindbliki

deindsatteshverdagsliv.Jegeropmærksompå,atdermåværenuancer,somjegikke

harværetistandtilatfange,hvilketdernaturligvismåtageshøjdeforianalyserne.

13.3Deltagerobservation

Etvigtigtredskabifeltarbejdeterdeltagerobservation,derviabetegnelsenindikerer,at

forskerendeltageriogobservererinteraktioneridenstuderedeverden.

Deltagerobservationkanforegåmedforskelligeniveauerafdeltagelsepåenskala

mellemtoyderpoler,hvordenenepolkræver100pct.aktivdeltagelse,mensden

andenpoludgørentotalobservatørrolleudeninteraktion(JacobsenogKristiansen

2001:41).ErvingGoffman22argumentererfor,atdeltagerobservationforudsætteren

kropslig,fysiskdeltagelseifeltet.Manskaludsættesigselvforsammebetingelser,som

demennesker,manstuderer,udsættesfor,oggennemsinkroperfaredet,som

aktørerneerfarer(Goffman1989:125).Førstvedenmegetindgåendedeltagelse,der

involvererforskerensfuldesanseapparat,blivermanistandtilatforstådenverden,

manudforsker:”…youareinapositiontonotetheirgestural,visual,bodilyresponseto

22SelvomGoffman’sstudierafsocialtsamspilbl.a.byggerpådeltagerobservation,harhanværet

tilbageholdendemedatfremlæggesinemetodiskeovervejelser.Goffmanbrødsighverkenomatblive

fotografereteller’optaget’.AlligevelblevhansforedragvedPacifikSociologicalAssociationMeetings,1974optaget.Efterhansdødi1982gavhansenketilladelsetiltransskriberingogudgivelseafGoffman’s

foredrag(Goffman1989:123).

176

what’sgoingonaroundthemandyou’reempatheticenough–becauseyou’vebeentaking

thesamecrapthey’vebeentaking–tosensewhatitisthatthey’rerespondingto.Tome,

that’sthecoreofobservation.Ifyoudon’tgetyourselfinthatsituation,Idon’tthinkyou

candoapieceofseriouswork”(ibid.:125‐126).

Foratopnådenfuldeintegritetmedfeltet,anbefalerGoffman,atmanlæggersin

hjemligeidentitetbagsig,og”skærersigselvogsitlivindtilbenet”(ibid.:127).

ImodsætninghertiladvarerdebritiskeetnograferHammersleyogAtkinson(1995)

moddenfuldedeltagelse.Nærhedskaberforståelse,mendenfuldedeltagelsekan

resulterei,atmanidentificerersigformegetmedaktørerne,sommanfølersigbundet

tilienformforloyalitet.HammersleyogAtkinsonmenermeddette,atdistanceneren

forudsætning,dadetnetoperidetterum,skabtafdistance,hvordetanalytiskearbejde

opstår(HammersleyogAtkinson1995:115).SomHammersleyogAtkinsonmenerjeg,

detervigtigtatkunnedistanceresigogforholdesigkritisktilsitfelt–menførstiden

analytiskefase.Manmåforstå,førmankanlavekritiskanalyse.Ogforatopnådenne

forståelse,delerjeglangthenafvejenGoffman’ssynspunkt,derindebærersåstor

nærhedsommuligt.

Denfuldedeltagelse,somGoffmanbeskriver,hvormanlæggersitegetlivbagsig,og

gårfuldtindifeltet,harjegdogikkeansetformuligtimitfeltarbejde.Jegforetrækker,

ataktørerneifeltetkendertilhensigtenmedmitopholdianstalten,ligesomjegogså

fandtdetnødvendigtindimellematdistanceremigfrafeltetoghavedagetilrefleksion

ogdatabearbejdelse.Dettevalgresulteredei,atjegindtogenpositionsom”deltagende

observant”,hvorjegdeltogideleafdeindsatteshverdagsliv,oghvorminobserverende

positionvarkendtafalle.

13.3.1Vejenindifeltet

Atfåadgangtilforskningsmæssigindtrædenianstalternekræverentilladelsefra

DirektoratetforKriminalforsorgen.Jegskulleunderskriveerklæringomtavshedspligt,

ogherefterskulleDirektoratetindhenteoplysningerommigiKriminalregistret.Dadet

formellevarpåpladskunneplanlægningenafdetvidereforløbbegynde.

177

Udgangspunktetforundersøgelsenvaratgennemføreca.seksmåneders

deltagerobservationiAnstaltenforDomfældteiNuuk.AnstalteniNuukvarvalgtud

fra,atdenmedsine64pladsererlandetsstørste,ogdetdermedblevmuligtatfå

kontakttilflestmuligeindsatte.Desudenharanstaltenseksafdelingermedforskellige

graderafåbenhed.Foratfåetandetindblikafhverdagslivetilandetsanstalter,skulle

derogsåindlæggesetkortereforløbienafdemindreanstalter.Herfaldtvalgetpå

AnstaltenforDomfældteiIlulissat.IIlulissaterderpladstil19indsatte,ogdermedhar

denenmellemstørrelse(iSisimiuterder30pladser,mensAasiaatogQaqortoqhver

har10pladser).Idetjegfandtdetomindreanstalterforsmå,ogatanstalteniSisimiut

medsine30indsatteogflereafdelingersandsynligvisvillerummeendellighedermed

anstalteniNuuk,valgtejeganstalteniIlulissat.

Somlediplanlægningenhavdejegioktober2009etmødemedanstaltsledelsen:

DirektørenforKriminalforsorgeniGrønland,dendaværendeledendeanstaltslederog

anstaltslederenforanstalteniNuuk.Herinformeredejegommetodenformit

feltarbejde,atjegønskedeprimærtatopholdemigblandtdeindsatte.Derblevgivet

grøntlys,ogdenærmereomstændighederskulleaftalesmeddepågældende

anstaltsledere.Ledelsengavudtrykfor,atdefandtmitvalgafanstalterfint,eftersom

jeghavdevalgtdetdebetegnedesomdenbedstfungerendeanstalt(Ilulissat)ogden

tungesteanstalt(Nuuk).IforholdtilminsikkerhedønskedeanstaltsledereniNuuk,at

jegskullebæreradio,nøglerogoverfaldsalarmilighedmedpersonalet.Jegforklarede,

atdetvillegiveenbarriereimødetmeddeindsatte,ogatdetvilvære

uhensigtsmæssigtforundersøgelsen,hvisdebetragtedemigsomendelafpersonalet.

Hertilfikjegopbakningfradenledendeanstaltsleder,somendvideregjordedetklart,

atanstaltsbetjenteneskulleinformeresom,atjegikkevaransat,ogdeikkemåtte

inddragemigiforholdtilindberetningerafindsatteellersomvidnevedkonflikter.Det

blevbesluttet,atjegmåttefærdesfritpådeforskelligeafdelinger,menjegskulleoplyse

tilpersonalet,hvorjegbefandtmig.Mobiltelefonogpungskullelæggesietaflåstskab,

ogellersmåttejegmedbringetaskemednotesbogogdiktafon.Endvidereaftaltevi,at

jegdenfølgendeugedeltogiNuuk‐anstaltenspersonalemøde,ogatjegligeledesden

følgendeugekunneafholdeetcafémødefordeindsatte.

178

Den22.oktober2009mødtesjegmedpersonaletfraanstalteniNuuk;to

socialarbejdere,anstaltslederogca.14vagter(anstaltsbetjente,betjentepåprøveog

medhjælpere).Ogsåherblevderinformeretommetoden;atjegsåvidtmuligtskulle

indgåianstaltslivetpåindsattesvilkår.Dettetilstormorskabforendelafpersonalet,

derspurgteomdesåogsåmåttesættemigisikringscellen.Anstaltslederengjordeklart

forpersonalet,atdeikkemåtteinddragemigideresarbejdeudoveratregistrerei

døgnrapporten,hvornårjegkomoggik.Detblevaftalt,atderskullelavesetskemai

vagtstuenoverdeforskelligeafdelinger,ogjeghersatteenmagnetbrikudforden

afdeling,jegbefandtmigi.Eftermødetvisteenvagtmestermigrundtpåanstaltens

forskelligeafdelinger,hvorjegsamtidigfikhilstpåetparindsatte.Under

rundvisningenhængtejegopslagoppåalleafdelingerom,atjegvilleinviteretil

cafémødedagenefter(bilag2,opslag).

Cafémødetfordeindsatteforegikdenfølgendedagkl.19.30ianstaltenskantine.Det

blevnødttilatforegåiflereetaper,datilbageholdteihenholdsvisarrestafdelingenog

sikretafdelingikkemåttemødeandreindsatte.Allerededajegved19.15‐tidenankom

tilanstaltensammenmedmintolk,begyndteindsatteatstrømmetilfradetoannekser.

Ogdavikl.19.30gikigangvardermødtca.35indsattefremudafca.50mulige.Det

betragtedejegsometfintfremmøde,eftersompersonalethavdeforberedtmigpå,at

detnokikkevilleinteressereretmange.Andenetapebestodafsyvindsattefrasikret

afdeling,mensingenafdeindsattefraarrestafdelingenønskedeatkomme.Normalt

rummerkantinenikkesåmangeindsattepåengang,sådefremmødtesadoveralt:På

defåstole,påreoler,radiatorerogivindueskarme.Jeghavdetagetforskelligekager

med,ogpersonaletkommedkaffeogpapkrus.Somintroduktionpræsenteredejegmig

selvogtolken.Herlagdejegvægtpåatinformereom,atjegeruafhængigforskeruden

tilknytningtilpolitiellerkriminalforsorg,ogatjegønskedeatstudereindsattes

hverdagsliv,somdetsesmedderesøjne,vedatopholdemigsåmegetsommuligt

sammenmeddem.Endvidereblevdetfremhævet,atjeghavdetavshedspligt,ogat

anstaltspersonaletikkemåttebrugemigtilatskaffeoplysninger.Altblevtolket.De

indsattefikatvide,atjegundermitopholdvillelaveinterviewmednogleafdem,og

fordesomønskedetolk,skulledesigetil,såvillejegtagetolkenmed.Tovagter,som

holdtsigibaggrunden,deltogibeggeetaperafmødet.

179

Dervarstorspørgelystogeftermødetvarderflere,somkomogspurgteomdeogsåfik

mulighedforattalemedmigalene.Bådepåmødetogitidenefter,varderendelsom

havdesværtvedatforholdesigtilbegrebersom”forsker”og”ph.d.”.Devillegerne

grupperemigsomentenjournalistellerforfatter.Ogdetatmitarbejdeskullemunde

udienafhandling,blevformangesynonymtmed,atjegvarigangmedatskriveen

bog.Selvomdervarlidtforvirringomdissebegreber,virkededettil,atstørstepartenaf

bådeindsatteogansatteiNuuksanstalthavdeforståethensigtenmedmin

undersøgelse.Ogdervirkedeiudgangspunktettilatværeopbakningommin

tilstedeværelseogdenanvendtemetodehelevejenrundt.

Dajegimarts2010togtilIlulissathavdejeghåbet,atjegkunnegribeminindgangtil

anstaltenanpåsammemådesomiNuuk,mendetgikikkeheltsomforventet.Jeg

havdeaftaltmedanstaltslederendér,hvornårjegskullekomme.Datidennærmedesig

sendtejegmails,hvorjegspurgteomdetvarmuligtpåforhåndataftalemøderbåde

medpersonaletogdeindsatte.Dissemailsblevikkebesvaret.Istedetringedejegopog

stilledesammespørgsmål.Ilulissaterenmindrebyoganstaltenenlilleanstalt,hvilket

sandsynligvisgør,atdererenmereuformeltilgang.Ihvertfaldlødsvaretfra

anstaltslederen:”Dudukkerbareop,såtagervidenderfra”.Islutningenafmarts2010

”dukkede”jegsåopiIlulissatsanstalt,hvorjegfikenfinmodtagelseafdetpersonale,

somvarpåvagt;anstaltslederen,overvagtmesterogtoanstaltsbetjente.Dervarikke

tidtilathelepersonaletmødtesmedmigpåsammetid,ogdetblevlidtmeresporadisk,

hvordanjegéntilénfikinformeretpersonaletomhensigtenmedmitophold.

LigesomiNuukhavdejeghåbetatkunneafholdecafémødefordeindsatte.Menigen

vardenlidtmereuformelleogspontanetilgangmedvirkendetil,atdetpassedebedre,

hvisjegpræsenteredemigselvogminundersøgelsepådenmånedligebankoaften,der

skullefindesteddagenefterminankomst.Dajegfredagaftenmødteopianstalten,var

luftenfyldtmedforventning.Imidtenafopholdsstuenstodetbillard‐borddækketmed

dedejligstepræmiertilaftenensbanko‐spil:yumyumnudler,3‐litersdunkemedrød

ellergrønsaftevand,yoghurt,chipsogkaffeposer.Aftenenstartedemed,atjegmeden

betjentsomtolkfikfortaltommitprojekt.Imensblevdersendtlangeblikkemod

bordetmedpræmierne.Deindsattevirkedeutålmodigeefteratkommeigangmed

spillet,ogminpræsentationsynesikkeatvækkedenstoreinteresse.Dervarstortset

180

ingenspørgsmål–ogendeligkunnespilletbegynde.Underhøjlydteprotesterframine

medspillerelykkedesdetmigatvindebådechips,nudlerogyoghurt.Dabankospillet

varveloverstået,blevderskruetopformusikkenogspilletpool.Detvarheridet

uformellerum,atflereindsattekomtilmigogalligevelgernevillehørelidtnærmere

omminundersøgelse.

Dervaraltsåstorforskelpå,hvordanundersøgelsenogfeltarbejdetblevpræsentereti

detoanstalter.Menjegoplevedebeggestederenacceptogforståelseformin

tilstedeværelse.

13.3.2Atbestå”hashtesten”

Detervelennaturligdelafdenmenneskeligeadfærd,atnårmansomgruppeved,man

bliverstuderetogenshverdagudforsket,såvilmanundersøgeellerteste,hvorman

harforskeren.Flereeksemplerindenforsocialantropologiviser,athvadendfolkhar

kendskabtildenneformforforskning,oguagtethvilkenholdningdehartildet,såvil

folkifeltetsøgeatafprøve,ihvilketomfangforskerenertilatstolepå(Hammersleyog

Atkinson1995:83).Nårdenstuderedegruppe,somindsatteienanstalt,tilmeder

frihedsberøvet,erderintetusædvanligtibehovetforatafprøveforskerenstillid.Dette

komjegtilatmærkeallerededenførstedagpåfeltarbejde,hvilketfølgendenotatfra

feltdagbogenviser:

Torsdagd.29.oktober2009Ca.10personerersamletiopholdsstuen.Vedbordetsidder”Anda”ogtreandre

indsatte.Firepersonerspillerbordfodbold.”Anda”ervistkongenirummet.Han

ertydeligvisskæv.Enafdeandrespørgeromjegryger.Nej,svarerjeg.”Kunnedutænkedigatrygemed?”,spørgerhanså.Jegsvarernejtak.”Jens”begynderatristetobak,menstoafdelidtyngresiddersammenpåmotionscyklen,somom

detvarengyngehest.Motionscyklenerstilletsådan,atdekanholdeøjemed,

hvemderkommernedafgangenfrabeggesider.Enbrugtcola‐flaskebliver

fundetfrem.Dererbrændttohulleriden.Idetenesættesetlilleplasticrør,som

hashensamlesopi.”Anda”tænderdenhjemmelavederygebong.Efteretparhiv,

senderhandenvidere.Hvergangbliverdensendttilbagetil”Anda”,somså

vælgerhvemdennæsteer,somskalryge.Daalleharrøgetbliverristepapirmm.

fjernet.Colaflaskenblivergemtbagdenstol,hvorjegsidder.Langsomtsiverfolk

hvertilsit.

181

Dageneftergentogdetsammeritualsig.Enindsat,somikkehavdeværetmedom

torsdagenkiggedeforskrækketpåmig,ogsagdetil”Anda”:”HvadfandenlaverI?”,

hvorpåhansvarede:”Barerolig,determinkammak[kammerat].Hunsladrerikke,vi

røgogsåsammenmedhendeigår.”Idetøjeblikgikdetopformig,atjegvisthavde

bestået”hash‐testen”.Medtidenskulledetvisesig,atdetinogleafdelingervaret

næstendagligtritual.Jeggjordedettilenvane,entenatholdemigheltvæk,nårjeg

vidste,atdetvartidtilatryge.Ellerhvisjegbefandtmigirummet,nårdeindledende

øvelsermedristningaftobakvarigang,såvalgtejegatblivetilallehavderøget,og

forsamlingenigenvaropløst.Jegfrygtede,athvisjeggikmenshashrygningenvari

gang,ogenvagtdukkedeopogfangededemihandlingen,atdesåvillemistænkemig

forathavestukketdem.

13.3.3Feltdagbog

Vedinformationsmødernevardetblevetoplyst,atjegvillemedbringeennotesbog,

somjegløbendevillenotereobservationeri.Deindsattevarvelkomnetilathøre,hvad

jegskrev.Jeghavdeenidéom,atjomereåbenjegvaromminefeltnoter,desmindre

opmærksomhedvilledetfå,hvisjegsadoggjordenotater.Deterdaogsåkunganskefå

gange,atnogleafdeindsatteharvistinteresseforminenotater.Degangedetersket,

hardetgivetanledningtilenuddybendesamtaleomengivenproblematik.

Gennemendagopstårdersåufatteligmangevigtigesituationer;aktørers

interaktioner,konflikterogsamtaler,atdeterumuligtatfåaltnoteret.Feltnotaterne

kanderforaldrigbliveetfuldstændigtbilledepådenudspilledevirkelighed.Samtidig

erdetvigtigtatovervejehvoroghvornår,mannoterer.Specieltideførstedageerdet

vigtigtatnoteresåmegetsommuligt,dadeterher,manserhandlinger,manmåske

ikkeeristandtilatseigen.Deterogsådeførstedage,manovervældesafindtryk,som

påetseneretidspunktbliversværeathuske.Ellersommedtidenblotblivertagetfor

givet.Nårmanbefindersigmidtienhandling,derudspillesifeltet,detværesigen

konfliktmellemaktører,hashrygningogandet,erdetvigtigtatværetilbageholdende

ogoverveje,hvornårdeterbedstatnoteresituationen.Hvismannoterermens

182

situationenstårpå,vilaktørernebliveopmærksommepå,hvaddernoteres(Goffman

1989:130).

Atmedbringeennotesbogianstaltenerogsåatløbeenrisikofor,atdeleafindholdet

bliverlæstafaktørerne.Jegvarderforopmærksompå,atskriveistikordsformog

koder.Nårjegkomhjemblevnoterneindskrevetidenegentligefeltdagbog,mensde

varifriskerindring.

13.3.4Vejenudaffeltet

Oprindeligtvardetminhensigt,atfeltarbejdetiNuukskullestrækkesigoverseks

måneder,mensopholdetiIlulissatvarbestemttilca.enmåned.Spørgsmåleter,hvor

langtidderskaltil,foratopnåtilstrækkeligviden.Goffmanargumentererfor,atman

skaltilbringemindstetårifeltetforatnådybtnokindibegivenhederogrutiner

(Goffman1989:130).MensHammersleyogAtkinsonmener,atnårmansomforsker

bliverhjemmevantifeltet,ogopleverhverdagensomtilbagevendenderutiner,ertiden

indetilatreflektereover,hvorvidtfelteterfærdigudforsket(HammersleyogAtkinson

1995:116).

FeltarbejdetiNuukstartedeislutningenafoktober2009,ogdajegimidtenafmarts

2010rejstetilIlulissat,vardergåetca.seksmåneder.Pådettidspunktvarjegbegyndt

atfærdeshjemmevantianstalten.Jegoplevede,atdefleste–bådeindsatteogansatte–

havdevænnetsigtilmintilstedeværelse,ogikkelængeretognotitsafmig.Jegvarpå

enmådeblevetendelafanstaltslivet.Ienanstalt,hvorpersonerafsonerdommeaf

forskelligvarighed,erderløbendeudskiftningibeboermassen.Oggennemdethalveår

oplevedejeg,hvordanomrokeringer,nyindsættelserogløsladelser,medførte

ændringerirollefordelingoghierarki,forsåigenatfaldeindinogenlundetilsvarende

struktursomtidligere,blotmednyeansigterideforskelligeroller.Jegoplevedeat

kunnegenkendemønstresomgentogsig.DajegrejstetilIlulissat,vardetderformin

opfattelse,atfeltarbejdetiNuukstortsetvartilendebragt.Detvistesigdogikkeheltat

væretilfældet.DajegvartilbageiNuukefterenmånedsafbrydelse,varderfordet

førstesketnogleændringer:Dervarkommetenstørregruppeheltungeindsatte,samt

183

nogletilbageholdtesomvarhentettilNuukfraDanmark.Endviderevaretafdeåbne

annekserblevetlavetomtilenlukketafdeling.Fordetandetmedførteafbrydelsen,

måskenetop,atjegsåfeltetmednyeøjneogikontrasttilanstalteniIlulissat.Derfor

valgtejegatfortsættefeltarbejdetiNuukiyderligeretomåneder,hvorefterjeg

langsomttrakmigtilbage.

IIlulissatvarperiodengivetpåforhånd;fraden18.martstilden16.april2010.Hvilket

varkorttid–forkorttid.Jegsynes,atjegfiketgodtindblikihverdagslivetdér,men

opnåedeikkedensammefortrolighedmedfeltet,somjeghavdeiNuuk.Etparafde

indsattehavdeværetpåetkortereopholdianstalteniNuuk,ogdetvarenstorhjælp,

atdekunne”sigegodformig”.MendetvarførstislutningenafmitopholdiIlulissat,at

jegoplevede,atomgivelsernebegyndteatvænnesigtil,mintilstedeværelse.Påden

mådeerderstorsandsynlighedfor,atjeghavdelærtmereomforholdeneiIlulissat,

hvismitopholdhavdestraktsigoverlængeretid.

13.4Kvalitativeinterview

Vedatanvendekvalitativeinterviewopnåsdergennemsamtalevidenmellemto

samtalepartnere;forskeroginterviewperson.Detkvalitativeintervieweren

eneståendemulighedforatskabenærhedtildepersoner,hvislivellerprofession,man

ønskeratstudere,ogherigennemforståbetydningenafcentraletemaeri

interviewpersonenslivsverdenudfraderesegnepræmisser(Kvale1997:42).

Endvidereåbnerdetkvalitativeinterviewfor,vedategnefordommesættespåspil,at

derkommernyeaspekterfrem,somikketidligereharværetovervejet.

Detoverordnedeformålmedinterviewundersøgelsenharværetatfindesvarpå,

graderafåbenhedianstalten,hvorporøsegrænsernetilomverdenener.Desuden

ønskesdetatundersøge,hvorledes–ellerom–resocialiseringfinderstedianstalten,

samtatfåindsigtihverdagslivet.Detteformålersøgtopnåetgennemenforståelseaf

deerfaringer,demenneskersomleverdereslivellerharderesgangianstaltenhar

gjortsig.Udfraformåletbestemmesogsåtypenafinterview.Eftersomdetgiver

interviewpersonernestørremulighedforatværemedtilatformesamtalen,er

184

udgangspunktetidenneafhandlingdethalvstruktureredeinterview.Veddenne

interviewformopstillesenrækketemaer,derskalafdækkesogforslagtilspørgsmål.

Dethalvstruktureredeinterviewindebærerdesudenenåbenhedforændringeraf

spørgsmålenesrækkefølgeogform,somgørdetmuligtatforfølgedesvaroghistorier,

sominterviewpersonengiver(Kvale1997:129).

Interviewguidenstilstedeværelseskalsikre,atinterviewsamtalerneledeshenmoddet

somønskesforståelseaf.Spørgsmåleneiinterviewguiden(bilag3,interviewguide)er

forholdsvisstandardiserede,såledesatalleinterviewpersonerstillessamme

spørgsmål.Dervedbliverdetmuligtatfremanalysereforskelleoglighedermellemde

forskelligerespondenterstolkninger.Dissespørgsmålkankarakteriseresforatvære

forholdsvisåbneogbrede.Dermedappelleresderihøjeregradtilfortællingerog

beskrivelser,somermedtilatåbneforenforståelseafinterviewpersonenstankegang.

Modellenforinterviewguidenindeholderfølgendetemaer:Personligbaggrund,

tidligereinstitutions/anstalts‐erfaring,indsættelsen,forholdtilpersonaleog

medindsatte,konflikter,hverdagslivetianstalten,forholdtilsamfundetudenfor,

udgangsforløb,resocialisering,udslusning.

Udvælgelseafinterviewpersonererforegåetudfratregrupper:Indsatte,personale

samtpersonerudeframedtilknytningtilanstalten.

Igruppenafindsatteønskedejegatfåetrepræsentativtudsnitaffangepopulationen.

Detvilsigeiforholdtilkøn,alder,tilbageholdt/domfældt,kort/langdom,

beskæftigelse/ikkebeskæftigelseunderafsoning,udgangsforløb,samtompersonener

nyindsatellerharværetindsatoverlængeretid.Flereafdeinterviewedeharselv

henvendtsigogønsketatbliveinterviewet.Deterdogikkealle,somhenvendtesig,jeg

valgteatinterviewe.Nogleafdesomhenvendtesig,vurderedejegforpsykiskustabile,

ogvarderforitvivlom,hvorvidtdeforstodbaggrundenforetinterview.Jegfandtdet

derforetiskuforsvarligtatgennemføreinterviewmeddem.Andreindsattekontaktede

jegselv,idetjegeftermitkendskabtilgruppenvurderede,atderesmedvirkenville

bidragetilatopfyldeminemålomrepræsentativitet.Endeligvarderpersoner,som

blevanbefaletafandreindsatte,sommente,atdereshistorievilleværevigtigfor

undersøgelsen.Firepersonersagdenejtilatbliveinterviewet,hvorefterdetosenere

185

selvhenvendtesig,ogsagdeatdealligevelgernevilleinterviewes.Menstoandre

personerhavdeindvilgetiinterview,mendatidenkom,ønskedededetalligevelikke.

Etenkeltinterviewblevafbrudthenmodslutningen,idetdervarlommepenge‐

udbetaling,oginterviewpersonenderforikkelængerekunnekoncentreresigi

situationen.

Ietpartilfældeharinterviewpersonenværetpåvirketafhashunderinterviewet.I

dissesituationerovervejedejeg,omhvorvidtinterviewetskulleudskydes.Jegforeslog

depågældende,atviskulleventetilenandendag.Detteblevafslået,ogietenkelt

tilfældeoplevedejeg,atpersonenvarskæv,netopfordivedkommendehavdesatsigop

tilinterviewsituationen.Deterenbalancegang,hvorvidtdetskønnesforsvarligtat

gennemføreinterviewmedpåvirkedepersoner.Idetilfælde,3interview,hvorjeghar

valgtatgennemføreinterviewet,harjegvurderet,atpersonenikkevarvoldsomt

påvirket.Ligesomjegefterfølgendehartaltmedpersonenomnogleafdeemner,vi

komindpåunderinterviewet.

Forudforintervieweneharsamtligeindsatteunderskrevetensamtykkeerklæring,

hvoridegodkender,atbrudstykkerogcitaterfrainterviewetkanindgåiafhandlingeni

anonymiseretform(bilag4,samtykkeerklæring).Alleinterviewmedindsatteer

foregåetidenpågældendescelle.Tointerviewergennemførtmedtolkogetenkelter

gennemførtpåengelsk.Deflesteinterviewhavdeenvarighedpå1‐2timer,mens

enkelteinterviewvaredeover3timer.Jeghavdeiudgangspunktetovervejetat

udlevereenudskriftafinterviewenetildeinterviewedepersoner.Dettegikjegbortfra

pågrundaf,atpersonaletoftegennemførtecellevisitation.Hvispersonaletfikindbliki

interviewudskrifterkunnedederigennemfåkendskabtiloplysningerkungivettilmig

bådeomdenindsatte,menogsådennesmedindsatte.Hvisindsatteharbedtomatse

udskriftafinterviewhardefåetdet.Kunenenkeltharbedtomdette.

Afhensyntildeindsattesanonymiteterdetikkemuligtatvedlæggeendetaljeret

oversigtmedinformationeromindsatteinterviewpersoner.Dererialtforetaget35

interviewmedindsatte,heraf28iNuukogsyviIlulissat.Femafde35

interviewpersonervarkvinder.Aldersmæssigtfordelerdesigsåledes:Nipersonervar

under25år,heraftounder18år.Syvpersonervarmellem25og29år.Sekspersoner

186

varmellem30og39år,ottepersonermellem40og49årogfempersonervarover50

år.

Knapentredjedelafdeindsatteinterviewpersoner–11personer–vartilbageholdte

påinterviewtidspunktet.Deøvrigesomafsonededommefordeltesigsomfølger:Seks

personerafsonededommeunderethalvtår,sekspersonerafsonedemellemethalvtog

1år,fempersonerafsonedemellem1og2år,firepersonerafsonedemellem2og3år,

énpersonafsonededompåover5årogtopersonerafsonedetidsubestemtedomme.

Enenkeltafinterviewpersonernehavdeandennationalitetendgrønlandskellerdansk,

fempersonerhavdestærkesttilknytningtilDanmark,mensdeøvrigevargrønlandske

oghjemmehørendeiGrønland.HerafvartiinterviewpersonerfraNuuk,mensde

resterenderepræsenteredeheleGrønland.Udafde35interviewedeindsattevar

halvdelen–17personer–gengangereianstalten.Herafvarottepersonerianstaltfor

andengang,mensderesterendenipersoner,havdeflereanstaltsopholdbagsig.Ni

personervardømtellertilbageholdtforhash‐kriminalitet,mensdeøvrigevardømt

ellertilbageholdtforberigelses‐ogpersonfarligkriminalitet.

Iforholdtilrepræsentativitetses,atgruppenafældreindsatteinterviewpersonerover

40årudgørenhøjereandel,enddenandeldeudgørianstalten.Detsammeertilfældet

iforholdtillovbrudskategori,hvorinterviewpersonerdømtellertilbageholdtforhash‐

kriminalitetligeledesstårforenstørreandelafdeinterviewedeenddefylderi

anstalten.Bortsetfradetteskullegruppenafinterviewpersonerværenogenlunde

repræsentativforgruppenafindsatte,somdogdagligtvarunderforandring.

Somforskerietsårbartfelt,kanderunderinterviewetopståsituationer,hvor

interviewpersonengenkaldersigfortrængtefølelserogsmertefuldeoplevelser

(Jacobsen,JørgensenogSvendsen‐Tune2002:239).Detmedfører,atbåde

interviewpersonogforskerkanhavesværtvedatundgåatblivefølelsesmæssigt

påvirket.Flereafdeinterviewedeindsatteharhaftenproblematiskopvækstmedsvigt,

overgrebellervoldihjemmet,hvilketendellæggertilgrundfor,atdeselverhavneti

anstalten.Underflereinterviewharjegoplevetpersoner,derharåbnetsigom

episoderfraderesliv,somdefortalte,dealdrigførhavdetaltom.Dissesamtalerblev

oftemegetfølelsesladede,ogjegfølteetstortansvarfor,hvorvidtinterviewetkunne

187

havesatgangienpsykiskreaktion,deikkeselvkunnehåndtere.Derforvarjegekstra

opmærksompådissepersoneridageneefterinterviewet,hvorjegsørgedeforatholde

miginærhedenafdem.Jeghardogikkeoplevet,atdisseemotionelleinterview‐

situationerharførttiluhåndterligepsykiskeprocesser–tværtimod.Jegoplevede

derimodentaknemlighedoglettelsehosdissepersoner,overatdehavdefået

mulighedforattaleomoplevelser,deharbåretpåalene.

BådeiNuukogIlulissatharjegforetagetinterviewmedrepræsentanterforpersonalet

samtandre,derharderesgangianstalten.Selvomjegidetdagligehavdemegetlidt

kontakttilpersonaletianstalteniNuuk,varderstorvelvillighedtilatstøtte

undersøgelsenogstilleoptilinterview.BlandtpersonaletiNuukharjeglavetfire

interviewmedhenholdsvisanstaltslederen,envagtmester,enanstaltsbetjentog

socialrådgiveren.Derudoverharjeginterviewetenpræst,someransvarligforden

kirkeligebetjeningafindsatte,samtbestyrerenafSømandshjemmet,somerenafde

ældstearbejdspladser,deranvendestilbeskæftigelseafindsatteiNuuk.

IIlulissatoplevedejegenstorinteresseogåbenhedfrapersonalet,hvilketførtetil

mangeuformellesnakkeomforholdeneianstalten.Detvarderformedenvisundren,

atjegkunnekonstatere,atpersonaletvartilbageholdendemedatstilleoptilinterview.

Ifællesskabblevpersonaletenigeom,atdetmåtteværetillidsmanden,somlodsig

interviewe.Detlykkedesatlaveenaftalemedtillidsmanden,mendatidspunktetfor

voresaftalekom,kunnehanalligevelikkeafsetidtildet.Derforfikjegkuninterviewet

anstaltslederen.IanstalteniIlulissaterderikketilknyttetenfastsocialrådgiver.Deter

forsorgsgruppenfraKriminalforsorgeniFrihed,dertogangeomugenbetjener

anstaltensindsatte.Derblevforetagetetgruppeinterviewmedforsorgsgruppenstre

medlemmer.Derudoverblevenafdepræster,someransvarligfordenkirkelige

betjeninginterviewet.

Nårindsatteskaludsluses,prøveløsladesfraanstaltenkommerdeundertilsynfra

KriminalforsorgeniFrihed.Idenforbindelseharjeginterviewetdenledende

socialrådgiverfrakontoretiNuuk.Endeligerderfordetoverordnedeperspektivlavet

interviewmeddirektørforKriminalforsorgeniGrønland,ThomasNikolajsen,

188

politimesterBjørnBayoglandsstyreformandKuupikKleist.Samtligepersonerderer

interviewetikraftafderesprofessionhargodkendtinterviewudskrift.

Ialterderforetaget48interview,heraf35medindsatteog13interview–hvorafdet

enevaretgruppeinterview–medpersoner,somviaderesprofessionharkontaktmed

ellereransatianstalten.

Alleintervieweroptagetpådiktafon,hvorjegumiddelbartefterinterviewethar

transskriberetoptagelsen.Transskriptionsprocessenindebærerenrækkevurderinger

ogbeslutninger,dernærmersigenfortolkningellermedandreord:Begyndelsentilen

analyse(Kvale1997:170).Alleinterviewsertransskriberetiensådanform,atjeghar

lagtvægtpåatgengivehvertordfremforatskabeenlæsevenligtekst.Doger’øh’for

detmesteudeladt.Jegharmedtagetgrønlandskeudtrykogordstillingeridendanske

tekst,samtmarkeretpausermedprikker.Idetointerviewmedtolkerdetkuntolkog

interviewerssamtale,somerudskrevet.Deenkelteinterviewudskriftereranvendtsom

redskaberianalysen,ogaltsåikkesomselveanalysegenstanden.

13.5Etiskeovervejelser

Atdriveforskningiandremenneskerslivviltilenhvertidindebæregrundigeetiske

refleksioner.Nårsådenudforskedegruppetilmedbefindersigienudsatogmåske

sårbarsituation,erdersærliggrundtilovervejelseromikkeatstilledemyderligere

vanskeligereogpådenandensidehellerikketageunødigehensyn.Deteren

balancegang.Foreksempelkanoffentliggørelseafulovlighederefterfølgendefå

konsekvenserfordepågældende.Eksempelvisvistenogleindsattemig,hvorledesde

modtogellergemteulovligesager.Jegvaritvivlom,hvaddetvilleindebære,hvisjeg

offentliggjordenogetafdetjegvarblevetindvieti.Derforspurgtejeg,hvormegetjeg

måtteskrive,hvortilsvaretvar:”Skrivhvadduvil,vieraltidetskridtforan...”

Derharværetsituationer,hvorjegharværetitvivlom,hvorvidtjegskullehave

handletanderledesendjeggjorde.Detharsærligtværetdefågange,hvorjegvarvidne

tilenindsatledfysiskoverlastpågrundafvold.Detharnagetmigattænkepå,omjeg

kunnehavegrebetind–oghvilkekonsekvenser,detsåhavdehaft.

189

Ifremstillingenerdetvigtigt,ataktørernekangenkendesigselvogderesverden.

Ligesomdeskalværeklarover,hvordanetinterviewanvendes.Detteharjegforsøgtat

sikrevedatfortælleomundersøgelsenogbrugafinterviewforudfor,atdeunderskrev

samtykkeerklæringen,ogførinterviewetblevgennemført.Desomharønsketdet,har

kunnegennemlæseinterview‐udskrift.Endeligharsamtligeinterviewedefåetmit

visitkort,sådekunnekontaktemig,hvisdehavdetilføjelser,hvisdervaroplysninger

defortrødvarblevetsagt,ellerhvisdeønskedeathøreomundersøgelsensfremdrift.

Desomharkontaktetmigefterfølgendeharentenønsketattilføjeflereoplysninger,

høreomfremdriftenellerfortælle,hvaddervarsketideresliv.

Afdeinterviewpersoner,sommedvirkerikraftafderesprofession,ogsomharhaft

udskrifttilgodkendelse,harenkelteønsketsmåændringeriformuleringerne.En

enkeltharønsketatgodkendedenkontekstcitaterogresuméblevanvendti.

Detgrønlandskesamfunderenlillebefolkningmedstorefamilierognetværk,somgør

atallepåenellerandenmådekenderhinanden.Detbetyder,atdetikkealtider

tilstrækkeligtblotatanonymiserestednavne.Derkanværeomstændighederi

fortællinger,somharværetnødvendigeatændrepå,foratundgågenkendelighed.

Disseanonymiseringerersketienlilleudstrækningogerudenbetydningforanalyser

ogkonklusioner.

13.6Opsamling

Tilatbelysehverdagslivetianstaltenerderanvendtkvalitativemetoder.Feltarbejdet

forløboverenperiodepåca.9månederfraoktober2009tiljuni2010,hvor

størstepartenforegikianstalteniNuuk.Detteafbrudtafenperiodepåenmåneds

varighedimarts‐april2010,hvorfeltarbejdetforegikianstalteniIlulissat.Den

oprindeligehensigtmedatopholdesig100pct.ianstaltensammenmeddeindsattei

detimer,hvordeikkevarlåstindefornatten,vistesigikkemulig.Detvarnødvendigt

medafstand,dagetilrefleksionogdatabearbejdning.IanstalteniNuukoplevedejeg,

danyhedensinteressevarfortagetogjegblevendelafdeindsattesdagligdag,atfå

190

tildeltenrolle,derfornogleudfyldteenformforomsorgspersonogforandrevaren

personhvormeddekunnediskutereforholdogrettighederianstalten.

PeriodeniIlulissatvistesigatværeforkort.Jegnåedeikkehersammefortrolighed

medfeltet,somiNuuk.Deflesteindsattevarmereopmærksommepåmin

tilstedeværelse,ogførsthenmodafslutningenafmitophold,varderstørreåbenhed.

Detharværetensvaghedundervejsifeltarbejdet,atjegikkedelersprog‐og

kulturbaggrundmeddeindsatte.Meddetteerdetsandsynligtatderernuancer,jeg

ikkeharset,ligesomderkanværeepisoder,somerblevetmisforstået.Desproglige

begrænsningerharmedført,atjegikkekunnefølgemedideindsattesindbyrdes

diskussioner,menvarafhængigaftolkninger,hvoralledetaljernaturligvisikkekom

frem.Atjegikkedelersammekulturbaggrundsommineinformanter,havdedogogså

sinefordele,dadetdervedblevnaturligtforflerepersonerundervejsatoplysemigom,

hvaddeselvbetragtedesomsærliggrønlandskogderveditalesattederesegen

kulturforståelse.

Dererundervejsifeltarbejdetforetaget48kvalitativeinterview,hvorafde35varmed

indsatte.Detertilstræbtatdeinterviewedeindsatteskulleudgøreetrepræsentativt

udsnitaffangepopulationen,dogergruppenafpersonerover40årogpersonerindsat

pågrundafhash‐kriminalitetenanelseoverrepræsenteret.

14.RammerforopholdiAnstaltenforDomfældte

Periodenhvorfeltarbejdeterforegåetfraoktober2009tiljuni2010,eren

brydningstidfordetgrønlandskeretsvæsenogdetsinstitutioner,idetderpr.1.januar

2010trådteennykriminallovikraft.Pånogleområderindebærerdetændringeri

indsattesforhold,rammerogreglerførogefterskæringsdatoen,hvordennyelov

trådteikraft.

Somdetblevbeskrevetikapitel4iafsnitomkriminallovenstilblivelseeretvæsentligt

trækvedKriminallovforGrønland,atlovenerdeltopiendel,derudelukkende

beskriverforbrydelserneudenatforholdesigtilstrafferammer.Dernæstindeholder

191

lovenetsanktionskatalog,hvordeforskelligeforanstaltningererbeskrevet.Deterpå

detteområde,atgerningsmandsprincippetskinnerigennem,idetderlæggesoptil,at

retterneideresvalgafforanstaltningkantageudgangspunktigerningsmandens

forhold.Fremtil1.januar2010kunneanstaltsanbringelsekommepåtale”Nårdetmå

ansesforpåkrævetforatforebygge,attiltaltebegåryderligerelovovertrædelser,eller

nødvendigtafhensyntildenalmindeligelovlydighed”(dagældendekriminallov§102).

Mensderefterdennyekriminallovfra2010kandømmestilanbringelseianstalt,”Når

detfindesnødvendigtatforebygge,atgerningsmandenbegåryderligere

lovovertrædelser,ellerafhensyntillovovertrædelsensgrovhed”(Kriminallovfor

Grønland,jf.Lovnr.306af30.april2008§146).Meddettesesaltså,atdermed

tilføjelsen”afhensyntillovovertrædelsensgrovhed”erindførtenproportionalitets

sekvensiloven,somførertilligestillingafgernings‐oggerningsmandsprincippet.

Domfældteianstaltenerentendømtefterdagældendekriminallovs§102ellerden

nuværendekriminallovs§146.

Enandenkategoriafindsatteianstaltenerpersoner,derertilbageholdtafpolitiet.Fra

startenaf2009blevdetbesluttet,atibyermedanstalterflyttestilbageholdtefra

politietsdetentionertilanstaltenindenforetdøgn.Ibyerudenanstaltflyttes

tilbageholdtetilenanstaltindenfor14dage(AnstaltssektoreniGrønland2010:9).Det

harmedført,attilbageholdteoptagerenstordelaflandetsanstaltspladser.Undermin

dataindsamling,sommeren2010,varknapentredjedelafsamtligeindsattepå

landsplantilbageholdte–indsatianstaltudendom.ForNuukgjaldt,at43pct.–32

personer–afdeindsattevartilbageholdte,mensdetiIlulissatvar36pct.–9personer

(tabel5).

Langtdeflesteindsatteerdømtellertilbageholdtforforbrydelserafpersonfarlig

karakter,sædelighedsforbrydelser,gentagendeberigelsesforbrydelserellerbrudpå

lovomeuforiserendestoffer.Somdetfremgikaffigur23,varderijuni201063,3pct.

aflandetsindsatte,somvaranstaltsanbragtforforbrydelsemodlivoglegeme,14,5pct.

forforbrydelsemodkønssædeligheden,12,2pct.forformueforbrydelser,og6,7pct.for

overtrædelseaflovomeuforiserendestoffer.

192

PolitimestereniGrønlandharfremtil1.januar2010væretansvarligforledelsenaf

Kriminalforsorgensanstalter(KriminallovforGrønland,jf.Lovbekendtgørelsenr.49af

13.februar1979medsenereændringer§122).MedikrafttrædenafnyKriminallovfor

Grønlandpr.1.januar2010eransvaretlagtovertilledelsenafdetnyedirektoratfor

KriminalforsorgeniGrønland(Kriminallovens§173).Ligesomdetogsåerledelsenaf

KriminalforsorgeniGrønland,derpr.1.januar2010fastsætterregleromindretningaf

institutionertilfuldbyrdelseafforanstaltninger(Kriminallovens§174).

Idennebrydningstid,hvorjegudførtemitfeltarbejdevarderaltsåtoforskelligesæt

regler,somvargældende.Idenførsteperiodevardetlovbekendtgørelsenr.49af13.

februar1979meddertilhørenderegler,somgjaldt,mensdetidensidstetidvarLovnr.

306af30.april2008ogdensfuldbyrdelsesregler,somudgjorderammerne.Idet

følgendeharjegderforfundetdetnødvendigt,atpræsentereudgangspunktetforregler

ogrutinerianstalterne,somdeindsatteskalindordnesigunder,særligtmedhenblik

påanstaltensåbenhed.Dettevilblivegjortudfradet,somvargældende,dajeg

påbegyndtefeltarbejdet,samtdeændringerdennyelovførtetil.

14.1Generellereglerogrutineridegrønlandskeanstalter

Fremtil1.januar2010,hvorpolitimestereniGrønlandhavdedetoverordnedeansvar

forledelsenafanstalterne,hardetteansvaripraksisværetuddelegerettil

Anstaltssektoren.Øverstansvarligvardenledendeanstaltsleder,somvarfysisk

placeretiNuuk.UndersighavdehandelokaleanstaltsledereihenholdsvisNuuk,

Sisimiut,Qaqortoq,AasiaatogIlulissat.Fra2010blevderoprettetetDirektoratfor

KriminalforsorgeniGrønland,hvortildetoverordnedeansvarblevflyttetfrapolitiet.

Detteindebarnedlæggelseafstillingenledendeanstaltsleder,fremovererdet

direktørenforKriminalforsorgeniGrønland,somerøverstansvarlig.

PåbaggrundafBekendtgørelseomanstaltsopholdiGrønlandaf20.april2006

udarbejdedeAnstaltssektoreni2006en”husorden”forindsattesopholdianstalterne.

Herigenneminformeresdeindsatteomhverdagensrutinerianstalten,samthvilke

reglerderskaloverholdes.Detfølgendebyggerpåbekendtgørelsenomanstaltsophold

193

ogdennehusorden,hvorfraindsatteergjortbekendtmed,hvaddekanforventeunder

deresopholdianstalten.Dissereglerogrutinervargældendefremtil1.januar2010,

hvorefterdersomdetvilfremgåskernoglevæsentligeændringer.

Vedindsættelsenafholdesenankomstsamtale,ogiløbetafdeførstedageskalden

indsattegennemenhelbredsundersøgelsepåbyenshospital.Vedindsættelsenbliver

derudpegetenkontaktpersonblandtpersonalet,somprimærterdenperson,den

indsattekanhenvendesigtil.Deterogsåvedankomstsamtalen,atindsatteskal

orienteresomderesrettighederogpligterunderopholdet.

Anmodningssedlen(Bilag5,anmodningsseddel)eretvigtigtredskabfordeindsattetil

atfåkontakttilomverdenen.Dettegældersærligtfortilbageholdtesomikkehar

udgang,samtdomfældtederendnuikkeharopnåetudgangellerharfåetinddrageten

opnåetudgang23.Viadenneseddelkandenindsatteafkrydse,omderønskessamtale

medfxkontaktperson,socialrådgiverellerpræst.Hvisdeeksempelvisønskerat

foretageindkøb,modtageekstrabesøgellertilsesafenlægeforegårdetogsåvia

anmodningssedlen.Anmodningssedlenskalefterfølgesafenkortbegrundelse.Hver

morgenpåpersonaletsmorgenmødegennemgåsanmodningerfradeindsatte,somså

efterfølgendeskalmodtagesvaromafgørelsenpåanmodningen.

Dendagligerutinefølgeretfastskema.Variationerkanforekommeideenkelte

anstalter:

Kl.07.00‐08.00 Opmønstring(cellernelåsesop)–Kantinenåben,

morgenmad.(Lørdag‐søndagkl.08.00‐09.00).

Kl.08.00‐09.00 Rengøringafafdelingerne.

Kl.08.30 Gårdturene24starter.

Kl.9.30 Personaletholdermorgenmøde.

23Domfældteskulleihenholdtildagældendepraksishaveafsonet1/10‐delafdommen,dogminimum4

uger,førderkunneopnåsudgang.Somdisciplinærstrafkanenopnåetudganginddrages.

24”Indsatteharialmindelighedadgangtiltogangeenhalvtimesgårdturpr.dag,somafviklesianstaltenslukkedegård.Indsatte,dererenrumsanbragtskaldogafholdegårdtureniseparatgårdtursareal.Tilsvarendeskalindsatte,dererplaceretpåanstaltensArrestafdelingogSikretafdelingafviklegårdtureianstaltenssærligtsikredegårdtursareal”(AnstaltssektoreniGrønland2006:11).

194

Kl.11.30‐12.30 Kantinenåben,varmmiddagsmad.

Kl.14.30 Gårdturenestarter.

Kl.17.00‐17.30 Kantinenåben,aftensmad.

Kl.21.15 Afmønstring(cellernelåses).Toiletbesøgmm.skalforetages

inden.

Beskæftigelseindenforanstalten.Deindsattesomikkeharbeskæftigelseudenfor

anstaltenskalbeskæftigesianstalten.Ideflesteanstaltererderetvistantal”stillinger”

sombesættesafindsatte.Detereksempelviskøkkenmedhjælper,hundepasser,

vicevært,vaskekone/mandmm.Forflereafdissestillingervarderfremtil1.januar

2010taleometregulærtansættelsesforhold,hvorderblevudbetalttimelønudfra

offentligtgældendetaksterommindsteløn,denoverenskomstmæssigetimelønfor

ufaglærtevar80,70kr.pr.1.4.2010.Deindsatte,somhverkenhararbejdeibyeneller

besætterenafanstaltensstillinger,skaldagligtudførerengørings‐pligterpåanstaltens

fællesarealeritidsrummetkl.08.00‐09.00.Tildettebliverderhvermorgenophængtet

skemaoverdeforskelligerengøringsopgaver,dererfordeltmellemdeindsatte.

Såfremtenindsatikkeudførersinerengøringspligter,kanpersonaletvælgeat

enerumsanbringevedkommendesomdisciplinærstrafforarbejdsvægringindtilkl.

16.00.

Såvidtmuligtskalderværetilbudomfritidsundervisningialleanstalter.Derudoverer

dertilfritidsbeskæftigelseindrettetmotionsrummedforskelligetræningsmaskiner.

Desudenfindesderdiversespil,bordtennis,billardogbordfodbold.Inogleanstalter

arrangeresdersportsaktiviteterca.engangomugeniensportshalibyen,ligesomder

ogsåkanarrangeresvandreture,sejltureellerandrefriluftsaktiviteter.Disse

arrangementererdogkunfordomfældte,derharopnåetudgang.

Indsatteharrettilentimesgårdturomdagen.Gårdtureneafholdesafenhalvtimes

varighedomformiddagenogomeftermiddagen.Bortsetfraundergårdtureneskalde

indsatteopholdesigpåderesegenafdeling.Selvomdetkaldes”åbenanstalt”kan

indsatteikkefærdesfritpåheleanstaltenellerudenforanstaltenudenforudgående

tilladelse.

195

Brevogtelefonkontakt.Domfældteharrettilbrevveksling,hvoranstaltspersonaletdog

kankræveatkontrollerebreveneidomfældtespåsyn.Tilbageholdtekaninogle

tilfældeværepålagtbrevkontrolellerforbud.Dereropstillettelefonboksianstalterne,

somindsattekanbenytte,såfremtdeikkeerunderlagtenformforkontrol.Deterikke

tilladtathavemobiltelefon.

Besøg.Indsattesomikkeharudgangkan–medmindrevedkommendeerunderlagt

brev‐ogbesøgskontrol–modtagebesøg.Besøgetforegårpådenindsattescelle.Der

kankunmodtagesbesøgéntimeomugen,ogbesøgetskalforegåindenforetaf

følgendetidsrum:Omaftenenmandag,onsdagogsøndagmellemkl.18.30‐20.30ogom

eftermiddagenlørdagogsøndagmellemkl.14.30‐16.30.Nårmanopnårudgangerdeti

hovedreglenikkelængeremuligtatfåbesøg,medmindrederertaleompårørendepå

gennemrejse.

Udoverdepårørende,somkommerpåbesøgianstalten,erdermulighedforgejstlig

betjening.Detvilsige,atindsattekanmodtagebesøgafpræstellerprædikantfrasit

trossamfund.Desudenbetjenerdengrønlandskekirkeanstaltensindsattemed

afholdelseafgudstjenesterianstaltenmedjævnemellemrum.

Udgang.Selvomdethedder”åbenanstalt”,betyderdetdogikke,atdeindsattekan

kommeoggåsomdevil,nårdefårudgangstilladelse.Deterforbudtatforlade

anstaltensområdeudenatpersonalethargivettilladelsehertil,ogsåselvommanhar

udgang.Udgangenforegårpåfastetider.Indsattemedkortedommekansomregelfå

tilladelsetildagudgangefterfireugersafsoningogaftenudgangefterotteuger.Forud

forudgangstilladelsevurderesdet,hvorvidtdererrisikoformisbrugafudgang.

Herefterlaverkontaktpersonenenindstillingsombehandlespåanstaltens

sagsbehandlermøde.Indsattemedlængeredommekanalmindeligvisopnåudgang

efter1/10afdommenerudstået,dogminimumfireugerfordagudgangogotteuger

foraftenudgang.Dagudgangafviklespålørdagefrakl.13.00‐17.00ogsøndagekl.9.00‐

12.00ogigenfrakl.13.00‐17.00.Aftenudgangeafviklesmandag,onsdag,ogsøndagkl.

18.00‐21.00.Onsdagerdetdogmuligtatrykkeudgangentilkl.15.00‐18.00,såder

blivermulighedforathandleibyensbutikker.Hvismanønskerdette,skalder

anmodesomdetviaanmodningssedlen.Indsattederharopnåetbådedag‐og

196

aftenudgang,samthararbejde,harmulighedfor”langudgang”påsøn‐oghelligdage,

hvilketvilsigeatdeikkebehøveratkommetilbagetilanstaltenmellemhvert

udgangsmodul,menkanværeudefrakl.9.00‐21.00.Detteskalderligeledessøgesom

forhvergang,manønskerlangudgang.Såledeserden”åbneanstalt”kunåbenfor

udganginævntetidsrumfiredageomugen,ogaltsåheltlukketforudgangtirsdag,

torsdagogfredag.

Beskæftigelseudenforanstalten.Detsomsærligtmarkererdegrønlandskeanstalter

somåbneanstalterer,atdomfældtesåvidtmuligtskalbeskæftigespåenafbyens

arbejdspladser(dagældendekriminallov§103).Dettekandogførstske,nården

domfældteharopnåetudgang,ogjobsøgningskerefteranvisningfraanstalten.De

domfældtemåikkeforladearbejdspladseniarbejdstidenudentilladelse,ogefter

arbejdstidensophørskaldevendetilbagetilanstalten.Dedomfældteansættespå

sammevilkårsomøvrigeansattetiltarifmæssigaflønningogsædvanligarbejdstid.

Istedetforlønarbejdeerdetogsåmuligtfordomfældteatfølgeenuddannelse.Det

skerpåsammevilkårsomandrestuderende,dogskalvedkommendevendetilbagetil

anstaltenefterendtundervisning.

Økonomi.Nårenpersonindsættesianstaltenopretterpersonaletenkontoibankentil

vedkommende,somadministreresafanstalten.Fordedomfældtesommodtagerløn

indsætteslønnenpådereskonto.Udgiftertilopholdogforplejningfratrækkesdet

optjentebeløb.Foropholdsudgifterskullederi2010betales24,21kr.pr.arbejdet

time,dogmaksimalt968,40kr.pr.uge.Engangomugen–hveronsdag–udbetalesder

lommepengetildeindsatte.Beløbetskaldækkedeindsattesbehovfornydelsesmidler

ogpersonlighygiejne.Dedomfældte,sommodtagerlønkanfåudbetalt”forhøjede

lommepenge”,somtagesfradereskonto.Øvrigeindsatteudbetalesetfast

lommepenge‐beløb,derfastsættesafpolitimesteren,i2009udgjordelommepengene

447kr.omugen,mensforhøjedelommepengevar125kr.ekstra.Indsattemåhøjest

væreibesiddelseafetbeløb,dersvarertildengældendetakstfordetugentlige

forhøjedelommepenge‐beløb.Opsparedepengeerindtilløsladelsenundergivet

anstaltensadministration.

197

Disciplinærstraf.Hvisindsattebryderanstaltensregler,detværesigiformaf

indtagelseafspiritusellereuforiserendestoffer,misbrugafudgang,uhensigtsmæssig

adfærd,arbejdsvægring,slagsmålo.a.bliverdersomregeloptagetrapport.Herefter

haranstaltenenrækkedisciplinæreforanstaltninger,derkantagesibrug.Detkan

væreadvarsel,bøde,enerumsanbringelse,nedsattelommepenge,fratagelseafudgang

elleroverførseltilandenanstalt.Idetilfældehvorderertaleomvoldogtrusler,

selvbeskadigelseellerundvigelsekanpersonaletanvendemagt.Indsattekanisådanne

tilfældelæggesihåndjern,personaletkananvendeknipler,ellerpersonenkanbringes

tilobservations‐ellersikringscelle.Opholdiobservations‐ellersikringscellemåikke

strækkesigilængeretidendabsolutpåkrævet.Ogfikseres(fastspændes)enpersoni

sikringscellen,skalderøjeblikkeligttilkaldeslæge.

Dissereglerogrutinervargenereltgældendeforallegrønlandskeanstalterfremtil1.

januar2010.Herefterindtrafderændringerpånogleområder.

14.1.1Ændringerireglerforanstaltsopholdpr.1.januar2010

Åben,halvlukketellerlukketanstalt.Blandtdevæsentligsteændringerpå

anstaltsområdetses,atdegrønlandskeanstalterikkelængereudelukkendeskalvære

åbneanstalter.Detskalfremoverværemuligtatplacereindsatteilukketeller

halvlukketafdeling.MeddetteskalderopføresennylukketanstaltiNuuk,ligesomder

ialleanstalteretableresenhalvlukketafdeling.Indsatteilukketoghalvlukketregihar

somudgangspunktikketilladelsetiludgang(kriminallovens§214).

IetsvartilFolketingetsGrønlandsudvalgoplyserjustitsministereniapril2010,atden

lukkedeanstaltiNuukforventesklartilbrugi2014/2015(Folketinget2009‐2010,

svar31).Den22.december2010kunnemandogienpressemeddelelsefra

landsstyreformandenlæse,atdenneisamrådmedjustitsministerenhavdevalgtat

sættedenvidereprocesomdenlukkedeanstaltibero(www.nanoq.gl,22.12.2010).

Deteraltsåuvist,hvornårdenlukkedeanstaltkanopføres.

Handlingsplan.Somnogetnyterdetnumedlovbestemt,atanstaltenumiddelbartefter

indsættelsenifællesskabmeddenindsatteskaludarbejdeenhandlingsplanfor

198

opholdetogtidenefterløsladelsen(kriminallovens§201).Ligesomderskalydesen

forsorgsmæssigbistandmedhenblikpåatforbedredeindsattesmulighederforatleve

enkriminalitetsfritilværelse(kriminallovens§208).

Beskæftigelseianstalten.Derskaloprettesarbejdspladserianstalten,såledesat

indsatte,derikkehararbejdeudenforanstalten,kanværebeskæftigetianstalten.

Beskæftigelsenskalnormaltliggepåugensførstefemdageogfordelesmedmindstsyv

timerpr.dag.Forbeskæftigelsenudbetaleranstaltenetgrundbeløbpr.time.Dettekan

suppleresmedetstabilitetstillæg,samtetkompetencetillæg.Hvisikkeanstaltenkan

tilbydearbejdsopgaverudbetalesetgrundbeløbpr.timeudentillæg.

Fremoverskaldeindsatteselvvaretagepersonligeforholdsåsomtøjvask,rengøring

ogmadlavning.Detkrævernaturligvis,atderianstalterneerindrettetfacilitetertil

detteformål.Ligesomatanstaltenskaltilbydeaktiviteterifritiden(kriminallovens§

207).

Besøg.Ogsårettentilbesøgerændret.Derskalindrettesbesøgsfaciliteterianstalterne

(besøgsbekendtgørelsen§3).Adgangentilbesøgerforlænget,såledesatalleindsatte,

ogaltsåikkelængerekundesomikkeharudgang,harrettilbesøgmindsténgangom

ugenimindstentime,ogsåvidtmuligtaftotimersvarighed.Deindsattesomikkehar

udgangbørsåvidtmuligtfåtilladelsetilbesøgividereomfang(kriminallovens§215).

Udgang.Kunindsatteiåbneafdelingerkanopnåudgangstilladelse(kriminallovens§

214).Foratopnåudgangstilladelsekræverdetfra2010,atudgangsindstillingenhar

væretihøringhospolitiet.Såledeserdetaltsåikkelængereenbeslutning,derblotskal

tagesianstalten,menenbeslutningderindebærerpolitietstilslutning.Dettegælder

dogikkeforindsatte,somharværetpåfrifodmellemdomfældelseogindsættelse

(udgangsbekendtgørelsen§6).

Ovenfornævnesnogleafdevæsentligsteændringerforindsattesforholdunder

afsoningen.Ændringersomindebærerenøgetlukkethedogsomførertil,at

anstalterneihøjeregradindrettessomfængsler:Derskaloprettesenlukketanstalt,og

alleanstalterskalhavehalvlukkedeafdelinger.Beskæftigelsesforholdeneskal

udbyggesmedhenblikpå,atdetfuldelivkanlevesindenforanstalten.Derbliverstørre

199

mulighedforatmodtagebesøg,mensudgangsprocedurenerblevetbesværliggjort.

Processenmedatopnåudgangbliver”bureaukratiseret”,såledesatpolitietnuskal

inddragesførenindstillingkangives.

Dajegmedudgangenafjuni2010afsluttedemitfeltarbejdevarderendnuikke

udarbejdetennyhusorden.Dermedhavdeindsattesværtvedatorienteresigom

hvilkerettighederogpligter,derimedførafdennyekriminallovvargældendefra1.

januar2010,idetdefortsatfikudleveretenhusordenfra2006.

14.2Anstalterne

Iperiodenforfeltarbejdet2009‐2010varderfempermanenteanstalteriGrønland

medenkapacitetpå133pladser:Ilulissathar19pladser,Aasiaathar10pladser,

Sisimiuthar30pladser,Nuukharsomdenstørste64pladserogQaqortoqhar10

pladser.DertilkommerenungdomspensioniSisimiutmed9pladser,somogsåbruges

somudslusningpågrundafmangelpåegnedeunge,samtenmidlertidiganstalti

Kangerlussuaq25med40pladser.Dermederdensamledeanstaltskapaciteti2010på

182pladser.

DadeterfeltarbejdetiNuukogIlulissat,derdannergrundlagfordenneafhandling,vil

forholdeneideøvrigeanstalterikkebliveyderligereuddybet.

14.3AnstaltenforDomfældte,Nuuk

AnstalteniNuukliggeriudkantenafbyennedmodhaveti”Entreprenørdalen”.

Områdeterenslagsindustriområdemedmindreværkstederogenskydebane.Meget

ersketsidenanstaltensomlandetsførsteanstaltblevindvieti1967.Fraatværeet

hjemfor18domfældtetilidagatrådeover64pladser.Udvidelsenharbetydet

adskilligeknopskydningeriformafdiversetilbygningerpådenoprindeligeanstalt.I

25DenmidlertidigeanstaltiKangerlussuaqblevtagetibrug1.oktober2009ogblevlukketmed

udgangenaf2010.Anstaltenblevudelukkendeanvendttilindkaldteafsoneremeddommepåunder6

måneder(Anstaltssektoren2010).

200

dagbeståranstaltenafenhovedbygningmedtobelægningsafdelingerogto

nabobygninger,desåkaldte”annekser”.Ihovedbygningenfindesdetolukkede

afdelinger,ensikringscelle,toobservationsceller,tofællesskabsafdelinger,

motionsrum,kantine,køkken,vaskerumogkontorer.AnstalteniNuukbestårafgamle

bygninger,ogidagfremståranstaltensomnedslidtmedmanglendevedligehold.

AnstaltenforDomfældte,Nuuk.

BlandtindsatteogansattegåranstalteniNuukforatværeanstalternes”skraldespand”.

Hvisdeøvrigeanstalterpåkystenhardisciplinæreproblemermedenindsat,kande

sendevedkommendehertil.Derudovererderetstortantaltilbageholdte,særligt

tilbageholdtementalobservanter.MedsinbeliggenhednærDronningIngridsHospital

(Sana),måanstaltentageimoddetilbageholdtefrarestenaflandet,somskaltil

mentalobservationpåSana.

Adgangtilanstaltenforegårgennemdenkameraovervågedehovedindgang.Herfra

lukkesmanindienformforsluse;enmellemgangmedbetongulvogtometaldøre.I

mellemgangen,derogsåerkameraovervåget,erderensodavandsautomatogsmå

201

aflåsteskabe,hvorindsattekanlæggefxmobiltelefonellerandreejendele,somdehar

medpåudgang.Nårmanerlåstindimellemgangen,ogyderdørenersmækketi,venter

manpåatblivelåstindpåanstaltenstrappeopgang.Herfraerderinedersteetage

adgangtilengang,hvoranstaltslederenharkontor,oghvorsikringscellenogdeto

observationscellerligger.Vagtstuenliggerpåførstesal.Dererenspejlklædtvæg

mellemopgangogvagtstue,såmanfravagtstuenkanseudpåopgangen,menikkekan

sedenmodsattevej.Vagtstueneretstortåbentkontormedenskranke,skrivebordog

reoler.Bagestirummeterderadgangtiletlillepersonalekøkken.Modsatkøkkenet

liggerpersonaletsfrokoststuesamtetvisitationsrummedpersonaletoilet.Bag

skrankenerderfiremonitorer,hvorfrapersonaletkanfølgehoveddøren,mellemgang,

trappeopgangogindgangentildetfjernestliggendeanneks.Nårindsattebefindersig

påanstaltenstrappeopgang,indgangtilhovedbygning,mellemgangogindgangtildet

fjernesteanneks,udsættesdemedkameraovervågningogdenspejlklædtevægtil

vagtstuenfordenpanoptiskeeffekt:Deved,atdekanbliveovervåget,menvedikkeom

eller,hvornårovervågningensker.

Gårmangennemvagtstuen,kommermantilenlillegangmedtometaldøre,derfører

indtilanstaltenstolukkedeafdelinger.Selvomanstaltenerenåbenanstalt,harderlige

frastarteni1967væretenlukketafdeling–ognuto–hvorhensigtenistartenvar,at

indsatteskulletilbringedenførstetid.Idagbliverdehovedsageligtanvendttil

tilbageholdte.

14.3.1Fællesfaciliteter

Selvomdeindsatteskalopholdesigpåderesegenafdeling,ogikkefritkanbevægesig

rundtoverheleanstalten,erderfællesområder,somkanbenyttesafalle.

Gårdtursareal.Påbagsidenafanstaltenliggergårdtursarealet.Deterenforholdsvislille

gård,dererbyggetopafenklippe,somudgørdenenevægafgården.Indeigården,

liggerenmindregård,somnærmestminderometskurudentag,mensomer

overdækketmedpigtråd.Dererentremmelågeindtildenlillegård,ogdenbrugestil

at”lufte”isolanterogindsattefradetolukkedeafdelinger.Nårdetharregnet,ellernår

202

sneensmelterbliverdersumpetogmudretidenlillegård,ogdetersværtatstå

tørskoetherinde.Mensdeindsatte”luftes”idenlillegård,plejervagterneatlåsedem

ind,ogselvholdesigpåydersidenaftremmelågen.

Denstørregårderafspærretafethøjtplankeværk.Pågrundafgårdensbeliggenhed

mellemfjeldoganstaltliggerdendetmesteaftideniskygge.Iethjørneafgårdenstår

etufærdigtdrivhus.Dereringenudfoldelsesmulighederigården.Deindsattehar

udtryktønskeomatfålovtilatspillebold,mendeterikketilladt,hvorbegrundelsen

var,atdetstøjerformeget.Deindsatteharrettilatkommepågårdturtogangedagligt

afenhalvtimesvarighed,meneftersomdeingenmulighederharforaktiviteter,kan

gårdturenstortsetkunbrugestiltilbringeentimeifriskluft.

Telefonboks.Dereréntelefonboksihovedbygningen.Idenperiode,hvorjegudførte

mitfeltarbejde,varderderudoverkuntelefonboksideteneanneks,såbeboernefra

detandetanneksmåttebenyttetelefonboksenihovedbygningen.Detbetød,atca.50

indsatteskulledelesoméntelefon,hvorfradebådeskullemodtageogforetageopkald.

Detstoreprespådenneenetelefonboksgjorde,atdenhurtigtblevfyldtmedmønter,

ognårpersonaletglemteattømmedenvirkededenikke.Detsketejævnligt,at

telefonenikkeblevtømtogderforikkevirkede,hvilketoftevarenkildetil

frustrationerblandtanstaltensindsatte.

Motionsrum.Påøversteetageianstaltenerettidligerekontorindrettetsom

motionsrum.Dereringenvinduerilokalet,somerca.8‐10kvadratmeter.

Træningsfaciliteterneerbegrænsedeogbestårafetparkondicykler,enromaskineog

stepmaskine.Såledeserderilandetsstørsteanstaltmed64pladseretmotionsrum,

hvorhøjest3‐4personerkantrænepåsammetid.Identidjegvarianstalten,varder

konstantutilfredshedmedatmaskinernevaristykker.

Kantine.Anstaltenskantineliggerligeledespåøversteetagebagvedkondirummet.

Kantinenharåbententimeommorgenen,entimetilfrokostogenhalvtimetil

aftensmad.Mankanikkespiseikantinen.Madenblivertilberedtafenøkonomamed

hjælpfra4‐5indsatte.Herefterblivermadenstilletfrem,ogdeindsattekanunder

overvågningogafkrydsningfraenvagtkommeoghenteenportionmad.Morgenmad

bestårafyoghurt,havregryn,cornflakesoghjemmebagtbrødmedostogmarmelade.

203

Tilfrokostserveresdervarmmad.Aftensmadenerenplatteanrettetpåpaptallerken

medforskelligtpålægogbrød.Deindsattekanvælgeatspisepåderescelleelleri

opholdsstuen.Madentilanneksernebliveranrettetistorekasser,somafhentesafen

”gangmand”.Mensdeindsatteidetolukkedeafdelingerfårudleveretmadaf

personalet.

Købmandsvarer.Dereringenkioskellerbutikianstalten.Eftersomdetikkeeralle

indsatte,somharudgangogdermedmulighedforathandleibyen,erderlaveten

aftalemedenafbyensforretningsdrivende,”Video‐Leif”,omathanbetjenerde

indsatte.Detforegårved,atdeindsattepåenbestillingslistekanafkrydsehvilke

nydelses‐oghygiejneartikler,deønskeratkøbe.OnsdagoglørdagkommerVideo‐Leif

tilanstaltenmeddebestiltevarer.Salgetforegårivagtstuen,someraflåst.Enforen

kaldesindsatteindforatforetagedereshandel.Såfremtdererbehovforindkøbaf

andrevarer,enddesomkankøbeshosVideo‐Leif,kanmanviaanmodningssedlensøge

omatkommepåindkøbmedanstaltens”kørepost”.Herbliverdeindsatteledsagettil

brættet,hvorderkankøbesfriskegrønlandskeråvarer,ellertilbutikforatforetage

andreindkøb.

14.3.2Delukkedeafdelinger

Dadennyekriminallovd.1.januar2010trådteikraft,blevdetfremhævet,atder”som

nogetnyt”skulleopretteslukkedeoghalvlukkedeafdelinger.Udfradettekanman

foranledigestilattro,atderikketidligereharværetlukketafdelingeriGrønland,ogat

alleanstalterharværetdecideredeåbneanstalter.Deterdoglangtfratilfældet.

AllerededaanstalteniNuukblevindvieti1967med18pladser,vardesekspladser

somnævnt”lukkede”.IdagharanstalteniNuuktosærligtlukkedeafdelinger;”Sikret

afdeling”og”Arrestafdelingen”.Isinårsberetningfor2008skriveranstaltsledereni

Nuuk,atdetolukkedeafdelingerbliveranvendttilfiregrupperafindsatte:Fordet

førsteanvenderpolitietafdelingernetilanbringelseaftilbageholdte.Tilbageholdtei

isolationanbringesogsåienafdelukkedeafdelinger,hvordelåsesindpåencelleuden

fællesskabmedafdelingensøvrigeindsatte.Mentalobservantersidderogsåimange

tilfældeidelukkedeafdelinger.Anstaltenselvanvenderdelukkedeafdelingertilat

204

placereindsatteafdisciplinæreårsager.Ogendeligerderenkelteindsatte,ofte

pædofili‐dømte,derbederomatbliveanbragti”beskyttelses‐arrest”(Anstaltssektoren

2009:2).

Reglerneidelukkedeafdelingerermereskærpedeendirestenafanstalten,og

forholdenebærerprægaf,atdeindsatteietvidtomfangertilbageholdteogdermedi

politietsvaretægt.Selvomderogsåerdomfældteidisseafdelinger,såsidderalle

indsatteidelukkedeafdelingerundersammevilkår,altsåreglerprimærtrettetmod

tilbageholdte.Indsatteidetolukkedeafdelingermåtelefonereéngangomugeni10

minutter,ogdetskerunderovervågningafenvagt.Somoftesterdetikketilladtat

havebesøgidelukkedeafdelinger.Dereringenudgang,oggårdturenafholdesiden

lillelukkedegård.Indsattefradetolukkedeafdelingermåikkehavekontaktmed

andreindsatte.Detbetyder,athvisenindsatskalpågårdtur,ikondirumellerkøreset

ærindeibyen,såbliverdørenetilanstaltensøvrigeafdelingeraflåst,mensdenindsatte

eskorteresaftrappentildetpåtænktemål.

Livetidetoafdelingererfuldstændigisoleretogindebærerenstorafhængighedaf

anmodningssedlerog”kalde‐knap”.Hvismanvilforetagesignoget,derindebærer

kontakttilsamfundetudenforafdelingen,skalmanskriveenanmodningsseddel.Og

ønskermandenneseddelviderebragttilvagterne,manglerdersukkertilkaffen,eller

skalmansomisolantpåtoilettet,måmantrykkepåkalde‐knappenogafvente,aten

vagtfindertidtilatbesvaredenindsatteskald.

Dajegpåbegyndtemitfeltarbejdeblevdethurtigtklart,atforstørstepartenafde

indsatteiNuuk,gikvejenindianstaltenviadelukkedeafdelinger.Ifølge

anstaltslederenvardetca.90pct.afdeindsatte,derstartedederesanstaltsopholdaf

dennevej,ogforde28interviewpersoneriNuuk,vardetkuntopersoner,somvar

startetderesopholdienafdeøvrigeafdelinger.Deflesteindsatte,somjegtaltemed

varblevetarresteretoghereftertilbageholdtienafdelukkedeafdelinger–oftei

isolation–ogsenereiforløbet,evt.førstefterdomfældelseblevdeflyttettilen

fællesskabsafdeling.Jegvalgtederforatgåsammevej.Denførstetidafmitfeltarbejde

tilbragtejeghovedsageligtidelukkedeafdelinger.Dajegligesomdeindsatteikke

havdenøgler,oplevedejegafhængighedenafkalde‐knappen,nårjegskulleudfra

205

afdelingen.IstartentilbragtejegdetmesteaftideniSikretAfdeling,foratblive

fortroligmeddeindsatteoglivetder.

SikretAfdeling

DetenestederadskillervagtstuenogSikretAfdelingerenlillegangogenståldør.Når

mantræderindafdøren,stårmaniafdelingensopholdsrum.Opholdsrummeter

møbleretmedetspisebordmed6‐7stole,en2‐personerssofa,sofabordoglænestol.

Møblerneeridårligstandmedhullerisofaen,mensbordogstoleerfyldtmedridser

ogbrandmærker.Derudovererderetfladskærms‐TVmedfirekanaleroget

sammenklappetbordtennisbord.Iopholdsstuenerogsåetlillete‐køkkenmed

køkkenvask,tokogepladerogkøleskab.Ikøkkenskabetliggerforudenservicenogle

bøger,spilogpuslespil.Endøriopholdsstuenvedsidenafkøkkenbordetførerindtil

afdelingensfællesbadeværelse.Hererderenmetalhåndvask,toiletogbruser.

Badeværelsetsplaceringgør,atisolanterderskalibadellerpåtoilettetskaligennem

opholdsstuen,såallefårlejlighedtilatse,hvemdereriisolation.

OpholdsstuenerlysogdetrevinduermedtremmerforvenderudmodJagtvej.Det

betyder,atdeindsattekanfølgemedilivetogtrafikkentilogfraområdetsamtse,

hvemderkommeroggårianstalten.Naturligtnoker”vindues‐pladserne”demest

eftertragtede.Skulledetske,atderkommernogleforbimankender,såerdetforbudt

athilse,vinkeellerråbeudafudluftningslemmen,somerplaceretovervinduet.Hvis

detalligevelsker,atderbliverhilst,ogdetbliveropdagetfravagtstuen,kande

pågældenderisikereatbliveenerumsanbragtiencelle,dervendervækfravejen.

DererottecelleriSikretAfdeling.Fraopholdsstuenkanmansenedafengangmedfire

celledørepåhverside.Cellerneerindrettetmedensovebriks,etlillebord,skabog

håndvaskmedspejl.NårdererflereindsatteiSikret,enddeottesomdererpladsertil,

mådebotopådesmåceller.Detbetyder,atdenenepersonmåliggepåenmadraspå

gulvet,ogdermedoptagerdetmesteafcellensgulvplads.Deflesteindsatteharlejetet

TVfraanstalten,somogsåericellen.Indvendigtvedsidenafdørenerenkalde‐knap.

Enlillerødlampetænderoverdørenpågangen,nårenindsatharkaldt.Påcelledørene

206

erdertolåse:Deneneerforsynetmedenvriderpåindersiden,sådenindsattekanlåse

sigselvinde.Ogdenandenlåskankunlåsesopmedpersonaletsnøgle.Derertremmer

forallevindueriSikretAfdeling.Dererintetfastpersonalepåafdelingen.Vagterne

kommer,nårderbliverkaldtmedkalde‐knappen,ellerhvisdereroptællingaf

indsatte.IdenførstetidjegtilbragteiSikretAfdelingvarderotteindsatte,hvorafto

variisolation.Detvarlidtældreindsatte,hvordeyngstevarislutningenaf20erneog

restenover40år.Rengøringspligterneblevsomregeludført,ogafdelingenfremstod

renogpæn.Deindsattebrokkedesigendelover,atvagterneomnattenbrugte

opholdsstuensomrygerum.Detbetød,atdestodoptilfyldteaskebægreogettilrøget

lokale.Deindsattehavdeetrimeligtgodtsammenhold.Selvomallevarpressedeeller

påvirkedeafathavesiddetiisolationogventetidenherføltesuendeliglang,varde

godetilatstøttehinanden.Detalteendelsammen,spilledespilogarrangeredefast

træningikondirummet.Etparindsattehavdeguitarermed,såderblevspillet,sunget

oglavetsmædesangeomvagterogpoliti.Dervarsomregelenroligstemningpå

afdelingen.Etparafdeindsattevarforholdsvistnyindsatte,dajegstartede,ogjeg

valgteatfølgedempåderes”rejseindianstaltsverdenen”.Detvilsige,atjegfulgte

dem,nårdeskiftedeafdeling.

Arrestafdelingen

ArrestafdelingenliggervinkelretpåSikretAfdeling,ogerstortsetindrettetmed

sammemøblement,dogerderintetbordtennisbord.Fragangenvedvagtstuentræder

manindiopholdsstuen,somerlidtmindreendidenandenlukkedeafdeling.Møbler

ogvæggeiArrestafdelingenerommuligtendnumereslidteendiSikret,ogidethele

tagetvirkerafdelingentrøstesløs,mørkogdyster.Vinduerneiopholdsstuenvenderud

modfjeldetogliggersamtidigiskyggefrasidebygningen.Detgør,atderikkekommer

lysind.DerersekscelleriArrestafdelingen.Forholdogreglererdesammesomi

SikretAfdeling.

Detatdetoafdelingerliggervinkelretpåhinandengør,atvinduernei

ArrestafdelingensopholdsstuevendermodbagsidenafSikretAfdeling.Dermedkande

indsatteråbetilhinandenmellemafdelingernegennemudluftningslemmenover

207

vinduet,hvilketikkeertilladt.OgsåiArrestafdelingenliggerbadeværelsetmed

indgangfraopholdsstuen.DajegstartedeiArrestafdelingenvarderseksindsatte,

hvoraftovariisolation.Defiresomhavdefællesskab,varalleungemændmellem17

og21år.Detvarrastløseungemænd,somspilledehøjthiphop‐musik,råbteudaf

vinduerne,bankedepådørenetilisolanterneogikkeryddedeopellertogderes

rengøringspligter.Selvomderkunvarfirepersonerifællesskab,vardermegeturoog

larm.DenførstedagjegbadomatblivelåstindiArrestafdelingen,sagdevagten,der

låstemigind:”Nå,vilduindisvinestien?”Ogdervardaogsåtemmeliguhygiejnisk.Det

derslogmigførstvarenekstremtdårliglugtafgammeltmadogaffald.Påbordenevar

derfyldteaskebægre,brugtserviceogfleredagegamlemadrester.Affaldsspandenvar

enstorsæk,derstodåbenoglugtedefælt.Detlignedemestafaltetsted,hvor

beboernehavdeopgivetalselvopholdelsesdrift.HellerikkeiArrestafdelingenkom

personaletmedmindrederblevkaldt,ellerdeskulletælleop.

Fælleskøkken,Arrestafdelingen,Nuuk.

208

Omendforholdogfacilitetervardesammeidetolukkedeafdelinger,varderstor

forskelpålivetdér.Jegfulgtebeggeafdelingerovertid,hvorstemninger,orden,

renlighedoguroskiftedemegetafhængigafoverbelægning,oghvemderpåetgivent

tidspunktbeboedeafdelingerne.Iperioderboededertopersonerpåhvercelle,hvilket

betødatenafdelingmedfacilitetertilseksellerottepersonerpludseligskullerumme

detdobbelte.Detgavselvfølgeligekstrapresoguro.

Overbelægningilukketafdeling,Nuuk.

14.3.3Fællesskabsafdelingerne

Iprincippeterdetofællesskabsafdelinger,afdelingAogBforbeholdtdomfældte.Det

vilsige,atnårentilbageholdtfårsindom,skalvedkommendeflyttesfraenafde

lukkedeafdelingerhertil.Idenperiodemitfeltarbejdeforløb,foregikdetdoglangtfra

sådan.Somnævntsadderdomfældteidelukkedeafdelinger,ligesomderideto

fællesskabsafdelingerogsåsadtilbageholdte.Ca.2‐3afdedomfældtei

209

fællesskabsafdelingernevarbeskæftigetibyenoghavdeudgang,lidtoverhalvdelen

havdeudgang,mensandreingenudgangellerbeskæftigelsehavde.

Detoafdelinger,somerbeliggendeihovedbygningenpå1.sal(afdelingA)ogi

stueetagen(afdelingB)erstortsetidentiske.IafdelingAliggersocialrådgiverens

kontor,ogiafdelingBliggervaskerummet.Derer12cellerihverafdeling,somer

mindreendidelukkedeafdelinger,menellerserdeindrettetpåsammemådemed

sovebriks,bord,skab,håndvaskogkalde‐knap.Vedoverbelægningbliverderogsåher

hentetenekstramadrasind,såenpersonkanliggepågulvet.Determegettæt,ogder

erpåingenmådepladstilprivatliv.Ligesomidelukkedeafdelingererpersonalether

megetlidtsynlige.SelvomsocialrådgiverenskontorliggeriafdelingA,kunneindsatte

dogikkebarekommeindudenaftale.Nårsocialrådgiverenmødteommorgenengik

hungennemafdelingenoglåstesigindepåkontoret.Personaletvistesigprimærti

afdelingerne,nårdetoogtogikrundtforatlaveoptællingogkontrollererengøring,

ellerhvisdeholdtrygepauseietafopholdsrummene.

Ihverafdelingfindesderetopholdsrum,somiafdelingAeropdeltienspiseafdelingog

opholdsstueadskiltafenvæg,mensdetiafdelingBeretstortrum.Hverafdelingharet

mindrekøkkenogtobade‐/toiletrum.Selvomderertaleomtoafdelinger,fungererde

ipraksissomén.Deindsattekanfritfærdesmellembeggeafdelingerogbenyttesigaf

allefaciliteterbeggesteder.IafdelingAfindesderbordfodbold,mensderiafdelingB

eretbordtennisbord.BeggeopholdsstuerharTV.IafdelingA’sopholdsrumerderen

sofa,etparlænestoleogetsofabord,mensspiseafdelingenharetmindrespisebord

med4‐5stole.IopholdsstueniafdelingBstårderforudenbordtennisbordettosofaer

medsofabordogetlillespisebordmed3‐4stole.Hvissamtligeindsattefxønskerat

spisesammenvillederikkeværesiddepladsernoktilalle.Møblementetermeget

ramponeret,hærgetogslidt.Sofaerneerhullede,såskumgummivælterudaf

hynderne,ogbordeneerfyldtmedridserogbrandmærker.Fornogleafvinduerne

hængergardiner,dererhalvvejshevetaf.Dereringenreolertilspilellerbøger.I

periodenhvorjegvarianstaltenblevderindkøbtnyespiltilafdelingerne.Men

eftersomderikkevarnoglestederatlæggedemefterbrug,blevdissehurtigtødelagt

oglåsmidtitilfældigehjørner.

210

AfdelingA‐Beranstaltens”hovedpulsårer”,detoffentligerum.Mensmitfeltarbejde

forløb,vardetmereendhalvdeleniA‐B,somikkehavdeudgang.Oghøjest2‐3stykker

somvarbeskæftigetibyen.Eftersomindsattemedudgang–menudenbeskæftigelse,

kunmåtteforladeanstaltenpåudgangstiderne,varderdetmesteaftiden,rigtigmange

menneskeridetoafdelinger.Istedetforatgåenturifriskluft,gikindsatterundti

gangeneiafdelingA‐B,somvardetanstaltensgade.Entenaleneellerienhelflokgik

deturen:FraendenafgangeniafdelingA,hilserpådem,somsidderiopholdsstueA.

Stopperlidtop,serhvaddersker,ogsåviderehenafgangenmodtrappen.Nedaf

trappen,kiggelidtindafvinduettilvagtstuen,ogseommankanfåøjepånogleafde

indsattefradelukkedeafdelinger.Hængelidtudvedtelefonboksen.Videretilafdeling

B,kiggepåetparskak‐spillere,spillelidtbordtennis,stillesigopidøråbningentilen

åbencelle,ogsågårturentilbageigen.Noglegangefulgtesjegrundtmedindsattepå

deres”by‐tur”,andregangetogjegturenalene.Selvomindsattefraannekserne(se

nedenfor)skulleopholdesigpåderesafdeling,sketedetjævnligtatetparafanneks‐

beboernemedærindeihovedbygningen,ogsåtogsigenrundturopognedafgangeni

afdelingA‐B.

Akustikkenpågangeneidetoafdelingerersombadeværelses‐akustik.Vagternes

raslenmednøgler,deungesløbenogråbenpågangene,bankenpådøreoghøjmusik,

altforstærkes,ogderervældigmegetstøj.LivetiafdelingA‐Bkanvirkestressetog

hektisk,ogdenevigestøjgør,atdetmåværessværtatfindero.

Pådentidhvorjegvarianstalten,varderstorudskiftningafbeboerneiafdelingA‐B.

Menstortsetallekategorierafindsattevarrepræsenteret:Mentalobservanter,

tilbageholdte,domfældtemedogudenudgang,unge,gamle,mænd,kvinder,

grønlandske,danskeogudenlandskeindsatte.Alleboedetilfældigtmellemhinanden,

oftemedtoindsattepåflereafcellerne.Detteskabtenaturligvisogsåtiltiderslagsmål

ogkonflikter.

211

14.3.4Annekserne

Tilanstaltenhørertoseparatebygninger,”annekserne”,somoprindeligterberegnettil

domfældtemedudgangogbeskæftigelseibyen.Ipraksisvarderiperiodenfor

feltarbejdetdogkunhøjest3ihvertanneksmedbeskæftigelseibyen.Hoveddørener

ulåstidagtimerne,ogcellernebliverkunaflåstafdeindsatteselv.Deindsattemågåfra

deresannekstilhovedbygningen,menmåkunforladeanstaltsområdetiforbindelse

medudgang,hvordeforudskalhenvendesigogregistreresivagtstuen.Annekserneer

personalefri,hvilketbetyderatpersonaletkommerforbitregangeomdagenforatlave

optælling,samtommorgenenogomaftenenforatlåseopelleraflåsehoveddørenfor

natten.

Dermåikkemodtagesbesøgiannekserne.Såfremtenindsatafsærligeårsagerønsker

besøg,måvedkommendetræffeaftaleomatlåneencellefraindsattei

hovedbygningen.Ihvertannekserudnævnten”gangmand”,dermodforhøjet

lommepengeskalrengørefællesarealer,samtafhentemadianstaltenskantine.

Dermederderaltsåkunenenkelt–gangmanden–somhardagligepligter.Deøvrige

indsatte,somikkeerbeskæftigetibyenellervedenanstaltensarbejdspladserkandog

blivepålagtatudføreopgaver.Allemåltiderspisesiannekset.Dermåikkebokvinderi

annekserne.

AnneksSyderdetældsteanneks.Detliggerbagvedanstaltenpåenfjeldryg.Bygningen

eritoetager,hvoranstaltslederenboriunderetagenmedsinfamilie.Denøverste

etagebliverbrugttildomfældte.Indgangtilanneksetforegårafenlangtrappeoptil

hoveddøren,somerkameraovervåget.Derer14pladseriAnneksSyd,hvordeindsatte

bortoogtopåstoredobbeltværelser.Hvertrumerindrettemedtosenge,to

sofaborde,skabeogetparstolesamthåndvask.Daværelserneikkeaflåsesaf

personalet,erderingenkalde‐knap.

Anneksethartobadeværelserogegenvaskemaskine,sådeindsatteselvkanvaske

derestøj.Igangeneropstilletentelefonbokssamtetkaldeanlæg,såledesatpersonalet

kankaldeefterenindsatfravagtstuen,ellerdeindsattekantilkaldepersonale,hvisder

opstårproblemer.

212

Dererindrettetetkøkken‐alrumsomfungerersomkøkkenogopholdsstue.Ihjørnetaf

rummetstårtosofaermedsofabordogetTV.Vedvindueteretspisebordmedfire

siddepladser.Deteraltsåhellerikkehermuligt,atsamtlige14beboerekanopholdesig

ifællesrummetpåsammetid.

Selvomdørenidagtimerneerulåst,kandeindsatteikkebaregåudogind,somdevil.

Desomhararbejdeibyenellersomskalpåudgang,skalførdeforladeranstalten

meldesigivagtstuenogregistreres,nårdegår,ogigennårdevendertilbage.

Udgangstidspunkterfølgerdefællesanstaltsreglerforudgang,dogharAnneksSyden

ugentligekstraaftenudgang,torsdag.Anneksetersomnævnttænkttilathuseindsatte

medudgangogarbejdeibyen.Idenperiodehvorjegkomder,vardetmelleménogtre

indsatteiAnneksSyd,somhavdearbejdeibyen,ligesomderogsåsaddomfældtei

annekset,somikkehavdeudgang.Dissepersonermåttederforopholdesigheledageni

annekset,medmindrederkunnefindesbeskæftigelsetildemianstalten.

Deterkunyderdørentilannekset,derlåsesomnatten.Detbetyder,atdeindsattekan

bevægesigfritrundtibygningenheledøgnet.Meddetteblevderiperiodervendtlidt

opognedpånatogdag.Nætterneblevformangesvedkommendebrugttilspil,snakog

hygge,mensderblevsovettillangtopafdagen.Detvarhovedsageligtældredomfældte

over30år,dersadiAnneksSyd.Dervarro,ogdeindsattefordrevtidenmedkortspil

ogTV‐kiggeri.Selvomderikkevarmegetpladsifællesrummet,bardetmereprægaf

”hjemlighygge”,enddetjegoplevedefraanstaltensøvrigefælleslokaler.Idethele

tagetfremstodAnneksSydmerepæntogvedligeholdtendrestenafanstalten.

AnneksNordliggerienlavblåbygningoverforhovedbygningen.Denenedelaf

bygningenbrugesafenlokalmekanikersomautoværksted,mensselveannekseter

anlagtientidligereVVS‐forretning.Udefralignerdetfortsatforretningslokaler.Da

anneksetisintidblevtagetibrug,vardettiltænkt”frifods”‐folk;indsattefra

ventelistentilanstalt,somharværetpåfrifodmellemdomfældelseogafsoning,og

somindkaldestilafsoning.Daderikkelængereermangeafdennekategoriianstalteni

Nuuk,haranneksetmedtidenændretpræg.Dajegstartedefeltarbejdet,varAnneks

NordstortsetunderlagtsammereglersomAnneksSyd,dogudendenekstra

torsdagsudgang.Ligesomanneksetprimærtvarpersonalefrit,dogikkeomnatten,da

213

derikkeerbrandalarmibygningen.Dererderforindrettetpersonalerumideneneaf

annekset.

AnneksNordharseksstoreværelser,hvordeindsattebortoogto.Affællesfaciliteter

findesderbadogtoilet,vaskerummedvaskemaskineogtørretumbler.Dereretlille

køkkenmedspisebordogfiresiddepladser.Bagkøkkenetliggerenlilleopholdsstue

medsofa,sofabordogTV.Dererentelefoniannekset,somkanmodtageopkald,men

ingentelefonboks.Hvisdeindsatteskalringeop,mådederforovertilhovedbygningen

ogringefratelefonboksendér.

Istartenaffeltarbejdetvardetmegetungebeboere,somvariAnneksNord.Mens

feltarbejdetforegikvarderhøjestto,ogiflereperioderingen,somhavdearbejde,og

delevedetydeligvisdereslivomnatten.Fra1.april2010blevderforetagetændringer

iAnneksNord.Derhavdeværetflereundvigelserfraanneksetomnatten,dervaren

deldisciplinæreproblemer,oganstaltenmangledepladsertilindsatteudenudgang.

DerforblevAnneksNordtilen”halvlukket”afdeling.Detførtetil,atafdelingenhele

tidenvaraflåst,ogatderhereftervarenfastvagtdøgnetrundt,derdoghovedsageligt

opholdtesigidetlillepersonalerum.Deindsattekunneforsatfærdesfritiannekset,

somdeønskede,mendetvarikkemuligtatkommeududenathavefåettilladelsefra

vagten.

14.3.5Aktiviteter

Anstaltenvarsomnævntbyggettilatværeet”hjem”,hvorbeboerneopholdtsigudeaf

husetidagtimerne.Deneraltsåikke,somtilfældetermedlukkedefængsler,bygget

medhenblikpåatmenneskerskallevederesfuldelivbaganstaltensmure.Ipraksiser

anstalteniNuukdogihøjgradlukket.Somdetfremgår,bestårdenafenstor–aflåstog

kameraovervåget–hovedbygning,samttomindreannekser,hvorfra”åbenheden”

beståriatkunnebevægesigtilogfrahovedbygningen.Indsattemedudgangkan

forladeanstaltenitidsrummetforudgang,mensindsattemedbeskæftigelseibyen,kan

afsoneunderforhold,somanstaltenerindrettettil–atopholdesigvækfraanstalteni

dagtimerne.Denvirkelighed,somperiodenmedfeltarbejdetegner,er,atrigtigmange

214

indsatteilangeperioderikkekommerudenforanstalten.Demangetilbageholdtekani

sagensnaturikkefåudgang.Dertilkommeretantaldomfældte,somentenikkehar

opnåetudgangellerharmistetudgangafdisciplinæreårsager.

Somdetsåsafjournalstudiervarder10afNuuks73indsatteijuni2010,somhavde

beskæftigelseibyen,mensdervarca.entredjedelafNuuksindsattesomhavde

udgang.Dermederknaptotredjedeleafanstaltensindsattehenvisttiletlivindenfor

anstalten24timeridøgnet.Hvisanstaltsopholdetskalværeandetendopbevaringaf

mennesker,erdetnødvendigt,attidenudfyldesmedmulighedformeningsfulde

aktiviteter.

Iperiodenhvorfeltarbejdetforegikvarderetsærdelesbegrænsetaktivitetstilbudtil

deindsatte.Dekunnebenyttesigaffællesfacilitetersombordtennis,bordfodbold,

kondirumellerforskelligespil.Periodevisblevderarrangeretfodboldomlørdagenpå

enafbyensskoler,mendettetilbudvarkunfordomfældte–ogaltsåikkefordemange

tilbageholdte.Franovember2009blevderca.éngangommånedenlavetet

aftenarrangement,somenafanstaltsbetjentenegennemførte.Inovembervardetskak‐

turnering,idecemberjuleklip.Andremånedervardetinuitgameseller

bordtennisturnering.Dissearrangementervartilbudtilalleindsatte.

I2009blevanstaltensbådsattilsalg,sådetvarikkemuligtattagepåsejlturemed

indsatte.Derharværetenkeltefriluftsaktivitetersomvandretureifjeldet,mendevar

igenkunforbeholdtdomfældtemedudgang.Samtidigvardisseturesgennemførelse

afhængigeaf,atmindsttovagtervillearbejdeideresfritid,sådetikkegikudoverden

dagligevagtplan.

Derskalsåvidtmuligtværetilbudomfritidsundervisningianstalterne.Menianstalten

iNuuk,erderhverkenlærerellerbrugbartundervisningslokale.Deindsatteharheller

ikkeadgangtilPC,hvisdeselvskullefålysttilatdygtiggøresigmedensådan.Derer

endelhusflidskunstnereblandtdeindsatte,menanstaltenharikkenogetværksted,og

dekanikkefålovtilathaveværktøjtilhusflidpåderescellerelleriopholdsrummene.

Deteraltsåmegetbegrænsedeudfoldelsesmuligheder,dertilbydesindsatteianstalten

iNuuk.

215

14.4AnstaltenforDomfældte,Ilulissat

Medudsigtoverisfjordenpådenenesideafanstaltenogflokkeafslædehundepåden

andenside,måanstalteniIlulissatvelsigesatværeblandtverdenssmukkest

beliggendeanstalter.Oprindeligterbygningenopførtsomungdomspension,ogførsti

2002skiftededenstatustilanstaltfordomfældte.Anstalten,derhar19pladser,består

aftobygninger;hovedbygningenogetanneks.LigesomanstalteniNuuk,erogså

Ilulissatsanstaltbyggetmedhenblikpå,atbeboerneerbeskæftigetudenforanstalteni

dagtimerne.

AnstaltenforDomfældte,Ilulissat.

Hovedbygningenerenaflangbygningopførtiétplanmedkælder.Indgangtilanstalten

foregårviaetglaspartiimidtenafbygningen,hvormantræderdirekteindivagtstuen.

Dererenskranke,skriveborde,etparstole,hvorindsatteellerbesøgendekanhvilesig

påogskabetildeejendele,somindsattemåhavemedpåudgang.TilforskelfraNuuk

erheringenkameraovervågning.Bagvagtstuenliggeranstaltenskøkken.Pådenene

216

sideafvagtstuenførerengangnedtiletparkontorer,arkivrumogpersonalets

frokoststue.Enaflåstdørvedskrankenførerindtilselveanstalten;opholdsstueogen

gang,hvorderliggerceller,somigenendervedenaflåstdør.Bagdennedørligger

observationscellen,hvilerumtilnattevagtsamtpersonalebad‐ogtoilet.

Selvomanstalteneraflidtældredatofremstårdenforholdsvisvelholdtognymalet.

Dererrentogryddeligt,ogderbliverlagtvægtpåhygiejne.Såledeserdervedalle

håndvaskeikøkkenerogbaderumopstillethånddesinficeringscreme.Ligesomderer

ophængtskilte,deropfordrerbeboernetilikkeatspyttepågulveogiskraldespande.

14.4.1Fællesfaciliteter

Opholdsstue/spisesal.Opholdsstuenerenblandingaffællesrumogspisesal.Deteret

stort,lystogåbentlokalemedvinduerpåbeggesider.Langsvinduerne,dervender

modvejeneropstillettospisebordehvermed6‐8pladser.Vedvinduernemodfjorden

stårligeledesetspisebordmed8‐10pladser.Vedvæggen,dervendermodkøkkeneter

etkøkkenbordmedvask,elkogerogkaffemaskine.Derståretkøleskabog

køkkenskabemedservice.Enlemivæggenførerindtilkøkkenet.Vedspisetidåbnes

lemmen,deindsattestillersigopikø,ogsålanger”madmor”enportionmadudtil

hverenkelt.Madenblivertilberedtafenøkonomamedhjælpfraetparindsatte.Alle

indsattespisersammenispisestuen.Påopslagstavlenistuenhængermadplanfor14

dageafgangen.

Imidtenafopholdsstuenståretbillardbord,sombliverflittigtbenyttet.Ethjørneaf

stuenerindrettetsomhyggekrogmedtosofaer,sofabordogTV.Derstårherenreol

medstereoanlæg,bøger,spilogforskelligekunstartikler:pensler,lærredogoliefarver.

OverforhyggekrogenståretskrivebordmedenPCudenadgangtilinternet.Langs

væggenerstillettreguitarertilfriafbenyttelse.Væggeneerudsmykketmedplakater

ogoliemalerierlavetafindsatte,ogivindueskarmeneerderstilletkarsetilspiring.Der

erenhjemligatmosfæreiopholdsstuen,somkanbenyttesafalle.

Kælderen.Anstaltensvaskerumliggerikælderen.Enindsatstårforaltvaskeri.Deter

ogsåikælderenatkondirummetligger.Deteretforholdsviststortkondirummed

217

forskelligemaskiner,hvordererpladstil8‐10personerkantrænepåsammetid.De

domfældtesomharudgangkanbenyttekondirummet,nårdevil.Menstilbageholdte

ogandreudenudgangerafhængigaf,atenvagtertilstede,idetderermulighedforat

gådirekteudtilvejen.

Gårdtursareal.Gårdenfremstårny.Denliggerpåanstaltensbagsidebagethøjt

plankeværkmedindgangfrakælderen.Ideneneendeafgårdenerethalvtag,oglangs

væggenerderbænke.LigesomiNuukerherikkedestoreudfoldelsesmuligheder.

14.4.2Anstaltsafdelingen

Derernicellerihovedbygningen,somliggeriforlængelseafopholdsstuen.Toafdisse

cellerer”kvindeceller”,detbetyder,atdeerindrettetmedegetbadogtoilet.Cellerne

erindrettetmedbriks,bordogstoleogmedenkalde‐knap.Deterlidtstørrecellerend

iNuuk,mendereringenhåndvask,derforskaldeindsatte(somikkeborikvindecelle)

klarealaftentoiletteindendelåsesindekl.21.15.Defårpåsammetidudlevereten

tisse‐kolbe,sådeikkebehøveratkaldepåvagteninattensløb.Nårenindsatflytter

ind,fårvedkommendetilbudomselvatmalesincelle,sådenserudsomhanønsker

det.

Derertobadeværelserpågangenogetlilleaflukkemedentelefonboks.Deindsatte

kanfritfærdespåanstaltsafdelingenogiopholdsstuen.Indsatteianstaltsafdelingener

primærttilbageholdteellerdomfældteudenudgang.

Daderikkeermulighedforathandlekøbmandsvarerianstalten,måindsattefra

anstaltsafdelingen,somikkeharudgang,laveaftalermedandreindsatte.Somregel

foregårdetved,atderlavesenfællesindkøbsliste.Listenogpengegivestilen

domfældtmedudgang,somsåkøresianstaltensbiltilenafbyensbutikker.

218

14.4.3Annekset

Deflestedomfældtemedudgangbliverflyttettilannekset.Detliggerbaganstaltenog

hartolejlighedermedhverfempladser.Denenelejlighederberegnettilkvindelige

domfældte.Ikvinderneslejlighederderindrettetethvilerum,tildeneneafdeto

overnattendenattevagter.Ligesomihovedbygningenerlejlighedernesopholdsrum

udsmykketmeddeindsattesmalerier,ogderdufterafhjemmebag.Ihverlejligheder

derfjernsynogPC.Deindsattespiserallemåltiderihovedbygningen,menkanogså

brugederesegetkøkken.

Cellerneerdobbeltværelser,ogdeaflåsesikkefornatten.Såindsattekanfærdesfriti

lejlighedendøgnetrundt.Ide”åbne”timer,kananneksetsbeboerefritkommeoggå

mellemanneksoghovedbygning.Menskaldepåarbejdeibyenellerpåudgang,skalde

gåforbivagtstuenogbliveregistreret.

14.4.4Aktiviteter

IIlulissatharmanforsøgtathaveendelaktiveringsmulighederindenforianstalten.

Kondirummeterforholdsvisveludstyret,derermaterialertilattegneogmalemed,de

indsattekanmalederesegencelle,dererbillardbordogetsåkaldtWii‐spil.Desudener

dermusikinstrumenterogPC.

Afdecideredejobianstalten,sombeskæftigernogleafdeindsatteerder:Hundepasser,

vicevært,køkkenmedhjælperogvaskekone.Derudoverbliverderudførtmindre

reparations‐ogmalerjobssomuddelegeres.

Dereransatenfolkeskolelærer,somkommertoeftermiddageomugen.Deindsatte

somønskeratdeltageiundervisningensamlesmedlærerenveddetlængstebordi

opholdsstuen.Hanmedbringermindreskoleopgaver,hvordeindsattekantrænederes

færdigheder.Undervisningenerfrivilligogudelukkendementsom”underholdning”,

dengiverikkeadgangtilnogleformerforeksamen.

Anstaltenharethundespandpå12‐18hunde,ogderermulighedforomvinterenat

tagepåhundeslædetur.Derudoverharanstaltenenbåd,hvorderomsommerenbliver

219

arrangeretfangst‐ogfisketure.Mendisseaktivitetererudelukkenderettetmod

domfældtemedudgang.IIlulissatvardetlidtmereendhalvdelenafanstaltens25

indsatte,derijuni2010havdeudgang.Deøvrigevar–somiNuuk–henvisttilat

opholdesigheledøgnetidenlilleanstalt.Omend,dervarlidtfleremulighederfor

aktivitet,såvarforholdenedoghellerikkeherindrettettilatleveetheltlivindenfor

anstalten.

14.5Opsamling

InstitutionerneunderKriminalforsorgeniGrønlandomtalesidagligtalesomåbne

anstalter.Ogmeddette”åbne”signaleresenforestillingom,atafsoningenforegår

underforholdsvisfrierammer.Fremtiljanuar2010vardethensigtenatindsatte

underderesafsoningviaresocialiseringskullebevarekontaktentildet

omkringliggendesamfund.Medindførelseafdennyekriminalloverdetteprincip

ønsketbevaretsamtidigmed,atdersomnogetnytskalopføreshalvlukkedeafdelinger

ialleanstalter,ogderskalopføresendecideretlukketanstalt.Tiltrodsforhensigten

omåbenhedogkontakttilsamfundet,viserdersigipraksisetganskeandetbillede.

Udgangerbegrænsettiltohverdagsaftner,lørdageftermiddagogfordesomopnår

”langudgang”helesøndagen.Derudovererderfåindsattemedarbejdeibyen,somi

denforbindelsekanforladeanstaltenidagtimerne.Irealitetentilbringerdefleste

indsattedetmesteafderestidindenforanstalten,ogopimodhalvdelenaflandets

indsattetilbringerheledøgnetindenforianstaltenkunmedmulighedforentimesfrisk

luftdagligt.Indsatteudenudgangkanmodtagebesøgéntimeomugen.Deteraltsåud

fradenneenetime,deskalbevarekontaktentildetomkringliggendesamfund.

Degrønlandskeanstaltererbyggetogindrettetmedhenblikpåatværeåbneanstalter,

hvorbeboerneopholdersigudeafhusetidagtimerne.Detmedfører,atderer

begrænsedemulighederforudfoldelse.Deflesteaktivitetersomtilbydesianstalterne,

særligtudendørsaktivitetererforbeholdtdomfældte,somiforvejenharudgang.

Tilbageholdteogdomfældteudenudgangerhenvisttilatbeskæftigesigmed

begrænsedeindendørssysler.

220

Efterkriminallovsændringenfra1.januar2010,skalderindrettesfaciliteterialle

anstalter,somøgermulighedforbeskæftigelse.Dermedfårindsattemulighedforat

beskæftigesigmedmeningsfuldeaktiviteteridagtimerne.Samtidigmådettedogogså

sessomenacceptaf,atanstalterneikkelængereudelukkendeertiltænktindsatte,der

opholdersigudeafhusetidagtimerne.

Tiltrodsforatder”somnogetnyt”meddennyekriminallovskalindføreshalvlukkede

afdelingerialleanstalterogopføresendecideretlukketanstalt,synes

afsoningsforholdenealleredeførdennyelovtrådteikraftatspændefrasærdeles

lukkedetilmereåbneformer.SåledesopleverisærindsatteiNuuk,denførstetidpå

småafdelinger,hvordeertotaltafskærmetfraomverden,nogleiisolation,ligesomde

helleringenkontakthartilindsattefraanstaltensøvrigeafdelinger.Efterdomfældelse

–ellernårpersonaletfinderdettilrådeligt–kandebliveflyttettilenstørre

fællesskabsafdeling.Herfrakande,somregelefteropnåetudgangstilladelse,blive

flyttettiletafdepersonalefriannekser.

Dereraltsålangtfrataleom”åbne”anstalter,ognåranstaltenlukkersigomenindsat,

kanforholdenevissesigsærdeleslukkede.

15.Åbenanstaltogtotalinstitution

Sombeskrevetidenhistoriskedel,vardetkriminallovsændringeni1963,deråbnede

foradgangentilanstaltsanbringelse.Derblevidenforbindelselagtvægtpå,atde

kommendeanstalterskulleværeåbneanstalter,somikkeskullehavekarakteraf

fængsel,menværesteder,hvordedomfældtekunnebounderetvisteffektivttilsyn.I

fængsletleverdeindsattederesfuldeliv,døgnetrundtbagfængsletsmure,mens

anstalternevartænktsomsteder,hvordedomfældteblotboedeundertilsyn,mensde

afsonedeendom.

IAnstaltssektorensårsberetning2009(Anstaltssektoren2010)indledesdermedat

fremhæve,atfuldbyrdelsenafanstaltsdommen,skalskeudfraDirektoratetfor

Kriminalforsorgensprincipprogram.Detteprincipprogrambyggerpåseksprincipper,

221

hvorafdeførstetoernormaliseringogåbenhed.Mednormaliseringmenes,at

forholdeneianstaltenskalindrettes,sådesåvidtmuligtsvarertilforholdeneudenfor.

MensdermedåbenhedliggerenforpligtelsehosAnstaltssektorentilatsikre,atde

indsattekanknytteogvedligeholdekontakttilpårørendeogdetalmindelige

samfundsliv,hvilketskergennembesøg,arbejdeogudgang.”Såvelprincippetom

åbenhedsomomnormaliseringskalmedvirketilatbegrænseefterfølgendenegative

virkningeraffrihedsberøvelsen”(Anstaltssektoren2010:3).Såledeskunnedetved

førsteøjekastseudtil,atmanfraAnstaltssektorenssideharfokuspå,atfuldbyrdelsen

afenanstaltsdomadskillersigfrafuldbyrdelsenafenfængselsdom,idet

Anstaltssektorenlæggervægtpånormaliseringogåbenhed.Detteerdogikkespecielt

gældendeforanstalterne.AnstaltssektorenharblottagetudgangspunktiDirektoratet

forKriminalforsorgensoverordnedeprincipprogram(Direktoratetfor

Kriminalforsorgen1998),somergældendeisåveldanskelukkedefængslersomide

åbnegrønlandskeanstalter.Dermederderaltsåikkenoget,derianstalternes

årsberetningindikerer,atanstalterneiGrønlandadskillersigfradedanskefængsler,

somligeledeshørerunderDirektoratetforKriminalforsorgen.Deterderdog,som

alleredenævntpåKriminalforsorgeniGrønlandshjemmeside,hvordetfremgår:

”Dømteidegrønlandskeanstalterafskæresmindstmuligtfradetomliggende

samfundsliv”.Fængslerderimodertotaleinstitutioner;dererindrettettilatallelivets

gøremåludlevespåinstitutionensområde.

HensigtenmeddettekapitelerfordetførsteatpræsentereGoffmansdefinitionpåden

totaleinstitution,ogdensindvirkningpåmennesker,deranbringesdér.Detteforat

kunneanalysere,hvorledesdenåbneanstaltadskillersig,samtatskabeetteoretisk

anslagtildenviderekvalitativeanalyse.Endviderevildettekapitelundersøge,

hvorledesdeindsatteoplever”denåbneanstalt”.

15.1Goffmansdefinitionafdentotaleinstitution

IndenfordensociologiskeforskningstårGoffmansAsylumsfra1961[Anstaltog

menneske,1967]somenklassikeristudietaflivetidentotaleinstitution.Dentotale

institutionkarakteriseresvedenbarrieremodinteraktionmedomverdenen,samtdet

222

atkunneforladeinstitutionen,nårmanvil.Detteerfysiskindbyggetiinstitutionen,

hvoreksempelvispigtråd,låstedøre,højemureellervandgraveskalforhindreden

totaleinstitutionsmedlemmeriatforladeområdetudentilladelse.IfølgeGoffmankan

samfundetstotaleinstitutioneropdelesifemgrupper,medforskelligeformål(Goffman

1967:12):

Omsorgsinstitutioner:Dertjenersomhjemfor”harmløseoghjælpeløse”,fxældre,

blinde,fattigeogforældreløse.

Institutionertilbeskyttelseafsamfundetoghjælptilklienten:Fordesomerudeafstand

tilattagevarepåsigselv,ogsomdetmenesatsamfundetsamtidigskalbeskyttesmod,

fxpsykiatriskehospitaler,tuberkulosesanatorierellerspedalskhedsinsternater.

Institutionertilsamfundsbeskyttelsemodfarlighed:Tilforskelfradetoforrige,erfokus

ikkepåpersonernesvelfærd,menpåderesfarlighedsomsamfundetskalbeskyttes

mod,fxfængsler,krigsfangelejre,flygtningelejreogkoncentrationslejre.

Institutionertilarbejdsudførelse:Disseeropførtmedhenblikpå,atpersonerne

opholdersigder,foratudføreetstykkearbejde,fxmilitærbarakker,kostskoler,skibe

ellerarbejdslejre.

Refugier:Dereksempelvisfungerersomtræningscentreforreligiøse,fxklostre.

Goffmanmenerikkehansopdelingerudtømmende,mendeterenindkredsningaf

begrebet.Detrækhanviderefremhævererikkesæregnefortotaleinstitutioner,ogde

findesikkepåenhvertotalinstitution.Detsomerkarakteristiskveddentotale

institutioner,atdenbesiddermangeafdekendetegn,somopridsesidetfølgende–

menikkenødvendigvisalle(ibid.:13).

15.1.1Dentotaleinstitutionskendetegn

Etcentraltkendetegnveddentotaleinstitutioner,atdennedbryderdebarrierer,somi

detmodernesamfundadskillerdeforskelligelivsområder.Somregelspiser,leger,

soverogarbejdervipåforskelligestedermedforskelligedeltagere.Identotale

223

institutionforegåralledisseaspekterpåsammestedogundersammemyndighed.

Hverdagensgøremålforetagessammenmedenstorgruppemennesker,sombehandles

ens.Ogendeligerhverdagensrutinerorganiseretifastlagteskemaer,somstyres

oppefragennemformellereglerogunderopsynafpersonale(ibid.:13).

Identotaleinstitutionbefindersigtogrupperafmennesker,hvordenenegruppe–

personalet–hartilopgaveatsikresig,atdenandengruppe–klienterne–overholder

reglerogrutiner.Beggegrupperertilfordenandensskyld.Dererenklarkløftmellem

detogrupper.Deansatteeruniformeretogkanpendlemelleminstitutionenog

omverdenen,mensklienterneborderogharbegrænsetkontakttilomverdenen.Deto

grupperhartendenstilatopfattedenandengruppesomfjendtlig.Kommunikationog

socialkontaktmellemdetogruppererbegrænset,ogoftestyretafen”oppefraogned”

kommunikation,hvorpersonaletfølersighøjerestående,mensklientgruppenofteføler

sigmindreværdige.Konsekvensenherafer,atderskabestoverdener;et”os”og”dem”,

deindsattesogdeansattesverden,derhverisærudvikleregnesocialeogkulturelle

verdener,somfungererparalleltmedkunganskelidtgensidigindtrængen(ibid.:16).

Enandenomstændighedveddenbureaukratiskeledelseafmenneskeritotale

institutioner,somGoffmanfremhæver,erdenarbejdsmæssige.Idetomkringliggende

samfunderviikkeunderlagtarbejdspladsensautoritet,nårviforladerarbejdspladsen

ogharfåetudbetaltvoresløn.Forbrugaflønerenprivatsag,ogtildelsogsåen

motivationsfaktor.Forindsatteidentotaleinstitution,hvorenhveraktiviteterfastlagt

iskemaskalogsåvæsentligebehovplanlægges.Deterstyretoppefra,hvorstortet

beløb,deindsattemåhavetilrådighed,tvungenopsparing,samthvornåroghvor

megetdermåkøbesfor.Defornødneindkøbbringestilinstitutionen,hvilkethindrer

enrelationtilomverdenen.Detarbejdesomskaludføres,kanvirkeformålsløstogi

nogletilfældeforlangesenringearbejdsindsats,derkansynessomtidsfordriv.Iandre

tilfældekanderværetaleommegetlangearbejdstiderogsærdeleshårdtarbejde,som

”slaveri”,hvormotivationenikkebestårafbelønningmenaftrusleromafstraffelse.

Arbejdetsbetydningharikkedenstrukturellebetydningsomudenfor,hvorforden

meningsfyldtesammenhængmellematarbejde,bliveaflønnetogbrugesinlønbliver

ligegyldig.IfølgeGoffmanvilkonsekvensenherafvære,atindividetbliver

demoraliseretafdentotaleinstitutionsarbejdssystem.Someksempelherpånævner

224

han,atpersonerdernormaltvilsedetsomuværdigt,begynderat”bomme”,tiggeom

småpengeellercigaretter.HvormedGoffmankonkluderer,atdererenuforenelighed

mellemdentotaleinstitutionogsamfundetsgrundlæggendearbejde/lønstruktur

(ibid.:17).

Dentotaleinstitutioneren”socialbastard”,menerGoffman,eftersomdenbådeeret

levesamfundogenformelorganisation.Mendenfremstårogsåsom”drivhus”tilat

forandremennesker:”hverogetafdemeretnaturligteksperimentover,hvadmankan

gøremedpersonligheden”(Goffman1967:18).

15.1.2Deindsattesverden–krænkelsesprocessen

Vedankomstenbærerklienternedereshjemligeverden,livsstil,identitet–sigselvmed

sig,forimødetmeddentotaleinstitutionatbliveberøvetdenstøttesomdethjemlige

miljøgiver.Istedetventerenrækkeydmygelser,nedværdigelserogkrænkelseraf

personligheden(ibid.:19).TiltrodsforatGoffmanunderstreger,atde

personlighedskrænkendekonsekvenserofteerutilsigtede,anserhandemdogforat

blivegennemførtganskesystematisk.

Modtagelsesproceduren.Alleredevedankomstentildentotaleinstitution,skalklienten

gennemgåenrække”ritualer”,derformerindividettilobjekt.Disseprocedurererfx

afklædning,kropsvisitering,visiteringellerfratagelseafpersonligeejendele,

fotografering,vejning,fingeraftryk,lægeundersøgelse,journaloptagelse,tildelingaf

journalnummerogcellesamtgennemgangafinstitutionensregler.Under

modtagelsesprocedurenbliverklienteninogleinstitutionerogsåfratagetderesnavn.I

stedetbliverdetildeltetøgenavn,etkaldenavnellersletogretetnummer.Meddette

kanmodtagelsesprocedurensessometritual,hvorklientenlæggersitoprindeligelivaf

sigforatbliveiførtetnyt.DissemodtagelsesritualeranserGoffmanforogsåattjeneet

formålforpersonaletiattesteklientenslydighed.Dennytilkomneforventesatudvise

passendeærbødighed,såfremtdetikkesker,vilvedkommendeøjeblikkeligtbliveudsat

forstraffeforanstaltninger,indtilpågældendeydmygtpåtagersigklient‐rollen(ibid.:

21).

225

Rolleberøvelse.Iendeltotaleinstitutionerhindresdenyindsatteidenførstetidenhver

kontakttilomverdenengennembesøgellerudgang.Detteeretprivilegium,somførst

kanopnåssenere.Meddetteskeretøjeblikkeligtbrudmedderoller,somindivideteri

besiddelseafidetomkringliggendesamfund.Ejendelesomharbetydningforens

personligefremtræden,”identitetsudstyr”,sommakeup,toiletgrej,smykker,tøjo.lign.

kanvedindsættelsenblivefratagetunderopholdetiinstitutionen.Meddettefrarøves

personenmulighedforatfremstå,somhanellerhunsersigselv.Rollersomfx

opdragendeforældre,storfanger,husflidskunstner,aktivsportsudøver,studerende,

kæresteellervenfårikkedensammebetydningidentotaleinstitution.Ogendelaf

disserollergårtabtunderopholdetiinstitutionen.Noglerollerkangenetableresved

tilbagevendentilomverdenen,mensandrevilværetabtforevigt(ibid.:20).

Krænkelseafdetprivateterritoriumtabafpersonligsikkerhed.Ienkeltetotale

institutionermedenekstremdisciplineringsesforudenennedværdigelseaf

personlighedenogsåbeskadigelserpålegemet.Omenddisselegemskrænkelserkun

sesiganskefåtotaleinstitutioner,erfornemmelsenaftabafpersonligsikkerhed

almindelig–ogangstfremkaldende.Atopholdesigieninstitution,hvordererrisiko

foratblivepålagtindtagelseafukendtmedicinelleratblivefastspændtkanhos

klienternefrembringeenfølelseafmanglendesikkerhedietmiljø,somikkegaranterer

deresfysiskeintegritet.Ligesomdenenkelteogsåkanoplevesigubeskyttetmodandre

klientersadfærd.Ogsådetpersonligeterritoriumstårubeskyttethen.Vedankomsten

tildentotaleinstitutionophørerrettentilprivatliv.Personaletharkravpåindsigtialle

personligeforhold,menskropsvisitationeroglægeundersøgelserkræver,atpersonen

tiltidermåblottesigogstillesignøgenforpersonalet.Iforholdtilmedklienterkan

fællessove‐ogbaderumligeledesmedføreenformforblottelse–ellertabafsikkerhed.

Detprivaterum,denindsattescelle,erikkekunprivat.Ogsåherkanklientenforvente

envisitationafdefåprivateejendele.Klienteritotaleinstitutionereraltidindenfor

synsviddeellerhørevidde,hvisikkeafpersonaletsåafmedindsatte(ibid.:24‐26).

Denpersonelle”forurening”.Iforlængelseafkrænkelseafdetpersonligeterritoriumog

tabafpersonligsikkerhedfølgerden”personelleforurening”;fordetførsteenfysisk

forureningafkroppen.Enalmindeligformforfysiskforureningkanværeskidti

maden,uhygiejniskeellersundhedsskadeligebadeforholdogtoiletter,ellernår

226

individetikkekanbeskyttesigmodsmittefareframedklienter.Fordetandetnævner

Goffmanden”interpersonelleforurening”.Dettydeligsteeksempelherpåervoldtægt,

menmindredramatiskeoplevelser,kanligeledesoplevessominterpersonel

forurening.Eksempelvisvedmodtagelsen,hvorklientenspersonligeejendelebliver

”begramset”affunktionærer,ellernårklientenspersonellercellebliverransaget.Der

foregårenindtrængenpåklientensprivateenemærker,hvormedhanopleveren

krænkelseafsigselv.Ligeledeskanklienternefølesig”forurenet”vedpåtvungetat

skulleopholdesigmed,tiltiderdelecellemed,personersomrepræsenterernoget

uønsket(ibid.:28).

Omenddetoverordnedemålfordentotaleinstitutioneretandet,såsesenrække

konsekvenserafkrænkelsesprocessen:Dentotaleinstitutionødelæggerindividets

autonomi,denpågældendesselvbestemmelsesretoghandlefrihed.Ligesomdeindsatte

ogsåmistermulighedenforatskabederesegenidentitet,dertilkommeratdeikkehar

kontroloverderesomgivelser.Meddettebliverresultatetafkrænkelsesprocessen

nedbrydningafpersonligheden.Herfrabliverdetmuligtigennemsystematisk

anvendelseafprivilegieratopbyggeennyogmere”lovlydig”eller”velfungerende”

identitet.Privilegiesystemetersærligvigtigtfortotaleinstitutioner,dadeterdet,som

dannergrundlagforreorganiseringafindividetspersonlighed.Privilegiesystemet

byggerpåtrevæsentligetræk:

Husorden.Reglerogforordninger,derforeskriverkravtilklientensopførselog

beskriverdagligdagensrutiner.

Belønninger.Klartdefineredebelønningerellerprivilegiertilgengældforgodopførseli

henholdtilinstitutionensforskrifter.Belønningererfaciliteter,somklientenudenfor

institutionenhartagetforgivet,fxhvoroghvornårvedkommendeønskeratryge,

drikkekaffe,handlemm.Goffmankalderdetfor”generobring”afdentabteverden.

Klienterneudviklersomoftestenstærkoptagethedafdisseprivilegier,ogGoffman

anserdetformåskedenmestbetydningsfuldesideafklientkulturen.

AfstraffelseKonsekvensenvedikkeatoverholdereglerne,brydehusordenenerstraf.

Nogleafdisseafstraffelsesmetodereratinddrageopnåedeprivilegierelleratmiste

mulighedenforatgøresigfortjenttildem.

227

Spørgsmålomløsladelsefrainstitutionenerknyttettilprivilegiesystemet,hvornogle

handlingerkanudløseforlængelseafopholdet,mensandrehandlingergiver

mulighederforafkortelse.Belønningogstraferknyttettilarbejds‐ogopholdssted,

hvornogleprivilegierkanknyttesigtilvisseafdelinger.Somadministrativtmiddeltil

strafellerbelønningkanklienterneflyttesrundtisystemetaltefter,hvaddegørsig

fortjenttil(ibid.:42‐44).

Somfølgeafprivilegiesystemetudviklerklienterneforskelligeformerfortilpasning.

15.1.3Tilpasningsstrategier

Itotaleinstitutioneropstårdet,somGoffmankaldersekundæretilpasningsformer;

adfærdsomgørdetmuligtatskaffesigforbudtegoderellertilladtegoderviaforbudte

midler,manlærer”fiduserne”.Herigennembliverindividetistandtilatbeviseoverfor

sigselv,athanstadigerherreoversitegetliv.Iforlængelseherafudviklesenformfor

socialkontroldeindsatteimellem,enslagskodeksforathindreklienteriat”stikke”

hinanden.Ligesomderogsåsesenslagslagdeling,derbyggerpådenenkeltesadgang

tilogmulighedforatskaffeillegalegoder(ibid.:47).

Omenddersestendensertilklikedannelserersolidaritetenbegrænset,og

sandsynligvisudsprungetafnød.Oftestolerdeindsatteikkepåhinanden,destjælerfra

hinanden,overfalderellersladreromhinanden,altefterhvadderbedstkanbetalesig

fordenenkelte.Dermedkanopståenslagssocialttomrumudensocialenormer,en

slagslovløshed.OgifølgeGoffmanerdetundtagelsenfremforregelen,atderkan

gennemføreskollektivefangeaktioner.Alligevelerforventningenomgruppeloyalitet

envæsentligdelafklientkulturen,hvorderliggerenfjendtlighedmoddesombryder

loyaliteten(ibid.:50).

Indsatteitotaleinstitutionermåtilpassesigdevilkår,somdegennem

privilegiesystemetogkrænkelsesprocesserudsættesfor.Goffmansynesatkunne

identificerefireretningerindenfordissetilpasningsstrategier.Fordetførsteses

tilbagetrækning,hvordenindsattetrækkersigfrasocialtsamkvem.Detandetspor

kendetegnesvedatklientenudviserenuforsonligadfærdoverforpersonaletognægter

228

atsamarbejde.Dernæstsesenkolonisering,hvorklientenfaktiskfølersighjemmeog

forsøgeratfådetbedstmuligeudafopholdet.Ogendeligses”omvendelsen”,hvor

klientenovertagerdenofficielleopfattelseafsigogforsøgeratblivedenperfekteklient

(Goffman1967:51‐52).

Selvomtotaleinstitutionerharresocialiseringsomhøjesteprioritet,menerGoffman,at

påstandenomklientens”forvandling”sjældentbliverrealiseret.Deændringersom

sker,ersjældentdetilsigtede.Entingerdogsikkert;klientenssocialepositionbliver

aldrigheltdensammesomførhankomind.Ogfordesomkommerudfrafængsler

ellerstatshospitalerviloftesesenstigmatisering,hvorklientenvilforsøgeatdække

oversinfortid(ibid.:59).

Deforegåendesiderbeskriver,hvorledestotaleinstitutioner,ifølgeGoffman,via

krænkelsesprocessen,nedbryderdeindsattesidentitet.Hvorefterprivilegiesystemet

bidragertilatreorganiserepersonligheden.Deindsattemåtilpassesigdevilkårde

leverunder,ogherafidentificererGoffmanfiresporaftilpasningsstrategier.Ligesom

derogsåudviklessekundæretilpasningsformer,hvorigennemdeindsattesøgeratfå

kontrolmedderesegetliv.Hensigtenmedatbringeenganskeudførligbeskrivelseaf

Goffmanssynpåtotaleinstitutioner,somisærdeleshedudviklesimaximumsecurity‐

fængsler,eratdettemåsessommodstykketilideologienomdeåbneanstalter.Ien

videreanalyseafGrønlandsanstaltervildettebliveanvendtiforholdtilatkortlægge

lighederogforskelle.

15.2Denåbneanstaltsomtotalinstitution

Degrønlandskeanstaltererpåpapiretåbneinstitutioner,ogiudgangspunktetvardet

formuleret,atdeikkeskullehavekarakteraffængsel.Derblevlagtvægtpå,atman

netopmeddeåbneanstalterskulleundgådenegativefølger,somindespærringfører

til.Derforeranstalterneogsåbyggetogindrettetmedhenblikpåatværeåbne

institutioner.Detvilsigeatdeforskelligelivsområderskaludlevesforskelligesteder;

deindsatteskalsoveogbopåanstalten,mensarbejdslivetskalforegåetandetsted.De

fysiskeforholderindrettettildetteformål.Anstaltenskalværeenslags”hjem”,hvorde

229

indsatteharenseng,kanindtagederesmadogharbegrænsedemulighederfor

fritidssysler.Tiltrodsforatdeadministrativerammerforanstaltsopholdharændret

sigienretning,derindebærerperiodermedfuldstændigafskæringfrakontakttil

omverdenen,hardefysiskerammerikkeændretsignævneværdigt.Dermedudgør

anstaltendefysiskerammerforenåbeninstitution,mensreglerogdagligdagersomi

entotalinstitutionudendefacilitetersom–itotaleinstitutioner–skalafhjælpeen

afsondrethed.

Fornogleindsatteeranstalterneåbneanstalter.Nårenvisprocentdelafdommener

afsonet,oganstaltensregleroverholdt,kanderopnåsdagudgangogsenere

aftenudgang.Derkansøgesarbejdeibyen,ogfinderdenindsatteet40‐timersjobi

byen,harvedkommendemulighedforatleve”denåbneanstaltsliv”,hvorenstordelaf

livetmedjobogudgangelevesvækfraanstalten.Livetidegrønlandskeanstalterkan

altsåstrækkesigfrafuldstændiglukkedeafsoningsforholdientotalinstitutiontil

forholdsvisfrieafsoningsformeriåbenanstalt.Altsammenbagdesammemure.

15.3Denåbneanstalt

Detheddersig,atdegrønlandskeanstaltereråbneanstalter,hvordettilstræbesat

indsattebevarerentilknytningtildetomkringliggendesamfund.Alligevelerderdog

mangeindsatte,somtilbringeralderestidianstalten.Somdetsåsafjournalstudietvar

derijuni2010iIlulissattipersonerudaf25indsattesomikkehavdeudgang:Ni

personervartilbageholdteogéndomfældtudenudgang.MensderiNuukvar45udaf

73indsattesomikkehavdeudgang:32tilbageholdteog13domfældteudenudgang.På

sammetidhavdefemindsattefraIlulissatogtiindsattefraNuukbeskæftigelseibyen.

Deterdermedenmegetlilleandelafsamtligeindsatteidetoanstalter,derkanleve

underdenåbneanstaltsfuldeforudsætningermedbeskæftigelseibyenogudgang.

Detteafsnitvilbeskæftigesigmed,hvorledeskontaktentilverdenudenfor

opretholdes.

230

15.3.1Adgangtiltelefonogbesøg

Fordeindsatteudenudgangfindestovejetilatopretholdekontakttildet

omkringliggendesamfund:telefonogbesøg.BådeiNuukogIlulissatvarindsatteuden

udganganbragtianstaltenshovedbygning,mensanneksernevarforbeholdtdomfældte

medudgang.

Somdetfremgårerstørstepartenafindsatteudenudgangtilbageholdte.Anstalternes

åbenhedermøntetpådomfældteogaltsåikkedennegruppe.Meneftersomdeudgør

enstorandelafdetsamledeantalindsatte,sætterdeetstortprægpåanstaltslivet.På

foranledningafpolitieterdetrettendervedtagerhvilkerammer,deskalvære

tilbageholdtunder.Tilbageholdteharsomregelingenellermegetbegrænsetkontakttil

samfundetudenforanstalten.

Enstorgruppeindsattelevedederforikraftafderestilbageholdelseilangeperioder

udennævneværdigkontakttilomverdenen.Fordisseindsattekandethavestor

betydningathøreenvelkendtstemmeudefra.Indsatteidelukkedeafdelingerkunne

telefonereitiminutteromugenunderovervågningafenvagt.Mensdetfor

tilbageholdtedervaranbragtpåenfællesskabsafdelingmedtelefonbokskrævedeen

særdelesstærkselvdisciplinatholdesigfraafdelingenstelefonboksietubevogtet

øjeblik.Ofteblevfristelsenforstor,ogforendellykkedesdetdaogsåjævnligtat

foretageopkald.

Ogsåøvrigeindsattehavdestortbehovfortelefonen.INuukblevtelefonensbetydning

megettydelig,nårindsatteeftermånederienafdelukkedeafdelingerblevflyttettil

fællesskabsafdelingerneA‐B.Enindsatfortalte,hvordanhanefteratværeflyttettilA‐B

strakshavdebyttetsigtildencelle,somlånærmesttelefonboksen,såhansomden

førstekunnegåudogringe,nårcelledørenommorgenenblevlåstop.Flereindsatte

havdesomfastmorgenritual,atdeskulleringehjemtilfamilienogsigegodmorgen.

Dervarderforligeframorgenstundenkøvedtelefonen.Nårmereend30personerskal

delesoméntelefonboks,kanderletopståkonflikter.Oftestodenstørregruppesamlet

forantelefonboksenogventedepå,atdenblevledig.Detvarderforvanskeligtatføre

enprivatoguforstyrretsamtalemedsinenærmeste.Meddettefølgereteksempelpå,

hvadGoffmankaldtekrænkelseafdetpersonligeterritorium,hvorindsattealtider

231

indenforsyns‐ellerhørevidde.Hvisikkeafpersonalet,såafmedindsatte.Detstore

prespåtelefonboksengjorde,atdenhurtigtblevfyldtmedmønter,oghvisdenikke

blevtømtkunnederikkeforetagesopkald.INuuksketedetjævnligt,atpersonalet

glemteattømmeboksen,ogdermedblevdeindsatteafskåretfraenvigtiglivlinetil

verdenudenfor,hvilketskabtestorefrustrationer.

Kundomfældteudenudgang,ogienkeltetilfældetilbageholdte,havdemulighedforat

modtagebesøgaféntimesvarighedomugen.Domfældtemedudganghavdeikkerettil

besøg,medmindredervartaleomslægtningepågennemrejse,hvilketskullekunne

dokumenteresvedatdenbesøgendemåttefremvisesinbillet.Besøgetforegikpåden

indsattescelle,ogtidspunktetskulleliggepåetafdetidspunkter,hvorderforøvrige

domfældtevarudgang.Fra1.januar2010blevdissereglerændretmeddennye

kriminallov.Fremoverharogsåindsattemedudgangrettilbesøg”såvidtmuligtafto

timersvarighed”.Mensindsatteudenudgangskalhavetilladelsetilbesøgividere

omfang(Kriminalloven§215).

Nårdervarbesøgivente,vardetimangetilfældemuligtatduftesigfremtil,hvemder

ventedebesøg.Cellenblevskrubbetogskuret,ogsåvardetellersbareatventepåden

enetimesbesøg.Medjævnemellemrumfortalteindsatte,atforberedelsernevar

mundetudiskuffelser.Konenellerkammeratenhavdefåetlønoghavdevalgtattage

påværtshusistedetfortilanstalten.Andregangevarenbesøgendemødtopiberuset

tilstandogvarblevetafvistafvagterne.

Indsattemedbørnsavnedebedremulighederforatmodtagebesøgafbørnene.De

mente,atbesøgstidenpåentimeomugenvarforkort.Desudenvardetsværtatsidde

enhelfamiliesamletpåenlillecelle,hvordetsamtidigvarsværtatgøredethyggeligt

forisærmindrebørn.Detgjordeogså,atnogleindsatteikkemente,atanstaltenvaret

stedattagebørnmedtil:

”Deterkunkonen,derkommer.Jegsynesdetervigtigtatminebørnebørn,deikkekommerherned.Jegsigerbaretilminebørnebørnatjegarbejderforjulemandenogkommertilbageligeførjul.Jegvilikkefortælledemjegerher”.

OmbesøgidetdanskefængselbeskriverLindaKjærMinke,hvorledesdeindsatte

gennemgikenrolletransformation;udskiftederollensomindsatmedrollensomfar,

232

ægtefælleellervært,ogatdenindsattedervedikkeblevfastholdtisinidentitetsom

fængselsindsat(Minke2010:183).Besøgianstalteneranderledesendifængslet.I

fængsleterderindrettetetbesøgsafsnit,mensianstaltenskaldebesøgendeind

gennemafdelingen,ogbesøgetforegårpådenindsattescelle.Ogsådeindsattei

anstaltenblivervedbesøgetfarellerægtefælle,mendetvarikkemitindtryk,atde

dervedlagderollensomindsatfrasig.Ofteoplevedejegbådeindsatogbesøgendebøje

hovedetogundgåøjenkontakt,nårdegikgennemafdelingentilcellen.Ogetparafde

indsattegavudtrykfor,atdefandtdetskamfuldtatmodtagebesøgianstalten,somde

derforefterhåndenfravalgte.Omdetfortalteenindsat:

”Mensjegharværetherharjegkunhaftminegodekammeraterpåbesøgtregange.Mendesynesdetermærkeligtatbesøgemigher,såjegbliverlidtflov.Sånuviljegbareventetiljegfårudgang”.

15.3.2Kirkeligbetjening

Derfindesingenkirkeianstalten,ogsøndagensdagudgangliggerdaogsåiettidsrum,

somgørkirkegangmuligt.Forindsattederikkehardennemulighederderibegge

anstalterlavetaftalermedbyenspræstegældomatafholdegudstjenestemedaltergang

engangommånedenianstalten.IIlulissatforegikgudstjenestenpåsøndageog

helligdageianstaltensopholdsstue.MensgudstjenesteiNuukblevafholdten

hverdagsaftenianstaltenskantine.

NogleafinterviewpersonerneiIlulissatfravalgteatdeltageikirkeligehandlinger,

mensandredeltogefterbehov.Desombenyttedesigaftilbuddetudtryktetilfredshed

meddenkirkeligebetjening.Særligtomkringhøjtidernevardermange,somønskede

atkommetilgudstjeneste.Underfeltarbejdetipåskenmedbragtepræsten

påskeblomster,ogeftergudstjenestenspilledehankortogspistekagesammenmedde

indsatte,hvilketderblevsatstorprispå.

INuukvarderpåsamtligeopslagstavleretopslagforhvilkendatopåmåneden,der

skulleværegudstjeneste.Meniperiodenforfeltarbejdetblevgudstjenestensomregel

aflystafpræsten–ogsåijulen.Detvarflereafsærligtdeældreindsattekedeaf.Ved

juletidvarderdogenafdeling,derløsteproblemetpåsinegenmåde.Dajegførste

233

søndagiadventtrådteindiSikretAfdeling,vardetsomattrædeindienkirke.

Gardinernevartrukketfor,deindsattehavdefåetlovathavestearinlys,somlysteop,

ogifjernsynetfulgtedeentransmitteretadventsgudstjeneste.Alleafdelingensindsatte

varsamlet–selvdeunge–ogderblevsungetmedpåsalmerne.

FrapræstegældetiNuuksavnedeenpræstbedresamarbejdemedanstaltspersonalet,

ligesomforholdeneforafholdelseafgudstjenesteikkevartilfredsstillende:

”Forosogforindsattevilledetværealletiders,hvisviianstaltenkunnefåetrum,hvorvikunneværeistedetfordenkoldespisesal.Detskalværesådannogleomgivelser,hvordetkanværehøjtideligtunderengudstjeneste.Detkanvijoikkefådernede.Vibliverhellerikkesåmegetinformeretom,hvadviskalpassepå–vibliverbarelukketind.Jegkunnegodttænkemigatvihavdemeresamarbejdemellempersonaletogos”(InterviewmedpræstfraNuukd.27.juli2010).

Dervarandremenigheder,somhavdederesgangianstalteniNuuk.Medjævne

mellemrumdukkedederenældreherrefraJehovasVidnerop,somsattesigindog

taltemedindsattepåderesceller.Hvorvidtdervartaleomindsatte,somiforvejen

tilhørtedennetrosretningvaruklart,mendepågældendesatteprispå,atmødeet

menneske,derinteresseredesigfordem.Derudoverkomogsårepræsentanterfra

InuunerupNutaapOqaluffia,enfrikirkemedtilknytningtilpinsemissionen,ianstalten.

Ifølgedeindsattesketedetcirkaengangomugen,hvorkirke‐repræsentanternesang,

spilledeguitarogholdtandagtpådeforskelligeafdelinger.Derudoverdeltedesmå

radioerudtildeindsatte,sådekunnelyttetilkirkenslokalradio.Detfikenblandet

modtagelse.Desomikkebrødsigomderestilstedeværelsevarstærktutilfredsemed,

atandagtenforegikpåafdelingen.Meneftersomdeannonceredegudstjenesterfraden

grønlandskekirkeblevaflyst,varderindsattesomvalgteatbenyttefrikirkens

andagtersomerstatning.Enindsatfortalteherom:

”Vedjuletid,dervilledetellershaveværetrart,hvisdervarkommetenpræst.MensåkomdederfolkfraInuunerupNutaapOqaluffia.Derkomsletingenfravoresegenkirke.Såjegtænkte,deerjoogsåenslagskristne,deharbareenlidtandenformforandagt.Ogdetilbødosnadver,ogjegtænkteatsåmåttejeghelleredeltage,fordetvarjuletid.Såsangvietparsalmer,ogsåtilbødde,atdekunnebedeforos”.

Hvisindsatteudoverdemånedligegudstjenesterønskedesamtalemedenpræst,så

kunnedeviaanmodningssedlensøgeherom.Ingenafinterviewpersonernehavde

benyttetsigheraf.

234

15.3.3Udgang

Udgangeretafdenåbneanstaltsgrundelementer.Nårdomfældteharafsonet1/10af

deresdom,dogminimumenmåned,kankontaktpersonenindstilledemtildagudgang.

Fremtil1.januar2010vardetoptilpersonaletianstaltenatgiveudgangstilladelse,

menefterdennyekriminallovtrådteikraftskalpolitiethøresforudfortilladelsenkan

gives.Fordomfældtederafsonertidsubestemtedommeerdetoptilrettenpå

baggrundafindstillingfraanstalten,omvedkommendekantildelesudgang.INuukvar

der2‐3indsatte,derafsonedepåubestemttid.Ingenafdemhavdeeftermellem2og4

årsafsoningopnåetudgang.MensenenkelttidsubestemtdomfældtiIlulissathavde

udgang.

Hvisdagudgangeneforløberplanmæssigtogudenmisbrug,kanderefterotteuger

givesyderligeretilladelsetilaftenudgang.Dagudgangeliggeriweekenderne,lørdagfra

kl.13‐17ogsøndagfrakl.9‐12ogigenfrakl.13‐17.Aftenudgangeafviklesmandag,

onsdagogsøndagfrakl.18‐21.Domfældtederhararbejdekanviaanmodningssedlen

søgeomlangudgangomsøndagen.Hvisdefårtilladelsehertilkandeværepåudgang

helesøndagenfrakl.9‐21.Desomikkeharfåetlangudgang,måomsøndagentilbagetil

anstaltenmellemhvertudgangs‐modul.Udgangfragrønlandskeanstaltereruledsaget,

detvilsigeatdeskalikke–somdetsesfrafængsler–ledsagesafvagtpersonaleunder

deresudgang.Indsattesomkommerfraanstaltsbyenharmulighedforattagehjem

underderesudgang.Mensindsattefraandrebyermåopholdesighosvennerog

bekendteibyen,ellerpåoffentligestedersomeksempelvisSømandshjemeller

kulturhus.Deterikketilladtunderudgangatopholdesigpåsteder,hvorder

udskænkesalkohol.

Isommeren2010vardetiIlulissatcirkahalvdelenafanstaltens25indsatte,derhavde

udgang,mensdetiNuukvarmellementredjedelogenfjerdedelafde73indsatte,som

havdeudgang.

Dervarstorforskelpå,hvorledesdeindsattevalgteatbrugederesudgange.Enindsat

sagde:

235

”Jegtagerbarehjem.Jegerhjemmesammenmedminfamilie.Omsøndagenharviellersudgangfra9til9,mensåskaljegkommefremogtilbage,fordijegikkehararbejdsudgang.Deterskideirriterende,såskaljegtilbagefra12til1,ogigenfra5til6.Menikkehvisjeghavdearbejde.Deterbaresåirriterende”.

Mensenandenindsatforsøgteatkombinerefleregøremål:

”Jegersammenmedmitbarn.Menikkealtid.Ikkeomonsdagen,forjegprøveratskaffenogethashogrygehash…”.

Udenatkendedetpræciseantalvardetmitindtryk,atsærligtiNuukvarderendel,

sompersonenovenfor,derforsøgteatsmuglehashindefterendtudgang.Ogdervar

ogsåendel,somblevopdagetideresforehavende.Sanktionerneforensådanforseelse

varieredealtefter,hvorstoremængderdervartaleom,omdetvarsketfør,ogtildels

også,hvilkenvagt,derhavdeopdagetdet.Inogletilfældekunnedenindsattenøjes

medenbøde.Iandretilfældekunnepågældendemisteetparudgange,mensandre

igenmistedealudgangimåske4,8eller12uger.Fordissepersonervardetsomat

”rykketilbagetilstart”.Demistedeudgang,oghvisdehavdejobmistededeogsådet.

Nårdeigenskulleiudgangsforløb,skullederatteropnåsenudgangsindstilling,

herefteretforløbmedfireugersdagudgangsomskulleforløbeproblemfrit,også

endeligkunnedenfuldeudgangigenopnås.

Formangeindsatteerdetenforudsætningforudgangstilladelse,atdeindtager

antabus.Etkravsomdefærrestebrydersigom,menmangeindvilgeri.Antabussen

skalindtagesunderovervågningafenvagt,ogflereforsøgteumiddelbartefteratkaste

detop.Mendervarogsåindsattesomhellerevilundværeudgangendatindtage

antabus:

”Jegvilikkehaveudgang,nårjegskaltageantabus.Jegvilikke.Jeggiderikke,jegharaldrigprøvetatdrikkeantabus,ogsåjegvilikkehaveantabus…”.

Forbeggeanstaltergjaldtatknaphalvdelenafdeindsattekomfraandrebyereller

bygder.Endelafdemhavdefåelleringenfamilieogvenneribyen,mensdesommåske

havdebekendteibyenvartilbageholdendemedatopsøgedem.Nogleindsattefortalte,

atdeistartenhavdebrugtderesudgangetilsmågåtureinærhedenafanstalten.De

brødsigikkeomatkommeud,hvordervarmangemennesker,ogdetkrævede

overvindelseatnærmesigcentrumafbyen.Omdettefortalteenindsat:

236

”Jegharlidtfamilieibyen,somjegegentligikkebesøger.Jegkenderogsånogenudeibyen,forjegharboetherimineungedage.Menpåenellerandenmådeerjeglidtnervøs…hvordandetagermigsomperson.Jegharalleudgange,såjeggårbareentur,handlerlidt.Nogengangealeneognogengangemednogen–såerjegudeatgåmednogenherfraanstalten”.

AnstaltsledereniNuuk,ansådetforengenerelproblematikhosmangeindsatte:

”Hvisikkedetharværetiaviserne,såerdetlettere–såermanjo”usynlig”,menfordeflestedererdetsværtatkommeud.Alleførstegangsindsattedeharsværtvedatkommeudpåudgang.Detror,atallekenderhvaddeharlavetogatdesidderianstalten”(InterviewmedanstaltsledereniNuukd.10.5.10)

Selvomnogleindsatteharudgang,såerdetaltsålangtfraalle,dergørbrugafden.

Noglefravælgerudgang,fordideikkeønskeratoverholdeudgangsvilkårom

eksempelvisatindtageantabus.Andrefravælgerudgang,fordideerutryggeved,

hvordandevilblivesetpåafbefolkningen.

15.3.4Beskæftigelseibyen

Detfundamentaleprincipfordenåbneanstalter,atdomfældteskalbeskæftigesibyen.

Deterogsåpådetteområdeanstaltenforalvorskalmarkeresinvæsensforskelfra

fængslet.Såledesgjaldtderfremtil1.januar2010:”Dendømteskalsåvidtmuligt

beskæftigesmedarbejde,hvortilhaneregnet…skaldettilstræbes,atbeskæftigelsen

finderstedudenforanstalten”(dagældendekriminallov§103).Mensdetmed

kriminallovsændringenfra2010fremovergælder:”Enindsatiåbenafdelingskalså

vidtmuligtværebeskæftigetudenforinstitutionen”(Kriminalloven§211).Deteraltså

heltcentraltforanstaltsopholdet,atindsatteerbeskæftigetibyenogdermedbevarer

kontaktentilsamfundet.

Påsammetidsomderkanopnåsdagudgang,erdetogsåmuligtfordomfældteatsøge

arbejdsudgang.Detbetyder,atdeiførsteomgangkanfåetpartimersudgangtil

jobsøgningudenforanstalten.Hvisdepåforhåndharetjobellerenuddannelsesplads,

kandepåbegyndebeskæftigelsen,nårudgangstilladelsengives.Procedurenfor

jobsøgningvarlidtforskelligidetoanstalter.IIlulissatudarbejdedekontaktpersonog

indsatenbeskæftigelsesplanifællesskab.Detblevafklaret,hvorvidtdenpågældende

ønskedeatstarteuddannelse,misbrugsbehandlingellervillearbejdeibyen.Nårdet

237

varafklaret,togkontaktpersonendetførsteskridtfordenindsatte.Hvisdenindsatte

ønskedeatsøgearbejde,ogmuligejobvarpåtale,vardetkontaktpersonensomførst

henvendtesigtilarbejdspladsenogforhørtesig,omarbejdsgiverenvaråbenforen

ansøgningogsamtalemeddenindsatte.Herefterkunnedenindsattesåselvmødeop

påarbejdspladsen.

NårindsatteiNuukønskedeatsøgebeskæftigelseudenforanstalten,sketedetpåeget

initiativ.Viaanmodningssedlenkunnedesøgeomsærudgangtiljobsøgning.Hvisdet

blevbevilget,fikdeetdokumentfraanstalten,sommedstempelogunderskriftfraen

arbejdspladsskulledokumentere,atdehavdesøgtarbejdedetpågældendested.

Såfremtenarbejdsgivervarindstilletpåatanvisearbejdetildenindsatte,skulle

arbejdsgiverenkontakteanstaltenogtræffeaftalerom,hvilkekravderstillestil

arbejdspladsen.

Detsåsafjournalstudiet,atderijuni2010iIlulissatvarfemdomfældteudaf

anstaltens25indsattesomvarbeskæftigetudenforanstalten:trepersonerhavdejob

påenafbyensarbejdspladser,enindsatdeltogikursusvirksomhedogenindsatfulgte

etmisbrugsbehandlingsforløbudenforanstalten.Mensderpåsammetidvartiudaf

Nuuks73indsatte,somhavdearbejdeibyen.Deteraltsåenmegetlilleandel

henholdsvisenfemtedeliIlulissatogunder15pct.iNuukafdeindsatte,somer

beskæftigetudenforanstalten.

I1997udgavDengrønlandskeRetsvæsenskommissionenundersøgelseforetagetaf

HeleneBrochmannomdetreforanstaltningsformeranstalt,tilsynogpension.Iden

forbindelsehavdeBrochmanninterviewet14anstaltsindsatte.Pådaværendetidspunkt

varalle14ibeskæftigelseudenforanstalten.Holdningenhosde14interviewpersoner

var,atdethavdestorbetydning,fordimanellersville”gåheltørkesløstrundti

anstalten”(Brochmann1997:30).Detfremgårikkeafundersøgelsen,hvorvidt

Brochmanns14interviewpersonererrepræsentativefordensamledegruppeaf

indsattepådaværendetidspunkt.Mendeterdogrimeligtatantageogderforudlede,at

størstepartenaflandetsdomfældtei1997varbeskæftigetudenforanstalten.Derer

altsåtaleometmarkantfaldiantalbeskæftigedepåde13år.Endelafforklaringen

findesidetstoreantaltilbageholdte,deridagbefindersigilandetsanstalter.

238

IIlulissatforsøgtemanatmotiveredeindsattetilatfindebeskæftigelse.Under

feltarbejdetiIlulissathavdeenindsatgennemførtetseksugersbehandlingsforløbog

modtagetenmøntsomsymbolforenlængereperiodesafholdenhed.Medindsattekom

tilpersonen,gavhåndogønskedetillykke.Ogfraanstaltenssideblevdetfejretmed

kaffeogkage.DervaringenafinterviewpersonerneiIlulissat,somvarbeskæftigede

udenforanstalten.Detteskyldtesdelsatnogenvartilbageholdt,mensandrefandt

beskæftigelseianstalten,ognogleønskedeikkearbejde.Somdeneneudtryktedet:

”Jegskalikkearbejde.Deharanholdtmigogsatmigifængsel,hvorforskaljegsåbetaleskat?Jegskalkraftedmeikkearbejde…”.

INuuksavnededeindsatteopbakningfraanstaltensside.Enafinterviewpersonernei

Nuukvarforudforindsættelsenblevetoptagetpåenlængeønsketuddannelse.

Vedkommendevarmegetihærdigmedatfådepåkrævedetilladelser,mensavnede

støtteogforståelsefravagternesside:

”Jegharselvsørgetfor,hvordandetskalgå.Jegharikkehaftnogensomhelsthjælp.Ligeindtilstartenpåminuddannelse,derkenderdeflestevagterikke,atjegskalpåuddannelse.Selvdenførstemorgen,derspørgerde,hvorjegskalhen.Jegvedikke,hvadinformationdefårdernede,nårdeholderderesmorgenmøde,detvarmærkeligt.Ogsåharjegellerslavetaftalemedvagterneomatdeåbnermindørhalvsyv,såjegkankommeafstediordentligtid.Såherimorgesstodjegop,mendekomikkeoglåsteopsomdelovede.Ogjegstodderogskullesådanpåtoilettet,såtilsidsttrykkerjegpåklokken.Såkommerhanefter10minutter”.

Denindsatteovervandtundervejsendelpersonligebarrierer,fikfortaltsine

medstuderendeomsitanstaltsophold,ogføltesiggodtmodtagetpåuddannelsen.Men

hjemmeforberedelsetilstudietvarvanskeligt:

”Determegetsvært,nårjegharhjemmearbejdeogskallæsetilnæstegang.Detkannæstenikkeladesiggøreher,nårderenderfremogtilbagepågangenoglaverlarm.Despillermegethøjmusikheledagen”.

Eftertreugermåttedenindsatteseiøjnene,atdetblevforvanskeligtatgennemføre

enuddannelseogmåttederforopgivesindrømmeuddannelse.

Endelafdeyngreindsatteskaffedesighurtigtarbejde,menmistededetligesåhurtigt

igenpågrundafbrudpåreglerne.Omdetfortalteenung:

”Jegharellershaftarbejde,jegfikhurtigtarbejdspladsmedrengøring.Menjegvarfuld,jegdrakmigfuld.Vagterneopdagededetellersikke,mendervarkommetennymandiafdelingen,jegtrordetvarhamdersladrede…Såjegharmistetminudgangitremåneder”.

239

Enandenungmandhavdeperiodevisarbejdeibyen.Hanmistedejobogudgangpå

grundafhashrygning,hvorefterhanigenkæmpedesigtilbagetilatopnådisse

privilegier.Påtidspunktetforinterviewethavdehanigenarbejde.Omsinjobsøgning

sagdehan:

”Førstlavedejegenanmodningsseddel,hvorjegskriver,jegvilsøgearbejde.Ogsåventerjegbare.Såharjegselvgåetrundtogledtefterarbejde.Idagharjegfri,såskaljegarbejdeimorgen67timersomopvasker.Jegharellersgernevilpåuddannelse,måskesomtømrer.Jegvedbareikkehvordan…”.

Enandenårsagtilatindsattekunnemistejobvar,hvisdeikkekunnedokumentereat

demodtogløn.Enindsatfortalte,hvordanhanmistedejobpågrundafrodmed

lønsedler,ogsenerefiksværtvedatoverbeviseanstaltsledelsenom,athanønskede

arbejde:

”Jegharellersfastarbejdeomsommerenhosenentreprenør,mendeterkunomsommeren.Dadetblevvinter,såfikjegarbejdehosenhåndværkerioktober.Mensåsigerdestophernedefraanstalten,fordijegikkefårnogenlønsedler.Jegharsåarbejdethosetrengøringsfirma,mendersagdedestopogbeskyldermigfor,atjegikkegårpåarbejde.Jegfårellerslønoglønseddelogarbejde…Nujegprøverfaktiskatfånogetarbejde,menjegfårikkehjælpfravagterne.Degørihvertfalddetmodsatte,prøveratforhindremig.Jegkanikkefålovatkommeudogsøgearbejde”.

AntalletafindsattedervarbeskæftigetudenforanstalteniNuuksvingedemeget.Mens

feltarbejdetpågik,vardergennemvinterenlangeperioder,hvordethøjestdrejedesig

omfemindsatte.

PåenafdeældstearbejdspladserfordomfældteiNuuk,savnedearbejdsgiverenet

størresamarbejdemedanstaltenomdenindsatteiforholdtilfastholdelseijobbet.

Arbejdsgiverenerfarede,atnogleindsatteforletgavop,hvisarbejdetblevkedeligt,

hvisdervarandrefristelserudeibyen,ellerhvisderopstodsmåkonflikterpå

arbejdspladsen.Selvomdedomfældte,sompågældendehavdehaftansatindgikpålige

vilkårmeddetøvrigepersonale,ønskedearbejdsgiverennogleretningslinjerfor,

hvordanhanifællesskabmedanstaltenkunnestøttesinemedarbejdere,derkomfra

anstalten:

”Anstaltenskalværemereomkringsigmedatfådemudpåarbejdspladserne.Fordiviharfaktiskproblemermedatskaffeansatte.Sådereraltsåarbejdspladsertildem.Menderskalsættesnogenretningslinjerop,sombådemedarbejderenogarbejdsgiverenkanhavemedatgøre…Altsåenjævnligdialog,etmødehvorvedkommendeskontaktpersondeltagersammenmedmig,hørerhvordandetgår,skalderværeflereudfordringerijobbet,ellersættesnoglekonsekvenserop,hvis

240

deikkepasserderesarbejde.Jegsynesjodeterenstorting,atdetgrønlandskeanstaltsvæsenpådenmådefårdeindsatteudisamfundet,ijob”(Interviewmedarbejdsgiverd.27.7.10).

Selveanstaltensgrundideologibyggerpåprincipperomatindsattebeskæftigesibyen.

Atdetkunermuligtatbeskæftigeunder20pct.afdeindsatteudenforanstalteniNuuk

ogIlulissatmåvelderforbetragtessomenfiaskoiforholdtilegneprincipper.Årsagen

hertilkantildelsforklaresmedetstortantaltilbageholdte,arbejdsløshed,ændrede

holdningerhosarbejdsgiver–menatdømmeudfraindsattesudtalelserogen

arbejdsgiverssynspunkt,såsynesmanglendeopbakningogbesværliggørelsefra

anstaltspersonaletssideogsåatværeenvæsentligfaktor.

15.3.5Resocialisering

Udgangogbeskæftigelseibyenernogleafelementerneidet,somerselve

omdrejningspunktetfordenåbneanstalt–resocialisering.Underanstaltsopholdetskal

denindsattegennemenrækketiltagresocialiserestilbagetilsamfundet.Udfra

kriminallovens§208eranstaltenforpligtettilatvejledeogbiståenindsatiforholdtil

arbejde,uddannelse,socialeogpersonligeforhold.Dettemedhenblikpåatforbedre

denindsattesmulighederforatleveenkriminalitetsfritilværelse,samtbegrænsede

ulemper,somfølgeraffrihedsberøvelse.

IanstalteniIlulissatkommerdertogangeomugenmedarbejderefra

KriminalforsorgeniFrihed26forattalemeddeindsatte,sommåtteønskedet.

Forsorgsarbejdernehartilopgaveathjælpedeindsattemedkontakttildiverse

myndigheder,samtatudarbejdehandlingsplanerogprøveløsladelsesindstillingerfor

domfældte.Domfældte,somprøveløslades,skaliprøveperiodenværetilknyttet

KriminalforsorgeniFrihed.

AnstalteniNuukhavdetofuldtidsstillingertilsocialrådgivere.Underfeltarbejdetvar

kundenenestillingbesat.SocialrådgiverenskulleligesomiIlulissathjælpeindsatte

medkontakttilforskelligemyndigheder,udarbejdehandlingsplanerog

26KriminalforsorgeniFrihed,bestodaftremedarbejderemedkontorudenforanstalten.Foruden

arbejdsopgaverneianstalten,skulledeføretilsynmedtilsynsdømte.

241

prøveløsladelsesindstillinger.Ilandetsstørsteanstaltvardetenstoropgaveforen

enkeltperson.

Påspørgsmåletom,hvorledesvedkommendeoplevedeatresocialiseringenfungerede,

svaredeensocialrådgivermedhøjlatterogsagde:

”Nårdusigerresocialisering,såsynesjegdeteretgammeldagsord.Grundentilatjegtænkersådaner,nårdedømmeriretterne,såkiggerdejomegetpådenkriminalitetdererbegået.Jegvedikke…jegsynesdetlydergammeldags,forderharjoværetsåmangesolstrålehistorierrundtomiverdenomGrønlandogresocialisering.Ogdendersolstrålehistoriesynesjegikkehelthængersammenmeddenvirkelighed,vileveri.Dererreglersomskalfølges,ogdeterikkerartfordenenkeltesomrammes–menviprøver,såvidtdetermuligt,atfådenenkeltetilatindgåisamfundet.Så,detmåjokaldesresocialiseringsagtigt…”(Interviewmedsocialrådgiverd.8.7.10).

Atdømmeudfradenneudtalelsemenerpågældendesocialrådgivertilsyneladende,at

retsforholdeneiGrønlandharbevægetsigetstykkebortfrabåde

gerningsmandsprincippetogprincippetomresocialisering.Iforholdtilresocialisering

menteenafdeinterviewedeindsatteiIlulissat,atforsorgsarbejderneskullekontakte

indsatteforatudarbejdehandlingsplan.Hanmenteikkedetvarnoget,somskulleske

pådeindsattesinitiativ:

”Jegharikkefåethandlingsplan,manharbarespurgt,hvorjegharplaneromattagehjemtil.Ogde[forsorgsmedarbejderne]kommerjoikke,førduselvvilsnakkemeddem.Selvomdeerforpligtettilatlavehandlingsplantilalleindsatte.Deerovreianstaltenikontoret,nårdeharkontortid.Derharvimulighedforatkommetildem.Desigerikke,jegskalligesnakkemeddig…dererenellerandenskævhed.Hvisdeterrigtigtskaldejosnakkemedosogfølgeos”.

Mensenandenindsatefteretårsafsoningikkevarklarover,at

forsorgsmedarbejderneudarbejdedehandlingsplan.Kunenenkeltaf

interviewpersonerneiIlulissathavdefåetudarbejdetenhandlingsplan.

Vedkommende,derskulleprøveløsladesugenefter,gavudtrykforathavefåetgod

støtteframedarbejderneiKriminalforsorgeniFrihed:

”Ja,jegharhandlingsplan.Jegvilgernehaveuddannelse,sådehjælpermig,hvordanjegskalbegyndeigen.Oghvordanjegskalreagere,nårjeggårtilbyen,dehjælpermig.Jegvilgernehaveegenlejlighed,sådemfrakriminalforsorgenogkommunen,hjælpermig”.

Enforudsætningforatfågodkendtindstillingtilprøveløsladelseer,atdenpågældende

harenfastadresse.Hvordanproblemetmedboligblevløstforovenståendeperson,

fortaltevedkommende:

242

”Nårjegikkefårlejlighedindenjegerudeafanstalten,såskaljegværehosmineforældre.Mendedrikker,jegharfortaltdem,atjegikkedrikkermere,såjeghåberdeikkedrikker,nårjegerhosdem.Mendeharkunetsoveværelse,ogminbroroghanskæresteerderogså…”.

Interviewpersonenhavdeundersitanstaltsopholdgennemførtetbehandlingsforløb

forsitalkoholmisbrugogvarnervøsfor,hvorvidtdetskullelykkesatholdesigfra

alkoholefterløsladelsen.Somdetfremgår,vardetikkedeoptimaleboligforhold,der

ventedevedkommende.IIlulissatforsøgtepersonaletsometlediatbeskæftige

indsatte,atfådesomhavdebehovfordetimisbrugsbehandlingpåetlokalt

behandlingscenteribyen.Detvardogenforudsætning,atvedkommendes

hjemkommuneønskedeatbetaleforbehandlingen.

INuukvardetkunganskefåafdeindsatte,somhavdefåetudarbejdeten

handlingsplan.Mangevarikkeklarover,atdeskullehaveudarbejdetensådan,og

noglevidsteikke,hvadenhandlingsplanvar:

”Handlingsplan,tilhvad??...Jegharbarehjulpetmigselv,jegskalhjælpemigselv”.

”Dererikkelavetnogenhandlingsplan.Detbliverbaremerelukket,ogjegskalsnartud,ikk’.Jegsynes,jegfårendnudårligerebehandlingherpåslutningen.Jeghartaltmedsocialrådgiverenmåskeforhalvandetårsiden.Mendeprøverbareatforhindremigiatkommeudogarbejde.Detbliverbareikkenemt.Manfårbarenej,duerianstalt.Sådansigerdebare.Jegskalsnartud,ogdegørbareikkenogetklar”.

Enindsatmente,atmanselvskulleværeopsøgendeogpressepå:

”Jegharikkehandlingsplan,jegharselvprøvetpåatfåsvarpå,hvadderskalskemedmig.Jeggårfremogtilbagetilvagterogsocialrådgiver.Manblivernødttilatrykkedem.Såsagdedenene,atderskalskenoget.Ogsåskerderikkenoget,ogsåmåmankommeigen.Manskalblivevedmedatkommeefterdem.Manbliverbareplaceretheroglåstinde.Restenderskalmanprøveatmasesigpå”.

Noglefå–undertipersoner–iNuuk,derstodforatskulleprøveløsladeshavdefået

udarbejdethandlingsplan,hvorderprimærtblevfokuseretpå,hvordeskullebo:

”Ja,jegharhandlingsplan.Jegharsnakketmedsocialrådgiverenetpargange.Igårvardernogennedeogspørgeomjegharetstedatbo,nårjegkommerud”.

Blandtinterviewpersonerne,varderfempersoner,somudtryktebekymringvedat

bliveprøveløsladt.Delsvardeusikrepåomdekunneoverholdevilkår,som

eksempelvisindtagelseafantabus,ogdelsvarderrisikoforatdeskullebegånyt

243

lovbrudiprøveperioden.Noglefravalgtederformulighedenforprøveløsladelsen.Om

risikoenvedprøveløsladelse,fortalteenindsat:

”Prøveløsladelseerlidtfarligt.Oghvisjegbliverheribyen[Nuuk],såkandergåetellerandetgalt.Dereraltidetellerandetsomskerheribyen.Måskeslås,detkangodtvære”.

Mensforandreblevmanglenpåboligårsagtil,atdeikkekunneprøveløslades:

”Jegharikkenogenlejlighedellernogetstedogbo,såjegmåikkeprøveløslades”.

Endelindsattehavdestoremisbrugsproblemer,ligesomflerebarrundtpåtraumerog

havdepsykiskeproblemer.FlereafinterviewpersonerneiNuukønskedeatkommei

misbrugsbehandling,meningenvarblevetdettilbudt.Andreønskedeatfå

psykologsamtaler,hvilketderhellerikkevarmulighedfor.Noglefåinterviewpersoner

havdehaftsamtalermedsocialrådgiverenomderespersonligeproblemer.Omdette

fortalteenindsat,atdetvarsværtatstolepåenperson,somsamtidigvarrepræsentant

forsystemet:

”Firegangeharjegsnakketmedsocialrådgiveren.Jegfortaltedet…atjegerblevetmisbrugt.Deterførstegangjegharnævnttilandremennesker.Hunlovedemig,athunskalikkesigenoget,oghunskalhellerikkeskrivenogetihendeskontor.Hunharellerslovetmig.Såkommerdedervagterogsiger”Vivedduharproblemer,kanduikkesnakkemedos…”Såjegtrorhunharsagtdet,menhunlovedemigathunikkevilleskrive.Jegvilikkesnakkemedvagterneommineproblemer”.

Forenlillegruppeindsatteerdetaltafgørende,atderblevudarbejdeten

handlingsplan,ogatdepåetellerandetplanudviserenformforudviklinggennem

deresafsoning.Dettegælderdeforvaringsdømte,desomafsonertidsubestemte

domme.

Forvaringsdømteskalsenest3årefterdommenogherefterhvertandetårhave

spørgsmålomprøveløsladelseprøvetiretten.Hererdetvigtigt,atrettenoplever,den

domfældteerigangmedenudviklingsproces.Forvaringsdømteskalhavebeskikketen

bistandsværge,enpersonderskalholdesigunderrettetomdendømtestilstand,og

somsikreratopholdetogandreindgrebikkeudstrækkeslængereendnødvendigt

(Kriminallovens§163,stk.2).

ToafdeinterviewedeiNuukvarforvaringsdømte.Omhandlingsplanog

udviklingsforløbfortaltedeneneforvaringsdømte:

244

”Jegvariretteni2008,hvordetblevbesluttetatderskullelavesenhandlingsplan.Deterførstsketfortodagesiden[i2010].Sålangtidtagertingeneher.Vitalteom,hvadjeginteresserermigfor,hvadjegvil,omjegvilibehandlingformisbrug.Ogsåvarderogsånogetmed,atjegskullehaveenbistandsværge.Jegharellersspurgt,anstaltslederen.Hansigerbare”dukommerikkeud,dufårikkeudgang”[græder]Selvomjegharfåetentidsubestemtstraf,såharjegogsånogenrettigheder.Jegmådahavenogenrettigheder…”.

Denandenforvaringsdømteinterviewperson,derhavdeafsonetilængeretid,havde

helleringenbistandsværge,menhavdehaftdettidligere.Omdettefortalteden

indsatte:

”Jegharhaftenbistandsværge,somjegaldrigharset.Ogsåhavdejegenanden,enstuderende.Vimødteskuntogange.Detstoppedei2007.Ogsåharjegellersklagetoverdetilandsrettenogtilpolitimesterenudensvar.Jo,landsdommerensvaredemed,athannokskullehenvendesigtilanstaltslederen.Sidenerderikkesketnoget”.

Hellerikkefordennepersonvarderiværksatenplanforhvorledesetudviklingsforløb

kunneforegå.Denpågældendeudvisteforståelseforpersonaletstravlhed,men

savnedeatpersonalethavdestørrevidenomdesærligeregler,forvaringsdømteskulle

afsoneunder:

”Devedjoikkeengang,hvaddeskalgøre.Manfåraldrignogetatvide.Jegvedgodt,atdetermegetsværtatskullebehandle,nårmanharover60personer,atskulletænkepåogholdeøjemed.Såhvis34stykkererpåubestemttid,ogmanikkekenderreglerne.Detmåvistnokværemegetsvært,hvordandeskalforholdesigtildet”.

Enforvaringsdom–tidsubestemtanbringelse–erdenhårdestedom,mankan

idømmes.Dendømteharingenmulighederforatplanlæggesinfremtid,idetdeikke

ved,omdeskalværeianstaltetvistantalårellerrestenaflivet.Deresenestemulighed

foratfåfriererammergårgennemretten,påudtalelsefraanstalten.Meneftersom

dennegruppeindsattehovedsageligterblevetsendttilAnstaltenvedHerstedvester,

harmanidegrønlandskeanstalterringeerfaringerogforudsætningerfor,hvorledes

manskalforholdesig.SomanstaltsledereniNuukudtalte:

”Vierisådanengråzonemedsådannogentidsubestemtindsatte.Foroserdetheltnyt”(InterviewmedanstaltsledereniNuukd.10.5.10).

INuukvarderingenafinterviewpersonerne,sommenteatderfandtresocialisering

sted.Enindsat,dertidligerehavdeafsonetianstalten,menteatforholdenevarblevet

forringet:

245

”Dereringenresocialisering.Dufårikkeetlillehåbom,atdetskalgåbedre.Sidstegangjegvarher,derledteanstaltslederenefterjobtilos.Dererintetidag.Resocialiseringenfor10årsidenognu,altsåfor10årsiden,derviljegsigeatdenvarder.Derkomduogsåud,nårduskulleud.Tingenefungeredebare.Nufårduikkedetduharrettil.Dereringenresocialisering.Altsådetjegforstårvedresocialisering,deterjoatdukommervidere,kommerigang,måskefårfundetetarbejde,behandlingsmulighederformisbrug”.

DenneudtalelsestemmergodtoverensmedBrochmannsundersøgelsefra1997,hvor

enstordelafdeindsattehavdearbejdeudenforanstalten.Denindsatteforbandt

”resocialisering”medhjælptilatfindearbejde.Detsketevedentidligereindsættelse

for10årsiden,mensdennuværendeindsættelseblevoplevetsomrenopbevaring.

Ietstortomfanghardenåbneanstaltspilletfallitiforholdtilegneprincipper.Kun

halvdelenafdeindsatteiIlulissat,ogunderhalvdelenafdeindsatteiNuukharudgang,

mensdetkunerunder15‐20pct.afdeindsatte,somharbeskæftigelseudenfor

anstalten.Resocialiserendetiltagiformafudarbejdelseogopfølgningpå

handlingsplanerogbehandlingstiltageksistererietmegetlilleomfang.Deterderfor

megetsværtfordeflesteindsatteatfåopfyldtdenåbneanstaltsfornemmeste

principper:Atbevaretilknytningtildetomkringliggendesamfund,atforbedre

mulighedenforenkriminalitetsfritilværelse,samtatundgådeskadeligevirkninger,

somindespærringførertil.

16.Deindsattesverden

Degrønlandskeanstaltereråbneanstalterogtotaleinstitutioner,mensomdetfremgår

eranvendelsenafåbenhedtemmeligbegrænset.Spørgsmåleter,hvorvidtdetåbne

element,dertrodsaltmedtidenkanopnås,ogsåkanmindskekrænkelsesprocessens

følger.Elleromnetopdennepræmis,atafsonesideomsideundervidtforskellige

vilkår,harindflydelsepåoplevelserafkrænkelserne.

Vedindsættelseianstalttræderdeindsatteindienverden,hvoranstaltenskultur,

normer,formelleoguformellereglerergældende.Enverdendeskallæreatbegåsigi,

ogsomdemødermedforskelligeforudsætninger.Dererstorforskelpå,omenindsat

246

møderanstaltenforførstegangogskallæreattilpassesiganstaltensomgangsformer,

elleratderertaleomen”anstalts‐veteran”,somforventeratkunneindtagesin

tidligerepositionianstalten.Ogsåindsættelsesformen,omdenindsatteertilbageholdt

ellerdomfældt,kanhavebetydningfor,hvorledesdenpågældendereagererpåmødet

ogsidenhenvælgeratagereianstaltslivet.Ligesomdenenkeltespersonligeressourcer

harindflydelsepåtilpasningsstrategier.Endeligvilderværeforskelpånormerog

omgangsformerideforskelligeanstalter.

MedudgangspunktideindsatteserfaringerianstalterneiNuukogIlulissatvildette

kapitelsættefokuspåtilpasningsstrategier,socialiseringsprocesseroghverdagsliveti

detoanstalter,samthvorvidtogihvilkenudstrækningkrænkelsesprocessengenfindes

hosdeindsatte.

16.1Modtagelsesproceduren

Ialleanstaltererderenformelmodtagelsesprocedure,nårennyindsatankommer.

Derafholdesenankomstsamtalemedenanstaltsbetjent,hvorderbliverindsamletdata

omdenindsatte;familieforhold,nærmestepårørende,helbredstilstando.lign.Den

indsatteskalafklædesigalttøjetsomundersøges,personligeejendelebliver

gennemgået,ogulovligeeffekterellerstørrekontantepengesummerbliverinddraget

ogopbevaretafanstalten.Derblivertagetfototiljournalbladet,ogdenindsattebliver

oplystomanstaltensregleroganmodningssedlen.Herefterbliverdenpågældende

anvistencelle,hvorderskalkvitteresforeffekter,ligesomderogsåinogleanstalter

bliverudleverettallerken,krusogbestik,somderskalkvitteresfor.Iløbetafnogle

dagebliverdennyindsattekørttillæge,hvorderblivertagetprøverforHIV,hepatitis

ogtuberkulosesamtomvedkommendekantåleantabus.Inogleanstalterbliverder

vedankomstsamtalenudpegetenkontaktperson,mensiandreanstalterskerdetførst

påetseneretidspunkt.Selvomdeoverordnederammeriprincippeterens,kan

modtagelsesprocedurenafvigefraanstalttilanstalt,ligesommedindsattesmodtagelse

afnyindsattekanvariere.

247

Såledesfremstårmodtagelsenidenåbneanstalt,somvardenhentetfraGoffmans

beskrivelseafdentotaleinstitutionsmodtagelsesprocedure.Detførsteskridtindi

anstaltenstartermedenafklædning.Afklædningaflegemetogafklædtdethidtidige

livsrollerognetværk.Ogmeddettestarterdet,hvordennyankomnemedGoffmans

ord”ladersigformeog”kode”tiletobjekt,derkanputtesindiinstitutionens

administrativemaskineri…”(Goffman1967:20).Denvidereindrulleringianstalten

foregårfratreforskelligeniveauer:Nyindsatiisolation,nyindsatilukketafdelingeller

nyindsatmedfællesskab.

16.1.1Detførstemøde–indsatiisolation

Forenstordelafdeindsatte,særligtiNuuk,foregårdenførstetidianstaltensom

tilbageholdtiisolation.Somdetfremgikafjournalstudiethavdemindst22afde73

indsatteiNuuk,juni2010startetderesnuværendeanstaltsopholdiisolation,mensdet

ikkefremgikafjournalerneiIlulissat,hvormangederdérhavdeværetiisolation.

Blandtde35interviewpersonerhavde15personeriNuukogéniIlulissatpåbegyndt

anstaltsopholdetiisolation.Samtligeinterviewpersoner,somvartilbageholdtforhash‐

kriminalitet,havdeværetiisolation.Deøvrigesyvinterviewpersoner,somhavde

værettilbageholdtiisolation,varisagerompersonfarligkriminalitet,hvorafdefem

vartiltaltsomenestegerningsmandisagen.Forde16interviewpersonergjaldt,atde

kortesteisolationsperiodervarmellem7og14dage,mensdenpersonmedden

længsteisolationsperiodehavdesiddetisolereti109dage.

FremtilennyRetsplejelovforGrønland(RetsplejelovforGrønland,jf.Lovnr.305af

30.april2008)trådteikraft1.januar2010,vardetoptilpolitietatvurdere

forholdsreglerfortilbageholdelse.Dogheddet,atentilbageholdtikkemåtte”holdes

afsondretfraandremenneskerelleriøvrigtundergivesindskrænkningerividereomfang

endhensynettilsikringenaftilbageholdelsensformålelleropretholdelseafordenog

sikkerhedianstaltengørdetnødvendigt”(dagældendelovomrettensplejeiGrønland,

jf.Lovbekendtgørelsenr.99af21.marts1984,kap.5,§18d).Ienartikeliden

grønlandskeavisSermitsiaq,udtalerGrønlandsvicepolitimesteri2009,atbegrebet

isolationikkeeksistereriGrønland,men”hvisderermedgerningsmændellermistænkte

248

medgerningsmænd,somsiddertilbageholdtsammested,kanmanivissetilfældebeslutte,

atdeikkekankommetilattalemedhinanden…dettekanindebære,atpersonernei

periodermåopholdesigienerum”(Sermitsiaq17.april2009).Fra1.januar2010erdet

retten,derpåanmodningfrapolitiet,bestemmeromenpersonskaltilbageholdesi

isolation(RetsplejelovforGrønland,§373).Hvorvidt”isolation”erdenkorrekte

juridiskebetegnelseihenholdtildendagældenderetsplejelovændrerikkeveddet

faktum,at16interviewpersonerogmindst30pct.afNuuksindsattejuni2010er

startetderesanstaltsopholdsomindespærredepåca.sekskvadratmeterudenkontakt

medandremennesker.

IIlulissatforegårtilbageholdelseiisolationvedatdenindsattelåsesindeienaf

cellerneihovedbygning,såfremtdetermuligtienaf”kvindecellerne”medbadog

toilet.INuuklåsesisolanterindepåencelleienafdetolukkedeafdelinger.Dermed

kandeleafgruppeniafdelingenværetlåstinde,mensdeøvrigeharfællesskabogmå

opholdesigiopholdsstueniselskabmedandreindsatte.Isolanternekanfraderes

cellerhøreafdelingensøvrigeindsatte,ogdetermuligt–menforbudt–attalemed

demgennemdøren.Isolanterneskaldagligttilbydesatkommepågårdtur;detvilsige,

atdeledsagesudigårdenoglåsesindeidetlille”bur”,sombefindersigigården.Hvis

isolanterskalibad,påtoilettetellersavnernoget,måderingepåklokkenogafvente

personalet.Vedbadogtoiletbesøgellergårdturskaldeigennemopholdsstuen,

hvormeddeserafdelingensandreindsatte,menikkemåtalemeddem.Toiletbesøg

skerunderovervågningaftovagter,somlåserdepågældendeindepåbadeværelset,

hvorfradesåigenmåringepåklokken,nårdeskaltilbagepåderescelle.Tregangeom

dagenfårisolanternebragtmadindpåderescelle.

Somalleøvrigeindsatteskalisolanterneigennemanstaltensmodtagelsesprocedure.

Detvardefærresteafdeindsatte,somkunnehuske,hvemsomtogimoddemi

anstalten.Forde15personeriNuuk,somstartedederesopholdiisolation,synesdetat

væreetgennemgåendetræk,atdefandtinformationsniveauetmangelfuldt.

Nedenståendecitaterereksemplerpåisolantersoplevelserafdetførstemødemed

anstalten:

249

”Jegkomind,såblevjegvisiteret.Minetingblevvisiteretheroppe,dervarikkenogensomfortaltemignoget.Såskullejegindtilcellen,ogsålåstededøren.Såsadjegderheltalene,ogjegskullebaretrykkepåknappen,hvisjegskullepåtoilettet”.

”Dajegkomhertil,skaljegtagemittøjaf–altsammen,indeikontoret.Politietharellersligeundersøgtmig.Vagterne,detvartomænd…Politietharligegjortdet,såtagerjegalttøjetaf.SånårdeerfærdigegårvitilSikret,ogsålåserdebare.Deharikkefortaltmig,hvadtidvispiser,hvorlangtidjeghargårdturogsådannoget.Ingenting.Ikkeenskidom,hvaddererreglerom”.

”Deundersøgte,hvadjeghavdemedaftingherned,ogsåskullejegsmidetøjetderoppeivagtstuen,detvardet”.

Påspørgsmålom,hvilkeoplysningerhanfik,oghvordanhanfandtudafhverdagens

rutiner,svaredesammeperson:

”Jegfikdaikkenogetatvide.Ogdererdet,atjegerstædig,jegspørgeréngang.Dekommerindogspørger”skalduhavevaskettøj?”Dajegikkeharformegettøjmed,spørgerjeg,hvornårjegkanfådetigen.Jegvedjoikkeomdeharvaskeriher,jegkenderikkesystemet.Detvidstedeikke,jamensåskaljegikkehavevaskettøj.Såviljegvasketøjselv.SåjegvaskedetøjialdentidjegvaroppeiSikret,ihåndvasken.Såspørgerde”Vilduibad,dukankommeibadidetogdettidsrum”.Jamensåsigerjeg,atjeggernevilibadkl.9.”Detkanduikke,duskalgøredetindenkl.7”.Ogsåbliverjegstædigigen.Såsigerjeg,dekanrendemigirøven,såvaskerjegmigihåndvasken.Ogdekomogspurgteomjegvillepågårdtur,jegsagdenej.Jegskalikkeudidetderbur,somjegsynesertilaber.Allesammensidderherogkanse…Såjegvarikkeudeideder109dageiisolation,kunhvisjegvarirettenellerpåpolitistationen.Ogjegfikikkenogetatvide”.

Enkelteisolanterhavdedogtaltmedpersonalet,udendetdecideretblevopfattetsom

enoplysendesamtale:

”Jegblevbaresatindpåkammerettilatstartemed.Såsagdede,”dukommersnartindogskalsnakkemednogen”.Jegkomsåogsåindogsnakkedemedengrønlandskdame,enanstaltsbetjent.Hunforklaredemig,atmanskalopføresigordentligt,ogjegkunnestartemedatvaskegulvforatfåtidentilatgå.Oglavearmbøjningerogmavebøjninger.Oghuntilbødmigenbibel,hvisjegmangledenogetatlæsei,ogjegsagdenejtak.Detharjegikkebrugfor”.

Mensdeinterviewedegavudtrykforenmangelfuldmodtagelsefraanstaltssystemet,

såsynesderatværeetfastmodtagelses‐ritualdeindsatteimellem.Selvom16

interviewpersonerstartedederesanstaltsopholdiisolation,vardetalligevelfra

medindsatte,deindhentedevidenomanstaltensformelleoguformelleregler,

hverdagensrutiner,oghvemdersadianstaltenforhvad.Forisolanternestarterden

førstekontaktgennemdøren,enkontaktderholdernogleoppeogandrenede,men

somforberederdempådetlivderventer,nårdørentilmerefællesskabåbnes:

”Dederregler,demfikjegefterhåndenatvide.Determedfangerne,derlærtemig…Debankedepå,såsnakkedevigennemdøren.Debankerpå,ogsåsigerde”Hvadhardulavet?”,såsigerjeg,

250

”jegharlavetdetogdet”.Såsigerde,”skalduhavenoget?”,såsigerjeg,”ja,jegtrængertilatrygeenfed”.Såsigerde,”OK,baretagudtilWCet,såskalvinoklaveentildig”.Såplejerjegatrygederude”.

Enandenfortalteligeledes:

”DajegkomtilSikret,såbankerenafdeandreindsattepådøren,”hardudetgodt,nårduvilsnakke,såkommervi.”Ogsåvarderandreindsattesomspurgteomjegmangledenoget.Jegmangledealt,kaffeogcigaretter”.

Mangeafdeindsatte,somhavdesiddetiisolationfortalte,hvordanderesmedindsatte

beredvilligtskaffededemlovligeellerulovligesager.Kaffe,dvd’erogcigarettererikke

ulovligeeffekterforindsatteiisolation,ogdissegoderkunnemuligvisogsåopnås,hvis

dehavdehenvendtsigtilpersonalet.Endelafdeinterviewedesyntesdogfuldstændig

athaveopgivetdennemulighed,istedetsattededereslidtilmedindsatte,somaf

forskelligefantasifuldevejefikleveretdeønskedeting.

Kontaktenmedmedindsattegennemdørenvarmedtilatholdemodetoppehosnogle

afdetilbageholdteiisolation.Deflestegavudtrykfor,atisolationsperiodenhavde

væretsærdelespinefuld,oghvorstorbetydningdethavdehaftfordem,atmedindsatte

veksledeetparordtildempådenandensideafdøren:

”Detvargodtformig,atjegkunnesnakkelidtmeddem.Nogengangestodjegdetmesteafdagenveddørenoglyttede.Ogsånårdeendeligsnakkermedmig,såsnakkervimåske10minutterellertilvibliverafbrudtafenvagt”.

Mensnogleindsattestøttedederesmedindsatteiisolation,varderenkelte,somgik

skridtetvidereideresopbakning:

”Ham”Pavia”varenrigtigstorhjælp.Jeggrædnæstenhverdagicellen,jegkunneikkeholdedetud.Såhanvarenrigtigstorhjælp”.Annemette:Komhantildørenogsnakkede?

”Ja,elleråbnededen.Duharmåskeset,athanplejeratåbnedøren.Altså,”Pavia”detføles,fordihanharhjulpetmigrigtigmeget,detfølessomomhanerenafminebedstevennernu”.

Undermitfeltarbejdeidelukkedeafdelinger,overværedejegenkeltegange,hvordan

nogleindsattemedforskelligehjælpemidler,varistandtilatlåseoptilenisolant.Mens

dørenvarulåstskiftedesdeandretilatholdevagt.Dørenkunneværeulåstifleretimer

ellerblotiganskekorttid.Såsnartdersåsenlysstribeunderdørentilvagtstuen,gik

altingmegethurtigt;isolantenblevlåstinde,ogdeøvrigeindsattesprangindpåegne

cellerellersattesigmedettilfældigtspilkort.Dermedsåaltroligtud,nårenvagtlåste

251

optilafdelingen.Motivetfordeikke‐isoleredetilatlåseopforenmedindsatiisolation

syntesforskelligt.Kunienkeltetilfældesomovenforvardetmitindtryk,athandlingen

udsprangafmedfølelsemeddenisolerede.Langthenafvejensådetudtilatmotivet

vardrevetafkedsomhedoghåbetomatskabelidtspændingihverdagen.Ligesomdet

ogsåsåsatenisolant,dervargengangerianstaltenogmåskehavdeenformfor

magtposition,tildelskunnepålæggemedindsatteatåbneforhanscelle.

Nogleisolanteroplevededetførstemødemedmedindsattesomenhurdle,derskulle

overvindes.Detvarskamfuldtatskullebevægesigudpåfællesarealet,overvågetafto

vagter,foratkommeibadellerpåtoilettet.Deføltesigudstilletiensårbarsituation:

”Jeghavdedetforfærdeligt.Forde…demdervarher,debankedejopådørenogskullehørehvadjeghed,oghvadjeghavdegjort.Detvarligesomatbliveskændet…detvarforfærdeligpinligtoghårdt.Jeghavdedetsådan…skamfuldt.Mensjegsadiisolationhavdejegjosetdemudenathavetaltmeddem,nårjegskullepåtoiletellerpolitistationenogsådannoget.Sådajegfikfællesskab,såvarjegsådanskamfuld.Jegbarekiggedenedijorden,havdeikkekontakt”.

Deterikkekunønsketomathjælpeenisolantinød,derdrivertildenførstekontakt

gennemdøren.Detsomfornogleindsattevaropbakningiisolationsperioden,kunne

forandrefådenheltmodsatteeffekt.Personer,derertagetformisbrugafbørn,

voldtægtoginogletilfældedraberikkevelansete.Hvisderermistankeomensådan

forbrydelse,kandenførstetidiisolationsynesmegetvoldsom:

”Dechikaneredemeget.Bankedepådøren,råbtejegskulledøogsådannoglesmædeord.Ogdajegkomudblevjegrippetihalsen,fikbank,komtilskadeiryggen…Vagterneopdagededetoverhovedetikke”.

SomiGoffmansanalyseafdentotaleinstitutionopleverindsattevedindtrædelsei

Grønlandsåbneanstalterogsåenrækkenedværdigelser,ydmygelserogkrænkelseraf

personligheden.Fordesomstarteropholdetiisolationerkrænkelsesprocessentotal.

Deikkeblotberøvesrollerfradethjemligemiljø,menberøvesalfrihed,sanseindtryk

ogkontakttilandremennesker.Menskontaktenmedmedindsattegennemdørenkan

holdemodetoppefornogle,kandetforandreværeskamfuldt.Ogdetatmedindsatte

eristandtilatlåseisolantersdørop,kanbetydedenpågældendetotaltmister

personligsikkerhed.

Samtligeinterviewpersonergavudtrykfor,atdehavdeoplevetperiodeniisolation

somsærdelespinefuldogpsykisknedbrydende.Toafdeinterviewedehavdeforsøgt

252

selvmordiisolationsperioden,ogblandtdeøvrigefortaltecirkahalvdelen,atde

undervejshavdehaftselvmordstankerellerovervejelseromatskadesigselv:

”Bareforatkommeud,ikk’…såtænktejegellersomjegkangørenoget,omjegkanbrækkeminarmellermitben,såjegkanseminfamilie”.

Mensenandenfortalte,athanvarparattilat”indrømmedrabetpåKennedy”foratfå

åbnetsindør.Undermitopholdidelukkedeafdelingerkunnejegfølgenogleaf

isolanterne,nårdeblevhentetudtilgårdtur,toiletbesøgellerafhøring,hvordeiden

forbindelseblevfulgtgennemopholdsstuen.Hosnogleafpersonerneobserveredejeg

fysiskeændringerovertid.Defaldtsammenikroppen,hudenblevgrålig,stemmen

forandredesig,ogdetvarsometlysiøjneneblevslukket.Fireafdepersonerder

havdeværetiisolationfortalte,atdeefterfølgendehavdefåetordineretberoligende

medicin,ogenenkeltfortalte,atdetvarenlæge,derefter79dagemåttebringe

isolationentilophør.

Atanbringelseiisolationerpsykisknedbrydendeerikkenyviden.Ifølgecand.psych.

IdaKochvisteenrækkeamerikanskestudiertilbagei1950erne,atsansemæssigog

socialdeprivationførtetilbådekognitiveogfølelsesmæssigeforstyrrelserogiværste

faldpsykisksygdom.Ligesomstudierafregimer,deranvendertortur,viser,atisolation

ersærdeleseffektivttilatfrembringetilståelserognedbrydefangerne(Kochm.fl.

2003:314).

IartiklenIsolasjoninorskefengslerSkattebetalerfinansierttorturgennemgårMikkel

Haugerudenlangrækkestudierfra1950erneogfremtil2000‐talletaf

isolationsfængslingensskadeligevirkninger.Herafsynesdetsærdeles

veldokumenteret,atblandtdekortsigtedereaktionerpåisolationses:Svækket

hukommelse,koncentrationsbesvær,angst,forstyrrettidsoplevelse,søvnproblemer,

talesvækkelser,vrangforestillingeroghallucinationer,mensfysiskereaktionersom

hovedpineogmuskelsmerterogsåerkonstateret.Somreaktionherpåhandler

personerneblandtandetmedselvdestruktivadfærd,selvbeskadigelse,medicinbrugog

brugafillegalerusmidler(Haugerud2011:38‐40).

Blandtdemerelangsigtedeskadevirkningersesenreducerettolerancetærskeli

forholdtilsocialkontaktogsocialeindtryk,svækkedesocialefærdighederogreduceret

253

selvforståelse.Dertilkommerenøgetrisikoforudviklingafpsykiskelidelserogøget

selvmordsrisiko,samtrisikoforatudvikleellerforøgeetstof‐/alkoholmisbrug(ibid.).

Deteraltsåforbundetmedsærdelesalvorligekonsekvenserfordenenkeltespsykiske

helbred,atplacereenpersoniisolation.Samtidigerdertaleompersoner,somendnu

ikkeerfundetskyldige,hvordetiethvertretssamfundmågælde,atenhvermåanses

somuskyldig,indtildetmodsatteerbevist.Somnævntiforbindelsemed

journalstudiet,harFN’sogEuroparådetstorturkomiteersiden1990ernerettetstærk

kritikmodanvendelseafisolationsfængslingiDanmark.Detteførtemedenlovændring

ijuli2000tilenopstramningireglerneforbrugafiisolationiDanmark.IGrønland,

hvorretsområdethørerunderdetdanskejustitsministerium,harbrugenafisolation

væretudeafkontrolfremtil2010,idetdetudelukkendevarpolitietsbeslutning,omen

personskulletilbageholdesiisolation.

PolitimestereniGrønlandertilfredsmed,atdetidageroptildomstoleneatbeslutte,

omdererbegrundelseforatindsattetilbageholdesiisolation.Menhanmenerdog,at

politietharværettilbageholdendemedatanvendeensåindgribendeforanstaltning:

”Rentpraktisksåervimeget,megettilbageholdendemedatfåfolkisoleret.Vivedgodt,atdetervirkelighårdtatværeisoleret.Omvendtsåerderbarenoglesagstyper,hvorenisolationerpåkrævet.Determegettypiskinarkosagerne.Inarkosagernehvordermegettypiskerbagmændpåfrifod,ogdetersåødelæggendeforefterforskningen,hvisderkomnogetud.Detersåminerfaring,atviholderperioden,hvordeerisoleret,nedetilsåkortsomoverhovedetmuligt”(Interviewmedpolitimesterend.3.8.10).

Samtligeinterviewpersoner,derhavdeværettilbageholdtforhash‐forbrydelser,havde

idenforbindelseværetiisolation.Sammenholdtmedpolitimesterensudtalelse,kunne

detligneenfastpraksishospolitiet,attilbageholdepersoneriisolation,nårdeer

mistænktihash‐sager.Forpersonertilbageholdtforpersonfarligkriminalitetkunne

brugenafisolationinogletilfældevirkemereuforklarlig,særligtidesagerhvorder

kunvaréngerningsmand–somhavdetilstået.Såledesfortalteenperson,athanselv

havdemeldtsigtilpolitiet,hvorefterhanblevtilbageholdtiisolation.

Fornyindsatteiisolationerindtrædelseianstaltendenultimativeberøvelseafroller,

frihed,kontakt–ogliv.Afklædningenentotal.Nårdørenåbnesogennytidmedmere

fællesskabbegynder,erdetimangetilfældepsykisknedbrudtepersoner,derskal

forsøgeattilpassesiganstaltensnormerogkultur.Enkultur,somdeharfåetden

254

førsteintroduktiontilafmedindsattegennemenlukketdør,ogtilhvemdenårdøren

åbnesinogletilfældeståritaknemlighedsgældtil,ogiandretilfældeerblevetbanket

påpladsaf.Herfraerkimenlagttildeførstealliancer,sympatierogantipatier,ogden

vidererangordenianstaltenshierarki.

16.1.2Detførstemøde–indsatilukketafdeling,anstalteniNuuk

Mensfeltarbejdetforegik,varanstalteniNuukdenenesteaflandetsanstalter,som

havdelukkedeafdelinger.ForstørstepartenafdeindsatteiNuuk–ifølge

anstaltslederenca.90pct.–gårvejenindianstaltenviaetopholdafkortereeller

længerevarighedienafdetolukkedeafdelinger:SikretAfdelingeller

Arrestafdelingen.Udafde28interviewedeiNuukerdetkuntopersoner,somer

startetderesopholdienafdemereåbnefællesskabsafdelinger.25afdeinterviewede

startedederesopholdsomtilbageholdte,menstrepersonervaroverflyttetfraandre

byerogallerededomfældtvedindsættelseniNuuk.

Atindsattestarterderesanstaltsopholdsomtilbageholdte,betyderatdebliverbragttil

anstaltenafpolitiet.Nogleindsatteharsiddettilbageholdtienperiodeipolitiets

detention,mensandreblotharværetforbipolitistationentilafhøring,indendebliver

indsatianstalten.Selvomdetilbageholdtealleredeharværetigennemenformfor

modtagelsesprocedurehospolitiet,skaldedogogsåigennemanstaltensmodtagelse.

DetvargenereltfordeindsatteiNuuk,atdeikkehuskede,hvemdertogimoddem,

ligesomdeflestegavudtrykfor,atdesavnedeelementæreoplysninger.Enindsat

ankomtilanstaltensomdomfældtfraandenby.Vedkommendevarankommetmed

politikutterentidligtommorgenen,ogskulleianstaltforførstegang.Selvomhun

skullestarteienfællesskabsafdeling,blevhuniførsteomganganbragtpåenafde

lukkedeafdelinger.Hunoplevedemodtagelsenmegetforvirrende:

”Jegsyneshendederdamen[anstaltsbetjent]varhøflig,menhunharmegetatlave.Såsagdede,atdencellevaroptagetligeforøjeblikket,ogjegskullebarevente.Førstkomjegivagtstuen,ogsåsagdedeatjegligekunneventelidt.Såvistedetsig,atjegsadiSikretAfdeling,opholdsstuen.Ogjegsadderogklokkenblev7,ogsåstoddemfraSikretop.Sådavagterneskulletilatlukkedørentilvagtstuen,sagdejeg”Hey,hvadmedmig?”.Jamen,jegskullesletikkeværeder.SåtogdemigmedheropiafdelingA.Såmåttejegsiddeheretellerandetsted.Jegvartræt,bådenhavdejo

255

vippetmegethertil.Såfikjegdenhercelle,mendetermegetforvirrende,hvorjegskalhenvendemigomforskelligeting,hvorkantinenerforeksempel…”.

Andrehavdemodtagetlidtflereoplysningervedindsættelsen.Enindsatfortalte:

”Detførstedesagde,varatdeskullefindeetrumtilmigiSikret.Detmansågør,determanskalstrippe,altsåheltnøgen.Såskullejegbareviftemedundertøjet,ogsåtagetøjetpåigen.Sågennemgikdemegethurtigtreglerne,ogsåvardetindiSikretAfdeling.Senerefikjegudleverethusreglerne,somjeglæsteetpargangeforatfåtidentilatgå”.

Dajegstartedemitfeltarbejde,ønskedejegatgåsammevejgennemanstalten,somde

flestenyindsatte.Derfortilbragtejeghovedsageligtdenførstetidsammenmed

indsatteidetolukkedeafdelinger.Nogetafdetførstejegbemærkedevar,sålidt

kontaktdervarmellempersonaleogindsatte.Personaletkomindiafdelingerneom

morgenenforatlåsecellerneoptildeindsatte,somhavdefællesskab.Ogomaftenen

blevdelåstindeigen.Tregangeomdagenvarder”optælling”,hvortovagterudstyret

medblokogpentalteop,atalleindsattebefandtsig,hvordeskulleogsamtidig

noterede,hvemdervillepågårdturmm.Medjævnemellemrumblevderforetaget

razziapåenellerflereceller,hvorvagternegennemgikcellenforulovligegenstande.Af

enellerandengrund,erdetaldrigsketmensjegharopholdtmigiafdelingen,menpå

beggelukkedeafdelingerfortaltedeindsatte,ateftermitførstebesøgvarderblevet

foretagetafdelings‐razzia,hvorsamtligecellerogfællesrumvarblevetundersøgt–

hvilketdeikkehavdeoplevetfør.

Vedmåltidernekometparvagterindogafleveredemadifællesstuen.Hvisenisolant

skullepåtoilettet,hvisenindsatvilleaflevereanmodningsseddel,ellerhvisjeg

ønskedeatkommeudfraafdelingen,blevdertrykketpåklokken.Selvomafdelingerne

venderdirekteudtilvagtstuengikderoftelangtid,opmodenhalvtime,førderblev

reageretpåkaldet.Dettetilstorprovokationfordeindsatte,særligthvisdekunne

høre,vagternetaleivagtstuen.Såblevderråbtogsparketpådøren,indtilvagterne

låsteopogformanededemomatforholdesigroligt.Detertvivlsomt,ompersonaleter

opmærksommepå,hvorlydtderermellemSikretAfdelingogvagtstuen,eftersomde

underetpersonalemødeenfredageftermiddagpludseligbrødudilatterogklapsalver.

Indefradenlukkedeafdelingkunnevihørevagterneråbe:”Vivilha’øl,vivilha’øl”.En

underligoplevelseaftovidtforskelligeverdner,derudspilledesigpåhversinsideaf

væggen.Ogpåsinvisvardenneoplevelseetmegetbilledligtudtrykfordet,som

256

Goffmanbeskrevsomdentotaleinstitutionsparallelleverdner:Pådenenesideaf

væggenleverengruppemenneskerderesfuldelivitotalafsondrethedogfuldstændig

afhængigafdemennesker,somsidderpådenandensidevæggen.Vedsidenafsidder

engruppemenneskerubekymretogpjatterom,hvemderskalbetaledennæste

fyraftens‐øl.

Nårvagternekomindtilafdelingerne,gikdeofteblotigennemopholdsstuenudenat

hilseellersepådetilstedeværende,forblotatudførederesærinde.Fågangekomen

vagtindiopholdsstuenogsattesigkort,somregelforatholderygepause.Mendet

sketedog,atvagterkomindogtogetspilskakelleretspilkort.Detvarsomregelde

sammevagter,oglangtfraendagligbegivenhed.Nårdervarvagteridelukkede

afdelinger,ændredestemningensig.Detvarsomomafdelingen”holdtvejret”,ogde

indsattevirkedemereufrie.

NårennyindsatkommertilSikretAfdelingellerArrestafdelingen,hvadend

vedkommendeharfællesskabellereriisolation,forsøgerdeøvrigeindsattehurtigst

muligtatfindeudafhvemvedkommendeer,oghvadhanellerhunskullehavebegået.

Dengrønlandskebefolkningerenlillebefolkningmedstorenetværk.Sandsynligheden

foratmankenderennyindsatogvedkommendeseventuelleofferforforbrydelseer

stor.Gamleskolekammeraterogfamiliemedlemmergenfinderhinandenianstalten.

Ligesomnyhedenomenbegåetforbrydelsegårsomenløbeildgennembyoganstalt,så

nyhedenofteerfremme,førdentilbageholdte.MensjegtilbragtetideniSikretAfdeling

varenafdeindsatteendagvældigulykkelig,fordietnærtståendefamiliemedlemvar

blevetdræbt.Senerepådagenfortaltehansmedindsattemig,atderaftenenførblev

indsatenisolantinabocellentildenulykkeligemand.Hansmedindsattefandthurtigt

udaf,atdennyepersonvartilbageholdtfordrabetpåfamiliemedlemmet.Detlykkedes

dematinformerevagtpersonalet,såisolantenkunneflyttestilnaboafdelingen,før

pågældendeselvblevopmærksompå,hvemhanhavdefåetsomnabo.Såledesvarder

pådaværendetidspunktopbyggetenomsorgogsolidaritetmellemdeindsattei

afdelingen.

257

Hvisennyindsatikkeønskeratfortælle,hvorforhanerder,vækkesmistankenhosde

andre.Flereindsattefortalteom,hvordandesatteindoverforde,sommåttevære

undermistankeforseksualforbrydelser–ogisærliggradrettetmodbørn:

”Viholderdemvækfragruppen,sådanvækfraos.Dervaren,hanhavdemisbrugten4årigpige.Altsåvilåstehamindepåhansværelse,forhanmåikkekommeud,fordivimistænkerham,menhannægter.Sålavervirazziapåhansværelse,ogfandtpapirernefrarettenogkunnese…Ogsåhamder,hambankedevi”.

Atindsattedømtellertilbageholdtforseksualforbrydelsererugleseteretvelkendt

fænomenifængselsforskning.SåledesbeskriverLindaKjærMinkeisinph.d.‐

afhandling,hvorledeshunoplevedeatindsatteietlukketfængseldømtfor

seksualforbrydelserforsøgteatundgåatfremvisedomsudskriftero.lign.til

medindsatte.Hvorefterafdelingenstalsmandpressededenpågældendetilatfremvise

sinepapirer.Hvisikkedetskete,villeafdelingensøvrigeindsattebliveinformeretog

viaenafstemningafgøre,omvedkommendekunneblivepåafdelingen(Minke2010:

127).

Forudforindsættelsenharflereafdeindsattegjortsigtankeromutryghedogmødet

meddeandreindsatte:

”Jegføltemigutryg,jegvarblandtkriminelle.Jegharikkeværetvanttilsådannoglesteder…detvarhårdt”.

”Manhavdesådanenangstindimellem,menjegvænnedemigtildet”.

”Manharjohørtsåmegetomvoldogaltdetderhashmisbrug.Såjegtænktebare,atgøreligesomdedertreaber,dererenderholdersigforørerne,ogenderholdersigformunden,ogenderholdersigforøjnene.Ogsåbarelevemed,såskulledetjonokgå”.

Detvardogikkebekymring,deroptogallenyindsatte:

”Jegglædedemigbaretilatlæredematkende,demderiArresten”.

Altimensdenyindsattesocialiseresindianstalten,erlivsnerventilderessædvanlige

livfordeflesteskåretovermedøjeblikkeligvirkning.Somtilbageholdterdetde

færreste,somistartenafderesindsættelsemåmodtagebesøgellertelefonere.Dermed

misterdeforentid,deroller,somdemåttebesiddeiverdenudenfor.Mangegørsig

tankeromfamilien,udsigttilatkunnemistearbejdeogdermedmåskeogså

personalebolig.

258

Hosnogleafdenyindsatteoplevedejeg,atdetilenbegyndelsehavdebrugforat

positioneresigsomanderledesenddeøvrigeindsatte.Nårdemødtemigogforstod,at

jegikkevarindsat,lådetdempåsindeatfåmigtilatforstå,atdeikkevar”rigtige

kriminelle”.Devillemegetgernetaleomderessynpåmedindsatte,omhvaddermåtte

væregåetgalt–ideandres–opvækst,sidendevarhavnetianstalten,oghvilke

behandlingsmetoder,defandtbrugbare.SammeerfaringsynesTomasUgelvikatgøre

sig,idethanisinph.d.‐afhandlingÅværeellerikkeværefange,beskriver,hvorledeshan

oplevede”Jegerikkesomdeandrefanger…”,varetgennemgåendetemaimangeafde

samtaler,hanførtemedindsatte(Ugelvik2010:214).TilforskelfraUgelvik,vardet

minoplevelse,atlangtdeflesteovergavsigtilderesskæbnesomindsat,ogmedtiden

ændredederessprogbrugsigfraatomtalemedindsattesom”deandre”,tilatdetalte

omindsattegruppensomet”vi”.

Deflesteafinterviewpersonernegavudtrykfor,atdeidesmålukkedeafdelinger

efterhåndenfaldtindirytmenmedderesmedindsatte,somdekaldtefor

”menneskelige”,og”flinkefolk,detbareerklikketforiendårligbrandert”.Idenførste

tidianstaltenleverde6‐8personersammenstortsetudenkontakttilomverdenen.

Manfinderindisinrolle,opbyggerenformforhverdag,opnåretstrejfaftryghedog

frademereerfarneindsattelæresanstaltensregler–bådedeformelleogdesom

herskerblandtindsatte.

Tidenidelukkedeafdelingererlang.Dererfåudfoldelsesmulighederudoverskak,

kortspilogTV.Desomønskerdetkandoganmodeomatkommeitræningslokalet,

somdemåbenytte,hvisikkeindsattefraandreafdelingererder.Ellerserdagenkun

brudtopaflidtmorgenrengøring,måltiderogvagternesoptælling.Dermedharde

indsatteherrigeligtidtilatlærehinandenatkende,samtkastesigovermereeller

mindrelovligeaktiviteter.Derbrugesendelenergipåatskabekontaktmedde,som

sidderiisolationogevt.skaffefornødenhedertildisse.Derudoverforsøgesderat

skabekontaktgennemvinduettilnaboafdelingen.Detoafdelingerliggervinkelretpå

hinanden,detbetyderatmanfraArrestafdelingensopholdsstuekanseovertilfireaf

cellerneiSikretAfdeling.Herfrabliverdersignaleretmedhåndtegnogråbtgennem

udluftningslemmen,dersidderovervinduerne.Dennekontaktgørdetmuligtogsåatfå

overblikover,hvemderbefindersigpånaboafdelingen.

259

Mangenyankomnerammesafdesperation,rastløshedellerapatioverdensituation,de

befindersigi.Hvorflere,særligtafdeunge,reagerermedvoldsommeudbrud,råbenog

sparkpådøreogvægge,mensandreforsøgeratsovetidenvæk.Detenesteinputfra

verdenudenforerdenugentligetelefonsamtale,denævnteulovligeaktiviteterog

kontakttilpersonalet.Vagternestilstedeværelseiafdelingerneerperiferogbestår

udelukkendeafkontrolellersomenvejtilatfåopfyldtnoglebehov.Såledeserdet

vagterne,derkangivetilladelseellerafslagpåtelefonsamtale,træningellerindkøb.Det

ervagterne,derkommermedmadoggennemførergårdture,ligesomvagternedukker

opforatlaveoptællingellerforetagerazzia.Vagternesadfærdersomoftestneutralog

kontrollerende,ogdeundgåratopbyggesærligerelationertilindsatte.Denperifere

tilstedeværelseafvagtergiversamtidigstærkeindsattemulighedenforatværedem,

dersætterdagsordeneniafdelingen.Detbliverderesregler,somnyindsattelærerat

leveefter,ogsvageindsattekanoplevekrænkelseafdenpersonligesikkerhed.

Gennemtidenilukketafdelinglærerdenyankomneandremedindsatteatkendeismå

grupperafgangen.Dehøreromformelleoguformelleregler,lærersmåtricksog

erfarerdenusynligebarrieremellemvagtogindsat.Såledesfungererdesmålukkede

afdelingersom”væksthuse”foroplæringidenrette”anstaltsånd”,hvorfradelærerat

begåsigidetvidereanstaltsforløb.

16.1.3Detførstemøde–indsatifællesskabsafdeling,anstalteniIlulissat

DeterkunganskefåderstarterderesanstaltsopholdienfællesskabsafdelingiNuuk,

mensnyindsatteiIlulissat,hvadenddeertilbageholdteellerdomfældte,idenførste

tidborianstaltenshovedbygning.Herernipladser,ogiforlængelseafgangenmedde

indsattescellerliggeropholdsstuen,derbådefungerersomspisesalforalleindsatteog

aktivitetsrum.Alle,bådeindsatteogansatte,harderesdagligegangihovedbygningen,

ogsamtligeindsattemødestilmåltiderneogspisersammen.Meddetteplaceres

nyindsattefraførstefærdihjertetafanstalten.TilforskelfraiNuuk,harnyindsatte

mulighedforatmødealleanstaltensindsatte,medmindredeeriisolation.

Tilbageholdteskalopholdesigihovedbygningen,ogharkunmulighedforfriskluftpå

260

dedagligegårdture.Nyindsattedererdomfældteskalligeledesopholdesigpå

afdelingenindtildeopnårudgang.

UdafdesyvinterviewpersonerfraanstalteniIlulissaterfempåbegyndtderes

anstaltsopholdsomtilbageholdte,hvorafdeneneharværetiisolation.Enpersonvar

indkaldttilafsoningethalvtårefterdomfældelse,ogenpersonvarbragttilanstalten

frapolitietsdetentionumiddelbartefterdervarfaldetdom.Påinterviewtidspunktet

vartreafdeinterviewedefortsattilbageholdt.

OgsåiIlulissatskalnyeindsatteigennemenmodtagelsesproceduremedoprettelseaf

journalogkonfiskationafulovligeeffekter.Menskropsvisitationogafklædningaf

kroppenikkealtidsynesatfindested.Påspørgsmålommodtagelsenianstalten,

nævntealleinterviewpersonerneiIlulissatdenanstaltsbetjentmednavn,dermodtog

dem.Omenddefandtsituationen,ubehageliggavstortsetalleudtrykfor,athavefået

entilfredsstillendemodtagelseafpersonalet:

”Minetingblevikkeundersøgt,fordijegkommerfradetentionen.Desagdebare,atreglerneerdesammesomsidstegang[interviewpersonertidligereindsat]Menderersmåændringermedvisitationefterudgang.Jegkanikkenævnenogledårligeting…”.

”Hun[anstaltsbetjenten]gavmigellersetpapir,hvorhusreglernestår,ogsåfortaltehunom,hvordanhusreglerneer.Såundersøgtehunminbagage.Hunvarsådanflinknok”.

”Jegfikikkeretmangeoplysninger,menjegkannogenlunderegneud,hvordandeteratsiddeinde.Jegkendersåmange,derharsiddetianstalt.Menjegsynesvagtendérhangør,hvadhanskulle.Hanerrigtigflinkmodmig”.

Enindsathavdeværetpåventelistetilafsoningiethalvtår,menvedkommendeblev

bragtindafpolitiet,pågrundaf14dagesudeblivelse:

”Defortællermigbareomanstalten,hvadjegskallave…atjegskalførstværelåstindeitretimer.Deterfordijegerfuld.Jegharikkelysttilatværeher,såbliverjegvæknæsten14dage”.

UnderfeltarbejdetiIlulissat,oplevedejeg,atpersonaletvarforholdsvistmegettilstede

blandtdeindsatte.Degikrundtogsmåsnakkede,oghvisdervartid,særligtom

aftenen,komdeindogtogetspilbillard.Dermedoplevedenyindsattefradagéti

anstaltenogsåendagligopmærksomhedfrapersonalet,somderførstblevslækketpå,

nårdenåedevidereiafsoningenogkunneflyttetilanstaltensanneks.Nogleafde

interviewedesynes,atværegodttilfredsmedvagternestilstedeværelse:

261

”Deterfaktiskmegethyggeligt.Visnakkeroggriner,ogsåprøverviatslådemibillard.Andrestederervagter”vagterne”.Menherderkaldervidemefternavn.Ikkevagtvikalder””Kurt”eller”John”,hvornårhardutidtilatspillebillard?”Vijagerdemudafvagtstuen.Dererihvertfaldnogenvagter,somikkekanladeværemedatspillebillardsammenmedos…”.

Flereafdeinterviewedefortalte,hvordandebrugervagternetilattalemed,nårdet

heleistartenblevformeget:

”Vikanbarebankepådørenogkommederind.Jegplejersåatværesammenmedvagterneengangimellem,hvisjegerlidtkedafdet.Detervagterne,derharsagtatvikangodtkommeindogsnakkemeddem,hvisviharproblemerellerbareharlysttilatsnakke”.

”Han[anstaltsbetjent]kommerogspørger,hvordanjeghardet.Hanerflink,fordihanhjælpermigmedmineproblemer…”.

Selvomdeindsattetilsyneladendetaltegodtmedvagterne,varderdoggrænserfor

hvormegetkontaktogopmærksomheddeønskedeathave:

”Nårviharnogethash,såvikanikkelide,nårdekommer.Sånogengangevisiger:”holdopmedatkommetilbage,Iskalværeindeikontoret”.Visnakkersådannogengange.Nogengangedekanmærke,nårviharnogethash,ognårviskalryge.Fordivibliverstresset.Selvfølgelignogengange,deligesomdriller,fordidekanmærkeviskalryge”.

Sandsynligvisharvagternessynlighedifællesskabsafdelingenindflydelsepåmåden,

hvorpådetførstemødeforegårmellemdeindsatteiIlulissat.Jegobserveredeikke

nogetåbenlystfastritualforindsattesmodtagelseafnytilkomne,ogingenafde

interviewedenævnte,atdetskulleforegå.Omdetførstemødemedmedindsatte,

fortalteenafdeinterviewede:

”Detvarvedfrokosttid,atjegflyttedeindtilanstalten.Mensdespiser,såkandeallesammense,atjegkommer.Vibegyndteikkeatsnakkemeddetsamme,jegtogbaredenplads,hvorderikkesiddernogen.Ogsåderdajegblevtaget,såhavdejegikkenogensmøger,mensåvardernogenderlåntemigsmøger.Ogsåbliverdeminevenner”.

Bortsetfraovennævnteperson,synesdogalleøvrigeinterviewedeiIlulissatatkende

mindsténafdeandreindsattevedankomstentilanstalten.Entenfordidetidligere

havdeværetianstalt,ellerfordidemødtebekendtefradereshjemby:

”DemfraIlulissatkenderjeg.Ogsåkendtejeghamder”Knud”.JegharværetianstaltsammenmedhamiNuukogSisimiut”.

”Minevennerharværether,ogjegharstadigvækvennerher.Såhardefortaltmig,hvordandeterianstalten,såjegvarikkebange”.

”Jegkendtenogenafdem,menikkeallesammen.Nogenafdemharjegsetfør,nogenafdemharjegikkesetfør”.

262

Atdeflestekendtenogleafderesmedindsattevedindsættelsen,vardogikkedet

sammesomatallegikanstaltsopholdetimødeudenenvisutryghed:

”Dadesendtemighertil,derligeførjegskullegåind,dertænktejegrigtigmangetingom,hvordandevillereagereoverformig.Førstegangjegkomind…sådanlidtbange…”.

Selvomdetikkeumiddelbartserudtil,atdereretfastmodtagelsesritualiIlulissat,så

varmandoginteresseretiatskaffesigvidenom,hvorfordenyevarianstalt:

”Nogenvilikkesige,hvaddeharlavet…menmanskalhellerikkeholdesinkæft,nårandrespørger”.Annemette:Betyderdetdanoget,hvorformanerher?

”Altså…ligedajegblevtaget,varderenher,somhansdattererblevetmishandlet.Vitroede,athanskalherop,hamdermisbrugtepigen.Ogsåvilhanhave,atviskalgørehamfortræd.Menhankomikkeherop”.

SammedagsomennytilbageholdtvarbragttilanstalteniIlulissat,sadjegi

opholdsstuen,hvoralleindsattevarsamletforatspisemiddagsmad.Derblev

småsnakketvedbordeneogskramletmedbestik,mensradioavisenblevlæstopi

baggrunden.SpeakerenbragteetindslagomenalvorligforbrydelseiNordgrønland.En

personvarnetopblevettilbageholdt,ogkønogalderblevnævnt.Øjeblikkeligtvardet

somomaltgikistå,ogderblevheltstille.Umiddelbartefterrejsteflereindsattesig

voldsomtfrabordet,afleveredehurtigttallerkenogbestikogforlodrummet.Måskede

indsatteiIlulissatikkegribertilsammeformerforafstandtagentilmedindsattes

handlinger,somtilfældetvariNuuk,menderesafskyidettetilfælde,varikketilattage

fejlaf.OgsåiIlulissaterderforbrydelser,somikketolereres,særligt

sædelighedsforbrydelserogforbrydelsermodbørn.

Eftersomdetilbageholdteognyindsattemøderalleanstaltensindsatte,harhyppig

kontakttilpersonaletogkanfærdesianstaltensåbnerum,fårdedagligeinputfra

verdenudenfor.Dererlivomkringdem,indsatteogansattekommeroggårmednye

impulser.Samtidigmådeligesomalleandrenyindsatteidenførstetidindstillesigpå,

atfåfratagetdevanterollerfraderesdagligdagudenforanstalten.Detteergivetvis

smertefuldt,ogmangegørsigtankeromfamilien,fastholdelseafparforholdogarbejde.

MentilforskelfraiNuukvardetsomomindsatteiIlulissatvarmereåbneoverforat

visederessårbarhedtilbådemedindsatteogpersonalet.

263

Selvomindrulleringsprocessenkanseudsomværendebløderefornyindsattei

fællesskabsafdeling,endfordesomstarteriisolationellerilukketafdeling,såoplever

ogsådennegruppeenrækketabogkrænkelser,dergørmødetmedanstaltenpinefuld.

Disseindsatteskal,somdeøvrige,ogsåigennemenmodtagelsesprocedure.Deharet

størrebevægelsesrum,lidtfleremulighederforaktiviteterogkontakttilflere

forskelligemennesker,mendetgiverdemikkederestabtefrihedtilbage.Tiltrodsfor

enstørregradaffællesskaberdermangelighedspunktermednyindsatteidelukkede

afdelinger.Tideneretlangttomrum,ogogsåherrammesnyindsatteafapatieller

desperation.Forskellener,atnyindsatteiIlulissatsfællesskabsafdelinginogengrad

mødesafforståelsefrapersonalet,dergiverdemmulighedforatudtrykkederes

følelserherved,ogsomdervedanerkenderderesproblemer.Denhyppige

tilstedeværelseafvagterblandtindsattegørdetsamtidigvanskeligereforstærke

indsatteatstyrehverdagen.Samtidiggiverdennetilstedeværelseogsåenoplevelseaf

ekstraovervågningogkontrolmedmegetringemulighedforatbeskyttedetprivate

territorium.Fornyindsatteifællesskabsafdeling,somdetudtryktesigiIlulissat,var

denførstetidentilvænningsperiodepåatbliveovervågetogkontrolleret,samten

oplæringianstaltensfastereglerogrutiner.

Somdetsesforegårindtrædenianstaltenudfratreforskelligeniveauer–ellertre

graderafpinepåførsel.Nårnyindsattetræderindianstalten,erderpåingenmådetale

omindtrædenienåbenanstalt.Derimodtilbringesdenførstetidianstaltenunder

ekstremtlukkedeforhold,derharstørrelighedmedlukkedetotaleinstitutioner,end

deforestillingermankunnehaveomenåbenanstalt.

16.2Deindsatteshverdag–indenforanstalten

”Kl.7bliverduvækket,sååbnerkantinenhalv8.Såkandukommeopoghentemorgenmadfrahalv8til8.Sågårmannedogspisericellen.Indenkl.9skalduhavegjortdinedagligepligter,ogdeterrengøring.Tomennesker,derskalgøreetparmetergulvrent,nej,detersgusååndssvagt.Sånårklokkener9,såerdetoverstået,såhardufaktiskikkemereatlave,førderbliverråbtfrokost.Såfrahalv12til12,derkandukommeopoghentedinvarmemad.Såventermanpåatklokkenbliverhalv6,såkandukommeopoghentedinaftensmad.Deterdet.Folkbliverjotossede,bliverfrustreret.Påettidspunktvirkedetelefonboksenikkei5dage,ogvedduhvad,folkblevvirkeligtossede,ogdervarikkenogetatgøre”.

264

Efterdenførsteindrulleringianstaltslivetindfinderhverdagensigianstalten.Ifølge

Goffmanernogetafdetsomkendetegnerdentotaleinstitution,atdennedbryderde

barrierer,somisamfundetudenforadskillerforskelligelivsområder.Hverdagens

gøremålidentotaleinstitutionskersammenmeddensammegruppermennesker,på

sammestedogundersammemyndighed.Oghverdagensrutinererstyretaffaste

skemaerogreglerunderopsynafpersonalet.Tilforskelherfraerdeåbneanstalter

opførtogindrettettilatanstaltensbeboereopholdersigudeafhusetidagtimerne.

Somnævnterderenrækkeafindsatte,somerhenvisttilatopholdesigalledøgnets

timerbaganstaltensmure.Tilbageholdtesomafventerdom,haringenudgang.

Periodenfortilbageholdelsevarierermeget.Blandtdeinterviewpersoner,somnævnte

længdefortilbageholdelsesås,attrepersonerhavdeværettilbageholdtoverétår,seks

personerhavdeværettilbageholdtoverethalvtår,ogottepersonerhavdeværet

tilbageholdtmereendtremåneder.Deøvrigeinterviewedenævnteintetom

tilbageholdelseslængden,hvilketkanskyldesatdeblevdomfældtiforbindelsemed

ellerumiddelbartefterindsættelsen,ellerattilbageholdelsenlåsålangttilbage,atdet

ikkelængerevarnoget,somfyldteideresliv.Nårdererfaldetdom,kandertidligst

opnåsudgangefterenmånedsafsoning,ellerefter1/10afdommenerudstået.Hvilket

betyder,atdomfældtemedkortedommepå1‐3månedertypiskikkenåratfåudgang.

Derudoverkanenopnåetudgangstilladelseinddragesikortereellerlængereperioder

afdisciplinæreårsager.Iforbindelsemedjournalstudietsås,atderijuni2010var45af

anstaltens73indsatteiNuuk,somikkehavdeudgangafenafovennævnteårsager.

MensdetforanstalteniIlulissatgjaldt,at10udaf25indsatteikkehavdeudgang,juni

2010.Indsattemedudgangmenudenarbejdeibyen,måkunforladeanstaltento

hverdagsaftnersamtiweekendensudgangs‐moduler.Deteraltsåenstordelafde

indsatte,somerhenvisttilatleveunderlukkedeforholdidenåbneanstalt.

Indsatteudenudgangellerudenarbejdeibyenskalhavehverdagentilatfungereud

fraderutinerogmulighederforaktivitet,somfindesindenforanstalten.Dagener

tilrettelagtefteretfastskema,somdeikkeharmulighedforatpåvirke.Hvermorgen

starterens:Kl.7gårvagterrundtmedraslendenøgler,dergenlyderigangene,fradør

tildør,bankerpå,låseropogsiger”Godmorgen,klokkener7”.Ennydagstarter,somer

265

magentildagenigårogdagenimorgen.Nogleindsatteforsøgteatlavelidtstrukturi

dereshverdagudfradetoverordnedeskema:

”Jegståropved6tidenogbliversålåstudkl.7ogiweekendenkl.8.Sågårjegudogringertilminkone.Sågårjegopoghentermorgenmadogspisermorgenmad.Sågårjegudoglaverdederpligter.Mennogengangeerdetsåbanalt,vaskevægge,detgiderjegikke…mensåerdetgjort.Såprøverjegattrækkedettilkl.9ellersådannoget,ogsågårjegindogsernogetfjernsynogskriverlidt.Ogsåkommer”Jørgen”indogsnakkerlidt.Skaljobarehavetidentilatgåindtilmiddag,gårlidtopognedafgangen.Såbliverdetmiddag,hvismadenkanspisesderoppe,såspiserjegdet.Mendeterikkegodmadforfolk,dersiddersåmegetstille.Vifårnæsteningengrøntsager,fåraldrigfrugt.Såprøverjegatsoveenhalvtime,serlidtfjernsyn.Gårsomregelopved3tidenimotionsrummetitotimer.Nedigenkl.5,henteraftensmadhalv6,hvisjeggiderspisenoget.Snakkermed”Jørgen”og”Ole”,visidderogfortællerløgnehistorierindtilkl.kvarti9,ogsåsidderjegjoherigenfrakl.9til7morgen”.

Dennyekriminallovsomtrådteikraft1.januar2010foreskriver,atindsattesomikke

hararbejdeibyen,skaltilbydesbeskæftigelseianstaltenmindstsyvtimeromdagen

ogfortrinsvispåugensførstefemdage.Endvidereskullederianstalternevære

faciliteter,somgørdetmuligtforindsatteselvatvaretagepersonligeforholdsom

tøjvask,rengøringogmadlavning.Lovenblevvedtagetiapril2008,ogdermedhar

DirektoratetforKriminalforsorgenhaftnæstentoårtilatforberededisseændringer,

somlovenindebærer.Dajegafsluttedemitfeltarbejdeisommeren2010havdeloven

eksisteretiethalvtår,ogdervaringenændringeratsporeiforholdtildedaglige

rutiner.

16.2.1Dagligepligteroggøremål

Forindsattederikkehararbejdeibyenellererbeskæftigetpåenafanstaltensfå

arbejdspladser,bliverdedagligepligter,rengøring,fordeltgennemetskema.Hver

morgenhængesetnytskemaop,hvoranstaltensfællesområdererdeltop,oghvorder

erafkrydset,hvemderskalgørehvad.IanstalteniNuuk,vardetteskemaskrevetpå

dansk,tilirritationogforvirringforde,somudelukkendetaltegrønlandsk.Eftersom

dennerengøringskalfordelesblandtmangemennesker,hardetværetnødvendigtat

findepåsåmangerengøringsområdersommuligtfxvaskevæggene,såallekunneblive

beskæftiget.Flereindsattegavudtrykfor,atdeoplevedeendelafopgaverne

fuldstændigmeningsløsesomdagligrengøring.INuukskullededagligepligtervære

udførtkl.9.Hereftergiketparvagterenrundeogkontrollerede,atallehavdeudført

266

deresrengøring.Såfremtdetikkevargennemført,blevpågældendeenerumsanbragt–

altsåipraksisisoleretpåderescelle–indtilkl.16.SomdetsåsiGoffmansanalyseaf

arbejdetsbetydningidentotaleinstitution,kandetarbejdederskaludføresvirke

formålsløstogudelukkendesynessomtidsfordriv,hvormotivationenforatudføre

opgavenikkeeraflønningmentrusleromafstraffelse(Goffman1967:17).Mens

RuscheogKirchheimerbeskrevfængselsarbejdesomenafstraffelsesmetodefremfor

enmulighedtilatprofitereaf(RuscheogKirchheimer2009:112).Wacquantpåsin

sideafviserdennerentøkonomiskebetragtningsmåde,ogistedetanlæggerhanet

materieltogsymbolskperspektiv(Wacquant2009:304).FællesforWacquantsog

RuscheogKirchheimersanalyserer,atfangermåhavedetdårligereenddennederste

delaflønarbejderne,somenadvarselom,atselvdeuslestelivsvilkårkanblive

forværret.

Nårsåmangemenneskerdagligtgørrent,kunnemanmåskeforvente,at

fællesområdernevarskinnenderene.DetvardoglangtfratilfældetiNuuk,ogjeg

undredemigofteover,hvadvagternesrengørings‐kontrolbestodi,eftersomjegkunne

observeredetsammeskidtblivehængendeiugevis.

IIlulissatvardervagteromkringdeindsatte,mensrengøringenpågik.Endagunder

mitfeltarbejdekomenvagtindiopholdsstuenmedlatex‐handskerpå.Jegspurgte,om

hanskullelaverazzia.Hvortilhansvarede,nejda,hanskullegørerent.Hanmente,at

detvargodtfordeindsatteatse,atallevarfællesomrengøringen.Jegblevvældig

imponeretafdenneindstilling,somjegsenerefortalteetparafdeindsatte.Detvakte

storlatter,ogdesagde,athansengagementmåtteværeforminskyld,forvagterne

gjordealdrigrent.TilforskelfraNuuk,varderingeniIlulissatsomblev

enerumsanbragtpågrundafmanglenderengøring.Derimodblevdekraftigtopfordret

tilatudførerengøringen,oganstaltenfremstoddaogsåbetydeligmererenogryddelig.

Dedagligepligterblevfornogleindsatte,særligtiNuuk,enslagshandelsvarerelleret

pressionsmiddel.Hvisenindsatskylderenandenpenge,ellerhvismanvilundgåat

kommeikonfliktmedenafdestærkereindsatte,kandetblivenødvendigtatudførede

andresopgaver:

267

”Duvedgodt,atviplejeratvaskegulvogsådannoget,ikk’?Jegharaldrigvasket,fordiderernogen,dergørdetformig.Såfårde…nogleting.Foreksempeldeharikkepengeallesammen.Såbliverdenødttilatgørenoget,jegskalhavenogettilbage”.

IanstalterneerderiNuukca.8‐10arbejdspladserogiIlulissatca.3‐5arbejdspladser

somfxkøkkenmedhjælper,vaskekone/mand,pedelellerhundepasser.Nogleafdisse

jobsgiverforhøjedelommepenge,mensandreerstillinger,hvorderbetalestimeløn.

Desomerbeskæftigetgiverudtrykfor,atdeergladeforathavelidtindholdatfyldei

hverdagen:

”Jegmøderkl.6ommorgenenihverdageneogsåomsøndagenerdetkl.7.Ogdetfårtidentilatgåhurtigere.Jegfårnogetatlave,deterjeggladfor.Ogjegerogsåblevetgladforatlavemad”.

”Detergodtformig,atjeghararbejde,forjegrygerogdrikkerendelkaffe.Menjegsynesogsådetergodt.Jegprøveratarbejdesåmegetsommuligt,ogsåiweekenderne.Deterblevetengodttingformig…sådanlidtmeremeningsfuldt”.

Forudendedagligerengøringspligterogmåltiderneerderikkemegetmeretilbagepå

dagsskemaet.Nårenåbenanstaltbliverlukket,kandeindsatteikkegåenturforat

trækkefriskluft.Derforerderidagsskemaetindlagtenhalvtimesgårdturom

formiddagenogenhalvtimeomeftermiddagen.IfølgeflereindsatteiNuuksketedet

jævnligt,atvagterneglemteellerikkehavdetidtilatafholdegårdtur:

”Dereringenaktiviteterher.Dererkunskakogbordtennisdernedeoghash.Såerderikkeandet.Aktivitetdetharmanikkeher.Ognårdeglemmervoresgårdture,detskaljogerneværesådan,atviharvoresgårdturenhalvtimetogangedagligt.Deglemmerdettit,derkangåfleredageudenvifårnogetfriskluft.Såfikviforklaring,atdeharhaftmegettravlt”.

DageneiNuukforegårprimærtindenfor.Istedetforatgåenrundeudenforidenlille

gård,foregårdagligegåtureopognedafgangeneidetoafdelingerAogB:

”Jeggårturigangene.Heledagennæsten,nårjegikkeserTVellerDVD.Sågårjegrundtihelehuset”.

Tidenianstaltenskalbaregå.Blandtdevæsentligstekonsekvenservedden

klientkultur,deropståritotaleinstitutioner,sesfølelsenafforspildttid.Tideni

institutionenerødelagt–tagetudafensliv.Goffmankalderdetetdødtoguproduktivt

livsafsnit(Goffman1967:56).

Dereringentilbudomatfyldeetreeltindholdidagen,ogderforforsøgtemange

indsatte,blotatslåtidenihjelmedatsove,spilleogseTV:

268

”Jegprøverfordetmestebareatsovelangtopafdagen.Tænkepåhvadjegskallave,nårjegvågnerop.Nårjegsåvågnerop,såplejerjegattagemitjoystickogspille.Ellerstrænerjeglidt”.

”Viskalvaskegulvindendetbliverklokken9.Såkanvisoveigen.Jegsovermest”.

Derbliverdrukketmegetkaffe,røgetmangecigaretterogspilletkort.Dagenskaljogå.

Fraanstaltenssideblevderomlørdagenarrangeretfodboldiensportshal,mendetvar

kunfordomfældte.Ligesomderogsåca.engangommånedenblevarrangeret

vandreturifjeldet,somligeledesvarforbeholdtdomfældte.Somaktivitetforalle

indsatteblevderengangommånedenafholdtskak‐ellerbordtennisturnering:

”Herforegårintet,ingenaktivitet.Nåhjo…engangimellemerderbordtennisturnering,hvordusåkanvindeenpakkekaffe.Menselvdenpakkekaffehardesværtvedatfåudleveret.Ellersingenting,intet,ingensamtaler”.

DageneiIlulissatlignerdageneianstalteniNuuk.Herbliverdedagligegårdturedog

gennemførtefterplanen.Forattilførelidtadspredelseihverdagen,haranstaltenen

aftalemedenlærer,derkommertreeftermiddageomugen.Lærerenmedbringernogle

elementæreskoleopgaver.Dervarlidtdeltemeningeromindholdetiundervisningen,

idetfleregavudtrykfor,atdetmestvar”sådannogetforbørn”.Menbortsetfradet,var

detmitindtryk,atsærligtindsatteudenudgangnød,atderkomenpersonudefra,som

ikkevarendelafanstaltssystemet,somdekunnetalelidtmed.Dervarlidtflere

udfoldelsesmulighederiIlulissat,idethverafdelinghavdeenPCmeddiversespil,

billard,dervaroliemalingoglærredtilfriafbenyttelse,ogtreguitarersomligeledes

kunnebrugesafalle.Computereniopholdsstuenvarstortsetaltidibrug,ligesomogså

billard‐bordetvarpopulært.Ogoftesadindsattefordybetiatmale.Etparafde

indsattefortalte,atdehavdefundetfremtilnyekreativesiderafsigselv,gennemdetat

maleogsådetsomnoget,deønskedeatfortsættemedefterløsladelsen.SomiNuuk

fylderkaffe,cigaretterogkortspilogsåmegetianstalteniIlulissat.OgogsåiIlulissat

forsøgermangeatsovetidenvæk.

Goffmanbeskriverdentotaleinstitutionsomet”dødthav”,hvorderfindessmåøer

medfængendeaktivitet.Disseaktiviteterkanhjælpedeindsattetilatmodståden

psykiskebelastning,somfølgerafangrebpåpersonligheden.SamtidigmenerGoffman,

atdetnetoperidisseaktivitetersutilstrækkelighed,atmanfinderenstordelafden

totaleinstitutionsdegraderendevirkning(Goffman1967:57).Ifængsletfindesdisse

269

”øer”idet”dødehav”,detværesigblandtandetiformafkulturaftner,værksteder,

musiklokale,motionsrum,skoleogarbejdspladser–faciliteterderskalafhjælpe

afsondretheden.Idenåbneanstaltfindesintet,hvilketnetoperhensigten,fordidener

åben.Mennårdenåbneranstaltlukkersig,ogblottilbyderdeindsattedenåbne

anstaltsfaciliteter,dakanlivethersyneslangtværreendetlivifængsel.

16.2.2Lommepenge,hashoghandel

Onsdageranstaltensfredag.Deterlommepengedag,oghumøretstigeretpargrader.

Påtidspunktetforfeltarbejdetudgjordedetugentligelommepengebeløb447kr.

Indsattedervargangmandellerpedelfikudbetaltforhøjedelommepengedvs.125kr.

ekstraomugen.Mensindsatte,dervarpensionisterkunhavderettilatfå20pct.af

pensionenilommepenge,hvilketpådaværendetidspunktvillesige1.480kr.om

måneden.Dermedvarpensionisteraltsåringerestilletenddeøvrigeindsatte.Indsatte

måttehøjestværeibesiddelseafetbeløb,dersvarertildetdobbelteafforhøjede

lommepenge.Detvarlangtfraalleindsattederfikudbetaltdetfulde

lommepengebeløb.Somdisciplinærstrafvarbødeellermistetlommepengeenafde

hyppigsteforanstaltninger,hvilketbetødatderoftevarendel,sommodtogetnedsat

beløb.

UddelingaflommepengeiNuukforegårfradenregnskabsførendeanstaltsbetjents

kontorsomregelvedfrokosttid.Nårhanerklartiluddeling,bliverdørenåbnet.

Indsatteløberrundtpågangeneogbankerpådøre,mensderbliverråbt”lommepenge,

lommepenge”.Herefterblivertrappeopgangenfyldtmedindsatte,somstillersigopikø

foratmodtageugenslommepenge.Ogiløbetafdagenerderlivligaktivitet:Gammel

gældskalafregnes,nyehandlerindgås,ogsåskalderspilleskortompenge.IIlulissat

foregikuddelingenlidtmerefredeligtvedathverindsatblevkaldtindpåkontoretfor

atmodtageogkvitterefordetugentligebeløb.

Detugentligebeløbpå447kr.fordeflesteskulledækkeindkøbafnydelsesmidlerog

hygiejneartikler.Nårenpakkecigaretterkosternæsten70kr.ogenpakkekaffe40kr.

kandetværesværtatfåbeløbettilatslåtilforenheluge.Dertilkommer,atendel

270

indsatteharethashforbrug,somogsåskalfinansieres.Derblevderforlagtmeget

energiiatskaffepengeafalternativeveje.

Hverlørdagoghveronsdagefterudbetalingaflommepengekommer”Video‐Leif”sidst

påeftermiddagentilanstalteniNuukmedkioskvarer.NårVideo‐Leifkommer,gårhan

tilvagtstuen,sombliveraflåst.Herefterstimlerindsattesammenpåtrappeopgangen,

hvorfradekaldesindtilathandle.Andrestillersigblotoppåtrappen,foratsehvad

derbliverindkøbtaflækkerier,ogfrahvemmaneventueltkantiggesigtillidtgodt.

ForindsatteiIlulissatudenudgang,måenafdeøvrigeindsattemedudgangovertales

tilatforetageindkøb.Hererderingenerhvervsdrivende,somkommertilanstalten

medvarer.Ogeftersomvagterneikkemåmodtagepengefraindsatte,kandeikke

hjælpemedindkøb.Hverisærlaverdeindsatteenindkøbsliste,ogdersamlespenge

ind.Nårdenhjælpsommepersonkommertilbagemedvarer,gårderendeltidmedat

kontrollereindkøb,kvitteringerogbyttepenge,somkanværenogetafetpuslespil.

Udoverdennetilladteogformellehandelmedkioskvarer,foregikderogsåendel

undergrundshandelianstalten.Eftersomtobakofteerenmangelvarer,vardernogle

indsatte,somforsøgteatafhjælpedettebehov:

”Jegharogsålidthandel…altsåtobak.Jegstyrertobakken.Determig,derstårfordet.Deterikkeulovligt.Deandredevilikkehave,atjeglavernogetulovligt,fordijegeraataa[bedstefar]”.

Tobakshandlenbestodprimærtiatsælgecigaretterstykviselleretstykkecigaretpapir

medentilhørendeklumptobak.Detkunneværeenganskeindbringendeforretning,da

cigaretterblevsolgtfor5‐7kr.pr.cigaret.Andrehavdelavetenlilleforretningudafat

opkøbetommeflaskerframedindsatte.Deblevkøbtlidtbilligereendpant‐prisen,så

hervarogsåenlillefortjenesteatgøre:

”Jegsælgerlidtcigaretter.Ogsåkøberjegflaskerafdem,hvisdemanglerpenge,ikk’.Deharjoaldrigpenge…Desælgerjoalthvaddehar,foratskaffe100kr.tilenlillebitteen[klumphash]…”.

Tilsyneladendevardetdogikkealle,somhavderettilatsælgetobak.Enaf

tobakshandlernefortalte,hvordanfleremedindsattevarkommetindpåhanscelleog

begyndtatkasterundtmedhansting.Dehavdesagttilham,atentenstoppedehan

handlenellerogsåbetaltehan”skat”affortjenestentilenafdeandre.Ellersvillede

kommetilbageogsmadrebådehamoghanscelle.

271

INuuktogenindsatmedudgangkonkurrencenopmedVideo‐Leif.Gennem

anmodningssedlensøgtehanomogfiktilladelsetilatsælgekioskvarerfrasincelle.På

sinudgangindkøbtehanvarer,oghveraftenvardetmuligtformedindsatteatkøbe

stykviscigaretter,etkaffefiltermedkaffetilenenkeltkande,samtkagerogslik.

Opslagpåcelledør,anstaltenNuuk.

Eneftertragtetvareianstaltenvarmobiltelefon.Deterikkelovligtathave

mobiltelefoner,mennogleharheldtilatsmugledemindalligevel.Enindsatfortalte,

hvordanhanpåsinudgangstjalmobiltelefoner,ogefterfølgendesolgtedemianstalten.

Nogleindsattevardygtigetilderes”håndværk”,altsåatstjæle.Detvarlykkesforen

indsatatstjæleenmobiltelefonfraenafvagterne,menshanselvvaranbragtienafde

lukkedeafdelinger.Telefonensolgtehanvideretilenmedindsat.Køberenhavdedog

lidtuforsigtigomgangmedtelefonen,såvagternefandtdenogleverededentilbagetil

denretteejermand.Detmedførtelidtuoverensstemmelsermellemdetoindsatte,om

hvemderskulledækketabet.

272

Envæsentligårsagtilkonstantpengemangelhosflereindsattevarhash.Mange

indsattebrugtehashentil”atslippevæk”,enslagsselvmedicineringtilatudholde

hverdagen.21afde35interviewpersonerfortalte,atdebrugtehashianstalten.Nogle

blotnårdefikdettilbudt,mensandreforsøgteatskaffesigdetdagligt.Før

indsættelsenhavdenogleindsatteetdecideretmisbrug,mensandreoparbejdededet

gennemderesanstaltsophold:

”Jegbegynder[medhash]dajegvar17åriungdomspension.Såjegrygerhash,menikkealkohol.Jegdrikker–menikkesåmeget.Menhashjegryger…måsketoellerfemgangeomdagen.Måsketostang[enstanghashsvarertilca.1gram]omdagen”.

”Degangejegharbegyndtatrygehash,deterianstalten.Fordihererjoikkeenskidatlave,sålavervilidtsmåkriminalitetogrygerenlillespliff”.

”Jegmisbrugeralkohologhash…meget.Jegtrordetersygdom.Manvilaltidgernehavehash,detersværtatleveuden.Fordijegprøvededetførstegang,dajegvar14år.Jegrygernårjegharpenge.Jegerogså14år,dajegstartedemedatdrikke”.

AtrygehashiGrønlanderenbekosteligaffære.Pågadeplankosteretgramca.800kr.,

mensomregelskæresdetoptilsmåklumper,dersælgesfor100‐200kr.Priseni

anstaltenafhængeraf,hvilkenafdelingmanerpå,hvemmanersammenmed,oghvem

maner:

”Detkommeranpå,hvismanerhøjereoppepåranglisten…derhvormankankøbe.Detbliverbilligereogbilligere,hvismankender,hvormanskalgåhen”.

SærligtiNuuksynesderatværeendelhash,ogjegoplevedebådeindsmugling,handel

ogrygningforegikrimeligåbenlyst.Enindsat,somikkeselvrøghash,bemærker

følgende:

”Herinde,jegharaldrigsetsåmegethashsomher.Dukanjosedetpådem,dendagdefårløn.Degårjorundtmedrødeøjne,deersåskæve…”.

Mensfeltarbejdetpågikvarderikkeindførthash‐testningafindsatte.Detvarderfor

kunmuligtforvagterneatsætteindmeddisciplinæreforanstaltninger,nårdetog

hashrygerepåferskgerning.Fra1.august2010blevderiforbindelsemedudgang

indførthashtest.

Derblevbrugtfleremetodertilatfåhashenind.Enafdemestanvendtevar”atfiske”.

Enmetodesomvarkendtafbådeindsatteogansatte,mensompersonaletalligevel

havdesværtvedatfåsatenstopperfor.Detforegikvedatenposeelleren

273

plastichandskemedensnoriviaudluftningskanalenovercellevinduerneblevsænket

nedpåydersidenafmuren.Nårdervarfribaneforvagter,komtidligereindsatteeller

kammeraterfrabyenogleveredevaren,derherefterkunnefiskesop.

INuukvirkedehashsalgetforholdsvistvelorganiseretogstyretaf2‐3indsatte,der

kæmpedeommarkedet:

”…jegsolgtehash,såvardernogen,derprøveratsælgehash.Såkommerjegogsigertildem,deskalikkesælgehashher.Hvisdeskalsælgehash,såskaldeslåsmedmig.Jeggørdembange.Annemette:Detherhashmarked,erdetsådanatnogenstyrerdet,ellermanharspecielle

områder?

”Jegsynes,deterkunmigderkørerdet”.

Umiddelbartsådetudtil,atdenellerdemsomsadpåhashmarkedethavdeenflok

”soldater”,tilatsælgeforsig.Dissesoldatertjentelidtpåsalgetoghavdelettere

adgangtilattilfredsstilleegetbehov.Enungindsatfortalte:

”Sådensomharrigtigmegethash,hanbestemmer.Hanskalbestemmetilandrekriminaliteter,vigørsådan…”

Mensenandenindsatobserverededetsåledes:

”Dersidderjoenovenpåogstyrerdet.Deungemenneskerdér,deerjoligesomhundehvalpeforførerhunden,ikk’.Deterham,ogdeterderdeaflevererpengene”.

Etfangehierarkiskmønster,somkendesfrafængsler.Dettegengivesiflerefilmblandt

andetdenprisbelønnededanskefilm”FængselsfilmenR”.Filmenskildrerhvorledes

svagerefangermåtilpassesig,menvedhjælpaftjenesteydelserformeremagtfulde

fangerstigerdeihierarkietogopnårbeskyttelse(FængselsfilmenR,2010).

PågrundafdenkortetidjegtilbragteiIlulissatopnåedejegikke,somtidligerenævnt,

densammefortrolighedmedfeltet,somiNuuk.Deindsattevarmeretilbageholdende

overforatindviemigideresomgangmedhash.Defortalte,atderøg,ogflerevar

tydeligvispåvirkede,mentilforskelfraiNuuk,foregikderhverkenrygningeller

handel,nårjegvartilstede.Detblevderforaldrigtydeligt,omhashhandlenpåsamme

mådevarorganiseretogstyretafstærkeindsatteiIlulissat.

274

16.2.3Vigtigereglerblandtindsatte

Blandtdennyesteforskning,derbeskæftigersigmeddetindrelivinordiskefængsler

sestoph.d.‐afhandlinger;FængsletsindrelivafLindaKjærMinke(2010)om

prisoniseringidetdanskeVridsløselilleStatsfængsel,ogÅværeellerikkeværefangeaf

ThomasUgelvik(2010)omtilpasningsstrategierogmagtrelationeridetnorskeOslo

Fengsel.Beggeafhandlingerbeskæftigersigmed”fængselssamfundetsgyldneregel”

(Minke2010:126)og”fangesamfundetsvigtigsteregel”(Ugelvik2010:342).Idet

danskefængselvardetsåledesen”gyldenregel”,atindsatteikkeindgikifællesskab

medseksualforbrydere–særligtdesomhavdeforbrudtsigmodbørn.Endviderevar

derkonsensusom,at”stikkere”ikketolereres.Deblevansetforuvederhæftige,hvor

detatkunnetiestilleomandresstrafbareforholdblevestimerethøjtafmedindsatte

(Minke2010:126‐127).

Idetnorskefængselsås,atdenvigtigsteregelvar,atmanikkebevægersigover

grænsenmellemfangerogsystemetsrepræsentanter.Enindsatmåaldriggørenoget

somskadermedindsatteiforholdtilvagterne,hvorvideregivelseafselvdenmindste

informationommedindsatteindebærerenrisikoforatkunneskade.Stikkerenhar

forrådthelefangesamfundet(Ugelvik2010:343).Menogsåidetnorskefængselblev

seksualforbrydereekskluderetfradeflesteformerforinteraktionogfællesskab(ibid.:

339).

Mådenhvorpåindsatteidegrønlandskeanstalterinteragerervariererfraanstalttil

anstalt,ogdervartydeligeforskelleatsporemellemdetoanstalteriNuukogIlulissat.

Menibeggeanstaltervarderdog,somidetonordiskefængslerenoverordnetog

fuldstændigfundamentalregel:Mansladrerikke.Hvadmanendmåtteovervære,så

lukkermanøjneogører–stikkeretolereresikke.Dermedhavdedenindsatte,som

fortalte,athanforudforankomstenhavdebesluttetsigforatageresomdetreaber,

derholdersigforøjne,ørerogmund,daogsålagtdenrigtigestrategi.

Tilsyneladendekenderallestikkeren.Ibeggeanstalterblevjegrethurtigtinformeret

om,hvemmanundgik,fordivedkommendevarstikker.Idetoanstaltersåsderdog

forskelligereaktioneroverforenstikker.IIlulissatvarderblandtdeinterviewede

enighedom,atmanikkeomgikkesenstikker,manundgikhansselskab–ensocial

275

eksklusion.Dajegspurgte,hvorledesdereageredeoverforensådanperson,var

svarenelidttøvende:

”Vikangivehamsådannogenord,somathanikkeskalsladre…”.

INuukgrebmananderledeshårdhændettilværks:

”Debliverslåettilplukfisk.Vagternekanikkegørenoget.Demdersladrer,deerstikkere,ogdemgiderviikkehavenogetatgøremed”.

SandsynligvisvardermerepåspiliNuuk,omhvadderblevangivet.Og

konsekvensernevarlangtalvorligereendiIlulissat.Blotmistankeomstikkerikunnefå

fatalefølger,isærhvismanikkekunnemodbeviseanklagen.Heromfortalteenung

mand:

”…såvarderenindsat,derharsnakkettotaltlortommig,atjegharværetstikkerogfortalt,hvadbagmandenlaver.Såvarallesammenudeeftermig.Nogensigerjegskaldø,nogenviltæskemig,ogbagmændeneharsatensumpåmig.Mendetvarfandmebareløgn.Jegharbareikkekunnebevise…Totaltuhyggeligt.Nogengangelåserjegmigselvinde,fordideprøver…dekommerher,mand.Fuckingnordgrønlænder,derharsnakketlortommig,atjegvarstikker.Jegharikkeværetstikker.Jegblivertotaltpsykisksyg,sindsforvirret,tagerpiller,tænkerpåselvmord...”.

16.2.4Hierarki,grupperingerogindbyrdeskonflikter

Somienhverandensocialsammenhængtegnerdersigibeggeanstalteretsocialt

hierarki.Isocialiseringsprocessenudspillerdersigenforhandlingomrollerog

positionerianstalten,hvornogleindsatteforsøgerattilkæmpesigenmagtposition,

mensandretrækkersigogforsøgeratundgåkonflikter.Hierarkietkanværemereeller

mindreudtalt,ogvariereframarkantepersonligheder,derkorrigererdeandres

opførsel,tillederskikkelserdergennemtruslerogvoldmarkerersinpositionoverfor

medindsatte.

Dervarstorforskelpå,hvorledeshierarkietkomtiludtrykidetoanstalter.På

tidspunktetforfeltarbejdetsynesderiIlulissatatværekonsensusom,atopretholdeen

visharmoniihverdagen.Depersonersomindtoglederpositioner,varældreindsatte

medenstærkpersonlighed,hvordemarkeredederespositionvedatkorrigereisær

yngreindsattesadfærd.Dervarikkeåbenlysegrupperinger,oginterviewpersonerne

276

gavudtrykfor,atdestortsetomgikkesalle,menatdernokvarentendenstil,atman

fandtsammenmedjævnaldrende.Forbrydelsermodbørnerikkevelanset,ogsærligt

deyngreinterviewpersonersagde,atdeholdtsigfrapersoner,derhavdebegåetdenne

slagsforbrydelser.MensjegvariIlulissatobserveredejegingenchikanermoddisse

personer,hvilketsandsynligviskanskyldes,atetparafdeældreindsatte,var

opmærksommepåatdetkunneske,ogderforindtogenslagsbeskyttenderolle:

”Jegprøveratværesammenmedden,mansermestnedpå.Forhvisjegikkeerdervedsidenafvedkommende,såvedjeg,atdeandrebegynderatsenedpåham,ogsnakkernedpåhamafhelvedestil”.

NårderopstodkonflikteriIlulissatkunnedeudviklesigtilskænderi,derenkeltegange

gjordeatderblevråbthøjt–mendetudvikledesigikketilslagsmål.Ingenaf

interviewpersonerneiIlulissathavdeværetinvolveretislagsmål,oghavdehellerikke

overværetslagsmålmellemmedindsatte.Detharformodentlighaftenbetydning,at

flereindsattevaropmærksommepå,atkonsekvensernevedatbliveinvolvereti

slagsmålvar,atmanblevsendttilenandenanstalt.Flereafdeinterviewedemente,at

nårderopstodkonflikter,såudsprangdeaf,atmedindsattehavdeværetianstaltenfor

længe,havdeværettilbageholdtforlangtidogtrængtetilfriskluft:

”Jegtrordeterfordi,deharværetherindealforlangtid.Nogenderharværetherlænge,såbliverdelidtanstrengende,kanikkesiddestille”.

IIlulissatgavdeindsatteudtrykfor,atdegennemgåendeføltesigmegetlige,ogatder

ikkefindesnogethierarki.Enindsatmentetilmed,athierarkiikkeeksistereri

Grønland:

”Dendermedatværefordeltihierarkiet,denfindesjoikkeiGrønland.Mellemdemderharværetikrigmodpolitiet,ogdemderharmisbrugtbørn,derfindesingenforskel…”.

Selvomdenpågældendealtsåmente,athierarkieretikke‐grønlandskfænomen,

fremhævedehandogsenere,atderianstalteniNuukvarethierarki.Underetkortere

opholdiNuukhavdehanoplevet:

”ForskellenmellemNuukogIlulissat,deteratdemiNuuk,debliverstyretaftodereriABafdelingen.Detfikjegopdagettodageefterjegvarderoppe.Deharderesrengøringspligt,mendetvingernyeungetilatlaveden”.

Enandenindsat,derligeledeshavdeopholdtsigenperiodeiNuuk,menteattilgangen

tilhashhavdeindflydelsepåhierarkietiNuuk:

277

”Dererstorforskel,jegvilhellereværeher.INuuk,nårmanharhash,såermankongenianstalten.Ogmanskalholdevagt.Her…deterikkesåsværtatværeher”.

DetsyntesatværeengenerelantagelsehosdeindsatteiIlulissat,athierarki,

omgangstoneogadfærderhårdereiNuuk.Deresbetragtningbyggededepåerfaringer,

somde,derhavdeværetiNuukhavdegjortsig,samtnårindsattevarblevetoverflyttet

fraNuuk.Omdettefortalteenindsat:

”DetermestdemsomkommerfraNuuk,derskændesmegetmereogråber.Jegkenderto,mensdevarherpåanstalten,såråberdeogskændes.Deter”Nuka”,haneriNuukigen.Deterhamderervredogskændesogråber”.

DervardaogsåenmarkantforskelpågrupperneafindsatteihenholdsvisNuukog

Ilulissat.FordetførstevarderfærreindsatteiIlulissat.MangeafdeindsatteiIlulissat

komfrabygderogmindrenordgrønlandskebyer,ogbådehvadangårlovbrud,alderog

baggrundsynesgruppenforholdsvishomogen.Udafde25indsattevarkunto

personerunder25år,mensdenstørstegruppevarældreindsatteover40år.Kunen

enkeltvardømtforbrudpålovomeuforiserendestoffer.Deresterendevaralledømt

ellertilbageholdtforpersonfarligkriminalitetsomdrab,voldeller

sædelighedskriminalitet.

INuukvarder73indsatte,ogdetvarenbetydeligmeresammensatgruppe.Alle

aldersgruppervarrepræsenteret,ogallelovbrudskategoriervartilstede.Dervar

mangetilbageholdte,samtkorttidsdømte,endelmedlangedommeognoglefåmed

tidsubestemtedomme.DeindsattekomfraheleGrønland,dogvarstørstepartenfra

entenNuukellerØstgrønland.Dervarenstorgruppestorby‐unge,somvarmeget

synligeogstyrende.Deflesteafdisseungevardømtforvold,hashog

berigelsesforbrydelser,havdefleredommebagsig,ogkendtehinandenfratidligere

institutions‐elleranstaltsopholdogfragademiljøet.

Enandenmarkantgruppebestodafældreindsatte,hvorstørstepartenvardømtfor

brudpålovomeuforiserendestoffer.Deflesteidennegruppevarvelfungerendei

derescivilelivudenmisbrugsproblemerogmedfastbolig,jobogfamilie.Mangeafde

indsattefradennegruppevarfokuseretpå,attidenianstaltskulleoverståsmed

mindstmuligeproblemer.Fordemdrejededetsigomatundgådisciplinære

278

foranstaltningeroghurtigstmuligtopnåudgang,sådekunneværesammenmedderes

familier.

EntredjestorgruppeindsattekomfraØstgrønland.Defandtoftesammenpå

hinandensceller,hvordekunnetalederesegetsprog.Ligesomogsådeprimært

dansksprogedefandtsammen.

INuuksynteshierarkietatværebaseretpålovbrud.SomiIlulissatvarpersoner,der

havdeforbrudtsigmodbørnugleset.Devarbundenafhierarkiet.Ibedstefaldundgik

mandem,ogiværstefaldblevdechikaneretellerudsatforvold:

”Pædofilerneharrespektforalle.Fordivikangodtskubbedem…Gørenoget,slådem”.

Somdetsåsidetonordiskeafhandlingeromfængsler,erseksualforbrydelser,særligt

modbørnenlegitimudstødelsesgrund.Samtidigskaldenhårdemedfartsompersoner,

derhavdeforbrudtsigmodbørn,blevudsatfor,sesilysetafdenstoregruppeunge

somvarindsat.Fordetførstehardeungemændbehovforatmarkerederes

maskulinitet.Dertilkommer,atflereafdisseungeselvvarblevetmisbrugt.Pået

tidspunktvarderenungmand,somblevbedtomatflytteafdeling.Hanlukkedesig

fuldstændigtinde,grædvoldsomtognægtede.Enafdeældreindsattetaltemedham

ogfandtdervedfremtil,atdenungemandvarblevetmisbrugt,ogatkrænkerensadpå

denafdeling,hanskulleflyttestil.Omsynetpåpædofile,fortalteenungmand:

”Vislårdem.Fordiderermangebørn,derermisbrugt,ogdeskalaltidhuskeatdetgørondt.Såvislårdem.Dererrigtigmange,somerblevetmisbrugt,ogdeskalaltidlevemeddet.Såvislårdem,pædofilerne”.

Nogleafdisseindsattevalgteiperioderatlåsesiginde.Mensandrekunneblivebedt

omatbetale”beskyttelses‐penge”:

”Altsådervaren,somharsiddetfornogetvoldtægt,hvorenandenfangesåfik100kr.omugenafham.Baresagdetilham,athanskullehave100kr.omugenafhanslommepenge,fordihanhavdelavetvoldtægt”.

Enandengruppederindimellemblevudsatforchikaneogdrilleriervar

østgrønlænderne.Detøstgrønlandskesprogadskillersigfravestgrønlandsk,ogendel

vestgrønlændereanserdenøstgrønlandskekultursomvæsentliganderledesendden

vestgrønlandske.Dettegøratnoglevestgrønlænderesernedpåøstgrønlændere,og

279

betragterdemsomlaverestående.Dettesynpåøstgrønlænderegikigenianstalten.

Dogsyneschikanemodøstgrønlandskeindsattehovedsageligtatbliveudøvetaf

enkeltståendeindivider,derhavdebrugforensyndebuktilatafreagerepå.Dervar

altsåikkesommedde,somhavdeforbrudtsigmodbørn,taleomensystematisk

kollektivafstraffelseogstigmatisering.

TofaktorerhavdesærligbetydningfordenhierarkiskeplaceringiNuuk.Fordetførste

spilledehash‐handlenind,hvordetgjaldtomatbesiddemarkedet.Enindsatfortalte:

”Deternokdem,dererstørstellerdemsomharhashen,dersidderpåmagten.Dervarendernedehanhavdefåetenflad,fordihanvargåetopiAogBoghavdesolgtnoget.Detvaråbenbartenandensmarked,ogdetskalmanholdesigfra”.

Dernæsthavdedenkropsligestørrelseogstyrkeogsåenbetydning,idetdesomvar

storeogfysiskstærkekantruesigtilenmagtposition.Omdettesagdeenindsat:

”Dererjoaltidnogen,derermegetstærkefx”Inuk”,hankanjobaresmækkeløs.Viskalikkesigenogettilvagterne,forsåvedvi,atsåbliverdetvorestur…”.

Særligtdeyngreellerlidtsvagereindsatteblevfrastartafsatpåpladsafdestærkere

indsatte.Deblevbedtomattagerengøringspligterfordestyrendeindsatte.

TilforskelfraIlulissatmundedeindbyrdeskonflikterjævnligtudislagsmål.Samtlige

interviewpersoneriNuukhavdeoverværetslagsmålmellemmedindsatte,ogflere

havdeselvværetoppeatslås.Detvarsomoftestdeungeindsatte,dersloges,hvordet

stodlidtuklart,hvadderudløsteetslagsmål.Enindsatfortalte:

”Iforgårs,hamder”Piitaq”hanangrebmig.Jegvedikkehvorfor,måskehanerparanoid.Dettrorjeg.Derermange,derikkekanlideham,ogmangekangodtlidemig.Såhanerparanoidtrorjeg…”.

Detvarikkenødvendigvisgenereltuvenskab,derlåtilgrundforslagsmål.Oftevardet

togodevenner,derrøgitotternepåhinanden.Hvisdetblevopdagetafvagterne,blev

deenerumsanbragt,ognårdeigenfikfællesskab,såsdesomregelattersomgode

venner.

Afdevæsentligstefaktorerderspillerindidenhierarkiskeplaceringianstalten,synes

lovbruddetsart,kroppensfysiskestørrelseogstyrke,samtpersonlighedatværede

mestfremtrædende.Særligtsynesfølgendeatgøresiggældende:

280

Sædelighedsforbrydereogstikkeretolererespåingenmåde.Destigmatisereseller

forulempes.Østgrønlænderebliverisamfundettildelsbetragtetsomanderledes,

hvilketgårigenianstalten.”Lejlighedsvis”bliverøstgrønlænderebrugtsom

syndebukke–somregelfraenkeltindivider,menshash,kropogmaskulinitetogtil

delsalderskaberstatus.

16.2.5Indsatteogvagter–nårtoparallelleverdnermødes

Goffmanbeskrev,hvorledesderidentotaleinstitutionbefindersigtogrupper

mennesker,somertilforhinandensskyld.Hvergruppehartendenstilatskabeet

stereotyptfjendebilledeafdenandengruppe.Såledesudviklerdersigtoforskellige

socialeogkulturelleverdner,somfungererparalleltmedofficiellekontaktpunkter,og

ellerskunganskelidtgensidigindtrængen(Goffman1967:16).

Selvomderogsåianstalternesesenopdelingmellemindsattesogansattesverden,er

derifleretilfældesamtidigtaleomenforbundethed,hvordetlaveindbyggertalogde

storeslægteriGrønlandigengørsiggældende.GitteTróndheimskriverisinph.d.‐

afhandlingSlægtskabogkønigrønlandskebysamfund,atfolkiGrønlandharstorviden

omderesslægter,ogderforofteudvekslervidenheromimødetmedfremmede.

Hensigtenkanentenværeatundersøgefællesslægtskab,ligesomoplysningerom

slægtenkanafværgestridigheder(Tróndheim2010:140).

Såledeserdetikkeusædvanligt,atindsatteblandtpersonaletmødergamle

skolekammerater,familiemedlemmerellernaboer.Etforholdderkankomplicere

magtforholdet,mensamtidigerenpræmisformødetmellemmenneskerienhver

sammenhængiGrønland.

Dervarstoreforskellepådetadfærdskodeks,somgjordesiggældendeoverfor

omgangenmeddetuniformeredeanstaltspersonaleidetoanstalter.Ligesomogsåde

respektivepersonalegrupperogderesarbejdsforholdvarforskellige.Påtidspunktetfor

feltarbejdetbestoddetuniformeredevagtpersonaleiIlulissatafuddannede

anstaltsbetjentesamttoanstaltsbetjentepåprøve.Detvilsige,atdeflestehavdeflere

årserfaringmedanstaltsarbejdet.Arbejdstidenbestodaf24‐timersvagter,ogdermed

281

skulledeindsattekunforholdesigtildesamme2‐3vagteriløbetafetdøgn.Eftersom

detsamtidigerenforholdsvislilleanstalt,vardermulighedforatskabenærhed

mellemindsatteogvagter.

INuukhardetgennemflereårværetsværtatrekruttereogfastholde

anstaltspersonale.Detgør,atenstordelafdetuniformeredepersonaleerunge

medhjælpereudenuddannelseelleranstaltsbetjentepåprøve.Endelafdefå

uddannedeanstaltsbetjenteiNuukbesadadministrativestillingermedbegrænset

kontakttilindsatte.Arbejdsdagenvartilrettelagti3‐holdsskift,ogpersonaletfungerer

overheleanstaltenudensærligtansvarforenkelteafdelinger.Atdervarmangevagter,

derheletidenskiftedeogikkevartilknyttetfasteafdelinger,gjordedetvanskeligtfor

deindsatteatlæredenenkeltevagtatkende.Underfeltarbejdetvarderkonstant

mindstendanskfængselsbetjentpåudvekslingiNuuk.Derudovervarderenmånedi

efteråret2009,hvoretholdpå6danskefængselsbetjentefungeredesomafløsere,

mensanstaltensfastepersonalevarpåkursus.

BlandtdeindsatteiIlulissatsyntesderoverordnetatværeenacceptaf

rollefordelingenindsat/vagt.Interviewpersonerneudtryktetilfredshedmedderes

forholdtilvagterne.Nårnusituationenvarden,atdeskulleopholdesigianstalt,så

mentede,atvagterneblotgjordederesarbejde.Denlange24‐timersarbejdstidgjorde,

atvagterneudoverrutinemæssigearbejdsopgaver,kunneforetagesigmerehobby‐

baseredeaktivitetermeddeindsatte.Dermedrelaterededeindsattetilvagternesom

enkeltindividerfremforblotatsedemsomenensartetmasse,derrepræsenterede

anstalten.Detvartilsyneladendeindbyrdesaccepteret,atindsattebrugtevagternesom

samtalepartner,udenatdeafdengrundblevbetragtetsomstikkereellerathavebrudt

engruppeloyalitet.Flereafdeinterviewedenævnte,atdebenyttededennemulighed,

nårdeføltesigtyngetafanstaltslivet:

”Nårmanaltidersammenmeddeandreindsatteher,hverdagdesammemennesker.Jegertrætafdem,sågårjegindtilvagterne”.

Ingenafdeinterviewedehavdeværetikonfliktmedvagter,menflerefortalte,atde

havdehaftmindreskænderier.Deindsattegavudtrykforenvisirritation,nårdefølte

282

sigovervåget,særligtiforbindelsemedhashrygning.Ligesomdehellerikkebrødsig

om,hvisenvagtoptrådteuvenligtogforsøgteatmarkeresinmagtposition:

”Deerellersgodenok,synesjeg.Mennogenafdem,deprøveratvise,hvemderbestemmer.Foreksempel”Jokum”,hansmilerikkeretmegetogsåhanprøverathævestemmenoverforindsatte…”.

Bortsetfraenenkelt,såhavdealleinterviewpersonerenfastkontaktpersonblandt

vagterne.Enenkeltvarutilfredsmed,athanskontaktpersonikkehavdegivethamen

beregningafdomslængden.Mensdeøvrigebetragtedederesforholdtil

kontaktpersonensompositivt,hvordenpågældendevagtvisteinteressefordemog

jævnligthenvendtesigtildem.

DenåbenlysetilfredshedmedvagtpersonaletiIlulissatkanværeetudtrykfor

virkeligheden.Samtidigkanjeghellerikkesebortfra,atdenkortetidtageti

betragtning,somjegtilbragteiIlulissat,erdetmuligt,deindsatteikkevarheltærlige

overformig.Detersandsynligt,atdepåspørgsmåldervedrørteholdningertil

personalet,varusikrepåminrolle,ogomjegvilleviderebringeoplysninger.Jeg

observeredeetvistsamkvemoghyggestundermellemindsatteogvagter,mendervar

ogsåsituationer,hvordetvartydeligt,atpersonaletstilstedeværelsevaruønsket.Der

skalikkehersketvivlom,atdervartaleomtogruppermedhverdereslivogverden.

Samtidigvarkløftenimellemdem,ikkesåkraftigtridsetop.Omgangstonenvar

hovedsageligtvenlig,ogdetvarikkemitindtryk,atderherskedeetgenerelt

fjendebilledeafdenmodsattegruppe.Denhyppigefællesinteraktiongjorde,atde

flestebådeindsatteogvagterimangesituationervaristandtilatsedetenkelte

menneskesomindividfremforsomrepræsentantforsingruppe.

EtparafinterviewpersonernefraIlulissathavdefornyligtilbragtkorteperioderi

anstalteniNuuk.Påspørgsmålomdervarforskelsvaredeenindsat:

”Forskellener,herervagternemegetsammenmedosogmegetåbne.INuukdererdelukkedeoglidtsværeatkommeikontaktmed.Desigerheletiden,atdeikkehartid”.

Denneforskelblevbakketopafenandenindsat,somridsedeforskelleneendnu

kraftigereop:

”DemiNuukdegårbareligeforbienudenathilse.Vagterneher,selvomdegårovertilenandenindsat,såsnakkervagternemeddeandre,somdemøder.Oghvisjegtagereteksempelfra

283

vagtkontoret.VagtrummetiNuuk,detersårodetafhelvedettil,sådajegskullerejsekunnedeikkefindeminbillet.Herianstalten,dervedbetjentene,hvorpapirerneliggerhenne,fordesnakkersammenher”.

DetoindsattesbeskrivelservarmegetligdeobservationerjegselvgjordeiNuuk,og

somindsattedérfortalteom.Samtlige28interviewpersonerfraNuukudtalte,atder

varmegetlidtogoftenegativkontakttilvagtpersonalet.Enindsatbeskrevdetsåledes:

”Vihargodtnokikkeretmegetkontaktmedpersonaletoverhovedet.Detersomom,deterenheltandenverden.Nårmanprøveratkontaktevagtpersonalet,dekommerkun,nårdererenellerandenkonflikther.Hvisderernogen,derharrøgetunderalarmen.Menellerssermanikkesåmegettildem.Determeget,megetsværtkanjegsigedig.Denfølelseaf,atmanbliversetnedpå.Ikkebliverrespekteretsomalleandremennesker.Determegettydeligtheraltså”.

Dennepersonudtrykkermegetpræcist,detsomGoffmanbeskrevomdentotale

institutionstoverdner.Somovenståendeperson,gavflereindsatteudtrykforatde

oplevede,atblivemødtafennedværdigendebehandlingfravagterne.Dettevirkede

særligtvoldsomtforpersoneriisolation,hvorpersonaletvarderesenestekontakt.

Heromfortalteenindsat:

”Jegvarisoleretoghavdetudetogtudet,jegvarjodybtulykkelig.Såringerjegpåklokken,fordijegskalpåtoilettet.Såkommerhamvagten,ogsåsigerhanbare”detkoster10kr.”,foratværesjov.Jegføltemigså…ydmyget,skamfuld…nedværdigetermåskedetrigtigeordatbruge”.

Deindsattenævnte,atvagtpersonalethovedsageligtopholdtesigivagtstuenmed

administrativeopgaverellervaroptagetafatkøreærinderibyen.Derudovervistede

sigprimærtpåafdelingerne,nårdeskulleforetageoptællingafindsatte3gangeom

dagen,lavederazziaellernårdeanvendteenafafdelingernesopholdsstuesom

rygelokale.Enanstaltsbetjentmente,atpersonaletvar”dumpet”iforholdtildet,at

udvise”dynamisksikkerhed”.Dynamisksikkerhederanstaltspersonaletsbetegnelse

foratværetilstedeblandtdeindsattepåafdelingen,drikkeenkopkaffemeddem,

snakkeellerspillekort.Omdynamisksikkerhedsagdeanstaltsbetjenten:

”Udafvores25vagterher,atselvommankanudvisedynamisksikkerhed,såerderikkemange,dergiderpågrundafsikkerhed.HvisdereroptræktilballadeiafdelingAogB,såholdermansigvæk–deterfakta!Ognårvigårvækderfra,sådumpervi.Fordeterjosådannoget,viskalforebygge.Oghvisderikkeerandrekolleger,dervilstøtteop,såkanjegikkegøredetalene.Jegskalogsåpassepåmitliv,såderdumpervi”.(InterviewmedanstaltsbetjentiNuukd.21.maj2010).

Flereafinterviewpersonerneoplevede,atvagternehavdeethårdtognegativt

sprogbrugoverfordem:

284

”Debehandlerossomamerikanskefanger.Vagternedeprøveratværesomamerikanskevagter,sommanserpåfjernsynet.Deerhårde.Vagterneprøveratværehårde”.

”Detalersådanhårdogkraftig,sådanvoldeligstemme.Råbende.Detplejeratværeenfindag,hvisenvagtkommerindogsigerpæntgodmorgenistedetfordetderråberi”.

Nogleafdeinterviewedeforsøgteatkommemedforklaringerpåvagternesadfærd.En

mente,atdemuligvisvarbange:

”Altsåhvisjeghavdeetjobjegvarbangefor,såvillejegikkekomme.Mendettrorjegnogenafdemer,detharjegbemærket…”.

Mensenandentilskrevnoglevagtersnegativeadfærd,somenreaktionpåendårlig

barndom:

”Deflestekommerforathævnesig,hvisdeharoplevetnogetdårligibarndommen.Jegserdetfaktisksådan,dehævnersig”.

Endeligvarderfleresomnævntevagternesungealder,denhurtigeudskiftningog

manglendeerfaringsomforklaring:

”Jegharværetheri3måneder.Dererstartetmåske56nyeogstoppetligesåmange.Deerjoikkemereend2025årgamle.Hvordanskullesådanenpå20kunneklareenbagmand,derharlevetidetmiljø.Deterumuligt.Manenderjomedatudnyttederesuvidenhed…”.

Enkildetilevigfrustrationvaranmodningssedlen.Enmegetstordelafdebehov,som

indsatteønskedeopfyldt,skullederanmodesomviaanmodningssedlen.Detvaralt,

ligefraetekstrabesøg,samtalemedsocialrådgiver,indkøb,flytteafdeling,lægebesøg

ellerjobsøgning.Deindsatteudfyldteanmodningssedlen,ogiprincippetskulle

personaletsåbehandleanmodningenpåmorgenmødetoggivesvarumiddelbartefter.

Blandtdeindsattevarderstorutilfredshedover,atderskulleanmodesomselvde

mindsteting.Ligesomjegoplevedeflereindsatte,derhavdeproblemermed,hvordan

deskulleudfyldeanmodningssedlen,ogsomderforbadmighjælpedem.Dertilkom,at

svaretofteudeblev,oghvissvaretkom,såvardetoftesentpådagen.Forindsatte,hvis

enestedagligeaktivitetervarmorgenrengøringogmåltider,kunneventetiden,

udeblivelsenafsvarelleretnegativtsvarudløsevoldsommevredesudbrud.

Ogsåvagterneshåndteringafgårdtureskabteutilfredshed.Ifølgeanstaltensskemafor

dagensrutiner,skulledergennemføresengårdturomformiddagenogenom

eftermiddagenbeggeafenhalvtimesvarighed.Dethændtedogvældigofte,at

285

personaletikkekunnefindetidhertil.Identidjegtilbragteianstaltenvardetganskefå

dage,hvorjegobserveredegennemførelsenaftogårdturepåsammedag.Fleredage

blevderikkeafholdtgårdtur,mendeflestedageblevgårdturenomeftermiddagen

gennemført.

Denbehandling,somflereindsatteoplevedesomnedværdigendeogydmygende,

resulteredejævnligtikonflikterogskænderiermedvagterne.Reaktionenherpåfra

vagtpersonaletsside,varofteatenerumsanbringe–altsåisolere–denophidsede

personmedbegrundelseom”upassendesprogbrug”.Menssærligtdeungeindsatte

prøvedegrænserafmodpersonalet,derkunneudviklesigtilfysiskekonflikter.Enung

mandfortæller:

”Derkomenvagtindtilmincelleogsagde,atjegskulleskruenedformusikken.Sågørjegdet.Såkommerhanud,ogsåskruerjegop,merehøjt.Hankanikkelidesådannogetrapmusik.Såkommerhanigenogtagermigihalsen.Såskubberjeghamtilgangen,oghantagermigitøjet.Såkommerenmassevagter,nogentagermigibeneneogvæltermig.Jegprøverellersatbefrimigselv.Menhantagermigheltvildtihalsenogtrykkermigmodgulvet”.

Detlødvoldsomt,nårdeungebeskrevdereskonfliktermedvagter.Oginogletilfælde

gavmedindsatteudtrykfor,atdeogsåoplevededetsærdelesvoldsomt.Enaf

interviewpersonerne,fortaltehvordanhanhavdeoverværetensådankonflikt.Han

oplevededetsom,atvagterneoverfaldtenmedindsat,hvilketfikhamtilatskriveen

klagetilpolitimesteren.Denneklageblevsenereafvist.

CirkahalvdelenafdeinterviewedeiNuukhavdeenkontaktpersonblandtvagterne,

menendelkunneikkehuskenavnetpådenneperson.Enkelteafinterviewpersonerne

fortalte,atdeblothavdefåetetnavnpåkontaktpersonen,somdeendnuikkehavde

mødt,mensandrehavdehaftfåmødermedvedkommende.Kunénpersonfortalte,at

vedkommendeskontaktpersonengangimellemkomogspurgte,hvordanhanhavde

det.Restensagde,atkontaktmedkontaktpersonudelukkendesketepådenindsattes

initiativ.Selvomdergenereltvarstorutilfredshedmedvagterne,ogatdeindsatte

hovedsagligtselvskullehenvendesigtilkontaktpersonen,sågavstørstepartenudtryk

for,atdefaktisksyntesderesegenkontaktpersonvarflink.Menigenvardetet

genereltproblem,atkontaktpersonernesjældenthavdetidtilderesklienter.

286

SomnævnterdetikkeusædvanligtiGrønland,atindsatteianstalterneblandtvagterne

mødergamlevennerogbekendte.Omdettefortalteenindsat:

”Hamdervagten…Hanerminbarndomsven,viharogsåspilletmusiksammen.Vierfrasammeområde,menhaneretåryngreendmig.Sånogengangehankommerherpåmincelle.Såspillerviguitarogsnakkerom,hvordandetgår”.

Hvispersonaletmøderindsattedekender,skaldesendeenskrivelsetilledelsenog

erklæresiginhabileoverfordenneperson.Ifølgeanstaltslederenmådeikkedeltagei

møderomudgangogprøveløsladelsesomvedrørerdenneperson.Mendeteroptilden

enkeltevagtatvurdere,hvortætrelationenharværet,ogomderergrundtilat

erklæresiginhabil.

Nogleindsattefandtdetfint,atdekendtenogleafvagterne.Somovenståendeperson,

mentededetvarrart,atdissegamlebekendtevistedemlidtekstraopmærksomhed.

Mensandreoplevede,attidligerevennerdernuvarvagter,brugtebekendtskabettilat

markereenmagtposition.Endeligvarderindsatte,somforsøgteatudnytte

bekendtskabettilatfåfriererammer,ellerfådenpågældendevagttilatudføre

ulovlighederforvedkommende.

Hvorvidtdetlykkedesforindsatteatudnyttebekendtskabetvaruklart.Derimod

omtalteflereindsatteundersamtaler,ogtreinterviewpersoneriinterviewet,atde

blandtvagternehavdenogle”hjælpere”:

”Derertrevagterher,ogtovagteriXXX[andenanstalt],dehjælpermeget.Henterhash,vibetalerdembaremedpenge,500kr.ellersådannoget…”.

”Jegharvennerhosvagterne,fordevilarbejdeforos.Giveoshash,mobiltelefonellersådannoget.DerertreheriNuuk,mendekenderikketilhinanden.Deterfordiminfamilievarhashhandlere,sådeharvenner,nårjeggårtilanstalten”.

Sommeren2010komdetfremimedierne,atenanstaltsbetjenthavdemodtaget

bestikkelseforindsmuglingafenmobiltelefon(Sermitsiaq17.6.10).

UndersitfeltarbejdeiVridsløselilleStatsfængseloplevedeLindaKjærMinkeligeledes,

atdervarenkeltetilfældeafsamarbejdsrelationermellempersonerfra

personalegruppenogindsatte.MedetvistforbeholdskønnerMinke,atca.1pct.af

medarbejderneidetdanskefængselindgikienformforikke‐tilladtkooperationmed

indsatte(Minke2010:169).

287

Selvomflereindsatteudnyttedevagternesmanglendenærværtilulovligvirksomhed,

såefterlysteca.halvdelenafinterviewpersonerneiNuukflerefasterammerogen

størretilstedeværelsefravagternesside.Somnævntvarderunderfeltarbejdeten

periode,hvorseksdanskefængselsbetjenteafløstedetfastepersonale.Deindsatte

oplevedeidenneperiodeenmarkantforskel.Blandtandetfortalteenindsat:

”DemderkommerfraDanmark,somharenuddannelse,somermenneskelige,derervildforskel.Deervirkeligmenneskelige.Demstårmanoghyggersigmedatsnakkemed.Ogbedermanomnoget,bliverdersørgetfordet.Dekommerogsåindpåafdelingenogsnakkermedosomaltmuligt.Deternogenvagter,mankanbruge…”.

Enstordelafdeinterviewedelagdevægtpådedanskebetjentesevnetilat”overholde

reglerne”somnogetpositivt.Ligesomflerefandtdemmereegnedetilathavemed

menneskeratgøre,endhvaddevarvanttilfradegrønlandskevagter.Detblevblandt

andetfremhævet,atdeunderdanskernesopholdfikallegårdture,fikordentligtog

hurtigtsvarpåderesanmodninger,ogatdeblevtaltordentligttil.Detsomdedanske

betjentegjordevarvelblotatudførederesarbejde;afvikledagenianstaltenudfra

gældenderegler,samtatskabekontakttildeindsatte.Tilsyneladendevardet

tilstrækkeligttil,atmangeindsattefremhævededetsomenmarkantforbedring,ogat

defrygtedefordegrønlandskevagterstilbagevenden.

Ibeggeanstaltererder,somidentotaleinstitution,taleomtoparallelleverdner.I

Ilulissatsynesgrænsendogatværeblødgjortmedenstørregensidigindtrængen,

ligesomdetogrupperikkeharopbyggetmarkantefjendebillederafhinanden.Detkan

skyldes,atderertaleomenlilleanstaltmedtomindregrupper,oghvordetsamme

vagtpersonaleerianstaltenpå24‐timersvagter.VagterneiIlulissateruddannede,og

deflesteharendelårserfaring.SomdendiametralemodsætningsesderiNuukendyb

ogmegetmarkantkløftmellemdetogrupperianstalten.Dererstortsetingenkontakt

mellemdetoverdnerudoverdeofficiellekontaktpunkter.Denenegruppe–vagterne–

træderkunindideindsattesverdenforatudøvekontrologdisciplinering.Tilforskel

fraIlulissatbestodanstaltspersonaletiNuukafendelunge,ikke‐uddannede

medarbejdere,ogifølgedeindsattesudsagnkunnemanforanledigestilattro,atdisse

ungevagterhenterlidtinspirationiamerikanskefængselsfilm.Tonenerhård,ogselv

mindreforseelsersom”upassendesprogbrug”ellermanglendeudførelseaf

rengøringspligterafstraffesmedpinefuldemidlersomenerumsanbringelse.Den

288

manglendekontaktognedværdigendebehandlingopretholderellerforstærkeret

stereotyptfjendebilledeafvagterne.Ogmeddettefølgerbehovformodreaktioner.

Cellevindue,Nuuk:”Erdudumoguintelligentkandualtidbliveanstaltsbetjent”.

16.3Modstand

IfølgeFoucaulttagermagtudgangspunktiinteraktionermellemmennesker,oger

såledesrelationeltbetinget.Magter”detnavn,manhargivetenkompliceretstrategisk

situationietgivetsamfund”(Foucault1994:99).Hvorenvæsentligdelaf

magtrelationenerdenmodstand,deropståroverformagtudøvelsen–modmagten.

Dennemodstandkantagesigudimangeformerogstrategier.IsinbogFra

forbedringshustilparkeringshusdefinerercand.scient.pol.TorkilLauesen

modmagtsteknikkerifængslet,somhandlingerfangerneforetagerforatundgåeller

modvirkefængsletsmagtteknikker.Foratbevaresinidentitetogværdighedsom

menneskesøgerfangenatundgåkontrologdisciplinering(Lausen1998:173).Somi

289

fængsletsåsderogsåidegrønlandskeanstalterforskelligeformerforstrategier,

hvormeddeindsattegjordemodstandmodanstaltssystemet.

16.3.1Gangstarapogbandeattitude

Musikfyldteendelibeggeanstalter.IIlulissathavdeanstaltennogleguitarer,de

indsattekunnelåne,mensiNuukvarderetparindsattesomselvhavdemedbragt

guitar.Ofteblevderspilletlidtguitariethjørneafopholdsstuenellerpåcellerne.Iden

førstetidunderfeltarbejdetpådenlukkedeSikredeAfdelingiNuukvarguitarenflittigt

ibrug.Enafdeindsattevarmusiker,oghanunderholdtgernesinemedindsatte.Som

regelblevderspilletgamlegrønlandskerocksange,derkunnenynnesmedpå.Mennår

vagterellerpolitibetjentekomindpåafdelingenfikmelodienoftebogstaveligttalten

andenlyd.Enafdeforetruknesange,derblevslåetovertil,vardendanskeprotestsang

fra1975”Ikanikkeslåosihjel”.Sangenerskrevetsomreaktionpåpolitietshårde

fremfærdpåFristadenChristiania.Ligesomderogsåblevdigtetnyesange,der

indeholdtevagtersogpolitibetjentesnavneogordsom”pansersvin”.Fravagternes

sideblevderikkereageretpådenneadfærd.

EfterindledendeathaveopholdtmigenperiodeiSikretafdeling,fulgteenperiode

hvorjeghovedsageligtvarinaboafdelingen,denligeledeslukkedeArrestafdeling.På

daværendetidspunktvarder6indsatte,hvoraftovariisolation.Deøvrigefirevar

ungemændalleunder21år.Idenneperiodeblevjegintroducerettilenformigny

musik‐genre,somdisseungelyttedemegettil;gangsta‐rap.Enstilarthvorsangeren–

ellerrapperen–henoveretofteaggressivt,elektroniskbeatrappersintekst.Allefire

ungesyntesatholdemegetafdennemusik,mensærligtdenenevaroptagetafstilarten

ogforklaredemigomdensrødderidetamerikanskebandemiljø.Denungemandshelt

storeforbilledevardenamerikanskerapperTupac,somblevdræbtietbandeopgør

som25‐årig.FlereafTupac’ssangeerskrevet,menshansadifængsel.

Tideniarrestafdelingenbleventidmedmegetgangsta‐rappågrønlandsk.Ogdetvar

herjegførsteganghørte,skulledetvisesig,etianstaltenmegetpopulærtgrønlandsk

gangsta‐rap‐nummermedtitlen”AFD–FTP”.AFDstårfor”AnstaltenforDomfældte”,

290

mensFTPbetyder”FuckthePolice”.Nummereterlavetafenperson–ellergruppe–

derkaldersigZanda.Deterikkeudgivetpånogetpladeselskab,mendistribuerethos

mangeindsatte.Etstykkeundergrundsmusik,somvandrerblandtindsatte.Dereret

megetiørefaldendebeattildettenummermedetmelodiøstomkvæd.Dajegsenere

komtilfællesskabsafdelingerneA‐B,vistedetsigat”AFD–FTP”velpådetnærmeste

kunnebetegnessomanstaltensslagsang.Dagligtdrønededenudafhøjttalernefrade

forskelligecellermindst8‐10gangeomdagen.Tilsyneladendekunnemangerelatere

sigtilnummeret,ogderblevsungethøjtmedpåomkvædetderendtepå”Fuckthe

police”.Flereafdeungeindsattevar,såvidtjegkunnehøre,talentfuldegangsta‐

rappere,ogmedetindspilletbeat,blevderrappetløspåcellerogiopholdsstue.Udfra

hvadjegfikfortalt,kredsedemangeafteksterneomatværepåflugtfrapolitiet,omat

skulleskaffehashogrygedet,samtomanstaltslivet,hvorderblevgjortgrinmed

anstaltsvagterne.

Medgangsta‐rapoghiphop‐kulturenfølgerogsåenslagsbande‐inspireretattitude,

hvorderbliver”kastethåndtegn”ogbrugtamerikanskeslang‐gloser.”Yobrother”og

”motherfucker”varhyppigtbenyttedeudtrykianstalten.Mangeafdeungemænd,som

vedindsættelsenhavdeenalmindeligkorthårsfrisure,skiftedetildenkarakteristiske

”mohikaner‐hanekam”frisure,mensandrebarberedealthåretaf.Såledesfremstod

deresudseendemerefrygtindgydendeendvedindsættelsen.Vedatpåtagesigsynlige

tegnfradenkultur,derknyttersigtilgangsta‐rapsignalerededeungeettilhørsforhold

tilenbestemtgruppe.Engruppesomvariskarpoppositiontilsystemet.

16.3.2Madensbetydning

Isinph.d.‐afhandlingbeskriverThomasUgelvikindgåendemadensbetydningi

fængselslivet.Maderlangtmereendetnæringsmiddel,deterogsåenkulturel

identitetsmarkør,derfortælleromhvemmaneroghvilketfællesskab,mantilhører.

Madenifængsleteretsammensatfænomen,derbådeindgårsomendelaf

kontrolregimetogfangernesmodstandmoddette(Ugelvik2010:237).

291

Ettilbagevendendediskussionsemneblandtindsatteianstalternevardenmad,som

blevserveret.Ibeggeanstalterblivermadentilberedtafenøkonomamedhjælpfra

indsatte.INuukstillesmadenfremikantinenvedhvertmåltid,somdeindsattesåkan

henteogspiseenteniopholdsstuenellerpåderesceller.Dettebliverovervågetafen

vagt,somkontrollereratdeindsatteikkehentermereendénration.Morgenmaden

bestårafhjemmebagtbrød,ost,cornflakesogyoghurt.Derbliverserverettetil

morgenmadenihverdagene,kuniweekendernekanmanfåenkopkaffe.

Middagsmadenerdagensvarmemåltid,ogomaftenenbestårmadenafafskåretpålæg

ogbrød.Dereringenvalgmuligheder,denenestemulighedforatfåsærligkoster,hvis

helbredsmæssigeellerreligiøseårsagerkræversærligefravigelser.

Nårtidenerlangogdagenikkeharretmegetandetfastlagtendmåltideroggårdtur,

kannetopmadenværeetafdagenshøjdepunkter,dertillæggesstoropmærksomhed.

Samtidigharmadenbetydningforidentiteteniforholdtil,hvordanmanønskerat

fremstå,oghvadmanvilindtage.Dengrønlandskemaderenvigtigfaktorforat

identificeresigsomgrønlænder.Landetsråvarersomsæl,hval,fisk,havfugle,rensdyr

ogmoskusokseersåledesvigtigeingredienseridengrønlandskekost.Enfaktorsom

institutioneriDanmark,derhargrønlandskeindsatteellerpatienterhartaget

konsekvensenaf.SåledeserderiAnstaltenvedHerstedvesterlavetaftalerom,atde

grønlandskeanstalterskalsendegrønlandskprovianttilindsatte.MensRigshospitalet

dermodtagermangegrønlandskepatienter,bestræbersigpåattilnærmesigen

grønlandskmenu.

IanstalteniNuukvarderstorutilfredshedmedmaden:Dervarforlidtgrønlandsk

mad,denvarulækkeroguhygiejnisk,forfågrøntsager,madenvarusund,ogde

indsattesavnedeenugentligmadplan.Foratfindeudaf,omdervarholdidennekritik

sattejegmigforatsenærmerepåmadenienperiode.Idenførstetid,somjegtilbragte

iSikretAfdeling,vardethvermorgentildebat,hvilkenfarvebrødetmonvillehave.De

indsattevistemig,atdethjemmebagtebrødoftehavdeforskelligefarver–enmorgen

vardetgrønligt,mensdetenandendaghavdeetrødligtskær.Forklaringenfrade

indsattevar,atskålendejenblevrørtiikkeblevgjortordentligtrent,derfortogbrødet

farveefter,hvaddertidligerehavdeværetiskålen.Ofteblevderfremvisthår,fiskeben

292

ellerplasticstumper,somvarfundetimaden,ognogledagementedeindsatte,atde

varblevetdårligeafmaden.

Foratkunnese,omdeindsattehavdereti,atdetvarusundmad,ogatdermanglede

grønlandskproviantpåmenuennoteredejegienperiode,hvadderblevserveret.Over

enperiodepåtreugersåmenuenfordedagejegvartilstedevedmiddagsmaden

såledesud:

Mandag16.nov2009 2rødepølser,2forårsruller,2

hotwings,pomfritter.

Tirsdag17.nov2009 Frikadellerm.stuvethvidkålog

kartofler.

Torsdag19.nov2009 Spagettimedkødsovs(lavetafpølser)

Fredag20.nov2009 Pastaskruermedmillionbøf

Mandag23.nov2009 Medisterpølsemedkartoflerogstuvet

hvidkål

Onsdag25.nov2009 Paneretfiskefiletmedpomfritterog

remoulade.

Torsdag26.nov2009 Frikadellerm.kartofler,hvidsovsog

kogtegrøntsager

Mandag30.nov2009 Bollerikarry

Tirsdag1.dec2009 Rensdyrsuppe

Onsdag2.dec2009 Kalkun

Lørdag5.dec2009 Hellefiskesuppe

Mandag7.dec2009 Forlorenharem.sovsogkartofler

Tirsdag8.dec2009 Fiskefiletmedrisogkarrysovs

Onsdag9.dec2009 Pølseretmedpastaskruer

Somdetses,blevderkuntodageiperiodenserveretgrønlandskmad.Atservere

fabrikspressetfiskefiletietlandfyldtmedfriskefiskudenforvinduet,kannæsten

synessomenprovokation.Hvorvidtmanbrydersigomengivenmenuerjoidengrad

ensmagssag.Mensomudenforståendeoplevedejeg,atmadenbarprægafatvære

lavetpåråvareraflavestefællesnævner.Detvartung,fedmadogsomflerehavde

påpeget,blevderikkeanvendtmangegrøntsager.Dertilkom,atnogledagevirkede

madendecideretuhygiejnisk.Pådissedagevidstedeindsattereeltikke,omdeudsatte

sigselvforsundhedsfarevedatindtagemaden,etudtrykforhvadGoffmankaldtefor

interpersonelforurening.

Indsatteidelukkedeafdelingervarhenvisttilatspisedenmad,somblevservereti

anstalten.Nogleindsatteiandreafdelinger,derhavderigeligtmedpenge,bestiltemad

frabyensfastfood‐butikker.Ogandreigenhavdevalgtatlavesmåmadklubber,hvorde

293

splejsedetilatkøbemadibyenogtilberededetiafdelingenslillete‐køkken.Dervaren

slags”modstands‐madlavning”overdissemadklubber;ofteblevdeafvistafvagterne,

nårdespurgteeftergryder,køkkenknivellerkrydderier.Derforallierededesigmed

nogleatdeindsatte,somvarbeskæftigetikøkkenet.Køkkenmedhjælpernesmuglede

sågrydeskeer,etparløgellerenkasserolleud,sådetblevmuligtattilberedemad.

Ugelvikbeskriver,hvordanfangerneidetnorskefængselpraktiserede,hvadhan

kalder”hemmeligmadlavning”,somhanopdeleritretrin.Denmadlavningfangerne

harlovtiliforholdtilfængsletsregler,engråzonehvorvagterneikkesersåalvorligt

på,ogendeligde”groverelovbrudikulinarisktjeneste”,somførertilatfangerne

flyttestilenmererestriktivafdeling(Ugelvik2010:248).

IIlulissatblevmadenligeledeslavetafenøkonoma,somogsåvardenderserverede

denvarmemiddagsmadfordeindsatte.Alleindsattespisersammeniopholdsstuen.

Ommorgenenstillesmorgenmadenfrem,ogdesomharlystkanspise,nårdevil.Den

varmemiddagsmadservereskl.12,oghverugehængesenmadplanopforden

kommendeuge.Dervarenanelseutilfredshedmed,atmadenvarforensformig,ogat

derikkeblevserveretgrønlandskmadoftenok.Mendetvarikkeisammegradet

tilbagevendendediskussionsemne,somdetsåsiNuuk.

16.3.3Talsmandsordningen

IdetdanskeVridsløselilleStatsfængselbeskriverLindaKjærMinke,hvorledesde

indsattesomgruppehavdeudarbejdetderesegenmodtagelsesprocedurefornye

indsatte,somafdelingstalsmandenstodfor.Detindebarblandtandet,atnyindsatte

skullefremvisederespapirerfrarettentiltalsmanden.Detvarsåoptiltalsmandenat

vurdere,omdetvarén,manvilleafsonesammenmed.Såledessynestalsmandenidet

danskefængselathaveenbetydeligrolleihierarkiet(Minke2010:125).

Talsmandsordningenidegrønlandskeanstaltererlangtfrasåformaliseretblandtde

indsattesomidetdanskefængsel.Afdenhusordensomnogleindsattefikudleveret

vedindsættelsenfremgårdet,atdeindsattekanvælgetalsmændpådeenkelte

294

afdelinger.Talsmandenkanhenvendesigtilanstaltensledelseomønskerellerklager

vedrørendeforholdeneianstalten(Anstaltssektoren2006).

IIlulissatvartalsmandsordningenenintegreretdelafanstaltslivet.Dervarvalgten

talsmandforindsatteihovedbygningenogentalsmandforannekset.Talsmændene

stodforatarrangerehyggeaftnerformedindsatte,ogengangommånedenindkaldte

detilmøde,hvorenafvagternedeltogsomreferent.Selvomdeinterviewedegenerelt

vartilfredsemedtalsmandsordningen,varderendelutilfredshedmed,atdervaren

vagttilstedeundermødet.Flereafdeinterviewedesagde,atdeikkehavdelysttilat

udtalesigomforskelligeproblematikker,nårenvagtlyttedemed.

Efterdemånedligemødermødtestalsmændenemedvagtmesterenianstalten,hvorde

fremlagdedeproblematikkerellerønsker,somvarblevetdiskuteretpåmøderne.

Blandtdeting,somtalsmændenenævntevarblevetgennemførtvar,atderskullevære

computerepåalleafdelinger.Detteønskeblevimødekommetfraanstaltensside.

Omvendtnævntedenenetalsmandogså,atledelsenindimellemkomtilhamforat

drøfteproblematiskeforholdianstalten:

”Detkanværesådannogetsom,atderernogendererbegyndtatråbehøjt.Jegfårdetbareatvide,fordevedjo,atjegikkekanholdeminkæft.Ogetandeteksempelkanværemedhash.Derkanvagternekommehentilmig,ogsigeatdeerbegyndtatopdage,atdetervedatværeforsynligt.Desigerikke,atjegskalindtildeandreogsigenoget.Menjegharpåettidspunktføltmigpressettilatsige,nuholdervidetderproblemvæk,detderholderviopmedatværesåsynligemed”.

DermedsynesderiIlulissatatværeetvistsamarbejdemellemvagtpersonaletog

talsmandenomatopretholderoogordenianstalten.

UnderfeltarbejdetiNuukvardetdefærresteindsattederfremtildecember2009var

klarover,atdehavdemulighedforatvælgeentalsmand.Ifølgeledelsenvarderdogen

talsmand,enlangtidsdømt,derhavdehaftdennerolleiflereår.Selvmenteden

pågældende,athanvarophørtsomtalsmandi2007.Idecember2009begyndtederat

ulmeendelutilfredshedmedforholdeneianstalten.Dentidligeretalsmandsatte

derforetopslagopom,atderskullevælgesnytalsmand.Derblevvalgttalsmændfor

defirefællesskabs‐afdelinger,ogudafdissefirevalgtesenfællestalsmand.Allerededa

talsmændeneskulleholdederesførstemøde,opstodderproblemeriforholdtil

personalet.Personaletinsisteredepå,atderskulleværeenvagttilstede,mendet

295

mentetalsmændeneikke,ogmødetblevafbrudt.Frastartenvarisærfællestalsmanden

vældigengageret.Hanhavdetidligereafsonetietdanskfængselogmentederforat

vide,hvordanentalsmandsordningskullefungere.Derblevsendtklageskrivelserom

”fejlogmangler”ianstalten,someksempelvismanglendekøkkenfaciliteter,ingen

aktiviteterogødelagtemotionsredskaber.Ligesomhanogsåbegyndteatinvolveresigi

medindsattesforhold:

”Hvisnumanharfåetafslagpåprøveløsladelse,såharjegspurgtnogenom,hvorfordeharfåetafslag.Detveddeikke.Detskaldedahaveskriftligt.Jeghavdefatienigår,hvorforhanikkefikprøveløsladelse.Detersådannogenting,jeggodtkunnetænkemigatværemedtil.Dererogsåen,hanharfåetbankafpolitiet.Såermandaberettigettilatklage.Jegvilgodtværemedtilatkæmpefordeindsattesrettigheder”.

Talsmandenlavedeetopslag,hvorhanopfordredesinemedindsatteomathenvende

sigtilhamforhjælptilklager.Hanfikingenhenvendelser,ogdahanikkesyntesder

herskedetilstrækkeliggruppesolidaritet,ebbedeengagementetlangsomtud.

Talsmandenblevsenereoverflyttettilafsoningandetsted,ogderblevikkevalgtny

talsmandmensfeltarbejdetpågik.

16.3.4OprøriNuuk

INuukherskedederstorutilfredshedmedforholdeneianstalten.Enaftenidecember

2009varnogleafdeindsattederforblevetenigeomatforsøgeatindkaldederes

medindsattetiletmødeherom.Påmødetblevmanenigeomatskriveenklage(bilag6,

klage)tilledelsenoverdeområder,hvormanønskedeforbedringer.Klagenangikdels

fysiskemanglerianstalten;dermangledekøleskabpåenafdeling,defekteovne,ingen

brødristereellerel‐kogere,forfåkosteogspande,samtflerespil,ventilationi

kondirummetoglignende.Derudoverønskededeindsatteatmodtageskriftligesvarpå

deresanmodningssedler,ogensidstedelafklagengikpåændringerikosten.

Ugeneftervarderingenændringeratspore,ogdeindsattehavdeikkemodtagetsvar

påderesklage.Derblevderforindkaldttiletnytmøde.Detførstemødehavdeværet

ensuccesidenforstand,atmangeindsattehavdedeltaget.Numenteengruppeafde

ældreindsatte,atdetvartidtilatgåskridtetvidere–derskulleiværksættesen

protestaktion.Deforeslogderfor,atpåenaftaltdagskulledervære

296

arbejdsnedlæggelse.Desomvaransatihenholdsviskøkkenogvaskeriblevopfordret

tilatmeldesigsyge,ogdeøvrigeskulleundladeatudførederesdagligerengøring,og

derforladesigenerumsanbringe.Derudoverskullemanpådennedagnægteatindtage

anstaltens”hundeæde”,ogdermedholdeendagssultestrejke.Nubegyndte

solidaritetenatsmuldre.Indsattederstodforatskulleprøveløsladesførjulvar

nervøsefor,atindstillingenvillebliveinddraget.Andrefrygtedeatmistejule‐udgang.

Mensdesomarbejdedeikøkkenogvaskerivarbangeforatmistedetjob,somtrodsalt

gavdemlidtindholdihverdagen.Daaktionsdagenoprandtlignededenalleandredage.

Enesteforskelvar,atrengøringspligterneikkevarudført.Umiddelbartvirkededetikke

tilatvagterneopdagede,atdeindsatteaktionerede.Kunenenkeltvarblevet

enerumsanbragtpågrundafarbejdsvægring,ogdetkunfordihanselvgjorde

opmærksompå,athannægtedeatudføresinrengøring.

Istartenafdetnyeår,januar2010,varderstadigikkesketforbedringer.Tilgengæld

vardennyekriminallovtrådtikraft,somstilledeudsigttilforbedredevilkårforde

indsatte.Nogetsomflereafdeældreindsatte,heriblandtfællestalsmanden,var

opmærksommepå.Derforsendtetalsmandenendnuenklage,dennegangmed

tilføjelseromdenyebesøgsregler,somgavdemrettillængerebesøgstid.Påsammetid

havdenogleindsattemedarbejdeibyen,nævntforderesarbejdsgivere,hvordande

fysiskeforholdvarianstalten,atdermangledekøleskabogel‐kogere,ogat

motionsredskabernevaristykker.Noglelokalehåndværksmestresattederforen

indsamlingigang,sådekunnedonerekøleskabogfjernsyntilanstalten.

Enlørdagmorgenijanuartrilledeenlastvognopforananstaltenmedvarertilde

indsatte.Omdettefortaltefællestalsmanden:

”Chaufførensigersåtilvagterne,atdeskalafleverenogleting.Såerdeheltrundtpågulvetoppepåkontoret,truermedbålogbrand,oghvisdeikkekørervilderingeefterpolitiet.Chaufførenkontaktersåenindsat,somsiger”barelæsdetaf”.Viersånogleindsatte,somfårsamletalledeandreogfortæller,atderholderetlæsmedkøleskabogfjernsynogaltmuligt.Selvfølgeligvilvihavedet.Såallefolkstårbareudepåtrappenogråber:KØLESKAB,KØLESKAB…Tilsidst,såmådejogivesig.Sådetvarjonokalligevelenlillesejr,hvorvisåsigertildeandre,dethjælperhvisvistårsammen”.

297

Selvomdeindsattedenpågældendelørdagfølteenmindresejrogkunnemodtage

donationerne,såvarglædenkort.Alleredeugenefterblevstørstepartenafeffekterne

indsamletogstillettilopbevaringianstaltensgarage.

Meddenneepisodevarmodstandenforalvortændthosflereindsatte.Enlillegruppe

gennemlæstedennyekriminallov,somnetopvartrådtikraft.Desattesiggrundigtind

i,hvaddervardereslovmæssigeret.Herefterbegyndtenogleafdematteste

personalet:

”Vimåttejofortælledemom,hvordandennyelover,hvordanbesøgstiderneerifølgeden.Vedsidenafdet,derlavedevisådanforsjovenspørgeundersøgelse.Vispurgtedevagter,vimødte,omdekendtenogettildenderparagrafombesøgstididennyelov.Ensagde,hanikkehavdelæstden.Enandengrintebare.Mendervaringenderhavdelæstden.Såhenvendteviostilanstaltslederenogsagde,atvihavdefåetafslagpåtotimersbesøg.Sålæstehandetligeigen,ogsåsagdehanpludselig,atvimåtteafleveredenderanmodningsseddeligenmeddennyelovvedhæftet”.

Mensnogenvaroptagetafattestepersonalet,varandreindsatteblevet

opmærksommepåderesrettilatkommunikeremedpressen.Enjournalistfraenaf

landetsaviserblevkontaktet,ogden20.januar2010udkomavisenAG‐

Grønlandspostenmedetstortforsidebilledeaftreindsatteunderoverskriften:

”DomfældteiNuuk:Vibliverbehandletsomdyr”(AG20.1.10).Toartiklersamtavisens

lederbeskrev,hvorledesforholdeneforindsatteianstaltenikkelevedeoptil

kriminallovenskrav.UgenefterafvistedirektørforKriminalforsorgeniGrønlandde

indsattesklager,idethanskrev:”Deresopførselogkriminalitetgør,atdeimange

tilfældeblivernægtetudgangstilladelse/prøveløsladelse,ogdetforøgerderes

aggressivitetogdestruktiveadfærd.Underligtnokerdetnæstenaltiddennegruppeder

klageroverdårligeforhold”(AG27.1.10).

Meddenneudtalelsevælgerdirektørenaltsåatsedeindsattesklager,sometudtryk

forafvigendeadfærd,fremforatforholdesigtilklagernesindhold.Lauesenbeskriver,

hvorledesfangersudtalelseroghandlingersjældentbliveranerkendtsompolitisk

modstand.Istedetforklaresderesmodstandfraofficieltholdmedenafvigendeeller

usamarbejdsvilligopførsel,derberettigeratdissemenneskerskalværeunder

overvågningogkontrol(Lauesen1998:171).

298

Vedafslutningenaffeltarbejdetmedudgangenafjuni2010observeredejegingen

ændringerpåanstaltsforholdeneiNuuk.Dettiltrodsforatderidennyekriminallov

blandtandetstod,atindsatteskullehavemulighedforselvforplejning,tilbudom

behandling,derskulleindrettesbesøgslokaler,ogindsatteudenjobibyenskullehave

mulighedforbeskæftigelseianstalten.Den25.august2010skrevAG‐

Grønlandsposten,atderefterethalvtårmeddennyelovstadigikkevarsket

ændringer(AG25.8.10).

16.4Personligtudgangspunkt

Medsigindianstaltenbærerdenindsattesitpersonligeudgangspunktogsinhistorie.

Nogleforholdsomkøn,alderogsygdomkanhavebetydningforhvorledesdenindsatte

møderlivetianstalten–oghvorledesomgivelserneianstaltenmøderdenindsatte.

Ligesomparforhold,forældrerollerogsocialstatuskanblivepåvirketellertabesunder

opholdetianstalten.

Idegrønlandskeanstalterleverungeoggamle,mændogkvinder,psykisk

traumatiserede,fattigeogvelfungerendeerhvervsfolksideomside,ogsammenskalde

havehverdagentilatfungere.

16.4.1Deunge

Juni2010udgjordegruppenafungeindsatteunder25årpålandsplan27,2pct.I

Ilulissatvardetkuntoafdeindsatte,somvarunder25år,mensiNuukvarnæstenen

tredjedelafdeindsatteunder25år.Deungefyldermeget–ogikkekuniantal.Deer

ungeogvilde,somenstordelafderesjævnaldrendeudenforanstalten.Menderudover

harflereafdemendelandetatslåsmed,endhvadderblotkantilskrivesalmindelige

ungdomsproblemer.Flereafdemharhaftmisbrugsproblemersidenderestidlige

teenageår,ogmereendenfemtedelafdeindsatteunder25årharværetanbragtpå

institutiontidligereideresliv.Dertilkommer,atoverenfjerdedelafdeungeunder25

årharværetudsatfortraumatiserendesvigtideresbarndomsomseksueltmisbrug

299

ellermassivtomsorgssvigt.Påtrodsafderesungealder,harflereafdemalleredeen

længereanstaltskarrierebagsig.Omsinbaggrundfortalteenafdeunge:

”Minmorhunmisbruger…rygerhashogdrikkeralkohol,sprut.Så…jegharaltidværetballadeungesådanset.Kanikkefølgerigtigtmediskolen,pjækker,tæskerdeandre.Jegdrikkerførstegang…jegbegyndte,dajegvar11åroghashmåske15år,menjegprøvededetførstegangdajegvar11år.Jegharogsåsniffetgas,mendetgørjegikkemere.Mennujegrygerhash.Hvergangjegerude,såtænkerjegpåpenge.Jegtænkeraltidpåpenge,forhashenkoster…Sånogengangejegstjælerindeihusene.Nogenafdemerbagmænd,såvilederefterpengeoghashhosdem,migogminevenner”.

Sammepersonfortalteom,hvordanhanharværetanbragtpåforskelligeinstitutioner:

”FørsttilOOO[ungdomsinstitution],dervarjeg12år.Jegvarderitoogethalvtår,ogjegvarude…sådanhjemmeeftertoethalvtår.Såsagdede,atjegskulletilPPP[andeninstitution].Såefterethalvtårdér,såbegynderjegatstikkeafheletiden.Detvarførstegangdesåetbarnsommig,somhavdesåhøjadrenalin,somstikkerafheletiden.Såblevjegudskrevet,dekunneikketagemigtilderigen,jegstikkerafheletiden,oggemmermiginæstentomåneder”.

Denungemandstartedesinanstaltskarrieresom17‐årig,ogienalderaf21år

afsonedehannusinsyvendeanstaltsdom.

Ungeunder18århøreriprincippetikkehjemmeianstalten.Fordomfældteunder18

år,erdetmuligtatdømmetilsærligehjælpeforanstaltningerunderdesociale

myndigheder(Kriminalloven§§152‐153).Menpolitietsavneranbringelsesmuligheder

vedtilbageholdelser.PolitimestereniGrønlandsiger:

”Problemeter,atviharfolkunder18år,derbegårrigtiggrovkriminalitet.Drab,voldtægterogmegetalvorligevoldssager…Mendeteretproblemidekonkretesager.Detmåværeødelæggendefordenunge.VihargennemmangeårpressetpåoverforSelvstyremyndighederne,pressetpåforatfåenlukketinstitutionforunge.Denerundervejs,ogdeterbestemtetskridtidenrigtigeretning…”(InterviewmedpolitimestereniGrønlandd.3.8.10)

Nåranstaltenmodtagersåungemennesker,forsøgermaninogletilfældeatskærme

demfrakontakttilældreindsatte.OmdettefortalteanstaltsledereniNuuk:

”Ligenuharvienmindreårigiobs’en[observationscellen].Dererikketaleomisolation,fordøreneråben,såhanharheleområdetforsigselv[celle,gangogtoilet].Detersådansåhanikkebliversatsammenmeddehårdekriminelle,såhanikkebliverbelastetsådan”.(InterviewmedanstaltsledereniNuukd.10.5.10).

Mendetsomskullesessombeskyttelseafdeunge,vistesiginogletilfældeatvære

langtmerebelastende.En17‐årigdrengfortalteomsinførstetidianstalt,hvorhanpå

indsættelsestidspunktetvar16år:

300

”Fordijegvarmindreårigskullejegværenedeikælderen[iobservationscelle].Heltaleneudenkontaktienhelmåned.Jegharellerssagt,atjegikkekunnelideatværeder,mendervarikkenogetatgøre,desagdejegskulleværeder”.

Selvomanstaltslederenikkebetragtededetsomisolation,ogselvomdenungemand

kunnebrugeområdetmedgangogtoilet,såoplevedehandetselvsomisolation–fordi

hanvaralene,ogikkehavdenogenattalemed.

Syvafdeungeinterviewpersonerunder25århavdeikkefuldførtfolkeskolen.Omde

nederlaghanbarmedsigfraskoletidenfortalteenungmand:

”Jegerikkeretgodtilatlæse,såkunnejegligesågodtlaveballade,sådanhavdejegdet.Nogleaflærernedegadmigikke.Deligesomdumpedemigalleredeistarten”.

Forflereafdisseungevilledetværeenstorfordel,hvisdeunderderesanstaltsophold

havdehaftmulighedforatdygtiggøresigellerblivemotiverettilvidereuddannelse.

Mensandreindsattemener,atanstaltsopholdetharødelagtderesfremtidsmuligheder.

Omdettefortalteen17‐årig:

”Tregangejegblivergodkendttilefterskole.Såfikjegbrevfrapolitiet,atjegmåikkeefterskole,forjegharformangekriminalitet.SåbliverjeggodkendttilG.U[gymnasium],ogjegfikogsåbrevfrapolitiet,atjegikkemå.Determislykket,såjegstopper.Jeggiderikkemerefåuddannelse…Jegtænkerrigtigmegetpåminfremtidnu.Jegtænkerrigtigmeget,menjegbliveraltidskuffet.Deterligesomomjegaltidskalværekriminel,jegfølermigsådan.Såjeggiverop,jegtænkerjegskalbareværekriminel”.

Anstaltenssnævrerammerlevnerikkemegetpladstilungdommeligudfoldelse.Derer

begrænsedemulighederforfysiskaktivitet,ogsomøvrigeindsatteerdeungeuden

arbejdehenvisttilentimesmorgenrengøringsomenestebeskæftigelse.Endelafde

ungeholderafatlyttetilhøjmusik.Gangsta‐rapoghiphop‐musikmedenaggressivt

dunkendebas,derbragergennemanstaltensgangetilstorgeneforældremedindsatte,

hvilkethyppigtførertilskænderier.

Deungeer–unge.Vildeoglarmendesomførertilirettesættelseafvagtereller

uoverensstemmelsermedandreindsatte,ogikkesjældentsidderunge

enerumsanbragtfor”upassendesprogbrug”.Frustrationerneførertiludadreagerende

reaktionersomundvigelserfraanstaltenogslagsmålmedmedindsatte.Meddettil

301

følgeatdebliverenerumsanbragt,misterudgang,mistermulighedforprøveløsladelse

ogisidsteendebliverafstraffetforderesungdomsadfærd.

16.4.2Psykisksyge

Ligesomdemindreårigehørerpsykisksygeiprincippethellerikketilianstalten.Ved

psykisksygdomkangerningsmandenistedetdømmestilanbringelsepåhospitaleller

andeninstitutioniGrønlandellerDanmark(Kriminalloven§156).Mendetsker,at

psykiatriskepatienter,derbegårlovbrud,tilbageholdesianstaltenforenkortereeller

længereperiode.Derestilstedeværelseerikkeblotenpinefordemselv,menerligeså

enbelastningforbådemedindsatteogpersonale.Samtligeinterviewede

repræsentanterfraanstaltssektorenogkriminalforsorgenansådetforetstortproblem

athavepsykisksygeianstalten:

”Vierikkeuddannettilatvaretagepsykisksyge,mensygehusetvilikkehavepersonfarligepsykisksyge.Viharprøvetathenviseenkeltetilsygehuset,mendevilikkehavedem.Så…hvorskalviellersplaceredem.Defylderrimeligtmeget.Oghvisvedkommendeertilfareforsigselvellerdeandre,såharvinæstenkunenmulighed;atlåsedemindepåderesrumogholdedemadskiltfradeandre”(Interviewmedvagtmesterd.19.5.10).

Underfeltarbejdetoplevedejeg3‐4psykisksyge,dertildagligvaranbragtpå

institutionellerbostedikraftafderesdiagnose,opholdesigfleremånederianstalten.

Derudoversåsandreindsatte,sommåskeikkeumiddelbartvardiagnosticeretsom

psykisksyge,mensomperiodevishavdeenstærktafvigende–sandsynligvispsykotisk

–adfærd.

Deøvrigeindsattepåvirkesafmedindsattemedenpsykiskafvigendeadfærd.Inogle

tilfælde,afhængigafhvorledesdetgiversigtiludtryk,forsøgermedindsatteattagesig

afdissepersoner:

”Hanfikvistrøgetnoget,somvarsåstærktathanfaldtbagover.Ogefterdetharhanikkerigtigfungeret.Ogsåharhanvistnoget…derhedderskizofreni.Viplejeratværesammenmedham.Nogengangelukkerhansigindeisincelle,mensåfårvihamud.Isidsteuge,hanvarsåbange,hanrystedeheltvildt.Oghansagdeheletiden,atdervarnogensomprøvedeatkommeindtilhanscelleomnattennedefragulvet.Viprøvedeellersatfåvagternetilattagehamnedtilkælderen,såhankanse,atdetikkekanladesiggøre.Mendefikvisttaltmedham,oggavhamnoglepiller.Hanblevihvertfaldheltvildtsløv”.

302

Iandretilfældekanenpersonsadfærdværesåafvigende,atdenskaberutryghedhos

deandreindsatte.Dettesærligthvisdeeranbragtienafdesmålukkedeafdelinger,

hvordeikkekankommevækfrapersonen,medmindredelåsersiginde.Under

feltarbejdetvarenpsykisksyganbragtienafdelukkedeafdelinger.Vedkommende

havdenoglevoldsommeudbrud,hvorderblevskregetumotiveretogopfordrede

medindsattetilsex.Enafdemedindsattefortæller:

”Nogengangehanskrigerhøjtafvredeudengrund,ogsigerhankanfindepåatdræbeallesammen.Hankangåpludseligamok,nårdetklikker…Ognårvispiser,hanhosterogkasteropudovermad,såvimåhavenymad,menikkemig.Jeggiderikkespise,ikkeenskid.Jegdrikkerbarekaffe,jegharikkespistordentligtefterdet…Noglegangejegkaldervagterne,mendesigerbare,atdererikkenogenbeviser.Mendetersådanenfantasiverden,ognogengangesåhansnakkertilfjernsynogsigergrimmeting”.

Ingentvivlomatdeøvrigeindsatteiafdelingenvarbådeutryggeogfrustreredeover

dennepersonstilstedeværelse.Dadetikkehjalpathenvendesigtilvagterneskrevde

enklageadresserettilpolitimesterenmedsamtligenimedindsattesunderskrifter.De

modtogintetsvar,mensjegvarder,menkortefterblevdenpsykisksygeperson

enerumsanbragt–låstindepåsincelle.

Sandsynligvisvardetenbedreløsningforafdelingensøvrigeindsatte.Menforden

syge,mådethaveværetmegetangstfremkaldende.Somudenforståendetildette

scenarieoplevedejegdetsomrenogskærmishandlingafetsygtmenneske.Detvar

ubehageligtoghjerteskærendeathøredelyde,somkomfradenenerumsanbragtes

celle.Vikunnesiddeiopholdsstuenoghørepersonenkasteop,bumpemoddøren,og

indimellemudstødemærkeligeskrig.Nårpersonenskullehavesinmadellerpå

toilettetdukkededertomandligevagteropiklædtgummihandsker.Deudførtederes

ærindeogforlodsåafdelingenigen.Cirkaenmånedefterdenneenerumsanbringelse,

blevpersonenflyttettiletpsykiatriskhospital.

16.4.3Kvindeienmandeverden

Anstaltenerenmandeverden.Ijuni2010varderiNuuktikvinderudaf73indsatte,

mensderiIlulissatvarsekskvinderudaf25indsatte.IanstalteniIlulissaterderi

hovedbygningenindrettettosåkaldtekvindecellermedegetbadogtoilet.Dekvinder

303

somharfåetdomflyttesherefteroverideneneafanneksetstolejligheder,hvor

kvinderneborsamlet.INuukborkvindernespredtpådefireafdelinger,somfindesi

hovedbygningen.Dererikkesærligeforholdforkvinderne,somalleandremåde

benyttedefællesbadogtoiletter.

NogleafkvinderneiNuukfortalte,atdehavdeforeslåetatderideteneanneksblev

indrettetenlejlighedkunforkvinderligesomiIlulissat,dadeforetrakatbosamlet.

Detteforslagblevifølgekvinderneafslåetafledelsen,medbegrundelseom,atsåvar

derjoingenmændtilatpassepådem.AnstaltsledereniNuukforklarede,atgrundentil

detikkevarmuligtatplacerekvindeligeindsatteietanneksvarpågrundafderes

overtrædelser:

”Kvindernesdommeerrethårde.Ognogenafdemerikkeegnettilatværeiannekserne.Viskaltænkepåkriminalitetenførst,oghvordanpersonener.Somregelerkvindernesovertrædelserretgrove,idetflestetilfældeerdetdrabelleralvorligvold.Menviprøversåvidtmuligtatundgåathavesåmangekvinderher.Nårdererledigekvindecelleriandreanstalter,såprøverviatsendedemder.Determegetsværther,ogsåfordiviharsåmangeindsatte”(InterviewmedanstaltsledereniNuukd.10.5.10).

INuukliggeranstaltenstoiletterogbaderummedindgangfraopholdsstuen.Dette

fandtflereafkvinderneutrygt,nårdeskulleibad.Underfeltarbejdetbemærkedejeg

enpige,somstortsetaltidgikibadligeefterjeghavdesatmigopholdsstuen.Endag

spurgtejeglidttilhendesbademønster.Hunfortalte,athunforetrakatgåibad,nårjeg

varistuen,forsåvardemandligeindsattemereafdæmpedeog”høflige”.Om

badeforholdenefortalteenkvinde:

”Altsådeterikkesærligrart,nårdet[badeværelset]liggerpådengangdér.Dereraltidmangeiopholdsrummet,ogsåerdetikkesårart,atmanskalkommefremogtilbagetilbadeværelset.Dekangodtfindepåatsige,detagerhåndklædetfradig.Såermanikkesåmegetforatkommetilbad,mensmændeneerderovre”.

Densammekvindevilleforetrække,atkvindernekunnebosamlet:

”Detvilleværestorfordel,hviskvinderneharderesegetsted.Mankanjomærke…mandligeindsatteher,mankanjomærke…atsåbegynderdeatkommemerepåbesøgienkvindescelle.Prøveratlavetilnærmelserogsådannoget…Nårmansåikkeersåmegetforathavededertilnærmelser,såkandetværerigtiggodt,hviskvinderneersatsammenindpåetandetsted”.

Netopdetmedtilnærmelserharogsånogleafmændenebemærket,atikkeallekvinder

brydersigom.Påspørgsmålom,hvordanhantroededetvaratværekvindeianstalt,

svaredeenmandligindsat:

304

”Dervarjoenher,hunhavdedetnokikkeheltnemt.Hunvarjoretsvag,så…hanforbrødsigpåhendeoppeiSikret,dahansadder.Menhunsigerjoåbenbartikkenoget.Oghanhardaogsågjortdether.Hunkunnejobareråbeop,hvisdetvar–mendetharhunikkegjort”.

Medsigidereslivshistoriebærerflerekvindeligeindsattepåoplevelsermedseksuelle

overgreboghustrumishandling.Hvornetopdeovergreb,somdeharværetudsatfori

fleretilfældeerdendirekteårsagtil,deerianstalten,idetderesreaktionpåovergreb

harhaftfatalekonsekvensersomdrabogalvorliglegemsbeskadigelse.Enkvindelig

anstaltsbetjentmener,atdekvinder,dertidligereerblevetmisbrugt,harsværereved

atbeskyttesigmodatbliveudnyttetianstalten.Menhunmenerikke,personaletkan

blandesig:

”Jegvilsige,atdetersåsyndfordekvindeligeindsatte,sombliverbetragtetsom–undskyldudtrykket–et”hul”,manbarekanmisbruge.Detharjegset,ogdetgørondtpåmig,fordijegselverkvinde.Vikanikkegørenoget,fordeterderessexliv.Vimåikkeblandeosideressexlivoverhovedet.Ogdetgørmigendnumerefrustreret,fordijegkanikkeblandemig”(Interviewmedanstaltsbetjentd.21.5.10).

Selvompersonaletvarklarover,atderfandtovergrebsted,ognoglemandligeindsatte

varvidnetilseksuellekrænkelser,såvardersjældentnogensomblandedesig.En

kvindedertidligerehavdesiddetianstalthavdederforlavetsinegenstrategi:

”JegafsonedejominstrafiXXX[anstaltsby].Derblevjegmisbrugtseksueltafflereafdeandreindsatte.Dajegsåkomher,såtænktejeg,atjegskalhaveenmandligven.Udenatværekærestepådenmåde,menjegskalhaveenfastmand.Ognårdenmandjeghargårudfraanstalten,såskaljegfindeennymand.Såjegpådenmådeerbeskyttet”.

Dennestrategiervelkendtfradanskefængsler.SåledesskriverCharlotteMathiassen

(2011)isinundersøgelsePerspektiverpåkvindersdagligdagidanskefængsler,

hvorledeskvindeligeindsatteifængslerikkealtidtræffer”frievalg”iforholdtil

parforhold.Mathiassenargumentererfor,atkvinderneernødttilatetableresigi

parforholdforatopnåbeskyttelse,eninstitutionsbetingetafhængighedafmandlig

beskyttelse(Mathiassen2011:121).

Detersværtatvurdereihvorstortetomfang,kvindeligeindsatteianstalterneoplever

seksuellekrænkelser.Enkvindeligindsatmente,dethandledeomatkunnesættesigi

respektogselvsigefra:

”Jegstillermigjobareopforandestoreogsigerstop.Mensomkvinde…altsåprøvoghør,hvisdusigernejerdetetnej.Deterikkesådan,sådetvingerdigindpåværelset,vel.Mendukanvælge

305

ogvragemellemdem,deerjoselvfølgeligligesåtrængendesomallemuligeandre.Mendeersgumegetsødevedpigerne,sådangenerelt…”.

Såledesvarnoglekvinderistandtilatsættesigirespektogsigefra.Mendetvar

tilsyneladendeikkealle.Ogfordekvindererderespersonligesikkerhedfuldstændig

tabt,hvishverkenpersonaleellermedindsattevilbeskyttedem.

16.4.4Indsatsommorellerfar

Idenførstetidianstaltenerkontaktentilfamilieognetværkudenforminimal.Mange

indsatteerforældre,ogdeharsværtvedatbevarefølingenmedderesbørn.11af

interviewpersonernehavdebørnunder15år.Hvorbørnenetildesyvindsattevarhos

denandenforælder.Fordeøvrigefirevarbørneneanbragtpåinstitutionelleri

plejefamilie.

Somtilbageholdteidenførstetid,hardeindsatteingenellerganskelidtkontakttil

deresbørn.Ogitilbageholdelsesperiodenerdennekontaktsomregelovervågetafen

vagtellerenpolitibetjent.Flereforældregørsigtankerom,hvordandeskalfåbørnene

tilatforstå,hvorfordeervækogikkekankommehjem.Enmorfortalte,hvordanhun

forklaredesinesmåbørnom,hvorhunvar:

”Jegskrevbrevtildem.Jegskrevtildem,atjegvarpåetbørnehjemforvoksne,ogdetsletikkevarderesskyld.Menatjeghavdegjortnoget,somjegikkemåtte,ogdetvarjegmeget,megetkedaf.Detgikopformig,atjegskullefådemtilatforstå,atjegikkevarietfængsel.ForfængselerfordemsådannogetmedorangedragterogGuantanamo,oghvaddeserifjernsynet.Ogsåspurgtede”Erdørenlåst?”–ogjegsagde,jadeterden,formanmåikkebareløbevæk”.

Denpågældendekvindesåikkesinebørniheletilbageholdelsesperioden,dervarede

overtomåneder.Omdetførstebesøgsagdehun:

”Jegvarmegetspændtpåatse,hvordanbørnenereagererpådether.Mankæmperbareforikkeatbrydesammen,ikk’.Fordimanserdemforførstegangisålangtid.Jeghavdedemjohverkentiljulellernytår,ogjegfikikkesagtglædeligjulellernoget.Ogsåerdeherentime.Éntimeomugen.Deklarededetmegetgodt,menhvaddegårrundtmedindeni,detvildeikkeudmed.Mendenstoreharondtimaven,ondtihovedet…”.

Børnenesreaktionpåvirkerforældreneogfrembringerskyldfølelser.Enfarfortalte:

”Dadeskulletilatgå,derbegyndtedenyngsteellersatgræde.Hanlængteseftermig,mensåvarhannødttilatgåefterdenenetime.Sådadevarkommethjem,såbegyndtehanatryste,oghanhavdefåetetkrampeanfald.Jegtroedeellers,detvardetderomsorgssvigtjeghavdegivet”.

306

Ianstaltenbliverderikketagethensyntilom,indsatteharbørn.Besøgstidenerden

samme;éntimeomugen.Daderikkeerindrettetbesøgsrum,foregårbesøgenepåde

indsattesceller,hvorbørnenemåindgennemanstaltenogsamtidigmøderandre

indsatte.

Endelforældrefortalte,atdemistedeindflydelseogautoritetiopdragelsenafderes

børn.Atbørnenebegyndteatopponereoverfordentilbageværendefarellermor,og

ikkevilmodtageenirettesættelsefradenindsatte:

”Hunharfåetbeskedom,atselvomfarikkeerher,såerdetmorderbestemmer.Derharhunfandmeatretteindefter,hvadderbliversagt.Morenharellersspurgtomdeskalprøvenogetfamiliebehandling,forhunhardetsværtmedathendesfarsidderispjældet.Menjegsigernej,ladværemeddet.Jegskalnoksnakkemedhende,nårjegkommerudogfårarbejde”.

LignendeerfaringersåshosindsatteidetlukkededanskefængseliKjærMinkes

undersøgelse.Indsatteifængsletgavudtrykforenfremmedgørelseoverforderesbørn

(Minke2010:181).

Entimesbesøgomugenerkorttid,hvismansomforældreskalnåsitbarn,forklareog

støttedet.Endnuvanskeligereerdet,hvisder–somfordefleste–erflerebørn.

Børneneerfordeflestesvedkommendepåvirkedeaftabetafderesfarellermori

hverdagen,ogdertilbydesingenstøtteordningellerforklaringfrahverken

Kriminalforsorgellersocialemyndighedertildissebørn.

16.4.5Socioøkonomiskbaggrund

Undersøgelserfraandrelandeviser,attilknytningentilarbejdsmarkedetforindsatte

forudforindsættelsenervæsentligtringereendhosdenøvrigebefolkning,ligesom

ogsåuddannelsesniveaueterbetydeligtlavere(Nilsson2002,Thorsen2004,Tranæsog

Geerdsen2008).

DissetrækgørsigogsågældendeiGrønland.Somdetfremgårafjournalstudietvarlidt

overentredjedelaflandetsindsatteudentilknytningtilarbejdsmarkedetforudfor

indsættelsen,dvs.ledigeogpensionisterijuni2010.Ligesåudgjordepersoneri

beskæftigelse,dvs.uddannelsessøgende,faglærte,ufaglærteogselvstændigeogsålidt

307

mereendentredjedelafsamtligeindsatte.Beggegrupperkandogværebetydeligt

større,pågrundafdetstoreantaluoplyste.Endelindsatteharingenfastbopæl,hvor

journalstudietviste,atijuni2010boedemindst34aflandets180indsattehoset

familiemedlem,mens47personervarudenfastbolig.

Gennemsamtalerfortaltenogleindsatte,atdeforudforindsættelsenernæredesigved

kriminalitetsomfxhashsalgogtyveri,primærtforatdækkedereshashforbrug.Der

varfleresomudtrykteønskeomatkommeimisbrugsbehandling,samtidigmedatde

ansådetsomumuligtatgennemføre.Debeskrevdetsom,atdevarhavnetienond

spiral:Devarboligløse,ogdetgjordedetvanskeligtatfastholdeetjobogopretholdeen

stabilhverdag.Hverdagengikudpåatskaffepengeoghash,samtatfindeetstedat

overnatte.Somenindsatsagde:”Førstnårjegfårenbolig,holderjegopmedatvære

kriminel”.Nogleafdisseindsatteformåedeatopretholdederes”forretning”,mensde

sadianstalt,ogafdennevejkunnedesuppleredereslommepenge.

Deøkonomiskemidlersomindsattehavdetilrådighedihverdagenvarfordeflestes

vedkommendedeugentligelommepenge.Demåtteikkeværeibesiddelseafetstørre

beløbend,hvaddersvarertildetdobbelteafforhøjedelommepenge.Forindsattemed

arbejdeibyenblevdetoverskydendebeløbindsatpåenkonto,hvordetresterende

beløbblevudbetaltvedløsladelse.Deterdogtilladtatforetagestørreindkøbsomfx

TVfradenprivatekonto.Dervarstorforskelpå,hvorledesindsatteadministrerede

deresøkonomi.Fornogleindsattevarlommepengenestortsetbrugt,førdeblev

udbetaltoggikblottilatafdragegældhosmedindsatte.Andrevarnøjsommeog

sparsommelige,købtehveronsdagenpakkekaffe,tobakogcigaretpapir,somskulle

holdetilrestenafugen.Mensdesomlavedeforretningerafdeneneellerandenart

havdestørreoverskud,somforbedrededereslevestandardianstaltenbetragteligt.

Iprincippetvilledetforsærligtindsattemedjobværemuligtatlaveenmindre

opsparingunderanstaltsopholdet.Detsynesdogikkeatværesærligudbredt.Derimod

såjegendelindsatte,sombenyttedesigafmulighedenforatgørestørreindkøb.

EksempelvishavdeenpersonsparetsammentilogindkøbtetstortfladskærmsTV

medplaystation.DahankorttideftermangledekontanterblevTVogudstyrsolgttilen

medindsatforenbetydeliglaverepris,endhanhavdekøbtdettil.

308

Endelindsatteharikkegennemførtfolkeskolen,ogkunganskefåharen

længerevarendeuddannelsebagsig.Fordepersoner,somharsiddetienfaglært

stillingmedpersonalebolig,kandetfåganskealvorligekonsekvenserfordemselvog

deresfamilie,nårdemodtagerenanstaltsdom:

”Altsåfordijegblevdomfældt,såmisterjegmitjob.Ogjegharpersonalebolig,sådetbetydervibliverhjemløse.Menfordihendes[samlevers]arbejdeikkeharnogenboligstillettilrådighed,såervivistnoknødttilatflyttetilenandenby.VikanjoikkebliveheriNuukudenbolig,fordisåbliverbørnenetagetfraos,ogdetvilvisletikkehave”.

Boligmangleneretstortproblem.Enandenindsatfortalte,hvordanfamilienligeledes

mistedepersonalebolig,davedkommendeblevindsat.Dennepersonmente,atet

anstaltsopholdførertilyderligerelovbrud,idetfamiliennuvarhenvisttilfremoverat

boulovligttilfremleje.

16.5Anstaltsopholdetskonsekvenser

Ideologienbagdenåbneanstaltbyggerpåprincipperom,atdomfældteskalbevare

tilknytningtilsamfundet,ogdettilstræbes,atdeskadevirkningersomsesved

fængselsopholdundgåsellermindskes.Hvadenddetlykkesatleveoptildisse

principperellerej,vilanstaltsopholdetfåbetydningfordenindsatte.Afhængigaf

forskelligegraderafåbenhed,hvilkenafdelingdenenkeltevarplaceretpå,og

hvorledesdeindgikidensocialesammenhængianstalten,haranstaltsopholdetsom

detvilfremgåhaftkonsekvenserfordeindsatte.

16.5.1Socioøkonomiskeændringer

Iartiklen”Enmateriellprisoniseringsprosess?”beskriverAnkaØdegaardshaugen

(2005),hvorledesetfængselsopholdikkeblotbetydertabaffrihed,menogsåtabaf

eksempelvisjob,boligogpersonligeejendele.Forhvertfængselsopholdstårindsatte

fattigerevedløsladelsen,ogerderforafhængigafethjælpeapparat.Gengangerei

fængselssystemetblivergengangereidetsocialesystem.Blandtfængsletsskjulte

konsekvenserses,atdeindsatteindenforfængsletopleverenrækkenedværdigelserog

309

ydmygelser,mensdeudenforfængslettabernetværk,job,boligogejendele.Deterde

dårligststillede,somkommerifængselogmedopholdifængsletbliverdeyderligere

marginaliseret.”Dereksistereringennul‐tolerancemodfattigdomogudstødelse”,og

medfængselsopholdetbliverdeindsatteendnufattigere,ibedstefaldfastholdesen

alleredeeksisterendefattigdom(Ødegaardshaugen2005:53‐56).

Pådetteområdeadskillerdenåbneanstaltsideologisigfrafængslets.Ianstaltenerder

mulighedforudgang,joboguddannelseibyen.Såledesskulledeindsattekunnebevare

kontakttilderesnærmeste,evt.tageenuddannelseogpasseetjob.Hardeetjob,bliver

lønnensatindpåenkonto,deradministreresafanstalten,ogmeddetteskullenogle

indsattefaktiskværeistandtilatafslutteanstaltsopholdetmedenmindreopsparing.

Detlyderattraktivt–ogjævnligtdukkerderholdningeropidenoffentligedebatom,at

anstalterneer”hoteller,hvormankanfåhuslyogarbejde”.IBrochmannsundersøgelse

fra1997,menteenkelteinformanter,atfolksomkomfraringekårmåskekunne

spekulereheri.Mendervardogingenafdem,derselvgjordedet(Brochmann1997:

60).Ingenafdeindsatteinterviewpersonertildenneafhandlingkunneseenlighed

mellemanstaltenoget”hotelmedhuslyogarbejde”,ogdervarbredenighedom,at

anstaltenikkevaretsted,hvormanopholdtsigfrivilligt.Menmulighedenforudgang,

joboguddannelsefindes,såspørgsmåleter,hvilkesocioøkonomiskeændringer

anstaltensindsatteoplever?

Denførstetidianstaltenforegårforstørstepartenafdeindsattemeden

længerevarendetilbageholdelsesperiode,hvordeafskæresfrakontakttilomverdenen.

Fornogleindsatte,vistedenneperiodesigsomværendeganskeødelæggendeforderes

indkomstmuligheder.Fireafinterviewpersonerne,somforudforindsættelsenvar

selvstændigeerhvervsdrivende,havdeproblemermedatbevarestyringenafderes

firma.Omdettefortalteenindsat:

”Mitfirmagårnedenomoghjem,jegmisteralthvadjegharopbygget.Detkørteellersfint,mendeterbarelukketheltnednu,ogjegkanjohellerikkeudbetalelønoghusleje.Jegkommertilatskyldeenmassetilmitfirma,tilløn,plusatjegkanstarteheltforfra”.

Efterdererfaldetdom,ogdeindsatteharopnåetarbejds‐ogudgangstilladelsekandet

fortsatværeproblematiskatvidereførefirmaet.Anstaltensreglerindebærer,at

310

indsattemedbeskæftigelseibyen,ikkemåarbejdemedøkonomiogpersonalestyring.

Enafinterviewpersonernefortalteomsineerfaringer:

”Jegstartedeellersovreifirmaet.Mensåstoppededemigeftertomåneder.Jegmåtteikkearbejdemedfolk,sigerde”.

Denpågældendesåsigherefternødsagettilatskillesigafmedsitfirma.Sammetanke

havdeenandenindsat:

”Detkostermitfirmaiprincippet,forjegharikkestyrpåmitfirma,ogjegharikkestyrpådefolkder.Minkassekreditervedatværetrukketop,sånuharjegfaktiskkunatsælgefirmaet.Forsåkommerderjoferiepengeogskat,såderforbliverdupresset…”.

Allefireerhvervsdrivendeinterviewpersonermente,atanstaltsopholdetforringede

deresindtjeningsmuligheder.Denenehavdeskiltsigafmedsitfirma,tomenteatde

ligesåvarnødsagettilatafhændefirmaet,mensdensidstepåinterviewtidspunktetvar

itvivlom,hvorvidtdetvarmuligtforhamatbevaresitfirma.

Syvinterviewpersonervarimånedslønnetfastansættelseforudforindsættelsen.Alle

syvmistedederesjobvedindsættelseianstalt.Denenepersonmentedog,atdetvar

muligtatvendetilbagetiljobbet.Somyderligerekonsekvensherafmistedetreaf

personernesamtidigderespersonalebolig.Yderligereottepersonervariløse

ansættelsesforholdpåfabrik,somfiskerellerirestaurationsbranchen.Demistede

indtjeningunderlukkedeperioderudenudgangianstalten,menmenteatdekunne

findelignendejob,nårdefikarbejdsudgangeller,nårdeblevløsladt.Forudfor

indsættelsenvarder16interviewpersoner,somvarudentilknytningtil

arbejdsmarkedet.Herafvar12arbejdsløse,mensfirevarpensionister.

Udafde35interviewpersoner,varderfirepersoner,somvaribeskæftigelsepåenaf

anstaltensarbejdspladser.Enpersonhavdearbejdeibyenpåinterviewtidspunktet,

menstrepersonerhavdehaftarbejdeibyen,menpåinterviewtidspunktethavdede

mistetdet.

Eftersomdetvardefærrestesomhavdearbejdeunderanstaltsopholdet,ogderforikke

kunnebidragetildenhjemligehusholdning,skabtedetøkonomiskeproblemerforden

tilbageværendesamlever.Eninterviewpersonfortalte:

311

”Minkonehardethårdtmensjegerher.Hunernødttilathivepengeudafsocialkontoretforatfådettilatkøreøkonomisk.Hunbetaler6.000kr.afsinførtidspension,deternæstendethele.Såharhunkun800kr.tilbage.Ogsåbetalerhunelregningenpå500kr.vedsidenaf.Endaghunringedeogsagde:”vibliverslukketforstrømmen”.Såvarjegoppeogsnakkemedvagterne.Determig,derskalhjælpe,jegskalbetaleelregningen.Mendevilleikkehjælpe,detvarligeførjegslogdem”.

Enindsatsommodtogførtidspension,fortaltehvordanhanunderanstaltsopholdet

oparbejdedeenstørregæld:

”Deterjosådan,atjegfårtildeltførtidspensionslommepenge.Ifølgegrønlandsksociallovsåhardukunmulighedforatfå20pct.afpensionensomlommepenge,mensduerianstalt.Detharsågjort,atjegerbegyndtatskyldenogenpenge,somjegellersplejeratafdragepålåniminbank”.

Blandtdefåsomskaffedesigarbejdeibyen,villeendelafdemsandsynligviskunne

bevarejobbetefterendtafsoning.Mensdesomkomfraandrebyer,oftestodudenjob,

nårdevendtehjemtilderesegenby.

Fordepersoner,somvarianstaltvækfradereshjemby,gjaldtogså,atdepåtrodsaf

udganghavdesværtatopretholdekontinuerligkontakttilfamilien.Fornogleførte

denneafstandtilenuvishedom,hvorvidtdefortsatvarindeellerudehoseneventuel

samlever.Enindsatbeskrevdenneusikkerhed:

”Jegkanellersgodtbeholdearbejdet,hvisjegbliverheribyen.Mendeterlidtsværtatafgøre,måskejegbliverheribyen.Menjegvilellersrigtigmegettilbagetilminebørnogkæresten.Menjegtrorviergåetfrahinanden…detersværtatsige,jegkanførstsigeomjegskaltilbage,nårdetnærmersig.Deterogsåafgørendemedhende…forderharværetrigtigmangeproblemer”.

Andreindsattefortalteom,hvorledesdenlangetilbageholdelsesperiodehavdeskabt

enafstandtildemogsamleveren.Nårdeopnåedebesøgstilladelsevardenenetimeom

ugensværatnåhinandenpå:

”Mankangodtsige,atvoreslivergodtsmadret.Forligepludseligervoressammenholdellersamliv,deterjogåettabt.Og…såharjegellersprøvetatsnakkemindamefraatdrikke.Hunskalikkedrikkesåmegetmere.Mendetersvært…hunharvistogsåsetenandenmand”.

Somovenståendeperson,oplevedenogleindsatte,atsamleverenhavdeetforholdtilen

andenperson,mensdevarianstalt.Omvendtsåsindsatte,somunderanstaltsopholdet

havdeen”anstalts‐kæreste”.Detvardogkunenenkelt,derunderinterviewetberørte

detteemne.

312

Indsattederboedetillejeienkommunalt‐ellerselvstyreejetlejebolig,kunnebevare

lejemålet,såfremtdeikkehavdehuslejerestance.Itilbageholdelsesperiodenbetalte

kommunenhusleje.Nårdervarfaldetdom,blevderindgåetaftalemedboligselskabet

om,atlejlighedenkunneudlejesidenperiode,vedkommendevarianstalt.Bortsetfra

detrepersoner,dermistedepersonaleboliger,varderingenafinterviewpersonerne,

somhavdemistetegenboligpågrundaf,deblevindsatianstalt.Dervardogheller

ingenafde,somhavdeværethjemløseforudforindsættelsen,somhavdefåethjælptil

atforbedredetteforhold.

Blandtdeafinterviewpersonerne,somforudforindsættelsenhverkenhavdefastjob

ellerbolig,varderikkeudsigttilændringhertil.Endelafdeungehavdeikkefuldført

folkeskolen,ogflereafdemhavdestoremisbrugsproblemer.Nogleafdemefterlyste

misbrugsbehandlingellerpsykologsamtaler.Mensendelgavudtrykfor,atdetvar

problematiskatopbyggeenstabilhverdag,nårdekonstantskullefindeetstedat

overnatte.

Kunenenkeltafdeindsattefortalte,athanhavdeformåetatsparelidtopundervejs:

”Altsåjeghararbejdetheletiden,nårdetermuligt.Ogharsparetdetop–jegbrugerdemikke,jegsamlerdem”.

Deteraltsåkunenenkeltinterviewperson,derharkunnetsparelidtop.Fordeøvrige

gjaldt:Desomvarfattige,arbejdsløseogudenboligbibeholdtedennesituation.Efter

anstaltsopholdetkunnedestillesigopikøenhosdesocialemyndigheder.Mensdesom

havdehaftfastansættelsemedtilknyttetpersonaleboligmistedebådejobogbolig.Og

endeligsåsatdeselvstændigeerhvervsdrivendeikkevaristandtil–ellerhavdesvært

ved–atbevarederesfirma.Tiltrodsfordenforskelligeideologi,såsynestendensen

foranstaltensindsattessocioøkonomiskeforholdatværedensammesomfor

fængslets:Deindsattebliverendnufattigere–elleribedstefaldfastholdesdeien

alleredeeksisterendefattigdom.

313

16.5.2Mentalepåvirkningerafanstaltsopholdet

Selvommåletforanstaltsopholderetandet,såsynesindsatteianstalten–somiden

totaleinstitution–atbliveudsatforenmassivkrænkelsesproces.Goffmanbeskrev

krænkelsesprocessen,somensystematisknedbrydningafpersonligheden.Påsamme

visoplevedeindsatteianstalternenoglementalepåvirkningerafanstaltsopholdet.

Overhalvdelenafdeinterviewedefortalte,atdeunderopholdetianstaltenfølte,atde

havdeændretsig.Noglegavudtrykfor,atdemedtidenvarblevetopfyldtafenstørre

vrede:

”Nårmansidderher,såkanmanblivesur,sådanrigtigmeget”.

”Dethargjortmiglidtond.Påenellerandenmådevredogirriteret.Nogengangelidtaggressiv,irriteretpåsystemet”.

Enindsatvaroverbevistom,atdenbehandlinghanblevudsatforianstalten,varårsag

til,athanhavdeændretsigtiletmereaggressivtmenneske:

”Førmankommerind,mantænkerselv,atmaneretgodtmenneske.Ognårmansåkommerind,pådenmådemanbliverbehandletafvagterne,manfårbarehad,ikk’.Manhadermere.Nårmanskaltilbagetilsamfundet,mankommerudsur.Jegharfaktiskselvoplevet…manlærernogetfravagternemedhad,ikk’.Manbliverskældtudogallemuligeting.Såbegyndermanathade.Såkanmaneksplodereligepludselig.Mansamlerdederforskelligetingisjælen,ogsåeksplodererman”.

Enstordelafdeinterviewedeca.tipersonergavudtrykfor,atdevarblevetmere

indelukkede,hvordehavdetendenstilatisoleresig.Denlivsglædedeenganghavde

haftvarvæk,ogdevarblevetmereforsigtigeideresomgangmedandremennesker.

Omdettefortalteenungmand:

”Førvarjegsådanmeregladoglivligoghavdegodkontaktmedandre.Mennuerjegmere,sådanharfjernetmigfraandre”.

Noglefåindsatteoplevede,atdevarblevetmereligeglade.Andrevaropmærksomme

på,atopholdetianstaltenkunneværenedbrydende,ogatdenægtedeatladesigkue.

Somenindsatbeskrevdet,villedetatladesigknækkeværeensejrtilsystemet.

Blandtdeinterviewedefortaltefirepersoner,atdevarblevetmereeftertænksomme.

Degjordesigtankerom,hvadderhavdebragtdemidensituation,somførtetilophold

ianstalten,ogtænkteoverhvordandefremoverkunnelevederesliv.

314

Cirkahalvdelenafdeinterviewedefortalte,atdejævnligtvartristeogdeprimerede.En

indsatfortalte,athanaltidvarkedafdet,mensenandenbeskrev,hvordanopholdet

havdeudløstendepression,somvedkommendemåtteibehandlingfor.Dennetristhed,

somnogleindsatteoplevede,kunneføretilatlystentillivetforsvandt.

16.5.3Nårlystentillivetforsvinder

Fornogleindsattevaropholdetianstaltenforbundetmedsåstorelidelser,atdeikke

længerefandtlivetværdatleve.Fireinterviewpersonerhavdeforsøgtselvmord,mens

12interviewpersonerfortalte,atdehavdehafttankeromselvmord.Enafpersonerne,

deriperioderhavdegåetmedselvmordstanker,beskrevdetsådan:

”Manfårdetsådan,manvilbarevæk,manviltagesitliv.Manvilbareopihimlen,iparadis”.

Detderholdtdemtilbagefraatgørealvoraftanken,varformangesvedkommende,

demdehavdeudenforanstalten:

”Jegtænkteellersmegetpåetbegåselvmord,fordijeghardetsåhårdt.Jegplejerellersikkeattænkesådan.Menpludseligsåtænktejegdetheletiden.Men…minfamilie,børnene…detkunnejegikkeværebekendt”.

DajegenmorgenmødteianstalteniNuuk,blevjegstoppetafanstaltslederen.Hanville

forberedemigpå,atdernokvarenlidtdårligstemningiafdelingerne,daenindsat

afteneniforvejenhavdeforsøgtattagesitliv.Normaltvardetofællesskabsafdelinger

A‐Bfyldtmedlarm,råboghøjmusik,mendennedagblevjegmødtafenlarmende

stilhed.Dervarintetpersonalepåafdelingerne,ogideneneopholdsstuesadenlille

flokindsatte,somjegsattemighos.Defortalte,hvordandenindsattevarblevetfundet

afteneniforvejen,dadevarvedatblivelåstindefornatten.Noglevaralleredeblevlåst

inde,oghavdeblothørtambulancen,mensandrehavdeoplevet,hvordandenindsatte

blevgenoplivetogkørtafsted.Deindsattevarmegetpåvirketafsituationen,oghavde

brugforatfortælleomderesfølelserogoplevelsen.Detvarenafholdtindsat,somalle

kendteoghavdeetgodtforholdtil.Noglebebrejdedesigselv,atdeikkehavdesetdet

komme.Fordeindsattevaruvishedenulidelig.Dehavdesetderesvenblivekørtlivløs

bort,ogdevidsteikke,omhanvilleklaredet.Ingenhavdetaltmeddem.

315

IanstalteniNuukerderintetkriseberedskabellertilbudomkrisehjælptilindsatte,

nårensådansituationopstår.Tilgengælderdertilbudomkrisehjælpogdebriefingaf

personalet.Såmenspersonaletvarsamletivagtstuenforatmodtagekrisehjælp,valgte

flereindsatteatbedøvederestankermedhash.Sidstpåeftermiddagenmeddelte

anstaltslederen,atdenindsattevilleoverleve,ogdereftervendtelivettilnærmelsesvis

tilbagetilnormaliafdelingerne.Efterepisodenvarderflereindsatte,dergavudtryk

for,atdehavdesavnetensamletorientering,ligesomdeogsåhavdehaftbrugforat

taleoplevelsenigennemifællesskab.

IanstalteniIlulissathavdeenindsatoplevetselvmordundersinindsættelse.Om

mådenhvorpådetblevhåndteretfraanstaltensside,fortalteham:

”Mensjegharværether,erderen,derharbegåetselvmord.Detpåvirkedesåledes,atviernødttilatsnakkemedhinanden.Sådesamledeosoppeiopholdsstuen,ogsagde,athamderdesværreharbegåetselvmord.Oghvisdervarnogen,dervilsnakkemeden,varvivelkomne.Detergodt,atdesagdevikunnekommetildem…jegtror,detvarderbrugfor”.

Over20afdeinterviewedefortalte,atdehavdeoplevetselvmordsforsøghos

medindsatte.Ligesomdeflestevarbekendtemedmedindsatte,dergikmed

selvmordstanker.Detskabteutryghedatgåmeddenviden,ogflereudtryktefrygtfor

ommedindsatteskullegørealvorafderestanker.INuukvarderenvisenighedom,at

detikkevarnogetmanfortaltetilvagterne.Begrundelsenherforvar,atvagterneblot

anbragteindsatte,somdefandtselvmordstruet,ienobservationscelle.Alligevel

hændtedetdog,atindsattefandtfarenforselvmord,såalvorligatdekontaktede

personalet.IIlulissatsåsenstørretilbøjelighedtilatinvolverepersonaletidenneslags

problemer.

316

Vægudsmykning,anstaltenIlulissat.

16.5.4Tankeromløsladelseogetmuligtgensynmedanstalten

Nårenpersonståroverforløsladelsekanovergangentiletandetlivsynes

overvældende.IartiklenThedayofreleasefromprison,beskriverRagnhildFeyling

(2004)bådedenpraktiskeforudsætningforløsladelse,samtdenemotionelleside,

hvilkefølelserderrørsigforudforløsladelsen.Feylingpåviser,atdetharbetydningfor

overgangen,hvorstrengtetregimedenindsatteharværetunder.Jomereafpersonens

317

livunderfængselsopholdet,derkanfortsætteefterløsladelsen,desstørreplatformvil

vedkommendehaveatståpå,nårdetræderudilivetudenfor(Feyling2004:70).

Gennemenrækkeinterviewmedindsatte,erfarerFeyling,atmangeindsatteforudfor

løsladelsenblevramtaf”løsladelsesfeber”,følelser,somvedrejsefeber,derer

fremkaldtafdet,somliggerforan:Modstridendefølelsersomnervøsitetogglæde,

forventningogængstelse.”Løsladelsesfeberen”kanfortsættemedatstigeefter

løsladelsen,hvornoglemenerdeharbehovforat”medicinere”siggennemalkohol

ellerstoffer(ibid.:72).

LøsladelsesprocedureniNuukogIlulissatvarstortsetens:Denindsattescelleblev

gennemgåetforfejlogmangler,samtrengøring.Udleveredetingsomdyne,håndklæde,

bestikoglignendeskulleleverestilbage.Denløsladtefikudleveretkonfiskerede

effekterogbankkontoenskulleafregnesoghævekortudleveres.

Forendelindsattesynestidenefterløsladelsenatværeethypotetiskbegreb.Desom

afsonedetidsubestemtedomme,havdeingenudsigttil,hvornårfremtidenkunne

begynde.Ogdetgjaldttildelsogsåflereafdetilbageholdte.Eninterviewperson,som

havdesiddettilbageholdtioveretårbeskrevsinetankeromløsladelsen:

”Hvadjegskallaveefterjegbliverløsladt…detersværtatsige.Hvisjegerspåmand,såmåskejegskalsige.Jegveddetikkerigtigt.Determegetsværtatsigeomminfremtid.Imaqa[måske]nårjegharfåetmindom,jegved…”.

Endelafdeinterviewedevillebrugedenførstetidefterløsladelsenpåat”nyde

frihedenogslappeaf”.Noglevillefeste,ogandreledeefterjob.Mendervarogsåflere

indsattesomudtryktebekymringvedløsladelsen.Degjordesigtankerom,hvordan

modtagelsenisamfundetvillevære:

”Nuharjeglavetdetlort,detvedalle,såpåenellerandenmådeerjeglidtnervøsoveratjegskalhjem.Vildespørgemig,hvorforjeggjordetdet?Vildegernevideomdetvarmedvilje?Jegveddetikke,hvordandetbliverattagehjem.Depersonerjegharberørt…måskebliverdernoget.Detvedjegikke”.

Mensenandengjordesigtankerom,hvorvidthanslovbrudumuliggjordeenvidere

fremtidiGrønland:

”Iminetankerviljegikketilbagetilminhjemby.Fordijegerbangefor,hvordanbefolkningenvilreagereoverformig.Jegvedikkehvorjegskalvære,nårjegbliverløsladt.DetkangodtværejegforladerGrønlandogtagertilDanmarkogstarternytlivder”.

318

Dervaringenafdeinterviewede,derhavdenogetpositivtatsige,omtidenianstalten.

Menalligevelvarderflereindsatte,somforudsåatdekomtilbage.Endelafdeyngre

indsattemente,atdevarnødttilatskiftemiljøogvennekreds,hvisdeskulleundgåat

kommeianstaltigen:

”Jegkunneikketænktemigatkommetilbageher.Nårjegsådantænkerover,hvadjeghargjort,såhardetnokhandletom,atjegersammenmedminekammerateroglavedenogetkriminalitet.Detkanjeggodtsenu,atjegvilleværemeddeandre.Jegkunneikketænkemig,atkommeindisådannogetigen”.

”Jegtrornok,jegkommertilbage,hvisikkejegflytterherfrabyen.Migogminevenner,vilaverkriminalitethverdag”.

Mensandresådereslovbrud,eksempelvisdetatsælgehash,somendelafderes

erhverv.Fordemkrævededet,atdeblev”dygtigere”tilderesforretning,hvisikkede

skullekommetilbage.

Nogleafgengangerneianstaltenmente,atdereshyppigeanstaltsophold,varudtrykfor

enhetzfrapolitietsside.Hvergangdekomud,vardeovervågetafpolitiet,oghvisde

befandtsigpåetstedmedoptræktilballade,blevdeanholdt.Omdetfortalteenindsat:

”Deanholdermigbarepådenmåde.Jegvedsletikke,hvaddeterdersker.Såfinderjegsåudaf,atde[politiet]påstår,jegharbanketén.Hvergangjegbliverfri,såventerdepåmig.Jeghåbersguikke,jegkommertilbage.Mensådansomdetserudligenuformig,detvedjegsguikkeengang.Dekommeroghentermig,nårdefårlyst”.

Hovedpartenafinterviewpersonernementeikkedeskullegenseanstalten–ogdog:

”Hundredeprocent–dettrorjegikke!Detkommeranpå…medhensyntilminomgangskreds,nårjegkommerhjem.DererrigtigmangeheriGrønland,somomjegsåmåsigedet,blivermobbet”.

Såledesmentedenpågældende,athanmuligviskunnebliveudstødtafsin

omgangskreds,ogdetkunneføretiletgensynmedanstalten.Forknaphalvdelenafde

interviewedekredsedetankerneomstigmatiseringvedløsladelsen.Somenperson

udtryktedet:

”Nårduførstharværether,såerduforaltiddømt.Dukanligesågodtfåentatoveringipanden–duerstemplet”.

319

16.6Anstaltensfunktioner

IGrønlandstraffermanikkesinelovbrydere.Dettevardenoprindeligeideologi,derlå

bagbetegnelsen”kriminallov”fremfor”straffelov”.Ogvedatanvendeforanstaltningi

stedetforstrafiloven,vardethensigtenatsignalere,atlovenbyggerpåentradition

forindividuelbehandlingaflovbryderne,hvordissepersonerimindstmuligtomfang

udelukkesfradetalmindeligesamfundsliv.Såledeserfundamentetfordenåbneanstalt

byggetpåprincipperomresocialiseringoggerningsmandsprincippet,hvordetvar

centraltatundgådeskadeligevirkninger,somfængsletførtetil.Somnævntiafsnittet

omfængsletsfunktioner,blevderalleredei1840erneformuleretsekskritikpunkter,

derbegrundedefængsletsfejl:

1. Fængsletreducererikkekriminaliteten.

2. Fængsletfremkaldertilbagefald.

3. Fængsletfabrikererforbrydere.

4. Fængsletbegunstigerdannelsenafetmiljøafforbrydere,somersolidariske

medhinanden.

5. Løsladtefangerslivsvilkårdømmerdemtiltilbagefald.

6. Fængsletfabrikererindirektenyeforbrydere.

Dettetiltrodserfængsletfortsatmedatbestå,ogmedThomasMathiesensorder

fængsletenfiaskoilysetafsineegneformål.Anstaltensudtaltehensigteratundgå

fængsletsskadeligevirkninger.Mensomdetfremgårafdenkvalitativeanalyse,må

ogsåanstaltenansessomenfiaskoilysetafegneprincipper.Dengennemårene

anvendteretorikomdenåbneanstalt,bådeimedierogfraKriminalforsorgen,

opbyggerenforestillingomatanstalteneretsted,hvorderfinderresocialiseringsted;

atanstaltensindsattetilbringerstørstepartenafdereslivudenforanstalten,mensde

indenforanstaltenbliverstøttetmedmisbrugsbehandling,psykologog

uddannelsestilbud.Enforestillingomatlivetianstaltenligefremerattraktivt,oghvor

anstaltensindsatteerbedrerustetbådementaltogmaterieltnårdeforladeranstalten,

enddadetrådteind.Enforestillingderliggerlangtfravirkelighedensnutidigeanstalt.

Anstaltenerentotalinstitutionforklædtsomåbenanstalt.Resocialiseringfinderikke

sted,ogderfindeshverkenbehandlings‐elleruddannelsestilbud.Anstaltensindsatte

320

gennemgårdensammekrænkelsesprocessomindsatteifængslet,ogfængslets

skadeligevirkningergenfindesistorudstrækninghosanstaltensindsatte.Forskellen

er,atianstaltenerikke–somifængslet–indrettetfacilitetertilatafhjælpeden

pålagteafsondrethed.Ogmeddettekanetopholdianstaltensynesendnumere

pinefuldtendifængslet.Anstaltensvigtigstefunktion;resocialiseringogforbedreden

enkeltesmulighederforatkunneskabeenfremtidigkriminalitetsfritilværelseerfor

deflesteindsattestortsetikke‐eksisterende.

Hvilkefunktioneropfylderanstaltenda?Kunnedettænkesatogsåanstalten,som

fængslet,udfylderikke‐anerkendtefunktioner,somdetgrønlandskesamfundhargjort

sigafhængigaf?Kandefemfunktioner,somfængsletifølgeThomasMathiesen

udfylder,ogsågenfindesianstalten?

Hævnfunktionen:Antalletafforbrydelsermodlivoglegemeogseksualforbrydelsereri

Grønlandekstremthøjt.Forbrydelserafdennekarakterfremkalderstærkefølelser

bådehosdeforurettedeogisamfundet.Følelseraffortvivlelse,vredeogafmægtighed

ogmeddettekanopståetønskeomhævn.Lovbryderenmå”betaletilbage”medtabaf

sinfrihed.Medligestillingafgernings‐oggerningsmandsprincippetidennye

kriminalloverderlagtvægtpå,atvissetyperforbrydelserersågrove,atdesomdet

førsteindebæreranstaltsanbringelse,førderbliversetpå,hvadderskaltilforat

hindregerningsmandenfremoverbegårnyelovbrud.OgifølgeGrønlands

landsstyreformand,KuupikKleist,sesderetstigendeønskeibefolkningenomhårdere

oglængerestraffe:

”Minopfattelseoverdesenereåridenalmindeligedebatogidenpolitiskeharjostortsetværetdetmodsatte[afresocialisering].Altsånogetmedstraf,hårderestraf,skærpededommeosv.,atdetligesomerdet,derharværetihøjsædet.Ogogsåhensynettilofreneharværetmereifokusenddeandreaspekter”(Interviewmedlandsstyreformandend.13.8.2010).

DabehandlingenaflovforslagtilnyretsplejelovforGrønlandblevfremlagtidet

grønlandskelandsting,lådetlandstingetpåsinde,atdermedlovenblevåbnetfor

konfliktmæglingsomalternativtilstraf.Såledesblevennyparagraftilføjetiloven:

”JustitsministerietkanefterdrøftelsemedGrønlandsHjemmestyreiværksætteen

forsøgsordningmedkonfliktmægling”(RetsplejelovforGrønland§319).Deterdermed

321

optilGrønlandatbeslutteomforsøgmedkonfliktmæglingskaliværksættes.Atdømme

efterlandsstyreformandensudtalelse,erdethårdeoglængerestraffe,deroptagerde

grønlandskepolitikere,fremforatfindealternativekonfliktløsninger.Ogdererda

hellerikkepånuværendetidspunktfraGrønlandssidetagetinitiativtilatbenyttesigaf

dentilføjedeparagrafiretsplejeloven.

Renovationsfunktionen:Ianstaltenopsamles,somifængslet,deleafbefolkningensom

erudentilknytningtilarbejdsmarkedet.Såledesbefolkesanstaltenietstortomfangaf

denuproduktive”overskudsbefolkning”:Omsorgssvigtedebørn,dererblevetvoksne,

gårfradøgninstitutionertilanstalt.Psykisksyge,somlandetsøvrigeinstitutionerikke

tørhuse,placeresianstalt.Pensionister,arbejdsløseogløsarbejdereudfylderligeledes

enstorandelafanstaltenspladser.Idetpolariseredegrønlandskesamfundflyttes

landetsmarginaliseredegrupperfradetsocialesystemtilanstalt.Måskemeget

belejligt.Idetmanmeddettekanflytterundtpådissegruppermellemetdanskoget

grønlandskansvarsområde.Formensjustitsområdetfortsateretdanskanliggende,

harGrønlandhjemtagetdetsocialeområdeogsundhedsvæsenet.Omkringanbringelse

afmindreårigeianstaltenudtalerdirektørforKriminalforsorgeniGrønland,Thomas

Nikolajsen:

”Derkanmansige,atanstalterneermangegangeskraldespandforkommunerne.Hviskommunerneførstfårdemindianstalten,såglemmerdealtomdem.Jegsynes,derkommerflereogflere…Dererenkampmedkommunenmedatfådemtilattageetansvarogså.Deskalikkesiddeianstalten.Menhvispolitietikkekantagedem,ogkommunenikkekantagedem,såhavnerdeisidsteendeianstalten”.(interviewmeddirektørforKriminalforsorgeniGrønland,d.6.7.2010)

Hverkenpsykisksygeellermindreårigehørertilianstalterne,menafmangelpå

alternativer,erdertiltiderikkeandremulighederendatplaceredemher.En

problematikderudfralandsstyreformandensordatdømme,ikkefindesnogen

foreståendeløsningfor.PåspørgsmålomhvorledesNaalakkersuisut,Grønlands

Selvstyreforholdersigtilproblematikkenompsykisksygeianstalt,svarer

landsstyreformanden:

”Visynesbare,atdeterenproblematik,somerkanonsværatløseopfor.Viharjoafnaturligeårsagerførstogfremmestdrøftetdetiforbindelsemedsundhedsvæsenet,somjoervoreseget

322

ansvar.Menaltså…jegharikkeselvnogenkreativebudpåståendefod.Jegsavnerord…Tankefrihedenerjobaresåblokeretafalledeherfaktiskeomstændigheder.Jamen,hvorskalvitagepengenefra,oghvorskalvifåfolkfra,hvisvihavdedederpenge.Deterligesomviikkenårudimegetseriøsedebatterom,hvadmansåellersskullegøre.Viermegetblokeretafdenumiddelbarevirkelighed”(Interviewmedlandsstyreformandend.13.8.2010).

OgpåsammeviserGrønlandsSelvstyreogsåblokeret,nårdetkommertilmindreårige

unge:

”Dererengruppe,somifølgederesobservationeroverhovedetikkehørerhjemmeder,hvordesidder;behandlingskrævendebørnogunge,sompågrundafderesopvæksterhavnetder.Jegmåjonokindrømme,atminbevidsthedomkringdehertingerblevetskærpet,ogsåfordijegharhaftmulighedforatværeudeogsnakkemedfolk.Hvadvikanforanstalte,detvedjegikke–mendeterihvertfaldnoget,somvitagerop.Mendeteraltsåikkemedpåfinansloven,sådetbliveraltsåikkeimorgen…menpåsigtskalvifindeenløsning”(Interviewmedlandsstyreformandend.13.8.2010).

Grønlandspolitikereertilsyneladendebevidsteom,atderianstaltenbefindersig

grupperatbådemindreårigeogpsykisksyge,somikkehørertilienanstalt.Ligesom

landsstyreformandenogsåerkendersitansvarforområdet.Enproblematiksomdet

altsåsynessværtatfindebådeøkonomiogløsningerpå.Ogaltimensdertænkespå

løsningsmuligheder,fortsætteropbevaringenafdissemenneskerianstalten.

Afmægtighedsfunktionen:Hvisrenovationsfunktionenskalfuldendes,mådetskepåen

sådanmåde,atdenuproduktiveoverskudsbefolkningbringestiltavshed.Omenddet

ikkeertilsigtet,såfølgerofteenfølelseafafmagthosdesomplaceresianstalt.Og

afmagterenganskeeffektivmådeatbringeindsattetiltavshed.Somresultataf

krænkelsesprocessenses,atflereindsattenedbrydesmentalt.Mensdesombevareren

visstyrkeforsøgersigmedatklageoverforholdoggørekravpårettigheder.Men

protesterogoprørstendenserkankvælesogbortforklaresmedafvigendeadfærd,

hvilketanstaltensindsattedaogsåoplever.Istedetforatforholdesigtilderesklagers

indhold,bliverklagerogprotestersetsomudtrykforaggressivogafvigendeadfærd.

Denafledendefunktion:Ogsåidetgrønlandskesamfundseseksemplerpåhandlinger,

sommagtmisbrug,økonomiskudnyttelseafbetroedetillidspostertilegenvinding,

miljøforureningderkanødelæggefangstområderogarbejdspladsermedfarligt

323

arbejdsmiljø–handlingersomharkarakterafalvorligeellerfarligelovbrud.Gerninger

udførtafpersonerellerorganisationerienmagtfuldposition,ogsomikkestillestil

ansvar.Handlingersomkanværemereskadeligeforsamfundet,enddesomførertilen

anstaltsdom.Menvedatretteopmærksomhedenmoddesomdømmestilanstalt,er

detmuligtatafledefokusfrahandlingerudførtafmeremagtfuldeinstansereller

personer.

Symbolfunktionen:Indsatteianstaltenbliveriforlængelseafdenafledendefunktion,

symbolpådetforkerte,detsomerafvigende.Særligtietlillesamfund,somdet

grønlandskeerderetgodtkendskabtilhvemderer,ellerharværet,ianstalt.Dermed

bliverenstordelafindsatteogtidligereindsattesynliggjortsomdeafvigende.Vedat

haveengruppemennesker,somviandrekanbetragtesom”urene”,kanvidermed

definereosselvsom”rene”,rigtigeogbedremennesker.Stigmatiseringsprocessen

starterpåvejenindianstalten,udenderfinderen”af‐stigmatisering”stedved

løsladelsen.Somenindsatoplevededet;”nårduførsterdømt,erdudømtforaltid”.

Somdetsåsmedfængslet,såopsamlerogsåanstaltenengruppeaf”skadelige

elementer”,somalmindeligeborgereskalbeskyttesmod.Ianstaltenerdetmuligtat

holdedemvækfragaden,kontrollereoguskadeliggøredem.Anstaltenopsamlerde

somikkelykkedes,afvigerne,derstårsometsymbolpåenafvigelse,derkanbekræfte

almindeligeborgereideresegennormalitet.

Anstalteneriforholdtilsinegenideologienfiasko.Mensomdetertilfældetmed

fængslet,såharogsåanstaltenindarbejdetnogleikkeofficieltanerkendte

samfundsmæssigefunktioner.Ogiforholdtildissefunktioner,kananstaltenmåskeses

somensucces.Vedatundladeatfuldføreanstaltensoprindeligeideologi,virkerden

blottilslørende,ogdervedtillæggesanstaltenenmening,somikkebliverudført.

Ligesomdetnyliberalefængsel,bliverogsåanstaltenetmiddeltilstyringaffattigdom,

hvordenedersteisamfundetkanholdesunderkontrol.Anstaltenreformererikkede

indsatte,mendentjenertilopbevaringaf”skadeligeelementer”,somalmindelige

borgereskalbeskyttesmod.

324

17.Konklusion

Gennemmereend50årerGrønlandblevetfremstilletsometlandudenfængsel,hvor

lovbrydereskulleforbliveendelafsamfundet,mensdeafsonedeidenåbneanstalt.

Mensdengrønlandskekriminallovmedgerningsmandsprincip,resocialiseringog

afvisningaffængslererblevkaldtfor”verdenbedstekriminallov”.Dettetiltrodsfindes

dermegetlidtvidenomafsoningsforløbet,livetidegrønlandskeanstalterog

anstaltsdommensplaceringisamfundslivet.Hensigtenmeddenneafhandlinghar

derforværetatskabevidenomdegrønlandskeanstaltersfremvækst,hvembefolker

anstalterne,oghvordanforløberdagligdagenianstalten,samthvorledesadskiller

anstaltensigfrafængslet.Dettesammenfattetietoverordnetspørgsmål:

Hvaderanstalten?

Medenkriminallovsændringi1963blevderåbnetformulighedforopførelseaf

anstalteriGrønland,hvordetstodcentralt,atdisseanstalterikkeskullehavekarakter

affængsel.Deterderfornødvendigtatgøresigklart,hvadfængsleterforatforstå,

hvadanstaltenikkeer.

I1600‐talletopstoddeførstefængselslignendeinstitutionersomfølgeafdet

kapitalistiskesamfundsfremkomstogderafmassefattigdomiEuropa.Herfrahar

fængsletsfremvækstogudviklinggennemgåettrefaser.Denførstefaseerblevetkaldt

”Denstoreindespærring”,hvorderi1600‐talletsåsenvoldsomfremvækstaf

indespærringsanstalter.Denandenfaseopstodislutningenafdet18.århundrede,som

ogsåerkaldt”Detmodernefængselsfødsel”.Herændredestraffenkarakterfra

tidligereathavekroppensomstraffensmål,blevdenetredskab,hvordenblevspærret

indeogindividetfrarøvetsinfrihed.Nyestraffemetodersomdisciplineringog

overvågningfulgtemeddennenyestraffeform,ogmeddettefulgteenny

samfundsformdergikfra”demangeserdefå”til”defåserdemange”.En

behandlingsideologivoksedefremogtogtilistyrke.Ogheraffulgteenrække

institutionerogsærligetiltag,såledesatafvigerekunnedifferentieresudpåforskellige

institutioneraltefterafvig,ligesomdetvareksperterderskullevurdere

løsladelsestidspunkt.

325

Fængsletstredjefasekankaldes”Dennyestoreindespærring”,dertogsitudspringi

USAi1980erneog1990erne.Idetnyliberalesamfundskeretskiftfrasocialpolitiktil

straffepolitik.Offentligbistandnedbrydes,ogdermedskeretfaldiantalletaf

bistandsmodtagere,mensadgangentilfængsletbliver”lettere”.Mindreforseelserfører

tilhårderestraffeilængeretid,mensadgangtilprøveløsladelsebliversværere;en

udbygningaffængselssystemetognedbrydningafbistandssystemet.Fællesfor

fængsletstrefaserer,atdegennemtiderneistorudstrækningbefolkesafdensamme

befolkningsgruppe;demarginaliserede,unyttigefattigfolk,enoverskudsbefolkning–

”pjalteproletariatet”.

Alleredei1800‐talletblevfængsletstempletsomstraffeplejensnederlag.Alligevel

eksistererfængsletfortsatudfrasammeprincipper.Årsagenhertilsynesatvære,at

fængsletudfyldernoglesamfundsmæssigefunktioner,noglefunktionersomikke

officielteranerkendt,ogsomderderforikke”taleshøjtom”.

Fængsleterentotalinstitution,derblandtandetkendetegnesvedatnedbrydede

forskelligelivsområder.Såledesforegårallelivetsaspekteridentotaleinstitutionpå

sammested,undersammemyndighedogifællesskabmeddensammegruppe

mennesker.Dentotaleinstitutionindbefattertogrupperafmennesker,derertilfor

denandensskyld,hvordenenegruppehartilopgaveatsikredenandengruppe

overholderinstitutionensreglerogrutiner.Indsatteidentotaleinstitutionudsættes

forenprocesafsystematiskekrænkelser,dernedbryderpersonligheden.Somreaktion

herpåsesenrækketilpasningsstrategier.

MedtilblivelsenafKriminallovforGrønland,derblevsatikrafti1954fulgteen

afvisningaffængsler.LovenvarblevettilpåbaggrundafDenjuridiskeEkspeditions

undersøgelseri1948‐49,hvordetvarekspeditionensopfattelse,atgrønlandsk

retspraksisvarprægetafetindividualiserendepersonlighedssystem.Detvarderfor

ekspeditionensopfattelseatdengrønlandskekriminallovskulleudarbejdesudfra

normertilpassetdanskstraffelov,menssanktionerskullebyggepågrønlandskpraksis

–gerningsmandsprincippet.Dettevarsamtidigstrømningersomvandtfrempåsamme

tidindenfordeneuropæiskeretsvidenskab.Lovensgrundlæggendeafvisningaf

fængslerudsprangaf,atDenjuridiskeEkspeditionmenteathavedokumenteret,at

326

maniGrønlandikkeisoleredelovbrydere.Idesmåsamfundvardetmuligtatholdealle

underopsyn,ogdesomhavdeværetindespærrettåltedetsådårligt,atdetvar

nødvendigthurtigtatslippedemfri.Desudenvilledetblivesærdeleskostbartatopføre

fængsler.Vedatstøttedetideologiskelovudkast,blevdetmuligtatfremståsom

nytænkendepåretsområdet,samtidigmeddetikkevarnødvendigtatafsættemidlertil

fængselsbyggeri.Desudenvardeteneneståendemulighedforatse,hvorledeslovens

principperfungeredeipraksis–etsocialteksperiment.

Opgennem1950erneog1960ernegennemgikdetgrønlandskesamfunden

gennemgribendemoderniseringsproces.Erhvervsgrundlagetskulleomlægges,ogtræk

fradetdanskevelfærdssamfundreproduceresmeddettilformålatgøreGrønlandtilet

modernesamfund.Ogmeddettesynessamtidigetklassedeltsamfundattagetili

udviklingmedkapitalistiskeproduktionsforholdogstigningilønarbejdet.Degamle

samfundsformermedsmåfællesskaberogstærkprimærkontrolblevlangsomt

nedbrudt.Institutionerbegyndteatvindefrem,menspersonermedbehovfor

specialinstitutionerblevsendttilegnedeinstitutioneriDanmark.

DaenbølgeafinstitutionsindespærringerrulledeindoverEuropagikGrønlandiførste

omgangfri.Medkriminallovsændringeni1963blevdetfremovermuligtatanbringe

domfældteianstalt,detblevidenforbindelseunderstreget,atdegrønlandske

anstalterikkeskullehavekarakteraffængsel.I1967sådenførstegrønlandskeanstalt

dagenslys.AnstaltenblevopførtiNuukmed18pladser,ogdenvarindrettetmed

henblikpåatdomfældtegikpåarbejdeidagtimerne,mensdeboedepåanstalten.

Anstaltensvigtigsteprincipvardermed,atdedomfældteskullebevaretilknytningtil

detomkringliggendesamfund,resocialiseresogstøttestilenfremtidigkriminalitetsfri

tilværelse.DenlilleanstaltiNuukkæmpedehurtigtmedoverbelægning,ogflere

anstalterkomtil.Selvomanstaltskapacitetenblevforøget,fortsatteproblemetmed

overbelægidegrønlandskeanstalteriensådangrad,atda”Dennyestore

indespærring”satteindiEuropa,varGrønlandmed.Iåreneopgennem1980erneog

1990ernestartededet,derkankaldes”Denstoregrønlandskeindespærring”.Idisseår

blevanstaltskapacitetenfordoblet,ogantalletafindsattesprængteallerammerfor,

hvaddersåsiEuropa.

327

I2000‐talleterdetgrønlandskesamfundetstærktpolariseretsamfundmedet

mangelfuldtsocialtsystemogen”lettere”adgangtilanstalten.Antalletafindsatteer

såledesfortsatstigendei2000‐tallet,hvorderi2000var15,7indsattepr.10.000

indbyggereiGrønland,vartalleti2011mereendfordoblettil34indsattepr.10.000

indbyggere.Talleterekstremthøjt,særligttilsammenligningmeddeøvrigenordiske

lande,somalleharetfangetalpåunder10indsattepr.10.000indbyggere.

DetopsigtsvækkendehøjeantalindsatteiGrønlandskalsesiforholdtildefænomener,

somdenformellekontrol,reaktionsapparatetbeskæftigersigmed.Såledessåsderi

1950erneog1960erneenkraftigvækstidenregistreredekriminalitetiGrønland.Det

erdoginteressant,atiperiodenfraslutningenaf1980ernetilslutningenaf1990erne

altsåperioden,hvor”denstoregrønlandskeindespærring”togtil,såsetfaldiden

registreredekriminalitet.Selvomdeterformueforbrydelser,derudgørstørstepartenaf

registreredeanmeldelser,tegnerdersigdogetsærdelesbrutaltogvoldsomtbilledeaf

denregistreredekriminalitetiGrønland,hvorantalletafvoldsanmeldelsererknapotte

gangesåhøjtsomiDanmark,mensanmeldelseromdrabogsædelighedsforbrydelser

ermereendtigangehøjereendiDanmark.Derudovererantalletafanmeldelserom

overtrædelseaflovomeuforiserendestofferogsåbetydeligthøjereendiDanmark,

hvordisseovertrædelseriGrønlandstortsetkunerrettetmodhash.

Størstepartenafdesomfindesskyldigvedenkriminalretligafgørelseharovertrådt

kriminalloven,hvorderiperiodenfra2000til2009erregistreretetfaldiantal

personer.Deflestesommodtagerenkriminalretligafgørelseermænd,menhvorder

hosmændeneerregistreretetfaldiperioden2000til2009,sesderisammeperiode

ensvagstigningiantalletafkvinder.Selvomderaltsåerregistreretetfaldi

kriminalretligeafgørelserfra2000til2009,sesderisammeperiodeenvoldsom

stigningiantalletafsager,somførertilanstaltsanbringelse.Hvordeti2000kunvar

3,2pct.afdekriminalretligesagersomblevafgjortmedanstaltsanbringelse,vardeti

2009hele11pct.afdekriminalretligesager,somførtetilanstalt,hvordenhyppigst

afsagteanstaltsdomlåpåmellem1og6måneder.Atopholdetianstaltindebærer

resocialiseringmedhenblikpåatdomfældteskalstøttesifremoveratkunneleveen

kriminalitetsfritilværelse,ertilsyneladendeikkelykkesforenstordelafde

anstaltsdømte.Mereendhalvdelenafdepersoner,somdømmestilanstalt,findes

328

skyldiginytlovbrudindenfordefølgende5år,ogknapenfjerdedelfindesskyldigi

lignendelovbrud,somdetderførtetilenanstaltsdom.

Afhandlingensjournalstudieviser,atdensamledepopulationafindsatteigrønlandske

anstalter,juni2010udgjorde180indsatte,hvoraf14,4pct.varkvinder.Dermeder

kvindeligeindsattehyppigererepræsenteretiGrønland,enddetsesinordiske

fængsler.Cirkaentredjedelafdeindsattevarover40år,mensknaphalvdelenvar

under30årmedhovedvægtenpåungemellem18og24år.Enmindregruppeafde

indsatte2,8pct.varunder18år,hvilketdogogsåerenvæsentligstørreandelend

indsatteinordiskefængsler.Mindst41,6pct.afdeindsatteleveralene,ogmindst45

pct.opfylderkriterierforhjemløshed.Forudforindsættelsenvarcirkaenfjerdedelaf

deindsatteregistreretsomledige,mens27,7pct.havdeværetiufaglærtbeskæftigelse.

Ilidtmereendenfjerdedelafdeindsattesjournalerfremgikdet,atpågældendehavde

misbrugsproblemermedhashelleralkohol.Tiindsattevardiagnosticeretsomautist,

ADHDellerskizofren,mens20indsatteledafkroniskfysisksygdom.I27pct.afde18‐

24‐årigesjournalerfremgik,atdenindsattehavdeværetudsatformassivt

omsorgssvigtibarndommen.DetbilledesomvisersigafpopulationeniGrønlands

anstalterermegetligfængselspopulationenrundtomiverden.Somfængsletbebos

anstaltenividudstrækningaffattige,hjemløseogmarginaliserede–samfundets

udstødteoverskudsbefolkning.

StørstepartenafGrønlandsindsatte,63,3pct.,eranstaltsanbragtforpersonfarlig

kriminalitet,hvorhalvdelenaflandetsindsattevaranbragtforvold,drabsforsøgeller

trusler,mens12,7pct.varanbragtfordrab,og14,5pct.varanbragtfor

sædelighedsforbrydelser.12,7pct.varanbragtianstaltforformueforbrydelser,mens

6,7pct.varindsatforhash‐forbrydelser.Ijuni2010var28,3pct.afGrønlands180

indsattetilbageholdt.Nuukvardenenesteanstalt,hvorderforelåoplysningerom

tilbageholdelseiisolation.Hersåsdetat22afNuuks73indsattehavdeværeti

isolationiforbindelsemednuværendeindsættelse.Etopsigtsvækkendeog

foruroligendehøjtantal,tagetibetragtningafisolationsfængslingensdokumenterede

skadeligevirkninger.

329

Degrønlandskeanstaltererindrettetmedhenblikpåatværeåbneanstalteroghviler

påenideologimedresocialisering,gerningsmandsprincipogtilknytningtildet

omkringliggendesamfundsomdevæsentligsteelementer.Detvardogyderst

begrænset,hvormangeindsatte,derjuni2010mærkedenogettildette.Udaflandets

180indsatte,vardetkunlidtoverentredjedel,somvariudgangsforløb,mensunder

enfemtedelvaribeskæftigelseudenforanstalten.Forstørstepartenaflandetsindsatte

erdenoprindeligegrundideologiomresocialiseringaltsåstortsetikke‐eksisterende.

Nårennyindsatmodtages,erderialleanstalterenformelmodtagelsesprocedure,der

eridentiskmeddentotaleinstitutionsmodtagelsesprocedure.Detførsteskridtindi

anstaltenstartermedenafklædning;afklædningaflegemetogafklædningafdet

hidtidigelivsroller.Herfraforegårdenvidereindrulleringianstaltenfratreniveauer:

Nyindsatiisolation,nyindsatilukketafdelingellernyindsatifællesskabsafdeling.

Fællesforallenyindsatteer,atdenførstetid–minimum4uger–skaldetilbringei

anstaltenudenudgangellerbeskæftigelseibyen.

AfhandlingenskvalitativestudiebyggerpåfeltarbejdeianstalterneiNuukogIlulissat,

hvordererforetaget48interview;35interviewmedindsatteog13interviewmed

fagpersoner.Blandtde35interviewpersonervar15personeriNuukogénpersoni

Ilulissatstartetderesanstaltsopholdiisolation.Fremtil1.januar2010vardetpolitiet,

dervurderedeomtilbageholdelseskulleforegåiisolation,hereftervardetretternes

beslutning.Dertegnersigetmønsteriretningafenfastpraksis,hvorpersonertiltalti

hash‐sagertilbageholdesiisolation.Alleinterviewede,derhavdeværetiisolation,gav

udtrykfor,atisolationsperiodenhavdeværetsærdelespinefuldogpsykisk

nedbrydende.Iisolationsperiodenhavdeinterviewpersonernesavnetelementære

oplysningerogenværdigbehandlingfrapersonaletsside,mensdenførstekontakttil

medindsatteforegikgennemdenaflåstedør.Fornogleindsattevardennekontakten

trøstogopmuntring,mensandreoplevedeatblivechikaneretogforulempet.Når

dørenåbneserdetoftepsykisknedbrudtepersoner,derskaltilpassesigliveti

anstalten.Denførsteintroduktionhardefåetafmedindsattegennemdenlukkededør,

ogherfraerkimenlagttildeførstealliancerogvidererangordenianstaltenshierarki.

330

Nyindsatteilukkedeafdelingertilbringerdenførstetidpåenlilleafdelingmedfå

indsattesomenestekontakt.Personaletvisersigiafdelingeniforbindelsemed

uddelingafmad,optællingellerforatforetagerazzia.Pådelukkedeafdelinger

socialiseresdeindsatteindismågrupperafgangen,hvordeterdestærke,somsætter

dagsordenen.Tidenerlangogbrugesblandtandettilatlæreanstaltensformelleog

uformellereglerogsmåtricks.Delukkedeafdelingerersom”væksthuse”tiloplæringi

denrette”anstaltsånd”framedindsatte.

Nyindsatteifællesskabsafdelingharenstørrekontaktflade,idetdeharmulighedfor

omgangmedalleanstaltensindsatteogpersonale.IIlulissatstartedealleindsattei

fællesskabsafdeling,hvorpersonaletvarmegettilstede.Detvarderforikkeisamme

gradsomiNuukmuligtforstærkeindsatte,atværestyrende.Selvomindtrædeni

anstaltenforegårpåtreforskelligeniveauer,erderforingennyindsattetaleom

indtrædenienåbenanstalt.Denførstetidianstaltentilbringesforalleunderekstremt

lukkedeforhold,derharstørrelighedmedlukkedetotaleinstitutionerendde

forestillingerderfølgermedenåbenanstalt.

Forenstordelafdeindsatteibeggeanstaltergjaldt,atdeilangeperioderskulleleve

deresfuldelivindenforanstaltensmure.Hverdagensrutinererstyretaffasteskemaer

ogregler,overvågetafuniformeredevagter,ogallegøremålskermeddensamme

gruppemennesker.Fællesforhovedpartenafdeinterviewedevarfølelsenafforspildt

liv,entidderblotskullegå.INuuksuppleredeflereindsattelommepengenemed

”undergrunds‐handel”.Noglesolgtetobakelleropkøbtepantflasker,mensdetsom

fyldtemest,ogsomvirkedemestorganiseretvarhash‐handlen,styretafetpar

magtfuldeindsatte.Somdetogsåkendesfrafængsler,havdedissestærkeindsatte

”soldater”tilatsælgeforsig,somdervedopnåedeenletteretilgangtilatfådækket

egetforbrug,ligesomdeopnåedeenformforbeskyttelse.Ibeggeanstalterbrugte

mangeindsattehashsomenslagsselvmedicineringtilatslippevæk.Noglehavdeet

misbrugforudforindsættelsen,mensandrestartedepåatrygehashianstalten.

Isocialiseringsprocessenskerenforhandlingomrollerogpositioner,hvorderibegge

anstaltersåsethierarkiblandtindsatte.Seksualforbrydelser,særligtmodbørneren

legitimudstødelsesgrund,ligesomindsattederangivermedindsattetilpersonaletogså

331

ekskluderes.IIlulissatvarderprimærttaleomsocialeksklusion,mensstikkereeller

seksualforbrydereiNuukkunnerisikereatblivefysiskchikaneretafmedindsatte.Af

devæsentligstefaktorer,derspillerindidenhierarkiskeplacering,synessærligt

lovbruddetskarakter,kroppensfysiskestørrelseogstyrke,samtenledende

personlighedatværefremtrædende.

BådeiNuukogIlulissatvardertaleomtoparallelleverdner,henholdsvisdeindsattes

ogvagternes,derlevedesideomside.IdenmindreanstaltiIlulissat,hvorvagternevar

uddannetogikkeheltunge,synesgrænsenmellemindsatteogvagteratværeblødgjort

uden,atdervaropbyggetdecideretfjendebilledeafdenandengruppe.Dendiametrale

modsætningsåsiNuuk.Hervarendybkløftmellemdetogrupperianstaltenstortset

udenkontaktmellemdetoverdnerudoverofficiellekontaktpunkter.Personalet

anvendteethårdtsprogbrug,ogselvmindreforseelserblevdisciplinærtafstraffet.Med

detteopstodetstærktfjendebilledeafvagterne.

Detlivsomopstårianstaltenbærerstortsetalledetrækmedsig,somkendetegner

dentotaleinstitution,fængslet.Envæsentligforskelerdog,atifængsleterindrettet

facilitetertilatafhjælpelivetiafsondrethed.Idenåbneanstaltfindesnaturligvisintet–

netopfordideterenåbenanstalt.Mennårdenåbneanstaltlukkersig,ogblottilbyder

deindsatteetlivudfradenåbneanstaltsmanglendefaciliteter,dakanlivethersynes

langtmerepinefuldtendifængslet.Ifængsletudviklerfangerforskellige

modmagtsstrategierforatundgåfængsletsmagtteknikker,ogforatbevarederes

værdighedsommenneske.Påsammevissåsderidetoanstalterforskelligestrategier,

hvormeddeindsattegjordemodstandmodanstaltssystemet.Dennemodstand

spændteoverpolitiskeprotestsange,attilsluttesigensamfundsopportunistiskkultur,

hvissynligetegn,manbærerpåkroppen,”forbudtmadlavning”til,somdetsåsiNuuk,

oprørslignendetilstande.Ogsomdetogsåsesifængsletoplevedeanstaltensindsatte,

atderesaktionermedkravomatfåopfyldtderesrettighederikkeblevanerkendtsom

politiskmodstand,mensometudtrykforafvigendeadfærd.

Idenåbneanstalterdethensigtenatdeindsatteskalbevaretilknytningtilsamfundet,

deskalbeskæftigesibyenoggennemenrækkeresocialiserendetiltagforbedrederes

fremtidsmuligheder.Mensomdetfremgår,erdenåbneanstaltlangtfraåbenfor

332

hovedpartenafdeindsatte.Devigtigsteelementerforatopretholdekontakttilfamilie

ogsocialtnetværkergennemudgang,besøgogtelefon.Flereindsattefandtdet

skamfuldtatskullemodtagebesøgianstalten,hvorfordemedtidenfravalgtedette.

Mensflereforældremedmindreårigeibørnfandtbesøgsforholdeneupassendeforsmå

børn.Endelindsattemedudgang,derafsonedeidereshjemby,benyttedesomoftest

udgangenidereshjemellermedvennerogfamilie.Dervardogogsåendel,som

fravalgteatgørebrugafderesudgang.Entenfordideikkeønskedeatoverholde

udgangsvilkår,ellerfordidevarutryggeved,hvordandevilleblivemodtageti

samfundet.Kunganskefåindsattevarheltellerdelvistbeskæftigetudenforanstalten.

Detteskyldesfordetførstedethøjeantaltilbageholdte,dernæstkanenten

arbejdsløshedellerarbejdsgiveresmanglendelysttilatansættedemværeen

forklaring,ligesomogsåindsattesegenuviljekanspilleind.Menenvæsentligfaktorfor

detlaveantalbeskæftigedeibyensynesogsåatværemanglendeopbakningog

besværliggørelsefraanstaltspersonaletsside.FlertalletafdeinterviewedeiIlulissatog

samtligeinterviewpersonerfraNuukmenteikke,atderfandtresocialiseringsted.

Denåbneanstaltmåsigesathavelidtetnederlagiforholdtildenoprindeligeideologi.

Underhalvdelenafdeindsatteidetoanstaltervariudgangsforløb,mensunderen

femtedelvarbeskæftigetudenforanstalten.Resocialiseringiformafbehandlingstiltag

ogudarbejdelseafhandlingsplanererstortsetikke‐eksisterende.Ogmeddetteharde

flesteindsattesværtvedatfåopfyldtanstaltensfornemmesteprincipper:Atbevare

tilknytningtilsamfundet,ogundgådeskadeligevirkninger,somindespærringførertil.

Ingeninterviewpersoneroplevede,atanstaltsforholdethavdeforbedretderes

fremtidsmuligheder–noglementetværtimod.Selvstændigeerhvervsdrivendehavde

problemermedatvidereførederesfirma.Desomhavdeværetifastansættelseforud

forindsættelsenmistedederesjob,mensdesomhavdeværetfastansatmedtilknyttet

personaleboligmistedebådejobogbolig.Desomvarfattige,arbejdsløseogudenbolig

bibeholdtedennesituationudennogletiltagtilforbedringer.Dementalepåvirkninger

afanstaltsopholdetførtetil,atnogleindsattegavudtrykfor,atdeføltesigmere

aggressiveogophobedevrede,mensendelgikindiendepressivtilstand.Fornogle

interviewpersonerblevdennetilstandsåvoldsomatdeikkelængerefandtlivetværd

atleve.Såledeshavdeentredjedelafinterviewpersonernehaftselvmordstanker,mens

333

detforfirepersonerhavdedrevetdemtilselvmordsforsøg.Ingenafdeinterviewede

havdenogetpositivtatsigeomtidenianstalten.Alligevelforudsåflereindsatte,atde

villekommetilbage,idetdadementeetmuligtgensynmedanstaltenskyldtesen

stigmatiseringsproces;nårmanengangerdømt,ermandømtforaltid.

Dengrønlandskeanstalterentotalinstitutionforklædtsomåbenanstalt.Anstalten

fremstillessomeneneståendeinstitution,hvorlandetsindsattehjælpestilenny,

forbedretlivssituation.Hvilketmuligviskunneværetilfældet,hvisanstaltenlevedeop

tilegneprincipper.Detsynesatværeenuniverseluskrevenregel,atlovbryderes

levestandardunderfrihedsberøvelse,hvadenddeterfængselelleranstalt,skalvære

dårligereendfordenlaveredelisamfundetudenfor.Vedatforklædeentotal

institutionsomåbenanstalt,skabesenillusionom,atanstaltsopholdetgiverindsatte

muligheder,somerudenforrækkeviddefordedårligststilledesamfundsgrupper.Iet

samfundprægetafsocialulighedkandetfordenalmindeligeborgerværesværtat

forligesigmedtankenom,atanstaltensindsattetilbydesmuligheder,somnogle

lovlydigeborgerikkekannå.Hvilketdaogsåbloterenillusionskabtafanstaltens

historieogdenretorik,derfortsatherskeromanstalten.Meddettekanretorikken,og

dervedforestillingenomdenåbneanstalt,forstærkestigmatiseringafanstaltsdømte.

Somdetfremgåropleveranstaltensindsatteikke,atdeharfåethjælptilatforbedre

dereslivssituation.Istedetsynesanstaltenividudstrækningatpåføreindsattede

skadeligevirkningersomsesvedfængslet,ligesomdentilenvisgradudfylderde

sammefunktioner.Ogmensbefolkningenleverienforestillingom,atanstaltens

indsattegivesbedremulighederenddelaveststilledeudenforisamfundet,sålever

mereendhalvdelenafdeindsatteundersålukkedeogpinefuldekår,atdenedbrydes

mentalt.Materieltbliverderingerestilletendførindsættelsenelleribedstefald

fastholdesdeienalleredeeksisterendefattigdom.Denåbneanstalterenillusion.For

deflesteindsatteervirkelighedenenganskeanden.Istedetsynesanstaltenivid

udstrækningatopfyldeetenesteformål:Atfungeresomopbevaringafsamfundets

unyttige,udstødteogmarginaliseredeindivider.

334

Resumé

Gennemmereend50årerGrønlandblevfremhævetsometuniktogenestående

samfundindenforretssociologien.Baggrundenherforskalfindesidengrønlandske

kriminallov,somtrådteikrafti1954,ogsomadskiltesigmarkantfraandenvestlig

straffelovgivning.Fængslerhavdeingenpladsikriminalloven.Båndetmellemskyldog

strafvarbrudt,forholdsmæssighedmellemlovbruddetsgrovhedogreaktionens

strenghedforkastet.Foranstaltningerskullevælgesudfrahvadsomtjente

gerningsmandensgenindtrædenisamfundetbedst.Hensigtenmeddenneafhandling

harværetatskabevidenomdegrønlandskeanstaltersfremvækst,hvemderbefolker

anstalterne,livetidegrønlandskeanstalteroganstaltsdommensplaceringi

samfundslivet,samthvorledesanstaltenadskillersigfrafængslet.

Sidendeførsteindespærringsinstitutionervandtfremi1600‐tallet,somfølgeafdet

kapitalistiskesamfundsfremkomstogderafmassefattigdomiEuropa,harfængslet

gennemgåettreudviklingsfaser.Fællesforfængsletstrefaserer,atdegennemtiderne

istorudstrækningbefolkesafdensammebefolkningsgruppe;demarginaliserede,

unyttigefattigfolk,samfundetsoverskudsbefolkning.Alleredei1800‐talletblev

fængsletstempletsomstraffeplejensnederlag.Alligeveleksistererfængsletfortsatud

frasammeprincipper.Årsagenhertilsynesatvære,atfængsletudfyldernogle

samfundsmæssigefunktioner,noglefunktionersomikkeofficielteranerkendt.

IEuropatogbehandlingsideologientilistyrkefraslutningenafdet18.århundredeog

fremmod1950erne.Iforholdtilfængslernevandtindividuelpræventionog

resocialiseringfremogbehandlingsoptimismenvarstor.Påsammetidvalgteden

danskeregeringatsendeDenjuridiskeEkspeditiontilGrønlandforatundersøge

retstilstandenogstilleforslagtilenfremtidiggrønlandskretsorden.Afsine

undersøgelsermenteDenjuridiskeEkspeditionatkunnekonkludere,atden

grønlandskeretspraksisvarprægetafet”individualiserendepersonlighedssystem”,

fremforettakstsystembaseretpåenbegåetlovovertrædelse.PåbaggrundafDen

juridiskeEkspeditionsundersøgelserudarbejdedeVernerGoldschmidtetudkasttilen

grønlandskkriminallovmedafvisningaffængsler.

335

Lovensgrundlæggendeafvisningaffængslerudsprangaf,atDenjuridiskeEkspedition

menteathavedokumenteret,atmaniGrønlandikkeisoleredelovbrydere.Desuden

villedetblivesærdeleskostbartatopførefængsler.Vedatstøttedetideologiske

lovudkast,blevdetmuligtatfremståsomnytænkendepåretsområdet,samtidigmed

detikkevarnødvendigtatafsættemidlertilfængselsbyggeri.Desudenvardeten

eneståendemulighedforatse,hvorledeslovensprincipperfungeredeipraksis–et

socialteksperiment.

Opgennem1950erneog1960ernegennemgikdetgrønlandskesamfunden

gennemgribendemoderniseringsproces.Erhvervsgrundlagetskulleomlægges,ogtræk

fradetdanskevelfærdssamfundreproduceresmeddettilformålatgøreGrønlandtilet

modernesamfund.Meddettesynessamtidigetklassedeltsamfundattagetili

udviklingmedkapitalistiskeproduktionsforholdogstigningilønarbejdet.Degamle

samfundsformermedsmåfællesskaberogstærkprimærkontrolblevlangsomt

nedbrudt.Institutionerbegyndteatvindefrem,menspersonermedbehovfor

specialinstitutionerblevsendttilegnedeinstitutioneriDanmark.

Medenkriminallovsændringi1963blevdetfremovermuligtatanbringedomfældtei

anstalt,hvordetblevunderstreget,atdegrønlandskeanstalterikkeskullehave

karakteraffængsel.Anstaltensvigtigsteprincipvar,atdedomfældteskullebevare

tilknytningtildetomkringliggendesamfundgennembeskæftigelseibyen,

resocialiseresogstøttestilenfremtidigkriminalitetsfritilværelse.Iåreneopgennem

1980erneog1990ernestartededet,derkankaldes”Denstoregrønlandske

indespærring”.Idisseårblevanstaltskapacitetenfordoblet,ogantalletafindsatte

sprængteallerammerfor,hvaddersåsiEuropa.

Gennem1950erneog1960ernesåsenkraftigvækstidenregistreredekriminaliteti

Grønland.Mensderiperiodenfraslutningenaf1980ernetilslutningenaf1990erne

altsåperioden,hvor”denstoregrønlandskeindespærring”togtil,såsetfaldiden

registreredekriminalitet.Selvomdeterformueforbrydelser,derudgørstørstepartenaf

registreredeanmeldelser,tegnerdersigdogetsærdelesbrutaltbilledeafden

registreredekriminalitetiGrønland,hvorantalletafvoldsanmeldelsererknapotte

gangesåhøjtsomiDanmark,mensanmeldelseromdrabogsædelighedsforbrydelser

336

ermereendtigangehøjereendiDanmark.Derudovererantalletafanmeldelserom

overtrædelseaflovomeuforiserendestofferogsåbetydeligthøjereendiDanmark,

hvordisseovertrædelseriGrønlandstortsetkunerrettetmodhash.

Størstepartenafdesomfindesskyldigvedenkriminalretligafgørelseharovertrådt

kriminalloven,iperiodenfra2000til2009sesetmindrefaldiantalpersoner.Selvom

dererregistreretetfaldikriminalretligeafgørelserfra2000til2009,sesderisamme

periodeenvoldsomstigningiantalletafsager,somførertilanstaltsanbringelse.Hvor

deti2000kunvar3,2pct.afdekriminalretligesagersomblevafgjortmed

anstaltsanbringelse,vardeti2009hele11pct.afdekriminalretligesager,somførtetil

anstalt,hvordenhyppigstafsagteanstaltsdomlåpåmellem1og6måneder.

Afhandlingensjournalstudieviser,atdensamledepopulationafindsatteigrønlandske

anstalter,juni2010udgjorde180indsatte.Detbilledesomvisersigafpopulationeni

Grønlandsanstalterermegetligfængselspopulationenrundtomiverden.Som

fængsletbebosanstaltenividudstrækningaffattige,hjemløseogmarginaliserede–

samfundetsudstødteoverskudsbefolkning.Samtidigviserjournalstudiet,atdenåbne

anstaltharlidtetnederlagiforholdtildenoprindeligeideologi,eftersomunder

halvdelenaflandets180indsattevariudgangsforløb,mensunderenfemtedelvar

beskæftigetudenforanstalten.Resocialiseringiformafbehandlingstiltagog

udarbejdelseafhandlingsplanererstortsetikke‐eksisterende.Ogmeddetteharde

flesteindsattesværtvedatfåopfyldtanstaltensfornemmesteprincipper:Atbevare

tilknytningtilsamfundet,ogundgådeskadeligevirkninger,somindespærringførertil.

AfhandlingenskvalitativestudiebyggerpåfeltarbejdeianstalterneiNuukogIlulissat.

Detkvalitativestudierviser,atdetlivsomopstårianstaltenstortsetbærerallede

trækmedsig,somkendetegnerdentotaleinstitution,fængslet.Envæsentligforskeler

dog,atifængsleterindrettetfacilitetertilatafhjælpelivetiafsondrethed.Idenåbne

anstaltfindesnaturligvisintet–netopfordideterenåbenanstalt.Mennårenåben

anstaltlukkersig,ogdervedtilbyderdeindsatteetlivudfradenåbneanstalts

manglendefaciliteter,dakanlivetsyneslangtmerepinefuldtendifængslet.Ifængslet

udviklerfangerforskelligemodmagtsstrategierforatundgåfængsletsmagtteknikker,

ogforatbevarederesværdighedsommenneske.Påsammevissåsderidetoanstalter

337

forskelligestrategier,hvormeddeindsattegjordemodstandmodanstaltssystemet.

Anstaltensindsatteopleverikke,atdeharfåethjælptilatforbedredereslivssituation.

Istedetsynesanstaltenividudstrækningatpåføreindsattedeskadeligevirkninger

somsesvedfængslet,ligesomdentilenvisgradudfylderdesamme–ikkeanerkendte

–funktioner.Denanvendteretorikomdenåbneanstaltopbyggerenforestillinghos

befolkningenom,atanstaltensindsattegivesbedremulighederenddelaveststillede

udenforisamfundet.Mensafhandlingenviser,atmereendhalvdelenafdeindsatte

leverundersålukkedeogpinefuldekår,atdenedbrydesmentalt.Materieltbliverde

ringerestilletendførindsættelsenelleribedstefaldfastholdesdeienallerede

eksisterendefattigdom.

SummaryinEnglish

Formorethan50yearsGreenlandhasbeensingledoutasauniqueandunprecedented

societywhenitcomestosociologyoflaw.ThereasonforthisisduetoGreenland's

criminallawwhichcameintoforcein1954andwhichdifferedsignificantlyfromthe

restofthewesternpenallegislation.Prisonswerenotmentionedinthiscriminallaw.

Thetiebetweenguiltandpenaltywasseveredandtheproportionalitybetweenthe

gravityoftheviolationandtheseverityofreactionwasrejected.Themeasureswereto

beselectedaccordingtohowtheyservedtheoffender'sre‐entranceinsocietythebest.

ThepurposeofthisthesisistoobtaininformationonthegrowthoftheGreenland

institutions,thepeopleattheinstitutions,thelifeintheinstitutionsandthepositionof

theinstitutionalsentenceinsocietyandhowtheinstitutiondiffersfromprison.

Sincethefirstconfinementinstitutionsgainedgroundinthe17thcentury,theprison

hasgonethroughthreedevelopmentstagesasaconsequenceofthecapitalistic

appearanceandsubsequentlycausedmasspovertyinEurope.Commontothesethree

stagesisthefactthat,toalargedegree,theywerepopulatedbythesamesocialgroup:

themarginalised,uselesspoorandexcesspopulationofsociety.Alreadyinthe19th

century,theprisonwasbrandedasthedefeatofthecriminalprocedure.Stillthe

prisoncontinuestoexistwiththesameprinciples.Thereasonseemstobethatthe

338

prisonperformsomeofsociety'sfunctions;functionswhicharenotofficially

recognised.

InEuropethetreatmentideologyideabecamepopularinthe1950s.Astotheprisons

theindividualpreventionandre‐socialisationbecameprevalentandthetreatment

optimismwasgreat.AtthesametimetheDanishgovernmentdecidedtosendthelegal

expeditiontoGreenlandtostudythestateoflawandsubmitaproposaltoafuture

legalorderinGreenland.Fromitsstudiesthelegalexpeditionfoundreasonsto

concludethatthelegalusageofGreenlandwasaffectedbyan"individualising

personalitysystem"ratherthanaratesystembasedonthecommittedoffence.Based

onthestudyofthelegalexpedition,VernerGoldschmidtpreparedadraftofacriminal

lawforGreenlandwheretheprisonswererejected.

Thebasicrejectionofthelawstemmedfromthefactthatthelegalexpeditionbelieved

tohavedocumentedthatGreenlanddidnotusuallyisolatecriminals.Moreoverit

wouldbeveryexpensivetobuildprisons.Bysupportingtheideologicaldraftbillit

becamepossibletoappearasinnovativeattheareaoflawandatthesametimeitwas

unnecessarytoallocatefundsforconstructingprisons.Furthermoreitofferedaunique

opportunitytoseehowtheprinciplesoflawfunctionedinreallife–inotherwordsa

socialexperiment.

Duringthe1950sand1960stheGreenlandsocietywentthrougharadical

modernisationprocess.Theindustrialbasiswastobereorganisedandactionsfromthe

DanishwelfareregimewerereproducedtoturnGreenlandintoamodernsociety.

Togetherwiththisitseemedasifasocietydividedintoclassedstartedtoemerge

togetherwithcapitalisticproductionsituationsandanincreaseinpaidwork.Theold

socialsystemswithsmallcommunitiesandastrongprimarycontrolwereslowlybeing

dismantled.Institutionsstartedtogaingroundwhilepersonsrequiringspecial

institutionsweresenttomoresuitableinstitutionsinDenmark.

Withtheamendmentofthecriminallawin1963itbecamepossibletoplaceconvicted

inaninstitutionwhereitwaspointedoutthattheGreenlandinstitutionsshouldnot

resembleaprison.Themostimportantprincipleoftheinstitutionwasthatthe

convictedshouldmaintaintheirconnectiontothesurroundingsocietybywayofjobs

339

inthetown.Moreovertheyshouldbere‐socialisedandsupportedtoliveafuture

crimefreelife.Duringthe1980sand1990stheso‐calledmajorGreenlandconfinement

tookplace.Duringtheseyearstheinstitutioncapacitydoubledandthenumberof

prisonerswentthroughtheroofcomparedtoEurope.

Duringthe1950sand1960saheavyincreaseintheregisteredcrimeinGreenland

occurred.Whileadropintheregisteredcrimeduringtheperiodfromtheendofthe

1980suntiltheendofthe1990swherethemajorGreenlandconfinementincreased

wasnoticed.Althoughfinancialcrimesconstitutethemajorityofregisteredreports,an

extremelybrutalandseverepictureoftheregisteredcrimeinGreenlandappears

wherethenumberofviolentcrimereportsisalmosteighttimesashighasinDenmark

andreportsofhomicidesandsexualcrimesweremorethantentimesashighasin

Denmark.FurthermoremoreviolationsoftheEuphoriantsActarereportedcompared

toDenmarkwheretheviolationsinGreenlandaremostlyabouthashish.

Themajorityofthosewhoarefoundguiltybycriminalcourtrulingshaveviolatedthe

criminallawaminordecreaseinthenumberofpersonswasnoticedintheperiodfrom

2000to2009.Althoughadecreaseincriminalcourtrulingsoccurredfrom2000to

2009,aheavyincreaseinthenumberofcasesinvolvinginstitutionalplacingwas

registered.Whereonly3.2%ofthecriminalcourtcasesinvolvedinstitutionalplacings

in2000,thepercentagewas,however,11%in2009andthemostcommonlydelivered

institutionalsentenceliedbetween1and6months.

Theregisterstudyofthethesisshowsthatthetotalnumberofinmatesinthe

Greenlandinstitutionsamountedto180inJune2010.Thepictureemergingofthe

populationoftheGreenlandinstitutionsresemblestheprisonpopulationaroundthe

world.Justasaprisontheinstitutionistoawideextentoccupiedbypeoplewhoare

poor,homelessandmarginalised–theexcesspopulationexcludedbysociety.Atthe

sametimethestudyofregistersshowsthattheopeninstitutionhassufferedadefeat

sinceonlylessthanhalfofthecountry's180inmateswereinacourseofleave,whereas

lessthanafifthwereoccupiedoutsidetheinstitution.Re‐socialisationbywayof

treatmentmeasuresandpreparationofactionplansarebyandlargenon‐existing.And

340

thusmostoftheprisonersfinditdifficulttomeetthenobleprinciplesoftheinstitution:

topreservetheconnectiontosocietyandavoidthedamagingeffectsofimprisonment.

ThequalitativestudyofthisthesisisbasedonfieldworkintheinstitutionsinNuukand

Ilulissat.Thequalitativestudiesshow,byandlarge,thattheinstitutionlifeincludesall

thesamefeaturesasfoundinthetotalinstitution,viz.theprison.However,asignificant

differenceisthattheprisonhasfacilitiesalleviatingalifeinisolation.Inanopen

institutionyouofcoursefindnoneofthese–forthatexactreasonthattheinstitutionis

open.However,whenanopeninstitutionclosesandthusofferstheprisonersalife

whereallthefacilitiesofanopeninstitutionaremissing,lifemayseemfarmorepainful

thanalifeinprison.Inprisontheprisonersdevelopvariousstrategiesagainstthe

authoritiesintheprisontoavoidthepowertechniquesoftheprisonandtoretaintheir

dignityasahumanbeing.Inthesamewayvariousstrategieswerefoundinthetwo

institutionswithwhichtheinmatestriedtoresisttheinstitutionalsystem.Theinmates

oftheinstitutiondonotfeelthattheyhavebeenhelpedtoimprovetheirlifesituation.

Insteadtheinstitutionseemstoinflictadamagingimpactontheprisoners,andthistoa

wideextent.Adamagingimpactwhichisfoundintheprisonsjustastheinstitutionfill

inthesame–notapproved–functionstosomeextent.Theappliedrhetoricaboutthe

openinstitutionbuildsupanideaamongthepopulationwheretheybelievethatthe

inmatesoftheinstitutionaregetbetteropportunitiesthanthepoorestinthesociety

outsidetheinstitution.Whereasthethesisshowsthatmorethanhalfoftheinmates

liveunderconditionswhicharesoisolatedandpainfulthattheyarebrokendown

mentally.Fromatangibleperspectivetheyarelessfavouredthanpriortotheir

imprisonmentor,atbest,theymaintaintheiralreadyexistingpoverty.

341

Litteraturogandrekilder

Adolphsen,Jes(2003):”Hvadermagt–iGrønland”i:GormWinther(red.)DemokratiogmagtiGrønland,Magtudredningen,AarhusUniversitetsforlag,Århus.

Andersen,HenrikSteen,TommyLillebæk,DorteSestoft(1994):Isolationsundersøgelsen–varetægtsfængslingogpsykiskhelbred.BindIogII.BispebjergHospitalogRetspsykiatriskKlinik,København.

Andersen,HenrikSteen,TommyLillebækogDorteSestoft(1997):Efterundersøgelsen,enopfølgningsundersøgelseafdanskevaretægtarrestanter,BispebjergHospitalogRetspsykiatriskKlinik,København.

Andersen,Jan(2008):Denjuridiskeekspedition19481949,ph.d.‐afhandling,AalborgUniversitet,Ålborg.

Andersen,Vinnie(1993):Frafangsttilfiskeri–ErhvervsskiftetogdetsbetydningforhusstandsstrukturogbosættelseiSydprøvensdistriktiSydvestgrønland19001940,SpecialevedHistoriskInstitut,KøbenhavnsUniversitet,København.

AnstaltssektoreniGrønland(2006):Regleroginformationforindsatte,Kriminalforsorgen,Nuuk.

AnstaltssektoreniGrønland(2009):Årsberetning–anstaltenfordomfældteiNuuk,2008,Kriminalforsorgen,Nuuk.

AnstaltssektoreniGrønland(2010):Beretning2009–AnstaltssektoreniGrønland,Kriminalforsorgen,Nuuk.

Balvig,FlemmingogOleDalå(1969):Eninterviewundersøgelseafindsatteogansattepådanskeungdomsfængsler,NytfraSamfundsvidenskaberne,København.

Balvig,Flemming(2006):Denungdom!–OmdenstadigtmereomsiggribendelovlydighedblandtungeiDanmark,DetKriminalpræventiveRåd,København.

Bentzon,AgnetheWeis(1979):Retogreformer1og2,NytfraSamfundsvidenskaberne,København.

Bentzon,AgneteWeisogTorbenAgersnap(2000):”VernerGoldschmidt:Danish

SociologistofLawandCulture”i:ACTASociologica,vol.43,2000ss.375‐380.

Bentzon,AgnetheWeis,VernerGoldschmidtogPerLindegaard(1950):”Denjuridiske

ekspeditionogdensarbejdeiGrønland1948‐49”i:DetGrønlandskeSelskabsÅrsskrift,ss.41‐58.

Bondeson,Ulla(1989):PrisonersinPrisonSocieties,TransactionPublishers,USA.

Bourdieu,Pierre(1999):”TheAbdicationoftheState”i:PierreBourdieuetal;TheWeightoftheWorld,PolityPress,Cambridge.

342

Brochmann,Helene(1997):Anstalt,tilsyn,pension,Rapportnr.4;DengrønlandskeRetsvæsenskommission.

Brochmann,Helene(1998):Flergangskriminelle,Rapportnr.5;DengrønlandskeRetsvæsenskommission.

Bryld,Tine(1992a):DenedersteiHerstedvester,GyldendalskeBoghandel,NordiskForlag,København.

Bryld,Tine(1992b):Abel,Gyldendal,København.

Bryld,Tine(1998):Idenbedstemening,Atuakkiorfik,Nuuk.

Brøndsted,Henning(1991):”KriminalpolitikiGrønland”i:TidsskriftforGrønlandsRetsvæsen,ss.152‐156.

Christiansen,PeterMunkogLiseTogeby(2003):”Grønlandselite”i:DemokratiogmagtiGrønland,(red.GormWinther),Magtudredningen,AarhusUniversitetsforlag,Århus,ss.80‐104.

Christensen,Else(2009):BørniGrønland–enkortlægningaf014årigebørnsogfamilierstrivsel,DepartementetforFamilieogSundhed,SFI,Detnationaleforskningscenterforvelfærd.

Christie,Nils([1974]2001):Hvortettetsamfunn?,Universitetsforlaget,Oslo.

Christie,Nils([1982]2005):Pinensbegrensning,Univsersitetsforlaget,Oslo.

Christie,Nils(2000):Kriminalitetskontrollsomindustri–motGULAG,vestligtype,Universitetsforlaget,Oslo.

Clemmer,Donald([1940]1958):ThePrisonCommunity,Holt,Rinehart&Winston,NewYork.

Curtis,Tinem.fl.(2006):UngestrivseliGrønland2004,GrønlandsHjemmestyre,Inussuk,Arktiskforskningsjournal1.

Dahl,Jens(1986):ArktiskSelvstyre,AkademiskForlag.

Departementetforfamilieogsundhed,GrønlandsHjemmestyre(2008);HjemløsiGrønland–etskønoversamtligekommunershjemløse,GrønlandsHjemmestyre,Nuuk.

DirektoratetforKriminalforsorgen(1998):Kriminalforsorgensprincipprogram,DirektoratetforKriminalforsorgen,Danmark.

DirektoratetforKriminalforsorgen(2010):Statistik2009,DirektoratetforKriminalforsorgen,Danmark.

Dullum,Jane(2009):”Fengsleneogdepsykiatriskeinstitusjonene.Likeeller

forskjellige?”i:NordisktidsskriftforKriminalvidenskab,96(1),2009,DeNordiskeKriminalistforeninger,ss.35‐53.

343

Dybbroe,SusanneogPoulB.Møller(1981):OmbetingelserneforGrønlandskolonisering,Magisterkonferensspeciale,ÅrhusUniversitet.

Ericsson,Kjersti(1974):Dentvetydigeomsorgen,Sinnssykevesenetsutvikling–etsosialpolitiskeksempel,Universitetsforlaget,Oslo.

Feyling,Ragnhild:”Thedayofreleasefromprison”i”Fängselsforskning–

imprisonment”i:RapportfraNSfK’s46.forskerseminar,Rørvig,Danmark,ss.68‐79.

Foucault,Michel([1973]1991):Galskapenshistorie[originaltitel:Folieetdêraison.Histoiredelafolieàl’âgeclassique],Gyldendal,Oslo.

Foucault,Michel([1977]2001):OvervåkningogStraff–Detmodernefengselshistorie[originaltitel:Surveilleretpur],Gyldendal,Oslo.

Foucault,Michel(1994):Viljentilviden.Seksualitetenshistorie,BindI,DetlilleForlag,København.

Frantzsen,Evy(2007):GrønlandskeHerstedvesterfanger–etarkivstudie,KøbenhavnsUniversitet,København.

Gad,Finn(1974):”RetssituationeniVestgrønland”i:(FinnGad)FiredetailkomplekseriGrønlandshistorie17821808,NytNordiskForlagArnoldBusck,København.

Garland,David(2001):TheCultureofControl–CrimeandSocialOrderinContemporarySociety,OxfordUniversityPress,UK.

Goffman,Erving(1967):Anstaltogmenneske:Dentotaleinstitutionsocialtset[påengelsk:TheAsylum],PaludansFiol‐Bibliotek,København.

Goffman,Erving(1989):”OnFieldwork”i:JournalofContemporaryEthnography,18:123‐132.

Goldschmidt,Verner(1953):”BørGrønlandhaveenstraffelov?”i:TidsskriftetGrønland.

Goldschmidt,Verner(1954a):”Dengrønlandskekriminallovogdenssociologiske

baggrund”i:Nordisktidsskriftforkriminalvidenskab,årgang42,1954,København,ss.242‐268.

Goldschmidt,Verner(1954b):”Grønlandskriminallovogdensforudsætninger”,i:

TidsskriftetGrønland,DetgrønlandskeSelskab,årgang1954,ss.161‐167.

Goldschmidt,VernerogGuldborgChemnitz(1975):Samfundogkriminalitetigrønlandskebyområder,Institutfororganisationogarbejdssociologi,HandelshøjskoleniKøbenhavn,NytfraSamfundsvidenskaberne,København.

Goldschmidt,Verner(1980):”FrauskreventilskrevenkriminalretiGrønland”i:

Retfærdnr.16,København,ss.116‐138.

GrønlandsLandsrådsforhandlinger1950,tryktsombilag1tillovforslagetfor

Kriminalloven,iFolketingstidende1953‐54,tillægA.

344

GrønlandsStatistik(2009a):Grønland2009–StatistiskÅrbog,GrønlandsStatistik,Nuuk.

GrønlandsStatistik(2009b):Modtagereafsocialeydelser2008,GrønlandsStatistik,Nuuk.

GrønlandsStatistik(2010a):Kriminalstatistik2009,GrønlandsStatistik,Nuuk.

GrønlandsStatistik(2010b):Ledighedenibyerne1.halvår2010,GrønlandsStatistik,Nuuk.

GrønlandsStatistik(2011):Indkomststatistik2009,GrønlandsStatistik,Nuuk.

Hammersley,MartynogPaulAtkinson(1995):Ethnography–Principlesinpractice,Routledge,NewYork.

Hastrup,Kirsten(1992):Detantropologiskeprojektomforbløffelse,Gyldendal,København.

Hastrup,Kirsten(1995):Apassagetoanthropology,Routledge,NewYork.

Hastrup,Kirsten(2003):”Sproget–denpraktiskeforståelse”iHastrup,Kirsten(red.)

Indiverden–engrundbogiantropologiskmetode,HansReitzelsforlag,København.

Haugerud,Mikkel(2011):”Isolasjoninorskefengsler‐Skattebetalerfinansierttortur”i

Materialisten38.årgang,ss.31‐65.

Heckscher,Birthe(1969):TraditionerneforsocialforsorgiGrønland–ihovedtræk,Stenciltryk.

Høigård,Cecilie([1983]1988):”Kvinneligelovbrytere”iHøigård,CecilieogAnnika

Snare(red.)Kvinnersskyld–Ennordiskantologiikriminologi,KS‐serien,nr.2‐88,Instituttforkriminologiogstrafferett,Oslo,ss.19‐78.

Høigård,Cecilie(2006):”Kriminalitetsbilderogkriminalstatistikk”iFinstadogHøigård

(red.)Kriminologi,PaxForlag,Oslo.

Høigård,Cecilie(2007):”Realistiskeinspirasjoner.Noengrønlandskeerfaringer”i:

Brottivälfärden.Ombrottslighet,utsatthedochkriminalpolitik–FestskrifttillHenrikTham,Kriminologiskainstitutionen,Stockholmsuniversitet,Rapport2007:1,Stockholm.

Høigård,CecilieogRagnhildHennum(2011):”Crime,CriminologyandCriminalJustice

inNorway”i:EuropeanJournalofCriminology(forthcoming).

Højbjerg,JensHenrik(1992):”Degrønlandskeanstalter”i:TidsskriftforGrønlandsRetsvæsen,1992.

Jacobsen,Birgitte(2009):”Hørselv–seselv.SprogligestereotyperiGrønlandog

Danmark”iGrønlandskKulturogsamfundsforskning200809,Ilisimatusarfik/ForlagetAtuagkat,Nuuk.

345

Jacobsen,MichaelHviidogSørenKristiansen(2001):Farligtfeltarbejde–etikogetnografiisociologien,AalborgUniversitetsforlag.

Jacobsen,MichaelHviid,AnjaJørgensenogStineSvendsen‐Tune(2002):”Sensitiv

sociologi–undersøgelserafudsatteogudstødtemennesker”iJacobsen,MichaelHviid,

SørenKristiansenogAnnickPrieur(red.)Liv,fortælling,tekst–strejftogikvalitativsociologi,AalborgUniversitetsforlag.

Janussen,Jakob(1995):”Fødestedskriteriet–oghjemmestyretsansættelsespolitik”i:TidsskriftetGrønland,nr.2,1995,DetgrønlandskeSelskab.

Jensen,JetteogChristineHalckendorff(2000):Recidivundersøgelse,Rapportnr.6;DengrønlandskeRetsvæsenskommission.

Jensen,StineGrønbæk(2010):”Erdernogleåndssvageher?–nedsendelseraf

grønlænderemedhandicaptilDanmark”i:Nedsendt–imangelafbedre,Socialkritik,nr.123,2010,ss.112‐127.

Jepsen,Jørgen(2008):”Forord”i:Fattigdommensfængsler,LoïcWacquant2008,SocialpolitiskForlag,København.

Koch,Ida,BentSørensen,ManfredPetersen,JørgenWorsaaeRasmussen,Henning

Glahn(2003):”Isolation–enpletpådetdanskeretssystem.Omatfungeresom

retspolitiskpressionsgruppe”i:Retspolitiskeudfordringer,JubilæumsskriftforDanskRetspolitiskForening1978‐2003,DanskRetspolitiskForeningogGadsForlag,

København,ss.311‐338.

Kreutzmann,Elisæus(1992):”Kriminalforsorgenifrihedogdegrønlandskeanstalter

fordomfældteerfortsatetstatsanliggende”i:TidsskriftforGrønlandsRetsvæsen,1992.

Kreutzmann,Gladys(2002):Farligebørn–børnifare,enanalyseafbørneforsorgsarbejdetiGrønland,Projektrapport,DenSocialeKandidatuddannelse,AalborgUniversitet,Ålborg.

KriminalforsorgeniGrønland(2011):PowerPointpræsentationvedoffentligtforedragd.5.maj2011,Nuuk.

Kristensen,Ella(1987):Dagliglivianstalten–DaGrønlandfikAnstaltenforDomfældte,ForlagetHjulet,Viborg.

Kristoffersen,Ragnar,red.(2010):NordiskstatistikkforkriminalomsorgeniDanmark,Finland,Island,NorgeogSverige–20042008,KriminalomsorgensUtdanningssenter,KRUS,Oslo.

Kvale,Steinar(1997):InterView,HansReitzelsForlag,København.

Kyvsgaard,Britta(1989):…Ogfængsletta’rdesidste.Omkriminalitet,strafoglevevilkår.Jurist‐ogØkonomforbundetsForlag,København.

Larsen,FinnBreinholt(1982):Reglerogkonfliktbearbejdningsmetoderhosdegrønlandskeeskimoeridenførkolonialeperiode,ÅrhusUniversitet,Århus.

346

Larsen,FinnBreinholt(1991):”Fratraditioneltilmoderneret–noglehovedtrækiden

grønlandskeretsudvikling”i:TidsskriftforGrønlandsRetsvæsen,27.årgang(3‐4).

Larsen,FinnBreinholt(1999):”Dengrønlandskekriminallovsomideologisk

konstruktion”,i:RapportfraNSfK’s41.Forskerseminar,NordiskSamarbejdsrådforKriminologi.

Larsen,FinnBreinholt(2003):KriminaliteteniGrønland–Omfang,årsageroghandlemuligheder,Rapportnr.7,DenGrønlandskeRetsvæsenskommission,København.

Lauesen,Torkil(1998):Fraforbedringshustilparkeringshus–magtogmodmagtiVridsløselilleStatsfængsel,HansReitzelsForlag,København.

Lauritsen,AnnemetteNyborg(2003);Etsocialteksperiment–Empiriskanalyseafdengrønlandskekriminallovsvirkningeridetnutidigegrønlandskesamfund,speciale,RoskildeUniversitetscenter,Roskilde.

Lidegaard,Mads(1969):”DemokratietiGrønland”i:TidsskriftetGrønland,nr.3,1969,DetgrønlandskeSelskab.

Lihme,Benny(2010):”Ensærforsorgshistorie…”i:Nedsendt–imangelafbedre,Socialkritik,nr.123,2010,ss.110‐111.

Lynge,Finn(2010):Etlangtlivpåtværs,ForlagetAtuagkat,Nuuk.

Mathiassen,Charlotte(2011):Perspektiverpåkvindersdagligdagidanskefængsler–erfaringermedkvindersogmændsfællesafsoning,DanmarksPædagogiskUniversitetsskole,AarhusUniversitet,Århus.

Mathiesen,Thomas(1965):TheDefencesoftheWeak–ASociologicalStudyofaNorwegianCorrectionalInstitution,TavistockPublications,London.

Mathiesen,Thomas(1977):”Forordtil1977‐utgaven”,i:MichelFoucault(2001):

Overvåkningogstraff:Detmodernefengselshistorie,Gyldendal,Oslo.

Mathiesen,Thomas(1994):”Forordtil1994‐utgaven”i:MichelFoucault(2001):

Overvåkningogstraff:Detmodernefengselshistorie,Gyldendal,Oslo.

Mathiesen,Thomas([1988]2007a):Kanfengselforsvares?,PaxForlag,Oslo.

Mathiesen,Thomas(2007b):”Fra”NothingWorks”til”WhatWorks”–Hvorstorer

forskjellen?”i:Brottivälfärden.Ombrottslighet,utsatthetogkriminalpolitik,FestskrifttillHenrikTham(1),2007,Kriminologiskainstitutionen,Stockholm.

Mikkelsen,Robert([1953]1970):”Grønlandskstrafferet”i:O,lyksaligfolk,RobertMikkelsen,1970,ForlagetTiden.

Minke,LindaKjær(2010):Fængsletsindreliv–medsærligfokuspåfængselskulturogprisoniseringblandtindsatte,ph.d.‐afhandling,DetjuridiskeFakultet,KøbenhavnsUniversitet,København.

347

Nilsson,Anders(2002):Fångeimarginalen–Uppväxtvillkor,levneadsförhållandenochåterfallibrottblandfångar,Avhandlingsserienr.8,KriminologiskaInstitutionen,StockholmsUniversitet.

Prieur,Annick(2002):”Atsættesigienandenssted–Endiskussionafnærhed,afstand

ogfeltarbejde”i:Jacobsen,MichaelHviid,SørenKristiansenogAnnickPrieur(red.)Liv,fortælling,tekst–strejftogikvalitativsociologi,AalborgUniversitetsforlag.

Politimesterembedet(2009):VirksomhedsberetningforpolitietiGrønland2008,PolitietiGrønland,Nuuk.

Politimesterembedet(2010):PolitietiGrønland–Årsstatistik2009,(http://www.politi.dk/groenland/da/servicemenu/forside/)

Rasmussen,RasmusOleogCarstenPetersen(2006):DetskæveGrønland,kronikiSermitsiaq24.februar2006.

Rusche,GeorgogOttoKirchheimer([1939]2009):PunishmentandSocialStructure,TransactionsPublishers,NewBrunswick(USA)andLondon(UK).

Schutz,Alfred([1972]2005):Hverdagslivetssociologi,HansReitzelsforlag,København.

Senholt,Leif(1985);Dengrønlandskekriminalretbind1og2,FAVNforlag.

Skardhamar,Torbjørn(2002):Levekåroglivssituasjonblantinnsatteinorskefengsler,Hovedfagsoppgaveikriminologi,Instituttforkriminologiogrettsosiologi,Universitetet

iOslo.

Skardhamar,Torbjørn(2003):”Inmates’SocialBackgroundandLivingConditions”i:

JournalofScandinavianStudiesinCriminologyandCrimePrevention4(1):39‐56.

Smith,PeterScharff(2005):”Varetægtsfængslingiisolation–enbesynderlig

skandinavisktradition?”i:Socialkritik,99:4‐17.

Sveistrup,P.P.ogSuneDalgaard(1945):”DetdanskestyreafGrønland1825‐1850”i:

MeddelelseromGrønland,KommissionenforvidenskabeligeundersøgelseriGrønland,bd.145,nr.1.,C.A.ReitzelsForlag,København.

Sørensen,AxelKjær(1983):DanmarkGrønlandidet20.århundredeenhistoriskoversigt,NytNordiskForlagArnoldBusck,København.

Therbild,Niels(1965):Rapportomkriminallovensforanstaltningssystem,DanskForsorgsselskab.

Thiesen,Helene(2011):Forflidoggodopførsel–vidnesbyrdfraeteksperiment,MilikPublishing,Nuuk.

Thorsen,LotteRustad(2004):Formyeafingenting:Straffedeslevekårogsosialebakgrunn;Hovedfagsoppgaveikriminlogi,UniversitetetiOslo.

Tranæs,TorbenogLarsPicoGeerdsen(2008):Forbryderenogsamfundet–Livsvilkåroguformelstraf,RockwoolFondensForskningsenhed,Gyldendal,København.

348

Tróndheim,Gitte(2005):”KønsforskningiGrønland”iPoppel,Mariekathrine(red.)

KønogvoldiGrønland,ForlagetAtuagkat,Nuuk,ss.209‐221.

Tróndheim,Gitte(2010):Slægtskabogkønigrønlandskebysamfund–følelserafforbundethed;ph.d.‐afhandling,Ilisimatusarfik,Nuuk.

UdvalgetforSamfundsforskningiGrønland(1962):KriminallovenogdevestgrønlandskesamfundIogII,Samfundsvidenskabeligeundersøgelser,København.

Ugelvik,Thomas(2010):Åværeellerikkeværefange–frihetsompraksisietnorskmannsfengsel,ph.d.‐afhandling,Instituttforkriminologiogrettssosiologi,UniversitetetiOslo

Wacquant,Loïc([1999]2008):Fattigdommensfængsler[originaltitel:Lesprisonsdelamisére],SocialpolitiskForlag,København.

Wacquant,Loïc(2009):PunishingthePoor–TheNeoliberalGovernmentofSocialInsecurity,DukeUniversityPress,USA.

Wheeler,Stanton(1961):”RoleConflictinCorrectionalCommunities”i:Cressey,

DonaldR.(Ed.):ThePrison:StudiesinInstitutionalOrganizationandChange.Holt,Rinehart&Winston,NewYork.

Ødegaardshaugen,Anka(2005):”Enmateriellprisoniseringsprocess?”i:Materialisten.Tidsskriftforforskning,fagkritikkogdebatt,33:37‐58.

Love,bekendtgørelser,vejledninger,betænkninger:

Instruksenaf19.april1782

LovomGrønlandsStyrelse,Lovnr.134af18.April1925.

Borgerligstraffelovaf15.april1930.

KriminallovforGrønland,Lovbekendtgørelsenr.49af13.februar1979medsenere

ændringer.

LovomrettensplejeiGrønland,Lovbekendtgørelsenr.99af21.marts1984med

senereændringer.

RetsplejelovforGrønland,Lovnr.305af30.april2008.

KriminallovforGrønland,Lovnr.306af30.april2008.

LovomGrønlandsSelvstyre,Lovnr.473af13.juni2009.

349

BekendtgørelseomanstaltsopholdiGrønlandaf20.april2006,Politimestereni

Grønland.

Bekendtgørelsenr.1156,Lovtidendeårgang2009(Beskæftigelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsenr.1157,Lovtidendeårgang2009(Udgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsenr.1174,Lovtidendeårgang2009(Besøgsbekendtgørelsen).

BetænkningafgivetafdenjuridiskeekspeditiontilGrønland1948‐1949,bind1‐6,

København1950.

Grønlandskommissionensbetænkning2;Politiskeogadministrativeforholdiretsplejen,København1950.

Betænkningomkriminallovenssanktionssystem,september1975,Afgivetafdetaf

Landsrådetidecember1974nedsatteudvalg.

Betænkning1442/2004;Betænkningomdetgrønlandskeretsvæsen,København2004.

Folketingstidende1962‐63,tillægA,sp.703

Folketinget2009‐2010,svar31,GRUalm.del–svarpåspørgsmål31,fra

justitsministeren

Artiklerfrapressen:

AG‐Grønlandsposten,20.1.2010:DomfældteiNuuk:Vibliverbehandletsomdyr.

AG‐Grønlandsposten,20.1.2010:Leder:Fordårligt!

AG‐Grønlandsposten,20.1.2010:Betjenteovertræderloven.

AG‐Grønlandsposten,20.1.2010:Indsatte:Renelendighed.

AG‐Grønlandsposten,27.1.2010:Ikkenuanceretogensidigtbillede.

AG‐Grønlandsposten,25.8.2010:Indsatte:Betjenteneerstadiginkompetentesvin.

KNR,1.12.09:BugnendeboligventelisteriNuuk,(www.knr.gl,d.1.12.09).

KNR,25.11.10:Myndighederunderkenderkriminalstatistik,(www.knr.gl,d.25.11.10).

KNR,4.2.11:Hjemløseskalskrivesimandtal,(www.knr.gl,d.4.2.11).

Sermitsiaq,17.4.2009:Ingenisolation.

350

Sermitsiaq,17.6.2010:Anstaltsbetjentmodtogbestikkelse.

Pressemeddelelse,GrønlandsSelvstyre,22.12.10:ØkonomienbaglukketanstaltiGrønlandskalligepåplads(www.nanoq.gl,d.22.12.10)

Internetadresser:

KriminalforsorgeniGrønland:www.kriminalforsorgen.gl

GrønlandskSelvstyre:www.nanoq.gl

GrønlandsStatistik:www.stat.gl

InternationalCentreforPrisonStudies:www.prisonstudies.org

Film

Qivitoq–Fjeldgænger(1956),Instruktion:ErikBalling,NordiskFilm,København.

ForbrydelseogstrafiGrønland(2002),Instruktion:SashaSnow,DiverseProductionLimited,Storbritannien.

FængselsfilmenR(2010),instruktion:MichaelNoerogTobiasLindholm,NordiskFilm,København.

351

Bilag

Bilag1.Journalkategorier

A.Journalnr.

B.Køn: 1.Mand

2.Kvinde

C.Anstalt: 1.Ilulissat

2.Aasiaat

3.Sisimiut

4.Kangerlussuaq

5.Nuuk

6.Qaqortoq

D.Hjemby/‐distrikt/land: 1.Qaanaaq–ogbygder

2.Upernavik–ogbygder

3.Uummanaq–ogbygder

4.Qeqertarsuaq–ogbygder

5.Ilulissat–ogbygder

6.Qasigiannguit–ogbygder

7.Aasiaat,Kangaatsiaq–ogbygder

8.Sisimiut–ogbygder

9.Maniitsoq–ogbygder

10.Nuuk–ogbygder

11.Paamiut

12.Narsarsuaq,Ivittuut,Arsuk

13.Narsaq

14.Qaqortoq

15.Nanortalik

16.Tasiilaqogbygder

17.Ittoqqortoormiit

18.Danmark 19.Andrelande 20.Uoplyst

E.Alder: 1.Under18år.

2.18‐24år.

3.25‐29år.

4.30‐34år.

5.35‐39år.

6.40‐49år.

352

7.50‐59år.

8.60‐64år.

9.Over65år.

10.Uoplyst

F.Bolig: 1.Egenlejebolig

2.Egenbolig

3.Borhosforældreellernærtståendefamilie

4.Borpåinstitution/boenhed

5.Udenfastbolig

6.Uoplyst

G.Familie/civilstatus: 1.Enlig

2.Samlever/gift

3.Samlever/giftm.mindreårigebørn(u.18)

4.Enligm.mindreårigebørn(u.18)

5.Uoplyst

H.Harboetpåbørne/ungdomsinstitution: 1.Ja

2.Nej

3.Uoplyst

I.Beskæftigelseførindsættelse: 1.Ledig

2.Pensionistellerførtidspensionist

3.Underuddannelse

4.Ufaglærtbeskæftigelse

5.Faglærtbeskæftigelse

6.Selvstændig

7.Uoplyst

J.Sygdom/misbrug: 1.Ingen

2.Alkohol/stof‐misbrugoplystijournal

3.Psykiskdiagnose

4.Misbrugogpsykiskdiagnose(skizofreno.a)

5.ADHDellerautist

6.MisbrugogADHD

7.Kronisk fysisk syg (afhængigafmedicin, leverbetændelse,

hjertesyg,sukkersyge,HIVo.a).

8.Misbrugogkroniskfysisksyg

9.Kroniskfysisksygogpsykiskdiagnose

10.Misbrug,kroniskfysisksygogpsykisksyg

11.Uoplyst

K.Indsatsom: 1.Tilbageholdt

2.Domfældt,0‐2måneder


353



6.Domfældt,1‐2år

7.Domfældt,3‐4år

8.Domfældt,5år

9.Domfældt,6år

10.Domfældt,7år

11.Domfældt,over7år

12.Domfældt,Ubestemttid

13.Uoplyst

L.Isolationiforbindelsemednuværendeindsættelse: 1.Ja

2.Nej

3.Uoplyst

M.Dømt/tilbageholdtfor: 1.Drab

2.Vold,drabsforsøgogtrusler

3.Brandstiftelse

4.Sædelighedsforbrydelse

5.Sædelighedsforbrydelsemodbarn

6.Berigelsesforbrydelse

7.Euforiserendestoffer

8.Uoplyst

N.Anstaltsdømtindenfordesidste5år: 1.Ja–éngang

2.Ja–toellerfleregange

3.Nej

4.Uoplyst

O.Beskæftigelseunderafsoning: 1.Udenbeskæftigelse

2.Jobianstalt(fxkøkken,pedel,vaskeri)

3.Jobibyen

4.Uddannelse/kursusibyen

5.Qaqiffik

6.Uoplyst

P.Udgang: 1.Tilbageholdt–ingenudgang

2.Domfældt–ingenudgang

3.Dagudgang

4.Dagogaftenudgang

5.Opnåetudgang,menpt.inddraget

6.Uoplyst

Q.Disciplinærforanstaltning: 1.ERAunder4dage

2.ERA5dageogderover

3.OBS‐celle

354

4.OBS‐celleogflereERA

5.Sikringscelle

6.SikringscelleogflereERA

7.Ingendisciplinæreforanstaltning

8.Uoplyst

R.Prøveløsladelse: 1.Indstillettilprøveløsladelse

2.Afslagpåprøveløsladelse

3.Uoplyst–ellerpt.ikkeaktuelt

S.Opvækst: 1.Sex‐misbrugt,anførtijournal

2.Omsorgssvigtanførtijournal

355

Bilag2.Opslag

Kantinamiataatsimiisitsineq

Tallimanngorneq23.oktobernalunaaqutaq19.3020.30

Qaaqquassi

Kaffeqarlunilukaageqarumaarpoq,oqaluttuukkumaarlusiluanstalt‐imutattaveqarnera

sumikpeqquteqarnersoq.

Ilisimatusarninni anstalt‐imut attaveqanngitsuuvunga, ilisimatusarninnilu ulluinnarni

anstalt‐imiinuuneqqanoqinnersoqmisissorniarlugu.

Oktobarip naalerneraniit ukiup affaata missaanik sivisussuseqartussamik anstalt‐imi

ulluinnatigutisersimasassaanga.

Tallimanngorpatilisimatusarninnimisissuineranassuiaatigiumaarpara,aammalusooq

anstalt‐imiittarnissaraoqaluttuariumaarlugu.

Naapinnissassinnutqilanaarlunga

Inussiarnersumikinuulluaqqusillunga

AnnemetteNyborgLauritsen

Cafémødeikantinen

Fredagd.23.oktoberkl.19.3020.30

viljeginviterejerpåkaffe,kagerogensnakommitopholdianstalten.

Jegerenuafhængigforsker,derarbejdermedetstudieafhverdagslivetianstalten.Fra

slutningen af oktober og ca. et halvt år frem kan I næsten dagligt finde mig på

anstaltensfællesarealer.

Påfredagvil jegfortællelidtmereomselveundersøgelsen,oghvorforjegskalværei

anstalten.

Jegglædermigtilatmødejer.

Medvenlighilsen

AnnemetteNyborgLauritsen

356

Bilag3.Interviewguideindsatte

Baggrund

Navn,alder,skolegang,opvokset(hvor–hoshvem), forældressocialstatus/erhverv,

opvækstvilkår,forholdibarndomshjemmet(bolig,alkohol,voldmm.),antalsøskende.

Nuværende familiebaggrund/ civilstand, uddannelse/ beskæftigelse inden

indsættelsen, diagnoser/ sygdomme/medicin‐brug,misbrug ogmisbrugsbehandling,

socialnetværk,bolig.

Institutionserfaring

‐ Hardutidligereværetpåandreinstitutioner?

‐ Hardusiddetianstaltellerfængselfør?–Hvor?

‐ Hvaderdindom–hvorlangtidhardufået?

‐ Hvorlængeharduværether–hvorlangtidhardutilbage?

Indsættelsen

‐ Beskrivdenførstedagherianstalten.Hvordankomduhertil–fulgtafhvem,

placeretihvilkenafdeling‐isolation?

‐ Hvadtænktedupåvejhertil?

‐ Hvemtogimoddig?Hvordanvarmødetmedpersonalet?

‐ Hvilke oplysninger fik du (skriftlige/mundtlige – husregler, rettighedermm.)

Oghvemfikdudemaf?

‐ Vardernogetduskulle,læge‐undersøgelserosv.?

‐ Hvordanvirkedestedetpådig?

‐ Føltedudigtryg/utryg?

‐ Hvordanvarførstemødemeddeandreindsatte?Hvemtogførstkontakt,dig–

ellermedindsatte?

‐ Kendtedunogenafdeandre?

Forholdtilmedindsatte

‐ Hardufåeten”omgangskreds”herianstalten–nogenduermeresammenmed

endandre?Hardufåetnyevennerher?

‐ HvadlaverIsammen?

‐ Spiserdusammenmednogenbestemte?

‐ Erdernogenafdeandre,duikkeharlysttilattalemed/væresammenmed–

hvorfor?

‐ Kanmantaleom,atdererfleregrupper/klikerianstalten?

‐ Er der nogen indsatte, som bestemmer mere end andre? Hvad og hvordan

bestemmerde?

‐ Hvilkereglererdermellemindsatte?Hvadskerder,hvismanbryderdem?

‐ Erderensærligesolidaritetblandtindsatte?Hvordanfungererden?

‐ Hvordanerengodmedfindsat?

‐ HarIentalsmandforindsatte?Hvadsynesduomtalsmands‐ordningen?Hardu

væretmedtilatvælgetalsmand?

357

‐ Gørsamværetmedandreindsattedetlettereellersværereatbegånyelovbrud,

nårdukommerud?

‐ Hardulærtnyemåderatbegåkriminalitet?

‐ TalerIom,hvorforIerher?

‐ Erdernoget,somgivermererespekt?

‐ Harduoverværetatandreharplanlagtkriminalitet?

‐ Erdernogengrupper/indsattesombliverudstødt?Hvorfor?

‐ (Hvordanerdetatværekvindemellemmangemandligeindsatte?)

Sprog

‐ Harduoplevetproblemeriforholdtilsprogforskelle?

‐ Harduoplevetracismeianstalten?

Konflikter

‐ Hvilkekonflikterharandrehaftmedhinanden?

‐ Harduselvhaftkonfliktermedandreindsatte?

‐ Hvaderårsagentilkonflikter?

‐ Kandukommemedeteksempelpåentypiskkonflikt?

‐ Hvordanblevkonfliktenløst?

Forholdtilpersonale

‐ Hvordan er dit forhold til vagterne? – Din kontaktperson? – forventninger til

kontaktperson?

‐ Harduhaftkonfliktermedvagter?

‐ Hvorsynligeervagterne,hvormegetkontaktharI?

‐ HvadlaverIsammenmedvagterne(spillerkort,bordtennis,andet)?

‐ Hvordanerengodvagt?

‐ Erderforskellepådedanskeoggrønlandskevagter?

‐ Har du fået bøder, enerumsanbringelse, mistet udgang

(disciplinærforanstaltning)–hvilkeoghvorfor?

‐ Harduværetihåndjern–hvorfor?

Hverdagslivianstalten

‐ Hvilkedagsrutinererder?

‐ Erdernoglebeskæftigelsestilbudianstalten?–hvilke?

‐ Hvadfårdutidentilatgåmed?

‐ Harduarbejdeiellerudenforanstalten?–Vildugernehaveetarbejde?

‐ Harduselvgjortnogetforatfindearbejde?–Hardufåethjælptildet?

‐ Vilduhaveenuddannelse?–Erdernogenderhartaltmeddigomuddannelse?

‐ Hardumodtagetnogenformforbehandlingianstalten?

‐ Hvem kommer i anstalten: præst, misbrugsbehandlere, kriminalforsorgs‐

arbejdere,læge,pårørende?

‐ Har du haft besøg – af hvem? Hvor ofte? – Hvad siger dine pårørende til at

besøgedigher?

‐ Hvordanfungereretbesøg–hvorlangtid–særligebesøgsrum?

‐ Harduhaftopognedture?Hvorfor?

358

‐ Harduoplevetandrehavenedture–selvmord/selvmordsforsøg–hvordanhar

detpåvirketdig?Evt.tilbudomkrise‐hjælp?

‐ Harduændretdigmensduharværether?

‐ Hvordanerentypiskhverdag?

Forholdtilomverdenen

‐ Hvormegetudganghardu(Detaljeret,tidspunkter)?

‐ Evt.ledsagetudgangetilbutikellerbiblioteko.lign.

‐ Evt.hvordanvardineudgangeisidsteuge/sidstmåned?

‐ Hvadlaverdupådineudgange,hvembesøgerdu?

‐ Hvordanhardinfamilie/socialtnetværkreageretpåatduerher?

‐ Hvormegetkontakthardutilfamilieogvenner?

‐ Hvemtagerkontakt,digellerdem?

‐ Hardufåetnyevennerudenforanstalten?

‐ Deltager du i nogle sports/ fritidsaktiviteter, foredrag, offentlige ting i

forsamlingshus o.lign. eller behandlings‐grupper (AA) ude i byen (hvor ofte –

hvordan)?

‐ Hardufåetbedre/dårligerekontakttilvennerogfamilie

Udslusning/løsladelse/fremtid

‐ Erderudarbejdetenhandlingsplanfordig?

‐ Hardutaltmedsocialrådgiver?

‐ (OverflytningtilDanmark–hvorfor?Oghvadermulighederne?)

‐ Hvorløsladesdutil?–Harduboligdér?

‐ Havdeduboligførindsættelsen?–hvordanbetaleshuslejen?

‐ Hvordan er din økonomiske situation efter anstalt – bedre/ værre? Har du

kunnetspareopvedatværeher?

‐ Hvemventerpådig?

‐ Harduetarbejdeatvendetilbagetil?

‐ Kommerdutilbagetilanstalten?Hvorfor/Hvorforikke?

‐ Hvadharopholdtherianstaltengjortveddigsommenneske?

‐ Hvaderdetværstevedatværeianstalt?Erdernoglefordele?

359

Bilag4.Samtykkeerklæring

Akuersissummutnalunaajaat

Atsiortuusungaulloq atsiorfimmi apersuisumitAnnemetteNyborgLauritsen‐ip, PhD‐

miniksuliaqarneranutatatillugupeqataasimavunga.

Ilisimavarapaasissutissattunniussakkaallanitatorneqassanngitsut.

Nalunaajaaninni akuersivunga, apersorneqarninnit akissutikka tigulaariffigineqarlutik

atorneqarumaartut,tamannalukinaassutsimaisertuunneranitaammapiumaartoq.

Ateq: Ulloq:

Samtykkeerklæring

Undertegnede har dd. deltaget i interview i forbindelse med Annemette Nyborg

LauritsensPhD‐projekt.

Jegerbekendtmedatdegivneinformationerikkekommerandreihænde.Meddenne

erklæring giver jeg mit samtykke til, at brudstykker fra interviewet må anvendes i

anonymiseretform.

Navn: Dato:

360

Bilag5.Anmodningsseddel

361

Bilag6.Klage,Nuuk

Anstalten - University of Greenland · Anstalten ‐ frihedsberøvelse i Grønland...

Documents

Transcript of Anstalten - University of Greenland · Anstalten ‐ frihedsberøvelse i Grønland...