AKT4U-62[1]

-UGEBREV

Nr. 62 Tirsdag d. 10.10. 2006

2. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt det løse.

Two roads diverged in a yellow wood, And sorry I could not travel both And be one traveler, long I stood And looked down one as far as I could To where it bent in the undergrowth; Then took the other, as just as fair, And having perhaps the better claim, Because it was grassy and wanted wear; Though as for that the passing there Had worn them really about the same,

And both that morning equally lay In leaves no step had trodden black. Oh, I kept the first for another day! Yet knowing how way leads on to way, I doubted if I should ever come back. I shall be telling this with a sigh Somewhere ages and ages hence: Two roads diverged in a wood, and I- I took the one less traveled by, And that has made all the difference.

-Robert Frost.

THE ROAD NOT TAKEN

Hvor mange gange i løbet af en dag træffer vi valg? Det kunne vær sjovt at tælle. Hvor mange gange træffer vi de forkerte valg? Heldigvis opdager vi det ikke altid med det samme, og går der en rum tid kan vi have svært ved at kæde hændelsen sammen med det valg vi tog. I dag traf jeg det valg at jeg ville bruge eftermiddagen til at slå den 2.000 kvadratmeter store græsplane der ligger bag huset. Jeg havde sikret mig, at der var ben-zin på havetraktoren, så intet skulle holde mig tilbage, det regnede heller ikke. Inden jeg tog i døren for at gå ud kiggede jeg lige en ekstra gang ud af vinduet for at forsikre mig om at det stadig ikke regnede. Nede midt i haven stod to rådyr. En voksen hun og en halvvoksen unge. De spinkle dyr radarede rundt med ørerne, havde de hørt min hånd på håndtaget? De stod og spiste ved et af de store bede. Rådyret er et umådelig smukt dyr og besøger tit haven, men det er også et meget sky dyr. Nu kunne jeg have fortsat med mit oprindelige valg med at gå ud og slå græsset, men jeg traf en nyt valg. Jeg be-sluttede at det var tid til en gang køkkenkaf-fe. Stående ved køkkenbordet kunne jeg nu iagttage de smukke dyr, som slet ikke havde hastværk med at forlade haven. Der kommer nok en ny græsslåningsdag. I næste uge er det efterårsferie så Ugebre-vet udkommer ikke. Hvornår vi er på banen igen tør jeg ikke lige love. Det er afhængig af om efterårsferien trækker lidt ud. Med andre ord, får vi slappet for meget af i feri-en har vi nok svært ved at komme op på den store klinge igen som Riis ville have sagt det. Brug ferien fornuftigt. Træf et godt valg. Kai

Redaktionen: Charlotte Andersen

og Kai Pedersen (ansvh.)

Email: [email protected] Telefon: 20 40 80 57

Website: www.AKT4U.webbyen.dk Postadresse: ”Frederikshøj”,

Banevej 22, 4180 Sorø.

Redaktørens spalte

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 62 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Charlotte Andersen Skolen ved Søerne Frederiksberg

Kai Pedersen Stillinge skole

Slagelse


Kalenderen

23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november. Kur-sus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Omtalt i Ugebrev 48. 30. oktober 2006. Kursus. ”Pædagogen som budbrin-ger — om den velovervejede kommunikation med barn og forældre.” Horsens. Omtalt i Ugebrev 59. 30. oktober 2006. Konference. ”Unge & Medier, - på godt og ondt.” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 59. 31. oktober 2006. Konference. ”Unge & Medier, - på godt og ondt.” Fredericia. Omtalt i Ugebrev 59. 2. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen — om neuropædagogik og barnets læring i daginstituti-onen”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 58. 2. november 2006. Kursus. ”Pædagogen som budbrin-ger — om den velovervejede kommunikation med barn og forældre.” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 59. 14. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF? Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten til dem”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 58. 16. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF? Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten til dem”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 58. 20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummelige velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 49. 28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen — om neuropædagogik og barnets læring i daginstitu-tionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58. 30. november 2006. Konference. ”Konference om problemskabende adfærd hos mennesker med autis-mespektrumsforstyrrelser (ASF)”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 62. 4. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om at bruge konflikten konstruktivt”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 62.

5. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-cer”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 60. 6. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-cer”. København. Omtalt i Ugebrev 60. 6. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om at bruge konflikten konstruktivt”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 62. 6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-ter til ressource– og evalueringscenter”. København. Omtalt i Ugebrev 54. 7. december 2006. Konference. ”Piger med autis-mespektrumstilstande og ADHD”. København. Om-talt i Ugebrev 62. 16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54. 26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring (Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev 54. 30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus. ”Eksplosive børn og unge — Hvad gør man i famili-en? Middelfart. Omtalt i Ugebrev 62. 20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54. 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-brev 62. Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os om kurser, konfe-rencer og seminarer i din del af landet. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.

Skriv til: [email protected]


Nye bøger mv 1 af spørgsmålet om, hvorledes og hvorfor for-skellige børn udvikler sig så forskelligt. Jeg er især optaget af de individer, som ikke udvikler sig så godt, og jeg vil gerne vide, hvad vi kunne have gjort anderledes for dem, da de var børn og unge. I de senere år har det chokeret mig, hvor

sørgeligt det står til med mange - alt for man-ge - som synes helt uforberedte til at klare overgangen fra uddannelsessystemet til ar-bejdslivet: Der er gode grunde til at tro, at et virvar ,af faktorer knyttet til vores nutidige kultur og vores uddannelsessystem faktisk skader børnene. Disse kræfter forkrøbler især den psykiske vækst og bevirker, at de unge ikke er parate til at gå i gang med et pro-duktivt voksenliv, hvor deres evner kan komme til udfoldelse. Jeg besluttede at skrive denne bog, så jeg

sammen andre kunne være med til at udforske de forskellige former for og manifestationer af det, som jeg kalder manglende parathed til arbejdslivet. Jeg ønsker også at gå dybere ind i den lære, som vi må drage fra de unge voks-ne, som hele tiden kæmper med kvaler og for-virring - unge voksne, som mangler en klar for-nemmelse af, hvem de er, og i hvilken retning de skal gå. Jeg har i høj grad lænet mig op ad min egen kliniske erfaring samt den relevante forskningslitteratur. Derudover har jeg sam-men med min forskningsas-sistent, Miles Har-mon, udarbejdet et interviewskema, som han efterfølgende har brugt til at un-dersøge en gruppe unge, der i tyverne kæmper med at de-finere sig selv. In-terviewet vedrører deres tidligere år, deres erfaringer og de udfordringer, de

NY BOG: Fra ung til voksen Af Mel Levine

Efter i årtier at have observeret børn og unge voksne stiller forfatter og børnelæge Mel Le-vine spørgsmålet: Hvorfor lykkes overgangen fra ung til voksen for nogle, men ikke for an-dre? Indsigtsfuldt, klogt og medfølende argu-menterer han for, at skolen bør fokusere min-dre på at forberede de unge til videreuddan-nelse og i stedet lægge mere vægt på at „forberede dem til livet“, så de unge voksne – med støtte fra forældre og lærere – tør springe ind i voksenlivet. Mel Levine viser i bo-gen hvordan og har også gode råd til de unge voksne, der synes, at de er ude af stand til at navigere i karriere- og arbejdslivet. Bogen henvender sig først og fremmest til teenage-forældre og lærere. Fra forordet: Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har mødt en mor, far eller lærer, der har stillet mig følgen-de spørgsmål, "Hvordan vil han være, når han er i tyverne?" Men jeg ved, at de hele tiden har tænkt over det og måske har spekuleret og været bekymrede, selvom det foregik i stil-hed. Efter at jeg igennem tredive år har be-handlet børn og unge, der kæmper med den måde, deres hjerne er skruet sammen på, er jeg nået til den overbevisning, at det vigtigste tema for alle børn i udvikling er, hvem man ud-vikler sig til, og hvordan man vil være som vok-sen.. Jeg har ledsaget utallige børn på deres rej-

se gennem skoleårene. Og jeg har set, hvor forskellige resultaterne har været. Jeg har mødt dem og lært af dem, som de nærmede sig voksenalderen og startede på deres liv som un-ge voksne. Og jeg er for tiden meget optaget


nu står over for. Direkte citater fra disse in-terviews vil indlede hvert kapitel. Selvom den foreliggende bog handler om en ældre aldersgruppe, er den i høj grad skrevet set ud fra en børnelæges synspunkt. Det er mit håb, at denne samlede viden og indsigt kan stimulere forældre, undervisere og politikere til at genoverveje, hvordan vi underviser og opdrager vore børn. Derudover vil jeg bede interesserede læsere tænke over, hvordan vi kan imødegå den negative indflydelse fra omgi-vel-serne og kulturen, fra forkerte prioriterin-ger i uddannelsessystemet og fra vores tragi-ske misforståelser af forskelle i den måde, som menneskers hjerner er skruet sammen på - alt sammen noget, som meget vel kan være medvirkende til, at vi ser en voksende gruppe af unge, der ikke er parate til arbejdslivet. Li-vet kommer til dem. Og hvis vi ikke kan benyt-te nogle opdaterede strategier til at hjælpe dem med at blive parate, er de nødt til at tage, hvad de kan få her i livet. De vil blive tvunget til at slå sig til tåls med mindre, end de fortje-ner. -Mel Levine Sanctuary Farm, Rougemont, North Carolina Titel: Fra ung til voksen Forfatter: Mel Levine Oversat fra amerikansk af: Else-Marie Thom-sen og Henny Thomsen ISBN: 87-7706-444-5 Antal sider: 302 Pris: 348 kr Udgivet: 2006 Forlag: Dansk psykologisk forlag

Kære redaktion. Tak for ugebrevet. Jeg har nu modtaget det i lidt over et år og læser det stadig med stor fornøjelse. Jeg har et par eller tre bemærk-ninger: A. Kan der ikke laves et index der dæk-ker en halv eller hel årgang? B. Hvor får i de spændende forsider fra? C. Jeg går ud fra, at det er ok at jeg fotokopierer et eksemplar af Ugebrevet og lægger på lærerværelset. Der er mange ”almindelige” lærere der læser det. Med mange hilsener Leif Thomsen Kære Leif. Jo der kan laves et index og det er endda en særdeles god idé. Den står højt oppe på re-daktionens ønskeseddel, men vi har bare ingen til at gøre det — så simpelt er svaret. Forsi-derne flikkes også sammen af redaktionen —det er sådan noget vi går og gør i pauserne. Det glæder mig meget at du kan lide dem. Og endelig det med at fotokopiere Ugebrevet til lærerværelset. Jeg ved at de gør det flere steder, men det er ikke altid at det bliver læst. Der er stor forskel på de enkelte lærer-værelser. Hilsen Kai

Nye bøger mv 2


Konferencen er et samarbejde mellem Center for Autisme, Videnscenter for Autisme og Samrådet af Specialskoler for børn med autis-me Formål: At give deltageren en forståelse af og indblik i centrale problemstillinger om ad-færdsproblemer hos mennesker med ASF samt forslag til handlingsmuligheder i praksis. Indhold: Der tages udgangspunkt i tre oplæg: Det første oplæg af psykolog Bo Hejlskov Jør-gensen fra Psykologcompagniet drejer sig om ”Problemskabende adfærd og magtanvendelse”. Synet på problemskabende adfærd i den nor-maltbegavede gruppe har ændret sig i de sene-re år. Man ser mere og mere bort fra motiver og arbejder i stedet ud fra en tænkning, hvor man ser adfærden som en konsekvens af, at personen med ASF ikke har de nødvendige for-udsætninger for at møde de krav, der stilles. Oplægget vil indeholde en præsentation af at arbejde med low arousal-pædagogik samt kon-flikthåndtering med henblik på at undgå magt-anvendelse. Det andet oplæg af lærer Susanne Hvidtfeldt fra Langagerskolen tager udgangspunkt i ”Adfærdens mysterier: Kan ikke? - Vil ikke?”. I mødet mellem mennesker med ASF og men-nesker uden ASF opstår der ofte konflikter og misforståelser. Hvordan kan vi forsøge at for-

stå baggrunden for konflikterne, og den ad-færd vi ser? Hvilke spørgsmål kan vi eventuelt stille for bedre at forstå mennesker med ASF, og hvad skal der til for at mødet mellem os bli-ver mindre konfliktfyldt? Det tredje oplæg af psykolog Demetrious Ha-racopos fra Center for Autisme vil sætte fo-kus på ”Opdragelsesstrategier i håndtering af adfærdsproblemer”. Det drejer sig om, hvor-dan man på baggrund af en grundig analyse af problemadfærden kan finde frem til relevante opdragelsesstrategier. Det vil formidles gen-nem eksempler på, hvilke grundlæggende prin-cipper og metoder, der kan anvendes til at hjælpe personen med ASF med at bruge rele-vante, alternative udtryksformer og derved øge tilpasningsevnen. Samtidig vil det formid-les, hvordan man systematisk kan registrere og evaluere effekten af behandlingsindsatsen. Målgruppe: Forældre, fagfolk, personer med Aspergers syndrom og andre interesserede Tidspunkt: Torsdag den 30. november 2006 kl. 9.30-16.00 (registrering fra kl. 9.00) Sted: Scandic Glostrup Roskildevej 550 , 2605 Brøndby Pris: Kr. 1.200,-. Prisen dækker kursusmateria-le og forplejning Antal deltagere: Max. 200 personer Arrangør: Center for Autisme, Videnscenter for Autisme og Samrådet af Specialskoler for børn med autisme Kursussted: Scandic Glostrup Roskildevej 550 2605 Brøndby Afholdelsesdato: 30-11-2006 Sidste tilmelding: 27-10-2006

Kurser, konferencer og seminarer 1

KONFERENCE: Konference om problemskabende adfærd hos mennesker med autismespek-trumsforstyrrelse (ASF)

Beskrivelse: Formålet med denne konference er at formidle viden om de specielle vanskelig-heder, som optræder hos piger med autisme spektrum forstyrrelser, ADHD (DAMP) og Tourette syndrom. Den forskning, der udføres i dag om autisme og ADHD bygger primært på forskning om drenge og drenges symptomer. Piger, der har vanskeligheder med socialt sam-spil, gensidig kommunikation, opmærksomheds-problemer, rastløshed og impulskontrol er sta-dig i stor udstrækning uidentificerede af læ-rere, udredende og behandlende personale. Der er dog, gennem de seneste par år, udviklet en stigende opmærksomhed på og viden om, at disse piger ikke får passende hjælp. Overlæge Svenny Kopp, Sahlgrenska Sjukhu-set, Gøteborg har forsket i og arbejdet med piger med disse problematikker, og hun vil på konferencen fremlægge viden om og erfarin-ger med udredning og behandling. Konferencen omhandler pigernes symptombillede, komorbi-ditet (tilstødende problemer), udredningsfor-hold, undervisningssituationer og familiefor-hold. Forskningens formål har været at indhente og formidle viden, der kan øge pigernes mulighe-der for at få den hjælp og støtte, som de har behov for og som de har ret til. • Program :

Velkomst og introduktion v/Charlotte

Holmer Jørgensen, konst. leder, Vi-denscenter for Autisme.

• Piger med autismespektrumtilstande v/ Svenny Kopp (indlagt pause og spørgsmå

• Piger med ADHD (DAMP) v/Svenny Kopp (indlagt pause og spørgsmål)

• Om at være kvinde med hhv. Aspergers syndrom og ADHD

• Opsamling, afslutning og skriftlig evalue-ring

Afholdelsesdato: 7. december 2006. Sidste tilmelding: 7. november 2006. Deltagere: Forældre og fagfolk Deltagerantal: Max. 200 personer Pris: Kr. 1.100,- inkl. forplejning Kursussted: Rigshospitalet, auditorium 1, Kø-benhavn Arrangør: Videncenter for Autisme og ADHD-foreningen.


KONFERENCE: Piger med au-tismespektrumtilstande og ADHD (DAMP)


Formålet med kurset er at sætte fokus på, hvordan vi som voksne forstår, håndterer og udvikler børn og unge som ofte kommer ud i situationer, som de ikke kan magte og derfor er i konflikt med omverdenen. Kurset henvender sig til forældre til normalt-begavede børn og unge med AKT-problema-tikker, Aspergers syndrom, ADHD, NLD eller Tourettes syndrom. Som forældre til et barn eller ung med nogle af de ovenstående vanskeligheder, har man of-te en hverdag, som er præget af konflikter. Ofte er det de samme konflikter som gentager sig gang på gang. Det er hårdt for familielivet – både for børnene selv og for resten af fami-lien, ikke mindst søskende. Det kan samtidig være svært at se, hvad bør-nene/de unge lærer af alle disse konflikter – for hvis de lærte noget af konflikterne, hvor-for ender de så i den samme konflikt gang på gang? På kurset vil vi arbejde målrettet med hvert enkelt barn eller ung for at forstå, hvad det er de har svært ved; hvad reagerer de på; og hvordan kan man som forældre forsøge at und-gå den kommende konflikt. Vi vil også ligge vægt på, at konflikten ikke bare bliver afvær-

get, men at barnet/den unge bliver bedre til at håndtere andre udfordrende situationer frem-over. De metoder vi udgår fra er samarbejds-baseret problemløsning og low arousal-pædagogik. Kurset vil være delt op i 3 dele som hver inde-holder teori og praktiske eksempler i plenum, individuelle øvelser omkring eget barn samt fremlæggelse i gruppen og efterfølgende di-skussion i plenum. Dag 1: Konfliktforståelse Dag 2: Konflikthåndtering Dag 3: Udvikling af evner og strategier så bør-nene ikke kommer i så mange konflikter. Undervisningen varetages af Ba. psyk. Trine Uhrskov og cand. scient soc. Marie Louise Stockholm. Der er oplæg ved Teit Bang Heerup, en ung mand på 23, der både har en Asperger syn-drom og en ADHD diagnose. Teit har har haft en udadreagerende adfærd som barn, og han vil fortælle om, hvordan det blev tacklet og oplevet både i skole og hjem og Camilla Klin-gest, mor til to drenge med Aspergers syn-drom. Afholdesesdato: 30. januar 2007—1. februar 2007 Sidste tilmeldingsdato: 15. januar 2007 Pris: 5.100 kr. Prisen er inklusiv forplejning, overnatning i dobbeltværelse og kursusmateri-aler. Kursussted: Middelfart Kursuscenter, Oddeve-jen 8, 5500 Middelfart Arrangør: Videncenter for Autisme og Asper-ger Ressource Center

KURSUS: Eksplosive børn og unge - Hvad gør man i famili-en? Forståelse, håndtering og ud-vikling af børn og unge som ofte skaber konflikter



”Du må selv være den forandring, du ønsker

at se i verden”. M. Ghandi

Konflikter på din arbejdsplads kan være beri-gende, afklarende og konstruktive - og de kan være Konflikter på din arbejdsplads kan være beri-gende, afklarende og konstruktive - og de kan være drænende, forvirrende og destruktive. Det hele kommer an på, hvordan vi handler i dem, altså hvordan vi møder den anden part i konflikten. Dette kursus er til dig, som har lyst til inspira-tion, viden og indsigt i hvordan du kan være med til at skabe et endnu mere positivt ar-bejdsmiljø til gavn for medarbejdere, kollega-er, brugere og dig selv i samarbejdet om at løse hverdagens konflikter på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i at forstå konfliktens væ-sen stiller vi skarpt på konflikthåndteringens præmisser og redskaber. Vi sætter fokus på emner som: • Konfliktforståelse som nyttigt redskab i

hverdagen. • Konflikttrappen, og 4 forskellige dimensi-

oner i konflikter. • 3 måder at møde konflikter på: GÅ, SLÅ

eller STÅ. • Fordommenes indvirkning på konflikter. • Optrappende sprog, afspændende sprog. • Aktiv lytning: hvordan vi kan møde den

anden part i en konflikt. • Empati og den svære samtale.

• At rumme sig selv – og sin egen irritation. • Handlingsplan – Konfliktkodeks på ar-

bejdspladsen. Mål og kursusform: Det overordnede mål er at fremme en kon-struktiv konfliktkultur på arbejdspladsen. Det-te kræver tid og arbejde; men første skridt er at få forståelse for konflikters natur og typi-ske eskaleringsmåder, og at træne metoder til at forstå og håndtere konflikter i hverdagen. Dagen byder på oplæg, dialog og øvelser. Om underviseren: Anna Fasting er cand.mag. i Kultur- og Sprog-møde Studier samt Kommunikation fra RUC, 2004. Hun har siden 2002 arbejdet tæt sam-men med Center for Konfliktløsning, har i et år fungeret som ekstern lektor på RUC. Anna Fasting underviser indenfor emner som kon-flikter, konflikthåndtering, tværkulturelle mø-der og tabuiseret racisme. Pt. samarbejder hun med konfliktvejleder og mægler Signe Saxe Jessen om udviklingen af et nyt konfliktrådgiv-ningskoncept Forberedelse for deltagerne: Det vil være rigtig godt, hvis du kan finde en konflikt - stor eller lille, gammel eller ny – som du godt kunne tænke dig var gået anderledes for sig. Du får mulighed for at tage udgangs-punkt i din egen erfaring ved øvelser i trygge grupper på max 3. Hvis I er flere fra samme arbejdsplads er det vigtigt, at du ikke vælger en konflikt, som involverer mennesker, de an-dre kender. Tag evt. én fra en tidligere ar-bejdsplads eller fra privatlivet; konflikter fin-des der overalt! Undervisningen vil foregå i et trygt og respektfuldt klima. Tid og sted: 4. december 2006 kl. 9.00 – 16.00 på Scandic Kolding eller 6. december


KURSUS: Konfliktcoaching - Om at bruge konflikter kon-struktivt


2006 kl. 9.00 – 16.00 på Scandic Glostrup Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der dæk-ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl. moms. Tilmelding: Seminarer.dk Havnegade 100 C, 5000 Odense C, på telefon 66 15 90 43, eller via www.seminarer.dk.

Tema: Konferencens tema er ”Inklusion/rummelighed i Europa med særlig opmærksom-hed på Norden” Inklusion har i flere år været en overordnet målsætning i de nordiske lande, men også i mange andre europæiske lande står inklusionsbegrebet centralt i den specialpæda-gogiske indsats. Konferencen vil belyse for-skellige aspekter ved inklusion af elever med særlige behov eller handicap. Konferencen vil endvidere se på ligheder og forskelle mellem de nordiske lande og forskellige europæiske lande.

Indbydelsen til konferencen bliver udsendt bredt til lærere, skoleledere, forskere, politi-kere, embedsmænd og andre med tilknytning til specialundervisningen i Norden.

Om de nordiske specialpædagogiske konferen-cer: Nordiska Förbundet för Specialpedagogik, NFSP, er et samarbejdsorgan mellem læreror-

ganisationerne og de specialpædagogiske pro-fessionsforbund i Norden. NFSP samler i alt flere tusinde specialundervisere fra hele Nor-den. NFSP har siden 1922 arrangeret nordiske konferencer for specialpædagogik ca. hvert tredje år, og den 25. og sidste i dette regi, blev afholdt 2000 i Vasa, Finland. I Nordisk ministerråds regi har de nordiske undervisningsministeriers afdelinger for speci-alundervisning i samarbejde afholdt nordiske konferencer om Specialpædagogik ca. hvert femte år. Den første blev afholdt allerede i 1872 i København og den 20. og sidste i det regi, blev afholdt i 1999 i Stavanger, Norge. I Stavanger besluttede de nordiske undervis-ningsministeriers samarbejdsgruppe om speci-alpædagogik og NFSPs bestyrelse at arrangere en specialpædagogisk konference i fællesskab i 2003 i Sverige. Den første fælles konference blev gennemført i Västerås, Sverige i august 2003. De nordiske undervisningsministerier og NFSP anbefalede der i enighed, at traditionen med jævnlige kon-ferencer skal søges fortsat i samarbejde mel-lem myndigheder og organisationer. For mere information om konferencen, kontakt Leif Sort, Speciallærerforeningen, [email protected]


KONFERENCE: Nordisk speci-alpædagogisk konference

4.-6. oktober 2007, København.

Nordiska Förbundet för Specialpedago-gik, NFSP, arrangerer i samarbejde med det danske undervisningsministerium, Kommunernes Landsforening i Danmark


Kan man lære at tale om at tale sammen? Socialt arbejde i overbygningen stiller kon-stant store krav til de tilknyttede lærere. Man skal tænke kreativt og anderledes for at fange eleverne, og ofte har man afprøvet alt inden man når til 8.kl. Sådan var det også i dette tilfælde. En læseklasse på en århusiansk skole – bestå-ende af 7 drenge, alle fra forskellige dele af kommunen, samlet i det bedst mulige skoletil-bud. Skal et skoletilbud være hensigtsmæssig, så skal den sociale trivsel medregnes og væg-tes højt. Her havde klassen tydelige proble-mer, blandt andet med relatio-nerne, forståelsen af hinan-dens grænser, ansvarlighed og fysiske reaktionsmønstre. Med hjælp fra et AKT-team aftalte man at afprøve Postiv Spejling - en pædagogisk me-tode med fokus på elevernes ressourcer og styrkeområ-der. Processen var lang og lærerig, men meget positiv for både elever og lærere, og synet på hinanden ændrede sig og genskabte den gode stemning, der tidligere var kendetegnet for klassen. Senere blev der fulgt op med et stør-re mobbe-projekt, hvor klassen blev fore-gangsmænd og rollemodeller for hele skolen, da de lavede en kampagne mod mobning. Men fokus skal bibeholdes, og elever i over-bygningen har brug for en vedvarende indsats når det kommer til trivsel og fællesskab i klas-sen. Da læseklassen kom i 8.kl blev der obser-veret nye problemstillinger – denne gang var det sproget og tonen mellem drengene der var

blevet grov og barsk, samt et hierarki, hvor een var leder, flere medløbere og resten un-dersåtter. AKT-teamet blev kontaktet igen. Lærerne hav-de nu arbejdet med sociale tiltag i årevis og følte sig tømte for ideer, desuden havde en lidt opgivende stemning spredt sig. Hvad kan vi finde på nu? Det holder jo ikke i længden osv. Man fandt ud af at lærerne havde brug for et ”talerør”. De var for tæt på og for involverede i klassens problemstillinger til at få nye vinkler på, og når man skal i gang med følelsesmæssige indsatser, kan en neutral person være en god ide.

Hvor ville de hen? Formålet med at gå i gang med pro-

jektet var at få drengene i klassen til at fokusere fremadrettet ved at tale med dem om deres håb og drømme. Et forsøg på at komme væk fra holdninger som ”det nytter jo alligevel

ikke noget”, ”det er de andres skyld” og ”det har vi prøvet” og hen

imod ”tænk hvis…”, ”jeg kunne jo også prøve at…” og ”måske nytter det…”. Samtidig var det vigtig at støtte lærernes nysgerrighed overfor drengene og sammen prøve at finde nye vinkler på de konkrete pro-blemstillinger som hierarki og dårlig omgangs-tone.

Hvor startede de? Tiltaget bestod i første omgang af en fælles planlægning af forløbet. Denne planlægning deltog lærerne, psykologen og AKT-medarbejderen i. Alle bød ind med deres ideer,

Samtalen om en samtale - et AKT-projekt Af Marianne Katborg og Birgitte Amtkjær Nielsen


og man fik sat det hele ind i en tidsramme, der strakte sig over 3 måneder. Første tiltag var AKT-medarbejderens samta-ler med hver enkelt elev. Samtalerne skulle optages på video, så lærerne bagefter havde mulighed for at se og høre drengenes refleksi-oner. Hensigten var også at drengene i slut-ningen af forløbet kunne få lov at se sig selv - hvordan tænkte de om klassen, da det hele startede og hvordan tænker de så nu, tre må-neder efter og sammen reflekterer over det-te med deres lærer. Ideen med samtaler skulle præsenteres i klas-sen og AKT-medarbejderen kom på besøg med et brev, der blev læst op og som drengene blev bedt om at tage med hjem og vise til deres forældre, så de også var orienteret om, hvad man skulle i gang med:

”Kære 8’ende” – brev til klassen Så er det blevet efterår igen og jeg skal atter på besøg i jeres klasse, hvilket jeg glæ-der mig meget til - det er al-tid dejligt at komme ud til nogle kendte ansigter, og I var jo rigtig gode at samar-bejde med sidst! Denne gang har jeres lærere bestemt, at I skal arbejde med et tema omkring HIE-RARKI, magt og venskab. I skal arbejde med temaet på forskellige må-der i klassen og samtidig er jeres lærere me-get nysgerrige efter at finde ud af, hvad I hver især går og tænker om dette tema. Sidst jeg var hos jer, lavede vi nogle små sam-taler med hver enkelt - de blev optaget på vi-deo, og I var rigtig gode til at tænke over tin-gene og formulere, hvad I tænkte. Det vil vi gerne gøre igen – ca. 10 minutters snak med hver enkelt af jer om flg. Spørgsmål:

-HVORDAN ER KAMMERATSKABET I KLAS-SEN LIGE NU? -HVORDAN VILLE DEN BEDSTE KLASSE FUNGERE? -BESKRIV DIN EGEN ROLLE I KLASSE? -HVAD ER EN GOD LEDER? -HVAD ER EN GOD KAMMERAT? Jeres lærere vil herefter kigge optagelserne igennem for at lede efter spor til at arbejde videre med, ligesom I hver især får mulighed for at se jeres egen optagelse senere. Jeg håber vi får et godt og rart samarbejde igen og glæder mig til vi ses! Venlig hilsen, Marianne , AKT-medarbejder

Forløbet Spørgsmålene i brevet var udarbejdet i samarbejde med lærerne ud fra de em-ner, de var nysgerrige efter at få belyst. Alle drengene var med på ideen og helt trygge ved at

samtalerne skulle optages på video. Hver samtale kom til at tage

ca. 15-20 minutter og drengene var meget åbne og seriøse og ville meget gerne fortælle. Ved de første fire spørgsmål blev der taget udgangspunkt i en hierarki-trekant og drenge-ne tegnede ind, hvor de hver især befandt sig og hvor de mente, de andre i klassen befandt sig. Det viste sig at være en dejlig konkret måde at tale sammen på. Ved spørgsmålet om den gode kammerat blev der taget udgangs-punkt i deres egen bedste-kammerat, hvilket fik mange smil frem og gjorde snakken hånd-gribelig. Drengene var meget ærlige overfor de pro-blemstillinger, de oplevede i klassen - både i

Samtalen om en samtale - et AKT-projekt (2)


forhold til dem selv og de andre i klassen. Ty-pisk havde de et helt klart billede af, hvem der bestemte, og hvorfor det var sådan. Når de blev spurgt, om de kunne snakke om det på klassen, var der ingen, der mente, det var en god ide. Derfor blev der besluttet, at der senere i for-løbet skulle laves en gruppe-mediation for at give mulighed for at udvikle en måde at snakke sammen hele gruppen. Efter samtalerne spurgte drengene ofte deres lærere "Hvornår skal I se dem?". Drengene følte at de fik en ny fortrolighed med de voks-ne, samt en befriende følelse af sandhed, når deres udtalelser var blevet set. AKT-medarbejderen kiggede optagelserne igennem og udvalgte 5 minutter fra hver med fokus på det fremadrettede, samt drengenes håb og drømme. Lærerne og AKT-medarbejderen så disse klip igennem sammen og reflekte-rede over drengenes udsagn. Her fik lærerne en indsigt i hver enkelt dreng - en mulig-hed for at kigge lidt ind bag-ved, som kan være vanskelig at finde tid og ro til i det daglige, men som er utrolig vigtig for at forstå hver enkelt. Samtidig fik lærerne en oplevelse af, at dren-genes vilje til at samarbejde var stor.

Hvordan kom de videre? Elevernes positive udsagn, som lærerne note-rede sig under videogennemsynet, blev brugt i undervisningen. Klassen skulle lave to plancher, én med overskriften ”Den gode kammerat” og én med overskriften ”Den gode leder”. Alle elever fik et af deres egne udsagn med på planchen, og det gav dem et ejerforhold til indhold og udformning. Plancherne skulle sene-

re bruges i forbindelse med en udstilling på skolen.

Tværfaglighed i socialt arbejde At forholde sig til andres problemer og fejl kan være lettere end at forholde sig til sine egne. Med denne filosofi, besluttede man at indsatsen ikke kun skulle forholde sig til ele-verne personligt, men også give eleverne mulig-hed for at se de samme problemstillinger, men i andre sammenhænge. Det kunne måske give dem de nødvendige redskaber og viden til at forholde sig til deres egne. Her blev andre fag involveret. I historie ar-bejdede klassen med hierarki i historisk per-spektiv, og i dansk så klassen ”Zappa”, hvor de først læste manuskriptet og næranalyserede udvalgte scener fra filmen. Derefter tog klas-sen en lang snak om filmens handling. De kunne

huske ting fra historie, som de kun-ne bruge, når de udtrykte sig om deres holdninger vedr. filmen.

Gruppemediation Efter således at have arbej-det med temaet tværfagligt i

et par måneder var tiden inde til at prøve SAMTALEN af - noget ele-

verne havde udtrykt usikkerhed overfor i de individuelle samtaler. Turde man udtrykke sin holdning i fællesskabet? Lærerne, psykologen og AKT-medarbejderen planlagde i fællesskab en gruppemediation, dels med henblik på at træne den demokrati-ske proces: lytte til andre, formulerer sig højt, følelsen af at blive hørt og have indflydelse, og dels med henblik på at arbejde med trygheden i klassen for at skabe åbenhed. Det var frivil-ligt for eleverne, om de ville deltage - alle mødte frem på dagen. Selve mediationen tog en time og blev optaget på video. Afslutnings-vis blev der udarbejdet en fælles klasseaftale,



som eleverne og lærerne underskrev og som derefter blev hængt op ved hver enkelt ar-bejdsplads. Eleverne var meget koncentrerede og alvorlige gennem hele mediationen og ud-trykte bagefter, at de følte, de var blevet hørt. Mediationen blev døbt DREAM-TEAM møde, fordi klassen var et team og fordi fokus var på elevernes håb og drømme - det var ele-verne helt med på. Selve mediationsforløbet blev afviklet efter flg. dagsorden:

DREAM-TEAM-MØDE : 1. REGLER: god respektfuld tone ingen afbrydelser ordpind (den der har ordpinden har ordet) fortroligt, med mindre andet

aftales frikvarter kan evt skubbes 2. RUNDE: Hvordan er det at gå i 8.klasse lige nu? (kammerater, frikvarter, timerne, arbejdspladsen mm) 3. KOMMENTARER: Alle får mulighed for at kom-mentere det, der er blevet sagt 4. SPEJLING: Psykologen spejler hver enkelt deltagers ud-sagn 5. FÆLLES TEMA : Psykologen og AKT-medarbejderen reflekterer højt sammen og forsøger at finde frem til fælles temaer. De fælles temaer skrives på tavlen, tjekkes med klassen 7. HÅB & ØNSKER FOR KLASSEN FRE-MOVER: Brainstorm - psykologen noterer 8. AFTALER:

Fælles refleksion psykolog og AKT-medarbejder- aftalerne tjekkes med klassen - nedskrives, kopieres og underskrives af alle i næste time.

Forældresamarbejdet Klassens forældre havde siden begyndelsen været orienteret om de tiltag, der var lavet i klassen. De havde løbende modtaget informa-tion om udviklingen, og da afslutningen af for-løbet nærmede sig, blev alle elever og forældre inviteret til ”hygge-aften” på skolen. Ideen bag var at få de nye begreber, metoder og indgangsvinkler til det pædagogiske arbejde med drengene til at brede sig til hjemmet, og få forældrene til at arbejde med skolen. De-suden var tanken at en sådan aften ville give drengene et ejerskab til forløbet og en suc-

cesoplevelse i forhold til forældrene – ”se hvad vi kan”, ”se hvor lang vi er kommet” osv. Hyggeaftenen var delt op. Fællesspisning først, frem-læggelse af forløbet, videok-

lip fra gruppemediationen, samt indslag fra drengene, hvor flere af

øvelserne blev afprøvet på forældrene. De-suden fik forældrene mulighed for at give ud-tryk for deres oplevelse af arbejdet, samt ideer til det videre arbejde. Én far gav f.eks. her udtryk for at han kunne mærke, at sønnen havde fået mere selvtillid. Han fortalte stolt, at sønnen selv havde været ude at skaffe sig en praktikplads. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig forældrenes medvirken er. Det er dem der kender børnene bedst, samt dem, der kan følge op, hvis der bliver behov for det. Og tænker skole og hjem i samme baner, skabes der en overensstemmelse i hverdagen og tryghed hos eleverne.



Fremtiden Siden indsatsen blev afsluttet i klassen, har det været vigtig for alle parter at der forsat var fokus på det sociale miljø. Det er en lang-varig proces at lære sociale spilleregler, og opfølgning og fastholdelse af de værdier klas-sen har arbejdet sig frem til er nødvendig. I dette tilfælde er klassen gået videre med et ”Trin for Trin – forløb”, hvor der ugentlig er plads til snak, begrebsudvikling og mulighed for at afprøve nye tilegnende kompetencer via rollespil og samtale.

Evaluering Det hele startede med en samtale - og det hele sluttede med en samtale om samtalen! Nu tog læreren over og afholdt individuelle samtaler med alle drengene af ca 15 min.s varighed, AKT-medarbejderen deltog som ob-servatør. Drengene var tyde-ligvis trygge ved samtalefor-men, og der var lynhurtigt skabt et fortroligt rum.Først så de et lille videoklip fra deres første samtale og med udgangspunkt i det handlede samtalen om dengang og nu - hvad var blevet bedre og hvorfor? Alle drengene gav udtryk for, at det var blevet bedre at gå i klassen - eks.: “Vi er to, der hjælper hinanden. Selv er jeg blevet mere rolig. Det har været godt at snakke om hierarkiet” “Jeg prøver at være sammen med alle. Det har stor betydning, at vi har arbejdet med tingene - DREAMTEAMMØDET var godt” “Jeg har det meget bedre i dag. Der er ikke så meget mobning i klassen - der er mere ro. Alle snakker med alle. Jeg prøver at hjælpe dem, der er lidt udenfor” “Sproget i klassen er blevet bedre”

“Tiltagene i klassen har hjulpet - næsten alt er blevet bedre. Jeg tager det mere roligt” “Ikke alt er blevet løst, men noget er. Vi snak-ker ikke så grimt mere.” Det er vores holdning at socialt arbejde i over-bygningen altid er relevant. Der findes uende-lig mange måder at gøre det på, og her var vores bud på en mulig indgangsvinkel. Det er også en tidskrævende proces, og det er hårdt arbejde, så vælger man at gå i gang er det vig-tigt med engagement, tæt samarbejde og en tro på at det gør en forskel. I arbejdet er det vigtigt at møde eleverne med anerkendelse og respekt – tage deres holdninger seriøst, og give dem mulighed for at sætte ord på følelser og tanker.

Udbyttet bliver også bedst hvis man skaber et fortroligt rum, hvor eleverne oplever try-ghed og respekt, samt mu-lighed for at blive hørt, uden at deres udtalelser bliver misbrugt.

Formålet er at lære eleverne nye ord og udtryksmuligheder, samt

konstruktive løsninger i konfliktsituationer. Her er samtalerne et rigtig godt redskab, og når først de er kørt ind behøver det ikke at være særligt tidskrævende. Et kvarters sam-tale hver måned med hver af de syv drenge er bestemt en god investering. I dagligdagen må man som lærer være tydelig og markerer de fælles værdier man har skabt i klassen – det kan gøres på flere måder, men visuelt og ved gentagelse bliver de med tiden det grundlag man er sammen på. Vigtigst af alt er at bevare troen på at det nytter!



Pigerne kunne ikke erindre, at de havde spar-ket, da de blev afhørt under et grundlovsfor-hør i retten i Århus, men erkendte uden tegn på anger, at de havde slået pædagogen med knyttet næve adskillige gange. I en time og 20 minutter holdt de to piger de-res offer som gidsel. To gange forsøgte den kvindelige pædagog at slippe væk, men begge gange blev hun stoppet og slået. Pædagogen blev tvunget til at udlevere sine penge og åbne for medicinskabet på opholdsstedet. Voldsorgiet sluttede først, da en mandlig pæ-dagog dukkede op og befriede sin kollega. Der-efter forlod pigerne opholdsstedet. Da de så politiet komme, ventede de roligt på at blive anholdt. I grundlovsforhøret kunne de to piger ikke gi-ve anden forklaring på overfaldet end at 'det kunne være sjovt at smadre nogen'. De var tilsyneladende ikke påvirket af stoffer, men har af og til taget kokain og amfetamin. Pigerne blev begge varetægtsfængslet i fore-løbig 14 dage. I retten sad også repræsenten-ter for de sociale myndigheder.

BT 6. oktober 2006 Teenage-piger tævede pædagog for sjov Uden skygge af motiv gennembankede to teen-ager-piger i sidste uge en kvindelig pædagog på et opholdssted uden for Århus. Pigerne, der er 16 og 17 år, var taget fra Djursland til Århus, og fik i løbet af aftenen lyst til at besøge en veninde, der bor på institutionen. Ubemærket kravlede de ind af et vindue på institutionen, hvor de hyggede sig en halv ti-mes tid med veninden. Pigesnakken tog hurtigt en uhyggelig drejning. ”Vi sad bare for sjov og snakkede om, at det kunne være skægt at smadre nogen,” forklarede den ene pige, der førte an i det timelange voldsorgie. Snakken blev til alvor, da pigerne enedes om, at de ville overfalde den kvindelige pædagog, som havde vagt. De to piger, kravlede ud af vinduet og gik hen til opholdsstedets indgangs-dør og ringede på. Da en kvindelig pædagog kom ud, forlangte pi-gerne at komme ind. Da det blev nægtet dem skubbede de pædagogen væk. Bagefter slog begge piger den spinkle pædagog i ansigtet og maven med knytnæveslag og sparkede tillige deres offer i skridtet.

Det stod i avisen


AKT4U-62[1]

Documents

Transcript of AKT4U-62[1]