Af KAren Døssing foto: HenriK Bjerg...

12
MESSE AF KAREN DØSSING FOTO: HENRIK BJERG LONDON Banker dit hjerte for smukke gamle ting, så und dig selv en tur til London og de to antikmesser på Berkeley Square og i Chelsea Old Town Hall. Her kan du opleve antikviteter, design og vintage i topklasse. L ondon danner hvert år ramme om to spændende antikmesser på Berkeley Square og i Chelsea Old Town Hall. Danske antik-elskere kan have stort udbytte af at besøge de to messer. For her kan man nyde og lære blot ved at gå rundt, bl.a. fordi der imellem de mange viste genstande er ting, man måske så ikke ofte præsenteres for. Det kan både være kuriositeter uden den høje materielle værdi og ting i den mere kostbare ende af skalaen. Har man spørgsmål, kan man roligt spørge handlerne – de er meget imøde- kommende og oprigtigt interesserede i at for- midle deres viden. BERKELEY SQUARE Variationen er bred, kvaliteten høj, og udvalget er internationalt, når sammenslutningen af an- tikvitets- og kunsthandlere, Lapada, åbner sin CHAGALLS VÆRKER Dinan & Chighine Ltd. præsenterede denne fornemme ophængning af originale Marc Chagall- (1887–1985) litografier i håndlavede rammer. 3.200 pund pr. stk. (ca. 29.000 kr.). Skænken i rosentræ til 3.800 pund (ca. 35.000 kr.) er af den engelske møbeldesigner sir Sydney Gordon Russell (1892-1980), og vasen fra ca. 1950 i en smuk kinesiskblå farve koster 350 pund (ca. 3.000 kr.) på Berkeley Square. På antikjagt i 54 www.antikogauktion.dk 02/2013

Transcript of Af KAren Døssing foto: HenriK Bjerg...

  • Messe

    Af KAren Døssingfoto: HenriK Bjerg

    London Banker dit hjerte for smukke gamle ting, så und dig selv en tur til London og de to antikmesser på Berkeley Square og i Chelsea Old Town Hall. Her kan du

    opleve antikviteter, design og vintage i

    topklasse.

    London danner hvert år ramme om to spændende antikmesser på Berkeley Square og i Chelsea Old Town Hall. Danske antik-elskere kan have stort udbytte af at besøge de to messer. For her kan man nyde og lære blot ved at gå rundt, bl.a. fordi der imellem de mange viste genstande er ting, man måske så ikke ofte præsenteres for. Det kan både være kuriositeter uden den høje materielle værdi og ting i den mere kostbare ende af skalaen. Har man spørgsmål, kan man roligt spørge handlerne – de er meget imøde-kommende og oprigtigt interesserede i at for-midle deres viden.

    Berkeley Square

    Variationen er bred, kvaliteten høj, og udvalget er internationalt, når sammenslutningen af an-tikvitets- og kunsthandlere, Lapada, åbner sin

    Chagalls værker Dinan & Chighine Ltd. præsenterede denne fornemme ophængning af originale Marc Chagall- (1887–1985) litografier i håndlavede rammer. 3.200 pund pr. stk. (ca. 29.000 kr.). Skænken i rosentræ til 3.800 pund (ca. 35.000 kr.) er af den engelske møbeldesigner sir Sydney Gordon Russell (1892-1980), og vasen fra ca. 1950 i en smuk kinesiskblå farve koster 350 pund (ca. 3.000 kr.) på Berkeley Square.

    På antikjagt i

    54 www.antikogauktion.dk 02/2013

  • kom så, James!Antikvitetshandler Sue Killinger udstiller som medlem i Lapada forskellige kobbergenstande som disse Upstairs-klokker, der kunne klemte Downstairs, når herskabet savnede opvartning. De er fra 1880 og står til 1.595 pund pr. stk. (ca. 14.600 kr.).

    engelsk arkNoahs Ark med 59 dyr er engelsk arbejde fra 1930-40. Den koster 995 pund (ca. 9.100 kr.) hos antikvitetshandler Sue Killinger på Berkeley Square.

    yndefuldt insektGuldsmeden med diamanter, smaragder, rubiner og perle hos Anthea A.G. Antiques Ltd. på Berkeley Square kan købes for 3.000 pund (ca. 27.500 kr.).

    ud at kigge stJernerHatchwell Antiques har mange kategorier af klassiske antikviteter, brugsting og dekorative genstande, men til ud-stillingen på Berkeley Square koncentrerede de sig om specielle ob-jekter som f.eks. en en-gelsk stjernekikkert i blankpoleret messing fra 1930 til 18.000 pund (ca. 165.000 kr.). klassikere

    De to identiske senge-bordsskabe hos antik-vitetshandler Michael Lipitch er engelsk Chippendale fra 1770.

    årlige udstilling på Berkeley Square i hjertet af London. Kunstgenstande og skulpturer, gulv-tæpper, møbler og kuriositeter udstilles i rigelig mængde – man får indtryk af, at alt kan købes på dette sted.I dagenes løb kan man iagttage diskrete indkøb blandt de mange gæster. Måske lykkes det for nogle at tinge om prisen, selv om det dog ikke synes at være kutyme. Tingene har deres pris, men man behøver slet ikke at købe noget, med-mindre man falder pladask for en helt uimod-ståeligt charmerende genstand. Der er fristelser på mange forskellige prisniveauer.

    ChelSea Old TOwn hall

    Omkring 35 handleres udsøgte antikviteter og kunst fylder Chelsea Old Town Hall – et tidli-gere rådhus med højt til loftet, flisegulv, tunge mahognidøre med blankpudset messing, lofts-

    5502/2013www.antikogauktion.dk

  • buer, stuk og gammeldags stil. Man får fornem-melsen af, at selve bygningen og omgivelserne inspirerer netop de mennesker, for hvem antik-viteter er en hjertesag.Udstillingen tilrettelægges hvert år af Penman Antiques Fairs, og i modsætning til den på Ber-keley Square finder udstilligerne sted både forår og efterår, så et besøg her kan kombineres med en rejse til det forårssmukke London.Selv siger Penman: »Vi afholder venlige, stil-fulde udstillinger med fin kvalitet og overkom-melige priser. Ægtheden er sikret ved kritisk ekspertvurdering af alle de udstillede effekter.«Sikkert er det, at udstillerne i høj grad er formid-lende på en hyggelig, imødekommende måde og hellere end gerne tager sig god tid til at for-tælle gæsterne om deres personlige specialer. For specialer har de fleste lige fra Sue Normanns kæmpeudvalg af fajancer med transfermotiver i blå nuancer og dejlige motiver, over S&A Thompsons udvalg af fine teskrin af poleret træ eller skildpaddeskjold til charmerende dukke-stel og populære genstande prydet med møn-stre af skotske klantern. Og mange af priserne kan sagtens passes ind i et rejsebudget.

    evergreen plads’A Nightingale Sang in Berkeley Square’. Teksten og melodien er fyldt med romantik og stemning, som den blev sunget af den engelske sangerinde Vera Lynn (f. 1917, udnævnt til Dame 1969) for de allierede tropper under Anden Verdenskrig. Sangen rørte hendes publikum og blev en ever-green. Berkeley Square ligger i den fashionable bydel Mayfair midt i London. En grøn oase med platan træer, der blev plantet i 1789 og er blandt de ældste i London.

    fin rammeDen luksuriøse pavillon, der huser kunst- og antikvitetsudstillingen Lapada på Berkeley Square i London, bygges hvert år op under de historiske platantræers grønne kroner.

    dansk designPå Berkeley Square er dansk møbeldesign repræsenteret hos

    Carlisle af Poul Kjærholms foldestol med stel af fjederstål samt Preben Fabricius og Jørgen Kastholms Krumsabelstol fra 1962.

    Den har originalt skind og stel af rustfrit stål. De to italienske 1940’er-stole med original polstring og nyere betræk på sæde

    og ryg sælges som et par. Den østrigske arkitekt F. Reichi (1890-1959) har tegnet den elegante daybed med nyere hynde.

    Bevar et træI det naturelskende England tager den midlertidige messe-pavillon naturligvis fuldt hensyn til Berkeley Squares gamle træer. De indgår som en del af interiøret.

    56 www.antikogauktion.dk 02/2013

  • fornem BydelChelsea er et fashionabelt kvarter i London med høje hus-priser og berømt for sine smarte unge indbyggere. Historisk har Chelsea været hjemsted for kunsterne og bohemer. I det 19. årh. bl.a. malerne J.M.W. Turner og Dante Gabriel Rossetti og forfatterne Jonathan Swift og Oscar Wilde, og i 1960’erne boede både The Beatles og Brian Jones, Mick Jagger og Keith Richards fra The Rolling Stones her.

    Blå fristelserAntikvitetshandler Sue Norman – der har sin butik skråt over for udstillingsbygnin-

    gen i Chelsea – har specialiseret sig i fajance med transfermotiver i blåt med de

    bedste ting fra 1810-1830. De kønne fajancer fås til priser fra 65-850

    pund (ca. 585-7.700 kr.).

    skildpaddeskrinAntikke teskrin er attraktive samlerobjekter og kønne både som brugs- og pynteting. Disse to er fra antikvitetshandlerne S & A Thompson i Chelsea Old Town Hall. Det mindste skrin i lys skildpadde med et rum koster 2.950 pund (ca. 27.000 kr.). Det store i mørk skildpadde med presset mønster i form af solstråler har to rum og står til 3.800 pund (ca. 35.000 kr.).

    skål for Christian 5.Antikhandler Brian Watson viser et imponeren-de udvalg af antikke glas i Chelsea, som dette

    kraftige bøhmiske glas fra ca. 1700. Slibninger-ne viser en konge til hest, et palads og et Vivat

    K Dehnnemark samt en krone over C5 for Christian 5., konge af Danmark 1646-99.

    Pris: 945 pund (ca. 8.600 kr.).

    finurlig fuglAntikhandler Peter Bunting udstiller en imponerende 1770-80-fugl af kraftig messing med plads til ting i kroppens hulrum. 1.800 pund (ca. 16.500 kr.). Egetræskisten med udskæringer fra 1660 står til 2.000 pund (ca. 18.300 kr.). Chelsea Old Town Hall.

    vintage-kræsVintage er højeste mode, og tasker fra 1930-40 er populære blandtmodebevidste messegæster. Hos Smith & Robinson i Chelsea er der et imponerende udvalg af de attraktive tasker i mange farver og design. Priserne ligger fra 500-1.700 pund (ca. 4.500-15.500 kr.).

    5702/2013www.antikogauktion.dk

  • Besøg messerneChelsea Antiques Fair Chelsea Old Town Hall Kings Road London SW3 5EEwww.penman-fairs.co.ukNæste messe: 13.-17. marts 2013

    The Lapada Art & Antiques FairBerkeley Square London W1J5www.lapada.orgNæste messe: 25.-29. september 2013

    for lieBhavere»1600-tals kabinettet af ibenholt er udført i Rom formentlig til en meget vigtig eller velstående person,« fortæller kunst- og antikvitetshandler Michael Lipitch. Det er indlagt med bl.a. lapis lazuli, onyx, travertin og rød jaspis og har de originale bronzebeslag. Tilsvarende kabinet kan ses på Kapitolmuseet i Rom. 245.000 pund (ca. 2,2 mio. kr.). Porcelænsvasen er udført i Kina i japansk imaristil omkring 1740. Den er meget usædvanlig ved at have et svagt båndformet fodstykke. 12.500 pund (ca. 115.000 kr.). www.michaellipitch.com

    skønt at skueInteriøret i Chelsea Old Town Hall passer superflot til de mange antikvitetshandleres dejlige udvalg.

    gammelt rådhusThe Chelsea Antiques Fair med omkring 35 udstillere finder sted i Old Town Hall (det gamle rådhus) i Chelsea. Den intim-elegante bygning i 1600-tals stil blev opført i 1906 og bruges i dag til udstillinger, fester o.lign.

    til muslingespisere»Det er en morsom, men også funktionel ting,« siger Alan & Sue Poultney, der udstiller i Chelsea Old Town Hall. Muslingen af oxyderet sølv med indvendig forgyld-ning er beregnet til at spise muslinger med. »Endnu er den ikke en antikvitet, men det kommer,« siger parret. Muslingen er designet af sølvsmed Steve Ottewill og koster 225 pund (ca. 2.000 kr.).

    58 www.antikogauktion.dk 02/2013

  • retro

    Af MAthilde Rudefoto: djenneR.dk/Se læSeRSeRvice

    Fra funktionel brugskunsttil retrohitStrømlinet, rillet keramik er in somaldrig før. De modernistiske linjer passer fint ind i de moderne boliger samtidig med, at de giver et anstrøg af nostalgi.

    Strømlinet keramik med riller fra 1920’erne og fremefter er populært blandt samlere og retro-fans i dag, og udtrykket passer perfekt ind i et moderne, nordisk hjem. Nu ser vi på keramikken som noget romantisk og no-stalgisk. Men da den kom frem og blev populær i midten af 1920’erne, var den yderst nyskabende og moderne og et udtryk for en funktionalisme, der bl.a. var inspireret af de moderne teknologiske vidundere som biler og industrialiseringen.Startskuddet til den riflede trend blev Verdensud-stillingen i Paris i 1925, hvor den danske kerami-ker Axel Salto (1889-1961) introducerede sin på den tid sensationelle, riflede keramik. De karakte-ristiske riflinger kunne fremkalde forskellige gla-survirkninger og former. Det var den tilgang, som efterfølgende fik fat i 30’erne og i de små keramik-værksteders arbejde med design.

    Keramiker Peder Rasmussen har gennem to bøger ’Kählers værk’, og ’Reistrup – udsmykninger og keramik’ om henholdsvis Kähler Keramikfabriks historie og kunstneren Karl Hansen Reistrup (1863-1929) beskæftiget sig med, hvordan kerami-kere har givet deres kunstneriske bud på tids-åndens præmisser. »Funktionalismen var et modernistisk projekt og en revolution i pottemageriet og de små værkste-der rundt om i landet. Der var ikke noget at sige til, at kunstnerne var fascinerede og gerne ville mekanisere udtrykket i deres værker; pludselig var der jo biler og tog,« fortæller Peder Rasmus-sen. Kunstnerne valgte nu at lægge afstand til den romantiske stil, som havde taget udgangspunkt i naturen, og nu handlede keramikken om noget, der ikke havde med naturen at gøre. Hvor man tidligere tilstræbte en naturlighed, tilstræbte man

    Tre karakteristiske Eslau-fade med brede riller, hvor det store lilla koster 250 kr. hos Lille Ingerslev, det mel-lemste 150 kr. hos Epokikon og det mindste 100 kr. hos Lille Ingerslev.

    Lyngby-krukker med rillerne, som karakteriserede en del af

    Lyngby Porcelænsfabriks store produktion, og som er så

    populære i dag.

    36 www.antikogauktion.dk 02/2013

  • Blandede bolsjer i form af rillet keramik: Bred riflet Eslau-vase i hvid, Salto-tekande, blålig, riflet Eslau-vase, hvid buttet Michael

    Andersen-vase, hvid Schollert-vase og blå Arne Bang-vase samt miniaturevase fra

    Michael Andersen.

    3702/2013www.antikogauktion.dk

  • med funktionalismen en kunstighed. Ifølge Peder Rasmussen opstod der fra 1925 to lin-jer inden for riflet keramik i Danmark. Den meka-nisk rillede, som var inspireret af teknologien og elementer herfra som tandhjul og cylindere, hvil-ket fremtrædende keramikere som Michael An-dersen og Arne Bang repræsenterede, og det na-turrillede, der var baseret på en naturforestilling som eksempelvis rillede frugter og træer. Det var et udtryk, som især Axel Salto stod bag. »Den mest radikale kunstner var nok Arne Bang, som tog de nye tanker til sig og vel derfor opfat-tede skåle som maskiner til at have frugt i. Egent-lig var Axel Salto lidt reaktionær og gammeldags for sin tid, fordi han stadigvæk holdt fast i en na-turromantisk tilgang.« Begge slags rifler blev meget populære mønstre, hvilket man også ser i Lyngby Porcelænsfabriks store kommercielle produktion af riflede krukker og vaser. Populariteten betød også, at trenden nå-ede ud til alle de små keramikværksteder og fa-brikker. De udviklede en særlig dansk linje inden

    Fra funktionel brugskunst til retrohit

    To lysestager fra Schollert Keramikværksted, hvor glasuren lader leret træde lidt frem i

    rillerne. På Schollert Keramikværk-sted blev der lavet en del

    riflet keramik i den mekanisk-

    inspirerede stil.

    En Schollert-vase fra et loppemarked til 40 kr. i fint samspil med en rillet Hjorth-vase. L. Hjorths

    keramikfabrik i Rønne var oprindeligt kendt for deres produktion af terrakottakrukker siden 1859 og senere apotekerkrukker, men her var de også

    med på den riflede bølge. 450 kr. hos Kim Antons & Co.

    Michael Andersens keramik på Bornholm blev grundlagt af pottemager Jens Michael Andersen og har fremstillet keramik siden 1773. Fabrikken var ret

    produktiv under den store riflede bølge, og eksempler på produktionen er disse to vaser, hvor den hvide og buttede vase med rifler koster 200 kr. hos

    Lille Ingerslev, og den lille blå koster 800 kr. hos Kim Antons & Co.

    38 www.antikogauktion.dk 02/2013

  • for funktionalistisk keramik med et meget rent og mildt udtryk med sarte tidstypiske farver, men med meget radikale former, som på mange måder var vildere end anden art deco-keramik. Ikke mindst dækkede producenterne et stort behov for moderne brugskunst i de danske hjem.

    Riflet keRamik til alle

    Danskproduceret moderne hverdagsporcelæn var ikke noget, almindelige mennesker havde i deres hjem før funktionalismen. Ifølge overbibliotekar Lars Dybdahl fra Design Museum Danmark var Poul Henningsen en af de store kritikere af denne mangel, og i det kulturradikale tidsskrift ’Kritisk Revy’ skrev han om behovet for brugbart porce-læn. »PH kritiserede de store danske porcelæns- og glasfabrikker for at være så prætentiøse, at de ikke kunne lave et ølglas, uden at det var rettet mod et velhavende publikum. Det betød, at almindelige mennesker ikke kunne købe god dansk brugs-

    kunst, men måtte ty til billigt dekoreret porcelæn fra Tyskland. Han syntes, at fabrikkerne skulle skifte fokus fra at producere rigmandsnips, som han kaldte det, til at lave demokratisk porcelæn til folket præget af moderne funktionalistiske krav til kunsthåndværk og design.«

    De unge DesigneRes chance

    1930’ernes økonomiske krise og heraf følgende materialemangel for de store porcelænsfabrikker betød, at de ikke kunne producere nok porcelæn. Det fik de små keramikværksteder til at blomstre og skyde op. Med Kunsthåndværkerskolens op-rettelse i 1930 blev et nyt hold unge designere sendt ud på de små værksteder, hvor de skabte masser af moderne og billige brugsting. Noget som især den yngre generation efter Anden Ver-denskrig efterspurgte, når de skulle stifte hjem. Det blev derfor de små keramikværksteder, som kom til at forsyne de danske hjem med riflede og funktionalistiske brugsting. I dag passer de strin-

    Riflede kaffekopper med underkopper designet af Salto

    og produceret hos Den Kgl. Porcelainsfabrik kan fås til175 kr. hos Antik & Kunst.

    Riflet tekande, 350 kr., mælkekande, 75 kr., og sukkerskål, 165 kr. fra Løvemose Keramik i Kædeby

    på Langeland, som pottemager Johannes Hansen og hustruen Marie startede, efter de blev gift i 1941.

    Alt fra Lille Ingerslev.

    Eslau og Schollerts brede, riflede mønstre minder lidt om hinanden, men adskiller sig ved, at rillerne er lidt bredere hos Eslau. De to fabrik-kers produktioner har tidligere været at finde overalt på de danske loppe-markeder, men samlere har reduceret mængden. Eslau-vase til 300 kr. fra Epokikon og Schollert-vase til 50 kr. fra et loppemarked.

    Storriflet i krydsmønster.Urtepotteskjuleren er fra Løvemose keramik.

    3902/2013www.antikogauktion.dk

  • ESLAu-kERAMikNår man taler rillet keramik, kommer man ikke uden om kera-mik fra eslau-fabrikken i Sengeløse. Den blev grundlagt i 1943 af de to brødre esbern Larsen og Lauge Larsen, hvis forbogstaver i fornavnene udgør ordet eslau. Keramikken blev populær i Danmark i sin samtid, men også i udlandet, hvor serien »Flamestone«, designet af Jens H. Quistgaard i 50’erne, blev eksporteret til USA.

    gente linjer godt ind i den nutidige boligindret-nings lyse, nordiske farver, og keramikken oplever igen sin storhedstid. »Når gamle ting bliver populære i dag, er det fordi, den tidlige modernitet og dens fascination af mekanik nu virker romantisk. Det kan man også se på nutidens keramikere, som kaster sig over den enkle stil. Samtidig er interessen for de gamle keramiske værksteder og deres kunstneriske pro-ces steget, men eftersom de især producerede hverdagsting, blev der ikke nedfældet meget hi-storie om dem. Til gengæld eksisterer den flotte og anderledes keramik stadigvæk, hvor den i dag kan købes på loppemarkeder og i antikvitetshandler,« forklarer Peder Rasmussen.

    Maler og keramiker Thorkild Olsen var ansat ved Den Kgl. Porcelainsfabrik fra 1908 og en af nøgleperso-nerne bag fabrikkens verdensomspæn-dende ry. Han brugte også det riflede mønster i sine produktio-ner. Lille taller-ken til 300 kr. fra Antik & Kunst.

    En hvid riflet vase fra Løvemose keramik og en

    Eslau-vase med Eslaus karakteristiske turkisfarvede

    glasur. Begge dele fra Lille Ingerslev til henholdsvis

    250 og 100 kr.

    Fra funktionel brugskunst til retrohit

    En klassisk Salto-tekande med riflet, næsten stjernelignende møn-ster, som leder tankerne hen på mere primitiv kunst. Produceret hos Den Kgl. Porcelainsfabrik, nu Royal Copenhagen, hvorfra Salto skabte det meste af sin produktion fra 1933-1950. Fås til 1.200 kr. hos Kim Antons & Co, og den tilhørende tekop med underkop til findes hos Antik & Kunst til 250 kr.

    To riflede Arne Bang-vaser til 450 kr. pr. stk. fra Antik & Kunst. Arne Bang var med sine stramme, rene og karakteristisk riflede dekorationer på sin

    keramik en af de fremmeste danske art deco-keramikere. Samtidig havde han i særlig grad

    fokus på keramik, som var brugbart og betaleligt.

    40 www.antikogauktion.dk 02/2013

  • 14 www.antikogauktion.dk 01/2013

    værd at vide

    AF Lone AgerstedFoto: Bruun rAsmussen KunstAuKtioner

    Kostbare nåleBrochen er et af verdens mest mangfoldige smykker.

    Den findes i alt fra plastic til ædle metaller med kostbare stene og kan koste en slik eller en formue. Den giver det personlige pift, som har gjort nogle brocher og deres bærere berømte, som

    det skete for den panterformede broche besat med brillanter, som Cartier skabte til hertuginden af Windsor. Brochen er en

    videreudvikling af oldtidens bøjlenål, fibula, der fastholdt klædedragten over skulderen eller brystet.

    1908Skønvirkestilen i sin runde, bløde og mest populære form i skikkelse af en sølvbroche med cabochonslebne agater og ravmidte i blomster-form. Brochen er tegnet af Georg Jensen som et altid aktuelt smykke egnet til såvel hverdag som fest. Brochen blev solgt for 15.500 kr. Vurderingsprisen lå på 5.000 kr.

    1904Georg Jensen slog tidligt sit navn fast som en betydende kender af tidens trends. Skønvirke-brochen af stiliserede blomster og blade er af sølv med en cabochonslebet malakit. Den er et både klassisk og evigungt smykke, som blev vurderet til 15.000 kr. Hammerslag: 12.500 kr.

    1900Den russiske art nouveau-broche i 14 kt. guld er prydet med tre diamanter og en cabochonslebet rubin. Den har kyrillisk mesterstempel og er af fin herkomst, da den har tilhørt den danske generalkonsul i Skt. Petersborg. Smykket ligger i sin originale æske og var vurderet til 6.000 kr. Det gik for ikke mindre end 80.000 kr.

    1895Skønvirketidens mest betydelige danske formgiver, Thorvald Bindesbøll, var mesteren bag udsøgte korpussølvarbejder, men han fungerede også i mindre grad som smykkedesigner og har såle-des tegnet denne sølvbroche med udskåret rav i den karakteristiske lidt tunge stil. Den måler 4 x 4,5 cm, er udført hos Holger Kyster i Kolding og var vurderet til 6.000 kr. Hammerslagsprisen overraskede med 22.000 kr.

  • 1501/2013www.antikogauktion.dk

    Fra at være et praktisk nåleredskab i middelalderen gik bøjlenålen over til at fungere udelukkende som smykke. I starten fik brochen især form af en krans, men fra renæssancen til ca. 1800 var brocher uafhængige af moden og kunne have en hvilken som helst udformning. Det blev almindeligt, især i almuekredse, at udforme brocher med et portræt eller lidt hår til minde om en elsket person. Fra 1800-tallet blev en metalplade dekoreret på forskellig vis almindelig, men derudover havde og har kunstnernes fantasi frie tøjler.

    1950Dyreformede brocher har altid været populære. Denne

    smukke, lille vædder af 18 kt. guld og hvidguld med øjne af cabochonslebne smaragder og brillantslebne diaman-ter stammer fra det berømte Tiffany & Co. Den har fran-ske stempler og måler 3,5 cm i højden. Vurderingsprisen

    lå på 15.000 kr., men den fik hammerslag på 12.000 kr.

    1930Denne broche af 14 kt. guld og hvidguld var oprindelig en del af en diamanttiara, som blev båret ved hoffet i midten af 1900-tallet. Nu er det en statelig broche, hvor den store facetslebne citrin er omkranset af dråbefor-mede og talrige brillantslebne diamanter på tilsammen 3,70 kt. Brochen, der har sin oprindelige æske, gik for 21.000 kr. Vurde-ringsprisen lå på 15.000-20.000 kr.

    1920Man fornemmer stemningen fra ‘de brølende 20’ere’ i denne art deco- broche, som uden tvivl har deltaget i mange selskaber. Den er af platin prydet med talrige brillant- og en-keltslebne diamanter på i alt ca. 4,50 kt. Målet er 3,5 x 6,2 cm, og vurderingsprisen lå på 20.000 kr., men køber fik den for 14.000 kr.

    1910Den meget elegante broche præsenterer sig som et overklassesmykke med en ramme af 14 kt. guld og sølv omkring en imponerende facetslebet akvamarin. Hertil prydes den af talrige rosenslebne diamanter og facetslebne hvide sten. Brochen måler 3 x 3,5 cm, og vurderingsprisen var 6.000 kr., men hammerslaget lød på 14.000 kr.