Aalborg Universitet

Kvalificering af socialrådgiveres socialfaglige vurderinger

om kunsten på 15 minutter at vende en supertanker med brændstofrestriktioner ogkurskonflikterHenriksen, Kirsten

Publication date:2013

Document VersionTidlig version også kaldet pre-print

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):Henriksen, K. (2013). Kvalificering af socialrådgiveres socialfaglige vurderinger: om kunsten på 15 minutter atvende en supertanker med brændstofrestriktioner og kurskonflikter.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?

Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access tothe work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: October 06, 2020

Kvalificering af socialrådgiveres

socialfaglige vurderinger

- om kunsten på 15 minutter at vende en

supertanker med brændstofrestriktioner

og kurskonflikter

Ph.d. afhandling

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Aalborg Universitet

Udarbejdet af Kirsten Henriksen

2012

Bind II

Kvalificering af

socialrådgiveres

socialfaglige

vurderinger - om kunsten på 15 minutter at vende en

supertanker med brændstofrestriktioner og

kurskonflikter

Bind II

Ph.d. afhandling

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Aalborg Universitet

Udarbejdet af Kirsten Henriksen

Indleveret: Oktober 2012

Hovedvejleder: Lars Uggerhøj

Bivejleder: Svend Aage Andersen

258

Bind I Resumé og abstract…………………………………………………………………….s.2

Indholdsfortegnelse……………………………………………………………….........s.4

Indledning - Præsentation, problemfelt, formål og problemformulering……………....s.6

Kap. 1 Aktionsforskningssamarbejdet med de to forvaltningers …………..……….s.13

børne- familieafdelinger samt betydningsfulde forandringer i afdelingerne

Familiekontor Syd (Socialcenter Syd) i Århus Kommune

Familieafdelingen i Horsens Kommune

Del I Metodologi:……………………………………………………………………..s.19

Kap.2 Projektets tilslutning til kritisk normativ forskning ………………….……s.20

.

Kap. 3 Projektets valgte videnskabsteoretisk ramme: Kritisk realisme………….s.32 Kritisk realisme som videnskabsteoretisk position

Kritisk realisme: Overordnede kendetegn set i relation til positivisme og konstruktivisme

Kritisk realisme og spørgsmålet om normativitet

Kritisk realisme: Centrale kendetegn

Diskussionen: Social struktur vs. aktør i samfundsvidenskaberne og kritisk realismes bud

på ”håndtering” af problematikken

Opsamling omkring kritisk realisme og ansats til senere kobling til aktionsforskning

Kap. 4 Projektets valgte forskningsform: Aktionsforskning ……………………...s.66

• Aktionsforskning som forskningsform – hvorfor og hvad?

• Aktionsforskning historisk

• Præsentation af udvalgte aktionsforskningstilgange

– Skandinaviske tilgange

– AF tilgange udenfor Skandinavien som inspirerer skandinavisk

aktionsforskning

• Mulige forskellige hovedstrømninger i aktionsforskning

• Indplacering af de præsenterede aktionsforskningstilgange i 4 overordnede

aktionsforskningsperspektiver/ strømninger

• Udvalgte centrale aspekter ved aktionsforskning:

– Forsker/deltager - roller/positioner i aktionsforskningsstrømningerne

– Læring i aktionsforskning i relation til aktionsforskningsstrømningerne

• Indvendinger mod aktionsforskning og indplacering i det videnskabelige landskab

• Opstilling af den aktionsforskningstilgang, der kendetegner dette projekt

Kap. 5 Projektets kritiske realistiske tilgang til aktionsforskning samt model for

kritisk realistisk aktionsforskning…………………………………………………..s.132

Kap. 6 Metodiske tilgange til kritisk realistisk aktionsforskning, datafastholdelse og

analysestrategier……………………………………………………………………s. 153

Kritisk realisme – krav til det videnskabelige håndværk

Kritisk realistisk aktionsforskningsdesign

Analysestrategier:

I: Kritisk diskursanalyse - en tofaset – tredimensionel

analysemodel

II: Kritisk realisme - empiriske undersøgelser og analyser

Datagenerering, datafastholdelse og bearbejdning

Kvalitetsbedømmelse af forskning: Tilforladelighed

Aktionsforskning og forskningsetiske overvejelser

259

Del II Italesættelse af socialfaglige kvalificering i Afsæt

og Resultat – kritisk diskursanalyse – analysestrategi I……………s.204

Kap. 7 Italesættelse af socialfaglighed og socialfaglig

kvalificering i Afsæt…………………………………………………..s.205

Kap. 8 Italesættelse af socialfaglighed og socialfaglig

kvalificering i Resultat………………………………………………..s.234

Bind II:

Del III Eksperimentet – Analysestrategi II…………………………s. 260

Kap. 9 Aktionsforskningsprocessens moment Afsæt ……….……...s.261

- Forudsætningerne

I konteksten (socialpolitikken og socialt arbejde)

I organisationerne

Hos rådgiverne

Hos aktionsforskeren

Kap. 10 Aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet:…………..s.291

Praksis problem og utopi - Artikulation af mål

Eksperimentet: Organisation (fora) og deltagelse. Benyttede fora for

samhandlinger og dialog: faglige refleksionsmøder,

ambassadørgruppe, værksteder

Eksperimentet: Handlinger i aktionerne

Samarbejdsrelation i aktionsforskningsprocessen - arbejdsdeling

mellem forsker og deltagere

Kontekstens rolle og betydning – kontekstuelle hændelser

Kap. 11 Aktionsforskningsprocessens moment Resultater:……….…s.365

Forandringer og/ eller status quo?

Kap. 12 Kapitel: Betydningsfulde generative mekanismer, …………s.407

der har skabt eksperimentets forløb og resultater

Del IV Konklusion:

Kap. 13: Aktionsforskningsprojektets kvalitet og tilforladelighed….s.437

Kap. 14: Konklusion……………………………………………………s.445

Del V: Perspektiver:

Kap. 15: ”Herfra hvor vi står”…………………………….………….s.451

Hvilke perspektiver kan vi se i forhold til:

Praksis i socialt arbejde?

Undervisning i socialt arbejde?

Forskning i socialt arbejde?

Litteraturliste………………………………………………….……..s.460

Bilagsliste………………………………………………..……………s.470

260

Del III Aktionsforskningsprocessens tre momenter: Afsæt, Proces og Resultat samt betydende generative mekanismer i processen I denne del præsenteres først tre kapitler, der vil fokusere på hvert sit moment af

aktionsforskningsprocessen. I kapitel 9,10 og 11 har jeg i analyserne efter tur fokuseret på

momenterne i Archers morphogenetiske proces (Archer, 1998b) omsat til min

aktionsforskningsmodel, jf. figur 12. Centralt i analysen af momenterne står samspillet

mellem deltagerne og de strukturelle betingelser. Hvert moment analyseres hver for sig

gennem anvendelse af den præsenterede analysestrategi II, der bygger på min tilvirkede

model for aktionsforskning i et kritisk realistisk perspektiv. Med et kritisk realistisk

perspektiv samles interessen derpå om at afdække de betydningsfulde virksomme

generative mekanismer.

I det første kapitel, kapitel 9, vil der blive fokuseret på momentet afsæt, der skal klarlægge

forudsætningerne for processen. Derpå vendes blikket i det efterfølgende kapitel 10 mod

selve aktionsforskningsprocessens og dens tildragelser og endelig vil det tredje følgende

kapitel, kapitel 11, fokusere på momentet Resultat med henblik på en præsentation og

analyse af processens resultater. Herefter følger kapitel 12, der fokuserer på

identificeringen af betydende generative mekanismer, som har været virksomme gennem

aktionsforskningsprocessen og har medvirket til at producere dens resultater.

Udgangspunktet for disse fire kapitler er den mangfoldighed af empiri, der er registreret

gennem forløbet, som det blev præsenteret i kapitel 6 om metodiske tilgange til kritisk

realistisk aktionsforskning. Analyserne i disse kapitler gennemføres ud fra analysestrategi

II, hvor der i hvert kapitel i overensstemmelse med denne er udvalgt nogle særlige

fokuspunkter, der kort vil blive gengivet i indledningen til hvert kapitel.

261

Kapitel 9 Aktionsforskningsprocessens moment: Afsæt I dette kapitel om aktionsforskningsprocessens forudsætninger: Afsæt vil der blive

fokuseret på de givne betingelser på makro, meso og mikro niveau i udgangssituationen for

denne aktionsforskningsproces. Som redegjort for i kapitel 6 om analysestrategi II vil der

særligt blive fokuseret på følgende/ kameraet indstilles på billeder af:

Konteksten (forskellige styringsmodeller og konfliktende rationaler samt kritik af

socialt arbejde og lovgivningsinitiativer til forbedringer)

Organisationerne (bevæggrunde til deltagelse)

Rådgivernes forudsætninger (vidensanvendelse, kendskab til redskabet og

forståelse af fænomenet socialpolitisk aktør)

Aktionsforskerens forudsætninger, perspektiv og kontekst (selvobjektivering)

Det empiriske grundlag for dette kapitel baserer sig på de indledende undersøgelser:

Vignetundersøgelser med efterfølgende fokusgruppeinterviews, de faglige dagbøger samt

feltnoter og lydoptagelser fra de første møder samt logbog og mailveksling omkring

tidspunktet for projektets start.

Konteksten Aktionsforskningsprojektets samarbejde med de to afdelinger indebærer et samarbejde

med organisationer i den offentlige forvaltning, der er underlagt visse styringsmekanismer.

Disse styringsmekanismer udgør væsentlige kontekstuelle betingelser for afsættet for

projektet, ligesom de fortsat er virksomme gennem forløbet. I dette afsnit præsenteres disse

styringsmekanismer. Præsentationens begreber inddrages siden i analysen af

aktionsforskningsforløbet i det efterfølgende kapitel 10 om forløbet. Ligeledes udgøres

væsentlige kontekstuelle forhold af socialpolitiske diskussioner og lovgivningsmæssige

ændringer. Disse har været behandlet i relation til deres diskursive udtryk i de to

foregående kapitler om italesættelse af socialfaglighed. Her vil der kort blive opsummeret

omkring væsentlige pointer fra diskussionerne om det danske sociale arbejde på børne-

familieområdet samt lovgivningsmæssige ændringer på dette område på tidspunktet for

aktionsforskningsprojektets start, da disse udgør væsentlige forudsætninger i de

kontekstuelle forhold

Styringsmekanismer, krydspres og konfliktende rationaler i den offentlige forvaltning Der kan ifølge Hansen iagttages flere typer af styring indenfor den offentlige forvaltning

1.

Den traditionelle styringsform udgøres af det formelle hierarki, men dertil kommer nye

1 I litteraturen om styring af den offentlige sektor skelnes der mellem government ( som den parlamentariske

styringskæde og det traditionelle hierarki er et udtryk for) og governance, som er et udtryk for andre

styringsmekanismer end det traditionelle hierarki. ”Governanceformer kan (…) beskrives som

262

typer af styringsformer som marked, netværk og klanbaseret orden. Hansen fremhæver, at

der i den offentlige sektor fungerer flere konkurrerende styringsformer på samme tid.

Styringen af den offentlige sektor har bevæget sig fra den hierarkiske type over i at bestå af

forskellige former for blandinger af de fremhævede fire idealtyper af styringsmekanismer,

især peges der på netværk og marked. Dog udgør den klanbaserede styringsform en

væsentlig faktor blandt de professionelle i den offentlige forvaltning. De professionelle i

velfærdsstaten arbejder ofte med vilde problemer (Hansen, 2010), der ikke umiddelbart har

nogen bedste løsning. Her afhænger bedømmelsen af, hvad der udgør den bedste løsning,

af hvilket perspektiv, der anlægges på problemet (Krogstrup, 1999). Den professionelle

fagligheds rationaler kan derfor meget vel være i direkte modstrid med andre rationaler,

der præger den offentlige sektor, også i styringsmæssig henseende (Hansen, 2010). Derfor

er den klanbaserede styring interessant i relation til de professionelle grupper indenfor

særlige områder af det offentlige, for eksempel som her på det sociale område. Den

klanbaserede orden kendetegnes således:

”Styring og orden skabes gennem socialisering til klanens fælles værdier, typisk via

langvarig træning og løbende professionsinterne evalueringsmekanismer. De

professionelle og professionerne opfattes som klaner, hvor hver enkelt profession er

kendetegnet ved et sæt af fælles værdier (…) En fælles værdi for socialrådgiverne kan være

helhedssynet” (Hansen, 2010:56).

Hansen fremhæver, at de fire forskellige styringsformer kendetegnes ved hver sin form for

logik. I den hierarkiske form er logikken for styring: Regelbasering. I den markeds

baserede form er styringslogikken: Nytten – om det kan betale sig. Medens det i

netværksstyringsformen er en logik om fælles interesser og gensidig afhængighed. Og i

den klanbaserede styringsform udgøres logikken af spørgsmålet om at handle i

overensstemmelse med de faglige normer. Beslutninger skal kunne begrundes fagligt.

Disse styringslogikker kan komme i konflikt med hinanden og resultere i en form for

krydspres.

”Når en socialrådgiver eksempelvis vil fjerne et barn fra hjemmet ud fra en faglig

vurdering, kan denne beslutning være i konflikt med de økonomiske rammer for børne- og

ungeområdet i kommunen (…) Krydspresset opstår, når en beslutning kan være rigtig ud

fra en økonomisk betragtning, men forkert ud fra en faglig betragtning” (Hansen,

2010:57-58).

Hansen fremhæver, at fagligheden i forskellige offentlige sektorer er kendetegnet ved

forskellige værdier. Indenfor social- og sundhedsområdet, som her, udgør brugerbehov og

brugerdemokrati centrale værdier for de professionelle, der er kendetegnet ved etisk

bevidsthed. Og styringen indenfor området anses for at være kendetegnet ved klanbasering,

tilkendegiver Hansen (ibid.). Dog vil jeg vurdere, at det afhænger af, hvilket niveau, der

ordensskabende mekanismer, der organiserer og strukturerer givne aktivitets områder (Jørgensen og

Vrangbæk, 2004:11 – efter Hansen, 2010:55).

263

tales om styring på, jf. også eksemplet med krydspres på grund af, at forskellige

styringslogikker støder sammen. Hansen fremhæver også siden, at organisationerne internt

er præget af faglighed, medens deres relationer til omverdenen er styret af hierarki, og

hierarkiet hersker i forbindelse med tildeling af bevillinger.

”Det er derfor en udfordring at få en bureaukratisk ledelsestænkning til at spille sammen

med den faglighed, der præger den interne kultur i den enkelte organisation. Ledere er

således i høj grad fokuseret på faglighed, når de kigger indad i organisationen, mens de

orienterer sig mere mod hierarki og netværk, når de vender blikket mod deres

organisations omgivelser” (Hansen, 2010:59).

Hjort har her peget på, at ledere for de fagprofessionelle grupper kan ses at bevæge sig i et

krydspresfelt mellem forskellige herskende logikker:

Figur 14: Forskellige logikker og ledelse i krydspres i den offentlige forvaltning

Forvaltningsfornuft Forretningsfornuft

Ledelse i krydspres

Faglig fornuft

(Kilde:

Http://forsa.dk/uploads/files/afholdtearrangmenter/2011_aarsmoede/PROFESSIONSETISKE_DILEMMAE

R_KATRIN%20HJORT.pps#273,8,Konkurrerende former for fornuft lokaliseret 02 04 2012).

Med begreberne fra før kan det forstås således, at lederne af de fagprofessionelle grupper

befinder sig i et pres mellem en markedslogik (kan det betale sig) (forretningsfornuften),

en hierarkisk logik (regelstyring)(forvaltningsfornuften) og den professionelle klanlogik

(faglige argumenter er afgørende)(den faglige fornuft), og dermed befinder sig i et

krydsfelt, hvor det kan være ganske vanskeligt at få disse i en række tilfælde formentligt

modstridende logikker til at gå op i en højere enhed. Der kan hermed blive tale om kamp

mellem de forskellige logikker om dominans. Denne kamp må kunne lokaliseres både til

det organisatoriske rum, hvor forskellige aktører vil italesætte og advokere for de

forskellige logikker og også til den enkelte leders egne interne dialoger om hvilken logik,

hun skal prioritere. Her vil flere forhold være af betydning, blandt andet de kontekstuelle

forhold i bred forstand, spørgsmålet om, hvilket lederniveau den pågældende leder

udfylder, denne leders uddannelsesmæssige og faglige bagage samt faglige pondus blandt

medarbejderne og de øvrige ledere. Endvidere lederens perspektiv på – i dette tilfælde –

socialt arbejde og villighed til at sætte sig selv og sin faglighed på spil. Hvordan en leder

håndterer dette krydspres er ganske afgørende for karakteren af de betingelser, hvorunder

de professionelles udøver deres opgaver i den konkrete forvaltning.

Hansen påpeger, at der udover de fire beskrevne styringsformer, er tale om to dominerende

styringsmodeller i den offentlige sektor. Den professionelle og den bureaukratiske, hvor

den professionelle er et udtryk for den klanbaserede orden, medens den bureaukratiske er

264

et udtryk for den hierarkiske (Hansen, 2010). Disse to modeller kan fremstilles således i et

skema med hver deres særlige karakteristika:

Skema 2: De to traditionelle styringsmodeller: Karakteristika Den bureaukratiske model Den professionelle model

Legitimitetsgrundlag Loven og politiske beslutninger Ekspertise

Organisationsprincip Hierarki Kollegial ledelse

Operationelle forudsætninger Klare og præcise regler Fælles og anvendelsesorienteret viden

Hovedaktør Embedsmanden Den professionelle

Beslutningstype Fortolkning af regler Analyse og ekspertvurdering

Fordele ved model Effektiv administrativ sagsbehandling

Lydhørhed overfor professionelt rimelige behov

Ulemper ved model Manglende lydhørhed overfor individuelle behov

Manglende effektivitet og politisk lydhørhed

Værste konsekvens Regelrytteri Forældet viden

(Kilde: Nørgaard, 2001- efter Hansen, 2010:60-61).

Hansen påpeger, at de to modeller er egnede til at løse forskellige problemer. Såfremt man

klart kan fastlægge sammenhængen mellem problem og indsats, som tilfældet er med

tamme problemer, er den bureaukratiske model velegnet. Denne model er god til

håndtering af ensartede sager; men formår ikke at rumme hensyn til det særegne. Såfremt

der i denne model opstår vanskeligheder, forstås dette som et mangel på regler, og flere

regler anses dermed for nødvendige for at opgaverne kan håndteres. Vilde problemer kan

bureaukratiet vanskeligt håndtere, da det er vanskeligt at blive enige om, hvordan

problemet skal forstås og hermed opstille regler for løsningen heraf. Her er den

professionelle model mere velegnet. Ifølge Hansen er svagheden ved denne model, at de

professionelle oplever sig mere forpligtigede af deres faglighed end af de formelle regler,

der omgiver deres virke. De professionelle er styrede af faglige standarder; men arbejder

”i en forvaltningsmæssig kontekst, der er styret af hierarki og formelle regler og skal ikke

alene samarbejde med politikere og den centrale forvaltning, men også underordne sig

deres beslutninger ” (Hansen, 2010:63).

Umiddelbart kunne det ses ud som om, at de rationaler, der kendetegner henholdsvis

styringen fra de lokale politikere og den faglige fornuft udgør entydige rationaler. Dette er

dog ikke tilfældet. Der kan være mangfoldige perspektiver på både politisk styring og

faglig fornuft. I relation til det sociale område, som her er i fokus, vil karakteren af en

politisk fornuft være påvirket af, hvordan den pågældende politiker og det aktuelle

politiske parti forstår sociale problemer og socialt arbejdes funktion og opgaver, og hvilke

krav den pågældende politik dermed vil afføde i forhold til socialforvaltningen og dens

personale samt klienter. Ligeledes vil den faglige fornuft være forskellig for grupper af

socialrådgivere i forhold til, hvilke perspektiver de anlægger på sociale problemer og

socialt arbejdes funktion og opgaver.2 Dog kendetegnes socialarbejderes faglige fornuft

også samtidig af et vist værdifællesskab i form af fælles faglige og etiske værdier, som de

2 Jf. her blandt andet centrale socialfaglige værker som: Meuvisse og Swärd (red.). () Perspektiver på sociale

problemer, samt Hutchinson og Oltedal (2002) Modeller i socialt arbejde.

265

blandt andet udmøntes i Dansk Socialrådgiverforenings i 2011 vedtagne Professionsetik

(DS, 2011)3 og en fælles international etikvejledning i den internationale forening for

socialarbejdere4. Der kan således siges at være et vist fælles grundlag i den faglige fornuft,

der dog vil have forskellige nuancer alt efter den enkelte socialarbejders perspektiv på

sociale problemer og socialt arbejde.

Som lederne arbejder i et krydspres således også de fagprofessionelle. De

befinder sig i et krydspres mellem formelle regler og retningslinjer udstukket fra ledelsen

og faglige standarder præget af den faglige fornuft. Hermed befinder de sig mellem to

forskellige styringslogikker. Ledelsen må agere i et krydspres mellem forvaltningsmæssig

rationalitet, en økonomisk rationalitet, en politisk rationalitet og en faglig rationalitet, der

vil være præget af den enkelte leders perspektiv på sociale problemer og socialt arbejde.

Samtidig presses lederne også af rådgivernes faglige hensyn og krav til ledelsen samt i

nogle tilfælde af henvendelser fra borgere. På baggrund af lederens håndtering af dette

krydspres udarbejdes budgetter, administrative regler og procedurer samt foretages

ledelsesmæssige beslutninger i relation til faglige spørgsmål, som rejses af de udøvende

rådgivere. Rådgivernes må derpå agere i et krydspres mellem, hvad deres faglige

argumenter tilsiger dem i relation til problemforståelse og indsats, og de rammer og

retningslinjer, der er affødt af det krydspres, som ledelsen agerer i samt kravene fra

borgerne og de af politikerne udstukne rammer. Desuden kan den enkelte leders måde at

agere ledelsesmæssigt på bevirke et pres på rådgivere enkeltvis eller som gruppe.

Endvidere påvirkes det lokale felt også af centrale statslige styringstiltag samt den retlige

regulering. Desuden udvirker også den offentlige debat, herunder mediernes behandling af

for eksempel sociale forhold og sager om udsatte børn og unge, også et i nogle tilfælde

ikke ubetydeligt pres på både ledere og medarbejdere (og politikere).

Figuren fra før, der viste lederne i et krydspres, kan herpå omarbejdes til

følgende figur, der viser lederne og de professionelle i hver sin form for krydspres, der dog

alligevel er affødt af de samme dimensioner.

3 http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Publikationer/Pjecer/2011-Professionsetik.pdf lokaliseret 05 04 2012

4 http://ifsw.org/policies/code-of-ethics/ lokaliseret 05 04 2012.

266

Figur 15: Krydspres og konfliktende rationaler – med fokus på den lokale kontekst –

for ledere og socialarbejdere

Hansen fremhæver, at det, der ser ud som sund fornuft ud fra et bureaukratisk synspunkt,

ikke behøver at være det ud fra et fagligt synspunkt og vice versa. De professionelle ønsker

at udføre deres arbejde bedst muligt til gavn for borgerne. Men dette

”er sjældent foreneligt med økonomiske rammer og omfattende procedurer og kontrol.

Dette krydspres afspejler det helt grundlæggende dilemma i den offentlige forvaltning,

nemlig at formelle regler og økonomisk styring er uomgængelige krav, men at de samtidig

er uforenelige med arbejdet med ”vilde problemer” (Hansen, 2010:64).

I den påpegede kamp mellem forskellige styringsformer ser det aktuelt ud til, at den

bureaukratiske styringsmodel presser den professionelle, og at den professionelle autonomi

gradvist fortrænges af formelle regler og procedurekrav (ibid.). I dette afsnit er fremhævet

træk ved styringen i den offentlige sektor generelt. De påpegede krydspres og

konkurrerende logikker kan også tjene som kontekstuel ramme til at forstå bestræbelser på

Forvaltnings

fornuft

(Hierarkisk

styring –

regler)

Forretnings-

fornuft

(Markeds-

styring)

Politisk

fornuft

Lokal

politisk

styring

Leder Social -

arbejder

Budgetter+

regler +

procedurer

Offentlighed – presse

Faglig etisk

fornuft

(klanbaseret

styring)

(faglige

argumenter)

Faglig etisk

fornuft

Perspektiver på

sociale problemer

og socialt arbejde

Perspektiver på

sociale

problemer og

socialt arbejde

Statslig styring og

retlig regulering

Forvaltnings

fornuft

Politisk

fornuft

Lokal

politisk

styring

Forretnings-

fornuft

(Markeds-

styring)

Borger

267

at forandre socialt arbejde samt til at forstå tildragelser i de to afdelinger i løbet af

aktionsforskningsprocessen.

Aktuelle diskussioner om kvaliteten af det sociale arbejde med udsatte børn og unge og lovgivningsmæssige ændringer på området Som det blev fremhævet i kapitel 7 om Italesættelse af socialfaglighed i Afsæt viser

undersøgelser på det sociale børneområde fra SFI og Ankestyrelsen, at der ikke foretages

undersøgelser i nødvendigt omfang, og at de, der gennemføres, ikke i alle tilfælde er

grundige nok (Ankestyrelsen, 2006,2008, 2009 Christensen og Egelund, 2002, SFI, 2002).

Sammenfatningsrapporten fremhæver, at i lidt over halvdelen af ”sagerne” mangler der en

undersøgelse, og forfatterne anser derfor foranstaltningerne for at være iværksat på et

”begrænset undersøgelsesmæssigt fundament” (Christensen og Egelund, 2002:16). Kun en

grundig § 38 / § 50 undersøgelse kan ifølge Ankestyrelsen udgøre et grundlag for at afgøre

valg af den rette foranstaltning. Ankestyrelsen fremhæver, at undersøgelsen skal styre

foranstaltningsvalget, og ikke omvendt. Men styrer foranstaltningerne netop undersøgelsen

i kraft af et begrænset udbud af foranstaltninger? Rådgivere peger på, at der mangler en

vifte af foranstaltninger, som kunne bevirke, at foranstaltningerne ikke kommer til at styre

udarbejdelsen af § 50 undersøgelsen.

” (…) for det bliver jo alligevel familiebehandling – hvor jeg synes nogen gange, der

mangler vi et større udbud og foranstaltninger – fordi vores foranstaltninger – de er så få,

så man ved, at løsningen bliver den samme – uanset, hvordan din undersøgelse er”

(Fokusgruppeinterview, 24 02 2009).

Dette udsagn harmonerer med Christensens og Egelunds undersøgelse, hvoraf det fremgår,

at det kan se ud til, at det er

”de til rådighed stående foranstaltninger, der styrer, hvilke problemer, der skal

undersøges, og ikke omvendt (…) et begrænset arsenal af foranstaltninger til rådighed (…)

relativt få forebyggende foranstaltninger, der kan overvejes for et barn i en given alder

(Christensen og Egelund, 2002:64).

Undersøgelsen indikerer, at der ser ud til at være en høj grad af tilfældighed i relation til,

om der bliver foretaget en børnefaglig undersøgelse eller ej, og i forlængelse heraf, hvis

der bliver undersøgt, hvilken foranstaltning, der derefter sættes ind i relation til barnets

behov. Udover de manglende og begrænsede undersøgelser kritiserer forskning også den

måde socialarbejderne griber deres arbejde an på i form af primært erfaringsbasering uden

analytisk fundering og uden begrebsmæssige og teoretiske refleksioner. I forbindelse med

kritikken bliver der fremsat forslag til forbedringer, og blandt disse kan der iagttages tre

hovedstrategier, som det blev fremhævet i kapitel 7: 1. En strategi om at tilføre viden, 2.

En strategi med at udarbejde cheklister og guidelines og 3. En strategi med at fremme

fagligt refleksivt arbejde.

Ad. 1. En strategi om at tilføre viden

268

Denne hovedstrategi anbefaler, at feltet tilføres viden. Imidlertid udgør en vanskelighed

ifølge Munro, at der ikke er en entydig vidensbase i socialt arbejde. Hvad er det for en

viden, som socialarbejderne skal have? Ofte er der en forestilling om, at der er en fast

afgrænselig videns base, men dette gælder ifølge Munro ikke socialt arbejde, hvorfor det

ikke er enkelt at afgøre, hvilken viden, der er mest relevant. Desuden kan generaliseret

viden ikke udtale sig om, hvorvidt en risiko for, at et barn mistrives, også konkret sætter

sig igennem og ej heller ikke om graden af alvor. Generel viden kan dog give værdifuld

hjælp til at foretage vurderinger(Munro, 1998, 1999). I lighed hermed fremhæver Ayre, at

der ikke findes officielle godkendte retningslinjer for, hvornår et barn er udsat for med det

engelske udtryk ”significant harm” eller i relation til danske forhold er omfattet af

Servicelovens udtryk: børn med særlige behov. Dette er op til en socialfaglig vurdering i

hvert enkelt tilfælde, og kan derfor kun udledes af praksis. På baggrund af praksis kan der

dog ifølge Ayre opstilles centrale opmærksomhedspunkter til at bistå med denne vurdering

(Ayre, 1998).

Ad. 2. En strategi med at udarbejde checklister og guidelines

Den anden hovedstrategi har bestået i forsyne praktikerne med checklister og guidelines

samt håndbøger. Dette kan ifølge Munro måske forbedre undersøgelsesarbejdet, men ikke

de faglige vurderinger, som undersøgelserne skal lede frem til. Dette hænger sammen med

karakteren af socialarbejdernes vidensbase: For det første mangler mange socialarbejdere

en dybtgående forståelse af og evne til at anvende teorier for, at de kan få noget

meningsfuldt ud af de indsamlede oplysninger, og for det andet er vidensbasen i socialt

arbejde pluralistisk, hvilket betyder, at der ikke er nogen enkelt indlysende række af fakta,

som er relevante. De udarbejdede guidelines og checklister er oftest udarbejdet uden

angivelse af teoretisk grundlag ud fra et ønske om neutralitet (Munro,1998). Når der er

forskellige tilgange vil en neutral guide for nogle tilgange medtage unødvendige

informationer og for andre udelade centrale oplysninger. Problemet vil være, at

socialarbejderen mangler den nødvendige viden fra forskningsresultater og teoretisk

forståelse for at kunne stille noget op med de mange oplysninger. Checklister kan ifølge

Munro både være en kilde til oplysning og til forvirring. Socialarbejderne må ifølge Munro

tilegne sig mere relevant teori med henblik på at kunne beslutte, hvilke informationer, det

er relevant at indsamle, og hvordan de skal bedømme disse informationer. Desuden skal de

lære sig at benytte teori på en eksplicit og systematisk måde samt udvikle forståelse af,

hvordan de kan begrebsliggøre deres praksis (Munro, 1999,1998).

Ad 3. En strategi med at fremme fagligt refleksivt arbejde.

På baggrund af sine kritikker af de to ofte anvendte hovedstrategier fremsætter Munro en

tredje strategi, der fokuserer på at udvikle en refleksiv praksis (Munro, 1998). Ifølge

269

Munro vil de to første strategier afskrive intuitiv viden som grundlag i socialt arbejde, dette

anser Munro for at være fejlagtigt. Frem for at afskrive den intuitive viden må den

suppleres med analytiske værktøjer, således at den praktiske ræsonneren føres ad

kontinuummet mod den analytiske ende. Det intuitive element kan (og skal) ikke

elimineres. Socialarbejderne må have hjælp til at ræsonnere på en måde, så den harmonerer

med intuitionen og supplerer denne, frem for at skulle erstatte denne. En måde at arbejde

på, kan være at tage udgangspunkt i den intuitive bedømmelse og dernæst teste den på en

mere systematisk måde og her vægte brugen af den type af informationer, som overses:

familiernes tidlige historie, skrevne journaler og rapporter, teori og forskningsresultater

samt lede efter informationer og argumenter, som kan understøtte modsatrettede

vurderinger. Det afgørende er ifølge Munro at arbejde med alternative perspektiver og

arbejde med faglig revision (Munro, 1999). Endvidere også som det konkluderes af Rosen

m.fl. at arbejde med at træne i at italesætte den socialfaglige ræsonneren (Rosen, m.fl.

1995).

Om de tre strategier

Der er her introduceret tre hovedstrategier. Hovedstrategierne kan siges at have afsæt i

forskellige måder at forstå læring på. De to første hovedstrategier baserer sig på en rationel

tankegang og lægger op til specifik transfer, medens den tredje hovedstrategi bygger på en

kompleksitets tænkning og lægger op til generel transfer (Wahlgren og Aarkrog, 2012).

Såfremt der som her i det sociale arbejde er tale om komplekse, unikke og foranderlige

situationer, der forudsætter refleksion over hver situation, kan de to første hovedstrategier

ikke stå alene, men må kombineres med den tredje. Omvendt kan denne heller ikke stå

alene, da der kræves, at der tilføres viden som grundlag for refleksionen, og samtidig kan

håndbøger være ganske nyttige, såfremt de anvendes refleksivt.

De tre hovedstrategier kan siges at have afsæt i hvert sit rationale. Hovedstrategien med

indførelse af guidelines og regler kan forstås som værende i overensstemmelse med den

bureaukratiske styringsmodel med hierarki, klare og præcise regler og vægt på effektiv

administrativ sagsbehandling, medens den refleksive hovedstrategi taler ind i den

professionelle styringsmodel med vægt på ekspertise hos den professionelle, fælles og

anvendelsesorienteret viden og analyse af den enkelte situation, jf. skema 2 tidligere i dette

kapitel. Hovedstrategien med at tilføre mere viden er straks mere uklar og kan vel i og for

sig tale ind i begge styringsmodeller. Det vil afhænge af, hvilket perspektiv der anlægges.

Hvilke typer af viden, der er tale om, og hvorledes denne viden skal anvendes. Om det er

en regelorienteret anvendelse eller en mere refleksiv anvendelse. Dog antyder Munros

kritik af hovedstrategien om at tilføre viden på, at denne viden primært tænkes ind i en

regelorienteret anvendelse, idet socialarbejderne efter Munros vurdering ikke formår at

270

stille noget op med mere viden, såfremt de ikke formår at anvende denne refleksivt, hvilket

er det faglige behov (Munro, 1999,1998). Det bliver da relevant at se på disse tre

hovedstrategier ikke kun i lyset af de to konkurrerende styringsmodeller; men også i lyset

af de konkurrerende rationaler, der er på spil og skaber krydspres for ledere og rådgivere i

den sociale forvaltning. Den politiske fornuft vil, som beskrevet, afhænge af det politiske

perspektiv på sociale problemer og socialt arbejde, og vil hermed også medføre forskellige

politiske blikke på, hvad der kan siges at udgøre forvaltningsmæssig og forretningsmæssig

(økonomisk) fornuft i den konkrete sociale forvaltning. Dette indebærer også, at der

mellem forvaltninger vil være forskel på, i hvilken grad det ud fra en politisk synsvinkel

kan anses som forvaltningsmæssigt og forretningsmæssigt fornuftigt at satse på en

hovedstrategi, der lægger vægten på regler og rutiner eller på refleksion. Ligeledes vil det

afhænge af de konkrete ledelsespersoners perspektiv på sociale problemer og socialt

arbejde, hvorvidt den herskende faglige fornuft blandt lederne vil anse det for fagligt

fornuftigt at satse på den ene, eller anden eller tredje hovedstrategi. Og endelig vil der

blandt de professionelle, blandt rådgiverne, ud fra deres perspektiver på sociale problemer

og socialt arbejde være forskel på, hvilken af de tre hovedstrategier, som vil blive anset for

at være i overensstemmelse med den faglige fornuft og derfor vil blive taget til sig. Dog

kan det på baggrund af de professionelles møde med de unikke udtryk for sociale

problemer i sammenhæng med centrale karakteristika ved de professionelles arbejde, som

havende et ikke-detailorienteret genstandsfelt, der sjældent er karakteriseret ved sikker

viden og fuldstændig konsensus om metoder og prioritering (Hansen, 2010) være kræfter i

favør for den refleksive hovedstrategi. Medens det, at der ikke er uanede ressourcer til

rådighed sammenholdt med det beskrevne krydspres mellem forskellige logikker, hvor den

bureaukratiske styringsmodel ifølge Hansen aktuelt presser den professionelle (Hansen,

2010) kan være i favør for hovedstrategien med udarbejdelse af regler og guidelines.

Lovgivningsmæssige ændringer på området

De tre hovedstrategier kan genfindes i anbefalinger til praksis i relation til de fremførte

kritikker af socialt arbejde. I Danmark kom der lovændringer samt ligeledes ministerielle

anbefalinger som resultat af den kritiske forskning med stærk relevans for momentet afsæt.

Anbringelsesreformen trådte i kraft ved årsskiftet 2005-2006 og blev ledsaget af Håndbog

om anbringelsesreformen til sagsbehandlere, ledere og politikere i kommunerne. Ifølge

håndbogen er baggrunden for denne, at forskning, evalueringer og undersøgelser har vist

en for dårlig kvalitet i indsatserne for udsatte børn og unge5. Den peger på behovet for en

5 Håndbogen henviser her især til Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæks forskningsoversigt: Anbringelse

af børn og unge uden for hjemmet fra SFI, 2003, KABU projekterne og deres opsamling i COWI´s rapport:

271

holdningsændring til udsatte børn hos sagsbehandlere og andre fagprofessionelle, således

at børnene inddrages, og der fokuseres på ressourcer frem for problemer. Håndbogen

fremhæver, at reformen er baseret på en forventning om, at et vigtigt redskab er

lovgivningen, hvorfor der er sket en præcisering af regler i forhold til både undersøgelser,

handleplaner og afgørelser. Der opstilles i lovgivningen, og gentages i håndbogen, en

række krav til, § 50 undersøgelserne. Det fremhæves, at sagsbehandleren må overveje

betydningen af sin forforståelse og lader denne udfordre af konkret personkendskab samt

af generel faglig og forskningsbaseret viden. Det peges desuden på, at det er vigtigt at opnå

kendskab til ressourcerne hos barnet. Sagsbehandleren skal sørge for, at undersøgelsen

lever op til en lang række detaljerede krav og i den forbindelse er det væsentligt,

” at der skal være en klar adskillelse mellem en beskrivelse af barnets eller den unges,

familiens og netværkets problemer og ressourcer og sagsbehandlerens socialfaglige

vurderinger” (Servicestyrelsen, 2007:60).

Ordvalget gennem håndbogen fremhæver, at det og det er vigtigt, væsentligt,

betydningsfuldt. Der fremskrives dermed et signal til sagsbehandlerne, ledere og politikere

om, at Servicestyrelsen med håndbogen og ministeriet med anbringelsesreformen har nogle

afgørende ønsker til, hvordan deres arbejde bør udføres. Denne vigtighed kan det være

vanskeligt at undslå sig. Spørgsmålet kan være, hvordan det er muligt at prioritere i, hvad

der måske er mere væsentligt end andet, når alt angives til at være vigtigt? Ønsket med

anbringelsesreformen angives til også at bestå i en præcisering af myndighedsrollen i

kommunerne, både på sagsbehandler, leder og politikerniveau. Håndbogen bringe

pyramide, der gengiver hierarkiet:

Politiker

ne

Administrativ

ledelse

Sagsbehandler

(Kilde: Servicestyrelsen, 2007:173): Fig. 10.1 Den kommunale myndighed.

Figuren skal illustrere samspillet i beslutningsprocesserne i kommunerne. Ifølge denne

figur udarbejder politikerne en politik og fastlægger standarder for sagsbehandling sammen

med lederne, der udarbejder administrative retningslinjer. Sagsbehandlerne udfører på

denne baggrund det konkrete sociale arbejde. Figuren er udarbejdet med feedback pile fra

Evaluering af KABU delprojekter fra 2005 samt Ankestyrelsens statistikker og praksisundersøgelser,

herunder praksisundersøgelsen: Anbringelse af børn og unge, december 2006 (Servicestyrelsen, 2007:12-13).

272

de underliggende niveauer til de overliggende. På trods af disse feedback pile kan denne

figur forstås som en illustration af den parlamentariske styringskæde, og dermed udgøre et

for forenklet billede af, hvilke kræfter der er på spil i den kommunale forvaltning i relation

til at gennemsætte beslutninger og udføre sagsbehandling (Hansen, 2010). De komplekse

dilemmaer, der hersker på alle tre niveauer overses hermed, selvom der i et andet kapitel i

håndbogen, der fokuserer på at skabe dokumentation af arbejdet, klargøres, at der kan

anlægges forskellige perspektiver på, hvad og med hvilket formål, der skal dokumenteres, i

form af et juridisk, et administrativt, et politisk, et socialfagligt og et borger perspektiv

(Servicestyrelsen, 2007).

Håndbogen fremhæver gentagne gange i sin gennemgang af anvisningerne på

arbejdet: ”Hvad ved vi om området” og henviser til forskning som en ansporing til, at

sagsbehandlerne også interesserer sig for denne viden. Ligesom der efter hvert kapitel er

henvisninger til, hvor der kan hentes yderligere viden samt litteraturreferencer til kapitlet.

Forskningsbaseret viden og faglig viden generelt ses hermed som en værdifuld kilde til at

kvalificere området. Håndbogen peger her på efter - og videreuddannelse af forskellig

slags, herunder diplomuddannelse (Servicestyrelsen, 2007). Håndbogen kan på en række

felter ses at være i overensstemmelse med både den første og den anden hovedstrategi af

anbefalinger, som Munro lokaliserede, både strategien med at tilføre viden og strategien

om regler og guidelines samt håndbøger. Dog rummer håndbogen også eksempler på og

anbefalinger af, at der arbejdes aktivt med forforståelse, indføres faglig sparring,

supervision og refleksive rum, og fremhæver eksempler på forskellige modeller for dette i

form af blandet andet en model til kollegial sparring samt forslag til opkvalificering af

gruppemødet (Servicestyrelsen, 2007). Dette må siges at falde mere indenfor den tredje

hovedstrategi med at fremme fagligt refleksivt arbejde end de to første.

Med de lovgivningsmæssige ændringer og udsendelsen af håndbog om

anbringelsesreformen har ministeriet og styrelsen ønsket at påvirke feltet og forandre en

praksis, der gennem forskning på området er blevet udsat for alvorlig kritik. Disse tiltag

kan siges at basere sig på forståelsen i den parlamentariske styringskæde og bygge på især

de to hovedstrategier til forandring, der vægter at tilføre viden til området samt at

udarbejde retningsliner og håndbøger, men også inddrage den tredje refleksionsstrategi.

De kontekstuelle forhold I den offentlige forvaltning konkurrerer forskellige styringsformer og logikker Det, der ser

ud som sund fornuft ud fra et bureaukratisk synspunkt, er det ikke nødvendigvis ud fra et

fagligt synspunkt og omvendt. De professionelles ønske om at udføre arbejdet bedst muligt

til gavn for borgerne kan sjældent forenes med de økonomiske rammer samt opstillede

273

regler. De økonomiske rammer og bureaukratiske procedurer bevirker, at det bliver

vanskeligt at arbejde med vilde problemer. Både de professionelle og deres ledere arbejder

i krydspres mellem forskellige hensyn. Hensyn til forvaltningsmæssig, økonomisk og

politisk fornuft samt faglig fornuft. I kampen mellem forskellige styringsformer presser

den bureaukratiske styringsmodel den professionelle, og aktuelt er den professionelle

autonomi gradvist fortrængt af formelle regler og procedurekrav (Hansen, 2010). Samtidig

med denne udviklingsretning har det sociale arbejde været udsat for alvorlig kritik, og

socialministeriet iværksatte tiltag, anbringelsesreformen, for at forandre praksis som følge

af kritikken. Disse forandringsbestræbelser kan ses som værende i tråd med den

bureaukratiske styringslogik. Dette harmonerer ikke nødvendigvis med den faglige fornuft

og hensynene til arbejdet med vilde problemer, hvorfor de iværksatte tiltag ikke

nødvendigvis vil få den effekt, som de var politisk tiltænkt. De beskrevne forskellige

styringsformer og konfliktende logikker sammen med den kritiske forskning i relation til

det sociale arbejde med udsatte børn og unge og de socialpolitiske og lovgivningsmæssige

initiativer som reaktion herpå udgør væsentlige forudsætninger for dette

aktionsforskningsprojekt og dets forløb i de to afdelinger.

Organisationernes udgangspunkter De to organisationer blev kort beskrevet overordnet i kapitel 1

6. I det følgende vil der blive

fokuseret på mulige bevæggrunde til, at afdelingerne valgte at indgå i dette

projektsamarbejde, idet deres bevæggrunde hertil udgør væsentlige faktorer, der kan

bidrage til forståelsen af, hvorfor aktionsforskningssamarbejdet udvikledes sig som det

gjorde. Klarlægning heraf udgør dermed et centralt element i redegørelsen for afsættet.

Horsens Kommune

Horsens Kommune havde ved projektperiodens start fire overordnede værdier: helhed

(fremstå som én enhed), resultat, respekt og kvalitet7. Bestræbelser på at efterleve disse

værdier kan have haft indflydelse på afdelingens deltagelse i aktionsforskningsprojektet.

Børnefamilierådgivningen i Horsens blev ændret organisatorisk i første halvdel af år 2000,

da børnefamilierådgivningen blev inddraget i nyoprettede børnefamiliecentre.

Børnefamiliecenter Fuglevang blev oprettet i 2002, Nordvang i 2004 og efter

kommunesammenlægningen i 2007 fulgte Børne - familiecenter Brædstrup. Baggrunden

for oprettelsen af disse centre var en beslutning i Horsens byråd om at sætte fokus på at

nedbringe antallet af anbringelser af børn og unge. Hensigten med centrene var at de skulle

kunne udgøre alternativer til anbringelse med dagbehandlingstilbud8 Dette skete som følge

6 Jf. Bilag 4A.

7 Jf. Bilag 17.

8 Jf. Bilag 17.

274

af, at Horsens Kommune gennem en årrække havde haft en markant stigning i udgifterne

til anbringelser og havde truffet beslutning om at spare 5 mio. kr. på anbringelsesbudgettet

i 2002 og yderligere 2 mio.kr. i 2003. Ifølge en statusrapport resulterer disse initiativer i et

fald fra 229 anbragte i starten af 2002 til 155 anbragte pr. 30.6.2005. I rapporten pointeres,

at der ikke er kommuner, hvorfra man har kunnet indhente erfaringer med at udvikle

alternativer til anbringelser, men har skullet udvikle disse selv i kommunen og præsenterer

derpå en samlet vifte af tilbud på foranstaltningsområdet for børn og unge, spændende fra

rådgivere som konsulenter, over praktisk pædagogisk hjemmehjælp, familiebehandling af

forskellig art, ildsjæle, støttepersoner familierådslagning til plejefamilieanbringelse og

andre anbringelser (Børn og ungeforvaltningen, 2005). Denne baggrund for arbejdet på

området udsatte børn og unge i Horsens kan have været medvirkende årsag til, at ledelsen

tilkendegav interesse i aktionsforskningsprojektet, idet kommunens fokus på at udvikle

alternativer til anbringelser kunne profitere af, at der i rådgivernes arbejde skete en

kvalificering af analysen af det enkelte barns problemstilling. Ligesom værdien om resultat

kunne indikere et fortsat fokus på økonomien i forbindelse med området, der måske af

ledelsen kunne tænkes at blive styrket, såfremt grundlaget for de trufne beslutninger blev

tydeliggjorte og vidensbaserede. Der kunne således være flere logikker på spil, både en

økonomisk logik og en faglig logik, bag beslutningen.

Kommunens fire værdier blev trukket ind i drøftelserne på det indledende

møde med ledelsen for Børnefamilierådgivningen i Horsens, idet lederen af rådgivningen

ønskede, at der i rådgivernes arbejde med dette aktionsforskningsprojekt også indgik

arbejde med disse værdier, således at de kunne blive implementeret. Især var der vægt på

værdien helhed – helhed i den kommunale indsats, således at det kunne være tydeligt, at

der var tale om én kommune. Hvorfor det også var væsentligt for ledelsen, at samtlige 6

teams kunne indgå i aktionsforskningsprojektet, således at der kunne ske en fælles

organisatorisk læring samt kunne ske en aktivering og systematisering af tavs viden

(Feltnoter 10.11.08). Denne prioritering fra ledelsens side kan være affødt af

kommunesammenlægningen i 2007, hvor Brædstrup kommune kom til med sine egne

traditioner og fik status af eget børne- familiecenter på linje med de to øvrige fra det

tidligere Horsens Kommune. Dette kan forstås som, at ledelsen her er underlagt et politisk

ønske om bestemte værdier for kommunens virksomhed, som ledelsen dermed vil søge at

få rådgiverne til at efterleve, selvom disse værdier måske ikke nødvendigvis forekommer

som det væsentligste set ud fra rådgivernes faglige logik.

Udover denne interesse i at få arbejdet med kommunens værdier ind i

projektet har det givet haft betydning for lederen, at rådgivere har foreslået og talt for, at

afdelingen skulle indgå i projektet, og at de tre daværende gruppeledere selv havde stiftet

275

bekendtskab med refleksionsredskabet og talte meget positivt om den faglige nytte heraf.

På mødet med ledelsen blev det tilkendegivet, at gruppelederne vurderede, at rådgiverne

var vældig interesserede og ville tage mod projektdeltagelsen med kyshånd (Feltnoter,

10.11.08), ligesom lederen så projektdeltagelsen som en måde at imødekomme

rådgiverenes ønske om teoretisk kvalificering på (Feltnoter 26.01.09). Endelig kan der

være en bevæggrund til deltagelsen i, at familieafdelingen i Horsens ønsker at arbejde med

kvalificering af socialfaglige vurderinger som et led i en bestræbelse på ikke at blive

underkendt i ankesystemet. Underkendelser som må skabe et pres på baggrund af både en

økonomisk, politisk og forvaltningsmæssig fornuft.

”R: Altså, man kan jo i hvert fald sige, at ledelsen har fået øjnene op for, at det koster os

penge, når vi ikke har sags grundlaget i orden. (…) der skal være en sikkerhed for, at

vores handleplaner og sådan noget er i orden, så vi ikke taber unødvendigt i sager (…)

K. Du har nævnt flere gange, det her med Horsens Kommune og at tabe sager (…)?

R: (…)nogen af de her ændringer, der er sket, om både hjemtagelse osv., det har været helt

klart, at sags grundlaget, der ikke har været i orden (…)hvor kan man sige, at afgørelser

bliver ugyldige” (A 111010 00:43:40- 00:45:02 +00:45:18- 00:46:42).

Ledelsens beslutning om deltagelse i dette aktionsforskningsprojekt kan

dermed forstås som en måde at håndtere et ledelsesmæssigt krydspres på. Et krydspres

mellem de professionelles, rådgivernes, ønske om faglig kvalificering og politiske krav

om, at forvaltningen lever op til de vedtagne værdier samt hensynet til økonomien i form af

at minimere underkendelser i ankesystemet i kombination med de direkte lederes,

gruppeledernes, egne faglige rationaler, der her fremstår som i overensstemmelse med den

tredje hovedstrategi i form af at ville fremme fagligt refleksivt arbejde som grundlag for

forbedringer.

Socialcenter Syd

For ledelsen på Syd har det haft væsentlig betydning, at rådgivere der har talt for den

faglige nytte af redskabet, og at en af medarbejdere derfra indgår i forfattergruppen.

”Det er faktisk ikke noget som ledelsen har indført.. (…) fordi A har været med til at skrive

den her bog, og har brændt rigtig, rigtig meget for, at få det der SA som et redskab. Og så

kom A og B til mig, og sagde, ”det synes vi, det kunne være rigtigt spændende (…)og så

tænkte jeg, jamen, når det kommer fra nogen, som brænder for det, og gerne vil være med

til at lave det, (…)så vil jeg ikke sætte en bremse op for en (…) en god udvikling, og som

kunne være med til (…) at gøre os bedre rustede til nogle af de ting, som vi jo godt kunne

se på det tidspunkt ville komme i kraft af sager, (…)” (A 220409 00:04: 55 - 00:06:09).

Samtidig kan det også have været en betydningsfuld bevæggrund hos ledelsen, at indgåelse

i projektet kunne kommunikeres til den centrale ledelse på socialområdet i Århus

Kommune som: ”Vi er lokalt i fuld gang med at opkvalificere vores arbejde” i en situation,

hvor centrets sociale arbejde var skydeskive i en mediestorm. Århus Kommune blev i

forbindelse med flere sager om udsatte børn voldsomt kritiseret for sin håndtering af disse:

” Sjældent er sager om udsatte børn blevet belyst i så stort et omfang. Den nye KL-rapport

er kulminationen på tidligere undersøgelser, der har rejst en sønderlemmende kritik af

276

Århus Kommunes sagsbehandling over for udsatte børn. Først var der forløbet om den lille

omsorgssvigtede dreng Mads (…) eksperter i børns sundhed og rettigheder kritiserede

Århus Kommune, som først fjernede Mads fra sine uegnede forældre efter 14 måneder

trods fire underretninger (…) uvildige undersøgelser konkluderede, at de involverede

fagpersoner i sagen erkender, at Mads blev svigtet. Desuden var der hård kritik af

kommunens håndtering af sagen, og socialforvaltningen har brudt loven på en række

områder” 9.

Dette mediemæssige stormvejr resulterede i, at socialchefen blev fritstillet (ibid.). Den sag,

som fik den meget store mediebevågenhed, stammede fra Socialcenter Syds

dækningsområde, hvorfor Socialcentret havde udført den grundlæggende sagsbehandling,

selvom sager af denne karakter derpå behandles i samarbejde med den centrale ledelse i

kommunens socialforvaltning. Lederen af Socialcenter Syd har formentligt været under et

ikke uvæsentligt pres fra den centrale ledelse. I hvert fald har lederen på et møde med den

centrale ledelse redegjort for, hvad Socialcenter Syd selv havde iværksat for at kvalificere

sit arbejde og styrke fagligheden, og pegede her på arbejdet med Social analyse og

deltagelse i dette aktionsforskningsprojekt, eget praksisforskningsprojekt, undervisning

samt arbejde med LEAN m.v. (Logbog - mail modtaget 21109).10

Faktisk var jeg og mine

daværende bachelorstuderende udsat for særlig opmærksomhed fra ledelsens side, da vi i

den periode kom på centret og blev mødt med udsagn om, at projektsamarbejdet kunne

begrunde overfor den centrale ledelse, at centret selv tog initiativer til at kvalificere sin

praksis. (Feltdagbog 17.02.09+ 250309).

Udover denne mulige bevæggrund i at kunne signalere: ”vi gør sandelig allerede selv

noget”, har der også hos ledelsen været en oprigtig faglig interesse i den udvikling, som

arbejdet med socialanalyse og dette aktionsforskningsprojekt efterspørger. På fællesmødet

mellem ambassadørgruppen og ledelsen var der således tydelige udsagn fra ledelsen om, at

den havde faglige forventninger til udbyttet af arbejdet. Centerchefen anså det for at ville

være ”(…)En god udvikling (A220409 00:04:55-00:06:09) Og en afdelingsleder supplerer,

at med redskabet social analyse bliver det et ”helt anderledes (…) og meget mere på et

ordentligt – altså, på et meget grundigere grundlag” (A 220409 00:08:28-00:10:03).

Ledelsens beslutning om deltagelse i dette aktionsforskningsprojekt kan dermed for Social

Center Syds vedkommende forstås som en måde at håndtere det kraftige pres, som ledelsen

oplever fra den centrale ledelse og det politiske niveau på baggrund af presseblæsten. Et

ledelsesmæssigt krydspres mellem krav om, at der på den ene sider ikke må komme

skandalesager i pressen, og at der på den anden side er økonomiske hensyn, der skal

varetages. Samt et pres mellem de professionelles, rådgivernes, ønske om faglig

9 http://jp.dk/indland/aar/article1722568. lokaliseret 081110.

10 Denne redegørelse medførte, at en medarbejder fra den centrale afdeling viste interesse for redskabet

social analyse, hvorfor jeg fik forlaget til at sende bogen til den centrale afdeling.

277

kvalificering, og den centrale ledelses og politikernes krav om handlinger, der kan sikre

mod fejl for at kunne imødegå den eksterne kritik om mangler i den faglige praksis som

følge af pressesagen. Sikringer mod fejl tankegangen ville lægge sig op ad de to første

hovedstrategier (viden og regler), medens den valgte strategi lægger sig op ad den tredje

strategi (fremme af refleksivt arbejde).

Afslutningsvis kan det om de deltagende organisationer forudsætninger for at

indgå i projektet siges, at disse har været kendetegnet af flere hensyn, dels egne

ledelsesmæssige hensyn til at leve op til forvaltningsmæssige værdier eller at kunne

signalerer forandringsvillighed i en situation med mediemæssig kritik i relation til

kvaliteten af det sociale arbejde, dels hensyn til at ville gå ind i fagligt udviklingsarbejde

som både medarbejdere og ledere nærede faglige forhåbninger til.

Rådgivernes forudsætninger De deltagende rådgivere er uddannet personale med en socialfaglig uddannelse som for

hovedpartens vedkommende består af socialrådgiveruddannelsen og for andres

vedkommende af socialformidleruddannelsen. Et par rådgivere var undervejs med

socialformidleruddannelsen. En del af rådgiverne i Horsens var på tidspunktet for starten af

projektet i gang med børn og unge diplomuddannelsen, medens relativt mange rådgivere

fra Socialcenter Syd var ny - eller næsten nyuddannede. Rådgivernes aktive deltagelse i

aktionsforskningsprojektet var forudsat inkorporeret som en del af deres øvrige faglige

arbejde. Der har ikke været mulighed for eksempelvis at yde en form for frikøb eller

kompensation. Forudsætningerne har været, at aktionsforskningsprojektets aktiviteter har

kunnet passes ind mellem de øvrige arbejdsopgaver, både for deltagelsen i

temadag/workshop, besvarelse af undersøgelser, deltagelse i værksteder og i

ambassadørgrupperne.

De deltagende rådgivere er, på trods af deres stillingsbetegnelser som familierådgivere og

handicaprådgivere, ansatte også som sagsbehandlere i en kommunal forvaltning. I litteratur

om faget socialt arbejde fremhæves, at der ikke kan udføres socialt sagsarbejde uden at der

foretages både socialrådgivning og sagsbehandling (Egelund og Hillgaard, 1993, Posborg,

Nørrelykke og Antczak). På baggrund af fagets litteratur kan det antages at en væsentlig

del af de deltagende rådgiveres selvforståelse er, at de er ansatte som sagsbehandlere, og at

sagsbehandling udgør en væsentlig del af deres funktion som rådgivere i forvaltningen, jf.

ligeledes kapitel 7 om italesættelse af socialfaglighed i Afsæt. Som udøvere af

sagsbehandling og socialt sagsarbejde baserer rådgiverne deres arbejde på en vurdering af

de konkrete oplysninger, de har om barn og familie og sammenholder denne viden med

faglig viden i øvrigt. Det er derfor interessant, hvilket vidensgrundlag rådgiverne betjener

278

sig af. I de indledende vignetundersøgelser blev der spurgt til deltagernes anvendte

videnskilder. Som det fremgik af kapitel 7 om italesættelser af socialfaglighed i Afsæt er

der relativt mange af besvarelserne (ca.3/4), der tilkendegiver, at de trækker på teoretisk

baseret viden. Dette resultat harmonerer ikke med det billede af socialfaglighed, der

fremskrives af kritikken, jf. samme kapitels afsnit om social praksis i relation til

refleksionsdiskursen. Denne kritik tegner et billede af praktikere, der netop ikke betjener

sig af teoretisk viden. I starten af projektperioden blev spørgsmålet om videnskilder

ligeledes belyst gennem de afleverede faglige dagbøger.

Rådgivernes anvendelse af viden i sagsarbejdet

Besvarelserne om videnskilder i de faglige dagbøger uddyber og understøtter de

besvarelser, som kan uddrages af vignetundersøgelsen. Også i disse besvarelser

tilkendegiver de deltagende rådgivere, at de betjener sig af teoretisk baseret viden og i et

vist omfang også af forskningsbaseret viden i form af undersøgelser med relevans for det

sociale arbejde med udsatte børn og unge og deres familier.

Anvendelse af teoretisk baseret viden

Der kan skelnes mellem, hvorvidt teoretisk baseret viden inddrages eksplicit eller implicit i

det sociale sagsarbejde. Rådgiverne bekræfter i lidt over halvdelen af de afleverede

dagbøger, at de eksplicit anvender teorier i sagsarbejdet, medens under en tredjedel svarer

nej. Mens de øvrige enten ikke svarer eller svarer både ja og nej. I de efterfølgende

kommentarer modereres ja svaret fra flere af rådgivernes side: ”sommetider”, ”ja, til dels”,

og ” I nogle af mine sager – men ikke alle” eller ” ja – ubevidst, men bevidst for lidt” samt

” Det hænder- men ikke skriftligt”. En af de rådgivere, som svarer nej har tilføjet: ” nej

ikke endnu”, hvilket må indikere, at vedkommende forventer at gøre dette i fremtiden

(Faglige dagbøger). I nær tre fjerdedele, af besvarelserne svarer rådgiverne, at de anvender

teoretisk baseret viden implicit i deres sagsarbejde. Heraf er der mange gengangere blandt

de rådgivere, som også svarede ja til, at de anvender teoretisk baseret viden eksplicit i

deres sagsarbejde. Dog kommer der også bidrag til fra rådgivere, som svarede nej eller

ved-ikke til den eksplicitte anvendelse. Ligeledes her blev der knyttet en række

kommentarer til besvarelsen. En rådgiver fremhæver, at den teoretiske viden lægger sig

som en form for tavs viden, som ikke helt kan stadfæstes:

” Ja: Jeg tror, at jeg i langt højere grad benytter teorierne implicit end eksplicit i mit

arbejde. Desværre er dette ofte som en tavs viden, hvor jeg ikke helt er bevidst om, at jeg

benytter disse teorier” (ibid.).

Der blev udtrykkeligt spurgt til henholdsvis eksplicit og implicit inddragelse af viden, men

det er karakteristisk for besvarelserne, at flere deltagere er usikre på, hvordan de skal forstå

279

begreberne eksplicit og implicit. På baggrund af denne usikkerhed om hvad meningen

egentlig er med at spørge til henholdsvis eksplicit og implicit anvendelse af teori, vælger

jeg derfor alene at forholde mig til det, som rådgiverne giver udtryk for i relation til at

inddrage teoretisk baseret viden i deres sagsarbejde og ikke fokusere på at skelne mellem,

hvorvidt der er tale om eksplicit eller implicit anvendelse, medmindre rådgiverne selv i

besvarelsen har valgt at skelne. Af rådgivernes besvarelser kan der, på trods af denne

usikkerhed hos nogle om begreberne eksplicit og implicit, alligevel udtrækkes et billede af,

hvilke former for teoretisk viden rådgiverne oplyser, at de inddrager, og hvordan de mener,

at de arbejder med denne inddragelse, uanset om det stammer fra det ene eller det andet

spørgsmål. De rådgivere, som har svaret positivt på, at de inddrager teoretisk baseret viden

i deres sagsarbejde har angivet eksempler på, hvilke teoridannelser, de anvender. I lighed

med i vignetundersøgelsen udgøres de typiske svar af psykologiske teoridannelser og

tilknytningsteori samt teori om mestring, sorg og krise samt omsorgssvigt. Dog nævnes der

i nogle svar også livsvilkår, marginalisering, stempling og kulturforskelle, hvormed også

de mere sociologiske aspekter kommer på banen til forståelse af børnenes og familiernes

liv og forhold. En rådgiver peger på, at det især er teoridannelser på samfundsniveau, der

tages i anvendelse implicit (Faglige dagbøger).

Rådgiverne blev ligeledes bedt om at beskrive, hvorledes de anvender teoretisk baseret

viden i sagsarbejdet. Flere rådgivere tilkendegiver, at de inddrager den teoretiske viden i

den socialfaglige undersøgelse – i analysen - og til at understøtte vurderingen.

” Jeg bruger dem, når jeg udarbejder min socialfaglige undersøgelse og skal lave analyse

og vurdering til at prøve at forstå sammenhængen i tingene”. Og ” Til at understøtte min

vurdering af barnets behov” samt ” Jeg anvender teori helt konkret i min § 50

undersøgelse – vurderingen” (Faglige dagbøger).

En rådgiver peger på, at det teoretiske aspekt ikke direkte fremgår af det skriftlige

sagsarbejde, men at dette er et udviklingsområde, som kræver at hun formår, ” at tage de

nødvendige hensyn til familierne” (ibid.). En rådgiver fortæller, at det har været

nødvendigt for hende at læse op på teoretisk viden i en konkret sag. En rådgiver anvender

sin teoretiske viden til at klarlægge, om en foranstaltnings teoretiske grundlag kan

samstemme med hendes vurdering af barnets/den unges behov og forsøger at få ”en

overensstemmelse mellem den problemforståelse jeg har, og de foranstaltninger jeg

iværksætter”(ibid.). Nogle rådgiver beskriver, at de også anvender deres teoretiske viden

bevidst i deres samtaler med børn og familier, som for eksempel systemteori og teorier om

mestring (ibid.).

Disse besvarelser tegner hermed et billede af, at en del af de svarende rådgivere anser sig

for at benytte teoretisk baseret viden i deres sagsarbejde. Flere rådgivere tilkendegiver med

280

forskellige ordvalg, at de inddrager teoretisk baseret viden i deres socialfaglige

undersøgelse i forbindelse med analysen og vurderingen, og når de skal træffe afgørelser.

” I min socialfaglige undersøgelse under analyse og vurdering”. Og ” jeg bruger

teorierne, når jeg laver mine vurderinger, og når jeg skal træffe afgørelser. fx når jeg i en

konklusion i en § 50 skal kigge på den samlede beskrivelse, bruger jeg implicit teorierne til

at vurdere hvor der skal gøres en indsats ifht. barnet.” (Faglige dagbøger).

En rådgiver tilføjer, at hun også anvender teoretisk baseret viden, når hun er kørt fast i en

sag og derfor forsøger at se den ud fra flere synsvinkler. Dette er i overensstemmelse med

en anden rådgivers påpegning af, at det kan være givtigt anlægge forskellige perspektiver

på en problemstilling. I besvarelserne fremhæver rådgiverne hermed, at der er tale om

anvendelse af teoretisk viden i relation til at uddybe forståelserne af barnets og familiens

situation

Inddragelse af forskningsbaseret viden/ undersøgelser i sagsarbejdet

Anvendelse af forskningsbaseret viden i sagsarbejde er noget, som en mindre del af

rådgiverne positivt identificerer deres praksis med, medens næsten halvdelen af svarene

afkræfter, at dette er tilfældet, og cirka en fjerdedel svarer med: ved-ikke. På spørgsmålet

om, hvilke undersøgelser, de kan huske, at de har brugt fremhæves nogle undersøgelser

omkring anbringelser af børn, viden om misbrug, psykisk syge forældre og omsorgssvigt

samt om ungdomssanktionen. Flere nævner undersøgelser fra SFI, eller blot undersøgelser

uden at stedfæste dem nærmere (Faglige dagbøger).

” Ja en smule, men det bliver kun, hvis jeg lige støder på noget, der har relevans i forhold

til en aktuel problemstilling. Jeg har ikke noget stort overblik over forskningsresultater/

undersøgelser” (ibid.).

En rådgiver fremhæver, at hun gennem mange års praksis har stiftet bekendtskab med

mange undersøgelser, som hun trækker på. En rådgiver formulerer nok forholdet, som det

er for en del af de deltagende rådgivere. Der anvendes undersøgelser og forskning,

” men det er nok mere implicit, altså man læser noget forskning, og så glemmer man det

igen, men samtidig er det i ens tanker, men husker bare ikke den præcise undersøgelse.

(Tavs viden)” (Faglige dagbøger).

Som vignetundersøgelsen også viste udgør forskningsundersøgelser og deres resultater en

mindre andel af rådgivernes vidensbase end teoretisk viden. Dog indgår der

forskningsresultater i det grundlag, som rådgiverne anvender.

Det centrale ved socialfaglige vurderinger

I afsæt kan rådgivernes overvejelser omkring, hvad de anser for centralt ved den

socialfaglige vurdering centreres omkring følgende elementer: Karakteren af

oplysningerne, hvor det anses for centralt, at problemstillingen er fyldestgørende beskrevet

med både ressourcer og begrænsninger, og ” at man kan se forskel på fakta, hypoteser og

de faglige vurderingsgrundlag man beskriver.” og at ””mellemregningerne” fremgår i

281

dokumentationen og kan indgå i den endelige vurdering”. Endvidere skal den være

sprogligt udformet, så den er forståelig og baseret på faglig viden.

” At vurderingen er underbygget af faglighed frem for; jeg tror, jeg mener, jeg synes…dvs

at man trækker på eller tilegner sig den viden igennem undersøgelser og teorier eller

andres erfaringer, der er nødvendig”. Og ” Efter en grundig beskrivelse af en families

problematik, inddrages relevant viden / teori, erfaringer og forskningsresultater, for at få

en bedre forståelse af problematikken og for at kunne foretage den mest kvalificerede

socialfaglige vurdering” (Faglige dagbøger).

Og det er betydningsfuldt, at der er tale om helhedsorientering, hvor ” man kommer ”hele

vejen rundt” og får alt belyst” (ibid.). Besvarelserne i de faglige dagbøger omkring synet

på, hvad der er betydningsfuldt i forbindelse med de socialfaglige vurderinger ses hermed

at være i god overensstemmelse med besvarelserne omkring anvendelse af vidensgrundlag.

Opsamling i relation til rådgivernes anvendelse af viden i sagsarbejdet

Det kan måske undre, at de deltagende rådgivere fremhæver, at de vægter at inddrage

teoretisk viden og forskningsbaseret viden i det omfang, de gør, når det af meget forskning

fremgår, at dette ikke er tilfældet generelt i socialt arbejde eller i det danske sociale

arbejde, jf. kapitel 7 om italesættelse af socialfaglighed i Afsæt. Her kan der være flere

forklaringer på spil. Der kan være tale om, at rådgiverne svarer på, hvordan de gerne vil

have, at deres arbejde skal kendetegnes. At de har et ideal om at vidensbasere deres arbejde

teoretisk og forskningsmæssigt. Og at dette ideal måske ikke genfindes i praksis, selvom

rådgiverne i deres svar fremhæver, at det er sådan, at de arbejder. En anden mulig

forklaring kan søges i, at der i Horsens er mange rådgivere, der på tidspunktet for

projektets start er af sted på diplomuddannelsen, og hermed dels aktuelt har fået en

teoretisk ”oprustning”, som de rent faktisk anvender i sagsarbejdet og i de interne sags

drøftelser, dels kan have fået forstærket et muligt ideal om, at det sociale arbejde skal

kendetegnes ved teoretisk og forskningsmæssig fundering. For rådgiverne på Socialcenter

Syds vedkommende er der tale om, at der er relativt mange nyuddannede, der medbringer

en aktuel teoretisk viden og viden om forskningsresultater med relevans for sagsarbejdet,

som de nyuddannede inddrager i deres eget arbejde samt bidrager med i de interne sags

drøftelser, samt at der arbejder erfarne rådgivere, som er fagligt nysgerrige på teorien.

En af mine overvejelser var, at det måske kunne være vanskeligt for

nyuddannede at komme med sine bidrag; men det blev afvist at være tilfældet. Alle bidrag

blev modtaget og kunne ”få sin plads”. Der er brug for både nyuddannede og erfarne

rådgivere. De nye medbringer noget, som der er brug for, idet de har en opdateret teoretisk

viden. De skal da tilegne sig erfaringer; medens de erfarne skal have beskrevet deres

erfaringer og have opdateret deres teoretiske viden (Feltnoter 220409). Tilsvarende

fremhæver ambassadører:

282

” Man kan da tydeligt mærke, at de nyuddannede i dag kommer med rigtig meget teoretisk

viden, som de kan dele ud af. (…) Så det er også værd at have med i grupperne” (AH 11 10

10 00:30:00 – 00:30:15).

Endelig kunne en forklaring måske også være en form for ”selvopfyldende profeti”, hvor

de svarende rådgivere er opmærksomme på aktionsforskningsprojektets sigte og kender til

mine perspektiver for det sociale arbejde i form af ønsket om i højere grad at vidensbasere

dette. Dette kan ikke udelukkes. Dog vil det formentlig være at overdrive min betydning at

påstå, at jeg kunne fremkalde sådanne svar hos en stor del af de svarende rådgivere.

Endelig er der den mulighed, at de rådgivere, der har svaret, udgør den del af rådgiverne,

som deler mine perspektiver på det sociale arbejde, medens de, der ikke deler dette

perspektiv, har undladt at svare. Dette kan heller ikke udelukkes; men er, set i lyset af det

efterfølgende forløb, ikke så sandsynlig som den eneste forklaring.

Rådgivernes kendskab til refleksionsredskabet ved aktionsforskningsprojektets start

På de to arbejdspladser var der et vist kendskab til refleksionsredskabet ”social analyse”.

Flere rådgivere og gruppeledere fra Horsens havde stiftet bekendtskab med det på

diplomuddannelsen, andre på grunduddannelsen eller i møderækken Tænksomme

Arbejdspladser. På Socialcenter Syd kendte nogle af rådgiverne til det fra

grunduddannelsen, en af rådgiverne er medforfatter til bogen om redskabet, og

Socialcenter Syd valgte at starte arbejde med refleksionsredskabet før der var tale om dette

ph.d. projekt. Alligevel tilkendegiver flere af rådgiverne fra Syd i forbindelse med

vignetundersøgelsen i foråret 2009, at deres kendskab er mere begrænset. En tredjedel

beskriver, at de har meget kendskab til arbejdet med redskabet før dette projekt, medens de

øvrige betegner kendskabet som ”lidt kendskab”. Blandt handicaprådgivere, der har

besvaret vignetten fremhæver en ”meget kendskab”, medens de øvrige betegner det som

”lidt kendskab” eller ”intet kendskab”. Dog fremhæver lidt over halvdelen af

familierådgiverne og et par af handicaprådgivere, at de på undersøgelsestidspunktet bruger

elementer af social analyse i den socialfaglige vurdering, medens de øvrige svarer nej eller

ved ikke (Vignetundersøgelse).

Vignet besvarelserne er ledsaget af en række kommentarer i relation til at udfærdige en

socialfaglig vurdering ved hjælp af refleksionsredskabet. En familierådgiver peger på:

”: Jeg tænker ”light” social analyse – og laver altid en endelig vurdering ud fra 3 punkter

i analysemodellen: 1. Beskrivelse, 2 Teori/forforståelse, 3 Handlemuligheder”

(Vignetundersøgelsen).

Flere familierådgivere fremhæver spørgsmålet om viden og peger herunder på, at det er

”vigtigt med grundig beskrivelse og tydelig vurdering” og at være opmærksom på ”hvorfra

jeg har min viden, og hvorfor jeg vurderer som jeg gør”. Handicaprådgivere peger på, at

der i relation til socialfaglige vurderinger, nok er tale om et ubevidst brug.

283

” Jeg bruger dem nok ubevidst da det jo også før social analyse blev opfundet var

nødvendigt at vurdere en sag ifht. faglig viden, erfaringer, teorier m.v.” og ”ved de svære

sager tager jeg analysen rundt – ellers forståelse, forforståelse, viden og handling”(ibid.).

I vignetundersøgelsen blev rådgiverne fra Socialcenter Syd, der var forudsat at have

arbejdet med redskabet i en periode, desuden spurgt om deres vurdering af

kommunikationens betydning i arbejdet med redskabet. Flere peger på vigtigheden af at

have en fælles forståelse af faglige begreber og en form for fælles fagligt sprog, og et håb

om, at arbejdet med redskabet vil fremme dette (Vignetundersøgelsen). Måske kan det som

en rådgiver peger på modvirke, at alle sidder med hver sin dagsorden.

” Jeg oplever tit at vi sidder med hver vores dagsorden og alle har brug for at sige noget/

bidrage – fælles sprog og overskrifter er godt og fastholder os i at tale et fælles

sprog”(ibid.) Rådgivernes forståelse af fænomenet: Socialrådgiveren som socialpolitisk aktør

I forbindelse med klarlægningen af de forudsætninger, som rådgiverne træder ind i

aktionsforskningsprocessen med, er deres umiddelbare forståelser af fænomenet

socialrådgiveren som socialpolitisk aktør også et væsentligt aspekt, idet fremme af en

sådan aktivitet indgår som en del af formålet med projektet. I forbindelse med

vignetundersøgelsen blev rådgiverne ikke eksplicit spurgt om deres syn på

socialrådgiveren som socialpolitisk aktør. I stedet blev de spurgt om, hvilke

handlemuligheder de ser, såfremt de kan imødese økonomiske restriktioner i relation til de

foranstaltninger, de fagligt vurderer, er det optimale i vignettens case11

. Besvarelserne på

dette spørgsmål varierer meget fra overvejelser om, at dette ikke har betydning til, at det

vil kræve en skærpelse af den faglige argumentation i forhold til ledelsen og overvejelser

om, at såfremt dette ikke hjælper vil rådgiveren ” klage til ledelsen højere i kommunen

eller til det sociale nævn”. Især er der mange svar, der kan karakteriseres som: ”jeg vil

skærpe argumentationen og ikke lade økonomien begrænse”, cirka en tredjedel af

besvarelserne kan tolkes som et sådant udsagn:

”Jeg vil fremlægge sagen på samme måde uanset hvad der sker centralt politisk. Hvis

barnet har brug for særlig støtte, må vi tilbyde den foranstaltning, der er brug for ellers

bliver det jo kommunal omsorgssvigt. Men selvfølgelig altid være skarp i min

undersøgelser, da det er dem, der belyser barnets behov”. Og. ” Når sagen er godt

belyst/underbygget er det sværere for ledelsen uanset økonomiske besparelser at afvise en

indstilling om en foranstaltning” (Vignetundersøgelsen).

Cirka en fjerdedel af besvarelserne kan karakteriseres som: ”Jeg vil skærpe

argumentationen og derpå lade ledelsen beslutte”, hvorefter der er forskelle i svarene på,

hvorvidt rådgiveren vil tage ledelsens beslutning til efterretning, anmode ledelsen om at

11

Jf. Bilag 9. Vignetundersøgelsens case og spørgsmål.

284

komme med et alternativ og notere uenigheden i sagsakterne og/eller inddrage familien i,

at rådgiver har en vurdering og ledelsen en anden:

” Jeg vil fremlægge de indsatser, jeg har vurderet de mest rigtige trods alt. Får jeg ikke

lov til at sætte disse ting i værk, vil jeg have ledelsens begrundelse for, hvorfor det ikke kan

sættes i værk, hvad der så kan gøres – og tingene skal skrives ned, så det kan lægges på

sagen, at det er ledelsens beslutning, og at jeg ikke er enig. Familien skal selvfølgelig også

have en skriftlig begrundelse, om at det er ledelsens beslutning”(Vignetundersøgelsen).

Nogle rådgivere vil skærpe argumentationen overfor ledelsen og samtidig have en plan B:

” Jeg vil fremlægge min sag ud fra det synspunkt, at den foranstaltning, jeg vil sætte i

værk, er den bedste og mest rigtige (…)uanset pris. Hvis det viser sig, at det økonomiske

aspekt spiller en rolle, må jeg inden mødet have overvejet alternative muligheder”(ibid.).

En enkelt rådgiver tilkendegiver, at udover en skærpelse af argumentationen, er hun også

indstillet på at klage over en ledelses eventuelle fagligt uforsvarlige beslutninger:

” Forhåbentligt vil det ikke påvirke denne sag, da jeg håber mine overvejelser/argumenter

vil overbevise ledelsen. (…)Hvis jeg fik et nej ville jeg bede dem pege på alternativer.

Såfremt disse ikke ville være forsvarlige, ville jeg som rådgiver klage til ledelsen højere i

kommunen eller til det sociale nævn” (Vignetundersøgelsen).

Nogle rådgivere tilkendegiver, at de i forvejen tænker økonomiske hensyn ind, og anser

også økonomiske overvejelser for at medgå i faglige overvejelser. ” Når jeg anbefaler

hjælp/foranstaltninger tænker jeg i forvejen på evnt. omkostninger. Økonomiske hensyn

anses af enkelte af rådgiverne som en del af den socialfaglige vurdering:

” Min vurdering skal være faglig og saglig velbegrundet, og handlemulighederne vil være

derefter, så jeg håber ikke, at økonomiske rammer styrer mine handlemuligheder ved at gå

på kompromis med fagligheden. Mine handlemuligheder skulle gerne bygge på både

faglige og økonomiske overvejelser”(Vignetundersøgelsen).

På baggrund af vignetundersøgelsen kan der hermed ikke udsiges særligt

meget omkring rådgivernes forståelse af fænomenet socialrådgiveren som socialpolitisk

aktør i momentet Afsæt. De blev heller ikke spurgt direkte til dette fænomen i

undersøgelsen, men udformningen af vignettens spørgsmål kan siges at udgøre en ”fisken

efter”, at rådgiverne af sig selv kom på denne tanke, hvilket imidlertid ikke viste sig at

holde stik. Mange rådgivere ville, i en situation med forventelige økonomiske besparelser,

som kunne få konsekvenser for de mulige indsatser i den konkrete case, vælge at skærpe

deres argumentationer overfor ledelsen i bestræbelser på at få den beslutning igennem, som

de vurderer, ville være den fagligt mest forsvarlig. Såfremt denne strategi ikke lykkedes,

ville nogle rådgivere derpå vælge, at det måtte stå som ledelsens beslutning, som de var

uenig i, enten i journalen og/ eller i dialogen med familien. En enkelt besvarelse lægger op

til, at rådgiveren klager over ledelsens beslutninger og agere som whistleblower12

. Denne

forståelse af fænomenet i Afsæt er det, som aktionsforskningsprojektets formulering af

målsætning skal bygge videre på, jf. kapitel 10.

12

Fænomenet whistleblower vender jeg tilbage til i Kapitel 11 om aktionsforskningsprocessens moment:

Resultat.

285

Rådgivernes forudsætninger

Afslutningsvis kan der om de deltagende rådgiveres forudsætninger peges på, at

drivkraften i deres deltagelse i aktionsforskningsprojektet måtte bestå i forventninger om et

fagligt udbytte, idet der hverken var timeressourcer eller anden form for kompensation for

det arbejde, der kom ”oveni” det sædvanlige arbejde. Der er hermed tale om en faglig

drivkraft - en opfattelse af, at fremme af faglighed mere eller mindre ”bærer lønnen i sig

selv”, hvilket viste sig at være en stærk drivkraft hos en række af rådgiverne, ligesom

faglige hensyn er det hos en række andre fagprofessionelle (Hein, 2009, Hansen, 2010).

Desuden er det karakteristik, at de deltagende rådgivere i et vist omfang positivt formulerer

sig omkring anvendelse af teoretisk og forskningsmæssig viden som grundlag for

socialfaglige vurderinger også ved starten af aktionsforskningsprojektet. En del forklaring

kan være dels frekventeringen af diplomuddannelsen for rådgiverne fra Horsens, dels de

relativt mange nyuddannede med et ”frisk” teoretisk beredskab fra Socialcenter Syd samt

ønsker hos også de erfarne om faglig udvikling. Endvidere er der hos flere af de deltagende

rådgivere et vist forhåndskendskab til aktionsforskningsprojektets perspektiv for socialt

arbejde, hvilket var medvirkende årsag til, at de to arbejdspladser gik ind i projektet.

Endelig kan det fremhæves, at fænomenet ”socialrådgiveren som socialpolitisk aktør” ikke

umiddelbart dukker op hos rådgiverne i deres overvejelser om handlemuligheder i

vignettens case, hvorfor der her er et mere usikkert grundlag for formulering af mål for

eksperimentet, end det kan siges at være tilfældet i relation til ønsket om faglig refleksion

og vidensbasering.

Aktionsforskerens kontekst, forudsætninger og perspektiv. I kapitel 4 om aktionsforskning peges der på, at forskerens deltagelse udgør et af de særlige

særkender for aktionsforskning. Når forskeren aktivt søger at påvirke feltet, er det

afgørende at kunne redegøre for forskerens baggrund herfor. Det vil sige hvilke

forudsætninger forskeren bringer med i feltet, hvilket perspektiv, der kendetegner

forskerens forståelser og handlinger samt de kontekstuelle forhold rundt forskeren, der

påvirker dennes ageren i feltet. Det følgende bliver dermed en form for ”mini-selv -

objektivering”, der skal synliggøre interesserne bag dette aktionsforskningsprojekt.

” Ifølge Bourdieu skal det videnskabelige objektiveringsarbejde:

1. objektivere forskerens sociale position i forskningsfeltet (…)

2. objektivere arbejdsstedets/forskningsinstitutionens faglige traditioner og forskerens

teoretiske position (…)

3. objektivere forskerens sociale position i samfundet aktuelt og hendes tidligere

livsforløb og erfaringer ”(Mathiesen og Højberg, 2004:237).

Dog vil det være alt for voldsomt selvcentreret og overdrevent at gennemføre en forskerens

selvobjektivering i det omfang, der foreslås af Bourdieu, hvorfor der her alene

286

gennemføres en ”mini- udgave”, der kan skabe et grundlag for at klargøre mine mulige

indflydelser på aktionsforskningsprocessen.

Jeg kom til feltet som forsker in spe og var ganske kort før mødet med feltet

blevet indskrevet som ph.d. studerende ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved

Aalborg Universitet. Som forskerstuderende må mine relation til feltet betragtes som en

ganske anden end så mange andre ph.d. studerendes, idet jeg har et indgående kendskab til

feltet og en lang række relationer til den konkrete praksis. Samtidig med indskrivningen

som ph.d. studerende er jeg ansat som lektor i socialt arbejde ved

Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Som underviser har jeg mødt mange af de deltagende

rådgivere, dels på grunduddannelsen, dels på diplomuddannelsen, endvidere har jeg

samarbejdet med flere af rådgiverne tidligere både i forbindelse med undervisning i

familierådslagning og i sin tid som projektleder på et projekt på handicapområdet i Århus

Kommune. Samtidig kender jeg også de fleste af ledelsespersonerne, enten i form af at

have været underviser for dem på diplomuddannelsen eller have kendt dem gennem en

årrække fra mine mange år i praksis i Socialforvaltningen i Århus, hvor jeg har

samarbejdet med flere af dem, ligesom med nogle af rådgiverne. Endelig er en af

rådgiverne medforfatter til bogen om refleksionsredskabet. På denne baggrund må det

konkluderes, at min sociale position i relation til feltet er kendetegnet af et konsolideret

kendskab og en position som en agtet fagperson, hvis bidrag tages alvorligt i og

efterspørges af feltet, hvis jeg skal tillade sig selv at karakterisere mit ”ry” i praksis.

Arbejdsstedets og forskningsinstitutionens faglige traditioner. Her er det

nødvendigt med en skelnen, idet jeg modsat mange andre ph.d. studerende ikke er ansat

ved Universitetet, men er ekstern studerende. Forskningsinstitutionen har en længere

tradition for forskning i socialt arbejde. Der er et aktivt tværfagligt netværk for dets

forskere og ph.d. studerende i socialt arbejde: FoSo (Forskning i socialt Arbejde) 13

med ca.

25 forskere og 7 ph.d.-studerende. FoSo danner ramme om forskning i socialt arbejdes

praksis, der

”undersøges ud fra forskellige teoretiske dimensioner, hvor både sociologi, politologi,

historie, psykologi, organisationsteori, kommunikationsteori, kulturteori, antropologi og

læringsteori, bidrager til at udvikle ny viden”

I sin præsentation fremhæves, at ”FoSo er i national sammenhæng det største og bredest

dækkende forskningsmiljø inden for feltet socialt arbejde og blandt de førende inden for

13 Foso er et samfundsvidenskabeligt forskningsnetværk ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og

Organisation, Aalborg Universitet. Det er et tvær-fagligt forskningsnetværk, der beskæftiger sig med

udviklingen af nye og udfordrende forskningsinitiativer inden for Socialt Arbejde. Resultaterne af FoSo's

forskning har stor rækkevidde både internationalt, nationalt, regionalt og lokalt. Forskningen involverer

mange forskellige samarbejdspartnere. http://www.soc.aau.dk/forskning/foso/ lokaliseret 14 05 2012

287

aktionsforskning, social arv samt studier af tilbud til mennesker med

kognitive/kommunikative funktionsnedsættelser”14

.

I denne præsentation fremhæves aktionsforskning som et af særkenderne ved FoSo. Der er

ved Aalborg Universitet også et aktivt aktionsforskningsmiljø, Læring på Tværs (LPT), der

udgør rammen om et samarbejde mellem forskere og ph.d. studerende ved universitetet,

som arbejder med aktionsforskning og læring, herunder også udvikling af organisationer.15

Dette netværk indgår som en del af det landsdækkende netværk: Dansk

Aktionsforskningsnetværk med deltagelse fra primært RUC og Aalborg Universitet samt

det tidligere DPU16

. Som ph.d. studerende ved Aalborg Universitet deltager jeg både i

FoSo og LPT. Disse to netværk udgør hermed primære forskningsmæssige referencekilder.

Mit ansættelsessted er Socialrådgiveruddannelsen i Århus, der er en del af en

professionshøjskole. VIA University College. Professionshøjskolerne har ikke forsknings

ret på linje med universiteterne. Alligevel har professionshøjskolerne valgt også at

inddrage forskning og udvikling som en del af deres aktiviteter. Således arbejder VIA17

med udvikling af Videncenter - aktiviteter, hvor der er afsat midler til forsknings- /

udviklingsopgaver. Socialrådgiveruddannelsen udgør en del af Pædagogisk Socialfaglig

Højskole. I tilknytning til denne er der oprettet flere videncentre, herunder: Videncenter for

Socialpædagogik og Socialt Arbejde. Jeg er tilknyttet dette videncenter som

programkoordinator for programmet Professionel Praksis i Socialt Arbejde18

.

Videncentrene i VIA ”arbejder målrettet med udviklingsprojekter og forskning i

14

http://www.soc.aau.dk/forskning/foso/formaalsbeskrivelse/ lokaliseret 14 05 2012 15

Forskningsnetværk i samarbejde mellem Insitut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU, Insitut for

Kommunikation, AAU og Insitut for Læring og Filosofi, AAU. Forskningsfokus er aktionsforskning

http://vbn.aau.dk/da/activities/laering-paa-tvaers(21191941-3f32-450c-b00a-ff19f7a47123).html lokaliseret

14 05 2012 16

http://www.socsci.aau.dk/aktionsforskning/ http://www.socsci.aau.dk/aktionsforskning/netvaerk.php

lokaliseret 14 05 2012 17

Professionshøjskole: VIA University College er en ud af Danmarks syv professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne udbyder mellemlange videregående uddannelser.

Med sine 17.000 studerende og 2100 medarbejdere er VIA University College den største af de syv

professionshøjskoler og den 3. største uddannelsesinstitution i Danmark

VIA University College udbyder diplomuddannelser, kurser og konsulentydelser. Ved professionshøjskolens

18 videncentre udvikles og forskes der hele tiden inden for uddannelsesområderne. Det foregår ofte i

samarbejde med aftagerne, så der er en et tæt samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked. http://www.viauc.dk/omvia/Sider/professionshoejskole.aspx lokaliseret 14 05 12. 18

Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde. Centeret arbejder med udviklingsarbejde og

forskning, der omhandler centrale problemstillinger indenfor socialpædagogik og socialt arbejde. Centerets

genstandsfelt er socialpædagogiske og socialfaglige offentlige og private tilbud i forhold til udsatte grupper i

samfundet – herunder mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Til centeret er knyttet seks

programmer. De seks programmer er rettet mod socialpolitikken, den velfærdsstatslige organisering af det

sociale arbejde, udvikling af socialpædagogiske og socialfaglige metoder, udsatte børn og unge,

arbejdsmarkedet samt mod socialt entreprenørskab.

http://www.viauc.dk/udvikling/socialpaedagogisk/Sider/Socialt_arbejde.aspx lokaliseret 14 05 12.

Professionel praksis i socialt arbejde

Programkoordinator: Kirsten Henriksen.

http://www.viauc.dk/udvikling/socialpaedagogisk/Sider/program_professionelpraksis_soc.aspx lokaliseret 14

05 12.

288

professionernes erhvervs- og videngrundlag. Centrene har til opgave at integrere ny viden

i undervisningen”19

. Det fremhæves i VIA, at undervisningen skal basere sig på forskning

og udvikling. Der satses derfor på FoU aktiviteter, der særligt rettes mod professionerne.

Samtidig forpligtiges alle FoU aktiviteter på, at den indhentede viden føres tilbage til

grund-, efter- og videreuddannelse samt professionen. Der er på ansættelsesstedet et stort

fokus på forskning og udvikling, hvilket formentlig også ligger bag bevillingen af den

(delvise) finansiering af ph.d. uddannelsen, ligesom der satses på en øgning af antallet af

undervisere med ph.d., og der er for eksempel i Pædagogisk Socialfaglig Højskole

udarbejdet en ph.d. strategi. Der er således på ansættelsesstedet et forskningsfokus på

professionerne, et fokus, der kan kombineres med FoSo´s interesse for forskning i socialt

arbejde og LPT´s fokus på aktionsforskning og arbejde med læring, og kan kombineres i

dette aktionsforskningsprojekt med sit fokus på kvalificering af socialfaglige vurderinger.

Mit perspektiv er, jf. kapitlerne i Del I om metodologi, kendetegnet ved at

være rundet af et grundlæggende konfliktteoretisk perspektiv, og er farvet af kritisk teori

og kritisk realisme. Disse tilgange harmonerer med min måde at opfatte virkeligheden på. I

mødet med ledelserne på arbejdspladserne udspandt der sig det ene sted en ordveksling

affødt heraf, idet mit fremhævede ønske om at arbejde med begrebet ”faglig fantasi”, en

mulig overførsel af begrebet sociologisk fantasi til socialt arbejde, fik en leder til at pege

på, at dette begreb ledte tankerne hen på klassekamp, faglig kamp og røde faner og

forekom meget ud- dateret. I situationen omformulerede jeg derpå begrebet til socialfaglig

fantasi, hvilket for denne leder var langt mere spiseligt (Feltnoter 101108), og for mig

sagtens kunne rumme det samme kritiske perspektiv. Udover dette kritiske perspektiv

kendetegnes jeg af en dedikation til socialt arbejde og et ønske om at bidrage til at

kvalificere dette. I sidste instans en kvalificering, der skal være til gavn for brugerne af det

sociale arbejde. Men som også som en ønskelig sideeffekt kan resultere i en højnelse af

fagets omdømme og socialarbejdernes faglige selvtillid på et fagligt gedigent grundlag.

Dette aktionsforskningsprojekt udgør en form for led i en længere kæde, idet jeg

samarbejdede med en gruppe studerende om udvikling af begrebet social analyse, som vi

siden arbejdede på at sprede ud i praksis. Arbejdet med redskabet indgår derfor som en

central del af min faglige ballast og interessefelt. Mit perspektiv er på denne baggrund også

en udvikling af socialt arbejdes praksis i retning af at fremme en højere grad af

vidensbasering med inddragelse af forskellige typer af viden i form af både opsamlede og

formulerede faglige erfaringer samt teoretisk- og forskningsbaseret viden. Desuden

rummer mit perspektiv for socialt arbejde ligeledes et ønske om at fremme, at

19

http://www.viauc.dk/udvikling/videncentre/Sider/videncentre.aspx lokaliseret 14 05 12.

289

socialrådgivere i højere grad benytter deres faglige viden som grundlag for også et virke

som socialpolitiske aktører i bestræbelserne på at påvirke socialt arbejde indholdsmæssigt

samt dets rammebetingelser. Dette sidste perspektiv hænger formentligt sammen med mit

grundlæggende konfliktteoretiske perspektiv.

Som ph.d. studerende har jeg fortsat været ansat som underviser ved

Socialrådgiveruddannelsen i Århus, men har samtidig været delvist frikøbt fra

undervisningen, hvilket har været finansieret i fællesskab af VIA,

Socialrådgiveruddannelsen og mig i form af opsparede afspadseringstimer20

. Dette har

betydet, at jeg udover mit engagement og ressourcer har lagt en ikke ubetydelig økonomi

ind i at gennemføre dette projekt. Udover presset fra ønsket om at leve op til egne

ambitioner medfører denne medfinansiering også en anden form for pres om at føre

projektet til ende, da afspadseringstimerne ellers ville kunne anses for spildte, idet de ellers

kunne have været anvendt til længere rejser på den anden side af jorden i lighed med

kollegaernes anvendelse af afspadseringstimer eller udbetalt.

At jeg samtidig med mit ph.d. forløb har været delvis beskæftiget med undervisning, har

haft indflydelse på planlægningen af projekt aktiviteterne. Deltagelse i mange

refleksionsmøder skulle passes ind i undervisningsskemaet, hvilket til tider kunne

indebære større logistiske anstrengelser for at få alle møder dækket ind. De perioder, hvor

der kom anmodninger om at flytte møder bevirkede mere bøvl. Men det lykkedes.

Samtidig har jeg kunnet drage nytte af mine aktionsforskningsaktiviteter i relation til

undervisningen både på grunduddannelsen og på diplomuddannelsen, både

forskningsmetodisk og socialfagligt indholdsmæssigt.

Min faglige baggrund for at kaste mig ud i dette aktionsforskningsprojekt

består af en grunduddannelse som socionom21

fra Roskilde Universitetscenter, mange års

arbejde som socialrådgiver i Århus kommune i forskellige funktioner, herunder også

beskæftiget med socialt arbejde med udsatte børn og unge samt projektleder på et

socialministerielt forsøgsprojekt: ”Hjælp til familier med børn med handicap” gennem fire

år. En væsentlig erfaring herfra som jeg bringer med mig er, at faglige aktiviteter skal

indgå som en del af rådgiveres kerneopgaver for ikke at dø ud, når et projekt afsluttes22

.,

eller let kan udskydes eller nedtones, som for eksempel supervision ofte bliver det i en

20

Afspadseringstimer afvikles med 1397 timer i perioden 01.10.08 -31.12.12. Især lokaliseret til den sidste

del af ph.d. forløbet. 21

Socialrådgivere uddannet på RUC og AUC blev betegnet socionomer. En betegnelse det i nogle år var

Socialrådgiverforeningens hensigt skulle tages i anvendelse for alle danske socialrådgivere i lighed med de

nordiske, men dette blev efter nogle år frafaldet. 22

I dette projekt blev der blandt andet arbejdet med skriftlige handleplaner som et dialogredskab i

samarbejdet mellem forældre til børn med handicap og forvaltningen. En af projektets afsluttende

anbefalinger var, at disse handleplaner skulle indgå som en del af den vanlige praksis på området, da der var

meget gode erfaringer hermed. Dette skete dog ikke.

290

travl hverdag i en socialforvaltning. Udover grunduddannelsen har jeg forskellige

videreuddannelser i form af en humanistisk suppleringsuddannelse: Køn, Kommunikation

og Kultur fra Århus Universitet, enkeltfag på overbygningsniveau ved Institut for

Statskundskab23

, Århus Universitet samt Den Sociale kandidatuddannelse ved Aalborg

Universitet. De sidste otte år før starten på ph.d. projektet har jeg undervist i socialt arbejde

ved Socialrådgiveruddannelsen24

. Gennem mine uddannelsesaktiviteter har jeg således et

rimeligt grundigt kendskab til forskningsmetoder og analyse og herunder erfaring med

aktionsforskning fra mit speciale ved kandidatuddannelsen. Gennem mine

praksiserfaringer har jeg tillige et indgående kendskab til praksis på feltet samtidig med, at

jeg gennem mine undervisningsaktiviteter har erhvervet mig en teoretisk ballast for denne

praksis.

Aktionsforskerens forudsætninger

Jeg har som påvist en mængde relationer til feltet. Dette har gennem

aktionsforskningsforløbet både været en fordel og har medført vanskeligheder. En fordel

fordi jeg kender praksis indefra og kan forstå, hvad der tales om og kan tale med. Mine

bidrag anses for væsentlige. Desuden har kendskabet til feltets deltagere utvivlsom betydet

at adgangen til feltet og samarbejdet har haft lettere kår. Om vendt har de mange relationer

måske også til tider været vanskelige for nogle deltagere, der har kunnet føle sig

”undersøgt” af deres gamle kollega eller underviser. Dette aspekt vender jeg tilbage til i

analysen af forløbet i kapitel 10 samt i kapitel 13 om kvalitetsvurdering.

Afsæt Dette kapitel har præsenteret betydningsfulde kontekstuelle forhold, der udgør væsentlige

forudsætninger for aktionsforskningsprojektet. Både i form af generelle styringstendenser i

det offentlige (sociale) forvaltning og i form af aktuelle diskussioner om kvaliteten af det

sociale arbejde med udsatte børn og unge og lovgivningsmæssige ændringer på området.

Endvidere er der fremhævet konkrete forudsætninger i de to deltagende organisationers

baggrund for at indgå i projektet, ligesom der er redegjort for rådgivernes forudsætninger

samt forudsætningerne hos mig som aktionsforsker. Forudsætninger, der alle kan være

betydningsfulde i relation til at influere på aktionsforskningsprocessens forløb.

23

Fagene: International politik, komparativ politik og politiske sagsområder. 24

Ansættelse ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus som underviser siden 01.09 2000. Lektor i socialt

arbejde.

291

Kapitel 10 Aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet og eksperimentet I dette kapitel om Aktionsforskningsprocessen og dets eksperiment vil der blive fokuseret

på samspillet mellem strukturelle betingelser og aktørernes handlinger i den sociale

interaktion over tid i Forløbet. Her vil der jf. analysestrategi II og figur 12 særligt blive

fokuseret på følgende/ kameraet indstilles på billeder af:

Praksis problem og utopi - Artikulation af mål

Eksperimentet: Organisation (fora) og deltagelse. Benyttede fora for samhandlinger

og dialog: Faglige refleksionsmøder, Ambassadørgrupper, Værksteder.

Eksperimentet:

Handlinger i aktionerne:

o Rådgivernes handlinger

o (Den lokale)Ledelses handlinger

o Aktionsforskerens handlinger (facilitering – venlige udenforstående –

kendskab til feltet)

Samarbejdsrelation i aktionsforskningsprocessen - arbejdsdeling mellem

aktionsforsker og øvrige deltagere

Kontekstens rolle og betydning – kontekstuelle hændelser.

Praksisproblem og utopi - Artikulation af mål Dette afsnit vil fokusere på kameraindstilling nummer et og vil hermed rumme et fokus på

problemstillingens relevans for praksis og på projektets målsætninger, herunder de

deltagende rådgiveres formulering af mål og sammenhængen mellem disse og den utopi,

der driver dette aktionsforskningsprojekt. Udgangspunktet for aktionsforskning skal, jf.

modellen for aktionsforskning i et kritisk realistisk perspektiv25

, udgøres af en reel

problemstilling for praksis. Dette projekts problemstilling rummer to delelementer, dels en

kvalificering af socialfaglige vurderinger på baggrund af en vidensbasering af disse, dels

en øgning af socialrådgiveres tilbøjelighed til at benytte deres faglige viden som

socialpolitiske aktører. Det første element af projektets problemstilling udgør et meget

relevant problem for praksis. Forskning og faglitteratur påviser her væsentlige mangler i

praksis26

. Denne italesættelse af manglende viden i arbejdet deles ikke i samme omfang af

de deltagende rådgivere, idet en del af rådgiverne tilkendegiver27

, at de trækker på faglig

viden i deres praksis. Dog giver de samtidig udtryk for, at de kan kvalificere dette og blive

langt bedre til at inddrage faglig viden i deres socialfaglige vurderinger. Hvorvidt det andet

element i projektets problemstilling kan siges at udgøre en reel problemstilling for praksis

vil afhænge af, hvilket perspektiv der anlægges på socialt arbejde. Ud fra den kritiske

25

Figur 12 i kapitel 5. 26

I kapitel 7 blev det fremhævet, at forskningsundersøgelser og faglig litteratur italesætter socialt arbejde

som en praksis, der karakteriseres som mangelfuldt med hensyn til begrebsmæssig, teoretisk og

forskningsmæssig fundering. 27

som det blev påvist i kapitel 7 samt i kapitel 9 på baggrund af vignetundersøgelsen og fokusgrupperne.

292

normative fundering bag dette projekt udgør det et reelt problem i socialt arbejdes praksis,

at socialrådgivere ikke i højere grad anvender deres socialfaglige viden til at påvirke

socialt arbejde og dets rammebetingelser. Dette er i vid udstrækning overladt til enkelte

fagpersoner, som Hanne Reintoft, Tine Bryld, Gunvor Auken, og

Socialrådgiverforeningens nuværende formand, Bettina Post. Dette er dog måske for

generaliserende. På Socialrådgiverforeningens Repræsentantskabsmøde i 2008 modtog en

klub af socialrådgivere fra Kalundborg Kommune foreningens pris, den Gyldne

Socialrådgiver, netop for deres virke med at påpege og sige nej til ulovlig praksis og

meddele kommunens politikere, at de ikke længere turde tage ansvaret for, at kommunens

udsatte børn får den støtte og hjælp, de har brug for28

. Flere af sådanne initiativer fra

socialrådgivere ville – set på baggrund af et kritisk realistisk blik – kunne påvirke det

sociale arbejde og dets betingelser i en også for brugerne mere positiv retning.

Praksisproblem: Kvalificering af socialfaglige vurderinger - vidensbasering I de faglige dagbøger blev rådgiverne anmodet om at svare på, hvad der særligt vakte deres

opmærksomhed, undren eller eftertanke i forbindelse med præsentation af projektet. En

række af de afleverede faglige dagbøger besvarede spørgsmålet29

og peger på faglige

behov for i højere grad at basere socialfaglige vurderinger på et eksplicit vidensgrundlag

og rammer således ind i forhold til den første del af problemstillingen. Flere besvarelser

fokuserer på vidensbaseringen30

: ”Jeg synes vidensdelen er spændende og glæder mig til at

lære mere” og ”oplever det som overraskende, at en forholdsvis simpel metode kan være

med at skabe så tydeligt et grundlag for en socialfaglig vurdering” og det anses for

væsentligt ” hvor vigtigt det er at have fokus på de teorier der inddrages i det daglige

arbejde med familierne”. Men det er også vanskeligt at arbejde med i praksis. Det er

forundrende, ”At ”vi” socialrådgiver ikke formår konkret at anvende vores viden, det

kræver øvelse”. Og ” Hvor lidt teorier fylder i det daglige arbejde og hvor meget erfaring

og kollegaers erfaringer fylder” samt ” Hvor meget teori og metode som ikke er

bevidstgjort i vores arbejde”. De deltagende rådgivere anser vidensbasering for at kræve

øvelse og samtidig kan det ofte blive et overfladisk teoretisk kendskab, der bliver trukket

på.. ” Jeg synes ofte det bliver overfladisk kendskab til de forskellige teorier”. Andre

besvarelser peger på, at projektets arbejde med redskabet modsvarer oplevede faglige

behov. ”At det lige nøjagtig rammer det jeg har eftersøgt i mit arbejde, når jeg har lavet

vurderinger eller er kørt fast i en sag. At jeg går fra at føle mig som amatør til at føle mig

som professionel” og ”(…) at højne vores faglige vurderinger. Jeg ser en mulighed for at

28

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=494 lokaliseret 21 05 12. 29

Cirka en tredjedel svarede ikke eller svarede med et: ”ved - ikke”. 30

De følgende kursiverede citatudpluk stammer fra besvarelserne i de faglige dagbøger.

293

bruge den som redskab til at kunne fagligt argumentere en konkret sag for ledelsen (…)”.

Endelig udtrykker en besvarelse en vis undren og irritation over, at jeg i forbindelse med

præsentationen af projektet refererer kritikken af den manglende vidensbasering. Denne

rådgiver antager, at det er et spørgsmål om, at rådgivere med nyere

socialrådgiveruddannelse ikke kendetegnes ved en sådan manglende vidensbasering samt

peger på, at vilkårene for arbejdet (mangel på tid) gør det vanskeligt (Faglige dagbøger). I

den faglige dagbog har tre af spørgsmålene berøring med det overordnede mål om

kvalificering af socialrådgivernes socialfaglige vurderinger31

. På baggrund af disse

besvarelser kan målet karakteriseres ved følgende ønsker.

Kvalificering af socialfaglige vurderinger - Rådgiverne ønsker:

I højere grad at inddrage også teoretisk og forskningsbaseret viden i

sagsarbejdet (”Min forventning er klart at jeg bliver bedre til helt konkret at

inddrage og anvende teori og forskning i mit daglige arbejde”).

Flere perspektiver på problemstillingerne samt øget bevidsthed om egne

perspektiver (” Jeg forventer at kunne bruge en større ”vifte” af teorier til at

forstå de forskellige sagers problemstillinger)”.

I højere grad at synliggøre grundlaget for de socialfaglige vurderinger (Særligt

omkring at bruge teori i forhold til at beskrive, analysere og vurdere i de

socialfaglige vurderinger (…)”)

At kvalificere undersøgelserne som grundlag for vurderingerne (” At blive

bedre til at foretage en kvalificeret analyse hvor min brug af viden er tydelig og

ikke præget af for meget tavs viden”)

Højere grad af faglige begrundelser i relation til indsatser frem for ”plejer” og

tommelfingerregler (”Det tænker jeg er rigtig godt, da arbejdet ellers tit kan blive

ud fra tidligere erfaringer der handles.”)

Generelt at kvalificere socialfaglige vurderinger (”Forventer at vi bliver stand til

at inddrage faglige vurderinger i sagsarbejdet mere bevidst end nu”)

Generel faglig udvikling (”Faglig udvikling”) (Faglige dagbøger).

Det fremgår af besvarelserne i de faglige dagbøger, at der blandt rådgiverne er relativt

store forventninger til at projektet og arbejdet med redskabet kan understøtte en

kvalificering af socialfaglige vurderinger, hvilket de anser for ønskværdigt.

Problemstillingen er hermed relevant for praksis

Praksisproblem: Øgning af socialpolitisk aktørskab I den faglige dagbog blev rådgiverne desuden spurgt om deres umiddelbare tanker om

temaet: Socialarbejderen som socialpolitisk aktør32

. Der kan iagttages flere modstridende

og usikre udsagn i relation til dette andet mål for aktionsforskningsprojektet. Der er en type

udsagn, som ser øget socialpolitisk ageren som en del af socialfagligheden, og andre, der

31 Jf. Bilag 11: I den faglige dagbog blev rådgiverne anmodet om at svare på, hvad de forventer at få ud af

dette samarbejdsprojekt, hvordan deres umiddelbare tanker lyder om at skulle arbejde med kvalificering af de

socialfaglige vurderinger samt, hvad de særligt vil rette deres opmærksomhed mod i projektperioden. De

rådgivere, som afleverede faglig dagbog, besvarede alle de to første spørgsmål og næsten alle det sidste. 32

Knap en tredjedel (9) besvarede ikke spørgsmålet eller svarede med et: ”?”, et ” Ved ikke”, eller

tilkendegav, at det ikke sagde dem noget.

294

ikke rummer denne forståelse, og for hvem fænomenet er intetsigende. Udsagnene kan

kategoriseres som følger:

Ageren som socialpolitiske aktører:

Ser et behov for socialpolitisk ageren fra praktikerne i forhold til socialt

arbejdes indhold og vilkår – måske forstået som påvirkning på ”de store linjer” -

f.eks. i. pressen (med Bettina Post, Hanne Reintoft, Tine Bryld og Gunvor Auken

som model). Socialpolitisk aktørskab er ”meget relevant for vores arbejde, vi skal

være mere fremme i skoene, mere synlige og have mod til at komme frem med vores

meninger, det vil give os et bedre grundlag for at trænge igennem til politikerne,

desværre et nedprioriteret tema”. Og et par udsagn fastslår en faglig fordring til

socialrådgivere. ” At vi som socialarbejdere også har et socialpolitisk ansvar”

Er usikker på hvad fænomenet består i. Konstaterer at socialt arbejde er

politisk styret eller at det ikke siger vedkommende noget. ” Bevidstheden om at

jeg arbejder ud fra en lovgivning og rammer som politikerne har sat”. ” Kan ikke

komme udenom at det er det vi er, men det kræver noget at være i når man ikke

altid er enig i politikken der føres”. ” Det har jeg svært ved at forholde mig til”

(Faglige dagbøger).

Der fremgår hermed ikke en uddelt opbakning til målet om en øgning af socialrådgiveres

tilbøjelighed til at agere som socialpolitisk aktør. Målet er fremkommet med min

formulering af mit ph.d. projekt. Målet deles af nogle af rådgiverne, men langt fra alle.

Hvilket heller ikke ville være forventeligt, idet tilslutning til et sådant mål som tidligere

påpeget vil afhænge af den enkelte fagpersons perspektiv på sociale problemer og socialt

arbejde. Problemstillingen opleves hermed kun relevant for dele af praksis, men på

baggrund af mit og nogle af praktikernes perspektiv er der tale om relevans for praksis.

Artikulering af mål og den grundlæggende utopi i aktionsforskningsprojektet Blandt rådgiverne er der relativt store forventninger til, at arbejdet kan medvirke til en

kvalificering af socialfaglige vurderinger, hvilket anses for ønskværdigt, medens der ikke i

samme grad er bred tilslutning til målet om en øgning af socialrådgiveres ageren som

socialpolitisk aktør. I den kritiske aktionsforsknings strømning arbejdes der med

formuleringer af utopier, hvilket i den fagligt ressourceudviklende gren33

udvikles til

forskerens tagen ”parti for f.eks. den begrebsliggjorte utopi om det ”udviklende arbejde””

(Clausen og Lorentzen, 1992.28). I en drøftelse med de to ambassadørgrupper overvejes,

hvorvidt dette aktionsforskningsprojekt også arbejder med en begrebsliggjort utopi, nemlig

utopien om det kvalificerede socialfaglige arbejde. I den ambassadørgruppe, hvor jeg først

præsenterede spørgsmålet om utopi, udspandt der sig en diskussion af begrebet utopi. For

nogle deltagere er begrebet forbundet med noget uopnåeligt. Medens det for andre

forbindes med et mål – det ønskværdige – det man stræber hen i mod. Især en af deltagerne

afviser begrebet utopi meget stærkt, fordi vedkommende forbinder utopi med noget

33

jf. kapitel 4 om aktionsforskning.

295

uopnåeligt. Og denne uopnåelighed ønsker vedkommende ikke italesat i sammenhæng med

det kvalificerede sociale arbejde. ” Det ønskværdige” vinder derimod genklang.

”(…) ja, det ønskeværdige, det kunne være fint (…)

- jeg tænker som socialrådgivere, så forsøger vi jo at være faglige dygtige i alle sager, men

det bliver bare ikke sådan altid vel, og der kommer nogle ups’er ind imellem (…). Men, vi

skal forsøge at blive bedre igennem efteruddannelse og sådan noget og social analyse og

alle de her ting(…)også for børnene altså ” (A28.11.11: 11-13 – 00:57:57-01:04:09).

Deltagerne i Ambassadørgruppen deler hermed tydeligt en utopi om det gode kvalificerede

sociale arbejde til gavn for de udsatte børn og unge og drives af et stærkt ønske om at

udføre godt socialfagligt arbejde og hele tiden udvikle sig fagligt, selvom flere deltagere

ikke bryder sig om begrebet utopi. (Referat fra Ambassadørgruppemøde

28.11.2011)(A161211). At der blev opponeret mod selve begrebet utopi hang sammen

med, at der blandt deltagerne var forskellige forståelser af dette på spil. Utopi fik for nogle

deltagere klangen af noget uopnåeligt, noget endegyldigt som man skulle – og aldrig kunne

– nå, og foretrak benævnelser som mål og at se det som en proces, på trods af mine

forsikringer om, at den forståelse også lå i det sociologiske begreb utopi. Utopia kan

”både betyde ikke-sted, og det bedste sted”. Utopia er hos More ” en rejsebeskrivelse til et

bedre samfund end det, han levede i ”. Utopia som samfundsvidenskabeligt og politisk

begreb: ” En impuls, noget endnu ikke eksisterende, et håb om forbedring” (Bloch).” I

hverdagssproget en tendens til, at begrebet utopi bruges synonymt med urealistisk”

(Larsen og Pedersen, 2011: 744-745).

Der var således både en sociologisk forståelse af utopi som rejsen mod det bedre sted og en

hverdagsforståelse af begrebet som noget urealistisk på spil. Tanken hos mig var, at

begrebet utopi måtte benyttes i Blochs forstand, som et håb om forbedring – som rejsen

mod det bedste sted. Det er interessant, at jeg selv med mine forsøg på at redegøre for det

sociologiske begreb utopis betydning som en rejse mod noget bedre, ikke formår at få

begrebet utopi til at give mening for flere af deltagerne. De foretrækker mere genkendelige

hverdagsbegreber, da sådanne for dem mere tydeligt tilkendegiver, at der er tale om noget

ønskværdigt, og ikke noget uopnåeligt. Hverdagsforståelsen er for stærk i relation til

præsentationen af en sociologisk forståelse. Dog giver begrebet utopi for mig fortsat god

mening i en samfundsvidenskabelig og aktionsforskningsmæssig forstand, hvorfor jeg

vælger at fortsætte med at bruge det her i afhandlingen. Medens jeg i relation til tolkninger

vil sætte lighedstegn mellem utopi og det socialfaglige ideal, idet deltagerne og jeg

indholdsmæssigt er enige om målet; men blot anvender forskellige begreber til at udtrykke

det samme mål.

På baggrund af disse drøftelser med deltagerne i de to ambassadørgrupper

kan projektets ene mål, der i dagligdags socialrådgiver sprog er formuleret som:

Kvalificering af socialfaglige vurderinger, kendetegnes som en utopi i Blochs forstand,

som et håb om forbedring – som rejsen mod det bedste sted. Selve målet: Kvalificering af

296

socialfagligt arbejde, er der tilslutning til som det ønskværdige. Der laves rigtigt godt

socialfagligt arbejde, men det kunne blive bedre ved hjælp af vidensbasering gennem

inddragelse af teori, forskning og faglitteratur. Da begrebet utopi for flere af de deltagende

rådgivere har en klang af noget uopnåeligt, vælger jeg at tydeliggøre, at der hermed forstås

det ønskværdige – et socialfagligt ideal – som der stræbes hen imod. Dette ideal vil jeg i

det følgende arbejde med at indkredse nærmere.

Utopien / idealet i aktionsforskningsprojektet og sammenhængen med det overordnede kritiske normative perspektiv

I kapitel 2 fremhævede jeg, at dette aktionsforskningsprojekt tilsluttede sig et kritisk

normativt perspektiv. Inden for en kritisk normativ horisont har utopien, det der kunne

være anderledes, men endnu ikke er indfriet, en afgørende betydning som grundlag for det

”bør”, som ”er” vurderes kritisk i forhold til. Det her opstillede mål som en utopi – et

fagligt ideal – udgør en del af et sådant perspektiv. Der er ikke nødvendigvis tale om, at

samtlige deltagende rådgivere ser deres tilslutning til idealet som et led i et større

frigørelsesprojekt som forudsat i en kritisk normativ forskningstradition. Snarere om en

tilslutning til en stræben mod at udføre et kvalitativt socialt fagligt arbejde så godt som

overhovedet muligt til gavn for de berørte udsatte børn og unge og deres familier i

overensstemmelse med de professions etiske værdier. Udover betydningen af en

socialfaglig dømmekraft og refleksion over indflydelsen fra en institutionel dømmekraft, jf.

Indledningen bliver også et spørgsmål om socialfaglig fantasi centralt. Socialfaglig fantasi

bygger videre på begrebet sociologisk fantasi – overført til socialt arbejde. Da begrebet

socialfaglig fantasi udgør et af de væsentlige omdrejningspunkter for utopien vil jeg i de

følgende afsnit redegøre for udviklingen heraf gennem først at præsentere de

grundlæggende begreber og derpå overveje, hvorledes sammenhængen er mellem disse,

socialt arbejde og projektets socialfaglige utopi.

Om sociologisk fantasi og forpligtigende fantasi

Sociologisk fantasi blev beskrevet i 1959 af C. Wright Mills34

i et opgør med tidens

fremherskende tendenser i sociologien. Mills pointe er, at sociologien har mistet evnen til

at guide mennesket - at give det forståelsesrammer for sin situation. Mennesket har, siger

34

I bogen Klassisk og moderne samfundsteori beskrives Mills projekt primært som at kritisere sociologiens

hovedstrømning for svigtende kvalitet og manglende samfundsmæssig relevans. Af forfatteren til denne

artikel betegnes han som venstre intellektuel, og fagkritiker: I en vis forstand kan han ifølge forfatteren

opfattes som konfliktteoretiker – i opposition til den dominerende konsensusorienterede

strukturfunktionalisme – optaget af konflikt og magtspørgsmål. Men Mills var ikke optaget af

arbejderklassen, som en traditionel marxist ville være (Strandbakken, 2000). Mills mente, at der påhviler

samfundsforskerne en fordring: ”Der var ikke tale om en politisk vision eller noget fagligt frit svævende, men

derimod om en menneskelig kvalitet, der skulle fremdyrkes og praktiseres af kvalificerede forskere med blik

og sans for helheder og sammenhænge” (Jacobsen, 2002: 9).

297

Mills, ikke kun brug for information og fornuft – men også for sociologisk fantasi.

Sociologisk fantasi:

”sætter sin ejermand i stand til at forstå den større historiske scene i lyset af, hvad det

betyder for forskellige individers indre liv og ydre livsforløb. Den sætter vedkommende i

stand til at tage højde for, hvordan individer midt i det brogede virvar af

hverdagsoplevelser ofte danner sig et fejlagtigt billede af deres sociale positioner”. (Mills,

2002:17).

Den sociologiske fantasi tilkendegiver, at individet kun forstår sine egne oplevelser og sin

egen tilværelse gennem at relatere den til sin tidsalders foreteelser. Individet kan:

”kun(…) erkende sine egne livschancer ved at blive bevidst om livschancerne for alle

individer, det deler skæbnefællesskab med” (op.cit.), og ”Den sociologiske fantasi sætter

os i stand til at forstå historien og biografien og deres indbyrdes relationer i samfundet”

(ibid:18).

Sociologen – mennesket - må stille sig selv tre slags spørgsmål:

1. Hvilken struktur har samfundet. Strukturens helhed og dele?

2. Hvor befinder samfundet sig i menneskets historie, hvad kendetegner den aktuelle

tidsperiode?

3. Hvilke typer af mennesker lever i samfundet – hvordan formes de, hvordan

undertrykkes og frigøres de – hvilken form for ”menneskelig natur” udtrykkes i

adfærden? (ibid.).

Den sociologiske fantasi udgør:

” evnen til at skifte fra et perspektiv til et andet – fra det politiske til det psykologiske, fra

udforskningen af en enkelt familie til komparative vurderinger (…). Det er evnen til at

bevæge sig fra de mest upersonlige og fjerne transformationer til de mest intime træk i det

menneskelige jeg – og se forbindelsen mellem de to planer (ibid:19).

Eller med andre formuleringer fra den feministiske bevægelse: ”Det private er

politisk”(Dahlerup, 1998:499) og omvendt. Det er afgørende at kunne genkende og være

bevidst om disse forbindelseslinjer for at forstå, hvad man som person er en del af samt

kunne få øje på mulighedsbetingelserne for, at det kunne blive anderledes. Der påhviler

ifølge Mills samfundsforskerne en fordring om at opøve en sådan sociologisk fantasi, der

kan guide menneskene. Det må være:

”en menneskelig kvalitet, der skulle fremdyrkes og praktiseres af kvalificerede forskere

med blik og sans for helheder og sammenhænge” (Michael Hviid Jacobsen (2002) forordet

til C. Wright Mills: 9).

Nogle sociologer har taget Mills begreb til sig35

. Dette gælder blandt andre Oskar Negt, der

udvikler arbejdet med sociologisk fantasi og eksemplarisk læring (1975). Negts arbejde

med sociologisk fantasi udgør sammen med Jungks arbejde med fremtidsværksteder

centrale fundamenter i den utopiske kritiske aktionsforskning36

. Tilsvarende har en norsk

35

Jacobsen og Antoft har anvendt begrebet sociologisk fantasi til at udvikle et begreb om Poetisk fantasi

indenfor en kombination af humanistiske og sociologiske traditioner fremsat i social kritik 107/2006. Poetisk

fantasi bygger ifølge forfatterne på komponenter som: Kreativitet, fantasi og intuition, At den kan være med

til at kaste nyt lys over fortolkninger. At den nedbryder vaneforestillinger og common sense. (Jacobsen og

Antoft, 2006) Denne artikel er fulgt op med en bogudgivelse: Antoft, Jacobsen og Knudsen (2010): Den

poetiske fantasi. 36

Jf. kapitel 4 om aktionsforskning.

298

sociolog – Yngvar Løchen - også taget Mills begreb til sig og fremhæver, at der påhviler

sociologen en forpligtigelse:

”Den intellektuelle sosiologen kommer ingen vei uten fantasi. Bare med fantasi skapes ny

og handlingsvekkende erkjennelse. Men fantasien kan ikke være vill og tøyleløs, den må

brukes på en forpliktende måte. Forpligtende fantasi er den intellektuelle sociologens

vigtigste redskap” (Løchen, 1993:35-36).

På linje med Mills arbejder Løchen med fantasien, men knytter den sammen med begrebet

forpligtigelse. Fantasien er skabende og legende. Den indebærer forestillings- og

indlevelsesevne. Fantasien får øje på det nye og er opfindsom. Den er desuden nødvendig

for kunne forstå virkeligheden, og dens fokus sætter virkeligheden og samtiden i et andet

lys og stiller spørgsmål ved magt. Den forpligtigende fantasi befrugter fantasien ved at

forhindre den i at gå over i tankespind, og fantasien giver forpligtigelsen dimension og

indhold (Løchen: 1993). Løchen inddrager spørgsmålet om kobling mellem kunst og

sociologien og diskuterer, at kunst ikke anses for at spille nogen rolle i traditionelle

fremstillinger af videnskab, idet kunst er for personlig forankret, medens videnskabens

ideal er at være løsrevet fra personen. Ifølge Løchen må sociologien indoptage dele af en

kunstnerisk virksomhed og opgive noget af sit sterile præg, såfremt tiltroen til og respekten

for sociologien skal opretholdes. Dog er det ikke den eneste fordring, som Løchen stiller til

sociologien. Ifølge Løchen er forpligtigende fantasi et spørgsmål om at udvikle

erkendelser, der er urovækkende, kritiske og fremtids rettede. Det urovækkende knyttes til

et humanistisk perspektiv og menneskets behov for at indgå i skabende og udviklende

fællesskaber. Det kritiske knyttes sammen med kritisk teori og denne traditions opfattelse

af, hvordan menneskelivet kunne være, såfremt det var uden undertrykkelse. Sociologen

må afdække ideologier og institutioner, som forvrænger eller forfalsker det sociale livs

muligheder. Det fremtids rettede består i, at sociologen må engagere sig i at udvikle

fremtidsbilleder, utopier, som ”faglig forankrede fantasibilleder av alternative

samfunnsformasjoner”(Løchen, 1993:39). Disse skal anvendes som led i en kritik med

henblik på at sammenligne nutiden med en mulig alternativ og bedre fremtid. Ifølge

Løchen påhviler der sociologerne en fordring om at bidrage til udvikling af erkendelser,

der kan føre til samfundsforandringer. Her udgør den konstruktive og forpligtigende fantasi

samfundsvidenskabernes redskab til at pege på processer, der kan lede frem til alternativer.

Løchen citerer Václav Havel om den intellektuelles forpligtigelse:

” Jeg også mener at den intellektuelle stadig på ny bør forurolige, vitne om verdens

elendighet, gjøre opprør mot alle skjulte og åpenbare trykk og manipulasjoner, være den

fremste til å sette systemer, makter og magiske trylleformer under tvivl, vitne om deres

løgnaktighet” (Václac Havel (1989) Fjernforhør. Oslo. Gyldendal:141 – efter Løchen,

1993: u.s.).

299

Om koblingen mellem sociologisk og forpligtigende fantasi og socialfaglig fantasi

Med dette Havel citat er vi fremme ved koblingen mellem begrebet sociologisk og

forpligtigende fantasi og socialt arbejde formidlet over socialt arbejdes etiske forpligtigelse

og en mulig knytning til fænomenet socialrådgiveren som socialpolitisk aktør. Havel og

med ham Løchen taler om den intellektuelles og om sociologens forpligtigelse, og i lighed

med Mills trækker de her en samfundsmæssig etisk forpligtigelse frem til at være kritisk og

gå mod undertrykkelse. Som sociologen forpligtiges til at gøre opmærksom på

undertrykkelse, magtfordrejninger og løgnagtighed, er socialrådgiveren via socialt arbejdes

etiske fordringer ligeledes forpligtiget på at handle for at fremme lighed og forhindre

undertrykkelse og diskrimination37

. Denne fordring forudsætter, at socialrådgiveren med

Mills og Løchen formår at udvikle en socialfaglig fantasi. Socialfaglig fantasi tager afsæt i

den sociologiske og den forpligtigende fantasi.

Socialfaglig fantasi: Socialfaglig fantasi indebærer, at socialarbejderen er i

stand til at forbinde den enkelte borgers38

situation og sociale problem med de

kontekstuelle betingelser og forstå det aktuelle sociale problems årsager. Samtidig må

socialarbejderen kunne gennemskue det sociale arbejdes funktion og forpligtigelser i

forhold til denne borger, herunder sin egen andel heri. Socialarbejderen må med andre ord

forstå det sociale problem som betinget af en række strukturelle forhold på forskellige

niveauer samt det sociale arbejde som en mulig påvirker af problemet. Dette kan på

baggrund af en kritisk realistisk forståelse ske gennem at skabe ændrede betingelser for en

række generative mekanismers virke på mikro, meso og makro niveau. Mekanismer, der

interagerer med hinanden og med andre samtidige fungerende mekanismer og påvirker

borgerens muligheder for (i fællesskab med andre) at forandre situationen. En sådan

forandringscyklus kan resultere i status quo eller forandring (forbedring/forværring)39

.

Samtidig vil socialarbejderen med den forpligtigende fordring fra Løchen (og Havel) være

tvunget til ikke blot at handle i overensstemmelse med disse indsigter i relation til den

enkelte borger (grupper af borgere); men også som socialpolitisk aktør i bestræbelserne på

at ændre socialt arbejde og dets rammebetingelser. Ønsket hermed er at fremme socialt

arbejdes muligheder for at leve op til dets etiske fordringer. I relation til den enkelte borger

vil det med Høilund og Juuls formulering indebære at arbejde på at fremme borgerens

muligheder for at forfølge sin vision om det gode liv (Høilund og Juul, 2005), men også

om på et kollektivt niveau at arbejde på at understøtte og fremme betingelser for, at flere

borgere opnår mulighed for at forfølge deres visioner om det gode liv samt øge det gode

livs mulighedsbetingelser generelt. Dette indebærer, at rådgiveren forstår socialt arbejde

37

jf. Kapitel 2 om kritisk normativ forskning samt DS´s professions etiske værdier. 38

Grupper af borgeres eller (lokal)samfunds. 39

Jf. Archer, 2000.

300

som en aktivitet, der både retter sig mod individer (grupper) og mod (lokal)samfund,

herunder de samfundsmæssige rammer i bred forstand (levevilkår, politik, økonomi,

organisering, styring mm.). Samtidig forudsætter udvikling af socialfaglig fantasi, at

socialrådgiveren erobrer mulighed for at leve op til Mills anbefalinger. Disse anbefalinger

er rettet mod sociologerne, men kan også med fordel udstrækkes til socialarbejderne:

”Vær en god håndværker: undgå alle fastlagte procedurer og søg frem for alt at udvikle og

bruge den sociologiske fantasi. Undgå metodisk og teknisk fetichisme (…) lad igen teori og

metode blive en del af håndværkstraditionen og bekæmp fremvæksten af forskerteam

bestående af teknikere. Vær en bevidsthed, der selvstændigt tager stilling til menneskets og

samfundets problemer” (Mills, 2000: 227).

Selvom jeg ikke umiddelbart er glad for begrebet håndværk40

i forbindelse med socialt

arbejde, tænker jeg, at dette er et ”fromt” ønske for sociologien, som socialt arbejde gerne

kan tage til sig, måske særligt i en tid med tendenser til manualisering af det sociale

arbejde. I socialt arbejde er der ikke kun behov for information og fornuft, men også for

sociologisk og forpligtende – eller rettere – socialfaglig fantasi som et væsentligt element i

det socialfaglige ideal.

Afrunding: Den socialfaglige utopi i aktionsforskningsprojektet og dets mål

Utopien – idealet - om det kvalificerede socialfaglige arbejde indebærer en vidensbasering

af socialfaglige vurderinger. Der trækkes i arbejdet på en socialfaglig fantasi, som

indebærer, at socialrådgiveren kan forbinde den enkelte borgers situation med de

samfundsmæssige vilkår for borgerens liv samt med socialt arbejdes opgaver og funktion

og de samfundsmæssige betingelser herfor, og som fagperson handle i overensstemmelse

med de professions etiske værdier. Samtidig må socialrådgiveren også agere som

socialpolitisk aktør, når borgernes behov og de professions etiske værdier støder mod

socialt arbejdes aktuelle vilkår og betingelser. En sådan forståelse af den faglige utopi / de

faglige idealer vil harmonere med dette aktionsforskningsprojekts tilslutning til et kritisk

normativt perspektiv. Denne forståelse vil derfor også være i overensstemmelse med

målene med kritisk aktionsforskning i form af at understøtte klog og forstandig handling i

konkrete praksissituationer. Dette skal da ske på baggrund af en kritisk - emancipatorisk

ræsonneren, der kan danne baggrund for mere moralske handlinger i de komplekse

situationer, som det sociale arbejde møder. Dette vil således forbedre mulighederne for at

levere et kvalificeret professionelt socialt arbejde41

. Nogle af deltagerne ville kunne

40

Dette skyldes, at jeg i diskussioner med nogle (nok efterhånden få) garvede praktikere har mødt udsagn der

kan gengives som følger: Teori i socialt arbejde. Det er ikke nødvendigt. Socialt arbejde er et håndværk. Men

Mills fremhæver i modsætning hertil jo netop behovet for teori og metode. Og som det ses i et senere i

kapitel 11 i afhandlingen tager jeg også Sennetts begreb om håndværkeren til mig og forbinder dette med

socialt arbejde. 41

jf. kendetegnene ved dette aktionsforskningsprojekt som beskrevet i kapitel 5 om en kritisk realistisk

tilgang til aktionsforskning.

301

tilslutte sig dette kritiske perspektiv. For andre deltagere ville det være muligt at tilslutte

sig denne forståelse af de faglige idealer på baggrund af en humanistisk stillingtagen. For

atter andre vil der alene være tilslutning til den del af de faglige idealer, der fokuser på det

direkte sociale arbejde med den enkelte familie og forsøg på også at påvirke betingelserne

herfor. Medens det for atter andre af deltagerne ville udgøre en aktivitet, de ikke ville anse

for at være et led i deres faglige virksomhed, og derfor alene vil stræbe mod den del af de

faglige idealer, der fokuserer på kvalificering af socialfaglige vurderinger og dermed

udøvelsen af godt socialt fagligt arbejde.

Eksperimentet: Organisation (fora) og deltagelse I dette afsnit vil der blive fokuseret på den 2. kameraindstilling i

aktionsforskningsprocessen. Dette indebærer fokus på eksperimentets benyttede fora for

samhandlinger og dialog: Faglige refleksionsmøder, Ambassadørgrupperne samt

Værksteder. Afsnittet vil undersøge disse foras kendetegn samt overveje betydningen heraf

for forløbet af aktionsforskningsprocessen og eksperimentet. De anvendte fora vil blive

behandlet enkeltvis i det følgende.

Faglige refleksionsmøder

Dette forum udgøres af møder i hvert enkelt team, hvor kollegagruppen arbejder med

faglig refleksion ved hjælp af redskabet social analyse og handling. Refleksionsmøderne

blev lagt ind som en del af de sædvanlige møder i teamet (gruppemødet). Der var

periodevis et vist bøvl med denne strategi i forhold til at planlægge turnus for min

deltagelse, idet de enkelte teams dels havde forkærlighed for at holde teammøder i samme

tidsrum (formiddage på ugens første dage – særligt tirsdage) dels jævnligt ændrede

mødedage og tider. Det var derfor et større logistisk arbejde for mig at dække de mange

teams ind med to møder hvert halve år samt jævnligt få justeret mødeplanen. Dette

betragter jeg dog som en aktionsforskers vilkår, når man bevæger sig ind i et så

omskifteligt felt, som socialt arbejdes praksis.

Hyppigheden af faglige refleksionsmøder varierer gennem forløbet i de enkelte teams. I et

team fra hver anden uge42

til hver måned. I et andet team fra hver uge43

til hver 2. uge44

. I

den anden afdeling har et team i en periode refleksionsmøder hver anden uge45

, der dog

nogle gange glipper, to teams mere afsætter ligeledes tiden hver anden uge, medens andre

teams har hver fjerde uge46

eller hver tredje uge eller en gang pr måned47

. Efter

42

Referat fra Ambassadørgruppemøde 090909 43

Referat fra Ambassadørgruppemøde 01 09 10 44

Referat fra Ambassadørgruppemøde 15 03 11+23 05 11 45

Referat fra Ambassadørgruppen 11 10 10 46

Referat fra Ambassadørgruppen 1.12.10 47

Referat fra Ambassadørgruppen 26.1.11

302

omorganiseringen fastholder nogle teams refleksionsmøder på de ordinære gruppemøder48

,

medens flere andre teams nu indlægger særlige faglige refleksionsmøder med socialanalyse

udenfor de ordinære gruppemøder på linje med supervision hver 5. eller 6. uge49

. Der kan

således iagttages en tendens til, at der bliver færre refleksionsmøder – der bliver længere i

mellem dem - efter omorganiseringen på begge arbejdspladser.

Ved et efterfølgende blik på oversigten over de planlagte og afholdte refleksionsmøder er

det slående, at der i perioder er flere tilfælde, hvor refleksionsmøderne ikke gennemføres

som planlagt. Nogle gange fravælger rådgiverne at gennemføre SA, men vælger i stedet at

afholde ”almindeligt” sagsmøde50

med drøftelse af handlinger og bevillinger. I flere

tilfælde er der tale om aflysninger51

, da der kun vil være få rådgivere til stede på grund af

sygdom og lignende eller om ønsker om udsættelser52

. I sommeren 2010 aflyser ledelsen i

den ene afdeling refleksionsmøderne en overgang på grund af prioritering af arbejdet med

indførelse af nyt edb- registreringssystem53

. I forbindelse med disse aflysninger i anledning

af edb registreringen udspandt der sig en intens mail- og brevveksling mellem mig og

Afdelingen, idet en mail til mig tilkendegav, at projektsamarbejdet ophørte, hvilket viste

sig at være en misforståelse, idet ledelsen alene havde sat arbejdet med SA på stand by

frem til sommerferien54

. Udover disse aflysninger hændte det også flere gange, at jeg

mødte op til et aftalt refleksionsmøde og blev mødt med forundring: ”Kommer du nu?”.55

Mit valg af at de faglige refleksionsmøder skulle indlægges i de ordinære

gruppemøder bundede i en forestilling om, at dette ville lette integrationen af faglig

refleksion som en del af teamets sædvanlige kollegiale praksis. Samtidig kunne det også

understrege for ledelsen, at aktionsforskningsprojektet ikke indebar mange

ekstraforpligtigelser, hvilket var væsentlige ledelsesmæssige overvejelser i relation til at

indgå i projektet. Med integreringen af refleksionsmøderne i de sædvanlige teammøder er

disse aktiviteter i aktionsforskningsprocessen i overensstemmelse med Lewins feltteori

48

Referat fra Ambassadørgruppen 6.9.11 49

Referat fra Ambassadørgruppen 19.3.12 50

F.eks. 28.10.09: fravalgt SA – holdt i stedet alm. Sagsmøde som jeg overværede (Logbog) 51

02.11.09: Modtaget mailbesked fra gr.X, der aflyser refleksionsmøde i morgen. Begrundelse: pga. sygdom

og kursusdeltagelse er der kun en eller to rådgivere til stedet. Og

26.01.10: aflyser refleksionsmøder d.d. i gr.Y og i gr.Z.

23.02.10: aflyser refleksionsmøde i gr.V d.d p.g.a. sygdom og syge børn. (Uddrag fra Logbog). 52

25.11.09 Refleksionsmøde d.d. med team 10 har de bedt om at få udsat. Ny aftale d.06.01.10 (Logbog). 53

01.06.10: De aftalte møder på er aflyst p.g.a. edb-registreringer mv. Ledelsen satte arbejdet med SA på

stand by frem til efter sommerferien. 15. 06. 10: Det aftalte møde med gr. Æ er aflyst med samme

begrundelse som 01 06 12. (Logbog) 54

Jf. logbog 27.5.10. 55

07.12.10: Møder op m.h.p. refleksionsmøder med gr Y og gr. Z. De ser meget forundrede ud. Nej –vi er jo

ikke ”os” mere. Afdelingsleder g.d. har aflyst gruppemødet. (…).

05.04.11: Der skulle have været refleksionsmøde i gruppe, Æ d.d. Dette var smuttet.

Lavet ny aftale til d. 17.05. 11 som siden ændres til 15 06 11, som de aflyste på dagen.

15.6.11: Der var aftalt refleksionsmøde d. 15.6.11 med gruppen i stedet for det aflyste møde. Da jeg sad i

bussen (på vej dertil) blev jeg ringet op: De aflyste (Logbogsuddrag).

303

ifølge hvilken, handlinger må udforskes i deres naturlige omgivelser. Forskeren må gå ind i

individets, gruppens eller organisationens ”livs-rum”.

”It is the task for the scientists to develop constructs and techniques of observation and

measurements adequate to characterize the properties of any given life space at any given

time and to state the laws governing changes of these properties” (Cartwright, 1951:162).

Strategien med at lægge refleksionsmøderne ind på de ordinære gruppemøder indebærer, at

jeg træder ind i deltagernes sædvanlige rum, og jeg vurderer, at det var den nødvendige

strategi. Såfremt jeg havde insisteret på, at der skulle oprettes et særligt selvstændigt møde,

vurderer jeg, at det ville have skabt modstand, og at flere deltagere ville have ”stemt med

fødderne” og udeblevet. En ambassadør tilkendegiver i en diskussion om refleksionsmøder

som selvstændige møder:

” Men (…)hvis jeg kommer til min gruppe og siger, at nu skal vi til at mødes udover

gruppemøder og alle de andre møder, til social analyse, så vil de gøre sådan her: [fagter]

(…)Flere møder, ikke også? Hvordan fanden skal vi nå vores arbejde, ikke?(anerkendende

lyde) så det er ikke lige nu – det vil jeg ikke gøre lige nu, det får vi intet ud af” (A 01 12 10

00:24:53 – 00:25:57).

På trods af denne reaktion fra en ambassadør har flere teams efter omorganiseringen

besluttet, at refleksionsmøderne får deres egen selvstændige eksistens.

” (…)Nu starter vi på det igen, og det bliver et andet koncept, fordi det får sit eget liv,

ikke? Det får sit eget møde, og det syntes jeg faktisk, der skal meget til, før vi tillader noget

at få sit eget møde, fordi vi er så presset, ikke? Det er jo vores måde at opprioritere det på.

(…)Det får en højere status nu, fordi det bliver hevet ud af gruppemøderne”( A 060911

01:19:52-01:24:40).

Deltagerne ser det hermed klart som en opprioritering af arbejdet med den faglige

refleksion, der skal meget til førend en aktivitet får egen selvstændig mødestatus. Dog kan

en bekymring i relation til fastholdelse samtidig være, at disse møder lettere kan glide ud,

når de ikke indgår i de mere faste almindelige rutiner. Strategien med at gå ind i den

ordinære mødestruktur vurderer jeg som havende været nødvendig. Nogle teams har siden

selv truffet en beslutning om særlige refleksionsmøder, en sådan beslutning ville ikke have

kunnet være truffet i starten af forløbet. De faglige refleksionsmøder har udgjort den

primære organisatoriske sammenhæng, hvor der blev arbejdet med at vidensbasere

socialfaglige vurderinger og udgør hermed hele grundlaget for eksperimentet.

Ambassadørgruppen

I overensstemmelse med den fagligt ressourceudviklende aktionsforskning er et af de

centrale samarbejds- og dialogfora, der er valgt i dette projekt: Arbejdsgruppen med

forskerdeltagelse. Ambassadørgrupperne startede forskudt for hinanden, jf. kapitel 1 Bilag

4 A). Ambassadørgruppen – formål og arbejdsopgaver:

Ambassadørgruppen beskrives med to formål: At understøtte implementeringen af "Social

Analyse" og udgøre en følgegruppe for projektet.

”Ambassadørgruppen kan styrke implementeringen gennem at være fælles forum for:

304

erfaringsudveksling

gensidigt at holde hinanden fast i arbejdet

at fælles - gøre og inspirere

at samle op på fælles kompetenceudviklingsbehov – videregive ønsker til

temadage/undervisning

at samle op på og planlægge i relation til behov for fremtidige tiltag i

samarbejdsprojektet”

og ambassadørernes opgaver beskrives således:

”holde fast i arbejdet i egen gruppe og inspirere kollegaerne

samle op på læringsbehov i egen gruppe

bringe frem og tilbage mellem egen gruppe og den samlede ambassadørgruppe

introducere nyansatte til arbejdet med social analyse i gruppen” (Bilag 4B).

Derudover peges der på, at som følgegruppe kan gruppen inddrages i diskussioner af og

refleksioner over udviklingen i projektet og dets resultater samt indgå i

fortolkningsprocessen samt eventuelt få tilbud om temadage i relation til praksisforskning,

aktionsforskning, analyse og fortolkning (ibid.). Ambassadørgruppen har i vid udstrækning

fungeret med de opgaver, som de er beskrevet i oplæget fra mig om en

ambassadørgruppe.56

Formålet modsvarer deltagernes forventninger til en sådan gruppe:

” (…) have en ekstra tjans ift. gruppen. Prøve at være opmærksom på (…) hvorfor, eller

hvornår bruger vi det, eller bruger vi det nok, eller er der nogen som ikke kender det? (…)

så der hele tiden er én, som ligesom er tovholder på, at det bliver gjort (…)” (A11 10 00:

05:13 - 00:06:20). Ambassadørfunktionen

På flere møder i ambassadørgruppen berøres ambassadørfunktionen. Det er for

ambassadørerne centralt, at de oplever, at de har påtaget sig et fagligt ansvar på vegne af

deres kollegaer.

”K: du nævnte, at ambassadørgruppen også gjorde en forskel (…)

- jeg tænker, ja hvis jeg nu kunne gøre forskellen for min gruppe så. Det er jo ved, at jeg

tager ansvar, ligesom du har gjort ikke. (…)Og så forhåbentlig spreder det sig, som ringe i

vandet”(A 28 11 11 01:26:48 -01:27:56).

Dette ansvar ønsker de at leve op til og sikre, at der bliver arbejdet med faglig refleksion

som aftalt, også selvom det kan indebære, at ambassadøren får en indpiskerrolle i

kollegagruppen udover tovholderfunktionen..

” ambassadørgruppen er dem (…), der påtager sig ansvaret for at være sådan en form for

tovholder eller indpiskere(...)

- De bliver indpiskere.(latter) (…)” (A 011210 00:33:18-00:34:42).

” (...)det er den opgave vi har fået, og (…)sige: ”jamen, det her, det skal vi! Det skal vi

sørge for!”” (A 011210 00:35:09 – 00:35:48).

Også efter omstruktureringen drøfter ambassadørerne, at det er deres opgave at gå forrest

og fastholde beslutningerne i situationer, hvor det har været svært at finde rum til

vedholdende at arbejde med eksperimentet under indtryk af de stedfundne forandringer.

56

jf. Bilag 4B. Oplægget var baseret på de gode erfaringer med ambassadørgruppen i den afdeling, hvor den

startede først.

305

”- som udgangspunkt, er det noget folk gerne vil, men det er bare, tiden går bare hurtig

ikke.

- jo og jeg tror simpelthen bare det kræver at man, at der er en (…), der tager teten” (A 28

11 11 00:13: 48 - 00:14:11).

Og det kan være svært i situationer, hvor der er tale om nye samarbejdsrelationer, og hvor

kollegaerne i disse nye samarbejdskonstellationer ikke har lært hinanden at kende fagligt

endnu (ibid.). I nogle dialoger er deltagerne inde på, at det i perioder kan være lidt op ad

bakke at være ambassadør, og på nogle ambassadørgruppemøder har deltagere været

lettere mismodige.

”- så det kan nemlig godt være sådan lidt, træls at være ambassadør i sådan en gruppe.

- man kan godt føle sig lidt som jubelidiot, altså, ej kom nu og skal vi ikke (…)” (A

26.11.09 00:38.15- 00: 39:25).

Men på trods af at nogle ambassadører i perioder har udtrykt lettere mismod formår

ambassadørerne alligevel at holde fast og gensidigt inspirere hinanden og deres respektive

teams til at fortsætte med eksperimentet.

”- Ambassadørgruppen hjælper da i hvert fald mig til lige at få stoppet op og spurgt i

teamet (…) hvordan synes I egentlig? (…)Skal vi gøre nogen ting anderledes? Og sidste

gang gav I da også god inspiration, som jeg kunne tage med videre(…), fordi jeg synes det,

det kræver at stoppe op og tænke over(…)” (A 261109 01:46:17- 01:46: 45).

Forum for fastholdelse af forløbet og implementering

I den omskiftelige hverdag udgør ambassadørgruppen det forum, hvor der holdes fast i og

overvejes på udviklingen i det igangsatte eksperiment. Refleksionsmøderne er ikke

fastindarbejdet på linje med gruppemøderne, og derfor bliver eksperimentet lettere

tilsidesat i de mange hændelser i afdelingernes hverdag

”- så har der været rigtig mange aflysninger i vores gruppemøder også, (…)

hvis det var lige så indarbejdet i os alle sammen, som når man holder gruppemøder.(…)

men det er det ikke, og det tager årevis inden, det bliver det, tror jeg.

- der er jo nogen der skal tage et ansvar,(…), altså det, at der er en ambassadørgruppe,

(…), det bør gøre en forskel” (A 281111 01:22:28 – 01:24:31).

Ambassadørerne og ambassadørgruppen har her en væsentlig funktion i at fastholde

eksperimentet. Ambassadørerne deler frustrationer med hinanden over, at det periodevis

kan være svært at holde refleksionsmødeaktiviteten i gang hos kollegaerne.

”Altså, jeg vil sige, i vores gruppe, der er det totalt kaos (…)Men det er – i bund, i bund, i

bund. Og det står troligt på dagsordenen, men det…(…)

(…)gruppemøder, de er så fuld af alt muligt andet, ikke også, at det bliver nedprioriteret,

(…) folk er meget standhaftige, men lige nu er det frustrationer over nedskæringer og

arbejdspres(…)”(A 011210 00:16:23 - 00: 21:34).

Samtidig udgør gruppen også et forum, hvor der er mulighed for at se, at der faktisk sker

en udvikling med eksperimentet. En rådgiver kommer tilbage som ambassadør efter et

fravær og kan se, at arbejdet med refleksionsredskabet i mellemtiden har udviklet sig i

væsentlig positiv retning.

”Nu var jeg ambassadør for halvandet år siden, og så fik B den. Og der er i hvert fald sket

meget siden sidst, jeg var med som ambassadør (…)Det er blevet implementeret bedre og

306

(…) stabiliteten i det og engagementet, det har i hvert fald ændret sig” (A 02 03

1000:55:00 – 00:55:40).

Ambassadørgruppen som forum for erfarings – og idé udveksling i relation til vidensbase og vidensanvendelse

Ambassadørerne deler erfaringer med hinanden om, hvordan man arbejder på at få nye

perspektiver eller nye videns elementer med ind i den faglige refleksion. For eksempel har

et team i fællesskab set en faglig film forud for et refleksionsmøde.

” (…)Der var jeg sådan helt kørt tom på det her med (…) barnets perspektiv (…). Først så

vi en film der hedder dykkerdrengen, (…), det er en dreng, der bor alene med sin far, der

er alkoholiker (…) og det hele er fra, hvordan drengen han oplever den her fuldstændig

utilregnelige far (…) den har virkelig børnefokus (…). Og så skulle vi så køre en social

analyse på det her med børneperspektiv bagefter.

- Det var en god ide.

Og det var rigtig godt, (…)” (A 161211 00: 04:30 – 00:06:58).

At afsætte en halv time til i fællesskab at se en faglig film kan være værd at prioritere, hvis

det kan medføre at rådgiverne (igen) bliver mere opmærksomme på børneperspektivet.

”Det bliver så nemt bare at sige, at det har vi ikke tid til ” (A 161211 00:13:20-00:14:10).

Viden kan også inddrages i den faglige refleksion gennem personer. Rådgiverne i den ene

afdeling har eksperimenteret med at tage familiebehandlerne med ind til faglig refleksion

og har positive erfaringer med dette. (A161211). Tilsvarende overvejer

ambassadørgruppen i den anden afdeling spørgsmålet om at inddrage personer med en

relevant faglig viden til at deltage i refleksionsmøderne med henblik på at tilføre viden til

refleksionsforløbet (A 160311). Refleksionsmøderne kunne også afholdes på tværs af de

aktuelle teams. Efter omstruktureringen kan flere rådgivere være beskæftiget med den

samme familie57

. Refleksionsmøder på tværs kunne afhjælpe, at rådgivere måske sidder

med forskellige værdimæssige syn og forskellige problemforståelser (Ejrnæs 2004) og skal

samarbejde med den samme familie (A190312). På et ambassadørgruppemøde i den ene

afdeling drøftes det forhold, at rådgiverne efter omorganiseringen ikke kan følge deres

”sager” og lære af forløbene. For eksempel starter modtagelsen et forløb op og overgiver

det derpå til et andet team. Men hvad sker der videre? Var det en fornuftig

problemforståelse og den rigtige plan, der blev lagt i modtagelsen? En mulighed kunne

være, at der arbejdes med socialanalyse på tværs af de eksisterende grupperinger med

deltagelse af alle rådgivere, som på forskellige tidspunkter har været involveret med

henblik på faglig læring på baggrund af det samlede forløb (A230312).Hvorvidt disse idéer

får liv må fremtiden vise. Men dette illustrerer, hvordan ambassadørerne i

ambassadørgruppen har et forum for fælles udvikling af idéer på tværs af de daglige

grupperinger.

57

Der nævnes en familie med tre børn, hvor der kan være sag både i børnegruppen, ungegruppen og

handicapgruppen (A 190312).

307

Det gentages mange gange i forløbet på refleksionsmøder 58

, at det er

vanskeligt at vidensbasere det sociale arbejde. Det er både vanskeligt at have sin teoretiske

viden præsent og ajourført samt huske og følge med i viden fra forskningsundersøgelser

(feltnoter). Øget tilgængelighed til den nødvendige relevante faglige viden efterspørges. I

den ene afdeling har der tidligere været en faglig læsegruppe, som foreslås genetableret.

(A261109). Et arbejdspladsbibliotek drøftes ligeledes, måske i form af et mobilt bibliotek,

da der kan være behov for at kunne slå for eksempel teorier eller forskningsundersøgelser

op midt i et refleksionsmøde. Hertil ville nogle kortere oversigter være nyttige. Der drøftes

gentagne gange i en af afdelingerne (referat af møder i ambassadørgruppen 111010 +

011210)(A160311) fænomenet: Mappen, som et hjælperedskab i relation til at have en

faglig vidensbase præsent. En ambassadør er drivkraft i at få indsamlet bidrag fra

kollegaerne (teoriafsnit til bachelor- eller diplomopgaver, gemte artikler eller resumér af

forskningsundersøgelser), og på et møde strukturerer ambassadørgruppen de indkomne

bidrag. Det lykkedes at få mappen færdig(referat fra Ambassadørgruppen 281111). I nogle

teams eksperimenteres tillige med at slå undersøgelser op via nettet på selve

refleksionsmødet (A190312).

Tilsvarende drøfter ambassadørgruppen i den anden afdeling et lignende forslag om en

”teorimappe”. Ambassadørerne vurderer, at en sådan vil være meget nyttig, men samtidig,

at rådgiverne ikke selv har tid og overskud til at udarbejde den og foreslår, at nogle

socialrådgiverstuderende kunne påtage sig opgaven (A 020310). Disse overvejelser i

afdelingen overhales af en beslutning om indførelse af ”Fælles fagligt Grundlag” i

kommunes børne- familiearbejde. Det dertil fremstillede materiale får funktion af en form

for ”teorimappe” som medtages til refleksionsmøderne59

.

Udover drøftelser af mulige interne initiativer til at øge tilgængeligheden af faglig viden

samler ambassadørerne også op på fremsatte behov for viden, der kunne dækkes gennem

tilrettelæggelse af undervisning i organisationen, dels på baggrund af egne ressourcer/

interne videnspersoner, dels gennem aftaler med eksterne undervisere.

Ambassadørgrupperne fungerede også som fælles fora for udvikling af ideer

til, hvordan social analyse kan understøtte flere af de faglige aktiviteter, som rådgiverne

generelt arbejder med. Ambassadørerne anser redskabet for at udgøre en væsentlig hjælp

til at udforme en gedigen § 50 undersøgelse gennem at tydeliggøre analysen.

R: Vi vil gerne arbejde også med.. (…) analyse delen i praksis altså over i journalføring,

(…) vi vurderer jo, at der skal laves en § 50 undersøgelse. Og hvorfor gør vi det? Der er vi

meget svage på analyse delen.(…) Og der vil vi bruge også social analyse som redskab i at

58

Og også på de afsluttende statusværksteder, jf. Kapitel 11: Aktionsforskningsprocessen – Resultat. 59

Fælles fagligt grundlag vender jeg tilbage til i relation til kontekstens betydning i et senere afsnit i dette

kapitel.

308

blive mere tydelige på analyse delen.(…) at man simpelthen kunne bruge vores forarbejde

næsten direkte og putte i undersøgelsen, (…)”(A 230312 00:07:36– 00: 11:44).

I begge afdelinger drøftes i ambassadørgruppen et behov for at forberede sig fagligt

forinden faglige drøftelser med/ indstillinger til lederfora. På disse fora skal rådgiverne

forelægge ledelsen problemstillinger, hvor indstillingen går på behov for anbringelse eller

foranstaltninger, der ligger udenfor den enkelte rådgivers eller afdelingsleders kompetence,

eller hvor der er tvivl om, hvordan en problemstilling skal /kan behandles.

Ambassadørgruppen finder, at faglig refleksion ved hjælp af social analyse kan være en

god måde at forberede sig på en fremlæggelse og kvalificere samt underbygge sine

indstillinger med teoretisk og forskningsbaseret viden.

” (…) Man kunne måske bruge social analyse til at argumentere for, hvorfor der er behov

for den og den foranstaltning, især hvis man peger på noget konkret, (…), som vi - synd

nok - alle sammen oplever at være ganske svært at få igennem(…).

… så vi faktisk bruger viden og forskning på området langt mere end det, vi gør i dag,(...)”

(A 111010 00:06: 31 - 00:08:10).

Dette ville kunne bevirke, at rådgiverne oplevede sig mere fagligt selvsikre (ibid.), og det

besluttes at lave et eksperiment, hvor der i en periode arbejdes med at forberede sig på

fremlæggelser på lederforum hjælp af social analyse (A 011210). Flere ambassadører

melder tilbage med positive erfaringer herpå. For eksempel fortæller en ambassadør, at en

kollega havde forberedt sig ved hjælp af social analyse:

”Jeg tror aldrig, jeg har læst så god en indstilling(...) før. Den var så skarp, og så

teoretisk” (AH 190312 00:27:34 – 00:28:11).

Tilsvarende kan en ambassadør i den anden afdeling fortælle, at en kollega ved sin

fremlæggelse oplevede sig bedre fagligt klædt på, og derved havde lettere ved sin

fremlæggelse efter en sådan forberedelse(A020310). Det giver sikkerhed i udførelsen af

sine opgaver, at kunne begrunde og legitimere sine handlinger på baggrund af viden og

faglige begreber fra sit professionelle praksisfællesskab(Wahlgren og Aarkrog, 2012).

Ambassadørerne overvejer, at næste skridt kunne bestå i at inddrage social analyse i

forbindelse med en sag om tvangsforanstaltninger (en tvangssag) med henblik på at skærpe

sin analyse og argumentation i indstillingen til Børn - og Ungeudvalget. I følge

ambassadørerne er der ingen tradition for, at rådgivere inddrager teoretisk eller

forskningsbaseret viden i sådanne indstillinger. Det er en tanke, som deltagerne lige skal

”smage på”. Flere af ambassadørerne finder det overflødigt, idet det teoretiske fremgår af

de øvrige fagpersoners redegørelser, hvor en viderebearbejdning kunne opfattes som en

desavouering af deres arbejde, medens forslagsstilleren og andre ambassadører fortsat

finder det relevant. (A 011210). Ambassadørerne nåede ikke til enighed om, hvorvidt det

kan være relevant at inddrage teoretisk og forskningsbaseret viden i udarbejdelsen af

indstillingen til Børne- og Ungeudvalget, så spørgsmålet er fortsat uafklaret

309

Om andre funktioner for ambassadørgruppen

Undervejs tjener ambassadørgrupperne også andre formål end at arbejde med at iværksætte

og sikre implementeringen af eksperimentet samt udgøre en følgegruppe for

aktionsforskningsprojektet. Ambassadørerne kunne opleve arbejdet i ambassadørgruppen

som en art åndehul, hvor der ikke blev fokuseret på økonomi, men i stedet skabt et rum for

faglig gejst eller et frirum i en travl og kaotisk hverdag, hvor kritik kunne få en kanal.

” Jeg syntes det var dejligt at det er sådan et positivt møde vi har haft. Ha ha ja.

Vi havde sådan et afdelingsmøde her til morgen med en masse fokus på økonomi og den

slags, og så er det jo rart og høre, at der faktisk også er gejst omkring nogle ting også

(…)” (A 02 03 10 00:58:36 – 00:58:50).

Ambassadørgruppen fungerer også som forum for drøftelse af arbejdsvilkårenes betydning

for fagligheden. Det er svært at få tid og ro til at vedligeholde sin faglige viden. Udover

telefoner og henvendelser fra brugere og kollegaer, der skaber forstyrrelser, kommer der

ledere med lister samt frister for sagers behandling, for eksempel klagesager. Opgaver har

tendens til at prioritere sig selv (A 11 1010). Efter omstruktureringerne bliver

ambassadørgruppen også et forum hvor ambassadørerne fremsætter og deler kritik af den

nye organisering, og af rådgivernes oplevelse af nogle lederes faglige ageren. Efter

omorganiseringen er der i den ene afdeling en ”sag” pr. barn i familien, og der kan derfor

være flere rådgivere i samarbejdet med den enkelte familie afhængig af barnets alder. Dette

tages op til kritisk overvejelse i ambassadørgruppen. Denne nye organisationsform

bevirker, at forskelligheder mellem rådgiveres forståelser og tilgange bliver meget

tydelige, og den kræver derfor makkerskab og koordination af rådgiverne. Men

ambassadørerne finder vilkårene for noget sådant vanskelige (A190312).

Ambassadørgruppens fremtid

I ambassadørgruppen i den ene afdeling var der efter omorganiseringen en drøftelse af,

hvordan rådgiverne på længere sigt kunne inddrage samarbejdspartere i faglig refleksion.

” Lige nu handler det om at få startet det op og få det godt implementeret i de nye grupper.

(…) .Hvis vi skal lave nye tiltag eller nye initiativer (…)

Nej nej men det kræver da tid B, for at det bliver ordentligt.

Jeg syntes....Men tænker I ikke, vi skal blive ved med at mødes i den her

ambassadørgruppe?

Jo da.

Det er jo også med til at holde mig lidt på beatet.

Ja ja ja” (A 06 09 11 01:48:00 - 01:49:08).

Midt i denne ordveksling om, at der er tale om nye kollegaer, og at arbejdet med faglig

refleksion skal forankres i de nye grupper, fremsætter en ambassadør i et lettere bekymret

tonefald spørgsmålet om, hvorvidt ambassadørgruppen skal fortsætte. Hvilket de øvrige

bekræfter. Ambassadørgruppen har fået en funktion som et forum, der holder deltagerne

fagligt i gang. Ambassadørgruppen i den anden afdeling har også fået en yderligere

funktion efter omorganiseringen som et forum, hvor rådgiverne mødes på tværs af de nye

310

grupperinger og får mulighed for faglig udveksling mellem grupperne. På det sidste aftalte

møde i ambassadørgruppen har jeg sat spørgsmålet om gruppens fremtid på dagsordenen.

K: Ambassadørgruppens fremtid? (kort pause) Altså fordi, det er jo det sidste møde vi har

nu, for øh med mig..(…)Og så er spørgsmålet om øh Ambassadørgruppen forsætter.. Selv

som Ambassadør..

R: Mmm. (Tænke pause)

R: Det kan man jo sagtens.. (…)

R: Jeg vil jo sådan set gerne, (…), det jeg synes er lidt ved at ske, det er …, at jeg har

ingen fornemmelse overhovedet for, hvad der sker i de andre grupper (…).

R:, man sidder i sin egen gruppe, (…) Og resten det ved jeg bare ikke noget om.. (…)

R: Og det synes jeg egentlig også har været godt, altså ved de her60

.(…) man får lige

hørt.(…)

R: Det er også godt, (…) at holde fast i en faglig udvikling og det det kan jeg da godt tvivle

på, at vi ikke gør, hvis vi hvis vi dropper det.(…)” (A 23 03 12 00:22:36 – 00: 27:51).

I den videre dialog om fremtiden for ambassadørgruppen peger ambassadører på, at

gruppen også udgør et vigtigt forum for gensidig inspiration. Desuden fastslår deltagerne,

at der er behov for en tovholder, og en deltager foreslår at invitere afdelingsleder D61

med

ind som tovholder. Den omtalte afdelingsleder blev hentet ind på mødet og fik forklaret, at

ambassadørgruppen ønsker at fortsætte og udnævne denne afdelingsleder til tovholder for

gruppen:

”R: (…) vi kunne egentlig godt tænke os at forsætte det her, fordi dels bliver der en

udveksling mellem afdelingerne62

og giver noget gensidigt inspiration. (…)

R: Og det fastholder også en faglig udvikling, at have de her møder. Men vi vil gerne have

en afdelingsleder, dig (der grines) til at (grines kort)(…)

R: Til at være tovholder på.(…).

R: til ligesom at fastholde den her Ambassadørgruppe idé.

R: (…) at blive ved med at fastholde og implementere (…) social analyse i arbejdet.. Og

ligesom (…)holde op på nye udviklings - idéer. (A 23 03 12 00:33:39 – 00:34:17).

Afdelingslederen giver tilsagn om at gå ind som tovholder fremover. Det besluttes derpå,

at ambassadørgruppen fortsætter med afdelingslederen som tovholder (A 23 03 12). I den

anden afdeling dagsordenssatte jeg ligeledes spørgsmålet om gruppens fremtid.

Ambassadørerne tilkendegiver, at de ønsker, at ambassadørgruppen skal fortsætte, og at de

gerne selv vil indgå. Samtidig peger flere på, at ledelsen også må gå ind i gruppen og tage

ansvar for arbejdet. Hidtil har det været mig som kom med dagsordner og rejste spørgsmål

og en ambassadør udbryder: ”Ja, men vi skal da have en ny Kirsten, tænker jeg” (A 19 06

12 00:58:11-01:00:20). I lyset af min manglende deltagelse fremover må ledelsen

inddrages. Deltagerne tilkendegiver, at de ikke tror, at arbejdet med den faglige refleksion

vil ophøre uanset om ledelsen kommer med eller ej; men at arbejdet i ambassadørgruppen

efterhånden vil falde fra hinanden, såfremt ledelsen ikke påtager sig ansvaret for gruppen.

60

Møder i Ambassadørgruppen. 61

En afdelingsleder, som var med i den praktikergruppe, der i sin tid samarbejdede med mine studerende i

deres aktionsforskningsprojekt om social analyse, og som siden har været engageret i arbejdet med redskabet. 62

Her skal afdelingerne forstås som mellem de forskellige teams.

311

Gruppen kunne med lederdeltagelse også blive et forum for at drøfte spørgsmål om

opkvalificering af den viden, som rådgiverne har behov for til den faglige refleksion. Det

besluttes at en ambassadør kontakter ledelsen og anmoder ledelsen om at gå ind i drøftelser

om ambassadørgruppens fremtid (A 190612). Hvorledes denne afdelings

ambassadørgruppes fremtid bliver, vil fremtiden vise.

Ambassadørgruppens betydning for forløbet

Ambassadørgrupperne har ydet meget væsentlige bidrag til at fastholde og udvikle

deltagernes arbejde med faglig refleksion ved hjælp af redskabet social analyse.

Ambassadørgrupperne har været forum for gensidig inspiration og faglig udveksling

mellem i første omgang ambassadørerne, og med dem som formidlere mellem rådgiverne i

de enkelte grupper/ teams. Ambassadørgrupperne har fungeret som en fælles

arbejdsgruppe mellem rådgiverne som deltagere og mig som aktionsforsker i lighed med

den funktion for arbejdsgrupper, som aktionsforskning i den faglige ressourceopbyggende

tradition anvender. Ambassadørgrupperne har været det forum, hvor ambassadørerne har

kunnet genfinde gejsten og vende tilbage til kollegaerne i teamene og skubbe på for at tage

en tørn mere. Når en gruppe var nede i relation til arbejdet med eksperimentet, var en

anden gruppe oppe, og det at møde de andres gejst, gengiver egen gejst.

”- jeg tænker hvis ambassadørmøderne ikke var der, så kan jeg være bange for, at man

(…) mistede gejsten (…)Og derfor tænker jeg, at [ambassadørgruppen] et eller andet sted

er nødvendigt, selvom det selvfølgelig er meget af det samme, vi kommer til at snakke om.

(…) Var det ikke gruppe X, I var da godt med sidste gang, og det var gruppe Y, der var lidt

tilbage. Og I har da byttet roller nu her. Vi har også vaklet lidt mere, end vi gjorde sidste

gang” (A 261109 01:42:36- 01:43: 51).

Ambassadørgruppen har haft afgørende positiv betydning for

aktionsforskningseksperimentets forløb. I lyset af et relativt svagt eller fraværende

ledelsesmæssig engagement63

har ambassadørgrupperne sikret, at eksperimentet er blevet

gennemført på trods af mange vanskeligheder, og grupperne har holdt fast i, at det var et

projekt, som de og kollegaerne havde begivet sig ind i og skulle føre til ende. Efter

omstruktureringen og udskiftning af samtlige ledere peger en ambassadør på, at ledelsen i

den afdeling ikke prioriterer eksperimentet. For eksempel formulerede en afdelingsleder, at

redskabet ”i øvrigt jo heller ikke rigtigt [var}noget vi brugte” (A 190312 lydfil).

Ambassadørgruppen vurderer, at gruppen har haft afgørende betydning for, at

eksperimentet og aktionsforskningsprojektet ikke er kuldsejlet hos dem.

”(…) At lederne tager ansvar for det?(…)

Men vi har jo alle sammen arbejdet på,(…), at vores ledelse skulle være mere central (…)

og det er jo aldrig lykkedes. Den eneste grund til at det ikke faldt helt til jorden, tænker

jeg, (…), det er da kun fordi, at du har været sådan, og du har været i gang med dit

63

Dette belyses endvidere i afsnittet om ledernes handlinger og i afsnittet om konteksten.

312

skriveri (…)og vi har været en del af det projekt, og så derudover de her

ambassadørgrupper, de er oprettet, for ellers så var det da kuldsejlet for lang tid siden.

– altså, når jeg kommer fra sådan et møde, så tænker jeg, okay, (…) ”ja, nu må vi have det

i gang” ”ja, nu…” – der er i hvert fald en eller anden opmuntring. (…)” (A 19 03 12

01:35:20- 01:39:53).

Ambassadørgruppen i den afdeling fungerer dermed på trods af, at den ikke har

ledelsesmæssig bevågenhed og formår alligevel at vedligeholde deltagernes gejst i forhold

til eksperimentet.

Uden ambassadørgrupperne ville dette aktionsforskningsprojekt ikke have

kunnet lade sig gennemføre, men ville være kuldsejlet undervejs. Ambassadørgruppen har

en så væsentlig faglig funktion i den ene afdeling, at gruppen valgte at fortsætte efter

afslutningen af aktionsforskningsprojektsamarbejdet og bad en afdelingsleder om at indgå i

gruppen og fungere som tovholder. I den anden afdeling ønsker ambassadørerne ligeledes

at fortsætte gruppen, men vurderer, at ledelsen må indgå for sikre dens beståen, hvorfor

gruppen har henvendt sig til ledelsen herom.

Værksteder Den kritisk utopiske aktionsforskning arbejder med afholdelse af fremtidsværksteder.

Tanken i dette projekt var oprindeligt at afholde et fremtidsværksted med begge

arbejdspladser. Men ledergruppen i den ene afdeling vurderede, at det ikke var tiden af

hensyn til rådgivernes arbejdsbelastninger. Værkstedet med den anden afdeling blev udsat

til foråret 2010 af samme hensyn i lyset af forestående organisationsforandringer og andre

samtidige tiltag. Ambassadørgruppen vurderede, at ordet fremtid skulle udgå af omtalen,

idet deres vurdering var, at kollegaerne ville opponere mod ordet fremtid i en situation,

hvor fremtiden var usikker på grund af forestående organisationsforandringer. Idéværksted

blev i stedet valgt som betegnelse. På møde i ambassadørgruppen forud drøftede

ambassadørerne nogle lederes manglende prioritering heraf, hvilket bevirkede, at der var få

tilmeldte fra et par af grupperne, idet der gik mange dage fra med forskellige aktiviteter (A

020310). En ambassadør påtog sig lederens ansvar og fortalte sine kollegaer i teamet, at

deltagelse i værkstedet var obligatorisk. Tilsvarende udmelding kom fra en afdelingsleder i

et andet team, hvorfor der var god repræsentation fra disse teams(A 02 03 10). Jeg havde

tænkt, at når værkstedet indgik i den oprindelige aftale, og ledelsen var løbende orienteret

via invitationer og mails, måtte det være tilstrækkeligt (AS 02 03 10), hvilket øjensynligt

ikke holdt stik.

Værkstedet var tilrettelagt efter fremtidsværkstedsmodellen (Junk og Müllert, 1984, Horn

og Sørensen, 1987). Programmet64

fokuserede på temaet det gode socialfaglige arbejde og

blev indledt af mig med et kort oplæg, der motiverede dette tema samt trak referencer til

64

Program jf. Bilag 2.

313

Sennetts bog Håndværkeren (2009), der tematiserer menneskets ønske om at udføre

arbejdet godt for arbejdets egen skyld, samt introducerede fremtidsværkstedsmodellen.

Derpå gennemførtes først en kritikfase på baggrund af spørgsmålet: Hvad er ikke godt

socialfagligt arbejde. Udsagnene herfra blev prioriteret og udsat for positiv reformulering,

hvorpå værkstedet arbejdede på at karakterisere det gode socialfaglige arbejde. Denne del

af Idéværkstedet blev afsluttet med, at deltagerne i fællesskab valgte hvilke temaer, der

skulle arbejdes videre med i relation til at fremme det gode socialfaglige arbejde. Dagen

blev afsluttet med fælles refleksioner omkring dette projekts andet tema: Socialrådgiveren

også som Socialpolitisk aktør65

. Deltagerne arbejdede meget engageret med værkstedets

temaer, og anså det for en god dag (Feltnoter 090310). Desværre kom denne gode dag og

værkstedets forslag til at fremme det gode socialfaglige arbejde til at blive en isoleret

begivenhed, der ikke blev fulgt op. Værkstedets arbejde med det gode socialfaglige arbejde

døde hermed ud, og jeg som aktionsforsker lod det dø ud på trods af, at det er af meget

væsentlig betydning for dette projekts arbejde med utopien – det faglige ideal.66

Der blev afhold statusværksteder67

med begge afdelinger som afslutning på

min direkte deltagelse i de faglige refleksionsmøder. Efter aftale med ambassadørerne gik

invitationer68

og tilmeldinger gennem lederne, som et signal om, at deltagelsen var en

prioriteret aktivitet.(A160311). Statusværkstederne var ikke arrangeret efter

fremtidsværkstedsmodellen. Dagen blev indledt med, at deltagerne udfyldte et

evalueringsspørgeskema, og fokuserede herefter på at arbejde med at gøre status over

arbejdet med social analyse samt drøfte og aftale, hvorledes afdelingerne selv fremover

kunne videreføre arbejdet. Samtidig var en del af dagen reserveret til, at jeg fremlagde

mine foreløbige resultater og inviterede deltagerne til at være med til at fortolke disse.

Dette havde været tanken fra starten af aktionsforskningsprojektet, men blev bestyrket

gennem ambassadørernes tilbagemeldinger om, at kollegaerne var interesserede i at høre,

hvad jeg havde ”fundet ud af” (A 160311). Begge statusværksteder blev i store træk

gennemført som planlagt. Dog blev formiddagens program på værkstedet med den ene

afdeling byttet om for at sikre afdelingsledernes deltagelse i at drøfte afdelingens

fremtidige arbejde med social analyse. Deltagerne var engagerede, og der blev skrevet

referater af deltagerne fra gruppedrøftelserne i relation til deres medfortolkninger af de

foreløbige resultater69

. På de efterfølgende ambassadørgruppemøder spurgte jeg til,

65

Dette aspekt vender jeg tilbage til i forbindelse med kapitlet om aktionsforskningsprocessens resultater. 66

Dette vender jeg tilbage til i det senere afsnit om aktionsforskerens handlinger i dette kapitel. 67

d. 31.05 og 01.06.11 på Socialrådgiveruddannelsen i Århus. 68

Invitationer og program Bilag 3. 69

Dette vender jeg tilbage til i kapitlet om resultater.

314

hvorvidt ambassadørerne havde fået nogle reaktioner fra kollegaerne angående

værkstederne.

”- det var rigtig godt, (…).

- det skulle vi have igen.

- ja det var rigtig gode tilbagemeldinger på, kan jeg huske(…)” (A 23 09 11 01:19:45 –

01:20:10).

Ambassadører tilkendegiver, at det var en fin dag indholdsmæssigt. Jeg havde som

arrangør været glad for, at deltagerne havde arbejdet flittigt med at besvare

evalueringsskemaerne samt deltaget engageret i drøftelser af resultater og nedskrevet disse.

Værkstederne som fora i aktionsforskningsprocessen

I nogle aktionsforskningstilgange, som for eksempel kritisk utopisk aktionsforskning70

,

udgør værksteder et afgørende forum for aktionsforskningsprocessen. Det er her deltagerne

arbejder med, hvordan verden kunne forandres og afprøver forandrings idéer. I dette

aktionsforskningsforløb har værkstederne ikke haft samme afgørende rolle. Idéværkstedet

havde ansatser til at kunne have fungeret som et fremtidsværksted i den kritiske utopiske

aktionsforsknings traditions forstand; men døde ud på grund af manglende opfølgning og

massive påvirkninger fra de kontekstuelle betingelser. Statusværkstederne var ikke tænkt

ind i denne aktionsforskningstilgangs værkstedstraditioner, men var et samarbejdsforum –

et værksted – i sin egen ret uden at have aspirationer om at ville tillempe sig

fremtidsværkstedsmodellen, men i stedet tjene som forum for at gøre status over og

planlægge det fremtidige arbejde med social analyse samt danne ramme om deltagerne

medfortolkning på de foreløbige resultater, hvilken rolle værkstedet udfyldte.

Eksperimentet: Handlinger i aktionen I dette afsnit vil der blive fokuseret på den 3. kameraindstilling i Forløbet. Dette indebærer

fokus på eksperimentets handlinger. De primære aktører er de deltagende rådgivere i de to

familieafdelinger, deres umiddelbare lokale ledere samt mig som aktionsforsker. Der vil

efter tur blive fokuseret på disse tre personkredses handlinger i forløbet. Både handlinger

som indgår som en del af eksperimentet, eller som får betydning for eksperimentet.

Rådgivernes handlinger Eksperimentet består i, at rådgiverne arbejder med faglig refleksion i relation til at uddybe

deres forståelse af familiernes problemstillinger ved hjælp af inddragelse af faglig viden71

,

som grundlag for at vidensbasere deres socialfaglige vurdering af situationen. Det vil sige,

at rådgiverne eksperimenter med at udføre deres praksis på en anden måde, end de er vant

70

jf. kapitel 4 om aktionsforskning. 71

Den faglige viden består her af flere vidensformer: teoretiskbaseret viden, forsknings undersøgelser og

erfaringsbaseret viden i form af formulerede erfaringer.

315

til. I eksperimentet deltager jeg som aktionsforsker på den måde, at jeg deltager i (nogle af)

de faglige refleksionsmøder og facilitere disse. Efter den indledende temadag med

introduktionen var aftalen, at rådgiverne indpassede aktiviteten i den daglige praksis,

hvilket kræver planlægning. Ambassadørerne deler overvejelser om hyppighed,

tidsforbrug, plan for ”fremlæggelse” (turnus), nødvendigheden af forberedelse m.v. i

relation til den praktiske tilrettelæggelse af den faglige refleksion (A111010). Rådgiverne

eksperimenterede med, hvorvidt det var bedst at gennemføre faglig refleksion før, der

drøftes ”sager”, eller få disse behandlet først. Konklusionen blev, at det er nødvendigt at

have faglig refleksion først, idet risikoen ellers er, at sags -/bevillingsdrøftelser fylder

mødet ud (A 011210+ A 261109). Planlægning vanskeliggøres af, at rådgiverne ofte er ude

af huset, deltager i andre møder, er optagede af tvangssager eller efteruddannelse m.v.,

således at der kan være mange afbud til refleksionsmøderne. At det kan være vanskeligt at

køre med faste planer i den omskiftelige hverdag i en kommunal socialforvaltnings børne-

og familieafdeling må givet betragtes som et vilkår, hvorfor det må accepteres at faglig

refleksion ikke kan gennemføres som planlagt, og måske vil ligge stille i en periode(A

011210). Efter pauser kan det være svært at komme i gang igen, det skal indarbejdes i

møderutinen og arbejdet med redskabet kræver en vis rutine for at deltagerne ikke må

bruge for mange ressourcer på at overveje: ”Hvordan er det nu lige det er?”. Derfor er det

vigtigt at forsøge at holde fast i aftalerne.

” R: Fordi jeg kan mærke, der er no.. en del, der er gået tabt, vi har været bedre til det end

vi var i dag (…)

R:. altså nu her, hvor vi skal have det her for første gang efter jul (…), så er det nøjagtig

det samme, ikke også? Og så går der lige en to-tre gange, hvor det er super godt og så

kommer der igen noget, som gør at vi skubber det og så skal man bruge.”(A26011 s. 13).

Deltagerne er især meget optaget af arbejdet med punktet viden i redskabet.

Dette element finder de vanskeligt. Beskriver, at de går i stå, sidder og leder i

hukommelsen, bliver for overfladiske og har brug for hjælp. Det går bedst, når de for

eksempel lige har været i gang med en diplomopgave (A 111010). Når rådgiverne arbejder

med viden, tager de afsæt i de forforståelser af problemstillingen, som samtlige deltagere

har budt ind på. Hensigten er at kvalificere forforståelserne. Kan der på baggrund af viden

være ”noget om snakken” i den præsenterede forforståelse, eller må vi på baggrund af

faglig viden parkere denne forforståelse som formentlig uden sammenhæng med

problemstillingen eller et udtryk for egne bias eller lignende. Dog tilkendegiver deltagere i

ambassadørgruppen, at der ikke altid er denne sammenhæng mellem forforståelse og den

viden, som deltagerne fremhæver i refleksionen (A261109). Rådgiverne gentager ofte, at

de oplever, at de mangler viden i den faglige refleksion. Men måske har det efterhånden

fået mere karakter af et mantra?

316

” - de synes, at det var rigtig rigtig godt, social analyse, at de stadigvæk manglede kød på

teorierne, men (…) min fornemmelse i tirsdag var, at, der var der ret godt kød på det,

faktisk. (A 261109 00: 02:36 - 00:03:26).

Og måske er det ikke så meget viden, der mangler, men snarere øvelse i at arbejde med

redskabet, foreslår en ambassadør(A 261109). Samtidig er adgangen til viden et spørgsmål,

der jævnligt berøres af deltagerne. Dette bringes med ind i ambassadørgruppens arbejde72

Viden skal holdes ved lige, og ny viden skal tilegnes. I den ene kommune deltager mange

rådgivere i Børn - og Unge diplomuddannelsen og vægter dette som en adgang til viden. I

den anden afdeling bliver rådgiverne i lighed med de øvrige rådgivere på børneområdet i

kommunen inddraget i arbejdet med Fælles Fagligt grundlag73

og indgår her i

læringscirkler( A 150311). At vedligeholde og opdatere sin faglige viden kan også være et

spørgsmål om at sætte sig ned og læse faglitteratur eller faglige Nyhedsbreve. En deltager

har tegnet abonnement på Nyhedsbreve fra SFI74

, men har vanskeligt ved at få dem læst på

trods af intentioner herom (A 060911). Andre rådgivere sætter sig faktisk ned og læser

faglig litteratur en gang i mellem på kontoret, selvom det er svært på grund af mange

afbrydelser, eller fordi rådgiverne får dårlig samvittighed over at læse faglitteratur i

arbejdstiden, som om det havde været morskabslæsning. Eller rettere, at det ville blive

taget som udtryk for manglende evne til at prioritere, såfremt den samme rådgiver samtidig

kom med ytringer om at have travlt (A060911). Rådgiverne gav udtryk for, at de ønsker at

blive bedre til at vidensbasere deres socialfaglige vurderinger. En enkelt rådgiver udtrykte

dog også en betænkelighed herved, idet det samtidig kan medvirke til at forstærke

kategoriseringen af den enkelte familie. Der er en fare for, at det kan blive at

”(…)argumentere folk ned. (…)” (A 23 05 11 00:42:55-00:48:56). Denne rådgiver

fremsatte sine overvejelser om at arbejde med social analyse og underbygge sin analyse af,

hvorvidt et barn skulle anbringes, med teoretisk viden. Analysen understregede, at

moderen ikke magtede at varetage omsorgen for barnet, og rådgiveren fik dårlig

samvittighed over at kategorisere en mor som en ikke-tilstrækkelig god nok mor. I

dialogen forsikrede både jeg og kollegaer om, at der under alle omstændigheder ville blive

kategoriseret, og at kategoriseringen på baggrund af analysen dels ville være mere

kvalificeret, dels foregå mere åbent end såfremt den blot eksisterede i rådgiverens eget

hoved. Dialogen rejser et meget væsentligt aspekt omkring de etiske implikationer af

rådgivernes arbejde med faglig refleksion. Hvor andre rådgivere pegede på, at analysen

netop kan hjælpe rådgiveren i de svære etiske dilemmaer, som det sociale arbejde rummer.

72

Jf. afsnittet om ambassadørgruppen. 73

Fælles Fagligt Grundlag og læringscirklerne vender jeg tilbage til i afsnittet om de kontekstuelle

betingelser. 74

SFI – Det nationale forskningscenter for Velfærd

317

R: Men jeg tror også etikken i det og ens etiske overvejelser.. Den tror jeg godt, man kan

komme i møde med at blive mere grundig med det her analyse og vurdering.. (hun rømmer

sig). Fordi man bliver mere klar på, hvorfor det er man gør det, og hvorfor det er, at det er

nødvendigt,(…). Så jeg tror, det der med at blive mere klar på det både i ord og

skriftligt..(…)hjælper også en i det etiske, moralske svære i det..(…)at tage et barn

væk.(…)” (A 23 05 11 00:48:57-00:50:56).

Selvom den tydeliggjorte analyse måske kan virke barsk i relation til forældrene, kan den

også opfattes som en hjælp til at fastholde fokus på barnets behov og understøtte

rådgiverens overvejelser angående de etiske dimensioner i dilemmaerne i forbindelse med

afgørende faglige vurderinger om for eksempel et barns anbringelse uden for hjemmet.

De deltagende rådgivere eksperimenterer med at arbejde med faglig

refleksion på særlige problemstillinger for eksempel de sager, der kræver forelæggelse for

lederfora (på samråd/ ROA7576

). Hvor social analyse bliver brugt til at udvikle

argumentationer i forhold til en indstilling. Denne del af eksperimentet finder rådgiverne

meget fagligt givende. For rådgiverne udgør dette element i eksperimentet en hjælp til at

opleve sig fagligt mere velforberedt i fremlæggelsen og give en bevidsthed om, at de har

gjort hvad de kunne rent fagligt for at overbevise lederne om, at deres faglige vurdering er

velbegrundet (A 11 10 10) (A020310), hvilket giver en højere grad af faglig sikkerhed

(Wahlgren og Aarkrog, 2012). Samtidig har rådgivere også eksperimenteret med at

udvælge særlige typer af problemstillinger og tage dem op til faglig refleksion. For

eksempel ”gamle” velkendte ”sager” som de mere eller mindre er ”kørt trætte i”, og hvor

hverken rådgiver eller kollegaer orker at drøfte den, men alligevel ofte bruger lang tid på at

tale om den. Sådanne problemstillinger kan en fælles faglig refleksion puste nyt liv i

erfarede deltagerne (A160311), og det kan opleves som mere givende end drøftelse med

lederforum. Dette uddybede rådgiver for eksempel med, at det gav flere perspektiver på en

gammel kendt sag, som havde været gennemdrøftet utallige gange (Feltdagbog, 260111).

Tilsvarende eksperimenterer rådgiverne med at tage nye henvendelser op til faglig

refleksion med henblik på at afklare, hvorledes problemstillingen kan forstås og vurderes,

og lade den faglige refleksion kvalificere den børnefaglige undersøgelse (§ 50

undersøgelsen), som de vurderer den er fagligt givende til.

” - Det er i hvert fald blevet nogle bedre 50’ere, end dem jeg selv sidder og får kylet af

sted(…)

- en dag, du var der, hvor jeg havde en på, og det var sådan en rimelig ny sag, hvor vi

efterfølgende snakkede om, at det gav godt nok rigtig god mening for os, og det var så fedt

for os bagefter at komme ned og (…) skulle sidde og lave 50’eren og have nogle helt andre

tanker..(…)..og nogen teorier ind på, hvad er det egentlig, vi sidder og tænker(…)”(A 2601

11 s. 34-35).

75

ROA - Refleksions og anbringelse – lederfora, der har kompetence til at gå ind og drøfte samt træffe

beslutninger om mere vidtrækkende foranstaltninger. Tilsvarende gælder samråd. 76

Jf. afsnittet om Ambassadørgruppen.

318

Rådgivere tilkendegiver, at de oplever det som fagligt givende at arbejde med faglig

refleksion ved hjælp af redskabet (A261109). Dog deles denne positive stemning omkring

eksperimentet ikke af alle rådgivere hele tiden i alle teams. I perioder fortæller

ambassadører om, at der ikke er ikke er så meget gejst i teamet, og nogle oplever det som

en Skal – opgave (A 261109). Det kan være svært at få plads til den faglige refleksion på

sagsmøderne, da gruppen har behov for at drøfte mange problemstillinger, bevillinger og

afslag. Indvendinger kan antage mange skikkelser i en arbejdsdag, hvor praktikeren

oplever sig presset og konstant i underskud med tid. Nogle rådgivere opfatter det som en

Skal – opgave og udviser ikke engagement i eksperimentet, eller er i perioder for fyldte af

de øvrige dele af arbejdet til at kunne koncentrere sig om at deltage i den faglige

refleksion. Andre rådgivere deltager med engagement og oplever, at de får et fagligt

udbytte.

”Så det fungerer godt, og(…), vi har haft nogle rigtig gode gange og jeg tror at dem der

har været på, også har oplevet det som værdifuldt. (…)” (A 020310 00:11:35 - 00:12:36).

Oplevelserne af pres, omskiftelige vilkår og organisationsforandringer bevirkede, at flere

rådgivere i perioder havde vanskeligt ved at fastholde aftalerne og deltage i eksperimentets

refleksionsmøder, og i perioder blev der aflyst eller udsat flere refleksionsmøder, hvor det

var aftalt, at jeg deltog. Nogle gange oplevede jeg at blive ”sendt hjem” (Feltdagbog,

29.09.10).

På møder i ambassadørgruppen medbringer ambassadørerne tilkendegivelser

om, at eksperimentet for kollegaer opleves meningsfuldt og fagligt udbytterigt og anses for

aktiviteter, der bevirker, at de bruger sig selv fagligt på en anden og mere kvalificeret måde

end de tidligere gjorde i forbindelse med sags drøftelser (A111010).De kollegiale

drøftelser er gennem eksperimentet med til at tydeliggøre, at kollegaerne tænker ud fra

forskellige perspektiver i relation til problemstillingerne. Eksperimentet skaber et fagligt

fælles rum, og kollegaernes forskellige perspektiver bevirker, at den enkelte rådgiver får

nye perspektiver på den problemstilling vedkommende tager frem til drøftelse (A 260111).

Selvom mange rådgivere og ambassadørerne oplevede eksperimentet som fagligt givende,

og at oplevelsen af at der var tale om en Skal-opgave ikke var udbredt, bevirkede

arbejdssituationerne i de to afdelinger, at eksperimentet i perioder ikke kunne få helhjertet

opbakning hele vejen rundt.

Om læring og transfer blandt rådgivere i eksperimentet

En deltager fremhæver, at for hende har eksperimentet bibragt et vitalt læringselement.

Både i form af at viden ajourføres, og at kollegaernes erfaringer italesættes, og at der kan

overføres viden og erfaringer fra kollegaernes ”sager” til egne ”sager”.

319

” Jamen altså jeg lærer jo utrolig meget af det (…)det har været rigtig godt for os gamle i

faget, (…) hvor teorien har været langt væk, og vi simpelthen har været nødt til at opdatere

os på nogle ting, (…)… Altså for mig, (…) det har været et kvantespring med overhovedet

at få læst noget(...)” (A 16 12 11 00:55:02 - 00:58:51).

Udover den direkte læring i forbindelse med tilføjelse af nye videns - elementer udgør

eksperimentets skabelse af rum for faglig fordybelse et meget væsentligt element (ibid.).

Andre deltagere gav ligeledes udtryk for, at eksperimentet har medført faglig læring, både i

forhold til de enkelte ”sager”, men også værdifuldt kendskab til kollegaernes ræsonneren,

der kan inspirere egne forståelser af de problemstillinger, som udsatte børn og unge samt

deres familier kan fremvise (281111). Tilsvarende drøfter ambassadører, at deltagelsen i

aktionsforskningsprocessens eksperimenter i nogle tilfælde påvirker den måde, som den

enkelte arbejder med en social ”sag” på, eller i den kollegiale dialog om ”sager”.

” K: A, du sagde noget med, at det smitter af sådan at nogle gange, hvis I skulle drøfte en

sag en eller to kollegaer så, brugte I mere eller mindre i hvert fald og huske hinanden på,

at nu er det vist det, vi snakker om ikke (…) Har I andre erfaring for at det, at der er sådan

en afsmittende effekt ?.

- jeg tænker i hvert fald i forhold til vores forforståelse (…).

- vi er blevet bevidste også bare, når vi snakker to og to sammen at, hov det er vist ikke

noget vi nødvendigvis ved (…) jamen kan du ikke se det fra den der vinkel eller sådan)” (A

26 11 0900:46: 10- 00:49:51).

Dog smitter det ifølge rådgiverne ikke af på, når de diskuterer bevillinger på sagsmøder

(ibid.). Nogle af rådgiverne vurderer, at eksperimentet med faglig refleksion smitter af på

den måde, som de arbejder med de børnefaglige undersøgelser på.

”- jamen vi er i hvert fald begyndt at opererer med viden, lidt mere viden, også når vi laver

undersøgelser, synes jeg.

- (…), altså hvor før hen var det mere, der skal den og den foranstaltning på, børnene

trives ikke, altså færdig. Nu tror jeg, der bliver snakket mere om, hvorfor børnene ikke

trives på baggrund af hvad (…) Så jeg synes vurderinger ser anderledes ud, end de gjorde

for nogle få år tilbage, men om det er social analyse, det ved jeg ikke” (A 261109 00:50:24

– 00:50:5 + 00:53:23 – 00:53:59).

Nogle rådgivere vælger at lade eksperimentets arbejde med faglig refleksion få afsmitning

på den måde, de skriver § 50 undersøgelsen på, idet de inddrager teoretisk viden i analysen

og vurderingen(281111). Måske er det et samspil mellem at have deltaget i

diplomuddannelsen og arbejdet med eksperimentets faglige refleksion, der har bevirket

denne afsmitning.

”- ja det tror jeg faktisk det er, fordi(…) jeg har besvaret en beskrivelse til det Sociale

Nævn, hvor jeg har brugt en hel del forskning, ,(…) for, hvorfor vi tænker, vi vil gøre det,

vi vil gøre. Det var faktisk helt sjovt at lave” (A 281111 01:24:50 – 01:25:14).

Andre rådgivere er betænkelige ved at inddrage den teoretiske viden i deres § 50

undersøgelser, idet de fremhæver, at det gør det vanskeligt for borgerne at læse, og der er

dermed et etisk aspekt i, hvorledes undersøgelserne udformes. Hvis de skrives, som var det

en opgave på en uddannelse, kan de virke stærkt manipulerende i relation til de børn og

forældre, undersøgelsen handler om (A 230511). Disse overvejelser rejser et reelt dilemma,

320

som socialarbejdere må strides med i alle dele af det sociale arbejde, der rummer skriftlige

dimensioner. Kan borgeren forstå, det der skrives om borgeren? Det skrevne ord er – på

linje med det talte – magtfuldt. I de beslutninger, der vedrører børn og familiers liv, udgør

de skriftlige vurderinger væsentlige udtryk for forvaltningens magt. Det er dermed ikke

noget specielt for det fænomen, at rådgivere inddrager og ekspliciterer deres

vidensgrundlag på baggrund af faglig refleksion i udarbejdelsen af den børnefaglige

undersøgelse. Rådgiverne tilkendegiver, at eksperimentet har medført, at kollegaerne er

blevet mere bevidste om, hvilken viden, der ligger bag deres arbejde, og at det bliver en

form for vane som følge af eksperimentet med faglig refleksion ved hjælp af social

analyse, som de tager med over i de øvrige faglige aktiviteter (A 110110).

Eksperimentet med faglig refleksion har ifølge rådgiverne i

ambassadørgruppen medført læring. De oplever, at de har udviklet og kvalificeret deres

måde at arbejde med socialfaglige vurderinger på. Samtidig har det også for nogle

rådgivere haft afsmittende virkninger. I relation til mine overvejelser over og forespørgsler

til afsmitning opponerede nogle ambassadører mod mit ordvalg, idet ordet smitte forekom

dem ilde valgt. Med teorier om læring i hånden burde jeg have valgt begrebet transfer i

stedet for afsmitning77

. Transfer sigter til, at viden og kunne overføres fra en situation til

en anden. Wahlgren og Aarkrog definerer transfer således: ” Anvendelse af viden og

kunnen lært i en sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng”

(Wahlgren og Aarkrog, 2012:16). Forfatterne skelner mellem viden og kunnen, der

vedrører et afgrænset eller specifikt område og viden og kunnen, der anvendes i mere eller

mindre forskellige sammenhænge. Den første form benævnes specifik viden og kunnen,

den anden form generel viden og kunnen. I dette aktionsforskningsprojekt må den viden og

den kunnen, som rådgiverne erhverver gennem eksperimentet karakteriseres som generel

viden og kunnen. Generel viden og kunnen udgør forudsætninger for, at den professionelle

kan løse forskellige typer af problemer i sin praksis og udgør forudsætningerne for en

refleksiv praksis. I forlængelse heraf skelnes mellem specifik og generel transfer.

” Specifik transfer knytter sig ofte til læring og anvendelse af færdigheder og teknikker (…)

Generel transfer omfatter læring og anvendelse af generel viden og kunnen” (Wahlgren og

Aarkrog, 2012:31-32).

Der er ifølge forfatterne glidende overgange mellem de to former for transfer, men denne

skelnen gør det muligt at forstå, hvorfor nogle former for viden og kunnen er lettere eller

sværere at anvende end andre.

”Den specifikke transfer kræver populært sagt kun, at man kan gøre det samme i en ny

kontekst. Man gør det, man har lært – mere eller mindre tilpasset den nye situation. Den

generelle transfer stiller anderledes krav (…) om, at de kan tænke abstrakt. De skal være i

77

Selvom jeg i andre dialoger ikke nødvendigvis har haft succes med at inddrage teoretiske begreber, jf. for

eksempel diskussionen af utopi og eksplicit samt implicit anvendelse af teori.

321

stand til at se, at den teoretiske viden kan vær relevant og kan anvendes i en række

forskellige konkrete situationer, der ikke nødvendigvis ligner hinanden” (Wahlgren og

Aarkrog, 2012:32-33).

Rådgivere i dette aktionsforskningsprojekt kan siges at have arbejdet med generel transfer i

eksperimenterne i dette aktionsforskningsprojekt, idet de selv har overført deres måde at

arbejde med faglig refleksion på fra de fælles faglige refleksionsmøder til deres kollegiale

drøftelser to og to på kontoret, på gangen eller i frokoststuen, eller til deres individuelle

arbejde med at skrive en § 50 undersøgelse eller besvarelser til Det Sociale Nævn. Denne

generelle transfer er dog ikke udbredt til alle rådgivere på de to arbejdspladser, men

kendetegner nogle rådgiveres læring fra at deltage i aktionsforskningsprojektet. For andre

rådgiveres vedkommende vil der være tale om specifik transfer, hvor læring overføres fra

det ene refleksionsmøde til det andet, og hvor aktiviteten faglig refleksion ved hjælp af

redskabet social analyse og handling forstås som en afgrænset aktivitet snævert forbundet

med refleksionsmøder og ikke forbindes generelt med refleksioner over de

problemstillinger, som praktikeren møder dagligt i sin praksis.

Socialarbejdernes handlinger i aktionsforskningsprojektet som fagprofessionelle i krydspres

Gennem aktionsforskningsprojektet synliggør rådgivernes handlinger, hvorledes de

forsøger at håndtere de krydspres, som de og deres praksis hele tiden udsættes for78

. Nogle

rådgivere vægter da hensynet til deres faglige rationaler og vælger fortsat at prioritere at

arbejde med eksperimentet, medens andre rådgivere i perioder oplever sig tvunget til at

vægte andre hensyn, kravene fra ledelse og hensynet til at få truffet beslutninger og leve op

til kravene affødte af sagsbehandlingsprocedurer og en bureaukratisk logik, og derfor

nedprioriter arbejdet med eksperimentet. Afgørende for de enkelte professionelles

håndtering af og valg i sådanne krydspressituationer vil være rådgiverens perspektiv på

socialt arbejde og dets opgaver, rådgiverens motivationsstruktur samt den øvrige

kollegagruppes håndtering og valg i krydspressituationerne og de kollegiale italesættelser

af disse situationer samt oplevelse af faglig nytte af refleksionsredskabet.

Fagprofessionelle, som for eksempel socialrådgivere har ifølge Hein

forskellige motivationsstrukturer i relation til deres arbejde. Hein skelner mellem fire

forskellige medarbejdertyper: Primadonnaen, egotripperen79

, pragmatikeren og

lønmodtageren80

. Hein beskriver, at hun mødte udtrykket primadonnaen i forbindelse med

tale om ledelsesresistens hos fagprofessionelle i mere populær ledelseslitteratur, hvilket

78

Jf. Figur 15. Rådgivere og ledere i krydspres mellem forskellige logikker i kapitel 9. 79

Egotripperen omdøbes i en senere publikation til præstations-tripperen (Hein, 2009). 80

Heins fire medarbejdertyper – 4 arketyper i relation til, hvad der er deres motiverende drivkraft i arbejdet-.

.http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/Med_kaldet_som_drivkraft.htm lokaliseret

18 06 12 og https://www.lederne.dk/NR/rdonlyres/8F810B4A-282D-45C8-BB67-

A176C3114938/0/helle_hein_pdf_2.pdf lokaliseret 18 06 12.

322

provokerede Hein til at ville udvikle nogle andre forståelser af, hvad der driver

fagprofessionelle i arbejdet, hvorpå arbejdet med de fire forskellige typer af

motivationsstruktur blev udarbejdet. Hein anvender fortsat udtrykket primadonna, men i en

væsentlig anden betydning en fænomenet primadonna-nykker. Hos Hein er en primadonna

den fagprofessionelle medarbejder, der er drevet af et kald. Da jeg fortsat finder, at

begrebet primadonna har nogle negative konnotationer81

vælger jeg i stedet at omdøbe

Heins primadonna til: ”Den faglige kaldsbærer”, ligesom jeg vælger at benævne Heins ego

-tripperen med betegnelsen: Solisten for at undgå de negative konnotationer ved

udtrykkene. Den faglige kaldsbærer er en professionel, der arbejder i en højere sags

tjeneste, dog ikke i nogen religiøs forstand. Den faglige kaldsbærer har et eksistentielt

forhold til sit arbejde i ønsket om at gøre en forskel med arbejdet. Arbejdet bliver en kanal

til at skabe mening i tilværelsen. Når kaldet er drivkraften i arbejdet ledes den faglige

kaldsbærer af et meget stærkt moralsk kompas. Værdier, ansvar og pligt er i højsædet. Den

stærke pligtfølelse går både på pligten til at efterleve høje faglige standarder, til at være så

kompetent som muligt og til at dekoble ledelse, som ikke sætter det faglige i højsædet82

.

Kendetegnede for solisten er, at denne som en ekstrovert solist vil være drevet af at

præstere udadtil og få offentlig anerkendelse for sin præstation samt af arbejdsmæssig

succes og en oplevelse af en identitet som den bedste, medens den introverte solist

beskrives som nørden, der også motiveres af sine præstationer, men her i form af glæden

ved at knække faglige nødder og med nysgerrighed og lyst til at blive klogere som

drivkraft. Pragmatikeren har, som udtrykket antyder, et pragmatisk forhold til sit arbejde,

er loyal og samvittighedsfuld og sætter en ære i at udøve sit arbejde som forventet og har

behov for ros og for en oplevelse af at høre til. Men samtidig vil pragmatikeren afbalancere

sit arbejde med sit øvrige liv. Lønmodtageren beskrives som den klassiske lønarbejder,

der arbejder for at få en løn at leve for udenfor arbejdet og ønsker at sælge sin arbejdskraft

så dyrt og så let som muligt samt har et stærkt blik for uretfærdighed. Der er ifølge Hein

tale om dynamiske arketyper, hvor professionelle kan skifte karakter, selvom en kategori

som regel vil beskrive den enkeltes motivationsstruktur bedst83

(Hein, 2009). En række

81

Primadonna har i hverdagssprog har nogle kedelige nuancer jf. primadonna-nykker og er også i

ordbogsopslag forsynes med nogle uheldige konnotationer: affekteret, selvglad og lunefuld person (Brüel,

1969, fremmedordbog: 428). 82

Heins fire medarbejdertyper – 4 arketyper i relation til, hvad der er deres motiverende drivkraft i arbejdet-.

.http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/Med_kaldet_som_drivkraft.htm lokaliseret

18 06 12 og https://www.lederne.dk/NR/rdonlyres/8F810B4A-282D-45C8-BB67-

A176C3114938/0/helle_hein_pdf_2.pdf lokaliseret 18 06 12. 83

Helle Hedegaard Hein (2009) ” Primadonnaen, Præstations- tripperen, Pragmatikeren… og

Lønmodtageren” i Ledelseidag.dk nr. 4/2009: Arketyper – videnledelse – risikostyring. www.ledelseidag.dk

323

rådgivere i det sociale arbejde kan netop anskues som fagprofessionelle, der er drevet af

kald og ønsket om at gøre en forskel, som faglige kaldsbærere.

” jeg tænker som socialrådgivere, så forsøger vi jo at være faglige dygtige i alle sager,

(…)det at have et mål på hele tiden at blive bedre, (…) altså, hvis du spørger alle

rådgivere ansat her kommunens børn og unge afdeling, der tror jeg, det de vil sige, at de

stræber efter (…)

- det er derfor vi overarbejder, det er derfor vi knokler.

- det gør vi både for vores egen skyld, men også for børnene altså (…) en forestilling om at

mit arbejde gør en forskel.(…) det er derfor jeg elsker mit arbejde stadigvæk (…) og det er

den stræber om at blive bedre til at gøre en bedre forskel, end den jeg gør for nu,(…), og

det er da hele tiden det, der driver mig(…)” (A 281111 01:00:00 – 01:04:09).

Denne ambassadør tilkendegiver her klart synspunkter på sin motivation, der er talt ud fra

en position som faglig kaldsbærer. Det er også denne motivation, der ligger bag en lang

række af rådgivernes tilslutning til det faglige ideal/ den faglige utopi, der driver dette

aktionsforskningsprojekt og dets eksperiment. Det vil dog ikke være alle socialarbejdere,

der er kendetegnet af den motivationsstruktur, som arketypen den faglige kaldsbærer er

forsynet med. Der kan formentlig blandt socialrådgivere findes repræsentanter, der er

kendetegnet af motivationsdrivkræfterne fra alle fire arketyper i mere eller mindre

rendyrket grad. Dog kan det antages, at for eksempel de rådgivere, der melder sig som

deltagerne i ambassadørgrupperne i høj grad er kendetegnet af træk fra denne arketype,

hvilket også blev tilkendegivet af ambassadørerne selv, da jeg præsenterede gruppen for

denne typeopdeling. Denne beskrivelse passede på dem (A190612). En solist ville måske

snarere vælge et andet fagområde med større muligheder for offentlig præstige, i hvert fald

såfremt der var tale om ekstroverte solister. Introverte solister ville det snarere være muligt

at finde i socialt arbejde. Lønmodtagere har jeg mødt enkelte af i aktionsforskningsforløbet

i form af rådgivere, der tydeligt valgte eksperimentet fra og for eksempel gik fra arbejdet

med vignetten og meldte fra til den indledende temadag med begrundelse om sygt barn (på

18 år) (Feltdagbog 230309). Andre rådgivere vil formentlig være drevet af en

motivationsstruktur som pragmatikeren. Blandt andet kan jeg gennem mine feltnoter og i

min feltdagbog se notater om en rådgiver, der i refleksionsmøderne sad og beskæftigede

sig med sin kalender eller andre ”overspringshandlinger” og som på et møde så helt

”indebrændt” ud, men som derpå et langt stykke henne i forløbet pludselig engagerede sig

og tilkendegav, at arbejdet med faglig refleksion var godt. Først tog jeg det som udtryk for,

at vedkommende havde set den faglige nytteværdi, derpå skrev jeg noter i feltdagbogen

om, at vedkommende næsten virkede som at ville indgå alliance med mig

(feltdagbogsnotater); men måske er forklaringen, at der er tale om en pragmatiker, der

efterhånden oplevede, at faglig refleksion vandt anseelse, og derfor også gik aktivt ind i

det. Der er således rådgivere med alle typer af motivationsstruktur blandt deltagerne. At

der dog blandt deltagerne er mange faglige kaldsbærere, og at det har været dette kald, der

324

har båret igennem i eksperimentet, er jeg ikke i tvivl om. De faglige kaldsbæreres

engagement har haft en afgørende meget positiv betydning for eksperimentets forløb og

resultater. De faglige kaldsbærere har befolket ambassadørgrupperne og har herigennem

sikret, at eksperimentet ikke er kuldsejlet. De har i forlængelse af aflysninger og afbud

været drivkræfter i, at eksperimentet er genoptaget. Og de faglige kaldsbærere har i deres

håndtering af krydspresset mellem på den ene side bureaukratiske og økonomiske hensyn

båret frem gennem ledelsesudmeldinger og politiske retningslinjer og på den anden side

faglige hensyn affødte af en faglig etisk logik ladet den faglige logik få det spillerum, som

de formåede at tilkæmpe til den84

.

Den (lokale) ledelses handlinger I dette afsnit vil der blive fokuseret på den lokale (den umiddelbare nære) ledelses

handlinger. Både handlinger, der har direkte relation til aktionsforskningsprocessens

eksperiment og handlinger, der har betydning for aktionsforskningsprocessens forløb.

I starten af eksperimentet deltog gruppeledere i begge afdelinger i nogle

tilfælde aktivt i de faglige refleksionsmøder (Feltnoter 28 01 09, 17 02 09, 2204 09, 30 04

09, 13 05 09, 19 05 09). En afdelingsleder fortalte til møde med Ambassadørgruppen på

min foranledning om sine positive erfaringer med at have deltaget i et fagligt

refleksionsmøde.

”ved at bruge modellen, så ender vi, når vi er færdige, med at lave SA på en sag egentlig et

helt andet sted, end vi var sidste gang (…)helt anderledes grundigt på de beslutninger, vi

kommer til at tage, (…), jeg er rigtig glad for det” (A 220409 00:08:28– 00: 10:03).

Denne afdelingsleder deltog i den faglige refleksion og fandt den fagligt kvalificerende,

idet problemstillingen blev grundigere behandlet end ved sædvanlige sags drøftelser, og

både forståelserne og løsningerne blev anderledes. Afdelingsledere gav ligeledes overfor

rådgiverne til kende, at det er en væsentlig aktivitet, som de bakkede op om. Dette

engagement fra afdelingsledere har afgørende betydning for rådgivernes engagement. Men

afdelingslederne blev tidspressede og måtte deltage i andre møder samt begyndte at vælge

aktiviteten fra(A 261109). Nye afdelingsledere i den ene afdeling var optagede af arbejdet

med faglig refleksion. Den ene deltog aktivt i statusværkstedet (Feltdagbog 01 06 11). Den

sidst ankomne afdelingsleder var med i den oprindelige projektgruppe og indgik som

tovholder i at sikre ambassadørgruppen videre eksistens (Feltnoter 23 03 12), ligesom

vedkommende gik ind og varetog den faglige refleksion med en af grupperne (A 23 03 12).

I den anden afdeling deltog gruppelederne ligeledes i begyndelsen i arbejdet med faglig

refleksion; men da der kom nye afdelingsledere gled afdelingsledernes deltagelse i

refleksionsmøderne helt ud. Rådgivere oplevede, at de nye afdelingsledere modsat de

84

De her anvendte typer af motivationsstruktur vender jeg tilbage til siden i kapitlet i relation til rådgiveres

ageren i relation til de lokale ledelsers handlinger.

325

tidligere, ikke prioriterede eksperimentet, men forventede, at rådgiverne selv fandt ud af

det og tog ansvaret (A111010 + 060911). Et udtryk for, at eksperimentet - i hvert fald i en

overgang - ikke prioriterede specielt højt af ledelsen i den ene afdeling kan også læses ud

af min feltdagbog. En rådgiver havde bedt mig om at komme op på kontoret i forlængelse

af et refleksionsmøde i en anden gruppe:

” I morgen skulle jeg have været i gruppe X, men 4 af dem [rådgiverne] skulle på møde

med ledelsen. Ledelsen havde rykket rundt på dette møde, og rådgiver havde gjort

opmærksom på, at de var optaget med mig og SA. Men de var alligevel blevet sat på.

Rådgiver havde bedt om at komme på fra 8.30-9.00, så hun kunne nå [aftalen] kl. 9.00 med

mig, men blev sat på til kl. 9.00, fordi de skulle starte med at spise rundstykker. Vi aftalte

et andet møde i stedet” (Feltdagbog 15 03 10).

På begge arbejdspladser valgte lederne på nogle tidspunkter at sætte arbejdet med faglig

refleksion på stand by eller at aflyse fastsatte refleksionsmøder, for eksempel på grund

indførelsen af administrativ uge(A 281111), eller som følge af arbejde med indførelse af

nyt IT system (Logbog 27.05.10).

I forhold til det meget væsentlige samarbejdsforum i

aktionsforskningsprojektet – ambassadørgrupperne – har dette forum været et

samarbejdsforum mellem rådgiverne og mig. På den ene arbejdsplads var der aftale om, at

ledelsen kunne indkaldes ad hoc. I den anden afdeling ville en gruppeleder gerne deltage

(Logbogsbilag 31), men vedkommende ophørte imidlertid som gruppeleder (A 111010).

Siden drøftes der ikke før ved min udtræden, at gruppeledere/ afdelingsledere skal indgå i

Ambassadørgruppen. Jeg tog det heller ikke op i forløbet. Udover ambassadørgruppen

kunne afdelingsledernes deltagelse være yderst relevant på de indledende temadage samt

de afholdte værksteder. På de indledende temadage deltog lederen fra den ene afdeling hele

formiddagen og to gruppelederne hele dagen. Fra den anden afdeling deltog to

afdelingsledere i starten af dagen og bød velkommen samt deltog i opsamlingen på dagen.

Der var her en ledelsesmæssig prioritering af startskuddet på eksperimentet. I de senere

følgende værkstedsdage var ledelsesprioriteringen forskellig. Idéværkstedet med den ene

afdeling i foråret 2010 var uden deltagelse fra lederniveauet. I relation til de afsluttende

statusværkstedsdage havde jeg efter aftale med ambassadørgrupperne ladet invitationerne

gå gennem ledelsen. På statusværkstedet deltog den ene af de på daværende tidspunkt to

afdelingsledere85

fra den ene afdeling hele dagen, medens de to afdelingsledere fra den

anden afdeling deltog frem til middag. Efter statusværkstedet spørger jeg i på

ambassadørgruppemødet til, om nogen af afdelingslederne har sagt noget om værkstedet.

” (…) Nej, der er ingen ledere, der sagt noget. De har ikke nævnt social analyse.

Nej. De nævner det faktisk stort set aldrig. Nej.(…) ” (A 06 09 11 01:25:46-01:27:01).

85

Det var afdelingslederen med ansvar for det faglige, medens afdelingslederen med det primære

økonomiansvar ikke deltog.

326

Der ser således ud til at være forskelle på, hvorledes de forskellige ledere prioriterer

arbejdet med eksperimentet og samarbejdet med aktionsforskningsprojektet. Ingen af de

nuværende ledere har været med til at indgå aftaler om eksperimentet. De nye ledere

”arver” et samarbejde med et aktionsforskningsprojekt, som de ikke selv har taget stilling

til. Dog har lederen i den ene afdeling i sin tidligere ansættelse som afdelingsleder i den

anden afdeling været aktivt med og positivt prioriteret aktionsforskningsprojektets

eksperiment. Ligesom nye afdelingsledere i den anden afdeling aktivt bakker op om

eksperimentet. Som faglige kaldsbærere bliver rådgivere skuffede, når ledere ikke ”går

forrest” som inspiratorer i relation til faglig udvikling. Inspiration er væsentlig som

næringskilde til kaldet. Lederen må gå forrest i sin søgen efter måder at arbejde med

komplekse problemer på og må kunne forsikre de faglige kaldsbærere om, at ”de har

deponeret deres kald og deres passion i de rette hænder” (Hein, 2009:214). Når

afdelingsledere som her i en række tilfælde ikke involverer sig i eksperimentet lever de

ikke op til den form for ledelse, som faglige kaldsbærere har behov for (ibid.).

Afdelingslederes aktive engagement i et eksperiment med faglig udvikling er afgørende

nødvendig for fagprofessionelle som blandt andet socialrådgivere.

Om ledelserne og de samtidige forandringer

I løbet af aktionsforskningsprocessen skete der en lang række forandringer86

, som

afdelingslederne og cheferne håndterer på forskellig vis. Ledernes håndtering af disse

forhold spiller ind på og rammesætter rådgivernes daglige praksis og betingelserne for

deres arbejde også med eksperimentets handlinger. Rådgivere drøfter, at der er forskel på

lederne tidligere og nu i relation til at påtage sig ansvar og på, hvorvidt iværksatte

initiativer følges til dørs.

” der er nogen ting, der på en eller anden måde løber lidt ud i sandet.(…)

Tidligere. (…)der oplevede jeg, at der blev handlet mere med de balloner, der bliver sat op

(…) På en eller anden måde er der ikke rigtig nogen der tager ansvar for helt at

gennemføre tingene, (…)” (A 111010 00:51:30- 00:55:12).

Når faglige initiativer sættes i værk samtidig med, at der sker store organisatoriske

forandringer, som det er tilfældet i begge afdelinger, stiller dette store krav til lederne.

Efter organisationsforandringerne er der behov for fælles drøftelser af snitflader og fælles

drøftelser af samarbejdet i den nye opdeling. Der afholdes i den første rum tid alene møder

i de enkelte nye grupper, og ambassadørerne efterlyser fællesmøder med udmeldinger om

og drøftelser af forventninger til samarbejdet mellem de nye teams. Samtidig er der også

behov for at kunne give udtryk for frustrationer over forløbet (A 060911). Endvidere

undrer ambassadørerne sig over, at der først lang tid efter omorganiseringen tages initiativ

86

jf. præsentationen af dette i kapitel 1 (jf. Bilag 4A) samt det efterfølgende afsnit om de kontekstuelle

betingelser i dette kapitel.

327

til at drøfte snitflader mellem de nye teams, og over, hvorfor dette ikke var på plads før

omorganiseringen (A190312). Tilsvarende tilkendegiver ambassadører i den anden

afdeling ligeledes, at de oplever, at de i den nye organisation kommer langt væk fra

hinanden og har behov for at mødes og få kendskab til hinandens arbejde samt afklare

snitflader(A 23012). Da jeg oprindeligt mødtes med ledelsen i den ene afdeling vægtede

denne, at der blev arbejdet med en værdi om, at kommunen var én kommune, og at der

blev arbejdet frem mod en ensartethed i mellem afdelingerne, noget sådant forudsætter

fælles dialog på tværs om, hvordan arbejdsopgaver løses i de enkelte teams.

Ledere i krydspres

Som tidligere fremhævet er ledere i krydspres87

. Dette krydspres bliver meget tydeligt i

relation til mellemledere/ afdelingsledere. Nogle rådgivere har et tydeligt blik herfor:

”(…) man kan i hvert fald mærke fra ledelsen af, at det er i hvert fald også svært for dem

at prioritere det, fordi de netop også bliver pålagt så mange opgaver, og så mange ting de

skal have kommunikeret ud, at de har heller ikke tid til det altså…(…)” ( A 150311

00:14:42 - 00:21:19).

Nogle rådgivere forstår det som et valg fra afdelingsleders side mellem ledergruppen og

medarbejdergruppen.

”Det, som de nye ledere skal lære, det er den der med, hvem er det, de skal servicere. Er

det ledergruppen eller er det deres medarbejdere? Og den er nok lidt svær for nogle.(…)”

(A 06 09 11 00:33:00 - 00:33:55).

Hvorvidt disse ambassadører anerkender krydspresset som et reelt dilemma, som lederen

må håndtere, eller om de med udsagnet forventer, at afdelingslederen så at sige vælger side

til fordel for de ansatte, er uklart i sammenhængen. Spørgsmålet er også, om det ikke er en

for forenklet betragtning at se det som et valg mellem hensynet til ledergruppen eller

medarbejderne. Som fremhævet i figur 15 over krydspres er afdelingslederne i et krydspres

mellem på den ene side politiske krav, budgetmæssige hensyn, omverdens krav, egne

faglige perspektiver på socialt arbejde og krav og faglige forventninger fra rådgiverne.

Hvordan den enkelte afdelingsleder håndtere dette krydspres vil afhænge af dennes faglige

perspektiv på socialt arbejde og perspektiv på betydningen af de øvrige kræfter i

krydspresset samt disses relative styrke i sammenhæng med den enkelte leders

motivationsstruktur. En leder, der også kan karakteriseres som faglig kaldsbærer, vil

håndtere dette krydspres meget anderledes end den leder, der kan kendetegnes som

ekstrovert solist, eller pragmatiker. Den faglige kaldsbærer ville formentligt bestræbe sig

på lade de faglige etiske rationaler råde og på, at økonomiske forhold skulle få mindst

muligt karakter af begrænsninger på det fagligt optimale88

og vægte fagligheden, eller

87

, jf. de to figurer over krydspres, figur 14 og 15 i kapitel 9. 88

Jf. Heins redegørelser for også den gode ledelse for faglige kaldsbærere, hvor den gode leder afskærmer

kaldsbærere fra økonomiske og managementprægede argumenter og vægter de faglige argumenter (Hein,

2009).

328

måske gå ind i det økonomiske rationale og argumentere tilbage med det økonomiske

fordelagtige ved at vælge de fagligt mest optimale løsninger i første omgang, og hermed

undgå en række mere eller mindre ”spildte” eller utilstrækkelige indsatser, der langsigtet

ville blive dyrere. Medens pragmatikeren ville lade sig styre af, hvad der aktuelt var muligt

og hvilke krav, der af den politiske og øverste ledelse blev vægtet højest aktuelt, uanset

hvilke krav vedkommendes faglige etiske rationaler måtte tilsige vedkommende. Den

ekstroverte solist ville gå efter at håndtere krydspressituationen på en måde, som gav

vedkommende selv mest mulig prestige som succesfuld leder. Det fremgår som om, at de

lokale ledere kan kendetegnes ved træk af forskellige motivationsstrukturer, hvor nogle

med træk af faglig kaldsbærer bestræber sig på at skabe rum til det faglige rationale,

medens andre umiddelbart fremstår mere som havende træk fra en pragmatisk

motivationsstruktur og følger de udmeldte styringsmæssige rationaler uden særlig

opmærksomhed på at skabe faglige rum.

Det ser ud til, at de enkelte afdelingsledere råderum i løbet af projekts forløb

er blevet indskrænket for eksempel i relation til deres kompetence til at give tilsagn til

bevillinger, og at der hermed er skabt et øget pres og strammere bindinger på, hvorledes de

kan agere i håndteringen af krydspresset. ” afdelingsleder må for eksempel overhovedet

ikke bevillige noget (…)” (A 230911 00:42: 29- 00:47:50). Afdelingsledernes krydspres

forstærkes af indskrænkninger i deres kompetence, hvor de skal argumentere i forhold til et

øvre lederniveau i relation til bevilling af indsatser, som de førhen havde mulighed for selv

at træffe beslutninger om. Samtidig kan rådgiverne udøve et pres i relation til, hvilke

faglige krav, de rejser overfor afdelingsledere, og hvilken faglig respekt, rådgivere nærer

for disse ledere. På overvejelser om, hvordan en afdeling kan sikre, at den faglige viden

løbende vedligeholdes, peger jeg på, at dette må være en ledelsesopgave:

”K: Men et eller andet sted så tænker jeg jo egentlig en ledelsesopgave ind at sikre et

teoretisk rum, der hele tiden bliver vedligeholdt.

Men det kommer ikke til at ske (…).

Det har jeg håbet på i snart ti år, og jeg tror ikke på det mere.

Altså, det må vi selv tage ansvar for (…)” (A 060911 01:35:38 - 01: 36:00).

På den ene arbejdsplads kan iagttages udsagn som her, hvor rådgivere konstaterer, at

afdelingsledere ikke formår at påtage sig faglig styring eller mangler en faglighed, der kan

respekteres.” (…)Jamen, hvad er det så også lige vi skal bruge leder til i den

sammenhæng?(…)” (A 011210 00:36:04 – 00:38:27). ”Det er også den manglende

faglighed, ikke?” (A 190312 01:21:40 – 01:21.50). Der er som tidligere fremhævet teorier

om ledelse, der paralleliserer fagprofessionelle og primadonnaer og påpeger, at

primadonnaer er ledelsesresistente. I modsætning hertil afviser Hein, at de faglige

kaldsbærere er ledelsesfremmede eller uledelige, men fremhæver, at de stiller særlige krav

329

til ledere89

. De faglige kaldsbærere har et stort behov for ledelse, da de har et eksistentielt

forhold til deres arbejde, men samtidig har de en naturlig lederskepsis: " Er denne leder

værd at følge?". De fagprofessionelle, der er drevet af et kald, lægger deres hjerteblod i

hænderne på lederen. Lederen må leve op til denne tillid, og ledelse må basere sig på faglig

autoritet. Lederen må udøve skærmende lederskab, hvor nytteetikkens ramme udfyldes

med pligtetikkens moralske fordringer. I modsat fald dekobler de faglige kaldsbærere

ledelsen og tager selv over og påtager sig ansvaret. Dette giver god mening i relation til de

fremsatte udsagn, der ikke udtrykker faglig respekt men i stedet, at rådgivere vurderer, at

de selv må tage over90

.

”Når der ikke er styring oppefra, så bliver der også meget mere individuel ageren. Og

(…)så finder man sin egen styring,” (A 19 03 12 00:50:25- 00:51:12).

De fagprofessionelle i den ene afdeling har på et tidspunkt dekoblet lederniveauet i relation

til det videre arbejde med aktionsforskningsprojektets eksperimentelle del, og ser det som

deres eget ansvar at sikre denne faglige aktivitet.

” (…). Jeg tænker ikke ledelsen ind i det her mere. (…) det kan jeg ikke se nogen fidus i

mere.(…) det finder vi selv ud af. (…) Jeg gider ikke blive ved med at råbe (…).De tager

ikke ansvar for noget (…).Fordi der ikke ledelsesmæssigt er en opbakning, så det er helt

medarbejderne selv der skal tage ansvaret (…)” (A 06 09 11 01:19:52 - 01:24:40).

Fagprofessionelle drevet af et kald og opfyldte af en pligtetik og ønsket om at

gøre en forskel lægger et fagligt pres på mellemlederne. Når mellemlederne i deres

håndtering af krydspresset har andre forståelser af faglige rationaler end de faglige

kaldsbærere og vægter kravene fra de økonomiske nyttehensyn samt lader sig lede af NPM

i den valgte BUM model91

, kan det forstås som to rationaler på kollisionskurs:

Nytteetikken og rationalerne i den bureaukratiske organisationsmodel overfor pligtetikken

og rationalerne i den professionelle model92

. Denne kollision mellem forskellige rationaler

kan have fået faglige kaldsbærere til at dekoble ledelse, som ikke selv fremstår med træk

fra den faglige kaldsbærers motivationsstruktur og selv tage ansvaret for det faglige, og

ledere har ladet sig dekoble. Dette har uden tvivl haft stor indflydelse på eksperimentets

forløb og resultat. Dekoblingen har ikke formindsket de faglige kaldsbæreres engagement,

89

I lighed med de tre øvrige arketyper blandt de fagprofessionelle, idet alle arketyperne ifølge Hein stiller

særlige krav til ledelse (ibid.). 90

http://www.cbs.dk/Nyheder-Presse/Menu/Video/Menu/Danskernes-Akademi/Danskernes-Akademi/Helle-

Hein-Med-kaldet-som-drivkraft-ledelse-af-den-professionelle-primadonna lokaliseret 18 06 12 og

Helle Hedegaard Hein Post.doc. (forskningsadjunkt), Cand.merc., ph.d., Institut for Ledelse, Politik og

Filosofi, Copenhagen Business School, CBS. .http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/Med_kaldet_som_drivkraft.htm lokaliseret

18 06 12 91

BUM: Bestiller – Udfører – Modtager – modellen. Begge kommuner arbejder efter BUM- modellen eller

en modificeret BUM model (A 11 10 10 00) virksomhedsplan: http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/MSB/SOC/Organisation/Virksomhedsplaner/VP-2008-

09/Socialforvaltningens-Virksomhedsplan-08-09-lommeformat--pdf.ashx lokaliseret 18 06 12. 92

jf. Skema II med de to traditionelle styringsmodeller i kapitel 9.

330

men har givet haft indflydelse på, i hvilken udstrækning rådgivere med en anden

motivationsstruktur har engageret sig i eksperimentet. For pragmatikeren og

lønmodtageren ville henholdsvis ledelsernes ros for eller krav om at involvere sig i

eksperimentet have været afgørende, medens det for solisten ville have været den

offentlige anerkendelse, der kunne høstes ved at involvere sig, som kunne have været

forstærket ved ledernes mere aktive engagement. Det samme kan tænkes at gøre sig

gældende for lokale ledere med træk fra sådanne motivationsstrukturer. De ville have haft

behov for en central eller politisk ledelses prioritering af det faglige som motivation for i

højere grad at involvere sig aktivt i eksperimentet.

Aktionsforskerens handlinger I det følgende vil der blive fokuseret på mine handlinger som aktionsforsker. Mine bidrag i

relation til refleksionsmøderne, værkstederne og arbejdet i ambassadørgruppen.

I relation til refleksionsmøderne

Gennem aktionsforskningsprocessens eksperimentelle del har rådgiverne arbejdet med

faglig refleksion som et element i deres vanlige sagsmøder93

. I løbet af processen har jeg

deltaget i sammenlagt 69 faglige refleksionsmøder. Min rolle der har både været

observerende og faciliterende. Den observerende del er knyttet både til forskningssiden og

til handlingssiden af processen, idet mine observationer også affødte tanker, som jeg

omsatte i udsagn og handlinger, enten direkte i refleksionsmøderne eller efterfølgende i

ambassadørgruppen. Min deltagelse har været medvirkende til, at fastholde eksperimentet.

”R: Det er jeg også overbevist om, at det har været på baggrund af dine besøg, at det er

kommet ind i en kontinuerlig gænge, sådan nogenlunde,(…), men ellers er jeg også sikker

på, så var vi stoppet igen, det tror jeg helt klart” (A 2601 11. s. 41-42).

Det er tydeligt, at for rådgivere har det betydet noget, at jeg kom og deltog. De ønsker både

at kunne vise og fortælle mig, at de er i gang med faglig refleksion. Dette ønske er med til

at holde dem fast på, at eksperimentet skal gennemføres.

”Hjemme hos os, der hed det...(…)Åh - åh, Kirsten hun kommer(…) hvem har en sag på?

(…)Og ellers, så er jeg ikke et sekund i tvivl om så var det faldet totalt til jorden. Hvis det

helt fra staten af havde bare blevet overladt til os selv, vi lige fik en kort intro og så (…)

måske arbejde videre med det, så var det...(…)” (A 190612 01:45:08-01:46:40.).

Ikke blot selve tilstedeværelsen men også deltagelsen i og bidragene til den faglige

refleksion på refleksionsmøderne har været væsentlig.

”Men jeg vil sige tak, fordi jeg synes et eller andet sted, der har du været medvirkende til

og fastholde os, skubbe på og få os i gang og praktisere, og det synes jeg har været rigtigt

rigtigt givtigt.(…) Det har været rigtigt givtigt også i forhold til der, hvor det bliver svært

og bruge social analyse. Også der, hvor vi hele tiden kommer lidt til kort, når vi sidder og

skal kigge på viden, og hvordan forstår vi det her (…).

Så syns ja ja, så synes jeg både ambassadørgruppen, men også i den periode, hvor du

deltog, da du var med på, på vores møder (…)

93

Siden min deltagelse ophørte har nogle teams valgt at etablere særskilte møder med faglig refleksion.

331

Det var guld værd. Begge dele.

Det kunne vi godt bruge igen” (A 190612 01:45:08-01:46:40).

Ambassadørgrupperne efterlyser, at der kan komme nogen udefra og deltage i deres faglige

refleksion. En udefrakommende kan dels fungere som en form for indpisker, dels bidrage

med noget andet end det, som de selv kan bidrage med for eksempel i relation til at

inddrage teoretisk viden i den faglige refleksion, og samtidig vil det opleves som mere

forpligtigende(A281111).

” Ja vi mangler i hvert fald fremadrettet at have en Kirsten Henriksen på sidelinjen.

Ha ha ha. (…)

Jamen (…)og så har du nogle gange kunne sige: ”Nå jo men jeg tænker, der er da den og

den, der har sagt eller skrevet…” Også fordi du trods alt i et eller andet omfang måske

bruger mere krudt på at rode med de her ting, end vi gør i vores praksis.

Jo jo, men det er jo så også mit arbejde.

Jamen det er det jeg mener. At vi mangler lige den der, en vi kunne lege spørge Jørgen

med engang imellem (…)” (A 060911 01:32:53 - 01:35:04).

Ambassadørerne vurderer, at det er givtigt, at der kommer en udefra, som kan sætte fokus

på behovet for faglig udvikling i en verden, hvor organisationerne ofte er optagede af

omorganiseringer og deres konsekvenser og de interne forretningsgange samt

sagsbehandlingsprocedurer(A 281111). Rådgiverne efterlyser desuden en, de kan ”lege”

Spørge Jørgen med. En udefrakommende som kan fungere som en form for menneskeligt

opslagsværk i relation til at inddrage teoretisk og forskningsmæssig viden i den faglige

refleksion. Dette har været en del af min funktion som deltager i de faglige

refleksionsmøder. Når jeg ser tilbage på mine bidrag i de faglige refleksionsmøder har de

især været centreret omkring: Bidrag til punktet viden som supplement til de videns

elementer rådgiverne selv fremdrog. Da disse ofte var indenfor det udviklingspsykologiske

felt centrerede mine bidrag sig ofte om sociologiske teoridannelser eller individorienterede

teoridannelser, der ikke hviler på et psykodynamisk udgangspunkt. For eksempel

stemplingsteorier, spørgsmål om marginalisering, mestrings strategier og narrative tilgange

(Feltnoter 150410). Anerkendelsesteori (100510), betydningsfulde andre, netværk,

forskning om vilde piger (141210). Fattigdom og diskussioner om social arv (160311).

Bidrag til punktet kritisk forholden sig til viden, hvor jeg pegede på udeladelser eller

manglende viden, eller på hvilke perspektiver, der primært er berørt/ ikke berørt (Feltnoter

070910). Udover at bidrage med faglig viden har min funktion bestået i at facilitere

forløbet af den faglige refleksion. Udover at byde ind i relation til punkterne: Viden og

Kritisk forholden sig til viden, hvor jeg i en række møder måtte repetere, hvad disse

punkter går ud på, har det været arbejdet med punkterne: Analysens fokuspunkter og den

faglige vurdering, hvor jeg i nogle refleksionsmøder har måttet understøtte, at der blev

formuleret de relevante fokuspunkter samt at der på baggrund af disse blev formuleret og

nedskrevet en socialfaglig vurdering (Feltnoter, 111110).

332

Aktionsforskerens handlinger i relation til ambassadørgrupperne

Som aktionsforsker har jeg set ambassadørgrupperne som meget væsentlige

samarbejdspartere for mig. Møderne foregik på arbejdspladserne, og i forbindelse med

indførelse af købestop/forbrugsstop der, begyndte jeg at medbringe lidt forplejning til

møderne samt også at komme før og sørge for kaffe/te m.v. Man kan sige, at jeg følte mig

hjemme, når jeg tillod mig at ”rode” i deres personalekøkkener. Jeg fungerede som

tovholder i ambassadørgrupperne94

, indkaldte til de fleste møder, udarbejdede forslag til

dagsordner og skrev referater. Mødeaftaler kunne være vanskelige at få i stand, særligt

flytninger med aftaler om erstatningsmøder var besværlige.

”Fordi Kirsten har jo indtil nu været tovholder og lavet dagsorden og... kommet med kloge

bevingede spørgsmål og... og været meget ihærdig i forhold til hvornår vi kunne.

Ja, lige præcis, altså, (…), det er jo også et slidsomt arbejde, fordi...

(…) Du er et tålmodigt menneske.

Ja, det vil jeg nok sige.(…)

ja, hvem har lyst til at stå og være i dine sko.

Ikke efter den sidste med...[at få aftalt nyt møde] (…).” (A 190612 01:02:04-01:03: 03)

Som tovholder i ambassadørgruppen varetog jeg en del praktiske opgaver udover

mødetider, referat osv. På et møde havde vi drøftet faktasedlen95

, som jeg efterfølgende

rundsendte og spurgte til på næste ambassadørgruppemøde (A 26.0111). Der blev ligeledes

i ambassadørgruppen talt om, at der er behov for et hjælperedskab til at huske, hvad de

enkelte punkter i refleksionsredskabet indeholder. Jeg rundsendte da en kort introduktion

til redskabet, som jeg havde skrevet til Servicestyrelsens publikation om Barnets reform

(Servicestyrelsen, 2011). Samtidig bragte jeg praktiske vink mellem de to

ambassadørgrupper. I en afdeling eksperimenter flere grupper med at arbejde med en PC

og projektor, hvor referatet dermed skrives direkte og kan anvendes som tekst fil og hentes

ind i en efterfølgende undersøgelse. Denne ide formidler jeg videre i

Ambassadørgrupperne (A 020310). Som deltager i ambassadørgruppen har jeg desuden

rundsendt relevante tilbud om temadage og konferencer, som jeg er kommet i besiddelse af

samt tilbud fra Socialrådgiveruddannelsen og om Videncenter aktiviteter i VIA, der kunne

være relevante for rådgiverne (A 19 03 12). Jeg medbragte materiale til

ambassadørgrupperne, som jeg vurderede kunne være relevant i arbejdet, som for

94

Dog var tovholder i den ene afdeling i den første del af projektperioden en projektmedarbejder i

afdelingen, men denne stilling blev nedlagt, og derefter varetog jeg tovholderfunktionen i begge

ambassadørgrupper. 95

En disposition til en faktuel beskrivelse af familien og problemstillingen, som den rådgiver, der skal have

en problemstilling på til drøftelse, foreslås at udfylde på forhånd og uddele til kollegaerne med henblik på at

undgå mange gentagne spørgsmål til faktuelle forhold og i stedet fremme mulighederne for at holde fokus på

refleksionen (Alminde m.fl. 2008). Bilag 18.

333

eksempel ”Træhæfterne96

”, kopier af en oversigt over forskellige teorier på forskellige

niveauer fra Ejrnæs og Guldager (2008).(A 111010). Samt bidrog til den mappe, som

ambassadørgruppen i den ene afdeling udarbejdede, blandt andet med nogle artikler fra

kollegaer om forskellige teoretiske vinkler og resuméer af aktuelle undersøgelser fra SFI

samt et forslag til strukturering af mappen (A 260111 ). Udover den mere praktiske del

med at forsyne ambassadørerne med materialer på det vidensmæssige område involverede

jeg mig også i deres erfaringsudvekslinger og refleksioner over, hvordan det ville være

muligt at fremme eksperimentets handlinger. Jeg kom på linje med de øvrige deltagere i

ambassadørgruppen med forslag til, hvorledes der kunne eksperimenteres yderligere med

den faglige refleksion. For eksempel, at forskellige rådgivere får til opgave at anlægge

bestemte perspektiver på en problemstilling(A 261109).Tilsvarende har jeg flere gange

gennem forløbet opfordret til, at rådgiverne kunne arbejde med en Rasmus Modsat

funktion, hvor en rådgiver får som opgave at have en kritisk forholden sig til det, som de

øvrige bringer frem eller netop ikke bringer frem, da sammentømrede grupper kan udvikle

en tendens til, at være enige om, hvilke forståelser de abonnerer på(A111010). Eller

foreslog, at rådgivere kunne genoptage de gamle, men derfor ikke uaktuelle tanker om, at

arbejde med faglig prioritering. At fremlægge den bedste forsvarlige løsning, men derpå

konstatere at denne på grund af rammerne ikke kan lade sig gøre, hvorfor det bliver den

fagligt næstbedste løsning, der iværksættes (Hillgaard, 1989). At arbejde med denne åbne

prioritering i stedet for, at det bliver de opnåelige foranstaltninger og de aktuelle

ressourcer, der styrer analysen ”tilbagevirkende”, som rådgiverne tilkendegiver ofte er

tilfældet, når analysen indpasses efter, hvad der kan opnås af foranstaltninger (A 221109).

Som aktionsforsker i ambassadørgruppen var det også ofte min rolle at holde fast i tidligere

iværksatte beslutninger og tiltag samt at fungere som budbringer af idéer og erfaringer

mellem de to ambassadørgrupper. (A 131210, A 1110110). Udover at komme med idéer

introducerede jeg også forsøg på tolkninger og meningstilskrivninger i relation til

ambassadørgruppens inddragelse som medfortolkere97

.

Aktionsforskerens handlinger i relation til værkstederne

I relation til de indlagte værksteder fungerede jeg som oplægsholder og processtyrer.

Efterfølgende bragte jeg resultaterne værkstederne frem i ambassadørgrupperne98

. Dog

blev Idéværkstedet en isoleret begivenhed, der ikke blev fulgt op. Ambassadørgruppen var

96

Sammen med en kollega udarbejdede jeg for nogle år siden et illustreret hæfte: Henriksen, Kirsten og

Hemme, Christine (2004) Illustration af perspektiver i Socialt Arbejde. Den Sociale Højskole i Århus. Dette

hæfte kendes som Træhæftet. 97

Dette aspekt vender jeg tilbage til i afsnittet om arbejdsdeling mellem aktionsforsker og øvrige deltagere. 98

jf. det efterfølgende afsnit om arbejdsdeling mellem deltagere og aktionsforsker.

334

udset til at spille en væsentlig rolle i det videre arbejde med værkstedets forslag99

.

Imidlertid blev der ikke afholdt flere møder i ambassadørgruppen i afdelingen i foråret

2010. De aftalte refleksionsmøder blev aflyst af ledelsen, der satte arbejdet med social

analyse på stand by grundet indførelse af nyt it system(Logbog 19 -27.5.10). Det første

ambassadørgruppemøde blev primo september og hermed et halvt år efter Idéværkstedet. I

den mellemliggende periode var der løbet mange forandringer til i deltagernes

arbejdsliv100

, og jeg mødte rådgivere, som jeg oplevede som meget arbejdsmæssigt

pressede. ”Grænsen er ved at være nået” (Feltnoter 01 09 10), og ”folk er pressede, så

social analyse er ikke det, de tænker først på” og tilkendegiver rådgiverne ”ledelsen har

meldt ud, at social analyse er nedprioriteret!” (01 09 10 – 00:33:50 + 00:34:20). Arbejdet

var blevet sat på stand by, og rådgiverne havde en tid foran sig med omstruktureringer,

hvilket optog deres tanker sammen med indførelsen af fælles fagligt grundlag101

. Der blev

derfor ikke rum til at iværksætte initiativer i forlængelse af Idéværkstedet. Ambassadørerne

anså det ikke for hensigtsmæssigt at begynde at iværksætte noget, der indebar fællesmøder

eller andre former for fælles initiativer (A010910). Idéværkstedets arbejde med det gode

socialfaglige arbejde døde hermed ud. Og jeg som aktionsforsker, lod det dø ud ved ikke at

insistere på, at det skulle følges op. På den led kom jeg som aktionsforsker faktisk til at

gentage det forhold, som rådgivere anker over i relation til ledelsen, nemlig at der sendes

balloner op, som ikke følges videre på vej. Det følgende udsagn er fremsat i relation til

ledelse, men kunne med lige så god ret rettes mod min insisteren på et Idéværksted og den

efterfølgende manglende opfølgning herpå:

” Og så kan man godt få sådan lidt, at alt det krudt vi brugte og(…)Nej men der er sat så

mange ting i gang(…) Du sidder med i så mange udvalg, som er spildt arbejde(…)” ( A

161 11 00:49:16 – 00:50:49).

I dag ved jeg dog ikke, om det havde været muligt at handle anderledes, idet en insisteren

fra min side kunne have resulteret i modstand fra de pressede rådgivere; men det kunne

muligvis også have resulteret i, at der alligevel kom liv igen i arbejdet med at klarlægge

kvaliteter ved og betingelser for det gode socialfaglige arbejde.

Aktionsforskerens handlinger - som facilitator og som den venlige udefrakommende

I den valgte aktionsforskningstilgang bliver aktionsforskerens funktion i vid udstrækning

en facilitatorrolle, en der ”letter processen”102

. I Socialt arbejdes litteratur indgår

facilitatorrollen som en væsentlig del af arbejdet i tilgangen empowerment. Opgaven for

facilitatoren er blandt andet at understøtte gruppens arbejde, rekruttere, lede, konsolidere,

99

Jf. protokollen fra værkstedet, bilag 19. 100

Jf. det senere afsnit om kontekstens betydning. 101

Jf. det senere afsnit om kontekstens betydning. 102

Af engelsk: ”Facilitate: Make easy, promote, help forwaed, (action or result)” (Sykes (ed)(1976) The

Concise Oxford Dictionary: 371).

335

træne, bistå med at oversætte, være model og hjælpe til udvikling af nyt og eget lederskab.

Facilitatoren skal lette empowermentprocessen. Der kan drages en parallel mellem

facilitatorrollen i empowermentorienteret socialt arbejde og aktionsforskerrollen i

aktionsforskning. Der er flere dimensioner i facilitatorens opgaver:

Developmental: Støtte til udvikling af bevidsthed og handlemuligheder

Facilitating: Lette processen på forskellig vis (for eksempel: formidle kontakter,

give adgang til ressourcer, træne og styrke kompetencer)

Sanctioning: Hjælpe med at skabe strukturel sikring (gennem rettigheder,

lovgivning, procedurer, struktur) (Henriksen og Johansen, 1996).

Dimensioner, der også alle kommer i spil i en aktionsforskningsproces funderet i et kritisk

perspektiv. Dimensionerne er dog mere dimensioner i en forståelse af facilitatorrollens

elementer, end det er praktiske kategorier, der udgør handlingsanvisninger for

aktionsforskeren. Samtidig med at de tre dimensioner supplerer hinanden, kan den samme

handling i aktionsforskningsprocessen være kendetegnet af flere af dimensionerne, for

eksempel både være developing og facilitating (ibid.). I dette projekt vurderer jeg, at jeg

har arbejdet med alle tre dimensioner, idet jeg både i refleksionsmøderne og i

ambassadørgruppemøderne har bestræbt mig på at understøtte udvikling af forståelser for

eksempel i form af at tilbyde andre perspektiver i refleksionsmøderne og inddrage

ambassadørerne i tolkninger af eksperimentets proces og resultater. Facilitering har

ligeledes været kodeordet for mine bestræbelser i relation til begge fora. I min feltdagbog

noterede jeg, om måden, som jeg udfylder min facilitatorrolle på:

”Når jeg går ind i processerne på refleksionsmøderne som: ” Vi laver social analyse!” –

er det måske min måde at facilitere på. Jeg kaster mig ikke ”frådende” ind – er

tilbageholdende – men hvis jeg fornemmer, at de går i stå/springer videre/ mangler noget

– så blander jeg mig” (Feltdagbog 010910).

Arbejdet med at skabe strukturel forankring kan siges at være på plads i den ene afdeling,

idet ambassadørgruppen der fortsætter med en afdelingsleder som tovholder som sikring af

det fortsatte arbejde med faglig refleksion. Medens det i den anden afdeling endnu ikke er

afklaret, hvordan ambassadørgruppens fremtid ser ud, men hvor ambassadørerne

forsikrede, at den faglige refleksion er blevet en fast del af de fleste teams virke og ikke vil

blive opgivet igen (A 190612).

I redegørelsen for min valgte aktionsforskningstilgang beskrev jeg, hvorledes

jeg netop ikke valgte den konfronterende tilgang, der vægtes i Argyris Action Science,

men i stedet valgte rollen som den venlige udefrakommende jf. Greenwood og Levins

Pragmatiske Aktionsforskning (2007), idet konfronterende adfærd ligger mig personligt ret

fjernt103

. Jeg udtrykker forståelse for rådgivernes situation og forståelse for, at det kan

være svært at arbejde helhjertet med eksperimentet under indtryk af de arbejdsvilkår, der

103

Hvilket måske egentligt er lidt bizart min kritiske konfliktteoretiske tilgang taget i betragtning.

336

hersker, og at skulle læse op på teoretisk viden og arbejde med opgaver, når det er

vanskeligt at sikre sammenhængende arbejdsprocesser.

”K: … Altså ligesom hvis man skulle sidde på Københavns Hovedbanegård, altså

fuldstændig kaotisk, og jeg kan godt forstå, man ikke fik tid til at lave noget

sammenhængende” (A060911 01:45:23 - 01:47:15).

Greenwood og Levin betegner den valgte aktionsforskerrolle som den venlige

udefrakommende, hvor det er det eksterne perspektiv, der er afgørende for at kunne åbne

op for forandringsprocesser (Greenwood og Levin, 2007). Det kan klart diskuteres, hvor

udefrakommende jeg reelt er, idet jeg kender feltet indgående104

samt kender en del af

deltagerne samtidig med, at jeg som ”med – opfinder” af refleksionsredskabet klart har en

væsentlig interesse i arbejdet med redskabet og anser det for at have en faglig nytteværdi.

Så jeg er ikke alene engageret i eksperimentet i kraft af at indgå som aktionsforsker, men

også i kraft af min relation til refleksionsredskabet. Alligevel har jeg en udefrakommende

position i relation til begge arbejdspladser, idet jeg ikke er en del af disse. Greenwood og

Levin beskriver, at den venlige udefrakommende er venlig på en særlig måde.

”He or she must be able to reflect back to the local group things about them, including

critisism of their own perspectives or habits, in a way that is experienced as supportative

rather than negatively critical or domineering” (Greenwwod and Levin, 2007:125).

Den venlige udefrakommende må være i stand til at sige det usigelige (ibid.). Dette kan

jeg siges at have præsteret i mine påpegninger af den ledelsesmæssige dekobling i den ene

afdeling. Det kan diskuteres, om jeg dermed udsagde det usigelige. Dog var det under alle

omstændigheder min egen oplevelse, min konfliktskyhed taget i betragtning, da jeg gik

som katten om den varme grød, inden jeg fik præsenteret mine iagttagelser (A190612).

Forfatterne tilkendegiver desuden, at rollen som den venlige udefrakommende

aktionsforsker kræver proceskompetencer som selvtillid og integritet, risikovillighed,

humor og tålmodighed (ibid.). Hvorvidt jeg lever op til at besidde integritet kan være

vanskeligt selv at bedømme. Dog vedgår jeg, at jeg var inde i overvejelser om, hvordan jeg

skulle omgås mine iagttagelser om den ledelsesmæssige dekobling. Den kunne vise sig

vanskelig at påpege, og det letteste ville måske være at lade som om, jeg ikke havde gjort

de iagttagelser, der ligger til grund. Dette fik jeg dog hurtigt overbevist mig selv om, ikke

ville være forskningsmæssigt redeligt. Men tanken opstod ikke desto mindre. Spørgsmålet

om risikovillighed kan jeg måske siges at leve op til i relation til, at jeg i det hele taget

valgte at kaste mig ud i et langvarigt aktionsforskningsprojekt i forbindelse med et ph.d.

forløb. Et aktionsforskningsprojekt, hvor jeg undervejs på skift var usikker på, hvorvidt

den ene eller den anden afdeling sprang fra. Der var også enkeltelementer i processen

undervejs, hvor jeg oplevede, at jeg måtte mønstre en vis risikovillighed. Forud for

104

jf. redegørelsen for mine forudsætninger som aktionsforsker i kapitel 9 Aktionsforskningsprocessens

moment: Afsæt.

337

afholdelsen af Idéværkstedet fik jeg en række advarsler. På forberedelsesmødet advarede

ambassadørerne mig om deres bekymring for, at nogle kollegaer ville oplevede deltagelsen

som tvang og derfor være negativt indstillede i forhold til værkstedet (A 020310). Disse

advarsler fik mig gjort temmelig bekymret for dette værksteds forløb. Jeg skrev:

” Hold op hvor havde jeg været ræd for dagen, jeg syntes ikke, jeg havde fået forberedt

den ordentligt, hvad ville jeg egentlig med dem? (…) [på grund af forskellige

tilbagemeldinger på fremlæggelser af projektet105

] var jeg nået til, at jeg syntes, at jeg

spildte deres tid, og da ambassadørgruppemødet dagen før gjorde mig obs på, at folk var

noget forbeholdne (…) blev jeg mere ræd (…) folk er mere end almindelig pressede og

frustrerede over både omorganisering, fælles fagligt grundlag og besparelser (44 mill. kr.

) Det resulterede i, at jeg næsten ikke sov om natten, og rodede rundt med oplæg, som jeg

”skrev” hele tiden i halvsovende tilstand. Om morgenen var jeg ved at gå op i limningen”

(Feltdagbog 050310).

På trods af disse forhånds bekymringer oplevede jeg ikke deltagere, der var negativt

indstillede, men skrev i mine feltnoter, at deltagerne arbejdede meget engageret. Dog var et

par deltagere ved dagens begyndelse opmærksomme på, at der er ”mange som ikke er her”

(Feltnoter 030310). Jeg noterede i min feltdagbog: ”Jeg tror faktisk det var en rigtig god

dag for dem” (050310), og kan også på lydoptagelserne høre en optagethed og travlhed i

gruppearbejderne og megen kærlig latter (Lydoptagelse 030310), ligesom en af de

ambassadører, der før dagen havde været meget bekymret, ved afslutningen på dagen

tilkendegav, at det var en god dag (Feltdagbog 050310). Kan det tages som et udtryk for

villighed til at tage risiko? Sætter jeg noget på spil? Måske kan man sige, at jeg satte mit

gode navn og rygte, som en fagperson, der gerne har styr på tingene og grundlæggende er

meget faglig på spil. Tålmodighed rejser Greenwood og Levin også som et krav. Som

tidligere påpeget i relation til arbejdet i ambassadørgruppen fremhæver, ambassadørerne, at

jeg må være et meget tålmodigt menneske (A 190612), eller måske skulle jeg snarere sig

stædig?106

. Aktionsforskeren skal også formå at betjene sig af humor. Måske er

nedenstående ordveksling ret typisk for en lavmælt humor og min mere forstående og

indlevende adfærd – som en del af fællesskabet:

” (…)dengang Abbas107

var herude (…) i praktik, der sagde han, at noget af det vi

manglede, når vi lavede social analyse, det var lidt det der Bunsenbrænder perspektiv. At

den del havde vi ikke med, vi var mere ned på individet og så psykosociale..

-: Og b..b..br.. hvordan faen. .Bronfenbrenner..

-: Hvad sagde jeg?

-: Brænder..

K: Du sagde det, jeg tit har kaldt ham, Bunsenbrænder.. (der grines)

105

På et ph.d. kursus var det blevet diskuteret, at jeg kom med min problemformulering for projektet, og ikke

havde ladet deltagerne udvikle, hvad de ville arbejde med. Jeg var blevet opfordret til at ”slå en streg over

fortiden og lade det blive deres projekt ved at tage afsæt i noget, de gerne ville arbejde med” (Feltdagbog 05

03 10). 106

Deltagere på afslutningskonferencen omdøbte det til : Vedholdenhed (290812). 107

En af mine kollegaer – lektor i Socialt Arbejde ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus, der var ude i

afdelingen og overværede deres arbejde i en periode.

338

-: Jeg forstod heller ikke hvad du mente..(…)..

K: Men det gjorde jeg, fordi det har jeg også selv sagt mange gange.. (der grines forsat)

-: Nu gentager jeg ikke hvad han hedder..

K: Nej..

-: Men ham I ved nok, hvem er.. (A 230312 00:07:36-00:11:44).

Denne ordveksling viser mig, som aktionsforskeren, der indgår som den venlige fagperson,

der kommer udefra, men som indgår som en del af gruppen.

Om betydningen af at have kendskab og holdninger til det fagligt/saglige indhold

Det kan diskuteres, hvor vidt aktionsforskeren nødvendigvis må have et kendskab til det

fagligt/saglige indhold i den praksis, som aktionsforskningsprocessen drejer sig om. Svaret

på det spørgsmål vil afhænge af, hvilken type af aktionsforskning, der er tale om. I de typer

af aktionsforskning, hvor aktionsforskeren primært er proceskonsulent, som for eksempel i

Dialogtraditionen, vil et sådant kendskab blive anset for helt eller delvist overflødigt,

medens erfaringer fra arbejdslivsforskningen i Skandinavien anser det for afgørende, at

aktionsforskeren har kendskab til feltet, idet aktionsforskeren i modsat fald ikke kan indgå

frugtbart i handlingerne (Finsrud, 1999). Kendskab til feltet og dets fagligt/saglige indhold

indgår derfor som en forudsætning for, at aktionsforskeren på relevant vis har kunnet

deltage i praksisudviklingen og vidensproduktionen på baggrund heraf.

”För att teori ska fungera som en guide för handling måste man også besitta viss praktisk

kompetens inom det område där teorin ska tillämpas” (Kalman, 2006:56).

Som redegjort for tidligere108

har jeg et godt kendskab til feltet og besidder både praktisk

og teoretisk kundskab hertil. Denne ballast har udgjort forudsætningen for min deltagelse

og funktion som facilitator. Den har bevirket, at jeg kunne deltage i de fagligt/saglige

drøftelser, og at min deltagelse heri blev accepteret og efterspurgt af de øvrige deltagere.

Mine bidrag kunne derfor i nogle af refleksionsforløbene understøtte, at refleksionerne

inddrog tanker, teorier og perspektiver, som rådgiverne ikke selv umiddelbart fik øje på, og

på denne vis udfordre de sædvanlige forståelsesmønstre.

Om aktionsforskeren som en faglige kaldsbærer blandt andre faglige kaldsbærere - betydning af aktionsforskerens handlinger for forløbet

Blandt rådgiverne er der rådgivere, hvis motivationsstruktur lever op til de karakteristika,

der hos Hein tillægges arketypen primadonnaen, i mit vokabular: den faglige kaldsbærer.

Samtidig er det også indlysende, at denne karakteristika også gælder mig, som fagperson

og aktionsforsker. Min motivationsstruktur er også drevet af en form for fagligt kald – et

ønske om at bidrage til at kvalificere socialt arbejde og ønsket om at gøre en forskel. Der

vil dermed formentlig være tale om, at jeg i min ageren som aktionsforsker og i min

facilitering af eksperimentet har talt fra faglig kaldsbærer til faglig kaldsbærer, og dermed

også har talt ind i den motivationsstruktur, der kendetegner faglige kaldsbærere. Har talt

108

I kapitel 9 Aktionsforskningsprocessens moment: Afsæt om forudsætningerne hos aktionsforskeren.

339

ind i oplevelsen af en faglig pligt til at udvikle sine faglige kompetencer og leve op til høje

faglige standarder. På et ambassadørgruppemøde blev der fremhævet, at, hvis jeg ikke

kom, ville eksperimentet have smuldret, fordi den nye ledelse ikke er aktivt involveret:

”(…). Altså jeg kan godt få den tanke, at hvis ikke det var, fordi at du kom her Kirsten, så,

kunne jeg da godt forestille mig, i og med afdelingsleder H ikke har været med til at starte

op (…) at så var det smuldret”” (A 260111 s. 41).

Tilsvarende påpegede en rådgiver fra den anden afdeling, at en kollega havde

tilkendegivet, at hun er meget glad for at jeg kommer. ”Det holder dem fast”. Jeg skriver i

dagbogen, ”at det burde være en lederopgave at holde fast. Min funktion er jo ikke blot at

sikre implementering” (Feltdagbog 230910). Men jeg gør ikke noget aktivt som

aktionsforsker for at sætte spørgsmålstegn ved, at den nye ledelse ikke er aktivt involveret.

Jeg accepterer dekoblingen af ledelsen og deltog selv heri. Formentlig fordi jeg har

forholdt mig som en faglig kaldsbærer blandt andre faglige kaldsbærere i

ambassadørgruppen, og har fundet det indlysende, at de fagprofessionelle selv måtte tage

over (Hein, 2009). Man kan sige, at jeg her rammer mit svage punkt som aktionsforsker,

hvor min motivationsstruktur som faglig kaldsbærer måske fører til, at eksperimentet

langsigtet kan risikere ikke at få en tilstrækkelig solid forankring. Spørgsmålet er desuden,

i hvilket omfang jeg med mine egne faglige kaldsbærer karakteristika også har medvirket

til, at rådgivere båret af andre motivationsstrukturer ikke i samme omfang, som de faglige

kaldsbærere, er blevet aktive deltagere i eksperimentet. De faglige kaldsbærere har delt

min faglige logik, og for dem har pligten til at stræbe mod at udvikle sig fagligt været

tilstrækkelig incitament til, at de har engageret sig i eksperimentet. Men rådgivere, drevet

af andre typer af motivation, har ikke haft denne drivkraft. Her skulle eksperimentet have

været ”solgt” med andre virkemidler og kunne ikke, som jeg var overbevist om i min

faglige logik, ”sælge sig selv” på dets faglige nødvendighed. I relation til disse rådgivere

ville det som påpeget have været betydningsfuldt, såfremt ledelserne havde været mere på

banen og kunne have motiveret rådgivere med andre former for motivationsstruktur

gennem at gøre eksperimentet for eksempel betydningsfuldt organisatorisk for

pragmatikeren eller til et krav for lønarbejderen. Når dette er sagt vil jeg dog også

konkludere, at min deltagelse og handlinger har haft afgørende betydning for forløbet på

linje med rådgivernes og ambassadørgruppernes handlinger, og at projektet uden min

stædighed formentlig var faldet fra hinanden.

Samarbejdsrelationen i aktionsforskningsprocessen - arbejdsdeling mellem aktionsforsker og øvrige deltagere I dette afsnit vil der blive fokuseret på den 4. kameraindstilling i

aktionsforskningsprocessen. Dette indebærer fokus på arbejdsdelingen mellem de aktive

340

deltagere i eksperimentet, det vil sige de deltagende rådgivere og mig som aktionsforsker i

de forskellige samarbejdsfora, som gav rum for forskellige typer af arbejdsdeling og med

forskellige samarbejdsrelationer. Rådgiverne arbejdede med at indflette eksperimentets

faglige refleksioner i deres hverdag, og refleksionsmøderne fungerede derfor som et meget

væsentligt forum. Her udgjorde de deltagende rådgivere de primære aktører med mig mere

på sidelinjen, hvor jeg som deltager i nogle af refleksionsmøderne havde en

facilitatorfunktion109

. Et andet betydende forum for samhandlinger bestod af de to

ambassadørgrupper. I det følgende vil der blive fokuseret på arbejdsdelingen mellem

ambassadørerne og aktionsforsker i ambassadørgrupperne, primært i relation til

fortolkninger af processens hændelser og resultater og i relation til oplevelse af ansvar for

projektet.

Under indtryk af, at det er rådgivere, som har en meget travl hverdag med

mange presserende arbejdsopgaver, forsøgte jeg at finde en balance mellem i hvor høj

grad, jeg inddrog dem i overvejelser om planlægning og praktiske forhold og selv påtog

mig opgaverne, uden at rådgiverne dermed skulle opleve sig udelukket. Som det fremgik af

afsnittet om aktionsforskerens handlinger varetog jeg en række praktisk gris opgaver,

hvilket jeg fandt naturligt i lyset af rådgivernes pressede hverdag samt det forhold, at jeg

var gæsten, der brød ind i deres hverdagscirkler. Deltagerne i ambassadørgrupperne har

nok en oplevelse af, at jeg har varetaget de praktiske - gris opgaver og fungeret som central

tovholder.

” (…) R: det er Kirsten der laver arbejdet..

K: Nåh nåh.. (der grines lidt)(…)

R: Vi sidder bare her..

R: Vi kommer med vores refleksioner.. (der grines)

R: Sådan må det egentlig godt forsætte..

R: Nej, vi spiser og snakker, og så er der en, der ligesom tager over (der grines..)

R: ja.. på det hele..(…)” (A 23 03 12 00:33:39 – 00:34:17).

Jeg har som aktionsforsker fungeret som tovholder, rammesætter, praktisk gris,

kageforsyner, videns - indsparker, inputgiver, meningsfortolker og meget mere.

Mødehyppigheden i ambassadørgruppen blev løbende aftalt. Planlægningen af

refleksionsmøderne, hvor jeg deltog, var mit udspil til ambassadørgruppen, hvorpå mine

udkast til mødeplaner blev justeret efter de enkelte teams øvrige aktiviteter og ofte

undergik flere ændringer. På ambassadørgruppens møder blev der løbende vurderet,

hvorvidt der var behov for fælles tiltag i relation til eksperimentets forløb. Selvom jeg som

aktionsforsker gennem forløbet har været tovholder tilkendegiver ambassadørerne klart et

stykke henne i forløbet, at ansvaret for eksperimentets handlinger fremover er deres. Jeg

skal ikke gøre mere i relation til refleksionsmøderne.

109

Jf det foregående afsnit om aktionsforskerens handlinger

341

”(kort tænkepause) R: Jeg tænker, at det er fint nok, nu er det op til os selv at prøve på at

få det til at fungere.(…)

R: Ja, det tænker jeg også(…)” (A 010910 .00:42:39-00:44:23).

Arbejdsdeling og samarbejde i relation til fortolkning af resultater i ambassadørgruppen

I løbet af samarbejdet bestræbte jeg mig på at inddrage ambassadørerne i arbejdet med at

fortolke forløbet og dets resultater. Arbejdet med fælles fortolkning har dog ikke kunnet

optage hele tiden på ambassadørgruppemøderne, idet der også skulle være plads til

erfaringsudvekslinger, overvejelser om eventuelle justeringer af og nye ideer til

eksperimentet samt ikke mindst give plads til, at rådgivernes optagethed af de aktuelle

hændelser på arbejdspladserne kunne vendes og frustrationer og glæder kunne få en kanal.

På et tidspunkt var jeg meget optaget af, at jeg synes, jeg kunne iagttage forskellige

dominerende diskurser i de forskellige teams, hvor jeg i handicapgrupperne så, at en mere

juridisk diskurs ofte fik forrang og at en mere psykologisk dominerende diskurs havde

prioritet i familiegrupperne.

” (…)det der med lovgivningen, det kan jeg rigtig meget genkende fra os og sådan vores

sagsmøder (…) vi 110

skal også forvalte nogle paragraffer, (…) det er juraen meget der

bestemmer ” (A 26 11 09 00:56:00 – 01:00:25).

Overvejelserne fra ambassadørerne gik her på, at det meget vil være familiens

problemstilling der afgør, hvilke perspektiver, de lægger på en given problemstilling, om

det bliver et retligt eller for eksempel et mere familiedynamisk og psykologisk perspektiv,

og hvilken diskurs, der kommer til at kendetegne drøftelserne. Selve betragtningerne om

forskellige diskurser, der er i konkurrence, gav mening for deltagere i ambassadørgruppen

(A 011210). Rådgivere fra familiegrupper tilkendegiver, det er meget den psykologiske

diskurs – de psykologisk perspektiver – der dominerer i deres forståelser og drøftelser af

arbejdet, selvom nogle kunne ønske det anderledes (A011210). Deltagere i

ambassadørgruppen indgik i refleksioner over forståelser af faglige diskursers kamp om

dominans. På et tidspunkt fremsatte jeg handleparathedsdiskursen, hvor en deltager

ihærdigt pegede på, at jeg også må tage hensyn til, hvilke arbejdsfunktioner rådgiverne har.

”K: (…) det er sådan en handleparatheds øh måde og forstå socialt arbejde på og (…), det

er der mange gode grunde til (…) er det sådan, er det aftaget efterhånden? (…).

- : Men Kirsten der er jeg nødt til sådan ligesom at sammenholde det lidt med, hvilken

funktion man har, fordi vi er jo blevet meget funktions opdelte nu,.(…) Altså vi sidder jo og

er dem der skal handle og hvis du ikke umiddelbart kan handle, jamen så har vi den slet

ikke i længden vel (…)” (A 23 03 12 00:37:08 – 00:40:19 + 00:40:32 – 00:43:13).

I ambassadørgruppen bliver mine forståelser af for eksempel udsagnene i besvarelserne fra

spørgeskemaerne på Statusværkstederne også suppleret af ambassadører. I en drøftelse

fremhæver jeg en besvarelse på ikke at læse faglitteratur, som tilkendegiver, at

vedkommende er meget træt efter en arbejdsdag med tusinde afbrydelser og peger på, at

110

I Specialrådgivningen – handicapområdet.

342

det måske ikke så meget er arbejdsmængden, som afbrydelserne, der trætter, hvortil en

ambassadør tilføjer, at det også er målgruppens karakteristika – det at arbejde med tunge

problemstillinger, som påvirker og trætter (A230911). Det vil sige et spørgsmål også om

arbejdets karakter. Min forståelse blev herved udvidet. Eller ambassadørerne kommer med

forslag til fortolkninger i relation til udsagn, som har undret mig. For eksempel et udsagn i

en besvarelse om mangler ved redskabet, som peger på, at punktet forforståelse godt kunne

nuanceres mere, som fortolkes som, at der kan arbejdes med mere udfordring af

kollegaernes forforståelser (A 060911). I fællesskab overvejer vi ligeledes, hvordan

forskellige besvarelser i en talmæssig skalering skal forstås, idet der ikke er en åbenlys

sammenhæng mellem den afgivne karakter og de øvrige udsagn fra samme svarperson (A

230911).

I mange af dialogerne har jeg en lidt tilbagetrukken og forsigtig position, dog

kan det iagttages, at jeg i nogle tilfælde er ved at ”tale mine medforskere ihjel”, hvor jeg

fremlægger mine foreløbige overvejelser om fortolkninger. For eksempel indleder jeg med

at redegøre for kritisk realisme, inden jeg når frem til spørgsmålet om diskurser. Det

”lykkedes” mig dog ikke at ”gøre dem tavse”, for efter en kort pause svarer en deltager på

mit spørgsmål om, hvorvidt diskurserne er genkendelige i praksis.

”- I høj grad synes jeg.. imellem den socialfaglige og den økonomiske diskurs(…)

- Det synes jeg da helt klart man kan mærke(…)” (A 13 12 10 s.9-11).

Eller jeg kommer med en lang svada om kritisk realisme og aktionsforskning og

udredninger om mulige virksomme generative mekanismer. Kun afbrudt af ”Mm” flere

gange fra de andre deltagere. Men heller ikke på dette møde ”lykkedes” det mig at tale

deltagerne til tavshed. Igen efter en kort pause tager rådgiverne fat på, hvad de finder

genkendeligt og interessant i mine overvejelser.

” (…)R:, altså ved mig, vækker det nok genkendelighed, altså..

R: Bestemt. Også her, (…)

R:… godt klar over det, men det er bare meget interessant, når det lige står der

(LATTER) (…)

R: jeg er jo enig med dig i, at intentionen om at højne fagligheden er bestemt til stede,

(…)hos alle de kolleger, jeg har, ikke?” (A 2601 11 s. 36-38).

Jeg introducerer spørgsmålet om læring og ”afsmitning” (A 261109), hvor

mit ordvalg afsmitning dog vækker en vis modstand, idet deltagerne finder det en uheldig

formulering og foretrækker at tale om læring (A 131210). Jeg kunne have valgt i stedet at

introducere læringsbegrebet transfer, men valgte mit eget ”hverdagssprog”, hvilket ikke

var heldigt i denne sammenhæng, hvor jeg dog i andre møder havde bøvlet med min

introduktion af mere samfundsvidenskabelige begreber111

.

111

, jf. diskussionen af utopi i afsnittet om utopi i starten af dette kapitel.

343

Mod afslutningen af projektet introducerer jeg i den ene afdeling spørgsmålet om

dekobling af ledelse. Jeg går som katten om den varme grød i forhold til, hvordan jeg skal

bringe spørgsmålet om mine iagttagelser af rådgiveres relation til ledelse på banen. Min

redegørelse for fænomenet den faglige kaldsbærer og denne motivationstypes krav til

ledelse, som hvis de ikke opfyldes resulterer i en dekobling af ledelse og kaldsbærerens

selv påtagen sig ansvaret, blev dog fulgt af et dybtfølt JA! Med et dybt suk (Feltdagbog 19

06 12). En form for lettelsens udtryk over, at der var en forståelsesramme for, hvordan

spørgsmålet blev oplevet, iagttaget og nu italesat.

”(…) fandt jeg sådan et teoretisk udtryk for det,

Hahaha.

Det gør det måske, at det kan blive håndteret på en lidt anden måde.(…).

Jeg kan godt regne det ud.

Dekobling af ledelse. (…)

Jear.

Men jeg ved ikke hvad det betyder.

Ej, jeg kan godt høre det, med koble og dekoble og det kunne jeg godt prøve at begynde at

regne på. Koble til og koble fra.

Du tænker simpelthen, at ledelsen her (…)måske ikke er så synlig, eller?

Jamen også. Og noget med at øh, I påtager jer ansvaret for.. for det faglige.

Mm.

JA! (…)

Men det gør vi, og ved du hvad” (A 190612 00:17:30- 00:18:45).

Her blev min tolkning modtaget og gav mening. Samtidig blev ambassadørerne meget

optaget af min refleksioner over denne tolkning også i relation til min egen rolle som en

faglig kaldsbærer blandt andre faglige kaldsbærere, hvor ambassadørerne tilføjede

funderinger over, at jeg her fremlagde, hvordan jeg var stødt ind i egne blinde pletter.

”(…). Det er faktisk vældig interessant.

Men (…) den sløjfe, den synes jeg var endnu mere interessant, med at du, (…) det er der,

hvor du rammer din egen blinde vinkel, ikke, altså, det er jo interessant, dybt interessant.

(…), jeg har deltaget i Jeres dekobling af ledelsen, altså, jeg har heller ikke stillet

spørgsmålstegn ved, hvorfor ledelsen ikke skulle være med, altså for jeg har tænkt, nå ja,

sådan er det. (…)det er først nu bagefter, at jeg tænker, (…), hvorfor var der nu lige ikke,

at vi ikke øh kastede os ud i at prøve at involvere de nye ledere i det? ” (A 190612

01:35:00-01:38: 10 + 01:39:00-01:39: 34).

Her vandt mine tolkninger genklang og eftertanke samt bidrog til forståelse. På andre

tidspunkter bliver mine foreløbige tolkninger afvist. I det første halve år var jeg ledsaget af

en bachelorgruppe til aktiviteterne med rådgiverne i den ene afdeling. Af gode grunde var

de studerende meget optaget af relationen nyuddannet – erfaren rådgiver. Med de

studerende drøftede jeg spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en form for mesterlære,

hvor det kan være svært for en nyuddannet at få faglig stemme blandt erfarne kollegaer.

Dette var blandt andet inspireret af Kildedals pointe om den uaftalte mesterlære som en

uaftalt implicit forekommende aktivitet (Kildedal, 2001). Imidlertid afviste rådgivere og

ledelse i flere omgange, at noget sådant skulle være på spil, tværtimod oplever både ledelse

344

og rådgivere, erfarne som nyuddannede, at også de nyuddannede i høj grad har noget at

bidrage med, idet de har deres teoretiske viden præsent, mens omvendt de erfarne kan

bidrage med erfaringsbaseret viden (A 220409) (A131210). På baggrund af gentagne

afvisninger af, at der var et spørgsmål på spil om nyuddannede contra erfarne rådgivere i

relation til eksperimentet og forsikringerne om, at de nyuddannede faktisk kom og bidrog

med viden, som de erfarne ofte manglede, valgte jeg, at jeg ikke ville gå videre med dette

aspekt. Deltagernes tolkninger af fænomener fik dermed igen indflydelse på min forståelse

af situationen og fortolkning af aktionsforskningsprocessen.

Arbejdsdeling mellem aktionsforsker og øvrige deltagere i aktionsforskningsprocessen

Rådgiverne har været de udøvende i relation til eksperimentets praksishandlinger på

refleksionsmøderne, hvor jeg har haft en faciliterende funktion på de møder, hvor jeg

deltog. Ambassadørgrupperne har udgjort to centrale samarbejdsfora, hvor ambassadørerne

og jeg i fællesskab har fulgt op på eksperimentets forløb, overvejet justeringer, inspireret

til at arbejde med nye aspekter af faglig refleksion samt planlagt og tilrettelagt fælles

aktiviteter og det videre forløb i eksperimentet. Der har således været en fælles

ansvarstagen for forløbet, det vil sige for handledelen i aktionsforskningsprocessen.

Forskningsdelen har hovedsagligt været mit ansvar; dog deltog rådgivere på

statusværkstedet i fortolkningsovervejelser, ligesom ambassadørerne løbende indgik i

arbejdet med fælles fortolkninger. Jeg har som aktionsforsker haft et reelt ønske om at

inddrage rådgiverne og især ambassadørerne også i forskningsprocessen, men valgte

samtidig at afveje dette med hensynet til, at der er tale om deltagere, der i forvejen er

arbejdsbelastede, hvorfor jeg dagsordenssatte punkter ”Fra aktionsforskningen” på

møderne i ambassadørgrupperne, kom med oplæg og udspil hertil, men accepterede, når

punktet måtte presses sammen, fordi der også skulle være plads til at drøfte de aktuelle

tildragelser i hverdagens praksis. Arbejdsdelingen mellem de øvrige deltagere og mig som

aktionsforsker har hermed ikke haft den fulde kollektivitet om også forskningsdelen, som

flere aktionsforskningstilgange rummer. Arbejdsdelingen kan ses at være i

overensstemmelse med beskrivelsen af arbejdsdelingen i arbejdsgrupperne i den

ressourceopbyggende aktionsforskning. Denne form for arbejdsdeling har desuden været et

pragmatisk og nødvendigt valg set i lyset af arbejdsvilkårene i det sociale børne-

familiearbejde aktuelt. Arbejdsdelingen med inddragelse af deltagerne som primære

aktører i arbejdet med faglig refleksion på refleksionsmøderne og ambassadørernes

inddragelse i planlægning og opfølgning på forløbet samt medinddragelse i fortolkninger

har været en afgørende positiv faktor for eksperimentets forløb. Det kunne ikke have været

gennemført uden.

345

Eksperimentet: Kontekstens rolle og betydning – kontekstuelle hændelser I dette afsnit vil der blive fokuseret på den 5. kameraindstilling i

aktionsforskningsprocessen. Dette indebærer fokus på kontekstens rolle og betydning for

eksperimentet. Konteksten i fokus vil hovedsagelig være den umiddelbare kontekst

omkring eksperimentet, den organisatoriske kontekst. Det kunne også have været yderst

relevant at inddrage den videre, herunder den økonomiske og politiske kontekst, omkring

de to organisationer. Dette fravælges dog af hensyn til afhandlingens omfang. Den videre

kontekst indgik derfor alene i kapitel 7 og 8 om diskurser i Afsæt og Resultat, og

forudsættes her som bagtæppe for hændelserne i den umiddelbare organisatoriske kontekst.

Det har været kendetegnene for de to organisationer, hvori eksperimentet har fundet sted,

at der har fundet mange samtidige forandringer, hændelser og påvirkninger sted, der har

influeret på eksperimentets forløb og resultater. Der er igennem forløbet sket

omstruktureringer samtidig med en række andre hændelser og påvirkninger. Fra en presset

økonomi, arbejdspres blandt praktikerne, indførelse af nye EDB systemer og andre

samtidige faglige initiativer. I det følgende vil der blive fokuseret på disse hændelser og

påvirkninger uden dog at folde dem helt ud, idet hver hændelse og påvirkning kunne danne

afsæt for en undersøgelse i sig selv. Her vil der blive fokuseret på, deres betydninger i

relation til dette eksperiment. Der vil i rækkefølge blive sat spot på:

Omorganiseringerne

o Oplevelse af at skulle omorganiseres

o Oplevelse af omorganiseringens følger

Andre samtidige hændelser udover omorganisering, der har indflydelse på

eksperimentet

o Økonomi og arbejdspres

o Nye IT systemer

o Andre socialfaglige initiativer (Diplomuddannelse, LEAN, Fælles Fagligt

Grundlag, Signs of Safety)

Organisationsforandringerne på handicapområdet i den ene kommune

Omorganiseringerne I begge organisationer er der i forløbet foregået væsentlige omstruktureringer jf. kapitel 1.

Disse omstruktureringer har medført betydende ændringer i rådgivernes arbejde. Nyt

arbejdsindhold og andre måder at samarbejde med børn og familier på. Desuden har mange

rådgivere fået andre kollegaer, andre samarbejdspartere både i egen organisation og

eksternt. Rådgiverne har skullet udvikle nye arbejdsrutiner og afklare afgrænsninger samt

snitflader mellem de nye afdelinger.

Optagethed af at skulle omorganiseres

Da det i begge afdelinger er blevet kendt, at der skal omorganiseres optog de forestående

ændringer deltagerne meget, og fyldte i deltagernes bevidsthed, mere jo tættere på de kom.

346

Nogle deltagere indgik i arbejdsgrupper, der skulle indholdsfylde de nye specialiserede

teams (A261109). For rådgiverne betød det også noget, hvem de kunne komme til at

arbejde sammen med, og at de måske skal skilles fra tætte kollegaer.

”Chok og krise.

Det er ligesom at blive skilt…(…)…

… altså, A hun har allerede været ude og købe afskedsgave til mig, f. eks. (griner) Hun er

helt i hundene!(…)” (A 100511 00:10:45- 00: 12:59).

For nogle deltagere er det mere afgørende hvem, de skal være i team med og have som

tætte kollegaer end, hvad de skal arbejde med indholdsmæssigt (A 100511). Udover

frustrationer og krisestemning rummer følelserne i relation til de forestående forandringer

også spænding og en vis forventning om at lære nyt gennem samarbejde med nye kollegaer

(A 100511). Ikke blot skal rådgiverne skifte kollegaer og samarbejdspartere, men det

handler også om hverdagens små ting, rutiner og vaner, og flere må også udskifte de vante

fysiske rammer som for eksempel kontoret (A160311) samt selvfølgelig især af de faglige

forandringer (A100511). Optagetheden af de forestående forandringer fyldte meget på de

ambassadørgruppemøder, der gik forud for selve omorganiseringerne. Ifølge Hein er langt

de fleste fagprofessionelle drevet af en motivationsstruktur, der ikke er en

lønmodtagermotivationsstruktur. Dette indebærer, at arbejdet udgør en betydelig og

væsentligt del af den fagprofessionelles liv (Hein, 2009), hvorfor væsentlige forestående

forandringer klart vil optage tankerne. Det vil være forskelligt, hvad der vægtes højest og

optager mest, om det er det fagligt indholdsmæssige eller det sociale alt efter den enkelte

fagprofessionelles motivationsstruktur. Dog kan det iagttages, at selvom de faglige

kaldsbærere er optaget af sagen og betingelserne for udøvelsen af det sociale arbejde, er

samarbejdsrelationerne med ligesindede også meget væsentlige for dem og forandringer

her optager også tankerne.

Oplevelse af omorganiseringens følger

Hvis omorganiseringerne optog tankerne før de fandt sted således også efter, at de er

gennemført, og ambassadørgruppemøderne giver rum til, at disse tanker kan deles. I den

første tid efter omorganiseringen er der en række følger, der optager rådgiverne.

Manglende afklaringer af snitflader, ”sager” der ikke lige er til at finde, eller hvor der ikke

er kopieret tilstrækkeligt til112

, at der er fyldestgørende beskrivelser af familien. Selve det,

at få afsluttet ”sagen” hos de tidligere rådgivere og overgivet til de nuværende, bevirker

pres og stress, som i nogle tilfælde resulterer i, at rådgiverne kommer op at skændes om,

hvem, der skal gøre hvad (A 060911). Noget udgør umiddelbare direkte følger af

112

I forbindelse med at barnet fremover skal stå som hovedperson, er de ”gamle” familiesager blev kopieret,

således at materiale om hvert barn er kopieret over i barnets sag fra de gamle familiesager. Der har dog ifølge

rådgiverne været en del svipsere (A 060911).

347

omorganiseringen og må anses for forbigående, medens andre konsekvenser fortsat optager

sindene længere tid efter. Især i den ene afdeling er rådgiverne fortsat optagede af de

faglige konsekvenser af opdelingen i teams efter børnenes alder og tildelingen af rådgivere

herudfra, således at der kan være flere rådgivere, der skal samarbejde med den samme

familie. Dette kræver koordinations samtidig med, at der er en oplevelse af manglende tid

til den nødvendige koordination. Dog kunne det vendes til en styrke, såfremt der var tid til

at arbejde som et makkerpar. Rådgiverne i den ene afdeling karakteriserede kort før dette

projektarbejdes afslutning antagelsen om, at der skulle komme faglige gevinster ud af den

nye organisering, som et skrivebordsprojekt. Med 45 til 50 sager for en rådgiver indfinder

de faglige gevinster sig ikke. Der var aktuelt kun lige plads til at agere brandslukning.

Underretninger og opfølgninger blev ikke nået indenfor tidsfristerne, og journalskrivning

blev beskrevet som ”en by i Rusland”. I en sådan situation bliver de øgede krav til

indbyrdes koordinering en yderligere stressmæssig belastning (A 190312).

Større forandringer som en omstrukturering tager tid, inden den falder på

plads. Ved omorganiseringen blev de fleste ”sager” omfordelt, således at rådgiverne fik

nye børn og familier at samarbejde med. Rådgiverne skulle bruge tid til at finde ud af,

”hvad de har i skufferne”, det vil sige hvilke problemstillinger de nye ”sager” rummer og

skabe sig et overblik (A 150311). Det er nødvendigt, at det falder på plads, førend der er

overskud til andet som for eksempel projektets eksperiment.

” (…)jeg fornemmer også i hele huset, sådan at vi begynder at vide, hvad vi har i skufferne

(…) Og så kan vi sådan set begynde at fortsætte med social analyse.(…)”(A150311

(00:07:56) 00:08:01 - 00:09:19).

En omorganisering kræver tid til at falde på plads, og først når dette er ved at være sket er

der overskud til, at rådgiverne igen arbejder med eksperimentet. (A 230511).

Et fænomen kan iagttages på møder i begge ambassadørgrupper og ser ud til

at være fælles for de to afdelinger. Rådgiverne efterlyser efter omorganiseringerne fælles

fora med muligheder for at mødes på tværs af de nye teams og udveksle erfaringer om den

nye struktur og drøfte samarbejdet. Det er lidt forskelligt, hvordan rådgiverne drøfter de

manglende mødemuligheder. Nogle ambassadører overvejer, om ledelsens manglende

prioritering af fællesmøder kan begrundes i en frygt for ”frustrationsmøder”, der bliver

forum for udveksling af brok (A 060911).

”Vi har heller ikke fået lov at mødes i fora, hvor vi sådan snakker, hvad er svært (…)

Vi kunne nemt komme til at tale grimt til hinanden, eller om vores ledere.

Brokmøde (…)

Men jeg tænker, hvis vi ikke må det, så er det også en konsekvens, at vi ikke taler samme

sprog” (A 19 03 12 01: 11:20-01:11:48).

På et ambassadørgruppemøde drøfter vi igen de manglende muligheder for at fremsætte

kritik, og jeg peger på Willigs arbejde i relation til kritikkens aktuelle muligheder. Willig

348

fremhæver, at det er vigtigt at kritik har kanaler og kan komme ud. Hvis der ikke er kanaler

til kritik, kommer den ud alligevel igennem ventiler for kritik, der antager andre former.

Som for eksempel at råbe på gangene113

eller at græde derhjemme114

eller i form af det, der

opfattes som brok. I moderne management ledelse er kritik ifølge Willig ildeset og

undertrykkes samt umyndiggøres, og dette sker som et led i en mere generel

umyndiggørelse af de fagprofessionelle (Willig, 2009). Kritik skal kunne fremsættes uden,

at kritikeren får at vide, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så kan man gå. Dette

udsagn vandt genklang hos en ambassadør.

”Og det er sådan vi har hørt det… Der er blevet sagt af afdelingsleder der, D, hun har jo

sagt: I er jo ansat, I er jo ikke indsat, så I kan bare…

Er det rigtig – har hun sagt sådan?

Ja. I kan jo bare gå, hvis det er det, I har lyst til.

Vi er ansat, vi er ikke indsat – okay!” (…)” (A 150311 01:15:14 - 01:15:55).

Rådgiverne har dermed erfaring med at være udsatte for umyndiggørelsesprocesser. De

manglende kanaler til kritik har dog måske ikke en direkte sammenhæng med

omorganiseringen, men kan have en mere generel karakter, som bliver forstærket af

omorganiseringen. Men det, at ledere anser behovet for at mødes for et ønske om at mødes

for at fremsætte brok, bevirker, at der mangler fælles fora i de nye organisationer. Der

mangler rammer for fælles faglige drøftelser af erfaringer med den nye struktur og

snitflader mellem de nye teams og udvikling af et fælles fagligt sprog i relation til de nye

arbejdsopgaver og nye måder at arbejde og samarbejde på. Men klart også rammer, der kan

etablere adgang til kanaler for kritik i relation til oplevede uhensigtsmæssigheder i den nye

organisering. De manglende muligheder herfor bevirker, at ambassadørgruppemøderne i

stedet bliver en sådan ramme for ambassadørerne, således at arbejdet i ambassadørgruppen

ikke alene fokuseres snævert på forløbet af eksperimentet, men også inddrager refleksioner

over mere generelle rammer for arbejdet herunder også følger af omorganiseringerne.

Om betydningen af omorganiseringen for arbejdet med eksperimentet

Omorganiseringen har væsentlig indflydelse på arbejdet med eksperimentet.

Ambassadørerne tilkendegiver i perioder efter omstruktureringen, at arbejdet med faglig

refleksion har trange kår, og at det i perioder er gået i stå på grund af omstruktureringen.

Alt kommer til at handle om ”drift” – at den daglige ”sagsbehandlingsbutik” skal passes (A

131210).

”Ja så vi er i fuld sving med (…) reorganisering, Kirsten, og om social analyse drukner i

det, det ved jeg ikke, men det kunne der da være en risiko for.

Ja det vil da i hvert fald have en påvirkning i en periode,(…)” (A 16 03 11 00:19:22 -

00:22:05).

113

http://jp.dk/aarhus/politik/article2370505.ece 1703 2011-03-17 114

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Arbejdsmiljoe/2011-3-17-Arbejdstilsynsrapport-Aarhus.pdf

lokaliseret 03 07 12.

349

Ikke blot får omorganiseringen betydning ved, at der er tale om en endnu ikke helt

velimplementeret arbejdsform, der skal fungere videre i en periode med forandringer, og

dermed har vanskeligere ved at ”bide sig fast” end såfremt den havde været

velimplementeret som en rutine, men også ved, at rådgiverne skal udvikle nye

samarbejdsrelationer i relation til faglig refleksion i nye kollegakonstellationer. Dette er

ikke så lige til, idet arbejdet med faglig refleksion i lighed med supervision, forudsætter en

tryghed i kollegagruppen. Rådgiveren udstiller sin faglige viden og sine faglige huller,

udstiller sit perspektiv og for eksempel sit børnesyn (A 281111). Udviklingen af tryghed i

de nye kollegagrupper tager tid, hvorfor omorganiseringen medfører en forsinkelse eller en

form for mindre intensitet i arbejdet med eksperimentet i en længere periode.

Samtidig påvirker omstruktureringen også på andre måder arbejdet med

eksperimentet, idet de nye funktionsopdelte teams får forskellige arbejdsopgaver og

hermed forskellige forudsætninger for og formål med at arbejde med faglig refleksion.

Særligt oplever de nye modtagelsesteams ændringer i, hvordan arbejdet med faglig

refleksion kan kvalificere arbejdet. I modtagelsen skal der ske en hurtig vurdering af, hvor

alvorlige problemstillinger der er tale om, om den påkalder sig en social indsats (A

230511)(A 190312). Dette sætter grænser for, hvor dybt i analysen rådgiverne oplever, at

der er tid og konkret viden om problemstillingen til at gå. Selve den nye arbejdsfunktion

får hermed indflydelse på arbejdet med eksperimentet.

Min vurdering af omorganiseringernes indflydelse er, at disse har haft kraftig

indvirkning på eksperimentets forløb i begge afdelinger. Omorganiseringer har krævet

opmærksomhed og ressourcer af rådgiverne, der hermed har haft mindre overskud til at

arbejde med eksperimentet, hvorfor dette derfor i perioder i forskellige teams er blevet

valgt fra. På trods af dette har ambassadørerne og deres kollegaer gennem hele forløbet

tilkendegivet, at arbejdet med eksperimentet og den faglige refleksion er noget de vil og

ønsker at fortsætte. Når der har været tale om nedprioriteringer på grund af

omstruktureringerne har det været midlertidigt.

Andre samtidige hændelser udover omorganisering, der har indflydelse på eksperimentet Omorganiseringer er ikke den eneste kontekstuelle hændelse, der har en væsentlig

indflydelse på eksperimentets forløb og resultater. I det følgende vil jeg fokusere på

udvalgte centrale forhold som økonomi og arbejdspres, indførelse af nye it-systemer samt

andre samtidige faglige initiativer.

Økonomi og arbejdspres / sagstal

I løbet af aktionsforskningsprocessen bliver spørgsmål om økonomi og øgede besparelser

et forstærket vilkår. Jeg bliver præsenteret for udtrykkene ”købestop” (Feltnoter 141210)

350

samt ”forbrugsstop” (Feltnoter 230911). Udsagn der udtrykker, at økonomien i begge

afdelinger er meget presset. Dette giver sig også udtryk i relation til, hvilke

foranstaltninger og indsatser, det er muligt for rådgiverne at sætte i værk i forhold til

udsatte børn og deres familier, samt medfører indskrænkninger i rådgivernes egen

kompetence. Rådgiverne skal udarbejde indstillinger til ledelsen, hvor selv bevillinger, der

tidligere var afdelingsleders kompetence, nu skal længere op i lederhierarkiet

(A150311)(A230911). Bestræbelserne går på at mindske brugen af dyre foranstaltninger,

og der hjemtages børn fra foranstaltninger (A 281111). Alle anbringelser gennemgås med

henblik på vurdering af, om børnene fortsat skal være anbragte (A 010910), og afsatte

faglige dage konverteres til økonomiske gennemgange af alle ”sager” (A150311). Der

satsets på familieplejeanbringelser frem for anbringelse på institutioner. Børn, der tidligere

ville blive anbragt får i dag i stedet en efterskolebevilling (A230911). Modtagelsernes

dagsorden opleves som, at formålet er at holde borgerne fra døren (A 230312). Rådgiverne

bliver desuden mødt med krav om, at de skal tænke kreativt. Men hvad vil kreativitet sige i

relation til socialt arbejde? Og har det med økonomiske stramninger at gøre?

” vi skal finde på nogle kreative løsninger..

K: Hvad er kreative løsninger i socialt arbejde?(…)

R: Ja fordi der er jo ikke økonomi til og anbringe i sammen målestok, vel (…). Og så står

der vel, at vi skal finde (kort tænkepause) på kreative løsninger. Så vi har da også tænkt

på, nåh men skal vi så tage de unge med hjem eller hvad?.(…)”(A 010910 00:45:59-

00:46:48).

Spørgsmålet, som rådgiverne her rejser, er væsentligt i socialt arbejde. Er spørgsmålet om

kreativitet noget der hænger sammen med økonomiske trange tider, eller forudsætter

kreativitet modsat, at der kan anvendes de nødvendige midler til at kreere nye unikke

løsninger tilpasset det enkelte barns konkrete problemstilling uanset om dette så er dyrere

eller billigere end de løsninger, der traditionelt ville være anvendt?115

Rådgivere vurderer,

at dette forøgede fokus på økonomi kan have uheldige konsekvenser i den forstand, at frem

for at iværksætte den fagligt rigtige indsats, besluttes der noget andet i stedet, og i flere

tilfælde er der her tale om utilstrækkelige indsatser.

”- fordi så kommer de i familieteamet, og så kan de få en time hver 14. dag, sommetider to,

hvis de er heldige(…)” (A 26 11 09 01:14:05-01:16:46).

Dette kan få karakter af den form for tilfældighed som Christensen og Egelund peger på i

valg af indsatser, hvor det i nogen grad ser ud til at være de indsatser, der er til rådighed,

der styrer undersøgelsen (2010). Det vil sige, tilfældighed i relation til det afdækkede

behov, men ikke tilfældig i relation til de indsatsmuligheder kommunen har valgt at have

til rådighed. Samtidig spiller dette forhold også ind i relation til dette eksperiment, idet

115

Denne diskussion er væsentlig, men vil her føre for langt omkring. Kunne udgøre en del af en interessant

problemstilling i et andet projekt. Der er blevet arbejdet hermed i et praksisforskningsprojekt på Socialcenter

Syd jf. den interne rapport Alminde m.fl. (2010).

351

nogle rådgivere oplever, at der ikke er sammenhæng mellem ønsket om at kvalificere

analysen og undersøgelsesdelen, og så det forhold, at der ikke er indsatsmuligheder, der

kan matche det fremanalyserede behov.

” (…) Det der med at bruge så meget energi og kræfter på de her undersøgelser (…)men

så kan det bare være sådan lidt hult, når (…)vi alligevel stadigvæk ikke [har]nogle

ordentlige foranstaltninger(…)” (A 150311 00:42:26 - 00:44:38).

Rådgivere udtrykker, at de lige så godt kunne sætte et ”lukket – skilt” på døren. Dette

fokus på økonomi og indskrænkninger i, hvad der kan bevilges, påvirker rådgivernes

tanker om de problemstillinger, som familierne præsenterer, selvom de godt fagligt kan

erkende, at det må være barnets behov, der afgør indsatsen. Rådgivere tilkendegiver, at de

har forståelse for, at der selvfølgelig skal tages økonomiske hensyn og tages hensyn til at

de økonomiske midler udnyttes bedst muligt. Men det må heller ikke tage overhånd, så det

bliver de økonomiske hensyn, der overskygger de faglige hensyn (A010910). Rådgivere

ser en fare for, at de umærkeligt bliver præget af, at økonomiske hensyn har førsteprioritet.

Selvom rådgivere ikke ønsker, at besparelseskravene får indflydelse på deres forståelse af

børnenes og familiernes problemstillinger, erkender de, at det vanskeligt kan være

anderledes. I den aktuelle økonomiske pressede situation med krav om billigere

foranstaltninger vil denne generelle økonomiske kontekst smitte af på, hvordan de møder

og forstår barnets problem. Det bliver da for rådgiverne uhyre væsentligt at være bevidste

om denne mekanisme og arbejde refleksivt hermed, således at det ikke blot ubevidst sætter

sig igennem i den faglige vurdering; men at denne fastholder hensynet til barnets behov,

frem for at den faglige vurdering tilpasses de aktuelle muligheder (A230911).

De økonomiske stramninger giver sig ikke alene udslag i restriktioner

omkring indsatser i relation til de udsatte børn og familier og i besparelser på

arbejdsredskaber (A230911), men også i antallet af hænder til at løse arbejdsopgaverne

blandt rådgiverne. For eksempel i manglende ansættelse af vikarer ved barsel (A010910)

eller sygdom (A 060911), eller i andre situationer som deltagelse i efteruddannelse (A 28

1111). I en række tilfælde er det tydeligt på ambassadørgruppemøderne, at rådgivere i

perioder er pressede af arbejdet. Fortællinger om oplevet arbejdspres og følelser af, at

grænserne er ved at være nået (Feltnoter 010910), kommer frem og udgør dels forklaringer

på, at eksperimentet i det og det team i den forgangne periode har haft trange kår, dels

fylder i den enkelte ambassadørs bevidsthed, således at vedkommende skal have afløb

herfor. Ambassadørerne tilkendegiver, at de frygter for, hvornår der kommer

stresssygemeldinger, idet kollegaerne har udviklet stresssymptomer som manglende søvn

eller drømme om ”sager” (A 281111), eller hvor ambassadører fortæller om væsentlige

arbejdsmiljømæssige problemer i teamet, som der bliver taget hånd om (A 190312).

352

Ambassadører beretter om sagstal, der væsentligt overstiger de vejledende sagstal, som

Dansk Socialrådgiverforening peger på116

. På handicapområdet ses ca. 80 sager pr.

rådgiver, og der forventes at komme flere til, idet en rådgivers sager skal fordeles blandt de

øvrige. Her er ikke tale om ”lette eller glatte sager”, idet disse i forvejen er overgivet til

administrative medarbejdere (A060911)(A160511), hvorfor dette sagstal skal holdes op

mod et vejledende tal på ca. 40 børnehandicapsager117

. På børneområdet har nogle

rådgivere 45 - 50 familier, de skal samarbejde med (A 281111)(A 131210), med op til 63-

65 børn (A 131210). Da der ikke er indikationer på, at der er tale om knapt så komplekse

”sager” al den stund, at afdelingerne forsøger at holde borgerne fra døren, er der tale om

væsentlige overskridelser af de vejledende sagstal på 30 komplekse børnesager118

. Man

kan indvende, som Socialrådgiverforeningen også gør opmærksom på, at det kan være for

unuanceret alene at se på sagstal. Der er mange andre faktorer, der afgør tyngden af

arbejdsbelastninger, som påhviler rådgivere udover det antal ”sager”, som de har ansvaret

for. DS opregner en række forhold, der har indflydelse119

. Disse forhold peger på

situationer, hvor rådgivere kan have behov for nedsat sagstal, ikke højere. Da der i begge

afdelinger er tale om komplekse ”sager ”, ser det ser hermed ud til at rådgiverne udsættes

for en for stor belastning stammende fra et for stort sagstal120

. Dette har også en væsentlig

indflydelse på forløbet og resultaterne af eksperimentet, idet arbejdspresset i en række

situationer på ambassadørgruppemøderne angives som begrundelse for, at det og det team

aktuelt har svært ved at gennemføre eksperimentet som ønsket og planlagt (Løbende

feltnoter og referater fra ambassadørgruppemøderne). Udover arbejdspres og sagstal kan

de pressede økonomiske vilkår og reduceringen i de mulige valg af foranstaltninger til børn

116

Jf. kapitel 7 italesættelse af socialfaglighed i Afsæt – afsnittet om Undersøgelsesdiskursen – social

praksis. 117

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Sagstal/2011-VejledendeSagstal.pdf lokaliseret 03 07

12 118

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Sagstal/2011-VejledendeSagstal.pdf lokaliseret 03 07

12 119

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Sagstal/2011-VejledendeSagstal.pdf lokaliseret 03 07

12 120

Spørgsmålet om betydningen af sagstal kunne fortjene en større diskussion og foldes mere ud. Dette

fravælger jeg dog af hensyn til at fastholde fokus på eksperimentet i aktionsforskningsforløbet.

Socialrådgiverforeningen er en interesseorganisation, og har som sådan en interesse i, at beskytte sine

medlemmer, hvorfor der måske kunne være grund til at diskutere de anførte vejledende tal yderligere.

Samtidig er der dog tegn på, at kommuner begynder at skele til, at reducerede sagstal måske kan være en

økonomisk god investering. For eksempel har Aalborg Kommune tilkendegivet, at man ønsker at arbejde på

at nedsætte sagstallene set i lyset af svenske erfaringer med henblik på at fremme det forebyggende arbejde

og opfølgninger på iværksatte foranstaltninger. Ved ansættelse af yderligere 16 rådgivere forventes sagstallet

at nå ned på ca. 30 familiesager pr. rådgiver.

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5977&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-07-06-2012 lokaliseret 07 06 12.

De svenske erfaringer fra Borås bygger på et sagstal på mellem 15 og 20 ”sager” pr. rådgiver.

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5791 lokaliseret 03 07 12.

353

og familier have indflydelse på eksperimentets forløb, idet nogle rådgivere i perioder kan

miste modet og sætte spørgsmålstegn ved, hvilken nytte der kan være ved at kvalificere

analyse og undersøgelse, når det ikke er muligt at vælge foranstaltninger, som denne

analyse lægger op til på grund af de økonomiske rammer. Forløbet er dog ikke kun

afhængigt af økonomiske forhold og arbejdspres, men også af spørgsmål om

arbejdspladskultur og prioritering, herunder fra prioriteringer fra ledelsens side (A26 01

11) samt de øvrige samtidige hændelser.

Nye IT systemer

I løbet af projektperioden blev der indført nyt IT– system i den ene afdeling. En særlig

tilvirket udgave af KMD. Et journaliserings- og registreringssystem. Rådgiverne skulle

manuelt indregistrere deres ”sager” i dette system i sommeren 2010. Efterfølgende

tilkendegiver rådgiverne, at dette system ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det opleves som

meget bøvlet at arbejde med, idet hvert journalnotat kun må omhandle en ting for et barn i

familien. (A010910). Den måde IT – systemerne fungerer eller ikke fungerer på medfører

ekstra stressfaktorer i hverdagen og får dermed indflydelse på rådgivernes ressourcer til at

udøve det sociale arbejde og også til at arbejde med eksperimentets faglige kvalificering.

Tillige indebar den periode, hvor der skulle ske indrapportering i systemet, at aftalte

refleksionsmøder og ambassadørgruppemøder blev aflyst af ledelsen(Logbog maj-juni

2010).

Andre samtidige socialfaglige initiativer

Aktionsforskningens eksperiment foregik, som det allerede kan ses af det foregående, ikke

i et tomrum. Udover omorganiseringer og nye IT systemer fandt der også en række andre

faglige initiativer sted samtidigt, som fik indflydelse på forløbet. Disse fokuseres der på i

det følgende delafsnit.

Diplomuddannelse

Socialministeriet og Socialstyrelsen har fokuseret på at kvalificere rådgiverne på børne-

familieområdet gennem satsning på udbud af diplomuddannelse til rådgiverne121

. Denne

satsning følges i nogle kommuner op lokalt gennem ledelsens prioritering af efter - og

videreuddannelse til personalet. I den ene afdeling har rigtigt mange af rådgiverne været af

sted på diplomuddannelse122

, hvilket ambassadørerne vurderer, har været afgørende for, at

de har kunnet arbejde med den faglige refleksion i eksperimenter (A 281111). Rådgiverne

er desuden fagligt stolte af deres arbejde med diplomuddannelsen og opgaverne der. Nogle

121

Jf. kapitel 7 og 8. 122

Myndighed og leverandør på børne- og ungeområdet, blandt udbudt af VIA University College, VOK

(Videreuddannelse og Kompetenceudvikling), Social- og sundhedsområdet.

354

rådgivere har fortalt om indholdet i deres opgaver og enkelte har berettet, at de anvendte

social analyse i opgaven (Feltdagbog 290910). På ambassadørgruppemøder inddrages

diplomopgaverne gentagne gange i overvejelser om, hvordan der kan udvikles et

tilgængeligt teoretisk referenceapparat (Feltnoter). Rådgiverne ønsker, at den viden, som

de har tilegnet sig på diplomuddannelsen sættes i spil. Imidlertid giver dette ønske også

anledning til frustrationer, der gentagne gange får luft på ambassadørgruppemøderne, idet

rådgivere oplever, at deres tilegnede viden ikke efterspørges i organisationen, og at det

ikke ledelsesmæssigt rammesættes, at de får lejlighed til at udveksle og uddybe samt

vedligeholde den tilegnede viden fra diplomuddannelsen (A060911) (A160311).

Uddannelsen får dermed mere karakter af et fagligt åndehul for den enkelte rådgiver end af

en aktivitet, der aktivt inddrages i den faglige praksis med henblik på at kvalificere denne.

Det bliver op til den enkelte rådgiver at forsøge at sikre, at den tilegnede viden inddrages.

Dette er formentlig ikke i overensstemmelse med den bevæggrund, der har foranlediget

socialministeriet og socialstyrelsen til at satse på uddannelsesaktiviteterne og bevilge

midler til efteruddannelse.123

Dette billede stemmer dog overens med resultater fra

undersøgelser af inddragelse af viden i forbindelse med efteruddannelse.

”Undersøgelser bekræfter imidlertid også billedet af, at en del virksomheder – selv om de

fra ledelsens side principielt er positive overfor uddannelsesaktiviteterne – ikke i

tilstrækkelig udstrækning anvender medarbejdernes nyerhvervede kvalifikationer”

(Wahlgren m.fl. , 2002:67).

Rådgiverne efterlyser, at lederne forholder sig til og aktivt vægter at bringe deres nye

kompetencer i spil. Oplevelsen af, at dette ikke sker, kan hænge sammen med, hvordan den

enkelte leder vægter at håndtere det krydspres, som vedkommende befinder sig i som

mellemleder. Her kan der være tale om, at krydspresset mellem en administrativ/

økonomisk logik og en faglig logik suppleres med et krydspres mellem forskellige

læringslogikker i form af et krydspres mellem en produktionslogik og en udviklingslogik i

relation til læring af nye kompetencer og inddragelse af disse i den konkrete praksis.

Produktionslogikken definerer Wahlgren m.fl. således:

”Produktionslogikken drejer sig om handling på et rutine eller regelbaseret niveau, hvor

det er afgørende at undgå fejl, at skabe stabilitet og flow i produktionen. Hvor det er

vigtigt at kunne mestre procedurer, og dermed hurtigt og effektivt at kunne løse opgaven

på en kvalificeret og standardiseret måde under givne betingelser (…) Tænkning og

læring i tilknytning til handlingen er her kun værdifuldt i det omfang, dette understøtter

den effektive handling” (Wahlgren m.fl., 2002:89).

Medens der ved udviklingslogik forstås en logik, hvor der er mere vægt på tænkning og

refleksion.

”Målene er ikke definerede præcist på forhånd, og målet er ikke det rigtige svar, den

rigtige løsning, men snarere at løse den rigtige opgave (…) og dermed er det handlinger

123

Oplysning fra medarbejdere fra Socialstyrelsen på temadag med undervisere fra VIA d. 21 02 12 om

Barnets reform.

355

på det kundskabsbaserede og reflekterede niveau. Her er tid og overskud en væsentlig

ressource og betingelse for læring, og en forudsætning herfor er en tolerance for fejl,

forskellighed og uforudsigelighed” (Wahlgren m.fl, 2002: 89-90).

Den diplomuddannelse, som udbydes på børn og ungeområdet som følge af ministeriets og

Socialstyrelsens satsning, må antages at være i overensstemmelse med

Udviklingslogikken. Det fremstår således på baggrund af modulbeskrivelserne samt

undervisningsplanerne samt fra mit eget kendskab som underviser på flere af modulerne.

Et tegn herpå kan også være, at der i modul 3 er indsat en dag med undervisning i faglig

refleksion med redskabet Social Analyse og Handling med mig som underviser. Ligesom

også Udviklingslogikken kan aflæses i Servicestyrelsens publikation: Håndbog om Barnets

Reform (2011), hvori der også vægtes inddragelse af teoretisk viden i analysen af barnets

situation i den børnefaglige undersøgelse (Servicestyrelsen 2011:120), samt fokuseres på

faglig udvikling og forskning, og herunder præsenteres refleksionsredskabet Social

Analyse og Handling som en mulig tilgang (ibid.: 305). Fra diplomuddannelsen og

Socialstyrelsen124

vægtes Udviklingslogikken, som måske umiddelbart kunne siges at

harmonere med den faglige logik, medens Produktionslogikken umiddelbart kunne siges at

være i overensstemmelse med den administrative og økonomiske logik. Hermed kan

rådgivernes deltagelse i diplomuddannelsen, som umiddelbart kan sige at forstærke deres

dedikation til en faglig logik udgøre en forstærkning af mellemledernes krydspres mellem

deres oplevelse af en faglig logik og den administrative – økonomiske logi forstærket af en

Produktionslogik på efteruddannelse. Dette er dog formentligt en for unuanceret

betragtning, idet Socialstyrelsen formentligt også vægter produktionslogikken. Det tyder

andre dele af Håndbog om Barnets Reform på med sin vægt på korrekt sagsbehandling,

ligesom det også vil gælde dele af undervisningen på diplomuddannelsen. Endvidere er

spørgsmålet, hvorvidt faglig logik og økonomisk – administrativ logik behøver at være

hinandens modsætninger. Faglig kvalificeret praksis og den faglige logik er ikke

nødvendigvis økonomisk uansvarlig; men kan måske tværtimod i det lange løb vise sig

mest økonomisk. Spørgsmålet må være, hvilket rationale, der tegner analysen og

vurderingen af barnets behov for indsats, om det er økonomiske hensyn, eller hensyn til

barnets bedste. Det vil være et spørgsmål om, hvordan den enkelte mellemleder håndterer

krydspresset, og hvilken balance indenfor dette krydspres vedkommende vælger at

anlægge på sit arbejde som mellemleder.

For rådgivernes deltagelse i eksperimentet har Socialministeriets og

Socialstyrelsens satsning på uddannelse klart haft en positiv effekt. De erfarne rådgivere

tilkendegiver, at uden diplomuddannelsen ville de ikke have kunnet ”følge med” i relation

124

I forbindelse med det sidste regeringsskifte i 2011 blev Servicestyrelsen døbt om til (igen) at hedde

Socialstyrelsen.

356

til at inddrage teoretisk og forskningsbaseret viden i den faglige refleksion. Dog oplever de

en frustration over, at deres nye kvalifikationer mere forbliver deres eget ansvar og ikke

aktivt inddrages og udvikles yderligere af organisationen, såfremt dette havde været

tilfældet kunne satsningen på uddannelse formentlig have spillet endnu mere positivt

sammen med dette aktionsforskningsprojekts eksperiment.

Arbejde med LEAN

I den ene kommune var der forud for iværksættelsen af projektet og dets eksperiment en

nyere tradition for at arbejde med LEAN-processer125

. Jeg oplevede at komme til aftaler,

hvor jeg løb ind i et netop afsluttet Lean-møde. I forbindelse med afdelingens eget

praksisforskningsprojekt, blev også nogle af dette projekts indsatsområder overgivet til de

LEAN-konsulenter, som afdelingen samarbejdede med (Alminde m.fl. 2010). På et

ambassadørgruppemøde fortæller en ambassadør meget engageret om at arbejde med

LEAN processer og samarbejdet med LEAN-konsulenterne:

”- Ja, men vi var bare så optaget (…) vi leaner af helt vildt.

- hvad siger du?

- vi leaner helt vildt, (…), vi har vildt meget energi efter det (…) det var så fedt” (A 26 11

09 01:07:12 – 01:07:36).

Men på et tidspunkt i forløbet, er LEAN fokuseringen forsvundet, og arbejdet hermed

ophører. Efter rådgiveres vurdering ophører det på et tidspunkt, hvor de netop har fået det

indarbejdet, og hvor de begyndte at kunne anvende det.

”- R: altså vi brugte ekstremt meget krudt på LEAN, og lige da vi begyndte(…)at kunne

bruge den, (…)så var det væk, og nu er det nærmest en joke, ikke (Der grines lidt)(…)

R: (…), at hvis man kaster sin energi ind i noget, at man så lige får lov at se også, om det

virker, ikke? (…) det har de været slemme til her i kommunen og så stoppe tidligt nok (…)

R: Og så er det virkelig væk, når det er væk(…)

R: Så er det ligesom om, at så kan det slet ikke bruges (…)” (A 23 05 11 01:03:52-

01:05:58 + 01:06:50-01:08:10).

Arbejdet med Lean opgives tilsyneladende126

. Det vækker forundring hos rådgiverne, at

der iværksættes faglige initiativer, som der investeres ressourcer i, og pludselig har det

ikke længere bevågenhed, men forsvinder uden vurderinger af, hvorvidt det var fagligt

givtigt eller ej.

Fælles fagligt grundlag

Der iværksættes også andre faglige initiativer, der skal kvalificere det socialt faglige

arbejde. Et af disse er Fælles fagligt grundlag. Den ene kommune indgik i 2008 en aftale

125

”Lean betyder ”mager”, at slanke eller trimme” og ”Lean fokuserer på at fjerne spild i processer”

(Arlbjørn m.fl., 200(: 39 og 40). Det er oprindeligt et produktionssystem fra Toyota, der har bredt sig fra

produktionsmiljøer til andre brancher, herunder det offentlige (ibid.). 126

Jeg baserer dette alene på rådgiverens og egne iagttagelser. Jeg har ikke forsøgt at få dette verificeret på

leder niveau, da det ikke er væsentligt for dette projekt, om det sker som følge af en aktiv lederbeslutning

eller ej, eller om det ”blot løber ud i sandet”. Det væsentlige er rådgivernes oplevelse af, at der sættes ting i

værk, som ikke forfølges.

357

med Aalborg Universitet om at få undersøgt, analyseret og vurderet det sociale arbejde

med udsatte børn i kommunen. I den første delrapport fremsætter forskerne en foreløbig

vurdering af, at der i kommunen er samlet megen faglighed i arbejdet med udsatte børn, og

at der formentlig udføres et kvalificeret arbejde, men at der er behov for, at fagligheden

tilføres en fælles retning for at sikre den ønskede kvalitet (Kildedal og Verwolht, 2008).

Der arbejdes derpå i læringscirkler med repræsentanter for ledelse og personale med

henblik på at fastlægge og udvælge materiale til grundlaget, som præsenteres for alle

medarbejdere på en konference i december 2009. Modtagelsen var ifølge Kildedal og

Verwohlt positiv. Der blev rejst spørgsmål om tilførsel af ressourcer til implementeringen,

hvilket blev afvist af ledelsen set i lyset af politiske krav om besparelser. Forskerne

anbefaler, at der i den videre proces arbejdes med læringscirkler i de følgende år (Kildedal

og Verwohlt, 2009). Læringscirkler for personalet iværksættes, og der arbejdes centralt i

forvaltningen på at etablere undervisningstilbud, der kan understøtte

implementeringen(A261109). Ambassadørerne finder, at indførelsen af fælles fagligt

grundlag kan give god mening også i relation til dette eksperiment, idet fælles fagligt

grundlag spiller ind i forhold til, noget af det rådgivere finder vanskeligt i arbejdet med

redskabet, nemlig at inddrage teoretisk viden. Rådgiverne ser frem til at tilegne sig ny

viden (A261109+020310). Flere gange i forløbet vender deltagere tilbage til, at det er en

beslutning, at der ifølge fælles fagligt grundlag skal arbejdes med bestemte udvalgte

teoretikere. Nogle anser det for positivt, medens andre finder, at det er et indsnævret valg,

og at der kunne være behov for at inddrage også andre teoretiske vinkler og andre

perspektiver. Samtidig diskuterer ambassadørerne, at læringscirklerne i nogle tilfælde ikke

kører godt. De ledere, der skal lede dem, har ikke tilstrækkelig ballast til at lede dem, og /

eller har ikke forberedt sig godt nok. Samtidig anvendes en stor del af kompetencemidlerne

til arbejdet i læringscirklerne (A 230511). Pr 1.1. 2012 stoppes læringscirklerne imidlertid.

Et par aftalte undervisningsdage gennemføres dog. Ambassadørerne overvejer om

processen har været planlagt godt nok. På grund af besparelser blev undervisningen trukket

ud, og læringscirklerne blev startet uden væsentlige input fra undervisning.

Læringscirklerne kom dermed ikke til at understøtte implementering af den tilegnede viden

fra undervisningsdagene, og faldt fra hinanden (A161211). I forbindelse med

udformningen af fælles fagligt grundlag blev refleksionsredskabet social analyse skrevet

ind i dette som en mulighed, der eventuelt kunne anvendes127

(Kildedal og Verwohlt,

2009). Undervisning i social analyse indgik desuden i undervisningsprogrammet i

forbindelse med indførelse af fælles fagligt grundlag, og det blev der præsenteret som en

127

To af mine medforfattere indgik i udarbejdelsen af Fælles Fagligt grundlag, dels i refleksionsgruppen, dels

i styregruppen (Kildedal og Verwohlt, 2009), hvilket formentlig er en del af forklaringen herpå.

358

del af konceptet, at rådgiverne kan arbejde med social analyse i forbindelse med fælles

fagligt grundlag (A 131210). Ambassadører beskriver, hvordan der i teamet er udformet en

materialesamling fra undervisningen i forbindelse med fælles fagligt grundlag, som

medbringes på refleksionsmøderne og anvendes til at slå op i og læse op på de valgte

teoretikere på mødet i lighed med funktionen af ”Mappen” i den anden afdeling.

Ambassadørerne tilkendegiver, at de oplever, at rådgiverne fra deres afdeling er længere

fremme i forhold til at arbejde med fælles fagligt grundlag end rådgiverne fra de øvrige

afdelinger på grund af arbejdet med faglig refleksion og redskabet social analyse (referat

fra Ambassadørgruppemøde d. 23.05.11). Fælles fagligt grundlag kan som en af de

udefrakommende hændelser ses at spille positivt sammen med dette

aktionsforskningsprojekts eksperimenterer, da det ”trækker på samme hammel” og

fokuserer på inddragelse af teoretisk viden i analyse og socialfaglig vurdering.

Indførelse af Signs of Safety i Kommunens børne- familiearbejde

I foråret 2011 foranstaltede en nye chef, at rådgiverne fra modtagelserne kom på en

inspirationstur til Købehavn for at høre om erfaringerne der med konceptet: ”Signs of

Safety” (SoS) i relation til udsatte børn og familier128

. Ambassadørerne overvejede, at det

egentligt var lidt mærkeligt, at de nu havde arbejdet med Fælles Fagligt grundlag, og derpå

blev sendt til inspirationsmøde i relation til en tilgang, der er så helt anderledes (A

230511). På de efterfølgende møder i ambassadørgruppen drøftedes SoS og kommunens

mulige valg heraf. Det bekymrede deltagerne, at denne tilgang baserer sig på meget

kortfattede og handlingsorienterede handleplaner frem for at dykke ned og analysere

barnets problemstilling grundigt, som fælles fagligt grundlag vægter. De er bange for, at

det bliver: ”(…) en beskrivelse og så lidt jump to conclusions (…)” (A 230312 00:20:09-

00:22:26). Efter rådgivernes vurdering kan en fare ved SoS være at man går tilbage til en

tidligere tids måde at arbejde på, hvor der ikke i samme omfang som nu, lægges vægt på en

grundig analyse af problemstillingen. Med andre ord vil SoS hermed kunne fremme en

genopblussen eller forstærkning af handleparathedsdiskursen129

(A161211). Det besluttes,

at kommunen fra 01.01.12 skal arbejde med ”Signs of Safety”. Der afsættes midler til et

pilotprojekt, og 3 rådgivere får funktion som konsulenter for kollegaerne. Det undrer

ambassadørerne, at der kan findes midler til dette arbejde i en tid, hvor rådgiverne dårligt

kan få kuglepenne (ibid.). Ambassadørerne opfatter indførelse af arbejdet med SoS som

128

” Signs of Safety er udviklet af australieren Andrew Turnell. Det er en løsningsfokuseret tilgang til

myndighedsarbejdet og anvendes i sags drøftelser, i samtaler med familier og til netværksmøder.”

http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/erfaring/familiearbejde-med-fokus-paa-loesninger lokaliseret 30 05 12. 129

På grund af mit fokus på betydningen af hændelserne for eksperimentet fravælger jeg at gå ind i en

analyse af Signs of Safety konceptet, hvilket ellers ville være interessant og fagligt relevant.

359

uomgængeligt, og dette koncept skal ifølge ambassadørerne erstatte Fælles Fagligt

Grundlag. De oplever, at Fælles Fagligt Grundlag nu blot stryges, selvom der er brugt

mange ressourcer på udvikling af det (Referat af 16.12.11). Samtidig undrer det

ambassadørerne, at chefen tilkendegiver, at ønsket om at arbejde med SoS er noget, der

vokser op nedefra som en bottom-up tilgang, medens arbejdet med Fælles Fagligt

Grundlag var et top-down fænomen.

” Der var noget (…)som var meget tankevækkende. Det der nyhedsbrev, chefen sendte ud,

hvor der stod (…), at der har været nok sådan nye koncepter, som er blevet påduttet os, alt

det her med Karin Kildedal og alt det der. Og så skrev chefen, at det her, (…) det var

medarbejderne, og det skulle komme nedefra (…). Godt så! ” (A 16 12 11 00:38:04 –

00:39:24)

Ambassadørerne tillægger chefen beslutningen om at indføre SoS og finder dermed ikke,

at den beslutning harmonerer med en bottom-up tilgang. Ambassadørerne finder tilgangen

interessant, men nærer dog bekymring for, at det bliver indført for uplanlagt,

ugennemtænkt og for ukvalificeret og med for få ressourcer(A 23 03 12, A 161211).

Der kan her konstateres, at den hidtidige ledelsesmæssige satsning på

udvikling af fælles fagligt grundlag og dens vægt på analyse af problemstillingen, herunder

også at arbejde med teoretisk at forankre analysen, ser ud til at være opgivet til fordel for at

indføre en tilgang, der er mere fokuseret på handling her og nu. Derfor er der nogle

rådgivere, der ifølge ambassadørerne vil lægge energi i at arbejde med, hvordan Fælles

Fagligt Grundlag og Social Analyse kan bruges sammen med SoS, således at det hidtidige

arbejde med at kvalificere analysen kan fortsættes (A230312).

Andre samtidige socialfaglige initiativer

Der har således været flere samtidige faglige initiativer i perioden for dette

aktionsforskningsprojekts eksperiment, som spiller sammen med eksperimentet. En

bekymring og /eller forundring hos deltagerne står dog tydeligt tilbage, nemlig det

fænomen, at der i perioder ledelsesmæssigt satses meget på først det ene og derpå det andet

faglige initiativ, hvorpå dette pludseligt opgives uden nærmere vurdering af dets faglige

kvaliteter, for pludseligt at blive erstattet af et nyt initiativ. Ambassadører tilkendegiver, at

det er meget energidrænende, at der startes noget op, som derpå blot forlades. Det er det

skib, ”der bliver sat i søen uden at blive fulgt op”, der stresser” og når det er sket med 10

ting, og man når til ting nummer 11 ”så gider jeg ikke, for det bliver ikke til noget. Det er

en dræber”(A 230312 12:01:39 – 01:13:31). Alligevel kan ambassadører berette om, at de

gentagne gange – som de faglige kaldsbærere de er – bliver opfyldt af engagement og går

ind i nye initiativer og er aktive med henblik på at udvikle og videreudvikle faglige

initiativer. Dog drukner disse udviklingsarbejder nogle gange et sted i organisationen og

kommer ikke videre(A 161211). Dette er ikke befordrende for at involvere sig som

360

medarbejder i faglige initiativer. Ambassadørerne funderer over det, de anser for et

paradoks, at en ny chef bedømmer de tidligere faglige initiativer som værende top-down,

medens eget initiativ omtales som et bottom-up initiativ. Nye initiativer rouler ind over

hidtidige faglige initiativer, førend disse har fået mulighed for at bundfælde sig, men i

stedet erstattes nærmest fra dag til dag (A230312). Tilsvarende funderer ambassadørerne i

den anden afdeling over, at der iværksættes initiativer, der efter en periode ikke længere ser

ud til at have ledelsesmæssig prioritet. Som et eksempel fremhæves det ledelsesmæssige

engagement i dette eksperiment, som et andet eksempel engagementet i arbejdet med

Familierådslagning, der på et tidspunkt var meget højt prioritere også

ledelsesmæssigt(A260111). Måske er det, der er på spil, at ledelser har et ønske om ”at

brande” kommunens faglige indsatser (ibid.), og at hver leder ønsker at sætte sit eget aftryk

(A230511). Eller den nye leder kan måske ikke rigtigt se den faglige mening med det

oprindelige initiativ, som vedkommende har overtaget fra en tidligere leder (A 260111), og

kan måske derfor ikke helhjertet engagere sig i det eller vælger at iværksætte noget nyt.

Hvordan lederen vælger at agere vil formentlig afhænge af vedkommendes forståelse af sin

position i krydspresset mellem den administrative – økonomiske logik og den faglige logik

i samspil mellem en balance mellem en produktionslogik og en udviklingslogik, hvor

lederens motivationsstruktur formentlig vil være afgørende for, hvordan den enkelte leder

vælger at afbalancere de konfliktende logikker. Som for eksempel i valget mellem Fælles

fagligt grundlag rundet af en faglig og udviklingsorienteret logik overfor ”Signs of Safety”,

der måske umiddelbart kan tiltale en administrativ og økonomisk logik sammenholdt med

en produktionslogik, idet denne tilgang kan ses som langt mere her og nu

handlingsorienteret uden dybdegående analyser og dermed umiddelbart langt mere hurtigt

omsættelig. Når rådgiverne får en oplevelse af, at det handler om branding og ønsker om at

sætte ledelsesmæssige aftryk frem for en oprigtig interesse for og engagement i det fagligt

saglige – i Sagen – bliver faglige kaldsbærere skuffede og oplever, at de sidder alene

tilbage med det, de brænder for, og kan da enten brænde ud eller dekople ledelsen.

Rådgivere kan opleve det fagligt frustrerende med disse skift. De befordrer ikke en faglig

udvikling og kvalificering.

” Vi når aldrig at blive kloge på noget, før vi skal prøve noget nyt! Og så må vi se, om vi

når at blive kloge på det” (A 160311 01:31:30 - 01:32:39).

Sammenfattende kan man se de mange samtidige faglige initiativer som

væsentlige medvirkende faktorer i eksperimentets forløb og resultaterne. Der har været tale

om både positive påvirkninger, idet nogle af initiativerne fagligt indholdsmæssigt har

kunnet spille positivt sammen med eksperimentet og understøtte dette, medens andre har

virket forstyrrende og medført, at rådgivernes engagement i eksperimentet er blevet

361

svækket, idet de også har skullet bruge energi på at forholde sig til disse andre initiativer

samtidig med. Dette har hermed påvirket intensiteten i eksperimentet. Samtidig har disse

andre initiativer heller ikke i alle tilfælde kunnet spillet umiddelbart positivt sammen med

eksperimentet, og rådgiverne har skullet eller står over for at skulle udvikle måder, hvorpå

de kan indgå i et fagligt frugtbart samspil med den faglige refleksion med redskabet.

Organisationsforandringerne på Handicap området i den ene kommune I forbindelse med omorganiseringen i den ene kommune var der på handicapområdet tale

om en stor forandring. Handicapgrupperne fra decentrale enheder blev samlet i et

bydækkende center. I en periode efter omflytningen deltog ambassadøren fra den tidligere

handicapgruppe i afdelingen fortsat i ambassadørgruppens møder. Ledere i det nye

handicapcenter tilkendegav både til ambassadøren og mig, at det samlede handicapcenter

skulle til at arbejde med faglig refleksion med redskabet. Først skulle handicaprådgiverne

fra de øvrige afdelinger dog have undervisning. Dette ville ledelsen kontakte mig om.

Imidlertid skete dette ikke. Den tidligere afdelingsleder fra handicapgruppen i afdelingen

fik nyt arbejde, og det bevirkede ifølge ambassadøren, at beslutningen måske løb lidt ud

(A150311). Ambassadøren fra handicapgruppen fik derpå selv andet arbejde og ophørte i

ambassadørgruppen. Forinden havde ambassadøren forsøgt at få ledergruppen i

handicapcentret til at forholde sig til, hvad der skulle ske. Det var forgæves. Jeg havde

ligeledes kontaktet afdelingslederen et par gange, men undlod at presse mere på for at

geninvolvere handicaprådgiverne af to grunde. Dels var planen, at jeg skulle ophøre med at

deltage i de faglige refleksionsmøder, og alene mødes med ambassadørerne. Såfremt jeg

skulle indføre refleksionsmøder med mange nye rådgivere på handicapcenteret ville det

have indebåret en kraftig revision af mine projektplaner samt udskudt mit analysearbejde

og hermed afslutningen af projektet. Dels var det min vurdering, at både ledergruppen og

rådgiverne i handicapcentret havde mere end rigeligt i deres arbejdsmiljøproblemer, og

formentligt ikke ville have haft overskud til også at arbejde med eksperimentet. Flere af

lederne i det nye handicapcenter var også nye som ledere og med begrænset eller ingen

professionel erfaring med handicapområdet. Desuden havde området været udsat for

økonomisk pres og et forringet serviceniveau, hvilket medførte reaktioner fra borgere, der

græd og råbte130

. Samtidig var der stor gennemstrømning af rådgivere, hvilket formentlig

skal ses i lyset af de arbejdsmiljømæssige problemer, der blev dokumenteret med en

rapport med ledsagende straks påbud fra Arbejdstilsynet i marts 2011 (A 150311) på

130

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=4975&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-17-03-2011 og http://jp.dk/aarhus/politik/article2370619.ece?page=2 17.03. 2011

362

baggrund af bekymring for personalets psykiske og fysiske sundhed131

. At arbejdstilsynet

udsteder straks påbud er usædvanligt og sker kun, når tilsynet vurderer, at der er tale om

overhængende fare for medarbejdernes helbred. Straks påbuddet krævede, at ledelsen af

Handicapcentret i løbet af en uge præsenterede en plan for at mindske belastningerne på

personalet. Arbejdstilsynet anså risikofaktorerne for at bestå af et stort tids- og arbejdspres

i sammenhæng følelsesmæssige krav affødt af borgerkontakten og en utilstrækkelig

ledelsesmæssig støtte132

. Tre måneder efter anmeldte arbejdstilsynet kommunen til politiet

for ikke i tilstrækkelig grad at have rettet op på forholdene133

. På baggrund af disse

alvorlige arbejdsmiljømæssige problemer var det min vurdering, at det ikke ville tjene

noget fornuftigt formål at blive ved med at presse på for at fastholde handicaprådgiverne,

selvom ambassadøren derfra pegede på, at det var en aftale med mig, som også den nye

ledelse i handicapcentret måtte leve op til (A 150311). På den baggrund valgte jeg at lade

det være op til Handicapcentrets ansatte og ledelse eventuelt at kontakte mig efterfølgende,

hvilket imidlertid ikke skete.

Omorganiseringen i ”den store organisation” fik hermed den utilsigtede

konsekvens, at handicaprådgiverne fra afdelingen udgik af eksperimentet. Dette er et

udtryk for, hvilke omskiftelige vilkår, der hersker i det sociale arbejde.

Aktionsforskningsprojekter er meget afhængige af disse vilkår samt af at kunne indgå

forpligtigende aftaler. Men som dette forløb viser er selv aftaler med ledergrupper ikke

nødvendigvis tilstrækkelige til at ”sikre” et aktionsforskningsprojekts liv projektperioden

ud, idet også ledelser skiftes ud. Samtidig viser det også klart, at der i det sociale arbejdes

verden hersker arbejdsvilkår for nogle rådgivere, der ikke rummer plads til at arbejde med

at kvalificere praksis, men at det alene bliver en kamp for egen overlevelse med det

psykiske helbred i behold. I relation til dette aktionsforskningsprojekt kan en betragtning

være, at det var heldigt, at jeg for eksempel ikke alene havde indgået aftale med denne

afdeling, da projektet dermed empirisk var ophørt før tid. I stedet havde jeg mulighed for at

fortsætte projektet med de øvrige teams og rådgivere med de konsekvenser for

eksperimentet, som omstruktureringerne medførte i disse teams.

Opsamling på de kontekstuelle hændelsers og begivenheders indflydelse på

eksperimentet

I dette afsnit har der været fokuseret på kontekstens rolle og betydning for eksperimentet i

form af en belysning af indflydelsen fra den umiddelbare kontekst omkring eksperimentet,

131

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=4975&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-lokaliseret 17-03-2011 132

http://jp.dk/aarhus/politik/article2370619.ece?page=2 lokaliseret 17.03. 2011 133

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5187 lokaliseret 17 06 12

363

den organisatoriske kontekst. Den videre bredere kontekst forudsættes her som

”bagtæppe”. Det har været kendetegnene for begge organisationer, at der har fundet mange

samtidige forandringer, hændelser og påvirkninger sted. Der er igennem forløbet sket

omstruktureringer, som har haft meget væsentlige betydninger for eksperimentets forløb,

idet deltagerne af gode grunde rettede megen af deres tanker og energi på disse

omstruktureringer, som derved kom til at påvirke eksperimentet i negativ retning i form af

periodevise undladelser, udsættelser eller fravalg. For handicaprådgiverne i den ene

afdeling indebar følgerne af omstruktureringen en egentlig udtræden af eksperimentet.

Udover omstruktureringerne har der været en række andre hændelser og påvirkninger. En

presset økonomi satte ændrede vilkår for arbejdet og for de indsatser, som deltagerne

kunne have til rådighed, hvilket kan medføre mismod i relation til eksperimentets faglige

nytte. Økonomien forstærkede desuden arbejdspresset blandt praktikerne, hvilket ligeledes

har påvirket eksperimentet i negativ retning ved at belaste deltagerne, således at de havde

færre ressourcer til at deltage. Indførelse af nye IT systemer betød umiddelbart en

nedprioritering af eksperimentet i en periode samt efter indførelsen, at rådgiverne bøvlede

mere med edb-systemerne, således at den energi, som ellers kunne være brugt på andre

arbejdsopgaver, herunder arbejde med eksperimentet, blev påvirket negativt. I tidsrummet

for aktionsforskningsprojektets eksperiment blev der iværksat andre samtidige faglige

initiativer, der ligeledes har influeret på eksperimentet, heraf flere dog i positiv retning,

idet deres faglige indhold og perspektiver kunne spille positivt sammen med dette

eksperiment. Dog har den ledelsesmæssige håndtering af og bestandige udskiftning af

faglige prioriterede initiativer affødt frustrationer og til tider opgiven eller træthed i

relation til at skulle begive sig ind i nye faglige eksperimenter. Dette kan være en

medvirkende baggrundsstemning til, at det ikke har været alle rådgivere, der med

entusiasme involverede sig i eksperimentet, men i stedet forholdt sig mere afventende.

Aktionsforskningsforløbet Målet om kvalificering af socialfaglige vurderinger er rundet af en utopi – idealet - om det

kvalificerede socialfaglige arbejde, der indebærer en vidensbasering af socialfaglige

vurderinger. Deltagerne tilslutter sig dette mål på baggrund af forskellige perspektiver.

Aktionsforskningsprocessen har arbejdet med flere fora. Faglige

refleksionsmøder blev indlagt i den ordinære mødestruktur, hvilke var en nødvendig

strategi. Disse møder har udgjort den primære organisatoriske sammenhæng for

eksperimentet. Ambassadørgrupperne har ydet meget væsentlige bidrag til at fastholde og

udvikle eksperimentet. Uden ambassadørgrupperne ville dette aktionsforskningsprojekt

ikke have kunnet lade sig gennemføre, men ville være kuldsejlet undervejs. Der er blevet

364

afholdt værksteder. Idéværkstedet havde ansatser til at kunne have fungeret som et

fremtidsværksted; men døde ud på grund af manglende opfølgning og påvirkningen fra de

kontekstuelle betingelser. Statusværkstederne tjente som forum for at gøre status over og

planlægge det fremtidige arbejde med social analyse samt danne ramme om deltagerne

medfortolkning på de foreløbige resultater.

Blandt deltagerne er alle typer af motivationsstruktur repræsenterede, dog

med en stor andel af faglige kaldsbærere. Kaldet og deres engagement har båret

eksperimentet igennem. De faglige kaldsbærere har befolket ambassadørgrupperne og har

herigennem sikret, at eksperimentet ikke er kuldsejlet. Gennem eksperimentets forløb kan

ses to rationaler på kollisionskurs: Nytteetikken og rationalerne i den bureaukratiske

organisationsmodel overfor pligtetikken og rationalerne i den professionelle model. Denne

kollision mellem forskellige rationaler kan have fået de faglige kaldsbærere til at dekoble

ledelse og selv tage ansvaret for det faglige og eksperimentet, og ledere har ladet sig

dekoble. Dette har uden tvivl haft indflydelse på eksperimentets forløb og resultat, da

dekoblingen har haft indflydelse på, i hvilken udstrækning rådgivere med en anden

motivationsstruktur har engageret sig i eksperimentet. Som aktionsforsker med en

motivationsstruktur som faglig kaldsbærer har min deltagelse i denne dekobling måske ført

til, at eksperimentet langsigtet kan risikere ikke at få en tilstrækkelig solid forankring på

grund af ledelsesmæssigt fravær samt, at rådgivere båret af andre motivationsstrukturer

ikke i samme omfang, som de faglige kaldsbærere, er blevet aktive deltagere i

eksperimentet. Arbejdsdelingen i aktionsforskningsprocessen kan ses at være i

overensstemmelse med arbejdsdelingen i arbejdsgrupperne i den ressourceopbyggende

aktionsforskning. Denne form for arbejdsdeling har derudover været et pragmatisk og

nødvendigt valg set i lyset af arbejdsvilkårene i feltet aktuelt. Arbejdsdelingen med

inddragelse af ambassadørernes i planlægning og opfølgning på forløbet samt

medinddragelse i fortolkninger har været en afgørende positiv faktor for eksperimentets

forløb. Den organisatoriske kontekst har haft en afgørende indflydelse på forløbet. Der har

fundet mange samtidige forandringer, hændelser og påvirkninger sted. Omstruktureringer

medførte periodevise undladelser, udsættelser eller fravalg, og for et teams vedkommende

indebar det en egentlig udtræden af eksperimentet. Presset økonomi og arbejdspres har

ligeledes påvirket eksperimentet i negativ retning. Indførelse af nye IT systemer betød

umiddelbart en nedprioritering af eksperimentet i en periode. Andre samtidige faglige

initiativer har ligeledes influeret på eksperimentet, heraf flere i positiv retning. Dog har den

ledelsesmæssige håndtering af og bestandige udskiftning af faglige prioriterede initiativer

affødt frustrationer og til tider en opgivende følelse, hvilket kan være medvirkende til, at

ikke alle rådgivere med entusiasme involverede sig i eksperimentet.

365

Kapitel 11 Aktionsforskningsprocessens moment: Resultater (Status quo eller forandring?) I dette kapitel om Resultater (Status Quo eller Forandring?) rettes blikket mod, hvorvidt

eksperimentet har medført forandringer, eller om der er tale om status quo. I forlængelse af

interessen for, om der er tale om forandringer er spørgsmålet selvfølgelig, hvorvidt der er

tale om forandringer i den ønskede retning, eller om der skulle være tale om forværringer.

Derfor rettes blikket mod de to overordnede mål med aktionsforskningsprojektet. Det ene

mål bestod i ønsket om at fremme en kvalificering af socialfaglige vurderinger. Det andet

mål var en øget ageren som socialpolitiske aktører. Har eksperimentet medført

forandringer, der bevæger sig i den ønskede retning?

Der vil særligt blive fokuseres på følgende/ kameraet indstilles på billeder af:

Hvilke resultater kan der identificeres i relation til redskabet social analyse og

handlings bidrag til kvalificering af socialfaglige vurderinger?

Hvordan har aktionsforskningsprocessen understøttet kvalificering af socialfaglige

vurderinger?

Hvilke resultater kan identificeres i relation til indkredsning af det gode

socialfaglige arbejde?

Hvilke resultater kan der identificeres i relation til en øget ageren som

socialpolitiske aktører?

Her indgår besvarelserne af spørgeskemaer og referater fra drøftelserne på

statusværkstederne som en central del af det empiriske grundlag desuden inddrages empiri

fra arbejdet i ambassadørgrupperne. Resultaterne sættes i relation til Forløbet samt ses i

forhold til Afsættet.

Hvilke resultater kan der identificeres i relation til redskabet social analyse og handlings bidrag til kvalificering af socialfaglige vurderinger? Indledningsvis vil der i dette afsnit blive fokuseret på kameraindstilling 1 og undersøgt,

hvorvidt der er tale om forandringer i forhold til arbejdet med socialfaglige vurderinger, og

dernæst rettes interessen mod, hvordan de eventuelle forandringer kan bedømmes i relation

til målet om, at der skal være tale om kvalificeringer.

Forandring eller status quo?

Forandringer i måden der fagligt arbejdes med en sag/problemstilling?

Det umiddelbart mest interessante i bedømmelsen af eksperimentets resultater må være,

hvorvidt der er tale om en forandring eller status quo i relation til arbejdet med

socialfaglige vurderinger. Rådgiverne blev i spørgeskemaet på statusværkstederne spurgt

om, hvilke forandringer arbejdet med den faglige refleksion i eksperimentet havde medført

i den måde de arbejder med en problemstilling på. Mange af svarene tilkendegiver, at

366

arbejdet med redskabet har medført forandringer. Disse forandringer kan samles i en række

kategorier af forandringsbetydninger. Hver kategori ledsages af et eller flere citater fra

besvarelsen, der kan tjene til at indholdsfylde kategorien.

Arbejdet med socialanalyse har medført følgende forandringer i arbejdet:

Mere opmærksomhed på forforståelse og det teoretiske grundlag og

begrundelser for handling. ” Jeg tænker mere på forforståelsen i forhold til en sag

end tidligere. Jeg prøver også at være mere opmærksom på teorierne i forhold til en

sag, og hvorfor jeg tænker og vil handle som jeg vil” Og ”Jeg er blevet bedre til at

bruge teori i sagen. Større fokus på fakta vs. forforståelsen. (…)”. ”Anvender teori

på den enkelte sag mere specifikt.” ” Svært at svare præcist på, da jeg altid har

brugt selvrefleksion – dog har den teoretiske vinkel fået større vægt og

fordommene er sat mere i spil”

Mere systematik og tydeligere/ grundigere faglige vurderinger. ” Mere

systematik. Mindre ”jump to conclusions”” ” Større fokus på adskillelse mellem

beskrivelse – viden – analyse – handling”. ” Tænker meget over, hvad der er der

gør, at jeg når frem til den vurdering, konklusion, jeg nu gør, og hvad der har gjort,

at jeg gør det”, og. ”Styrkelse af de faglige vurderinger”, ”Sagen bliver bedre

dækket/oplyst. Kommer bedre omkring og dybere ned i problemstillingen. Helt

konkret førte SA for nylig til, at jeg ændrede en afgørelse i en sag, da det efter SA

blev langt mere klart, hvilken problemstilling vi havde med at gøre, og at det var

mere alvorligt end først antaget, da vi kom omkring bl.a. de mange risikofaktorer”

Medfører en bredere mere helhedsorienteret forståelse og flere forskellige

perspektiver på en problemstilling. ”At jeg i tvivlstilfælde kan benytte mig af

social analyse til at brede problemstillingen ud!” Og ”Er opmærksom på flere sider

af en sag. Mere procesorienteret. Tvinges til at beskrive og komme rundt om alle

aspekter i en sag”. ” Blevet mere opmærksom på at få ”et helikopter” overblik,

bruge flere forskellige perspektiver (…)”.

Medfører en højere grad af vidensdeling ”Jeg er blevet meget mere klar over,

hvor mine egne faglige ”huller” og manglende viden er og drager stor nytte af

kollegaernes supplement”134

. ”Kollegaers faglige viden og refleksionerne kommer

også med i vurderinger. Jeg bliver mere sikker (tryg) ved, at vurderingerne har

været ”hele vejen ” rundt og borgeren er i centrum”. ” (…) I komplekse og svære

sager medinddrages kollegaernes viden”.

Fremmer fælles faglig refleksion. ”Fagligt – det har skabt bedre refleksion i

gruppen – fagligt gør det, at vi er blevet bedre til at bruge teorierne. (…)”.

Tankegangen trækkes med over i andre sager, selvom de ikke tages op til

fælles refleksion med redskabet. ”Prøver at inkorporere en hurtig gør det selv

runde ved nye problemstillinger/ sager. Øget fokus på teori”. ”Jeg forsøger i nogle

af mine § 50 at gøre det mere tydeligt hvilke teorier/empiri jeg bruger”, og ”Det har

smittet af på den måde, jeg arbejder med mine socialfaglige undersøgelser på. Jeg

er blevet mere bevidst om også at inddrage viden og bruge det i mine vurderinger”

Det er ikke de helt store forandringer, men automatpiloten gøres bevidst og

det gavner. ”Større fokus på synliggørelse af lovgivning samt faglighed. Større

bevidsthed om, hvornår autopiloten træder ind, men ellers ikke de kæmpe store

daglige forandringer. Har dog haft specifikke sager på, hvor det har været til stor

gavn”.

Større fokusering og oplevelse af at være fagligt klædt på. ”Det har medført at

jeg føler mig mere fokuseret og fagligt klædt på i forhold til at gribe en konkret

134

Dette svar blev noteret under det foregående spørgsmål i spørgeskemaet, men hænger sammen med den

efterfølgende kommentar fra samme svarperson under dette spørgsmål, hvorfor det er medtaget her.

367

problemstilling an og arbejde mig ind i denne ud fra de vurderinger, vi er kommet

frem til (Kommentarer fra spørgeskemabesvarelser på statusværkstederne).

Deltagerne tilkendegiver i disse besvarelser, at eksperimentets arbejde med faglig

refleksion har medført væsentlige forandringer i arbejdet, det gælder primært i de ”sager”,

som de trækker frem til faglig refleksion sammen med kollegaer; men for nogle rådgivere

er der også tale om en generel transfer, idet de trækker tankegangen fra redskabet med over

i andre ”sager”, som de ikke har oppe til fælles refleksion; men hvor de selv

gennemarbejder problemstillingen ved hjælp af redskabets tankegang og/ eller inkorporerer

denne tankegang i arbejdet med de børnefaglige undersøgelser.

Graden af opfyldelse af faglige forventninger til eksperimentet og arbejdet med faglig refleksion

Et andet udtryk for, hvorvidt der er tale om forandringer som følge af eksperimentet kan

læses ud af graden af forventningsopfyldelse i relation til eksperimentets udkomme. I

foråret 2009 afleverede flere rådgivere faglige dagbøger, hvori de gav udtryk for deres

faglige forventninger til eksperimentet og arbejdet med redskabet. Disse forventninger

blev samlet i nogle kategorier, og deltagerne blev på statusværkstedet bedt om at svare på,

i hvilket omfang de oplever, at disse forventninger er blevet indfriet, såfremt de delte

forventningen. De blev bedt om at tænke tilbage og overveje, hvilke forventninger de

havde til arbejdet med Socialanalyse, da de startede med at arbejde med redskabet – uanset

om de har været ansat fra starten eller er blevet ansat i løbet af samarbejdsperioden..

Besvarelserne gengives i nedenstående tabel 135

Tabel 1

Forventning.

Arbejdet med

social analyse kan:

Indfriet

i meget

høj

grad

Indfriet

i høj

grad

Indfriet

i nogen

grad

Indfriet

i

mindre

grad

Ikke

indfriet

Ved

ikke

Delte ikke

forventningen

Støtte inddragelse

af teoretisk og

forskningsbaseret

viden i

sagsarbejdet

3 6 15 1 2

Give bredere

forståelse/flere

perspektiver på

problemstillingerne

5 15 6 1

Øge bevidstheden

om/ synliggøre

grundlaget for de

socialfaglige

vurderinger

3 17 5 2

Bevirke bevidst 2 13 10 136

1 1

135

(en deltager har ikke svaret, men noteret” jeg var ikke ansat i januar 2009” ). 136

heraf 1 svar med en pil nedad.

368

brug af faglig

viden/ begrunde

indsatserne bedre

/ikke arbejde efter

tommelfingerregler

Generelt

kvalificere de

socialfaglige

vurderinger

4 10 9 2 2

Generelt bidrage til

faglig udvikling

4 12 137

8 2 1

(Kilde: Spørgeskemabesvarelser Statusværkstederne).

Disse besvarelser rummer generelt en relativ høj indfrielse af faglige forventninger til

eksperimentet og dets arbejde med faglig refleksion ved hjælp af redskabet. Det er

bemærkelsesværdigt, at der i relation til spørgsmålene om at forventningen om, at

refleksionen medfører en bredere forståelse/ flere perspektiver på problemstillingen og kan

øge bevidstheden om og synliggøre grundlaget for de socialfaglige vurderinger, er tale om,

at forventningerne er indfriet i meget høj grad eller i høj grad for cirka 3/4 af

besvarelsernes vedkommende. Endvidere er der for spørgsmålene om en forventning til, at

refleksionen vil medvirke til bevidst brug af faglig viden og bedre begrundelser og en

generel kvalificering af socialfaglige vurderinger samt generelt bidrage til faglig udvikling

ligeledes tale om en indfrielse af forventningerne i meget høj eller høj grad for mange af

besvarelserne, dog i lidt mindre omfang end for de to foregående forventningers

vedkommende, idet disse svar karakteriserer forventningsindfrielsen for lidt over halvdelen

af deltagerne. Den laveste forventnings indfrielse fremkommer i relation til en forventning

om at få støtte gennem arbejdet med redskabet til at inddrage teori og forskningsbaseret

viden. Dette er tilfældet i nogen grad for lidt over halvdelen, medens 1/3 vurderer, at det er

indfriet i meget høj eller høj grad. At der her er den laveste, men alligevel relativ høj,

forventningsindfrielse, kan ikke undre set i lyset af, at deltagerne såvel igennem

eksperimentets forløb som på statusværkstederne gentagne gange giver udtryk for, at det er

vanskeligt at inddrage og anvende teoretisk og forskningsbaseret viden og forholde sig

kritisk til denne viden (A 230312+190612).

Deltagerne på statusværkstederne tilkendegiver, at eksperimentet har medført forandringer.

Noget tilsvarende fremhæves også af ambassadørerne. For eksempel har eksperimentet for

flere teams i den ene afdeling medført, at de har fået et nyt møde, nemlig et fagligt

refleksionsmøde med social analyse, der ligger adskilt fra de sædvanlige gruppemøder.

Disse møder er indført for at opprioritere arbejde med faglig refleksion (A190312). På

statusværkstederne gav deltagerne i besvarelserne af spørgeskemaerne ligeledes tydeligt

udtryk for, at der er tale om forandringer som følge af eksperimentet. Spørgsmålet er

137

- heraf 1 svar med en pil nedad.

369

derpå, om der er forandringer til det bedre. Om der kan siges at være tale om kvalificering.

Rådgiverne blev her bedt om at vurdere eksperimentet og den faglige refleksions betydning

for deres faglighed.

Betydningen for egen faglighed af arbejdet med faglig refleksion ved hjælp af redskabet social analyse og handling

De deltagende rådgivere blev bedt om at vurdere, betydningen af arbejdet med social

analyse for deres egen faglighed. De blev bedt om at bedømme graden af betydning på en

skala fra 1-10 med 10 som den højeste positive betydning og med 1 som den laveste

betydning. Svarene fremgår af følgende tabel.

Tabel 2 Graden af betydning for egen faglighed af arbejdet med faglig refleksion

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Antal

svar

2 2 6 138

4 139

10 4

(Kilde: Spørgeskemabesvarelser Statusværkstederne).

Som det fremgår af tabellen bedømmer de fleste af deltagerne, at arbejdet med redskabet

har en relativ høj eller høj grad af positiv betydning for deres egen faglighed.. Der er to

bedømmelser, der er under middel, samt to, der bedømmer det som middel. En rådgiver

beskriver et sted i sin besvarelse, at arbejdet med redskabet giver mulighed for at opleve

faglig tilfredshed.

”Når jeg har brugt den nødvendige tid, ved jeg, at ”jeg har været særlig omhyggelig og

har udvidet mit syn og min viden på den specifikke sag, jeg har haft med. Givet anledning

til det samme – ved at deltage i kollegaers sager på social analyse – givet mig ”hovsa”

oplevelser – som nogen gange har betydet, at jeg er gået op og har ændret noget i mine

egne sager”140

De deltagende rådgivere blev desuden spurgt om, hvad de havde vægtet i deres vurdering.

Disse udsagn kan kategoriseres som følger. Der medtages udvalgte kommentarer med den

afgivne karakter i parentes.

I min bedømmelse af redskabets betydning for min faglighed har jeg vægtet:

Dets fokus på faglig fundering og udfordring af fagligheden. ”SA gør, at jeg i

højere grad bliver struktureret i mit sagsarbejde og sikrer, at jeg er mere fagligt

velfunderet” (8).” ”At jeg føler mig udfordret og synes det er spændende og

udviklende for min faglighed” (8),” Jeg når frem til meget af det jeg ellers ville,

men processen er mere bevidst og med fastere fundament” (6-7).

Dets arbejde med viden og vægtning af kobling mellem teori og praksis. ”At

jeg bliver støttet i at inddrage og koble teori og praksis” (8), ”At der er fokus på

viden, undersøgelser og teori” (10), ” Den systematiske mulighed for teoretisk

inddragelse” (7).

Dets fokusering på analyse og dybdeforståelse ”Mere teoretisk opdatering. Mere

opmærksomhed på forforståelse. Mere klar på analysedelen.” (10), ” Større

sikkerhed omkring inddragelse af teori og forskning i analysen” (8) ” (…). Det at

gå i dybden med en sag og ”tvunget” til at forholde sig kritisk til sin viden” (10)

138

heraf 1 med en pil op. 139

heraf et svar placeret på stregen mellem 6 og 7. 140

Besvarelse fra spørgeskema fra Statusværkstederne.

370

Det fremmer vurdering og begrundelser for indsatser. ”Jeg får mere fokus på,

hvorfor jeg gør som jeg gør, og teorien bag” (8), , ”Skærpelse af at inddrage teori i

de faglige vurderinger” (6).

Dets vægt på kollegial vidensdeling, udfordring og sparring. ”Større faglig

viden, kollegial sparring, kendskab til kollegaers holdninger/menneskesyn” (8),

”Det er en god mulighed for at få udvidet sin forforståelse – for at forhindre, at man

låser sig fast. Det at ens kollegaer har en anden forforståelse/ udfordrer en på

baggrund af teori er lærende.” (10), ” Jeg synes særligt, det har betydning for

gruppens faglighed” (6→),

At arbejdet med det giver en bredere forståelse. ” Komme bredere omkring –

ofte kører vi i samme rille” (8)141

. (Kommentarer fra besvarelser af spørgeskemaer

på statusværkstederne).

En rådgiver, som angiver betydningen af redskabet for egen faglighed til middel begrunder

denne bedømmelse således:

← →

Den praktiske virkelighed (begrænsninger i

handlemuligheder, der kan give ”selvcensur”

under arbejdet med S.A.)

Minder os om viden

TID til fordybelse Minder os om kritisk forholden sig til viden

Flere øjne på en sag

(Kilde: Spørgeskemabesvarelser Statusværkstederne).

I besvarelserne ovenfor tilkendegives det i en stor del af svarene, at for deltagerne har

faglig refleksion med redskabet stor betydning for egen faglighed. Nogle af de kvaliteter,

der bevirker denne betydning, hænger sammen med spørgsmål om fagligt fokus,

vægtningen af viden og muligheden for at koble teori og praksis, betydningen af analyse

og dybdeforståelse, vægten på vurderinger og begrundelser bag handlinger samt udvidelse

af den enkeltes problemforståelse og vidensdeling og kollegial sparring. En rådgiver har

med sin model trukket nogle betydningsfulde parametre frem. Spørgsmålet om viden og at

forholde sig kritisk til den anvendte viden samt at få flere perspektiver på en

problemstilling, trækker op. Medens det trækker ned, at virkelighedens begrænsninger for

eksempel i tilgængelige foranstaltninger kan udvirke ”selvcensur”, således at analysen i

lighed med i nogle tilfælde en børnefaglig undersøgelse rettes ind efter de til rådighed

værende foranstaltningsmuligheder, frem for omvendt, så barnets behov blev

141

Her er gengivet de kategoriseringer, der fremhæver en positiv betydning for fagligheden. Der er også

kategoriseringer af begrundelser, der påpeger, at arbejdet ikke har nævneværdig betydning for

fagligheden:

Jeg savner ressourcer til at kunne yde det fuld fortjeneste ”Jeg ville så gerne kunne sætte x ved

10 – for min nysgerrighed er vakt – ligeså ønsket om at læse mere faglitteratur – men jeg er

simpelthen for træt efter en arbejdsdag med 1000 afbrydelser”(6), ”Manglende tid/ressourcer til

fordybelse” (6)

At arbejde med refleksion har også før været en del af min faglighed. ”Som gammel og garvet

(1978) socialrådgiver, der altid har brugt megen selvrefleksion og tidligere benyttet en lignende

metode 141

har det ikke haft så stor betydning (6).

Det kan også blive rutine og rygmarvsreflekser ”Kan med tiden også blive lavet på rygraden.” (6)

At jeg sjældent benytter redskabet. ”Jeg benytter sjældent metoden i det daglige” (3)

” For mig har socialanalyse bevirket en fastholdelse af ”tænkningen” fra min studietid” (5)

(Kommentarer fra besvarelser af spørgeskemaer på statusværkstederne).

371

fremanalyseret og afgjorde foranstaltningsvalget. Ligeledes trækker det ned, at tid er en

mangelvare i forvaltningerne, således også tid til fordybelse og arbejde med udfoldede

analyser samt faglig viden i form af såvel anvendelse samt ajourføring og nytilegnelse.

Samlet set tilkendegiver disse besvarelser, at deltagerne på statusværkstederne anser

eksperimentet for at have fremmet deres faglighed.

Tilsvarende betragtninger om kvalificering af faglighed fremgår også af udsagn fra

ambassadørerne på ambassadørgruppemøder.

” (…)er ikke tvivl om, at social analyse står til at kunne give os, at vores faglighed øges

(…). For det har vi da alle sammen, hen over tiden, været trætte af, tit, på gruppemøderne.

(…) det bliver nemt en sludder for en sladder, og lidt ”blablabla”, så man måske ikke helt

kommer derfra og føler, at man har fået ret meget med sig. Men det [SA] er med til at

ændre på den del, synes jeg (…)”(A 111010 00:59:36- 01:00:35).

Ambassadørerne diskuterer de vigtigste resultater af eksperimentet i relation til faglighed

og vægter her betydningen af at klargøre forforståelserne, at skærpe analysen, at øge

helhedsorienteringen og at inddrage teori i analysen uden at blive overfladiske samt den

øgede dybde i drøftelserne (A230312). Især betydningen af analysedelen fremhæver

ambassadørerne som afgørende og dens bidrag til at tydeliggøre socialfaglige vurderinger

og begrunde de handlinger, som vurderingen resulterer i samt den fælles faglige

refleksions tilbud om at få flere perspektiver på en ”sag”(A 230312). Hvad anses for det

væsentligste?

” Jeg synes (...) den der med mere bevidsthed om de faglige vurderinger (...)

Det er i hvert fald der, jeg selv har kunnet mærke, når jeg har haft nogle sager på. Det er

det, jeg har kunnet bruge rigtigt meget (...)

Ja, hvorfor vi er nået frem til de vurderinger. (...) ved analysedelen” (A 230312 00:57:23-

00:58:09)

Rådgiverne oplever, at de gennem eksperimentet har formået at kvalificere deres

vurderinger ved at styrke arbejdet med analysen, som danner grundlaget for vurderingen,

og basere denne analyse på viden. Der er tale om kvalificering som følge af eksperimentet.

Dog blev det gennem forløbet tydeligt, at deltagerne i vid udstrækning var

begrænset i deres valg af viden, der inddrages. Deres arbejde er ofte individfokuseret, og

den viden de vælger at trække ind som forståelsesgrundlag i analyse og vurdering består

ofte i psykologiske teoridannelser om børn og forældre (Feltnoter,

Ambassadørgruppedrøftelser, A 011210). Jf. ligeledes afsnittet om aktionsforskerens

handlinger i kapitel 10, hvor jeg beskrev min iagttagelse af, at mine bidrag fokuserede på

at inddrage mere sociologisk orienterede forståelser, da de psykologiske havde en tendens

til at dominere. Tilsvarende har en af mine kollegaer meldt tilbage til rådgivere i den ene

afdeling efter at have fulgt deres arbejde, at de ser ud til at mangle at inddrage sociologiske

perspektiver i arbejdet (A230911). En individorientering som rådgivere genkender.

372

”Jeg tænker måske meget i de psykologiske baner (…), vi tror, vi gør noget andet, eller vi

tror, vi gør noget mere, måske også sociologisk, men vi er faktisk meget ovre i den

psykologiske. (…)det, der fylder, det er det psykologiske. (…) Men det bliver meget

individfokuseret. Vi er opmærksomme på de andre ting, og vi vil også gerne de andre ting.

Men (…)så er vi sgu ikke kommet ret meget længere” (A 01 12 10 01:13:30-01:14:39).

Denne tendens til individfokusering genfindes i en af konklusionerne i en nyere

undersøgelse af det sociale kommunale børnefamiliearbejde i Danmark og Norge.

”Det som er mest i øynefallende, er alle de fortellingerne vi finner om sosialarbejdere som

i sine undersøkelser av barnas omsorgssituasjon synes å være optatt av den dimensjonen

som handler om den lille verden hjemme og samspillet foreldre-barn” (Sagatun,

2011:132).

Dette individorienterede fokus er ifølge Sagatun i overensstemmelse med andre

undersøgelser af kundskabsforståelsen i det sociale arbejde med udsatte børn. Rådgiverne

interesserer sig primært for et psykologiserende individorienteret perspektiv (ibid.).

Individorienteringen genkendes også af ambassadørerne (A011210, A230312), der peger

på, at der er stærke tendenser i juraen og de enkelte foranstaltninger, der understøtter dette

individorienterede fokus. Der skal argumenteres i relation til det enkelte barn og dets

relationer til sine forældre, førend argumentationen fører igennem til nødvendige

foranstaltninger (A011210). Ligesom foranstaltningsudbuddet – foranstaltningsviften

(Horsens, Børne- og Ungeforvaltningen, 2005) – i vidt udstrækning fokuserer på relationer

mellem barn og forældre. Det individorienterede fokus i arbejdet og i forståelsesgrundlaget

for udsatte børn og deres familier har betydning for den centrale vurdering af barnets og

familiens situation.

Med deltagernes vurderinger på statusværkstederne af betydningen af

faglighed slår eksperimentet ind og påvirker de elementer i det socialfaglige arbejde, der

gennem forskning i socialt arbejdes praksis på myndighedsområdet er blevet udsat for

kritik. Som det fremgik af kapitel 7 genlyder den deri fremhævede forskning142

af kritik af

karakteren af fagligheden. Den fundne faglighed karakteriseres der som kendetegnet ved

common sense og hverdagsræsonneren frem for af professionel analyse og vurdering.

Kritikken efterlyser begrebsanvendelse, analyse samt eksplicit fundering på faglig viden i

form af teori og forskningsbaseret kundskab, og peger på, at rådgiverne ikke i tilstrækkelig

grad formår at bedømme de informationer, som de har samlet og har svært ved ”at lægge

brikkerne i puslespillet” og få informationerne til at spille sammen med hinanden og med

den faglige viden. Ifølge kritikken er det desuden svært at se begrundelserne for indsatser i

relation til udsatte børn og unge, idet rådgiverne har svært ved at redegøre for deres arbejde

og for, hvordan de når frem til de beslutninger, de træffer. Kun få socialarbejdere er

refleksive; men forlader sig på deres common sense forståelse. Som det ses af deltagernes

142

Der henvises til kapitel 7 italesættelse af faglighed i Afsæt samt Bilag 13 for referencer til denne kritik.

373

besvarelser i spørgeskemaerne på statusværkstedet, vurderer deltagerne, at eksperimentets

arbejde med faglig refleksion har betydning for fagligheden på en måde, så den faglige

refleksion slår ind og kvalificerer de kritikpunkter som den fremhævede kritiske forskning

fremdrager. Eksperimentet øger refleksiviteten og den fælles vidensdeling. Det fremmer

analyse og vidensbasering samt arbejdet med kobling af teori og praksis og lægger vægt på

vurderinger og begrundelser bag handlinger. Eksperimentet er således ifølge deltagerne

med til at fremme en faglighed, der kan imødekomme en del af den rejste kritik af socialt

arbejde på myndighedsområdet. Dog kan der savnes, at arbejdet bliver mindre

individorienteret og også inddrager mere samfundsmæssige aspekter.

Hvordan bidrager redskabet til kvalificering?

På statusværkstederne blev deltagerne bedt om at forholde sig til redskabet, dets kvaliteter

og anvendelse.

Deltagernes bedømmelse af social analyse som fagligt refleksionsredskab

Deltagerne blev i spørgeskemaerne på statusværkstederne bedt om at give en talmæssig

bedømmelse af social analyse som fagligt refleksionsredskab på en skala fra 1-10 med 10

som det bedste.

Tabel 3 Bedømmelse af social analyse som fagligt refleksionsredskab143

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Antal

svar

1 1 1 4 144

13 4 4

(Kilde: Spørgeskemabesvarelser Statusværkstederne).

Mange af besvarelserne giver redskabet karakteren 8 ud af 10. Nogle ligger højere på 9 og

10, og en mindre gruppe over middel, medens enkelte svar befinder sig på karaktererne

omkring middel og en enkelt under middel. En meget stor andel af de afgivende svar ligger

hermed blandt de 3 højst mulige karakterer. Der er således blandt deltagerne i

Statusværkstedet en meget positivt bedømmelse af redskabet som fagligt redskab.

Deltagerne blev bedt om at beskrive, hvad de havde lagt vægt på i deres vurdering. Disse

besvarelser kan inddeles i en række kategorier, der præsenteres her.

I karaktergivningen er vægtet, at redskabet:

Giver en mere helhedsorienteret forståelse.

Italesætter erfaringsbaseret og tavs viden.

Gør det tilladt at reflektere og arbejde med teori. Det er godt/nødvendigt, men

også svært

Tydelighed på analyse og vurdering giver et bedre fagligt grundlag for

handlinger.

Giver faglig sparring

Giver mulighed for at stå fagligt stærkt/ underbygge sin indstilling.

Er et overskueligt, struktureret og lettilgængeligt redskab. ”

Er et omstændeligt og forvirrende redskab

143

Hvis du skal bedømme redskabet som fagligt refleksionsredskab, hvilken karakter vil du så give det på en

skala fra 1-10 med 10 som det bedste? 144

heraf to med en pil op.

374

Er tidskrævende og kræver øvelse ((Kategorisering på baggrund af kommentarer

i spørgeskemaer på statusværkstederne).

Begrundelserne ligger for en dels vedkommende i forlængelse af de faglige hensigter med

redskabet. Dog bedømmer nogle deltagere redskabet mindre positivt, hvilket er affødt af

knapt så positive oplevelser af redskabets faglige nytteværdi.

Deltagerne blev desuden bedt om at forholde sig til, hvad der for dem er de

vigtigste kvaliteter ved refleksionsredskabet social analyse. De gennemgående svar kan

kategoriseres i en række udsagn:

Arbejdet med redskabet social analyse bevirker/ medfører:

Aktivt arbejde med forforståelse – menneskesyn og eventuel agenda hos

rådgiver ” I først at få tydeliggjort forforståelsen, og så derefter sætte faglig viden

på. (…)”, ” (…)Afdækning af egen forforståelser samt eventuelt skjult

menneskesyn eller agenda”. ” (…)det tvinger os til at sætte fordommene i spil – det

giver overblik over, hvilke teorier og metoder vi anvender/ubevidst anvender”

Skærper analysen, er helhedsorienteret og synliggøre vidensgrundlaget –

”hvorfor gør vi, som vi gør?”.” (…)hele vejen rundt om problemstillingen og (…)

bedre og mere fagligt funderet grundlag for beslutninger”, ” Fokus på synliggørelse

af viden. Bevidstgørelse af /om hvorfor vi gør som vi gør. (…).” ” Jeg er blevet

opmærksom på at arbejde systematisk frem til en vurdering. Jeg er blevet meget

opmærksom på, at analysedelen er svær (vant til at det er noget, der bare er foregået

i hovedet)”. ” Skærpelse af analyse og vurdering. Inddragelse af teori”.

Andre (nye) teoretiske vinkler og perspektiver på problemstillingen – og heraf

andre/ nye løsningsmodeller. ” (…) at man ved refleksionen kommer omkring

forskellige teorier og perspektiver”, ” At få nye måder at anskue problemstillinger

på. At få løsningsmodeller jeg ikke umiddelbart ville have valgt”.

Tøjler handlingsparatheden. ” Lettilgængelig ”huskeliste” over faserne i

analyseprocessen – blive mindet om at forholde sig kritisk til viden – vente med at

tænke handling”. ”… Sikring af både behovs- og indsatsdrøftelse”

At redskabet er konkret. ” Det er utroligt konkret – alle er på. Du kan fastsætte

tidsforbruget”

Tid og rum til fordybelse og fælles faglig refleksion – vidensdeling samt faglig

udfordring af hinanden. ” (…) Tid og rum til kvalitativ refleksion”. ” (…)

diskussionsredskab – teoretisk sparring”, ” Mere faglighed og refleksion i det

daglige arbejde”,” (…)At det bliver et fælles fagligt forum, der arbejdes med sagen

i”. ” At dele faglig viden med kollegaer og dermed øge egen forståelse/viden. At

udfordre hinanden fagligt (…)” (Sammenskrivning af spørgeskemabesvarelser fra

statusværkstederne).

Det følgende udsagn kunne stå som en formulering af formålet med lanceringen af

redskabet samt en del af formålet med dette aktionsforskningsprojekt.:

”Det vigtigste er, at de faglige refleksioner kommer op på et langt højere niveau (…).

Vigtigt, at der bliver sat ord på, hvilken viden vi har, og hvilke blinde pletter, der er.

Opkvalificering af socialfaglige vurderinger og øget bevidsthed herpå”.(Besvarelse fra

spørgeskema på statusværkstederne).

Dette skal ikke blot forstås som et professions ”internt” formål; men også et formål, der

gerne skulle gavne det sociale arbejdes praksis i relation til samarbejdet med udsatte børn

og deres familier. Som en deltager fremhæver:

375

” Det vigtigste er at blive/ være bevidst om de teorier, jeg anvender inden handling. Jeg

har oplevet, at det derved bliver nemmere at tale med familierne og nå frem til fælles

problemforståelse” (Besvarelse fra spørgeskema på statusværksteder).

Synspunktet om, at en tydeliggørelse af grundlaget for en socialfaglig vurdering gør det

lettere som rådgiver at gå ind i en dialog med familien og i fællesskab udvikle en

problemforståelse, ligger i tæt forlængelse af de bevæggrunde, der var bag udviklingen af

redskabet, og det skulle dermed gerne kunne bidrage til modvirke den oplevelse af ikke at

være inddraget i undersøgelserne, som familier kan berette om (Kildedal, m.fl. 2011).

Deltagerne blev spurgt om, hvad de oplever som vanskeligt i arbejdet med

redskabet. Svarene herpå kan ligeledes samles i en række kategoriserede udsagn:

Det vanskelige i arbejdet med redskabet social analyse er ifølge deltagerne:

At vente med at tænke i handlinger.

At turde sætte forforståelsen og den tavse viden (os selv) på spil. ”… -

At huske og være ajour med teorier og undgå det bliver en

overfladisk/fragmentarisk anvendelse – eller altid gentagelser af de samme

teoretiske perspektiver.”

At være kritisk i forhold til viden.

At udforme konkrete vurderinger.

At redskabet er omstændeligt.

Redskabets anvendelse – adskillelse af punkterne, deres indhold og rækkefølge (Kategorisering på baggrund af kommentarer i spørgeskemaer på

statusværkstederne).

Desuden fremhæver flere spørgsmålet om tid og at arbejdet med redskabet bliver

fastholdt. Forhold som i og for sig ikke har med selve arbejdet med redskabet at gøre –

snarere med ” ikke – arbejde” med redskabet, affødt af de forhold, hvorunder det sociale

arbejde konkret udspiller sig, herunder en afgørende faktor: Mangelvaren tid og

vanskelighederne ved at fastholde en prioritering.

” At få tid til det (1 time pr sag).”. ” At få prioriteret tiden til det. Manglende kontinuitet i

arbejdet med det.” ”Det er svært at få det implementeret – årsag: Tid – manglende leder.

Redskabet social analyse er godt”.

Og at den manglende træning gør, at det ikke falder så let.

”Det er mest, at vi ikke bruger det tilstrækkeligt, så vi ikke er så dus med det, og det kan

tage lang tid at ”køre” en sag igennem”(Kommentarer i spørgeskemabesvarelser på

statusværkstederne).

De oplevede vanskeligheder er blevet gentaget på refleksionsmøder og i dialoger med

deltagerne samt på ambassadørgruppemøder (Feltnoter og referater fra

ambassadørgruppemøder). Nogle af vanskelighederne knytter sig til arbejdet med selve

redskabet og kan også være et spørgsmål om tilstrækkelig øvelse, andet knytter sig til et

forhold, der er svært, nemlig at omsætte generaliseret teori til en konkret problemstilling.

Mangler ved redskabet?

Deltagerne blev desuden anmodet om at svare på, hvilke konkrete mangler de oplever ved

redskabet. En del af de besvarede spørgeskemaer rummer intet svar eller fremhæver, at de

ikke oplever mangler.

376

” Umiddelbart kan jeg ikke komme med nogen. Synes det er et rigtigt spændende

refleksionsredskab at arbejde med, og jeg vil gerne, at det kunne få mere plads i

hverdagen” (Kommentar i spørgeskemabesvarelse fra statusværksteder).

Medens andre besvarelser påpeger mangler, et ønske om klarere adskillelse af punkterne

eller klarere skelnen mellem forskellige typer af viden, eller der fremsættes forslag om

tilføjelser til selve redskabet i form af mere udfordring af viden og forforståelse. Eller der

peges på ændringer af omstændighederne ved dets anvendelse, idet beskrivelsen ofte

opleves at blive for omfattende, medens videns punktet foldes for lidt ud. Desuden

fremhæves behov for forberedelsestid og teoretisk opkvalificering. Der foreslås også en

inddragelse af familien/borgeren eller et tværfagligt forum. Endelig fremhæves det, at

indflydelsen fra de økonomiske og politiske rammer burde inddrages, da de kan forhindre,

at analysens resultater sættes igennem, som analysen lægger op til. Denne bemærkning er

helt i tråd med fremhævelsen af spørgsmålet om dømmekraft, og det er rigtigt, at dette

aspekt kunne have været tydeliggjort. Dog var dette aspekt tænkt ind i vurderingsfasen:

”I vurderingen gør socialarbejderen brug af sin socialfaglige dømmekraft, som er en

enhed af viden og værdimæssig stillingtagen” (Alminde m.fl., 2008:108).

Men dette element kunne formentlig med fordel have været tydeliggjort i redskabet.

Er redskabet for styrende?

Opleves redskabet for styrende og fastlåsende? Kan redskabet opfattes som et nyt krav om

manualer? I socialt arbejde fremsættes en række redskaber, og der diskuteres

metodestandarder. For eller imod. Kan metodestandarder kvalificere socialt arbejde ved

standardiseringen, eller øger sådanne standarder tvært imod kravene til refleksion for at

modvirke en tendens til objektivering af borgerne (Alminde m.fl., 2008). Frem for en

diskussion om metodestandarder burde det måske snarere være en diskussion om

metodemanualer. Mange metoder udtrykker vel i sig selv en eller anden form for standard,

uden at denne dermed nødvendigvis kan siges at udgøre en fastlåsende skabelon for,

hvorledes arbejdet skal udføres145

, medens begrebet manualer mere lægger op til, at der er

en forskrift, der skal følges, måske endda slavisk. Eller måske vil det i virkeligheden være

langt mere præcist at tage denne diskussion med anvendelse af Ritzers begreb om

McDonaldisering af samfundet og den heraf følgende dominans fra en instrumentel

rationalitet (Ritzer, 2012) og overføre dette på det sociale arbejde i form af en diskussion

af, hvilken rationalitet, der skal herske i socialt arbejde. En instrumentel eller en faglig

etisk rationalitet, og derpå at vurdere, hvordan forskellige tilgange understøtter den ene

eller anden form for rationalitet. Denne diskussion vil her føre vidt omkring, hvorfor jeg

vender tilbage til spørgsmålet om standardisering og fastlåsning.

145

”Standard … om forskellige normaler for mål og vægt; mønster; norm..” (Brüel (1969)

Fremmedordbogen: 512).”Manual… håndbog med vejledning til udførelse (af liturgien)”(ibid:322).

377

Måske kunne en indvending mod redskabet være, at det kunne opfattes som

en metodestandard på trods af, at redskabet netop ikke udgør en borger - rettet indsats, men

i stedet er et refleksionsredskab til at øge socialrådgiverens refleksioner over, hvorledes

hun kan forstå borgerens situation og derpå tage metoder rettede mod borgeren i

anvendelsen på baggrund af analysen (Alminde m.fl., 2008). Nogle af disse metoder kan

da meget vel være udtryk for metodestandarder. For at afklare, hvorvidt deltagerne anser

redskabet for at have nogle af de samme negative kendetegn i form af at begrænse det

faglige rum og blive for styrende, som metodestandarder ofte kritiseres for i socialt

arbejde, blev der i spørgeskemaet på statusværkstederne fokuseret på fænomenet

metodestandarder. Deltagerne blev bedt om at svare på, om de deler kritikken, der

fremsættes af metodestandarder.

Tabel 4: Deler kritikken af metodestandarder?

Deler

kritikken: Ja

Deler kritikken:

Ja – Delvis eller

Både - og

Deler kritikken:

Nej

Ved ikke

Antal svar 8 9 9 2

(Kilde: Spørgeskemabesvarelser Statusværkstederne).

De rådgivere, som svarede ja og deler kritikken af metodestandarderne, blev derpå spurgt,

hvorvidt de oplever, at redskabet social analyse på samme måde som metodestandarder

bliver fagligt begrænsende og styrende?

Tabel 5: Deler kritikken af metodestandarder – gælder denne kritik også redskabet Social

analyse og handling?:

Ja Nej Ved ikke Ikke besvaret

Antal svar 1 14 0 2

(Kilde: Spørgeskemabesvarelser Statusværkstederne).

Derpå bliver de, der svarer nej og dermed tilkendegiver, at social analyse ikke er

begrænsende på linje med metodestandarder bedt om at svare på, hvordan social analyse

adskiller sig fra metodestandarderne146

. I svarene vægtes, at redskabet rummer plads til

forskellighed og ikke fastlåser til bestemte teorier eller faglige perspektiver. ” Her kan vi

inddrage alle teoretiske perspektiver (…)”, og ” Mere plads til at ”gå/ tænke udenfor

boxen”. Samtidig er der plads til helhedsorientering og det unikke samt grundighed. ”Ved

social analyse er der tid og rum til at beskrive og behandle sagerne forsvarligt. Det er der

ikke altid v /andre metoder”. Og ” Synes ikke at det faglige rum begrænses ved dette

redskab,(…). Tværtimod bredes en sag mere ud”. Desuden dikterer redskabet ikke et

bestemt fokus, og rådgiveren kan vælge, hvornår det er meningsfuldt at anvende det.

Redskabet åbner for muligheden af at arbejde kritisk, og der er ikke indbygget et

kontrolaspekt. En rådgiver fremhæver, at redskabet lægger op til anvendelse af forskellige

metodiske tilgange, men ved rutine kan det opleves lidt snævert ”Umiddelbart giver det

146

Hvis du svarede nej – hvordan tænker du, at social analyse adskiller sig fra metodestandarderne?

(beskriv).

378

overblik over perspektiver og forskellige menneskesyn, der i sig selv lægger op til

forskellige metoder. Når man har brugt SA i de 3 år, der er gået, begynder de faste punkter

at opleves lidt snævert” (Kommentarer fra spørgeskemaer på statusværkstederne). Den

sidste kommentar kan være interessant set i lyset af, at Sennett fremhæver, at der er behov

for at praksis også bliver rutine for at dømmekraften kan blive forankret (Sennett, 2009),

hvilket måske skulle trække i den modsatte retning. Men på ambassadørgruppemøder

tilkendegives ligeledes, at nogle kollegaer oplever det for styrende.

”- der er nogle, der synes, (…) at det er for styrende (…)opposition mod det der med, nu

snakker vi om det, og nu snakker vi om det (…)

K: men jeg har altså også været med til nogen møder, hvor at ordstyreren var meget,

meget, meget, meget ordstyrer. Og (…) så har de så lige mange minutter til hvert punkt og

dum, dum, dum, dum (…) Hvor det næsten blev for forjaget, og meningen på en eller anden

led næsten gik tabt (…), altså fokus bliver jo styringen af rammerne og ikke indholdet.

- ja, men jeg tror også, det har noget med øvelse at gøre, jeg tror at man måske i starten

har brug for at holde meget fast ved det. (…) Og så kan man løsne mere op” (A 23 09 11

01:41:00-01:44:00).

Synspunktet om den for stramme styring kan måske forstås i lyset af, at for nogle rådgivere

bliver den faglige refleksionsproces et spørgsmål om at følge redskabet strikt vejen rundt

og derfor ikke i for eksempel ordstyrerfunktionen tillader, at deltagerne bevæger sig frem

og tilbage i redskabet, som der lægger op til (Alminde m.fl., 2009). Dog aftager dette

formentlig med øvelse, som ambassadørerne påpeger, hvilket dog ikke harmonerer med

pointen i svaret om, at det opleves lidt snævert efter tre års arbejde med det. Måske er det

en reaktion på, at det ikke længere opleves så interessant, når det bliver mere rutine? Men

uanset hvad denne pointe udløses af, ændrer det ikke ved, at de øvrige deltagere, som anser

metodestandarder generelt for at være (til en vis grad) for styrende, ikke finder dette er

tilfældet for refleksionsredskabet.

Forandringer i deltagernes syn på den faglige nytte af redskabet social analyse?

Gennem spørgeskemaerne på statusværkstedet er der også blevet fokuseret på at afdække

eventuelle forandringer i rådgivernes syn på den faglige nytte af redskabet. Først blev

deltagerne spurgt om, hvad de tænkte om redskabet, da de fik det præsenteret første gang,

og derpå blev der spurgt til, hvordan dette syn eventuelt har ændret sig.

De første tanker om den faglige nytte af redskabet deler sig overordnet i tre

grupperinger. En gruppe, der giver udtryk for, at de tænkte, at det netop var sådan et

redskab, de manglede. En anden gruppe rådgivere, der var mere usikre eller skeptiske i

forhold til redskabet. Og endelig en gruppe rådgivere, der giver udtryk for en mere både -

og tankegang. Blandt de umiddelbart positivt indstillede peges der på, at det så ud til at

række ud over den hidtidige praksis ” (…)en måde at have en uddybende faglig snak, som

rækker udover det vi ellers gør i det daglige på gruppemøder. (…), også (…) som en lille

sags-supervision”. Fagligheden ved redskabet vægtes og pointeres, ”Forventninger om

379

anvendelse af teorier – fælles fagligt grundlag”. Og det skærper den faglige nysgerrighed

og energi ” WOUW – alle tiders –. Gjort at jeg har fået mere nysgerrighed og mere energi

på at gå efter viden”. Vægt på vidensdeling og tydeligt vidensgrundlag:. ”Det første

kendskab fik jeg på DSH147

i forb. m. diplomuddannelsen. Jeg tænkte ”hvorfor har jeg dog

ikke selv fundet på det – det er da indlysende” og endelig et redskab til brug ved deling af

viden og ekstra opmærksomhed herpå”. Og ” (…)Jeg havde brug for et systematisk

redskab i.f.t. mine vurderinger. Følte, at for meget af analyse/vurderingsdelen var

”ubevidst” og på rygraden”. Blandt denne gruppe gives der udtryk for, at det er en”

Overskuelig fremgangsmåde – let at anvende”, og grundigt:. ” Jeg tænkte, det var

omfattende og var derfor positiv. Så mange vinkler som muligt(…) større fagligt udbytte”.

I det sidste svar omtales det, at redskabet er omfattende, som noget positivt. Blandt flere af

de rådgivere, der gav udtryk for en umiddelbar skepsis benævnes omfattende som noget

negativt – i form af uoverskuelighed, omstændelighed og tidskrævende. ”Til en start var

jeg usikker på, om hvorvidt analysen var en tids sluger (…)”. Usikkerhed fremhæves også.

Det kunne opleves som angstprovokerende og svært.

Andre rådgivere tilkendegiver, at deres første umiddelbare tanker både rummede positive

og mere usikre elementer i relation til redskabet. Igen ses det omfattende ved redskabet

som værende negativt, men forventes at ville blive opvejet af positive elementer. ” Jeg

havde en fornemmelse af ”at det lige var det jeg manglede”, men synes også det lød

besværligt/svært”.

Spørgsmålet er derpå, om deltagerne ændrer syn på den faglige nytte af

redskabet. Blandt tilkendegivelserne rummer de fleste en ændring i positiv retning eller

fastholdelse af en umiddelbar positiv opfattelse. Rådgivere har erfaret, at arbejdet med

redskabet gavner deres faglighed. ”Jeg troede ikke, at jeg ville få så meget fagligt ud af

redskabet, som jeg gør”, og ”allerførste gang tænkte jeg: Uha, det er svært. Men

efterhånden som jeg fik en viden om social analyse som redskab og afprøvet det i

hverdagen, synes jeg, det er et kvalificeret redskab til at højne fagligheden, som der har

manglet i mange år. Står stærkere i faglige overvejelser/indstillinger”.” Lige nu arbejder

jeg meget med analysedelen, som er rigtig svær ”at få ned på papir”. Jeg oplever at

redskabet S.A. er meget brugbart ifht det.”. En rådgiver gav udtryk for at forvente

”anvendelse af teorier – fælles fagligt grundlag” og tilføjer her ” Forventningerne er

indfriet”. Flere pegede i den første reaktion på, at det virkede omstændeligt, efterfølgende

giver flere svar udtryk for at denne opfattelse ændres. ” Blev først lidt forpustet, men

modellen var overraskende simpel at gå til – det var positivt”. Og ” Jeg synes ikke, det er

147

Den Sociale Højskole i Århus – Nu:. Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College.

380

uoverskueligt og omfattende mere”. Faktisk påpeger en rådgiver, der først var usikker på,

om arbejdet med redskabet ville være en tids sluger, at det i sidste instans sparer tid.og

tilføjer: ” Endvidere giver SA et meget mere varieret billede af problematikken samt får

præciseret vurdering og handling, så rådgiver har en helt konkret handlingsplan efter

gennemgangen”. En anden rådgiver, som først tilkendegav at være usikker på effekten af

arbejdet med redskabet, oplever, at det giver nye vinkler. En rådgiver, som oplevede

redskabet som svært i starten, fremhæver, at det er et nyttigt redskab især i komplicerede

”sager”, da det giver overblik. Det påpeges, at det kræver øvelse at få udbytte af arbejdet

med redskabet.

En rådgiver som i starten gav udtryk for, at det var en god ide med fokus på analysen, men

anså det for lidt omstændeligt, oplever, at hverdagen gør det svært at få det fulde udbytte

på grund af knaphed på tid og stress. Andre rådgivere, der i deres første svar var meget

positivt indstillede, beskriver, at arbejdspres bevirker, at der går hverdag i den.

”Arbejdspres nedsætter energien på projektet. Ikke tid nok til forberedelserne eller til at

dykke ned i videnskabsteorierne (man er for træt i hovedet) – og så ender det igen i rutine

og rygmarvsarbejde – og de samme teoretikere trækkes frem” Arbejdet med redskabet

kræver tid. ”Når vi tog os tid, ordentlig tid, var det en spændende måde at drøfte en sag på

gruppemødet”.

Andre rådgivere fremhæver, at de fortsat har en uændret positiv oplevelse af redskabet.

”Det har ikke ændret sig – det er et godt redskab, der kan bruges til alle problematikker”.

Medens et par tilkendegiver, at de er positive, men at det er svært. ”Tænkte, at det var lige

det jeg manglede, men det er svært, og det er det fortsat, ” og ”Synes stadig det er svært.

Vi er ikke så skarpe i teorierne” (Kommentarer fra spørgeskemaer på statusværkstederne).

Som det kan ses af disse besvarelser, er der således for en række af deltagerne sket en

positiv udvikling i deres syn på redskabets faglige nytteværdi. Ved gennemgang af

besvarelserne kan der udskilles flere ”udviklingshistorier” hos nogle af deltagerne i form af

rådgivere, der mødte arbejdet med social analyse uden positive forventninger, men som

opdager den faglige nytte af refleksionsredskabet undervejs i eksperimentet.

En sådan udvikling i retning af en mere positiv oplevelse af redskabet og

arbejdet med det, er der også givet udtryk for undervejs på refleksionsmøder og på møder i

ambassadørgrupperne (Feltnoter og referater fra ambassadørgruppemøder). I en

spørgeskemabesvarelse og ligeledes undervejs er faglig refleksion med redskabet blevet

sammenlignet med den faglige aktivitet supervision. Refleksionen karakteriseres som ”en

lille sags-supervision” uden dennes fokusering på rådgiverens personlige andele, og

ambassadører tilkendegiver, at denne form for faglig refleksion er mere faglig end

supervision, og dermed har bedre muligheder for at samle fagligt (A281111).

381

Tilgodeses målene om kvalificering af de socialfaglige vurderinger?

I starten af processen kunne ønsket om kvalificering af de socialfaglige vurderinger

konkretiseres således på baggrund af deltageres besvarelse af de faglige dagbøger148

:

Rådgiverne ønsker:

I højere grad at inddrage også teoretisk og forskningsbaseret viden i

sagsarbejdet

Flere perspektiver på problemstillingerne samt øget bevidsthed om egne

perspektiver

I højere grad at synliggøre grundlaget for de socialfaglige vurderinger

At kvalificere undersøgelserne som grundlag for vurderingerne

Højere grad af faglige begrundelser i relation til indsatser frem for ”plejer” og

tommelfingerregler

Generelt at kvalificere socialfaglige vurderinger Generel faglig udvikling (Faglige dagbøger).

På baggrund af gennemgangen af de indkomne besvarelser af spørgeskemaer på

statusværkstederne vil jeg tillade mig at konkludere, at de opstillede mål er ”indfriede” i

større eller mindre omfang. Det er lykkedes at inddrage teoretisk og forskningsbaseret

viden i sagsarbejdet, selvom deltagerne tilkendegiver, at det sommetider er vanskeligt, og

at de har svært ved at ajourføre deres faglige vidensbase på grund af knaphed på tid og

overskud til at sætte sig ind i faglitteratur i arbejdstiden. Deltagerne arbejder aktivt med at

anlægge forskellige perspektiver på de konkrete problemstillinger, de møder, ligesom de

arbejder på at kvalificere det analytiske grundlag bag vurderingerne og dermed fagligt at

begrunde valget af indsatser. Dermed må socialfaglige vurderinger anses for at være blevet

kvalificeret, ikke alle vurderinger, men en række af dem. Dette betragtes også for en

væsentlig del af deltagerne som en betydningsfuld generel kvalificering af deres arbejde.

Når jeg tilkendegiver, at målene er ”indfriet” er det affødt af, at de opstillede mål

formentlig aldrig ville kunne anses for endeligt indfriede; men at der kan være tale om at

være på vej – på vej gennem en kvalificeringsproces, der bestandigt øger kvaliteten af de

socialfaglige vurderinger. En sådan rejse har eksperimentet understøttet, hvilket illustreres

af et udsagn på et ambassadørgruppemøde:

”Jamen altså umiddelbart har vi jo fået en metode foræret, som vi kan bruge(…) Altså

uafhængigt af hvad du får ud af det (…). Så har vi jo fået noget vi kan bruge til noget” (AH

16 03 11 01:44:59 - 01:45:15).

En yderligere kvalificering kunne fokusere på i højere grad også at inddrage mere

sociologisk funderet viden, således at arbejdet blev mindre individfokuseret.

Hvordan har aktionsforskningsprocessen understøttet kvalificering af socialfaglige vurderinger? I det følgende afsnit vil der blive fokuseret på kameraindstilling 2 på

aktionsforskningsprocessen samt dens betydning for kvalificeringen af socialfaglige

vurderinger.

148

Jf. Kapitel 10 Aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet i det indledende afsnit om mål.

382

Opmærksomhed i processen omkring eksperimentet?

I de faglige dagbøger i starten af processen tilkendegav flere af rådgiverne en række

særlige opmærksomhedspunkter i samarbejdet omkring Social analyse. Disse

opmærksomhedspunkter er samlet i nogle kategorier. Deltagerne svarede149

på

statusværkstederne på, i hvilket omfang de oplever, at de er lykkedes med at give den

opmærksomhed, som de ønskede til punktet

Tabel 6 I hvilket omfang er det lykkedes at give opmærksomhed til eksperimentet

Ønskede at give

opmærksomhed

til

Det er

lykkedes

i meget

høj grad

Det e r

lykkedes

i høj

grad

Det er

lykkedes

i nogen

grad

Det er

lykkedes

i mindre

grad

Det er

ikke

lykkedes

Ved

ikke

Delte ikke

opmærksom-

hedspunktet

Blive mere

bevidst om mit

perspektiv

1 11 10 5

Få mere fokus

på hvilke

teorier/hvilken

viden, jeg

anvender

2 11 11 2 1

Øge min

vidensbasering

i sagsarbejdet

2 7 150

12 4 1

Opkvalificere

mine

undersøgelser

som grundlag

for vurderingen

11 9 3 2 2

Opprioritere at

bruge tid på

arbejdet med

social analyse

1 4 11 8151

1 2

(Kilde: Spørgeskemabesvarelser Statusværkstederne).

For tre af opmærksomhedspunkterne: Større bevidsthed om eget perspektiv, fokus på

teorianvendelsen og opkvalificering af undersøgelser som grundlag for vurdering viser

besvarelserne, at det er lykkedes for deltagerne at give det opmærksomhed under

eksperimentets forløb, idet lige knapt halvdelen af besvarelserne her udtrykker, at det er

lykkedes i meget høj eller høj grad og for lidt færre er det lykkedes i nogen grad. For

opmærksomhedspunktet om at øge vidensbaseringen er det lykkedes i knapt samme

omfang. Svarene på, hvorvidt der har været en opprioritering af at bruge tid på arbejdet

med den faglige refleksion og redskabet, rummer den laveste grad af indfrielse, idet det for

knapt ¾ af besvarelsernes vedkommende kun er lykkedes i nogen eller i mindre grad. Dette

149

Deltagerne blev bedt om at tænke tilbage på, da de startede med at arbejde med social analyse og deres

tanker dengang på, hvilken opmærksomhed de ville give det, og svare ud fra disse overvejelser. En rådgiver

har ikke svaret på spørgsmålet og anfører, at vedkommende ikke var ansat i januar 2009. 150

– heraf en med en pil nedad. 151

En rådgiver tilføjer her: ”Mest p.g.a. andre ting, der har fyldt – at starte på en ny pind,

organisationsforandringer etc.”

383

stemmer overens med de gentagne fremhævelser af, at tid er en mangelvare i

forvaltningsarbejdet på området. Deltagerne blev desuden spurgt om, hvorvidt det er

lykkedes at give arbejdet med eksperimentet i form af Social analyse den opmærksomhed,

som de ønskede. Nogle deltagere svarede blot: Nej, andre tilføjede forklaringer til dette nej

og henviste til tidspres, strukturændringer, manglende ledelses opbakning, uddannelse samt

vanskeligheder ved at prioritere det. Andre svarede ja og begrundede dette med, at teamet

valgte at prioritere aktiviteten og indgik faste aftaler. Deltagerne blev anmodet om at

beskrive årsagerne til at det henholdsvis lykkedes/ikke-lykkedes at give arbejdet med

social analyse den plads, som deltagerne ønskede.

Det lykkedes ikke og det skyldes:

Arbejdshverdagen som den forløber i afdelingerne i perioden. ”Arbejdspres/

manglende tid og ro til fordybelse”

Organisationsforandringer

Personaleændringer/ledelsesudskiftninger.

Manglende egen prioritering. ”Nedprioritering pga. tidspres (…)”.”Der sker hele

tiden for meget nyt ”” Svært at prioritere ”kan” ting frem for ”skal” ting”

Oplevelse af manglende ledelsesmæssig prioritering Det lykkedes og det skyldes

Egen prioritering. ”At vi havde en fast aftale”. ”Alle skal holde fast i at det er et

redskab vi skal bruge”.

Det er fagligt udviklende og givende. ”Haft nogle gode og givtige sociale

analyser, der har medvirket til, at mange er interesserede i at få sager på”. ”Når

det lykkes – smitter det positivt til de andre i gruppen”

Det er et fælles anliggende. ” Jeg mener, at den samlede gruppes engagement er

afgørende. Alle skal ville det, for det var svært i begyndelsen. Alle skal bidrage ud

fra, hvor de er. Nogle har meget erfaring. Nogle meget teoretisk viden. Vi skal være

indstillet på at ”dele” med hinanden”

Det kræver en tovholder/ facilitator. ”Også godt at Kirsten har været der til at få

det implementeret.”. ”(…)Det er lykkedes med deltagelse af en udefra (Kirsten)”.

” Der har bestemt været behov for en tovholder (indpisker), som skulle have sagt,

vi alle skulle soc. analyse”

En overvejelse:

Arbejdet med social analyse skal måske adskilles fra det ordinære

gruppemøde? ”(...)Et bud – måske skal det ligge på en adskilt tidspunkt fra

gruppemøde” (Kommentarer fra spørgeskemaer fra statusværksteder).

Besvarelserne viser her, at det for en række af deltagerne ikke lykkedes at yde

eksperimentet den opmærksomhed, som de kunne ønske, og at dette efter deres vurdering

skyldes den række af forhold, som der blev fokuseret på i redegørelsen af forløbet i form af

blandt andet organisationsforandringer, arbejdspres, manglende prioritering, herunder både

manglende egen prioritering og ledelsesmæssig prioritering, uddannelse og ledelses – og

personaleudskiftninger. Medens når det lykkedes skyldes det deltagernes engagement og

prioritering samt indsats fra tovholdere og facilitator.

384

I løbet af projektperioden er der sket en række forandringer:

Lovgivningsmæssigt, ledelsesmæssigt, økonomisk, fagligt og organisatorisk152

Deltagerne

blev i spørgeskemaerne på statusværkstederne bedt om at svare på, hvad de vurderer, er

afgørende forhold, der har haft betydning for arbejdet med eksperimentet og social analyse.

I svarene forholder en del af rådgiverne sig til omstændighederne i omgivelserne som

lederskift, økonomiske stramninger og organisationsforandringer, medens andre retter

opmærksomheden på det interne samarbejde i eget team. De beskrevne omstændigheder

kan kendetegnes således.

Det har været betydningsfuldt for arbejdet med social analyse at:

Økonomien har fået et (endnu mere) dominerende ledelsesmæssigt fokus. Økonomien kan forhindre, at gode vurderinger ikke kan omsættes i den

modsvarende indsats. ”(…) Social analyse giver en bred faglig viden, hvor flere

facetter af problemstillingen bliver blotlagt. Den økonomiske og ledelsesmæssige

opstramning/ styring forhindrer indimellem at disse facetter får rum til at udfolde

sig”.” (…) Aktuelt er det økonomien der afgør indsatsen i familierne – ikke de

faglige vurderinger”. Omvendt kan arbejdet med redskabet bidrage til, at

fagligheden kan fastholdes på trods af økonomien, dels i forhold til at styrke

argumentationen, dels ved at udvikle blik for andre muligheder. ”Fagligt har det

styrket vores faglighed og med et øget fokus på økonomi, har vi brugt social

analyse til at fastholde fokus på faglighed og styrke vores argumenter overfor

ledelsen ”Og” Redskabet kan være godt i en tid med økonomisk smalhans, da det

kan være med til at udfordre den faglige tilgang vi plejer”.

Der er skiftet ledere i forløbet. ” Ledelsesmæssigt. Ny leder, der i knap så høj

grad har været ”primus motor”, og som i knap så høj grad har prioriteret det.” og

” (…)Manglende afdelingsleder har forstyrret vores indgang til social analyse”.

Og lederskift samt økonomi spiller sammen.” Der har ikke været det store

ledelsesmæssige engagement. (…), hvilket har ført til at det i gruppen ikke er blevet

prioriteret”. ” Det er vigtigt med ledelsesmæssig opbakning og opmærksomhed

(…), vi har været i en turbulent ledelsesmæssig situation.”

Organisationen har været i forandring. ” Jeg tænker, at organisationens kultur

og prioritering er af overvejende betydning” ”Organisatoriske og økonomiske →

svært ved at blive ved at holde fokus og indarbejde nye rutiner, når der er meget

uro omkring arbejdet.”. ” Der har på arbejdspladsen været en beslutning

(forpligtigelse) til at fortsætte arbejdet med S.A. på trods af

organisationsforandringer = godt. (ellers var det løbet ud i sandet). Nye grupper

p.g.a. omorganisering = dårligt. Flere ”undtagelsestilstande” i løbet af det år, jeg

har været her.= dårligt”.

Tid (er en mangelvare) ” Tid til teori. Tid til implementering”, ” Tidspres pga

(for) mange nye opgaver på én gang, derfor har social analyse været på stand by”.

” (…)SA. Opleves nogle gange (…) som værende tidskrævende, og så når man

måske ”kun” at drøfte et par enkelte sager til sagsmøder, når SA har fyldt 1 time.

Omvendt vil jeg så sige, at når SA er blevet anvendt, opleves tiden som værende

givet godt ud, og rådgiverne får en masse faglige argumenter med tilbage(…)”.

Der er en tovholder/primus motor og at teamet (selv) prioriterer arbejdet med

redskabet. ” At de enkelte medarbejdere er klædt på til at anvende redskabet, og at

der har været en primus motor. Social analyse kan let drukne i strukturændringer,

152

jf. kapitel 1 samt kapitel 8 om Italesættelse af faglighed i Resultatet og kapitel 10 om

Aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet.

385

nye medarbejdere, manglende ledelse og økonomiske stramninger”. ” At vi har

arbejdet i samme team, og derigennem forsøgt at skabe en kultur for anvendelsen

af metoden”.

Rådgivere har været på Børn - og ungediplomuddannelsen.

”Diplomuddannelsen har haft positiv betydning ifht brugen af socialanalyse, da

den viden fra uddannelsen kan bruges i social analyse” (Kommentarer fra

spørgeskemaer fra statusværkstederne).

Som det fremgår her peger deltagerne på nogle meget væsentlige faktorer for forløbet af

eksperimentet. Faktorer, der alle blev behandlet i Kapitel 10 om momentet: Forløbet, og

fremdrages i et efterfølgende afsnit i relation til en vurdering af processens betydning for

fastholdelse af resultatet. Ifølge deltagerne har disse forhold betydet:

At økonomien styrer foranstaltningsvalget frem for den faglige analyse af

behovet.

At sagsbehandlingen kan ske uden faglig refleksion - som ren ekspedition

At organisatoriske forandringer har mindsket engagement og overskud blandt

rådgiverne – også i relation til eksperimentet.

At der som følge af manglende ledelsesmæssig prioritering ikke har været

arbejdet tilstrækkeligt med redskabet til, at det er blevet indarbejdet.

(kategorisering på baggrund af kommentarer fra spørgeskemaer på statusværkstederne).

De to fremhævede betydninger relaterer sig til det fagligt indholdsmæssigt i arbejdet i form

af, at arbejdet dels bliver gennemført som ren ekspedition, dels styres af en økonomisk

rationalitet, hvorved det dels kan forekomme omsonst at interessere sig for en grundig

faglig analyse af behovene, dels kan virke fagligt beskæmmende og frustrerende at være

vidne til, at udsatte børn og unge ikke får den hjælp, som en faglig analyse tilsiger, de har

behov for. De to øvrige betydninger – organisationsforandringer og en oplevelse af

manglende ledelsesmæssigt engagement - slår ind i forhold til en mindskelse af deltageres

eget engagement i eksperimentet.

Om transfer og fastholdelse udover eksperimentets forløb

I det foregående er der fokuseret på fagligheden, som den giver sig udslag i den faglige

refleksion på refleksionsmøderne, selvom en række rådgivere formentlig i deres

besvarelser har tænkt generelt på faglighed. Dette er dog ikke sket eksplicit. I det følgende

vil jeg kort fokusere på dels spørgsmålet om, hvorvidt den øgede faglighed som følge af

eksperimentets arbejde med faglig refleksion får betydning udover refleksionsmøderne

samt på, hvilke antydninger der kan udtrækkes angående den faglige kvalificerings

fortsatte liv udover eksperimentet. Det vil sige om den faglige refleksion kan forventes at

være blevet eller vil blive implementeret som en del af afdelingernes faglige praksis.

Transfer

Denne faglighed har været udøvet på refleksionsmøderne. Spørgsmålet er om den

forandrede faglighed også sætter sig igennem udover selve refleksionsmøderne. Dette

rejser spørgsmålet om, hvorvidt der kan siges at vær tale om generel transfer (Wahlgren og

386

Aarkrog, 2012)153

. Dette er der for nogle rådgivere tegn på er tilfældet. Ambassadører

tilkendegav, at det forholdt sig sådan (A281111). Medens deltagere i statusværkstedet i

deres besvarelser peger på :

”Det har smittet af på den måde, jeg arbejder med mine socialfaglige undersøgelser på.

Jeg er blevet mere bevidst om også at inddrage viden og bruge det i mine vurderinger”

”Prøver at inkorporere en hurtig gør det selv runde ved nye problemstillinger/ sager. Øget

fokus på teori”.

”Jeg forsøger i nogle af mine § 50 at gøre det mere tydeligt hvilke teorier/empiri jeg

bruger” (Besvarelser i spørgeskemaer statusværksteder).

Her er der tale om generel transfer, idet angrebsmåden fra redskabet overføres fra

refleksionsmøderne til andre aktiviteter. Men der kan også være tale om mere specifik

transfer, hvor deltagerne lærer noget specifikt i relation til problemstillingen, der er til

drøftelse, og som kan overføres på andre/ egne ”sager” (A 281111).

Ifølge Wahlgren og Aarkrog er der forskellige forhold, der fremmer transfer:

motivation hos den, der lærer

undervisning, som har fokus på anvendelsen og anvendelseskonteksten

samt selve anvendelseskontekstens interesse for integration af det lærte (Wahlgren

og Aarkrog, 2012).

I kapitel 10 om aktionsforskningsprocessens moment forløbet fremgik det, at der for en

række deltageres vedkommende kan være tale om faglige kaldsbærere, der ser det som en

pligt at udvikle sig fagligt. Det fremgår også af tabel 1 over forventninger til

eksperimentet, at deltagerne har haft rimeligt høje forventninger til et positivt fagligt

udkomme af dette. Begge forhold skulle derfor være fremmende for forekomsten af

transfer. Undervisning i arbejdet med redskabet har ikke haft form af traditionel

katederundervisning, men foregik på de indledende temadage. Udover undervisning i

redskabet, hvor jeg præsenterede og begrundede det samt beskrev, hvordan det kunne

anvendes, indgik der også øvelser i dets anvendelse. Siden er arbejdet med redskabet

blevet faciliteret af mig på de refleksionsmøder, som jeg har deltaget i. En kommentar på

et spørgeskema ved statusværkstederne efterspørger her mere undervisning fra min side:

”Jeg havde nok misforstået Kirsten Henriksens rolle. Havde forventet, at vi ville blive

hjulpet mere i gang. Synes det har været vanskeligt selv at lære at bruge metoden. Ville

gerne have været undervist i brugen” (Kommentar spørgeskema statusværksteder).

Medens andre tilkendegiver, at det har været hjælpsomt for brugen af det, at jeg har

deltaget og faciliteret på refleksionsmøderne.

”Men jeg vil sige tak, fordi jeg synes et eller andet sted, der har du været medvirkende til

og fastholde os, skubbe på og få os i gang og praktisere, og det synes jeg har været rigtigt

rigtigt givtigt. (…) også i den periode, hvor du deltog, da du var med på, på vores møder

(…)Det var guld værd (…)” A 19 06 12 01:45:08-01:46:40).

Uden tvivl kunne nogle deltagere have haft udbytte af mere undervisning, medens det for

andre ville have været ”for meget”. På ambassadørgruppemøderne var et fast punkt: Er der

153

jf. kapitel 10 om Aktionsforskningsprocessens moment forløbet.

387

behov for yderligere tiltag. Dette kunne i givet fald have været yderligere undervisning.

Men dette blev ikke vurderet som nødvendigt af ambassadørerne, der vægtede behovet for

træning (referater fra ambassadørgruppemøderne). Den undervisning og facilitering, der

har fundet sted har haft fokus på anvendelsen og anvendelseskonteksten. Temadagen

fokuserede både i undervisning og øvelse på, at redskabet skulle anvendes i den daglige

praksis, og faciliteringen foregik i anvendelseskonteksten. Dette skulle fremme

mulighederne for at transfer finder sted. Endelig fremmes transfer af

anvendelseskontekstens interesse for at integrere det lærte. Her kan der, jf. kapitel 10 om

Aktionsforskningsprocessens moment Forløbet samt det foregående afsnit om

aktionsforskningsprocessen i dette kapitel, ses at herske forhold, der kan modarbejde

transfer, idet manglende ledelsesmæssig opmærksomhed og de mange samtidige

kontekstuelle hændelser har fjernet opmærksomhed fra eksperimentet frem for at

understøtte et fokus på integration i den daglige praksis.

Fastholdelse efter eksperimentet (implementering)

I den ene afdeling er der truffet beslutning om, at ambassadørgruppen skal fortsætte for at

sikre, at der bliver holdt fast i en faglig udvikling og sikre arbejdet med faglig refleksion

fremover. Samtidig er det besluttet, at en afdelingsleder indtræder som tovholder.

Ambassadørerne giver udtryk for, at kollegaerne har taget den faglige refleksion til sig, (A

230312). I den anden afdeling tilkendegiver ambassadørerne, at de gerne vil fortsætte som

ambassadører; men at de ønsker, at ledelsen involveres i ansvaret for arbejdet med den

faglige refleksion og dermed ambassadørgruppen. Samtidig tilkendegiver de, at faglig

refleksion med redskabet er en aktivitet, de fortsætter med, uanset ambassadørgruppens

skæbne.

”Det er mere integreret, end det har været, så jeg tænker det går i den rigtige vej (…), det

er ikke noget, vi opgiver igen (…).

Ja, (…)Men det rigtigt, det er noget af det, der bliver sorteret fra (…).

Men (…)det synes jeg nemlig er en rigtig vigtig pointe: Det er på lige fod med alt muligt

andet, som ikke handler om den direkte overlevelse og her og nu brandsluknings-sags-

arbejde, ikke.(…)”(A 190612 00:10:56- 00:12:27).

Den faglige refleksion ved hjælp af redskabet er ifølge ambassadørerne ikke en integreret

del af det daglige arbejde. Der skal holdes fast idet. Alligevel anser de det fore mere

integreret end det har været, og når det vælges fra, vælges det i en presset hverdag fra på

linje med alt andet, som ikke er meget akut som ren overlevelsesstrategi(ibid.).

Ambassadørerne forsikrer, at der er tale om en vedvarende forandring:

”(…) hvis I sådan skulle sige nu, herfra hvor vi står, hvad ser I så, af perspektiver i det

arbejde, social analyse? (…)

Jamen, jeg tænker det er kommet for at blive. Altså (…), alting tager tid, og (…) vi er ikke

så tålmodige, vel, men, om det så bliver aflyst en gang eller to gange. Jeg tænker, det ryger

aldrig ud af kalenderen mere. Det er ligesom, det kan tage ti år, måske. (…) Jamen jeg er

388

ikke nervøs, (…), det skal nok blive prioriteret, og det skal nok blive (…) en større del af

det, man kalder sit arbejde og ikke det der 'ikke - arbejde'154

(…).Jeg er fortrøstningsfuld.

Vi skal stadigvæk øve os, og vi skal stadigvæk blive bedre til det der skide teori”

”Så tænker du, I kommer til at bruge det?

Ja, det gør jeg faktisk” (A190612. 00:36:58 – 00:38:02+ 190612. 00:39:55 – 00:40:00).

Ambassadørerne tilkendegiver, at denne form for faglig refleksion er en aktivitet, som de

forventer der fortsat vil blive arbejdet med i afdelingerne. Hvorvidt det vil være tilfældet,

vil fremtiden vise. Såfremt det er tilfældet er det en implementering, der har fundet sted

mod mange odds155

.

Aktionsforskningsprocessens understøttelse af kvalificering

Aktionsforskningsprocessen adskiller sig væsentligt fra en implementeringsproces. I

Aktionsforskningsprocessen arbejdes der eksperimentelt, medens der i en

implementeringsproces arbejdes med at gennemføre en bestemt beslutning, oprindeligt i

implementeringslitteraturen en politisk beslutning; men denne kan lige såvel være en

ledelsesmæssig beslutning. På trods af denne forskel kan implementeringsforskningens

pointer sammenholdes med forløbet af denne aktionsforskningsproces i relation til en

belysning af, hvilke betingelser processen har mødt. Såfremt man ser på den integrerede

implementeringsmodel (Winter og Nielsen, 2008:18)156

og sammenligner denne med

forløbet, jf. kapitel 1 og 10, er temmelig meget gået galt i forhold til at støtte op om en

succesfuld ”implementering”. I relation til den forudgående beslutning157

kan den muligvis

delvis have karakter af symbolpolitik: ” Vi gør sandelig noget”; men samtidig ser jeg

beslutningen også som udtryk for et reelt fagligt ledelsesmæssigt ønske om at arbejde med

faglig udvikling og kvalificering, jf. kapitel 9. Aktionsforskningsprocessens moment:

Afsæt. Problemet er imidlertid, at den ledelse, der i sin tid traf denne beslutning, ikke

længere er til stede som ledelse i de to afdelinger. Der er i denne proces ikke tale om et

politikdesign, men redskabets udformning og den faglige refleksions tilrettelæggelse i

eksperimentet kan anskues som en form for politikdesign. Her tilkendegiver en stor del af

deltagerne i deres vurdering, at selve redskabet er fremmende for en faglig kvalificering,

ligesom de tilkendegiver at tilrettelæggelsen af en fælles faglig refleksion er fremmende

for kvalificering. Det er øvrige omstændigheder, der har påvirket processen, således at den

faglige refleksion ikke er blevet en så fast integreret del af afdelingernes faglige praksis

som forventet af deltagerne.

154

Ambassadørgruppen havde diskuteret mine foreløbige overvejelser på fortolkning af generative

mekanismer, jf. det efterfølgende kapitel 12 om generative mekanismer. 155

At det er sket mod mange odds vender jeg tilbage til i det følgende afsnit. 156

Medtaget som bilag 15. 157

Der er selvfølgelig ikke tale om en egentlig politikformulering, men om en ledelsesmæssig beslutning om

at indgå i projektet.

389

Den organisatoriske og interorganisatoriske adfærd har som påvist haft overordentlig stor

betydning. Der er i begge afdelinger gennemført væsentlige organisationsforandringer, der

har ændret på selve arbejdstilrettelæggelsen gennem en specialisering samt har medført

nye samarbejdskonstellationer. Der har også i begge afdelinger været gennemført

væsentlige økonomiske stramninger samt ændringer i kompetenceforhold. Alle forhold,

der som påvist i kapitel 10 om Forløbet, har påvirket arbejdet med eksperimentet i negativ

retning, det vil sige har medført forhindringer i en fokusering på eksperimentet og faglig

kvalificering.

Ledelsen anses også i implementeringslitteraturen for at have en afgørende betydning, når

organisatoriske mål skal omsættes til handling i organisationen. Her er der som fremhævet

tale om, at den umiddelbare daglige ledelse har ”arvet” et eksperiment fra den tidligere

ledelse, og derfor formentligt ikke for alles vedkommende har været lige dedikerede i

forhold til eksperimentet. En række rådgivere kan karakteriseres med en

motivationsstruktur som faglige kaldsbærere og dekobler derfor den ledelse, som de ikke

oplever bakker fagligt op om eksperimentet og den faglige udvikling heri. For de faglige

kaldsbærere bliver dette en anledning til frustration; men det får også væsentlig betydning

for de rådgivere, der drives af en anden motivationsstruktur og for hvem, den

ledelsesmæssige prioritering udgør et væsentligt incitament. Deres engagement påvirkes

dermed i negativ retning. Den oplevede manglende prioritering for lederes side må på den

baggrund anses for en hæmsko for eksperimentets forløb.

Målgruppens adfærd kan ligeledes ifølge implementeringsteorien påvirke

implementeringen. I dette eksperiment er målgruppen i form af udsatte børn og unge og

deres familier ikke direkte involveret, men deres adfærd kan siges at påvirke processen på

den måde, at såfremt der kommer mange henvendelser – nye henvendelser – påvirker det

sagstallet og oplevelsen af arbejdspres, der jf. kapitel 10 om Forløbet samt besvarelserne

fra spørgeskemaer på statusværkstederne tidligere i dette kapitel af rådgiverne vurderes af

væsentlig negativ betydning for arbejdet med eksperimentet. Dette arbejdspres sætter

fokus på markarbejder adfærd, der ligeledes ifølge implementeringsteorien kan udgøre

store påvirkningsmuligheder i relation til implementeringsresultaterne (Winter og Nielsen,

2008). Winter har fremhævet, at markarbejderne kan udgøre en barriere for iværksættelse

(Winter, 1985), og bygger her på Lipskys begreb om Street – Level Bureaukrats:

Street – level bureaucrats:” Public service workers who interacts directly with citizens in

the course of their jobs, and who have substantial discretion in the execution of their

work” Lipsky, 1980:3).

Markarbejdere kan betjene sig af en række forskellige bevidste såvel som ubevidste

afværgemekanismer, når de oplever en kløft – eller med andre ord et krydspres – mellem

kravene fra lovgivning, politikere, ledelse og borgere på den ene side og deres begrænsede

390

ressourcer til at tilgodese disse krav på den anden. Sådanne afværgemekanismer kan give

sig forskellige udtryk og den konkrete organisationskultur vil afgøre, hvilke

afværgemekanismer frontmedarbejdere tyer til(Winter, 1985). Afværgemekanismer kan

eksempelvis bestå i, at socialarbejdere i relation til udsatte børn og unge og deres familier

undlader at reagere på signaler om, at et barn har behov for hjælp (reducerer

efterspørgslen), eller opstiller strammere adgangskriterier for hjælp (rationerer servicen),

indfører standardiseringer af eksempel det skriftlige arbejde i § 50 undersøgelsen

(automatisering), eller undslår sig opgaven og skyder ansvaret fra sig (blive

kyniske)(Winter og Nielsen, 2008, Winter 1981). Dette kan se overvældende ud, og afføde

den tanke, at frontmedarbejdere har en stor magt til at påvirke det sociale arbejdes udfald.

Men dette blik må ikke overdrives. Winter fremfører som en central kritik af visse af

Lipskys afværgemekanismer:

”afværgemekanismer [der] i virkeligheden sjældent er udviklet af den enkelte

markarbejder, men derimod i højere grad skyldes beslutninger truffet af markarbejdernes

politiske eller administrative ledere” (Winter og Nielsen, 2008: 117).

Dette gælder f.eks. beslutninger om rammer, skemaer og procedurer samt fysiske forhold

og formaliserede kontrolformer (Winter og Nielsen, 2008). På trods af indvendingerne her

kan de fremhævede afværgemekanismer udgøre relevante forklaringsrammer til at begribe

både nogle af de fagligt indholdsmæssige aspekter af eksperimentet, såvel som de

processuelle tildragelser i eksperiments forløb, hvor deltagerne i deres besvarelser i

spørgeskemaerne har peget på, at de som følge af arbejdspres har aflyst eller udsat den

faglige refleksion. Eller at de som følge af, at de oplever den faglige refleksion som

vanskelig/svær blandt andet på grund af dens krav om en vidensbase, der er præsent og

ajourført, i perioder fravælger eksperimentets faglige refleksion. Endvidere vil det

handleimperativ, som kendetegner det sociale arbejde, og som rådgivere af både dem selv,

brugere, samarbejdspartere, ledere, politikere og omgivelser forventes at leve op til, når

udsatte børn står i akutte problemer, bevirke, at akutte problemstillinger nyder forrang frem

for faglig refleksion.

I implementeringsteorien påpeges der desuden, at omgivelserne påvirker

implementeringen og dens resultater, for eksempel i form af Ӿndringer i den

socioøkonomiske situation og i den offentlige opinion” (Winter og Nielsen, 2008:20).

Offentligheden og pressen udgør også en væsentlig faktor i det krydspres, som både ledere

og rådgivere må håndtere, jf. figur 15. Sådanne påvirkninger fra omgivelserne har der i høj

grad været tale om i negativ retning i relation til implementering i form af økonomisk

knaphed på området jf. kapitel 10 samt påvirkning fra den pressemæssige (og politiske)

fokusering på ”skandale-sager”, jf. kapitel 7 og 8, hvor rådgivere kritiseres for ikke at tage

deres fordring om handling tilstrækkeligt alvorligt, hvorfor omgivelsernes pres her kan

391

medføre en fokusering på sagsbehandling som hurtig ekspedition frem for eksperimentets

faglige refleksion.

Endelig fremhæver implementeringsteorien faktorer også hos markarbejderne

i form af deres vilje og interesse (ibid.). Dette vurderer jeg har udgjort de helt centrale

meget positive drivkræfter, som har ført eksperimentet igennem. Deltagerne har i deres

besvarelser af spørgeskemaerne fra statusværkstederne peget på, at det har været den

kollegiale fælles forpligtigelse og prioritering samt tilstedeværelsen af tovholdere og

facilitator, der har bevirket, at det er lykkedes at gennemføre eksperimentet med positive

resultater i form af kvalificering. Der har været en række faglige kaldsbærere, der har

kunnet se det faglige givende i eksperimentet, og derfor har valgt at kaste deres

engagement ind i eksperimentet og fastholde dette, uanset de mange forhindringer, der kan

udpeges med implementeringsteorien i hånden. Som kapitel 10 om Forløbet viste, har

ambassadørgruppens aktiviteter her været en afgørende positiv betydende faktor for den

fælles kollegiale fastholden og gensidige inspiration, ligesom samarbejdet mellem

ambassadørgruppen og mig sammenholdt med min deltagelse i og facilitering af

refleksionsmøderne. På baggrund af et ”implementeringsblik” på eksperimentet vil jeg

konkludere, at aktionsforskningsprocessen har understøttet en faglig kvalificering; men at

dette er sket på trods af en lang række omstændigheder, der ”normalt” ville kunne få et

sådant eksperiment til at kuldsejle. Når en ambassadør efterlyste ankermænd og

tilkendegav:

”Jo, vi har haft dig, Kirsten158

, (…), og det er det, der har gjort, tænker jeg, at der

stadigvæk er nogle skibe, der sejler rundt derude (…)med et skilt social analyse på.

Og det er jeg glad for, fordi jeg synes, det er en, en interessant metode(…)” (A 190612

01:48:46-01:49:11)

vil jeg returnere replikken og fremhæve, at det har været en række faglige kaldsbærere, der

som praktikere på refleksionsmøderne og i den øvrige faglige praksis i afdelingerne

sammen med de faglige kaldsbærere i ambassadørgrupperne har sikret, at disse ”små social

analyse skibe” fortsat sejler rundt i praksis. Og det har været de faglige kaldsbæreres

motivering af faglig udvikling, der har været drivkraften, idet de har set, at

aktionsforskningsprocessen har kunnet understøtte faglig udvikling og kvalificering. Den

faglige udvikling kunne formentligt have været foldet en del mere ud, såfremt det ikke var

foregået på trods og mod mange odds. Men skibene er der.

Hvilke resultater kan identificeres i relation til indkredsning af det gode socialfaglige arbejde? Gennem forløbet er det lykkedes at imødekomme målene om faglig udvikling og

kvalificering socialfaglige vurderinger på en måde, som imødegår det kritiske billede af

158

Som tovholder.

392

socialt arbejde, som forskning kan tegne, jf. kapitel 7. Spørgsmålet kan derpå være, om

denne imødekommelse af kritikken også kan betragtes som en tilstrækkelig kvalificering af

socialfaglige vurderinger. Hvad indebærer det at kvalificere disse vurderinger? Gør en

socialfaglig analyse en tilstrækkelig forskel? Rækker det, at vurderingerne i højere grad er

blevet vidensbaseret? Er det nok, at de er blevet tydeligere? Eller må en kvalificering også

indebære andre kvaliteter? Der er ingen tvivl om, at et analytisk vidensbaseret grundlag for

en afvejning af konkrete forhold for barnet og familien med teoretisk og forskningsbaseret

viden om børn og familiers liv og derpå udmøntet i en konkret vurdering af betydningen af

dette mønster af forhold for dette barn i denne familie, vil medføre en kvalificering af en

socialfaglig vurdering. Dette udgjorde en meget væsentlig del af bevæggrunden til

udvikling og lancering af redskabet Social analyse og handling:

”Vi ønsker med redskabet Social analyse og handling at tydeliggøre og kvalificere

socialarbejdernes faglige vurderinger gennem bevidst brug af teori, forsknings- og

erfaringsbaseret viden (…) Social analyse og handling er et redskab, der kan understøtte

socialarbejderen i at træffe beslutning om en faglig kvalificeret indsat på et konkret socialt

problem (…) Dette forudsætter refleksion over og analyse af hver eneste handling”

(Alminde m.fl., 2008:8).

Sådanne refleksioner over det unikke sociale problem, hvorpå der kan anlægges forskellige

perspektiver, vil stille socialarbejderen overfor valg mellem forskellige perspektiver i

analysen og forståelsen og afledt heraf i handlingen. Her må socialarbejderen lade sig lede

af socialt arbejdes etiske forpligtigelser og en kritisk selvrefleksion (Antczack og Johansen,

2007) og dermed af sin sociale faglige dømmekraft, der forudsætter en enhed af viden og

moralsk indsigt (Høilund og Juul, 2005). Dette indebærer, at det til en kvalificering af de

socialfaglige vurderinger ikke er tilstrækkeligt, at denne begrunder sig på analyse og

vidensbasering samt refleksion. Denne refleksion må udvikles til en kritisk selvrefleksion,

hvorunder indflydelsen fra den institutionelle dømmekraft i relation til den socialfaglige

dømmekraft må blotlægges og bearbejdes i relation til vurderingen i samklang med socialt

arbejdes etiske værdier (Alminde m.fl., 2008). Såfremt dette ikke skulle indgå i et krav til

fænomenet kvalificering af socialfaglige vurderinger, ville et sådant amputeret krav alene

medføre en styrkelse af en teknisk rationalitet og ikke en styrkelse af en faglig og etisk

funderet rationalitet. Med denne sidste sløjfe nærmer vi os fænomenet ”det gode

socialfaglige arbejde”. Hvordan kan det forstås, hvad kendetegner det? På Idéværkstedet

med den ene afdeling blev der arbejdet med at karakterisere det gode socialfaglige arbejde.

De overordnede kendetegn blev formuleret således:

Det gode socialfaglige arbejde er:

Når behovene styrer foranstaltningerne – og de tilpasser sig behovene i familierne.

Når den socialfaglige viden styrer prioriteringen i sagsarbejdet

Når de socialfaglige vurderinger afgør indsats (- herefter er økonomiovervejelser

meget relevante) (Protokol fra Idéværksted).

393

Disse kvaliteter blev videre formuleret til en række kvaliteter159

, der efter en fælles

prioritering blev reduceret til følgende tre kvaliteter ved det gode socialfaglige arbejde:

Når der sker en konstruktiv udvikling

Når vurderinger tager udgangspunkt i vedligeholdt viden

Timing og anerkendelse i relation til familiens aktuelle situation (kan tydeliggøres

under arbejdet med Social analyse). (Protokol fra Idéværksted).

Disse tre valgte kvaliteter blev derpå uddybet (Protokoller fra Idéværkstedet). De uddybede

kvaliteter fokuserer først på familiens udbytte af det sociale arbejde, det skal gøre nytte og

skabe udvikling for familien. Det vil sige, at formålet med det sociale arbejde er i fokus

som en væsentlig kvalitet ved det gode socialfaglige arbejde, hvor formålet med arbejdet

tager afsæt i familiens perspektiv frem for et system perspektiv160

. Derpå fokuseres der på

den vidensmæssige dimension i arbejdet, der skal være bevidst, ajourført og i udvikling,

her anses redskabet social analyse for at spille en rolle. Denne prioritering kan være baseret

på både en teknisk rationel tankegang og et fagligt etisk rationale. Endelig fremhæves, at

familien skal mødes med respekt og anerkendelse, og at rådgiveren må formå at time den

sociale indsats, så den harmonerer med familiens aktuelle stadie, hvilket vil være i

overensstemmelse med socialt arbejdes etiske værdier. Der er således nogle flertydige træk

i en af de opstillede kvaliteter, der både kan udgøre kvaliteter ved godt socialt arbejde på

baggrund af en teknisk rationel tankegang og ud fra et fagligt etisk rationale. En mulighed

for at yderligere at indkredse kendetegn ved det gode socialfaglige arbejde er at vende sig

mod Sennetts analyser af arbejdet i den moderne kapitalisme.

Sennett om arbejdet

Ifølge Hansson udgør Sennetts161

arbejder en tilgang ”til en kritisk sociologisk analyse af

det moderne arbejdsliv” (Hansson, 2009: 70). Sennett har blandt andet udgivet bogen

Håndværkeren (2009) om arbejdets kulturhistorie med fokus på arbejdet som en enhed af

både hånd og ånd. Sennett vurderer, at det er nødvendigt at forstå, hvordan mennesket

skaber for at kunne nå frem til et mere humant liv. Derfor fokuserer han på fænomenet

håndværksmæssighed:

”Håndværksmæssighed er udtryk for en varig, grundlæggende menneskelig impuls –

ønsket om at gøre arbejdet godt for dets egen skyld. Håndværksmæssighed dækker et langt

bredere område en det faglærte manuelle arbejde(…)Håndværksmæssigheden [fokuserer]

159

Jf. Bilag 19 med Idéværkstedets protokoller. 160

Det kan dog selvfølgelig diskuteres, hvorvidt der er tale om et familieperspektiv eller et systemperspektiv.

Ønsker familien selv udvikling eller er det myndighederne, der ønsker udvikling for/af familien? I

Idéværkstedets formulering er der peget på, at det skal være familiens perspektiv, og ikke rådgiverens. 161

Sennett tilkendegiver selv, at han skriver på skuldrene af traditionen fra amerikansk pragmatisme

(Sennett, 2009:23) Formålet er at ”forene filosofien med den konkrete praksis indenfor kunst og videnskab,

med den politiske økonomi og med religionen.(…)([en] søgen efter de filosofiske spørgsmål, der er indlejret i

dagliglivet”(Sennett, 2009. 23). Sennett arbejder med kapitalisme kritik. I bogen klassik og moderne

samfundsteori omtales Sennett under kulturdiagnostiske analyser og beskrives af Harste som økonomisk

socialist, der er kritisk i forhold til kapitalismens omkostninger, og politisk liberal (Harste, 1996).

394

på de objektive normer, på tingen i sig selv. Men de sociale og økonomiske betingelser står

ofte i vejen for håndværkerens disciplin og engagement”(Sennett, 2009: 18-19).

Tidligere har jeg fremhævet, at jeg ikke brød mig om at nævne socialt arbejde i samme

åndedrag som håndværk. Håndværksarbejde omfatter ifølge Sennett også it programmører,

kunstnere og læger (Sennett, 2009), hvorfor det også må være relevant at udstrække

Sennetts begreb om håndværksmæssighed til socialarbejdere/ socialrådgivere. En

håndværker drives af ønsket om at udføre godt arbejde. Dette kræver både viden,

færdigheder og engagement. Samtidig er det et spørgsmål om, hvordan kvaliteten skal

bedømmes, efter hvilke parametre?

” Håndværkeren står ofte med modstridende objektive normer for høj kvalitet. Ønsket om

at gøre noget godt for dets egen skyld kan undergraves af konkurrencepres, af frustration

eller af personlig besættelse” (ibid.:19).

En sådan bedømmelse i relation til modstridende normer for god kvalitet kræver

tilstedeværelsen af dømmekraft. Der må være en forbindelse i form af en bestandig dialog

mellem udførelsen af arbejdet og tankerne om arbejdet, mellem hånd og ånd, mellem

færdigheder og dømmekraft. Denne forbindelse er dog gået tabt, idet

”Historien har skabt brudlinjer mellem praksis og teori, teknik og udtryk, håndværker og

kunstner, skaber og bruger, og det moderne samfund lider under denne historiske arv”

(Sennett, 2009: 21).

Håndværk rummer ifølge Sennett altså ikke kun manuelle færdigheder. På engelsk er

udtrykket Craft mere omfattende end det tyske og danske ord håndværk. Craft kan for

eksempel anvendes i det engelske ord statecraft, statsmandskab eller statsmandshåndværk.

Håndværksmæssighed kan være en oversættelse af denne bredere betydning. Sennett

referer Mills´s bestræbelser på at definere håndværk:

”En arbejder med fornemmelse for håndværk bliver engageret i arbejdet for arbejdets

egen skyld; tilfredsstillelsen ved arbejdet bærer lønnen i sig selv; det daglige arbejdets

enkeltheder forbindes i arbejderens bevidsthed til slutproduktet. Arbejderen kan

kontrollere sine egne handlinger under arbejdet; færdigheder udvikles i processens løb;

arbejdet indebærer frihed til at eksperimentere” (Mills (1951) White Collar: The American

Middle Classes. New York: University Press. Pp. 220-23 – citeret efter Sennett, 2009:37).

Sennett tilkendegiver, at det måske virker som en idealistisk definition, men omvendt kan

man spørge, hvorfor den form for håndværksmæssighed skulle være usædvanlig? Ifølge

Sennett rummer den moderne verden to måder at inspirere til hårdt og godt arbejde. Den

ene udgøres af en moralsk fordring om at arbejde til samfundets bedste, den anden opskrift

forventer, at konkurrence stimulerer en præstationstrang. Ifølge Sennett er begge dele

problematiske i relation til håndværkerens stræben efter kvalitet. I stedet fremhæver

Sennett, at håndværkeren arbejder med ”det fremragende” som målestok. I enhver af

håndværkerens handlinger ligger der implicit en stræben efter kvalitet, og det er denne

stræben, der driver håndværkeren til at forbedre sig (ibid.). Håndværkerens drivkraft har

395

hermed mange lighedstræk med motivationsstrukturen hos faglige kaldsbærere og hermed

mange socialrådgivere. Ifølge Sennett er det imidlertid karakteristisk i det moderne, at

”håndværkets etos, at gøre arbejdet godt for dets egen skyld, belønnes ikke eller er slet

ikke i syne” (Sennett, 2009: 46).

De faglige kaldsbæreres drivkraft belønnes ikke. Når håndværkets etos ikke belønnes,

hvordan kan arbejdets kvalitet da bedømmes, efter hvilke normer? Hvad er god kvalitet?

At det er gjort korrekt – eller at det virker? Korrekthed vs. Funktionalitet? Dette kan

udmønte sig i en konflikt ”mellem at gøre noget rigtigt og at få det gjort” (Sennett, 2009:

55). Ifølge Sennett er der i relation til færdigheder tale om, at disse udvikles gennem

praksis og antager karakter af en form for tavs viden som rutinemæssig adfærd. Sådanne

færdigheder må kontinuerligt sættes i spil med bevidst selviagttagelse – eller refleksion.

” Det er, når man vækker den bevidste selviagttagelse, arbejderen drives frem til at gøre et

bedre stykke arbejde” (Sennett, 2009:60).

Her åbner der sig ifølge Sennett en symbolsk konflikt mellem to kvalitets standarder/

kvalitetsmål, der resulterer i to forskellige opfattelser af håndværksmæssighed i

institutionerne. Denne konflikt udgøres af en konflikt mellem ønsket om et system, der

fungerer korrekt overfor praktikerens ønske om at forfølge et problem i alle dets facetter og

konsekvenser. Dette kunne også formuleres som en konflikt mellem et rationale for styring

og ledelse rundet af NPM og et fagligt rationale drevet af praktikerens håndværksmæssige

ønske om at udføre det gode sociale arbejde drevet af et fagligt etisk rationale.

Såfremt ”Det gode socialfaglige arbejde” skulle karakteriseres med udgangspunkt i en

Sennett´sk forståelse af håndværksmæssighed kunne dette i forlængelse af deltagernes

arbejde på Idéværkstedet med det gode socialfaglige arbejde se således ud:

Det gode socialfaglige arbejde baseret på håndværksmæssighed:

Dette forudsætter, at socialarbejderen behersker centrale færdigheder i socialt arbejde, har

et tilstrækkeligt udfoldet vidensgrundlag og drives af et fagligt engagement samt en

socialfaglig etisk dømmekraft, og forstår socialt arbejde som en aktivitet, der både retter

sig mod individer (grupper) og mod (lokal)samfund, herunder de samfundsmæssige rammer i

bred forstand (levevilkår, politik, økonomi, organisering, styring mm.).

Der er tale om godt socialfagligt arbejde baseret på håndværksmæssighed, når:

det sociale arbejde medfører en konstruktiv udvikling for hovedpersonen162

(erne),

også ud fra dennes (deres) eget perspektiv

målgruppen mødes med timing og anerkendelse

der tages afsæt i konkret viden om personen, der sammenholdes med ajourført

faglig viden i en analyse

det baserer sig på socialfaglige vurderinger, der er et resultat af analyse og

refleksion

162

Uanset om hovedpersonen (erne) er en enkeltperson, en familie, en gruppe eller et (lokal) samfund.

396

disse socialfaglige vurderinger er konfronteret med en socialfaglig dømmekraft og

socialt arbejdets etiske værdier

dets valgte indsatser styres af faglige etiske rationaler frem for økonomisk-

styringsmæssige rationaler

det sociale arbejde udføres med en konstant dialog mellem hoved og ånd, mellem

praksis og tænkning

socialarbejderen arbejder og handler på baggrund af socialfaglig fantasi163

socialarbejderen drives af ønsket om at udføre godt socialt arbejde for dettes egen

skyld og fokuserer på bestandigt at højne kvaliteten

Med andre ord er der mange træk ved en sådan forståelse af ” Det gode social faglige

arbejde” baseret på håndværksmæssighed, der modsvarer kendetegnene ved den faglige

kaldsbærers motivationsstruktur (jf. Hein, 2009), jf. kapitel 10. Den faglige kaldsbærer

stiller de samme høje krav om kvalitet som håndværkeren og begge drives de af ønsket om

at udføre arbejdet godt for arbejdets egen skyld.

De her opstillede kendetegn ved ”Det gode socialfaglige arbejde” baseret på

håndværksmæssighed kan siges at være mere omfattende end de træk, der tidligere blev

knyttet sammen med fænomenet: at kvalificere socialfaglige vurderinger. Det drejer sig om

kravene om en konfrontation med en socialfaglig dømmekraft og de fagligt etiske

rationalers forrang for de økonomiske rationalers samt kravene til den enkelte rådgivers

motivationsdrive. Som påpeget i kapitel 10 kan mange af rådgiverne siges at være

kendetegnet af den faglige kaldsbærers motivationsstruktur og dermed leve op til dele af

kravene. Spørgsmålet om den socialfaglige dømmekraft og de fagligt etiske rationalers

styring kan der derimod ikke siges noget klart om. Sådanne spørgsmål har ikke konsekvent

indgået i de faglige refleksioner på refleksionsmøder. Den socialfaglige dømmekraft og de

faglige etiske rationaler kan ud fra et kritisk perspektiv på socialt arbejde knyttes sammen

med spørgsmålet om socialfaglig fantasi. Arbejdet med identificering af socialfaglig

fantasi druknede i aktionsforskningsprocessen og dens mange kontekstuelle påvirkninger

og forhindringer. Som aktionsforsker holdt jeg ikke fast i disse tanker, idet jeg oplevede, at

eksperimentet ikke kunne udvides mere i lyset af, at det var vanskeligt nok at fastholde

arbejdet med refleksionsredskabet. Samtidigt ville et aktivt arbejde hermed komme i

konflikt med de aktuelle styringsrationaler i den kommunale forvaltning, der generelt er

kendetegnet ved NPM (Hansen (red.)2010), hvorfor denne diskussion hænger sammen

med fænomenet socialrådgiveren som socialpolitisk aktør. Hensynet til ”Det gode

socialfaglige arbejde" udgør en væsentlig drivkraft bag socialpolitisk aktørskab. Ønsket om

163

”Socialfaglig fantasi: At være i stand til at forbinde det sociale problem med den større

samfundsmæssige virkelighed og samtidig kunne gennemskue sin egen funktion i det sociale arbejdes

forpligtigelser i forhold til dette sociale problem (…)[og]ikke blot at handle i overensstemmelse med disse

indsigter i relation til den enkelte borger; men også som socialpolitisk aktør i bestræbelserne på at ændre

socialt arbejde og dets rammebetingelser, således at det sociale arbejdes muligheder for at leve op til dets

etiske fordringer styrkes”(kapitel 10).

397

og forhindringer mod at kunne udøve ”Det gode socialfaglige arbejde” kan formentlig

snarere motivere faglige kaldsbærere til et sådant aktørskab frem for abstrakte tilslutninger

til et ideal om socialpolitisk aktørskab.

Hvilke resultater kan der identificeres i relation til en øget ageren som socialpolitiske aktører? I starten af aktionsforskningsprocessen formulerede deltagerne sig om fænomenet

socialrådgiveren som socialpolitiske aktør. For nogle deltagere gav det ingen mening,

andre tilkendegav, at socialrådgiveren måtte acceptere de vilkår, som de politiske rammer

afstikker eller konstaterer, at der mangler politisk interesse for praktikernes erfaringer med

at omsætte socialpolitikken. Dog fremhæver nogle deltagere et mål om en sådan funktion:

et behov for socialpolitisk ageren fra praktikerne i forhold til socialt arbejdes

indhold og vilkår – måske forstået som påvirkning på ”de store linjer” - f.eks. i.

pressen (med Bettina Post, Tine Bryld, Gunvor Auken og Hanne Reintoft som

model). (Kilde: de faglige dagbøger forår 2009).

Blandt besvarelserne kunne der i øvrigt ses en usikkerhed på, hvordan fænomenet

socialpolitisk aktør kunne forstås, og hvad en sådan aktivitet gik ud på, jf. Kapitel 10,

afsnittet om mål. I det følgende vil fænomenet blive søgt indkredset.

Om fænomenet: Socialpolitiske aktører

De økonomiske og politiske rammer udgør et vilkår for det sociale arbejde. Og for nogle

socialrådgivere anses disse måske for at udgøre en form for så snærende spændetrøje, at

socialarbejderen næsten kan opleves som en Pinocchio - dukke. I et fokusgruppeinterview

fremhæver en socialrådgiver:

” Sådan en direkte mulighed for politisk indflydelse tænker jeg ikke, at vi har anderledes

end andre mennesker i forhold til, hvor vi sætter vores kryds(…). Så du har ikke meget

mulighed for indflydelse. Så du må kende din plads” (Maerschalk og Simonsen, 2008:82).

En marionet, der blot udfører det, som hun/han er determineret til, uden mulighed for at

påvirke udfaldet og betingelserne for udøvelsen af det sociale arbejde.

”Men selvom det sociale arbejde må forholde sig til og tilpasse sig økonomiske, politiske

og retlige forventninger og dermed er bundet til strukturelle magtkonfigurationer i

samfundet, er det tydeligt, at ”feltet” ikke blot reproducerer disse magtrelationer. Med

andre ord udgør socialt arbejde også en virkelighed i sig selv, der refleksivt og via sin

faglige praksis bidrager til at konstruerer virkeligheden” (Nissen og Uggerhøj, 2007:11)

Modforestillingerne vil hermed være, at socialarbejderen også – i et dialektisk forhold med

de strukturelle rammer, selvfølgelig – har en påvirkningsmulighed gennem sin daglige

praksis og sine øvrige faglige handlemuligheder, og har et samfundsmandat, som hun kan

udfordre rækkevidden af (Hutchinson, 2007). Ved begrebet socialpolitiske aktører kan

umiddelbart forstås socialarbejdere, konkret socialrådgivere, der benytter deres

socialfaglige baggrund til at påvirke den socialpolitiske diskurs og socialt arbejdes

rammebetingelser og hermed den socialpolitik, de er ansatte til at omsætte.

398

”Påvirkningen ligger delvis i at selve tjensteytingen utformes skjønnsmessig ut fra

profesjonelle kriterier og yrkesetik. Men påvirkningen kan også skje ved at personell i

velferdsyrket søker å målbære klienternes preferanser og behov oppover i systemet.

(...)deres nære kontakt med klienter og pasienter gjør, at de skulle ha gode forutsetninger

for å spille en vigtig sosialpolitisk rolle” (Halvorsen, u.å: 1-2).

Ifølge Halvorsens forståelse her, er der dermed både en sociapolitisk ageren på

”hverdagsscenen” i den daglige praksis og på den større scene i relation til mere generelle

betingelser for socialt arbejde. Halvorsen peger her på, at socialrådgiverne har

”et særligt ansvar for å dokumentere sosiale problemer og udekkede sosiale behov

gjennom erfaringsbasert og forskningsbasert kunnskapsinnhentning, og formidle

kunnskapen til forvaltningen, politikere, brukergrupper og befolkningen”

(Halvorsen,u.å.:20).

En sådan aktivitet på ” den store socialpolitiske scene” kan betragtes ud fra flere

synsvinkler og kan basere sig på forskellige værdimæssige afsæt. Muligheden kan forstås

ud fra en konsensusorienteret funktionalistisk tilgang, hvor en metode i socialt arbejde i sin

tid beskrevet af Davis som social velfærdsplanlægning (Davis, 1964) må siges at være en

måde at udøve arbejdet som socialpolitisk aktør på. Davis argumenter med, at en del af de

problemer, som socialrådgiverne præsenteres for af klienter, har sine rødder i

samfundsforhold, og

”det vil være spild af socialrådgiverens tid og samfundets penge at reparere på skader(…)

uden at der samtidig fra socialrådgiverens side gøres en indsats for at tage fat om ondets

rod”(Davis, 1964:133).

Davis fremhæver, at socialrådgiverne har en ekspertviden at tilbyde i

samfundsplanlægningen og må påtage sig denne opgave, men de har ifølge Davis været

”ret villige til at ”glemme” denne side af deres samfundsmæssige funktion” (op.cit.).

En anden tilgang til at opfatte socialrådgiveren som socialpolitisk aktør kan tage afsæt i en

mere konfliktteoretisk præget tilgang, hvor behovet for den socialpolitiske aktør begrundes

i, at socialrådgiveren har en viden, som må bringes i spil i solidaritet med ressourcesvage

grupper og forstår aktiviteten som et led i at arbejde på samfundsforandring(Halvorsen,

u.å.). Det er primært i den sidste kritisk teoretiske forståelse af begrebet socialpolitisk

aktør, at dette begreb oprindeligt er trukket ind i dette aktionsforskningsprojekt af mig.

Men som påpeget i kapitel 2 om kritisk normativ forskning og i afsnittet om mål i kapitel

10 om Forløbet vil en sådan tilgang ikke udgøre en tilgang, der deles af alle

socialrådgivere. Når der blev arbejdet med socialpolitisk aktørskab på Idéværkstedet, kan

det lige så vel være sket ud fra en funktionalistisk synsvinkel. Dog trækker en fremhævelse

på værkstedet af fattigdom måske i en anden retning164

. Dette behøver dog ikke indikere en

kritisk teoretisk tankegang, men kan lige såvel være rundet af en humanistisk indstilling

med vægt på socialt arbejdes etiske værdier. På denne baggrund kan socialpolitisk

aktørskab forstås som aktiviteter, der kan forgå på flere ”scener”. Det kan foregå på ”den

164

Jf. Bilag 19 med Protokoller fra Idéværkstedet.

399

store politiske scene”, hvor socialrådgiveren benytter sin faglige viden til at påvirke socialt

arbejdes diskurser og rammebetingelser, herunder socialpolitikken og lovgivningen. Dette

kan foregå indefra165

. For eksempel med afsæt i en bestemt organisation/ institution i

socialt arbejde, hvor socialrådgiveren gennem sit arbejde med refleksion over praksis,

dokumentation af praksis og dens konsekvenser, analyserer praksis gennem for eksempel

praksisforskning eller/og aktionsforskning samt iværksættelse af lokalsamfundsarbejde for

at påvirke praksis. Eller det kan foregå udefra, hvor socialrådgiveren i samarbejde med

sociale bevægelser og gennem socialpolitiske aktiviteter i øvrigt forsøger at påvirke

socialpolitikken, diskursen om socialt arbejde og det sociale arbejdes betingelser. Det kan

også foregå på ”hverdagsscenen”, hvor socialrådgiveren gennem den daglige praksis

forsøger at påvirke italesættelsen af de sociale indsatser og de konkrete økonomiske,

politiske og ledelsesmæssige rammer for de konkrete borgere og deres familier, her udsatte

børn og unge. En særlig udgave af socialpolitisk aktørskab udgøres af fænomenet

whistleblowing:

”Whistleblowing is the disclosure by organization members (former or current) of illegal,

immoral or illegitimate practices under the control of their employers, to persons or

organizations that may be able to affect action” (Miceli&Near, 1985; Ellis & Arieli,1999,

efter: Hedin, Månsson og Tikkanen, 2008:16).

Whistleblowing beskrives som en vej, som socialarbejdere kan gå, såfremt de oplever, at

deres organisation ikke udfører det sociale arbejde på en måde, som det ifølge

lovgivningen var hensigten.

”The whistleblowers insist on a common discourse, an exchange of personal stories: “This

is what the organization is doing to people, this is what it is doing to me for objecting to it.

Would yoy like to be on the receiving end of this practice (…)?” (Hunt, ed.1998:5).

Imidlertid viser erfaringer, at whistleblowere ofte bliver straffede for deres råben ”vagt i

gevær” (Hunt ed., 1998). Whistleblowing kan betragtes som en del af et mere omfattende

begreb om socialpolitisk aktørskab. Sammenhængen mellem disse to fænomener kan

fremstilles således i en figur:

Figur 16: Om sammenhængen mellem socialpolitisk aktørskab og whistleblowing166

.

165

Denne skelnen mellem indefra – udefra stammer fra min kollega Abbas Amanzadeh i forbindelse med

vores fælles oplæg: Socialrådgiveren – også som socialpolitisk aktør. Underviserne i socialt arbejde ved

Socialrådgiveruddannelsen i Århus. PP oplæg ved socialrådgiverdage 2009 arr. af Dansk

Socialrådgiverforening. 166

Denne figur udarbejdede jeg til et oplæg, som jeg holdt sammen med kollegaer: Oplæg: Socialrådgiveren

– også som socialpolitisk aktør. Underviserne i socialt arbejde ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus. PP

oplæg ved socialrådgiverdage 2009 arr. af Dansk Socialrådgiverforening.

Social politisk aktør

Whistleblowing

400

Som jeg læser definitionen af whistleblowing handler det om at sige fra - offentligt – i

forhold til en praksis, som fagpersonen bedømmer som ikke-lovmedholdelig i relation til

den eksisterende lovgivning eller uetisk. En sådan aktivitet har Dansk

socialrådgiverforening blandt andet opfordret til med sin pjece til medlemmerne: Sig nej til

ulovlig praksis (Dansk Socialrådgiverforening, u.å.). En ageren som socialpolitisk aktør

kan være langt mere vidtrækkende og forsøge at ændre retsgrundlaget for en praksis, som

er lovmedholdelig; men hvis praksis strider mod de behov, som socialrådgiveren på

baggrund af sin faglige viden vurderer borgeren har. Det vil sige i situationer, hvor de

sociale behov ikke tilgodeses (tilstrækkeligt) med de nuværende bestemmelser og

retningslinjer. Også her kan der være tale om sanktioner, såfremt socialrådgiveren går ud i

offentligheden med sin påpegning. En undersøgelse foretaget af en af

hovedorganisationerne på det offentlige område FTF med deltagelse af blandt andet

socialrådgivere om konsekvenser ved at sige fra viser, at ca. 40 %

”har oplevet negative konsekvenser. Ni procent blev afskediget, 18 procent blev indkaldt til

”kammeratlig samtale”, 10 procent fik forbud mod at udtale sig, ni procent fik en advarsel

og 18 procent blev opfattet som illoyal af arbejdsgiveren”167

.

Ifølge undersøgelsen har stram økonomi, fyringsrunder og høj arbejdsløshed bevirket, at

mange ansatte er bange for at anvende deres ytringsfrihed, krisen har forstærket denne

tilbageholdenhed(ibid.). Og det er ikke uden grund. Socialrådgiverforeningens

næstformand fremhæver, at

”Dansk Socialrådgiverforening (…) over de seneste år [har]oplevet sager, hvor

medarbejdere bliver opsagt, når de påpeger uhensigtsmæssigheder eller ulovligheder” 168

.

Og ifølge Willig kendetegnes de offentlige arbejdspladser i dag af en incitamentsstruktur,

der kan give anledning til selvcensur.

” Det, man har nu, er en incitamentsstruktur, der belønner tavshed. Det bør være omvendt,

så man belønner de medarbejdere, der kvalificerer de politiske beslutninger ved at

diskutere offentligt. Hvis man belønner det, udstiller man det, der vedrører os alle, nemlig

problemer og kritisable forhold, så det er en måde at gøre det offentlige bedre”169

.

Ifølge Willig påvirker det meget socialrådgivere, fordi det påvirker deres arbejdsidentitet

(ibid.). Når faglige kaldsbærere drives af et ønske om at gøre en forskel og udføre det gode

socialfaglige arbejde, og da oplever, at tilrettelæggelsen af praksis i organisationen

modarbejder dette, oplever de en faglig forpligtigelse til at ytre sig om disse forhold. Når

167

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=6016&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-21-06-2012 lokaliseret 21 06 12 168

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=6007&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-14-06-2012 lokaliseret 1406 12 169

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=6007&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-14-06-2012 lokaliseret 1406 12

401

dette ikke opleves som muligt kan de ifølge Willig ikke genkende sig selv, og dette udgør

en forklaring på stress samt en oplevelse af meningsløshed i arbejdet (ibid.).

Ifølge Willig udgør fagligheden afsættet for kritikken (ibid.). At understøtte en ageren som

socialpolitisk aktør forudsætter derfor, at socialrådgiveren besidder en række faglige

kompetencer. Særligt er der behov for udvikling af:

Refleksive og analytiske kompetencer

Holdning og værdibasering (solidaritet, menneskelige kompetencer)

Handling (teori og handling skal hænge sammen)170

Væsentlige dele af sådanne kompetencer er der blevet arbejdet på at styrke gennem

eksperimentets arbejde med faglig refleksion, idet der har været fokus på udvikling af

refleksive og analytiske kompetencer og vidensbasering samt perspektivbevidsthed og

hermed værdimæssigt ståsted. Dermed kan eksperimentet også have påvirket

mulighedsbetingelserne for at virke som socialpolitisk aktør.

Indslag af arbejde med elementer af socialpolitisk aktørskab i eksperimentet

Der blev arbejdet med dette fænomen på det afholdte Idéværksted. Værkstedets arbejde

kom især til at fokusere på, hvorfor denne funktion ikke er mere udbredt end den ses at

være frem for at udfolde indholdsbetydningen af en sådan faglig aktivitet. Arbejdet kom til

at hvile på en mere underforstået fælles antagelse af, at fænomenet er en værdifuld faglig

aktivitet. På Idéværkstedet blev den manglende tilbøjelighed til at agere på den

socialpolitiske scene tillagt flere forhold. Både forhold tilknyttet socialrådgiverne som

personer/ faggruppe, deres uddannelse og forhold i den organisatoriske og politiske

kontekst. Der blev peget på følgende forhold:

Forhold, som blev tillagt socialrådgiverne som personer/faggruppe:

Rekrutteringen til faget – mellemlag – et kvindefag – overansvarlige kvinder med

omsorgs - gener, der ”passer butikken” (Sammenlignes med travle arbejdsbier, der

er beskæftigede med handling).

Opfostres til det – der påhviler skolen et ansvar – får et praksis-chok fortsat

Bevidsthed kan ophæve konsekvenserne af rekrutteringen – måske glemt betydning

af fattigdom og fattigdomskulturen i ”opsvinget” – også i de socialfaglige

undersøgelser i de enkelte familier.

Undren over professionens egen sløvhed – har jo viden om ulighed og kan

dokumentere uligheden.

Skal passe på ikke at løbe med pressen – undersøge betingelserne.

Forhold i den organisatoriske kontekst:

I den offentlige organisation – der er langt mellem beslutningstagerne og

indianerne.

170

Disse krav til kompetencer stammer fra min kollega Abbas Amanzadeh i forbindelse med vores fælles

oplæg: Socialrådgiveren – også som socialpolitisk aktør. Underviserne i socialt arbejde ved

Socialrådgiveruddannelsen i Århus. PP oplæg ved socialrådgiverdage 2009 arr. af Dansk

Socialrådgiverforening.

402

Organisationens ansvarsfralæggelse, når sager kommer op i pressen.

Systemet hiver tæppet væk på grund af. prioritering af det, som kommer op – via

pressen.

Der er et filter/ et rockwool-lag i den øverste ledelse. Et høringssvar fra personalet

kom ikke med til politikerne i relation til besparelsesrunde.

Forhold i den politiske og samfundsmæssige kontekst:

I det politiske system: Socialrådgiveren – en funktion som syndebuk – ses som

nogle der går ned med stress og ikke kan holde til mosten – hænges ud i pressen for

ulykkelige sager.

Samfundsmandatet – begrænses – opfattes som usaglige brokkehoveder – har ikke

stor gennemslagskraft.

Ikke anerkendelse af professionen – er en pseudoprofession – har ikke monopol

Det er abstrakt viden, som ikke kan måles og vejes – det er fragmenteret viden –

kan ikke leve op til evidenskravene, som fremsættes

Fagforeningen er ”kørt over” /magtesløs – ikke positionering.

Skal passe på ikke at løbe med pressen – undersøge betingelserne.

Offentligheden mangler kendskab til hvad området indebærer og koster – det lyder

af mange penge – brug for f.eks. at sammenligne med udgifter til hjemmeplejen/

ældreområdet. Behov for oplysning i befolkningen.

Der mangler fokus på betingelserne for arbejdet

Konsekvenser af manglende ageren:

En selvopfyldende profeti, når socialrådgiveren ikke deler viden ud.

Må fortælle de gode historier + om omsorg + om fattigdom – Må gennemføre

kampagner.

Veje, som kan anvendes til at agere som socialpolitiske aktører:

Måske er smertegrænsen ved at være nået – ikke længere passe butikken og løbe

hurtigere.

Et spørgsmål om at stå sammen – f.eks. aktuelt ifht. besparelser

Bruge Tillidsrepræsentanter og fagforening

Fagforeningen går ud for det samlede personale. (Uddrag fra Protokol fra

Idéværksted 030310, jf. Bilag 19)

Som det kan ses af protokollen fra værkstedet fremhæver deltagerne en række

medvirkende forhold på forskellige niveauer til, at socialrådgivere i begrænset omfang

anvender deres faglige viden til at agere som socialpolitiske aktører og med denne aktivitet

forsøge at påvirke socialt arbejdes rammebetingelser. Samtidig tilkendegiver udsagnene, at

der er behov for en sådan ageren, og at det er nødvendigt at agere fælles og samtidig lade

denne fælles ageres gå gennem for eksempel tillidsrepræsentanter og fagforening. Den

forståelse, der ligger bag disse overvejelser kan siges at være i overensstemmelse med en

forestilling om socialrådgiveren som socialpolitisk aktør, der agerer på ” den store politiske

scene”. Hermed menes ikke nødvendigvis på landsplan, det kan lige såvel være på lokalt

plan. Begrebet ”den store politiske scene” skal forstås som forskelligt fra ”den

hverdagspolitiske scene”, der udspiller sig i hverdagens praksis.

403

Undersøgelser171

viser, at socialpolitisk aktørskab er blevet sværere under

den aktuelle økonomiske krise. Samtidig oplever praktikere, at der kan være øget behov for

en sådan aktivitet. På et ambassadørgruppemøde udtales frustrationer over, at de

forringelser på det sociale område for udsatte børn og familier, som affødes af økonomiske

besparelser i de kommunale budgetter, ikke diskuteres i offentligheden, modsat besparelser

på for eksempel daginstitutionsområdet.

” Men jeg undrer mig bare over, at vores område slet ikke bliver nævnt. (…)ikke et ord.

(…)og den er jo historisk nedskæring(…).

- men det er jo derfor, det også er så svært for os at protesterer,(…) nogle gange tænker

jeg, hvorfor finder vi os egentlig i det her(…)

- men det er ligesom ingen gider hører på mig (…)

- det, (…)der gør indtryk (…) det er jo netop de der forældre, der står: ”jeg kan ikke få

passet mit barn og sådan noget”. Der er jo ingen af vores forældre, der lige stiller sig frem

og siger: ”jamen jeg kan ikke passe mit eget barn, så jeg har brug for at kommunen går

ind og hjælper”. (…) Det er jo også en, en lidt en etisk diskussion (…), hvor meget skal de

udstilles, (…) vi kan stå og sige, at det er for dårligt, (…) det som medierne gerne vil ha,

det er jo. - det er kød og blod (…)

- det er ligesom, det kun er interessant i vores område, når vi laver fejl (…)” (A 230911

00:13: 10 - 00:18:50).

På ambassadørgruppemødet italesættes en frustration over, at der ikke offentligt sker en

diskussion af, hvordan besparelserne rammer udsatte børn og deres familier. Det diskuteres

desuden, at når pressen nu vil have ”kød og blod” kunne en mulighed være at fremlægge

anonymiserede fortællinger om børn og familier, der rammes. Noget sådan er sket i

perioden gennem fagforeningen, og det har båret frugt, idet politikerne blev påvirkede og

friholdt området fra yderligere besparelser.

”- en aften (…) i fagforeningen (…)Der snakkede vi netop om, (…) at vi (…)også skal gøre

det synlig, de konsekvenser, de her besparelser har. Og gøre det meget konkret og for

politikerne, så de også får den der oplevelse: Jamen det er altså også mennesker, det her

går ud over. Der lavede vi en aftale om, at (…) skrive nogle artikler og så anonymisere(…)

med baggrund i konkrete eksempler. Så ville de fra fagforeningens side ligesom få det

formidlet ud, så det var ikke sådan, at man som enkelt medarbejder behøvede at skulle

sådan sende læserbreve og sådan noget. (…)De der anonymiserede cases (…) altså rigtige

eksempler (…)de har faktisk været med i de der byrådsforhandlinger, der har været. Og

(…) har faktisk også været med til, at vores område (…) er blevet friholdt for ekstra

besparelser. Det blev i hvert fald nævnt flere gange i deres (…).

- det havde været rigtigt, det havde virkelig gjort indtryk på dem (…)

- det er sådan noget, der for mig også kan være med til, at okay det nytter alligevel at gøre

lidt ikke også, altså. Men det er også os, der sidder med de der historier, vi er sku nødt til

nogle gange at komme ud med det(…)”(A 230911 00:13: 10 - 00:18:50).

Her vælger praktikerne at gå gennem fagforeningen i udøvelsen af deres socialpolitiske

aktørskab. Dette sker klart af frygt for konsekvenser. Ikke af frygt for umiddelbare

sanktioner i form af fyring; men for at få ”en anmærkning i karakterbogen”. En deltager

171

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=6016&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-21-06-2012 lokaliseret 21 06 12

404

fortæller om erfaring fra i en tidligere ansættelse, hvor i dette tilfælde aktiviteter som

whistleblower førte til, at denne rådgiver blev lagt på is og i en efterfølgende fyringsrunde

fyret. Erfaringen udtrykkes som: ”Der kommer en regning, der skal betales”. Samtidig

tilkendegiver ambassadørerne dog, at de har tillid til, at de kan ytre sig, som de vil i

relation til den daglige ledelse; men at denne tillid ikke udstrækkes til den øvre ledelse.

Derfor bliver det væsentligt, at fagforeningen træder ind og agerer talerør i forhold til

socialpolitisk aktørskab på ”den store scene”. Det fremhæves, at det opleves som noget nyt

at skulle gå og være bange for styrken af repressalier, såfremt man ytrer sig(A 230911).

Der har således været udøvet socialpolitisk aktørskab på ”den store scene” i

perioden, dog uden at dette har været affødt af eksperimentet. Samtidig har der også været

udøvet socialpolitisk aktørskab på ”hverdagsscenen” i forskellige udgaver, som har handlet

om at påvirke lederniveauet i relation til de udmeldte økonomiske rammer sammenholdt

med konkrete udsatte børn og familiers behov. En mulighed er at samle en række ”sager”

og forelægge dem for ledelsen med spørgsmålet om, hvilke af disse udsatte børn og

familier, der ikke skal have hjælp? Dette har ledelsen vanskeligt ved, når der kommer ”kød

og blod” på.

”(…)Vi (…) havde taget de sidste ti sager, vi havde sendt [videre], dem havde vi lavet en

kort beskrivelse (…)Hvem er det så, der ikke skal videre?(…).

[svaret var:] dem her, det er niveauet. Og så tænker jeg okay, så er vi på niveauet, men

samtidig får vi at vide, at vi skære mere ned ikke. Så vi ved stadig ikke, hvordan det er vi

skal få færre igennem (…). Du kan ikke skære mere ned, end vi gør nu, det er jo det det

handler om (…).

- overordnet set så skal vi bare skære ned.

- men på den måde synes jeg jo faktisk, at det var godt at gøre det så konkret, for du kan

ikke få nogen leder til at sige, jamen den her, hov, der er ikke problemer nok, og det viser

jo også (…), hvorfor det er så svært for os, for vi er, vi er jo på grund niveau(…)”(A

230911 00:13: 10 - 00:18:50).

En anden mulighed for socialpolitisk aktørskab kan for eksempel i relation til

ledelsesmæssige/politiske beslutninger om, at der alene anvendes egne kommunale tilbud

bestå i at indsamle dokumentation på, at disse interne tilbud ”ikke virker” i den forstand, at

de ikke dækker de behov, som de visiterede børn og familier fremviser, hvor de interne

tilbud dermed ikke kunne leve op til de faglige vurderinger af behovet. Dette vil kræve, at

de udarbejdede handleplaner bliver meget skarpe på målsætninger med foranstaltningerne

og derpå, at der følges tæt op på, om disse målsætninger indfries. Denne dokumentation

må derpå forelægges ledelsen(Feltdagbog 14.12.10).

En tredje mulighed er at arbejde med at skærpe sin faglige argumentation, forinden de

konkrete ”sager” forelægges for ledelsen, således at indstillingen fra rådgiveren er solidt

underbygget med faglige argumenter, der hviler på teoretisk og forskningsbaseret viden.

405

Dette er der igennem eksperimentet blev arbejdet på at fremme ved hjælp af den faglige

refleksion (A 011210, A 260111, A 190312).

” f. eks. skulle vi klæde A172

på til [lederforum] ift. B173

, som jo er en gammel sag. Så hun

skulle bare anbringes. Så der klædte vi hende på, hvor vi tænkte, hun skulle søge nogle

teorier omkring misbrug, og børn der er vokset op med det. Det var – jeg tror aldrig jeg

har læst så god en indstilling til [lederforum] før. Den var bare så skarp, og så teoretisk,

at hvis de siger nej til det, så kommer de til at fremstå som stupide (…)” (A 190312

00:27:34 – 00:28:11).

Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt denne aktivitet kan betegnes socialpolitisk

aktørskab. Hvor går grænsen mellem styrkelse af faglig ageren og socialpolitisk ageren?

Som Halvorsen fremhæver, er der også tale om, at socialrådgiveren i sin daglige udøvelse

af det sociale arbejde udfolder socialpolitiske handlinger. Spørgsmålet er om disse da kan

betegnes socialpolitisk aktørskab? Den afgørende forskel må være, hvorvidt der med

udfoldelsen af den socialpolitiske ageren er tale om en bevidst bestræbelse på at udvide /

ændre de afstukne rammer. Det kan for eksempel bestå i fremlægge indstillinger, der

peger på anbringelse af barnet på trods af udstukne rammer som: ”her anbringer vi ikke

børn”, og da underbygge indstillingen grundigt med faglig viden, således at ledelsen må

tiltræde indstillingen på trods af rammerne. Denne form for socialpolitisk aktørskab på

enkeltsagsniveau og på ”hverdagsscenen”, har deltagerne indhentet gode erfaringer med i

løbet af eksperimentet, og har kunnet anvende eksperimentets faglige refleksion med

vidensbasering til at understøtte denne aktivitet (A 011210, A 260111, A 190312).

Hermed er der i løbet af eksperimentet sket en udvidelse af forståelsen af,

hvad socialpolitisk aktørskab kan bestå i. Fra alene at fokusere på at træde frem på ”den

store politiske scene” og agere socialpolitisk i offentligheden, til at det også kan være

socialpolitisk aktørskab at agere på enkeltsagsniveau, og der arbejde på at udvide de

udstukne rammer for indsatser eller ligeledes arbejde på ”hverdagsscenen” og der påvirke

ledelsens forståelse af feltet gennem at samle dokumentation for niveauer for indsatser.

Begge former for socialpolitisk aktørskab er nødvendige og må forstås som aktiviteter, der

kan supplere hinanden, frem for som konkurrerende aktiviteter. En ambassadør har blik for

dette i relation til, hvorledes de aktuelle vilkår er for at kunne gennemføre et godt

socialfagligt arbejde til gavn for udsatte børn og familier:

” Det er så røv svært, at man er ved at gå helt i stykker på det sommetider. At der ikke er

de muligheder, som man (…) fagligt synes, at der skal til. (…) men (.. .) selvom der er

begrænsede økonomiske rammer, så giver det alligevel nogle muligheder, de er bare langt

fra så optimale, som vi ønsker det, og som de bør være. (…)Der syntes jeg, at vi skylder

vores klienter i hvert fald så at bruge den faglighed indenfor de rammer, der så nu engang

er. (…) Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre opmærksom på det andet, men jeg tænker

bare, vi skal passe på, at vi ikke kommer til at blokere os selv på de muligheder, der reelt

172

Rådgiver 173

Barnet

406

er. Og så må vi finde ud af, hvad fanden gør vi så ved den anden socialpolitiske del ikke

som skal op i systemerne på en anden måde. Vi må aldrig blive blokeret der og sige: jamen

så skal vi nøjes og tilpasse os og bukke nakken (…)det er ikke det, jeg mener. Men jeg

mener, at man skal finde ud af, hvor fanden den kamp, den skal slås henne, så vi ikke

kommer til også at betale den selv” (A 020310 00:38:35 – 00:43:50).

At socialpolitisk aktørskab kan indbefatte aktiviteter på begge ”scener” udtaler

ambassadører tilslutning til og fremhæver, som de faglige kaldsbærere de er, at det set i

lyset af de økonomiske stramninger bliver mere og mere nødvendigt med en ageren på

begge scener (A 131210).

Eksperimentets resultater Det ene overordnede mål med aktionsforskningsprojektet er en kvalificering af

socialfaglige vurderinger. På baggrund af forløbet anser jeg dette mål for indfriet. Der

arbejdes i de socialfaglige refleksioner tydeligt med at vidensbasere sagsarbejdet.

Resultatet kan derfor i mine øjne bestemt ikke beskrives som status quo, men som en

forandring. Måske ikke kvalificering generelt i relation til samtlige socialfaglige

vurderinger, der bliver foretaget, men i en række af dem. Dog er der behov for yderligere

kvalificering i retning af mindre individfokusering, og inddragelse af også mere

sociologiske forståelser, frem for det primære psykologiske fokus. Forandring er der sket.

Resultatet vil dermed bevirke, at der er et kvalitativt andet udgangspunkt for den næste

cyklus i praksis og i de to afdelinger. Redskabet har kunnet bidrage til kvalificeringen,

ligesom aktionsforskningsprocessen og dens eksperiment og samarbejdet har understøttet

den. Kvalificeringen er sket mod næsten alle odds, idet der med et ”implementeringsblik”

på aktionsforskningsprocessen kan ses, at næsten alt, der kunne gå galt, er gået galt. En

række rådgivere, som kan karakteriseres med en motivationsstruktur som faglige

kaldsbærere, har været drevet af ønsket om at udføre det gode socialfaglige arbejde og har

på trods af en række forhindringer arbejdet på kvalificeringen.

Det andet mål bestod i en øget ageren som socialpolitiske aktører. Undervej er dette mål i

en vis forstand blevet reformuleret til, at det også handler om at skærpe sin socialfaglige

argumentation i bestræbelserne på at fastholde fagligt begrundede indsatser under

økonomiske restriktioner. På baggrund af forløbet ser jeg, at målet ud fra denne forståelse i

en række tilfælde imødekommes, selvom det oprindelige mål om øget socialpolitisk

aktørskab på ”den store scene” ikke er indfriet. Der er behov for begge aktiviteter, og

indtagelsen af hverdagsscenen kan måske udgøre ansatser til indtagelsen af den anden

scene. Derfor vil jeg også her tillade mig at drage den konklusion, at der ikke er tale om

status quo, men om ansatser til forandringer. Disse ansatser til forandringer vil igen udgøre

et kvalitativt andet udgangspunkt i det fremtidige virke.

407

Kapitel 12 Betydningsfulde generative mekanismer, der har skabt aktionsforskningsprocessens forløb og resultater Med baggrund i de fem foregående kapitler vil der i overensstemmelse med interessen i et

kritisk realistisk perspektiv i dette kapitel blive fokuseret på, hvilke betydningsfulde

mekanismer, der har genereret forløbet og resultatet, og hermed kan forklare netop den

måde, som forløb og resultat har formet sig på i dette aktionsforskningsprojekt. I kapitel

9,10 og 11 har jeg i analysen efter tur fokuseret på momenterne i Archers morphogenetiske

proces (Archer, 1998b) omsat til min aktionsforskningsmodel, jf. figur 12. Centralt i

momenterne står samspillet mellem deltagerne og de strukturelle betingelser. I kapitel 11

om Resultat blev der fremhævet forandringer. Spørgsmålet er, med en kritisk realistisk

interesse, hvorledes disse resultater kan begrundes? I relation til denne analyse af årsager

er det centralt, at handlinger eller sociale indsatser i en kritisk realistisk tankegang ikke

direkte fører til resultaterne; men affødes af mekanismers virksomhed.

”Betraktat ur ett kritisk realistisk perspektiv orsakas inte resultat direkt av insatser

(succeionistisk kausation), däremot genereras resultat av mekanismer (generativ

kausation) som kan utlösas av insatser (Pawson & Tilley, 1997)” (Blom og Morén, 2007:

218).

Det vil sige, at det ikke er eksperimentet i sig selv, som direkte har ført til resultaterne;

men eksperimentet og dets kontekstuelle forhold har skabt bestemte betingelser for

generative mekanismers virksomhed. Disse generative mekanismer har i deres konkrete

aktuelle interageren bevirket, at forløbet blev på den måde, det gjorde, samt har udløst de

påviste forandringer under de betingelser, som de aktuelle kontekstuelle forhold afføder. I

følge Blom og Morén kan kontekstuelle faktorer være så betydningsfulde, at de kan

forårsage forandringer og dermed udgøre kontekstmekanismer (Blom og Morén, 2007).

Blotlægningen af de betydningsfulde generative mekanismer sker på baggrund af den

præsenterede analysestrategi II. Generative mekanismer fremanalyseres gennem

fortolkning, abduktion og retroduktion. Retroduktionen kan ifølge Danermark m.fl. nås

gennem fem strategier, hvor der i dette projekt arbejdes med de to: sociale eksperimenter

og kontrafaktisk tænkning. Aktionsforskningsprojektet kan her ses som et sådant socialt

eksperiment. Dette er blevet analyseret og fortolket gennem de foregående kapitler,

hvorefter der i dette kapitel fokuseres på at blotlægge de virksomme mekanismer gennem

retroduktion i form af kontrafaktisk tænkning (Danermark m.fl., 2003) på baggrund af de

ansatser, der er blevet blotlagt i den foregående analyse af eksperimentet. Hensigten

hermed er at fremanalysere forklaring på, at forløb og resultat blev, som det blev jf. kapitel

10 og 11.

408

Indledningsvis vil jeg opliste de mekanismer, som jeg vil behandle i det følgende. Her er

det på sin plads med forbehold. På det sociale strata (Danermark, 2003) må de generative

mekanismer på de forskellige delstrata (Blom og Morén, 2007) antages at være meget

komplekse og i et mangfoldigt antal, hvorfor der formentligt har været en række aktive

mekanismer, som har betydning, men som det ikke er lykkedes mig at identificere.

Samtidig har jeg i dette projekt fokus på det overordnede forløb og dets resultater. Dette

fokus indebærer, at jeg får fokus på andre virksomme mekanismer, end hvis jeg for

eksempel havde valgt at fokusere på udviklinger i et enkelt team i løbet af

aktionsforskningsprocessen174

. Jeg har valgt at fokusere på mekanismer, som jeg vurderer,

udgør væsentlige mekanismer på det mikro - og meso - sociale niveau (Blom og Morén,

2007) i bevidstheden om, at der fungerer ganske betydende mekanismer på det makro -

sociale niveau (ibid.). Generative kræfter derfra inddrages alene som påvirkningskilder, der

er virksomme gennem mekanismerne på mikro- og meso- niveau, da en analyse af

mekanismer på det makro – sociale niveau ville kunne udgøre en afhandling i sig selv175

.

De enkelte mekanismer behandles derpå hver for sig med henblik på at

fremskrive en overskuelighed til trods for, at de interagerer med hinanden på det virkelige

domæne. Da mekanismer ikke kan iagttages empirisk vælger jeg at tydeliggøre, hvorledes

de manifesteres på virkelighedens tre domæner med henblik på at sandsynliggøre, at der

ikke blot er tale om rent tankespind fra min side. Først fokuserer jeg på mekanismer i

relation til målet om kvalificering af socialfaglige vurderinger, derpå på mekanismer i

relation til ageren som socialpolitisk aktør. Den sidste type mekanismer vil dog alene blive

behandlet ved hjælp af abstraktion, idet forandringer i relation til dette mål er for

antydningsvise til at kunne ”bære” en retroduktion gennem kontrafaktisk tænkning. Efter

identificeringen af de enkelte mekanismer vil jeg afslutningsvis samle op på

mekanismernes interageren, selvom der også undervejs for nogles vedkommende

forekommer antydninger af interageren (Danermark m.fl., 2003).

Der kan i denne aktionsforskningsproces identificeres følgende mekanismer særligt i

relation til eksperimentets forløb og resultat om kvalificering af socialfaglige

vurderinger:

På mikro – niveau:

Drivkraften i ønsket om at udføre det gode socialfaglige arbejde

174

Da kunne jeg for eksempel måske have arbejdet med en mekanisme om tillid - at turde sætte sig selv på

spil fagligt – og udvikling af gensidig tillid. 175

Nogle væsentlige kontekstuelle mekanismer på makroniveau:

Økonomiske rationalers dominans over etiske rationaler - også i socialpolitikken.

Den instrumentelle fornufts/den tekniske rationalitets virksomhed og dominerende tendens og dens aktuelle

udmøntning i de neoliberale økonomiske og politiske styringstendenser - herunder mål og resultatstyring, og

et snævert fokus på økonomi og effektivitet– besparelser og styringstiltag i forhold til forvaltningerne (Juul,

2010).

409

På meso - niveau:

Dekobling af ledelse som reaktion på ledelsesmæssig adfærd, der vægter andre

hensyn end faglighed (herunder eksperimentet)

Aktivt og engageret samarbejde i organiseringen

Kamp om, hvilke aktiviteter, der kan opnå status af ”arbejde”

Forskellige rationaler på kollisionskurs: Socialfaglig fornuft vs. økonomisk og

bureaukratisk fornuft

Kontekstmekanismer i den umiddelbare organisatoriske kontekst:

Hulter til bulter mekanisme: Strukturforandringer + Ledelsesudskiftninger og

manglende prioritering + økonomiske besparelser + Arbejdspres og sagstal +

faglige forandringer

Mekanismer i relation til øget socialpolitisk aktørskab:

Kvalificering af socialfaglige vurderinger som grundlag for socialpolitisk ageren

Et fagligt etisk og normativt standpunkt som grundlag for kritikken og en

tilslutning til en kritisk dømmekraft

Adgang til kanaler for kritik (Willig, 2009)

Mekanismer i relation til kvalificering af socialfaglige vurderinger I det følgende afsnit vil der blive fokuseret på betydningsfulde generative mekanismer, der

kan identificeres til at have været aktive i løbet af eksperimentet. Gennem deres

interageren har de forårsaget forløbets konkrete manifestation samt dets resultater i relation

til målet om kvalificering af socialfaglige vurderinger. Mekanismerne er udløst af de

konkrete aktuelle samspil mellem aktører (rådgivere, ledere og aktionsforsker) og de

aktuelle strukturelle forhold, som der er redegjort for i de foregående kapitler 9+10+11.

Mikro social mekanisme: Drivkraften i ønsket om at udføre det gode socialfaglige arbejde I kapitel 11 om aktionsforskningsprocessens moment: Resultat pegede jeg på, at de

iagttagne forandringer havde sat sig igennem mod alle odds, og jeg fremhævede, at

deltagernes vilje og interesse udgør de positive drivkræfter, der har båret eksperimentet

igennem. Det betydningsfulde bestod også i en fælles kollegial forpligtigelse og

prioritering. Blandt deltagerne har der været en række faglige kaldsbærere, der har kunnet

se det faglige givende i eksperimentet, og derfor valgte at engagere sig i og fastholde dette

på trods af de kontekstuelle vilkår. De faglige kaldsbæreres motivering af faglig udvikling

har udgjort en central drivkraft. Denne tolkning, at der er opnået faglige kvalificeringer på

trods, giver rum for, at der er en meget central og kraftigt virkende mekanisme i spil på

mikro -niveauet: Ønsket om at udføre det gode socialfaglige arbejde. Ifølge Sennett er det

en grundlæggende menneskelig impuls at ønske at ville udføre et godt stykke arbejde for

arbejdets egen skyld. Ikke fordi man bliver belønnet for det (Sennett, 2009). Dette

modsvares af den motivationsstruktur, som Hein tillægger de fagprofessionelle, der med

mit ordvalg benævnes faglige kaldsbærere (Hein, 2009). AKF har på baggrund af

undersøgelser af offentlige ansattes motivation tilsvarende peget på, at mange grupper af

410

offentligt ansatte er meget motiverede og har et stort engagement i relation til de ydelser,

de skal levere. Motivationskraften skal findes i ønsket om at yde en faglig god indsats,

hvorimod ydre motivationsfaktorer som løn og karrieremuligheder ikke ser ud til at spille

en så vigtig rolle for dem (Vrangbæk, 2009, 2010, AKF, 2010). Der er også ifølge forskere

hos AKF tale om, at ansatte i den offentlige sektor drives af et kald og ønsket om at gøre

noget godt for andre (Kokholm, 2011). Det vil sige af ansatte, der kan kendetegnes som

faglige kaldsbærere. En række af de offentlige ansattes forhold til deres arbejde

kendetegnes hermed af de kvaliteter, der i følge Sennett er karakteristisk for

håndværksmæssighed, uanset om der er tale om et traditionelt manuelt arbejde eller om

arbejde som for eksempel kunstnere og fagprofessionelle. Samtidig kan dette drive være

forstyrret eller helt ødelagt af de herskende kontekstuelle forhold.

”Håndværksmæssigheden [fokuserer] på de objektive normer, på tingen i sig selv. Men de

sociale og økonomiske betingelser står ofte i vejen for håndværkerens disciplin og

engagement (…).Og selv om håndværksmæssigheden kan belønne et individ med

fornemmelsen af stolthed ved arbejdet, er denne belønning på ingen måde enkel.

Håndværkeren står ofte med modstridende objektive normer for høj kvalitet. Ønsket om at

gøre noget godt for dets egen skyld kan undergraves af konkurrencepres, af frustration

eller af personlig besættelse” (Sennett, 2009: 19).

Sennett fremhæver, at Marx beskriver en oprindelig håndværksmæssighed som

formgivende aktivitet, hvorigennem mennesket udvikler selvet og de sociale relationer.

Denne håndværksmæssighed ødelægges i den kapitalistiske omformning af arbejdet, og

generobring af arbejdskraftens værdighed udgør ifølge Sennetts læsning af Marx, en

central utopisk kerne i marxismen (ibid.). Imidlertid har arbejdet, som det tager form af

lønarbejde i de aktuelle samfund, ifølge Marx en dobbeltkarakter, som konkret og abstrakt

arbejde. Det konkrete arbejde kræver bestemte kvalifikationer og frembringer et bestemt

produkt og medfører stolthed over frembringelsen samt udgør et identifikationsgrundlag.

Det abstrakte arbejde indebærer, at arbejderen har fraskrevet sig retten til produktet, og

dermed bliver arbejdets særegne indhold ligegyldigt.

”Hans arbejde tilhører kapitalen, og det er kun brugsværdien af den vare han har solgt, og

han har kun solgt den for at tilegne sig penge og med pengene levnedsmidler” (Marx,

1974: 86).

Lønarbejdet ”korrumperer” med andre ord en oprindelig håndværksmæssighed, som udgør

en del af menneskets natur. Ifølge Sennett udvikles lønarbejdet videre fra den tidlige

industrialisme og forudsætter i det moderne kapitalistiske samfund arbejdere, hvis

personlighedsstrukturer kan fungere med ”kortsigtede arbejdserfaringer, fleksible

institutioner og konstante risici” (Sennett, 1999:150). Arbejderen må være indstillet på

konstant omstillingsberedskab, fleksibilitet og teamwork (ibid.). Ifølge Hansson forfølger

Sennett i sine analyser

411

”systematisk de destruktive konsekvenser af den ændrede tidsrytme og effektivitetskravet i

den nye kapitalisme for den enkelte i arbejdslivet og dermed også for personlighedens

udvikling samt for vilkårene for at organisere det private liv” (Hansson, 2009: 77-78).

Der sker ændringer i arbejdets organisering, skellet mellem arbejde og fritid udviskes eller

opløses næsten, og samtidig bliver arbejdet stadig mere menings- og identitetsbærende

(ibid.). Disse udviklingstræk påvirker også arbejderens drivkraft i arbejdet, hendes

motivation, når arbejdet får en stadig stærkere betydning for identiteten.

Med et kritisk realistisk blik kan man sige, at vi med Sennett og Marx

befinder os på det virkelige domæne (Domain of the Real)( Bhaskar, 1998, Danermark

m.fl., 2003, Buch-Hansen og Nielsen, 2007), hvor mennesket ifølge Sennett har en

grundlæggende impuls, om at gøre arbejdet godt for arbejdets egen skyld (Sennett, 2009).

Denne impuls korrumperes i et eller andet omfang af den kapitalistiske organisering af

arbejdet som lønarbejde (Marx). Denne organisering af arbejdet som lønarbejde fungerer i

et komplekst samspil med andre psykologiske og sociologiske samt kontekstuelle

mekanismer på det virkelige domæne, og giver sig derpå udslag i forskellige former for

motivationsstrukturer blandt mennesker på det faktiske domæne, og som iagttages på det

empiriske niveau i mødet med enkeltindividers adfærd. Disse motivationsstrukturer kan for

eksempel blandt fagprofessionelle udgøres af de fire arketyper, som Hein fremhæver. Med

mit ordvalg: De faglige kaldsbærere, solisterne, pragmatikerne og lønmodtagerne, jf. Hein

(2009). Disse må forstås som idealtyper, hvor der i det enkelte individ vil være træk af

flere (alle) typer i unikke ”blandingsforhold”. Disse ”blandingsforhold” er skabt som følge

af de påvirkninger individet har været udsat for fra virksomme mekanismer på det

virkelige domæne under opvæksten og i det voksne aktive liv. Som regel vil vægten slå ud

på en af idealtyperne, der bedst beskriver den enkeltes motivationsprofil. Denne ændres

som regel ikke, men det enkelte individ kan dog som følge af omstændighederne udvise

adfærd, der er kendetegnende for en af de andre typer. Ifølge Hein kan dette ske frivilligt

og bevidst eller ufrivilligt og ubevidst som reaktion på omstændigheder, som individet ikke

kan beherske. Det første er uproblematisk, medens det sidste er problematisk og forårsages

af frustration og regression176

(Hein, 2009). Blandt de fire motivationstyper, der iagttages

på det empiriske niveau, har de faglige kaldsbærere formået at bevare en række af de træk,

der kendetegner håndværksmæssighed og en overvægt af denne indholdsmæssige side af

lønarbejdets dobbelthed. Denne dobbelthed i lønarbejdet og den deraf fødte modsætning

mellem ønsket om at udføre det gode arbejde og de rammebetingelser, det aktuelle

samfund sætter for dette, udgør en af de modsætningssprækker, der kan udgøre grundlaget

for normativ kritik og udvikling af utopien om et samfund, hvor der ikke opleves

176

”Primadonna-nykker” opstår ifølge Hein, når en primadonna/ faglig kaldsbærer føler, at hun sælger ud af

det allerhelligste og regredierer til at udvise lønmodtageradfærd (Hein, 2009).

412

restriktioner i at forfølge sit ønske om at udføre det gode arbejde, som det ifølge

håndværkernes faglige og etiske normer bør udføres177

. En motivationsstruktur som hos de

faglige kaldsbærere kan genfindes blandt en del af deltagerne i dette projekt og blandt

socialarbejdere generelt.

”(…) så forsøger vi jo at være faglige dygtige i alle sager, men det bliver bare ikke sådan

altid vel, (…). Men jeg tænker da, at det at have et mål på hele tiden at blive bedre, (…), at

man som menneske bliver nødt til at stræbe efter at blive bedre hele tiden. (…)

det tænker jeg også altså, hvis du spørger alle rådgivere ansat her i kommunen(…)der tror

jeg, det de vil sige, at de stræber efter (…)

det er derfor vi overarbejder, det er derfor vi knokler.

- det gør vi både for vores egen skyld, men også for børnene (…)

- ja en forestilling om at mit arbejde gør en forskel (…)

- det er derfor, jeg elsker mit arbejde stadigvæk(…) stræber om at blive bedre til at gøre en

bedre forskel, end den jeg gør (…) og det er da hele tiden det, der driver mig, også når jeg

synes det er tungt at danse med (…)fordi jeg tænker, at vores arbejde betyder noget, det er

et rigtig rigtig vigtigt fag, og det skal vi bare holde fast i ” (A281111: 11-13 – 00:57:57-

01:04:09).

Med andre ord ser de faglige kaldsbærere ud til at være drevet af ønsket om at udføre det

gode socialfaglige arbejde for arbejdets egen skyld, og denne drivkraft fortolker jeg som en

mulig mekanisme.

Kontrafaktisk tænkning i relation til denne fortolkning kunne være at

forestille sig, at ingen af deltagerne var drevet af denne motivation, fordi deres

motivationsstruktur for alles vedkommende var blevet mere korrumperet af de

samfundsmæssige kræfter i kapitalismen. Hvis dette var tilfældet ville alle deltagere i deres

motivationsstruktur have udviklet en kraftig overvægt af lønarbejdersiden på det virkelige

domæne. På det faktiske domæne ville de således være drevet af en motivationsstruktur

som pragmatikere eller lønmodtagere og enten forvente ros fra ledelsen eller handle, som

der udtrykkeligt blev forlangt og ikke mere. Såfremt dette havde været tilfældet ville der

ikke på det empiriske niveau have været gennemført særligt mange faglige refleksioner

efter startfasen. Ambassadørgruppens arbejde ville ligeledes ikke være blevet udført med

det engagement og det drive, som jeg vurderer, er en væsentlig betydende faktor for

eksperimentets resultater i retning af forandringer. På baggrund af denne kontrafaktiske

tankegang tillader jeg mig at konkludere, at ønsket om at udføre det gode arbejde er en

betydende drivkraft. Og at denne drivkraft ser ud til at være så kraftig, at faglig

kvalificering kan sætte sig igennem mod alle odds, og derved må virksomheden af denne

drivkraft udgøre en meget central mekanisme i dette forløb.

Meso social mekanisme:

177

Jf. kapitel 2 om kritisk normativ forskning samt afsnittene om mål og utopier i kapitel 10 om

Aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet.

413

Dekobling af ledelse som reaktion på ledelsesmæssig adfærd, der vægter andre hensyn end faglighed (herunder eksperimentet) I kapitel 10 om aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet blev der redegjort for, at

deltagerne i den ene afdeling oplevede en manglende ledelsesmæssig prioritering af

eksperimentet. Det blev ligeledes påpeget, hvorledes de faglige kaldsbærere kunne agere

på lederes vægtning af økonomisk styringsmæssige rationaler i håndteringen af

krydspresset mellem økonomi og faglighed med en dekobling af ledelse (Hein, 2009) og

selv tage ansvaret for det faglige, hvor ledere omvendt lader sig dekoble. Det blev

konstateret, at en sådan dekobling kunne iagttages i den ene afdeling, samt at dette

utvivlsomt har haft indflydelse på eksperimentets forløb og resultat. De faglige

kaldsbæreres engagement har været usvækket; men det har givet haft indflydelse på, i

hvilken udstrækning rådgivere med en anden motivationsstruktur har engageret sig i

eksperimentet. For pragmatikeren og lønmodtageren ville henholdsvis ledelsernes ros for

eller krav om at involvere sig i eksperimentet have været afgørende, medens det for

solisten ville være den offentlige anerkendelse som kunne høstes ved at involvere sig, der

kunne være blevet forstærket ved ledernes mere aktive engagement. Tilsvarende kan denne

gensidige dekobling anskues som medvirkende til, at graden af transfer er blevet påvirket i

negativ retning, idet graden af succes i relation til transfer blandt andet afhænger af, at

organisationen tilrettelægger sit virke, således at mulighederne for at integrere det lærte

fremmest bedst muligt (Wahlgren og Aarkrog, 2012), hvilket ville kræve, at

afdelingsledere aktivt havde bakket op om at integrere den faglige refleksion og dens

arbejde med vidensbasering i det daglige arbejde.

Dette aspekt har sammenhæng med mekanismen om ønsket om at udføre det gode arbejde

og håndværksmæssighed. På det virkelige domæne interagerer lønarbejdes dobbelthed på

en sådan måde, at dens indholdsmæssige aspekter fortsat er meget livskraftige for nogle

individer, medens det for nogle andre individers vedkommende har medført, at lønarbejdes

karakteristika ved arbejdet har fået overvægt, hvilket på det faktiske domæne giver sig

udslag i forskellige motivationsstrukturer, der kan iagttages på det empiriske niveau i de

deltagende rådgiveres og lederes konkrete adfærd gennem eksperimentet. I den ene

afdeling oplever rådgiverne, at mellemlederne prioriterer de økonomiske og

styringsmæssige hensyn højere end de faglige. Dette affødes formentlig af disse lederes

udviklede motivationsstruktur og valg i håndtering af krydspresset. På baggrund heraf

undlader de at bakke op om eksperimentet, men overlader dette til rådgiverne selv.

Fagpersoner, for hvem arbejdets indholdsside er det væsentligste og deres centrale

drivkraft, mister den faglige respekt for dem, der ikke rummer denne forrang for arbejdets

indholdsmæssige sider. De oplever derpå en nødvendighed af at følge den faglige

414

forpligtigelse på det virkelige domæne til at lade hensynet til fagligheden få forrang,

hvorfor de på det faktiske domæne dekobler ledere uden denne forrang for det faglige.

Lederne lader sig omvendt også dekoble, da de ikke har den samme forståelse af det gode

arbejde, som de faglige kaldsbærere, og derfor ikke på samme vis prioriterer arbejdet med

og rummet til håndværksmæssigheden. Dette giver sig på det empiriske niveau udtryk i, at

afdelingsledere i den ene afdeling ikke har nogen aktiv del i eksperimentets arbejde med

faglig refleksion. Som påpeget har jeg som aktionsforsker deltaget i denne dekobling, min

position som venlig udefrakommende var her måske ikke tilstrækkelig udefrakommende

til, at jeg tidligere kunne få øje på denne dekobling. Dog vil jeg snarere fortolke det som en

følge af min motivationsstruktur som faglig kaldsbærer178

, der sammen med andre faglige

kaldsbærere fandt denne dekobling selvfølgelig. Min fortolkning er derfor, at det ikke er et

spørgsmål om et ude-fra/ inde-fra perspektiv, men snarere om, at jeg med en faglig

kaldsbærers motivationsstruktur har en blind plet her.

Kontrafaktisk tænkning i relation til dette kunne bestå i antagelser om, at

ledelsesmæssig prioritering af eksperimentets aktiviteter ikke har betydning. At det ikke

har betydning for de rådgivere, der på det virkelige domæne drives af hensyn til arbejdets

indholdsmæssige side, og som på det faktiske domæne agerer med en motivationsstruktur

som faglige kaldsbærere, at blive mødt med en ledelse, der giver inspiration og næring til

kaldet, hvilket Heins forskning viser netop er væsentlige krav til ledere af faglige

kaldsbærere (Hein, 2009). Og for de rådgivere, som i deres motivationsstruktur på

virkelighedens domæne ikke har en overvægt af hensyn til arbejdets indholdsmæssige side,

men i stedet vægter den anden side af arbejdets dobbelthed, lønarbejderkarakteristikaene,

skulle da på det faktiske domæne give sig udslag i, at det for lønmodtager- og pragmatiker

motivationstyperne ville være ligegyldigt, hvordan lederne agerede i relation til at stille

krav om eller rose for deltagelse i eksperimentet. Dette viser Heins forsknings ligeledes

ikke er tilfældet (2009). På det empiriske niveau viser dette sig i en række efterlysninger af

ledelsesmæssigt engagement i eksperimentet (Referater fra møder i ambassadørgrupperne,

lydfiler fra refleksionsmøder og ambassadørgruppemøder). På denne baggrund vil jeg

tillade mig at konkludere, at en betydningsfuld mekanisme til forklaring af forløbets

mindre intensitet og en mulig lavere grad af transfer udgøres af den gensidige dekobling af

ledelse, der affødes af daglige lederes prioritering af andre hensyn og vægtning af andre

rationaler end det faglig etiske og heraf manglende prioritering af eksperimentets faglige

178

Jeg har flere gange fastslået, at jeg har en motivationsstruktur som faglig kaldsbærer. Den vedgår jeg mig;

men finder, at jeg formentligt også har visse karakteristika fra den introverte solist, der er noget nørdet og

som drives af spændingen ved at ”knække faglige nødder”. Måske kan man se udformningen af denne

afhandling i dette skær, for eksempel min vægtning af arbejdet med at koble kritisk realisme og

aktionsforskning. Dette blev ved en præsentation i workshop på en aktionsforskningskonference netop

betegnet som nørdet (kærligt ment).

415

refleksion. Her vil jeg pointere mit medansvar som aktionsforsker i, at denne mekanisme

blev udfoldet i den grad, den gjorde.

Meso social mekanisme: Aktiv og engageret samarbejde i organiseringen Dette aktionsforskningsprojekt er gennemført på baggrund af et kritisk realistisk

perspektiv. I dette perspektiv anses aktørerne for i fællesskab gennem social interaktion at

have muligheder for at forandre deres virkelighed og dennes betingelser. Ifølge Archer er

aktørers kræfter altid betinget, men ikke determineret, af den sociokulturelle kontekst

mennesker lever i. Betingelserne sætter sig igennem via strukturelle og kulturelle forhold,

hvis virkemåde medieres af aktørernes handlinger og rammesættes af den aktuelle

distribution af ressourcer, såvel materielle som idemæssige. Aktørerne rummer ifølge

Archer emergente egenskaber, som udtrykkes gennem kollektive handlinger. Et centralt

fokus i analysen af forandringer udgøres derfor af spørgsmål om, hvilke betingelser, der

henholdsvis fremmer /hæmmer dannelsen af kollektiv aktion. Det ganske afgørende er: 1.

Artikulation (de ideer og forståelser, der er til rådighed for aktørerne til at opfange og

udtrykke deres refleksioner over deres erfaringer og praksis) og 2. Organisation (at

aktørerne har adgang til (at danne) organisationer gennem hvilke, de kan formulere og

forfølge fælles mål (Archer, 2000).

I dette aktionsforskningsprojekt har deltagerne haft adgang til et diskursivt udtryk for

faglig kvalificering gennem faglig refleksion og vidensbasering, som den fremsættes i

bogen om redskabet social analyse og handling (Alminde m.fl., 2008). Som det fremgik af

kapitel 10 om aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet, tog en række af deltagerne

denne formulering til sig, og målet om kvalificering blev farvet af dette diskursive udtryk. I

relation til organisering med henblik på at forfølge målet bød eksperimentet på dels de

faglige refleksionsmøder, dels ambassadørgrupperne. Deltagerne vurderer, at

eksperimentets faglige refleksion har stor betydning for deres faglighed, og en af de

kvaliteter, som de har vurderet som central, er den udvidelse af den enkeltes

problemforståelse og vidensdeling samt kollegiale sparring, der finder sted på

refleksionsmøderne. Her medfører eksperimentets arbejde på refleksionsmøderne med den

fælles kollegiale udveksling samt på nogle møder min facilitering, at deltagerne i højere

grad får noget med sig fra disse møder (A 111010), og som sådan har denne

organisationsform haft væsentlig betydning for eksperimentets positive udkomme.

Tilsvarende har ambassadørgruppens arbejde og tovholderfunktion samt engagement haft

afgørende betydning for aktionsforskningseksperimentets forløb som sikrer af, at det blev

gennemført og ikke kuldsejlede (A 2611.9, A19 03 12), hvor drivkraften har været det

faglige engagement i samklang med den fælles kollegiale inspiration og udveksling.

416

Ligesom min aktionsforsker funktion som facilitator og fastholder har været central for

denne fastholdelse og resultatopnåelse i samarbejdet med ambassadørerne. Samarbejdet

med ambassadører og øvrige deltagere har jeg kunnet indgå i som den venlige

udefrakommende netop i kraft af mit kendskab til feltet jf. kapitel 10. Deltagerne har i

deres besvarelser af spørgeskemaerne fra statusværkstederne peget på, at det har været den

kollegiale fælles forpligtigelse og prioritering samt tilstedeværelsen af tovholdere og

facilitator, der har bevirket, at det er lykkedes at gennemføre eksperimentet med positive

resultater i form af kvalificering. På det virkelige domæne har der været en tilstedeværelse

af en kollektiv organisering, der har været aktiv og engageret, og hvor arbejdets

indholdsside har haft en væsentlig betydning og overvægt over

lønarbejderkarakteristikaene for både deltagere og aktionsforsker, således at de kollektive

bestræbelser på det faktiske domæne har kunnet samle sig om at arbejde frem mod faglig

kvalificering og fastholde dette mål samt organisere sig på en måde, der aktivt kunne

bakke op herom, således at der på det empiriske domæne har kunnet iagttages fælles

faglige aktiviteter, der arbejdede frem mod fælles mål om kvalificering i

organisationsformer, der understøttede disse bestræbelser.

Kontrafaktisk tænkning ville indebære, at der ikke var en sådan kollektiv

organisering og ingen fælles opslutning om mål, hvilket ville føre til, at der ikke på det

faktiske domæne ville fungere nogle fælles bestræbelser, og hvor der ikke på det empiriske

niveau ville have kunnet iagttages faglige udviklinger i retning af kvalificering som følge

af aktivt og engageret involvering i refleksionsmøder og ambassadørgrupper. På denne

baggrund vil jeg tillade mig at konkludere, at en virksom mekanisme på det meso sociale

niveau har været aktiv og engageret deltagelse i organiseringen samt samarbejde og faglig

udveksling i denne fra deltagernes og min side.

Meso social mekanisme: Kamp om, hvilke aktiviteter, der kan opnå status af ”arbejde” En række aftalte faglige refleksionsmøder blev i en række tilfælde aflyst, udskudt eller

kom simpelthen aldrig i kalenderen (Logbog). På flere ambassadørgruppemøder forklarede

en ambassadør i runden ”siden sidst”, at der ikke havde været afholdt faglig refleksion i

teamet siden sidst, og fremhævede, at der ikke engang havde været holdt sagsmøder:

R ”(…)Og det er sådan noget der frustrerer, at vi ikke har de der sagsmøder, hvor man

kan få drøftet tingene, altså det er kun lige det mest akutte, man (…) får drøftet med sin

leder (…) folk er rigtig presset lige nu, så det sidste de tænker på, er altså socialanalyse

for at være helt ærlig. (…) bare, at vi i det mindste kunne have sagsmøder (…) første skridt

må ligesom være at vi i det mindste har et sagsmøde(…)” (010910).00:32:54 – 00:34:47).

En ambassadør fremhæver samstemmende på et andet møde i forbindelse med drøftelser

af, hvorvidt de faglige refleksionsmøder afholdes særskilt, adskilt fra sagsmøderne, at det i

417

det hele taget er svært at nå at få drøftet sagerne, og at sagsmøderne egentlig skulle

udvides, såfremt der skulle være plads til den faglige refleksion, men at denne tid til

udvidelse skulle tages fra andre aktiviteter, og tilsvarende såfremt der skulle indsættes et

nyt selvstændigt møde, så går tiden fra noget andet.

”(…) hvis man sagde, at nu skal der ligge en time på et helt andet tidspunkt, hvor I skal

lave social analyse. Der tror jeg, at mange ville syntes endnu en ting, hvor jeg ikke kan

sidde og arbejde.

K: Men omvendt, kunne man jo sige, at det at gennemføre sin sag med social analyse var

jo også arbejde? (…)

Ja det er rigtigt. Men jeg tror, mange oplever det sådan, at det er tid, de ligesom skal

investere i det altså, fordi man har selvfølgelig selv en sag på en gang imellem og får noget

ud af det, men ofte så er det jo nogle andres sager, man sidder med og drøfter ikke? (…)”

(A 15 03 11 00:14:42 - 00:21:19).

Denne ambassadør fremhæver her, at arbejdet med faglig refleksion ville skulle tages fra

den tid, hvor socialrådgiveren kunne sidde og arbejde. Det kunne afføde den tanke, at

faglig refleksion skulle have karakter af ”Ikke-arbejde”. Den samme tankegang var

Egelund inde på, i forlængelse af en undersøgelse, der påviste, at socialrådgiverne bruger

en meget stor del af deres tid på administrativt arbejde og en væsentligt mindre del på

borgerkontakt (DS notat 2011)179

. Egelund180

fremhævede i relation til denne undersøgelse,

at der sandsynligvis er flere samvirkende socialpolitiske tendenser, der forårsager, at

administration får en så dominerende plads i socialrådgiverarbejdet med udsatte børn og

unge. En medvirkende årsag affødes af adskillelsen af myndighedsrollen og leverandør/

udfører - rollen, som har resulteret i, at de kommunale rådgivere som sagsbehandlere i

højere grad er blevet omdefineret til administratorer og koordinatorer fra tidligere

helhedsorienterede rådgivende og fagligt ræsonnerende professionelle. En anden årsag

lokaliserede Egelund i, at faglig succes i forlængelse af denne udvikling affødes af, at

fagpersonen er orienteret mod et forvaltnings- og formelt perspektiv, snarere end et

børneperspektiv. En dygtig myndighedsudøver er administrativ kyndig og kan efterleve

centrale og decentrale regler. Dette har som konsekvens,

”at klientkontakt i højere grad opfattes som ikke-arbejde. Dette i sig selv bringer

sandsynligvis arbejdstiden til direkte klientkontakt ned, fordi det ikke mere er det, der

opfattes som sagsbehandlernes spidskompetence”181

.

Desuden fremhævede Egelund, at indskrænkninger i rådgivernes kompetence indebærer, at

beslutninger tages af andre på baggrund af udarbejdede indstillinger, hvorfor det

administrative arbejde hermed øges og anses for nødvendigt arbejde. ”ofte på bekostning

179

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Boern%20og%20unge/2011-05-12-Notat-Tidsforbrug-

boerneomraadet.pdf lokaliseret 25 07 12 180

Tine Egelund , tidligere professor ved Stockholms Universitet samt seniorforsker ved SFI (Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd) og en af landets førende forskere i arbejdet med udsatte familier og børn. 181

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5112&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-12-05-2011: 2

418

af andre opgaver, som derved karakteriseres som ikke-arbejde”182

. Endelig har

evidensbølgen resulteret i en række standardiserede redskaber og skematiske

indberetninger, der ligeledes ”bidrager til at udpege, hvad der er vigtigt arbejde og ikke-

arbejde”183

. Samtidig var det for Egelund en central pointe,

”at enhver ny opgave eller ethvert nyt skema implicit skaber sit eget værdimæssige

hierarki i opgaveporteføljen, der bestemmer, hvad der er vigtigt arbejde og ikke vigtigt

eller rent ud sagt ikke-arbejde”184

.

Disse tendenser kan måske anskues som næring til en diskursorden, der måske tendentielt

italesætter det administrative arbejde i forvaltningernes børne- familiearbejde som det

egentlige sociale arbejde, hvor for eksempel dialoger med børn og familier tendentielt

italesættes som ”ikke-arbejde” trods det, at lovgivningen fremhæver inddragelse af børn og

forældre samt samtaler med også børnene, som en meget væsentlig del af udarbejdelse af

den børnefaglige undersøgelse. Det kan her diskuteres, hvorvidt den børnefaglige

undersøgelse kan betragtes som administrativt arbejde. I den tidligere omtalte undersøgelse

fra DS af tidsforbrugets fordeling på arbejdstiden er der foretaget en rundspørge af,

hvordan administrativt arbejde er blevet forstået Her fremhæves i relation til den

børnefaglige undersøgelse, at det tager tid at skrive § 50-undersøgelserne og i en række

tilfælde er § 50 skabelonen meget tidsmæssigt omfattende at udfylde185

. Det, der

fremhæves, er de administrative dele af arbejdet omkring udarbejdelsen af undersøgelsen,

ikke gennemførelsen af undersøgelsen i sig selv. Denne italesættes også af rådgivere som

en samarbejdsmåde, hvorunder man lærer familien og dens problemstillinger at kende.(A

010910).

I faglig litteratur og lovgivningsmæssigt anses samarbejdet mellem familie og rådgiver om

undersøgelsen da også som et grundlag for at rådgiveren understøtter familiens egne

erkendelsesprocesser i relation til familiens problemstillinger (Kildedal, 2011). Her er der

dermed en mere behandlingsmæssig diskurs på spil i modsætning til en mere administrativ

diskurs, der behandler gennemførelsen af § 50 undersøgelsen som en primært administrativ

og regelorienteret opgave. Spørgsmålet er om disse to diskurser er modsætninger eller kan

eksistere side om side og måske endda understøtte hinanden. Dette vil formentlig afhænge

af, hvilket perspektiv den enkelte rådgiver har på socialt arbejde, om det for eksempel er et

182

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5112&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-12-05-2011: 2 183

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5112&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-12-05-2011: 3 184

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5112&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-12-05-2011 185

Der peges på, at i nogle tilfælde fylder selve skabelonen til § 50 undersøgelsen otte sider, allerede inden

indtastninger begynder (Dansk Socialrådgiverforening. 2011. Notat: 3).

419

mere terapeutisk eller et hovedsagelig forvaltningsmæssigt perspektiv. Endvidere vil det

være afgørende, hvilke værdier, der kendetegner forvaltningskulturen det pågældende

ansættelsessted og hermed også ledernes perspektiver på sociale problemer og socialt

arbejde. Dog fremhæver Uggerhøj, at den hierarkiske og bureaukratiske organisationsform

i forvaltningerne afføder en kultur, hvor de mere processuelle elementer i samarbejdet

mellem rådgiver og klient vanskeligt kan indpasses, idet vægten lægges på:

””hårde værdier” som rutiner, logik, rationalitet, metoder og redskaber (…)

Socialiseringen til organisationsformen synes at være så stærk, at ikke blot familierne, men

også de professionelle, lederne og politikerne ubevidst tilpasses denne. Alle lader til at

”bøje” sig mod forvaltningens kultur” (Uggerhøj, 2011:54).

Denne pointe fra Uggerhøj kunne tyde på, at det kan være vanskeligt i arbejdet med § 50

undersøgelsen at lade også et mere behandlingsmæssigt element være aktivt i samarbejdet

mellem familie og rådgiver, og at det administrativt orienterede arbejde får forrang over

det behandlingsmæssige. Tilsvarende kan der måske ses en tendens til, at det

administrative arbejde får forrang over faglig refleksion, der kan få den plads, der måtte

blive til overs, når det ”rigtige arbejde” er udført.

På det virkelige domæne kan det umiddelbart forstås som brydninger mellem

lønarbejdersiden i form af krav fra arbejdsgivere og omgivelser om at få ”noget fra

hånden” og arbejdets indholdsside i form af at udføre et kvalitativt godt socialt arbejde,

håndværksmæssigheden. Spørgsmålet er dog, om dette ikke er en for forsimplet måde at

anskue det på, idet der også i den håndværksmæssige side vil være fokus på, at det

administrative arbejde skal gøres bedst muligt af hensyn til de børn og familier, det

berører. Og i nogle situationer skal dette også udføres akut ligeledes af hensyn til børn og

familier. Derfor kan der ikke helt enkelt sættes en modsætning op mellem administrativt

arbejde som værende ”arbejde” og ikke administrativt arbejde i form af for eksempel

behandlingsorienteret arbejde og faglig refleksion som værende ”ikke-arbejde”. Imidlertid

vil der på det virkelige domæne være forskellige rationaler på koalitionskurs. Et teknisk

administrativ økonomisk kalkulerende rationale overfor et fagligt etisk håndværksmæssigt

rationale, hvor rationalernes gennemslagskraft får næring fra forskellige diskurser, faglige

antagelser, ledelsesmæssige samt organisatoriske prioriteringer i kombination med socialt

arbejdets fordring om at handle i relation til udsatte børn og omgivelsernes, lovgivningens

og politikernes forventninger om det samme. Denne kollision sætter sig igennem i den

enkelte organisation i italesættelser, forståelser og handlinger i unikke udgaver af, hvad der

”hos os” er det vigtigste arbejde, som må prioriteres, når ”vi ikke kan nå det hele”. Denne

kollision sætter sig igennem på det faktiske niveau i kulturelle udtryk for, hvad der i den

enkelte organisation italesættes som henholdsvis ”arbejde” og ”ikke-arbejde”, og disse

italesættelser vil konstant være i hegemoniske kampe om at indholdsfylde de to diskursive

420

udtryk for henholdsvis ”arbejde” og ”ikke-arbejde”. På det empiriske niveau kan det

iagttages som en italesættelse blandt deltagerne af, at sagsmøder og sagsbehandling nyder

fremme, medens faglig refleksion må udskydes, såfremt der ikke også er plads til at få

drøftet ”sager” og indhentet ledergodkendelse til bevillinger.

Kontrafaktisk tænkning ville være, at der på det virkelige domæne ikke

fungerede nogle typer af arbejdsaktiviteter i socialt arbejde, der fik forrang for de øvrige;

men at socialrådgiverne kunne handle efter deres egen faglige vurdering af, hvilke faglige

aktiviteter, der burde prioriteres, samt at dette på det faktiske domæne gav sig udslag i, at

alle aktiviteter blev anset for lige væsentlige, således at der på det empiriske domæne også

kunne iagttages, at faglig refleksion for eksempel nød forrang frem for administrativt

arbejde186

. Der kan på denne baggrund lokaliseres en mekanisme, som kan beskrives som,

at der er kamp om, hvilke aktiviteter, der kan opnå status som ”arbejde”, og hvilke der må

tildeles karakteren ”ikke arbejde”. Hvor ”arbejdet” måske tendentielt indtager en

dominerende position i relation til ”ikke arbejdet”. Dette vil dog formentlig også afhænge

af den enkelte rådgivers motivationsstruktur, hvordan udfaldet af denne kamp bliver.

På statusværkstederne samt efterfølgende i ambassadørgruppen blev det tilkendegivet, at

denne mekanisme var genkendelig, men alligevel måske for unuanceret fremstillet, da der

er nogle eksterne vilkår omkring tid og arbejdsomstændigheder med akutte hændelser,

arbejdspres og kollegaers møder ude af huset, som bevirker, at der ikke er ”frit valg”. En

ambassadør udtrykker, at det ikke er fordi, at faglig refleksion har mindre værdi, at det i

situationer bliver valgt fra, men fordi faglig refleksion med redskabet forudsætter, at der er

flere kollegaer til stedet, som er parate til at bevæge sig ind i et refleksivt rum, og dette er

ikke altid tilfældet (A190612). Det er således også aktuelle kontekstuelle forhold omkring

udøvelsen af socialt arbejde på myndighedsområdet i relation til udsatte børn og deres

familier, der er en betydende medproducent af, hvordan mekanismen kamp om, hvilke

aktiviteter, der opnår status af henholdsvis ”arbejde” og. ”ikke-arbejde” udspiller sig.

Ligesom de lokale lederes motivationsstruktur og heraf følgende vægt på faglige rationaler

overfor de øvrige rationaler i krydspresset må have en central betydning herfor.

Meso social mekanisme: Forskellige rationaler på kollisionskurs: Socialfaglig fornuft vs. økonomisk og bureaukratisk fornuft I det foregående blev der peget på, at forskellige rationaler er på kollisionskurs, og at

denne kollision er medproducenter af mekanismen: Kamp om, hvilke aktiviteter, der opnår

status af ”arbejde”. Denne kollision mellem forskellige rationaler vurderer jeg udgør en

186

At det i nogle situationer har været tilfældet kan jeg ikke udelukke, men det er ikke det generelle billede

ved gennemlæsning af feltnoter, referater fra ambassadørgruppemøder samt lydfiler fra

ambassadørgruppemøder.

421

mekanisme i sig selv, der har haft afgørende betydning for forløbet og resultatet af dette

aktionsforskningsprojekt. Projektets eksperiment har fokuseret på kvalificering af

socialfaglige vurderinger ud fra et ønske om at fremme ”det gode socialfaglige arbejde”,

baseret på håndværksmæssighed i Sennetts forstand. Sennett fremhæver, at det i relation til

håndværksmæssighed er centralt med (gen)etablering af forbindelsen mellem hånd og ånd,

med en dialog mellem konkret praksis og tænkning.

”Håndværkeren repræsenterer den særlige menneskelige tilstand engagement” (Sennett,

2009:30).

Håndværkets oprindelige kendetegn er, at der fokuseres på at skabe kvalitet, at udføre et

godt stykke arbejde.

”At udføre godt arbejde vil sige at være nysgerrig, at undersøge, at lære af

flertydighederne” (Sennett, 2009:58),

hvor det centrale er, at kunne navigere i en grænsezone mellem problemløsning og

problemafdækning (ibid.) Det kunne også karakteriseres som at arbejde kreativt.

Begrebet kreativitet kan forstås således:

”Kreativitet kan defineres som:

Evnen til nyskabelse, idérigdom,

Evnen til at gøre ideer til virkelighed (…) eller

Evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde” 187

I forlængelse af definitionen tilføjes senere:

”Kreativitet opstår igennem nysgerrighed eller forundring over en tilstand, problem,

opgave eller lignende. Faktisk kan man sige, at sand kreativitet kun opstår, hvis man

dyrker evnen til at forholde sig åben og nysgerrig til omgivelserne. Dvs. at man både skal

have viljen og kunne acceptere dristighed og til tider uforsigtighed”.188

Ud fra en sådan forståelse af kreativitet vil det i det sociale familiearbejde indebære, at

socialrådgiveren i et samarbejde med barn og familie forholder sig åbent, nysgerrigt og

søgende i forhold til at afdække det konkrete unikke sociale problem, og derpå med afsæt i

denne analyse i samarbejde med familie, kollegaer og samarbejdspartere ligeledes arbejder

åbent, nysgerrigt og søgende i relation til at kreere løsninger til dette unikke problem. I

denne kreation tages alle ideer og muligheder i anvendelse, og de søges udviklet eller

kombineret på nye måder samt tilvirkes, så de bliver gennemførlige. Dette kræver både

udvikling af fantasi og mere rutinemæssige færdigheder i socialt arbejde, jf. definitionen i

Oxford Dictionary189

. Ifølge Sennett rummer det moderne samfund imidlertid nogle

vanskeligheder i forhold til udvikling af det kreative arbejde. Håndværksmæssigheden

187

http://da.wikipedia.org/wiki/Kreativitet - genlokaliseret 30.3.10. Det frem går af siden, at der er

diskussion om sidens indhold. Det drejer sig om de efterfølgende diskussioner om religiøse betydninger af

kreativitet. Til dette brug her finder jeg definitionen velegnet, da det drejer sig om at få en forståelse af

begrebets indholdsbetydning. Her modsvarer definitionerne fint definitionen i Gyldendals Røde

fremmedordbog: ”Kreativitet: Evne til nyskabning; iderigdom og evne til at realisere ideerne” Brüel,

1969:284) – og til Oxford Dictionary: ”Creative: Creating, able to create; inventive, imaginative; showing

imagination as well as routine skills” (Sykes, 1976:240). 188

http://da.wikipedia.org/wiki/Kreativitet - genlokaliseret 30.3.10 189

Jf. .tidligere note ovenfor.

422

fokuserer på tingen i sig selv – på opgaven – i det sociale familiearbejde på familiens

behov og samarbejdet med familien om at løse disse. Sennett peger på, at,

”de sociale og økonomiske betingelser (…) ofte [står] i vejen for håndværkerens disciplin

og engagement” (Sennett, 2009:19).

Dette kan antage form af en symbolsk konflikt mellem to kvalitets standarder/kvalitetsmål

– to forskellige opfattelser af, hvordan håndværksmæssighed i den konkrete institution skal

forstås. Sennett fremhæver her som et aktuelt eksempel fra sundhedssektoren, en konflikt

mellem NPM tænkningens vægtning af korrekthed i modsætning til praktikerens ønske om

en kreativ opgaveløsning. Det bliver hermed udtryk for to modstridende kvalitetsmål:

Korrekthed vs. en faglig kreativ etisk kvalitetsstandard. Det første kvalitetsmål er drevet af

et økonomisk styringsmæssigt rationale, medens det andet kvalitetsmål er drevet af et

fagligt etisk rationale på baggrund af praktikerens ønske om at udføre det gode sociale

arbejde, der også er etisk forsvarligt. Denne konflikt kan ifølge Sennett påvirke

betingelserne for udøvelsen af det gode og kreative sociale arbejde (Sennett, 2009).

”K: (…) Altså hos ledelsen er der ét rationale, som handler om økonomi og styring, og hos

de professionelle, der er der et faglighedsrationale, der siger, at det skal være et gedigent

fagligt arbejde. Og altså, de to….

… de kolliderer

K…. de kolliderer med hinanden, ja. (…)

- det gør de (…)

-folk bliver enormt frustrerede (…)man føler, at man afleverer en eller anden faglighed,

(…), men bliver forstået ovre i et helt andet hjørne (…)” (A190312 01.28:42-01:32:13).

Som ambassadøren her giver udtryk for, taler vedkommende ud fra form for faglighed,

men forstås af ledelsen ”fra et helt andet hjørne”. Noget tilsvarende kan måske aflæses i

lederes udsagn til rådgivere om, at de nu ikke skal blive for ambitiøse med for eksempel

deres § 50 undersøgelser190

. Sennett peger her på, at et ledelsesmæssig rationale kan

stamme fra NPM, hvilket også vil være kendetegnende for en meget stor del af den danske

ledelsesstrategi i den offentlige sektor (Jensen, 2010, Bømler, 2012). Den instrumentelle

fornufts/den tekniske rationalitets virksomhed er udbredt og udgør en dominerende

tendens. Den udmøntes aktuelt i neoliberale økonomiske og politiske styringstendenser,

herunder mål og resultatstyring, og et snævret fokus på økonomi og effektivitet, som

resulterer i besparelser og centralt regulerede styringstiltag i forhold til de offentlige

forvaltninger (Juul, 2010, Bømler 2012). Denne tradition med sin inspiration fra den

private sektor antager, at det er økonomiske incitamenter, der driver ansatte. Imidlertid ser

dette ikke ud til at være tilfældet i den offentlige sektor, hvorfor der ifølge Kokholm

indenfor styrings- og ledelsesforskningen kan iagttages en modreaktion til NPM -

traditionen i form af en forskning i Public Service Motivation, ifølge hvilken offentlige

190

Sådanne udsagn har jeg hørt refereret flere gange på det sidste i begge afdelinger (Feltdagbog 10.11.11) (

samt udsagn i fokusgruppe 240209).

423

ansatte drives af kaldet (Kokholm, 2011). Et sådant forskningsprogram er funderet hos

AKF191

, der på baggrund heraf peger på, at mange af styringsredskaberne indenfor det

offentlige består i økonomiske belønninger, kontrol og sanktioner. Men de offentlige

ansatte ønsker med deres arbejde at leve op til deres professionelle standarder for faglig

kvalitet. Dette er deres indre motivation for arbejdet. AKF fremhæver, at:

” hvis den ydre styring ikke understøtter den indre motivation, er det uheldigt af to grunde:

for det første fordi styringen ikke altid virker efter hensigten, og for det andet fordi

styringen kan risikere at fortrænge den motivation, der er så vigtig en drivkraft i

opgaveudførelsen” (AKF, 2011:15).

Overordnet set kan man tale om, at der er to rationaler på koalitionskurs: Teknisk

rationalitet vs. refleksivitet eller med andre ord: En økonomisk og bureaukratisk fornuft på

kollisionskurs med en socialfaglig fornuft - en socialfaglig etisk rationalitet. Den tekniske

rationalitet kendetegnes ved en lineær mål og middel - tankegang: Hvis jeg skal opnå det

og det, hvordan skal jeg så handle. Et instrumentelt spørgsmål: Hvilket middel er da bedst?

Schön beskriver, hvordan idealet om den tekniske rationalitet er dominerende i forhold til

opfattelsen af, hvad der kendetegner professionel viden og også præger institutionerne.

Den socialfaglige etiske rationalitet kan heroverfor forstås som en del af den refleksivitet,

der er trådt i stedet for modernitets tro på sikker viden. Den er kendetegnet ved fortolkning

og refleksion over det unikke – en faglig ræsonneren på baggrund af mødet med det

individuelle og unikke hos borgeren (Alminde m.fl, 2008), (Juul, 2010).

Hermed er vi tilbage i den samme grundlæggende drivkraft, som i forbindelse med

mekanismen om ønsket om at udføre det gode arbejde. På det virkelige domæne bunder

den i et modsætningsforhold mellem de to sider af arbejdets dobbeltkarakter, der følges af

hvert sit rationale. Arbejdets indholdsside følges af et (social)faglig etisk rationale, der

vægter håndværksmæssighed, og lønarbejdersiden ved arbejdet følges af et økonomisk

rationale, der fokuserer på ”value for money”. På det faktiske domæne giver det sig udslag

i to forskellige styrings- og ledelsesstrategier, en strategi, der afskærmer de faglige

kaldsbærere og skaber rum for pligtetikken indenfor de af nytteetikkens afstukne ydre

rammer (Hein, 2009) overfor en NPM orienteret styring, der fokuserer på stram mål - og

middelstyring og på at sætte økonomien i højsædet (Bømler, 2012). På det empiriske

niveau kan dette iagttages i form af ledere, der støtter op om og initierer faglig udvikling

191 Tidligere Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, siden omdøbt til Anvendt Kommunal

Forskning. Og i 2012 sammenlagt med andre forskningsinstitutioner til en statslig organisation: AKF er nu

en del af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, som har

eksisteret siden 1. juli 2012, hvor AKF blev lagt sammen med KREVI (Det Kommunale og Regionale

Evalueringsinstitut) og DSI (Dansk Sundhedsinstitut). http://www.akf.dk/om_akf/ lokaliseret 21 09 12.

424

overfor ledere, der vægter de økonomiske og styringsmæssige hensyn højest. Men den

dominerende styringstænkning i den offentlige sektor i dag udgøres af NPM (ibid.).

Kontrafaktisk tænkning ville bestå i, at de to former for fornuft ikke

rummede modsatrettede værdier og perspektiver; men trak på de samme værdier. Det kan

selvfølgelig diskuteres, om der grundlæggende reelt er tale om en modsætning mellem

økonomiske og faglige hensyn, kunne disse ikke gå hånd i hånd frem for at blive set som

hinandens modsætninger? Formentligt ja, såfremt der var tale om en langsigtet økonomisk

logik, der vægtede, at der blev valgt den mest fagligt optimale løsning, idet denne

langsigtet var den bedste og dermed også den mest økonomiske langsigtet. Men sådan ser

økonomistyring ikke ud til at fungere. I den økonomiske logik vægtes hensynet til kontrol

af økonomien, set i et bakspejlsblik, hvorefter der skal holdes øje med, at det reelle forbrug

ikke overstiger det forventede forbrug. Blikket er ren økonomikontrol (Schrøder, 2012).

Der ville kontrafaktisk tænkt dermed være tale om, at den økonomiske logik og den

socialfaglige logik ikke var modsatrettede logikker. Og at der ikke på det virkelige

domæne var tale om et modsætningsforhold mellem lønarbejdets to sider af dets

dobbeltkarakter, samt at der på det faktiske domæne ikke var noget modsætningsforhold

mellem NPM´s styringsrationaler og styring i overensstemmelse med at tilgodese det

faglige kalds pligtetik, og på det empiriske domæne ikke ville være nogen modsætning

mellem ledelsesmæssigt at vægte økonomihensyn over faglige hensyn, således som det kan

iagttages. På denne baggrund vil jeg tillade mig at konkludere, at en virksom mekanisme er

kollisionen mellem en Socialfaglig fornuft og en økonomisk / bureaukratisk fornuft.

Kontekstmekanismer i den umiddelbare organisatoriske kontekst: Hulter til bulter mekanisme Som det fremgik af kapitlet om aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet har der

været tale om en række samtidige forandringer og påvirkninger i den umiddelbare

organisatoriske kontekst. Der har været strukturforandringer, ledelsesudskiftninger,

økonomiske besparelser, øget arbejdspres og stort sagstal i sammenligning med de

anbefalede retningslinjer, og faglige forandringer i form af efter - / videreuddannelse og

andre faglige initiativer samt oplevet manglende ledelsesmæssig prioritering af

eksperimentet. Som det blev påvist i kapitel 11 om momentet: Resultat har eksperimentet

alligevel sat sig igennem med faglige forandringer, og dette kan ses som værende sket på

trods af alle disse vilkår ved hjælp af kraften i ønsket om at udføre det gode socialfaglige

arbejde, der har været en stærk mekanisme. Mod alle odds har deltagerne formået at holde

fast i en faglig udviklingslinje i kontekstuelle vilkår, der bedst kan kendetegnes ved Hulter

til bulter.

425

Dette hulter til bulter kunne også anskues som mangel på bevidst styring af den offentlige

sektor. De mange samtidige påvirkninger kan ses som havende et tilfældighedens præg.

Påvirkninger fra statslig side rummer på samme tid både centrale offentlige forventninger

om responsivitet i forhold til borgere og benhård central politisk styring både økonomisk

og metodisk. Der tales om afbureaukratisering og regelforenkling samtidig med, at der er

udviklet stadig mere bureaukrati og mere regelstyring (Bømler, 2012). Disse centrale

modsætningsfyldte signaler giver sig udslag i lokale politikeres og lederes bestræbelser på

at styre sig ud af disse modsatrettede krav og sikre økonomiske besparelser. Her styrer

ledere ”i bakspejlet” for at sikre kontrol med, at der ikke overforbruges frem for at søge at

påvirke udviklingsretningen fremadrettet (Schrøder, 2012). Den offentlige sektor rummer i

dag en række økonomiske udfordringer og styringsrationaler, der bevirker, at det for ledere

er vanskeligt at lede de fagprofessionelle på den måde, som deres motivationsstruktur

lægger op til. De fleste fagprofessionelle indenfor et fagligt specialiseret felt er drevet af

kaldet, er faglige kaldsbærere i min terminologi, og de demotiveres af økonomiske

argumenter og managementretorik; men motiveres til gengæld af deres arbejde og af

faglighed som kan have vanskeligere vilkår som ledestjerne i den aktuelle situation

(Hansen, 2010). Måske kan den aktuelle situation for den offentlige forvaltning betegnes

ved rod?

”Den postmoderne verden er et stort rod, hvor ingen har styr på økonomien, og ingen har

visioner for fremtiden (…)Vi befinder os i en historisk periode med en slags planøkonomi

uden plan” (CVA, 21-22.juli 2012).

Eller som det er betegnende for de kontekstuelle forhold i de to afdelinger, når

projektperioden betragtes med et helikopterblik: Det sker hulter til bulter - uden mål og

med. På det virkelige domæne vil der være tale om en offentlig sektor, der søges styret

med styringsrationaler fra den private sektor (Bømler, 2011). En privat sektor, der ikke ser

ud til at ville lade sig styre af menneskers bevidste viljer eller politiske intentioner, men

styres af økonomiske kræfter, der lever sit eget liv med krav om bestandig værdiøgning

som motor (Månsson, 2000). På trods af, at der er udviklet hybridformer mellem offentlig

og privat opgavevaretagelse er der fortsat ifølge Bømler væsentlige forskelle mellem de to

sektorer. Det offentlige er ledet af politisk valgte. Desuden er det multifunktionelt og skal

varetage delvis modstridende hensyn, da der både er tale om hensyn til brugere og til

politisk ledelse og kontrol. Og endelig er der ikke krav om markedsgørelse i form af

værdiøgning/ indtjening med undtagelse af ganske få områder. Den offentlige sektor og det

sociale område heri gennemsyres af modsatrettede krav og forventninger og har ifølge

Bømler bevæget sig væk fra en kommunikativ handlingslogik til en instrumentel

handlingslogik, der ikke harmonerer med socialt arbejdes karakter(Bømler, 2011). Dette

giver sig på det faktiske domæne udslag i en række forskellige initiativer til styring, nogle

426

rundet af NPM og vægt på kontrol samt økonomi, andre af faglige

kvalificeringsbestræbelser med vægt på faglig udvikling og uddannelse fra for eksempel

Socialstyrelsens side, og kan på det empiriske niveau iagttages som en række forskellige

tiltag, der slår ind i de to afdelingers arbejdsmæssige hverdag oveni hinanden. Tiltag som

både har modarbejdet eksperimentets kvalificeringsbestræbelser og har kunnet supplere

dem.

Kontrafaktisk tænkning ville være, at såfremt der ikke var denne hulter til

bulter mekanisme ville arbejdet på det virkelige domæne forfølge en bestemt logik uden

modsatrettede krav, som på det faktiske domæne ville give sig udslag i en

sammenhængende planlagt udvikling af den sociale sektor, og derpå på det empiriske

niveau i de to afdelingers hverdag kunne have været iagttaget som udviklingstiltag, der var

sammentænkt og tilrettelagt som en samlet plan til at understøtte hinanden. På denne

baggrund vil jeg fremhæve tilstedeværelsen af en hulter til bulter mekanisme i

eksperimentets forløb.

Betydningsfulde virksomme mekanismer i relation til kvalificering af socialfaglige vurderinger Som fremhævet har jeg udvalgt de virksomme mekanismer, som jeg gennem analysen af

forløbet har identificeret som de mest betydningsfulde. Disse har interageret med en række

andre mekanismer, sikkert både nogle det ikke er lykkedes mig at identificere, og andre jeg

har identificeret som virksomme, men som ikke helt så afgørende og derfor har fravalgt at

folde ud af hensyn til denne afhandlings omfang.

Overordnet set tolker jeg udviklingen og forandringerne i løbet af eksperimentet som et

resultat af et stærkt ønske blandt deltagerne om og indædte bestræbelser på at fastholde et

socialfagligt niveau og videreudvikle det - på trods – af mange omskiftelser og

forhindringer. På trods af organisationsforandringer, lederudskiftninger,

lovgivningsmæssige ændringer, ændrede administrative og faglige krav og økonomiske

restriktioner – oven i hinanden. Kontekstuelle vilkår der bedst kan karakteriseres som:

Hulter til bulter. Gennem eksperimentet er det lykkedes at skabe faglige forandringer –

faglige kvalificeringer – på trods af dette hulter til bulter i verden omkring udøvelsen af det

sociale arbejde aktuelt.

Overordnet set kan der identificeres to ”store” modsatrettede virksomme mekanismer, der

har haft afgørende betydning for projektets forløb. På mikro – niveauet har det været

drivkraften i ønsket om at udføre det gode socialfaglige arbejde, der udgør en meget

central og kraftigt virkende mekanisme. Ifølge Sennett udgør ønsket om at udføre et godt

arbejde – også for arbejdets egen skyld en grundlæggende menneskelig impuls, at udøve

håndværksmæssighed. Denne drivkraft er virksom hos mange af de fagprofessionelle, der

427

kan karakteriseres med en motivationsstruktur som faglige kaldsbærere, hvilket også

gælder deltagerne i dette eksperiment. Mekanismen: Ønsket om at udføre det gode

socialfaglige arbejde har båret igennem, således at der gennem eksperimentet er skabt

faglig kvalificering på trods af påvirkningskraften og styrken fra hulter til bulter

mekanismen i de kontekstuelle vilkår. En kontekstuel mekanisme, der kraftigt har påvirket

det gode arbejdes mekanismes muligheder for at blomstre fuldt; men ikke har kvalt den.

Derudover har jeg på baggrund af forløbet peget på andre virksomme betydningsfulde

mekanismer, der har sammenhæng med disse to ”store” overordnede mekanismer. På

meso – niveauet er identificeret en mekanisme, der består i et aktivt og engageret

samarbejde i organiseringen i eksperimentet: Denne mekanisme får ligeledes næring fra

ønsket om at udføre det gode arbejde, og har ligeledes udgjort en central positiv bærekraft

for eksperimentets forløb og resultat. På den anden side har den samme tilgrundliggende

kraft også i den ene afdeling resulteret i en mekanisme med dekobling af ledelse, som

reaktion på ledelser adfærd, der vægter andre hensyn end fagligheden (herunder

eksperimentet). Som faglig kaldsbærer opleves det som en pligt at prioritere faglighed og

dekoble ledere, der ikke gør dette og selv tage over. Omvendt kan den ledelsesmæssige

prioritering ses som påvirket af mekanismen: Kamp om, hvilke aktiviteter, der opnår status

af ”arbejde” henholdsvis ”ikke-arbejde”. Denne mekanisme er både virksom blandt ledere

og rådgivere og giver sig forskellige udslag alt efter den pågældendes motivationsstruktur i

samklang med styrken i de øvrige rationaler i krydspresset. At ”Arbejdet” tendentielt får en

dominerende position kan forstås ud fra de mange eksterne krav til det sociale arbejde,

men også ud fra mekanismen: Forskellige rationaler på kollisionskurs: Socialfaglig fornuft

vs. økonomisk og bureaukratisk fornuft, hvor den økonomiske og bureaukratiske fornuft

ofte i den aktuelle virkelighed bliver den sejrende. Denne mekanisme kan overordnet set

forstås som to rationaler på koalitionskurs: Teknisk rationalitet vs. en socialfaglig etisk

refleksiv rationalitet, og har hermed sammenhæng med virksomheden af de store

samfundsmæssige kontekstuelle mekanismer, som jeg fravalgte at udfolde. Det er dog

centralt at forstå kraften i den instrumentelle fornufts/den tekniske rationalitets virksomhed

og dominerende tendens og dens aktuelle udmøntning i neoliberale økonomiske og

politiske styringstendenser og et snævret fokus på økonomi og effektivitet, der resulterer i

besparelser og centrale stramme styringstiltag i forhold til forvaltningerne(Juul, 2010), når

man forsøger at søsætte forandringer. Heraf projektets undertitel:

– om kunsten på 15 minutter at vende en supertanker med brændstofs

restriktioner og kurskonflikter

428

Mekanismer i relation til øget socialpolitisk aktørskab I dette afsnit vil der blive fokuseret på de mekanismer, der kan identificeres som

virksomme i relation til målet om øget socialpolitisk aktørskab. Der er en væsentlig forskel

på graden af tydelighed mellem de mekanismer, der kan identificeres i relation til

socialfaglig kvalificering og til øget socialpolitisk aktørskab. Dette hænger sammen med,

at der kunne iagttages tydelige forandringer og hændelser i relation til det første mål,

medens det er langt mere antydningsvist i relation til det andet. Dette medfører, at

identificeringen af mekanismer ikke bliver tydelig, men ligeledes må behandles

antydningsvist, hvilket vil ske i form af tankemæssige udviklede sammenhænge som følge

af abstraktion. Der vil derfor ikke blive arbejdet med kontrafaktisk tænkning på samme vis

som i det foregående afsnit, da en sådan aktivitet forudsætter, at der er hændelser på det

empiriske niveau, der kan iagttages og tænkes kontrafaktisk ud fra, hvilket ikke i samme

omfang er tilfældet her i relation til de gennem abstraktion udviklede mekanismer.

Mikro - social mekanisme: Kvalificering af socialfaglige vurderinger som grundlag for socialfagligt/socialpolitisk ageren Det andet mål bestod i en øget ageren som socialpolitiske aktører Som kapitel 11 om

aktionsforskningsprocessens moment: Resultat viste, er dette mål i en vis forstand blevet

reformuleret undervejs til, at det også handler om at skærpe sin socialfaglige

argumentation i bestræbelserne på at fastholde fagligt begrunde indsatser under

økonomiske restriktioner, og ud fra denne forståelse er målet i en række tilfælde

imødekommet.

Der har i tidsrummet for eksperimentet været udøvet socialpolitisk aktørskab på ”den store

scene”, hvilket dog ikke har været affødt af eksperimentet. Der har samtidig været udøvet

socialpolitisk aktørskab på ”hverdagsscenen” på forskellig vis. Disse aktiviteter har været

affødt af eksperimentet og dets arbejde med faglig kvalificering. I flere teams blev det

besluttet at arbejdet på at kvalificere argumentationen i relation til en problemstilling,

inden denne skulle forelægges for et lederforum. Hensigten med drøftelsen var at skærpe

argumentationen og derigennem udvide de rammer, som ledelsen havde udstukket for

foranstaltninger på baggrund af de politiske afsatte mål og økonomiske rammer.

På et refleksionsmøde forberedte et team en drøftelse på lederforum i relation til barnet A,

som de vurderede havde behov for at blive anbragt; men hvor forventningen var, at

lederforum ville pege på familiebehandling og alternativt, såfremt argumenter for

anbringelse skulle vinde gehør, på familiepleje, hvilket deltagerne vurderede som helt

utilstrækkeligt i relation til barnets problematik. I drøftelsen argumenteres med, hvad

deltagerne forestiller sig, at lederne ville sige, og på den baggrund, hvordan

modargumenterne kan opbygges for den rådgiver, som skal have ”sagen” på., jf. Bilag 22.

429

Det kan igen diskuteres, hvorvidt sådanne aktiviteter udgør socialpolitisk aktørskab. Det

afhænger af, hvorvidt aktiviteten ses at udgøre en bevidst bestræbelse på at påvirke de

afstukne (lokale) socialpolitiske rammer, uanset om der er tale om enkeltsagsniveau eller et

generelt niveau. De aktiviteter, der har fundet sted i forlængelse af eksperimentet har været

på både enkeltsags niveau og på et mere generelt niveau. Dog må alle aktiviteterne

betragtes som havende været på ”den hverdagspolitiske scene”. Såfremt der alene udøves

socialpolitisk aktørskab på denne scene, må ambitionsniveauet for socialpolitisk aktørskab

i forlængelse af dette projekts forståelser af fænomenerne Socialfaglig fantasi og ”det gode

sociale arbejde” anses for lavt. Der er behov for, at de faglige kaldsbærere drevet af

utopien om ”Det gode socialfaglige arbejde” i højere grad træder op på ”den store scene”.

Omvendt må socialpolitisk aktørskab på begge scener og på flere niveauer anerkendes som

socialpolitisk aktørskab. En sådan aktivitet skal starte et sted, og aktørskab på flere

niveauer på begge scener må kunne understøtte og forstærke hinanden. Når deltagerne

derfor på faglige refleksionsmøder forsøger at opbygge en argumentation, der skal slå ind i

forhold til de argumenter, som de forventer at blive mødt med på lederforum, kan det

forstås som deltagernes bestræbelser på at påvirke og udvide de lokale socialpolitiske og

økonomiske rammer med afsæt i ”enkeltsagsniveau”. En sådan aktivitet forudsætter, at der

arbejdes med faglig kvalificering af socialfaglige vurderinger, idet det er den faglige

argumentation, der skal overbevise lederforsamlingen om, at de bør afvige fra de generelle

retningslinjer. Tilsvarende kan man antage, at det i relation til socialpolitisk ageren på ”den

store socialpolitiske scene” vil være en forudsætning, at den faglige argumentation er

grundigt funderet og vidensbaseret, således at der på baggrund af for eksempel enkeltsager

i anonymiseret form kan fremdrages og påvises konsekvenser af den første socialpolitik og

de aktuelle fastsatte niveauer for indsatser. Her vil jeg derfor pege på, at en mekanisme i

relation til øget ageren som socialpolitisk aktør kan antages at være, at socialpolitisk

aktørskab forudsætter en faglig kvalificering af socialfaglige vurderinger. Dette kan dog

ikke udledes af forløbet, idet konklusionen er, at der i relation til dette mål alene er tale om

ansatser til forandringer

Mikro - social mekanisme: Et fagligt etisk og normativt standpunkt som grundlag for kritikken og en tilslutning til en kritisk dømmekraft I kapitlet om aktionsforskningsprocessens moment: Forløbet blev projektets utopi om det

kvalificerede socialfaglige arbejde fremhævet. Det blev fastslået, at dette indebar en

vidensbasering af socialfaglige vurderinger og endvidere, at der på denne baggrund skulle

arbejdes med udvikling af en socialfaglig fantasi, som betyder, at socialrådgiveren kan

forbinde borgerens situation med de samfundsmæssige vilkår samt med socialt arbejdes

opgaver og funktion og de samfundsmæssige betingelser herfor. Og derpå forholde denne

430

analyse til socialt arbejdes etiske værdier. Dette udgør forudsætningen for, at

socialrådgiveren kan opleve en nødvendighed af også at agere som socialpolitisk aktør, når

borgernes behov og de professions etiske værdier støder mod socialt arbejdes aktuelle

vilkår og betingelser. Det er tidligere blevet fremhævet, at en række fagprofessionelle,

herunder socialrådgivere, besidder drivkraften til at udøve det gode socialfaglige arbejde

(Sennett, 2009) på det virkelige domæne, hvilket på det faktiske domæne giver sig udslag i

en motivationsstruktur som faglige kaldsbærere (efter Hein, 2009). Som faglige

kaldsbærere drives sådanne socialrådgivere af pligten til at udføre det gode sociale arbejde.

Der vil være forskellige perspektiver på, hvordan det gode socialfaglige arbejde forstås.

Som fremhævet ville nogle af deltagerne kunne tilslutte sig et kritisk normativt perspektiv,

medens andre ville kunne tilslutte sig en forståelse af de faglige idealer på baggrund af en

humanistisk stillingtagen. For atter andre vil det alene være meningsfuldt at fokusere på det

direkte sociale arbejde med den enkelte familie og forsøg på også at påvirke betingelserne

herfor, hvorimod atter andre af deltagerne ikke ville forstå dette som et led i deres faglige

aktivitet, og derfor alene vil stræbe mod udøvelsen af godt socialt fagligt arbejde indenfor

de givne rammer. Forståelse af det gode socialfaglige arbejde i dette

aktionsforskningsprojekt rummer i forlængelse af Sennett, Mills og Løchen både krav om

håndværksmæssighed og forpligtigelse samt fantasi og et kritisk normativt ståsted.

Imidlertid ”druknede” arbejdet med udvikling af socialfaglig fantasi mere eller mindre

undervejs. Et symptom herpå er den fremhævede tendens til individfokusering i den

faglige refleksion. En forudsætning for at kunne udfolde en socialfaglig fantasi og forbinde

den enkelte borgers/barns problemstilling med samfundsmæssige forhold og socialt

arbejdets funktion samt egen rolle som socialarbejder må imidlertid være, at

individfokuseringen gennem refleksionen foldes ud til også at omfatte kritiske forståelser

af de samfundsmæssige forholds betydning. Dette lykkedes ikke i særligt vidt omfang i

løbet af eksperimentet, idet der kunne konstateres en tilbøjelighed til primært at arbejde

individfokuseret og inddrage psykologiske teoridannelser.

Forudsætningen må tillige være et opgør med den ”institutionelle

dømmekraft” på linje med Andersens fremhævelse af, at et sådant opgør er nødvendigt,

såfremt socialrådgiveren ønsker at arbejde anerkendende i Honneths forstand.

”En anerkendende praksis (…) fordrer nemlig, at man involverer sig i et opgør med den

”institutionelle dømmekraft”, som afspejler den herskende instrumentelle fornuft”

(Andersen, 2010:189).

Tilsvarende fordrer en aktivitet som socialpolitisk aktør et tilsvarende opgør med den

”institutionelle dømmekraft”, hvilket forudsætter indtagelse af et fagligt etisk og normativt

standpunkt som grundlag for kritikken og en tilslutning til en kritisk dømmekraft, der kan

afklæde de politiske dimensioner også i den enkelte borgers/ det enkelte barns situation

431

samt følges af en oplevet forpligtigelse til at handle i relation til denne indsigt. På linje

med, at aktionsforskningsprojektets eksperiment blev fremmet af en mekanisme med aktivt

og engageret organisering, kræver en sådan udvikling kollektiv og aktiv organisering.

”The importance of Corporate Agency is dual. Through interaction with other

collectivities it expands the array of available positions, as part of the primary

morphogenesis of society which its organised interaction brings about. Simultaneously,

through interacting with others in the same collectivity, Agents become more articulate

about their interests and thus better able to reflect upon the role positions which will

further their realisation”(Archer, 2000:284).

Hvor i dette tilfælde de faglige kaldsbærere indtager positioner som sociale aktører, idet de

identificerer sig med og aktivt påtager sig en speciel rolle (ibid.). I dette tilfælde som

socialpolitiske aktører, idet de i forlængelse af deres drivkraft i ønsket om at udøve

håndværksmæssighed, at udføre det gode socialfaglige arbejde, gennem den socialfaglige

fantasi kan forbinde dette ønske med de betingelser, der hersker herfor i de aktuelle

samfundsmæssige betingelser. Socialrådgiverforeningens professionsetik rummer da også

en fordring om at agere socialpolitisk:

” Socialrådgiveren gør arbejdsgivere, politikere, myndigheder og offentligheden

opmærksom på, når ressourcerne er utilstrækkelige, og når ressourcefordeling, lovgivning

og social praksis virker undertrykkende, uforsvarlig eller skadelig” (DS, 2011,

Professionsetik:8 – afledte princip af værdi nummer 2: pind 4).

Ifølge Archer må man undersøge de betingelser, der fremmer/hæmmer primære agenter i at

blive kollektive – i at udvikle sig til sociale aktører, der har fælles interesser og formulerer

fælles mål og strategier (Archer, 2000). Deltagerne skal have adgang til artikulation og

organisation, hvilket denne type af aktionsforskning tilbyder. Imidlertid har den kollision

mellem virksomme mekanismer, som blev fremhævet i afsnittet om betydningsfulde

generative mekanismer i relation til kvalificering af socialfaglige vurderinger, sat sine

begrænsninger for, i hvilken udstrækning aspektet med udvikling af socialfaglig fantasi

kunne udfoldes yderligere. Dog har dette aktionsforskningsprojekt bevirket, at afsættet

fremover er forandret. Hermed kan det give anledning til, at deltagernes fremtidige

refleksioner over praksis og organisering kan fungere som en generativ mekanisme i at

udvikle socialfaglig fantasi, idet de kan forbinde den enkeltes situation med de

samfundsmæssige forhold i en kritisk refleksion.

”As Social Agents, groups and collectivities of people confront problems which are

interest related but not role related.(…) as Social Agents they engage in promotive

activities, when tackling these problems (…)Social Agents confront problem-ridden

situations in relation to these wider interests (which are rooted in their life

chances)”(Archer, 2000:286).

En forudsætning er, at deltagerne har adgang til en fond af idéer, en mulighed for at se

alternativer og til at artikulere kritik (Archer, 2000).

432

Meso - social mekanisme: Adgang til kanaler for kritik I forlængelse af Archers pointe om, at aktører skal have mulighed for at artikulere kritik

kan der ud fra et kritisk normativt standpunkt argumenteres for, at den kritik af det

nuværende ”er”, der fremsættes på baggrund af et ”bør”, må have adgang til en kanal.

Willig har i sin bog umyndiggørelse (2009) beskæftiget sig med kritikkens kanaler, dens

infrastruktur. Udgangspunktet er, at aktuelt under dominansen fra NPM bliver kritikken

afmonteret, NPM rummer ikke veje for kritik. Willig fremhæver tre symptomer på

kritikkens aktuelle tilstand. Der kan være tale om ”campingpladskritik”, hvor Willig

refererer Baumans diagnose af kritikken aktuelt i samfundet:

” Et samfund, der ikke længere erkender noget alternativ til sin egen indretning, og som

derfor føler sig fritaget fra at undersøge sig selv” (Willig, 2009:36).

Der kan fremsættes kritik i form af for eksempel ønsker om bedre service på

”campingpladsen”, men denne kritik sætter ikke grundlæggende spørgsmålstegn ved

campingpladsens indretning. Et andet symptom på kritikkens aktuelle stadie er, at kritikken

fungerer i magtens tjeneste. Samfundsdiagnostikerne bliver i dag spindoktorer og er blevet

vidensteknikere (ibid.), mod hvem man kunne rette Mills´og Løchens kritik af samtidens

sociologer. Og endelig kan kapitalismekritikken ifølge Willigs læsning af Boltanski og

Chiapello192

ses at være vendt på hovedet og er antaget i kapitalens tjeneste. Den ene side

af kapitalismekritikken: Social-kritikkens med dens fordring om solidaritet blev svagere i

forlængelse af kommunismens forfald; medens dens anden side: Kunster -kritikken

voksede og smeltede sammen med kapitalismen, idet dens værdier om mere autonomi,

kreativitet og selvrealisering blev integreret i udvikling af en kapitalisme med en ny og

ændret karakter, hvor krav om kreativitet og selvrealisering bliver til tvang og eget

ansvar193

. Kritikken transformeres hermed til selvkritik (Willig, 2009). Ifølge Willig er det

at kunne udtrykke sin kritik et menneskeligt grundvilkår, mennesket skal have afløb for sin

kritik, men mulighederne for at fremsætte kritikken antager historiske specifikke former,

der udgør en bestemt infrastruktur eller kritikkens mulighedsbetingelser (ibid.). Kritikkens

infrastruktur kan ses at rumme tre veje, kritikken kan tage:

Den ekstroverte kritik (den eneste effektive kritikform)

Den introverte kritik (negativ selvkritik)

Sidebenskritikken (projektierende kritik) (”råber på gangen”, som arbejdstilsynets

rapport påviste, jf. kapitel 10)194

Hvis den ene vej afskæres, går kritikken ad en af de øvrige veje (Willig, 2009). Den

ekstroverte kritik har ifølge Willig aktuelt trange kår. Udtryk for ekstrovert kritik bliver

under indtryk af NPM dominansen anset for at være tilbageskuende og gammeldags, og

192

Boltanski, Luc og Chiapello, Eve (2007) The New Spirit of Capitalism. London. Verso. 193

Jf. også Sennetts redegørelser for kravene til arbejdet under den udviklede kapitalisme (Sennett, 1999,

2007).

194 Willig: Oplæg om Umyndiggørelse på Temamøde i Dansk Socialrådgiverforening, Region Nord d.

05.10.10.

433

den individualiseres og umyndiggøres (ibid.), jf. udsagnet til handicaprådgivere i Århus: ”

I er ansatte – ikke indsatte”, underforstået: ”Hvis I ikke kan lide lugten i bageriet, så kan I

gå”. Problemet er, ifølge Willig, at kritikken er motoren for forandring, men aktuelt ikke

har en fremkommelig kanal. Den introverte kritik er helt overvejende dominerende, og her

bliver kritikken til en tugtelse af personen selv, frem for en drivkraft til forandring af

samfundet, og sidebenskritikken bliver den kritikform, der bliver tilbage, hvor kritik

kommer ud i fordrejede former, der ikke forstås som kritik (ibid.). Den bliver da ofte mødt

med prædikatet: brok og klynk. Willig fremhæver, at brok og klynk blot er kritik, der ikke

bliver taget alvorligt, og som ikke har adgang til at komme ud af formelle veje195

.

På baggrund af dette projekts kritiske normative perspektiv vil det klart være en fremme af

den ekstroverte kritik, der er ønsket. Spøgsmålet er, hvilke mulige kanaler, den kan

anvende. Eksisterende eller nyudviklede. Som det blev fremhævet i kapitel 11 i relation til

målet om socialpolitisk aktørskab kan åbent fremsat ekstrovert kritik være farlig for

kritikeren. FTF – undersøgelsen påviste, at mange offentlige ansatte tier med kritik af frygt

for repressalier196

, ligesom Socialrådgiverforeningen kunne bidrage med eksempler på,

hvor kritik har medført konsekvenser for kritikeren197

. Hermed er der tale om

umyndiggørelsesprocesser. Ifølge Willig kan der ved en myndig person forstås:

”et menneske, der træffer sine egne valg, dvs. en person, som har medbestemmelse over sit

liv. For at have medbestemmelse må personen være i stand til at ytre sig og herved påvirke

sine omgivelser (…)Det betyder, at vedkommende må kunne ytre sig kritisk” (Willig,

2009:26).

En forudsætning for kritik er, at mennesket kan ytre sig uden frygt for repressalier (ibid.).

Såfremt dette ikke er tilfældet kan kritikken antage de ovenfor påpegede forkrøblede og

forkrøblende former og kan føre til stress, afmagt og etisk kvalme198

over ikke at kunne

leve op til sine faglige idealer, eller med andre ord som faglig kaldsbærer ikke at kunne

efterleve pligten til at udføre sit arbejde fagligt forsvarligt. Kritikkens fundament udgøres

af fagligheden, men den har svære kår under de bestandige omstillinger og forandringer i

det offentlige sektor.

”Kritikken læner sig så at sige op ad de faglige argumenter, der i det hele taget gør det

muligt at tale om faglige fundamenter eller grundpiller. Fagligheden er fundamentet, der

skaber stabilitet trods det udefrakommende pres (…)[men] i kraft af paratheden til og de

195

http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/8D7CC268A134AF16C12575D8003950D5!OpenD

ocument lokaliseret 01 08 12. 196

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=6016&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-21-06-2012 lokaliseret 21 06 12. 197

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=6007&utm_source=nyhedsbrev&utmmedium=email&utm_campai

gn=NB-14-06-2012 lokaliseret 1406 12. 198 Willig: http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=2518 lokaliseret 01 08 12.

434

stigende krav om omstilling, når en ny faglighed aldrig at etablere sig, før det igen er på

tide at stille om(…)Når målet er forsvundet, er kritikkens genstand også forsvundet”

(Willig, 2009:66-67).

Som det blev fremhævet i kapitel 11 kunne der i perioden iagttages en ageren som

socialpolitisk aktør på ”den større scene” uden dette dog havde noget med dette projekt at

gøre. Dette skete med fagforeningen: Dansk Socialrådgiverforening (DS) som kanal netop

set i lyset af frygten for repressalier. Willig og DS´s regionsformand diskuterede på et

temamøde i DS, hvorledes socialrådgivere kan agere i lyset af sådanne mulige repressalier.

Willig opfordrede her til civil ulydighed i miniformat i form af at skrive skuffenotater.

Desuden foreslog Willig, at fagforeninger påtager sig at udgøre en aktiv kanal for kritik

med anvendelse af anonyme kilder blandt medlemmerne199

. Det var netop på denne måde,

at der siden fulgte et socialpolitisk aktørskab på ”den store scene” i forbindelse med

besparelser på området i den ene kommune, hvor netop fagforeningskanalen blev valgt for

at undgå at enkeltmedarbejdere eller tillidsrepræsentanter kom i klemme (A 230911).

Samtidig var der gennem aktionsforskningsprocessens arbejde en form for

kritik kanal, idet ambassadørgrupperne gav rum til, at deltagerne kunne udveksle kritik af

de foretagne omstruktureringer og besparelser, ligesom de faglige refleksionsmøder i nogle

tilfælde ligeledes kunne danne forum for sådanne kritiske ytringer. Dette indebar ikke, i

alle tilfælde ikke i første omgang, at disse kritiske ytringer kom ud i en større offentlighed

eller blev rettet opad i systemet; men som sådan kunne disse veje udgøre ventiler for kritik,

der i og med den blev formuleret og delt kunne fortsætte sit liv som kritik og ikke blive

deformeret og overgå til at blive introvert eller sidebenskritik. Samtidig udgjorde også

refleksionsmøderne i nogle tilfælde et forum, hvor socialpolitisk aktørskab på ”den lille

scene” kunne forberedes igennem at hjælpe hinanden med at opstille en faglig

argumentation, der skulle forsøge at udvide de afstukne rammer på enkeltsagsniveau. I

forståelsen her i dette projekt anses aktivt arbejde med at forsøge at presse de afstukne

rammer på enkeltsagsniveau også som socialpolitisk aktørskab. Dette kan diskuteres, og en

fare kan være, at socialrådgivere afviser at tage springet til ”den store scene” med den

begrundelse, at de agerer som socialpolitiske aktører på ”den lille scene”. Det vil sige, at

denne udgave kan stå i fare for at blive en form for ”sovepude”. Dog vil jeg samtidig

fremhæve, at denne ageren på ”den lille scene” kan være medvirkende til at holde kritikken

levende og modvirke, at den netop deformeres, hvorfor kanaler til ytringer af denne form

for kritik også er ganske afgørende for fremvæksten af en levende kritisk socialfaglighed

og i sidste instans og i et videre perspektiv en kritisk samfundsforandrende kraft. På denne

199

199 Willig: Oplæg om Umyndiggørelse på Temamøde i Dansk Socialrådgiverforening, Region Nord d.

05.10.10.

435

baggrund vil jeg fremhæve at generative mekanismer i relation til socialpolitisk aktørskab

udgøres af levende kritikkanaler. Såfremt eksisterende kanaler ikke kan anvendes, må de

sociale agenter skabe dem.

Generative mekanismer i relation til øget socialpolitisk aktørskab I dette afsnit har der været fokuseret på virksomme mekanismer i relation til målet om øget

socialpolitisk aktørskab. I modsætning til det første mål om kvalificering af socialfaglige

vurderinger har der her ikke kunnet iagttages tydelige forandringer, men mere antydninger

af forandringer. Dette har medført at identificeringen af mekanismer ikke bliver tydelig,

men ligeledes er behandlet antydningsvist i form af tankemæssige udviklede

sammenhænge som følge af abstraktion. Der er behandlet tre mekanismer. Den første var

en mekanisme på det mikro- sociale niveau i form af, at en kvalificering af socialfaglige

vurderinger udgør et nødvendigt grundlag for en socialfaglig/socialpolitisk ageren, både på

den ”store og den lille scene”. Den anden mekanisme består ligeledes i en mekanisme på

det mikro-sociale niveau i form af, at øget socialpolitisk aktørskab forudsætter en

tilslutning til et fagligt etisk og normativt standpunkt som grundlag for kritikken og en

tilslutning til en kritisk dømmekraft, der begrundes i udvikling af en socialfaglig fantasi,

som en forudsætning for, at socialrådgiveren kan opleve en nødvendighed af også at agere

som socialpolitisk aktør, når borgernes behov og de professions etiske værdier støder mod

socialt arbejdes aktuelle vilkår og betingelser. En forudsætning for socialpolitisk aktørskab

er ligeledes, at deltagerne har adgang til en fond af idéer, en mulighed for at se alternativer

og til at artikulere sin kritik. Dette fører til en mekanisme på det meso -sociale niveau, der

består i at have eller etablere adgange til kanaler for kritik. Fagforeningen kan være en

sådan kritikkanal; men også de samarbejdsfora, der er skabt for eksempel i dette

aktionsforskningsprojekt i form af refleksionsmøder og ambassadørgrupper kan udgøre

sådanne kritikkanaler. Hvor netop en ageren som socialpolitisk aktør på ”den lille scene”

kan være medvirkende til at holde kritikken levende og modvirke, at den deformeres.

Derfor udgør generative mekanismer i relation til socialpolitisk aktørskab af levende

kritikkanaler.

Generative mekanismer i aktionsforskningsprojektets eksperiment Som fremhævet har jeg i dette kapitel behandlet en række generative mekanismer, der har

interageret med hinanden i forløbet Disse mekanismer er udvalgt som dem, jeg har

vurderet som de mest betydningsfulde. Disse har interageret med en række andre

mekanismer som jeg af hensyn til afhandlingens omfang har fravalgt at behandlet. Gennem

aktionsforskningseksperimentet er det lykkedes at skabe faglige forandringer – faglige

436

kvalificeringer – på trods af en hulter til bulter i verden omkring udøvelsen af det sociale

arbejde aktuelt, og der er overordnet identificeres to ”store” modsatrettede virksomme

mekanismer, der har haft afgørende betydning for projektets forløb. På mikro – niveauet:

Ønsket om at udføre det gode socialfaglige arbejde. Mekanismen: Ønsket om at udføre det

gode socialfaglige arbejde har båret igennem, således at der gennem eksperimentet er skabt

faglig kvalificering på trods af påvirkningskraften og styrken fra hulter til bulter

mekanismen i de kontekstuelle vilkår. Derudover har jeg på baggrund af forløbet peget på

andre virksomme betydningsfulde mekanismer, der har sammenhæng med disse to ”store”

overordnede mekanismer. På meso – niveauet. Et aktivt og engageret samarbejde i

organiseringen i eksperimentet og en anden mekanisme: Dekobling af ledelse, som

reaktion på ledelsesmæssig adfærd, der vægter andre hensyn end fagligheden (herunder

eksperimentet). Omvendt kan ses den ledelsesmæssige prioritering som forårsaget af

mekanismen: Kamp om, hvilke aktiviteter, der opnår status som henholdsvis ”Arbejde” og

”ikke-arbejde”. At ”Arbejdet” får en dominerende position kan udover de eksterne krav

forstås ud fra mekanismen: Forskellige rationaler på kollisionskurs: Socialfaglig fornuft vs.

økonomisk og bureaukratisk fornuft.

I kapitlet blev der desuden peget på tre mekanismer, der kan tænkes at være

betydningsfulde i relation til målet om øget socialpolitisk aktørskab: Den første var en

mekanisme på det mikro- sociale niveau: Kvalificering af socialfaglige vurderinger udgør

et nødvendigt grundlag for en socialfaglig/socialpolitisk ageren. Den anden mekanisme

ligeledes på det mikro-sociale niveau: Øget socialpolitisk aktørskab forudsætter en

tilslutning til et fagligt etisk og normativt standpunkt som grundlag for kritikken og en

tilslutning til en kritisk dømmekraft. Den tredje mekanisme på det meso -sociale niveau: At

have eller etablere adgange til kanaler for kritik.

Som det fremgår, har de identificerede og abstraherede mekanismer tætte

forbindelseslinjer, de interagerer og påvirker, forstærker eller svækker hinanden. I et

aktionsforskningsprojekt, der foregår i et så komplekst felt, som det sociale arbejde, vil der

være en række sådanne samvirkende mekanismer på spil konstant, hvor det her formentligt

kun er lykkedes mig at løfte en flig af den kompleksitet, der udspiller sig på det virkelige

domæne i løbet af et sådant aktionsforskningsforløb. At begive sig ud i aktionsforskning på

dette felt er hermed at udsætte sig selv og de øvrige deltagere for en række ukendte

kræfter, hvis virksomhed man kun på forhånd kan gisne om, men hvis virkninger må

erfares, og hvis årsager må fremanalyseres.

437

Kapitel 13 Aktionsforskningsprojektets kvalitet og tilforladelighed I de foregående kapitler er aktionsforskningsprojektet blevet præsenteret og analyseret. I

dette kapitel vil der blive fokuseret på, hvorvidt forskningsarbejdet er blevet gennemført på

en sådan måde, at dets resultater og udviklede viden kan anses for at være tilforladelige.

Disse overvejelser foretages forinden, der i det efterfølgende kapitel 14 samles op og

konkluderes på projektet.

I kapitel 6 blev diskussioner omkring forskningsmæssig kvalitet præsenteret, og der blev

peget på, at kritisk realisme ikke i særlig vidt omfang har diskuteret forskningsmæssig

kvalitet. Uagtet dette vil jeg med Sennett ”i hånden” udstrække Sennetts begreb om

håndværksmæssighed til også at udgøre et væsentligt kvalitetsparameter i forhold til

overvejelser af forsknings kvaliteter også for (aktions) forskning i et kritisk realistisk

perspektiv. For Sennett udgør håndværksmæssighed ”evnen til at fremstille ting godt”

(Sennett, 2009:18), og drivkraften udgøres af ønsket om god kvalitet.

Håndværksmæssighed baserer sig på en kombination af færdigheder, engagement og

dømmekraft (ibid.). Tilsvarende må en aktionsforsker – her i et kritisk realistisk perspektiv

– besidde færdigheder i at udøve det videnskabelige håndværk, udvise et engagement i sin

forskningsproces samt besidde dømmekraft og kunne forholde sig fagligt etisk til den

gennemførte forskning samt være drevet af ønsket om god kvalitet i relation til det

videnskabelige håndværk. Sennett kræver, at ”En god håndværker fører en dialog mellem

en konkret praksis og sin tænkning” (ibid:19), og stiller sig etiske spørgsmål undervejs i

forbindelse med arbejdsprocessen og afviser etik i ”bakspejlet”. Håndværkeren må

konstant undervejs ”reflektere over det, han eller hun er i færd med” (ibid.:296). Dette

skulle netop ikke tilsige et kapitel som dette mod slutningen, idet kvalitetsvurderingerne da

burde være foretaget som løbende refleksioner undervejs. Jeg da har også bestræbt mig på

at gennemføre diskussioner af kvalitet undervejs. Disse vil her blive samlet op til en samlet

fremstilling heraf med afsæt i de opstillede kvalitetskriterier i kapitel 6, som netop udgør

både indholdsmæssige kvalitetskriterier og kvalitetskriterier i relation til det

videnskabelige håndværk.

Vurdering i relation til indholdsmæssige kvalitetskriterier: Forandring: Dette pragmatiske kvalitetskriterium vurderer jeg, at dette aktionsforskningsprojekt lever

op til. Der er i løbet af projektperioden udviklet forandringer. Stærkere i relation til det ene

mål, end til det andet. Der er sket kvalificering af socialfaglige vurderinger, selvom disse

fortsat yderligere ville kunne kvalificeres ved i højere grad også at inddrage

samfundsfaglige forståelser/ viden som grundlag. Samtidig peger deltagerne på, at der er

438

tale om en vedvarende udvikling, som de ikke vil opgive. I relation til det andet mål er der

lige ledes tale om forandring, idet der er ansatser til ageren som socialpolitisk aktør. Der er

i relation til begge mål tale om, at disse forandringer må betragtes som et moment i en

række af fortløbende cyklusser og hermed bevirke, at der er et kvalitativt andet afsæt for de

efterfølgende cyklusser.

Vidensudvikling:

Gennem aktionsforskningsprojektet er der udviklet viden om kompleksiteten i det sociale

arbejde, således at denne viden kan anses for at have en forståelsesværdi og

kundskabsudviklingsværdi, idet den udviklede viden kan have betydning for at arbejde

med forandringer i og kvalificeringer af socialt arbejdes praksis samt for arbejdet med

aktionsforskning i dette felt (Pålshaugen1996, Enderud, 1979) Endvidere er der udviklet

viden om betydende generative mekanismer og kontekstbetingelser i

kvalificeringsprocesser og aktionsforskningsprocesser indenfor socialt arbejde (Bhaskar,

1998c). Dog kan der på grund af fokuseringen på projektets ”store linjer” mangle viden

mere i dybden om betydningen af interaktionen i de enkelte teams. Dette ville have

forudsat et langt tættere forløb med enkelte teams (290812). Der er ikke tale om, at der er

identificeret konkurrerende forklaringer; men om identificering af forskellige mekanismer,

der er beslægtede og interagerer. Det heuristiske kvalitetskriterium anser jeg for indfriet.

Adressering af betydningsfulde spørgsmål og værdier I aktionsforskning er det centralt, at projektet har beskæftiget sig med en væsentlig

problemstilling for praksis. Kvalificering af socialfaglige vurderinger udgør et

praksisproblem, som den fremhævede kritiske forskning viste, jf. kapitel 7 og 10, ligesom

manglende socialpolitisk aktørskab udgør et reelt praksisproblem, såfremt praksis betragtes

på baggrund af et kritisk perspektiv, jf. kapitel 2 og 10. Dette projekt adresserer hermed

betydningsfulde spørgsmål for socialt arbejdes praksis (Reason and Bradbury, 2006).

Den værdimæssige fundering af aktionsforskningsprojektet er bevidst og åbent formuleret Dette projekts normative fundering skulle meget gerne være klart kommunikeret, og

ekspliciteret blandt andet i kapitel 2 samt i kapitel 10 s afsnit om mål og utopi, således at

projektet også lever op til dette kvalitetskrav (Toulmin, 1996).

Samlet set vurderer jeg, at dette projekt lever op til de opstillede

indholdsmæssige kvalitetskriterier for et aktionsforskningsprojekt i et kritisk realistisk

perspektiv.

Kriterier i relation til det videnskabelige håndværk: Tilforladelighed På baggrund af Lincoln og Guba (1985) opstillede jeg i kapitel 6 et overordnet kriterium i

relation til det videnskabelige håndværk. Et kriterium om tilforladelighed. At

439

forskningsprojektet er gennemført på en sådan måde, at dets resultater og den udviklede

viden er til at forlade sig på. Disse kriterier handler om ”kyndighed i håndtering af

metoder/teknikker i relation til datamaterialet. Er det forsvarligt gennemført? ” (Dahler-

Larsen, 2002:79). Lincoln og Guba (1985) fremhæver, at et langvarigt kendskab til feltet

øger mulighederne for at frembringe tilforladelig viden, idet dette øger forskerens

muligheder for at kende kulturen og forstå de iagttagne fænomener. Da der her er tale om

et langvarigt forskningsprojekt og samarbejde med feltet gennem mere end 3½ år, skulle

dette være med til at underbygge, at mine fortolkninger kan øge graden af tilforladelighed,

idet jeg på grund af samarbejdets længde udvikler bedre muligheder for at forstå, det der

sker. Dette modsvarer Sennetts pointe om, at langsom ”håndværks tid muliggør

refleksions- og fantasiarbejdet – hvad trangen til hurtige resultater ikke gør” (Sennett,

2009:296). Den langstrakte proces skulle befordre mine refleksioner samt øge

mulighederne for at uddybe forståelsen.

Det overordnede tilforladelighedskriterium blev i kapitel 6 udmøntet i nogle aspekter, som

jeg vil overveje enkeltvis i det følgende.

Fremstillingsmæssig konsistens Læssøe (1992) fokuserer på, hvorvidt der kan iagttages en logisk sammenhæng mellem

problemstilling og empirisk metode, og mellem empirimaterialet og analysemetoden. Om

der overordnet kan ses en sammenhæng gennem tilrettelæggelse, gennemførelse og

afrapportering? Dette kriterium finder jeg vanskeligt selv at skulle bedømme

forskningsprojektet på baggrund af, al den stund at projektet naturligvis er tilrettelagt og

gennemført, således at der i mit hoved er tale om konsistens. I problemformuleringen

fokuseres der på at skabe forandringer, dels i relation til socialrådgiveres socialfaglige

vurderinger, der skal kvalificeres igennem i højere grad at basere sig på faglig viden, dels

en øgning af ageren som socialpolitiske aktører. I overensstemmelse med dette fokus på at

skabe forandring er aktionsforskning valgt som forskningsform. Da interessen også er at

udvikle viden om, hvilke kræfter der har bevirket forandringer, er der valgt et kritisk

realistisk perspektiv, der netop interesserer sig for at afdække generative mekanismer. Med

dette afsæt er der udviklet en model for aktionsforskning i et kritisk realistisk perspektiv

samt to analysestrategier, der er fulgt i analysen af de iagttagne diskurser ved afsættet af

processen og ved dens slutning. Analysen har derpå klarlagt aktionsforskningsprocessens

forudgående betingelser, dens forløb og eksperiment samt resultater, og når derpå efter

disse igangværende overvejelser om kvaliteten frem til at kunne konkludere på

problemformuleringen. Dette bevirker, at der med mine øjne er tale om konsistens i

projektet.

440

Gennemsigtighed Dette kvalitetskriterium indebærer dels spørgsmålet om, hvorvidt de metodemæssige

fremgangsmåder og valg er fremlagt tydeligt (Læssøe, 1992), dels om, hvorvidt forskerens

handlinger er tydeliggjorte, så deres indflydelse kan medtænkes i analysen samt åbner for

et spørgsmål om integritet (Argyris og Schön, 1991, Toulmin, 1996, Hugman, 2010).

Hvorvidt de metodemæssige fremgangsmåder og valg er fremlagt tilstrækkeligt tydeligt er

et spørgsmål. I kapitel 6 har jeg fremlagt mine metodemæssige overvejelser og valg relativt

grundigt, men hvorvidt disse valg derpå kan følges gennem analysen kan være mindre

gennemsigtigt al den stund, at der er tale om et temmelig komplekst, stort og langvarigt

projekt med en række samtidige hændelser, hvorfor der er data af et omfang, der i sig selv

modarbejder et ønske om stor gennemsigtighed. Som redegjort for i kapitel 6 ville det

resulterer i en meget øget uoverskuelighed, såfremt jeg for eksempel fulgte Dahler-Larsens

(2002) opfordring til at arbejde med displays og fremlægge samtlige data i

afrapporteringen – her afhandlingen -, hvorfor jeg har fravalgt dette. Dette indebærer, at

gennemsigtigheden på dette punkt er mindre end det kunne være ønskværdigt.

Aktionsforskerens handlinger er medinddraget i analysen som et særligt

fokuspunkt. Der er blandt andet i kapitel 9 Afsæt redegjort for min baggrund og

perspektiver i en ”mini- selv - objektivering” samt i kapitel 10 om forløbet fokuseret på

aktionsforskerens handlinger samt samarbejdet med deltagere fra feltet og betydningerne

heraf for forløbet og dets resultater samt overvejelser om spørgsmålet om integritet. Jeg har

som påvist en mængde relationer til feltet. Dette har gennem aktionsforskningsforløbet

både været en fordel og har medført vanskeligheder. En fordel fordi jeg kender praksis

indefra og kan forstå, hvad der tales om og kan tale med. Mine bidrag er blevet anset for

væsentlige, hvilket igen blev fremhævet på afslutningskonferencen (Noter 290812).

Desuden har kendskabet til feltets deltagere utvivlsom betydet at adgangen til feltet og

samarbejdet har haft lettere kår. Om vendt har de mange relationer måske også til tider

været vanskelige for nogle deltagere, der har kunnet føle sig ”undersøgt” af deres gamle

kollega eller underviser. I analysen har jeg fremhævet, hvorledes min egen

motivationsstruktur som faglig kaldsbærer har påvirket forløbet på flere måder både i form

af min deltagelse i dekobling af ledelse og i form af en talen fra faglig kaldsbærer til

faglige kaldsbærere, som kan have undladt at sikre den nødvendige motivation hos

praktikere med andre former for motivationsstruktur. På spørgsmålet om gennemsigtighed

i relation til mine handlinger som aktionsforsker vurderer jeg, at der er tilstræbt så høj grad

af gennemsigtighed, som det er muligt for mig at præstere.

441

Bekræftbarhed.200 Spørgsmålet er, hvorvidt forskerens analyse og fortolkning kan bekræftes gennem de

tilgrundliggende data? (Lincoln and Guba, 1985). Igennem analysearbejdet har jeg

kontinuerligt taget afsæt i data fra projektet. Disse er blevet bearbejdet og fortolket gennem

flere på hinanden følgende arbejdsprocesser. Noget af dette arbejde er foregået i mit

”studerekammer”; men deltagerne er også blevet inddraget i analyse- og

fortolkningsarbejdet, både på statusværkstederne og afslutningskonferencen samt løbende i

ambassadørgrupperne. I afhandlingen præsenteres og anvendes data som grundlag for

analyse og fortolkning i en form, hvor der dels anføres referencer til datakilderne, dels

bringes tabeloversigter eller direkte anonymiserede citater derfra.

Der blev indledningsvis gennemført en vignetundersøgelse, hvor deltagerne

fra børne- og unge området vurderede, at der var tale om en meget realistisk case, medens

handicaprådgivere fra den ene afdeling efterlyste diagnoser. Samtidig tilkendegav

handicaprådgivere fra den anden afdeling, at casen var knapt så realistisk for deres

vedkommende, idet de på grund af organisationens arbejdsdeling ikke ville møde en

familie, så længe der ikke var taget stilling til, om der var tale om et vidtgående handicap.

”Sagen” ville indtil da være i familieafdelingen (Fokusgr. 190209, 240209).

Handicaprådgivere har hermed måttet arbejde mere med deres besvarelse af de indledende

vignetter. Men da deltagerne formulerede sig omkring deres forståelser af socialfaglighed

og arbejde med socialfaglige vurderinger i vignetundersøgelserne og de efterfølgende

fokusgruppeinterviews, anser jeg det for tilstrækkeligt godtgjort, at data fra de indledende

vignetter og fokusgrupper kan udgøre et relevant datamateriale for analyse af deltagernes

italesættelse af socialfaglighed/ kvalificering af socialfaglige vurderinger i forbindelse med

momentet afsæt. I relation til momentet Resultat udgjorde det primære datagrundlag de

afsluttende statusværksteder i form af besvarelse af spørgeskemaer samt arbejde i

workshops. På værkstederne fremlagde jeg de diskurser, som jeg på daværende tidspunkt

havde kunnet høre/ iagttage. Rådgiverne arbejdede med disse i workshops, hvorpå

deltagerne sammenskrev kommentarer, der ligeledes udgør en del af datagrundlaget for

analysen. På statusværkstederne fremhævede deltagerne, at de iagttagne diskurser var

genkendelige for deltagerne (310511,010611).

I forhold til de bragte tabelopstillinger fra deltagernes bedømmelse af

redskabet (tabel 1-6 i kapitel 11) i Resultat fremhævede en deltager på

afslutningskonferencen (noter 290812), at den deri generelt positive bedømmelse måske

kunne skyldes, at det kun var de positivt indstillede, der indleverede besvarelser. Hertil vil

200

Bekræftbarhed: 4. Confirmability (ability to trace a researcher's construction of an interpretation by

following the data and other records kept)” (Lincoln and Guba, 1985, op.cit.).

442

jeg anføre, at der blev afleveret besvarelser fra samtlige deltagere i de to statusværksteder,

og at ikke alle deltagere tilhørte de positivt indstillede. Der var i flere teams pålagt

deltagelsespligt, således at der ikke kun var tale om deltagelse fra ”tilhængerne”. Alligevel

kan det ganske rigtigt ikke udelukkes, at der blandt deltagerne i statusværkstederne var

flere positivt indstillede, end der er generelt blandt samtlige ansatte rådgivere i de to

afdelinger. Denne usikkerhed vil aldrig kunne afklares.

På afslutningskonferencen tilkendegav deltagerne fra praksis, at det var et

genkendeligt billede af deres praksis, som jeg gennem analysen og fortolkningen havde

fået tegnet. ”Vi kan genkende vores arbejdsplads i det” (noter fra drøftelser 200812).

Tilsvarende tilkendegav en kollega, der deltog i konferencen i en mail: ” Det var godt at

opleve dine samarbejdsparter/ praktikere, deres engagement og genkendelse af dine

beskrivelser m.v.” (Logbog 020912). Begge dele må kunne ses som indikatorer på, at

resultater kan bekræftes af data.

Overførbarhed201 I en intensiv tilgang er der interesse for, hvorvidt resultaterne kan overføres til andre

sociale kontekster af samme art (Olsen, 2002). Med en kritisk normativ fundering som i

dette projekt er det påkrævet at overveje det almene i det særegne, idet netop det særegne

kan uddybe kundskaberne om det almene (Hjort, 1975), og samtidig udgør det almene

netop det afsæt, der gør fælles kritiske overvejelser mulige. Kritisk normativ forskning

forudsætter en fælles kritisk horisont(Olsén, Nielsen and Nielsen, 2003). Det er derfor

væsentligt, at der er tale om resultater og viden, der kan være af interesse udover i de to

afdelinger, hvor denne aktionsforskningsproces har fundet sted. Jeg har i fremstillingen af

aktionsforskningsprojektet bestræbt mig på at redegøre så grundigt som muligt for de

kontekstuelle og processuelle forhold, der har kendetegnet aktionsforskningsprocessen,

hvilket skulle indebærer, at det kan være muligt for ”modtagerne” at vurdere, hvorvidt

deres aktuelle kontekster kan drage nytte af dette projekts resultater og viden, jf. Lincoln

og Guba (1985). Dog er denne form for overførbarhed med et kritisk realistisk blik ikke

tilstrækkelig. Der ønskes udviklet viden om det almene, det fælles, gennem det særegne,

det unikke. Her kan aktionsforskningstilgange og andre tilgange som vægter betydningen

af tydelighed om de kontekstuelle forhold og deres indflydelse have vanskeligheder ved at

leve op til et kriterium om overførbarhed. Der kan da være behov for at rette en særlig

interesse mod at se det almene i det særegne. De to afdelingers aktionsforskningsprocesser

har haft forskellige afsæt og betingelser og alligevel kan der ses nogle fælles forhold.

201

Transferability (extent to which working hypotheses can also be employed in other contexts, based on an

assessment of similarity between the two contexts) (Lincoln and Guba, 1985, op.cit.).

443

Begge processer har været drevet af praktikere med en motivationsstruktur som faglige

kaldsbærere og dette faglige engagement har sammen med dedikationen til ønsket om at

udføre det gode socialfaglige arbejde båret eksperimentet igennem. Der har været forskel

på de nye lokale lederes måde at håndtere det ledelsesmæssige krydspres på i relation til,

hvilke rationaler de vægter betydningen af. Det fælles kan her udgøres af den betydning en

ledelsesmæssig bevågenhed og et ledelsesmæssigt engagement har for forandrings- og

kvalificeringsprocesser. Desuden er der noget fælles i, at ledelsesmæssige prioriteringer

ikke fastholdes, men skifter, tilsyneladende uden overvejelser på, at der er anvendt

ressourcer på de foregående initiativer, der måske går til spilde. Samtidig er der noget

væsentligt fælles i den identificerede hulter - til – bulter mekanisme. På trods af, at de

enkelte hændelser af for eksempel faglig art har været forskellige, er der tale om, at det

tilfældige og det samtidige i en række forskellige tiltag oveni hinanden udgør et fælles

vilkår i processen. Disse fælles forhold i relation til forandrings- og

kvalificeringsprocesser, der kan udtrækkes af det unikke i de to afdelinger, kan også

overføres til en række andre socialforvaltninger. I min undervisning på børne- og

ungediplomuddannelsen d. 30.08.12 fremlagde jeg resultaterne for praktikerne, som deltog,

og der var der tydelig genkendelse fra de deltagende praktikere også i relation til deres

praksis i egne kontekster. Nogle havde ledere, der vægtede fagligheden, andre ikke. Men

betragtningsmåderne omkring betydningen af den faglige dedikation som drivkraft, de

udskiftelige prioriteringer og det hulter - til bulter agtige i vilkårene for socialt arbejde gav

mening for de diplomstuderende. Udover, at disse diplomstuderende fandt, at det gav

mening, vurderer jeg, at analyserne er blevet gennemført på en sådan måde, at dette også

skulle tilsiges, at de her fundne resultater og udviklede viden har en rækkevidde udover de

to organisationer, hvor aktionsforskningsprojektet har fundet sted. Der er trukket på

teoretisk viden omkring lønarbejdet, håndsværksmæssighed og menneskets dedikation til

kvalitet i arbejdet, fagprofessionelles motivationsstrukturer samt den offentlige sektor og

professionelles virksomhed heri. Der er med andre ord tale om, at der kan foretages en

analytisk generalisering(Blom og Morén, 2007), hvormed de fundne fælles træk, som er

fremhævet ovenfor, kan siges også at være virksomme i socialt arbejde i danske

forvaltninger mere generelt. Resultater og viden udviklet i dette aktionsforskningsprojekt

kan dermed overføres til socialt arbejde i den offentlige forvaltning i andre kontekster end

de to afdelinger, dog under iagttagelse af overvejelser af betydningen af konteksternes

karakteristika for omfanget og karakteren af overførbarheden.

Aktionsforskningsprojektets kvalitet og tilforladelighed Det pragmatiske kvalitetskriterium vurderer jeg, at dette aktionsforskningsprojekt lever op

til, idet der i løbet af projektperioden er udviklet forandringer. Stærkere i relation til det

444

ene mål, end til det andet. Det heuristiske kvalitetskriterium anser jeg for indfriet, idet der

er udviklet væsentlig viden om forandring og kvalificering i socialt arbejde i den offentlige

forvaltning, herunder om virksomme generative mekanismer. Projektet har desuden

beskæftiget sig med væsentlige problemstillinger for socialt arbejdes praksis gennem

fokuseringen på kvalificering af socialfaglige vurderinger og socialpolitisk aktørskab.

Endvidere er projektets normative fundering bestræbt klart kommunikeret, og ekspliciteret.

Samlet set lever projektet efter min bedste vurdering op til de opstillede indholdsmæssige

kvalitetskriterier.

I bedømmelsen af dette projekts videnskabelige håndværk er anvendt et

kriterium om tilforladelighed. Gennem det langvarige forløb og samarbejde med praksis

har jeg opnået en forståelse for praksiskonteksten som øger mulighederne for, at jeg har

forstået hvad jeg har set/hørt/erfaret. Fremstillingen af arbejdet er gennemført med

konsistens. På grund af den omfattende mængde data fravalgte jeg at arbejde med displays,

hvilket indebærer, at gennemsigtigheden er mindre end det kunne være ønskværdigt.

Aktionsforskerens handlinger er medinddraget i analysen som et særligt fokuspunkt, og i

relation til mine handlinger som aktionsforsker vurderer jeg, at der er tilstræbt så høj grad

af gennemsigtighed, som det er muligt for mig at præstere. Igennem analysearbejdet har

jeg kontinuerligt taget afsæt i data fra projektet. Disse er blevet bearbejdet og fortolket

gennem flere på hinanden følgende arbejdsprocesser, også i samarbejde med de deltagende

praktikere på værksteder og løbende med ambassadørerne. På afslutningskonferencen

tilkendegav deltagere fra praksis, at det var et genkendeligt billede af deres praksis, som

jeg gennem analysen og fortolkningen havde fået tegnet, hvilket jeg ser som indikator på,

at resultater kan bekræftes af data. Med en kritisk normativ fundering som her er det

påkrævet at overveje det almene i det særegne. I relation til de fundne fælles forhold i

omkring de gennemførte forandrings- og kvalificeringsprocesser kan der foretages en

analytisk generalisering, idet analyserne er teoretisk funderede. De resultater og den

udviklede viden, der kan udtrækkes af det unikke i de to afdelinger, ville derfor også kunne

overføres til andre socialforvaltninger, såfremt betydningen af deres konteksters

karakteristika overvejes i relation til en sådan overførsel. Jeg ser derfor, at der er tale om

overførbarhed.

På denne baggrund vil jeg vurdere, at de indholdsmæssige kvalitetskriterier

er dækket ind, ligesom de håndværksmæssige kvalitetskriterier er dækket i et rimeligt

omfang. Det kunne have været ønskeligt med en højere grad af gennemsigtighed, men på

grund af dette omfattende og komplekse projekt, har det ikke været muligt at øge

gennemsigtigheden, idet en grundigere præsentation af data ville resultere i en øget

445

uoverskuelighed. Med denne betragtning vil jeg i det følgende kapitel tillade mig at

konkludere og besvare problemformuleringen.

Kapitel 14 Konklusion I dette kapitel vil jeg kort opridse projektets problemstilling og derpå vil jeg overveje og

fremhæve udvalgte aspekter i relation til problemformulering og projektets resultater samt

efterfølgende besvare projektets problemformulering og konkludere.

Denne afhandling fokuserer på et gennemført aktionsforskningssamarbejde med rådgivere

og ledere i to kommunale socialforvaltninger, der arbejder med udsatte børn – og unge.

Aktionsforskningsprojektet eksperimenterede med at kvalificere rådgivernes socialfaglige

vurderinger samt søgte at øge en tilbøjelighed til ageren som socialpolitisk aktør.

Baggrunden herfor skal søges i mit ønske om at bidrage til, at socialrådgivere i højere grad

i deres praksis inddrager teoretisk og forskningsbaseret viden og kvalificere de

socialfaglige vurderinger, der afføder sociale indsatser, som borgere, her udsatte børn og

deres familier, møder, dels i et ønske om at fremme, at socialarbejdere i højere grad

offensivt og kreativt forholder sig til og forsøger at påvirke socialt arbejdes

rammebetingelser blandt andet på grundlag af socialfaglig fantasi.

Problemformuleringen lød:

Hvordan kan refleksion ved hjælp af social analyse og handling fremme kvalificering af

socialrådgiveres socialfaglige vurderinger - herunder understøtte deres ageren som

socialpolitiske aktører?

Og hvordan kan aktionsforskning i et kritisk realistisk perspektiv understøtte

kvalificeringsprocessen?

I relation til socialfaglig kvalificering, er det centralt at arbejde med, hvorledes

socialfaglighed italesættes. I projektet er der identificeret flere diskurser om

socialfaglighed: Handleparatheds –, Undersøgelses-, Refleksions – og Økonomidiskursen.

I både momenterne Afsæt og Resultat er der tale om en flydende situation, hvor de

iagttagne diskurser kan lever mellem hinanden. Ingen har opnået en hegemonisk position.

Refleksionsdiskursen er blevet styrket i forløbet, og kan ses at være på vej til at nærme sig

en position i de to afdelinger som common sense i en faglig forstand. Den har desuden

smittet af på undersøgelsesdiskursen, der antager træk fra refleksionsdiskursen. Medens

økonomi-diskursen har udviklet sig stærkt i forløbet, og måske kan være på vej til at erobre

hegemoni. I en sådan kampsituation er der behov for et alternativt sprog til NPM og

økonomidiskursen. Måske kan italesættelserne af faglighed fra de øvrige diskurser

udvikles til et sådant alternativt sprog, og dette projekt yde sine bidrag hertil?

Dette aktionsforskningsprojekt har taget afsæt i faglig refleksion i en form,

som blev præsenteret med redskabet social analyse og handling (Alminde m.fl., 2008).

Denne refleksionsforståelse blander sig i ”koret” af en række forskellige måder at forstå

446

refleksion på (Wahlgren m.fl., 2002). Flere refleksionsbegreber i læringsteorier kan

primært forstås som redskaber til at forbedre handling (ibid.). I den anvendte forståelse af

refleksion vægtes også, at den ses som et redskab til i sidste instans at forbedre handling –

socialt arbejdes praksis. Faglig refleksion forstås her om en kritisk tankemæssig aktivitet,

der både kan bedrives alene og i fællesskab; fælles faglig refleksion må dog anses for en

forudsætning for også den individuelle refleksion, idet det kan være vanskeligt vedvarende

selv at være undrende og kritisk i relation til egne antagelser. Denne tilgang til faglig

refleksion forudsætter overvejelser ved hjælp af faglig viden samt overvejelser om

betydningen af den valgte viden for den udviklede forståelse af det sociale problem i fokus.

Denne refleksionsforståelse lægger hermed afgørende vægt på vidensbasering i form af

både opsummerede faglige erfaringer og teoretisk samt forskningsbaseret viden (Alminde

m.fl., 2008). Andre typer af refleksion har ikke nødvendigvis den samme vægt på, at

refleksionen baseres på et fagligt sprog og faglig viden (Wahlgren n.fl., 2002). Gennem

eksperimentet har deltagerne og jeg arbejdet med at fremme, at deltagerne i højere grad

inddrager faglig viden i fælles faglig refleksion. Dette er lykkedes. Deltagerne trækker i

højere grad på faglig viden end tidligere, selvom det ikke gælder alle sagsovervejelser.

Samtidig er der også i et vist omfang tale om transfer for nogle rådgiveres vedkommende,

idet aktiviteten ikke alene begrænses til faglige refleksionsmøder, men også udstrækkes til

kollegiale drøftelser to og to på kontoret eller gangen (290812), og for nogle rådgiveres

vedkommende også inddrages i det skriftlige arbejde med for eksempel indstillinger og §

50 undersøgelse. Der fremstår dog i forlængelse af arbejdet med vidensbasering fortsat et

behov for yderligere kvalificering, idet der ses en tendens til individorientering i den viden,

som deltagerne vælger at trække ind i form af primært psykologiske teoridannelser.

Det er lykkedes gennem aktionsforskningsprojektets eksperiment at fremme

faglig kvalificering i form af øget vidensbasering. Eksperimentets resultater er skabt på

trods, idet alt, der kunne gå galt, er gået galt, såfremt man ser på processen med et

”implementeringsblik”. Årsagen til, at eksperimentet ikke kuldsejlede, bunder i deltagernes

faglige dedikation. Mange af rådgiverne er kendetegnet af en motivationsstruktur som

faglige kaldsbærere. De faglige kaldsbærere har set eksperimentets arbejde med faglig

kvalificering af social faglige vurderinger som en måde, hvorpå de har kunnet leve op til de

faglige kaldsbæreres pligt til bestandig faglig udvikling, og har anstrengt sig for at fremme

et vidensbaseret socialt arbejde. De har været aktive på de faglige refleksionsmøder og har

befolket de to ambassadørgrupper med engagement og entusiasme. Ambassadørgrupperne

har været meget væsentlige drivkræfter i, at eksperimentet blev holdt i gang på trods af de

mange samtidige omvæltninger og kontekstuelle påvirkninger, og på trods af for især den

ene afdelings vedkommende manglende ledelsesmæssig prioritering af eksperimentet. Når

447

faglige kaldsbærere oplever, at lederne ikke går forrest og sætter fagligheden i højsædet

oplever de pligt til at dekoble ledelsen. I den ene afdeling blev ledelsen dekoblet – og lod

sig dekoble – og jeg satte ikke spørgsmålstegn herved. Formentlig snarere fordi jeg

agerede som faglig kaldsbærer blandt andre faglige kaldsbærere, end fordi jeg som venlig

udefrakommende ikke var udefrakommende nok. Det kan dog diskuteres, hvorvidt jeg

med et mere udefra blik tidligere ville have kunnet få øje på denne dekobling og bragt den

frem, således at deltagerne og jeg kunne have forholdt os aktivt til, hvilke initiativer, vi

kunne have taget i relation til at inddrage ledelsen mere aktivt.

Udover ønsket om at fremme en højere grad af vidensbasering var ønsket

med dette projekt også at fremme, at socialrådgivere i højere grad agerer som

socialpolitiske aktører. Dette ønske er affødt af, at jeg ser et behov for, at socialrådgivere i

højere grad bidrager til at påvirke socialt arbejdes betingelser gennem at anvende den

faglige viden som argumentationsbaggrund. Dette ønske ser jeg i sammenhæng med den

kritiske normative fundering af dette projekt. Min forforståelse af tilskyndelsen til

socialpolitisk aktørskab rummer måske set i bakspejlet en tænkning om en mere eller

mindre automatisk sammenhæng mellem, at når rådgiverne får kvalificeret deres

vidensgrundlag, så kan de i højere grad (og vil de?) også gå ud og anvende denne som

socialpolitiske aktører. Men en sådan automatik ser ikke ud til at bestå, hvilket jeg ved

eftertanke og på baggrund af mit kendskab til bevidsthedsudvikling fra kritisk teori (Negt)

også godt ved, ikke er tilfældet. Der er ikke gennem eksperimentet sket nogen fremme af

socialpolitisk aktørskab, som det blev forstået, da projektet startede. I perioden blev der

udøvet socialpolitisk aktørskab på ”den store scene” i form af at påvirke politikere i

relation til budgetforhandlinger i kommunen, men dette havde ikke (ikke umiddelbart i

hvert fald) noget med eksperimentet at gøre. I løbet af eksperimentet blev forståelsen af

socialpolitisk aktørskab udvidet til også at kunne omfatte aktiviteter på ”hverdags scenen”.

Dette kan antage flere former, for eksempel: At dokumentere, at de interne foranstaltninger

ikke er tilstrækkelige i forhold til nogle typer af behov, som udsatte børn og unge

fremviser. At samle en række ”sager” sammen og bede om stillingtagen til, hvorvidt der

hos disse børn er behov for indsatser som modtræk til generelle besparelsesudmeldinger.

Eller at forberede sig gennem vidensbasering på forelæggelse af indstillinger til lederforum

på en måde, så det bliver vanskeligt for ledelsen ikke at tiltræde indstillingen, selvom

ledelsen hermed selv går mod udstukne stramme retningslinjer. Det kan her klart

diskuteres, hvor grænsen går mellem fagligt aktørskab og socialpolitisk aktørskab. Om

ambitionsniveauet med formuleringen af det socialpolitiske aktørskab på ”hverdags

scenen” bliver sat for lavt, således at socialrådgivere med denne forståelse i hånden kan

”læne sig tilbage” og forsikre sig selv om, at jeg så sandelig agerer som socialpolitisk

448

aktør, selvom der alene er tale om at udøve ”almindeligt gedigent socialrådgiverarbejde”.

Jeg vil medgive, at dette kan udgøre en fare. Samtidig vil jeg dog anse det for nødvendigt

at operere med en forståelse af socialpolitisk aktørskab som et kontinuum, der både

omfatter aktørskab på ”hverdags scenen” og den større ”politiske scene”. Det afgørende

kendetegn kan formuleres som, at der ved socialpolitisk aktørskab er tale om bevidst

arbejde på at udvide/ændre socialt arbejdes muligheder og betingelser (de udstukne

rammer), uanset om dette så foregår med afsæt i enkeltsagsniveau eller mere generelt.

Samtidig kan aktørskab på den ene scene formentlig være med til at ”træne” aktørskab på

den anden scene, og de to former for aktiviteter kan samtidig understøtte hinanden.

Arbejdet med at identificere ”det gode socialfaglige arbejde” i eksperimentet

druknede desværre. Jeg har derpå selv forsøgt at definere det gode socialfaglige arbejde

med afsæt i Sennetts begreb om håndværksmæssighed. Socialrådgivere drives af ønsket

om at levere et kvalificeret socialt arbejde af god kvalitet. Dette er den primære drivkraft,

som er meget stærk. Når drivkraften til at udøve det gode socialfaglige arbejde møder

forhindringer på baggrund af de vilkår, det sociale arbejde er underlagt, kan disse

forhindringer udgøre motiveringen til socialpolitisk aktørskab under forudsætning af, at

socialrådgiveren formår at gennemskue forbindelseslinjerne mellem vilkårene for det

sociale arbejde og de aktuelle samfundsmæssige forhold. Med andre ord, at

socialrådgiveren har udviklet en socialfaglig fantasi, der sætter hende i stand til at forbinde

sociale problemer og socialt arbejdes muligheder for at arbejde med disse problemer med

de samfundsmæssige betingelser, og derpå handler i overensstemmelse med disse

indsigter. En række socialrådgivere kan karakteriseres med motivationsstrukturen faglige

kaldsbærere. De drives af ønsket om at udføre ”det gode socialfaglige arbejde”. Når de

oplever, at vilkårene herfor er vanskelige, står ageren som socialpolitisk aktør for at ændre

disse vilkår imidlertid alligevel ikke altid lige for. Dette kræver, at de kan se behovet og

muligheden, det kræver socialfaglig fantasi. Denne fantasi forudsætter samfundsfaglig

viden, hvilket med tendensen til individorientering i arbejdet indebærer, at der her er et

væsentligt fagligt udviklingsbehov.

Aktionsforskningsprocessen bevægede sig ind i deltagernes daglige praksis

og inkorporerede eksperimentets organisationsform, faglige refleksionsmøder, i

deltagernes sædvanlige gruppemøder. Samtidig blev der arbejdet med tovholdere,

ambassadørgrupper og facilitator. Med sin måde at organisere deltagerne på har

aktionsforskningsprocessen understøttet kvalificeringsprocessen. Uden refleksionsmøderne

i den daglige praksis havde der ikke været noget eksperiment, og uden

ambassadørgrupperne som tovholdere og inspiratorer og samarbejdspartere for mig var

eksperimentet kuldsejlet. Det, at der er tale om et kritisk realistisk perspektiv, har betydet,

449

at interessen har samlet sig om en opmærksomhed på samspillet mellem aktører/

deltagerne og strukturer/ de kontekstuelle betingelser over tid i de tre centrale momenter i

processen: Afsæt, Forløb og Resultat. Interessen har været fokuseret på

aktionsforskningsprojektets ”store linjer”, og har for eksempel ikke analyseret udviklingen

blandt deltagere i enkelte teams. Dette kunne også have været interessant og have bibragt

analyser af interaktionen i det enkelte team og hermed viden om andre generative

mekanismer, der er virksomme i den enkelte kollegagruppe. Dette ville dog have forudsat

et andet projekt og et langt tættere samarbejde med et eller to teams, frem for med de

samlede medarbejdergrupper i de to afdelinger. I det gennemførte aktionsforskningsprojekt

har opmærksomheden samlet sig om de ”de store linjer” i projektet, og de mekanismer, der

overordnet set har genereret forløb og resultat: To ”store” modsatrettede virksomme

mekanismer, der har haft afgørende betydning for projektets forløb. På mikro – niveauet:

Ønsket om at udføre det gode socialfaglige arbejde. Denne mekanisme har båret igennem

og har skabt faglig kvalificering på trods af påvirkningskraften og styrken fra Hulter til

bulter mekanismen i de kontekstuelle vilkår. Sammenhængende med Ønsket om det gode

arbejde var mekanismerne: Et aktivt og engageret samarbejde samt Dekobling af ledelse.

Omvendt kan den ledelsesmæssige prioritering ses som forårsaget af mekanismen: Hvilke

aktiviteter kan opnå status af ”Arbejde”? At ”Arbejdet” får en dominerende position kan

udover de eksterne krav forstås ud fra mekanismen: Forskellige rationaler på

kollisionskurs: Socialfaglig fornuft vs. økonomisk og bureaukratisk fornuft. Derudover

abstraherede jeg tre mekanismer, der kan tænkes at være betydningsfulde i relation til

målet om øget socialpolitisk aktørskab: Kvalificering af socialfaglige vurderinger. Og:

Øget socialpolitisk aktørskab forudsætter en tilslutning til et fagligt etisk og normativt

standpunkt. Samt: At have eller etablere adgange til kanaler for kritik. De identificerede

mekanismer interagerer, påvirker, forstærker eller svækker hinanden. I et så komplekst felt

som det sociale arbejde, vil der i løbet af et aktionsforskningsprojekt være en række

samvirkende mekanismer på spil konstant, hvor det formentligt kun er lykkedes mig at

løfte en flig af kompleksiteten på det virkelige domæne.

Det ene overordnede mål med aktionsforskningsprojektet er en kvalificering

af socialfaglige vurderinger. På baggrund af forløbet anser jeg dette mål for indfriet. Der

arbejdes i de socialfaglige refleksioner tydeligt med at vidensbasere sagsarbejdet, hvorfor

der er tale om en positiv forandring. Måske ikke udmøntet i kvalificering generelt i relation

til samtlige socialfaglige vurderinger, der bliver foretaget, men i en række af dem. Dog er

der behov for yderligere kvalificering i retning af mindre individfokusering, og inddragelse

af også mere sociologiske forståelser, frem for det primære psykologiske fokus. Men

forandring er der sket. Resultatet vil dermed bevirke, at der er et kvalitativt andet

450

udgangspunkt for den næste cyklus i de to afdelinger. Redskabet har kunnet bidrage til

kvalificeringen, ligesom aktionsforskningsprocessen og dens eksperiment og samarbejdet

har understøttet den. Kvalificeringen er sket mod næsten alle odds, og har været båret

igennem af en række rådgivere, der som faglige kaldsbærere, har været drevet af ønsket om

at udføre det gode socialfaglige arbejde, og som på trods af en række forhindringer har

arbejdet ihærdigt på kvalificeringen.

Det andet mål bestod i en øget ageren som socialpolitiske aktører. Undervej

er dette mål i en vis forstand blevet reformuleret til, at det også kan handle om at skærpe

sin socialfaglige argumentation i bestræbelserne på at bevilge fagligt begrundede indsatser

under økonomiske restriktioner. På baggrund af forløbet ser jeg, at målet ud fra denne

forståelse i en række tilfælde imødekommes, selvom det oprindelige mål ikke blev

imødekommet. Hvorfor jeg også her vil tillade mig at drage den konklusion, at der ikke er

tale om status quo, men i stedet om ansatser til forandringer, der igen vil udgøre et

kvalitativt andet udgangspunkt i det fremtidige arbejde. Dog vil et perspektiv om udvikling

af socialfaglig fantasi som forudsætning for øget socialpolitisk aktørskab nødvendiggøre,

at det individorienterede fokus udvides til også at inddrage de samfundsmæssige forhold.

På denne baggrund vil jeg tillade mig at besvare problemformuleringens

spørgsmål således: Faglig refleksion kan kvalificere socialrådgiveres socialfaglige

vurderinger gennem at bidrage til at vidensbasere disse. Såfremt der tillige sker en kritisk

refleksion og inddrages en socialfaglig fantasi, kan socialrådgiveren være på vej mod at

udøve Det gode socialfaglige arbejde baseret på håndværksmæssighed. Heri rummes en

drivkraft til at agere som socialpolitisk aktør, såfremt der er eller kan udvikles kanaler

hertil. Det gennemførte aktionsforskningssamarbejde har understøttet

kvalificeringsprocessen gennem sit drive baseret på dedikationen til det gode socialfaglige

arbejde hos både de deltagende rådgivere og aktionsforsker. Gennem aktionsforskningens

fundering i et kritisk realistisk perspektiv, er processens gennemført i bevidstheden om

betydningen af samspillet mellem strukturelle forhold og aktørernes handlinger samt

forståelsen af, at der kan interagere generative mekanismer på alle niveauer, der forårsager

processens forløb og resultater på præcist den måde, det skete.

I en sådan proces, er det er dog centralt at forstå kraften i den instrumentelle fornufts/den

tekniske rationalitets virksomhed og dominerende tendens og dens aktuelle udmøntning i

neoliberale økonomiske og politiske styringstendenser med et snævert fokus på økonomi

og effektivitet, når man forsøger at søsætte forandringer. Heraf projektets undertitel: Om

kunsten på 15 minutter at vende en supertanker med brændstofs restriktioner og

kurskonflikter. Supertankeren blev ikke vendt, men dens kurs måske justeret. Og samtidig

er det godt at huske på ambassadørernes forsikringer om, at der sejler – ikke en supertanker

451

– men små skibe rundt med social analyse flag på. Således har supertankeren fået

ledsageskibe, der ønsker fortsat at påvirke dens kurs fremover.

Kapitel 15 ”Herfra Hvor Vi Står”

202

I dette kapitel vil der blive fokuseret på aktionsforskningsprojektets perspektiver. Dels

baseret på mine egne refleksioner, dels på baggrund af afslutningskonferencen, hvor

deltagere fra tre praksiskredse i fællesskab drøftede projektets forløb, resultater og

perspektiver. Der deltog praktikere fra de to afdelinger, som jeg har samarbejdet med,

undervisere i socialt arbejde fra fagområderne socialt arbejde og samfundsfag ved

Socialrådgiveruddannelsen i Århus samt forskere i socialt arbejde fra Aalborg

Universitet203

. Deltagerne blev bedt om at reflektere over:

Hvilke perspektiver ser vi i dette projekt – dets resultater og forskningsform for:

• Praksis i socialt arbejde

• Undervisning i socialt arbejde

• Forskning i socialt arbejde

Disse tre fokuspunkter vil jeg anvende som disponering i det følgende.

Perspektiver for praksis i socialt arbejde I perspektiverne i relation til praksis vælger jeg at fokusere på perspektiver i relation til

henholdsvis videns anvendelse, (faglig) ledelse samt faglige kvalificeringstiltag.

Perspektiver i relation til praktikernes videns anvendelse

I dette projekt er der arbejdet med den kritik, som forskning har afdækket af socialt arbejde

i relation til blandt andet manglende vidensbasering af arbejdet, jf. kapitel 7 og 8, idet

eksperimentet netop har fokuseret på at vidensbasere den grundlæggende analyse og

efterfølgende socialfaglige vurdering. Praktikere har fremhævet, at den fremsatte kritik i

den omtalte forskning er ”gammel”- underforstået forældet (Vignetundersøgelser, børn og

ungediplomuddannelsen d. 30.08.12). Og disse praktikere har da også ganske ret i, at den

kritiske forskning, der udgjorde afsættet i mit indledende litteraturstudie, efterhånden er

nogle år gammel, jf. Bilag 13. I relation til kritikken er det interessant, at deltagerne i dette

projekt har tilkendegivet, at de anvender forskellige typer af viden, herunder teoretisk

baseret viden og i mindre omfang forskningsundersøgelser (Vignetundersøgelser, Faglige

dagbøger) samt i praksis gennem refleksionsmøderne har vist, at de anstrenger sig med at

gøre denne vidensbasering til en integreret del af deres praksis, hvilket de dog finder

vanskeligt. Det er vanskeligt af flere grunde. Først og fremmest fordi det ikke er helt enkelt

blot at overføre generaliseret viden fra teorier og forskningsundersøgelser til det konkrete

tilfælde, denne viden skal da bearbejdes og sammenholdes med den eksisterende konkrete

202

Skousen & Ingemann 1971. Genudgivet på dobbelt CD én: Hippie Hits, 2011. 203

Bilag 20 Invitation til afslutningskonference d. 29 08 12.

452

viden om det aktuelle tilfælde. Dette forudsætter en udviklet kapacitet til generel transfer

(Wahlgren og Aarkrog, 2012) og refleksive kompetencer samt tid og rum til at foretage

denne refleksion, selvom den i nogle situationer på grund af socialt arbejdes

handleimperativ må foretages i et splitsekund. Derudover er det vanskeligt fordi det

nødvendiggør, at socialarbejderne har en vidensbase, der er præsent, ajourført samt

løbende tilføres ny viden. Dette kan være vanskeligt under de arbejdsvilkår, som aktuelt

ses i familieafdelinger i socialforvaltningerne.

De deltagende rådgivere kunne indledningsvis ikke genkende sig selv i den temmelig

massive kritik af manglende vidensbasering i arbejdet. Dog blev det gennem forløbet

tydeligt, at deltagerne i vid udstrækning var begrænset i deres valg af viden, og primært

arbejdede individfokuseret, samt at den viden de vælger at trække ind som

forståelsesgrundlag i deres analyse og vurdering ofte består i psykologiske teoridannelser

om børn og forældre (Feltnoter, Ambassadørgruppedrøftelser, A 011210). Dette genkendes

af deltagende praktikere på afslutningskonferencen. ”Kan genkende, at vi er meget individ-

fokuseret/orienteret” (290812). Deltagerne tilføjer der, ligesom i drøftelser på

ambassadørgruppen, at der er stærke tendenser i juraen og de enkelte foranstaltninger, der

understøtter dette individorienterede fokus (290812). Det individorienterede fokus i

arbejdet og i forståelsesgrundlaget for udsatte børn og deres familier har betydning for den

centrale vurdering af barnets og familiens situation. Her tilkendegiver deltagende rådgivere

på afslutningskonferencen, at de er optagede af at arbejde videre med at ændre denne

individfokusering.

”Vi er særligt optagede af analysen (i ex. § 50 undersøgelsen) – vi skal synliggøre alle

forhold omkring barnet, der kan have betydning – også selvom det ikke nødvendigvis er

noget ”vi kan gøre noget ved” – eksempelvis fattigdom – men det har en betydning og er et

væsentligt perspektiv” (290812).

Tendensen til et individorienteret fokus har betydning udover betydningen for forståelsen

og ageren i relation til det enkelte barn og dets familie. Det indebærer også, at der ikke er

et beredskab, der umiddelbart kan gribe opfordringen til at arbejde med socialfaglig

fantasi, idet dette forudsætter, at den individorienterede forståelse udvides til en forståelse

af den samlede samfundsmæssige kontekst omkring det enkelte barns og families sociale

problem. Samt udvides til at begribe sammenhængen mellem det sociale problem og dets

samfundsmæssige kontekst og socialt arbejdes muligheder eller aktuelle mangel på samme

til at tilrettelæge betingelser, der kan udløse generative mekanismer, der kan bidrage til en

forandring af det sociale problem. Praksis rummer derfor her et centralt udviklingspunkt i

relation til at øge inddragelsen af også sociale forståelser i det sociale arbejdes praksis

baseret på samfundsvidenskabelig viden og forskning.

453

Faglig refleksion kan medvirke til at skabe et fælles fagligt sprog, som

deltagerne savner, når de samarbejder på tværs af faggrupper og funktioner (290812), som

for eksempel mellem myndighedsrådgivere og behandlere, eller bestiller – udfører i

”BUM-sprog”. Der kan således være givtige perspektiver i relation til for eksempel fælles

problemforståelse at samarbejde med fælles faglig refleksion på tværs af faggrupper og

funktioner, hvilket kunne udvides væsentligt mere, end der har været arbejdet med dette i

eksperimentet.

Perspektiver i relation til (faglig)ledelse

I relation til kritikken af manglende vidensbasering i det sociale arbejde fra den ”ældre”

kritiske forskning i socialt arbejde fremsætter deltagende praktikere på

afslutningskonferencen en meget relevant indvending:

”der tales om os som praktikere og vores manglende viden, men hvor er lederne henne?”

(290812).

Hvor er lederne? Som dette projekt også har vist, har lokale ledere forskellige

prioriteringer i deres håndtering af krydspresset mellem forskellige krav og rationaler. I

relation til at tilføre ny viden har det her vist sig, at det i nogle tilfælde bliver rådgivernes

eget projekt aktivt at inddrage den nye viden, som de for eksempel erhverver sig på børne-

og ungediplomuddannelsen. Dette oplever de ikke kan ske i de sædvanlige aktiviteter i

sagsarbejdet, men primært i arbejdet med den faglige refleksion, som her i eksperimentet,

hvor ”lige præcis gennem redskabet ”social analyse” bringes vores viden i spil”

(290812). Som forskning om inddragelse af viden i en organisation i forlængelse af efter-/

videreuddannelse viser, er det ikke usædvanligt, at nyerhvervet viden ikke inddrages i

udøvelsen af praksis (Wahlgren m.fl., 2002). Der stilles særlige krav til transfer, og ifølge

Wahlgren og Aarkrog er der forskellige forhold, der fremmer transfer:

• motivation hos den, der lærer

• undervisning, som har fokus på anvendelsen og anvendelseskonteksten

• samt selve anvendelseskontekstens interesse for integration af det lærte (Wahlgren

og Aarkrog, 2012).

Som det blev fremhævet er motivationen til faglig udvikling meget høj hos faglige

kaldsbærere. De oplever en pligt hertil. Undervisningen i den sociale diplomuddannelse på

børne- og ungeområdet har på baggrund af mit kendskab til undervisningsprogrammer og

indhold et væsentligt fokus på anvendelsen i praksis. Ud fra dette aktionsforskningsforløb

ser det ud til, at det springende punkt i relation til transfer befinder sig på

anvendelseskontekstens interesse for integration af det lærte. Strategien tager hermed ikke i

tilstrækkeligt omfang højde for rådgivernes mulighed for at arbejde med transfer i den

daglige praksis. Dette kræver en aktiv tilrettelæggelse fra den lokale ledelses side. Hvis

disse er drevet af en produktionslogik frem for en refleksionslogik (Wahlgren m.fl., 2002)i

454

deres måde at håndtere krydspresset på, kan denne sikring af mulighederne for transfer af

viden fra diplomuddannelsen meget vel gå tabt. Dette kan udgøre et væsentligt

opmærksomhedspunkt i relation til arbejde på kvalificering af socialt arbejdes praksis. Det

er nødvendigt også aktivt at arbejde på at fremme/sikre de lokale lederes prioritering af

faglighed og aktive understøttelse af faglige kvalificeringsprocesser.

Udover i relation til at sikre transfer af viden er det også blevet meget tydeligt

i eksperimentet, at de lokale lederes håndtering af dette krydspres har afgørende betydning

for, deres muligheder for at lede på en sådan måde, at de ”trækker på samme hammel” som

den række af rådgivere i det sociale arbejde, der kan karakteriseres som faglige

kaldsbærere gennem at fungere som faglige vejvisere. I modsat fald dekobler disse faglige

kaldsbærere ledelsen, og en sådan dekobling påvirker kvalificeringsprocesser meget

væsentligt. Samtidig virker lederes engagement og aktive faglige førerskab i

kvalificeringsprocesser også ind på, hvordan socialarbejdere med andre

motivationsstrukturer end de faglige kaldsbærere engagerer sig i sådanne

kvalificeringsprojekter. Dette tilsiger ligeledes en nødvendig ledelsesmæssig prioritering af

faglig kvalificering og faglighed i ledelse.

I dette eksperiment har der været arbejdet med et refleksionsredskab, hvor

deltagerne bedømte dets faglige nytte meget positivt. Samtidig tilkendegiver nogle

deltagere på afslutningskonferencen, at den positive bedømmelse måske ikke så meget har

været forårsaget af selve redskabets udformning, selvom det er det, som besvarelserne

udtrykker. Nogle deltagere på konferencen overvejer, at den positive bedømmelse måske

snarere beror på det rum til faglig fordybelse og refleksion, som arbejdet med

eksperimentet skabte. Et rum, som opleves positivt, fagligt og energi- givende (290812).

Disse overvejelser finder jeg betydningsfulde. Redskabet er udformet med den hensigt at

sikre fordybelse og inddragelse af faglig viden samt kritisk refleksion over anvendelsen af

denne viden. Dette kunne andre udformninger af et refleksionsredskab uden tvivl også

bevirke. Jeg finder, at perspektivet her er, at det sociale arbejde i al sin kompleksitet har

behov for faglig fordybelse og refleksion samt aktiv anvendelse af faglig viden. Og at der

skal etableres og sikres faglige rum hertil. Samtidig skal der sikres arbejdsro til at

implementere kvalificerende tiltag og en sikring af tilstedeværelsen af faglige drivkræfter

(tovholdere) (290812). Dette kræver en organisatorisk og ledelsesmæssig anerkendelse af

behovet for refleksive rum og arbejdsro samt rammesætning og redskaber til at understøtte

aktiviteten, hvilket forudsætter, at både at dette prioriteres ledelsesmæssigt, og at der også

samfundsmæssigt prioriteres tilstrækkelige ressourcer til området til at muliggøre dette.

Perspektiver i relation til kvalificeringstiltag

455

På baggrund af blandt andet kritisk forskning samt offentlige debatter i presse og med

politikeres involvering heri er der i flere omgange fremsat tiltag til kvalificering af det

sociale arbejde i relation til udsatte børn og unge. Som fremhævet af Munro (1998,1999)

kan der iagttages to hovedstrategier: 1 at tilføre viden og 2 udarbejde guidelines og

håndbøger. Disse to hovedstrategier er i vid udstrækning fulgt blandt andet i forbindelse

med Anbringelsesreformen og Barnets reform. Der er satset på at tilføre viden blandt i

form af diplomuddannelse. Imidlertid ser det på baggrund af dette aktionsforskningsforløb

ud til, at kan være vanskeligheder med anvendelsen af viden herfra i praksis. Det

springende punkt i relation til transfer ser ud til at befinde sig på anvendelseskontekstens

interesse for integration af det lærte. Jeg kan få den tanke, at der med strategien om at til

føre viden fra ministeriets og styrelsens side primært satses på, at praktikerne skal tilføres

viden med en formodning om, at de derpå nok anvender den, når den er tilført. Strategien

tager hermed ikke i tilstrækkeligt omfang højde for deres mulighed for at arbejde med

transfer i deres daglige praksis. Kvalificeringstiltagene rummer også elementer af Munros

3. strategi: Fremme af refleksivt arbejde jf. kap. 7 og 8. Denne 3. strategi kan ligeså lidt

som de to andre strategier stå alene. Den 3. strategi kræver også en kombination, idet

forudsætningen for, at refleksionerne ikke går i ”tomgang”, er, at der løbende ajourføres og

tilføres ny viden, ligesom håndbøger og guidelines kan være nyttige, såfremt praktikerne

formår at anvende disse refleksivt og overveje betydningerne af de unikke forhold for

brugen, frem for at følge dem slavisk. Det er gennem projektet blevet tydeligt, at

dedikationen til faglig udvikling hos de faglige kaldsbærere udgør en uhyre stærk drivkraft,

der kan bære gennem mange forhindringer. Det kan derfor undre, at der ikke i forbindelse

med kvalificeringstiltag i højere grad satses på denne bærende kraft og en tydeligere

satsning på den 3. hovedstrategi (i kombination med de to øvrige) frem for på

bureaukratiske styringstiltag (Bømler, 2012). Dette forudsætter, at der også i højere grad

arbejdes med lederniveauerne i relation til kvalificeringstiltag. Ledernes prioritering af

faglighed og faglighed i ledelse må fremmes, og deres ledelse af de faglige kaldsbærere må

ske med en skærmende ledelsesstrategi, der sætter de faglige argumenter i højsædet frem

for NPM tænkning og økonomiske argumenter. Dette kan fremstå som en naiv betragtning

set i lyset af NPM´s dominans i den aktuelle styringstænkning i relation til den offentlige

sektor. Naivt? Ja. Men ud fra et kritisk realistisk blik kan man fremhæve, at hvis ønsket

reelt er at kvalificere arbejdet med udsatte børn og unge, hvorfor så ikke satse på en

strategi, der har muligheder for at føre hertil? Svaret herpå vil naturligvis hænge sammen

med et spørgsmål om, i hvilket omfang der er en samfundsmæssig villighed til at afse

tilstrækkelige ressourcer til at afhjælpe udsatte børn og unges (og socialt udsatte

menneskers) reducerede muligheder for at forfølge deres vision om det gode liv. Hvorvidt

456

dette spørgsmål fremsættes med tilstrækkelig styrke til at kunne påvirke de socialpolitiske

diskussioner om herskende værdier i socialpolitikken og socialt arbejde hænger sammen

med, i hvor høj grad socialarbejdere påtager sig opgaven som socialpolitiske aktører. I

forlængelse heraf vil det, som Lipsky peger på i relation til kritiske frontmedarbejderes

bestræbelser på at modvirke rutinisering af arbejdet i den offentlige forvaltning, ikke være

en kamp, som disse frontmedarbejdere kan udkæmpe alene. De må forbinde sig med

bredere bevægelser, der kæmper for social og økonomisk retfærdighed (Lipsky, 2010).

Perspektiver for undervisning i socialt arbejde Undervisning i socialt arbejde ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus har i hvert fald siden

den forrige bekendtgørelsesændring og den deraf følgende studieordning været baseret på

en kvalificeringsstrategi, der baserer sig på en forståelse af socialt arbejde som en refleksiv

aktivitet. En aktivitet som en enhed af viden, færdigheder og holdninger, som samtidigt er

underlagt et handlingsimperativ, hvorfor den refleksive aktivitet i nogle tilfælde må foregå

i et kort sekund. Socialt arbejdes behov for refleksion tilgodeses dermed grundlæggende i

uddannelsen. Spørgsmålet er dog, om de studerende rustes tilstrækkeligt til at fastholde en

refleksiv praksis, når de møder arbejdshverdagen i socialt arbejdes organisationer, og

kravene affødt af et herskende bureaukratisk, forvaltningsmæssig og økonomisk rationale,

der tendentielt kan overtrumfe en faglig etisk fornuft.

Samtidig kan det være et opmærksomhedspunkt, om de studerende styrkes

tilstrækkeligt i en forståelse af sig selv som frontmedarbejdere i en organisation, hvor

forskellige konfliktende rationaler er på koalitionskurs. Det kan være væsentligt på

uddannelsen at arbejde med udvikling af strategier for, hvordan de, som de mulige faglige

kaldsbærere de kan vise sig at være eller udvikle sig til, kan håndtere ledelse, der ikke leder

i overensstemmelse med faglige kaldsbæreres behov for faglig ledelse, således at de ikke

blot dekopler ledelsen og selv tager over; men vedbliver med at presse på for at fremme

faglig ledelse fra sådanne ledere.

En central overvejelse blev rejst fra underviserside på

afslutningskonferencen: ”Hvordan kan vi som undervisere understøtte udviklingen af

socialfaglig fantasi?”(290812), hvilket spørgsmål hænger sammen med spørgsmålet ”

Hvordan bruger vi de sociologiske teorier som refleksionsværktøj – og handler i forhold til

dem?” (ibid.). Spørgsmål som må bringes frem i det aktuelle arbejde med at indholdsfylde

modulerne i socialrådgiveruddannelsen efter den nye bekendtgørelse. Her vil det være

relevant med både underviseres og studerendes refleksioner over, hvordan socialt arbejde

og socialarbejdere på en og samme gang kan anstrenge sig med både at bearbejde

”symptomerne”, de sociale problemer, som ofte manifesterer sig på individniveau og med

457

at påvirke ”det lange træk” med strukturer og mekanismer, der kan bestå uantastet, såfremt

socialarbejderen alene fokuserer på handling her og nu. Medens hun omvendt ikke kan

overse ”her og nu” problemerne til fordel for en fokusering på ”det lange træk”. Samtidig

rejste de deltagende undervisere overvejelsen om, hvorvidt social analyse kan bidrage til at

kvalificere den sociale indsats ”– måske netop på det sociale?” samt spørgsmålet: ”Hvad

er det ”sociale” i det sociale arbejde?”(290812). Udover at dette vil være yderst relevante

refleksioner blandt undervisere og studerende i fællesskab, vil det optimale være, at disse

mødes med praktikerne til fælles refleksioner over disse spørgsmål. På

afslutningskonferencen ønskede deltagerne en tættere kontakt mellem uddannelse og

praksis og opfordrede til mere samarbejde og større gensidighed. Bevæggrundene hertil

bestod i et ønske om større sammenhæng mellem teori og praksis. At uddannelserne og

underviserne her kunne hjælpe praksis i relation til, at praktikerne finder det vanskeligt at

følge med teoretisk, medens de omvendt kunne bistå uddannelsen med at praksisrelatere

undervisningsaktiviteterne. Deltagende praktikere foreslog, at underviserne fra

Socialrådgiveruddannelsen skulle kom ud og ”bo” hos dem i praksis (290812). En

”indflytning” ville måske være lige rigeligt, men måske kunne der udvikles former for

”venskabsarbejdspladser”, mellem en afdeling og en underviser eller lignende relationer,

der kunne føre til tættere udveksling mellem uddannelse og praksis end hidtil.

Perspektiver for forskning i socialt arbejde På afslutningskonferencen fremsatte de deltagende praktikere en række betragtninger over,

hvordan det havde været at deltage i dette aktionsforskningsprojekt, og på denne baggrund

hvilke perspektiver de ser i aktionsforskning som det her har været foldet ud. De har

oplevet denne forskningsproces som væsentligt anderledes, end hvis der havde været tale

om, at de havde deltaget som respondenter og udfyldt et spørgeskema eller deltaget i et

interview. Det har ifølge deltagerne været fint, at der var indlagt enkelte fælles ting, som

værkstederne på Socialrådgiveruddannelsen. Men jo flere af sådanne aktiviteter, en

forskningsproces rummer, jo sværere vil det være for praktikerne at deltage. ”Du har været

en del af vores arbejdsrytme og forsøgt at tilpasse det vores hverdag” (290812). ”Det

meste skal foregå hos os - det giver mest fremmøde, så er vi der jo…frem for at blive taget

ud – så kan jeg tænke store vilde tanker – men ved at du kommer til os, får du et mere

realistisk billede af os – både når vi har været askegrå og grædefærdige m.v.” (ibid).

Deltagerne vurderer hermed at den valgte forskningsform giver et mere realistisk billede af

den praksis, som projektet fokuserer på end mere ensidigt undersøgende

forskningsprojekter eller forskning, som trækker deltagerne ud af deres vanlige praksis.

Forskningen får kvaliteter ved at foregå direkte i og sammen med feltet. Deltagerne gav

udtryk for, at den her valgte forskningsform havde været udbytterigt for dem. Jeg har

458

bidraget med teorier ind i deres praksis, og ”det har været en gave” (290812). Samtidig

har ”der været taget hensyn til vores arbejdsform. Vi har prøvet det på ”egen krop. Denne

form for forskning kommer helt tæt på – vi kan genkende os selv i det, og det kommer

tættere på os og vores hverdag. Det er langt bedre at være deltagende på denne

måde”(ibid.). Det betyder, at denne form for forskning kan praktikerne tage til sig på en

anden måde (ibid.). Der er hermed ikke blot tale om, at deltagerne kan genkende sig selv i

forskningen, hvilket er en central kvalitet ved aktionsforskningsformen; men derudover har

de også oplevet det som et fælles anliggende, som en fælles proces. ”Vi har løbende været

en del af processen, og tingene er blevet vendt med os hen ad vejen”(ibid.) ”Vi har givet

noget – og vi har dælme også fået noget. Det er den gode side af at være med i

forskning”(ibid.). På denne led finder jeg, at aktionsforskning som forskningsform – og i

mine øjne selvfølgelig gerne i en kritisk realistisk udgave – udgør en yderst relevant

forskningsform ind i den kompleksitet socialt arbejde rummer. Deltagerne fremhævede på

afslutningskonferencen, at forskning i socialt arbejde har ”størst mulighed for succes, når

vi bliver en del af processen, og når forskningen tager hensyn til vores arbejdsform”

(ibid.). Her tænker jeg også at det har en væsentlig betydning, at der har været tale om et så

langvarigt projektsamarbejde. Lincoln og Guba (1985) fremhæver betydningen af det

langvarige samarbejde som fremmer en forsknings tilforladelighed ved, at forskeren opnår

et grundigt kendskab til feltet, og der udvikles gensidig tillid, hvilket jeg i høj grad som

forsker oplever, at jeg er blevet mødt med. Samtidig kan det langvarige fælles forløb

formentlig medvirke til at modvirke en eventuel Hawthorne effekt, idet der ikke er noget

nyt og interessant ved det, at jeg som aktionsforsker, kom for at ”måle”. I stedet kom jeg

og indgik i den vante arbejdsgænge og blev på den måde en form for ”fast inventar”. Dog

kunne formindskelsen af en eventuel Hawthorne effekt formodentlig have været styrket,

såfremt jeg havde deltaget med langt større hyppighed i refleksionsmøder i for eksempel et

eller to teams, og dermed have været en endnu mere integreret del af deres faglige daglige

virke.

På afslutningskonferencen peger deltagende praktikere på, at dette projekt er

gennemført i et kritisk realistisk perspektiv modsat det meste af den aktuelle forskning i

socialt arbejde, der gennemføres på et konstruktivistisk grundlag. Deltagerne ledsager dog

desværre ikke denne iagttagelse med refleksioner over betydningen heraf. Mine egne

overvejelser går på, at det kritisk realistiske perspektiv på aktionsforskning bevirker, at

forskeren i langt højere grad er bevidst om at forsøge at indkredse samspillet mellem de

strukturelle forhold, aktørernes handlinger og de mulige forandringer, der kan iagttages.

Deltagerne peger på afslutningskonferencen på, at dette aktionsforskningsprojekt har

påvist, at aktionsforskere ”bliver nødt til at tage højde for de kontekstuelle påvirkninger og

459

de organisatoriske vilkår” (290812), samt at en aktionsforsker må være opmærksom på,

hvilke mekanismer der kan bevirke, at for eksempel kvalificeringsprocesser eller nye tiltag

kan implementeres på trods af sådanne påvirkninger og vilkår (ibid.). Hvormed deltagerne

har ramt forhold, som jeg vil betragte som et uafvendeligt vilkår, som man må være

forberedt på, når en aktionsforsker bevæger sig ind i en kompleks virkelighed, og som jeg

finder, at et kritisk realistisk perspektiv er hjælpsomt til at åbne blikket for.

I lighed med, at de deltagende praktikere ønskede underviserne fra

Socialrådgiveruddannelsen ud i praksis, blev der også fremsat et ønske om, at forskerne i

højere grad skulle ud blandt praktikere (290812). At deltagerne har oplevet det som

positivt og givende at have ”slæbt rundt med mig” i gennem tre år blev fastslået i den

opfordring, som nogle deltagende praktikere kom med på afslutningskonferencen: ” Vi

synes, du skal fortsætte 3 år mere og komme en gang imellem – du behøver ikke skrive

noget. Du kan bare komme” (ibid.). Tilføjelsen om, at jeg ikke behøvede at skrive noget,

kom formentlig, da jeg nok satte et lettere fortvivlet ansigtsudtryk op i en situation, hvor

jeg var begravet i afhandlingsskriveri op over begge ører, og derfor fandt yderligere 3 år

uoverskuelige.

Dette aktionsforskningsprojekt blev startet og drevet af et ønske om at

bidrage til at kvalificere socialt arbejde til gavn for socialt udsatte børn og voksne.

Projektet har vist, at der er sket forandringer, således at det har resulteret i et ændret afsæt

for efterfølgende forandringscyklusser. Imidlertid er spørgsmålet, hvor langt sådanne

enkeltstående kvalificeringsbestræbelser når. Lipsky overvejer, hvad der skal til for at

kvaliteten af offentlige ansattes arbejde ændres afgørende. Dette forudsætter ifølge Lipsky,

at brugernes behov og respektfulde involvering kan gå hånd i hånd med offentlighedens

opmærksomhed på omkostninger og effektivitet samt arbejdspladsernes behov i relation til

at kunne kvalificere deres arbejde. Her fremhæver Lipsky, at dette ville kræve væsentlige

samfundsmæssige forandringer.

”This is not likely to occur in this society of protected interests unless this social and

political movement brings the priority of more humane service provision to the forefront of

concern. If such concern is likely to be evident in the future it will because place by place

and issue by issue, people effectively demand respect for themselves and their proper

claims on government, while at the same time they are able to explore ways to support

street-level bureaucracies in their struggle to do a decent job under adverse

circumstances” (Lipsky, 2010:211).

Såfremt flere socialrådgivere ville tage handsken op, og ved hjælp af en udviklet

socialfaglig fantasi og af dedikation til udøvelsen af det gode socialfaglige arbejde agerede

som socialpolitiske aktører, kunne disse bidrage til at øge mulighedsbetingelserne for en

sådan udvikling. De ville kunne bidrage til at øge overvejelserne i samfundet om, hvilke

mulighedsbetingelser dets borgere skal have for at forfølge deres visioner om det gode liv

460

og om, hvilke opgaver socialt arbejde skal have i relation hertil, og hvordan det ønskes

udført, samt sammen med sociale bevægelser pege på, hvilke forandringer der da skulle til.

461

Litteratur: Alminde, Rikke, Henriksen, Kirsten, Nørmark, Louise Cathrine og Stevnsgaard Andersen,

Mona (2008) Social analyse og handling – et refleksionsredskab i socialt arbejde. Kbh. Hans

Reitzels Forlag.

Alminde, Rikke, Skyum, Jette, Røddik, Lene, Nielsen, Elsemarie og Henriksen, Kirsten (2010) Socialcenter Syd. Praksisforskning: Et aktionsforskningsprojekt – styrke sammenhæng og

faglig kreativitet mellem Socialcentrets myndigheds- og foranstaltningsområde. Århus. Intern

Rapport. Socialcenter Syd.

Andersen, Svend Aage (2012), ”Validitet”. Upubliceret notat.

Andersen, Svend Aage (2010), ”Kritisk teori” i Nielsen, Elof Nellemann m.fl.(2010) Anvendt

teori. Århus Social Skriftserie. VIA University College. Socialrådgiveruddannelsen i Århus.

Andersen, Svend Aage (2007) Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde. Århus. Social

Skriftserie nr. 8. Den Sociale Højskole i Århus.

Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.) (2000) Klassisk og moderne samfundsteori. Kbh.

Hans Reitzels Forlag.

Ankestyrelsen (2006) Ankestyrelsens praksisundersøgelser: Anbringelser af børn og unge. Kbh.

Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen (2008) Ankestyrelsens praksisundersøgelser: Anbringelser af børn og unge. Kbh.

Ankestyrelsen.http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/PU_anbringelse_2007_rapport_10_03_2008_09_45

.pdf s. 90 lokaliseret 29 03 2012.

Ankestyrelsen (2009) Ankestyrelsens praksisundersøgelser: Anbringelser af børn og unge. Kbh.

Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen (2011) Ankestyrelsens Praksisundersøgelser. Om inddragelse af børn og forældre i

frivillige foranstaltninger. Kbh. Ankestyrelsen.

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/PU_born_2010_11_04_2011_14_55.pdf lokaliseret 11 07 12.

Antczak, Helle og Johansen, Helle (2007) Socialt arbejde i et globaliseret samfund.

Frederiksberg. Samfundslitteratur.

Antoft, Rasmus, Jacobsen, Michael Hviid, Jørgensen, Anja og Kristiansen, Søren (2007)

Håndværk og horisonter. Odense. Syddansk Universitetsforlag.

Archer, Magaret (2000) Being human – the Problem of Agency. Cambridge. Cambridge

University Press.

Archer, Margaret (1998a) ”Introduction: realism in the social sciences” in Archer, Margaret et.

Al. (eds.)(1998).

Archer, Margaret (1998b) “Realism and morphogenesis” in Archer, Margaret et. Al. (eds.)(1998).

Archer, Margaret, Bhaskar, Roy, Collier, Andrew, Lawson, Tony and Norrie, Alan (eds.)

(1998) Critical realism – Essential readings. Oxon. Routledge.

Argyris et. Al ( Argyris, Chris, Putnam, Robert og Smith, Diana McLain)(1985) Action

science. San Francisco. Jossey-Bass Publishers.

Argyris, Chris and Schön, Donald A. (1991) ”Participatory Action Research and Action Science

Compared: A Commentary” i Whyte, William Foote (ed.) (1991).

Arlbjørn, Jan Stentoft, Nørby, Merete, Norlyk, Birgitte, Wiborg, Karsten og Holm, Nana(

2008) LEAN uden grænser?. Århus. Academica.

Assiter, Allison (2001) “ Decartes`Individualistic Epistemplogy – A Critique” in Lôpez, José and

Potter; Garry (2001) After postmodernism. London. The Athlone Press.

Axelsen, Inga (2001) Litteraturstudie om forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Kbh.

Arbejdspapir. SFI 10: 2001.

Ayre, Patrick (1998) “Significant Harm: Making Professional Judgements” Child Abuse Review

Vol. 7: 330-342 (1998).

Backe-Hansen, E. (2001) Rettferdiggjöring av omsorgsovertakelse. En beslutningsteoretisk

analyse av barnvernstjennestens argumentasjon i en serie typiske saker om små barn. Oslo. NOVA.

Rapport 2/01. Oslo Universitet.

Beinum, Hans van (1999) “On the Design of the ACRES Program” in Greenwood (ed.) (1999).

Bergmark, Åke og Lundstrøm, Tommy (2000) Kunskaper och kunskapssyn. Särtryckserien nr.

117 . Socionomens forskningssupplementr 12. Stockholm. Institutionen för socialt arbete.

Bhaskar, Roy (2011) Reclaiming Reality. Oxon. Routledge.

Bhaskar, Roy (2009) Scientific Realism and Human Emancipation. Oxon. Routhledge.

Bhaskar, Roy (2008) A Realist Theory of Science. London. Verso.

Bhaskar, Roy (2002) From Science to Emancipation. London. Sage.

462

Bhaskar, Roy (1998a) “ General Introduction” in Archer et al, (eds.)(1998).

Bhaskar, Roy (1998b) “ Philosophy and scientific realism” in Archer et al, (eds.) (1998).

Bhaskar, Roy (1998c)”Societies” in Archer, et. al. (eds.)(1998).

Bhaskar, Roy (1986) Scientific realism and human emancipation. London. Routledge.

Bhaskar, Roy and Collier, Andrew (1998) Introduction. Explanatory critiques” in Archer et al,

(ed.)(1998).

Bhaskar, Roy and Lawson, Tony(1998), “Basic texts and developments” in Archer et al, (1998).

Bhaskar, Roy and Lawson, Tony (1998) “Introduction” in Archer, et. al. (eds.)(1998).

Bitsch Olsen, Poul & Pedersen, Kaare (1999) Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog.

Roskilde. Roskilde Universitetsforlag.

Bjerg, Ole og Villadsen, Kaspar (2006) Sociologiske metoder. Frederiksberg. Samfundslitteratur.

Blom, Björn og Morén, Stefan (2007) Insatser och resultat i socialt arbete. Lund.Studentlitteratur.

Blom, Björn, Morén, Stefan og Nygren, Lennart (red.) (2006) Kunskap i socialt arbete.

Stockholm. Kultur och Natur.

Borda, Orlando Fals (2006) ”Participatory (Action) research in Social Theory: Origins and

Challenges” in Reason, Peter og Bradbury, Hilary (2006).

Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.) (2010) Kvalitative metoder – en grundbog. Kbh.

Hans Reitzels Forlag.

Brüel, Sven (1969) Gyldendals fremmedordbog. Kbh. Gyldendal.

Buch-Hansen og Nielsen, Peter (2007) Kritisk realisme. Frederiksberg. Roskilde

Universitetsforlag.

Bømler, Tina (2012) ”Fra specialisering og tilbage til specialisering igen” i Uden for Nummer.

Tidskrift for forskning og praksis i socialt arbejde 24/ 2012. Kbh. Dansk Socialrådgiverforening.

Bømler, Tina (2011), Fra socialstat til kontrolstat. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Børn og Ungeforvaltningen, Horsens Kommune (2005) Status: Projekt alternativer til

anbringelser, 2004. Horsens Kommune Børn og Ungeforvaltningen.

Carstens, Anette, Dølner, Zire, Hansen, Margot, Henriksen, Kirsten, Larsen, Hanne, Menzer,

Lis og Tingrupp, Anne-Marie. (1979) HK-kvinder, arbejdsløshed og arbejdsløshedsarbejde.

Socionomi. Roskilde Universitets Center. Afsluttende opgave på socionomistudiet.

Cartwright, Dorwin (1997) “Foreword to the 1951 Edition” in Lewin, Kurt (1997) Resolving

Social Conflict & Field Theory in Social Science. Washington DC. American Psychological

Association.

Clark, Peter A. (1972) Action Research & Organizational Change.London. Harper & Row.

Clausen, Christian og Lorentzen, Børge (1992) ”Fra aktion til dialog? – om kritisk

handlingsorienteret forskning i Skandinavien” i Clausen, Christian, Lorentzen, Børge og

Rasmussen, Lauge Baungård (1992).

Clausen, Christian, Lorentzen, Børge og Rasmussen, Lauge Baungård (1992) Deltagelse i

teknologisk udvikling: eksempler på forskning og udvikling i samarbejde med arbejdspladser,

organisationer og lokalsamfund. Kbh. Fremad.

Craven, Sean (2010) Against the Spiritual turn – Marxism, realism and critical theory. Oxon.

Routledge.

Christensen, Else og Egelund, Tine(2002)Børnesager. Evalueringer af den forebyggende indsats.

Kbh. SFI: 02:10..

Coghlan, David & Brannick, Teresa (2010) Doing Action Research in Your Own Organization.

London. Sage.

Corson, David (1991) ”Educational Researcg and Bhaskar´s Conception of Discovery ”s. 189-198

i Educational Theory, spring 1991. Vol. 41 no 2.

CVA (Center for vild analyse) ” At bevæge verden fra et fast punkt” i Information 21-22 juli

2012.

Dahler-Larsen, Peter (2003) ” Opskrift på virkningsevaluering” i Dahler-Larsen, Peter og

Krogstrup, Hanne Kathrine (2003) Nye veje i Evaluering. Århus. Systime Academic.

Dahler-Larsen, Peter (2002) At fremstille kvalitative data. Odense. Odense Universitetsforlag.

Dahler-Larsen, Peter m.fl. (red.)(2001) Rapportskrivning. Råd og vink til studerende. Odense.

Odense Universitetsforlag.

Dahlerup, Drude (1998) Rødstrømperne. Kbh. Gyldendal.

Dannermark, Berth m.fl. (2003) Att förklara samhället. Lund. Studentlitteratur.

Dannermark, Berth m.fl. (1997) Att förklara samhället. Lund. Studentlitteratur.

463

Dansk Socialrådgiverforening (2011) Sagstal i Kommunale forvaltninger. Kbh. Dansk

Socialrådgiverforening (DS´s hjemmeside – link i forlængelse af litt.listen).

Dansk Socialrådgiverforening (2011) Notat: 11 minutter i timen til borgerkontakt. Kbh. Dansk

Socialrådgiverforening. (DS´s hjemmeside – link i forlængelse af litt.listen).

Dansk Socialrådgiverforening (2011) Professionsetik. Kbh. Dansk Socialrådgiverforening. (DS´s

hjemmeside – link i forlængelse af litt.listen) .

Dansk Socialrådgiverforening (u.å.) Sig nej til ulovlig praksis. København. Dansk

Socialrådgiverforening.

Davis, Inger Pedersen (1964) Socialrådgivning – teori og metodik. Kbh. Danmarks Sociale

Højskole.

Duus, Gitte (2003) Virkesanalyse og læring i socialt arbejde. Ph.d. afhandling Aalborg Universitet.

Ege, Peter (1972) ”Malerrapporten” i Politisk Revy nr. 206: 6-7. Kbh. Politisk Revy.

Egelund, Tine (2002) Metodeanvendelsen i kommunernes forebyggende arbejde med børn og

unge. Kbh. SFI. Arbejdspapir. 2002:3.

Egelund, Tine (1997) Beskyttelse af Barndommen. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Egelund, Tine og Thomsen, Signe Andrén (2002) Tærskler for anbringelse. Kbh. SFI 02:13.

Egelund, Tine og Hillgaard, Lis (1993) Socialrådgivning og social behandling. Kbh.

Socialpædagogisk Bibliotek., Munksgaard.

Egelund, Tine og Halskov, Therese (1984) Praksis i Socialt arbejde. Socialpædagogisk Bibliotek.

Munksgaard.

Eikeland, Olav (2006) ”The Validity of Action Research” in Nielsen og Svensson (Eds.) (2006).

Ejrnæs, Morten (2004) Faglighed og tværfaglighed. Kbh. Akademisk Forlag.

Ejrnæs, Morten og Guldager, Jens (2008) Helhedssyn og forklaring. Kbh. Akademisk Forlag

Elsborg, Steen (2006) “Action research in Denmark” i Thomas Tydén (ed.) (2006) “Aspects of

Interactive Research in the Nordic Countries” in Nielsen og Svensson,(Eds.) (2006).

Elsen, Max og Levin, Morten (1991) ” Cogenerative Learning” in Whyte (ed.)(1991).

Elling, Bo (2004) ”Kritisk teori” i Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (red.)(2004).

Enderud, Harald (1979) Metodeovervejelser i organisationsforskningen: Noget om

kvalitetskriterier, dataindsamlingsprocedurer samt krav til datas indhold og form i teoriudviklings-

og praksisfaserne. Forskningsrapport 79-4. Kbh. Institut for organisations og Arbejdssociologi,

Handelshøjskolen i Kbh.

Epstein, Irwin (2002) “Using Available Clinical Information in Practice-Baased Research” in

Social Work in Health Care, 33:3, 15-32. London. Routledge.

Fairclough, Norman (2008) Kritisk diskursanalyse. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Fairclough, Norman, Jessop, Bob and Sayer, Andrew (2004) “Critical realism and semiosis” in

Joseph, Jonathan and Roberts, John Michael (2004).

Finsrud, Henrik Dons (1999) “How about a dialog” in Greenwwod (ed) (1999).

Fisker, Anders m.fl. (2008) Socialrådgiveren på arbejde. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Flood, Robert Louis (2006) “The Relationship of “systems thinking” to Action research” in

Reason, Peter and Bradbury, Hilary (2006).

Floersch, Jerry (2010) “A Method for Investigating Practitioner Use of Theory in Practice” in

Olsen, Wendy (2010).

Friedman, Victor J. and Rogers, Tim (2008) “Action Science: Linking Casuall Theory and

Meaning making in Action Research” in Reason, Peter and Bradbury, Hilary (2008).

Friedman, Victor J. (2006) “Action Science: Creating Communities of Inquiry in Communities of

Practice” in Reason, Peter og Bradbury, Hilary (2006).

Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitch (2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne.

Frederiksberg. Roskilde Universitets Forlag.

Gaventa, John and Cornwall, Andres (2006) “Power and knowledge” in Reason, Peter and

Bradbury, Hilary (2006).

Gibbons, M. et. Al. (1994) The New Production of Knowledge. London. Sage Publications Ltd.

Gilje, Nils og Grimen, Harald (2002) Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Kbh. Hans

Reitzels Forlag.

Greenwood, Davydd and Levin, Morten (2007) Introduction to Action Research. Social

Research for Social Change. Thousand Oaks. Sage Publications.

Greenwood, Davydd (ed) (1999) Action Research, Philadelphia. John Benjamin Publising

Company.

464

Gundelach, Peter (1999) ”Nærhed og distance” i Halling-Overgaard, Pernille og Uggerhøj, Lars

(red.)(1999)En samling af papers fra: Tredje nordiske symposium. Samspil mellem praksis og

forskning i socialt arbejde. Muligheder og barrierer. 4-6. november.Den sociale Højskole i Århus.

Gustavsen, Bjørn (2006) ”Theory and Practice: the Mediating Discurse” in Reason, Peter og

Bradbury, Hilary (2006).

Gustavsen, Bjørn (1996) ”Development and the Social Sciences. An uneasy relationship” in

Toulmin, Stephen and Gustavsen, Bjørn (1996) (eds).

Gustavsen, Bjørn og Sørensen, Bjørg Aase (1995) ”Aksjonsforskning” i Eikeland, Olav og

Finsrud, Henrik Dons (eds.) (1995) Research in action/ Forskning og handling. Oslo.

Arbeidsforskningsinstituttet.

Habermas (1974) Vitenskap som ideologi. Gjøvik. Svensk-norsk bogimport.

Hagen, Ulla og Johansen, Adam (2003) Nyuddannede socialrådgiveres møde med praksis. Kbh.

Den Sociale Højskole i Kbh.

Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg. Samfundslitteratur.

Halvorsen, Knut (u.å.) Helse- og sosialarbeidere som sosialpolitiske aktører. NKSH-notat nr. 89:6

Oslo. Norges kommunal- og sosialhøgskole.

Hansen, Steen Juul (red.) (2010) Professionelle i velfærdsstaten. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Hansen, Steen Juul (2010) ”Ledelse af de professionelle” i Hansen (red.)(2010).

Hansen, Steen Juul (2010) ”Styringen af de professionelle i velfærdsstaten” i Hansen,(red.)(2010).

Hansson, Finn (2009) ” Marx og det moderne arbejdsliv – en diskussion af arbejdsværditeoriens

betydning for kritikken af arbejdslivet i den globale kapitalisme” i Dansk Sociologi nr. 2/20 årgang.

2009.

Hartwig, Mervyn (ed.) (2007) Dictionary of critical realism. Oxon. Routledge.

Harste, Gorm (2000) ” ”Postindustrialisme, kulturkritik og Risikosamfund” i Andersen og

Kaspersen (red.) (2000).

Hedin, Ulla-Carin, Månsson, Sven-Axel og Tikkanen, Ronny (2008) När man måste säga ifrån.

Stockholm. Natur & Kultur.

Hegland, Tore Jacob (1994) Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling.Aalborg. ALFUFF.

Hegland, Tore Jacob (1994) Definition af aktionsforskning I Lund, Jørn m.fl. (1994) Den Store

danske encyklopædi. Kbh.

Hegland, Tore Jacob (1981) Aktionsforskning – erfaringer og refleksioner. Nyt fra

samfundsvidenskaberne.

Hein, Helle Hedegaard (2009) Motivation: Motivationsteori og praktisk anvendelse. Kbh. Hans

Reitzels Forlag.

Hein, Helle (2009) ”Primadonnaen, Præstations - tripperen, Pragmatikeren… og Lønmodtageren” i

Ledelseidag. Dk nr. 4/2009. www.ledelseidag.dk

Henriksen, Kirsten (2012/2013) ”Praksisforskning – fænomen og aktivitet” i Henriksen, Kirsten,

og Westersø, Per (red.) (2012/2013) Antologi om praksisforskning i socialt arbejde ved

Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Socialrådgiveruddannelsen i Århus. VIA University College.

Under udgivelse.

Henriksen, Kirsten og Johansen, Mariane (1996) Den styrkende handling. Om brugernetværk og

indflydelse i socialforvaltningen. Et aktionsforskningsforløb. Speciale Den Sociale

kandidatuddannelse. Aalborg Universitet.

Heron, John and Reason, Peter (2006) ”The Practice of Co-operative Inquiry: research ”with”

rather than ”on” people” in Reason, Peter og Bradbury, Hilary (2006).

Hesse, Morten 2006) ” Om surveyundersøgelser – fra virkelighed til data” i Bjerg, Ole og

Villadsen, Kasper (2006)..

Hiim, Hilde (2010) Pedagogisk aksjonsforskning – tilnærminger, eksempler og

kunnskapsfilosofisk grunnlag. Oslo. Gyldendal Akademisk.

Hillgaard, Lis (1989) det kan vi da godt! Om forandring og omstilling af arbejdsmetoder i social-

og sundhedsforvaltningen. Kbh. Sikon. Socialstyrelsen.

Hillgaard, Lis og Keiser, Lis (1979) Social (be)handling. Kbh. Socialpædagogisk Bibliotek.

Munksgaard.

Himmelstrand, Ulf (1982) ”Teori, metod och social praktik” i Sociologisk Forskning nr. 2-3.

1982.

Hjort, Haldis (1975) ”om å forstå det almene gjenneom det særegne” i Holter, Harriet m.fl. (1975)

Familien i klassesamfunnet. Oslo. Pax Forlag.

Holmer, Jan og Starrin, Bengt (red.)(1993) Deltagerorienterad forskning. Lund. Studentlitteratur

465

Horn, Finn og Sørensen, Jette Scott (red.) (1987), Fremtidsværksteder i Danmark: teori og

praksis. Kbh. Politisk Revy.

Houston, Stan (2010) “Prising Open the Black Box: Critical realism, Action Research and Social

Work” in Qualitative Social Work 2010: 9. p.73-91.

http://qsw.sagepub.com/cgi/content/abstract/9/1/73 - lokaliseret 15 03 2010.

Hugman. Richard (2010) ”Social Work Research and Ethics” in Shaw, Ian, Briar-Lawson,

Katharine, Orme, Joan and Ruckdeschel, Roy (2010) The Sage Handbook of Social Work

Research. London. Sage.

Hultengren, Eva og Olesen, Henning Salling (1977) Eksemplarisk indlæring og

arbejderuddannelser. Roskilde. Institut for uddannelse og socialisering. RUC/AUC.

Hunt, Geoffrey (ed.)(1998) Whistleblowing in the Social Services. London. Arnold.

Husted, Mia og Tofteng, Ditte (20069 ”The Common Third” i Nielsen and Svensson (eds.)

(2006).

Hutchinson, Gunn Strand (2007) Sosialt arbeid i kommunen. Oslo. Gyldendal Akademisk.

Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv (2002) Modeller i socialt arbejde. Kbh. Hans Retizel.

Hygum, Erik, Kirk, Elsebeth, Ludvigsen, Marie Christine og Rasmussen, Jan Erik Røjkjær (2010) ”Når presset bliver for stort” i Social kritik, nummer 124 – 2010. Kbh.

Høilund, Peter(2000) Socialretsfilosofi. Kbh. Gyldendal Uddannelse.

Høilund, Peter og Juul, Søren (2005) Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Kbh. Hans

Reitzels Forlag.

Jacobsen, Michael Hviid (2007) ”Adaptiv teori – den tredje vej til viden: En stående invitation til

syntesesociologi” i Antoft, Jacobsen, , Jørgensen, og Kristiansen, (2007).

Jacobsen, Michael Hviid (2002) forordet til Mills, C. Wright. (2002).

Jacobsen, Michael Hviid og Jørgensen, Anja (2007) ”Aktionsforskning – mainstream og margin

i sociologisk forskning” i Antoft, Jacobseb, Jørgensen, og Kristiansen, (red.) (2007).

Jensen, Carsten (2010) ”Velfærdsstaten og de professionelle” i Hansen,(red.) (2010).

Jensen, Elisabeth Halskov (2008) ”Forord” i Fairclough (2008).

Jergeby, Ulla (1999) Att bedömma en social situation. Tillämpning av vinjettmetoden. Stockholm.

Socialstyrelsen. Centrum För Utvärdering Av Socialt arbete. CUS Skrift 1999:3.

Jespersen, Jesper (2004) ” Kritisk realisme – teori og praksis. En samfundsvidenskabelig

metodologi med makroøkonomiske eksempler” i Fuglsang, og Olsen,(red.)(2004).

Joseph, Jonathan and Roberts, John Michael (2004) Realism Discourse and Deconstruction.

Oxon. Routledge.

Juul, Søren (2010) Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft. Kbh. Hans

Reitzels Forlag.

Jungk, Robert og Müllert, Norbert R. (1989) Håndbog i Fremtidsværksteder. Kbh. Politisk

Revy.

Justesen, Lise og Mik-Meyer, Nanna (2010) Kvalitative metoder i organisations- og

ledelsesstudier. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nana (2003) At skabe en klient. Kbh. Hans Reitzels

Forlag.

Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode.

Frederiksberg. Samfundslitteratur – Roskilde Universitetsforlag.

Kalman, Hildur (2006) “Kunskap och kunnigt handlande” i Blom, Björn, Morén, Stefan og

Nygren, Lennart (red.) (2006).

Karlsen, Jan Irgens (1991) “Action Research as Method” in Whyte, William Foote (ed) (1991).

Kemmis, Stephen (2008) “ Critical Theory and Participatory Action research” in Reason and

Bradbury, (2006).

Kemmis, Stephen (2006) ”Exploring the Relevance of critical Theory for Action research:

Emancipatory Action research in the Footsteps of Jürgen Habermas” in Reason and Bradbury,

(2006).

Kildedal, Karin (2011) ”Undersøgelsen som ramme for læreprocesser” i Kildedal, Karin,

Uggerhøj, Lars, Nordstoga, Sigrid og Sagatun, Solveig (2011).

Kildedal, Karin (2009) ”Pressens betydning for socialt arbejde med børn og unge” i Uden for

[nummer]. Nummer 19. 2009. Kbh. Dansk Socialrådgiverforening.

Kildedal, Karin (2005) ”Aktionsforskning – Én af vejene til udvikling af det sociale arbejdes

praksis” i Munch, Annette (ed.) (2005) Forskning og socialt arbejde. Aabenraa. UFC Børn og

Unge.s. 151-170.

466

Kildedal, Karin (2001) ”Den uaftalte mesterlære” i Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr. 8. 2001.

Risskov. Dansk Forening for Socialpædagogik.

Kildedal, Karin, Uggerhøj, Lars, Nordstoga, Sigrid og Sagatun, Solveig (2011) Å bli

undersøkt. Oslo. Universitetsforlaget.

Kildedal, Karin og Verwohlt, Betina (2009) Socialfagligt grundlag for gennemførelse af § 50

undersøgelser i Århus Kommune. Resultatdelen af anden delrapport. Aalborg Universitet.

Kildedal, Karin og Verwohlt, Betina (2009) Udvikling af fælles fagligt grundlag i Århus

Kommune. Anden delrapport. Aalborg Universitet.

Kildedal, Karin og Verwohlt, Betina (2008) Undersøgelse af den socialfaglige praksis – i

anbringelsessager og sager med omfattende hjælpeforanstaltninger i Århus Kommune. Første

delrapport. Aalborg Universitet.

Kjørup, Søren (1985)Forskning og samfund. Kbh. Gyldendal.

Kokholm, Thomas (2011) ”Samfundssind som drivkraft” i Danske kommuner 9. juni 2011.

http://www.akf.dk/presserum/akf_i_pressen/alle/samfundssind_som_drivkraft/ lokaliseret 23 07 12

Kowalczyk, Ruth (2004) ”Tracing the effects of a hospital merger” in Fleetwood, Steve and

Ackroyd, Stephen (eds.) (2004) Critical Realist Applications in Organisation and Management

Studies. London. Routledge.

Krause-Jensen, Niels Henrik (2011) ”Udvikling som besættelse – kommentar til

udviklingsbegrebets forvandling” i Social kritik 126/2011. Kbh. Social kritik.

Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine (1999) Deltagende observation. Kbh. Hans

Reitzels Forlag.

Krogstrup, Hanne Kathrine (1999) Det handicappede samfund. Århus. Systime Academic.

Kuhn, Carsten og Rasmussen, Kai (1975) “Indledning til den danske udgave” i Negt, (1975).

Kvale, Steinar (1997) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.

Hans Reitzels Forlag.

Langsted, Ole (1973) ”Om aktionsforskningens opståen og begrebets tvetydighed” i Teori og

praksis nr. 1. Århus. GMT.

Larsen, Steen Nepper og Pedersen, Inge Kryger (2011) Sociologisk leksikon. Kbh. Hans

Reitzels Forlag.

Launsø, Laila og Rieper,Olaf (2005) Forskning om og med mennesker. Kbh. Nyt nordisk Forlag

Arnold Busck.

Launsø, Laila og Rieper,Olaf (1995) Forskning om og med mennesker. Kbh. Nyt nordisk forlag

Arnold Busck.

Lauridsen, Jørgen From og Aagaard Nielsen, Kurt (1997) “Aktionsforskning og kritiske

forskerroller” I Eikeland, Olav og Fossestøl, Knut (red.) (1997) Kundskapsproduksjon I endring.

Oslo. Arbeidsforskningsinstituttets Skriftserie. No 4.

Levin, Morten (2006) “Action Research in Norway” i Tyden (ed.) “Aspects of Interactive research

in the Nordic Countries” in Nielsen and Svensson (eds.) (2006).

Levin, Morten (1999), ”Action research Paradigms” in Greenwood, Davydd (ed) (1999).

Lewin, Kurt (1948) Resolving Social conflicts. N.Y. Haroper & Brothers. I Lewin (1997),

Resolving Social Conflicts & Field Theory in Social Science. Washington DC. American

Psychological Association.

Lewin, Kurt (1946b) " Action Research and Minority Problems" Journal of Social Issues, 2 (4):

34-46.

Lincoln, Yvonna S. and Egon Guba (1985), Naturalistic Inquiry, Beverly Hills: Sage

Publications.

Lipsky, Michael (2010), Street - Level Bureaucracy, London. Russell Sage Foundation.

Lipsky, Michael (1980) Street – Level bureaucracy. New York, Russell sage Foundation.

Lloyd, Elisabeth A. (1995)“Objectivity and the Double standard for feminist Epistemologies” in

Synthese 104: 351-381, 1995.

Ludema, James D., Cooperrider, David L. and Barrett, Frank J. (2006) “Appreciative Inquiry:

the Power of Unconditional Positive Question” in Reason and Bradbury (2006).

Lübcke, Poul (red.) (1983) Politikens filosofi leksikon. Kbh. Politikens Forlag.

Lynggaard, Kennet (2010) “ Dokumentanalyse” i Brinkmann, og Tanggard, (red.) (2010).

Læssøe, Jeppe (1992) “Den engagerede forsker og videnskabeligheden” i Clausen, Lorentzen og

Rasmussen (1992).

Læssøe, Jeppe og Rasmussen, Lauge Baungaard(1992) “Forskerroller og forskningskvalitet i

projektsamarbejde med aktører” i Clausen, Lorentzen og Rasmussen (1992).

467

Løchen, Yngvar (1993) Forpliktende fantasi. Oslo. Det blå bibliotek.

Løchen, Yngvar (1973) ”Aksjonsforskningen” i Aubert (red.) (1973) Sociologen i samfundet.

Oslo. Scandinavian University Books.

Madsen, Benedicte m.fl.(2010) Aktionslæringens DNA. En håndbog om aktionslæringens teori og

metode. Århus. VIA Systime.

Maerschalk, Tiny og Simonsen, Mette Overgaard (2008) Socialarbejderens indflydelse på

udvikling af ét standardiseret værktøj på beskæftigelsesområdet. Bachelorprojekt. Århus DSH-Å.

Marx, Karl (1974) Resultater af den umiddelbare produktionsproces. Århus Modtryk.

Mathiesen, Thomas (1992) Det uferdige. Tekster om opprør og undertrykkelse. Oslo. Pax Forlag.

Mathiesen, Anders og Højberg, Henriette (2004) ” Sociologiske feltanalyser” i Fuglsang og

Olsen(red.)(2004).

McCormack, Brendan et al. (2008) ” Participating in a Collaborative Action Learning Set (CAL):

beginning the journey” in Action Learning research and Practice vol. 5, No. 1 pp.5-19. Routledge.

McCormack, B. and Titchen, A (2006) "Critical Creativity: Melding, Exploding, Blending" in

Educational Action Research. 14 (2): 239-266.

Meuwisse, Anna m.fl. (red) (2004): Perspektiver på sociale problemer. Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Mills, C. Wright (2002)Den sociologiske fantasi. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Mik-Meyer, Nana (2004) Dømt til personlig udvikling. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Munro, Eileen (1999) ” Common Errors of Reasoning in Child Protection Work” Child Abuse &

Neglect. Vol. 23. No8. p.745-758. 1999.

Munro, Eileen (1998) “Improving Social Workers´ Knowledge Base in Child Protection Work”.

British Journal of Social Work (1998) 28. pp.89-105.

Munro, Eileen (1996) ”Avoidable and unavoidable mistakes in child protection work. British

journal of social work 26 (6): 793-808.

Mørck, Line Lerche (1995) ”Praksisforskning som metode, teori og praksis” i Udkast nummer I.

1995. Kbh. Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet.

Månson, Per (2000) ” Karl Marx” i Andersen og Kaspersen(red.) (2000).

Negt, Oskar (1975) Sociologisk fantasi og eksemplarisk læring – til teori og praksis i

arbejderuddannelsen. Roskilde. Roskilde Universitetsforlag.

Nielsen, Birger Sten (1997)”Det eksemplariske princip” i Weber, Kirsten, Nielsen, Birger Steen

og Olesen, Henning Salling (red.)(1997).

Nielsen, Birger Steen, Nielsen, Kurt Aagaard og Olsén, Peter (1999) Demokrati som

læreproces. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag.

Nielsen, Henrik Kaare (2010) ”Kritisk teori” i Brinkmann og Tanggaard, (2010).

Nielsen, Henrik Kaare (2006) ”Kultur- og samfundskritikkens aktualitet” i Nielsen, Henrik Kaare

og Horn, Finn (red.)(2006).

Nielsen, Henrik Kaare og Horn, Finn (red.)(2006) Kritik som deltagelse. Århus. Klim.

Nielsen, Kurt Aagaard (2004) ” Aktionsforskningens videnskabsteori” i Fuglsang og Olsen,

(red.)(2004).

Nielsen, Kurt Aagard og Nielsen, Birger Sten (2010) “Aktionsforskning” i Brinkmann og

Tanggard, (red.)(2010).

Nielsen, Kurt Aagard og Nielsen, Birger Sten (2006) “Methdologies in Action Research” in

Nielsen og Svensson (eds.) (2006).

Nielsen, Kurt Aagard og Nielsen, Birger Sten (2005) “Kritisk- utopisk aktionsforskning” i

Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd (red.)(2005) Psykologiske og pædagogiske

metoder. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag.

Nielsen, Kurt Aagard, Nielsen, Birger Sten og Olsén, Peter (2006) “Deltagelse som kritik” i

Nielsen, Henrik Kaare og Horn, Finn (red.)(2006).

Nielsen, Kurt Aagaard og Svensson, Lennart (2006b) “ How to learn Action Research” in

Nielsen, and Svensson, (Eds.) 2006).

Nielsen, Kurt Aagaard og Svensson, Lennart (Eds.) (2006) Action Research and Interactive

Research. Maastricht. Shaker Publishing.

Nielsen, Lise Drewes (2006) “The Methods and Implications of Action Research” in Nielsen and

Svensson (Eds.) (2006).

Nissen, Maria Appel og Pringle, Keith og Uggerhøj. Lars (red.) (2007), Magt og forandring i

socialt arbejde. Kbh. Akademisk Forlag.

Nowotney, Helga, Scott, Peter and Gibons, Michael (2001) Re- Thinking Science. Knowledge

and the Public in an Age of Uncertainty. Cambridge. Polity Press.

468

Nygren, Pär (1999) Udvikling og kvalitet i psykosocialt arbejde. Kbh. Dansk Psykologisk Forlag.

Nygaard, Claus (red.)(2005) Samfundsvidenskabelige analysemetoder. Frederiksberg. Forlaget

Samfundslitteratur.

Olsen, Henning (2002) Kvalitative Kvaler. Kbh. Akademisk.

Olsen, Wendy (2010) ”Editors Introduction: Realist Methodology – A Review” in Olsen, Wendy

(ed.) (2010) Realist Methodology. London. Sage.

Olsén, Peter, Nielsen, Birger Steen og Nielsen, Kurt Aagaard (2003) Demokrati og

bæredygtighed. Social fantasi og samfundsmæssig rigdomsproduktion. Frederiksberg. Roskilde

Universitetsforlag.

Olsson, Eric (1993) ” ”Naiv teori” i socialt behandlingsarbete” I Nordisk sosialt arbeid. Nr.

2/1993. Oslo. Scandinavian University Press.

Outhwaite, William (2001) ”Klassisk og moderne samfundsteori” i Andersen og Kaspersen

(2001).

Pahuus, Mogens (1973) “Aktionsforskning og reformisme” i Teori og Praksis nr. 1. Århus GMT.

Palumbo, Dennis J. and Calista, Donald J. (ed.) (1990) Implementation and the Policy process –

Opening up the Black Box. New York. Greenwood press.

Park, Peter (2006) “Knowledge and Participatory Research” in Reason and Bradbury, (2006).

Pasmore, William (2006) ”Action research in the Workplace: the Socio-tecnical Perspective” in

Reason and Bradbury, (2006).

Pawson, Ray and Tilley, Nick (1997) Realistic Evaluation. London. Sage.

Pedersen, Esther Oluffa og Toft, Peter (2004) ”Positivisme” i Fuglsang og Olsen, (2004).

Porpora, Douglas V. (1998)”Four concepts of social structure” in Archer, et. al. (ed.)(1998).

Posborg, Rikke, Nørrelykke, Helle og Antczak, Helle (red.) (2009) Socialrådgivning og socialt

arbejde. En grundbog. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Puckett, John and Harkavy, Ira (1999)” The action research tradition in the United States” in

Greenwood (ed.)(1999).

Putnam, Robert W. (1996)”Creating Reflective Dialogue” in Toulmin, and Gustavsen,

(eds.)(1996).

Pålshaugen, Øyvind (1996) ” This is not the Whole Story….`On the demand for scientific reports

of action research” in Toulmon and Gustavsen (eds.)(1996).

Ramian, Knud (2003)”Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde” i Uden for

nummer, nr. 7. 2003. Dansk Socialrådgiverforening.

Rasborg, Klaus (2004) ” Socialkonstruktivismer” i Fuglsang og Olsen, (2004).

Rasmussen, Erik S. og Per Østergaard (2002) Samfundsvidenskabelige metoder. En

introduktion. Odense. Odense Universitetsforlag.

Reason, Peter and Bradbury, Hilary (2008) The SAGE Handbook of Action Research. London.

Sage.

Reason, Peter and Bradbury, Hilary (2006) Handbook of Action Research. London. Sage.

Reason, Peter and Bradbury, Hilary (2001) Handbook of Action Research. London. Sage.

Rieper, Olaf (1993) Gruppeinterview i praksis – brug af fokusgruppeinterview i

evalueringsforskningen. Kbh. AKF Forlaget.

Ritzer, George (2012/2013) the McDonaldization of Society. London. Sage204

. i.e.: ISBN 978-1-

4522-2669-9(pbk.)

Rosen, A. Proctor, E.E., Morrow-Howell, N ocg Staudt, M (1995) Rationales for practice

decisions: Variations in knowledge use by decisions task and social work service. Research on

Social work Practice 5, 501-523.

Rowan, John (2006) The Humanistic Approach to Action Research” in Reason and Bradbury,

(2006).

Sagatun, Solveig (2011) ”Betydning av kjønn i undersøkelsesprocessen” ” i Kildedal, Uggerhøj,

Nordstoga og Sagatun (2011).

Sagatun, Solveig (2011) ”Dimensjoner ved omsorg som gis opmerksomhet i

barnevernsundersøkelsen” i Kildedal, Uggerhøj, , Nordstoga og Sagatun (2011).

Salomon, Robert (1995) ”Foreword” i Eikeland, Olav og Finsrud, Henrik Dons (eds.) (1995)

Research in action/ Forskning og handling. Oslo. Arbeidsforskningsinstituttet.

204

I denne udgave står der copyright 2013 (?), men 2012 nede i bogens nummerering (og 2013 er heller ikke

”indtrådt” endnu - 260812).

469

Sandberg, Åke (1982) “Från aktionsforskning till praxisforskning” i Sociologisk Forskning vol. 2-

3, 1982.

Sandberg, Åke (red.)(1979) Utredning och förändring i förvaltningen. Vällingby. LiberFörlag.

Sayer, Andrew (2010)Method in Social Science. A realist approach. London. Routledge.

Sayer, Andrew (2000) Realism and Social Science. London. Sage.

Schein, Edgar H. (2006) “Clinical Inquiry/ Research” in Reason,and Bradbury(2006).

Schrøder, Ida Marie (2012) ” Økonomi på dagsordenen” i Uden for Nummer. Tidskrift for

forskning og praksis i socialt arbejde 24/ 2012. Kbh. Dansk Socialrådgiverforening.

Schön, Donald A (2001) Den reflekterende praktiker. Århus. Forlaget Klim.

Senge, Peter M. and Scharmer, Claus Otto (2006) “Community Action research: Learning as a

Community of Practioners, Consultants and Researchers” in Reason and Bradbury (2006).

Sennett, Richard (2009) Håndværkeren. Gjern. Hovedland.

Sennett, Richard (2006) Den Ny kapitalismes kultur. Gjern. Hovedland.

Sennett, Richard (1999) Det fleksible menneske. Århus. Hovedland.

Servicestyrelsen (2011)Håndbog om Barnets Reform. Odense. Servicestyrelsen.

Servicestyrelsen (2007)Håndbog om anbringelsesreformen. Odense. Servicestyrelsen.

Shaw, Ian (2005) ”Evidencing Social Work” in Sommerfeld, Peter (ed.) Evidence- Based Social

work – Toward a New Professionalism?, Bern. Peter Lang.

Socialforskningsinstitutet (2002) Børnesager i korte træk. Evaluering af den forebyggende

indsats. Kbh. SFI 02:11.

Socialministeriet (2004) Om Socialforvaltningen – erfaringer fra projekt socialforvaltning. Kbh.

Socialministeriet. Styrelsen for Social Service.

Strandbakken, Pål (2001) Det konfliktteoretiske alternativ til funktionalismen” i Andersen og

Kaspersen, (red.) (2001).

Stål, Rolf (1994) ” Att komma till ett beslut” Nordisk Sosialt Arbeid. 2/1994: 109-120.

Svensson, Lennart and Nielsen, Kurt Aagaard (2006) ”A Framework for the Book” in Nielsen,

and Svensson, (Eds.)(2006) .

Sykes, J.B. (ed.) (1976) The Concise Oxford Dictionary of Current English. Oxford. At The

Clarendon Press.

Tanggaard, Lene og Brinkmann, Svend (2010) “ Interviewet: Samtalen som forskningsmetode” i

Brinkmann og Tanggaard (2010).

Thagaard, Tove (2003) Systematikk og innlevelse. Oslo. Fagbokforlaget.

Titchen, Angie og Manley, Kim (2006) ” Spiralling towards transformational action research:

philosofical and practical journeys” in Educational Action Research. Vol 14. No 3. pp 333-356

Routledge.

Titchen, Angie og McCormack, Brendan (2008)”A Methodological Walk in the Forest: Critical

Creativity and Human Flourishing” in Manley, Kim, McCormack, Brendan and Wilson, Val (2008)

International Practice development in Nursing and Healthcare. Oxford. Blackwell Publishing Ltd.

Tofteng, Ditte og Husted, Mia (2006) “ The common Third” in Nielsen, and Svensson(Eds.)

(2006).

Thorsager, Linda m.fl. (2007) Metoder i socialt arbejde. Kbh. SFI. 07:11.

Toulmin, Stephen (1996), “ Introduction” in Toulmin and Gustavsen,(eds.)(1996).

Toulmin, Stephen (1996b), “ Concluding Methodological Refections” in Toulmin and

Gustavsen,(eds.)(1996).

Toulmin, Stephen og Gustavsen, Björn (eds.)(1996) Beyond Theory. Changing organizations

through participation. Amsterdam/Philidelphia. John Benjamins Publishing Company.

Tonboe, Jens Christian (1978). ”Aktionsforskning – i by- og regionsforskningen ” i Noget om

sociale forhold, administration og politiske institutioner 1. Aalborg. Aalborg Universitet.

Torbert, William R. (2006) “The Practice of Action Inquiry” in Reason and Bradbury, (2006).

Tyden, Thomas(ed.)(2006) “Aspects of Interactive research in the Nordic Countries” in Nielsen

and Svensson (eds.) (2006).

Uggerhøj, Lars (2011) ”Familiernes involvering og deltagelse i undersøgelsesprocessen” i

Kildedal, Uggerhøj, Nordstoga, og Sagatun, (2011).

Uggerhøj, Lars (2011) ”Konklusion og perspektivering” i Kildedal, Uggerhøj, Nordstoga, og

Sagatun, (2011).

Uggerhøj, Lars (2009) “Practice research in Social Work – “hands on” knowledge production”.

Department of Sociology, Social Work and Organisation, Aalborg University.

19´th World Conference of Social work, Brazil 2008, International Federation of Social Workers,

470

http://vbn.aau.dk/files/16485228/Brasilien_opl_g.pdf Uggerhøj, Lars (2011) “What is Practice Research in Social Work – Definitions, Barriers and

Possibilities” in Social Work & Society, vol . 9, Issue 1. 2011.

http://www.socwork.net/sws/issue/view/1 lokaliseret 19 01 2012.

Vinterberg, Hermann og Axelsen, Jens (1964) Engelsk- Dansk Ordbog. Kbh. Gyldendal.

Wahlgren, Bjarne og Aarkrog, Vibe (2012) Transfer. Kompetence i en professionel

sammenhæng. Århus. Århus Universitetsforlag.

Wahlgren, Bjarne, Høyrup, Steen, Pedersen, Kim og Rattleff, Pernille (2002) Refleksion og

læring. Frederiksberg. Samfundslitteratur.

Wallendorf, Melanie and Belk, Russell W. (1989), "Assessing Trustworthiness in Naturalistic

Consumer Research”, in Special Volumes - icr, , : Association for Consumer Research, Pages: 69-

84 http://www.acrwebsite.org/volumes/display.asp?id=12177 –lokaliseret 23 02 2012.

Warner, Michael. M.(1993) ”Objectivity and Emancipation in Learning Disabilities: Holism

From the Perspective of Critical Realism” in Journal of Learning Disabilities Vol. 26. Number 5,

May 1993 p.311-325.

Weber, Kirsten, Nielsen, Birger Steen og Olesen, Henning Salling (red.)(1997) Modet til

fremtiden – inspiration fra Oskar Negt. Roskilde. Roskilde Universitets Forlag.

Westlander, Gunella (2006) ”Researcher Roles in Action Research” i Nielsen and Svensson,

(Eds.) (2006).

Whyte, William Foote. (ed.) (1991) Participatory Action Research. Newbury Park, Sage.

Willig, Rasmus (2009) Umyndiggørelse. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Willig, Rasmus (2007) Til forsvar for kritikken. Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Wilson, Valerie, McCormack, Brendan and Ives, Glenice (2008) “Developing healthcare

practice through action learning: Individual and group journeys” in Action Learning: Research and

Practice. Vol 5, No.1 March 2008 p. 21-38. Routledge.

Winter, Søren C. (1985) ”Iværksættelsesbarrierer” i Politica 17. årgang nr. 47 1985. Århus.

Winter, Søren C. og Nielsen, Vibeke Lehmann (2008) Implementering af politik. Århus.

Academica.

Østerberg, Dag (2005) Sociologiske nøglebegreber. Kbh. Akademisk Forlag.

Aadland, Einar (1997) Og eg ser på deg. Oslo. Tano Aschehoug.

Andre kilder:

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Nord (2011) ”Straks påbud af 10 marts 2011. Sag

20110016812/11. Kbh. Arbejdstilsynet. Http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Arbejdsmiljoe/2011-3-17-Arbejdstilsynsrapport-Aarhus.pdf lokaliseret 03 07 12 http://www.leksikon.org/art.php?n=3260 lokaliseret 11 08 12

Socialrådgiveren nr. 5, 2012 af 15.03.2012.

Dansk Socialrådgiverforening (2011) Professionsetik:

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Publikationer/Pjecer/2011-Professionsetik.pdf s. 9, lokaliseret 06 08 2012

Dansk Socialrådgiverforening (2011)Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger,

november 2011 http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Sagstal/2009-11-12-

UndersøgelseSagstal.pdf lokaliseret 16 08 12

Dansk Socialrådgiverforening (2011) Notat: 11 minutter i timen til borgerkontakt

Resultater fra undersøgelse af tidsforbruget blandt socialrådgivere i børne- og unge-forvaltninger.

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Boern%20og%20unge/2011-05-12-Notat-Tidsforbrug-

boerneomraadet.pdf lokaliseret 16 08 12

Dansk Socialrådgiverforening (2009)

Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009 – s. 10

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Sagstal/2009-11-12-UndersøgelseSagstal.pdf lokaliseret 16

08 12

Materiale og noter:

Nielsen, Kurt Aagaard (2009) Noter fra oplæg ved Læring på tværs d. 5.2.09. Aalborg Universitet

Titchen, Angie (2009) oplæg og udleverede slides på kurset: Action Research Cource 26-28.5.09,

University of Southern Denmark.

471

Bilagsliste:

Bilag 0: Refleksionsredskabet Social analyse og handling ……………...s.471

Bilag 1: Indbydelse til indledende temadag………………………………s.472

Bilag 2 Invitationen til Idéværksted ……………………………………...s.474

Bilag 3 Invitation til og program for afsluttende statusværksted……........s.475

Bilag 4 A: Aktionsforskningssamarbejdet i de to afdelinger………….…s.477

Bilag 4 B: Notat om Ambassadørgruppens formål og funktion……..…...s.488

Bilag 5: Deltagelse i International Course in Action research

26th.-28 th. May 2009 (TAR) i Odense ...............................s.489

Bilag 6: The Action Research landscape – udleveret arbejdspapir fra Angie

Titchen fra ph.d. kursus 26-28.05 2009 i Odense..............s. 491

Bilag 7: Oversigt over empiri……………………………………………s.492

Bilag 8: Eksempel på anmodning om transskribering...............................s.494

Bilag 9: Vignetundersøgelse. Vignetter og spørgsmål..............................s.495

Bilag 10: Spørgsmål til Fokusgrupper.......................................................s.501

Bilag 11: Disposition for faglig dagbog....................................................s.502

Bilag 12: Evalueringsspørgeskema fra statusværksteder..........................s.504

Bilag 13: Et indledende litteraturstudie.....................................................s.512

Bilag 14: Oversigt over anvendelser af diskurser i Afsæt.........................s.513

Bilag 15: Den integrerede implementeringsmodel....................................s.514

Bilag 16: Samling af borddrøftelser fra Statusværkstederne.....................s.515

Bilag 17: Horsens Kommune værdier og organisering.............................s.524

Bilag 18: Faktaseddel................................................................................s.525

Bilag 19: Idéværkstedets ”produkter”.......................................................s.526

Bilag 20: Invitation til afslutningskonference d. 29 08 2012....................s.532

Bilag 21: Uddrag af DS´s professionsetik.................................................s.533

Bilag 22: Uddrag fra et refleksionsmøde..................................................s.534

472

Bilag 0: Refleksionsredskabet Social Analyse og handling (Alminde m.fl., 2008)

473

Bilag 1: Programmer for de indledende temadage

Socialrådgiveruddannelsen i Århus

Kirsten Henriksen

Program for Temadag: Introduktion til arbejdet med Social

analyse og handling

– et refleksionsredskab i socialt arbejde.

Mandag d. 23.3.09 - kl. 9.00-15.00.

Sted: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, Jens Chr. Schousvej

2, Bygning 1485 -lokale 1485- 123 (salen)

Formålet med dagen er at introducere til refleksionsredskabet Social analyse

og handling – at begrunde redskabet og tankerne bag det samt give lejlighed

til fælles træning i arbejdet med det. Temadagen skal således understøtte

anvendelsen af redskabet i det daglige sagsarbejde samt i de fælles faglige

sagsdrøftelser.

Hvert team/hver gruppe skal vælge en sag og medbringe denne til træningen i

arbejdet med redskabet. OBS

9.00 – 11.45: Oplæg og arbejde med case

Vidensgrundlaget i socialt arbejde og

socialarbejdernes ræssoneren.

Præsentation af refleksionsredskabet Social analyse og

handling

11.45-12.30: Frokostpause ( der henvises til skolens kantine m.h.t.

frokost)

12.30-14.00: Træning i fælles faglig refleksion p.b.a. Social analyse

og handling

Medbring egne sager til drøftelsen – en sag pr.

gruppe/team. OBS

Kl. 14.00-15.00: Opsamling: Særlige opmærksomhedspunkter ifht.

arbejdet fremover

Integration af nye arbejdsmåder/ ny viden

At fastholde / tilføre viden i afdelingen / gruppen

474

Socialrådgiveruddannelsen i Århus

Kirsten Henriksen

Program for Temadag: Introduktion til arbejdet med Social

analyse og handling – et refleksionsredskab i socialt arbejde –

samt fælles træning i anvendelsen.

Onsdag d. 25.3.09 - kl. 9.00-15.00 – Socialcenter Syd,

Grøndalsvej 2- lokale 2124B Formålet med dagen er at introducere til refleksionsredskabet Social analyse og handling

– at begrunde redskabet og tankerne bag det samt give lejlighed til fælles træning i arbejdet

med det. Temadagen skal således understøtte anvendelsen af redskabet i det daglige

sagsarbejde samt i de fælles faglige sagsdrøftelser.

Hvert team/hver gruppe skal vælge en sag og medbringe denne til træningen i arbejdet med

redskabet. OBS

Deltagerkredsen i dagen består af alle rådgivere i familie- og specialbistand således:

Formiddagen:

Alle som ikke har deltaget i temadagen om Social analyse i foråret 2008 deltager. Dem,

som har deltaget i temadagene allerede er også meget velkomne til at deltage.

Fra frokost:

Alle rådgivere deltager i den fælles træning, som foregår i eget team med egne sager.

9.00 – 11.45: Oplæg og arbejde med case

Vidensgrundlaget i socialt arbejde og

socialarbejdernes ræssoneren.

Integration af nye arbejdsmåder/ ny viden

11.45-12.30: Frokostpause

12.30-14.30: Præsentation af refleksionsredskabet Social analyse og

handling

Træning i fælles faglig refleksion p.b.a. Social analyse

og handling (+ lokale 1207+1126+1127)

Medbring egne sager til drøftelsen – en sag pr.

gruppe/team. OBS

Kl. 14.30-15.00: Opsamling (i kantinen):

Særlige opmærksomhedspunkter ifht. arbejdet

fremover

At fastholde / tilføre viden i afdelingen / gruppen

475

Bilag 2: Invitation til Idéværksted

Socialrådgiveruddannelsen i Århus

Kirsten Henriksen

Ideværksted for familie- og handicaprådgivere Socialcenter

Syd.

Onsdag d. 3.3. 2010 - kl. 9.00-14.00

Sted: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, Jens Chr. Schousvej

2, Bygning 1485 -lokale 1485- 235.

Formålet med dagen er at videreudvikle samarbejdet mellem Socialcenter Syd og Kirstens

ph.d. projekt. Hidtil har fokus været på at træne og implementere Social analyse og

handling som fælles faglig refleksionsredskab. Med dette ideværksted tematiseres: Det

gode socialfaglige arbejde. Hvordan kan det forstås, hvilke kvaliteter besidder det, og

hvordan kan vi fremme det?

Desuden rettes opmærksomheden i dagens sidste time også på spørgsmålet om

socialrådgiveren som socialpolitisk aktør

Deltagerkredsen i dagen består af alle rådgivere i familierådgivningen og specialbistand.

Rammeprogram:

9.00 – 12.00: Morgenkaffe og introduktion til ideværkstedet

Ideværksted: Det gode socialfaglige arbejde

12.00-12.30: Frokostpause

12.30-13.00: Afslutning på Ideværkstedet: Det gode Socialfaglige

arbejde

13.00-14.00: Socialrådgiveren også som Socialpolitisk aktør.

Introduktion og fælles refleksioner

Tilmelding: I bedes gruppevis melde til gennem ambassadørerne til mig: khen@viauc.dk

senest d. 26.2.10 aht. kaffe, brød osv. OBS

476

Bilag 3 Invitation til og program for Statusværksteder

Til sektionsleder Tanja Nyborg Jacobsen, Familie og Forebyggelse,

Til afdelingsledere i familieafdelingen på Familiecenter Fuglevang og Nordvang

Til alle rådgiverne i familierådgivningen og handicaprådgivningen på Børne- og

Familiecenter Fuglevang og Nordvang

Vedr. Social analyse og samarbejdet med Kirsten Henriksens ph.d. projekt:

Invitation til Statusværksted d. 31.5.2011 kl. 9.00-15.00 på

Socialrådgiveruddannelsen i Århus:

En kort status på samarbejdet:

Familieafdelingen har nu samarbejdet med mig og mit ph.d. projekt gennem 2009 og 2010.

Jeg har løbende deltaget i Jeres faglige refleksionsmøder i de forskellige teams, hvor vi har

arbejdet med faglig refleksion ved hjælp af social analyse. Vi har desuden startet en

Ambassadørgruppe op, der skal fremme arbejdet med social analyse. Mit ph.d. projekt

forløber frem til 30.9. 2012.

Her i foråret 2011 deltager jeg i et refleksionsmøde i hvert team. Fremover ophører min

deltagelse i de faglige refleksionsmøder, og I forventes at fortsætte selv i de enkelte teams,

medens jeg vil fortsætte med at mødes med Ambassadørgruppen i gennem efteråret 2011

og foråret 2012.

Statusværksted:

Jeg inviterer Jer hermed til et statusværksted. Statusværkstedet udgør en central del af min

empiri i projektet. Værkstedets fokus vil være dobbelt: Dels en status på, hvor I er i

familieafdelingen i forhold til arbejdet med social analyse, og hvordan fortsætter I arbejdet

fremover. Dels en fremlæggelse af mine foreløbige resultater med henblik på en drøftelse

af disse. Statusværkstedet vil her arbejde med deltager-medanalyse og fortolkninger af

mine foreløbige resultater som et led i den samlede forskningsproces.

Rammeprogram for Statusværkstedet:

Tirsdag d. 31.5. 2011 kl. 9.00-15.00 på Socialrådgiveruddannelsen, Jens Chr. Schousvej 2,

8000 Århus C. Lokale 1483-251.

Kl. 9.00 Velkomst – morgenkaffe og dagens program

Kl. 9.15 – 11.45: Foreløbige resultater - drøftelse - deltager-medanalyse og fælles

fortolkninger.

Kl. 11.45- 12.30: frokost

Kl. 12.30-15.00: Status på arbejdet med social analyse, og planer for fremtidens arbejde.

Jeg vil senere udsende tilmeldingsliste aht. bestillinger i kantinen.

Mange hilsner og på gensyn

Kirsten Henriksen

477

Til afdelingsledere på Familiekontor Syd, Mette Vidkjær og Brit Salskov

Til alle rådgiverne i familierådgivningen på Familiekontor Syd

Vedr. Social analyse og samarbejdet med Kirsten Henriksens ph.d. projekt:

Invitation til Statusværksted d. 1.6 .2011 kl. 9.00-15.00 på Socialrådgiveruddannelsen

i Århus:

En kort status på samarbejdet:

Familiekontor Syd har nu samarbejdet med mig og mit ph.d. projekt gennem 2009 og

2010. Jeg har løbende deltaget i Jeres faglige refleksionsmøder i de forskellige teams, hvor

vi har arbejdet med faglig refleksion ved hjælp af social analyse. Vi samarbejder desuden i

Ambassadørgruppen, der skal fremme arbejdet med social analyse. Mit ph.d. projekt

forløber frem til 30.9. 2012.

Her i foråret 2011 deltager jeg i et refleksionsmøde i hvert team. Fremover ophører min

deltagelse i de faglige refleksionsmøder, og I forventes at fortsætte selv i de enkelte teams

understøttet af Ambassadørgruppen, medens jeg vil fortsætte med at mødes med

Ambassadørgruppen i gennem efteråret 2011 og foråret 2012.

Statusværksted:

Jeg inviterer Jer hermed til et statusværksted. Statusværkstedet udgør en central del af min

empiri i projektet. Værkstedets fokus vil være dobbelt: Dels en status på, hvor I er på

familiekontoret i forhold til arbejdet med social analyse, og hvordan fortsætter I arbejdet

fremover. Dels en fremlæggelse af mine foreløbige resultater med henblik på en drøftelse

af disse. Statusværkstedet vil her arbejde med deltager-medanalyse og fortolkninger af

mine foreløbige resultater som et led i den samlede forskningsproces.

Rammeprogram for Statusværkstedet:

Onsdag d. 1.6. 2011 kl. 9.00-15.00 på Socialrådgiveruddannelsen, Jens Chr. Schousvej 2,

8000 Århus C. Lokale 1483-251.

Kl. 9.00 Velkomst – morgenkaffe og dagens program

Kl. 9.15 – 11.45: Foreløbige resultater - drøftelse - deltager-medanalyse og fælles

fortolkninger.

Kl. 11.45- 12.30: frokost

Kl. 12.30-15.00: Status på arbejdet med social analyse, og planer for fremtidens arbejde.

Jeg vil senere udsende tilmeldingsliste aht. bestillinger i kantinen.

Mange hilsner og på gensyn

Kirsten Henriksen

478

Bilag 4 A Præsentation af aktionsforskningsprojektets samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationerne To børne- familieafdelinger fra to kommunale socialforvaltninger. Deres ledere og

rådgivere:

Horsens kommunes børne-/familieafdeling inkl. børnehandicapområdet.

Oprindeligt med 5 familieteams og en handicapgruppe, 3 gruppeledere og en

afdelingsleder. Fysisk placeret på to forskellige adresser i kommunen.

Et socialcenter - Socialcenter Syd - på én fysisk adresse i Århus kommune.

Oprindeligt med 4 børne-/familieteams, hvor af to teams reelt var blevet slået

sammen til et og hermed bestående af 3 teams, og oprindeligt et handicapteam, der

siden blev delt i to (et børneteam og et ungeteam), en centerchef og 3

afdelingsledere.

Som udgangspunkt har der således været 10 (11) rådgiverteams i de to afdelinger

tilsammen, bestående af sammenlagt ca. 70 rådgivere. I Horsens 29 familierådgivere og 10

rådgivere på specialbistandsområdet (handicap) og på Socialcenter Syd 21

familierådgivere og 11 handicaprådgivere205

. Disse ca. 70 rådgivere er alle indgået som

deltagere i aktionsforskningsprojektet.

Arbejdsopgaverne for de deltagende rådgivere er rådgivning og udøvelse af

de myndighedsopgaver, der i den kommunale socialforvaltning affødes af Lov om Social

Service og samarbejdet med henholdsvis udsatte børn og unge og deres familier for

familierådgivernes vedkommende, og børn og unge med handicap206

og deres familier for

specialrådgivernes/handicaprådgivernes vedkommende.

Rådgiverne er for de flestes vedkommende uddannede socialrådgivere,

enkelte er socialformidlere, og par rådgivere er på vej med en socialformidleruddannelse.

Enkelte har en anden uddannelse tidligere (som for eksempel pædagog), med hvilken der

også er erfaring indenfor dette arbejdsområde. Blandt rådgiverne i Horsens er der mange

erfarne rådgivere, der er gået i gang med diplomuddannelsen på børn og ungeområdet207

,

der hermed har en stor erfaringsmæssig ballast og er ved at (gen)erhverve sig også et

teoretisk beredskab. For ledelsen i Horsens var det væsentligt, at projektdeltagelsen kunne

205

Horsens: 29 familierådgivere og 10 specialrådgivere jf. telefontavle. Syd: 21 familierådgivere jf.

telefontavle samt 11 handicaprådgivere (feltnoter 27.01.09). 206

barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig

lidelse jf. Servicelovens § 41 og 42. 207

Diplomuddannelse med fokus på myndighed og leverandør på børne- og ungeområdet, der bl.a. udbydes

af VOK i VIA University College.

479

passes sammen med deltagelsen i diplomuddannelsen208

. Blandt rådgiverne på Socialcenter

Syd er der relativt mange nyuddannede, der har et teoretisk grundlag præsent, men til

gengæld først skal til at erhverve sig erfaringer med praksis209

. For eksempel er 5 ud af

handicapgruppens 11 rådgivere nyuddannede i foråret 2009210

. Blandt de erfarne rådgivere

er der stor interesse for at tilegne sig faglig viden (feltnoter + 290812).

I familieafdelingen i Horsens211

har en stor andel mange faglige år ”på bagen”. Tilsvarende

har også en stor del af rådgiverne erfaring indenfor området Kun to er nyuddannede og

uden erfaring på området. En er under uddannelse, men denne person har arbejdet indenfor

feltet med sin tidligere uddannelse i mange år. I familieafdelingen på Syd arbejder der en

relativ stor andel nyuddannede med mindre end et års erfaring på området, og en del af

rådgiverne har være uddannet i mindre end 3 år og tilsvarende få års erfaring på

området212

.

På handicapområdet i Horsens har en del været uddannet i længere tid samt har relativ lang

erfaring på området. Fra handicaprådgiverne på Syd er der blandt deltagerne relativt mange

nyuddannede uden nævnefærdig erfaring på området. Dog rummer teamet også meget

erfarne rådgivere på området213

. På lederniveauerne er der en socialfaglig eller en

pædagogisk faglig baggrund. På Socialcenter Syd er centerchef og afdelingsledere alle

socialrådgivere/socialformidlere af uddannelse, medens lederen og to gruppeledere i

Horsens er socialrådgivere og en enkelt gruppeleder er uddannet pædagog (feltnoter).

Optakt I indledningen blev det kort beskrevet, at undersøgelser af det sociale arbejde peger på, at

sagsbehandlerne sjældent anvender begreber eller teorier i arbejdet, men referer til deres

erfaringer, og at den erfaringsbaserede argumentation hverken ekspliciteres eller

diskuteres214

. Samtidig beskrev jeg, at jeg sammen med tre tidligere studerende udviklede

et refleksionsredskab, der skulle kvalificere socialt arbejdes praksis i relation hertil

(Alminde m.fl., 2008). Dette redskab præsenterede vi på forskellige temadage i

Socialrådgiverforeningen, inddrog i undervisningen på socialrådgiveruddannelsen samt på

diplomuddannelsen. På baggrund af min interesse i et ph.d. forløb fulgte derpå en

længerevarende proces over næsten 2 år, hvor jeg arbejdede med projektbeskrivelse og

ansøgning, hvilket indebar, at en del socialrådgivere havde hørt om mine projektplaner.

208

Feltnoter Møde med ledergruppen i Horsens – 10.11.08 209

Ambassadørgruppemøde med ledelsen d. 22.04.09. 210

Feltnoter 27.01.09 211

Baseret på besvarelserne af en vignetundersøgelse foråret 2009, hvor der spørges til ”uddannelsesalder2

og erfaring indenfor området 212

Igen baseret på besvarelser i forbindelse med en vignetundersøgelse i foråret 2009 213

Igen baseret på besvarelser i forbindelse med en vignetundersøgelse i foråret 2009 214

(eksempelvis: Egelund og Thomsen, 2002, Munro, 1999 og 1998, Rosen et al., 1995, Stål, 1994).

480

Kontakten til og samarbejdet med de to afdelinger blev etableret mere eller

mindre på afdelingernes foranledning. I den ene kommune var jeg i kontakt med en

tidligere studerende, som havde anmodet mig om faglig sparring på sit arbejde med § 50215

undersøgelser i børnesager. Hun havde hørt om mit kommende ph.d. projekt og foreslog

sin leder, at afdelingen skulle være med, ligesom en diplomstuderende og et par rådgivere

og en gruppeleder, som havde deltaget i temadagene i Socialrådgiverforeningen bragte

dette ønske frem. I den anden kommune havde jeg fortsat kontakt med en af mine tidligere

studerende, idet vi samarbejdede om vores fælles bogudgivelse plus formidling af arbejdet

med refleksionsredskabet. Denne rådgiver foreslog sammen med nogle kollegaer (en del

heraf også tidligere studerende) ligeledes ledelsen, at deres afdeling indgik i et

projektsamarbejde med mig. Ledelserne for begge afdelinger indgik derpå efter drøftelser

med mig en aftale om samarbejde om projektet.

Samarbejdet med de to afdelinger blev etableret december 2008/januar 2009.

Der blev indgået en skriftlig samarbejdsaftale med hver af de to afdelinger, der fastslog

formålet med samarbejdet: Deltagelse ” i et fagligt udviklingsprojekt med fokus på de

socialfaglige vurderinger og vidensgrundlaget bag disse”. Endvidere indgik i aftalen

spørgsmålet om en følgegruppe samt de organisationsformer, som

aktionsforskningsprojektet forventedes udmøntet i. Aftalen fastslog desuden min ” ret til at

anvende data, viden og indsigter fra forløbet i anonymiseret form216

i min ph.d. afhandling

samt publicere denne og resultaterne herfra – herunder også i den offentlige og faglige

debat”(Samarbejdsaften). De to afdelinger accepterede begge ”at træde frem offentligt”,

det vil sige uden at kræve anonymitet af afdelingerne.

I forbindelse med drøftelserne med de to ledelsesgrupper blev spørgsmålet

om afdelingernes tidsforbrug berørt. Det var vanskeligt på forhånd at afgøre, hvor meget

tid, det vil kræve af afdelingerne at deltage i aktionsforskningssamarbejdet.

Udgangspunktet blev, at jeg blev inviteret indenfor i afdelingerne normale arbejde; men at

der var klarhed på, at der ville indgå aktiviteter for rådgiverne derudover, hvoraf nogle var

skitseret fra starten i bilaget til udkast til samarbejdsaftale.

Forløbet overordnet: Aktionsforskningsprojektets aktive samarbejde begyndte i februar 2009, og min direkte

deltagelse i nogle af afdelingernes refleksionsmøder foregik herfra og frem til og med

afholdelse af afsluttende statusværksteder i juni 2011. Herefter fortsatte samarbejdet med

215

JF. Servicelovens § 50 skal der gennemføres en helhedsorienteret børnefaglig undersøgelse, når det

antages, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte 216

De enkelte rådgivere skulle selvfølgelig være anonyme, ligesom der ifølge aftalen ikke ville blive

registreret personhenførbare oplysninger om brugere/ borgere.

481

mine to ”følgegrupper” (Ambassadørgrupperne217

) som forum frem til juni 2012. Det

sidste punktum i aktionsforskningsprojektet blev en afslutningskonference i august.

Indledningsvis blev samarbejdsprojektet i begge afdelinger præsenteret for

deltagerne på personalemøder. Der blev dernæst gennemført en vignetundersøgelse med

efterfølgende fokusgruppe. Derpå blev der afholdt en temadag/ workshop med hver

afdeling, hvortil alle rådgivere var inviteret218

. Formålet var at præsentere projektet og

redskabet Social analyse og handling for alle rådgivere ledsaget af træning i at arbejde med

refleksionsredskabet. Derefter var det forudsat, at rådgiverne inddrog arbejde med

redskabet i deres praksis. I april 2009 udarbejder rådgiverne faglige dagbøger på baggrund

af udsendte spørgsmål. En form for spørgeskemaundersøgelse, der fokuserede på deres

tanker om og forventninger til eksperimentet.

Handlingerne i aktionsforskningsprojektet – dets eksperiment/ aktioner –

bestod i, at rådgiverne inddrog arbejdet med refleksionsredskabet og hermed arbejdede

anderledes end de var vant til i bestræbelserne på, at deres socialfaglige vurderinger

hermed kunne blive tydeligere og i højere grad vidensbaseret. For ledelsernes

vedkommende var det forudsat, at de ledelsesmæssige handlinger skulle bakke op om

arbejdet med refleksionsredskabet. Medens mine handlinger som aktionsforsker bestod i –

udover den indledende præsentation219

- at deltage i en række refleksionsmøder og her

indgå i rådgivernes arbejde med redskabet samt facilitere dette arbejde gennem for

eksempel at komme med forslag til redskabets anvendelse eller at bistå i relation til at

fremdrage viden. Desuden var min opgave også at samarbejde med repræsentanter for

rådgiverne i ambassadørgrupperne om forløbet.

Aktionsforskningsprojektets samarbejds- og dialogfora mellem deltagere og

aktionsforsker udgjordes af refleksionsmøder og ambassadørgrupper samt værksteder.

Disse fora præsenteres kort her, hvorpå jeg vender tilbage hertil i analysen af forløbet

Refleksionsmøderne udgjorde i udgangspunktet de ordinære sagsmøder i de

enkelte teams, hvor refleksion ved hjælp af redskabet blev sat på dagsorden. De enkelte

teams tilrettelagde selv, hvordan dette kunne indpasses i deres sædvanlige møderutiner. Jeg

udformede en plan over min deltagelse i disse møder fra og med foråret 2009 til og med

foråret 2011. Formålet med refleksionsmøderne var at træne faglig refleksion ved hjælp af

redskabet social analyse og handling med henblik på, at denne træning kunne fremme en

faglig kvalificering af socialfaglige vurderinger gennem at tydeliggøre og vidensbasere

disse. På refleksionsmøderne blev der eksperimenteret med at nuancere

217

Disse præsenteres sidenhen. 218

Program for det ene som bilag 1 (programmerne var ens). 219

Og selvfølgelig var opgaven også at varetage registreringen og analyse af de mange data i forløbet.

482

refleksionsarbejdet, således at det kunne tilpasses det enkelte teams måde at afholde

faglige møder på.

Ambassadørgruppernes formål var at fungere som fælles inspirations og

erfaringsopsamlings forum220

. En ambassadørgrupper fungerede i hver af de to afdelinger,

og havde et medlem fra hvert team i afdelingen. Formålet med ambassadørgruppen var

dobbelt. Dens primære funktion var at understøtte implementeringen af "Social Analyse",

som redskab, og samtidig udgjorde ambassadørgruppen en følgegruppe for

aktionsforskningsprojektet.

Udover refleksionsmøder og møder i Ambassadørgrupperne har der været

afholdt to former for værksteder. En form for fremtidsværksted – Idéværksted - med

henblik på udvikling af begrebet det gode socialfaglige arbejde med den ene afdeling. Med

begge afdelinger blev der afholdt et statusværksted som afslutning på min deltagelse i

afdelingernes refleksionsmøder. Formålet med dette værksted var dobbelt: Dels en status

på afdelingens arbejde med social analyse samt aftaler om det fremtidige arbejde hermed.

Dels en fremlæggelse af foreløbige resultater med henblik på en drøftelse af disse og

arbejde med deltager - medanalyse og fortolkninger af de foreløbige resultater som et led i

den samlede forskningsproces.

Efter denne overordnede fælles præsentation af aktionsforskningsprojektets

samarbejde med de to afdelinger vil jeg i det følgende dykke nærmere ned i samarbejdet

med de to afdelinger hver for sig, da forløbet og hændelserne har været forskellige og

præget af en vis usamtidighed.

Aktionsforskningssamarbejdet med Familiekontor Syd (Socialcenter Syd) samt betydningsfulde forandringer Forud for aktionsforskningssamarbejdet blev arbejdet med Social analyse (SA) indledt på

Socialcenter Syd i Århus Kommune (Syd), idet Syd havde besluttet at ville arbejde med

faglig refleksion. To modeller blev præsenteret for medarbejderne, heraf var den ene Social

analyse og handling. Medarbejderne pegede på SA, hvorefter ledelsesgruppen besluttede,

at Syd skulle arbejde med dette redskab til faglig refleksion221

. Starten herpå blev to

undervisnings- og træningsdage med deltagelse af forfattergruppen som undervisere i maj

og juni 2008. Syd etablerede derpå en ambassadørgruppe som forum for at følge og sikre

implementeringen af arbejdet med socialanalyse. Ambassadørgruppen skulle endvidere

udgøre forum for fælles erfaringsudveksling samt samle op på uddannelsesbehov m.v.

Medarbejdere på Syd udtrykte interesse for at deltage i mit kommende ph.d.

projekt og foreslog ledelsen, at der blev indledt et samarbejde. På baggrund af et fremsendt

220 Jf. Bilag 4B 221

Lydfil fra Ambassadørgruppemøde d. 22.04.09 på Syd (00:04:55-00:07:43).

483

præsentationspapir til chefen på Syd og en efterfølgende telefonisk drøftelse tilkendegav

chefen, at Syd var meget positivt interesseret og så et sådant samarbejde som Syds

kvalitetsudviklingsprojekt. I december 2008 meddelte Syd, at centret gerne ville indgå i

samarbejdet (Logbog). Der blev derpå afholdt et møde222

med afdelingslederne samt

centrets projektmedarbejder og den medarbejder, som samtidig er medforfatter til bogen.

Her blev der drøftet og indgået aftaler om Syds engagement i projektet. Det blev besluttet,

at Ambassadørgruppen også skulle udgøre en følgegruppe for dette projekt, og at jeg derfor

kunne deltage ad hoc i gruppen223

.

Fra januar 2009 startede jeg på at deltage i møder i de enkelte teams,

indledningsvis var det som observatør på ordinære sagsmøder, og efter at efter at redskabet

er præsenteret på temadagen224

deltog jeg i refleksionsmøder, hvor redskabet anvendes.

Der blev i foråret 2009 afholdt et Ambassadørgruppemøde225

, hvori ledelsen på Syd deltog.

Arbejdet med SA lå stille hen over sommeren 2009 grundet ferie. Fra

ambassadørgruppemøde d. 09.09.09 startede arbejdet med SA op igen og herfra deltog jeg

kontinuerligt i gruppens møder.

I starten af efteråret 2009 blev der af holdt en temadag226

/ workshop på

Socialcenter Syd, hvor foranstaltningsmedarbejderne plus nye medarbejdere i

rådgivergrupperne blev introduceret til arbejdet med refleksionsredskabet. Hensigten var at

foranstaltningsmedarbejderne skulle inddrages i arbejdet med SA i en forsøgsperiode fra

præsentationen i september og til og med januar måned 2010 som et led i Syds

praksisforskningsprojekt.227

I foråret 2010 blev der afholdt et Idéværksted med rådgiverne fra Syd på

Socialrådgiveruddannelsen. Dette var egentligt planlagt til at skulle finde sted tidligere i

forløbet, men på grund af varslede organisationsforandringer, der skulle forberedes i

arbejdsgrupper, blev det udsat til dette tidspunkt. Formålet med dagen var at videreudvikle

samarbejdet mellem Socialcenter Syd og projektet og nå videre end den foregående

222

D. 12.01.09 (Logbog) 223

Jeg deltager i gruppens møde d. 22.04.09, hvor ledelsen også deltager – og deltager kontinuerligt i

Ambassadørgruppens møder fra efteråret 2009. 224

En temadag med præsentation af redskabet og træning i anvendelse heraf havde en række rådgivere fra

Syd deltaget i i maj – juni 2008. Imidlertid havde der været stor udskiftning blandt rådgiverne på centret – for

eksempel 5 nye i en gruppe, hvoraf ikke alle er helt færdige med uddannelsen men går til bacheloreksamen. I

to af de fire familiegrupper er personalet stort set udskiftet siden temadagene ((Feltdagbog 12.01.09), hvorfor

temadagen også blev afholdt på Syd. 225

D. 22.04.09 (Logbog) 226

25.09.09 (Logbog). 227

Dette praksisforskningsprojekt blev gennemført som en del af virksomheden i Praksisforskningsnetværket

i Socialt Arbejde i Midtjylland ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Jeg fungerede som faglig

ressourceperson fra Netværket i relation til praksisforskningsgruppen på Syd. Dette projekt er afrapporteret i:

Alminde, Rikke, Skyum, Jette, Røddik, Lene, Nielsen, Else Marie og Henriksen, Kirsten (2010) Socialcenter

Syd: Praksisforskning – et aktionsforskningsprojekt – styrke sammenhæng og kreativitet mellem

socialcentrets myndigheds- og foranstaltningsområde. Intern rapport.

484

periodes fokus på træning og implementering af Social analyse og handling. Idéværkstedet

tematiserede: Det gode socialfaglige arbejde. Hvordan kan det forstås, hvilke kvaliteter

besidder det, og hvordan kan vi fremme det? Desuden rettede værkstedet opmærksomhed

på spørgsmålet om socialrådgiveren som socialpolitisk aktør228

.

I juni 2011 blev der afholdt det afsluttende statusværksted229

med rådgiverne

og afdelingslederne fra Syd på Socialrådgiveruddannelsen. Alle rådgivere var inviteret;

men døgngruppen deltog ikke i Statusværkstedet på grund af en procesdag for hele

kommunen i Familieplejen (Logbog).

I løbet af samarbejdsperioden skete der væsentlige forandringer i den

overordnede organisering i socialforvaltningen og i den lokale organisering, ligesom der

har været en relativ stor personaleudskiftning. Samtidig blev der indført nye edb-systemer

og lovændringer (Barnets reform pr. 1.1.2011). Alle samarbejdsrutiner blev ændret og der

skete en opgavespecialisering som følge af organisationsforandringerne. Før ændringerne

arbejdede myndigheds- og handicaprådgiverne i sideordnede teams med alle aspekter af

myndighedsarbejdet i relation til Servicelovens børn og ungebestemmelser/

handicapbestemmelser, ledet af en afdelingsleder (Socialcenter Syd, 2007). Efter

organisationsforandringerne i Socialforvaltningen i Århus230

får de nye familiekontorer

med myndighedsopgaver for udsatte børn og unge en ny struktur, hvor de hidtidige

sideordnede teams brydes op og erstattes af en fælles modtagelse med en særlig enhed for

udarbejdelse af § 50 undersøgelser, en daggruppe (dagforanstaltninger) og en døgngruppe

(døgnforanstaltninger). Disse nye grupperinger indebærer nye samarbejdskonstellationer

mellem rådgiverne indbyrdes og med ledelsen samt forandrede arbejdsopgaver og

etablering af snitflader mellem de forskellige nye funktioner. Endvidere samles alle

handicaprådgivere i et nyt fælles handicapcenter (Århus Kommune, 2010), og

handicaprådgiverne er således ikke længere på Syd.

Samtidig blev organisationsforandringerne også ledsaget af ændringer af

lederniveauet personmæssigt. Ingen af de tidligere ledere er tilbage efter

organisationsforandringerne. Den tidligere centerchef ophørte foråret 2010, hvorefter der i

en periode var konstitueret en anden chef. Denne overtog efter organisationsændringerne

posten som chef for det samlede familiecenter (myndighedscentret for udsatte familier,

børn og unge) i kommunen. Der var derfor ikke længere nogen ”lokal chef” på Syd231

. Af

de tre oprindelige afdelingsledere var der heller ingen tilbage. En fulgte med over i

228

Invitationen Bilag 2 229

Invitation og program Bilag 3 230

5.10.09 (Logbog).

Deltaget i personalemøde på Socialcenter Syd, hvor der blev orienteret om kommende

organisationsforandringer 231

der blev omdøbt til Familiekontor Syd

485

Handicapcentret, og fik derpå andet arbejde. En blev leder i Horsens Kommune. Den sidste

gik på pension. De blev erstattet af to afdelingsledere, der skulle varetage den daglige

ledelse af familiekontoret. Efterfølgende blev chefen for familiecentret flyttet over som

chef for centret for opsøgende arbejde, medens chefen her blev flyttet hen som chef for

familiecentret.. I foråret 2012 er det ene af kommunens fire familiekontorer blevet

fusioneret med et andet, hvorefter afdelingslederne er blevet fordelt på de øvrige kontorer

således, at der nu er tre afdelingsledere på de tre tilbageværende familiekontorer. Der er

således også på lederniveau sket væsentlige forandringer i projektperioden.

Alle disse forandringer organisatorisk som ledelses- og personalemæssigt har i perioder

medført aflysninger af samarbejdsmøder og været vanskelige for både rådgivere og ledere

(Feltdagbog og Feltnoter); men er udtryk for virkeligheden, som den tager sig ud i en

dansk socialforvaltning. Et aktionsforskningsprojekt er afhængigt af samarbejde med

praksis. Når der sker en række forandringer i virkeligheden omkring denne praksis kan det

få afgørende betydning for projektsamarbejdet, hvilket også er tilfældet i relation til dette

projekt, som analyse af aktionsforskningsprojektets forløb i kapitel 10 vil vise.

Aktionsforskningssamarbejdet med Familieafdelingen i Horsens Kommune samt betydningsfulde forandringer Samarbejdet med Familieafdelingen i Horsens Kommune kom som beskrevet i stand på

baggrund af rådgiveres forslag til ledelsen om, at deres arbejdsplads skulle indgå i

projektet232

. Efter en mailveksling om muligheder for samarbejde med rådgivere kontakter

afdelingslederen i oktober 2008 mig pr. mail og tilkendegiver, at Familieafdelingen i

Horsens kunne være interesseret i at indgå i et samarbejde med mig (Logbog). På baggrund

af et fremsendt præsentations papir og en telefonisk drøftelse med afdelingslederen

deltager jeg derpå i møde med afdelingsleder samt to af de tre gruppeledere. Ledelsen

ønsker, at samtlige 6 teams i afdelingen deltager. Afdelingen skal have fokus på at udvikle

mere ensartethed i afdelingens arbejde. På mødet blev det diskuteret at nedsætte en

følgegruppe til projektet. Ledelsen fremhævede, at der ikke skulle lægges mere

ekstraarbejde på rådgiverne end nødvendigt, hvorfor en følgegruppe kunne bestå af

ledergruppen og mig (Feltnoter, 10.11.08). Følgegruppen har til opgave at drøfte den

praktiske afvikling af projektdeltagelsen set i relation til afdelingen ordinære arbejde.

Som første led i samarbejdet deltog jeg i et personalemøde i Horsens233

. Her

blev projektet præsenteret for alle rådgivere. På mødet deltog endvidere Annette Munch,

der ligeledes skulle igangsætte et samarbejdsprojekt i relation til en undersøgelse af, om

232

En anden medarbejder, som jeg mødte som diplomstuderende var også initiativtager. De to diskuterede på

det afsluttende statusværksted, hvem af dem, der havde ”æren for”, at Horsens kom med i arbejdet. Begge

gjorde de krav på den (Feltdagbog). 233

D. 26.01.09 (logbog)

486

der er sammenhæng mellem § 50 undersøgelsen og handleplanernes mål og indsatser samt

metodevalg. Der skal inddrages en række journaler som undersøgelsesmateriale i dette

projekt. Familieafdelingen skulle således indgå i samarbejde om to forskellige projekter på

samme tid, og ledelsen håbede, at de to projekters aktiviteter ikke ville falde helt oveni

hinanden (Feltnoter, 10.11.08). Imidlertid bliver projektet om § 50 undersøgelserne

tilsyneladende ikke gennemført234

.

Den indledende temadag blev afholdt på Socialrådgiveruddannelsen235

Efter

denne indledende præsentation deltog jeg i lighed med på Syd i refleksionsmøder med SA.

Der blev planlagt to møder pr. team pr. halvår med min deltagelse frem til og med foråret

2011. Oprindeligt var det besluttet, at ledergruppen skulle udgøre følgegruppen. Men set i

lyset af gode erfaringer med Ambassadørgruppen på Socialcenter Syd samt vanskeligheder

med at få aftaler i stand om møder med ledergruppen genfremsatte jeg et forslag om

etablering af en Ambassadørgruppe med repræsentanter fra hvert team også i Horsens.

Dette drøftede jeg med ledergruppen236

og efterfølgende udarbejdede jeg et notat om

Ambassadørgruppens formål og funktion, (Jf. Bilag 4), der kunne rundsendes til

rådgiverne. Imidlertid kommer dette forslag ikke rundt til alle rådgivergrupperne fra

gruppelederne. Da jeg erfarede dette udsendte jeg det selv direkte til rådgivere fra de

pågældende team (Logbog: december 2009-februar 2010). Ambassadørgruppen kommer i

gang fra september 2010 og arbejder herefter meget engageret som et fælles fagligt forum

omkring arbejdet med faglig refleksion, nye ideer samt produktion af en fælles mappe med

teoribidrag til brug på refleksionsmøderne.

Også samarbejdet med Horsens kommunes familieafdeling blev genstand for

forandringer i samarbejdsrelationerne personmæssigt. Sidst på foråret henover sommeren

2009 er en af gruppelederne syg og ophører siden, hvorefter to teams i nogle måneder er

uden daglig leder, mens en gruppeleder for andre teams samt afdelingsleder bestræber sig

på at dække lederopgaverne237

. Der blev i oktober ansat en ny gruppeleder til erstatning for

den fratrådte gruppeleder. Afdelingslederen får andet arbejde, og i foråret 10 ansættes en

234

Dette projekt går dog vist i sig selv igen. Bilag 58 i logbog - mailveksling d. 29.03.12:

Hej Kirsten

Sjovt du nævner det. Vi snakkede netop om det over morgenkaffen i sidste uge. Vi ved heller ikke, hvad der

blev af det projekt. Men væk er det i hvert fald. I 2009 havde vi N som leder her på Fuglevang og M sad på

Nordvang. Måske er det gået i glemmebogen efter, at de rejste? Venlig hilsen C. 235

23 03.09: Temadag med Horsens på skolen. Afdelingslederen og de to gruppeledere deltog. Den sidste

gruppeleder sygt barn. Program jf. Bilag 1. 236

07.12.09: Møde med ledergruppen i Horsens.. Drøftet forløbet samt forslag om en ambassadørgruppe

(Logbog). 237

24.6. – refleksionsmøde i Horsens – aflyst??? – Grupperne på Fuglevang blev slået sammen.

Gruppelederen ophørte – der skulle være ansættelsessamtaler m.h.p. nyansættelse d. 250.6.09 – der blev der

ikke ansat nogen. De opslog stillingen i Socialrådgiveren – samtaler d. 25.09.09. (Logbog.)

487

ny afdelingsleder, der får stillingsbetegnelsen sektionsleder238

De to gruppeledere som var

ansat, da projektet startede får efterfølgende andre opgaver, og i foråret 2011 ansættes

yderligere en ny gruppeleder til erstatning for disse to. Gruppelederne skifter

stillingsbetegnelse til afdelingsledere. Den samlede ledergruppe er hermed skiftet ud i løbet

af projektperioden og blevet reduceret med en person.

I Horsens kommune sker der også organisationsforandringer. I sommeren

2011 bliver familieafdelingen i Horsens omstruktureret. Fra at være en forvaltning med

sideordnede teams, der dækkede hvert et geografisk afgrænset område, ændres

organiseringen til en fælles modtagelse for hele familieområdet, samt to teams, der dækker

børn op til 12 år, samt to teams, der dækker unge over 12 år. Modtagelsen skal afklare,

hvorvidt der er tale om en problemstilling, der kan løses udenfor forvaltningen eller

afklares med råd og vejledning. Hvis der vurderes, at der skal iværksættes § 50

undersøgelse og eventuel foranstaltning overgives sagen til baglandets grupper efter

barnets alder.

Der blev ligeledes afholdt afsluttende statusværksted med Horsens239

på

Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Der deltog 25 rådgivere og de to afdelingsledere.

Handicapgruppen deltog ikke. Afdelingslederen med ansvar for denne gruppe meddelte, at

gruppen ikke kunne deltage på grund af presserende arbejdsopgaver240

, ligesom gruppen i

en periode havde været lukket for henvendelser på grund af presserende opgaver241

.

I Horsens er der ligeledes tale om forandringer organisatorisk som

ledelsesmæssigt. Forandringerne har i perioder medført turbulens og været vanskelige for

både rådgivere og gruppeledere (Feltdagbog). Igen ser jeg dette som et udtryk for

socialforvaltningsvirkeligheden aktuelt. En virkelighed som et aktionsforskningsprojekt er

afhængig af. En afhængighed der får afgørende betydning for eksperimentets forløb,

hvilket også gælder dette projekt. Dette vender jeg tilbage til i analysen af

aktionsforskningsprojektets forløb i kapitel 10.

Kort opsamling af eventuelle forskelle og fællestræk

Umiddelbart forekommer de to afdelinger forskellige. Familieafdelingen i Horsens udgør

en selvstændig afdeling i kommunens socialforvaltning, medens Syd udgør en af flere

238

12.02.10: Annonce i Socialrådgiveren: Søger leder i Horsens. Mon M er holdt? (Logbog) Der ansættes en

tidligere afdelingsleder fra Århus kommune som sektionsleder(ibid.). 239

31.5.11: Afholdt statusværksted med Horsens på skolen (Logbog). Program som Bilag 3. 240

25.5.11

Modtaget mail fra den nye gruppeleder i H-gruppen, Horsens: At H-gruppen ikke deltager i statusværksted

pga. presserende opgaver. Mailveksling om deltagerantal. Bilag 53 (Logbog) . 241

19.5.11

Modtaget et autosvar fra H-gruppen om, at der er lukket for henvendelser i en uge pga presserende opgaver.

Bilag 52 (Logbog).

488

underafdelinger af en overordnet afdeling i en meget større kommune. Samtidig kan der

også ses en personalemæssig forskellighed, idet personalet i Horsens består af erfarne

rådgivere, medens der på Syd er relativt mange nyuddannede eller mindre erfarne

rådgivere. Alligevel kan der også iagttages en række fællestræk, selvom en deltager fra

ledergruppen242

, der har indgående kendskab til begge afdelinger, afviste, at der er

lighedspunkter mellem de to afdelinger, og tværtimod anså dem for meget forskellige især

med hensyn til muligheder for at organisere og tilrettelægge arbejdet.

For begge afdelinger er det sigende, at den faglige hverdag for de deltagende

rådgivere har været meget omskiftelig. Der er sket omstruktureringer både på den

overordnede og daglige organisering. Rådgiverne har fået nye arbejdsopgaver i og med

skiftet fra de sideordnede teams til de funktionsopdelte teams: De har fået nye

samarbejdsrelationer med børn / unge og familier, med kollegaer, med daglige ledere og

med samarbejdspartnere. Samtidig er ledergrupperne begge steder helt udskiftet

personmæssigt. Endvidere er der i den ene afdeling ligeledes en del personaleudskiftning,

medens der i den anden er en del rådgivere på diplomuddannelse. I begge afdelinger har

der været vanskelige perioder, hvor både ledere og rådgivere har oplevet det som turbulent

og har haft svært ved at navigere i denne turbulens. Samtidig har der i lyset af disse forhold

været perioder, hvor rådgiverne har haft vanskeligt ved at prioritere deltagelsen i

aktionsforskningsprojektet. Dette er sket skiftevis i de to afdelinger. I perioder har jeg

tænkt, nu springer den ene afdeling fra, og derpå den anden (feltdagbog). Imidlertid har

begge afdelingers rådgivere holdt fast. ”Vi har lovet at deltage” – og vægtet at stå ved dette

løfte (ibid.). Betydningen af denne indstilling samt af de omskiftelige forhold, der har

omgivet og præget aktionsforskningsforløbet vender jeg tilbage til i analysen af

aktionsforskningsprocessen, særligt i analysen af forløbet i kapitel 10 samt i

identificeringen af betydningsfulde generative mekanismer i kapitel 12.

242

(Ambassadørgruppemøde med ledelsen 22.04.09)

489

Bilag 4 B: Ambassadørgruppens indhold og funktion Khen

211209

Vedr. samarbejde mellem Familieafdelingen i Horsens Kommune og Kirsten

Henriksen´s ph.d. projekt ”Social analyse”

Forslag om etablering af en Ambassadør – gruppe i Horsens: I løbet af 2009 har Horsens Kommunes familieafdeling og undertegnede samarbejdet om

kvalificering af rådgivernes faglige vurderinger gennem arbejdet med fælles faglig

refleksion ved hjælp af redskabet Social analyse og handling.

Implementeringen af brugen af redskabet har gennem efteråret mødt vanskeligheder, idet

det har været svært for rådgiverne at holde fast i arbejdet. Implementeringen vurderes at

kunne styrkes gennem etablering af en form for ambassadørgruppe.

Der foreslås derfor etableret en ambassadør-gruppe med en deltager fra hvert team/gruppe,

d.v.s. en fra hver af de 3 grupper på Fuglevang samt to fra de to grupper på Nordvang samt

H-gruppen på Nordvang. Mødefrekvens anslået til 2 møder pr. halvår.

Formålet med ambassadørgruppen er dobbelt:

Dens primære funktion er at understøtte implementeringen af "Social Analyse", som

redskab til faglig refleksion gennem fælles faglig sparring.

Samtidig udgør ambassadørgruppen en følgegruppe for Kirsten´s ph.d. projekt - som har

fokus på kvalificering af de faglige vurderinger gennem arbejdet med Social analyse og

handling.

Ambassadørgruppen kan styrke implementeringen gennem at være fælles forum for:

erfaringsudveksling

gensidigt at holde hinanden fast i arbejdet

at fælles - gøre og inspirere

at samle op på fælles kompetenceudviklingsbehov – videregive ønsker til

temadage/undervisning

at samle op på og planlægge i relation til behov for fremtidige tiltag i

samarbejdsprojektet

Ambassadørernes opgaver:

holde fast i arbejdet i egen gruppe og inspirere kollegaerne

samle op på læringsbehov i egen gruppe

bringe frem og tilbage mellem egen gruppe og den samlede ambassadørgruppe

introducere nyansatte til arbejdet med social analyse i gruppen

Muligheder og perspektiver i ambassadørgruppens funktion som følgegruppe til Kirstens

ph.d. projekt:

løbende diskussioner af og refleksioner over udviklingen i projektet og dets

resultater

indgå i fortolkningsprocessen omkring fortolkning af data

tilbud om temadage i relation til praksisforskning, aktionsforskning, analyse og

fortolkning (evnt. i fællesskab med ambassadørgruppen på Socialcenter Syd i

Århus)

Og ? – andre muligheder kan drøftes og aftales p.b.a. deltagernes interesse.

Mange hilsner

Kirsten Henriksen

490

Bilag 5: deltagelse i International Course in Action Research, 26th – 28th

May 2009. (TAR) i Odense.

TAR stiftede jeg personligt kendskab med gennem min deltagelse i et Ph.d kursus i

aktionsforskning indenfor sundhedssektoren243

med Titchen og McCormack som

undervisere sammen med Lis Wagner244

ved SDU. I kurset deltog en række ph.d.

studerende fra sundhedssektoren, især sygeplejersker beskæftiget ved undervisning i

sygepleje, men også ergoterapeuter, en misbrugsbehandler, en farmaceut og en

praktiserende læge fra et lokalsamfund i det nordlige Norge samt enkelte deltagere udenfor

sundhedssektoren med interesse for aktionsforskning.

På kurset oplevede vi TAR´s fokus på at arbejde med begge hjernehalvdele.

Udover oplæg om aktionsforskningstilgange, perspektiver på aktionsforskning samt

præsentation af konkrete projekter bestod centrale kursus elementer af arbejde med

”kunstneriske” processer. Fremstilling af blandt andet plancher, der illustrerede

videnskabsteoretiske perspektiver med anvendelse af farver, stjerner, glimmer og

glansbilleder i mængder, som ville gøre en børnehaveklasse meget misundelig. Der blev

arbejdet med kropsliggørelse af samme videnskabsteoretiske perspektiver gennem

menneskelige skulpturer245

. På gå-ture arbejdede vi i små hold med indlagte opgaver og

skulle på bedste spejdervis i naturen opsnuse materialer, der kunne illustrere forskellige

aktionsforskningstilgange. Udarbejdede fortællinger om aktionsforskning ved hjælp af

fotokort med for eksempel figurer, dyr, natur og kunstmotiver, der kunne symbolisere

væsentlige aspekter ved aktionsforskning og læring på kurset. Endvidere var der indlagt

sessioner, hvor deltagerne i små grupper skulle guide hinanden i relation til vanskeligheder

i egen forskningsproces i en form, der minder om supervisionsøvelser. Nogle af deltagerne

243

Action research Course 26-28.5 2009 Odense Universitet arrangeret af University of Southern Denmark

and University of Ulster – under the auspices of GRASP: The Danish Graduate School in Public Health

Science.

International Course in Action Research, 26th – 28th May 2009.

The Research Unit of Nursing at SDU, The Danish Graduate School in Public Health Science and University

of Ulster, Northern Ireland were proud to present a three-day International Course in Action Research at

Odense Campus, 26th – 28th May 2009. The course was fully booked and attended by five PhD students

from Holland and Northern Ireland, together with 19 Danish-registered PhD students. The three course

leaders, Prof. Angie Titchen and Prof. Brendan McCormack, from University of Ulster, together with Prof.

Lis Wagner from the Research Unit of Nursing here at SDU, presented a wide range of critical creative

sessions, including dynamic group and pair exercises, so that the course unfolded as an example of action

research in the making. PhD students both local and international presented on their work and the theory of

action research.

L:\KINGSTON (L)\phdprojekt\konferencer og kurser\aktionsforskningsph.d.kursus Odense maj

2009\International Course in Action Research.mht 244

Professor og forskningsleder i sygeplejeforskning, SDU.

http://sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Klinisk_institut/Forskning/Forskningsenheder/Sygeplejeforskning.a

spx

lokaliseret 6.12.11 245

Sidst i bilaget følger fotos fra nogle af disse aktiviteter.

491

kendte til og/ eller arbejdede med aktionsforskning, For andre af deltagerne fra

sundhedssektoren var aktionsforskning imidlertid nyt. De kunne beskrive deres familiaritet

med og tilknytning til et positivsitisk paradigme og en naturvidenskabelig tankegang; men

blev i vid omfang optagede af, at det er muligt at tænke forskningsprocesser på en anden

måde.

L:\KINGSTON (L)\phdprojekt\konferencer og kurser\aktionsforskningsph.d.kursus

Odense maj 2009\International Course in Action Research.mht

lokaliseret 03 09 2012-

492

Bilag 6: The Action Research Landscape – udleveret arbejdspapir fra

Angie Titchen på Ph.d. kursus 26-28.05 20019 I Odense.

(Angie Titchen)

493

Bilag 7. Oversigt over registreret empiri: Aktiviteter Anta

l

Form I Form II Form III

Hændelser i det samlede

forløb

1 Logbog Fil

Møder med ledelser 4 Feltnoter

Personalemøder/afdelingsmød

er

3 Feltnoter

Sagsmøder - obs 2 Feltnoter

Vignetus. 3 Papir Renskrevet filer Kategoriserin

g af

besvarelserne

og

beskrivelse

Fokusgruppe 3 Bånd Renskrevet filer Kategoriserin

g af

besvarelserne

og

beskrivelse

Display

Faglige dagbøger 29 Papir/filer Renskrevet filer Kategoriserin

g af

besvarelserne

og

beskrivelse

Temadage 2 Feltnoter

Ideværksted 1 Få feltnoter Udskrevne

protokoller

Statusværksted 2 Lydfiler (af

dele)

Besvarede

spørgeskemae

r

Sammenskrift af

besvarede

spørgeskema

Stikord/

Referater af

borddrøftelser

som fil

Kategoriserin

g af

besvarelserne

og

beskrivelse

Ambassadørgruppemøder 21 Feltnoter +

Lydfiler (dog

ikke fra de

første møder)

Transskriberet –

de fleste i

udvalgte

passager – som

filer

Kategoriserin

g af

besvarelserne

og

beskrivelse

Refleksionsmøder 69 Feltnoter +

Lydfiler

Enkelte møders

udvalgte

passager er

transskriberet –

som filer

Kategoriserin

g af

besvarelserne

og

beskrivelse

Afslutningskonference d.

29.08 2012

1 Feltnoter Referater af

forløb samt fra

gruppedrøftelser

- som filer

494

Primære dokumenter: Referater fra Ambassadørgruppemøder

Protokoller fra Ideværksted

Referater af borddrøftelser fra Statusværksteder

Referater af forløb samt gruppedrøftelser på Afslutningskonference d. 29 08 2012.

Sekundære dokumenter: E-mailudvekslinger med deltagere og ledere (kopier gemt som bilag i logbog)

Presseklip/Nyhedsbreve/Notater/Pjecer fra Dansk Socialrådgiverforening – links indsats i

fodnoter, hvor de anvendes.

Arbejdstilsynets rapport om Handicapafdelingen i Århus. Link indsat i fodnote.

Alminde m.fl. (2010) Praksisforskningsrapport fra Syd. Intern rapport.

Børne- og Ungeforvaltningen (2005) Status. Projekt alternativer til anbringelser. Horsens

Kommune.

Horsens Kommune (2010) Ydelseskatalog.

http://www.horsenskom.dk/~/media/Institutioner/BoerneFamiliecenter/pdf_filer/ydelseskat

alog%202010%20pdf.ashx lokaliseret 17 05 12

Horsens Kommune(uå) Sammenhængende politik for sårbare børn og unge.

http://www.horsenskom.dk/Politik/PlanerPolitikkerOgStrategier/~/media/glStruktur/Publik

ationer/Politikker/Sammenhængende%20politik%20for%20sårbare%20børn%20og%20un

ge%20pdf.ashx lokaliseret 17 05 12 Kildedal, Karin og Verwohlt, Betina (2009) Socialfagligt grundlag for gennemførelse af § 50

undersøgelser i Århus Kommune. Resultatdelen af anden delrapport. Aalborg Universitet.

Kildedal, Karin og Verwohlt, Betina (2009) Udvikling af fælles fagligt grundlag i Århus

Kommune. Anden delrapport. Aalborg Universitet.

Kildedal, Karin og Verwohlt, Betina (2008) Undersøgelse af den socialfaglige praksis – i

anbringelsessager og sager med omfattende hjælpeforanstaltninger i Århus Kommune. Første

delrapport. Aalborg Universitet.

Internetmateriale: Oplysninger om de to kommuners organisation. De to kommuners hjemmesider:

Horsens Kommune:

http://www.horsens.dk/Borgerinfo/BoernOgUnge/Raadgivning/Familieafdelingen.aspx,

lokaliseret 23 09 12

Århus Kommune:

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Sociale-Forhold-og-

Beskaeftigelse/Socialforvaltningen.aspx, lokaliseret 23 09 12.

495

Bilag 8

Khen, 24 02 2012

Kære Anna

Ang. Transskribering:

Som aftalt vil jeg gerne have transskriberet flere optagelser i forb.m. mit ph.d. projekt

Som sidst har jeg lyttet filen igennem og har udvalgt de passager, som jeg gerne vil have

transskriberet.

Du bedes skrive det, der siges, helt ud og markere, hvis du ikke kan høre : f.x (i.h.) med

angivelse af tidspunkt for dette.

Der må gerne løbende være påført tidsangivelse - men da jeg udvælger passager – vil det

formentlig være nok med, at passagernes tidsangivelser står over teksten. Du har dem

nedenfor og kan måske blot skrive ind i denne fil?

Hvis du synes, at tidsangivelserne virker underlige, så må du endelig tage sekunderne rundt

om opgivelserne med.

Det, der skrives er et møde i Ambassadørgruppen blandt rådgiverne i familieafdelingen i

Horsens, som jeg samarbejder med omkring kvalificering af de socialfaglige vurderinger

vha social analyse.

Du må endelig spørge, såfremt du har spørgsmål. Du skal huske at notere på timeseddel, i

hvilke tidsrum, du arbejder på det. Timesedlen skal til mig til godkendelse. Måske kan du

scanne den ind med din underskrift og maile til mig?

Udskrift af: Møde i Ambassadørgruppen i Hosens d. 10.05. 2011:

En meget stor del af mødet går med at arbejde med ”Mappen” – en mappe hvor der sættes

uddrag af teoribeskrivelser, undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet og lignende ind til

brug for deres arbejde med at analysere familiernes sociale problemer.

Fra og til:

00: 01:05 - 00:01:38

00:02: 44 - 00:03:01

00:03:38 – 00: 04:07

00:05:38 – 00: 06:01

00:07:10 – 00: 07:26

00:08:10 – 00: 08:53

00:09:27 – 00: 10:34

00:10:45- 00: 12:59

00:13:53- 00: 14:19

00:14:38- 00: 14:54

00:15:15- 00: 15:22

00:15:46- 00: 16:54

00:18:17- 00: 20:10

00:20:39 – 00:21:44

00:22:04 – 00:22:13

00:22:35 – 00:22:48

00:38:48 – 00:39:08

01:03:40 – 01:04:23

01:07:10 – 01:07:53

01:08:50- 01:09:49

01:10:30-01:11:17, 01: 12:02-01:12:30, 01:14:30 – 01:18.50, 01:41:50 – 01:42.30

496

Bilag 9 Vignetundersøgelse

Vignet undersøgelse februar 2009 - familiegrupperne: Indledning

Formålet med denne vignetundersøgelse er at klarlægge udgangspunktet. Hvordan du som

rådgiver ræsonnerer, når du stilles overfor at foretage en faglig vurdering i en social sag

indenfor dit område.

Du bliver i det følgende præsenteret for en case i flere afdelinger. Efter hver del bedes du

besvare nogle spørgsmål. Du bedes besvare dem ud fra, hvordan du fagligt vurderer, at en

socialarbejder bør handle i forhold til en sådan problemstilling, og ikke lade din besvarelse

begrænse af eventuelle lokale retningslinjer eller procedurer.

Du må meget gerne skrive så læsevenligt som muligt.

Hvis du mangler plads, så fortsæt på bagsiden af papiret med reference til punktet.

Line Socialforvaltningen bliver telefonisk kontaktet af en dagplejemor. Dagplejemoderen

fortæller, at et af de børn, hun passer, er en 8 måneder gammel pige, der er datter af en ung

mor, som bor alene med barnet. Dagplejemoderen er bekymret for Line, da hun tror, at

moderen har et misbrugsproblem. Hun virker af og til påvirket, når hun henter og bringer.

Nogle gange lugter hun da af alkohol, andre gange virker hun meget fraværende og sløv.

Nogle gange kommer hun for sent, to gange kom hun slet ikke, hvorfor Line måtte blive og

overnatte hos dagplejemoderen. Næste dag havde Lines mor ingen forklaringer på, hvorfor

hun ikke kom, men skyndte sig af sted med barnet.

Lines far bor i den anden ende af byen. Han kommer tit og henter og bringer Line. Han

virker meget omsorgsfuld overfor Line og virker altid ædru, men har altid travlt med at

komme af sted. Dagplejemoderen har svært ved at tale med ham. Han virker meget genert,

sky og usikker, og mæler kun få ord. Dagplejemoderen fortæller, at forældrene ikke har

fælles forældremyndighed.

Dagplejemoderen er ikke bekendt med, at der er anden familie i nærheden. Moderen har

fortalt, at hun kom hertil fra Sjælland, hvor al hendes familie bor, og at hun ikke har

kontakt til barnets fars familie.

Hvordan vurderer du denne sag: 1. Er der grundlag for, at socialforvaltningen bør gøre en indsats (sæt kryds)?

Ja Nej

2. Hvad bør indsatsen givet fald gå ud på (sæt kryds – et eller flere):

Ingen indsats

Anbringelse af Line

Anbringelse af mor og barn

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line og mor

Aflastning i hjemmet

Støtteperson i familien

Samtaleforløb med mor hos rådgiver

Undersøgelse og udredning

Undersøgelse og udredning – hos hvem?

Andet I givet fald hvilket:

3. Redegør for, hvordan du forstå casens problemstilling (er) (beskriv):

4. Hvad er de for dig afgørende omstændigheder for, at der bør gøres en indsats

/beskriv):

497

5. Hvordan er du nået frem til den (de) indsats (er) du valgte (beskriv) – hvordan

tænker du, at de kan hjælpe familien?:

6. Når du ser på dine besvarelser af punkt 3-5 - hvilke typer af viden trak du på (sæt

kryds – gerne flere):

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

7. Når du ser på din besvarelser af punkt 6 - hvilke typer af viden du trak på - giv

så her eksempler på den brugte viden indenfor de enkelte punkter:

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

Line 2 Line er nu 5 år og går i børnehave. Der kommer en underretning fra hendes børnehave,

som er bekymret for hende og forholdene i hjemmet.

Børnehaven beskriver hende i underretningen som en aktiv og kvik pige, der virker

normalbegavet, og som klarer sig god socialt mellem de andre børn. Line er glad for

kontakten med de voksne i børnehaven og søger dem ofte, men er også glad for at indgå i

leg og fælles aktiviteter med de andre børn.

Børnehaven har ofte erfaret, at Line selv må stå op og sørge for morgenmad, hvis der er

noget, og ind i mellem er hun selv gået til børnehaven om morgenen. Indtrykket er også, at

hun har været alene om aftenen af og til. Når Line beskriver, hvad der sker i hjemmet,

fremstår det for pædagogerne, som om forholdene i perioder er temmelig kaotiske. Line

fortæller om, hvordan hun nogen gange sørger for sin mor, selv køber brød og mælk og

finder tøj frem, og prøver at få vasket yndlingsblusen. Line forklarer, at hendes mor nogle

gange er syg og ligger i sengen hele dagen. Så må hun prøve at hjælpe hende.

Pædagogerne giver udtryk for, at de har en klar opfattelse af, at moderens misbrug styrer

hverdagen i hjemmet.

Lines far har af og til hentet hende i børnehaven. Hun virker glad for ham. Børnehaven

kender ham dog knapt, da han altid skynder sig af sted og ikke er til at slå et ord af, i den

tid han må vente på, at Line bliver klar til at gå. Line fortæller i børnehaven, at det ikke er

altid hun kommer hen til sin far, som aftalen ellers var. Det er når hendes mor er sur på

faderen.

Hvordan vurderer du denne sag: 1. Er der grundlag for, at socialforvaltningen bør gøre en indsats (sæt kryds)?

Ja Nej

2. Hvad bør indsatsen givet fald gå ud på (sæt kryds – et eller flere):

Ingen indsats

Anbringelse af Line

Anbringelse af mor og barn

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line og mor

Aflastning i hjemmet

Støtteperson i familien

Samtaleforløb med mor hos rådgiver

498

Undersøgelse og udredning

Undersøgelse og udredning – hos hvem?

Andet I givet fald hvilket:

3. Redegør for, hvordan du forstå casens problemstilling (er) (beskriv):

4. Hvad er de for dig afgørende omstændigheder for, at der bør gøres en indsats

/beskriv):

5. Hvordan er du nået frem til den (de) indsats (er) du valgte (beskriv) – hvordan

tænker du, at de kan hjælpe familien?:

6. Når du ser på dine besvarelser af punkt 3-5 - hvilke typer af viden trak du på (sæt

kryds – gerne flere):

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

7. Når du ser på din besvarelser af punkt 6 - hvilke typer af viden du trak på - giv

så her eksempler på den brugte viden indenfor de enkelte punkter:

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

Line 3 Du har udfærdiget din socialfaglige vurdering og skal fremlægge denne sammen med et

forslag om en indsats fra socialforvaltningens side ifht. Line og familiens situation på et

sagsmøde med dine kollegaer og din leder.

Du har overvejet sagen og tænkt på, at der i forvaltningen har verseret rygter om, at der fra

den centrale ledelse/ politikerne vil komme krav om økonomiske

opstramninger/besparelser, som meget vel kan komme til at udgøre begrænsninger for de

indsatser, som du har vurderet som relevante ifht. denne sag.

Hvilke overvejelser har du da gjort dig om dine handlemuligheder?

Og her til slut kommer nogle spørgsmål om dig:

Du har været uddannet socialrådgiver/socialformidler – hvor længe?

Ny uddannet

Mindre end et år

1-3 år

4-6 år

Mere end 6 år

Hvor længe har du arbejdet inden for børn- og unge området

Lige startet

Mindre end et år

1-3 år

4-6 år

Mere end 6 år

499

Vignet undersøgelse februar 2009 - specialbistandsgrupperne: Indledning

Formålet med denne vignetundersøgelse er at klarlægge udgangspunktet. Hvordan du som

rådgiver ræsonnerer, når du stilles overfor at foretage en faglig vurdering i en social sag

indenfor dit område.

Du bliver i det følgende præsenteret for en case i flere afdelinger. Efter hver del bedes du

besvare nogle spørgsmål. Du bedes besvare dem ud fra, hvordan du fagligt vurderer, at en

socialarbejder bør handle i forhold til en sådan problemstilling, og ikke lade din besvarelse

begrænse af eventuelle lokale retningslinjer eller procedurer.

Du må meget gerne skrive så læsevenligt som muligt.

Hvis du mangler plads, så fortsæt på bagsiden af papiret med reference til punktet.

Line Socialforvaltningen bliver telefonisk kontaktet af en dagplejemor. Dagplejemoderen

fortæller, at et af de børn, hun passer, er en 8 måneder gammel pige, der er datter af en

meget ung mor, som bor alene med barnet. Dagplejemoderen er bekymret for Line af flere

grunde.

For det første er dagplejemoderen bekymret i forhold til Lines udvikling. Hun synes ikke,

at hun reagerer som et barn på 8 måneder og kan være svær at opnå kontakt med. Line blev

født for tidligt og det var en lang og vanskelig fødsel, hvor Line i en kort periode måske

ikke fik tilstrækkeligt med ilt, har moderen fortalt dagplejemoderen.

For det andet er dagplejemoderen usikker på, om moderen har forståelse for Lines behov.

Moderen er meget ung og virker på dagplejemoderen som om, at hun er noget umoden, og

meget optaget af sine egne interesserer - veninder, musik, caféliv, fester og fyre.

Hun har talt med moderen om sin bekymring for Line, men moderen afviser, at der skulle

være noget i vejen med Line. Hun blev født for tidligt, og er så lille endnu. Moderen giver

udtryk for, at Line blot skal vokse og have tid til at indhente den tid, hun blev født for

tidligt.

Lines far bor i den anden ende af byen. Han kommer tit og henter og bringer Line. Han

virker meget omsorgsfuld overfor Line, men har altid travlt med at komme af sted.

Dagplejemoderen har svært ved at tale med ham. Han virker meget genert, sky og usikker,

og mæler kun få ord. Dagplejemoderen fortæller, at forældrene ikke har fælles

forældremyndighed.

Dagplejemoderen er ikke bekendt med, at der er anden familie i nærheden. Moderen har

fortalt, at hun kom hertil fra Sjælland, hvor al hendes familie bor, dem ser hun ikke særligt

tit, og hun har ikke kontakt til barnets fars familie.

Hvordan vurderer du denne sag: 1. Er der grundlag for, at socialforvaltningen bør gøre en indsats (sæt kryds)?

Ja Nej

2. Hvad bør indsatsen givet fald gå ud på (sæt kryds – et eller flere):

Ingen indsats

Anbringelse af Line

Anbringelse af mor og barn

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line og mor

Aflastning i hjemmet

Støtteperson i familien

Samtaleforløb med mor hos rådgiver

Undersøgelse og udredning

Undersøgelse og udredning – hos hvem?

Andet I givet fald hvilket:

3. Redegør for, hvordan du forstå casens problemstilling (er) (beskriv):

500

4. Hvad er de for dig afgørende omstændigheder for, at der bør gøres en indsats

/beskriv):

5. Hvordan er du nået frem til den (de) indsats (er) du valgte (beskriv) – hvordan

tænker du, at de kan hjælpe familien?:

6. Når du ser på dine besvarelser af punkt 3-5 - hvilke typer af viden trak du på (sæt

kryds – gerne flere):

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

7. Når du ser på din besvarelser af punkt 6 - hvilke typer af viden du trak på - giv

så her eksempler på den brugte viden indenfor de enkelte punkter:

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

Line 2 Line er nu 3 år og går i børnehave. Der kommer en underretning fra hendes børnehave,

som er bekymret for hende og forholdene i hjemmet.

Børnehaven beskriver i underretningen Line som en meget passiv pige. De er i tvivl om,

om hun er normalbegavet. Hun har svært ved at begå sig socialt mellem de andre børn.

Line virker mere interesseret i kontakten med de voksne i børnehaven og søger dem ind i

mellem, da klæber hun bare tavst til dem. Line sidder ofte for sig selv og undgår leg og

fælles aktiviteter med de andre børn. Hun laver da tilsyneladende ikke noget. Det virker

ind i mellem som om, at hun ikke registrerer, hvad der foregår omkring hende.

Pædagogerne har forsøgt at tale med moderen om deres bekymringer for Line, men hun

slår det hen.

Børnehaven har ofte erfaret, at Line kommer i børnehave sent og uden morgenmad.

Indtrykket er også, at hun har været alene om aftenen af og til. Det virker på børnehaven

som om, at Line, når hun ikke er i børnehaven mest opholder sig i lejligheden. Hun kan

vanskeligt fortælle om ting, som hun har oplevet, men reagere alene med: Næh – eller

gemmer sig.

Pædagogerne giver udtryk for, at de oplever Lines mor som en sød, men umoden ung mor,

der glad flagrer rundt og er optaget af de ting, som teenagere normalt er optagede af. Hun

kommer ofte og henter Line sammen med veninder eller unge fyre, og da har de travlt og

har en masse højlydte planer, som ikke virker til at omfatte Line.

Lines far har af og til hentet hende i børnehaven. Hun virker glad for ham. Børnehaven

kender ham dog knapt, da han altid skynder sig af sted og ikke er til at slå et ord af, i den

tid han må vente på, at Line bliver klar til at gå. Line fortæller i børnehaven, at hun ikke

ved, hvornår hun skal se sin far. Det sker bare ind imellem. Og nogle gange ser hun ham

ikke i længere tid. Det er når hendes mor er sur på faderen.

Hvordan vurderer du denne sag: 1. Er der grundlag for, at socialforvaltningen bør gøre en indsats (sæt kryds)?

Ja Nej

2. Hvad bør indsatsen givet fald gå ud på (sæt kryds – et eller flere):

Ingen indsats

Anbringelse af Line

Anbringelse af mor og barn

501

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line

Et behandlingsmæssigt dagtilbud til Line og mor

Aflastning i hjemmet

Støtteperson i familien

Samtaleforløb med mor hos rådgiver

Undersøgelse og udredning

Undersøgelse og udredning – hos hvem?

Andet I givet fald hvilket:

3. Redegør for, hvordan du forstå casens problemstilling (er) (beskriv):

4. Hvad er de for dig afgørende omstændigheder for, at der bør gøres en indsats

/beskriv):

5. Hvordan er du nået frem til den (de) indsats (er) du valgte (beskriv) – hvordan

tænker du, at de kan hjælpe familien?:

6. Når du ser på dine besvarelser af punkt 3-5 - hvilke typer af viden trak du på (sæt

kryds – gerne flere):

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

7. Når du ser på din besvarelser af punkt 6 - hvilke typer af viden du trak på - giv

så her eksempler på den brugte viden indenfor de enkelte punkter:

Viden ud fra egne familieforhold

Erfaringsmæssig viden

Teoretisk viden

Forskningsbaseret viden (undersøgelser)

Line 3 Du har udfærdiget din socialfaglige vurdering og skal fremlægge denne sammen med et

forslag om en indsats fra socialforvaltningens side ifht. Line og familiens situation på et

sagsmøde med dine kollegaer og din leder.

Du har overvejet sagen og tænkt på, at der i forvaltningen har verseret rygter om, at der fra

den centrale ledelse/ politikerne vil komme krav om økonomiske

opstramninger/besparelser, som meget vel kan komme til at udgøre begrænsninger for de

indsatser, som du har vurderet som relevante ifht. denne sag.

Hvilke overvejelser har du da gjort dig om dine handlemuligheder?

Og her til slut kommer nogle spørgsmål om dig: Du har været uddannet socialrådgiver/socialformidler – hvor længe?

Ny uddannet

Mindre end et år

1-3 år

4-6 år

Mere end 6 år

Hvor længe har du arbejdet inden for specialbistandsområdet

Lige startet

Mindre end et år

1-3 år

4-6 år

Mere end 6 år

502

Bilag 10: Spørgsmål til Fokusgrupper

Fokusgruppe februar 2009: Hvad tænker I om at skulle udfylde vignetten

Hvad var svært/let

Del 1-2 – en realistisk case?

Genkendeligt?

Hvilken rolle spiller følgende former for viden i det sociale arbejde:

Viden p.b.a. egne familieforhold ?

Hvad bør det spille?

Prøv at nævne eksempler

Erfaringsbaseret viden?

Hvad bør det spille?

Prøv at nævne eksempler

Teoretisk funderet viden?

Hvad bør det spille?

Prøv at nævne eksempler

Forskningsbaseret viden?

Hvad bør det spille?

Prøv at nævne eksempler

Hvordan arbejder I med at nå frem til en socialfaglig vurdering i en sag?

Hvad har indflydelse på udviklingen af Jeres socialfaglige vurderinger?

Kollegaer

Ledelse

Lovgivning

Organisatoriske krav

Politiske krav

Grunduddannelse

Videre/efteruddannelse

– og hvordan/ hvilken indflydelse?

Hvilken betydning har det om man er ny/gammel i gårde – ifht. at lægge en

socialfaglig vurdering frem?

Hvordan

Forskelle på hvilke typer af viden, der anvendes/ efterspørges?

Hvad tænker i om fænomenet: Socialarbejderen som socialpolitisk aktør?

Spørgsmål til social analyse:

1. Havde I kendskab til Social Analyse før projektet?

2. Hvor meget synes I, at I inddrager Social Analyse i Jeres faglige vurdering?

3. Bruger I elementerne i Social Analyse i Jeres faglige vurdering nu?

4. Hvor stor en rolle spiller kommunikation – et fællesfagligt sprog – i gruppearbejdet

med Social Analyse?

5. Hvordan påvirker kommunikationen muligheden for at arbejde med Social Analyse?

503

Bilag 11: Disposition til faglig dagbog

Khen

9.3.09

Kære Rådgiver Som du måske husker, omtalte jeg en faglig dagbog, som jeg vil bede dig om at skrive ca.

5 gange i forløbet. Her kommer stikord til den første.

Formål:

Den faglige dagbog kan være med til at dokumentere udviklingen undervejs. Samtidig kan

den være med til at kvalificere den afsluttende selvevaluering, idet hver enkelt deltager kan

se tilbage på og få nogle nedslagspunkter i forhold til at huske sin egen udviklingsproces.

Form:

Den faglige dagbog laves på baggrund af stikord og gemmes som fil hver gang. Du bedes

mærke den med dit adm. nummer samt dato. Jeg vil foreslå, at du opretter en særlig mappe,

hvor du gemmer disse dagbogsfiler. Desuden håber jeg, at du vil dele disse dagbogsnoter

med mig undervejs ved at sende dem til gruppens kontaktperson, der samler dem sammen

og sender dem til mig. Frist for disse noter fra marts 2009 fra dig er d. 30.3.09.

Faglige dagbogsnoter marts 2009.

Først en del som knytter sig til projektets ”aktuelle stadie”:

Der starter nu et samarbejdsprojekt mellem din afdeling og et ph.d. projekt med

udgangspunkt i Social analyse og handling.

Beskriv i stikordsform:

Hvad du fagligt forventer at få ud af dette samarbejdsprojekt?

Hvad der er dine umiddelbare tanker om at skulle arbejde med kvalificering af de

socialfaglige vurderinger?

Hvad der er dine umiddelbare tanker om temaet: socialarbejderen som socialpolitisk aktør?

Hvad vil du særligt rette din opmærksomhed mod fremover i projektperioden?

Hvad der særligt har vagt din opmærksomhed (undren – eftertanke) i forbindelse med

præsentation af projektet?

Dernæst en mere generel del som knytter sig til projektets arbejde:

Gør du eksplicit brug af teorier i dit sagsarbejde?

Ja:

Nej:

Ved ikke:

Hvis Ja, prøv at nævne nogle teorier, som du gør brug af:

Prøv at beskrive, hvordan du bruger dem:

504

Gør du implicit brug af teorier i dit sagsarbejde?

Ja:

Nej:

Ved ikke:

Hvis Ja, prøv at nævne nogle teorier, som du gør brug af:

Prøv at beskrive, hvordan du bruger dem:

Gør du eksplicit brug af forskningsresultater/undersøgelser i dit sagsarbejde?

Ja:

Nej:

Ved ikke:

Hvis Ja, prøv at nævne nogle af de sidste undersøgelser, som du kan huske, at du har brugt:

Gør du implicit brug af forskningsresultater/undersøgelser i dit sagsarbejde?

Ja:

Nej:

Ved ikke:

Hvis Ja, prøv at nævne nogle af de sidste undersøgelser, som du kan huske, at du har brugt:

Hvad anser du for centralt i en socialfaglig vurdering?

505

Bilag 12: Evalueringsspørgeskemaer til statusværkstederne

Social analyse:

Statusværksteder d. 31.5+1.6 2011 - Status og evaluering Samarbejdet mellem Jer og Kirstens ph.d projekt om faglig refleksion ved hjælp af Social

analyse startede ved årsskiftet 2008-2009.

I foråret 2009 blev der afholdt en temadag med præsentation af redskabet social analyse.

Herefter har Kirsten deltaget i Jeres sagsmøder. På sagsmøderne har vi arbejdet med faglig

refleksion og anvendt redskabet Social analyse.

Det er nu på tide at gøre status og evaluere dette arbejde. Som en del af denne status og

evaluering indgår dette spørgeskema, som du bedes udfylde. Du må meget gerne bestræbe

dig på at skrive så læseligt som muligt.

Hvis du ikke har plads nok i de enkelte rubrikker, så skriv gerne videre på bagsiden med

angivelse af spørgsmålsnummer.

1. Hvor længe har du været ansat i afdelingen? Har du været ansat i afdelingen siden samarbejdets start i januar 2009?

(sæt kryds)

Ja: Nej:

Hvis du svarede nej – hvor længe har du så været ansat i afdelingen?

(sæt kryds)

Nyansat under 1 år 1- 2 år:

2. Kvaliteter ved refleksionsredskabet social analyse? Hvad er for dig de vigtigste kvaliteter ved refleksionsredskabet? (beskriv)

Hvad oplever du som vanskeligt i arbejdet med redskabet? (beskriv)

Hvilke eventuelle konkrete mangler oplever du ved refleksionsredskabet? (beskriv)

506

3. Dit syn på den faglige nytte af redskabet Social analyse? Prøv at tænke tilbage på, da du fik redskabet præsenteret første gang.

Hvordan tænkte du da om den faglige nytte af redskabet social analyse? (beskriv)

Hvordan har dit syn på den faglige nytte af redskabet social analyse ændret sig? (beskriv)

Hvilke forandringer har arbejdet med redskabet medført i den måde, du fagligt arbejder

med en sag/problemstilling på? (beskriv)

507

4. Bedømmelse af social analyse som fagligt redskab Hvis du skal bedømme redskabet som fagligt refleksionsredskab, hvilken karakter vil du så give det

på en skala fra 1-10 med 10 som det bedste?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Svar x

Hvad har du lagt vægt på i din vurdering her? (beskriv)

5. Metodestandarder – Social analyse Det sociale arbejde mødes aktuelt med standardiserede metoder. Disse kritiseres af nogle for at

begrænse det faglige rum og blive for styrende.

Deler du denne kritik af metodestandarderne (sæt kryds):

Ja: Nej: Ved ikke:

Hvis du svarede ja og deler kritikken af metodestandarderne:

Oplever du, at social analyse på samme måde som metodestandarder bliver begrænsende og styrende?

(sæt kryds)

Ja: Nej: Ved ikke:

Hvis du svarede nej – hvordan tænker du, at social analyse adskiller sig fra metodestandarderne?

(beskriv).

508

6. Betydningsfulde omstændigheder – organisatoriske – økonomiske –

politiske - faglige/ uddannelsesmæssige - for arbejdet med Social analyse. I løbet af samarbejdsperioden er der sket en række forandringer: Lovgivningsmæssigt,

ledelsesmæssigt, økonomisk, fagligt og organisatorisk.

Hvis du tænker tilbage på perioden, hvad vurderer du er afgørende forhold, som har

haft betydning for arbejdet med social analyse? (beskriv)

Hvilken indflydelse har disse forhold efter din vurdering haft? (beskriv)

7. Betydningen af arbejdet med Social analyse for din faglighed? Hvordan vurderer du betydningen af arbejdet med social analyse for din faglighed. Du bedes

bedømme graden af betydning på en skala fra 1-10 med 10 som den højeste positive betydning og

med 1 som den laveste betydning.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Svar x

Hvad har du lagt vægt på i din vurdering her? (beskriv)

509

8. Opfyldelse af faglige forventninger til arbejdet med Social analyse I foråret 2009 gav nogle af Jer udtryk for nogle faglige forventninger til arbejdet med Social analyse.

Disse forventninger har jeg samlet i nogle kategorier.

Du bedes tænke tilbage og overveje, hvilke forventninger du havde til arbejdet med Socialanalyse,

da du startede med at arbejde med redskabet – uanset om du har været ansat fra starten eller er

blevet ansat

i løbet af samarbejdsperioden.

Du bedes svare på, i hvilket omfang du oplever, at disse forventninger er blevet indfriet,

såfremt du delte forventningen. (sæt kryds)

Forventning.

Arbejdet med social

analyse kan:

Indfriet i

meget høj

grad

Indfriet i

høj grad

Indfriet i

nogen

grad

Indfriet

i

mindre

grad

Ikke

indfriet

Ved

ikke

Delte ikke

forventningen

Støtte til inddragelse

af teoretisk og

forskningsbaseret

viden i sagsarbejdet

Give bredere

forståelse/flere

perspektiver på

problemstillingerne

Øge bevidstheden

om/ synliggøre

grundlaget for de

socialfaglige

vurderinger

Bevirke bevidst brug

af faglig viden/

begrunde indsatserne

bedre /ikke arbejde

efter

tommelfingerregler

Generelt kvalificere

de socialfaglige

vurderinger

Generelt bidrage til

faglig udvikling

Andre forventninger

Hvis du havde andre forventninger end de nævnte bedes du skrive dem på her samt komme med

din vurdering af, i hvilket omfang forventningerne er blevet indfriet (beskriv)

510

9. Hvad ønskede du at vie særlig opmærksomhed i arbejdet med social analyse –

og i hvilket omfang er det lykkedes for dig? Nogle af Jer tilkendegav i starten en række særlige opmærksomhedspunkter i samarbejdet omkring

Social analyse. Disse opmærksomhedspunkter har jeg samlet i nogle kategorier. Du bedes svare på, i

hvilket omfang du oplever, at du er lykkedes med at give den opmærksomhed, som du ønskede. Du

bedes tænke tilbage på, da du startede med at arbejde med social analyse og dine tanker på, hvilken

opmærksomhed du ville give det, og svare ud fra disse overvejelser (sæt kryds).

Ønskede at give

opmærksomhed

til

Det er

lykkedes i

meget høj

grad

Det e r

lykkedes i

høj grad

Det er

lykkedes i

nogen

grad

Det er

lykkedes i

mindre

grad

Det er

ikke

lykkedes

Ved

ikke

Delte ikke

opmærksom-

hedspunktet

Blive mere

bevidst om mit

perspektiv

Få mere fokus på

hvilke

teorier/hvilken

viden, jeg

anvender

Øge min

vidensbasering i

sagsarbejdet

Opkvalificere

mine

undersøgelser

som grundlag for

vurderingen

Opprioritere at

bruge tid på

arbejdet med

social analyse

Andre opmærksomhedspunkter?

Hvis du har haft andre opmærksomhedspunkter undervejs, bedes du tilføje dem her samt vurdere i

hvilket omfang det er lykkedes dig at give dem opmærksomhed.

511

10. Er det lykkedes at give arbejdet med Social analyse den opmærksomhed, som

du ønskede? (beskriv)

11. Hvad har været medvirkende årsager til, at det er lykkedes eller ikke

lykkedes? (beskriv)

512

Socialarbejderen som socialpolitisk aktør

12. Finder du, at en faglig relevant aktivitet for socialarbejdere kan være at

anvende deres faglige viden til at påvirke den socialpolitiske diskurs samt

socialt arbejdes indhold og betingelser? (sæt kryds):

Ja: Nej: Ved ikke:

Hvis du svarede ja, bedes du besvare spørgsmål 13 og 14. Hvis du svarede nej, bedes du besvare

spørgsmål 15.

13. Hvis du svarede ja bedes du give nogle eksempler på aktiviteter, som du

finder relevante (beskriv):

14. Hvis du svarede ja, hvad tænker du, der skal til for at socialarbejdere i

højere grad udøver sådanne aktiviteter? (beskriv)

15. Hvis du svarede nej og ikke anser det for en faglig relevant aktivitet –

hvilke begrundelser lægger du da vægt på? (beskriv):

513

Bilag 13 Et indledende litteraturstudie

Det indledende litteraturstudie blev gennemført med fokus på følgende:

Hvad kendetegner ifølge forskning socialt arbejde med udsatte børn og unge samt deres

familier med særligt fokus på arbejdet med undersøgelser, vidensanvendelse, socialfaglige

vurderinger og beslutninger om indsatser. Hvad forskning siger om, hvordan

socialrådgivere/praktikere tænker, når de vurderer en socialproblemstilling primært

indenfor børne-/familieområdet – men der medtages også nogle andre mere generelle

undersøgelser, dels fra Skandinavien , dels fra UK/USA.

Det bygger primært på følgende kilder:

Bergmark, og Lundstrøm, der gennemførte en undersøgelse blandt svenske socialarbejdere

i en række kommuner1 for at belyse, gennem hvilke kilder og i hvilket omfang de skaffer

sig kundskaber, og om hvordan de ser på teoretiske kundskaber samt kundskaber om

metode(Bergmark og Lundstrøm, 2000)

Ellien Munro har beskæftiget sig med at forske i beslutningstagning i socialt arbejde med

udsatte børn og unge, og har gennemarbejdet rapporter fra 45 gennemførte offentlige

undersøgelser af børnemishandling i perioden 1973-1994 med fokus på forskellige

aspekter af de involverede socialarbejders beslutningstagning (Munro, 1998+1999).

Rosen m.fl. har udarbejdet en forskningsundersøgelse, der ser på socialarbejderes brug af

viden, hvilke rationaler ligger bag deres beslutninger? (Rosen m.fl., 1995)

Stål, har gennemført en vignet undersøgelse af, hvordan socialarbejdere når frem til en

beslutning, hvilke overvejelser, de gør sig – som et komparativt studie i Sverige og UK

(/Stål, 1994).

Litteraturliste:

Axelsen, Inga (2001) Litteraturstudie om forebyggende foranstaltninger for børn og unge.

Kbh. Arbejdspapir. SFI 10:2001

Ayre, Patrick (1998) “Significant Harm: Making Professional Judgements” Child Abuse

Review Vol. 7>: 330-342 (1998)

Backe-Hansen, E. (2001) Rettferdiggjöring av omsorgsovertakelse. En

beslutningsteoretisk analyse av barnvernstjennestens argumentasjon i en serie typiske saker

om små barn. Oslo. NOVA. Rapport 2/01. Barkholt, Niels Christian og Jørgensen, Sabine (2007) Undersøgelsesprocesser i institution og

interaktion. Kbh. Speciale ved Den Sociale Kandidatuddannelse. Har et godt bilag med

litteraturstudie om feltet

Bergmark, Åke og Lundstrøm, Tommy (2000) Kunskaper och kunskapssyn. Särtryckserien nr.

117 . Socionomens forskningssupplementr 12. Stockholm. Institutionen för socialt arbete.

Christensen, Else og Egelund, Tine(2002)Børnesager. Evalueringer af den forebyggende

indsats. Kbh. SFI: 02:10.

Egelund, Tine (2002) Metodeanvendelsen i kommunernes forebyggende arbejde med børn

og unge. Kbh. SFI. Arbejdspapir. 2002:3 Egelund, Tine og Thomsen, Signe Andrén (2002) Tærksler for anbringelse. Kbh. SFI 02:13.

Egelund, Tine (1997) Beskyttelse af Barndommen. Kbh. Hans Reitzels Forlag

Munro, Eileen (1999) ” Common Errors of Reasoning in Child Protection Work” Child

Abuse & Neglect. Vol. 23. No8. p.745-758. 1999.

Munro, Eileen (1998) “Improving Social Workers´ Knowledge Base in Child Protection

Work”. British Journal of Social Work (1998) 28. pp.89-105

Munro, Eileen (1996) ”Avoidable and unavoidable mistakes in child protection work.

British journal of social work 26 (6): 793-808 Rosen, A. Proctor, E.E., Morrow-Howell, N ocg Staudt, M (1995) Rationales for practice

decisions: Variations in knowledge use by decisions task and social work service. Research on

Social work Practice 5, 501-523 .

Stål, Rolf. (1994) ” Att komma till ett beslut” Nordisk Sosialt Arbeid. 2/1994: 109-120

514

Bilag 14:

Oversigt over anvendelser af diskurser i Afsæt: Handleparathedsdiskursen:

Der er i alt indkommet 53 vignetbesvarelser – svarene herfra er sat i relation til denne

diskurs

Socialcenter

Syd familie

Socialcenter

Syd

Handicap

Horsens

Familie

Fuglevang

Horsens

Familie

Nordvang

Horsens

Handicap

Samlede

svar

Antal svar

ialt

9 7 17 12 8 53

Antal

rådgivere

som

anvender

diskursen

3 7 4 1 1 16

(Z1: Arbejdspapir til diskursen om: Problemforståelse - Jeg vil gøre… På baggrund af

vignetus).

Undersøgelsesdiskursen:

Socialcenter

Syd familie

Socialcenter

Syd

Handicap

Horsens

Familie

Fuglevang

Horsens

Familie

Nordvang

Horsens

Handicap

Samlede

svar

Antal

svar ialt

9 7 17 12 8 53

Antal

rådgivere

som

anvender

diskursen

7 5 8 5 5 30

( Z2: Arbejdspapir til diskursen om: Handle? Uha – nej – Vi laver sandelig §50 undersøgelser

før vi handler!/ Vi ved ikke nok – vi skal undersøge mere og uddybe § 50 undersøgelsen, før vi kan

tage stilling!… På baggrund af vignetus.).

Refleksionsdiskursen:

Socialcenter

Syd familie

Socialcenter

Syd

Handicap

Horsens

Familie

Fuglevang

Horsens

Familie

Nordvang

Horsens

Handicap

Samlede

svar

Antal svar

ialt

9 7 17 12 8 53

Antal

rådgivere

som

anvender

diskursen

8 5 14 8 2 37

( Z3: Arbejdspapir til diskursen om: Problemforståelse? Vi reflekterer over, hvordan vi kan

forstå familiens problem og trækker på faglig viden På baggrund af vignetu.s.)

515

516

Bilag 16: Samling af bordenes drøftelser fra Statusværkstederne:

Statusværksted d. 31.5.11:

Samling af drøftelserne om arbejdet med Social analyse

Det er vigtigt med en arbejdskultur, der gør, at brugen af redskabet

bliver prioriteret højt.

Det er vigtigt for det faglige fundament i hverdagen, at teoretisk viden

og undersøgelser bliver inddraget i sagsbehandlingen.

Den tavse viden skal italesættes.

Det er afgørende, at ledelsen bakker op om brugen af redskabet, men

evt. også at de inddrages personligt.

Redskabet skal være obligatorisk og integreres i gruppemøderne.

Det skal være obligatorisk, at få nyhedsmail fra evt. SFI omkring nye

undersøgelser på børn og unge området.

Vidensdeling skal være i højsædet – tværfagligt/sektorielt samarbejde

Overveje om man kan videreudvikle på ”Social Analyse”, så borgerne

kan inddrages.

I Relation til arbejdet med Social analyse

Drøftelser ved bordet:

• Hvad blev vi optaget af i status og evaluering af social analyse?

• Hvor skal vi hen herfra i arbejdet med social analyse?

Ad 1:

Vi havde alle meget store forventninger til redskabet og er noget overraskede over, hvor

lidt vi rent faktisk har haft brugt redskabet, trods store ønsker herom.

Vi talte meget om, hvad grundene hertil kunne være og blev enige om flg.:

Nedprioritering p.gr.a. tidspres trods ønsket om faglig større viden. Dette ofte

begrundet i fravær enten p.gr.a efteruddannelser, sygdom eller andet fravær

Strukturen skrider ofte for os på gruppemøderne, hvor soc.analyse er planlagt, men

ingen tager tilstrækkeligt ansvar for at opprioritere dette (holdningsændringer)

Der er altid mange andre problemstillinger (sager), vi skal forholde os til på

gruppemøderne, også overfor ledelsen, hvilket øger tidspresset og vi må vælge om

vi ønsker adskillige sager gennemgået eller én enkelt sag på social analyse – Social

analyse skal ikke ligge sammen med gruppemøderne, men separat for sig selv

(uden bevillinger ell. andre diskussioner)

Social analyse er også meget anvendelige i forhold til udfærdigelse af den

socialfaglige undersøgelse (§ 50)

517

Vi har en oplevelse af, at vi af og til mangler opdateret viden ( eks.vis

forskningsresultater)

Ad 2:

Vi ønsker at arbejde på at strukturere anvendelsen meget mere og gøre det til en

større selvfølgelighed at metoden anvendes og udbygge vores ideer til at anvende

det. Dvs. klarhed over hvor, hvornår, hvor ofte og hvordan !

Udfordre hinanden ekstra meget fagligt ved bl.a. at diskutere vores

forskelligheder/uenigheder

Være mere nøjeregnende med at indhente nye forskningsresultater/viden

I Relation til arbejdet med Social analyse Drøftelser ved bordet:

1. Hvad blev vi optaget af i status og evaluering af social analyse?

2. Hvor skal vi hen herfra i arbejdet med social analyse?

Ad1.

Det er godt, at det ligger fast hver 4 uge, men det bliver de samme teorier som vi henter

frem hver gang. I starten var det meget spændende og nyt, det gav et kick.

Energien opleves på de nye sager, hvor teorien kommer i spil. I de gamle sager dør det.

Der er for meget vane, og for meget rutine.

Ad2.

Forslag til hvordan der kan pumpes energi ind i analysen.

Der afsættes administrations tid til forberedelse af den som har en sag på.

Social analyse flyttes fra gruppemødet og får sin egen møde tid. (eksempel fredag hver 6

uge)

Det kunne kun være nye sager som kommer på!

I Relation til arbejdet med Social analyse Drøftelser ved bordet:

• Hvad blev vi optaget af i status og evaluering af social analyse?

Det har været vanskeligt for gruppen at implementerer metoden. Dette kan skyldes

flere ting, evt. manglende ledelsesmæssig opbakning, en tov holder, overskud til at

opdyrke teori, det bliver den enkeltes/ gruppen der skal bærer

implementeringen.Det kunne/ burde måske være naturligt at vi som fagpersoner

selv søger at højne det faglige niveau, men det lykkedes ikke tilstrækkeligt. Vi

oplever, at vi kører rundt i det samme teori/ føler os måske lidt dumme.

Dog oplever gruppen samlet at der er sket et løft ift. sagsdrøftelse og i det skriftlige

arbejde med § 50 undersøgelsen. Når gruppens medlemmer har anvendt metoden er

der en følelse af en klar opkvalificering af den socialfaglige vurdering.

• Hvor skal vi hen herfra i arbejdet med social analyse?

Det skal blive en integreret del af vores arbejde, f.eks. når vi skal have en sag til

drøftelse ved ledelsen. Ved af hjælp af metoden vil vi fagligt kunne argumentere/

drøfte på et højere niveau.

Et generelt ønske fra den enkelte om en faglig opkvalificering.

Ønske om opkvalificering af viden/ Teori, Forskning.

HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ.

518

Samling af drøftelser af foreløbige resultater d. 31.5.11:

Borddiskussion om foreløbige resultater Diskurser:

Vi ser os ikke alle sammen som værende tilbageholdende ift.

formulering af den socialfaglige vurdering, men kan ellers genkende

alle diskurserne.

Formuleringen er letforståelig og læsevenlig.

Der mangler ingen åbenlyse diskurser

Tilbagestående spørgsmål:

Ja der er væsentlige elementer der må medtænkes: Bl.a. at

implementeringen ikke er fuldkommen, da der bl.a. mangler kultur,

rammer, struktur og ledelsesmæssig opbakning. Dog er vi alle enige

om, at afsmitningen er størst hos de medarbejdere, som er øvet i at

anvende redskabet ”Social Analyse”.

Betydningen af manglende kultur, rammer, struktur og ledelsesmæssig

opbakning er, at redskabet aldrig bliver implementeret ordentligt i

sagsarbejdet og heraf bliver nedprioriteret i kollegagruppen med et

minimalt udbytte.

Nej det kan vi ikke gennemskue.

Mekanismer

Ja det kan vi, for flertallet af os har et reelt ønsket om at udføre et godt

stykke socialfagligt arbejde.

Mekanismerne virker på den måde, at den personlige motivation for at

udføre et godt stykke socialfagligt arbejde mistes ved bl.a. stram

økonomistyring.

Når redskabet ikke er ordentlig implementeret, vil der være en tendens

til at benytte sig af afværgemekanismer. Ligeledes vil den ”faglige

stemme” være tydeligst hos den, som er mest fagligt oplyst ift. til

spørgsmålet om at være ny/gammel.

Gruppe 1:

I relation til foreløbige resultater

519

• Hvad blev vi optaget af ?

• Hvad vælger vi at arbejde med m.h.p. at folde det mere ud – fortolke det – i

relation til henholdsvis diskurser, tilbagestående spørgsmål og mekanismer?

• (Må gerne udvælge flere elementer under hvert punkt: Diskurser,

tilbagestående spørgsmål og mekanismer)

Spørgsmålene omkring den socialpolitiske indflydelse, vi som enkeltindivider/

familierådgivere har og hvordan vi har/ikke har indflydelse, hvor vi er enige om, at

vi her kommer til udtryk på Anbringelses-og Refleksionsmøderne - altså i

enkeltsagerne. Vi oplever os som ”en brik i systemet” og ikke som en gruppe, der

har/får indflydelse på det generelle, men mere på det specifikke område.

Den enkelte rådgivers fokus bliver flyttet til : lovgivningssystemer /

dokumentationskrav / borgerne drukner i systemerne

Vi er enige om, at vi har en meget bred faglig viden, men er forskellige ift. at

definere hvem der henhører til vores målgruppe/hvad er et socialt problem og vi

mangler indbyrdes diskussioner herom.

Vi mangler diskussioner omkring politiske ideologier eks.vis”du har ansvar for dig

og dit” – en meget liberalistisk tankegang, hvor mange er selvforskyldte i den

situation de befinder sig i

Vi tænker ”snæversynede” ift. hvilke mulige foranstaltninger vi har til rådighed –

dvs. foranstaltningen er både tænkt og evt. også iværksat, før § 50 er

færdigproduceret. Leverandørerne skal have leveret § 50 for at foranstaltningen

bliver iværksat. Vi anvender vores magt til at droppe at tale med borgere om

foranstaltninger, som alligevel ikke iværksættes, på grund indskrænket

bevillingskompetence (økonomi)

Vi er overbevidste om, at det er den menneskelige natur, at handle på

problemstillinger.

Vi får negativ medie omtale, vi ønsker at kunne profilere os fagligt og synliggøre

os både, hvad vi kan og hvad vi gør – ikke kun ift. Hvad vi skal dokumentere, men

vi vil være glade for nye positive diskurser ;)

Social analyse kan være meget anvendelig i ”Modtagelsen” til at

målafklare/definere hvad er et socialt problem/ normerne

I nogen grad har social analyse bevæget sig til at blive en faglig relevant aktivitet,

men det er endnu ikke helt implementeret.

Vi oplever dog, at vi bliver taget mere alvorlige og lyttet mere til bl.a. af

ledelsen/kolleger, når vi er fagligt klædt godt på.

Gruppe 2:

I relation til foreløbige resultater • Hvad blev vi optaget af ?

520

• Hvad vælger vi at arbejde med m.h.p. at folde det mere ud – fortolke det – i

relation til henholdsvis diskurser, tilbagestående spørgsmål og mekanismer?

• (Må gerne udvælge flere elementer under hvert punkt: Diskurser,

tilbagestående spørgsmål og mekanismer)

Udfold de foreløbige resultater – i relation til diskurser, tilbagestående spørgsmål og

mekanismer:

Diskurser:

1. Kan I genkende disse diskurser

2. Skulle diskurserne hellere formuleres på en anden måde?

3. Mangler der nogle diskurser?

Ad.1

Ja, det passer meget godt. Men kan ikke genkende ”vi anvender flere…..”

Ad.2

Den sidst dot ”tilbageholdenhed….” er det som står i () mere en oplevelse af handlings

lamning.

Ad.3

..intet

Tilbagestående spørgsmål:

1. Udgør de opstillede spørgsmål væsentlige elementer, der må medtænkes?

2. Hvilken betydning har de (det) for Jer?

3. Er der elementer/tilbageværende spørgsmål, der mangler?

Ad.1

Ja, i høj grad

Ad.2

Der har været oplevelser af ”aha” under den sociale analyse og når andre har sager på.

Ad.3

Det er en skam at der er gået bort fra ”sociologisk fantasi” da der derved sker en

bevægelse væk fra samfundets forståelse af socialrådgiveren arbejdsvilkår.

Mekanismer:

1. Kan I genkende disse mekanismer?

2. Hvordan tænker I de virker?

3. Hvor betydningsfulde er de i relation til hinanden?

4. Mangler der nogle mekanismer?

Ad.1

Ad.2

Det er en oplevelse at mekanismer virker i begge retninger.

At udføre et godt stykke arbejde – for arbejdets skyld. Mødes i anerkendelsen fra klienten.

Ad.3

Når der ikke arbejdes ud fra ydre motivationsfaktorer, er det vigtigt med at klient/rådgiver

syntes at opnå anerkendelse af hinanden.

Ad.4

Gruppe 3:

I relation til foreløbige resultater • Hvad blev vi optaget af ?

521

• Hvad vælger vi at arbejde med m.h.p. at folde det mere ud – fortolke det – i

relation til henholdsvis diskurser, tilbagestående spørgsmål og mekanismer?

• (Må gerne udvælge flere elementer under hvert punkt: Diskurser,

tilbagestående spørgsmål og mekanismer)

Udfold de foreløbige resultater – i relation til diskurser, tilbagestående spørgsmål og

mekanismer:

Diskurser:

• Kan I genkende disse diskurser

Ja

• Skulle diskurserne hellere formuleres på en anden måde?

Nej. Fin formulering

• Mangler der nogle diskurser?

Nej. Det er meget dækkende

Tilbagestående spørgsmål:

• Udgør de opstillede spørgsmål væsentlige elementer, der må medtænkes?

Både ja og nej. Redskabet opleves som en relevant aktivitet, men er endnu ikke

implementeret i sådan grad, at det opleves som umiddelbart tilgængeligt, -altså det

opleves stadig som noget udefrakommende.

Der arbejdes fortsat på implementering og dermed afsmitning fra den konkrete

læringssituation og videre ud i den daglige praksis.

• Hvilken betydning har de (det) for Jer?

Relevante spørgsmål/fokuspunkter der bør indgå i gruppernes fortsatte arbejde med

implementering af redskabet.

Social analyse er et redskab, der udfordre til konstant faglig opkvalificering, idet

der kontinuerligt vil dannes ny viden, erfaringer med viden, der kan inddrages i

arbejdet med modellen.

• Er der elementer/tilbageværende spørgsmål, der mangler?

Mekanismer:

• Kan I genkende disse mekanismer?

Ja!

• Hvordan tænker I de virker?

Viljen til at ville, giver evnen til at kunne!

Anerkendelse af vilkårene i en socialpolitisk, socialfaglig kontekst.

Krav om skabelse af ’udviklingsrum’ afstemning af forventninger.

• Hvor betydningsfulde er de i relation til hinanden?

Indbyrdes afhængige; men man skal som praktiker være opmærksomme på ikke at

lade sig drukne i ’ting man ikke kan forandre’, og dermed fralægge sig ansvar for

egen andel i forandring og indflydelse.

• Mangler der nogle mekanismer?

Samling af drøftelser af arbejdet med Social analyse 01 06 11:

I Relation til arbejdet med Social analyse

522

Drøftelser ved bordet:

• Hvad blev vi optaget af i status og evaluering af social analyse?

• Hvor skal vi hen herfra i arbejdet med social analyse?

Vil gerne gå mere i dybden med både den mundtlige og skriftlige sprogbrug. Hvad betyder

det for vores familier, at undersøgelserne bliver mere omfattende og teoretiske for

familiernes forståelse af undersøgelserne, problemstillingerne og vores analyser og

vurderinger?

Vi bruger generelle begreber, uden at blive konkrete (personlighedsforstyrrelse,

tilknytningsforstyrrelse). Vi glemmer barnet, mennesket bag det hele.

Det socialpolitiske niveau. Der bliver stillet store krav til os, samtidig med at der bliver

skåret ind til benet.

Der er store fattigdomsproblemer, hvor bekymringerne for barnet er relateret til

fattigdommen. (Starthjælp).

Udgangspunktet for social analyse er forskellig. For nogle er teoretisk viden blevet et

arbejdspunkt, som har fået en anden fokus, mens for andre bliver den teoretiske viden kvalt

af de mange punkter og den stramme struktur, ligesom den kan kvæle kreativiteten.

Vi kunne have behov for en vekselvirkning mellem skolen og praksis. Vi har behov for at

få tilført ny viden og skolen har behov for at få praktisk viden.

En af mekanismerne er også den relation, man får til sine klienter og dermed ønsket om at

hjælpe dem.

Vigtigt med en ledelse, der tør prøve nogle ting med forbehold for, at der også bør holdes

fast i noget, så det kan få en forankring. Fastholdes i en periode.

Motivationen går fløjten, når tiltag er højt prioriteret for derefter at gå i glemmebogen

overnight.

Den eneste stabile tilstand er kaos!

I Relation til arbejdet med Social analyse

Drøftelser ved bordet:

• Hvad blev vi optaget af i status og evaluering af social analyse?

• Hvor skal vi hen herfra i arbejdet med social analyse?

Internalisering. Forandringen kan være, at de begreber vi bruger nu, gør at vi kan måle en

forandring. Retorikken. Tænker ikke, at SA er en integreret og implementeret del af

hverdagen.

Hvis ikke forpligtet til det, ville vi måske ikke gøre det så meget.

Men vigtigt at holde fast i det efter projektet. Holde fast i rammen.

Hvis en fast del, så skal der være en aftale. Ellers fader det ud. Manglende træning gør, at

det bliver for ukontinuerligt. Kan blive lidt op af bakke nogen gange – på grund af den

manglende træning.

Hvad er vi blevet optaget af?

523

At vi kan måle en forandring. Der er skabt en forandring i forhold til måden at omtale den

måde, vi arbejder i sagerne. Vi er mere præcise i retorikken.

Hvor meget betydning har det i forhold til fagligheden? Er det i forhold til, at vi får den

samme retorik? På hvilket niveau er der skabt forandring? På fagligheden eller i forhold til

implementeringen.

Samling af drøftelser af foreløbige resultater Syd: Mekanismer – begræsning i forhold til ikke at have tid. Ønsket om det gode sociale arbejde

– tid (mental tid) skal mere tydeligt frem. Arbejdsvilkår spiller ind. Tid, deadlines,

sagspres.

Tid og faktuel arbejdspres har en stor betydning. Sådan er virkeligheden.

Det vi bliver i arbejdet, er at vi alle gerne vil gøre det gode sociale arbejde og gøre en

forskel.

Det er fælles for os. Men samtidig er det også en hæmsko for os i forhold til det politiske

aspekt.

Den viden vi har, får ikke gennemslagskraft politisk.

Modsætningsfyldt. Bruger at fortælle den gode historie, ellers kan vi ikke holde til det.

Vi er bevidste om at bruge metoden i de sager, hvor vi gerne vil have opkvalificeret den

faglige vurdering og analyse.

På den måde får vi brugt alles viden.

Men som rådgiver kan man også nogle gange tænke, at jeg har brug for skyts (har måske

alleredetænkt en handling) for at kunne få flere argumenter for denne handling.

Argumentationen skal skærpes opad af i systemet.

Handlingsorienteret – vi bliver kritiseret for at være for handlingsorienteret, men vi skal jo

også handle. Det er en del af vores ansættelse at handle. Nu kan man også handle, før en §

50 undersøgelse er færdig.

Obs på ikke at få en uselvstændig fagidentitet, så man kun kan handle, hvis man har lavet

SA.

Det ligger også i vores uddannelse.

Økonomien bliver også styrende for, hvad vi laver.

Diskurs omkring økonomien er der! Diskursen er betinget af økonomien. Tilgang til sager

bliver meget styret af den økonomiske situation.

Mener ikke at det er det psykologiske perspektiv, der bliver det herskende fremfor det

sociologiske.

Nogle gange glemmer vi måske den psykologiske teori.

Bruger vi ikke tilknytningsteorierne fordi vi ved, at vi ikke kommer til at anbringe barnet.

Er det afmagt?

FFG er også kommet. Her skal vi anvende nogle specifikke teorier som udgangspunkt.

Hvad kommer først? Foranstaltninger, der tilbyder strukturelle og systemiske måder at

arbejde med en familie på.

Den viden man har om en sund stabil tilknytning – er ikke altid det man kan få.

524

Er foranstaltninger gearet til de tunge problemstillinger?

Afgørende betydning for hvilken ramme, der er på et refleksionsmøde og hvilken ramme,

der er for udførelsen af arbejdet i arbejdsdagen i forhold til, om der er en afsmittende effekt

fra SA til de øvrige sager, der arbejdes med.

Vigtigt at kigge på de faktorer, der er gældende.

Kræver gentagne brug af SA for at sikre implementering af det fremover.

Hvilke elementer skal være opfyldt for at, SA ikke er en udefrakommende opgave men kan

give mening og blive et naturligt redskab, en naturlig aktivitet i den faglige drøftelse i

hverdagen.

Vigtigt at tage stilling til det.

Et vigtigt element – fordybelsen – mulighed for at lette det mentale pres andet steds.

Man skal kunne se gevinsten i det.

Får en vidensbank og bliver i stand til at bruge viden fra den i relevante sammenhænge.

Faglig viden skal være tilgængelig.

Når man er mange gange belastet, hvor skal man så arbejde først hen? Viden om det?

Hvad belaster et barn mest?

Hvem skal definere, hvad der skal arbejdes med først?

Socialfaglig fantasi – her kommer vi til at tænke på mellemformer.

Lever vi i en illusion, om at vi kan lave et godt stykke socialt arbejde.

Kan vi se virkeligheden?

Vigtigt at nogen udefra kommer ind og ser det, vi laver.

Eks. Abbas med på sagsmøde.

Hvordan er vores retorik?

En kreativ proces – SA – fantasien er da ikke væk.

Mellemformer – socialfaglig kreativitet – alternative kreative løsninger.

Vi skal vide, hvad ressourcer, der er.

Vores frihed bliver begrænset, hvis vi ikke ved, hvad der er af ressourcer.

På den ene side skal vi kigge ud og være alternative – men bliver bundet af, at du skal

beskrive på en bestemt måde. Hænger bl.a. sammen med skemaer – stereotypt.

Når jeg bliver begrænset, bliver min fantasi også begrænset.

FFG - af den vej, bliver vi også presset i forhold til, at vi skal inddrage teori mere tydeligt.

Skaber det udvikling SA. Hvad har det af betydning i forhold til at være feltobjekt?

Hvad har det haft af betydning for os at være objekt for observation i forhold til at

implementere SA? Hvad betyder den mekanisme?

Selvrefleksion i forhold til indtræden i andre folks felter.

Proces tid i forhold til implementering – etableret gruppe – kendskab til hinanden.

525

526

Bilag 18 Fakta – seddel

527

Bilag 19

Ideværkstedets ”produkter”:

Kritikfasens udsagn om, hvad der ikke kendetegner godt socialt fagligt arbejde, bestod

efter prioritering af følgende tre væsentlige udsagn:

Kritik-prioritering:

1. Når problemerne tilpasses foranstaltningerne – og ikke omvendt – manglende kreativitet

2. Sagerne prioriterer sig selv (fagligt uprioriteret) p.g.a. høje sagstal

3. Når økonomien overskygger faglige vurderinger/ beslutninger + Økonomien betyder

”bestillingsarbejde”.

Disse kritiske udsagn blev reformuleret til dets modsætninger - det gode socialfaglige

arbejde:

1. Når behovene styrer foranstaltningerne – og de tilpasser sig behovene i familierne.

2. Når den socialfaglige viden styrer prioriteringen i sagsarbejdet

3. Når de socialfaglige vurderinger afgør indsats (- herefter er økonomiovervejelser meget

relevante).

På baggrund af det videre arbejde med disse reformulerede udsagn blev der opstillet en

række kvaliteter, der kendetegner det gode socialfaglige arbejde. I forlængelse af

prioriteringen af de tre væsentligste udfoldes disse i gruppearbejde. De tre valgte og

uddybede kvaliteter fokuserer først på familiens udbytte af det sociale arbejde, det skal

gøre nytte og skabe udvikling for familien, der på fokuseres derpå på den vidensmæssige

dimension i arbejdet, der skal være bevidst, ajourført og i udvikling, og redskabet social

analyse anses for at spille en rolle her. Derudover skal familien mødes med respekt og

anerkendelse og rådgiveren må formå at time den sociale indsats, så den harmonerer med

familiens aktuelle stadie.

I fællesskab fremsatte deltagerne følgende overvejelser om, hvordan der fremover kan

arbejdes med at fremme disse tre udvalgte kvaliteter ved det gode socialfaglige arbejde:

Når der sker en konstruktiv udvikling

Tages med i Ambassadørgruppen til videre arbejde. Gode ideer efterlyses. Hovederne

lægges i blød.

Når vurderinger tager udgangspunkt i vedligeholdt viden

Har været et tema flere gange i løbet af samarbejdet. Tages med i Ambassadørgruppen til

videre arbejde. Gode ideer efterlyses. Hovederne lægges i blød.

Timing og anerkende familiens aktuelle situation

Timing og anerkendelse kan tydeliggøres under arbejdet med Social analyse.

Inddrages i arbejdet med fælles faglig refleksion – på gruppemøderne/refleksionsmøderne

(Uddrag fra Ideværkstedets protokol - Bilag: Ideværksted. - Protokol)

Idéværksted d. 3.3.2010

528

”Protokol”:

Kritikfasen: Hvad kendetegner ikke godt socialfagligt arbejde:

(i ikke-prioriteret nummerorden) (pointsgivning i ():

1. Kortsigtede/ ”brandslukningsarbejde” (sagerne prioriterer sig selv) (jf. Nr. 12) (1)

2. Når problemerne tilpasses foranstaltningerne og ikke omvendt – manglende kreativitet i

arbejdet (17) (f.eks. et ex.: Analyses konklusion m.h.t. indsats: Der er i familien behov for

psykoedukation. Beskeden fra familiebehandlingen: Vi tilbyder ikke psykoedukation. Du

må reformulere beskrivelsen af familiens behov, så det passer med de, vi tilbyder.).

3. Manglende opfølgninger/evalueringer (årsag: brandslukning) (1)

4. Når økonomi overskygger faglige vurderinger / beslutninger (som 5) (4)

5. Økonomi betyder ”bestillingsarbejde” ( skal p.g.a. økonomisk pres – økonomistyringen

udføre arbejdet på bestemte måder/ anvende bestemte indsatser) (10)

6. Sagerne prioriterer sig selv p.g.a. høje sagstal (17)

7. Managementstyret (mål-tal styrer) socialt arbejde (NPM og best practice)

8. BUM styrede indsatser (kvantitet frem for kvalitet) (Konkurencen mellem interne og

eksterne foranstaltninger er ikke lige – og der er ikke frit valg af det bedste /det som

dækker behovet (og nogle gange også det billigste), da det interne skal vælges først

9. Den centrale ledelse en ekstra ankeinstans (og har svært ved at sætte en streg – f.eks.

ifht. pres fra en familie).

10.Det politiske niveau fungerer som ankeinstans

11. Pressens pres og betydning

12. Manglende sammenhæng i organisationen (Der sker kun opprioritering – det

modsvares ikke af bevidst nedprioritering – det bliver brandslukning – sager, som

prioriterer sig selv). (1)

Kom til efter gennemgangen af det opskrevne p.b.a. spørgsmål om der er noget, som

mangler – inden points:

Vurdering af behov anderledes ifht. etniske familier (kultur ?)(Viden?)

Fælles serviceniveau i kommunen (mellem centrene) – men ulige vilkår (ulige

arbejdsvilkår – ressourcer).

Et paradoks? : management vs. manglende bevidst prioritering. Delorganisationer

målstyres, men ikke hele organisationen – og det hænger også sammen med den centrale

ledelses manglende prioritering/ lader sig styre af brandslukning.

529

Et kommunikationsgab mellem tankegangen i NPM (og dens djøfificerede fortaler) og

fagligheden hos socialrådgiverne – taler ikke samme sprog – kan ikke gøre sig forståelige

ifht. Djøf-tankegange/Djøf-folkene vil/kan ikke lytte. (OBS Jesper´s paper til Søminen)

Samarbejdspartere kan gøre samarbejdet med familierne (også plejefamilier) svært. (1)

Kritik-prioritering:

1. Når problemerne tilpasses foranstaltningerne – og ikke omvendt – manglende kreativitet

2. Sagerne prioriterer sig selv (fagligt uprioriteret) p.g.a. høje sagstal

3. Når økonomien overskygger faglige vurderinger/ beslutninger + Økonomien betyder

”bestillingsarbejde”.

Reformulering af kritikprioriteringerne i dets modsætning: det gode socialfaglige

arbejde:

1. Når behovene styrer foranstaltningerne – og de tilpasser sig behovene i familierne. (1)

2. Når den socialfaglige viden styrer prioriteringen i sagsarbejdet (6)

3. Når de socialfaglige vurderinger afgør indsats (- herefter er økonomiovervejelser meget

relevante).

Efter to og to fortælling om erfaringer med Det gode socialfaglige arbejde - fælles

brainstorm på kvaliteter ved ”det gode socialfaglige arbejde”:

(i ikke-prioriteret nummerorden) (pointsgivning i ()(OBS – de tilkendegav at 3 points ikke

var nok – ville gerne have haft flere til at prioritere).:

1. Når rådgiver kan fungere som enzym (katalysator) i familiens kommunikation

(understøtte vendepunkter) (1)

2. Når der sker koordinering mellem samarbejdspartere.

3. Når socialrådgiver formår at bidrage til at mindske krisekaos i familien.

4. Når myndighedsrådgiveren formår at træffe de påkrævede beslutninger på rette tid.

5. Kontinuerlig faglig refleksion (6)

6. Selvindsigt i egne forforståelser

7. Når vurderinger tager udgangspunkt i vedligeholdt viden (9)

8. Når der sker en konstruktiv udvikling (10)

9. Konstruktivt samarbejde med: - forældre – samarbejdspartere – barnet/den unge (når

samarbejdet kan udvikles konstruktivt) (2)

10. Åben dagsorden

530

11. Timing og anerkende familiens aktuelle situation (8)

12 Understøtte børnenes og forældrenes konstruktive motivering

13. Når rådgiver oplever (og har) overblik (3)

14. Når oplever foranstaltninger som tilpasses problematikken (2)

Kommentar: Det er meget sagsbestemt, hvilke kvaliteter der er de væsentligste – f.eks. ifht.

behov for koordination – at kunne være enzym osv.)

Efter gruppearbejde med at uddybe de prioriterede blev de valgte kvaliteter

beskrevet som følger:

Når der sker en konstruktiv udvikling (10)

Når familien selv oplever en ændring (hænger ikke nødvendigvis sammen med rådgiverens

oplevelse) – Når i mål.

Når der skabes rum – via bevilling, via foranstaltning, via motivation : 1. Således at familie

og barn kan omsætte behandlingen. 2. således at trivslen forbedres.

Summen af alle de øvrige udsagn (de tre første reformuleringer plus udsagn 1-14 og

overblik) kan skabe grundlaget for en konstruktiv udvikling.

Herunder at der skabes rum via foranstaltninger, hvor det er behovene der styrer

foranstaltningerne – og ikke familierne som tilpasses foranstaltningerne som klodser i en

”klodsekasse”.

Når vurderinger tager udgangspunkt i vedligeholdt viden (9)

Når ens ”vidensbank” er opdateret og man er bevidst om at bruge den.

Når man får italesat sin tavse viden

Når man arbejder med at udvikle viden – vidensdeling – Social analyse

Kollegial sparring og faglig refleksion

Bevidst brug/ omsættelse af viden

Tidsfaktor spiller ind

Vidensdeling ifht. tværfagligheden

Timing og anerkende familiens aktuelle situation (8)

Møde familien hvor de er i processen frem til en løsning (så et lille frø)

Respekt for den enkelte familie

Vurdere hvornår der skal tages små/store skridt ifht. familien

Timing ifht. processen

Anerkende at små skridt er i orden i en familie og det sker i en proces.

Anerkendelse kan både være, at man er enig/uenig med familien. Det handler om måden

man anerkender på.

Anerkendelse og dømmekraft (Uggerhøj)

Arbejde med videre frem – fælles drøftelse:

Når der sker en konstruktiv udvikling (10)

Tages med i Ambassadørgruppen til videre arbejde. Gode ideer efterlyses. Hovederne

lægges i blød.

Når vurderinger tager udgangspunkt i vedligeholdt viden (9)

531

Har været et tema flere gange i løbet af samarbejdet. Tages med i Ambassadørgruppen til

videre arbejde. Gode ideer efterlyses. Hovederne lægges i blød.

Kan refleksionsmødets afholdelse optimeres? :

Mere inspirerende omgivelser

Input af viden tilgængeligt (Bibliotek)(Posters/plakater/stikord – til

inspiration)

Et forslag til dette punkt kunne også være, at samrådet arbejdede p.b.a. social analyse – det

ville tydeliggøre de forskellige perspektiver

Hvilken sammenhæng er der (implementeringsmæssigt) mellem arbejdet med Social

analyse og fælles fagligt grundlag samt målstyring i f.b.m. undersøgelser og handleplaner

Interessant og relevant med overvejelser om familiernes oplevelse af faglig refleksion:

Til bedste for familierne?

Til bedste for rådgiverne ?

Til fælles bedste?

Timing og anerkende familiens aktuelle situation (8)

Timing og anerkendelse kan tydeliggøres under arbejdet med Social analyse.

Der kan fokuseres på, hvordan familien/ soc.rdg. kan nå hinanden/undgå at miste hinanden.

Inddrages i arbejdet med fælles faglig refleksion – på gruppemøderne/refleksionsmøderne

Drøftelse af: Socialrådgivern også som social politisk aktør – udsagn:

Rekruteringen til faget – mellemlag – et kvindefag – overansvarlige kvinder med

omsorgsgen, der passer butikken.

Bevidsthed kan ophæve konsekvenserne af rekrutteringen – måske glemt betydning af

fattigdom og fattigdomskulturen i ”opsvinget” – også i de socialfaglige undersøgelser i de

enkelte familier.

Opfostres til det – der påhviler skolen et ansvar – får et praksis-chok fortsat

Måske er smertegrænsen ved at være nået – ikke længere passe butikken og løbe hurtigere.

Sammenlignes med travle arbejdsbier, der er beskæftigede med handling.

I det politiske system: Soc.rdg. – en syndebuksfunktion – ses som nogle der går ned med

strees og ikke kan holde til mosten – hænges ud i pressen for ulykkelige sager.

Organisationens ansvarsfralæggelse.

Bruge TR/fagforening

Systemet hver tæppet væk p.g.a. prioritering af det, som kommer op – via pressen.

En selvopfyldende profeti, når soc.rdg. ikke deler viden ud.

Fortælle de gode historier + om omsorg + om fattigdom – kampganer.

Samfundsmandatet – begrænses – opfattes som usaglige brokkehoveder – har ikke stor

gennemslagskraft.

Ikke anerkendelse af professionen – er pseudoprofession – har ikke monopol

532

Fagforeningen er ”kørt over” /magtesløs – ikke positionering.

Undren over professionens egen sløvhed – har jo viden om ulighed og kan dok. Uligheden.

Det er abstrakt viden, som ikke kan måles og vejes – det er fragmenteret viden – kan ikke

leve op til evidenskravene, som fremsættes

Et spørgsmål om at stå sammen – f.eks. aktuelt ifht. besparelser – høringssvar fra

personalet kom ikke med til politikerne – der er et filter/ et rockwool-lag i den øverste

ledelse. Fagforeningen går ud for det samlede personale.

I den offentlige organisation – langt mellem beslutningstagerne og indianerne.

Offentligheden mangler kendskab til hvad området indebærer og koster – det lyder af

mange penge – brug for f.eks. at sammenligne med udgifter til

hjemmeplejen/ældreområdet. Behov for oplysning i befolkningen.

Skal passe på ikke at løbe med pressen – undersøge betingelserne.

Der mangler fokus på betingelserne for arbejdet

533

Bilag 20: Invitation til afslutningskonference d. 29 08 2012:

534

Bilag 21:

Uddrag af Dansk Socialrådgiverforeningsprofessionsetik: Dansk Socialrådgiverforening vedtog i 2011 en professionsetik, der blandt andet er baseret

på menneskerettighedskonventionen og etikvejledningen fra IFSW246

.

I Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik fremhæves fire professionelle

grundværdier: Individets værdighed, social retfærdighed, professionel integritet og

medmenneskeligt ansvar (DS, 2011). Grundværdier som alle kan rummes indenfor et

overordnet emancipatorisk sigte. Hvor måske især et par af de principper, der afledes af

den første værdi om individets værdighed ses at være meget tydelig i tråd med en

humanistisk arv, men samtidig også en del af et emancipatorisk sigte i en kritisk tradition:

”3. Socialrådgiveren arbejder for at fremme social forandring og styrke enkeltpersoners

og gruppers selvværd og udvikling, så de bliver i stand til at løse problemer og få magt

over deres tilværelse. 4 Socialrådgiveren respekterer det enkelte menneskes og gruppers

basale rettigheder, integritet og værdighed, som de er formuleret i FN´s

Menneskerettighedserklæring og i FN´s Børnekonvention” (DS, 2011:7).

Ligesom det især gælder tre af de afledte principper af værdien om social retfærdighed:

”1. Socialrådgiveren modvirker forskelsbehandling af mennesker på grund af den enkeltes

evner, alder, køn, ægteskabelig, social og økonomisk status, politisk overbevisning,

hudfarve, racemæssige eller andre fysiske karakteristika, seksuel orientering eller religiøs

overbevisning (…) 5 Socialrådgiveren arbejder for, at den enkelte borger bevarer, opnår

eller genvinder magten over sin egen tilværelse for at kunne deltage i samfundet på lige

fod med andre borgere. 6 Socialrådgiveren arbejder for at ændre sociale forhold, som er

med til at udstøde, stemple eller undertrykke borgere” (DS, 2011:8).

246

IFSW: International Federation of Social Work.: http://ifsw.org/policies/code-of-ethics/ lokaliseret 09 05

2012

535

Bilag 22: Uddrag fra et refleksionsmøde:

På et refleksionsmøde forberedte et team en drøftelse på lederforum i relation til barnet A,

som de vurderede havde behov for at blive anbragt; men hvor forventningen var, at

lederforum ville pege på familiebehandling og alternativt, såfremt argumenter for

anbringelse skulle vinde gehør, på familiepleje, hvilket deltagerne vurderede som helt

utilstrækkeligt i relation til barnets problematik. I drøftelsen argumenteres med, hvad

deltagerne forestiller sig, at lederne ville sige, og på baggrund af dette, hvordan

modargumenterne derpå kan opbygges:

”R: Jeg tænker bare, at nu hvor der bliver tænkt spare tider, så kunne jeg godt forestille

mig, at B [leder] sagde(…)om der har været afprøvet familierådgivning?(…)

R: (…) Når vi tænker sådan, så er der nødt til at gå en eller anden form for taktik og

strategi i også, hvordan skal vi præsentere det. (…)”

Og deltagerne prøver at ”fremprovokere” modargumenter fra sig selv og hinanden:

”R: Hvorfor kan [far]overfor dem [yngre søskende], når han ikke kan overfor – hvis man

nu skulle lege djævlens advokat (…)..

R: Jeg er helt enig.. (…) ligesom C [rådgiver]siger,(…), der er rigtige gode chancer for at

der vil blive boret i det.(…)”.

”R: Det der med D [kollega] og ham der L [barn], hvor vi har siddet og snakket om, at det

kunne være en god ting247

. Men hun fik jo af vide: ”nej det er på forældrenes ansvar…”.

R: Så han kom ikke i øhhh..

R: Nej, overhovedet ikke.. Så den tænker jeg lidt, at den skal du forvente at få kastet i

hovedet.. Og det er jo deres ansvar (…)

R: Der er risiko for det lige nu i hvert fald.(…)”

Og deltagerne opstiller argumentationer:

I relation til, at familiebehandling ikke er velegnet:

”R Nej, jeg tænker også i forhold til [lederforum] at have med, at vi tænker det er svært at

arbejde med en mor, der har en (…)problematik, hun behøver ikke at være decideret

udviklingshæmmet.(…)

R: Så er hun jo rent funktionelt dårligt fungerende (…)

R: Kan du ikke skrive det, at jeg skal have fokus på fars (…) eventuelle PTSD og mors

ressourcer(…)”

I relation til, at barnet ikke kan være i hjemmet:

”R: Hvis nu man stiller et firkantet spørgsmål ind.. Hvorfor skal han ikke være i hjemmet?

R: (…)Altså situationen er forværret derhjemme, og faderen han fuldstændig ignorerer A

og udøver psykisk terror på ham (…)..

R: Han er gået over til at sige, direkte til sin søn: ”Det er bedre du begår selvmord”. (…)

R: Det er den del af det, jeg tænker du skal have fat i. (…).

R: Når det er sådan, at du præsenterer den for [lederforum] (…)”

I relation til, at der er behov for anbringelse på institution:

”R: Jeg tænker altså også institution, fordi (…), hvis vores [foranstaltning] ikke kan

håndtere ham…(…)

247

At anbringe

536

R: Der er to, der har sagt fra, hvis ikke de kan magte, så virker det lidt underligt at

overveje, om han kan rummes i en plejefamilie (…)

R: jeg tænker også H, at du skal skrive fokus på, hvorfor man ikke kan bruge netværket, så

skal [rådgiver] huske at sætte sig ind i det.(…)”

Afslutningsvis konkluderer den deltager, der havde problemstillingen oppe til faglig

refleksion, at vedkommende har fået noget med, men også er blevet meget klar på,

”R: at jeg skal op og være rigtig godt forberedt på [lederforum], fordi jeg tænker, at

situationen er så alvorlig, at han skal simpelthen anbringes, eller så er det jo, ellers er der

jo fare for at han bliver..

R: Ellers går det fuldstændigt galt i den familie der.. R: og A…

R: Ja.. det er jo det”( Refleksionsmøde 240311 01:34:58-01:48:55+01:52:00-

01:58:00+01:58:52-02:00:21)