Post on 22-Jan-2020
Optimale strategier for
vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Dansk Energi
25 august 2015
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Forfattere:
Sigurd Næss-Schmidt, Partner
Jossi Steen-Knudsen, Economist
David von Below, Economist
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning 3
1 Målhierarki og sætning af VE og EE targets 5
1.1 Målhierarki 5
1.2 Centrale iboende udfordringer ved VE og EE targets 6
2 Fremtidige udledninger, målsætninger og bidrag fra VE og EE 8
2.1 Forventet udledning og målsætninger 8
2.2 Forventede VE- og EE-bidrag til klimamålsætninger frem
til 2030 10
3 Optimale VE- og EE-strategier 12
3.1 Udbudskurver i og uden for kvotesektoren 12
3.2 Udbudskurver for VE og EE i kvotesektoren 15
3.3 Udbudskurver for VE og EE i ikke-kvotesektoren 17
3.4 Sammenfattende om optimale VE- og EE-strategier 19
4 Tilskyndelser til VE- og EE-løsninger 22
4.1 Eksisterende tilskyndelser til VE og EE i Danmark 22
Litteraturliste 24
Oversigt over figurer
Figur 1 Mål og løsninger i EU’s klima- og
energipolitik ................................................................. 5
Figur 2 Forventede udledningsstier og
målsætninger ............................................................... 9
Figur 3 Forventet udledning og målsætning i
2020 og 2030............................................................. 10
Figur 4 Udledning af emissioner med og uden
EE og VE ..................................................................... 11
Figur 5 Udbudskurver for kvote- og ikke-
kvotesektor ................................................................. 13
Figur 6 Udbudskurver for VE og EE i
kvotesektor ................................................................. 16
Figur 7 Udbudskurver for VE og EE i ikke-
kvotesektor ................................................................. 18
Figur 8 Drivhusbeskatning i 2015 ............................ 22
Figur 9 Effektive afgifter på energi til endelig
anvendelse i 2015 ...................................................... 23
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Sammenfatning
Dansk energipolitik er fokuseret på tre målsætninger nemlig en markant lavere udledning
af CO2, at øge vores strategiske forsyningssikkerhed ved at reducere import af særligt olie
og gas samt – i hvert fald i princippet – samt at gøre begge dele på den mest omkost-
ningseffektive måde. Det indbefatter per definition en politik hvor man reducerer CO2-
indholdet per produceret enhed (BNP) og fremmer energiformer som kan erstatte særligt
gas og olie. Det lavere indhold af CO2 per krone produktion kan opnås gennem en erstat-
ning af fossile brændstoffer med vedvarende energi (VE-tiltag) eller øget energieffektivitet
dvs. lavere energiforbrug for en given aktivitet (EE-tiltag).
Spørgsmålet er så: hvilke kombinationer af VE- og EE-tiltag er de mest omkostningseffek-
tive til at nå klimapolitiske målsætninger?
Den rigtige sammensætning af tiltag og dosering afhænger selvsagt af de mål man sætter
sig og hvor svært det bliver at nå dem. Vi har her taget udgangspunkt i to kerneanalyser.
Først, hvilke udledninger kan Danmark forventes at få frem mod 2030 under forudsæt-
ning om ingen ny politik? Dernæst, hvilke forpligtigelser forventes at kunne blive bin-
dende for dansk klimapolitik i 2030?
Vores vurdering er, at der særlig kan blive behov for yderligere tiltag på to fronter. For vo-
res EU forpligtigelser skønner vi på baggrund af regeringens egne analyser, at det giver en
manko på omtrent 3-4 millioner tons i 2030 for ikke- kvotesektoren (baseret på et EU
krav om reduktion af klimagasser fra 2005 til 2030 på 36 til 40 procent). Hertil kommer
behov for meget betydelige tiltag frem mod 2030 for, at man kan sige at være på ret vej til
en fossilfri forsyningssektor i 2035.
Uden for kvotesektor: For at opnå målsætningen uden for kvotesektoren bliver trans-
portsektoren, særligt biler, vigtig. Det vurderes her, at brug af VE-løsninger bliver cen-
trale af to årsager. For det første fordi Danmark ligesom en række andre rige EU-lande
beskatter benzin og diesel meget højt og i tilgift har andre nationale og EU-tiltag, der præ-
mierer energieffektivitet. For det andet, at der er rimelig stor sikkerhed for, at en eller
flere alternative drivmidler til benzin og diesel bliver samfundsøkonomisk rentabelt alle-
rede fra 2020 med forventede fortsatte store relative reduktioner i omkostninger frem
mod 2030. Fordeling mellem elbiler og biobrændstoffer som løsning afhænger dels af
usikre skøn på, hvor forbedringer bliver størst samt håndtering af større infrastrukturom-
kostninger til elbiler. Brug af drivmidler som vind (el) og biobrændstoffer baseret på
dansk landbrugsproduktion vil tilsvarende kunne levere et højt bidrag til at øge forsy-
ningssikkerheden. Udskiftning af olie- naturgasfyr med varmepumper (drevet i stigende
grad af VE-el) vil også kunne levere et betydeligt bidrag (reelt både et VE og EE bidrag
fordi det indebærer skift væk fra fossilbrændstof og lavere bruttoenergiforbrug per varme
leveret).
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Inden for kvotesektor: Det er sværere mere entydigt at vurdere den rigtige strategi for
at gøre forsyningssektoren fossilfri. Et omkostningseffektivt EE-tiltag i forsyningssekto-
ren vil i en række lande indebære skift fra kul- til gasbaseret produktion, som vil kunne
reducere CO2-udledninger og energiforbrug per megawatt time. VE-teknologier som land-
baseret vind, og på lidt længere sigt biomasse og havvind, vil også være konkurrencedyg-
tige med kul- og gasbaseret energiproduktion selv med begrænsede CO2-priser. Det kan
samtidig gøre det attraktivt at bruge el til erstatning af drivmidler uden for kvotesektoren
f.eks. som elbiler og varmepumpe. Her slås der to fluer med et smæk: det flytter klimafor-
pligtigelsen ud af ikke-kvotesektor, hvor marginale tiltag er dyrere og det giver mulighed
for at bruge vindbaseret el netop på de tidspunkter, hvor traditionelt baseret elforbrug er
lavt (om natten).
Udfordringen i udbygningstempo for VE ligger imidlertid ikke i de rene teknologiomkost-
ninger. For vind er en udfordring absorptionskapacitet i elsystemet i mange niveauer og
for biomasse er det udfordringer med at øge produktion på en bæredygtig måde. Det bety-
der, at udbygningstempo og særlige danske målsætninger for el- og fjernvarmeproduktion
kun i begrænset omfang kan fastlægges alene ved at se på omkostningerne ved at produ-
cere energi – der skal lige så meget ses på værdien af produceret el og fjernvarme for for-
brugerne.
For EE-tiltag generelt vurderer vi, at det mest interessante område er de energitunge
virksomheder, som i dag betaler stærkt reducerede skatter/får gratiskvoter. Disse virk-
somheder er typisk udsat for international konkurrence og har derfor en naturlig inte-
resse i at holde deres energiforbrug nede. Der er dog indikationer på, at de har et vist po-
tentiale for omkostningseffektiv energiproduktion som bør forfølges. For husholdninger
og virksomheder uden reduceret energibeskatning vurderer vi, at de danske elafgifter og
energiafgifter i øvrigt er så høje, at der er et begrænset potentiale som primært knytter sig
til eksisterende boliger. Der er derfor næppe behov for at stramme bygningsreglementet
for nybyggede huse yderligere.
Fra analyser til politik Der er en betydelig risiko forbundet med at basere klimapolitik
på forudsigelser af relative omkostninger ved forskellige tiltag til at reducere klimagasser:
jo længere ud i fremtiden jo mindre sikre er skønnene. Det betyder også, at forudsigelser
på det ”rigtige” mix på VE og EE tiltag bliver mere og mere usikre jo længere ud i fremti-
den vi spår. Det er langt mere relevant at vurdere om der er klare regulatoriske barrierer,
der bremser løsninger som a priori virker attraktive: her kan analyser af relative omkost-
ninger bidrage til at belyse forventede gevinster ved tilpasningerne i politik. En sådan
barriereanalyse har dog ikke været fokus for denne analyse.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Kapitel 1
1 Målhierarki og sætning af VE og EE targets
Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af det overordnede målhierarki for EU’s
klima- og energipolitik (1.1) samt nogle centrale udfordringer ved at sætte targets for ved-
varende energi (VE) og energieffektivisering (EE) (1.2).
1.1 Målhierarki Overordnet har EU et ønske om at nå tre mål: 1) reduktion af drivhusgasser, 2) forsy-
ningssikkerhed og 3) at de to første mål opnås omkostningseffektivt. Målet om omkost-
ningseffektivitet kan betragtes som en økonomisk bibetingelse som sikrer, at de politiske
målsætninger 1) og 2) opnås samfundsøkonomisk optimalt dvs. omkostningseffektivt, jf.
Figur 1.
Figur 1 Mål og løsninger i EU’s klima- og energipolitik
Note: CSS er en forkortelse for Carbon Capture and Storage
Kilde: Copenhagen Economics
Den centrale pointe er, at teknologier som vedvarende energi og energieffektiviseringer
ikke er mål i sig selv, men alene teknologier, der omkostningseffektivt skal kombineres for
at løse klimaudfordringerne og sikre høj forsyningssikkerhed.
Reduktion af drivhusgasser opnås ved at anvende løsninger som indebærer mindsket el-
ler slet ingen udledning. Disse løsninger trækker på teknologier som VE, EE og potentielt
CCS. Afhængig af hvilken teknologi der anvendes kan kulstoffattige løsninger i høj grad
bidrage til også at nå målet om forsyningssikkerhed. Et eksempel er energieffektiviserin-
ger, der mindsker olie importeret fra Mellemøsten.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Høj forsyningssikkerhed opnås ved at skifte til primære energikilder fra national produk-
tion eller import fra stabile og ”venligtsindede” regioner. Det gælder både den strategiske
forsyningssikkerhed i det omfang, at lokale energikilder erstatter fossile brændstoffer, og
det gælder den systemiske forsyningssikkerhed i det omfang, at risikoen for systemned-
brud mindskes som følge af omlægningen.
Forsyningssikkerhed kan således opnås med løsninger, der også reducerer drivhusgasser,
ligesom løsninger der reducerer drivhusgasser også kan øge forsyningssikkerheden. Inter-
aktionen består således i, at én type løsning kan bidrage til begge mål eller at flere løsninger
kan bidrage til samme mål.
Det tredje mål er omkostningseffektivitet, hvilket består i at nå begge mål med en sam-
fundsøkonomisk optimal balance i anvendelsen af VE og EE (samt potentielt set CSS og
atomkraft, som tillægges betydeligt vægt f.eks. i fremskrivninger fra det International
Energy Agency). Er tilgangen en udbredt anvendelse af VE betyder det en lavere grad af EE
og omvendt. Hvorvidt reduktion af drivhusgasser og høj forsyningssikkerhed bedst opnås
med en høj eller lille grad af VE bør alene afhænger af omkostninger og gevinster ved at
anvende VE sammenlignet med EE.
1.2 Centrale iboende udfordringer ved VE og EE targets I praksis har den anvendte tilgang i Danmark og i EU ikke været så krystalklar som beskre-
vet ovenfor og indikeret i Figur 1. Fokus på hovedmål – klima og forsyningssikkerhed – er
i nogen grad tilgodeset ved bl.a. at sætte at sætte specifikke VE og EE targets mange år ud
i fremtiden. At disse targets til en vis grad er arbitrære og ofte forskellige på tværs af sekto-
rer, nationer og internationale organisationer er selvsagt problematisk. Men i tillæg hertil,
leder det at sætte VE og EE targets i sig selv til en række centrale udfordringer i forhold til
målet om omkostningseffektivitet. Vi giver en række eksempler i det følgende.
Det er fx ikke indlysende at kvantitative mål for VE og EE er nødvendige for at opnå hø-
jere forsyningssikkerhed. Et mål for reduktion af drivhusgasser opnås i vid udstrækning
gennem netop VE og EE. Det betyder, at selv med kun ét mål for drivhusgasser kan forsy-
ningssikkerheden øges. Omvendt kan mål for VE og EE i praksis understøtte handling ved
at fungere som effektive styringsmekanismer eller ’commitment devices’. Dette pragmati-
ske aspekt skal tages lige så med i betragtning som eventuelle spill-overs.
Det kan tilsvarende være relevant at knytte mere anvendelsesspecifikke mål fx til et VE-
target. Den strategiske forsyningssikkerhed kan øges ved mindre afhængighed af gas fra
Rusland og olie fra Mellemøsten. Danske vindmøller kan bidrage til forsyningssikkerheden,
men kun i den udstrækning, at der et tilstrækkeligt anvendelsespotentiale. Det nytter altså
ikke med flere vindmøller uden elbiler så olien kan fortrænges, hvilket kan gøre det nød-
vendigt med anvendelsesspecifikke mål for at skabe kobling mellem mål og midler fx et
eksplicit mål for VE i transportsektor.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Sektor og/eller anvendelsesspecifikke VE- og EE-målsætninger kan således danne ramme
for nye tiltag, og dermed spille en afgørende rolle for reelt at opnå målsætninger om re-
duktion af drivhusgasser og forsyningssikkerhed. Men her opstår igen udfordringer idet
VE- og EE-målsætninger er svære at gøre meningsfuldt stabile over tid. Som resultat kan
ex-ante kosteffektive VE- og EE-målsætninger, som er forsøgt hensyntagen til både klima
og forsyningssikkerhed, risikere at blive ganske dyre ex-post.
En kerneårsag til dette er usikkerhed på teknologiskift herunder skift af brændstoffer.
Elektrificering af tognet, varmepumper (på vej) og biler (en mulighed) øger behovet for
elproduktion alt andet lige, men det konkrete skift er svært at forudsige bare 5-10-15 år i
forvejen. Det er derfor en stor udfordring, når det skal bygges ind i målsætninger eller
konkrete forpligtigelser for energiselskaber mv. Absolutte målsætninger for energiforbrug
kan blive meget skæve og selv målsætninger for energieffektivitet (energi per værditil-
vækst) kan blive påvirket hvis nye former for energiforbrug kommer ind i tæller og næv-
ner.
Et andet dilemma vedrører EE-løsninger. Klimamålsætningen kan opnås ved EE, som
groft sagt betyder, at vi kan det samme med færre joule. Men hvorvidt effektiviseringerne
bidrager til at nå klimamålsætningen afhænger af hvilken energikilde, som er omdrej-
ningspunktet for effektiviseringen og dens substitutionsmuligheder. Således har EE rettet
mod energiforbrug, der billigt kan produceres fra vedvarende energi kun klimaeffekt så-
fremt der er betydelige substitutionsmuligheder til andre anvendelser og at udbuddet af
VE til elproduktion til ”rimelige” omkostninger er begrænsede. Og tilsvarende omvendt:
Effektiviseringer af billig el fra vindenergi, som ikke kan flyttes til nye anvendelser (fx bi-
ler, fossilt baseret varmeforbrug) bidrager hverken med positive klimaeffekter eller øget
forsyningssikkerhed (i Danmark fortrænger det primært kul som der er rigeligt af globalt
også fra stabile regioner).
Der er også udfordringer knyttet til de nuværende teknologi-definitioner. CCS (Carbon
Capture and storage) spiller en betydelig rolle i ambitiøse internationale scenarier. Men
da CSS bygger på brug af fossil-brændstof og har nul emissioner tæller den hverken med
under energieffektivisering eller vedvarende energi. Det er nødvendigt med en klar defini-
tion, der tillader at målsætninger inkluderer CCS-bidrag.
Endelig bliver vi løbende klogere på EE- og VE-teknologier i takt med deres udbredelse.
Det giver anledning til detaljerede well-to-wheel-analyser, som kvantificerer forskelle i
emissioner og energiforbrug. Tages disse ikke grundigt i betragtning vil målsætningerne
med sikkerhed blive skævredne.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Kapitel 2
2 Fremtidige udledninger, målsætninger og bidrag fra VE og EE
Dette kapitel sammenligner først specifikke danske klimamålsætninger med forventede
danske CO2-udledningsstier (2.1). Dermed anskueligøres hvilke målsætninger – danske
eller internationale, kvote eller ikke-kvote – som bliver bindende i 2030. Konklusionerne
herfra danner den nødvendige ramme for i næste kapitel meningsfuldt at vurdere det op-
timale mix af VE- og EE-strategier i og uden for kvotesystemet. Dernæst analyseres det
forventede VE- og EE-bidrag for CO2-reduktioner indtil 2030 (2.2). Viden om bidragenes
respektive størrelser er essentiel for fornuftigt at kunne sætte VE- og EE-targets.
2.1 Forventet udledning og målsætninger Danmark er underlagt en række klimamålsætninger – dels nationale, dels internationale
– hvoraf de relevante i denne analysekontekst vedrører specifikke CO2e-targets.
I 2020 er Danmark ifølge EU’s klima- og energipakke forpligtet til at reducere udlednin-
gerne af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i forhold til niveauet
i 2005. Samtidig har den danske regering et mål om, at Danmarks samlede udledning af
drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990.
I den foreslåede energi- og klimapakke for 2030 fastsætter Det Europæiske Råd et bin-
dende mål for reduktionen af EU’s egne drivhusgasemissioner på mindst 40 procent i
2030 i forhold til 1990. Dette opnås ved at EU i fællesskab reducerer udledningen inden
for ETS med 43 procent og uden for med 30 procent set i forhold til 2005. Byrdefordelin-
gen afgøres først i 2016, men den danske regering har allerede meldt ud, at Danmarks re-
duktionsmål for ikke-kvotesektoren kan forventes at ligge mellem 36 procent og 40 pro-
cent i forhold til 20051.
Endelig har Danmark en national målsætning om en fossilfri energi- og forsyningssektor i
2035.
De nuværende klimaforpligtelser og de forventede forpligtelser for 2030 kan sammenhol-
des med forventede CO2-udledningsstier på baggrund af Energistyrelsens basisfremskriv-
ning, jf. Figur 2. Herved opnås en indikation af hvilke målsætninger, der bliver bindende
for Danmark i 2030 givet den nuværende energi- og klimapolitik.
1 Klima-, energi- og bygningsministeriet (2014) ’FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71’
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
I 2020 forventes EU-målet for ikke-kvotesektoren netop at nås, mens Danmarks natio-
nale mål for den samlede udledning ikke nås. I 2030 forventes Danmark med given poli-
tik at være et godt stykke fra at nå målet for ikke-kvotesektoren, mens målet for kvotesek-
toren næsten nås.2
Figur 2 Forventede udledningsstier og målsætninger
Note: Tal for 2005-2012 er faktiske emissioner. Tal for 2013-2025 er forventede emissioner fra Energistyrel-
sens Basisfremskrivning 2014. Tal for 2026-2030 er egne estimerede emissioner på baggrund af de
foregående fem års vækstrate. Til beregningen af EU-målet for ikke-kvotesektoren er anvendt et re-
duktionsmål på 38 procent ift. 2005, hvilket er gennemsnittet af de forventede 36-40 procent jf. rege-
ringens svar på spørgsmål 71
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen (2014) Danmarks energi- og klimafremskrivning
2014
Basisfremskrivning er baseret på nuværende energi- og klimapolitik og antager dermed,
at man ikke igangsætter meget rentable tiltag fra Virkemiddelkataloget for 2020. Vi har
derfor opstillet et alternativt scenarie, hvor de mest rentable tiltag i Virkemiddelkataloget
for 2020 implementeres. Det svarer til at antage, at dansk energi- og klimapolitik ikke går
i stå de næste fem år, men at Danmark aktivt forfølger dagsordenen om at nå det natio-
nale 2020-klimamål. Vi har regnet på to scenarier for reduktionsmankoer i 2030: et base-
ret på basisfremskrivningen og et baseret på basisfremskrivning inklusiv de mest rentable
tiltag fra Virkemiddelkataloget for 2020, jf. Figur 3. Fremadrettet anvendes reduktions-
mankoerne inklusiv de mest rentable tiltag, da det synes mest realistisk.
Gennemføres CO2e-reducerede tiltag med en skyggepris under 500 kr. fra Virkemiddelka-
taloget for 2020, vil Danmark netop – i modsætning til fremskrivningen med given politik
– nå det nationale 2020-mål og målet for kvotesektoren i 2030, jf. Figur 3. Målene for
ikke-kvotesektoren og energi- og forsyningssektoren i 2030 er dog stadig et stykke fra at
blive nået.
2 Det er klart, at målet for kvotesektoren per automatik nås ved løbende at begrænse antallet af emissionstilladelser. I denne
sammenhæng afspejler den lille difference, at målet næsten nås helt uden brug af emissioner
0
10
20
30
40
50
60
70
80
2005 2010 2015 2020 2025 2030
Kvote Ikke-kvote I alt
Mio. ton CO2-ækvivalenter
DK-mål samlet: Nås ikke
EU-mål ikke-kvote: Nås netopEU-mål ikke-
kvote: Nås ej
EU-mål kvote:
Nås netop ikke
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Figur 3 Forventet udledning og målsætning i 2020 og 2030
Note: Til beregningen af EU-målet for ikke-kvotesektoren er anvendt et reduktionsmål på 38 procent ift.
2005, hvilket er gennemsnittet af de forventede 36-40 procent jf. regeringens svar på spørgsmål 71.
Til beregningen af DK-målet for energi- og forsyning er antaget, at målet om fossilfri i 2035 opnås
ved en lineær årlig aftagning fra 2015, hvilket giver et implicit mål på 3,7 mio. i 2030
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen (2014) Danmarks energi- og klimafremskrivning
2014
For at nå målet for ikke-kvotesektoren skal Danmark yderligere reducere 3,1 mio. ton
CO2e. EU-målet for kvotesektoren er ikke-bindende, men for at nå Danmarks eget mål om
en fossilfri energi- og forsyningssektor i 2035, skal Danmark i 2030 reducere yderligere
7,0 mio. ton CO2e for at være på rette vej. Da fossilfri-målet gælder 2035 er målet for
2030 omregnet på baggrund af en antagelse om en lineær nedgang fra 2015 til 2035.
2.2 Forventede VE- og EE-bidrag til klimamålsætninger frem
til 2030 Figurerne ovenfor viser, at Danmark med nuværende energi- og klimapolitik mangler 3,1
og 7,0 mio. tons CO2e for at opfylde målsætningerne for hhv. ikke-kvotesektoren og el- og
varmeforsyningssektoren i 2030. Men ét er mankoerne og de tiltag der skal til for at opnå
den resterende reduktion. Noget andet er hvordan Danmark opnår den forventede reduk-
tion frem til 2030. Det er interessant i relation til VE- og EE-målsætninger da reduktio-
nen af drivhusgasser pr. definition udgøres af reduktionsbidrag fra VE og EE og da mål-
sætninger både omfatte den realiserede og den resterende reduktionsmængde.
Opstilles kontrafaktiske scenarier for Danmarks samlede udledning af drivhusgasser uden
anvendelse af EE og VE, kan de respektive reduktionsbidrag fra EE og VE illustreres, jf.
29,9
45,2
28,6
15,6
11,9
28,7
42,6
27,2
14,5
10,7
30,5
43,2
24,1
15,1
3,70
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
EU-mål: Ikke-kvote
(-20 % fra 2005)
DK-mål: Samlet
(-40 % fra 1990)
EU-mål: Ikke-kvote
(-30 % fra 2005)
EU-mål: Kvote
(-43 % fra 2005)
DK-mål: Energi- og
forsyningssektor
(fossilfri)
2020 2030
Fremskrivning Fremskrivning inkl. Virkemiddelkatalog 2020 Target
Mio. ton CO2-ækvivalenter
3,1
7,0
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Figur 2.3 EE forventes at have det største bidrag og giver et fald i udledningen på 25 pro-
cent, mens VE-bidraget tilføjer yderligere 15 procentpoint og dermed leder til et samlet
fald på 40 procent til 2030. Samlet gælder der derfor om den forventede danske CO2e-re-
duktion frem til 2030, at EE står for 62 procent af reduktionen og VE for 38 procent.
Disse størrelser er afgørende relevante for eventuelle VE- og EE-målsætninger.
I baseline-scenariet antages en verden med forventet BNP-vækst, men uden yderligere EE
og VE-bidrag og så inkorporeres trinvist effekterne af lavere energiforbrug per BNP og
øget VE andel. Baseline er således beregnet ved at se på forholdet mellem BNP og brutto-
energiforbrug og forholdet mellem bruttoenergiforbrug og CO2 holdes konstant i perioden
2013-2030: altså fastholdt CO2 indhold per BNP-enhed. Baseline-scenariet fører til en te-
oretisk udledning på 74 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Figur 4 Udledning af emissioner med og uden EE og VE
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 og DREAM
I EE-scenariet erstattes det konstante forhold mellem BNP og energiforbrug med det for-
ventede energiforbrug frem til 2030. EE opstår når en given størrelse BNP opnås med et
mindre energiforbrug eller tilsvarende når væksten i BNP overstiger væksten i energifor-
brug. Den direkte effekt af EE afspejles af, at BNP vokser med 34 procent mens energifor-
bruget kun stiger med 1 procent. Forholdet mellem energiforbrug og CO2 holdes i denne
beregning fortsat konstant (svarende til intet yderligere VE-bidrag) og vi får dermed den
rene EE-effekt som bevirker, at CO2-udledningen falder til 55 mio. ton svarende til et fald
på 25 procent.
I EE og VE-scenariet erstattes det konstante forhold mellem energiforbrug og CO2 med
den forventede CO2-udledning frem til 2030. Hermed indbygges VE-bidraget som bevir-
ker et yderligere fald i udledningerne på 15 procentpoint set i forhold til baseline scenariet
og dermed et samlet fald på 40 procent.
3 Figuren bygger på eksisterende politikker og prognoser frem til 2030 som tilsiger, at BNP vokser med 34 procent over perio-
den, at CO2-udledninger falder med 17 procent og at bruttoenergiforbruget vokser med 1 procent. Hermed kan det udledes
hvordan VE og EE isoleret set vil påvirke udledninger i perioden. Beregningsmetoden er forklaret i teksten efter figuren
0
10
20
30
40
50
60
70
80
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Baseline-scenarie EE-scenarie EE og VE-scenarie
Mio. ton CO2-ækv.
25 %-
point
45
55
74
15 %- point
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Kapitel 3
3 Optimale VE- og EE-strategier
Dette kapitel opstiller først udbudskurver for CO2e-reduktioner i og uden for kvotesekto-
ren (3.1). Det tillader os vurdere, om Danmark samlet set er i stand til at opnå dets energi-
og klimamålsætninger for kvote- og ikke-kvotesektoren uanset om midlet er VE eller EE.
Dernæst præsenteres specifikke VE- og EE-udbudskurver for først kvote- dernæst ikke-
kvotesektoren (3.2 og 3.3). På trods af, at udbudskurverne indeholder usikkerheder vi
ikke kan understrege nok, vil vi i gennemgangen (3.1 – 3.3) beskrive kurverne som de ser
ud, og så efterfølgende vurdere, hvilke sammensætninger af VE- og EE-strategier der på
nuværende tidspunkt virker optimale i lyset af de givne målsætninger (3.4).
3.1 Udbudskurver i og uden for kvotesektoren På baggrund af en række eksisterende kilder for VE- og EE-tiltag har vi udledt mulige ud-
budskurver for CO2e-reduktioner i og uden for kvotesektoren, jf. Figur 5. Udbudskurverne
er stykket sammen af mange særskilte VE og EE-tiltag vis CO2-reduktioner hver har en
given samfundsøkonomisk omkostning, også kaldet skyggepris. Se Boks 1 for en kildegen-
nemgang og det medfølgende excel-dokument for grundig dokumentation.
Konklusionen for udbudskurverne er først og fremmest, at der er stor usikkerhed over
mulige reduktioner og de medfølgende skyggepriser. I både kvote og ikke-kvotesektoren
gælder der, at reduktionsmålene kan nås for rimelige og næsten ens marginale omkost-
ninger i et optimistisk scenarie, mens det er dyrt at reducere i et pessimistisk scenarie.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Figur 5 Udbudskurver for kvote- og ikke-kvotesektor
Note: Udbudskurverne indeholder både VE- og EE-tiltag. Med magenta er indtegnet reduktionskravene
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen (2014), COWI (2013) og Dansk Energi (2014)
I kvotesektoren kræves en reduktion på 7,0 mio. ton i 2030 for at være på sporet ift. mål-
sætningen om en fossilfri energi- og forsyningssektor i 2035, jf. konklusioner fra kapitel
2.4 I det optimistiske scenarie kan en sådan reduktion lade sige gøre for rimelige omkost-
ninger: 2 mio. ton kan reduceres til en negativ skyggepris og de resterende 5 mio. ton kan
reduceres til en skyggepris på maksimalt 200 kr. En negativ skyggepris betyder, at udled-
ning af CO2e skal tillægges negativ værdi før den bliver ikke-rentabel ud fra et samfunds-
økonomisk perspektiv. Anderledes ser det ud i det pessimistiske scenarie: 0,6 mio. ton
kan reduceres til en negativ skyggepris, skyggeprisen overstiger 500 kr. ved 2 mio. ton og
der kan maksimalt reduceres 6,5 mio. ton til en marginal skyggepris på 2.700 kr.
Usikkerheden i kvotesektoren – som giver anledning til forskellen mellem det optimisti-
ske og det pessimistiske scenarie – består af usikkerheder fra VE og EE-tiltag hver især.
For VE-tiltag består usikkerheden primært i hvor hurtigt VE-kilder som biomasse, vind-
og solenergi kan tages i brug i energi- og forsyningssektoren og til hvilke omkostninger
relativt til fossile løsninger. For EE-tiltag består usikkerheden af omkostningerne for
store energibesparende tiltag samt CO2-intensiteten af den sparede energi. I det optimi-
stiske tilfælde er det antaget, at hele energibesparelsen vil fortrænge fossil-baseret energi,
mens det pessimistiske scenarie antager, at den sparede energi vil have den gennemsnit-
lige kulstofintensiteten i elsektoren.
I ikke-kvotesektoren kræves en reduktion på 3,1 mio. ton i 2030 for at opfylde målsætnin-
gen om 38 pct. mindre udledning i 2030 sammenlignet med 2005, jf. konklusioner fra ka-
pitel 2. Igen er konklusionen, at et optimistisk scenarie tillader en fuld reduktion på 3,1
4 Som illustreret i kapitel 2, er den internationale målsætning for kvotesektoren ikke-bindende
-1.500
-1.000
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
0 1 2 3 4 5 6
Optimistisk Pessimistisk
Kr. pr. ton CO2e
Mio. ton CO2e3,1
300
Kvotesektor Ikke-kvotesektor
-1.500
-1.000
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
0 2 4 6 8 10 12 14
Optimistisk Pessimistisk
Kr. pr. ton CO2e
Mio. ton CO2e7,0
200
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
mio. ton for ganske lave omkostninger – 300 kr. for det sidste ton – mens det er dyrt og i
det pessimistiske scenarie.
Reduktionerne i ikke-kvotesektoren opnås fra et skift til VE-teknologier i transportsekto-
ren (elbiler, biobrændstoffer og biogas), fra individuel boligopvarmning og fra individu-
elle isoleringstiltag (dvs. ikke fra elsektoren). Den primære usikkerhed i ikke-kvotesekto-
ren – som giver anledning til den store forskel mellem de to scenarier – er knyttet til an-
tagelsen om hvor stor en del af bilparken der er omlagt fra traditionelle til alternative
drivmidler i 2030. I det optimistiske scenarie har vi antaget, at 40 procent af Danmarks
bilpark i 2030 er baseret på el, biogas og biobrændstoffer i en ligelig fordeling, mens vi i
det pessimistiske scenarie har antaget at det samme gælder om 10 procent. I øjeblikket er
under én procent af alle danske biler elbiler, så det kræver altså en massiv omlægning før
det optimistiske scenarie lader sig udspille.
Boks 1 Kilder til beregning af udbudskurver
Konstruktionen af udbudskurver er baseret på eksisterende kilder og i mange tilfælde
også ganske mangelfulde kilder, jf. tabellen nedenfor.
Kilder til beregninger
Virkemiddelka-
talog
Tids-
periode VE/EE K/IK
Eksplicitte
skyggepri-ser
Eksplicitte
kvantite-ter
Punktesti-
mat/spænd
COWI (2012) -2030 VE IK Nej Nej Punktestimat
COWI (2015) -2020 EE K Nej Energi Spænd
EA (2014) -2050 VE K Nej Nej Spænd
EA (2015) -2020 VE/EE K/IK Ja Nej Punktestimat
Virkemiddelka-talog
-2020 VE/EE K/IK Ja CO2e Punktestimat
SBi (2010) -2050 EE K/IK Nej Energi Punktestimat
SBi (2013) -2050 EE K/IK Nej Energi Punktestimat
Dansk Energi
(2014) -2050 VE IK Nej Nej Punktestimat
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Som angivet i tabellen, er det kun Virkemiddelkataloget som har eksplicitte skyggepri-
ser samt eksplicitte reduktioner for CO2e. For besparelser i 2030 har alle kilder krævet
yderligere beregninger for at nå frem til skyggepriser og mængder emissionsreduk-
tion. Kilderne for energieffektivisering (SBi, COWI 2015) har eksplicitte tal for redukti-
oner i energiforbrug, hvilket gør det forholdsvis let at estimere de tilsvarende CO2e-
reduktioner. De indeholder også omkostninger pr. sparet energienhed, hvilket giver
mulighed for beregninger af skyggepriser. Se det medfølgende excel-dokument for de-
taljeret dokumentation af alle antagelser og beregninger.
Kilderne for vedvarende energi har været særligt beregningskrævende. De præsente-
rer fremskrivninger af teknologiske omkostninger, hvorfra det kan udledes hvilke tek-
nologier der sandsynligvis vil blive anvendt i fremtiden. Vi har anvendt forskellige sce-
narier, nogle hvor vedvarende energiteknologier bliver konkurrencedygtige, og nogle
hvor de ikke gør. Med konkurrencedygtige vedvarende teknologier kan vi estimere
mængden af emissioner som undgås, og de tilhørende (eventuelt negative) omkost-
ninger for samfundet. Med ikke-konkurrencedygtige vedvarende teknologier kan vi ud-
lede de ekstra omkostninger for samfundet ved at skifte mellem teknologier, og de til-
svarende emissioner, der undgås.
Der er også taget en forholdsvis simpel tilgang til et i princippet uløseligt problem.
Ganske mange af de løsninger som giver energibesparelser indbefatter VE-teknologi.
Det ligger nærmest i sagens natur idet vind- og solenergi som fylder meget definito-
risk, kun har konverteringstab i energinettet medens brug af olie, gas og kul indebæ-
rer et konverteringstab når det ryger i en bilmotor eller kraftværk. Der er valgt den
tilgang, at alle løsninger som indebærer VE-teknologier er kategoriset som tilhørende
VE-udbudskurven.
Kilde: Copenhagen Economics
3.2 Udbudskurver for VE og EE i kvotesektoren Den optimale strategi for en reduktion på 7,0 mio. ton CO2e i kvotesektoren indebærer at
VE fortrænger 4,8 mio. ton og EE fortrænger 2,2 mio. ton (optimistisk scenarie), jf. Figur
6. Mens de store reduktioner altså er at hente på VE-siden, er de særligt rentable dog alle
på EE-siden: Godt 2 mio. ton kan reduceres til negative – og endda langt hen ad vejen
meget negative – skyggepriser, hvor VE kan levere stort set ingen. I et optimistisk scena-
rie bliver den marginale skyggepris i kvotesektoren således 200 kr. pr. ton CO2e.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Figur 6 Udbudskurver for VE og EE i kvotesektor
Note: Med magenta er indtegnet den optimale fordeling af reduktionskravet fra det nationale mål om en fos-
silfri energi-og forsyningssektor. Det internationale mål for kvotesektoren er ikke-bindende, jf. kap. 2
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen (2014) Danmarks energi- og klimafremskrivning
2014
VE-potentialet for CO2e-reduktioner i forsyningssektoren er baseret på en øget afhængig-
hed af vedvarende energikilder, nemlig biomasse, vind- og solenergi. I de to scenarier vil
al den supplerende energi erstatte gamle kraftværker, der er planlagt at lukke ned, hvor-
for den relevante sammenligning er de relative omkostninger af nye anlæg.5
I det optimistiske scenarie antager vi, at det vil være muligt at udvide onshore og offshore
vindkraft og solbaseret energi mellem 2020 og 2030 i samme rate som planlagt for perio-
den 2015-2020. Ulempen er her, at en sådan udbygning af vindkraft vil sænke sin værdi
som følge af kapacitets- og systemovervejelser. For at tage højde for dette, har vi antaget
stigende systemintegrationsomkostninger for vindkraft: En tredjedel af ny vindkraft
(både onshore og offshore) antages at have lave systemintegrationsomkostninger, en tred-
jedel antages at have bedste-gæt omkostninger og den sidste tredjedel antages at have
høje omkostninger. Det mest rentable er onshore vind efterfulgt af først solenergi, så off-
shore vind og til sidst biomasse i kraftvarmeværker.
I det pessimistiske scenarie antager vi, at potentialet for mere solenergi og vindkraft er
begrænset, og at kun offshore vind er muligt. Det første trin på kurven er solenergi, efter-
fulgt af tre trin fra offshore vind. Det sidste trin er igen biomasse i kraftvarmeværker, nu
til en højere pris i forhold til nye fossile brændstofanlæg.
Den store forskel på det optimistiske og det pessimistiske scenarie på VE-siden afspejler,
at det fundamentalt set ikke er muligt at vurdere den effektive reelle udbudskurve uden at
5 Beregningerne er baseret på EA Energianalyse (2014) ’Elproduktionsomkostninger’
-1.500
-1.000
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
0 2 4 6 8 10
Optimistisk Pessimistisk
Mio. ton CO2e
Kr. pr. ton CO2e
4,8
200
-1.500
-1.000
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5
Optimistisk Pessimistisk
Mio. ton CO2e
Kr. pr. ton CO2e
2,2
200
Vedvarende energi Energieffektivisering
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
have en tydelig afklaring af mere tekniske forhold som udbudsbegrænsninger for land-
vind og absorptionskapacitet for vind. Det sidste afhænger af udbygningstakt for fysiske
net til udland, interne flaskehalse i særligt Tyskland og Sverige, reformer af elmarkedet,
nye træk på el fra elbiler/varmepumper samt nye effektive muligheder for med lave om-
kostninger at ”gemme” el (brændselsceller, batterier) mv.
EE-potentialet for CO2e-reduktioner i forsyningssektoren er drevet af reduceret el- og
varmeforbrug i husholdninger og virksomheder. Det er antaget, at 50 procent af EE-tilta-
gene hører til kvote-sektoren og 50 procent hører til ikke-kvotesektoren. Kurverne er ba-
seret på en række isoleringstiltag for husholdninger og virksomheder, for på den måde at
reducere den nødvendige energi til opvarmning.6 Desuden indeholder kurverne en række
energibesparende potentielle tiltag i industrielle processer.7
I det optimistiske scenarie antages det, at al sparet energi vil være fossilbaseret. I det pes-
simistiske scenarie, er CO2e-reduktion fra disse foranstaltninger afledt af den gennem-
snitlige CO2e-intensitet i forsyningssektoren. Desuden er omkostningerne ved energibe-
sparelsespotentialet for industrielle processer rapporteret som intervaller i stedet for
punktestimater. Minimum- og maksimumværdier for disse omkostninger er blevet brugt
til henholdsvis de optimistiske og pessimistiske scenarier.
3.3 Udbudskurver for VE og EE i ikke-kvotesektoren Den optimale strategi for en reduktion på 3,1 mio. ton CO2e i ikke-kvotesektoren er, at VE
fortrænger 2,6 mio. ton og EE fortrænger 0,6 mio. ton (optimistisk scenarie), jf. Figur 7.
Ligesom for kvotesektoren er langt de største reduktioner at finde på VE-siden (84 pro-
cent), men denne gang leverer VE-siden også de mest rentable reduktioner: Alle 2,6 mio.
ton kan reduceres til en negativ skyggepris, mens det samme er tilfældet for 0,2 mio. ton
på EE-siden. I et optimistisk scenarie bliver den marginale skyggepris i ikke-kvotesekto-
ren således 300 kr. pr. ton CO2e.
6 Baseret på SBI (2010) ’Danske bygningers energibehov i 2050’ 7 Baseret på Cowi (2015) ’Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet’
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Figur 7 Udbudskurver for VE og EE i ikke-kvotesektor
Note: Med magenta er indtegnet den optimale fordeling af reduktionskravet fra det internationale mål for
ikke-kvotesektoren
Kilde: Copenhagen Economics baseret på COWI (2013) og Dansk Energi (2014)
VE-potentialet for CO2e-reduktioner i ikke-kvotesektoren er dels baseret på et skift i
transportsektoren fra traditionelle drivmidler (benzin og diesel) til alternative drivmidler
(elektricitet, biogas og bioethanol) og dels en udskiftning af individuelle gas- og oliekedler
med varmepumper. Beregningerne er baseret på COWI (2013) ‘Alternative drivmidler’, og
på Dansk Energi (2014).
I det optimistiske scenarie er antaget, at 40 procent af Danmarks bilpark i 2030 drives af
elektricitet, biogas og bioethanol i en ligelig fordeling. Vi har anvendt det optimistiske
scenarie (’Alle mands eje’) fra Dansk Energi/Energinet.dk/Dong Energy (2013), hvor 13,3
procent af bilparken i 2030 antages at være drevet af el, og har antaget samme andele for
henholdsvis biogas og bioethanol. Det svarer altså til, at intet mindre end 40 procent af
bilparken i 2030 er drevet af alternative drivmidler.
Første trin på kurven er elbiler som med en negativ skyggepris på 1.400 kr. virker aldeles
attraktiv. Når skyggeprisen bliver negativ er det fordi elbilen i 2030 er betydeligt billigere
i brug end en traditionel bil før indregningen af eksterne omkostninger. Det betyder mod-
sat, at værdi af CO2e-reduktioner skal tillægges negativ værdi før at den samfundsøkono-
misk kan ligestilles i omkostninger med en traditionel bil drevet af diesel eller benzin.
COWI’s beregninger antager dog en veludbygget infrastruktur, hvilket endnu ikke er til-
fældet og derfor før eller siden kræver betydelige investeringer som beregningerne ikke
afspejler. Ligeledes har elbilen i dag en begrænset radius, men det er dog svært at fore-
stille sig, at en elbil årgang 2030 ikke har radius som er tilfredsstillende for langt de fleste
brugssituationer langt de fleste dage. Vi vurderer derfor, at skyggeprisen er noget under-
estimeret, men stadig tilstrækkeligt lav til at være en attraktiv løsning. Andet trin på kur-
ven er biogas med en negativ skyggepris på 375 kr. Tredje trin, med en skyggepris på 307
Vedvarende energi Energieffektivisering
-1.500
-1.000
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1
Optimistisk Pessimistisk
Mio. ton CO2e
Kr. pr. ton CO2e
0,5
300
-1500
-1000
-500
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
0 1 2 3 4 5
Optimistisk Pessimistisk
Kr. pr. ton CO2e
Mio. ton CO2e2,6
300
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
kr., er varmepumper som alternativ til gas- og oliekedler. Sidste trin på kurven er bio-
ethanol med en skyggepris på 565 kr.
I det pessimistiske scenarie er antaget, at ca. 10 procent af Danmarks bilpark i 2030 dri-
ves af elektricitet, biogas og bioethanol i en ligelig fordeling. Dette er baseret på det pessi-
mistiske scenarie (’Manglende gennnembrud’) fra Dansk Energi/Energinet.dk/Dong
Energy (2013), hvor kun 3,8 procent af bilerne er eldrevne i 2030, hvilket tilsvarende er
antaget om biogas og bioethanol. Samtidig antages det, at den teknologiske udvikling er
langsommere end ventet, hvilket konkret indbygges ved at erstatte det forventede tekno-
loginiveau i 2030 med det forventede niveau i 2020. Igen er elektricitet det første trin på
kurven med en negativ skyggepris på 425 kr. lige under biogas med en negativ skyggepris
på 250 kr. At erstatte fossilbaseret opvarmning med varmepumper har en skyggepris på
390 kr., men bioethanol har noget højere omkostninger med en skyggepris på 1.150 kr.
Idet drivmidlernes skyggepriser i de to scenarier er drevet af den ventede teknologiudvik-
ling afspejler VE-løsningerne, at elektricitet og bioethanol ventes at blive betydelig mere
rentabel i løbet af 20’erne mens skyggeprisen for biogas er forholdsvis konstant.
EE-potentialet for CO2e-reduktioner i ikke-kvotesektoren er baseret på forbedret isole-
ring i bygninger. Det er de samme isoleringstiltag som for EE i kvotesektoren (Figur 6),
men nu fortrænges individelle gas- og oliekedler hvorfor CO2e-intensiteten er tilpasset
derefter.
3.4 Sammenfattende om optimale VE- og EE-strategier Trods den store usikkerhed fra bl.a. teknologiudvikling og omkostningsniveauer står
nogle konklusioner fra VE -og EE-udbudskurverne fast, uanset hvilke scenarier der ud-
spiller sig i fremtiden.
De store krævede reduktioner i kvotesektoren kan kun nås hvis forsyningssektoren i bety-
delig grad øger afhængigheden af vedvarende energikilder som biomasse, vind- og sol-
energi. Det er med sikkerhed her de store reduktionspotentialer ligger. Ligesådan gælder
det, at EE-siden uden tvivl kan bidrage med særdeles rentable CO2e-reduktioner (negativ
skyggepris), der bør gennemføres uagtet energi- og klimapolitiske mål.
Problemstillingen består derfor i høj grad består i valget mellem brug af kul, gas eller VE-
kilder som vind og biomasse for produktion af el og fjernvarme. Valget mellem de forskel-
lige energiformer kan kun i begrænset omfang baseres på relative traditionelle udbuds-
kurver over omkostninger ved CO2e-fortrængning. For både centrale kraftvarmeværker
(baseret på kul) og decentrale kraftvarmeværker (baseret på gas) kræver en samfundsøko-
nomisk vurdering at man tager hensyn til: 1) sammenhængen mellem el og varmeproduk-
tion, 2) hensyn til mulighed for at balancere elmarkederne med stadig stigende elproduk-
tion, 3) usikkerhed om efterspørgsel efter elproduktion og særligt på varmepumper og el-
biler og 4) overvejelser om betydning af sunk cost, dvs. at man skal sammenligne omkost-
ninger ved at opføre nye VE-installationer med muligheden for at producere i en længere
årrække på eksisterende anlæg.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Vores konklusion ovenfor om, at marginale udvidelser af VE-produktion baseret på tradi-
tionelle udbudskurver er meget attraktivt i forhold til fortrængning af kulbaseret el- og
varmeproduktion, skal derfor ses i et samlet scenarie, hvor der tages hensyn til alle de fire
ovenfornævnte forhold som bestemmer hastigheden hvormed fossile brændstoffer kan er-
stattes af særlig vind- og solenergi.
Den politiske udfordring for at realisere de omkostningseffektive løsninger er først og
fremmest at få et ETS-system, som gør de markedsmodne teknologier rentable. Det kræ-
ver en betydelig højere kvotepris end i dag, en betydelig forøget integration af elmarke-
derne i Nordeuropa og skattereformer i Danmark.
For energiintensive virksomheder i international konkurrence under (og udenfor) ETS
har hensyn til konkurrenceevnen betydet, at de rene skattemæssige tilskyndelser til ener-
gibesparelser har været lavere end for andre virksomheder. Det betyder, at der er en del
EE-projekter i industrien som bl.a. vedrører ventilation, belysning og IT som har en alde-
les lav skyggepris for CO2e-fortrængning. Det hænger i høj grad sammen med Danmarks
nuværende beskatningssystem, se kapitel 4 for mere herom.
Også i ikke-kvotesektoren står det fast, at de store krævede reduktioner kun kan nås hvis
der sker en betydelig omlægning af transportsektoren. Varmepumper har potentiale til at
fortrænge omkring 1 mio. ton CO2e og EE-løsninger har mindre og dyrere reduktionspo-
tentiale. Så hvis målene skal nås, skal alternative drivmidler som el, biogas og biobrænd-
stoffer spille en central rolle som afløser for traditionelle brændsler som diesel og benzin i
2030. I analyserne ovenfor står elbiler særligt stærkt mens bioethanol som drivmiddel
står noget svagere. Det skal her pointeres, at infrastrukturomkostninger for elbiler i ringe
grad er inkluderet, mens værdien af bi- og højværdiprodukter fra bioraffinaderiers
biothanolproduktion er betydeligt undervurderet.
Udfordringen for omstillingen i transportsektoren er primært, at skattepolitikken står i
vejen på flere felter. Biobrændsler fritages alene for CO2-afgifter og ikke energiafgiften,
elafgiften på privatforbrug er meget høj ligesom beskatningen af køretøjer er fokuseret på
lavt energiforbrug og ikke lave CO2e-emissioner. Det sidste vil også være vanskeligt givet,
at biler i betydeligt omfang kan køre på både traditionelle fossile brændstoffer og bio-
brændstoffer – det er ikke nemt at rumme i en beskatning på køretøjsniveau.
Modsat virker det ikke videre sandsynligt, at tiltag til øget EE i form af biler, der skal køre
på længere på literen via formelle krav kan være samfundsøkonomisk rentable givet de
betydelige tilskyndelser der allerede er.
For opvarmning i ikke-kvotesektoren er der generelt to typer af tiltag, nemlig EE i form af
bedre isolering samt semi-VE ved overgang til varmepumper baseret i stigende grad på
vind- og biomasse. På baggrund af de små reduktionspotentialer på EE-siden, jf. ovenfor,
er det vores vurdering, at der med de nuværende høje skatter på olie- og gas samt mange-
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
årig indsats på energibesparelser i enfamiliehuse og særligt socialt boligbyggeri er et for-
holdsvis begrænset potentiale for yderligere EE til lave skyggepriser for CO2e-fortræng-
ning.
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Kapitel 4
4 Tilskyndelser til VE- og EE-løsninger
Da den internationale målsætning for kvotesektoren ikke er bindende, bliver det forment-
ligt løsninger, der reducerer CO2e-udledninger uden for kvotesektoren som bliver de mar-
ginale og dermed også det der definerer Danmarks skyggepriser. Det betyder også, at den
forventede fremtidige struktur for beskatning af energi og drivhusgasser bliver afgørende
for forståelsen af de reelle skyggepriser indenfor og uden for kvotesektoren. Dette kapitel
fremhæver eksisterende tilskyndelser til VE og EE og dermed også væsentlige barrierer
for at forfølge optimale VE- og EE-strategier.
4.1 Eksisterende tilskyndelser til VE og EE i Danmark Når man skal se på reelle skyggepriser for samfundet så er opsplitningen på energi- og
drivhusskatter ikke relevant. Forvridningstabet ved at reducere CO2e yderligere afhænger
af den samlede skat på drivmidlet og ikke hvad man kalder de enkelte elementer. Tilsva-
rende har vores energiskatter heller ikke noget selvstændigt økonomisk rationale; de er
reelt alene begrundet i provenuhensyn.
Anlægges denne betragtning er det klart, at Danmark har nogle skyggepriser på fortræng-
ning af CO2e som er vældigt skæve, jf. Figur 8.
Figur 8 Drivhusbeskatning i 2015
Note: Af hensyn til en strukturel sammenligning af den nuværende og fremtidige drivhusgasudledning er
drivhusgasudledningen i forbindelse med udvinding og raffinering af olie og gas også udskilt.
Kilde: Copenhagen Economics
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
I figuren er alle energiafgifter omregnet til kr./ton CO2e. Højest beskattet er naturgas til
opvarmning, derefter kommer vejtransport medens industrielle processer og elproduk-
tion er langt lavere beskattet. Landbrugets ikke-energirelaterede udledninger beskattes
ikke, men er dog omfattet af anden miljøregulering med potentielle virkninger på udled-
ning af drivhusgasser. I tillæg til den høje beskatning af CO2e indhold i benzin og diesel er
der en betydelig præmiering af energibesparelser i beskatning af køretøjer samt EU-lov-
givning om normer for udledninger.
Tilskyndelserne til at spare på energiforbruget varierer også betydeligt. Skattesatserne va-
rierer på de enkelte energiformer, afhængigt af anvendelse, men også energiformerne imel-
lem. Afgifterne varierer fra en meget lav sats på den tunge industri til en meget høj sats på
el. Hertil kommer, at VE ”monteret” direkte hos slutbrugere som f.eks. solcelleanlæg helt
er fritaget for energiafgifter af nogen art. Det vil sige, at de i betydelig grad ”lever” af de
meget høje energiafgifter, f.eks. elafgift. Det ”nye” ved figur 9 i forhold til figur 8 er netop
også elafgiften som i modsætning til CO2 og energiafgifter ikke er skat på energikilden, men
udelukkende en skat på slutforbrug.
Danmark har således en i international sammenhæng meget høj beskatning af el (til hus-
holdninger og ikke-procesrelateret erhvervsproduktion) kombineret med en meget lav be-
skatning på de fossile brændstoffer brugt til elproduktion på grund af den lave pris på ETS-
tilladelser.
Figur 9 Effektive afgifter på energi til endelig anvendelse i 2015
Note: Modelberegnede tal. Effektive afgifter beregnes i 2010 på baggrund af energiudgift fra Danmarks Sta-
tistik divideret med energiforbrug fra Energistyrelsen og fremskrives proportionalt med udvikling i no-
minelle afgifter (2010-priser). Afgifter på fjernvarme ligger i producentledet, men er her omregnet til
en forbrugsafgift. Beregninger se CE(2013).
Kilde: Copenhagen Economics
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Litteraturliste
Copenhagen Economics (2013) Efficient strategy to
support renewable energy
Copenhagen Economics (2013) Ensartet skat på driv-
husgasser
COWI/Energistyrelsen (2012) Alternative drivmidler
COWI/Energistyrelsen (2015) Kortlægning af energi-
sparepotentialer i erhvervslivet
Dansk Energi (2014) Varmeløsninger i villaområder
med naturgasfyr
Det Europæiske Råd (2014) 2030-rammen for
klima- og energipolitikken
EA Energianalyse (2014) Elproduktionsomkostnin-
ger – Samfundsøkonomiske langsigtede margi-
nalomkostninger for udvalgte teknologier
EA Energianalyse (2015) Samfundsøkonomisk netto-
værdi af energibesparelser
Energinet.dk (2014) Analyseforudsætninger 2014-
2035
Energistyrelsen (2014) Danmarks energi- og klima-
fremskrivning 2014
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013) Rege-
ringens Klimaplan – På vej mod et samfund uden
drivhusgasser
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013) Virke-
middelkatalog – Potentialer og omkostninger for
klimatiltag
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2014) FIU
Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71
Optimale strategier for vedvarende energi og
energieffektiviseringer
Konjunkturinstitutet (2013) Interaktion mellan de
klimat- och energipolitiska målen
Statens Byggeforskningsinstitut (2010) Danske byg-
ningers energibehov i 2050
Statens Byggeforskningsinstitut (2013) Varmebespa-
relse